Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del Bilag 159
Offentligt
3041412_0001.png
Invitation fra Dansk Søredningsselskab: Udvalgstur
Dansk Søredningsstation (DSRS) vil gerne invitere Forsvars, - Samfundssikkerheds - og
Beredskabsudvalget på udvalgstur, hvor vi ønsker at fortælle om DSRS’ aktiviteter og vores bidrag
til løsning af samfundsopgaver inden for sikkerhed og beredskab.
Om Dansk Søredningsselskab (DSRS)
DSRS er en frivilligdrevet organisation, der spiller en central rolle i at sikre tryghed for alle, der
færdes på havet. Kompetente frivillige står klar døgnet rundt til at hjælpe, hvis sejlerens bådmotor
pludselig sætter ud, hvis en surfer driver for langt ud – eller ved mere alvorlige, livstruende
situationer på vandet.
I 2024 gennemførte vi mere end 1.000 redningsaktioner, hvilket var det højeste antal siden
organisationens oprettelse. DSRS har 14 redningsstationer rundt omkring i landet, strategisk
placeret i områder, hvor den offentlige kystredning ikke er til stede, og spiller en afgørende rolle for
sikkerheden til havs.
Dette til trods, står vi i dag overfor betydelige, økonomiske udfordringer grundet stigende udgifter
til drift og reparationer af nedslidte redningsbåde, hvilket kan tvinge flere stationer til at lukke.
Mød de frivillige og få indsigt i vores arbejde
Under jeres besøg vil I få mulighed for at:
FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Invitation til besøg fra Dansk Søredningsselskab (DSRS)
3041412_0002.png
Møde de frivillige, som udgør rygraden i vores organisation
Opleve redningsbådene på nært hold og få et indblik i vores tryghedsskabende arbejde
Høre om de udfordringer, vi står overfor, og hvorfor det er vigtigt at fremtidssikre den
frivillige søredning i Danmark.
Hvis udvalget er interesseret i et besøg, vil DSRS gerne arbejde på at sikre mediedækning i
forbindelse med det.
Tidspunkt:
DSRS tilpasser naturligvis besøget ind i udvalgets kalender.
Sted: Afhentning og aflevering i redningsbåde
DSRS ønsker at give udvalget mulighed for at se redningsbådene og deres funktion i praksis. Vi
foreslår derfor, at I afhentes ved Det Kongelige Bibliotek, 5-10 minutters gang fra Christiansborg,
hvorefter I sejles i søredningsbåde til Bech Bruuns lokaler på Gdanskgade 18, 2150 København. I
disse lokaler, som vi har fået lov at låne til lejligheden, vil der være et kort oplæg om
Søredningsselskabet. Efter endt besøg, vil udvalgsmedlemmerne sejles tilbage og sættes af ved Det
Kongelige Bibliotek.
Foreslået program:
FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Invitation til besøg fra Dansk Søredningsselskab (DSRS)
3041412_0003.png
Afhængigt af hvor meget tid udvalget har til rådighed, tilbyder DSRS to forskellige programforløb –
et kortere og et mere udvidet.
Forslag A: Forslag til udvalgsbesøg (1 time og 45 min)
10.00 – 10.30
Transport
(Opsamling foran Det Kongelige Bibliotek, Søren Kirkegaards
Plads 1 og transport via søredningsbåd til Gdanskgade 18,
2150 København)
10.30 – 11.15
11.15 – 11.45
Oplæg
Transport tilbage til Det Kongelige Bibliotek
Forslag B: Forslag til udvalgsbesøg (2 timer og 15 min)
10.00 – 10.30
Transport
(Opsamling foran Det Kongelige Bibliotek, Søren Kirkegaards
Plads 1 og transport via søredningsbåd til Gdanskgade 18,
2150 København)
10.30 – 11.15
11.15 – 11.45
11.45 – 12.15
Oplæg
Let forplejning og mulighed for at snakke med
de frivillige søreddere
Transport tilbage til Det Kongelige Bibliotek
Vi håber, at udvalget har mulighed for at deltage, og vi ser frem til at byde jer velkommen på
redningsstationen. Skulle der være spørgsmål eller behov for tilpasninger, står vi naturligvis til
rådighed.
Med venlig hilsen,
Steen Wintlev-Jensen & Anders Lassen
Formand og næstformand i Dansk Søredningsselskab