EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 680
Offentligt

AFGØRELSE

spørgsmål efter

6, stk. 2, i lov om Færøernes hjemmestyre

stillet af

Færøernes landsstyre og regeringen

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

Nævnets nedsættelse

Ved fælles anmodning af

10.

januar 2025 til Højesterets præsident anmodede lagmanden og stats

ministeren nævnet i henhold til

spørgsmål:

6, stk. 2, i lov om Færøernes hjemmestyre om at afgøre følgende

“Er færøsk medlemskab i eget navn i World Trade Organization (WTO) foreneligt med Færø

ernes forfatningsmæssige status’?”

Den 29. januar 2025 blev medlemmerne af nævnet udpeget. Regeringen udpegede afdelingschef i

Lovafdelingen i Justitsministeriet Anders Sparholt Jørgensen og chef for Juridisk Tjeneste i Uden

rigsministeriet Vibeke Pasternak Jørgensen. Færøernes landsstyre udpegede Bjørn Kunov. dr.. Fæ

røernes repræsentationschef i Washington DC., og Sjûråur Rasmussen, kommitteret i Lagmandens

Kontor. Højesterets præsident Jens Peter Christensen udpegede sig selv

som formand for nævnet

højesteretsdommer Lars Hjortnæs og hojesteretsdommer Jens Kruse Mikkelsen som medlemmer af

nævnet.

Nævnets arbejde

Det første mode i navnet og planen for nævnets arbejde

Den 4. februar 2025 indkaldte nævnets formand til første møde i nævnet til afholdelse den 28.

marts

2025 i Højesteret. Der blev med indkaldelsen fremsendt en dagsorden og en plan for nævnets ar

bej de.

Af den medsendte dagsorden fremgik bla., at de af regeringen og landsstyret valgte medlemmer på

mødet ville redegøre for deres syn på den foreliggende tvist og for deres svar på det spørgsmål, der

var stillet nævnet, herunder for forståelsen af, hvad et færøsk medlemskab i eget navn afWTOjuri

disk vil indebære med hensyn til rettigheder og pligter. Der ville herefter være en drøfielse afmu

ligheden for at

opnå

enighed mellem regeringens og landsstyrets valgte medlemmer.

Regeringens og landsstyrets valgte medlemmer blev i dagsordenen anmodet om senest 14 dage før

mødet at fremsende relevant materiale og et sammenfattende notat med deres redegørelse for svaret

på det spørgsmål, der var stillet nævnet.

Af den medsendte plan for nævnets arbejde fremgik bla.:

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

“Det første møde i nævnet (fredag den 28. marts 2025) holdes på grundlag af det materiale,

repræsentanterne for Færøernes landsstyre og repræsentanterne for den danske regering (i det

følgende benævnt “parterne”) har sendt til nævnets formand senest 14 dage for mødet. Par

terne redegør på mødet mundtligt for deres synspunkter på grundlag af det skriftlige materi

ale, herunder navnlig det sammenfattende notat, som parterne hver især har udarbejdet. Dom

merne kan stille opklarende spørgsmål, søge problemstillinger nærmere uddybet mv. Mødet

holdes i Højesteret.

Efter yderligere gennemtænkning af problemstillingerne afholdes det andet møde i nævnet

primo/medio maj. Inden modet fremsendes eventuelt yderligere skriftligt materiale, herunder

eventuelt reviderede sammenfattende notater. På mødet redegør parterne på det således fore

liggende grundlag for deres synspunkter. Dommerne kan atter stille opklarende spørgsmål,

søge problemstillinger

nærmere

uddybet mv, Mødet holdes i Térshavn.

Der afholdes et tredje møde i nævnet medio/ultimo juni. Hvis parterne kan nå til enighed på

mødet, er tvisten dermed afgjort,

lov om Færøernes hjemmestyre

6, stk. 2, 2. pkt. 1 mod

sat fald afgøres sagen af de tre hojesteretsdommere,jf.

6, stk. 2, 3. pkt. Mødet holdes i Høje

steret.”

Første møde i nævnet blev afholdt den 28.

marts

2025 i Højesterets kæremålssal.

På mødet redegjorde først regeringens valgte medlemmer og derefter landsstyrets valgte medlem

mer for deres

syn

på tvisten i overensstemmelse med de fremsendte sammenfattende notater. Heref

ter var der en anden runde, hvor regeringens og landsstyrets valgte medlemmer koncentrerede ind

lægget om hinandens synspunkter. Høj esteretsdommerne stil lede undervejs opklarende spørgsmål

til begge parter.

Dcl andet IHode i ,ræ\’I;el

Andet møde i nævnet blev afholdt den 2. maj 2025 på Hotel Hafnia i Térshavn.

Forinden havde nævnets fornmnd den 3. april 2025 på baggrund af drøftelsen på nævnets første

møde fremsendt to spørgsmål til regeringens og landsstyrets valgte medlemmers overvejelse. Det

første spørgsmål angik. om det vil være foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status, hvis

Færøerne bliver medlem i eget navn af WTO efter en konkret bemyndigelse, eventuelt ledsaget af

en folketingsbeslutning, så Folketinget har givet samtykke hertil. Det andet spørgsmål angik, om

der kunne opstilles en liste over tilfælde, hvor Færøerne siden 2005 i henhold til

4 i loven om Fæ

røernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler er blevet medlem i eget navn af en international

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

organisation, der åbner adgang for, at andre enheder end stater og sammenslutninger af stater kan

opnå medlemskab i eget navn, og om der var tilfælde, hvor dette var sket før 2005 i henhold til en

konkret bemyndigelse.

På modet redegjorde først regeringens valgte medlemmer og derefter landsstyrets valgte medlem

mer for deres syn på tvisten og de af nævnets formand stillede spørgsmål. Herefter var der en drøf

telse mellem regeringens og landsstyrets valgte medlemmer. Hojesteretsdommerne stillede under

drøftelsen opklarende spørgsmål til begge parter.

På modet blev det aftalt, at regeringens valgte medlemmer

forud

for det tredje mode i nævnet ville

fremsende et notat med deres opfølgning på drøftelsen.

Det tredje mode i nævnet

Det tredje mode i nævnet blev afholdt den 2. juni 2025 i Højesterets kæremålssal.

Forinden havde regeringens valgte medlemmer den 19. maj 2025 fremsendt et notat som opfølgning

på drøftelsen på det andet møde

nævnet. Det blev inden det tredje møde aftalt, at landsstyrets

valgte medlemmer ville kommentere notatet under det tredje møde.

På mødet redegjorde først regeringens valgte medlemmer for notatet fremsendt til

nævnet

den 19.

maj 2025. Herefter redegjorde Iandsstyrels valgte medlemmer for deres synspunkter angående nota

tet. På baggrund heraf var der en drøftelse mellem regeringens og landsstyrets valgte medlemmer.

Hojesteretsdomrnerne stillede undervejs opklarende spørgsmål til begge parter.

Regeringens og landsstyrets valgte medlemmer drøftede med udgangspunkt i et udkast til en sam

menfattende beskrivelse fremsendt af nævnets formand forud for mødet, hvad “færosk medlemskab

i eget navn i World Trade Organization (WTO)” indebærer, Som resultat af drøftelsen blev regerin

gens og landsstyrets valgte medlemmer enige

en sammenfattende beskrivelse heraf.

Den uenighed, der herefter stod tilbage mellem regeringens og landsstyrets valgte medlemmer, var,

om et sådant medlemskab er “foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status”.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

Det blev aftalt, at landsstyrets valgte medlemmer ville fremsende de på mødet fremførte synspunk

ter herom skriftligt til nævnet, og at regeringens valgte medlemmer ville kommentere synspunk

teme skriftligt. Det blev endvidere aftalt, at landsstyrets valgte medlemmer herefter ville få lejlig

hed til skriftligt at kommentere de af regeringen valgte medlemmers synspunkter.

Skriftvekslingen mellem regeringens og landsstyrets valgte medlemmer blev afsluttet den 9. juli

2025.

Herefter overgik det til de tre højesteretsdommere,

jf.

hjemmestyrelovens

gøre det spørgsmål, nævnet er stillet.

6, stk. 2, 3. pkt., at af

Retsgrundlag

Grundlovens

I har følgende ordlyd:

“Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks rige”

Grundlovens

19 har følgende ordlyd:

“Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke

kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller

indgå nogen forpligteke. til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som

iovrigt er af større betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen

mellemfolkelig overenskomst. som er indgået med folketingets samtykke.

Stk. 2. Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke

uden folketingets samtykke anvende militære magtrnidler mod nogen fremmed stat. Foran

staltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges

folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til møde.

StL 3. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfo

rer sig forud for enhver beslutning af

større

udenrigspolitisk rækkevidde. Nænere regler om

det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov.”

Der blev i 2005 i Lagtinget og Folketinget vedtaget enslydende love

Færøernes landsstyres ind

gåelse af folkeretlige aftaler.

i den færøske løgtingslég nr. 80 frå 14. mai 2005 um

alt

jéôarættarligu såttmålar Føroya lands

st9ris at gera har følgende ordlyd:

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

“Eftir åheitan frå Føroya landsst9ri kann Danmarkar stjérn sarntykkja at lata mn umsékn um

limaskap Føroya, ella stuôla slikari, i millumtjôôafelagsskapurn, iå loyva øôrum eindum enn

rikjum og felagsskapum av rikjurn limaskap i egnum navni, tå iô taå er sambæriligt viå

stjårnarskipanar!igu støôu Føroya,”

Ordlyden af

denfor.

i den færøske lov svarer i dansk oversættelse til ordlyden af

i den danske lov nr.

579 af 24. juni 2005 om Færøernes landsstyres indgåelse affolkeretlige aflaler, som er gengivet ne

Af de almindelige bemærkninger i forslaget til den færøske lov (Logtingsmål nr.

95/2004:

L’ppskot

til lôg um altjéôarættarligu såttmålar Foroya landsst9ris at gera, side 3) fremgår bla. (i dansk over

sættelse):

“Færøernes fordele ved forslagets

som følger:

3 og

4 i forhold til

8 i hjemmestyreloven er

Færøerne kan i visse tilfælde få medlemskab og associeret medlemskab af internationale orga

nisationer i eget navn, når sådanne organisationer tillader det efter egne vedtægter, og når det

er i overensstemmelse med Færøernes forfatningsmæssige status. Hidtil har kun Kongeriget

Danmark kunnet ansøge om et sådant medlemskab eller associeret medlemskab for Færøerne.

Nu kan Færøerne selv søge om medlemskab. Efier

I kan Færøerne deltage som medlem i

internationale organisationer i Kongeriget Danmarks navn, når Danmark ikke er medlem. Ef

ter

4 kan Færøerne dog deltage som medlem i eget

navn,

uanset om Danmark er medlem.”

Afbemærkningerne til

sættelse):

4 i forslaget til den færøske lov (a.st., side 6) fremgår bla. (i dansk over

denne paragraf er det bestemt, at Færøerne kan blive medlem eller associeret medlem af

internationale organisationer i eget navn, i tilfælde, hvor internationale organisationer tillader,

at andre enheder end stater og sammenslutninger af stater kan få medlemskab eller associeret

medlemskab i eget navn. Efter anmodning fra Færøernes landsstyre kan den danske regering

vedtage at indgive en ansøgning om medlemskab eller associeret medlemskab for Færøerne,

eller støtte en færosk ansøgning om det samme, når det er i overensstemmelse med Færøernes

forfatningsmæssige status.”

4 i den danske lov nr.

579

af 24. juni 2005 om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige af

taler har følgende ordlyd:

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

“Hvor internationale organisationer åbner adgang for, at andre enheder end stater og sammen

slutninger af stater kan

opnå

medlemskab i eget navn, kan regeringen efter anmodning fra Fæ

røernes landsstyre beslutte at indgive eller støtte en ansøgning herom for Færøerne, hvor dette

er foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status.”

de almindelige bemærkninger i forslaget til den danske lov (Folketingstidende 2004-05 (2. sam

ling), tillægA, lovforslag nr. L 171, side 7969 f) fremgår bla.:

“2.2. Statsretlige bemærkninger

Regeringen har følgende bemærkninger vedrørende de statsretlige rammer for fùldmagten.

Danmarks Riges Grundlovs

19, stk. I og 3, har føLgende ordlyd:

Som det fremgår af Danmarks Riges Grundlovs

19, stk. 1, handler kongen (regeringen) på

rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Heri ligger, at enkelte dele afriget efier grundlo

ven ikke vil kunne tillægges selvstændig kompetence i disse anliggender.

Det ville derfor forudsætte en grundlovsændring, hvis Færøerne statsretligt skulle have ad

gang til på egne vegne at handle i mellemfolkelige anliggender.

Spørgsmålet er herefter, om der forfatningsretligt set er mulighed for, at Færøerne kan handle

Pa rigets vegne i en række mellemfolkelige anliggender. Herom bemærkes følgende:

Det færøske landsstyre vil ved at handle på rigets vegne binde hele riget, således at dispositio

ner på det udenrigspolitiske område som udgangspunkt vil berøre rigets generelle udenrigspo

litiske forhold. Bla. vil eventuelle spørgsmål

folkeretligt ansvar for manglende overhol

delse af en folkeretlig aftale indgået af Færøerne inddrage de danske myndigheder.

Herved adskiller udenrigspolitik sig afgørende fra tilfælde, hvor de færøske myndigheder har

lovgivende og udøvende beføjelser. idet disse beføjelser kun giver adgang til at fastsætte reg

ler mv. med virkning for Færøerne.

Danmarks Riges Grundlov vil derfor være til hinder for en egentlig overladelse afbeføjelser

til de færøske myndigheder til at handle i mellemfolkelige anliggender omfattet af den nævnte

bestemmelse i grundlovens

19, stk. I. Som en konsekvens heraf må det desuden antages, at

det ikke vil være muligt at over ade regeludstedende kompetence på det udenrigspolitiske om

råde til de færøske myndigheder. Grundloven vil således bla. være til hinder for, at det over

lades til de færøske myndigheder at lovgive om udenrigstjenestens forhold, at oprette diplo

matiske missioner i udlandet eller tillade oprettelse af sådanne missioner på Færøerne,

Det vil imidlertid være muligt inden for grundlovens rammer al bemyndige del færøske lands-

styre til at handle på rigets vegne i visse mellemfolkelige anliggender, der alene angår Færø

erne og ikke tillige berører andre dele afriget.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

Det forhold, at bemyndigelsen alene vil kunne omfatte anliggender, der vedrører Færøerne,

må

for det første indebære, at bemyndigelsen til at handle på rigets vegne i mellemfolkelige

anliggender skal være afgrænset til de sagsområder, hvor det færøske landsstyre har fået over

ført den lovgivende og administrative kompetence det vil sige sagsområder, hvor landsstyret

selv kan foretage de nødvendige lovændringer og administrative handlinger mv. i forbindelse

med indgåelse af internationale aftaler.

—

For det andet indebærer det anførte, at de internationale aftaler,

som

det færøske landsstyre

indgår på rigets vegne, i kraft af den nævnte bemyndigelse alene kan udstrækkes til territorialt

at gælde for Færøerne.

Som nævnt vil der ikke være tale om en egentlig overladelse af beføjelser til at handle i mel

lemfolkelige an! iggender. Regeringen vil derfor fortsat have udenrigspolitisk kompetence

også i de anliggender, der omfattes af en bemyndigelse til det færøske landsstyre.

Hensynet til rigsenheden og grundlovens

19 indebærer endvidere, at Færøernes landsstyre

ved udøvelsen afudenrigspolitiske handlinger der som anført bliver folkeretligt bindende

for hek riget vil være afskåret fra at handle i strid med rigets interesser, herunder rigets ge

nerelle udenrigspolitik.

—

Færøernes landsstyre vil således ikke kunne foretage udenrigspolitiske dispositioner, der er i

konflikt med de øvrige rigsdeles interesser herunder indgå aftaler, der strider mod generelle

principper for rigets udenrigspolitik på det pågældende sagsområde.

—

»led henblik på at sikre overensstemmelsen med rigets generelle udenrigspolitik vil det derfor

være en forudsætning for en fuldmagtsordning til Færøernes landsstvre til at handle på rigets

vegne i mellemfolkelige anliggender, at der etableres en ordning, som sikrer, at regeringen i

fornødent omfang undelTettes og konsulteres forud for dispositioner på det udenrigspolitiske

område.”

Af lovforslagets bemærkninger til den danske lovs

4 (a.st., side 7974 f.) fremgår bla.:

“Bestemmelsen i

4 angår de særlige tilfælde, hvor internationale organisationer giver mulig

hed for, at andre end stater og sammenslutning af stater kan opnå medlemskab i eget navn.

Det omfatter i alt væsentligt associeret medlemskab, som typisk gælder for oversøiske områ

der, hvis udenrigsanliggender varetages af en medlemsstat. Det følger af bestemmelsen i

at regeringen er indstillet på i konkrete tilfælde efter ønske fra og i samarbejde med det fæ

røske landsstyre at undersøge de konkrete muligheder for færøsk medlemskab i eget navn af

internationale organisationer, der er åbne for andre end stater og sammenslutning af stater, og

i givet fald at støtte sådanne ønsker, hvor dette er foreneligt med Færoernes forfatningsinæs

sige status”

—

De af regeringen og landsstyret valgte medlemmers synspunkter

Som det fremgår af redegørelsen for nævnets arbejde, har regeringens og landsstyrets valgte med

lemmer under arbejdet redegjort for deres syn på det stillede spørgsmål skriftligt ved fremsendelse

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

af notater og andet materiale og mundtligt

under

moderne i nævnet. Højesteretsdommerne har un

dervejs i arbejdet stillet opklarende spørgsmål både skriftligt og mundtligt under moderne.

Sammenfattende er det landsstyrets valgte medlemmers synspunkt, at færøsk medlemskab i eget

navn af WTO må anses for foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status. Det er sammenfat

tende regeringens valgte medlemmers synspunkt, at et sådant medlemskab må anses for uforeneligt

med Færøernes forfatningsmæssige status.

Efter aftale mellem nævnets medlemmer gengives de redegørelser,

som regeringens og landsstyrets

valgte medlemmer som led i nævnets arbejde er fremkommet med om deres synspunkter, ikke i øv

rigt i denne afgørelse.

Hojesteretsdommernes afgørelse

Nævnet er i henhold til

6, stk. 2, i lov om Færøernes hjemmestyre anmodet om at afgøre følgende

spørgsmål:

“Er færøsk medlemskab i eget navn i World Trade Organization (WTO) foreneligt med Færø

ernes forfatningsmæssige status?”

Det fremgår afhjemmestyrelovens

6, stk. 2. 2. pkt., at er der enighed mellem de fire af regeringen

og landssryret valgte medlemmer, er sagen hermed endeligt afgjort. I modsat fald afgøres sagen af

de tre hojesteretsdommere,

jf.

bestemmelsens 3. pkt.

Som det fremgår ovenfor, er regeringens og landsstyrets valgte medlemmer enige om, hvad “færøsk

medlemskab i eget navn i World Trade Organization (WTO)” indebærer,

jf. hjemmestyrelovens §

stk. 2,2, pkt. Da der ikke er enighed mellem regeringens og landsstyrets

valgte medlemmer om,

hvorvidt et sådant medlemskab er “foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status”, er afgo

relsen

heraf. jf

hjemmestyrelovens

6, stk. 2.3. pkt., overgået til de tre hojesteretsdommere.

Færosk medlemskab

i eget navn cif IVo,’ld Trade Organization

Som beskrevet ovenfor blev det på mødet i nævnet den 2. juni 2025 konstateret, at regeringens og

landsstyrets valgte medlemmer er enige om, hvad “færøsk medlemskab i eget navn

World Trade

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

Organization (WIO)” indebærer, og regeringens og landsstyrets valgte medlemmer blev på modet

enige om en sammenfattende beskrivelse heraf Beskrivelsen lyder:

“De af regeringen og landsstyret valgte medlemmer af nævnet er enige om. at “færøsk med

lemskab i eget navn i World Trade Organization (WTO)” indebærer, at Færøerne bliver selv

stændigt medlem af WTO som særskilt toldområde, og at Færøerne herefter i WTO vil være

ligestillet med de øvrige medlemmer af WTO. herunder Danmark. Det betyder, at Færøerne i

givet fald vil indgå i WTO med de rettigheder og pligter, der vil følge af Færøernes status som

særskilt toldområde i WTO.

De af regeringen og landsstyret valgte medlemmer af nævnet har oplyst bl.a., at WTO tillader

andre enheder end stater at opnå fuldt medlemskab Gf. WTO-traktatens artikel XII, stk. I). Et

WTO-medlem skal opretholde en retstilstand og praksis i økonomisk politik og handelspoli

tik, som lever op til kravene i Wyoaftaleme. Der skelnes ikke mellem stater og særskilte

toldområder i \VTO. Stater og særskilte toldområder vil efter WTO-reglerne have feks.

samme stemme- og taleret. Inden for WTO-systemet er der et tvistlosningssystem, der har

kompetence i tvister vedrørende WTO’s medlemmers rettigheder og forpligtelser. Det er

alene staten eller toldområdet, der kan indklages i tvistlosningssystemet, og som kan være

genstand for en beslutning, der vedtages aftvistløsningsorganet på basis af et panels eller ap

pelorganets rapporter. Det er alene staten eller toldområdet,

som

kan gøres ansvarlig. Den stat,

som et indklaget toldområde udgør en del af, eller det toldområde, som er en del af en indkia

get stat, vil således ikke være del afsagen i \VTO. WTO’s tvistløsningsmekanisme har ikke

karakter af en international domstol eller voldgiftsret. Afgørelser mellem medlemmer i WTO

systemet har ikke retsvirkninger uden for \VTO-systemet. Der er ikke i MilO-reglerne adgang

til at træffe eller håndhæve afgørelser uden for WTO-systemet, f.eks. ved internationale dom

stole.

De af regeringen og landsstyret valgte medlemmer af nævnet har endvidere oplyst bl.a., at der

forudsat at Færøerne har overtaget relevante sagsområder ikke vil være noget folkeretligt

til hinder for, at Færøerne bliver medlem som særskilt toldområde i WTO, hvis et sådant med

leinskab er foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status, og at færosk medlemskab i

eget navn af WTO ikke vil have betydning for Danmarks rettigheder og pligter som medlem

afWTO eller folkeretlige stilling i øvrigt, herunder Danmarks forhold til andre stater og inter

nationale organisationer.”

—

Spørgsmålet er herefter, om færosk medlemskab i eget navn afWTO er “foreneligt med Færøernes

forfatningsmæssige status”.

Forene/ighed med Færøernes Jbrfarningsznæssige status

Grund/mens « /

Grundlovens

I lyder: “Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks rige.”

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

Det følger afbestemmelsens forarbejder (Forfatningskommissionens betænkning nr. 66/1953. side

28), at grundlovens

som ikke fandtes i den tidligere grundlov,

var foranlediget af den ændring i

Grønlands statsretlige stilling, som grundlovsforslaget medførte, hvorefter grundloven i sin helhed

fik gyldighed for Grønland, Bestemmelsen indebar ikke ændringer i Færøernes statsretlige stilling.

Gruncllovens

1 fastslår som nævnt, at grundloven gælder for alle dele af Danmarks Rige. Bestem

melsen påbyder ikke retsenhed i den forstand, at den retlige regulering skal være ens i hele riget, og

bestemmelsen antages heller ikke at være til hinder for etablering af et meget vidtgående færøsk

hjemmestyre,

jf.

nærmere nedenfor.

Den færøske hjenimestvreoi-dning

Efter

I i lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes hjemmestyre (lég nr. 11 af 31. mars 1948

om Færøernes Hjemmestyre) udgør Færøerne inden for lovens rammer et selvstyrende folkesarn

ifind i det danske rige, og det færøske folk overtager ved sin folkevalgte repræsentation, lagtinget,

og en af dette oprettet forvaltning, landsstyret, inden for rigsenheden ordningen og styrelsen

affæ

røske særanliggender som angivet i loven. Efter lovens

jf.

bilag A, er der en række sager og

3.jf. bilag B, er oplistet

sagsområder, som betragtes som færøske særanliggender, og som hjemmestyret selv kan beslutte at

overtage eller kan overtage efter ønske fra rigsmyndighederne. I lovens

en række øvrige sager og sagsområder, som kan overføres til hjemmestyret efter forhandling. Efter

lovens

4 har hjemmestyret den lovgivende og administrative myndighed for de områder, der hen-

hører under hjemmestyret, og de aflagtinget vedtagne og landsstyrets formand stadfæstede love be

nævnes lagtingslove.

Anliggender, der ikke

medfør af loven henhorer under det fterøske hjemmestyre, varetages som

rigets fællesanliggender afrigsmyndighederne,jf. hjemmestyrelovens

6, stk. 1.

jf.

Med hjemmestyreordningen for Færøerne blev der overført både lovgivende og udøvende magt,

grundlovens

til de færøske myndigheder i meget vidt omfang.

Ved

vedtagelsen afgrundloven

1953 blev det lagt til grund og accepteret, at den ordning, der var

etableret med hjemmestyreloven fra 1948, er forenelig med grundloven. Hjemmestyreordningens

nærmere forhold til grundloven har siden hjemmestyrets oprettelse været genstand for debat. Nogle

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

har antaget, at der er tale om delegation af lovgivningskompetence, der kan tilbagekaldes ved lov,

jf.

grundlovens

3, 1. pkt., mens andre har antaget, at hjemmestyreordningen ikke kan ændres af

lovgivningsmagten imod de færøske myndigheders ønske.

I perioden 2002-2005 var der drøftelser mellem det færøske landsstyre og regeringen om færøsk

overtagelse af yderligere sager og sagsområder. Baggrunden herfor var, at landsstyret ønskede, at de

færøske myndigheder skulle overtage sager og sagsområder, der ikke var omfattet afhjemmestyre

loven fra 1948.

Ved lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

(lég nr. 79 frA Ii mai 2005 um mål og målsøki føroyskra myndugleika at yvirtaka) blev de færøske

myndigheders mulighed for overtagelse af sager og sagsområder vedrørende færøske særanliggen

der udvidet. Efter lovens

i og

2 kan de færøske myndigheder overtage samtlige sager og sags-

områder med undtagelse afstatsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og

forsvarspolitik samt valuta- og pengepolitik. Efter lovens

3 har de færøske myndigheder den lov

givende og udøvende magt inden for overtagne sager og sagsområder.

Med lovens

4 er bestemt. at domstole, der bliver oprettet af de færøske myndigheder, har den

dømmende magt på Færøerne inden for samtlige sager og sagsområder. De færøske myndigheder

har ikke på nuværende tidspunkt oprettet sådanne domstole, idet Færøerne ikke endnu har overtaget

sagsområdet “Retsplejen, herunder oprettelse af domstole”,

jf. lovens

liste 1, nr. 10.

I sin åbningstale i Folketinget den i. oktober 2002 oplyste statsministeren, at den danske regering

viLle være indstillet på at drøfte en ordning, hvor det færøske og det grønlandske landsstyre bemyn

digedes til at handle på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender, der alene angik Færøerne, hen

holdsvis Grønland. Sådanne ordninger ville ligge uden fbr de dagældende hjemmestyreordninger,

og regeringen var derfor indstillet på at forankre ordningeme i lovgivning. Der blev mellem det fæ

røske landsstyre og regeringen forhandlet en lovtekst på plads i 2004 og 2005.

Ved lov nr. 579 af 24. juni 2005 om Færøernes landsstyres indgåese af folkeretlige aftaler (lôg nr.

80 frA 14. mai 2005 um altjôôarættarligu sAttmålar Føroya landsst9ris at gera) fik Færøernes lands-

styre adgang til med fremmede stater og mellemfolkelige organisationer at forhandle og indgå

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

folkeretlige aftaler, herunder forvaitningsaftaler,

vens

som

fuldt ud angår overtagne sagsområder,jf. lo

1, stk. I.

1, stk. 2-5, fastsætter nærmere regler for udøvelsen afkompeteneen. Det fremgår

1, stk. 4, at bestemmelsen ikke omfatter folkeretlige aftaler, som berører forsvars- og sikker

hedspolitikken, samt folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark, eller som forhandles inden

for en mellemfolkelig organisation, som Kongeriget Danmark er medlem af. Efter

1, stk. 5, be

grænser bestemmelsen ikke de danske myndigheders forfatningsmæssige ansvar og beføjelser ved

rørende forhandling, indgåelse og opsigelse af folkeretlige aftaler, herunder aftaler, der er omfattet

af bestemmelsen.

Efter lovens

2. stk. 1, indgås aftaler efler

I. stk. I, på rigets vegne af Færøernes landsstyre under

2, stk. 2, at

nært

betegnelsen Kongeriget Danmark, for så vidt angår Færøerne. Det fremgår af lovens

loven forudsætter et

samarbejde mellem den danske regering og Færøernes landsstvre [ned

henblik på, at Kongeriget Danmarks samlede interesser ikke tilsidesættes, og at regeringen underret

tes om påtænkte forhandlinger, inden disse påbegyndes, og om forløbet af forhandlingerne, inden

folkeretlige aftaler indgås eller opsiges. Regeringen fastlægger efter forhandling med Færøernes

landsstyre de nærmere rammer for samarbejdet.

Det fremgår af lovens § 4. at hvor internationale organisationer åbner adgang for, at andre enheder

end stater og sammenslutninger af stater kan opnå medlemskab i eget navn, kan regeringen efler an

modning fra Færøernes landsstyre beslutte at indgive eller støtte en ansøgning herom for Færøerne,

hvor dette er foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status.

Lovens

4 kom efter det oplyste sent ind i den lovtekst, der blev forhandlet mellem færøske og

danske myndigheder i 2004 og 2005. På den ene side ønskede landsstyret, at der var

bestem

melse i loven, der gav mulighed for færøsk medlemskab i eget navn af internationale organisationer,

herunder WTO, mens regeringen på den anden side gav udtryk for, at det i lyset af grundlovens

ville forudsætte en grundlovsændring, hvis Færøerne statsretligt skulle have adgang til på egne

vegne at handle i mellemfolkelige anliggender. Forhandlingerne mundede ud i lovens

4, der inde

holder betingelsen om, at færøsk medlemskab i eget navn skal være “foreneligt med Færøernes for

fatningsmæssige status”. Det følger af forarbejderne til den færøske lagtingslov (Løgtingsm&l nr.

95/2004: Uppskot til lég um altjôôarættarligu såttmålar Føroya landsst9ris at gera, side 3) og den

danske lov (Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, lovforslag nr. L 171, side 7969

[),

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

de færøske og danske myndigheder lagde forskellige opfattelser af Færøernes forfatningsmæssige

status til grund i denne henseende.

Spørgsmålet om. hvorvidt færosk medlemskab i eget navn af internationale organisationer kan være

foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status, blev således ikke aficlaret mellem færøske og

danske myndigheder med

4 i loven om Færoernes indgåelse af folkeretlige aftaler fra 2005,

Hjemmestyreordningslovene kan herefter ikke anses for at bygge på en fælles forståelse at hvad

Færøernes forfatningsmæssige status giver mulighed for, og lovene og forarbejderne hertil giver så

ledes heller ikke svar på. om færosk medkmskab i eget navn afWTO er foreneligt med Færøernes

forfatningsmæssige status. Som det fremgår ovenfor, må svaret på dette spørgsmål afhænge at om

et sådant medlemskab er foreneligt med grundlovens

19.

Grundlovens

sS’

Grundlovens

19 har følgende ordlyd:

“Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke

kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller

indgå nogen forpligtelse, til hvis op’ldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som

iøvrigt er af større betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen

mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med folketingets samtykke.

Stk 2. Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke

uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat.

Foran

staltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges

folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til møde.

Stk.

Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfo

rer sig forud for enhver beslutning af stolTe udenrigspolitisk rækkevidde. Nænnere regler om

det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov.”

Det fremgår afgrundlovens

19, stk. 1, 1. pkt., at kompeteneen til at handle på rigets vegne i mel

19, stk. 1,2. og 3. pkt., og stk. 2, skal regerin

større udenrigspolitisk rækkevidde skal rådføre

lemfolkelige anliggender er hos regeringen. Efter

gen dog have Folketingets ffirudgående samtykke i en række tilfælde. Endvidere følger det af

19,

stk.

at regeringen forud for enhver beslutning

sig med et af Folketinget nedsat udenrigspolitisk nævn.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

Som det fremgår ovenfor, er der

nugældende grundlov

—

som lagt til grund og accepteret ved vedtagelsen i 1953 af den

sket overførsel af både lovgivende og udøvende magt,

jf.

grundlovens

til de færøske myndigheder i meget vidt omfang. De færøske myndigheder kan også oprette dom

stole, der i givet fald vil have dommende magt på Færøerne. De færøske myndigheder er endvidere

givet adgang til på rigets vegne med fremmede stater og mellemfolkelige organisationer at for

handle og indgå folkeretlige aftaler,

som

fuldt ud angår overtagne sagsområder, og til med støtte fra

regeringen at opnå medlemskab i eget navn af intemationale organisationer, hvor dette er foreneligt

med Færøernes forfatningsmæssige status. Udviklingen i hjemmestyreordningen har været, at der

løbende er overført sager og sagsområder til hjemmestvret i overensstemmelse med de politiske øn

sker herom fra færøsk og dansk side.

Spørgsmålet er, om det er foreneligt med grundlovens

19. at Færøerne ud over de meget vidtgå

ende beføjelser, der allerede er overført, kan blive medlem i eget navn afWTO.

Grundlovens

19, stk. 1, I. pkt., fastsætter efter sin ordlyd, at kongen (regeringen) handler på rigets

19 er et regeringspræroga

vegne i mellemfolkelige anliggender. Kompetencen efter grundlovens

tiv, hvor regeringen i grundloven er tillagt den umiddelbare kompetence til at handle på rigets vegne

i mellemfolkelige anliggender.

Det har traditionelt været antaget. at grundlovens

19, stk. I, 1. pkt., medfører, at enkelte dele af

riget ikke kan handle uden om regeringen i eget navn i mellemfolkelige anliggender. Hvis enkelte

rigsdele kunne handle fuldstændig selvstændigt i eget navn i mellemfolkelige anliggender, ville det

kunne medføre, at forskellige dele af Kongeriget Danmark uden om regeringen indgik folkeretligt

bindende aftaler, der ville gælde parallelt med national rets regulering af forholdet mellem rigsdele,

og at eventuelle folkeretlige tvistløsningsmekanismer ville finde anvendelse mellem rigsdele. Det

vilLe endvidere kunne rejse tvivl om fordelingen af folkeretLigt ansvar mellem rigsdele, herunder in

ternationale organisationers og staters opfattelse

dende aftaler med.

af,

hvilken del afriget der indgås folkeretligt bin

Hjemmestyreordningen for Færøerne kan som følge heraf ikke anses for at have skabt et folkerets

subjekt inden for Kongeriget Danmark, der fuldstændig selvstændigt kan handle uden om regerin

gen i eget navn i mellemfolkelige anliggender.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

Det anførte må som altovervejende hovedregel antages at være til lunder for, at en rigsdel søger op

tagelse i eget

navn

af en international organisation. Langt de fleste internationale organisationer til

lader heller ikke, at en del af en stat kan blive medlem i eget navn af organisationen. WTO er i så

henseende et helt særligt tilfælde.

WTO tillader således, at andre enheder end stater opnår fuldt medlemskab som særskilte toldområ

der,jf. WTO-traktatens artikel XII, stk. 1. Regeringens og landsstyrets valgte medlemmer er enige

om.

at færøsk medlemskab i eget navn afWTO vil indebære, at Færøerne bliver selvstændigt med

lem afWTO

som et

særskilt toldområde.

WTO-systemet er efter det oplyste indrettet sådan, at en stat og et særskilt toldområde, der er en del

afstaten, er selvstændige og ligestillede medlemmer afWTO. Det indebærer efter (let oplyste bl.a.,

at stater og toldområder som WTO-medlemrner hver især skal leve op til WTO-afialerne, og at det

alene er staten eller toldområdet, der kan indklages i WTO’s tvistløsningssystem af et tredjeland, og

som kan være genstand for en beslutning, der vedtages aftvistløsningsorganet. Det vil alene være

staten eller toldområdet, som kan gøres ansvarlig. Den stat, som et indklaget toldområde udgør en

del at eller det toldområde, som er en del af en indklaget stat, vil således ikke være del af sagen i

WTO. Danmark vil således ikke være part i

eventuel sag, der rejses mod Færøerne i WTO, og

Færøerne vil ikke være part i en eventuel sag. der rejses mod Danmark eller EU

i WTO. Afgørelser

mellem medlemmer i WTO-systemet har ikke retsvirkninger

uden

for WTO-systemet, og der er

ikke i WTO-reglerne adgang til at træffe eller håndhæve afgørelser uden for WTO-systemet, feks.

ved internationale domstole.

Regeringens og landsstyrets valgte medlemmer har desuden oplyst, at færøsk medlemskab i eget

navn af WTO ikke vil have retlig betydning for Danmarks pligter og rettigheder som medlem af

WTO eller folkeretlige stilling i øvrigt, herunder Danmarks forhold til andre stater og internationale

organisationer.

Efter det oplyste under nævnets drøftelser vil det, inden Færøerne eventuelt bliver medlem i eget

navn afWTO, mellem Færøerne og Danmark kunne fastlægges, hvordan det interne forhold mellem

Færøerne og Danmark i relation til WTO nænnere håndteres.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 680: Notat om orientering om afgørelse i § 6-nævnet

De indvendinger af principiel og praktisk karakter, der er anført ovenfor, og som opstår, hvis en

rigsdel bliver medlem i eget navn af en international organisation. herunder om folkeretlige forplig

telser gældende mellem rigsclele og fordelingen af folkeretligt ansvar, kan på den anførte særlige

baggrund ikke anses for at foreligge ved færøsk medlemskab i eget navn afWTO. Indvendingerne

vil derfor ikke være til hinder for, at Færøerne

grundlovens

—

hvis Færøerne gives adgang hertil af regeringen,

19 og i øvrigt også 2005-lovens

4 bliver medlem af WTO i eget navn som et sær

skilt toldområde.

Det følger afgrundlovens

19, stk. 3, at regeringen forud for enhver beslutning af

større

udenrigs

polilisk rækkevidde skal rådføre sig med et af Folketinget nedsat udenrigspolitisk nævn. Elvis Færø

erne bliver medlem afWTO i eget navn som et særskilt toldområde, vil der i princippet kunne opstå

sporgsmå] om regeringens rådforing ved beslutninger, der angår det færøske medlemskab. I praksis

vil dette næppe blive aktuelt og

må

i givet fald håndteres inden for det sædvanlige parlamentariske

ansvars former.

Konklusion

På baggrund af det, som er anført ovenfor, er det efter vores opfattelse foreneligt med Færøernes

forfatningsmæssige status, hvis Færøerne afregeringen,JE grundlovens

19, gives adgang til at

blive medlem afWTO i eget navn som et særskilt toldområde.

10. september 2025

Jens Peter Christensen

tonnani)

Lars Hj

rinæs

(ens Kruse Mikkelsen

le’