FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 142: Udkast til lovforslag om lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål, fra forsvarsministeren

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del Bilag 142
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsent-

lige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål

Anvendelsesområde

§ 1.

Denne lov finder anvendelse for gennemførelse af bygge- og an-

lægsprojekter samt for iværksættelse af driftsaktiviteter med væsentlige

nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål.

Fravigelse af anden lovgivning m.v.

§ 2.

For et konkret bygge- og anlægsprojekt samt for en konkret driftsak-

tivitet omfattet af § 1 kan vedkommende minister efter forhandling med

forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og be-

redskab fastsætte regler om gennemførelse af projektet eller iværksættelse

af aktiviteten og i den forbindelse fastsætte regler om overtagelse af befø-

jelser, der efter anden lovgivning er tillagt andre ministre eller myndighe-

der, hel eller delvis fravigelse af anden nærmere angivet lovgivning og af-

skæring af klageadgang inden for nærmere angivet lovgivning, i det om-

fang sådanne regler er påkrævet for at opnå projektets eller aktivitetens

formål.

§ 3.

Kan formålet med det konkrete bygge- og anlægsprojekt eller den

konkrete driftsaktivitet omfattet af § 1 af hensyn til projektets eller aktivi-

tetens fortrolighed ikke opnås ved at udstede regler i medfør af § 2, kan

vedkommende minister med henblik på gennemførelse af projektet eller

iværksættelse af aktiviteten fravige forpligtelser for det offentlige og priva-

tes rettigheder og pligter over for det offentlige i anden lovgivning eller i

afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden lovgivning. Fravigel-

ser efter 1. pkt. kan kun ske, i det omfang forsvarsministeren henholdsvis

ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at det af afgø-

rende hensyn til den nationale sikkerhed er påkrævet for at opnå bygge- og

anlægsprojektets eller driftsaktivitetens formål.

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 142: Udkast til lovforslag om lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål, fra forsvarsministeren

Ekspropriation

§ 4.

Vedkommende minister kan ved ekspropriation erhverve de arealer

og rettigheder, der er nødvendige for bygge- og anlægsprojekter samt

driftsaktiviteter omfattet af § 1.

Stk. 2.

Vedkommende minister bemyndiges til for statslige selskaber og

selvstændige offentlige virksomheder, kommunalbestyrelser, regionsråd,

eller private ved ekspropriation at erhverve de arealer og rettigheder, der er

nødvendige for bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter omfattet

af § 1.

Stk. 3.

Ekspropriation efter denne bestemmelse sker efter reglerne i lov

om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 4.

Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 3 finder § 103 i lov om of-

fentlige veje m.v. anvendelse.

Stk. 5.

Statslige selskaber, selvstændige offentlige virksomheder, kom-

munalbestyrelser, regionsråd eller private, som der eksproprieres til fordel

for, afholder alle omkostninger til ekspropriationer m.v.

Ledningsarbejder

§ 5.

Arbejder på ledninger i eller over arealer i områder, hvor bygge- og

anlægsprojekter omfattet af § 1 skal gennemføres, herunder om nødvendigt

flytning af ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes af byg-

herren under gennemførelsen af bygge- og anlægsprojektet, betales af led-

ningsejeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved af-

tale, ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold

til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom

eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§ 37 og 38, jf. §

40, i lov om vandforsyning m.v.

Stk. 3.

Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkommende led-

ningsejer, medmindre andet er særligt aftalt eller fremgår af stk. 2.

Stk. 4.

Nødvendiggør arbejder på ledninger, jf. stk. 1, ekspropriation af

areal eller rettigheder, kan det ske efter bestemmelserne i § 4.

§ 6.

Vedkommende minister kan efter at have meddelt ledningsejeren, at

det planlagte arbejde påbegyndes, gennemføre arbejdet og kræve bestemte

ledningsarbejder udført af ledningsejeren.

Stk. 2.

Vedkommende minister kan lade de ledningsarbejder, der er

nævnt i stk. 1, udføre for ledningsejerens regning.

Stk. 3.

Beslutter vedkommende minister at lade ledningsarbejder udføre,

jf. stk. 2, kan ministeren overlade udførelsen af arbejdet til bygherre.

Stk. 4.

Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 5 og tvi-

ster om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af stk. 1-3 af-

gøres af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 5.

Reglerne i § 103 i lov om offentlige veje m.v. finder anvendelse

ved erstatningsfastsættelsen.

§ 7.

Vedkommende minister kan ved bygge- og anlægsprojekter, der

gennemføres efter § 3, udføre arbejder på ledninger i eller over arealer ef-

ter at have meddelt ledningsejer, at det påtænkte ledningsarbejde påbegyn-

des.

Stk. 2.

Vedkommende minister eller bygherre afholder udgifterne til led-

ningsarbejder, der udføres efter stk. 1.

Stk. 3.

Vedkommende minister kan overlade udførelsen af arbejdet til

bygherre.

Domstolsprøvelse

§ 8.

Søgsmål til prøvelse af forvaltningsretlige afgørelser overtaget i hen-

hold til reglerne fastsat i medfør af § 2 skal være anlagt inden 6 måneder

efter, at afgørelsen er meddelt. For afgørelser, hvorom der er udfærdiget

offentlig bekendtgørelse, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen.

Stk. 2.

Ved søgsmål om miljøforhold skal retten påse, at omkostningerne

ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

Ikrafttræden m.v.

§ 9.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven ophæves den 31. december 2028.

Stk. 3.

Loven og regler udstedt i medfør af § 2 finder fortsat anvendelse

for bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter, der er iværksat på

tidspunktet for lovens ophævelse.

Stk. 4.

Vedkommende minister kan i forbindelse med lovens ophævelse

fastsætte overgangsregler om gennemførelse og håndtering af bygge- og

anlægsprojekter samt driftsaktiviteter nævnt i stk. 3.

§ 10.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

3.1.

3.1.1.

3.1.2.

3.2.

3.2.1.

3.2.2.

3.3.

3.3.1.

3.3.2.

3.4.

3.4.1.

3.4.2.

3.5.

3.5.1.

3.5.2.

3.6

3.6.1.

3.6.2.

Indledning

Baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

Lovens anvendelsesområde

Gældende ret

Overvejelser og den foreslåede ordning

Overtagelse af beføjelser ved bekendtgørelse

Gældende ret

Overvejelser og den foreslåede ordning

Fravigelse af anden lovgivning

Gældende ret

Overvejelser og den foreslåede ordning

Afskæring af klageadgange

Gældende ret

Overvejelser og den foreslåede ordning

Fravigelse af anden lovgivning uden offentlighedens inddra-

gelse

Gældende ret

Overvejelser og den foreslåede ordning

Ekspropriation

Gældende ret

Overvejelser og den foreslåede ordning

3.7.

3.7.1.

3.7.2.

10.

11.

Ledninger

Gældende ret

Overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre aftale om en ny lov om bygge- og

anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsfor-

mål eller væsentlige civile beredskabsformål, der blev indgået den 13. maj

2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),

Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Kon-

servative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Den nye lov

skal ifølge aftalen træde i kraft medio september 2025.

Det foreslås, at vedkommende minister efter forhandling med forsvarsmini-

steren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fast-

sætte regler om gennemførelse af projektet eller iværksættelse af aktiviteten

og i den forbindelse fastsætte regler om overtagelse af beføjelser, der efter

anden lovgivning er tillagt andre ministre eller myndigheder, hel eller delvis

fravigelse af anden nærmere angivet lovgivning og afskæring af klagead-

gang inden for nærmere angivet lovgivning, i det omfang sådanne regler er

påkrævet for at opnå projektets eller aktivitetens formål.

Ligeledes forslås det, at i de situationer, hvor formålet med et bygge- og

anlægsprojekt eller en driftsaktivitet af hensyn til fortroligheden ikke kan

opnås ved udstedelse af regler, at vedkommende minister skal kunne fravige

forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder og pligter over for det

offentlige i anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i med-

før af anden lovgivning med henblik på gennemførelse eller iværksættelse,

herunder omlægning, af projektet eller aktiviteten. Fravigelser vil kun kunne

ske, i det omfang forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfunds-

sikkerhed og beredskab vurderer, at det af afgørende hensyn til den natio-

nale sikkerhed er påkrævet for at opnå bygge- og anlægsprojektets eller

driftsaktivitetens formål.

Det foreslås derudover bl.a. at fastsætte, at vedkommende minister ved ek-

spropriation kan erhverve de arealer og rettigheder, der er nødvendige for

gennemførelse og drift af projekter eller dele af projekter, som er omfattet

af den foreslåede lov. Der foreslås desuden en bestemmelse, der regulerer

ledningsarbejde på arealer, hvorpå der skal gennemføres bygge- og anlægs-

projekter, som er omfattet af loven.

Loven foreslås ophævet den 31. december 2028.

2. Baggrund

Danmark står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation i årtier.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer i

Opdateret vurdering af trus-

len fra Rusland mod Rigsfællesskabet

fra februar 2025, at Rusland ser sig

selv i konflikt med Vesten og forbereder sig på en krig mod NATO. Det

betyder ikke, at der er truffet beslutning om at starte en sådan krig, men

Rusland opruster og opbygger kapaciteten til at kunne tage den beslutning.

Rusland ønsker på nuværende tidspunkt fortsat at undgå at foretage hand-

linger, der kan medføre, at NATO aktiverer artikel 5. Ruslands risikovillig-

hed over for NATO vil dog sandsynligvis stige, hvis det relative styrkefor-

hold forskyder sig i russisk favør. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis Ruslands

konventionelle militære styrke vokser, uden at Vesten samtidig opbygger

sine militære kapaciteter med samme hast. Rusland vil sandsynligvis være

mere villig til at bruge militær magt i en regional krig mod et eller flere

europæiske NATO-lande, hvis Rusland opfatter NATO som militært svæk-

ket eller politisk splittet. Dette gælder særligt, hvis Rusland vurderer, at

USA ikke kan eller vil støtte de europæiske NATO-lande i en krig med Rus-

land. I en sådan situation vil Ruslands villighed til at bruge militær magt

afhænge af en vurdering af modstanderenes evne til både at forsvare sig selv

og til at skade Rusland. Den konkrete militære trussel fra Rusland afhænger

også af udviklingen i krigen i Ukraine. Det er usandsynligt, at Rusland sam-

tidig vil kunne gennemføre både krigen i Ukraine og en krig med et eller

flere NATO-lande. Når krigen stopper eller fryser fast, vil Rusland kunne

frigøre betydelige militære ressourcer og dermed øge sin militære evne til

at udgøre en direkte trussel mod NATO. I det tilfælde vurderer FE, at Rus-

land i løbet af ca. 2 år vil udgøre en troværdig trussel mod enkelte eller flere

NATO-lande og dermed være klar til en regional krig mod flere lande i

Østersøregionen, og at Rusland i løbet af ca. 5 år kan være klar til en stor-

skalakrig på det europæiske kontinent, hvor USA ikke involverer sig. De

angivne tidshorisonter forudsætter, at NATO ikke samtidige opruster i

samme tempo.

Det fremgår endvidere af EU-Kommissionens beredskabsstrategi af 26.

marts 2025, som har til formål at styrke Europas evne til at forebygge og

reagere på nye trusler, at Europa står over for en ny virkelighed præget af

stigende risici og dyb usikkerhed med stadig mere komplekse kriser og ud-

fordringer. Det fremgår i den forbindelse bl.a., at Europa skal være forberedt

på større, tværsektorielle hændelser og kriser, herunder en væbnet konflikt,

der påvirker en eller flere medlemsstater.

I lyset af den sikkerhedspolitiske situation er der opstået

–

og forventes der

at ville opstå

–

et behov for hurtigt at kunne etablere, ændre eller udvide

statslig infrastruktur og byggeri m.v. med henblik på at varetage et nationalt

forsvarsformål eller et civilt beredskabsformål, herunder f.eks. til understøt-

telse af Forsvaret og allierede styrker eller til beskyttelse af den civile be-

folkning under krig eller krise eller genopretning af kritisk infrastruktur som

følge af eksempelvis en naturlig eller menneskeskabt hændelse. Eksempel-

vis er det nødvendigt at etablere en national produktion af forsvarsmateriel,

herunder ammunition, i Danmark. Det samme vil efter omstændighederne

også kunne gælde for kommunale, regionale og private projekter.

Gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter såvel som iværksættelse eller

omlægning af driftsaktiviteter forudsætter efter gældende ret en lang række

godkendelser, tilladelser eller dispensationer fra kommunalbestyrelser, re-

gionsråd og andre offentlige myndigheder. Disse kan f.eks. vedrøre plan-

lægning, arealanvendelse, byggeri og anlæg samt miljø- og naturbeskyt-

telse. Det vil afhænge af den konkrete aktivitet, og hvor den etableres, hvilke

tilladelser og dispensationer, som skal indhentes, men erfaringen er, at det

ofte vil kunne tage 2-3 år, før samtlige tilladelser og dispensationer er ind-

hentet, og projektet kan påbegyndes. Dertil kommer, at klager over tilladel-

ser til projektet har eller vil kunne tillægges opsættende virkning af klage-

instansen og dermed forlænge projektets påbegyndelse og færdiggørelse.

I den nuværende sikkerhedspolitiske situation kan der som nævnt være be-

hov for hurtigt at igangsætte nødvendige bygge- og anlægsprojekter samt

driftsaktiviteter, der tjener væsentlige nationale forsvarsformål eller væsent-

lige civile beredskabsformål. Derfor er der behov for at forkorte sagsbe-

handlingstiden væsentligt og samtidig minimere risikoen for yderligere for-

sinkelser i selve bygge-, anlægs- eller driftsperioden.

Regeringen ønsker med dette lovforslag at bidrage til at sikre, at bygge- og

anlægsprojekter samt driftsaktiviteter, der gennemføres af hensyn til væ-

sentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål,

kan gennemføres hurtigere end under normale omstændigheder. Konkret vil

loven bl.a. kunne udgøre det nødvendige lovgrundlag for hurtigere at kunne

igangsætte national produktion af forsvarsmateriel, herunder ammunition, i

Danmark og gennemførelse af projekter til beskyttelse af den civile befolk-

ning eller til genetablering eller genopretning af kritisk infrastruktur.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Lovens anvendelsesområde

3.1.1. Gældende ret

Gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter og driftsaktiviteter på et givent

område forudsætter efter omstændighederne en lang række tilladelser eller

dispensationer fra kommunalbestyrelser, regionsråd og andre offentlige

myndigheder. Disse kan f.eks. vedrøre planlægning, arealanvendelse, byg-

geri og anlæg samt beskyttelse af miljø, natur og kulturarv. Det vil afhænge

af den konkrete aktivitet, og hvor den etableres/skal finde sted, hvilke tilla-

delser og dispensationer som skal indhentes

I Danmark er der tradition for, at anlæg af større infrastrukturprojekter,

f.eks. vej- og jernbaneprojekter på Transportministeriets område vedtages

af Folketinget ved en anlægslov. Med anlægsloven bemyndiges den rele-

vante ressortminister til at gennemføre et konkret projekt i overensstem-

melse med lovforslaget, projektbeskrivelsen og den gennemførte miljøkon-

sekvensvurdering.

Anlægsloven udgør det fornødne retsgrundlag for projektet og gennemfø-

relsen heraf. Ressortministeren kan på den baggrund igangsætte og gennem-

føre det konkrete projekt, herunder foretage de fysiske indgreb i natur og

landskab, som er en forudsætning for at kunne gennemføre projektet. På

Transportministeriets område vil anlægsprojektet blive gennemført af f.eks.

Vejdirektoratet eller Sund & Bælt Holding A/S som bygherre.

I anlægsloven kan konkrete bestemmelser og tilladelseskrav efter anden lov-

givning være fraveget for at kunne realisere projektet, men der vil ofte fort-

sat skulle indhentes en række administrative tilladelser, godkendelser m.v.

efter anden lovgivning hos kommunalbestyrelser, regionsråd og andre of-

fentlige myndigheder. Omfanget af tilladelser og dispensationer m.v. af-

hænger i høj grad af det konkrete projekt eller den konkrete aktivitet, og

hvor det/den skal etableres/finde sted.

På Forsvarsministeriets område er der bl.a. fastsat regler om udbygning og

drift af Flyvestation Skrydstrup. Det fremgår således af § 1, stk. 1, i lov nr.

881 af 16. juni 2020 om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup, at

loven har til formål at fastlægge rammerne for et samlet projekt vedrørende

udbygning og dele af driften af Flyvestation Skrydstrup med henblik på en

optimal anvendelse af Danmarks kampflykapacitet under behørig iagtta-

gelse af plan-, miljø- og naturbeskyttelsesmæssige hensyn.

Loven indebærer bl.a., at der på en række punkter vil kunne ske fravigelse

af regler i den almindelige plan-, bygge-, natur- og miljølovgivning. Det

skyldtes, at den almindelige lovgivning ikke vurderedes at være velegnet til

at regulere et projekt af den unikke karakter, herunder fordi der blev stillet

helt særlige sikkerhedskrav til byggeriet, og fordi byggeriet i helt særlig grad

var tidskritisk.

Loven indebærer endvidere, at forsvarsministeren vil være bemyndiget til at

afskære klageadgangen efter f.eks. bygge-, natur- og miljølovgivningen,

idet erfaringer fra andre anlægsarbejder har vist, at klagesagsbehandling i

forbindelse med tilladelser eller godkendelser efter bygge-, natur- og miljø-

lovgivning kan medføre betydelige forsinkelser i anlægsarbejdet.

3.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning

Behovet for indhentning af administrative godkendelser, tilladelser eller di-

spensationer hos den relevante kommunalbestyrelse, region eller anden of-

fentlig myndighed medfører, at der typisk vil kunne gå flere år fra det tids-

punkt, hvor der opstår et behov for et konkret bygge- og anlægsprojekt eller

en konkret driftsaktivitet, til projektet eller aktiviteten kan igangsættes og

gennemføres.

En styrkelse af dansk forsvar indebærer bl.a., at der over en kort årrække

skal rekrutteres mere personale og anskaffes nye våbensystemer og køretø-

jer. En styrkelse af disse kapaciteter forudsætter udvidelser af eksisterende

bygninger, infrastruktur og øvelsesarealer eller nye bygninger. For at sikre

understøttelsen af dansk forsvar er det derfor vigtigt, at den nødvendige in-

frastruktur (f.eks. indkvartering til personale, garager og havneanlæg m.v.)

udvides parallelt med rekrutteringen og anskaffelser.

Det er ikke udelukkende Forsvarets egne byggerier, der har hastende karak-

ter, og som tjener et nationalt eller europæisk forsvarsformål. Eksempelvis

er det nødvendigt at etablere en national ammunitionsproduktion i Danmark,

som tjener flere formål

–

både en styrkelse af Forsvarets kampkraft, forsy-

ningssikkerhed samt øger Europas fælles forsvarsindustrielle opbygning.

Opbygningen og styrkelsen af Danmarks forsvarsindustrielle kompetencer

er vigtige i bestræbelserne på at opbygge kampkraften, herunder skabe en

mere robust forsyningssikkerhed. Det samme vil efter omstændighederne

også kunne gælde for private projekter.

Både nybyggeri, udvidelser og vedligeholdelse af eksisterende infrastruktur

og bygningsmasse kræver dispensationer og tilladelser efter gældende reg-

ler, som er tidskrævende at indhente. Det kan i visse tilfælde tage op til 3-4

år at indhente nødvendige tilladelser for at igangsætte et projekt, f.eks. i om-

råder, hvor der ikke foreligger et plangrundlag, der muliggør projektet. I en

sådan situation vil større byggerier alene kunne gennemføres, hvis der tilve-

jebringes et plangrundlag.

Endelig skal bygninger, der skal anvendes i den operative opgaveløsning,

som regel placeres på bestemte områder, f.eks. i nærheden af eksisterende

garnisoner, for at opnå synergieffekter i forhold til faciliteter som indkvar-

tering, kantiner, øvelsesterræner m.v. Bygningerne vil ofte skulle placeres i

områder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovgivning. Dette medfører, at

bygningerne bliver omfattet af krav om tilladelser og erstatningsnatur, hvil-

ket er tidskrævende.

Det er desuden vigtigt for uddannelse og træning af Forsvarets personale, at

der er de nødvendige skyde- og øvelsesterræner. Det er ofte vanskeligt at

indhente tilladelse til at etablere og indrette skyde- og øvelsesterrænerne,

f.eks. sprængningspladser, kampstillinger og master m.v., som giver det

nødvendige grundlag for Forsvarets uddannelser. Større øvelser kan tage op

imod ni måneder at planlægge, og i visse tilfælde må øvelser aflyses, hvis

de nødvendige tilladelser ikke er blevet meddelt.

Regeringen er i den nuværende sikkerhedspolitiske situation optaget af at

sikre, at den eksisterende lovgivning ikke skal forsinke og i værste fald for-

hindre bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter, der tjener væsent-

lige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål.

Derfor vurderer regeringen, at det er nødvendigt, at der under nærmere om-

stændigheder bør være mulighed for at sikre, at bygge-, og anlægsprojekter

samt driftsaktiviteter, der tjener væsentlige nationale forsvarsformål eller

væsentlige civile beredskabsformål kan gennemføres hurtigere end under

normale omstændigheder.

Da der med lovforslaget lægges op til forholdsvist vidtgående muligheder

for at overtage beføjelser, der efter anden lovgivning er tillagt andre ministre

eller myndigheder, helt eller delvist at fravige anden lovgivning og at af-

skære klageadgang, er det regeringens vurdering, at lovforslagets anvendel-

sesområde bør begrænses til alene at finde anvendelse for aktiviteter, der

tjener væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile bered-

skabsformål.

Det vil i den forbindelse være forudsat, at vedkommende minister foretager

en konkret vurdering af, hvilke beføjelser efter anden lovgivning, hvilke

regler i anden lovgivning der er påkrævet at fravige, og hvilke klageadgange

det er nødvendigt at afskære for at opnå projektets eller aktivitetens formål.

Dette indebærer bl.a., at der vil skulle foretages en afvejning mellem på den

ene side formålet bag det konkrete anlægs- og byggeprojekt eller den kon-

krete driftsaktivitet og på den anden side hensynet bag den regel, som fravi-

ges. Heraf følger det også, at fravigelser af mere indgribende karakter vil

kræve særdeles tungtvejende grunde. Af kravet om en afvejning følger det

også, at vedkommende minister i almindelighed forudsættes at udforme de

konkrete fravigelser på den mindst indgribende måde.

Det foreslås på den baggrund, at loven finder anvendelse for bygge- og an-

lægsprojekter samt driftsaktiviteter, der gennemføres af hensyn til væsent-

lige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål.

Ved nationale forsvarsformål forstås formål, der er direkte relateret til rigets

forsvar og beskyttelse samt til forsvar og beskyttelse i henhold til Danmarks

internationale forpligtelser. Bygge- og anlægsprojekter og driftsaktiviteter,

der tjener nationale forsvarsformål, vil bl.a. kunne være projekter vedrø-

rende allierede styrkers aktiviteter på dansk territorium i overensstemmelse

med nationale og internationale forpligtelser. Ligeledes vil opbygning af na-

tional ammunitionsproduktion også varetage nationale forsvarsformål og

forpligtelser i henhold til Danmarks internationale forpligtelser.

Bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter, der tjener væsentlige ci-

vile beredskabsformål, vil bl.a. kunne være begrundet i alvorlige og uforud-

sete naturlige eller menneskeskabte trusler, herunder hybride (sammensatte)

trusler mod kritisk infrastruktur m.v. Derudover vil sådanne projekter og

aktiviteter kunne være begrundet i aktuelle eller mulige kriser og væbnede

konflikter, hvor der eksempelvis kan være behov for at etablere eller reno-

vere beskyttelsesrum til civilbefolkningen eller særlige faciliteter, herunder

med henblik på at sikre regeringskontinuitet og videreførelse af samfunds-

bærende funktioner.

Vurderingen af, hvad der på et givent tidspunkt udgør et væsentligt nationalt

forsvarsformål eller væsentligt civilt beredskabsformål, vil afhænge af trus-

selsbilledet på det konkrete tidspunkt, og vurderingen vil således være dy-

namisk. Det forudsættes, at vurderingen af, om der foreligger et væsentligt

nationalt forsvarsformål eller væsentligt civilt beredskabsformål, vil skulle

foretages under inddragelse af relevante myndigheder, herunder efterret-

ningstjenesterne.

Vurderingen, som vedrører spørgsmålet om væsentlige nationale forsvars-

formål eller væsentlige civile beredskabsformål og dermed rigets sikker-

hedspolitiske-, forsvarspolitiske og beredskabsmæssige interesser, er udtryk

for et sikkerhedsfagligt og -politisk skøn. I vurderingen vil kunne inddrages

en række forskelligartede hensyn, herunder eksempelvis hensynet til statens

sikkerhed, den offentlige sikkerhed, beredskab, infrastruktur og rigets for-

svar, politiske, økonomiske og/eller militære kapaciteter og udenrigspoliti-

ske, herunder europæiske og alliancemæssige, hensyn. I de anførte overord-

nede hensyn kan indeholdes en lang række mere specifikke hensyn, herun-

der eksempelvis betydning for kritisk national infrastruktur, forsvarsinteres-

ser, generelle strategiske betragtninger og den konkrete situations forhold,

herunder spørgsmål om ejerskab, finansiering og lokale omstændigheder.

Opregningen af hensyn er ikke udtømmende og for en nærmere beskrivelse

af begreberne henvises der til den foreslåede § 1 og bemærkningerne hertil.

Med henblik på at sikre, at den foreslåede ordning alene finder anvendelse i

tilfælde, hvor der foreligger væsentlige forsvarsformål eller væsentlige ci-

vile beredskabsformål, bør vedkommende minister alene kunne fastsætte

regler om gennemførelse af det konkrete projekt eller aktivitet efter forhand-

ling med forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed

og beredskab afhængigt af, om det pågældende projekt eller aktivitet tjener

et national forsvarsformål eller civilt beredskabsformål

Et konkret bygge- og anlægsprojekt samt driftsaktiviteter vil desuden kunne

tjene både et nationalt forsvarsformål og et civilt beredskabsformål. I så-

danne tilfælde vil fastsættelse af regler skulle forhandles med både forsvars-

ministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab.

Hvis den pågældende aktivitet har afledte sekundære virkninger, herunder

eksempelvis beskæftigelsesmæssige eller økonomiske fordele for samfun-

det, vil dette ikke udelukke projektet eller aktiviteten fra anvendelsesområ-

det. Det afgørende vil være, om den pågældende aktivitet iværksættes med

henblik på at tjene et væsentligt nationalt forsvarsformål eller væsentligt ci-

vilt beredskabsformål.

Det forudsættes, at kompetencen til at udstede regler om projektet eller ak-

tiviteten efter lovforslagets § 2 eller til at fravige anden lovgivning efter § 3

ikke vil kunne delegeres.

På Forsvarsministeriets område vil lovforslaget f.eks. kunne anvendes til at

fastsætte regler i bekendtgørelsesform om rammerne for et samlet bygge-

og anlægsprojekt og driften af national ammunitionsproduktion i Elling. For

at sikre hurtig igangsættelse af bygge- og anlægsprojektet og drift vedrø-

rende national ammunitionsproduktion kan det være nødvendigt at skulle

fravige visse regler i lovgivningen for realiseringen af projektet og aktivite-

terne.

Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

3.2.

Overtagelse af beføjelser ved bekendtgørelse

3.2.1. Gældende ret

Igangsættelsen af bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter forudsæt-

ter efter omstændighederne en række forskellige godkendelser, tilladelser

eller dispensationer m.v. efter anden lovgivning, før der kan foretages de

nødvendige fysiske indgreb i natur og landskab, opføres bygninger, varige

anlæg og installationer m.v. Omfanget af tilladelser m.v. afhænger i høj grad

af den konkrete aktivitet, og hvor den skal etableres/finde sted. Tilladelser

m.v. vil skulle indhentes hos kommunalbestyrelser, regionsråd eller andre

offentlige myndigheder.

Kravet om godkendelser, tilladelser eller dispensationer gælder som ud-

gangspunkt alle bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter, medmin-

dre der findes eller fastsættes regler, som hjemler en fravigelse af disse krav.

Anlægslove, der bemyndiger transportministeren til at gennemføre større

statslige anlægsprojekter på vej- og jernbaneområdet, vil som oftest inde-

holde hjemmel til, at transportministeren kan overtage kompetencen til at

træffe afgørelse i form af godkendelse, tilladelse og dispensation fra kom-

munalbestyrelsen, regionsrådet eller en anden offentlig myndighed, som er

tillagt beføjelsen i henhold til anden lovgivning (call-in beføjelse). Et ek-

sempel herpå er § 6, stk. 3, i lov nr. 624 af 11. juni 2024 om anlæg af en

tredje Limfjordsforbindelse.

Muligheden for at fastsætte regler om drift findes i lov af 16. juni 2020 om

udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup, hvor det følger af § 7, stk. 5,

at forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om driftsprojektet bl.a.

om flystøj og terminalstøj. Forsvarsministeren kan desuden fastsætte regler

om egenkontrol og afskæring af klageadgange.

3.2.2. Regeringens overvejelser og den foreslåede ordning

I lyset af det aktuelle trusselsbillede er det regeringens opfattelse, at der er

–

og forventes at ville kunne opstå

–

behov for at etablere, ændre, udvide

eller drive infrastruktur og byggeri m.v., der tjener væsentlige nationale for-

svarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål hurtigere og uden for-

sinkelse, eller uden at projektet må stilles i bero som følge af sagsbehandling

eller klagesager.

Med de gældende regler vil der som nævnt

–

afhængigt af det konkrete

bygge- og anlægsprojekt eller den konkrete driftsaktivitet

–

skulle indhentes

en lang række godkendelser, tilladelser eller dispensationer, som vil skulle

sagsbehandles af den kompetente myndighed, enten kommunalbestyrelsen,

regionsrådet eller en anden offentlig myndighed. Afhængig af projektets el-

ler aktivitetens omfang kan der ofte være tale om, at der vil skulle indhentes

godkendelser, tilladelser eller dispensationer fra mere end én myndighed.

Foruden at være tidskrævende kan kompleksiteten af det konkrete bygge-

og anlægsprojekt eller den konkrete driftsaktivitet betyde, at det vil forkorte

og smidiggøre sagsbehandlingen, hvis vedkommende minister får hjemmel

til at overtage beføjelser tillagt forskellige kommunalbestyrelser, regionsråd

eller andre offentlige myndigheder efter anden lovgivning. Fastsættelse af

regler om overtagelse af beføjelser forudsætter, at ressortministeren konkret

vurderer, at det er nødvendigt for at opnå formålet med projektet eller akti-

viteten, og at projektets eller aktivitetens karakter bevirker, at det vil være

uhensigtsmæssigt at gennemføre ved en konkret anlægslov eller lignende.

Det foreslås derfor at bemyndige vedkommende minister til efter forhand-

ling med forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed

og beredskab for de konkrete bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktivi-

teter omfattet af den foreslåede lov til at fastsætte regler om overtagelse af

beføjelser, der efter anden lovgivning er tillagt andre ministre eller myndig-

heder, i det omfang sådanne regler er påkrævet for at opnå projektets formål.

Det vil være forudsat, at en ressortminister, som fastsætter regler i medfør

af den foreslåede bemyndigelse, i relevant omfang udnytter de eksisterende

undtagelsesmuligheder i relevante EU-regler, såsom VVM-direktivets arti-

kel 1, stk. 3, og i øvrigt overholder Danmarks internationale forpligtelser.

Eftersom bestemmelsen omfatter konkrete bygge- og anlægsprojekter samt

driftsaktiviteter med væsentlige forsvarsformål eller væsentlige civile be-

redskabsformål, kan der være tale om projekter og aktiviteter, som efter en

konkret vurdering tillige er påkrævet af afgørende hensyn til den nationale

sikkerhed. Sådanne projekter kan alt efter omstændighederne være omfattet

af TEU artikel 4, stk. 2. Det forudsættes, at den foreslåede § 2 vil blive an-

vendt til gennemførelsen af sådanne projekter og aktiviteter, medmindre de

må anses for omfattet af den foreslåede § 3, idet anvendelsen af sidstnævnte

tillige er betinget af, at projektet eller aktiviteten har en fortrolig karakter.

Der henvises til afsnit 3.5 nedenfor.

Udkast til bekendtgørelser udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse

forudsættes

–

som udgangspunkt

–

sendt i fire ugers høring, hvorved især

de myndigheder, som vil blive berørt af reglerne om overtagelse af beføjel-

ser m.v. vil have mulighed for at afgive bemærkninger til den påtænkte for-

anstaltning. I tilfælde, hvor det af hensyn til væsentlige nationale forsvars-

formål eller væsentlige civile beredskabsformål ikke er muligt at sende et

udkast til bekendtgørelse i høring med sædvanlig frist, forudsættes det, at

vedkommende minister i relevant omfang vil foretage en individuel høring

af de berørte myndigheder.

Endvidere forudsættes det, at vedkommende minister før fastsættelsen af

regler i forhold til et konkret projekt eller en konkret aktivitet orienterer Fol-

ketinget. Orientering vil ske ved orientering af Folketingets Forsvars-, Be-

redskabs- og Samfundssikkerhedsudvalg (FOU) og eventuelle andre udvalg,

hvis emneområde måtte være relevante for de fastsatte regler. Herudover

bør forsvarsforligskredsen eller aftalekredsen på beredskabsområdet orien-

teres. Det vil ikke være en forudsætning for anvendelsen af kompetencen,

at den eller de orienterede udvalg foretager en egentlig afstemning om den

pågældende aktivitets gennemførelse. Formålet med orienteringen er at

sikre parlamentarisk kontrol, og udvalget vil således have mulighed for at

stille spørgsmål til vedkommende minister, ligesom udvalget vil have mu-

lighed for at anmode ministeren om redegørelser m.v. i relation til det

bygge- eller anlægsprojekt eller den driftsaktivitet, som vil skulle gennem-

føres på baggrund af bekendtgørelsen. Udvalget vil f.eks. i den forbindelse

kunne høre ministeren om begrundelsen for, at beføjelserne ikke forbliver

hos den enkelte myndighed.

Anvendelsen af den foreslåede call-in beføjelse vil forudsætte, at det er nød-

vendigt af hensyn til et bygge- og anlægsprojekt eller en driftsaktivitet, der

tjener væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile bered-

skabsformål. Det sikres ved, at der stilles krav om, at vedkommende mini-

ster forhandler med forsvarsministeren henholdsvis ministeren for sam-

fundssikkerhed og beredskab, inden der kan fastsættes regler om overtagelse

af beføjelser, der efter anden lovgivning er tillagt andre ministre eller myn-

digheder. Tjener projektet eller aktiviteten både et væsentligt forsvarsformål

og et væsentligt civilt beredskabsformål, vil det være et krav, at der forhand-

les med både forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og

beredskab. For yderligere om denne vurdering henvises til afsnit 3.1.1 oven-

for og bemærkningerne til § 1.

Der foreslås ikke formelle formkrav for, hvordan forhandlingen skal finde

sted. Det forudsættes alene, at vedkommende minister kan dokumentere, at

der har været en forhandling med forsvarsministeren henholdsvis ministeren

for samfundssikkerhed og beredskab. Forhandlingsmekanismen har til for-

mål at sikre, at den foreslåede bestemmelse alene anvendes i tilfælde, hvor

der foreligger væsentlige forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabs-

formål. Der vil herved ikke foreligge en afgørelse mellem ministerierne i

forvaltningslovens forstand, men derimod en indstilling eller udtalelse fra

én myndighed til en anden til brug for sidstnævnte myndigheds behandling

og vurdering af en sag.

Hvis forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og

beredskab vurderer, at et bygge- og anlægsprojekt eller en driftsaktivitet

ikke tjener væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile be-

redskabsformål, vil vedkommende minister ikke kunne fastsætte sådanne

regler. Der vil herved ikke foreligge en afgørelse mellem ministerierne i for-

valtningslovens forstand, men derimod en indstilling eller udtalelse fra én

myndighed til en anden til brug for sidstnævnte myndigheds behandling og

vurdering af en sag.

Forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og be-

redskab vil af hensyn til henholdsvis væsentlige nationale forsvarsformål

eller væsentlige civile beredskabsformål selv kunne udnytte bemyndigelsen

uden inddragelse af andre ministre. Det forudsættes, at andre relevante myn-

digheder, herunder efterretningstjenesterne, inddrages i relevant omfang, li-

gesom det forudsættes, at andre ministre inddrages, i det omfang der udste-

des regler, som berører den pågældende ministers område.

Det bemærkes endelig, at udnyttelsen af de beføjelser, som vedkommende

minister tillægges efter bestemmelsen, er underlagt et krav om nødvendig-

hed. Vedkommende minister vil således skulle foretage en konkret vurde-

ring af nødvendigheden af overtagelsen af beføjelser i lyset af de formål,

som projektet eller aktiviteten tjener. Der henvises til afsnit 3.1.2 ovenfor

og til forslagets §§ 1 og 2 og bemærkningerne hertil.

3.3. Fravigelse af anden lovgivning ved bekendtgørelse

3.3.1. Gældende ret

For at et offentligt bygge- og anlægsprojekt eller en offentlig driftsaktivitet

kan gennemføres, kan det i en anlægslov være nødvendigt at suspendere

offentligretlige forpligtelser, herunder en række regler inden for f.eks. plan-

, miljø- og naturlovgivningen, hvorefter der ikke vil skulle meddeles tilla-

delse, dispensation m.v. til projektet eller aktiviteten.

Formålet er både at sikre, at projektet eller aktiviteten kan iværksættes og

realiseres, og at der sikres fremdrift.

På Transportministeriets område fremgår det f.eks. af § 5, stk. 1, i lov nr.

624 af 11. juni 2024 om anlæg af en tredje Limfjordsforbindelse, at projektet

ikke kræver landzonetilladelse eller dispensation fra strandbeskyttelseslin-

jen, og i stk. 2, at reglerne om kommuneplanlægning ikke finder anvendelse

på projektet.

På Forsvarsministeriets område fremgår det f.eks. af § 7, stk. 6, i lov nr. 881

af 16. juni 2020 om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup, at for-

svarsministeren, hvis anlægsprojektets (vedrørende Flyvestation Skryds-

trup) særlige karakter gør det påkrævet, kan fastsætte regler om, at nærmere

bestemte regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven ikke finder an-

vendelse for anlægsprojektet.

Det fremgår desuden af lovens § 7, stk. 3 og 5, at driftsprojektet (vedrørende

Flyvestation Skrydstrup) ikke er omfattet af kravet om miljøgodkendelse

efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse, og at forsvarsministeren fastsætter nær-

mere regler om driftsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 2. Forsvarsministeren kan

i den forbindelse bl.a. fastsætte regler om flystøj, terminalstøj, egenkontrol

og afskæring af klageadgang. I medfør af bl.a. lovens § 7, stk. 5, er der i

bekendtgørelse nr. 940 af 22. juni 2020 om støj fra Flyvestation Skrydstrup

fastsat regler om flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter på Flyve-

station Skrydstrup.

Nedenfor gennemgås en række områder, der indeholder krav om planlæg-

ning, tilladelse eller dispensation m.v., med angivelse af kompetent myn-

dighed og evt. administrativ klageinstans.

Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af, hvilken lovgivning

der kan finde anvendelse på et konkret statsligt anlægsprojekt, eller hvilke

godkendelser, tilladelser eller dispensationer, der er nødvendige for projek-

tets gennemførelse.

3.3.1.1. Miljøkonsekvensvurdering

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011

om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet

(herefter VVM-direktivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (ændring af VVM-direktivet) er i sin

helhed implementeret i dansk ret i lov om miljøvurdering af planer og pro-

grammer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3.

januar 2023 (herefter miljøvurderingsloven). Derudover er VVM-direktivet

implementeret i relevant sektorlovgivning, herunder i jernbaneloven, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1091 af 11. august 2023, og lov om offentlige veje m.v.,

jf. lovbekendtgørelser nr. 435 af 24. april 2024 (herefter vejloven).

VVM-direktivet indeholder minimumskrav til proceduren for tilladelse til

projekter, som kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Det føl-

ger af VVM-direktivets artikel 1, stk. 3, at medlemsstaterne fra sag til sag,

og såfremt der er hjemmel hertil i national ret, kan beslutte ikke at anvende

dette direktiv på projekter, eller dele af projekter, der alene tjener et for-

svarsformål eller projekter, der alene tjener et civilt beredskabsformål, hvis

de vurderer, at en sådan anvendelse ville skade disse formål.

Det følger af miljøvurderingsloven, at projekter, som på grund af deres art,

dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på

miljøet, ikke må påbegyndes, før den ansvarlige myndighed har meddelt til-

ladelse til at påbegynde projektet efter en miljøvurdering af projektets ind-

virkning på miljøet, eller der er truffet en screeningsafgørelse om, at der

ikke skal gennemføres en miljøvurdering. Miljøvurderingsloven finder ikke

anvendelse på projekter eller dele af projekter, der alene tjener et nationalt

forsvarsformål eller alene tjener et civilt beredskabsformål, hvis forsvarsmi-

nisteren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed vurderer, at dette vil

skade disse formål.

Afhængigt af projektet kan myndigheden være enten kommunalbestyrelsen,

regionsrådet eller Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Afgø-

relser kan påklages enten til Miljø- og Fødevareklagenævnet eller Energi-

klagenævnet.

Trafikstyrelsen træffer afgørelse om Banedanmarks og Vejdirektoratets

etablering, udvidelse eller ændring af statslige jernbane- og vejanlæg og der-

til knyttede projekter, som bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller pla-

cering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, og som kræ-

ver en vurdering af projektets indvirkning på miljøet, i henhold til jernbane-

loven og vejloven, når projektet ikke vedtages ved anlægslov. Afgørelsen

kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

VVM-direktivets artikel 1, stk. 3, planlægges implementeret i jernbaneloven

og vejloven, jf. lovforslag nr. L 209 fremsat af transportministeren den 23.

april 2025 med foreslået ikrafttræden den 1. juli 2025.

3.3.1.2. Byggeri og anlæg

Det er kommunalbestyrelsen, der giver byggetilladelse til opførelse og ned-

rivning af bebyggelse samt til byggepladsfaciliteter i henhold til byggelo-

ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, og bekendtgø-

relse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglementet 2018 (BR18).

Afgørelser kan påklages til byggeklageenheden. Kommunalbestyrelsen kan

i henhold til lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj

2024 (herefter planloven), nedlægge forbud mod nedrivning.

Arbejder på fredede bygninger og til nedrivning af fredet bebyggelse kræver

tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, jf. lov om bygningsfredning og be-

varing af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 219 af 6. marts

2018 (herefter bygningsfredningsloven). Afgørelser kan påklages til kultur-

ministeren.

Det følger af lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 245 af 28.

februar 2025, at kystbeskyttelsesforanstaltninger samt ændring, nedlæg-

gelse eller ophør af allerede bestående eller besluttede kystbeskyttelsesfor-

anstaltninger kun må foretages efter tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Der må på søterritoriet kun foretages inddæmning, opfyldning, udføres an-

læg, uddybning eller gravning m.v. efter tilladelse fra Kystdirektoratet. Det

følger af bekendtgørelse nr. 654 af 19. maj 2020 om administration af inter-

nationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt

angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse

anlæg på søterritoriet, at Kystdirektoratet skal foretage en vurdering af, om

projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre projekter, herunder tidli-

gere gennemførte projekter, væsentligt kan påvirke et internationalt natur-

beskyttelsesområde eller visse arter. Miljø- og Fødevareklagenævnet er kla-

gemyndighed.

Erhvervsmæssig indvinding af råstoffer og etablering af anlæg på indvin-

dingsstedet til brug for indvindingen kun må ske efter tilladelse fra regions-

rådet, jf. lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1230 af 20. november

2024. Miljø- og Fødevareklagenævnet er klagemyndighed.

Anlæg af nye vandløb og regulering af eksisterende må kun ske med tilla-

delse fra kommunalbestyrelsen, jf. lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse

1217 af den 25. november 2019. Afgørelser kan påklages til Miljø- og Fø-

devareklagenævnet.

Kommunalbestyrelsen skal give tilladelse til miljøtekniske- og pejleborin-

ger m.v., jf. bekendtgørelse nr. 1260 af 28. oktober 2013 om udførelse og

sløjfning af boringer og brønde på land. Miljø- og Fødevarenævnet er kla-

geinstans.

3.3.1.3. Planlægning og arealanvendelse

Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe ny kommune- og lokalplan, eller

dispensere fra eksisterende planlægning, til at udstykke, opføre og anlægge

bebyggelse i byzone. Det kræver kommunalbestyrelsens tilladelse at ud-

stykke, opføre ny bebyggelse eller ændre af anvendelse af bestående bebyg-

gelse i landzone. Derudover kræver terrænmodellering og visse dele af et

anlægsprojekt, f.eks. anlæg af regnvandsbassin, en landzonetilladelse. Plan-

klagenævnet er klagemyndighed.

Der må ikke uden dispensation fra Slots- og Kulturstyrelsen foretages til-

standsændringer af fortidsminder og beskyttede diger, jf. museumsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Hvis der under anlægsarbejdet

fremkommer arkæologiske fund, skal anlægsmyndigheden standse arbejdet

i det omfang, det berører fortidsmindet, og fund skal anmeldes. Miljø- og

Fødevareklagenævnet er klagemyndighed.

Det kræver kommunalbestyrelsens tilladelse til ændret arealanvendelse, når

en ejendom er forureningskortlagt, jf. lov om forurenet jord, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 282 af 27. marts 2017 (herefter jordforureningsloven). Afgørel-

ser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Der skal i henhold til vejloven indhentes tilladelse hos vejmyndigheden til

at råde over offentlig vej, at ændre adgang fra en ejendom til en offentlig vej

og tilstandsændringer inden for tinglyste vejbyggelinjer. Der må ikke graves

i og nær offentligt vej uden vejmyndighedens tilladelse, og der er efter vej-

loven forpligtelse til koordinering med ledningsejer om flytning af ledninger

i offentligt vejareal. Afgørelser kan påklages til Vejdirektoratet for så vidt

kommuneveje og transportministeren for så vidt statsveje.

Offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v., der placeres i det åbne land,

skal i henhold til bekendtgørelse nr. 941 af 27. juni 2016 om offentlige vej-

anlæg og af ledningsanlæg i det åbne land, godkendes af Styrelsen for Grøn

Arealomlægning og Vandmiljø.

Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til vandindvinding og omlægning af

drikkevandsboringer i henhold til lov om vandforsyning m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1149 af 28. oktober 2024. Bortledning af grundvand eller

anden sænkning af grundvandsstanden, der foretages i forbindelse med

statslige bygge- og anlægsarbejder, kun må ske efter forudgående forhand-

ling med eller tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Afgørelser kan påklages

til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kommunalbestyrelsen godkender projekter for etablering af nye kollektive

varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende

anlæg, jf. lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar

2024.

3.3.1.4. Miljøbeskyttelse

Det kræver kommunalbestyrelsens tilladelse at lede spildevand til havet,

søer og åer, tilslutte spildevand til et spildevandsforsyningsselskabs spilde-

vandsanlæg, og til at stoffer, produkter og materialer, der kan forurene

grundvand, jord og undergrund, nedgraves i jorden, udledes eller oplæg-

ges på jorden eller afledes til undergrunden, jf. lov om miljøbeskyttelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024. Afgørelser kan påklages til

Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det fremgår af miljøbeskyttelsesloven, at virksomheder, anlæg eller indret-

ninger, der er optaget som listevirksomhed, ikke må anlægges eller påbe-

gyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. Listevirksomhed må heller

ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder

med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget

forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt.

Flytning af forurenet jord, f.eks. fra areal der anvendes til offentlig vej m.v.,

skal anmeldes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommen,

arealet eller anlægget, hvorfra jorden flyttes, er beliggende, jf. bekendtgø-

relse nr. 1452 af 7. december 2015 om anmeldelse og dokumentation i for-

bindelse med flytning af jord.

Kommunalbestyrelsen skal give tilladelse til genanvendelse af restprodukter

fra bygge- og anlægsarbejder, herunder af lettere forurenet jord, jf. bekendt-

gørelse nr. 1672 af 15. december 2016 om anvendelse af restprodukter, jord

og sorteret bygge- og anlægsaffald. Vilkår om anvendelse m.v. kan påklages

til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Bygherre skal screene, kortlægge og anmelde bygge- og anlægsaffald til

kommunalbestyrelsen, inden et byggearbejde påbegyndes, jf. bekendtgø-

relse nr. 1749 af 30. december 2024 om affald.

Støv-, støj- og vibrationsfrembringende aktiviteter skal anmeldes til kom-

munalbestyrelsen, før arbejdet kan påbegyndes, jf. bekendtgørelse nr. 844

af 23. juni 2017 om miljøregulering af visse aktiviteter. Kommunalbestyrel-

sen kan nedlægge forbud mod aktiviteten og give tilladelse til anlægsarbej-

der uden for normal arbejdstid.

I medfør af lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26.

januar 2017, fastsætter miljøministeren bl.a. regler, der fastlægger og angi-

ver konkrete miljømål og indsatsprogrammer for hvert vandområdedistrikt

med henblik på opnåelse af miljømålene, herunder med henblik på at fore-

bygge forringelse af og opnå god tilstand for overfladevandområder og

grundvandsforekomster i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en

ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirek-

tivet).

Det følger bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer

for vandområder (herefter indsatsbekendtgørelsen), at en myndighed kun

kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af

et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet

ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overflade-

vandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand og ikke hindrer opfyl-

delse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i indsatsprogrammet

fastlagte foranstaltninger. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vand-

miljø kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering give tilladelse til

udledning af kvælstof eller fosfor.

3.3.1.5. Naturbeskyttelse

Der er i naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni

2024 (herefter naturbeskyttelsesloven), forbud mod tilstandsændringer eller

bebyggelse inden for bl.a. sø- og å-beskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, for-

tidsmindebyggelinjen og kirkebyggelinjen samt forbud mod tilstandsæn-

dringer af naturlige søer, beskyttede vandløb, heder, moser, ferske enge og

biologiske overdrev. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde give di-

spensation til et anlægsprojekt, der berører de nævnte arealer eller naturty-

per, herunder vilkår om etablering af erstatningsbiotoper, inden projektet

kan påbegyndes. Afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevarenævnet.

Kystdirektoratet kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra forbuddet mod

ændring i tilstanden af klitfrede arealer og i strandbredder eller af andre are-

aler. Afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevarenævnet.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan - når særlige grunde

taler for det - dispensere fra bestemmelser i lov om skove, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 690 af 26. maj 2023, herunder om udstykning og anvendelse af

fredskovspligtige arealer. Afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevare-

klagenævnet.

I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af na-

turtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) og Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse

af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet) er der i Danmark udpeget en

række særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Habitatdirekti-

vets artikel 12-16 indeholder bestemmelser om beskyttelse af visse dyre- og

plantearter, som er optaget på direktivets bilag IV (bilag IV-arter). Der er i

fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 en tilsvarende beskyttelsesordning for

så vidt fugle, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemssta-

ternes områder i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.

Habitatdirektivets artikel 12 og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gen-

nemført i dansk ret ved en række bestemmelser, herunder de generelle for-

bud i naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildtforvaltningsloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 265 af 21. marts 2019, samt bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts

2021 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet

vildt.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan i særlige tilfælde di-

spensere fra forbuddet om fredning m.v. af visse dyre- og plantearter og

pleje af tilskadekommet vildt. Afgørelser kan ikke påklages.

Dele af habitatdirektivet er implementeret i bekendtgørelse nr. 1098 af 21.

august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyt-

telsesområder samt beskyttelse af visse arter (herefter habitatbekendtgørel-

sen), hvoraf følger, at der skal foretages en vurdering af, om et projekt i sig

selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura

2000-område væsentligt, før der træffes afgørelse i sager bl.a. efter naturbe-

skyttelsesloven, vandløbsloven m.fl. Hvis den kompetente myndighed vur-

derer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der

foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Na-

tura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågæl-

dende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale

naturbeskyttelsesområdes integritet, kan der ikke meddeles tilladelse, di-

spensation eller godkendelse til det ansøgte. Der kan kun under visse betin-

gelser gives tilladelse m.v., hvis det ansøgte projekt kan beskadige eller øde-

lægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyre-

arter eller ødelægge plantearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV.

Afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For så vidt Banedanmarks og Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller

ændring af statslige jernbane- og vejanlæg og dertil knyttede projekter, træf-

fer Trafikstyrelsen afgørelse i henhold til bekendtgørelse nr. 469 af 8. maj

2024 om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved vurde-

ring af virkning på miljøet (VVM) samt om administration af internationale

naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår stats-

lige vej- og jernbaneprojekter. Afgørelsen kan ikke påklages.

Fredningsnævnet kan i henhold til naturbeskyttelsesloven meddele dispen-

sation fra fredningsbestemmelser, når det ansøgte ikke vil stride imod fred-

ningens formål, og det ansøgte ikke indebærer forringelse af naturtyper og

levesteder for arter eller betydelige forstyrrelser af arter, som området er

udpeget for. Afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

3.3.2. Regeringens overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen vurderer, at det i lighed med statslige anlægsprojekter, der ved-

tages ved anlægslov, skal være muligt helt eller delvis at fravige anden nær-

mere angiven lovgivning, når bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktivi-

teter gennemføres af hensyn til væsentlige nationale forsvarsformål eller af

hensyn til væsentlige civile beredskabsformål.

Anlægslove vil typisk vedrøre konkrete projekter, ligesom det i loven er an-

givet konkret, hvilken anden lovgivning, der fraviges.

Det er findes i lovgivningen tidligere eksempler på, at der i anlægslove er

indsat en bemyndigelse til ministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte

nærmere regler om fravigelse af nærmere angiven lovgivning og afskæring

af klageadgang. Således indeholdt lov nr. 881 af 16. juni 2020 om udbyg-

ning og drift af Flyvestation Skrydstrup hjemmel til, at forsvarsministeren

ved bekendtgørelse kunne fastsætte nærmere regler om driftsprojekter, her-

under om afskæring af klageadgange.

I forhold til praksis for brugen af anlægslove er lovforslaget på dette punkt

imidlertid et udtryk for en nyskabelse, idet der lægges op til at bemyndige

den relevante minister til ved bekendtgørelse helt eller delvist at fravige an-

den lovgivning.

Regeringen vurderer, at loven

–

set i lyset den sikkerhedspolitiske situation

–

er nødvendig for at sikre, at bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktivitet,

der tjener væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile bered-

skabsformål, kan gennemføres hurtigere end under normale omstændighe-

der.

Regeringen finder, at der bør etableres en mulighed for at fravige regler i

anden lovgivning, når de hensyn, der ligger bag bestemmelserne i den anden

lovgivning, efter en konkret vurdering findes at burde vige af hensyn til de

væsentlige samfundsmæssige interesser, som regler udstedt i medfør af den

foreslåede bestemmelse vil skulle varetage.

Det foreslås på den baggrund at bemyndige vedkommende minister til at

kunne fastsætte regler, der helt eller delvist fraviger forpligtelser for det of-

fentlige og privates rettigheder og pligter fastsat i medfør af anden lovgiv-

ning inden for bestemte områder, hvis dette er påkrævet for at opnå projek-

tets formål. Det forudsættes, at fastsættelse af regler om helt eller delvis fra-

vigelse af anden lovgivning alene vil ske, hvis det konkret vurderes, at det

ikke er tilstrækkeligt for projektets eller aktivitetens gennemførelse, at der

alene fastsættes regler om overtagelse af beføjelser fra andre myndigheder

og ministre. Regler om fravigelse af regler i anden lovgivning fastsat i med-

før af den foreslåede bestemmelse vil skulle følge de samme formkrav og

være underlagt de samme rammer og procedurer som regler om overtagelse

af beføjelser og regler om afskæring af klageadgang. Der henvises til afsnit

3.2.2 ovenfor.

Det forudsættes, at fastsættelse af regler om helt eller delvis fravigelse af

anden lovgivning alene vil ske, hvis det konkret vurderes, at det ikke er til-

strækkeligt for projektets eller aktivitetens gennemførelse, at der alene fast-

sættes regler om overtagelse af beføjelser fra andre myndigheder og mini-

stre. Det forudsættes endvidere, at der i medfør af den foreslåede bestem-

melse primært vil blive fastsat regler om fravigelse af regler på bygge-, plan-

, miljø- og naturområdet. Det er således ikke udelukket, at der i særlige til-

fælde også vil kunne blive fastsat regler om fravigelse af regler på andre

områder.

Eftersom bestemmelsen omfatter konkrete bygge- og anlægsprojekter samt

driftsaktiviteter med væsentlige forsvarsformål eller væsentlige civile be-

redskabsformål, kan der være tale om projekter og aktiviteter, som efter en

konkret vurdering tillige er påkrævet af afgørende hensyn til den nationale

sikkerhed. I det omfang dette er tilfældet, vil sådanne projekter og aktiviteter

være omfattet af TEU artikel 4, stk. 2.

Det er forudsat, at en ressortminister, som fastsætter regler i medfør af den

foreslåede bemyndigelse, i relevant omfang udnytter de eksisterende undta-

gelsesmuligheder i relevante EU-regler, såsom VVM-direktivets artikel 1,

stk. 3, og i øvrigt overholder Danmarks internationale forpligtelser.

Det forudsættes, at den foreslåede § 2 vil blive anvendt til gennemførelsen

af sådanne projekter og aktiviteter, medmindre de må anses for omfattet af

den foreslåede § 3, idet anvendelsen af sidstnævnte tillige er betinget af, at

projektet har en fortrolig karakter. Der henvises til afsnit 2.5 nedenfor.