EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 680
Offentligt

AVGERD

til

spurning eflir

6, stk. 2, i lég um heirnast9ri Føroya,

sum Føroyra landsst9ri og rikisstjôrnin hava spurt.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

Tå nevndin varô sett

felags âheitan frâ 10. januar 2025 til hægstarættarforsetan heittu logmaåur og forsætisrååharrin å

nevndina eftir

6, stk. 2, i 16g

urn

heirnast9ri Føroya um at avgera soljéôandi spurning:

“Er limaskapur Foroya i egnurn navni i World Trade Organization (WTO) sambæriligur viå

stjérnarskipanarligu stoôu Foroya?”

29, januar 2025 vérôu nevndarlimirnir valdir. Rikisstjérnin valdi Anders Sparholt Jørgensen,

deildarstjéra à lôgadeild danska løgrnålaràôsins, og Vibeke Pasternak Jørgensen, stjéra firi

løgfroåiligari tænastu i danska uttanrikisrnålaråånurn. Foroya landsst9ri valdi Bjørn Kunoy, dr,,

sendimann Føroya i Washington DC.. og Sjùrå Rasmussen. løgfroôitigan râôgeva â

løgmansskrivstovuni. Hægstarættarforsetin Jens Peter Christensen valdi seg sjålvan til

nevndarforrnann og hægstarættardéinara Lars Kjortnæs og hægstarættardémara Jens Kruse

Mikkelsen til nevndarlirnir.

Nevndararbeiôiö

Evrs/i nevndarfundur og æt/anin/vri ncvndararbeidid

4. februar 2025 boàaÔi nevndarforrnaåurin til fyrsta nevndarftjnd, sum skuldi haldast 28. mars 2025

i Hægstarætti. Dagsskrå og ætlan fyn nevndararheiåiô vérôu hjàlogd ftindarboöunum.

hjMøgdu dagsskrà stéô rn.a.,

at å fundinurn féru teir av rikisstjôrnini og landsst9rinurn valdu

lirnit-nir at greiåa frå sjénanniôum sinum urn hetta trætumàliô og frå svani sinum til spurningin,

sum

var lagdur fyn nevnd, eitt nü hvat teir hildu, at ein foroyskur limaskapur i egnum navni i WTO Mr

at hava viô sær logfrøôiliga av rættindurn og skyldurn. Siöan skuldi umrøôast, hvørt til bar at finna

sernju millum teir av rikisstjénnini og

landsst9rinum

valdu limirnar.

Teir av nikisstjérnini og Iandsst9ninum valdu limirnir blivu i dagsskränni bidnir um i seinasta lagi 14

dagar fyn fundin at senda viôkomandi tilfar og eitt upprit, iô tôk samanurn frågreiåing teirra um

svaniô til spurningin. iå varô lagdur iiri

nevnd,

hjålogdu ætlan fyn nevndararbeiàiå stéå m.a. (i fsroyskari t9ôing):

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

“Fyrsti nevndarftindur (friggjadagin

tarm

28. mars 2025) fer at taka stoåi i tilfarinum, sum

urnboåini fyn Føroya landsst9ri og umboåini fyn rikisstjérnina (eftir hetta rôptir “partamir”)

hava sent nevndarformanninum i seinasta lagi 14 dagar fyn fimdin. A fundinum greiôa

partarnir munnliga frå sjénarrniôurn sinum viô støåi i skrivliga tilfarinum, nevniliga

samanumtakandi uppritunum, sum partamir hvør i sinum lagi hava gjørt. Dérnararnir kunnu

spyrja någreinandi spurningar. royna at fda ivamål l9st gjollari oa. Fundurin veråur hildin i

Hægstarætti.

Eftir eyka umhugsanartiô veråur annar nevndarfundur hildin fyrst i mai ella miôjan mai.Fyri

fundin ber til at senda meira sknivligt tilfar, t.d. sarnanumtakandi upprit i broyttum liki. A

fundinum greiôa partarnir frå sjånarniiåum sinum viå støåi i mdlstilfarinum, iå tâ er til taks.

Démaramir kunnu afiur spyrja någreinandi spurningar, royna at fåa ivamål l9st gjøllari o.a.

Fundunin veråur hildin i Tårshavn.

TriÔi nevndarftindur veröur hiLdin miôjan juni ella s{åst i juni. Um partarnir semjast å

fundinum, er måliå soleiôis avgjort, sbrt.

6, stk. 2, 2. pkt., i låg urn heimast9ri Foroya. Um

so ikki er. skulu teir tniggir hægstarættardémaramir avgera mållå, sbrt.

6, stk. 2,3. pkt.

Fundurin veråur hildin i Hægstarætti.”

Fyrsti nevndarfiindur varå hildin tann 28. mars 2025 i kærumålssalinurn hjå Hægstarætti.

fundinurn

greiddu fyrst

teir av rikisstjérnini og hamæst teir av landsst9rinum valdu lirnimir frå

sjénarmiåum sinum

mdliô i sainsvari viô samanumtakandi uppritini. Siôan var eitt annaå umfar,

har framlogumar hjd teimum av nikisstjérnini og landsst9ninum valdu limunurn snùåu seg um

sj6nanibini hjà hvorjum øôrum. Meôan framlogurnar véru, spurdu hægstarættardémararnir

någreinandi spurningar til båôar partar.

4,i,ici, ,,ex,ida,,’jt,,ciiu

Annar nevndarfundur varå hildin tann 2. mai 2025 å Hotel Hafnia i Térshavn.

Fyn flindin hevåi nevndarformaåurin tann 3. april 2025 orsakaå av oråaskiftinum d fyrsta

nevndarfimdi sent teimum av rikisstjémini og landsst9ninum valdu limunum tveir spurningar at taka

støôu til. Fyrsti spurningur snûÔi seg um, hvort taô hevöi veriô sambæriligt viå stjårnarskipanarligu

stoôu Forova. tim Foroyar

hlivu

limir i egnurn navni i WTO viô srnôi i itokiligari heirnild, moguliga

saman viô einari fålkatingsavgerô, so Félkatingiô hevôi giviå samtykki til tess. Hin spurningunin

var. um

listi kundi gerast yvir fori, har Foroyar siôan 2005 sbt

4 i låg um altjéåarættarligu

såttmdlar Føroya landsst9ris at gera eru vorånar limur i egnum navni i einum

millurntjôôafelagsskapi, iô Ioyvir øôrum eindurn enn rikjum og felagsskapum av nikjum at fåa

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

limaskap i egnum navni, og um har véru føri, har hetta er hent àôrenn 2005 viå stoôi

i itøkiligari

heimild.

og harnæst teir av landsstS’rinum valdu limirnir frâ

sjénarmiåurn sinum um måliô og um spurningarnar fni nevndarformanninurn.

Siåan var orôaskifti

millum teir av rikisstjôrnini og landsst9rinurn valdu lirnirnar. 1-lægstarættardémar

arnir spurdu

någreinandi spurningar til bååar partar, rneåan oréaskiftié var.

Avtalaô varå â fundinum, at fvri triåja nevndarfund skuldu teir av rikissijérnini valdu

limirnir senda

eitt upprit viå framhaldi sinurn av oréaskiftinurn.

»idi fle’.’?daKfllfldIfl

Triåi nevndarftindur

varå hildin

tann 2. juni 2025 i kærumà!ssali 1-lægstarættarin

Fyn

fundin

hovdu teir av nikisstjérnini valdu limirnir tann 19. mai 2025 sent eitt uppn

it sum

framhald av oråaskiftinum å oôrum nevndarfundi .Avtalaå varå åôrenn tiiåja nevn

darfund, at teir av

Iandsst9rinum valdu lirnirnir fôru at gera viôrnerkingar til uppritiô å triåja flindinurn

fbndinum greiddu fyrst teir av rikisstjérnini

flindinuin greiddu fyrst teir av rikisstjérnini valdu lunirnir frå uppritinum,

iå var sent nevndini

tann 19. mal 2025. Siéan greiddu tdr av landsstS’ninurn valdu Iiminiir frå sjéna

rmiôurn sinum

viôvikjandi uppritinum. Hetta Iegéi støöi undir oråaskiftié aflanå millum teir av nikis

stjérnini og

landsst”rinurn valdu limirnar. tmeåan spurdu hægstarættardôrnararnir nâgreinand

i spurningar til

bâåar partar.

Viå stoåi i einurn uppkasti til eina heildarl9sing. sum nevndarformaäurin hevö

i sent undan

fundinum, umroddu teir av rikisstjérnini og landsst9rinurn valdu limirnir, hvat

“føroyskur

limaskapur i egnuin navni i World Trade Organization (WTO)” hevur viô sær

Ûrslitiå av

oråaskiftinurn varô, at teir av rikisstjérnini og landsst9rinum valdu limirnir sarnd

ust um eina

heildanl9sing av hesum.

Ôsemjan, iå siôan var eftir millurn teir av rikissijémini og landsst5rinum valdu limir

nar, var, hvori

slikur lirnaskapur er “sambæriligur viô stjérnarskipanarligu støôu Føroya.”

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

Avtalaô varå, at teir av landsst5’rinurn valdu lirnirnir skuldu skrivliga senda nevndini sjénarmiô sini

um bella, soleiåis sum sjénarmiàini gévu seg til sjéndar å ftmdinum. og at teir av rikisstjôrnini

valdu limirnir skuldu gera skrivligar viårnerkingar til hesi sjénarrniå. 1-larafturat varå avtalaô, at teir

landsst’rinum valdu limimir skuldu fåa høvi at gera skrivligar viômerkingar til sjénarmiôini hjå

teimum av rikisstjérnini valdu limunurn.

Brævaskiftiô millurn teir av rikisstjérnini og landsst9rinum valdu limirnar endaåi tann

9. juli 2025.

Eftir hetta stéå taô til teir triggjar hægstarættardémararnar, sbrt.

heimast9rislôgini, at avgera spurningin,

sLLm

6, stk. 2, 3. pkt.,

varå lagdur fyn nevnd.

Rættargruiidarlag

I i

grundlbgini er soljdôandi:

“Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks rige.”

19 i grundlégini ljéåar soleiôis:

“Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke

kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøget eller indskrænker rigets område, eller

indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som

iøvrigt er af stolTe betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen

mellemibikelig overenskomst, som er indgået med folketingets samtykke.

Stk. 2.

Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke

uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat.

Foranstaltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks

forelægges folketinget. Er folketinget ikke samlet. skal det uopholdeligt sammenkaldes til

mode.

Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen

rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere

regler om det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov.”

2005 samtyktu L.øgtingiô og FélkatingiÔ einsljéôandi lôgir um altjôôarættarligu såttmålar Foroya

landsst9ris at gera.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

4 i foroysku Iogtingslåg

nr.

80 frå 14. mai 2005 um altjéôarættarligu såttmålar Føroya landsst9ris

at gera ljéåar soleiôis:

“Eftir åheitan frå Foroya landsst9ri kann Danmarkar stjôrn sarntykkja at

lata

urnsékn um

hmaskap Føroya, ella stuåla slikari, i rnillumtjéôafelagsskapum, iå loyva

oåruin eindum enn

rikjurn og felagsskapum av rikjum limaskap i egnum navni, tå iô taô er samb

æriligt viô

sijérnarskipanarligu stoöu Føroya.”

Orôaljéåiô i

lov

nr,

579

4 i foroysku lågini sarnsvarar viô donsku t’åingina av oréaijéèinum i

4 i donsku

24. juni 2005 om Færøernes landsstyres indgåelse affolkeretlige aftaler,

sum er

endurgivin niåan’ri.

almennu viåmerkingunum i uppskotinurn til feroysku légina (Løgtingsmål

nr. 95/2004: Uppskot

til lég uni altjéôarættarligu såttmålar Foroya landsstS’ris at gera, siåa 3)

stendur ina.:

“Vinningur Foroya av

niåanfyristandandi:

3 og

4 i uppskotinum i mun til

8 i heiinast9rislégini er

Foroyar kunnu i åvisum forum i egnum navni fåa limaskap og atlirnaskap

rnillumstjåôafelagsskapum. tå iå slikir felagsskapir eflir egnum samtyktum

loyva ti, og tâ iÔ

taô er i samsvari viô stjémarskipanarligu stoåu Føroya. Higartil hevur einan

s Danmarkar

kongsriki kunnaå søkt

uin

slikan limaskap ella atlimaskap fyn Føro

yar. Nå kunnu Foroyar

sjålvar søkja sær limaskap. Eftir

i kunnu Foroyar luttaka sum limur i

millumtjéåafelagsskapum i navni Danmarkar kongsnikis, har iå Danm

ark er ikki limur. Eflir

4 kunnu Føroyar tå luttaka sum lirnur i

egnun: ncn’ni,

uttan mun til um Danm

ark er limur.”

serligu viåmerkingunum til

4 i uppskotinum til føroysku lågina (ibid., siåa 6) stendur m.a.:

i, i forum, har 16 millumtjéôafelagsskapir loyva. at aårar eindir enn

riki og

felagsskapir av rikjum kunnu fåa Iiinaskap ella atlirnaskap i egnurn navn

i. Eftir åheiLan frå

Foroya landsstS’ri kann Danmarkar stjårn samtykkja at lata mn umsé

kn um limaskap ella

atlirnaskap Føroya, ella stuåla føroyskari uznsékn

sama, tå iå taå

er i samsvari viå

stjårnarskipanarligu stoôu Foroya.”

“i

hesi grein er åsett, at Foroyar kunnu gerast limir ella atlimir i millumtjåôafelagsskapum

egnum navn

4 i donsku lov nr. 579 af 24. juni 2005

Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler

ljååar soleiåis:

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

“Hvor internationale organisationer åbner adgang for, at andre enheder end stater og

sammenslutninger af stater kan opnå medlemskab i eget navn, kan regeringen efter

anmodning fra Færøernes landsstyre beslutte at indgive eller støtte en ansøgning herom for

Færøerne, hvor dette er foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status.”

almennu vi3merkingunum i uppskotinum lii donsku lôgina (Foiketingstidende 2004-05 (2.

samling), tillæg A, lovforslag nr. L 171, siôa 7969 f.) stendur rn,a. (i føroyskari t9ôing):

“22. Rikisrættar/igar iid,nerkiiigar

Rikisstjérnin hevur hesar viômerkingar viôvikjandi rikisrættarligu konnunum â fulltrûini.

19, stk. 1 og 3, i grundlég Danmarkar rikis ljôåar soleiôis:

Eins og

19, stk. 1, i grundldg Danmarkar rikis sigur, virkar kongurin (rikisstjémin) rikisins

vegna i rnillurnljôåarnålurn. Hetta merkir, at einstakir partar av rikinurn fara ikki sambært

grundlégini at kunna fåa sjdlvstøôugan myndugleika i hesum målum.

Taå hevåi tiskil havt gnindlégarbroyting sum ‘ritreyt, um Føroyar rikisrætttarliga skuldu fâa

loyvi at virka egna vegna i millumtjéåamålum.

Spumingurin er so, hvørt taå stjôrnarskipanarliga ber til hjå Føroyum at virka rikisins vegna i

âvisurn millumtjôåarnålum. Til bella eru hesar viômerkingar:

Viå at virka rikisins vegna fer foroyska landsst9riô at binda alt rikiô, soleiôis at avgeråir ä

uttanrikispolitika okinum sum ütgangsstoåi fara at åvirka heildaruttanrikispolitisku viôurskifti

rikisins. M.a. fer møguligur spurningur um altjôåarættarliga åbyrgd fyn ikki at hava hildiô

altjôåarættarligan såttmåla, sum Føroyar hava ørt, at draga danskar mynduglcikar uppi.

Her skilir uttanrikispolitikkur seg avgerandi frà teimum forum, har foroyskir myndugleikar

hava léggâvu- og umboôsvald. ti

là

er bert vold til Aseta reglur o.a. viå gildi i Foroyum.

Grundlég Daninarkar rikis fer

at vera til hindurs fyn, at heimildir \‘eruliga verôa fluttar

foroyskum myndugleikurn til at virka i teimum millumtjåôamAlum, iå Aôurnevnda

19,

stk. 1, i grundlégini fevnir

um.

Fin avleiôing av hesum mA harafturat metast at vera, at taô fer

ikki at bera til at lata føroyskum myndugleikum heimild at Aseta reglur å uttanrikispolitiska

økinum. Grundlégin verôur sostatt rn.a. til hinclurs fyn, at heiinilaå verôur føroyskum

myndugleikum at lôggeva um viôurskifti hjA uttanrikistænastuni. at stovna diplomatiskar

missiônir uttanlands ella at loyva onkrurn at stovna slikar missiénir i Foroyum.

Taô kann kortini bera til innan fyn grundlégarkarmarnar at heimila føroyska landsst9ninum at

virka rikisins vegna i åvisum millumtjéåamålum, sum einans viôvikja Føroyum og ikki

samstundis øôrum pørtum av rikinum.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

At heimildin einans fer at kunna fevna um viåurskifii, iô viôvikja Foroyum, rnâ i ‘rsta lagi

bera viå sær, at heimildin til at virka rikisins vegna

i rnillurntjéåamålum skal vera avmarkaô

til tey målsoki, har foroyska landsst9riô hevur yvirtikiÖ léggåvu- og urnboôsvald Iaå merkir

målsøki, har landsst9riå sji1vt

kann frernja neyåugu légarbroytingamar og umsitingarligu

stigini oa. i sainbandi viô altjéôarættarliga såttmalagerå.

—

at altjéåarættarligu såttmålarnir, iô

føroyska landsst9riô

ger rikisins vegna, viå stoåi i nevndu heimild kunnu bert hava Foroyar sum gildisøki.

oårum lagi merkir taå

omannevnda,

Sum nevnt veröur ikki talan

urn, at

heimildir veruliga veråa fluttar foroyskurn myndugleikum

til at virka i millumtjéôamålurn. Rikisstjémin fer

frainvegis at hava uttanrikispolitiskan

myndugleika cisini

teimum målum, sum heimildin

til

foroyska landsst9riô fevnir tim,

Atlitiô at rikiseindini og

grundl6gini ber harafiurat viå sær, at Føroya landsst9ri i

uttanrikispolitisku avgerôum sinum iô sum nevnt gerast altjéôarættarliga hindandt fyn alt

nikiå fær ikki gjort iméti åhugamålum rikisins, m.a, heildaruttanrikispolitikki rikisins.

—

F@roya landsst9ni fer sostatt ikki at kunna taka uttanrikispolitisk stig. sum eru i andsogn viå

åhugamålini hjå hinum rikispørtunum eitl nû gera såltmålar i ésarnsvari viô almennar

meginreglur f’ni uttanrikispolitikk rikisins å åvisa målsokinurn.

—

Fyn at tryggja samsvar viô heildaruttannikispolitikk nikisins i’er ein fulltrùarskipan til Føroya

landsst9ni at virka rikisins vegna i millumtjôôamålum at hava sum fyritreyt, at stovnaå veråur

skipan til tess at tryggja, at rikisstjérnin i neyôugan mun fær kunning og verôur spurd urn

råÔ åårenn stig å uttanrikispolitiska okinum,”

viåmerkingunum

lôgaruppskotinum til

donsku l6gini (ibid., siôa

7974 f.)

stendur m.a.

foroyskari t9åing):

sn9r seg

um tey senligu foni,

har millumtjôåafelagsskapir loyva oôrum

eindum enn rikjum og felagsskapum av rikjurn at

fåa

limaskap

egnum navni. Hetta fevnir

høvuåsheitum

um atlirnaskap, sum ofta eru galdandi fyn oki handan

hav,

har eitt limaland

hevur

uttanrikismål teirra

i honduin.

Sum

skilst å åsetingini i

4 er

rikisstjérnin

sinnaô til i

itokiligum

forum

eftir vilja

hjå

samsiarvi

viå foroyska landsst9riå

at kanna ilokiligu

moguleikarnar

fyn foroyskum limaskapi

egnum navni

milluintjôåafelagsskapum. sum

lovva oåruin

eindurn enn rikjum og felagsskapum av rikjum, og

so er. at stuåla slikum

vilja, tà iå

taô er

sambæriligt viô stjérnarskipanarligu støôu Foroya.”

—

“Åsetingin

Sjénarmiô hjå teimurn av rikisstjérnini og Iandssttrinum valdu lirnunum

Eins og taè stendur i brotinum um nevndararbeiåiô, hava teir av rikissijérnini og landsst9rinum

valdu limimir sum liåur i nevndararbeiåinum greitt frå sjénarmiôuiu sinum um spurningin skrivliga

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

viå at senda upprit og annaå tilfar og munnliga å nevndarfundunum. Samstundis hava

hægstarættardémararnir spurt någreinandi spurningar bæåi skrivliga og munnliga å fundunum.

Samanumtikiô er sjônarrniôiô hjå teirnum av Iandsst9rinum valdu limunurn, at føroyskur

limaskapur i egnurn navni i WTO mâ metast at vera sambæriligur viè stjérnarskipanarligu støôu

Foroya. Taå er samanumtikiå sjénarrniôiå hjå teirnurn av rikisstjôrnini valdu lirnunum, at ein slikur

limaskapur må metast at vera ôsambæriligur viå stjémarskipanarligu stoôu Foroya.

Eftir avtalu millurn nevndarlimimar verôa lær frågreiôingar,

sum teir av rikisstjôrnini og

landsst9rinurn valdu limimir sum liåur i nevndararbeiôinum hava giviô tim sjônarmià sini, ikki i

åôrar måtar endurgivnar i hesi avgerå.

Avgerô hægstarættardémaranna

Sbrt.

6, stk. 2, i lôg um heimast’ri Foroya varå heitl å nevndina

al avgera soljéôandi spurning:

“Er limaskapur Foroya i egnum navni i World Trade Organization (WTO) sambæriligur viå

stjérnarskipanarligu stoôu ForoyaT’

Taå stendur i

6, stk. 2, 2, pkt., i heimast9rislégini, at eru teir av rikisstjbrnini og landsst9rinum

valdu limirnir samdir, er nüliå endaliga avgjørt. Um so ikki er, skulu teir triggir

hægstarættardémararnir avgera måliô, sbrt .3. pkt, i åsetingini.

Eins og nevnl ontanfyri eru teir av rikisstjérnini og landsst9rinum valdu limirnir samdir um, hvat

“foroy.skur limaskapur i egnum navni i World Trade Organization (WTO)” her viô sær, sbrt.

stk. 2, 2. pkt., i heimast9rislégini. Av Ii at lejr av rikisstjérnini og landssl9rinum valdu limirnir cm

ikki samdir um, hvort

slikur lirnaskapur er “sambæriligur vié stjérnarskipanarligu stoèu

Føroya”, stendur taå til teir triggjar hægstarættardémararnar at avgera hetta, sbrt.

i heirnast9rislégini.

6, stk. 2, 3. pkt.,

Foroskia- linzaslcapirr i cgntnn nand i World Trade O;ganiration

Eins og l9st omanfyri varô staåfest å nevndarftmndi tann 2. juni 2025, at teir av rikisstjérnini og

landsst9rinurn valdu limirnir eru samdir um, hvat “foroyskur lirnaskapur i egnum navni i Wor’d

Trade Organization (WTO)” ber vié sær, og teir av rikisstjérnini og landsst9rinum valdu Jirnirnir

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

blivu å fundinum sarndir um eina heildarl9sing av hesurn. L9singin er soljôôandi (i føroyskari

t’åing):

“Teir av rikisstjéi-nini og landsst9rinurn valdu limirnir eru samdir

um, at

“foroyskur

limaskapur i egnuni navni i World Trade Organization (WTO)” ber viå sær, at Føroyar gerast

sjålvstoôugur limur i WTO sum sjilvstøåugt tollumveldi. og at eftir hetta fara Føroyar i WTO

at vera javnsettar viå hinar liinirnar i WTO, m.a. Danmark. Taô merkir, at Føroyar i ti førinum

innlirnast i WTO viô teimurn rættindum og skyldum, sum koma av støåu Føroya sum

sjålvstoôugt tollumveldi i

WTO.

Teir av rikisstjôrnini og landsst9rinurn vaidu limirnir hava uppIst ma., at WTO Ioyvir øôrum

eindurn enn rikjurn at fSa fiullan limaskap (sbrt. grein Xli, stk. 1, i stovningarsåttmàlanum fyn

WTO). Ein limur i WTO skal hava rættarstand og venju i bûskapar- og handilspolitikki, iå

lûka krovini i sàttniàlunum hjå WTO. Skilt veråur ikki irnillurn riki og sjålvstoåug

tollumveldi i WTO. Riki og sjålvstøôug tollumveldi hava t.d. sama atkvøåu- og talurætt sbt

reglunum hjå WIO. Til at loysa trætumål hevur WTO eina trætuskipan. sum hevur

målsforleika i træturnålurn um rættindi og skyldur 1jå limum i WTO. Taô eni einans rikib ella

einans tollumveldiô. ib kunnu klagast fyn trætuskipanini og fda eina avgerå um seg, iô rååiå

f’ri trætuskipanini samtykkir grundaô d Mit frå einari nevnd ella frå kærurâônum. TaÔ eru

einans rikiô ella einans tollumveldiô, sum kunnu dbyrgjast. Rikiå, iô eitt klagaå tollumveldi er

partur av, ella tollumveldiô, sum er partur av einurn klagaåum riki, gerast sostatt ikki partar av

trætumAlinum i WTO. Trætuskipanin hjà WTO hevur ikki sornu eyåkenni sum

altjéåa

démsstélur ella gerôanættur. Avgerôir niillum limir i skipanini hjå WTO hava ikki

rættarvirknaå uttan fyn skipanina hjå WTO. Taô ber ikki til sambært reglunum hjâ WTO at

taka ella handhevja avgerôir uttan fyn skipanina hjzi WTO. t.d. i einurn altjdôa dérnsstôli.

Teir av nikisstjérnini og landsstS’rinum valdu limirnir hava harafturat uppl’st m.a. treytaô av

at Foroyar hava yvirtikiå viôkornandi mdlsøki at altjôåarættarliga fer einki at vera til

hindurs fyn. at Foroyan gerast limur sum sjàlvstoöugt tollumveldi i WTO, um ein slikur

litnaskapur er sambæriligur viô stjômarskipanarligu stoôu Foroya, og at foroyskur limaskapur

i egnurn navni i WTO fer ikki at hava t9dning fyn rættindi og skyldur Danmarkar sum limur i

WTO ella i aårar nidtar stjdrnarskipananligu støôu Danmarkar, eitt nù samband Danmarkar til

onnur riki og millumtj6åafelagsskapir.”

—

Spurningurin er so, um foroyskur limaskapur i egnum navni i WTO er “sambæriligur viå

stjérnarskipanarligu stoåu Føroya.”

Sanihæri vid stjo/7?arskipanarligzl stodu Fot-ova

I i grundlégini

Ii grundlégim ljéôar: “Denne grundlov gælder for alle dele af Darnuarks rige.”

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

Taå stendur i forarbeiåunum til åsetingina (Forfatningskommissionens betænkning nr. 66/1953,

siôa 28). at

I i grundlégini, sum ikki var i undanfarnu grundlåg. korn i lag sambandi viå

sum

broytingina i stjérnarskipanarligu støôu Grønlands,

grundlégaruppskotiå elvdi til, har øh

grundl6gin fekk gildi i Grønlandi. Åsetingin elvdi ikki til broytingar i stjbrnarskipanarligu støôu

Føroya.

1 i grundlégini staôfestir sum nevnt, at grundlégin er galdandi

fyTi

allar partar av Danmarkar riki.

Åsetingin åsetir ikki eina rættareind skilt å tann hått, at léggåvan skal vera eins i ollum rikinum, og

åsetingin veråur ei heldur mett at vera til hindurs fyn, at stovnaô veråur eitt sera viåfevnt. foroyskt

heimast9ri. si nærri niôanl5’ri.

Eøroyska hciinastjrisskipcmin

Sbrt.

I i låg nr. 11 frå 31. mars 1948 um heimast9ri Føroya (lov nr. 137 af 23. marts 1948 om

Færøernes hjernrnestvre) eru Foroyar sjålvstÇ’randi tjéå i danska rikinum samsvarandi hesi lég. og

innanfyri rikismarki taka Foroyingar viô félkavalda løgtingi sinum og einurn av tinginurn

stovnaôurn IandastQri ræåi yvir føroyskum sermålum suin i hesu låg åsett. Eftir

2. si lista A, veråa

nøkur mäl og målsøki at rokna sum føroysk sermål, lå heimast9niå kann sjålvt gera av at yvirtaka

ella kann yvirtaka eftir ynski frå rikisvaldinurn.

I§

3, si lista B, standa nokur onnur mål og målsøki,

sum eftir mern samrååing kunnu veråa flutt heimast9rinurn. Eflir

4 i légini hevur heimastS’riå

Iéggåvuvald og umboåsvald viåvikjandi teimum økjum, sum hoyra undir heimastS’riå, og tær av

logtinginum samtyktu og av IandsstS’risins formanni staåfestu lågir veråa nevndar logtingslégir.

Viåurskifti. sum ikki samsvarandi hesi låg hoyra undir foroyska heimast9riå, veråa umsitin sum

rikisins felagsmål av rikisvaldinum, sbrt,

6, stk. 1, i heimast9rislågini.

Viå heimast9risskipanini fyn Føroyar véråu bæåi léggåvu- og umboåsvald, sbrt.

flutt føroysku myndugleikunum i sera stérum vavi.

3 i grundlégini,

Tå grundlégin varå samtykt i 1953. varå lagt til grundar og géåtikiå, at skipanin, iå

heimast9rislégin frå 1948 stovnaåi, er samhærilig viå grundlégina. Någreiniliga sambandiå hjå

heimast9risskipanini til grundlégina hevur veriå eitt kjakevni siåan stovnan heimastS’risins. Suinmi

halda, at talan

um delegatién av léggåvuvaldi, iô kann takast aftur viå låg, sbrt.

3, 1. pkt., i

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

grundlégini, meåan onnur halda, at léggåvuvaldiô kann ikki broyta heimast9risskipanina irnåti

viljanuin hj å feroyskurn myndugleikurn.

tiåarskeiôinum 2002-2005

samråddust føroyska landsst9riô og rikisstjérnin urn føroyska yvirtøku

av fleiri

målum

og rnålsøkjurn. Orsøkin til hetta var, at landsst9riå vildi hava, at føroyskir

myndugleikar skuldu yvirtaka

mål

og målsoki, sum heimast9rislégin frå 1948 ikki fevndi lim.

Viå låg nr. 79 frå 12. mai 2005 um mâl og målsoki føroyskra rnvndugleika at yvirtaka (lov nr. 578

af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder) fingu foroyskir

myndugleikar viåari ræsur til at yvirtaka mäl og målsoki viôvikjandi føroyskuin sermålum. Eftir

2 i lôgini kunnu føroyskir myndugleikar yvirtaka øh mål og inålsøki uttan stjérnarskipanina,

heirnarætt, 1-{ægstarætt, uttanrikis-, trygdar- og verjupolitikk umframt gj aldoyra- og peningapolitikk.

Eftir

3 hava foroyskir myndugleikar léggåvu- og umboåsvaldiô å yvirtiknum målum og

inålsøk

juni.

4 i légini åsetir, at dåmstélar. sum foroyskir myndugleikar seta å stovn, hava dåmsvaldiå å ollurn

målum og m&søkjum i Foroyum. Sum nû er, hava foroyskir myndugleikar ikki stovnaô slikar

démstélar, ti Føroyar hava enn ikki yvirtikiå målsøkiå “Rættargangur, heruppii at seta å stovn

démstélar”, si nr. 10 å lista I til légina.

setanarroåu sinari i Félkatinginum lann I. oktober 2002 uppl’sti forsætisråôharrin, at rikisstjérnin

hevåi verié sinnaé at umrott um eina skipan. har taå foroyska og taô grønlendska landsst9riå fingu

heimild til at virka rikisins vegna i inillumtjéåamålum. ié einans viévikja Føroyum åvikavist

Grønlandi. Slikar skipanir hovdu veriô uttan fyn karmarnar å tåverandi heirnast9riskipanum, og

rikisstj6rnin var tessvegna sinnaô at grundfesta skipanirnar i léggåvu. Samråôingar millum

Føroyska landsst9riå og rikisstjémina fingu

légartekst i lag i 2004 og 2005.

Viå låg nr, 80 frå 14. mai 2005 ian alt jéåarættanhigu såttmålar Foroya Iandsst9ris at gera (lov nr.

579 af 24. juni 2005 om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler) fekk Foroya

landsst9riå heimild til at samrååast viô fremmand riki og millumtjéôafelagsskapir og vià tey gera

altjéåarættarligar såttinålar. heruppii ‘risitingarhigar såttrnålar, ié til frilnar viåvikja yvirtiknum

målsokjum, sbrt.

I, stk. Ii légini.

1, stk. 2-5, åsetir vaviô å heirnildini. Taô stendur i

I, stk. 4,

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

at âsetingin fevnir ikki um altjéåarættarligar såttmålar. iå vikja at verju- og trygdarpolitikki. ej

heldur um altjéôarættarligar såttmålar, sum skulu galda ‘ri Danmark, ella sum sainràåst verôur um

i millumtjååafelagsskapi, har sum Danmarkar kongsriki er limur. Eftir

1. stk. 5. avmarkar

åsetingin ikki stjårnarskipanarliga åbyrgd og heimildir hjâ donskurn myndugleikum viåvikjandi ti al

sarnrâåast, gera og siga ùr gildi altjéåarættarligar såttmålar, heruppii sättmålar, sum åsetingin fevnir

um.

Eftir

2, stk. 1, i légini ger Føroya landsst5’ri altjéôarættarligar såttmlar eftir

I, stk. 1, rikisins

vegna undir heitinurn Danmarkar kongsriki Føroyum viôvikjandi. taå stendur i § 2, stk. 2. i lågini,

henda

låg treytar tætt sainstarv millurn donsku rikisstjårnina og Føroya landsslS’ri lii tess. at

heildarähugamàl Danmarkar kongsrikis veréa ikki sett til viks, og at rikisstjåmin veråur kunnaô urn

ætlaôar sainråôingar, àårenn fariô verôur undir tær, eins og samråingargongdina, âårenn

altjååarættarligir sâttmà]ar veråa gjørdir ella sagdir år gildi. Rikisstjérnin åsetir eftir samrååingar

viô Foroya landsst9ri nærri karniar um sarnstarviô.

4 i légini sigur, at eflir àheitan frå Føroya iandsst9ri kann rikisstjårnin samtykkja at lata

umsékn uin lirnaskap Foroya, ella stuôla slikari, i millumtjåôafelagsskapum, iô loyva eôrum

eindurn enn rikjum og felagsskapum av rikjurn limaskap i egnum navni, tâ iô taô er sambæriligt viô

stj årnarskipanarligu stoôu Føroya.

Sbrt. uppl9singunurn i hesum mMi varô

4 légarinnar sett

i tann lågartekstin. sum forovskir og

danskir myndugleikar samråddust urn i 2004 og 2005. Øôruniegin vildi landssl9riô hava eina

àseting i lågini, iå loyvdi foroyskum limaskapi i egnum navni i millurntjéåafelagsskapum, t.d.

WTO, meåan rikisstjårnin hinumegmn bar fram, at sum skilst à

19 i grundlégini får taô at krevja

eina grundlågarbroyting, um Føroyar rikisrættarliga skuldu fåa loyvi at virka egna vegna i

millumtjéôamålum. Burturår samrååingunum spurdist

4 i lågini, sum inniheldur åsetingina urn, at

foroyskur limaskapur i egnum navni skal vera “sambæriligur viå sljérnarskipanarligu sloåu

Foroya.” Sum skilst à forarbeiåunum til foroysku løgtingslågina (Logtingsmâl nr. 95/2004: Ippskot

til låg um altjåôarættarligu såttmålar Foroya landsst9ris at gera. siåa

og til donsku légina

(Folketingstidende 2004-05 (2, samling), tillæg A, lovforslag nr. L 171, siôa 7969 f) hava foroyskir

og danskir myndugleikar lagt ymiskar fatanir av stjémarskipanarligu støôu Foroya til grundar i

hesum sambandi.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

Spumingurin

urn.

hvort foroyskur lirnaskapur i egnum navni i inillurntjôåafelagsskapum kann vera

sambæriligur viô stjôrnarskipanarligu stoåu Foroya, varô sostatt ikki avgreiddur millum føroyskar

og danskar myndugleikar viå

4 i légini

altjéôarættarligu sdttmälgerô Foroya frå 2005.

Légirnar urn heimast’risskipanina kunnu tessvegna ikki metast at vera grundaåar å felags fatan um,

hvat stjôrnarskipanarliga stoåa Føroya loyvir. og lågimar og forarbeiôi teirra kunnu sostatt ej heldur

veita svar

um,

hvort foroyskur lirnaskapur i egnum navni i WTO er samhæriligur viå

stjôrnarskipanarligu støôu Føroya. Eins og nevnt ornan&ri veldst svar spurningsins um, hvørt

slikur limaskapur er sainbæriligur viô

19 i gaLndlégini.

i’

grundfôgini

19 i grundlégini er soljéåandi:

“Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke

kan han dog ikke foretage nogen handling, der foroger eller indskrænker rigets område, eller

indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelsc folketingets medvirken er nødvendig, eller som

iøvrigt er af store betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen

mellemfolkel ig overenskomst, som er indgået med folketingets samtykke.

Stk 2.

Bortset

fra

forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke

uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat.

Foranstaltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks

forelægges folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til

møde.

Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen

rådforer sig fortid for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere

regler om det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov.”

i§

19. stk. I, 1. pkt., i grundlôgini stendur, at rikisstjérnin hevur myndugleikan at virka rikisins

vegna i rnillumtjôöamålum. Eftir

19, stk. 1,2. og 3. pkt., og stk. 2, skal rikisstjérnin tô

frammanundan hava samtykki Félkatingsins i åvisum

forum.

Harafturat stendur i

19, stk. 3. at

undan hvoijari avgerô viô storri uttanrikispolitiskurn t9dningi skal rikisstjérnin leita råô hjå einari

uttanrikispolitiskari nevnd. sum Félkatingiô hevur sett.

Eins og nevnt ornan1’ri

—

og sum bleiv lagt til grundar og géôtikiô. tå nûverandi grundlôg varå

samtykt i 1953— hlivu bæôi lôggåvu- og umboôsvald, sbrt.

3 i grundlégini, flutt føroysku

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

myndugleikunum i sera stérurn vavi. Furoyskir myndugleikar kunnu eisini stovna dômstôlar. iå

siåan

fåa

d6msvald i Forovum. Foroyskir myndugleikar kunnu harafturat rikisins vegna samråöast

viô freminand riki og rnillumtjéôafelagsskapir og viô tey gera altjéåarættarligar såttmålar, iå til

fulnar viôvikja yvirtiknurn målsokjurn, og til ber viå stuôli frå rikissijémini at fåa lirnaskap i egnum

navni i millurntjôôafelagsskapum, tå iô taö er sambæriligt viô stjémarskipanarligu støåu Føroya.

Menningin i heimast’risskipanini hevur veriå, at leypandi hevur heimast9riô yvirtikiô mål og

målsoki i sarnsvari viå politiska viljan frå foroyskari og danskari siôu.

Spurningurin er. um laÔ er sambæriligt viô

19 i grundlôgini, at Foroyar urnframt lær sera viôu

heimildirnar, iÔ longu eru fluttar. kunnu gerast limur i egnum navni i WTO.

Eftir oråaljéåinum åsetir

19. stk. 1, 1. pkt., i grundlégini, at kongur (rikisstjérnin) virkar rikisins

19 i grundlôgini er forrættindi hjå rikisstjôrnini,

vegna i rnillurntjôôamålum. Myndugleikin eflir

har grundlégin hevur veitt rikisstj6rnini beinleiåis myndugleika at virka rikisins vegna i

millurntjôôarnålurn.

Vanliga hevur veriå mett, at

19, stk. 1, 1, pkt., grundlégini hevur viô sær, at cinstakir partar av

rikinum kunnu ikki fara uttan um rikisstjôrnina og virka i egnum navni i rnillumtjôôamålum. Uni

einslakir rikispartar kundu virka flulikomiliga sjålvstoåugt i egnurn navni i millumljéôarnålum.

hevôi taå kunnaô havt viå sær, at yrniskir partar av Danmarkar kongsriki féru uttan tim

rikisstjérnina og gjordu såttmålar. sum hovdu veriå altjéåarættarliga bindandi og fingiå gildi åjavnt

viô innanrikis lôggåvu um sambandiô millum rikispartarnar, og moguligar, alljôôarætlaligar

trætuskipanir hovdu fingiå målsførleika millurn rikispartarnar. Harafturat hevôi taÔ kunnaô elvt til

iva urn altjôôarættarliga åbyrgdarb9tiå millum rikispartarnar, eitt nû hvønn part av rikinurn

rnillumtjéåafelagsskapir og onnur riki halda seg gera altjôåarættarligan såttmdla viô.

Metast kann lessvegna ikki. at heimastS’risskipan Forova hevur skapab eitt altjôôarætlarligt subjekt

innan fyn Danmarkar kongsriki. iå kann fara uttan urn rikisstjérnina og virka fulikomiliga

sjålvstoåugt i egnurn navni i rnillurntjéôarnålum.

Taô iåurnevnda må

sum meginregla

i allarflestu førurn metast at vera til hindurs 15’ri, at ein

rikispartur sokir um lirnaskap i egnum navni i millumtjéåafelagsskapi. Négv teir flestu

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

millumtjôåafelagsskapirnir loyva ej heldur, at cm partur av einum rikj kann gerast limur i egnum

navni i felagsskapmnum.

so måta er

WTO

eitt heilt serstakt føri.

WTO loyvir sostatt. at aôrar eindir enn riki kunnu fåa flullan lirnaskap sum sjâlvstoôug tollumveldi,

sbrt, grein XII, stk. I, i stovningarsåttmålanum hjå WTO. Teir av rikisstjérnini og landsst9rinurn

valdu ljmjrnir eru samdjr

um, at

foroyskur limaskapur i egnum navni i WTO fer at bera viå sær, at

Føroyar gerast cm sjAlvstoôugur ljmur i WTO sum sjàlvstøåugt tollumveldi.

Sambært uppl’singunum i màlmnum er WTO soleiôjs hâttaô, at eitt riki og eill sjlvstoåugt

tollumveldi, sum er partur av hesum riki.

eru

sjålvstoåugir og javnsettir limir i WTO. Sambært

uppl9singunurn i mdlinum merkir hetta

m.a.,

at sum limir i WTO skulu riki og tollumveldi hvor i

sinurn lagi halda sdttmâlarnar hjå WTO, og taô eru einans rikiô ella einans tolluinveldiô. iå av

triôjalandi kunnu klagast ‘ri trætuskipanini og fàa eina avgerô urn seg, sum rdàiô &ri

trætuskipanini samtykkir. TaÔ eru einans rikiô ella einans tollumveldiå, sum kunnu dbyrgjast.

Rikiô, iô eitt klagaå tollumveldi er partur av, ella tollumveldjô, sum er partur av einum klagaôurn

riki, gerast sostatt ikki partar av trætumålinum i WTO. Danmark verôur sostatt ikki partur i

moguligum trætumdli,

sum

er lagt môti Foroyum i WTO, og Foroyar gerast jkki partur i moguligum

trætumåli, ib er lagt môti Danmark ella ES i WIO .Avgerôir millurn lirnir i skipanini hjå \\‘TO hava

ikki rættarvirknaå uttan

fyn

skipanina hjâ WTO. og taå ber ikki til sambært reglunurn hjå WTO at

taka ella handhevja avgeråir uttan fyn skipanina hjå VVTO, ti i einum altjéåa dômsstéli.

Teir av rikisstjôrnini og landsst9rinum valdu limirnir hava harumfrarnt uppl9st, at foroyskur

limaskapur i egnum navni i WTO fer ikki at hava rættarligan t9dning f’ri rættindi og skyldur

Danmarkar sum limur i WTO ella i aôrar måtar stjémarskipanarligu stoôu Danmarkar, ejtt nû

samhand Danmarkar til onnur riki og milluintjåôafelagsskapir.

Samhært upplrsingunum fr nevndarorôaskiftinum I’er taå, dôrenn Foroyar moguliga gerast limur i

egnum navni i WTO. at bera til at staåfesta millum Foroyar og Danmark, hvussu innanh9sis

sambandiô millum Foroyar og Danmark i mun til WTO skal handfarast giollari.

Tey métmæli av prinsipiellum og verkligum slagi, jô

eru nevnd

oman&ri, og sum koma i, um

rikispartur veråur limur

egnum navni i miliumtjéåafelagsskapi, eitt nû viåvikjandi galdandi,

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

altjbåaræltarhgurn skyldurn

millum rikispatiarnar og altjôôarættarliga åbyrgdarb9tinum. kunnu

orsakaô

teirnurn serligu, ornannevndu viôurskiftunurn ikki sigast at gera

seg

galclandi viôvikjandi

feroyskurn limaskapi i egnurn navni i WTO. Métmælini fara ti ikki at vera til hindurs 1’ri, at

Foroyar

—

um Føroyar fåa loyvi til tess frå rikisstjérnini, si

—

19 i grundlégini og somuleiéis eisini

sjålvstøåugt tollumveldi.

4 i légini frå 2005

gerast limur i WTO i egnurn navni

sum

19, stk. 3, i grundlégini sigur, at undan hvorjari avgeré vié størri uttanrikispolitiskurn t9dningi

skal rikisstjémin leita råå hjå einari uttanrikispolitiskari nevnd, sum Félkatingiå hevur sett. Um

Føroyar gerast limur i WTO i egnum navni sum eitt sjålvstøéugt tollumveldi, kann taå hugsast, at

spumingur fer at stinga seg upp hjå rikisstjérnini um at leita råé i sambandi viå avgerôir, sum

viåvikja foroyskurn limaskapi.

verki veråur hetta neyvan hugsandi, men um so er, må taå

handfarast im-ian vanligu skipanina urn parlamentariska åbyrgd.

Vidt

n-støda

Grundaé å taå ornannevnda er taå eflir okkara tykki sambæriligt vié stjémarskipanarligu støôu

Foroya. urn Føroyar fåa loyvi frå rikisstjérnini, sbrt.

egnum navni sum eitt sjMvstoéugt tollumveldi.

19 i grundlégini, til at gerast lirnur i WTO i

10. septembur 2025

Jens Peter Christensen

(fonnaå ur)

Lars Hj rtnæs

‘Jens Kruse Mikkelsen