Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 168
Offentligt
3024492_0001.png
Økonomisk Redegørelse
Maj 2025
Økonomisk Redegørelse
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0003.png
Økonomisk Redegørelse
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0004.png
Økonomisk Redegørelse
Maj 2025
I tabeller kan afrunding medføre,
at tallene ikke summer til totalen.
Denne publikation er udarbejdet af
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Omslag:
Tryk:
Foto:
Oplag:
ISBN:
BGRAPHIC
Stibo Complete
iStock
550
978-87-7862-403-1
Elektronisk publikation:
ISBN: 978-87-7862-404-8
Publikationen kan hentes på
Økonomiministeriets hjemmeside
www.oem.dk
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0005.png
Forord
Året 2025 har indtil videre været præget af store rystelser i verdensøkonomien. De
mange og markante udmeldinger om told fra den amerikanske administration har ført
til stor usikkerhed om vilkår for verdenshandlen og turbulens på de finansielle marke-
der, især i april måned, hvor den såkaldte ”gengældelsestold” blev annonceret. De gen-
nemførte eller varslede toldforhøjelser dæmper udsigterne for verdensøkonomen, og
som en lille, åben økonomi kan Danmark heller ikke undgå at blive ramt. Det er uvist,
hvor høje toldforhøjelserne ender med at blive, men usikkerhed og fald i tillid dæmper i
sig selv investeringer og forbrug.
I den situation er det afgørende, at dansk økonomi står på et solidt fundament og ikke
bliver blæst omkuld. Gennem mange år har reformer øget dansk økonomis robusthed,
og den kurs har regeringen fortsat ved blandt andet at øge arbejdsudbuddet, give per-
sonskattelettelser og styrke rammerne for erhvervslivet. Desuden har danske virksom-
heder og husholdninger vist sig meget tilpasningsdygtige, både under coronapandemien
og i perioden med høj inflation. Derfor er vi et godt sted i dag. Vi er ikke resistente over
for store forstyrrelser, som kommer udefra, men vi har forberedt os godt til at kunne
håndtere turbulens. Vi forventer på den baggrund fortsat fremgang i dansk økonomi,
selvom højere toldsatser isoleret set trækker væksten ned.
Det er vigtigt, at vi fortsat har fokus på reformer. Det vil være med til at sikre velstand.
Det handler ikke kun om at øge arbejdsudbuddet, vi skal også styrke vores produktivitet.
Temakapitlet i denne Økonomisk Redegørelse omhandler produktivitetsudviklingen på
tværs af EU-landene og de individuelle og fælles produktivitetsudfordringer, som lan-
dene har. Det er et emne, der vil fylde meget i den kommende tid – ikke mindst under
det danske EU-formandskab til efteråret. Vi vil blandt andet have fokus på at reducere
regelbyrderne og øge dynamikken i det europæiske erhvervsliv. Det skal være nemmere
at starte virksomheder i Europa. Og succesfulde virksomheder skal kunne vokse og stå
sig godt i global konkurrence.
Samtidig minder den turbulente tid os om, at frihandel historisk har været en stor kilde
til velstandsfremgang. Derfor skal vi fortsat arbejde for åben international samhandel.
Sådan sikrer vi, at dansk økonomi også i fremtiden kan stå imod turbulens.
Stephanie Lose
Økonomiminister
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
Indhold
Overblik .............................................................................................................................
7
1. De økonomiske udsigter ................................................................................................ 13
1.1 Bilagstabel ................................................................................................................... 30
2. De offentlige finanser og finanspolitikken ...................................................................... 33
3. Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer ...................................................
3.1 Har Europa en fælles produktivitetsudfordring? ......................................................
3.2 Strukturelle forhold er med til at forklare forskelle i produktivitetsudviklingen ..........
3.3 Produktivitet på den økonomisk-politiske dagsorden i EU .......................................
41
42
51
65
4. Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst .............................................................. 71
5. Renter, finansielle markeder og boligmarkedet .............................................................. 93
6. Internationale vækstudsigter og udenrigshandel............................................................ 103
Appendiks A. Offentlige finanser og finanspolitik ............................................................... 119
Bilag A1. De offentlige udgifter og indtægter ..................................................................... 141
Bilag A2. Beregning af strukturel saldo 2024-2026 ............................................................ 147
Bilag A3. Engangsforhold og øvrige korrektioner i 2024-2026 ........................................... 151
Bilagstabeller ..................................................................................................................... 153
Redaktionen er afsluttet den 16. maj 2025.
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0008.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0009.png
Overblik
Overblik
Det globale økonomiske system er stærkt påvirket af den handelskonflikt, som har materialise-
ret sig i 2025 i forlængelse af den nye amerikanske administrations tiltræden. Den markante
stigning i toldsatser, som USA enten har gennemført eller varslet på vareimport, har bidraget til
stor usikkerhed og uro på de finansielle markeder – ikke mindst efter 2. april, hvor den såkaldte
”gengældelsestold” blev annonceret,
jf. figur 1.
De indførte toldforhøjelser vurderes at få alvor-
lige konsekvenser for verdenshandlen og de globale værdikæder. På tværs af lande – også i
Danmark – har det ført til fald i både erhvervstillid og forbrugertillid, og det forventes også at
komme til at dæmpe fremgangen i investeringer og forbrug.
Dansk økonomi har et godt udgangspunkt i forhold til at modstå toldforhøjelser og andre for-
styrrelser af den internationale økonomi. Økonomien kom stærkt ud af 2024, og BNP steg med
3,7 pct. for året som helhed, hvoraf lidt over halvdelen af væksten kan tilskrives medicinalindu-
strien. Selv uden for medicinalindustrien var der pæn fremgang, og beskæftigelsen fortsatte
med at stige. Dansk økonomi vurderes således at være i en moderat højkonjunktur ved indgan-
gen til handelskonflikten, og både husholdninger og virksomheder vurderes samlet set at have
en robust økonomi. Samtidig vil danske virksomheders salg og forarbejdning, der finder sted i
USA, umiddelbart skærme dele af eksporten, herunder særligt af medicinalprodukter.
Figur 1
Ekstraordinær stor usikkerhed
vedrørende handelspolitik
Indeks (2019=100)
600
500
400
300
200
100
0
2017
2019
2021
2023
2025
Aktier (VIX)
Indeks (2019=100)
600
500
400
300
200
100
0
Handelspolitisk usikkerhed (TPU)
Figur 2
Fortsat fremgang i BNP og
beskæftigelse på højt niveau
Indeks (2019=100)
125
120
115
110
105
100
95
2017
2019
BNP
2021
2023
2025
Beskæftigelse
Indeks (2019=100)
125
120
115
110
105
100
95
Anm.: I figur 1 er VIX et mål for volatiliteten på amerikanske aktier (S&P 500), mens TPU er et indeks for handelspolitisk usikkerhed
i USA konstrueret ved at optælle hyppigheden af fælles forekomster af handelspolitik og usikkerhedsbegreber på tværs af
større aviser. Serierne er vist som 3 måneders glidende gennemsnit. Realt BNP samt beskæftigelse inkl. orlov i figur 2.
Kilde: Macrobond, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
7
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0010.png
Overblik
Ikke desto mindre vil toldforhøjelserne have mærkbare konsekvenser herhjemme. Det gælder
særligt for virksomheder, som er dybt integreret i globale værdikæder og ikke mindst dem med
eksport af varer til USA, som bliver produceret enten i Danmark eller i andre lande uden for
USA. De højere toldsatser, som var gældende pr. 1. maj 2025, vurderes under en række forud-
sætninger at dæmpe BNP-væksten med i omegnen af 0,7 pct.-point i 2025 og 0,2 pct.-point i
2026.
1
Det er imidlertid højst uvist, hvad toldsatserne ender med at blive, og hvilket gennem-
slag forhøjelserne får såvel i verdensøkonomien som herhjemme. Aftalen om 90 dage med gen-
sidigt lavere toldsatser mellem USA og Kina fra 12. maj trækker isoleret set i retning af et min-
dre gennemslag end tilsagt af beregningerne.
De skiftende udmeldinger fra den amerikanske administration efterlader en meget høj grad af
uforudsigelighed om det videre forløb – både med hensyn til den igangværende handelskonflikt
og øvrig økonomisk politik i USA – og dermed også et stort udfaldsrum for den økonomiske ud-
vikling de kommende år. I Europa vurderes tiltag til at styrke sikkerhed og robusthed af økono-
mierne, herunder markante stigninger i forsvarsudgifter, at bidrage betydeligt til at holde hån-
den under aktiviteten.
Et højt aktivitetsniveau i Danmark ved indgangen til 2025 betyder, at der skønnes en forholds-
vis høj BNP-vækst på 3,0 pct. i 2025, selv om handelskonflikten mv. trækker ned.
2
I 2026 skøn-
nes væksten i BNP omtrent halveret til 1,4 pct. Medicinalindustrien ventes isoleret set at bi-
drage til BNP-væksten med 1,1 pct.-point i 2025 og 0,6 pct.-point i 2026, mens genåbningen af
Tyra-feltet i Nordsøen trækker ca. 0,5 pct.-point op i 2025.
Med udgangspunkt i forventningerne til produktion og efterspørgsel er der ikke noget, der ty-
der på et større omslag i beskæftigelsen. Beskæftigelsen er fortsat med at stige ind i 2025, og
selv med et noget mere afdæmpet forløb gennem resten af året ventes en stigning på 29.000
personer fra 2024 til 2025. Flere virksomheder ventes at være afventende i forhold til ansættel-
ser som følge af handelskonflikten mv., men omvendt kan virksomheder, der påvirkes af told-
forhøjelser, også vælge at holde på arbejdskraften, så længe der er usikkerhed om gennemslaget
på efterspørgsel og produktion. Som udgangspunkt ventes derfor ikke et fald i beskæftigelsen
samlet set, selvom særligt eksportvirksomhederne rammes af svagere afsætning. Beskæftigelsen
ventes således at forblive på et højt niveau både i år og næste år,
jf. figur 2.
I forhold til de sene-
ste vurderinger i
Økonomisk Redegørelse
ventes ikke længere et fald i beskæftigelsen i løbet af
prognoseperioden.
De amerikanske toldforhøjelser på import vil ikke direkte påvirke forbrugerpriserne her-
hjemme, men der kan være afledte effekter gennem en mere afdæmpet aktivitetsfremgang og et
større udbud af varer fra andre lande, der påvirkes af amerikanske toldforhøjelser. Inflationen
forventes at forblive i underkanten af 2 pct. i prognoseperioden. Andre centrale skøn i progno-
sen fremgår af tabel 1.
Konkret indebærer det blandt andet amerikansk told på 10 pct. på import fra EU, herunder Danmark, ingen modsvar fra
EU, intet udløb af de 90 dages pause på den amerikanske ”gengældelsestold”, 145 pct. amerikansk told på import fra Kina
og 125 pct. kinesisk told på amerikanske varer.
2
Selv med uændret BNP fra 4. kvartal 2024 til 4. kvartal 2025 ville årsvæksten fra 2024 til 2025 blive 2,3 pct. som følge af
den kraftige fremgang i slutningen af 2024.
1
8
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0011.png
Overblik
Tabel 1
Centrale skøn vedrørende prognosen og tilrettelæggelse af finanspolitikken
2024
BNP-vækst, pct.
Inflation, pct.
Timeløn i den private sektor
Huspriser, pct.
Beskæftigelse, ændring i 1.000 personer
Bruttoledighed, 1.000 personer
Betalingsbalance, pct. af BNP
Outputgab, pct.
1)
Beskæftigelsesgab, pct.
1)
Strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP
Faktisk saldo, pct. af BNP
Offentlig forbrugsvækst, pct.
2)
Flerårig finanseffekt, niveau, pct.-point
3)
Ét-årig finanseffekt, pct.-point
4)
ØMU-gæld, pct. af BNP
Offentlig finansiel nettoformue, pct. af BNP
1)
2025
3,0
1,9
3,5
3,6
29
89
11,9
0,9
1,6
1,0
1,6
4,8
-0,3
0,8
29,8
24,0
2026
1,4
1,7
3,2
3,0
4
91
11,4
0,7
1,1
0,7
1,5
0,3
-0,2
0,1
29,2
25,7
3,7
1,4
4,8
3,5
27
87
13,0
1,2
1,8
2,1
4,5
1,5
-1,1
-0,2
31,1
23,6
Beregnede mål for, hvor meget produktionen og beskæftigelsen afviger fra de strukturelle niveauer. Når gabene er positive,
indikerer det, at der er knappe ressourcer i økonomien i forhold til en normal konjunktursituation.
2)
Den skønnede offentlige forbrugsvækst er beregningsteknisk forudsat ens ved henholdsvis input- og outputmetoden. For
2024 er vist væksten i det offentlige forbrug ved inputmetoden.
3)
Den flerårige finanseffekt er et mål for, hvor meget ændringer i finans- og strukturpolitikken påvirker outputgabet (niveau-
effekt i forhold til 2019).
4)
Den ét-årige finanseffekt er et mål for, hvor meget den planlagte finans- og strukturpolitik bidrager til ændringer i outputgabet
i et givent år.
Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Set henover de senere år har udviklingen i dansk økonomi og de danske offentlige finanser skilt
sig positivt ud sammenlignet med mange andre lande. Fremgangen i produktion og beskæfti-
gelse har været højere end i de fleste avancerede økonomier, danske virksomheder har øget de-
res indtjening markant, blandt andet via øget produktion i udlandet, og Danmark har som et af
ganske få lande haft vedvarende overskud på de offentlige finanser. Det er sket i en periode
med coronapandemi, høj inflation og krig på det europæiske kontinent, og hvor udviklingen i
den globale handel er bremset op.
Den stærke fremgang i dansk økonomi er blevet understøttet af, at arbejdsstyrken er steget med
næsten 300.000 personer siden begyndelsen af 2021. Beskæftigelsesfremgangen gav et betyde-
ligt pres på arbejdsmarkedet i 2022, som imidlertid efterfølgende er aftaget samtidig med, at
beskæftigelsen er fortsat med at stige. Det afspejler, at arbejdsstyrken er vokset, blandt andet
fordi flere ældre vælger at arbejde mere, flere herboende indvandrere er kommet i beskæfti-
gelse og mere international arbejdskraft er kommet til Danmark.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
9
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0012.png
Overblik
Den bemærkelsesværdigt positive beskæftigelsesudvikling har sammen med blandt andet virk-
somhedernes høje indtjening bidraget til, at det offentlige overskud i 2024 var på 133 mia. kr.,
svarende til 4,5 pct. af BNP ifølge Danmarks Statistiks foreløbige regnskabstal.
På baggrund af de senere års stærke udvikling er skønnet for den strukturelle saldo underlig-
gende (dvs. når der ses bort fra ny politik i kraft af Accelerationsfonden mv.) opjusteret mar-
kant siden
Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025,
herunder som følge af indarbejdelsen
af nye oplysninger og et opdateret metodegrundlag.
3
Den underliggende forbedring svarer såle-
des isoleret set til en opjustering på 1,3 pct. af BNP i 2025 og 1,2 pct. af BNP i 2026. Opjusterin-
gen skyldes navnlig tre forhold:
Beskæftigelsen er fortsat med at overraske positivt uden tegn på stigende inflations-
pres. Det indikerer en øget strukturel beskæftigelse og bunder i mere international ar-
bejdskraft end ventet samt stigende erhvervsdeltagelse blandt seniorer og ikke-vestlige
indvandrere. I prognosen fører mere international arbejdskraft og en fortsat stigning i
strukturelle erhvervsfrekvenser til en opjustering af den strukturelle beskæftigelse
med 31.000 personer i 2025 og 43.000 i 2026. Lidt lavere gennemsnitlig arbejdstid
trækker dog i modsat retning i begge år.
Det strukturelle niveau for indtægterne fra selskabsskatten er justeret op i kraft af ny
opgørelsesmetode, som i højere grad tager højde for strukturelle skift i økonomien
som fx stigningen i virksomhedernes indtjening fra merchanting og processing i ud-
landet. Det strukturelle provenu fra selskabsskat ekskl. nordsøindtægterne er justeret
op med knap 0,4 pct. af BNP i 2025 og 2026,
jf. nærmere i boks 2.1 i kapitel 2.
De strukturelle indtægter fra aktieskat (dvs. summen af aktieindkomstskat for danske
husholdninger og udbytteskat fra udenlandske investorer) er ligeledes justeret op i ly-
set af de senere års erfaringer og overgangen til ny metode. Med den nye metode tages
der i højere grad højde for den realiserede og fremskrevne udvikling i investorernes
porteføljer og skattepligtige aktieindkomst. De strukturelle indtægter er opjusteret
med 0,4-0,5 pct.-point til 1,8 pct. af BNP i 2025 og 1,9 pct. af BNP i 2026, hvilket kan
sammenlignes med faktiske indtægter på 1,7 pct. af BNP i 2024.
Opjusteringen af den strukturelle saldo fra de ovennævnte faktorer modgås delvist af blandt an-
det etableringen af Accelerationsfonden på 25 mia. kr. (opgjort i 2025-priser) – svarende til ca.
0,8 pct. af BNP – årligt i 2025 og 2026 i
Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft
(februar
2025). Samlet er skønnene for den strukturelle saldo dermed opjusteret med 0,5 pct. af BNP i
2025 og med 0,4 pct. af BNP i 2026 siden det mellemfristede forløb fra februar 2025,
jf. figur 3.
Stigende produktionskapacitet, herunder fra en stigende strukturel beskæftigelse, har bidraget
til aftagende kapacitetspres i de seneste år. Det er en udvikling, der ventes at fortsætte i progno-
seårene. Det aftagende kapacitetspres giver sammen med den positive stilling på de offentlige
finanser rum til at lempe finanspolitikken for at give plads til vigtige samfundsprioriteter, her-
under etableringen af Accelerationsfonden, inden for ansvarlige rammer og uden at der skabes
et uhensigtsmæssigt løn- og prispres.
3
Metodeeftersynet er igangsat som led i overgangen til at bruge den nye økonomiske model MAKRO i de mellemfristede
fremskrivninger. MAKRO giver bedre grundlag for at fremskrive blandt andet indtægterne fra selskabsskatten og aktie-
skatten, og informationen herfra indgår i de opdaterede metoder som en del af beregningen af det strukturelle niveau i de
aktuelle år,
jf. nærmere i kapitel 2.
Der offentliggøres en ny mellemfristet fremskrivning på MAKRO i juni.
10
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0013.png
Overblik
Den ét-årige finanseffekt skønnes til 0,8 pct. i 2025 og 0,1 pct. i 2026, når det forudsættes, at
udgiftsrammerne på blandt andet forsvarsområdet udnyttes fuldt ud. Aktivitetsvirkningen af
blandt andet Accelerationsfonden afhænger i høj grad af den konkrete udmøntning, idet im-
portindholdet typisk er relativt højt, hvad angår større anskaffelser af militært materiel. Den
flerårige finanseffekt siden 2019 er fortsat negativ i prognoseårene på omkring -¼ pct. af BNP,
og inflationen skønnes med den planlagte finanspolitik som nævnt til under 2 pct. om året både
i 2025 og 2026.
Figur 3
Strukturelle overskud i 2024-2026
Pct. af strukturelt BNP
3
2
1
0
-1
-2
2024
Februar 2025
2025
Maj 2025
2026
Budgetlovens underskudsgrænse
Pct. af strukturelt BNP
3
2
1
0
-1
-2
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
11
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0014.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0015.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
1. De økonomiske udsigter
Udsigterne for verdensøkonomien er i udpræget grad påvirket af handelskonflikten mellem
USA og resten af verden, som efterlader meget stor usikkerhed og et betydeligt udfaldsrum for
udviklingen i de kommende år. Danmark er som en lille, åben økonomi i høj grad afhængig af
den globale økonomi, og handelskonflikten har særligt betydning for danske virksomheders ek-
sportmuligheder.
Handelskonflikten er en konsekvens af en lang række udmeldinger om amerikansk told på im-
port af varer. Det drejer sig blandt andet om en basistold på 10 pct. (trådt i kraft), såkaldt ”gen-
gældelsestold” tilpasset de enkelte lande (sat på pause i 90 dage), og 25 pct. told på aluminium,
stål, biler og bildele (trådt i kraft, men med lempelse af told på udenlandske bildele til produkti-
onen af amerikanske biler). Endvidere er særlige toldsatser på smartphones, computere og an-
dre elektroniske produkter samt på farmaceutiske produkter blevet varslet. Tolden på import
fra Kina blev efter kinesiske modsvar i form af både toldforhøjelser og kontrol med eksport af
sjældne jordarter i en periode forhøjet til 145 pct. Kina og USA har efterfølgende i midten af
maj aftalt en midlertidigt nedsættelse af de meget høje toldsatser i en periode på 90 dage. Ca-
nada har også svaret igen på USA’s toldforhøjelser, mens EU har udsat et modsvar. USA’s hen-
sigt er angiveligt, at der indgås handelsaftaler i løbet af de 90 dage, hvor ”gengældelsestolden”
er sat på pause. Storbritannien og USA har indgået en handelsaftale i starten af maj.
De vekslende udmeldinger fra USA om told skabte tidligere på året stor uro på de finansielle
markeder. Især dykkede aktiekurserne efter den 2. april, hvor den såkaldte ”gengældelsestold”
blev meldt ud. Toldforhøjelserne ville bringe USA’s effektive toldsats op på det højeste niveau
siden 1930’erne,
jf. kapitel 6.
Blandt andet faldt det amerikanske S&P 500-indeks med 13,8 pct.
fra 2. april til 8. april, dagen før pausen på 90 dage for ”gengældelsestold” blev annonceret. I
samme periode faldt Eurostoxx 600-indekset med 10,3 pct. og det danske OMX C25-indeks
med 8,9 pct., mens Shanghai Composite-indekset faldt med 6,5 pct. og Nikkei 225-indekset
med 8,2 pct.,
jf. figur 1.1.
Efterfølgende har aktiekurserne rettet sig, så S&P 500-indekset i midten af maj var tæt på ni-
veauet i starten af året, mens Eurostoxx 600- og Shanghai Composite-indeksene var højere. Re-
aktionen på de finansielle markeder peger i retning af en forventning om, at toldforhøjelser i
høj grad også vil ramme amerikansk økonomi.
Bevægelserne i aktiekurserne kommer som følge af stor usikkerhed og som reaktion på de for-
ventede konsekvenser af toldforhøjelser. Udsvingene fra dag til dag igennem april kan være ud-
tryk for zigzagkursen i toldudmeldingerne, men også at det kan være svært at vurdere gennem-
slaget af de meget markante toldforhøjelser på verdensøkonomien. Omfanget af og grundlaget
for især de udmeldte satser for ”gengældelsestolden” var ikke på forhånd indregnet af marke-
det. De finansielle markeder kan i sådanne situationer med stor uforudsigelighed reagere gan-
ske kraftigt.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
13
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0016.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Figur 1.1
Aktiekurser dykkede som følge af stor
usikkerhed og udmeldinger om toldforhøjelser
Indeks (lukkekurs 1. januar 2025=100)
120
110
100
90
80
120
110
100
90
80
Figur 1.2
Renten på 10-årige amerikanske
statsobligationer steg kraftigt i første del af april
Pct.
4,8
4,6
4,4
4,2
4,0
3,8
01-01- 21-01- 10-02- 28-02- 20-03- 09-04- 29-04-
2025 2025 2025 2025 2025 2025 2025
Pct.
4,8
4,6
4,4
4,2
4,0
3,8
70
70
01-01- 21-01- 10-02- 28-02- 20-03- 09-04- 29-04-
2025 2025 2025 2025 2025 2025 2025
S&P 500
Eurostoxx 600
Nikkei 225
Shanghai Composite
OMX C25
Anm.: I begge figurer er den lodrette streg indsat ved 2. april, hvor USA annoncerede ”gengældelsestold”.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Faldet i aktiekurserne i begyndelsen af april skal også ses i sammenhæng med konsekvenserne
af toldforhøjelserne på længere sigt, herunder karakteren af de globale handelsrelationer med
USA fremover. En særskilt uro opstod desuden i midten af april som konsekvens af den ameri-
kanske præsidents offentlige utilfredshed med direktøren for den amerikanske centralbank,
som valgte ikke at sænke renten. Den amerikanske central bank er uafhængig, og markedets re-
aktion skal ses i sammenhæng med, at politisk indblanding i de pengepolitiske beslutninger
kan rokke ved fundamentet for institutionens troværdighed.
I tider med uro søger investorer mod mere sikre aktiver, og normalt har den 10-årige amerikan-
ske statsobligation været opfattet som en sikker havn af investorerne. Perioder med finansiel
uro har derfor normalt ført til lavere renter på statsobligationer i USA. Det har imidlertid ikke
været tilfældet i april. Nogle investorer har således solgt ud af amerikanske statsobligationer,
hvilket i en periode efter 2. april førte til, at renten på amerikanske statsobligationer steg for-
holdsvis meget i løbet af få dage,
jf. figur 1.2.
Tilsvarende faldt den amerikanske dollar i værdi.
Det kan være udtryk for manglende tiltro til amerikansk økonomi.
Den ekstraordinært høje usikkerhed og uforudselighed afspejles i mere afdæmpede forventnin-
ger blandt virksomhederne. De forstyrrelser, som usikkerhed og en handelskonflikt indebærer,
kommer på et tidspunkt, hvor der ellers var udsigt til en gradvis bedring i verdensøkonomien
og i Europa efter perioden med høj inflation. Blandt andet var erhvervstilliden i euroområdet i
starten af året steget til et niveau, der indikerer fremgang hos virksomhederne,
jf. figur 1.3.
Er-
hvervstilliden er dog på det seneste faldet igen – og i Tyskland endda til et niveau, der indikerer
tilbagegang. Den tyske bilindustri har i flere år været udfordret, og den særskilte amerikanske
told på biler, som er trådt i kraft, forværrer vækstudsigterne. Også i USA er erhvervstilliden fal-
det ganske kraftigt, men fra et højt niveau som følge af et gunstigt konjunkturelt udgangspunkt.
Faldet i den amerikanske erhvervstillid skal blandt andet ses i sammenhæng med de amerikan-
ske virksomheders integration i de globale værdikæder.
14
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0017.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Husholdningerne er i endnu højere grad end virksomhederne blevet mere negativt stemte,
jf.
figur 1.4.
Forbrugertilliden i USA er faldet mærkbart i de seneste måneder, og især forventnin-
gerne til den økonomiske situation fremadrettet er faldet markant og til et niveau, der kunne
pege på en kommende recession i USA.
1
I Europa har forbrugerne også reageret negativt efter
en periode, hvor forbrugertilliden ellers har været stigende i takt med øget købekraft.
Figur 1.3
Erhvervstilliden er faldet, dog primært i
Figur 1.4
Forbrugerne er blevet mere negativt
USA
stemte i især USA
Indeks
56
54
52
50
48
46
44
2022
USA
2023
2024
2025
Euroområdet
Indeks
56
54
52
50
48
46
44
Indeks
101
100
99
98
97
96
95
2022
USA
2023
2024
2025
Euroområdet
Indeks
101
100
99
98
97
96
95
Anm.: Erhvervstilliden i figur 1.3 er målt ved PMI-indekset. En værdi over 50 indikerer en forventning om fremgang. Seneste obser-
vation i begge figurer er april 2025. I figur 1.4 svarer en værdi på 100 til det historiske gennemsnit.
Kilde: OECD, Macrobond og egne beregninger.
Øget usikkerhed, uro på de finansielle markeder og faldende tillid vil normalt gøre virksomhe-
derne og husholdningerne mere afventende med at investere i både hjemlandet og udlandet
samt med at forbruge. Dette kommer oven i de direkte konsekvenser for handel og værdiska-
belse – og dermed virksomhedernes indtjening og husholdningernes reale disponible indkom-
ster – af toldforhøjelserne, der i første omgang vil ramme eksporten og derigennem den sam-
lede vækst. Over tid vil det potentielt være muligt at omdirigere noget handel eller indgå nye
handelsaftaler. Alternativt vil beskæftigelsen skulle søge over i erhverv, hvor produktionen af-
sættes indenlandsk. I det lys vil konsekvenserne af højere told kunne være mindre på længere
sigt end på kort sigt, men stadig påvirke indkomster og levestandard negativt,
jf. boks 1.1.
1
Se fx The Conference Board: US Consumer Confidence Plunged again in April, April 29, 2025.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
15
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0018.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Boks 1.1
Toldforhøjelser dæmper væksten
Told er i bund og grund en skat på import. Tolden opkræves ved grænseovergangen til det toldopkrævende
land og skal i første omgang betales af importøren. Afhængigt af markedsforhold kan toldforhøjelser komme til
at påvirke priser, efterspørgsel og produktion både i det land, der pålægger tolden, og de lande, der pålægges
tolden. Hvem der i sidste ende bærer byrden ved tolden, fx forbrugerne i det land, som pålægger tolden (i form
af højere forbrugerpriser) eller producenterne i de lande, som pålægges tolden (via lavere afsætningspriser)
eller en kombination af begge, afhænger således af markedsforhold.
En ensidig toldforhøjelse vil potentielt betyde, at lande, der bliver pålagt told, kommer til at betale noget af tol-
den. Det vil imidlertid give disse lande et incitament til at gengælde ved også at pålægge told, og resultatet vil
være, at alle lande bliver værre stillet (”en handelskrig har ingen vindere”). Tabet opstår, fordi mindre handel
på tværs af lande reducerer de gevinster, som international handel normalt er forbundet med. Det gælder
blandt andet styrket konkurrence, adgang til større markeder, større udvalg af produkter, og at lande produce-
rer det, som de har de bedste forudsætninger for, herunder gennem opsplitning af produktionen i de globale
værdikæder, fx som i bilindustrien. Endvidere kan der være mindre spredning af teknologisk viden.
Hertil kommer tab på kort sigt som følge af, at dele af virksomhedernes kapitalapparat kan tabe værdi, fx fa-
brikker der især producerer varer, som eksporteres til USA. Lavere investeringer som følge af told på import af
investeringsgoder kan også have langvarige negative konsekvenser som følge af lavere kapitalakkumulation og
dermed svagere produktivitetsvækst. Samlet set vil produktionsomkostningerne på tværs af lande stige som
følge af mindre samhandel, hvilket også vil afspejle sig i lavere købekraft blandt forbrugerne og isoleret set et
fald i levestandarden.
På længere sigt vil der kunne ske en vis tilpasning i både den globale økonomi og de enkelte økonomier imel-
lem. De mulige tilpasningskanaler omfatter blandt andet valutakursændringer, mindre efterspørgsel efter varer
pålagt told, større afsætning på markeder med mindre told, og ved at ansatte i brancher, der bliver ramt af told,
får beskæftigelse i andre erhverv. Derved vil konsekvenserne på længere sigt være mindre, men stadig negative.
Analyser, der undersøger indenlandske konsekvenser af de øgede amerikanske toldsatser indført i løbet af 2018
og 2019, finder overordnet negative konsekvenser for amerikansk økonomi.
1
I Faigelbaum m.fl. (2020) estime-
res det, at de øgede toldbarrierer kostede de amerikanske forbrugere og virksomheder 51 mia. amerikanske dol-
lars, svarende til 0,27 pct. af amerikansk BNP alene i løbet af 2018.
2
Efter at have taget højde for statens told-
provenu og de økonomiske fordele for lokale producenter (i form af fx højere markupper) svarer dette til et år-
ligt fald i den aggregerede amerikanske realindkomst på 7,2 mia. dollars, eller omkring 0,04 pct. af amerikansk
BNP. Andre lignende studier har estimater for effekterne i samme størrelsesorden.
3
Effekterne skal ses i for-
hold til væsentligt mindre toldforhøjelser end de aktuelle udmeldinger.
Et andet spørgsmål i forhold til told er virkningen på et lands betalingsbalance. Det er muligt, at told på varer
vil forbedre et lands handelsbalance via lavere import, men hvis mere arbejdskraft bindes i produktionen af
importsubstitutter, kan det efterfølgende fortrænge eksport. Samtidig kan der ske en forværring af tjenesteba-
lancen som følge af en appreciering af landets valuta. Mere grundlæggende afspejler et lands betalingsbalance
definitorisk forskellen mellem et lands opsparing og de samlede investeringer i landet. Eksempelvis vil under-
skud på den offentlige saldo isoleret set trække ned i betalingsbalancen. Det er ikke entydigt, hvordan opspa-
ring og investeringer påvirkes af toldforhøjelser, og om betalingsbalancen nødvendigvis vil blive forbedret.
1)
2)
3)
I 2018 øgede USA tolden fra 2,6 pct. til 16,6 pct. på 12,7 pct. af den årlige amerikanske vareimport. En række handelspart-
nere svarede igen med gengældelsestold på amerikanske varer, hvorfor den gennemsnitlige told på 8,2 pct. af den årlige
amerikanske eksport steg fra 7,3 pct. til 20,4 pct.
Faigelbaumm m.fl. (2020): The Return to Protectionism,
The Quarterly Journal of Economics.
Se fx Amiti, Mary, Stephen J. Redding, and David E. Weinstein (2019): The Impact of the 2018 Tariffs on Prices and Wel-
fare,
Journal of Economic Perspectives 33 (4)
og Cavallo, Alberto, Gita Gopinath, Brent Neiman, and Jenny Tang (2021):
Tariff Pass-Through at the Border and at the Store: Evidence from US Trade Policy,
American Economic Review: Insights 3
(1).
16
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0019.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Frihandel har gennem flere årtier været kilde til velstandsfremgang på tværs af lande, men et
andet hensyn i forhold til handelsrelationer har over de senere år i stigende grad været at mind-
ske afhængigheden af andre lande, fx i forhold til kritiske materialer og teknologi. Lige mar-
kedsvilkår har desuden været et hensyn, der i det seneste årti er blevet tillagt større vægt. Ver-
denshandelsorganisationens (WTO’s) regler tillader således brug af udligningstold, hvis et an-
det land subsidierer sin eksport. Det gælder blandt andet EU’s told på kinesiske biler.
Vækstudsigterne på kort sigt er af de internationale organisationer blevet nedjusteret,
jf. figur
1.5.
IMF har i deres seneste vurdering fra april (”reference scenariet” i deres World Economic
Outlook) nedjusteret skønnet for væksten i BNP i USA i 2025 med 0,9 pct.-point fra 2,7 pct. til
1,8 pct. i forhold til deres vurdering i januar. For EU er nedjusteringen mindre, herunder fordi
øgede forsvarsudgifter og Tysklands lempelse af gældsbremsen vil være med til at modvirke af-
dæmpningen fra øget told,
jf. også kapitel 6.
Skønnene fra IMF er baseret på toldudmeldinger
frem til 4. april 2025 og indregner ikke et muligt modsvar fra EU i tilfælde af, at de høje toldsat-
ser på amerikansk import fra EU opretholdes.
Figur 1.5
Mere afdæmpede vækstudsigter på
tværs af lande
Pct.
5
4
3
2
1
0
2025
2026
2025
EU
Januar
April
2026
2025
2026
USA
Kina
Et år frem
Tre år frem
Figur 1.6
Inflationsforventningerne på kort sigt
er steget betydeligt i USA
Pct.
10
8
6
4
2
0
2015
2017
2019
2021
2023
2025
Pct.
10
8
6
4
2
0
Pct.
5
4
3
2
1
0
Anm.: I figur 1.5 vises IMF’s skøn for væksten i BNP fra de seneste vurderinger i henholdsvis januar og april i år. April-skønnene er
fra referencescenariet, der omfatter toldudmeldinger frem til 4. april 2025. Inflationsforventningerne i figur 1.6 er fra Federal
Reserve Banks undersøgelse fra april.
Kilde: IMF, Federal Reserve Bank of New York og egne beregninger.
IMF har endvidere opjusteret skønnet for inflationen i USA til 3,0 pct. i 2025, hvilket er 1,1 pct.-
point højere end skønnet i efteråret 2024. Det højere skøn underbygges af, at inflationsforvent-
ningerne på kort sigt er steget markant i USA – aktuelt til 3,6 pct.,
jf. figur 1.6.
De højere inflati-
onsforventninger er ikke nødvendigvis udtryk for vedvarende højere inflation. Told er umiddel-
bart engangsforhøjelser, der øger prisniveauet, men gør ikke i sig selv inflationen permanent
højere, medmindre det skubber en pris-løn spiral i gang. Således er inflationsforventningerne
på blandt andet treårs sigt ikke steget tilsvarende i USA. Inflationen er i udgangspunktet fortsat
lidt forhøjet i forhold til den amerikanske centralbanks inflationsmålsætning. Direktøren for
den amerikanske centralbank har blandt andet på den baggrund tilkendegivet, at centralbanken
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
17
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0020.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
kan være tålmodig og vente og se, hvordan toldsatser og andre økonomiske politikker fra den
amerikanske administration udfolder sig og påvirker amerikansk økonomi, før den eventuelt
foretager ændringer i renten.
2
I Europa er det ikke givet, at inflationen vil blive påvirket i samme grad som i USA. Mulige
modsvar på amerikanske toldforhøjelser vil formentlig blive mere målrettede, så forbrugerne
har mulighed for at skifte til alternative produkter. Et større udbud af varer fra andre lande, der
bliver ramt af toldforhøjelser, kan også være med til at holde prispresset nede i Europa. Endelig
vil afmatning i væksten og dermed i efterspørgslen isoleret set dæmpe inflationen. Inflationen
er i forvejen kommet ned fra de meget høje niveauer i 2022-2023 og er under kontrol. Den eu-
ropæiske centralbank satte i april renten ned for syvende gang i træk, og markedsforventninger
peger på yderligere rentenedsættelser i år.
Dansk økonomi har et stærkt fundament
Som en lille, åben økonomi, hvor import og eksport fylder meget, er Danmark umiddelbart
mere udsat i forbindelse med handelskonflikter og dertil knyttede forstyrrelser af de globale
værdikæder. Bidraget fra international handel til den økonomiske fremgang kan blive mindre i
de kommende år. Danske virksomheders salg og forarbejdning, der finder sted i USA, vil umid-
delbart skærme dele af eksporten fra toldforhøjelserne. Især medicinalindustrien har produk-
tion, der finder sted i USA, og som udgør en betydelig del af den danske eksport. Samtidig har
danske virksomheder med aktiviteter i USA i et stykke tid forberedt sig på at kunne foretage
strategiske tilpasninger i forhold til ændrede handelsvilkår, herunder med fokus på mulighe-
derne på nye markeder.
3
Generelt har dansk økonomi et solidt fundament og er godt rustet til at håndtere den aktuelle
situation med større usikkerhed om den globale handel og følsomme finansielle markeder.
Danske virksomheder og husholdninger har under coronapandemien og i perioden med høj in-
flation vist stor tilpasningsdygtighed. Endvidere har dansk økonomi i de seneste par år haft en
bemærkelsesværdig stor fremgang i BNP og beskæftigelse og befinder sig i en moderat højkon-
junktur. Det bidrager til et godt udgangspunkt for at modstå konsekvenserne af toldforhøjelser.
Beskæftigelsen er siden 2013, hvor arbejdsmarkedet vendte, steget med over 450.000 personer,
hvoraf omkring halvdelen af stigningen har fundet sted siden 2019,
jf. figur 1.7.
Den betydelige
stigning har været mulig som følge af en markant stigning i den strukturelle beskæftigelse, der
særligt afspejler en højere arbejdsstyrke som følge af senere tilbagetrækning understøttet af re-
former og mere international arbejdskraft. Det har samtidig styrket de offentlige finanser struk-
turelt og givet et større manøvrerum i den økonomiske politik. Flere tiltag har i de seneste år
bidraget til at understøtte stigningen i den strukturelle beskæftigelse. Det gælder blandt andet
Jf. Jerome Powells tale i Economic Club of Chicago, 16. april 2025. Se
www.federalreserve.gov/newsevents/speech/po-
well20250416a.htm
3
Ifølge en DI-undersøgelse planlægger fire ud af ti virksomheder med salg eller produktion i USA strategiske ændringer
som respons på den øgede usikkerhed. Næsten 10 pct. overvejer at afsøge nye markeder, hvoraf 3 pct. allerede har gjort
det, jf. Dansk Industri: Usikkerhed omkring USA får hver fjerde virksomhed til at nedjustere deres vækstudsigter, februar
2025.
2
18
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0021.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
fjernelse af modregningen i folkepensionen for egen og ægtefælles arbejdsindkomst og en styr-
kelse af den internationale rekruttering gennem den supplerende beløbsordning. Desuden vil
personskattereformen fra 2023 bidrage til at øge arbejdsudbuddet.
Beskæftigelsen ligger aktuelt over det strukturelle niveau, men presset ventes at aftage. Siden
2022 er der sket en indsnævring af forskellen mellem faktisk og strukturel beskæftigelse (be-
skæftigelsesgabet), hvilket blandt andet kommer til udtryk i færre ledige stillinger og færre for-
gæves rekrutteringer. Ledighedsprocenten har ligget uændret på 2,9 pct. af arbejdsstyrken si-
den december 2023.
Beskæftigelsesfremgangen har været understøttet af en betydelig tilgang af international ar-
bejdskraft og af, at flere seniorer vælger at blive længere på arbejdsmarkedet. Dertil har det
stærke opsving på arbejdsmarkedet bidraget til, at mange på kanten af arbejdsmarkedet er
kommet i beskæftigelse. Alt i alt har disse forhold bidraget til en betydelig opjustering af skøn-
nene for den strukturelle beskæftigelse og arbejdsstyrke.
Figur 1.7
Betragtelig stigning i beskæftigelsen
siden 2013
1.000 personer
3.300
3.200
3.100
3.000
2.900
2.800
2.700
2.600
2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023
Faktisk beskæftigelse
Strukturel beskæftigelse
1.000 personer
3.300
3.200
3.100
3.000
2.900
2.800
2.700
2.600
Figur 1.8
Betalingsbalanceoverskud i mange år i
træk
Pct. af BNP
14
12
10
8
6
4
2
0
2005
2008
2011
2014
2017
2020
2023
Pct. af BNP
14
12
10
8
6
4
2
0
Anm.: Beskæftigelse inkl. orlov i figur 1.7.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Der er heller ikke andre tegn på væsentlige ubalancer, der kræver genopretninger og eventuelt
kan gøre en tilpasning i økonomien sværere. Eksempelvis er der ikke generelle tegn på uhold-
bar låntagning eller spekulativ adfærd på boligmarkedet. Et særligt aspekt i den sammenhæng
er, at Danmark har opbygget et stort tilgodehavende i udlandet via mange års overskud på beta-
lingsbalancen,
jf. figur 1.8.
Opsparingsoverskuddet afspejler konsolidering blandt såvel hus-
holdninger, virksomheder som den offentlige økonomi.
En mulig sårbarhed udgøres af en svag produktivitetsudvikling i dele af økonomien siden 2021.
Det peger isoleret set i retning af, at nogle virksomheder kan have et behov for at foretage til-
pasninger i antallet af ansatte efter de seneste års stærke fremgang på arbejdsmarkedet. Dette
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
19
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0022.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
tilpasningsbehov dæmpes af, at der i løbet af 2024 igen har været pæn fremgang i produktivite-
ten, men niveauet for produktiviteten ligger fortsat under, hvad der på nuværende tidspunkt
kunne forventes ud fra den historiske udvikling.
Dansk økonomis robusthed og sunde offentlige finanser betyder, at den danske stat er en af de
få i verden, der har den højest mulige kreditvurdering fra de største internationale kreditvurde-
ringsbureauer. Den høje kreditvurdering betyder, at staten har mulighed for at låne til en lavere
rente end lande, der har en lavere kreditvurdering.
Dansk økonomis solide fundament og fravær af væsentlige ubalancer giver modstandsdygtig-
hed, men ikke decideret resistens over for udefrakommende forhold, herunder toldforhøjelser
og finansiel uro, der kan påvirke udviklingen i de kommende år.
Øget told vil dæmpe vækstudsigterne
Dansk økonomi vil blive ramt af handelskonflikten, både direkte via amerikansk told på dansk
eksport og indirekte via effekten på samhandelspartnere. Med de mange og skiftende udmel-
dinger om told er det vanskeligt at foretage en præcis vurdering af konsekvenserne. Under en
række konkrete forudsætninger vurderes den højere told, som USA har indført på import pr. 1.
maj 2025, at dæmpe BNP-væksten i Danmark med knap 1 pct.-point på ét års sigt,
jf. boks 1.2.
Da toldforhøjelserne er sket i april, forudsættes ca. ¾ af effekten af højere told at påvirke BNP-
væksten i 2025, mens den sidste
¼
slår igennem i 2026. På den baggrund vurderes væksten i
BNP at være i omegnen af 0,7 pct.-point lavere i 2025 i forhold til et scenarie uden toldforhøjel-
ser. Det er et højst usikkert skøn, da det er uvist, hvad toldsatserne ender med at blive, og hvil-
ket gennemslag de får på såvel verdensøkonomien som dansk økonomi. Denne beregnede ef-
fekt er inkluderet i hovedscenariet for dansk økonomi i denne prognose. Såfremt toldsatser for-
højes fra det nuværende niveau, eller fx vigende tillid gør virksomheder og husholdninger
endnu mere forbeholdne over for at investere og forbruge, kan dansk økonomi blive ramt hår-
dere. I risikoafsnittet er alternative forløb illustreret.
20
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0023.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Boks 1.2
Konsekvenser af toldforhøjelser for dansk økonomi
Hovedforløbet i denne prognose er baseret på gældende toldsatser pr. 1. maj 2025. Konkret indebærer det
blandt andet amerikansk told på 10 pct. på vareimport fra EU, herunder Danmark, intet modsvar fra EU, 145
pct. på amerikansk vareimport fra Kina og 125 pct. kinesisk told på amerikanske varer. Det antages dermed, at
den aktuelle 90 dages udskydelse af amerikanske toldforhøjelser er permanente, og at der indregnes ikke et
eventuelt modsvar fra EU. Den seneste deeskalering i handelskonflikten mellem USA og Kina den 12. maj er
kommet efter færdiggørelsen af talgrundlaget for prognosen og er dermed ikke med i beregningen. Isoleret set
vil det trække ned i vurderingen af gennemslaget af handelskonflikten på dansk økonomi.
De præcise effekter af toldforhøjelserne afhænger af en lang række forhold, herunder prisfølsomheden af efter-
spørgslen efter de toldbelagte varer, og hvor hurtigt verdenshandlen tilpasser sig. Beregningerne kompliceres
af, at mange brancher og lande påvirkes på samme tid. Den store opdeling af produktion i globale værdikæder
indebærer hertil, at en given vare eller halvfabrikata potentielt kan krydse grænsen til USA eller Kina flere
gange, hvilket gør det yderligere vanskeligt at kvantificere effekterne. Endelig spiller antagelser om usikkerhed,
ikke-told barrierer, kapitalakkumulation mv. en vigtig rolle i modelberegninger af toldstød.
Under betydelig usikkerhed estimeres i en modelberegning på MAKRO, at toldforhøjelser pr. 1. maj vil inde-
bære en reduktion i BNP-væksten på 0,9 pct.-point og en reduktion i væksten i beskæftigelsen med ca. 11.000
personer i første år efter implementeringen, målt i forhold til et forløb uden toldforhøjelser,
jf. tabel a.
Der er
således tale om en mærkbar effekt.
Beregningen beror på en række konkrete forudsætninger, som er anvendt i MAKRO-modellen for dansk øko-
nomi:
Eksportmarkedsvækst:
Højere toldsatser og lavere globalt BNP dæmper den udenlandske efterspørgsel
efter dansk eksport. I MAKRO er der indlagt et stød til den udenlandske efterspørgsel, så dansk eksport
(ekskl. reeksport) falder ca. 1,5 pct. i år 1 relativt til grundforløbet og ca. 1 pct. på lang sigt. Der er dog betyde-
lig usikkerhed om virkningerne for dansk eksport i et scenarie svarende til situationen pr. 1. maj 2025, her-
under fordi der i vidt omfang er tale om ukendt territorium i nyere tid. Den tilgængelige empiriske evidens
peger således mod en forholdsvis stor negativ eksportpåvirkning, men med stor spredning i de estimerede
effekter.
Risikopræmier:
Højere usikkerhed om vilkårene for global handel som følge af ændringer i toldsatser kan
føre til øget tilbageholdenhed blandt virksomheder og husholdninger i forhold til investeringer, ansættelses-
beslutninger og forbrug. Denne effekt indlægges i MAKRO via øgede risikopræmier på aktier, virksomheder-
nes investeringsbeslutninger og boliginvesteringer. Effekten via risikopræmier er baseret på empiriske stu-
dier af samspillet mellem handelspolitisk usikkerhed og realøkonomien.
1
I modelberegningen inkluderes et
usikkerhedsstød svarende til et fald på 1,4 pct. i investeringerne i første år fra denne kanal. Usikkerheden
mindskes gradvist i de efterfølgende år.
Produktivitet:
Mindre samhandel som følge af højere toldsatser forventes at reducere arbejdskraftproduk-
tiviteten i både ind- og udland. Denne effekt indlægges i MAKRO via et stød til arbejdskraftens effektivitet.
Effekten forudsættes at være størst på kort sigt, hvilket kan tilskrives, at virksomheder kan have svært ved at
tilpasse deres produktion og forretningskoncept på kort sigt. På længere sigt vil det være muligt at omstille
produktionen, hvilket reducerer effektivitetstabet.
Der er forudsat uændret finans- og pengepolitik, dvs. stødet er et ”no-policy-response”.
Tabel a
Modelestimerede effekter af toldscenarie (afvigelser fra forløb uden told)
BNP, pct.
År 1
Langt sigt
-0,9
-0,2
Beskæftigelse, 1.000 personer
-10,7
0,0
Eksport
2
, pct.
-1,5
-1,0
1)
Caldara et al. (2019), The Economic Effects of Trade Policy Uncertainty,
Journal of Monetary Economics.
2)
Eksport ekskl. reeksport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på MAKRO.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
21
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0024.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
De seneste års fremgang i dansk økonomi har især været knyttet til medicinalindustrien og ek-
sporten af vægttabsprodukter. Novo Nordisk har investeret betydeligt i at udvide produktions-
kapaciteten i USA. Det bidrager til muligheden for en fortsat vækst i eksporten af varer, der
ikke krydser grænsen, og som samtidig er eksport af varer, der ikke umiddelbart kan begrænses
af told,
jf. figur 1.9.
Medicinalindustrien forventes på den baggrund stadig at bidrage væsentligt
til eksport og fremgang i dansk økonomi.
Figur 1.9
Eksport af medicinalprodukter til USA
Mia. kr.
50
Mia. kr.
50
Figur 1.10
Eksportvæksten aftager
Vækstbidrag, pct.-point
15
Pct.
15
40
40
10
10
30
30
5
5
20
20
0
0
10
10
-5
-5
0
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Medicinal, der krydser grænsen
Medicinal produceret i udlandet
0
-10
2016
2018
2020
2022
2024
2026
Vareeksport
Tjenesteeksport
-10
Samlet eksport (h. akse)
Anm.: Løbende priser i figur 1.9. Reale størrelser i figur 1.10.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Andre virksomheder og brancher har i de seneste år i større grad rapporteret om mangel på ef-
terspørgsel både indenlandsk og på eksportmarkeder, og her vil vækstafdæmpningen på ek-
sportmarkederne som følge af toldforhøjelser i højere grad slå igennem. Også søtransport er tæt
knyttet til verdenshandlen og kan blive ramt af handelskonflikten. Søtransport udgør en for-
holdsvis stor del af Danmarks tjenesteeksport og omkring 20 pct. af den samlede danske ek-
sport, men beskæftigelsesindholdet i søtransport er imidlertid ikke stort. En mere afdæmpet
udvikling i europæisk økonomi vil endvidere have betydning for landtransport, som fylder en
del af dansk tjenesteeksport. Samlet ventes kun en svag udvikling i tjenesteeksporten i de kom-
mende år. Eksporten af både varer og tjenester ventes at vokse med 4,4 pct. i 2025 og 2,3 pct. i
2026,
jf. figur 1.10.
Erhvervsinvesteringerne er påvirket af en lang række forhold, herunder behovet for at udvide
produktionskapaciteten og renteniveauet. De store aktiekursfald, der har fundet sted som kon-
sekvens af toldforhøjelserne, peger på mindre tro på fremtidig indtjening, og usikkerheden er
steget markant. Det vil gøre virksomhederne mere tilbageholdende med at investere. I tidligere
perioder med stor usikkerhed på de finansielle markeder har der typisk været tilbagegang i er-
hvervsinvesteringerne,
jf. figur 1.11.
På den baggrund skønnes erhvervsinvesteringerne under ét
at falde en smule i både 2025 og 2026. Det fortsatte kapacitetspres, igangværende investeringer
i større produktionsfaciliteter samt behovet for fx grøn omstilling vurderes dog at holde hånden
under erhvervsinvesteringerne i begge år.
22
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0025.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Figur 1.11
Perioder med høj usikkerhed på de finansielle markeder bliver historisk efterfulgt af fald
i erhvervsinvesteringerne
Indeks (1991-2024=0)
4
Pct.
20
2
10
0
0
-2
-10
-4
-20
-30
1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
VIX
MOVE
Realvækst i erhvervsinvesteringer (h. akse)
-6
Anm.: I figuren angiver VIX- og MOVE-indeksene usikkerheden på henholdsvis aktie- og obligationsmarkedet i USA. Indeksene er
normaliseret i forhold til deres historiske værdier for 1991-2024. De anvendte indeks er henholdsvis CBOE S&P 500 Volatility
(VIX) og Merrill Lynch Option Volatility Estimate (MOVE).
Kilde: Macrobond, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Mens virksomhederne under ét har været forholdsvis optimistiske i de seneste år, har hushold-
ningerne været mere tøvende trods reallønsfremgang og en gunstig beskæftigelsessituation.
Forbrugertilliden har tilmed været nedadgående siden foråret 2023 og er faldet til et niveau,
der ikke umiddelbart afspejler den aktuelle udvikling i økonomiske faktorer som inflation og
ledighed,
jf. figur 1.12.
Det er især forbrugerforventningerne for dansk økonomi om et år, som er faldet meget og siden
februar 2025 har ligget på et lavere niveau end både under coronapandemien og perioden med
høj inflation,
jf. figur 1.13.
Forbrugernes vurdering af deres egen nuværende økonomiske situa-
tion og forventningerne til deres økonomiske situation om et år er ikke faldet i samme grad.
Faldet i forbrugertilliden synes derfor mere at være et udtryk for en bekymring for den globale
udvikling, der kan få en negativ afsmittende virkning på dansk økonomi, og i mindre grad egne
økonomiske forhold. På det seneste har den usikkerhed, der er opstået i forbindelse med told-
forhøjelser, givetvis trukket forbrugertilliden yderligere ned.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
23
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0026.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Figur 1.12
Forbrugertilliden er faldet til et
niveau, der ikke afspejler udviklingen i inflation
og arbejdsløshed
Nettotal
20
10
0
-10
-20
-30
-40
-50
2007
2010 2013 2016 2019 2022 2025
Arbejdsløshedspct., inverteret (h. akse)
Inflation, inverteret (h. akse)
Forbrugertillid
Pct.
0
-2
-4
-6
-8
-10
-12
-14
Figur 1.13
Den lave forbrugertillid skyldes især
lave forventninger til Danmarks økonomiske
situation om et år
Nettotal
30
20
10
0
-10
-20
-30
-40
2019
2020 2021 2022 2023 2024 2025
Danmarks økonomiske situation om et år
Familiens økonomiske situation om et år
Familiens økonomiske situation i dag
Nettotal
30
20
10
0
-10
-20
-30
-40
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det forhold, at den lave forbrugertillid formentlig mest er udtryk for lav vurdering af hele øko-
nomien og i mindre grad egen økonomi, trækker umiddelbart i retning af et mindre gennemslag
på forbruget. Andre forhold end bekymringen for den globale økonomi er imidlertid også med
til at forklare, at husholdningerne er tilbageholdende med at forbruge. Selvom inflationen har
været lav og stabil det seneste 1�½ år, kan perioden med høj inflation fortsat have betydning for
forbrugertilliden, både fordi nogle priser stadig er forholdsvis høje, fx fødevarepriserne, og
fordi forbrugerne kan have en opfattelse af, at inflationen stadig er høj. Således er forbrugernes
vurdering af priserne højere, end den historisk tætte sammenhæng med den faktiske inflation
tilsiger,
jf. figur 1.14.
Den lave forbrugertillid kan gøre husholdningerne mere tøvende med at forbruge, til trods for
at mange husholdninger oplever fremgang i købekraften. Reallønnen er for mange beskæfti-
gede tilbage på niveauet før perioden med høj inflation,
jf. figur 1.15.
Der er i foråret 2025 ind-
gået nye centrale overenskomster på DA/FH-området, OK25, som gælder fra 1. marts 2025 og
tre år frem. De centralt aftalte lønstigninger er mindre end i OK23-perioden, hvilket formentlig
skal ses i lyset af den hurtige nedbringelse af inflationen og genopretningen af reallønnen og et
let aftagende pres på arbejdsmarkedet. Der er dog fortsat tale om relativt høje aftalte stigninger,
som ligger lidt over det historiske gennemsnit. På baggrund af toldforhøjelserne og aktuel usik-
kerhed i lyset af handelskonflikten forventes det, at lønstigningerne bliver lidt lavere end det
centralt aftalte, men dog tæt på, via lavere efterspørgsel efter arbejdskraft. Lønningerne skøn-
nes på den baggrund at stige med 3,5 pct. i år og 3,2 pct. i 2026.
24
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0027.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Figur 1.14
Den tætte sammenhæng mellem
faktisk inflation og forbrugernes vurdering af
priserne er brudt
Indeks
100
80
60
40
20
0
-20
-40
2016
2018
2020
2022
2024
Priser i dag sammenlignet med for et år siden
Inflation (h. akse)
Pct.
12
10
8
6
4
2
0
-2
Figur 1.15
Reallønnen er for mange tilbage på
2021-niveau
Indeks (2021=100)
104
102
100
98
96
94
92
90
2016
2018
2020
Indeks (2021=100)
104
102
100
98
96
94
92
90
2022
2024
Offentligt ansatte
Privatansatte
Anm.: I figur 1.14 vises forbrugernes vurdering i forbrugertillidsindikatoren af priserne sammenlignet med for et år siden og den
faktiske inflation. I figur 1.15 er reallønnen opgjort på baggrund af Danmarks Statistiks standardberegnede lønindeks deflate-
ret med forbrugerprisindekset.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De amerikanske toldforhøjelser på import vil ikke direkte påvirke forbrugerpriserne her-
hjemme, men der kan være afledte effekter gennem en mere afdæmpet aktivitetsfremgang og et
større udbud af varer fra andre lande, der påvirkes af amerikanske toldforhøjelser. Inflationen
forventes at forblive i underkanten af 2 pct. i prognoseperioden. Samlet set er der udsigt til en
fortsat reallønsfremgang, hvilket giver mulighed for, at privatforbruget kan tage til. Det private
forbrug skønnes på den baggrund at vokse med 1,2 pct. i både 2025 og 2026, hvilket er mindre
end udviklingen i lønindkomsterne.
På boligmarkedet har købelysten været høj ind i 2025 og umiddelbart upåvirket af øget økono-
misk usikkerhed, herunder uroen på de finansielle markeder. Salget af ejerboliger er tilbage på
et forholdsvis højt niveau, og priserne på både ejerlejligheder og enfamiliehuse har i starten af
indeværende år fortsat fremgangen fra 2024. På baggrund af udsigten til reallønsfremgang, la-
vere renter og et fortsat højt niveau for beskæftigelsen skønnes huspriserne at stige 3,6 pct. i
2025 og 3,0 pct. i 2026. Fremgangen på boligmarkedet og i indkomsterne samt stabilisering af
byggeomkostningerne giver forudsætninger for moderat vækst i boliginvesteringerne.
Samlet set ventes efterspørgslen knyttet til især medicinalindustriens eksport og husholdnin-
gernes forbrug at bidrage til fortsat fremgang i de kommende år, mens nogle virksomheder og
brancher i større grad vil mærke toldforhøjelserne på deres afsætning. I 2025 skønnes en høj
vækst i BNP på 3,0 pct.,
jf. figur 1.16.
Det skal ses i lyset af den stærke fremgang i løbet af 2024,
herunder den høje vækst i 4. kvartal 2024 på 1,6 pct., hvilket vil bære med over i årsvæksten i
2025. Hertil kommer det genåbnede Tyrafelt i Nordsøen, som via øget gasproduktion også vil
bidrage til fremgangen i år. Uden disse bidrag er der udsigt til en mere afdæmpet vækst i BNP
gennem 2025. Den moderate fremgang ventes at fortsætte i 2026, hvor BNP skønnes at vokse
med 1,4 pct.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
25
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0028.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Prognosen afspejler både, at de seneste års vækst i eksporten ventes at fortsætte, men i et lavere
tempo, og at den indenlandske efterspørgsel øges,
jf. figur 1.17.
Medicinalindustrien ventes
alene at bidrage til BNP-væksten med 1,1 pct.-point i 2025 og 0,6 pct.-point i 2026, mens gen-
åbningen af Tyra trækker ca. 0,5 pct.-point op i 2025.
Figur 1.16
Også ekskl. råstof og medicinal
ventes BNP at vokse, dog i et aftagende tempo
Pct.-point
4
Pct.
4
Figur 1.17
Både indenlandsk efterspørgsel og
eksport ventes at vokse
Indeks (2019=100)
140
Indeks (2019=100)
140
3
2
3
2
130
130
120
120
1
1
110
110
0
0
100
100
-1
-1
2022
2023
2024
2025
2026
Andre bidrag
Medicinalindustri Råstofindvinding
Søtransport
BNP (h. akse)
90
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026
BNP
Indenlandsk efterspørgsel
90
Eksport
Anm.: Vækstbidrag for medicinalindustri, råstofudvinding og søtransport i figur 1.16 er fra BVT. Reale og sæsonkorrigerede tal i
figur 1.17, hvor stiplede linjer angiver årsgennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Beskæftigelsen ventes at forblive på et højt niveau
Med den forventede fremgang i efterspørgslen er der ikke noget, der tyder på et større omslag i
beskæftigelsen. Beskæftigelsen er fortsat med at stige ind i 2025, og selv med en forventet mere
afdæmpet fremgang i den resterende del af 2025 vil der være en pæn årsvækst,
jf. figur 1.18.
Handelskonflikten og øget usikkerhed har dæmpet virksomhedernes beskæftigelsesforventnin-
ger, hvilket ventes at afspejle sig i en svagere udvikling på arbejdsmarkedet. Samtidig ventes
der en mere afdæmpet udvikling i arbejdsstyrken, blandt andet som følge af den demografiske
udvikling. Beskæftigelsen forventes dog fortsat at vokse og derved at forblive på et højt niveau.
Den aktuelle usikkerhed i verdensøkonomien bidrager til, at flere virksomheder er mere afven-
tende i forhold til yderligere udvidelser i antallet af ansatte. Omvendt kan virksomheder, der
bliver direkte ramt på ordrebøgerne, også vælge at holde på arbejdskraften. Denne vent-og-se
tilgang opstår blandt andet som følge af, at det er forbundet med omkostninger at hyre og af-
skedige medarbejdere. Som udgangspunkt ventes derfor ikke et fald i beskæftigelsen samlet set,
selvom især eksportvirksomhederne rammes af handelskonflikten.
26
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0029.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Figur 1.18
Beskæftigelsen forventes at forblive
på et højt niveau
1.000 beskæftigede
3.350
1.000 beskæftigede
140
Figur 1.19
Svagt stigende ledighed og aftagende
gennemsnitlig arbejdstid
1.000 fuldtidspersoner
160
Timer pr. kvartal
375
3.200
70
120
360
3.050
0
80
345
2.900
2019
2021
2023
2025
Årsændring (h. akse)
-70
Beskæftigelse
40
2019
2021
2023
2025
Bruttoledighed
Gennemsnitlig arbejdstid (h. akse)
330
Anm.: Stiplede linjer angiver årsgennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I takt med en mere afdæmpet efterspørgsel efter arbejdskraft ventes det også, at den gennem-
snitlige arbejdstid vil falde en smule,
jf. figur 1.19.
Det skal både ses i lyset af færre overarbejds-
timer, men også at flere nyansatte, herunder ældre og personer på kanten af arbejdsmarkedet,
arbejder lidt færre timer i gennemsnit. Det ventes også, at ledigheden vil stige svagt og fortsat
ligge under niveauerne inden coronapandemien på trods af en markant udvidelse af arbejds-
styrken siden da.
Usikkerhed om told præger risikobilledet
Prognosen er forbundet med ekstraordinært stor usikkerhed, da det er højst usikkert, hvordan
toldkonflikten mellem USA og resten af verden vil udvikle sig. I hovedscenariet i prognosen er
der allerede indlagt en mærkbar effekt. Eskalerer handelskonflikten mellem USA og resten af
verden, kan verdensøkonomien blive ramt af et mere alvorligt tilbageslag, som også vil påvirke
dansk økonomi.
Hvis der ikke kommer en løsning på handelskonflikten med USA, har EU annonceret at ville
iværksætte modsvar. Det gælder både i forhold til told på stål, aluminium og biler og i forhold
til ”gengældelsestolden”. EU-Kommissionen har fx den 8. maj annonceret en liste over mulige
amerikanske varer til en samlet værdi af 95 mia. euro, som kan blive pålagt ekstra told.
4
EU-Kommissionen (2025): Commission consults on possible countermeasures and readies WTO litigation in response to
US tariffs, 8. maj 2025.
4
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
27
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0030.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Boks 1.3
Scenarier under forskellige forudsætninger om toldsatser
Som illustration af spændvidden i forskellige scenarier viser denne boks BNP-væksten i to alternative forløb.
Det ene forløb er uden handelskonflikt. Det andet forløb svarer til udsigterne 2. april, hvor USA havde udmeldt
forhøjede toldsatser, og hvor handelsusikkerheden var ekstraordinær høj. I dette forløb er der også antaget om-
trent proportionelle modsvar fra USA’s handelspartnere, herunder EU. Forløbet kan dermed fortolkes som et
scenarie, hvor USA indfører den aktuelt udskudte ekstratold (”gengældelsestold”), og hvor toldsatserne mellem
USA og Kina vender tilbage til et lavere niveau. Kina og USA har 12. maj aftalt en midlertidigt nedsættelse af de
meget høje toldsatser i en periode på 90 dage.
Scenarierne er baseret på samme metodemæssige tilgang, som er beskrevet i boks 1.2. Forløbet uden handels-
konflikt svarer således til et scenarie, hvor de vurderede effekter af toldforhøjelserne ikke indregnes. I det andet
scenarie anvendes alternative forudsætninger om eksportmarkedsvækst, risikopræmier og efficiens samtidig
med, at den danske andel af provenuet fra den europæiske told på import fra USA beregningsteknisk overføres
til den private sektor. I dette forløb antages et større direkte gennemslag på EU og Danmarks eksport, mens
risikopræmierne er højere, og efficienstabet er større. Det betyder, at der vil være en mere negativ påvirkning af
dansk økonomi.
Da MAKRO er en årsmodel, forudsættes ca. ¾ af førsteårseffekten af told at påvirke BNP-væksten i 2025,
mens den sidste ¼ slår igennem i 2026. På den baggrund indebærer scenariet uden told en BNP-vækst på 3,7
pct. i 2025 og 1,6 pct. i 2026.
Forløbet med told svarende til udmeldingerne 2. april inkl. modsvar giver modsat et mere negativt forløb for
BNP. I dette forløb er BNP-væksten i år ca. 0,3 pct.-point lavere sammenlignet med prognosen, mens væksten i
2026 er 0,1 pct.-point lavere.
De illustrerede scenarier kan ikke anses som et muligt øvre og nedre spænd for effekten på dansk økonomi af
handelskonflikten, men alene som en estimeret effekt af scenarier, som kan tænkes i forhold til de toldudmel-
dinger, der allerede er kommet. Således viser historiske erfaringer, at væksten især i perioder med store stød
kan blive påvirket meget kraftigt. Dette sker som regel i form af en kombination af negativt stød til udbud
og/eller efterspørgsel samt dalende tillid blandt virksomheder, husholdninger og finansielle markeder.
Figur a
BNP-vækst i prognosen og to alternative forløb for told
Realvækst, pct.
4
3,7
3,0
2,7
Realvækst, pct.
4
3
3
2
1,6
2
1,4
1,3
1
1
0
2025
Forløb uden told
Prognosen
2026
Forløb baseret på udmeldinger 2. april 2025
0
Anm.: Da forløbet baseret på udmeldinger 2. april indeholder et modsvar til de amerikanske toldsatser, vil der være en ekstra of-
fentlig indtægt herfra. Provenuet fra den forudsatte europæiske told på import fra USA forudsættes beregningsteknisk udbe-
talt til husholdninger og virksomheder.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
28
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0031.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Det er også muligt, at konflikten nedtrappes, og at toldsatserne ender på et lavere niveau end de
gældende satser. Men selv ved en deeskalering af handelskonflikten må det forventes, at både
virksomheder og forbrugere samt de finansielle markeder verden over i en periode vil være på-
virket af en forhøjet usikkerhed i forhold til de handelspolitiske rammevilkår. Hertil kommer
effekterne af de forstyrrelser i globale værdikæder, som allerede nu finder sted og løbende ma-
terialiserer sig, og som isoleret set må trække ned i produktiviteten – især på kort sigt.
Under alternative forløb med henholdsvis ingen forhøjelse af toldsatserne og gensidige toldfor-
højelser er det vurderingen, at BNP-væksten vil kunne ligge i intervallet 2�½-3¾ pct. i år og
1¼-1¾ næste år,
jf. boks 1.3.
Værre forløb er tænkelige, hvis der opstår en situation, hvor der fx
opstår stor mistillid til centralbanker og deres evne at sikre tilstrækkelig likviditet til de finan-
sielle markeder.
Boks 1.4
Ændrede forudsætninger i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2024
Prognosen tager udgangspunkt i nationalregnskabet til og med 4. kvartal 2024 (reviderede, men fortsat forelø-
bige opgørelse) samt en række andre indikatorer, der for de mest højfrekvente rækker ind i maj.
Siden vurderingen i december viser både BNP samt Danmarks Statistiks eksperimentelle serie om medicinalin-
dustriens værdiskabelse på kvartaler højere vækst end ventet, især i 4. kvartal 2024. Det bærer med over i års-
væksten for BNP i 2025 trækker isoleret set i retning af en højere vækst i BNP i 2025.
Arbejdsmarkedet har også vist sig stærkere end ventet. Niveauet for beskæftigelsen er opjusteret med knap
25.000 personer i år og knap 34.000 personer i 2026. Presset på arbejdsmarkedet vurderes dog mindre, hvil-
ket afspejles i, at niveauet for strukturel beskæftigelse er opjusteret mere end den faktiske. Således er den
strukturelle beskæftigelse opjusteret med henholdsvis 31.000 personer i år og 43.000 personer i 2026 sam-
menlignet med prognosen i december.
De ændrede forudsætninger om det offentlige forbrug og de offentlige investeringer skal blandt andet ses i
sammenhæng med etableringen af Accelerationsfonden, som skal styrke forsvaret ved opbygning af øget kamp-
kraft.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
29
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0032.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Bilagstabel
Tabel 1.1
Nøgletal fra vurderingen i maj og sammenligning med skøn fra december
2024
Dec.
Realvækst, pct.
Privatforbrug
Samlet offentlig efterspørgsel
- heraf offentligt forbrug
1)
- heraf offentlige investeringer
2)
Boliginvesteringer
Erhvervsinvesteringer
Lagerændringer (vækstbidrag)
I alt indenlandsk efterspørgsel
Eksport
- heraf industrieksport
Samlet efterspørgsel
Import
- heraf vareimport
BNP
Bruttoværditilvækst
- heraf i private byerhverv
Ændring i 1.000 personer
Arbejdsstyrke
Beskæftigelse
- heraf i den private sektor
- heraf i offentlig forvaltning og service
Bruttoledighed
Konjunkturgab, pct.
Outputgab
Beskæftigelsesgab
Bruttoledighedsgab
1,2
1,8
-0,7
1,0
1,7
-0,7
0,9
1,6
-0,7
0,9
1,4
-0,5
0,7
1,1
-0,5
31
27
21
6
4
8
5
2
3
4
30
29
24
5
1
-5
-5
-5
0
0
6
4
4
0
2
0,9
1,7
1,4
3,1
2,0
2,8
-1,0
0,4
7,5
9,6
3,4
3,0
1,9
3,7
4,0
5,8
2,2
3,9
3,0
10,4
2,8
1,5
0,0
2,6
4,7
5,4
3,5
4,6
4,4
2,9
3,1
3,4
1,2
7,7
4,8
28,2
3,2
-1,1
0,0
2,9
4,3
5,1
3,5
4,4
4,9
3,0
3,3
3,7
1,8
0,6
0,5
1,1
3,1
1,6
0,0
1,5
3,5
4,1
2,3
3,4
3,1
1,7
1,7
2,5
1,2
0,8
0,3
3,6
2,4
-0,3
0,3
1,2
2,3
2,9
1,7
2,3
1,6
1,4
1,5
2,1
2025
Maj
Dec.
2026
Maj
1)
Det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden.
2)
De offentlige investeringer er ekskl. det offentlige nettokøb af bygninger.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
30
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0033.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Tabel 1.1 (fortsat)
Nøgletal fra vurderingen i maj og sammenligning med skøn fra december
2024
Dec.
Stigning i pct.
Huspriser (enfamiliehuse)
Forbrugerprisindeks
Timeløn i privat sektor
Real disponibel indkomst, husholdninger
Timeproduktiviteten i private byerhverv
Pct.
Rente, 1-årigt flekslån
Rente, 10-årig statsobligation
Rente, 30-årig realkreditobligation
Offentlige finanser
Faktisk offentlig saldo, mia. kr.
Faktisk offentlig saldo, pct. af BNP
Strukturel offentlig saldo, pct. af BNP
1)
ØMU-gæld, pct. af BNP
Arbejdsmarked
Arbejdsstyrke (inkl. orlov), 1.000 personer
Beskæftigelse (inkl. orlov), 1.000 personer
Bruttoledighed, 1.000 personer
Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrken
Eksterne forudsætninger
Handelsvægtet BNP-vækst i udlandet, pct.
Eksportmarkedsvækst (industrivarer), pct.
Dollarkurs, kr. pr. dollar
Oliepris, dollar pr. tønde
Betalingsbalance
Betalingsbalancesaldo, mia. kr.
Betalingsbalancesaldo, pct. af BNP
386
13,0
365
11,8
370
11,9
349
10,9
366
11,4
1,4
2,3
6,9
80,5
2,0
2,9
7,0
73,3
1,6
1,8
6,9
67,7
2,1
2,8
7,0
75,0
1,7
1,7
6,6
67,5
3.315
3.229
87
2,6
3.323
3.233
91
2,7
3.346
3.258
89
2,6
3.318
3.229
91
2,8
3.351
3.262
91
2,7
133
4,5
2,1
31,8
49
1,6
0,5
30,0
49
1,6
1,0
29,8
41
1,3
0,3
29,9
47
1,5
0,7
29,2
3,0
2,2
4,3
2,3
2,1
4,0
1,8
2,3
4,1
2,2
2,2
4,0
1,7
2,4
4,2
3,5
1,4
4,8
1,3
5,0
3,3
1,9
3,4
2,7
3,3
3,6
1,9
3,5
3,3
3,0
3,0
1,7
3,2
2,2
2,8
3,0
1,7
3,2
1,8
1,9
2025
Maj
Dec.
2026
Maj
1)
Strukturel saldo i kolonnen Dec. henviser til
Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025.
Kilde: Danmarks Statistik, IMF, Macrobond, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
31
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0034.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0035.png
Kapitel 2
De offentlige finanser og finanspolitikken
2. De offentlige finanser og
finanspolitikken
Udgangspunktet for dansk økonomi er stærkt og robust med rekordhøj beskæftigelse, stærke
virksomheder og solide offentlige finanser. Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse viser et
overskud på den faktiske offentlige saldo på 133 mia. kr. i 2024, svarende til 4�½ pct. af BNP, og
i 2025 og 2026 skønnes der fortsatte overskud. Dansk økonomi står således godt rustet i en tid,
hvor der er betydelig usikkerhed både sikkerheds- og handelspolitisk.
De offentlige overskud skal blandt andet ses i lyset af, at beskæftigelsen siden begyndelsen af
2021 er steget med næsten 300.000 personer. Stigningen afspejler særligt en stor tilgang af in-
ternational arbejdskraft, som kommer til Danmark og arbejder på attraktive danske vilkår.
Samtidig er beskæftigelsen steget blandt seniorer og herboende indvandrere og efterkommere,
herunder som følge af gennemførte reformer.
Danske virksomheder under ét har de senere år forbedret indtjeningen på trods af år med høj
inflation, stagnerende verdenshandel og geopolitiske spændinger. Det skyldes navnlig en stig-
ning i den samlede eksport på knap 20 pct. siden 2022, især drevet af medicinalindustrien. Ek-
sportvæksten er især sket i form af M&P-aktiviteter i udlandet, hvor den fysiske produktion lig-
ger i udlandet, imens store dele af værdiskabelsen ligger i Danmark,
jf. kapitel 6.
M&P-aktivite-
terne bidrager dermed til øget dansk værdiskabelse uden at lægge tilsvarende øget beslag på ar-
bejdskraft og det fysiske kapitalapparat i Danmark, og dermed uden at det har ført til en tilsva-
rende og uholdbar stigning i kapacitetspresset.
De offentlige overskud vurderes således at være et produkt ikke bare af en gunstig konjunktur-
situation, men i høj grad af stærke økonomiske strukturer og rammevilkår, der understøtter et
velfungerende arbejdsmarked og et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Det afspejles i skønnet for
den strukturelle saldo, som også viser overskud. Den strukturelle saldo er opjusteret sammen-
lignet med det mellemfristede forløb fra februar 2025, hovedsageligt som følge af højere skøn
for strukturel beskæftigelse og de strukturelle indtægter fra selskabs- og aktieskat,
jf. nedenfor.
Aktiviteten i dansk økonomi har været relativt høj i årene efter coronapandemien. Som følge
heraf blev finanspolitikken gradvist strammet for at styrke opsvingets holdbarhed og varighed.
I de seneste år er produktionskapaciteten i dansk økonomi forøget, og kapacitetspresset er der-
for aftaget, ligesom presset forventes at aftage yderligere i de kommende år. Stigende produkti-
onskapacitet og faldende pres giver plads til, at finanspolitikken kan lempes, uden at det skaber
et nævneværdigt løn- og prispres. Det har sammen med sunde offentlige finanser medvirket til
at give rum til vigtige samfundsprioriteter, herunder etableringen af Accelerationsfonden og ge-
nerelt øgede forsvarsudgifter sideløbende med en fortsat udvikling af den offentlige velfærd og
en skattereform, der sænker skatten for langt de fleste arbejdende danskere.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
33
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0036.png
Kapitel 2
De offentlige finanser og finanspolitikken
Betydelig underliggende opjustering af strukturel saldo
Finansministeriets skøn for den strukturelle saldo er underliggende (dvs. når der ses bort fra ny
politik i kraft af Accelerationsfond mv.) opjusteret med 1,3 pct. af BNP i 2025 og 1,2 pct. af BNP
i 2026 siden det mellemfristede forløb, februar 2025. Det afspejler særligt højere skønnede
strukturelle indtægter fra selskabsskat (ekskl. nordsøindtægter) og aktieskat samt højere struk-
turel beskæftigelse. Den underliggende opjustering af den strukturelle saldo modgås delvist af
etableringen af Accelerationsfonden på 25 mia. kr. (2025-priser), svarende til ca. 0,8 pct. af
BNP, årligt i 2025 og 2026 i
Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft
(februar 2025), der
håndteres uden modgående finansiering. Samlet set er skønnet for den strukturelle saldo opju-
steret med 0,5 pct. af BNP i 2025 og 0,4 pct. af BNP i 2026,
jf. figur 2.1.
Figur 2.1
Strukturelle overskud i 2024-2026
Pct. af strukturelt BNP
3
2
1
0
-1
-2
2024
Februar 2025
2025
Maj 2025
2026
Budgetlovens underskudsgrænse
Pct. af strukturelt BNP
3
2
1
0
-1
-2
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Skønnene for strukturel selskabsskat (ekskl. nordsøindtægter) og aktieskat er samlet set opju-
steret med ca. 0,8 pct. af BNP i 2025 og 0,9 pct. af BNP i 2026. Opjusteringen skal ses i sam-
menhæng med, at Finansministeriet er i gang med at efterse metodegrundlaget for de økonomi-
ske fremskrivninger i forbindelse med udarbejdelsen af den første mellemfristede fremskriv-
ning på den makroøkonomiske model, MAKRO,
jf. nærmere i boks 2.1.
Den nye mellemfristede
fremskrivning på MAKRO offentliggøres i juni 2025.
Herudover afspejler forbedringen af strukturel saldo som nævnt særligt, at skønnene for den
strukturelle beskæftigelse på ny er opjusteret betydeligt. Det skal overordnet ses i sammenhæng
med, at den positive beskæftigelsesudvikling er fortsat samtidig med, at økonomiske indikato-
rer peger i retning af, at presset på arbejdsmarkedet er aftaget. Den højere strukturelle beskæf-
tigelse vurderes især at afspejle øget tilgang af international arbejdskraft samt øget beskæfti-
gelse blandt seniorer og ikke-vestlige indvandrere i Danmark. I 2024 er skønnet for den struk-
turelle saldo endvidere forbedret som følge af et lavere offentligt forbrug end tidligere forudsat.
I 2025 bidrager lavere forventede materielleverancer (ekskl. kampfly) til en forbedring af den
strukturelle saldo,
jf. også
appendiks
A.
Offentlige
finanser og finanspolitik.
34
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0037.png
Kapitel 2
De offentlige finanser og finanspolitikken
Boks 2.1
Opdateret metode til beregning af strukturel selskabsskat og aktieskat
Finansministeriets skøn for de strukturelle indtægter fra selskabsskat ekskl. nordsøindtægterne og aktieskat er
opjusteret markant sammenlignet med det mellemfristede forløb, februar 2025. De strukturelle indtægter fra
disse poster er samlet set opjusteret med ca. 0,8 pct. af strukturelt BNP i 2025 og 0,9 pct. af strukturelt BNP i
2026,
jf. figur a og figur b.
De opdaterede skøn skal ses i lyset af, at Finansministeriet er i gang med et metode-
eftersyn som led i overgangen til at bruge den makroøkonomiske model MAKRO til de mellemfristede frem-
skrivninger.
MAKRO-modellen giver blandt andet bedre grundlag for at fremskrive indtægterne fra selskabsskat og aktie-
skat. Informationen fra fremskrivningen benyttes i Finansministeriets opdaterede metode til at beregne det
strukturelle niveau for disse poster, også i prognoseårene. De opdaterede metoder tager i højere grad end tidli-
gere højde for strukturelle skift i økonomien, fx stigningen i virksomhedernes indtjening fra merchanting og
processing i udlandet, og den fremskrevne udvikling i aktionærernes porteføljer og skattepligtige aktieind-
komst.
De strukturelle niveauer for disse poster beregnes konkret ved brug af et HP-filter med en forholdsvis høj grad
af udglatning. Dermed bliver konjunkturudsving og andre midlertidige udsving renset ud af det strukturelle
niveau, mens træge bevægelser i økonomien afspejles i det strukturelle niveau. Samtidigt tages der højde for
regelændringer, som påvirker det strukturelle niveau direkte. En høj grad af udglatning i HP-filteret bidrager
alt andet lige også til øget stabilitet i skønnene fra vurdering til vurdering. Idet HP-filteret beregnes på bag-
grund af en lang fremskrivning, bliver beregningen af de strukturelle niveauer ikke påvirket af de endepunkts-
problemer, der ellers ville være med HP-filteret, hvis beregningen kun benyttede information til og med fx sid-
ste konjunkturår.
I Finansministeriets tidligere metode påvirkede regelændringer ligeledes det strukturelle niveau direkte i året,
men ellers blev der alene lagt vægt på den historiske udvikling. I takt med at ny data er blevet tilgængelig, er
det strukturelle niveau for disse poster blevet opjusteret gentagne gange. Det har således været blandt kilderne
til de løbende opjusteringer af skønnene for den strukturelle saldo.
Figur a
Selskabsskat ekskl. nordsøindtægter
Pct. af BNP
5
Pct. af strukturelt BNP
5
Figur b
Aktieskat
Pct. af BNP
2,0
Pct. af strukturelt BNP
2,0
4
4
1,5
1,5
3
3
1,0
1,0
2
2
0,5
0,5
1
2000
2005
2010
Faktisk (v. akse)
Februar 2025
August 2022
2015
2020
2025
Maj 2025
August 2024
April 2019
1
0,0
2000
2005
2010
Faktisk (v. akse)
Februar 2025
April 2019
2015
2020
2025
Maj 2025
August 2022
0,0
Anm.: Stiplede linjer angiver skøn for de strukturelle niveauer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
35
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0038.png
Kapitel 2
De offentlige finanser og finanspolitikken
Finanspolitisk lempelse i 2025 og aftagende kapacitetspres
Finanspolitikken blev strammet betydeligt i 2022-2023, da kapacitetspresset og inflationen var
høj, hvilket sammen med pengepolitiske stramninger bidrog til, at inflationen i Danmark hur-
tigt blev normaliseret og kom ned omkring 2 pct. Kapacitetspresset i dansk økonomi er siden
aftaget, men vurderes fortsat at være over et normalniveau.
Presset i dansk økonomi skønnes at aftage yderligere, og inflationen forventes at forblive under
2 pct. i prognoseårene. Det giver plads til, at finanspolitikken lempes i 2025 med henblik på at
understøtte vigtige samfundsprioriteter, herunder etableringen af Accelerationsfonden. Den ét-
årige finanseffekt i 2025 skønnes til 0,8 pct.-point og til 0,1 pct.-point i 2026.
De beregnede finanseffekter, især i 2025, vurderes at udgøre overkantsskøn. Det skyldes, at
større anskaffelser af militært materiel typisk har et højere importindhold, end hvad der er lagt
til grund i beregningen af finanseffekterne, og at den indenlandske aktivitetsvirkning dermed
typisk vil være lavere. Samtidig påvirkes skønnet for finanseffekten i 2025 også af tekniske for-
hold. Det offentlige forbrug blev i 2024 mindre end tidligere forudsat. For fastholdt udgiftsni-
veau for det offentlige forbrug i 2025 giver det en højere forbrugsvækst og dermed højere ét-
årig finanseffekt i 2025. Omvendt medfører det en tilsvarende mindre finanseffekt i 2024.
Målt i forhold til 2019, dvs. året før coronapandemien, skønnes den flerårige finanseffekt til -
0,3 pct.-point i 2025 og -0,2 pct.-point i 2026. Den samlede finans- og strukturpolitik siden
2019, inkl. lempelsen i 2025, vurderes således fortsat at virke dæmpende på kapacitetspresset,
jf. figur 2.3.
Det betyder, at kapacitetspresset havde været lidt større i fravær af den førte fi-
nans- og strukturpolitik siden 2019.
Samlet set lempes finanspolitikken således i år fra et stramt udgangspunkt, samtidig med at ka-
pacitetspresset aftager, og økonomien gradvist bevæger sig mod en neutral konjunktursitua-
tion. Finanspolitikken i Danmark udvikler sig dermed på linje med pengepolitikken, hvor mar-
kedsdeltagere forventer yderligere lempelser i 2025, efterhånden som inflationen i euroområ-
det nærmer sig inflationsmålsætningen på 2 pct.
Skønnene for finanseffekterne er nærmere belyst i
appendiks
A.
Offentlige
finanser og
finanspolitik.
36
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0039.png
Kapitel 2
De offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 2.2
Ét-årige og flerårige finanseffekter
Figur 2.3
Flerårige finanseffekter sammenholdt
med outputgab
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026
Flerårig finanseffekt
Outputgab
Outputgab i fravær af besluttet politik
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
2026
Ét-årig finanseffekt
Flerårig finanseffekt
Kilde: Egne beregninger på MAKRO.
Den planlagte finanspolitik medfører høj offentlig udgiftsvækst i 2025
Med afsæt i den samlede finanslov for 2025 og den efterfølgende indgåede politiske aftale om
etableringen af en Accelerationsfond på 25 mia. kr. i 2025 og 2026 skønnes en realvækst i det
offentlige forbrug på 4,8 pct. i 2025 og en realvækst i de offentlige nyinvesteringer på 28,2 pct. i
2025,
jf. figur 2.4 og figur 2.5.
De skønnede vækstrater i 2025 er opjusteret i forhold til
Økonomisk Redegørelse, december
2024.
Det afspejler dels den teknisk forudsatte udgiftsvirkning af den afsatte ramme i Accelera-
tionsfonden (jf.
boks 2.1),
dels lavere opgjorte udgifter til offentligt forbrug og investeringer i de
foreløbige regnskabstal for 2024 end skønnet i december-redegørelsen.
Boks 2.2
Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft
Med Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft (februar 2025) etableres en accelerationsfond på 25 mia. kr.
årligt i 2025 og 2026 samt en ramme på 10 mia. kr. årligt i 2027-2033 til håndtering af udgifter, som følger be-
slutninger, der udløber af Accelerationsfonden. Forsvarsudgifterne forventes dermed at ville udgøre omkring
2¼ pct. af BNP i 2030.
Accelerationsfonden skal give mulighed for at tilvejebringe kapaciteter og skal understøtte bedre indhentning
og overvågning, et stærkere forsvar af Kongeriget Danmark samt forbedre evnen til at bidrage til NATO’s styr-
kede afskrækkelse og forsvar. Endvidere kan midlerne gå til militær støtte til Ukraine.
Det er beregningsteknisk forudsat, at midlerne i Accelerationsfonden i 2025 og 2026 årligt indebærer merud-
gifter til offentlige investeringer (15 mia. kr.), offentligt forbrug (5 mia. kr.) og overførsler til udland (5 mia.
kr.).
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
37
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0040.png
Kapitel 2
De offentlige finanser og finanspolitikken
I 2026 skønnes den offentlige forbrugsvækst beregningsteknisk til 0,3 pct., mens realvæksten i
de offentlige nyinvesteringer beregningsteknisk skønnes til 3,6 pct. Den skønnede udgiftsvækst
i 2026 tager afsæt i de forudsatte udgiftsrammer i det mellemfristede 2030-forløb mv. Udgifts-
og finanspolitikken i 2026 tilrettelægges i forbindelse med aftaler om kommunernes og regio-
nernes økonomi i 2026 og finansloven for 2026.
Figur 2.4
Realvækst i det offentlige forbrug
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
Gns. 2020-2024
December
2025
2026
Maj
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
Figur 2.5
Realvækst i de offentlige investeringer
Pct.
30
25
20
15
10
5
0
Gns. 2020-204
December
2025
2026
Maj
Pct.
30
25
20
15
10
5
0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Faldende ØMU-gæld og voksende offentlig finansiel nettoformue
De stærke offentlige finanser har bidraget til, at den danske ØMU-gæld er blandt de laveste i
EU og væsentligt under grænsen på 60 pct. af BNP i Stabilitets- og Vækstpagten. Den danske
ØMU-gæld skønnes således at falde fra ca. 31 pct. af BNP i 2024 til godt 29¼ pct. af BNP i
2026,
jf. figur 2.6.
De offentlige overskud har foruden at bidrage til gældsnedbringelse også bidraget til, at Dan-
mark siden 2018 har haft en positiv offentlig finansiel nettoformue. I 2026 skønnes den offent-
lige finansielle nettoformue at være ca. 25¾ pct. af BNP, hvilket er ca. 2¼ pct. mere end 2024.
I tabel 2.1 fremgår øvrige centrale nøgletal for de offentlige finanser i perioden 2024-2026. Vur-
deringen af de offentlige finanser er desuden uddybet nærmere i
appendiks
A.
Offentlige
finanser
og finanspolitik.
38
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0041.png
Kapitel 2
De offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 2.6
ØMU-gæld og offentlig finansiel nettoformue
Pct. af BNP
80
60
40
20
0
-20
-40
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
2026
ØMU-gæld
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Pct. af BNP
80
Grænse for ØMU-gæld i Stabilitets- og Vækstpagten
60
40
20
0
-20
-40
Offentlig finansiel nettoformue
Tabel 2.1
Centrale skøn vedrørende tilrettelæggelsen af finanspolitikken
2024
Strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP
Faktisk saldo, pct. af BNP
Offentlig forbrugsvækst, pct.
1)
Flerårig finanseffekt, niveau, pct.-point
2)
Ét-årig finanseffekt, pct.-point
3)
Outputgab, pct.
4)
Beskæftigelsesgab, pct.
4)
ØMU-gæld, pct. af BNP
Offentlig finansiel nettoformue, pct. af BNP
1)
2025
1,0
1,6
4,8
-0,3
0,8
0,9
1,6
29,8
24,0
2026
0,7
1,5
0,3
-0,2
0,1
0,7
1,1
29,2
25,7
2,1
4,5
1,5
-1,1
-0,2
1,2
1,8
31,1
23,6
Den skønnede offentlige forbrugsvækst er beregningsteknisk forudsat ens ved henholdsvis input- og outputmetoden. For
2024 er vist væksten i det offentlige forbrug ved inputmetoden.
2)
Den flerårige finanseffekt er et mål for, hvor meget ændringer i finans- og strukturpolitikken påvirker outputgabet (niveau-
effekt i forhold til 2019).
3)
Den ét-årige finanseffekt er et mål for, hvor meget den planlagte finans- og strukturpolitik bidrager til ændringer i outputgabet
i et givent år.
4)
Beregnede mål for hvor meget produktionen og beskæftigelsen afviger fra de strukturelle niveauer. Når gabene er positive,
indikerer det, at der er knappe ressourcer i økonomien i forhold til en normal konjunktursituation.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
39
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0042.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0043.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
3. Store forskelle i EU-landes
produktivitetsudfordringer
Siden 2000 har den økonomiske udvikling i EU-landene generelt været lidt svagere end i USA.
Der er imidlertid store forskelle på tværs af EU-landene, både hvad angår niveauet for levestan-
darden og væksten heri. Nogle EU-lande, herunder Danmark og Sverige, har i højere grad fulgt
med USA. Produktivitetsvækst er en af hovedkilderne til stigende levestandard over tid. Derfor
er det afgørende at fokusere på tiltag i den økonomiske politik, der kan øge produktiviteten.
Emnet vil således være en væsentlig prioritet i arbejdet under det kommende danske EU-for-
mandskab i andet halvår 2025. Både den danske regering og EU-Kommissionen har fx fastsat
klare mål for at reducere administrative byrder for virksomheder, og der vil derudover især
være fokus på at styrke EU’s kapitalmarkeder for at øge investeringerne i risikovillig kapital.
I dette temakapitel peges på en række strukturelle forhold, der kan være med til at forklare for-
skelle i produktivitetsudviklingen på tværs af lande:
De EU-lande, der bedre har fulgt med USA, fx Danmark og Sverige, er kendetegnet
ved en højere grad af investeringer i forskning og udvikling og digitalisering. Især
store EU-lande som Tyskland, Frankrig og Italien ligger lavere på disse områder.
Der er generelt mindre dynamik i erhvervslivet i EU end i USA. Vækstvirksomheder
udgør en mindre del af økonomien i EU-lande, men med store forskelle mellem lande.
Regulering kan hæmme investeringer og produktivitet. Der er dog stor spredning på
tværs af EU-lande i forhold til hvor stor en barriere regulering udgør for investeringer.
Virksomheder i de nordiske EU-lande melder i mindre grad, at regulering udgør en
større barriere for investeringer, og de nordiske EU-lande har generelt mindre omfat-
tende produktmarkedsregulering end de fleste EU-lande.
Mindre fleksible arbejdsmarkeder i mange EU-lande kan gøre det sværere at flytte ar-
bejdskraft til de mest produktive virksomheder. Lande med en bedre produktivitets-
udvikling tenderer til at have en større fleksibilitet på arbejdsmarkedet. En analyse på
danske registerdata viser også en sammenhæng mellem jobskifter og produktivitet.
Kapitalmarkederne i EU-landene er mindre udviklede end i USA, og især er der min-
dre risikovillig kapital. Det kan hæmme innovation og væksten af nye virksomheder.
Danmarks stærke udvikling i forhold til mange andre EU-lande skal ses på baggrund af større
investeringer i forskning og udvikling samt digitalisering, mindre omfattende regulering samt
ikke mindst et fleksibelt arbejdsmarked, som ofte fremhæves af internationale organisationer.
Forskellene mellem EU-landene peger på, at der er et betydeligt potentiale for at styrke produk-
tiviteten gennem reformer og tiltag på nationalt plan. Det gælder navnlig i forhold til at redu-
cere administrative byrder for virksomhederne generelt, ligesom ufleksible arbejdsmarkeder
stadig udgør en hæmsko for dynamikken i økonomien i mange EU-lande. Derfor er det fortsat
essentielt, at EU-landene har fokus på strukturreformer, der kan gavne produktiviteten og øko-
nomiernes robusthed.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
41
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0044.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
3.1 Har Europa en fælles produktivitetsudfordring?
Siden år 2000 har udviklingen i levestandarden, målt ved BNI pr. indbygger korrigeret for kø-
bekraft (PPP) i faste priser, generelt været lidt svagere i EU-landene set under ét end i USA,
jf.
figur 3.1.
Det billede modereres lidt, når købekraftjusteringen foretages i løbende priser, som i
lidt højere grad tager højde for betydning af ændret bytteforhold, dvs. forskellen mellem udvik-
lingen i lands eksport- og importpriser,
jf. figur 3.2.
Så har indkomstfremgangen i EU-landene
været lidt højere end i USA.
Der er imidlertid store forskelle EU-landene imellem, både hvad angår niveau og vækst i leve-
standarden, uanset hvilken metode til købekraftkorrektion der anvendes. Lande som Danmark
og Sverige har haft omtrent den samme forøgelse af BNI pr. indbygger som USA over perioden,
og Danmark er omtrent på niveau med USA i 2023. Også Nederlandene, Irland og Luxembourg
ligger i toppen blandt EU-lande. Omvendt forholder det sig for især Italien og Frankrig, som
tidligere har haft et næsten lige så højt indkomstniveau som USA, men hvor indkomstudviklin-
gen har været svagere igennem mange år.
Figur 3.1
BNI pr. indbygger målt i faste priser
Figur 3.2
BNI pr. indbygger målt i løbende priser
– Europa har set en svagere udvikling end i USA, – EU har i højere grad fulgt med USA, men
men Danmark har fulgt med
niveauet er stadig lavere
BNI pr. indbygger (1.000 USD, PPP korrigeret, 2020-priser)
100
100
BNI pr. indbygger (1.000 USD, PPP-korrigeret løb. priser)
100
80
60
40
20
0
2000
Sverige
2004
2008
2012
USA
2016
EU
Danmark
4,5 pct.
3,7 pct.
4,4 pct.
4,0 pct.
2020
Sverige
100
80
60
40
20
0
80
80
60
60
40
1,1 pct.
1,1 pct.
0,8 pct.
1,1 pct.
2000
2004
2008
USA
2012
2016
2020
40
20
20
0
Danmark
0
Euroområdet
Anm.: De farvede tal i begge figurer angiver den gennemsnitlige årlige vækstrate for den pågældende økonomi i perioden 2000-
2023. Købekraftskorrigerede tal målt i amerikanske dollars pr. indbygger, se også boks 3.1. Det gråskraverede felt udgøres
af maksimum og minimum blandt EU-lande, dog undtaget Luxembourg og Irland, samt Rumænien, Bulgarien, Cypern og
Malta. Luxembourg er et regionalt finansielt centrum blandt andet på grund af skattemæssige årsager. Udviklingen i BNP i
Irland er kraftigt påvirket af udenlandske selskabers placering af indtjeningen i landet som overgør produktionen i landet og
dermed indkomsten pr. indbygger.
Kilde: Verdensbanken, OECD og egne beregninger.
De EU-lande, der bedre har fulgt med USA, er kendetegnet ved en højere grad af investeringer i
forskning og udvikling og digitalisering, har mere fleksible arbejdsmarkeder og mindre byrder i
forhold til at etablere nye virksomheder. Det er også i høj grad lande, som har draget fordel af
globaliseringen, og hvor en relativt stor andel af værdiskabelsen i økonomien er forbundet med
international handel.
42
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0045.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
BNI pr. indbygger er et ofte anvendt mål for at sammenligne velstanden på tværs af lande. Det
er et udtryk for den samlede værdiskabelse pr. indbygger i samfundet (BNP), korrigeret for ind-
komstbetalinger til og fra udlandet. BNI pr. indbygger giver således et mål for indkomsten pr.
indbygger. For at få et retvisende billede af den materiel velstand – dvs. købekraften af indkom-
sten – korrigeres i landesammenligninger for forskelle i prisniveauer og udsving i valutakurser,
jf. boks 3.1.
Boks 3.1
International sammenligning af indkomster – købekraftskorrektion
En købekraftskorrektion (PPP-korrektion) søger at korrigere for forskelle i prisniveauer og udsving i valutakur-
ser for derved at opnå et mere sammenligneligt niveau af levestandard på tværs af lande. Købekraftskorrektio-
nerne er baseret på internationale prisindeks fra OECD, Verdensbanken eller Eurostat. De internationale pris-
indeks er baseret på den samme undersøgelse, hvor forbrugerprisen for en bred vifte af varer og serviceydelser
sammenlignes på tværs af lande. Sammenligninger af BNI pr. indbygger og udviklingen i timeproduktiviteten
kan variere betydeligt afhængigt af, hvorvidt der betragtes købekraftskorrektion i løbende eller faste priser.
Målt i faste priser har udviklingen i BNI pr. indbygger i Danmark og EU været svagere end i USA siden 2000,
mens det modsatte er tilfældet, når udviklingen bedømmes ud fra købekraftskorrigerede tal målt i løbende pri-
ser,
jf. figur 3.1 og figur 3.2.
Da der løbende sker ændringer i forbrugs- og produktionsmønstre og ændringer i
de varer og tjenester, der bruges i købekraftsundersøgelsen, er indkomst- og produktivitetsmål opgjort købe-
kraftsjusteret i faste priser ofte anbefalet til at vurdere udviklingen i levestandarden og produktiviteten over tid
på tværs af lande,
jf. Produktivitetskommissionen (2011) og Dey-Chowdury (2007).
1
Opgørelser af BNI og BNP
pr. indbygger med PPP-korrektion i løbende priser er derimod som udgangspunkt bedre egnet til at sammen-
ligne niveauer på et givet tidspunkt. Samtidig vil PPP-korrektion i løbende priser i højere grad tage højde for
bytteforholdsforbedringer.
1)
Produktivitetskommissionen (2011): Danmarks Produktivitet – hvor er problemerne,
Analyserapport nr. 1 og
S. Dey-Chow-
dury (2007): International comparisons of productivity: the current and constant PPP approach,
Economic & Labour Market
Review,
Springer, august 2007. Erhvervsministeriet (2023): Redegørelse om vækst og konkurrenceevne.
Kilde: OECD og egne beregninger.
Det bør dog bemærkes, at der i denne sammenligning af købekraftskorrigerede BNI pr. indbyg-
ger ikke fuldt ud tages højde for effekten af forskelle i udviklingen mellem eksport- og import-
priserne, dvs. bytteforholdet. For Danmark har en tendens til en styrkelse i bytteforholdet bety-
det, at BNI er steget mere, end BNP-udviklingen og udviklingen i afkastet på udlandsformuen
ville tilsige,
jf. boks 3.2.
En del af den større indkomst pr. indbygger i USA i forhold til EU kan tilskrives en større ar-
bejdsindsats pr. indbygger. Således arbejdede en beskæftiget person i gennemsnit 8,4 pct. min-
dre i EU end i USA i 2023, og i Danmark var timeantallet pr. beskæftiget 21 pct. lavere.
1
Der er
betydelige forskelle på tværs af EU-landene. I Italien var den gennemsnitlige arbejdstid pr. be-
skæftiget ca. 8 pct. under niveauet i USA, mens forskellen var knap 24 pct. for Tyskland.
Den svagere udvikling i BNI pr. indbygger skyldes således til dels, at borgerne i EU-landene i
højere grad end i USA har valgt mere fritid frem for højere materiel velstand.
2
Samtidig er ind-
komst i USA i væsentligt højere grad end i EU-landene koncentreret hos den allerrigeste del af
befolkningen.
3
Jf. OECD Productivity Database.
Dertil kommer, at andelen af befolkningen i aldersgruppen 15-64 år er faldet mere i EU-landene end USA siden
1990’erne.
3
Jf. World Inequality Database.
1
2
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
43
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0046.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
Boks 3.2
Betydning af bytteforhold for udviklingen i indkomster
I sammenligninger af udviklingen i levestandard på tværs af lande er det også vigtigt at tage højde for udviklin-
gen i bytteforhold og gevinster ved international handel. Hvis Danmark eksempelvis eksporterer varer og tjene-
ster, der stiger i pris, og importerer varer og tjenester, der falder i pris, vil BNP-væksten i faste priser undervur-
dere velstandsudviklingen. Disse forhold fanges ikke fuldt ud af købekraftskorrektion, der sammenligner en
kurv af varer og tjenester på tværs af lande. I de seneste år har et forbedret forhold mellem priserne på eksport
og import bidraget betydeligt til væksten i bruttonationalindkomsten pr. indbygger i Danmark og USA,
jf. figur
a.
Modsat har blandt andet Finland, Sverige og Tyskland set et svagere bytteforhold.
Figur a
Ændringer i bytteforhold kan have stor betydning for udviklingen i indkomster
Procentvis vækst pr. år (2000-2023)
3
Procentvis vækst pr. år (2000-2023)
3
2
2
1
1
0
0
-1
Finland
BNP pr. indbygger
Sverige
Løn- og kapitalindkomst
Tyskland
Bytteforhold
Danmark
USA
Bytteforholdskorrigeret BNI pr. indbygger
-1
Kilde: Macrobond, OECD, Eurostat og egne beregninger.
Højere produktivitet – dvs. værdiskabelse pr. arbejdstime – er den vigtigste drivkraft i forhold
til at øge levestandarden. Øget produktivitet betyder, at ressourcerne, der anvendes i produkti-
onen, bruges mere effektivt. Produktivitetsfremkridt opstår ofte som følge af innovation og
brug af nye produktionsmetoder og ny teknologi, der kan føre til nye varer og tjenesteydelser og
helt nye brancher. Forskelle i værdiskabelsen kan ud over forskelle i produktiviteten også skyl-
des forskelle i anvendelsen af fysisk og immateriel kapital samt i arbejdskraftens humankapital.
Forskelle i niveau og udvikling i BNI pr. indbygger imellem EU-landene – og i forhold til USA –
afspejler helt overvejende tilsvarende forskelle i produktiviteten. Væksten i timeproduktiviteten
– dvs. BNP pr. arbejdstime (købekraftskorrigeret) – har generelt udviklet sig svagere i EU som
helhed end i USA siden 2000, og niveauet er også lavere,
jf. figur 3.3.
En række EU-lande har
imidlertid højere produktivitetsniveau end USA og også vækst i produktiviteten på linje med
USA. Produktivitetsniveauet i Danmark ligger fx i den høje ende blandt EU-landene, og den
danske timeproduktivitet har i de seneste år omtrent fulgt med USA. Tilsvarende har produkti-
vitetsvæksten i Polen og Tjekkiet også været særdeles stærk, og generelt er der et tydeligt catch-
up i form af relativt kraftigere vækst i det/de lande med lavest produktivitetsniveau. Derimod
har produktivitetsvæksten i blandt andet Frankrig og Italien været særdeles svag.
44
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0047.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
Figur 3.3
Produktiviteten har generelt udviklet sig svagere i Europa end i USA siden 2000, men der
er stor spredning
BNP pr. arbejdstime (USD, PPP-korrigeret, 2020-priser)
100
BNP pr. arbejdstime (USD, PPP-korrigeret, 2020-priser)
100
80
80
60
60
40
1,1 pct.
1,6 pct.
1,1 pct.
1,2 pct.
2000
2002
2004
Danmark
2006
2008
2010
USA
2012
2014
EU
2016
2018
2020
Sverige
2022
40
20
20
0
0
Anm.: De farvede tal angiver den gennemsnitlige årlige vækstrate i periode 2000-2023 for den pågældende økonomi. Det gråskra-
verede felt udgøres af maksimum og minimum blandt EU-lande, dog undtaget Luxembourg og Irland, samt Rumænien, Bul-
garien, Cypern og Malta. Luxembourg er et regionalt finansielt centrum blandt andet på grund af skattemæssige årsager.
Udviklingen i BNP i Irland er kraftigt påvirket af udenlandske selskabers placering af indtjeningen i landet som overgør pro-
duktionen i landet og dermed indkomsten pr. indbygger.
Kilde: OECD og egne beregninger.
Metodemæssige forskelle i opgørelsen af udviklingen i priser og mængder i nationalregnskabet
mellem EU-landene og USA kan også spille en rolle. USA’s større brug af hedoniske prisindeks,
især for IT-produkter, resulterer i lavere målte prisstigninger og dermed højere realvækst sam-
menlignet med EU.
4
Den lavere produktivitetsvækst i Tyskland og flere europæiske lande siden
coronapandemien skal også ses i lyset af strukturelt højere energipriser. Strukturelt højere
energipriser betyder alt andet lige højere produktionsomkostninger og dermed et lavere poten-
tielt produktionsniveau og produktivitet.
5
I Tyskland har nedgangen i produktionen især været
kraftig i den energiintensive del af industrien,
jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2024.
En del af de seneste års forskelle i den målte produktivitetsudvikling mellem lande i EU og USA
kan også delvist hænge sammen med forskelle i konjunktursituationen. USA har blandt andet
ifølge estimater fra IMF haft et højere outputgab end landene i euroområdet. Det kan bidrage
til forskelle i produktivitetsudviklingen.
6
Hedoniske prisindeks tager højde for kvalitetsforbedringer i produkter. For eksempel viser data for 2000–2019, at prisin-
dekset for computerhardware i USA faldt med over 70 pct., mens det i EU faldt med ca. 50 pct., jf. EIB (2014): Dynamics of
productive investment and gaps between the United States and EU countries, EIB Economics Working Paper 2024/01.
5
Effekten afhænger også af i hvor høj grad det er muligt at substituere produktionsfaktorer. I det omfang energiforbrug er
komplementært til andre produktionsfaktorer, reducerer højere energipriser og dermed lavere energiforbrug effektiviteten
af disse produktionsfaktorer. Se også
Produktivitet 2023,
De Økonomiske Råd, 2023, kapitel II for en nærmere gennem-
gang af sammenhængen mellem højere energipriser og produktivitet.
6
En lavere kapacitetsudnyttelse (fx som følge af en konjunkturnedgang og lavere efterspørgsel) vil føre til en lavere pro-
duktivitet, da en del af produktionsfaktorerne ikke umiddelbart anvendes fuldt ud. Det kan fx ske på grund af, at virksom-
heder søger at undgå at afskedige ansatte på grund af omkostninger forbundet med at ansætte og oplære arbejdskraft. Over
tid må denne effekt imidlertid antages at aftage i betydning, da produktionsfaktorer ikke er låst over en længere tid.
4
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
45
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0048.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
EU ligger generelt lavere på investeringer i immaterielle rettigheder, digitalise-
ring og spredning af ny teknologi
Analysen i det foregående afsnit har taget udgangspunkt i timeproduktiviteten, opgjort som
BNP pr. arbejdstime (købekraftskorrigeret). Forskelle i timeproduktiviteten kan skyldes flere
forhold herunder blandt andet forskelle i størrelse af kapitalapparatet i forhold til mængden af
arbejdskraft eller forskelle i kvaliteten af arbejdskraften (humankapitalen). En større mængde
kapital pr. beskæftiget, fx i form af maskiner, bygninger eller immaterielle rettigheder (herun-
der patenter) vil gøre arbejdskraften mere produktiv. Et højere kompetenceniveau af arbejds-
kraften vil også medføre en højere produktivitet. Man bør således principielt tage højde for
både anvendelsen af kapital og kvaliteten af denne samt kompetenceniveauet af arbejdskraft.
Væksten i timeproduktiviteten kan på baggrund af data fra EUKLEMS og INTANprod opdeles
på bidrag fra arbejdskraftsammensætning, som dækker over ændringer i uddannelsesniveau og
alderssammensætning, samt investeringer i bygning og maskiner, innovation, software, ICT-
udstyr og virksomhedsspecifikke kompetencer, hvilket blandt andet dækker over investeringer i
branding.
7
Det resterende bidrag til produktiviteten, som ikke kan henføres til disse faktorer,
tilskrives i stedet en forbedring af totalfaktorproduktiviteten (TFP). TFP måles således som den
værdiskabelse, der ikke kan forklares med produktionsfaktorerne (inputs) i produktionen. TFP
kan være fx teknologiske fremskridt, stigende humankapital, organisering og ledelse mv. Derfor
vil statistiske usikkerheder i forhold til opgørelsen af produktionsfaktorer, fx mængden af kapi-
tal og udsving i kapacitetsudnyttelsen påvirke opgørelsen af TFP.
8
Selvom EUKLEMS-data er
harmoniseret med henblik på sammenlignelighed på tværs af lande, består der fortsat forskelle
i datakvalitet, opgørelsesmetoder og underliggende antagelser. Da mange typer af kapitalinput i
EUKLEMS desuden beregnes ud fra modelbaserede metoder, bør opgørelsen og sammenlignin-
ger af vækstbidrag på tværs af lande tolkes med betydelige forbehold. Disse data er kun tilgæn-
gelige frem til og med 2021, men her undersøges perioden 2000-2019 for at undgå påvirknin-
gen fra coronapandemien.
Dekomponeringen viser, at en væsentlig årsag til den svagere produktivitetsvækst i EU samlet
set er et mindre bidrag fra investeringer til timeproduktiviteten,
jf. figur 3.4.
Opgørelsen viser,
at investeringer i ICT-udstyr udelukkende har bidraget til produktivitetsvæksten i USA, og inve-
steringer i software og innovation har ligeledes haft et større bidrag i USA end for EU.
9
Der ses
dog betydelige forskelle inden for EU-landene, hvor produktivitetsbidraget fra software og in-
novation er på niveau med USA for Danmark og Sverige, imens det er betydeligt mindre for de
øvrige lande vist i figur 3.4.
Se anmærkning til figur 3.3.
Se også Produktivitetskommissionen: Danmarks produktivitet – hvor er problemerne?
Analyserapport 1, 2011.
9
Som nævnt ovenfor kan forskelle i brugen af hedoniske prisindeks spille en rolle i forskellene mellem EU og USA, jf. fod-
note 3. Andre analyser viser også at ICT-udstyr har bidraget til produktivitetsvæksten i Danmark,
jf. blandt andet Dan-
marks Statistik (2024): Produktivitetsfremgang i omskiftelig periode, NYT, 23. december 2024.
7
8
46
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0049.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
Figur 3.4
Dekomponering af bidrag til timeproduktivitetsvæksten for udvalgte lande, 2000-2019
Pct.-point
-0,5
USA
EU sammenvægtet
Danmark
Tyskland
Sverige
Frankrig
Italien
-0,5
0,0
0,5
ICT
Software
1,0
1,5
2,0
2,5
Pct.-point
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
Totalfaktorproduktivitet
Arbejdskraftsammensætning
Virksomhedsspecifikke kompetencer
Bygninger og maskiner
Innovation
Anm.: Timeproduktiviteten er opgjort for EUKLEMS definition af markedsøkonomien, som ekskluderer visse brancher, hvor den
offentlige sektor udgør en væsentlig andel eller som på anden vis ikke egner sig til sammenligninger på tværs af lande. Det
drejer sig om brancherne offentlig forvaltning, fast ejendom, undervisning, sundhedsvæsen mm., husholdningers produktion
af varer og tjenesteydelser til eget brug og eksterritoriale organisationer. Timeproduktiviteten er opgjort ved den såkaldte
”bottom-up”-tilgang, hvor væksten i timeproduktiviteten udregnes for hver af 27 separate brancher og derefter sammenvæg-
tes med branchens andel af den samlede bruttoværditilvækst. EU11 omfatter Danmark, Tyskland, Belgien, Nederlandene,
Spanien, Frankrig, Italien, Grækenland, Irland, Luxembourg og Portugal. Sammenvægtningen af EU-landene er baseret på
BNP for EU-lande med tilgængelig detaljeret opdeling på vækstbidrag i EUKLEMS database, som er de viste lande i tabel-
len. De 27 brancher er en blanding af et- og tocifrede NACE Rev. 2-branchekoder, som udgør det mest disaggregerede ni-
veau tilgængeligt i EUKLEMS database, for hvilke data er tilgængeligt for landene. ICT relaterer sig til investeringer i compu-
ter og telekommunikationsudstyr. Bygninger og maskiner mm. dækker over investeringer i bygninger, transportudstyr, indu-
strimaskiner mm. Software dækker over investeringer i software og databaser. Innovation dækker over investeringer i forsk-
ning og udvikling, værdien af kunstneriske ophavsrettigheder og designkapabiliteter mm. Virksomhedsspecifikke kompeten-
cer relaterer sig til investeringer i markedsføring og branding, samt medarbejderudvikling mm. Se Bontandini m.fl. (2023):
EUKLEMS & INTANProd: industry productivity accounts with intangibles for en grundig beskrivelse af datagrundlaget og
metoden.
Kilde: Danmarks Statistik, EUKLEMS, OECD og egne beregninger.
Det mindre bidrag fra investeringer til produktivitetsudviklingen i EU som helhed skal ses på
baggrund af et betydeligt lavere bidrag fra investeringer i forskning og udvikling i forhold til
USA,
jf. figur 3.5.
Således lå virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling i USA på
2,6 pct. af BNP i 2019-2022 mod 1,4 pct. af BNP i EU-landene i samme periode. I USA har det
især været teknologivirksomhederne, der har bidraget til et højere investeringsniveau. I EU er
det fortsat virksomheder tilknyttet bilindustrien, som tegner sig for de største private investe-
ringer i forskning og udvikling.
10
Dette afspejles også i, at Tyskland generelt investerer meget i
forskning og udvikling, men har relativt små vækstbidrag fra software samt forskning og udvik-
ling. Der er dog nogle EU-lande, herunder Danmark og Sverige, som er kendetegnet ved store
investeringer i forskning og udvikling og større bidrag til produktivitetsvæksten fra software og
forskning og udvikling end de resterende europæiske økonomier.
Generelt har væksten i totalfaktorproduktiviteten været stærkere i USA end i EU-landene. Men
der har været meget markante forskelle på tværs af EU-landene. I Tyskland og Sverige var TFP-
10
Jf. EU-Kommissionen: EU Industrial R&D Investment Scoreboard (World 2000).
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
47
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0050.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
væksten i 2000-2019 på niveau med USA, hvorimod den estimerede TFP-vækst var negativ i
Italien og Frankrig i samme periode.
Figur 3.5
EU-15 lande med højere private investeringer i forskning og udvikling har klaret sig bedre
i forholdt til produktivitetsvæksten
Gns. årlig vækst i timeproduktiviteten 2000-2023, pct.
2,0
Gns. årlig vækst i timeproduktiviteten 2000-2023, pct.
2,0
1,5
AUT
1,0
ESP
0,5
GRC
ITA
0,0
0
0,5
1
1,5
2
Investeringer i forskning og udvikling i pct. af BNP (2019-2022)
2,5
PRT
EU
NLD
FRA
DK
FIN
DEU
BEL
SWE
USA
1,5
1,0
0,5
0,0
3
Anm: Virksomheders investeringer i forskning og udvikling som opgjort af OECD (MSTI database).
Kilde: OECD og egne beregninger.
Den lavere forsknings- og udviklingsaktivitet i EU-lande kan føre til, at virksomhederne er
bagud i forhold til at anvende den nyeste viden i produktionen. Et studie fra EU-Kommissionen
estimerer en klar sammenhæng mellem TFP-væksten og opbygningen af immaterielle rettighe-
der. En stigning i investeringer i immaterielle rettigheder på 1 pct. af BNP estimeres således til
at kunne øge TFP-væksten med 0,13 pct.-point.
11
Navnlig er der et tydeligt lavere niveau for investeringer i software og digitalisering i EU-lan-
dene. Danmark, Sverige og Nederlandene er de eneste EU-lande, der ligger over USA i forhold
til IMD’s mål for digitalisering.
12
Der er generelt betydelige forskelle på tværs af EU-landene i graden af digitalisering af økono-
mien, hvilket også afspejles i brugen af digital teknologi i små og mellemstore virksomheder.
Generelt har omtrent 75-80 pct. af de små og mellemstore virksomheder i de nordiske EU-
lande og Nederlandene en grundlæggende digital intensitet, mens det kun er omtrent 60 pct. i
Tyskland og Italien og halvdelen af virksomhederne i Frankrig,
jf. figur 3.6.
Jf. Nikolov m.fl. (2024): Mid-tech Europe? A sectoral account on total factor productivity growth from the latest vintage
of the EUKLEMS database.
12
Jf. IMD World Digital Competitiveness Ranking 2024.
11
48
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0051.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
Figur 3.6
SMV’erne i de nordiske EU-lande samt Nederlandene har en højere grad af digitalisering
Pct. af virksomheder
100
80
60
40
20
0
Pct. af virksomheder
100
80
60
40
20
0
GRC
SWE
Anm.: EU-Kommissionens digitale intensitetsscore opgøres på baggrund af hvor mange ud af 12 udvalgte digitale teknologier der
anvendes af virksomhederne. Et grundlæggende niveau kræver brug af mindst 4 teknologier. Opgørelsen dækker fremstil-
ling og serviceerhverv dog ekskl. den finansielle sektor samt virksomheder med 10-249 beskæftigede.
Kilde: EU-Kommissionen, DESI dashboard for the Digital Decade (2024).
Betydning af branchesammensætning for produktivitetsudviklingen
Forskelle i erhvervsstruktur kan bidrage til at forklare forskelle i produktivitetsudviklingen.
Nogle brancher har strukturelt højere produktivitetsvækst og kapitalintensitet, og i det omfang
disse sektorer udgør en større del af økonomien i USA sammenlignet med EU vil det kunne for-
klare den lavere produktivitetsvækst i Europa. Korrigeres der for branchesammensætningen
står der dog tilbage, at USA stadig har en højere produktivitetsvækst end EU, som helhed over
perioden 2000-2019, når opgørelsen i EUKLEMS (som er købekraftkorrigeret i faste priser) an-
vendes,
jf. figur 3.7.
ROU
LTU
NLD
LUX
EST
BEL
SVN
FRA
CZE
LTV
FIN
ITA
IRL
EU
HUN
HRV
ESP
SVK
DK
DEU
CYP
PRT
MLT
AUT
POL
BUL
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
49
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0052.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
Figur 3.7
Gennemsnitlig årlig vækst i timeproduktiviteten for markedsøkonomien, 2000-2019
Pct.
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Pct.
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Sverige
USA
USA med EU11
erhvervsstruktur
Danmark
Tyskland
EU11
Frankrig
Italien
Anm.: Se anmærkningen til figur 3.4.
Kilde: Egne beregninger baseret på EUKLEMS & INTANProd.
Særligt seks brancher driver væksten i USA, og disse brancher udgjorde tilsammen 58 pct. af
bruttoværditilvæksten i 2019. De samme brancher har ikke på samme måde drevet væksten i
europæiske lande,
jf. figur 3.8.
De høje vækstbidrag fra henholdsvis radio- tv- og udgivervirksomhed og fremstilling af compu-
tere mm. kan i høj grad henføres til, at det er amerikanske styrkepositioner, og at disse udgør
en større del af økonomien i USA end i europæiske lande. Vækstbidragene ville således være
mindre, hvis USA havde samme erhvervsstruktur som i europæiske lande. Omvendt kan de be-
tydelige bidrag til væksten i timeproduktiviteten inden for tjenesteydelser og informationstje-
nester ikke på samme måde tilskrives erhvervsstrukturen. Kun Sverige har en lignende produk-
tivitetsvækst inden for disse brancher.
Ud over engros- og detailhandel kommer det største vækstbidrag til timeproduktiviteten i Dan-
mark fra fremstilling af farmaceutiske produkter, og for Tyskland er det fremstilling af motor-
køretøjer.
13
Blandt de store lande i EU er særligt Frankrig og Italien kendetegnet ved en meget
svag udvikling i timeproduktiviteten, og med undtagelse af engros- og detailhandel i Italien har
de markant lavere produktivitetsvækst end USA i de seks brancher.
For en nærmere gennemgang af produktivitetsudviklingen i Danmark se også kapitel 3 i
Økonomisk Redegørelse, de-
cember 2024.
13
50
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0053.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
Figur 3.8
Vækstbidrag til væksten i timeproduktiviteten for top 6 brancher i USA målt på
vækstbidrag til timeproduktiviteten i USA, 2000-2019
Pct.-point
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
-0,1
-0,2
Radio- tv- og
udgivervirksomhed
Engros- og detailhandel
Fremstilling af
computere mm.
Tekniske og adm.
tjenesteydelser
Informationstjenester
mm.
Finansiering og
forsikring
Pct.-point
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
-0,1
-0,2
USA
USA med EU11 erhvervsstruktur
Danmark
Tyskland
Sverige
Frankrig
Italien
Anm.: Opgjort på baggrund af EUKLEMS definition af markedsøkonomien, som ekskluderer visse brancher, hvor den offentlige
sektor udgør en væsentlig andel eller som på anden vis ikke egner sig til sammenligninger på tværs af lande. Brancherne er
opgjort ved NACE Rev. 2, som er kompatibel med den danske branchenomenklatur DB07. Det drejer sig om brancherne
offentlig forvaltning, fast ejendom, undervisning, sundhedsvæsen mm., husholdningers produktion af varer og tjenesteydel-
ser til eget brug og eksterritoriale organisationer. Radio- tv- og udgivervirksomhed dækker over branchekoderne J58-J60.
Engros- og detailhandel svarer til branchekode G. Fremstilling af computere mm. er C26. Tekniske og adm. Tjenesteydelser
er brancherne M og N sammenlagt. Informationstjenester mm. er J62-J63. Finansiering og forsikring er branchekode K.
Kilde: Egne beregninger baseret på EUKLEMS & INTANProd.
3.2 Strukturelle forhold er med til at forklare forskelle i
produktivitetsudviklingen
Produktiviteten i økonomien afspejler effektiviteten i værdiskabelsen i økonomien, hvilket kan
have baggrund i en lang række forhold. Nedenfor gennemgås nogle af de forhold, som vurderes
at have størst betydning for EU-landenes forskelligartede produktivitet med baggrund i den
økonomiske litteratur, herunder dynamik i erhvervslivet, regulering og barrierer for handel i
EU, samt den demografiske udvikling. Afsnittet dykker særligt ned i betydningen af fleksible
arbejdsmarkeder i forhold til produktivitetsudviklingen, herunder med en analyse af danske re-
gisterdata.
Dynamik i erhvervslivet
Studier fra blandt andet IMF peger på, at dynamikken i erhvervslivet generelt er mindre i EU
end i USA.
14
I EU som helhed er tilbøjeligheden til at starte nye virksomheder lavere end i USA,
og de virksomheder, der etableres i EU-landene, vokser generelt ikke lige så meget. Mindre dy-
namiske markeder betyder, at ressourcer i mindre grad omfordeles til de mest produktive virk-
somheder. Dette hæmmer innovation og samlet økonomisk vækst.
IMF (2024): Europe’s Declining Productivity Growth: Diagnoses and Remedies, IMF Regional Economic Outlook notes,
oktober.
14
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
51
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0054.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
Der er tegn på et strukturelt løft i antallet af nye virksomhedsregistreringer i USA siden 2019,
hvilket adskiller sig fra euroområdet,
jf. figur 3.9.
En analyse indikerer, at flere virksomhedsre-
gistreringer i USA førte til en betydelig stigning i antallet af nye stillinger og reallokering i be-
skæftigelsen.
15
Figur 3.9
Udviklingen i antallet af nystartede virksomheder har været stærkere i USA end
euroområdet efter coronapandemien
Indeks (4. kvartal 2019=100)
180
160
140
120
100
80
60
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
USA
2022
2023
Euroområdet
Indeks (4. kvartal 2019=100)
180
160
140
120
100
80
60
Anm.: Virksomhedsregistreringer i euroområdet og USA.
Kilde: Federal Reserve (2024): Why is the U.S. GDP recovering faster than other advanced economies? og Haver Analytics.
Beskæftigelsesandelen i unge virksomheder (≤5 år gamle) er faldet støt i en række EU-lande si-
den år 2000. Dette indikerer, at økonomisk aktivitet i stigende grad er koncentreret hos ældre,
mere etablerede virksomheder. Faldet ses på tværs af alle sektorer og er særligt markant for
hurtigt voksende unge virksomheder.
16
Analyser har vist, at virksomheder i EU er blevet mindre tilbøjelige til at justere deres arbejds-
styrke eller produktionskapacitet som reaktion på ændringer i produktivitet.
17
Dette fører til en
mindre effektiv allokering af arbejdskraft og kapital. Der har været en lignende udvikling i USA.
I modsætning til USA, hvor lavere virksomhedsdynamik primært tilskrives en svækket reaktion
på ændringer i produktiviteten som følge af ændrede markedsforhold er udviklingen i EU som
helhed præget af både lavere spredning i produktivitetsstød (og dermed færre virksomheder
der har en meget positiv udvikling) og reduceret markedsrespons.
Internationale organisationer har fundet, at det europæiske erhvervsliv har en relativt svag ”up-
or-out” dynamik sammenlignet med dets amerikanske pendant. I USA er det mere almindeligt,
at de mest succesfulde virksomheder hurtigt vokser, mens ineffektive virksomheder forlader
markedet. I EU ses der i højere grad mange små lavvækstvirksomheder, der overlever længere,
Jf. Haltiwanger og Decker (2023): Surging business formation in the pandemic: Causes and consequences,
Brookings
Papers on Economic Activity, fall 2023,
The Brookings Institution.
16
Jf. Calvino m.fl. (2020): Declining Business Dynamism: Structural and Policy Determinants,
OECD Science, Technology
and Industry Policy Papers.
17
Biondi et al. (2023): Declining business dynamism in Europe: The role of shocks, market power, and technology,
Jena
Economic Research Papers, No. 2023-011,
University of Jena.
15
52
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0055.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
hvilket hæmmer omfordelingen af ressourcer som kapital og arbejdskraft til mere produktive
virksomheder.
18
Det er vigtigt for produktivitetsvæksten, at ikke-produktive virksomheder luk-
ker ned, så ressourcerne derved frigøres til mere produktive virksomheder. Studier peger på, at
såkaldte zombie-virksomheder har udgjort en relativt betydelig andel af økonomien i en række
EU-lande, herunder navnlig i Sydeuropa, men at dette ikke har udgjort et problem i Danmark.
19
Analyser peger også på, at tilstedeværelsen af zombie-virksomheder kan hæmme innovationen
fra sunde virksomheder.
20
Forskelle i graden af dynamik i erhvervslivet på tværs af EU-lande ses også i, hvor meget høj-
vækstvirksomheder fylder i forskellige EU-lande. Andelen af beskæftigede, der er allokeret til
højvækstvirksomheder (>10 pct. vækst i beskæftigelse), varierer i høj grad over EU-landene,
hvor særligt Sverige og Irland har en relativt høj andel, mens den omvendt er lav i Frankrig og
Belgien,
jf. figur 3.10.
For Danmark ligger andelen også over EU-gennemsnittet.
Figur 3.10
Stor variation i, hvor meget højvækstvirksomheder fylder i EU-landene
Pct. af beskæftigede
25
20
15
10
5
0
Pct. af beskæftigede
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
FIN
ROU
LTU
SWE
GRC
NLD
LUX
EST
BEL
BGR
SVN
ESP
CZE
HUN
DEU
CYP
HRV
SVK
FRA
LVA
ITA
IRL
EU
DK
AUT
Højvækstvirksomheder
Unge højvækstvirksomheder (h. akse)
Anm.: Højvækstvirksomheder defineres som virksomheder med en vækst i medarbejdere på mere end 10 pct. Unge virksomheder
er 5 år eller yngre. Vist som andel af beskæftigede i virksomheder med mindst 10 medarbejdere.
Kilde: Eurostat og egne beregninger.
For Sverige er andelen af beskæftigelsen i de unge højvækstvirksomheder (også kaldt gazelle-
virksomheder) dog under EU-gennemsnittet på 0,7 pct. af beskæftigelsen. Der er også stor
spredning på tværs af EU-lande i forhold til andelen af beskæftigelsen i disse virksomheder.
Her ligger en række syd og østeuropæiske lande højt, mens lande som Frankrig, Belgien og
Tyskland ligger lavt.
Forskellene vidner om, at etablerede virksomheder med mere moderat vækst fylder mere i en
række af de store lande i EU, mens der i en række af de mindre lande er en større rolle til høj-
vækstvirksomheder.
IMF (2025): Europe’s Productivity Weakness: Firm-Level Roots and Remedies,
IMF Working Paper no. 2025/040.
Jf. Danmarks Nationalbank (2019): Zombievirksomheder fylder kun lidt i Danmark,
Analyse nr. 29,
december.
20
Ascani og Nair (2025): Innovation and zombie firms: Empirical evidence from Italy,
Research Policy,
Vol. 54 no. 3, Else-
vier.
18
19
PRT
MLT
POL
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
53
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0056.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
Regulering af produktmarkeder og produktivitet
Barrierer fra regulering kan være med til at forklare den svagere erhvervsmæssige dynamik og
lavere investeringer i forskning og udvikling og kan dermed være en underliggende kilde til den
svagere produktivitetsudvikling. Regulering af erhvervslivet er ofte indført af hensyn til at sikre
konkurrence eller hensyn til forbrugerbeskyttelse, sikkerhed, miljø eller for at begrænse skades-
virkninger forbundet med forurening mv. Men en mere omfangsrig regulering af produktmar-
kederne kan også bidrage til at reducere konkurrencen, da det kan begrænse mulighederne for,
at nye virksomheder kan indtræde på markedet. Større virksomheder vil typisk have nemmere
ved at bære omkostningerne forbundet med efterlevelsen af reguleringen, fx i form af doku-
mentationskrav. Et nyere studie viser eksempelvis, at små og mellemstore virksomheder fik re-
duceret overskuddet med 12 pct. som følge af udgifter til at overholde GDPR, mens større virk-
somheder fik reduceret overskuddet med 5 pct.
21
Et mål for de reguleringsmæssige byrder og barrierer for indtræden på markedet indikerer, at
USA ligger bedre end de fleste EU-lande,
jf. figur 3.11.
Figur 3.11
USA ligger bedre end mange EU-lande i forhold til byrder ved regulering og barrierer for
indtræden på markedet
Indeks for økonomisk regulering og barrier for indtræden
10
Indeks for økonomisk regulering og barrier for indtræden
10
8
8
6
6
4
4
2
2
0
EST
FIN
USA
DK
LUX DEU
IRL SWE GBR NLD JPN BEL FRA AUT ESP PRT CZE POL
0
Anm.: Indikatoren er opgjort som i Igan m.fl. (2024): Productivity in the post-pandemic world:old trend or new path,
BIS Bulletin no.
93,
Bank for International Settlements.
Kilde: Fraser Institute.
Der er dog stor spredning på tværs af lande, og flere nordiske EU-lande og Danmark ligger ek-
sempelvis på niveau med USA. Derimod peger indikatoren på potentiale for at reducere byrder
fra regulering og barrierer for indtræden i en række EU-lande, ikke mindst i Frankrig og flere
syd- og østeuropæiske lande. OECD’s indikator for produktmarkedsregulering (PMR) viser om-
vendt, at regulering ikke er lempeligere i USA end i EU. I forhold til forskellene på tværs af
21
Jf. Presidente og Frey (2022): The GDPR effect: How data privacy regulation shaped firm performance globally, VOXEU-
column, CEPR, marts 2022.
54
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0057.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
lande er der dog også i OECD’s PMR tegn på mindre byrder fra reguleringen i de nordiske EU-
lande, mens der omvendt er større byrder i flere syd- og østeuropæiske EU-lande.
22
Studier fra blandt andet ECB peger på, at mere konkurrencefremmende regulering er forbundet
med højere totalfaktorproduktivitet på sektorniveau ved at lette nye konkurrencedygtige virk-
somheders indtræden og mindre produktive virksomheders udtræden.
23
Der er endvidere tegn på, at der er en større andel af virksomhederne i EU end i USA, som angi-
ver regulatoriske byrder som en betydelig barriere for investeringer,
jf. figur 3.12.
Det er dog
værd at bemærke, at der også her er meget store forskelle på tværs af landene i EU. Eksempel-
vis er der kun 10 pct. af virksomhederne i Sverige og Danmark, der svarer, at regulatoriske byr-
der udgør en større barriere for investeringer set i forhold til andelen på godt 20 pct. i USA. I
Tyskland er det derimod godt halvdelen af virksomhederne, der svarer, at regulering udgør en
betydelig barriere, og denne andel er også høj i blandt andet Østrig og Spanien. Navnlig Tysk-
land og Spanien bidrager således til at trække EU-gennemsnittet op.
Figur 3.12
Flere virksomheder i større EU-lande angiver regulatoriske byrder som en barriere for
investeringer
Pct. af virksomheder
80
Pct. af virksomheder
80
60
60
40
40
20
20
0
0
ROM
SWE
GRC
FIN
NLD
LTU
CZE
ITA
SVN
FRA
LUX
USA
EU
DK
CYP
SVK
LVA
HUN
Anm.: Andelen af virksomheder, der angiver reguleringsmæssige byrder som en større barriere for investeringer.
Kilde: EIB Investment Survey 2024.
Der er også tegn på, at mangel på harmonisering af regler på tværs af landegrænser i EU samt
sproglige, juridiske og kulturelle barrierer har ført til et ufuldstændigt indre marked for varer
og tjenesteydelser i EU.
OECD (2024): Key takeaways from the 2023-2024 update of the OECD Product Market Regulation indicators, OECD,
ECO/CPE(2024)99.
23
Jf. Anderton m.fl, (2019): Product market regulation, business churning and productivity: evidence from the European
Union Countries,
ECB Working Paper no. 2332.
22
DEU
HRV
ESP
MLT
BEL
EST
IRL
AUT
PRT
BUL
POL
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
55
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0058.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
Handelen på tværs af landegrænser i EU er således mindre end på tværs af delstater i USA, når
der tages højde for den geografiske nærhed. En modelberegning fra IMF indikerer, at disse bar-
rierer kan være betydelige.
24
Mindre handel på tværs af landegrænser udgør en betydelig hæmsko for produktiviteten.
25
Blandt andet går virksomheder glip af de stordriftsfordele, der kan høstes ved at producere i
større mængder til et større marked. Samtidig betyder mindre konkurrence fra virksomheder
fra andre lande, at virksomhederne ikke i samme grad er nødt til løbende at blive mere effek-
tive. Tendensen til, at den internationale handel ikke længere vokser lige så meget som andel af
BNP som før finanskrisen, er ifølge studier en medvirkende årsag til, at produktivitetsvæksten
generelt er aftaget i mange lande siden finanskrisen.
26
Mangel på harmonisering af regulering og regulatoriske byrder er ikke hele årsagen til disse
barrierer. Som nævnt kan sproglige og kulturelle forskelle i EU også påvirke handelen. Samtidig
er forskelle i juridiske systemer også svære at harmonisere. Men størrelsesordenen af de bereg-
nede barrierer indikerer et betydeligt potentiale for at styrke det indre marked.
Mere fleksible arbejdsmarkeder kan understøtte produktiviteten
Den svagere produktivitetsvækst og mindre dynamik i erhvervslivet, med færre virksomheder
der hhv. vokser og lukker ned, kan også hænge sammen med mindre fleksible arbejdsmarkeder.
Fleksibilitet i arbejdsmarkedet kan bidrage til øget produktivitet, fordi det understøtter en hur-
tigere og mere effektiv omfordeling af arbejdskraft mellem virksomheder, der derved letter til-
pasninger til både konjunkturudsving og strukturelle forandringer i økonomien. Overordnet set
er der en tendens til, at højere jobomsætning på arbejdsmarkedet – målt på andelen af beskæf-
tigede, der er nye i job – har en positiv sammenhæng med produktivitetsvæksten siden 2000
på tværs af avancerede økonomier,
jf. figur 3.13.
IMF beregner den toldsats, der på baggrund af en geografisk model for international handel fører til samme niveau for
handelen på tværs af EU-lande som på tværs af delstater i USA. Beregningen angiver barrierer svarende til en toldsats på
45 pct. for varer og 110 pct. for tjenester, jf. IMF (2024): Europe’s Declining Productivity Growth: Diagnoses and Reme-
dies, IMF Regional Economic Outlook notes, november.
25
Jf. blandt andet Økonomisk Redegørelse, august 2017.
26
Ifølge Goldin m.fl. (2024): Why is productivity slowing down?
Journal of Economic Literature,
vol. 62, no. 1, marts.
24
56
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0059.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
Figur 3.13
Lande med flere nye i job synes at
have haft en højere produktivitetsvækst siden
2000
Vækst i timeproduktivitet, 2000-2023
50
40
30
20
BE
10
0
-10
10
15
20
25
30
Pct. af beskæftigede med kort anciennitet
(<12 mdr.)
IT
NO
GR
LU
0
-10
PT
AT CH DK
US
SE
NZ
50
40
30
20
10
Figur 3.14
Højere omsætning på
arbejdsmarkedet hænger sammen med en
højere løbende brancheudskiftning
Pct.
1,5
Pct.
30
1,0
20
DE GB
AU
CA
ES
FI
FR
NL
0,5
10
0,0
0
Sverige
Danmark
USA
Frankrig
Tyskland
Gns. årlig brancheudskiftning (2002-2022)
Pct. af beskæftigede med kort anciennitet (h.akse)
Samlet brancheudskiftning (2002-2022) (h. akse)
Anm.: Pct. af beskæftigelse med kort anciennitet i figur 3.13 er som opgjort af OECD. Tal for 2019. Den gennemsnitlige årlige bran-
cheudskiftning vist i figur 3.14 er målt på baggrund af beskæftigelsen i 50 brancher som opgjort af OECD. Udskiftningen er
opgjort som de absolutte ændringerne i hver branches beskæftigelsesandel divideret med to. Gennemsnittet er målt fra 2002
til 2022. Da ét års ændringer i branchesammensætning i princippet kan modgås i det næste år (fx som følge af ændrede
konjunkturer) behøves der ikke at være sammenhæng mellem den gennemsnitlige årlige brancheudskiftning og den sam-
lede brancheudskiftning.
Kilde: OECD, IMF og egne beregninger.
En af de forklarende faktorer til sammenhængen mellem jobomsætning og produktivitetsvækst
kan være, at en højere jobomsætning letter løbende skift mellem brancher på baggrund af æn-
dringer i efterspørgslen. Således synes der at være en tæt sammenhæng mellem graden af
jobomsætning og den årlige gennemsnitlige brancheudskiftning i en række lande,
jf. figur 3.14.
Også i denne sammenhæng har USA relativt høj årlig udskiftning i branchesammensætningen,
mens udskiftningerne er mere træge i lande som Italien og Tyskland. Det indikerer, at beskæfti-
gelsen lettere bevæger sig mellem brancher fra år til år i fx USA. Det er på trods af, at den
sam-
lede
ændring i branchestrukturen i fx Tyskland har været højere end i USA i perioden fra 2002
til 2022, hvilket kan afspejle, at der har været et større behov for udskiftning på baggrund af
strukturelle skift i efterspørgslen.
Overordnet set tilsiger dansk data og international litteratur, at jobskift tenderer til at være fra
lav- til højproduktive virksomheder,
jf. boks 3.3.
Det peger ligeledes i retning af, at mere frie
rammer for jobskift kan understøtte produktivitetsudviklingen gennem forbedret allokering.
Tilsvarende finder IMF (2024), at øget jobomsætning i USA har understøttet produktivitets-
væksten over de seneste år.
27
Mange faktorer kan påvirke dynamikken og fleksibiliteten på arbejdsmarkederne. Overordnet
set har lande med en højere grad af beskæftigelsesbeskyttelse også færre nye i job,
jf. figur 3.15.
Det kan skyldes, at lønmodtagerbeskyttelse kan være hæmmende for dynamikken på arbejds-
27
IMF (2024): “Post-pandemic Productivity Dynamics in the United States”.
Italien
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
57
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0060.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
markedet. I Danmark er graden af beskæftigelsesbeskyttelse lav i en europæisk kontekst, hvil-
ket skal ses i lyset af den danske flexicurity-model, der gør det relativt nemt at ansætte og afske-
dige for virksomheder, mens der til gengæld er et økonomisk sikkerhedsnet for de ledige kom-
bineret med en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der skal bringe dem hurtigere tilbage i job.
28
Figur 3.15
Lande med lavere beskæftigelsesbeskyttelse tenderer til at have flere nye i arbejde
Pct. af beskæftigede med kort anciennitet (<12 mdr.)
25
US
20
CH
AT
15
CA
IE
GB
EE
HU
SI
PL
10
1
1,5
SK
IS
DE
LU
NO
GR
FI
DK
LT
ES
FR
PT
LV
BE
IT
CZ
3
3,5
10
15
SE
NL
20
Pct. af beskæftigede med kort anciennitet (<12 mdr.)
25
2
2,5
Grad af beskæftigelsesbeskyttelse (indeks 1-6)
Anm.: Beskæftigelsesbeskyttelse baseret på en vægtning af OECD’s indeks for hhv. fastansatte og midlertidigt ansatte med score
fra 1-6, hvor 6 er mest beskyttelse. Pct. af beskæftigelse med kort anciennitet er som opgjort af OECD.
Kilde: OECD, IMF og egne beregninger.
De umiddelbare sammenhænge kan dermed pege i retning af, at der er et trade-off mellem løn-
modtagerbeskyttelse og produktivitetsvækst. Flere empiriske studier understøtter denne sam-
menhæng og peger i retning af, at højere beskæftigelsesbeskyttelse kan svække produktivitets-
væksten, blandt andet som følge af øget arbejdskraftshamstring i videnstunge erhverv.
29
Tilsva-
rende kan også restriktioner på arbejdstagernes mulighed for at skifte job svække effektiviteten
af arbejdskraftallokering, fx gennem brug af konkurrenceklausuler (non-compete clauses).
30
Produktivitetseffekterne forbundet med øget arbejdsmarkedsfleksibilitet er dog ikke nødven-
digvis helt entydige. Lavere beskæftigelsesbeskyttelse kan mindske virksomhedernes incita-
menter til at investere i medarbejdere.
31
Endvidere kan flere jobtab indebære ’scarring’-effekter
for de afskediges produktivitet på sigt – og for økonomien som helhed.
32
Hertil kan hyppigere
For mere herom se fx Kreier & Svarer (2022): Danish Flexicurity: Rights and Duties,
Journal of Economic Perspectives.
Se fx Fedotenkov, Kvedaras, & Sanchez-Martinez (2024): Employment protection and labour productivity growth in the
EU: skill-specific effects during and after the Great Recession.
Empirica
og Autor, Kugler, & Kerr (2007): Do Employment
Protections Reduce Productivity? Evidence from U.S. States.
The Economic Journal.
Førstnævnte finder, at højere løn-
modtagerbeskyttelse svækker produktivitetsvækst, særligt i brancher hvor medarbejdernes uddannelsesniveau er højt.
Dette tilskrives en øget grad af arbejdskraftshamstring i virksomheder, der i særligt grad afhænger af virksomhedsspecifik
videns- og kompetenceakkumulation.
30
Shi (2023) peger på, at konkurrenceklausuler kan øge virksomhedernes incitamenter til innovation, men at en mere in-
effektiv arbejdskraftallokering mere end opvejer gevinsterne heraf, og at en optimal politik omtrent vil være et forbud mod
konkurrenceklausuler. Litteraturen er dog beskeden på området. Shi, L. (2023): Optimal Regulation of Noncompete Cont-
racts.
Econometrica.
31
Se fx Deopke & Gaetani (2024): Why Didn't the College Premium Rise Everywhere? Employment Protection and On-the-
Job Investment in Skills,
American Economic Review.
32
Se fx Huckfeldt (2022): Understanding the Scarring Effect of Recessions.
American Economic Review.
28
29
58
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0061.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
jobskift hæmme opbygning af virksomhedsspecifik erfaring. Effekterne på produktiviteten af
mere fleksible rammer på arbejdsmarkedet skal derfor også ses i sammenhæng med øvrig ar-
bejdsmarkedspolitik, herunder politik der er fremmende for virksomhedernes incitamenter til
uddannelse af medarbejdere samt politik, der understøtter, at afskedigede personer kan komme
hurtigt tilbage i job og/eller efteruddannes.
Større fleksibilitet på arbejdsmarkedet viser sig også i den kortsigtede konjunkturafhængighed
af både beskæftigelsen, ledigheden og produktiviteten. Der er generelt store forskelle på tværs
af EU-lande, hvor arbejdsmarkederne i lande som Spanien og Danmark umiddelbart reagerer
forholdsvist meget på udsving i BNP, mens påvirkningen er forholdsvis beskeden i lande som
Frankrig og Belgien,
jf. figur 3.16.
Samlet set er de relative udsving dog betydeligt større i USA
og Canada.
Figur 3.16
Store forskelle på arbejdsmarkedernes konjunkturfølsomhed på tværs af lande
Ændring i pct.-point
1,5
Ændring i pct.-point
1,5
1,0
1,0
0,5
0,5
0,0
0,0
-0,5
-0,5
-1,0
US CA ES DK IS GR LV PT EE NO DE FI LT SI
Beskæftigelse
IT AT IE NL SK SE CH FR BE GB LU
Ledighedsprocent
-1,0
Anm.: I figuren vises koefficienterne fra en simpel lineær regression for perioden 2000 til 2023 med henholdsvis beskæftigelses-
vækst og ændringen i ledighedsprocent forklaret ved BNP-væksten i samme år. Altså vises
���½
i følgende regressioner
���½
,
���½
,
���������������������������
,
og
��������������������ℎ����������������������������������������
,
���½
,
���½
,
���������������������������
,
.
������������������������������������������������������������������
,
Kilde: IMF og egne beregninger.
Konjunkturfølsomheden af arbejdsmarkederne på kort sigt er ligeledes afgørende for konjunk-
turfølsomheden af produktiviteten ifølge et studie fra ECB.
33
Således vil en langsommere kon-
junkturtilpasning på arbejdsmarkedet alt andet lige indebære en mere procyklisk produktivitet.
På den baggrund kan den aktuelt mere afdæmpede konjunktursituation i EU som helhed rela-
tivt til USA potentielt forklare en del af produktivitetsefterslæbet i de seneste år, da det delvist
kan være konjunkturelt betinget. Eksempelvis er der tegn på, at relativt mange europæiske
virksomheder har holdt på arbejdskraft i en periode med midlertidigt svagere efterspørgsel.
34
Dette har også afspejlet sig i, at beskæftigelsen er vokset relativt mere i EU (4,5 pct.) end i USA
(3,1 pct.) fra 2019 til 2024.
Dossche, Gazzani & Lewis (2021): Labor Adjustment and Productivity in the OECD,
ECB Working Paper Series.
Forskellige mål for arbejdskraftshamstring peger mod, at europæiske virksomheder har holdt på arbejdskraft på trods af
en svag efterspørgsel, været høje i flere europæiske lande over de seneste år. Det vil alt andet lige dæmpe produktivitetsud-
viklingen.
33
34
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
59
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0062.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
Boks 3.3
Betydning af jobskift for produktivitet
Jobskift kan øge produktiviteten, hvis de bidrager til, at arbejdskraften allokeres til de virksomheder, som er
bedst til at udnytte ressourcerne. Generelt finder arbejdstagere bedre jobmatch i mere produktive virksomhe-
der, når de skifter fra ét job til et andet, end hvis de går fra ledighed til job. Mere produktive virksomheder kan
tilbyde højere løn og dermed tiltrække dygtige medarbejdere fra mindre produktive virksomheder (Burdett &
Mortensen, 1998). Empirisk er jobskift forbundet med forskellige karakteristika. Internationale studier (ek-
sempelvis Albagli et al., 2025 og Haltiwanger et al., 2015) indikerer, at 1) størstedelen af jobskift er mod mere
produktive virksomheder (ca. 54 pct.), 2) jobskift fra mindre til mere produktive virksomheder udgør en stor
andel af produktive virksomheders beskæftigelsesvækst (50-75 pct.), 3) produktive jobskift ofte er procykliske
og 4), at jobskift fra ét job til et andet i højere grad er op ad produktivitetsstigen end efter ledighed.
I Danmark har jobskift mod mere produktive virksomheder udgjort mellem 52 pct. og 55 pct. af jobskift i perio-
den fra 2008 til 2022,
jf. figur a.
Det er i tråd med resultaterne fra andre studier, fx Stoyanov og Zubanov
(2012). Der er betydelig heterogenitet på tværs af virksomhedsstørrelse og brancher. Der er fx en positiv sam-
menhæng mellem den modtagende virksomheds størrelse og andelen af produktive jobskift,
jf. figur b,
mens
jobskift til virksomheder inden for
industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed
i særlig grad er op af
produktivitetsstigen. Jobskift mod mindre produktive virksomheder behøver ikke nødvendigvis at mindske
produktiviteten på sigt. Studier viser, at der kan være positive eksternaliteter såsom videns-spillover, når ar-
bejdstagere skifter mere produktive virksomheder ud med mindre produktive virksomheder, og på sigt øger de
produktiviteten for de modtagende og mindre produktive virksomheder,
jf. Stoyanov og Zubanov (2012).
Figur a
Andel jobskift til mere produktive
virksomheder i Danmark
Pct. af jobskifter
55
Pct. af jobskifter
55
Figur b
Andel jobskift til mere produktive
virksomheder på virksomhedsstørrelse
Pct. af jobskifter
75
Pct. af jobskifter
75
54
54
50
50
53
53
25
25
52
2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022
52
0
Mikro
Lille
Mellem
Stor
0
Anm.: Analysen er lavet på registerdata fra Danmarks Statistik og dækker over fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i perioden
2008-2022. Jobskifte er defineret på baggrund af CVR-nummeret for ens primære lønmodtagerbeskæftigelse i måneden.
Der er korrigeret for jobskift, hvor en stor del af medarbejderne skifter til samme nye CVR-nummer jf. metode fra Albagli et al.
(2025). Produktivitet defineres som værditilvæksten pr. årsværk. Der findes ikke produktivitetsmål for alle brancher.
Kilde: Burdett & Mortensen (1998): Wage Differentials, Employer Size, and Unemployment, International Economic Review, Albagli
et al. (2025): Productivity Growth and Workers’ Job Transitions: Evidence from Census Microdata, The Economic Journal,
Haltiwanger et al. (2018): Who Moves Up the Job Ladder?, Journal of Labour Economics, Stoyanov & Zubanov (2012):
Productivity Spillovers Across Firms through Worker Mobility, American Economic Journal, Danmarks Statistik og egne
beregninger.
60
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0063.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
Demografi har tvetydig effekt på produktivitetsudviklingen
Demografisk sammensætning kan også have betydning for både dynamik i økonomien og pro-
duktiviteten. Dette er centralt i en periode, hvor mange landes befolkninger og arbejdsstyrker
ældes, men hvor der også er store forskelle på tværs af økonomier,
jf. figur 3.17.
Når befolknin-
gen ældes, og andelen af personer i den arbejdsdygtige alder falder, svækkes produktionen pr.
indbygger alt andet lige gennem et lavere arbejdsudbud. Hvordan produktiviteten pr. arbejds-
time påvirkes af en ældre arbejdsstyrke er dog ikke givet på samme vis, da der i denne sammen-
hæng er flere modsatrettede effekter i spil.
International litteratur finder ikke et endegyldigt fortegn for effekten på timeproduktiviteten af
en aldrende arbejdsstyrke, da forskellige mekanismer kan trække i forskellige retninger,
jf. ta-
bel 3.1.
35
Samlet set kan svækket adgang til arbejdskraft give virksomheder incitamenter til
yderligere investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi, fx i robotter og kunstig intelligens.
Hertil kan investeringer understøttes af højere opsparinger, der tenderer til at blive øget med
aldring frem mod pensionsalderen – særligt gennem pensionsopsparinger.
Figur 3.17
Udsigter til aldrende befolkning
varierer betydeligt på tværs af lande
Andel af befolkning uden for den arbejdsdygtige alder, pct.
44
42
40
38
36
34
32
30
2000
2006
EU
Sverige
2012
2018
2024
2030
2036
Danmark
USA
Tyskland
44
42
40
38
36
34
32
30
Tabel 3.1
Tvetydige effekter på produktivitet fra
aldring
Mekanisme
Investeringer i arbejds-
kraftbesparende teknologi
Øget opsparing
(capital deepening)
Individuel produktivitet på
tværs af alder
Påvirkning på innovation
Øget efterspørgsel efter
tjenesteydelser
Svækket jobomsætning
Aldringseffekt på
produktivitet
↑
↗
↔
↓
↓
↓
Anm.: Den arbejdsdygtige alder er i figur 3.17 defineret som personer mellem 16 og 64. Tabel 3.1 baserer sig primært på littera-
turstudiet i OECD (2024): Enhancing productivity and growth in an ageing society: Key mechanisms and policy options,
OECD Economics Department Working Papers no.1807.
Pile indikerer hvorvidt litteraturen generelt peger mod en positiv (↑),
tvetydig (↔) eller negativ (↓) effekt på produktiviteten.
↗
indikerer at resultater er overvejende positive.
Kilde: OECD, Verdensbanken og egne beregninger.
Arbejdstageres produktivitet kan svækkes med alderen, fx gennem svækket omstillingsevne,
men også styrkes, fx gennem øget erfaring. Samtidig kan aldring føre til lavere dynamik, min-
dre innovation og lavere mobilitet på arbejdsmarkedet. IMF (2024) finder eksempelvis, at til-
35
Det er en af hovedpointerne i et OECD-litteraturstudie herom. Se OECD (2024): Enhancing productivity and growth in
an ageing society: Key mechanisms and policy options. Det er ligeledes konklusionen på dansk data i Dansk Arbejdsgiver-
forening (2017): ”Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen”.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
61
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0064.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
bøjeligheden til at starte nye virksomheder falder, i takt med at den gennemsnitlige alder i be-
folkningen stiger.
36
Dertil kan efterspørgslen i økonomien trække i retning af erhverv, der tradi-
tionelt har haft lavere produktivitetsvækst, herunder erhverv relateret til velfærds- og sund-
hedsydelser. Løn er en bredt anvendt indikator for individuel produktivitet. Betragtes fordelin-
gen af arbejdstagernes løn på tværs af alder, peger danske tal mod en stigende produktivitet
frem mod 50-års alderen,
jf. figur 3.18.
Herefter svækkes udviklingen en smule frem mod pen-
sionsalderen.
Figur 3.18
Timefortjenesten for arbejdstagere er højest, når de er omkring 50 år
Fortjeneste pr. præsteret time, kr.
500
Fortjeneste pr. præsteret time, kr.
500
400
400
300
300
200
200
100
100
0
Under 20
år
20-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
50-54 år
55-59 år
60 år og
derover
0
Anm.: Data for 2023.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Sund aldring og øget arbejdslivsforlængelse kan dertil fastholde erfarne arbejdstagere og der-
med øge produktiviteten. IMF (2025) finder, at sundere seniorer (både kognitivt og fysisk) er
mere produktive og arbejder flere timer.
37
Uddannelsesniveau, sundhedstilstand og teknologi-
adgang blandt ældre er derfor centrale faktorer.
På tværs af lande er der store forskelle på alderssammensætningen, og den demografiske udvik-
ling udgør potentielt en større udfordring for produktiviteten i EU som helhed end i USA. An-
delen af befolkningen uden for aldersgrupperne, der normalt udgør hovedparten af arbejdsstyr-
ken, vil stige i noget højere grad i de europæiske lande end i USA i de kommende årtier,
jf. figur
3.17.
Der er dog også betydelige forskelle. Eksempelvis er Sverige i mindre grad udfordret af den de-
mografiske udvikling, mens Tyskland og flere sydeuropæiske lande, heriblandt Italien, står over
for en markant højere andel af befolkningen uden for den arbejdsdygtige alder. Det kan isoleret
set lægge et pres på disse landes vækstudsigter, når bidraget fra arbejdsinput alt andet lige
mindskes. I den sammenhæng kan øvrige bidrag fra fx mere international arbejdskraft bidrage
36
IMF (2024): Europe’s Declining Productivity Growth: Diagnoses and Remedies, IMF Regional Economic Outlook notes,
november.
37
World Economic Outlook, April 2025, Chapter 2, IMF.
62
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0065.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
– både til at øge arbejdsstyrken og gennem afledte produktivitetseffekter.
38
OECD (2024) påpe-
ger dog, at det i mange lande kræver
meget
stor og vedvarende tilstrømning af arbejdskraft for
at stabilisere den faldende andel af personer i den arbejdsdygtige alder.
Kapitalmarkeder
En medvirkende årsag til den lavere produktivitetsvækst i EU som helhed er som tidligere
nævnt lavere investeringer i forskning og udvikling samt mindre dynamik i erhvervslivet.
Draghi-rapporten påpeger, at det lavere investeringsniveau i EU samlet set til dels skyldes, at
kapitalmarkederne i EU-landene er mindre udviklede sammenlignet med USA og dermed ikke i
samme grad formår at kanalisere opsparing til produktive investeringer.
39
Sammenlignet med USA og Storbritannien har EU-landene samlet set mindre dybe kapitalmar-
keder. Dybden er et mål for dels investeringer i kapitalmarkederne (fx pensionsopsparing, de-
tailinvesteringer mv.) og dels aktiviteter på de finansielle markeder (børsnoteringer, størrelsen
på aktiemarkedet mv.),
jf. figur 3.19.
Figur 3.19
Dybde af kapitalmarkederne i EU-landene samt USA og Storbritannien, 2020-2023
Indeks (EU=100)
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
LU US SE UK NL FR DK IE FI EU MT ES IT DE BE PT CY EL EE AT PL HR LT HU RO BG LV SK SI
Anm.: Dybden af kapitalmarkederne er overordnet et mål for omfanget og aktiviteterne i 27 sektorer i den finansielle sektor, bl.a.
pensionsopsparing, bankindskud, aktiemarkedets kapitalisering og fusionsaktiviteter.
Kilde: New Financial.
Indeks (EU=100)
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Forskellene mellem USA og EU som helhed er særligt fremtrædende for så vidt angår hushold-
ningerne. Husholdningerne i EU placerer i meget højere grad deres finansielle aktiver som
bankindskud, fremfor at placere dem i forsikrings- og pensionsordninger eller i aktier og obli-
gationer,
jf. figur 3.20.
Se i denne forbindelse også ”International arbejdskraft har stor betydning for økonomien”,
Økonomisk Redegørelse,
august 2024.
39
Draghi (2024): The future of European competitiveness, Part A, a competitiveness strategy for Europe, september.
38
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
63
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0066.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
Figur 3.20
Husholdningernes finansielle aktiver fordelt på type, 2023
Pct.
100%
Pct.
100%
80%
80%
60%
60%
40%
40%
20%
20%
0%
USA
EU¹
Polen
Tyskland²
Spanien
Frankrig¹
Sverige
Danmark
Kontanter og indskud
Andre kontotyper
Anm.:
1)
2)
3)
Kilde:
0%
Aktier og investeringsfonde
Lån
Forsikringer og pensioner
Andre instrumenter³
Typen af aktiver angives i pct. af husholdningernes samledes finansielle aktiver.
Foreløbig.
Data om “lån” ikke tilgængelig.
Summen af aktiver holdt i guld, særlige trækningsrettigheder, gældsinstrumenter, derivater og medarbejderoptioner.
Eurostat og St. Louis Federal Reserve Fred database.
Bankindskud udgør 31,1 pct. af husholdningernes samlede finansielle aktiver i EU som helhed,
mens tallet for USA er 12,3 pct. Bankindskud skaber basis for udlån i bankerne, men ikke for
risikovillige egenkapitalinvesteringer.
Et område, hvor EU-landene overordnet set er mindre udviklet i forhold til USA, er de så-
kaldte venturekapitalinvesteringer, som har fået en stor betydning i forhold til finansieringen
af start-up virksomheder, herunder især i IT-branchen.
I USA udgjorde de samlede venturekapitalinvesteringer knap 0,5 pct. af BNP, hvilket er næ-
sten fem gange så meget som i Tyskland og Frankrig,
jf. figur 3.21.
64
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0067.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
Figur 3.21
Venturekapitalinvesteringer har meget større betydning i USA
Pct. af BNP
0,5
Pct. af BNP
0,5
0,4
0,4
0,3
0,3
0,2
0,2
0,1
0,1
0,0
USA
DK
2007
Kilde: OECD Entrepreneurship Financing Database.
0,0
NLD
SWE
DEU
2023
FRA
ITA
Forskning viser, at venturekapital (VC) fremmer innovation og patentering i start-ups og har
en positiv effekt på virksomheders vækst og størrelse, både globalt og i EU. Virksomheder
støttet af VC klarer sig typisk bedre over tid end dem uden.
40
Det skyldes blandt andet den viden, rådgivning og de netværk, som VC-selskaber bidrager
med ud over selve finansieringen. Denne værdiskabelse, ud over den finansielle støtte, kan be-
tyde at VC-selskaber er bedre end banker til at hjælpe start-ups med at øge produktion og job-
skabelse.
Der er også tegn på, at VC skaber flere virksomheder, end det finansierer direkte, hvilket øger
entreprenørskab og vækst. Det er særligt relevant i lyset af den svagere virksomhedsdynamik i
EU.
3.3 Produktivitet på den økonomisk-politiske dagsorden i EU
Den internationale økonomiske verdensorden er i hastig forandring og præges af sikkerheds-
og handelspolitiske spændinger, pres på forsyningskæder og teknologisk kapløb mellem stor-
magter. Det forstærker behovet for at styrke produktivitetsudviklingen på tværs af EU-lande,
idet øget produktivitetsvækst og økonomisk modstandsdygtighed er forudsætningen for at
kunne foretage de nødvendige investeringer, herunder i forsvar og sikkerhed, grøn omstilling
og stigende udgifter til en aldrende europæisk befolkning. Barrierer for EU-landenes produk-
tivitetsudvikling er derfor også et centralt tema på den europæiske dagsorden, hvilket afspej-
les i en række rapporter og udspil fra EU-Kommissionen.
De store forskelle i EU-landenes produktivitetsniveau og -vækst understreger, at styrket euro-
pæisk produktivitet kræver både nationale reformer og fælles EU-tiltag. Det er blandt andet be-
lyst i rapporter fra Enrico Letta og Mario Draghi, som fremsætter en række anbefalinger til styr-
kelse af EU’s produktivitet og konkurrenceevne. Anbefalingerne er i høj grad afspejlet i
40
Arnold m.fl. (2024): Stepping up venture capital to finance innovation in Europe,
IMF Working Paper, 24/146.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
65
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0068.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
EU-Kommissionens konkurrenceevnekompas og arbejdsprogram for 2025. Det europæiske se-
mester, som er EU’s løbende samarbejde om EU-landenes nationale økonomiske politik, ventes
ligeledes at afspejle det styrkede fokus på produktivitet og konkurrenceevne, herunder i form at
konkrete landespecifikke anbefalinger til EU-landene om styrkede indsatser med reformer.
Reformer på EU-niveau
EU-Kommissionen har med sit konkurrenceevnekompas og sit arbejdsprogram for 2025 udlagt
sporene for de kommende års reformer og tiltag på EU-niveau. Kompasset identificerer på linje
med Draghi-rapporten tre indsatsområder, som vurderes afgørende for produktivitetsudviklin-
gen i EU. Produktivitetsvæksten skal fremmes ved at øge innovation, der skal udarbejdes en
fælles plan for dekarbonisering og konkurrenceevne, og EU’s økonomiske afhængigheder skal
reduceres og sikkerheden øges. Sidstnævnte gælder både økonomisk sikkerhed, cybersikker-
hed, beskyttelse af kritisk infrastruktur og styrkelse af den europæiske forsvarsindustri.
Kompasset udpeger endvidere fem horisontale indsatsområder, som skal understøtte produkti-
vitetsvæksten på tværs af sektorer, herunder forenkling og nedbringelse af byrder ved EU-reg-
ler, optimal udnyttelse af stordriftsfordelene på det indre marked, øget adgang til finansiering,
øget arbejdsmarkedsdeltagelse samt udvikling af arbejdskraftens kompetencer, så de løbende
matcher virksomhedernes behov, og bedre koordinering af politikkerne på EU-niveau.
For at understøtte sidstnævnte vil EU-Kommissionen i løbet af 2025 lancere et konkurrence-
evne-koordinationsværktøj. Det skal fungere som et rammeværktøj til at strømline reform- og
investeringstiltag på EU- og nationalt niveau, som har til hensigt at styrke EU’s konkurrence-
evne. Værktøjet skal ifølge EU-Kommissionen fungere som supplement til det europæiske se-
mester.
Simplere regulering og øget adgang til kapital som europæisk reformspor
I EU-Kommissionens arbejdsprogram for 2025 fylder særligt regelforenkling meget på dagsor-
denen blandt nye lovgivningsmæssige tiltag. Det skal også ses i lyset af, at EU-Kommissionen
har en målsætning om at reducere administrative byrder med 25 pct. generelt og estimerer, at
det potentielt kan indebære besparelser for virksomheder på 37,5 mia. euro, hvis målet opnås.
Dertil kommer et mål om at reducere administrative byrder med 35 pct. for små- og mellem-
store virksomheder.
En væsentlig hæmsko for innovation, investeringer og implementering af teknologiske frem-
skridt kan være regulatoriske barrierer. De seneste år er der vedtaget og implementeret en
lang række lovkomplekser, der trækker ressourcer fra europæiske virksomheders kerneforret-
ning og i stedet bruges på nye rapporteringskrav, kontroller og tilsyn med virksomhederne. De
seneste eksempler ses fx ved indførelse af bæredygtighedsrapportering (CSRD), arbejdstidsdi-
rektivet og databeskyttelsesforordningen (GDPR).
Imens flere af disse lovkomplekser har til formål at beskytte borgernes privatliv, fremme bæ-
redygtighed, indfri klimamålsætninger og omstille det europæiske arbejdsmarked, kan regule-
ringen, særligt i tilfælde af unødig overimplementering i de enkelte medlemslande, hæmme
produktivitet og konkurrenceevne, herunder i forhold til mindre regulerede markeder som fx
66
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0069.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
USA. EU-regulering bidrager dog også til et fælles regelsæt på tværs af alle 27 EU-lande, hvil-
ket kan mindske blandt andet fragmentering og byrder for virksomhederne i form af fx tid for-
bundet med at sætte sig ind i regler for forskellige markeder og efterlevelse af krav.
For blandt andet at levere på forenklingsdagsordenen har EU-Kommissionen i februar 2025
fremsat to såkaldte ”omnibus-pakker”, der forenkler krav til blandt andet bæredygtighedsrap-
portering og brug af EU’s finansielle instrumenter, primært InvestEU-fonden. Dette ventes at
reducere administrative byrder for virksomhederne markant, og samtidig har EU-Kommissio-
nen varslet en lang række yderligere omnibus-pakker.
41
EU-Kommissionen har derudover den 19. marts 2025 fremsat en meddelelse om en ”opspa-
rings- og investeringsunion”, som ventes at forbedre måden, hvormed EU’s finansielle system
kanaliserer europæernes store opsparinger ud på kapitalmarkederne og dermed skaber flere
finansieringsmuligheder for virksomheder og bedre forventede afkast for borgere. EU-Kom-
missionen har offentliggjort en tidsplan for initiativerne, hvor der både ventes EU-initiativer,
som blandt andet har til hensigt at integrere og udvikle kapitalmarkederne yderligere, samt en
række opfordringer til nationale initiativer, der også kan bidrage til at reducere fragmentering
eller øge husholdningernes deltagelse på kapitalmarkederne. Tidligere har EU-Kommissionen
vurderet, at hvis kapitalmarkederne i EU bliver mere integreret, kan det tilvejebringe op mod
470 mia. euro årligt i private investeringer.
Nationale reformer i EU-medlemslande
I EU-Kommissionens konkurrenceevnekompas understreges det, at det er afgørende, at der
gennemføres reformer i EU-landene, hvis der skal sikres tilstrækkelige fremskridt med at
styrke EU’s produktivitet og konkurrenceevne. Det skal ses i lyset af, at en række politikområ-
der af væsentlig betydning for produktivitetsudviklingen, herunder vedrørende arbejdsmarke-
derne, skattesystemerne og uddannelsessystemerne, hører under EU-landenes kompetence.
EU-samarbejdet om at fremme reformer og sund økonomisk politik i EU-landene er forankret
i det europæiske semester, der blandt andet indebærer årlige økonomisk-politiske anbefalin-
ger til EU-landene. De seneste par år har EU-Kommissionen i deres anbefalinger blandt andet
haft fokus på at styrke EU-landenes produktivitet. Flere lande har blandt andet fået anbefalin-
ger vedrørende virksomhedernes rammevilkår, herunder særligt med fokus på små- og mel-
lemstore virksomheder, uddannelse, opkvalificering og livslang læring samt grøn omstilling
og udfasning af russisk gas. De kommende anbefalinger til EU-landene, der ventes afgivet i
juli 2025, vil ifølge EU-Kommissionen have et styrket fokus på at fremme konkurrenceevnen.
Indsatsen i EU med at fremme nationale reformer vil blandt andet kunne fokusere på de re-
formbehov i EU-landene, som IMF peger på i sin efterårsprognose for europæisk økonomi
2024.
42
IMF peger blandt andet på, at der er behov for reformer, der letter de administrative
byrder for virksomheder, styrker arbejdsmarkedernes fleksibilitet og øger udbuddet af kvalifi-
EU-Kommissionen har vurderet, at disse to Omnibus forslag kan give samlede besparelser i årlige administrative om-
kostninger for de omfattede virksomheder på omkring 6,3 mia. euro og mobilisere yderligere offentlig og privat investe-
ringskapacitet på 50 mia. euro, jf. EU-Kommissionen (2025): Questions and answers on simplification omnibus II and II,
26. februar 2025.
42
IMF (2024): Europe’s Declining Productivity Growth: Diagnoses and Remedies, IMF Regional Economic Outlook notes,
November.
41
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
67
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0070.png
Kapitel 3
Store forskelle i EU-landes produktivitetsudfordringer
ceret arbejdskraft gennem uddannelse og opkvalificering samt sikrer velfungerende og effek-
tive institutioner og juridiske systemer. IMF fremhæver også, at der skal gennemføres refor-
mer med henblik på at skabe bedre grobund for private investeringer i forskning og udvikling.
Produktivitet som central dagsorden under dansk formandskab
Det vil være en hovedprioritet under det danske formandskab at styrke EU’s konkurrence-
evne, produktivitet og økonomiske robusthed. EU-Kommissionens konkurrenceevnekompas
og arbejdsprogrammet for 2025 vil sætte retning for en række nye tiltag, som det danske for-
mandskab skal være med til at håndtere. Det gælder blandt andet de tværgående forslag om
forenkling af gældende EU-regler, byrdelettelser og tidssvarende regulering for erhvervslivet
(de såkaldte omnibusforslag). Desuden arbejder det danske formandskab for at sikre enklere
regulering fra begyndelsen ved at opfordre til mere integreret brug af Bedre Regulerings-prin-
cipperne, herunder konsekvensanalyser. Spørgsmål om økonomisk overkommelige energipri-
ser, bedre og mere strømlinet adgang til privat kapital, øget europæisk innovationskraft og
produktionskapacitet samt kvalificeret arbejdskraft vil ligeledes stå centralt i indsatsen. Lige-
ledes ventes EU-Kommissionens meddelelse om en
Clean Industrial Deal,
der blev offentlig-
gjort den 26. februar 2025, at blive central for samspillet mellem styrket konkurrenceevne og
dekarbonisering. Der vil fra dansk side derudover være fokus på behovet for nationale struk-
turreformer, der øger produktivitet og vækstpotentiale, herunder for at styrke grundlaget for
finansiering af prioriteterne om forsvar og sikkerhed m.v. Det danske formandskabsprogram
og regeringens politiske prioriteringer forventes offentliggjort i juni.
68
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0072.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0073.png
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
4. Arbejdsmarked, produktivitet,
løn og indkomst
Danske virksomheder og forbrugere ser ind i en periode med større usikkerhed om udviklingen
i global handel i lyset af de amerikanske udmeldinger om told. Denne usikkerhed samt en for-
ventet nedgang i verdenshandlen kommer imidlertid på et tidspunkt, hvor arbejdsmarkedet i
Danmark står stærkt. Fremgangen i beskæftigelsen, der har varet siden 2021, er fortsat i et højt
tempo de seneste måneder, og ledigheden har været omtrent uændret på et lavt niveau i halv-
andet år. Medicinalindustriens kraftige vækst i aktiviteter, især på fabrikker i udlandet, er fort-
sat, og produktiviteten i den øvrige indenlandske økonomi, der har været påvirket af høj infla-
tion og højere renter, er blevet styrket efter en periode med beskeden vækst. Det bidrager til at
understøtte en fortsat efterspørgsel på arbejdskraft.
Usikkerheden om de globale handelsforhold og den ventede svækkelse af den globale økonomi
påvirker dog stemningen hos virksomhederne – og derved forventeligt også ansættelseslysten.
Produktivitetsvæksten ventes også negativt påvirket som følge af, at et fald i samhandlen på
tværs af lande forventes at indebære lavere efficiens i den globale arbejdsdeling, og at nogle
danske virksomheder formentlig vil holde på antallet af medarbejdere på trods af faldende or-
dreindgang (vent-og-se-strategi).
Den igangværende handelskonflikt og dens afledte effekter på produktivitets- og beskæftigel-
sesudviklingen ventes også isoleret set at påvirke lønudviklingen beskedent i nedadgående ret-
ning. Det betyder, at de lokale lønstigninger ikke ventes at blive helt så høje i 2025 og 2026,
som aftalt med de fornyede centrale overenskomstaftaler på det private område (OK25), men
tæt på. En stor del af lønnen bestemmes ved lokale forhandlinger i de enkelte virksomheder.
Der forventes dog lønstigninger over gennemsnittet i prognoseperioden, hvilket afspejler fort-
sat høj beskæftigelse og produktivitetsstigninger, og reallønnen forventes tilsvarende fortsat at
stige pænt i 2025 og 2026. Løn- og overførselsindkomster stiger herudover som følge af skatte-
lempelser med
Aftale om reform af personskat,
hvor personskatterne umiddelbart skønnes at
blive lempet med mere end 5 mia. kr. i 2025 og yderligere med omkring 6 mia. kr. i 2026
(2025-niveau), mens ældrechecken forhøjes med op til 5.000 kr. fra 2025. Det bidrager til sti-
gende reale disponible indkomster i prognoseårene, ligesom husholdningernes formue forven-
tes øget på trods af de markante aktiekursfald i især begyndelsen af april. Privatforbruget for-
ventes også at stige, men mindre end løn- og overførselsindkomsterne og de disponible ind-
komster som følge af lav forbrugertillid.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
71
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0074.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Arbejdsmarked med stærkt udgangspunkt
Arbejdsmarkedet står aktuelt stærkt med en høj beskæftigelse og en lav ledighed. En rekordhøj
andel af befolkningen er i beskæftigelse, ikke mindst som følge af en stærkere tilknytning til ar-
bejdsmarkedet for seniorer.
1
Fremgangen har yderligere været understøttet af arbejdsstyrkeud-
videlser, blandt andet fra tilgang af international arbejdskraft. Det giver alt andet lige arbejds-
markedet et stærkt udgangspunkt forud for en periode med øget usikkerhed og svækkede
vækstudsigter som følge af den internationale handelskonflikt.
Fremgangen på arbejdsmarkedet er fortsat i et højt tempo de seneste måneder med en bredt
funderet beskæftigelsesfremgang frem til og med februar – før den amerikanske præsidents ud-
meldinger om toldforhøjelser i april,
jf. figur 4.1.
Figur 4.1
Bredt funderet fremgang i
lønmodtagerbeskæftigelsen de seneste
måneder…
Vækst oktober 2024-februar 2025, pct.
0,0
Ejendomshandel og udl.
Finansiering og forsikring
Handel og transport mv.
Erhvervsservice
Landbrug mv.
Industri mv.
Bygge og anlæg
Kultur, fritid mv.
Offentlig adm. mv.
Information og kom.
Privat sektor
Offentlig sektor
I alt
0,0
0,5
1,0
1,5
0,5
1,0
1,5
Figur 4.2
… men handelskonflikten har bredt set
dæmpet virksomhedernes beskæftigelses-
forventninger
Nettotal
4
Ændring i andel februar-april, pct.-point
4
0
0
-4
-4
-8
Nettotal i
april
Stigende/
forbedret
Industri
Samlet
Omtrent
uændret
Faldende/
forringet
Detailhandel
-8
Vækst oktober 2024-februar 2025, pct.
Tjenesteerhverv
Byggeri
Anm.: Beskæftigelsesforventninger er i figur 4.2 sammenvejet på baggrund af beskæftigelse som målt i det kvartalsvise national-
regnskab. Detailhandel er koblet op på handelsbranchen og kan derfor være vægtet en smule for højt. Hver svarmulighed er
sæsonkorrigeret individuelt og derefter korrigeret, så svarandelene summer til 100 procent, hvilket indebærer, at søjlerne for
hver branche i figuren summer til 0. Egen sæsonkorrektion.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Virksomhedernes forventninger har dog ændret sig betragteligt siden da,
jf. figur 4.2.
Færre
virksomheder på tværs af brancher forventede i april en stigende beskæftigelse over de kom-
mende måneder, og omvendt forventede flere virksomheder enten uændret eller faldende be-
skæftigelse. De samlede beskæftigelsesforventninger er derved gået fra at pege mod stigende
beskæftigelse til nu at være omtrent neutrale samlet set. Særligt har der været nedgang inden
for industrien, som forventeligt også er den branche, der er mest direkte eksponeret over for
handelskonflikten og øgede toldsatser,
jf. senere.
Samlet set var beskæftigelsesforventningerne
i april dog stadig positive inden for industrien og tjenesteerhvervene, mens de omvendt var ne-
gative inden for byggeriet og detailhandlen.
Beskæftigelsesfrekvensen målt som andel af hele befolkningen var i 2024 således 54,1 pct., hvilket overgår niveauet i
2008, der var på 53,9 pct. Målt som andelen af 15-69-årige var frekvensen i 2024 på 78,2 pct. mod 75,7 pct. i 2008.
1
72
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0075.png
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
I perioder med forhøjet usikkerhed vælger nogle virksomheder at holde på arbejdskraften,
selvom de oplever og/eller forventer en svagere efterspørgsel. Dette har ligeledes været tilfældet
den seneste måned, hvor andelen af virksomheder, der hamstrer arbejdskraft (målt ved andelen
der forventer faldende efterspørgsel men stigende eller uændret beskæftigelse) er steget,
jf. fi-
gur 4.3.
Det er på linje med udviklingen i et mål for usikkerhed på de finansielle markeder i Eu-
ropa (målt ved volatilitetsindekset for de største aktier i Europa).
2
Sammenhængen mellem in-
dikatoren for arbejdskraftshamstring og volatilitetsindekset er ganske tæt, hvilket peger mod,
at mange virksomheder i stigende grad holder på arbejdskraften i mere usikre tider – en vent-
og-se-strategi.
Underliggende er der også store forskelle på meldingerne
inden for
brancherne, da der er en del
virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft, mens der samtidig er mange virksomhe-
der, der melder om mangel på efterspørgsel,
jf. figur 4.4.
Denne polariserede udvikling med re-
lativ høj mangel på både arbejdskraft og efterspørgsel på samme tid afspejler de store forskelle
i, hvordan virksomhederne har været påvirket af de seneste års økonomiske udsving med først
coronapandemien og efterfølgende perioden med høj inflation. De seneste observationer for
marts og april har vist, at færre virksomheder mangler arbejdskraft, mens manglen på efter-
spørgsel endnu ikke har ændret sig i nævneværdig grad.
Figur 4.3
Øget usikkerhed får flere
virksomheder til at holde på arbejdskraften
Pct. af virksomheder
20
Pct.
80
Figur 4.4
Både mangel på arbejdskraft og
efterspørgsel hos virksomhederne
Pct. af virksomheder
50
Pct. af virksomheder
50
16
64
40
40
12
48
30
30
8
32
20
20
4
16
10
10
0
2017
2019
2021
2023
2025
Indikator for hamstring af arbejdskraft
Usikkerhedsindeks (VSTOXX) (h. akse)
0
0
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Mangel på efterspørgsel
0
Mangel på arbejdskraft
Anm.: Arbejdskraftshamstringsindikatoren er defineret som andelen af virksomheder, der venter en konstant eller stigende beskæf-
tigelse samtidig med en forventning om faldende aktivitet. Usikkerhedsindekset VSTOXX er beregnet som et månedligt gen-
nemsnit af lukkekurser. VSTOXX måler den forventede volatilitet i EURO STOXX 50-indekset over de følgende 30 dage (im-
plicit baseret på optionsprissætning). Egen sæsonkorrektion i figur 4.4.
Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat, Macrobond og egne beregninger.
Samlet set har fremgangen i dele af økonomien over de seneste par år overskygget stilstand el-
ler tilbagegang i andre dele, hvilket også har afspejlet sig i samlet beskæftigelsesvækst. Særligt
Volatilitetsindeks som VSTOXX (for europæiske aktier) og VIX (for amerikanske aktier) er bredt anvendte mål for over-
ordnet usikkerhed i økonomien.
2
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
73
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0076.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
de største danske virksomheder har øget beskæftigelsen, mens fremgangen i mindre virksom-
heder har været mere afmålt,
jf. boks 4.1.
Beskæftigelsesvæksten i de største danske virksomhe-
der har dog været aftagende de seneste måneder, herunder fx også i Novo Nordisk, som har
omtrent fordoblet sin beskæftigelse i Danmark siden 2020. Hvis den seneste tendens blandt de
største virksomheder fortsætter, mens ansættelserne ligeledes mindskes i de mindre virksom-
heder som følge af svækkede konjunkturelle udsigter, vil det dæmpe vækstudsigterne for be-
skæftigelsen som helhed.
Boks 4.1
Beskæftigelsesfremgangen har været ekstraordinært understøttet af store virksomheder
Væksten i beskæftigelsen siden 2019 er samlet set sket bredt på tværs af brancher og virksomhedstyper, men
de seneste år har den i stigende grad været trukket af de store og mellemstore virksomheder.
1
I perioden
2015-2019 var det således 20 pct. af væksten i beskæftigelsen, der fandt sted i de 1.000 største virksomheder,
mens det har været henholdsvis næsten 90 pct. og godt 50 pct. i 2023 og 2024,
jf. figur a.
Heraf kom største-
delen af vækstbidraget fra de 100 største virksomheder.
Udviklingen afspejler, at væksten i produktion og efterspørgsel har været mindre bredt funderet siden 2022,
og at de største danske virksomheder, herunder særligt Novo Nordisk, har været med til at holde hånden un-
der beskæftigelsen som helhed. De seneste måneder har der dog været en aftagende tendens i medicinalvirk-
somhedens beskæftigelsesvækst,
jf. figur b.
De seneste års høje efterspørgsel på arbejdskraft kan således del-
vist forklares ved forhold, som i mindre grad har været konjunkturelt bestemt, herunder Novo Nordisks
stærke fremgang efter lanceringen af deres vægttabsmiddel.
Figur a
Vækst i lønmodtagerbeskæftigelse
fordelt på virksomhedsstørrelse
Andel af lønmodtagervækst, pct.
100
80
60
40
20
0
2015-
2019
2019-
2024
2022
2023
2024
Øvrige
100
80
60
40
20
0
Figur b
Ansatte i Novo Nordisk i Danmark
1.000 ansatte
35
30
25
20
15
10
2020
2021
2022
2023
2024
2025
1.000 ansatte
35
30
25
20
15
10
Top 100 virksomheder
Top 101-1.000
Anm.: Top 100 og 101-1.000 virksomheder er målt baseret på antallet af beskæftigede inden for et givent CVR-nummer i BFL-regi-
stret. Årsvækstrater er baseret på september året før til september i det pågældende år, da data kun rækker til september
2024. Tal i figur b er baseret på virk.dk.
1)
Virksomheder inkluderer ikke virksomheder inden for branchen offentlig administration, sundhed og undervisning samt øvrig
offentlig sektor og offentlige virksomheder.
Kilde: Danmarks Statistik, virk.dk og egne beregninger.
Nogle virksomheder er allerede nu direkte ramt af højere toldsatser på eksport til USA, enten
på varer, der eksporteres direkte fra Danmark til USA, eller indirekte gennem eksport via andre
lande, herunder særligt gennem Kina. Det estimeres, at knap én million danske arbejdspladser
74
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0077.png
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
afhænger af udenlandsk endelig efterspørgsel, svarende til knap 1/3 af alle danske arbejdsplad-
ser.
3
Heraf er godt 40 pct. knyttet til efterspørgsel i EU/EØS, mens knap 60 pct. relaterer sig til
efterspørgsel uden for EU/EØS,
jf. figur 4.5.
Figur 4.5
Knap én million beskæftigede knyttet
til udenlandsk efterspørgsel
Figur 4.6
Særligt fremstillingserhvervene er
eksponeret over for Kina og USA
Pct. af beskæftigede
12
Pct. af beskæftigede
12
8
8
4
4
Fremstilling
Råstofindvinding
Finansiering og fors.
Information og kom.
Handel og transport
Bygge og anlæg
Forsyning
I alt
Vidensservice
Landbrug
Bolig
USA
Kina
Anm.: Tal i parenteser angiver 1.000 beskæftigede. Estimaterne af beskæftigede knyttet til endelig udenlandsk efterspørgsel er
baseret på 2019-andele af beskæftigelsen anvendt for 2024-beskæftigelsen. Relative forskydninger i den mellemliggende
periode er derfor ikke fanget af estimater.
Kilde: OECD input-output-tabeller, Danmarks Statistik og egne beregninger.
USA har siden 2020 været Danmarks største eksportmarked, og det er ligeledes det lands efter-
spørgsel, hvortil der er flest beskæftigede i Danmark knyttet. Samlet set estimeres det, at knap
130.000 beskæftigede, svarende til 4 pct. af beskæftigelsen, er knyttet til amerikansk efter-
spørgsel. En generel nedgang i amerikansk efterspørgsel efter udenlandske varer kan således
direkte og indirekte have betydning for mange danske arbejdspladser på kort sigt.
Eksponeringen over for handelskonflikten varierer på tværs af brancher. Særligt er fremstil-
lingserhvervene samt handel og transport eksponeret over for handel med USA og Kina, hvor
henholdsvis 12 pct. og 10 pct. af beskæftigelsen er tilknyttet,
jf. figur 4.6.
Gennemslag fra han-
delskonflikten til beskæftigelsen vil dog afhænge af flere øvrige faktorer, herunder hvordan told
påvirker specifikke typer af varer, hvordan eventuelle prisforøgelser slår igennem på efter-
spørgslen såvel som virksomhedernes muligheder for omstilling – både i forsyningskæder og i
eksport til andre markeder. Eksempelvis vurderes det, at medicinalindustrien i mindre grad på-
virkes direkte af øgede toldsatser, da der er opbygget stor produktionskapacitet i USA,
jf. kapi-
tel 6.
Direkte adspurgt i april er det foreløbigt omkring 2/3 af industrivirksomhederne, der svarer, at
de øgede toldsatser på eksport til USA vil have en påvirkning på virksomheden. Kun 15 pct. sva-
rer stor påvirkning. Knap 20 pct. af industrivirksomhederne overvejer at foretage ændringer i
forsyningskæderne som følge af den aktuelle situation, heraf kun ca. 5 pct. store ændringer. For
3
På baggrund af OECD’s globale input-output-tabeller.
Off. adm. mv.
Udenlandsk
efterspørgsel
(960)
0
0
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
75
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0078.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
den store medicinalindustri er svarene foreløbigt afdæmpede med høj grad af forventning om
ingen påvirkning af virksomheden samt høj grad af forventning om lille påvirkning på forsy-
ningskæderne – sidstnævnte skal formentlig ses i lyset af en i forvejen stor produktionskapaci-
tet i USA.
4
Beskæftigelses- og lønudvikling har samlet set fulgt værditilvæksten
For økonomien som helhed og den private sektor set under ét er den markante fremgang i be-
skæftigelsen siden 2021 sket samtidig med en endnu større vækst i den reale værdiskabelse,
mens fremgangen i beskæftigelse og lønninger tilsammen omtrent har fulgt værdiskabelsen i
nominelle termer. Det afspejler sig i henholdsvis udviklingen i produktiviteten (virksomheder-
nes reale værdiskabelse pr. præsteret time) og lønkvoten (nominel lønsum som andel af virk-
somhedernes nominelle værdiskabelse). For såvel økonomien som helhed som i den private
sektor set under ét ligger timeproduktiviteten i 2024 således over niveauet i 2021, mens lønkvo-
ten er omtrent uændret,
jf. figur 4.7.
Det dækker imidlertid over en betydelig spredning mellem brancher. Produktivitetsvæksten de
seneste år har i høj grad været løftet af medicinalindustriens stærke fremgang, herunder fordi
aktiviteterne på fabrikker i udlandet foregår uden tilsvarende brug af arbejdskraft i Danmark.
Det har bidraget til et fald i lønkvoten i industrien.
5
For industrien ekskl. medicinalindustri var
såvel produktiviteten som lønkvoten lavere i 2023 end i 2021. I andre brancher er produktivite-
ten også vokset noget mindre, og i nogle brancher er den faldet, fx i handel og transport samt
erhvervsservice, mens lønkvoterne er steget. Det vil sige, at den nominelle værdiskabelse i disse
brancher ikke er fulgt med udviklingen i producentpriserne, beskæftigelsen og lønningerne,
hvilket kan presse virksomhedernes bundlinje. Det indikerer, at der kan være et tilpasningsbe-
hov i nogle tjenestebrancher, og de kan således være mere sårbare i tilfælde af afmatning, ek-
sempelvis i forhold til at skulle tilpasse antallet af ansatte.
4
Se ekstraspørgsmål til Danmarks Statistiks indsamling af konjunkturbarometre for april 2025. For flere detaljer se også
kapitel 6.
5
Jf. Nationalbanken (2025): Stigende betydning af de største virksomheder, 19. marts 2025.
76
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0079.png
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Figur 4.7
Store forskelle mellem brancher i udvikling i produktivitet og lønkvoter siden 2021
Pct.
30
15
0
-15
-30
Pct.
30
15
0
-15
-30
Privat sektor
Information og kom.
Erhvervsservice
Handel og transport
Industri (til 2023)*
Bygge og anlæg
Ændring i timeproduktivitet i 2024 ift. 2021
Ændring i lønkvote i 2024 ift. 2021
Anm.: Timeproduktiviteten er realt BVT pr. arbejdstime. Der vises ikke alle brancher i figuren. Lønkvoten er korrigeret for, at selv-
stændige bidrager til BVT men ikke til lønsummen.
*)
Der er endnu ikke offentliggjort tal for 2024 på underbrancher i industrien, hvorfor ændringen til højre i figuren for industri
hhv. inklusiv og eksklusiv medicinalindustrien er vist som 2023 i forhold til 2021.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I prognoseårene forventes en lavere vækst i beskæftigelsen end de seneste år, men også lavere
lønstigninger end i 2024,
jf. senere,
som afspejler en vis afdæmpning i virksomhederne og til-
pasning til udviklingen i værditilvæksten – både realt og nominelt. Værditilvæksten ventes fort-
sat at stige pænt (også uden medicinalindustrien), men i et aftagende tempo i takt med kon-
junkturdæmpningen.
Dermed ventes der fremgang i produktiviteten for den private sektor under ét i forlængelse af
udviklingen igennem 2024. Produktivitetsniveauet for den private sektor uden fremstillingser-
hvervene (dvs. industrien ekskl. olieraffinaderier mv.) og råstofindvinding
6
ventes dog fortsat at
ligge under den historiske trend baseret på udviklingen i perioden 2000-2019,
jf. figur 4.8.
Det
afspejler i nogen grad sammensætning (flere beskæftigede i serviceerhverv), men især en fort-
sat høj beskæftigelse.
Endvidere skønnes det, at lønkvoterne vil være omtrent uændrede,
jf. figur 4.9.
I den private
sektor ekskl. fremstilling, søfragt og råstofindvinding, der udgør omkring 85 pct. af den private
beskæftigelse, ventes det således, at virksomhedernes samlede lønsum og nominelle BVT om-
trent vil følge hinanden både i år og i 2026.
6
I 2025 ventes den opgjorte produktivitet at blive trukket mærkbart op som følge af genåbningen af Tyrafeltet.
Ekskl. medicinal (til
2023)*
I alt
Kultur, fritid mv.
Offentlig sektor
Off. adm. mv.
Finans og forsikr.
Industri
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
77
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0080.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Figur 4.8
Produktiviteten ventes at stige men
fortsat ligge under trend i store dele af den
private sektor…
Indeks (2019=100)
115
Indeks (2019=100)
115
Figur 4.9
… mens lønkvoterne forventes
omtrent uændrede i prognoseperioden
Pct. af BVT
74
70
Pct. af BVT
74
70
66
62
58
54
110
110
66
105
105
62
58
100
100
54
95
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026
Privat sektor i alt
Privat sektor ekskl. råstof og fremstilling
95
50
50
2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023 2026
Privat sektor i alt
Privat sektor ekskl. råstof, fremstilling og søtransport
Tjenesteerhverv
Anm.: De stiplede linjer i figur 4.8 angiver eksponentiel trend for perioden 2000-2019. I figur 4.9 er lønkvoter korrigeret for, at selv-
stændige bidrager til BVT, men ikke indgår i lønsummen. Det betydelige fald i lønkvoten i den private sektor i 2022 skyldes
meget høje fragtrater og deraf meget høj indtjening inden for søtransport. Der er store variationer i fragtraterne fra år til år.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
International arbejdskraft og seniorer har øget arbejdsstyrken
Der er som nævnt aktuelt stor variation på tværs af virksomheder i deres vurdering af, om hvor-
vidt det er efterspørgsel eller udbud, der er begrænsende for produktionen. Handelskonflikten
ventes at dæmpe mange virksomheders efterspørgsel på arbejdskraft, men samtidig vurderes
det tilgængelige udbud af arbejdskraft, herunder arbejdskraft med de rette kvalifikationer, også
at være en begrænsende faktor for nogle virksomheder i de kommende år. Det skal ses i lyset af
historisk høje beskæftigelsesfrekvenser blandt de 15-59-årige, en lav ledighed, og at den kraftige
stigning i beskæftigelsen siden 2019 primært har været understøttet af en udvidelse af arbejds-
styrken som følge af en stor tilgang af international arbejdskraft samt stærkere arbejdsmar-
kedstilknytning for seniorer,
jf. figur 4.10.
Reformer har været bidragende til udvidelsen af arbejdsstyrken. Den internationale rekrutte-
ring er blandt andet blevet styrket gennem etableringen af den supplerende beløbsordning, der
blev indført i 2023 og aktuelt udgør opholdsgrundlag for ca. 2.700 lønmodtagere. Seniorers ar-
bejdsmarkedstilknytning er blevet øget betydeligt, hvilket har været understøttet af en gradvis
forøgelse af pensionsalderen, og dertil at modregning i folkepension for egen og ægtefælles ind-
tægt er blevet fjernet.
7
Fra 2026 vil seniorer tæt på pensionsalderen derudover få et nyt beskæf-
tigelsesfradrag, mens seniorpræmien forhøjes.
8
7
8
Se fx Økonomiministeriet (2025): Flere pensionister i beskæftigelse, 22. januar 2025.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer indfases i perioden fra 2026 frem mod 2030, indledningsvist med et øget
fradrag på 1,4 pct. af arbejdsindkomsten stigende til 3,9 pct. i 2030. Første- og andetårs-præmien for den skattefri senior-
præmie forhøjes fra 2026 med hhv. 5.000 kr. og 2.967 kr. (2023-niveau). Se Finansministeriet (2023): Aftale om Reform
af personskat.
78
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0081.png
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
På den baggrund ventes mere international arbejdskraft såvel som stigende beskæftigelsesfre-
kvenser for seniorer også i år og næste år at bidrage til en øget arbejdsstyrke,
jf. figur 4.11.
Om-
vendt ventes der alt andet lige et dæmpet bidrag fra den demografiske udvikling grundet færre
personer i den arbejdsdygtige alder,
også jf. Økonomisk Redegørelse, december 2024.
Figur 4.10
Beskæftigelsesfremgang er baseret
på international arbejdskraft og seniorer
1.000 lønmodtagere, 4. kvt. 2023-4. kvt. 2024
30
20
10
0
-10
15-29 år
International
arbejdskraft
30-59 år
Figur 4.11
Afdæmpet stigning i arbejdsstyrken
Årsændring, 1.000 fuldtidspersoner
30
150
100
50
0
-50
-100
2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026
Gns. arbejdstid
Ledighed (invers)
Fuldtidsbeskæftigelse
I alt
150
100
50
0
-50
-100
22
19
20
10
0
-2
-8
60+ år
-10
Beskæftigelsesfrekvens
Flere/færre i gruppen
Arbejdsstyrke
Anm.:
Flere/færre i gruppen
angiver i figur 4.10 effekten af, at der kommer flere personer til befolkningen eller de respektive grup-
per. Bidraget er her beregnet ved at holde beskæftigelsesfrekvensen fra udgangspunktet fast og holde det op mod populati-
onsudviklingen.
Beskæftigelsesfrekvens
beregnes residualt. Dette bidrag fanger dermed også eventuelle sammensætnings-
effekter samt andenordenseffekter. International arbejdskraft er baseret på herkomst som indvandrer, mens øvrige grupper
omfatter personer af dansk oprindelse og efterkommere. I figur 4.11 er bidraget fra
arbejdsstyrke
beregnet under antagelse
af uændret gennemsnitlig arbejdstid fra det foregående år.
Gns. arbejdstid
er beregnet residualt.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Der ventes yderligere en svagt faldende gennemsnitlig arbejdstid. Det skal til dels ses i lyset af
en forventning om, at yderligere udvidelser af arbejdsstyrken blandt andre vil basere sig på se-
niorer, som i gennemsnit arbejder færre timer. Dette er på linje med udviklingen i de seneste
år,
jf. boks 4.2.
Dertil skal den faldende arbejdstid ses i sammenhæng med et svagt aftagende
pres på arbejdsmarkedet, hvor fx færre arbejder mere end 37 timer om ugen. Det vil også være
med til at afbøde gennemslaget på beskæftigelsen fra svækket efterspørgsel som følge af han-
delskonflikten.
Ledigheden er aktuelt på et lavt niveau på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Det har været tilfældet si-
den udgangen af 2023, og i starten af 2025 har ledigheden ligeledes udviklet sig omtrent fladt.
Målt i antal personer har ledigheden været svagt stigende siden 2023 parallelt med en stigning i
arbejdsstyrken og et svagt aftagende pres på arbejdsmarkedet, hvor fx antallet af ledige stillin-
ger gradvist er faldet. På baggrund af en forventning om fortsat arbejdsstyrkeudvidelse og et vi-
dere aftagende pres på arbejdsmarkedet forventes det – på linje med de foregående år – at le-
digheden vil stige svagt i år og næste år, men vil forblive på et lavt niveau.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
79
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0082.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Boks 4.2
Sammensætningen af nyansatte dæmper udviklingen i gennemsnitlig arbejdstid
Den høje efterspørgsel på arbejdskraft og lave ledighed har indebåret, at mange på kanten af arbejdsmarkedet
og flere seniorer er kommet i beskæftigelse. Nogle af disse personer har måske ikke i samme omfang evnen til
eller ønsket om at arbejde fuldtid eller mere, fx hvis en pensionist ønsker et deltidsarbejde.
1
Dertil kommer
sammensætningseffekterne fra typen af stillinger, der besættes – fx at den gennemsnitlige arbejdstid i flere tje-
nesteerhverv er lavere. Det er en del af forklaringen på, at den gennemsnitlige arbejdstid har været svagt fal-
dende siden 2022 – og dermed at fuldtidsbeskæftigelsen ikke er steget i helt samme grad som antallet af be-
skæftigede målt i personer. Særligt over det seneste halvandet år har en stor del af beskæftigelsesfremgangen
bestået af personer, der arbejder mindre end 37 timer om ugen,
jf. figur a.
Det skyldes især, at der er kommet
flere seniorer i beskæftigelse, og at de i lidt højere grad arbejder færre timer end fuldtid,
jf. figur b.
Samlet set
har det bidraget til at trække den gennemsnitlige arbejdstid ned over de seneste to år – på trods af at færre dan-
ske statsborgere under 60 år arbejder mindre end 37 timer om ugen, og at den gennemsnitlige arbejdstid
blandt international arbejdskraft er blevet øget. På baggrund heraf estimeres det, at ændringen i den demogra-
fiske sammensætning af lønmodtagerbeskæftigelsen siden 2019 alt andet lige har dæmpet den samlede gen-
nemsnitlige arbejdstid for lønmodtagerne med knap 0,6 pct.
2
Figur a
Lønmodtagervækst fordelt på ugentlig
arbejdstid
1.000 lønmodtagere i forhold til december 2019
300
300
Figur b
Lønmodtagervækst fordelt på ugentlig
arbejdstid og befolkningsgrupper
1.000 lønmodtagere i forhold til december 2019
150
150
200
200
100
100
100
100
50
50
0
0
0
0
-100
2020
37 timer
2021
2022
<37 timer
2023
2024
>37 timer
-100
-50
International
arbejdskraft
37 timer
+60-årige
Øvrige
-50
<37 timer
>37 timer
Anm.: I figur b vises udviklingen til og med september 2024. Egen sæsonkorrektion i begge figurer.
1)
Se fx også kapitel 5 i Økonomiministeriet (2024): Fordeling og incitamenter 2024.
2)
Opgjort på baggrund af registerdata for lønmodtagere (BFL) for gennemsnittet af 2019 til gennemsnittet af de første 9 måne-
der af 2024. Sammensætningseffekt måles på baggrund af uændret fordeling på alder (10 års-gruppering) og herkomst.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Fortsatte lønstigninger som følge af fortsat høj beskæftigelse og nye overens-
komster
De seneste års høje og stigende beskæftigelse samt lave ledighed har bidraget til høje lønstig-
ninger i den private sektor i 2023 og især i 2024, hvor den nominelle lønstigningstakt på DA-
området var 4,8 pct.
9
Det er det højeste niveau siden 1999. Samtidig skal de høje lønstigninger
ikke mindst ses i sammenhæng med udhulingen af reallønnen i højinflationsperioden, i især
2022, og de høje aftalte stigninger med overenskomstaftalerne i 2023 (OK23) på bagkant heraf.
9
Opgjort som stigningstakten i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. time,
jf. DA’s StrukturStatistik 2024.
80
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0083.png
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
I 1. kvartal 2025 er lønudviklingen aftaget til 4,4 pct. ifølge DA’s Lyntal for KonjunkturStati-
stik
10
, hvilket følger kadencen i de aftalte lønstigninger med OK23.
Boks 4.3
Fornyede overenskomster på det private område – OK25
I foråret 2025 er der indgået nye centrale overenskomster på DA/FH-området (OK25). De fornyede overens-
komster gælder i en tre-årig periode fra 1. marts 2025 til og med 29. februar 2028. Overenskomsterne omfatter
direkte ca. 625.000 fuldtidsbeskæftigede, men påvirker også lønudviklingen i den øvrige private sektor samt i
den offentlige sektor (via reguleringsordningen).
Der er forhandlet overenskomster på tre typer af overordnede lønområder:
Minimallønsområderne (ca. 55 pct. af lønmodtagere inden for DA/FH), hvor der er fastsat en mindstebeta-
lingssats i overenskomsten, mens den samlede individuelle løn forhandles lokalt i virksomhederne. Omfatter
bl.a. industrien, bygge og anlæg samt handel.
Normallønsområderne (ca. 20 pct. af lønmodtagere inden for DA/FH), hvor lønnen i udgangspunktet er
fastsat direkte i overenskomsten. Omfatter bl.a. transport.
Uden sats (ca. 25 pct. af lønmodtagere inden for DA/FH), hvor der i overenskomsten ikke er fastsat en løn-
sats, og lønnen udelukkende forhandles lokalt i virksomhederne. Omfatter funktionærer i forskellige bran-
cher.
1
Hovedelementer i de fornyede overenskomster på
minimallønsområdet
er:
Mindstebetalingssatsen forhøjes med i alt 10,75 kr. over den tre-årige periode. Det svarer til en forhøjelse på
fx 7,9 pct. på industriens område. Satsen stiger med 3,75 kr. i 2025 og yderligere med 3,50 kr. i 2026 og
2027. Tillæg for overarbejde stiger med 3,0 pct. i hvert af årene, mens øvrige genebetalinger stiger med 3,5
pct. i hvert af årene. Betalingssatserne til elever og lærlinge stiger med 4,0 pct. i 2025, 3,5 pct. i 2026 og 3,5
pct. i 2027. I 2025 sker regulering af løn, tillæg mv. pr. 1. maj og i 2026 og 2027 pr. 1. marts.
Arbejdsgivers pensionsbidrag forhøjes fra 1. maj 2025 med 1 pct.-point til 11 pct., så det samlede pensions-
bidrag stiger fra 12 pct. til 13 pct.
Fritvalgsbidraget stiger med i alt 2 pct.-point til i alt 11 pct. af den ferieberettigede løn, heraf 1 pct.-point pr.
1. marts 2026 og yderligere 1 pct.-point pr. 1. marts 2027. Lønmodtagerne kan, inden for nogle aftalte ram-
mer, anvende fritvalgsbidraget til enten betaling ved fravær (fx er der med OK25 givet ret til at afholde
barns tredje sygedag samt to årlige børnebørns omsorgsdage betalt via fritvalgsbidraget), højere pensions-
indbetalinger eller højere løn.
Barsel med fuld løn forlænges med to uger, som kan fordeles frit mellem forældrene. For at tage højde for
forskellige familieformer udvides barslen endvidere til at omfatte nærtstående samt sociale forældre.
Perioden med løn under sygdom forlænges med tre uger i nogle overenskomster.
På
normallønsområdet
er der aftalt en forhøjelse af normaltimelønnen med 5,00 kr. pr. 1. marts 2025, 4,75
kr. pr. 1. marts 2026 og 4,50 kr. pr. 1. marts 2027. Herudover indeholder overenskomsterne på området om-
trent de samme elementer som på minimallønsområdet, herunder forhøjelserne af arbejdsgivers pensionsbi-
drag og fritvalgsbidraget, udvidede rettigheder til at anvende fritvalgsbidraget ved betalt fravær, forlænget bar-
sel med fuld løn og forlænget periode med løn under sygdom.
1)
Fordeling af lønmodtagere på overenskomster er afrundede tal fra 2023,
jf. FAOS: ”Fakta - Hvordan fastsættes løn?”
Kilde: Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation og FAOS.
10
Timefortjeneste opgjort ekskl. genetillæg på baggrund af særkørsel fra DA.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
81
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0084.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Lønstigningstakterne skønnes at falde yderligere til 3,5 pct. i 2025 og 3,2 pct. i 2026. De lavere
lønstigningstakter skal dels ses i sammenhæng med de fornyede centrale overenskomster på
DA/FH-området indgået i foråret 2025 (OK25), hvor der er aftalt lønstigninger primært i form
af højere satser, højere pensionsbidrag og højere fritvalgsbidrag,
jf. boks 4.3.
Samtidig skal de
ses i lyset af den forventede afdæmpning på arbejdsmarkedet, herunder som følge af den aktu-
elle handelskonflikt, som isoleret set forventes at påvirke lønudviklingen beskedent i nedadgå-
ende retning, via en lavere efterspørgsel efter arbejdskraft i virksomhederne. Det gælder særligt
i de erhverv, som på nuværende tidspunkt påvirkes direkte af toldsatser, men også i andre er-
hverv, hvor usikkerhed om potentiel told samt generel økonomisk afmatning og usikkerhed
herom kan få en effekt.
På baggrund af de centralt aftalte lønstigninger er der lavet et referenceforløb på DA/FH-områ-
det for OK25-perioden, som beskriver resultaterne af overenskomstforhandlingerne,
jf. figur
4.12.
Samlet tilsiger referenceforløbet en lønstigningstakt på 3,8 pct. i 2025 og 3,4 pct. i 2026.
Figur 4.12
Overenskomstmæssigt referenceforløb på DA/FH-området og lønstigninger
Pct. (å/å)
7
6
5
4
3
2
1
0
2007
2009
2011
2013
2015
2017
Fritvalg m.m.
Satser
StrukturStatistik og skøn i Økonomisk Redegørelse
2019
2021
2023
Pension
KonjunkturStatistik
2025
2027
Pct. (å/å)
7
6
5
4
3
2
1
0
Anm.: Referenceforløbet består af satser inkl. genetillæg, pension og andet. Det er beregnet under antagelse af fuldt procentuelt
gennemslag af ændringerne i overenskomsterne på DA/FH-området. Under
Fritvalg m.m.
indgår blandt andet fritvalgsordnin-
ger samt løn under barsel og sygdom. Referenceforløbet er beregnet på baggrund af Industriens Overenskomst, Bygge- og
anlægsoverenskomsten, Butiksoverenskomsten, Fællesoverenskomsten samt Transport- og logistikoverenskomsten. Den
faktiske lønudvikling er opgjort ekskl. genetillæg og gælder hele DA-området og inkluderer dermed ansatte, der ikke er om-
fattet af overenskomster i referenceforløbet. Lønstigningstakten efter KonjunkturStatistik er i 1. kvartal 2025 baseret på Lyn-
tal for KonjunkturStatistik opgjort ekskl. genetillæg på baggrund af særkørsel fra DA. Lyntal er DA’s indikator for den årlige
lønudvikling i det seneste kvartal.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, DA’s KonjunkturStatistik, DA’s StrukturStatistik og egne
beregninger.
Referenceforløbet i OK25-perioden ligger lavere end i OK23-perioden, hvor der blev aftalt me-
get høje lønstigninger. Det lavere niveau skal formentlig især ses i lyset af, at reallønnen på DA-
området i gennemsnit er tilbage på niveauet i 2021 kombineret med, at inflationen og inflati-
onsforventninger ved indgåelse af OK25 var tilbage på et normalt niveau.
11
Selvom de aftalte
11
Eksempelvis viser Nationalbankens forventningsundersøgelse, at inflationsforventningerne blandt husholdningerne her-
hjemme i 4. kvartal 2024 var forankret omkring det aktuelle inflationsniveau, jf. Nationalbanken (2025): Udsigt til lavere
lønstigninger og stabil inflation trods usikre tider, marts 2025.
82
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0085.png
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
stigninger er lavere end i OK23-perioden, er der fortsat tale om forholdsvis høje aftalte lønstig-
ninger, som ligger over niveauet i perioden fra 2010 frem til og med 2022.
Referenceforløbet er beregnet under forudsætning af fuldt procentuelt gennemslag, det vil sige,
at den procentvise forhøjelse af de faktiske lønninger er forudsat at svare til den procentvise
forhøjelse af de aftalte satser mv. på minimallønsområdet og normallønsområdet.
På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes imidlertid alene mindstebetalings- og
minimallønssatser centralt, og på andre områder indgår ikke lønniveauer (satsløse). De faktiske
lønreguleringer forhandles således i høj grad lokalt i de enkelte virksomheder og påvirkes af
blandt andet konjunktursituationen og muligheden for at tiltrække og fastholde kvalificeret ar-
bejdskraft. Det gælder særligt for de aftalte lønsatser, som udgør omkring ¾ af de samlede løn-
stigninger i referenceforløbet i OK25-perioden, mens de centralt aftalte forhøjelser af arbejdsgi-
vers pensionsbidrag og fritvalgsbidraget i højere grad kan forventes at slå direkte igennem.
Referenceforløbet kan derfor alene fungere som et pejlemærke for den faktiske lønudvikling.
Historisk har der dog været en god sammenhæng mellem lønudviklingen og referenceforløbet.
De skønnede lønstigningstakter i 2025 og 2026 på 3,5 pct. og 3,2 pct. ligger lidt lavere end det
overenskomstmæssige referenceforløb, men dog tæt på. Stigningstakterne er ligesom de aftalte
i OK25 over niveauet i perioden fra finanskrisen indtil højinflationsperioden i 2022.
12
Det rela-
tivt høje niveau afspejler, at der fortsat er høj beskæftigelse og virksomheder, som melder om
mangel på arbejdskraft. Samtidig forventes lidt over gennemsnitlige produktivitetsstigninger i
virksomhederne, hvilket giver plads til lønstigninger.
For så vidt angår de offentlige lønninger udvikler de offentlige og private lønninger sig generelt
i samme tempo, hvilket blandt andet skyldes reguleringsordningen.
For de offentlige lønstigninger skønnes der over budgetvirkningen, som angiver årseffekten på
de offentlige budgetter af de aftalte generelle lønstigninger, puljemidler mv., skøn for udmønt-
ning af reguleringsordningen samt de aftalte lønstigninger som følge af udmøntningen af den
ekstraordinære ramme til løn- og arbejdsvilkår. Budgetvirkningen er dermed afhængig af ud-
møntningstidspunktet for en given lønstigning. Det betyder, at en lønstigning, der fx udmøntes
1. oktober i et givent år, indgår med en vægt på ¼ i det pågældende år og en vægt på ¾ i det ef-
terfølgende år.
De gældende offentlige overenskomster (OK24) dækker perioden fra 1. april 2024 til 31. marts
2026. I foråret 2026 skal der forhandles nye overenskomster på de offentlige områder, hvilket
indebærer, at skønnet for budgetvirkningen i 2026 alene er baseret på beregningstekniske for-
udsætninger. Skønnet for budgetvirkningen af den offentlige lønudvikling kan således ikke ta-
ges som et udtryk for rammerne for de offentlige lønstigninger i den kommende OK-periode.
Budgetvirkningen er opgjort til 5,0 pct. i 2024 og skønnes at udgøre 3,9 pct. i 2025. I 2026 er
budgetvirkningen beregningsteknisk opgjort til 3,2 pct.,
jf. tabel 4.1.
Fortsat stigning i købekraft som følge af højere lønninger
De meget høje lønstigninger i 2024 kombineret med en inflation på under 2 pct. indebar en me-
get markant reallønsfremgang på 3,4 pct. sidste år, hvormed lønnen på DA-området set under
12
I perioden 2005 til 2024 steg de nominelle lønninger på DA-området endvidere med gennemsnitligt 2,8 pct. årligt.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
83
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0086.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
ét nåede over niveauet i 2021,
jf. figur 4.13.
Med en forventet inflation på lidt under 2 pct. de
kommende år stiger reallønnen yderligere med 1,6 pct. i 2025 og 1,5 pct. i 2026, hvilket er mere
end det historiske gennemsnit.
13
Tabel 4.1
Offentlige og private lønstigninger
Figur 4.13
Høje lønstigninger på DA-området slår
igennem på folkepensionen i 2025 og 2026
sammen med forhøjelsen af ældrechecken
Indeks (2021=100)
106
104
Indeks (2021=100)
106
104
102
100
98
96
94
92
2021
2022
2023
2024
2025
2026
DA-lønmodtager
Folkepensionist uden supplerende indkomst
Inkl. ekstra økonomisk støtte sfa. højere energipriser
Stigning i pct.
Timefortjeneste
(offentlig sektor)
Timefortjeneste
(privat sektor)
Budgetvirkning
(offentlig sektor)
Satsregulerings-
procent
2024
4,7
4,8
5,0
3,2
2025
-
3,5
3,9
3,6
2026
102
-
3,2
3,2
4,5
100
98
96
94
92
Anm.: I tabel 4.1 er stigningstakten i timefortjenesten for den offentlige sektor baseret på en sammenvejning af Danmarks Statistiks
standardberegnede lønindeks for henholdsvis stat (inkl. sociale kasser og fonde), kommuner og regioner. Der udarbejdes
ikke skøn for udviklingen i timefortjenesten i den offentlige sektor. For den private sektor er stigningstakten i 2024 baseret på
DA’s StrukturStatistik (fortjeneste pr. time ekskl. genetillæg). Budgetvirkningen er baseret på de overenskomstmæssigt af-
talte lønstigninger i OK24 inkl. de aftalte lønstigninger som følge af udmøntningen af den ekstraordinære ramme til løn- og
arbejdsvilkår samt skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen på baggrund af de skønnede og realiserede offentlige og
private lønstigningstakter. For 2026 er budgetvirkningen baseret på beregningstekniske forudsætninger. I figur 4.13 vises
Folkepensionist uden supplerende indkomst
udviklingen i folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg samt ældrecheck for
en enlig folkepensionist. Den stiplede linje er inkl. ekstra økonomisk støtte i 2022 og 2023 til modtagere af ældrecheck på
henholdsvis 2.500 kr. og 7.500 kr. som følge af høje energipriser. Den ekstra økonomiske støtte var skattefri, hvorfor den på
figuren er bruttoficeret ved forudsat skattesats på 37 pct., omtrent svarende til summen af kommune- og bundskat.
DA-løn-
modtager
er baseret på fortjenesten pr. time ekskl. genetillæg efter DA’s StrukturStatistik i 2021-2024 og egne skøn i 2025
og 2026. Begge er deflateret med forbrugerprisindekset i 2021-2024 og egne skøn i 2025 og 2026 for forbrugerprisudviklin-
gen.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Overførselsindkomster reguleres med udgangspunkt i satsreguleringen, som er bestemt af løn-
udviklingen på DA-området to år forinden. Satsreguleringsprocenten udgør i 2025 3,6 pct. og i
2026 skønnes den at stige til 4,5 pct., hvilket afspejler de store lønstigninger på DA-området i
2024. Dermed vil reguleringen overstige inflationen, og købekraften derigennem forbedres.
Der er lidt forskellige reguleringer inden for satsreguleringen. For fx en folkepensionist uden
supplerende indkomst og med begrænset formue indebærer reguleringen af folkepensionen
kombineret med forhøjelsen af ældrechecken med 5.000 kr. fra 1. januar 2025
14
, at købekraften
i 2025 omtrent ligger på niveauet i 2021, og i 2026 stiger den yderligere markant med 3,0 pct.
I perioden 2005 til 2024 steg reallønnen på DA-området med gennemsnitligt 1,0 pct. årligt.
Ældrechecken (den supplerende pensionsydelse) forhøjes med i alt op til 5.800 kr. fra 2024 til 2025, hvoraf de 5.000 kr.
(2025-pl) er den aftalte permanente forhøjelse med
Aftale om grøn luftfart i Danmark (2023),
mens de resterende 800 kr.
vedrører pl-regulering.
13
14
84
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0087.png
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Indkomsterne stiger i prognoseperioden, men forbrugerne forventes at være
tilbageholdende
De stigende reallønninger og stigende overførselsindkomster bidrager til fortsat vækst i de reale
disponible indkomster, som skønnes at stige med 3,3 pct. i 2025 og 1,8 pct. i 2026,
jf. figur
4.14.
Stigende beskæftigelse bidrager også fortsat, men bidraget falder og er tæt på nul i 2026 i
overensstemmelse med, at væksten i beskæftigelsen aftager.
Indkomsterne understøttes endvidere i både 2025 og 2026 af skattelempelser som følge af
Af-
tale om reform af personskat (2023).
I 2025 lempes skatterne umiddelbart med mere end 5
mia. kr. og i 2026 med yderligere omkring 6 mia. kr. (2025-niveau), hvoraf langt hovedparten
kan henføres til en lempelse af skatten på arbejde. I 2025 sker der endvidere fortsat tilbagebe-
taling af boligskat på et lidt højere niveau end i 2024, hvorefter tilbagebetalingen forventes af-
sluttet.
Formueindkomst i form af nettorenteindkomst og aktieudbytter bidrager alene til mindre æn-
dringer i den disponible indkomst i 2025 og 2026. De korte renter forventes at falde, mens de
lange renter er omtrent uændrede de kommende år,
jf. kapitel 5,
hvilket isoleret set bidrager til
at reducere renteudgifterne på realkreditgæld i forhold til 2024, mens nettorenteindtægterne
fra bankind- og -udlån også falder.
Figur 4.14
Især stigende løn- og overførsels-
indkomst bidrager til vækst i disponible
indkomster i 2025 og 2026
Pct.-point
8
Pct.
8
Figur 4.15
Der er sket en afkobling mellem
forbrugskvoten og formuekvoten
Pct.
1.200
Pct.
120
4
4
1.000
110
0
0
800
100
-4
-4
600
90
-8
2013-2023
2023
2024
2025
2026
Øvrige
Nettorenter og aktieudbytter
I alt (h. akse)
Skat
Løn og overførsler
-8
400
2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023 2026
Formuekvote
Forbrugskvote (h. akse)
80
Anm.: I figur 4.14 er
Nettorenter og aktieudbytter
ekskl. indkomst fra pensionsopsparing.
Løn og overførsler
er inkl. lønindkomst for
selvstændige.
Skat
er primært kildeskatter og arbejdsmarkedsbidrag. Det forventede negative bidrag fra skatterne i 2025 og
2026 skal ses i lyset af de højere indkomster, som bidrager til at skatterne fra indkomsten også stiger. Indkomster er priskor-
rigeret med privatforbrugsdeflatoren. I figur 4.15 er formuekvoten opgjort som nettoformuens andel af den disponible ind-
komst. Nettoformuen består af finansielle aktiver, herunder pensionsformue og realkreditgæld, samt faste aktiver. Nettofor-
muen er ikke korrigeret for beskatning af fx pension ved udbetaling. Faste aktiver består helt overvejende af fast ejendom,
primært boliger og jord. Der er ikke offentliggjort nationalregnskabstal for værdien af faste aktiver i 2024, hvorfor den er op-
gjort ved at fremskrive værdien i 2023 med stigningen i formuen i fast ejendom i markedspriser fra 2023 til 2024 efter ejen-
domsstatistikken. I 2025 og 2026 er værdien af faste aktiver som approksimation fremskrevet med egne skøn for stigningen i
huspriserne. Forbrugskvoten er opgjort som privatforbrugets andel af den disponible indkomst.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
85
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0088.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Fremgangen i husholdningernes disponible indkomster understøtter vækst i privatforbruget i
prognoseårene, ligesom privatforbruget understøttes af, at husholdningerne set under ét har
stor nettoformue. Nettoformuen udgjorde i 2024 omkring 10 gange den disponible indkomst,
og den forventes at stige i 2025 og 2026 omkring på linje med de disponible indkomster,
jf. fi-
gur 4.15.
Under den igangværende handelskonflikt er der sket meget betydelige aktiekursfald,
men aktiekurserne har rettet sig i forhold til bunden i april,
jf. kapitel 1.
Samtidig forventes
huspriserne at stige i 2025 og 2026,
jf. kapitel 5,
hvilket isoleret set bidrager til højere boligfor-
mue.
Forbrugstilbøjeligheden ud af løn- og overførselsindkomst er normalt større end ud af formue
og formueindkomst, og ændringer i formuen forventes på kortere sigt kun i mindre omfang om-
sat til forbrug. Eksempelvis synes udsving i aktiekurser, som påvirker såvel pensionsformuen
som anden aktiebeholdning, ikke i større omfang at påvirke forbruget. Pensionsopsparing er
således også forholdsvis illikvid, mens aktier særligt holdes i de øvre indkomstdeciler,
jf. Forde-
ling og incitamenter 2023
15
, hvor forbrugstilbøjeligheden er relativt lav.
16
Det er tidligere set, at der har været en relativt tæt sammenhæng mellem husholdningernes for-
muekvote (formuens andel af den disponible indkomst) og husholdningernes forbrugskvote
(forbrugets andel af den disponible indkomst),
jf. figur 4.15.
I perioder, hvor formuen voksede
mere end de disponible indkomster, brugte husholdningerne således en relativt større andel af
deres indkomst på forbrug og omvendt. Nogle år efter finanskrisen er denne sammenhæng
imidlertid brudt. Formuen er steget mere end de disponible indkomster, hvormed formuekvo-
ten er steget, mens privatforbruget har udviklet sig svagere end de disponible indkomster, og
dermed er forbrugskvoten faldet. Det hænger blandt andet sammen med, at husholdningerne
efter finanskrisen har konsolideret sig og anvendt faldende renteudgifter til at afbetale på gæld
frem for på forbrug. Den faldende forbrugskvote hænger formentlig også sammen med, at for-
mueindkomst udgør en stigende andel af den disponible indkomst,
jf. boks 4.4.
Der synes at være en tættere sammenhæng mellem udviklingen i privatforbruget og løn- og
overførselsindkomsterne på kortere sig. Privatforbruget skønnes imidlertid at udvikle sig sva-
gere end både løn- og overførselsindkomsterne og de disponible indkomster samlet set i prog-
noseperioden og stige med 1,2 pct. i både 2025 og 2026. Det skal især ses i lyset af lav forbru-
gertillid,
jf. kapitel 1 og nedenfor.
Men det afspejler også, at forbrugskvoten som andel af løn-
og overførselsindkomst har været relativt høj de seneste år, hvilket blandt andet kan hænge
sammen med udhulingen af købekraften som følge af den høje inflation i særligt 2022.
Økonomiministeriet (2024): Fordeling og incitamenter 2023.
Se fx Andersen, Hvolbøl, Kramp og Thomsen (2013): Forbrug, indkomst og formue, Danmarks Nationalbank,
Kvartals-
oversigt,
2. kvartal 2013 – del 2 og Di Maggio, Kermani og Majlesi (2020): Stock Market Returns and Consumption,
The
Journal of Finance, Vol. 75,
No. 6.
15
16
86
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0089.png
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Boks 4.4
Den faldende forbrugskvote kan hænge sammen med stigende formueindkomster
Forbrugskvoten er et udtryk for, hvor stor en andel af husholdningernes indkomst, der anvendes til forbrug.
Forbrugskvoten, opgjort som andel af disponibel indkomst, har de senere år ligget på et relativt lavt niveau hi-
storisk set,
jf. figur a,
særligt set i lyset af konjunktursituationen målt ved outputgabet og den høje beskæfti-
gelse. Siden finanskrisen har forbrugskvoten udvist en faldende tendens, og siden 2015 har forbrugskvoten væ-
ret under 100 pct., bortset fra i 2021, hvilket har bidraget til stigningen i formuen. Den faldende forbrugskvote
efter finanskrisen kan blandt andet hænge sammen med, at aktieindkomst og nettorenteindtægter udgør en
stigende andel af den disponible indkomst,
jf. figur b.
Det er især faldende renteudgifter på gæld som bidrager
hertil parallelt med rentefaldet i perioden 2007 frem til 2022, men aktieindkomsten er også steget. Forbrugstil-
bøjeligheden af disse indkomsttyper synes at være mindre sammenholdt med fx lønindkomst. Det hænger for-
mentlig blandt andet sammen med, at en stor del af aktieindkomst tilfalder de øvre indkomstdeciler,
jf. Forde-
ling og incitamenter 2023,
hvor forbrugskvoten er relativt lav,
jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2024.
Samtidig
er de lavere renteudgifter i stort omfang anvendt på at afbetale gæld frem for til forbrug,
jf. Økonomisk Rede-
gørelse, maj 2024,
ligesom den stigende formue i lav grad synes at have påvirket forbruget. Husholdningerne
har således konsolideret sig efter høj gældssætning op til finanskrisen. Samtidig blev den finansielle regulering
skærpet på bagkant af finanskrisen, fx blev krav til gældsfaktor og servicering af lån skærpet for låntagere, og
der blev sat loft over andelen af afdragsfrie udlån for realkreditinstitutter.
1
Opgøres forbrugskvoten alternativt som andel af løn- og overførselsindkomst efter skat, har denne været sti-
gende efter finanskrisen. Set over perioden 2000-2024 har den varieret omkring sit gennemsnit nogenlunde
parallelt med konjunktursituationen målt ved outputgabet, og den synes at have fluktueret lidt mindre end som
andel af disponibel indkomst. Det flugter med, at forbrugstilbøjeligheden af løn- og overførselsindkomst på
kortere sigt er større end af formueindkomst. Det forholdsvis høje niveau for denne forbrugskvote siden 2022
kan ud over gunstige konjunkturer muligvis forklares af den meget høje inflation i 2022, som førte til en mar-
kant real udhuling af blandt andet løn- og overførselsindkomst. I 2024 er de store reallønsstigninger alene i
mindre omfang omsat i forbrug, hvormed forbrugskvoten som andel af løn- og overførselsindkomst er faldet.
Det kan skyldes, at købekraften fortsat ikke er genoprettet for alle, og hertil kommer lav forbrugertillid.
Figur a
Forbrugskvoten som andel af disponibel
indkomst har været faldende, men stigende som
andel af løn- og overførselsindkomst
Pct.
110
Pct.
4
Figur b
Aktie- og nettorenteindkomst udgør en
stigende andel af disponibel indkomst
Pct. af disponibel indkomst
20
Pct. af disponibel indkomst
20
105
2
10
10
100
0
0
0
95
-2
-10
-10
90
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Outputgab (h. akse)
Forbrug som andel af disponibel indkomst
Forbrug som andel af løn og overførsler efter skat
-4
-20
2000
2004 2008
Aktieudbytter
2012
2016
2020 2024
Renter af aktiver
I alt
-20
Renter af passiver
Anm: I figur a er
Løn og overførselsindkomst efter skat
inkl. lønindkomst for selvstændige. Skat er her approksimeret ved summen
af arbejdsmarkedsbidrag, kommune-, bund-, mellem-, top- og toptopskat før estimeret fradrag for kapitalindkomst. Stiplede
linjer angiver gennemsnit i 2000-2024. I figur b er aktie- og renteindkomst opgjort før skat og ekskl. pensionsordninger.
Se endvidere fx Crawley og Kuchler (2023): Consumption Heterogeneity: Micro Drivers and Macro Implications,
American
1)
Economic Journal: Macroeconomics 15 (1)
og Fagereng, Holm og Natvik (2021): MPC Heterogeneity and Household Ba-
lance Sheets,
American Economic Journal: Macroeconomics 13 (4): 1-54,
som blandt andet viser, at den marginale for-
brugstilbøjelighed falder med stigende likvid formue.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
87
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0090.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Forbrugertilliden er faldet kraftigt de seneste måneder for såvel beskæftigede, pensionister som
studerende,
jf. figur 4.16.
Faldet i forbrugertilliden skyldes især lavere forventninger til dansk
økonomi om ét år og i mindre grad forventninger til egen økonomisk situation. Samtidig er for-
brugertilliden lavere, end hvad udviklingen i økonomiske faktorer som inflation og ledighed
umiddelbart tilsiger,
jf. kapitel 1.
Det lave niveau for forbrugertilliden synes således i høj grad
at afspejle den globale usikkerhed. Det er meget vanskeligt at sige noget om, i hvor stort omfang
lav forbrugertillid på grund af global usikkerhed vil påvirke privatforbruget i nedadgående ret-
ning. Den lave forbrugertillid har for eksempel ikke afspejlet sig i et fald i husholdningernes
vurdering af, om det er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder, eller et fald i vurderingen
af, om husholdninger forventer, at de vil bruge færre penge på større forbrugsgoder det kom-
mende år,
jf. figur 4.17.
Også aktiviteten på boligmarkedet har været høj,
jf. kapitel 5.
Figur 4.16
Forbrugertilliden er faldet kraftigt på
tværs af socioøkonomisk status…
Nettotal
10
Nettotal
10
Figur 4.17
… men der er ikke tydelige tegn på
faldende købelyst af større forbrugsgoder
Nettotal
20
Nettotal
20
0
0
0
0
-10
-10
-20
-20
-20
-20
-40
-40
-30
Alle
Beskæf-
tigede
Pensio-
nister
Stude-
rende
Øvrige
April 2025
-30
-60
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Fordelagtigt pt. at anskaffe større forbrugsgoder
Bruge mere eller mindre det kommende år
-60
Sommer 2024
Ultimo 2024
Anm.: I figur 4.16 er vist den samlede forbrugertillidsindikator.
Sommer 2024
er gennemsnit af månederne maj-juli 2024, mens
Ul-
timo 2024
er gennemsnit af månederne oktober-december 2024. Socioøkonomisk status er bestemt på baggrund af ydelses-
variabel og beskæftigelsesgrad i Beskæftigelsesministeriets DREAM-forløbsdatabase. Ydelsesvariablen for den første hele
uge i måneden er brugt. April 2025 er opgjort på baggrund af status januar 2025, da data for april endnu ikke er tilgængeligt.
Beskæftigede defineres ved en fuldtidsgrad over 0,33 og en blank ydelseskode. Pensionister defineres ved en beskæftigel-
sesgrad under 0,33 og en ydelseskode for folkepension eller førtidig tilbagetrækning. Studerende defineres som personer
med SU-ydelseskoder. Øvrige defineres ved restgruppen. I figur 4.17 er vist følgende to indikatorer fra Danmarks Statistiks
forbrugerforventninger: ”Set i lyset af den økonomiske situation, mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe
større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?” og ”Hvor meget vil familien i de
kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder, sammenlignet med de sidste 12 måneder?”
Kilde: Danmarks Statistik, Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger.
Det er dog set tidligere, fx under finanskrisen i 2008, at privatforbruget snarere har fulgt udvik-
lingen i den samlede forbrugertillid og vurderingen af dansk økonomi om ét år end udviklingen
i økonomiske faktorer som inflation og ledighed, men der synes ikke at være en tydelig tendens
set over en længere periode,
jf. figur 4.18 og figur 4.19.
88
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0091.png
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Figur 4.18
Der er sammenhæng mellem vækst i
privatforbruget og forbrugertilliden, men den er
ikke altid lige tæt…
Pct.
8
Nettotal
30
Figur 4.19
… og der er også en vis sammen-
hæng mellem privatforbruget og ledighed samt
inflation
Pct.
8
Pct.
0
4
15
4
-4
0
0
0
-8
-4
-15
-4
-12
-8
2007
2010
2013
2016
2019
2022
Realvækst i privatforbrug
Forbrugertillid i alt (h. akse)
Dansk økonomi om et år (h. akse)
-30
-8
2007
2010
2013
2016
2019
2022
Arbejdsløshed, inverteret (h. akse)
Inflation, inverteret (h. akse)
Realvækst i privatforbrug
-16
Anm.: I begge figurer vises den kvartalsvise realvækst i privatforbruget (sæsonkorrigeret). I figur 4.18 er kvartalstal for forbrugertillid
i alt og vurderingen af Danmarks økonomiske situation om et år opgjort som et gennemsnit over kvartalets måneder. I figur
4.19 er arbejdsløshedsprocent (bruttoledige sæsonkorrigeret i pct. af arbejdsstyrke) tilsvarende kvartalsgennemsnit over
månederne, mens inflation er kvartalsvis årsvækst.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Husholdningerne reagerer på ændrede prisforhold ved at skifte sammensætning af
forbruget
Handelskonflikten kan isoleret set medføre, at de relative priser på forbruget ændrer sig af-
hængig af, hvilke lande samt varer og tjenester der pålægges told. Noget tilsvarende skete under
perioden med høj inflation, hvor nogle dele af forbruget steg markant mere i pris end andre.
Der er tegn på, at forbrugerne i et vist omfang har ændret deres forbrugssammensætning mod
typer af forbrug, som er steget mindst i pris, for på den måde at reducere de samlede effekter af
prisstigninger på forbruget. Noget tilsvarende må alt andet lige forventes at ske, hvis handels-
konflikten indebærer relative prisændringer.
Ses på perioden siden 2019 har boligforbruget fx omtrent fulgt udviklingen i det samlede pri-
vatforbrug, mens bilforbruget er steget markant. Modsat er blandt andet forbruget af fødevarer
og energi faldet,
jf. figur 4.20.
Udviklingen er lidt forskellig afhængig af, om der ses på det reale
privatforbrug, som afspejler udviklingen i mængder, eller det nominelle privatforbrug, som af-
spejler forbrugsudgiften. Det skyldes, at priserne ikke har udviklet sig ens på de enkelte dele af
forbruget. Samtidig kan der også være sket en ændret sammensætning af forbruget inden for de
forskellige forbrugskategorier. Variation mellem forbrugskategorier siden 2019 er mindre i lø-
bende priser end i faste priser,
jf. figur 4.21,
hvilket kan indikere, at forbrugerne i en vis grad
har ændret sammensætning af forbruget mod varer, som er steget relativt mindst i pris.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
89
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0092.png
Kapitel 4
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Figur 4.20
Fødevare- og energiforbruget er
faldet de seneste år, mens bilforbruget er steget
Figur 4.21
Det gælder også for forbrugs-
udgifterne til samme varegrupper, men
variationen er mindre
Indeks (2019 = 100)
160
Indeks (2019 = 100)
160
Indeks (2019 = 100)
160
Indeks (2019 = 100)
160
140
140
140
140
120
120
120
120
100
100
100
100
80
80
80
80
60
2019 2020 2021
Privatforbrug i alt
Fødevarer mv.
Køretøjer
60
2022 2023 2024
Bolig
Energi (ekskl. køretøjer)
Energi til køretøjer
60
2019 2020 2021
Privatforbrug i alt
Fødevarer mv.
Køretøjer
2022
60
2023 2024
Bolig
Energi (ekskl. køretøjer)
Energi til køretøjer
Anm.: I figur 4.20 vises udviklingen i det samlede privatforbrug og udvalgte delkomponenter opgjort i 2020-priser, kædede værdier,
mens der i figur 4.21 vises samme opgjort i løbende priser. I begge figurer er privatforbruget sæsonkorrigeret.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Eksempelvis er der sket et stort faldt i energiforbruget ekskl. køretøjer i 2022 parallelt med me-
get markante prisstigninger, og foreløbige nationalregnskabstal viser, at det reale energiforbrug
siden da har holdt sig på omtrent samme lave niveau, svarende til niveauet omkring slutningen
af 1980’erne. Energipriserne er faldet siden 2022, men er dog fortsat steget mere end forbru-
gerprisindekset set under ét siden 2021. Ses isoleret på elforbruget på baggrund af tal fra Ener-
ginet, er det steget, parallelt med at elpriserne er faldet, også når der alene ses på husholdnin-
ger, som ikke anvender elvarme. Det er især steget i de timer af døgnet, hvor el er billigst,
jf.
boks 4.5.
90
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0093.png
Arbejdsmarked, produktivitet, løn og indkomst
Boks 4.5
Husholdningerne bruger mere el parallelt med faldende elpriser, og især i de timer hvor
elprisen er lavest
Det private elforbrug var i 2024 ca. 10 pct. højere end i 2022. Ses alene på husholdninger med andre opvarm-
ningskilder end el, var elforbruget ca. 9 pct. højere.
1
Udbredelsen af elbiler og husholdninger med elvarme har
formodentlig bidraget til stigningen, men også lavere elpriser. Det høje niveau i 2024 i forhold til 2022 skal så-
ledes også ses i lyset af, at husholdningernes elforbrug faldt betydeligt i 2022, og lå på et lavt niveau, parallelt
med kraftigt stigende priser. I november 2022 lå elforbruget fx 15 pct. under forbruget i november 2021, og det
var endvidere forskudt væk fra de dyreste tidspunkter af døgnet,
jf. Økonomisk Redegørelse, marts 2023.
I november 2024 var den gennemsnitlige timebaserede elpris ca. 12 pct. lavere end i november 2022,
jf. figur a.
Elprisen var højest om aftenen, hvor husholdningerne bruger mest el, når de laver aftensmad mv. (den såkaldte
”kogespids”), og lavest om natten i både 2022 og 2024, men der skete en større prisdifferentiering på tværs af
døgnet fra 2022 til 2024. Prisen steg eller var omtrent uændret i de dyreste timer, mens den faldt i de billigste
timer. Det afspejler blandt andet en øget differentiering af tarifferne, som er betalingen for transporten af el.
Den viste timebaserede elpris er en tilnærmet pris, estimeret på baggrund af elspotprisen tillagt tariffer (ekskl.
abonnement), elafgift og moms.
2
Flere husholdninger betaler ikke en variabel elpris baseret på elspotprisen,
men en fast elpris over en kortere eller længere periode. Det gjaldt særligt i 2022. Den gennemsnitlige elpris for
hele måneden baseret på Forsyningstilsynets elprisstatistik var ca. 36 pct. lavere i november 2024 sammenlig-
net med november 2022 (stiplede linje på
figur a).
Elforbruget i husholdninger uden elvarme steg i samme periode med ca. 20 pct. Forbruget steg i alle døgnets
timer,
jf. figur b,
men mest i de billigste timer og mindst i de dyreste timer. Det vil sige at forskydningen mod
de billige timer blev yderligere forstærket siden november 2022. Dermed reducerede husholdningerne deres
udgifter til el i forhold til en situation, hvor elforbruget var øget jævnt over døgnets timer. Den øgede prisdiffe-
rentiering har formentlig bidraget til dette, men også udbredelsen af elbiler, hvor der kan lades om natten,
mens det er vanskeligere at flytte elforbruget til aftensmaden. Herudover er tilskyndelsen til at flytte forbrug
steget, fordi der er sket en stor stigning i antallet af husholdninger, som betaler en variabel elpris.
Figur a
Elpriserne er i gennemsnit faldet siden
2022, men er steget i døgnets dyreste timer og
faldet i de billigste…
Kr. pr. kWh
6
5
4
3
2
1
0
00:00 03:00 06:00 09:00 12:00 15:00 18:00 21:00
Elafgift og moms, november 2024
Transport (tariffer), november 2024
Elspotpris, november 2024
Indeks i forhold til november 2022 (h. akse)
Figur b
Mens elforbruget er steget, især i
døgnets billigste timer
Mio. kWh
48
40
32
24
16
8
0
00:00 03:00 06:00 09:00 12:00 15:00 18:00 21:00
Elforbrug, november 2024
Indeks i forhold til november 2022 (h. akse)
Indeks (november 2022=100)
150
125
100
75
50
25
0
Indeks (november 2022=100)
220
190
160
130
100
70
40
Alene elforbrug i parcel- og rækkehuse, etageejendomme og fritidshuse med anden hovedopvarmningskilde end elvarme er
vist i figurerne for at mindske effekt på elforbrug af udbredelsen af varmepumper og vejrforhold.
2)
Elspotpris er forbrugsvægtet gennemsnit af prisen i DK1 og DK2. Elafgift er afgift af almindeligt elforbrug. Der betales lavere
afgift af el til elbiler, hvis lader er drevet af momsregistreret virksomhed med separat elmåler. Tariffer omfatter Energinets
tariffer samt distributionstariffer fra Radius, som mellem 2022 og 2024 er overgået til at anvende tarifmodel 3.0, ligesom langt
størstedelen af de øvrige elnetselskaber. Størrelsen af tarifferne varierer mellem selskaberne, da de er reguleret via ind-
tægtsrammer, mens tarifmodel blandt andet fastlægger rammer for variation i tariffer over døgnet og året.
Kilde: Energinet, Energidataservice, Forsyningstilsynet, Radius, Skatteministeriet, Green Power Denmark og egne beregninger.
1)
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
91
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0094.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0095.png
Kapitel 5
Renter, finansielle markeder og boligmarkedet
5. Renter, finansielle markeder
og boligmarkedet
De finansielle markeder har siden indgangen til 2025 været præget af øgede geopolitiske spæn-
dinger, en eskalerende handelskonflikt initieret af USA og europæiske tiltag til at styrke forsvar
og sikkerhed, herunder ikke mindst beslutningen i Tyskland om at ændre ”gældsbremsen” med
henblik på at øge udgifter til forsvar og investeringer i infrastruktur.
I starten af april gav skiftende udmeldinger fra den amerikanske administration om toldforhø-
jelser anledning til store kursudsving dag-for-dag på aktiemarkederne og forhøjede mål for
usikkerheden på de finansielle markeder, de såkaldte volatilitetsindeks, der måler markedets
indregnede kursudsving den næste måned,
jf. figur 5.1.
Udviklingen på markederne afspejlede den store usikkerhed om toldforhøjelserne og risiko for
yderligere eskalerende handelskonflikt samt generelt forøget økonomisk-politisk usikkerhed
som følge af skiftende udmeldinger, herunder politisk pres på chefen for den amerikanske cen-
tralbank for at sænke den pengepolitiske rente. Efter en turbulent udvikling i løbet af april har
markederne rettet sig noget, hvilket blandt andet skyldes forventninger om mere moderate
toldforhøjelser i USA end udmeldt den 2. april. Aktiekurser er dog fortsat under det seneste års
topniveauer,
jf. figur 5.2.
Figur 5.1
Forhøjet usikkerhed har ført til høj
volatilitet på de finansielle markeder…
Volatilitetsindeks (2019=100) Volatilitetsindeks (2019=100)
400
400
Figur 5.2
… og markante udsving i
aktiekurserne
Indeks (2019=100)
300
Indeks (2019=100)
300
300
300
250
250
200
200
200
200
100
100
150
150
0
K1-24 K2-24 K3-24 K4-24 K1-25 K2-25
Obligationer
Aktier
0
100
K1-24 K2-24 K3-24 K4-24 K1-25 K2-25
OMX C25
Eurostoxx 600
100
S&P 500
Anm.: De viste volatilitetsindeks i figur 5.1 er for amerikanske aktier (VIX-indekset) og obligationer (MOVE-indekset). De stiplede
linjer angiver gennemsnit for perioden 2015-2024.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
93
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0096.png
Kapitel 5
Renter, finansielle markeder og boligmarkedet
Det brede europæiske indeks er indtil midten af maj steget omtrent 12 pct. i 2025, hvorimod
både det amerikanske S&P 500-indeks og det danske OMX C25-indeks er tæt på niveauet i star-
ten af året. Fremgangen i det europæiske indeks skyldes en større vægt til sektorer, der har væ-
ret mindre højt prissat, herunder aktier i finansielle virksomheder, samt stigende aktiekurser
på europæiske våbenproducenter. Dertil kommer, at investorer i et vist omfang har søgt væk fra
amerikanske aktiver på grund af den højere usikkerhed om den økonomiske politik i USA.
Turbulensen på aktiemarkederne i 2025 kommer efter en længere periode med fremgang, og
generelt er aktiekurserne i Europa og USA fortsat over niveauerne i starten af 2024. Tilbage-
gangen i Danmark skyldes navnlig udviklingen i Novo Nordisk aktien, som blandt andet afspej-
ler forøget konkurrence på markedet for medicin mod svær overvægt.
Perioder med større tilbagegang på aktiemarkederne forekommer relativt ofte, og aktiekurserne
kan forblive lavere end det foregående toppunkt i en længere periode,
jf. figur 5.3.
Igennem de
seneste ti år har både europæiske og amerikanske aktiemarkeder haft flere kortvarige priskor-
rektioner med fald på mellem 10 pct. og 35 pct.
Figur 5.3
Større tilbagegang på aktiemarkederne forekommer regelmæssigt
Afstand til toppunkt, pct.
0
Afstand til toppunkt, pct.
0
-20
-20
-40
-40
-60
-60
-80
1990
1993
1996
1999
2002
2005
2008
2011
2014
2017
2020
2023
-80
Anm.: I figuren vises afstanden i pct. for OMX C25-indekset fra det hidtidige toppunkt i indekset. Den 15. maj var indekset 14,6 pct.
under seneste toppunkt fra den 13. september 2024.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Investorerne søger mod sikre aktiver, men dollaren er svækket
Den forhøjede usikkerhed på de finansielle markeder har bevirket, at investorerne har søgt mod
mere sikre aktiver, herunder statsobligationer, hvor renterne er faldet lidt siden starten af april,
jf. figur 5.4.
Men tilbagegangen i de lange statsobligationsrenter har været forholdsvis begræn-
set set i forhold til tidligere episoder med turbulens, da flere andre forhold bidrager til at holde
de lange renter oppe. I Europa er statsobligationsrenterne generelt steget siden februar, hvilket
især afspejler udsigt til øget offentlig gældsudstedelse som følge af planer om markante stignin-
ger i forsvarsudgifter samt infrastrukturinvesteringer i Tyskland,
jf. kapitel 6.
94
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0097.png
Kapitel 5
Renter, finansielle markeder og boligmarkedet
I USA er de lange renter også påvirket af centralbankens nedbringelse af sine beholdninger af
opkøbte obligationer og udsigt til yderligere finanspolitiske lempelser. Samtidig bidrager ud-
meldinger om toldforhøjelser også til at forhøje inflationsforventningerne på kort sigt og øger
dermed den risikopræmie, som investorerne kræver for at investere i obligationer med lang lø-
betid.
1
Figur 5.4
Renter på 10-årige statsobligationer
Figur 5.5
Dollaren er svækket i 2025 men er
stadig stærkere end gennemsnittet siden 1999
USD/EUR
1,6
1,5
1,4
1,3
1,2
1,1
1,0
0,9
0,8
1999
2003
2007
2011
2015
2019
2023
USD/EUR
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
Rentespænd Tyskland USA (h. akse)
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
2015
2017
USA
2019
2021
2023
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
2025
Danmark
Tyskland
Anm.: I figur 5.5 vises rentespændet mellem tyske og amerikanske statsobligationer med 2 års løbetid og kursen på dollar i forhold
til euro i perioden siden 1. januar 1999, hvor euroen blev indført. En stærk dollarkurs er udtryk for et lavere antal dollar pr.
euro. Den gennemsnitlige kurs på dollar i forhold til euro siden 1. januar 1999 er 1,1829 dollar pr. euro.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Normalt plejer amerikanske aktiver og dollaren at blive anset som en sikker havn i perioder
med finansiel uro, men efter udmeldingerne den 2. april er den amerikanske dollar blevet
svækket. Udviklingen kan henses til det forhold, at usikkerheden i høj grad er forårsaget af øko-
nomisk politisk usikkerhed fra USA, og at vækstudsigterne for den amerikanske økonomi er
blevet svækket relativt mere end for andre store økonomier. Dollaren er dog fortsat stærkere
end sit historiske gennemsnit i forhold til euroen, hvilket blandt andet afspejler et fortsat bety-
deligt spænd mellem de korte statsobligationsrenter i henholdsvis Tyskland og USA, som histo-
risk set har spejlet udviklingen i valutakursen,
jf. figur 5.5.
Omvendt har der været en kraftig stigning i prisen på guld,
jf. figur 5.6.
Guld opfattes traditio-
nel også som et sikkert aktiv, som investorer søger tilflugt til i turbulente tider. Størstedelen af
stigningen i guldprisen på 57 pct. siden starten af 2024 er dog sket før annonceringen af de
amerikanske ’gengældelsestoldsatser’ den 2. april.
Olieprisen er derimod dykket markant. Det skyldes forventninger om lavere vækst i efter-
spørgslen af råolie som følge af lavere økonomisk vækst, der har forstærket et nedadgående
pres fra en betydelig fremgang i produktionen af råolie i landene uden for OPEC+ samt lavere
vækst i efterspørgslen fra fx Kina.
1
Se også Monetære og Finansielle tendenser,
Analyse nr. 7, 2025,
Danmarks Nationalbank.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
95
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0098.png
Kapitel 5
Renter, finansielle markeder og boligmarkedet
Figur 5.6
Fald i olieprisen og stigende guldpris
Figur 5.7
Inflation i USA og euroområdet er
aftaget, men kerneinflationen er træg i USA
Pct.
12
10
8
6
4
2
0
-2
2015
2017
2019
Euro - inflation
USA - inflation
2021
Pct.
12
10
8
6
4
2
0
-2
2023
2025
Euro - kerneinflation
USA - kerneinflation
USD pr. tønde
140
120
100
80
60
40
20
0
2015
2017
2019
1.000 USD pr. troy ounce
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2021
2023
Guld
2025
Brent olie
Anm.: I figur 5.7 vises det harmoniserede forbrugerprisindeks for euroområdet, mens der for USA vises deflatoren for det private
forbrug, som er den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Fortsat forventninger om yderligere pengepolitiske rentenedsættelser i euroområdet
og USA
Toldforhøjelser fører i udgangspunktet til højere forbrugerpriser, og udmeldingerne om told-
forhøjelser fra den amerikanske administration har ført til højere inflationsforventninger fra
både husholdninger og de finansielle markeder. Især er husholdningernes inflationsforventnin-
ger steget i USA. En forbrugerundersøgelse fra University of Michigan viser således en stigning
i husholdningernes medianforventning til inflationen over de næste fem år på 1,4 pct.-point si-
den december, og husholdningernes forventede inflation er dermed på det højeste niveau siden
finanskrisen. I euroområdet er husholdningernes inflationsforventninger tiltaget siden oktober
med 0,4 pct.-point, men lå i marts på samme niveau som året før.
Højere inflationsforventninger kan gøre centralbankerne mere tilbageholdende med at redu-
cere de pengepolitiske renter yderligere. I forlængelse af den aftagende inflation fra de meget
høje niveauer i 2022-2023,
jf. figur 5.7,
påbegyndte centralbankerne i andet halvår 2024 en
gradvis reduktion af de pengepolitiske renter. ECB har i 2025 fortsat lempelserne med penge-
politiske rentenedsættelser i januar, marts og april. Samlet har ECB nedsat renterne med 1,75
pct.-point siden starten af juni 2024, og Danmarks Nationalbank har parallelt nedsat de penge-
politiske renter i Danmark tilsvarende.
Modsat ECB har den amerikanske centralbank fastholdt de pengepolitiske renter uændrede på
de seneste møder efter rentenedsættelser på i alt 1,0 pct.-point i andet halvår 2024. Det skal ses
på baggrund af en fortsat stærk udvikling på arbejdsmarkedet og fortsat forhøjet kerneinflation.
Endvidere har centralbanken henvist til, at toldforhøjelser kan øge inflationen som følge af hø-
jere importpriser.
96
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0099.png
Kapitel 5
Renter, finansielle markeder og boligmarkedet
Kerneinflationen, det vil sige udviklingen i forbrugerpriserne ekskl. energi og fødevarer, der er
et udtryk for det underliggende inflationspres, er i forvejen stadig lettere forhøjet, og udgjorde
henholdsvis 2,7 pct. i april i euroområdet og 2,6 pct. i USA i marts.
I lyset af den forøgede usikkerhed og relativt afdæmpede vækstudsigter samt udsigt til, at infla-
tionen vil være omkring 2 pct. i både 2026 og 2027, forventer de finansielle markeder, at ECB
vil sætte renten ned to gange yderligere frem mod udgangen af 2025,
jf. figur 5.8.
De finansielle markeder forventer også fortsat, at den amerikanske centralbank vil nedsætte
renterne betydeligt frem mod udgangen af 2026,
jf. figur 5.9.
Forventningerne om rentened-
sættelser skal især ses på baggrund af en ventet lavere aktivitetsfremgang i den amerikanske
økonomi, på grund af lavere efterspørgsel fra husholdninger og virksomheder som følge af im-
plementerede toldforhøjelser og usikkerhed om det videre forløb i handelskonflikten.
Figur 5.8
ECB ventes at nedsætte renten to
gange frem mod udgangen af 2025
Pct.
2,25
Antal rentenedsættelser
0
Figur 5.9
Den amerikanske centralbank ventes
at sætte renterne ned i 2025 og 2026
Pct.
6
Pct.
6
2,00
1
4
4
1,75
2
2
2
1,50
maj-25
3
sep-25
jan-26
maj-26
sep-26
Antal rentenedsættelser (h. akse)
Forventet rente
0
2015
2017
2019
2021
2023
2025
15. maj 2025
20. november 2024
0
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
På trods af de store kursudsving på de finansielle markeder og mindre risikoappetit hos inve-
storer er der foreløbigt ikke tegn på en kraftig stramning i kreditvilkårene eller væsentlig øget
udsalg fra investorerne. Selvom rentespænd på mere risikable virksomhedsobligationer i USA
og i Europa er steget er de fortsat langt under niveauerne set under finansielle kriser,
jf. figur
5.10.
Det er tegn på, at investorerne fortsat er villige til at investere i virksomhedsobligationer,
selvom risikopræmierne er steget lidt. ECB’s indikator for systemisk finansielt stress lå i midten
af april på et lidt forhøjet niveau, men var i starten af maj faldet lidt igen og fortsat betydeligt
under tidligere episoder med uro,
jf. figur 5.11.
Samlet set er der således ikke indikationer på
særligt finansielt stress, som kan bremse kreditgivningen til husholdninger og virksomheder
samt lede til en mere abrupt opbremsning i produktion og efterspørgsel.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
97
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0100.png
Kapitel 5
Renter, finansielle markeder og boligmarkedet
Figur 5.10
Endnu ikke tegn på meget strammere
kreditvilkår til virksomheder i euroområdet
Pct.-point
7
6
5
4
3
2
1
0
-1
1999
2003
2007 2011 2015 2019 2023
Næsthøjeste rating
Tredje højeste rating
Laveste ikke-spekulative rating
Pct.-point
7
6
5
4
3
2
1
0
-1
Figur 5.11
Indikator for systemisk finansielt
stress i euroområdet er ikke meget forhøjet
Indeks
1,00
0,88
0,75
0,63
0,50
0,38
0,25
0,13
0,00
1999 2003 2007 2011 2015 2019 2023
Indeks
1,00
0,88
0,75
0,63
0,50
0,38
0,25
0,13
0,00
Anm.: I figur 5.10 vises forskellen mellem renten på virksomhedsobligationer med forskellig rating og swap-renten med samme
varighed (her 5 år). Det giver dermed et mål for risikopræmien forbundet med forskelle i kreditvurdering. Rating er en kredit-
vurderingskarakter fra de internationale kreditvurderingsbureauer (Moody’s, Fitch og Standard & Poors m.fl.). AA er næsthø-
jeste karakter, A niveauet under, osv. BBB er lige over den såkaldte
investment grade,
der udgør en tærskel i markedet. Un-
der denne tærskel er gælden klassificeret som spekulativ, og risikostyringsregler indebærer, at mange investorer ikke læn-
gere har mulighed for at investere i den, ligesom det også mister værdi som sikkerhed i forhold til at opnå adgang til likviditet
(herunder i centralbanker). BBB er angivet som den laveste ikke-spekulative kreditvurdering i figuren. I figur 5.11 vises
ECB’s indikator for systemisk finansielt stress.
Kilde: Macrobond, ECB og egne beregninger.
Fortsat fremgang på boligmarkedet
Turbulensen på de finansielle markeder har indtil videre ikke haft væsentlig betydning for mar-
kedet for realkredit herhjemme og forventes således ikke at påvirke boligmarkedet, som har væ-
ret præget af fremgang i 2024 og starten af 2025. I 2024 var der stigende priser på ejerboliger i
alle dele af landet, men fremgangen var særligt stærk i hovedstadsområdet og Region Sjælland,
jf. figur 5.12.
Stigningerne i priserne på ejerboliger er fortsat i 1. kvartal 2025, hvor især pri-
serne på ejerlejligheder er steget ifølge de seneste tal fra Boligsiden.
De stigende priser på ejerboliger skal ses på baggrund af et fortsat højt niveau for boligsalget,
der igen er over niveauet fra før coronapandemien. Det gælder ikke mindst salget af villaer og
rækkehuse, der i marts lå 9,3 pct. over 2019-niveauet.
98
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0101.png
Kapitel 5
Renter, finansielle markeder og boligmarkedet
Figur 5.12
Fremgangen i boligpriserne i alle dele
Figur 5.13
… var trukket af fortsat pæn
af landet i 2024…
salgsaktivitet
Pct.
7
6
5
4
3
2
1
0
-1
Hovedstaden
Hele landet
Midtjylland
Syddanmark
Nordjylland
Sjælland
Pct.
7
6
5
4
3
2
1
0
-1
1.000 boliger
8
7
6
5
4
3
2
1
0
1.000 boliger
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025
Villaer og rækkehuse
Fritidshuse
Ejerlejligheder
Enfamiliehuse
Ejerlejligheder
Sommerhuse
Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 5.13.
Kilde: Danmarks Statistik, Boligsiden og egne beregninger.
Det høje aktivitetsniveau på boligmarkedet afspejler, at husholdningernes interesse for bolig-
køb og boliginvesteringer i første halvår 2025 har trodset den generelle tilbagegang i forbruger-
tilliden,
jf. figur 5.14.
I slutningen af 2024 var der ifølge en undersøgelse foretaget for Boligøko-
nomisk Videncenter forholdsvis udbredt tiltro til yderligere stigninger i boligpriserne.
2
Priserne på ejerboliger understøttes også af lavere korte renter som følge af de pengepolitiske
rentenedsættelser, hvorimod de lange renter er omtrent uændrede i forhold til efteråret 2024,
jf. figur 5.15.
De korte realkreditrenter forudsættes at falde lidt yderligere i takt med at central-
bankerne lemper pengepolitikken yderligere, mens de lange realkreditrenter skønnes at være
omtrent på nuværende niveau med en effektiv rente (før bidrag) på omtrent 4,2 pct. frem mod
udgangen af 2026.
2
Boligøkonomisk Videncenter:
Forventningsundersøgelsen, 4. kvartal 2024,
8. april 2025.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
99
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0102.png
Kapitel 5
Renter, finansielle markeder og boligmarkedet
Figur 5.14
Forbrugerforventninger om boligkøb
er fortsat på et højt niveau i april
Indikator
-40
-50
-60
-70
-80
-90
-100
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025
Indikator
-40
-50
-60
-70
-80
-90
-100
Figur 5.15
De korte renter forventes at falde
yderligere
Pct.
10
8
6
4
2
0
-2
1998 2002 2006 2010 2014 2018 2022 2026
Korte renter
Lange renter
Pct.
10
8
6
4
2
0
-2
Anm.: Forbrugerforventningerne (planer
om køb eller opførsel af bolig)
i figur 5.12 opgøres i den første halvdel af den første måned
i hvert kvartal. Den seneste observation er for 2. kvartal 2025. Den stiplede linje er det historiske gennemsnit siden 1990. I
figur 5.13 vises effektive obligationsrenter på realkreditlån opgjort af FinansDanmark samt egne skøn for den gennemsnitlige
rente i 2025 og 2026.
Kilde: Danmarks Statistik, FinansDanmark, Nordea Markets, Macrobond og egne beregninger.
De positive forventninger hos husholdningerne til udviklingen på boligmarkedet samt medvin-
den fra lavere korte renter og udsigten til fortsat fremgang i indkomsterne,
jf. kapitel 4,
ventes
at understøtte efterspørgslen efter ejerboliger. Det giver grobund for, at boligpriserne kan stige
moderat frem mod udgangen af 2026.
Muligheden for fremgang skal ses i lyset af, at boligmarkedet ikke ser ud til at være præget af
opbygning af sårbarheder, der kan bære kimen til en større tilbagegang udløst af finansiel uro.
Således har udlånsvæksten til husholdninger været moderat trods prisfremgangen på ejerbolig-
markedet og stigende omsætning af ejerboliger,
jf. figur 5.16.
Dermed er der ikke tegn på en
gældssætning, som vil kunne kræve en tilpasning i privatforbruget på et senere tidspunkt.
100
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0103.png
Kapitel 5
Renter, finansielle markeder og boligmarkedet
Figur 5.16
Moderat udlånsvækst
Figur 5.17
Lav risiko for faldende huspriser ved
indgangen til 2025
Pct. (å/å)
20
15
10
5
0
-5
Pct. (å/å)
20
15
10
5
0
-5
Sandsynlighed for prisfald over næste fire kvartaler, pct.
100
80
60
40
20
0
1993
1998
2003
2008
2013
2018
2023
100
80
60
40
20
0
2004 2007 2010 2013 2016 2019 2022 2025
Anm.: I figur 5.17 vises den estimerede modelbaserede sandsynlighed for at huspriserne falder fire kvartaler frem. Modellen base-
rer sig på et rammeværk, som – baseret på udvalgte makroøkonomiske og finansielle variable på et givent tidspunkt – forsø-
ger at kortlægge mulige udfald for den nominelle husprisvækst et år (fire kvartaler) frem. Modellens bud baserer sig alene
på, hvordan boligpriserne har udviklet sig i samspil med de udvalgte variable, og er kalibreret for perioden 1. kvartal 1993 til
og med 4. kvartal 2024. For flere detaljer om modellen se boks 2.4 i kapitel 2,
Økonomisk Redegørelse, august 2023.
Kilde: Nationalbanken, Finans Danmark, Macrobond, Boligsiden, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det er således ikke lagt til grund, at den forøgede usikkerhed om konjunkturudviklingen vil på-
virke boligmarkedet væsentligt. Det er i tråd med en statistisk model for udviklingen i huspri-
serne, der peger på, at sandsynligheden for prisfald fra 4. kvartal 2024 til 4. kvartal 2025 er for-
holdsvis lav,
jf. figur 5.17.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
101
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0104.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0105.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
6. Internationale vækstudsigter
og udenrigshandel
En række amerikanske udmeldinger om forhøjelse af told på varehandel har ført til en handels-
konflikt mellem USA og resten af verden. Hensigten fra amerikansk side er at indgå bilaterale
handelsaftaler. Men der er stor uvished om det videre forløb, og hvor høje toldsatserne ender
med at blive.
Handelskonflikten kommer til udtryk i en historisk stor handelspolisk usikkerhed,
jf. figur 6.1.
Det svækker de globale vækstudsigter gennem en række forskellige kanaler. De forhøjede told-
satser må forventes at føre til lavere investeringer, reducere effektivitetsgraden på det globale
marked, forvride handelsstrømme og forstyrre forsyningskæderne. I første omgang har han-
delskonflikten vist sig i finansiel uro samt svagere erhvervs- og forbrugertillid i mange lande.
Figur 6.1
Massiv stigning i den handelspolitiske
usikkerhed
Indeks (2019=100)
800
700
600
500
400
300
200
100
0
2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023
Indeks (2019=100)
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Figur 6.2
Globale vækstudsigter svækkes af
toldtiltag
Pct.
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2005-2019
2024
2025
2026
Handelsvægtet BNP
Eksportmarkedsvækst
Pct.
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Anm.: I figur 6.1 vises et indeks for handelspolitisk usikkerhed i USA (TPU), konstrueret ved at optælle hyppigheden af fælles fore-
komster af handelspolitik og usikkerhedsbegreber på tværs af større aviser. I figur 6.2 er handelsvægtet BNP og eksportmar-
kedsvækst opgjort som et vægtet gennemsnit af henholdsvis BNP-væksten og importvæksten i Danmarks 36 vigtigste sam-
handelslande på baggrund af landenes andel af dansk eksport. Det handelsvægtede BNP og eksportmarkedsvækst er
skønsmæssigt justeret baseret på forventede effekter af den handelspolitiske situation pr. 1. maj. Se kapitel 1 for beskrivelse
af prognosens handelspolitiske antagelser.
Kilde: Caldara et al (2020), “The Economic Effects of Trade Policy Uncertainty,” Journal of Monetary Economics, 109, pp.38-59,
IMF World Economic Outlook, april 2025, Danmarks Statistik og egne beregninger.
I det lys er forventningerne til den globale vækst nedjusteret sammenlignet med
Økonomisk
Redegørelse, december 2024.
På baggrund af gældende toldsatser pr. 1. maj 2025 ventes BNP-
væksten blandt Danmarks største handelspartnere (sammenvejet) at blive 1,6 pct. i år og 1,8
pct. i 2026,
jf. figur 6.2.
Det er en nedjustering på 0,4 pct.-point i begge år sammenlignet med
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
103
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0106.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Økonomisk Redegørelse, december 2024.
Lavere vækst i udlandet indebærer endvidere, at ud-
viklingen i efterspørgslen på de danske eksportmarkeder er blevet nedjusteret med mere end 1
pct.-point i begge prognoseår til henholdsvis 1,8 pct. i 2025 og 1,7 pct. i 2026.
Skønnene for handelsvægtet BNP og eksportmarkedsvækst lægger sig op ad en række vurderin-
ger foretaget af internationale organisationer. I
World Economic Outlook
fra april 2025 opstil-
lede Den Internationale Valutafond (IMF) en række scenarier for udviklingen i den globale øko-
nomi i lyset af forøgede toldsatser. Fælles for scenarierne er en nedjustering af vækstskønnene
for den internationale økonomi. I deres primære scenarie – i udgivelsen omtalt som reference-
prognosen – nedjusteres BNP-væksten i 2025 for euroområdet, USA og Kina med 0,3-0,5 pct.-
point,
jf. figur 6.3.
IMF’s referenceprognose tager udgangspunkt i toldændringer frem til 4. april 2025 og omfatter
dermed de såkaldte ”gengældelsestoldsatser”, men tager ikke højde for efterfølgende ændringer
i toldsatserne mellem USA og Kina og indregner heller ikke et muligt modsvar fra EU i tilfælde
af, at de høje toldsatser på import fra EU opretholdes.
Figur 6.3
Vækstudsigterne er nedjusteret
betydeligt i de største økonomier
Pct.
6
Pct.
6
Figur 6.4
Forudsætningerne for global vækst
afhænger af toldsatsernes udformning
Pct.
4
Januar 2025
Pct.
4
4
4
3
3
2
2
2
2
0
0
1
1
-2
EA
USA
Kina
EA
USA
Kina
BNP-vækst 2025
Oktober 2024
Eksportvækst 2025
April 2025
-2
0
Præ-2. april
Reference-
prognose
Post-9. april
0
2025
2026
Anm.: I figur 6.3 vises BNP- og eksportskøn for 2025 fra IMF’s World Economic Outlook, oktober 2024 og IMF’s World Economic
Outlook, april 2025. I figur 6.4 sammenlignes skønnet for BNP-væksten i den samlede verdensøkonomi fra forskellige scena-
rier i IMF’s World Economic Outlook, april 2025 med skønnet fra IMF’s prognoseopdatering fra januar 2025.
Kilde: IMF og egne beregninger.
Samlet set skønner IMF i referenceprognosen, at den internationale økonomi vokser med 2,8
pct. i 2025,
jf. figur 6.4.
IMF har ud over referenceprognosen opgjort modelbaserede vækst-
skøn baseret på to alternative scenarier, givet den store usikkerhed om den endelige udform-
ning af handelspolitikken.
Deres præ-2. april-scenarie er baseret på de handelspolitiske udmeldinger, der blev annonceret
mellem 1. februar og 12. marts, og før ”gengældelsestolden” blev annonceret. Det omfatter told
fra USA på varer fra Canada og Mexico, den første bølge af told på varer fra Kina, relaterede
modsvar fra Canada og Kina samt sektorspecifikke toldsatser på stål og aluminium. Scenariet
104
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0107.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
indebærer en global BNP-vækst, der er 0,4 pct.-point højere i 2025 og 0,2 pct.-point højere i
2026 sammenlignet med referenceprognosen.
IMF’s post-9. april-scenarie omfatter yderligere de handelspolitiske udmeldinger, der har været
fra 4. april til 14. april og omfatter dermed en pause på ”gengældelsestolden” samt eskaleringen
af handelskonflikten mellem USA og Kina. Dette scenarie ligger antagelsesmæssigt tættest op
ad forudsætningerne i prognosen i indeværende
Økonomiske Redegørelse.
Forventningerne til
den globale vækst svarer omtrent til referenceprognosen, om end med en anden sammensæt-
ning af vækstrater på tværs af lande. Toldforhøjelserne er fortsat høje, men betydeligt lavere for
de fleste lande sammenlignet med referenceprognosen fra IMF. Det udmøntes i højere vækst-
skøn i forhold til IMF’s referenceprognose for en lang række lande, som opvejes af lavere vækst-
skøn for Kina og USA.
Verdenshandelsorganisationen (WTO) har også nedjusteret deres forventninger til udviklingen
i global varehandel i 2025 fra en vækst på 2,7 pct. til et fald på 0,2 pct., under antagelse af at
toldsatserne forbliver, som de var lige efter 14. april. WTO vurderer, at USA’s ”gengældelses-
told” og spredning af handelspolitisk usikkerhed sammenlagt vil kunne føre til et yderligere fald
i varehandlen på verdensplan på 1,5 pct.
1
Øgede toldsatser vil føre til mindre international handel
De udmeldte toldforhøjelser vil i 2025 bringe den amerikanske told på vareimport op på det hø-
jeste niveau i mange årtier. Toldsatserne i USA var særligt høje efter tolden på import fra Kina i
en periode blev hævet til 145 pct. – især hvis der ikke tages højde for, at amerikanske forbru-
gere og virksomheder finder alternativer til den dyrere import fra Kina. USA og Kina indledte d.
12. maj en toldpause på 90 dage, der nedsatte toldsatserne mellem de to lande betydeligt. De
aktuelle toldsatser efter 12. maj indebærer imidlertid fortsat den højeste gennemsnitlige effek-
tive toldsats siden 1930’erne,
jf. figur 6.5.
1
Se WTO (2025): Global Trade Outlook and Statistics, april 2025.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
105
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0108.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Figur 6.5
Højeste effektive toldsatser i USA siden 1930’erne
Toldindtægter, pct. af vareimport
25
Toldindtægter, pct. af vareimport
25
20
20
15
15
10
10
5
5
0
1926 1931 1936 1941 1946 1951 1956 1961 1966 1971 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006 2011 2016 2021
0
Anm.: I figuren vises estimat for gennemsnitlig effektiv toldsats i 2025 fra The Budget Lab at Yale baseret på gældende toldsatser
12. maj (efter aftale om midlertidig nedsættelse af toldsatser mellem USA og Kina). Beregningen tager højde for omlægning
af forbrug som reaktion på toldsatser. Det vil sige den gennemsnitlige effektive toldsats under forudsætning af, at amerikan-
ske forbrugere og virksomheder finder alternativer til fx dele af den kinesiske import, og importandelen fra Kina falder fra 14
pct. til 6 pct. som følge af toldsatserne.
Kilde: The Budget Lab at Yale og egne beregninger.
Adskillige økonomiske indikatorer tyder allerede på en svækkelse af udsigterne sammenlignet
med udgangen af sidste år. Forbrugertilliden var i forvejen under det historiske gennemsnit i
mange lande og er faldet yderligere i fx Sverige, Canada, USA og Danmark,
jf. figur 6.6.
Også virksomhederne er blevet mere negativt stemte. Indekset for indkøbschefernes vurdering
af den økonomiske situation (PMI) peger på en afmatning i blandt andre Canada, Mexico, USA
og Hong Kong,
jf. figur 6.7.
PMI-indekset for fremstillingsbranchen i USA og Kina er aktuelt på
et niveau, der peger på omtrent neutral udvikling. For begge lande afspejler det i høj grad, at
industrivirksomhederne understøttes af efterspørgsel på det indenlandske marked, mens ek-
sportordrerne er faldet betydeligt. Underindekset for eksportordrer er tilsvarende faldet for
fremstillingsbranchen i euroområdet, hvor det samlede PMI-indeks har peget på tilbagegang
siden juli 2022.
106
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0109.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Figur 6.6
Forbrugertilliden er faldet i de fleste
lande siden udgangen af sidste år…
Pct.-point ift. 4. kvt. 2024
2
Pct.-point ift. 4. kvt. 2024
2
Figur 6.7
… og det samme er erhvervstilliden i
en række lande
Indekspoint ift. 4. kvt. 2024
3
Indekspoint ift. 4. kvt. 2024
3
0
0
0
0
-2
-2
-3
-3
-4
-4
-6
-6
-6
DEU
ESP
HKG
FRA
KOR
UK
EA
ITA
JPN
MEX
DK
RUS
USA
CAN
SWE
IND
-6
-9
-9
Anm.: Ændringen i forbrugertilliden er i figur 6.6 vist som ændringen i OECD’s mål for forbrugertillid for alle lande ud over Canada
(IPSOS), Hong Kong (City University of Hong Kong), Indien (IPSOS) og Rusland (Rosstat). Ændringen i erhvervstilliden er i
figur 6.7 vist som ændringen i det samlede indeks for indkøbschefernes vurdering af den økonomiske situation (composite
PMI) ud over Mexico, Sverige og Sydkorea (manufacturing PMI) samt Danmark (Danmarks Statistiks erhvervstillidsindika-
tor).
Kilde: OECD, IPSOS, S&P Global, Macrobond, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den store usikkerhed i lyset af de forhøjede toldsatser og skiftende udmeldinger om told mv.
har tillige givet anledning til stor uro på de finansielle markeder de seneste måneder,
jf. kapitel
5.
Olieprisen kom under 62 dollars for første gang i godt fire år i starten af april som følge af la-
vere forventninger til efterspørgslen, og søfragtraterne er op mod halveret siden udgangen af
2024,
jf. figur 6.8 og figur 6.9.
Især efter den amerikanske administrations annonceringer af
øgede toldsatser på vareimport fra Kina har der været flere meldinger om reduceret aktivitet i
både de kinesiske og amerikanske havne.
De højeste nye toldsatser, der er blevet meldt ud fra den amerikanske administration, har været
importtolden på kinesiske varer. Tolden på import fra Kina blev efter kinesisk modsvar i en pe-
riode forhøjet til 145 pct. Kina og USA er imidlertid i midten af maj blevet enige om at nedsætte
de meget høje toldsatser i 90 dage, hvorefter prisen på søfragt fra Kina til USA også er steget
lidt.
ITA
DEU
SWE
JPN
EA
IND
FRA
CHN
DK
RUS
KOR
ESP
UK
HKG
USA
MEX
CAN
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
107
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0110.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Figur 6.8
Olieprisen er faldet…
USD/tønde
200
175
150
125
100
75
50
25
0
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
USD/tønde
200
175
150
125
100
75
50
25
0
Figur 6.9
… og det samme er søfragtraterne
Indeks (dec. 2024=100)
200
175
150
125
100
75
50
25
0
2023
2024
2025
Samlet indeks
Shanghai - Rotterdam
Shanghai - Los Angeles
Indeks (dec. 2024=100)
200
175
150
125
100
75
50
25
0
Anm.: Olieprisen er i figur 6.8 vist som prisen på en tønde europæisk Brent-olie, og søfragtraterne er i figur 6.9 vist som Drewry’s
World Container Index.
Kilde: Macrobond, Drewry og egne beregninger.
De meget høje toldsatser markerede en optrapning af de handelsspændinger, der har præget
det handelspolitiske forhold mellem USA og Kina i en årrække. Siden omkring 2018 har der
været en generel tendens til, at USA i stigende grad har reduceret sin importafhængighed af
Kina, samtidig med at andelen af Kinas eksport, der går til USA, også er blevet bragt ned,
jf. fi-
gur 6.10.
For USA’s vedkommende har det blandt andet betydet, at en større del af importen, kommer
fra især Vietnam og Mexico. Det afspejler til dels, at flere virksomheder med produktion i Kina
har flyttet dele af sin produktion til landene (en såkaldt China+1-strategi). Der har imidlertid
også været tegn på gennemløbshandel (såkaldt ”transshipment”), hvor kinesiske varer blot om-
lastes i tredjelande og videresendes til USA.
2
Tilsvarende har Kina reduceret andelen af landets eksport, der afsættes på det amerikanske
marked, blandt andet ved at styrke handelspartnerskaber i Asien, Afrika og Europa gennem ini-
tiativer som "Belt and Road Initiative".
3
2
USA’s toldmyndigheder (Customs and Border Protection, CPB) har flere gange undersøgt og straffet sådanne tilfælde, jf.
CBP’s EAPA Actions Archive.
3
Se fx Council of Foreign Relations (2023): China’s Massive Belt and Road Initiative.
108
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0111.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Figur 6.10
Fald i samhandel mellem Kina og USA siden 2018
Pct.
25
Pct.
25
20
20
15
15
10
10
5
0
1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025
Kina, andel af USA's import
USA, andel af Kinas eksport
5
0
Anm.: I figuren vises 12-måneders glidende gennemsnit af andelen af henholdsvis vareimport og -eksport.
Kilde: U.S. Census Bureau, China General Administration of Customs, Macrobond og egne beregninger.
Gennemslag fra toldsatser ventes efterhånden at vise sig i aktiviteten
Den kraftige reaktion i tillidsindikatorer og andre bløde indikatorer varsler umiddelbart, at et
gennemslag i realøkonomien efterhånden vil vise sig. Størrelsesordenen vil blandt andet af-
hænge af reaktionen på den seneste deeskalering af handelskonflikten mellem USA og Kina. En
første virkning på aktiviteten har dog allerede vist sig i USA, da det amerikanske BNP på kvar-
talsbasis i 1. kvartal faldt for første gang siden begyndelsen af 2022,
jf. figur 6.11.
Særligt netto-
eksporten havde et betydeligt negativt bidrag til den samlede BNP-vækst som følge af en stor
stigning i den amerikanske import.
Som udgangspunkt får en importstigning i sig selv ikke en økonomi til at skrumpe, da fx et øget
forbrug af udenlandsk producerede varer vil vise sig som en samtidig stigning i både import og
privatforbrug – og dermed ikke have nogen nettoeffekt på den økonomiske vækst. I dette til-
fælde har importstigningen delvist vist sig som en stigning i virksomhedernes lagre, hvilket ty-
der på, at virksomhederne har fyldt lagrene i forventning om højere toldsatser – dog ikke i høj
nok grad til at modvirke det negative bidrag fra importvæksten. Fremrykningen af import var
endvidere afspejlet i et rekordstort amerikansk handelsunderskud i årets to første måneder,
jf.
figur 6.12.
Det fortsat positive vækstbidrag fra privatforbruget i 1. kvartal var et af de laveste
over de seneste par år. Det skal ses i lyset af forbrugertilliden, som er faldet markant i årets før-
ste måneder,
jf. ovenfor.
Selvom faldet i 1. kvartal var beskedent, peger det i retning af, at der har været en vis nedgang i
aktiviteten, som kan være relateret til de forudgående toldudmeldinger – også allerede før an-
nonceringen af ”gengældelsestold” den 2. april.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
109
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0112.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Figur 6.11
Stort negativt BNP-bidrag fra
nettoeksporten i 1. kvartal 2025 i USA
Vækstbidrag, pct.-point
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
2022
2023
2024
2025
Off. forbrug og inv.
Privatforbrug
BNP (h. akse)
Pct. (k/k)
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
Erhvervsinvesteringer
Nettoeksport
Figur 6.12
Rekordstort amerikansk
handelsunderskud i årets første to måneder
Mia. USD
-20
-40
-60
-80
-100
-120
-140
2010
2013
2016
2019
2022
2025
Mia. USD
-20
-40
-60
-80
-100
-120
-140
Kilde: Bureau of Economic Analysis, Macrobond og egne beregninger.
Konsekvenserne af handelskonflikten må også forventes at vise sig i Europa. Nogle forhold kan
dog bidrage til at afbøde konsekvenserne. Handelskonflikten kommer på et tidspunkt, hvor en
bedring var på vej i de europæiske økonomier. Husholdningerne har længe holdt igen med for-
bruget, selvom købekraften er steget i takt med fald i inflationen og stigende lønninger. Købe-
kraften ligger nu overordnet set tæt på niveauet før perioden med høj inflation i 2021-2023,
jf.
figur 6.13.
Det har imidlertid ikke ledt til et tilsvarende opsving i privatforbruget, og modstyk-
ket har været en høj opsparingsrate,
jf. figur 6.14.
Den større købekraft og store opsparing giver
europæiske husholdninger mulighed for at øge forbruget, hvilket vil bidrage til den samlede
vækst.
Samtidig kan finanspolitiske lempelser også bidrage til at understøtte væksten i de europæiske
økonomier. Det gælder især øgede udgifter i forbindelse med opbygningen af et stærkere euro-
pæisk forsvar.
På opfordring af EU-Kommissionen har en række medlemslande – herunder Danmark – an-
modet om aktivering af den såkaldte nationale undtagelsesklausul i EU’s Stabilitets- og Vækst-
pagt. Klausulen giver EU-landene øget fleksibilitet til at øge deres forsvarsudgifter med op til
1,5 pct. af BNP i en periode på i udgangspunktet fire år. Aktiveringen er således tidsbegrænset
og skal understøtte overgangen til et permanent højere niveau for forsvarsudgifter i de enkelte
lande, som landene efter den midlertidige fleksibilitet skal finansiere via omprioriteringer.
Foruden brugen af den nationale undtagelsesklausul har EU-Kommissionen fremlagt et forslag
til et låneinstrument med en kapacitet på op til 150 mia. euro, som ligeledes skal understøtte
opbygningen af et stærkere europæisk forsvar frem mod 2030.
Bidraget til den samlede vækst i EU fra øgede forsvarsudgifter vil afhænge af, i hvor høj grad
det relaterede forbrug og investeringer produceres i EU-landene.
110
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0113.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Dertil kommer, at den tyske forbundsdag har stemt en lempelse af den såkaldte gældsbremse
igennem. Lempelsen planlægges at skulle bidrage med øget råderum til at øge de tyske for-
svarsudgifter og indebærer, at forsvarsudgifter, der overstiger 1 pct. af BNP, undtages fra gælds-
bremsens grænse for offentlige underskud. Forbundsdagen har ligeledes godkendt oprettelsen
af en infrastrukturfond på 500 mia. euro, der kan understøtte den økonomiske aktivitet i Tysk-
land over de kommende år.
Figur 6.13
Reallønnen er tæt på at være
genoprettet i EU
Pct. (å/å)
6
Indeks (2021=100)
106
Figur 6.14
Husholdningernes opsparingsrate i
EU er høj
Pct.
26
Pct.
26
3
103
22
22
0
100
18
Gennemsnit 1999-2019
18
-3
97
14
14
-6
2021
2022
2023
2024
Realløn (h. akse)
94
10
1999
2003
2007
2011
2015
2019
2023
10
Reallønsudvikling
Anm.: Reallønnen i EU vises i figur 6.13 som den nationalregnskabsmæssige kompensation per medarbejder deflateret med det
EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP. Husholdningernes opsparingsrate er i figur 6.14 vist som husholdningernes
(inkl. NPISH) bruttoopsparing som andel af den disponible bruttoindkomst.
Kilde: Eurostat og egne beregninger.
Fremgang i dansk eksport trods usikkerhed
Som en lille, åben økonomi udgør handlen med andre lande en relativt stor del af dansk øko-
nomi. De øgede toldsatser og usikkerheden i den internationale økonomi kan have betydelige
konsekvenser for danske virksomheders muligheder for at afsætte varer og tjenester på det glo-
bale marked. Dansk eksport har imidlertid samlet set et stærkt udgangspunkt, om end der er
betydelig forskel mellem brancher.
Det afspejler ikke mindst en markant fremgang i medicinalindustrien, som har medført en stor
vækst i produktion og salg i udlandet, såkaldt merchanting og processing (M&P). Særligt M&P-
eksporten til USA er steget betydeligt,
jf. figur 6.15.
Siden starten af 2022 er eksporten af disse
varer mere end tredoblet, mens væksten i eksporten til andre lande har været mere afdæmpet.
De forhøjede toldsatser i USA udgør potentielt en begrænsning for den danske eksportvækst i
prognoseperioden. Den store vækst i M&P-eksport til USA afspejler imidlertid til dels, at dan-
ske virksomheder har placeret en del af den fysiske produktion i USA, herunder Novo Nordisk.
Det kan indikere, at en del af den danske eksport til USA ikke vil være eksponeret over for hø-
jere toldsatser i samme grad som traditionel eksport, der krydser grænsen, da varer produceret
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
111
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0114.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
og afsat af danske virksomheder i USA ikke opgøres som vareimport i USA. M&P-eksport pro-
duceres imidlertid ikke nødvendigvis i landet, hvor eksporten afsættes, og dele af den danske
M&P-eksport kan dermed rammes af øgede toldsatser.
Figur 6.15
Stor fremgang i eksporten af merchanting og processing til USA
Indeks (2019=100)
600
500
400
300
200
100
0
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Vareeksport i alt
M&P-eksport til USA
Anden vareeksport til USA
Vareeksport til resten af verden
Indeks (2019=100)
600
500
400
300
200
100
0
Anm.: I figuren vises udviklingen i den nominelle vareeksport. M&P-eksport er vist inkl. øvrige varer, der ikke krydser grænsen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Ydermere kan danske virksomheder, der producerer og sælger deres varer i USA, blive påvirket
af højere inputpriser grundet højere importtold, i det omfang der anvendes importerede input.
Danske virksomheders køb af input til produktion i udlandet opgøres som import af varer i for-
bindelse med forarbejdning i udlandet. Import fra USA udgjorde knap 6 pct. af den samlede va-
reimport relateret til produktion i udlandet i 2024. Danske virksomheder, der anvender forar-
bejdning i udlandet, køber dermed en relativt lille del af inputtet fra USA – og kan dermed blive
ramt af højere toldsatser på råvarer i produktionen, i det omfang produktionen er placeret i
USA. Det er imidlertid ikke muligt at identificere, i hvilke lande de importerede input anvendes.
Mange danske industrivirksomheder påvirkes af toldkrig
Omkring 70 pct. af de danske industrivirksomheder forventer at blive påvirket af de øgede told-
satser på eksport til USA. Særligt virksomhederne i maskinindustrien, tekstil- og læderindu-
strien samt fødevareindustrien forventer at blive påvirket,
jf. figur 6.16.
I maskinindustrien forventer ca. 90 pct. af virksomhederne, at øgede toldsatser i USA vil på-
virke virksomhedens eksport i større eller mindre grad. Eksporten til USA udgjorde i 2024
knap 11 pct. af den samlede eksport af maskiner. Dermed er maskineksporten den varegruppe,
der har den største andel af eksport til USA ekskl. M&P, hvilket peger i retning af, at branchen
er særligt eksponeret for de højere toldsatser.
Hensigten bag de forhøjede toldsatser har ifølge italesættelsen fra den amerikanske administra-
tions side til dels været at bringe mere industriproduktion til USA. Adspurgt om fremtidige in-
112
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0115.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
vesteringsplaner i USA svarer størstedelen af de relevante danske industrivirksomheder imid-
lertid, at virksomheden ikke har ændret planer for investeringer i USA som følge af den aktuelle
situation,
jf. figur 6.17.
Figur 6.16
Mange industrivirksomheder
forventer at blive påvirket af told…
Pct.
0
Maskinindustri
Tekstil- og læderindustri
Fødevareindustri mv.
Fremst. af elektrisk udstyr
Metalindustri
Møbelindustri mv.
Kemisk industri
Elektronikindustri
Træindustri mv.
Plastindustri mv.
Transportmiddelindustri
Medicinalindustri
0
Ingen påvirkning
Nogen påvirkning
20
40
60
80
100
Pct.
20
40
60
80
100
Medicinalindustri
Elektronikindustri
Kemisk industri
Tekstil- og læderindustri
Fødevareindustri mv.
Møbelindustri mv.
Maskinindustri
Fremst. af elektrisk udstyr
Metalindustri
Transportmiddelindustri
Træindustri mv.
Plastindustri mv.
0
20
40
60
80
100
Pct.
0
20
40
60
80
Figur 6.17
… men de fleste har ikke ændret
investeringsplaner
Pct.
100
Lille påvirkning
Stor påvirkning
Ikke relevant
Har ikke ændret planer
Planlægger øgede investeringer
Planlægger færre investeringer
Anm.: I figur 6.16 vises fordelingen af virksomheders svar på spørgsmålet ”Hvilken påvirkning vil øgede toldsatser for eksport til
USA have for virksomheden?”. I figur 6.17 vises fordelingen af virksomheders svar på spørgsmålet ”Har virksomheden æn-
dret planer for investeringer i USA som følge af den aktuelle situation?”. I figur 6.17 inkluderer kategorien af virksomheder,
der planlægger færre investeringer både virksomheder, der planlægger færre investeringer til fordel for lande i EU og uden
for EU, samt virksomheder, der generelt planlægger færre investeringer i udlandet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Told er en afgift, der lægges på import af varer. Af den årsag er det kun vareeksporten, der er
direkte eksponeret mod de højere toldsatser. Tjenesteeksport, der relaterer sig til international
varehandel, kan dog påvirkes indirekte, herunder i særlig grad eksporten af søtransport,
jf. boks
6.1.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
113
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0116.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Boks 6.1
Eksport af søtransport kan påvirkes af øgede toldsatser
Danmark har en lang historie med søfart og var i 2023 verdens 10. største søfartsnation målt på opereret ton-
nage,
jf. figur a.
Sammenlagt blev der eksporteret tjenester knyttet til søtransport for 384 mia. kr. i 2024, hvil-
ket svarede til knap 19 pct. af den samlede danske eksport.
Eksporten af søtransport er fordelt på en lang række lande. USA er dog et særlig vigtigt marked for søtranspor-
ten med en eksport på knap 50 mia. kr. i 2024, mens Kina og Hong Kong også har stor betydning for eksporten
af søtransport med en samlet værdi på 62 mia. kr. i 2024,
jf. figur b.
En generel nedgang i verdenshandelen må
ventes at påvirke danske rederier og maritime virksomheders omsætning og dermed også eksporten af søtrans-
port over de kommende år. Dertil kommer en potentiel overkapacitet af containerskibe (fx hvis ruterne gennem
Det Røde Hav genoptages), hvilket kan føre til yderligere fald i søfragtraterne, der i forvejen er op mod halveret
siden udgangen af 2024,
jf. figur 6.9.
Den amerikanske administration har annonceret, at kinesisk byggede skibe, der har anløb i amerikanske
havne, vil blive pålagt et gebyr. Hensigten med gebyrerne er at øge produktionen af skibe på amerikanske
skibsværfter. Kina står for en markant andel af den globale skibsbygning, og en del af de danske rederiers skibe
er bygget i Kina. Danske rederier og maritime virksomheder kan dermed potentielt se ind højere omkostninger
ved at servicere deres ruter til USA over de kommende år.
Figur a
Danmark var blandt verdens 10 største
søfartsnationer i 2023
Bruttoton, mio.
0
Grækenland
Kina
Singapore
Japan
Hong Kong
Schweiz
USA
Sydkorea
Tyskland
Danmark
0
50
100
150
200
25
0
25
0
2023
2024
USA
Storbritannien
Kina
Resten af verden
2025
EU
Hongkong
Singapore
Søtransport, I alt
50
50
75
75
100
100
Figur b
USA blandt største aftagere af dansk
søfragt
Mia. kr.
125
Mia. kr.
125
50
100
150
200
Bruttoton, mio.
Anm.: I figur b vises eksporten af søtransport i løbende priser.
Kilde: Danske Rederier, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Dansk import forholdsvis afskærmet fra øgede toldsatser
EU har vedtaget en tillægstold på amerikanske varer som modsvar på højere toldsatser på stål
og aluminium i USA. EU-Kommissionen har varslet yderligere modsvar, der kan ramme ameri-
kanske varer for 95 mia. euro, såfremt der ikke indgås en handelsaftale mellem EU og USA.
Modforanstaltningerne vil alt andet lige betyde, at en væsentlig del af de amerikanske varer, der
importeres til EU, bliver dyrere, hvis de indføres.
4
EU’s tillægstold på amerikanske varer er udskudt til 14. juli 2025 som følge af, at USA har udskudt sin ”gengældelses-
told”.
4
114
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0117.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Importen af varer fra USA udgør imidlertid en relativ lille del af den samlede danske vareim-
port. Omkring 64 pct. af den danske vareimport kom fra EU i 2024, mens kun omtrent 6,5 pct.
af vareimporten kom fra USA,
jf. figur 6.18.
Da tjenesteydelser ikke er omfattet af told, og da kun en relativt lille del af vareimporten kom-
mer fra USA, er den danske import som udgangspunkt forholdsvis afskærmet i forhold til de
direkte konsekvenser af forhøjede toldsatser i USA.
Figur 6.18
Størstedelen af dansk vareimport kommer fra EU-lande
Pct.
80
Pct.
80
60
60
40
40
20
20
0
EU
Kina
USA
Storbritannien
Resten af verden
0
Anm.: Andel af samlet vareimport i 2024 fordelt på handelspartnere.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Fortsat stort overskud på betalingsbalancen
På trods af et markant fald i 1. kvartal ligger overskuddet på betalingsbalancen fortsat på et højt
niveau,
jf. figur 6.19.
Særligt M&P-eksporten bidrager til en stor del af overskuddet på beta-
lingsbalancen, hvilket til dels afspejler den store vækst i medicinalindustrien over de seneste år,
jf. ovenfor.
Over halvdelen af det samlede overskud på handelsbalancen i 2024 afspejlede
M&P-eksport til USA,
jf. figur 6.20.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
115
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0118.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Figur 6.19
Produktion i udlandet bidrager
markant til overskuddet på betalingsbalancen
Mia. kr.
120
90
60
30
0
-30
2015
2017
2019
2021
2023
2025
Indkomst og overf.
Søtransport
Betalingsbalancen i alt
Anden handel
M&P
Mia. kr.
120
90
60
30
0
-30
Figur 6.20
Over halvdelen af overskuddet på
handelsbalancen i 2024 kom fra M&P til USA
Pct. af BNP
15
12
9
6
3
0
Handelsbalance … heraf M&P … heraf M&P til
USA
Pct. af BNP
15
12
9
6
3
0
Anm.: Nettobidrag fra M&P er i begge figurer opgjort som varer solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning og merchanting
fratrukket varer købt i udlandet i forbindelse med forarbejdning og import af forarbejdningstjenester. Nettobidrag fra søtrans-
port er opgjort som nettoeksporten af søtransport fratrukket import af bunkring og proviantering.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Formueindkomsten – og herunder særligt afkastet på direkte investeringer i udlandet – udgør
et betydeligt bidrag til overskuddet på betalingsbalancen,
jf. figur 6.21.
Danske virksomheder
havde ved udgangen af 2023 direkte investeringer i udlandet svarende til omkring 60 pct. af
BNP. Der har været en betydelig stigning i direkte investeringer i USA siden 2015,
jf. figur 6.22.
Derudover har danske virksomheder øget deres direkte investeringer i USA’s nabolande. De di-
rekte investeringer i Canada er mere end fordoblet siden 2020, mens de direkte investeringer i
Mexico er steget med knap 75 pct. mellem 2022 og 2023.
116
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0119.png
Kapitel 6
Internationale vækstudsigter og udenrigshandel
Figur 6.21
Betydelige indkomster fra direkte
investeringer i udlandet.
Pct. af BNP
5
4
3
2
1
0
-1
-2
2015
2017
2019
Anden indkomst
Direkte investeringer
Indkomst i alt
Pct. af BNP
5
4
3
2
1
0
-1
-2
2021
2023
Porteføljeinvesteringer
Løn
Figur 6.22
Stigende direkte investeringer i lande
knyttet til det amerikanske marked
Indeks (2015=100)
350
300
250
200
150
100
50
0
2015
EU
2017
Asien
2019
Mexico
2021
USA
2023
Canada
Indeks (2015=100)
350
300
250
200
150
100
50
0
Anm.: I figur 6.21 vises nettoindtægterne fra løn- og formueindkomst over for resten af verden opdelt på forskellige typer indkomst.
I figur 6.22 vises danske direkte investeringer i udlandet efter land ekskl. gennemløbsholdingselskaber.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
117
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0120.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0121.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
A. Offentlige finanser og
finanspolitik
Danmark har i de seneste år haft betydelige offentlige overskud, som har bidraget til nedbrin-
gelse af den offentlige gæld og opbygning af en finansiel offentlig nettoformue. I 2024 er der fo-
reløbigt opgjort et offentligt overskud på 4�½ pct. af BNP. I 2025 og 2026 skønnes overskud-
dene at falde til knap 1�½ pct. af BNP, hvilket blandt andet skal ses i lyset af styrkelsen af For-
svaret med etableringen af Accelerationsfonden samt en gradvis konjunkturnormalisering.
De offentlige overskud er understøttet af en langvarig positiv udvikling på arbejdsmarkedet
med fortsat vækst og rekordhøj beskæftigelse. Dertil kommer høje offentlige indtægter fra
blandt andet selskabsskat, herunder i forbindelse med danske virksomheders øgede eksport og
indtjening via blandt andet flere M&P-aktiviteter i udlandet.
Der er udsigt til overskud på den strukturelle saldo i hele prognoseperioden. Den strukturelle
saldo er underliggende (dvs. når der ses bort fra ny politik i kraft af Accelerationsfond mv.) op-
justeret med 1,3 pct. af BNP i 2025 og 1,2 pct. af BNP i 2026 siden det mellemfristede forløb,
februar 2025. Det afspejler særligt højere skønnede strukturelle indtægter fra selskabsskat
(ekskl. nordsøindtægter) og aktieskat samt højere strukturel beskæftigelse. Den underliggende
opjustering af den strukturelle saldo modgås delvist af etableringen af Accelerationsfonden på
25 mia. kr. (2025-priser), svarende til ca. 0,8 pct. af BNP, årligt i 2025 og 2026 i
Aftale om
styrkelse af Forsvarets kampkraft
(februar 2025), der håndteres uden modgående finansie-
ring. Samlet set er skønnet for den strukturelle saldo opjusteret med 0,5 pct. af BNP i 2025 og
0,4 pct. af BNP i 2026.
Kapacitetspresset skønnes at være aftaget væsentligt siden toppen af højkonjunkturen i 2022. I
de kommende år forventes kapacitetspresset at aftage yderligere, hvilket særligt skal ses i sam-
menhæng med at kapaciteten i økonomien øges, når den strukturelle beskæftigelse vokser, her-
under som følge af gennemførte reformer. En øget kapacitet, kombineret med strukturelle over-
skud, skaber rum til en lempelse af finanspolitikken, herunder til etableringen af Accelerations-
fonden.
De offentlige overskud bidrager til, at den offentlige gæld falder. Danmarks ØMU-gæld på godt
31 pct. af BNP i 2024 er allerede blandt de laveste i EU, og ØMU-gælden forventes at ligge sta-
bilt på dette niveau frem mod 2026. Dermed ventes den danske ØMU-gæld at være omtrent
halvt så stor som Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 60 pct. af BNP. Samtidig skønnes den
offentlige nettoformue, som indregner værdien af statens finansielle aktiver, at være ca. 23 pct.
af BNP i 2025 og ca. 24 pct. i 2026.
Det reale offentlige forbrug forventes at vokse med 4,8 pct. i 2025 baseret på aftalerne om fi-
nansloven for 2025, økonomiaftalerne for kommuner og regioner for 2025 samt nye politiske
aftaler og oplysninger siden december. Opjusteringen på 1,8 pct.-point relativt til
Økonomisk
Redegørelse,
december 2024 skal primært ses i lyset af, at de foreløbige regnskabstal for det of-
fentlige forbrug i 2024 var lavere end ventet samt den forudsatte udmøntning af
Accelerations-
fonden
i 2025.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
119
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0122.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
A.1 Den faktiske offentlige saldo
Overskuddet på den faktiske offentlige saldo er ifølge Danmarks Statistiks foreløbige national-
regnskabstal opgjort til 133,2 mia. kr. i 2024, svarende til ca. 4,5 pct. af BNP
1
,
jf. boks A.1.
Boks A.1
Regnskabstal for den faktiske offentlige saldo i 2024
Danmarks Statistik har offentliggjort foreløbige regnskabstal for den faktiske offentlige saldo i 2024. Det op-
gjorte overskud på den faktiske offentlige saldo på 133,2 mia. kr. i 2024 er 47,4 mia. kr. større end skønnet i
december 2024. Det større overskud kan blandt andet henføres til merindtægter på 37,3 mia. kr., herunder
primært højere indtægter fra pensionsafkastskat og moms end forventet. Regnskabstallene for 2024 viser sam-
tidig et niveau for de samlede offentlige udgifter, der er 10,2 mia. kr. lavere end skønnet i december.
Danmarks Statistik offentliggør reviderede regnskabstal for 2024 i juni 2025.
Tabel a
Regnskabstal for den faktiske offentlige saldo 2024
Mia. kr.
Regnskabstal (Danmarks Statistik)
Skøn i Økonomisk Redegørelse, december 2024
Forskel
- Heraf samlede indtægter
- Heraf samlede udgifter
2024
133,2
85,8
47,4
37,3
10,2
Anm.: Positive tal indikerer en forbedring af den faktiske offentlige saldo – enten i form af højere offentlige indtægter eller lavere
offentlige udgifter. Negative tal indikerer tilsvarende en forværring af den offentlige saldo i form af lavere indtægter eller hø-
jere udgifter.
Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, december 2024.
Med afsæt i den aktuelle konjunkturvurdering og forudsætningerne om den økonomiske politik
skønnes overskuddet at aftage til ca. 1,6 pct. af BNP i 2025 og 1,5 pct. af BNP i 2026,
jf. tabel
A.1.
Tabel A.1
Oversigt over den faktiske offentlige saldo
2022
Offentlig saldo, mia. kr.
Offentlig saldo, pct. af BNP
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2023
92,7
3,3
2024
133.2
4,5
2025
49,5
1,6
2026
46,6
1,5
97,9
3,4
Forventningen om faktiske offentlige overskud i de kommende år afspejler især det stærke ud-
gangspunkt, samt en fortsat gunstig konjunktursituation. De skønnede faktiske overskud for-
ventes at aftage i prognoseperioden, blandt andet som følge af den planlagte udgifts- og finans-
politik, herunder prioriteringer til militær oprustning og støtte til Ukraine, samt den forventede
afdæmpning af konjunktursituationen.
Generelt er den offentlige saldo i Danmark stærkt afhængig af konjunkturerne og påvirkes her-
udover af udsving i en række udgifts- og indtægtsposter, som kan svinge meget fra år til år.
1
Danmarks Statistik offentliggør reviderede nationalregnskabstal for 2024 i juni 2025.
120
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0123.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Skønnene for den faktiske offentlige saldo er derfor behæftet med betydelig usikkerhed, der for-
stærkes af usikkerhederne i den internationale økonomi i disse år. Forudsætningerne vedrø-
rende skønnene for de offentlige finanser er beskrevet i boks A.2.
Boks A.2
Forudsætninger vedrørende skøn for de offentlige finanser i
Økonomisk Redegørelse,
maj 2025
Den aktuelle vurdering af den faktiske offentlige saldo i perioden 2025-2026 er baseret på det opdaterede kon-
junkturgrundlag i indeværende redegørelse.
For 2025 er skønnene for de offentlige finanser baseret på finansloven for 2025 samt oplysninger om de kom-
munale og regionale budgetter for 2025 mv. Skønnene afspejler derudover virkningen af efterfølgende indgå-
ede politiske aftaler og virkningen af øvrige løbende udmøntninger i udgiftspolitikken mv., herunder de forud-
satte merudgifter som følge af etableringen af
Accelerationsfonden i Aftale om forsvarets kampkraft
(februar
2025).
1
I vurderingen er der endvidere indregnet virkninger på de offentlige finanser som følge af
Aftale om en
ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse
(februar 2025),
Aftale om Reform af professionsba-
chelor- og erhvervsakademiuddannelser
(marts 2025
),
og
Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen (april
2025).
2
I 2026 foreligger der endnu ikke offentlige budgetter. Skønnene tager derfor afsæt i beregningstekniske forud-
sætninger om realvæksten i det offentlige forbrug og de offentlige investeringer i
Opdateret mellemfristet for-
løb,
februar 2025. Herudover afspejler skønnene virkningen af nye besluttede politiske tiltag, ændrede skøn for
pris- og lønudviklingen mv. Den samlede udgifts- og finanspolitik i 2026 tilrettelægges i løbet af 2025 i forbin-
delse med økonomiaftalerne for 2026 og finansloven for 2026.
1)
Det er beregningsteknisk forudsat, at midlerne i Accelerationsfonden i 2025 og 2026 årligt indebærer merudgifter til offentlige
investeringer (15 mia. kr.), offentligt forbrug (5 mia. kr.) og overførsler til udland (5 mia. kr.),
jf. boks 2.2 i kapitel 2.
2)
Der er i prognosen taget højde for de skønnede konsekvenser af Aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen for udgifts-
skønnene. Der er ikke foretaget en fuld indregning af aftalen fsva. konsekvenser for beskæftigelse, ledighed og overførsels-
modtagere.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Ændrede skøn for den faktiske offentlige saldo i 2025-2026
De skønnede overskud på den faktiske offentlige saldo er opjusteret med knap 1 mia. kr. i 2025
og opjusteret med ca. 6 mia. kr. i 2026 sammenlignet med vurderingen i
Økonomisk Redegø-
relse,
december 2024,
jf. tabel A.2.
Virkningen af den finanspolitiske lempelse på 25 mia. kr. i 2025 og 2026 i forbindelse med
etableringen af Accelerationsfonden i
Aftale om forsvarets kampkraft
(februar 2025) modgås
således af, at ændrede skøn for de offentlige indtægter og udgifter bidrager til at forbedre de of-
fentlige finanser i forhold til skønnet i december. Det afspejler navnlig højere forventede ind-
tægter fra aktieindkomstskat og pensionsafkastskat mv. samt lavere skønnede udgifter til
blandt andet indkomstoverførsler.
De skønnede indtægter fra aktieskatten er opjusteret ca. 11�½ mia. kr. i 2025 og 12¾ mia. kr. i
2026. De skønnede indtægter fra selskabsskatter er opjusteret med omkring 2�½ mia. kr. i 2025
og ca. 8 mia. kr. i 2026. Opjusteringerne skal ses i lyset af nyt model- og metodegrundlag i for-
bindelse med overgangen til MAKRO,
jf. boks 2.1 i kapitel 2.
De skønnede indtægter fra pensi-
onsafkastskatten er nedjusteret med ca. 1 mia. kr. i 2025 og opjusteret med godt 13�½ mia. kr. i
2026. Nedjusteringen i 2025 afspejler blandt andet et lavere forventet aktieafkast i lyset af mar-
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
121
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0124.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
kedsuroen i den første del af året. Opjusteringen i 2026 skyldes dels et højere forudsat aktieaf-
kast, dels nedjusterede renteskøn i forhold til december-vurderingen, hvilket øger prisen på ob-
ligationer og dermed bidrager til et højere skønnet obligationsafkast.
Samtidig er de skønnede indtægter fra moms og punktafgifter opjusteret med tilsammen knap
10 mia. kr. i 2025 og 6¾ mia. kr. i 2026, sammenholdt med december-vurderingen. Opjuste-
ringen af de skønnede momsindtægter skal hovedsageligt ses i lyset af regnskabsoplysninger for
2024 samt et højere skønnet momsprovenu fra privatforbrug og investeringer mv. i både 2025
og 2026.
Omvendt er de skønnede indtægter fra personskatter (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) nedjusteret
med henholdsvis ca. 5¾ mia. kr. i 2025 og ca. 5 mia. kr. i 2026, blandt andet som følge af, at
den personlige indkomst i 2024 nu baseres på regnskabstal, som viser et lavere skattegrundlag
end skønnet i
Økonomisk Redegørelse,
december 2024.
Tabel A.2
Ændret skøn for den faktiske offentlige saldo i 2025-2026 sammenlignet med Økonomisk
Redegørelse, december 2024
Mia. kr.
Ændring i faktisk offentlig saldo
heraf ændringer i
- Aktieindkomstskat
- Selskabsskatter (ekskl. Nordsøindtægter)
- Pensionsafkastskat
- Moms
- Punktafgifter
- Kildeskatter ekskl. aktieskat
- Arbejdsmarkedsbidrag
- Accelerationsfond
- Offentligt forbrug
1)
(ekskl. Accelerationsfond)
- Offentlige investeringer (inkl. F&U, ekskl. Accelerationsfond)
- Indkomstoverførsler
- Nettorenteudgifter
2)
- Ekstraordinær tilbagebetaling af ejendomsskatter
- Øvrige udgifts- og indtægtsposter (residual)
11,6
2,6
-1,1
10,6
-0,7
-6,2
0,5
-25
-0,8
3,6
4,1
-0,6
-0,6
2,9
12,8
7,9
13,6
9,8
-3,0
-6,0
0,9
-25,5
-0,4
0,0
3,8
-1,1
0,0
-6,7
2025
0,9
2026
6,0
Anm.: Positive tal indikerer en forbedring af den faktiske offentlige saldo – enten i form af højere offentlige indtægter eller lavere
offentlige udgifter. Negative tal indikerer tilsvarende en forværring af den offentlige saldo i form af lavere indtægter eller hø-
jere udgifter. De øvrige udgifts- og indtægtsposter dækker over de resterende indtægter og udgifter i faktisk saldo herunder
blandt andet ejendomsskatter, punktafgifter, nordsøindtægter mv., samt på udgiftssiden subsidier og øvrige primære udgif-
ter.
1)
Det offentlige forbrug er opgjort ekskl. afskrivninger.
2)
Nettorenteudgifterne er opgjort ekskl. udbytter fra Nordsøen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
122
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0125.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
På udgiftssiden forventes der – i tillæg til den isolerede svækkelse af den offentlige saldo som
følge af etableringen af Accelerationsfonden (25 mia. kr. i 2025 og 2026) – lavere skønnede ud-
gifter til blandt andet offentlige indkomstoverførsler, forbrug og investeringer.
De skønnede udgifter til offentlige investeringer (ekskl. Accelerationsfond) er nedjusteret med
ca. 3�½ mia. kr. i 2025 og omtrent uændrede i 2026. Nedjusteringen i 2025 afspejler navnlig
ændrede skøn for leveranceprofiler for materielanskaffelser i Forsvaret.
De skønnede udgifter til indkomstoverførsler er nedjusteret med 4¼ mia. kr. i 2025 og ca. 3¾
mia. kr. i 2026. Nedjusteringen i 2025 afspejler primært lavere skønnede udgifter til kontant-
hjælp, boligsikring og tilbagetrækningsydelser. I 2026 skyldes nedjusteringen særligt et lavere
skøn for satsreguleringsprocenten i 2026.
Udgifterne forbundet med den ekstraordinære tilbagebetaling af ejendomsskatter er opjusteret
med ca. �½ mia. kr. i 2025, imens der fortsat ikke forventes tilbagebetalinger i 2026. De sam-
lede udgifter forbundet med tilbagebetalingen er opjusteret.
En række øvrige udgifts- og indtægtsposter bidrager samlet set til en opjustering af den offent-
lige saldo i 2025 med ca. ¾ mia. kr. og en nedjustering i 2026 på ca. 11¾ mia. kr. Nedjusterin-
gen afspejler blandt andet højere skønnede ned- og afskrivninger af skatte- og afgiftsrestancer,
samt en ændret profil for de forventede udbetalinger af erstatninger til minkavlere.
A.2 Den strukturelle saldo
Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige finan-
ser ved den givne finanspolitik. Den strukturelle saldo er i modsætning til den faktiske saldo
søgt renset for virkningen af konjunkturudsving og andre midlertidige forhold og er derfor et
mere retvisende mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser,
jf. nedenfor.
Der er udsigt til overskud på den strukturelle saldo i hele prognoseperioden. Det strukturelle
overskud aftager dog fra 2,1 pct. af BNP i 2024 til 0,7 pct. af BNP i 2026,
jf. tabel A.3.
Det skal
blandt andet ses i lyset af etableringen af Accelerationsfonden, samt at finanspolitikken tilrette-
lægges ud fra en løbende tilpasning frem mod det mellemfristede mål for den strukturelle saldo
på -0,5 pct. af BNP i 2030.
Tabel A.3
Skøn for den strukturelle saldo
2024
Pct. af strukturelt BNP
Økonomisk Redegørelse, maj 2025
Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025
Kilde:
Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025,
Danmarks Statistik og egne beregninger.
2025
2026
2,1
1,2
1,0
0,5
0,7
0,3
Den strukturelle saldo er underliggende (dvs. når der ses bort fra ny politik i kraft af Accelera-
tionsfond mv.) opjusteret med 1,3 pct. af BNP i 2025 og 1,2 pct. af BNP i 2026 siden det mel-
lemfristede forløb, februar 2025. Det afspejler særligt højere skønnede strukturelle indtægter
fra selskabsskat (ekskl. nordsøindtægter) og aktieskat samt højere strukturel beskæftigelse. Den
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
123
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0126.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
underliggende opjustering af den strukturelle saldo modgås delvist af etableringen af Accelera-
tionsfonden på 25 mia. kr. (2025-priser), svarende til ca. 0,8 pct. af BNP, årligt i 2025 og 2026 i
Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft
(februar 2025), der håndteres uden modgående
finansiering. Samlet set er skønnet for den strukturelle saldo opjusteret med 0,5 pct. af BNP i
2025 og 0,4 pct. af BNP i 2026.
Opjusteringen af strukturel beskæftigelse skal overordnet ses i sammenhæng med, at den posi-
tive beskæftigelsesudvikling er fortsat samtidig med, at økonomiske indikatorer peger i retning
af, at presset på arbejdsmarkedet vurderes at være aftaget. Den højere strukturelle beskæfti-
gelse vurderes især at afspejle øget tilgang af international arbejdskraft samt øget beskæftigelse
blandt seniorer og ikke-vestlige indvandrere i Danmark.
Opjusteringen af strukturel selskabsskat og aktieskat skal ses i sammenhæng med, at Finansmi-
nisteriet er i gang med at efterse metodegrundlaget for de økonomiske fremskrivninger i forbin-
delse med udarbejdelsen af den første mellemfristede fremskrivning på den makroøkonomiske
model, MAKRO,
jf. nærmere i boks 2.1 i kapitel 2.
Herudover afspejler skønnet for strukturel saldo i 2024 særligt et lavere opgjort offentligt for-
brug end tidligere skønnet. I 2025 bidrager lavere forventede materielleverancer på forsvars-
området (ekskl. kampfly) til en forbedring af den strukturelle saldo.
Strukturel saldo versus faktisk offentlig saldo
Beregningen af den strukturelle saldo foretages ved, at den faktiske offentlige saldo korrigeres
for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne og en række andre midlertidige forhold.
Det drejer sig blandt andet om udsving i indtægterne fra pensionsafkastskatten, som ofte fluk-
tuerer ganske meget fra år til år, og udsving i indtægterne fra selskabsskat. Herudover korrige-
res den faktiske offentlige saldo for en række engangsforhold, der kan have en betydelig størrel-
sesorden i de enkelte år. Den strukturelle saldo i et givet år er dermed et skøn for, hvor stort det
offentlige over- eller underskud ville have været i en normal situation, dvs. en situation, hvor
den økonomiske aktivitet hverken er særskilt høj eller lav, og hvor de offentlige finanser samti-
dig ikke er påvirket af andre midlertidige forhold.
Den strukturelle saldo beregnes til 1,0 pct. af strukturelt BNP i 2025 med udgangspunkt i skøn-
net for den faktiske offentlige saldo på 1,6 pct. af BNP,
jf. tabel A.4
(pkt. 1). Da konjunkturerne i
2025 (målt ved et sammenvejet output- og beskæftigelsesgab) skønnes bedre end i en normalsi-
tuation, skal den faktiske saldo korrigeres for den gunstige virkning på den faktiske saldo, som
det positive konjunkturgab indebærer. Den beregnede virkning fra konjunkturerne på den fak-
tiske saldo udgør ca. 1,0 pct. af BNP i 2025 (pkt. 2).
Udover konjunkturbidraget korrigeres den faktiske offentlige saldo for udsving i en række sær-
lige indtægts- og udgiftsposter (pkt. 3-9). I 2025 skønnes blandt andet de faktiske indtægter fra
selskabsskatten at ligge over det beregnede strukturelle niveau, mens indtægterne fra pensions-
afkastskatten vurderes at ligge under det beregnede strukturelle niveau. Sådanne forhold korri-
geres der for i beregningen af den strukturelle saldo, og samlet set svarer korrektionen i pkt. 3-9
til -0,3 pct. af BNP i 2025.
124
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0127.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Herudover korrigeres der for øvrige forhold (pkt. 10). Det afspejler blandt andet, at der i nogle
år kan være særlige engangsforhold (ud over på de specielle budgetposter) af ikke-tilbageven-
dende karakter og øvrige korrektioner, som påvirker den faktiske saldo uden at have nævne-
værdig betydning for den underliggende stilling på de offentlige finanser,
jf. bilag A.3.
Tabel A.4
Fra faktisk offentlig saldo til strukturel saldo
2024
1. Faktisk offentlig saldo, pct. af BNP
Korrektion i beregning af strukturel saldo for
2. Konjunkturudsving i almindelige poster i strukturel saldo
3. Selskabsskat ekskl. nordsøindtægter
4. Registreringsafgift
5. Aktieskat
6. Pensionsafkastskat
7. Nordsøindtægter
1)
8. Nettorentebetalinger og udbytter ekskl. nordsøindtægter
9. Specielle budgetposter
2)
10. Øvrige forhold
3)
11. Strukturel saldo (1-2-3-4-5-6-7-8-9-10), pct. af
strukturelt BNP
1)
2025
1,6
2026
1,5
4,5
1,2
0,7
0,0
-0,1
0,2
0,0
0,1
-0,1
0,4
2,1
1,0
0,5
0,0
-0,1
-0,4
0,0
0,0
-0,4
-0,1
1,0
0,7
0,5
0,0
-0,1
0,2
-0,1
-0,1
-0,2
-0,1
0,7
Det strukturelle niveau er baseret på det strukturelle provenu, der blev beregnet ved fastsættelse af udgiftslofterne justeret
for holdbarhedsvirkningen af ændringer i de fremtidige nordsøprovenuer i forhold til skønnet ved loftfastsættelsen. Herudover
justeres provenuet for de direkte konsekvenser for nordsøindtægterne af
Aftale om inflationshjælp
(februar 2023).
2)
I 2024-2026 er der korrigeret for ekstraordinære covid-19-merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og
følgeerhverv mv. I 2024-2025 er der endvidere korrigeret for tilbagebetaling af ejendomsskatter som følge af
Forlig om tryg-
hed om boligbeskatningen
(maj 2017).
3)
I 2024-2026 er der korrigeret for ekstraordinære covid-19-merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og
følgeerhverv mv. og for afvigelser fra balance mellem indtægter og udgifter i AUB-ordningen. Der er også korrigeret for inve-
steringen i kampfly, som planlægges i perioden 2021-2026, men som påvirker den strukturelle saldo gennem et syvårs gli-
dende gennemsnit. Øvrige forhold indeholder endvidere forskelle i tilsagnsniveau og afløb for udviklingsbistanden.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
125
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0128.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur A.1
Faktisk saldo og strukturel saldo
Pct. af BNP
6
4
2
0
-2
-4
2000
2005
2010
2015
2020
2025
Faktisk saldo
Strukturel saldo (h. akse)
Pct. af strukturelt BNP
6
4
2
0
-2
-4
Figur A.2
Selskabsskat (ekskl. Nordsø)
Pct. af BNP
5
4
3
2
1
0
2000
2005
Faktisk
2010
2015
2020
2025
Strukturelt (h. akse)
Pct. af strukturelt BNP
5
4
3
2
1
0
Figur A.3
Registreringsafgift
Pct. af BNP
2,0
Pct. af BNP
2,0
Figur A.4
Aktieskat
Pct. af BNP
2,0
Pct. af strukturelt BNP
2,0
1,5
1,5
1,5
1,5
1,0
1,0
1,0
1,0
0,5
0,5
0,5
0,5
0,0
2000
2005
Faktisk
2010
2015
2020
2025
Strukturelt (h. akse)
0,0
0,0
2000
2005
Faktisk
2010
2015
2020
2025
Strukturelt (h. akse)
0,0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
126
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0129.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur A.5
Pensionsafkastskat
Figur A.6
Nordsøindtægter
(inkl. udbytter fra Nordsøfonden)
Pct. af strukturelt BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Pct. af BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2000
2005
Faktisk
2010
2015
2020
2025
Strukturelt (h. akse)
Pct. af strukturelt BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Pct. af BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2000
2005
Faktisk
2010
2015
2020
2025
Strukturelt (h. akse)
Figur A.7
Nettorenteindtægter og udbytter
(ekskl. Nordsø)
Pct. af BNP
1
Pct. af strukturelt BNP
1
Figur A.8
Specielle budgetposter (netto)
Pct. af BNP
1
Pct. af strukturelt BNP
1
0
0
0
0
-1
-1
-1
-1
-2
-2
-2
-2
-3
2000
2005
Faktisk
2010
2015
2020
2025
Strukturelt (h. akse)
-3
-3
2000
2005
Faktisk
2010
2015
2020
2025
Strukturelt (h. akse)
-3
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
127
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0130.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
År-til-år-ændring i den strukturelle saldo
Den strukturelle saldo er som nævnt et skøn for den underliggende stilling på de offentlige fi-
nanser ved den givne finanspolitik. Idet den strukturelle saldo skønnes til 2,1 pct. af BNP i
2024, planlægges der efter en løbende reduktion af den strukturelle saldo for at nå saldomålet
på -0,5 pct. af BNP i 2030, der som udgangspunkt svarer til en stabil, høj finansiel nettoformue
i pct. af BNP.
Tabel A.5 viser en dekomponering af år-til-år-ændringen i den strukturelle saldo fra 2024 til
2026 fordelt på strukturelle offentlige indtægts- og udgiftsposter (dvs. korrigeret for den skøn-
nede konjunkturpåvirkning og engangsforhold mv.). Finans- og strukturpolitikken – som lem-
pes fra 2024 til 2026 – er dermed afspejlet i bidragene fra de enkelte indtægts- og udgiftspo-
ster.
I forlængelse heraf bemærkes det, at blandt andet fuldt finansierede politiske aftaler kan inde-
bære bevægelser mellem de enkelte indtægts- og udgiftsposter, selvom de samlet set (inkl. fi-
nansiering via råderum og andet) er neutrale for den strukturelle saldo. Endvidere bemærkes
det, at de enkelte indtægts- og udgiftsposter kan være påvirket af såkaldte BNP-nævnereffekter
i nogle år. Det kan indebære store modsatrettede bruttobevægelser i de enkelte indtægts- og ud-
giftsposters andele af BNP, men som samlet set kun har en begrænset nettovirkning på den
strukturelle saldo.
I prognoseperioden skønnes det strukturelle overskud at blive svækket fra 2,1 pct. af BNP i
2024 til 0,7 pct. af BNP i 2026. Det afspejler blandt andet etableringen af Accelerationsfonden
(som er indregnet i de offentlige investeringer, offentligt forbrug og overførsler til udlandet,
jf.
boks 2.2 i kapitel 2).
Hertil kommer blandt andet en høj offentlig forbrugsvækst i øvrigt i kom-
bination med lavere personskatter i 2025 som led i
Reform af personskat
(december 2023).
128
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0131.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel A.5
Approksimativ dekomponering af år-til-år-ændringen i den strukturelle saldo
2024
Pct. af strukturelt BNP
Strukturel saldo
År-til-år-ændring i strukturel saldo
Heraf bidrag fra
Offentligt forbrug
Offentlige investeringer
Indkomstoverførsler
Overførsler til udlandet
Personlige indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag
Moms
Punktafgifter ekskl. registreringsafgift
Særlige poster i den strukturelle saldo
Øvrige forhold under ét
-0,8
-0,7
0,2
0,1
-0,1
0,2
-0,1
0,1
-0,1
0,0
-0,1
-0,3
-0,1
0,1
0,0
-0,1
0,2
0,0
2,1
1,0
-1,1
0,7
-0,3
2025
2026
Memo: Bidrag fra provenuer fra finans- og strukturpolitikken
1)
-1,4
-0,3
Anm.: År-til-år-ændringen i den strukturelle saldo er baseret på afrundede tal for den strukturelle saldo. Offentligt forbrug er opgjort
ekskl. afskrivninger og imputerede bidrag til tjenestemandspensioner, som er neutrale for den offentlige saldo. Indkomstover-
førslerne er opgjort inkl. indekstillæg og andre løbende overførsler. De særlige poster omfatter selskabsskat, registreringsaf-
gift, aktieskat, pensionsafkastskat, nordsøindtægter, nettorenteindtægter (inkl. udbytter) og specielle budgetposter. De en-
kelte indtægts- og udgiftsposter er korrigeret for den skønnede konjunkturpåvirkning og engangsforhold mv.
1)
Baseret på de direkte provenuer fra finanseffektberegningen inkl. virkningen af udviklingen i den strukturelle beskæftigelse.
De direkte provenuer er skønsmæssigt opgjort efter tilbageløb, og skattepligtige indkomstoverførsler er opgjort efter skat.
Bidraget afspejler ikke virkningen af politik konteret på de såkaldte særlige poster i den strukturelle saldo og på en række
andre poster, herunder blandt andet overførsler til udlandet (hvor langt hovedparten af Ukrainefonden og en del af Accelera-
tionsfonden konteres). De direkte provenuer er opgjort ekskl. engangsforhold i opgørelsen af den strukturelle saldo.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
A.3 Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer
Offentligt forbrug
Ifølge Danmarks Statistiks foreløbige nationalregnskabstal udgjorde de nominelle udgifter til
offentligt forbrug 688,2 mia. kr. i 2024, mens realvæksten i det offentlige forbrug i 2024 forelø-
bigt er opgjort til 1,5 pct. (opgjort ved input-metoden).
I 2025 skønnes en realvækst i det offentlige forbrug på 4,8 pct. Den skønnede reale forbrugs-
vækst i 2025 er opjusteret med ca. 1,8 pct.-point set i forhold til december-vurderingen. Opju-
steringen afspejler primært lavere opgjorte forbrugsudgifter i de foreløbige regnskabstal for
2024 samt virkningen af den teknisk forudsatte udmøntning af
Accelerationsfonden
på 5 mia.
kr. i 2025,
jf. boks 2.2 i kapitel 2.
Dette kommer oveni en i forvejen højt skønnet vækst i
Økono-
misk Redegørelse,
december 2024.
I 2026 skønnes en real forbrugsvækst på 0,3 pct. Skønnet tager beregningsteknisk afsæt i real-
væksten for det offentlige forbrug forudsat i
Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025.
Den
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
129
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0132.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
skønnede reale forbrugsvækst i 2026 er nedjusteret en smule i forhold til skønnet i december,
navnlig som følge af virkningen af ændrede skøn for pris- og lønudviklingen.
2
Den skønnede realvækstrate i det offentlige forbrug ligger i 2025 over den gennemsnitlige
vækst siden 2000, mens forbrugsvæksten i 2026 skønnes at være en smule lavere end væksten i
årene op til prognoseperioden,
jf. figur A.9.
Det offentlige forbrug som andel af strukturelt BNP
faldt fra et højt niveau i slutningen af 2000’erne til et niveau noget under gennemsnittet siden
årtusindskiftet i 2024. I 2025 forventes det offentlige forbrug at vokse som andel af den sam-
lede økonomi, hvorefter det i 2026 ventes at falde marginalt og udgøre godt 23 pct. af struktu-
relt BNP,
jf. figur A.10.
Figur A.9
Realvækst i det offentlige forbrug
Figur A.10
Det offentlige forbrug i pct. af
strukturelt BNP
Pct.
5
Pct.
5
Pct. af strukturelt BNP
30
Pct. af strukturelt BNP
30
4
4
28
28
3
3
26
26
2
2
24
24
1
1
22
22
0
Gns.
2000-
2010
Gns.
2011-
2020
Gns.
2021-
2024
2025
2026
0
20
2000
2005
2010
2015
2020
2025
20
Anm.: I figur A.9 er realvæksten i det offentlige forbrug opgjort ved inputmetoden og inkl. afskrivninger. Den stiplede linje i figur
A.10 angiver det gennemsnitlige niveau i årene 2000-2024.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I forhold til december-vurderingen er de nominelle offentlige forbrugsudgifter opjusteret med
ca. 3 mia. kr. i 2025 og ca. 1 mia. kr. i 2026,
jf. tabel A.6.
Opjusteringen af det nominelle offentlige forbrug i 2025 og 2026 skal primært ses i sammen-
hæng med den teknisk forudsatte udmøntning af midlerne i
Accelerationsfonden,
hvor 5 mia.
kr. i begge år er forudsat disponeret til udgifter, der indgår i det offentlige forbrug. Virkningen
heraf modgås delvist af lavere skøn for pris- og lønudviklingen i 2025 og 2026, der isoleret set
forventes at reducere de offentlige budgetter i 2025 og 2026.
2
I 2026 opregnes de offentlige budgetter med en lavere forventet pris- og lønstigningstakt i 2026. Samtidig tages der i for-
bindelse med opregningen af de statslige udgiftsrammer i 2026 højde for lavere pris- og lønforudsætninger i 2025 end for-
udsat i forbindelse med pris- og lønopregningen på finanslovforslaget for 2025. Dette indarbejdes ved en såkaldt niveau-
korrektion på det statslige område. Dermed reduceres realvæksten i det offentlige forbrug i 2026, idet en del af realvæk-
sten reelt er fremrykket til 2025 (svarende til bidraget fra niveaukorrektionen i staten).
130
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0133.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel A.6
Skøn for det offentlige forbrug
2024
Realvækst, pct.
Økonomisk Redegørelse, maj 2025
Økonomisk Redegørelse, december 2024
- Ændring, pct.-point
Mia. kr., årets priser
Økonomisk Redegørelse, maj 2025
Økonomisk Redegørelse, december 2024
- Ændring, mia. kr.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2025
4,8
3,0
1,8
2026
0,3
0,5
-0,2
1,5
2,6
-1,1
668
677
-9
726
723
3
747
746
1
Offentlig beskæftigelse
Ifølge Danmarks Statistiks foreløbige nationalregnskabstal fra marts 2025 er den offentlige be-
skæftigelse opgjort til 878.700 personer i 2024, hvilket svarer til en stigning på knap 5.700 per-
soner sammenlignet med årsniveauet i 2023,
jf. figur A.11.
Stigningen i 2024 kan ifølge Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistik for lønmodtagere pri-
mært henføres til staten, men også i kommunerne og regionerne er der registreret en stigning i
antallet af beskæftigede,
jf. figur A.12.
Fra 2023 til 2024 er stigningen i antallet af offentligt be-
skæftigede især sket inden for brancherne
offentlig administration, forsvar og politi.
Figur A.11
Offentlig beskæftigelse i
nationalregnskabet
1.000 personer
900
1.000 personer
900
Figur A.12
Udviklingen i antal offentligt ansatte
fordelt på sektorer og brancher fra 2023 til 2024
1.000 personer
4
1.000 personer
4
870
870
3
3
840
840
2
2
810
810
1
1
780
2000
2005
2010
2015
2020
2025
780
0
Kom- Regio- Off.-adm., Sund- Andet
Stat
ner
forsvar hed
(inkl. muner
og politi og soc.
fonde)
0
Anm.: Skønnede årsniveauer i 2025 og 2026 i figur A.11. Figur A.12, som er baseret på lønmodtagerstatistikken, kan ikke direkte
sammenlignes med figur A.11.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
131
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0134.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
I 2025 forventes en fortsat stigning i den offentlige beskæftigelse. Den offentlige beskæftigelse
skønnes at stige til omtrent 883.700 personer, svarende til en stigning på 5.000 personer i for-
hold til 2024,
jf. tabel A.7.
Den skønnede beskæftigelsesvækst i 2025 skal særligt ses i lyset af
den skønnede offentlige forbrugsvækst i 2025 på 4,8 pct. Skønnet er opjusteret med 2.000 per-
soner sammenlignet med december-redegørelsen.
I 2026 skønnes den offentlige beskæftigelse at være uændret sammenlignet med 2025. Det skal
ses i sammenhæng med det beregningstekniske skøn for realvæksten i det offentlige forbrug på
0,3 pct. i 2026.
Frem mod 2026 forventes den offentlige beskæftigelse som andel af den samlede strukturelle
beskæftigelse at ligge under det historiske gennemsnit, mens antallet af offentligt beskæftigede
pr. 100 borgere forventes at være på niveau med det historiske gennemsnit fra 1990-2024,
jf.
figur A.13.
Udviklingen i den offentlige beskæftigelse vil afhænge af den konkrete udmøntning af de afsatte
midler på de offentlige budgetter, herunder fordelingen af midlerne mellem udgifter til løn og
varekøb.
Tabel A.7
Skøn for offentlig beskæftigelse
(inkl. orlov)
Figur A.13
Offentlig beskæftigelse i forhold til
indbyggertal og samlet beskæftigelse
Pct.
31
30
29
Beskæftigede pr. 100 borgere
19
18
17
16
15
14
13
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026
Offentlig besk. som andel af strukturel besk.
Offentlig besk. pr. 100 borgere (h. akse)
Anm.: I figur A.13 er den offentlige beskæftigelse opgjort inkl. orlov, mens den strukturelle beskæftigelse er opgjort ekskl. orlov. De
stiplede linjer angiver gennemsnit for perioden 1990-2024.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1.000 personer
Ændring ift. året før
Maj-redegørelse
December-redegørelse
- Ændring
Niveau i maj-
redegørelse
2024
2025
2026
5,7
4,0
1,7
5,0
3,0
2,0
0,0
0,0
0,0
28
27
26
879
884
884
25
Offentlige investeringer
I en længere årrække har de offentlige investeringer som andel af BNP ligget på et højt niveau i
forhold til niveauet i 1990’erne og 2000’erne. I de seneste år er andelen midlertidigt faldet,
blandt andet som følge af høj vækst i nominelt BNP, men andelen skønnes nu at stige markant
som følge af investeringer på forsvarsområdet, herunder i lyset af nye prioriteringer med etab-
leringen af
Accelerationsfonden.
De offentlige investeringsudgifter skønnes at udgøre 3,9 pct.
af BNP i 2025 og 4,0 pct. af BNP i 2026,
jf. figur A.14.
132
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0135.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Størstedelen af de offentlige investeringer udgøres af investeringer i bygninger og anlæg mv.,
mens investeringer i forskning og udvikling udgør en mindre del af de samlede offentlige inve-
steringer,
jf. figur A.15.
Figur A.14
Offentlige investeringer som andel af
BNP
Pct. af BNP
5,0
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
Pct. af BNP
5,0
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
Figur A.15
Offentlige investeringer fordelt på
område
Mia. kr. (2025-priser)
140
120
100
80
60
40
20
0
2014
2016
2018
2020
2022
2024
2026
Bygninger og anlæg mv.
Mia. kr. (2025-priser)
140
120
100
80
60
40
20
0
Forskning og udvikling
Anm.: Den stiplede linje i figur A.14 angiver det gennemsnitlige niveau i perioden 1995-2024.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I 2025 skønnes de nominelle offentlige investeringer at udgøre ca. 121,8 mia. kr.,
jf. tabel A.8.
Skønnet er opjusteret med ca. 11,4 mia. kr. sammenlignet med december-vurderingen, hvilket
primært kan henføres til etableringen af
Accelerationsfonden,
hvor 15 mia. kr. (ca. 0,5 pct. af
BNP) forudsættes at være offentlige investeringer. Omvendt bidrager øvrige opdaterede ud-
giftsskøn for blandt andet materielleverancer til Forsvaret til en nedjustering i forhold til skøn-
net i december.
I 2026 forudsættes de nominelle offentlige investeringer beregningsteknisk at udgøre ca. 129,2
mia. kr., hvilket er en opjustering på 15,3 mia. kr. sammenlignet med december-vurderingen.
Opjusteringen afspejler – ligesom i 2025 – den forudsatte virkning på de offentlige investerin-
ger som følge af etableringen af
Accelerationsfonden
på 15,3 mia. kr. (ca. 0,5 pct. af BNP).
Realvæksten i de offentlige investeringer skønnes til 28,2 pct. i 2025 og 3,6 pct. i 2026,
jf. tabel
A.8.
Skønnene for de offentlige investeringer er behæftet med betydelig usikkerhed, da udgifterne
blandt andet påvirkes af forskydninger i aktiviteten mv. mellem de enkelte år og forskydninger i
leveringstidspunktet for materielinvesteringer (fx til Forsvaret).
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
133
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0136.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel A.8
Offentlige investeringer fordelt på område – niveau, realvækst og andel af BNP
2024
Nominelt investeringsniveau, mia. kr. (årets priser)
- Heraf bygninger og anlæg m.m.
- Heraf forskning og udvikling
1)
Realvækst i de offentlige investeringer, pct.
- Heraf bygninger og anlæg m.m.
- Heraf forskning og udvikling
1)
2025
121,8
94,7
27,1
28,2
31,6
17,7
3,9
3,0
0,9
2026
129,2
101,1
28,1
3,6
4,8
-0,6
4,0
3,2
0,9
93,1
70,2
22,9
3,1
4,6
-1,2
3,1
2,4
0,8
Offentlige investeringer, pct. af BNP
- Heraf bygninger og anlæg m.m.
- Heraf forskning og udvikling
1)
1)
Baseret på nationalregnskabsopgørelsen af de offentlige udgifter til forskning og udvikling mv. Opgørelsen er dermed ikke
direkte sammenlignelig med det offentlige forskningsbudget.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
A.4 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning
Ét-årig finanseffekt
Finanseffekterne viser finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet. Den ét-årige fi-
nanseffekt beskriver virkningen af den førte finanspolitik i et enkelt år, målt ved ændringerne i
finanspolitikken i forhold til året forinden. Den flerårige finanseffekt måler den samlede virk-
ning på outputgabet af den førte finanspolitik over en årrække, herunder både i det pågældende
og de forudgående år.
3
I forbindelse med coronapandemien blev finanspolitikken lempet mærkbart for at holde hån-
den under dansk økonomi. I forlængelse af genåbningen af samfundet steg kapacitetspresset og
samtidig betød krigen i Ukraine kraftigt stigende energipriser og tiltagende inflation. Finanspo-
litikken blev derfor strammet for at mindske risikoen for overophedning og dermed også mind-
ske risikoen for, at den forhøjede inflation som følge af krigen i Ukraine blev forlænget.
Stramningerne af finanspolitikken betød, at niveauet for finanspolitikken i 2024 var stramt. I
takt med kapacitetspresset skønnes at aftage kan finanspolitikken lempes fra sit stramme ni-
veau, og dermed understøtte en blød landing for dansk økonomi. Samtidig skabes der plads til
vigtige samfundsøkonomiske prioriteringer.
I 2025 lempes finanspolitikken således, blandt andet som følge af udgifter forbundet med op-
rettelsen af Accelerationsfonden i forbindelse med
Aftale om styrkelse af Forsvarets kamp-
kraft
(februar 2025) og løft af den borgernære velfærd i kommunerne og regionerne. Det bety-
der, at relativt til det stramme niveau i 2024 skønnes den ét-årige finanseffekt til 0,8 pct.-point,
jf. tabel A.9.
I indeværende prognose lægges det til grund, at midlerne fra Accelerationsfonden
For enkelte tiltag gennemført i forbindelse med coronapandemien i 2020 og 2021 er det ikke meningsfuldt at foretage en
isoleret ét-årig beregning. Da indgår år-til-år-væksten i den flerårige finanseffekt også i beregningen af den ét-årige. Dette
gælder blandt andet investeringsvinduet, som tilskyndede til en tidsmæssig forskydning af investeringer mellem årene, og
udbetalingen af indefrosne feriemidler, hvor forbrugsimpulsen af udbetalingerne er forudsat at fordele sig over mere end et
enkelt år. For disse tiltag behandles aktivitetsvirkningen således ens i de ét-årige og de flerårige finanseffekter.
3
134
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0137.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
får fuldt afløb allerede i år, men samtidig forudsættes det beregningsteknisk, at en del af fon-
dens midler vil blive overførsler til udlandet,
jf. boks 2.2 i kapitel 2.
I forbindelse med Accelerationsfonden og andre aftaler på forsvarsområdet er det blandt andet
besluttet at øge Forsvarets indkøb af militært materiel. Sådanne udgifter har generelt et højt
importindhold. Isoleret trækker dette i retning af, at de beregnede finanseffekter for 2025 ud-
gør et overkantskøn. Antages det, at nyt materiel i forbindelse med Accelerationsfonden fuldt
ud købes i udlandet, vil den ét-årige finanseffekt i 2025 overvurdere finanspolitikkens aktivi-
tetsvirkning med ca. 0,3 pct.-point. Aktivitetsvirkningen af de øgede forsvarsudgifter vil således
afhænge af den konkrete udmøntning.
På baggrund af politiske aftaler og beregningstekniske forudsætninger skønnes finanspolitik-
ken i 2026 at have en omtrent neutral aktivitetsvirkning målt i forhold til året forinden, da den
ét-årige finanseffekt skønnes til 0,1 pct.-point. Det er en nedjustering på 0,1 pct.-point sam-
menlignet med december-vurderingen. Nedjusteringen afspejler hovedsageligt, at den struktu-
relle beskæftigelse er opjusteret.
4
Tabel A.9
Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet (ét-årig finanseffekt)
2020
Pct.-point
1. Virkning af traditionel finans- og
strukturpolitik
2. Virkning af udbetaling af indefrosne
feriemidler og investeringsvindue
3. Finanseffekt ekskl. covid-19-
engangsforhold (1+2)
4. Virkning af covid-19-engangsforhold
1)
5. Ét-årig finanseffekt (3+4)
1)
2021
2022
2023
2024
2025
2026
-0,1
0,3
0,1
1,3
1,4
0,1
0,6
0,7
0,6
1,3
-0,3
-0,4
-0,8
-1,1
-1,9
-0,2
-0,5
-0,6
-0,7
-1,3
-0,2
0,0
-0,2
-0,1
-0,3
0,7
0,1
0,8
0,0
0,8
0,1
0,0
0,1
0,0
0,1
Afspejler virkningen af de tiltag, der behandles som covid-19-engangforhold i opgørelsen af den strukturelle saldo, herunder
blandt andet covid-19-kompensationsordninger (inkl. den afledte dæmpende virkning på risiko) og covid-19-engangsudgifter
i det offentlige forbrug mv. Alle tal er afrundede til én decimal og summerer derfor ikke nødvendigvis.
Kilde: Egne beregninger.
I forhold til
Økonomisk Redegørelse, december 2024
er skønnet for den ét-årige finanseffekt
opjusteret med 0,3 pct.-point i 2025. Det kan primært henføres til Accelerationsfonden, og at
de offentlige forbrugsudgifter i 2024 er lavere end lagt til grund i december-vurderingen.
5
I
modsat retning trækker opjusteringen af strukturel beskæftigelse, som øger kapaciteten i øko-
nomien, hvilket mindsker den ét-årige finanseffekt i 2025.
Flerårig finanseffekt
Den flerårige finanseffekt måles aktuelt med 2019 som basisår – et år, hvor økonomien endnu
ikke var påvirket af coronapandemien, og hvor økonomien skønnes at have været tæt på en
neutral konjunktursituation. I beregningen af den flerårige finanseffekt indgår virkningerne af
Det bemærkes, at merudgiften i forbindelse med Accelerationsfonden er ens i både 2025 og 2026, således at Accelera-
tionsfonden ikke påvirker den ét-årige finanseffekt i 2026.
5
Et lavere niveau for det offentlige forbrug i 2024 betyder, at realvæksten i det offentlige forbrug, for et fastholdt niveau, i
2025 opjusteres, hvilket isoleret set bidrager til en øget ét-årige finanseffekt i 2025. Omvendt bliver den ét-årige finansef-
fekt i 2024 tilsvarende mindre.
4
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
135
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0138.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
den førte finanspolitik i 2020-2024, den planlagte politik for 2025, såvel som politisk indgåede
aftaler mv. og beregningstekniske forudsætninger i de efterfølgende år.
Den flerårige finanseffekt skønnes til henholdsvis -1,1 pct.-point i 2024, -0,3 pct.-point i 2025
og -0,2 pct.-point i 2026 målt ved virkningen på outputgabet. Den samlede finans- og struktur-
politik siden 2019 vurderes således at bidrage til at dæmpe kapacitetspresset i økonomien både
i hele prognoseperioden,
jf. tabel A.10.
Sammenlignet med
Økonomisk Redegørelse, december 2024
er skønnet for den flerårige fi-
nanseffekt (målt ved virkningen på outputgabet) opjusteret med 0,2 og 0,1 pct.-point i hen-
holdsvis 2024 og 2025. Det kan primært henføres til oprettelsen og udmøntningen af Accelera-
tionsfonden, som øger det offentlige forbrug og investeringer i begge år. Dette modgås delvist af
opjusteringen af den strukturelle beskæftigelse, som bidrager til at øge produktionskapaciteten
i dansk økonomi.
Tabel A.10
Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet (flerårig finanseffekt)
2020
Pct.-point
Flerårig virkning på outputgab
Kilde: Egne beregninger på MAKRO.
2021
2022
2023
2024
2025
2026
1,4
2,7
0,7
-0,7
-1,1
-0,3
-0,2
A.5 Offentlig gæld og statens nettofinansieringsbehov
Den offentlige bruttogæld – opgjort ved ØMU-gælden – skønnes at falde fra 31 pct. af BNP i
2024 til godt 29¼ pct. af BNP i 2026,
jf. tabel A.11.
Det forventede fald i ØMU-gælden frem
mod 2026 afspejler både offentlige overskud og stigningen i nominelt BNP i begge år.
ØMU-gælden holder derfor fortsat god afstand til grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt på
60 pct. af BNP. Den lave gæld er blandt andet en konsekvens af en ansvarlig linje i den økono-
miske politik gennem en længere årrække og er afgørende for, at Danmark er blandt de få lande
i verden, der har den højeste kreditvurdering hos samtlige toneangivende kreditvurderingsbu-
reauer. Den høje kreditvurdering bidrager til, at den danske stat har lavere renteudgifter end
lande med en lavere kreditvurdering,
jf. figur A.16.
136
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0139.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel A.11
Oversigt over offentlig gæld,
ultimo året
Figur A.16
Sammenhæng mellem
kreditvurdering og 10-årig statsobligationsrente
for eurolande mv.
Pct.
4,5
Pct.
4,5
BGR
ITA
MLT
FRA
ESP
BEL
FIN
SVN PRT
NLD AUT IRL
CYP
DEU
DK
GRC
3,0
2,5
2,0
1,5
BBB
AA
BBB-
AA-
BBB+
AAA
AA+
BB+
BB
A
A+
A-
2024
Pct. af BNP
ØMU-gæld
Statsgæld
Offentlig
nettoformue
Memopost:
Faktisk
offentlig saldo
31,1
7,3
23,6
2025
2026
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
4,0
3,5
29,8
6,7
24,0
29,2
6,3
25,7
4,5
1,6
1,5
1,5
Rating
Anm.: Renterne i figur A.16 er opgjort som et to-måneders gennemsnit af ECB’s benchmarkrenter for hvert land, som baseres på
statsobligationer handlet i det sekundære marked, i lokal valuta, før skat og med en restløbetid på ca. 10 år. Data for renter
er fra d. 30. april 2025, mens data for kreditvurderinger er fra d. 15. maj 2025.
Kilde: Macrobond Financial, Eurostat, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Et større overskud på den offentlige saldo medfører – alt andet lige – et større fald i ØMU-gæl-
den. Opbygningen af aktiver, likviditetsforskydninger fra år til år mv. har dog den konsekvens,
at bevægelser i ØMU-gælden ikke kun afhænger af udviklingen i den offentlige saldo,
jf. boks
A.3.
Den offentlige nettoformue er det centrale gældsbegreb i forhold til statens solvens og vurderin-
gen af finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Ved udgangen af 2024 havde den offentlige
sektor en finansiel nettoformue svarende til ca. 23�½ pct. af BNP. Frem mod udgangen af 2026
skønnes en stigende offentlig nettoformue som andel af BNP, hvilket blandt andet følger af de
forventede overskud på den offentlige saldo. Udviklingen i nettoformuen afhænger dog også af
kursreguleringer på det offentliges aktiver og passiver (fx kursreguleringer af selskaber med
statslige ejerandele). Der forudsættes omtrent trendmæssige omvurderinger på ejerandelene
fra 2024 til 2026. Skønnene for udviklingen i nettoformuen er som følge af usikkerhed omkring
udviklingen i markedsværdien af statens finansielle aktiver og passiver forbundet med særlig
usikkerhed.
Statsgælden omfatter udelukkende statens gæld, dog efter modregning af blandt andet statens
indestående i Nationalbanken samt statens beholdning af visse obligationer til finansiering af
særlige formål, fx almene boligobligationer. En lav statsgæld relativt til ØMU-gælden er således
en indikation på, at staten har relativt mange likvide aktiver. Udviklingen i statsgælden fra år til
år svarer – bortset fra kurseffekter ved lånoptagelse – til den såkaldte nettokassesaldo, dvs. li-
kviditetseffekten af statens budget. Nettokassesaldoen afspejler forskellen mellem de faktiske
indbetalinger af skatter, afgifter mv., som staten modtager, og de konkrete udbetalinger, som
staten foretager i løbet af et givet år, herunder også genudlån til statslige selskaber. Statsgælden
skønnes at falde fra ca. 7¼ pct. af BNP i 2024 til ca. 6¼ pct. af BNP i 2026.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
137
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0140.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Boks A.3
Centrale opgørelser af den offentlige gæld
Der sondres normalt mellem tre opgørelser af den offentlige gæld: ØMU-gælden, den offentlige nettogæld og
statsgælden. De forskellige gældsbegreber afviger fra hinanden med hensyn til opgørelsesmetoder og afgræns-
ningen af den offentlige sektor:
ØMU-gælden
er den offentlige gæld opgjort efter EU’s principper. ØMU-gælden omfatter de samlede finan-
sielle passiver i alle de offentlige delsektorer – stat, kommuner, regioner og forskellige sociale kasser og
fonde. ØMU-gælden er en ren bruttogældsstørrelse, hvor kun interne fordringer inden for det offentlige bli-
ver modregnet. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, hvor ØMU-gældens
andel af BNP ikke må overstige 60 pct.
Den offentlige nettogæld
er udgangspunktet for beregningerne af de offentlige finansers langsigtede hold-
barhed. Den offentlige nettogæld opgøres som forskellen mellem de samlede offentlige finansielle passiver
og aktiver og er dermed et udtryk for det offentliges samlede finansielle nettostilling. I modsætning til de
andre gældsdefinitioner opgøres den offentlige nettogæld til markedsværdi.
Statsgælden
omfatter udelukkende statens gæld og dermed ikke gælden i de øvrige offentlige delsektorer.
Statsgælden er ligesom ØMU-gælden en bruttostørrelse, men i definitionen er der tilladt en modregning af
statens indestående i Nationalbanken, statens beholdning af visse obligationer til finansiering af særlige for-
mål, fx almene boligobligationer, samt værdipapirbeholdninger i de statslige fonde (Innovationsfonden og
Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse).
Genudlån
er et udtryk for statens udlånsprogram til statslige selskaber og andre institutioner. Her udsteder
Nationalbanken statsobligationer og videreudlåner provenuet til selskaberne på samme vilkår, som gælder for
de underliggende statsobligationer, herunder rente og løbetid tillagt en provisionsbetaling til staten. Genudlån
tillader selskaberne at benytte statens høje kreditvurdering samt likvide obligationsserier, således at offentlige
opgaver finansieres billigst muligt. Da selskaberne betaler afdrag og renter, er genudlånene saldoneutrale for
staten. Genudlån øger statsgælden og ØMU-gælden, men indgår neutralt i nettogælden, da videreudlånet med-
regnes i aktivsiden.
Finansieringsbehovet
Statens nettofinansieringsbehov svarer til nettokassesaldoen med modsat fortegn. I 2025 ven-
tes et overskud på nettokassesaldoen på ca. 8�½ mia. kr. Det er en reduktion på godt 6�½ mia.
kr. i forhold til skønnet i december-redegørelsen, som primært kan henføres til et lavere skøn-
net DAU-overskud. Forskellen mellem overskuddet på DAU-saldoen og nettokassesaldoen i
2025 afspejler et forventet nettooptag af genudlån samt forskellige øvrige betalinger uden ud-
giftsvirkning eller med udgiftsvirkning i andre år.
Ud over nettofinansieringsbehovet afholder staten også betalinger til afdrag på statsobligatio-
ner og kortfristet gæld, opkøb af obligationer til særlige formål samt transaktioner i de statslige
fonde forvaltet af Nationalbanken. Summen af nettofinansieringsbehovet og disse delposter an-
giver det samlede bruttofinansieringsbehov for staten i det givne år. Bruttofinansieringsbehovet
dækkes ved at udstede statsobligationer, kortfristet gæld eller ved, at staten gør brug af indestå-
endet på sin konto i Nationalbanken.
Bruttofinansieringsbehovet ventes aktuelt at udgøre ca. 100 mia. kr. i 2025, hvilket er 18 mia.
kr. højere end skønnet i december-redegørelsen. Stigningen afspejler primært aftalen mellem
regeringen og KommuneKredit om statslig finansiering af KommuneKredits udlån.
138
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0141.png
Appendiks A
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel A.12
DAU-saldo og statens finansieringsbehov
2024
Mia. kr.
1. DAU-saldo
2. Genudlån mv. (§ 40)
3. Beholdningsbevægelser og periodiseringer mv. (§ 41)
4. Nettokassesaldo (1-2+3)
5. Nettofinansieringsbehov (-4)
6. Afdrag langfristet gæld
7. Afdrag kortfristet gæld
8. Transaktioner i de statslige fonde
9. Opkøb af obligationer til særlige formål
1)
Bruttofinansieringsbehov (5+6+7+8+9)
79,3
10,1
8,8
78,0
-78,0
112,7
14,8
0,8
1,9
52,2
2025
December
42,2
20,6
-6,7
14,9
-14,9
80,4
12,0
-0,2
4,6
81,9
Maj
29,2
16,2
-4,6
8,4
-8,4
88,4
7,9
-0,2
25,1
112,7
Anm.: Afrundinger kan føre til, at tallene ikke summer, som ellers angivet i tabellen.
1)
Opkøb af obligationer til særlige formål dækker over opkøb af almene boligobligationer, obligationer til finansiering af private
friplejeboliger og KommuneKredits obligationer, hvoraf de to sidstnævnte medregnes for første gang i Økonomisk Redegø-
relse, maj 2025.
Kilde:
Økonomisk Redegørelse, december 2024,
Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
139
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0142.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0143.png
Bilag A1
De offentlige udgifter og indtægter
Bilag A1. De offentlige udgifter
og indtægter
Dette bilag beskriver den forventede udvikling i BNP-andelene for de forskellige udgifts- og
indtægtskategorier.
De offentlige udgifter
De samlede offentlige udgifter udgjorde ca. 45�½ pct. af BNP i 2024 og skønnes at stige til ca.
47�½ pct. af BNP i 2026,
jf. bilagstabel A.1.
Udgiftsudviklingen frem mod 2026 afspejler hoved-
sageligt en forventet stigning i de offentlige forbrugsudgifter og de offentlige investeringer,
samt i udgifterne til indkomstoverførsler.
Bilagstabel A.1
De offentlige udgifters sammensætning
Pct. af BNP
Primære offentlige udgifter
- Offentligt forbrug
- Offentlige investeringer
1)
- Indkomstoverførsler
- Subsidier
- Øvrige primære udgifter
Renteudgifter
Offentlige udgifter
2)
1)
2022
43,3
22,0
3,1
13,6
1,4
3,2
0,7
44,0
2023
45,2
22,7
3,2
14,3
1,3
3,8
0,7
45,8
2024
44,7
22,6
3,1
14,1
1,2
3,7
0,7
45,5
2025
46,2
23,3
3,9
14,1
1,3
3,6
0,7
46,9
2026
46,8
23,3
4,0
14,5
1,4
3,6
0,7
47,4
De offentlige investeringer er opgjort ekskl. nettokøb af bygninger mv. Med Danmarks Statistiks hovedrevision af national-
regnskabet i efteråret 2014 omfatter de offentlige investeringer også udgifter til forskning og udvikling.
2)
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter (og indtægter) afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgifterne som andel
af BNP er her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer af det offentlige forbrug –
herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjenesteydelser – henføres til
udgiftssiden.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De offentlige forbrugsudgifter
udgjorde ca. 22�½ pct. af BNP i 2024. Frem mod 2026 forventes
det offentlige forbrugs andel af BNP at stige til ca. 23¼ pct. Den forventede stigning i det of-
fentlige forbrugs andel af BNP skal blandt andet ses i lyset af den relativt højt skønnede real-
vækstrate i det offentlige forbrug på godt 4¾ pct. i 2025, hvorefter realvæksten forudsættes at
være mere moderat på ¼ pct. i 2026.
De offentlige investeringers
andel af BNP udgjorde ca. 3 pct. af BNP i 2024 og skønnes at ud-
gøre omtrent 4 pct. frem mod 2026. Udgiftsudviklingen skal ses i lyset den forudsatte virkning
af de afsatte midler i Accelerationsfonden samt udmøntninger fra den offentlige investerings-
ramme i 2025 til investeringer på forsvarsområdet, vedligeholdelse og udbygning af infrastruk-
turen, kommunale investeringer i daginstitutioner og skoler mv. samt regionale investeringer i
sygehuse mv.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
141
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0144.png
Bilag A1
De offentlige udgifter og indtægter
De offentlige udgifter til indkomstoverførsler
udgjorde ca. 14 pct. af BNP i 2024 og skønnes at
stige til omkring 14,5 pct. af BNP i 2026. Udviklingen afspejler blandt andet forventede sti-
gende udgifter til folkepension i lyset af den demografiske udvikling, samt at der i lyset af kon-
junkturudviklingen forventes øgede udgifter til dagpenge og kontanthjælp. Udgiftsskønnene af-
spejler desuden virkningerne af en række politiske aftaler, herunder ændret regulering af folke-
pension mv. i medfør af
Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligato-
risk opsparing for overførselsmodtagere
(november 2018), virkningerne af
Aftale om ny ret til
tidlig pension
(oktober 2020) og
Aftale om nyt kontanthjælpssystem
(oktober 2023) samt
øgede udgifter til ældrecheck som led i
Aftale om Grøn luftfart i Danmark
(december 2023)
mv.
Subsidierne
udgjorde ca. 1¼ pct. af BNP i 2024 og skønnes at stige til 1�½ pct. af BNP i 2026.
De offentlige renteudgifter
udgjorde ca. ¾ pct. af BNP i 2024. Renteudgifterne skønnes at have
et omtrent uændret niveau frem mod 2026.
De offentlige indtægter
De samlede offentlige indtægter er opgjort til ca. 48,5 pct. af BNP i 2024 og skønnes at falde til
47,6 pct. af BNP i 2026,
jf. bilagstabel A.2.
Udviklingen skal blandt andet ses i lyset af, at ind-
tægterne fra personskatterne forventes at falde,
jf. nedenfor.
I 2026 skønnes skattetrykket at
blive lavere end i 2024.
Personskatteindtægterne er opgjort til ca. 632,2 mia. kr. i 2024, svarende til 21,4 pct. af BNP.
Personskatteindtægterne forventes at aftage til 20,8 pct. af BNP i 2026. I 2025 og 2026 reduce-
res personskatteindtægterne blandt andet som følge af
Aftale om Reform af personskat
(de-
cember 2023)
.
Indtægterne fra
arbejdsmarkedsbidrag
er opgjort til ca. 128,4 mia. kr. i 2024, svarende til 4,3
pct. af BNP, og skønnes at stige til 4,4 pct. af BNP frem mod 2026.
Indtægterne fra
pensionsafkastskatten
er opgjort til ca. 43,0 mia. kr. i 2024, svarende til 1,5
pct. af BNP. Indtægterne fra pensionsafkastskatten ventes at blive reduceret til 0,8 pct. af BNP i
2025 som følge af lavere skønnede aktieafkast. I 2026 skønnes indtægterne fra pensionsafkast-
skatten at stige til 1,4 pct. af BNP på baggrund af forventninger om højere aktieafkast samt ren-
tefald, der giver anledning til en stigning i afkastet fra obligationer.
142
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0145.png
Bilag A1
De offentlige udgifter og indtægter
Bilagstabel A.2
De offentlige indtægters sammensætning
Pct. af BNP
Personskatter mv.
1)
Arbejdsmarkedsbidrag
Pensionsafkastskat
Selskabsskatter
- Selskabsskat af kulbrintevirksomhed
- Øvrig selskabsskat
Moms
Øvrige indirekte skatter
Øvrige skatter
2)
Skattetryk
Renteindtægter
3)
Øvrige indtægter
4)
Told mv. til EU
5)
Offentlige indtægter
6)
2022
20,1
4,1
0,4
3,3
0,1
3,2
9,4
5,0
0,1
42,3
1,1
4,2
-0,2
47,4
2023
21,2
4,3
0,5
3,8
0,0
3,7
9,2
4,7
0,1
43,8
1,5
4,0
-0,1
49,2
2024
21,4
4,3
1,5
4,1
0,0
4,1
9,2
4,4
0,1
44,9
1,5
3,7
-0,1
50,0
2025
20,8
4,4
0,8
4,1
0,1
4,1
9,3
4,3
0,1
43,8
1,4
3,5
-0,1
48,5
2026
20,8
4,4
1,4
4,1
0,1
4,0
9,3
4,2
0,1
44,3
1,3
3,4
-0,1
48,9
Memopost: Nordsøindtægter
7)
0,2
0,0
0,1
0,1
0,1
Anm.: Den forventede udvikling i de offentlige indtægter opgjort i mia. kr. kan findes i bilagstabel B.20.
1)
Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift, aktieskat
samt andre personlige skatter.
2)
Øvrige skatter indeholder medielicens (primært til DR) og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd i offentlige selska-
ber mv. Medielicensen blev gradvist udfaset frem til 2022 som følge af
Mediepolitisk aftale for 2019-2023
og
Aftale om foku-
sering af DR og afskaffelse af medielicensen.
3)
Inkl. udbytter og Nationalbankens overskud.
4)
Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførsler fra andre in-
denlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af både bruttorestindkomst og bidrag til tjeneste-
mandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og
gasindvinding i Nordsøen samt kulbrinteskatten.
5)
Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor i skattetrykket, men da ind-
tægterne tilfalder EU, indgår de ikke i det offentlige indtægtstryk.
6)
Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet henfører det of-
fentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke, som her, til udgiftssiden som en del af de samlede forbrugsudgif-
ter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestindkomst, som er modsvaret til de imputerede afskrivnings-
udgifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug. Der henvises i øvrigt til anmærkningerne til bilagstabel A.1.
7)
De samlede nordsøindtægter udgøres af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og udbytter fra Nordsøfonden.
Nordsøindtægterne indgår i selskabsskatter, renteindtægter og øvrige indtægter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Udsving på de finansielle markeder kan have relativt stor betydning for det faktiske skattetryk
og den faktiske offentlige saldo i enkeltår, blandt andet via pensionsafkastskatten. Det påvirker
dog ikke den strukturelle saldo, at indtægterne fra pensionsafkastskatten flyttes mellem årene.
De realøkonomiske konsekvenser af de ofte stærkt fluktuerende indtægter fra pensionsafkast-
skatten er også yderst begrænsede.
Indtægterne fra
øvrige selskabsskatter
(dvs. ekskl. selskabsskat fra kulbrintevirksomheder og
kulbrinteskat, som indgår i nordsøindtægterne) er opgjort til 121,8 mia. kr. i 2024, svarende til
4,1 pct. af BNP. Indtægterne forventes at udgøre 4,0 pct. af BNP i 2026.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
143
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0146.png
Bilag A1
De offentlige udgifter og indtægter
Momsindtægterne
er opgjort til ca. 271,4 mia. kr. i 2024, svarende til 9,2 pct. af BNP. Moms-
indtægterne skønnes at stige til omtrent 9,3 pct. af BNP i 2025 og 2026.
Øvrige indirekte skatter
omfatter primært punktafgifter i form af blandt andet energi- og miljø-
afgifter og afgifter på nydelsesmidler. De øvrige indirekte skatter omfatter også indtægterne fra
registreringsafgiften, de kommunale ejendomsskatter (grundskyld mv.), erhvervenes motoraf-
gifter, lønsumsafgiften og tinglysningsafgiften. Indtægterne fra de øvrige indirekte skatter er
samlet set opgjort til ca. 129,3 mia. kr. i 2024, svarende til 4,4 pct. af BNP, og skønnes at falde
til 4,2 pct. af BNP frem mod 2025 og 2026.
Nordsøindtægterne
er opgjort til 1,5 mia. kr. i 2024, svarende til 0,1 pct. af BNP. Udviklingen i
statens indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen er i høj grad påvirket af ændringer i produktio-
nen og i olieprisen (opgjort i kroner). Frem mod 2025 og 2026 skønnes nordsøindtægterne
fortsat at udgøre 0,1 pct. af BNP.
De
offentlige renteindtægter
er opgjort til ca. 43,6 mia. kr. i 2024 svarende til 1,5 pct. af BNP.
De offentlige renteindtægter skønnes at udgøre 1,3 pct. af BNP i 2026.
144
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0148.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0149.png
Bilag A2
Beregning af strukturel saldo 2024-2026
Bilag A2. Beregning af
strukturel saldo 2024-2026
Bilagstabel A.3
Beregningen af den strukturelle saldo
2024
Pct. af BNP
1. Faktisk saldo
4,5
1,6
1,5
2025
2026
Konjunkturkorrektion for almindelige poster i strukturel saldo
Outputgab
Beskæftigelsesgab
Sammenvejet konjunkturgab
Budgetfaktor
2. Konjunkturkorrektion for almindelige poster i strukturel saldo
1,2
1,8
1,6
0,73
1,2
0,9
1,6
1,3
0,72
1,0
0,7
1,1
0,9
0,71
0,7
Selskabsskat (ekskl. Nordsø)
Faktisk niveau
Strukturelt niveau
3. Korrektion
4,1
3,4
0,7
4,1
3,6
0,5
4,0
3,6
0,5
Registreringsafgift
Faktisk niveau
Strukturelt niveau
4. Korrektion
0,2
0,2
0,0
0,2
0,2
0,0
0,2
0,2
0,0
Aktieskat
Faktisk niveau
Strukturelt niveau
5. Korrektion
1,7
1,8
-0,1
1,7
1,8
-0,1
1,8
1,9
-0,1
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
147
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0150.png
Bilag A2
Beregning af strukturel saldo 2024-2026
Bilagstabel A.3 (fortsat)
Beregningen af den strukturelle saldo
2024
Pct. af BNP
Pensionsafkastskat
Faktisk niveau
Strukturelt niveau
6. Korrektion
1,5
1,3
0,2
0,8
1,2
-0,4
1,4
1,2
0,2
2025
2026
Nordsøindtægter (inkl. udbytter fra Nordsøfonden)
Faktisk niveau
Strukturelt niveau
7. Korrektion
0,1
0,1
0,0
0,1
0,1
0,0
0,1
0,2
-0,1
Nettorenteindtægter og udbytter (ekskl. Nordsø)
Faktisk niveau
Strukturelt niveau
8. Korrektion
0,8
0,6
0,1
0,7
0,7
0,0
0,6
0,7
-0,1
Specielle budgetposter (netto)
Faktisk niveau
Faktisk niveau korrigeret for engangsforhold mv. til beregning af strukturelt
niveau,
jf. bilagstabel A.4
Strukturelt niveau
9. Korrektion
-0,7
-0,5
-0,5
-0,1
-1,0
-0,7
-0,6
-0,4
-0,9
-0,7
-0,6
-0,2
10. Øvrige korrektioner (jf. bilagstabel A.4)
0,4
-0,1
-0,1
11. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10 Strukturel saldo
2,1
1,0
0,7
Anm.: Faktiske niveauer er opgjort i pct. af faktisk BNP, mens strukturelle niveauer er opgjort i pct. af strukturelt BNP. Konjunk-
turkorrektionen for almindelige poster indeholder også omregningen af disse poster fra pct. af faktisk BNP til pct. af struk-
turelt BNP.
148
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0152.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0153.png
Bilag A3
Engangsforhold og øvrige korrektioner i 2024-2026
Bilag A3. Engangsforhold og
øvrige korrektioner i 2024-2026
Bilagstabel A.4
Engangsforhold og øvrige korrektioner i beregningen af den strukturelle saldo
Pct. af strukturelt BNP
Engangsforhold i de specielle budgetposter
Covid-19-engangsforhold i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og
følgeerhverv mv. (i de specielle budgetposter)
Engangsforhold vedrørende ekstraordinær udbetaling af for meget betalt boligskat
2024
-0,2
-0,1
-0,1
2025
-0,3
-0,1
-0,1
2026
-0,2
-0,2
0,0
Engangsforhold og øvrige korrektioner (uden for de specielle budgetposter)
Covid-19-engangsforhold i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og
følgeerhverv mv.
Korrektion for forskel mellem tilsagn og faktisk afløb vedrørende udviklingsbistand
Korrektion for oplysninger om indtægtssiden
Korrektion vedrørende Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)
Korrektion for investeringer i kampfly
1)
1)
0,4
0,0
0,1
0,4
0,0
0,0
-0,1
-0,1
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
Investeringer i kampfly behandles på samme måde som nettokøb af bygninger og andre eksisterende investeringsgoder i
beregningen af den strukturelle saldo og indgår via et syvårs glidende gennemsnit.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
151
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0154.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
Oversigt over bilagstabeller
B.1
B.2
B.3
B.4
B.5
B.6
B.7
B.8
B.9
B.10
B.11
B.12
B.13
B.14
B.15
B.16
B.17
B.18
B.19
B.20
B.21
B.22
B.23
Efterspørgsel, import og produktion .....................................................................
Renter, oliepris, valutakurs og udlandsforudsætninger ........................................
Befolkning og arbejdsmarked ...............................................................................
Beskæftigelse fordelt på brancher inkl. orlov .......................................................
Skøn for ledighed..................................................................................................
Personer på indkomstoverførsler mv. ..................................................................
Bruttoinvesteringer................................................................................................
Betalingsbalancens løbende poster .....................................................................
Eksport og import..................................................................................................
Det private forbrug fordelt på undergrupper .........................................................
Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer ......................................................
Bruttoværditilvækst (BVT) ....................................................................................
Timeproduktivitet i udvalgte erhverv .....................................................................
Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster..................
Husholdningernes nettofordringserhvervelse .......................................................
Ejendomsmarked og boligbyggeri ........................................................................
Lønkvoter, lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger ........................
Prisudvikling og forklarende faktorer ....................................................................
Offentlige finanser.................................................................................................
Skatter og skattetryk .............................................................................................
Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne ..................................................
Indkomstoverførsler ..............................................................................................
Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser ......................................
155
156
157
158
158
159
160
161
162
163
163
164
164
165
166
166
167
167
168
169
170
171
172
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0156.png
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0157.png
Bilagstabeller
Bilagstabeller
Tabel B.1
Efterspørgsel, import og produktion
2024
2025
Mia. kr.
Privatforbrug
Offentligt forbrug
1)
Offentlige investeringer
2)
Boliginvesteringer
Erhvervsinvesteringer
Indenlandsk efterspørgsel
ekskl. lagerændringer
Lagerændringer
3)
I alt indenlandsk
efterspørgsel
Eksport af varer og
tjenester
Samlet efterspørgsel
Import af varer og tjenester
Bruttonationalprodukt
Produktskatter, netto
Bruttoværditilvækst
- I private byerhverv
4)
Bruttonationalindkomst
1.332
668
93
161
404
2.662
-17
2.641
2.065
4.705
1.744
2.961
332
2.629
1.824
3.062
1.374
726
122
168
405
2.796
-10
2.783
2.168
4.951
1.843
3.108
352
2.756
1.913
3.199
1.414
747
129
175
414
2.879
-2
2.877
2.237
5.114
1.905
3.209
359
2.849
1.986
3.300
4,0
5,8
3,3
3,7
1,5
2,1
1,6
-0,1
1,5
1,2
1,8
1,7
2026
2024
2025
2026
2024
2025
Priser, pct.
1,2
0,3
3,6
2,4
-0,3
0,9
0,3
1,2
2,3
1,7
2,3
1,4
2,1
0,7
1,5
1,0
1,8
2,5
0,7
1,7
1,2
2,0
2,1
0,8
1,5
1,1
1,8
1,6
3,5
1,3
1,2
1,1
2,0
1,9
3,6
2,1
0,8
1,2
2,3
1,7
2,6
2,4
1,9
2,8
2,1
2026
Mængder, pct.
0,9
1,4
3,1
2,0
2,8
1,5
-1,0
0,4
7,5
3,4
3,0
3,7
1,2
4,8
28,2
3,2
-1,1
2,7
0,0
2,9
4,3
3,5
4,4
3,0
Anm.: Opdelingen i mængde- og priskomponenter er foretaget på grundlag af en kædeprisberegning. Tallene angiver den
procentvise stigning i forhold til året før.
1)
Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden. I 2025-2026 er den offentlige forbrugsvækst målt ved hen-
holdsvis input- og outputmetoden beregningsteknisk forudsat ens.
2)
De offentlige investeringer er ekskl. det offentlige nettokøb af bygninger, hvorfor tallet vil afvige fra opgørelsen af de offentlige
investeringer i tabel B.7.
3)
Mængdestørrelserne angiver vækstbidrag til BNP.
4)
Private byerhverv er fremstilling, byggeri, energi samt private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
155
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0158.png
Bilagstabeller
Tabel B.2
Renter, oliepris, valutakurs og udlandsforudsætninger
Renter, pct.
USA
Federal Funds Target Rate
Tremåneders pengemarkedsrente
Tiårig statsobligation
Euroområdet
ECB’s refinansieringsrente
Tremåneders pengemarkedsrente
Tiårig statsobligation (Tyskland)
Danmark
Indskudsbevisrente
Tremåneders pengemarkedsrente
Etårig rentetilpasning
Tiårig statsobligation
30-årig realkreditobligation
Gennemsnitsrente
Oliepris
Dollar pr. tønde
Kr. pr. tønde
Valutakurs
Kr. pr. 100 dollar
Kr. pr. 100 euro
Effektiv kronekurs (indeks 1980=100)
707,6
744,0
101,9
Realvækst, pct.
Udlandsforudsætninger
Eksportmarkedsvækst
1)
, pct.
Handelsvægtet BNP-vækst
2)
, pct.
8,0
3,0
0,9
1,1
2,3
1,4
1,8
1,6
1,7
1,7
689,0
745,1
104,7
689,4
745,9
105,0
694,1
746,2
104,9
656,1
746,6
106,6
100,8
713,1
82,5
568,2
80,5
555,2
67,7
469,6
67,5
442,5
2022
1,9
2,4
3,0
0,6
0,8
1,1
0,0
0,6
0,9
1,4
3,7
1,4
2023
5,2
5,4
4,0
3,8
3,6
2,4
2,9
3,5
3,4
2,6
4,8
2,8
2024
5,3
5,3
4,2
4,1
3,0
2,3
3,3
3,5
3,0
2,2
4,3
2,4
2025
4,3
4,1
4,3
2,3
2,1
2,4
1,8
2,1
1,8
2,3
4,1
2,7
2026
3,4
3,4
4,4
1,9
1,8
2,5
1,4
1,8
1,7
2,4
4,2
2,6
Anm.: Skønnene er baseret på data til og med d. 1. maj 2025. Årsgennemsnit er egne beregninger. For de pengepolitiske renter er
renteskønnet baseret på en vurdering af de seneste udmeldinger fra centralbankerne og markedsforventningerne. For penge-
markedsrenter og renten på tiårige statsobligationer tager skønnene udgangspunkt i markedsforventninger ud fra priserne på
swaprentekontrakter. For den etårige og 30-årige realkreditobligationsrente er data baseret på Finans Danmarks obligations-
renter og skøn fastlagt ud fra spænd til henholdsvis tremåneders pengemarkedsrenten og den tiårige statsobligationsrente.
Skøn for valutakurser opgøres beregningsteknisk ved, at kursen i resten af prognoseperioden antages at ligge på den gen-
nemsnitlige værdi for de seneste ti dage, før fastlæggelsen af skønnet. Skøn for olieprisen dannes bl.a. på baggrund af Det
Internationale Energiagentur, World Energy Outlook oktober 2024, og futurespriser.
1)
Opgjort som et vægtet gennemsnit af importvæksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere, hvor vægtene afspejler
landets betydning for dansk industrieksport i 2023.
2)
Opgjort som et vægtet gennemsnit af BNP-væksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere ud fra disse landes an-
del af Danmarks vare- og tjenesteeksport i 2023.
Kilde: Macrobond, Nordea Markets, Det Internationale Energiagentur, IMF World Economic Outlook april 2025 og egne beregninger.
156
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0159.png
Bilagstabeller
Tabel B.3
Befolkning og arbejdsmarked
2022
1.000 personer
Samlet befolkning
- I arbejdsstyrken
- Samlet beskæftigelse
- Bruttoledige (inkl. aktivering)
1)
- Nettoledige
- Uden for arbejdsstyrken
- Førtidspensionister uden for arbejdsstyrken
- Seniorpensionister uden for arbejdsstyrken
- Efterlønsmodtagere
- Personer under 15 år
- Folkepensionister uden for arbejdsstyrken
- Øvrige uden for arbejdsstyrken
1)
2023
2024
2025
2026
5.890
3.235
3.160
76
65
2.654
205
17
47
943
963
479
5.919
3.285
3.202
84
72
2.633
212
22
34
936
966
463
5.946
3.315
3.229
87
77
2.630
219
25
26
930
990
449
5.971
3.346
3.258
91
77
2.625
227
28
20
925
1.004
428
5.990
3.351
3.262
91
77
2.638
230
28
17
923
1.018
428
Antallet af aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er opgjort inkl. arbejdsmar-
kedsparate personer i støttet beskæftigelse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
157
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0160.png
Bilagstabeller
Tabel B.4
Beskæftigelse fordelt på brancher inkl. orlov
2022
1.000 personer
Beskæftigelse i alt inkl. orlov
- Tjenesteerhverv
- Bygge og anlæg
- Fremstillingserhverv
- Landbrug
- Offentlig sektor
3.160
1.695
211
322
66
866
3.202
1.724
211
329
65
873
3.229
1.736
213
336
65
879
3.258
1.753
215
340
66
884
3.262
1.758
215
340
66
884
2023
2024
2025
2026
Anm.: Brancheopdelingen i MAKRO er ikke helt identisk med opdelingen i nationalregnskabet. Brancherne bolig og søtransport er
indeholdt under tjenesteerhverv, mens råstofindvinding og energiforsyning er indeholdt under fremstillingserhverv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.5
Skøn for ledighed
2022
1.000 personer
Bruttoledighed
- Pct. af arbejdsstyrken
Nettoledighed
AKU-ledighed (pct.)
76
2,3
65
4,5
83
2,5
72
5,1
87
2,6
77
6,2
89
2,6
75
6,7
91
2,7
77
6,8
2023
2024
2025
2026
Anm.: Forskelle i definitionen af arbejdsstyrken mellem Økonomiministeriet og Finansministeriet på den ene side og Danmarks Stati-
stik på den anden side betyder, at bruttoledigheden i pct. af arbejdsstyrken her opgøres til et lavere niveau.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
158
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0161.png
Bilagstabeller
Tabel B.6
Personer på indkomstoverførsler mv.
2022
1.000 helårspersoner
A-dagpenge (ekskl. aktiverede)
Kontanthjælp (ekskl. aktiverede)
Aktiverede dagpenge- og kontanthjælp
1)
Feriedagpenge
Førtidspension
2)
Seniorpension
Ressourceforløb
Efterløn
Tidlig pension
Fleksydelse
Revalideringsydelse
3)
Sygedagpenge
4)
Barselsdagpenge
Ledighedsydelse
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt
overgangsydelse
5)
I alt
SU
6)
I alt inkl. SU
Folkepensionister
I alt inkl. SU og folkepensionister
Støttet beskæftigelse
7)
I alt inkl. SU, folkepensionister og støttet
beskæftigelse
55
68
28
55
221
19
38
47
7
3
0
40
53
13
8
656
297
953
1.055
2.008
87
2.095
62
65
26
62
229
26
37
34
11
2
0
38
50
14
8
666
287
953
1.060
2.014
92
2.106
68
61
25
68
237
29
36
26
12
1
0
33
50
14
8
669
295
964
1.078
2.042
96
2.139
66
58
30
66
243
30
36
20
12
1
0
33
54
14
10
675
283
958
1.098
2.056
99
2.155
69
56
30
69
249
29
36
17
11
1
0
33
55
14
10
682
284
966
1.113
2.079
103
2.182
2023
2024
2025
2026
Anm.: Modtagere af uddannelseshjælp og personer på kontantydelse inkluderes i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere. Fra me-
dio 2025 træder det nye kontanthjælpssystem i kraft. Med det nye system afskaffes uddannelseshjælp samt selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse samt overgangsydelse. Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse erstattes af mind-
stesats, som indgår med halvårsvirkning i 2025 i opgørelsen.
1)
Opgørelsen afviger fra andre registerbaserede opgørelser og tabel B.3, da personer i støttet beskæftigelse ikke er omfattet.
Derudover omfattes både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i gruppen af aktive-
rede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.
2)
Førtids- og folkepension er inkl. pensionister, der bor i udlandet, samt pensionister i beskæftigelse.
3)
Ekskl. revalidering med løntilskud.
4)
Antallet af sygedagpengemodtagere afspejler ikke det samlede sygefravær. Det er en opgørelse af den del af sygefraværet,
som ikke er omfattet af arbejdsgiverperioden. Det drejer sig om beskæftigedes sygdomsforløb, der er længere end 30 dage,
samt sygdomsforløb blandt ledige.
5)
Antallet af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse er opgjort ekskl. modtagere i løntilskud.
6)
Antallet af SU-modtagere er opgjort som et simpelt gennemsnit på baggrund af kvartalsdata og kan afvige fra andre opgørel-
ser grundet korrektioner i niveauerne for at undgå dobbelttælling.
7)
Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud og personer i fleksjob og skånejob.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
159
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0162.png
Bilagstabeller
Tabel B.7
Bruttoinvesteringer
2024
Mia. kr.
Faste bruttoinvesteringer
Opdelt på type:
- Bygge- og anlægsinvesteringer
- Materielle og immaterielle
investeringer
Opdelt på gruppe:
- Boliginvesteringer
- Offentlige investeringer
1)
- Samlede erhvervsinvesteringer
- Bygge- og anlægsinvesteringer
- Materielle og immaterielle
investeringer
1)
2022
2023
2024
2025
2026
Realvækst, pct.
2,8
-6,6
2,7
4,2
1,0
658
327
330
-0,5
6,1
-4,5
-8,6
0,3
5,2
8,0
0,5
2,1
-0,1
161
92
404
118
286
-7,5
1,8
7,9
13,1
6,0
-12,4
-1,8
-5,3
4,8
-9,2
2,0
3,5
2,8
-2,3
5,0
3,2
29,1
-1,1
0,0
-1,5
2,4
3,7
-0,3
0,0
-0,5
De offentlige investeringer er inkl. det offentlige nettokøb af bygninger, hvorfor tallet afviger fra opgørelsen af de offentlige
investeringer i tabel B.1.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
160
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0163.png
Bilagstabeller
Tabel B.8
Betalingsbalancens løbende poster
2022
Mia. kr.
Vareeksport
Vareimport
Varebalance i alt
1.056
1.005
51
1.106
921
185
1.188
932
256
1.266
987
279
1.317
1.014
303
2023
2024
2025
2026
Tjenesteeksport
Tjenesteimport
Tjenestebalance i alt
951
730
221
800
756
43
876
812
64
902
856
46
919
891
29
Vare- og tjenestebalance
- Pct. af BNP
272
10
229
8
320
11
325
10
332
10
Formueindkomst fra udlandet, netto
Lønindkomst fra udlandet, netto
Andre løbende overførsler fra udlandet, netto
1)
Nettooverførsler fra udlandet i alt
106
-17
-28
60
97
-20
-30
47
120
-22
-33
65
110
-23
-42
45
112
-24
-54
34
Løbende poster i alt
- Pct. af BNP
1)
Inkl. EU-betalinger til Danmark, netto.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
332
11,7
276
9,8
386
13,0
370
11,9
366
11,4
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
161
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0164.png
Bilagstabeller
Tabel B.9
Eksport og import
2024
Mia. kr.
Eksport
Varer i alt
- Energi
- Øvrige varer
Tjenester i alt
- Søtransport
- Øvrige tjenester
I alt
1.188
43
1.145
876
384
416
2.065
5,6
0,5
5,8
9,5
-2,0
15,8
7,2
5,5
-9,8
6,8
15,9
9,0
30,2
10,4
9,8
14,2
9,6
4,4
5,4
3,1
7,5
5,5
16,5
5,1
2,7
1,5
3,6
4,3
2,7
-3,6
2,9
1,8
1,3
2,0
2,3
2022
2023
2024
2025
2026
Realvækst, pct.
Import
Varer i alt
- Energi
- Øvrige varer
Tjenester i alt
- Søtransport
- Øvrige tjenester
I alt
932
123
809
812
257
555
1.744
-0,8
4,9
-1,6
12,5
-8,4
24,4
4,4
-4,2
7,6
-6,7
14,7
36,8
1,1
3,7
1,9
14,6
-0,1
4,4
2,5
5,2
3,0
4,9
0,7
5,5
3,9
0,9
5,3
4,4
1,6
0,8
1,7
3,0
-0,5
4,5
2,3
Ændring, pct.
Eksportpriser
Varer i alt
Tjenester i alt
I alt
Importpriser
Varer i alt
Tjenester i alt
I alt
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1.188
876
2.065
12,8
39,3
23,9
-0,7
-27,4
-14,0
-2,2
4,9
0,7
1,0
0,2
0,7
1,3
0,2
0,8
932
812
1.744
23,0
23,2
23,1
-4,4
-9,6
-6,8
-0,6
2,9
1,0
1,0
1,4
1,2
1,1
1,0
1,1
162
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0165.png
Bilagstabeller
Tabel B.10
Det private forbrug fordelt på undergrupper
2024
Mia. kr.
Forbrug i alt
- Bilkøb
- Boligbenyttelse
- Energi
- Øvrige varer
- Øvrige tjenester
- Turistudgifter
- Turistindtægter
1.332
64
300
88
414
491
51
76
-2,1
-8,1
0,8
-12,5
-3,7
6,6
20,3
89,6
2022
2023
2024
2025
2026
Realvækst, pct.
1,4
28,5
2,1
0,1
-4,0
2,6
20,1
7,9
0,9
4,3
1,0
-0,7
-0,5
2,1
7,7
6,8
1,2
1,0
1,4
-1,0
1,3
1,8
1,7
4,1
1,2
2,0
1,4
0,0
1,2
1,4
2,0
3,0
Anm.: Det private forbrug i alt er summen af delkomponenterne, dog fratrækkes turistindtægter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.11
Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer
2022
Mia. kr.
Privat sektor i alt
- Husholdninger
- Selskaber
Offentlig forvaltning og service
I alt
235
-22
257
98
333
173
-9
182
93
266
242
-24
266
133
375
309
40
269
49
358
310
29
280
47
356
2023
2024
2025
2026
Anm.: Nettofordringserhvervelsen for offentlig forvaltning og service svarer til den offentlige saldo. Nettofordringserhvervelsen i alt
svarer (bortset fra de normalt små nettokapitaloverførsler fra udlandet) til saldoen på betalingsbalancens løbende poster, jf.
tabel B.8.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
163
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0166.png
Bilagstabeller
Tabel B.12
Bruttoværditilvækst (BVT)
2024
Andel, pct.
BVT i alt
Offentlig sektor
Privat sektor
Privat sektor ekskl. råstofindvinding
Private byerhverv
1)
100
18
82
81
69
2,4
0,4
2,9
2,9
2,6
2022
2023
2024
2025
2026
Realvækst, pct.
3,0
1,1
3,4
3,5
2,0
4,0
0,2
4,9
4,8
5,8
3,3
1,0
3,8
3,2
3,7
1,5
0,2
1,8
2,0
2,1
1)
Private byerhverv består af fremstilling, byggeri, energi og private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.13
Timeproduktivitet i udvalgte erhverv
Gns. 2005-2024
Realvækst, pct.
Samlet
Offentlig sektor
Privat sektor
Privat sektor ekskl. råstofindvinding
Private byerhverv
1)
1,1
0,3
1,2
1,5
1,5
-1,3
0,1
-2,0
-2,0
-2,5
2,0
0,7
2,2
2,3
0,8
3,2
-0,6
4,1
4,1
5,0
2,7
0,7
3,2
2,5
3,0
1,5
0,1
1,8
1,9
2,0
2022
2023
2024
2025
2026
Anm.: Timeproduktiviteten er real bruttoværditilvækst i forhold til det samlede antal præsterede timer.
1)
Private byerhverv består af fremstilling, byggeri, energi og private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
164
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0167.png
Bilagstabeller
Tabel B.14
Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster
1)
2022
Realvækst, pct.
Disponibel indkomst
Bidrag, pct.-point
Lønsum
2)
Indkomstoverførsler
Indkomst- og afkastskatter
Nettorenteindkomst ekskl. kollektiv og privat pension
Aktieudbytter ekskl. kollektiv og privat pension
3)
Nettoudbetalinger kollektive pensionsordninger
4)
Andet
1)
2)
3)
4)
2023
2024
2025
2026
1,8
2,2
1,1
3,3
1,8
-0,7
-2,3
6,0
1,7
1,2
-3,5
-0,7
1,6
0,1
-0,7
-0,8
1,5
0,0
0,5
3,8
0,9
-4,7
-1,8
-0,7
3,2
0,3
2,8
0,8
0,6
0,2
0,1
-0,4
-0,7
2,0
1,4
-2,3
-0,4
0,0
1,4
-0,2
Husholdninger er opgjort inkl. NPISH-sektoren.
Vedrørende lønmodtagere bosiddende i Danmark, dvs. ekskl. udlændinge. Inkl. selvstændige.
Inkl. udlodninger fra investeringsforeninger.
Nettoudbetalinger fra pensionsordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser (l&p) samt afkast på pensionsordninger,
som administreres af husholdningerne selv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
165
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0168.png
Bilagstabeller
Tabel B.15
Husholdningernes nettofordringserhvervelse
1)
2022
Mia. kr.
Disponibel bruttoindkomst
Privatforbrug
Bruttoinvesteringer
2)
Nettokapitaloverførsler
3)
Direkte nettofordringserhvervelse
Formuetilvækst i l&p
4)
Nettofordringserhvervelse
5)
Pct. af disponibel bruttoindkomst
Direkte nettofordringserhvervelse
Nettofordringserhvervelse
1)
2)
2023
2024
2025
2026
1.266
1.246
163
8
-135
113
-22
1.331
1.299
153
5
-116
108
-9
1.367
1.332
161
4
-122
98
-24
1.439
1.374
142
6
-71
111
40
1.490
1.414
146
2
-67
97
29
-10,7
-1,7
-8,7
-0,6
-9,0
-1,8
-4,9
2,8
-4,5
2,0
Husholdninger er opgjort inkl. NPISH-sektoren.
Husholdningernes bruttoinvesteringer består af byggeri af ejerboliger samt investeringer i bygninger og materiel mv. i enkelt-
mandsvirksomheder.
3)
Nettokapitaloverførslerne i 2022 inkluderer blandt andet tilbagebetaling af ejendomsskatter til boligejere, reserve til håndtering
af særlige udfordringer i lyset af Covid-19 og yderligere stimuli samt tilbagebetaling af efterlønsbidrag.
4)
Nettoindbetalinger til og forrentning (ekskl. pensionsafkastskat) af husholdningernes kapital i livsforsikringsselskaber og pen-
sionskasser (l&p).
5)
Husholdningernes erhvervelse (netto) af finansielle fordringer (inkl. aktier) på andre sektorer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.16
Ejendomsmarked og boligbyggeri
2022
Pct.
Ændring i prisen på omsatte enfamiliehuse
Boliginvesteringer, realvækst
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2023
2024
2025
2026
1,9
-7,5
-2,6
-12,4
3,5
2,0
3,6
3,2
3,0
2,4
166
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0169.png
Bilagstabeller
Tabel B.17
Lønkvoter, lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger
2022
Lønkvoter, pct.
Privat sektor
Hele økonomien
52,2
58,3
55,8
61,4
55,4
61,1
55,0
60,8
55,0
60,8
2023
2024
2025
2026
Lønstigninger, pct.
Privat sektor
- Timefortjeneste (ekskl. genetillæg)
Offentlig sektor
- Timefortjeneste (ekskl. genetillæg)
- Budgetvirkning
Satsreguleringsprocent
2,3
1,9
1,2
2,5
2,4
2,7
4,7
5,0
3,2
-
3,9
3,6
-
3,2
4,5
4,0
4,2
4,8
3,5
3,2
Anm.: Lønkvoten er beregnet som lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten og korrigeret for antal selvstændige. For den private
sektor er lønstigningstakterne i 2022-2024 timefortjenesten ekskl. genetillæg ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings StrukturStati-
stik. For den offentlige sektor er stigningstakterne i timefortjenesten baseret på en sammenvejning af Danmarks Statistiks
lønindeks for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Der udarbejdes ikke skøn for udviklingen i timefortjenesten i den of-
fentlige sektor. Budgetvirkningen er baseret på de overenskomstmæssigt aftalte lønstigninger inkl. skøn for udmøntningen fra
reguleringsordningen på baggrund af skønnet for den private lønstigningstakt, men ekskl. skøn for reststigningen. Lønstig-
ningstakterne for offentligt og privat ansatte kan ikke sammenlignes. Satsreguleringsprocenten for 2022-2025 følger de offent-
liggjorte satser i bekendtgørelserne, mens satsreguleringsprocenten for 2026 er baseret på den skønnede lønstigningstakt i
den private sektor to år forinden.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.18
Prisudvikling og forklarende faktorer
2022
Årlig vækst, pct.
Nettoprisindeks
Afgifter og boligstøtte, bidrag i pct.-point.
Forbrugerprisindeks
7,7
0,0
7,7
4,0
-0,7
3,3
0,9
0,4
1,4
1,8
0,1
1,9
1,7
0,0
1,7
2023
2024
2025
2026
Anm.: Bidraget fra afgifter og boligstøtte er opgjort som forskellen mellem forbruger- og nettoprisinflationen. Udviklingen i prisen på
afgiftsbelagte varer som fx energi kan derfor påvirke det målte afgiftsbidrag, selv om afgiftsniveauet er uændret.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
167
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0170.png
Bilagstabeller
Tabel B.19
Offentlige finanser
2022
Mia. kr., løbende priser
Forbrug
Overførsler
1)
Investeringer
Renteudgifter
Subsidier
Øvrige udgifter
2)
Udgifter i alt
3)
Personskatter mv.
4)
Arbejdsmarkedsbidrag
Pensionsafkastskat
Selskabsskatter
Moms
Øvrige indirekte skatter
Øvrige skatter
5)
Renteindtægter
Øvrige indtægter
6)
Told mv. til EU
Indtægter i alt
7)
Offentlig saldo
Renter, netto
Offentlig primær saldo
8)
1)
2)
2023
2024
2025
2026
624,5
387,9
87,1
20,3
39,9
91,1
1.250,8
570,3
117,1
11,2
94,3
266,0
143,1
2,3
29,9
119,0
-4,6
1.348,7
97,9
-9,6
88,3
636,4
399,8
89,1
18,6
36,0
106,0
1.285,8
593,5
120,7
13,0
106,1
259,2
132,4
2,2
42,2
112,9
-3,6
1.378,6
92,7
-23,7
69,1
668,2
418,1
93,1
21,7
36,7
108,2
1.346,1
632,2
128,4
43,0
122,7
271,4
129,3
2,2
43,6
110,2
-3,7
1.479,3
133,2
-22,0
111,3
725,7
437,3
121,8
21,3
41,4
111,2
1.458,7
645,4
135,7
25,3
128,8
289,0
134,2
2,3
42,5
109,6
-3,8
1.507,4
48,7
-21,1
27,5
746,6
465,9
129,2
22,1
44,1
114,1
1.522,2
667,4
140,5
46,0
132,9
296,9
135,6
2,4
41,4
110,0
-4,0
1.568,6
46,3
-19,3
27,0
Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx indekstillæg, befordring mv.
Øvrige udgifter indeholder blandt andet kapitaloverførsler, overførsler til Færøerne og Grønland, udviklingsbistand samt bi-
drag til EU’s budget.
3)
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgiftstrykket er her beregnet med
afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer i det offentlige forbrug – herunder fx imputerede udgifter i
form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjenesteydelser – henføres til udgiftssiden.
4)
Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift samt andre
personlige skatter.
5)
Øvrige skatter indeholder obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.
6)
Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførsler fra andre in-
denlandske sektorer og EU samt imputerede indtægter i form af både bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensio-
ner. Endvidere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og gasindvindingen i
Nordsøen, rørledningsafgiften samt kulbrinteskatten.
7)
Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet henfører det of-
fentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke som her til udgiftssiden som en del af de samlede forbrugsudgif-
ter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestindkomst, som er modsvaret til de imputerede afskrivningsud-
gifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug.
8)
Den primære saldo angiver stillingen på de offentlige finanser før nettorenteudgifter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
168
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0171.png
Bilagstabeller
Tabel B.20
Skatter og skattetryk
Mia. kr.
Indirekte skatter
- Moms
- Registreringsafgift
- Punktafgifter
-
Energi (inkl. PSO)
-
Miljø
-
Nydelsesmidler
-
Øvrige
- Ejendomsskatter
- Vægtafgift på erhverv
- Øvrige indirekte skatter
Direkte skatter
- Kildeskatter
1)
- Statsskat
2)
-
Bundskat
- Mellemskat
- Topskat
- Toptopskat
- Kommuneskat i alt
2)
- Ejendomsværdiskat
- Øvrige kildeskatter
3)
- Pensionsafkastbeskatning
- Selskabsskat
- Andre personlige skatter
- Vægtafgifter fra husholdninger
- Arbejdsmarkedsbidrag
Obligatoriske bidrag til sociale ordninger
4)
Kapitalskatter
Told og importafgifter (EU-ordninger)
Samtlige skatter
BNP
Samtlige skatter i pct. af BNP
1)
2022
404,6
266,0
11,5
68,4
38,4
3,7
11,3
14,9
33,1
4,2
21,4
785,5
547,4
188,6
164,0
0,0
22,0
0,0
285,2
14,4
61,8
11,2
94,3
8,4
7,1
117,1
2,3
7,4
4,6
1.204,4
2.844,2
42,3
2023
387,9
259,2
10,7
57,5
27,5
3,5
12,0
14,4
33,5
4,1
22,9
826,6
570,6
197,7
172,8
0,0
22,4
0,0
299,6
14,4
61,4
13,0
106,1
9,1
7,1
120,7
2,2
6,7
3,6
1.227,1
2.804,7
43,8
2024
397,0
271,4
7,2
64,6
34,3
3,7
11,5
15,1
26,7
3,7
23,4
918,0
607,2
208,4
181,2
0,0
25,2
0,0
316,9
14,4
69,5
43,0
122,7
9,8
6,9
128,4
2,2
8,3
4,6
1.330,1
2.960,9
44,9
2025
419,5
289,2
6,6
66,1
34,6
4,5
11,4
15,6
27,7
5,5
24,4
930,5
625,8
219,2
191,1
0,0
26,1
0,0
327,6
13,8
65,3
25,3
128,9
8,4
6,5
135,7
2,3
4,9
3,9
1.361,1
3.108,2
43,8
2026
428,8
297,2
7,6
64,9
33,5
4,6
11,3
15,5
28,7
5,5
24,9
980,9
647,7
225,8
199,3
13,7
9,4
1,4
339,4
14,1
68,4
46,0
131,9
8,4
6,5
140,5
2,4
5,4
3,9
1.421,4
3.208,6
44,3
Tal for fordeling af kildeskatter på stats- og kommuneskatter er fra Danmarks Statistik for 2020-2024. For 2025 og 2026 be-
nyttes en opgørelse baseret på Finansministeriets udskrivningsgrundlag.
2)
Indeholder også begrænset skattepligtige.
3)
Indeholder blandt andet aktieindkomstskat, dødsboskat og provenu af virksomhedsordning.
4)
Indeholder obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
169
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0172.png
Bilagstabeller
Tabel B.21
Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne
2022
2023
2024
Mia. kr.
Maj 2021
Aug. 2021
Dec. 2021
Maj 2022
Aug. 2022
Mar. 2023
Maj 2023
Aug. 2023
Dec. 2023
Maj 2024
Aug. 2024
Dec. 2024
Maj 2025
1.085,6
1.081,7
1.104,2
1.105,9
1.122,8
1.154,2
1.160,9
1.140,0
1.140,0
1.140,0
1.138,0
1.138,0
1.138,0
-
-
1.153,8
1.148,2
1.148,8
1.185,7
1.193,6
1.195,7
1.203,3
1.193,2
1.197,0
1.197,9
1.196,5
-
-
-
-
-
1.233,2
1.230,1
1.249,2
1.265,4
1.280,9
1.285,9
1.300,4
1.275,3
-
-
-
-
-
-
-
-
1.310,3
1.300,8
1.315,0
1.340,7
1.326,2
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1.384,3
1.373,8
1,4
0,6
0,9
0,3
-1,2
1,9
2,5
0,6
0,6
0,6
0,5
0,5
0,5
-
-
4,5
3,8
2,3
2,7
2,8
4,9
5,5
4,7
5,2
5,3
5,1
2025
2026
2022
2023
2024
Pct.
-
-
-
-
-
4,0
3,1
4,5
5,2
7,3
7,4
8,6
6,6
-
-
-
-
-
-
-
-
3,6
1,6
2,3
3,1
4,0
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
3,3
3,6
2025
2026
Anm.: Rækkerne angiver tidspunkt for budgettering af det kommunale skattegrundlag. Søjlerne angiver det pågældende års skatte-
grundlag.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
170
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0173.png
Bilagstabeller
Tabel B.22
Indkomstoverførsler
2022
Mia. kr.
A-dagpenge (ekskl. aktiverede)
Kontanthjælp
1)
(ekskl. aktiverede)
Feriedagpenge
Førtidspension
2)
Ressourceforløb
Efterløn
Revalideringsydelse
Sygedagpenge
Barselsdagpenge
Boligydelse og boligsikring
Børnefamilieydelse
Øvrige overførsler
3)
SU
Folkepension
4)
Øvrige pensioner
5)
I alt
6)
I alt ekskl. folkepension og øvrige pensioner
I alt ekskl. SU, folkepension og øvrige pensioner
Anm.:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Kilde:
2023
2024
2025
2026
11,7
27,8
0,5
47,7
6,6
7,8
0,4
16,5
12,0
15,6
14,9
24,6
20,0
145,2
36,5
387,9
206,2
186,2
13,7
29,4
0,5
51,2
6,5
5,7
0,3
14,8
11,9
16,0
15,8
23,3
19,9
151,7
39,0
399,8
209,1
189,2
15,5
30,7
0,6
54,4
6,5
4,6
0,3
15,2
12,5
16,7
16,1
21,3
20,2
162,0
41,5
418,1
214,7
194,5
15,4
32,0
0,5
57,4
6,6
3,8
0,3
15,7
13,0
17,3
16,6
22,8
21,0
172,3
42,6
437,3
222,5
201,4
17,1
34,7
0,5
61,2
7,1
3,2
0,2
16,5
13,8
18,9
16,7
25,3
22,2
183,2
45,3
465,9
237,4
215,2
Udgifterne til indkomstoverførsler kan ikke direkte sidestilles med antallet af overførselsmodtagere i tabel B.6.
Skattepligtige og ikke-skattepligtige ydelser, herunder integrationsydelse.
Inkl. førtidspension til pensionister i udlandet.
Ydelser til aktiverede, børnetilskud, ledighedsydelse, grøn check og fleksydelse mv.
Inkl. personlige tillæg og varmetillæg til pensionister samt pensioner til pensionister i udlandet.
Tjenestemandspensioner og delpension mv. samt tidlig pension og seniorpension
Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx indekstillæg, befordring mv.
Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
171
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0174.png
Bilagstabeller
Tabel B.23
Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser
Aug.
2023
2023
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
2024
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
2025
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
2026
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
1)
Angiver saldoen på betalingsbalancens løbende poster.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Dec.
2023
1,2
84
3,4
300
77
Maj
2024
1,9
84
3,3
304
87
Aug.
2024
2,5
84
3,3
276
93
Dec.
2024
2,5
84
3,3
276
93
Maj
2025
2,5
83
3,3
276
93
1,2
85
3,8
266
56
1,4
94
3,0
287
29
1,4
97
2,8
347
44
2,7
89
2,1
325
48
1,9
87
1,8
307
56
3,0
87
1,5
380
86
3,7
87
1,4
386
133
-
-
-
-
-
1,0
101
2,1
339
23
1,8
95
2,1
332
21
2,2
89
2,0
310
31
2,9
91
1,9
365
49
3,0
89
1,9
370
49
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1,7
91
1,7
349
42
1,4
91
1,7
366
47
172
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
Maj 2025
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025 FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Økonomisk Redegørelse, maj 2025
3024492_0176.png
Økonomisk Redegørelse
Maj 2025
oem.dk