Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del Bilag 159
Offentligt
3041413_0001.png
Dansk Søredningsselskab har brug for en fremtidssikring
– så vi alle fortsat kan færdes trygt i de indre danske farvande
De indre danske farvande er blandt verdens mest trafikerede og hvert år passerer omkring 70.000 skibe
gennem Øresund og Storebælt, mens mere end 250.000 danskere benytter farvandene rekreativt i alt fra
kajakker til lystbåde. Hertil kommer mere end 50.000 bådturister med næsten 350.000 årlige overnatninger.
1
Den intense brug af havet til både rekreative og kommercielle formål skaber et pres på sikkerheden til havs,
hvilket naturligt øger risikoen for hændelser på havet. De indre danske farvande har i dag kun få offentlige
redningsstationer, og her indtager Dansk Søredningsselskab en afgørende rolle i sikkerheden på havet.
Om Dansk Søredningsselskab (DSRS)
DSRS er en frivilligdrevet organisation, der aktivt er med til at sikre tryghed for alle, der har glæde af de
indre danske farvande. Kompetente og frivillige ildsjæle står klar døgnet rundt til at hjælpe, hvis
eksempelvis en fritidssejlers motor pludselig sætter ud, eller hvis en surfer ufrivilligt føres væk fra kysten.
Idet DSRS’ beredskab består af ulønnede kræfter, kan indsatser ydes effektivt og til en lav pris for
samfundet. DSRS har 14 aktive redningsstationer, og alene i 2024 havde DSRS mere end 1.000 redninger.
Det tryghedsskabende arbejde udfordres dog af stigende udgifter til drift og reparation af nedslidt materiel.
Der er et akut behov for statslig støtte til udskiftning af både, oprettelse af nye redningsstationer og
uddannelse af frivillige for at sikre at danskere fortsat kan færdes trygt på havet.
For at fremtidssikre DSRS, så foreningen fortsat kan sikre trygheden for sejlere, lokale og turister, anbefaler
DSRS følgende:
En fremtidssikring af DSRS ved at bevillige 130 mio. kr. over en 7-årig periode fra 2026-2032
til en opgradering af søredningsselskabets redningsbåde samt uddannelse af frivillige.
1
Danmarks Statistik. Overnatninger i lystbådehavne
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Invitation til besøg fra Dansk Søredningsselskab (DSRS)
3041413_0002.png
Indhold
De indre danske farvande er blandt verdens mest trafikerede
.......................................................
3
De offentlige redningsstationer er placeret langt fra ulykkerne
..................................................
3
Dansk Søredningsselskab – en tryghed på vandet
...........................................................................
4
DSRS’ 14 redningsstationer skaber tryghed til søs
...........................................................................
4
DSRS afviklede succesfuldt mere 1.000 søredninger og assistancer i 2024
....................................
5
Nedslidte både og stigende udgifter sætter sikkerheden over styr
.................................................
6
Redningsbåden Ida – et eksempel på nedslidt materiel
..............................................................
7
Politisk fokus på søsikkerhed i ny flådeplan
.....................................................................................
8
Statens alternativ: En dyr løsning
....................................................................................................
9
Bilag A:
Budget
...............................................................................................................................
10
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Invitation til besøg fra Dansk Søredningsselskab (DSRS)
3041413_0003.png
De indre danske farvande er blandt verdens mest trafikerede
De indre danske farvande er et levende og travlt område, hvor fritidsliv og international skibstrafik
mødes side om side. Over 250.000 danskere benytter regelmæssigt de indre danske farvande som
en aktiv legeplads, hvad enten det er i store eller små lystbåde, i kajak eller på paddleboards. Hertil
kommer de mere end 50.000 bådturister, der hvert år står for over 350.000 overnatninger i de
danske havne.
2
Endvidere passerer mere end 70.000 skibe årligt gennem Storebælt og Øresund, til
og fra Østersøen.
3
Når så mange mennesker færdes på vandet, vil der naturligt opstå situationer, hvor der er behov for
søredninger og assistancer. Det kan være en træt eller underafkølet surfer, der føres for langt ud på
åbent hav af vejr og bølger, en båd med tekniske problemer, der driver ukontrolleret i strøm og vind,
eller en kajakroer, der overraskes af pludseligt vejrskifte og ikke kan komme i land.
De offentlige redningsstationer er placeret langt fra ulykkerne
I dag har Kystredningstjenesten ansvaret for at operere de 21 offentlige redningsstationer, som
primært er placeret langs den jyske vestkyst. Placeringen af disse stationer er bl.a. begrundet i
fortidens risiko for uheld med fiskefartøjer på Vestkysten. Til trods for de offentlige
redningsstationers geografiske placering, sker en betydelig andel af maritime ulykker dog i de indre
danske farvande, hvor det offentlige beredskab i dag er fraværende.
Oversigt over Kystredningstjenestens redningsstationer
2
3
Danmarks Statistik. Overnatninger i lystbådehavne
Danpilot. Dansk farvand: Stærk trafik, snæver passage og ringe vanddybde
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Invitation til besøg fra Dansk Søredningsselskab (DSRS)
3041413_0004.png
Oversigt over drukneulykker i Danmark i perioden 2000-2024.
Ovenstående kort illustrerer en geografisk skævhed mellem placeringen af de offentlige
redningsstationer og de maritime ulykkers forekomst. DSRS spiller derfor en central rolle i at skabe
tryghed i de indre danske farvande, eftersom Kystredningstjenestens ressourcer primært er
koncentreret langs den jyske vestkyst.
Dansk Søredningsselskab – en tryghed på vandet
Dansk Søredningsselskab (DSRS) er en frivilligdrevet organisation, der døgnet rundt yder en
tryghedsskabende indsats for alle, der bevæger sig ud på vandet i de indre danske farvande.
Siden organisationens grundlæggelse i 2004 har dedikerede og ulønnede frivillige ydet hurtig og
professionel assistance på vandet. DSRS er i dag en afgørende aktør for sikkerheden og trygheden til
søs – ikke kun for lystsejlere, men også for kajakroere, surfere og andre vandsportsudøvere, der
ligeledes kan havne i uforudsete og farlige situationer.
Med 410 engagerede frivillige og knap 14.000 medlemmer er DSRS i konstant beredskab til at hjælpe
dem, der har brug for assistance på havet. I takt med, at flere danskere søger oplevelser og frihed
på vandet – uanset fartøjstype – oplever DSRS et stigende behov og en øget efterspørgsel efter
assistancer. På den baggrund er medlemstallet mere end fordoblet siden 2019.
DSRS’ 14 redningsstationer skaber tryghed til søs
DSRS har i øjeblikket 14 redningsstationer fordelt rundt om i landet – alle strategisk placeret i
områder, hvor der ikke findes offentlige redningsstationer. De danske indre farvande er generelt godt
sikret, men der er stadig enkelte områder, hvor en øget sikkerhed kunne opnås ved tilstedeværelse
af DSRS’ redningsbåde. Dette drejer sig om områder som Sønderborg, Hals, det vestlige
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Invitation til besøg fra Dansk Søredningsselskab (DSRS)
3041413_0005.png
Smålandsfarvande/sydlige Storebælt. DSRS arbejder målrettet for at kunne etablere nye
redningsstationer i disse områder, så alle kan færdes trygt til havs, uanset hvor de befinder sig.
Nedenstående kort viser placeringen af DSRS’ nuværende redningsstationer:
DSRS afviklede succesfuldt mere 1.000 søredninger og assistancer i 2024
I de indre danske farvande fungerer DSRS som en afgørende sikkerhedsforanstaltning, der rykker ud
og yder hurtig, kompetent hjælp, når tekniske fejl eller vejrforhold skaber akutte og potentielt farlige
situationer.
Personer i akut behov for hjælp kan kontakte DSRS via appen
Søassistancen,
som giver direkte
adgang til redningsstyrken. Sidste år fik denne over 20.000 downloads og størstedelen af
redningsaktioner iværksættes direkte til DSRS. Derudover bestilles omtrent 20 pct. af redningerne
og assistancerne af forsvarets enhed for søredning
Joint Rescue and Coordination Center
(JRCC).
4
4
Dansk Søredningsselskab. Kort om året 2024,
s. 3
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Invitation til besøg fra Dansk Søredningsselskab (DSRS)
3041413_0006.png
Uanset kontaktvejen er DSRS klar til at rykke ud til livstruende og ikke-livstruende hændelser med
en responstid på 20 minutter – hurtigt nok til at forebygge, at en vanskelig situation udvikler sig til
en reel nødsituation. DSRS foretog alene i 2024 1.034 søredninger og assistancer i de indre danske
farvande. Dette er det højeste antal på ét år siden oprettelsen af Søredningsselskabet i 2004.
5
De søredninger og assistancer, DSRS udfører, spænder over en lang række situationer som har en
varierende grad af fare. Omtrent 60 pct. af redningerne vedrører fritidssejlere, der enten har mistet
evnen til at manøvrere eller er stødt på grund. I disse tilfælde bugseres fartøjerne sikkert til havn af
DSRS’ erfarne frivillige.
Derudover håndterer DSRS mere alvorlige hændelser. Det frivillige beredskab kaldes jævnligt ud til
eftersøgnings- og redningsopgaver. Det er opgaver, hvor man med det samme vurderer, at der er tale
om decideret livstruende situationer. DSRS udførte 61 af denne slags redninger i 2024.
Antallet af redningsaktioner har de seneste år været stigende, hvilket både afspejler det øgede pres
på frivillige redningstjenester og det voksende behov for en synlig tilstedeværelse til søs.
Antallet af redningsaktioner foretaget af DSRS i perioden 2020-
2024
1050
1000
950
900
850
800
2020
2021
2022
2023
2024
Nedslidte både og stigende udgifter sætter sikkerheden over styr
DSRS’ aktiviteter er primært finansieret via indtægter fra medlemskontingenter, hvor medlemmerne
årligt betaler 600 kr. Herudover modtager DSRS også donationer fra fonde, herunder bl.a. fra
5
DR. Rekord i redninger til søs – forening beder staten om hjælp til finansiering
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Invitation til besøg fra Dansk Søredningsselskab (DSRS)
3041413_0007.png
Trygfonden og Orient’s Fond. Det nuværende økonomiske grundlag medfører dog en vis usikkerhed
i forhold til planlægning og investeringer.
På trods af en stigning i medlemstilvæksten står DSRS i dag overfor økonomiske udfordringer
forbundet med stigende udgifter til drift af organisationen, reparation af materiel – herunder særligt
vedligeholdelse af redningsbåde – uddannelse af frivillige samt andet redningsudstyr.
Nedenstående tabel viser denne udvikling:
Forventet udvikling
- udgifter til reparation og brændstof per år
7.000
6.000
5.000
.
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Beløb i 1.000 kr
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Brændstof
2031
Drift og reperation af materiel, uddannelse og udstyr
En stor andel af DSRS’ redningsbåde er af ældre dato, hvortil nogle af redningsbådene endda er mere
end 40 år gamle, hvilket medfører store udgifter til vedligeholdelse og reparationer af bådene. Det
forventes, at mere end halvdelen af redningsstationernes både skal udskiftes inden 2031. Hvis ikke
der foretages målrettede investeringer, risikerer flere af redningsstationerne at få begrænset eller i
værste fald indstillet deres aktivitet. Dette vil efterlade tusindvis af mennesker dårligere stillet, når
uheldet er ude til havs.
Redningsbåden Ida – et eksempel på nedslidt materiel
Et eksempel på en aktiv redningsbåd, der trænger til udskiftning, er redningsbåden Ida, som er
stationeret på redningsstationen i Kerteminde. Båden blev designet i 1986, og har været brugt af det
svenske søredningsselskab frem til 2020. DSRS har efterfølgende overtaget redningsbåden fra
svenske kollegaer, og båden har siden da tjent som en vigtig del af beredskabet i Kerteminde.
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Invitation til besøg fra Dansk Søredningsselskab (DSRS)
3041413_0008.png
Redningsbåden Ida ved Kerteminde redningsstation.
Båden er en lukket redningsbåd på 11 meter, udført i glasfiber. Motoren blev senest udskiftet i 2010,
og har nu været i drift i 2.900 timer. Trods sin alder er båden stadig i aktiv tjeneste, men den er
nedslidt og dyr at holde oven vande. Der er konstateret osmose i skroget – en proces, hvor vand
trænger ind i glasfiberen og gradvist svækker båden indefra. Dette har allerede ført til
vandindtrængning og et markant forhøjet brændstofforbrug. I øjeblikket er redningsbådens motor
ude af drift og redningsstationen i Kerteminde er derfor midlertidigt lukket.
Når en redningsbåd som Ida svigter, er det ikke bare et logistisk problem. Hvis hjælpen er for længe
undervejs, kan det få alvorlige, og nogle gange livstruende, konsekvenser.
Politisk fokus på søsikkerhed i ny flådeplan
Den 22. april 2025 indgik en bred kreds af Folketingets partier en delaftale om en flådeplan under
forsvarsforliget 2024-2033. Aftalen udspringer af et øget trusselsbillede, særligt som følge af
Ruslands adfærd i Østersøen, og skal ses som et udtryk for et ønske om at styrke Danmarks rolle i
NATO.
Den nye flådeplan markerer en vigtig politisk prioritering af den maritime sikkerhed og beredskab.
Et af de mest markante tiltag er anskaffelsen af 21 nye fartøjer til Marinehjemmeværnet. Disse skibe
skal ikke kun styrke Danmarks evne til at overvåge farvandene, men er også tiltænkt opgaver såsom
havnebevogtning, redning, havmiljøopgaver og værtsnationsstøtte.
6
Med investeringer i nye fartøjer og den øgede overvågning af kritisk infrastruktur sender flådeplanen
et klart signal om, at sikkerheden til søs skal styrkes både nu og i fremtiden. Hvor flådeplanen retter
sig mod militære og strategiske behov, er det samtidig vigtigt også at værne om den nære
søsikkerhed i de indre danske farvande, hvor mange færdes hver eneste dag. I dette landskab er
6
Delaftale om en flådeplan under forsvarsforliget 2024-2033, s. 3
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Invitation til besøg fra Dansk Søredningsselskab (DSRS)
3041413_0009.png
DSRS et eksempel på, hvordan den frivillige og professionelle redningsindsats kan spille en
understøttende rolle i forlængelse af regeringen og aftaleparternes egne initiativer i den forbindelse.
I Sverige varetages over 90 % af søredningerne af Svenska Sjöräddningssällskapet (SSRS), som er
DSRS’ søsterselskab.
7
Søredningen ledes formelt af Sjöfartsverket, men myndigheden råder reelt ikke
over egne fartøjer og er derfor afhængig af SSRS’ frivillige mandskab og både. Kystvagten kan yde
støtte, men varetager primært militære og toldrelaterede opgaver. Den svenske model viser, hvordan
en stærk frivillig aktør kan spille en central rolle i det nationale redningsberedskab.
Statens alternativ: En dyr løsning
Som staten investerer i militære skibe for at sikre Danmark i Østersøen, bør den også investere i civil
tryghed til havs i de indre farvande.
DSRS’
ønske er en bevilling på 130.000.000. kr. over en syvårig
periode fra 2026-2032 og skal ses i lyset af de betydelige omkostninger, som det offentlige undgår,
hvis de selv skulle påtage sig ansvaret.
Der er ikke offentligt tilgængelig information om hvor meget det koster at drive
Kystredningstjenesten. De seneste tilgængelige tal, vi har kunne finde, er fra 2010: her kostede det
62.400.000. kr. årligt at drive den statslige kystredningstjeneste med 21 stationer. Inflationsjusteret
til 2025 svarer det til over 81.000.000 mio. kr. årligt – eller omtrent 3.860.000 kr. pr. station.
8
Skulle staten i dag etablere og drive 14 nye redningsstationer, ville de årlige driftsomkostninger alene
beløbe sig til omkring
54.000.000 kr.
– uden at der er taget højde for investeringer i nye
redningsfartøjer, faciliteter og andet nødvendigt udstyr.
Til sammenligning anmoder Dansk Søredningsselskab om en samlet bevilling på 130.000.000. kr.
over syv år – under 19.000.000 kr. årligt – til modernisering, kapacitetsudvidelse og drift af et
effektivt, frivilligt søredningsberedskab.
Set i lyset af de betydelige besparelser, DSRS bidrager til, er det oplagt at sikre organisationen de
nødvendige midler til fortsat at varetage søsikkerheden i de indre danske farvande.
En bevilling vil ikke blot sikre den eksisterende indsats, men også frigive ressourcer i både
Marinehjemmeværnet og forsvaret. Med den rette støtte er DSRS desuden klar til at påtage sig flere
samfundsnyttige opgaver – såsom patienttransport, indsatser ved klimahændelser og bekæmpelse
af forurening.
7
8
Krisinformation.se. Sjöräddningen
Finansloven 2010. § 12.31.01, s. 45
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Invitation til besøg fra Dansk Søredningsselskab (DSRS)
3041413_0010.png
Bilag A:
Budget
DSRS’ ønske er en engangsbevilling på
130.000.000 kr.
Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af
de enkelte poster, som tilsammen skal sikre, at DSRS også fremover kan levere tryghed i de danske
farvande.
Pris
Opgradering af redningsbåde
A-stationer
B-stationer
Oprettelsen af nye
redningsstationer
A-stationer
B-stationer
Uddannelse
Aptering
Serviceorganisation
Landfaciliteter
I alt
11.000.000
5.000.000
Antal
5
9
I alt
55.000.000
45.000.000
11.000.000
5.000.000
1
1
11.000.000
5.000.000
2.000.000
1.000.000
3.000.000
8.000.000
130.000.000
500.000
16
Udviklingsbudgettet viser, at DSRS har brug for en samlet investering på 100.000.000 kr. – heraf
55.000.000 kr. til A-stationer og 45.000.000 kr. til B-stationer – for at opgradere de eksisterende
både, som er i drift i øjeblikket. Begreberne A- og B-stationer dækker over DSRS’ interne klassificering
af redningsstationer, baseret på farvandets karakter, antallet af redningsaktioner samt tilknyttede
frivillige, hvor A-stationerne stiller større krav til materiellet end B-stationerne. DSRS har allerede
indgået en god aftale med Svensk Søredningsselskab og sikret kapacitet på et værft i Göteborg, hvor
bådene bliver leveres til produktionspris. Konkret ønsker DSRS at anskaffe to nye bådtyper, som også
anvendes af den svenske søredningstjeneste.
Den første er en semilukket redningsbåd på ni meter, kaldet
Lars Bjerkander-klassen.
Det er en åben
båd med beskyttelse mod vind og vejr, designet til tre personer og med en tophastighed på 34 knob.
Prisen ligger på 5.000.000 kr.
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Invitation til besøg fra Dansk Søredningsselskab (DSRS)
3041413_0011.png
Den anden båd er en lukket redningsbåd på tolv meter, kendt som
Embladklassen.
Den har plads til
en besætning på tre til fire personer og kan ligeledes sejle op til 34 knob. Prisen for denne model er
11.000.000 kr.
Fælles for begge både er, at de er udviklet med fokus på frivillige – de er nemme at lære at bruge og
skabt til at understøtte en effektiv og tryg indsats på havet.
Ud over opgraderingen af DSRS’ flåde er der en række yderligere udgifter. Hvis DSRS skal etablere
nye stationer i de områder, hvor der er identificeret behov for yderligere dækning, vil dette kræve
en yderligere investering på 16.000.000 kr. alene til indkøb af både.
Når det kommer til at købe de nye både, skal DSRS afsætte penge til flere nødvendige forberedelser.
Der er omkostninger forbundet med kontrakter, testsejlads og oversættelse af bådenes indhold og
manualer, eftersom de kommer fra et svensk værft. Testsejladserne er vigtig for at sikre kvaliteten af
bådene, og der skal også bruges penge på teknisk assistance for at kunne gennemføre disse tests
korrekt. Estimatet for disse omkostninger ligger på 1.000.000 kr.
Derudover er der betydelige omkostninger knyttet til uddannelse af frivillige. For at sikre, at alle
frivillige har den nødvendige ekspertise, skal DSRS afsætte 2.000.000 kr. til både grundlæggende og
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Invitation til besøg fra Dansk Søredningsselskab (DSRS)
3041413_0012.png
ekstra uddannelse. Simulatortræning til de nye både finder hovedsageligt sted i Göteborg og
indebærer derfor også udgifter til transport og ophold.
En anden vigtig investering er opbygningen af en serviceorganisation, som inkluderer et lager af
reservedele til bådene samt udarbejdelse af manualer til vedligehold. Denne omkostning anslås at
være på 3.000.000 kr.
Slutteligt ønsker DSRS at opgradere søredningsstationernes landfaciliteter til en anslået værdi af
16.000.000 kr. På flere af de nuværende stationer deler de frivillige lokaler med sejlklubbernes
eksisterende faciliteter, mens andre har lokaler i en container eller i gamle redskabsskure. Mange
stationer har ikke adgang til omklædning, toilet og vand, hvilket gør det svært at tiltrække frivillige,
særligt kvinder. Tidssvarende faciliteter er en nødvendig ramme for den indsats, de frivillige yder
hver dag.