EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 733
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 40. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 12. september 2025

Tidspunkt:

kl. 09.00

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 11. september 2025

1. Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) 2024/2865 for så vidt angår

anvendelsesdatoer og overgangsbestemmelser i forbindelse med ændring af forordning

om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (CLP-forordningen)

Forelæggelse ved miljøministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0526

–

Bilag 1 (samlenotat)

KOM (2025) 0526

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 679 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0526

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer

2. Forslag om udfasning af russisk gas- og olieimport

Forelæggelse ved klima-, energi- og forsyningsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0828

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0828

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 679 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0828

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 585 (udvalgsmødereferat side 39, køreplan om

udfasning af russisk gas behandlet i EUU 11/6-25)

Side 1

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

3. Rådsmøde nr. 4117 (miljø) den 18. september 2025

Forelæggelse ved klima-, energi- og forsyningsministeren

KOM (2025) 0524

Rådsmøde 4117

–

Bilag 1 (samlenotat)

KOM (2025) 0524

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 679 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0524

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer

4. Orientering om EU-ugen ved EU-Oplysningen

5. Eventuelt

Der vedlægges en foreløbig oversigt over det under punkt 3 nævnte møde.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 2

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

Rådsmøde nr. 4117 (miljø) den 18. september 2025

1. Forslag til forordning om ændring af forordning om fastlæggelse af rammerne for at opnå

klimaneutralitet (Den europæiske klimalov)

−

Revideret forhandlingsoplæg / Generel indstilling

KOM (2025) 0524

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 96 (udvalgsmødereferat side 39 FO,

forhandlingsoplæg vedr. klimamål 2040 forelagt 11/10-25)

EU’s NDC

−

Vedtagelse

3. Eventuelt

4. Siden sidst

a) Orientering om henstilling om bemyndigelse til at indlede forhandlinger mellem Den

Europæiske Union og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om et

fælles sundheds- og plantesundhedsområde mellem Den Europæiske Union og Det

Forenede Kongerige for så vidt angår Storbritannien og om sammenkobling af Det

Forenede Kongeriges og Unionens emissionshandelssystemer

KOM (2025) 0408

Alle dagsordenspunkter hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Side 3

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

Europaudvalget

Referat af 40

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 12. september 2025

kl. 09.00

vær. 2-133

Brigitte Klintskov Jerkel (KF) formand, Henrik Møller (S) næstfor-

mand, Ammar Ali (M), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander

Ryle (LA), Louise Brown (LA), Tina Cartey Hansen (KF), Alex Ah-

rendtsen (DF), Claus Jørgensen (SF), Søren Søndergaard (EL), Leila

Stockmarr (EL), Zenia Stampe (RV) og Theresa Scavenius (UFG).

Miljøministeren Magnus Heunicke og klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren Lars Aagaard.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) 2024/2865 for så vidt

angår anvendelsesdatoer og overgangsbestemmelser i forbindelse med ændring af

forordning om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (CLP-

forordningen)

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0526

–

Bilag 1 (samlenotat)

KOM (2025) 0526

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 679 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0526

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Jeg forelægger sagen sag til forhandlingsoplæg. Det drejer

sig om et mindre forslag fra Kommissionen, der hænger sammen med Kommissionens kemikalie-

omnibus.

Forslaget udskyder nogle anvendelsesdatoer og overgangsbestemmelser, som endnu ikke finder

anvendelse, i den eksisterende CLP-forordning (forordningen om klassificering, mærkning og em-

ballering af kemiske stoffer og blandinger). Derfor kaldes forslaget også stop the clock-forslaget.

Forslaget blev offentliggjort den 8. juli 2025, og det forventes at komme til afstemning i Rådet alle-

rede den 24. september 2025.

Baggrunden for forslaget

I 2024 reviderede vi CLP-forordningen. Bl.a. blev reglerne om skriftstørrelse på etiketter og infor-

mation ved annoncering og onlinehandel justeret. Disse regler vil træde i kraft i 2026 og 2027.

Side 4

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

Nu har Kommissionen som led i sin forenklingsøvelse fremlagt en kemikalieomnibus, der bl.a. fore-

slår tilbagerulning af nogle af ændringerne i CLP-forordningen fra 2024.

Samtidig har Kommissionen fremsat stop the clock-forslaget. Det har de gjort for at undgå en situa-

tion, hvor virksomhederne først skal omstille sig til 2024-ændringerne i CLP-forordningen for deref-

ter at omstille sig endnu en gang til de ændringer, som formodentlig vil følge af kemikalieomnibus-

sen.

Stop the clock-forslaget indebærer, at man udskyder anvendelsesdatoerne i 12-18 måneder for de

bestemmelser, der blev vedtaget med CLP-ændringen i 2024, og som nu foreslås ændret igen i

kemikalieomnibussen.

Med forslaget vil reglerne blive stillet i bero i en periode, indtil der er en afklaring af, hvor regelsæt-

tet ender, når kemikalieomnibussen engang er vedtaget. Forslaget vil således ikke ændre på det

eksisterende beskyttelsesniveau eller rammerne for håndhævelse, da de berørte regler endnu ikke

er trådt i kraft.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at udskyde anvendelsesdatoen for de seneste æn-

dringer af CLP-forordningen. Det vil medføre, at erhvervet ikke skal omstille sig to gange til nye be-

stemmelser, og det vil desuden virke mindre forvirrende for forbrugerne.

Jeg skal for god ordens skyld understrege, at dagens forhandlingsoplæg ikke vedrører selve kemi-

kalieomnibussen

–

den vil blive forelagt til forhandlingsoplæg senere på efteråret 2025.

Forhandlingsoplæg

Det indstilles, at man fra dansk side støtter forslaget.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er et historisk kort forhandlingsoplæg. Der er åbenbart ikke noget,

vi kunne ønske var anderledes

–

det er alligevel ekstraordinært. Hvad skal vi så egentlig diskutere

her, når det bare handler om for eller imod?

Forslaget har meget dårlig lovkvalitet. Der har ikke været nogen konsekvensvurdering, hvilket rege-

ringen plejer at nævne som et problem. Og man har kun spurgt 150 interessenter og virksomheder

og baseret det på deres positionspapir. Synes man fra dansk side, at det er en god måde at lovgive

på? Jeg vil opfordre regeringen til at nævne det som et bekymringspunkt.

Der står i forslaget, at reguleringsbyrden er en af de to største udfordringer, som virksomheder

opererer under. Er ministeren virkelig enig i, at disse regler

–

som man lavede i 2024, og som man

derfor lige har syntes var en god idé

–

nu er en af de største udfordringer? Det undrer mig, at der

ikke er større udfordringer for virksomhederne.

Normalt får man en liste over alle ændringerne. I forslaget er der på side 3 kun en masse paragraf-

fer, der bliver ændret. Det er næsten umuligt at forstå det politiske indhold af det. Der står i indled-

ningen, at man ikke mener, at menneskers sundhed og miljø bliver påvirket. Hvis det er virksomhe-

dernes største byrde, må det på en eller anden måde have en effekt på sundheden og miljøet, men

det er svært at følge, fordi der er så mange paragraffer.

Forbrugerrådet Tænk er bekymret for forbrugersikkerheden. Vil ministeren uddybe, hvad der kunne

være af problemer for forbrugersikkerheden?

Side 5

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

Claus Jørgensen (SF):

Vi støtter ikke forhandlingsoplægget.

CLP-forordningen er lige blevet vedtaget, og Danmark har bakket op om den. Det har været en

lang proces at få vedtaget forordningen. I SF er vi meget bekymrede for tilbagerulningerne

–

ikke

kun på miljøområdet, i særdeleshed også på kemikalieområdet. Den nye CLP-forordning skulle

gøre det tydeligere, hvilke kemikalier man som forbruger eller som virksomhed køber. Derfor skulle

det være tydeligere på emballagen, så man som forbruger kan tage stilling til det. Vi mener, at den

gennemsigtighed er rigtig vigtig, og at vi får den uønskede kemi frem i lyset. Dette forslag forsinker

det tidspunkt, hvor det bliver tydeligt, hvilket vil betyde, at der vil være en periode, hvor forbrugerne

vil blive udsat for disse stoffer.

Det er lidt forvirrende, hvad det egentlig er, der bliver udsat. Bliver brug af de nye fareklasser ud-

sat?

Alexander Ryle (LA):

Jeg synes, det er et godt forhandlingsoplæg. Vi lægger vægt på, at erhver-

vene ikke skal omstille sig to gange. Det kan vi ikke byde vores erhvervsliv, og det vil også være

forvirrende for forbrugerne at skulle omstille sig hele tiden. Jeg synes også, at det er fint, at for-

handlingsoplægget er dejlig kort. Der er ingen grund til at skrive lange romaner om en udskydelse.

Leila Stockmarr (EL):

Jeg vil bakke op om kommentarerne fra Theresa Scavenius og SF. En-

hedslisten kan ikke bakke op om, at vi udskyder ikrafttrædelsen.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Til Claus Jørgensen: Det er reglerne for emballagen og ikke

fareklasserne, der bliver udskudt. Det er bl.a. regler om skriftstørrelse og størrelsen på etiketterne.

Hvis ikke vi udskød reglerne, ville virksomhederne være tvunget til at indkøbe nye printermaskiner

og andet for at leve op til nogle regler, som vi så

–

måske

–

vil justere på i de kommende måneder.

Det ville være en zigzagkurs over for vores virksomheder. Vi har alle læst Draghirapporten, og vi

skal sikre os, at det kan lade sig gøre at have produktion under høje forbruger- og miljøbeskyttel-

sesvilkår, men det ville være det modsatte ikke at udskyde reglerne.

Til Theresa Scavenius: Jeg anerkender, at det er et meget simpelt forhandlingsoplæg, men det er,

fordi det er et meget simpelt forslag. Vi ser altid gerne, at Kommissionen udarbejder en konse-

kvensvurdering, men dette forslag bibeholder status quo i en længere periode.

Ændringerne kommer vi til, når vi skal diskutere selve omnibusforslaget senere. Jeg forudser en

robust og grundig debat om disse elementer, og forhandlingsoplægget til det vil indeholde mange

flere vægte end dette forhandlingsoplæg. Den tid, den diskussion. Her og nu anerkender vi arbej-

det med omnibussen, og Danmark støtter, at vi arbejder på at forenkle. Heraf følger, at vi ikke skal

have en ulogisk zigzagkurs med hensyn til implementering, uanset hvad indholdet ender med at

være. Man kan altså godt støtte dette forhandlingsoplæg, samtidig med at man ikke er enig i Kom-

missionens forslag til omnibussen.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg forstår godt, at vi er uenige om, hvor meget kemikalielovgivning

der skal være. For mig handler det mere om, hvorvidt vi ved, hvad forslaget handler om. Når kvali-

teten er så ringe, ved vi ikke, hvad indholdet er. Ministeren siger mange forskellige ting; nu siger

ministeren, at forslaget bibeholder status quo, men der står i forslaget, at man vil lempe forpligtel-

serne ved reklamer for farlige stoffer og blandinger og dermed reducere mængden af oplysninger,

Side 6

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

at en digital etikette kan erstatte en fysisk etikette osv. Det ligner umiddelbart, at der er flere ele-

menter i forslaget end bare at bibeholde status quo.

Er ministeren enig i, at forslaget forholder sig til de største problemer for virksomhederne?

Er ministeren enig i det, der står på side 4 i forslaget om, at man ikke har kunnet lave en ordentlig

lovgivningsproces med konsekvensanalyse osv., fordi der ikke foreligger andre politiske valgmulig-

heder?

Claus Jørgensen (SF):

Danmark har været foregangsland på kemiområdet i mange år. Det synes

jeg Danmark skal blive ved med at være. Ministeren snakker om, at vi skal undgå zigzagkurs; man

kunne jo også holde fast i kursen som foregangsland og plædere for, at vi ikke skal rulle reglerne

tilbage.

Ministeren snakker også om status quo, og den status quo er jo med udgangspunkt i den dårlige

lovgivning, som vi netop har ændret med CLP-forordningen. Mange har gjort opmærksom på, at

mærkningen af produkter er et kæmpe problem, så det er et tilbageskridt, at vi udskyder reglerne.

Når kemikalieomnibussen kommer, skal vi også være foregangsland og sikre, at vi ikke går i den

forkerte retning. Allerede nu kan vi se, at det nok kommer til at ske, så jeg håber, ministeren vil

kæmpe for den progressive kurs.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Theresa Scavenius henviser til Kommissionens begrun-

delse, og den er jeg enig i. Jeg citerer:

»Reguleringsmæssige byrder er et af de to største problemer, som virksomheder, der opererer i

EU, nævner, når det gælder investeringsklimaet. Rapporterne på højt niveau fra Enrico Letta og

Mario Draghi placerede reduktion af de reguleringsmæssige byrder og forenkling af EU-lovgiv-

ningen blandt de øverste prioriteter.«

Det har regeringen bakket op om. Vi har læst Draghirapporten, og vi bakker op om, at vi ikke kan

have en situation, hvor EU mister arbejdspladser og bliver udkonkurreret af andre regioner i ver-

den. Vi er nødt til at være en stærk region, der kan konkurrere, og vi er nødt til at forstå virksomhe-

dernes situationer og problemer. Det er ikke i modstrid med stærk forbrugerbeskyttelse og grønne

ambitioner. I Danmark beviser vi det med den laveste arbejdsløshed, samtidig med at vi er foran på

den grønne omstilling og forbrugerbeskyttelse.

Der er ikke tilbagerulning af nogen eksisterende regler. Det er udelukkende udskydelse af regler,

som ville blive indført de kommende år. Det vedrører opdatering af etiketter, bedre information ved

annoncering, reklamer, onlinesalg, telefonsalg og tekniske oplysninger ved mærkning af brænd-

stoffer ved benzinstationer. Dem sætter vi på pause, indtil vi ved, om nogle af reglerne bliver æn-

dret som følge af omnibussen. Det ville være zigzag at kræve, at virksomhederne skal investere i

nye apparater, hvis reglerne bliver ændret endnu en gang. Det kan vi ikke byde dem.

Der er tale om en udskydelse i 12 måneder for bestemmelser, der vedrører læsbarheden af etiket-

ter, bl.a. om større skrifttype, så etiketterne bliver nemmere for forbrugerne at læse. Reglerne, der

stod til at blive indført, ville bl.a. betyde, at jo større produkt, jo større etikette, og dermed også jo

større skrifttype. Det er der blevet advaret imod, så det ville være en god idé at se på de regler,

men vi skal ikke have den debat nu; den tager vi i forbindelse med selve omnibussen.

Side 7

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

Resten af bestemmelserne udskydes i 18 måneder

–

men kun bestemmelser, der ikke er indført

endnu.

Theresa Scavenius spørger også, om der er andet, man kunne gøre. Al den stund at vi er på vej

ind i forhandlinger om omnibussen, er der ikke rigtig andet at gøre end at sætte de nye regler på

pause. Den eneste anden mulighed ville være at haste kemikalieomnibussen yderligere igennem,

og det kan jeg ikke forestille mig Folketinget er interesseret i, for det forslag skal vi have tid til at

være grundige omkring. Man støtter selvfølgelig ikke hver eneste forenkling, bare fordi man støtter

de grundlæggende konklusioner i Draghirapporten, for nogle af forenklingerne kunne jo være en

forringelse af f.eks. forbrugerbeskyttelsen. Vi må finde ud af, hvordan det kan gøres klogt, smart og

sikkert, hvor man samtidig kan have produktion i Europa fremover. Vi skal finde en måde at for-

handle om de elementer på, uden at erhvervslivet skal opleve kæmpe investeringer i ting, som må-

ske er ligegyldige kort tid efter, og derfor er regeringens forhandlingsoplæg forholdsvis klart og kort.

Til Claus Jørgensen: Jeg er enig i, at Danmark skal holde fast i at være et foregangsland på kemi-

området

–

vi beskytter vores miljø og vores forbrugere. Der er mulighed for at holde fast i det, og

det vil også være vores indstilling, når vi når til forhandlingsoplægget i forbindelse med kemikalie-

omnibussen, så det ser jeg frem til at drøfte med Folketingets partier senere dette efterår. Beskyt-

telse af forbrugere og miljø er ikke i modstrid med at pausere disse regler.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg kan ikke støtte forhandlingsoplægget. Indholdet af forslaget er

problematisk, da det støtter den generelle deregulering. Sandsynligheden for, at der kommer noget

bedre eller strammere lovgivning om et år, er nok ikke så stor; det bliver nok deregulering. Derud-

over synes jeg, at forslaget som sådan er uacceptabelt. Jeg forstår ikke, at regeringen kan støtte

det.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun SF, Enhedslisten og Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.

Side 8

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

Punkt 2. Forslag om udfasning af russisk gas- og olieimport

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0828

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0828

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 679 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0828

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 585 (udvalgsmødereferat side 39, køreplan om

udfasning af russisk gas behandlet i EUU 11/6-25)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Jeg forelægger i dag REPowerEU-

forslaget om udfasning af russisk gas- og olieimport til forhandlingsoplæg.

REPowerEU-forslaget

Forslaget blev fremsat den 17. juni 2025 og skal sikre, at al import af gas og olie fra Rusland udfa-

ses senest 1. januar 2028.

Denne sag og sagen om 2040-målet (se

punkt 3)

har karakter af at forme fremtiden for det konti-

nent, vi er en del af. Det er altså to uhyre vigtige sager

–

nemlig hvordan vi kommer ud af import af

russisk energi og dernæst sætter et klimamål, der gør, at Europa ikke bare lever op til sine kli-

mamål, men også producerer den nødvendige energi.

Forslaget er særdeles vigtigt

–

ikke kun for EU samlet set og i forhold til at sikre et mere energiuaf-

hængigt Europa, men også for Danmark, både som land og som igangværende formandskab. Det

er vores opgave at sørge for at få skabt sammenhold og momentum, så vi kan lande en aftale i Rå-

det og med Europa-Parlamentet inden udgangen af 2025.

Der er siden 2022 søsat en lang række tiltag på EU-niveau for at få udfaset russisk energi. Alt fra

tiltag til at diversificere gasimporten til EU, sænke forbruget af gas samt styrke og øge VE-udbyg-

ningen (vedvarende energi).

EU har også indført omfattende sanktioner rettet mod at begrænse importen af russisk energi.

Selv om der er gjort store fremskridt på EU-niveau, importeres der stadig russisk gas til EU. Sidste

år kunne der endda konstateres en stigning i importen af russisk LNG (flydende naturgas). Så selv

om den rørførte gas fra Rusland er mindsket betydeligt, er LNG-importen desværre øget.

Med forslaget vil Kommissionen endegyldigt sætte en stopper for importen af al russisk gas og olie.

Regeringen støtter fuldt ud forslaget, som er helt i tråd med regeringens arbejde for at sikre et mere

energiuafhængigt Europa. Fra dansk side har man siden 2022 presset på for, at Europa udfaser al

import af russisk olie og gas.

•

Regeringen lægger derfor stor vægt på, at EU målrettet udfaser al import af russisk gas og

olie og indfører forbud mod import heraf senest 1. januar 2028.

Med forslaget vil dette blive sikret via forbud i 2026 mod indgåelse af nye gaskontrakter og

eksisterende spotkontrakter og med lidt længere tidsramme et forbud mod eksisterende

langtidskontrakter inden udgangen af 2027.

Side 9

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

•

Regeringen lægger stor vægt på, at både kortsigtede og langsigtede kontrakter ophæves

hurtigst muligt, og at det sker på en måde, der er solid og juridisk holdbar.

Vi skal således sikre, at loven er solid nok til at aktivere force majeure. Hermed giver den

et klart juridisk grundlag for at ophæve gaskontrakterne og er med til at beskytte virksom-

hederne mod potentielt høje krav om erstatning. Vi skal ikke bringe os selv i en situation,

hvor det at ophæve kontrakterne medfører, at man bagefter skal betale russerne for en

mængde energi, som ikke er leveret

–

det ville jo være dobbelt op for dem.

Regeringen lægger desuden stor vægt på, at gassens oprindelse overvåges systematisk,

så eventuelle forsøg på omgåelse effektivt kan stoppes.

Ifølge forslaget skal forbuddet håndhæves ved, at der indføres tiltag til at øge overvågnin-

gen og sporbarheden af russisk gas på EU's markeder. Det betyder konkret, at gasimpor-

tører fremover skal give detaljerede kontraktlige oplysninger til Kommissionen og de natio-

nale myndigheder om gassens oprindelse. Dermed kan gassen effektivt stoppes ved EU's

toldgrænse.

Som et understøttende tiltag forpligtes medlemsstaterne også til at udarbejde nationale

planer, hvori de skal beskrive de nationale tiltag, der iværksættes for at afskaffe importen

af russisk gas og olie. Dette skal være med til at sikre, at medlemsstaterne gør en indsats

for at udfase importen hurtigst muligt.

Regeringen lægger af den grund vægt på, at medlemsstaterne skal udarbejde nationale

udfasningsplaner for gas og olie. Det skal dog samtidig ske på en måde, hvor de admini-

strative byrder holdes på et passende niveau. Der bør f.eks. arbejdes for, at det kun er

lande, der faktisk importerer russisk energi, der skal udarbejde planerne.

•

Claus Jørgensen (SF):

Tallene viser, at vi sender flere penge til Rusland end til Ukraine, alene

fordi vi køber gas. SF har bakket op om at gøre noget ved russisk gas- og olieimport hele vejen

igennem; vi har bakket op om Dan Jørgensen, og vi bakker selvfølgelig også op om dette forslag.

Alexander Ryle (LA):

Vi bakker op om udfasningen af russisk gas- og olieimport, og jeg er enig

med ministeren i, at det er et meget vigtigt forslag. Det giver ikke mening, at EU har sendt flere

penge til Rusland end til Ukraine, så jo før, vi kan stoppe med det, desto bedre. Vi bakker fuldt op

om forhandlingsoplægget.

Der står i samlenotatet, at Energistyrelsen ikke har kendskab til, at Danmark importerer russisk

gas. Betyder det, at Danmark helt slipper for transparens og monitorering af den gas, vi importerer,

eller skal vi stadig leve op til et dokumentationskrav, så vi kan dokumentere, at det ikke er russisk?

Hvis vi skal det, vil forslaget så ikke få økonomiske og administrative konsekvenser for Danmark,

på trods af at vi ikke importerer russisk gas?

Theresa Scavenius (UFG):

Der er risiko for, at aftalen gør, at man øger importen i stedet for at re-

ducere den. Kan ministeren fortælle om den risiko, og hvordan man undgår det?

Man skal lave en national diversificeringsplan. Spørgsmålet er så, hvad vi skal have i stedet for rus-

sisk gas. Der står i forslaget, at der skal være øget elektrificering, energieffektivitet, vedvarende

energi osv. Vil ministeren uddybe, i hvor høj grad det kommer til at være tilfældet? Vi ved, hvor

svært den grønne omstilling er, selv om det har været forsøgt på forskellig vis.

Side 10

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Til Alexander Ryle: Der er ikke kend-

skab til, at markedsaktørerne i Danmark har kontrakter direkte med russiske leverandører, hvilket

vil sige, at der ikke importeres russisk gas direkte til Danmark. Gassen i Danmark er henholdsvis

danskproduceret fra Tyra, det er fra Norge, og så er det vores egen biogasproduktion. Lige nu for-

handles der om dokumentationsgraden for gas, der kommer fra lande, som man på forhånd har

konkluderet er venligtsindede. Vi er i slutfasen nu. Der er overvejelser om, hvordan man kan sørge

for ikke at indføre en unødvendig administrativ byrde. Man kunne i princippet lave en positivliste

over lande, der importeres gas fra, hvor man ikke behøver at lave sporbarhedsregistrering. Det er

et forsøg på at nå den ønskede effekt med et minimum af administrative byrder. Lige nu handler

det om at stoppe kontrakter og øge sporbarheden af russisk energi på det europæiske marked.

Til Theresa Scavenius vedrørende diversificeringsplanerne: Vi har i Danmark målsætninger for

både VE og klima, så vi står et godt sted sammenlignet med mange andre lande. Jeg mener ikke,

der ligger en væsentlig opgave i forhold til opfølgningen af det her, og det hænger bl.a. sammen

med, at vi ikke er et af de lande, der importerer og bruger russisk energi i dag. Det ændrer ikke på

vores energimiks.

Søren Søndergaard (EL):

Enhedslisten bakker op om forslaget

–

bedre sent end aldrig. Det er

ikke regeringens skyld, og det er rigtig godt, at det kommer nu.

Jeg er enig med ministeren i, at der skal være mindst muligt administrativt bøvl, men det er oplagt

for enhver, at der vil være massivt forsøg på omgåelse, når reglerne træder i kraft. Man vil forsøge

at bruge forskellige kanaler, falske papirer osv. Er ministeren ikke enig i, at det ikke kan imødegås

uden en eller anden form for organiseret indsats fra EU’s og de enkelte landes side?

Hvad er straffen for at omgå reglerne? Er det små bøder, eller er det langvarige fængselsstraffe?

Leila Stockmarr (EL):

Er der en strategi til at sikre, at det ikke fører til øget import af fossil energi

fra andre lande, særlig tredjeverdenslande? Efter Ruslands invasion af Ukraine så vi, at den dan-

ske import af kul fra f.eks. Sydafrika og Colombia midlertidigt gik op.

Theresa Scavenius (UFG):

Det kan godt være, at forslaget ikke påvirker Danmark særlig meget,

men det er et europæisk forslag, så spørgsmålet er, hvor Europa stiller sig. Dan Jørgensen har ud-

talt, at USA står klar til at sælge os den nødvendige gas, hvilket ikke er en grøn løsning. Derfor er

det relevant, om det står i selve forslaget, hvorvidt vi sikrer os, at diversificeringen går i en grøn ret-

ning. Kunne ministeren overveje at have det med i forhandlingsoplægget med f.eks. en afgørende

vægt?

De eksisterende kontrakter bliver undtaget, men ministeren snakker om ophævelse af kontrakter.

Er det ikke nye kontrakter, vi snakker om, eller er det også eksisterende, der skal ophæves, og

hvordan foregår det i så fald? Kan der være nogen udfordringer med det?

Mange af kontrakterne er meget langvarige. Hvor stor en procentdel ligger i meget lange kontrak-

ter?

NOT

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Til Theresa Scavenius: Jeg kan ikke

huske fordelingen mellem korte og langvarige kontrakter, så vi kan give et skriftligt svar. Men det er

et miks, og forslaget går ud på, at alle eksisterende korte kontrakter skal være termineret fra primo

Side 11

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

2026, og alle lange kontrakter skal være termineret i 2027. Så det handler om alle kontrakter med

russisk gas. Den juridiske ramme for at ophæve kontrakterne skal være så robust, så man ikke

skal betale erstatning. Tænk jer det teoretiske scenarie, hvor et russisk gasselskab vinder et sags-

anlæg, hvor man udfordrer, om man kan terminere kontrakterne uden at betale erstatning. De vil

både få erstatning, og de vil have mulighed for at bringe den gasmængde ud på verdensmarkedet

til andre. Sandheden er, at der globalt er masser af købere af russisk energi.

Det fine denne gang er, at vi ikke er nede i et sanktionsspor. Det er EU-lovgivning, der besluttes

med kvalificeret flertal. Det vil sige, at vi rent faktisk kan få vedtaget det på trods af lande med det

modsatrettede synspunkt end vores. Gas er ikke en del af sanktionspakkerne, fordi der ikke er op-

nået enstemmighed om det. Det er godt set af Kommissionen at arbejde med et forslag, der rent

faktisk kan få en effekt, og som vi også kan vedtage.

Theresa Scavenius spørger, hvad der skal erstatte den russiske energi. Tidsvinduet er meget lille,

og inden for det kan man ikke ændre et kontinents energiforbrug. Europa er i en situation

–

og vil

være det i mange år endnu

–

hvor vi er afhængige af import af fossil energi. Det er virkeligheden,

og det er en økonomisk og en sikkerhedsmæssig udfordring, men der er ingen korte svar på det.

Når man fjerner en leverandør

–

i dette tilfælde Rusland

–

er der de resterende leverandører på

verdensmarkedet tilbage, og forventningen er, at USA sandsynligvis vil være i stand til at bringe en

stigende mængde energi til verdensmarkedet, og at en stigende andel af den importerede energi i

EU dermed vil komme fra USA. I alle livets forhold skal man passe meget på med at være af-

hængig af én part, og derfor indgår diversificering som en understrøm

–

ikke i denne lovgivnings-

pakke, men i mange andre lovgivningspakker. Under EU-formandskabet har vi f.eks. fokus på det

europæiske elnet, hvilket er et vedvarende tryk på at diversificere EU’s energiforbrug, samt at vi

skal være i stand til at producere mere af vores energi i EU. Det vil i høj grad være et miks mellem

vedvarende energi og atomkraft, der skal levere den nødvendige energi til elektrificering for at

mindske import. Men der er ikke en løsning lige nu. Hvis vi vil vente med at udfase russisk gas, til vi

kan erstatte hele den mængde energi med grøn energi, skal vi blive ved med at betale russerne i

en pæn årrække endnu. Som Churchill ville sige det, er dette afslutningen på begyndelsen

–

man

kan betragte det som afslutningen af russisk gas, men det er ikke afslutningen på kampen for at

sørge for, at EU får en grøn energiforsyning. Det spørgsmål håndteres i andre lovgivningsmæssige

komplekser.

Til Leila Stockmarr: På den korte bane substitueres gasimporten fra Rusland med andre lande. Der

er ikke et uendeligt antal af globale leverandører af LNG, så man må forvente, at man øger impor-

ten fra f.eks. Mellemøsten og USA, som er de store leverandører. Norge kan muligvis levere noget,

men det er yderst marginalt. Derudover har vi selv Tyra, men det vil også være en marginal

mængde energi, der kan komme derfra. På lang sigt kan biogas også spille en rolle, men givet at

Kommissionen vurderer, at forslaget ikke vil have store priseffekter, fordi der er mulighed for andre

leverandører på verdensmarkedet, så vil økonomien i biogas være yderst begrænset.

Til Søren Søndergaard: Strafregimet ligger i nationalstaterne. Det vil sige, at det er almindelig over-

holdelse, og tvister vil blive ført nationalt.

Søren Søndergaard nævner også omgåelse. Det er helt sikkert, at vi er i en dynamisk situation, og

hver gang vi politisk laver en blokade, forsøger man at omgå den. Omgåelse på rørført gas er dog

Side 12

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

noget vanskeligere, for man kan ikke bare komme med et rør ind i EU, uden at vi ved det. Og LNG

er heller ikke så let at pumpe fra det ene skib til det andet. På olieområdet er der større mulighed

for omgåelse, og derfor indgår det også i sanktionspakkerne. Men jeg skal ikke lægge skjul på, at

der er den mulighed, at andre lande importerer russiske olieprodukter, raffinerer dem og reekspor-

terer til os, hvor det kan være meget svært at spore oprindelseslandet. Så jeg forventer, at kreativi-

teten i omgåelse vil udfolde sig mest på olieområdet, og det skal man fra EU’s side have fokus på

løbende i reguleringen og i de kommende sanktionspakker.

Claus Jørgensen (SF):

EU er et fællesskab, og man kan mene meget om Ungarn, Slovakiet osv.,

og hvad de gør i forhold til vores fællesskab. Men her er der ingen tvivl om, at de bliver udfordret

rigtig meget. Og det er nok også dem, der stritter imod forslaget. Hvad gør fællesskabet for at

hjælpe disse lande? Vi skal jo have afkoblet dem fra den russiske gas. De kommer i klemme.

Theresa Scavenius (UFG):

Der står i forslagets artikel 11 om de nationale planer, at diversificerin-

gen skal pege i retning af grøn energi. Støtter vi den del af forslaget? Det er ikke en del af forhand-

lingsoplægget. Der står netop:

»[…]

elektrificering, energieffektivitetsforanstaltninger, fremme af produktionen af biogas, bio-

methan og ren brint, udbredelse af vedvarende energi eller frivillige foranstaltninger til reduktion

af efterspørgslen.«

Det er rigtig interessant. Men hvordan ender det i praksis, netop nu hvor Dan Jørgensen har sagt,

at vi regner med at importere det hele fra USA. Kan det ikke blive en del af forhandlingsoplægget,

at vi lægger vægt på det?

Angående de juridiske rammer for at ophæve kontrakter: Jeg har ikke læst, at der er sat penge af

til juridisk hjælp til de virksomheder, som skal ophæve kontrakter. Så hvad taler vi om her? Som

jeg forstår forslaget, handler det om, at man vil overvåge importen i højere grad, og at der ikke må

indgås nye kontrakter. I bemærkning 13 og 14 i forslaget står der, at der bør indrømmes en undta-

gelse for eksisterende langfristede forsyningskontrakter. Som jeg læser det, er der mange kontrak-

ter, der godt kan undtages, og som jeg forstår det, er langt størstedelen af kontrakterne langfri-

stede. Det er også de kontrakter, der har med de største mængder af gas at gøre, så de er ret af-

gørende. Hvor meget ligger der allerede i aftalte kontrakter, som vi nok ikke kan komme ud af? Jeg

synes, forslaget er godt, men vi skal vide, hvad vi taler om.

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Til Claus Jørgensen: Jeg vil undlade

at kommentere enkeltlandes positioner. Nogle lande bliver påvirket af forslaget ved, at de har

mange virksomheder med både korte og de langsigtede kontrakter, der skal termineres

–

men med

forskellige tidsfrister. Nogle lande kan have bekymringer, hvad angår økonomi og forsyningssikker-

hed, fordi deres mulighed for at substituere gennem det europæiske gasnet er begrænset, eller

fordi den russiske energi fylder så meget på forbrugssiden. Der er forskellige udfordringer i de for-

skellige lande, og det kan ikke reduceres til to lande. Der er et kontinuum af, hvor meget man er

påvirket. I forhandlingerne kigger vi på omkostningerne ved at få den mængde energi ind via andre

kanaler, og om vi kan hjælpe med at tage toppen af effekterne ved udfasningen for de lande. Vi

skal være fornuftige og pragmatiske, så længe det ikke udfordrer det overordnede mål, nemlig at

stoppe russisk salg af energi.

Side 13

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

Til Theresa Scavenius: I de kontrakter, vi taler om, er der normalt indbygget et force majeure-ele-

ment, og normalt omfatter et force majeure-element EU-regulering, der forbyder den pågældende

aktivitet. I det tilfælde vil man ikke med samme juridiske vægt kunne kræve at få erstatning. Derfor

er der ikke tale om, at der skal sættes penge til side til erstatning, for vi mener ikke, at der kan rej-

ses et erstatningskrav. Hvis det krav kommer, er det ikke EU, der har indgået kontrakterne, men

konkrete selskaber, og de må køre det i det retslige spor, de nu vil.

I forhandlingsoplægget står der, at vi lægger vægt på, at medlemsstaterne skal udarbejde natio-

nale udfasningsplaner for gas og olie. Det skal dog samtidig ske på en måde, hvor de administra-

tive byrder holdes nede. Jeg forudser ikke, at det spiller en væsentlig rolle for de planer, vi i forve-

jen har i Danmark, for vi har ikke russisk energi i vores energimiks. Vores planer for energieffektivi-

tet, vedvarende energi og nationale klimamål er der ikke grundlag for at ændre på på grund af

dette forslag.

Zenia Stampe (RV):

Vi bakker op om forhandlingsoplægget, men vi bakker også op om den tilfø-

jelse, Theresa Scavenius lægger op til. Det er også helt afgørende for os, at det ikke bare er en di-

versificering i forhold til det land, vi importerer fra, men at vi får nedbragt efterspørgslen efter gas.

Vil ministeren uddybe, hvilke lande vi vil skulle importere fra? Jeg vil gerne være med til at sige, at

Putin er den værste af alle, og ham skal vi under ingen omstændigheder understøtte. Men er det i

stedet USA, Iran, Saudi-Arabien eller Israel, vi skal have gassen fra? Vi har på ingen måde lyst til

at understøtte nogen af de lande.

Jeg er som fødevareordfører glad for, at vi nu stopper med at producere kunstgødning ved russisk

gas. Men jeg er også udlændingeordfører og kirkeordfører, og når jeg tænker på, hvad vi gør for at

mindske indflydelsen fra Saudi-Arabien og Iran i dansk politik, samtidig med at vi lægger op til at

skulle importere gas fra dem, så springer det hele i luften i mit hoved. Der er rigtig meget dobbelt-

moral. Det hele hænger jo sammen, og derfor undrer det mig, at ministeren siger, at det ligger i et

andet forslag. Hvorfor kan vi ikke få ind her, at det handler om en udfasning af efterspørgslen efter

gas?

Synes ministeren selv, at regeringen gør nok i forhold til at gøre os uafhængige af gas? Jeg er ikke

energiordfører, men jeg sidder løbende til møder i mit bagland, hvor man f.eks. hele tiden snakker

om gasfyr, og hvor lang tid det tager at få fjernvarme. Det virker, som om man sover i timen. Det

burde være en klimaministers opgave at sørge for energiomstillingen, så vi ikke er nødt til at impor-

tere gas fra hverken Trump, Putin, Israel, Iran, Saudi-Arabien eller andre fantastiske regimer, der

laver forretning på den form for energi.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg fastholder, at der burde stå, at vi skal diversificere i en grøn ret-

ning. Jeg har ikke hørt ministeren sige, at det bliver en del af forhandlingsoplægget, og derfor kan

jeg ikke støtte det.

Skal jeg forstå det sådan, at ministeren vil arbejde for, at den juridiske bistand skal være en del af

forslaget? Man sætter enkelte virksomheder i en klemme, hvis man ikke hjælper dem. Men igen

står der, at de kan undtages, hvis det er besværligt. Det er svært at forstå, hvad der kommer til at

ske. Vil ministeren konkret forholde sig til bemærkning 13 og 14, hvor der står, at langfristede forsy-

ningskontrakter kan undtages?

Side 14

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Til Theresa Scavenius: Det ligger ikke

i forslaget at give penge til de selskaber, der har kontrakter med russerne i dag, for at hjælpe dem i

en eventuel juridisk tvist med russerne. Politisk ville jeg have meget svært ved at støtte det; det er

privatretlige kontrakter, og det skal håndteres i privatretsligt regi. Vi skal i stedet lave en så klar juri-

disk ramme, at den europæiske importør vinder, i fald en russisk leverandør rejser den tvist.

Til Zenia Stampe: I Danmark har vi et fald i antallet af gasfyr. Vi har en politisk aftale om at mødes i

2026 og kigge på målsætningen om at udfase gas til boligopvarmning, og den arbejder vi ud fra.

Det er dit partis energiordfører informeret om.

Jeg er glad for, at Zenia Stampe nævner klimaeffekten. Klimaeffekt opstår, når man tager noget

sort ud

–

den opstår ikke, når man tager noget grønt ud. Jeg har hørt flere partiledere vedvarende

fremstille det, som om der er en klimaeffekt ved at udfase gas i Danmark i 2035. Man skal dog hu-

ske, at det er forventningen, at vi når det grønne gaskryds i 2032. Det vil sige, at fra dét punkt er

der ingen isoleret klimaeffekt af at udfase gasforbruget. Det betyder ikke, at omfanget af vores gas-

forbrug er ligegyldigt

–

hvis det samlede gasforbrug i Danmark stiger, og der ikke sker en tilsva-

rende stigning af biogasproduktionen, vil det grønne gaskryds udskydes. Men verden er ikke så

simpel, som oneliners nogle gange er, og det håber jeg partierne hver især vil tage med i deres be-

tragtninger, som vi løbende bliver klogere.

Vi startede i 2022 en indsats i EU for at få det samlede gasforbrug ned, fordi vi havde en fysisk ri-

siko for, at der ikke ville være gas nok. Den fysiske risiko er ikke til stede i dag ved udfasning af rus-

sisk gas. Det skyldes bl.a. dels en indsats for at sænke forbruget, dels at man har øget muligheden

for at importere energi. Siden 2022 har det vist sig, at russerne finder vej ind i det europæiske gas-

marked, uagtet vores forsøg på at nedsætte det generelle forbrug. For at være lidt teknisk er det,

fordi den russiske gas ikke er den marginale gas i EU, og derfor er dette forslag den rigtige måde

på kort sigt at komme ud af at sende så ubeskriveligt mange penge til russerne.

Zenia Stampe spørger også, om det er venlige mennesker, der i øvrigt sender gas ind i EU. Jeg er

fuldstændig

enig i, at det er en udfordring for EU’s autonomi og sikkerhed, at vi er så importaf-

hængige af fossil energi, og at der er så relativt få steder, den energi kommer fra. Derfor skal man

vedvarende

– hvilket vi bl.a. skal diskutere efterfølgende om EU’s

klimamål for 2040 (se

punkt 3)

–

fortsætte energiomstillingen i EU fra fossil energi til primært el, samtidig med at man opfylder poli-

tikkerne og målsætningerne i Fit for 55. Så jeg anerkender fuldstændig udfordringen. Sagen er

bare, at verden nogle gange er lidt kompliceret. Hvis Kommissionen var kommet med et forslag om

at udfase importen af russisk gas og samtidig sagde, at den mængde gas ikke må blive erstattet af

andet gas, så var vi ikke kommet ud af importen af russisk gas. EU-landene er fortsat afhængige af

at have adgang til gas, det er et nøglebrændsel i boligopvarmning, for elforsyningssikkerheden og

for nogle industriers konkurrenceevne. Derfor er der ikke en snuptagsløsning på det. Jeg skal være

den første til at sige, at dette ikke er løsningen

på EU’s energiudfordring, og jeg deler Zenia Stam-

pes bekymring over, hvilke typer man kan importere fossil energi fra i denne verden, men det kræ-

ver langsigtede svar.

Leila Stockmarr (EL):

Vi vil gerne have lagt eksplicit vægt på diversificering.

Side 15

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

En udfasning af energiafhængigheden af Rusland er hovedprioriteten, men Enhedslisten ser også

udfordringerne ved at øge energiafhængigheden af andre lande. Er der mulighed for at indtænke

nogle principper i forhold til bl.a. menneskerettigheder? Jeg er med på, at man ikke indfører men-

neskerettigheder med et snuptag over for Saudi-Arabien, men kan der komme en form for indheg-

ning, så man kan bruge det som et udenrigspolitisk redskab? Det er et politisk redskab, at man nu

drejer væk fra russisk gas, hvilket man skulle have gjort for lang tid siden ud fra de samme princip-

per.

Zenia Stampe (RV):

Jeg husker faktisk ikke, at jeg sagde noget om klima. Som jeg forstår det

grønne kryds, er der ikke nok gas uden udledning til, at vi kan opvarme Europa uden fossil gas.

Derfor forstår jeg ikke helt argumentet. Som jeg har forstået det, skal vi hen i et energisystem, hvor

den gas, vi selv kan producere, bliver brugt i industrien, og så skal opvarmningen klares på andre

måder.

Jeg var mere optaget af udenrigspolitikken i det. Hvilke lande kan vi helt præcist forvente, vi skal

købe gas fra? Er det USA, Israel, Iran eller Saudi-Arabien? Det er ikke, fordi jeg mener, at vi ikke

skal gøre det, men det bliver nødt til at være en del af debatten, at vi understøtter regimer, som vi

på alle mulige andre områder prøver at modarbejde, så længe gas er en del af vores energisy-

stem. Jeg bruger som udlændingeordfører enormt meget energi på at minimere indflydelsen fra

Saudi-Arabien og Iran, og nu ser vi ind i et energisystem, hvor vi muligvis skal importere fra dem.

Verden er kompleks, så man kan ikke træffe isolerede beslutninger med kun ét perspektiv.

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Til Zenia Stampe: Det er ikke lande,

der indgår gaskontrakter, men selskaber. Det sker på et globalt gasmarked, hvor udbud og efter-

spørgsel sætter prisen. Nogle af de store leverandører i det globale LNG-marked er Qatar, USA og

Norge. Hvis Kommissionen har lavet et forecast, sender vi det gerne. EU har en importafhængig-

hed af fossil energi, og der er ikke nogen nem vej ud af det. Det kræver langsigtet, vedvarende po-

litik. Det bruger vi vores klimamål og andre redskaber i værktøjskassen til. Dette forslag handler om

på den helt korte bane at stoppe med at finansiere Rusland gennem vores energikøb.

Jeg nævnte klima, fordi du mente, at jeg netop som klimaminister burde gå op i klimaet. Derfor var

jeg så venlig at gøre opmærksom på klimamålet, som er vedtaget af bl.a. Radikale Venstre. Klima-

målet er defineret ud fra FN-logikken, og det er opgjort i territoriale emissioner. Det vil sige, at i det

øjeblik vi når det grønne gaskryds

–

som i øvrigt ikke gælder for blot boligopvarmning, men det

samlede danske gasforbrug

–

er der ikke en national klimaeffekt ved at mindske forbruget.

For en del lande er naturgas fortsat en trædesten i deres dekarboniseringsstrategier, indtil der er

lavet en fuld grøn omstilling af energisystemet. I forhold til klimaet er kul et betydeligt værre brænd-

sel.

Jeg er socialliberal og markedsorienteret, og derfor kommer det altid bag på mig, når nogle siger,

at bestemte sektorer skal have noget meget bestemt. Det er ikke et superliberalt synspunkt. Det

handler om, at gassen

–

den grønne energi

–

bliver brugt, hvor den giver størst værdi. Derfor skal

man være varsom med, at bestemte sektorer skal have gassen. I min verden kan der absolut være

valide grunde til, at et gasforbrug kan være fornuftigt nok også andre steder end i f.eks. industrien,

fordi konsekvenserne ved at undgå det er værre. Men fremskrivningen er, at vi er nede på ca.

Side 16

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

120.000 gasfyr i Danmark i 2035

–

og det er uden ny politik. Jeg ser frem til at drøfte udfasningen

igen i 2026, men jeg respekterer, at andre lande med andre energimiks og en anden industristruk-

tur skal finde deres måder at leve op til deres målsætninger på i deres nationale klima- og energi-

planer.

Til Theresa Scavenius: Der er undtagelser for, at et land under givne omstændigheder kan vente til

1. januar 2028 med at ophæve kortsigtede kontrakter. Der kan være enkeltlande, som bliver ramt

af en særlig hård udfordring ved at ophæve de kortsigtede kontrakter. Der er altså en lille smule

fleksibilitet.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg mente de langsigtede forsyningskontrakter. Der står nemlig også i

forslaget, at en betydelig del af vores kapacitet er via langfristede kontrakter med mere en 10 års

varighed.

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Og de skal være opsagt senest 1. ja-

nuar 2028.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.

Side 17

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

Punkt 3. Rådsmøde nr. 4117 (miljø) den 18. september 2025

KOM (2025) 0524

Rådsmøde 4117

–

Bilag 1 (samlenotat)

KOM (2025) 0524

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 679 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0524

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Revisionen af EU’s klimalov forelæg-

ges til forhandlingsoplæg, mens EU’s NDC forelægges til orientering.

1. Forslag til forordning om ændring af forordning om fastlæggelse af rammerne for at

opnå klimaneutralitet (Den europæiske klimalov)

−

Revideret forhandlingsoplæg / Generel indstilling

KOM (2025) 0524

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 96 (udvalgsmødereferat side 39 FO,

forhandlingsoplæg vedr. klimamål 2040 forelagt 11/10-25)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Jeg sidder her som repræsentant for

den danske regering. Spørgsmål, der retter sig mod vores egenskab af formandskabsland, kan stil-

les, men kan vanskeligt besvares i denne setting.

Kommissionen fremsatte langt om længe den 2. juli 2025 forslaget, og det er jo betydelig senere,

end vi gerne havde set fra dansk side. Det har givet os en meget mere stram proces, end vi havde

regnet med for at få det vedtaget. Af den grund har det desværre ikke været muligt at forelægge

sagen for udvalget før i dag. Det er selvfølgeligt beklageligt.

Fastsættelsen af EU’s 2040-mål

er en meget vigtig sag. Den lægger sporene for klimaindsatsen i

de næste 10 år og er selvfølgelig afsættet for det, der følger efter, og det er klart den vigtigste kli-

masag under dansk formandskab. Derfor har vi for at forsøge at få fremdrift i sagen indkaldt til eks-

traordinært miljørådsmøde den 18. september 2025 alene med det formål at bane vejen for at

opnå enighed om EU’s klimalov og dermed EU’s 2040-mål.

Jeg forelagde sagen om EU’s 2040-mål

til forhandlingsoplæg den 11. oktober 2024. Regeringen

ønsker at holde fast i dette forhandlingsoplæg og at supplere det med de nye elementer, der indgår

i forslaget.

Jeg vil derfor indlede med at gentage det hidtidige forhandlingsoplæg, da vi nu har fået det egent-

lige forslag til retsakt. Den første del af oplægget har udvalget altså hørt før. Når vi når til de nye

dele af oplægget, vil jeg gøre særskilt opmærksom herpå.

Tidligere forhandlingsoplæg

•

Regeringen lægger stor vægt på, at der fastsættes et 2040-klimamål for EU på mindst 90

pct. i forhold til 1990-niveau i overensstemmelse med Parisaftalens 1,5-gradsmålsætning.

Fra dansk side er vi gået forrest med ønsket om et ambitiøst 2040-mål. Danmark var såle-

des det første EU-land, der meldte ud med et konkret måltal på mindst 90 pct.

Side 18

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

•

Regeringen lægger også stor vægt på, at der træffes beslutning om et EU-delmål for

2035, så EU kan efterleve aftalen om 5-årige tidsrammer for indmeldelse af klimabidrag til

Parisaftalen.

Regeringen lægger stor vægt på, at målet udmøntes så ambitiøst og omkostningseffektivt

som muligt. Det bør ske gennem et samlet kvotehandelssystem for alle udledninger fra

fossilt energiforbrug og industrielle processer, der kan bidrage til en mere omkostningsef-

fektiv omstilling gennem et ensartet prissignal.

Der er desuden behov for at integrere negative udledninger i kvotehandelssystemet under

forudsætning af troværdige opgørelser, langtidslagring og bæredygtighed.

Landbrugets udledninger bør også reguleres inden for en landbrugssøjle med fælles EU-

mål for landbrugets udledninger, inklusive nettoudledninger fra jorder.

Målet bør således i størst muligt omfang indfries gennem kvotehandel og understøttes af

fælleseuropæiske klima- og miljøkrav samt en fælles landbrugspolitik med større fokus på

klima og miljø.

Der kan ligeledes være behov for at styrke lækagebeskyttelse for udledninger omfattet af

kvotehandel, der er i risiko herfor. Det kan f.eks.

være gennem en udvidelse af EU’s CO

grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) i overensstemmelse med WTO-reglerne.

Derudover ønsker regeringen en fælles EU-regulering af skove og optag og udledninger

fra anden arealanvendelse.

Hermed vil hovedparten af EU’s kulstofoptag blive reguleret

separat.

Endelig lægger regeringen stor vægt på, at der indføres en ambitiøs og moderniseret

klima- og energiregulering i EU, der bidrager til en omkostningseffektiv reduktionsindsats

og teknologiudvikling med færre nationale mål.

•

Nye elementer

Kommissionens forslag indeholder ud over et klimamål på 90 pct. i 2040 også en række såkaldte

fleksibiliteter.

For det første giver forslaget mulighed for at anvende op til 3 pct. internationale kreditter under Pa-

risaftalens artikel 6 til at indfri klimamålet i perioden 2036-2040.

For det andet fremhæves det, at inklusion af permanente negative emissioner i EU’s kvotehandels-

system vil blive en del af revisionen af kvotehandelsdirektivet, som forventes i 2026.

For det tredje indeholder forslaget øget fleksibilitet mellem sektorerne.

Det er regeringens opfattelse, at Kommissionens forslag overordnet set flugter med det eksiste-

rende forhandlingsoplæg om en mere omkostningseffektiv og ambitiøs klimapolitik i EU.

Forslaget om brug af artikel 6-kreditter

til opnåelse af EU’s klimamål er nyt i denne sammenhæng,

men jo ikke nyt som sådan. Danmark og EU har godkendt anvendelse af artikel 6-kreditter i Paris-

aftalen og arbejdet for en aftale om udmøntning, som kan sikre tilstrækkelig miljømæssig integritet.

Artikel 6 kan være en hjælp eller et sikkerhedsnet til at nå EU’s klimamål. Mange medlemsstater

har derfor taget positivt imod forslaget. Flere lande udtrykker samtidig bekymring for kreditternes

troværdighed.

Side 19

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

Regeringen foretrækker, at EU’s klimamål nås gennem reduktioner inden for EU’s territorium. Men

fra dansk side støtter vi dog Kommissionens forslag, fordi anvendelse af klimakreditter kan være

en vej frem til at nå en aftale om et klimamål med et tilstrækkelig højt ambitionsniveau.

Regeringen tager Kommissionens forslag om, at der kan anvendes op til 3 pct. internationale kli-

makreditter, til efterretning.

Det er vigtigt for regeringen, at en eventuel anvendelse af klimakreditter i EU skal have høj miljø-

mæssig integritet og bidrage til omkostningseffektiv målopfyldelse.

•

Regeringen lægger derfor stor vægt på, at anvendelse af internationale klimakreditter sker

for at øge ambitionsniveauet i EU’s klimamål for 2040, samt at der fastlægges kriterier for

køb og anvendelse af klimakreditter, der sikrer miljømæssig integritet.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at brugen af internationale kreditter til at indfri kli-

mamålet i perioden 2036-2040 begrænses.

Regeringen finder samtidig, at hvis lande vil bruge kreditter, så skal de også stå for finan-

sieringen. Finansieringen skal ikke komme fra EU-budgettet. Regeringen lægger derfor

vægt på, at hvis lande kan og vil gøre brug af eller er årsag til brug af klimakreditter, så

skal de selv stå for finansieringen.

•

Leila Stockmarr (EL):

Jeg vil gerne spørge ind til regeringens position i forhold til klimakreditter. Vi

er meget positive over for 90-procentsmålsætningen, men hvad betyder det, når man i oplægget

skriver, at man tager de 3 pct. til efterretning? Det betyder jo så, at man accepterer det som en

substantiel del af, hvordan man forløser 90-procentsmålsætningen. Enhedslisten er ret kritisk over

for, at man overhovedet åbner op for at gøre op med den måde, man ellers har gået til EU’s reduk-

tionsmål på i forhold til at have fokuseret på de territoriale udledninger. Hvad er ministerens hold-

ning til det skridt? Det er jo en markant forandring, og det går også imod EU’s klimaråds anbefalin-

ger. Jeg noterer mig også, at regeringen og ministeren selv på bagkant af COP 29 har været kritisk

over for det. Jeg er med på, at argumentationen er, at det er en løftestang for overhovedet at få

landene med på et mål, men er der ikke også en stor risiko for, at man udvander målet ved at åbne

den ladeport op?

Hvad er det konkret man fra dansk side vil lægge afgørende vægt på? Vil man lægge vægt på at få

fastlagt typen og karakteren af de kreditter? Hvad skal der til for at sikre miljømæssig integritet i for-

bindelse med klimakreditterne? Jeg har noteret mig, at ministeren så sent som i 2024 har sagt, at

det ellers bare er varm luft at have klimakreditter. Hvordan oversætter man det til praksis, og hvor-

dan vil regeringen gå til det og sikre sig, at det bliver en væsentlig del af forhandlingerne? Ifølge de

undersøgelser, jeg har læst, ved vi empirisk, at kun 16 pct. af reduktionerne er blevet til virkelighed

historisk set, når man har lavet klimakreditter.

Alexander Ryle (LA):

Vi ser positivt på EU's 2040-klimamål, for der er lang tid til 2050, og det er

trods alt mere ambitiøst, at vi har et delmål på vej mod klimaneutralitet, end at vi ikke har det, så

det støtter vi.

Hvorfor lægger man vægt på, at brugen af internationale kreditter til at indfri klimamålet begræn-

ses? Jeg synes, at det er interessant, fordi udledninger jo ikke kender landegrænser, og i realiteten

Side 20

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

ville man kunne få langt flere positive effekter for klimaet ved at fremme den grønne omstilling i de

lande, hvor de ikke er så langt foran, som vi selv er, end ved udelukkende at fokusere på vores

egne udledninger. Hvis man kan få meget mere klimaeffekt for pengene ved at gøre noget i f.eks.

Indien, Kina eller Brasilien, burde man så ikke gøre det? Det undrer mig egentlig, at regeringen er

skeptisk over for den del. Og jeg har også svært ved at se for mig, hvordan regeringens eget kli-

mamål om en 110-procentsreduktion kan realiseres uden at bruge kreditter.

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Jeg starter lige helt oppe i helikopte-

ren. EU og EU’s klimapolitik står et meget kritisk sted. Derfor

skal alle tænke over

–

hvilket man

skal i alle forhandlinger

–

at der er en konsekvens af no deal, som skal vejes op imod den deal,

man kan få. Alle skal tænke meget nøje over, hvad konsekvensen er af at tage for ultimative syns-

punkter i en situation, hvor den danske position i klimakampen ikke er en position, som flere tilslut-

ter sig, men hvor der er en generel tendens til, at flere går væk fra den. Det er den virkelighed, vi er

inde i.

Til Leila Stockmarr: Det er i det lys, du skal se forhandlingsoplægget. Da vi meldte ud, at vi øn-

skede mindst 90 pct. reduktion, havde vi ikke ønsket, at klimakreditter under artikel 6 talte med som

en del af det. Vi konstaterer så, at det er i forslaget. Vi konkluderer også, at mange andre lande

støtter det element, og nogle gange må man acceptere nogle elementer, som kan være nødven-

dige, fordi prisen for no deal vurderes at være så høj, at man bliver nødt til at ville det og være

pragmatisk på noget, der ikke lige er vokset op i ens baghave. Det er den vanskelige forhandlings-

situation, vi sidder midt i.

Men jeg er enig med dig. De gamle CDM-kreditter (mekanismen for bæredygtig udvikling) under

Kyotoprotokollen var varm luft, men det var nok også snyd. Og derfor er der selvfølgelig et behov

for ikke at bringe os det samme sted hen. Jeg var i klimapolitik og i energisektoren, dengang CDM-

projekterne fandtes, og det var ekstremt problematisk, også fordi omfanget af varm luft-projekter

havde en risiko for at påvirke prisdannelsen i det europæiske kvotemarked. Det er et kæmpe pro-

blem for dem, der investerer i tillid til, hvordan det kvotemarked fungerer, hvis der kan komme så-

dan noget, som i den grad kan forstyrre prisdannelsen på det europæiske marked. Så det er med

skepsis og varsomhed, at vi på grund af forhandlingssituationen desværre har det element på bor-

det.

Til Alexander Ryle: Hvorfor ikke bare slå gækken løs nu? Jeg kan sagtens på det teoretiske plan

følge dig i, at udledningerne er globale, og det er den akkumulerede mængde af drivhusgasser i

atmosfæren, der er det afgørende for klimaforandringerne, og deroppe skelner man ikke imellem

oprindelse. Men vi skal alle sammen huske på, at artikel 6-kreditter er en integreret del af Parisafta-

len, som mange af os jo er superglade for blev indgået. Det er en mekanisme til at sikre, at der kan

flyde investeringer fra rige lande til fattige lande, så der er et bredere udviklingsperspektiv gemt

inde i artikel 6 ud over spørgsmålet om omkostningseffektivitet. Du har helt ret i, at man sandsynlig-

vis vil have nogle marginale priser på de sidste tons, der skal reduceres i EU på vejen mod 90 pct.,

hvor det kan vise sig, at kreditterne er omkostningseffektive. Men sælg ikke skindet, før bjørnen er

skudt. Hele regelværket omkring artikel 6 er under udvikling i FN. Vi skal også fra europæisk side

sætte et specifikt regelvæk op omkring, hvilke kreditter man kan bruge, og de skal være addition-

Side 21

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

elle. Det skal være med lande med høj miljømæssig integritet, og det skal både på køber- og sæl-

gerside være lande, der har tilsluttet sig og lever op til forpligtigelserne i Parisaftalen. Når det regel-

værk er endeligt på plads, håber jeg, at der kommer en restriktion på projekter baseret ud fra kvali-

tetskriterier, så det ikke er givet, at der bare er uendelig mange billige kreditter derude. Derfor er det

regeringens position, at vi på grund af forhandlingssituationen er kritisk fleksible, og så skal der

være et fokus på kvaliteten af det. Før vi har et system med høj miljømæssig integritet og vi får

mere sikker grund under fødderne i forhold til prisdannelsen, skal der i vores optik være en skepsis

over for at udvide omfanget af brugen af kreditter i forhold til det, der ligger på forhandlingsbordet.

Alex Ahrendtsen (DF):

Nogle gange stiller jeg mig selv det spørgsmål, hvilken planet både rege-

ringen og Kommissionen lever på. Jeg stiller også mig selv det spørgsmål, om man overhovedet

har hjerte for almindelige menneskers vilkår. Der er millioner af mennesker i Europa, der har svært

ved at få tingene til at hænge sammen økonomisk, især i Tyskland og Frankrig, og de lande er jo

på vej ned industrielt. Frankrig har en enorm gæld, der er store optøjer, og så vil man gudhjælpe-

mig stramme klimaskruen endnu en tand, hvilket vil gøre tilværelsen dyrere for de mennesker og

energi endnu dyrere. Har man ikke noget hjerte for almindelige menneskers vilkår, siden man fort-

sætter den politik? Jeg kan måske være lidt ligeglad, for det vil bare fremskynde processen mod

sammenbrud i EU, men jeg vil gerne advare imod at gøre det. Det er alt for voldsomt i en tid, hvor

vi har brug for sammenhold i de europæiske lande af hensyn til truslen fra øst, så hvorfor fortsætter

man sådan med en næsten religiøs nidkærhed? Jeg forstår det simpelt hen ikke.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg tror, at de har meget hjerte for mange fossile virksomheder, for

meget af det her er jo netop varm luft, så jeg tror ikke, at der kommer til at ske så meget i virke-

ligheden. Jeg er meget imod, at vi snakker om fleksibilitet, kreditter og negative emissioner, når vi

godt ved, at det ikke kommer til at have nogen relevant klimamæssig indflydelse. Jeg synes, at det

er en politisk leg, der handler om at opretholde en konsensus om, at der bliver lavet klimapolitik,

mens man i virkeligheden fortsætter business as usual med gas osv. Så jeg ville ønske, at den

danske position var, at vi ønskede mindre fleksibilitet.

Hvad betyder ordet miljømæssig integritet?

Der bliver snakket meget om kreditterne, hvilket jeg selvfølgelig også er meget modstander af, men

i forhold til de negative emissioner er det jo også bare et spørgsmål om, hvorvidt det teknisk er mu-

ligt. Der står i forslaget, at EU skal have teknisk lederskab. Hvori kommer det til at bestå? Vi ved fra

dansk side, at vi har et meget dyrt program. Jeg har tidligere fået svar fra ministeren om, at man vil

støtte udrulning af CO

-fangst med 38 milliarder indtil 2045. Det er virkelig mange penge, der

kunne have været brugt på borgerne i stedet for. Samtidig forventer man, at det kun giver 15 millio-

ner tons CO

-reduktion i forhold til 2030-tallene, men alle de projekter er jo stadig på test- og forsk-

ningsniveau, så det tal er i forvejen usikkert. EU har estimeret, at vi skal helt op på 400 millioner

tons i 2040, men teknisk er det fuldstændig urealistisk, og derfor kommer det ikke til at ske. Der

kommer kun til at ske det, at man politisk prioriterer sindssygt mange milliarder i den retning. Det er

der nogle, der kan tjene penge på, men det kommer i hvert fald ikke borgerne til gode. Giver det

mening at tale om det, når det kun er på testniveau stadig væk?

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Til Theresa Scavenius: Det indgår i

paragrafferne, at projekterne skal levere permanente emissioner. Jeg har en erindring om, at der

Side 22

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

var nogle CDM-projekter, som var varm luft, der f.eks. handlede om at sørge for, at mennesker fik

adgang til kerosinkogeapparater. Hvis man kerer sig om mennesker, kan det være fornuftigt nok, at

man ikke skal brænde biomasse af med luftforurening til følge, så derfor kan jeg af andre årsager

godt forstå, hvorfor nogle vil den vej. Men med de projekter var det ret svært at dokumentere, at det

var permanent. Der er også krav om additionalitet, og det skal selvfølgelig defineres.

Det spiller lidt sammen med det, som Alexander Ryle spurgte til. Additionalitet kan gøres på måder,

hvor det udelukker noget af det, som ikke er de billigste projekter for de lande, der skal laves sam-

handel med, fordi det skal sandsynliggøres, at de kommer på toppen af det, som de ellers ville

have sat i værk. Dermed vil det have et omkostningsniveau i den øvre ende af det, som kan lade

sig gøre i de pågældende lande.

Der skal også være et fravær af lækage. Så permanente emissioner, additionalitet og fravær af læ-

kage er de tre nøgleord i lovteksten, men det skal jo følges op af et detaljeret regelværk, og derfor

kommer der yderligere rul på det.

Alex Ahrendtsen spørger, hvilken planet vi lever på, og du har fat i noget hammercentralt. Den eu-

ropæiske diskussion handler nemlig om, hvordan vi kan fastholde en klimapolitik, hvor vi lever op til

vores globale ansvar, og hvor vi giver vores bidrag til global indsats for at reducere udledningerne,

hvilket jo selvsagt er vigtigt. Hvis man har været på sommerferie i Spanien i år med hedebølger,

brande osv., så er det jo rigtige mennesker, hvis livsvilkår også i Europa i stigende omfang bliver

påvirket af klimaforandringerne. Det kræver en global indsats, og indsatsen i EU spiller ind i sand-

synligheden for, at resten af verden vil forfølge det, vi aftalte i Parisaftalen, og der er jo ikke noget i

tallene, der tyder på, at verden er på vej til at leve op til 1,5-gradsmålet. Så der et element af lang-

sigtet kærlighed i forhold til menneskers livsvilkår gemt inde bag klimamålssætningerne. Det skal vi

alle sammen huske; klimaforandringerne er ægte. De kommer til at påvirke os, og der er kæmpe

forskel på en verden med 1,5 eller 3 graders temperaturstigning.

Den anden diskussion er mere kortsigtet. Det er selvfølgelig åbenbart, at klimapolitik har konse-

kvenser for bl.a. prisen på fossil energi i det område, man dækker ind. Og for nogle mennesker i

Europa betyder energiomkostningen og den afledte omkostning, der kommer ind i forskellige pro-

dukter, noget for deres forbrugsmuligheder og levevilkår. Der er også dele af Europa, der har en

industristruktur, hvor energiintensiv industri fylder noget. Det gør det også lidt i Danmark, men vi er

jo ikke i nærheden af at have en påvirkningsgrad som dele af Europa, hvor stålindustri, kemisk in-

dustri, aluminium, cement osv. betyder meget. Fra dansk side skal vi forstå, at det er et vilkår i de

europæiske lande. Vi er på mange måder et fantastisk land med tårnhøj beskæftigelse, overskud

på de offentlige finanser, Klimarådet har anerkendt, vi når vores klimamål, og det har ikke ført til

splittelse i vores land. Jeg anerkender fuldt ud, at andre europæiske lande ikke er i den gunstige

situation. Derfor bliver man nødt til også fra dansk side at tænke over, hvilke omstændigheder an-

dre landes økonomier og befolkninger er i, når vi jagter det her. Der er en meget stor diskussion

ved siden af klimaloven, der handler om, hvilken industripolitik Europa skal forfølge. For mange eu-

ropæiske lande er det ganske vanskeligt at holde til, at vi går grønt

–

man går out of business. Der-

for er der et helt kapitel omkring klimaloven med det, som nogle kalder enabling conditions, altså

forudsætninger, der skal sættes op, men som ikke kan stå i en klimalov. Det handler om, hvilken

type af industripolitik

–

økonomisk politik

–

der ligger indlejret i de forslag, som Kommissionen

Side 23

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

Kommissionen senere skal fremlægge. Derfor skal der tages nogle balancer.

Det hører dog med i mit politiske udgangspunkt, at det at sætte et klart mål også er med til

at drive omkostninger ned. Og der er store dele af europæisk industri, der beder os om at sætte et

klart mål for 2040, fordi det vil være en driver for deres investeringer. Jeg var så sent som i går til

møde med klimapartnerskaberne i Danmark. Der var ikke ét af dem, der bad om, at vi f.eks. åb-

nede eksisterende lovgivning, for de har investeret i tillid til det. De siger alle sammen: Sæt nu et

klart mål, for det vil være en driver for vores investeringer, og det vil sige vores evne til at bringe

grønne produkter og ydelser på markedet, der udvikles til et omkostningsniveau, så forbrugerne

kan være med.

Men vi skal også fra dansk side være sensitive, ikke bare for de sociale udfordringer, der kan følge

vores lande, som vi står i en god situation til at kunne håndtere, for andre lande er ikke i den gode

position. Det bliver vi nødt til at tage med, for det er ikke gratis at føre klimapolitik. Og det er et rela-

tivt spil. Hvis andre dele af verden ikke vil forfølge de mål, vi sætter os i EU, og er villige til at føre

politik for at nå mål, der forhåbentlig på et tidspunkt snerper mod det, vi vil i EU, så er det en reel

udfordring for, hvor økonomisk aktivitet i verden tager hen. Du har helt ret i udfordringen, og så kan

vi drage forskellige politiske konklusioner af udfordringen.

Leila Stockmarr (EL):

Tak for ærligheden og anerkendelsen af kompleksiteten og udfordringerne i

den politiske situation i Europa. Det forstår jeg selvfølgelig godt.

I formandskabets forhandlingsoplæg i forbindelse med Rådet blev de 3 pct. jo cirkuleret fra 2036.

Den er nu åbnet op og står i skarp parentes. Men vi har jo formandskabet, så ét er regeringens po-

sition, og som jeg læser den, er det, at der bliver stadfæstet, at det maksimalt er 3 pct. Men kan vi

komme ud i en situation, hvor Danmark som formandskabsland åbner op for, at man sætter mere

end 3 pct., hvis der skulle være et ønske om det, og har man en øvre smertegrænse?

Claus Jørgensen (SF):

Vi bakker selvfølgelig også op omkring de 90 pct., men er ligesom regerin-

gen lidt imod klimakreditter. Vi har set det også på forbrugerområdet tidligere, hvor man kunne

plante skov i udlandet, og så kunne man sige, at man var CO

-neutral. Det er vi ved at have fået

ryddet ud i, men der var også fusk med det dengang. Hvordan får vi kontrolleret det? Der er jo ikke

nogen kriterier endnu for klimakreditter. Det skal vi have styr på. Hvad håber regeringen at kunne

sætte af rammer og kriterier for klimakreditter?

Hvad nu, hvis nogen siger, at de vil have 85 pct. eller 5 pct. kreditter? Hvor står regeringen så der?

Vi kunne godt tænke os, at man i pind to i forhandlingsoplægget lægger stor vægt på, at brugen af

internationale kreditter begrænses markant, så vi holder fanen højt. Jeg forstår godt, at det er det

muliges kunst, men klimakreditter er lidt en black box lige nu, også fordi vi ikke helt ved, hvad det

indebærer.

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Theresa Scavenius: Jeg vil gerne invi-

tere til, at vi tager ud på Avedøreværket sammen. Det kunne være hyggeligt, men det er også fag-

ligt interessant, fordi der er ved at blive bygget et anlæg, der fanger CO

fra årsskiftet. Det er ikke

science fiction, som du vist beskriver det som, det er science. Det er i øvrigt et arkitektonisk meget,

meget smukt kraftværk, og det vil jeg gerne vise frem. Andre af udvalgets medlemmer er også vel-

Side 24

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

komne, hvis I har interesse i at se noget, der kan blive et af de mere potente værktøjer i den klima-

politiske værktøjskasse, der er ved at blive bygget i Danmark, og i øvrigt endnu et sted, hvor Dan-

mark er med til at drive på for at vise praktiske løsninger, der kan virke.

Både Claus Jørgensen og Leila Stockmarr spørger til rollen som formandskabsland. Jeg kan ikke

gå i detaljer om, hvad Danmark gør som formandskabsland. Det var det, jeg prøvede at sige ind-

ledningsvis. Jeg mener, det er en generel ting i forhold til udvalget, at det forsøger vi at respektere.

Jeg kan dog alligevel omkring det spørgsmål sige, at min oplevelse af den europæiske diskussion

om kreditter startede med, at nogle tænkte, at det var et columbusæg

–

så mange som muligt de-

sto bedre

–

til at folk generelt har fået fordøjet kompleksiteten i det, altså den miljømæssige integri-

tet, som Claus Jørgensen spørger til, og som jeg fuldt støtter. Vi skal have fokus på det. For vi kan

ikke have et langsigtet system, hvor vi potentielt vil investere i noget og sende penge ud af EU,

som ellers kunne være investeret i EU, og understøtte andre landes konkurrencekraft, og så ikke få

det retur, vi skal have for pengene, nemlig CO

-reduktioner. Det må ikke ske, og derfor er der et

stort arbejde endnu. I Kyotoprotokollen er regelværket vedtaget på et overordnet niveau, FN skal

lave regelværket i forhold til artikel 6-kreditter, og vi har selvfølgelig mulighed for i EU at lægge no-

get oven på. Hele det arbejde vil foregå, og der vil vi være blandt de stemmer i EU, som vil jagte, at

integriteten er i orden. I forslaget her kan man indskrive f.eks. lækage, additionalitet og integritet i

paragrafferne, som jo er nogle guidende, juridiske ord for, hvad der skal følge bagefter.

Hvad angår det helt overordnede, Laila Stockmarr spørger til, er min fornemmelse, at eftertanken

også er ved at indfinde sig, i forhold til hvad det instrument kan levere, og derfor er det blandt de

emner, der diskuteres. Men hvor man startede med, at nogle havde tiltro til, at det instrument

kunne fylde rigtig, rigtig, meget

–

og meget, meget mere, end der lå i Kommissionens forslag

–

så

hører jeg, at der er lidt mere balancerede synspunkter nu, om end det står i skarpe parenteser,

fordi det er et af de elementer, der er på bordet. Jeg tror, jeg har givet udtryk for vores nationale

holdning til det, men jeg forsøgte også at appellere til, at man skal tænke sig meget nøje om i den

situation, Europas klimapolitik er i

–

hvad er konsekvensen af no deal. Jeg ved, det er lidt kryptisk,

men jeg forsøger at respektere, hvordan jeg skal balancere min rolle både som repræsentant for

Danmark og som formandskabsland.

Alexander Ryle (LA):

Som jeg hørte ministerens svar på mit tidligere spørgsmål om klimakreditter,

er det varm luft. Man har ikke tiltro til klimakreditternes troværdighed, og så er det fair nok, at man

ikke baserer sig på dem, men burde man ikke gøre mere for at få tiltro til deres troværdighed? El-

lers kan man vel principielt heller ikke bakke op om at bruge 3 pct.

–

så er det lige meget, hvad tal-

let er. Er der et arbejde i gang med at prøve at sikre, at klimakreditterne har en troværdighed, man

kan basere sig på? Og under forudsætning af, at man på et tidspunkt har tiltro til klimakreditterne,

hvorfor vil vi så stadig begrænse os til 3 pct? Jeg synes, vi kommer til at låse os selv fast på be-

stemte handlemuligheder, hvorimod man vel i teorien kunne basere en meget større del af sit kli-

maarbejde på kreditter, hvis man først sikrer sig, at der er tiltro til dem. Jeg tror min egen tilgang til

det er, at man selvfølgelig skal foretage investeringerne der, hvor man kan få den største klimare-

duktion for pengene. Og hvis det ikke er i Europa, så er det jo ikke her, vi skal lave den klimareduk-

tion. Det kan godt være, der er nogle andre følgevirkninger

–

at det også er godt for miljøet, det ved

jeg ikke noget om. Så kan det godt være, det giver mening. Men det rationelle, når man gerne vil

Side 25

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

gøre noget godt for klimaet på verdensplan, er at foretage investeringerne der, hvor man får mest

ud af dem.

Ammar Ali (M):

Er det korrekt forstået, at man ikke er afgørende bekymret for, at den fleksibilitet vil

svække 90-procentsmålet?

Hvordan vil man forholde sig til det, hvis visse lande vil bringe ligestilling af atomkraft med vedva-

rende energi til bordet?

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Til Alexander Ryle: Det er lidt et

spørgsmål om hønen og ægget. Skal man lave kriterierne, før man beslutter hvor meget, eller skal

man åbne op for, at det kan fylde noget, og så udvikler vi kriterierne? I en teoretisk verden kunne

man jo slå gækken løs, og så lader vi kriterierne afgøre det, men vi kender ikke kriterierne. Husk, at

det i forslaget er fra 2036, man kan begynde at medtælle sådan nogle projekter. Det antyder jo

også, at der er et vist udviklingsarbejde, før vi er derhenne. Det arbejde skal Kommissionen sætte i

gang, og det er i øvrigt også et arbejde, der pågår i FN-regi for at have register og overblik over det

osv. Det var først i Baku ved det seneste klimatopmøde, at den overordnede juridiske ramme i Pa-

risaftalens artikel 6 blev lagt fast, men den skal jo følges op af et arbejde i FN-regi for at sikre, at

registrering, metodologi osv. er der. I min egen pragmatiske verden kan det være okay at lave en

delvis åbning for noget, fordi det sætter et pres på, at kvaliteten af det kan blive udviklet. Og så vil

fremtiden vise, om det er et instrument, som er relevant at bruge.

Ting i livet er ofte lette, hvis man kun vil én ting. Men det vil vi ikke med den europæiske klimapoli-

tik, og heller ikke med den globale. Vi vil gerne sikre udviklingen i hele verden. Der er nogle ud-

viklingsmål, og der kan artikel 6 hjælpe, fordi det kan være penge fra rig til fattig. Men vi har også et

ønske om at investere i udviklingen af EU’s industrielle autonomi

og konkurrencekraft, udfasning af

fossil energi osv., så vi vil opnå andre ting med klimapolitikken end blot klimamålet. Og kernen i ar-

tikel 6 betyder jo at tage penge ud af europæisk økonomi og investere dem i andre landes øko-

nomi. Det kan omkostningseffektivt og globalt udviklingsmæssigt være helt okay. Men der er selv-

følgelig en balance, i forhold til at vi sikrer fortsatte investeringer i EU. Her er vi i gang med noget,

som jeg tror, jeg vil betragte som en inkrementel udvikling, hvor forslaget fra Kommissionen åbner

delvis op, man laver hele metodearbejdet, og så må fremtidens politiske diskussioner afgøre, om

det kan være et instrument, der kan bruges, når man i den praktiske verden ved, hvad det er for et

dyr, og ikke alene i den økonomiske, teoretiske verden.

Ammar Ali spørger til atomkraft. I diskussionen om 2040-målet ligger der en anerkendelse af, at

Europa skal være i stand til at producere hjemmedyrket energi, og det skal være dekarboniseret

energi. Og det er en måde at sige det på, som handler om at komme ud af diskussionen om, om

det ene eller andet dekarboniserede værktøj er godt eller skidt. Det kan vi hver især have syns-

punkter på, men i EU har nationalstaterne pænt stor indflydelse på deres energimiks. Der er nogle

lande, hvor traditionel a-kraft historisk har fyldt, som tænker, at det også skal fylde noget i en peri-

ode endnu. Der er nogle lande, som også kigger på, om andre typer af de nye atomkraftværker og

modulære reaktorer kan passe ind i deres energimiks. Det har altid været en dansk position at re-

spektere, at det i udgangspunktet er et nationalt anliggende. Vi kan så hver især politisk og med

den indsigt, vi har, have alle mulige præferencer. Jeg tror selv, at vedvarende energi som sol og

Side 26

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

vind har nået et udviklingsstadie, hvor det både på hastighed og pris kommer til at fylde endog rig-

tig meget i det europæiske energimiks og vil udvikle sig. Men det er lige så åbenbart, at det ikke er

enten-eller. Det skal jo støttes af andet, herunder f.eks. læring. Så der er masser af andre teknolo-

gier i det puslespil, der skal lægges. Det er den måde, vi arbejder med a-kraft på, altså ikke at være

så [lydudfald] enkeltteknologier [lydudfald], nemlig at Europa skal kunne producere [lydudfald] skal

på lang sigt være dekarboniseret.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er egentlig enig med Alexander Ryle i, vi burde støtte kreditterne

meget mere, hvis der var meget tiltro til dem, men så længe der ikke er det, kan man jo ikke støtte

det. Det er faktisk det samme i forhold til negative emissioner

–

hvis der var teknisk mulighed for

det og det var økonomisk forsvarligt, jamen så ville det være en fantastisk løsning. Problemet er

bare, at det ikke er det.

Jeg vil selvfølgelig gerne tage imod ministerens invitation til at besøge et værk, men Ørsted har lige

droppet andre projekter andre steder i landet, fordi det er vanskeligt af alle mulige årsager. Så hvad

er teknisk sandsynligt, og hvor dyrt kommer det sandsynligvis til at være? Hvad kunne man have

fået af alternativer bare for vores 38 milliarder? Man kan skrive pæne ord i et dokument om perma-

nente effekter osv., men vi skal jo have en sikkerhed for, at det er teknisk og økonomisk forsvarligt,

og det kan jeg hverken se med kreditterne eller de negative emissioner.

Vi bliver ved med at nævne 1,5-gradsmålsætningen, og det er også stadig væk en del af forhand-

lingsoplægget. Det er derfor, vi laver klimapolitik. Problemet er bare, at det ikke længere er praktisk

muligt. Jeg ved godt, at det politisk er en sandhed, man ikke må sige, for hjulene skal stadig væk

køre videre i de politiske fora, og man skal lade, som om det stadig væk fungerer både nationalt,

på europæisk plan og i FN. Men sandheden er jo, at det er kørt af sporet. Så spørgsmålet er, hvad

gør vi nu. Det synes jeg er en spændende samtale, som jeg håber starter snart, i stedet for at vi bli-

ver ved med at lege den leg med, at vi med mindre teknisk forsvarlige og meget, meget dyre løs-

ninger bliver ved med at snakke om en klimapolitik, som reelt ikke findes længere.

Henrik Møller (S):

De to punkter, vi har her, er med til at sætte nogle nye standarder, i forhold til

hvor vi gerne vil hen. Lige præcis på klimaområdet er vi måske set i europæisk sammenhæng

mere ambitiøse, og vi har snakket meget om i forhold til formandskabet, at vi skal prøve i et eller

andet omfang at drive den dagsorden og sikre, at den ikke går tabt i rigtig mange andre vigtige

dagsordener. Derfor synes jeg bare, det er positivt. Vi fik Fit for 55, hvor vi bestemt ikke var til-

fredse, fordi vi havde sat et 70-procentsmål herhjemme, og vi ønskede et mere ambitiøst mål på

Europas vegne. Nu snakker vi om 90 pct., som der ikke har været den meget store begejstring for i

de andre europæiske lande. Så jeg synes egentlig, at vi som formandsland kan være svært til-

fredse med det resultat, hvis vi når vi den aftale med det mål. Jeg er med på, at det aldrig er svært i

politik at finde hverken hullerne i osten eller f.eks. i ozonlaget, og der er ingen tvivl om, at de 3 pct.

er en diskussion, som ikke nødvendigvis er groet i vores baghave, men det er et af de kompromi-

ser, der må til, for at kunne finde en fællesnævner i forhold til de europæiske lande. Derfor vil jeg

bare bakke op og fastholde i hvert fald 90-procentsmålet. Løser det så verdens problemer? Nej,

men det er et skridt på vejen.

Side 27

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Til Theresa Scavenius: Hvis man spo-

ler filmen tilbage, var jeg ret tydelig om, at min forventning til

FN’s

synteserapport er, at vi ikke med

den nuværende indsats globalt når 1,5-gradsmålet. Så jeg fejer ikke noget ind under gulvtæppet.

Jeg tror, man skal skelne imellem, om noget er dyrt eller koster mange penge. For man kan godt

bruge mange penge på noget, der ikke er dyrt. Vi skal nå et 70-procentsmål i Danmark. Den margi-

nale pris for at levere det sidste ton i nogle sektorer er dyrt målt i kroner pr. ton. Vi får så vished for,

om det i betydningen kroner pr. ton er dyrt, eller om det bare er mange penge, når udbudsrunden

er overstået. Nu går det ud på at få testet, om markedet kan levere storskalafangst og sikre lagring

til en pris, som gør det til et attraktivt redskab. Vi skal også huske på, at værktøjet aldrig kommer til

stede, hvis ikke vi også her

–

ligesom på andre teknologiområder

–

er villige til at hjælpe en tekno-

logiudvikling frem og få noget op i skala og ned i pris. Jeg har endnu til gode at se troværdige bud

på, hvordan EU

–

nok også Danmark og verden

–

kan nå udledningsreduktioner, der hjælper os

tættere på at nå 1,5-gradsmålet, uden at CO

-fangst og lagring, negative emissioner, skovrejsning

osv. er en del af værktøjskassen. Det er jo en blanding af, hvad der er teknologisk muligt, men det

afhænger også af øjnene, der ser, om noget er dyrt. Det kan være dyrt for folk, der økonomisk set

hænger i med det yderste af neglene i forhold til at betale varmeregningen eller have en bil, men

på samfundsniveau kan det godt være billigt. Derfor har vi guidende principper i klimaloven, hvor vi

skal kigge på social balance, samhørighed, økonomiske konsekvenser, omkostningseffektivitet,

lækage osv. Jeg mener ikke, man kan tillade sig at føre en klimapolitik, hvor man alene kigger på

det ene tal, nemlig kroner pr. ton reduceret, for der kan være nogle af de effekter, som du henty-

dede til, som man skal tage med.

Til Henrik Møller: Vi er midt i processen, og jeg kan ikke give en garanti for, at der kan landes en

aftale

–

jeg kan have mine egne personlige tanker om, hvordan det ser ud, men ingen må tro, hel-

ler ikke på bagkant af dette møde, at det er en done deal, vi samles om den 18. september 2025.

Den alvor er der, og derfor skal alle tænke over, hvad der er bedst: Den deal, du kan få, eller no

deal. Det er jo ikke en diskussion om en ideel aftale, for enhver har sit udgangspunkt om en teore-

tisk deal, som ikke kan fås. Man skal tænke meget, meget nøje over, hvad det betyder for global

europæisk klimapolitik, hvis scenariet er no deal. Jeg understreger det, fordi det jo også er et af de

mulige scenarier i de dage, der ligger foran.

Leila Stockmarr (EL):

Tak til ministeren for at fremhæve, at et for højt niveau af klimakreditter

også kan have den effekt, at det bremser den grønne industripolitik i Europa. Det synes jeg også er

en vigtig ting at have med i det billede.

Jeg er med på, at det er delikat med dobbeltrollen, og at tingene skal holdes adskilt, men jeg sidder

alligevel tilbage med en usikkerhed omkring, hvor smertegrænsen er. Ministeren siger, at der må-

ske er en realitetssans i nogle af de andre medlemslande, men der er jo også et push den anden

vej. Der er også lande, som f.eks. Frankrig, der måske er moderate på nogle måder, men som

samtidig er mere offensive, når det kommer til klimakreditter. Jeg kunne godt tænke mig et konkret

svar på, om man vil have med i forhandlingsoplægget, at der skal lægges afgørende vægt på

–

el-

ler i hvert fald stor vægt på

–

at det maksimalt er 3 pct.

Side 28

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

Med det, der er lagt op til nu, vil de 3 pct. eller mere kunne tælles med som klimabistand? Er der et

værn mod, at vi kan ende i en situation, hvor det bliver regnet med i landenes opgørelser over kli-

mabistand under Parisaftalen?

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Klimabistand er ikke mit ressortom-

råde, så det spørgsmål skal stilles til den rette minister. Men regelværket skal udvikles efterføl-

gende, og jeg tror, at det tema også vil være en del af den diskussion.

Jeg mener, at regeringens forhandlingsoplæg er det rigtige, og jeg har prøvet i generelle termer at

beskrive forhandlingssituationen. Jeg er ikke i stand til at

–

og skal heller ikke som formandskabs-

land

–

prøve at forudse, hvor forhandlingerne ender henne. Jeg har prøvet at appellere til en gene-

rel forståelse hos alle partier om, at vi står et kritisk sted, og på alle forhandlingspunkter skal man

være varsom, ellers er konsekvensen no deal. Den fleksibilitet ligger i regeringens forhandlingsop-

læg. Med de ord, der er lagt oven på, tror jeg, I kan høre, at vi fra dansk side også i det efterføl-

gende arbejde med kriterier osv. er optaget af, at det instrument indeholder, hvad det potentielt lo-

ver.

Næstformanden (Henrik Møller):

Er Enhedslisten imod?

Leila Stockmarr (EL):

Ja. Vi synes, det er ærgerligt, at der ikke bliver lagt stor vægt eller afgø-

rende vægt på de 3 pct.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Theresa

Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.

Side 29

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

EU’s NDC

−

Vedtagelse

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Der er tale om EU’s klimabidrag til Pa-

risaftalen, som forelægges til orientering.

Med Parisaftalen blev aftalens parter bl.a. enige om, at hver enkelt part selv skal definere, hvordan

de bidrager til opnåelsen af Parisaftalens temperaturmål via såkaldte nationale klimabidrag, også

kendt som NDC’er. EU er én samlet part til Parisaftalen og kommunikerer derfor én

NDC som et

samlet kollektivt bidrag fra alle EU’s medlemslande.

Den næste runde af NDC’er, herunder EU's, skal kommunikeres senest inden COP 30. I de fælles

aftalte tidsrammer for NDC’erne opfordres parterne til, at deres NDC’er har et 10-årigt

sigte, så den

næste runde af NDC'er omfatter et klimamål for 2035.

Det er Kommissionens og det danske formandskabs tilgang, at 2040-målet skal danne grundlag for

at udlede målet for 2035 i EU’s NDC. Regeringen mener, at det er vigtigt, at EU’s næste NDC såle-

des udledes

fra punktet mellem EU’s 2030-klimamål og EU’s kommende 2040-klimamål

med hen-

blik på at sikre et så højt ambitionsniveau som muligt.

Formandskabet har sat NDC’en på dagsordenen for miljørådsmødet til vedtagelse for at sikre en

beslutning tidligst muligt før COP 30

–

både fordi EU allerede er sent på den i forhold til retningslin-

jer i Parisaftalen, men også for at bidrage til, at EU har så solid og troværdig en forhandlingsposi-

tion som muligt.

Samtidig vil en vedtagelse af EU’s NDC den 18. september 2025 betyde, at EU’s NDC kan indgå i

UNFCCC’s (FN's

klimakonvention) NDC-synteserapport. Deadline for denne er ultimo september

2025. Rapporten viser, hvor langt vi som globalt samfund er i forhold til Parisaftalens målsætning.

Det er vigtigt, at EU’s bidrag

på linje med alle andre landes bidrag kan reflekteres i rapporten.

Regeringen mener desuden, at det er vigtigt, at EU's NDC er informeret, som det hedder på klima-

sprog, af beslutningen fra COP 28 om den globale statusopgørelse. Det gælder også, i forhold til

hvordan EU bidrager til de globale indsatser.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 30

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 733: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/9-25

40. europaudvalgsmøde 12/9 2025

4. Siden sidst

a) Orientering om henstilling om bemyndigelse til at indlede forhandlinger mellem

Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

om et fælles sundheds- og plantesundhedsområde mellem Den Europæiske

Union og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Storbritannien og om

sammenkobling af Det Forenede Kongeriges og Unionens

emissionshandelssystemer

KOM (2025) 0408

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Det forventes, at forhandlingsmanda-

tet vil blive vedtaget i løbet af efteråret 2025, hvorefter forhandlingerne mellem Kommissionen og

Storbritannien kan begynde. Regeringen ser positivt på forhandlingerne om at forbinde parternes

ETS (kvotehandelssystem), da det kan bidrage til et mere robust og effektivt kvotehandelssystem.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.20.

Side 31

FOLKETINGET FORTROLIG