FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 137: Forsvarsministerens og ministeren for samfundssikkerhed og beredskabs skriftlige redegørelse af 11/4-25 om Det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde i 2024

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del Bilag 137
Offentligt

Redegørelse nr.

R 11

Folketinget 2024-25

Redegørelse afgivet af forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen) og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (Torsten

Schack Pedersen) den 11. april 2025

Redegørelse

Det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde i 2024

(Skriftlig redegørelse)

Resumé

Ruslands invasion af Ukraine fortsætter med at have af-

gørende indvirkning på ikke blot Danmarks forsvars- og

sikkerhedspolitik men også det bredere nordiske forsvars-

og beredskabssamarbejde. Samtidig ser Danmark, ligesom

resten af Norden, ind i et alvorligt og komplekst trussels- og

risikobillede. Forsvarets Efterretningstjeneste har vurderet,

at Rusland kan være klar til at føre krig i Østersøregionen

inden for to år og en storskala krig i Europa inden for fem

år, såfremt krigen i Ukraine stopper, Vesten ikke opruster

og USA ikke involverer sig. Det stiller endnu større krav til

vores eget forsvar. Og det stiller krav til et endnu tættere

nordisk forsvarssamarbejde for at styrke vores fælles sikker-

hed i den nordiske region.

Heldigvis står det nordiske forsvarssamarbejde stærkere

end nogensinde. Det forgangne år har været skelsættende

for det nordiske forsvarssamarbejde, idet hele Norden nu er

samlet i NATO, efter at Sveriges medlemskab blev ratifice-

ret i marts 2024. Sverige og Finlands NATO-medlemskaber

styrker alliancen og har samtidigt skabt nye muligheder for

det nordiske forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde,

som i 2024 er blevet styrket markant, og som vi vil blive

ved med at udvikle de kommende år.

Danmark har i 2024 haft formandskabet for det nordiske

forsvarssamarbejde, NORDEFCO, der med både politisk

og operativt samarbejde i rammen af NATO styrker allian-

cens kollektive forsvar og afskrækkelse ikke mindst i den

nordiske region. Under dansk formandskab underskrev for-

svarsministrene blandt andet en ny Vision 2030 for NORD-

EFCO. Visionen markerede indledningen på en ny æra i nor-

disk forsvarssamarbejde med krigen i Ukraine samt Finland

og Sveriges NATO-medlemskaber som bagtæppe. Visionen

understreger den tætte sammenhæng mellem NORDEFCO

og NATO, at NORDEFCO bidrager til regional sikkerhed

samt styrkelsen af det operative samarbejde i Norden. Visi-

onen er sidenhen blevet fulgt op med en række konkrete

initiativer på både politisk og militært niveau.

Det komplekse trussels- og risikobillede giver fornyet be-

hov for at styrke det nordiske beredskabssamarbejde både

på politisk og operativt niveau, herunder i beredskabssamar-

bejdet Haga mellem de fem nordiske lande. I lyset af det

styrkede danske fokus på beredskab og samfundssikkerhed

og etableringen af Ministeriet for Samfundssikkerhed og

Beredskab er det kun blevet mere relevant at følge udviklin-

gen i vores nordiske nabolande. Danmark kan trække meget

inspiration fra de øvrige nordiske landes tilgang til både

beredskab og samfundssikkerhed.

Introduktion

Det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde er vigti-

gere end nogensinde før. Danmark og de øvrige nordiske

lande står i en alvorlig sikkerhedspolitisk situation. Forsva-

rets Efterretningstjeneste har vurderet, at Rusland kan være

klar til at føre krig i Østersøregionen inden for to år og en

storskala krig i Europa inden for fem år, såfremt krigen i

Ukraine stopper, Vesten ikke opruster og USA ikke involve-

rer sig. Det er en alvorlig trussel mod de nordiske lande,

som kalder på øget samarbejde og fælles løsninger, der kan

styrker sikkerheden i den nordiske region og NATO’s kol-

lektive forsvar og afskrækkelse.

Det forgangne år har været skelsættende for det nordiske

forsvarssamarbejde. De nordiske lande er rykket tættere

sammen siden Ruslands invasion i Ukraine og hele Norden

er nu samlet i NATO, efter Sveriges medlemskab blev ratifi-

ceret i marts 2024.

Sveriges og Finlands indtræden i NATO har skabt nye

muligheder for det nordiske forsvarssamarbejde, og der ses

hos de nordiske lande en ny fælles forståelse af, at der er be-

hov for et helt nyt niveau af samarbejde for at imødekomme

de fælles udfordringer, som vi står over for.

AG001141

Forsvarsmin., j.nr. 992833

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 137: Forsvarsministerens og ministeren for samfundssikkerhed og beredskabs skriftlige redegørelse af 11/4-25 om Det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde i 2024

Denne redegørelse omfatter det nordiske samarbejde på

forsvars- og beredskabsområdet mellem Danmark, Finland,

Island, Norge og Sverige. Det nordiske forsvarssamarbejde

foregår især gennem Nordic Defence Cooperation (NORD-

EFCO), der med både politisk og operativt samarbejde i

rammen af NATO styrker alliancens kollektive forsvar og

afskrækkelse i den nordiske region. Med alle de nordiske

lande i NATO er det ambitionen, at NORDEFCO tilpasses

den nye sikkerhedspolitiske virkelighed, således at de nordi-

ske forsvar kan operere og træne sammen i den nordiske

region. Danmark havde i 2024 formandskabet for NORD-

EFCO.

Ud over samarbejdet i NORDEFCO har de nordiske lan-

de også bilaterale samarbejdsaftaler og trilaterale initiativer

på tværs af landene. Danmark har det seneste år indgået

nye bilaterale forsvarsaftaler med både Finland, Norge og

Sverige. Fælles for aftalerne er, at de har skabt rammerne

for endnu tættere samarbejde med vores tætteste naboer og

allierede på mange vigtige områder, der gavner Danmarks

forsvar og kampkraft samt sikkerheden i Norden.

Det nordiske beredskabssamarbejde foregår i flere fora,

herunder i regi af Haga. Danmark ser – ligesom resten af

Norden – ind i et alvorligt og komplekst trussels- og risiko-

billede. I lyset af det styrkede danske fokus på beredskab

og samfundssikkerhed og etableringen af Ministeriet for

Samfundssikkerhed og Beredskab er det kun blevet mere

relevant at følge udviklingen i vores nordiske nabolande og

vurdere, hvor vi kan lade os inspirere af deres erfaringer,

overvejelser og tiltag.

Nordisk forsvarssamarbejde

Bilateralt samarbejde

Bilateralt samarbejde med Norge

Danmark og Norge har de seneste år intensiveret det

forsvarspolitiske samarbejde. De to landes forsvarsministre

indgik sidste år en aftale om tættere samarbejde, som i 2025

vil blive fulgt op af en ny aftale med fokus på at øge lan-

denes kampkraft og sætte yderligere fart på den militære

oprustning.

Danmark og Norge samarbejder allerede på flere områder,

herunder i forhold til støtte til Ukraine. Norge bidrager til

træningen af ukrainske minedykkere på dansk territorium,

ligesom Norge i 2024 bidrog til træningen af ukrainsk F-16-

personel i Danmark. Danmark lægger vægt på også at un-

derstøtte de nordiske landes forsvar, hvor det er muligt, hvil-

ket bl.a. kommer til udtryk ved, at man i Danmark træner

og uddanner norske Leopard 2-kampvognsbesætninger og

norske Seahawk-helikopterpiloter samt tilhørende personel.

I februar 2024 besøgte den danske forsvarsminister Ør-

land Flyvestation i Norge. Danmark fik ligeledes besøg i

juni af den norske forsvarsminister med bl.a. det formål at

besøge det norske Seahawk-personel, som bliver uddannet i

Danmark. Under besøget i Danmark underskrev den danske

forsvarsminister og den norske forsvarsminister endvidere

en hensigtserklæring om et styrket forsvarssamarbejde ved-

rørende vidensdeling om ligestilling i værnepligten, styrkel-

se af det maritime samarbejde, luftforsvar, støtte til Ukraine

og overvågning i Arktis og Nordatlanten.

Bilateralt samarbejde med Sverige

Sveriges nylige medlemskab i NATO har skabt mulighe-

der for et endnu tættere forsvarssamarbejde mellem Dan-

mark og Sverige. Dette kom blandt andet til udtryk, da

forsvarsministrene underskrev en bilateral hensigtserklæring

om styrket forsvarssamarbejde mellem Danmark og Sverige

vedr. luftovervågning og maritimt samarbejde i Østersøre-

gionen, koordination af forsvarsmateriel, støtte til Ukraine

og fælles medansvar for sikkerheden i Baltikum. Hensigtser-

klæringen blev underskrevet i forbindelse med det danske

statsbesøg i Sverige i maj 2024.

Danmark og Sverige har i 2024 indledt et samarbejde om

Camp Valdemar i Letland. Således benytter den svenske

kampbataljon indsat i Letland den danskbyggede lejr til Sve-

riges første indsættelse af tropper i rammen af NATO.

Bilateralt samarbejde med Finland

Danmark og Finland har øget samarbejdet efter Finlands

optagelse i NATO. Danske styrker fra alle værn deltager i

en række øvelsesaktiviteter sammen med Finland, dels for

at øge interoperabilitet, dels for at kunne operere under kræ-

vende geografiske og klimatiske vilkår.

Det forsvarspolitiske samarbejde kulminerede i marts

2025 med en ny forsvarsaftale mellem Danmark og Finland,

som blev underskrevet i forbindelse med det danske statsbe-

søg i Finland. Med aftalen styrkes samarbejdet på en række

områder, herunder ift. Østersøregionen, F35-området, mari-

timt samarbejde, fællesanskaffelser samt fælles øvelser og

træning i rammen af NATO og NORDEFCO.

Danmark har siden efteråret 2023 haft en forsvarsattaché-

stilling i Stockholm, som på nuværende tidspunkt dækker

Sverige, Norge og Finland. Behovet for repræsentation har

dog vist sig større, og det er derfor i 2024 besluttet at oprette

en yderligere forsvarsattachéstilling i Oslo. Ydermere har

Danmark udstationeret en officer ved Norges Forsvarsstab

og en officer ved Sveriges Forsvarsstab, som også dækker

Finlands Forsvarsstab. Sverige har tillige en officer udstati-

oneret ved Forsvarskommandoen. Formålet er at styrke og

konkretisere samarbejdet mellem de nordiske lande.

Danmarks formandskab for NORDEFCO

Danmark overtog i 2024 formandskabet for NORDEFCO

fra Sverige. Formandskabsprioriteterne for Danmark har

været styrkelse af forsvarssamarbejdet i Norden, støtte til

Ukraine, et tæt samarbejde med de baltiske lande, at revide-

re samarbejdsstrukturen i NORDEFCO samt at øge fokus på

Arktis og Nordatlanten. Prioriteterne har været rammesæt-

tende for møderne og det daglige arbejde inden for NORD-

EFCO.

En af Danmarks formandskabsprioriteter for NORDEFCO

i 2024 var fokus på Arktis og Nordatlanten. Regionen er i

en sikkerhedspolitisk kontekst vigtig for hele NATO. Priori-

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 137: Forsvarsministerens og ministeren for samfundssikkerhed og beredskabs skriftlige redegørelse af 11/4-25 om Det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde i 2024

teringen kom til udtryk, da det første forsvarsministermøde

under dansk formandskab blev afholdt i Tórshavn på Fær-

øerne med færingerne som medværter og med grønlandsk

deltagelse. Under forsvarsministermødet i Tórshavn blev Vi-

sion 2030 underskrevet af de nordiske forsvarsministre. Vi-

sionen rammesætter det nordiske samarbejde og ambitionen

om, at de nordiske lande skal kunne gennemføre fælles ope-

rationer, som komplimenterer NATO´s afskrækkelses- og

forsvarsprofil.

Med Vision 2030 er der ligeledes sket en større udvikling

i NORDEFCO’s materielsøjle, hvor det danske formandskab

blandt andet har arbejdet for en større grad af mobilisering

af den nordiske forsvarsindustri. Formålet er at opnå en

større grad af forsyningssikkerhed og interoperabilitet, som

bidrager til at styrke den fællesnordiske militære sammen-

hængskraft.

I november 2024 mødtes de nordiske forsvarsministre i

København for at gøre status for samarbejdet i NORDEF-

CO. Ministrene drøftede mulighederne for at styrke samar-

bejdet med henblik på fortsat understøttelse af NATO samt

at øge støtten til Ukraine. På mødet blev ministrene enige

om en række nye tiltag, der blandt andet skal styrke det

operative samarbejde mellem de nordiske lande, fremme

militær mobilitet i regionen, igangsætte et samarbejde om

udvikling af droner og styrke produktion af ammunition i

Norden. Dertil var Ukraines forsvarsminister, Rustem Ume-

rov, inviteret. Umerov gav et opdateret indblik i ukrainernes

behov, og takkede for støtten fra de nordiske lande, som

er blandt de største bidragsydere set i forhold til landenes

størrelse.

Operativt samarbejde

De nordiske lande har et tæt operativt samarbejde både

bilateralt, i NORDEFCO og i rammen af NATO. Det ope-

rative samarbejde fokuserer på, at hele Norden er en del

af NATO, og at de nordiske lande derved har et regionalt

ansvar i alliancen. De nordiske militære styrker udgør langt

størsteparten af NATO’s tilstedeværelse i Norden, og besid-

der samtidig regional ekspertise. Det er derfor centralt, at

det operative samarbejde, herunder nationale forsvarsplaner,

øvelser og daglige aktiviteter understøtter NATO.

De nordiske forsvarschefer underskrev i maj 2024 det nye

fælles operationskoncept for Norden, Nordic Defence Con-

cept. Konceptet udspringer af NORDEFCO’s Vision 2030,

som blandt andet fokuserer på at styrke de nordiske forsvars

evne til at udføre kombinerede fælles operationer. Igennem

2024 har de nordiske lande gennemført fælles operativ plan-

lægning i rammen af Nordic Defence Concept. Konceptet

udgør den militære ramme for afskrækkelse og forsvar i

den nordiske region samt Nordatlanten og skal understøtte

NATO’s artikel 3, om at nationerne skal udvikle evnen til

at imødegå et væbnet angreb. Formålet er at harmonisere de

nordiske landes individuelle men overlappende forsvarspla-

ner og i tilfælde af krise og krig muliggøre en gnidningsfri

overgang til NATO’s regionale planer. I december 2024 blev

Nordic Exercise Allignment udgivet med det formål at koor-

dinere NATO-, Joint Expeditionary Force (JEF)- og NORD-

EFCO-trænings- og øvelsesprogrammer og sikre integration

med Nordic Defence Concept.

De nordiske flyvevåben har i de senere år oparbejdet et

tæt samarbejde og foretager regelmæssige øvelser over nor-

disk territorium. Dette kom i 2024 bl.a. til udtryk ved flere

formations- og træningsflyvninger mellem danske F-35 og

svenske Gripen-fly.

Militært kapabilitetssamarbejde

Kapabilitetssamarbejdet i NORDEFCO har i 2024 haft

fokus på at identificere relevante samarbejdsområder i lyset

af Finland og Sveriges NATO-medlemskaber samt den æn-

drede sikkerhedspolitiske situation.

Kapabilitetssamarbejdet i NORDEFCO har i 2024 styrket

arbejdet med militær mobilitet. Emnet fremgår således også

af den ministerdeklaration, der blev underskrevet af de nor-

diske forsvarsministre under ministermødet på Færøerne i

april 2024 samt af den hensigtserklæring, ministrene under-

skrev i København i november 2024. Formålet med arbejdet

er at sikre smidige og hastige troppebevægelser bl.a. ved

at forenkle og harmonisere procedurer og processer for alle

allierede ifm. grænseoverskridende bevægelser mellem de

nordiske lande. Initiativet supplerer tilsvarende NATO- og

EU-initiativer. Fokus på området forventes styrket yderlige-

re i 2025, hvor udarbejdelse og implementering af konkrete

tiltag iværksættes.

Støtte til Ukraine

Danmark har siden Ruslands invasion af Ukraine i februar

2022 samarbejdet med de nordiske lande om militære dona-

tioner til Ukraine. Danmark har blandt andet bidraget med

150 mio. kr. til et fællesnordisk indkøb af artilleriammuniti-

on sammen med Sverige og Norge via det nordiske forsvars-

samarbejde NORDEFCO.

Et konkret eksempel på samarbejde mellem Danmark og

Sverige var da man i forbindelse med et besøg fra den

svenske forsvarsminister i december 2023 gik sammen om

at donere CV90-infanterikampkøretøjer til Ukraine. Dan-

mark finansierede aftalen med 1,8 milliarder kroner. Ud

over køretøjerne inkluderede donationen reservedele, am-

munition og en flerårig vedligeholdelsesaftale, så køretøjer-

ne kan understøttes logistisk efter levering. Danmark fulgte

op med yderligere et bidrag på 500 mio. kr. i december

2024.

Samtidig har både Island, Norge og Sverige bidraget fi-

nansielt til den såkaldte ”danske model” for donationer gen-

nem ukrainsk forsvarsindustri, som Danmark står i spidsen

for. De nordiske lande er således gået sammen for at sikre

substantiel og effektiv militær støtte direkte til den ukrain-

ske forsvarsindustri.

Hjemmeværnssamarbejdet

Hjemmeværnet har i over 50 år deltaget i samarbejdet om

udvikling af de frivillige Hjemmeværn i Danmark, Norge

og Sverige. Cheferne for de tre landes hjemmeværn mødes

årligt til konferencen SKANDIA. Konferencen omhandler

FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 137: Forsvarsministerens og ministeren for samfundssikkerhed og beredskabs skriftlige redegørelse af 11/4-25 om Det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde i 2024

emner af fælles relevans for de frivillige forsvarsorganisati-

oner i Norden såsom operativ opgaveløsning, kapaciteter

og organisering, optimering af uddannelse og træning, samt

rekruttering og fastholdelse af frivillige soldater.

Danmark har været vært for SKANDIA i 2024. Under

årets SKANDIA-chefmøde underskrev cheferne en opdate-

ret samarbejdsaftale, som skal styrke det operative fokus i

samarbejdet. Aftalen omfatter en model for det operative

samarbejde.

Derudover har Danmarks, Sveriges og Norges frivillige

enheder en lang tradition for udvekslingsbesøg. Dette bidra-

ger til videndeling og giver desuden mulighed for deltagelse

i hinandens uddannelses-, øvelses- og skydeaktiviteter. Lan-

denes hjemmeværnsskoler samarbejder om udvikling af spe-

cialkurser, udveksling af elever, fælles nordisk chefkursus

samt nyttiggørelse af skolernes erfaring med simulation og

elektronisk læring.

Nordisk beredskabssamarbejde

Danmark ser – ligesom resten af Norden – ind i et al-

vorligt og komplekst trussels- og risikobillede, hvor mange

af udfordringerne fylder på tværs af grænser, eksempelvis

hybride trusler og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Der

er derfor et fornyet behov for at styrke det operative og

politiske nordiske beredskabssamarbejde i Norden.

Med ambitionen om at styrke beredskabet og højne sam-

fundssikkerheden på tværs af sektorer følger Danmark ud-

viklingen i og samler viden og erfaringer fra vores nabo-

lande. De nordiske lande kan trække meget inspiration fra

hinanden ift. tilgangen til både beredskab og samfundssik-

kerhed.

Haga-samarbejdet på beredskabsområdet

Haga-samarbejdet er et politisk initieret beredskabssamar-

bejde mellem de fem nordiske lande, der blev etableret på

Hagaslottet i Sverige i 2009. Formålet er at fremme det

nordiske samarbejde om samfundssikkerhed og beredskab

for derigennem at reducere landenes sårbarheder, forstærke

den fælles responsevne, øge effektiviteten samt opnå større

fælles gennemslagskraft i Europa og i internationale fora.

I Haga-samarbejdet roterer det årlige formandskab mellem

Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Norge havde

formandskabet i 2024. Den strategiske retning og fokus for

Haga-samarbejdet formuleres i form af fastsatte udviklings-

mål.

I 2022-2024 har de nordiske ministre med ansvar for be-

redskab haft fokus på følgende tre Haga-udviklingsmål; 1)

kriseforanstaltninger som følge af COVID-19 på bered-

skabsområdet 2) klimaforandringer 3) værtsnationsstøtte.

Det norske formandskab arbejdede i 2024 videre med de

identificerede udviklingsmål. Det omfatter også muligheder-

ne for nordisk civilt-militært samarbejde, herunder mulighe-

derne for dialog og samarbejde mellem Haga og NORDEF-

CO.

På initiativ af det norske Haga-formandskab har Bered-

skabsstyrelsen i samarbejde med Forsvarskommandoen i

2024 udarbejdet en rapport om Danmarks organisering af

den civile støtte til forsvaret i forbindelse med værtsnations-

støtte. Rapporten skal indgå i en kortlægning af nordiske

landes organisering af den civile støtte til forsvaret med

henblik på at facilitere sparring på tværs af nordiske myn-

digheder på området.

På det årlige Haga-ministermøde i Oslo den 27.-28. no-

vember 2024 bekræftede man et fælles øget fokus på hy-

bride trusler, herunder bl.a. mod kritisk undersøisk infra-

struktur, opbygning af national og kollektiv resiliens samt

behovet for en øget situationsbevidsthed på tværs af de

nordiske lande. Der var ligeledes enighed om behovet for

tættere nordisk samarbejde om fælles øvelser, herunder bl.a.

CBRNE-øvelser.

Operativt nordisk beredskabssamarbejde

Den overordnede målsætning for det nordiske beredskabs-

samarbejde er at skabe robuste samfund, der kan forebygge

og håndtere ulykker og katastrofer. Samarbejdet søger lige-

ledes at kunne yde gensidig assistance mellem de nordiske

lande og i et vist omfang fælles indsatser i tredjelande i

krisesituationer.

Formandsskabet for beredskabsmyndighedernes samarbej-

de følger Haga-formandskabet, og de nordiske landes be-

redskabsdirektører mødes til et årligt ordinært generaldirek-

tørmøde. Det seneste møde fandt sted den 3.-4. september

2024 i Oslo under norsk formandskab. Samarbejdet handler

konkret om at følge op på de politisk vedtagne Haga-mål

i perioden 2022-2024 om kriseforanstaltninger, klimaforan-

dringer og værtsnationsstøtte. Det nordiske beredskabssam-

arbejde på styrelsesniveau understøttes af et fællesnordisk

sekretariat.

Forebyggelse, krisestyring, beredskab og udvikling

På brandforebyggelsesområdet deltager Beredskabsstyrel-

sen i en række nordiske fora om bl.a. eksplosionsfarlige

områder og transport af farligt gods.

På krisekommunikationsområdet afholder de nationale be-

redskabsmyndigheder i Norden hvert andet år konferencer

om krisekommunikation for myndighedernes kommunikati-

onschefer. I regi af

Nordic Working Group on Public Com

munication

koordineres krisekommunikation om nukleare

ulykker og strålingssikkerhed løbende.

På krisestyrings- og beredskabsplanlægningsområdet ud-

veksler de nordiske beredskabsmyndigheder løbende viden

og erfaringer i analytikernetværket,

Nordic Forum for Natio

nal Risk Assessments and Strategic Foresight Analysis,

som

mødes to gange årligt.

Danske og norske beredskabsmyndigheder støtter fortsat

Finland og Sverige ifm. med deres nylige NATO-medlem-

skab bl.a. ved erfarings- og vidensdeling.