FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Notat om Økonomisk Redegørelse maj 2025, fra de økonomiske konsulenter

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 169
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Notat om Økonomisk Redegørelse maj 2025

Sammenfatning

Økonomiministeren præsenterer Økonomisk Redegørelse for Finansudval-

get d. 20. maj 2025 december kl. 13.15. I dette notat foreslår de økonomiske

konsulenter 11 vinkler, der kan danne udgangspunkt for spørgsmål på mø-

det eller efterfølgende stilles skriftligt:

Vinkel 1: Er det fortsat relevant at bruge 2019 som basisår for de flerårige

finanseffekter?

Vinkel 2: Er regeringens planlagte finanspolitiske lempelse ansvarlig, når

lønvæksten er relativ høj?

Vinkel 3: Hvis Nationalbanken har ret i deres vurdering af den konjunkturelle

situation, vil den strukturelle saldo så ikke skulle opjusteres yderligere?

Vinkel 4: Er vurderingen af bidraget til den strukturelle beskæftigelse fra

udenlandsk arbejdskraft ikke meget usikkert?

Vinkel 5: Hvorfor indeholder maj-udgaven af Økonomisk Redegørelse helt

konsekvent en nedjustering af det offentlige forbrug året før?

Vinkel 6: Indeholder Økonomisk Redegørelse ny information om forven-

tede materielleverancer på forsvarsområdet?

Vinkel 7: Holder Mario Draghis konklusion mht., at EU sakker bagud i for-

hold til USA?

Vinkel 8: Reducerer eller øger en højkonjunktur produktiviteten?

Vinkel 9: Er der behov for mere eller mindre konkurrenceregulering?

Vinkel 10: Hvordan stemmer faldende arbejdstid overens med forventnin-

gerne til effekten af afskaffelsen af store bededag?

Vinkel 11: Forventes en forsat stigning i statslige ansatte, selvom der med

FL25 er besluttet et opgavebortfald på godt 1.000 årsværk i staten?

Nedenfor gives et kort referat og samtidigt motiveres de 11 vinkler.

20. maj 2025

Birgitte Smith Lange

Økonomisk

chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Kathrine Lange

Økonomisk

chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Kort referat af Økonomisk Redegørelse maj 2025

I lyset af de amerikanske udmeldinger om told ser danske virksomheder og

forbrugere ind i en periode med større usikkerhed om udviklingen i global

handel. Denne usikkerhed samt en forventet nedgang i verdenshandlen kom-

mer imidlertid på et tidspunkt, hvor arbejdsmarkedet i Danmark står stærkt.

Fremgangen i beskæftigelsen, der har varet siden 2021, er således fortsat i

et højt tempo de seneste måneder, og ledigheden har været omtrent uændret

på et lavt niveau i halvandet år.

Side 1 | 9

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Notat om Økonomisk Redegørelse maj 2025, fra de økonomiske konsulenter

Økonomiministeriet vurderer, at væksten i BNP i 2025 vil være på 3,0 pct.,

selv om handelskonflikten blandt andet trækker ned. I 2026 skønnes væksten

i BNP dog omtrent halveret til 1,4 pct.

Prognosen afspejler både, at de seneste års vækst i eksporten ventes at fort-

sætte, men i et lavere tempo, og at den indenlandske efterspørgsel øges. De

seneste års fremgang i dansk økonomi har især været knyttet til medicinalin-

dustrien. Medicinalindustriens eksport forventes fortsat at bidrage til frem-

gang i de kommende år, dog forventes vækstbidraget at være lidt mindre end

hidtil, jf. figur 1.16 s. 26. Medicinalindustrien ventes isoleret set at bidrage til

BNP-væksten med 1,1 procentpoint i 2025 og 0,6 procentpoint i 2026, mens

genåbningen af Tyra-feltet i Nordsøen trækker ca. 0,5 procentpoint op i 2025.

Under alternative forløb med henholdsvis ingen forhøjelse af toldsatserne og

gensidige toldforhøjelser er det vurderingen, at BNP-væksten vil kunne ligge i

intervallet 2�½-3¾ pct. i år og 1¼-1¾ næste år, jf. boks 1.3 s.28. Regeringen

nævner, at værre forløb er tænkelige, særligt hvis der opstår en situation,

hvor der opstår stor mistillid til centralbanker.

Finans- og strukturpolitikkens stramningsgrad

Ifølge Økonomiministeriet er den planlagte finans- og strukturpolitik afstemt

med den aktuelle konjunktursituation. Ministeriet vurderer, at Danmark aktuelt

befinder sig en i moderat højkonjunktur, men i de kommende år forventer mi-

nisteriet, at kapacitetspresset vil aftage yderligere, jf. s. 119. Det såkaldte

sammenvejede output- og beskæftigelsesgab skønnes således at falde fra

1,6 pct. i 2024 til 0,9 pct. i 2026, jf. s. 147.

I denne fase er det ifølge ministeriet fortsat nødvendigt med en stram finans-

og strukturpolitik, men samtidigt bør denne lempes i forhold til året før. Det in-

debærer, at en flerårige finanseffekt bør være negativ, mens den ét-årige fi-

nanseffekt er positiv. Det er netop denne profil, Økonomisk Redegørelse læg-

ger op til, jf. nedenfor.

Den ét-årige finanseffekt er positiv i 2025

Den ét-årige finanseffekt afspejler, om den – aktivt besluttede – finans- og

strukturpolitik strammes eller lempes

i forhold til året før

. En positiv finansef-

Finanseffekten afspejler alene effekten af den aktive politik og afspejler dermed ikke virkningen

af de såkaldt automatiske stabilisatorer, dvs. at udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse ek-

sempelvis går ned i tilfælde af en højkonjunktur.

Side 2 | 9

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Notat om Økonomisk Redegørelse maj 2025, fra de økonomiske konsulenter

fekt afspejler, at finans- og strukturpolitikken isoleret set øger kapacitetspres-

set, mens en negativ finanseffekt afspejler, at finans- og strukturpolitikken

mindsker kapacitetspresset.

Økonomiministeriet skønner, at finans- og strukturpolitikken lempes i 2025 i

forhold til 2024, idet de skønner en positiv ét-årig finanseffekten på 0,8 pro-

centpoint i 2025, det er en opjustering på 0,3 procentpoint siden februar

2025.

Tabel 1. Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet (ét-årig

finanseffekt)

Procentpoint

2024

2025

2026

Økonomiministeriet (maj 2025)

Finansministeriet (februar 2025)

Opjustering

-0,2

0,0

0,8

0,5

0,3

0,1

0,2

-0,1

Kilde: Økonomiministeriet (maj 2025): Økonomisk Redegørelse maj 2025, Finansmini-

steriet (februar 2025): Opdateret mellemfristet forløb - februar 2025.

Den ét-årige finanseffekt er svagt positivt på 0,1 procentpoint I 2026. Det af-

spejler en omtrent neutral finans-og strukturpolitik. Finanseffekten i 2026 er

nedjusteret med -0,1 procentpoint i forhold til februar.

Flerårig finanseffekt

Den flerårige finanseffekt måler virkningen af finans- og strukturpolitikken i

det pågældende år og de forudgående år sammenlignet med et fastlagt ba-

sisår. Det nuværende basisår er 2019, dvs. året før coronapandemien, som

ifølge Økonomiministeriet repræsenterer en situation tæt på en neutral kon-

junktur.

Økonomiministeriet skønner, at den flerårige finanseffekt forbliver negativ i

både 2025 og 2026. Det indebærer, at finans- og strukturpolitikken samlet set

fortsat vurderes at dæmpe det økonomiske kapacitetspres i forhold til ni-

veauet i basisåret. Den flerårige finanseffekt i 2025 og 2026 er opjusteret si-

den februar, jf. tabel 2.

Tabel 2. Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet (flerårig

finanseffekt)

Procentpoint

2024

2025

2026

Økonomiministeriet (maj 2025)

Finansministeriet (februar 2025)

Opjustering

-1,1

-1,0

-0,1

-0,3

-0,5

0,2

-0,2

-0,3

0,1

Kilde: Økonomiministeriet (maj 2025): Økonomisk Redegørelse maj 2025, Finansmini-

steriet (februar 2025): Opdateret mellemfristet forløb - februar 2025.

Side 3 | 9

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Notat om Økonomisk Redegørelse maj 2025, fra de økonomiske konsulenter

Vinkel 1.

Er det fortsat relevant at bruge 2019 som basisår for de flerårige

finanseffekter?

Vismændene har påpeget, at den flerårige finanseffekt ikke længere bør op-

gøres med 2019 som basisår, jf. ”Dansk

Økonomi efterår 2024”,

De Økono-

miske Råd, 2024. De fremhæver, at det er vanskeligt at foretage en retvi-

sende vurdering af effekten af finanspolitikken i årene umiddelbart efter co-

vid-19, og at 2019 efterhånden ligger for langt tilbage til at udgøre et aktuelt

sammenligningsgrundlag. Som følge heraf har vismændene i deres seneste

rapport anvendt 2023 som nyt basisår.

Ifølge vismændenes beregninger er den flerårige finanseffekt positiv i 2025,

når den måles i forhold til 2023, hvilket indikerer, at finanspolitikken samlet

set virker ekspansivt – og dermed burde strammes.

Udvalget kunne spørge ministeren, om det fortsat er fagligt velbegrundet at

anvende 2019 som basisår, samt hvornår Økonomiministeriet forventer at op-

datere referenceåret for beregningen af den flerårige finanseffekt.

Vinkel 2.

Er regeringens planlagte finanspolitiske lempelse ansvarlig, når

lønvæksten er relativ høj?

Økonomiministeriets vurdering af, at den planlagte finanspolitik er afstemt

med konjunktursituationen, bygger i høj grad på en forventning om, at kapaci-

tetspresset i dansk økonomi vil aftage i de kommende år.

Udvalget kunne i den forbindelse spørge, hvor sikker ministeriet er på, at ka-

pacitetspresset er aftagende. Det skal ses i lyset af, at de aftalte lønstignin-

ger er relativt høje i 2025 og 2026, og at de ligger over niveauet i perioden fra

2010 frem til og med 2022, jf. s. 83.

Hertil kommer, at reallønnen ligger over det historiske gennemsnit. Med en

forventet inflation på lidt under 2 pct. de kommende år stiger reallønnen såle-

des yderligere med 1,6 pct. i 2025 og 1,5 pct. i 2026

. Det kan indikere, at der

fortsat er et vist pres på arbejdsmarkedet. Udvalget kan derfor rejse spørgs-

målet, om stigende realløn ikke netop indikerer fortsat pres på arbejdsmarke-

det – og om det ikke udfordrer præmissen for en finanspolitisk lempelse målt

ved den ét-årige finanseffekt.

Strukturelle overskud frem mod 2026

Der er udsigt til overskud på den strukturelle offentlige saldo i hele prognose-

perioden til og med 2026. Finanspolitikken forventes planlagt, så overskuddet

aftager fra 2,1 pct. af BNP i 2024 til 0,7 pct. af BNP i 2026.

I perioden 2005 til 2024 steg reallønnen på DA-området med gennemsnitligt 1,0 pct. årligt.

Side 4 | 9

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Notat om Økonomisk Redegørelse maj 2025, fra de økonomiske konsulenter

Sammenlignet med Finansministeriets vurdering i februar 2025 er skønnet for

den strukturelle saldo opjusteret mærkbart i hele prognoseperioden, jf. række

C i tabel 3.

Tabel 3: Skøn for den strukturelle saldo

Pct. af BNP

Økonomiministeriet (maj 2025), A

Finansministeriet (februar 2025), B

Opjustering, C = A-B

Heraf bidrag fra

Accelerationsfond, D

Underliggende forbedring, E =

E1+E2+E3

2024

2,1

1,2

0,9

2025

1,0

0,5

-0,8

0,9

1,3

2026

0,7

0,3

0,4

-0,8

1,2

Selskabsskat (ekskl. nordsøindtægter),

E.1.

Aktieindkomstskat, E.2

Bidrag fra strukturel beskæftigelse samt

øvrige forhold, E.3

0,4

0,1

0,5

0,4

0,5

0,3

Kilde: Økonomiministeriet (maj 2025): Økonomisk Redegørelse maj 2025, Finansmini-

steriet (februar 2025): Opdateret mellemfristet forløb - februar 2025.

Den strukturelle saldo er således underliggende (dvs. når der ses bort fra ny

politik i kraft af Accelerationsfond mv.) opjusteret med 1,3 pct. af BNP i 2025

og 1,2 pct. af BNP i 2026 siden det mellemfristede forløb, februar 2025. Det

afspejler særligt højere skønnede strukturelle indtægter fra selskabsskatten

og aktieskatten samt højere strukturel beskæftigelse.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at ministeriet er i færd med at revidere

metodegrundlaget for de økonomiske fremskrivninger. På den baggrund vil

ministeriet fremlægge en ny mellemfristet fremskrivning med en ny vurdering

af råderummet i juni, jf. fodnoten på s. 10.

Vinkel 3.

Hvis Nationalbanken har ret i deres vurdering af den

konjunkturelle situation, vil den strukturelle saldo så ikke skulle

opjusteres yderligere?

Økonomiministeriet vurderer, at beskæftigelsesgabet aktuelt ligger omkring

1,6 pct., jf. tabel 4.

Tabel 4: Beskæftigelsesgabet

Pct.

Økonomiministeriet (maj 2025)

2024

1,8

2025

1,6

2026

1,1

Kilde: Økonomiministeriet (maj 2025): Økonomisk Redegørelse maj 2025.

Side 5 | 9

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Notat om Økonomisk Redegørelse maj 2025, fra de økonomiske konsulenter

Nationalbanken udkom med en prognose i marts. Banken vurderer, at dansk

økonomi stort set er i en neutral konjunktursituation med et beskæftigelses-

gabet i omegnen af 0,5 pct. Med andre ord vurderer banken, at den struktu-

relle beskæftigelse i høj grad svarer til den faktiske.

Udvalget kunne spørge økonomiministeren, om ikke den strukturelle beskæf-

tigelse og dermed den strukturelle saldo (og råderummet) skal opjusteres

yderligere, hvis den faktiske beskæftigelse i høj grad svarer til den struktu-

relle, og beskæftigelsesgabet således er mindre end antaget af Økonomimi-

nisteriet.

Vinkel 4.

Er vurderingen af bidraget til den strukturelle beskæftigelse fra

udenlandsk arbejdskraft ikke meget usikkert?

Den højere strukturelle beskæftigelse vurderes især at afspejle øget tilgang

af international arbejdskraft samt øget beskæftigelse blandt seniorer og ikke-

vestlige indvandrere i Danmark.

I den forbindelse har seniorøkonom Niklas Praefke fra Cepos udtalt “Vi kan

se, at den udenlandske arbejdskraft kommer hertil i de gode tider. Men for at

finde det strukturelle niveau kræver det, at vi ved, hvor mange der vil rejse til-

bage igen, når konjunkturerne vender. Det er der ikke et konkret svar på”.

Vinkel 5.

Hvorfor indeholder maj-udgaven af Økonomisk Redegørelse helt

konsekvent en nedjustering af det offentlige forbrug året før?

Økonomiministeriets opjustering af den strukturelle saldo i 2024 skal blandt

andet ses i sammenhæng med, at de foreløbige regnskabstal for det offent-

lige forbrug i 2024 var lavere end forventet.

De sidste fem udgaver af maj-

udgaven af Økonomisk Redegørelse har imidlertid indeholdt en tilsvarende

nedjustering af det offentlige forbrug året før.

Udvalget kunne spørge ind til

dette.

Vinkel 6.

Indeholder Økonomisk Redegørelse ny information om

forventede materielleverancer på forsvarsområdet?

I 2025 bidrager lavere forventede materielleverancer på forsvarsområdet

(ekskl. kampfly) til en forbedring af den strukturelle saldo. Udvalget kunne

spørge ind til dette.

Jf. ”Regeringen svømmer i penge. Men Nicolai Wammen erkender at noget må ske” fra d. 15.

maj 2025 Berlingske.

Jf. side 119 i Økonomisk Redegørelse maj 2025.

Finansministeriet indarbejder det første nationalregnskabstal i maj udgaven af Økonomisk Re-

degørelse. Det leder ofte til, at det offentlige forbrug (året før) nedjusteres i maj-udgaven af

Økonomisk Redegørelse.

Side 6 | 9

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Notat om Økonomisk Redegørelse maj 2025, fra de økonomiske konsulenter

Temakapitel om produktivitet

Temakapitlet i denne Økonomiske Redegørelse fokuserer på forskelle i pro-

duktivitetsudviklingen mellem EU-landene og USA. Siden 2000 har EU gene-

relt haft en svagere økonomisk udvikling end USA, men lande som Danmark

og Sverige har klaret sig bedre end gennemsnittet.

Produktivitetsvækst er afgørende for levestandarden, og derfor er det et cen-

tralt fokusområde – især under det danske EU-formandskab i anden halvdel

af 2025. Økonomiministeriet fremdrager følgende hovedpointer:



De EU-lande, der bedre har fulgt med USA, f.eks. Danmark og Sve-

rige, er kendetegnet ved en højere grad af investeringer i forskning

og udvikling og digitalisering. Især store EU-lande som Tyskland,

Frankrig og Italien ligger lavere på disse områder.

EU har generelt lavere erhvervsdynamik end USA med færre vækst-

virksomheder.

Stram regulering kan hæmme investeringer. De nordiske lande ople-

ver færre barrierer og har mindre omfattende regulering.

Mindre fleksible arbejdsmarkeder i mange EU-lande kan gøre det

sværere at flytte arbejdskraft til de mest produktive virksomheder.

Lande med en bedre produktivitetsudvikling tenderer til at have en

større fleksibilitet på arbejdsmarkedet.

EU’s kapitalmarkeder er mindre udviklede end USA’s, især hvad an-

går risikovillig kapital, hvilket hæmmer innovation.



Overordnet konkluderer Økonomiministeriet, at der er stort potentiale for at

styrke produktiviteten i EU gennem (nationale) reformer, især ved at reducere

administrative byrder og øge arbejdsmarkedsfleksibiliteten.

Vinkel 7.

Holder Mario Draghis konklusion mht., at EU sakker bagud i

forhold til USA?

Mario Draghi påpeger i den såkaldte Draghi-rapport

, at væksten i EU27-om-

rådet på mange parametre er sakket bagud sammenlignet med USA og Kina.

Draghi sammenligner i den forbindelse udviklingen i BNP i faste priser samt

udviklingen i købekraftskorrigeret BNP i faste 2020 priser, jf. figur 3 side 12 i

Draghi-rapporten.

Økonomiministeriet skriver side 42, at dette billede modereres lidt, når det er

BNI pr. indbygger, der sammenlignes, og købekraftjusteringen foretages i lø-

bende priser. I dette tilfælde har indkomstfremgangen i EU-landene været lidt

højere end i USA.

Jf. "The future of Eropean competitiveness, part A", M. Drahgi m.fl., september 2024.

Side 7 | 9

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Notat om Økonomisk Redegørelse maj 2025, fra de økonomiske konsulenter

Vinkel 8.

Reducerer eller øger en højkonjunktur produktiviteten?

Ifølge Økonomiministeriet trækker USA’s højere outputgab i retning af en

øget produktivitet, som følge af en højere kapacitetsudnyttelse, jf. side 45.

Det synes at stå i modsætning til, at den svage danske produktivitetsudvikling

i Økonomisk Redegørelse fra december blandt andet blev forklaret ved, at

dansk økonomi i de seneste år været inde i en højkonjunktur.

Vinkel 9.

Er der behov for mere eller mindre konkurrenceregulering?

Økonomiministeriet påpeger, at studier fra blandt andet ECB viser, at mere

konkurrencefremmende regulering er forbundet med højere (totalfaktor)pro-

duktivitet, jf. side 55. Ifølge Draghi har uviljen mod virksomhedsfusioner imid-

lertid også en bagside og fører til fragmenterede markeder og manglende

stordriftsfordele. Det svækker ifølge Draghi europæiske virksomheder i for-

hold til deres amerikanske og kinesiske konkurrenter.

Udvalget kunne spørge ministeren, hvor denne stiller sig i denne diskussion.

Øvrige aspekter

Vinkel 10.

Hvordan stemmer faldende arbejdstid overens med

forventningerne til effekten af afskaffelsen af store bededag?

Af Økonomisk Redegørelse fremgår det, at arbejdstiden har været svagt afta-

gende siden 2023, jf. figur 1.19 side 27. Betyder det, at afskaffelsen af store

bededag ikke ledte til en nettoforøgelse af arbejdstiden?

Vinkel 11.

Forventes en forsat stigning i statslige ansatte, selvom der med

FL25 er besluttet et opgavebortfald på godt 1.000 årsværk i

staten?

Økonomiministeriet forventer en fortsat stigning i den offentlige beskæftigelse

i 2025 svarende til 5.000 personer, hvilket er en opjustering på 2.000 perso-

ner siden Økonomisk Redegørelse december 2024. Det fremgår ikke af prog-

nosen, hvordan stigningen i den offentlige beskæftigelse er fordelt på hhv.

staten, kommunerne og regionerne.

Udvalget kunne spørge, om der forventes en forsat stigning i beskæftigelsen i

staten, selvom det med FL25 er besluttet at gennemføre opgavebortfald sva-

rende til godt 1.000 årsværk i staten i 2025.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Jf. "The future of Eropean competitiveness, part A", M. Drahgi m.fl., september 2024.

Side 8 | 9

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Notat om Økonomisk Redegørelse maj 2025, fra de økonomiske konsulenter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 9 | 9