NOTAT
25. september 2025
2025-8966.
askmyr
Orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg om dansk hørings-
svar vedrørende EFRAG’s udkast til forenklede europæiske standar-
der for virksomheders bæredygtighedsrapportering.
Der forhandles i øjeblikket et forslag, der skal revidere EU’s regler om
bæredygtighedsrapportering
–
det såkaldte CSRD. I den forbindelse har et
rådgivende organ European Financial Reporting Advisory Group
(EFRAG) fået til opgave af Europa-Kommissionen at komme med et bud
på, hvordan de eksisterende europæiske standarder for bæredygtighedsrap-
portering (ESRS) kan forenkles. Som led heri har EFRAG sendt et udkast
til forenkling af ESRS i offentlig høring med frist den 29. september 2025.
EFRAG forventes at afgive anbefalinger til Kommissionen senest den 30.
november 2025. I den forbindelse har den danske regering afgivet et hø-
ringssvar.
Den danske regering har reduktion af byrder for erhvervslivet som en top-
prioritet og finder det særlig nødvendigt at reducere byrderne ved bære-
dygtighedsrapportering markant. Virksomheder bør kun skulle afgive in-
formation, som markedet efterspørger i forhold til grøn finansiering, og
rapporteringsinfrastrukturen bør være sammenhængende på tværs af vær-
dikæden og sektorer. Regeringen ser derfor overordnet positivt på de fore-
slåede ændringer til ESRS, som vurderes at levere en reel byrdereduktion
gennem færre datapunkter. Regeringen påpeger dog, at yderligere redukti-
oner af datapunkter fortsat bør overvejes, hvis der kan findes grundlag her-
for. Derudover mener regeringen dog, at der fortsat vil være behov for
yderligere initiativer og tiltag, der kan lette de administrative byrder for de
omfattede virksomheder og SMV’erne i deres værdikæder.
Af mere tekniske elementer i høringssvaret fremhæver regeringen:
•
At det er vigtigt at beholde den dobbelte væsentlighedsvurdering, så
virksomhederne kan tilpasse deres rapportering til deres specifikke
sektor. Selvom de nye ESRS-standarder giver større klarhed om den
dobbelte væsentlighedsvurdering, er selve processen ikke blevet for-
enklet. Rapporteringsbyrden mindskes derfor ikke tilstrækkeligt.
•
At det er afgørende at sikre høj interoperabilitet mellem ESRS og in-
ternationale standarder for at undgå dobbeltrapportering og øge forstå-
eligheden. EFRAG har opnået fremskridt her, men der er stadig områ-
der, som kræver yderligere afklaring for fælles forståelse blandt virk-
somheder, revisorer og myndigheder—fx definitionen af værdikæden i