Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 223
Offentligt
3044854_0001.png
Finansministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Opdateret model og fremskrivning for tidlig pension
I forbindelse med indgåelsen af
Aftale om en ny ret til tidlig pension
i 2020 udarbej-
dede ministerierne en model for tidlig pension til brug for konsekvensvurderinger
og fremskrivninger af ordningen (aftalemodellen i det følgende). Med tre års obser-
veret aktivitet (2022-2024) vurderes der at være tilstrækkeligt erfaringsmæssigt
grundlag for en gennemgående opdatering af modellen. I det følgende dokumen-
teres opdateringen af
modellen for tidlig pension,
som fremadrettet vil danne grundlag
for ministeriernes skøn og fremskrivninger for ordningen. En beskrivelse af mod-
tagere af tidlig pension i 2022-2024 fremgår af bilaget.
Sammenfatning af modelopdatering og fremskrivning for tidlig pension
23. juni 2025
Ved indgåelsen af aftalen om tidlig pension (oktober 2020) blev det skønnet, at
der ville være 32.300 helårspersoner, som modtog tidlig pension i 2024, faldende
til 16.500 helårsmodtagere i 2030
jf. den mørkeblå kurve i figur 1.
Det faktiske antal
modtagere har i de første tre år vist sig at være betydeligt lavere end oprindeligt
skønnet. Således var der 12.500 helårspersoner på tidlig pension i 2024,
jf. den røde
kurve i figur 1,
svarende til knap 40 pct. af skønnet fra aftalemodellen.
Figur 1
Skøn for antal modtagere af tidlig pension i 2022-2040 ved forskellige opgørelser over tid
1.000 helårspersoner
35
30
25
20
15
10
5
0
1.000 helårspersoner
35
30
25
20
15
10
5
0
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040
Aftalemodel
Faktisk aktivitet
Hidtidig fremskrivning (Februar 2025)
Opdateret fremskrivning
Kilde: Aftalemodellen for tidlig pension,
Opdateret mellemfristet forløb – februar 2025, Opdateret mellemfristet forløb – juni
2025,
samt egne beregninger på registerdata.
Ministeriernes skøn for tidlig pension er løbende blevet tilpasset den observerede
aktivitet på ordningen under en forudsætning om gradvis tilpasning til aftalemo-
dellens skøn frem mod 2030, dog siden 2023 korrigeret for det observerede over-
lap til seniorpensionsordningen, som har ført til en nedjustering i antal modtagere
med ca. 18 pct. i årene efter 2030.
1
I den seneste mellemfristede fremskrivning fra
Efterkorrektionen er dokumenteret i
Finansministeriet (2024): Opdateret fremskrivning af tilbagetrækning før folke-
pensionsalderen – august 2023.
1
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 223: Opdateret model og fremskrivning for tidlig pension, fra finansministeren
3044854_0002.png
Side 2 af 20
februar 2025 blev det skønnet, at der vil være 13.100 helårsmodtagere i 2030,
jf.
den lyseblå kurve i figur 1.
Med opdateringen af modellen for tidlig pension følger en
yderligere reduktion i det skønnede antal modtagere til 6.800 helårspersoner i
2030,
jf. den grønne kurve i figur 1.
Modellen for tidlig pension kan nu anvendes til og med 2040, hvor det opdaterede
skøn for antal modtagere falder til 4.200 helårspersoner. Efter 2040 skønnes et
yderligere fald i antal berettigede og modtagere af tidlig pension baseret på nye be-
regningstekniske principper på lang sigt,
jf. figur 2.
Forventningen afspejler, at der
er færre i de yngre generationer, som ventes at opfylde ordningens anciennitets-
krav, bl.a. som følge af et stigende uddannelsesniveau i befolkningen,
jf. også afsnit
om fremskrivningsprincip på lang sigt nedenfor.
Figur 2
Opdateret skøn for antal modtagere og berettigede til tidlig pension, 2025-2100
1.000 helårspersoner
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2025
2030
2035
2040
2045
2050
2055
2060
2065
2070
2075
2080
2085
2090
2095
2100
1.000 helårspersoner
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Antal modtagere
Antal berettigede
Anm.: Den lodrette linje markerer fremskrivningshorisonten i den opdaterede model for tidlig pension, dvs. år 2040.
Kilde: Aftalemodellen for tidlig pension samt egne beregninger på baggrund af registerdata.
Med den opdaterede fremskrivning skønnes antallet af berettigede til tidlig pen-
sion at falde til omkring 6.300 helårspersoner og antallet af modtagere at falde til
knap 2.000 helårspersoner fra omkring 2070 og frem. Det bemærkes, at usikker-
heden om skønnene – herunder omkring fremtidige benyttelsesandele af tidlig
pension – stiger betydeligt, jo længere der fremskrives.
Opdaterede skøn for de økonomiske konsekvenser af tidlig pension på mellemlang sigt
Med modelopdateringen skønner ministerierne, at 34.100 helårspersoner vil være
berettiget til tidlig pension i gennemsnit over perioden 2026-2035,
jf. tabel 1.
Blandt disse skønnes 7.400 helårspersoner at udnytte retten til tidlig pension, hvil-
ket vurderes at reducere den strukturelle beskæftigelse med 2.000 fuldtidsperso-
ner. Ordningen for tidlig pension skønnes samlet set at reducere den strukturelle
saldo med 1,2 mia. kr. (2025-niveau) i gennemsnit over 2026-2035 som følge af
udgifter til ydelser og reducerede skatteindtægter mv.
Sammenlignet med de hidtidige skøn for tidlig pension er det skønnede antal
modtagere reduceret med godt 40 pct. i gennemsnit over perioden 2026-2035,
mens den skønnede effekt på den strukturelle beskæftigelse er reduceret til ca. en
tredjedel, fra 6.300 til 2.000 fuldtidspersoner,
jf. tabel 1.
Isoleret set forbedrer op-
dateringen de offentlige finanser med 1,5 mia. kr. årligt i gennemsnit over 2026-
2035 som følge af ændret skøn for aktiviteten på tidlig pension.
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 223: Opdateret model og fremskrivning for tidlig pension, fra finansministeren
3044854_0003.png
Side 3 af 20
Tabel 1
Skøn for økonomiske konsekvenser af ordningen for tidlig pension, 2025-2035
2025
Opdateret skøn (A)
Antal berettigede til tidlig pension
Antal benyttere af tidlig pension
Beskæftigelsesvirkning (fuldtidspersoner)
Provenuvirkning, mio. kr. (2025-niveau)
Hidtidigt skøn, februar 2025 (B)
Antal berettigede til tidlig pension
Antal benyttere af tidlig pension
Beskæftigelsesvirkning (fuldtidspersoner)
Provenuvirkning, mio. kr. (2025-niveau)
Ændring fra opdateringen (A-B)
Antal berettigede til tidlig pension
Antal benyttere af tidlig pension
Beskæftigelsesvirkning (fuldtidspersoner)
Provenuvirkning, mio. kr. (2025-niveau)
-1.200
-1.500
1.900
400
-800
-2.100
2.500
700
-600
-3.200
3.100
1.000
-500
-3.900
3.200
1.100
-400
-4.100
2.900
1.100
-800
-6.300
4.500
1.600
-1.000
-5.500
4.200
1.500
55.900
13.200
-4.200
-1.700
52.200
13.300
-5.000
-2.100
45.000
12.900
-5.300
-2.200
34.300
11.100
-5.000
-2.100
24.800
9.600
-4.300
-2.000
32.000
13.100
-6.300
-2.800
35.200
12.900
-6.300
-2.700
54.600
11.700
-2.300
-1.300
51.400
11.200
-2.500
-1.400
44.400
9.700
-2.300
-1.200
33.800
7.200
-1.800
-1.100
24.400
5.500
-1.400
-900
31.200
6.800
-1.900
-1.100
34.100
7.400
-2.000
-1.200
2026
2027
2028
2029
2030
Gns.
2026-2035
Anm.: Det hidtidige skøn refererer til aftalemodellens skøn med efterkorrektion udarbejdet i forbindelse med
seneste mellemfriste fremskrivning fra februar 2025. Antal berettigede og benyttere af tidlig pension er
opgjort i helårspersoner. Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. og nærmeste 100 personer.
Kilde: Aftalemodellen for tidlig pension,
Opdateret mellemfristet forløb – februar 2025, Opdateret mellemfristet forløb – juni
2025,
samt egne beregninger på baggrund af registerdata.
Karakteristik af de berettigede til og modtagere af tidlig pension i fremskrivningen
Andelen af kvinder blandt de berettigede til (modtagere af) tidlig pension skønnes
at falde fra ca. 36 (41) pct. i 2025 til ca. 25 (32) pct. i 2040,
jf. de røde kurver i figur 3
og 4.
Forskellene mellem de to opgørelser afspejler, at benyttelsesgraden af tidlig
pension skønnes at være lidt højere for kvinder end for mænd.
Figur 3
Køns- og uddannelsessammensætning over
tid for berettigede til tidlig pension
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2025
2030
2035
Andel kvinder
Andel ufaglærte
Andel KVU/MVU
Andel LVU
2040
Andel faglærte
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Figur 4
Køns- og uddannelsessammensætning over
tid for modtagere af tidlig pension
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2025
2030
2035
Andel kvinder
Andel ufaglærte
Andel KVU/MVU
Andel LVU
2040
Andel faglærte
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Anm.: Stiplede linjer angiver det hidtidige skøn og fuldt optrukne linjer angiver skønnet i den opdaterede model.
Kilde: Aftalemodellen for tidlig pension samt egne beregninger på baggrund af registerdata.
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 223: Opdateret model og fremskrivning for tidlig pension, fra finansministeren
3044854_0004.png
Side 4 af 20
Faglærte og ufaglærte skønnes samlet set at udgøre omkring 90 pct. af både de be-
rettigede og modtagere af tidlig pension i 2030,
jf. de mørke- og lyseblå kurver i figur 3
og 4.
Andelen af ufaglærte blandt berettigede og modtagere ventes at falde fra om-
kring 30 pct. i 2025 til knap 20 pct. i 2040. Omvendt ventes andelen af faglærte at
stige fra omkring 60 pct. til knap 70 pct. i samme periode.
Opdateringen påvirker kun i begrænset omfang den skønnede køns- og uddannel-
sessammensætning blandt berettigede og modtagere af tidlig pension.
Blandt modtagere af tidlig pension skønnes den største andel at tilhøre Faglig Fæl-
les (3F) A-kasse med 18 pct. af alle modtagere i gennemsnit over 2026-2035,
jf. fi-
gur 5.
Når der tages højde for forskelle i a-kassernes størrelse, er det imidlertid Me-
talarbejdernes A-kasse, som skønnes at have den højeste grad af benyttelse med
12 pct. af alle medlemmer i aldersgruppen for tidlig pension. Opdateringen påvir-
ker kun i mindre omfang den skønnede a-kassefordeling blandt modtagere af tid-
lig pension.
Figur 5
Skønnede helårsmodtagere af tidlig pension fordelt på a-kasse, gennemsnit over 2026-2035
Anm.: Medlemmer af a-kasser med få skønnede modtagere af tidlig pension er grupperet sammen med personer
med uoplyst a-kassemedlemskab.
Kilde: Aftalemodellen for tidlig pension samt egne beregninger på baggrund af registerdata.
Hovedelementer i opdateringen af modellen for tidlig pension
Opdateringen af modellen for tidlig pension kan inddeles i tre dele, som hver især
gennemgås nedenfor: 1) opdatering af modellens datagrundlag, 2) opdatering af
modellens antagelser vedrørende de berettigedes alternativ til tidlig pension (fx be-
skæftigelse eller seniorpension) samt 3) opdaterede benyttelsesgrader blandt de be-
rettigede. Figur 6 illustrerer virkningen af de tre dele ved trinvist at tilføje opdate-
ringerne til aftalemodellen, dvs. den oprindelige model uden efterkorrektioner.
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 223: Opdateret model og fremskrivning for tidlig pension, fra finansministeren
3044854_0005.png
Side 5 af 20
Figur 6
Skønnet antal modtagere af tidlig pension ved trinvis tilføjelse af modelopdateringer, 2022-2040
1.000 helårspersoner
30
25
20
15
10
5
0
1.000 helårspersoner
30
25
20
15
10
5
0
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
2036
2037
2038
2039
2040
0. Aftalemodel uden efterkorrektioner
2. Opdateret alternativ status
1. Opdateret datagrundlag
3. Opdaterede benyttelsesgrader (opdateret fremskrivning)
Kilde: Aftalemodellen for tidlig pension,
Opdateret mellemfristet forløb – juni 2025,
samt egne beregninger på register-
data.
Med yderligere fire års observeret data i det opdaterede datagrundlag (fra 2018 til
2022) udvides modellens fremskrivningshorisont fra 2035 til 2040. Den opdate-
rede fremskrivning viser tegn på et fortsat fald i antal modtagere frem mod 2040,
men derudover har dataopdateringen begrænset betydning for det skønnede antal
modtagere,
jf. den stiplede og fuldt optrukne mørkeblå kurve i figur 6.
Den begrænsede
betydning afspejler, at dataopdateringen ikke i væsentlig grad ændrer på det skøn-
nede antal personer med ret til tidlig pension,
jf. figur 7.
Figur 7
Antal med ret til tidlig pension ved opdateret
og hidtidigt skøn, 2022-2040
1.000 helårspersoner
60
50
40
30
20
10
0
1.000 helårspersoner
60
50
40
30
Figur 8
Skønnet benyttelsesgrad af tidlig pension ved
opdateret og hidtidigt skøn, 2022-2040
Pct.
70
60
50
40
30
20
10
0
Pct.
70
60
50
40
30
20
10
0
20
10
0
2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034 2036 2038 2040
Opdateret model
Hidtidig (Februar 2025)
2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034 2036 2038 2040
Opdateret model
Hidtidig (Februar 2025)
Anm.: Benyttelsesandelen i figur 8 er for begge serier beregnet på baggrund af det opgjorte antal berettigede i den
opdaterede model.
Kilde: Aftalemodellen for tidlig pension,
Opdateret mellemfristet forløb – februar 2025, Opdateret mellemfristet forløb – juni
2025,
samt egne beregninger på registerdata.
Opdateringen af de berettigedes alternativ til tidlig pension i fravær af ordningen
medfører samlet set en mindre reduktion i det skønnede antal modtagere,
jf. den
røde kurve i figur 6.
Det afspejler modsatrettede effekter fra, at en større andel skøn-
nes at have seniorpension/førtidspension samt selvpension/øvrig (dvs. selvfor-
sørgende) som alternativ til tidlig pension, mens en lavere andel skønnes at have
beskæftigelse og efterløn som alternativ. Isoleret set trækker en højere andel med
seniorpension/førtidspension som alternativ ned i antal modtagere, da gruppen
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 223: Opdateret model og fremskrivning for tidlig pension, fra finansministeren
3044854_0006.png
Side 6 af 20
ikke skønnes at benytte tidlig pension på grund af forskelle i ydelserne. Omvendt
trækker en højere andel med selvpension/øvrig som alternativ isoleret set op i an-
tal modtagere, da denne gruppe i udgangspunktet forudsættes altid at benytte tid-
lig pension.
2
Det er særligt opdateringen af de berettigedes benyttelsesgrader til et erfaringsba-
seret grundlag, som har reduceret modellens skønnede antal modtagere af tidlig
pension,
jf. den lyseblå kurve i figur 6.
Den relativt store reduktion i det skønnede an-
tal modtagere afspejler, at den faktiske benyttelsesgrad blandt de berettigede til
tidlig pension i 2024 var markant lavere end oprindeligt skønnet i aftalemodellen
på baggrund af tidligere erfaringer fra efterlønsordningen.
Med det hidtidige skøn (februar 2025) lå niveauet for antal modtagere af tidlig
pension omtrent konstant på 10.000-15.000 helårspersoner pr. år i perioden 2025-
2040,
jf. figur 1,
hvilket indebærer en betydelig stigning i benyttelsesgraden fra knap
25 pct. i 2025 til ca. 60 pct. i 2040. Med modelopdateringen skønnes benyttelses-
graden at være omtrent konstant på godt 20 pct. frem mod 2040,
jf. figur 8.
Datagrundlag til modellen for tidlig pension
Modellen for tidlig pension er baseret på registerdata for hele befolkningen fra en
række kilder. Modellens opdaterede datagrundlag tager udgangspunkt i en fuldtæl-
ling af 2022-befolkningen med anciennitetsopgørelser baseret på data til og med
2022. Fremover vil modellen løbende blive opdateret med seneste data.
Modellen simulerer 2022-befolkningens optjening af anciennitet til tidlig pension
frem til og med 2040 på baggrund af observeret data for 2019-2022. For at undgå
en for høj fremskrivningsusikkerhed er modellens fremskrivningshorisont fastsat
ud fra et princip om, at de inkluderede årgange som minimum skal observeres i 70
pct. af perioden, hvor den enkelte årgang kan optjene anciennitet. Med det opda-
terede datagrundlag kan modellens fremskrivningshorisont derfor udvides fra
2035 til 2040. Således bliver årgang 1971 den sidste årgang, som indgår i frem-
skrivningen til og med folkepensionsalderen.
Opgjort inden for årgange skønnes antallet med ret til tidlig pension at falde grad-
vist fra knap 30.000 personer for årgang 1960 til godt 15.000 personer i årgang
1971,
jf. figur 9.
På tværs af årgange har flest ret til to år på tidlig pension og færrest
ret til tre år for årgange født efter 1961,
jf. figur 10.
Samtidig sker der en forskyd-
ning mod flere kun med ret til et år på tidlig pension over tid.
”Selvpension/øvrig” dækker over den samlede gruppe af personer, som hverken modtager en ydelse eller er
i beskæftigelse, og der skelnes således ikke mellem hhv. selvpensionister og øvrige.
2
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 223: Opdateret model og fremskrivning for tidlig pension, fra finansministeren
3044854_0007.png
Side 7 af 20
Figur 9
Antal med ret til tidlig pension (1, 2 eller 3 år),
over årgange
1.000 helårspersoner
35
30
25
20
15
10
5
0
1958
1960
1962
1964
1966
1968
Hidtidigt
1970
1.000 helårspersoner
35
30
25
20
15
10
5
0
Figur 10
Antal med ret til 1, 2 og 3 år med tidlig pension,
over årgange
1.000 personer
14
12
10
8
6
4
2
0
1.000 personer
14
12
10
8
6
4
2
0
1964
1966
1968
1970
2 år - hidtidigt
3 år - hidtidigt
2 år - opdateret
3 år - opdateret
Opdateret
1958
1960
1962
1 år - hidtidigt
1 år - opdateret
Kilde: Aftalemodellen for tidlig pension samt egne beregninger på baggrund af registerdata.
Opgørelse af de berettigedes alternativ til tidlig pension
For at skønne over beskæftigelses- og provenuvirkninger ved ordningen for tidlig
pension tildeles personerne i modellen en ’alternativ status’, som de skønnes at
have i fravær af tidlig pension (fx beskæftigelse eller seniorpension).
En del af de berettigede til tidlig pension er medlemmer af efterlønsordningen og
har derfor et valg mellem to lignende ordninger. Ved tildeling af alternativ status
skelnes der derfor mellem personer med og uden ret til efterløn, hvor alle efter-
lønsberettigede antages at have efterløn som alternativ til tidlig pension. Antagel-
sen afspejler, at de efterlønsberettigede, som benytter deres ret til tidlig pension,
formodes at have et ønske om førtidig tilbagetrækning og dermed ville gøre brug
af efterlønsordningen i fraværet af tidlig pension.
For de ikke-efterlønsberettigede tages der højde for en række mulige alternativer
til tidlig pension. Tildelingen af alternativ status til de ikke-efterlønsberettigede er
baseret på en kontrolgruppe, som ikke er berettiget til tidlig pension, men som lig-
ner gruppen af berettigede til tidlig pension. I den opdaterede model anvendes 65-
årige ikke-efterlønsberettigede med 41 års anciennitet i 2024 som kontrolgruppe,
dvs. personer kun et års anciennitet fra at opnå ret til et år på tidlig pension,
jf. også
boks 1.
Samlet set skønnes flertallet af de berettigede til tidlig pension at have enten be-
skæftigelse (42 pct.) eller efterløn (31 pct.) som alternativ til tidlig pension i gen-
nemsnit over perioden 2026-2035,
jf. figur 11.
Dernæst formodes andelen med se-
niorpension/førtidspension som alternativ at udgøre knap 11 pct. af de beretti-
gede, og andelen med selvpension/øvrig status formodes at udgøre 9 pct. af de
berettigede. Opdateringen af alternativ status medfører samlet set en reduktion af
antallet med beskæftigelse og efterløn som alternativ til tidlig pension. Omvendt
opjusteres antallet med seniorpension/førtidspension samt antallet med selvpen-
sion/øvrig som følge af opdateringen.
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 223: Opdateret model og fremskrivning for tidlig pension, fra finansministeren
3044854_0008.png
Side 8 af 20
Boks 1
Kontrolgruppe til opgørelse af berettigedes alternativ til tidlig pension
Opgørelsen af alternativ status tager udgangspunkt i en kontrolgruppe bestående af personer, der er 65 år i marts
måned 2024, har optjent 41 års anciennitet på opgørelsestidspunktet (dvs. som 61-årige) og ikke er
efterlønsberettigede. Kontrolgruppen opdeles på køn og pensionsformuekvartiler, hvor pensionsformuen er opgjort
som summen af de formuekomponenter, der indgår i modregningen af tidlig pension. Opdelingen på køn bidrager til
at forbedre modellens prædiktioner af ordningens kønsbalance. Opdelingen på pensionsformuekvartiler medfører fx,
at personer med høj pensionsformue i højere grad får øvrig/selvpension som alternativ status.
Opgørelsen benytter DREAM-databasen for uge 10 (dvs. primo marts) i 2024 til at identificere modtagere af
ydelserne seniorpension, førtidspension mv., kontanthjælp, fleksjobtilskud, dagpenge samt sygedagpenge.
Udbetaling af ydelser prioriteres øverst, således at beskæftigede ydelsesmodtagere klassificeres som
ydelsesmodtagere. Personer uden en observeret ydelse registreres som værende beskæftigede, hvis de enten 1) i
BFL-data har registreret et positivt antal arbejdstimer i marts måned 2024, eller 2) har positiv erhvervsindkomst fra
selvstændig virksomhed i 2023. Personer, der hverken registreres som ydelsesmodtager eller beskæftiget,
registreres som ’selvpension/øvrig’.
Andelen med seniorpension/førtidspension nedjusteres en smule, så den svarer til den faktiske observerede andel
blandt de berettigede til tidlig pension. De øvrige grupper opjusteres forholdsmæssigt, så den samlede fordeling
summer til 100 pct. Med opdateringen af alternativ status er det observerede overlap mellem tidlig pension og seni-
orpensionsordningen således direkte indarbejdet i den opdaterede model, hvilket gør den hidtidige efterkorrektion af
modellen for overlappet til seniorpensionsordningen overflødig,
jf. ovenfor.
Figur a viser fordelingen af alternativer til tidlig pension for ikke-efterlønsberrigede med ret til tidlig pension, som er
baseret på den observerede socioøkonomiske status for kontrolgruppen. Af figuren fremgår det, at andelen med
beskæftigelse som alternativ er lidt større for mænd (63 pct. i gennemsnit) end for kvinder (53 pct. i gennemsnit).
Andelen med selvpension/øvrig som alternativ er størst for personer med høj pensionsformue, og større for kvinder
(17 pct. i gennemsnit) end mænd (12 pct. i gennemsnit). Andelen med seniorpension/førtidspension som alternativ
er størst for personer med lav pensionsformue, og større for kvinder (21 pct. i gennemsnit) end mænd (15 pct. i gen-
nemsnit).
I den hidtidige version af modellen for tidlig pension bestod kontrolgruppen til grund for alternativ status af 62,5-årige
i første halvdel af 2019, som ikke var med i efterlønsordningen og som havde lang anciennitet. Dermed var
kontrolgruppen lidt yngre end modtagere af tidlig pension, som i 2025 er mellem 64-66 år. Desuden var
seniorpensionsordningen endnu ikke indført i 2019, mens andelen som var med i efterlønsordningen var betydeligt
højere end i dag.
Figur a
Alternativ status for ikke-efterlønsberettigede, opdelt på køn og kvartiler for pensionsformue (Q1-Q4)
Pct.
100
80
60
40
20
0
Pct.
100
80
60
40
20
0
Q1
Beskæftigelse
Q2
Mænd
Fleksjob
Q3
Q4
Q1
Q2
Q3
Q4
Selvpension/øvrig
Dagpenge/sygedagpenge
Kvinder
Førtidspension/seniorpension mv.
Anm.: Inddeling i kvartiler for pensionsformuen (Q1-Q4) sker inden for grupper opdelt på køn, fødselsårgange og
anciennitet, hvor pensionsformuen er opgjort som summen af de formuekomponenter, der indgår i
modregningen af tidlig pension.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 223: Opdateret model og fremskrivning for tidlig pension, fra finansministeren
3044854_0009.png
Side 9 af 20
Figur 11
Fordeling af berettigede til tidlig pension på alternativ status, gennemsnit for 2026-2035
1.000 helårspersoner
1.000 helårspersoner
15
15
10
10
5
5
0
Beskæftigelse
Efterløn
Seniorpension/
førtidspension
Selvpension/
øvrig
Dagpenge/
sygedagpenge
Aftalemodel
Fleksjob
Kontanthjælp
0
Opdateret model
Anm.: ’Alternativ status’ angiver modellens skøn for en persons alternative status/forsørgelsesgrundlag i fraværet af
tidlig pension. Selvpension/øvrig dækker over den samlede gruppe af personer, som hverken modtager en
ydelse eller er i beskæftigelse, og der skelnes således ikke mellem hhv. selvpensionister og øvrige.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.
Benyttelsesgraden, dvs. andelen af de berettigede som benytter deres ret til tidlig
pension, har stor betydning for den skønnede aktivitet på ordningen. Der forud-
sættes forskellige benyttelsesgrader afhængig af de berettigedes alternativ til tidlig
pension,
jf. ovenfor.
Berettigede med
seniorpension
og
førtidspension
som alternativ status forudsættes
ikke
at benytte deres ret til tidlig pension. Det afspejler forskelle i ydelserne, hvorfor
der ikke er et økonomisk incitament for disse personer til at vælge tidlig pension.
Berettigede med
selvpension/øvrig
som alternativ status forudsættes omvendt
altid
at
benytte deres ret til tidlig pension, da deres alternativ er selvforsørgelse, og de der-
for har et entydigt økonomisk incitament til at søge ydelsen. For personer med
høje pensionsformuer kan modregning dog reducere ydelsen i tidlig pension, så
den helt bortfalder. Personer, som grundet modregning i ydelsen kan modtage
mindre end 3.500 kr. (2025-niveau) i ydelse pr. måned forudsættes ikke at gøre
brug af ordningen. Dermed sikres det, at det gennemsnitlige ydelsesniveau prædik-
teret af modellen stemmer overens med det observerede niveau for udbetalinger
af tidlig pension.
For berettigede med
fleksjob
som alternativ til tidlig pension forudsættes en benyt-
telsesgrad på ca. 4 pct., hvilket svarer til det observerede niveau. For berettigede
med
dagpenge/sygedagpenge
som alternativ forudsættes samme benyttelsesgrad som
for personer med beskæftigelse som alternativ,
jf. nedenfor.
Personer med beskæftigelse og efterløn som alternativ status udgør størstedelen af
de berettigede til tidlig pension. For disse grupper (og for gruppen med dag-
penge/sygedagpenge som alternativ) forudsættes det, at deres økonomiske incita-
ment til at benytte tidlig pension kan opsummeres ved den individuelle kompensa-
tionsgrad, dvs. forholdet mellem den årlige ydelse fra tidlig pension og den årlige
indkomst som beskæftiget, opgjort efter skat og efter modregning af pensionsfor-
mue. Kompensationsgraden er således et mål for, hvor meget en given person får
Benyttelsesgrader af tidlig pension
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 223: Opdateret model og fremskrivning for tidlig pension, fra finansministeren
3044854_0010.png
Side 10 af 20
reduceret sin indkomst efter skat, hvis vedkommende vælger at benytte tidlig pen-
sion (uden sidebeskæftigelse) frem for at forblive i beskæftigelse.
For de efterlønsberettigede beregnes benyttelsesgraden for tidlig pension som
sandsynligheden for at benytte efterlønsordningen ganget med sandsynligheden
for at vælge tidlig pension over efterløn. Derfor er kompensationsgraden for efter-
lønsberettigede beregnet på baggrund af efterlønsydelsen.
Data fra de tre første år med tidlige pension viser en positiv og omtrent lineær
sammenhæng mellem benyttelse og kompensationsgrad for berettigede til tidlig
pension, når der opdeles på køn og efterlønsberettigelse,
jf. figur 12-15.
Det be-
mærkes, at benyttelsesgraden for de efterlønsberettigede angiver sandsynligheden
for enten at benytte efterlønsordningen eller tidlig pension og derfor er betydeligt
højere end benyttelsesgraderne af tidlig pension for de ikke-efterlønsberettigede.
Figur 12
Kompensationsgrad (x-akse) og
benyttelsesgrad for tidlig pension (y-akse),
ikke-efterlønsberettigede mænd
Pct.
100
Pct.
100
Figur 13
Kompensationsgrad (x-akse) og
benyttelsesgrad for tidlig pension (y-akse) for
ikke-efterlønsberettigede kvinder
Pct.
100
Pct.
100
90
80
80
80
80
70
60
60
60
60
50
40
40
40
40
30
20
20
20
20
10
0
0
20
2022
40
60
2023
80
2024
100
0
0
0
20
2022
40
60
2023
80
2024
100
0
Figur 14
Kompensationsgrad (x-akse) og
benyttelsesgrad for tidlig pension eller efterløn
(y-akse), efterlønsberettigede mænd
Pct.
100
Pct.
100
Figur 15
Kompensationsgrad (x-akse) og
benyttelsesgrad for tidlig pension eller efterløn
(y-akse), efterlønsberettigede kvinder
Pct.
100
Pct.
100
80
80
80
80
60
60
60
60
40
40
40
40
20
20
20
20
0
0
20
2022
40
2023
60
80
2024
100
0
0
0
20
2022
40
2023
60
2024
80
100
0
Anm.: Figurerne viser den gennemsnitlige observerede benyttelsesgrad for de berettigede personer opdelt på
niveauet for deres nettokompensationsgrad. Opgørelsen indeholder alle, som i aftalemodellen opgøres som
værende berettigede til tidlig pension i året (med 1, 2 og 3 års ret), som ikke modtager seniorpension, som
ikke var fleksjobbere ultimo 2021, og som har en observeret erhvervsindkomst som 63-årig. Opgørelsen
tæller samlet set 36.000/17.000 ikke-efterlønsberettigede mænd/kvinder og 52.000/50.000
efterlønsberettigede mænd/kvinder.
Kilde: Aftalemodellen for tidlig pension samt egne beregninger på baggrund af registerdata.
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 223: Opdateret model og fremskrivning for tidlig pension, fra finansministeren
3044854_0011.png
Side 11 af 20
Data tyder på, at der sker mindre forskydninger i sammenhængen mellem benyt-
telse og kompensationsgrad over årene 2022-2024. For de ikke-efterlønsberetti-
gede stiger benyttelsesgraderne generelt en smule over tid, hvilket bl.a. kan skyldes
en indfasningseffekt af ordningen. Omvendt falder benyttelsesgraderne for tidlig
pension eller efterløn for de efterlønsberettigede generelt en smule over tid.
Perioden 2022-2024 var generelt præget af højkonjunktur, om end 2024 i lidt min-
dre grad end 2022 og 2023,
jf. Økonomisk Redegørelse (Økonomiministeriet, maj 2025).
Potentielle konjunktureffekter i benyttelsesgraderne kan derfor også være en mulig
bekymring. For eksempel kan stor efterspørgsel efter arbejdskraft i en højkon-
junktur få flere seniorer til at blive længere tid på arbejdsmarkedet sammenlignet
med en konjunkturneutral situation. Omvendt vil gunstige vilkår på de finansielle
markeder, som typisk finder sted i perioder med højkonjunktur, også bidrage posi-
tivt til pensionisternes formuer og derigennem tilskynde til tidligere tilbagetræk-
ning fra arbejdsmarkedet. Grundet de begrænsede erfaringer med ordningen er
det imidlertid ikke muligt at rense ud for en eventuel konjunktureffekt.
Tidligere erfaringer indikerer dog meget begrænsede virkninger af konjunkturfor-
hold for personer, der har ret til og vælger at benytte førtidige tilbagetræknings-
ordninger. Tilgangen til efterlønsordningen omkring finanskrisen i 2008 – som var
et omslag fra en kraftig højkonjunktur til en dyb lavkonjunktur – var således
umiddelbart stabil i årene op til og efter 2008.
3
Det bemærkes endvidere, at de be-
rettigede til tidlig pension har en særligt stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, hvil-
ket alt andet lige taler for en mindre grad af konjunkturfølsomhed sammenlignet
med andre grupper på arbejdsmarkedet.
For at begrænse virkningerne af eventuelle indfasnings- og konjunktureffekter an-
vendes der udelukkende data for 2024 til at fastlægge sammenhængen mellem
kompensationsgrad og benyttelse i modellen. Der foretages desuden en række valg
i forbindelse med dataudvælgelsen til den empiriske modelestimation,
jf. boks 2.
Boks 2
Dataudvælgelse til estimation af sammenhæng mellem benyttelse og kompensationsgrader
Datagrundlaget består i udgangspunktet af alle berettigede til tidlig pension i 2024. Formålet er, at estimere
sammenhængen mellem benyttelse og kompensationsgraden, som anvendes for personer med beskæftigelse og
efterløn som alternativ til tidlig pension i modellen. Derfor frasorteres så vidt muligt personer, som ikke vurderes at
have beskæftigelse som alternativ, herunder modtagere af seniorpension, førtidspension og personer i fleksjob.
Det er ikke muligt at identificere og frasortere personer med selvpension som alternativ status, da de enten vil være
beskæftigede eller på tidlig pension, givet forudsætningen om fuld udnyttelse. For efterlønsberettigede er det ikke et
problem, da det forudsættes at efterlønsordningen er et foretrukket alternativ til selvpensionering, og at ingen
efterlønsberettigede således har selvpension som alternativ til tidlig pension. For ikke-efterlønsberettigede foretages
estimationen udelukkende på baggrund af data for personer i den nederste halvdel af pensionsformuefordelingen,
for at mindske en påvirkning på den estimerede sammenhæng fra personer, som reelt har selvpension som
alternativ status. Robusthedsanalyser med inklusion af hele pensionsformuefordelingen bekræfter, at personer med
høje pensionsformuer er mere tilbøjelige til at benytte deres ret til tidlig pension ved en lav kompensationsgrad.
3
Den årlige tilgang til efterlønsordningen faldt fra knap 39.000 personer i 2006-2007 til godt 33.000 personer
i 2009-2010,
jf. tal fra jobindsats.dk.
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 223: Opdateret model og fremskrivning for tidlig pension, fra finansministeren
3044854_0012.png
Side 12 af 20
Figur 14-17 viser den anvendte sammenhæng mellem benyttelse og kompensati-
onsgrader for de berettigede til tidlig pension, som er baseret på den estimerede
sammenhæng i data (mørkeblå linjer). Da benyttelsesgraden er begrænset til mel-
lem 0-100 pct. forudsættes den estimerede lineære sammenhæng at konvergere til
0 og 100 pct. for kompensationsgrader hhv. under 10 pct. og over 90 pct. for de
efterlønsberettigede,
jf. figur 16 og 17.
Figur 14
Anvendt sammenhæng mellem
kompensationsgrad (x-akse) og
benyttelsesgrad for tidlig pension (y-akse),
ikke-efterlønsberettigede mænd
Pct.
100
80
60
40
20
0
0
2
Antal observationer (1.000)
3
Figur 15
Anvendt sammenhæng mellem
kompensationsgrad (x-akse) og
benyttelsesgrad for tidlig pension (y-akse),
ikke-efterlønsberettigede kvinder
Pct.
100
80
60
40
20
0
0
2
Antal observationer (1.000)
3
1
1
0
60
80
20
40
Antal observationer (h. akse)
Observeret sammenhæng (v. akse)
Estimeret sammenhæng (v. akse)
Aftalemodel (v. akse)
100
0
20
40
60
80
Antal observationer (h. akse)
Observeret sammenhæng (v. akse)
Estimeret sammenhæng (v. akse)
Aftalemodel (v. akse)
100
Figur 16
Anvendt sammenhæng mellem
kompensationsgrad (x-akse) og
benyttelsesgrad for tidlig pension eller efterløn
(y-akse), efterlønsberettigede mænd
Pct.
100
80
60
40
20
0
0
2
Antal observationer (1.000)
3
Figur 17
Anvendt sammenhæng mellem
kompensationsgrad (x-akse) og
benyttelsesgrad for tidlig pension eller efterløn
(y-akse), efterlønsberettigede kvinder
Pct.
100
80
60
40
20
0
0
2
Antal observationer (1.000)
3
1
1
0
20
40
60
80
Antal observationer (h. akse)
Obsereveret sammenhæng (v. akse)
Estimeret sammenhæng (v. akse)
Aftalemodel (v. akse)
100
0
20
40
60
80
Antal observationer (h. akse)
Observeret sammenhæng (v. akse)
Estimeret sammenhæng (v. akse)
Aftalemodel (v. akse)
100
Anm.: Figurerne angiver sandsynligheden for at benytte ordningen for tidlig pension (venstre y-akse) som funktion
af kompensationsgraden (x-akse). For de efterlønsberettigede angiver den viste benyttelsesgrad
sandsynligheden for at benytte enten efterlønsordningen eller tidlig pension. De observerede datapunkter
angiver den gennemsnitlige benyttelsesgrad for 50 grupper af de berettigede, opdelt efter niveauet for deres
kompensationsgrad. Figurerne viser også et histogram over antallet af observationer i estimationssamplet
(højre y-akse). Se boks 2 for udvælgelse af datagrundlaget.
Kilde: Aftalemodellen for tidlig pension samt egne beregninger på baggrund af registerdata.
Den tidligere forudsatte sammenhæng mellem kompensationsgrader og benyttelse
fremgår ligeledes af figur 14-17 (røde linjer). For alle grupper nedjusteres benyttel-
sesgraden generelt på tværs af kompensationsgrader, og særligt for berettigede
med beskæftigelse (dvs. ikke-efterlønsberettigede) som alternativ er benyttelsen
betydeligt lavere end forudsat i aftalemodellen. For de efterlønsberettigede er den
opdaterede sammenhæng mellem kompensationsgrad og benyttelse endvidere
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 223: Opdateret model og fremskrivning for tidlig pension, fra finansministeren
3044854_0013.png
Side 13 af 20
stejlere end forudsat i aftalemodellen, dvs. at en lidt højere kompensationsgrad nu
forudsættes at øge benyttelsen mere end tidligere.
For de efterlønsberettigede fastlægges den endelige benyttelsesgrad af tidlig pen-
sion på baggrund af forudsætninger om valg af tidlig pension over efterløn. Der
opdeles på fødselsår, da årgangene født i 1955-1958 havde en ekstraordinær mu-
lighed for at skifte fra efterløn til tidlig pension, såfremt de var overgået til efter-
løn før 1. januar 2022. Sandsynligheden for at vælge efterløn over tidlig pension er
for disse årgange baseret på observeret data, og afspejler at færre end ventet
gjorde brug af den relativt gunstige mulighed for at skifte fra efterløn til tidlig pen-
sion.
For personer født efter 1959 antages sandsynligheden for at vælge tidlig pension
over efterløn at afhænge af antal år den efterlønsberettigede har ret til tidlig pen-
sion. Konkret forudsættes det, at efterlønsberettigede med 1, 2 og 3 års ret til tid-
lig pension vælger tidlig pension over efterløn i hhv. 10, 30 og 90 pct. af tilfæl-
dene. Sandsynlighederne afspejler dels de økonomiske forskelle i ordningernes
ydelsesniveauer, herunder muligheden for tilbagebetaling af efterlønsbidrag, dels
en formodning om de berettigedes præferencer for tidlig tilbagetrækning.
4
Samlet virkning af opdaterede benyttelsesgrader
Det samlede resultat af opdateringen af benyttelsesgrader og alternativ status er il-
lustreret i figur 18 og 19, der viser antal berettigede (skraverede søjler) og antal
modtagere (fuldt optrukne søjler) fordelt på alternativ status. I den opdaterede
model skønnes den gennemsnitlige benyttelsesgrad af tidlig pension for beretti-
gede med beskæftigelse og efterløn som alternativ at være hhv. 17 og 20 pct. i gen-
nemsnit over 2026-2035.
Figur 18
Antal berettigede og benyttere af tidlig pension
fordelt på alternativ status, gns. for 2026-2035,
opdateret model
1.000 helårspersoner
1.000 helårspersoner
Figur 19
Antal berettigede og benyttere af tidlig pension
fordelt på alternativ status, gns. for 2026-2035,
aftalemodel
1.000 helårspersoner
1.000 helårspersoner
15
15
15
15
10
10
10
10
5
5
5
5
Beskæftigelse
Efterløn
Dagpenge/
sygedagpenge
Fleksjob
Dagpenge/
sygedagpenge
Seniorpension/
førtidspension
Antal berettigede
Antal benyttere
Antal berettigede
Seniorpension/
førtidspension
Beskæftigelse
Kontanthjælp
Selvpension/
øvrig
Antal benyttere
Anm.: Kontanthjælp udgår af den opdaterede model grundet få observationer i kontrolgruppen,
jf. boks 1.
Kilde: Aftalemodellen for tidlig pension samt egne beregninger på baggrund af registerdata.
Se også
Regeringen (2020): Udspil – Ny ret til tidlig pension, Faktaark 14 – Mulighed for at skifte fra efterløn til tidlig
pension.
4
Kontanthjælp
Selvpension/
øvrig
Efterløn
Fleksjob
0
0
0
0
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 223: Opdateret model og fremskrivning for tidlig pension, fra finansministeren
3044854_0014.png
Side 14 af 20
Modelopdateringen har således medført en betydelig nedjustering af benyttelses-
graden for personer med beskæftigelse som alternativ – fra 62 pct. til 17 pct. i gen-
nemsnit over 2026-2035. For gruppen med efterløn som alternativ er nedjusterin-
gen mindre, fra 33 pct. til 20 pct. Det bemærkes endvidere, at der blandt modta-
gere af tidlig pension skønnes at være flest med selvpension/øvrig (36 pct.) som
alternativ til tidlig pension i den opdaterede model, efterfulgt af beskæftigelse (32
pct.) og efterløn (28 pct.) som alternativ,
jf. figur 18.
Fremskrivningsprincip på lang sigt
Modellen for tidlig pension anvendes med det opdaterede datagrundlag til at
fremskrive til og med 2040,
jf. ovenfor.
Til brug for Finansministeriets mellemfri-
stede fremskrivninger er det imidlertid nødvendigt at skønne over antal modtagere
af tidlig pension til og med år 2130. Usikkerheden er betydelig i de langsigtede
fremskrivninger. Udgangspunktet for fremskrivningen efter 2040 er derfor sæd-
vanlige beregningstekniske principper om uændrede andele på tidlig pension inden
for hver årgang. Dertil korrigeres den opdaterede fremskrivning for to forhold,
som vurderes væsentlige, og som der er tilstrækkelig sikkerhed om, for at frem-
skrivningen bliver så retvisende som mulig,
jf. boks 3.
Boks 3
Nyt fremskrivningsprincip for tidlig pension på lang sigt
Med de hidtidige regneprincipper holdes andelen af befolkningen på tidlig pension for hver årgang – opdelt på køn
og herkomst – konstant efter 2035, der var fremskrivningshorisonten i aftalemodellen. I det beregningstekniske for-
løb i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger har der således hidtil været forudsat et omtrent uændret an-
tal på tidlig pension på lang sigt. Ændringer i årgangenes størrelse samt de løbende forhøjelser af folkepensionsal-
deren, som betyder, at der i nogle år kun er to årgange som kan modtage tidlig pension, indebærer dog mindre ud-
sving over årene.
Princippet om en fastholdt andel modtagere afspejler, at ordningen ved indførelsen var omfattet af et politisk forlig,
samt at aftaleparterne var forberedt på mulige ændringer i målgruppen for ordningen og derfor forpligtede sig til et
politisk serviceeftersyn senest i 2030,
jf. aftale om en ny ret til tidlig pension (oktober 2020):
”Aftalepartierne
er enige om, at modellen for tidlig pension afspejler det arbejdsmarked, der var engang. Aftaleparti-
erne er derfor enige om, at der skal gennemføres et serviceeftersyn af ordningen efter en årrække. Aftalepartierne
forpligter sig til senest i 2030 at genbesøge modellen med henblik på at vurdere, om udviklingen på arbejdsmarke-
det har ændret forudsætningerne for ordningen, og om ordningen omfatter de personer, den er tiltænkt.”
Efter folketingsvalget i 2022 er der ikke længere forlig om tidlig pension. På den baggrund vurderes det ikke læn-
gere retvisende og i overensstemmelse med Finansministeriets beregningstekniske fremskrivningsprincipper, at
fastholde en konstant andel modtagere af tidlig pension. Det skal særligt ses i lyset af stigende uddannelsesniveau,
som er indarbejdet generelt i de langsigtede fremskrivninger, og som forventes at påvirke andelen af berettigede til
tidlig pension på længere sigt.
Kilde: Aftalemodellen for tidlig pension samt
aftale om en ny ret til tidlig pension (oktober 2020).
Efter 2040 (dvs. for personer født efter 1971) fremskrives aktiviteten for ordnin-
gen på baggrund af udviklingen i
årgangenes skønnede andel med anciennitet til at opnå ret
til tidlig pension
samt
længden på årgangenes forventede pensionsperiode, jf. nedenfor.
Faldende anciennitet over årgange fra bl.a. stigende uddannelsesniveau
For at opnå ret til tidlig pension skal der ved det gældende anciennitetskrav optje-
nes anciennitet uafbrudt fra alderen 17-19 år og indtil opgørelsestidspunktet (aktu-
elt 61 år). Perioder under uddannelse (i alderen under 40 år) tæller i udgangspunk-
tet ikke med som anciennitet. I takt med at befolkningens uddannelsesniveau sti-
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 223: Opdateret model og fremskrivning for tidlig pension, fra finansministeren
3044854_0015.png
Side 15 af 20
ger, forventes en lavere andel af de yngre årgange at kunne opnå ret til tidlig pen-
sion. Der er betydelig sikkerhed om denne tendens, da de yngre årganges tid un-
der uddannelse og forbigået anciennitet kan observeres.
På den baggrund fremskrives andelen med ret til tidlig pension for årgangene født
i og efter 1972 på baggrund af den observerede udvikling i årgangenes
potentiale for
ret til tidlig pension,
som baseres på den observerede anciennitetsoptjening til og
med år 2022. Årgangenes potentialeandel fremskrives til og med 61-års alderen,
som er opgørelsesalderen i det observerede datagrundlag.
5
For en given årgang falder potentialeandelen, jo senere alderstrin opgørelsen sker
for,
jf. figur 20 og 21.
Fx har 61 pct. af mænd født i årgang 1970 potentiale for at
opnå ret til tidlig pension, når anciennitetsopgørelsen sker ved 25-års alderen. Po-
tentialeandelen falder til 46 pct. opgjort ved 40-årsalderen og yderligere til 38 pct.
opgjort ved 50-års alderen. Det afspejler, at personerne i en given fødselsårgang
gradvist over arbejdslivet mister deres potentiale for at kunne opnå ret til tidlig
pension i takt med, at de i perioder helt eller delvist forlader arbejdsmarkedet, fx i
forbindelse med uddannelse, deltidsbeskæftigelse mv.
Figur 20
Figur 21
Observeret og fremskrevet andel med
potentiale for at opnå ret til tidlig pension over
årgange for udvalgte alderstrin, mænd
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1960
1965
1970
25
45
1975 1980
30
50
1985
35
55
1990
1995
40
60
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Observeret og fremskrevet andel med
potentiale for at opnå ret til tidlig pension over
årgange for udvalgte alderstrin, kvinder
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1960
1965
1970
25
45
1975 1980
30
50
1985
35
55
1990
1995
40
60
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Anm.: Fuldt optrukne linjer angiver årgangens andel med potentiale for at opnå ret til 1 eller flere års tidlig pension
baseret på den opgjorte anciennitet til og med 2022. Fremskrivninger er markeret med stiplede linjer.
Kilde: Aftalemodellen for tidlig pension samt egne beregninger på baggrund af registerdata.
Der observeres en klar faldende tendens for årgangenes potentialeandele opgjort
ved en given alder. Fx sker der godt en halvering i potentialeandelen opgjort ved
30-års alderen fra årgang 1960 til årgang 1992, hvor andelen falder fra 60 pct. til
27 pct. for mænd og fra 46 pct. til 20 pct. for kvinder. Særligt for årgangene født
efter 1985 observeres store fald i potentialeandelen, hvilket bl.a. afspejler den be-
tydelige stigning i andelen under uddannelse. For disse årgange kan potentialean-
delen dog kun opgøres på relativt unge alderstrin.
Anciennitetskravet følger indekseringen af folkepensionsalderen og stiger derfor i takt med de løbende for-
højelser af folkepensionsalderen. Der er ikke medregnet et evt. yderligere fald i andelen af berettigede over tid
som følge indekseringen. Det skal ses i lyset af, at der endnu ikke er erfaringer med forhøjelser af ancienni-
tetskravet, samt at et evt. yderligere fald vurderes at være minimalt i forhold til det allerede indarbejdede.
5
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 223: Opdateret model og fremskrivning for tidlig pension, fra finansministeren
3044854_0016.png
Side 16 af 20
For årgangene født efter 1971 fremskrives andelen af berettigede med udgangs-
punkt i årgangenes observerede potentialeandel på det observerede alderstrin i
2022, som er seneste dataår. Årgangenes potentialeandel fremskrives med den re-
lative udvikling fra alderstrinnet før, som beregnes på baggrund af den observe-
rede udvikling for de fem fødselsårgange, som senest observeres på de pågæl-
dende alderstrin.
Fremskrivningsprincippet resulterer i et gradvist fald i årgangenes andel med po-
tentiale for at opnå ret til tidlig pension. Opgjort ved 60-års alderen falder andelen
fra årgang 1972 til årgang 1997 fra 31 pct. til 8 pct. for mænd og fra 17 pct. til 4
pct. for kvinder,
jf. nederste røde kurver i figur 20 og 21.
6
Da fremskrivningsusikkerhe-
den vokser, i takt med at en lavere andel af livet observeres, opgøres potentialean-
delen kun for alderstrin over 25 år. For årgange yngre end årgang 1998, som er 24
år i 2022, fastholdes potentialeandelen på samme niveau som årgang 1997.
Sammenlignet med et forløb med en fastholdt andel af årgangene, som har ret til
hhv. 1, 2 og 3 år med tidlig pension fra årgang 1971 og frem, medfører den opda-
terede fremskrivning et fald i det skønnede antal med ret til tidlig pension fra ca.
20.000 til ca. 6.000 helårspersoner i årene efter 2070,
jf. figur 22.
Figur 22
Skønnet antal med ret til tidlig pension, 2040-
2100
1.000 helårspersoner
30
25
20
15
10
5
0
2040
1.000 helårspersoner
30
25
20
15
10
5
0
2100
0
0
2090
2100
2040
2050
2060
2070
2080
Hidtidig fremskrivning (Februar 2025)
Opdateret model med fastholdt andel modtagere efter 2040
Opdateret model med skøn for antal berettigede efter 2040
10
10
15
15
Figur 23
Skønnet antal modtagere af tidlig pension ved
forskellige opgørelser, 2025-2100
1.000 helårsmodtagere
1.000 helårsmodtagere
5
5
2050
2060
2070
2080
2090
Opdateret fremskriving
Fastholdt andel berettigede efter 2040
Kilde: Aftalemodellen for tidlig pension samt egne beregninger på baggrund af registerdata.
Opdateringen af modellen for tidlig pension har i sig selv bidraget til et betydeligt
fald i det skønnede antal modtagere frem mod 2040, hvor det skønnede antal
modtagere er reduceret fra 11.500 til 4.400 helårspersoner,
jf. forskellen mellem den
røde og lyseblå kurve i figur 23.
Efter 2040 medfører det skønnede fald i antal beretti-
gede på lang sigt et yderligere fald i det skønnede antal modtagere fra godt 5.000
til omtrent 1.500 helårsmodtagere på langt sigt,
jf. figur 23.
Udviklingen i potentialeandelene afspejler de gældende anciennitetskrav. Evt. ændringer af ordningens anci-
ennitetskrav vil give anledning til en genberegning af de observerede potentialeandele, herunder en genbereg-
ning af den skønnede udvikling i andel berettigede.
6
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 223: Opdateret model og fremskrivning for tidlig pension, fra finansministeren
3044854_0017.png
Side 17 af 20
Højere benyttelse over årgange fra kortere forventet pensionsperiode
Udviklingen i levetiden og den nuværende levetidsindeksering af folkepensionsal-
deren medfører, at den forventede periode med ret til folkepension vil være fal-
dende over årgange i en længere årrække,
jf, figur 24.
Faldet afspejler, at folkepensi-
onsalderen stiger hurtigere end den opgjorte restlevetid.
Ministerierne forudsætter, at flere i en årgang vil benytte deres ret til tidlig pen-
sion, når årgangen alt andet lige kan forvente en kortere periode med ret til folke-
pension. Dermed vil antal modtagere af tidlig pension alt andet lige stige, når fol-
kepensionsalderen stiger, og omvendt falde, når levetiden stiger ved en uændret
folkepensionsalder. Konkret indregnes en effekt svarende til størrelsesordenen af
den observerede sammenhæng mellem forventet pensionsperiode og benyttelse
for efterlønsmodtagere, som også anvendes i efterlønsfremskrivningen.
7
Relativt til årgang 1971 falder den forventede pensionsperiode frem mod årgang
2000 med ca. 0,5 år for mænd og 1 år for kvinder. Faldet er størst for kvinder, da
restlevetiden ventes at stige hurtigere for mænd end for kvinder. Som følge af den
indregnede effekt opjusteres antal modtagere af tidlig pension i årgang 2000 med
ca. 5 pct. for mænd og 20 pct. for kvinder.
Samlet set medfører effekten fra ændringer i årgangenes forventede pensionsperi-
ode, at det skønnede antal modtagere af tidlig pension stiger med ca. 300 helårs-
personer til knap 2.000 helårspersoner på langt sigt i den opdaterede fremskriv-
ning,
jf. figur 25.
Effekten fra ændringer i den forventede pensionsperiode indebæ-
rer en svagt stigende benyttelsesgrad over tid, fra ca. 23 pct. i 2040 til ca. 28 pct. i
2100.
Figur 24
Forventet periode med ret til folkepension over
årgange
År
19
År
19
Figur 25
Skønnet antal modtagere af tidlig pension med
korrektion for forventet pensionsperiode
1.000 helårsmodtagere
6
5
4
1.000 helårsmodtagere
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2100
18
18
17
17
3
2
16
16
1
15
G1970
15
G2000
G1975
G1980
Mænd
G1985
G1990
G1995
0
2040
2050
2060
2070
2080
2090
Kvinder
Før korrektion
Efter korrektion (opdateret fremskrivning)
Anm.: Forventet pensionsperiode er i figur 24 opgjort som årgangens forventede restlevetid fra folkepensions-
alderen, opgjort tre år før folkepensionsalderen.
Kilde: Aftalemodellen for tidlig pension samt egne beregninger på baggrund af registerdata.
Princippet er dokumenteret i
Finansministeriet (2024): Opdateret fremskrivning af tilbagetrækning før folkepensionsalde-
ren – august 2023.
7
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 223: Opdateret model og fremskrivning for tidlig pension, fra finansministeren
3044854_0018.png
Side 18 af 20
Bilag: Karakteristik af modtagere af tidlig pension i 2022-2024
I 2022 benyttede 7.200 helårspersoner sig af ordningen for tidlig pension. Antallet
steg til 11.700 helårspersoner i 2023 og 12.500 helårspersoner i 2024, hvoraf 44
pct. af modtagerne var kvinder, og 59 pct. var medlemmer af efterlønsordningen.
Faglærte udgjorde ca. 60 pct. af modtagergruppen, ufaglærte udgjorde omtrent 30
pct., og personer med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser ud-
gjorde de resterende ca. 10 pct. Hvor andelen af faglærte var større blandt de
mandlige modtagere end for de kvindelige, var andelen med mellemlang videregå-
ende uddannelse større blandt de kvindelige modtagere,
jf. figur B1.
Figur B1
Uddannelsesfordeling blandt modtagere af
tidlig pension opdelt på køn, 2022-2024
Pct.
100
80
60
40
20
0
Pct.
100
80
60
40
20
0
Figur B2
Arbejdsmarkedsstatus inden overgang til tidlig
pension opdelt på køn
, 2022-2024
Pct.
100
80
60
40
20
0
Pct.
100
80
60
40
20
0
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
2022
Ufaglærte
2023
Faglærte
KVU
2024
MVU LVU
Beskæftigelse
Øvrig/selvpension
2022
Efterløn
Øvrige ydelser
2023
Dagpenge/sygedgp
2024
Anm.: Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af de personer, der har modtaget tidlig pension i løbet af det pågæl-
dende år. Modtagernes højest fuldførte uddannelse er opgjort året forinden opgørelsesåret.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.
Andelen, som overgik til tidlig pension fra efterløn, faldt fra 50,4 pct. af de tilgå-
ende i 2022 til 14 pct. i 2024. Faldet afspejler, at årgang 1955-1958 havde en eks-
traordinær mulighed for at skifte fra efterløn til tidlig pension – således vil ingen
kunne overgå fra efterløn til tidlig pension i 2026 og frem. Andelen som overgik
fra beskæftigelse steg fra 25,1 pct. i 2022 til 59,9 pct. af de tilgående i 2024, hvor
også andelen fra dagpenge/sygedagpenge steg fra 8,3 pct. til 12,1 pct. Kvinder
overgik i højere grad end mænd til tidlig pension fra efterløn, hvorimod mænd i
højere grad overgik fra beskæftigelse, dagpenge/sygedagpenge samt fra øv-
rig/selvforsørgelse,
jf. figur B2.
Den gennemsnitlige ydelsesudbetaling var på ca. 13.600 kr. i 2024 (2025-niveau),
hvilket er lidt lavere end den maksimale ydelse på 14.976 kr. Ca. 80 pct. af modta-
gerne havde en ydelse på mere end 12.500 kr., og kun 3 pct. modtog en ydelse på
mindre end 5.000 kr. pr. måned,
jf. figur B3.
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 223: Opdateret model og fremskrivning for tidlig pension, fra finansministeren
3044854_0019.png
Side 19 af 20
Figur B3
Fordeling af gennemsnitlig ydelsesudbetaling i
2024, 2025-niveau
Pct.
100
80
60
40
20
0
Pct.
100
80
60
40
20
0
Figur B4
Fordeling af pensionsformue blandt modtagere
af tidlig pension i 2024, 2025-niveau
Pct.
25
20
15
10
5
0
Pct.
25
20
15
10
5
0
Anm.: Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af de personer, der har modtaget tidlig pension i løbet af 2024. Den
anvendte pensionsformuedefinition er tilsvarende den, der anvendes til modregningen i den udbetalte ydelse.
Pensionsformuen er opgjort ca. 3-4 år før folkepensionsalderen.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.
Der sker modregning i ydelsen for tidlig pension som følge af pensionsformue for
personer med pensionsformuer som er større end 2,26 mio. kr. (2025-niveau). Så-
ledes var det ca. hver tredje modtager af tidlig pension, som blev modregnet i
ydelsen for tidlig pension som følge af pensionsformue,
jf. figur B4.
Andelen af modtagere med sideløbende lønmodtagerbeskæftigelse var omtrent 8
pct. i en given måned, hvor den gennemsnitlige lønmodtagerindkomst var ca.
8.000 kr. Der sker modregning i ydelsen ved en årlig erhvervsindkomst på mere
end 26.200 kr.
Medlemmer af Faglig Fælles (3F) A-kasse udgjorde 22,3 pct. af modtagere af tidlig
pension i 2024. Det er markant mere end den næststørste a-kasse blandt modta-
gerne, som var HK/Danmarks A-kasse som talte 13 pct. af medlemmerne i 2024.
Når der tages højde for a-kassernes størrelse er det imidlertid Metalarbejdernes A-
kasse, som var bedst repræsenteret blandt modtagere af tidlig pension i 2024. Me-
talarbejdernes A-kasse havde den største andel modtagere af tidlig pension blandt
A-kassens samlede medlemmer i aldersgruppen for tidlig pension på 17,8 pct. For
Din faglige A-kasse og Faglig Fælles (3F) A-kasse var det henholdsvis 16 pct. og
14,1 pct. af medlemmerne i alderen for tidlig pension, som modtog tidlig pension,
jf. figur B5.
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 223: Opdateret model og fremskrivning for tidlig pension, fra finansministeren
3044854_0020.png
Side 20 af 20
Figur B5
A-kasse medlemskab blandt modtagere af tidlig pension
Anm.: Opgørelsen omfatter årgangene født i 1957-1960, som potentielt kan være på tidlig pension i 2024. A-kasse-
tilhørsforhold er opgjort på baggrund af a-kassemedlemsskab opgjort i 2020. Opgørelsen tager højde for, at
a-kasser kan være fusioneret i løbet af perioden.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.