Færøudvalget 2024-25
FÆU Alm.del Bilag 36
Offentligt
3026030_0001.png
Til Folketingets Grønlandsudvalg
I information fik jeg mandag den 12.05.2025 optaget et læserbrev:
»Prisen for danskernes uvidenhed er åbenlys. Opret et grønlandsk valgfag på danske gymnasier«,
www.information.dk, den 12. maj 2025
Titlen på læserbrevet er valgt af Informations redaktion.
Da læserbreve tit kan drukne i tidens nyhedsstrøm tillader jeg mig at vedlægge gøre jer op
opmærksom på læserbrevet via ovenstående link. Nedenfor har jeg desuden tilladt mig at
præsentere den oprindelige tekst inden at jeg reducerede den for at kunne overholde avisens krav til
antal tegn.
”Medmindre man har boet under en sten den seneste tid, har man ikke kunnet undgå at bemærke, at
Grønland har været meget i medierne. 
Desværre ikke positivt. Spiralskandalen, tvangsfjernelse af grønlandske børn i Danmark på
tvivlsomt grundlag, den amerikanske præsidents ønske om at udvide USA’s territorie med verdens
største ø og balladen om kryolitten. Dertil kommer at mange grønlændere mødes med fordomme i
Danmark. Jeg ved ikke om færinger også møder fordomme i Danmark, men jeg har da hørt en
person bruge udtrykket grindeklapper og en færøsk kvinde fortalte mig hun i København bliver
tiltalt på engelsk pga. af hendes lidt stærke accent selv om hun ville foretrække at kommunikere på
dansk frem for på engelsk.
Alligevel ved
hovedparten
af danskerne ikke nok om Grønland og Færøerne, på trods af at det er de
dele af rigsfællesskabet, der giver Danmark geopolitisk indflydelse. Det er problematisk i en tid,
hvor rigsfællesskabet knager i fugerne. Dette ses blandt andet ved, at selvstændighedspartiet
Naleraq fik ca. 25% af stemmerne ved seneste valgt til Naalakkersuisut (Landstinget). En anden
ting jeg som dansker boende i Grønland i 22 år har bemærket er at jeg oplever en større negativ
holdning til Danmark og danskere nu end for 20 år siden. Det har dog ikke været mod mig selv som
person, men det giver sig blandt andet udtryk i kommentarer på sociale medier.
Meget bliver helt sikkert gjort for at forbedre og fremtidssikre forholdene mellem Danmark,
Færøerne og Grønland. Men der er stadig en manglende undervisning i den danske folkeskole og på
gymnasierne i grønlandske og færøske forhold. De grønlandske huse i Danmark har allerede en
skoletjeneste og undervisningsmateriale klar til grundskolen, der kan benyttes. Så kom i gang,
undervisningsminister og skoleledere.
Selv om færøske og grønlandske børn har ret til modersmålsundervisning i Danmark, er det ikke
muligt at modtage undervisning i færøsk (Føroyskt) eller grønlandsk (Kalaallisut) på gymnasialt
niveau i Danmark, medmindre man vælger
Den Nordatlantiske Gymnasieklasse,
hvor eleverne
skiftevis bor i Danmark, Færøerne, Island og Grønland. Det er dog en ren naturvidenskabelig linje
og samtidig en dyr uddannelse, idet eleverne selv skal betale for bolig, kost og rejser
undervejs. Dermed er det ikke den rette gymnasiale uddannelse for unge med f.eks. større interesse
for de humanistiske fag eller hvor familierne ikke har de store økonomiske ressourcer.
Det burde være muligt at modtage undervisning i færøsk og grønlandsk på gymnasieniveau og få en
karakter i det på sit eksamensbevis. Der bor cirka
17.000
personer i Danmark, der er født i Grønland
 FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Henvendelse af 17/5-25 fra Morten Vincentz Jørgensen om mulighed for færøsk som valgfag danske gymnasier
3026030_0002.png
og lidt over
10.000 færinge.
Antages aldersfordelingen blandt disse personer at være som i den
øvrige danske befolkning, vil der være en hel del grønlandske og færøske unge i Danmark i
gymnasiealderen. Medtages de unge, der er født og opvokset i Danmark, hvor den ene eller begge
forældre kommer fra Færøerne eller Grønland, bliver antallet af potentielle gymnasieelever med
Nordatlantiske rødder endnu større. Derfor skal det være muligt at grønlandsk og færøsk tilbydes
som valgfag på to til tre STX – gymnasier fordelt rundt i Danmark.
Disse gymnasier kunne være placeret i landets største byer for en rimelig geografisk fordeling, og
sprogene skulle udbydes som valgfag på både på A, B og C-niveau både for elever, der har
kendskab til sproget, kun kan det delvist og elever, der ikke har. Muligheden for at vælge et af de to
sprog som valgfag skal gælde alle eleverne uanset oprindelse. På disse gymnasier skal alle
obligatoriske fag og valgfag, hvor det er muligt, have både grønlandske og færøske emner i et
omfang, så det bliver vægtet seriøst, uden at det går ud over den obligatoriske læseplan. I faget
dansk kan der for eksempel læses litteratur om Grønland og Færøerne. Umiddelbart burde det være
muligt at få grønlandske og færøske forhold ind i fagene historie, samfundsfag, idræt (f.eks. arctic
games), naturgeografi samt nogle af de kunstneriske fag og sikkert også i en del de frie valgfag.
Herved vil alle eleverne på de pågældende gymnasier få en solid almen viden om hele
rigsfællesskabet. Alt dette skal selvfølgelig suppleres med studieture til både Færøerne og Grønland.
Gerne ordentlige længerevarende studieture af måske to ugers varighed så eleverne får landene og
kulturerne ind under huden i forhold til de kortere studieture, der mere kan bære præg af halv ferie.
Derudover bør der være kollegiepladser ved de udvalgte gymnasier, således at det er muligt for
elever, der bor i andre landsdele, at flytte til et gymnasie med en grønlandsk og færøsk vægtning.
Måske tænker du: Hvorfor skal vi investere i Grønland og Færøerne, når de alligevel ønsker at
løsrive sig? Til det vil jeg mene, at det for det første er en pligt for den danske stat at give de
herboende grønlændere og færinger, der er danske statsborgere og går i gymnasiet, mulighed for at
få undervisning i deres modersmål. Et menneskes modersmål har stor betydning for både mennesket
som individ og den sproglige eller etniske gruppe, man er en del af.
Derudover vil en højere vægtning af færøske og grønlandske emner i de obligatoriske fag og
valgfag give eleverne, også de etnisk danske, en højere viden om hele rigsfællesskabet. Disse
studenter vil have de rigtige forudsætninger for at fortsætte på videregående uddannelser som
Arktiske og Grønlandske studier ved Københavns Universitet, Arktisk Teknologi ved DTU og
Arctic i Sisimiut samt at læse videre på universiteter i henholdsvis Nuuk, Thorshavn og måske også
Reykjavik.
Studenterne fra de pågældende gymnasier vil også have erhvervet sig en viden, som de vil kunne
bruge på andre videregående uddannelser eller i jobs, hvor der er interaktion med andre dele af
rigsfællesskabet.
Danmark har en unik position i studier og forskning om Arktisk og Nordatlanten. Denne position
kan bevares ved at inkludere de rigtige emner allerede i gymnasiet.
Når studenterne kommer ud i samfundet, vil de kunne være med til at nedbryde de fordomme som
grønlændere og måske også færinger mødes af i Danmark. Det er der et stærkt behov for.
Når rigsfællesskabet trues af udefrakommende stormagter, hvad enten det er USA, Kina eller
Rusland, er det nødvendigt, at vi kan samarbejde, og at de unge, der uddannes, har de bedste
forudsætninger herfor. Det vil de få på et alment gymnasie med en høj nordatlantisk vægtning. Jeg
 FÆU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Henvendelse af 17/5-25 fra Morten Vincentz Jørgensen om mulighed for færøsk som valgfag danske gymnasier
3026030_0003.png
håber, at ovenstående vil blive taget op af Undervisningsministeriet og nogle aktive og nytænkende
gymnasierektorer, der kan se mulighederne i at få integreret undervisning i grønlandsk og færøsk på
deres gymnasier.”
Med venlig hilsen:
Morten V. Jørgensen
Uiasaariaq 14
3952 Ilulissat
[email protected]
tlf. +299 536930