FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Notat vedr. Domstolens sag C-329/25, SAS

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 274
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Finansudvalg om afgivelse af indlæg i Domstolens sag C-

329/25, SAS

18. september 2025

Københavns Byret har den 14. maj 2025 afsagt kendelse om præjudiciel forelæg-

gelse for EU-Domstolen om fortolkningen og rækkevidden af artikel 108 TEUF

og af EU-Domstolens dom i CELF-sagen.

Forelæggelsen sker til brug for byrettens behandling af en sag anlagt af SAS AB

(’SAS’) mod Finansministeriet den 28. juni 2024. SAS har i denne sag nedlagt på-

stand om, at Finansministeriet skal anerkende, at selskabet ikke skal betale så-

kaldte ulovlighedsrenter af den statsstøtte, som blev udbetalt den 26. oktober

2020 i forbindelse med COVID-19-pandemien, efter Kommissionen havde god-

kendt statsstøtten den 17. august 2020, og hvor Kommissionens godkendelse se-

nere blev underkendt ved Rettens dom af 10. maj 2023 i sag T-238/21.

Subsidi-

ært påstår SAS Finansministeriet tilpligtet til at anerkende, at ulovlighedsrentekra-

vet højst skal opgøres til SEK 276.693.625, hvilket svarer til at anvende svenske

regler for opgørelsen af kravet.

SAS GUC Entity s.à.r.l.

(”SAS

GUC Entity”), som er en juridisk enhed med ho-

vedsæde i Luxembourg oprettet til at administrere midlerne og varetage interes-

serne for SAS’ simple

kreditorer, er biinterveneret i sagen til støtte for SAS.

Forelæggelseskendelsen er baseret på et udkast udarbejdet af Finansministeriet,

SAS og SAS GUC Entity i fællesskab.

SAS har anlagt en tilsvarende svensk retssag i Sverige mod de svenske myndighe-

der, hvor der ligeledes er afsagt kendelse om præjudiciel forelæggelse for EU-

EU-Domstolens dom af 12. februar 2008 i sag C-199/06, CELF, EU:C:2008:79.

Anmodningen om præjudiciel forelæggelse er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende,

C/2025/4038, 28.7.2025 (EUR-Lex

- 62025CN0329 - DA - EUR-Lex).

Rettens dom af 10. maj 2023, Ryanair mod Kommissionen, T-238/21, EU:T:2023:247. Retssagen er beskre-

vet i notater af 6. juli 2021 til Folketingets Europa-udvalg og Folketingets Finansudvalg om intervention og

afgivelse af indlæg i Rettens sag T-238/21, Ryanair mod Europa-Kommissionen (rekapitalisering af SAS).

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Notat vedr. Domstolens sag C-329/25, SAS

Side 2 af 5

Domstolen

. SAS GUC Entity har også biinterveneret til støtte for SAS i den ver-

serende svenske retssag, og det er forventningen, at de to sager vil blive behandlet

sammen af EU-Domstolen.

Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger

Sagen for Københavns Byret om ulovlighedsrenter er opstået i forbindelse med

den gennemførte omstrukturering af SAS AB, hvor det af hensyn til omstrukture-

ringsprocessen var afgørende for SAS, dets nye investorer og de tidligere simple

kreditorer, at få en endelig afklaring af, om Rettens annullation

af Kommissio-

nens statsstøttegodkendelse af 17. august 2020

medfører, at SAS kan blive pålagt

at betale ulovlighedsrenter.

Den pågældende støtte blev udbetalt i perioden den 26. oktober 2020 til den 30.

oktober 2020 i henhold til Kommissionens afgørelse af 17. august 2020 i sag

SA.57543. Denne afgørelse blev efterfølgende annulleret ved Rettens dom af 10.

maj 2023 i sag T-238/21, som var anlagt af Ryanair mod Kommissionen. Efter

annullationen blev støtten igen erklæret forenelig med det indre marked ved Kom-

missionens afgørelse af 29. november 2023.

Det første hovedspørgsmål i sagen er, om SAS som følge af Rettens annullation af

den oprindelige godkendelse nu er forpligtet i henhold til artikel 108, stk. 3 TEUF,

til at betale ulovlighedsrenter for perioden fra udbetalingen af støtten den 26. ok-

tober 2020 og frem til den nye godkendelse af 29. november 2023. Domstolen har

i dom af 12. februar 2008 i CELF, sag C-199/06, EU:C:2008:79, fastslået, at en

støttemodtager skal betale renter af forenelig statsstøtte, som udbetales inden

Kommissionens godkendelse efter artikel 108, stk. 3, TEUF.

SAS har navnlig anført fire argumenter for, at der ikke består en pligt til at betale

ulovlighedsrenter. Disse argumenter er afspejlet i spørgsmål 1 og 2 i forelæggelses-

kendelsen og går i hovedtræk ud på følgende:

1) Pligten til at betale ulovlighedsrenter efter CELF-dommen gælder ikke,

hvor støtten oprindeligt blev udbetalt under overholdelse af anmeldelses-

pligten i artikel 108, stk. 3, TEUF, og hvor ulovligheden således udeluk-

kende skyldes, at Kommissionens afgørelse blev annulleret af Retten

Anmodningen om præjudiciel forelæggelse er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende,

C/2025/4749, 8.9.2025 (https://eur-lex.europa.eu/legal-con-

tent/DA/TXT/PDF/?uri=OJ:C_202504749&qid=1758019969063).

Rettens dom af 10. maj 2023, Ryanair mod Kommissionen, T-238/21, EU:T:2023:247.

Kommissionens afgørelse af 17. august 2020 i sag SA.57543 (2020/N) og SA.58342 (2020/N), COVID-19:

Recapitalisation of SAS AB.

SA.57543 and SA.58342 (2020/NN) (ex 2020/N), implemented by the Kingdom of Denmark and the

Kingdom of Sweden for Scandinavian Airlines System AB (SA.57543-58242

- SAS - Final version final deci-

sion_TC.docx).

Kommissionens afgørelse af 29. november 2023 er efterfølgende blevet anfægtet af Ryanair.

Retssagen er beskrevet i notater af 23. april 2025 til Folketingets Europa-udvalg og Folketingets Finansudvalg

om afgivelse af interventionsindlæg i Rettens sag T-687/24, Ryanair mod Europa-Kommissionen (rekapitali-

sering af SAS).

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Notat vedr. Domstolens sag C-329/25, SAS

Side 3 af 5

(spørgsmål 1 a i forelæggelseskendelsen). Nærværende sag adskiller sig

ifølge SAS fra CELF-sagen derved, at medlemsstaten ikke har begået en

oprindelig proceduremæssig fejl i form af at undlade at anmelde støtten.

2) Pligten til at betale ulovlighedsrenter gælder ikke i det konkrete tilfælde,

fordi den mangel, som begrundede Rettens annullation (konkret en mang-

lende ”step up-mekanisme”) ikke havde haft nogen virkning i ulovligheds-

perioden (spørgsmål 1 b i forelæggelseskendelsen). Kravet om

en ”step

up-mekanisme”

indebærer ifølge rammebestemmelserne for COVID-19-

støtte

, at statens afkast for egenkapitalinstrumenter skal øges efter hen-

holdsvis 4 og 6 år for at give øget incitament for selskabet til at tilbage-

købe kapitaltilførslerne. Det første af disse tidspunkter ville imidlertid tid-

ligst være indtrådt 26. oktober 2024, hvor der igen forelå en ny godken-

delse fra Kommissionen. Fejlen i den oprindelige afgørelse nåede derfor

ikke at have nogen faktisk betydning for vilkårene for støtten til SAS.

3) Pligten til at betale ulovlighedsrenter gælder ikke i det konkrete tilfælde,

hvor formålet med støtten var at afhjælpe en forstyrrelse i medlemsstater-

nes økonomi, jf. artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF (spørgsmål 1 c i forelæg-

gelseskendelsen). Ifølge SAS ville formålet med COVID-19-støtten såle-

des forspildes, hvis det antoges, at medlemsstaten var forpligtet til at af-

vente udfaldet af retssagen om den første godkendelsesbeslutning, inden

støtten kunne implementeres. I givet fald ville støtten end ikke kunne gen-

nemføres i dag

, og SAS ville være gået konkurs.

4) Selv hvis det antages, at der principielt består en pligt til at betale ulovlig-

hedsrenter, så foreligger der sådanne ekstraordinære omstændigheder i det

konkrete tilfælde, at pligten til at betale ulovlighedsrenter begrænses

(spørgsmål 2 i forelæggelseskendelsen).

Det andet hovedspørgsmål i sagen vedrører opgørelsen af et ulovlighedsrentekrav,

såfremt det antages at bestå. SAS’ synspunkt er, at de svenske regler for opgørelse

af ulovlighedsrentekrav i lag (2013:388) om tillämpning av Europeiska unionens

statsstödsregler finder anvendelse.

Regeringens interesse og argumenter i sagen

Som led i omstruktureringen af SAS blev der deponeret en andel af SAS’ midler,

som ellers ville kunne udbetales i dividende

til SAS’ simple kreditorer, til brug for

betaling af et eventuelt ulovlighedsrentekrav til den svenske og danske stat, hvis et

sådant krav skulle vise sig at bestå.

Hvis en dom måtte fastslå, at ulovlighedsren-

tekravet består, vil disse midler blive frigivet til SAS’ betaling af dette krav til hen-

holdsvis den danske og den svenske stat. Hvis kravet ikke består, vil midlerne

Afsnit 3.11.5 i Meddelelse fra Kommissionen Midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger

til støtte for økonomien under det nuværende covid-19-udbrud (EUT C 91I af 20.3.2020, s. 1–9) med senere

ændringer.

Som anført ovenfor har Ryanair ligeledes anfægtet Kommissionens nye godkendelsesafgørelse af 29. no-

vember 2023 (T-687/24, Ryanair mod Kommissionen).

Se nærmere forelæggelseskendelsens pkt. 29-33 (bilag 1).

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Notat vedr. Domstolens sag C-329/25, SAS

Side 4 af 5

blive frigivet til SAS’ simple kreditorer, hvis

interesser i sagen varetages af SAS

GUC Entity (biintervenient til støtte for SAS).

En betingelse for de simple kredi-

torers accept af SAS’ omstruktureringsplan var, at SAS ville arbejde for en klarlæg-

ning af, om et ulovlighedsrentekrav består eller ej. SAS har herefter sagsøgt Fi-

nansministeriet i sagen for Københavns Byret med henblik på at få fastslået, at

kravet ikke eksisterer eller er så lavt som muligt.

Finansministeriet har påstået frifindelse, fordi ministeriet ikke på grundlag af EU-

Domstolens nuværende retspraksis kan anerkende, at der principielt ikke er et

ulovlighedsrentekrav, ligesom ministeriet ikke kan anerkende, at ulovlighedsrenten

skal opgøres efter svensk ret og i så fald vil være lavere end markedsrenten.

Regeringen har en umiddelbar og konkret interesse i EU-Domstolens besvarelse

af de forelagte præjudicielle spørgsmål. Besvarelsen vil være afgørende for, om

staten i sidste ende skal opkræve ulovlighedsrenter fra SAS. Der er desuden en

bredere interesse i at få klarlagt støtteydende myndigheders forpligtelser i en situa-

tion, hvor en støtte først er gennemført efter en statsstøttegodkendelse, men hvor

godkendelsen efterfølgende bliver annulleret. En generel og ubetinget pligt til at

opkræve ulovlighedsrenter i sådanne situationer kan betyde, at administrative fejl

begået af Kommissionen kan vanskeliggøre eller endda umuliggøre udmøntningen

af politiske beslutninger om at yde statsstøtte, som ellers er forenelig med det in-

dre marked, hvilket vil være uhensigtsmæssigt.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der består en pligt til at opkræve ulov-

lighedsrenter fra SAS, er regeringens synspunkter i hovedtræk følgende:

•

Rækkevidden af støtteydende myndigheders forpligtelser i den foreliggende

situation er på centrale punkter uklar.

Efter regeringens opfattelse tyder visse udsagn i EU-Domstolens praksis

på, at der også i en situation som den foreliggende faktisk er en ubetinget

pligt for myndighederne til at opkræve ulovlighedsrenter for perioden, hvor

støtten har været tilgængelig uden en gyldig statsstøttegodkendelse. Navnlig

har EU-Domstolen i dom af 12. februar 2008 i CELF, sag C-199/06,

EU:C:2008:79, præmis 56-69, udtalt, at pligten til at betale ulovlighedsrenter

også gælder for perioden mellem en kommissionsafgørelse, der konstaterer,

at den omhandlede støtte er forenelig med fællesmarkedet, og Unionens

retsinstansers annullation af nævnte afgørelse.

Samtidig er regeringen enig med SAS i, at det ikke kan anses for afklaret i

EU-Domstolens retspraksis, om der faktisk består en pligt til at opkræve

•

I tilfælde af, at midlerne frigives til SAS’ simple kreditorer, vil den danske stat, på linje med de øvrige simple

kreditorer, modtage dividendebetaling.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Notat vedr. Domstolens sag C-329/25, SAS

Side 5 af 5

ulovlighedsrenter i en situation som den foreliggende, hvor støtten oprin-

deligt er gennemført efter forudgående anmeldelse til og godkendelse af

Kommissionen. Regeringen er endvidere i store træk enig i de synspunkter,

som er fremført af SAS under sagen til støtte for, at SAS ikke skal betale

ulovlighedsrenter i denne situation, og at renten i givet fald bør være lavere

end markedsrenten.

På baggrund af ovenstående vil regeringen derfor afgive indlæg for EU-Domsto-

len. Regeringen vil argumentere for, at Domstolen bør genoverveje eller videreud-

vikle principperne i CELF-dommen, så SAS i en situation som den foreliggende

ikke skal betale ulovlighedsrenter, eller så renten i det mindste ikke overstiger den

rente, der skal betales i tilfælde af tilbagesøgning af ulovlig statsstøtte.