Færøudvalget 2024-25
FÆU Alm.del Bilag 46
Offentligt
3053382_0001.png
Tórshavn, den 25. juli 2025
Temaorientering om
debatten på Færøerne om rigsfællesskabet
- 02/2025
I tiden efter rigsmødet og mødet i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg (herefter
”kontaktudvalgsmødet”)
den 16.-17. juni 2025 (se Orientering nr. 13/2025) har debatten om Færøernes
forfatningsretlige stilling og fremtidige relationer til Danmark primært drejet sig om, hvorvidt ønsket om
øgede udenrigspolitiske beføjelser, som alle partier er enige om, vil kunne opnås inden for grundlovens
rammer eller forudsætter, at Færøerne bliver et selvstændigt land.
Samme mål
–
to forskellige veje
Udveksling af synspunkter er især foregået mellem lagmanden/Javnaðarflokkurin og formanden for
Sambandsflokkurin, Barður á Steig Nielsen.
Lagmanden/Javnaðarflokkurin argumenterer for at ændre fællesskabet mellem Færøerne og Danmark,
så det bliver et fællesskab mellem ligestillede lande. Det forudsættes, at Færøerne bliver et selvstændigt
land, fordi det er den eneste måde, at Færøerne kan få de nødvendige udenrigspolitiske beføjelser, givet
den danske grundlovsfortolkning. Samtidig skal alt andet fortsætte uændret.
Sambandspartiet henviser i debatten til partiets udspil
”N�½tt Samband”
fra 2024, som indeholder partiets
bud på en modernisering i form af ny selvstyrelov inden for rigsfællesskabet, der, ifølge partiet, bl.a. vil
kunne sikre Færøerne udvidede udenrigspolitiske handlemuligheder og fuldkommen autonomi for
færøske myndigheder på overtagne områder. Samtidig skal der holdes fast i de fordele, som
rigsfællesskabet giver, ligesom partiet
”ikke ønsker at spille hasard med velfærden og holdbarheden af den offentlige
økonomi på Færøerne”
(se Temaorientering nr. 1/2024).
Mens Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin således i det store og hele er på linje, når det handler
målet: At opnå udenrigspolitiske beføjelser og adgang til medlemskab af internationale organisationer for
Færøerne, og samtidig opretholde status quo ift. rettigheder, dansk opgavevaretagelse mv., så påpeger de
hver især svagheden ved den anden parts løsningsmodel.
Lagmanden påpeger på sin side, at både han og Barður á Steig Nielsen har siddet til møder gennem årene,
hvor man fra dansk side har peget på grundloven som en hindring for, at Færøerne får yderligere
beføjelser på det udenrigspolitiske område. I et svar den 26. juni 2025 på et § 52a-spørgsmål fra Bárður
á Steig Nielsen opridser lagmanden situationen således:
”Det
er en kendsgerning, at den nuværende
forfatningsretlige status
–
om end ikke altid formelt, så i praksis
–
udgør en hindring for medlemskab i internationale
organisationer som WTO, NEAFC, NAFO, EFTA eller Nordisk Råd. Selv hvis den nuværende forfatningsretlige
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
www.rigsombudsmanden.fo
Telefon: +298 201 200
E-mail: [email protected]
 FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Temaorientering 02/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
3053382_0002.png
status ikke var en formel hindring, ville folkeretten stadig være det. De fleste internationale organisationer tillader nemlig
kun medlemskab for selvstændige stater. Dette er også grunden til, at Sambandsflokkurins forslag ”N�½tt Samband” ikke
kan løse Færøernes udfordringer. I stedet for at basere os på mulig velvilje og bruge årtier på at bede andre
–
lande og
organisationer
–
om at ændre deres procedurer, ønsker vi selv at tage ansvar og ændre vores egen status. Det er den eneste
reelle løsning. Derfor kræves en ny ordning, som giver Færøerne mulighed for at opnå nye beføjelser på flere områder. Målet
er, at vi som et ligestillet land får bedre adgang til handelsmarkeder, fællesskaber og større udenrigspolitisk handlerum
samtidig med, at vi er i
fællesskab med Danmark.”
Bárður á Steig Nielsen har i debatten lagt vægt på, at grundloven og rigsfællesskabet med Danmark ikke
er en hindring for at opnå større udenrigspolitiske beføjelser. Han henviser til, at det igennem tiden har
været muligt at tilpasse rigsfællesskabet til udviklingen. Hver gang, der var været en udfordring i
fællesskabet, har det været muligt at ændre forudsætningerne i rigsfællesskabet inden for grundloven. Det
tror han, at regeringen også er fuldt ud med på nu.
”N�½tt Samband”
skal ses i det lys.
Han påpeger endvidere, at selv om Færøerne måtte blive et selvstændigt land, er der ingen garanti for
flere handelsaftaler, flere medlemskaber af internationale organisationer eller en stærkere økonomi.
Tværtimod: Handelsaftaler og medlemskaber af internationale organisationer vil Færøerne altid skulle
forhandle sig til. Herudover sikrer rigsfællesskab med Danmark i hans øjne Færøerne økonomisk
rygdækning, herunder i en situation, hvor Færøerne eventuelt vil skulle optage lån.
I relation til spørgsmålet om eventuelt færøsk WTO-medlemskab udtrykker Bárður á Steig Nielsen
undren over, at lagmanden har bragt spørgsmålet om selvstændighed og forhandlinger med Danmark på
banen, inden § 6-nævnets afgørelse om et færøsk WTO-medlemskab foreligger (red.: forventeligt i
efteråret 2025). Nævnets afgørelse vil nemlig, efter hans mening, kunne give et klarere svar på, hvad der
i øvrigt kan lade sig gøre for Færøerne
inden for
grundlovens rammer.
Endelig påpeger Bárður á Steig Nielsen og Sambandspartiet, at det er naivt at tro, at Færøerne kan bevare
de rettigheder og stordriftsfordele, der er ved at være en del af rigsfællesskabet, hvis Færøerne træder ud
af fællesskabet. Lagmanden henviser vedrørende dette til Islands ordning med Danmark fra 1918 med
gensidig bevarelse af rettigheder i landene.
Håb om ”fornuftige løsninger”
Uagtet indtrykket på Færøerne af, at statsministeren ifm. rigsmødet og kontaktudvalgsmødet ikke
forholdt sig nærmere til de færøske ønsker om øgede udenrigspolitiske beføjelser og ændringer i
relationen mellem Færøerne og Danmark (se Orientering nr. 13/2025), har lagmanden over for
Frihedsbrevet.fo udtrykt forsigtig optimisme om vejvilje i en forhandlingssituation:
”Jeg tror faktisk, at
Mette Frederiksen måske er den danske politiker, som forstår det bedst, når hun både i medierne og fra Folketingets
talerstol (red.: ifm. åbningsdebatten i Folketinget 2023) taler om tre folk og tre lande og tre nationer. Men hun er selvfølgelig
ikke alene om at bestemme. Hun skal have opbakning både i regeringen og i Folketinget. For som situationen er nu …
hvis man ikke finder frem til en aftale om en fornuftig løsning, så kan det meget hurtigt blive en grim skilsmisse. For vi er
i en situation i dag, hvor vi er knyttet til hinanden, selvom vi har forskellige interesser”.
Lagmanden udtrykker tro på,
at statsministeren
”forstår vigtigheden af, at man i fredstid, mens man ikke skændes, finder fornuftige løsninger”.
Javnaðarflokkurins næstformand, Uni Holm Johannesen, er på samme linje i et interview i Dimma.fo den
11. juli 2025:
”Mette Frederiksen udtalte allerede i sin tid som oppositionsleder i Danmark i perioden
2015–2019, at
vi er nødt til at opdatere fællesskabet mellem Færøerne, Danmark og Grønland, hvis vi overhovedet skal bevare et
velfungerende samarbejde og det fællesskab, vi har i dag”.
Både politikere og kommentatorer har givet udtryk for, at der formentlig venter hårde forhandlinger med
Danmark, men der er også givet udtryk for optimisme. Forkvinde for Framsókn, Ruth Vang, har
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
www.rigsombudsmanden.fo
Telefon: +298 201 200
E-mail: [email protected]
 FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Temaorientering 02/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
3053382_0003.png
eksempelvis udtalt, at:
” … jeg bilder mig ind, at Mette Frederiksen har indset, at måden,
vi er forbundet på nu, ikke
holder for evigt. Jeg tror også, at hun formår at se fordelen for Danmark i, at INGEN taler om at sprænge alt i luften.
Alle taler om at være sammen i et fællesskab.”
I et interview med det walisiske nyhedsmedie ”Nation.Cymru” den
9. juli 2025 pointerer tidligere
formand for Tjóðveldi og forhenværende landsstyremedlem for udenrigsanliggender, Høgni Hoydal,
desuden, at:
”Jeg kan godt forstå, hvis deres (red.: Danmarks) statsminister ikke ønsker at være den, der mister en del
af kongeriget. Men hvad hvis vi vender det om og ser på det fra en anden vinkel? Du mister ikke en del af kongeriget. Du
er måske den første statsminister, der vil støtte to nye demokratiske medlemmer af verden
–
Færøerne og Grønland– som
kan klare sig selv, og som du kan have alle disse aftaler med, og vi vil stadig have et meget tæt samarbejde.”
De to andre medlemmer af oppositionen, Miðflokkurin og Fólkaflokkurin, har indtaget en mere
tilbagetrukket rolle i debatten siden rigsmødet og kontaktudvalgsmødet, men deler målet om større
udenrigspolitisk handlerum for Færøerne og
står som bekendt bag ”det nationale kompromis”.
”Ikke
forhandlinger som i 2000”
Færøernes forhandlingsstyrke har også været et emne i debatten. Færøske politiske kommentatorer har
bl.a. delt deres overvejelser om, hvorvidt det alt andet lige er en svaghed for lagmanden, at han ikke har
samtlige af Lagtingets partier, inklusiv Sambandsflokkurin, bag sig. Dog peger flere på, at Færøerne som
samfund og som økonomi står stærkere, end sidst, man forhandlede med Danmark om selvstændighed.
Frihedsbrevet har bl.a. talt med Mogens Lykketoft (Socialdemokratiet), der deltog i forhandlingerne med
Færøerne i år 2000. Med reference til, at tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen dengang slog fast
over for den færøske delegation, at bloktilskuddet ville blive afviklet inden for få år i tilfælde af færøsk
selvstændighed, mener Mogens Lykketoft, at situationen nu har ændret sig:
”Det var grænsen dengang. Det er
nok anderledes i dag. Pengene betyder mindre for både Danmark og Færøerne. Der bliver ikke tale om en situation som i
1990’erne. Siden da har Færøerne overtaget flere ansvarsområder, økonomien er god, og bloktilskuddet er blevet så lille, at
det ikke kan sammenlignes med situationen dengang. Det eneste, Færøerne ikke kan overtage under de nuværende rammer,
er i virkeligheden udenrigs- og forsvarspolitik, Højesteret og kongen. Resten er enten overtaget eller kan overtages. Nu er det
mere end en geopolitisk og følelsesmæssig stillingtagen: I hvor stor udstrækning,
ønsker man at være selvstændig?”
Lagmanden er blevet spurgt af Frihedsbrevet.fo,
”om han vil kæmpe”,
hvis han møder dansk modstand
mod de færøske ønsker i en fremtidig forhandling. Hertil svarer han ja, men at han
”ikke er med på alle
krav … hvis bloktilskuddet
skulle væk i morgen, så har vi selvsagt nogle udfordringer. Men jeg tror ikke, at en dansk
regering vil stille så urimelige krav, for det vil også stille dem i et dårligt lys.”
“En
model, der ligner den islandske”
Politisk kommentator og forhenværende lagmand, Jóannes Eidesgaard, har i et interview med KVF givet
et bud på, hvilken model for det færøsk-danske fællesskab, som
lagmanden og partierne bag “det
nationale kompromis”
kunne tænkes at ville gå efter i en forhandling med den danske regering:
“Det
nærmeste jeg kan komme i tanker om, når udspillet fra lagmanden kommer ... er noget, der ligner den ordning, som Island
fik i 1918. At man bliver en slags selvstændigt land, men da var der en (red.: personal-)union med en fælles konge, et fælles
forsvar og andre fælles anliggender ... gældende frem til 1944. Det er det nærmeste, jeg kan komme ... at man laver en
model, som ligner 1918-modellen, men måske med et andet indhold, som er mere opdateret ift. forholdene i dag.”
Også tidligere formand for Tjóðveldi, Høgni Hoydal, har udtrykt håb om, at drøftelserne mellem
Færøerne og Danmark (red.: som fortsætter på embedsmandsniveau) i efteråret 2025 konkret vil resultere
i to suveræne nationer, der samarbejder om spørgsmål såsom forsvar i en slags
“free association”, eller i
en model, der ligner den islandske fra 1918 til 1944.
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
www.rigsombudsmanden.fo
Telefon: +298 201 200
E-mail: [email protected]
 FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Temaorientering 02/2025 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
3053382_0004.png
Hvad angår en tidsplan for den kommende proces har lagmanden tilkendegivet, at han håber, at der kan
opnås enighed med Danmark om en nyordning i indeværende valgperiode (red.: der skal afholdes
lagtingsvalg senest den 8. december 2026). Lykkes dette ikke, forventer han, at arbejdet med ændringer i
Færøernes forfatningsretlige stilling vil fortsætte under en ny landsstyrekoalition, idet fem af Lagtingets
seks partier alt andet lige
står bag ”det nationale kompromis”.
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
www.rigsombudsmanden.fo
Telefon: +298 201 200
E-mail: [email protected]