FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udvidet grund- og nærhedsnotat

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 265
Offentligt

Udvidet grund- og nærhedsnotat

Kommissionens

forslag til EU’s

flerårige finansielle ramme for

2028-2034

–

indtægtssiden

KOM(2025) 574

Nyt notat

1. Resumé

10. september 2025

Kommissionen har d. 16. juli 2025 fremlagt en forslagspakke vedr.

EU’s næste flerårige finan-

sielle ramme (MFF) for 2028-2034. Nærværende notat omhandler indtægtssiden af forslaget.

Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne ind-

tægter indeholder en række ændringer til de eksisterende indtægtskilder samt forslag til nye ind-

tægter fra medlemslandene baseret på medlemslandenes indtægter fra kvotehandelssystemet (ETS

I) og grænsetilpasningsmekanismen (CBAM), bidrag baseret på ikke-genanvendt elektronikaf-

fald og tobaksprodukter, samt et nyt bidrag, som skal indbetales af virksomheder med en omsæt-

ning på over 100 mio. euro (CORE). Kommissionen foreslår desuden, at de nuværende korrek-

tioner og rabatter bortfalder. Endelig foreslås det at øge det såkaldte indtægtsloft samt at indføre

et kriseinstrument, der skal give mulighed for at optage fælles gæld mhp. genudlån til medlems-

landene i krisesituationer.

Der udestår endnu teknisk afklaring af forslaget fra Kommissionen. Foreløbigt skønnes det med

betydelig usikkerhed, at forslaget til fordelingen af finansieringsbyrden isoleret set vil være neu-

tralt for det danske EU-bidrag. Bortfaldet af rabatter skønnes isoleret at medføre et dansk

netto-merbidrag på ca. 2 mia. kr. årligt, mens de øvrige ændringer samlet set skønnes at medføre

et tilsvarende mindrebidrag. Forslaget skønnes dertil at medføre en skatteindtægt fra danske

virksomheder sfa. CORE-bidraget på i alt ca. 1-1�½ mia. kr. årligt, der dermed udgør en væ-

sentlig erhvervsøkonomisk omkostning. Dertil kommer betydelige konsekvenser for det danske

EU-bidrag af Kommissionens forslag om et øget udgiftsniveau, jf. særskilt grund- og nærhedsno-

tat om forslagets udgiftsside.

Regeringen

finder, at EU’s indtægtssystem

bør være effektivt, transparent samt sikre en rimelig

byrdefordeling af EU’s flerårige finansielle ramme.

Regeringen er skeptisk over for det foreslåede

bortfald af rabatter. Regeringen forholder sig konstruktivt til forslag til ændringer til indtægtssy-

stemet, men er skeptisk over for forslaget om opkrævning af et virksomhedsbidrag, herunder idet

regeringen har et generelt princip om et skattestop..

Regeringen finder det centralt, at EU’s

kom-

mende egne indtægter er forenelige med sunde økonomiske principper og bevarer incitamenterne til

sund økonomisk politik..

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udvidet grund- og nærhedsnotat - indtægtssiden, fra finansministeren

Side 2 af 7

2. Baggrund

Kommissionen har d. 16. juli 2025 fremsat forslag til Rådets afgørelse om ordnin-

gen for Den Europæiske Unions egne indtægter. Forslaget er modtaget i dansk

sprogversion d. 18. juli 2025.

Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde,

at EU’s budget med forbehold for andre indtægter fuldt ud finansieres af egne ind-

tægter, samt at Rådet efter høring af Europa-Parlamentet med enstemmighed fast-

lægger bestemmelser vedrørende ordningen for Unionens egne indtægter. Det

fremgår også, at der inden for denne ramme kan indføres nye kategorier af egne

indtægter, og at en eksisterende kategori kan ophæves. Når de enkelte kategorier af

indtægter er indregnet, opkræves fra medlemslandene et bidrag fordelt efter lande-

nes andel af EU’s BNI

således, at der er balance mellem indtægter og udgifter.

Endvidere følger det af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet

udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af de egne indtægter.

Der udestår nærmere oplysninger fra Kommissionen om de nærmere beregnings-

forudsætninger for forslaget samt forvaltningen af de enkelte indtægtskilder. Kom-

missionen har dertil oplyst, at man senere agter at fremsætte forslag til gennemfør-

selsforanstaltninger (”IMSOR”), der bl.a. skal fastsætte nærmere regler for

det fo-

reslåede virksomhedsbidrag (”CORE”),

herunder bl.a. opkrævningen heraf, samt et

forslag til regler for overdragelse af egne indtægter (”MAR”).

3. Formål og indhold

Kommissionen lægger i sit forslag op til at fastholde de nuværende indtægtskilder,

som dog justeres ift. det nuværende system. Der lægges dertil op til at indføre en

række nye egne indtægter. Endelig lægges der op til, at de nuværende korrektioner

(herunder rabatter) bortfalder. Nedenfor uddybes de foreslåede nye egne indtæg-

ter samt bortfald af korrektioner.

Nyt virksomhedsbidrag for større virksomheder

(”CORE”)

Kommissionen foreslår, at der indføres et bidrag for virksomheder med en årlig

omsætning på over 100 mio. euro, herunder både europæiske virksomheder og

virksomheder fra tredjelande med permanent tilstedeværelse i EU. Bidraget af-

hænger af virksomhedernes årlige omsætning:

Omsætning på 100-250 mio. euro: 100.000 euro årligt

Omsætning på 250-500 mio. euro: 250.000 euro årligt

Omsætning på 500-750 mio. euro: 500.000 euro årligt

Omsætning på over 750 mio. euro: 750.000 euro årligt

Kommissionen lægger ikke op til at regulere omsætningstærsklerne med prisud-

viklingen i perioden.

Bidraget indføres i ordningen for EU’s egne indtægter uden

et underliggende skatteforslag. Der lægges op til, at medlemslandene vil være

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udvidet grund- og nærhedsnotat - indtægtssiden, fra finansministeren

Side 3 af 7

ansvarlige for opkrævningen af bidraget og skal indbetale hele provenuet herfra til

EU-budgettet. De nærmere implementeringsregler fastsættes i et senere forslag til

gennemførselsforanstaltninger (IMSOR). Kommissionen skønner, at bidraget vil

indbringe ca. 6,8 mia. euro årligt (2025-priser).

Bidrag baseret på tobaksbeskatning

Kommissionen foreslår, at der indføres et bidrag baseret på 15 pct. af mængden af

forarbejdet tobak og tobaksrelaterede produkter, der overgår til forbrug i med-

lemslandene. Bidraget beregnes ved at gange denne mængde med den minimums-

sats, der gælder for hvert medlemsland i tobaksbeskatningsdirektivet, som Kom-

missionen samtidig har foreslået revideret. Indtægten er ikke juridisk betinget af,

at det reviderede tobaksbeskatningsdirektiv vedtages. Kommissionen skønner, at

bidraget vil indbringe ca. 11,2 mia. euro årligt (2025-priser).

Statistisk bidrag baseret på ikke-genanvendt elektronikaffald

Kommissionen foreslår, at der indføres et bidrag på 2 euro pr. kg. ikke-genan-

vendt elektronikaffald i medlemslandene. Satsen reguleres årligt på baggrund af

BNP-prisdeflatoren i EU. Forslaget baseres på statistik for elektronikaffald. Kom-

missionen skønner, at bidraget vil indbringe ca. 15 mia. euro årligt (2025-priser).

Bidrag baseret på kvotehandelssystemet (ETS I)

Kommissionen foreslår, at der indføres et bidrag svarende til 30 pct. af medlems-

landenes provenu ved salg af kvoter under ETS I (Industri, varme- og elproduk-

tion og noget luftfart), der i dag tilgår nationale statskasser. Kommissionen har i

en tidligere forslagspakke fra 2023 foreslået, at også ETS II (Bygninger og vej-

transport) omfattes af bidraget. Denne bortfalder i Kommissionen nuværende

forslag. Kommissionen skønner, at bidraget baseret på ETS I vil indbringe ca. 9,6

mia. euro årligt i gennemsnit.

Bidrag baseret på EU’s grænsetilpasningsmekanisme (CBAM)

CBAM-bidraget baseres på 75 pct. af medlemslandenes indtægter fra salg af de så-

kaldte CBAM-certifikater, som importører til EU vil skulle købe ifm. import af en

række varer, der ikke er underlagt af kvotehandel, CO

-afgift el.lign. i tredjelande.

Kommissionen skønner, at bidraget vil indbringe 1,2 mia. euro årligt i gennemsnit.

Provenu fra håndteringsgebyr fra e-handelspakker

Det er i et særskilt lovgivningsspor vedr. toldreformpakken foreslået, at der indfø-

res et håndteringsgebyr for e-handelspakker. Kommissionen foreslår med forsla-

get til egne indtægter, at dette gebyr indgår som en del af medlemslandene toldbi-

drag. Dette skønnes at medføre en årlig indtægt på 4,6 mia. euro.

Indtægtsloftet og kriseinstrument

Det foreslås at øge det såkaldte indtægtsloft fra 1,40 pct. til 1,75 pct. for betalinger

samt forøge loftet for forpligtelser fra 1,46 pct. til 1,81 pct. Dertil foreslås det eks-

traordinært at hæve indtægtsloftet midlertidigt med 0,25 pct. i perioden 2028-2034

mhp. at kunne garantere evt. forpligtigelser til et nyt kriseinstrument, som kan ak-

tiveres af Rådet og Europa-Parlamentet. Forhøjelsen skønnes at svare til ca. 350

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udvidet grund- og nærhedsnotat - indtægtssiden, fra finansministeren

Side 4 af 7

mia. euro (2025-priser). Under instrumentet kan Kommissionen optage lån mhp.

at yde lån til medlemslandene til håndtering af en krisesituation. Den ekstraordi-

nære forhøjelse af indtægtsloftet til

EU’s

fælles genopretningslån (NGEU) på 0,6

pct. af BNI opretholdes.

Justering af nuværende egne indtægter

Der foreslås en række mindre justeringer af de nuværende indtægtskilder. Dette

omfatter bl.a. en reduktion af den såkaldte refusionsprocent for toldindtægter, så-

ledes at medlemslandene indbetaler 90 pct. af toldindtægterne frem for 75 pct.

Derudover øges bidraget pr. kg. ikke-genanvendt plastikemballage fra 0,8 euro til

1,0 euro og reguleres årligt på baggrund af BNP-prisdeflatoren i EU.

Bortfald af korrektioner

Kommissionen foreslår, at de nuværende såkaldte BNI-rabatter til Danmark, Øst-

rig, Tyskland, Nederlandene og Sverige bortfalder fra 2028. Det nuværende sy-

stem medfører en bruttorabat til de fem lande, som finansieres af alle medlems-

lande inkl. rabatlandene selv, jf.

tabel 1.

Tabel 1

Årlige BNI-rabatter i nuværende MFF (2026-budgetforslag)

mio. euro, 2026-priser

Danmark

Tyskland

Nederlandene

Østrig

Sverige

Øvrige 22 lande, gennemsnit

Bruttorabat

468,5

4.561,8

2.387,2

702,1

1.328,4

Nettorabat

250,0

2.252,6

1.784,5

452,6

1.006,3

-261,2

Anm.: Bruttorabatten angiver korrektionerne inden finansiering heraf. Korrektionerne finansieres af alle

medlemslande, herunder også rabatlandene selv. Nettorabatten udgør bruttorabatten fratrukket landets

finansiering heraf.

Kilde: Kommissionens budgetforslag for 2026

Foruden BNI-rabatterne foreslår Kommissionen, at de nuværende korrektioner

for bidraget baseret på ikke-genanvendt plastikemballage bortfalder. I den indevæ-

rende MFF-periode tilkommer denne korrektion medlemslande, som i 2017 havde

et BNI per capita under EU-gennemsnittet. Dertil foreslår Kommissionen at af-

skaffe den nuværende korrektion af det moms-baserede bidrag, hvor momsgrund-

laget maksimalt kan udgøre 50 pct. af medlemslandets BNI.

Bortfald af korrektioner indebærer ikke konsekvenser for de samlede indtægter,

men en ændret fordeling af finansieringsbyrden mellem medlemslandene.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal jf. art 311 i TFEU høres. Der foreligger endnu ikke en

udtalelse om det konkrete forslag.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udvidet grund- og nærhedsnotat - indtægtssiden, fra finansministeren

Side 5 af 7

Europa-Parlamentet vedtog d. 7. maj 2025 en resolution om sine visioner for den

kommende flerårige finansielle ramme. Heraf fremgår det bl.a., at Parlamentet fin-

der det nødvendigt at etablere nye egne indtægter, der som minimum svarer til ud-

gifterne til tilbagebetaling af EU’s genopretningslån

(NextGenerationEU). Parla-

mentet peger på, at man støtter den tidligere forslagspakke fra Kommissionen fra

2023, og at man opfordrer til at etablere yderligere egne indtægter.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s

flerårige finansielle ramme, kan

det kun behandles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.

6. Gældende dansk ret

En udmøntning af den flerårige finansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter

vil resultere i et dansk bidrag til EU’s

budget, som skal opføres på de årlige forslag

til finanslov. Det foreslåede virksomhedsbidrag skal indarbejdes i dansk ret. Nær-

mere oplysninger herom forventes at fremgå af Kommissionens forslag til gennem-

førelsesforanstaltninger (IMSOR), der endnu ikke er fremsat.

Folketinget skal meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets afgørelse

om ordningen for EU’s egne indtægter,

før den kan træde i kraft.

7. Konsekvenser

Forslaget udgør en del af den flerårige finansielle ramme for 2028-2034 og forven-

tes forhandlet som led heri. Der udestår fortsat teknisk afklaring fra Kommissio-

nen. Dertil afhænger de præcise konsekvenser af de implementerende retsakter

(IMSOR og MAR), som Kommissionen forventes at fremsætte senere i 2025 eller

2026. De skønnede konsekvenser er derfor belagt med

betydelig

usikkerhed.

Forslaget om bortfald af de nuværende rabatter til Danmark, Nederlandene, Sve-

rige, Tyskland og Østrig skønnes alt andet lige at medføre et dansk merbidrag til

EU’s budget

på ca. 2 mia. kr. årligt, når Danmarks egen finansiering af rabatterne

medregnes. De øvrige ændringer skønnes samlet set at medføre et mindrebidrag

på ca. 2 mia. kr. årligt.

Dermed vurderes forslaget til ændringer af EU’s egne ind-

tægter at være omtrent neutralt for Danmark sammenholdt med en videreførelse

af det nuværende system. Det bemærkes i den forbindelse, at det samlede danske

EU-bidrag ligeledes afhænger af udgiftsniveauet, som Kommissionen har foreslået

at forøge, jf. særskilt notat om udgiftssiden i Kommissionens forslag til EU’s

fler-

årige finansielle ramme for 2028-2034.

Kommissionens foreslår dertil et virksomhedsbidrag (CORE), som opkræves af

medlemslande og overføres til EU-budgettet. Forslaget skønnes foreløbigt at inde-

bære skatteindtægter til statskassen på ca. 1-1�½ mia. kr. årligt, som indbetales af

erhvervslivet, hvorfor dette medfører erhvervsøkonomiske omkostninger. Dertil

skønnes en administrativ konsekvens for Danmark forbundet med indbetalingen

og administrationen af bidraget. Det bemærkes, at der udestår en nærmere juridisk

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udvidet grund- og nærhedsnotat - indtægtssiden, fra finansministeren

Side 6 af 7

vurdering af CORE-forslaget og muligheden for at pålægge medlemslande at op-

kræve skatter via systemet for EU’s egne indtægter.

Forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemslande har fremhævet etableringen af nye egne indtægter som en

central prioritet for den kommende flerårige finansielle ramme mhp. at lette pres-

set på de offentlige finanser. En gruppe af medlemslande finder dog ikke, at de fo-

reslåede nye egne indtægter opfylder dette hensyn, idet størstedelen af de foreslå-

ede bidrag udgør en udgift eller en mindreindtægt for medlemslandene.

Generelt ses medlemslandenes position for de enkelte indtægtsforslag i vid ud-

strækning at afhænge af, hvorvidt bidraget medfører en nettofordel ift. BNI-finan-

sieringsnøglen, som nye bidrag vil fortrænge.

Fra en stor gruppe medlemslande er der foreløbigt udtrykt en markant skepsis

over for det foreslåede virksomhedsbidrag (CORE), ligesom en gruppe af lande

har udtrykt betydelig skepsis over for forslaget om et kriseinstrument finansieret

gennem fælles gældsoptag. Fra de medlemslande, der i den nuværende MFF-peri-

ode modtager en rabat, er der dertil udtrykt en markant kritik af, at disse rabatter

står til at bortfalde.

10. Særlige danske opmærksomhedspunkter

Der udestår fortsat teknisk afklaring fra Kommissionen af en række elementer af

forslaget, herunder de fordelingsmæssige konsekvenser medlemslandene imellem.

Regeringen er særligt opmærksom på det foreslåede virksomhedsbidrag (CORE)

og dets konsekvenser for europæisk erhvervsliv og konkurrenceevne. Regeringen

vil være opmærksom på at afklare den nærmere afgrænsning af bidragets anven-

delsesområde, forholdet til national selskabsskat mv. Ligeledes er det et opmærk-

somhedspunkt for regeringen, hvorvidt bidraget søges udformet på en sådan

måde, at der de facto indføres en direkte skatteopkrævningskompetence i EU.

Regeringen vil yderligere have opmærksomhed på det foreslåede bortfald af de

nuværende rabatter, herunder konsekvenserne for balancen af finansieringsbyrden

mellem medlemslandene.

Endelig vil regeringen have opmærksomhed på det foreslåede kriseinstrument,

som muliggør optagelse af fælles gæld med henblik på genudlån til medlemslan-

dene. Regeringen vil bl.a. være opmærksom på afgrænsningen af, under hvilke

omstændigheder instrumentet kan aktiveres samt konsekvenserne for

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udvidet grund- og nærhedsnotat - indtægtssiden, fra finansministeren

Side 7 af 7

holdbarheden af EU-budgettets flerårige forpligtigelser, generelle principper om

sund økonomisk politik, reformer og effektiv brug af offentligt midler.

11. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det centralt, at

EU’s indtægtssystem bør være effektivt, transpa-

rent og sikre en rimelig byrdefordeling af den kommende flerårige finansielle

ramme. Regeringen er skeptisk over for det foreslåede bortfald af rabatter.

Regeringen forholder sig generelt konstruktivt til forslag til ændringer til indtægts-

systemet med udgangspunkt i ovenstående principper.

Regeringen forholder sig skeptisk til forslaget om at opkræve et virksomhedsbi-

drag, herunder sfa. de forventede konsekvenser for erhvervsliv og konkurrence-

evne, herunder idet regeringen har et generelt princip om et skattestop. Yderligere

finder regeringen det betænkeligt, såfremt der lægges op til at indføre en direkte

skat som led i rådsafgørelsen

om EU’s indtægter.

Endelig finder regeringen det centralt, at

EU’s

kommende egne indtægter indret-

tes således, at det generelt afspejler sunde økonomiske principper og bevarer inci-

tamenterne til sund økonomisk politik i EU-landene.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.