FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 266: Grund- og nærhedsnotat

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 266
Offentligt

Udvidet grund- og nærhedsnotat

Kommissionens

forslag til EU’s

flerårige finansielle ramme for

2028-2034

–

udgiftssiden

KOM(2025) 570, KOM(2025) 571, KOM(2025) 572

Nyt notat

1. Resumé

10. september 2025

Kommissionen har d. 16. juli 2025 fremlagt

sit forslag til EU’s næste flerårige finansielle

ramme (MFF) for 2028-2034. Kommissionen foreslår en markant stigning i udgiftsniveauet til

i alt 1.900 mia. euro (2025-priser), svarende til 1,36

pct. af EU’s BNI,

sammenlignet med

1,04 pct. af EU’s BNI i den aktuelle MFF.

Stigningen afspejler særligt, at Kommissionen vil

afsætte markant flere ressourcer til EU’s sikkerhed, forsvar og konkurrenceevne samt styrke

EU’s støtte til Ukraine

og den Europæiske Fredsfacilitet. Dertil kommer renter og tilbagebeta-

ling af EU’s

fælles genopretningslån (Next Generation EU, NGEU).

Kommissionen foreslår også en forenkling og modernisering af budgettet. De landefordelte midler

til samhørighed, den fælles landbrugspolitik samt migration og grænseforvaltning samles til én

fond for nationale og regionale partnerskabsplaner, mens størstedelen af de konkurrenceudsatte

midler til bl.a. digital og grøn omstilling og forsvar og sikkerhed samles i én samlet fond for

EU’s konkurrenceevne, og

hovedparten af

EU’s eksterne politikker samles i ét

instrument for et

Globalt Europa. Der lægges derudover op til, at udmøntningen af landefordelte midler i højere

grad kobles til krav om reformer og overholdelse af grundlæggende rettigheder og retsstatsprincip-

pet.

Kommissionens forslag til

EU’s flerårige finansielle ramme for 2028-2034

vil være forbundet

med væsentlige statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet det med betydelig usikkerhed

skønnes at medføre en bruttostigning i Danmarks BNI-bidrag på ca. 17 mia. kr. årligt ift. in-

deværende finansielle ramme. Konsekvenserne vil afhænge af udgiftsniveau og fordeling i den ende-

lige aftale.

Regeringen arbejder for et mere fokuseret, enkelt og effektfuldt EU-budget med henblik på, at

EU bliver i stand til at

håndtere de udfordringer Europa står overfor. EU’s budget skal være

ambitiøst og økonomisk ansvarligt. Regeringen ønsker en modernisering af budgettet og finder, at

ressourcerne til at investere

i EU’s strategiske prioriteter i højere grad bør findes ved ompriorite-

ring fra traditionelle udgiftsområder samt ved mobilisering af private midler. Regeringen ønsker

desuden en klar kobling mellem støtte, mål og resultater, som understøtter en sund økonomisk

udvikling og reformer i medlemslandene og fremmer retsstatsprincippet.

2. Baggrund

Kommissionen har d. 16. juli 2025 fremsat forslag til EU’s næste flerårige finan-

sielle ramme (MFF), som skal gælde i perioden 2028-2034. Den nuværende

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 266: Grund- og nærhedsnotat - udgiftssiden, fra finansministeren

Side 2 af 13

flerårige finansielle ramme (MFF) er gældende frem til 2027, og der skal således

forhandles en ny ramme gældende fra 2028.

Nærværende notat behandler Kommissionens forslag til forordning om den fler-

årige finansielle ramme for 2028-2034 (KOM(2025)571), Kommissionens forslag

til en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-

nen om budgetdisciplin, samarbejde i budgetmæssige spørgsmål og sund finans-

forvaltning (KOM(2025)572) og Kommissionens meddelelse om

Et dynamisk EU-

budget for fremtidens prioriteter

–

Flerårig finansiel ramme 2028-2034

(KOM(2025)570),

som er modtaget i dansk sprogversion d. 18. juli 2025.

Forslaget til EU’s næste flerårige finansielle ramme er fremsat med hjemmel i arti-

kel 312 Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Det føl-

ger heraf, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet

udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter. Den

flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og de årlige

budgetter skal overholde den flerårige finansielle ramme. Den flerårige finansielle

ramme fastlægges i en forordning, som Rådet vedtager efter en særlig lovgivnings-

procedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed, hvorefter et flertal i

Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse.

Den finansielle ramme fastlægger ifølge traktaten de årlige lofter for bevillinger til

forpligtelser for hver af et begrænset antal udgiftskategorier og det årlige loft for

bevillinger til betalinger. Udgiftskategorierne skal svare til Unionens vigtigste akti-

vitetsområder.

Forslaget til en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen er fremsat med hjemmel i TEUF, artikel 295.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme skal ifølge Kom-

missionen sikre et mere ambitiøst EU-budget, som er mere enkelt, mere fleksibelt

og mere strategisk. EU-budgettet skal føre til resultater og bidrage til, at EU kan

stå i egen ret og styrke sin strategiske autonomi.

Principper for næste MFF

Kommissionen fastlægger i sin meddelelse om næste MFF en række principper for

EU-budgettet:

•

Et politikbaseret budget:

EU-budgettet skal understøtte

EU’s strategiske prio-

riteter som konkurrenceevne, forsvar og sikkerhed, dekarbonisering, digi-

talisering, bæredygtighed og økonomisk, social og territorial samhørighed.

Det skal ske ved en modernisering af programstrukturen, hvor en række

programmer bl.a. lægges sammen med henblik på, at programmerne sup-

plerer hinanden og bidrager til europæiske prioriteter.

Et mere fleksibelt budget:

EU-budgettet skal i højere grad kunne tilpasses skif-

tende behov og prioriteter. Det skal bl.a. ske ved bedre muligheder for at

•

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 266: Grund- og nærhedsnotat - udgiftssiden, fra finansministeren

Side 3 af 13

•

omprioritere og overføre midler mellem områder, herunder gennem sam-

menlægning af programmer og brug af stødpuder inden for programmer

samt uallokeret margin. Dertil kommer et særskilt fleksibilitetsinstrument

uden for budgetlofterne og en krisemekanisme for lån til medlemslandene.

Kommissionen foreslår i den interinstitutionelle aftale, at der i de årlige

budgetter vil være mulighed for at afvige med op til 20 pct. fra de indika-

tivt udmeldte årlige rammer

i MFF’en.

Et mere enkelt og virkningsfuldt budget:

Strukturen for EU-budgettet skal for-

enkles med færre programmer, og adgangen til EU-midler for støttemod-

tagere skal gøres mere enkel. Effekten af EU-budgettet skal styrkes ved

øget brug af resultatbaseret finansiering, hvor midler udmøntes på bag-

grund af medlemslandenes opfyldelse af mål og milepæle. Ligeledes skal

øget anvendelse af finansielle instrumenter og budgetgarantier styrke EU-

budgettets mobilisering af private investeringer.

Beskyttelse af retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og EU’s

finansielle interes-

ser:

Koblingen af udbetalinger til overholdelse af retsstatsprincippet skal

fastholdes og styrkes, herunder skal forordningen om landefordelte midler

i nationale og regionale partnerskabsplaner stille krav om overholdelse af

retsstatsprincipper og EU’s charter om grundlæggende rettigheder. EU’s

budget skal desuden støtte reformer, der styrker retsstatsprincippet i med-

lemslandene.

Et ambitiøst budget finansieret af moderne indtægter:

For at kunne finansiere

EU’s ambitioner og prioriteter samt tilbagebetaling af lån til genopret-

ningsfaciliteten (NGEU) lægger Kommissionen op til en markant forhø-

jelse af udgiftsniveauet. Dette skal bl.a. finansieres ved nye egne indtægter.

Der henvises til særskilt grund- og nærhedsnotat om indtægtssiden i næste

MFF.

Udgiftsniveau

Kommissionen foreslår et samlet udgiftsniveau for forpligtigelser på 1.893 mia.

euro, svarende til 1,36 pct.

af EU’s BNI og for betalinger på

1.891 mia. euro, sva-

rende til 1,35 pct. af BNI. Heraf udgør instrumenter uden for loft 130 mia. euro

eller 0,10 pct.

af EU’s BNI, mens udgifter til

renter og tilbagebetaling af lån til

genopretningsfaciliteten (NGEU) udgør 149

mia. euro eller 0,11 pct. af EU’s BNI.

Udgifter er angivet i 2025-prisniveau, medmindre andet er angivet.

Kommissionens forslag til forpligtelsesbevillinger inden for den flerårige finan-

sielle ramme medfører, at udgiftsniveauet øges med ca. 45 pct. i faste priser,

jf. ta-

bel 1.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 266: Grund- og nærhedsnotat - udgiftssiden, fra finansministeren

Side 4 af 13

Tabel 1

Kommissionens forslag sammenlignet med indeværende MFF-periode

mio. euro (2025-priser)

Samlede forpligtelser, inden for den flerårige finansielle

ramme + uden for loft

Andel af EU's BNI

Samlede betalinger, inden for den flerårige finansielle

ramme + uden for loft

Andel af EU's BNI

2021-2027

1.304.811

1,04%

1.289.745

1,02%

2028-2034

1.893.027

1,36%

1.890.940

1,35%

+601.195

+47%

Ændring

+588.216

Ændring i

pct.

+45%

Anm.: Andel af BNI er beregnet pba. Kommissionens skøn for BNI-udvikling fra 2025.

Kilde: Kommissionens MFF-forslag (KOM (2025) 570),

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2026

og egne

beregninger.

Det foreslåede udgiftsniveau

inden for

den flerårige finansielle ramme fordelt på

budgetkategorier fremgår af

tabel 2.

Tabel 2

Fordeling af udgifter i Kommissionens forslag (inden for lofterne i den flerårige finansielle ramme)

mio. euro (2025-priser)

2028

2029

148.610

75.108

23.213

14.397

261.328

1,33%

277.805

1,41%

2030

143.153

75.335

23.166

14.746

256.400

1,29%

269.054

1,35%

2031

138.137

77.530

27.174

14.980

257.822

1,29%

259.983

1,30%

2032

132.563

77.141

31.132

15.205

256.041

1,27%

241.498

1,20%

2033

119.607

77.416

31.103

15.415

243.541

1,19%

234.421

1,15%

2034

110.652

76.658

31.074

15.621

I alt

2028-34

946.404

522.205

190.000

104.447

1) Europas sociale model og

153.681

livskvalitet

2) Konkurrenceevne, vel-

63.017

stand og sikkerhed

3) Globalt Europa

4) Administration

Samlede forpligtelser

Andel af EU's BNI

Samlede betalinger

Andel af EU's BNI

23.138

14.083

253.919

1,31%

254.393

1,31%

234.005 1.763.056

1,13%

1,26%

223.815 1.760.969

1,08%

1,26%

Anm.: -

Kilde: Kommissionens MFF-forslag (KOM (2025) 570) og egne beregninger.

Struktur

Forslaget medfører en markant konsolidering af den nuværende budgetstruktur.

Kommissionen foreslår, at det nuværende antal programmer reduceres markant,

og antallet af udgiftskategorier reduceres fra 7 til 4,

jf. nedenstående:

•

Udgiftskategori 1

–

Økonomisk, social og territorial samhørighed, land-

brug og landdistriktsmæssig og maritim velstand og sikkerhed omfatter

hovedsageligt landefordelte midler til bl.a. landbrug, samhørighed og mi-

grations- og grænseforvaltning, som samles i en ny fond for

nationale og regi-

onale partnerskaber.

Omfatter desuden tilbage-

og rentebetalinger af EU’s

fælles genopretningslån (NGEU).

Udgiftskategori 2

–

Konkurrenceevne, velstand og sikkerhed omfatter en

Europæisk Konkurrenceevnefond (ECF),

som samler en række eksisterende

fonde og programmer for forskning og innovation, cybersikkerhed, digital

omstilling, grøn omstilling samt forsvar, sikkerhed og rum. Kategorien

•

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 266: Grund- og nærhedsnotat - udgiftssiden, fra finansministeren

Side 5 af 13

•

indeholder ligeledes programmer for infrastruktur, det indre marked, civil-

beskyttelse, uddannelse, kultur, demokrati og rettigheder.

Udgiftskategori 3

–

Et globalt Europa omfatter et nyt

Global Europe-instru-

ment,

som samler EU’s eksterne instrumenter,

samt et særskilt instrument

for OLT’er, inkl. Grønland.

Udgiftskategori 4

–

Administration

dækker EU’s

offentlige forvaltning,

herunder pensioner til tidligere EU-ansatte.

Udgiftskategori 1: Økonomisk, social og territorial samhørighed, landbrug og

landdistriktsmæssig og maritim velstand og sikkerhed

Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau på 946 mia. euro til budget-

kategori 1,

jf. tabel 3,

svarende til ca. 50 pct. af det samlede forpligtigelsesniveau.

Tabel 3

Kommissionens forslag til udgiftskategori 1: Europas sociale model og livskvalitet

mio. euro (2025-priser)

Nationale og regionale partner-

skabsplaner (NRP)

- heraf minimum til landbrugs-

støtte og fiskeri

- heraf minimum til migration,

grænseforvaltning og indre sikker-

hed

- heraf Interreg

- heraf EU-facilitet

Støtte til det tyrkisk-cypriotiske

samfund

Decentrale agenturer

Tilbagebetaling af NGEU

Margen

I alt

2028

2029

2030

2031

2032

2033

95.194

36.021

3.367

1.301

8.660

3.137

20.484

738

2034

I alt

2028-34

127.752 122.995 117.863 113.137 107.845

39.834

5.510

11.010

2.522

22.616

737

39.049

5.204

1.620

9.373

2.648

22.172

737

38.281

4.897

1.614

8.974

2.761

21.738

738

37.527

4.591

1.607

8.965

2.896

21.311

738

36.787

4.285

1.601

8.376

3.032

20.893

737

86.533 771.319

35.288 262.787

2.754

1.301

8.645

3.244

30.608

9.044

64.003

389

20.240

20.082 149.296

737

5.161

153.681 148.610 143.154 138.137 132.562 119.608 110.651 946.404

Anm.: Beløbene for landbrugsstøtte samt migration, grænseforvaltning og indre sikkerhed henviser til de beløb, der

er øremærket i NRP-forslaget, og er således minimumsbeløb. De samlede beløb kan være højere, hvis

medlemslandene vælger at afsætte en større del af deres landefordelte midler til de respektive områder.

Kilde: Kommissionens MFF-forslag (KOM (2025) 570) og egne beregninger.

Langt størstedelen af den samlede ramme, 771 mia. euro, foreslås allokeret til en

ny fond for nationale og regionale partnerskabsplaner (NRP), som overvejende

samler landefordelte midler til landbrug, samhørighed, migration, grænseforvalt-

ning og indre sikkerhed i én samlet fond. Det skal ifølge Kommissionen bl.a. give

EU-landene større fleksibilitet til at prioritere mellem områder, idet der dog læg-

ges op til at øremærke beløb til hhv. landbrugsstøtte, mindre velstående regioner

samt migration, grænseforvaltning og indre sikkerhed i hvert EU-land.

Med inspiration fra genopretningsfaciliteten lægges der op til, at medlemslandene

skal udarbejde en national og regional partnerskabsplan med mål og milepæle,

som bidrager til ovennævnte områder. I planerne skal medlemslandene desuden

redegøre for, hvordan planen adresserer landespecifikke anbefalinger i det

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 266: Grund- og nærhedsnotat - udgiftssiden, fra finansministeren

Side 6 af 13

Europæiske Semester og andre relevante dokumenter, og hvordan planen bidrager

til at fuldende det indre marked, bl.a. gennem reformer. Midlerne vil blive udbetalt

ifm. dokumentation af indfrielsen af planens mål og milepæle. Heraf lægges der op

til at 218 mia. euro (løbende priser, idet beløbet i 2025-priser ikke kendes) øre-

mærkes til mindre velstående regioner, 263 mia. euro til dele af landbrugsstøtten

(hovedsageligt direkte støtte) og 31 mia. euro til migration, grænseforvaltning og

indre sikkerhed. Kommissionen foreslår desuden, at medlemslandene skal afsætte

mindst 14 pct. af deres NRP-midler til sociale formål, såsom gennemførelse af

EU’s sociale søjle, social inklusion og boliger.

Udmøntningen er desuden betinget

af overholdelse af EU’s charter for grundlæggende rettigheder og retsstatsprincip-

pet.

Ud over den afsatte støtteramme til planerne lægges der op til, at medlemslandene

kan ansøge om lån til at finansiere dele af deres planer gennem det nye låneinstru-

ment, Catalyst Europe. Lånene, der kan udgøre op til 150 mia. euro, skal tilbage-

betales af de låntagende lande, men optages med fælles hæftelse (lån-til-lån) og

kan udgøre op til 150 mia. euro.

Udgiftsområde 1 omfatter også udgifter til tilbagebetaling og renter på NGEU-

lån, som samlet i perioden udgør 149 mia. euro.

Udgiftskategori 2: Konkurrenceevne, velstand og sikkerhed

Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau på 522 mia. euro,

jf. tabel 4,

svarende til ca. 27 pct. af det samlede forpligtigelsesniveau.

Tabel 4

Kommissionens forslag til udgiftskategori 2: Konkurrenceevne, velstand og sikkerhed

mio. euro (2025-priser)

2028

2029

29.037

3.248

16.198

6.790

2.800

23.265

5.026

10.430

1.328

1.052

846

1.325

2030

29.037

3.248

16.198

6.790

2.800

23.789

5.095

10.273

1.338

1.069

779

1.166

2031

31.110

3.480

17.355

7.276

3.000

23.878

5.167

10.273

1.363

1.086

786

1.015

2032

31.110

3.480

17.355

7.276

3.000

23.163

5.240

10.431

1.366

1.104

787

1.061

2033

31.110

3.480

17.355

7.276

3.000

23.085

5.312

10.280

1.403

1.121

781

1.411

2034

31.110

3.480

17.355

7.276

3.000

22.396

5.388

10.287

1.420

1.138

774

1.221

I alt

2028-34

207.401

23.200

115.699

48.504

20.000

154.882

36.186

72.251

9.458

7.606

5.538

8.706

Den Europæiske Fond for

24.887

Konkurrenceevne

- heraf omstilling til ren

energi og industriel dekar- 2.784

bonisering

- heraf Modstandsdygtig-

hed og sikkerhed, for-

13.883

svarsindustri og rummet

- heraf Digitalt lederskab

- heraf Sundhed, biotek-

nologi, landbrug og bio-

økonomi

Horisont Europa/ramme-

programmet for forskning

og innovation

Erasmus+

5.820

2.400

15.306

4.958

Connecting Europe-facili-

10.277

teten

EU-civilbeskyttelsesmeka-

1.240

nisme+ (UCPM+)

AgoraEU

Programmet for det indre

marked

Euratom

1.036

785

1.507

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 266: Grund- og nærhedsnotat - udgiftssiden, fra finansministeren

Side 7 af 13

Øvrige

Decentrale agenturer

Margen

I alt

968

1.198

855

63.017

560

1.219

1.020

75.108

540

1.226

1.023

75.335

559

1.240

1.053

77.530

577

1.254

1.048

77.141

594

1.268

1.051

77.416

607

1.280

1.037

76.658

4.405

8.687

7.085

522.205

Anm.: Udgifter for Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne eksluderer udgifter til Innovationsfonden her.

Kilde: Kommissionens MFF-forslag (KOM (2025) 570) og egne beregninger.

Udgiftsområde 2 har til formål at understøtte EU’s konkurrenceevne. Den Euro-

pæiske Konkurrenceevnefond (ECF) udgør størstedelen af udgiftsområdet med et

forpligtelsesniveau på i alt 207 mia. euro. Derudover skal fonden finansiere fire

hovedområder:

grøn omstilling og industriel dekarbonisering

sundhed, bioteknologi, landbrug og bioøkonomi

digitalt lederskab

modstandsdygtighed og sikkerhed, forsvarsindustri og rum

Konkurrenceevnefonden samler 14 eksisterende fonde og programmer, som i dag

er adskilte, herunder programmet for et digitalt Europa, dele af Connecting Eu-

rope-faciliteten (CEF Digital), Den Europæiske Forsvarsfond,

EU’s

rumprogram-

mer, LIFE-programmet for grøn omstilling og InvestEU.

Dertil er der afsat 155 mia. euro til rammeprogrammet for forskning og innova-

tion, Horisont Europa. Kommissionen foreslår en tæt kobling mellem rammepro-

grammet for forskning og innovation, Horisont Europa, og konkurrenceevnefon-

den, idet dele af midlerne under Horisont Europa er afsat til forskning og innova-

tion inden for de fire policy-vinduer defineret under konkurrenceevnefonden. Det

betyder, at en del af forsknings- og innovationsaktiviteterne under Horisont Eu-

ropa indgår i arbejdsprogrammerne i konkurrenceevnefonden.

Konkurrenceevnefonden suppleres derudover af Connecting Europe-faciliteten

(CEF), som skal understøtte investeringer i infrastruktur fx i form af transport,

energi og militær mobilitet, og en styrkelse af EU-civilbeskyttelsesmekanismen

(UCPM), som skal understøtte

EU’s forudsigelse, forebyggelse og håndtering af

katastrofer, herunder på sundhedsområdet og ved større tværsektorielle kriser.

Programmet for det indre marked skal bl.a. støtte håndhævelsen af EU’s konkur-

rence-, forbruger- og indre markedspolitikker samt understøtte samarbejde på

tværs af grænser på told- og skatteområdet.

Derudover omfatter udgiftsområde 2 bl.a. Erasmus+, som er en sammenlægning

af det eksisterende Erasmus+-program og Det Europæiske Solidaritetskorps og

skal støtte uddannelse, frivilligt arbejde og sport. Dertil kommer AgoraEU, som er

en sammenlægning af det eksisterende Creative Europe-program og CERV-pro-

gram og skal støtte kultur, medier, demokrati og civilsamfund.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 266: Grund- og nærhedsnotat - udgiftssiden, fra finansministeren

Side 8 af 13

Udgiftskategori 3: Globalt Europa

Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau på 190 mia. euro,

jf. tabel 5,

svarende til ca. 10 pct. af det samlede forpligtelsesniveau.

Tabel 5

Kommissionens forslag til udgiftskategori 3: Et Globalt Europa

mio. euro (2025-priser)

Globalt Europa-instrumentet

Fælles udenrigs- og sikker-

hedspolitik (FUSP)

Oversøiske lande og territorier

(herunder Grønland)

Øvrige

Margen

I alt

2028

21.473

417

292

867

23.138

2029

21.473

419

133

318

870

23.213

2030

21.473

423

133

269

868

23.166

2031

25.261

429

177

289

1.018

27.174

2032

29.050

430

133

352

1.167

31.132

2033

29.050

433

133

321

1.166

31.103

2034

29.050

436

335

1.164

31.074

I alt

2028-34

176.830

2.987

887

2.176

7.120

190.000

Anm.: -

Kilde: Kommissionens MFF-forslag (KOM (2025) 570) og egne beregninger.

Under udgiftsområde 3 er hovedparten af EU’s

eksterne støtte samlet i Globalt

Europa-instrument, som omfatter bl.a. udviklingsstøtte, førtiltrædelsesstøtte, ma-

krofinansiel assistance, policy-baseret støtte, krisestøtte og investeringer samt hu-

manitær bistand. Støtte til Ukraine udmøntes gennem Globalt Europa-instrumen-

tet, idet Ukraine-reserven på 89 mia. euro dog teknisk er placeret uden for loft, jf.

nedenfor.

Derudover er der afsat 887 mio. euro til et særskilt instrument for oversøiske

lande og territorier (OLT), som bl.a. skal omfatte Grønland. I den nuværende

MFF-periode er forpligtelsesniveauet for OLT-instrumentet 510 mio. euro. Den

indikative allokering til Grønland øges fra 229 til 470 mio. euro i Kommissionens

forslag. Kommissionen lægger derudover op til at afsætte en reserve på 39 mio.

euro på tværs af alle OLT’er til uforudsete begivenheder.

Der foreslås også under udgiftsområde 3 afsat 3 mia. euro til den fælles udenrigs-

og sikkerhedspolitik (FUSP).

Udgiftskategori 4: Administration

Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau på 104 mia. euro til udgifts-

område 4,

jf. tabel 6,

svarende til ca. 5 pct. af det samlede forpligtelsesniveau. Ud-

giftsområdet dækker institutionernes administrative udgifter, pensioner og Euro-

paskoler. I budgetforslaget er der forudsat ansat op til 2.500 nye EU-ansatte. Ad-

ministrationsudgifter står til at stige med ca. 20 mia. euro ift. indeværende MFF-

periode, svarende til ca. 25 pct.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 266: Grund- og nærhedsnotat - udgiftssiden, fra finansministeren

Side 9 af 13

Tabel 6

Kommissionens forslag til udgiftskategori 4: Administration

mio. euro (2025-priser)

Administration i alt

2028

14.083

2029

14.397

2030

14.746

2031

14.980

2032

15.205

2033

15.415

2034

15.621

I alt

2028-34

104.447

Anm.: -

Kilde: Kommissionens MFF-forslag (KOM (2025) 570) og egne beregninger.

Udgiftsposter uden for loft

Kommissionen foreslår at afsætte i alt 130 mia. euro uden for den flerårige finan-

sielle ramme,

jf. tabel 7,

svarende til ca. 7 pct. af det samlede forpligtelsesniveau.

Tabel 7

Fordeling af udgifter i Kommissionens forslag (uden for loft)

mio. euro (2025-priser)

Særlige instrumenter

- heraf fleksibilitetsinstru-

mentet

- heraf Ukraine-reserven

Den Europæiske Fredsfa-

ciltiet

I alt uden for loft

2028

15.462

2.000

13.462

4.106

19.568

2029

15.198

2.000

13.198

4.025

19.223

2030

14.939

2.000

12.939

3.946

18.885

2031

14.685

2.000

12.685

3.869

18.554

2032

14.437

2.000

12.437

3.793

18.230

2033

14.193

2.000

12.193

3.719

17.912

2034

13.954

2.000

11.954

3.646

17.600

I alt

2028-34

102.867

14.000

88.867

27.104

129.971

Anm.:

Særskilt forslag til Den Europæiske Fredsfacilitet vil blive fremsat af EU’s højtstående repræsentant for

udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Kilde: KOM (2025) 570 og egne beregninger.

Størstedelen af de afsatte midler, 89 mia. euro, skal gå til en Ukraine-facilitet, der

kan udmøntes til tilskud eller lån. Derudover er der afsat 27 mia. euro til den Eu-

ropæiske Fredsfacilitet (EPF), der kan

støtte militære formål i EU’s partnerlande,

herunder Ukraine.

Dertil foreslås afsat 14 mia. euro til et særligt fleksibilitetsinstrument, der kan an-

vendes til at finansiere uforudsete udgifter, som ikke kan dækkes ved ompriorite-

ring eller brug af budgettets indbyggede stødpuder og ikke-allokerede midler. Den

faste allokering til fleksibilitetsinstrumentet skal ifølge Kommissionens forslag

suppleres med indtægter fra bøder og øvrige sanktioner forbundet med imple-

mentering af EU-politikker samt annullerede forpligtelsesbevillinger fra tidligere

år. Der lægges op til, at ubrugte midler fra fleksibilitetsinstrumentet kan bruges i

hele perioden, til forskel fra indeværende MFF-periode, hvor ubrugte fleksibili-

tetsmidler bortfalder efter to år.

For at øge fleksibiliteten i budgettet foreslår Kommissionen også et Single Mar-

gin-instrument, som skal gøre det muligt at flytte uallokeret margin mellem år og

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 266: Grund- og nærhedsnotat - udgiftssiden, fra finansministeren

Side 10 af 13

mellem udgiftsområder uden begrænsning, så længe de samlede lofter for hele

MFF-perioden ikke overstiges.

Indtægtsside

Kommissionens meddelelse redegør også for Kommissionens forslag vedrørende

indtægtssiden af næste MFF, som specificeres i Kommissionens forslag til en ny

ordning for EU’s egne indtægter. Der henvises til særskilt grund-

og nærhedsnotat

herom.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres, jf. TEUF artikel 311. Der foreligger ikke en udta-

lelse fra Europa-Parlamentet om forslaget.

Europa-Parlamentet vedtog d. 7. maj 2025 en resolution om sine visioner for

EU’s næste

flerårige finansielle ramme.

Resolutionen lægger vægt på, at EU’s næ-

ste flerårige finansielle ramme skal være større end den nuværende for at kunne

svare på de kriser, som EU står over for.

Fsva. indholdsmæssige prioriteter fremhæves konkurrenceevne som en central pri-

oritet, der bl.a. skal understøttes med flere ressourcer til forskning og innovation

og investeringer i den grønne og den digitale omstilling, herunder energiinfra-

struktur og digital infrastruktur. Man ser også behov for at investere mere i for-

svar, sikkerhed og beredskab og i kritiske industrier og teknologier, som under-

støtter strategisk autonomi. Sideløbende med de nye prioriteter skal der også af-

sættes flere ressourcer til den fælles landbrugspolitik, og man ønsker at fastholde

en decentralt forvaltet og stedbaseret samhørighedspolitik, som bl.a. skal bidrag til

at løse EU-landenes udfordringer med boligmangel og demografi.

Fsva. budgettets struktur støtter Europa-Parlamentet ikke en sammenlægning af

de landefordelte midler i én national plan for hvert EU-land, idet denne nye struk-

tur ifølge Parlamentet ikke vil være i overensstemmelse med principper om invol-

vering af regionale og lokale myndigheder og Parlamentets rolle i lovgivningspro-

cessen. Europa-Parlamentet ønsker i stedet at fastholde eksisterende strukturer og

udmøntningskriterier. Man støtter ligeledes ikke ideen om at samle eksisterende

programmer i én ny konkurrenceevnefond, men ser hellere, at konkurrenceevne-

fonden skal supplere eksisterende programmer, som man finder velfungerende.

Europa-Parlamentet finder det desuden vigtigt med fleksibilitet i form af tilstræk-

kelige margener i budgettet og støtter forenkling af krav og procedurer for modta-

gere. Tilbagebetaling af lån i forbindelse med EU’s genopretningsfacilitet (NGEU)

må ikke ske på bekostning af andre prioriteter. Det er derudover centralt, at Eu-

ropa-Parlamentets rolle i lovgivning og kontrol fastholdes.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom forslaget vedrører EU’s flerårige finansielle ramme, kan det kun be-

handles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 266: Grund- og nærhedsnotat - udgiftssiden, fra finansministeren

Side 11 af 13

6. Gældende dansk ret

En udmøntning af den flerårige finansielle ramme i form af EU’s årlige

budgetter

vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget, som skal opføres på de årlige finans-

love.

7. Konsekvenser

Kommissionens forslag til

EU’s flerårige finansielle ramme for 2028-2034

vil være

forbundet med væsentlige statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Konsekven-

serne vil afhænge af den endelige aftale for den flerårige finansielle ramme, herun-

der det overordnede udgiftsniveau, samt EU’s egne indtægter, herunder rabatter

og evt. nye indtægtskilder.

Det skønnes foreløbigt med

betydelig

usikkerhed, at forslaget vil medføre en stig-

ning i Danmarks gennemsnitlige, årlige bruttobidrag på ca. 17 mia. kr. ift. den nu-

værende MFF. Der pågår fortsat tekniske afklaringer med Kommissionen om for-

slagets indhold, hvilket har betydning for det danske bruttobidrag.

Afhængig af det samlede udgiftsniveau på EU-budgettet og fordelingen af udgif-

terne på de forskellige udgiftsområder, vil forslaget til

EU’s næste flerårige finan-

sielle ramme kunne have afledte konsekvenser for dansk erhvervsliv i form af fx

støtte til danske virksomheder, herunder landbrug, forskningsmidler til danske

forskningsinstitutioner, strukturfondsmidler, støtte til små og mellemstore danske

virksomheder, støtteloft for større landbrug mv. De samlede erhvervsøkonomiske

konsekvenser kan dog ikke kvantificeres, men afhænger især af hvor stor en andel

af budgettet, der tildeles konkurrenceevne- og erhvervsrettede politikker og dansk

erhvervslivs evne til at hjemtage midler.

Forslaget vurderes ikke i sig selv at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget har ikke været i offentlig høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede forslaget på møde i Rådet (almindelige anliggender)

d. 18. juli 2025. På baggrund af rådsmødet og tilkendegivelser fra en række lande

forud for fremsættelsen af Kommissionens forslag er der umiddelbart bred enig-

hed om, at forsvar, sikkerhed og konkurrenceevne er væsentlige udfordringer for

EU, som skal adresseres i den kommende MFF. Der er dog ikke enighed om,

hvordan dette konkret skal udmøntes.

En gruppe medlemslande støtter overordnet Kommissionens forslag til forenkling

og modernisering af budgettet gennem færre programmer og mere fokus på re-

form- og resultatbaseret udmøntning. En anden gruppe af særligt nettomodtager-

lande er mere skeptisk, særligt over for sammenlægning af landbrugspolitik og

samhørighed i de nationale og regionale partnerskabsplaner. En stor gruppe lande

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 266: Grund- og nærhedsnotat - udgiftssiden, fra finansministeren

Side 12 af 13

støtter en stærk beskyttelse af retsstatsprincipper, mens enkelte er skeptiske over

for dette.

Vedrørende budgettets størrelse ses der fra særligt nettomodtagerlande positivt på,

at Kommissionen foreslår et højere udgiftsniveau end i indeværende MFF-peri-

ode. Omvendt finder andre særligt nettobetalerlande, at udgiftsniveauet er for

højt, og har argumenteret for omprioriteringer og reduktion af visse programmer

frem for markante stigninger i budgettets størrelse.

En række lande ventes at forholde sig skeptiske over for en evt. øget brug af fælles

låneinstrumenter, herunder af hensyn til svækkede incitamenter til sund national

økonomisk politik.

10. Særlige danske opmærksomhedspunkter

Regeringen vil i forhandlingerne have fokus på Kommissionens forslag om for-

enkling og modernisering af EU-budgettets struktur. I den forbindelse vil regerin-

gen være særlig opmærksom på anvendelsen af finansielle instrumenter til at mo-

bilisere private midler samt på at styrke koblingen af landetildelt EU-støtte med

gennemførelse af reformer og overholdelse af retsstatsprincipper og

EU’s grund-

læggende værdier.

Derudover vil regeringen have opmærksomhed på den markante stigning i ud-

giftsniveauet og betydningen heraf for det danske EU-bidrag. I den forbindelse vil

man fra regeringens side være opmærksom på, hvordan udgifterne prioriteres, så

budgettet understøtter EU’s strategiske prioriteter, herunder støtten til Ukraine,

forsvar og sikkerhed samt fremme af konkurrenceevne, lige konkurrencevilkår og

grøn omstilling.

11. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen prioriterer et enklere, mere fokuseret og mere effektfuldt budget. Det

er nødvendigt for at sikre, at EU er i stand til at håndtere de udfordringer Europa

står over for. Det er centralt at fortsætte støtten til Ukraine, styrke europæisk for-

svarsevne, parathed og modstandsdygtighed, adressere

EU’s eksterne udfordrin-

ger, herunder særligt migrationsudfordringen, styrke konkurrenceevnen og levere

på den grønne omstilling,

herunder opfyldelse af EU’s klimamål. EU’s flerårige fi-

nansielle ramme skal være ambitiøs og økonomisk ansvarlig.

Regeringen ønsker en modernisering af EU-budgettet med henblik på at prioritere

de områder, hvor EU-samarbejdet giver størst merværdi. Samtidig finder regerin-

gen, at ressourcerne til at investere i EU’s strategiske prioriteter i højere grad bør

findes ved omprioritering fra særligt samhørighedsfondene og landbrugsstøtten,

effektiviseringer af

EU’s

administration samt ved mobilisering af private midler.

EU skal kunne reagere effektivt på nye udfordringer og prioriteter. Regeringen ser

derfor positivt på forslag om at gøre det nemmere at prioritere mellem indsatser

inden for budgettet, herunder ved sammenlægning af programmer.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 266: Grund- og nærhedsnotat - udgiftssiden, fra finansministeren

Side 13 af 13

Regeringen ønsker, at

EU’s flerårige finansielle ramme indrettes

således den gene-

relt understøtter principper om sund økonomisk politik og incitamenter til refor-

mer i EU-landene. Regeringen finder det derfor positivt med en klar kobling mel-

lem støtte, mål og resultater, som understøtter disse principper og fremmer rets-

statsprincippet.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.