FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 174: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug ved møde med vismændene den 27. maj 2025 om Dansk Økonomi, forår 2025

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 174
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Notat om De Økonomiske Råds forårsrapport 2025

Sammenfatning

Forårsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab (nedenfor vismæn-

dene) præsenteres for Finansudvalget og Erhvervsudvalget den 27. maj kl.

15:00. Rapporten og dette notat er klausuleret indtil kl.12:00 samme dag.

I kapitel 1 kommenterer vismændene den aktuelle økonomiske politik og mi-

nisteriernes regneprincipper. Dialogen med Folketinget kunne tage udgangs-

punkt i følgende:

Spørgsmål 1: Det mest sandsynlige er vel ikke, at der slet ikke er arbejdsud-

budseffekter ved ændringer af forbrugsafgifterne?

Spørgsmål 2: Overvurderer ministerierne også i visse tilfælde de såkaldte til-

bageløbseffekter?

Spørgsmål 3: Vil vismændene kommentere Skatteministeriets nye selskabs-

skattemodel, herunder antagelserne om lønnedvæltning?

Spørgsmål 4: Vil et tilskud til landinger af fisk som kompensation for CO

-af-

giften kunne godkendes af EU?

Spørgsmål 5: Bliver den nationale drivhusgasafgift på landbruget overflødig,

hvis der indføres kvoter på EU-niveau?

Vismændene præsenterer i kapitel 2 en fremskrivning af dansk økonomi og

vurderer, at økonomien befinder sig i en moderat højkonjunktur. De vurderer

samtidig, at finanspolitikken er konjunkturmedløbende og dermed for lempe-

lig set ud fra et stabiliseringspolitisk hensyn. Diskussionen kunne tage ud-

gangspunkt i følgende:

Spørgsmål 6: Skyldes de forskellige vurderinger af beskæftigelsesgabet pri-

mært forskellige skøn for den strukturelle beskæftigelse?

Spørgsmål 7: Inddrager vismændenes skøn for finanseffekten også struktur-

politikkens påvirkning af kapacitetspresset ligesom regeringens opgørelse?

Spørgsmål 8: Er det fagligt velbegrundet, at regeringen anvender 2019 som

basisår for de flerårige finanseffekter?

Spørgsmål 9: Vismandsrapporten indeholder en sammenligning af råderum-

met i 2030 med Finansministeriets seneste opgørelse fra februar – har I et

bud på, hvor de havner til juni?

Spørgsmål 10: Er det efter jeres vurdering fagligt hensigtsmæssigt, at rege-

ringen kun skal offentliggøre beregningen af råderummet en gang årligt efter

revision af EU’s finanspolitiske regler?

Vismændene analyserer i kapitel 3 betydningen af fusioner mellem danske

virksomheder for konkurrence og produktivitet. Vismændene konkluderer, at

26. maj 2025

Birgitte Smith Lange

Økonomisk chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Kathrine Lange

Økonomisk chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Side 1 | 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 174: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug ved møde med vismændene den 27. maj 2025 om Dansk Økonomi, forår 2025

fusioner bidrager til en stigning i virksomhedernes markedsmagt, idet forskel-

len mellem en virksomheds priser og omkostninger øges, efter den er fusio-

neret. Samtidig bidrager de fleste fusioner imidlertid også til øget effektivitet,

som mindsker omkostninger og i lidt mindre grad de fusionerede virksomhe-

ders priser.

Spørgsmål 11: Kan analysen opfattes som en bekræftelse af, at Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen lever op til deres mandat?

Spørgsmål 12: Er vismændene enig med Draghi i, at europæiske virksomhe-

der står dårligt i konkurrencen på grund af uviljen mod virksomhedsfusioner –

er der på den baggrund behov for at ændre Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sens mandat?

Spørgsmål 13: Er de modeller, der anvendes til at opgøre prisoverslaget kon-

sistente med eksistensen af de skalaafkast, der leder til effektivitetsgevin-

ster?

Spørgsmål 14: Hvordan stemmer vismændenes tidligere konklusion om kon-

kurrenceforværring i servicesektoren fra 2022 overens med den nuværende

analyses vurdering af en forbedring?

Nedenfor følger et kort referat, og de 14 vinkler til spørgsmål motiveres.

Kapitel 1: Aktuel økonomisk politik

I kapitel 1 vurderer vismændene en række aktuelle økonomiske politiske til-

tag. Rapportens hovedkonklusioner relateret til finanspolitikken og de offent-

lige finanser behandles i næste afsnit.

Beskæftigelsesindsatsen

Der er i april 2025 indgået aftale i Folketinget om en

reform af den aktive ar-

bejdsmarkedspolitik.

Aftalen indebærer blandt andet besparelser i beskæfti-

gelsesindsatsen, regelforenklinger og afskaffelse af proceskrav. Reformen in-

deholder ifølge vismændene flere gavnlige elementer. Den indebærer imid-

lertid også en risiko for, at grupper, der i forvejen har en svag arbejdsmar-

kedstilknytning, opnår forværrede beskæftigelsesmuligheder (se side 14-15 i

rapporten).

Aftalen indebærer blandt andet, at en stor del af de besparelser på uddannel-

sesaktivering, som Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats

lagde op til, ikke gennemføres. Vismændene vurderer dette som positivt, da

nyere forskning peger på, at uddannelsesaktivering kan have en gunstig ef-

fekt på visse grupper af lediges beskæftigelsesmuligheder på længere sigt.

Det står i kontrast til tidligere antagelser fra de økonomiske ministerier, som

har vurderet, at uddannelsesaktivering forlænger ledighedsperioder og der-

med øger antallet af ledige. På den baggrund udtrykker vismændene bekym-

ring over, at der ikke foreligger dokumentation for beregningen bag det skøn-

nede fald i beskæftigelsen på 550 fuldtidspersoner som følge af reformen (se

side 15 og 23).

Side 2 | 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 174: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug ved møde med vismændene den 27. maj 2025 om Dansk Økonomi, forår 2025

Vismændene kommenterer også andre aktuelle forslag. En del af vurderin-

gerne er gengivet i boks 1, der dog ikke udgør et fyldestgørende referat.

Boks 1. Referat af vismændenes syn på nogle af de aktuelle forslag

Vismændene kommenterer

aftalen om en ny erhvervs- og professionsret-

tet gymnasieuddannelse.

De henviser til deres analyse i Dansk Økonomi,

efterår 2024, hvor det fremgår, at de eksisterende gymnasieuddannelser

har bidraget til højere indkomster for unge, der ellers var i risiko for ikke at

tage en ungdomsuddannelse. Derfor understreger vismændene, at kvalite-

ten af den nye uddannelse bliver afgørende for dens samlede effekt – ikke

mindst fordi den også kan påvirke kvaliteten af professionsuddannelserne.

De konkluderer dog, at det vil være entydigt positivt, hvis reformen fører til

færre ufaglærte.

Vismændene kommenterer lempelserne i

bo- og gaveafgiften

ved genera-

tionsskifte i erhvervsvirksomheder. Vismændene vurderer, at lempelserne

vil medføre et tab af skatteprovenu, reducere den samfundsøkonomiske

effektivitet og øge uligheden (se side 15-16).

I februar 2025 blev der indgået en politisk ”Aftale

om at styrke Forsvarets

kampkraft”.

Her bemærker vismændene, at det kan blive en dyrere løs-

ning, hvis Danmark vælger selv at producere fregatter.

Ifølge ”Aftale

om udbudsrammer for tre havvindmølleparker”

vil det kom-

mende udbud af havvind ske med statsstøtte. Formålet er at sikre, at Dan-

mark kan dække sit elforbrug med grøn energi. Vismændene påpeger dog,

at reduktion af drivhusgasser og uafhængighed af naturgas kan opnås billi-

gere gennem afgifter. Hvis statsstøtten bygger på andre målsætninger, bør

disse ifølge vismændene tydeliggøres.

Endelig kommenterer vismændene den aktuelle toldkonflikt og mulige gen-

gældelsesforanstaltninger. Her vurderer de, at det ikke er givet, at forde-

lene ved gengældelsestold overstiger omkostningerne (se side 19).

Vismændenes eftersyn af regneprincipperne

Vismændene skal løbende foretage eftersyn af de adfærdsvirkninger, som

lægges til grund for ministeriernes konsekvensvurderinger af økonomisk-poli-

tiske tiltag.

Vismændene anbefaler, at det følg-eller-forklar princip, som ministerierne

skal leve op til suppleres med en tidsfrist. Det skal ses i lyset af, at ministeri-

Side 3 | 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 174: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug ved møde med vismændene den 27. maj 2025 om Dansk Økonomi, forår 2025

erne endnu ikke har fulgt op på vismændenes anbefalinger i relation til regne-

principperne for dagpenge og arbejdsudbudseffekter af arvebeskatning (bo-

afgiften).

Vismændenes anbefalinger til arbejdsudbudseffekter af forbrugsafgifter

Dansk Økonomi, forår 2025 indeholder en gennemgang af ministeriernes

regneprincipper i relation til forbrugsafgifter. Disse hviler på et såkaldt ækvi-

valensprincip, dvs. en præmis om, at regneprincipperne for arbejdsudbudsef-

fekter af beskatning af arbejdsindkomst kan overføres direkte til forbrugsafgif-

ter. Således forudsættes lavere forbrugsafgifter at forøge befolkningens ar-

bejdsudbud, og en ændring af momsen forudsættes eksempelvis at have

samme effekt som en tilsvarende ændring af arbejdsmarkedsbidraget (dvs.

en ændring af arbejdsmarkedsbidraget, der giver samme umiddelbare prove-

nuændring).

Vismændene kritiserer tilgangen på en række punkter. I beregningen af for-

delingsvirkningerne af afgifter ser ministerierne blandt andet bort fra, at for-

brugsskatter også påhviler formuen. Dermed ignorerer ministerierne i følge

vismændene eksistensen af arv og overnormalforretning af formue (se side

27).

Ministerierne forudsætter, at den langsigtede forbrugskvote for alle personer

over hele livsforløbet netop vil være 100 pct. De ser samtidig bort fra, hvornår

lempelsen konkret omsættes til forbrug. Vismændene påpeger, at dette tids-

mæssige aspekt imidlertid kan have betydning, såfremt befolkningens så-

kaldte diskonteringsrente ikke svarer til det offentliges.

Vismændene giver ministerierne ret i, at spørgsmålet om ækvivalens mellem

indkomstskattelettelser og forbrugsskatter kun er sparsomt undersøgt empi-

risk, men at de empiriske undersøgelser, der findes, imidlertid peger på, at

forbrugsskatter påvirker arbejdsudbuddet i mindre grad end indkomstskatte-

lettelser.

Spørgsmål 1.

Det mest sandsynlige er vel ikke, at der slet ikke er

arbejdsudbudseffekter ved ændringer af forbrugsafgifterne?

Som ovenfor nævnt gennemgår vismændene, hvorledes hverken de teoreti-

ske eller empiriske argumenter for ækvivalensprincippet forekommer opfyldt.

Derfor anbefaler vismændene, at der som

udgangspunkt

ikke indregnes en

arbejdsudbudseffekt af ændringer i forbrugsafgifter, idet der dog kan være

særlige situationer, hvor der stadig kan argumenteres for at overføre regne-

principperne (se side 32).

Folketinget kunne spørge, om det skal forstås på den måde, at vismændene

mener, at det middelrette skøn for provenueffekten af arbejdsudbudseffekten

Side 4 | 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 174: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug ved møde med vismændene den 27. maj 2025 om Dansk Økonomi, forår 2025

af ændringer af forbrugsafgifter er nul. Vismændene påpeger selv, at en så-

dan antagelse vil tilskynde til (teoretisk) at forøge arbejdsudbuddet ved at

omlægge beskatningen fra indkomstskat til forbrugsskatter uden reelt at æn-

dre borgernes private forbrugsmuligheder for en given arbejdsindsats.

Spørgsmål 2.

Overvurderer ministerierne også i visse tilfælde de

såkaldte tilbageløbseffekter?

Når ministerierne beregner, hvordan forskellige politiske tiltag påvirker de of-

fentlige finanser, indregnes både et såkaldt automatisk tilbageløb og ad-

færdseffekter. I mange tilfælde er det automatiske tilbageløb større end de

beregnede adfærdseffekter, se eksempelvis

her.

Ifølge Skatteministeriet er det automatiske tilbageløb ikke udtryk for en egent-

lig ændring i adfærd. Det beskrives i stedet som en mekanisk effekt, der op-

står, fordi borgernes disponible indkomst ændres som følge af tiltaget. For

eksempel vil en stramning af skattepolitikken reducere borgernes forbrugs-

muligheder, hvilket i sig selv påvirker moms- og afgiftsprovenuet.

Principperne for beregning af det automatiske tilbageløb ved personskattelet-

telser er i høj grad de samme som principperne for beregning af adfærdsef-

fekter af forbrugsafgifter. Ministerierne antager også her, at alle personer har

den samme forbrugskvote over hele livsforløbet, og at denne kvote er 100

pct. Der tages således heller ikke her højde for, at forbrugskvoter kan variere

mellem forskellige befolkningsgrupper.

På den baggrund kunne Folketinget spørge vismændene, om ikke deres kri-

tik af de beregnede adfærdseffekters betydning for provenuet ved ændringer

i forbrugsafgifter også bør rettes mod ministeriernes metode til at beregne det

automatiske tilbageløb.

Spørgsmål 3.

Vil vismændene kommentere Skatteministeriets nye

selskabsskattemodel, herunder antagelserne om lønnedvæltning?

I Dansk Økonomi, forår 2023 præsenterede vismændene forskellige

anbefalinger til justeringer af ministeriernes regneprincipper for selskabsskat.

Efter færdigredigeringen af denne vismandsrapports kapitel om regneprincip-

per, har Skatteministeriet offentliggjort en ny selskabsskattemodel, se

her.

Folketinget kunne imidlertid bede vismændene kommentere modellen, herun-

der ikke mindst de underliggende fordelingsmæssige antagelser: I 2023 pe-

gede vismændene på, at det bør lægges til grund, at ejere og lønmodtagere

bærer byrden ved selskabsskat ligeligt. I den nye selskabsskattemodellen er

det lagt til grund, at 75 pct. nedvæltes i lønnen, mens de resterende 25 pct.

er overnormal profit, der tilfalder ejerne (se side 213 i

denne).

Side 5 | 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 174: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug ved møde med vismændene den 27. maj 2025 om Dansk Økonomi, forår 2025

Spørgsmål 4.

Vil et tilskud til landinger af fisk som kompensation for

-afgift kunne godkendes af EU?

Vismændene bemærker, at regeringen reelt har valgt at udskyde indførelsen

af en CO₂-afgift for fiskeriet. Begrundelsen er, at fiskeriet – i modsætning til

andre erhverv – har begrænsede tekniske muligheder for at reducere udled-

ninger. Vismændene påpeger dog, at der faktisk eksisterer reduktionsmulig-

heder (se side 21).

Ifølge vismændene kan udskydelsen svække troværdigheden af den danske

klimapolitik og dermed øge de samlede omkostninger ved at nå klimamålene.

Hvis formålet med udskydelsen er at bevare fiskeriet og fiskeindustrien i Dan-

mark, vurderer vismændene, at dette kunne opnås mere samfundsøkono-

misk effektivt ved at fastholde CO₂-afgiften og i stedet yde et tilskud til landin-

ger af fisk i Danmark.

Folketinget kunne i den forbindelse spørge, om vismændene har undersøgt,

hvorvidt et sådant tilskud vil kunne godkendes som lovlig statsstøtte efter

EU’s regler.

Spørgsmål 5.

Bliver den nationale drivhusgasafgift på landbruget

overflødig, hvis der indføres kvoter på EU-niveau?

I forbindelse med den kommende reform af EU’s landbrugspolitik anbefaler

vismændene, at regeringen arbejder for at indføre et nyt kvotesystem i EU.

Samtidig foreslås det, at den direkte landbrugsstøtte omlægges til initiativer,

der understøtter positive eksternaliteter som øget biodiversitet og forbedrede

rekreative værdier (se side 22-23).

Folketinget kunne i den forbindelse rejse spørgsmålet, om et nyt kvotesystem

for landbruget i EU ikke vil medføre, at en national drivhusgasafgift blot sæn-

ker kvoteprisen. Dermed kan afgiften risikere at føre til øgede udledninger fra

landbruget i andre medlemslande, hvilket vil udhule den samlede klimaeffekt.

Kapitel 2: Konjunktur og offentlige finanser

Kapitel 2 indeholder vismændenes fremskrivning af dansk økonomi herunder

deres konjunkturprognose. Vismændene giver også deres bud på anbefalin-

ger til finanspolitikken, og som noget relativt nyt opgør vismændenes det fi-

nanspolitiske råderum i 2030.

Dansk økonomi i moderat højkonjunktur

Vismændene påpeger ligesom regeringen, at Danmark har et stærkt ud-

gangspunkt med høj beskæftigelse, lav ledighed og moderate prisstigninger.

Vismændene vurderer yderligere, at dansk økonomi forbliver i en moderat

højkonjunktur i 2025-26 på trods af, at forværrede internationale udsigter og

Side 6 | 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 174: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug ved møde med vismændene den 27. maj 2025 om Dansk Økonomi, forår 2025

den forøgede usikkerhed påvirker dansk økonomi negativt. Beskæftigelsen

ventes at toppe i 2025, men opretholder et relativt højt niveau de kommende

år med omtrent samme beskæftigelsesniveau i 2026 som i 2024.

Vismændene vurderer, at der pt. ikke er tydelige tegn på ubalancer på hver-

ken bolig- eller arbejdsmarkedet, og også produktivitetsnedgangen synes

vendt. I løbet af prognosen opretholdes et vist pres på arbejdsmarkedet og

produktionskapaciteten, men det vurderes for nuværende ikke at give udslag

i et uholdbart løn- og prispres.

Samtidigt vurderes finanspolitikken dog at være konjunkturmedløbende. Det

er en markant anden vurdering end Økonomiministeriets, der vurderer, at den

planlagte finans- og strukturpolitik er afstemt med den konjunkturelle situa-

tion.

Vismændene vurderer, at der er betydelige nedadrettede risici, som kan inde-

bære et betragteligt fald i dansk beskæftigelse. I en følsomhedsberegning

med eskaleret handelskrig, højere usikkerhed og strammere finansielle vilkår

vurderer vismændene, at dansk beskæftigelse kan falde med ca. 45.000 per-

soner mere i 2025-26 end i prognosen.

Spørgsmål 6.

Skyldes de forskellige vurderinger af beskæftigelsesgabet

primært forskellige skøn for den strukturelle beskæftigelse?

Vismændene har nedjusteret deres skøn for kapacitetspresset på arbejds-

markedet siden deres prognosevurdering i februar. Det afspejles ved et fald i

det såkaldte beskæftigelsesgab, der måler forskellen mellem den faktiske og

den strukturelle beskæftigelse – hvor den strukturelle beskæftigelse referer til

det beskæftigelsesniveau, der er foreneligt med en stabil pris- og lønudvik-

ling, jf. tabel 1.

Tabel 1: Nedjustering af beskæftigelsesgabet

(pct.)

2024

Vismændene (februar 2025)

Vismændene (maj 2025)

Nedjustering

DØR (maj 2025): Dansk Økonomi

2025

2,6

2,1

0,5

2026

2,0

1,7

0,3

2,6

1,8

0,8

Kilde: DØR (februar 2025): Konjunktur og offentlige finanser - Prognoseopdatering og

På trods af nedjusteringen er vismændenes skøn for presset på arbejdsmar-

kedet i 2025 og 2026 betydeligt større end såvel Økonomiministeriets som

Nationalbankens vurdering, jf. tabel 2.

Side 7 | 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 174: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug ved møde med vismændene den 27. maj 2025 om Dansk Økonomi, forår 2025

Tabel 2: Beskæftigelsesgab (pct.)

2024

Nationalbanken (marts 2025)

Vismændene (maj 2025)

Økonomiministeriet (maj 2025)

Forskel mellem vismændene og Økonomimi-

nisteriet maj

1,8

2025

0,5

2,1

1,6

0,5

2026

1,7

1,1

0,6

Kilde: Nationalbanken (marts 2025): Udsigter for dansk økonom, DØR (februar 2025):

Konjunktur, Dansk Økonomi og Økonomiministeriet (maj 2025): Økonomisk Redegø-

relse

Folketinget kunne spørge til de underliggende årsager, herunder om vismæn-

denes skøn for den strukturelle beskæftigelse er mere konservativt fastlagt

end regeringens og Nationalbankens.

Spørgsmål 7.

Inddrager vismændenes skøn for finanseffekten også

strukturpolitikkens påvirkning af kapacitetspresset ligesom

regeringens opgørelse?

Den ét-årige finanseffekt afspejler, om den – aktivt besluttede – finans- og

strukturpolitik strammes eller lempes

i forhold til året før

. En positiv finansef-

fekt afspejler, at finans- og strukturpolitikken isoleret set øger kapacitetspres-

set, mens en negativ finanseffekt afspejler, at finans- og strukturpolitikken

mindsker kapacitetspresset.

Nedenfor ses i tabel 3 den ét-årige finanseffekt. Vismændenes og regerin-

gens skøn af den ét-årige finanseffekt er omtrent ens i 2025 og 2026. Rege-

ringens opgørelse dækker dog både over finans- og strukturpolitikkens effekt

på kapacitetspresset. Vismændene omtaler derimod kun aktivitetsvirkningen

af finanspolitikken, mens strukturpolitikken ikke nævnes eksplicit. Det er der-

for uklart, om regeringens og vismændenes skøn for finanseffekten er direkte

sammenlignelige.

Finanseffekten afspejler alene effekten af den aktive politik og afspejler dermed ikke virkningen

af de såkaldt automatiske stabilisatorer, dvs. at udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse ek-

sempelvis går ned i tilfælde af en højkonjunktur.

Side 8 | 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 174: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug ved møde med vismændene den 27. maj 2025 om Dansk Økonomi, forår 2025

Tabel 3: Ét-årig finanseffekt (procentpoint)

2024 2025

Vismændene (okt. 2024)

Vismændene (maj 2025)

Økonomiministeriet (maj 2025)

Forskel i maj-udgaver

0,4

-0,2

0,2

0,5

0,9

0,8

0,1

0,2

0,1

2026

Kilde: DØR (oktober 2024): Dansk Økonomi, DØR (maj 2025): Dansk Økonomi og

Økonomiministeriet (maj 2025): Økonomisk Redegørelse

Spørgsmål 8.

Er det fagligt velbegrundet, at regeringen anvender 2019

som basisår for de flerårige finanseffekter?

Vismændene og regeringen er tilsyneladende enige i, at Danmark aktuelt be-

finder sig en i moderat højkonjunktur (på trods af forskellige vurderinger af

graden af kapacitetspresset jf. tidligere). De vurderer yderligere begge, at ka-

pacitetspresset vil aftage i de kommende år. De er tilsyneladende også enige

om, at det i denne fase er nødvendigt med en stram finans- og strukturpolitik,

men samtidigt bør politikken lempes i forhold til året før.

De er imidlertid uenige i vurderingen af konjunkturpolitikken. Hvor vismæn-

dene vurderer, at finanspolitikken p.t. er konjunkturmedløbende, vurderer

Økonomiministeriet omvendt, at den planlagte finans- og strukturpolitik er af-

stemt med den konjunkturelle situation. Nedenfor forklares, hvorledes denne

uenighed i høj grad skyldes forskellige vurderinger af den kummulerede eller

flerårige finanseffekt, hvilket igen skyldes forskellige beregningstekniske ba-

sisår.

Den flerårige finanseffekt

Den flerårige finanseffekt måler i følge Økonomiministeriet virkningen af fi-

nans- og strukturpolitikken i det pågældende år og de forudgående år sam-

menlignet med et fastlagt basisår.

Økonomiministeriet opgør den flerårige finanseffekt i forhold til 2019 og skøn-

ner på den baggrund, at den er negativ i 2025 og i 2026, jf. tabel 4.

Tabel 4: Finans- og strukturpolitikkens virkning på out-

putgabet (flerårig finanseffekt, procentpoint)

2024 2025 2026

Økonomiministeriet (maj 2025)

-1,1

-0,3

-0,2

Kilde: Økonomiministeriet (maj 2025): Økonomisk Redegørelse maj 2025

Det indebærer, at finans- og strukturpolitikken ifølge ministeriet samlet set

vurderes at dæmpe det økonomiske kapacitetspres i forhold til det valgte ba-

sisår.

Side 9 | 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 174: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug ved møde med vismændene den 27. maj 2025 om Dansk Økonomi, forår 2025

Vismændene har påpeget, at den flerårige finanseffekt ikke længere bør op-

gøres med 2019 som basisår, jf. vismændenes efterårsrapport fra 2024. De

fremhæver, at det er vanskeligt at foretage en retvisende vurdering af effek-

ten af finanspolitikken i årene umiddelbart efter covid-19, og at 2019 efter-

hånden ligger for langt tilbage til at udgøre et aktuelt sammenligningsgrund-

lag. Som følge heraf har vismændene i deres seneste 2 rapporter anvendt

2023 som nyt basisår.

Ifølge vismændenes beregninger vurderes finanspolitikken at løfte aktivitets-

niveauet i Danmark med ca. 1 pct. i hhv. 2025 og 2026, når basisåret er 2023

(se side 90).

Tabel 5: Akkumuleret finanseffekt (procentpoint)

2024

Vismændene (okt. 2024)

Vismændene (maj 2025)

0,4

2025

0,9

1,1

2026

Kilde: DØR (oktober 2024): Dansk Økonomi og DØR (maj 2025): Dansk Økonomi

Med udgangspunkt i, at vismændene vurderer, at finanspolitikken i 2023 var

nogenlunde afstemt med konjunktursituationen, og at konjunktursituationen i

2026 nogenlunde svarer til situationen i 2023, men at finanspolitikken er lem-

peligere i 2026 end i 2023, konkluderer vismændene, at finanspolitikken i

2026 er konjunkturmedløbende (se side 12).

Spørgsmål 9.

Vismandsrapporten indeholder en sammenligning af

råderummet i 2030 med Finansministeriets seneste opgørelse fra

februar – har I et bud på, hvor de havner til juni?

Vismændenes vurdering af råderummet er 5 mia. kr. højere i 2030 (2025-pri-

ser) end Finansministeriets vurdering i februar. Regeringen har i maj opjuste-

ret skønnet for den strukturelle beskæftigelse, det strukturelle provenu fra

selskabsskatten samt aktieindkomstskatten. Regeringen har endnu ikke taget

stilling til, om opjusteringerne er varige, men fremlægger en opdateret mel-

lemfristet fremskrivning i juni. Folketinget kunne spørge, om vismændene har

et bud på, hvad regeringens opgørelse af råderummet i 2030 vil blive i juni i

lyset af deres konjunkturvurdering fra maj.

Spørgsmål 10.

Er det efter jeres vurdering fagligt hensigtsmæssigt, at

regeringen kun skal offentliggøre beregningen af råderummet en

gang årligt efter revision af EU’s finanspolitiske regler?

SF har for nyligt indkaldt finansministeren til et åbent samråd om bl.a. hyppig-

heden og kadencen for opdatering af det finanspolitiske råderum, jf. sam-

rådsspørgsmål P af 28. marts 2025, om ministeren mener, at det vil have de-

mokratisk gavnlige effekter at få etableret faste tidspunkter for justeringer af

Side 10 | 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 174: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug ved møde med vismændene den 27. maj 2025 om Dansk Økonomi, forår 2025

råderummet. Folketinget kunne spørge ind til vismændenes faglige vurdering

af, om det er hensigtsmæssigt, at Finansministeriet kun er forpligtet til at of-

fentliggøre en opdateret vurdering af råderummet én gang om året.

Kapitel 3. Fusioner, konkurrence og produktivitet

I kapitlet er der foretaget en række analyser af effekterne af fusioner mellem

danske virksomheder i perioden 2001-20.

Kapitlet viser, at fusioner bidrager til at svække konkurrencen, idet virksom-

heder øger forskellen mellem priser og omkostninger, efter de er fusioneret.

Vismændene finder, at fusioner kan forklare ca. en tiendedel af udviklingen i

markedsmagten i fremstillings- og servicesektorerne i perioden.

Der er imidlertid samtidig tegn på, at fusioner også bidrager til øget effektivi-

tet, ofte på grund af stordriftsfordele (se side 172). En analyse af fusioner i

fremstillingssektoren finder, at omkostninger generelt falder efter en fusion.

Omkring to tredjedele af omkostningsreduktionen videreføres til kunderne i

form af lavere priser. Resten er brugt på at øge virksomhedernes indtjening.

Der er dog stor variation i effekterne af en fusion. Der er således også fusio-

ner, som fører til højere priser og omkostninger. Der synes at være større ri-

siko for dette, hvis de fusionerende virksomheder er i samme branche. Lige-

ledes er risikoen høj, hvis den opkøbte udgør en relativ høj andel af opkøbe-

rens omsætning. Vismændene skriver, at det potentielt kan skyldes, at den

fusionerede virksomhed får større markedsmagt, idet der forsvinder en stor

konkurrent på markedet. En anden mulig forklaring er, at fusionen ikke lykkes

som planlagt, da der kan være integrationsudfordringer og vanskeligheder

med at forene forskellige produktionssystemer og kulturer.

Ifølge vismændene bør muligheden for at opnå effektivitetsgevinster – ud fra

et samfundsøkonomisk perspektiv – afvejes over for risikoen for øget mar-

kedsmagt. Når øget markedsmagt kan lede til et samfundsøkonomiske tab

skyldes det, at virksomheden sætter prisen for højt og dermed producerer for

lidt. Forskelle i graden af markedsmagt mellem virksomheder kan dermed

give anledning til en uhensigtsmæssig fordeling af produktionsfaktorerne

(misallokering).

Spørgsmål 11.

Kan analysen opfattes som en bekræftelse af, at

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lever op til deres mandat?

Af datamæssige årsager kan vismændene alene undersøge fusioner mellem

danske virksomheder, der imidlertid også er særligt relevante, da de direkte

er relateret til den danske konkurrencemyndigheds mandat.

Side 11 | 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 174: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug ved møde med vismændene den 27. maj 2025 om Dansk Økonomi, forår 2025

I Danmark skal fusioner mellem virksomheder med høj omsætning i Danmark

kontrolleres af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. En ændring af konkur-

renceloven fra juli 2024 giver dog styrelsen mulighed for også at kontrollere

nogle fusioner mellem virksomheder med en lavere omsætning. Fusioner

mellem meget store virksomheder, som opererer på tværs af landegrænser,

kontrolleres typisk af Europa-Kommissionen.

Opsummerende skriver vismændene, at overordnet set er både de fusione-

rede virksomheder og deres kunder bedre stillet efter en fusion (se side 206).

Resultaterne indikerer, at ca. 60-80 pct. af den samlede omkostningsreduk-

tion efter en fusion overvæltes til lavere priser. På den anden side skriver vis-

mændene også, at man under stærkere (fuldkommen) konkurrence kunne

forvente større prisreduktioner.

Det antyder ifølge vismændene, at konkurrencen har været mindre end fuld-

kommen, og at gevinsten for de fusionerede virksomheders kunder dermed

kunne have været større.

Folketinget kunne på den baggrund spørge, om analysen peger på, at Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen opfylder deres mandat.

Spørgsmål 12.

Er vismændene enig med Draghi i, at europæiske

virksomheder står dårligt i konkurrencen på grund af uviljen mod

virksomhedsfusioner – er der på den baggrund behov for at ændre

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens mandat?

Økonomiministeriet påpeger, at studier fra blandt andet ECB viser, at mere

konkurrencefremmende regulering er forbundet med højere (totalfaktor)pro-

duktivitet (se side 55 i Økonomisk Redegørelse, maj 2025).

Mario Draghi påpeger på den anden side i den såkaldte Draghi-rapport

, at

uviljen mod virksomhedsfusioner også har en bagside og fører til fragmente-

rede markeder og manglende stordriftsfordele. Det svækker ifølge Draghi eu-

ropæiske virksomheder i forhold til deres amerikanske og kinesiske konkur-

renter.

Folketinget kunne spørge, hvordan vismændene forholder sig til denne pro-

blemstilling.

Vismændene skriver, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved evaluerin-

ger af fusioner skal afveje muligheden for at opnå effektivitetsgevinster over

Jf. "The future of Eropean competitiveness, part A", M. Drahgi m.fl., september 2024.

Side 12 | 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 174: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug ved møde med vismændene den 27. maj 2025 om Dansk Økonomi, forår 2025

for risikoen for øget markedsmagt, men at bevisbyrden for effektivitetsgevin-

ster i høj grad ligger hos fusionsparterne (se mere side 178). Betyder det, at

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens mandat bør ændres?

Spørgsmål 13.

Er de modeller, der anvendes til at opgøre prisoverslaget

konsistente med eksistensen af de skalaafkast, der leder til

effektivitetsgevinster?

Vismændene konkluderer som allerede nævnt, at fusioner bidrager til at

svække konkurrencen, idet virksomheder øger forskellen mellem priser og

omkostninger, efter de er fusioneret. Mere konkret tager vismændene

udgangspunkt i forskellen mellem priserne og de marginale omkostninger.

Det kan imidlertid være vanskeligt at observere de marginale omkostninger.

Dette gælder særligt, hvis der eksisterer stordriftsfordele. Det hænger

sammen med, at de marginale omkostninger i tilfælde af stordriftsfordele er

lavere end de gennemsnitlige omkostninger.

Folketinget kunne spørge vismændene, om de teoretiske modeller, der ligger

bag deres analyser, tager hensyn til eksistensen af stordriftsfordele

. Er det

ikke vigtigt, at de modeller, der anvendes til at vurdere konkurrencen, også

tager højde for de samme mekanismer, som bruges til at forklare

effektivitetsgevinster?

Spørgsmål 14.

Hvordan stemmer vismændenes tidligere konklusion om

konkurrenceforværring i servicesektoren fra 2022 overens med den

nuværende analyses vurdering af en forbedring?

I analysen i kapitel 3.6 konkluderer vismændene, at forskellen mellem priser

og omkostninger i servicesektoren er faldet i perioden 2001 til 2020. Dette

tolkes som et tegn på øget konkurrence i sektoren.

Vismændene bemærker, at denne konklusion står i kontrast til deres tidligere

produktivitetsanalyse fra 2022, hvor de fandt, at forskellen mellem priser og

omkostninger var steget fra 2000 til 2018 (jf. Produktivitet, 2022 samt denne

rapport side 219). Folketinget kan bede vismændene begrunde uoverens-

stemmelsen mellem de to analyser.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

Jf. blandt andet, at der i boksen side 221, forudsættes konstant skalaafkast, hvilket betyder at

der ikke eksisterer stordriftsfordele.

Side 13 | 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 174: Notat fra de økonomiske konsulenter til brug ved møde med vismændene den 27. maj 2025 om Dansk Økonomi, forår 2025

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 14 | 14