EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 705
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 39. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 5. september 2025

Tidspunkt:

Kl. 09.00

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Siden sidst

Forelæggelse ved forsvarsministeren

2. Forenklingspakken på forsvarsområdet:

Forelæggelse ved forsvarsministeren

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 664 (kommenteret dagsorden)

Den 4. september 2025

a) Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fremskyndelse af tilladelsesproceduren for forsvarsberedskabsprojekter

–

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0821

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0821

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

b) Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordninger for så vidt angår forsvarsberedskab og om fremme af

forsvarsinvesteringer og forsvarsindustriens vilkår

–

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0822

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0822

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

Side 1

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

c) Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv for så vidt

angår forenklingen af overførsler af forsvarsrelaterede produkter inden for EU og

forenklingen af forsvars- og sikkerhedsindkøb

–

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0823

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0823

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

d) Siden sidst:

- Afrapportering fra uformelt EU-forsvarsministermøde den 29. august 2025

- Orientering om SAFE

KOM (2025) 0122

Mødet genoptages fredag den 5. september 2025, dog tidligst kl. 10.00, med følgende dagsor-

den:

3. Samråd med økonomiministeren om det europæiske semester

KOM (2025) 0204

–

Samrådsspørgsmål A

4. Rådsmøde nr. 4116 (almindelige anliggender) den 16. september 2025

Forelæggelse ved europaministeren

Rådsmøde 4116

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 664 (kommenteret dagsorden)

5. Godkendelse af rejserapport fra Algeriet

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 669 (udkast til rejserapport)

6. Eventuelt

Der vedlægges foreløbig oversigt over det under punkt 4 nævnte møde.

Note: Finansudvalget er inviteret til at deltage under dagsordenspunkt 3.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 2

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

Rådsmøde nr. 4116 (almindelige anliggender) den 16. september 2025

1. Forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 23.-24. oktober 2025

–

kommenteret

dagsorden

−

Politisk drøftelse

2. Lovgivningsmæssig programmering

−

Politisk drøftelse

3. Den årlige dialog om retsstatsprincippet

–

horisontal drøftelse

−

Politisk drøftelse

KOM (2025) 0900

4. Den generelle tendens i udviklingen i retsstatssituationen i udvalgte kandidatlande

−

Politisk drøftelse

KOM (2025) 0900

5. Kommissionens forslag til rådsafgørelser om hhv. indgåelse og undertegning af

aftalepakke mellem EU og Schweiz

−

Sagen er ikke på rådsmødet, men forventes vedtaget i Rådet snarligt

KOM (2025) 0159, KOM (2025) 0160, KOM (2025) 0309, KOM (2025) 0308

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 274 (udvalgsmødereferat side 67, senest behandlet

i EUU 13/12-24)

EUU alm. del (20181)

–

Bilag 88 (udvalgsmødereferat side 83 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 12/10-18)

6. Eventuelt

7. Siden sidst

Alle dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriets ressort.

Dagsordenspunkt markeret med stjerne (*) forelægges ikke mundtligt for udvalget

Side 3

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

Europaudvalget

Referat af 39

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 5. september 2025

Kl. 09.00

vær. 2-133

Brigitte Klintskov Jerkel (KF) formand, Henrik Møller (S) næstfor-

mand, Christian Friis Bach (V), Ammar Ali (M), Jens Henrik Thulesen

Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Louise Brown (LA), Alex Ahrendtsen

(DF), Claus Jørgensen (SF), Søren Søndergaard (EL), Katrine

Robsøe (RV) og Theresa Scavenius (UFG).

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen, økonomiminister Stephanie

Lose og europaminister Marie Bjerre.

Desuden deltog:

Punkt 1. Siden sidst

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 4

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

Punkt 2. Forenklingspakken på forsvarsområdet:

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 664 (kommenteret dagsorden)

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Jeg vil i dag forelægge tre sager til forhandlingsop-

læg. Sagerne forelægges enkeltvis.

Krigen i Ukraine er jo desværre en daglig brutal påmindelse om, at fred og stabilitet ikke er en selv-

følge. Vi har set, hvor hurtigt et land kan komme til at afhænge af, om der leveres våben, ammuni-

tion og forsyninger i tide, og vi forstår nu, hvordan forsinkelser

–

både i produktionen og for den

sags skyld også i de politiske beslutningsgange

–

kan få en direkte konsekvens på slagmarken.

Europa har vist en enestående solidaritet med Ukraine, og langt de fleste medlemsstater har

–

lige-

som Danmark

–

truffet beslutninger om historiske investeringer i forsvarsområdet. Men det går sta-

dig væk for langsomt,

og her spiller EU’s lovgivningsrammer desværre også en rolle.

Lovgivningsrammerne er udformet og vedtaget i fredstid. De er ikke tilstrækkelig tilpasset en situa-

tion med behov for hastighed og udvikling, og hvor det er fuldstændig afgørende, at indkøb af ka-

pabiliteter og militær afskrækkelse sker med stor hastighed.

Det tager alt for lang tid at opbygge ny produktionskapacitet i Europa. Det går ud over vores fælles

sikkerhed, og det går også ud over de forsvarsvirksomheder, som vi er dybt afhængige af, hvis el-

ler når krisen måtte ramme os.

Det er baggrunden for, at Europa-Kommissionen den 17. juni 2025 præsenterede sit forslag til en

forenklingspakke på forsvarsområdet. Danmark skal sidde for bordenden i forhandlingerne om tre

konkrete forslag under vores formandskab.

Regeringen støtter, at der anlægges en bred tilgang til forenklingspakken. Det handler ikke kun om

forsvarsindustri, men også om Forsvarets behov bredere set. Behovet for hurtig opbygning af euro-

pæisk kampkraft betyder, at der er behov for nye faciliteter og produktionskapacitet. Det gælder på

tværs af Europa.

I Danmark har vi taget vigtige skridt for at øge hastigheden i både konkrete anskaffelser og i forhold

til at initiere nye forsvarsprojekter, senest med regeringens forslag, der bliver behandlet i Folketin-

get i øjeblikket, om en ny lov om bygge- og anlægsprojekter. Det kører jo i det spor, som vi kender i

Folketinget, men nu skal vi også have kigget EU’s regler efter.

Side 6

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

a) Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fremskyndelse af tilladelsesproceduren for forsvarsberedskabsprojekter

–

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0821

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0821

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Forslaget handler om at gøre det muligt for med-

lemslandene at etablere forsvarsprojekter hurtigere, end tilfældet er i dag. Sagsbehandlingstiden

på tilladelser skal ned, og Kommissionen foreslår 60 kalenderdage. Dertil foreslås det at etablere et

centralt nationalt kontaktpunkt, der skal koordinere indhentning af de nødvendige tilladelser.

Regeringens vurdering er, at forslaget kan bidrage positivt til opbygningen af europæisk forsvarsin-

dustri og Europas oprustning.

I dag vil det ofte tage 2-3 år, før et projekt, hvor der skal bygges nye faciliteter til f.eks. produktions-

apparat, kan påbegyndes i Danmark, og det er også tilfældet i andre europæiske lande. Det er ikke

hensigtsmæssigt, når vi står i den nuværende alvorlige sikkerhedspolitiske situation.

Når det er sagt, så skal vi selvfølgelig kunne implementere forslaget i Danmark på en effektiv

måde. Forslaget lader en stor del være op til medlemslandene selv. Vi skal også udforske, hvad

der præcis menes med et forsvarsparathedsprojekt, herunder hvilke tilladelser som er omfattet af

forordningen. Det er noget af det, der stadig foregår en drøftelse om.

På den baggrund vil regeringen under forhandlingerne støtte formålet med forslagene til accelera-

tion af tilladelser vedrørende forsvarsprojekter og lægge stor vægt på

•

at forslaget understøtter en hurtig og omkostningseffektiv europæisk oprustning, herunder

ved at gøre det nemmere og hurtigere at etablere forsvarsprojekter i medlemsstaterne

samt ved at sikre mærkbare byrdelettelser for myndigheder og erhvervslivet, herunder at

de forventede effekter står mål med de økonomiske konsekvenser.

at anvendelsesområdet tydeliggøres, så der skabes klarhed omkring, hvad et forsvarspro-

jekt er, og dermed hvilke tilladelser der vil kunne blive omfattet af forordningen.

•

Regeringen lægger i forlængelse heraf endvidere vægt på

•

at forslaget understøtter en strømlining af processen, for så vidt angår indhentning af tilla-

delser til forsvarsparathedsprojekter på tværs af medlemsstater.

at en ansøgning ikke anses som godkendt, hvis sagsbehandlingstiden overskrider 60 ka-

lenderdage.

at der i den administrative støtte er særligt fokus på SMV’er og små midcapselskaber.

Forhandlingerne er i gang i Bruxelles, og der er bred opbakning til forslaget blandt medlemssta-

terne. Det danske EU-formandskab arbejder hårdt på, at vi kan sikre fremdrift i forhandlingerne.

Det er et nødvendigt forslag, som kan skabe den nødvendige forandring i måden, vi skal træffe be-

slutninger på, når det handler om forsvar og sikkerhed.

Side 7

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

Theresa Scavenius (UFG):

Ministeren snakker om, at de gamle regler er lavet i fredstid. Betyder

det, at EU forbereder sig på krigstider, og det er derfor, vi skal lave reglerne om? Det er jo lidt en ny

retorik

–

før skulle vi hjælpe Ukraine, men nu skal vi rokke ved hele fredstidslogikken i Europa.

Det er selvfølgelig problematisk, at der ligesom i andre forslag ikke er nogen konsekvensvurderin-

ger. Det ser ret dyrt ud i forhold til mange af de støtteordninger, der skal laves. Hvor dyrt regner mi-

nisteren med, at projektet bliver? Vi skal give støtte til forskellige forsvarsprojekter, herunder f.eks.

bl.a. informationskampagner, som der står i betragtning nr. 14.

Vi har et problem herhjemme med, at mange tilladelser tager lang tid, fordi der er for få ressourcer

bl.a. i Miljøstyrelsen. Hvis det nye kontaktpunkt skal lave alle godkendelserne meget hurtigt, hvor

mange ressourcer har vi så tænkt os at sætte af i Danmark? Projekterne bliver de facto godkendt,

hvis man ikke overholder fristerne, og det vil sige, at ressourcespørgsmålet bliver meget vigtigt. Jeg

kan også se, at det er noget, ministeren går op i, for det er en del af forhandlingsoplægget.

Med lovforslaget L 222 (forslag til lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væ-

sentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål) kan ministeren jo afvige

fra alle andre myndigheder i Danmark, hvis man vurderer det nødvendigt. Hvordan fungerer det

med oprettelsen af en ny myndighedsenhed? Vil ministeren også afvige fra den myndighed med

den nye lov?

Alex Ahrendtsen (DF):

Allerede de gamle romere vidste, at hvis man ønsker freden, skal man for-

berede sig på krig. Og det er det, vi er i gang med. Det er meget simpelt.

Indholdet i forslaget er godt nok på mange måder. Men vi stemmer ikke om selve indholdet, men

om regeringens forhandlingsoplæg. Det er godt, at EU nu vil gøre det lettere og hurtigere at be-

slutte forsvarsprojekter, men jeg er lidt i tvivl om, om det vil styrke det indre marked.

Er der delegerede retsakter i forslaget?

Det virker, som om det bliver meget dyrt for Danmark, og jeg forstår ikke helt, hvorfor det bliver dyrt

for Danmark, når man gør det hurtigere at beslutte. Opklaring af de tre spørgsmål vil kunne hjælpe

mig til at beslutte, om jeg skal stemme ja eller nej til regeringens forhandlingsoplæg.

Søren Søndergaard (EL):

Vi kan godt støtte selve det overordnede formål, at ting kan gøres hur-

tigt. Vi forventede, at man så afsætter en masse ressourcer, så man undgår at tingene tager for

lang tid, men i stedet for indsættes der en musefældeklausul, som betyder, at man ikke behøver at

afsætte så mange ressourcer til at sørge for det, fordi man simpelt hen bare siger, at projektet auto-

matisk er godkendt, hvis ikke godkendelsen er kommet inden 60 dage.

Der står i samlenotatet:

»Såfremt sagsbehandlingstiden overskrider fristen på 60 kalenderdage, anses en ansøgning

som godkendt. Dette kan potentielt medføre godkendelse af projekter, hvor alle væsentlige hen-

syn ikke vurderes.«

EU lægger altså op til, at vi skal godkende et forslag, hvor man ikke vurderer alle væsentlige hen-

syn, i stedet for at sige, at vi afsætter alle de ressourcer, der gør, at alle væsentlige hensyn kan

vurderes. Det synes vi er problematisk, og det kan vi ikke støtte.

Side 8

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

Vi lidt i tvivl om, om regeringen vil støtte det. Forhandlingsoplægget lyder, at en ansøgning ikke an-

ses som godkendt, hvis sagsbehandlingen overskrider 60 dage. Er det en afstandtagen fra Kom-

missionens forslag? Hvis man tager det for pålydende, at man fra dansk side vil lægge vægt på, at

en ansøgning ikke anses som godkendt, hvis sagsbehandlingen overskrider 60 dage, er det i mod-

sætning til det, Kommissionen siger. Og det er vi sådan set fuldstændig enige i, for så håber vi, at

regeringen vil bruge en masse ressourcer på at sige, at der skal afsættes de nødvendige ressour-

cer, så alle væsentlige hensyn kan blive vurderet inden for rammerne af de 60 dage. Men så synes

vi til gengæld også, at man skal lægge måske ikke afgørende vægt, men man skal i hvert fald

lægge stor vægt på det, for det er jo ret centralt, at afgørende elementer bliver vurderet. Jeg vil i

hvert fald nødig sidde i et Europaudvalg, som med åbne øjne siger, at afgørende elementer ikke

længere behøver at blive vurderet. Jeg vil gerne have en præcisering fra forsvarsministeren af,

hvad forhandlingsoplægget egentlig betyder, og så har jeg et ønske om, at der bliver lagt afgø-

rende vægt på det. I så fald kan vi godt støtte forhandlingsoplægget.

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Til Theresa Scavenius: Vi er i en tid, hvor Europa

bliver nødt til at foretage en nødvendig oprustning for at sikre en afskrækkelse mod Rusland. Det

kan man være enig i eller ej, men det er det, der ligger til grund for forslaget. Og det er fuldstændig

rigtigt, som Alex Ahrendtsen siger, at hvis man skal skabe forudsætningen for freden, så skal man

være i stand til at have en afskrækkelse.

Man kender ikke en til en de økonomiske konsekvenser af forslaget. Men det handler i bund og

grund om at skabe en større hastighed i at etablere mulighed for at skabe forsvarsparathed for virk-

somhederne. Det synes jeg er meget fornuftigt. L 222 er jo meget mere vidtgående end det, som

Kommissionen har foreslået. Så hvis man er for L 222, så er man også for dette forslag. Man kan

ikke være andet.

Til Alex Ahrendtsen: Der er ikke nogen delegerede retsakter.

I forlængelse af drøftelserne i forsvarsforligskredsen om, hvordan man kan speede noget op, tror

jeg ikke, at man kan sige, at det kommer til at styrke det indre marked, for en lang række lande

kommer til at lave direkte tildelinger til forsvarsvirksomheder, i forhold til hvad der er brug for. Det

kender vi fra Frankrig og Tyskland, og vi begynder også at se, at vi gør mere brug af det i Dan-

mark. Det er jo i respekt for, at man ikke nødvendigvis laver meget store udbud, men har brug for

en direkte tildeling i forhold til nogle af de konkrete kapaciteter, man har brug for.

Til Søren Søndergaard: Regeringen har helt korrekt valgt at lægge vægt på, at en ansøgning ikke

bør anses som godkendt, hvis sagsbehandlingstiden overskrider 60 kalenderdage. Det skyldes, at

det vurderes uhensigtsmæssigt, at der på denne måde kan gives stiltiende accept til projekter, hvor

der kan være gode grunde til, at fristen ikke kan overholdes. Det kan bl.a. være sikkerhedsmæs-

sige hensyn, der tager det i betragtning, så sådan lægger vi mandatet.

Claus Jørgensen (SF):

Som jeg forstår det, kan man også sige, at vi gerne vil lægge yderligere 60

dage oveni, hvis man vurderer, at der er noget med sikkerhed og sundhed. Det er i hvert fald en

måde, man kan forlænge ansøgningsfristen på. Men jeg synes, at det er rigtig godt, at der står det

med de 60 dage, og at regeringen arbejder for, at projekter ikke bliver automatisk godkendt.

Side 9

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

Jeg synes, at det er rigtig positivt, at regeringen lægger stor vægt på, at anvendelsesområdet tyde-

liggøres, for det virker meget hastigt, og meget af det er ikke defineret endnu, så det håber jeg at

regeringen virkelig vil kæmpe for.

Hvad betyder det for L 222, at vi nu laver denne forordning, som har direkte implikationer? Skal vi

have L 222 op i salen igen bagefter?

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er stadig væk bekymret for, hvor dyrt forslaget bliver, plus hvor

mange ressourcer der skal afsættes. Kontaktpunktet kommer jo til at have virkelig travlt, hvis de

både skal godkende alle projekter, og derudover ved vi ikke engang, hvor mange projekter det dre-

jer sig om, fordi anvendelsesområdet ikke er tydeligt. Derudover skal de, som der står i betragtning

14, udøve bistand og støtte til forsvarsprojekter og til administrative rapporteringsforpligtigelser,

men også til f.eks. projekter, der skal informere offentligheden. Det lyder som noget kampagne. Det

lyder som et rigtig dyrt center, og derfor er det afgørende for Europaudvalget at vide, hvad det kom-

mer til at koste. Uagtet formålet skal man vide, at hvis man har en pose penge, så kunne man må-

ske have brugt dem bedre. Vil ministeren ikke igen svare på, hvad det kommer til at koste, og hvor

mange ressourcer der bliver sat af til det kontor, så vi sikrer, at godkendelserne selvfølgelig bliver

lavet, inden de bliver godkendt automatisk? Det gælder også spørgsmålene om al den støtte til de

projekter, som lyder fuldstændig bredt?

Alex Ahrendtsen (DF):

Svaret om de delegerede retsakter er betryggende.

Det indre marked bliver ikke styrket, fordi de enkelte lande vil foretage direkte tildelinger, og det er

for så vidt godt nok. Men så er spørgsmålet, hvad vi skal med forslaget. Skal jeg forstå det sådan,

at man speeder godkendelsesprocessen i EU op, når et land laver en direkte tildeling til en national

forsvarsindustri, for det er jo en undtagelse fra de normale regler?

Jeg forstår stadig væk ikke, hvorfor forslaget betyder højere omkostninger for Danmark.

Alexander Ryle (LA):

Liberal Alliance støtter forhandlingsoplægget. Vi synes faktisk, det er rigtig

positivt, at der med forslaget skabes bedre vilkår for europæiske forsvarsvirksomheder, og især når

vi kan gøre det ved at mindske bureaukrati og de administrative byrder for erhvervslivet.

Katrine Robsøe (RV):

Vi støtter også intentionerne i forslaget.

Regeringen vil arbejde for, at man ikke bare automatisk godkender projekter, hvis de ikke er blevet

godkendt inden 60 dage. Vi synes, at det er ret vigtigt at have med. Har ministeren nogen planer

for, hvordan Europaudvalget efterfølgende vil skulle inddrages i forbindelse med udvidelsen af de

60 dage?

Vi har også bidt mærke i den manglende konsekvensanalyse og er lidt ærgerlige over den ten-

dens.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg er rigtig glad for, at regeringen også har det synspunkt, at helt afgø-

rende vurderinger ikke bare skal kunne glide igennem, fordi man overskrider de 60 dage. Men så

skal der også virkelig arbejdes for det, for det er det modsatte af, hvad der ligger i Kommissionens

forslag. Hvis man bare lægger vægt på det, så er det slag jo tabt. Jeg bad ministeren om at tilken-

degive, om man kunne lægge stor vægt på det, for så kan vi støtte forslaget. Ellers kan vi ikke.

Side 10

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Til Søren Søndergaard: Jeg lægger ikke op til at

lave om på stemmevægtene.

Flere spørger til de 60 dage. Vi må have en politisk drøftelse i dybden af det med de øvrige lande,

og jeg vil gerne holde Europaudvalget orienteret om, hvad der kommer til at ske. Det er en svær

diskussion, for forslaget handler først og fremmest om, hvordan og hvor langt ned man skal afbu-

reaukratisere, og hvordan man kan skabe mere hastighed i processerne. På den anden side skal

man også passe på, at man ikke kan etablere, hvad man vil, under forsvarsdække, uden at der

overhovedet er mulighed for at få en ordentlig vurdering fra myndighederne.

Til Claus Jørgensen: L 222 er et meget mere sammenhængende og også meget mere vidtgående

forslag end det, vi drøfter her. Det har jeg heller ikke lagt skjul på. Forslaget er et supplement til L

222, og for at være helt ærlig tror jeg ikke nødvendigvis, at det bliver et nybrud. Men det kan være

med til at understøtte en større grad af hastighed på europæisk niveau.

Til Theresa Scavenius: Estimatet er cirka 4 mio. kr. per projekt til hasteprocedurer til etablering af

forsvarsprojekter. Theresa Scavenius lægger op til, at der så må være en myriade af ting, der

måtte gå ind i den nuværende model. Det kan jeg overhovedet ikke se. Vi har to projekter, der kø-

rer i øjeblikket

–

Elling og Fire Point i Vojens. Man kan håbe, at der kan komme flere projekter, men

vi har ikke en kæmpestor kø af projekter, der skal behandles. Der er bare en politisk uenighed mel-

lem Theresa Scavenius og regeringen, også på dette punkt. Konsekvensen af politik er, at man

ikke kan være enig om det hele.

Til Alex Ahrendtsen: Det er en måde at styrke Europas forsvarsparathed overordnet set i forhold til

at skabe en større hastighed. Det er regeringens synspunkt, at det er en god idé.

Theresa Scavenius (UFG):

Hvis der kun er to projekter, hvorfor er der så ikke tid til de normale

godkendelsesprocesser?

Jeg kan ikke støtte forhandlingsoplægget.

Alex Ahrendtsen (DF):

Fremskynder forslaget processen ved godkendelser, eller hvorfor skal vi

bruge det? I dag kan man allerede bruge direkte tildeling over for nationale industrier og undtage

tildelinger fra EU-retten, og så er det op til de enkelte nationale lande at beslutte, hvor hurtigt de vil

gøre det. Jeg har brug for den opklaring for at kunne sige ja til forhandlingsoplægget.

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Til Alex Ahrendtsen: Det handler ikke om udbud.

Det handler om godkendelser hos myndigheder, fuldstændig ligesom vi diskuterer i forbindelse

med L 222. Hvis du skal have tilladelser fra flere offentlige myndigheder, kommer redskabet til at

hjælpe med endnu større hastighed.

Du spurgte tidligere, hvad det betyder for det indre marked. Det ved jeg ikke, men min egen mave-

fornemmelse vil være, at hvis Elling

–

som nu er besluttet

–

etableres, så tror jeg, at mange nye

projekter i Europa vil blive etableret på baggrund af en direkte tildeling. Hvis der f.eks. skal etable-

res en ny ammunitionsfabrik, tror jeg ikke nødvendigvis, at man kører et langt udbud i de pågæl-

dende lande.

Alex Ahrendtsen (DF):

Det giver god mening. Men myndighedstilladelser er jo normalt en national

kompetence, når det kommer til forsvarsanliggender. Hvad er lige præcis EU’s rolle med forslaget,

Side 11

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

og hvor er det helt konkret, at det kommer til at gå hurtigere, når vi i forvejen kan gøre det natio-

nalt? Jeg er bare lidt forvirret på højere plan.

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Jeg tror ikke, at jeg kan få den forvirring til at gå

væk. Det er med henblik på at skabe en fælles retningslinje for EU’s konkurrencedygtighed og ha-

stighed i hele Europa for at udvide kampkraften i Europa, hvor man har den ret i forhold til de 60

dage. Ellers kunne man forestille sig, at det ville tage 2-3 år at etablere det, og det vil vi gerne

undgå.

Alex Ahrendtsen (DF):

Så reglerne er faktisk overnationale, og de fastsætter grænsen på de 60

dage for de enkelte lande? Så det er en L 222 light, som ministeren har sagt?

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Det er i hvert fald ikke en L 222, for der er en lang

række andre ting, som slet ikke bliver varetaget af forenklingspakken. Men den har til formål at

styrke hastigheden i, at vi kan opruste i Europa og derved give vores europæiske virksomheder

bedre etableringsvilkår, end de har i dag.

Alex Ahrendtsen (DF):

Overnationalt?

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Ja, det er jo rammevilkår for, hvordan og hvorledes

man kan etablere sig i Europa.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod

det.

Side 12

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

b) Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordninger for så vidt angår forsvarsberedskab og om fremme af

forsvarsinvesteringer og forsvarsindustriens vilkår

–

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0822

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0822

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Denne del af pakken har til formål at ændre i to ek-

sisterende EU-regelsæt.

Det første regelsæt omhandler EU’s kemikalieregler. Allerede i dag er det muligt for EU’s medlems-

stater i særlige tilfælde at benytte undtagelser på kemikalieområdet, når det handler om forsvars-

hensyn. Det er imidlertid Kommissionens vurdering, at medlemsstaterne bruger de eksisterende

undtagelsesbestemmelser for lidt

–

eller fortolker dem for snævert.

Derfor har Kommissionen ønsket at give medlemsstaterne større fleksibilitet. Det betyder f.eks., at

medlemsstaterne gives større handlefrihed til at tillade brug af visse kemikalier i forsvarsproduktio-

nen uden at skulle igennem besværlige procedurer eller at skulle fortolke reglerne selv.

Jeg vil gerne klart understrege, at forslaget ikke ændrer på, at vi skal beskytte mennesker, dyr og

miljø. Det ligger fast. Samtidig er vi nødt til at sikre, at reglerne ikke spænder utilsigtet ben for styr-

kelsen af vores forsvarsevne.

Det andet regelsæt, som behandles i forslaget, er reglerne om Den Europæiske Forsvarsfond

(EDF). Det er Kommissionens ønske, at forsvarsfonden bliver mere fleksibel, og at det skal være

lettere for forsvarsvirksomheder at ansøge. Kriterierne for at få støtte skal gøres enklere, så det bli-

ver lettere at få projekter i gang. Desuden lægges der op til, at det skal være muligt at gennemføre

testaktiviteter i tredjelande, f.eks. Ukraine.

Regeringen bakker fuldt op om dette forslag. Det gælder både ændringer af EU's kemikalieregler,

hvor den større fleksibilitet gør det muligt at tage forsvars- og sikkerhedshensyn i betragtning. Lige-

ledes gælder det EDF, hvor det er positivt, at man ser på at forenkle reglerne.

Jeg hæfter mig ved muligheden for at finansiere testaktiviteter for EDF-støttede projekter uden for

EU, f.eks. i Ukraine. Det kan give europæiske virksomheder adgang til at udnytte testmuligheder,

der giver unikke fordele.

For Danmark kan de foreslåede ændringer til EDF bidrage til at skabe bedre integration af danske

leverandører i hele forsyningskæden. Det vil være til stor gavn for de danske SMV’er, som leverer

produkter på forsvarsområdet.

På den baggrund vil regeringen under forhandlingerne støtte forslaget om at revidere eksisterende

forordninger, for så vidt angår forsvarsparathed, og om fremme af forsvarsinvesteringer og for-

svarsindustriens vilkår og lægge vægt på

•

at forslagets elementer bidrager til en hurtig og omkostningseffektiv europæisk oprustning.

Side 13

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

•

at forslaget bidrager til at højne medlemslandenes retssikkerhed ved brug af undtagelses-

bestemmelser og i tillæg hertil, at adgangen til undtagelsesbestemmelser ved kemikalie-

forordninger udvides.

at det er medlemsstaterne, der kan give undtagelse fra kemikalieforordningerne begrundet

i hensynet til forsvar og sikkerhed.

at de administrative byrder i forbindelse med ansøgning, sagsbehandling og evaluering

under Den Europæiske Forsvarsfond reduceres, og at forslaget i relevant omfang under-

støtter yderligere integration og deltagelse af ukrainske aktører.

•

Theresa Scavenius (UFG):

Hvordan ved vi, at det ikke vil få en negativ effekt på miljø og sund-

hed, når der ikke er nogen konsekvensrapport? Det er en leg, vi leger

–

man kan sige, at det ikke

vil have konsekvenser, men det handler om at deregulere sundheds- og miljølovgivning, og det har

selvfølgelig konsekvenser. Der er også konsekvenser ved andre forslag, såsom L 222 (forslag til

lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål

eller væsentlige civile beredskabsformål), hvor ministeren anerkender, at det vil have konsekven-

ser for bl.a. miljøet. Det ville være mere ordentligt. Vi kan ikke både blæse og have mel i munden.

Jeg vil gerne henvise til bemærkning 9 i forslaget:

»Prøvning i Ukraine giver muligheder, der ikke umiddelbart findes i Unionen, såsom hurtigt til-

gængelige resultater, 24-timers prøvning og prøvning på slagmarken, hvilket kan forbedre ud-

viklingen og valideringen af forsvarsteknologier og -produkter i væsentlig grad.«

Det er bizart på et nyt niveau. Prøvning på slagmarken betyder, at man tester våbentyper på men-

nesker uden at kende konsekvenserne. Man synes, at EU skal være med til at finansiere, at virk-

somheder tester på slagmarken, hvilket vi selvfølgelig ikke kan gøre i Unionen. Hvad er ministe-

rens holdning til, at vi tager det helt vilde skridt, at vi nu skal støtte prøvetagning på slagmarken

med statslige penge?

Der lægges op til, at det skal være muligt at gennemføre testaktiviteter i tredjelande, f.eks. Ukraine.

Kan forslaget også gælde for Israel og Gaza?

Claus Jørgensen (SF):

Vi støtter forhandlingsoplægget. Vi er i en situation, hvor vi er nødt til at op-

ruste for at være sikre på, at der ikke kommer krig.

I SF kæmper vi imod brugen af skadelige kemikalier. Derfor fremsendte vi et forslag til ministeren

om, at regeringen kunne lægge vægt på

•

at dispensationerne kun kan bruges, når det er strengt nødvendigt for at opretholde for-

svarsberedskab eller national sikkerhed.

at dispensationerne kun kan være tidsbegrænsede og løbende skal revurderes.

at der indføres krav om, at industrien skal udfase de pågældende stoffer, når alternativer

forefindes.

at medlemsstaterne skal indrapportere brug af undtagelserne til Kommissionen.

Side 14

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

•

at der skal ske en risikovurdering og offentlig registrering af, hvilke stoffer der bruges under

undtagelserne.

Det er for at sikre, at der ikke sker yderligere forringelser. Man kan godt frygte, at nogle lande sy-

nes, vi skal slække endnu mere, fordi vi så kan gøre det nemmere, hurtigere og billigere. Vil rege-

ringen lægge vægt på disse fem ting, så vi sikrer, at det ikke bliver endnu ringere end Kommissio-

nens forslag?

Alexander Ryle (LA):

Vi er meget positive over for forslaget. Vi er særlig glade for, at der åbnes op

for bedre muligheder for at bruge erfaringerne fra krigen i Ukraine i den videre udvikling af europæi-

ske forsvarsteknologier og -produkter. Jeg mener, at det er en oplagt mulighed for, at vores støtte

til Ukraine kan komme til at gøre endnu mere gavn, end den gør i forvejen, fordi vi selv kan være

med til at lære af nogle af de erfaringer, som bliver gjort i Ukraine.

Søren Søndergaard (EL):

I grund- og nærhedsnotatet står der:

»Der forventes ikke at være væsentlige miljømæssige konsekvenser af forslaget, da der alle-

rede i dag er mulighed for at få undtagelser, og da undtagelsesmuligheden anvendes.«

For mig er det uklart, hvad konsekvensen af forslaget er. Man skriver, at der ikke kommer nogen

miljøkonsekvenser af forslaget, for mulighederne for undtagelser er der allerede. Men hvorfor gør

man det så? Hvordan kan man gøre det lettere, uden at det risikerer at få konsekvenser for mil-

jøet?

Vi kan sagtens se det overordnede formål, og derfor kunne vi måske godt støtte forhandlingsop-

lægget, hvis man tilføjede en vægt om, at forslaget ikke må få negative konsekvenser for miljøet.

Men jeg forstod på ministerens tidligere indlæg (se

punkt 2a),

at ministeren ikke er kommet for at

forhandle forhandlingsoplæggene, men for at meddele forhandlingsoplæggene og bruge det flertal,

regeringen allerede har. Det er jo fint nok. Så ser vi frem til den tid, hvor vi får en mindretalsregering

igen, så Europaudvalget kan bruge møderne til at forhandle forhandlingsoplæg.

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Til Søren Søndergaard: Det er meget magtarrogant

at udlægge det, som om jeg ikke vil forhandle. Jeg elsker at forhandle, så jeg kunne ikke forestille

mig at komme her uden at lytte til Europaudvalget. Jeg sagde under det tidligere punkt, at til trods

for fine bemærkninger ændrer det ikke mit synspunkt i forhold til vægtene. Der er en politisk uenig-

hed, og man kan jo ikke forhandle uenighed væk. Nogle gange kan man få en forståelse, så man

måske alligevel kan være enige. Jeg lægger ikke op til, at der skal laves om på vægtene.

Til Claus Jørgensen: Jeg vil gerne kvittere for det, SF sendte i går. Jeg synes faktisk, at det egner

sig bedre til at indgå i drøftelsen om L 222, for det regulerer vi jo selv. Jeg vil anbefale, at vi drøfter

det i forligskredsen. Jeg er ikke afvisende over for SF’s forslag –

det er jo sådan set den måde, vi

allerede arbejder på, nemlig at vi ikke bare kan bruge det som carte blanche, så dispensationer

kan gælde i al evighed.

Til Søren Søndergaard og Theresa Scavenius angående miljømæssige konsekvenser: Det handler

om at præcisere reglerne for brugen af undtagelsesmulighederne, fordi man fra Kommissionens

side synes, at det er blevet for rigidt og for snævert. Det er ikke hver dag, man ser Kommissionen

anerkende, at noget af det, man har lavet før, kan være svært at forstå. Derfor handler det om at

Side 15

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

blive bedre til at vejlede, hvis man vælger at gå den vej. Der er allerede i dag regler om undtagel-

sesmuligheder for EU’s kemikalieregulering ved anvendelse til forsvarsformål. Derfor forventer jeg

ikke nogen væsentlige miljømæssige konsekvenser af forslaget.

Til Theresa Scavenius angående prøvning: Jeg synes kun, det er fornuftigt, at man har mulighed

for at samarbejde og udvikle bl.a. med ukrainske forsvarsvirksomheder. Det er igen en politisk

uenighed.

Der er vedtaget en lang række eksportrestriktioner i forhold til eksport af våben til Israel, som er re-

guleret på europæisk niveau. Det har forrang i forhold til dette forslag.

Claus Jørgensen (SF):

Jeg vil kvittere for, at ministeren vil tage forslagene med til L 222

–

det ser

vi frem til. Vi skal dog huske på, at en masse andre lande også skal igennem denne øvelse, og

hvis de kæmper for at undtage endnu mere, som kan være skadeligt, sker det jo i deres lande. Det

er vigtigt, at forslaget ikke bliver forringet på EU-niveau, selv om vi godt kan stramme op på det i

Danmark. Så ministeren må meget gerne kæmpe for det på europæisk plan.

Vi bakker op om forhandlingsoplægget, men kan vi blive orienteret undervejs, når der kommer und-

tagelser, så vi kan holde øje med det? Vi har vist en lignende aftale med miljøministeren, når der

kommer undtagelser i forhold til kemikalielovgivningen.

Theresa Scavenius (UFG):

I forhold til prøvning står der, at det kunne være i associerede lande

og tredjelande. Hvis det ikke handler om Israel, hvilke lande drejer det sig så om? Kan ministeren

bekræfte hundrede procent, at pengene, der bliver formidlet gennem EDF, ikke kan ende med

prøvning i Gaza?

Ministeren snakker meget om politisk uenighed, men spørgsmålet er, om vi overhovedet må, for vi

har jo folkeretten og Genèvekonventionerne, og ifølge artikel 35 i tillægsprotokol I er våben og me-

toder, der giver unødvendige lidelser eller overdreven skade, ulovlige. Når vi tester noget, ved vi jo

ikke, hvad konsekvenserne er. Det kunne godt være, at det er ulovligt at teste våbentyper ifølge

Genèvekonventionerne.

NOT

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Til Theresa Scavenius: Det kræver et skriftligt svar.

Det ændrer ikke på min stillingtagen til det, jeg har forelagt i dag. Jeg ved jo, at Theresa Scavenius

har en helt anden holdning. Jeg synes, det er en god idé at understøtte Europas evne til at forsvare

sig selv. Det kan man være uenig i, og jeg noterer mig, at Theresa Scavenius synes, det er forkert.

Jeg synes, at støtten til Ukraine og udviklingen af nye systemer er en god idé, så man ikke forærer

hele initiativretten til Rusland. Jeg siger ikke, at Theresa Scavenius gør det, men vi er

–

igen

–

dybt,

dybt uenige. Det er nok kommet for at blive.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten, Alternativet og Theresa Scavenius (UFG) har ytret

sig imod det.

Side 16

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

c) Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv for så vidt

angår forenklingen af overførsler af forsvarsrelaterede produkter inden for EU og

forenklingen af forsvars- og sikkerhedsindkøb

–

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0823

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0823

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Forslaget går ud på at modernisere reglerne for,

hvordan forsvarsmateriel flyttes inden for EU, og hvordan forsvarsmateriel indkøbes.

Den første del af forslaget relaterer sig til overførsel af forsvarsprodukter internt i EU. Her ønsker

Kommissionen at gøre det lettere ved at udvide undtagelserne fra licenspligt. Det betyder, at flere

overførsler af forsvarsprodukter inden for EU

–

bl.a. til EU-projekter,

EU’s institutioner eller til brug

krisesituationer

–

skal kunne ske lettere og uden forsinkende administration.

Generelle overførselslicenser skal kunne bruges bredere. Medlemsstater opfordres desuden til at

indføre nye typer generelle licenser, eksempelvis til hasteoverførsler. Formålet er at reducere ven-

tetid og bureaukrati, så EU’s forsvarsprojekter kan gennemføres hurtigere og mere effektivt.

For Danmark betyder dette hurtigere gennemførelse af projekter med danske virksomheder, færre

administrative byrder ved immaterielle teknologioverførsler og stærkere integration i europæiske

værdikæder. Det styrker leveringssikkerheden.

Den anden del af forslaget relaterer sig til forsvars- og sikkerhedsdirektivet. Direktivets regler be-

stemmer, hvordan indkøb til forsvaret skal foregå. Med forslaget foreslår Kommissionen vigtige

ændringer i udbudsprocessen, så det bliver lettere og hurtigere at købe ind til forsvaret. En yderli-

gere og større revision af reglerne ventes i 2026.

Konkret foreslås det bl.a. at hæve tærskelværdierne, så mindre kontrakter ikke skal i udbud og der-

med kan håndteres hurtigere. Helt konkret betyder det eksempelvis, at Forsvarsministeriets Mate-

riel- og Indkøbsstyrelse ikke skal bøvle med forsinkende udbudsregler, når det handler om mindre

anskaffelser. I stedet kan de nationale indkøbsmyndigheder fokusere deres ressourcer på de

større anskaffelser, som vi står over for.

Derudover vil Kommissionen gøre reglerne mere fleksible. Hvis mindst tre EU-lande slår sig sam-

men om at købe det samme udstyr, får de mulighed for midlertidigt at handle direkte med leveran-

dører, uden at de først skal lave et langt, tidskrævende offentligt udbud. Det betyder, at landene

hurtigere kan købe det, de har brug for. Det kan spare tid og penge. Samtidig understøtter det, at

landene kan arbejde mere sammen og bruge det samme udstyr.

Der lægges endvidere op til, at rammeaftaler fremover kan vare op til 10 år i stedet for 7 år. Læn-

gere rammeaftaler forventes at give en større forudsigelighed og fleksibilitet i planlægningen for

Forsvaret, og virksomheder vil samtidig kunne nyde godt af en større investeringssikkerhed.

På den baggrund støtter regeringen forslaget og lægger vægt på

Side 17

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

•

at forslaget bidrager til en tilpasning af forsvars- og sikkerhedsdirektivet til den nye sikker-

hedspolitiske situation, hvor der bør være bedre mulighed for at foretage hurtigere indkøb

af forsvarsmateriel. Ændringerne bør være en kortsigtet løsning, idet Danmark bakker op

om en fuld revision af forsvars- og sikkerhedsdirektivet hurtigst muligt.

at forslaget bibeholder gennemsigtigheden for kontraktindgåelser og understøtter udviklin-

gen af en konkurrencedygtig europæisk forsvarsindustri og fremmer EU’s strategiske auto-

nomi.

•

Theresa Scavenius (UFG):

Det er udtryk for dårlig lovkvalitet, da der ikke er lavet konsekvensvur-

deringer, man har ikke inddraget eksterne eksperter, man laver ikke kvalitetskontrol, der er ikke no-

get budget osv. Det er hastelovgivning.

I grund- og nærhedsnotatet vedrørende Kommissionens meddelelse om omnibus om forsvarsbe-

redskab giver Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i deres høringssvar udtryk for bekymring

for en udhuling af de sociale klausuler og kontrollen med arbejdsvilkår. De er i det hele taget be-

kymret for en risiko for social dumping, forringelse af arbejdsvilkår og uigennemsigtige udbudspro-

cedurer. Regeringen skriver, at de synes, at forslaget er rigtig godt, fordi det sikrer optimale ramme-

betingelser og fjerner unødvendige barrierer. Skal man forstå det sådan, at regeringens holdning

er, at regler i forhold til bl.a. arbejdsvilkår er en unødvendig barriere, man ønsker at fjerne, og at det

skaber en mere optimal situation, hvis man ikke beskytter arbejdstagerne? Det er en bekymrende

politisk holdning, og det er langt fra, hvad dansk praksis burde være.

Man lægger vægt på at bibeholde gennemsigtigheden i kontraktindgåelser, hvilket er godt. I den

samme vægt nævner man også understøttelse af udvikling af en konkurrencedygtig europæisk for-

svarsindustri og fremme af EU’s strategiske autonomi.

Vi har altså en vægt med tre meget forskel-

lige aspekter

–

hvordan vægtes de?

Søren Søndergaard (EL):

Overordnet kan vi sagtens støtte formålet med forslaget.

Vil ministeren redegøre for de delegerede retsakter i dette forslag? Hvor omfattende bliver de, og

hvilke områder vil de dække?

Eksisterer der en særlig undtagelse, når det gælder forsvarsmateriel i forhold til WTO-reglerne

(Verdenshandelsorganisationen) om tærskelværdier?

NOT

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Til Søren Søndergaard: Jeg vil gerne svare på

spørgsmålet om WTO og tærskelværdier på skrift.

Der er delegerede retsakter, da der er tale om meget tekniske specifikationer, så det giver god me-

ning, at Kommissionen får mulighed for at præcisere det i en delegeret retsakt. Vi kan oversende et

skriftligt svar.

Til Theresa Scavenius: Det er dejligt at diskutere politik. Regeringen siger ikke, at det her er med til

at afskaffe danske arbejdsvilkår. Du laver den kobling, for så kan det skabe noget debat, men der

er slet ikke belæg for det. Det her handler om ændringer af udbudsregler

–

det handler ikke om,

hvorvidt man skal tillade social dumping eller noget som helst andet. Vi står fuldstændig vagt om

den danske model i forhold til løn- og arbejdsvilkår, og det kommer dette forslag ikke til at have en

betydning for.

Side 18

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

Theresa Scavenius (UFG):

Det lyder da virkelig dejligt. Hvilke unødvendige barrierer er det så, der

bliver fjernet?

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Jeg har netop brugt hele min tale på at forelægge

forslaget. Et godt eksempel på at gøre det mere smidigt er at hæve tærskelværdierne, så mindre

kontrakter ikke skal i udbud.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er lige præcis de tærskelværdier, som Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation problematiserer. De siger, at det skaber en risiko for dårligere arbejdsvilkår og social

dumping. Men måske kommer vi ikke videre i dag.

Jeg kan ikke støtte forhandlingsoplægget.

Søren Søndergaard (EL):

Enhedslisten har i Folketingssalen foreslået en generel øgning af tær-

skelværdierne i forbindelse med udbud. Det var regeringens officielle position, at det ikke kunne

lade sig gøre, fordi det var i strid med WTO-reglerne. Nu kommer der så et forslag om, at man vil

arbejde for en øgning af tærskelværdierne, og det synes jeg er fint, men så må det være, fordi der

eksisterer en særlig undtagelse fra WTO-reglerne; ellers skal Europaudvalget i hvert fald være vi-

dende om, at man lægger op til at bryde med WTO-reglerne. Måske kan en af ministerens em-

bedsmænd give et hint.

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Til Søren Søndergaard: Vi kommer ikke med noget,

der er WTO-stridigt. Man må også have forståelse for, at selv embedsmænd ikke kan svare på alt

på stående fod. Derfor vil vi vende tilbage skriftligt, så vi ikke svarer noget forkert til Folketinget.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.

Side 19

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

d) Siden sidst:

- Afrapportering fra uformelt EU-forsvarsministermøde den 29. august 2025

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Den 29. august 2025 havde jeg fornøjelsen af at

kunne samle mange af mine EU-kollegaer til et uformelt ministermøde i København. På mødet

drøftede vi to områder, som er helt centrale for Danmark og for os som EU-formandskabsland

–

nemlig EU’s militære støtte til Ukraine og europæisk forsvarsevne.

Ud over forsvarsministrene fra de andre EU-lande

deltog NATO’s vicegeneralsekretær i mødet, li-

gesom den ukrainske forsvarsminister, Denys Shmyhal, deltog virtuelt.

Til drøftelsen om Ukraine var mit klare budskab, at Danmark står last og brast med Ukraine. Og

den støtte, som jeg og regeringen arbejder så intensivt på at fastholde på et højt niveau, må ikke

forveksles med velgørenhed. Det handler om Europas sikkerhed, og det afhænger af, at vi nu gør,

hvad vi kan, for at have en støtte til Ukraine. Det har en til en betydning for både europæisk og

dansk sikkerhed.

Jeg brugte også tiden på at gøre status for den danske model, altså det, vi har gjort i forhold til at

investere ind og refundere udgifter for ukrainske forsvarsvirksomheders muligheder for at produ-

cere forsvarsmateriel.

Jeg benyttede også lejligheden til at gennemgå det initiativ, som vi præsenterede den 3. september

2025, nemlig muligheden for at invitere ukrainske forsvarsvirksomheder til Danmark for at starte

deres produktion op her.

Derudover diskuterede vi, hvad vi kan gøre for at styrke den europæiske forsvarssikkerhed og der-

med også være i stand til at forsvare os selv i 2030. Der var budskabet klart, at vi alle nu må gøre,

hvad vi kan, for at fremme politiske beslutninger, der gør, at europæisk modstandskraft bliver

større.

- Orientering om SAFE

KOM (2025) 0122

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

SAFE (instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa)

er et låneinstrument. Det er en del af Kommissionens »ReArm Europe«-plan, som skal være med

til at styrke europæisk forsvarsevne.

Gennem SAFE kan EU’s medlemsstater låne samlet op til

150 mia. euro ved fælles EU-gæld.

Fra regeringens side har vi truffet beslutning om at indikere interesse over for Kommissionen om et

muligt optag af lån igennem SAFE i størrelsesordenen 1-100 mio. euro.

Vi håber bl.a. at kunne bidrage til, at SAFE som instrument vil fremme den militære støtte til Ukra-

ine. Nu venter en proces, hvor de interesserede medlemsstater, herunder Danmark, skal finde ud

af, hvordan midlerne fra et potentielt lån bedst anvendes.

Side 20

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

Sideløbende har EU netop indledt arbejdet med involvering af tredjelande under SAFE i forlæn-

gelse af forordningen. I disse dage arbejdes der på at opnå enighed i Rådet om et mandat til Kom-

missionen, så Kommissionen kan indlede forhandlinger om bilaterale aftaler med UK og Canada.

Disse forhandlinger vedrører primært tredjelandenes finansielle bidrag til SAFE samt adgangen for

det pågældende lands forsvarsindustri.

Ligesom ved forhandlingerne af selve forordningen er det fortsat vigtigt for regeringen, at der i for-

handlingerne med tredjelande tages hensyn til behovet for en hurtig og omkostningseffektiv euro-

pæisk oprustning, herunder fleksibilitet ved indkøb i tredjelande.

Theresa Scavenius (UFG):

Europaudvalget har tidligere talt med både forsvarsministeren og øko-

nomiministeren om SAFE, og jeg havde fået det indtryk, at Danmark ikke ville bruge disse lånemu-

ligheder, fordi vi har en højere kreditværdighed, og derfor kan det ikke betale sig for os. Vil ministe-

ren forklare, hvorfor vi nu ændrer den vurdering, og i hvilket omfang lånet i så fald vil blive taget?

Søren Søndergaard (EL):

Vi har stillet et skriftligt spørgsmål om Danmarks lån igennem SAFE.

Jeg ved ikke, om ministeren kan svare på det nu. Hvad bliver de statsfinansielle konsekvenser for

Danmark af at låne igennem SAFE i stedet for at låne direkte igennem Nationalbanken? Hvis det

er en fordel at låne igennem Nationalbanken, kunne vi bidrage med de ekstra midler til Ukraine

–

ud over det, vi bidrager med i forvejen.

Blev det vendt på mødet, hvordan det går med EU’s forpligtigelse til at levere 2 millioner

ammuniti-

onspjecer til Ukraine i 2025? Der har tidligere været relativt langt mellem løftet og leveringen. Er

der en opdatering på det?

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Til Theresa Scavenius: Regeringen har besluttet at

indikere interesse

over for Kommissionen. Det betyder ikke, at vi har truffet en beslutning om det.

Det er rigtigt, at vi hidtil har været skeptiske ud fra en økonomisk tilgang, for det er også helt kor-

rekt, at vores økonomiske situation er så gunstig, at vi højst sandsynligt ville kunne finansiere initia-

tiver billigere selv end ved at bruge SAFE-instrumentet. Vi vil først og fremmest indikere interesse,

fordi der også er en mulighed for at kunne lave noget sammen med andre lande målrettet ukrainsk

forsvarsindustri. Det kan godt være, at det giver mening i forhold til at kunne lave sådan et initiativ.

Hvis vi kommer til at gøre det, skal vi selvfølgelig nok orientere om, hvad det kommer til at betyde,

og hvad konsekvenserne er.

NOT

Til Søren Søndergaard: Jeg kan se, at spørgsmålet er stillet til økonomiministeren, så økonomimi-

nisteren vil svare på det skriftligt.

Vi er nået ca. 80 pct. af de 2 millioner artillerigranater. Fristen er nu rykket til oktober 2025. Det er i

den forbindelse også vigtigt at sige, at Danmark har leveret ca. 10 pct. af de samlede 2 millioner

artillerigranater, 155-millimeter.

Side 21

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

Punkt 3. Samråd med økonomiministeren om det europæiske semester

KOM (2025) 0204

–

Samrådsspørgsmål A

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 22

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

Punkt 4. Rådsmøde nr. 4116 (almindelige anliggender) den 16. september 2025

Rådsmøde 4116

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 664 (kommenteret dagsorden)

Europaministeren (Marie Bjerre):

Alle sager forelægges til orientering.

1. Forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 23.-24. oktober 2025

–

kommenteret dagsorden

−

Politisk drøftelse

Europaministeren (Marie Bjerre):

Vi skal på rådsmødet drøfte den kommenterede dagsorden for

mødet i Det Europæiske Råd den 23.-24. oktober 2025. Den kommenterede dagsorden foreligger

ikke endnu, og derfor ved vi endnu kun meget lidt om dagsordenen for mødet. Lidt kan jeg dog alli-

gevel sige baseret på den årlige planlægning og de emner, der står højt på den politiske dagsor-

den.

Migration ventes endnu en gang at være på dagsordenen. Det er vigtigt for regeringen, at migrati-

onsområdet bliver prioriteret

–

for at bevare momentum og for at sikre fremdrift i drøftelserne af nye

løsninger til at imødegå irregulær migration mod EU.

Også EU’s konkurrenceevne og boliger forventes at være på dagsordenen for topmødet. Jeg for-

venter, at drøftelserne vil tage udgangspunkt i henholdsvis status for den grønne og digitale transi-

tion samt Kommissionens kommende plan for økonomisk overkommelige boliger.

I forlængelse af topmødet i juli 2025 er det derudover forventningen, at sikkerhed og forsvar kan

blive et centralt emne for oktobertopmødet. Jeg forventer, at der vil blive gjort status på arbejdet

med at styrke europæisk forsvarsparathed, bl.a. i regi af »ReArm Europe«-planen og hvidbogen

om europæisk forsvarsparathed 2030, hvortil vi afventer en køreplan fra Kommissionen.

EU i verden forventes også drøftet. Det konkrete fokus ligger dog endnu ikke fast. Derudover er det

–

i lyset af den udenrigspolitiske situation

–

også min forventning, at både Ukraine og situationen i

Mellemøsten vil blive drøftet.

Ukraine forventes at blive et centralt punkt på dagsordenen. Udviklingen frem mod mødet vil afgøre

det konkrete fokus.

Situationen i Mellemøsten er også fortsat et vigtigt punkt, som jeg forventer kommer til at fylde på

mødet; situationen i Gaza udvikler sig hastigt i en bekymrende retning.

Jeg forventer alt i alt, at der også denne gang bliver tale om en omfattende og vigtig dagsorden for

topmødet. Det er dog vigtigt at understrege, at dagsordenen kan ændre sig en del, da der fortsat er

lang tid til den 23.-24. oktober 2025.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 27

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

2. Lovgivningsmæssig programmering

−

Politisk drøftelse

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Den årlige dialog om retsstatsprincippet

–

horisontal drøftelse

−

Politisk drøftelse

KOM (2025) 0900

Europaministeren (Marie Bjerre):

Jeg forventer, at Kommissionen på rådsmødet vil præsentere

sin sjette årlige retsstatsrapport, som blev offentliggjort i juli 2025.

Rapporten kortlægger retsstatsudviklingen i medlemslandene og på tværs af EU på fire områder:

retssystemet, antikorruption, mediepluralisme og mediefrihed samt andre institutionelle spørgsmål.

Som noget nyt retter rapporten fra i år også fokus på det indre marked og på de retsstatsrelaterede

problemer, der påvirker virksomheder, særlig små og mellemstore virksomheder, der opererer på

tværs af grænser.

Igen i år kommer Kommissionen med konkrete, landespecifikke anbefalinger til de enkelte med-

lemslande, og rapporten indeholder også Kommissionens vurdering af, om medlemslandene har

gjort fremskridt på sidste års anbefalinger.

Efter Kommissionens præsentation er der lagt op til en horisontal drøftelse af retsstatssituationen

på tværs af EU. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i rapportens kapitel om den generelle udvikling i

EU og vil ikke komme ind på situationen i specifikke lande. De landespecifikke drøftelser finder

sted på senere rådsmøder.

Det er afgørende, at alle medlemslande lever op til de fælles værdier, som EU-samarbejdet er byg-

get op omkring

–

ikke mindst retsstatsprincippet. Og man må sige, at udviklingen i enkelte lande

over de seneste år kun bekræfter, hvor vigtigt det er, at vi samles om EU's fælles værdier og styr-

ker indsatsen for at beskytte dem.

Regeringen bakker derfor op om Kommissionens monitorering af retsstatsprincippet gennem de

årlige retsstatsrapporter og støtter retsstatsdialogen i Rådet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 28

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

4. Den generelle tendens i udviklingen i retsstatssituationen i udvalgte kandidatlande

−

Politisk drøftelse

KOM (2025) 0900

Europaministeren (Marie Bjerre):

Drøftelsen vedrører de fire udvalgte kandidatlande Serbien,

Montenegro, Nordmakedonien og Albanien.

Det er anden gang, at retsstatsdrøftelsen omfatter kandidatlande. De fire er udvalgt, fordi det er

dem, som er længst fremme i udvidelsesforhandlingerne.

Modsat de landerapporter, der er udarbejdet for EU’s medlemslande, indeholder landerapporterne

for de fire kandidatlande ikke egentlige anbefalinger. Men drøftelsen er stadig vigtig, da den tjener

til at vise, at vi internt i EU rent faktisk praktiserer det, vi prædiker. Kandidatlandene vil meget tyde-

ligt kunne se, at når man er medlem af EU, så vurderes man løbende på sin efterlevelse af rets-

statsprincipperne.

At vi har udvidet dialogen til at omfatte de pågældende fire kandidatlande, er også et budskab til

kandidatlandene om, at de helt konkret inddrages mere og mere i EU’s arbejde.

Vi har fra dansk side støttet op om Kommissionens tilgang.

Sammen med mange andre EU-lande finder vi det også vigtigt, at øvelsen med retsstatsdialogen

holdes formelt adskilt fra udvidelsesprocessen og dens meget strukturerede og komplekse meto-

dik.

Claus Jørgensen (SF):

Man kan godt blive lidt bekymret for, om det går i den rigtige retning i disse

fire kandidatlande. I sidste uge var jeg så heldig at være sammen med medlemmer af parlamen-

terne fra Nordmakedonien og Serbien på den grønne side, og de var også bekymrede for, at der

ikke sker nok. De sagde, at det smitter af på det, der sker i landet. Vi fik bl.a. at vide, at over halv-

delen af de universitetsstuderende i Serbien ikke synes, at EU er attraktivt. Synes ministeren, det

går i den rigtige retning? Hvilken rolle kan Danmark spille som formandskabsland?

Der er valg i Moldova, og der kan være bekymringer for det valg, fordi det bliver påvirket fra russisk

side. Danmark er formand for EU. Hvilken rolle spiller vi? Kan vi gøre noget ekstra? Er der valgob-

servationer, så vi kan fange den valgfusk, der måtte være? Da vi var på udvalgsrejse til Moldova i

februar 2025, fik vi at vide, at der var rigtig meget valgfusk sidst.

Jeg har hørt ministeren sige i P1 Morgen, at vi ønsker at sætte gang i forhandlinger om EU-opta-

gelse af Ukraine. Som jeg forstår det, er der ikke taget højde for det scenarie i arbejdet med den

nye MFF (den flerårige finansielle ramme). Vil ministeren kommentere på det?

Europaministeren (Marie Bjerre):

Det er helt korrekt, at der er bekymrende tendenser i forhold til

retsstatssituationen i disse fire udvalgte kandidatlande, men med varierende sværhedsgrader. Ge-

nerelt går de samme problematikker igen i disse kandidatlande, nemlig udfordringer med kvalitet

og effektivitet i deres lovgivningsprocesser samt udfordringer med mediefriheden. Generelt er jeg

glad for, at vi laver denne øvelse, og regeringen støtter op om, at man har kandidatlandene med,

fordi kandidatlandene på den måde ser betydningen og vigtigheden af efterlevelse af retsstatsprin-

cipperne og kan se, at vi løbende følger op på det. Jeg har også selv besøgt disse kandidatlande,

Side 29

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

og jeg har samme oplevelse i forhold til Serbien og udviklingen og protesterne i landet. Det er ek-

sempelvis sigende, at man ikke ser EU-flag blandt protesterne. Med vores øjne kan man undre sig

over, at man ikke vil have regeringen til at levere mere i forhold til at nærme sig EU, hvis man øn-

sker mere frihed og demokrati. Det tror jeg der er mange årsager til, bl.a. at der har været en udvi-

delsestræthed i mange år

–

Serbien har været kandidatland længe. Og man har ikke følt, at EU

ville Serbien. Derfor siger vi nu, at der er et nyt momentum

–

hvis ellers Serbien leverer og laver

reformer, så er muligheden der rent faktisk. Der er også andre grunde, som handler om kultur og

historisk betinget tilknytning til Rusland osv.

Det er korrekt, at der er valg i Moldova, nemlig den 28. september 2025. Vi følger valget meget tæt

igen i år. Det lader til, at valget kan blive meget tæt. Sidste gang så vi en enorm påvirkning af val-

get med enormt stor russisk indflydelse. Der var mange penge på spil og decideret stemmeopkøb.

Der har været adskillige topbesøg til Moldova, der har sendt et positivt signal. I denne uge mødtes

jeg med europaministeren fra Moldova, som kvitterede for de mange besøg. Det viser, at EU vil

Moldova, og at der er en fremtid for Moldova i Europa. Det har en enormt stor betydning for opbak-

ningen til at lave de nødvendige reformer i Moldova, så man kan blive mere demokratisk. Vi må se,

hvordan valget udvikler sig. Der vil være valgobservationer fra europæisk side, men hvordan det

helt præcis er organiseret, hører under udenrigsministeren.

Ukraine er ikke en del af denne retsstatsdialog, men det er helt korrekt, at jeg har udtalt mig til P1

Morgen om, at det er vigtigt for den danske regering, at vi med optagelsesforhandlingerne giver

Ukraine et EU-perspektiv. Det er en af vores store politiske prioriteter under det danske formand-

skab. Et ukrainsk EU-medlemskab er vigtigt for den langvarige fred og stabilitet i Ukraine, og det er

vigtigt for Europa, hvis vi skal have en større geopolitisk vægt. Det er også vigtigt for Europas sik-

kerhed og stabilitet samt vores evne til at forsvare os selv. Desværre er situationen låst, fordi Un-

garn som det eneste land blokerer. Vi arbejder stadig væk på at nå til enighed med Ungarn om at

løfte den blokade, så man rent faktisk kan komme videre ad et formelt spor. Kan det ikke lade sig

gøre, forsøger vi at opretholde momentum hos ukrainerne og hjælpe dem med at lave reformer, så

man kan lukke forhandlingskapitlerne relativt hurtigt, når vi har mulighed for at åbne formelle opta-

gelsesforhandlinger.

Det er korrekt,

at MFF’en ikke tager højde for optagelse af Ukraine. Den løber fra 2028-2034,

så

der er ikke taget højde for, at Ukraine bliver medlem i den periode. Det kan måske godt lade sig

gøre, men så ville man skulle revidere nogle ting. Det ville kunne lade sig gøre i forhold til Montene-

gro, for det kræver ikke et nyt budget, da det er et relativt lille land med omkring 600.000 indbyg-

gere og uden de store reformer.

Side 30

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

5. Kommissionens forslag til rådsafgørelser om hhv. indgåelse og undertegning af

aftalepakke mellem EU og Schweiz

−

Sagen er ikke på rådsmødet, men forventes vedtaget i Rådet snarligt

KOM (2025) 0159, KOM (2025) 0160, KOM (2025) 0309, KOM (2025) 0308

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 274 (udvalgsmødereferat side 67, senest behandlet

i EUU 13/12-24)

EUU alm. del (20181)

–

Bilag 88 (udvalgsmødereferat side 83 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 12/10-18)

Europaministeren (Marie Bjerre):

Aftalepakken er ikke på rådsmødet, men forventes vedtaget i

Rådet snarlig.

Som Europaudvalget tidligere er blevet orienteret om, har EU forhandlet en aftalepakke med

Schweiz. Parterne nåede til enighed i december 2024.

Aftalepakken indeholder en række opdateringer til eksisterende aftaler om betingelserne for

Schweiz’ adgang til det indre

marked. Det drejer sig bl.a. om fri bevægelighed, handel med land-

brugsprodukter og luft- og landtransport. Dertil indeholder pakken nye aftaler, bl.a. vedrørende han-

del med elektricitet og samarbejde om grænseoverskridende sundhedstrusler.

I forhandlingerne

har det været vigtigt for Schweiz igen at få mulighed for at deltage i EU’s pro-

grammer for forskning, innovation og uddannelse, som f.eks. Horisont Europa og Erasmus+.

For EU har det været vigtigt at få en række tværgående institutionelle bestemmelser på plads. Det

handler bl.a. om en effektiv model for tvistbilæggelse med en rolle for EU-Domstolen, når det hand-

ler om fortolkningen af EU-ret. Det handler også om, at Schweiz automatisk tilpasser sin lovgiv-

ning, når EU-lovgivningen revideres.

Resultatet er blevet en balance mellem rettigheder og forpligtelser, som ligger inden for rammerne

af regeringens forhandlingsoplæg af den 12. oktober 2018. Derfor støtter regeringen aftalepakken.

Rådet skal nu vedtage rådsafgørelser om undertegnelse af aftalerne, og Europa-Parlamentet skal

godkende aftalepakken. Det sker i to tempi: i

indeværende år for Schweiz’ deltagelse i EU-pro-

grammer og i begyndelsen af 2026 for de øvrige aftaler.

På den schweiziske side vil aftalerne skulle godkendes dels i det føderale parlament, dels ved fol-

keafstemning i Schweiz.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 31

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 705: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/9-25

39. europaudvalgsmøde 5/9 2025

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.05.

Side 32

OFFENTLIG