Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del Bilag 128
Offentligt
3012715_0001.png
Middelfart, 29. april 2025
Adresseres interessenter i opbygning af civil-
befolkningens beskyttelse under krise og krig
samt i civilbeskyttelsens rolle i totalforsvaret .
Offentligheden gennem presse, medier m.fl.
1
ERFARINGSNOTAT:
CIVILBESKYTTELSE – 2025
Poul B. Nielsen. Sektionschef-r. Sognepræst-p.
––––––––––––––––––––––
Erfaringsnotatet
udgør en konkret
oversigt
og kritisk
katalog
med
forslag
til grund-
læggende aktiviteter i en
troværdig “Civilbeskyttelse”
2
som den måtte forberedes
på mulige krise- og krigsscenarier i og omkring Danmark i et 5 års perspektiv.
3
Udgangspunkt er den i dag
ikke-eksisterende krigsmæssige civilbeskyttelse.
Notatet sigter på den af
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
iværk-
satte
“Analyse af civilbeskyttelsesområdet”,
jf.
Beredskabsaftalen af 15.1.2025.
Notatet fremstår, så også Offentligheden kan forklares hvilke
konkrete former for
civilbeskyttelse
befolkningen kunne få for pengene eller fortsat måtte undvære.
Civilbeskyttelse ses som krigs-forebyggelse
med hensyn til de politiske, civile og
militære samfunds modstandskraft og troværdighed over for ydre pres og trusler.
Civilbeskyttelse er som sådan
“Totalforsvar”
og udtryk for, at det at
beskytte sig
er ligeså selvfølgeligt som det at
forsvare sig –
som
“sværd og skjold”.
4
Naturligt og (med)menneskeligt sigtes følgelig på
beskyttelse og overlevelse af den
størst mulige del af befolkningen
ved følger af terror- og krigshandlinger.
Forfatteren
er blandt de endnu levende med central indsigt og erfaring omkring
udvikling af krigsmæssig civilbeskyttelse,
hvor arbejdet reelt ophørte for 30 år si-
den, planer og materiel efterfølgende blev skrottet og personellet pensioneret.
5
1
Til:
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. (MSSB)
Orientering:
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg.
Rigspolitiet. Kommunernes Landsforening. Danske Beredskaber. Beredskabsforbundet.
Offentligheden:
Presse/medier. Dansk Røde Kors. Folk&Sikkerhed, m.fl..
“Civilbeskyttelse” som forebyggende og afbødende civile aktiviteter. Her primært de ‘hår-
de’ og ‘operative’ dele af beredskabet. (‘Civilt beredskab’ er af mere indirekte, ‘bløde’ art.)
2
Statsministeren i Folketinget
“Ikke nogen scenarier kan udelades i forhold til, hvad
Rusland kan finde på!”.
(10.12.2024). – Jf. Erfaringsnotatets
konklusion,
side 8, pkt. 10.
3
4
5
Jf.
NATOs
Artikel 3: Militært forsvar i krig forudsætter megen støtte fra civilsamfundet.
Poul B. Nielsen
(‘pbn’). Erhvervsuddannet. Sognepræst (1976-2005). Sektionschef i Be-
redskabsstyrelsen og stabsofficer (rådighed 1961/63–96). Udviklingskonsulent i CF-styrel-
sen (1965-83). Totalforsvarsstudier ind-/udland. Fadder til Indenrigsministeriets Varslingspro-
jekt (1975-83). Medstifter og formand for
“Landsforeningen for Civilbeskyttelse”
(1981-90).
Udgivelser:
“Sirenen lyder ikke..!”
(pbn-Særbetænkning, 1980).
“Civilbeskyttelsessagen
1971-1990”
(2019).
“Alt&Intet”
-
en teologi om krig og kærlighed (2016). Alle: NyTeologi.dk
Civilbeskyttelse–2025
1/8
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Henvendelse af 29/4-25 vedrørende civilbeskyttelse, fra Poul B. Nielsen, Middelfart
3012715_0002.png
0. TRUSSELSBILLEDE – Set fra et civilt beskyttelsessynspunkt (!)
Civilbeskyttelsen må
principielt
angå
hele scenariet
skal den have
troværdighed:
– omfatte
hele skalaen
af forebyggende og afbødende foranstaltninger,
– vedrøre
alle situationer
omkring krise- og krigshandlinger,
– dække
hele spektret
af våben og våbenvirkninger, også fra CBRNE-våben,
6
– hvortil hybride blandinger og flydende overgange mellem fred, krise og krig.
‘Troværdigheden’ beror i
praksis
på
opnåede grader
af beredskab og beskyttelse.
Tidskrav: “Kom
i gang! –
Det tager 3 til 5 år at udvikle, anskaffe og uddanne.”
1. CIVILBESKYTTELSENS INDHOLD OG OPERATIVE FORLØB
Scenarier med dynamisk udrulning af foranstaltninger til civilbeskyttelse:
7
1.1
Krise:
Klargørings-forløb
– Etablering af civilbeskyttelsens varslingsberedskab med totalforsvars-netværk.
– Etablering af civilbeskyttelsens kommandoorganisation centralt og lokalt.
– Indkaldelse af civilpersonel, værnepligtige og frivillige m/k til stat og kommune.
– Etablering af børnepasningsordning for fast personel.
– Information til offentligheden om varsling og beskyttelse samt trusselsbillede.
– Sireneprøver / sms’er / FM-radio. Eget-beredskab. Egen-beskyttelse.
– Rydning, klargøring og markering af offentlige og private beskyttelsesrum.
– Afstivning af kælderrum i ældre boligmasse. Sandsække for kælderåbninger.
– Indkaldelse af hjælpekøretøjer, rydningsmateriel. Reserveslukningsvand.
– Klargøring brand-/redningsdepoter. ‘Folkegasmasker’/CBRNE-masker uddeles.
– Klargøring af lokale bedrifts-, karré-, landsby- og villaberedskaber.
– Etablering af evakuerings-, indkvarterings- og forplejningsberedskab.
– Oprettelse af hjælpestationer langs evakueringsruter.
1.2
Krig:
Operativt-forløb
– Iværksættelse af evakuering fra risiko-lokaliteter til indkvarteringsområder.
– Varsling mod luftangreb fra missil, fly, drone; angreb fra sø- og landside.
– Indsats med brand- og redningsstyrker. Nær-evakuering. Retablering.
– CBRNE-varsling mod kemiske-, bakteriologiske-, radiologiske-, nukleare-våben.
– Varslingsefterretning fra/til nabolande for luftbåret radioaktivt nedfald og krigsgas.
– Monitorering/sporing af kontaminerede områder samt afmærkning af farezoner.
– Afvarslinger: Kombineret varsling / varslingsbelastning / varslingspolicy reguleres.
– Flygtningestrømme fra syd for grænsen mod danske (indkvarterings)områder.
Forløbet kan begynde forfra: Samme sted, andre steder, mange steder, osv., osv.
1.3
Relationer og samspil
– jf. omstående
Foranstaltningerne må
afstemmes indbyrdes,
operativt og planlægningsmæssigt.
– Varsling / Beskyttelse : 2.6; 2.7; 2.8; 2.10; 2.11; 3.1; 6;
8
.
– Indsats / Beskyttelse : 2.11; 3.3; 6.
– Samspil / Dimensionering: 1.1; 2.1; 6.
6
7
CBRNE:
Chemiske-, Bakteriologiske-, Radiologiske-, Nukleare-
og
Eksplosive
våbentyper.
Indtil o. år 2000 fandtes planer, personel og materiel for store dele af foranstaltningerne.
I dag ville kun brandvæsenet, DR,TV2 og egetberedskabet (‘vand&brød’) kunne mønstres.
Sirenesystemerne (master 1994, mobil 2023)
mangler hele den krigsmæssige side,
som
blev udsat i 1989. – I dag er sirenesystemer for 500 mio.kr. kun
fredsmæssigt
operative.
8
Danske små beskyttelsesrum giver
andet varslingsmønster
end Finlands megastore-rum.
2/8
Civilbeskyttelse–2025
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Henvendelse af 29/4-25 vedrørende civilbeskyttelse, fra Poul B. Nielsen, Middelfart
3012715_0003.png
2 – 8 : ENKELT-BEREDSKABER OG SAMSPIL.
9 – 10 : ØKONOMI OG KONKLUSION
––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
2.
VARSLINGS-BEREDSKABET
(Forfatterens ekspertområde)
2.1
Rettidig varsling
– som befolkningens forlængede sanseorgan ved krigstrusler
og angreb – anses som en
højtplaceret
foranstaltning:
Mange reddet for få penge!
Selv under ringe beskyttelsesrumsforhold.
Vi har i dag ikke civil krigs-varsling.
2.2. Med erfaringsnotatet foreslås et
permanent og integreret civilt freds-, kri-
se- og krigs-varslingsberedskab.
Et troværdigt
enheds-varslingsberedskab,
som
altid er aktivt på vagt
og som kan udvides og tilpasses sikkerhedssituationen.
9
2.3 ‘Varslingsmyndigheden’ er
Politiet ,
som det har været siden 1939.
10
Politiet
foreslås overdraget ansvaret for
hele varslingsberedskabet
i fred, krise
og krig: Udviklingsmæssigt, operativt, personelt, teknisk og administrativt.
11
Der forudsættes afsat
ressourcer
til udvikling, anskaffelser og drift af politiets
varslingsberedskab med overtagelse af de nuværende sirenesystemer (pkt.9).
2.4
‘Varslingsberedskabet’
organiseres
operativt
ved politiet med (alternerende)
‘varslingscentre’ ved de 12 politikredses
Lokale Beredskabsstabe
(LBS).
12
2.5
‘Varslingsenhed/-område’:
defineret område med ensartet varslingstilstand,
men hvor forurenede, afgrænsede dele også kan have anden varslingstilstand.
Enheden kunne være
‘kommunen’
som er afskiltet ved sine ydre grænser.
Varsling kan forløbe kommunevis, politikredsvis eller som landsdele/land.
2.6 Enhedens aktuelle
‘varslingstilstand’
besluttes af varslingsmyndigheden
under hensyn til allerede gældende varslingstilstand og andre forhold (pkt. 2.8).
Beslutning om varsling kan ske på flere (politi)niveauer: lokalt og centralt.
2.7
‘Varslingstilstande’ med sirenesignaler
(lyd)
og mobil-sms
(skærm).
‘Varslingsmidler’: Stationære sirener / Mobilbaseret-S!renen / FM-radio.
F.eks.:
“Luftalarm”:
“Gasalarm”:
“Faren Forbi”:
“Meddelelse”:
9
//////////////
&&&&&&
–––––––
< < <
“Bedst
mulig beskyttelse!”
(Jf. 3.2)
“Gasmaske – straks!”
(CBRNE-alarm)
13
“Beskyttelse kan forlades!” / ‘Maske af’
“Se mobil! / Lyt radio!” (varslingsstatus)
jf. pbn-‘specificeret
forslag til mssb 26/9 2024 vedr. etablering af Politi-varslingsberedskab’.
Politiets
varslingsopgave (Beredskabsloven § 17) har dog været
delt
med CF-styrelsen,
men har
ikke fungeret efter hensigten af systemisk-formelle grunde:
Ingen samordning af
ansvarsniveauer, af varslingsgrene, af varslingsmidler; med CBRNE kommer flere grene.
10
I Norge er
politiet
varslingsmyndighed:
“Ansvarsprinsippet ligger fast. Den som har an-
svar for et fagområde i en normalsituasjon,
har også ansvaret
for nødvendige beredskaps-
forberedelser og hendelseshåndtering på sitt område.”
(Norsk Totalforsv.rapp., 2025, s.137).
11
Decentral
struktur er operativt optimal mod lokale trusler: Drone og CBRNE-forurening.
Centrale lufttrusler fra Air Control Wing. Rigspolitiet (NOST/DCOK) som overbygning.
12
CBRNE-alarm ved CBRNE-angreb eller -forurening. Som en del af ‘beskyttelsesbered-
skabet’ kunne befolkningen udstyres med “Gasmaske” (‘Folkegasmaske’), pkt. 3.2.
13
Civilbeskyttelse–2025
3/8
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Henvendelse af 29/4-25 vedrørende civilbeskyttelse, fra Poul B. Nielsen, Middelfart
2.8
‘Varslingsbelastning’
er udtryk for fysiske, psykiske og samfundsmæssige
belastninger påført civilbefolkningen gennem
varslingstilstande, som tilbageholder
befolkningen i beskyttelse
og dermed
fra
overlevelsesmidler og samfundsopgaver.
‘Varslingsbelastning’ indgår i policy som parameter ved
varsling
og
afvarsling:
– Kriterier for
varslingstid/-afstand
fra registrering af trusler til afgivelse af varsel.
– Varslingskriterier (intensitet/dosis/koncentration) for CBRNE-forureninger.
–
Hensyn til dag/nat, årstid, land/by.
– Ophold i offentlige/store beskyttelsesanlæg (langsommeligt at fylde/tømme).
– Forebyggende ophold (natten over) i f.eks. dybe (metro)anlæg.
– Varslingsmæssig nedlukning af samfundet: erhverv, infrastruktur, forsyning.
– Varslingsmæssig regulering af civile forhold vedr. Forsvaret (NATO, Art.3).
Varslingsberedskabets opbygning og ‘operative
indre logik’
må nødvendigvis
afspejle det ‘komplekse
ydre billede’
med multidimensionelle, hybride trussels-
og varslingssituationer fordelt ud over kommuner, politikredse og landsdele.
Beslutningsprocessen ved komplekse varsler vil kunne understøttes af ‘AI’.
Varsling: ‘Kun
variationsevne kan hamle op med mangfoldighed!’
(Ashby’s lov).
2.9
Varslingsberedskabet etablerer sig med et
totalforsvars-netværk.
Operativt modtages/indhentes data til beslutning om varsling/afvarsling.
Data kan være ‘varslingsforslag til udførelse’ eller ‘data til bearbejdning’:
– Det militære forsvar vedr. luft-angreb med missil, fly, drone samt angreb over
sø og land. Rapporteringsnetværk af centrale-, decentrale- og niveaudelte kilder.
– Forsvarets CBRNE-enheder vedr. Chemiske-, Bakteriologiske-, Radiologiske-
og Nukleare hændelser.
– Sektorer som Sundhedsstyrelse og Statens Serum Instituts Bio-beredskab.
– BRStyrelsens og SAMSIKStyrelsens Kemiske og Nukleare beredskaber.
– På lokalt plan monitorerer/rapporterer politi/hjemmeværn situationen til LBS.
– Fra/til civile varslingsmyndigheder i nabolande vedr. radioaktivt nedfald/krigsgas.
– Det civile beredskabs sektorer vedr. den lokale samfundsmæssige situation.
– Politisk: evt. ændringer i ‘varslingspolicy’ af hensyn til ‘varslingsbelastning’.
2.10
Planlægningsmæssigt
indgår samme totalforsvarsmyndigheder ned til ar-
bejdsgruppe-niveau i en
omfattende udvikling og design
af varslingsberedskabet:
– Varslingsberedskabet stiller høje krav til
troværdighed, system, teknologi.
– Varslingsberedskabets
effekt
afhænger først og fremmest af dets
troværdighed:
“Betyder
‘ingen-varsling’: ‘Ingen-fare’? – eller svigter varslingssystemet blot?”
–
Varslings-træfsikkerheden bør mindst være på højde med at ‘slå plat og krone’.
– Varslingsforløbet:
Observation / Kommu- / Beslutning / -nikation / Sirenesignal,
skal kunne afvikles i sammenhæng over kort tid, hvilket stiller høje krav til
selve varslingssystemet og de enkelte komponenters funktionsduelighed.
– Varslingsberedskabet anlægges decentralt udholdende og robust mod angreb.
Ved udvikling og implementering må påregnes udstrakt brug af
ekstern kapacitet.
2.11
Forholdet: varsling / beskyttelse / indsats
(jf. pkt. 6)
Andre beredskabsformer må indrette sig efter varslingsberedskabet – og omvendt:
– Varsling med
indendørs dækning
giver mening, især i CBRNE-situationer.
– Beskyttelsesrum
uden varsling
giver ingen mening – medmindre man flytter ned.
–
Varslet
angreb halverer antallet af personskader (krigserfaringer).
–
U-varslet
angreb efterlader sårede på åben gade og forsinker brandindsatser.
Civilbeskyttelse–2025
4/8
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Henvendelse af 29/4-25 vedrørende civilbeskyttelse, fra Poul B. Nielsen, Middelfart
3012715_0005.png
3. BESKYTTELSES-BEREDSKABET
– privat, kommunal og (nu) statslig-finansieret opgave.
Hvis krigen kommer:
“Byg, byg, byg..!“
14
Hvis ikke:
“Byg alligevel..!”
15
3.1 En form for
fysisk beskyttelse
af civilbefolkningen må være
til rådighed
der
hvor befolkningen er, når varslingen lyder, eller angreb og forurening finder sted:
–
Ved hjemmet
(“Private beskyttelsesrum” til længerevarende ophold).
–
På gader og pladser
(“Offentlige beskyttelsesrum” til midlertidigt ophold).
–
På arbejdspladsen / i forretninger
(“Private beskyttelsesrum” til kortere ophold).
–
Overalt i land og by
(Egen ‘Folkegasmaske’/‘gas-kuvøse’ til akut brug, jf. 3.2).
Ideelt set kommer
behovet
for beskyttelsesrum/-pladser således op over 100%.
Varslings-reaktions-tiden
kan variere fra sekunder over minutter til timer.
Opholdstiden
i beskyttelsesrum er (også) et spørgsmål om
varslingsbelastning.
Kortvarig afvarsling
til flugt mellem (beskyttelses)rum reguleres lokalt (LBS, 2.4).
3.2 Beskyttelsesberedskabet med 3 styrker af ‘beskyttelsesrum’ (fællesbegreb) :
– “Tilflugtsrum”: Stærkt
rum til permanent ophold, CBRNE-forberedt, vand/mad.
–
“Dækningsrum”:
Forstærket/afstivet rum til midlertidigt ophold, m/u luftrensning.
– “Indendørs-rum”:
Akut beskyttelse hvor man er – i mangel af bedre. (2.11)
– “Folkegasmaske”/ ‘CBRNE-maske’
som åndedræts-beskyttelse
16
:
– kan akut afhjælpe manglende filtre mod krigsgas/CBRNE i opholdsrum,
– bruges som (flugt)maske ved “Gas-alarm!”
samt
ved lokal røgudvikling,
– anlægges ved CBRNE-evakuering gennem forurenede områder.
3.3 Antallet af
pladser
i diverse beskyttelsesrum opregnes i dag til 3,6 mio.
17
.
Manglende 2 mio pladser fordeles med 1 mio. på
forsvundne
“offentlige beskyttel-
sesrum” og
ikke-påbudte
“sikringsrum”, samt med 1 mio. på
ikke-opførte
rum.
Skønnet merpris for 2 mio. pladser som “Tilflugtsrum”:
40 mia.
dkr., eller som
“Dækningsrum” mod
konventionelle
våben:
10 mia
dkr. (opr. norske tal)
18
.
3.4
Opstilling af
national strategi
for kvaliteten af
hele
beskyttelsesberedskabet.
Renoveringskvaliteten af eksisterende 3,6 mio pladser fastsættes og udbygges.
19
Rumstatus: Inden for 200 m gangafstand, CBRNE-ventilation, nødudgang, samt
hvor der IKKE er beskyttelsesrum i by-, parcelhus-, erhvervs- og landområder.
Operativ status ved LBS-varslingscentre (2.4) og lokale indsatsenheder (5).
14
15
Med 2.verdenskrig kastede man sig hovedkulds ud i at bygge/etablere beskyttelsesrum.
Jf. ’pbn’ på TV fra
Schweiz,
1985, hvor da 82% af befolkningen havde plads ved hjemmet
i
kvalitets-beskyttelsesrum med køje, luftfiltre, vand/mad til 2 uger.
DR/Søndagsavisen, 17.2.
Gratis “Folkegasmaske” til alle som statslig (mia.-)udgift. – Under 2. Verdenskrig havde
Englands befolkning (modsat tyske)
gasmasker,
hvorfor angiveligt
krigsgas ikke anvendtes!
Sverige havde fra 1980-erne ‘Folkebeskyttelsesmasker’ af forskellig art til hele befolkningen.
16
17
18
(excl. ‘metroen’) Det
totale antal
beskyttelses-pladser herhjemme siger reelt ikke meget.
Norge, 2025:
“‘Tilfluktsrom’ er et nødvendigt beskyttelsestiltak i krig: Permanent beskyt-
telsesrom med CBRNE beskyttelse for vern av befolkningen mot skader ved krigshandlin-
ger, forberedt for lengre opphold med blant annet vannforsyning og rensing av luft.
‘Dekningsrom’: Lavere tekniske krav, beskyttelse mot konvensjonelle våpen. Dekningsrom
kan eksempelvis være fjellanlegg, tunneler, T-banestasjoner, garasjeanlegg mv.”.
Totalberedskapsmeldingen, 2024-25 s. 82. /
Økonomi
s. 137. – (jf. pkt.9)
19
1965 opgav CF en landsdækkende “Kælderrumsanalyse” vedr.
radioaktiv afskærmning.
5/8
Civilbeskyttelse–2025
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Henvendelse af 29/4-25 vedrørende civilbeskyttelse, fra Poul B. Nielsen, Middelfart
3012715_0006.png
4. EVAKUERINGS-BEREDSKABET –
en politiopgave (Beredskabsloven § 17)
Evakuering, eller ligefrem krigsudflytning, kan anvendes i særlige situationer:
– Fjern-evakuering fra risiko-lokaliteter, militære anlæg, ind- og udskibningshavne.
– Nær-evakuering ved indsatte brand- og redningsopgaver.
– CBRNE-evakuering gennem forurenede områder (med maske, 3.2).
– Oprettelse af evakuerings-, indkvarterings- og forplejningsberedskab.
– Oprettelse af hjælpestationer langs evakueringsveje.
– Ved evakuering forlades hjemmet samt evt. tilflugts- eller dækningsrum.
– Sommerhuse og sportshaller giver ringe beskyttelse og CBRNE-afskærmning.
– Flygtningestrømme fra syd for grænsen til danske (indkvarterings)områder.
20
Evakueringsberedskabet kunne drives som (politiets)
frivilligberedskab
(pkt. 7.2).
5. INDSATS–BEREDSKABET
(dansk Brand- og redningsberedskabs ekspertområde)
Freds-, krise- og krigsindsats-beredskabet ved kommuner, stat, private og frivillige.
– Brand- og redningsstyrker fra kommune-, stat- og frivillig-beredskaber.
– Hjælpekøretøjer, rydningsmateriel.
– Lokale bedrifts-, karré-, landsby- og villaberedskaber samt egetberedskab.
– Etablering af reserveslukningsvand og lokaldepoter med pumper og slanger.
– Monitorering/sporing af kontaminerede områder samt afmærkning af farezoner.
– Civilbeskyttelsens kommandoorganisation centralt, lokalt med alternativer herfor.
Indsatsberedskabet beror ved kommunale beredskaber og Beredskabsstyrelsen.
21
6. CIVILBESKYTTELSES-EFFEKTER
‘Hårde’ foranstaltninger har forskellig ‘Survival/Cost-Effect’, som må afstemmes i et
operativt og økonomisk samspil
omkring en samlet
‘civilbeskyttelses-effekt’:
Varslingsberedskab:
Beskyttelsesberedskab:
Indsatsberedskab:
Høj effekt
Optimal eff.
Lav effekt
Varer en teknologi-generation (30 år)
Holder en beton-generation (100 år)
Lever en styrke-generation (15 år)
‘Forholdsmæssig dimensionering’: Et
underlegent beskyttelsesberedskab
(3) vil i
nogen grad kunne kompenseres gennem et
overlegent varslingsberedskab
(2).
‘Strategier for dimensionering’ af
indsatsberedskabet
(5) ved alle angrebsformer:
– Satser på effekt i
rand-områder,
men ellers ikke. (Danmark, den kolde krig
22
).
– Satser
ikke
på effekt i
center-områder,
men ellers overalt. (Schweiz, 1971
23
).
Forskellen i civilbeskyttelseseffekt ved strategierne er signifikant (og dyr).
20
21
22
(Papir)øvelseserfaring med 1 mio. delvist ukontrollerede flygtninge op gennem Jylland.
CF-værnepligtstyrke under den kolde krig: Kommunale-§31:
20.000.
CF-Korpset:
12.000.
Daværende civilforsvars udgangspunkt. – Jf.
“Dimensionering af Storkøbenhavns Civilfor-
svar”,
1960, på grundlag af et 50 kiloton atom-våben/lufteksplosion over København C.
23
ZivilSchutz-Konzeption-1971. (‘pbn-2019’, box 9. Studier ved Schweiz’ Civilforsvar, 1985).
Danmark lagde krigs-udrykningsstationer
uden for
bygrænsen; Schweiz byggede anlæg
inde i
byerne under pladser og parker med hurtig adgang til brandslukning og indespærrede.
Schweiz udskrev faguddannet personel fra hele befolkningen til ZS-uddannelse i fredstid.
Civilbeskyttelse–2025
6/8
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Henvendelse af 29/4-25 vedrørende civilbeskyttelse, fra Poul B. Nielsen, Middelfart
3012715_0007.png
7. DET FÆLLES ENGAGEMENT
“At tage beredskabet på sig er ikke udtryk for sortsyn, men klarsyn i tide.”
24
H.M. Kong Frederik X., 2025
Civilbeskyttelse engagerer
enhver almindelig samfundsborger
i landet under ét,
som et fysisk, mentalt og åndeligt vilkår, ‘skæbne’, med et
fælles engagement
der
tager ansvar for fællesskabets sikkerhed under fred, krise og krig.
Det offentlige må på sin side stille effektiv, ‘hård’ civilbeskyttelse til rådighed.
25
7.1
Fysisk engagement og det offentlige
Med bopæl eller ophold her i landet kan man pålægges at gøre
beredskabstjene-
ste,
ud over i almindelighed at skulle
yde den hjælp, man formår.
Enhver kan pålægges privat at
indkvartere og bespise evakuerede,
samt lade
ejendom og køretøj beslaglægge,
og iøvrigt at
rette sig efter påbud.
26
7.2
Mentalt engagement og frivilligberedskabet
Civilbeskyttelse har traditionelt tiltrukket
frivilligt personel
til det offentlige.
27
Allerede dette, at den enkelte ‘gør noget’,
styrker mentalt,
om det så blot er
eget-beredskabet
med ‘vand og brød’ til nogle dage/uger.
Frygt omkring
egen-beskyttelsen
kan dæmpes ved i fællesskab at ‘gøre noget
mere’ (pkt. 4 og 5) og i øvrigt at forhøre sig og tale med andre om forholdene.
Det offentlige må uddanne og støtte og i øvrigt
redeligt levere realistisk og psyko-
logisk afstemt
freds-, krise- og krigsinformation til civilbefolkningen (jf. 8.2).
28
7.3
Åndeligt engagement og den rå virkelighed
‘Civilbeskyttelse’ handler også om menneskets og samfundets evne til at leve med
den rå virkelighed og truslen om krig og tilintetgørelse. –
En voldsom tanke ……..
… som vi har ondt ved at håndtere: Moderniteten har gennem århundreder ført tll
angst for tomhed og meningsløshed,
givet os et svækket ‘åndeligt immunforsvar’.
I sidste ende er det (for nærværende forfatter at se) et spørgsmål om
åndelig mod
eller
åndelig armod;
altså også et menneskeligt-eksistentielt-religiøst perspektiv.
29
Velan!
‘Åndelig mod’
er at se den rå virkelighed og det onde i øjnene og trods alt
skabe engagement til også at fremme sin egen og andres beskyttelse og forsvar.
30
24
25
26
H.M. Kong Frederik X. efter besøg i et af Finlands store beskyttelsesrum. (DR 5.3.2025)
‘Hårde’, dyre og offentlige foranstaltninger: pkt. 2; 3; 5. ‘Bløde’ og billige: pkt. 4; 7.
Jf. Beredskabslovens § 56 om ‘beredskabspligt’ (18-65 år); § 39-40 om at ‘yde hjælp’;
‘indkvartering’ § 42; ‘beslaglægge’ § 38; ‘påbud’ § 41.
27
28
Efter 2.Verdenskrigs slutning stod Danmark med en CF-frivillig styrke på o.
100.000
m/k.
Civilforsvaret valgte i sin tid flere gange at oplyse folket om ‘skader
og omkomne’
frem for
om ‘beskyttelse
og overlevelse’.
Man anbefalede i 1962 at tage pjecen
‘Hvis krigen kommer’
med i kælderen – og der læse om
ødelæggelser
fra megastore atomvåben.
Den Moskva-ortodokse kirkes leder, Kirill, støtter åbenlyst (og i fuldt ornat) opgøret med
‘det dekadente Vesten’, som vil ‘få Guds vrede at føle’, med mindre Vesten da ‘frelses gen-
nem en russisk indgriben’. – Ideologiske og religiøse krige går aldrig af mode.
29
Krig handler om ‘tilintetgørelse’, om det onde, som er et skabelsesvilkår. Om det onde kan
det imidlertid fra protestantisk kristendom siges, at
“det aldrig kan gå
værre
end galt, fordi
du altid er evigt elsket!”.
(pbn- NyTeologi.dk, 2020). Jf. Kaj Munk: Salmebogen nr. 634.
30
Civilbeskyttelse–2025
7/8
 FOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Henvendelse af 29/4-25 vedrørende civilbeskyttelse, fra Poul B. Nielsen, Middelfart
3012715_0008.png
8. TOTALFORSVARS-ENGAGEMENT
Civilbeskyttelse burde være en selvfølgelighed også som totalforsvar.
31
8.1
Kritisk engagement
Men Civilbeskyttelsessagen kan fremkalde kritiske holdninger, – et udpluk:
– ‘Kunne vi nøjes med det militære forsvar som ‘beskyttelse’ af civilbefolkningen?’
– “De penge er bedre brugt indenfor Forsvaret!”
(1979)
– “Der er alligevel ikke noget at stille op!”
(1984)
– “Uden for beskyttelsesrummet vil resten af landet være smeltet til glas!”
(2019)
– “Ressourser må ikke gå fra Forsvaret til Beredskabet!”
(2024)
Ingen nævnt, ingen glemt. – Men det handler også om skatteydernes beskyttelse!
8.2
National kampagne:
“Det kan nytte at beskytte..!”
Opbygningen af en ny civilbeskyttelse bør forløbe efter en
national plan med mini-
mumskrav, og introduceres som afsæt for en stor folkelig
‘beredskabs-kampagne’.
Udenomssnak om “ikke
at forurolige befolkningen”
må erstattes af reel oplysning.
32
Notatet giver sit bud:
“Sådan ser opgaven ud!” – “Sådan kan det nytte at beskytte!”
8.3
Politisk engagement
En troværdig civilbeskyttelse tjener til at understøtte politikernes beslutningeevne:
I en skarp situation kræves maksimal politisk styrke for at fastholde totalforsvaret.
9. ØKONOMI OG TID
–
Civilbeskyttelsen har egne budgetter
*)
Hvad skønnes det at koste?
(2.) Varslingsberedskabet
33
(3.) Beskyttelsesberedskabet
34
(4.) Evakueringsberedskabet
(5.) Indsatsberedskabet
(7.) Frivilligberedskabet
(8.) Beredskabs-kampagne
35
Civilbeskyttelse
I alt
Budgetoverslag
800 mio.kr.
50 / 20 mia.kr.
…………..
…………..
…………..
100 mio.kr.
…………
Tidsoverslag
3 – 5 år
…………..
…………..
…………..
…………..
3 – 5 år
…………
Driftsoverslag
200 mio.kr./år
…………..
…………..
…………..
…………..
10 mio.kr./år
…………
10. FORFATTERENS KONKLUSION
Hvad vil det koste
ikke
at have en troværdig civilbeskyttelse, hvis krigen kommer?:
“Uden
en troværdig civilbeskyttelse måtte en ansvarlig politisk ledelse
kapitulere
og derved kompromittere
Forsvaret (!)”.
–
Sådan kan det også
‘nytte at beskytte!’
‘Totalforsvar’:
“Den samlede og koordinerende indsats på alle områder med henblik på
at opretholde forsvarsviljen og sikre den bedst mulige udnyttelse af alle militære og civile
ressourcer til at forebygge krig, at forsvare landet og at opretholde et organiseret og funge-
rende samfund, herunder at beskytte befolkningens liv og ejendom”.
(CF-definition, 1986)
31
32
Finnerne (det ‘lykkeligste folk’) har et enormt totalforsvar
med kvalitets civilbeskyttelse!
Danskerne (det ‘næstlykkeligste folk’) lever
uden civilbeskyttelse –
i ‘lykkelig uvidenhed’!
pbn-
‘Specificeret forslag til mssb 26/9 2024 vedr. etablering af Politi-varslingsberedskab’.
‘Budgetoverslag
’
:
Total-omkostninger vedr.
Udvikling, anlæg, anskaffelser
(pkt. 2.9; 2.10).
*) Civilbeskyttelse medregnes
ikke
som ‘forsvarsudgift’ i NATO-procentsatsen af BNP.
33
34
35
Skønnet:
Udbygning 40/10 + renovering 5 + gasmasker 5 =
50/20 mia.kr.
(jf. 3,3; 3,4; 3,2)
Kampagne omkring befolkningens forståelse og engagement:
“Det
kan nytte at beskytte..!” .
Sverige, Finland, Schweiz og nu også Norge tror på sagen og ofrer milliarder på den konto.
Civilbeskyttelse–2025
8/8