FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Grund- og nærhedsnotat vedrørende EU-strategi for opbygning af lagre: Styrkelse af EU’s materielle kriseberedskab, fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del Bilag 232
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionsmeddelelse om EU-strategi for opbygning af lagre: Styrkelse af EU’s materielle

kriseberedskab

KOM (2025) 528

Nyt notat.

Notatet oversendes parallelt til Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget.

1. Resumé

Den 9. juli 2025 fremlagde Kommissionen deres meddelelse om en EU-strategi for opbygning af lagre:

Styrkelse af EU’s materielle kriseberedskab. Strategien skal bidrage til at styrke EU’s beredskab ved at øge

tilgængeligheden af kritiske ressourcer og sikre fortsat tilgængelighed heraf, også i tilfælde af kriser som

strømnedbrud, naturkatastrofer, konflikter og pandemier. Strategien er et af de første store initiativer i EU's

beredskabsstrategi, der blev offentliggjort den 26. marts 2025.

Strategien skal ses som det første skridt mod at sikre en øget adgang til kritiske ressourcer under alle forhold,

herunder krise og konflikt. Strategien indebærer en kortlægning af eksisterende tilgange og sætter retningen

for det videre arbejde

gennem inddragelse af interessenter i medlemsstaterne og i den private sektor via et

nyt EU-netværk for lagre under ledelse af Kommissionen.

Næste skridt indebærer, at Kommissionen evaluerer

arbejdet og evt. fremsætter konkrete forslag, målrettet de enkelte sektorer.

Kommissionen lægger op til at drøfte og implementere initiativerne i strategien i samarbejde med

medlemsstaterne, EU’s Fælles Udenrigstjeneste, Europa-Parlamentet samt øvrige interessenter. Endvidere

vil det nye EU-netværk for lagre og den offentlige-private beredskabstaskforce, der lægges op til i EU’s

beredskabsstrategi, i sit analytiske arbejde vejlede implementeringen af strategien og identificere yderligere

behov. I 2026 vil Kommissionen gøre status over implementeringen af strategien.

Regeringen støtter ambitionen i EU-strategien om at øge EU’s forsyningssikkerhed i lyset af en ny geopolitisk

og sikkerhedspolitisk situation præget af øgede trusler, uforudsigelighed og usikkerhed, som medfører et øget

behov for at fremme EU’s strategiske autonomi. Regeringen mener dog, at EU’s forsyningssikkerhed skal

sikres på en måde, der minimerer markedsforvridninger samt være kompatibelt med eksisterende

beredskabsplaner og strukturer.

2. Baggrund

Den 9. juli 2025 offentliggjorde Kommissionen en EU-strategi for opbygning af lagre: Styrkelse af EU’s

materielle kriseberedskab.

Formålet med strategien er at styrke EU’s adgang til kritiske ressourcer under alle forhold, herunder forebygge

forsyningskriser, styrke modstandsdygtigheden, reducere afhængigheden af enkeltlande eller -regioner,

understøtte hurtig krisehåndtering og bidrage til europæiske sikkerhed og strategisk autonomi.

Strategien indebærer en kortlægning af eksisterende tilgange og sætter retningen for det videre arbejde

gennem inddragelse af interessenter i medlemsstaterne og i den private sektor via et nyt netværk under ledelse

af Kommissionen.

EU-strategien for opbygning af lagre skal herudover ses som led i en deludmøntning af et af de 30 centrale

tiltag i EU’s beredskabsstrategi ifm. at forebygge og reagere på trusler og kriser under udvikling.

Kommissionen fremlagde deres meddelelse parallelt medmeddelelsen om en strategi for medicinske

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Grund- og nærhedsnotat vedrørende EU-strategi for opbygning af lagre: Styrkelse af EU’s materielle kriseberedskab, fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

modforanstaltninger ifm. indsatsen mod den næste sundhedstrussel

og et nyt forslag til forordning om EU-

civilbeskyttelsesmekanismen

(UCPM), som bl.a. indeholder forslag til modeller for at facilitere og finansiere

opbygningen af strategiske lagre.

Næste skridt indebærer, at Kommissionen evaluerer arbejdet, hvorefter der evt. kan fremsættes konkrete

forslag, målrettet de enkelte sektorer.

3. Formål og indhold

EU-strategien skitserer, hvordan EU står over for en ny sikkerhedspolitisk situation præget af geopolitiske

spændinger, klimaforandringer, miljøudfordringer, hybrid- og cybertrusler samt pandemier som Covid-19-

pandemien, hvilket medfører en øget trussel mod EU's adgang til kritiske ressourcer.

EU-strategiens overordnede mål er at øge adgangen til kritiske ressourcer i tilfælde af alle typer af kriser. Der

anlægges et bredt perspektiv på lagring, der overordnet bygger på EU-beredskabsstrategiens tre principper

om i) en integreret tilgang ”(all-hazards)” der omfatter alle former for naturlige og menneskeskabte risici og

trusler, ii) en tilgang der omfatter hele forvaltningen (”whole-of-government”) samt iii) en tilgang der omfatter

hele samfundet (”whole-of-society”).

EU-strategien har til hensigt at adressere, at der i EU er en række udfordringer i forhold til forsyningssikkerhed.

På den baggrund identificerer EU-strategien syv områder for handling på EU-niveau: 1. Forbedret koordination

mellem medlemsstater og EU 2. Analyse og strategisk planlægning 3. Opbygning af strategiske lagre på EU-

niveau 4. Sikre robust og interoperabel transport- og logistikinfrastruktur 5. Forbedret civilt-militært samarbejde

6. Fremme af offentlig-privat samarbejde 7. Styrke sammenhængen til EU’s udenrigspolitik. Endeligt

fremlægges en konklusion samt næste skridt, jf. nedenfor.

I strategien henvises til annex 1, der indeholder et overblik over relevant EU-lovgivning og politiske rammer,

samt annex 2, der indeholder en uddybning af eksisterende nødlagre og mulige veje frem.

Centralt i strategien er Kommissionens forslag om at etablere et rådgivende EU-netværk for lagre med

medlemsstaterne og deres relevante nationale myndigheder samt offentlige og private samarbejdspartnere,

som vil være under ledelse af Kommissionen og vil kunne understøttes med rådgivning af en offentlig-privat

beredskabstaskforce.

Endvidere lægger forslaget op til at styrke EU's strategiske lageropbygning gennem rescEU ved at inkludere

andre typer af kapaciteter, hvor der konstateres mangler. RescEU er EU’s strategiske reserve under

civilbeskyttelsesmekanismen. Formålet er at sikre fælleseuropæiske beredskabslagre og kapaciteter, som

hurtigt kan stilles til rådighed i tilfælde af alvorlige kriser. Lagrene finansieres af EU, og Danmark har siden

2020 driftet et EU-nødlager med værnemidler som støtte til kriseberørte lande.

1. Forbedret koordination mellem medlemsstaterne og EU

EU-strategien fremhæver, at der er et behov for at styrke den gensidige tillid og forståelse mellem

medlemslandene, udvikle værktøjer til sikker informationsdeling, at øge koordinationen, styrke

medlemsstaternes tilgange til opbygning af lagre samt undersøge muligheden for, at medlemslandene kan

dele informationer om tilgængelige kritiske ressourcer, der på frivillig basis kan overføres til et andet

medlemsland i krise.

Følgende initiativer fremhæves:

•

Kommissionen vil etablere et rådgivende EU-netværk med deltagelse af medlemslandene, der vil

være et forum for drøftelse af best practice samt have en rådgivende rolle og formulere anbefalinger.

Kommissionen forventer at drøftelserne i netværket vil kunne forbedre interoperabiliteten af nationale

lagre og lagerordninger, fremme vidensdeling og samarbejde med medlemslandene i forhold til at

etablere tværsektorielle kriterier og procedurer for lagring under hele cyklussen på tværs af EU.

KOM (2025) 130 final

KOM (2025) 529 final

KOM (2025) 548 final

•

Kommissionen vil undersøge muligheden for at skabe en platform for sikker deling af data mellem EU

og medlemslandene omkring de strategiske lagre.

Kommissionen vil fremme centraliserede og/eller fælles indkøbsmekanismer på tværs af sektorer.

2. Analyse og strategisk planlægning

EU-strategien lægger op til, at EU's omfattende risiko- og trusselsanalyse blandt andet skal i) facilitere en

fælles forståelse for kritiske behov, ii) bringe indsigt i eksisterende risiko- og trusselsvurderinger og systemer

til overvågning af forsyningskæder sammen, iii) skærpe bevidstheden om risici forbundet med knapheden af

kritiske ressourcer, og vi) bidrage til, at medlemslandene drøfter målsætningen for de strategiske lagre samt

minimum-lagerbeholdninger. Endvidere bør medlemslandene og EU sikre, at markedsforvridninger minimeres.

Følgende centralt initiativ fremhæves:

•

Kommissionen vil kortlægge sektorspecifikke mekanismer til overvågning af forsyningskæder og

inkorporere risici samt sårbarhedsvurderinger af forsyningskæder i EU's risiko og trusselsvurderinger.

3. Udfylde mangler gennem opbygningen af strategiske lagre på EU-niveau

EU-strategien fremhæver, at der er behov for at udvikle EU's strategiske lageropbygning gennem rescEU, da

fremtidens komplekse kriser, som tydeliggjort af COVID-19, kan medføre, at medlemslande står i en

mangelsituation på samme tid. Kommissionen vil vurdere muligheden for at udvide EU’s strategiske lagre til

andre typer af kapaciteter, når behovet herfor er identificeret. Denne analyse skal tænkes sammen med øvrige

analyser og identificere mangler fra andre sektorer. Der lægges endvidere op til et øget samarbejde mellem

den offentlige og private sektor samt innovative løsninger som virtuelle lagre (eksempelvis minimale lagre med

købsoptioner) og leverandørbaserede interventioner. Endelig vil Kommissionen sikre en effektiv administration

af lagre.

Følgende centrale initiativer fremhæves:

•

Kommissionen vil styrke rescEU, så det kommer til at have flere typer af kapaciteter.

•

Kommissionen vil sikre genopfyldning af rescEU’s lagre efter brug med henblik på at sikre en proaktiv

tilgang til udviklingen af rescEU’s kapaciteter.

•

Kommissionen vil arbejde hen imod at konsolidere eksisterende værktøjer til at kanalisere assistance

fra den private sektor ind i rescEU.

Det bemærkes, at udviklingen af rescEU med sit ophæng i EU-civilbeskyttelsesmekanismen indgår i

forhandlingerne af Kommissionens forslag til forordning om en ny EU-civilbeskyttelsesmekanisme og EU’s

støtte til sundhedskriseberedskab og respons, samt ophævelse af afgørelse nr. 1313/2013/EU (EU-

civilbeskyttelsesmekanismen).

4. Forbedring af robust og interoperable transport- og logistikinfrastruktur

EU-strategien påpeger, at EU bør i) udarbejde politikker og regulering for fri bevægelighed af varer under

kriser, ii) sikre infrastruktur omkring lagring, iii) dele informationer om behov og den geografiske spredning af

lagre, og iv) beskytte tilgængeligheden af varer, der er nødvendige for at opretholde modstandsdygtige og

kritiske transportenheder. Endelig er det vigtigt med interoperable civile og militære transport- og

logistiksystemer, at investeringer i transport har dual-use potentiale (dvs. at de både kan benyttes civilt og

militært), at mulige placeringer for civile lagre er koordineret med det igangværende arbejde på EU-niveau

vedrørende militær mobilitet, og at enhver risikovurdering med henblik på opbygning ag lagre bør identificere

og fjerne flaskehalse på strategiske transportruter og knudepunkter.

Følgende centrale initiativer fremhæves:

•

Kommissionen vil facilitere koordination mellem netværket af nationale transportkontaktpunkter og

EU's netværk for lagring.

•

Kommissionen vil sammen med relevante aktører arbejde for at fremme kriseberedskab i

overensstemmelse med EU’s beredskabsplan for transport.

•

Kommissionen og EU’s Fælles Udenrigstjeneste vil sammen med medlemslandene arbejde for at

samtænke mulige placeringer for lagre med militær mobilitet i EU. De vil også fremme investering i

transportinfrastruktur og transportaktiver med dual-use potentiale.

5. Forbedre civilt-militært samarbejde

EU-strategien understreger, at der er behov for et øget civil-militært samarbejde, herunder vedr. medicinske

modforanstaltninger. Det fremhæves, at i) det europæiske program for forsvarsindustri (EDIP) indeholder

forslag der styrker det civil-militære samarbejde om materielt beredskab, hvor civile produkter kan tilpasses til

militær brug, samt potentiale for at ii) øge interoperabiliteten, udskifteligheden og komplementaritet

mellemcivile og militære aktiver, dual-use materialer og/eller fælles lagre. EU-strategien understreger

endvidere behovet for øget samarbejdet og koordinationen mellem civile og militære aktører i forhold til militært

beredskab, herunder i forhold til samarbejdet med NATO.

Følgende centrale initiativer fremhæves:

•

Kommissionen vil i samarbejde med EU’s Fælles Udenrigstjeneste facilitere drøftelser i EU-netværket

for lagring med henblik på at dele best practice om civil-militært samarbejde, herunder hvordan civile

lagre kan tage hensyn til militære behov.

•

Kommissionen vil sammen med EU’s Fælles Udenrigstjeneste udvide det eksisterende samarbejde

med NATO på stabsniveau, i særdeleshed gennem den strukturerede dialog om resiliens, med henblik

på at adressere beredskab når det gælder materiel lagring.

6. Fremme af offentlig-privat samarbejde

EU-strategien lægger op til, at i) den offentlig-private beredskabstaskforce, der forventes at blive etableret

under EU’s beredskabsstrategi, giver relevant input til EU-netværket, at ii) taskforcen faciliterer en kortlægning

af centrale europæiske virksomheder involveret i materielt beredskab og iii) fremme udvekslingen af best

practice. Den lægger endvidere op til, at EU faciliterer samarbejde mellem EU, medlemslandene og den private

sektor med henblik på at udvikle værktøjer til informationsdeling om kritiske forsyningskæder og lagring.

Endeligt lægges der op til at etablere en EU-model for proaktiv dialog mellem den offentlige og private sektor

for at sikre forretningskontinuitet under kriser, at den private sektor involveres i at udvikle en innovativ

administration af lagre, og at medlemsstaternes modeller til at motivere den private sektor til at samarbejde

om lagring bliver yderligere undersøgt og delt med medlemsstaterne.

Følgende centrale initiativer fremhæves:

•

EU-netværket vil kortlægge og identificere best practice ift. at gøre det attraktivt for virksomheder at

bidrage til øget resiliens og levering af kritiske ressource.

•

Den offentlig-private taskforce vil drøfte kriterier, der skal benyttes i kortlægningen af centrale

europæiske virksomheder, der er involveret i at producere kritiske ressourcer, og facilitere at best

practice bliver delt

7. Fremme af sammenhængen til EU’s udenrigspolitik

EU-strategien fremhæver behovet for, at i) EU styrker sit samarbejde om beredskab når det gælder materiel

lagring med omkringliggende lande, ii) EU opbygger partnerskaber med lande og sektorer uden for EU,

herunder gennem EU’s ”Global Gateway” initiativ hvor relevant, iii) EU øger sit samarbejde med internationale

organisationer og internationale fora samt iv) EU bruger eksterne økonomiske og samarbejdspolitikker til at

støtte relevant transport, logistik og digital infrastruktur. Endeligt fremhæves det, at EU skal øge synergierne

mellem EU's interne og eksterne lagerbestræbelser, humanitær bistand og internationale partnerskaber,

herunder ReliefEU.

Følgende centrale initiativer fremhæves:

•

EU og medlemslandene skal styrke samarbejde med omkringliggende lande, like-mindede

partnerlande og internationale organisationer om kriseberedskab.

•

Kommissionen vil samarbejde med medlemslandene om tættere koordination af lagre, fælles indkøb

og delt opmagasinering i verden i samarbejde og koordination med myndighederne for regionale

katastrofeberedskab til at facilitere hurtigt og optimalt humanitær nødhjælp.

•

Kommissionen vil øge synergierne mellem EU's interne og eksterne lagerbestræbelser.

8. Konklusion og næste skridt

Kommissionen lægger op til at drøfte og implementere initiativerne i strategien i samarbejde med

medlemsstaterne, EU’s Fælles Udenrigstjeneste, Europa-Parlamentet samt øvrige interessenter.

Endvidere vil EU’s netværk for lagre og den offentlige-private beredskabstaskforce i sit analytiske arbejde

rådgive om implementeringen af strategien og identificere yderligere behov. I 2026 vil Kommission gøre status

over implementeringen af strategien.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om meddelelsen.

5. Nærhedsprincippet

Ej relevant.

6. Gældende dansk ret

Ej relevant.

7. Konsekvenser

EU-strategien har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser, herunder

statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for

beskyttelsesniveauet.

Indholdet i EU-strategien kan dog på sigt ved evt. fremsættelse af konkrete forslag og initiativer få

konsekvenser, herunder af statsfinansiel karakter, bl.a. for så vidt angår evt. nationale merudgifter og fælles

EU-finansiering. I det omfang, at EU-strategien omsættes til konkrete forslag, vil der blive udarbejdet særskilte

vurderinger af de enkelte forslag.

8. Høring

EU-strategien for opbygning af lagre blev den 25. juli 2025 sendt i høring i EU-specialudvalget for

samfundssikkerhed og beredskabs brede kreds med frist for afgivelse af høringssvar den 20. august 2025.

Der er i alt modtaget tre høringssvar:

Dansk Industri (DI)

deler Kommissionens indledende beskrivelse af det stadigt mere komplekse

risikobillede, som EU aktuelt befinder sig i. DI støtter ønsket om at integrere eksisterende stockpiling

indsatser og styrke adgangen til kritisk materiel og ressourcer på tværs af EU, ligesom DI bakker op om et

offentligt-privat samarbejde på området. Det er efterspurgt af virksomhederne og vigtigt for at sikre en

dækkende, effektiv og omkostningseffektiv indsats, der matcher samfundets, virksomhedernes og borgernes

behov i krisesituationer. DI støtter etableringen af en offentlig-privat Preparedness Taskforce, der kan

samarbejde med og give input til EU Stockpiling Network, herunder om

best practice

og incitamenter for

virksomhedernes medvirken, fx i form af standby-kontrakter. Her anbefaler DI at se mod Finland, der har et

veletableret system for standby-kontrakter med virksomheder. Sådanne kontrakter bør udbydes i åben og

lige konkurrence, være langsigtede, og sikre afregning til faste priser. Videre foreslår DI, at der koordineres

mellem allerede eksisterende fora, som for eksempel den danske regerings Erhvervsforum for

Samfundssikkerhed og Beredskab, hvor virksomheder og erhvervsorganisationer er samlet med regeringen

for bordenden.

Green Power Denmark

støtter Kommissionens forslag til en fælles EU-strategi for strategisk stockpiling og

ser det som et vigtigt skridt mod styrket kriseberedskab og forsyningssikkerhed. Vi bakker op om tiltag, der

fremmer mere robuste forsyningskæder samt sikrer stabil adgang til kritiske ressourcer. Det er væsentligt, at

EU opretholder tilstrækkelige strategiske lagre af energiforsyningskomponenter og har kapacitet til hurtig

genopretning ved afbrydelser i energiinfrastrukturen, herunder transmissions- og distributionsnet samt land

og undersøiske kabler. Vi hilser det også velkomment, at strategien anerkender og bygger videre på

RePowerEU-køreplanen, der sigter mod en koordineret og gradvis udfasning af russisk energi. En sådan

samlet tilgang vil styrke EU’s samlede modstandskraft og bidrage til stabil energiforsyning under kriser.

TEKNIQ

hilser Kommissionens EU Stockpiling Strategy velkommen som et vigtigt bidrag til Europas materielle

beredskab. Strategien bør udvikles i tæt dialog med erhvervet, så tekniske installationer og services ikke

overses, og danske SMV’er får en tydelig rolle i kommende offentligt-private samarbejder. Det er afgørende,

at nye tiltag koordineres med eksisterende EU-regler for at undgå dobbeltregulering, og at fællesindkøb

indrettes, så SMV’er kan deltage. Implementeringen må ikke skabe unødige administrative byrder, men bør

være enkel og harmoniseret. Samlet set bakker TEKNIQ op om strategien og ser frem til at bidrage til det

videre arbejde

9. Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger

Ifm. Kommissionens første præsentationer har der af medlemsstaterne været divergerende holdninger blandt

medlemslandene til EU-strategifor opbygning af lagre: Styrkelse af EU’s materielle kriseberedskab. Der er

blandt nogle medlemslande udvist stor støtte hertil, ud fra nødvendigheden af at øge EU’s adgang til kritiske

ressourcer i lyset af den sikkerhedspolitiske situation, mens andre medlemslande har forholdt sig mere

skeptisk med henvisning til, at forsyningssikkerhed og lagre er en national kompetence.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter ambitionen i EU-strategien om at øge EU’s forsyningssikkerhed og bakker op om

vigtigheden af beredskabslagre af kritiske varer på EU-niveau i lyset af det mere alvorlige trussels- og

sikkerhedsbillede, der kan have en negativ effekt på EU’s evne til at understøtte sig selv.

Regeringen mener, at EU’s forsyningssikkerhed skal styrkes på en måde, der minimerer markedsforvridninger

samt være kompatibel med eksisterende beredskabsplaner og strukturer.

Regeringen bakker op om behovet for øget informationsdeling mellem EU og medlemslandene, omend det er

vigtigt for regeringen, at medlemsstaterne ikke forpligtes til at dele klassificerede eller følsomme oplysninger i

forbindelsen med den videre udmøntning af strategien.

Regeringen mener, at der i forhold til det klare fokus på videndeling medlemsstaterne imellem i forhold til

understøttelse af kritiske behov på tværs af landegrænser bør være en skærpet opmærksomhed på, at

oplysninger vedr. nøglekorridorer og mobilitetsmæssige flaskehalse kan være følsomme og nogle endda

klassificerede.

Regeringen mener endvidere, at der bør anlægges et bredt perspektiv i arbejdet med

fødevareforsyningssikkerhed, således at behovet for traditionelle tiltag som f.eks. kornlagre afvejes ift. andre

relevante tiltag, samt at det er væsentligt, at der er fleksibilitet ift. medlemslandenes tilgang til lagre og

monitorering, afhængigt af konkrete behov og systemer i medlemslandene.

Regeringen mener derudover, at det er vigtigt, at lagring af medicinske modforanstaltninger integreres i de

nationale sundhedsvæsner for at sikre transparens, og for at lagrene kan aktiveres og anvendes effektivt, både

i tilfælde af en krise, men også mhp. at sikre løbende forbrug og omsætning i lagerbeholdning samt omfordeling

landene imellem for at undgå, at kritiske lægemidler og medicinsk udstyr udløber på EU-lagre. Det er i

forlængelse heraf vigtigt for regeringen, at ansvaret for sundhedsberedskabet, herunder lagring af medicinske

modforanstaltninger, først og fremmest er national kompetence og på EU-niveau skal begrænses til områder,

hvor lagringen skaber merværdi i sammenligning med national lagring.

Regeringen finder det endvidere positivt, at der i strategien lægges op til at afdække, hvordan civile lagre

kan understøtte militære behov. Det anses i den forbindelse for vigtigt, at militærfaglige hensyn indtænkes i

det videre arbejde med strategien. Regeringen finder det desuden vigtigt at forsvars- og sikkerhedsområdet

først og fremmest er en national kompetence. Derudover bør der i styrkelsen af militær mobilitet i EU på

tværs af landegrænser være en særskilt opmærksomhed på ikke at duplikere indsatser i NATO-regi. Endeligt

bakker regeringen bakker op om en udvidelse af EU-NATO stabssamarbejde på området.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.