FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 143: Rejserapport fra udvalgets studietur til Japan den 1.-8. marts 2025

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del Bilag 143
Offentligt

Rejserapport af Finansudvalgets rejse til Japan, marts 2025

Tid:

Sted:

Deltagere:

1.-8. marts 2025

Tokyo og Kyoto, Japan

Simon Kollerup (S) fmd., Dennis Flydtkjær (DD) nfmd., Benny

Engelbrecht (S), Hans Andersen (V), Jesper Petersen (S) og

Anne Paulin (S)

Ledsaget af:

Økonomisk konsulent Kathrine Lange, udvalgsassistent Aicha

Esdam og udvalgssekretær Mads Fallesen

7. april 2025

Formål

Formålet med rejsen var at få en status på og fremtidsudsigter for Japans

økonomi, herunder særlig ift. hvorledes landets demografiske udfordringer

med en aldrende befolkning og en faldende fertilitet håndteres og italesættes

i en politisk kontekst. Derudover ønskede udvalget indsigt i, hvilke tiltag Ja-

pan har taget i den nuværende geopolitiske situation med øget protektio-

nisme, herunder ift. samhandel med særlig USA og Kina, og hvordan Japan

arbejder med nationale visioner og strategier inden for bl.a. life science og

udvalgte teknologier til at forbedre produktiviteten, herunder AI. Endeligt øn-

skede udvalget et indblik i samhandlen mellem Danmark og Japan, og i dan-

ske virksomheders arbejde i landet.

J.nr.: 24-001310-3

Væsentligste punkter fra besøget

Under rejsen havde delegationen møder med blandt andre Finansudvalget i

the National Diet (Japans Parlament), repræsentanter fra det japanske fi-

nansministerium, EU’s delegation i Japan, Kyocera Group og Mærsk, hvor

udvalget fik indblik i den indenrigs-, udenrigs-, erhvervspolitiske og økonomi-

ske situation i Japan. De væsentligste punkter er uddraget i det følgende.

Indenrigspolitik og økonomi

Det Liberale Demokratiske Parti (LDP) har stort set haft regeringsmagten si-

den efterkrigstiden. Ved efterårets parlamentsvalg gik partiet dog markant til-

bage og opnåede for første gang i 15 år ikke absolut flertal. Det skabte en ny

politisk situation, hvor regeringen f.eks. måtte give indrømmelser til oppositi-

onspartierne i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2025.

Japan er verdens fjerde største økonomi med et BNP på 4.223 mia. $ i 2023,

men har i en længere årrække oplevet stagnation og deflation. Det ser dog

ud til at være vendt.

Side 1 | 5

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 143: Rejserapport fra udvalgets studietur til Japan den 1.-8. marts 2025

Landet står dog over for betydelige politiske og økonomiske udfordringer,

herunder særligt demografiske med en aldrende befolkning og faldende ferti-

litet

–

en fælles udfordring for Danmark og Japan. Det forudses, at Japans

befolkning vil være skrumpet med 40 mio. indbyggere om 50 år, og at ar-

bejdsstyrken vil være faldet fra 75 mio. til 45 mio. personer i samme periode.

De demografiske ændringer har stor indflydelse på landets økonomi, da en

mindre arbejdsstyrke og stigende antal ældre lægger pres på de offentlige fi-

nanser og sociale systemer. Om end de demografiske udfordringer nærmest

er fraværende i den politiske debat, har den japanske regering iværksat for-

skellige politiske tiltag for at håndtere disse udfordringer. Regeringen har bl.a.

iværksat reformer af pensionssystemet og initiativer til at øge fødselsraten,

men det er vanskeligt at se, at initiativerne skal vende udviklingen. Det for-

ventes således, at ca. 50 pct. af befolkningen vil være over 65 år i 2050.

Japan har en stor arbejdskraftreserve, som de kan forsøge at bringe i spil,

herunder særligt pensionister og kvinder, som de forsøger at fastholde på ar-

bejdsmarkedet. I Japan er pensionsalderen 60 år, hvorefter man mere eller

mindre automatisk bliver afskediget. Mange virksomheder genansætter dog

+60-årige, men ofte på meget dårligere vilkår, hvorfor der heller ikke altid er

et oplagt incitament for ældre til at fortsætte med arbejde.

Blandt kvinder er en stor andel hjemmegående eller arbejder deltid (40 pct. af

arbejdsstyrken arbejder deltid heraf 80 pct. kvinder). Der kunne således også

her være muligheder for at øge arbejdsstyrken. Det vil dog i høj grad kræve

kulturelle forandringer, da det forventes at kvinder stopper på arbejdsmarke-

det, når de får børn. Samtidig er skattesystemet indrettet på en måde som til-

skynder, at gifte kvinder arbejder mindre end deres partner. Karrierevejen for

kvinder kan derfor ofte være på bekostning af børn og familie.

Gæld

Japans offentlige gæld er på ca. 250 pct. af BNP, hvilket i en dansk kontekst

virker voldsomt. Derfor centrerede mange af drøftelserne om dette emne.

Den store gæld synes dog ikke at være en bekymring for regeringen. Det

skyldes bl.a., at de 250 pct. af BNP refererer til bruttogælden, og at nettogæl-

den er væsentlig mindre. Således dækker de 250 pct. af BNP bl.a. over, at

den japanske stat har investeret i udenlandske aktiver. Når gældsniveauet

ikke bekymrede regeringen i nogen væsentlig grad, skal det også ses i lyset

af, at størstedelen af gælden er indenlandsk. Den indenlandske gæld forren-

tes med lave renter, som endog indtil for nyligt har været negative. Japan har

ikke en langsigtet plan om strukturelle reformer for at nedbringe gælden. Sti-

gende renter og den ændrede demografi kan dog ændre ved dette, idet det

faktiske underskud på den offentlige saldo allerede i 2022 udgjorde mere end

4 pct. af BNP. Under mødet med parlamentets Finansudvalg gav nogle af op-

positionspartierne dog også udtryk for større bekymring over den høje gæld,

end hvad regeringen giver udtryk for.

Side 2 | 5

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 143: Rejserapport fra udvalgets studietur til Japan den 1.-8. marts 2025

International samhandel og økonomisk sikkerhed

Rejsen gav delegationen mulighed for at forstå Japans position i den nuvæ-

rende geopolitiske situation med øget protektionisme og samhandel med

USA og Kina.

Japan har stort fokus på at bevare og styrke den regelbaserede internatio-

nale orden, da det er essentielt for sikre det globale handelssystem. Men Ja-

pan har også været påvirket af den globale geopolitiske situation, herunder

øget protektionisme og handelskonflikter mellem store økonomier som USA

og Kina. Japan har arbejdet på at styrke sine handelsrelationer med både

USA og Kina, samtidig med at landet søger nye markeder og partnerskaber,

herunder med EU gennem EU-Japan Economic Partnership Agreement.

Japan har et velfungerende forhold til den nuværende amerikanske admini-

stration, og premierminister Ishiba har haft et vellykket møde med præsident

Trump. Derfor havde Japan på rejsetidspunktet et vist håb om, at landet ikke

ville blive ramt af øgede toldsatser fra USA. Det har dog efterfølgende vist sig

ikke at holde stik.

Japan er især afhængig af handlen med Kina. F.eks. importerer virksomhe-

den Kyocera Group, som også har en afdeling i Sunds i Midtjylland, 80 pct. af

deres råmaterialer fra Kina. Forsyningskæden er dog i den nuværende situa-

tion svær at opretholde. Virksomheden forsøger derfor at indgå aftaler med

kinesiske virksomheder, der skal garantere leverancerne. Kina er samtidig et

af virksomhedens største markeder, så interessen for at opretholde samar-

bejde med kinesiske virksomheder er derfor også stor.

Under møder med bl.a. EU-delegationen, Honda Motor Co. og formanden for

Udvalget for økonomisk sikkerhed fik delegationen indsigt i, hvordan Japan

via »økonomisk sikkerhed« arbejder med at imødekomme samhandelspro-

blemerne og den stigende afhængighed af Kina. »Økonomisk sikkerhed« er

et begreb, der dækker over forsøget på at beskytte japansk økonomi fra ude-

frakommende trusler, at opnå strategisk autonomi og at sikre forsyningskæ-

der og det teknologiske grundlag for økonomien.

Japan er stærk afhængig af import inden for bl.a. energi og råstoffer. Derfor

er der i Japan et stort fokus på at diversificere forsyningskæder for ikke at

blive for afhængige af enkelte lande, som tilfældet er i dag. Den japanske re-

gering har derfor igangsat en række initiativer, og udviklet et institutionelt

setup, der skal være med at sikre landets økonomiske interesser, herunder:

- screening af investeringer

- screening af serviceudbydere, der leverer kritisk infrastruktur

- eksportkontrol

- styrkelse af forsyningskæder

- beskyttelse og fremme af kritisk infrastruktur

Side 3 | 5

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 143: Rejserapport fra udvalgets studietur til Japan den 1.-8. marts 2025

Derudover er der bl.a. indført subsidier m.v., hvis virksomheder kan doku-

mentere at have iværksat tiltag, der sikrer en stabil forsyning af kritiske pro-

dukter. Virksomheder der beskæftiger sig med kritisk infrastruktur og produk-

tion skal således overholde visse regler og ansøgninger, hvis de eksporterer,

samarbejder med udenlandske virksomheder m.v. Setuppet giver derudover

myndigheder et godt overblik over den kritiske infrastruktur og forsyningskæ-

der, men er samtidig enormt bureaukratisk, og pålægger virksomhederne

store administrative byrder.

Bilaterale relationer

Japan var i 2023 Danmarks 15. største eksportmarked med en samlet ek-

sportindtægt på 27,5 mia. kr. Den vigtigste eksportvaregruppe var medicin-

ske og farmaceutiske produkter. Danmark importerede for 13 mia. kr. fra Ja-

pan, hvor den største importvaregruppe var køretøjer.

Udvalget fik et indblik i samhandlen mellem Danmark og Japan og danske

virksomheders arbejde i landet. Møder med virksomheder som Kyocera

Group og Mærsk gav værdifuld information om erhvervslivet og samarbejds-

muligheder.

Danmark og Japan har et strategisk partnerskab for vækst og innovation, der

blev etableret i 2014. Partnerskabet fremmer samarbejde inden for velfærds-

teknologi, life science, fødevarer, energi og miljø, maritimt samarbejde, vi-

denskab og forskning. Under statsministerens besøg i Japan i 2023 blev

Danmark og Japan enige om at styrke og udbygge det eksisterende strategi-

ske partnerskab inden for bl.a. forsvar og sikkerhed, kvanteteknologi, digitale

teknologier, sundhed, klimaforandringer, grøn energi, fødevarer, landbrug og

miljø

Under en rundborddrøftelse med bl.a. repræsentanter fra det japanske Fi-

nansministerium og Sundhedsministerium havde delegationen mulighed for

at drøfte life science med relevante repræsentanter. Japan er ved at udvikle

en life science-strategi, og udvalget fik mulighed for at fortælle om den dan-

ske strategi, herunder hvordan den er baseret på samarbejde mellem de re-

levante aktører på området.

Sikkerhedspolitik

Japan ønsker at sikre en regelbaseret international orden. Den største sikker-

hedspolitiske udfordring for Japan er Kinas opstigning og tilnærmelsen mel-

lem Nordkorea, Rusland og Kina. Japans pacifistiske forfatning fra 1947 sæt-

ter grænser for militær oprustning. Der er dog overvejelser om forfatningen

skal ændres, hvilket møder modstand i en meget pacifistisk anlagt befolk-

ning. Japan har planer om at øge forsvarsbudgettet til 2 pct., men det er er

uklart, hvordan denne stigning skal finansieres. Japan er sikkerhedspolitisk

afhængig af den bilaterale forsvarsaftale med USA, og der er p.t. udstatione-

ret 55.000 amerikanske soldater i Japan.

Side 4 | 5

FIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 143: Rejserapport fra udvalgets studietur til Japan den 1.-8. marts 2025

Japan er opmærksom på, at sikkerheden i Europa er tæt forbundet med sik-

kerheden i Indo-Stillehavsområdet. På grund af forfatningen kan Japan ikke

bidrage med våben til Ukraine, men landet støtter en fredelig løsning og bak-

ker op om Ukraine og den internationale retsorden for at sikre en vedvarende

fred i Ukraine. Derudover bidrager Japan økonomisk til den humanitære og

logistiske indsats i Ukraine.

Forberedelse og opfølgning

Som optakt til rejsen havde udvalget møde med henholdsvis den japanske

ambassadør i Danmark, Hideki Uyama, og assistent professor Jens Sejrup,

Københavns Universitet, som gav udvalget et godt indblik i den generelle po-

litiske og økonomiske situation forud for besøget.

Udvalget fik gennem samtaler med aktører indblik i status for Japans økono-

misk og politiske udvikling og fremtidsudsigter. Besøget indbragte en generel

viden, der kan bruges i det videre politiske arbejde.

Som opfølgning på rejsen er delegationen inviteret til et møde med ambassa-

dør, Hideki Uyama, for at drøfte output fra rejsen, og bekræfte det gode bila-

terale samarbejde mellem Danmark og Japan.

Side 5 | 5