Transportministeriets Logo
Transportministeren
Færøudvalget
Folketinget
7. juli 2025
2025-1936
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Orientering om ekstern høring af forslag til
lov om ændring af lov om luftfart (Hjemmel
til Færøernes etapevise overtagelse af sags-
området luftfart og relaterede konsekvens-
ændringer)
Til Færøudvalgets orientering sendes vedlagt udkast til oven-
nævnte lovforslag. Lovudkastet er samtidig sendt i høring. Hø-
ringsfristen udløber 21. august 2025.
Det kommende lovforslag vil indebære, at der i luftfartsloven tilve-
jebringes et grundlag for, at Færøerne kan overtage sagsområdet
luftfart etapevist på tidspunkter der fastsættes af de færøske myn-
digheder efter forhandling med transportministeren.
Derudover danner lovforslaget det nødvendige hjemmelsmæssige
grundlag for, at Trafikstyrelsen fortsat kan opkræve safety-afgift
for passagerer, der afgår fra en færøsk flyveplads, indtil det sam-
lede sagsområde, er overtaget. Trafikstyrelsens tilsyn med færøske
aktører på områder, der ikke er overgået til de færøske myndighe-
der, vil som øvrige tilsyn blive finansieret via safety-afgiften.
Endelig foreslås det, at transportministeren bemyndiges til at fast-
sætte de administrative regler, der måtte være nødvendige forud
for en overtagelse af et nærmere defineret område, og at der tilveje-
bringes en hjemmel, der vil gøre det muligt at foretage sådanne
ændringer af luftfartsloven gældende for Færøerne, som kun vil
vedrøre Færøerne i en kongelig anordning, der udfærdiges på an-
modning fra Færøernes landsstyre.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen