FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 160
Offentligt

5. maj 2025

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13.05.2025

1) Forslag om låneinstrument til forsvarsinvesteringer (SAFE)

KOM(2025)122

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Forsvarsministeriet

2) Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Finansministeriet, Udenrigsmini-

steriet og Forsvarsministeriet

3) Internationale møder: Afrapportering fra G20- og IMF-møder 23.-25. april 2025

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

4) Implementeringen af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2025)56

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

Dagsordenspunkt 3: Forslag

forsvarsinvesteringer (SAFE)

låneinstrument

til

1. Resume

ECOFIN vil 13. maj 2025 drøfte formandskabets kompromisforslag vedr. etab-

lering af et nyt låneinstrument mhp. udlån til forsvarsinvesteringer og styr-

kelse af den europæiske forsvarsindustri (’Security Action For Europe –

SAFE). Det er muligt, at der ifm. ECOFIN 13. maj vil kunne opnås overordnet

enighed om instrumentet, og at det på den baggrund vil kunne blive vedtaget

på et efterfølgende rådsmøde i maj 2025.

Formandskabets kompromisforslag til SAFE-instrument ventes at ligge tæt op

ad Kommissionens forslag af 19. marts 2025, som blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg 4. april 2025. De væsentligste justeringer

i kompromisforslaget sammenholdt med Kommissionens forslag ventes at

vedrøre de områder, som instrumentet kan anvendes til at finansiere samt be-

slutningsproceduren, hvor der nu lægges op til, at det er Rådet der træffer af-

gørelse om tildeling af lån frem for Kommissionen, hvilket der blev lagt op til

i Kommissionens forslag.

Kompromisforslaget indebærer som Kommissionens forslag et nyt finansielt

instrument på op til 150. mia. euro til støtte i form af lån til EU-landene, som

under instrumentet kan anmode om finansiel assistance til finansiering af fæl-

lesindkøb og anskaffelse af forsvarsmateriel og forsvarsunderstøttende pro-

dukter, der falder inden for en række fastsatte områder.

Med låneinstrumentet bemyndiges Kommissionen til at låne penge på de fi-

nansielle markeder, mhp. at provenuet herfra genudlånes til de EU-lande, der

måtte anmode herom. Lånene vil skulle udmøntes gennem fælles indkøb og

anskaffelser af forsvarsmateriel, hvor mindst et land, der deltager i et fælles

indkøb eller anskaffelse, modtager lån fra instrumentet. Ud over EU-lande vil

EØS-EFTA-lande (Norge, Island eller Liechtenstein), EU-kandidatlande (Al-

banien, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Moldova, Montenegro, Nordmake-

donien, Serbien, Tyrkiet og Ukraine), potentielle EU-kandidatlande (Kosovo)

og lande som EU har en sikkerheds- og forsvarsaftale med (Albanien, Japan,

Moldova, Nordmakedonien, Norge og Sydkorea) også kunne deltage i fælles

indkøb og anskaffelser, såfremt de selv tilvejebringer finansiering.

De første 12 måneder af instrumentets levetid vil være undtaget kravet om fæl-

les indkøb, men det skal fortsat være muligt for andre lande at tilgå kontrakter

indgået af enkeltlande i denne periode. Der lægges desuden op til, at fælles

indkøb eller anskaffelser foretages inden for rammerne af en række betingel-

ser for udbudsproceduren, som skal sikre at den europæiske forsvarsindustri

styrkes. Det gælder bl.a. krav til lokation for leverandører og krav om at

Side 2 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

mindst 65 pct. af komponenter i et fælles indkøbt slutprodukt – målt som om-

kostningers andel af de samlede omkostninger - skal have oprindelse i et EU-

land, et EØS-EFTA-land eller Ukraine.

Lande, der ønsker at anvende instrumentet, skal inden for seks måneder efter

ikrafttrædelse indsende en anmodning i form af en låneansøgning, der sup-

pleres af en investeringsplan. Planen vil skulle indeholde en række beskrivel-

ser, herunder en beskrivelse af indkøbet og dets overensstemmelse med instru-

mentets anvendelsesområde. Kommissionen vil på baggrund af en vurdering

af modtagne ansøgninger stille forslag om tildeling af lån, hvorefter Rådet vil

have fire uger til at vedtage det pågældende lån. Fordelingen af udlån mellem

landene skal leve op til en bestemmelse om at de tre lande med den største an-

del af den samlede finansielle assistance ikke tilsammen må modtage mere end

60 pct. af den samlede finansielle assistance.

Regeringen finder det væsentligt, at EU-landene investerer mere i forsvar, og

at det gøres hurtigt for at sikre europæisk oprustning og styrkelsen af Europas

forsvarsevne med henblik på, at Europa skal kunne forsvare sig selv senest i

2030, herunder som bidrag til transatlantisk sikkerhed. Regeringen støtter

generelt indholdet i det ventede kompromisforslag til et låneinstrument, her-

under at instrumentet er midlertidigt og udmøntes gennem udlån til EU-lan-

dene, samt at instrumentet bidrager til en hurtig og effektiv oprustning, der

samtidig kan styrke den europæiske forsvarsindustri. Regeringen kan på den

baggrund tilslutte sig en evt. enighed i Rådet om et SAFE-instrument på linje

med det ventede kompromisforslag, der vurderes i overensstemmelse med for-

handlingsoplægget af 4. april 2025 i Folketingets Europaudvalg.

2. Baggrund

Kommissionen og EU’s Fælles Udenrigstjeneste har 19. marts 2025 fremlagt en

forsvarspakke, der skal understøtte opbygningen af EU’s forsvarsevne frem mod

2030. Pakken kommer i forlængelse af Kommissionens

REARM Europe

plan

for oprustning af europæisk forsvar, som blev annonceret af kommissionsfor-

manden 4. marts 2025. Pakken indeholder følgende udspil fra Kommissionen:



Hvidbog om fremtiden for europæisk forsvar

Forslag til nyt låneinstrument mhp. udlån til forsvarsinvesteringer (’Security

Action for Europe’ - SAFE), der skal sikre en styrket forsvarsindustriel kapa-

citet i Europa

Meddelelse vedr. anvendelse af de finanspolitiske reglers nationale undta-

gelsesklausul mhp. fremme af forsvarsinvesteringer



Hvidbogen om fremtiden for europæisk forsvar,

European Defence Readiness

2030,

skitserer det aktuelle trusselsbillede i Europa og understreger vigtigheden

af, at EU hurtigt opbygger sin forsvarsevne frem mod 2030. Det skal sikre, at

EU er i stand til at tage et større ansvar for egen sikkerhed, og derved også bi-

drage til transatlantisk sikkerhed. Hvidbogen peger på syv områder for kritiske

Side 3 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

forsvarskapabiliteter: 1) luft- og missilforsvar, 2) artillerisystemer, 3) ammuni-

tion og missiler, 4) droner og anti-drone systemer, 5) militær mobilitet, 6) kun-

stig intelligens, kvante, cyber og elektronisk krigsførelse og 7) forudsætnings-

skabende kapabiliteter og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Disse områder går

igen i forslaget til låneinstrumentet.

Forslaget til låneinstrument (’Security Action For Europe’ – SAFE), indebærer

et nyt finansielt instrument til støtte i form af lån til EU-landene til investeringer

i forsvarsmateriel mhp. at styrke den forsvarsindustrielle base i Europa. Med-

delelsen om aktivering af den nationale undtagelsesklausul inden for EU’s fi-

nanspolitiske regler udlægger overordnede retningslinjer og Kommissionens

intentioner ift. anvendelse af den nationale undtagelsesklausul til fremme af

forsvarsinvesteringer i EU-landene.

På det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 6. marts 2025, var der

fuld opbakning til REARM Europe-planen, mens Det Europæiske Råd 20.-21.

marts havde en første drøftelse af pakken publiceret 19. marts, hvor der generelt

var enighed om hurtigt at tage arbejdet med pakken videre.

Forslaget til et nyt låneinstrument målrettet forsvarsinvesteringer bliver haste-

behandlet, og der kan muligvis opnås enighed i Rådet i maj 2025. Efter en even-

tuel vedtagelse af låneinstrumentet i Rådet vil Kommissionen påbegynde imple-

menteringen af instrumentet på linje med de vedtagne bestemmelser.

Hvidbogen ventes at være genstand for kommende drøftelser i Rådet og være

retningsgivende for kommende udspil og indsatser på det sikkerheds- og for-

svarspolitiske område. Konkrete forslag til Rådets beslutninger om anvendelsen

af den nationale undtagelsesklausul ventes præsenteret i juni mhp. behandling

på ECOFIN i juli. Folketingets Europaudvalg forelægges de to sager i særskilte

forløb.

Hjemmel

Kommissionen anfører i sit forslag til låneinstrument (SAFE), at det har hjem-

mel i EU-traktatens (TEUF) artikel 122 om vedtagelse af foranstaltninger i til-

fælde af vanskeligheder i en medlemsstat, der fremgår af EU-traktatens afsnit

VIII om den økonomiske og monetære politik. Artiklen indebærer, at der kan

ydes finansiel assistance fra EU til et EU-land truet af alvorlige vanskeligheder

som følge af naturkatastrofer eller exceptionelle omstændigheder uden for lan-

dets kontrol. Forslag med hjemmel i artikel 122 skal vedtages af Rådet med kva-

lificeret flertal og vil omfatte alle EU-lande.

3. Formål og indhold

ECOFIN vil 13. maj 2025 drøfte formandskabets kompromisforslag vedr. etab-

lering af et ny låneinstrument mhp. udlån til forsvarsinvesteringer og styrkelse

af den europæiske forsvarsindustri (’Security Action For Europe – SAFE). Det

er muligt, at der ifm. ECOFIN 13. maj vil kunne opnås overordnet enighed om

Side 4 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

instrumentet, og at det på den baggrund vil kunne blive vedtaget på et efterføl-

gende rådsmøde i maj 2025.

Formandskabets kompromisforslag til SAFE-instrument ventes at ligge tæt op

ad Kommissionens forslag af 19. marts 2025, som Folketingets Europaudvalg

blev forelagt til forhandlingsoplæg 4. april 2025. De væsentligste justeringer i

kompromisforslaget sammenholdt med Kommissionens forslag ventes at ved-

røre følgende bestemmelser:



Områderne som instrumentet kan anvendes til at finansiere. Kompromis-

forslaget lægger bl.a. op til at tilføje

kapabiliteter til landoperationer og sup-

portsystemer hertil

samt

maritime kapabiliteter til overflade- og under-

vandsoperationer.

Beslutningsproceduren. Kompromisforslaget lægger op til, at det er Rådet

der træffer beslutning om tildeling af lån fra SAFE-instrumentet i stedet for

Kommissionen, som der var lagt op til i Kommissionens forslag.

Fremskridtsrapporter. Kompromisforslaget lægger op til, at lande, der opta-

ger lån under instrumentet, alene skal aflevere betalingsanmodninger mhp.

at få udbetalt lån, og derfor ikke skal aflevere fremskridtsrapporter hvert

halve år, som der var lagt op til i Kommissionens forslag. Der er ikke ændret

på kriterierne for udbetaling af lån pba. betalingsanmodningerne.



SAFE-instrumentet forhandles på teknisk niveau fremmod ECOFIN 13. maj

2025. I det følgende gennemgås det ventede hovedindhold i det kompromisfor-

slag fra formandskabet, som ventes behandlet på ECOFIN 13. maj 2025. Sub-

standsændringer ift. gengivelsen af Kommissionens forslag beskrevet i samle-

notatet oversendt til Folketingets Europaudvalg 27. marts er markeret med fed

samt streger i venstre margen.

Formandskabets ventede kompromisforslag

Formandskabets ventede kompromisforslag, indebærer, at der etableres et EU-

finansieringsinstrument til at yde finansiel assistance i form af lån til EU-landes

fællesindkøb og anskaffelse af forsvarsmateriel.

Instrumentet har til formål at styrke den europæiske forsvarsindustri, hvilket

skal ske gennem lånebetingelser, der forpligter låntagerne til at indkøbe mate-

riel, hvor minimum 65 pct. af omkostningerne forbundet med komponenter i

slutproduktet er produceret i Europa, og hvor indkøb af forsvarsmateriel sker

som et fællesindkøb mellem flere lande.

Anvendelsesområde og betingelser

Forslaget ventes at lægge op til, at et EU-land kan anmode om finansiel assi-

stance til at finansiere fælles indkøb og anskaffelser af forsvarsmateriel, hvis fi-

nansiering af aktiviteter falder inden for følgende to kategorier, der overordnet

svarer til de kapabilitetsprioriteter, som defineres i hvidbogen:

1. Ammunition og missiler, artillerisystemer,

kapabiliteter til landopera-

tioner og supportsystemer hertil,

mindre droner og relaterede anti-

Side 5 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

dronesystemer (NATO klasse 1), beskyttelse af kritisk infrastruktur, cyber og

militær mobilitet

inklusiv mobilitetshæmmende kapabiliteter.

2. Luft- og missilforsvar,

maritime kapabiliteter til overflade- og un-

dervandsoperationer,

øvrige droner og relaterede anti-dronesystemer

(NATO klasse 2 og 3), forudsætningsskabende kapabiliteter, beskyttelse af

rumbaserede kapaciteter, kunstig intelligens og elektronisk krigsførelse.

Kompromisforslaget ventes at lægge op til, at instrumentet kan anvendes til køb

og anskaffelse af forsvarsprodukter som falder inden for direktiv 2009/81/EC,

der regulerer indkøb af militært udstyr. Der lægges også op til, at andre produk-

ter til brug for forsvar, dvs. produkter, som falder uden for områderne fastsat af

direktiv 2009/81/EC, men som er nødvendige for eller har til formål at under-

støtte forsvarsmæssige formål, vil indgå i definitionen. Der lægges desuden op

til, at lånene under instrumentet også kan benyttes til fællesanskaffelser til gavn

for Ukraine.

Det vil være en betingelse for at modtage lån under instrumentet, at lånet an-

vendes til at finansiere fælles indkøb af forsvarsmateriel og forsvarsunderstøt-

tende produkter, samt at selve långivningen er afgrænset til udlån til EU-lande.

Fælles indkøb er i forslaget defineret som et indkøb af forsvarsmateriel inden

for ovennævnte kategorier gennemført af ét EU-land sammen med et andet EU-

land, eller sammen med et EØS-EFTA-land (Norge, Island og Lichtenstein) eller

Ukraine. EU-kandidatlande (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Mol-

dova, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien, Tyrkiet og Ukraine), potentielle

EU-kandidatlande (Kosovo) eller lande som EU har en sikkerheds- og forsvars-

aftale med (Albanien, Japan, Moldova, Nordmakedonien, Norge og Sydkorea)

kan også deltage i de fælles indkøb. Definitionen indebærer, at mindst et af de

deltagende EU-lande modtager lån gennem SAFE. Lande uden for EU, som del-

tager i de fælles indkøb, skal selv tilvejebringe finansiering. Inden for de første

12 måneder efter ikrafttrædelse af SAFE-forordningen kan et land, der får støtte

fra SAFE, dog være undtaget fra kravet om fællesanskaffelser, såfremt landet

aktivt sikrer, at mindst et andet land senere kan tilslutte sig indkøbet på lige

vilkår.

Fælles indkøb og anskaffelse af forsvarsmateriel, hvor mindst et land modtager

finansiel assistance under SAFE-instrumentet, vil være fritaget for moms.

Derudover indeholder formandskabets ventede kompromisforslag en række ge-

nerelle betingelser om, hvor forsvarsmateriellet kan indkøbes. Der stilles en

række kriterier til indgåelse af kontrakter, der skal sikre, at instrumentet pri-

mært målrettes investeringer i den europæiske forsvarsindustri, herunder bl.a.

et kriterie om, at 65 pct. af omkostninger til komponenterne i et slutprodukt der

indkøbes i fælleskab skal have oprindelse i et EU-land, EØS-EFTA -land eller

Ukraine.

Side 6 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

En indgået kontrakt eller rammeaftale, der opfylder forslagets kriterier, kan i

visse tilfælde ændres, såfremt lande, der står uden for kontrakten eller ramme-

aftalen, ønsker at indgå i fællesindkøb. Der lægges op til, at det være tilstrække-

ligt, at blot et af landene modtager lån under instrumentet.

Fælles indkøb un-

der instrumentet kan desuden indeholde eksisterende kontrakter,

der er indgået forud for ikrafttrædelse af instrumentet, såfremt kri-

terierne for fælles indkøb er opfyldt.

Ved brug af instrumentet forpligter de respektive EU-lande sig til at inkludere

en beskrivelse af aktiviteter, som styrker forsyningssikkerhed og modstands-

dygtighed, særligt ved at facilitere adgang til forsvarssektoren for SMV’er, mid-

caps og nye aktører på markedet.

Finansiering og type af finansiel assistance

Den finansielle assistance vil være i form af lån fra Kommissionen til et EU-land.

Modtagerlandet skal tilbagebetale lån, inkl. en rente, som svarer til Kommissi-

onens omkostninger forbundet med at finansiere lånene. Den finansielle assi-

stance kan ikke overstige 150 mia. euro for alle EU-lande samlet set.

Med instrumentet bemyndiges Kommissionen til at optage lån på de finansielle

markeder mhp. at provenuet herfra genudlånes til de EU-lande, der måtte an-

mode herom. Det er de enkelte modtagerlande af lån, som er ansvarlige for til-

bagebetalingen af lånene samt rente- og administrationsomkostninger.

De lån, som Kommissionen optager på markederne, garanteres under EU-bud-

gettets indtægtsloft, der angiver den øvre grænse for EU-landenes årlige beta-

linger. Indtægtsloftet er fastsat højere (1,4 pct. af EU’s BNI) end de årlige ud-

giftslofter for EU-budgettet (ca. 1 pct. af EU’s BNI) af hensyn til, at Kommissio-

nen kan anmode om betalinger fra EU-landene ud over udgiftslofterne i tilfælde

af eventuel indfrielse af garantiforpligtigelser. Forskellen mellem disse to lofter

betegnes ofte som EU-budgettets ”headroom”.

Indfrielse af garantien vil alene være relevant, hvis et modtagerland midlertidigt

ikke kan tilbagebetale forfaldne afdrag og renter. De nærmere betingelser for

tilbagebetaling af lån fastlægges i låneaftaler mellem Kommissionen og de mod-

tagende lande. De udstedte obligationer til at finansiere lånene kan dog maksi-

malt have en løbetid på 45 år.

Operationalisering

SAFE-instrumentet vil være et midlertidigt låneinstrument, hvor lande, der an-

søger, kan få tildelt lån, som kan blive udbetalt i rater frem til den 31. december

2030 pba. betalingsanmodninger. Det ventede forslag indebærer op til to an-

søgningsrunder:

1. En runde med frist for ansøgninger seks måneder efter låneinstrumentets

ikrafttrædelse. Forslaget til låneinstrument lægger op til, at Kommissionen

Side 7 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

skal arbejde for en hurtig godkendelse af ansøgninger indsendt i denne før-

ste runde.

2. En eventuel anden runde vedr. eventuelle tilbageværende midler med frist

for ansøgning 31. december 2026. Forslaget indebærer, at Kommissionen

skal

behandle

ansøgninger indsendt ifm. denne eventuelle anden runde se-

nest 30. juni 2027.

Låneansøgningerne skal suppleres af en

investeringsplan for europæisk for-

svarsindustri,

som skal indeholde følgende elementer:

3. En beskrivelse af indkøbet og dets overensstemmelse med instrumentets an-

vendelsesområde.

4. En beskrivelse af planlagte aktiviteter, estimerede udgifter og foranstaltnin-

ger ifm. indkøbet.

5. Hvor relevant, en beskrivelse af eventuel involvering af Ukraine i aktiviteter,

udgifter og tiltag, eller af forventede aktiviteter, som vil være til gavn for

Ukraine i forsvarsplanen.

6. En beskrivelse af de planlagte indkøb og aktiviteters overensstemmelse med

betingelserne for långivning via SAFE.

Betalingsanmodninger

kan indsendes op til to gange årligt,

og skal inde-

holde tilstrækkelige begrundelser for anmodningen,

hvilket indebærer do-

kumentation for fremskridt ift. opfyldelsen af investeringsplanen.

Ved en positiv vurdering af en

betalingsanmodning

træffer Kommissionen

beslutning om udbetaling af lånet. Hvis Kommissionen vurderer en betalings-

anmodning som utilstrækkelig kan hele eller dele af det tildelte lån suspenderes.

Ansøgerlande kan i deres investeringsplaner dog anmode om en forudbetaling

på op til 15 pct. af det samlede tildelte lånebeløb, som udbetales efter Kommis-

sionens vurdering, når låneaftalen er trådt i kraft.

For at kunne træffe beslutning om tildeling af lån under instrumentet og god-

kendelse af betalingsanmodninger skal Kommissionen have fuld adgang til op-

lysninger, herunder klassificerede oplysninger, der er nødvendige for at verifi-

cere betingelserne for udbetaling af betalinger og for at gennemføre relevante

kontroller, vurderinger, revisioner og undersøgelser.

Regler og beslutning om fordeling

Det ventede forslag fastlægger en regel for fordelingen af den finansielle assi-

stance mellem EU-landene. Det indebærer, at de tre lande med den største an-

del af den samlede finansielle assistance ikke tilsammen kan have en andel, som

overstiger 60 pct. af den samlede finansielle assistance på op til 150 mia. euro.

Det skal sikre, at den finansielle assistance ikke i for høj grad koncentreres på

nogle få og store lande.

Side 8 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

Pba. en vurdering af et ansøgerlands investeringsplan for europæisk forsvarsin-

dustri vil Kommissionen

stille forslag til Rådet

om tildeling af lån under in-

strumentet. Kommissionens

forslag

skal indeholde 1) en vurdering af ansøger-

landenes investeringsplan og 2) størrelse på det tildelte lån, såfremt Kommissi-

onen vurderer ansøgningen positivt. Kommissionen skal foretage sin vurdering

og fremsætte sit forslag

uden unødig forsinkelse.

sine forslag

om tildeling af lån under instrumentet, skal Kommissionen tage

hensyn til ansøgende landes aktuelle og forventede finansieringsbehov samt

omfanget af øvrige modtagne og planlagte ansøgninger. I tilfælde af behov for

prioritering mellem ansøgere skal tildeling ske pba. principper om ligebehand-

ling, solidaritet, proportionalitet og transparens.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er ikke medlovgiver på forslaget.

Forslaget indebærer, at Kommissionen årligt skal orientere Europa-Parlamen-

tet om anvendelsen af den finansielle assistance tilgængelig via låneinstrumen-

tet.

5. Nærhedsprincippet

Idet der er tale om finansiel assistance til

nationale

indsatser, vurderes forslaget

at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har karakter af en forordning, som er direkte gældende i EU-landene.

Fsva. eksisterende lovgivning om moms, følger det af momsloven, som i vidt

omfang udgør en implementering af momssystemdirektivet, at levering af varer

og ydelser mod vederlag i Danmark som udgangspunkt er momspligtig. Leve-

ring af en række varer og ydelser er allerede fritaget for momspligt. Det gælder

blandt andet salg, ombygning, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af skibe

og luftfartøjer og tilhørende udstyr.

Forslaget indeholder et forslag om momsfritagelse af levering, indførsel og er-

hvervelse af følgende varer, når disse indkøbes med midler fra låneinstrumen-

tet:

7. Ammunition og missiler, artillerisystemer, kapabiliteter til landoperationer

og supportsystemer hertil, mindre droner og relaterede anti-dronesystemer

(NATO klasse 1), beskyttelse af kritisk infrastruktur, cyber og militær mobi-

litet inklusiv mobilitetshæmmende kapabiliteter.

8. Luft- og missilforsvar, maritime kapabiliteter til overflade- og undervands-

operationer, øvrige droner og relaterede anti-dronesystemer (NATO klasse

2 og 3), forudsætningsskabende kapabiliteter, beskyttelse af rumbaserede

kapaciteter, kunstig intelligens og elektronisk krigsførelse.

Side 9 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

Idet der er tale om en forordning, skal fritagelsen ikke indsættes i hverken

momssystemdirektivet eller momsloven for at få virkning. Fritagelsen gælder

således umiddelbart fra og med datoen for ikrafttrædelse af forordningen.

Det undersøges, hvorledes fritagelsen konkret skal administreres. Der udestår

således en stillingtagen til, om der konkret skal udarbejdes en fritagelsesattest,

som leverandøren skal opbevare som dokumentation for det momsfrie salg.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Garantien for lånet via EU-budgettets indtægtsloft indebærer, at EU-landene

indirekte garanterer for lånet. Evt. manglende tilbagebetaling af lån vil således

kunne have betydelige negative statsfinansielle konsekvenser sfa. garantistillel-

sen i EU-budgettet. Danmark hæfter for omkring 2,3 pct. af EU’s samlede for-

pligtelser under EU’s indtægtsloft, hvilket svarer til ca. 3,5 mia. euro eller 25,7

mia. kr. af instrumentets samlede lånekapacitet på 150 mia. euro.

Ved udstedelse af en garanti skal der tilvejebringes finansiering svarende til den

beregnede statsfinansielle risiko ved garantien,

jf. budgetvejledningen 2.2.15.

Garantien medfører således behov for, at der finansieres en risikopræmie sva-

rende til den danske andel af den kreditrisiko, der er forbundet med genudlå-

nene. De statsfinansielle risici forbundet med ordningen vurderes til en risiko-

præmie på 0,3 pct. af den danske andel af den samlede låneramme der derved

skønnes isoleret at ville indebære statsfinansielle udgifter på ca. 76 mio. kr. år-

ligt.

Fsva. forslaget om momsfritagelse gælder dette kun for indkøb, der foretages

ved fællesindkøb ifm. udmøntningen af låneinstrumentet. Der vurderes ikke at

være provenumæssige og dermed statsfinansielle konsekvenser forbundet med

denne del af forslaget. Det skyldes, at momsfritagelsen ikke gælder for statens

eksisterende aftaler, men alene for de indkøb, der er foretaget under SAFE-ord-

ningen. Idet momsfritagelsen indebærer reducerede omkostninger ifm. indkøb

af forsvarsmateriel, som modsvares af en tilsvarende reduceret indtægt på

momskontoen, vil det ikke have provenumæssige konsekvenser for staten. Det

bemærkes dog, at det vil være nødvendigt at tage højde for momsfritagelsen i

forbindelse med kontrakter indgået ifm. fælles indkøb under låneinstrumentet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Udmøntningen af låneinstrumentet vil kunne have positive erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser i det omfang udlån fra instrumentet anvendes til indkøb af

vare- og tjenesteydelser fra europæiske virksomheder, som ikke havde været fo-

retaget uden støtte fra instrumentet. EU-tiltag der er med til at sætte mål og

retning for europæisk oprustning vil generelt kunne bidrage til større og mere

langsigtede ordrer, og dermed forudsigelighed i efterspørgslen på forsvarsrela-

terede produkter og ydelser i den europæiske forsvarsindustri. Dette vil sand-

synligvis være med til at skabe forudsigelige rammer for europæiske forsvars-

virksomhedernes produktion af forsvarsmateriel, hvilket kan styrke det indre

Side 10 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

marked for forsvarsmateriel i sin helhed og dermed have positive spillover-ef-

fekter i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Etablering af et låneinstrument på linje med Kommissionens forslag vurderes

ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er generelt enige om behovet for en hurtig og effektiv europæisk

oprustning, som kan styrke europæisk sikkerhed og forsvar, og der opleves bred

opbakning til Kommissionens forslag om SAFE-instrumentet. Fra Kommissio-

nens side ventes desuden et ønske om, at lande med robuste økonomier, herun-

der Danmark, vil deltage i fælles indkøb, hvor finansiering fra låneinstrumentet

til nogle af de deltagende lande indgår.

Formandskabets kompromisforslag, som der ventes overordnet støtte til blandt

mange EU-lande, afspejler en række balancer mellem EU-landenes forskellige

hensyn. Nogle lande har fx givet udtryk for forskellige holdninger fsva. kriterier

for udmøntning af låneinstrumentet. Nogle lande har udtrykt støtte til kravet

om, at indkøb og anskaffelse af forsvarsmateriel primært skal ske hos europæi-

ske virksomheder, mens andre lande understreger behovet for en hurtig oprust-

ning og vigtigheden af fortsat militær støtte til Ukraine, hvor fokus på europæi-

ske leverandører kan begrænse udbuddet af forsvarsmateriel og herved forsinke

processen. Dertil har der været forskellige ønsker til anvendelsesområdet og de

specifikke kapabilitetsområder, der skal inkluderes i anvendelsesområdet.

Der har bl.a. også været drøftelse af, hvorvidt kredsen af lande uden for EU, der

kan deltage i projekter finansieret af instrumentet, er passende, eller om denne

kreds eventuelt bør udvides med øvrige ligesindede lande.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser med stor alvor på den aktuelle sikkerhedspolitiske situation og

arbejder for, at EU hurtigst muligt kan tage vare på egen sikkerhed samt sikre

fortsat støtte til Ukraine. Regeringen finder det i det lys væsentligt, at EU-lan-

dene investerer mere i forsvar, at det gøres i fællesskab og at det gøres hurtigt

for at sikre europæisk oprustning og styrkelsen af Europas forsvarsevne med

henblik på, at Europa skal kunne forsvare sig selv senest i 2030, herunder som

bidrag til transatlantisk sikkerhed. Regeringen støtter på den baggrund og på

linje med forhandlingsoplæggene af 4. april og 5. marts 2025 i Folketingets Eu-

ropaudvalg, at Kommissionen har fremsat forslag til et låneinstrument (SAFE),

samt at dette behandles hurtigt og effektivt i Rådet.

Regeringen støtter generelt indholdet i formandskabets ventede kompromisfor-

slag til låneinstrument. Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig det kom-

promisforslag om et SAFE-instrument, som der kan opnås enighed om i Rådet,

Side 11 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

evt. på linje med det ventede kompromisforslag, og som vurderes i overensstem-

melse med forhandlingsoplægget af 4. april 2025 i Folketingets Europaudvalg.

Regeringen finder det væsentligt, at instrumentet er midlertidigt og udmøntes

gennem udlån til EU-landene, der giver EU-lande med relativt høje finansie-

ringsomkostninger på de finansielle markeder mulighed for at optage lån på

mere favorable vilkår til opbygning af kritiske forsvarskapabiliteter i Europa.

Det er vigtigt at instrumentet generelt baseres på sunde økonomiske principper,

der bevarer incitamentet til ansvarlig økonomisk politik i EU-landene.

Regeringen finder det væsentligt, at låneinstrumentet bidrager til reel og hastig

opbygning af europæisk forsvarsevne, der afspejler den aktuelle, sikkerhedspo-

litiske situation, og målrettes udlån til finansiering af aktiviteter, der vurderes

at styrke europæisk forsvar og sikkerhed på linje med det nuværende forslag.

Regeringen støtter dertil, at instrumentet bidrager til en styrket europæisk for-

svarsindustri og et styrket fælleseuropæisk forsvarssamarbejde, som en central

forudsætning for europæisk oprustning og forsvarsevne samt med henblik på at

understøtte NATOs forsvarsplanlægning. Det er derfor vigtigt, at man med in-

strumentet sender et styrket efterspørgselssignal til europæisk forsvarsindustri,

at man bidrager til øget interoperabilitet mellem EU-lande, samt at man frem-

mer stordriftsfordele i form af forbedrede pris- og leveringsvilkår. Ligeledes er

det positivt, at man sikrer god adgang for SMV’er på tværs af landene. Det er

derfor væsentligt, at der sikres en balanceret tilgang til procedurer for indkøb,

hvor der tages hensyn til behovet for en hurtig og omkostningseffektiv europæ-

isk oprustning samtidig med, at den europæiske forsvarsindustri styrkes.

Det er ligeledes vigtigt for regeringen, at kompetencefordelingen i EU-traktaten

respekteres.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om forslag til et nyt låneinstrument (SAFE) blev forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til forhandlingsoplæg 4. april 2025.

Sagen om Kommissionens

REARM Europe

plan for oprustning af europæisk

forsvar blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 5. marts

2025.

Udvidet grund- og nærhedsnotat om Kommissionens Hvidbog om fremtiden for

europæisk forsvar blev oversendt til Folketingets Europaudvalg 29 april 2025.

Side 12 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

Dagsordenspunkt 4: Økonomiske

finansielle

konsekvenser af Ruslands invasion af

Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN 13. maj 2025 vil igen drøfte økonomiske og finansielle aspekter af

Ruslands invasion af Ukraine, herunder EU’s finansielle støtte til Ukraine og

udmøntningen af ’ERA’-lånene baseret på ekstraordinære indtægter fra im-

mobiliserede russiske centralbankaktiver. Kommissionen ventes at give en

status på Ukraines økonomiske situation og finansieringsbehov. Drøftelserne

kan også komme ind på EU’s sanktioner mod Rusland og effekten af krigen og

de internationale sanktioner på den russiske økonomi.

Regeringen finder det vigtigt, at EU indtager en ledende rolle ift. finansiel

støtte til Ukraine, så længe det skulle være nødvendigt. Regeringen arbejder

løbende for, at EU indfører de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, der

kan findes enighed om i EU.

2. Baggrund

ECOFIN har løbende drøftet de økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands invasion af Ukraine på rådsmøderne siden krigens start i februar 2022.

Drøftelserne har dækket en række forskellige emner, herunder de økonomiske

udsigter for EU-landene og Ukraine, den internationale finansielle støtte til

Ukraine samt aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland. Der henvises generelt

til tidligere samlenotater om økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands invasion af Ukraine – senest forud for ECOFIN 11. marts 2025.

3. Formål og indhold

ECOFIN 13. maj 2025 vil igen drøfte økonomiske og finansielle aspekter af Rus-

lands invasion af Ukraine. Drøftelserne vil blandt andet kunne berøre:



Status på udmøntningen af EU- og G7-lån baseret på afkast fra immobi-

liserede russiske centralbankaktiver

Udviklingen i Ukraines økonomi og finansieringsbehov

EU’s sanktioner mod Rusland og den økonomiske situation i Rusland

ERA-lån og samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

G7-landenes finansministre annoncerede 25. oktober 2024, at der var opnået

enighed om en endelig aftale om operationaliseringen af G7-erklæringen fra

juni 2024 og de såkaldte

ERA-lån

til Ukraine (’Extraordinary Revenue Accele-

ration Loans for Ukraine’) på op til 45 mia. euro baseret på de fremtidige eks-

traordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver.

Lånene skal ses i forlængelse af det tidligere arbejde i EU med at anvende de

løbende ekstraordinære indtægter til at støtte Ukraine og har dermed til formål

Side 13 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

at fremrykke den støtte, som over tid alligevel var tilfaldet Ukraine. De ekstra-

ordinære indtægter forventes årligt at udgøre 2,5-3,5 mia. euro.

Den 23. oktober 2024 vedtog EU forordningen om

oprettelse af samarbejdsme-

kanismen for lån til Ukraine og ekstraordinær makrofinansiel assistance

(MFA) til Ukraine.

For ekstraordinære indtægter oppebåret i 2025 og frem vil

95 pct. kanaliseres til den nye samarbejdsmekanisme udelukkende med henblik

på at betale afdrag, renter og øvrige udgifter på de nye ERA-lån fra dels EU (eks-

traordinære MFA-lån) og dels øvrige G7-partnere,

jf. figur 1.

Det er således ikke

intentionen med samarbejdsmekanismen og de ekstraordinære indtægter, at de

skal tilbagebetale fx tidligere MFA-lån eller lånestøtten under Ukraine-facilite-

ten. De ekstraordinære indtægter blev i 2024 fortrinsvis anvendt til indkøb af

militært udstyr gennem den Europæiske Fredsfacilitet (EPF), mens en mindre

del gik til civil støtte gennem Ukraine-faciliteten. Fremadrettet vil 5 pct. af ind-

tægterne fortsat gå til direkte militær støtte gennem EPF’en.

Figur 1

ERA-lån og samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

Kilde: Kommissionen.

Den endelige aftale om lånebidrag under samarbejdsmekanismen indebærer, at

USA yder lån på knap 18 mia. euro, mens Canada, Japan og Storbritannien til-

sammen bidrager med omkring 9 mia. euro.

Det ekstraordinære MFA-lån fra EU udgør de resterende godt 18 mia. euro op

til samarbejdsmekanismens maksimale lånekapacitet på 45 mia. euro,

jf. tabel

Side 14 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

Tabel 1

Lånebidrag under samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

Lande

Canada

Japan

Storbritannien

USA

EU’s ekstraordinære MFA

I alt

Kilde: Kommissionen.

Beløb i mia. euro

3,3

2,9

2,6

17,9

18,1

45,0

Russiske centralbankaktiver immobiliseret i EU løber op i en værdi af ca. 210

mia. euro og udgør ifølge Kommissionen langt størstedelen af sådanne aktiver

på verdensplan. Hovedparten af de immobiliserede aktiver i EU holdes af vær-

dipapircentralen Euroclear i Belgien. Det er værdipapircentralernes forvaltning

af aktiverne, som skaber ekstraordinære indtægter, der juridisk ikke tilkommer

den russiske centralbank, men værdipapircentralerne. Derudover kan værdipa-

pircentralerne ikke forvente at opnå økonomisk gevinst fra forvaltningen af ak-

tiverne, da de ekstraordinære indtægter udelukkende følger af de restriktive for-

anstaltninger over for Rusland.

Det Europæiske Råd konkluderede 27. juni 2024, at Ruslands aktiver bør for-

blive immobiliserede, indtil Rusland indstiller sin angrebskrig mod Ukraine og

yder kompensation for de skader, som krigen har forårsaget. Konklusionen blev

i forbindelse med møde i Det Europæiske Råd 20. marts 2025 genbekræftet af

26 ud af 27 EU-lande. Det udgør derfor et politisk tilsagn om at opretholde im-

mobiliseringen af aktiverne og dermed opkrævningen af de ekstraordinære ind-

tægter som en finansieringskilde til at servicere og tilbagebetale Ukraines lån,

indtil der foreligger kompensation fra Rusland, som kan anvendes til at tilbage-

betale lånene. EU’s sektorsanktionsregime, der blandt andet giver hjemmel til

immobiliseringen af de russiske centralbankaktiver, skal forlænges halvårligt

med enstemmighed i Rådet og blev senest forlænget i seks måneder den 27. ja-

nuar 2025 gældende fra 31. januar 2025. Sanktionsregimet skal derfor forlæn-

ges i en ny seksmåneders periode senest 31. juli 2025.

EU’s ekstraordinære MFA-lån på 18,1 mia. euro under samarbejdsmekanismen

garanteres via EU-budgettets såkaldte ’headroom’, dvs. margen mellem EU’s

betalings- og indtægtsloft, og finansieres på kapitalmarkederne gennem låntag-

ningsoperationer i henhold til EU’s diversificerede finansieringsstrategi.

Ifølge Kommissionen er garantien via EU-budgettets headroom med til at sikre

betydeligt lavere renter end den rente, Ukraine selv ville kunne opnå finansie-

ring til på kapitalmarkederne.

Jf. Rådets afgørelse (FUSP) 2024/577 af 12. februar 2024.

Side 15 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

Det ekstraordinære MFA-lån udbetales i trancher i løbet af 2025. Ifølge låneaf-

talen har lånet en maksimal løbetid på 45 år med en afdragsfri periode i de første

10 år. Udbetalingerne under det ekstraordinære MFA-lån vil ikke være knyttet

til bestemte udgiftstyper, hvilket sikrer Ukraine det finanspolitiske råderum til

at træffe sine udgiftsvalg ud fra landets mest presserende behov, herunder dets

genopretning og genopbygning samt dets selvforsvar mod Ruslands angrebs-

krig.

Der er i forbindelse med det nye ekstraordinære MFA-lån underskrevet et afta-

lememorandum mellem EU og Ukraine, som indeholder politiske betingelser

for udbetalingen af lånet i overensstemmelse med reformprogrammet fastlagt i

Ukraineplanen

(se beskrivelse af planen nedenfor). Det er således intentionen

med betingelserne, at de skal udgøre trædesten mod gennemførelsen af ud-

valgte nøglereformer i Ukraineplanen. Den 7. januar 2025 meddelte Kommissi-

onen, at Ukraine har opfyldt betingelserne for at få udbetalt lånet. Hele det eks-

traordinære MFA-lån på 18,1 mia. euro under samarbejdsmekanismen udbeta-

les løbende i 2025.

Den 10. december 2024 annoncerede det amerikanske finansministerium, at

USA’s lånebidrag på 20 mia. dollar (ca. 18 mia. euro) var blevet overført til en

Financial Intermediary Fund

administreret af Verdensbanken med henblik på

udbetaling til Ukraine i løbet af 2025 og 2026.

Ukraines økonomi og finansieringsbehov

Ruslands invasion har haft alvorlige humanitære konsekvenser, og det vurde-

res, at 6,8 mio. ukrainere i løbet af de seneste tre år er flygtet ud af landet, og 4

mio. er internt fordrevne. Ifølge FN er næsten 12.000 civile blevet dræbt og knap

26.000 sårede, mens en tredjedel af befolkningen er påvirket af fødevareusik-

kerhed.

Aftalen om at yde nye lån til Ukraine på basis af de ekstraordinære indtægter fra

immobiliserede russiske centralbankaktiver skal ses i lyset af de store negative

konsekvenser Ruslands krig også har for Ukraines økonomi, herunder for Ukra-

ines offentlige finanser,

jf. tabel 2.

Den internationale økonomiske støtte er der-

for afgørende for Ukraines økonomi, sociale sammenhængskraft og modstands-

evne mod den russiske aggression.

Den ukrainske økonomi har vist sig at være overraskende robust over for de

enorme udfordringer forbundet med Ruslands fortsatte angrebskrig. IMF for-

venter således en positiv, om end begrænset, vækst i BNP på 2,0 pct. i 2025,

hvilket følger efter en vækst på 3,5 pct. i 2024.

Det ukrainske arbejdsmarked er i flere sektorer fortsat præget af mangel på ar-

bejdskraft på trods af den statistisk høje arbejdsløshed. Det skal særligt ses i

lyset af et mismatch mellem den tilgængelige og den efterspurgte arbejdskraft i

økonomien, hvor der især findes en betydelig mangel på specialiseret og højt-

kvalificeret arbejdskraft. Denne udvikling på arbejdsmarkedet dækker blandt

Side 16 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

andet over en omfattende migration af specialiseret arbejdskraft ud af landet og

tilslutningen af en betydelig del af arbejdsstyrken til Ukraines væbnede styrker.

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) fremhæver i sin

prognose for Ukraine fra februar 2025, at Ukraines vækst i 2025 blandt andet

forventes at blive understøttet af de ukrainske virksomheders overraskende ro-

busthed over for krigens konsekvenser, en åben og velfungerende handelskor-

ridor i Sortehavet, ekspansiv finanspolitik samt en hastigt voksende forsvarsin-

dustri. Disse faktorer ventes at bidrage til at trække vækstudsigterne op i 2025

og modgå de negative konsekvenser fra fortsat intensive krigshandlinger på

ukrainsk territorium.

Tabel 2

Ukraine – nøgletal fra IMF’s prognose for 2025-2026

2022

BNP (realvækst, pct.)

Inflation (pct.)

Arbejdsløshed (pct. af arbejdsstyrke)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig gæld (pct. af BNP)

Kilde: IMF’s World Economic Outlook, april 2025.

2023

5,3

12,9

19,1

-19,6

82,3

2024

3,5

6,5

13,1

-17,2

89,8

2025

2,0

12,6

11,6

-18,8

110,0

2026

4,5

7,7

10,2

-9,7

108,5

-28,8

20,2

24,5

-15,6

77,7

Ifølge IMF’s 7. gennemgang af Ukraines program under den udvidede fondsfa-

cilitet (EFF) fra december 2024, har Ukraine i det nuværende grundscenarie

(’baseline’) et eksternt finansieringsbehov på knap 43 mia. dollar i 2025, som

overvejende vil blive dækket af ERA-lånene og EU’s Ukraine-facilitet,

jf. figur

Det vurderes dermed, at finansieringsbehovet i 2025 vil være i samme stør-

relsesorden som i 2023-2024. Udbetalingsprofilen på de planlagte ERA-lån in-

debærer en overfinansiering i 2025, som kan dække det estimerede finansie-

ringsbehov i 2026.

Grundscenariet bygger på en antagelse om, at betingelserne for en gradvis på-

begyndelse af den langsigtede genopbygning vil være til stede hen imod slutnin-

gen af 2025 eller i starten af 2026. I et negativt scenarie (’downside’), hvor krigs-

handlingerne fortsætter ind i 2026 og evt. intensiveres, vurderes finansierings-

behovet at stige med yderligere omkring 14 mia. dollar frem mod udløbet af

IMF-programmet i 1. kvartal 2027.

Ifølge fx Ukraines National Institute for Strategic Studies (NISS).

Side 17 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

Figur 2

Ukraines estimerede finansieringsbehov vurderes at være dækket i 2025

Mia. USD

2023

USA

IMF

2024

Øvrige

ERA-lån

2025

Behov - baseline

2026

Behov - downside

Anm.: EU’s finansielle støtte til Ukraine omfatter udbetalinger fra Ukraine-faciliteten og tidligere makrofinansiel assistance (MFA).

Øvrige udgøres bl.a. af finansiel støtte fra Japan, Canada, Storbritannien og Norge. ERA-lån er lånestøtten fra EU og G7,

som tilbagebetales med ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver.

Kilde: IMF’s 7. gennemgang af Ukraines program under den udvidede fondsfacilitet (EFF).

I februar 2025 udgav Verdensbanken, EU og FN i samarbejde med Ukraines

regering den fjerde rapport om Ukraines akutte tab, skader og genopbygnings-

behov (Rapid Damage Needs Assessment, RDNA4) akkumuleret i perioden fra

februar 2022 til december 2024. I rapporten opgøres de direkte skader som

følge af Ruslands invasion til 176 mia. dollar, mens det langsigtede genopbyg-

ningsbehov estimeres til 524 mia. dollar over en tiårig periode. Størstedelen af

genopbygningsbehovet kommer fra områder, som ligger på eller nær fronten.

Ukraine-faciliteten og Ukraine-planen

For at sikre en forudsigelig og stabil finansiel støtte til Ukraine har EU etableret

en Ukraine-facilitet. Ukraine-faciliteten skal yde støtte til landets genopretning,

genopbygning og modernisering med henblik på et fremtidigt EU-medlemskab.

Støtten tager form af lån og tilskud på samlet 50 mia. euro i perioden 2024-

2027 fordelt på 33 mia. euro i lån og 17 mia. euro i tilskud. Lånene under facili-

teten finansieres ved udstedelse af EU-obligationer og garanteres via EU-bud-

gettets headroom. Udbetalingerne gennem Ukraine-faciliteten er betinget af, at

Ukraine løbende efterlever betingelserne angivet i Ukraineplanen.

Ukraineplanen er et omfattende reformprogram, der skitserer reformer og in-

vesteringer, som myndighederne vil udføre i perioden 2024-2027 sammen med

en tidslinje for implementeringen af planen. Reformerne omfatter blandt andet

offentlig forvaltning, retsvæsenet, anti-korruption, det finansielle system, ud-

dannelse, erhvervslivets rammevilkår og regional udvikling. Derudover lægges

der op til væsentlige reformer og investeringer relateret til energiforsyning, grøn

omstilling, landbrug, miljøbeskyttelse og digitalisering.

Planen afspejler Ukraines ønske om at nærme sig EU’s indre marked og har

blandt andet til hensigt at udvikle landet i tiltagende overensstemmelse med

EU’s regler, standarder og værdier mhp. fremtidigt EU-medlemskab.

Side 18 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

EU godkendte i marts 2025 Ukraines betalingsanmodning for den tredje af de

kvartalsvise udbetalinger under Ukraine-faciliteten på omkring 3,5 mia. euro,

hvilket afspejler, at Kommissionen har vurderet, at Ukraine i 4. kvartal 2024

fuldt ud efterlevede sine forpligtelser i henhold til Ukraineplanen. Den næste

udbetaling på omkring 4,8 mia. euro ventes at blive gennemført i juni 2025. De

samlede udbetalinger under Ukraine-faciliteten var på godt 16 mia. euro i 2024

og vil efter planen nå knap 13 mia. euro i 2025.

EU’s sanktioner mod Rusland

EU har vedtaget 16 sanktionspakker siden 2022 som reaktion på Ruslands in-

vasion af Ukraine. Den 16. sanktionspakke blev vedtaget den 24. februar 2025.

Med pakken indføres en række nye restriktive foranstaltninger, herunder yder-

ligere importforbud rettet mod russisk aluminium og nye eksportrestriktioner

på dual-use produkter. Der blev desuden indført transaktionsforbud mod

blandt andet russiske havne og sluser, der anvendes til at omgå olieprisloftet,

samt forbud mod transaktioner, der søger at omgå olieprisloftet eller er relateret

til den russiske skyggeflåde. Derudover fjernes adgangen til det internationale

betalingsformidlingssystem SWIFT for 13 långivere, mens transaktioner med

yderligere tre russiske banker forbydes. Transmissionsforbuddet udvides med

otte russiske medier, som understøtter destabilisering af Ruslands nabolande

samt spreder russisk propaganda. Der sanktionslistes yderligere 74 skibe, hvil-

ket bringer det samlede antal af sanktionslistede skibe op på 153. Derudover

tilføjes en række nye personer og entiteter til sanktionslisten, heriblandt mili-

tærfolk, politikere og forretningsfolk, samt virksomheder i militær- og fremstil-

lingssektoren.

EU’s tidligere sanktionspakker har blandt andet omfattet vidtgående restriktio-

ner rettet mod russiske finansielle institutioner. Det gælder eksempelvis forbud

mod transaktioner med den russiske centralbank, hvilket begrænser central-

bankens adgang til sine valutareserver.

Der er desuden indført fuldt transaktionsforbud mod udvalgte russiske banker,

samt indført udelukkelse fra SWIFT, hvilket siden hen er blevet suppleret af for-

bud mod anvendelse af det russiske SPFS-system.

Sanktionerne indeholder også betydelige handelsrestriktioner såsom restriktio-

ner på eksport af avanceret teknologi til Rusland og forbud mod import af rus-

sisk råolie og raffinerede olieprodukter.

Ruslands økonomi og effekten af internationale sanktioner

De internationale sanktioner mod Rusland er med til at lægge et betydeligt pres

på Ruslands økonomi og kapacitet til at føre krig.

Prognoser for russisk økonomi kan variere på tværs af kilder som følge af fx for-

skelle i metode og tidspunkt for offentliggørelse, men der er generelt forholdsvis

bred enighed om, at Rusland i den kommende tid ser ind i en vækstafmatning

med lavere vækst end i de foregående år,

jf. tabel 3.

Nogle analyser peger desu-

den på en betydelig risiko for et større tilbageslag afhængigt af udviklingen i

Side 19 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

krigen i Ukraine og de internationale sanktioner mod Rusland,

jf. nedenfor.

Omlægningen til krigsøkonomi og krigens stigende træk på økonomiens res-

sourcer ventes især på længere sigt at svække Ruslands produktivitetsudvikling

og vækstpotentiale.

Tabel 3

Russisk BNP-vækst i 2024-2026 ifølge udvalgte konjunkturprognoser

Realvækst i BNP, pct.

Kommissionen (nov. 2024)

IMF (apr. 2025)

BOFIT (mar. 2024)

2024

3,5

4,1

2025

1,8

1,5

2,0

2026

1,6

0,9

1,0

1) Kommissionens efterårsprognose, november 2024

2) IMF’s World Economic Outlook, april 2025

3) The Bank of Finland Institute for Emerging Economies (BOFIT), Forecast for Russia 2024-2026, marts 2024

Stockholm Institute of Transition Economics (SITE) har i april 2025 offentlig-

gjort en ny omfattende rapport om Ruslands økonomi og effekten af sanktio-

nerne mod Rusland.

Ifølge rapporten er den russiske økonomi hårdere ramt af

krigen og de internationale sanktioner, end det umiddelbart kan se ud til på

baggrund af tal fra russiske og andre kilder. SITE argumenterer blandt andet

for, at den russiske inflation undervurderes i de officielle statistikker, hvilket

samtidig indebærer, at fx opgørelsen af den reale BNP-vækst i russisk økonomi

kan være overvurderet.

Krigen medfører et betydeligt kapacitetspres og et meget stramt arbejdsmarked

i Rusland, som lægger et opadgående pres på inflationen. I forsøget på at tøjle

den stigende inflation har den russiske centralbank i de seneste år gennemført

adskillige renteforhøjelser og hævede i oktober 2024 sin ledende rente til det

nuværende historisk høje niveau på 21 pct.,

jf. figur 3.

Fremgangen i russisk økonomi i 2023-2024 skal ifølge rapporten blandt andet

ses i lyset af effekterne fra en stigning i det offentlige forbrug og en kraftig vækst

i virksomhedernes lån som følge af en mindre belyst ordning, hvor russiske ban-

ker af staten pålægges at yde særligt fordelagtige lån til fortrinsvis virksomheder

i krigsindustrien.

Ifølge SITE er denne ordning med lempelig kreditgivning til udvalgte virksom-

heder og industrier med til både at underminere centralbankens pengepolitik

og forværre den finansielle stabilitet ved fx at øge risici i bankernes udlånspor-

teføljer.

Den markante stigning i det offentlige forbrug lægger også pres på Ruslands of-

fentlige finanser, hvor den offentlige saldo er gået fra et lille overskud i 2021 til

et årligt underskud på omkring 2 pct. af BNP i 2022-2024. De offentlige finanser

“Financing the Russian war economy”, the Stockholm Institute of Transition Economics (SITE),

april 2025

Side 20 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

afhænger i høj grad af statens indtægter fra eksport af olie og gas. Ifølge tal fra

det russiske finansministerium har den offentlige saldo, når der ses bort fra ind-

tægter fra olie og gas, vist et årligt underskud på 7-10 pct. i perioden 2022-2024,

jf. figur 4.

Figur 3

Historisk høje renter i Rusland

Pct.

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Pct.

Figur 4

Ruslands offentlige finanser

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

-10

2021

2022

2023

2024

Offentlig saldo

Offentlig saldo, ekskl. indtægter fra olie og gas

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

-10

Inflation

Pengepolitisk rente

Kilde: Stockholm Institute of Transition Economics (SITE), Ruslands centralbank (CBR) og Ruslands finansministerium.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Aftalen om at yde lån til Ukraine baseret på de forventede fremtidige indtægter

fra immobiliserede russiske centralbankaktiver har ikke direkte statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. Garantien for det ekstraordinære MFA-lån via EU-

budgettets indtægtsloft indebærer, at EU-landene indirekte garanterer for lå-

net.

Manglende ukrainsk tilbagebetaling af lånet, som ikke kan dækkes af afkastet

fra de immobiliserede aktiver, vil således kunne have statsfinansielle konse-

kvenser for Danmark. Danmark hæfter for godt 2 pct. af EU’s samlede forplig-

telser under EU’s indtægtsloft.

Etableringen af Ukraine-faciliteten har statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark gennem det danske EU-bidrag.

Side 21 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

Den ikke-tilbagebetalingspligtige støtte under Ukraine-faciliteten udgør i alt 17

mia. euro svarende til omkring 127 mia. kr., hvoraf Danmarks finansieringsan-

del udgør ca. 2,5 mia. kr. over hele perioden 2024-2027.

Med godkendelsen af Ukraine-planen er der fastsat en fordeling mellem låne-

og tilskudsstøtte, ligesom en indikativ udbetalingsplan er fastsat, idet denne dog

er betinget af, at der afsættes midler i den årlige budgetprocedure.

Det bemærkes, at ifølge Kommissionen forventes størstedelen af udgifterne til

Ukraine-faciliteten at kunne opgøres som udviklingsbistand i henhold til

OECD’s regler, dog kun indtil det tidspunkt, hvor der ved undertegnelse af en

EU-tiltrædelsestraktat måtte blive fastsat en dato for Ukraines optagelse i EU.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder

finansiel støtte til Ukraine.

Der er enighed i EU ift. arbejdet med at anvende ekstraordinære indtægter fra

immobiliserede russiske centralbankaktiver til at støtte Ukraine. Der har desu-

den været meget bred opbakning blandt EU-landene til på basis af G7-aftalen at

oprette et nyt ekstraordinært MFA-lån til Ukraine og til etableringen af en sa-

marbejdsmekanisme for lån til Ukraine.

Nogle lande ønsker at undersøge mere vidtgående tiltag vedrørende de immo-

biliserede russiske centralbankaktiver, såsom muligheden for at anvende selve

hovedstolen til at støtte Ukraine. Andre lande er tilbageholdende med dette med

henvisning til de potentielle juridiske, finansielle og politiske risici forbundet

hermed.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side har man støttet, at der oprettes et ekstraordinært MFA-lån base-

ret på indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver, samt at der

etableres en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine.

Regeringen bakker op om, at immobiliserede aktiver ikke frigives til Rusland,

førend Rusland har ydet krigsskadeerstatning.

Regeringen støtter generelt, at EU indtager en ledende rolle ift. støtte til Ukra-

ine, så længe det skulle være nødvendigt. Det gælder både ift. finansiel assi-

stance på kort sigt og ift. genopbygningen på lang sigt.

Side 22 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

Regeringen arbejder løbende for, at EU indfører de hårdest mulige sanktioner

mod Rusland, der kan findes enighed om i EU. Det er fra dansk side særlig vig-

tigt, at der i sanktionspakkerne fokuseres på maritime tiltag, energi (inkl. LNG),

samt yderligere tiltag for at modgå sanktionsomgåelse.

Regeringen finder det desuden vigtigt, at EU aktivt udfordrer det falske russiske

narrativ om, at sanktionerne ikke virker. Dette budskab er vigtigt at kommuni-

kere ikke kun til EU’s egne befolkninger, men ligeledes til befolkninger i tredje-

lande og Rusland selv.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomi-

ske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder se-

nest 28. februar 2025 forud for ECOFIN 11. marts 2025.

Side 23 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

Dagsordenspunkt 5: Internationale

møder:

Afrapportering fra G20- og IMF-møder

23.-25. april 2025

1. Resume

Kommissionen og det polske EU-formandskab ventes at afrapportere fra IMF-

og G20-møderne for finansministre og centralbankchefer 23.-25. april 2025 i

forbindelse med IMF og Verdensbankens forårsmøder. Det var på IMFC- og

G20-møderne ikke muligt at opnå enighed om fælles erklæringer, som alle

medlemslande kunne blive enige om. Den Nordisk-Baltiske valgkreds, hvori

Danmark er repræsenteret, lagde på IMFC-møderne bl.a. vægt på de fortsatte

konsekvenser af Ruslands krig mod Ukraine, de negative virkninger af øget

protektionisme og vigtigheden af multilateralt, regelbaseret samarbejde. Der

er blevet offentliggjort en skriftlig formandserklæring fra IMFC-møderne af

det saudiske IMFC-formandskab, og en kort pressemeddelelse fra G20-mødet.

I formandserklæringen fra IMFC konstateres det bl.a., at handelspolitiske

spændinger har bidraget til øget usikkerhed og risici for lavere vækst og den

finansielle stabilitet i et miljø med i forvejen lavere udsigter til vækst og høj

offentlig gæld. Det fremhæves – på linje med tidligere - at IMFC ikke er et

passende forum til at diskutere geopolitiske spørgsmål, selvom krigene og kon-

flikterne har betydning for den globale økonomi. I G2o pressemeddelelsen

fremhæves ligeledes konsekvenser af den nuværende handelspolitiske situa-

tion for vækst, investeringer mv., som potentielt vil gå hårdest ud over udvik-

lingslande.

2. Baggrund

ECOFIN fastlagde på rådsmødet 11. marts 2024 prioriteter for fælles EU-hold-

ninger (Terms of Reference) til G20-mødet for finansministre og centralbank-

chefer 23-24. april 2025 og EU’s fælles skriftlige erklæring til mødet i IMF’s mi-

nisterkomité (IMFC) 24-25. april 2025.

Holdningen til G20-mødet og den fælles skriftlige EU-erklæring til IMFC afspej-

ler EU's hidtidige prioriteter. I lyset af den globale handelspolitiske situation, og

udsigter til højere toldsatser og øget økonomisk fragmentering, lægges der sær-

ligt vægt på de skadelige økonomiske virkninger af øget protektionisme, som

skaber øget usikkerhed, og påvirker vækstforudsætninger og den økonomiske

og finansielle stabilitet i negativ retning globalt. På den baggrund fastslås det,

at EU fortsat vil fokusere på at understøtte produktivitet, økonomisk sikkerhed,

og åben strategisk autonomi, og at man fra EU's side ønsker at styrke det mul-

tilaterale, regelbaserede internationale samarbejde med henblik på bl.a. at

fremme fair, ligeværdig og regelbaseret handel i regi af WTO.

EU lægger vægt på, at Ruslands uprovokerede og uberettigede krig mod Ukraine

fortsat tynger verdensøkonomien, og at en varig og retfærdig fred kræver, at

Ukraine og europæiske lande er involveret i fredsforhandlinger. EU fremhæver

Side 24 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

desuden vigtigheden af at opretholde våbenhvileaftalen i Gaza og at implemen-

tere våbenhvileaftalen i Libanon.

Fra EU's side lægges der vægt på, at den økonomiske politik og strukturelle re-

former skal understøtte økonomisk stabilitet, prisstabilitet, øget produktivitet

og den grønne omstilling. Samtidig er der behov for gradvist at konsolidere de

offentlige finanser og at understøtte investeringer og reformer med henblik på

at skabe holdbar økonomisk vækst og øge den finanspolitiske holdbarhed.

Af øvrige globale økonomiske prioriteter fremhæver EU bl.a.:

At OECD-aftalen om selskabsbeskatning er et stort international frem-

skridt, og at det forsat er en prioritet at færdiggøre dens udestående ele-

menter.

EU's fortsatte opbakning til et stærkt, kvotebaseret IMF i centrum af det

globale finansielle sikkerhedsnet, og at EU vil gå konstruktivt til for-

handlinger om den 17. kvotegennemgang i IMF.

At man fra EU's side opfordrer til at fremme implementeringen af

G20/Parisklubbens fælles ramme for håndtering af uholdbar gæld i lav-

indkomstlande (Common Framework for Debt Treatments).

At de multilaterale udviklingsbanker bør styrkes, så de kan tilvejebringe

yderligere finansiering, også igennem mobilisering af mere privat kapi-

tal.

At G20, som repræsentant for verdens største økonomier, forsat bør vise

lederskab ift. klimatilpasning og arbejde for Parisaftalens mål.

At man støtter the Financial Stability Boards (FSB) arbejde med at

adressere udfordringer inden for digitalisering, klimaforandringer, na-

turødelæggelse og ændringer i det makroøkonomiske billede, herunder

rentemiljøet.

EU understreger samtidig vigtigheden af en trofast implementering af

Basel-reformerne i alle jurisdiktioner.

At G20 fortsat bør fokusere på at fremme holdbar finansiering til infra-

strukturinvesteringer.

At EU byder de opnåede fremskridt i G20 Joint Finance and Health Task

Force (JFHTF) velkommen, bl.a. fsva. pandemiberedskab og simulati-

onsøvelser.

Og at EU hilser gennemganen af G20’s rolle velkommen og understreger

vigtigheden af G20 som forum for samarbejde inden for international

økonomi, finansiel regulering, skattesamarbejde mm.

EU's erklæring til IMFC-møderne gennemgår desuden en række initiativer fra

EU’s side, særligt assistancen til Ukraine, herunder støtte og lån under Ukrai-

nefaciliteten samt ERA-lånene, den øvrige makrofinansielle assistance (MFA)

til bl.a. Moldova, Egypten og Jordan, reformen af de finanspolitiske regler, EU's

Next Generation EU og genopretningsfaciliteten samt det nyligt fremsætte ini-

tiativ om EU ”Konkurrenceevnekompas”.

Side 25 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

Der henvises generelt til samlenotatet til Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 11. marts 2025 for opfølgning på G20 møder i februar 2025, hvori der

også redegøres for EU's forberedelse af G20 og IMFC-møder under IMF’s og

Verdensbankens forårsmøder i april 2025.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes på baggrund af en afrapportering fra Kommissionen og det bel-

giske EU-formandskab at drøfte udfaldet af IMF- og G20-møderne for finans-

ministre og centralbankchefer, der blev afholdt i forbindelse med IMF’s og Ver-

densbankens årsmøder 23.-24. april 2024.

Bagtæppet for G20- og IMFC-møderne var præget af den nye amerikanske ad-

ministrations udenrigspolitiske kurs, som på flere måder tager skridt væk fra

det regelbaserede internationale system, som bl.a. er kommet til udtryk gennem

indførelse af højere toldsatser mod de fleste økonomier, herunder særligt Kina,

Canada og Mexico og yderligere toldtrusler, også mod EU, udtrædelse af WHO

og Parisaftalen, og forbehold over for OECD-aftalen om internationalt skatte-

samarbejde.

Der kunne ikke opnås enighed om fælles erklæringer fra IMFC eller G20-mødet.

Det skyldtes særligt manglende enighed om formuleringer vedrørende handels-

politiske barrierer, hvor særligt USA var kritiske over for beskrivelser af protek-

tionistiske tiltag som uberettigede og skadelige for verdensøkonomien. Det

skyldtes også fortsat uenighed om fremlægningen af den geopolitiske situation,

hvor især EU fordømmer Ruslands krig mod Ukraine, men hvor der ikke kan

opnås enighed om formuleringer herom.

IMFC

Drøftelserne centrerede sig om den handelspolitiske situation og de konsekven-

ser og den usikkerhed, som indførelsen af told, og yderligere trusler om told fra

særligt USA, har medført. Drøftelserne bar generelt præg af, at der bredt set

vurderes at være stor usikkerhed omkring udsigterne i den globale økonomi, og

at mange lande står overfor økonomisk-politiske udfordringer i lyset af øget

økonomisk fragmentering, lavere vækstudsigter og - for mange lande - høj gæld.

Den geopolitiske situation, særligt Ruslands krig i Ukraine fyldte fortsat meget

i drøftelserne, som det har været tilfældet siden Rusland indledte sin krig mod

Ukraine.

Der kunne ikke opnås enighed om et kommuniké i forbindelse med IMFC pga.

uenighed om den handelspolitiske situation og geopolitiske spørgsmål, hvorfor

IMFC-formanden i stedet udsendte en erklæring efter mødet. I erklæringen

konstaterer det saudiske formandskab, at IMFC-medlemmer har budt bestræ-

belser på at afslutte krige og konflikter velkomne, og at krige og konflikter forsat

bringer store humanitære og økonomiske tab. Det understreges, at alle stater

bør handle i overensstemmelse med FN-pagtens formål og principper. Samtidig

konstateres det, at IMFC ikke er et passende forum til at diskutere geopolitiske

spørgsmål.

Side 26 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

Foruden et indledende afsnit om de geopolitiske drøftelser, lægger formand-

skabserklæringen bl.a. vægt på følgende:



Handelspolitiske spændinger har øget usikkerheden i den globale øko-

nomi, og har medført udsving i markeder og risici for vækst og finansiel

stabilitet. Vækstudsigterne på den mellemlange bane er svage, og selvom

inflationen fortsat falder, er risikobilledet i en negativ retning. Udsig-

terne for verdensøkonomien er præget af en kombinationen af lavere

vækst og højere gæld, mens den fortsat tynges af krige og konflikter.

Samtidig står verdensøkonomien over for flere strukturelle omvæltnin-

ger i form af bl.a. digitalisering/kunstig intelligens, demografiske udfor-

dringer og klimaforandringer.

Det fremhæves, at fokus bør være på at indføre veltilrettelagte struktu-

relle reformer med henblik på at styrke produktivitet, jobskabelse og

vækst drevet af den private sektor. Strukturelle reformer skal styrke er-

hvervslivets forudsætninger, bekæmpe korruption og styrke innovation,

og samtidig skal finanspolitikken indrettes ansvarligt, så den konsolide-

res, hvor det er nødvendigt, og samtidig kunne understøtte offentlige og

private investeringer og beskytte udsatte grupper.

Centralbankerne er fortsat optaget af at opnå prisstabilitet i overens-

stemmelse med deres mandater, og vil fortsætte med at monitorere og

om nødvendigt skride ind over for sårbarheder, som kan true finansiel

stabilitet.

Erklæringen understreger, at man vil samarbejde om at adressere glo-

bale ubalancer og støtte en åben, retfærdig og regelbaseret international

økonomisk orden og styrke forsyningskædens modstandskraft.

Man vil forsat støtte arbejdet med at adressere gældsudfordringer, her-

under for små- og sårbare- og konfliktramte stater, og byder bl.a. frem-

drift velkommen ift. implementeringen af G20/Parisklubbens fælles

ramme for håndtering af uholdbar gæld i lavindkomstlande (Common

Framework for Debt Treatments), og ser frem til yderligere arbejde med

at adressere gældudfordringer i bl.a. Global Sovereign Debt Roundtable

og opfordrer IMF og Verdensbanken til at understøtte arbejde med prin-

cipper for, hvordan man hjælper lande med likviditetspres, men hvor

den offentlige gæld stadig er holdbar.



Hvad angår IMF’s arbejde fremhæver formandskabets erklæring bl.a. følgende:



Vigtigheden af IMF’s Fond for Fattigdomsreduktion og Vækst (PRGT)

understreges.

Man støtter op om IMF’s fokus på overvågning baseret på grundige ana-

lyser, og at IMF skærper og målretter sin rådgivning. Man byder velkom-

men, at IMF fokuserer på at øge økonomisk modstandsdygtighed,

makroøkonomisk og finansiel stabilitet, og holdbar vækst samtidig med,

Side 27 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025



at man bl.a. adresserer makrokritiske risici og har fokus på gældshold-

barhed. I den sammenhæng ser man frem til en kommende gennemgang

af IMF’s overvågningsarbejde.

Man ser ligeledes frem imod den kommende gennemgang af design og

konditionaliteter i IMF’s låneprogrammer samt en evaluering af det glo-

bale finansielle sikkerhedsnet.

Man støtter indsatsen for at styrke kapacitetsopbygningsarbejdet og by-

der yderligere samarbejde mellem IMF og Verdensbanken velkommen.

Man genbekræfter støtten til et stærkt og kvotebaseret IMF, som skal

bevare sin rolle i centrum af det globale finansielle sikkerhedsnet. Der

arbejdes på at sikre national implementering af den 16. kvotegennem-

gang, og samtidig anerkendes vigtigheden af en omlægning af kvotean-

dele for bedre at afspejle medlemmernes relative positioner i verdens-

økonomien, mens stemmerettigheder for de fattigste lande beskyttes.

Samtidig anderkendes det, at det vil kræve en trinvis tilgang at skabe

fremdrift i forhandlinger om repræsentation i IMF.

Afslutningsvis understreges IMF’s centrale rolle som en stærk og trovær-

dig institution og vigtigheden af IMF’s arbejde for medlemslandes evne

til at navigere i usikkerheden, som præger verdensøkonomien. Man be-

kræfter sin støtte til IMF som institution og ser frem til at drøfte, hvor-

dan IMF fortsat kan være relevant og fokuseret. Man værdsætter IMF

stabens arbejde og opfordrer til yderligere indsatser for at understøtte

repræsentationen af kvinder og folk fra alle regioner i IMF.

Som bilag til IMFC-formandserklæringen er der vedlagt en særskilt formands-

erklæring om IMF governance, som blev drøftet på et forberedende IMFC-møde

på embedsmandsniveau i Riyadh i Saudi-Arabien, ”The Diriyah Declaration”.

Erklæringen understeger IMFC’s centrale rolle i IMF’s governance-strukturer,

og skitserer en proces for det fremadrettede arbejde med at styrke IMF’s gover-

nance. Der lægges vægt på, at IMF spiller en central rolle i det globale økonomi-

ske samarbejde, og at man er enige om behovet for at sikre, at institutionen for-

bliver stærk, kvotebaseret, og med tilstrækkelige ressourcer til at opfylde sit

mandat om bl.a. at understøtte makroøkonomisk og finansiel stabilitet, i cen-

trum af det globale finansielle sikkerhedsnet.

Der lægges op til, at IMF’s bestyrelse skal fremlægge et sæt principper til at lede

fremtidige diskussioner om IMF-kvoter og en potentiel reform af IMF’s gover-

nance til forårsmøderne i 2026.

G20-møder for finansministre og centralbankchefer

Der er ikke offentliggjort en officiel formandserklæring fra G20-mødet d. 23.-

24. april 2025. I stedet udsendte det sydafrikanske G20-formandskab en pres-

semeddelelse, som kort redegør for G20-drøftelserne.

Side 28 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

G20-drøftelserne centrerede sig om den handelspolitiske situation i lyset af de

seneste protektionistiske tiltag fra særligt USA. Den geopolitiske situation for-

ventes også at have fyldt i drøftelserne, selvom geopolitik ikke er nævnt i pres-

semeddelelsen.

Samtidig vedrørte G20-drøftelserne det sydafrikanske G20-formandskabs

overordnede prioriteter. Hovedtemaerne for det sydafrikanske G20-formand-

skab er ”Solidarity, Equality, Sustainability” (”Solidaritet, Lighed, Bæredygtig-

hed”) med vægt på klimafinansiering, styrkelse af offentlig gældsholdbarhed,

retfærdig udvinding af kritiske mineraler og styrket katastrofeberedskab for at

fremme bæredygtig vækst samt udvikling i lav- og mellemindkomstlande.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Samarbejdet i G20 og IMF vurderes generelt at have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og

beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet. Internationalt samarbejde

om regelbaseret handel kan bidrage til at sikre frihandel, der har mange fordele

for Danmark, som en lille åben økonomi. Dansk økonomi har stor gavn af at

kunne importere konkurrencedygtige varer fra lande uden for EU og eksportere

sine varer globalt. Det forudsætter, at handlen sker på fair og lige vilkår.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage Kommissionens og EU-formandskabets afrap-

portering til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens og EU-formandskabets afrapportering fra

G20-mødet til efterretning.

Fra dansk side er det vigtigt, at der fortsat lægges pres på Rusland i det interna-

tionale samarbejde. Danmark har som en del af den nordisk-baltiske valgkreds

i IMF fastholdt støtte til Ukraines ønsker til sprog i et kommuniké om Ruslands

krig i Ukraine, herunder at krigens effekter på verdensøkonomien skulle afspej-

les i teksten.

Side 29 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

Samtidig har det været en hovedprioritet fra dansk side, at et kommuniké adres-

serer fordelene ved frihandel og vigtigheden af et regelbaseret multilateralt

samarbejde.

Regeringen støtter generelt arbejdet i G20 og IMF, herunder arbejdet med sikre

makroøkonomisk robusthed og finansiel stabilitet, håndtering af følgevirknin-

gerne af Ruslands krig i Ukraine, arbejdet med at assistere sårbare lavindkomst-

lande, herunder G20/Parisklubbens fælles ramme for gældshåndtering, samt at

G20 og IMF skal bidrage til at fremme den grønne omstilling af den globale

økonomi.

Den generelle linje fra EU og Danmark indebærer overordnet opbakning til Syd-

afrikas fokusområder under deres G20-formandskab, herunder hensigten om

at øge finansieringen til det globale syd. Fra dansk side ses positivt på reformer

af de multilaterale investerings- og udviklingsbanker, som bl.a. kan bidrage til

at mobilisere mere kapital til det globale syd, samtidig med at institutionerne

forbliver robuste og deres triple-A kreditvurdering fastholdes.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ECOFIN’s forberedelse af IMF- og G20-møderne for finansministre

og centralbankchefer 23.-24. april 2025 blev forelagt Europaudvalget til orien-

tering 28. februar 2025 forud for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025. Der hen-

vises til samlenotatet, som blev oversendt til Europaudvalget 24. februar 2024.

12. Uddybende forhandlingssituation

Se punkt 9.

13. Indstillinger

Det indstilles, at man fra dansk side henholder sig til regeringens holdning, jf.

punkt 10.

Sagen bør forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

Side 30 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

Dagsordenspunkt 6: Implementeringen

genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2025)56

1. Resume

ECOFIN har godkendt rådsbeslutninger vedr. alle EU-landes genopretnings-

planer og for flere lande også rådsbeslutninger om opdaterede planer. Proces-

sen med udbetalinger til landene pba. gennemførte milepæle og mål er ligele-

des i gang.

ECOFIN ventes 13. maj 2025 at behandle Kommissionens forslag til rådsbe-

slutninger vedr. Slovakiets, Spaniens og Portugals reviderede genopretnings-

planer. Kommissionen har fremlagt en samlet positiv vurdering af både Slo-

vakiets, Spaniens og Portugals reviderede planer, herunder ift. at planerne

fortsat lever op til genopretningsforordningens kriterier, bl.a. vedr. priorite-

ringen af grønne og digitale tiltag samt krav om kontrol- og revisionsmeka-

nismer.

Regeringen støtter Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr.

Slovakiets, Spaniens og Portugals genopretningsplaner. Det gør regeringen

på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en række principper i

overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder

at Kommissionen har tildelt samlede positive vurderinger af genopretnings-

planeerne som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 12. maj

2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lån-

optagelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-program-

mer, særligt en genopretningsfacilitet (”Recovery

and Resilience Facility”)

på

672,5 mia. euro, heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som føl-

ger en fastlagt fordelingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-pri-

ser).

For yderligere baggrund henvises til samlenotat af 26. september 2024.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 13. maj 2025 at behandle Kommissionens forslag til reviderede

rådsbeslutninger vedr. Slovakiets, Spaniens og Portugals opdaterede genopret-

ningsplaner. Det er ligeledes muligt, at Kommissionen på rådsmødet vil give en

generel status på implementering af genopretningsfaciliteten.

Revisionen af både Slovakiets, Spaniens og Portugals genopretningsplaner in-

deholder målrettede justeringer.

Slovakiets

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i 57 tiltag.

10 af tiltagene er justeret grundet uforudsete tekniske udfordringer, der har for-

sinket implementeringen bl.a. grundet utilstrækkelig efterspørgsel i udbudspro-

cessen. Det gælder bl.a. et tiltag, der skal gøre skoler mere handicapvenlige. 14

Side 31 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

af tiltagene er justeret, da der findes bedre alternativer, hvorved ambitionsni-

veauet for tiltagene fortsat bevares. Det gælder tiltag inden for bl.a. digitalise-

ring og grøn omstilling. 11 af tiltagene er justeret for at reducere administrative

byrder og samtidigt sikre ambitionsniveauet i tiltagene, der bl.a. drejer sig om

digitalisering inden for sundheds- og socialområdet. Desuden foreslås fjernelse

af en reform på sundhedsområdet som følge af utilstrækkelig efterspørgsel i ud-

budsprocessen.

Slovakiet har anmodet om en revision af deres plan for at anvende frigjorte mid-

ler fra fjernede eller nedskalerede tiltag til både at tilføje nye foranstaltninger

og hæve implementeringsniveauet for en række eksisterende. Her er 10 af tilta-

gene justeret med ønsket om at øge implementeringen inden for bygnings-,

transport- og sundhedsområdet. De frigjorte midler fra disse 10 tiltag skal fi-

nansiere tilføjelsen af 2 nye tiltag, der omhandler opbygning af klimamod-

standsdygtige skove og naturbeskyttelse i landområder. Endelig er et tiltag ju-

steret inden for digitaliseringsområdet, da det ikke længere er realiserbart som

følge af forsinkelser i offentlige indkøb.

Omkostningerne til planen er uændrede med revisionen (6,4 mia. euro). Ande-

len af midler, der går direkte til

grøn omstilling er nedjusteret

til 41,1 pct.

sammenlignet med 45,7 pct. i den reviderede plan fra juli 2023 og 43 pct. i den

oprindelige plan. Desuden er andelen af midler, der går direkte til

digital om-

stilling er opjusteret

til 21,0 pct. sammenlignet med 20,5 pct. i den revide-

rede plan fra juli 2023 men nedjusteret fra den oprindelige plan, hvor andelen

af midler var 21 pct.

Planen tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne fast-

lagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede

omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at

adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske seme-

ster, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet samt krav om kontrol- og

revisionsmekanismer,

jf. tabel 1.

Spaniens

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i 12 tiltag.

11 af tiltagene er justeret for at reducere administrative byrder og drejer sig bl.a.

om investeringer i økosystemer og biodiversitet samt modernisering af den of-

fentlige administration. Et af tiltagene er ikke længere muligt at implementere

inden for tidsfristen som følge af omfattende oversvømmelser. På den baggrund

anmodes der om en forlængelse af implementeringsperioden.

Alle 12 tiltag er justeret for at implementere bedre alternativer, hvor ambitions-

niveauet samtidigt kan bevares. Omkostningerne til planen er uændrede med

revisionen (163 mia. euro). Andelen af midler, der går til hhv. grøn og digital

omstilling er ligeledes uændret.

Planen tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne fast-

lagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede

Side 32 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at

adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske seme-

ster, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet samt krav om kontrol- og

revisionsmekanismer,

jf. tabel 2.

Portugals

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i 108 tiltag.

46 af tiltagene er justeret for at reducere administrative byrder, hvad angår in-

vesteringer og reformer, der omfatter sundhedssystemet samt digitaliserings-

og energiområdet. Portugal har også anmodet om at fjerne nogle af disse tiltag

og kortlægge nye tidsrammer for implementeringen, herunder at forlænge eller

forkorte tidslinjerne for specifikke mål og investeringer.

40 af tiltagene vedrører social boligforsyning, energiopgradering, digitalisering

af erhvervslivet og offentlig administration. Derudover ønskes fjernelse af mål

for energibesparelse i bygninger, digitalisering af jernbanetransport og visse

mål under REPowerEU. Portugal har desuden anmodet om forlængelse af im-

plementeringstiden for flere mål, herunder dem relateret til sundhedstjenester

i Madeira, kapacitetsopbygning i erhvervslivet på Azorerne samt digitalisering

af offentlig administration. Samtidig ønskes forkortelse af tidsrammerne for

mål vedrørende regional sundhedsforstærkning, skolerenovering og digital of-

fentlig adgang. Endvidere har Portugal anmodet om at tilføje nye mål og inve-

steringer, såsom opførelsen af East Lisbon Hospital og færdiggørelse af er-

hvervsinfrastruktur på Azorerne.

Portugal har anmodet om at tilføje 7 nye tiltag, herunder mål for modernisering

af sundhedssystemet i Madeira, videnskabelige forskningsenheder, virksom-

hedsinvesteringer på Azorerne og udvikling af en solcellepark i Alqueva. Derud-

over anmodes om at revidere 21 eksisterende mål inden for selvsamme områ-

der, herunder investeringer i bekæmpelse af fattigdom, landbrug og energief-

fektivisering i bygninger.

5 af tiltagene er justeret, da de ikke længere er opnåelige på grund af mangel på

tilbud og tekniske vanskeligheder, hvilket omfatter investeringer i byggerisek-

toren, vandforvaltning og bæredygtig mobilitet. Desuden er 3 tiltag justeret, da

de kun delvist er opnåelige på grund af tekniske problemer, herunder investe-

ringer i vandforvaltning og energiomstilling i Azorerne. 9 tiltag er justeret, da

de kun er delvist opnåelige, primært på grund af utilstrækkelige udbud, hvilket

gælder for investeringer i boligforhold, kulturelle netværk og skovprogrammer.

6 tiltag er justeret, fordi de er delvist uopnåelige på grund af utilstrækkelig ef-

terspørgsel, herunder digitalisering og social støtte. Yderligere 4 tiltag er juste-

ret, da de er påvirkede af forsyningsbegrænsninger, hvilket omfatter sundheds-

og boligprojekter. Endelig er 4 tiltag justeret, da de er delvist uopnåelige på

grund af tekniske vanskeligheder og forhandlinger med interessenter.

Side 33 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

Alle 108 tiltag er justeret for at implementere bedre alternativer med mindre

administrative byrder. Samtidig bevares ambitionsniveauet ved tiltagene. Om-

kostningerne til planen er uændrede med revisionen (22,2 mia. euro). Andelen

af midler, der går til hhv. grøn og digital omstilling er ligeledes uændret.

Planen tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne fast-

lagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede

omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at

adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske seme-

ster, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet samt krav om kontrol- og

revisionsmekanismer,

jf. tabel 3.

Tabel 3

Kommissionens vurdering af de reviderede genopretningsplaner

Slovakiet

1. Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæs-

sig robusthed,

vi)

børn og unge

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (tiltag til energiin-

frastrukturforbedringer, der understøtter aktuelle behov vedr. ener-

giforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige

tilfælde undtages. Negative klima- og miljømæssige konsekvenser

af sådanne tiltag begrænses og skal være afstemt med 2050-kli-

mamål. Hertil kan højest 30 pct. af et REPowerEU-kapitel undta-

ges.)

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitlet er i

udgangspunktet undtaget)

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Spanien

Portugal

12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til RE-

PowerEU-målsætninger

13. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, med forventede grænse-

overskridende effekter, der bidrager positivt til energisikkerheden

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Slovakiets, Spaniens og Portugals

genopretningsplan.

Side 34 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissio-

nens evt. forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes genopretningsplaner,

herunder med REPowerEU-kapitler. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt

på, at lande som modtager finansiering fra genopretningsfaciliteten efterlever

EU’s fundamentale rettigheder og retsstatsprincippet, og at genopretningspla-

nerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styrket

krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådets godkendelse af Kommissionens forslag til rådsbeslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser for gældende dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser. Opdateringen af Slovakiets Spaniens og Portu-

gals genopretningsplaner har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinan-

sielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte

fra genopretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte

støtte, som Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet og REPo-

werEU.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser,

i det omfang de bidrager til at indfri formålet med genopretningsfaciliteten, her-

under økonomisk genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og ar-

bejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang planerne bidrager til at indfri formålet med

genopretningsfaciliteten, og REPowerEU-tiltag i landene bidrager til hurtigere

og effektiv udfasning af russisk fossil energi i EU. Midler til Danmark som led i

udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan understøtte vækst, arbejdsplad-

ser samt grøn og digital omstilling i Danmark.

Side 35 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervs-

økonomiske konsekvenser, idet det også potentielt kan styrke erhvervslivets

rammevilkår. Det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete implemente-

ring. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirksomheder i

forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i andre EU-

lande.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte de reviderede rådsbeslutninger vedr. op-

daterede genopretningsplaner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genop-

retningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd

om EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Gene-

ration EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således bidrager

til en grøn genopretning.

Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig udfas-

ning af russisk fossil energi. Regeringen forholder sig til beslutninger om tilfø-

jelse af REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt med,

at der foreligger konkrete forslag.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr.

de enkelte EU-landes opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle RE-

PowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en

række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaci-

liteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af

genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaud-

valg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023. Ift. ECOFIN 13. maj 2025

gælder det den reviderede rådsbeslutning for Slovakiet, Spanien og Portugal.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fun-

damentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at Kom-

missionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse

heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsbeslutnin-

ger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til

orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. november

Side 36 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28.

oktober, 9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN hhv. 18. januar, 2. maj,

17. juni, 8. juli, 4. oktober, 8. november og 6. december 2022. I 2023 er sagen

forelagt Folketingets Europaudvalg til revideret forhandlingsoplæg 12. maj

forud for ECOFIN 16. maj samt til orientering forud for ECOFIN 17. januar, 14.

februar, 14. marts, 16. juni, 14. juli, 17. oktober, 8. november og 8. december

2023. I 2024 er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for ECOFIN 12. marts, 12. april, 14. maj, 12. juni, 16. juli, 8. oktober, 5. november

og 10. december 2024. I 2025 er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for ECOFIN den 21. januar,den 18. februar 2025 og den 28.

februar 2025. Samlenotat om implementering af genopretningsfaciliteten blev

desuden oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 15. marts

2022 og ECOFIN 5. april 2022 (sagen blev dog efterfølgende taget af dagsorde-

nen for begge ECOFIN).

Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til for-

handlingsoplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar,

16. februar, 16. marts, 16. april og 18. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Euro-

paudvalget 25. juni 2020.

Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt til

orientering 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og nær-

hedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget 22.

juni 2022.

12. Uddybende forhandlingssituation

Se andre landes holdning under pkt. 9.

13. Indstillinger

Det indstilles, at man fra dansk side:



Henholder sig til regeringens holdning, jf. pkt. 10.

Det vurderes, at sagen bør forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

Side 37 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

Bilag 1: Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomiske

og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital omstilling,

3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produktivitet, kon-

kurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke SMV'er, 4)

social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel robusthed, her-

under med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den næste genera-

tion, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte EU-landes spe-

cifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og sociale

konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konvergens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do no significant harm”-princip). I REPowerEU-kapitlet må der gøres midlertidige undtagelser

fra ”do no significant harm”-princippet til fordel for tiltag, der sikrer EU’s nuværende energisikkerhed, hvis

tiltaget samtidig minimerer miljøskaden og ikke bringer EU’s klimamål i fare.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til

den grønne omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skøn-

nede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering,

udvikling og omlægning til vedvarende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den

digitale omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de

skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruk-

tur, cybersikkerhed eller digitalisering og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af genop-

retningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er ri-

meligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger om at bidrage ef-

fektivt til energisikkerhed, øge EU’s energiforsyning, forøge brugen af vedvarende energikilder og energief-

fektivitet, forøge energiopbevaringsfaciliteter eller mindske afhængigheden af fossile brændsler før 2030.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgs-

len.

10.

11.

12.

13.

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex -

32023R0435 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

Side 38 af 39

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 160: Samlenotater til Finansudvalget mhp. mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2025

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner – ultimo april 2025

Finansiel assistance

(mia. euro)

Seneste

revideretDirekte

Lån

beslutningsforslag

støtte

23. januar 2025

21. november 2023

13. december 2024

18. november 2024

9. marts 2023

16. juli 2024

26. juni 2023

18. december 2024

18. februar 2025

26. april 2024

21. november 2023

27. januar 2025

24. oktober 2023

9. december 2022

5,0

5,7

1,0

1,6

0,95

1,9

40,3

18,2

1,2

71,8

5,8

1,97

2,3

0,1

0,3

5,4

25,3

16,3

13,6

6,4

1,6

79,9

3,4

8,4

30,3

6,5

3,9

359,12

0,3

0,0

0,2

0,0

17,7

0,0

122,6

4,3

0,0

1,6

0,0

34,5

5,9

14,9

0,0

1,1

83,2

0,0

0,8

0,0

3,9

0,0

291,2

1,1

2,3

0,1

0,5

40,7

0,8

26,2

0,7

158,5

82,4

3,1

17,5

0,2

0,6

2,0

2,1

0,9

0,3

10,1

4,5

0,4

1,9

0,3

9,5

0,9

0,3

0,01

0,1

15,9

0,5

0,1

0,2

0,1

0,3

5,7

2,5

0,03

1,7

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,9

Lån

0,04

Udbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,6

1,4

0,3

0,9

0,5

0,6

25,2

6,1

0,3

36,9

2,8

0,5

0,7

0,02

0,1

2,5

6,8

6,5

3,6

2,6

0,4

37,9

0,4

9,0

2,6

1,7

0,6

59,7

0,3

8,0

Lån

Land Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021 26. juni 2023

8. september 2022

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

30. november 2022

21. juni 2021

14. oktober 2024

16. juli 2024

22. september 2023

21. november 2023

26. juni 2023

20. november 2024

19. december 2024

20. november 2024

16. oktober 2024

16. juli 2024

23. november 2023

19. oktober 2023

Beløb

i alt

Lande

i alt

Anm.: Beløb i løbende priser.

Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.

Dato

for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.

. EU-landene har i de fleste

tilfælde ansøgt om mere finansiel assistance, end der tildeles de respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den

endelige tildeling fra genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under bestemte betingelser ved

justeringer af landenes genopretningsplaner.

Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til

6,8 pct. af dets BNI i 2019. I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede tildeling af lån til EU-landene.

Udbetalinger på baggrund

af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt 2. september 2021.

Kilde:

Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:

http://www.ec.eu-

ropa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Side 39 af 39