Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del Bilag 175
Offentligt
3047378_0001.png
Aktstykke nr.
288
Folketinget 2024-25
Afgjort den 26. juni 2025
288
Forsvarsministeriet.
København, den 18. juni 2025.
a.
Forsvarsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at indgå en driftsaftale, der
indebærer afholdelse af udgifter på 171,1 mio. kr. (2025-pl) i perioden 2025-2033 i forbindelse med
Forsvarets anvendelse af Tirstrup Lufthavn (Aarhus Airport) til beredskabsmæssige formål.
Udgiften i 2025 på 64,7 mio. kr. afholdes af den på finansloven for 2025 opførte bevilling på §
12.14.02. Etablissementsdrift og bygningsvedligeholdelse (Driftsbev.).
Aftalebeskrivelse
I lyset af den skærpede sikkerhedspolitiske situation har Forsvaret behov for at anvende Tirstrup
Lufthavn (Aarhus Airport) som beredskabslufthavn. Lufthavnen skal i krise- og krigstid kunne
understøtte modtagelsen og spredningen af danske og udenlandske kampfly på flere flyvestatio-
ner. Derudover skal lufthavnen kunne anvendes til værtsnationsstøtte, herunder modtagelse af allieret
materiel og personel via Aarhus Havn. Endelig skal Tirstrup Lufthavn (Aarhus Airport) kunne
anvendes til klargøring af flykapaciteter, som fx helikoptere.
Forsvarsministeriet ejer en række faciliteter ved Tirstrup Lufthavn (Aarhus Airport), herunder fly-
shelters samt depotfaciliteter. Tirstrup Lufthavn (Aarhus Airport) udgør dermed en velegnet facilitet
for Forsvaret, ligesom den har en særlig strategisk geografisk placering i forhold til Forsvarets
værtsnationsforpligtelser.
På den baggrund har Forsvarsministeriet indgået en driftsaftale med Aarhus Airport A/S om
vilkårene for Forsvarets brug af Tirstrup Lufthavn (Aarhus Airport) til ovennævnte beredskabsopga-
ver. Driftsaftalen er betinget af Finansudvalgets tilslutning til aktstykket.
Aftalen omfatter Forsvarets brug af et areal med tilhørende faciliteter til beflyvning af lufthav-
nen. Formålet med aftalen er at sikre, at Forsvaret til enhver tid kan benytte Tirstrup Lufthavn
(Aarhus Airport) til start, landing og parkering med militære fly. Det danske forsvar har givet
tilladelse til, at alle danske samt støttende internationale enheder kan anvende Tirstrup Lufthavn
(Aarhus Airport) under Forsvarets brugsret. Forsvaret har vederlagsfri brugsret til beflyvning på
området inden for lufthavnens almindelige åbningstid.
Aftalen sikrer Forsvarets muligheder for benyttelse af lufthavnens infrastruktur, ligesom Forsvaret
får adgang til at etablere eller forstærke anlæg på lufthavnens arealer. Aftalen indgås for en periode
b.
AG001177
FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Kopi til orientering af aktstykke nr. 288 om Forsvarets brug af Tirstrup lufthavn, fra forsvarsministeren
3047378_0002.png
2
på 8,5 år. Det er hensigten, at aftalen indgås med virkning fra den 1. juli 2025. Driftsaftalen kan hvert
år opsiges med tre måneders varsel til ophør d. 31. december.
Totaludgift
De samlede udgifter forbundet med driftsaftalen samt investeringer i tilpasninger af Forsvarets
nuværende faciliteter med henblik på at kunne anvende Tirstrup Lufthavn (Aarhus Airport) som
beredskabslufthavn udgør 171,1 mio. kr. i aftaleperioden for 2025-2033, herunder udgifter på 64,7
mio. kr. i 2025.
Alle udgifter relateret til driftsaftalen og tilpasningerne afholdes på § 12.14.02. Etablissementsdrift
og bygningsvedligeholdelse og påregnes afholdt med følgende afløb:
§ 12.14.02. Etablissementsdrift og bygningsvedligeholdelse
(mio. kr., 2025-pl.)
Finansåret 2025
Finansåret 2026
Finansåret 2027
Finansåret 2028
Finansåret 2029
Finansåret 2030
Finansåret 2031
Finansåret 2032
Finansåret 2033
I alt
Udgift
64,7
13,2
13,2
13,2
13,2
13,2
13,2
13,2
13,2
171,1
Der vil kunne forekomme afvigelser i det anførte betalingsafløb afhængigt af kontraheringstids-
punkterne. Totaludgiften til projektet forventes fordelt på nedenstående udgiftskategorier:
§ 12.14.02. Etablissementsdrift og bygningsvedligeholdelse
(mio. kr., 2025-pl)
Driftsaftale med Aarhus Lufthavn
Drift- og vedligeholdelse
Operativ anvendelse
Etablering
I alt
Udgift
96,1
16,0
9,0
50,0
171,1
Driftsaftalen omfatter en årlig betaling for Aarhus Lufthavn A/S’s ydelser på 11,3 mio. kr., svaren-
de til 96,1 mio. kr. i perioden medio 2025-2033. I 2025 udgør udgiften til driftsaftalen således kun
halvdelen af de 11,3 mio. kr.
Alle omkostninger vedr. etablering, drift- og vedligeholdelse vedrører Forsvarets egne faciliteter.
Udgifterne til drift og vedligeholdelse på 16,0 mio. kr. samt operativ anvendelse på 9,0 mio.
kr. i perioden afholdes på § 12.14.02. Etablissementsdrift og bygningsvedligeholdelse og udgør
ca. 3 mio. kr. årligt over perioden på 8,5 år. Disse omfatter bl.a. opgradering af eksisterende
flyshelters, lovpligtige eftersyn, nødstrømsanlæg og kantlys mv. Udgifter til etablering, herunder
klargøring af Forsvarets egne faciliteter i lufthavnen, udgør samlet 50 mio. kr. og afholdes ligeledes
på §12.14.02. Etablissementsdrift og bygningsvedligeholdelse.
FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Kopi til orientering af aktstykke nr. 288 om Forsvarets brug af Tirstrup lufthavn, fra forsvarsministeren
3047378_0003.png
3
Udgifterne afholdes af midler afsat med Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft (Accelerati-
onsfonden) mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti af 22. februar 2025.
Der er ingen væsentlige risici forbundet med driftsaftalen mellem Etablissement- og Terrænkom-
mandoen og Aarhus Airport A/S.
c.
Aktstykket forelægges Finansudvalget med henblik på at opnå hjemmel til at indgå driftsaftalen
med Aarhus Airport A/S, jf. budgetvejledningens punkt 2.4.10 Leasing (Leje), da der er tale om en
kontraktsum på 70 mio. kr. eller derover samt punkt 2.6.12 Leje af fast ejendom, da der er bl.a. er
tilknyttet større udgifter til indretning af det lejede.
Under henvisning til ovenstående anmoder Forsvarsministeriet hermed om Finansudvalgets tilslut-
ning til at indgå en driftsaftale med Aarhus Airport A/S, der indebærer afholdelse af udgifter på
171,1 mio. kr. (2025-pl) i perioden 2025-2033 i forbindelse med Forsvarets anvendelse af Tirstrup
Lufthavn (Aarhus Airport) til beredskabsmæssige formål.
Udgiften i 2025 på 64,7 mio. kr. afholdes af den på finansloven for 2025 opførte bevilling på §
12.14.02. Etablissementsdrift og bygnings-vedligeholdelse (Driftsbev.).
Finansministeriets tilslutning foreligger.
e.
f.
København, den 18. juni 2025
Troels Lund Poulsen
/ Jonas From Soelberg
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 26-06-2025 (udvalget med undtagelse af Enhedslistens medlem, der
stemte imod aktstykket)