FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 224
Offentligt

Opdateret mellemfristet

forløb

Juni 2025

#Decorative

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Opdateret mellemfristet forløb

Juni 2025

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Denne publikation er udarbejdet af

Finansministeriet

Makropolitisk Center

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Telefon 33 92 33 33

[email protected]

Elektronisk publikation:

ISBN: 978-87-94088-95-4

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets hjemmeside

fm.dk

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 3 af 108

Indhold

1. Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025

1.1 Det samfundsøkonomiske forløb til 2030

1.2 Strukturel saldo frem mod 2030

1.3 Finanspolitisk råderum

1.4 Offentlige indtægter

1.5 Offentlige udgifter

Offentligt forbrug

Offentlige investeringer

Overførselsindkomster

1.6 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning

1.7 Udviklingen efter 2030 og finanspolitisk holdbarhed

Bilag 1. Tekniske antagelser og metode i fremskrivningen

Merchanting og Processing – virksomheders mark-up, produktivitet og eksport

Hastigheden i normaliseringen af husholdningernes forbrugskvote

Metodejusteringer i forbindelse med den socioøkonomiske fremskrivning

Bilag 2. Den strukturelle saldo

Bilag 3. Opdateret beregning af det demografiske træk

Væksten i det demografiske træk fordelt på udgiftsområder og delsektorer

Appendiks om følsomhedsscenarier for det økonomiske forløb

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 4 af 108

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 5 af 108

1. Opdateret mellemfristet forløb,

juni 2025

Dansk økonomi har de senere år udvist en ekstraordinært positiv udvikling på trods

af høj inflation, krig på det europæiske kontinent samt usikkerhed og turbulens i

den globale handel. Danske virksomheder har haft stor succes på eksportmarke-

derne, beskæftigelsen er rekordhøj og reallønnen er for de fleste blevet genoprettet

til niveauet før den høje inflation.

Udviklingen har blandt andet indebåret, at den økonomiske vækst har været væsent-

ligt højere i Danmark end i vores nabolande, uden at der er indikationer på, at øko-

nomien er ved at overophede. Samtidig er de offentlige finanser sunde, og de of-

fentlige overskud har i seks år i træk været de højeste i EU.

Lønmodtagerbeskæftigelsen er alene de seneste 12 måneder steget med over 35.000

personer. Samtidig rapporterer virksomhederne, at manglen på arbejdskraft er

mindsket siden 2021. Det vidner om, at arbejdsstyrken og kapaciteten i økonomien

er blevet udvidet, hvilket har materialiseret sig i opjusteringer af den strukturelle be-

skæftigelse. Siden den mellemfristede fremskrivning i august 2022, som var den se-

neste fremskrivning da regeringen trådte til, er beskæftigelsen i 2030 opjusteret med

ca. 170.000 fuldtidspersoner,

jf. figur 1.

Udover gennemførte reformer skyldes for-

øgelsen især, at flere ældre vælger at arbejde mere, at flere herboende indvandrere er

kommet i beskæftigelse og at mere international arbejdskraft er kommet til Dan-

mark. Det stigende arbejdsudbud har samtidig styrket de offentlige finanser gennem

højere skatteindtægter og til dels også lavere udgifter til indkomstoverførsler.

Figur 1

Den strukturelle fuldtidsbeskæftigelse er opjusteret frem mod 2030

1.000 fuldtidspersoner

2.750

2.700

2.650

2.600

2.550

2.500

2.450

2.400

2.350

2.300

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

Juni 2025

August 2022

1.000 fuldtidspersoner

2.750

2.700

2.650

2.600

2.550

2.500

2.450

2.400

2.350

2.300

Anm.: I beregningen af den strukturelle fuldtidsbeskæftigelse er arbejdstiden korrigeret for midlertidige

udsving ved hjælp af et Hodrick-Prescott-filter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 6 af 108

Siden 2022 er den danske vareeksport steget fra ca. 35 til ca. 40 pct. af BNP, sva-

rende til en stigning på over 150 mia. kr. (2025-niveau). Eksporten er steget væsent-

ligt hurtigere end i omkringliggende lande og for EU som helhed,

jf. figur 2.

En stor del af den udvikling har været drevet af, at danske virksomheder i stigende

omfang har anvendt forretningsmodeller, hvor varer produceres i udlandet under

dansk ejerskab af inputvarer, patenter og varemærker – såkaldt merchanting og pro-

cessing eller M&P. I 2024 udgjorde M&P-aktiviteter en fjerdedel af den danske va-

reeksport mod ca. 15 pct. i 2022. Virksomhedernes bruttooverskud er samtidig ste-

get markant,

jf. figur 3.

Figur 2

Eksport

Indeks (2019=100)

140

130

120

110

100

2019 2020

Danmark

Frankrig

2021 2022

EU27

Sverige

2023 2024

Finland

Holland

Indeks (2019=100)

140

130

120

110

100

2025

Tyskland

Figur 3

Virksomhedernes bruttooverskud

Pct. af BNP

2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024

Pct. af BNP

Anm.: Figuren til venstre viser den samlede eksport af varer og tjenester målt relativt til gennemsnittet i

2019 (sæsonkorrigeret). Figuren til højre viser virksomhedernes beregnede fortjeneste før skat

(bruttooverskud) i pct. af BNP.

Kilde: Macrobond, Danmarks Statistik og egne beregninger.

M&P-aktiviteterne bidrager til værditilvæksten i nationalregnskabet og stigningen i

M&P har dermed været forbundet med betydelige målte produktivitetsgevinster.

Disse har dog ikke løftet de danske lønninger i samme grad som almindelig produk-

tivitetsvækst, da den højere produktivitet især afspejler øget værdiskabelse fra im-

materielle rettigheder, fx fra patenter og varemærker. Det har medført at lønnens

andel af bruttofaktorindkomsten er faldet, primært i industrien. I andre dele af den

private sektor har lønkvoten været omtrent uændret,

jf. Økonomisk Redegørelse, maj

2025.

Stigende produktivitet og profitter har endvidere forbedret de offentlige finanser

gennem virksomhederne og investorernes skattebetalinger mv. Da de opgjorte pro-

duktivitetsstigninger kun i begrænset grad har øget lønningerne i Danmark, har de

heller ikke givet anledning til øgede offentlige udgifter til indkomstoverførsler, som

reguleres i takt med den danske lønudvikling. Samlet set har udviklingen derfor

styrket de offentlige finanser.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 7 af 108

Uagtet den stærke økonomiske udvikling, herunder den bemærkelsesværdige udvik-

ling i beskæftigelsen og virksomhedernes eksport, har husholdningerne ikke øget

deres forbrugskvote. Danske husholdningers finansielle formue har været stigende

og samtidig er en stigende andel af formuen placeret i aktier. Højere aktieformuer,

positive omvurderinger og stigende udbyttebetalinger har ledt til større offentlige

indtægter fra aktieskat, som også har medført en strukturel forbedring af de offent-

lige finanser.

Den stærke danske økonomi og solide offentlige finanser står på skuldrene af en

længere årrække med en ansvarlig økonomisk politik og reformer, som blandt andet

har understøttet et velfungerende og effektivt arbejdsmarked med en velkvalificeret

arbejdsstyrke. Samtidig er rammevilkårene for dansk erhvervsliv gode, og produkti-

viteten er blandt de højeste i verden. Danske innovative virksomheder har været

gode til at skabe vækst, udvikling og nye arbejdspladser, og dermed skabt velstand

til gavn for samfundet som helhed.

Den bemærkelsesværdigt positive udvikling i dansk økonomi har ført til, at vurde-

ringen af de offentlige finanser gentagne gange er blevet forbedret. Finansministeri-

ets skøn for det finanspolitiske råderum er således blevet opjusteret betydeligt over

de seneste år, og siden midten af 2018 har der været en ret entydig tendens til opju-

steringer,

jf. figur 4.

Med nærværende mellemfristede fremskrivning og metodeefter-

synet opjusteres den strukturelle saldo frem mod 2030 markant svarende til en un-

derliggende forbedring på 1,7 pct. af BNP i 2030 set i forhold til fremskrivningen

fra februar 2025.

De seneste års løbende justeringer vidner dog også om den usikkerhed, der er for-

bundet med at skønne over den økonomiske udvikling mange år frem. Det er såle-

des også en usikkerhed, der er væsentlig at holde sig for øje i tilrettelæggelsen af den

økonomiske politik. De økonomiske rammer frem mod 2030 udgør derfor grundla-

get for de mere overordnede og strukturelle tiltag i den økonomiske politik, mens

den konkrete finanspolitik fra år til år besluttes som led i de årlige finanslove og

økonomiaftaler med kommuner og regioner, herunder under hensyn til kapacitets-

presset i økonomien.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 8 af 108

Figur 4

Underliggende ændringer af skøn for strukturel saldo ved udløb af planlægningshorisonten

2020-planer: -0,3 pct. af BNP

Pct. af BNP

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

2025-planer: +0,8 pct. af BNP

2030-planer: +3,4 pct. af BNP

Pct. af BNP

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

April 2015

April 2016

April 2017

April 2018

April 2019

April 2021

Maj 2022

Maj 2023

Maj 2024

August 2015

August 2016

August 2017

August 2018

August 2019

August 2020

August 2021

August 2022

August 2023

August 2024

Februar

2025

Anm.:

Jf. også DK2025 – Et stærkere Danmark (2016) og DK2030 – et grønnere sikrere og stærkere Danmark

2030 (2022).

Der er afrundet til nærmeste 0,05 pct. af BNP.

Kilde: Mellemfristede planer og egne beregninger.

Udover opjusteringen af den strukturelle beskæftigelse er højere skønnede struktu-

relle indtægter fra selskabsskat og aktieskat blandt kilderne til de hidtidige løbende

opjusteringer af den strukturelle saldo,

jf. figur 5 og figur 6.

I takt med at ny data er

blevet tilgængelig, er det strukturelle niveau for disse poster løbende blevet opjuste-

ret. Men opjusteringerne har indtil nu haltet bagefter den konstaterede udvikling.

Som led i metodeeftersynet af de mellemfristede fremskrivninger er metoden til be-

regning af det strukturelle niveau for disse poster blevet opdateret,

jf. også boks 2.1 i

Økonomisk Redegørelse, maj 2025.

De opdaterede metoder tager i højere grad end tidli-

gere højde for strukturelle skift i økonomien, herunder stigningen i virksomheder-

nes indtjening fra merchanting og processing, og den fremskrevne udvikling i aktio-

nærernes porteføljer og deres skattepligtige aktieindkomst,

jf. nærmere i afsnit 1.2.

Figur 5

Selskabsskat (ekskl. nordsøindtægter)

Pct. af BNP

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

Pct. af strukturelt BNP

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

Figur 6

Aktieskat

Pct. af BNP

2,4

2,0

1,6

1,2

0,8

0,4

0,0

Pct. af strukturelt BNP

2,4

2,0

1,6

1,2

0,8

0,4

0,0

2000

2005 2010 2015

Faktisk (v. akse)

Februar 2025

August 2022

2020

2025 2030 2035

Juni 2025

August 2024

April 2019

2000

2005 2010 2015

Faktisk (v. akse)

Februar 2025

April 2019

2020

2025 2030 2035

Juni 2025

August 2022

Anm.: Stiplede linjer angiver skøn for det strukturelle niveau.

Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger.

juni 2025

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 9 af 108

De positive overraskelser for de offentlige finanser afspejles også i, at den offentlige

finansielle nettoformue samt de offentlige nettorenteindtægter og udbytter er steget

markant og mere end tidligere ventet,

jf. figur 7 og figur 8.

De positive overraskelser

har således haft en selvforstærkende effekt i form af større renteindtægter.

Figur 7

Offentlig finansiel nettoformue

Pct. af BNP

-10

-20

-30

-40

2000

2005

2010

Juni 2025

2015

2020

2025

2030

2035

Pct. af BNP

-10

-20

-30

-40

Figur 8

Offentlige nettorenteindtægter og udbytter

Pct. af BNP

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-2,5

-3,0

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

Pct. af BNP

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-2,5

-3,0

August 2022

Juni 2025

August 2022

Anm.: Den offentlige finansielle nettoformue og offentlige nettorenteindtægter og udbytter er revideret

historisk i forbindelse med Danmarks Statistiks hovedrevison af nationalregnskabet i 2024.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025

er fremskrivningen af dansk økonomi for før-

ste gang udarbejdet på den nye makroøkonomiske model, MAKRO. Modellen har

været under udvikling i DREAM-gruppen siden 2017 med det formål at udvikle en

makroøkonomisk model til Finansministeriet, som er baseret på moderne økono-

misk teori, en bred empirisk tilgang, og som er velegnet til både langsigtede frem-

skrivninger og mere kortsigtede skøn og politikvurderinger. I 2021 blev der offent-

liggjort en betaversion af modellen.

I 2023 blev den første fulde modelversion af MAKRO offentliggjort og modellen

blev samtidigt taget i brug til Finansministeriets beregning af finanseffekterne i for-

bindelse med

Økonomisk Redegørelse, marts 2023.

I 2024 blev modellen anvendt som

ramme om konjunkturprognosen i

Økonomisk Redegørelse, december 2024

og nu er mo-

dellen for første gang benyttet til udarbejdelsen af den mellemfristede og lange

fremskrivning,

jf. boks 1.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 10 af 108

Boks 1

Centrale fremskridt ved overgang til MAKRO-modellen

Et af fremskridtene med MAKRO er, at modellen indeholder såkaldt overlappende generationer, som har varierende

indkomst-og forbrugsprofiler henover livet, hvilket gør den velegnet til at analysere langsigtede forhold, hvor demo-

grafien skifter. Endvidere bygger MAKRO på et bredt empirisk fundament, som blandt andet indebærer, at de øko-

nomiske reaktioner i modellen som helhed bedst muligt matcher tilsvarende empirisk estimerede reaktioner. Herud-

over har modellen blandt andet en detaljeret modellering af de offentlige finanser og formueakkumulation i økono-

mien. Der henvises til DREAMs hjemmeside for yderligere information om MAKRO

(www.dreamgruppen.dk).

Både husholdninger og virksomheder har fremadskuende forventninger (dvs. de inddrager forventede ændringer i

rammevilkår og økonomien mere generelt i deres adfærd) og virksomheder og husholdninger mødes på et søgear-

bejdsmarked. Nominelle og reale trægheder i økonomien gør, at økonomien på kort sigt overvejende er efterspørg-

selsbestemt, men på længere sigt udbudsbestemt. Modellen er dermed i overensstemmelse med moderne økono-

misk teori og empiri.

Overgangen til brug af MAKRO som grundlag for de mellemfristede fremskrivnin-

ger er en central del af det metodeeftersyn af fremskrivningerne, som blev annonce-

ret den 13. maj 2025,

jf. www.fm.dk.

Arbejdet med at omlægge de mellemfristede

fremskrivninger til MAKRO har pågået siden MAKRO første gang blev benyttet

som ramme om konjunkturprognosen i

Økonomisk Redegørelse, december 2024,

og har

navnlig haft fokus på forhold, der de senere år har ført til betydelige opjusteringer

af det finanspolitiske råderum. Herudover omfatter metodeeftersynet også en dia-

log med eksterne eksperter om centrale forudsætninger bag DREAM og Danmarks

Statistiks befolkningsfremskrivninger, primært vedrørende indvandring af arbejds-

kraft mv. og udsigterne for fertiliteten. Finansministeriet vil fremlægge en ny frem-

skrivning til august i forbindelse med finanslovforslaget for 2026.

Opdateret råderum i ny fremskrivning

Metodeeftersynet og overgangen til at foretage fremskrivningerne på MAKRO har

sammen med opjusteringerne af den skønnede strukturelle beskæftigelse mv. i

Øko-

nomisk Redegørelse, maj 2025

ført til en markant opjustering af den strukturelle saldo

frem mod 2030 svarende til en underliggende forbedring på 1,7 pct. af BNP i 2030

relativt til fremskrivningen fra februar 2025. Det afspejler blandt andet højere skøn-

nede strukturelle indtægter fra selskabsskat (ekskl. nordsøindtægterne) og aktieskat

samt højere strukturel beskæftigelse,

jf. nærmere i afsnit 1.2.

Den skønnede underliggende forbedring af de offentlige finanser indebærer, at det

finanspolitiske råderum i 2030 forhøjes med 58 mia. kr. (2025-priser). Opgørelsen

af det finanspolitiske råderum er derudover opdateret med virkninger af indgåede

politiske aftaler, tekniske justeringer mv. siden den seneste mellemfristede frem-

skrivning fra februar 2025,

jf. afsnit 1.3.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 11 af 108

Det samlede råderum frem mod 2030 svarer i den nye fremskrivning til en højest

mulig realvækst i det offentlige forbrug på 3,1 pct. om året.

Til sammenligning vil

forbrugsvæksten i en situation med en årlig ”normalvækst” i den private timepro-

duktivitet på i omegnen af 1¼ pct. og en årlig vækst i arbejdsudbuddet på ¼-�½ pct.

(herunder som følge af stigende tilbagetrækningsalder knyttet til stigende levetid)

beregningsteknisk svare til ca. ¾ -1 pct. om året. Når råderummet fra 2025 til 2030

er så meget større end i en ”normal” situation skal det ses i lyset af, at den struktu-

relle saldo i forløbet reduceres fra 0,8 pct. af BNP i 2025 (1,6 pct. af BNP ekskl.

Accelerationsfonden) frem mod det mellemfristede mål på -0,5 pct. af BNP i 2030.

Reduktionen af den strukturelle saldo frem mod 2030 svarer til en markant finans-

politisk lempelse over de kommende 5 år, hvor det er forventningen, at der skal ske

en stor udbygning af det danske forsvar. Udbygningen af forsvaret vil blandt om-

fatte køb af materiel i udlandet, men vil også lægge beslag på arbejdskraft og øge

lønpresset i økonomien. De modelberegnede effekter på blandt andet løn og ledig-

hed af den forudsatte udmøntning af råderumsforøgelsen er beskrevet i afsnit 1.6.

I fremskrivningen stiger statens indtægter fra blandt andet pensionsafkastskat

(PAL) og aktieskat. I fremskrivningen er der taget udgangspunkt i et underliggende

årligt afkast på aktier på ca. 7 pct., hvilket også hidtil har været forudsætningen bag

det forudsatte PAL-provenu. Afkastet på 7 pct. er lavere end gennemsnittet for de

seneste 25 år, men højere end statsrenten (den risikofrie rente). Det betyder, at de

middelrette skøn i fremskrivningen indeholder en effekt af de forudsatte risikopræ-

mier på blandt andet aktiemarkedet.

Når den finanspolitiske holdbarhed i fremskrivningen (før udmøntning) forbedres

omtrent lige så meget som saldoen i 2030 – trods en lidt mindre opjustering af sel-

skabsskatteprovenuet efter 2030-2035 og en større nedjustering af en række bilafgif-

ter mv. efter 2030 – skal det blandt andet ses i lyset af fortsat opsparing og formue-

opbygning blandt husholdningerne, som sammen med de forudsatte afkast (inkl. ri-

sikopræmie) bidrager til stigende provenu fra aktieskat mv. i en lang periode efter

2030. Alternative forløb for husholdningerne opsparing og formue er vist i bilag 1.

Følsomhedsscenarier

Ud over det centrale referenceforløb, som indeholder opdaterede finanspolitiske

rammer, indeholder publikationen 10 følsomhedsscenarier. Følsomhedsscenarierne

skal blandt andet ses i lyset af den forhøjede usikkerhed, som omgiver den økono-

miske udvikling i disse år. Derudover illustrerer scenarierne også den usikkerhed

der generelt er i forhold til at skønne over den økonomiske udvikling mange år

frem. En oversigt over resultaterne af følsomhedsscenarierne er vist i tabel 1 og sce-

narierne er beskrevet nærmere i

appendiks.

Det finanspolitiske råderum er et mål for, hvor meget plads der er til nye politiske initiativer inden for det fast-

satte balancekrav på -0,5 pct. af BNP i 2030, herunder til realvækst i det offentlige forbrug eller andre politiske

initiativer.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 12 af 108

De viste scenarieforløb har forskellig karakter og er ikke alle nødvendigvis sandsyn-

lige. Nogle kræver politiske beslutninger eller adfærdsændringer blandt den danske

befolkning, mens andre i høj grad beror på udviklingen i verdensøkonomien. For

nogle af scenarierne kan udviklingen også gå i den modsatte retning, og fx svækkes

de offentlige finanser, hvis beskæftigelsesfrekvenserne blandt herboende indvan-

drere falder tilbage, eller danske virksomheders M&P-aktiviteter aftager som følge

af handelsbarrierer, konkurrence eller andet. Resultaterne af scenarierne skal således

betragtes som eksempler på, hvad konkrete forløb kan betyde for de offentlige fi-

nanser mv., men ikke nødvendigvis som sandsynlige bud på udviklingen. Det er det

centrale referenceforløb, som er den tilstræbte middelrette fremskrivning af dansk

økonomi, herunder med neutrale principper i holdbarhedsberegningen.

Sammen med offentliggørelsen af metodeeftersynet, den nye mellemfristede frem-

skrivning og følsomhedsberegninger er der som nævnt igangsat teknisk dialog med

økonomer og interessenter. Dialogen om metodeeftersynet og de justerede frem-

skrivningsmetoder fortsættes frem mod offentliggørelsen af den mellemfristede

fremskrivning sidst i august.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 13 af 108

Tabel 1

Marginalvirkning på de offentlige finanser af følsomhedsscenarier

Strukturel primær

saldo

Pct. af BNP

Grundforløb

1. Told og usikkerhed falder bort

2030

-1,2

+0,1

2035

-1,4

0,0

2040

-1,2

+0,1

HBI Beskrivelse

1,1

+0,1

Told og usikkerhed falder bort sammenlignet med forløbet i

Økonomisk Redegørelse, maj 2025. Øget globalt BNP og øget

efterspørgsel efter dansk eksport.

M&P-aktiviteter stiger yderligere, svarende til en fortsættelse af

den historiske udvikling fra 2010 til 2019. Det højere niveau af

M&P-aktiviteter resulterer i højere niveauer for mark-up’er,

produktivitet og eksport mv.

Frem til 2030 forlænges trendstigningen i beskæftigelsesfre-

kvensen fra 2015-2024 for ikke-vestlige indvandrere og

efterkommere, og fastholdes herefter på et højere niveau.

Den faldende trend for den generationelle fertilitet fortsættes til

et niveau på 1,5 børn pr. kvinde i stedet for DREAM og

Danmarks Statistiks nuværende forudsætning på ca. 1,7 børn

pr. kvinde.

Beholdningen

af indvandrere bosat i Danmark fremskrives på

baggrund af en estimeret historisk trend i forholdet mellem ind-

vandrere i Danmark og befolkningen i oprindelseslandet, fordelt

på oprindelsesland. Den positive historiske trend forudsættes at

fortsætte i et givet antal år, hvorefter den afbøjes.

Rystelser i den internationale økonomi fører til global finansiel

uro og recession med langtrukne konsekvenser. Der tages

udgangspunkt i den makroøkonomiske udvikling under den

globale finanskrise og kraftige recession i 2008- 2009.

Middellevetiden for +85-årige stiger hurtigere end lagt til grund i

den aktuelle befolkningsprognose, så den forventede restlevetid

i 2130 er ca. fire år højere end i den aktuelle prognose fra

DREAM og Danmarks Statistik.

Faldende trend for den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæfti-

get. Der tages rent beregningsteknisk udgangspunkt i den ne-

gative trend i nationalregnskabets opgørelse fra 2000-2024,

som forlænges til 2040.

Udgifterne til offentligt forbrug stiger 0,15 pct.-point om året

mere end forudsat i holdbarhedsberegningen, fx afledt af

politiske prioriteringer, der kan afspejle stigende krav og

forventninger blandt borgerne.

De resterende udledningsreduktioner for at nå klimamålsætnin-

gerne i 2045 og 2050 nås beregningsteknisk gennem tilskud til

grønne teknologier. Udover statslige udgifter medfører

indfrielsen af målsætningerne bortfald af indtægter fra afgifter

på CO

-udledning.

2. Fortsat vækst i M&P-

aktiviteter i udlandet

3. Stigende beskæftigelses-

frekvens for herboende

indvandrere

4. Lavere fertilitet

+0,5

+0,6

+1,0

+1,3

+0,3

+0,1

+0,3

+0,6

+0,3

5. Højere nettoindvandring og

øget arbejdsstyrke

+0,2

+0,4

0,0

6. Verdensøkonomisk krise

afledt af handelskrig, globale

ubalancer og finansiel uro

-0,9

-0,8

-0,7

7. Længere levetid for +85-årige

-0,1

-0,2

-0,3

-1,9

8. Faldende arbejdstid

-0,3

-0,5

-0,8

-1,0

9. Mervækst i offentligt forbrug

på velfærdsområder

0,0

-0,2

-0,5

-2,6

10. Opnåelse af klimamål for

2045 og 2050 via

tilskudsudgifter

0,0

-0,2

-0,4

-0,8

Anm.: Der er angivet virkning på den strukturelle primære offentlige saldo, som er bestemmende for de finanspolitiske muligheder

for at foretage nye prioriteringer. Den strukturelle primære saldo i grundforløbet i 2030 på -1,2 svarer til, at den strukturelle

saldo rammer saldomålsætningen i 2030 på -0,5 pct. af BNP. Den primære offentlige saldo angiver stillingen på den offentlige

saldo før nettorenteindtægter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på MAKRO.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 14 af 108

1.1 Det samfundsøkonomiske forløb til 2030

I forhold til den mellemfristede fremskrivning i

Opdateret mellemfristet forløb,

februar

2025 er forløbet opdateret med blandt andet det nye konjunkturgrundlag i

Økono-

misk Redegørelse, maj 2025

og den nye

Befolkningsfremskrivning 2025, juni 2025.

Den

mellemfristede fremskrivning inkluderer også en række indgåede aftaler,

jf. boks 2.

Boks 2

Oversigt over centrale nye oplysninger og forudsætninger, som er indarbejdet i sammenlignet med

Opdateret mellemfristet forløb,

februar 2025

•

Nyt konjunkturgrundlag i Økonomisk Redegørelse, maj 2025:

Fremskrivningen tager udgangspunkt i den

opdaterede konjunkturprognose, som indeholder skøn for makroøkonomiske nøgletal, herunder skøn for BNP,

beskæftigelse og offentlige finanser i 2025 og 2026.

•

Ny befolkningsfremskrivning:

I den opdaterede

Befolkningsfremskrivning 2025

fra DREAM og Danmarks Sta-

tistik er den forventede befolkningstilvækst opjusteret som følge af en højere nettoindvandring og lavere dødelig-

hed. Det medfører en større befolkning, både erhvervsaktive og ældre.

Opdateret demografisk træk:

Beregningen af det demografiske træk er opdateret med

Befolkningsfremskriv-

ning 2025

samt opdaterede enhedsudgifter. På den baggrund er væksten i det demografiske træk i fra 2025 til

2030 opjusteret med ¾ mia. kr. (2025-priser). Opjusteringen kan primært henføres til den opdaterede befolk-

ningsfremskrivning. Det opdaterede demografiske træk er beskrevet nærmere i bilag 3.

•

Renteforudsætninger:

For 2025-2026 anvendes forudsætninger om renteudviklingen fra

Økonomisk Redegø-

relse, maj 2025.

I 2030 forudsættes den 10-årige rente på statsobligationer at udgøre 2,5 pct. På meget langt

sigt (2080 og derefter) antages den 10-årige rente at svare til et forudsat normalniveau på 4 pct.

•

Nye politiske aftaler:

Virkningerne af en række gennemførte aftaler er indregnet i fremskrivningen, herunder

Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft

(februar 2025),

Aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gym-

nasieuddannelse

(februar 2025),

Brintinfrastruktur til Tyskland: Muliggørelse af Syvtallet

(februar 2025),

Reform

af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser

(marts 2025), CBAM-forordningen (Carbon Border

Adjustment Mechanism),

Aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen

(april 2025) og

Aftale om udbudsram-

mer for tre havvindmølleparker

(maj 2025).

Virkningerne for de offentlige finanser er nærmere beskrevet i afsnit

1.3.

•

Klimafremskrivning 2025:

Fremskrivningen afspejler Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets Klimafremskriv-

ning 2025. Statens indtægter fra energiafgifter og bilafgifter mv. fremskrives i overensstemmelse hermed.

Opdaterede forudsætninger om udviklingen i olie- og CO

-kvotepriserne:

Skøn for olieprisudviklingen er

opdateret i forbindelse med

Økonomisk Redegørelse, maj 2025

og følger den sædvanlige metode. Ligeledes er

der indregnet opdaterede skøn for udviklingen i CO

-kvotepriser.

•

Enkelte skøn for de offentlige finanser er ændret en smule i konjunkturårene i forbindelse med

færdiggørelsen af den mellemfristede fremskrivning.

Som i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2025 er der i fremskrivningen taget højde for de skønnede konse-

kvenser af Aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen i skønnene for det offentlige forbrug. En

fuld indregning af aftalen indarbejdes i den kommende fremskrivning i august.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 15 af 108

Produktionspotentialet

Efter en periode med kraftig vækst i produktionspotentialet på i gennemsnit 2,7

pct. om året i 2016-2025, forudsættes den potentielle vækst i perioden 2026-2030 at

være mindre på ca. 1,5 pct. om året,

jf. tabel 2.

Den høje vækst i 2016-2025 skal

blandt andet ses i lyset af, at danske virksomheder i perioden har øget deres pro-

duktion i udlandet markant, hvilket har øget den danske produktivitetsvækst, herun-

der ved at øge den danske værdiskabelse fra danskejede patenter.

Samtidig har der været en stærk vækst i arbejdsudbuddet og beskæftigelsen under-

støttet af reformer, herunder forhøjelser af tilbagetrækningsaldrene, skattereformer

og ændrede modregningsregler for folkepensionisters arbejdsindkomst mv., ligesom

der har været en stigning i omfanget af international arbejdskraft blandt andet dre-

vet af supplerende beløbsordning.

Tabel 2

Bidrag til vækst i produktionspotentialet og i faktisk realt BVT, 2000-2030

2001-2015

Gns. vækst pr. år, pct.

1. Produktionspotentiale

heraf bidrag fra

- Strukturel ledighed

- Strukturel arbejdsstyrke

- Trend arbejdstid

- Trend timeproduktivitet

2. Konjunktur

3. Faktisk BVT (1+2)

4. Nettoafgifter

5. Faktisk BNP (3+4)

0,2

-0,3

0,9

-0,3

0,8

0,1

0,9

-0,1

1,1

-0,2

1,9

0,0

2,7

-0,1

2,6

0,0

0,2

0,1

1,2

0,0

1,5

0,0

1,4

1,1

2,7

1,5

2016-2025

2026-2030

Anm.: På grund af afrundinger summer delkomponenter ikke nødvendigvis til totalen.

Timeproduktiviteten dækker over såvel ændringer i totalfaktorproduktiviteten, kapitalintensiteten

og arbejdsintensiteten pr. time blandt beskæftigede samt bidraget fra M&P-aktivitet i udlandet.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse, maj 2025

og egne beregninger.

Frem mod 2030 stiger produktionspotentialet primært som følge af generelle pro-

duktivitetsstigninger, hvor der i grundforløbet ikke er forudsat yderligere udbygning

af M&P-aktiviteterne i udlandet relativt til BNP efter konjunkturårene.

Arbejdsstyrken forventes kun at være moderat stigende. Den demografiske udvik-

ling trækker i retning af en lavere arbejdsstyrke, idet antallet af herboende i den ar-

bejdsdygtige alder forventes at falde frem mod 2030. Omvendt trækker en fortsat

positiv nettoindvandring i retning af en voksende arbejdsstyrke, om end i mindre

omfang end de seneste år. Den årlige nettoindvandring i den erhvervsaktive alder

aftager betydeligt i DREAM og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra

gennemsnitligt ca. 18.000 personer årligt de sidste 10 år til i gennemsnit ca. 9.000

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 16 af 108

personer årligt frem mod 2030.

Dertil kommer virkningen af gennemførte refor-

mer, blandt andet i denne regeringsperiode, som bidrager positivt til vækstpotentia-

let frem mod 2030. Regeringen har siden sin tiltrædelse gennemført reformer og an-

dre politiske tiltag, som samlet set skønnes at øge arbejdsudbuddet med næsten

32.000 fuldtidspersoner frem mod 2030.

Konjunkturnormalisering og forsyningsbalance

Med overgangen til brug af MAKRO-modellen som grundlag for de mellemfristede

fremskrivninger sker konjunkturnormaliseringen i det mellemfristede forløb i høj

grad modelbestemt (endogent). Outputgabet på 0,7 pct. i 2026 aftager lidt i 2027-

2028, men stiger så til 1,1 pct. i 2029, hvor det opjusterede råderum udmøntes.

Derefter aftager outputgabet gradvist.

Beskæftigelsesgabet har tilsvarende en aftagende profil, men ligeledes med en mid-

lertidig stigning i 2029,

jf. figur 9.

Beskæftigelsesgabet er derefter positivt, men tæt på

nul frem mod 2035. De modelberegnede virkninger på beskæftigelse og løn af det

øgede råderum er nærmere beskrevet i afsnit 1.6.

Figur 9

Beskæftigelsesgab

Pct.

-1

-2

-3

Pct.

-1

-2

-3

Figur 10

Faktisk og strukturel beskæftigelse

1.000 personer

3.200

3.100

3.000

2.900

2.800

2.700

2.600

2.500

2.400

2000 2005 2010 2015

Faktisk beskæftigelse

1.000 personer

3.200

3.100

3.000

2.900

2.800

2.700

2.600

2.500

2.400

2020 2025 2030 2035

Strukturel beskæftigelse

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

Grundforløb

Ekskl. udmøntning af råderumsopjustering

Anm.: De tre lodrette streger i figurerne angiver henholdsvis 2024 (sidste datadækkede år), 2026 (sidste

konjunkturår) og 2030 (sidste år indenfor planlægningshorisonten). Den strukturelle beskæftigelse

er et beregnet skøn for beskæftigelsesniveauet i en neutral konjunktursituation.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tallene angiver nettoindvandringen af indvandrere i aldersgruppen 20-64 år.

Det forøgede råderum udmøntes beregningsteknisk i det første år, der ikke er underlagt udgiftslofterne, hvil-

ket aktuelt er 2029. Råderummet indregnes beregningsteknisk som offentligt forbrug. I det omfang det højere

råderum udmøntes til tiltag, der ikke påvirker den indenlandske efterspørgsel, påvirkes kapacitetspresset ikke.

Med baggrund i, at der ventes at skulle ske en stor udbygning af det danske forsvar, som blandt andet vil inde-

bære anskaffelser i udlandet mv., er det beregningsteknisk forudsat, at en tredjedel af det øgede råderum ud-

møntes til varekøb som ren import, en tredjedel til almindeligt varekøb, og en tredjedel med almindelig forde-

ling mellem offentlig beskæftigelse og varekøb. Disse forudsætninger er udelukkende af beregningsteknisk ka-

rakter.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 17 af 108

Den forudsatte konjunkturnormalisering på arbejdsmarkedet sker i kraft af, at den

strukturelle beskæftigelse stiger med godt 35.000 fra 2025 til 2035, mens den fakti-

ske beskæftigelse i modelfremskrivningen falder med ca. 12.000 personer,

jf. figur 10.

Den stigende strukturelle beskæftigelse afspejler dels virkningen af gennemførte re-

former, fx reformerne af personskatter og uddannelser, dels fortsat nettoindvan-

dring af international arbejdskraft blandt andet drevet af supplerende beløbsord-

ning,

jf. ovenfor.

Omvendt er der udsigt til, at flere når en alder, hvor de trækker sig

fra arbejdsmarkedet. Kombinationen af mindre nettoindvandring og den demogra-

fiske udvikling betyder, at befolkningen i alderen 25-64 falder med ca. 7.500 perso-

ner fra 2025 frem mod 2030. Trods forhøjelsen af efterlønsalderen i 2027 og folke-

pensionsalderen i 2030 stiger den strukturelle beskæftigelse frem mod 2030 derfor i

et betydeligt langsommere tempo end i de seneste 10 år.

Det private forbrug stiger i fremskrivningen med i gennemsnit ca. 2 pct. om året i

2027-2030,

jf. tabel 3.

Forbrugskvoten antages at forblive stort set uændret på det

nuværende lave niveau frem mod 2030, og først derefter at stige gradvist,

jf. figur 11.

Forbruget understøttes af stigende realløn og kapitalindkomster. De private investe-

ringer stiger i gennemsnit med ca. 1�½ pct. om året i 2027-2030 og investeringskvo-

ten er nær flad omkring det historiske gennemsnit,

jf. figur 12.

Forbrugerprisinflatio-

nen er i gennemsnit lidt under 2 pct. om året.

Figur 11

Privatforbrugskvote

Pct. af disponibel indkomst

110

Pct. af disponibel indkomst

110

Figur 12

Investeringskvote

Pct. af BNP

105

100

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

Anm.: De tre lodrette streger i figurerne angiver henholdsvis 2024 (sidste datadækkede år), 2026 (sidste

konjunkturår) og 2030 (sidste år indenfor planlægningshorisonten).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 18 af 108

Nøgletallene for det realøkonomiske forløb til 2030 er opsummeret i tabel 3.

Tabel 3

Nøgletal for dansk økonomi 2024-2030

Konjunkturår

2024

Outputgab og reale vækstrater, pct.

BNP

BVT

Outputgab (pct. af BVT)

Efterspørgsel, realvækst, pct.

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Eksport

Import

Pris og lønudvikling, pct.

Timelønninger

Forbrugerpriser

Betalingsbalance mv., pct. af BNP

Betalingsbalance

Arbejdsmarked og produktivitet

Strukturel arbejdsstyrkevækst (pct.)

Strukturel beskæftigelsesvækst (pct.)

Bruttoledighed (1.000 personer)

Timeproduktivitet, private byerhverv (pct.)

1,3

1,4

87,1

5,0

1,0

1,1

88,6

3,1

0,4

0,5

90,7

2,0

-0,1

93,1

1,5

0,1

93,7

1,7

0,1

90,4

2,1

0,3

96,0

1,4

13,0

11,9

11,5

11,2

11,5

10,3

9,7

5,3

1,4

3,5

1,9

3,2

1,7

3,6

2,0

3,9

2,0

3,9

1,8

3,7

1,5

0,9

1,6

2,7

7,5

3,0

1,2

4,8

4,2

4,3

4,4

1,2

0,3

1,0

2,3

2,1

1,0

-0,9

3,3

4,6

2,0

2,6

0,1

2,9

3,7

2,0

8,6

1,8

2,2

4,6

2,0

2,9

1,3

1,6

3,0

3,7

4,0

1,2

3,0

3,3

0,9

1,4

1,5

0,7

1,4

1,6

0,5

1,3

1,4

0,6

1,9

1,7

1,1

1,2

1,1

0,8

Mellemfristet forløb

2027

2028

2029

2030

2025

2026

Anm.: Forløbet i 2025 og 2026 er baseret på

Økonomisk Redegørelse, maj 2025.

Realvæksten i det offentlige forbrug er baseret udmøntning af råderummet i første år efter udgifts-

lofter, dvs. 2029. De offentlige forbrugsudgifter er opgjort ved inputmetoden ekskl. afskrivninger.

Realvæksten i det offentlige forbrug er forudsat ens ved input- og outputmetoden fra 2025 og

frem. I realvæksten i BNP indgår også afskrivninger.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse, maj 2025

og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 19 af 108

1.2 Strukturel saldo frem mod 2030

Finanspolitikken planlægges overordnet ud fra det mellemfristede mål om en struk-

turel offentlig saldo på -0,5 pct. af BNP i 2030.

I den opdaterede mellemfristede

fremskrivning er den strukturelle saldo underliggende opjusteret med 1,7 pct. af

BNP i 2030 sammenlignet med det mellemfristede forløb fra februar 2025,

jf. tabel

Inden for regeringens mellemfristede saldomål på -0,5 pct. af BNP i 2030 er der

således plads til et større finanspolitisk råderum.

Tabel 4

Den strukturelle offentlige saldo

Pct. af strukturelt BNP

1. Opdateret mellemfristet forløb,

februar 2025

2. Opdateret mellemfristet forløb,

februar 2025 inkl. lempelse til

etablering af Accelerationsfond i 2025-2026 og afledt reserve i

2027-2028

3. Opdateret mellemfristet forløb,

juni 2025 før udmøntning

i 2029-2030

4. Opdateret mellemfristet forløb,

juni 2025

Underliggende forbedring fra februar 2025 til juni 2025 (3-2)

Heraf strukturel fuldtidsbeskæftigelse (approksimativt)

Heraf strukturel selskabsskat (ekskl. nordsøindtægter)

Heraf strukturel aktieskat

Heraf punktafgifter (inkl. registreringsafgift) og ejerafgifter

(afspejler blandt andet. opdateret klimafremskrivning)

Heraf lavere forventet forsvarsmateriellevering i 2025 ekskl. kampfly

Heraf øvrige forhold

2025 2026

0,5

-0,3

0,8

1,1

0,4

0,3

0,4

-0,2

0,1

0,3

-0,5

0,5

1,0

0,6

0,3

0,4

-0,2

0,0

-0,1

2027 2028 2029 2030

0,3

-0,1

1,1

1,2

0,8

0,3

0,5

-0,2

0,0

-0,2

0,3

-0,1

1,2

1,3

0,8

0,3

0,5

-0,3

0,0

-0,1

-0,5

0,9

-0,5

1,4

0,9

0,3

0,6

-0,3

0,0

-0,1

-0,5

1,2

-0,5

1,7

0,9

0,4

0,6

-0,3

0,0

0,1

Tillagt lempelse i forbindelse med etablering af Accelerationsfonden på 25 mia. kr. (2025-priser)

årligt i 2025-2026 og reserve til afledte merudgifter på 10 mia. kr. (2025-priser) årligt i 2027-2028

som led i

Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft

(februar 2025), der håndteres uden modgående

finansiering. Hertil kommer afledte offentlige renteudgifter, der ligeledes håndteres uden mod-

gående finansiering. Det svarer samlet set til omkring 0,8 pct. af BNP årligt i 2025-2026 og 0,3-0,4

pct. af BNP årligt i 2027-2028.

Ændringen af skønnene for den strukturelle saldo i kojunkturårene (til og med 2026) sammenlignet

med

Økonomisk Redegørelse,

maj 2025 afspejler primært opdaterede skøn for strukturel aktieskat og

selskabsskat (ekskl. nordsø) som led i konsolideringen af fremskrivningen i forbindelse med

metodeeftersynet, idet de strukturelle niveauer også afhænger af den lange fremskrivning.

Kilde:

Opdateret mellemfristet forløb,

februar 2025 og

Økonomisk Redegørelse, maj 2025.

Den underliggende saldoforbedring afspejler særligt højere skønnede strukturelle

indtægter fra selskabsskat (ekskl. nordsøindtægter) og aktieskat samt højere struktu-

rel beskæftigelse. Opjusteringen af strukturel selskabsskat og aktieskat skal ses i ly-

set af Finansministeriets metodeeftersyn i forbindelse med overgangen til at bruge

Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser ved den givne

finanspolitik. Den strukturelle saldo renses – i modsætning til den faktiske saldo – for virkningen af konjunktur-

udsving og en række andre midlertidige forhold og er derfor et mere robust mål for den underliggende stilling

på de offentlige finanser. Beregningen af strukturel saldo frem mod 2030 er vist i bilagstabel 2.1 og bilagstabel

2.2.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 20 af 108

den nye makroøkonomiske model MAKRO som grundlag for de mellemfristede

fremskrivninger,

jf. boks 2.1 i Økonomisk Redegørelse,

maj 2025.

Den underliggende forbedring er gradvist stigende frem mod 2030. Det skal blandt

andet ses i lyset af, at opjusteringen af strukturel beskæftigelse er stigende frem mod

2030, blandt andet som følge af opdateret befolkningsprognose med højere netto-

indvandring, opdateret fremskrivning af tidlig pension,

jf. bilagsboks 1.1

og højere

beskæftigelsesfrekvens for indvandrere,

jf. blandt andet bilagsboks 1.3.

Herudover er

der et bidrag fra, at husholdningerne i fremskrivningen fortsat sparer op, og dermed

øger de deres finansielle formue yderligere, herunder aktieformue,

jf. boks 3.

Den underliggende saldoforbedring i 2025-2028 modgås delvist af etableringen af

Accelerationsfonden på 25 mia. kr. (2025-priser) årligt i 2025-2026 og reserven til

afledte merudgifter på 10 mia. kr. (2025-priser) årligt i 2027-2028 som led i

Aftale om

styrkelse af Forsvarets kampkraft

(februar 2025), der håndteres uden modgående finan-

siering. Hertil kommer afledte renteudgifter, der ligeledes håndteres uden modgå-

ende finansiering. Det indebærer isoleret set en svækkelse af den strukturelle saldo.

Den underliggende saldoforbedring i 2029 og 2030 (efter udgiftsloftsårene) udmøn-

tes beregningsteknisk til et større finanspolitisk råderum. Efter indregningen af et

større råderum er den strukturelle saldo således uændret i 2029 og 2030 sammenlig-

net med

Opdateret mellemfristet forløb,

februar 2025.

Alternative forudsætninger om udviklingen i forbrugskvoten, og konsekvenserne heraf for provenuet fra for-

brugsskatter og aktieskat mv., er illustreret i bilag 1.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 21 af 108

Boks 3

Fremskrivning af aktieskat i MAKRO

Indtægterne fra aktieskat omfatter aktieindkomstskat fra danske husholdninger og udbytteskat fra udenlandske inve-

storer. Historisk har aktieskatteindtægterne udgjort en stigende andel af BNP,

jf. figur a.

Det skal blandt andet ses i

lyset af, at husholdningernes aktieformue er steget som andel af BNP – herunder både fordi den samlede formue er

steget og fordi en stigende andel af formuen udgøres af aktier, herunder fordi der i gennemsnit har været forholds-

vist høje aktieafkast.

I MAKRO-fremskrivningen stiger aktieskatteindtægterne som andel af BNP yderligere frem mod 2060, hvorefter ind-

tægterne stabiliserer sig. Som led i metodeeftersynet har Finansministeriet opdateret metoden til beregning af det

strukturelle niveau for aktieskatteindtægterne,

jf. nærmere i boks 2.1 i Økonomisk Redegørelse, maj 2025.

På den

baggrund er Finansministeriets skøn for de strukturelle aktieskatteindtægter opjusteret betydeligt sammenlignet med

det mellemfristede forløb fra februar 2025 og med en stigende profil frem mod 2030 og 2060,

jf. figur a.

Den yderligere stigning i indtægterne skal blandt andet ses i lyset af den aktuelt lave privatforbrugskvote, som bidra-

ger til danske husholdningers fortsatte formueopbygning, herunder også i aktier. Forbrugskvoten stiger kun lang-

somt i fremskrivningen,

jf. figur b.

Udviklingen i husholdningernes aktieformue og aktieskatteindtægterne afspejler

desuden, at aktier fremadrettet udgør en omtrent konstant porteføljeandel i fremskrivningen (dvs. ikke længere sti-

gende),

jf. figur c,

og at aktieafkastet ligger noget lavere gennemsnitligt end det har gjort historisk,

jf. figur d.

Figur a

Aktieskat

Figur b

Danske husholdningers aktieformue og

privatforbrugskvote

Pct. af strukturelt BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

Pct. af BNP

200

180

160

140

120

100

2000

2010

2020

2030

2040

2050

Danske husholdningers aktieformue

Privat forbrug (h. akse)

Pct. af disponibel indkomst

110

108

106

104

102

100

2060

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2000

0,0

2010

2020

2030

2040

2050

2060

Faktiske indtægter

Strukturelle indtægter (h.akse)

Strukturelle indtægter februar 2025 (h. akse)

Figur c

Aktieformueandel

Pct. af danske husholdningers formue (ekskl. pension og bolig)

Figur d

Afkast danske aktier

Pct.

-10

-20

-30

2040

2050

2060

Gns. 2000-2024

Gns. 2036-2060

-10

-20

2000

2010

2020

2030

2040

2050

2060

-30

2000

2010

2020

2030

Afkast danske aktier

Gns. 2025-2035

Danske husholdningers aktieformue

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 22 af 108

Boks 4

Fremskrivning af selskabsskat (ekskl. nordsøindtægter) i MAKRO

Selskabsskatteindtægterne (ekskl. nordsøindtægterne) udgjorde 4,1 pct. af BNP i 2024 i Danmarks Statistiks forelø-

bige nationalregnskabstal, hvilket er et historisk højt niveau,

jf. figur a.

Over en længere årrække har selskabsskatte-

indtægterne trendmæssigt udgjort en stigende andel af BNP, herunder blandt andet i kraft af udbredelsen af mer-

chanting og processing, som også er afspejlet i generelt stigende mark-up’er for virksomhederne,

jf. figur b.

Herud-

over afspejler udviklingen i selskabsskatteindtægterne en række ændringer i skattereglerne samt konjunkturudsving

og andre midlertidige forhold.

I MAKRO-fremskrivningen er der en gradvist aftagende profil for selskabsskatteindtægterne (ekskl. nordsøindtæg-

terne) fra de 4,1 pct. af BNP i 2024 til ca. 3,2 pct. af BNP omkring 2035, hvorefter det stabiliserer sig,

jf. figur a.

Den

aftagende profil skal blandt andet ses i lyset af, at der er forudsat en gradvist aftagende profil for virksomhedernes

mark-up’er fra det aktuelt høje niveau, herunder navnlig i fremstillingssektoren,

jf. figur b samt bilag 1.

Det skal

blandt andet ses i sammenhæng med, at fremstillingssektoren omfatter medicinalindustrien, hvor der aktuelt er sær-

lig høj indtjening på det globale marked. Fremskrivningen indebærer et vist fald i indtjeningen/mark-up’erne i frem-

stillingssektoren efterhånden som der kommer flere udbydere, mere konkurrence og mere kapacitet på vigtige mar-

keder. Hertil kommer, at den gradvise normalisering af konjunkturerne isoleret set også bidrager til aftagende sel-

skabsskatteindtægter.

Som led i metodeeftersynet har Finansministeriet opdateret metoden til beregning af det strukturelle niveau for sel-

skabsskat (ekskl. nordsøindtægterne),

jf. nærmere i boks 2.1 i Økonomisk Redegørelse, maj 2025.

Den opdaterede

metode tager bedre højde for strukturelle skift i økonomien, fx stigningen i virksomhedernes indtjening fra merchan-

ting og processing i udlandet, end det tidligere har været muligt. På den baggrund er de strukturelle indtægter fra

selskabsskat opjusteret siden det mellemfristede forløb fra februar 2025 og herunder med en lidt stigende profil til

2030 og yderligere frem mod 2035, hvorefter opjusteringen gradvist reduceres. Der er usikkerhed om fremskrivnin-

gen, herunder både i forhold til, at en betydelig del af indtjeningen er koncentreret i relativt få store virksomheder,

såkaldte ”superstjerner”, og i forhold til mulige regel- og adfærdsændringer i den globale økonomi.

Figur a

Selskabsskat (ekskl. nordsøindtægter)

Pct. af BNP

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

2000

Pct. af strukturelt BNP

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

2010

2020

2030

2040

2050

2060

Faktiske indtægter

Strukturelle indtægter (h.akse)

Strukturelle indtægter februar 2025 (h. akse)

Figur b

Markup i fremstilling og tjenester

Pct.

-5

2000

Pct.

-5

2060

2010

2020

Fremstilling

2030

2040

2050

Tjenester

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 23 af 108

1.3 Finanspolitisk råderum

Med den opdaterede mellemfristede fremskrivning og metodeeftersynet er den for-

ventede udvikling i de offentlige finanser frem mod 2030 styrket i forhold til den

seneste mellemfristede fremskrivning fra februar 2025. Givet saldomålet på -0,5

pct. af BNP i 2030 indgår den underliggende forbedring af den strukturelle saldo ef-

ter udgiftsloftsårene i det finanspolitiske råderum.

Råderummet for de enkelte år udmøntes konkret hvert år i forbindelse med tilrette-

læggelsen af finanspolitikken inden for rammerne af de fastsatte udgiftslofter – dvs.

i forbindelse med økonomiaftaler med kommuner og regioner samt finanslovforsla-

get og de efterfølgende aftaler om finansloven mv. Råderummet for 2025 er således

udmøntet i forbindelse med finanslovsaftalen for 2025 mv.

Det finanspolitiske råderum frem mod 2030 blev senest opgjort i forbindelse med

Opdateret mellemfristet forløb,

februar 2025, hvor det blev beregnet til ca. 55�½ mia. kr.

(2025-priser) i 2030 målt i forhold til udgiftsniveauet i 2025, dvs. i forhold til det

budgetterede niveau for finanslovsåret.

I forbindelse med den opdaterede mellem-

fristede fremskrivning er det finanspolitiske råderum opgjort til ca. 107¾ mia. kr. i

2030 (målt i forhold til udgiftsniveauet i 2025),

jf. tabel 5.

Tabel 5

Opdateret finanspolitisk råderum

2026

Mia. kr. (2025-priser), målt ift. udgiftsniveauet i 2025

Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025

Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025

Memopost: Resterende grønt råderum reserveret inden

for det finanspolitiske råderum

3¼

2�½

5�½

9�½

23�½

27�½

48�½

87¼

55�½

107¾

2027

2028

2029

2030

�½

Anm.: Det finanspolitiske råderum opgøres som den højest mulige offentlige forbrugsvækst ekskl. af-

skrivninger inden for balancekravet på -0,5 pct. af BNP i 2030 og afrundet til nærmeste kvarte mia.

kr. Opgørelsen er korrigeret for ekstraordinære merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til

minkavlere og følgeerhverv mv. Det højere råderum i 2027-2028 afspejler blandt andet, at der er

forudsat en højere vækst i det offentlige forbrug som følge af

Aftale om styrkelse af Forsvarets kamp-

kraft

(februar 2025),

jf. nærmere i boks 5.

Råderummet er opgjort med usikkerhed, som er stigende

over tid.

Det finanspolitiske råderum blev i

Opdateret mellemfristet forløb,

februar 2025 opgjort til 59 mia. kr. i

2030 målt ift. 2025, hvor opgørelsen ligeledes var korrigeret for midlertidige udgifter forbundet

med håndteringen af situationen i Ukraine og driftsudgifter i regi af Ukrainefonden.

Kilde:

Opdateret mellemfristet forløb,

februar 2025 og egne beregninger.

Det finanspolitiske råderum er et mål for, hvor meget plads der er til nye politiske initiativer inden for det fast-

satte balancekrav på -0,5 pct. af BNP i 2030, herunder til realvækst i det offentlige forbrug eller andre politiske

initiativer.

Det finanspolitiske råderum blev i

Opdateret mellemfristet forløb,

februar 2025 opgjort til 59 mia. kr. i 2030 målt

ift. 2025, hvor opgørelsen var korrigeret for midlertidige udgifter forbundet med håndteringen af situationen i

Ukraine og driftsudgifter i regi af Ukrainefonden.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 24 af 108

I opgørelsen af råderummet er der taget højde for virkningen af de aftaler, der er

indgået siden februar 2025, herunder blandt andet

Aftale om en ny erhvervs- og professi-

onsrettet gymnasieuddannelse,

februar 2025 og

Reform af professionsbachelor- og erhvervsakade-

miuddannelser,

marts 2025 og samt øvrige nye oplysninger mv.,

jf. boks 5.

Boks 5

Det finanspolitiske råderum fra 2025 til 2030 sammenlignet med fremskrivningen fra februar 2025

Siden det mellemfristede forløb i februar 2025 er der indregnet nye oplysninger, der påvirker det finanspolitiske rå-

derum,

jf. tabel a:

•

Underliggende forbedring af den strukturelle saldo.

Den underliggende saldoforbedring i 2030 afspejler sær-

ligt højere skønnede strukturelle indtægter fra selskabsskat (ekskl. nordsøindtægter) og aktieskat samt højere

strukturel beskæftigelse. Opjusteringen af strukturel selskabsskat og aktieskat skal ses i lyset af Finansministeri-

ets metodeeftersyn i forbindelse med overgangen til at bruge den nye makroøkonomiske model MAKRO som

grundlag for de mellemfristede fremskrivninger. Den underliggende forbedring af den strukturelle saldo i 2030

øger den højest mulige offentlige forbrugsvækst frem mod 2030 givet saldomålet på -0,5 pct. af BNP i 2030.

•

Aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (februar 2025).

Aftalen medfører en

omstrukturering af uddannelseslandskabet ved at forkorte uddannelseslængden og samtidig højne den faglige

kvalitet. Aftalen bidrager isoleret set til at øge det finanspolitiske råderum med 1 mia. kr. Virkningen skal ses i

sammenhæng med, at reformen ventes at øge de offentlige indtægter som følge af øget arbejdsudbud og samti-

dig mindske udgifterne til SU frem mod 2030, hvilket øger den højest mulige offentlige forbrugsvækst frem mod

2030.

•

Reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser (marts 2025).

Det finanspolitiske råde-

rum er nedjusteret med ca. 1 mia. kr. som følge af aftalen. Virkningen skal ses i lyset af finansieringsbidraget fra

råderummet til de afsatte rammer til bygningstilpasninger frem mod den forventede åbning af den nye uddan-

nelse i 2030.

•

Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft (februar 2025).

Med aftalen etableres

Accelerationsfonden

med

en økonomisk ramme til militær støtte, indkøb og drift på 50 mia. kr. i 2025-2026, samt en reserve på 10 mia. kr.

årligt i 2027-2033. De afsatte midler i

Accelerationsfonden

bidrager isoleret set til en teknisk reduktion af det

finanspolitiske råderum på 5 mia. kr. Dette skal ses i sammenhæng med, at der beregningsteknisk er forudsat

en forøgelse af det offentlige forbrug på 5 mia. kr. i 2025. Dette reducerer den højest mulige offentlige forbrugs-

vækst frem mod 2030 målt ift. niveauet i 2025. Det bemærkes, at den afsatte reserve til varige merudgifter rela-

teret til drift forudsættes at blive håndteret inden for de finanspolitiske rammer i 2030, og påvirker derfor ikke

råderummet.

•

Øvrige politiske aftaler mv.

En række øvrige politiske aftaler og andre nye forhold bidrager samlet set til at øge

det finanspolitiske råderum med 1 mia. kr. Virkningen afspejler navnlig merindtægter på 1¼ mia. kr. i 2030 som

følge af den besluttede indfasning af EU’s grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) samt konsekvenserne af de

aftalte elementer i

Brintinfrastruktur til Tyskland: Muliggørelse af Syvtallet

(februar 2025).

•

Rentevirkning som følge af lempelse af den strukturelle saldo i 2025-2028 til etablering af Accelerations-

fonden.

I forbindelse med etableringen af

Accelerationsfonden

håndteres merudgifterne i 2025 til 2028 uden

modgående finansiering. Aftalen vil isoleret set give anledning til lavere offentlig nettoformue, som indebærer

lavere nettorenteindtægter. Dette reducerer den højest mulige offentlige forbrugsvækst frem mod 2030 med ca.

1¾ mia. kr.

•

Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.

En række øvrige forhold og tekniske justeringer bidrager samlet set

til en lille reduktion af det finanspolitiske råderum. Ændringerne vedrører blandt andet opdaterede forudsætnin-

ger for pris- og lønopregning. De samlede tekniske forhold mv. bidrager til en reduktion af den højest mulige

forbrugsvækst fra 2025 til 2030 på ¼ mia. kr. sammenlignet med opgørelsen i februar 2025.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 25 af 108

Boks 5 (fortsat)

Det finanspolitiske råderum fra 2025 til 2030 sammenlignet med fremskrivningen fra februar 2025

Tabel a

Ændringer i det finanspolitiske råderum i 2030

2030 ift. 2025

Mia. kr. (2025-priser)

Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025

Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025 ekskl. korrektion for midlertidige

udgifter forbundet med håndteringen af situationen i Ukraine

Underliggende forbedring af den strukturelle saldo

Aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (februar 2025)

Reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser (marts 2025)

Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft (februar 2025)

Øvrige politiske aftaler mv.

Rentevirkning som følge af lempelsen af den strukturelle saldo i 2025-2028 til

etableringen af Accelerationsfonden

Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.

Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025

Ændring ift. Opdateret 2030-forløb,

februar 2025

55�½

+58

-1

-5

-1¾

-¼

107¾

Anm.: Det finanspolitiske råderum er korrigeret for ekstraordinære merudgifter i forbindelse med

erstatningsaftale til minkavlere og følgeerhverv mv. Opgørelsen af det finanspolitiske råderum i

den mellemfristede fremskrivning fra februar 2025 var ligeledes korrigeret for midlertidige udgifter

forbundet med håndteringen af situationen i Ukraine, herunder afsatte midler på finansloven for

2025 til at dække en forlængelse af særloven. Desuden var råderummet korrigeret for forudsatte

driftsudgifter i regi af Ukraine-fonden. Råderummet er opgjort med usikkerhed, som er stigende

ud i tid.

Kilde:

Opdateret mellemfristet forløb,

februar 2025 og egne beregninger.

Et finanspolitisk råderum på 107¾ mia. kr. (2025-priser) i 2030 svarer til, at der er

plads til en højest mulig offentlig forbrugsvækst på gennemsnitligt ca. 3,1 pct. årligt

i perioden 2026-2030, svarende til 20¼ mia. kr. (inkl. grønt råderum).

Et finanspolitisk råderum på 107¾ mia. kr. frem mod 2030 kan ses i sammenhæng

med, at væksten i det demografiske træk i samme periode skønnes til ca. 13¾ mia.

kr. (svarende til en årlig vækst på ca. 0,4 pct.). Udover den demografiske udvikling

og reservationen til det grønne råderum skal det finanspolitiske råderum også

dække øvrige prioriterede udgifter i forbindelse med udbygningen af det danske for-

svar, de årlige aftaler om kommuners og regioners økonomi samt de årlige aftaler

om finansloven, herunder uomgængelige merudgifter mv. og udgifter til regeringens

prioriteter mv.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 26 af 108

1.4 Offentlige indtægter

De samlede offentlige indtægter (primære indtægter) skønnes at variere mellem 47

og 48�½ pct. af BNP i 2024-2030,

jf. tabel 6.

Dette dækker over et skønnet fald i de

primære indtægter i 2025 som følge af et lavere skønnet provenu fra pensionsaf-

kastskatten, hvorefter der forudsættes en stigende tendens i de offentlige indtægter

og skattetrykket frem mod 2030. Stigningen i skattetrykket er ikke udtryk for sti-

gende skattesatser, men for, at en række skattegrundlag vokser mere end BNP.

Tabel 6

Offentlige indtægter, 2024-2030

2024

Pct. af BNP

1. Primære indtægter

- Skatter og afgifter (skattetryk)

- Personskatter mv.

- Arbejdsmarkedsbidrag

- Pensionsafkastskat

- Selskabsskat

- Moms

- Ejendomsskat (grundskyld)

- Ejendomsværdiskat

- Punktafgifter mv.

- Øvrige primære indtægter

2. Renteindtægter

3. Indtægter i alt (1+2)

Memopost: Nordsøindtægter

48,5

44,9

20,5

4,3

1,5

4,1

9,2

0,9

0,5

4,4

3,6

1,5

50,0

0,1

47,1

43,8

20,1

4,4

0,8

4,1

9,3

0,9

0,4

4,3

3,4

1,4

48,5

0,1

47,6

44,3

20,2

4,4

1,4

4,1

9,3

0,9

0,4

4,2

3,3

1,3

48,9

0,1

48,1

44,4

20,3

4,4

1,6

3,9

9,3

0,9

0,5

4,3

3,7

1,3

49,4

0,1

48,1

44,3

20,4

4,4

1,5

3,8

9,3

0,9

0,5

4,3

3,8

1,3

49,4

0,1

48,4

44,5

20,4

4,4

1,5

3,8

9,4

0,9

0,5

4,3

3,8

1,3

49,7

0,1

48,6

44,7

20,6

4,4

1,4

3,6

9,5

0,9

0,5

4,4

3,9

1,3

49,9

0,1

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Øvrige primære indtægter indeholder blandt andet sociale bidrag, overskud af offentlig virksom-

hed, diverse drifts- og kapitaloverførsler fra andre indenlandske sektorer samt imputerede (bereg-

nede) indtægter i form af både bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvi-

dere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og

gasindvinding i Nordsøen, rørledningsafgiften samt kulbrinteskatten.

Inklusive udbytter og Nationalbankens overskud.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse, maj 2025

og egne beregninger.

Centrale justeringer af selskabsskat og aktieskat er beskrevet i afsnit 1.2. De i tabel 6

viste BNP-andele påvirkes blandt andet af nævnereffekter fra ændret BNP, herun-

der i forbindelse med udviklingen i konjunktur, virksomhedernes mark-up og løn-

kvoter mv. De væsentligste tekniske forudsætninger bag fremskrivningen af de of-

fentlige indtægter fremgår af boks 6.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 27 af 108

Boks 6

Forudsætninger for fremskrivning af offentlige indtægter

Fremskrivningen af de offentlige indtægter tager udgangspunkt i vurderingen i

Økonomisk Redegørelse, maj 2025,

der indeholder detaljerede skøn for de offentlige finanser i 2025 og 2026.

Kildeskatter:

Indtægterne fra kildeskatter – der primært omfatter de personlige indkomstskatter – er baseret på den

fremskrevne udvikling i skattegrundlaget i form af lønindkomst, skattepligtig aktieindkomst, skattepligtige indkomst-

overførsler, fradragsberettigede pensionsindbetalinger, skattepligtige pensionsudbetalinger, positiv og negativ kapi-

talindkomst i husholdningerne og ligningsmæssige fradrag. De fremskrevne indtægter fra kildeskatter tager højde

for vedtagne ændringer i personskattelovgivningen.

Arbejdsmarkedsbidrag:

Indtægterne fra arbejdsmarkedsbidraget er fremskrevet med afsæt i udviklingen i bidrags-

grundlaget i form af lønindkomst mv.

Pensionsafkastskat:

Indtægter fra pensionsafkastskatten er beregnet ud fra det forventede afkast på pensionsfor-

muen, korrigeret for negativ skat til gode for modregning. På sigt fremskrives indtægterne fra pensionsafkastskatten

med afsæt i et strukturelt (sammenvejet) afkast på 4�½ pct. af den skattepligtige del af pensionsformuen.

Boligskatter:

Indtægterne fra ejendomsværdiskat og grundskyld er fremskrevet i overensstemmelse med

Aftale om

kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen

(maj 2020), hvor det nye boligskattesystem er

trådt i kraft i 2024.

Selskabsskat:

Indtægterne fra selskabsskat (ekskl. selskabsskat fra kulbrintevirksomhed og kulbrinteskat, som ind-

går i Nordsøindtægterne) bestemmes ud fra en fremskrivning af virksomhedernes skattepligtige indtjening. Derud-

over tager skønnene for selskabsskatteindtægterne højde for politiske aftaler og vedtagne ændringer af selskabs-

skattelovgivningen.

Nordsøindtægter:

De fremskrevne nordsøindtægter tager afsæt i den seneste langsigtede prognose for olie- og

gasproduktion fra Energistyrelsen (august 2024) samt virkningen af

Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i

Nordsøen

(december 2020). Olieprisen fremskrives med udgangspunkt i prognosen fra Det Internationale Energi-

agenturs (IEA) og udviklingen i futures-priser.

Afgifter:

Indtægterne fra moms og punktafgifter tager udgangspunkt i den fremskrevne udvikling i afgiftsgrundla-

gene, som udgøres af privat og offentligt forbrug, investeringer og forbrug af materialer i produktionen. Der er taget

højde for et fortsat skattestop for en række punktafgifter, herunder is, chokolade og kaffe, frem mod 2030. Energiaf-

gifter, registreringsafgift og ejerafgifter er fremskrevet med afsæt i udviklingen i Klima-, Energi og Forsyningsministe-

riets

Klimastatus og -fremskrivning 2025.

De fremskrevne indtægter fra afgifter tager højde for den forventede udvik-

ling i makroforudsætningerne samt vedtagne ændringer i afgiftssatser og øvrige skatteregler.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 28 af 108

1.5 Offentlige udgifter

De samlede offentlige udgifter er opgjort til ca. 45,5 pct. af BNP i 2024 og skønnet

til ca. 46,9 pct. af BNP i 2025. De offentlige udgifters andel af BNP vokser i frem-

skrivningen, under beregningstekniske antagelser, til 49,5 pct. af BNP i 2030,

jf. tabel

De offentlige udgifters andel af strukturelt BNP frem mod 2030 er fortsat min-

dre end det gennemsnitlige niveau gennem de sidste ca. 20 år,

jf. figur 13.

Tabel 7

Offentlige udgifter, 2024-2030

2024

Pct. af BNP

Offentlige udgifter

Primære udgifter

- Offentligt forbrug

- Offentlige investeringer

- Indkomstoverførsler

- Subsidier

Øvrige primære udgifter

45,5

44,7

22,6

3,1

14,1

1,2

3,7

46,9

46,2

23,3

3,9

14,1

1,3

3,6

47,4

46,8

23,3

4,0

14,5

1,4

3,6

47,2

46,5

23,8

3,6

14,5

1,4

3,3

47,1

46,4

24,2

3,3

14,5

1,4

3,0

48,8

48,2

25,9

3,4

14,4

1,4

3,1

49,5

48,9

26,5

3,4

14,5

1,5

3,1

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Anm.: Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgifterne

i pct. af BNP er her angivet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer

af det offentlige forbrug – herunder imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i

form af salg af varer og tjenesteydelser – henføres til udgiftssiden.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse, maj 2025

og egne beregninger.

Udviklingen i de offentlige udgifters andel af BNP fra 2024 til 2030 skal blandt an-

det ses i lyset af udviklingen i konjunkturerne, herunder via såkaldte nævnereffekter.

Det vurderes, at nominelt BNP i 2024 er midlertidig forøget i forhold til en normal

situation som følge af et positivt outputgab, hvilket isoleret set reducerer udgifter-

nes andel af BNP i 2024. Denne nævnereffekt aftager efterfølgende, efterhånden

som konjunktursituationen forudsættes normaliseret, hvilket bidrager til, at udgif-

ternes andel af BNP stiger frem mod 2030.

Fremskrivningen af de offentlige udgifter er påvirket af de besluttede løft af udgifts-

rammerne til forsvaret og til håndteringen af situationen i Ukraine, herunder afsatte

midler til militære bidrag i Ukrainefonden og til indkøb af materiel mv. i Accelera-

tionsfonden.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 29 af 108

Figur 13

Offentlige udgifter

Pct. af BNP

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Anm.: Den stiplede linje angiver gennemsnittet fra 2005-2024.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forudsætningerne om det offentlige forbrug i 2025-2026 er nærmere beskrevet i

Økonomisk Redegørelse, maj 2025.

Fra 2027 og frem svarer den beregningstekniske of-

fentlige forbrugsvækst som udgangspunkt til de fastlagte udgiftsrammer og den hø-

jest mulige offentlige forbrugsvækst (det finanspolitiske råderum) inden for det mel-

lemfristede balancekrav for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP i 2030. Den

højest mulige offentlige forbrugsvækst (det finanspolitiske råderum) er isoleret set

opjusteret med 58 mia. kr. (2025-priser) i 2030 inden for balancekravet på -0,5 pct.

af BNP som følge af en underliggende forbedring af den strukturelle saldo. Det fi-

nanspolitiske råderum er nærmere beskrevet i afsnit 1.3.

I forhold til den seneste fremskrivning fra februar er der i forbrugsvæksten herud-

over indregnet konsekvenser af blandt andet

Aftale om styrket kampkraft

(februar

2025) mv.

På baggrund af forudsætningerne om konjunktur- og prisudviklingen samt den be-

regningsteknisk forudsatte realvækst i det offentlige forbrug skønnes de offentlige

forbrugsudgifter at stige fra ca. 22,8 pct. af strukturelt BNP i 2024 til 26,8 pct. af

strukturelt BNP frem mod 2030,

jf. figur 15.

Offentligt forbrug

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 30 af 108

Figur 14

Realvækst i det offentlige forbrug

Pct.

2010-24 2025

2026

Gns

Skøn

2028

2027

2029

2030

Opdateret mellemfristet forløb

Pct.

Figur 15

Offentligt forbrug, pct. af strukturelt BNP

Pct. af strukturelt BNP

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Pct. af strukturelt BNP

Anm.: I figur 14 er realvæksten i det offentlige forrbugopgjort ved inputmetoden (ekskl. afskrivninger). I

figur 15 fremgår det offentlige forbrug og BNP i løbende priser.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse, maj 2025

og egne beregninger.

I en længere årrække har de offentlige investeringer som andel af BNP ligget på et

højt niveau i forhold til niveauet i 2000’erne. I de seneste år er andelen imidlertid

faldet, blandt andet som følge af høj vækst i nominelt BNP. I de kommende år for-

ventes en markant stigning som følge af investeringer på forsvarsområdet, herunder

i lyset af forudsatte udmøntninger af midler fra

Accelerationsfonden

. De offentlige in-

vesteringsudgifter skønnes således at udgøre 3,9 pct. af BNP i 2025 og 4,0 pct. af

BNP i 2026,

jf. figur 16.

Skønnene for de offentlige investeringer er behæftet med betydelig usikkerhed, da

udgifterne blandt andet påvirkes af forskydninger i aktiviteten mv. mellem de en-

kelte år og forskydninger i leveringstidspunktet for materielinvesteringer (fx til For-

svaret).

Frem mod 2030 forventes de samlede offentlige investeringer som andel af BNP at

udgøre mellem 3,3 og 3,6 pct., og de offentlige investeringer forudsættes dermed

fortsat på et højt niveau.

Offentlige investeringer

Det er beregningsteknisk forudsat, at midlerne i Accelerationsfonden i 2025 og 2026 årligt indebærer merud-

gifter til offentlige investeringer (15 mia. kr.), offentligt forbrug (5 mia. kr.) og overførsler til udland (5 mia. kr.).

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 31 af 108

Figur 16

Offentlige investeringer, pct. af BNP

Pct. af BNP

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

Pct. af BNP

4,5

4,0

3,5

3,0

Figur 17

Offentlige investeringer, 2000-2030

Mia. kr. (2025-priser)

140

120

100

2,5

2,0

1,5

Mia. kr. (2025-priser)

140

120

100

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Anm.: I figur 16 og figur 17 er vist offentlige investeringer inkl. forskning og udvikling, men ekskl. netto-

køb af bygninger og andre eksisterende investeringsgoder. I figur 16 angiver den stiplede streg gen-

nemsnittet fra 2000-2024.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse, maj 2025

og egne beregninger.

Størstedelen af de offentlige investeringer udgøres af investeringer i bygninger og

anlæg mv., mens en mindre del udgøres af investeringer i forskning og udvikling,

jf.

tabel 8.

Tabel 8

Offentlige investeringer, 2024-2030

Mia. kr. (2025-priser)

Offentlige investeringer

- Heraf bygninger og anlæg

- Heraf forskning og udvikling

2024

95,0

71,9

23,0

2025

121,8

94,7

27,1

2026

126,1

99,2

26,9

2027

114,9

87,9

26,9

2028

107,6

80,5

26,9

2029

112,3

83,6

28,6

2030

112,7

83,9

28,6

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse, maj 2025

og egne beregninger.

Den samlede investeringsramme til bygninger og anlæg skal finansiere både allerede

planlagte og igangsatte investeringer samt nye politiske prioriteringer frem mod

2030. Investeringsrammen udmøntes løbende – blandt andet i forbindelse med de

årlige finanslove og økonomiaftaler med kommuner og regioner.

Rammen finansierer blandt andet materielleverancer til Forsvaret, vedligeholdelse

og udbygning af infrastrukturen, herunder initiativer fra

Aftale om infrastrukturplan

2035

(juni 2021), kommunale investeringer i daginstitutioner og skoler mv. samt re-

gionale investeringer i fx sygehuse. Investeringsrammen er justeret som følge af de

forudsatte virkninger af

Aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse

(epx) (februar 2025).

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 32 af 108

De offentlige investeringer i forskning og udvikling fremskrives med udgangspunkt

i det offentlige forskningsbudget og målet om, at de offentlige udgifter til forskning

og udvikling skal udgøre 1 pct. af BNP.

Overførselsindkomster

De samlede udgifter til overførselsindkomster skønnes at stige fra ca. 14 pct. af

BNP i 2024 til ca. 14,5 pct. af BNP i 2030,

jf. figur 18.

Den skønnede stigning afspej-

ler blandt andet øgede udgifter til dagpenge og kontanthjælp mv. som følge af den

forudsatte konjunkturnormalisering med en lille stigning i ledigheden samt merud-

gifter til folkepension mv. i lyset af den demografiske udvikling, som indebærer

flere overførselsmodtagere, herunder flere folkepensionister,

jf. figur 19.

Fremskrivningen afspejler blandt andet reglerne for gradvist højere efterløns- og

folkepensionsalder,

Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk op-

sparing for overførselsmodtagere

(november 2018),

Aftale om ny ret til tidlig pension

(oktober

2020),

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi

(januar 2022), samt reform af SU-

systemet på det videregående uddannelsesområde (juni 2024) mv.

Figur 18

Udgifter til overførselsindkomster i alt

Pct. af BNP

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Pct. af BNP

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Overførselsmodtagere i alt

Ekskl. folkepension, SU og støttet beskæftigelse (h. akse)

1.200

800

400

600

400

200

Figur 19

Antal overførselsmodtagere

1.000 personer

2.400

2.000

1.600

1.000 personer

1.200

1.000

800

Anm.: Definitionen af overførselsmodtagere i figur 19 følger af tabel B.6 i

Økonomisk Redegørelse, maj 2025.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse,

maj 2025 og egne beregninger.

1.6 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning

Finanspolitikken tilrettelægges blandt andet under hensyntagen til konjunktursituati-

onen. Finanspolitikken blev således strammet markant i 2022 og 2023, hvor der var

højt kapacitetspres og høj inflation. I 2024 blev finanspolitikkens stramme niveau

Forskningsmålsætningen opgøres på budgetform.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 33 af 108

fastholdt, med en flerårig finanseffekt på -1,1 pct.-point. Niveauet for finanspolitik-

ken er som udgangspunkt stramt i 2025 og 2026, hvor den flerårige finanseffekt

skønnes til henholdsvis -0,3 og -0,2 pct.-point,

jf. tabel 9.

I forbindelse med Accelerationsfonden og øvrige aftaler på forsvarsområdet er det

blandt andet besluttet at øge Forsvarets indkøb af militært materiel. Sådanne udgif-

ter har generelt et højere importindhold, end der lægges til grund i beregningen af

finanseffekterne. Det trækker isoleret set i retning af, at de beregnede finanseffekter

i perioder med stor vækst i indkøb af materiel på forsvarsområdet udgør et over-

kantskøn. Aktivitetsvirkningen af øgede forsvarsudgifter afhænger af den konkrete

udmøntning.

Finanspolitikken tilrettelægges efter det mellemfristede mål på -0,5 pct. af BNP i

2030,

jf. afsnit 1.2.

Aktivitetsvirkningen af finanspolitikken frem mod 2030 vil af-

hænge af den konkrete udmøntning, som blandt andet vil blive planlagt i forbin-

delse med årlige finanslove mv. Den standardberegnede ét-årige finanseffekt svarer

i gennemsnit til omtrent 0,4 pct.-point for 2027-2030, når råderumsforøgelsen be-

regningsteknisk antages udmøntet som almindeligt offentligt forbrug med gennem-

snitlig varekøbs- og importandel. Dette udgør forventeligt et overkantsskøn, så-

fremt udbygningen af forsvarets kapaciteter, hvor importindholdet generelt er hø-

jere, fortsætter. Med de i fremskrivningen anvendte forudsætninger om varekøbsan-

del og importindhold for det forøgede råderum svarer den gennemsnitlige ét-årige

finanseffekt til 0,3 pct.-point i 2027-2030. Udmøntningen af råderummet med de

beregningstekniske forudsætninger om varekøbsandelen mv. påvirker i forløbet

både lønstigningerne og ledigheden i en midlertidig periode,

jf. boks 6.

Tabel 9

Finanseffekter i opdateret mellemfristet forløb, juni 2025 (virkning på outputgab)

Gennemsnit

2026 2027-2030

0,1

-0,2

0,4

2020

Pct.-point

Ét-årig finanseffekt

Flerårig finanseffekt

1,4

2021

1,3

2,7

2022

-1,9

0,7

2023

-1,3

-0,7

2024

-0,3

-1,1

2025

0,8

-0,3

Anm.: Den ét-årige finanseffekt beskriver virkningen af den førte finanspolitik i et enkelt år, målt ved

ændringerne i finanspolitikken i forhold til året forinden. Den flerårige finanseffekt måler den

samlede virkning på outputgabet af finanspolitikken siden 2019.

Anvendes de beregningstekniske forudsætninger fra udmøntningsforløbet i beregningen af den ét-

årige finanseffekt, med hensyn til importandel og varekøb for det opjusterede råderum, reduceres

den gennemsnitlige ét-årige finanseffekt i 2027-2030 til 0,3 pct.-point.

Kilde:

Økonomisk Redegørelse, maj 2025

og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 34 af 108

Boks 7

Kapacitetspres og udmøntning af underliggende forbedring af strukturel saldo

Den beregningstekniske stigning i det offentlige forbrug betyder, at den indenlandske efterspørgsel efter va-

rer og tjenester stiger. En del af denne efterspørgsel kan opfyldes af udenlandsk produktion i form af øget

import. Men den del af efterspørgslen som det danske produktionsapparat skal levere kræver en større in-

denlandsk produktion. Virksomhederne vil efterspørge mere arbejdskraft for at kunne øge produktionen, og

dette vil sammen med et beregningsteknisk øget behov for arbejdskraft i den offentlige sektor betyde, at der

skabes et højere kapacitets- og lønpres i Danmark.

Den højere beskæftigelse i fremskrivningen, afledt af den ekspansive finanspolitik, afspejler dels, at der bli-

ver færre ledige, målt ved et lavere ledighedsgab, som følge af de forbedrede jobmuligheder, dels at de for-

bedrede jobmuligheder får flere ind i arbejdsstyrken,

jf. figur a.

Det dækker erfaringsmæssigt især over, at

flere unge og herboende indvandrere træder ind i arbejdsstyrken, samtidig med at flere ældre bliver på ar-

bejdsmarkedet længere, i perioder med større pres på arbejdsmarkedet. Ledighedsgabet holder sig dog i

forløbet under �½ pct. af arbejdsstyrken i 2029 og arbejdsstyrkegabet under ¾ pct.

Historisk set har et højere pres på arbejdsmarkedet, målt ved et lavere ledighedsgab, været sammenfal-

dende med højere lønstigninger og omvendt,

jf. figur b.

Det er også tilfældet i fremskrivningen, hvor kapaci-

tetspresset øges som følge af den beregningstekniske udmøntning. Det øgede kapacitetspres bidrager der-

med til, at lønstigningerne midlertidigt vil være over deres langsigtede niveau.

Isoleret set bidrager den beregningstekniske udmøntning til, at lønvæksten stiger med 0,4 pct.-point og infla-

tionen med 0,3 pct.-point i 2029. Det er en konsekvens af, at øgede udgifter til forsvar eller andre prioriterin-

ger af råderumsforøgelsen nødvendigvis kræver, at produktive ressourcer flyttes til de prioriterede områder

fra andre dele af økonomien, hvilket blandt andet sker via løndannelsen.

Figur a

Den øgede efterspørgsel betyder, at arbejds-

styrken vokser og der bliver færre ledige…

Pct.

-1

-2

-3

1995

Pct.

-1

-2

-3

Figur b

… samtidig med et øget kapacitetspres betyder

højere lønstigninger

Pct.

1995

Pct.

-1

-2

-3

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

Arbedsstyrkegab

Ledighedsgab (h.akse)

Nominel lønstigning

Ledighedsgab (h.akse)

Anm.: De tre lodrette streger i figuren angiver henholdsvis 2024 (sidste datadækkede år), 2026 (sidste

konjunkturår) og 2030 (sidste år indenfor planlægsningshorisonten). I fremskrivningen vises

årsgennemsnitet, den prikkede serie angiver forløbet uden udmøntningen af den underliggende

forbedring af strukturel saldo.

Kilde:

Økonomisk Redegørelslse, maj

2025, DA’s KonjunkturStatistik og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 35 af 108

1.7 Udviklingen efter 2030 og finanspolitisk holdbarhed

I årene efter 2030 bygger fremskrivningen på beregningstekniske principper og for-

udsætninger, herunder befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik og DREAM

og beregningstekniske forudsætninger om den økonomiske politik.

I det langsigtede forløb er der i fremskrivningen udsigt til betydelige skift i dansk

økonomi, hvor både det private og det offentlige forbrug ventes at udgøre stigende

andele af BNP over en lang periode frem mod 2045-2050, og hvor nettoeksporten

udgør en tilsvarende mindre andel.

For det offentlige forbrug hænger dette sam-

men med den tekniske indregning af råderummet frem mod 2030, som i betydeligt

omfang kan ventes at skulle finansiere øgede forsvarsudgifter, samt den demografi-

ske udvikling med flere ældre i forhold til arbejdsstyrken. For det private forbrug af-

spejler det, at den høje opsparing og formueopbygning gør husholdningssektoren

rigere og med tiden fører til større forbrug.

Siden finanskrisen er det private forbrug steget betydeligt mindre end indkom-

sterne, og forbruget udgør aktuelt en lav andel af BNP,

jf. figur 20.

Den relativt

svage fremgang i forbruget skal blandt andet ses i lyset af konsolideringsbehov og

strammere kreditvilkår efter finanskrisen, og af, at en større del af indkomsten kom-

mer fra andre indkomsttyper end løn og overførsler, herunder fra formueindkomst,

som er mere usikker og koncentreret på en mindre del af befolkningen (bortset fra

pensionsformuen, som dog også kun gradvist omsættes til privat forbrug). Mere

midlertidige forhold spiller også en rolle, herunder tilbageholdenhed i forbindelse

med den høje inflation i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. Det omfatter

også øget usikkerhed, herunder som følge af krige i Ukraine og Mellemøsten samt

turbulens vedrørende global handel.

Det samme var tilfældet i de tidligere fremskrivninger på ADAM-modellen, og noget tilsvarende gør sig gæl-

dende i DØR og DREAMS fremskrivninger.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 36 af 108

Figur 20

Privat forbrug

Pct. af BNP

Pct. af BNI

Figur 21

Offentligt forbrug

Pct. af BNP

Pct. af BNI

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Privat forbrug

Privat forbrug (h. akse)

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Offentligt forbrug

Historisk gennemsnit

Offentligt forbrug (h. akse)

Anm.: Figuren til venstre viser privat forbrug som andel af BNP og BNI. Figuren til højre viser offentligt

forbrug ekskl. afskrivninger som andel af BNP og BNI. Det historiske gennemsnit i figuren til

højre er for perioden 1985-2024 i pct. af BNP.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse, maj 2025

og egne beregninger.

Tilsvarende er også det offentlige forbrug steget langsommere end BNP siden det

høje niveau i 2010, og det offentlige forbrug som andel af BNP ligger aktuelt under

det historiske gennemsnit,

jf. figur 21.

Det lave indenlandske forbrug bidrager til, at opsparingen i Danmark er steget, og

at der derfor er opbygget en stor udlandsformue, som medfører stigende formue-

indkomst fra udlandet. Det har afspejlet sig i udviklingen i bruttonationalindkom-

sten (BNI), som over en længere periode er vokset hurtigere end bruttonationalpro-

duktet (BNP),

jf. figur 22.

Denne udvikling fortsætter i fremskrivningen.

Fremskrivningen indebærer, at det private forbrugs andel af BNP stiger med 4-5

pct. af BNP fra 2024 til 2050 og det offentlige forbrugs BNP-andel omtrent tilsva-

rende. Der er således i fremskrivningen udsigt til en betydelig omlægning af dansk

økonomi, hvor det indenlandske forbrug kommer til at fylde væsentligt mere end i

dag. Det betyder samtidig, at nettoeksporten i fremskrivningen udgør en stadig

mindre del af økonomien,

jf. figur 23.

Handelsbalancen falder således i fremskrivnin-

gen fra over 10 pct. af BNP i 2024 til ca. 6 pct. i 2030 og over de følgende 20 år helt

ned til omkring 1 pct. i 2050.

På trods af mindre overskud på handelsbalancen forbliver der et betydeligt over-

skud på betalingsbalancen på næsten 7 pct. af BNP i 2050. Det afspejler opbygnin-

gen af udlandsformuen og dermed yderligere kapitalindkomst fra udlandet.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 37 af 108

Figur 22

Forhold mellem BNI og BNP

BNI/BNP

1,15

1,10

1,05

1,00

0,95

0,90

BNI/BNP

1,15

1,10

1,05

1,00

0,95

0,90

Figur 23

Handelsbalance

Pct. af BNP

2000

Pct. af BNP

2080

0,85

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

2010

2020

2030

2040

2050

2060

2070

Anm.: Handelsbalancen i figuren til venstre er eksport fratrukket import. Figuren til højre viser

BNI/BNP. BNI er udtryk for BNP plus nettoindkomst fra udlandet. Sidstnævnte dækker over løn

(netto) til danske statsborgere i udlandet, og afkast (netto) af danske investeringer i udlandet.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse, maj 2025

og egne beregninger.

En markant del af formueopbygningen hænger dog sammen med overskud på de

offentlige finanser i fremskrivningen (inkl. omvurderinger på offentlige ejerandele),

og dermed den positive holdbarhedsindikator (HBI). I et scenarie, hvor HBI redu-

ceres til 0, flader udlandsformuen ud som andel af BNP på meget langt sigt, og be-

talingsbalanceoverskuddet svinger om et mere jævnt niveau,

jf. boks 8.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 38 af 108

Boks 8

Offentlige overskud bidrager til formueopbygning

Den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) skønnes i den mellemfristede fremskrivning til 1,1 pct. af BNP. Hold-

barhedsindikatoren er udtryk for den permanente ændring i den offentlige primære saldo (målt i pct. af BNP), der

skal til for, at den offentlige intertemporale budgetrestriktion netop er overholdt. Det vil sige et forløb, hvor den of-

fentlige gæld stabiliseres som andel af BNP, og dermed hverken stiger eller aftager mod det uendelige.

Når den finanspolitiske holdbarhedsindikator er større end nul, akkumulerer det offentlige fordringer. I MAKRO mod-

gås denne opsparing i den offentlige sektor ikke af husholdningerne og virksomhederne, som alene optimerer ud fra

den forudsatte udvikling i skatter og offentligt forbrug mv. Hermed vil opsparingen i den offentlige sektor bidrage til

en højere udlandsformue samt formueindkomst fra udlandet og derfor stigende betalingsbalance. I et scenarie, hvor

HBI reduceres til nul (beregningsteknisk udført ved en gradvis overførsel til husholdningerne efter 2035), vokser

udlandsformuen i 2100 til knap 200 pct. af BNP frem for knap 300 pct. af BNP. Overskuddet på betalingsbalancen

nedbringes fra ca. 14 pct. til ca. 8 pct., og formueindkomsten fra udlandet er mindre.

Figur a

Udlandsformue

Pct. af BNP

350

300

250

200

150

100

Pct. af BNP

350

300

250

200

150

100

Figur b

Betalingsbalance

Pct. af BNP

-50

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100

HBI=0

Grundforløb

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100

HBI=0

Grundforløb

Anm.: I forløbet med en holdbarhedsindikator (HBI) på 0 sænkes bundskatten i forhold til den

mellemfristede fremskrivning, så HBI netop er 0. Udlandsformuen er Danmarks finansielle

fordringer (netto) på udlandet. Figuren til højre viser overskud på betalingsbalancens løbende

poster.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse, maj 2025

og egne beregninger.

Lønkvoterne stabiliseres og genoprettes delvist i fremskrivningen efter det mar-

kante fald siden finanskrisen,

jf. figur 24.

Udviklingen siden finanskrisen er helt over-

vejende drevet af fremstillingsindustrien, hvor lønkvoten er faldet fra ca. 65 pct. i

2010 til knap 40 pct. i 2024, hvilket i høj grad hænger sammen med virksomheder-

nes aktiviteter i udlandet,

jf. bilag 1.

Fremskrivningen indebærer en delvis normalise-

ring af de aktuelt meget høje mark-up’er i fremstillingssektoren, hvilket sammen

med forskydninger i de forskellige sektorers andel af økonomien bidrager til en hø-

jere lønkvote, som på sigt vender tilbage til det historiske niveau for den private

sektor som helhed.

Den aktuelle højkonjunktur i dansk økonomi og en underliggende strukturel frem-

gang, herunder som følge af vedtagne reformer, har bidraget til en høj beskæftigel-

sesfrekvens i historisk sammenhæng,

jf. figur 25.

Fremskrivningen indebærer en fal-

dende andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder som følge af den demografi-

ske udvikling, mens der samtidig sker en gradvis normalisering af beskæftigelsen

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 39 af 108

mod det strukturelle niveau. Samlet set falder beskæftigelsesfrekvensen i fremskriv-

ningen fra knap 53 pct. i 2024 til ca. 51 pct. i 2040. Efter 2040 stiger beskæftigelses-

frekvensen igen, hvilket blandt andet skyldes at demografien vender samt den for-

udsatte stigning i pensionsalderen på linje med Velfærdsaftalen (2006). Holdbarhe-

den ved Pensionskommissionens foreslåede indeksering af pensionsalderen er be-

skrevet i

boks 9.

Figur 24

Lønkvote

Pct.

Figur 25

Beskæftigelsesfrekvens

Pct. af befolkningen

2080

2000

2080

2010

2020

2030

2040

2050

2060

2070

2000

2010

Private erhverv

Fremstillingsbranchen

2020 2030 2040 2050 2060 2070

Beskæftigelsesfrekvens

Strukturel beskæftigelsesfrekvens

Anm.: Lønkvoter er opgjort som lønsum over BVT. Beskæftigelsesfrekvensen er beskæftigelsen (inkl.

selvstændige) over befolkningens størrelse. Strukturel beskæftigelsesfrekvens er målt ved den

strukturelle beskæftigelse.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse, maj 2025

og egne beregninger.

Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen er central for udviklingen i den offentlige

økonomi, og det er navnlig faldet i beskæftigelsesandelen frem mod 2040, og gen-

opretningen derefter, der medfører den såkaldte ”hængekøjeprofil” i den offentlige

saldo efter 2030,

jf. figur 26.

Hængekøjeudfordringen i 2035-2040 er en anelse for-

mindsket i forhold til den mellemfristede fremskrivning fra februar 2025, mens den

finanspolitiske holdbarhedsindikator skønnes lidt lavere,

jf. nedenfor.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 40 af 108

Figur 26

Den strukturelle saldo frem til 2060

Figur 27

ØMU-gælden og den offentlige nettogæld frem

til 2060

Pct. af BNP

-10

-20

-30

-2

2060

Pct. af strukturelt BNP

-1

-2

2000

Pct. af strukturelt BNP

-1

Pct. af BNP

-10

-20

-30

2010

2020

ØMU-gæld

2030

2040

2050

-40

2060

Budgetlovens

underskudsgrænse

2010

2020

2030

2040

2050

-40

2000

Nettogæld

Anm.: De stiplede linjer i henholdsvis figur 26 og figur 27 afspejler den strukturelle saldo, ØMU- og

nettogælden i

Opdateret mellemfristet forløb,

februar 2025. En negativ nettogæld betyder, at den

offentlige sektor under et har en positiv finansiel nettoformue. I figur 26 er den strukturelle saldo

efter 2030 baseret på et centreret gennemsnit over 3 år i februar-forløbet på FM-ADAM.

Kilde:

Opdateret mellemfristet forløb,

februar 2025, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Hængekøjeprofilen afspejles ligeledes i ØMU-gælden, som vokser frem til 2050 for

derefter at aftage igen,

jf. figur 27.

ØMU-gælden det centrale gældsbegreb i budget-

reglerne i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. I fremskrivningen holder ØMU-gælden

beregningsteknisk afstand til EU-grænsen på 60 pct. af BNP i hele fremskrivningen.

Den offentlige sektor har en negativ nettogæld i hele fremskrivningen svarende til

en offentlig finansiel nettoformue. Udviklingen i den offentlige nettoformue afspej-

ler ligeledes hængekøjeprofilen, dvs. nettoformuen reduceres fra 2030 til 2050,

hvorefter den øges igen som andel af BNP. Den offentlige nettogæld/nettoformue

er det relevante gældsbegreb i forhold til opgørelsen af den finanspolitiske holdbar-

hed.

Den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) skønnes i det opdaterede forløb

med markant øget råderum i 2030 til 1,1 pct. af BNP, svarende til ca. 35 mia. kr. i

2025-niveau (dvs. efter udmøntning af råderummet). De primære bidrag til ændrede

skøn for den strukturelle saldo i 2030 og den finanspolitiske holdbarhedsindikator

siden februar-fremskrivningen er opsummeret i

tabel 10.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 41 af 108

Tabel 10

Ændring af strukturel saldo i 2030 og finanspolitisk holdbarhedsindikator (HBI) siden februar 2025

Pct. af BNP

1. Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025

2. Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025 før udmøntning

3. Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025

Underliggende ændring fra februar 2025 til juni 2025 (2-1)

Heraf strukturel beskæftigelse (approksimativt)

Heraf selskabsskat

Heraf aktieskat

Heraf energi-, registrerings- og ejerafgifter (Klimafremskrivning 2025) mv.

Heraf offentlige investeringer

Heraf øvrige forhold under ét

2030

-0,5

1,2

-0,5

1,7

0,9

0,4

0,6

-0,3

0,0

0,1

HBI

1,2

2,8

1,1

1,6

0,9

0,2

1,2

-0,3

-0,2

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 0,1 pct. af BNP.

Kilde: Egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 42 af 108

Boks 9

Holdbarheden af de offentlige finanser under forskellige antagelser om pensionsalder

Med

Velfærdsaftalen

(2006) blev det aftalt, at folkepensionsalderen skulle stige i takt med den forventede levetid for

60-årige og med sigte på en konstant pensionsperiode for forskellige årgange på sigt. Princippet om, at når vi lever

længere, arbejder vi også længere, har været afgørende for de offentlige finansers holdbarhed. At finanspolitikken

er holdbar betyder, at den planlagte økonomiske politik kan gennemføres uden en varig og accelererende stigning i

den offentlige sektors gæld.

I indeværende fremskrivning indregnes stigninger i folkepensionsalderen svarende til det, som blev aftalt i

Velfærds-

aftalen

(2006). Det indebærer, at folkepensionsalderen som udgangspunkt stiger i takt med den forventede middel-

levetid for en 60-årig.

Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning

foreslog i 2022 en lempeligere levetidsin-

deksering,

jf. figur a.

Ændringerne i forhold til den nuværende indekseringsmekanisme var blandt andet at tage ud-

gangspunkt i den forventede middellevetid ved folkepensionsalderen frem for 60-årige, og at kun 80 pct. af en stig-

ning i den forventede restlevetid skulle lede til en stigning i folkepensionsalderen i mod 100 pct. i den nuværende

mekanisme. Kommissionens forslag indebærer en langsommere udvikling i folkepensionsalderen end det, som føl-

ger

Velfærdsaftalen

(2006). Finanspolitikken vil fortsat være holdbar med en holdbarhedsindikator på 0,2 pct. af

BNP,

jf. figur b.

Tidligere i år vedtog Folketinget at forhøje folkepensionsalderen til 70 år i 2040. En fastholdelse af folkepensionsal-

deren på 70 år fra 2040 og frem vil betyde, at stigende restlevetid udelukkende vil blive omsat til mere tid med of-

fentlig pension. Forløbet vil ikke være holdbart, og den finanspolitiske holdbarhedsindikator opgøres til -1,4 pct. af

BNP. Det betyder, at for forløbet skal blive netop holdbart, vil de offentlige finanser skulle konsolideres med 44 mia.

kr. (2025-niveau) varigt, enten gennem forøgelser af skatter og afgifter eller reduktioner af de offentlige udgifter.

Figur a

Indeksering af folkepensionsalderen

Alder

2030

2050

2070

2090

2110

Alder

2130

Figur b

Den finanspolitiske holdbarhedsindikator

Pct. af BNP

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

Pct. af BNP

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

Nuværende

Kommisionens forslag

Fastholdt på 70 år

Kommissionens

forslag

Fastholdt 70 år

Kilde:

Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning: Fremtidssikring af et stærkt pensionssystem,

maj 2022 og egne

beregninger.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 44 af 108

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 45 af 108

Bilag 1. Tekniske antagelser og metode i

fremskrivningen

Overgangen til at udarbejde mellemfristede fremskrivninger på MAKRO frem for

ADAM indebærer, at der på en række områder skal tages stilling til beregningstekni-

ske antagelser om økonomiens langsigtede udvikling på et nyt og til dels mere detal-

jeret grundlag end tidligere. Det nye grundlag bidrager som udgangspunkt til, at

fremskrivningen i højere grad er i stand til at afspejle en række underliggende trends

med betydning for dansk økonomi.

Et af de centrale forhold, der skal tages stilling til i brugen af MAKRO, er udbredel-

sen af det såkaldte Merchanting & Processing (M&P) i danske virksomheders for-

retningsmodeller. M&P dækker over forretningsmodeller, hvor varer produceres og

sælges i udlandet under dansk ejerskab af patenter, rettigheder, mellemprodukter el-

ler råvarer. Danske virksomheders brug af M&P-produktion har været støt stigende

i de seneste 10-15 år. Hertil kommer, at medicinalbranchen siden 2021 har oplevet

en ekstraordinær stigning i produktion og indtjening via M&P-produktion samt in-

novation i form af nye patenter mv. I MAKRO kommer den historiske stigning i

M&P-aktiviteter samt de seneste års fremgang i medicinalbranchen særligt til udtryk

gennem 3 parametre, som der skal tages stilling til i fremskrivningen: produktivitet,

mark-up og eksportefterspørgsel, primært i fremstillingssektoren.

I nationalregnskabsmæssig forstand er M&P fabriksløs produktion, som ikke træk-

ker på dansk beskæftigelse eller dansk fysisk kapitalapparat, men som indgår som en

del af dansk BVT. I nationalregnskabet og den makroøkonomiske model svarer

dette til en øget produktivitet for danske virksomheder, idet produktionen stiger

hurtigere end væksten i de indenlandske produktionsfaktorer. I MAKRO beskrives

denne effekt af en skalaparameter for arbejdskraftens effektivitet i produktions-

funktionen, som har været stigende fra 2010 og frem, og som har udvist en vold-

som vækst efter 2022,

jf. bilagsfigur 1.1.

I den mellemfristede fremskrivning forudsættes det, at skalaparameteren for pro-

duktivitet i fremstillingsbranchen vokser svarende til en ARIMA-fremskrivning af

den underliggende historiske trend fra 1999-2019. Det betyder, at de seneste års

stigning udgør et niveauskifte for skalaparameteren, der herefter vender tilbage til

den gamle vækststi.

Det kan tolkes som, at M&P-aktiviteter i fremtiden vil udgøre

samme andel af produktionen som i dag. Der er således ikke forudsat en viderefør-

Merchanting og Processing – virksomheders mark-up, produktivitet og eksport

Herudover indgår en langsom afbøjning af produktivitetstrends i forskellige sektorer, så de på langt sigt vok-

ser i samme takt i alle private erhverv i et balanceret forløb.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 46 af 108

sel af den historiske trend for øget brug af M&P efter 2026, men alene, at det eksi-

sterende niveau fortsætter. For fremstillingsbranchen, herunder den vigtige medici-

nalbranche, forudsættes således, at de seneste års fremgang afspejler et permanent

løft af produktiviteten.

Bilagsfigur 1.1

Skalaparameter for produktivitet i

fremstillingssektor

Indeks (2022=1)

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

Indeks (2022=1)

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

Bilagsfigur 1.2

Mark-up for fremstillingssektor

Pct.

-5

2000

2024-niveau

Pct.

-5

2080

2022-niveau

0,0

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Skalaparameter for arbejdskraftsbesparende produktivitet,

fremstilling

2010

2020

2030 2040 2050 2060

Markup i fremstillingssektor

2070

Anm.: De to lodrette streger i figurerne angiver henholdsvis 2024 (sidste datadækkede år), 2026 (sidste

konjunkturår). Mark-up’en i MAKRO er målt som virksomhedernes profit i forhold til deres

modelberegnede omkostninger, herunder aflønning af kapital mv. En mark-up som er tæt på nul er

således ikke udtryk for, at virksomhederne ikke har nogen profit, men afspejler alene, at deres

modelberegnede profit svarer omtrent til deres modelberegnede omkostninger.

Kilde: Egne beregninger.

Produktivitetsstigningerne i forbindelse med øget brug af M&P-aktiviteter øger ikke

de danske lønninger på samme måde, som almindelig produktivitetsvækst normalt

gør, da fremgangen relaterer sig til aktiviteter i udlandet. Det kommer til udtryk via

øgede profitkvoter for de danske virksomheder. I MAKRO er virksomhedernes

profit blandt andet beskrevet ud fra de såkaldte mark-up-parametre, som beskriver

virksomhedernes afsætningspriser relativt til de modelberegnede marginalomkost-

ninger. Mark-up’en i fremstillingssektoren har været støt stigende siden 2010, hvil-

ket er sammenfaldende med stigningen i anvendelsen af M&P, med en stor yderli-

gere stigning fra 2022 til 2024,

jf. bilagsfigur 1.2.

Modstykket til de stigende profitkvo-

ter er, at lønkvoten i fremstillingsbranchen er faldet tilsvarende,

jf. bilagsfigur 1.3,

selvom lønsummen i branchen har udviklet sig positivt i samme periode.

Som nævnt ovenfor forudsættes M&P at udgøre en uændret andel af produktionen

i fremskrivningen. Det taler som udgangspunkt for, at stigningen i mark-up’en frem

til 2022 skal sætte sig i et permanent højere niveau i fremskrivningen, da den er ud-

tryk for profit fra M&P-aktiviteter der videreføres. Efter 2022 er stigningen i mark-

up’en imidlertid i høj grad drevet af enkeltstående virksomheder, som har opnået en

dominerende markedsposition blandt andet takket være nye produkter og patenter.

I fremskrivningen forudsættes det, at der gradvist vil opstå flere konkurrenter til de

danske virksomheder. Dette vil ikke nødvendigvis reducere den producerede

mængde, men den øgede konkurrence antages at reducere indtjeningsmargenen for

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 47 af 108

de danske virksomheder. Modelmæssigt svarer dette til, at produktiviteten forbliver

høj, mens mark-up’en gradvist reduceres i takt med den øgede konkurrence og ud-

bygningen af global kapacitet på de pågældende markeder.

Af de årsager er der i den centrale fremskrivning valgt en balanceret tilgang, hvor

mark-up’en for fremstillingssektoren gradvist falder til et niveau, der ligger omtrent

midt mellem niveauet i 2022 og 2024. I takt med, at mark-up’en reduceres vil løn-

kvoten gradvist stige i takt med, at virksomhedernes profitmargin reduceres.

Bilagsfigur 1.3

Lønkvote for fremstillingssektor

Pct. af BVT

2000

2022-niveau

Bilagsfigur 1.4

Skalaparameter for vareeksport

Pct. af BVT

2080

Indeks (2022=1)

1,4

1,3

1,2

1,1

1,0

0,9

Indeks (2022=1)

1,4

1,3

1,2

1,1

1,0

0,9

2010

2020 2030 2040 2050 2060

Lønkvote i fremstillingssektor

2070

0,8

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Skalaparameter for vareeksport

Anm.: De to lodrette streger i figurerne angiver henholdsvis 2024 (sidste datadækkede år), 2026 (sidste

konjunkturår).

Kilde: Egne beregninger.

Størstedelen af M&P-produktionen bliver solgt i udlandet, og er dermed inkluderet

i nationalregnskabet som dansk eksport. I perioder med stor vækst i M&P-aktivite-

ter vil dansk eksport dermed stige hurtigere, end hvad der kan forklares af størrel-

sen på økonomierne for vores samhandelspartnere. I MAKRO beskrives denne ef-

fekt af en skalaparameter i eksportefterspørgslen, som har udvist en stor vækst fra

2022 til 2024,

jf. bilagsfigur 1.4.

I fremskrivningen holdes skalaparameteren for vare-

eksporten omtrent uændret, svarende til en ARIMA-fremskrivning af den underlig-

gende trend fra 1999-2019. Det kan tolkes således, at de nye produkter og markeder

har givet adgang til varigt højere eksportefterspørgsel.

Forudsætningerne for danske virksomheders profitkvoter og fremtidige brug af

M&P-produktion er forbundet med usikkerhed. Af den grund er der udarbejdet be-

regninger på to modsatrettede følsomhedsscenarier, med ændrede forudsætninger

for udviklingen i M&P-aktivitet og mark-up’er.

Følsomhedsscenarie 2

beskriver virk-

ningen af at forlænge den positive historiske trend for anvendelse af M&P i danske

virksomheder.

Følsomhedsscenarie 6

beskriver de samlede virkninger af en verdensom-

spændende krise, herunder en reduktion i M&P-aktiviteter. Det bemærkes, at en re-

duktion i fremstillingsbranchens mark-up til 2019-niveau isoleret set svækker den

finanspolitiske holdbarhed med 0,3 pct. af BNP via lavere statslige indtægter fra sel-

skabsskat, aktieskat og afledte forbrugsvirkninger mv.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 48 af 108

Hastigheden i normaliseringen af husholdningernes forbrugskvote

Et andet forhold, der dog har relativt mindre betydning for fremskrivningen, drejer

sig om, hvor hurtigt husholdningernes forbrugskvote nærmer sig sit langsigtede ni-

veau. Husholdningerne har siden finanskrisen mindsket deres forbrug som andel af

deres disponible indkomst,

jf. bilagsfigur 1.5

afsnit 1.7.

Modstykket er en højere op-

sparingskvote, som husholdningerne historisk set har benyttet til at øge deres for-

mue, herunder blandt andet – og i samspil med positive omvurderinger – deres ak-

tiebeholdning,

jf. bilagsfigur 1.6.

I MAKRO bestemmes husholdningernes forbrugskvote endogent på baggrund af

en række dybe faktorer, herunder deres indkomst, forventede levetid, forsigtigheds-

motiv og renteforudsætningerne, subjektive diskonteringsfaktor mv. I Finansmini-

steriets fremskrivning forudsættes tilpasningen til dette niveau at ske forholdsvis

gradvist, så forbrugskvoten i 2050 udgør ca. 99 pct. af den disponible indkomst.

Forudsættes tilpasningen derimod at ske langsommere, eksempelvis ved at for-

brugskvoten er 98 pct. af den disponible indkomst i 2050, vil det medføre et midler-

tidigt lavere forbrug, og en højere langsigtet opsparing. Det modsatte gør sig gæl-

dende ved en hurtigere tilpasning.

Bilagsfigur 1.5

Forbrugskvote

Pct. af disponibel indkomst

110

Pct. af disponibel indkomst

110

Bilagsfigur 1.6

Husholdningernes aktieformue

Pct. af BNP

220

200

Pct. af BNP

200

180

160

140

120

100

105

180

160

100

140

120

100

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Grundforløb

Langsommere tilpasning

Hurtigere tilpasning

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Grundforløb

Langsommere tilpasning

Hurtigere tilpasning

Anm.: De tre lodrette streger i figuren angiver henholdsvis 2024 (sidste datadækkede år), 2026 (sidste

konjunkturår) og 2030 (sidste år indenfor planlægsningshorisonten).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Privatforbruget påvirker de offentlige finanser igennem en række provenuer, herun-

der indirekte skatter på privatforbrug, eksempelvis moms og afgifter. Opsparing og

formue giver derimod anledning til kapital- og aktieindkomstskatter.

Såfremt forbrugskvoten stiger hurtigere end i grundforløbet vil de offentlige finan-

ser på kort sigt forbedres i form af øgede indtægter fra moms og afgifter, mens de

på længere sigt forringes som følge af lavere kapitalindkomstskatter, herunder aktie-

skat,

jf. bilagstabel 1.1.

Det modsatte gør sig gældende ved en langsommere stigning i

forbrugskvoten.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 49 af 108

Bilagstabel 1.1

Betydning for de offentlige finanser af tilpasningshastighed for forbrugskvoten

Strukturel Strukturel

saldo i

2030

2040

Pct. af BNP

Grundforløb

Marginalvirkninger

Forbrugskvote på 100 pct. i 2050 (hurtigere tilpasning)

- heraf bidrag fra moms og afgifter

- heraf bidrag fra aktieskat

Forbrugskvote på 98 pct. i 2050 (langsommere tilpasning)

- heraf bidrag fra moms og afgifter

- heraf bidrag fra aktieskat

+0,05

0,0

+0,05

+0,1

-0,05

0,0

-0,05

+0,05

-0,05

0,0

-0,05

+0,1

0,0

+0,05

-0,5

-0,7

1,1

HBI

Anm.: Marginalvirkningerne er afrundet til nærmeste 0,05 pct. af BNP.

Kilde: Egne beregninger.

Metodejusteringer i forbindelse med den socioøkonomiske fremskrivning

I forbindelse med metodeeftersynet er der endvidere gennemført en række metode-

justeringer af den socioøkonomiske fremskrivning (befolkningsregnskabet) på føl-

gende områder:

•

Opdateret fremskrivning af tidlig pension,

jf. bilagsboks 1.1.

Indregning af adfærdsvirkninger fra sammensætningseffekter i satsreguleringen,

som blandt andet medfører, at satser i skatte- og indkomstoverførselssystemet

stiger hurtigere end lønnen for den enkelte, så længe uddannelsesniveauet i ar-

bejdsstyrken er stigende,

jf. bilagsboks 1.2.

Korrektion af beskæftigelsesfrekvensen for ældre ikke-vestlige indvandrere på

langt sigt i lyset af det seneste årtis skifte over mod mere erhvervsrettet indvan-

dring,

jf. bilagsboks 1.3.

•

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 50 af 108

Bilagsboks 1.1

Opdateret fremskrivning for tidlig pension

Finansministeriet har i forbindelse med metodeeftersynet af de mellemfristede fremskrivninger indarbejdet en opda-

teret fremskrivning for tidlig pension. Opdateringen medfører en betydelig nedjustering af det skønnede antal modta-

gere af tidlig pension på mellemlang og lang sigt,

jf. nedenfor.

Nedjusteringen af antal modtagere af tidlig pension

indebærer isoleret set en opjustering af den strukturelle beskæftigelse i 2030 med 4.500 fuldtidspersoner, samt en

forbedring af de offentlige finanser på ca. 1,6 mia. kr. (2025-niveau) i 2030.

I forbindelse med indgåelsen af

Aftale om en ny ret til tidlig pension

i 2020 udarbejdede ministerierne en model for

tidlig pension, hvor det blev skønnet, at der ville være 32.300 helårspersoner på tidlig pension i 2024,

jf. den mørke-

blå kurve i figur a.

Det faktiske antal modtagere har vist sig at være betydeligt lavere, med 12.500 helårspersoner på

tidlig pension i 2024,

jf. den røde kurve i figur a.

Figur a

Skøn for antal modtagere af tidlig pension i 2022-2040 ved forskellige opgørelser over tid

1.000 helårspersoner

2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

Aftalemodel

Faktisk aktivitet

Hidtidig fremskrivning (Februar 2025)

Opdateret fremskrivning

Ministeriernes skøn for tidlig pension er løbende blevet tilpasset den observerede aktivitet på ordningen under en

forudsætning om gradvis tilpasning til aftalemodellens skøn frem mod 2030, dog siden 2023 korrigeret for det obser-

verede overlap til seniorpensionsordningen, som har ført til en nedjustering i antal modtagere med ca. 18 pct. i

årene efter 2030. I den mellemfristede fremskrivning fra februar 2025 blev det skønnet, at der vil være 13.100 hel-

årsmodtagere i 2030,

jf. den lyseblå kurve i figur a.

Med tre års observeret aktivitet (2022-2024) vurderes der at være tilstrækkeligt erfaringsmæssigt grundlag for en

gennemgående opdatering af den beregningsmodel for tidlig pension, som ministerierne anvender til brug for konse-

kvensvurderinger og fremskrivninger af ordningen. Med opdateringen følger en yderligere reduktion i det skønnede

antal modtagere til 6.800 helårspersoner i 2030,

jf. den grønne kurve i figur a.

Det er særligt tilpasningen af model-

lens benyttelsesgrader til det faktiske observerede niveau, som fører til en nedjustering af aktivitetsskønnet.

På lang sigt skønnes et yderligere fald i antal modtagere af tidlig pension som følge af at færre i de yngre generatio-

ner ventes at opfylde ordningens anciennitetskrav, blandt andet som følge af et stigende uddannelsesniveau. Med

den opdaterede fremskrivning skønnes antallet af modtagere at falde til knap 2.000 helårspersoner fra omkring

2070 og frem. Det bemærkes, at usikkerheden om skønnene stiger betydeligt, jo længere der fremskrives.

Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet har beskrevet opdateringen nærmere i notatet

Opdateret model og

fremskrivning for tidlig pension,

som kan findes på Finansministeriets hjemmeside.

Kilde: Aftalemodellen for tidlig pension,

Opdateret mellemfristet forløb,

februar 2025, Dannmarks Statistik og

egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 51 af 108

Bilagsboks 1.2

Opdatering af grundforløb for adfærdsvirkninger fra sammensætningseffekter i satsreguleringen mv.

Finansministeriet har i forbindelse med metodeeftersynet af de mellemfristede fremskrivninger indarbejdet en effekt

af afledte adfærdsvirkninger fra såkaldte

sammensætningseffekter

i satsreguleringen og §20-reguleringen af pro-

gressionsgrænser mv. i personbeskatningen. De opdaterede forudsætninger vedr. effekten af satsregulering mv.

indebærer isoleret set en nedjustering af den strukturelle beskæftigelse i grundforløbet på ca. 1.600 fuldtidspersoner

i 2030. På langt sigt stiger effekten til ca. 10.000 fuldtidspersoner i 2100, svarende til ca. 0,3 pct. af arbejdsstyrken.

Grundlaget for satsreguleringen og §20-reguleringen er lønudviklingen i den private sektor med to års forsinkelse.

Det nuværende statistiske grundlag vurderes at indeholde sammensætningseffekter fra blandt andet stigende ud-

dannelsesniveau, idet der i den målte lønudvikling kun tages højde for forskydninger mellem andelen af arbejdere

og funktionærer. I de mellemfristede fremskrivninger fremskrives satsreguleringen på grundlag af en forudsat lønud-

vikling, som blandt andet indeholder en sammensætningseffekt fra et stigende uddannelsesniveau i befolkningen,

jf.

illustration i figur a.

Uddannelsesniveauet i befolkningen ventes fortsat at stige mange år endnu. I 2010 havde 9 pct.

af de 25-64-årige en lang videregående uddannelse, hvilket ventes at stige til ca. 24 pct. i 2040,

jf. figur b.

Ændret uddannelsessammensætning blandt de beskæftigede har en række afledte virkninger. Fx er beskæftigel-

sesfrekvensen i gennemsnit højere for personer med uddannelse sammenlignet med ufaglærte, ligesom produktivi-

tet og løn i gennemsnit er højere for personer med videregående uddannelser, hvilket blandt andet har betydning for

skatteprovenuet. Disse forhold indregnes allerede i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger.

Der vurderes dog også at være afledte adfærdsvirkninger af det stigende uddannelsesniveau i samspil med den

gældende satsreguleringsmekanisme, hvilket der indtil nu ikke er blevet taget højde for. Sammensætningseffekterne

medfører, at gennemsnitslønnen i den private sektor som udgangspunkt stiger hurtigere end lønnen for en typisk

person i privat beskæftigelse. Det skyldes, at den gennemsnitlige løn i den private sektor også stiger, alene fordi en

større andel af de beskæftigede får længere uddannelse. Indkomstoverførslerne (inkl. bidrag til obligatorisk pensi-

onsopsparing) samt progressionsgrænserne i personskattesystemet stiger dermed som udgangspunkt

hurtigere

end

lønstigningstakten for den enkelte i beskæftigelse, når det gennemsnitlige uddannelsesniveau i befolkningen stiger.

Med afsæt i sædvanlige regneprincipper vurderes disse effekter særligt at påvirke incitamentet til beskæftigelse på

den ekstensive margin (dvs. deltagelsesbeslutningen), idet incitamentet til beskæftigelse isoleret set svækkes, når

indkomstoverførslerne stiger hurtigere end lønnen for den enkelte. Hertil kommer, at mellem- og topskattegræn-

serne, det maksimale beskæftigelsesfradrag mv. ligeledes stiger hurtigere end lønnen for den enkelte, hvilket vurde-

res at styrke incitamentet til beskæftigelse på den intensive margin (dvs. ’timebeslutningen’) via en lavere marginal-

skat mv. På det foreliggende grundlag skønnes den negative adfærdsvirkning fra satsreguleringen af indkomstover-

førslerne at dominere, hvorfor indarbejdelsen indebærer en nedjustering af strukturel beskæftigelse i grundforløbet.

Figur a

Illustration af sammensætningseffekter i

lønstigning til grund for satsregulering mv.

Pct.

3,9

3,7

3,5

3,3

3,1

2,9

2,7

2,5

2,3

Pct.

3,9

3,7

3,5

3,3

3,1

2,9

2,7

2,5

2,3

Figur b

Højest fuldførte uddannelsesniveau blandt

25-64-årige i befolkningen

Pct.

100

2010

9 pct.

24 pct.

Pct.

100

2040

LVU

2,1

2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100

Lønstigningstakt ekskl. sammensætning fra uddannelse

Lønstigningstakt til grund for satsregulering mv.

2015

2020

2025

2030

KVU

2035

MVU

Ufaglært mv.

Erhvervsfaglig

Anm.: I figur a er illustreret bidraget fra ændret uddannelsessammensætning tillagt en underliggende årlig

lønudvikling på 2,9 pct. Figur b er på baggrund af DREAMS befolkningsfremskrivning.

Kilde: DREAM samt Danmarks Statistik og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 52 af 108

Bilagsboks 1.3

Korrektion af beskæftigelsesfrekvensen for ældre ikke-vestlige indvandrere

Finansministeriet har i forbindelse med metodeeftersynet af de mellemfristede fremskrivninger indarbejdet en kor-

rektion af ældre indvandreres beskæftigelsesfrekvens i fremskrivningen. Korrektionen bidrager isoleret set til at

styrke HBI med ca. 0,15 pct. af BNP.

Som et element i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger og holdbarhedsberegninger, fremskrives antallet

af personer i forskellige socioøkonomiske grupper, herunder beskæftigede, ledige og andre typer af overførselsind-

komster mv.

Som udgangspunkt fastholdes den observerede socioøkonomiske fordeling (fordelt på køn, alder og herkomst),

hvor der efterfølgende i fremskrivningen blandt andet indregnes virkninger af øget uddannelsestilbøjelighed, refor-

mer mv., herunder virkningerne af den stigende efterløns- og folkepensionsalder som led i Velfærdsaftalen (2006)

og Tilbagetrækningsreformen (2011). Det betyder, at beskæftigelsesfrekvensen for de enkelte demografiske grup-

per som udgangspunkt holdes konstant i fremskrivningen, hvorefter der indregnes virkninger af reformer, uddan-

nelse, opholdstid mv.

De seneste år har der været en stor tilgang af international arbejdskraft til Danmark, som er kommet til landet for at

arbejde. Samtidig er tilgangen med asyl mv. og familiesammenføring som opholdsgrundlag faldet. Det har bidraget

til at øge beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere, særligt i de yngre aldersgrupper, hvor man typisk

indvandrer. I takt med at denne gruppe bliver ældre og en andel må forventes at blive boende i Danmark, forventes

beskæftigelsen for de ældre aldersgrupper ligeledes at stige, idet indvandrere med erhverv og studie mv. som op-

holdsgrundlag har andre karakteristika og bedre forudsætninger for beskæftigelse end mange af de nuværende

ikke-vestlige indvandrere i de ældre aldersgrupper.

For at tage højde for denne effekt af ændret sammensætning i opholdsgrundlag, er der skønsmæssigt antaget en

stigende beskæftigelsesfrekvens for ældre ikke-vestlige indvandrere frem mod 2040, baseret på de senere års ud-

vikling i beskæftigelsesfrekvensen i dels de yngre, dels de ældre aldersgrupper. Konkret øges beskæftigelsesfre-

kvensen for 55-64-årige dermed med ca. 7 pct. point frem mod 2040, jf. figur a. Usikkerhed om udrejsemønstreret

for de senere års indvandrere indebærer, at der er usikkerhed forbundet med den skønnede fremtidige beskæftigel-

sesfrekvens for ikke-vestlige indvandrere.

Figur a

Beskæftigelsesfrekvens for ikke-vestlige indvandrere (beregningsteknisk korrigeret for konjunktur)

Pct.

2010

2020

2030

2040

Ikke-vestlige indvandrere, 25-54 år

2050

2060

2070

Ikke-vestlige indvandrere, 55-64 år

2080

2090

2100

Ikke-vestlige indvandrere, 55-64 år

Pct.

Anm.: Den stiplede linje angiver virkningen af korrektionen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 54 af 108

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 55 af 108

Bilag 2. Den strukturelle saldo

Bilagstabel 2.1

Beregningen af strukturel saldo

2025 2026 2027 2028 2029 2030

Pct. af BNP

1. Faktisk saldo

Konjunkturkorrektion for almindelige poster i strukturel saldo

Outputgab

Beskæftigelsesgab

Sammenvejet konjunkturgab

Budgetfaktor

2. Konjunkturkorrektion for almindelige poster i strukturel saldo

Selskabsskat (ekskl. Nordsø)

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

3. Korrektion

Registreringsafgift

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

4. Korrektion

Aktieskat

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

5. Korrektion

1,7

0,0

1,8

0,0

1,8

0,0

1,9

0,0

1,9

0,0

1,9

2,0

0,0

0,2

0,0

0,2

0,0

0,3

0,0

0,3

0,0

0,4

0,0

0,5

0,0

4,1

3,5

0,6

4,0

3,5

0,5

3,8

3,5

0,4

3,7

3,4

0,3

3,8

3,4

0,4

3,6

3,4

0,2

0,9

1,6

1,3

0,72

1,0

0,7

1,1

0,9

0,71

0,7

0,5

0,8

0,7

0,71

0,5

0,6

0,8

0,7

0,71

0,6

1,1

1,0

0,70

0,8

0,7

0,70

0,5

1,6

1,4

2,2

2,3

0,9

0,4

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 56 af 108

Bilagstabel 2.1 (fortsat)

Beregningen af strukturel saldo

2025 2026 2027 2028 2029 2030

Pct. af BNP

Pensionsafkastskat

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

6. Korrektion

Nordsøindtægter (inkl. udbytter fra Nordsøfonden)

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

7. Korrektion

Nettorenteindtægter og udbytter (ekskl. Nordsø)

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

8. Korrektion

Specielle budgetposter (netto)

Faktisk niveau

Faktisk niveau korrigeret for engangsforhold mv. til beregning af

strukturelt niveau,

jf. bilagstabel 2.2

Strukturelt niveau

9. Korrektion

10. Øvrige korrektioner (jf. bilagstabel 2.2)

11. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10 Strukturel saldo

-1,0

-0,7

-0,6

-0,4

-0,1

0,8

-0,9

-0,7

-0,6

-0,2

-0,1

0,5

-0,7

-0,6

-0,1

0,0

1,1

-0,7

0,0

1,3

-0,6

0,0

-0,5

-0,6

0,0

-0,5

0,7

0,0

0,6

0,7

-0,1

0,6

0,7

-0,1

0,7

0,0

0,7

0,0

0,7

0,0

0,1

0,0

0,1

0,2

-0,1

0,1

0,2

-0,1

0,1

0,2

-0,1

0,1

0,0

0,1

0,0

0,8

1,2

-0,4

1,4

1,2

0,2

1,6

1,2

0,4

1,5

1,3

0,3

1,5

1,3

0,2

1,4

1,3

0,1

Anm.: Faktiske niveauer er opgjort i pct. af faktisk BNP, mens strukturelle niveauer er opgjort i pct. af

strukturelt BNP. Konjunkturkorrektionen for almindelige poster indeholder også omregningen af

disse poster fra pct. af faktisk BNP til pct. af strukturelt BNP.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 57 af 108

Bilagstabel 2.2

Engangsforhold og øvrige korrektioner i beregningen af den strukturelle saldo

Pct. af strukturelt BNP

Engangsforhold i de specielle budgetposter

Covid-19-engangsforhold i forbindelse med erstatningsaftale til

minkavlere og følgeerhverv mv. (i de specielle budgetposter)

Engangsforhold vedrørende ekstraordinær udbetaling af for meget

betalt boligskat

Engangsforhold og øvrige korrektioner (uden for de specielle

budgetposter)

Covid-19-engangsforhold i forbindelse med erstatningsaftale til

minkavlere og følgeerhverv mv.

Korrektion for forskel mellem tilsagn og faktisk afløb vedrørende

udviklingsbistand

Korrektion vedrørende Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Korrektion for investeringer i kampfly

2025 2026 2027 2028 2029 2030

-0,3

-0,1

-0,2

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

Investeringer i kampfly behandles på samme måde som nettokøb af bygninger og andre eksisterende

investeringsgoder i beregningen af den strukturelle saldo og indgår via et syvårs glidende gennemsnit.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 58 af 108

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 59 af 108

Bilag 3. Opdateret beregning af det

demografiske træk

Beregningen af det demografiske træk på offentligt forbrug er opdateret med

DREAM og Danmarks Statistiks Befolkningsfremskrivning 2025 samt opdateret

enhedsudgifter baseret på registerdata for 2022 og sektorfordelt offentligt forbrug

for 2023. Beregningen er derefter opregnet til 2025-niveau.

Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-

get ressourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis be-

folkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fastholdt

uændret. Heri indgår en korrektion for delvis sund aldring, idet stigende levetid be-

tyder, at en faldende andel i hver aldersgruppe vil være i de sidste leveår, hvor sund-

hedsudgifterne erfaringsmæssigt er størst.

Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt, hvilket sær-

ligt gælder væksten fordelt på delsektorer og udgiftsområder. Beregningen er blandt

andet baseret på en række forudsætninger og skøn for befolkningsudviklingen mv.,

som er behæftet med usikkerhed. Justerede forventninger til befolkningsudviklingen

vil således have betydning for væksten i det demografiske træk.

Samlet set indebærer den opdaterede befolkningsfremskrivning, at befolkningstil-

væksten blandt børn er omtrent uændret, mens tilvæksten blandt personer i den ar-

bejdsdygtige alder og ældre er opjusteret frem mod 2030. De primære ændringer fra

Befolkningsfremskrivning 2024 til Befolkningsfremskrivning 2025 er beskrevet i bi-

lagsboks 3.1.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 60 af 108

Bilagsboks 3.1

Befolkningsfremskrivning 2025

I den seneste befolkningsfremskrivning fra DREAM og Danmarks Statistik er den forventede befolkningstilvækst fra

2025 til 2030 opjusteret sammenlignet med fremskrivningen fra 2024.

Opjusteringen skyldes primært, at nettoindvandringen blandt især ikke-vestlige personer er revideret opad, hvilket

medfører en højere tilvækst i den erhvervsaktive befolkning. Derudover er væksten blandt ældre opjusteret. Det

skyldes en lavere dødelighed idet levetiden efter COVID-19-pandemien er vendt hurtigere tilbage til tæt på de præ-

pandemiske niveauer end tidligere forventet. Det langsigtede fertilitetsniveau er omtrent uændret, hvorfor der kun er

en mindre virkning på antallet af børn.

Tabel a

Befolkningstilvækst blandt udvalgte aldersgrupper fra 2025 til 2030

2024-fremskrivning

Ændring fra 2025-2030, 1.000 personer

Alle alderstrin

- heraf 0-6-årige

- heraf 7-17-årige

- heraf 18-66-årige

- heraf 67+-årige

-19

-8

-17

-1

2025-fremskrivning

Forskel

Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Beregningen af det demografiske træk er også blevet opdateret med gennemsnitlige

udgifter pr. person til 2022-data, herunder for år-til-død-data, som anvendes til kor-

rektionen for delvis sund aldring.

Når middellevetiden stiger, vil andelen af perso-

ner på et givent alderstrin, der højst har tre års restlevetid (den såkaldte terminale

fase), falde. Det medfører et lavere træk på det offentlige forbrug – kaldet ”delvis

sund aldring”. Opdateringen af data til 2022 mindsker isoleret set det demografiske

træk frem mod 2030, hvilket kan henføres til en større virkning af delvis sund ald-

ring. Det skyldes, at forskellen mellem udgifterne for personer med højst tre år til

død (terminalfasen) og personer med mere end tre år til død (uden for terminalfa-

sen) er blevet større.

Samlet set indebærer opdateringen, at væksten i det demografiske træk i perioden

2026-2030 skønnes at være 13¾ mia. kr. (2025-priser), hvilket er en opjustering på

¾ mia. kr. (2025-priser),

jf. bilagstabel 3.1.

Den tidligere opgørelse var baseret på en 33 pct. stikprøve af befolkningen i 2018 (2016-data for så vidt angår

korrektion for sund aldring), mens den nyeste opgørelse fra 2022 er baseret på en fuldtælling. Det øger isoleret

set præcisionen.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 61 af 108

Bilagstabel 3.1

Væksten i det demografiske træk frem mod 2030

2026

Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025

Pct.-vis vækst

Vækst i mia. kr. (2025-priser)

Opdateret 2030-forløb, august 2024

Pct.-vis vækst

Vækst i mia. kr. (2025-priser)

Forskel

Pct.-vis vækst

Vækst i mia. kr. (2025-priser)

0,1

�½

0,0

0,4

2¼

0,4

2�½

0,4

2¾

0,4

2¾

0,4

2¾

0,4

0,5

2¾

0,4

2�½

0,4

2¾

0,4

2¾

0,5

2¾

13¾

0,4

2027

2028

2029

2030

2026-

2030

(Akk.)

2026-

2030

(Gns.)

Anm.: I beregningen af det demografiske træk indgår sektorfordelt nationalregnskabstal for det offentlige

forbrug i 2023. Niveauer er derefter opregnet til 2025-niveau. Nationalregnskabstallene for det of-

fentlige for brug anvendt i beregningerne er korrigeret for engangsudgifter relateret til Covid-19

samt engangsudgifter i forbindelse med håndtering af Ukraine.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM,

Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028,

august 2024 og

egne beregninger.

Væksten i det demografiske træk fordelt på udgiftsområder og delsektorer

Det offentlige forbrug kan opdeles i individuelt og kollektivt offentligt forbrug,

hvor det individuelle forbrug dækker over uddannelse (folkeskole, gymnasier og vi-

deregående uddannelse mv.), sundhedsvæsenet (medicin, hospitaler, plejehjem), so-

cial beskyttelse (daginstitutioner, hjemmehjælp, handicapområdet, børn og unge

samt voksne med særlige behov) og fritid, kultur mv. Størstedelen af disse udgifter

kan individualiseres på alder, køn og herkomstgrupper. Visse udgifter kan dog ikke

individualiseres, fx udgifter til fritid og kultur, der ligesom det kollektive offentlige

for brug fordeles ligeligt blandt alle borgere i beregningen.

Den beregnede vækst i det demografiske træk fordelt på overordnede udgiftsområ-

der fremgår af bilagstabel 3.2.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 62 af 108

Bilagstabel 3.2

Væksten i det demografiske træk frem mod 2030 – fordelt på udgiftsområder

2026

Pct. vis vækst

Individuelt forbrug

- heraf undervisning

- heraf sundhedsvæsen

- heraf social beskyttelse

- heraf fritid, kultur mv.

Kollektivt forbrug

0,5

-0,3

1,1

0,1

0,4

0,5

-0,4

1,1

0,1

0,3

0,5

-0,4

1,1

0,2

0,3

0,5

-0,4

1,0

0,3

0,5

-0,3

1,0

0,4

0,3

0,5

-0,3

1,1

0,2

0,3

2027

2028

2029

2030

2026-

2030

(Akk.)

2026-

2030

(Gns.)

Vækst i mia. kr. (2025-priser)

Individuelt forbrug

- heraf undervisning

- heraf sundhedsvæsen

- heraf social beskyttelse

- heraf fritid, kultur mv.

Kollektivt forbrug

2¼

-¼

2¼

�½

-�½

2¼

�½

2¼

-�½

2¼

�½

2¼

-¼

2¼

�½

2�½

-¼

2¼

�½

11¼

-1¾

11¼

1�½

2¼

Anm.: Jf. anmærkning til bilagstabel 3.1.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM,

Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028,

august 2024 og

egne beregninger.

Et groft skøn for væksten i det demografiske træk fordelt på offentlige delsektorer

fremgår af bilagstabel 3.3. Beregningen af det demografiske træk skal særligt fortol-

kes varsomt for væksten fordelt på delsektorer og udgiftsområder.

Opdateringen af det demografiske træk med

Befolkningsfremskrivning 2025

og seneste

oplysninger om enhedsudgifter for det offentlige forbrug påvirker de enkelte sekto-

rer og udgifts områder forskelligt. Den lavere dødelighed og større virkning af sund

aldring påvirker på både de regionale og kommunale udgiftsområder igennem fle-

re/færre udgifter til henholdsvis sundhedsvæsnet i regionerne og ældreplejen i kom-

munerne. Den højere nettoindvandring øger det demografiske træk for alle delsek-

torer, inkl. staten.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 63 af 108

Bilagstabel 3.3

Væksten i det demografiske træk frem mod 2030 – fordelt på delsektorer

2026

Pct. vis vækst

Kommuner

Regioner

Stat

0,5

0,7

0,2

0,5

0,6

0,1

0,5

0,6

0,1

0,6

0,0

0,6

0,5

0,0

0,5

0,6

0,1

2027

2028

2029

2030

2026-

2030

(Akk.)

2026-

2030

(Gns.)

Vækst i mia. kr. (2025-priser)

Kommuner

Regioner

Stat

1�½

1¾

8¾

4¼

1¾

Anm.: Det demografiske træk er som udgangspunkt ikke sektorfordelt på kommuner, regioner og stat.

Finansministeriet foretager imidlertid med usikkerhed en grov fordeling af udgiftsområderne på

det individuelle offentlige forbrug (Kommuner: Folkeskole, dagtilbud, hjemmehjælp, plejehjem,

handicapområdet, personer med særlige behov, beskæftigelsesindsats samt kommunal sundhed.

Regioner: Hospitaler, sygesikring og medicin. Stat: Undervisning (blandt andet gymnasier og vide-

regående uddannelse, men ekskl. folkeskole) og kultur, fritid mv). Ved hovedrevisionen af natio-

nalregnskabet 2024 er visse individuelle udgifter, som tidligere var klassificeret under hjemmehjælp,

nu klassificeret som hospitalsudgifter. Det kollektive offentlige forbrug fordeles med 2/3 til staten

og 1/3 til kommunerne. Der indregnes således ikke kollektivt offentligt forbrug til den regionale

sektor. Kollektivt forbrug til forsvar indregnes under staten. Endeligt er øvrige sociale udgifter og

øvrige sundhedsudgifter beregningsteknisk fordelt mellem sektorerne. Det bemærkes desuden, at

fx kommunernes serviceudgifter vedrører de offentlige udgifter i budgetmæssig/regnskabsmæssig

sammenhæng, mens det offentlige forbrug er en udgiftspost i nationalregnskabsmæssig sammen-

hæng. Der er således ikke en direkte sammenhæng mellem opgørelsen af kommunernes serviceud-

gifter og opgørelsen af det offentlige forbrug – og dermed det demografiske træk – i nationalregn-

skabet.

Kilde: Danmarks Statisitk, DREAM og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 64 af 108

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 65 af 108

Appendiks om følsomhedsscenarier for det

økonomiske forløb

Ud over det centrale referenceforløb er der udarbejdet 10 følsomhedsscenarier,

jf.

nedenfor.

Følsomhedsscenarierne skal blandt andet ses i lyset af den forhøjede usik-

kerhed, som omgiver den økonomiske udvikling i disse år. Derudover illustrerer

scenarierne også den usikkerhed der generelt er i forhold til at skønne over den

økonomiske udvikling mange år frem.

De viste scenarieforløb har forskellig karakter og er ikke alle nødvendigvis sandsyn-

lige. Nogle kræver politiske beslutninger eller adfærdsændringer blandt den danske

befolkning, mens andre i høj grad beror på udviklingen i verdensøkonomien.

For nogle af scenarierne kan udviklingen også gå i den modsatte retning, og fx

svækkes de offentlige finanser, hvis beskæftigelsesfrekvenserne blandt herboende

indvandrere falder tilbage, eller danske virksomheders M&P-aktiviteter aftager som

følge af handelsbarrierer, konkurrence eller andet.

Resultaterne af scenarierne skal således betragtes som eksempler på, hvad konkrete

forløb kan betyde for de offentlige finanser mv., men ikke nødvendigvis som sand-

synlige bud på udviklingen. Det er det centrale referenceforløb, som er den til-

stræbte middelrette fremskrivning af dansk økonomi, herunder med neutrale prin-

cipper i holdbarhedsberegningen.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 66 af 108

Følsomhedsscenarie 1

Told og usikkerhed falder bort

Den globale økonomi er præget af betydelig usikkerhed som følge af den igangvæ-

rende handelskonflikt,

jf. figur A.1.1 og A.1.2.

Det gælder også for Danmark. Høje

amerikanske toldsatser vil både ramme dansk eksport direkte til USA og indirekte

igennem lavere økonomisk aktivitet i andre lande. De mange og skiftende udmel-

dinger om handelsregimet øger endvidere usikkerheden, og bidrager til tilbagehol-

denhed blandt virksomheder og forbrugere, som dæmper den økonomiske aktivitet.

Figur A.1.1

Ekstraordinær stor usikkerhed

Indeks (2019=100)

700

600

500

400

300

200

100

2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

Aktier (VIX)

Handelspolitisk usikkerhed (TPU)

Indeks (2019=100)

700

600

500

400

300

200

100

Figur A.1.2

Handelshindringer

Antal nye politikker pr. år

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024

Hindringer

Liberalisering

Antal nye politikker pr. år

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

Anm.: I figur A.1.1 er VIX et mål for volatilitet på amerikanske aktier (S&P 500), mens TPU er et indeks

for handelspolitisk usikkerhed i USA konstrueret ved at optælle hyppigheden af fælles forekomster

af handelspolitik og usikkerhedsbegreber på tværs af større aviser. Serierne er vist som 3 måneders

glidende gennemsnit. I figur A.1.2 er vist antallet af handelsinterventioner opdelt efter om der er

tale om handelshindrende tiltag eller liberaliseringer rettet mod fx varer, investeringer og services.

Årlige totaler er implementerede tiltag hvert år til og med d. 19/6-2025.

Kilde: Macrobond og egne beregninger.

Som en lille åben økonomi er Danmark i høj grad eksponeret over for den globale

handelskonflikt. Danske virksomheder er generelt dybt integreret i globale værdikæ-

der, og toldbarrierer kan potentielt få stor betydning for eksport og virksomhedsin-

vesteringer. Dansk økonomi har dog et godt udgangspunkt i forhold til at modstå

amerikanske toldforhøjelser og andre forstyrrelser af den internationale økonomi,

herunder som følge af høj beskæftigelse og stærke offentlige finanser. En ikke uvæ-

sentlig andel af den danske eksport til USA produceres allerede i USA, og er der-

med ikke direkte omfattet af de høje toldsatser.

Økonomisk Redegørelse, maj 2025,

vurderes det, at handelskonflikten isoleret reduce-

rer væksten i BNP med 0,7 pct.-point i 2025 og 0,2 pct.-point i 2026 sammenlignet

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 67 af 108

med et forløb uden toldforhøjelserne.

Det svarer til en mærkbar nedgang i væk-

sten, men ikke en egentlig økonomisk tilbagegang. BNP ventes på trods af handels-

konflikten at stige med 3,0 pct. i 2025 og 1,4 pct. i 2026.

Der er dog mulighed for bedre vækstudsigter, eksempelvis hvis forhandlingerne

mellem EU og USA – med deadline 9. juli – munder ud i en afskaffelse af de forhø-

jede amerikanske toldsatser. En normalisering af handelsforholdene vil mindske

usikkerheden og skabe mere stabile rammer for, at danske virksomheder og hus-

holdninger kan træffe langsigtede beslutninger.

Scenarie: Told og usikkerhed falder bort

I det følgende betragtes et scenarie, hvor toldforhøjelser og usikkerhed falder bort

sammenlignet med forløbet i

Økonomisk Redegørelse, maj 2025.

Det kan betragtes som

et ”best case”-scenarie ift. den igangværende handelskonflikt, og samtidig – med

modsat fortegn – som en illustration af omkostningerne ved den forudsatte told.

Beregningen beror på en række konkrete forudsætninger, som er anvendt i MA-

KRO-modellen for dansk økonomi.

Først og fremmest vil bortfald af toldsatserne styrke eksportmarkedsvæksten. La-

vere handelsbarrierer øger globalt BNP og efterspørgslen efter dansk eksport. I

MAKRO indlægges derfor et positivt stød til eksportefterspørgslen, som bidrager

til, at dansk eksport (ekskl. reeksport) øges med ca. 1,5 pct. i år 1 og ca. 1 pct. på

langt sigt relativt til grundforløbet.

Et bortfald af toldsatserne reducerer ligeledes usikkerheden, og kan mindske den

tilbageholdenhed, der aktuelt præger virksomheder og husholdninger i forhold til

investeringer, ansættelser og forbrug. I MAKRO modelleres dette som et fald i risi-

kopræmier på aktier, investeringsbeslutninger og boliginvesteringer. Konkret redu-

ceres usikkerheden i form af risikopræmier svarende til en isoleret stigning i investe-

ringerne på 1,4 pct. i 2025. Det medfører også en betydelig stigning i aktieværdien

relativt til grundforløbet med høj told,

jf. figur A.1.3.

Kalibreringen er baseret på ek-

sisterende empiriske studier af sammenhængen mellem handelspolitisk usikkerhed

og realøkonomiske beslutninger.

Et evt. bortfald af toldsatser vil dog ikke nød-

vendigvis reducere usikkerheden i det forudsatte omfang, hvis de hyppige og skif-

tende meldinger har øget risikopræmierne mere vedvarende.

Endelig forventes mere samhandel at styrke den internationale arbejdsdeling mv. I

MAKRO modelleres dette som et positivt stød til arbejdskraftens effektivitet,

jf. fi-

gur A.1.4.

Effekten antages at være størst på kort sigt, hvor virksomhederne i

Prognosen i

Økonomisk Redegørelse, maj 2025

afspejler de gældende toldsatser pr. 1. maj 2025. Det indebærer

blandt andet amerikansk told på 10 pct. på vareimport fra EU, herunder Danmark, intet modsvar fra EU, 145

pct. på amerikansk vareimport fra Kina og 125 pct. kinesisk told på amerikanske varer.

Der er betydelig usikkerhed om virkningerne for dansk eksport. Den tilgængelige empiriske evidens peger

samlet set på en negativ effekt af handelsbarrierer på eksport, men med stor variation i de estimerede effekter.

Caldara et al. (2019), The Economic Effects of Trade Policy Uncertainty, Journal of Monetary Economics

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 68 af 108

grundforløbet er begrænset af de forstyrrelser, som toldsatserne medfører, og der-

for hurtigt kan øge produktiviteten, når disse bortfalder. På længere sigt er produk-

tivitetsgevinsten mindre, da virksomheder i grundforløbet gradvist forudsættes at

tilpasse sig de højere handelsomkostninger, blandt andet ved at afsætte til nye ek-

sportmarkeder.

Figur A.1.3

Aktier

Pct.-vis afvigelse fra grundforløbet

Pct.

Figur A.1.4

Parameter for arbejdskraftproduktivitet

Pct.-vis afvigelse fra grundforløbet

0,60

0,50

0,40

0,30

0,20

0,10

0,00

Pct.

0,60

0,50

0,40

0,30

0,20

0,10

0,00

2025 2028 2031 2034 2037 2040 2043 2046 2049

Anm.: Figurerne viser den procentvise afvigelse i værdien af aktier og andre ejerandelebeviser til

kursværdi samt en parameter for arbejdskraftproduktivitet i et forløb med bortfald af told og

usikkerhed sammenlignet med et forløb svarende til toldudsigterne pr. 1. maj 2025.

Kilde: Egne beregninger pba. MAKRO.

Konsekvenser: Øget samhandel og BNP, men lille betydning for offentlige

finanser

Under betydelig usikkerhed estimeres et bortfald af toldsatserne at indebære en øget

BNP-vækst på 0,8 pct.-point i første år (som i praksis kan være fordelt over to ka-

lenderår) og en højere beskæftigelse på knap 10.000 personer målt i forhold til

grundforløbet med toldsatserne pr. 1. maj 2025,

jf. tabel A.1.1.

Over tid vil effekten

gradvist aftage. Det afspejler, at toldens negative virkninger er størst på kort sigt,

hvor virksomheder og husholdninger endnu ikke har tilpasset sig de ændrede vilkår,

og hvor usikkerheden er højest. På længere sigt udlignes forskellen mellem scenari-

erne, idet økonomien gradvist ville tilpasse sig ekstratolden også i forløbet med

told.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 69 af 108

Tabel A.1.1

Effekt på realøkonomien ved bortfald af toldsatser

2025

BNP, pct.

Eksport (ekskl. reeksport), pct.

Import, pct.

Investeringer, pct.

Privat forbrug, pct.

Privat beskæftigelse

0,8

1,4

1,5

2,4

0,8

10.000

2026

0,8

1,4

1,7

2,6

1,0

11.000

2027

0,8

1,3

1,6

2,3

1,0

7.000

2028

0,7

1,2

1,4

1,9

1,0

2.000

Langt sigt

0,3

1,0

0,9

0,4

Anm.: Tabellen viser afvigelser i niveau i et forløb med bortfald af told og usikkerhed sammenlignet med

et forløb svarende til toldudsigterne pr. 1. maj 2025.

Kilde: Egne beregninger pba. MAKRO.

Den strukturelle saldo er omtrent upåvirket af bortfaldet af told,

jf. tabel A.1.2.

Det

skyldes dels, at den strukturelle beskæftigelse er uændret i scenariet, dels at fx sel-

skabsskat og aktieskat kun stiger på helt kort sigt, og ikke fører til varige forbedrin-

ger af de offentlige finanser. Endvidere er generelle produktivitetsstigninger i den

private sektor samlet set er omtrent neutrale for de offentlige finansers holdbarhed.

Det skyldes, at stigende skatteindtægter i vidt omfang modsvares af højere offent-

lige udgifter til løn og indkomstoverførsler, da disse følger løn- og produktivitetsud-

viklingen i den private sektor. HBI er i scenariet omtrent uændret med en lille for-

bedring på ca. 0,1 pct.-point primært som følge af, at en midlertidig forbedring af

de offentlige finanser reducerer gælden og dermed renteudgifter.

Tabel A.1.2

Strukturel primær saldo i følsomhedsscenariet

2030

Pct. af BNP

Grundforløb

Følsomhedsscenarie hvor told og usikkerhed falder bort

Forskel

-1,2

-1,1

0,1

-1,4

-1,3

0,0

-1,2

-1,1

0,1

1,1

1,2

0,1

2035

2040

HBI

Anm.: Der er angivet virkning på den primære offentlige saldo, da det er virkningen på den primære of-

fentlige saldo i 2030, der angiver ændringen af de finanspolitiske muligheder for at foretage nye

prioriteringer. Den strukturelle primære saldo i grundforløbet i 2030 på -1,2 pct. af BNP svarer til,

at den strukturelle saldo rammer saldomålsætningen i 2030 på -0,5 pct. af BNP. Den primære

offentlige saldo angiver stillingen på den offentlige saldo før nettorenteudgifter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på MAKRO.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 70 af 108

Følsomhedsscenarie 2

Stigende omfang af M&P-aktiviteter

Der har de seneste 10-15 år været en tendens til, at danske virksomheder i stigende

omfang anvender globale forretningsmodeller, hvor varer produceres i udlandet un-

der dansk ejerskab af patenter, rettigheder, mellemprodukter eller råvarer – såkaldt

merchanting og processing (M&P)

. I 2024 udgjorde M&P-aktiviteter ca. 10 pct. af

BNP. Det er en stigning fra ca. 3 pct. i 2010,

jf. figur A.2.1.

Figur A.2.1

Merchanting og processing

Pct. af BNP

2010K1 2011K1 2012K1 2013K1 2014K1 2015K1 2016K1 2017K1 2018K1 2019K1 2020K1 2021K1 2022K1 2023K1 2024K1 2025K1

Merchanting

Processing

Anm.: Figuren viser merchanting og processing (M&P) som andel af BNP.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danske virksomheder kan have flere grunde til at lægge dele af deres produktion i

udlandet. Det kan for eksempel være en fordel at være tættere på de markeder, hvor

efterspørgslen er størst. I andre tilfælde kan der drages fordel af lavere produktions-

omkostninger. For større virksomheder kan en international organisering desuden

give lettere adgang til specialiseret arbejdskraft. Samtidig har den teknologiske ud-

vikling – især inden for informations- og kommunikationsteknologi – gjort det

nemmere at fordele produktionen på tværs af landegrænser.

M&P-aktiviteterne påvirker flere centrale økonomiske parametre,

se fx Kuchler et al.

(2025)

. Produktion i udlandet via M&P indgår i opgørelser af dansk produktion

og eksport, mens den anvendte arbejdskraft på fabrikker i udlandet ikke indgår i

Merchanting er engroshandel, hvor varerne købes i udlandet og sælges videre i udlandet. Processing betyder,

at den danske virksomhed ejer råvarerne, som den får bearbejdet af en udenlandsk fabrik.

Kuchler A., Spange, M., Tjørnum, M., Tørslev, T., Wederkinck, R. (2025):

Dansk produktivitet og konkurrenceevne

i en globaliseret verden.

Nationalbanken.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 71 af 108

dansk løn og timer, men alene indgår som dansk import. Det stigende omfang af

M&P-aktiviteter har bidraget til fx højere mark-up’er

og profitter, højere målt pro-

duktivitet (produktion pr. arbejdstime registreret i Danmark) og en lavere lønkvote,

især i fremstillingssektoren. Fordi M&P-aktiviteter har været forbundet med højere

profitter, har det bidraget positivt til de offentlige finanser, idet indtjeningen i vidt

omfang er kommet til beskatning i Danmark fx via selskabsskat, aktieskat mv.

De i nationalregnskabet opgjorte produktivitetsgevinster forbundet med udviklin-

gen i M&P-aktiviteter løfter ikke de danske lønninger på samme måde, som almin-

delig produktivitetsvækst normalt ville gøre, herunder fordi fremgangen i høj grad

knytter sig til afkastet af patenter og rettigheder, der er opbygget over en årrække og

udgør såkaldt immateriel kapital. Stigningen i M&P-aktiviteter har således en be-

grænset effekt på den danske lønudvikling – og har dermed heller ikke givet anled-

ning til stigninger i de offentlige udgifter til indkomstoverførsler, som reguleres i

takt med lønudviklingen i Danmark.

Det høje niveau for mark-up’er forbundet med M&P-aktiviteter kan blandt andet

være relateret til, at der på nogle markeder, hvor efterspørgslen er høj i forhold til

den globale produktionskapacitet, er et begrænset antal konkurrenter, og hvor de

aktuelle salgspriser væsentligt overstiger omkostningerne pr. produceret enhed.

Samtidig kan investeringer i forskning og udvikling (F&U) og anden opbygning af

varemærker og rettigheder indebære en forskydning mellem perioden med indtje-

ning og afholdelse af udgifter, altså at virksomheder i tidligere år har afholdt udgif-

ter til F&U mv., der giver afkast i form af en høj indtjening i disse år. Generelt vur-

deres de høje mark-up’er at være udtryk for en stærk markedsposition for danske

virksomheder med eftertragtede produkter og kompetencer inden for fx ledelse og

organisering, salg og markedsføring.

Udviklingen de seneste år kan indikere et strukturelt skifte, hvor danske virksomhe-

der i stigende grad integreres i globale værdikæder med høj værditilvækst. De obser-

verede stigninger i M&P-aktiviteter og mark-up’er kan således afspejle en mere ved-

varende ændring i virksomhedernes forretningsmodeller. På den baggrund analyse-

res i det følgende et scenarie, hvor omfanget af M&P-aktiviteter øges yderligere i de

kommende år.

Det bemærkes dog, at der knytter sig betydelig usikkerhed til udviklingen i M&P-

aktiviteter. Geopolitisk ustabilitet, handelsbarrierer og generel usikkerhed kan fx på-

virke virksomhedernes brug af globale værdikæder, begrænse adgangen til det glo-

bale marked fra nogle lokationer, og dermed potentielt reducere omfanget af M&P-

aktiviteter. Omvendt vil lancering af nye produkter, salg på nye markeder og nogle

Mark-up’er måler virksomhedernes salgspriser over marginalomkostninger, dvs. omkostningerne ved at pro-

ducere én enhed mere. Høje mark-up’er er således udtryk for, at en virksomhed er i stand til at sælge en vare

eller tjeneste til en relativt høj pris i forhold til omkostningerne forbundet med produktionen.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 72 af 108

af virksomhedernes tilpasningsmuligheder til øget told også kunne betyde, at M&P-

aktivitet stiger yderligere i de kommende år.

I de mellemfristede fremskrivninger lægges det til grund, at omfanget af M&P-akti-

viteter forbliver højt, dvs. udgør en fortsat høj andel af vareeksporten og BNP.

M&P-aktiviteterne stiger således opgjort i kroner og øre, men ikke som andel af den

økonomiske aktivitet. Det permanent højere niveau af M&P-aktiviteter resulterer i

permanent højere niveauer for mark-up’er, produktivitet og eksport sammenlignet

med det historiske niveau.

Som et følsomhedsscenarie er der udarbejdet en fremskrivning, hvor stigningen i

M&P-aktiviteter i perioden 2010-2019 forlænges over de kommende 10 år (2027-

2036),

jf. figur A.2.2.

Det resulterer i højere mark-up’er, produktivitet og eksport rela-

tivt til grundforløbet. Perioden 2010–2019 er valgt, fordi det er for perioden før den

ekstraordinære stigning i M&P i medicinalindustrien, der tog fart fra 2021, og også

før coronapandemien. Scenariet er udformet således, at reallønnen er omtrent uæn-

dret, idet den opgjorte produktivitetsstigning afspejler produktion i udlandet.

Scenariet kan betragtes som et ”best case” scenarie, hvor danske virksomheder fort-

sætter med at udvide deres aktiviteter og indtjening i udlandet. Som tidligere omtalt

kan usikkerheden, særligt i lyset af høj usikkerhed, også gå i modsat retning.

Scenarie: Højere M&P-aktiviteter de næste 10 år

Mark-up’en i fremstillingssektoren forudsættes dog at falde i grundforløbet i de kommende år. Det afspejler

en antagelse om øget konkurrence på markeder, hvor danske virksomheder aktuelt har en stærk markedsposi-

tion, og hvor den globale produktionskapacitet er begrænset i forhold til efterspørgslen,

jf. bilag 1.

En almindelig stigning i mark-up’er medfører alt andet lige et fald i reallønnen i gængse økonomiske model-

ler, herunder MAKRO-modellen. Det skyldes både en forskydning i fordelingen mellem afkast til arbejdskraft

og kapital samt afledte effekter på investeringer og kapitalapparatet. I det aktuelle stød skyldes stigningen i

mark-up’er dog M&P-aktiviteter, som finder sted i udlandet, hvilket isoleret set vurderes at være omtrent neu-

tralt for den danske realløn. For at tage højde for dette, stiger produktivitetsparameteren og eksportefterspørgs-

len i MAKRO i følsomhedsscenariet mere end stigningen alene i perioden 2010-2019.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 73 af 108

Figur A.2.2

Mark-up i fremstillingssektoren

Pct.

-10

1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060 2065 2070 2075 2080

Følsomhedsberegning

Grundforløb

Anm.: Figuren viser mark-up’en i fremstillingsindustrien i MAKRO-modellen. Der er markeringer ved

2024, hvor der er overgang mellem historiske år og fremskrivning.

Grundforløb

viser udviklingen i

den mellemfristede fremskrivning,

følsomhedsberegning

viser et scenarie, hvor udviklingen i mark-

up’en over de kommende 10 år (2027-2036) følger den historiske udvikling i perioden 2010-2019.

Kilde: Egne beregninger pba. MAKRO.

En forlængelse af fremgangen i M&P-aktiviteterne på linje med perioden 2010-

2019 indebærer, at virksomhedernes omsætning stiger uden en tilsvarende stigning i

de danske omkostninger. Det giver i modellen en stor stigning i virksomhedernes

indtjening, værdi og bruttooverskud, og dermed stigende målt produktivitet og

BNP.

Øgede skatteindtægter, primært fra selskabsskat men også fra aktieindkomstskat

mv. betyder, at den offentlige saldo forbedres både på kort og længere sigt,

jf. figur

A.2.3 og A.2.4.

På den baggrund stiger holdbarhedsindikatoren fra 1,1 pct. af BNP i

grundforløbet til 2,5 pct. af BNP i følsomhedsscenariet,

jf. tabel A.2.1.

Scenariet er samtidig med til at illustrere, at stigningen i M&P og danske virksomhe-

ders succes på de globale markeder er en vigtig faktor, der i de senere år har været

med til at styrke de offentlige finanser ud over det forventede. Scenarieberegningen

illustrerer, at udviklingen i M&P-aktiviteter også fremadrettet vil have stor betyd-

ning for de offentlige finanser.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 74 af 108

Figur A.2.3

Strukturel selskabsskat ekskl. Nordsø

Pct. af strukturelt BNP

Figur A.2.4

Strukturel primær saldo

Pct. af strukturelt BNP

-1

-2

2080

-1

2000

2010

2020

2030

2040

2050

2060

2070

2080

-2

2000

2010

2020

2030

2040

2050

2060

2070

Følsomhedsberegning

Grundforløb

Følsomhedsberegning

Grundforløb

Anm.: I figurerne er 2024 markeret for at vise overgang mellem dataår og fremskrivningen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på MAKRO.

Tabel A.2.1

Strukturel primær saldo i grundforløbet og følsomhedsscenariet

2030

Pct. af BNP

Grundforløb

Følsomhedsscenarie med stigende

omfang af M&P-aktiviteter

Forskel

-1,2

-0,7

0,5

-1,4

-0,7

0,6

-1,2

-0,2

1,0

1,1

2,5

1,3

2035

2040

HBI

Anm.: Der er angivet virkning på den strukturelle primære saldo, da det er virkningen på den primære of-

fentlige saldo i 2030, der angiver ændringen af de finanspolitiske muligheder for at foretage nye

prioriteringer. Den strukturelle primære saldo i grundforløbet i 2030 på -1,2 svarer til, at den struk-

turelle saldo rammer saldomålsætningen i 2030 på -0,5 pct. af BNP. Den primære offentlige saldo

angiver stillingen på den offentlige saldo før nettorenteudgifter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på MAKRO.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 75 af 108

Følsomhedsscenarie 3

Stigende beskæftigelsesfrekvens for herboende indvandrere

Beskæftigelsen blandt herboende udlændinge er vokset betydeligt de senere år, og

siden 2016 er forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere og

personer af dansk herkomst, skønsmæssigt korrigeret for konjunkturudviklingen,

næsten halveret fra 25 pct.-point til 13 pct.-point,

jf. figur A.3.1.

For ikke-vestlige ef-

terkommere er forskellen også halveret fra 20 pct.-point til 10 pct.-point,

jf. figur

A.3.2.

Den positive udvikling i indvandrere og efterkommeres beskæftigelsesfre-

kvens har bidraget til opjusteringer af de offentlige finanser.

Vurderingen af et aftagende pres på arbejdsmarkedet siden 2022, kombineret med

den fortsatte stigning i beskæftigelsen i Danmark, indikerer, at fremgangen ikke

alene er drevet af den aktuelle højkonjunktur, men også er et udtryk for en stigning

i strukturel beskæftigelse. Højere strukturel beskæftigelse øger kapaciteten i dansk

økonomi og bidrager dermed til, at både BNP og indtægterne fra skatter og afgifter

bliver strukturelt højere. Samtidig falder udgifter til overførsler, når flere går fra of-

fentlige ydelser til beskæftigelse.

Figur A.3.1

Forskellen mellem beskætigelsesfrekvensen

for personer af dansk herkomst og

ikke-vestlige indvandrere er indsnævret

Pct.

25 pct.-point

Figur A.3.2

Samme billede tegner sig for ikke-vestlige

efterkommere

Pct.

20 pct.-point

Pct.

13 pct.-point

10 pct.-point

2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024

Dansk herkomst

Ikke-vestlige indvandrere

2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024

Dansk herkomst

Ikke-vestlige efterkommere

Anm.: Figurerne viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvenser, beregningsteknisk konjunkturrenset, for

personer af dansk herkomst samt for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i alderen 15-66 år

(dvs. til illustration søgt renset for konjunkturudsving for hver herkomstgruppe ved brug af stilise-

rede antagelser).

Kilde: Egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 76 af 108

I følsomhedsscenariet lægges til grund, at beskæftigelsesfrekvenserne for ikke-vest-

lige indvandrere og efterkommere vil stige yderligere op mod niveauet for personer

af dansk herkomst. Frem til 2030 forlænges trenden i beskæftigelsesfrekvensen fra

2015 til 2024 for henholdsvis ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, og heref-

ter fastholdes effekten og følger fremskrivningen i grundforløbet,

jf. figur A.3.3 og

A.3.4.

Det indebærer, at den strukturelle beskæftigelse samlet set i følsomheds-

scenariet øges med ca. 24.000 personer i 2030 i forhold til grundforløbet.

Trendforlængelsen i følsomhedsscenariet foretages med udgangspunkt i beregnings-

teknisk konjunkturkorrigerede beskæftigelsesfrekvenser. Det bemærkes, at de kon-

junkturkorrigerede frekvenser er forbundet med usikkerhed, og at de senere års

fremgang i beskæftigelsen ikke nødvendigvis er varige i det forudsatte omfang.

Figur A.3.3

Scenarie: Beskæftigelsesfrekvensen for

ikke-vestlige indvandrere stiger yderligere

frem til 2030

Pct.

2015

2025

Dansk herkomst

2035

2045

2055

Pct.

Scenarie: Stigende beskæftigelsesfrekvens for ikke-vestlige indvandrere og

efterkommere frem mod 2030

Figur A.3.4

Scenarie: Beskæftigelsesfrekvensen for

ikke-vestlige efterkommere stiger yderligere

frem til 2030

Pct.

2015

2025

Dansk herkomst

2035

2045

2055

Ikke-vestlige indvandrere

Ikke-vestlige efterkommere

Anm.: Figurerne viser fremskrivninger af beregningstekniske konjunkturkorrigerede beskæftigelses-

frekvenser for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i alderen 15-66 år i grundforløbet (fuldt

optrukken kurve) og scenarieberegningen (stiplet kurve).

Kilde: Egne beregninger.

Konsekvenser: Højere velstand og styrkelse af de offentlige finanser

Stigende beskæftigelsesfrekvenser for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

øger arbejdsudbuddet og kapaciteten i dansk økonomi. Beskæftigelsen stiger med

ca. 0,7 pct. i 2030 og derefter i forhold til grundforløbet,

jf. figur 5.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 77 af 108

Figur A.3.5

Beskæftigelse

1.000 personer

3.500

3.300

3.100

2.900

2.700

1.000 personer

3.500

3.300

3.100

2.900

2.700

Figur A.3.6

Strukturel primær saldo

Pct. af BNP

-1

Pct. af BNP

-1

2.500

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Følsomhedsscenarie

Grundforløb

-2

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Følsomhedsscenarie

Grundforløb

Anm.: Den primære offentlige saldo angiver stillingen på de offentlige finanser før nettorenteudgifter, og

den er her opgivet som pct. af strukturelt BNP.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De højere beskæftigelsesfrekvenser for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

forbedrer de offentlige finanser. Den strukturelle primære saldo forbedres med 0,3

pct. af BNP både i 2030 og 2040,

jf. tabel A.3.1.

Det svarer til en stigning på ca. 8

mia. kr. både i 2030 og 2040 (2025-priser). Forbedringen af de offentlige finanser er

primært drevet af højere indtægter fra indkomstskatter samt lavere udgifter til ledig-

hedsrelaterede overførsler. Holdbarhedsindikatoren forbedres med 0,3 pct. af BNP

i forhold til grundforløbet, så den i følsomhedsscenariet udgør 1,4 pct. af BNP.

Som nævnt er det også muligt, at beskæftigelsesfrekvenser for ikke-vestlige indvan-

drere og efterkommere kan vise sig lavere end forudsat.

Tabel A.3.1

Strukturel primær saldo i følsomhedsscenariet

2030

Pct. af BNP

Grundforløb

Følsomhedsscenarie med højere beskæftigelsesfrekvenser

Forskel

-1,2

-0,9

0,3

-1,4

-1,1

0,3

-1,2

-0,9

0,3

1,1

1,4

0,3

2035

2040

HBI

Anm.: Der er angivet virkning på den primære offentlige saldo, da det er virkningen på den primære of-

fentlige saldo i 2030, der angiver ændringen af de finanspolitiske muligheder for at foretage nye

prioriteringer. Den strukturelle primære saldo i grundforløbet i 2030 på -1,2 pct. af BNP svarer til,

at den strukturelle saldo rammer saldomålsætningen i 2030 på -0,5 pct. af BNP. Den primære

offentlige saldo angiver stillingen på den offentlige saldo før nettorenteudgifter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på MAKRO.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 78 af 108

Følsomhedsscenarie 4

Lavere fertilitet

Fertiliteten i Danmark er faldet mærkbart i de seneste år, en tendens som også er

set i mange sammenlignelige lande. Den såkaldte periodiske fertilitetskvotient, der

viser hvor mange børn, der fødes pr. kvinde i alderen 15-49 i et givet år, var i årene

2005-2010 knap 1,9 børn pr. kvinde, men er siden 2021 faldet til knap 1,5 børn pr.

kvinde,

jf. figur A.4.1.

Ikke siden 1980’erne har den periodiske fertilitet været så lav,

som den er i dag.

Figur A.4.1

Periodisk fertilitetskvotient (15-49 år),

1970-2024

Børn per kvinde

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1950

Børn per kvinde

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Figur A.4.2

Generationel fertilitetskvotient

Generationel fertilitet

2,2

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

1950

Delvist

observeret

Generationel fertilitet

Prognose

2,2

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

1960

1970

1980

1990

2000

2010

2020

1960

1970

1980 1990 2000

Samlet fertilitet

2010

2020

Grundforløb

Fertilitet på 1,5

Fertilitet på 1,35

Anm.: Figur A.4.1 viser den samlede periodiske fertilitet per kvinde, mål som antal fødsler per kvinde i

den fertile alder (15-49 år). Figur A.4.2 opgør den generationelle fertilitetskvoetient, og x-aksen

viser årgange, dvs. kvinder født i fx 1970 fik i gennemsnit ca. 2 børn.

Kilde: Danmarks Statistik (tabel FOD3 og FOD33) og Human Fertility Database.

Den periodiske fertilitet er følsom over for alderssammensætningen blandt kvinder

i den fødedygtige alder og for strukturelle forandringer som fx udskydelse af fami-

liestiftelse, idet den måles i ét bestemt år. Derfor vil den periodiske fertilitet i en pe-

riode falde, hvis kvinder under ét vælger at få børn senere i livet, selvom antallet af

børn, den enkelte kvinde får over hele livet, er uændret. Midlertidige forhold kan

også påvirke den periodiske fertilitet, fx kan ønsket om at få børn potentielt blive

påvirket af oplevelse af usikkerhed som følge af midlertidig arbejdsløshed, geopoli-

tisk uro eller andre forhold.

Udskydelseseffekter påvirker ikke den såkaldte generationelle fertilitet, som måler

fertiliteten for en given årgang, altså hvor mange børn en kvinde i gennemsnit føder

i løbet af sit liv. Den kan dog først endeligt opgøres, når årgangene har gennemlevet

hele deres fertile alder.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 79 af 108

Den generationelle fertilitet er ligesom den periodiske fertilitet faldet gradvist for de

generationer, der er født efter 1975, men antallet af årgange som har gennemlevet

den fertile alder er fortsat begrænset. Den generationelle fertilitet forudsættes dog at

falde yderligere for de generationer, der i dag er i den fertile alder, hvilket er baseret

på, at kvinder, der har gennemlevet en stor del af deres fertile alder, i gennemsnit

har fået færre børn end tidligere generationer,

jf. figur A.4.2.

Undersøgelser peger på, at faldet i fertilitet hænger sammen med både senere og

mindre pardannelse (altså at flere kvinder enten senere eller slet ikke finder en part-

ner, med hvem de får børn), og at fertiliteten især er faldet for kvinder, der ikke har

fuldført eller er i gang med en uddannelse ud over folkeskolen,

jf. fx Få fødsler bør

ikke skabe panik: kvinder med uddannelse får børn og dem bliver der flere af, ROCKWOOL

Fonden, Analyse, maj 2025.

For kvinder med videregående uddannelse er fertiliteten

generelt ikke faldet og disse kvinder får i gennemsnit flere børn end kortuddannede.

Den generationelle fertilitet forudsættes i

Befolkningsfremskrivning 2025,

der er udar-

bejdet af DREAM og Danmarks Statistik, at stabilisere sig på ca. 1,7 i gennemsnit.

Det betyder, at det lægges til grund, at den aktuelt lave periodiske fertilitet delvis af-

spejler midlertidige forhold, herunder at flere kvinder vælger at få børn senere i li-

vet. Således har gennemsnitsalderen for førstegangsfødende været stigende siden

begyndelsen af 1970’erne, hvor den var ca. 23 år, til omkring 30 år i dag.

Som følsomhedsscenarier er der foretaget beregninger, hvor fertilitetsniveauet for-

bliver på det nuværende lave niveau eller alternativt fortsætter den nedadgående

trend til 1,35 børn pr. kvinde. Når der fødes færre børn, vil der i fremtiden ikke blot

være færre kvinder i den fertile alder, men også en lavere forudsat fertilitet for disse

kvinder end i den nuværende fremskrivning. Derfor er virkningen på antallet af 0-

14-årige stigende i fremskrivningsperioden.

Scenarie: Langsigtede fertilitetsniveauer på 1,5 og 1,35 børn per kvinde

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 80 af 108

Figur A.4.3

Virkningen på befolkningen af et fald i

fertiliteten til 1,5 og 1,35

1.000 personer

-200

-400

-600

-800

-1.000

-1.200

-1.400

2020

2040

2060

2080

2100

2120

Figur A.4.4

Udviklingen i befolkning ved forskellige

forudsatte fertilitetsniveauer

1.000 personer

7.000

6.500

6.000

5.500

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2020

2040

2060

2080

2100

2120

1.000 personer

7.000

6.500

6.000

5.500

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

1.000 personer

-200

-400

-600

-800

-1.000

-1.200

-1.400

0-14 år

15-66 år

67+ år

Grundforløb

Fertilitet på 1,5

Fertilitet på 1,35

Anm.: Fertilitetsniveauet på henholdsvis 1,5 og 1,35 anvendes fra 2025 for alle herkomstgrupper. Der

sammenlignes med

Befolkningsfremskrivning 2025,

hvor fertiliteten konvergerer mod et langsigtet ni-

veau på ca. 1,7 fra det nuværende niveau over en årrække. I figur A.4.3 angiver de fuldt optrukne

linjer virkningen ved et fertilitetsniveau på 1,5 mens de stiplede linjer angiver virkningen ved et fer-

tilitetsniveau på 1,35.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger.

I fremskrivningen vil den lavere fertilitet også betyde en faldende arbejdsstyrke i

takt med, at de mindre årgange kommer i den erhvervsaktive alder, og endnu læn-

gere ude i fremtiden vil antallet af personer over 67 år også falde,

jf. figur A.4.3 og

A.4.4.

Ved en fertilitet på 1,5 falder befolkningen samlet set med ca. 1,2 mio. i 2130

i forhold til grundforløbet og med næsten 2 mio. ved en fertilitet på 1,35.

Konsekvenser: Højere andel af befolkningen i beskæftigelse, og styrkelse af de

offentlige finanser

Et fald i fertiliteten påvirker ikke den økonomiske aktivitet direkte på kort sigt, idet

befolkningen i den arbejdsdygtige alder forbliver uændret indtil de mindre årgange

træder ind på arbejdsmarkedet. Det betyder, at andelen af befolkningen, der er i be-

skæftigelse, forøges i en periode på ca. 50 år,

jf. figur A.4.5.

Samtidig betyder et la-

vere antal børn, at der vil være behov for færre vuggestuer, børnehaver og senere

færre skoler mv. Det reducerer det demografiske træk på det offentlige forbrug,

hvilket beregningsteknisk fører til færre offentlige udgifter og dermed en forbedring

af de offentlige finanser i en lang årrække frem mod slutningen af århundredet,

jf.

figur A.4.6.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 81 af 108

Figur A.4.5

Strukturel beskæftigelse som andel af

befolkningen

Pct.

2000

2020

2040

2060

2080

2100

2120

Pct.

Figur A.4.6

Strukturel primær saldo

Pct. af BNP

-1

-2

2000

Pct. af BNP

-1

-2

2020

2040

2060

2080

2100

2120

Grundforløb

Fertilitet på 1,5

Fertilitet på 1,35

Grundforløb

Fertilitet på 1,5

Fertilitet på 1,35

Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger på MAKRO.

Forbedringen af de offentlige finanser reduceres dog lidt fra 2060 og frem. Det af-

spejler, at lavere fertilitet på sigt også reducerer befolkningen i den erhvervsaktive

alder, hvilket reducerer BNP og dermed skatteindtægterne. BNP-virkningen fra æn-

dringerne i fertiliteten sker dog med en betydelig forsinkelse i forhold til ændringen

i antallet af børn.

Det lavere BNP medfører ikke lavere BNP pr. indbygger, da befolkningen samtidig

er mindre. Faktisk er BNP pr. indbygger lidt højere i begge fertilitetsscenarier, hvil-

ket blandt andet afspejler et større kapitalapparat pr. indbygger. Dette skal ses i

sammenhæng med, at kapitalapparat er trægt i sin tilpasning til befolkningsstørrel-

sen og dermed arbejdsstyrken, så en lavere fertilitet medfører lidt mere kapital pr.

beskæftiget i forløbet.

Beregningsteknisk skønnes HBI at blive forbedret med ca. 0,3 pct. af BNP i scena-

riet med fertilitet på 1,5 og med ca. 0,4 pct. af BNP i scenariet med fertilitet på 1,35,

svarende til henholdsvis 11 mia. kr. og 13 mia. kr. (2025-niveau),

jf. tabel A.4.1.

De økonomiske konsekvenser af en markant ændring i befolkningens størrelse kan derudover have afledte

konsekvenser, som en modelbaseret fremskrivning ikke tager højde for. Det gælder fx påvirkningen af den un-

derliggende teknologiske vækstrate, lavere/højere befolkningstæthed og dermed potentielt længere/kortere

transport til arbejde, uddannelse, sundhedsydelser mv.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 82 af 108

Tabel A.4.1

Strukturel primær saldo i grundforløbet og følsomhedsscenariet

2030

Pct. af BNP

Grundforløb

Følsomhedsscenarie med fertilitet på 1,5

Forskel

-1,2

-1,1

0,1

-1,4

-1,1

0,3

-1,2

-0,7

0,6

1,1

1,5

0,3

2035

2040

HBI

Følsomhedsscenarie med fertilitet på 1,35

Forskel

-1,0

0,2

-0,7

0,6

-0,1

1,1

1,6

0,4

Anm.: Der er angivet virkning på den primære offentlige saldo, da det er virkningen på den primære of-

fentlige saldo i 2030, der angiver ændringen af de finanspolitiske muligheder for at foretage nye

prioriteringer. Den strukturelle primære saldo i grundforløbet i 2030 på -1,2 pct. af BNP svarer til,

at den strukturelle saldo rammer saldomålsætningen i 2030 på -0,5 pct. af BNP. Den primære

offentlige saldo angiver stillingen på den offentlige saldo før nettorenteudgifter. Uoverensstemmel-

ser mellem

Forskel

og differencen mellem grundforløb og følsomhedsscenarie skyldes afrunding.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på MAKRO.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 83 af 108

Følsomhedsscenarie 5

Højere nettoindvandring og øget arbejdsstyrke

Antallet af udenlandske beskæftigede i Danmark er vokset markant de seneste år.

Det skyldes både en stigende beskæftigelse blandt allerede herboende udlændinge

og en nettoindvandring rettet mod arbejde og studier mv., som har været større end

i DREAM og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger. Det har i de senere

år bidraget til opjusteringer af skønnene for både faktisk og strukturel beskæftigelse

i takt med den konstaterede udvikling. I 2024 var nettoindvandringen således knap

8.000 højere end forudsat i

Befolkningsfremskrivning 2024

fra juni 2023,

jf. figur A.5.1.

Også i tidligere år har nettoindvandringen generelt været højere end forudsat (dog

med undtagelse af årene med corona i 2020 og 2021). Udviklingen dækker blandt

andet over gode jobmuligheder i Danmark, ligesom mulighederne for at tiltrække

udenlandsk arbejdskraft er blevet forbedret som følge af udvidelser af EU og styr-

kede muligheder for international rekruttering fra tredjelande. Den øgede tilgang

kommer således både fra nye og gamle EU-lande såvel som fra lande uden for EU.

Figur A.5.1

Nettoindvandringen har været stærkere end

forventet…

1.000 personer

2000

2005

2010

Faktisk niveau

2017-prognose

2025-prognose

2015

2020

2008-prognose

2021 prognose

1.000 personer

2025

2030

2014-prognose

2024-prognose

Figur A.5.2

…hvilket har øget antallet af indvandrere i den

arbejdsdygtige alder

1.000 personer

700

600

500

400

300

200

100

2000

2005

2010

2015

2025-fremskrivning

2023-fremskrivning

2021-fremskrivning

2025

2030

2020

2024-fremskrivning

2022-fremskrivning

1.000 personer

700

600

500

400

300

200

100

Anm.: Den arbejdsdygtige alder er i figur A.5.2 defineret som 15-64 år.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Scenarie: Indvandring baseret på trendforlængelse og demografi i oprindelses-

landet

DREAM og Danmarks Statistiks befolkningsprognose anvender historiske gen-

nemsnit for indvandringen samt en model for udvandringen baseret på blandt an-

det opholdsgrundlag og størrelsen af den udenlandske population i Danmark for at

fremskrive nettoindvandring til Danmark. Det betyder, at så længe der er en ten-

dens til, at indvandringen stiger over tid, vil befolkningsfremskrivningen systema-

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 84 af 108

tisk undervurdere nettotilgangen. Indvandringen har grundlæggende haft en sti-

gende tendens siden østudvidelserne af EU begyndte, og samtidig har der været et

skifte i indvandringen, hvor antallet, der kommer til Danmark for at arbejde eller

studere er steget, mens antallet af flygtninge og familiesammenførte er faldet. Ud

over strukturelle tendenser påvirkes indvandringen også af midlertidige eller en-

gangsforhold, fx konjunktursituationen i Danmark i forhold til andre EU-lande,

Brexit eller særloven for Ukrainere i forbindelse med Ruslands angrebskrig. Erfa-

ringsmæssigt er ind- og udvandring nogle af de vanskeligste størrelser at fremskrive

i forbindelse med befolkningsfremskrivninger.

Som alternativ til at skønne over nettoindvandringen, dvs. den løbende strøm ind

og ud af Danmark, er der konstrueret en fremskrivning, hvor

beholdningen

af indvan-

drere bosat i Danmark fremskrives. Konkret estimeres en historisk trend i forholdet

mellem indvandrere i Danmark, fordelt på oprindelsesland, og befolkningen i op-

rindelseslandet (dvs. andelen af oprindelseslandets befolkning som er bosat i Dan-

mark), som herefter fremskrives baseret på den historiske trend siden 2008.

Den

positive trend forudsættes dog ikke at fortsætte i al fremtid, men afbøjes efter et gi-

vet antal år.

Fremskrivningen via frekvenser betyder, at den demografiske udvik-

ling i oprindelseslandet påvirker bestanden i Danmark. Det vil sige, at hvis befolk-

ningen i et land falder, vil antallet af indvandrere i Danmark fra det pågældende

land også falde, og omvendt.

Der kan både være fordele og ulemper ved at fremskrive udviklingen ved hjælp af

de underliggende tendenser i beholdninger i stedet for de årlige ind- og udvan-

dringsstrømme. Ved at fremskrive de årlige strømme kan der lettere tages højde for

ændrede regler eller nylige skift i vandringsmønstre, men omvendt kan fremskriv-

ningen blive påvirket af midlertidig støj, konjunkturforhold mv. En ændret indvan-

dringsstrøm kan føre til ganske store ændringer i befolkningen, hvis den fortsættes i

mange år. Fremskrivning via tendenser i beholdningen kan derimod være mere sta-

bile, og bedre til at identificere underliggende og langvarige tendenser, men om-

vendt have vanskeligt ved at opfange strukturelle skift i vandringsmønstre drevet af

regler mv. Derudover kan det, for begge tilgange, være vanskeligt at afgøre, i hvor

stort omfang skift i demografien i afsenderlandet påvirker indvandringen til Dan-

mark, herunder fordi omfanget af vandringer mellem lande kan være påvirket af

både push- og pull-faktorer. Såkaldte gravitationsmodeller for internationale van-

dringer kan være gode til at forklare en betydelig del af vandringsmønstre på tværs

af lande, men har svært ved at forklare variationen over tid. En kombination af flere

perspektiver kan potentielt være nyttig.Følsomhedsscenariet afspejler et scenarie,

Indvandrere opdeles i 5-års aldersintervaller. Den aldersfordelte population i afsenderlandet, både historisk

og i fremskrivningen, er fra FNs befolkningsprognose 2024, for scenariet ”medium variant”. Konkret estimeres

en ARIMA-model med og uden trend for alle serier, hvorefter sandsynligheden for, at der er trend i den histori-

ske tidsserie anvendes til at sammenveje forløb med og uden trend. Efterfølgende aggregeres bestanden af ind-

vandrere i Danmark opdelt på 6 landegrupper, henholdsvis Norden+Tyskland, øvrige gamle EU-lande inkl.

Storbritannien, nye EU-lande fordelt på optagelsestidspunkt (2004, 2007 og 2013), samt ’resterende lande’, som

består af ikke-vestlige lande samt blandt andet USA, Australien, Japan m.fl.

Det forudsættes konkret, at den historiske trend for beholdningens størrelse forlænges med 10 år for europæ-

iske lande og med 5 år for ikke-europæiske lande.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 85 af 108

hvor den historiske stigning i beholdningen også fortsætter i de kommende år. Der

har siden 2008 været en stigende frekvens i alle landegrupper, særligt for nye EU-

lande,

jf. figur A.5.3.

Figur A.5.3

Den historiske tendens fortsætter…

Figur A.5.4

… hvilket sammen med den demografiske

udvikling giver højere nettoindvandring

Indeks (2008=1)

1.000 personer

1990

2010

2030

2050

2070

1.000 personer

2090

2010

2015 2020 2025

Norden+Tyskland

Nye EU-lande

2030

2035 2040 2045

EU/EFTA

Øvrige

2050

Befolkningsfremskrivning 2025

Følsomhedsscenarie

Anm.: I figur A.5.3 er de aggregerede frekvenser for de 0-64-årige vist. Frekvensen er defineret som

andelen af oprindelseslandets befolkning som er bosat i Danmark. Derfor vil ændringerne i den

demografiske sammensætning i afsenderlandet også påvirker den aggregerede frekvens. Gruppen

Nye EU-lande indeholder både lande optaget i EU i 2004, 2007 samt 2013.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM,

World Population Prospects,

FN og egne beregninger.

Fortsættelsen af den historiske udvikling betyder, at nettoindvandringen bliver hø-

jere end i seneste befolkningsprognose,

jf. figur A.5.4.

Samlet er befolkningen i føl-

somhedsscenariet omtrent 320.000 personer større end i grundforløbet i 2130, der

udover den direkte effekt af øget nettoindvandring også afspejler afledte virkninger

i form af, at indvandrerne stifter familie.

I følsomhedsscenariet drives det stigende antal udlændinge i Danmark især af ind-

vandrere fra ikke-europæiske lande. Det afspejler den demografiske udvikling i Eu-

ropa, med en aldrende og faldende befolkning, som betyder, at omfanget af potenti-

elle indvandrere fra disse lande bliver mindre. Det omvendte gælder for indvan-

drere fra ikke-europæiske lande,

jf. figur A.5.5.

Disse indvandrere får samtidig i be-

regningen en beskæftigelsesgrad, der er overordnet på linje med vestlige indvan-

drere i dag, idet indvandringen de senere år især sker med erhverv eller studie som

grundlag.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 86 af 108

Figur A.5.5

Den demografiske udvikling driver udviklingen i antal af indvandrere i Danmark i scenariet

1.000 personer

900

800

700

600

500

400

300

200

100

2000

2010

2030

2020

2040

2050

2060

Ikke-vestlige /ikke europæiske indvandrere

2070

2080

2090

2100

2110

Vestlige /europæiske indvandrere

2120

1.000 personer

900

800

700

600

500

400

300

200

100

2130

Anm.: I figuren angiver de stiplede linjer bestanden af indvandrere i scenariet med højere nettoind-

vandring og øget arbejdsstyrke, mens de fuldoptrukne linjer er bestanden i DREAM og Danmarks

Statisitiks befolkningsfremskrivning 2025 inkl. virkninger af den supplerende beløbsordning. Sce-

nariets fremskrivning er baseret på en opdeling i europæiske og ikke-europæiske lande, som efter-

følgende er skaleret til vestlige og ikke-vestlige lande for at være i overensstemmelse med

DREAM’s definition i

Befolkningsfremskrivningen.

Indvandrere fra ikke-europæiske lande består

altovervejende af ikke-vestlige indvandrere.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Konsekvenser: Stigende beskæftigelse og råderum, og omtrent uændret

holdbarhed

Stigningen i indvandrere i den arbejdsdygtige alder øger den strukturelle beskæfti-

gelse, og samtidig øges også det demografiske træk. Det afspejler, at udlændinge i

Danmark også trækker på den offentlige service, fx sundhed eller uddannelse for

børn, som kommer med til eller fødes i Danmark. Såfremt udlændinge bliver i Dan-

mark hele livet kan de endvidere få (delvis) folkepension.

Det betyder, at øget indvandring på kort sigt typisk vil være en gevinst for de of-

fentlige finanser, idet skatteindtægterne fra øget beskæftigelse overstiger udgifter til

det demografiske træk,

jf. figur A.5.6.

Effekten aftager dog over tid, når det forud-

sættes at den øgede indvandring er midlertidig. Det skyldes, at det demografiske

træk fortsætter med at stige i takt med, at indvandrerne bliver ældre eller får efter-

kommere, som modtager undervisning mv. Samtidig afgår ældre fra arbejdsmarke-

det. Omvendt når efterkommerne efterhånden den erhvervsaktive alder og begyn-

der at bidrage positivt til de offentlige finanser. Med de konkrete forudsætninger i

scenarieberegningen forbedres den strukturelle primære saldo i forhold til grundfor-

løbet frem til omkring 2065-2070, mens den er stort set uændret eller lidt svækket

derefter,

jf. figur A.5.7.

Om svækkelsen efter 2065-2070 vil indtræde i praksis afhænger blandt andet af ef-

terkommernes beskæftigelsesgrad. I scenariet antages afstanden mellem ikke-euro-

pæiske og europæiske efterkommeres beskæftigelsesfrekvens beregningsteknisk at

blive reduceret med omkring en tredjedel i takt med forældrenes højere erhvervs-

deltagelse, relativt til tidligere generationer af ikke-vestlige indvandrere.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 87 af 108

Figur A.5.6

Effekt af scenariet på befolkning, strukturel

beskæftigelse og demografisk træk

Pct. afvigelse ift. grundforløb

-1

2020

Pct. afvigelse ift. grundforløb

-1

Figur A.5.7

Strukturel primær saldo

Pct. af BNP

-1

-2

2000

Pct. af BNP

-1

-2

2080

2040

2060

2100

2120

Demografisk træk

Strukturel beskæftigelse

Befolkning

2020

Grundforløb

2040

2060

Følsomhedsscenarie

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger på MAKRO.

Den finanspolitiske holdbarhedsindikator er omtrent uændret i scenariet. Når øget

indvandring på kort sigt bidrager positivt til de offentlige finanser skal det blandt

andet ses i lyset af, at Danmark ikke har udgifter forbundet med indvandrernes ung-

dom, fx daginstitutioner, skole og uddannelse, når de indvandrer som voksne og får

arbejde og betaler skat. På længere sigt mindskes effekten på de offentlige finanser

under forudsætningen om at den øgede indvandring gradvis falder, samt i takt med

at dem der er kommet stifter familie og en del bliver i landet op i en høj alder.

Den samlede holdbarhedsvirkning afhænger af alle disse forhold og er således be-

hæftet med betydelig usikkerhed. Meget afhænger af hvilke opholdsgrundlag den

øgede indvandring har. Finansministeriet skønner en positiv holdbarhedsvirkning af

øget indvandring med erhverv som ophold,

jf. Økonomisk Analyse – Regneprincipper for

beløbsordningerne, Finansministeriet (2024).

Såfremt de ikke-europæiske indvandrere i in-

deværende scenarie primært kommer med erhverv som ophold og efterkommerne i

højere grad er i beskæftigelse, kan virkningen på de offentlige finanser vise sig at

være mere positiv end forudsat i scenariet, hvilket isoleret set vil forbedre holdbar-

heden.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 88 af 108

Tabel A.5.1

Strukturel primær saldo i grundforløbet og følsomhedsscenariet

2030

Pct. af BNP

Grundforløb

Følsomhedsscenarie med højere

nettoindvandring og øget arbejdsstyrke

Forskel

-1,2

-0,9

0,2

-1,4

-0,9

0,4

-1,2

-0,8

0,4

1,1

0,0

2035

2040

HBI

Anm.: Der er angivet virkning på den primære offentlige saldo, da det er virkningen på den primære of-

fentlige saldo i 2030, der angiver ændringen af de finanspolitiske muligheder for at foretage nye

prioriteringer. Den strukturelle primære saldo i grundforløbet i 2030 på -1,2 pct. af BNP svarer til,

at den strukturelle saldo rammer saldomålsætningen i 2030 på -0,5 pct. af BNP. Den primære

offentlige saldo angiver stillingen på den offentlige saldo før nettorenteudgifter. Afvigelser mellem

Forskel

og differencen mellem grundforløb og følsomhedsscenarie skyldes afrunding.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på MAKRO.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 89 af 108

Følsomhedsscenarie 6

Verdensøkonomisk krise afledt af handelskrig, globale ubalancer og

finansiel uro

Som en lille åben økonomi er dansk økonomi stærkt afhængig af udviklingen i den

globale økonomi. Adgangen til nye markeder har øget danske virksomheders ek-

sportmuligheder og reduceret omkostningerne i produktionen gennem billigere

produktionsinput og stordriftsfordele. Øget global samhandel har også medført, at

virksomheder har kunnet specialisere sig inden for områder, hvor de har kompara-

tive fordele. For danske husholdninger har samhandlen betydet et større udbud af

produkter til lavere priser, hvilket har styrket reallønnen. Udviklingen har i de se-

nere år også styrket de offentlige finanser, idet indtjening fra globale aktiviteter har

øget provenuet fra selskabs- og aktieskat mv.

Globaliseringen er blevet understøttet af en regelbaseret tilgang til handel, frie kapi-

talbevægelser og USAs ledende rolle i det globale finansielle system, herunder at

den amerikanske dollar har fungeret som international reservevaluta. Den senere

tids udvikling skaber imidlertid usikkerhed om fremtiden for global handel og po-

tentielt også om USA's bærende rolle i det globale finansielle system.

USA har i en længere årrække haft store underskud på betalingsbalancen, dvs. ame-

rikanernes forbrug og investeringer har været større end produktionen, og forbru-

get og investeringerne er derfor delvist blevet finansieret af kapital fra udlandet. Un-

derskuddet afspejler blandt andet meget store offentlige underskud, som de senere

år har været i størrelsesorden 6-7 pct. af BNP,

jf. figur A.6.1.

Den amerikanske regering har signaleret et skifte i retning af en bredt anlagt protek-

tionistisk handelspolitik, blandt andet på baggrund af en angivelig formodning om,

at det vil bidrage til at reducere underskuddet på betalingsbalancen. Den gennem-

snitlige toldsats i USA er primo juni blevet hævet til det højeste niveau i knap 100

år,

jf. figur A.6.2.

Samtidig indikerer administrationen også, at udenlandske selskaber

og investorer kan blive pålagt ekstra skat eller andre byrder, som vil gøre investerin-

ger i USA mindre attraktive.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 90 af 108

Figur A.6.1

USA’s offentlige gæld og underskud

Pct. af BNP

-5

-10

-15

-20

Pct. af BNP

135

130

125

120

115

110

105

Figur A.6.2

Gennemsnitlig toldsats

Pct.

1800

1830

1860

1890

1920

1950

1980

2010

2025

Pct.

2019

2020

2021

2022

USA faktisk saldo, pct. af BNP

2023

USA offentlig bruttogæld, pct. af BNP (h. akse)

Anm.: Figuren til venstre viser USA’s offentlige faktiske saldo og USA’s offentlige bruttogæld i pct. af

BNP. Figuren til højre viser toldindtægter som andel af vareimporten. Den gennemsnitlige toldsats

i 2025 er skønnet af Yale Budget Lab på baggrund af amerikanske toldudmeldinger tom. 1. juni

2025.

Kilde: Macrobond, Yale Budget Lab og egne beregninger.

Den annoncerede økonomiske politik omfatter også fortsatte skattenedsættelser og

betyder, at der ikke er umiddelbar udsigt til at de offentlige underskud nedbringes –

tværtimod vurderer blandt andre Congressional Budget Office (CBO), at der er ud-

sigt til fortsat store underskud, og at de amerikanske offentlige finanser ikke vil

være holdbare uden en betydelig konsolideringsindsats.

Øget protektionisme, uholdbare offentlige finanser i USA og usikkerhed om den

økonomiske kurs har medført uro på de globale aktiemarkeder, stigende risikopræ-

mier for amerikanske statsobligationer og en samtidig svækkelse af dollaren,

jf. figur

A.6.3.

Udviklingen peger på mindsket tillid til amerikansk økonomi.

En yderligere svækkelse af tilliden, herunder til USA’s rolle i det globale finansielle

system, kan føre til stigende amerikanske renter, en yderligere svækkelse af dollaren

og en amerikansk recession. En sådan udvikling vil medføre betydelige tab, herun-

der i finansielle selskaber både i og uden for USA. Sker det, vil det have betydelige

konsekvenser for den globale økonomi, herunder også den danske.

Se fx:

https://www.cbo.gov/publication/61270

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 91 af 108

Figur A.6.3

Svækket tillid til amerikansk økonomi i de finansielle markeder

EUR/USD

1,05

Højere løbetidspræmie

Pct.

1,0

1,00

0,5

0,95

0,0

0,90

Svagere dollar

-0,5

0,85

01-01-2024

01-03-2024

01-05-2024

01-07-2024

01-09-2024

01-11-2024

01-01-2025

01-03-2025

01-05-2025

-1,0

EUR/USD

Løbetidspræmie på 10-årige amerikanske statsobligationer (h. akse)

Anm.: Figuren viser udviklingen i løbetidspræmien på den amerikanske 10-årige statsobligation samt

EUR/USD valutakursen, hvor en faldende kurs svarer til en svækkelse af dollaren.

Løbetidspræmien udgør den del af den 10-årige statsobligationsrente, som ikke kan forklares af

markedets forventninger til de korte renter, og afspejler i stedet investorernes kompensation for

renterisiko og usikkerhed. En stigende løbetidspræmie sammen med en svækkelse af dollaren kan

indikere lavere tillid til amerikansk økonomisk stabilitet blandt investorer.

Kilde: Macrobond og egne beregninger.

I det følgende betragtes et scenarie, hvor rystelser i den internationale økonomi fø-

rer til global finansiel uro og recession. Eftersom det er vanskeligt at vurdere om-

fanget og de konkrete kanaler, hvorigennem en sådan krise kan udspille sig, er der i

det følgende taget beregningsteknisk udgangspunkt i den makroøkonomiske udvik-

ling under den globale finanskrise og kraftige recession i 2008-2009.

Mens konjunkturudsving normalt ikke forventes at have langsigtede virkninger på

økonomien (og dermed heller ikke særlig virkning på den strukturelle saldo eller

holdbarheden), så kan dybe økonomiske og finansielle kriser sætte sig i et varigt la-

vere BNP. Det vil typisk ske via et niveauskift i produktivitetstrenden (som følge af

lavere totalfaktorproduktivitet og kapitalintensitet). De danske erfaringer fra finans-

krisen var imidlertid også, at arbejdsstyrken i en periode voksede mindre, på grund

af mindre international arbejdskraft og flere unge under uddannelse

For at illustrere et hårdt scenarie for dansk økonomi og de offentlige finanser er det

på den baggrund antaget, at krisen ikke blot fører til kortvarig recession, men også

Scenarie: Verdensøkonomisk krise afledt af handelskrig, globale ubalancer og

finansiel uro

Der er beregningsteknisk taget udgangspunkt i finanskrisen, fx vedrørende faldet i BNP, investeringer, uden-

rigshandel mv. Scenariet følger dog ikke finanskrisen en-til-en, og der er blandt andet også antaget en særskilt

nedgang i virksomhedernes M&P-aktiviteter, som i dag spiller en større rolle end førhen. Kalibrering til finans-

krisen kompliceres ydermere af, at det kontrafaktiske scenarie til finanskrisen i sagens natur ikke er kendt.

Fra 2008 til 2010 faldt den skønnede strukturelle beskæftigelse med ca. 33.000 personer inkl. grænsegængere

og ca. 24.000 ekskl. grænsegængere.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 92 af 108

svækker den langsigtede produktivitet og i en lang periode også det strukturelle ar-

bejdsudbud.

De konkrete forudsætninger omfatter:

•

Stigningen i usikkerhed og risikopræmier fører til et fald i virksomhedernes

værdi (aktiekurser mv.) på ca. en tredjedel i 2025-2026. Usikkerheden aftager

derefter gradvist, men halvdelen af usikkerheden og de forhøjede risikopræmier

er fortsat til stede i 2029.

•

Eksporten falder med omkring 10 pct. i 2026 i forhold til grundforløbet som

følge af fald i udenlandsk BNP (svarende til faldet i Danmark) og lavere interna-

tional handel.

•

Fald i virksomhedernes M&P-aktiviteter og -indtjening i fremstillingssektoren.

Virksomhedernes mark-up’er falder tilbage til niveauet fra 2019, dvs. niveauet

før markant indtjeningsvækst fra blandt andet M&P-aktiviteter.

•

Strukturel beskæftigelse falder med ca. 1 pct. frem mod 2026 relativt til grund-

forløbet (30.000 personer), hvilket fx dækker over mindre international arbejds-

kraft, flere der studerer frem for at arbejde, samt potentielle hysteresis-effekter

(tab af arbejdsevne for langvarigt ledige mv.). Efterfølgende genoprettes den

strukturelle beskæftigelse gradvist, således at den i 2030 er 10.000 personer la-

vere end i grundforløbet. Den resterende virkning udfases over de efterfølgende

40 år, hvor personer, der endnu i 2030 ikke er kommet tilbage på arbejdsmarke-

det, antages at have nået pensionsalderen.

•

Arbejdsproduktiviteten falder over de første 3 år og forbliver lavere end i

grundforløbet, hvilket bidrager til at langsigtet fald i BNP på godt 3 pct. relativt

til grundforløbet, også efter strukturel beskæftigelse er fuldt genoprettet.

Konsekvenser: Stort velstandstab og svækkelse af de offentlige finanser

Den økonomiske krise indebærer et stort tilbageslag i både den indenlandske og

udenlandske efterspørgsel og BNP. Tilbageslaget reducerer virksomhedernes efter-

spørgsel efter arbejdskraft og investeringer. Det medfører lavere investeringer, sti-

gende ledighed og et markant tilbageslag i beskæftigelsen, der falder med ca. 60.000

personer i 2026 relativt til grundforløbet,

jf. tabel A.6.1.

Scenariet er beregnet med udgangspunkt i 2025. Der tages således ikke højde for, et stød kun vil påvirke

dansk økonomi i anden halvdel af 2025 – i scenariet har stødet fuld effekt fra starten af 2025.

Mark-up’er måler virksomhedernes salgspriser over marginalomkostninger, dvs. omkostningerne ved at pro-

ducere én enhed mere. Høje mark-up’er er således udtryk for, at en virksomhed er i stand til at sælge en vare

eller tjeneste til en relativt

høj pris i forhold til omkostningerne forbundet med produktionen.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 93 af 108

Tabel A.6.1

Effekt på forsyningsbalance mv.

2025

BNP, pct.

Privat forbrug, pct.

Investeringer, pct.

Eksport (ekskl. reeksport), pct.

Import, pct.

Virksomhedernes (aktie)værdi, pct.

Realløn, pct.

Privat beskæftigelse, 1.000 personer

-3,6

-2,5

-8,7

-5,6

-4,9

-38,2

-1,1

-36

2026

-5,7

-3,2

-9,5

-11,1

-7,7

-32,1

-2,4

-60

2030

-3,8

-2,5

-5,0

-5,6

-3,8

-17,8

-3,0

-5

2040

-3,3

-2,2

-2,4

-5,7

-3,4

-10,5

-2,9

-8

Anm.: Tabellen viser afvigelser mellem scenariet med økonomisk krise og grundforløbet.

Kilde: Egne beregninger på MAKRO.

Virksomhedernes værdi (værdien af aktier mv.) falder med knap en tredjedel i 2026

og er selv efter 15 år ca. 10 pct. lavere end i grundforløbet. Husholdningernes real-

løn falder som følge af højere ledighed i en årrække og lavere produktivitet, også på

langt sigt, hvilket medfører, at det private forbrug varigt ligger knap 3 pct. under

grundforløbet.

De offentlige finanser forværres markant på kort sigt på grund af lavere skatteind-

tægter og højere udgifter til blandt andet ledighedsydelser. På længere sigt svækkes

de offentlige finanser blandt andet på grund af lavere strukturel beskæftigelse og et

mindre omfang af M&P-aktiviteter og dermed færre skatteindtægter fra selskabsskat

mv.,

jf. figur A.6.4.

Den offentlige strukturelle primære saldo svækkes således også

på langt sigt med ca. 0,7 pct. af strukturelt BNP,

jf. figur A.6.5.

Derudover kommer

der en svækkelse af de offentlige finanser fra større offentlig gæld, som relativt til

grundforløbet stiger med ca. 11 pct. af BNP i 2030. Samlet set svækkes HBI med -

0,7 pct.,

jf. tabel A.6.2.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 94 af 108

Figur A.6.4

Strukturel selskabsskat ekskl. Nordsø

Pct. af strukturelt BNP

3,6

3,4

3,2

3,0

2,8

2,6

2,4

2,2

2000

Pct. af strukturelt BNP

3,6

3,4

3,2

3,0

2,8

2,6

2,4

2,2

2080

Figur A.6.5

Strukturel primær saldo

Pct. af strukturelt BNP

-1

-2

-3

2000

Pct. af strukturelt BNP

-1

-2

-3

2080

2010

2020

2030

2040

2050

2060

2070

2010

2020

2030

2040

2050

2060

2070

Følsomhedsberegning

Grundforløb

Følsomhedsberegning

Grundforløb

Anm.: I figurerne er 2024 markeret for at vise overgang mellem dataår og fremskrivningen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på MAKRO.

Tabel A.6.2

Strukturel primær saldo i grundforløbet og følsomhedsscenariet

2030

Pct. af BNP

Grundforløb

Følsomhedsscenarie med verdensøkonomisk krise

Forskel

-1,2

-2,1

-0,9

-1,4

-2,1

-0,8

-1,2

-1,9

-0,7

1,1

0,4

-0,7

2035

2040

HBI

Anm.: Der er angivet virkning på den strukturelle primære saldo, da det er virkningen på den primære of-

fentlige saldo i 2030, der angiver ændringen af de finanspolitiske muligheder for at foretage nye

prioriteringer. Den strukturelle primære saldo i grundforløbet i 2030 på -1,2 svarer til, at den struk-

turelle saldo rammer saldomålsætningen i 2030 på -0,5 pct. af BNP. Den primære offentlige saldo

angiver stillingen på den offentlige saldo før nettorenteudgifter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på MAKRO.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 95 af 108

Følsomhedsscenarie 7

Længere levetid for +85-årige

Middellevetiden i Danmark har været stigende i en årrække, herunder også for de

ældste aldersgrupper. Således er middellevetiden for 85-årige steget med knap et år

fra 2000 til 2024,

jf. figur A.7.1.

Frem mod 2050 forventes middellevetiden for de

ældre at stige med yderligere ca. et år,

jf. Danmarks Statistik og DREAMs Befolknings-

fremskrivning 2025.

På trods af forbedringer i middellevetiden for de ældste aldersgrupper ligger Dan-

mark fortsat i den lave ende sammenlignet med en række andre udviklede lande. 85-

årige i Danmark lever i gennemsnit kortere tid end 85-årige i resten af Skandina-

vien, store dele af Europa og Japan,

jf. figur A.7.2.

Undersøgelser finder, at forskelle

i levetid blandt andet afspejler i forskelle i livsstil, fx hvad angår de såkaldte KRAM-

faktorer: kost, rygning, alkohol og motion. Ændringer i livsstil vil kunne betyde, at

levetiden for de allerældste i Danmark kan stige hurtigere end aktuelt skønnet.

Figur A.7.1

Middellevetid for 85-årige

År

1980

År

2050

Figur A.7.2

85-åriges middellevetid på tværs af lande

År

Holland

Danmark

Tyskland

Grækenland

Norge

Europa

Findland

Australien

1990

2000

2010

2020

2030

2040

2000

2023

Gennemsnit i europa

Anm.: Middellevetiden er beregnet som gennemsnittet af middellevetiden for mænd og kvinder.

Kilde: DREAMs befolkningsprognose 2025 og FN.

Som følsomhedsberegning er der foretaget beregninger, hvor middellevetiden for

+85-årige stiger hurtigere end lagt til grund i den aktuelle befolkningsprognose

jf.

figur A.7.3.

Hermed vil den forventede middellevetid for fx 85-årige i 2050 være ca.

93,5 år, hvilket er omtrent et år højere end i den aktuelle prognose fra DREAM og

Danmarks Statistik (og 2-2�½ år højere end i dag) og over den aktuelle middellevetid

i Japan for 85-årige, som er blandt de højeste i verden. Over tid vil forøgelsen af le-

vetiden føre til en større andel af ældre i befolkningen,

jf. figur A.7.4.

Scenarie: Stigende levetid for de +85-årige

Spanien

Frankrig

Sverige

Japan

Østrig

Island

Italien

USA

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 96 af 108

Figur A.7.3

Middellevetid for 85-årige efter stød

År

1980

1990

2000

2010

2020

2030

2040

År

2050

Figur A.7.4

Befolkningen i 2130

1.000 personer

20 30 40

Grundforløb

60 70 80 90 100 110

Følsomhedsscenarie

1.000 personer

Grundforløb

Følsomhedsscenarie

Japan

Anm.: Middellevetiden er beregnet som gennemsnittet af middellevetiden for mænd og kvinder. Japans

middellevetid for 85-årige er data fra FN, mens den aktuelle prognose og scenariet er baseret på

data fra DREAM og Danmarks Statistik.

Kilde: DREAM og Danmarks Statistik, FN og egne beregninger.

Konsekvenser: Stor stigning i det demografiske træk og uholdbar finanspolitik

Forbedringer i levetiden for de ældre aldersgrupper har afledte konsekvenser både

for realøkonomien og for de offentlige finanser. Stigende levetid betyder, at befolk-

ningen bliver større, men samtidig øges arbejdsstyrken, fordi pensionsalderen på

sigt stiger som følge af levetidsindekseringen. Hermed vil beskæftigelsen som andel

af befolkningen på langt sigt være nær uændret,

jf. figur A.7.5.

Figur A.7.5

Strukturel beskæftigelse som andel af

befolkningen

Pct.

2020

2040

2060

Grundforløb

2080

2100

2120

Følsomhedsscenarie

Pct.

400

300

200

100

400

300

200

100

Figur A.7.6

Det individuelle offententlige forbrug fordelt på

alder

1.000 kr. (2025-priser)

600

500

1.000 kr. (2025-priser)

600

500

10 20 30 40 50

Undervisning

Social beskyttelse

60 70 80 90

Sundhedsvæsen

Fritid, kultur mv.

100

Kilde: DREAM og Danmarks Statistik og egne beregninger.

Samtidig gælder det, at ældre modtager flere offentlige serviceydelser end andre,

herunder særligt sundhedsydelser og ældrepleje. Det gælder især for de allerældste,

jf. figur A.7.6.

Idet levetidsstigningen i scenariet sker for de allerældste, vil stigningen

i det demografiske træk, med de sædvanlige antagelser om sund aldring, være bety-

deligt hurtigere end den strukturelle beskæftigelse,

jf. figur A.7.7.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 97 af 108

Det betyder samlet set, at selvom beskæftigelsen som andel af befolkningen er nær

uændret i scenariet ift. grundforløbet, forværres de offentlige finanser betydeligt. Så-

ledes svækkes den strukturelle primære saldo som følge af højere udgifter til især

sundhedsydelser og ældrepleje,

jf. figur A.7.8.

Figur A.7.7

Scenariets virkning på strukturel

beskæftigelse, demografisk træk og befolkning

Pct. afvigelse ift. grundforløb

-5

2020

Pct. afvigelse ift. grundforløb

-5

Figur A.7.8

Strukturel primær saldo

Pct. af BNP

-1

-2

2000

Pct. af BNP

-1

-2

2080

2040

2060

2080

2100

2120

Strukturel beskæftigelse

Demografisk træk

Befolkning

2020

Grundforløb

2040

2060

Følsomhedsscenarie

Kilde: Egne beregninger på MAKRO.

I scenariet skønnes levetidsforbedringen at svække HBI med 1,9 pct. af BNP sva-

rende til 59 mia. kr. (2025-niveau),

jf. tabel A.7.1.

Tabel A.7.1

Strukturel primær saldo i grundforløbet og følsomhedsscenariet

2030

Pct. af BNP

Grundforløb

Følsomhedsscenarie med øget levetid

Forskel

-1,2

-1,3

-0,1

-1,4

-1,6

-0,2

-1,2

-1,6

-0,3

1,1

-0,8

-1,9

2035

2040

HBI

Anm.: Der er angivet virkning på den primære offentlige saldo, da det er virkningen på den primære

offentlige saldo i 2030, der angiver ændringen af de finanspolitiske muligheder for at foretage nye

prioriteringer. Den strukturelle primære saldo i grundforløbet i 2030 på -1,2 svarer til, at den struk-

turelle saldo rammer saldomålsætningen i 2030 på -0,5 pct. af BNP. Den primære offentlige saldo

angiver stillingen på den offentlige saldo før nettorenteudgifter. Uoverensstemmelser mellem

For-

skel

og differencen mellem grundforløb og følsomhedsscenarie skyldes afrunding.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på MAKRO.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 98 af 108

Følsomhedsscenarie 8

Faldende arbejdstid

Historisk har der været en tendens til, at stigende velstand delvist er blevet omsat til

mere fritid, dvs. kortere arbejdstid. Den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget i

Danmark er således faldet siden 1960’erne,

jf. figur A.8.1.

Fra 1966 til 1993 faldt den

gennemsnitlige arbejdstid, som målt i nationalregnskabet, med ca. 25 pct., mens fal-

det i de seneste godt 30 år har været beskedent på ca. 4 pct. De seneste ca. 15 år af-

spejler den faldende arbejdstid dog alene sammensætningseffekter i arbejdsstyrken,

hvor flere studerende og ældre trækker ned i den gennemsnitlige arbejdstid,

jf. appen-

diks 5A i DK2030 – Danmark rustet til fremtiden, regeringen, november 2023.

Renses der for sammensætningseffekterne, er den gennemsnitlige arbejdstid for

lønmodtagere faktisk steget lidt siden 2008 trods fortsat stigende velstand, hvilket

blandt andet skal ses i sammenhæng med, at der er gennemført en række skattere-

former, der har øget tilskyndelsen til beskæftigelse på den intensive margin (arbejds-

tid). Fraregnes de skønnede arbejdstidsvirkninger af skattereformer i perioden har

der været en omtrent flad, men svagt nedadgående tendens.

Figur A.8.1

Arbejdstiden har været faldende siden 1960’erne

Timer

2.100

2.000

1.900

1.800

1.700

1.600

1.500

1.400

1.300

1966

1970

1974

1978

1982

1986

1990

1994

1998

2002

2006

2010

2014

2018

2022

Timer

2.100

2.000

1.900

1.800

1.700

1.600

1.500

1.400

1.300

Gennemsnitlig arbejdstid

Anm.: Figuren viser udviklingen i den gennemsnitlige præsterede arbejdstid for alle beskæftigede i

nationalregnskabet.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I de mellemfristede fremskrivninger lægges det som en integreret del af holdbar-

hedskonceptet til grund, at arbejdstiden efter planlægningshorisonten er konstant

for hver alders-, køns-, uddannelses- og herkomstgruppe. I grundforløbet er der an-

vendt samme forudsætning fra 2026 til 2030. Det betyder, at udviklingen i den gen-

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 99 af 108

nemsnitlige arbejdstid efter 2026 alene skyldes ændringer i arbejdsstyrkens sammen-

sætning, uddannelsesniveau samt effekter af vedtagne reformer, der er indregnet i

fremskrivningen. Det indebærer en implicit forudsætning om, at den aftalte arbejds-

tid ikke ændres.

Scenarie: Faldende arbejdstid frem mod 2040

Som følsomhedsscenarie forudsættes en fortsat faldende trend for den gennemsnit-

lige arbejdstid pr. beskæftiget som den er opgjort i nationalregnskabet. Der tages

udgangspunkt i den negative trend fra 2000-2024, fraregnet 2020 grundet Corona-

pandemien, som forlænges til 2040. Der foretages en gradvis afbøjning mod det ni-

veau, som en lineær trend ville nå i 2040,

jf. figur A.8.2.

Det indebærer, at den gen-

nemsnitlige arbejdstid er henholdsvis 1,2 pct. lavere i 2030, 2,6 pct. lavere i 2040 og

3,1 pct. lavere i 2050 end i grundforløbet. I scenariet lægges det til grund, at den fal-

dende arbejdstid ikke påvirker omfanget og kvaliteten af den offentlige service, og

det reale offentlige forbrug og de samlede præsterede timer i den offentlige sektor

holdes således fast.

Det bemærkes, at der er tale om en rent beregningsteknisk forlængelse og afbøjning

af trenden, som ikke tager højde for, at arbejdstiden i grundforløbet – både i de hi-

storiske år og i fremskrivningen – er påvirket af reformer og sammensætningseffek-

ter mv.

Figur A.8.2

Scenarie: Arbejdstiden forudsættes at falde frem mod 2040

Timer

1.550

Timer

1.550

1.500

1.450

1.400

1.350

2000

2020

Grundforløb

2040

2060

Følsomhedsscenarie

2080

2100

2120

Trend 2000-24

1.350

Anm.: Figuren viser fremskrivningen af den gennemsnitlige arbejdstid for alle beskæftigede i scenarie-

beregningen. I grundfremskrivningen holdes arbejdstiden som udgangspunkt konstant fordelt på

hver beskæftigelsesgruppe (ordinært beskæftigede, støttet beskæftigelse mv.) samt køn og alder.

Udviklingen i den gennemsnitlige arbejdstid over tid drives derfor af reformer og sammensæt-

ningensændringer i bestanden.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Konsekvenser: Lavere velstand og svækket holdbarhed

Faldende gennemsnitlig arbejdstid medfører isoleret set et fald i arbejdsudbuddet.

Det reducerer kapaciteten i dansk økonomi og bidrager dermed til, at BNP falder. I

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 100 af 108

følsomhedsscenariet vurderes BNP-niveauet således at falde med 0,6 pct. i 2030 og

2,0 pct. i 2040 i forhold til grundforløbet,

jf. figur A.8.3.

På langt sigt falder BNP

omtrent proportionalt med arbejdstiden.

Figur A.8.3

BNP (vækstkorrigerede enheder)

Mia. kr.

2.800

2.700

2.600

2.500

2.400

2.300

Mia. kr.

2.800

2.700

2.600

2.500

2.400

2.300

Figur A.8.4

Strukturel primær saldo

Pct. af BNP

-1

-2

Pct. af BNP

-1

-2

2.200

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Følsomhedsscenarie

Grundforløb

-3

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Følsomhedsscenarie

Grundforløb

Anm.: Realt BNP i figur A.8.3 er vist i vækstkorrigerede enheder, dvs. fratrukket en årlig vækstkorrektion

på 1,1 pct. Den primære offentlige saldo angiver stillingen på de offentlige finanser før nettorente-

udgifter, og den er her opgivet som pct. af strukturelt BNP.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den lavere arbejdstid har også en negativ effekt på de offentlige finanser. Den

strukturelle primære saldo falder med henholdsvis 0,3 pct. af BNP i 2030 og 0,8 pct.

af BNP i 2040,

jf. tabel A.8.1.

Det svarer til et fald på henholdsvis 8 mia. kr. (2025-

priser) i 2030 og 22 mia. kr. (2025-priser) i 2040. Forværringen i de offentlige finan-

ser er primært drevet af lavere indtægter fra skatter og afgifter.

Faldet i BNP er lidt mindre end faldet i arbejdstimer i 2030 og 2040. Det afspejler, at der er træghed i tilpas-

ningen af kapitalapparatet, og kapital pr. arbejdstime derfor stiger lidt i forhold til grundforløbet i starten af for-

løbet. Timeproduktiviteten i byerhvervene øges derfor med ca. ¼ pct. i 2030, men med lavere investeringer af-

tager effekten til ca. 0 i 2050. Det er lagt til grund, at ændringer i arbejdstiden ikke påvirker produktiviteten,

jf.

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 114 (alm. del) af 13. januar 2025.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 101 af 108

Tabel A.8.1

Strukturel primær saldo i grundforløbet og følsomhedsscenariet

2030

Pct. af BNP

Grundforløb

Følsomhedsscenarie med lavere arbejdstid

Forskel

-1,2

-1,5

-0,3

-1,4

-1,9

-0,5

-1,2

-2,0

-0,8

1,1

0,1

-1,0

2035

2040

HBI

Anm.: Der er angivet virkning på den primære offentlige saldo, da det er virkningen på den primære of-

fentlige saldo i 2030, der angiver ændringen af de finanspolitiske muligheder for at foretage nye

prioriteringer. Den strukturelle primære saldo i grundforløbet i 2030 på -1,2 pct. af BNP svarer til,

at den strukturelle saldo rammer saldomålsætningen i 2030 på -0,5 pct. af BNP. Den primære

offentlige saldo angiver stillingen på den offentlige saldo før nettorenteudgifter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på MAKRO.

Holdbarhedsindikatoren reduceres med 1,0 pct. af BNP i forhold til grundforløbet,

så den i følsomhedsscenariet udgør 0,1 pct. af BNP. Det bemærkes, at formålet

med holdbarhedsberegningerne grundlæggende er at vurdere, om den nuværende

finanspolitik kan videreføres på langt sigt, uden at den offentlige gæld vokser uhold-

bart. Beregningen forudsætter uændrede strukturer i økonomien, herunder uændret

arbejdstid. Hvis fremtidige generationer ønsker at arbejde mindre og have mere fri-

tid, vil det som udgangspunkt være op til disse generationer at beslutte, hvordan de

vil håndtere konsekvenserne for de offentlige finanser mv. af det reducerede ar-

bejdsudbud.

Det illustrative scenarie er således ikke udtryk for en holdbarhedsberegning i egent-

lig forstand, men skal alene ses som en illustrativ konsekvensberegning af, hvordan

faldende arbejdstid frem mod 2040 vil påvirke de offentlige finanser.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 102 af 108

Følsomhedsscenarie 9

Mervækst i det offentlige forbrug på velfærdsområder

Udgifterne til det individuelle offentlige forbrug, som blandt andet dækker over

sundhed, undervisning og ældrepleje, er i perioden 1982-2022 vokset med 0,2 pct.-

point mere, end hvad der er lagt til grund i holdbarhedsberegningerne,

jf. DK2030 –

Danmark rustet til fremtiden.

I holdbarhedsberegningen lægges det til grund, at udgif-

terne til det offentlige forbrug efter 2030 følger med dels befolkningsudviklingen, fx

som følge af flere ældre, dels den løbende velstandsudvikling,

jf. boks A.9.1.

Boks A.9.1

Offentligt forbrug i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger

I holdbarhedsberegningen lægges det beregningsteknisk til grund, at udgifterne til offentligt forbrug fra 2030 og frem

stiger svarende til udviklingen i befolkningen samt stigende velstand. Konkret indebærer dette, at det nominelle

offentlige forbrug vokser svarende til det demografiske træk og lønudviklingen. Det betyder i princippet, at der er

plads til 1) at aflønne et uændret antal offentligt beskæftigede pr. bruger af den offentlige service (dvs. fx et uændret

antal pædagoger og lærere pr. barn, målt i arbejdstimer, et uændret antal sygeplejersker og læger pr. patient osv.),

og 2) at indkøbet af varer og tjenester som fx medicin, undervisningsmaterialer, hjælpemidler i ældreplejen mv. kan

følge med den generelle udvikling i velstanden (dvs. grundlæggende følge med produktivitetsudviklingen i den

private sektor og privatforbruget pr. borger).

Princippet indebærer, at det offentlige forbrug – i fravær af ændringer i befolkningssammensætningen – vil udgøre

en konstant andel af økonomien. Det kan derfor betragtes som et teknisk ”neutralt” princip i holdbarhedsberegnin-

gerne og modsvarer hvad der kan finansieres ved et konstant skattetryk for uændret befolkning, beskæftigelsesom-

fang mv. Finansministeriets fremskrivningsprincip svarer overordnet til de forudsætninger, som blandt andet også

bliver anvendt af De Økonomiske Råd og Europa-Kommissionen i deres vurderinger af finanspolitikkens holdbar-

hed.

Det bemærkes, at opgørelsen af det demografiske træk ikke tager højde for produktivitet eller bedre ressource-

udnyttelse af de offentlige udgifter. Desuden tages der ikke højde for, hvis nye teknologier eller behandlingsformer

vil kunne medføre et øget udgiftsniveau i den offentlige sektor, eksempelvis hvis sygdomme, som ikke tidligere

kunne behandles, bliver mulige at behandle.

Som følsomhedsscenarie for de offentlige finanser er der foretaget beregninger,

hvor udgifterne til den offentlige service stiger mere end forudsat i holdbarhedsbe-

regningen, fx afledt af politiske prioriteringer, der kan afspejle stigende krav og for-

ventninger blandt borgerne.

I beregningerne forudsættes det samlede offentlige forbrug at vokse 0,15 pct.-point

(ca. 1 mia. kr. i 2025-niveau) hurtigere om året fra 2030 relativt til det beregnings-

tekniske princip i de mellemfristede fremskrivninger,

jf. figur A.9.1.

Det svarer om-

trent til en årlig mervækst i det individuelle offentlige forbrug på 0,2 pct.-point og et

Scenarie: Mervækst i det offentlige forbrug

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 103 af 108

uændret kollektivt offentligt forbrug i forhold til grundfremskrivningen. Det demo-

grafiske træk er uændret i forhold til grundforløbet, og vokser i gennemsnit 0,15

pct. om året mellem 2030-2130.

Figur A.9.1

Offentlig forbrugsvækst og demotræk, 2030-2130

Gns. pct.-vis vækst 2030-2130

1,0

Gns. pct.-vis vækst 2030-2130

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Demotræk

Offentligt forbrug, grundforløb

Offentligt forbrug, følsomhedsscenarie

0,0

Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige årlige vækst i demotrækket, den offentlige forbrugsvækst i

grundforløbet og offentlig forbrugsvækst i følsomhedsscenariet i gennemsnit i perioden 2030-

2130. I følsomhedsscenariet er det illustrativt lagt til grund, at det samlede offentlig forbrug vokser

med 0,15 pct.-point mere end i holdbarhedsberegningen.

Kilde:

Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025

og egne beregninger.

Konsekvenser: Den offentlige sektor udgør en stadig stigende andel af økono-

mien, og de offentlige finanser bliver uholdbare

Hvis udgifterne til velfærdsservicen øges mere end det, der er lagt til grund i hold-

barhedsberegningerne, vil den offentlige sektor udgøre en stigende andel af den

samlede økonomi, dvs. den private sektor vil gradvist fylde mindre,

jf. figur A.9.2.

Samtidig vil de offentlige finanser komme under pres i fravær af ny finansiering. Til

illustration vil en årlig mervækst i udgifterne i det samlede offentlige forbrug på 0,15

pct.-point, som ikke modgås af øgede offentlige indtægter eller mindreudgifter på

andre områder, forværre de offentlige finanser markant,

jf. figur A.9.3.

I det illustra-

tive scenarie forværres holdbarhedsindikatoren med 2,6 pct. af BNP, hvormed fi-

nanspolitikken ikke vil være holdbar i det illustrative scenarie. Den store virkning

illustrerer, at selv relativt små årlige afvigelser får stor betydning, hvis de fortsætter

over mange år, og ikke finansieres på anden vis.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 104 af 108

Figur A.9.2

Ved en illustrativ mervækst i det offentlige

forbrug på 0,15 pct.-point årligt, vil forbruget

vokse hurtigere end økonomien…

Pct. af BNP

2000

Pct. af BNP

Figur A.9.3

… og dansk økonomi vil ikke længere være

finanspolitisk holdbar

Pct. af strukturelt BNP

-1

-2

-3

2080

-1

-2

-3

2000

2010

2020

2030

2040

2050

2060

2070

2010

2020

2030

2040

2050

2060

2070

Følsomhedsberegning

Grundforløb

Følsomhedsberegning

Grundforløb

Anm.: Figur A.9.2 viser det offentlige forbrug som andel af BNP. Figur A.9.3 viser den strukturelle

primære saldo.

Kilde:

Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025

og egne beregninger.

Finansministeriets holdbarhedsberegninger har til formål at illustrere, hvorvidt det

er muligt at videreføre den besluttede finanspolitik på langt sigt, uden at den offent-

lige gæld stiger som andel af BNP. Hvis fremtidige generationer ønsker at prioritere

flere udgifter til fx offentlig velfærd end forudsat i holdbarhedsberegningen, vil de

som udgangspunkt også selv skulle beslutte, hvordan det skal finansieres (dvs. det

er ikke de nuværende generationers ansvar at spare op til dette). Scenariet er således

ikke udtryk for en holdbarhedsberegning i egentlig forstand, men skal alene ses som

en illustrativ beregning af, hvordan en større vækst i det offentlige forbrug isoleret

set vil påvirke de offentlige finanser.

Tabel A.9.1

Strukturel primær saldo i grundforløbet og følsomhedsscenariet

2030

Pct. af BNP

Grundforløb

Følsomhedsscenarie med mervækst i

offentligt forbrug på velfærdsområder

Forskel

-1,2

0,0

-1,4

-1,6

-0,2

-1,2

-1,7

-0,5

1,1

-1,5

-2,6

2035

2040

HBI

Anm.: Der er angivet virkning på den strukturelle primære saldo, da det er virkningen på den primære of-

fentlige saldo i 2030, der angiver ændringen af de finanspolitiske muligheder for at foretage nye

prioriteringer. Den strukturelle primære saldo i grundforløbet i 2030 på -1,2 pct. af BNP svarer til,

at den strukturelle saldo rammer saldomålsætningen i 2030 på -0,5 pct. af BNP. Den primære

offentlige saldo angiver stillingen på den offentlige saldo før nettorenteudgifter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på MAKRO.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 105 af 108

Følsomhedsscenarie 10

Opnåelse af klimamål for 2045 og 2050 via tilskud til CO

e-nedbringelse

Det skønnes med

Klimastatus og -fremskrivning 2025 (KF25),

at Danmarks samlede

netto-udledninger i 2030 reduceres med ca. 72 pct. i forhold til 1990, hvilket bety-

der at klimamålsætningen i 2030 om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledninger ift.

niveauet i 1990 skønnes at blive opfyldt. De politiske aftaler, som understøtter re-

duktionerne, har fokuseret på både afgifter på udledende aktiviteter, tilskud til redu-

cerende tiltag, fx til Carbon Capture and Storage (CCS) samt kompenserende tiltag,

der understøtter omstillingen for forbrugere og virksomheder. Det er sket for at af-

veje de forskellige hensyn, der ligger i klimalovens guidende principper om blandt

andet social balance, stærkt erhvervsliv mv.

Frem mod 2045 og 2050 har regeringen ambitiøse målsætninger om henholdsvis

klimaneutralitet samt 110 pct. reduktion. Afgiftsbelægning af udledende aktiviteter

er generelt en samfundsmæssig omkostningseffektiv måde at drive den grønne om-

stilling. Samtidig er

det

ikke alle sektorer, der forventes at kunne reducere deres ud-

ledninger til nul. Der kan derfor være behov for fx CO

-fangst for at opnå klima-

målsætningerne i 2045 og 2050.

Som følsomhedsscenarie er der foretaget stiliserede beregninger, der viser konse-

kvenserne ved at indfri klimamålsætningerne i 2045 og 2050 gennem tilskud til

grønne teknologier, hvilket blandt andet kunne være CCS. Udover statslige omkost-

ninger ifm. tilskud antages det beregningsteknisk, at indfrielsen af målsætningerne

medfører fuldt bortfald af indtægter fra direkte afgifter på CO

-udledning. Fuldt

bortfald af afgifter svarer isoleret set til et mindreprovenu på 7 mia. kr. (2025-ni-

veau) i 2045 faldende til 6,3 mia. kr. (2025-niveau) i 2050 relativt til grundforløbet.

Det vurderes at være et overkantsskøn, da der selv ved netto nul-udledning fortsat

vil være udledninger og dermed afgiftsindtægter i nogle sektorer, som der derimod

kompenseres for med negative udledninger fra fx CCS.

På baggrund af

KF25

skønnes der at være en reduktionsmanko på 10,8 mio. ton

e for at nå klimaneutralitet i 2045

og 17,6 mio. ton CO

e for målet om 110

pct. reduktion i 2050. Frem mod netto nul-udledning i 2045 er der i scenariet bereg-

ningsteknisk antaget en statslig omkostning på 1.000 kr. årligt pr. ton CO

e (ekskl.

afledt afgiftstab, 2025-niveau), mens udgifterne til den yderligere reduktion frem

mod 2050 beregningsteknisk antages med en statslig omkostning på 1.500 kr. årligt

Scenarie: Klimamålsætninger opnået via tilskud

Reduktionsmankoen for at opnå klimaneutralitet falder til 9,7 mio. ton CO

e i 2050.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 106 af 108

pr. ton CO

e. Det vil indebære årlige offentlige udgifter på 10¾ mia. kr. i 2045 sti-

gende til 21,6 mia. kr. i 2050 (2025-niveau). Det bemærkes, at antagelserne dækker

over betydelig usikkerhed omkring skøn for både reduktionsmanko og pris pr. ton

e. De præcise udgifter vil således også afhænge af de konkrete tiltag og kan der-

for også vise sig at indebære højere omkostninger end i beregningseksemplet oven-

for. Dertil kan der desuden komme yderligere omkostninger i forbindelse med ind-

frielsen af målene f.eks. i form af kompensation, understøttende tiltag mm.

Samlet set indebærer scenariet en svækkelse af de offentlige finanser i 2045 og 2050

på henholdsvis 18 mia. kr. og 28 mia. kr. (2025-niveau), når der medregnes både af-

giftstab og udgifter til tilskudsordninger. I scenariet indfases tilskud og afgiftstab

gradvist efter 2030. Det antages beregningsteknisk, at tilskudsordningerne netop

opvejer den private sektors omkostninger, således at der ikke er afledte aktivitets-

virkninger i den private sektor. Produktionen i Danmark er dermed uændret i sce-

nariet, idet det offentlige afholder alle udgifter.

Figur A.10.1

CO2e-udledninger siden 1990

Figur A.10.2

Energiafgifter (brutto) før og efter

afgiftsbortfald

Mio. ton CO2e-udl. (netto)

120

100

-20

Mio. ton CO2e-udl. (netto)

120

100

-20

1990

2010

Grundforløb

2030

2050

Følsomhedsscenarie

Kilde: Figur A.10.1:

Klimastatus- og fremskrivning 2025

og egne beregninger. Figur A.10.2: Danmarks

statistik og egne beregninger.

Konsekvenser: Store udgifter, men fortsat holdbare offentlige finanser

I scenariet svækkes den strukturelle primære saldo med ca. 0,4 pct. af BNP i 2040

stigende til ca. 0,9 pct. af BNP i 2060,

jf. figur A.10.3.

Det indebærer en reduktion af

den offentlige finansielle nettoformue,

jf. figur A.10.4

og dermed lavere offentlige

nettorenteindtægter. HBI reduceres i scenariet med 0,8 pct. af BNP,

jf. tabel A.10.1.

Tilskudsordningerne lægges beregningsteknisk ind som en overførsel til udlandet, så der ikke er nogen direkte

indenlandsk aktivitetsvirkning. Det svarer implicit til, at danske virksomheder modtager et statsligt tilskud til at

købe CCS-anlæg fra udlandet, som ikke bidrager med produktiv kapacitet i Danmark og ydermere ikke kræver

dansk arbejdskraft at vedligeholde.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

Side 107 af 108

Figur A.10.3

Strukturel primær saldo

Pct. af BNP

-1

-2

2000

Pct. af BNP

-1

-2

2080

Figur A.10.4

Udvikling i offentlig nettogæld

Pct. af BNP

-20

-40

-60

-80

2000

Pct. af BNP

-20

-40

-60

-80

2060

2080

Følsomhedsscenarie

2020

Grundforløb

2040

2060

Følsomhedsscenarie

2020

Grundforløb

2040

Kilde: Egne beregninger på MAKRO.

Tabel A.10.1

Strukturel primær saldo i grundforløbet og følsomhedsscenariet

2030

Pct. af BNP

Grundforløb

Følsomhedsscenarie med klimatilskud

Forskel

-1,2

0,0

-1,4

-1,5

-0,2

-1,2

-1,6

-0,4

1,1

0,4

-0,8

2035

2040

HBI

Anm.: Der er angivet virkning på den primære offentlige saldo, da det er virkningen på den primære of-

fentlige saldo i 2030, der angiver ændringen af de finanspolitiske muligheder for at foretage nye

prioriteringer. Den strukturelle primære saldo i grundforløbet i 2030 på -1,2 svarer til, at den struk-

turelle saldo rammer saldomålsætningen i 2030 på -0,5 pct. af BNP. Den primære offentlige saldo

angiver stillingen på den offentlige saldo før nettorenteudgifter. Uoverensstemmelser mellem

For-

skel

og differencen mellem grundforløb og følsomhedsscenarie skyldes afrunding.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på MAKRO.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Opdateret mellemfristet forløb juni 2025, fra finansministeren

fm.dk