FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 241
Offentligt

August 2025

— 21/2024

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Revisionen af

statens forvaltning

i 2024

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

21/2024

Beretning om

revisionen af statens

forvaltning i 2024

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2025

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og ved kom-

mende minister.

Udenrigsministeren, skatteministeren, justitsministeren, forsvarsministeren, ministeren for sam fundssikker-

hed og beredskab, udlændinge- og integrationsministeren, social- og boligministeren, indenrigs- og sund-

hedsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, trans-

portministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i december 2025.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2024, som afgives i februar 2026.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-870-2

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om revisionen af statens

forvaltning i 2024

Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af stats-

regnskabet baserer sig primært på de sager, som Rigsrevisio-

nen på grund af sagernes kritiske, principielle eller tværgåen-

de betydning har valgt at rapportere om i

beretning nr. 21/2024

om revisionen af statens forvaltning i 2024,

og på Rigsrevisio-

nens bevillingskontrol og vurdering af, om statsregnskabet er

rigtigt i

beretning nr. 20/2024 om revisionen af statsregnskabet

for 2024.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at ministerier-

ne i alle væsentlige henseender har forvaltet i overensstem-

melse med reglerne i 22 udførte juridisk-kritiske revisioner,

og at ministerierne i alle væsentlige henseender har under-

støttet en sparsommelig, produktiv eller effektiv forvalt-

ning i 13 udførte forvaltningsrevisioner.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet har haft en mangelfuld

styring af udviklingen af det studieadministrative it-system

esas, som bruges på professionshøjskoler, erhvervsakade-

mier og maritime uddannelsesinstitutioner. Den mangelful-

de styring har medført forsinkelser og fordyrelser. Rigsre-

visionen har afgivet en kritisk udtalelse om sagen.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der har væ-

ret regelbrud eller mangler på dele af Skatteministeriets og

Indenrigs- og Sundhedsministeriets områder. Statsreviso-

rerne finder det ligeledes utilfredsstillende, at fem ud af

seks ministerier har svagheder i deres styring af indkøb af

it-tjenesteydelser.

18. august 2025

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Serdal Benli

Mikkel Irminger Sarbo

Lars Christian Lilleholt

Mohammad Rona

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Statsrevisorernes bemærkning

Regelbruddene eller manglerne vedrører følgende:

•

Skatteministeriet har i 2024 sendt nystiftet virksomheds-

gæld for 5,8 mia. kr. til inddrivelse hos Gældsstyrelsen,

selv om der er tvivl om, hvorvidt det er lovligt at inddrive

gælden.

•

Skatteministeriet har i 2024 udbetalt forkert momskom-

pensation til almennyttige og velgørende foreninger for

estimeret 21,3 mio. kr.

•

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har brudt udbudsregler-

ne ved 5 kontrakter, og Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet har brudt udbudsreglerne ved én kontrakt.

•

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Social- og Boligmi-

nisteriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Transportmi-

nisteriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ik-

ke i tilstrækkelig grad sikret regeloverholdelse, styring eller

begge dele i forbindelse med køb af it-tjenesteydelser.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der er kon-

stateret en utilstrækkelig forvaltning på en række særligt

udvalgte revisionsområder.

Den utilstrækkelige forvaltning vedrører følgende:

•

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Domstols-

styrelsen og Uddannelses- og Forskningsministeriet har

flere mangler i it-sikkerheden i deres it-systemer.

•

Udenrigsministeriet har fortsat ikke rettet op på mangler i

it-sikkerheden 5 år efter, at Rigsrevisionen gjorde opmærk-

som på det.

•

Skatteministeriet har fortsat mangler i it-sikkerheden i ind-

drivelsessystemet PSRM, som i værste fald kan medføre, at

borgeres og virksomheders gæld til det offentlige ikke kan

inddrives.

•

Toldstyrelsen har en utilstrækkelig registrering af, hvilke

varer styrelsen har tilbageholdt, og styrelsen mangler over-

blik over, hvor varerne opbevares.

•

Politiets opbevaring af narkotikakoster har mangler. I én ud

af 4 besøgte politikredse har man ikke sikret, at narkotika-

koster opbevares, så de kun kan tilgås af særligt betroede

medarbejdere. I en anden af de besøgte kredse destrueres

narkotikakoster, inden straffesagen er afgjort.

•

Forsvarsministeriet har ikke sikret, at de kan bekæmpe alle

de typer af olie- og kemikalieforurening i havet ved Grøn-

land, der følger af lovgivningen. Ligeledes foreligger der en

beredskabsplan, men planen er ikke opdateret siden 2016.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Indholdsfortegnelse

1. Formål og konklusion

............................................................................................

1.1. Baggrund

........................................................................................................................

2. Kritisk udtalelse

......................................................................................................

2.1. Budgetstyring af flerårige projekter

...................................................................

3. Andre regelbrud og mangler

............................................................................

3.1. Inddrivelse af gæld

.................................................................................................

3.2. Momskompensation til foreninger

..................................................................

3.3. Seks ministeriers køb af it-tjenesteydelser

................................................

4. Øvrige resultater af vores revision

.................................................................

4.1. It-sikkerhed og it-beredskab i staten

............................................................

4.2. Håndtering af tilbageholdte og beslaglagte effekter

..............................

4.3. Havmiljøberedskabet i Grønland

....................................................................

5. Sager, der kan afsluttes

.....................................................................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.........................................................................................................

Bilag 2. Ministre med ansvar for sagerne i beretningen

...........................................

Bilag 3. Sager fra tidligere beretninger

............................................................................

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne revision og afgiver

derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i

rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre revisionen følger af

rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Beretningen vedrører finanslovens §§ 1-2 og 5-42.

Bilag 2 viser de ministre, der enten har eller har haft ansvaret for

sager i beretningen.

Beretningen har i udkast været forelagt de omtalte ministerier, hvis

bemærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Formål og konklusion | 1

Formål og konklusion |

1. Formål og konklu-

sion

1. Denne beretning handler om statens forvaltning i 2024. Vi har gennem-

ført 36 temarevisioner. Hver revision vedrører et tema, hvor staten har væ-

sentlige indtægter eller udgifter eller forvalter væsentlige opgaver. Tema-

erne fremgår af tabel 1 på s. 5.

Formålet med temarevisionerne er enten at vurdere, om et ministerium ef-

terlever udvalgte regler (juridisk-kritisk

revision),

eller at vurdere, om et mi-

nisterium har systemer og processer, der understøtter en sparsommelig,

produktiv eller effektiv forvaltning (forvaltningsrevision). Revisionerne er et

led i vores opgave med at revidere statsregnskabet. Vores revisioner giver

ikke grundlag for en samlet konklusion om hele statens forvaltning.

Figur 1 viser de to typer af konklusioner, som vi bruger i beretningen.

Figur 1

Rigsrevisionens standardkonklusioner i temarevisionerne

JURIDISK-KRITISK REVISION

POSITIV

KONKLUSION

KRITISK

UDTALELSE

FORVALTNINGSREVISION

POSITIV

KONKLUSION

KRITISK

UDTALELSE

Ingen væsentlige

regelbrud

Væsentlige regelbrud

Ingen væsentlige

mangler

Væsentlige mangler

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Formål og konklusion

Vores konklusion afhænger af, om de regelbrud og mangler, vi finder, er

væsentlige, jf. figur 1. Et regelbrud i den juridisk-kritiske revision er define-

ret som væsentligt, hvis det udgør mere end 100 mio. kr. eller mere end

af ministeriets indtægter eller udgifter til det reviderede tema, fx mi-

nisteriets lønudgifter eller gebyrindtægter. Herudover kan det indgå i vur-

deringen, om et regelbrud har væsentlige konsekvenser for borgere og

virksomheder. En mangel i forvaltningsrevisionen er væsentlig, hvis den

påvirker en væsentlig del af ministeriets forvaltning, så systemer og pro-

cesser ikke understøtter en sparsommelig, produktiv eller effektiv forvalt-

ning af temaet.

positiv konklusion

betyder, at vi ikke har fundet væsentlige regelbrud

eller væsentlige mangler. Revisionen kan dog have identificeret afgræn-

sede regelbrud og mangler.

kritisk udtalelse

betyder, at regelbrud er væsentlige, eller at manglerne

påvirker en væsentlig del af ministeriets forvaltning.

Udkast til sagerne i denne beretning har været i høring hos de relevante mi-

nisterier. I forlængelse af høringen har vi justeret beretningen for at sikre,

at der er enighed om fakta i sagerne. Vurderingerne i beretningen er Rigs-

revisionens. Ministeriernes bemærkninger til de enkelte sager er kun gen-

givet i det omfang, de har ønsket at komme med supplerende oplysninger.

De ansvarlige ministre skal, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 2, afgive redegø-

relser til Statsrevisorerne om, hvilke foranstaltninger og overvejelser sager-

ne har givet anledning til. Rigsrevisionen behandler redegørelserne i et no-

tat til Statsrevisorerne, og det vil fx også fremgå, om ministeren er enig i

Statsrevisorernes og Rigsrevisionens vurdering af sagen. Statsrevisorerne

tager ved behandlingen af Rigsrevisionens notat om redegørelserne bl.a.

stilling til, om en sag skal afsluttes eller fortsat følges.

Vores metodiske tilgang er beskrevet i bilag 1.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Formål og konklusion | 1

Formål og konklusion |

Konklusion

Rigsrevisionen har gennemført 36 temarevisioner i 2024, og det

har givet anledning til én kritisk udtalelse på Uddannelses- og

Forskningsministeriets område. Ministeriet har haft en mangel-

fuld styring af udviklingen af det studieadministrative it-system

esas. Den mangelfulde styring har medført forsinkelser og fordy-

relser.

Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne i 22

juridisk-kritiske re-

visioner

i alle væsentlige henseender har forvaltet i overensstem-

melse med reglerne.

Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne i 13

forvaltningsrevisio-

ner

i alle væsentlige henseender har understøttet en sparsomme-

lig, produktiv eller effektiv forvaltning.

Rigsrevisionen har fundet regelbrud eller mangler i afgrænsede dele af de

reviderede temaer, uden at det har givet anledning til en kritisk udtalelse.

Vi omtaler i den forbindelse følgende sager i beretningen:

•

Skatteministeriet har fortsat ikke sikret, at al nystiftet skattegæld fra virk-

somheder kan inddrives, jf. pkt. 11-12.

Skatteministeriets udbetaling af momskompensation til foreninger inde-

holder fejl, jf. pkt. 13-14.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet har brudt udbudsreglerne, jf. pkt. 15-18.

Fem ud af seks ministerier har svagheder i deres styring af indkøb af it-

tjenesteydelser. De fem ministerier er Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet, Social- og Boligministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

Transportministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, jf. pkt.

15 og 19.

Rigsrevisionen har desuden gennemført 20 revisioner uden for de faste te-

maer på områder, hvor vi har vurderet, at der kunne være en risiko for en

utilstrækkelig forvaltning. Vi omtaler i den forbindelse følgende sager i be-

retningen:

•

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Domstolsstyrelsen og Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet har flere mangler i it-sikkerheden i

de reviderede it-systemer, jf. pkt. 21-24.

Udenrigsministeriet har fortsat ikke rettet op på mangler i it-sikkerheden,

som blev konstateret i 2019, jf. pkt. 21 og 25.

Skatteministeriet har fortsat mangler i it-sikkerheden i inddrivelsessyste-

met PSRM, jf. pkt. 21 og 26.

•

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Formål og konklusion

•

Toldstyrelsens håndtering af tilbageholdte varer er mangelfuld, jf. pkt.

27-30.

Politiets opbevaring af narkotikakoster har mangler, jf. pkt. 28 og pkt.

31-32.

Forsvarsministeriet kan ikke opdage og bekæmpe alle olie- og kemika-

lieforureninger i havet ved Grønland, jf. pkt. 33-38.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Sager, der kan afsluttes | 1

Formål og konklusion |

1.1.

Baggrund

2. Tabel 1 viser, hvordan vores revisioner i 2024 er fordelt på ministerier mv.

Tabel 1

Revisioner af ministeriernes forvaltning i 2024

Revision af faste temaer –

juridisk-kritisk revision

Revision af faste temaer –

forvaltningsrevision

Budgetstyring af flerårige projekter

Løn- og ansættelsesdispositioner

Opkrævning af skatter og afgifter

§ 5. Statsministeriet

§ 6. Udenrigsministeriet

§ 7. Finansministeriet

§ 8. Erhvervsministeriet

§ 9. Skatteministeriet

§ 10. Økonomiministeriet

§ 11. Justitsministeriet

§ 12. Forsvarsministeriet

§ 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet

§ 15. Social-, Bolig- og Ældreministeriet

§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 20. Børne- og Undervisningsministeriet

§ 21. Kulturministeriet

§ 22. By-, Land- og Kirkeministeriet

§ 23. Miljøministeriet

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 25. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

§ 28. Transportministeriet

§ 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

§ 38. Skatter og afgifter

§ 35-37 og 40-42. Generelle reserver, pensions-

væsenet, renter, genudlån mv., beholdningsbevægelser

mv. og afdrag på statsgælden (netto)

Antal revisioner



Kritisk udtalelse



Positiv konklusion



Revisionen er omtalt i beretningen



  



 



Vi har ikke gennemført temarevisioner af ministeriet i 2024. Vi har dog revideret de relevante faste temaer hos ministeriet i perioden

2019-2023, idet vi reviderer alle væsentlige faste temaer hos alle ministerier i løbet af en 5-årig turnusperiode.

Note: Der er oprettet yderligere tre ministerier ved en ressortomlægning i august 2024. De tre ministerier er Ministeriet for Samfunds sikker-

hed og Beredskab, Ældreministeriet og Ministeriet for Grøn Trepart.

Revision uden for de faste temaer

Rettighedsbestemte overførsler

Aktivitets- og resursestyring

Styring af tilskudsordninger

Gennemførelse af indkøb

Opkrævning af gebyrer

Mål- og resultatstyring

Gennemførelse af salg

Tildeling af tilskud mv.

Inddrivelse af gæld

Styring af indkøb

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Formål og konklusion

Revisionerne i tabel 1 er fordelt på de 21 ministerier, som fremgår af stats-

regnskabet for 2024. Derudover er revisionerne fordelt på andre centrale

paragraffer i statsregnskabet, fx § 38. Skatter og afgifter.

Vi følger fortsat 30 sager fra tidligere beretninger. Status for sagerne frem-

går af bilag 3. Vi følger løbende op på sagerne for at vurdere, om ministeri-

erne har håndteret Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens kon-

klusioner. Vi omtaler kun opfølgningssagerne i denne beretning, hvis der er

manglende fremdrift i sagen, eller hvis vi vurderer, at sagen kan afsluttes.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Kritisk udtalelse |

2. Kritisk udtalelse

3. I dette kapitel beskriver vi resultaterne af en revision af Uddannelses-

og Forskningsministeriets budgetstyring af et nyt studieadministrativt it-

system (esas). Revisionen har afdækket væsentlige mangler i ministeriets

forvaltning af projektet, og sagen har derfor ført til en kritisk udtalelse.

2.1. Budgetstyring af flerårige projekter

4. Der er fastsat regler for ministeriernes styring af it-projekter for at un-

derstøtte, at projekterne realiserer de forventede gevinster, og for at mind-

ske risikoen for, at projekterne bliver fordyrede og forsinkede. Kravene til

ministeriernes budgetstyring fremgår bl.a. af budgetvejledningens pkt.

2.2.18 og af Statens It-projektmodel.

Vi har i 2024 revideret Uddannelses- og Forskningsministeriets budgetsty-

ring af projektet til udvikling af det nye studieadministrative it-system esas.

Systemet bruges af professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime

uddannelsesinstitutioner til bl.a. at beregne dele af det årlige driftstilskud

på ca. 4,4 mia. kr. til institutionerne. Systemet anvendes desuden til at kon-

trollere udbetalingen af ca. 7,6 mia. kr. årligt i Statens Uddannelsesstøtte til

ca. 134.000 studerende på de pågældende uddannelser.

Rigsrevisionen har tidligere undersøgt Uddannelses- og Forskningsministe-

riets styring af et projekt til udviklingen af et andet studieadministrativt it-

system, der bruges af universiteterne. Undersøgelsen viste, at ministeriets

styring af og tilsyn med projektet var meget utilfredsstillende. Konsekven-

sen var bl.a., at projektet blev forsinket og ifølge ministeriet fordyret med

ca. 100 mio. kr.

Beretning nr. 4/2024 om

Ud-

dannelses- og Forskningsmini-

steriets styring af et nyt studie-

administrativt it-system til uni-

versiteterne.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Kritisk udtalelse

UDDANNELSES- OG

FORSKNINGSMINISTERIET

Uddannelses- og Forskningsministeriets mangelfulde styring

har forsinket og fordyret udviklingen af it-systemet esas

Rigsrevisionen har en kritisk udtalelse om Uddannelses- og Forskningsmini-

steriets styring af det studieadministrative it-system esas. Systemet er blevet

mindst 88,7 mio. kr. dyrere end forventet. Det svarer til en budgetoverskri-

delse på mindst 44 %. Dertil kommer institutionernes implementeringsom-

kostninger, som ministeriet ikke har medregnet i de samlede udgifter til pro-

jektet. Systemet var ved sin afslutning i 2024 forsinket med 3 år og 3 måne-

der.

Finansudvalgets godken-

delse

Folketingets Finansudvalg skal

via aktstykker godkende udvik-

lingen af it-projekter, hvis de for-

ventede udgifter er på 70 mio.

kr. eller derover.

5. Folketingets Finansudvalg godkendte på baggrund af Akt 12 6/10 2016, at

Uddannelses- og Forskningsministeriet udviklede et nyt studieadministra-

tivt system (esas) til 203,5 mio. kr. (2024 priser).

Uddannelses- og Forskningsministeriets styring er mangelfuld

6. Vores revision i 2024 viser, at Uddannelses- og Forskningsministeriet ik-

ke har haft en tilstrækkelig styring af projektets fremdrift og kvalitet, hvilket

både har forsinket og fordyret projektet.

Det fremgår af Akt 12 6/10 2016, at projektet skulle have været afsluttet i

marts 2021. I 2020 havde leverandøren store problemer med at få et cen-

tralt modul til at virke, og grundlæggende dele af systemets design var man-

gelfulde. Problemerne skyldtes bl.a., at ministeriet ikke havde gennemført

en tilstrækkelig afklaring af, hvilke funktioner systemet skulle have. Dette

til trods for, at det fremgår af det indledende aktstykke fra 2016, at en grun-

dig behovsafklaring er vigtig for projektets succes. Projektets afslutning

måtte derfor udskydes til november 2021.

Udviklingen af modulet blev efterfølgende forsinket ad flere omgange i pe-

rioden 2022-2023 på grund af fejl i funktionaliteten og dårlig kvalitet. Mini-

steriet oplyste, at de som følge af de store udfordringer med det centrale

modul ikke kunne opstille et estimat for, hvornår projektet forventedes af-

sluttet, og derfor heller ikke kunne opdatere budgetterne.

Ultimo 2022 konstaterede ministeriet, at kvaliteten i det centrale modul var

uacceptabel, og at modulet måtte genudvikles for tredje gang. Samtidig vur-

derede ministeriet, at der var behov for at styrke projektorganisationen for

at få rettet op på den mangelfulde styring af projektet. Ifølge ministeriet har

der været en stor udskiftning blandt projektmedarbejderne, og der har

manglet medarbejdere med de rette kompetencer.

Projektet blev afsluttet i juni 2024 og blev således forsinket 3 år og 3 måne-

der.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Kritisk udtalelse |

Uddannelses- og Forskningsministeriets budgetter er ufuldstændige

7. Det fremgår af budgetvejledningens pkt. 2.2.18.1, at ministerierne skal ud-

arbejde et budget over projektets samlede udgifter, og at alle udgifter frem

til nedlæggelse af projektorganisationen skal medregnes. Vores revision vi-

ser, at Uddannelses- og Forskningsministeriet i perioden 2021-2024 ikke

har haft et budget, der dækkede projektets samlede periode, og at ministe-

riet ikke kan opgøre den samlede budgetoverskridelse.

Det oprindelige budget fra 2016 dækkede kun projektet til og med 2020,

selv om ministeriet forventede, at projektet skulle afsluttes i 2021. Ministe-

riet udarbejdede først i 2024 et budget, som dækkede projektets samlede

periode. Ministeriet har således ikke haft et samlet budget for de forvente-

de udgifter til projektet i perioden 2021-2024.

Derudover kan de endelige projektudgifter ikke sammenlignes med det op-

rindelige budget. Ministeriet har i juni 2024 opgjort de samlede udgifter til

292,2 mio. kr., svarende til en fordyrelse på 88,7 mio. kr. Ministeriet har dog

ikke medregnet uddannelsesinstitutionernes implementeringsudgifter, som

i det oprindelige budget fra 2016 var estimeret til 39,5 mio. kr. (2024-priser).

Professionshøjskolerne har i et brev til ministeriet i 2023 skønnet, at de i pe-

rioden 2021-2023 samlet har haft implementeringsomkostninger og tabte

effektiviseringsgevinster for over 80 mio. kr. Derudover har erhvervsaka-

demierne og de maritime uddannelsesinstitutioner også haft omkostninger

til at implementere systemet. Konsekvensen er, at budgetoverskridelsen

er større end de 88,7 mio. kr., som ministeriet har opgjort.

Uddannelses- og Forskningsministeriets budgetopfølgning er mangel-

fuld

8. Vores revision i 2024 viser, at Uddannelses- og Forskningsministeriet

ikke har haft et tilstrækkeligt overblik over det løbende forbrug i forhold til

budgettet. Ifølge Statens It-projektmodel, pkt. 3.4.1 og 9.4.1, skal ministeri-

erne følge op på et projekts fremdrift i forhold til forbrug, pris og tid. Opfølg-

ningen skal sikre, at ministerierne opdager eventuelle budgetafvigelser ret-

tidigt. Uddannelses- og Forskningsministeriet har ikke opstillet budgetter-

ne for projektet på en måde, der gjorde det muligt at følge op på et projekts

fremdrift i forhold til forbrug gennem projektperioden. Nogle gange har bud-

gettet været opdelt efter delleverancer. En delleverance er fx levering af

forskellige moduler til det samlede system. Andre gange har ministeriet op-

delt budgettet på de forskellige parter, der deltog i udviklingen af projektet.

Ifølge Statens It-projektmodel burde budgettet have været opdelt på plan-

lagte delleverancer, så ministeriet bedre kunne følge, om delleverancerne

blev leveret til den forudsatte pris og kvalitet.

Konsekvensen er, at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad havde overblik over

forbruget i forhold til budgettet.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Kritisk udtalelse

Uddannelses- og Forskningsministeriet har to gange orienteret Finans-

udvalget for sent

9. Ministerierne skal orientere Finansudvalget, hvis et projekt bliver mere

end 3 måneder forsinket, eller hvis det godkendte budget overskrides med

mere end 10 %, jf. budgetvejledningens pkt. 2.2.18.1.2. Orienteringer og akt-

stykker skal forelægges senest 3 måneder efter, at ministeriet får viden om

forsinkelsen eller fordyrelsen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har i perioden 2016-2024 forelagt

Finansudvalget ti orienteringer eller aktstykker relateret til udviklingen af

esas. Vores revision viser, at to af ministeriets forelæggelser blev forelagt

senere, end reglerne foreskriver:

Akt 188 11/6 2020. Ministeriet blev i december 2019 bekendt med, at

udviklingen af esas blev forsinket med mere end 3 måneder. Ministeriet

forelagde aktstykket for Finansudvalget i maj 2020, dvs. 2 måneder for

sent.

•

Orientering af 31. marts 2022. I september 2021 besluttede ministeriet

at udskyde udrulningen af esas som følge af problemer med udviklingen.

Ministeriet orienterede Finansudvalget i marts 2022, hvilket er mere

end 3 måneder for sent.

•

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Andre regelbrud og mangler |

3. Andre regelbrud og

mangler

10. I dette kapitel omtaler vi sager, hvor vi har afdækket regelbrud eller

mangler i afgrænsede dele af temarevisionerne. Sagerne har ikke givet an-

ledning til kritiske udtalelser, da problemerne isoleret set ikke er væsentli-

ge i forhold til myndighedernes samlede forvaltning. Vi har dog valgt at ori-

entere Statsrevisorerne om sagerne, fordi de konkrete regelbrud og mang-

ler er betydelige eller går igen over flere år eller hos flere ministerier.

3.1. Inddrivelse af gæld

11. Borgeres og virksomheders gæld til det offentlige er fx skattegæld og

ubetalte bøder. Skatteministeriet har ansvaret for at inddrive gæld til det

offentlige på vegne af bl.a. staten og kommunerne, jf. gældsinddrivelseslo-

vens § 2, stk. 2. Indsatsen for at inddrive gælden er vigtig, både af hensyn

til statens finanser og af hensyn til retsfølelsen hos de borgere og virksom-

heder, der betaler det, de skylder.

Vi har fulgt Skatteministeriets indsats for at inddrive gæld til det offentlige

i 16 år. Sagen blev første gang omtalt i beretning nr. 19/2008 om revisionen

af statsregnskabet for 2008, pkt. 157-163.

Skatteministeriet har i 2024 inddrevet gæld for 15,3 mia. kr., hvilket er en lil-

le stigning i forhold til 2023, hvor ministeriet inddrev 14,8 mia. kr., jf. figur 2.

Gæld til det offentlige

Denne beretning omhandler de

173,8 mia. kr. i gæld til det offent-

lige, der er under inddrivelse i

Skatteministeriet ultimo 2024. I

beretningen om revisionen af

statsregnskabet for 2024 følger

vi derimod kun gælden til sta-

ten, der ultimo 2024 udgjorde

155,5 mia. kr.

Som følge af de to forskellige

afgrænsninger er der forskel på

tal relateret til gæld i de to be-

retninger.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Andre regelbrud og mangler

Figur 2

Udviklingen i den samlede gæld til det offentlige og det årlige

provenu fra inddrivelsen i perioden 2014-2024 (2024-priser)

(Mia. kr.)

200

150

107,0

142,0

122,3

148,6

157,7

167,2

173,4

168,2

181,0

160,5

173,8

100

7,9

8,1

7,2

9,1

9,4

11,1

13,1

13,2

13,0

14,8

15,3

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022 2023 2024

Gæld til det offentlige ultimo året

Gæld inddrevet i løbet af året

Note: Gælden til det offentlige omfatter gæld til udenlandske fordringshavere og gæld, der er

registreret i regnskabssystemet for skatter og afgifter (SAP 38). Skatteministeriet har

omregnet værdien af den nominelle gæld til faste priser på baggrund af ”Økonomisk

Redegørelse” fra december 2024.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Beløb angives i 2024-priser

Vi har omregnet beløb om gæl-

dens størrelse til 2024-priser,

så de er sammenlignelige på

tværs af år.

Det fremgår af figur 2, at den samlede gæld til det offentlige udgjorde 173,8

mia. kr. ved udgangen af 2024. Den samlede gæld er faldet med 7,2 mia. kr.

i løbet af 2024. Ifølge Skatteministeriet skyldes det bl.a., at ministeriet har

afskrevet gæld med et lavt inddrivelsespotentiale. Den store stigning i gæl-

den fra 2022 til 2023 skyldes især nye gældsposter fra den såkaldte udbyt-

tesag, der ultimo 2024 havde en samlet værdi af ca. 9,8 mia. kr.

Ud af den samlede gæld på 173,8 mia. kr. var 23,1 mia. kr. suspenderet for

inddrivelse ved udgangen af 2024, dvs. at gælden ikke må inddrives, før

eventuelle manglende oplysninger er tilføjet, eller tvivl om retskraften er af-

klaret. Ved udgangen af 2023 var 38,8 mia. kr. af den samlede gæld sus-

penderet for inddrivelse.

Vores revision har i 2024 haft særligt fokus på Skatteministeriets arbejde

med at sikre, at nystiftet skattegæld fra virksomheder kan inddrives, da vi

tidligere har konstateret væsentlige mangler i ministeriets forvaltning af

området. Revisionen har omfattet virksomheders skattegæld fra it-syste-

met Skattekontoen, som omfatter langt det meste af virksomhedernes

gæld til det offentlige.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Andre regelbrud og mangler |

Skatteministeriet har fortsat ikke sikret, at al nystiftet skatte-

gæld fra virksomheder kan inddrives

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Skatteministeriet i 2024 har

sendt nystiftet virksomhedsgæld for 5,8 mia. kr. til inddrivelse hos Gælds-

styrelsen, selv om der er tvivl om, hvorvidt det er lovligt at inddrive gælden.

Konsekvensen er, at statskassen kan miste indtægter, fx hvis virksomheder-

ne går konkurs, inden tvivlen bliver afklaret.

SKATTEMINISTERIET

12. Skatteministeriet skal leve op til gældsinddrivelsesbekendtgørelsen,

når de inddriver ubetalte skatter og afgifter. Det følger bl.a. af bekendtgø-

relsens § 3, stk. 2, at alle krav, der sendes til inddrivelse, skal indeholde de

oplysninger, der er nødvendige for inddrivelsen, fx oplysninger om skyld-

ner, beløbets størrelse og forældelsesdatoen. Hvis oplysningerne mangler,

er det ikke lovligt at inddrive gælden. Problemerne med manglende oplys-

ninger vedrørende virksomhedsgæld er første gang omtalt i beretning nr.

19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019, afsnit 2.2.

Vores revision viser, at Skattestyrelsen i 2024 har sendt nystiftet gæld til

en værdi af 17,7 mia. kr. til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Gældsstyrelsen

suspenderede automatisk gældsposter for 5,8 mia. kr. ved modtagelsen,

fordi der var tvivl om, hvorvidt det var lovligt at inddrive gælden. Problemet

opstår bl.a., fordi oplysningerne i nogle tilfælde er ufuldstændige. Der kan

fx mangle oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om gælden er for-

ældet, mens andre gældsposter indlæses som en sum af flere beløb.

Ud af de 5,8 mia. kr., der i 2024 blev suspenderet ved modtagelsen i Gælds-

styrelsen, er gæld for 1,9 mia. kr. afregnet uden styrelsens indsats, fx ved at

virksomhederne har betalt deres gæld. Derudover har ministeriet gjort gæld

for 2,8 mia. kr. klar til inddrivelse, fx ved at indhente de manglende oplysnin-

ger. Rigsrevisionen bemærker, at det både er tids- og resursekrævende,

når Gældsstyrelsen modtager gældsposter, der ikke er klar til inddrivelse.

Figur 3 viser ministeriets håndtering af virksomhedsgæld, der er sendt til

inddrivelse i 2024.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Andre regelbrud og mangler

Figur 3

Håndtering af virksomhedsgæld, der er sendt til inddrivelse

i 2024 (mia. kr.)

Gældsstyrelsen

har gjort gælden klar

til inddrivelse

2,8

Gæld klar til

inddrivelse

ved modtagelse

11,9

1,9

1,2

Gælden er afregnet

uden aktiv handling

fra de to styrelser

Gæld fortsat ikke

klar til inddrivelse

ultimo 2024

Note: Som følge af afrunding er der en difference på 0,1 mia. kr. mellem gældsposternes værdi

på de 5,8 mia. kr. og summen af de tre populationer, som posterne kan deles op i.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Skatteministeriet.

Det fremgår af figur 3, at 1,2 mia. kr. af den nye virksomhedsgæld, der blev

sendt til inddrivelse i Gældsstyrelsen i 2024, fortsat ikke var klar til inddri-

velse ultimo 2024.

Da vi senest fulgte op på Skatteministeriets indsats i beretning nr. 19/2021

om revisionen af statens forvaltning i 2021, var det ca. 3 mia. kr. af den nye

virksomhedsgæld på 16,5 mia. kr., der ultimo året ikke var klar til inddrivelse.

Politisk aftale for gælds-

området hos Skattemini-

steriet

Aftalen er indgået den 1. juni

2023 og kan ses her:

Initiativer til effektiv opkræv-

ning og gældsinddrivelse i skat-

tevæsenet.

Ifølge en politisk aftale fra 2023 skal al ny skattegæld, der sendes til inddri-

velse fra omkring udgangen af 2026, kunne inddrives ved modtagelsen.

Skatteministeriet har efter afslutningen af vores revision orienteret aftale-

kredsen på gældsområdet om, at dele af aftalens initiativer er blevet forsin-

ket. Ifølge ministeriet er det fortsat forventningen, at alle gældsposter er

inddrivelsesparate, når de sendes til inddrivelse fra omkring udgangen af

2026. Vores revision viser, at flere dele af ministeriets projekt, der skal sik-

re, at gæld oversendes inddrivelsesparat, er blevet forsinket. Derfor ser

Rigsrevisionen en risiko for, at problemet ikke er løst omkring udgangen af

2026.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Andre regelbrud og mangler |

3.2. Momskompensation til foreninger

13. Almennyttige og velgørende foreninger kan blive kompenseret for dele

af den moms, som foreningerne har betalt. Den årlige pulje til momskom-

pensationen er fastsat på finansloven med en øvre beløbsgrænse, der i

2024 udgjorde 188,2 mio. kr. Formålet med momskompensationen er at

sikre, at flest mulige af de midler, der indsamles af foreningerne, kan gå til

de almennyttige og velgørende formål. Reglerne for, hvornår der kan ud-

betales momskompensation, er fastsat i bekendtgørelse om momskom-

pensation til velgørende foreninger m.v.

Opgaven med at udbetale momskompensation ligger hos Skatteministe-

riet.

Skatteministeriets udbetaling af momskompensation til

foreninger indeholder fejl

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Skattestyrelsen udbetaler for-

kert momskompensation til almennyttige og velgørende foreninger. Rigsre-

visionen har estimeret, at styrelsen i 2024 har udbetalt 21,3 mio. kr. forkert.

Puljen med kompensation deles mellem foreningerne, og derfor har fejl ét

sted som konsekvens, at ingen foreninger får udbetalt korrekt kompensa-

tion.

Almennyttige og velgøren-

de foreninger

Foreninger, fonde, institutioner

o.l., som arbejder for at støtte

formål, der ud fra en almindelig

opfattelse i befolkningen er nyt-

tige, eller som støtter kredse af

personer med trange eller van-

skelige økonomiske situationer,

fx nødhjælpsorganisationer, pa-

tientforeninger og religiøse

trossamfund.

SKATTEMINISTERIET

14. Skatteministeriet skal sikre, at den momskompensation, de udbetaler

til almennyttige og velgørende foreninger, er korrekt. Da der bliver anmo-

det om mere i momskompensation, end der er afsat på finansloven, forde-

les kompensationen proportionalt med de beløb, foreningerne har anmo-

det om. Det betyder, at hvis en forening får udbetalt for meget, vil de øvri-

ge foreninger få udbetalt mindre, end de er berettigede til.

Vores revision viser, at Skattestyrelsen under Skatteministeriet i 2024 ud-

betalte hele puljen på 188,2 mio. kr. i momskompensation til 597 foreninger.

Forud for udbetalingen gennemførte styrelsen en stikprøvekontrol af 35 af

foreningernes anmodninger og fandt fejl i alle 35. Nogle foreninger havde

anmodet om for meget, andre om for lidt. Den største fejl, som styrelsen op-

dagede i kontrollen, vedrører en almennyttig fond, der anmodede om 8,6

mio. kr. i momskompensation. Fonden burde kun have anmodet om 1,9 mio.

kr. i kompensation. Fejlen skyldes, at fonden i sin anmodning bl.a. medreg-

nede udgifter til moms, som fonden ikke havde haft.

Skattestyrelsen har ikke kontrolleret og korrigeret anmodningerne fra de

resterende 562 foreninger. Vi har på baggrund af oplysninger fra Skattemi-

nisteriet estimeret, at der er udbetalt 21,3 mio. kr. i forkert momskompen-

sation.

Skattestyrelsen har kendt til, at der var fejl i udbetalingerne siden 2021, og

Rigsrevisionen har siden 2022 påpeget, at styrelsen bør sikre, at der udbe-

tales korrekt momskompensation.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Andre regelbrud og mangler

Skattestyrelsen er enig i, at de har udbetalt forkert momskompensation.

Ifølge styrelsen skyldes de mange fejl i anmodningerne bl.a. komplicerede

regler. Styrelsen er i gang med at undersøge mulighederne for at forenkle

reglerne. Styrelsen har derudover øget deres vejledningsindsats siden

2023 ved at sende breve med vejledninger til alle foreninger og institutio-

ner, der året forinden ansøgte om momskompensation. Styrelsen har op-

lyst, at de vil øge antallet af kontroller fra 2025.

3.3. Seks ministeriers køb af it-tjenesteydelser

Rigsrevisionens seneste

beretninger til Statsreviso-

rerne om indkøb

•

Beretning nr. 17/2023 om

statens brug af fællesstats-

lige indkøbsaftaler

•

Beretning nr. 19/2020 om

revisionen af statens forvalt-

ning i 2020

•

Beretning nr. 20/2019 om

revisionen af statens forvalt-

ning i 2019.

15. Staten køber it-tjenesteydelser for ca. 14,2 mia. kr. om året. It-tjeneste-

ydelser er fx konsulentbistand til udvikling, drift og vedligeholdelse af it-sy-

stemer. Købene udgør en væsentlig udgift for staten og er samtidig risiko-

fyldte. Vi har i tidligere beretninger peget på, at staten i flere tilfælde over-

træder udbudsreglerne og har en mangelfuld styring.

Vi har revideret seks ministeriers køb af it-tjenesteydelser i 2024. Vi har un-

dersøgt ministeriernes overholdelse af udbudsreglerne og deres arbejds-

gange på indkøbsområdet med udgangspunkt i retningslinjer og praksis.

For at efterprøve ministeriernes praksis har vi udtaget en stikprøve på 124

kontrakter, som ministerierne har haft udgifter til i 2024. Stikprøven er ud-

valgt efter vores vurdering af risiko for henholdsvis brud på udbudsregler-

ne og mangelfuld styring. Når udbudsreglerne ikke bliver overholdt, og kon-

trakter bliver styret mangelfuldt, er der risiko for, at ydelserne kunne være

blevet købt bedre og billigere. Tabel 2 viser resultaterne af revisionen.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Andre regelbrud og mangler |

Tabel 2

Revisionen af seks ministeriers køb af it-tjenesteydelser

Ministerium

Beskæftigelsesministeriet

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Arbejdstilsynet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udlændingestyrelsen

Transportministeriet

Banedanmark

Færdselsstyrelsen

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Nationalt Genom Center

Sundhedsdatastyrelsen

Social-, Bolig-og Ældreministeriet

(nu Social- og Boligministeriet)

Social- og Boligstyrelsen

Familieretshuset

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Klimadatastyrelsen

Geodatastyrelsen



Ingen eller få regelbrud/tilfredsstillende styring



Regelbrud af mindre økonomisk omfang/få styringsmangler



Regelbrud af betydeligt økonomisk omfang/svag styring



Regel-

overholdelse

Styring

Det fremgår af tabel 2, at begge styrelser hos Beskæftigelsesministeriet

har overholdt udbudsreglerne (ingen regelbrud) og har en tilfredsstillende

styring af deres køb af it-tjenesteydelser.

De øvrige fem ministerier har hver en styrelse med udfordringer i forhold

til regeloverholdelse, styring eller begge dele. Sundhedsdatastyrelsen og

Geodatastyrelsen har brudt udbudsreglerne vedrørende kontrakter, der

har et betydeligt økonomisk omfang. Vi har også konstateret regelbrud hos

Familieretshuset og Færdselsstyrelsen, men da regelbruddene vedrører

kontrakter af mindre økonomisk omfang, omtales sagerne ikke nærmere i

beretningen. Derudover har fem styrelser enten få styringsmangler eller en

svag styring af deres køb af it-tjenesteydelser. De fem styrelser er Udlæn-

dingestyrelsen, Færdselsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Familierets-

huset og Geodatastyrelsen. Resultaterne uddybes nedenfor.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Andre regelbrud og mangler

INDENRIGS- OG

SUNDHEDSMINISTERIET

KLIMA-, ENERGI- OG

FORSYNINGSMINISTERIET

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet har brudt udbudsreglerne

Rigsrevisionen finder det meget utilfredsstillende, at Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet har brudt udbudsreglerne ved 5 kontrakter, og at ministe-

riet ikke har rettet op på de regelbrud, som vi flere gange har gjort opmærk-

som på. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet har brudt udbudsreglerne ved én kontrakt. Indkøb

uden om udbudsreglerne kan have som konsekvens, at ministerierne ikke

køber bedst og billigst ind.

16. Udbudsreglerne er med til at fremme konkurrencen om offentlige opga-

ver, skabe lige adgang for virksomheder i EU og sikre, at staten køber bedst

og billigst ind.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bryder udbudsreglerne

17. Det følger af udbudslovens § 6, at ministerierne skal udbyde køb af it-tje-

nesteydelser, der har en værdi over EU’s udbudsgrænse.

Revisionen i 2024 har omfattet 30 kontrakter på Indenrigs- og Sundheds-

ministeriets område. Kontrakterne vedrører bl.a. it-systemer, der er kritiske

for sundhedsområdet. Revisionen har afdækket regelbrud i 5 kontrakter,

som Sundhedsdatastyrelsen har ansvaret for. Kontrakterne er indgået i pe-

rioden 2008-2018, men indgår i revisionen, fordi styrelsen har haft væsent-

lige udgifter til kontrakterne i 2024.

Revisionen viser, at 2 af de 5 kontrakter er indgået uden udbud, selv om

kontrakterne langt oversteg udbudsgrænsen på ca. 1 mio. kr. De 2 kontrak-

ter, der vedrører National Serviceplatform og Sundhedsvæsenets Elektro-

niske Brugerstyring, blev indgået i henholdsvis 2010 og 2017, jf. boks 1.

EU’s udbudsgrænse

Grænsen fastsættes årligt af

EU og udgjorde 1.064.177 kr.

for statslige myndigheders

køb af tjenesteydelser i 2024.

Boks 1

Kontrakter, som Sundhedsdatastyrelsen har indgået

uden udbud

Drift og service

–

National Serviceplatform

•

Reglerne er ikke overholdt, da opgaven ikke blev udbudt forud for ind-

gåelse af kontrakten i 2010.

•

Styrelsen kan ikke oplyse udgifterne i perioden 2010-2018, men har haft

udgifter for 56,5 mio. kr. i perioden 2019-2024.

Support og drift

–

Sundhedsvæsenets Elektroniske Brugerstyring

•

Reglerne er ikke overholdt, da opgaven ikke er udbudt forud for indgåel-

se af kontrakten i 2017.

•

Styrelsen kan ikke oplyse udgifterne i 2017, men har haft udgifter for 6,7

mio. kr. i perioden 2018-2024.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Andre regelbrud og mangler |

Det følger af udbudslovens § 178, at ministerierne skal genudbyde opgaven,

hvis grundlæggende elementer ændres, fx hvis den samlede kontraktsum

overskrides væsentligt, eller hvis den aftalte ydelse ikke kan rummes inden

for den eksisterende kontrakt.

Revisionen viser, at Sundhedsdatastyrelsen har forlænget 2 kontrakter ud

over kontraktperioden, dvs. uden at de er blevet konkurrenceudsat på ny.

Ydelserne på de 2 kontrakter om outsourcet it-service og Fælles Medicin-

kort har ikke været konkurrenceudsat siden henholdsvis 2008 og 2010, jf.

boks 2. Hertil kommer, at den oprindelige kontraktsum er overskredet væ-

sentligt. Sundhedsdatastyrelsen har dermed brudt udbudsreglerne.

I den femte og sidste kontrakt om et CRM-system har Sundhedsdatastyrel-

sen købt it-tjenesteydelser for 46 mio. kr. mere, end der var forudsat, da op-

gaven blev udbudt, jf. boks 2. Kontrakten blev indgået i 2018 med en kon-

traktsum på 5 mio. kr. De samlede udgifter til opgaven var ti gange højere,

dvs. 51 mio. kr., ved revisionen medio 2024. Der er tale om så væsentlig en

ændring, at styrelsen skulle have genudbudt opgaven i henhold til udbuds-

lovens § 178. Et genudbud kunne have afgjort, om ydelserne kunne være

købt bedre og billigere.

Boks 2

Kontrakter, som Sundhedsdatastyrelsen ikke har

genudbudt

IT Outsourcing Services

•

Kontrakten blev indgået i 2008.

•

Reglerne er ikke overholdt, da opgaven ikke blev genudbudt ved kontrak-

tens udløb i 2018.

•

Styrelsen kan ikke oplyse udgifterne i perioden 2008-2018, men har haft

udgifter for 25,8 mio. kr. i perioden 2018-2024.

Fælles Medicinkort (vedligeholdelse)

•

Kontrakten blev indgået i 2010.

•

Reglerne er ikke overholdt, da opgaven ikke blev genudbudt ved kontrak-

tens udløb i 2014.

•

Styrelsen kan ikke oplyse udgifterne i perioden 2010-2017, men har haft

udgifter på 178 mio. kr. i perioden 2018-2024.

Etablering og opgradering af CRM (styring af kunderelationer)

•

Kontrakten blev indgået i 2018.

•

Reglerne er ikke overholdt, da opgaven ikke blev genudbudt på det tids-

punkt, hvor udgifterne oversteg den oprindelige kontraktsum på 5 mio. kr.

•

Samlede udgifter: 51 mio. kr. (i perioden 2018-2024).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Andre regelbrud og mangler

Sundhedsdatastyrelsen er enig i Rigsrevisionens konklusioner og er i gang

med at konkurrenceudsætte flere af de kontrakter, hvor udbudsreglerne

ikke er overholdt. I den forbindelse har styrelsen i april 2025 sendt en kon-

trakt vedrørende Fælles Medicinkort (drift) i udbud. Ministeriet har oplyst,

at kontrakten vedrørende Fælles Medicinkort (vedligeholdelse) vil blive

sendt i udbud umiddelbart efter, at Fælles Medicinkort (drift) er overdraget

til en anden driftsleverandør primo 2027. Sundhedsdatastyrelsen har for-

klaret, at de har udskudt at konkurrenceudsætte opgaver, fordi de ikke hav-

de resurser til at gennemføre udbud. Styrelsen har bl.a. prioriteret resurser-

ne til it-systemer i forbindelse med COVID-19-pandemien.

Rigsrevisionen følger fortsat Indenrigs- og Sundhedsministeriets manglen-

de udbud i regi af to forskellige beretninger

–

dels en sag i beretning nr.

8/2016 om statens udbud af it-drift og -vedligeholdelse fra 2016, dels en sag

i beretning nr. 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019, pkt. 60.

I begge beretninger fandt vi opgaver, som Sundhedsdatastyrelsen ikke har

konkurrenceudsat, herunder opgaven vedrørende Fælles Medicinkort, som

skulle have været genudbudt i 2014.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bryder udbudsreglerne

18. Ministerierne skal genudbyde kontrakten, hvis grundlæggende elemen-

ter ændres, fx hvis den samlede kontraktsum overskrides væsentligt, eller

hvis den aftalte ydelse ikke kan rummes inden for den eksisterende kon-

trakt, jf. udbudslovens § 178.

Geodatastyrelsen har i perioden 2015-2024 brugt ca. 120 mio. kr. mere på

it-tjenesteydelser til it-systemet Matriklen end forudsat ved udbuddet af

kontrakten. Matriklen er et register, som samler ejendomsdata. Systemets

oplysninger danner grundlag for fx belåning, beskatning og tinglysning af

bygninger og grunde. Styrelsen estimerede i 2014, at udvidelsen af syste-

met ville koste 30-40 mio. kr. Ved kontraktens udløb i 2024 havde styrel-

sen brugt fire gange så meget, dvs. 160 mio. kr., på udvikling og drift af sy-

stemet.

Geodatastyrelsen har givet Rigsrevisionen to forklaringer på, hvorfor udgif-

terne er blevet højere end forventet: For det første har der været større æn-

dringer i it-systemet, som ikke var forudsat, da kontrakten blev indgået. For

det andet har leverandøren løst flere opgaver end forudsat, fordi styrelsen

manglede medarbejdere i forbindelse med udflytningen til Aalborg.

Rigsrevisionen vurderer, at ændringerne i systemet og de ekstra opgaver

har ændret grundlæggende elementer i kontrakten, og at styrelsen derfor

skulle have gennemført et nyt udbud. Et nyt udbud kunne have afgjort, om

it-tjenesteydelserne kunne være købt bedre og billigere. Boks 3 viser fakta

om kontrakten.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Andre regelbrud og mangler |

Boks 3

Geodatastyrelsens kontrakt, der skulle have været

genudbudt

Udvidelse af Matriklen

•

Kontrakten blev indgået i 2015.

•

Reglerne er ikke overholdt, da opgaven ikke blev genudbudt på det tids-

punkt, hvor udgifterne oversteg den oprindelige kontraktsum væsentligt.

•

Kontraktsum: 30-40 mio. kr. Samlede udgifter: 160 mio. kr. (i perioden

2015-2024).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet.

Geodatastyrelsen har taget Rigsrevisionens konklusioner til efterretning og

har oplyst, at de i 2. halvår 2024 har gennemført et nyt udbud og indgået en

ny kontrakt om drift og udvikling af Matriklen.

Fem ud af seks ministerier har svagheder i deres styring af

indkøb

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at der er svagheder i styring af

indkøb hos 5 ud af 11 styrelser, fordelt på 5 ministerier. Svag styring giver

risiko for, at ministerierne ikke kan overholde udbudsreglerne, køber for

dyrt eller ikke udnytter det fulde potentiale af indgåede kontrakter.

UDLÆNDINGE- OG

INTEGRATIONSMINISTERIET

SOCIAL- OG

BOLIGMINISTERIET

INDENRIGS- OG

SUNDHEDSMINISTERIET

TRANSPORTMINISTERIET

KLIMA-, ENERGI- OG

FORSYNINGSMINISTERIET

19. Der er ikke retningslinjer for ministeriernes styring af indkøb. Vi har der-

for lagt til grund, at det er tilfredsstillende styring, hvis ministerierne:

afklarer deres behov, så de kun køber det ind, de har brug for

undersøger markedet og konkurrenceudsætter køb for at få flest muli-

ge tilbudsgivere og den bedste pris

•

følger forbruget på de indgåede kontrakter og følger op på, om ministe-

riet betaler den aftalte pris og modtager ydelserne i den aftalte kvalitet

til den aftalte tid

•

har retningslinjer, der understøtter en god og ensartet styring af kon-

trakter, og dokumenterer centrale beslutninger, så viden ikke går tabt.

•

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Andre regelbrud og mangler

TILFREDSSTILLENDE

STYRING

•

Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering

•

Arbejdstilsynet

•

Banedanmark

•

Nationalt Genom Center

•

Social- og Boligstyrelsen

•

Klimadatastyrelsen.

Vores revision i 2024 viser, at 6 ud af 11 styrelser har en tilfredsstillende

styring af indkøb af it-tjenesteydelser. De 6 styrelser har bl.a. afklaret de-

res behov og undersøgt markedet forud for indkøbene. Derudover har de

fleste af styrelserne en tilfredsstillende kontraktstyring, hvor de fx følger

forbruget og sikrer, at priser, timetal og kontraktbetingelser er overholdt,

før de betaler en faktura.

Revisionen viser, at 5 af de 11 styrelser har få styringsmangler eller en svag

styring. De 5 styrelser kan bl.a. ikke dokumentere, at de har afklaret deres

behov og undersøgt markedet forud for indkøbene. Færdselsstyrelsen un-

der Transportministeriet, Sundhedsdatastyrelsen under Indenrigs- og

Sundhedsministeriet og Familieretshuset under Social- og Boligministeriet

har en svag styring i alle faser af indkøbsprocessen. Det indebærer bl.a. en

risiko for, at styrelserne ikke køber efter behov og til den bedste pris.

Revisionen viser også, at de 5 styrelser har mangler i styringen af deres kon-

trakter. Det giver risiko for, at styrelserne ikke høster de gevinster, som

kontrakterne giver mulighed for. Fx viser revisionen, at Geodatastyrelsen

under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har mangler i styring af kon-

trakten vedrørende Matriklen. Omkostningerne til it-projektet er blevet ca.

120 mio. kr. højere end forudsat. En tættere kontraktstyring kunne have gi-

vet styrelsen løbende viden om forbruget på kontrakten. Styrelsen kunne

dermed have haft grundlag for at vurdere behovet for et nyt udbud med et

retvisende estimat af kontraktværdien og de rette kontraktbetingelser.

Endelig viser revisionen, at de 5 styrelser generelt mangler retningslinjer for

indkøb og ikke har en ensartet styring på tværs af kontrakterne. Samtidig er

centrale beslutninger ikke dokumenteret hos de 5 styrelser. Både retnings-

linjer og dokumentation er særlig vigtig i en situation med høj medarbejder-

omsætning, fordi det kan være med til at fastholde viden om beslutninger

vedrørende kontrakterne. Både Familieretshuset og Færdselsstyrelsen har

oplyst, at de har en høj medarbejderomsætning, samtidig med at de mang-

ler retningslinjer og dokumentation. Begge dele bidrager til den svage sty-

ring.

Styrelserne med styringsmangler kan hente inspiration hos de styrelser,

der har en tilfredsstillende styring. Det kan fx ske inden for eget minister-

område, idet både Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Transportmini-

steriet har styrelser med en tilfredsstillende styring (Banedanmark og Na-

tionalt Genom Center) og styrelser med en svag styring (Færdselsstyrel-

sen og Sundhedsdatastyrelsen).

FÅ

STYRINGSMANGLER

•

Udlændingestyrelsen

•

Geodatastyrelsen.

SVAG

STYRING

•

Færdselsstyrelsen

•

Sundhedsdatastyrelsen

•

Familieretshuset.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Øvrige resultater af vores revision |

4. Øvrige resultater af

vores revision

20. I dette kapitel omtaler vi revisioner, der ligger uden for de faste tema-

revisioner. Revisionerne er gennemført på områder, hvor vi har vurderet,

at der kunne være en risiko for en utilstrækkelig forvaltning, eller er gen-

nemført som led i vores opfølgning på sager fra tidligere beretninger. Vi

har valgt at orientere Statsrevisorerne om nedenstående sager, hvor mini-

sterierne har en utilstrækkelig forvaltning. Nogle af sagerne går igen over

flere år eller hos flere ministerier.

4.1. It-sikkerhed og it-beredskab i staten

21. Den offentlige sektor i Danmark er en af de mest digitaliserede i verden.

Offentlige myndigheder har bl.a. ansvaret for samfundskritiske systemer

på områder som forsvar, retsvæsen, sundhed og skat. Stabil drift af syste-

merne og beskyttelse af borgernes data kræver, at myndighederne har et

solidt forsvar mod angreb fra hackere og andre it-hændelser, fx nedbrud

på grund af manglende vedligeholdelse af it-systemer. Stabil drift af syste-

merne kræver desuden, at ministerierne har et it-beredskab, som under-

støtter, at de kan reetablere driften i tilfælde af et nedbrud.

Da it-sikkerhed både er et væsentligt og risikofyldt område, reviderer vi

hvert år et antal af statens kritiske it-systemer. Vi vurderer, om ministerier-

ne beskytter data og sikrer stabil drift af it-systemerne. De kriterier, vi læg-

ger til grund for revisionen, bygger bl.a. på kravene i den internationale in-

formationssikkerhedsstandard ISO 27001, som ministerierne har været for-

pligtede til at overholde siden 2016, og på tekniske minimumskrav, som har

været gældende siden 2020, jf.

National strategi for cyber- og informations-

sikkerhed.

Vi har i 2024 gennemført it-revisioner i 13 ministerier. Hver revision omfat-

ter ét eller flere it-systemer og er afgrænset til de kriterier, der er relevante

ud fra vores risikovurdering. Revisionen viser, at særligt 5 ministerier har

mangler i it-sikkerheden. Resultatet af revisionen uddybes nedenfor.

Kritiske it-systemer

De kritiske it-systemer er fx:

•

samfundskritiske it-syste-

mer, hvor driftsforstyrrelser

kan medføre væsentlige ud-

fordringer for samfundet som

helhed, fx strømsvigt og kom-

munikationssvigt

•

forretningskritiske it-syste-

mer, hvor driftsforstyrrelser

kan medføre, at myndighe-

derne ikke kan løse deres op-

gaver, fx regnskabsopgaven,

og dermed overholde deres

forvaltningsmæssige forplig-

telser.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Øvrige resultater af vores revision

Fødevarestyrelsen har flere mangler i it-sikkerheden

MINISTERIET FOR

FØDEVARER, LANDBRUG

OG FISKERI

Rigsrevisionen finder det meget utilfredsstillende, at der er flere mangler i

it-sikkerheden i Fødevarestyrelsens sagsbehandlingssystem til beregning af

minkerstatning. Manglerne er kritiske, fordi de tilsammen både øger risi-

koen for et nedbrud og risikoen for, at system og data ikke kan reetableres

efter et nedbrud. Herudover er der mangler, der både øger risikoen for fejl-

udbetalinger og risikoen for, at de ikke bliver opdaget.

22. Fødevarestyrelsen, som hører under Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri, har oplyst, at det reviderede system skal behandle mink-

erstatninger for minimum 13 mia. kr. I 2024 har styrelsen udbetalt erstatnin-

ger for 2,9 mia. kr.

Vores revision i 2024 viser, at Fødevarestyrelsens risikovurdering af syste-

met ikke lever op til kravene i ISO 27001. Fx har styrelsen ikke en ajourført

plan for prioritering og håndtering af risici. Det medfører en risiko for, at al-

vorlige risici ikke bliver håndteret, og at styrelsens håndtering af systemets

it-sikkerhed sker på ad hoc-basis.

Revisionen viser desuden, at Fødevarestyrelsen ikke lever op til kravene

om systematisk at teste og godkende ændringer, inden de implementeres

i driften. Samtidig viser revisionen, at styrelsen ikke regelmæssigt og syste-

matisk tester, om data kan reetableres på baggrund af backup. Styrelsen

har oplyst, at evnen til at reetablere systemer og data bliver afprøvet på ad

hoc-basis, når et system skal genskabes efter en hændelse i driften. Rigs-

revisionen vurderer, at der er risiko for, at data til beregning af udbetaling

af minkerstatninger kan gå tabt i forbindelse med et nedbrud.

ISO 27001 stiller krav om, at ministerierne begrænser medarbejdernes bru-

gerrettigheder til et arbejdsbetinget behov. Vores revision viser, at Fødeva-

restyrelsen har tildelt medarbejdere flere rettigheder, end de har et arbejds-

betinget behov for. De tekniske medarbejdere, der står for at vedligeholde

og udvikle systemet, kan fx omgå funktionsadskillelsen, fordi de er tildelt

rettigheder til både at ændre data i databasen og godkende ændringerne i

sagsbehandlingsdelen af systemet. I praksis betyder det, at de tekniske

medarbejdere kan ændre i data, som kun sagsbehandlere burde kunne æn-

dre og godkende.

Fødevarestyrelsens kontrol af medarbejdere med udvidede rettigheder til

systemet lever ikke op til kravene i ISO 27001. Fx har styrelsen ikke reage-

ret på de konfliktende roller, der er afdækket i en kontrol, som de selv har

foretaget. Endelig viser revisionen, at data om, hvilke handlinger medarbej-

dere med udvidede rettigheder har foretaget i systemet, er gået tabt. Det

skyldes, at den log, som registrerer handlingerne, fejlagtigt har været de-

aktiveret i perioder. Dermed er der risiko for, at det ikke er muligt at efter-

forske fejl og svindel.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Øvrige resultater af vores revision |

Fødevarestyrelsen har oplyst, at der er etableret kompenserende manuel-

le kontroller, der har sikret, at der ikke er sket fejludbetalinger. Vi har ikke

testet de manuelle kontroller. Men det er vores vurdering, at manuelle kon-

troller kun delvist kan fjerne risikoen for fejl og mangler i systemet og for

fejludbetalinger.

Domstolsstyrelsen har flere mangler i it-sikkerheden

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at der er flere mangler i it-sik-

kerheden i Domstolsstyrelsens regnskabssystem. Manglerne øger både risi-

koen for et nedbrud og risikoen for, at regnskabsdata ikke kan reetableres

efter et nedbrud. Manglerne kan i yderste konsekvens påvirke styrelsens

evne til at aflægge et rigtigt regnskab.

JUSTITSMINISTERIET

23. Domstolsstyrelsen er en uafhængig institution på Justitsministeriets

område. Styrelsen har ikke en tilstrækkelig it-sikkerhed i regnskabssyste-

met. Systemet behandler regnskabsdata for 2,3 mia. kr., herunder bevillin-

ger og regnskabsdata fra fx Højesteret, landsretterne og byretterne.

Vores revision i 2024 viser, at Domstolsstyrelsen ikke har et testmiljø, hvor

ændringer til Navision Stat kan testes, før de implementeres i produktions-

miljøet. Dermed lever styrelsen ikke op til kravene i ISO 27001. Styrelsen har

efter revisionen oplyst, at de vil teste ændringer til Navision Stat i en kopi af

produktionsmiljøet. Det kan efter Rigsrevisionens opfattelse være tilstræk-

keligt.

Derudover viser revisionen, at Domstolsstyrelsen ikke lever op til kravet om

regelmæssigt at teste, om regnskabsdata kan reetableres efter et nedbrud.

Den seneste test er fra november 2021 og dermed mere end 3 år gammel.

Manglen på regelmæssig test af reetablering giver risiko for, at regnskabs-

data ikke vil kunne genskabes i tilfælde af nedbrud.

Domstolsstyrelsen har i forbindelse med revisionen oplyst, at de vil stille

krav om årlige tests af reetableringsplaner, når de næste gang indgår en ny

kontrakt om driften af Navision Stat. Styrelsen har endnu ikke fastlagt, hvor-

når kontrakten skal fornyes.

Navision Stat

Domstolsstyrelsen har købt

deres egen version af statens

regnskabssystem og har selv

ansvaret for drift og udvikling

af systemet.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Øvrige resultater af vores revision

UDDANNELSES- OG

FORSKNINGSMINISTERIET

It-driftscenter

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har flere mangler i

it-sikkerheden

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at der er flere mangler i it-sik-

kerheden i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Styrelsen er bl.a. it-drifts-

center for de videregående uddannelsesinstitutioner. Den mangelfulde it-

sikkerhed øger risikoen for, at systemerne går ned, og risikoen for, at sty-

relsen ikke fuldt ud kan reetablere systemerne efter et nedbrud.

Nogle ministerier har samlet an-

svaret for flere enheders it-drift

i et it-driftscenter. Centret har

ansvaret for, at systemerne er

tilgængelige for brugerne, og at

systemerne vedligeholdes.

24. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet har ikke en tilstrækkelig it-sikkerhed i de to studieadmini-

strative systemer esas og STADS. Systemerne benyttes af ca. 242.000

studerende til bl.a. tilmelding til undervisning og eksamener. Data fra syste-

merne bruges som grundlag for at beregne Statens Uddannelsesstøtte (SU)

til de studerende og aktivitetstilskud til bl.a. universiteter og professions-

højskoler for ca. 27 mia. kr. årligt. Vores revision af esas er også omtalt i be-

retningens pkt. 3-9.

Vores revision i 2024 viser bl.a., at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

har givet et relativt stort antal medarbejdere udvidede rettigheder til de

studieadministrative systemer uden regelmæssigt at vurdere, om medar-

bejderne har et arbejdsbetinget behov for de udvidede rettigheder. Styrel-

sen skal ifølge ISO 27001 begrænse antallet af brugere med udvidede ret-

tigheder. Fx kan brugere med udvidede rettigheder ændre data i systemer-

ne, og sådan en udvidet adgang skal begrænses til de medarbejdere, der

har et arbejdsbetinget behov, af hensyn til at minimere risikoen for fejl og

misbrug.

Revisionen viser desuden, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen mang-

ler en plan for reetablering af systemerne i tilfælde af nedbrud. Dermed ved

styrelsen ikke, om systemerne kan reetableres som foreskrevet i ISO 27001.

Revisionen viser derudover, at der er sårbarheder, der skyldes manglende

tekniske opdateringer, som potentielt kan udnyttes af hackere.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har i forbindelse med revisionen op-

lyst, at de er i gang med at opdatere deres retningslinjer og udarbejde pla-

ner for reetablering. Styrelsen forventer, at arbejdet er gennemført i 2025.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Øvrige resultater af vores revision |

Udenrigsministeriet har fortsat ikke rettet op på mangler i

it-sikkerheden, som blev konstateret i 2019

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Udenrigsministeriet fortsat

har væsentlige mangler i it-sikkerheden 5 år efter, at Rigsrevisionen gjorde

opmærksom på det. Den mangelfulde it-sikkerhed øger risikoen for drifts-

forstyrrelser og risikoen for, at ministeriet ikke fuldt ud kan reetablere sy-

stemerne efter et nedbrud.

UDENRIGSMINISTERIET

25. Rigsrevisionen følger fortsat en sag om væsentlige mangler i it-sikker-

heden hos Udenrigsministeriet. Sagen blev første gang omtalt i beretning

nr. 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019, pkt. 63. Det frem-

gik af udenrigsministerens redegørelse til beretningen, at ministeriet ville

forbedre it-sikkerheden, og at ministeriet forventede at implementere ISO

27001 på et tilstrækkeligt modenhedsniveau fra 2021.

Rigsrevisionen har fulgt op på sagen i 2021 og igen i 2024. Begge revisioner

omfattede tre forretningskritiske systemer, som Udenrigsministeriet an-

vender til administration af udviklingsbistand for ca. 15 mia. kr. årligt. Revi-

sionerne viser, at ministeriet mangler at opdatere risikovurderinger af, hvil-

ke trusler, sårbarheder og andre risici der kan påvirke driften af de pågæl-

dende systemer. Ministeriet har oplyst, at arbejdet med risikovurderinger

afventer, at ministeriet får udarbejdet et nyt koncept for risikovurderinger.

De manglende risikovurderinger giver risiko for, at beslutninger og priorite-

ringer om håndtering af risici træffes på et mangelfuldt eller ukorrekt grund-

lag, hvilket kan føre til lav it-sikkerhed.

Vores opfølgning viser desuden, at Udenrigsministeriet fortsat ikke har fær-

digimplementeret ISO 27001. Ministeriet har selv vurderet, at modenheds-

niveauet for implementeringen er lavere i 2024 end i 2021, som er det år,

ministeriet havde målsat at implementere standarden. Ministeriet har til-

kendegivet, at den ændrede vurdering af modenheden skal ses som en

øget bevidstgørelse om it-sikkerheden.

Endelig viser opfølgningen, at Udenrigsministeriets beredskabsplan ikke

omfatter de tre reviderede systemer. Dermed har ministeriet ikke testet,

om systemerne kan reetableres ved et systemnedbrud eller et cyberan-

greb, og ministeriets reaktion kan blive forsinket, fordi der mangler en plan

for, hvem der skal reagere hvornår og hvordan.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Øvrige resultater af vores revision

SKATTEMINISTERIET

Skatteministeriet har fortsat mangler i it-sikkerheden i

inddrivelsessystemet PSRM

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at der fortsat er risiko for sår-

barheder i Skatteministeriets inddrivelsessystem PSRM. Sårbarhederne kan

bl.a. opstå, fordi leverandøren stoppede med at udsende fejlrettelser og sik-

kerhedsopdatere applikationen i februar 2024. Det kan i værste fald medfø-

re, at ministeriet ikke kan bruge PSRM til at inddrive borgeres og virksom-

heders gæld til det offentlige.

26. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om sikkerhedsudfordringer i ind-

drivelsessystemet PSRM. Sagen blev første gang omtalt i beretning nr.

19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023, pkt. 11.

Skatteministeren oplyste i sin redegørelse af 30. september 2024, at mo-

derniseringsplanen for PSRM forventedes færdiggjort inden udgangen af

2024. Skatteministeriet har i forbindelse med denne revision oplyst, at mi-

nisteriet har færdiggjort en moderniseringsplan i juni 2025. Ministeriet vil

desuden i 2025 gennemføre en række sikkerhedstiltag, der skal øge sand-

synligheden for stabil drift af systemet, indtil moderniseringsplanen er im-

plementeret.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har oplyst, at de ikke vurderer, at der

er akutte udfordringer forbundet med, at applikationen ikke længere sik-

kerhedsopdateres. Rigsrevisionen fastholder, at der for nuværende er en

risiko på trods af de planlagte sikkerhedstiltag. De manglende sikkerheds-

opdateringer kan i værste fald medføre, at Skatteministeriet ikke kan bru-

ge PSRM til at inddrive borgeres og virksomheders gæld til det offentlige.

4.2. Håndtering af tilbageholdte og beslaglagte

effekter

27. Myndighederne skal i visse situationer tilbageholde eller beslaglægge

ulovlige eller farlige effekter. Det kan være varer, hvor der ikke er betalt

told og afgifter, fx ulovligt indført spiritus eller cigaretter, eller farlige effek-

ter som fyrværkeri, narkotika og våben. Toldstyrelsen skal ifølge toldloven

bl.a. kontrollere, at der ikke indføres varer i Danmark, hvor der ikke er be-

talt told eller afgifter, og at der ikke indføres varer, som der er forbud mod

at indføre af fx sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde. Politiet kan

ifølge retsplejeloven beslaglægge genstande eller værdier som led i en ef-

terforskning af en straffesag og med henblik på sikringen af bevismidler.

Vi har i 2024 revideret Toldstyrelsens håndtering af tilbageholdte varer og

politiets håndtering af narkotikakoster i fire politikredse. Begge sager er

omtalt nedenfor.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Øvrige resultater af vores revision |

Toldstyrelsens håndtering af tilbageholdte varer er mangel-

fuld

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Toldstyrelsen har en util-

strækkelig registrering af, hvilke varer styrelsen har tilbageholdt, og at sty-

relsen mangler overblik over, hvor varerne opbevares. På ingen af styrel-

sens lagre føres der en tilstrækkelig kontrol med de tilbageholdte varer. Det

medfører en risiko for svindel og en risiko for, at varerne ikke kan lokalise-

res, hvis de skal tilbageleveres til borgere eller virksomheder.

SKATTEMINISTERIET

28. Toldstyrelsen under Skatteministeriet skal tilbageholde varer, der for-

søges indført ulovligt i landet. Varerne skal ifølge styrelsens regnskabsin-

struks registreres i it-systemet Varebogen. Registreringen skal omfatte,

hvilke varer styrelsen har tilbageholdt, mængden, der er tilbageholdt, og

på hvilket lager varerne befinder sig. Det skal sikre, at der ikke opstår tvivl

om, hvad der er tilbageholdt, og at styrelsen kan tilbagelevere varerne i de

tilfælde, hvor ejeren betaler den skyldige told, afgift eller bøde.

Vores revision i 2024 viser, at medarbejderne på nogle af de lokale lagre ik-

ke registrerer alle varer i Varebogen. På nogle lagre bliver varer i stedet re-

gistreret i et Excelark eller på papir. Toldstyrelsen har derfor ikke et samlet

overblik over, hvilke varer der er i styrelsens varetægt, og hvor meget der

ligger på de respektive lagre.

Fx har Toldstyrelsen på et af deres lagre en praksis med at registrere min-

dre våben og narkotika, der skal overdrages til politiet, på papir. Papiret op-

bevares sammen med varerne. Politiet afhenter varerne én gang om ugen,

og 10-15 toldere har adgang til lageret. En tolder vil kunne fjerne varerne og

kassere papiret, uden at nogen vil opdage det. Styrelsen har efterfølgende

oplyst, at alle lagerets varer til politiet nu registreres i Varebogen.

Boks 4 viser andre eksempler på fejl og mangler, som vi har konstateret.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Øvrige resultater af vores revision

Boks 4

Eksempler på fejl og mangler i Toldstyrelsens registre-

ring af tilbageholdte varer

•

Toldstyrelsen har registreret varer, som ikke findes på lageret. Styrelsen

manglede fx 112.000 cigaretter på et lager. Styrelsen har efterfølgende

oplyst, hvor nogle af cigaretterne befinder sig, men kan fortsat ikke finde

7.200 cigaretter.

ret i Varebogen. Fx har styrelsen registreret 76 kasser elektronik i Vare-

bogen, men der er 80 kasser på lageret.

nes indhold. Fx har styrelsen angivet, at en sag indeholder

”2?

øl, vin og

spiritus”.

•

Toldstyrelsen har på seks lagre flere varer på lageret, end der er registre-

•

Toldstyrelsen har registreret sager med en upræcis angivelse af sager-

•

Toldstyrelsen kan ikke frembringe alle varer, som vi har efterspurgt at få

vist. Det skyldes, at styrelsen deler nogle af lagrene med andre myndig-

heder eller private virksomheder. På det ene lager kan styrelsen ikke ud-

pege deres egne varer blandt de øvrige effekter, der er opbevaret på la-

geret. Styrelsen har oplyst, at de er flyttet fra det konkrete lager i decem-

ber 2024.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af revisionen hos Toldstyrelsen.

Revisionen viser desuden, at Toldstyrelsen ikke har et tilstrækkeligt over-

blik over, hvor mange lagerlokationer de anvender til opbevaring af varer.

Fx oplyste styrelsen, at de har 15 lagre i fem udvalgte byer. Styrelsen har

efterfølgende oplyst om yderligere lagre med tilbageholdte varer i to af by-

erne.

Toldstyrelsen fører ikke tilstrækkelig kontrol med lagerbeholdningen

29. Det fremgår af Toldstyrelsens retningslinjer for lagerkontrol, at alle lag-

re skal totaloptælles hvert kvartal.

Vores revision viser, at ingen af Toldstyrelsens lagre bliver optalt i overens-

stemmelse med styrelsens retningslinjer. På nogle lagre udføres optællin-

gen som en stikprøve frem for den påkrævede totaloptælling. Styrelsen

kontrollerer heller ikke ved alle optællinger, at alle varer på lageret er regi-

streret i Varebogen. Rigsrevisionen vurderer derfor, at styrelsen ikke fører

en tilstrækkelig kontrol med de tilbageholdte varer.

Toldstyrelsen har kendt til problemerne siden 2021

30. Skatteministeriets Koncernrevision gjorde i 2021 Toldstyrelsen op-

mærksom på mangler i deres forvaltning af tilbageholdte varer. Koncern-

revisionen påpegede bl.a., at styrelsen burde forbedre registreringen af

varer og kontrollen med, om varerne var til stede på lagrene. Vores revi-

sion viser, at styrelsen ikke har rettet op på manglerne. Styrelsen har op-

lyst, at de er opmærksomme på, at der er mangler i processerne for regi-

strering og kontroloptællinger, og at de har iværksat nye tiltag, der skal

rette op herpå.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Øvrige resultater af vores revision |

Politiets opbevaring af narkotikakoster har mangler

Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at én ud af 4 besøgte

politikredse ikke har sikret, at narkotikakoster opbevares, så de kun kan til-

gås af særligt betroede medarbejdere. Det medfører risiko for, at narkotika-

koster kan forsvinde. Derudover destruerer én af kredsene i visse tilfælde

narkotikakoster, inden straffesagen er afgjort. Konsekvensen er, at der er

risiko for, at straffesager må opgives, fordi beviset er blevet destrueret.

JUSTITSMINISTERIET

31. Politiet hører under Justitsministeriets område. Ifølge Rigspolitiets regn-

skabsinstruks skal politiet så vidt muligt opbevare narkotikakoster i sær-

skilte aflåste stål- eller pengeskabe eller i aflåste såkaldte kosterrum, så

kun et begrænset antal særligt betroede medarbejdere har adgang hertil.

Endvidere skal beslaglagte narkotika registreres i sagsbehandlingssyste-

met POLSAS, hvor det skal fremgå, hvor kosterne opbevares. Politikred-

sene har ansvaret for, at narkotika, som politiet beslaglægger som led i en

strafferetlig proces, opbevares forsvarligt. Vi har kontrolleret politiets op-

bevaring og registrering af narkotikakoster i 4 af de 13 danske politikredse.

Vores revision i 2024 viser, at alle 4 politikredse opbevarer narkotikakoster

adskilt fra andre koster og i aflåste kosterrum. I 3 af de 4 politikredse er ad-

gangen til kosterrummet begrænset til et mindre antal særligt betroede

medarbejdere. I én af de 4 politikredse har vagtchefen på stationen dog en

ekstra adgangsnøgle til kosterrummet, som alle betjente kan låne. Selv om

vagtchefen fører log over, hvem nøglen er udlånt til, giver ordningen adgang

til rummet, uden at de særligt betroede medarbejdere er til stede.

Revisionen viser desuden, at der var overensstemmelse mellem registre-

ringerne og narkotikakosterne i de centrale kosterrum i alle 4 politikredse.

De fleste politikredse har derudover forskellige lokalstationer, hvor betjen-

te også kan indlevere narkotikakoster. I 2 af de 4 politikredse mangler der

overblik over, hvor narkotikakoster befinder sig, hvis de opbevares midler-

tidigt uden for kosterrummet. Det kan fx være, hvis narkotikakoster midler-

tidigt er placeret hos den sagsbehandler, der efterforsker sagen, eller når

betjente indleverer narkotikakoster på en lokalpolitistation. Vi har set ek-

sempler på, at narkotikakoster først er blevet indleveret til det centrale

kosterrum op til 1 år efter beslaglæggelsen. Konsekvensen er, at narkotika-

koster opbevares uden de krævede sikkerhedsforanstaltninger.

POLSAS

POLSAS er politiets sagsbe-

handlingssystem, hvor bl.a. alle

anmeldelser af kriminalitet og

omfanget af koster i de enkelte

sager skal registreres.

Politikredse

Der er 12 politikredse fordelt

geografisk ud over Danmark

samt 1 politikreds, der bl.a.

håndterer større sager på

tværs af kredsene.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Øvrige resultater af vores revision

Ifølge Rigspolitiets vejledning skal destruktion af narkotikakoster registre-

res i POLSAS. Registreringen skal ske, når destruktionen er gennemført på

fx et forbrændingsanlæg i overværelse af to medarbejdere fra politiet. I én

af de 4 politikredse registreres narkotika dog som destrueret, selv om det

endnu ikke er sket. Konkret samler kredsen løbende narkotikakoster, der

skal destrueres, i store sække og registrerer i den forbindelse, at kosterne

er destrueret. I praksis kan der dog gå uger eller måneder, før den egentlige

destruktion finder sted. Kredsen kontrollerer ikke efterfølgende eller ved

selve destruktionen, om de koster, der er registreret som destrueret, også

kom med til destruktion. Kredsens ledelse har i forlængelse af vores revi-

sion indskærpet, at destruktionen skal ske i overensstemmelse med den

nationale vejledning, så narkotikakoster først må registreres som endeligt

destrueret i POLSAS, når destruktionen er sket.

Lokal praksis medfører risiko for, at bevismidler går tabt

32. Vores revision viser, at 3 af de 4 politikredse som udgangspunkt opbe-

varer narkotikakoster, indtil straffesagen er endeligt afgjort, så narkotika

kan fremlægges som bevismateriale i sagen.

Én af de 4 politikredse opbevarer i visse tilfælde ikke narkotikakoster, ind-

til straffesagen er endeligt afgjort. Det er tilfælde, hvor narkotika vejer un-

der 50 gram, og den sigtede ved beslaglæggelsen har erkendt at være i be-

siddelse af det. I stedet destruerer kredsen de pågældende narkotikakos-

ter, når de er bragt ind på politistationen. Denne praksis har i en anden

kreds tidligere ført til, at en sag måtte opgives, fordi den sigtede ændrede

forklaring og ikke længere ville vedkende sig besiddelse af narkotika, da sa-

gen kom for retten. Da anklagemyndigheden ikke kunne fremvise de be-

slaglagte narkotikakoster, måtte sagen mod den sigtede opgives. Den på-

gældende kreds gik derfor bort fra denne praksis.

Rigspolitiet har oplyst, at narkotika

–

selv om den sigtede erkender at be-

sidde det

–

skal sikres og opbevares, så det efterfølgende kan bruges som

bevismateriale, hvis den sigtede senere nægter besiddelsen.

4.3. Havmiljøberedskabet i Grønland

33. Formålet med havmiljøberedskabet i Grønland er at kunne opdage og

bekæmpe olie- og kemikalieforurening i farvandene omkring Grønland. Mi-

nisteriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har overtaget ansvaret for

havmiljøberedskabet fra Forsvarsministeriet, jf. kongelig resolution af 29.

august 2024. I praksis varetages opgaven af Forsvarsministeriet som en in-

tegreret del af Forsvarets opgaver i Grønland.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Øvrige resultater af vores revision |

Forpligtelsen til at opretholde et havmiljøberedskab fremgår af lov nr. 1534

om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grøn-

land samt af internationale forpligtelser, fx Københavnsaftalen af 1993.

Boks 5 viser den eksklusive økonomiske zone.

Københavnsaftalen af 1993

Københavnsaftalen af 1993 er

en samarbejdsaftale mellem

Danmark, Grønland, Færøerne,

Finland, Island, Norge og Sve-

rige om bekæmpelse af oliefor-

urening.

Boks 5

Området omfattet af havmiljøberedskabet

Ansvaret for havmiljøberedskabet omfatter 3 sømil (ca. 5�½ km) fra Grøn-

lands kyst og resten af Grønlands eksklusive økonomiske zone, der er et

areal på ca. 2.109.000 km

. Til sammenligning er Danmarks eksklusive

økonomiske zone ca. 105.000 km

–

GST-320-3571

Note: Ikke originalt kortmateriale. Kortet er ikke egnet til navigation.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Øvrige resultater af vores revision

MINISTERIET FOR

SAMFUNDSSIKKERHED

OG BEREDSKAB

FORSVARSMINISTERIET

Forsvarsministeriet kan ikke opdage og bekæmpe alle olie- og

kemikalieforureninger i havet ved Grønland

Rigsrevisionen finder, at Forsvarsministeriets forvaltning af havmiljøbered-

skabet i Grønland er meget utilfredsstillende. Der foreligger en beredskabs-

plan, men planen er ikke opdateret siden 2016. Samtidig kan ministeriet ik-

ke bekæmpe alle de typer af olie- og kemikalieforurening i havet ved Grøn-

land, der følger af lovgivningen. Derudover lever ministeriet ikke op til egne

mål for tilstedeværelse af fly, skibe og havmiljøspecialister i området. Kon-

sekvensen er, at ministeriet ikke kan opdage og bekæmpe alle olie- og kemi-

kalieforureninger i havet ved Grønland.

34. Rigsrevisionen har undersøgt havmiljøberedskabet i Grønland. Vi har

undersøgt:

om der foreligger en beredskabsplan for havmiljøberedskabet

om Forsvarsministeriet kan bekæmpe de forskellige typer af olie- og

kemikalieforurening, der følger af loven

•

om der er tilstrækkelig kapacitet til bekæmpelse af olie- og kemikalie-

forurening

•

om der er tilknyttet havmiljøspecialister til alle Forsvarsministeriets ski-

be i Grønland.

•

Rigsrevisionen har tidligere undersøgt havmiljøberedskabet i Danmark i

beretning nr. 7/2023 om Forsvarsministeriets beredskab til at bekæmpe

olie- og kemikalieforurening af havet. Rigsrevisionen vurderede, at For-

svarsministeriets beredskab var meget utilfredsstillende.

Rigsrevisionen har også tidligere undersøgt de danske myndigheders ind-

satser i rigsfællesskabets dele af Arktis, dvs. Færøerne og Grønland, i be-

retning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis. Rigsrevisionen vurdere-

de bl.a., at Forsvarsministeriet ikke havde prioriteret opgaven med at over-

våge havmiljøet i Grønland og håndhæve gældende lovgivning.

Forsvarsministeriets beredskabsplan for havmiljøberedskab er ikke

opdateret

35. Ministerierne skal udarbejde beredskabsplaner, jf. beredskabslovens

§ 24. Det fremgår videre af loven, at planerne skal revideres i det omfang,

udviklingen nødvendiggør det, dog mindst hvert 4. år. Forsvarsministeriet

har en beredskabsplan for havmiljøberedskabet i Grønland. Planen er dog

ikke blevet opdateret siden 2016, dvs. i 9 år. Der er derfor risiko for, at be-

redskabsplanen ikke er opdateret i forhold til, hvad udviklingen har nødven-

diggjort. Ministeriet har i forbindelse med revisionen oplyst, at der nu er

igangsat et arbejde med at opdatere beredskabsplanen.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Øvrige resultater af vores revision |

Forsvarsministeriet kan ikke bekæmpe alle de typer af olie- og kemi-

kalieforurening, som de skal ifølge lovgivningen

36. Forsvarsministeriet skal have et beredskab til at bekæmpe olie- og ke-

mikalieforurening i farvandene omkring Grønland. Ved olie forstås enhver

form for mineralolie og blandinger heraf, fx råolie, jf. lov nr. 1534 om beskyt-

telse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, § 8.

Vores revision viser, at Forsvarsministeriet ikke kan bekæmpe alle de typer

af olie- og kemikalieforurening på havet i Grønland, som følger af lovgivnin-

gen. Det skyldes, at ministeriets skibe ikke er gastætte og dermed ikke kan

bekæmpe olier og kemikalier, der afgiver giftige gasdampe i forbindelse

med udslip, fx råolie.

Forsvarsministeriet har oplyst, at de i 2018 havde planlagt at investere i tre

typer af bekæmpelsesmetoder, så ministeriet havde en kombination af for-

ureningsbekæmpelsesmateriel, der var mobilt, egnet til arktiske forhold og

kunne oplagres i Grønland. Ministeriet har i forbindelse med revisionen op-

lyst, at det efterfølgende er blevet afklaret, at to af de overvejede bekæm-

pelsesmetoder ikke egner sig til arktiske forhold. Ministeriet købte således

i 2018 alene udstyr til mekanisk opsamling af olie. Ministeriet har oplyst, at

udstyret kan anvendes til bekæmpelse af forurening i isfrit farvand og ved

en bølgegang under 1 meter.

Forsvarsministeriets havmiljøberedskab lever således ikke op til lovgivnin-

gen på området.

Manglende kapacitet begrænser Forsvarsministeriets beredskab i

Grønland

37. Forsvarsministeriet skal i samarbejde med andre myndigheder, som mi-

nisteren bemyndiger dertil, opstille et beredskab til at bekæmpe olie- og

kemikalieforurening i Grønland, jf. § 23 i lov nr. 1534 om beskyttelse af hav-

miljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. Beredskabet inde-

bærer ifølge ministeriet, at der

–

samtidig med løsning af overvågning og

suverænitetshåndhævelsesopgaven

–

sker en overvågning af havmiljøet

for at opdage potentielle olie- og kemikalieforureninger.

De tre bekæmpelsesmeto-

der ved olie- og kemikalie-

forurening

•

Mekanisk opsamling af olie er

en metode, hvor man ind-

dæmmer og opsamler olie.

•

Dispergering er en metode,

hvor man spreder kemikalier

hen over olieudslippet for at

nedbryde det. Denne metode

kan både benyttes fra skibe

og helikoptere.

•

In-situ burning er en metode,

hvor man kontrolleret bræn-

der olien af på vandet, så det

ikke kan drive ind til kysten.

Forsvarets enheder i Grøn-

land

Forsvaret har overvågningsfly af

typen Challenger, inspektions-

skibe af Thetis-klassen og in-

spektionsfartøjer af Knud Ras-

mussen-klassen i Grønland.

Overvågningsfly

Foto:

Flyvevåbnets Fototjeneste

Inspektionsskib af Thetis-klassen

Foto:

Søren Nagel/Forsvaret.

Inspektionsfartøj af Knud Rasmussen-

klassen

Foto:

Christian Aasted Rothly/Forsvaret

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Øvrige resultater af vores revision

Forsvarsministeriet har sat mål for, hvor mange dage fly, inspektionsskibe

og inspektionsfartøjer skal være i funktion, dvs. kunne patruljere, i Grønland

pr. år. Til opfyldelse af målene for Forsvarets samlede overvågningsopgave,

herunder havmiljøovervågning, har ministeriet valgt, at følgende materiel

skal kunne patruljere: ét fly, ét inspektionsskib og 2-3 inspektionsfartøjer til

at overvåge, undersøge og bekæmpe olie- og kemikalieforurening. Tabel 3

viser målene og målopfyldelsen heraf i perioden 2020-2024.

Tabel 3

Forsvarsministeriets patruljering med fly, inspektionsskibe og inspektionsfartøjer i

Grønland i perioden 2020-2024

2020

Ét fly til patruljering i Grønland

Mål for tilstedeværelse (antal dage)

Realiseret tilstedeværelse

Ét inspektionsskib til patruljering i Grønland

Mål for tilstedeværelse (antal dage)

Realiseret tilstedeværelse

2-3 inspektionsfartøjer til patruljering i Grønland

Samlet mål for tilstedeværelsen af fartøjerne (antal dage)

Realiseret tilstedeværelse

882

554

882

786

732

623

822

644

365

323

365

215

365

288

365

251

220

221

294

275

365

171

365

272

365

311

2021

2022

2023

2024

Note: Det har ikke været muligt at få data fra Forsvarsministeriet for 2020 vedrørende inspektionsskibe og inspektionsfartøjer i Grønland.

Forsvarsministeriet har oplyst, at det samlede mål for patruljering med inspektionsfartøjer har været reduceret i 2023 og 2024, bl.a.

på grund af, at inspektionsfartøjerne var afsat til andre opgaver.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet.

Det fremgår af tabel 3, at Forsvarsministeriet ikke lever op til egne mål for

patruljering i Grønland. Ministeriet har oplyst, at den manglende målopfyl-

delse bl.a. skyldes, at både flyene og inspektionsskibene er af ældre dato,

hvilket medfører, at de ofte har fejl og nedbrud, så de skal serviceres og re-

pareres og derfor ikke kan patruljere.

Forsvarsministeriet har i forbindelse med revisionen oplyst, at første del-

aftale af 27. januar 2025 om Arktis og Nordatlanten under forsvarsforliget

2024-2033 indeholder øget satellitovervågning, langtrækkende droner og

nye arktiske skibe. Ministeriet forventer, at det

–

ud over forbedret overvåg-

ning og suverænitetshåndhævelse

–

vil kunne styrke og understøtte mini-

steriets havmiljøberedskab i Grønland i tilfælde af olie- og kemikalieforure-

ning.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Øvrige resultater af vores revision |

Revisionen af satellitovervågningen viser, at Forsvarsministeriet i perioden

2019-2024 modtog 86 satellitbilleder om potentielle olie- og kemikalieforu-

reninger. Ministeriet har gennemgået 58 af de 86 satellitbilleder. De reste-

rende 28 satellitbilleder er ikke blevet gennemgået. På baggrund af satellit-

billeder har ministeriets skibe og fly i perioden været sendt af sted for at un-

dersøge 6 mulige olie- og kemikalieforureninger i den grønlandske eksklu-

sive økonomiske zone. Ministeriet har oplyst, at der ikke har været iværksat

bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening i den undersøgte periode. Mi-

nisteriet har oplyst, at de ikke altid kan undersøge, om en hændelse er en

olie- og kemikalieforurening på grund af manglende kapaciteter.

Forsvarsministeriet har ikke uddannede havmiljøspecialister tilknyttet

alle ministeriets skibe i Grønland

38. Det fremgår af Forsvarsministeriets interne instruks for miljøhændelser

i havet ved Grønland, at alle inspektionsskibe og inspektionsfartøjer i Grøn-

land skal være bemandet med personale, der er uddannet til at kunne fore-

tage olieprøver. Forsvarsministeren lovede desuden som opfølgning på be-

retning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis, at alle skibe ville have ud-

dannede havmiljøspecialister tilknyttet.

Der har i 2023 og 2024 ikke været tilknyttet havmiljøspecialister til samtli-

ge af Forsvarsministeriets inspektionsskibe og inspektionsfartøjer, som har

patruljeret i Grønland. Revisionen viser:

at kravet om, at et patruljerende inspektionsskib i Grønland skulle have

tilknyttet en havmiljøspecialist, ikke har været opfyldt i 14 måneder i

2023 og 2024

•

at kravet om, at de 2-3 patruljerende inspektionsfartøjer i Grønland alle

skulle have tilknyttet en havmiljøspecialist, ikke har været opfyldt på no-

get tidspunkt i 2023 og 2024.

•

Forsvarsministeriet har oplyst, at det skyldes manglende opmærksomhed

og koordination internt i ministeriet, og at der ikke har været opmærksom-

hed på, om der indgik havmiljøspecialister i besætningerne. Det er først i

forbindelse med vores revision, at ministeriet er blevet opmærksomme på

dette.

Forsvarsministeriet har i forbindelse med revisionen oplyst, at der nu er

igangsat et arbejde med en plan for at sikre det nødvendige antal havmiljø-

specialister på Forsvarets skibe i Grønland.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Sager, der kan afsluttes

5. Sager, der kan

afsluttes

39. Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne har taget initiativer, der imø-

dekommer kritikken i nedenstående sager. Vi indstiller derfor, at sagerne

afsluttes. Bilag 3 viser de i alt 30 sager fra tidligere beretninger, som vi har

lovet Statsrevisorerne at følge op på.

Fire styrelser forebygger hackerangreb

FINANSMINISTERIET

BY-, LAND- OG

KIRKEMINISTERIET

KLIMA-, ENERGI- OG

FORSYNINGSMINISTERIET

40. Vi har fulgt op på en sag, hvor der var væsentlige mangler i forebyggel-

sen af hackerangreb hos fem af syv reviderede styrelser. Sagen om Slots-

og Kulturstyrelsen blev afsluttet i 2021. Opfølgningen har omfattet de øvri-

ge fire styrelser, dvs. den daværende styrelse for Vand- og Naturforvalt-

ning, SVANA (i dag en del af Miljøstyrelsen), NaturErhvervstyrelsen (i dag

en del af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen), Folkekirkens It og GEUS (De Na-

tionale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland). Sagen blev

første gang omtalt i beretning nr. 21/2016 om revisionen af statsregnskabet

for 2016, afsnit 4.1.

De sidste udeståender hos Miljøstyrelsen og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

vedrører it-infrastruktur, som er ressortoverført til Statens It. Vores revision

i 2022 og 2024 viser, at Statens It har opdateret Miljøstyrelsens program-

mer, servere og operativsystem (dvs. det grundlæggende program, der får

en computer til at virke). Statens It har også opdateret Landbrugs- og Fiske-

ristyrelsens operativsystemer, men er endnu ikke færdige med at opdatere

styrelsens servere. Rigsrevisionen følger Statens It’s opdatering af Land-

brugs- og Fiskeristyrelsens servere i regi af Rigsrevisionens beretning nr.

6/2023 om it-sikkerheden på Statens

It’s servere.

Desuden viser vores revision i 2021 og 2024, at Folkekirkens It har imple-

menteret de udestående tiltag, som forebygger hackerangreb. For det før-

ste har Folkekirkens It opdateret programmer, servere og operativsystem.

For det andet har Folkekirkens It en ledelsesgodkendt liste over program-

mer, som de vurderer er sikre og arbejdsrelaterede. For det tredje har Fol-

kekirkens It begrænset antallet af brugere med tekniske brugerrettigheder.

Endelig viser vores revision i 2021 og 2024, at GEUS har implementeret de

sidste to af fire tiltag, som forebygger hackerangreb. For det første har

GEUS en ledelsesgodkendt liste over programmer, som GEUS vurderer er

sikre og arbejdsrelaterede. For det andet har GEUS begrænset antallet af

brugere med tekniske brugerrettigheder.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Sager, der kan afsluttes |

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Skatteministeriet har forbedret it-sikkerheden i fire SAP-

systemer

SKATTEMINISTERIET

41. Vi har fulgt op på en sag, hvor Skatteministeriet havde en utilstrækkelig

it-sikkerhed i fire SAP-systemer. Sagen blev første gang omtalt i beretning

nr. 20/2017 om revisionen af statsregnskabet for 2017, pkt. 99-101.

Vores revision i 2024 viser, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har for-

bedret sin styring af brugere med udvidede tekniske rettigheder til de fire

SAP-systemer. Styrelsen har bl.a. en regelmæssig kontrol af brugernes

handlinger i systemerne. Styrelsen har også stillet tilstrækkelige krav til

passwords og har sikret loggen.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Skatteministeriet har rettet forkert tilskrevne renter og har

sikret overensstemmelse mellem praksis og lovgivning

SKATTEMINISTERIET

42. Vi har fulgt op på en sag om Skatteministeriets rentetilskrivning. Mini-

steriet tilskrev ikke renter på opkrævnings- og inddrivelsesfordringer i regn-

skabssystemet SAP 38. Derudover tilskrev ministeriet forkerte renter på

274.000 virksomheders gæld, ligesom 40.000 virksomheder uberettiget

fik tilskrevet renters rente i 2016 på krav fra 2014 og 2015. Sagen blev før-

ste gang omtalt i beretning nr. 20/2017 om revisionen af statsregnskabet

for 2017, pkt. 83.

Folketinget har ad flere omgange ændret lovgivningen, så der fremadrettet

er sikret overensstemmelse mellem Skatteministeriets praksis for rentetil-

skrivning og regelgrundlaget. Derudover har Folketinget indført en bagatel-

grænse for manglende rentetilskrivninger på en bestemt type krav i SAP 38

samt givet ministeriet en enkeltstående mulighed for at afstå små rentebe-

løb i SAP 38. Ministeriet har korrigeret renterne på virksomheders gæld, så

renterne i alle væsentlige henseende er korrekte.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har etableret tilfredsstil-

lende mål- og resultatstyring og aktivitets- og resursestyring

INDENRIGS- OG

SUNDHEDSMINISTERIET

43. Vi har fulgt op på en sag om mål- og resultatstyring og aktivitets- og re-

sursestyring i det daværende sundhedsministerium. Sagen blev første gang

omtalt i beretning nr. 21/2022 om revisionen af statens forvaltning i 2022,

pkt. 19.

Vores revision i 2024 viser, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tilret-

telagt et tilfredsstillende grundlag for aktivitets- og resursestyring af måle-

ne for kerneopgaven, og at de har etableret et tilfredsstillende grundlag for

en effektiv mål- og resultatstyring. Videre viser revisionen, at de har fulgt til-

fredsstillende op på mål, resultater, aktiviteter og resurser.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Sager, der kan afsluttes

UDDANNELSES- OG

FORSKNINGSMINISTERIET

BY-, LAND- OG

KIRKEMINISTERIET

To ministerier følger betingelserne for honorering af råd og

nævn

44. Vi har fulgt op på en sag om fejl i fire ministeriers udbetalinger af hono-

rarer til råd og nævn. Sagen om Kulturministeriet og Justitsministeriet blev

afsluttet i henholdsvis 2021 og 2022. Vi følger fortsat sagen om Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet og By-, Land- og Kirkeministeriet. Sagen blev

første gang omtalt i beretning nr. 20/2019 om revisionen af statens forvalt-

ning i 2019, pkt. 50-52.

Vores revision i 2024 viser, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har

rettet op på de områder, hvor der var fejl og mangler. Ministeriets udbeta-

linger af honorarer til råd og nævn var uden fejl og mangler i en stikprøve

på 12 udbetalinger i 2024. Ministeriet har bl.a. etableret en honoreringsmo-

del, der lever op til cirkulære om betaling til kollegiale organer. Med hono-

reringsmodellen sikrer ministeriet bl.a. sammenhæng mellem tidsforbrug

og betaling, og at det med passende mellemrum vurderes, om betalingen

fortsat afspejler tidsforbruget.

Revisionen viser desuden, at By-, Land- og Kirkeministeriet årligt vurderer,

om betalingen fortsat afspejler tidsforbruget, idet ministeriet vurderer mø-

dernes omfang, antallet af sager, sagernes karakter og udvalgets bistand i

øvrigt.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Kulturministeriet har forbedret budgetstyringen af projekter

KULTURMINISTERIET

45. Vi har fulgt op på en sag, hvor der var mangler i Kulturministeriets bud-

getstyring af projekt Nyborg Slot. Ministeriet havde bl.a. ikke udarbejdet et

dækkende budget for restaureringen af slottet og havde ikke fulgt op på de

enkelte budgetposter. Sagen blev første gang omtalt i beretning nr. 21/2022

om revisionen af statens forvaltning i 2022, pkt. 17.

Vores revision i 2024 viser, at Kulturministeriet har rettet op på manglerne.

Det konkrete projekt vedrørende Nyborg Slot var stillet i bero, da Rigsrevi-

sionen omtalte sagen i 2023. Ministeriet har efterfølgende iværksat et nyt

renoveringsprojekt af Nyborg Slot, som har et samlet budget på 293,5 mio.

kr. (2025-priser) hen over perioden 2024-2028. Ministeriet har fulgt op på

projektet, herunder at forbrug og budget fortsat holder sig inden for projek-

tets samlede ramme, og at budgettet er dækkende.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Metodisk tilgang | 1

Sager, der kan afsluttes |

Kulturministeriet har desuden forbedret den generelle budgetstyring af de-

res projekter. Projekterne fremgår af et byggestyringssystem, der indehol-

der relevante oplysninger, fx et projekts budgetramme, entreprisebudget,

hidtidige forbrug og forventede forbrug.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen, den 7. august 2025

Birgitte Hansen

rigsrevisor

/Yvan Pedersen

afdelingschef

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Rigsrevisionen gennemfører hvert år et antal juridisk-kritiske revisioner og

forvaltningsrevisioner som en del af revisionen af statsregnskabet, jf. stan-

darderne for offentlig revision. En

juridisk-kritisk revision

handler om, hvor-

vidt et udvalgt tema forvaltes i overensstemmelse med relevante regler, fx

meddelte bevillinger, love og andre forskrifter. En

forvaltningsrevision

hand-

ler om, hvorvidt et ministerium har systemer og processer, der i alle væ-

sentlige henseender understøtter sparsommelighed, produktivitet eller ef-

fektivitet.

Revisionerne er planlagt, så vi reviderer de væsentlige forvaltningsområ-

der i ministerierne i løbet af 5 år. Vi har fastlagt 15 forvaltningsområder, jf.

tabel A.

Tabel A

Forvaltningsområder, som vi reviderer hvert 5. år

Juridisk-kritiske revisioner

a. Gennemførelse af indkøb

b. Løn- og ansættelsesdispositioner

c. Gennemførelse af salg

d. Opkrævning af gebyrer

e. Tildeling af tilskud mv.

Rettighedsbestemte overførsler

g. Opkrævning af skatter og afgifter

h. Inddrivelse af gæld

Kilde:

Standarderne for offentlig revision.

Forvaltningsrevisioner

a. Aktivitets- og resursestyring

b. Mål- og resultatstyring

c. Styring af indkøb

d. Budgetstyring af flerårige projekter

e. Styring af tilskudsordninger

Styring af opkrævning af skatter og afgifter

g. Styring af inddrivelse af gæld

Hver revision er afgrænset til et tema, dvs. bestemte dispositioner, syste-

mer eller processer. Vi vælger et tema, hvor der er risiko for, at et ministe-

rium ikke overholder reglerne eller ikke understøtter, at forvaltningen er

sparsommelig, produktiv eller effektiv. Vi reviderer de enkelte temaer på

baggrund af konkrete regler, der er centrale for det udvalgte tema. Revisio-

nerne bygger på en gennemgang af dokumenter, der beskriver ministeri-

ets forretningsgange, møder med centrale medarbejdere samt stikprøver

og cases, der kan afdække, om ministeriet i praksis lever op til kriterier om

fx regeloverholdelse, sparsommelighed, produktivitet eller effektivitet.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Ministre med ansvar for sagerne i beretningen | 1

Metodisk tilgang |

Afslutningsvist vurderer vi, om der er væsentlige regelbrud eller væsent-

lige mangler i forvaltningen på det reviderede område. Vi vurderer, at et

regelbrud er væsentligt, hvis det udgør mere end 100 mio. kr. eller mere

end 10

af ministeriets udgifter eller indtægter til det reviderede tema, fx

ministeriets samlede indkøbsudgifter. Tærsklen for § 38. Skatter og afgif-

ter var 945 mio. kr. i 2024. Herudover kan det indgå i vurderingen, om et

regelbrud har væsentlige konsekvenser for borgere og virksomheder.

Ved forvaltningsmangler kan vi ikke opgøre den økonomiske værdi på til-

svarende måde. Derfor vurderer vi, om manglerne er væsentlige for mini-

steriet, dvs. om manglerne har påvirket ministeriets sparsommelighed, pro-

duktivitet eller effektivitet i væsentligt omfang. Vurderingen kan også tage

højde for, om manglerne påvirker ministeriets økonomistyring og forvalt-

ning i væsentligt omfang.

Beretningen handler om ministeriernes dispositioner og aktiviteter i 2024.

Nogle dispositioner og aktiviteter i 2024 kan hænge sammen med beslut-

ninger, som ministerierne har truffet i tidligere år. Fx kan udgifter i 2024

vedrøre en ældre kontrakt, der dermed bliver en del af revisionen. Vi omta-

ler desuden revisionsresultater, som vi har opnået frem til juni 2025, hvis

de er relevante for sagerne i beretningen.

Kvalitetssikring

Revisionen er kvalitetssikret via vores procedurer for kvalitetssikring, som

omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring

med chefer og medarbejdere i Rigsrevisionen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig

revision. Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan

forvente af revisionen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standar-

derne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisioner-

nes internationale standarder (ISSAI 100-999).

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Ministre med ansvar for sagerne i beretningen

Bilag 2. Ministre med ansvar for sagerne i beret-

ningen

Alle sager i beretningen vedrører 2024. Derudover omtaler vi en række sa-

ger, som vi følger fra tidligere beretninger. Nedenstående ministre har eller

har haft ansvaret for sagerne i beretningen. Oplysninger om ministre stam-

mer fra Folketingets oversigt over medlemmer og omfatter ikke eventuelle

orlovsperioder og stedfortrædere.

Udenrigsministeriet (2019-2024):

Anders Samuelsen: november 2016 - juni 2019

Jeppe Kofod: juni 2019 - december 2022

Lars Løkke Rasmussen: december 2022 -

Skatteministeriet (2008-2024):

Kristian Jensen: august 2004 - februar 2010

Troels Lund Poulsen: februar 2010 - marts 2011

Peter Christensen: marts 2011 - oktober 2011

Thor Möger Pedersen: oktober 2011 - oktober 2012

Holger K. Nielsen: oktober 2012 - december 2013

Jonas Dahl: december 2013 - februar 2014

Morten Østergaard: februar 2014 - september 2014

Benny Engelbrecht: september 2014 - juni 2015

Karsten Lauritzen: juni 2015 - juni 2019

Morten Bødskov: juni 2019 - februar 2022

Jeppe Bruus: februar 2022 - august 2024

Rasmus Stoklund: august 2024 -

Justitsministeriet (2024):

Peter Hummelgaard: december 2022 -

Forsvarsministeriet (2024):

Troels Lund Poulsen: august 2023 -

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (2024):

Torsten Schack Pedersen: august 2024 -

Udlændinge- og Integrationsministeriet (2024):

Kaare Dybvad Bek: december 2022 -

Social- og Boligministeriet (2024):

Pernille Rosenkrantz-Theil: december 2022 - august 2024

Sophie Hæstorp Andersen: august 2024 -

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Sager fra tidligere beretninger | 1

Ministre med ansvar for sagerne i beretningen |

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2019-2024):

Ellen Trane Nørby: november 2016 - juni 2019

Magnus Heunicke: juni 2019 - december 2022

Sophie Løhde: december 2022 -

Beskæftigelsesministeriet (2024):

Ane Halsboe-Jørgensen: december 2022 -

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2024):

Christina Egelund: december 2022 -

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2024):

Jacob Jensen: december 2022 -

Transportministeriet (2024):

Thomas Danielsen: december 2022 -

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (2024):

Lars Aagaard: december 2022 -

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Sager fra tidligere beretninger

Bilag 3. Sager fra tidligere beretninger

Bilaget viser 30 sager fra tidligere beretninger, som vi har lovet Statsrevi-

sorerne at følge op på. Vi følger op på sagerne løbende for at vurdere, om

ministerierne har håndteret Statsrevisorernes bemærkninger og beretnin-

gens konklusioner. Vi omtaler kun opfølgningssagerne i denne beretning,

hvis vores opfølgning har afdækket forhold, som vi vil orientere Statsrevi-

sorerne om, eller hvis vi vurderer, at sagen kan afsluttes. Status for hver

sag fremgår af højre kolonne.

Forhold, der skal følges

§ 6. Udenrigsministeriet

It-sikkerhed

§ 7. Finansministeriet

It-sikkerheden hos National

Sundheds-it (NSI)

Sagens omtale i tidligere beretninger

og notater

Sagens status

•

Beretning nr. 20/2019,

pkt. 63

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 23.

Se omtale af sagen i pkt. 25 i

denne beretning.

•

Beretning nr. 28/2013,

pkt. 162

•

Notat af 22. januar 2015,

pkt. 57

•

Beretning nr. 21/2018,

pkt. 45

•

Notat af 12. februar 2020,

pkt. 24.

Statens It har overtaget ansvaret

og mangler at løse tre udeståen-

der:

•

afslutning på transitionen af

netværket

•

dokumenterede tests af det

dublerede netværk

•

udarbejdelse og test af den tek-

niske reetableringsplan for net-

værket.

Rigsrevisionen indstiller, at sagen

afsluttes, jf. pkt. 40 i denne beret-

ning.

Forebyggelse af hackerangreb

hos NaturErhvervstyrelsen

(nu Landbrugs- og Fiskeristyrel-

sen) og SVANA (nu Miljøstyrelsen)

•

Beretning nr. 21/2016,

afsnit 4.1

•

Notat af 12. januar 2018,

pkt. 52.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Sager fra tidligere beretninger |

Forhold, der skal følges

§ 9. Skatteministeriet

Skatteministeriets udfordringer

på inddrivelsesområdet

Sagens omtale i tidligere beretninger

og notater

Sagens status

•

Beretning nr. 19/2008,

pkt. 157-163

•

Notat af 9. marts 2010,

pkt. 14

•

Beretning nr. 18/2009,

pkt. 164-167

•

Notat af 25. februar 2011,

pkt. 52

•

Beretning nr. 16/2010,

pkt. 93-95

•

Notat af 6. marts 2012,

pkt. 13

•

Beretning nr. 22/2011,

pkt. 181

•

Notat af 12. marts 2013,

pkt. 26

•

Beretning nr. 18/2012,

pkt. 206

•

Notat af 3. marts 2014,

pkt. 24-25

•

Beretning nr. 28/2013,

pkt. 109-113

•

Notat af 22. januar 2015,

pkt. 34-37

•

Beretning nr. 23/2014,

pkt. 110-115

•

Notat af 23. december 2015,

pkt. 24

•

Beretning nr. 25/2015,

pkt. 94-96

•

Notat af 17. januar 2017,

pkt. 23

•

Beretning nr. 21/2016,

pkt. 127-132

•

Notat af 12. januar 2018,

pkt. 45-46

•

Beretning nr. 20/2017,

pkt. 84-90

•

Notat af 29. november 2018,

pkt. 34

•

Beretning nr. 21/2018,

afsnit 2.1

•

Notat af 12. februar 2020,

pkt. 7

•

Beretning nr. 20/2019,

afsnit 2.5

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 9

•

Beretning nr. 19/2020,

afsnit 2.3

•

Notat af 26. november 2021,

pkt. 7

•

Beretning nr. 19/2021,

afsnit 2.3

•

Notat af 6. februar 2023,

pkt. 9

•

Beretning nr. 21/2022,

pkt. 9-13

•

Notat af 21. november 2023,

pkt. 17-19.

Se omtale af sagen i pkt. 11 i

denne beretning.

SKATs overholdelse af reglerne

om rentetilskrivning

•

Beretning nr. 20/2017,

pkt. 83

•

Notat af 29. november 2018,

pkt. 36

•

Beretning nr. 21/2018,

pkt. 16-19

•

Notat af 12. februar 2020,

pkt. 8

•

Beretning nr. 20/2019,

afsnit 2.3

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 7

•

Beretning nr. 19/2020,

afsnit 2.4

•

Notat af 26. november 2021,

pkt. 8.

Rigsrevisionen indstiller, at sagen

afsluttes, jf. pkt. 42 i denne beret-

ning.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Sager fra tidligere beretninger

Forhold, der skal følges

§ 9. Skatteministeriet (fortsat)

It-sikkerhed i fire SAP-systemer

Sagens omtale i tidligere beretninger

og notater

Sagens status

•

Beretning nr. 20/2017,

pkt. 99-101

•

Notat af 29. november 2018,

pkt. 36

•

Beretning nr. 19/2019,

pkt. 26

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 7.

Rigsrevisionen indstiller, at sagen

afsluttes, jf. pkt. 41 i denne beret-

ning.

Skatteministeriets forvaltning af

grøn ejerafgift og vægtafgift

•

Beretning nr. 21/2018,

pkt. 20

•

Notat af 12. februar 2020,

pkt. 9

•

Beretning nr. 20/2019,

afsnit 2.4

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 8

•

Beretning nr. 19/2021,

afsnit 2.1

•

Notat af 6. februar 2023,

pkt. 7.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Skatteministeriets arbejde med

at sikre, at lovgivningen overhol-

des ved opkrævning af grøn

ejerafgift og vægtafgift.

Håndtering af modregning i

SAP 38

•

Beretning nr. 21/2018,

pkt. 54

•

Notat af 12. februar 2020,

pkt. 31.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Skatteministeriets håndtering

af modregning på fordringer i

SAP 38.

Se omtale af sagen i pkt. 12 i

denne beretning.

Overholdelse af regler for

oversendelse af skatte- og

afgiftskrav til inddrivelse

•

Beretning nr. 20/2019,

afsnit 2.2

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 6

•

Beretning nr. 19/2020,

pkt. 23

•

Notat af 26. november 2021,

pkt. 8

•

Beretning nr. 19/2021,

afsnit 2.2

•

Notat af 6. februar 2023,

pkt. 8.

Tidsfristerne for EU’s nye

toldkodeks

Skatteministeriets budgetstyring

af it-projekter

•

Beretning nr. 20/2019,

pkt. 73

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 31.

•

Beretning nr. 19/2020,

afsnit 2.1

•

Notat af 26. november 2021,

pkt. 5

•

Beretning nr. 21/2022,

pkt. 15-16

•

Notat af 21. november 2023,

pkt. 20-22.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Skatteministeriets implemente-

ring af EU’s toldkodeks.

Vi følger nedenstående punkter:

•

Skatteministeriets arbejde med

at sikre tilstrækkelig budgetlæg-

ning og -opfølgning

•

Skatteministeriets arbejde med

fuldt ud at leve op kravene til

statslige it-projekter.

Se omtale af sagen i pkt. 26 i

denne beretning.

Sikkerhedsudfordringer i

inddrivelsessystemet PSRM

•

Beretning nr. 19/2023,

pkt. 11

•

Notat af 14. november 2024,

pkt. 10-11.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Sager fra tidligere beretninger |

Forhold, der skal følges

§ 11. Justitsministeriet

Kriminalforsorgens overholdelse

af arbejdstidsreglerne

Sagens omtale i tidligere beretninger

og notater

Sagens status

•

Beretning nr. 19/2020,

pkt. 30

•

Notat af 26. november 2021,

pkt. 11

•

Beretning nr. 21/2022,

pkt. 8

•

Notat af 21. november 2023,

pkt. 14-16.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Justitsministeriets arbejde med

at implementere initiativer, der

skal understøtte overholdelsen

af reglerne for hvile- og arbejds-

tid samt timebanker.

§ 12. Forsvarsministeriet

Manglende risiko- og bered-

skabsstyring af it-anvendelsen

i Forsvarets Koncernfælles

Informatiktjeneste

•

Beretning nr. 23/2014,

pkt. 135

•

Notat af 23. december 2015,

pkt. 35

•

Beretning nr. 21/2016,

pkt. 57

•

Notat af 12. januar 2018,

pkt. 18

•

Beretning nr. 20/2017,

pkt. 44

•

Notat af 29. november 2018,

pkt. 18.

Vi følger nedenstående punkter:

•

Forsvarsministeriets arbejde

med at sikre, at loggen bliver

gennemgået regelmæssigt

•

en udvidelse af kapaciteten i

den alternative infrastruktur.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Etablissement- og Terrænkom-

mandoens arbejde med at im-

plementere en ny projektmodel,

der skal styrke dokumentatio-

nen og styringen af fremtidige

byggeprojekter.

Styring af byggeprojekter

•

Beretning nr. 20/2017,

pkt. 42

•

Notat af 29. november 2018,

pkt. 16.

§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Overholdelse af EU’s

udbudsregler

Opkrævning af gebyrer

•

Beretning nr. 20/2019,

pkt. 60

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 21.

•

Beretning nr. 21/2022,

pkt. 4

•

Notat af 21. november 2023,

pkt. 6-8.

Se omtale af sagen i pkt. 16-17 i

denne beretning.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriets arbejde med at opnå

balance i gebyrerne.

Mål- og resultatstyring og

aktivitets- og resursestyring

•

Beretning nr. 21/2022,

pkt. 19

•

Notat af 21. november 2023,

pkt. 26-28.

Rigsrevisionen indstiller, at sagen

afsluttes, jf. pkt. 43 i denne beret-

ning.

§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet

Uddannelses- og Forsknings-

ministeriets honorering af råd

og nævn

§ 21. Kulturministeriet

Budgetstyring af projekt

Nyborg Slot

•

Beretning nr. 21/2022,

pkt. 17

•

Notat af 21. november 2023,

pkt. 23-25.

•

Beretning nr. 20/2019,

pkt. 50-52

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 17.

Rigsrevisionen indstiller, at sagen

afsluttes, jf. pkt. 44 i denne beret-

ning.

Rigsrevisionen indstiller, at sagen

afsluttes, jf. pkt. 45 i denne beret-

ning.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

| Sager fra tidligere beretninger

Forhold, der skal følges

Sagens omtale i tidligere beretninger

og notater

Sagens status

§ 22. By-, Land- og Kirkeministeriet

Forebyggelse af hackerangreb

hos Folkekirkens It

Kirkeministeriets honorering af

råd og nævn

•

Beretning nr. 21/2016,

afsnit 4.1

•

Notat af 12. januar 2018,

pkt. 52.

•

Beretning nr. 20/2019,

pkt. 50-52

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 17.

Rigsrevisionen indstiller, at sagen

afsluttes, jf. pkt. 40 i denne beret-

ning.

Rigsrevisionen indstiller, at sagen

afsluttes, jf. pkt. 44 i denne beret-

ning.

§ 23. Miljøministeriet (nu Miljø- og Ligestillingsministeriet)

Miljøstyrelsens håndtering af

data i Jagtportalen

•

Beretning nr. 19/2020,

pkt. 41

•

Notat af 26. november 2021,

pkt. 16.

Vi følger nedenstående punkter:

•

Miljøstyrelsens kontrol med

brugerrettighederne samt funk-

tionsadskillelse ved opdatering

af krimkoder

•

Miljøstyrelsens logning og be-

skyttelse af loggen.

Opkrævning af gebyrer

•

Beretning nr. 21/2022,

pkt. 5

•

Notat af 21. november 2023,

pkt. 9-11.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Miljø- og Ligestillingsministeriets

tilpasning af processer for ba-

lancevurderinger og takstjuste-

ring, herunder præcisering af

hjemmel til underdækning via

tekniske ændringsforslag til fi-

nansloven for 2024.

§ 28. Transportministeriet

It-sikkerhed hos Banedanmark

•

Beretning nr. 21/2018,

pkt. 46

•

Notat af 12. februar 2020,

pkt. 25.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Banedanmarks arbejde med at

iværksætte tiltag med henblik

på overvågning af logfiler, her-

under om Banedanmark har

nedbragt antallet af administra-

torer tilstrækkeligt, og om Bane-

danmark har gennemført en til-

strækkelig styring, kontrol og

logning af udvidede administra-

torrettigheder.

§ 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Forebyggelse af hackerangreb

hos GEUS

•

Beretning nr. 21/2016,

afsnit 4.1

•

Notat af 12. januar 2018,

pkt. 52.

Rigsrevisionen indstiller, at sagen

afsluttes, jf. pkt. 40 i denne beret-

ning.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 241: Beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024

Sager fra tidligere beretninger |

Forhold, der skal følges

Region Sjælland

Automatisk betaling af

merarbejde til overlæger

Sagens omtale i tidligere beretninger

og notater

Sagens status

•

Beretning nr. 21/2018,

pkt. 25

•

Notat af 12. februar 2020,

pkt. 13.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Region Sjællands initiativer til at

sikre korrekt udbetaling af mer-

arbejde.

Region Hovedstaden

Automatisk betaling af

merarbejde til overlæger

•

Beretning nr. 20/2019,

pkt. 57

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 19.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Region Hovedstadens arbejde

med at sikre korrekte udbeta-

linger af merarbejde til overlæ-

ger.

Betaling af overarbejde til

læger uden hjemmel

•

Beretning nr. 20/2019,

pkt. 58

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 20.

Vi følger nedenstående punkter:

•

Region Hovedstadens arbejde

med at etablere systemmæssi-

ge spærringer for at hindre, at

merarbejde udbetales som

overarbejde

•

Region Hovedstadens arbejde

med at sikre korrekte udbeta-

linger af over- og merarbejde til

overlæger og lægelige chefer.

Alle ministerier og regioner

Indgåelse af fratrædelsesaftaler

•

Beretning nr. 19/2023,

pkt. 8-9

•

Notat af 14. november 2024,

pkt. 8-9

•

Endelig betænkninger over statsregnskabet

Vi følger nedenstående punkt:

•

Overholdes reglerne i de fra-

for 2023.

trædelsesaftaler, der fremad-

rettet bliver indgået i ministe-

rier og regioner?