Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. august 2025
J nr.
2024-1084
Akt-id
690123
Berigtigelse af oplysninger i materiale til gennemgang af Klimaaftale for
energi og industri mv. 2020 i Finansudvalget d. 4. april 2024
Kære Finansudvalg
I forbindelse med møde i Finansudvalget d. 4. april 2024 oversendte jeg et over-
sigtsskema, som gør status på delinitiativerne i
Klimaaftale for energi og industri
mv. 2020,
herunder bl.a. status for implementeringen og udgiftsstyring. Jeg er
imidlertid blevet gjort opmærksom på, at der utilsigtet er oplyst forkerte virknin-
ger/effekter af to initiativer fra aftalen.
Oplysningerne vedrører initiativ 32 om erhvervspuljen samt initiativ 43 om til-
skudspuljer til udfasning af olie og gasfyr. I oversigten står initiativerne angivet
som ”understøttende initiativer”, og dermed uden specifikke reduktionseffekter.
De skulle rettelig have være angivet med den skønnede reduktion ved aftaleind-
gåelse på 0,2 mio. ton CO
2
e i 2030 for initiativ 32 og den skønnede reduktion på
0,35 mio. ton CO
2
e i 2030 for initiativ 43.
Hermed fremsendes en revideret oversigt, hvor ovenstående rettelse fremgår.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1