Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del Bilag 144
Offentligt
Til Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget
Ansøgning om foretræde vedrørende projektet "Robust Ungdom – Klædt på til fremtiden"
Hermed ansøger vi, Team Tours, om foretræde for Forsvars-, Samfundssikkerheds- og
Beredskabsudvalget med henblik på at præsentere projektet "Robust Ungdom – Klædt på til
fremtiden" og drøfte mulighederne for statslig finansiering af initiativet.
Projektet er inspireret af succesfulde programmer fra Sverige og Norge, som styrker unges
evner til krisehåndtering og samfundets samlede robusthed gennem praktiske og mentale
træningsforløb.
Formålet med projektet er:
At styrke unges personlige robusthed og evner til krisehåndtering gennem praktisk og
mental træning.
At øge samfundets samlede robusthed ved at uddanne unge i selvhjulpenhed og hjælp
til andre i krisesituationer.
At forberede unge på kravene til værnepligt og "Forsvarets dag".
Målgruppen er elever på ungdomsuddannelser (16-17 år), med aktiviteter der spænder fra
førstehjælp, brandslukning og digital sikkerhed til outdoor-camps med simulerede
krisescenarier.
Vi ønsker at præsentere projektets potentiale, implementeringsplan, økonomiske model samt
drøfte muligheder for national finansiering via Finansloven.
Vi ser frem til muligheden for at præsentere vores tanker og håber på udvalgets positive
tilbagemelding.
Med venlig hilsen,
Frederik Frederiksen
Direktør, Team Tours