Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del Bilag 144
Offentligt
3030428_0001.png
Kriseberedskabsprogrammer for unge i Sverige og Norge
Sverige
Obligatorisk totalforsvarsundervisning i gymnasiet (fra 2025)
Formål:
At lære alle svenske gymnasieelever om
totalforsvaret
– både det militære forsvar og det
civile beredskab – samt at øge deres viden om, hvordan de skal agere ved kriser og i yderste
tilfælde krig (
Kunskap om totalförsvaret förs in i läroplanen - Försvarsmakten
) (
Kunskap om
totalförsvaret förs in i läroplanen - Försvarsmakten
). Initiativet kommer i kølvandet på et forværret
sikkerhedsmiljø og Sveriges kommende NATO-medlemskab, hvilket har skabt behov for større
forståelse af
totalforsvarspligten
blandt unge (
Kunskap om totalförsvaret förs in i läroplanen -
Försvarsmakten
). Målet er at give eleverne
“indsigt, tilforladelighed og handlekraft”,
så de ved,
hvad de skal gøre i en krisesituation (
Kunskap om totalförsvaret förs in i läroplanen -
Försvarsmakten
).
Målgruppe:
Alle elever i den svenske gymnasieskole (typisk 16–19 år). Undervisningen indbygges i
faget
samhällskunskap
(samfundsfag) og vil derfor nå stort set alle gymnasieelever (
Kunskap om
totalförsvaret förs in i läroplanen - Försvarsmakten
).
Indhold og metode:
Forløbet varer to lektioner og består af to dele. Først gennemføres en digital
læringsmodul
“Tillsammans är vi totalförsvaret”
med fem kapitler. Derefter følger et interaktivt
simulationsspil i totalforsvar kaldet
“Agera i krigstid”,
hvor eleverne træner beslutninger under
krigslignende forhold. Spillet lægger vægt på samarbejde og solidaritet frem for individualisme –
eksempelvis fremhæves det, at det at støtte og hjælpe hinanden kan være afgørende
“om det
værste skulle ske”
(
Kunskap om totalförsvaret förs in i läroplanen - Försvarsmakten
).
Undervisningen dækker bl.a. viden om Sveriges totalforsvar, folkeretten, udenrigs- og
sikkerhedspolitik samt NATOs rolle (
Kunskap om totalförsvaret förs in i läroplanen -
Försvarsmakten
).
Baggrund og aktører:
Programmet er udviklet i et samarbejde mellem flere myndigheder:
Försvarsmakten (det svenske forsvar), Skolverket (skolemyndigheden), MSB (Myndigheten för
samhällsskydd och beredskap, civilt beredskab) og Plikt- och prövningsverket
(værnepligtsadministrationen) (
Kunskap om totalförsvaret förs in i läroplanen - Försvarsmakten
).
Dette tværsektorielle samarbejde afspejler, at totalforsvar omfatter hele samfundet.
Försvarsmakten hilser initiativet velkommen, da kun 4 ud af 10 svenskere i dag ved, hvordan de
skal agere i en krise- eller krigssituation (
Kunskap om totalförsvaret förs in i läroplanen -
Försvarsmakten
).
Omfang:
Undervisningen bliver
obligatorisk nationalt
fra og med efteråret 2025, indlejret i
gymnasiets pensum (
Kunskap om totalförsvaret förs in i läroplanen - Försvarsmakten
). Det
betyder, at beredskabs- og forsvarskundskab ikke længere er overladt til den enkelte lærers
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Henvendelse af 26/5-25 forslag til styrkelse af totalforsvaret - Projekt Robust Ungdom, fra Frederik Frederiksen, Team Tours
3030428_0002.png
initiativ, men garanteres alle elever som en del af skolegangen (
Kunskap om totalförsvaret förs in i
läroplanen - Försvarsmakten
).
Resultater og debat:
Da programmet først træder i kraft i 2025, foreligger der endnu ingen
evalueringer. Forsvarsledelsen ser det som en nødvendig investering i unges
beredskabsparathed
som kommende samfundsborgere (
Kunskap om totalförsvaret förs in i läroplanen -
Försvarsmakten
). Initiativet er generelt blevet positivt modtaget politisk. Det indgår som led i at
styrke Sveriges modstandskraft, hvor hele befolkningen 16–70 år jo er omfattet af totalforsvarspligt
ifølge loven (
Kunskap om totalförsvaret förs in i läroplanen - Försvarsmakten
). Der har ikke været
større offentlig modstand mod selve undervisningen; tværtimod efterspørges denne type viden i
lyset af aktuelle kriser. Man kan dog notere, at skoler generelt er blevet opfordret til at forbedre
deres kriseberedskab. F.eks. pågår der i Sverige hvert år en
Krisberedskabsuge
(Beredskapsveckan),
hvor skoler deltager i øvelser. I 2022 skabte en sådan øvelse debat: En
folkeskole serverede en speciel
“beredskabsmenú”
bestående af knækbrød og konserves for at
simulere fødevaremangel – et tiltag nogle forældre kritiserede, da børnene blev kede af den
uvante situation (Kritik
mot krisberedskap i matsalen: "Barnen grät när vi hämtade dem" - P4
Sjuhärad | Sveriges Radio).
Sådanne episoder har rejst debat om balancen mellem at forberede
unge på alvor og ikke at skræmme dem unødigt.
(
Kunskap om totalförsvaret förs in i läroplanen - Försvarsmakten
) (
Kunskap om totalförsvaret förs
in i läroplanen - Försvarsmakten
)
“Rädd eller beredd” – vandreudstilling og læringsprojekt
(
Utställningen ”Rädd eller beredd” under Beredskapsveckan -Riksantikvarieämbetet
)
En mobil
container-udstilling “Rädd eller beredd” turnerer mellem svenske skoler som led i Beredskabsugen.
Udstyret er indrettet som en interaktiv oplevelse, der konfronterer eleverne med realistiske
krisescenarier.
Formål:
“Rädd eller beredd?”
(på dansk:
“Bange eller beredt?”)
er et landsdækkende
oplysningsinitiativ, der skal øge unges bevidsthed om samfundskriser og egenberedskab. Gennem
en interaktiv udstilling ønsker man at give de besøgende en oplevelse af, hvordan en alvorlig krise
kan påvirke samfundet
og den enkelte,
samt hvad man selv kan gøre for at være bedre forberedt
(Vandringsutställningen
”Rädd eller beredd” invigs – turnerar i hela ...)
(
Utställningen ”Rädd eller
beredd” under Beredskapsveckan -Riksantikvarieämbetet
). Projektet kom i stand som en
opfølgning på MSB’s beredskabsbrochure
“Om krisen eller kriget kommer”
(Hvis krisen eller krigen
kommer) fra 2018 (
Utställningen ”Rädd eller beredd” under Beredskapsveckan -
Riksantikvarieämbetet
). Udstillingens titel udfordrer deltagerne: Vil du være ræd
(handlingslammet) eller beredt, når krisen rammer?
Målgruppe:
Primært ungdomsuddannelser – udstillingen er specielt designet til gymnasieelever
(ca. 16–19 år) og opstilles typisk ved gymnasieskoler (
Utställningen ”Rädd eller beredd” under
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Henvendelse af 26/5-25 forslag til styrkelse af totalforsvaret - Projekt Robust Ungdom, fra Frederik Frederiksen, Team Tours
3030428_0003.png
Beredskapsveckan -Riksantikvarieämbetet
). Også lærere og øvrige borgere kan besøge
udstillingen, især når den står åbent for offentligheden under Beredskabsugen.
Indhold og metode:
Rädd eller beredd
præsenteres i et innovativt format – en ombygget 20-fods
container fyldt med teknologi og interaktive stationer (
Utställningen ”Rädd eller beredd” under
Beredskapsveckan -Riksantikvarieämbetet
). Udstillingen er inddelt i fire temazoner:
“Preppa”
–
hvad bør man have i hjemmet af nødproviant og udstyr;
“Agera”
– hvordan handler du, når
samfundets normale funktioner bryder sammen (f.eks. strøm- eller vandforsyning svigter)?;
“Hjälpa”
– hvordan kan man hjælpe til under en krise- eller krigssituation (f.eks. via frivilligt
arbejde eller nabohjælp)?;
“Värdera”
– hvor finder man pålidelig information under en krise, og
hvordan skelner man sandhed fra falske rygter (
Utställningen ”Rädd eller beredd” under
Beredskapsveckan -Riksantikvarieämbetet
). I containeren kan de besøgende teste deres viden og
øve beslutningstagning i simulationsøvelser op til og med
“ytterst krig”
(
Utställningen ”Rädd eller
beredd” under Beredskapsveckan -Riksantikvarieämbetet
). Hele oplevelsen binder an til indholdet
i beredskabsbrochuren, som eleverne måske har hørt om hjemmefra, og opdaterer det med
spørgsmål og dilemmas der skal løses på stedet (
Utställningen ”Rädd eller beredd” under
Beredskapsveckan -Riksantikvarieämbetet
). Til udstillingen er der også udviklet
digitalt
læringsmateriale
– øvelser, diskussionsoplæg, film og faktablade om kriseberedskab – som lærere
kan bruge før eller efter besøget, eller uafhængigt af om klassen får mulighed for at se containeren
(
Utställningen ”Rädd eller beredd” under Beredskapsveckan -Riksantikvarieämbetet
).
Baggrund og aktører:
Udstillingsprojektet er et samarbejde mellem
MSB
(Sveriges pendant til
Beredskabsstyrelsen),
Statens försvarshistoriska museer
(de statslige forsvarsmuseer) og
Riksantikvarieämbetet
(kulturarvsstyrelsen) (
Utställningen ”Rädd eller beredd” under
Beredskapsveckan -Riksantikvarieämbetet
). Kombinationen af partnere afspejler, at beredskab ses
i både et nutids- og historisk perspektiv – man bygger på erfaringer fra tidligere kriser/krige
(museerne bidrager med indhold og formidlingsekspertise) og integrerer det med nutidige
beredskabsbudskaber fra MSB. Riksantikvarieämbetet har især bidraget med det innovative
udstillingsdesign og tekniske løsning, som skulle være robust nok til at turnere i al slags svensk vejr
(
Utställningen ”Rädd eller beredd” under Beredskapsveckan -Riksantikvarieämbetet
).
Omfang:
Rädd eller beredd
blev lanceret omkring 2022 og har siden turneret flittigt. Per foråret
2024 havde over
12.000 gymnasieelever
oplevet udstillingen (
Utställningen ”Rädd eller beredd”
under Beredskapsveckan -Riksantikvarieämbetet
), foruden mange andre borgere ved åbne
arrangementer. Der findes nu to identiske containere, som parallelt kan rejse rundt, for at nå flere
steder i landet (
Utställningen ”Rädd eller beredd” under Beredskapsveckan -Riksantikvarieämbetet
). Under den nationale
Beredskapsveckan
(uge 39 hvert år) opstilles de fx ved udvalgte skoler, og
turnéplanen dækkede i 2024 en række byer fra sensommer til vinter (
Utställningen ”Rädd eller
beredd” under Beredskapsveckan -Riksantikvarieämbetet
). Deltagelse er frivillig for skolerne, men
det høje besøgstal og interessen tyder på, at mange uddannelsesinstitutioner takker ja, når
udstillingen kommer til deres region. Desuden stilles lærermaterialerne gratis til rådighed online,
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Henvendelse af 26/5-25 forslag til styrkelse af totalforsvaret - Projekt Robust Ungdom, fra Frederik Frederiksen, Team Tours
3030428_0004.png
så
alle skoler
– også dem der ikke får besøg af containeren – kan arbejde med kriseforberedelse i
undervisningen (
Utställningen ”Rädd eller beredd” under Beredskapsveckan -
Riksantikvarieämbetet
).
Resultater og reaktioner:
Udstillingen har fået positiv opmærksomhed som en kreativ måde at
engagere unge i et ellers tungt emne. Eleverne får hands-on erfaring med fx hvordan man klarer sig
uden el og vand, eller hvordan man finder korrekt information under kaos. Projektet kobler
hverdagsberedskab med det overordnede totalforsvarskoncept på en konkret måde. Officielt
planlægges også en opdatering af 2018-broschyren til alle husholdninger (den udsendes igen i
slutningen af 2024) parallelt med udstillingens turné (
Utställningen ”Rädd eller beredd” under
Beredskapsveckan -Riksantikvarieämbetet
) – et tegn på, at myndighederne anser
informationsindsatsen for afgørende. Der har generelt været opbakning til
Rädd eller beredd.
Unge
frivillige fra fx Svenska Lottakåren har hjulpet som guider, og mange skoler ser det som en
værdifuld supplerende aktivitet (Rädd
eller beredd – en livsviktig utställning - Svenska Lottakåren).
Som nævnt var der dog enkelte lokale tiltag under Beredskabsugen, der vakte debat – f.eks. den
omdiskuterede
“krisemenu”
for børn. Overordnet har initiativet dog sat gang i samtaler blandt
unge om, hvorvidt de selv og deres familier er rustet til at stå uden samfundets service i nogle
dage.
(
Utställningen ”Rädd eller beredd” under Beredskapsveckan -Riksantikvarieämbetet
) (
Utställningen ”Rädd eller beredd” under Beredskapsveckan -Riksantikvarieämbetet
)
Øvrige undervisningsmaterialer og indsatser
Ud over ovennævnte programmer stiller
MSB
generelt en række
skolematerialer
til rådighed om
kriser, ulykker og sikkerhed. Disse er målrettet alle aldersgrupper fra børnehave, grundskole til
gymnasium (Skolmaterial
| MSB)
(Skolmaterial
| MSB).
Formålet er at øge børns og unges
risikobevidsthed
og evne til at håndtere både dagligdags farer (f.eks. brand, trafikulykker) og mere
usædvanlige hændelser som naturkatastrofer eller samfundskriser (Skolmaterial
| MSB).
Materialerne omfatter lærervejledninger, øvelser og fakta, ofte udviklet i samarbejde med
pædagoger, beredskabspersonale og forskere (Skolmaterial
| MSB).
Der findes fx et
brandforebyggelsesprogram for de yngste og materiale om
“krisberedskap och civilt försvar”
for de
ældre klasser (Skolmaterial
| MSB).
Disse ressourcer er frivillige at bruge, men understøtter
skolerne i at indarbejde beredskabsaspekter i undervisningen. Samlet set har Sverige således både
obligatoriske tiltag (på gymnasiet) og frivillige, pædagogiske initiativer for at forberede unge på
mangelsituationer og kriser.
Norge
Pilotprojekt: Beredskabsundervisning i Finnmark (fra 2025)
Formål:
At gøre unge i Nordnorge bedre i stand til at håndtere alvorlige kriser og styrke det lokale
totalforsvar.
Initiativet udspringer af Finnmarks særlige sikkerhedssituation (grænsende op til
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Henvendelse af 26/5-25 forslag til styrkelse af totalforsvaret - Projekt Robust Ungdom, fra Frederik Frederiksen, Team Tours
3030428_0005.png
Rusland) og generelt
stigende trusler
(geopolitiske spændinger, klimaændringer m.m.) (Beredskap,
Finnmark | Nordnorsk ungdom skal styrke norsk beredskap).
Ved at uddanne ungdommen i
beredskab håber man at øge befolkningens
modstandskraft
og sikre, at de unge selv, deres familier
og lokalsamfund kan klare sig bedre, hvis en krise eller endda krig skulle opstå (Ungdommer
i
Finnmark skal få opplæring i å være forberedt om Russland går til krig - itromso.no).
Som
Finnmarks statsforvalter Elisabeth Aspaker udtalte:
“Vi tror at det at starte med ungdommen peger
fremad. De kan blive en vigtig ressource for sig selv, deres familie og lokalsamfund”
(Ungdommer
i
Finnmark skal få opplæring i å være forberedt om Russland går til krig - itromso.no).
Målgruppe:
Elever på videregående skole (gymnasieniveau) i Finnmark fylke, ca. 16–19 år
(Beredskap,
Finnmark | Nordnorsk ungdom skal styrke norsk beredskap).
Planen er at indføre
beredskabsundervisningen som en del af det ordinære skoleforløb for alle elever i regionen –
potentielt som et tema i eksisterende fag (f.eks. samfunnsfag) eller som et selvstændigt kursus.
Indhold og metode:
Fra skoleåret 2025 skal Finnmark-eleverne ifølge forslaget lære om
samfunnssikkerhet og beredskap
som et nyt emne (Ungdommer
i Finnmark skal få opplæring i å
være forberedt om Russland går til krig - itromso.no).
Undervisningen vil give indsigt i det aktuelle
trusselbillede
Norge står overfor og lære de unge praktiske måder at tage vare på sig selv under
kriser (Ungdommer
i Finnmark skal få opplæring i å være forberedt om Russland går til krig -
itromso.no).
Eksempler på spørgsmål man vil fokusere på:
“Hvordan tager man vare på sig selv?
Hvad har man brug for, og hvilke forberedelser bør man gøre? Har du en plan den dag, det bliver
vigtigt at kunne håndtere en krise?”
(Ungdommer
i Finnmark skal få opplæring i å være forberedt
om Russland går til krig - itromso.no).
Det indebærer at eleverne skal forstå, hvilke basale
fornødenheder man behøver ved fx strømbrud, vandmangel eller isolering, og selv udarbejde
beredskabsplaner. Man vil også undervise i
hvad der truer samfundssikkerheden
– herunder nyere
emner som informationspåvirkning fra fremmede magter og falske nyheder (desinformation)
(Ungdommer
i Finnmark skal få opplæring i å være forberedt om Russland går til krig - itromso.no).
Tanken er endvidere, at ungdommen kan trænes til at indgå i forskellige hjælpefunktioner i
kommunen under en krise (Ungdommer
i Finnmark skal få opplæring i å være forberedt om
Russland går til krig - itromso.no).
Det vil sige, at unge borgere gøres fortrolige med hvordan de kan
bidrage frivilligt ved fx evakuering, fordeling af nødhjælp eller andet praktisk arbejde, når de
offentlige beredskabsressourcer er strakte. Undervisningsmetoderne er endnu ikke beskrevet i
detalje, men man kan forestille sig en kombination af teori (f.eks. lokalt tilpassede
risikovurderinger) og øvelser. Faktisk indeholder det overordnede forslag også plan om at holde
“kartøvelser”
og en større beredskabsøvelse i 2026 benævnt “Økt motstandsdyktighet”
(Beredskap,
Finnmark | Nordnorsk ungdom skal styrke norsk beredskap),
hvilket antyder at
eleverne måske kan deltage i praktikøvelser sammen med nødetater og myndigheder.
Bagvedstående aktører:
Forslaget til pilotprojekt er udarbejdet i fællesskab af
Statsforvalteren i
Troms og Finnmark, Politiet
og
Forsvaret
i regionen (Beredskap,
Finnmark | Nordnorsk ungdom
skal styrke norsk beredskap).
Det blev sendt til regeringen som indspil til den kommende
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Henvendelse af 26/5-25 forslag til styrkelse af totalforsvaret - Projekt Robust Ungdom, fra Frederik Frederiksen, Team Tours
3030428_0006.png
stortingsmelding om totalberedskap
(en samlet plan for beredskabet) (Beredskap,
Finnmark |
Nordnorsk ungdom skal styrke norsk beredskap).
Pilotprojektet har altså opbakning fra både civile
myndigheder og militæret lokalt, og ideen støttes også af organisationer som Norsk
TotalforsvarsForum (Ungdommer
i Finnmark skal få opplæring i å være forberedt om Russland går
til krig - itromso.no).
Regeringen v/ Justits- og Beredskabsministeriet skal tage stilling til forslaget
som led i den nationale strategi. Initiativet hænger desuden sammen med en større satsning på
“det sivile totalforsvar”
i Norge, hvor man ønsker at involvere hele befolkningen i
beredskabsarbejdet.
Omfang:
I første omgang er der tale om et
regionalt pilotprojekt
kun i Finnmark. Planen er at
igangsætte det fra høsten 2025 i alle videregående skoler i fylket (Ungdommer
i Finnmark skal få
opplæring i å være forberedt om Russland går til krig - itromso.no).
Skulle projektet vise succes, er
der allerede ønsker om at udvide det. Flere elever i Finnmark har udtalt til NRK, at de synes
hele
landet
burde få sådan et beredskabskursus på skoleskemaet (Ungdommer
i Finnmark skal få
opplæring i å være forberedt om Russland går til krig - itromso.no).
Det er derfor tænkeligt, at
Finnmark kan blive foregangsområde, hvorefter lignende undervisning kan rulles ud nationalt.
Endnu vides ikke om faget bliver en obligatorisk del af pensum, et valgfag eller et indlejret tema –
men signalerne tyder på, at det integreres i undervisningen for alle elever (i modsætning til
frivillige aftenskolekurser eller lignende). Pilotprojektet vil sandsynligvis blive evalueret nøje af
Kunnskapsdepartementet og DSB (Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap).
Eventuelle resultater og debat:
Siden programmet ikke er startet endnu, foreligger der ingen
resultater. Men forslaget i sig selv fik medieomtale i juni 2024, hvor det blev mødt overvejende
positivt. NRK’s indslag citerede begejstrede elever og roste samarbejdet mellem myndigheder i
Finnmark (Ungdommer
i Finnmark skal få opplæring i å være forberedt om Russland går til krig -
itromso.no).
Aspirerende kritik kunne være bekymring for
militarisering
af skolen eller frygt for at
skræmme unge med krigsscenarier – men ved at fokusere på konkrete hverdagsfærdigheder
(egenberedskab) og faktuel viden om trusler, søger man at gjøre det konstruktivt. Pilotprojektet
adresserer også et hul i dagens pensum: En norsk kommentator spurgte i 2022 “Hvorfor er ikke
beredskap på timeplanen?” og pegede på, at skoler burde forberede elever på det uforudsete
(Nordnorsk
ungdom skal styrke norsk beredskap - Nationen).
Nu er man i færd med netop at få
beredskab på skoleskemaet.
Projektet understøtter desuden regeringens mål om et
“styrket civilt
forsvar”
i befolkningen. Debatten i Norge har generelt rykket mod enighed om, at kriseberedskab
angår alle – og Finnmark-initiativet kan ses som et første skridt, hvor der tidligere ikke fandtes et
samlet nationalt program for unge.
(Ungdommer
i Finnmark skal få opplæring i å være forberedt om Russland går til krig - itromso.no)
(Beredskap,
Finnmark | Nordnorsk ungdom skal styrke norsk beredskap)
Egenberedskapsuka – landsdækkende kampagne og undervisning
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Henvendelse af 26/5-25 forslag til styrkelse af totalforsvaret - Projekt Robust Ungdom, fra Frederik Frederiksen, Team Tours
3030428_0007.png
Formål:
Egenberedskapsuka
(Selvberedskabsugen) er en årlig landsdækkende kampagne i Norge,
der skal øge borgernes
egenforberedelse
på kriser. Fokus er især på mangelsituationer – f.eks.
bortfald af elektricitet, rent vand, varme, telekommunikation eller andre kritiske forsyninger – hvor
husholdninger i en periode må klare sig selv. Hovedbudskabet, lanceret første gang i 2018 under
sloganet
“Du er en del av Norges beredskap”,
er at
alle
bør tænke igennem hvilke ulykker og kriser
der kan ramme dem, og planlægge for at kunne klare sig selv og hjælpe sine nærmeste i
mindst 3
døgn
uden hjælp udefra (Egenberedskapsuka). (I 2024 blev denne anbefaling endda skærpet til
7
døgn,
baseret på erfaringer fra pandemier og geopolitiske ændringer (Egenberedskapsuka).)
Kampagnen skal både informere og motivere – målet er en befolkning, der ikke panikker eller lider
nød med det samme strømmen går, men derimod er forberedt og har basale nødlagre.
Målgruppe:
Hele befolkningen er i princippet målgruppen, men der laves særlige initiativer for
unge i skolerne
under Egenberedskapsuka. DSB udvikler hvert år
undervisningsmateriale
beregnet
for
ungdomsskoler og videregående skoler
(ca. 13–19 år) (Egenberedskapsuka). Dermed inddrages
elever direkte i kampagnen, og skoler kan afholde egne aktiviteter i løbet af ugen. Unge er en vigtig
målgruppe, da de både kan lære at beskytte sig selv og fungere som ambassadører for beredskab i
hjemmet (fx bringe brochurer og viden videre til deres familier).
Indhold og metode:
Egenberedskabsugen foregår hvert år i uge 44 (sidst gennemført 28. oktober –
3. november 2024) (Egenberedskapsuka). DSB (Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap)
udarbejder en pakke af
kampagnematerialer
som frit kan benyttes af kommuner, skoler, frivillige
organisationer m.fl. (Egenberedskapsuka) (Egenberedskapsuka). Materialet omfatter flersprogede
beredskabsbrochurer, faktaark, tjeklister, plakater, opslag til sociale medier – og som nævnt særlige
læringsressourcer til skolebrug (Egenberedskapsuka) (Egenberedskapsuka). Skoler kan fx
gennemføre
digitale øvelser
med eleverne, hvor de præsenteres for et krisescenarie (som et
cyberangreb eller et længerevarende strømnedbrud) og skal diskutere i klassen, hvordan de ville
reagere. Der er også konkrete opgaver som at lave sin egen beredskabsplan eller tjekke sit hjem for
nødudstyr. Til støtte har DSB lavet små informationsark, som guider eleverne igennem “hvad har
man brug for, hvis...”-spørgsmål (Egenberedskapsuka). DSB afholder desuden webinarer for lærere
om de nyeste råd, så de kan føle sig trygge ved at undervise i emnet (Egenberedskapsuka). Selve
kampagnen i kommunerne kan involvere alt fra beredskabsmesser, foredrag, stande i
indkøbscentre med fremvisning af nødkit, til at brandvæsen og sivilforsvar besøger skoler. Et
centralt element i 2024 var udsendelsen af en ny broschüre
“Slik bidrar du til Norges beredskap”
til
alle husstande
i Norge (Egenberedskapsuka), hvilket mange unge nok også har set derhjemme.
Bagvedstående aktører:
Egenberedskapsuka
ledes af
DSB
under Justits- og
Beredskabsdepartementet. Kampagnen involverer tæt samarbejde med kommunerne – i 2023
deltog omkring 80% af norske kommuner aktivt i ugen (Egenberedskapsuka). Kommunerne
organiserer lokale begivenheder og kan tilpasse budskaberne til lokale forhold (derfor tilbyder DSB
grafisk materiale, hvor kommunens eget logo kan tilføjes (Egenberedskapsuka)). Også frivillige
organisationer som Norsk Røde Kors, Norsk Folkehjelp, Civilforsvaret og spejderkorps deltager ofte
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Henvendelse af 26/5-25 forslag til styrkelse af totalforsvaret - Projekt Robust Ungdom, fra Frederik Frederiksen, Team Tours
3030428_0008.png
i arrangementer, da de alle har en rolle i beredskabet. Skolemyndigheden Utdanningsdirektoratet
støtter op ved at informere skoler om det tilgængelige undervisningsstof. Kampagnen er inspireret
af erfaringer fra bl.a. Sverige og NATO-lande, hvor civilt beredskab igen er på dagsordenen.
Omfang:
Egenberedskapsuka
blev første gang gennemført i 2019 og har vokset sig større hvert år
(Egenberedskapsuka). Allerede ved starten deltog over halvdelen af kommunerne, og i 2023 var
tallet steget til omkring 8 ud af 10 (Egenberedskapsuka). Det er således en
national
tilbagevendende begivenhed,
dog frivillig af natur – der er ingen lovkrav om at afholde den, men
den brede tilslutning tyder på, at både myndigheder og borgere har taget konceptet til sig. I
skolerne er det op til den enkelte skoleleder og lærer, om man vil køre forløb i anledning af
Egenberedskapsuka. Mange steder har man gjort det til en tradition, at f.eks. 9. klasserne hvert år
får en temadag om egenberedskab i uge 44. DSB rapporterer, at kendskabet til anbefalingerne er
stigende i befolkningen, men understreger at der skal et
langsigtet arbejde
til for virkelig at opnå
en robust beredskabskultur (Egenberedskapsuka). Derfor planlægges kampagnen gentaget årligt i
overskuelig fremtid (næste igen i uge 44, 2025) (Egenberedskapsuka).
Resultater og debat:
Kampagnen har haft konkret effekt ved at
ændre anbefalingerne
for
egenberedskab (som nævnt hævede man i 2024 kravet fra 3 til 7 dages selvhjulpenhed) og ved at
nå ud med information. Efter den første runde i 2018–19 viste undersøgelser, at langt flere
nordmænd kendte til rådet om at ha’ et beredskabslager hjemme. Salget af jodtabletter og
stormkøkkener steg, og begrebet “egenberedskap” blev almenkendt. Over tid håber
myndighederne at mindske sårbarheden i befolkningen, så færre ringer 112 eller går i panik ved
kortvarige udfald. Debatmæssigt har der været stor opbakning til egenberedskabs-initiativet;
Norge har tradition for friluftsliv og selvhjulpenhed, så budskabet falder i god jord. Der var lidt
“hamstrings”-frygt
da rådene først kom i 2018 (folk mindedes panikkøb under COVID-19), men ved
at kommunikere nøgternt –
“Tænk igennem hvad du virkelig behøver i 3 dage”
– undgik man panik.
Mange roser inddragelsen af skoler: Unge lærer færdigheder som at lage en nødkit og bliver
bevidste om, at Wi-Fi og pizza ikke er en selvfølge i en krise. Kritiske røster har påpeget, at det ikke
nytter med oplæring, hvis folk ikke faktisk følger anbefalingerne; der efterlyses også flere
ressourcer til kommunerne for at gennemføre kampagnen optimalt. Alt i alt fungerer
Egenberedskapsuka som Norges pendant til Sveriges Beredskabsuge – et civilt program, der dog
også indirekte støtter totalforsvaret ved at forberede befolkningen på at klare sig selv i første fase
af en krise (Egenberedskapsuka).
(Egenberedskapsuka) (Egenberedskapsuka)
Heimevernsungdom (militært fritidstilbud for unge)
(HV-ungdommen
får ti millioner ekstra)
Norske Heimevernsungdom (HVU) under øvelse: Unge
rekrutter træner førstehjælp og samarbejde ved at transportere en “såret” gennem forhindringer.
HV-ungdom fokuserer på feltmæssige færdigheder og lagånd frem for egentlig kamptræning.
Formål:
Udover de skole- og civilrettede programmer findes i Norge også et
militært
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Henvendelse af 26/5-25 forslag til styrkelse af totalforsvaret - Projekt Robust Ungdom, fra Frederik Frederiksen, Team Tours
3030428_0009.png
ungdomsprogram
inden for forsvaret.
Heimevernsungdommen
(HV-ungdom) er et frivilligt
fritidstilbud under Heimeværnet for unge i alderen 16–21 år (HV-ungdommen
får ti millioner
ekstra).
Formålet er at introducere dem til Forsvaret og
totalforsvaret
gennem praktiske aktiviteter,
opbygge lederskabsegenskaber og motivere til senere at gå ind i Hæren, Civilforsvaret eller andre
beredskabsorganisationer (Heimevernsungdommen
– Wikipedia).
Samtidig giver det deltagerne
nyttige kompetencer, som kan komme samfundet til gavn ved kriser.
Målgruppe:
Unge mænd og kvinder fra 16 år (man kan ansøge det år man fylder 16) til 21 år over
hele landet. Deltagelse er frivillig og sker i fritiden, typisk ved at der findes en lokal HVU-gruppe
tilknyttet det regionale heimeværnsdistrikt. I 1990’erne var op mod 2000 unge med, men i dag er
tallet lavere (omkring 300 på landsplan) pga. kapacitetsnedbygning – noget man politisk nu vil
vende (Heimevernsungdommen
– Wikipedia)
(HV-ungdommen
får ti millioner ekstra).
Man
planlægger at genetablere HV-ungdomshold i flere landsdele ved at tilføje 10 millioner NOK på
forsvarsbudgettet, så tilbuddet bliver mere landsdækkende igen (HV-ungdommen
får ti millioner
ekstra).
Indhold og metode:
HV-ungdom trænes efter et fast program godkendt af Chefen for
Heimeværnet (Heimevernsungdommen
– Wikipedia).
De unge
får ikke decideret krigs- eller
våbenkamptræning
(de anses som ikke-stridende og har ingen mobiliseringspligt)
(Heimevernsungdommen
– Wikipedia),
men der fokuseres på
“militær feltsport”
og almene
beredskabsfærdigheder. Konkret omfatter uddannelsen bl.a.
sanitet (førstehjælp), samband
(kommunikation), bivuak- og feltlære
(lejrslagning og overlevelse i naturen), orientering,
ordenstjeneste
samt kendskab til Forsvarets organisering (Heimevernsungdommen
– Wikipedia).
De øver også
våbenhåndtering og skydning,
dog kun med et tilpasset gevær (AG3 i semi-
automatisk udgave) og under strenge sikkerhedskrav (Heimevernsungdommen
– Wikipedia).
Træningen foregår ofte i weekendlæger eller aftensmøder, hvor de unge under instruktion af
erfarne befalingsmænd gennemgår både teoretiske moduler og fysiske udfordringer. Der
arrangeres hvert år konkurrencer og øvelser, f.eks. Heimevernsungdommens landskonkurrence
(HVULK) i feltsport (HV-ungdommen
får ti millioner ekstra),
hvor hold fra forskellige distrikter
konkurrerer i orienteringsløb, skydefærdighed, forhindringsbaner med båre (se billedet) m.m. – alt
sammen færdigheder der ligner dem, man skal bruge i en krisesituation for at redde liv og
opretholde kommunikation. Samarbejde og disciplin indgår naturligt i alle øvelserne.
Bagvedstående aktører:
Programmet hører under
Forsvaret,
nærmere bestemt Heimeværnet,
som er den militære reserve/territorialforsvarsstyrke. Hvert heimeværnsdistrikt, der har HV-
ungdom, stiller faciliteter og befalingsmænd (instruktører) til rådighed (Heimevernsungdommen
–
Wikipedia).
Også frivillige forsvarsorganisationer kan være involveret – f.eks. arrangerer Folk og
Forsvar (en oplysningsorganisation) nogle gange kurser for HV-ungdom i forsvars- og
sikkerhedspolitik. Finansieringen kommer fra Forsvarsbudgettet, og som nævnt er der politisk fokus
på at styrke dette program igen (HV-ungdommen
får ti millioner ekstra)
som led i øget rekruttering
til Forsvaret i en urolig tid.
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Henvendelse af 26/5-25 forslag til styrkelse af totalforsvaret - Projekt Robust Ungdom, fra Frederik Frederiksen, Team Tours
3030428_0010.png
Omfang:
HV-ungdom har historisk været landsdækkende, men er i dag kun aktivt i 3 ud af 11
heimeværnsdistrikter (HV-ungdommen
får ti millioner ekstra).
Med ny bevilling planlægges
genoprettelse i de øvrige distrikter, således at
flere hundrede unge
forhåbentlig melder sig til
fremover. Det er stadig et frivilligt nichetilbud – i modsætning til Sverige, hvor der findes en slags
uniformspligt for gymnasieelever i totalforsvarsundervisningen, er HV-ungdom kun for særligt
interesserede i Norge. Det supplerer dog de øvrige programmer ved at give
praktisk træning:
Hvor
skoleundervisning kan give viden, giver HV-ungdom hands-on erfaring med at klare sig under
feltforhold, yde førstehjælp, orientere sig uden GPS, betjene samband osv. I en krisesituation
kunne tidligere HV-ungdomsmedlemmer utvivlsomt gøre nytte som frivillige hjelpere takket være
denne baggrund.
Resultater og debat:
Selvom HV-ungdom ikke direkte er en
kriseforberedelse for alle,
har det
bidraget til at fostre generationer af unge med beredskabsånd og basale færdigheder siden 1945
(Heimevernsungdommen
– Wikipedia).
Mange som har deltatt, går senere ind i militæret eller i
nødetater. Den senere tids nedgang i deltagerantal har skabt noget kritik – at man forsømte
ungdommen netop som behovet for totalforsvar igen meldte sig. Derfor er tilførsel af midler blevet
mødt med bifald i forsvarskredse, idet man ønsker at
“stimulere til flere ungdomsgrupper og styrke
rekrutteringen til Forsvaret”
(HV-ungdommen
får ti millioner ekstra).
Fra et beredskabsperspektiv
kan man sige, at HV-ungdom i dag når relativt få unge, men indsatsen er til gengæld intensiv for
dem der er med. Programmet har ikke været kontroversielt i offentligheden – det anses som
positiv fritidsbeskæftigelse. Udfordringen fremadrettet er at koble HV-ungdom bedre med det
civile beredskab; f.eks. kunne man forestille sig at HV-ungdomsmedlemmer også får kursus i lokal
beredskabsplanlægning eller deltar i Egenberedskapsuka på skoler som instruktører. Sådanne
synergier kan øges. Ikke desto mindre repræsenterer HV-ungdom et
officielt militært program,
der
giver unge i Norge smag for lederskab, ansvar og krisehåndtering under trygge rammer
(Heimevernsungdommen
– Wikipedia)
(Heimevernsungdommen
– Wikipedia).
(Heimevernsungdommen
– Wikipedia)
(HV-ungdommen
får ti millioner ekstra)
Konklusion:
Både Sverige og Norge har i de seneste år intensiveret indsatsen for at forberede unge
på alvorlige kriser og mangelsituationer. Sveriges tilgang har været at integrere beredskabs- og
totalforsvarslære direkte i skolepensum og supplere med kreative initiativer som
“Rädd eller
beredd”-udstillingen.
Norge har sat ind med brede kampagner (Egenberedskapsuka) og er på vej
med pilotprojekter for undervisning i nord samt en genoplivning af militære ungdomskorps. Fælles
for programmerne er fokus på både
praktiske færdigheder
(som at klare sig uden strøm eller yde
førstehjælp) og
mentale forberedelser
(risikobevidsthed, viden om trusler, solidaritet i krise).
Officielle myndigheder – fra beredskabsstyrelser til forsvar – står bag, ofte i partnerskab med
uddannelsessektoren. Omfanget varierer fra obligatorisk national undervisning til frivillige tilbud og
kampagner, men tendensen er klar:
Kriseberedskab gøres til almen viden for den unge
generation.
Evalueringerne må komme over tid, men initiativerne har generelt fået positiv
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Henvendelse af 26/5-25 forslag til styrkelse af totalforsvaret - Projekt Robust Ungdom, fra Frederik Frederiksen, Team Tours
modtagelse, da samfundet ser en værdi i robuste, velinformerede unge borgere, der kan træde til
under fremtidige kriser.