Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 677
Offentligt
3064542_0001.png
Departementet
J.nr. 2025-4921
Den 2. september 2025
MIM 43-25
Komitenotat til Folketingets Europaudvalg
om Kommissionens forslag til gennemførselsretsakt, der fastsætter detaljer,
format og verifikation for offentliggørelse af oplysninger om destruktion af
usolgte forbrugerprodukter (komitesag).
Resumé
Kommissionen har 13. august 2025 fremsendt forslag til gennemførelsesretsakt, der fastlægger de
nærmere detaljer og formatet for virksomheders offentliggørelse af oplysninger om destruktion af
usolgte forbrugerprodukter, som de er forpligtet til efter forordning af 13. juni 2024 om miljøvenligt
design for bæredygtige produkter (ecodesignforordningen). Store virksomheder er efter
forordningen forpligtet til årligt at offentliggøre oplysninger om usolgte forbrugerprodukter, der
destrueres, årsagerne hertil samt forebyggende foranstaltninger. Mellemstore virksomheder er
omfattet fra 19. juli 2030. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på mikrovirksomheder og små
virksomheder.
Forslaget medfører, at de oplysninger, som virksomheder er forpligtet til at offentliggøre, skal
offentliggøres i et ensartet format og detaljeringsniveau. Forslaget sikrer klarhed hos virksomheder
om, hvordan de efterlever forordningens krav til offentliggørelse, og Kommissionen vil få et bedre
grundlag for at vurdere omfanget af destruktion af forbrugerprodukter i EU. Derudover vil
forbrugerne få bedre grundlag for at sammenligne virksomheders praksis i forhold til destruktion af
forbrugerprodukter.
Forslaget er sat til afstemning i Ecodesignkomiteen for Bæredygtige Produkter (C130300) den 16.
september 2025. Regeringen kan støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har 13. august 2025 sendt forslag til gennemførelsesretsakt om format for
offentliggørelse af oplysninger om destruktion af usolgte forbrugerprodukter i offentlig høring.
Retsakten fastlægger format, detaljeringsniveau og krav til dokumentation for oplysninger om
destruktion af usolgte forbrugerprodukter, som virksomheder efter ecodesignforordningen er
forpligtet til at offentliggøre.
Oplysningsforpligtelsen fremgår af artikel 24 i ecodesignforordningen. Her fremgår, at oplysningerne
skal fremgå på en klar og synlig måde og let tilgængeligt på virksomhedernes hjemmesider. Det
fremgår videre af forordningen, at Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger
detaljerne og formatet for offentliggørelsen af oplysninger, herunder afgrænsning af produkttyper eller
-kategorier og hvordan oplysninger skal verificeres.
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 677: Notat om komitésag om destruktion af usolgte forbrugerprodukter
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Ecodesignkomiteen for Bæredygtige Produkter
(C130300). Afgiver komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen
forslaget. Afgiver komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke
forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge komitéen et ændret forslag eller
inden for en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med
kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget/inden for to måneder forelægge komitéen et
ændret forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget
med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage
forslaget. Forslaget er sat til afstemning i komiteen den 16. september 2025.
Formål og indhold
Det følger af ecodesignforordningen, at store virksomheder årligt skal offentliggøre oplysninger om
destruktion af usolgte forbrugerprodukter i det foregående regnskabsår, herunder om antal produkter,
deres vægt, hvordan virksomheder har skaffet sig af med usolgte produkter og om virksomhedernes
forebyggende foranstaltninger. Forbrugerprodukter omfatter ethvert produkt, bortset fra
komponenter og mellemprodukter, der primært er beregnet til forbrugere. I henhold til forordningen
skal Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, der fastlægger formatet, detaljeringsgraden af
de ønskede informationer og hvordan oplysninger verificeres.
Formålet med informationsforpligtelsen er at forebygge destruktion af usolgte forbrugerprodukter og
sikre mere viden om omfanget. Kommissionen fremhæver endvidere, at fælles retningslinjer ved
udmøntning af informationsforpligtelsen skal mindske de administrative byrder for virksomheder.
Forpligtelsen gælder for store virksomheder fra ecodesignforordningens ikrafttræden den 18. juli 2024
og for mellemstore virksomheder fra juli 2030, mens mikrovirksomheder og små virksomheder er
undtaget.
Det fremgår af forslaget, at CN-varekodesystemet (Combined Nomenclature) skal anvendes til at
fastlægge detaljeringsniveauet. Det foreslås, at der som udgangspunkt anvendes den laveste
detaljeringsgrad på 2 cifre og alene 4 cifre, hvor der vurderes at være en væsentlig merværdi i opdeling
af en produktgruppe i flere underkategorier, fx hvor 2 cifre ikke tilstrækkeligt kan afgrænse en
produktgruppe. I bilag II til retsakten fremgår de forbrugerprodukter, hvor 4 cifre skal anvendes. Den
generelt lave detaljeringsgrad med 2 cifre er fastlagt for at mindske administrative byrder for
virksomheder og reducerer samtidigt risikoen for offentliggørelse af forretningsfølsomme oplysninger.
Når virksomheder donerer usolgte forbrugerprodukter, er hensigten ikke at kassere de pågældende
produkter. Derfor omfatter oplysningsforpligtelsen ikke donerede produkter.
Det fremgår videre af forslaget, at virksomheder, der er underlagt krav om
bæredygtighedsrapportering efter bæredygtighedsdirektivet (CSRD) eller afrapporterer på frivillig
basis, i stedet på deres hjemmesider kan henvise hertil. Dette forudsætter, at disse afrapporteringer
indeholder de oplysninger om kasserede usolgte forbrugerprodukter, som der stilles krav om efter
ecodesignforordningen og nærværende gennemførelsesretsakt.
Det følger af udkastet til gennemførelsesretsakt, at virksomheder skal opbevare dokumentation for
oplysninger om kasserede usolgte forbrugerprodukter i mindst 5 år efter, at virksomhederne har
offentliggjort informationen.
2
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 677: Notat om komitésag om destruktion af usolgte forbrugerprodukter
3064542_0003.png
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Retsakten følger af artikel 24 i ecodesignforordningen, som er direkte gældende i EU-
medlemsstaterne.
Konsekvenser
1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
2. Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget, idet forslaget alene udmønter en
allerede vedtaget retsakt.
3. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
4. Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne
Forslaget udmønter en allerede vedtaget retsakt og medfører ikke administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
5. Konsekvenser for beskyttelsesniveauet
Vedtagelse af forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Forpligtelsen til at offentliggørelse oplysninger om destruktion af usolgte forbrugerprodukter
forventes at øge incitamentet for den enkelte virksomhed til at mindske destruktion og i højere grad
afpasse produktion til afsætning. En ensartet opgørelse af oplysninger om destruktion af usolgte
forbrugerprodukter på tværs af virksomheder og landegrænser vil give både forbrugere og
virksomheder bedre muligheder for at sammenligne i hvilket omfang forskellige virksomheder
destruerer usolgte produkter. Derudover får Kommissionen et bedre grundlag for at vurdere behovet
for evt. forbud mod destruktion af produktgrupper, hvor der kasseres usolgte forbrugerprodukter i
stort omfang, jf. ecodesignforordningens artikel 25.
Høring
Forslaget har 15. - 22. august 2025 været i høring i EU-miljøspecialudvalget. Der er indkommet
følgende høringssvar:
CO-industri finder, at det med hensyn til sprog bør tydeliggøres, hvad der i praksis forstås ved, at
oplysninger om destruerede produkter skal fremgå på en klar måde. Ifølge CO-industri bør
oplysninger være tilgængelige på dansk, hvis hjemmesiden i øvrigt er i en dansk udgave.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder det ærgerligt, at der alene er tale om en
oplysningsforpligtelse og kun for store virksomheder. DN havde gerne set, at der nu var vedtaget et
egentligt forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter med sundhedsrisiko som eneste
undtagelsesgrund. DN opfordrer til fra dansk side at presse på for, at man hurtigst muligt tager
3
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 677: Notat om komitésag om destruktion af usolgte forbrugerprodukter
3064542_0004.png
skridtet videre og vurderer behovet for forbud, som forordningen åbner op for. DN henviser bl.a. til en
kortlægning fra det Europæiske Miljøagentur om destruktion af tekstiler og fodtøj, men fremhæver, at
der er tale om et generelt problem, som bør adresseres ved et generelt forbud mod at destruere usolgte
produkter. Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker hertil, at der med ecodesignforordningen er
vedtaget et forbud mod destruktion af tekstiler (beklædning og fodtøj), som træder i kraft 19. juli 2026,
og at forordningen muliggør, at der efterfølgende vil kunne vedtages forbud mod destruktion af andre
forbrugerprodukter.
Dansk Mode & Tekstil (DM&T) støtter formålet med ecodesignforordningen og kravet om
offentliggørelse af oplysninger om destruktion af usolgte forbrugerprodukter. DM&T finder dog, at
forslaget indeholder uklarheder og uhensigtsmæssigheder, som risikerer at skabe unødige byrder for
virksomheder og underminere lovgivningens effekt.
DM&T anbefaler en tydeligere afgrænsning af produktkategorier, herunder at der anvendes 4-cifrede
DN-koder frem for 2-cifrede, at kategorien "ukendt behandling" adskilles fra "destruktion", da
produkter i EPR-systemer ofte sorteres til genbrug, selvom den endelige behandling ikke er kendt.
DM&T anbefaler videre, at Kommissionen indfører en overgangsordning, hvor virksomheder
midlertidigt kan anvende egne formater og estimater for rapporteringsperioder, der ligger før
retsaktens ikrafttræden, og at der i øvrigt sikres harmonisering af rapporteringsformater og
terminologi på tværs af EU-lovgivning.
DM&T støtter, at virksomheder underlagt CSRD (bæredygtighedsrapportering) skal anvende
begrænset ekstern assurance,
og at verifikation for øvrige virksomheder bør ske via nationale
myndigheders risikobaserede kontrol. Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker hertil, at EU-
Kommissionen i det endelige forslag har angivet, at virksomheder alene skal opbevare dokumentation
for oplysninger om kasserede usolgte forbrugerprodukter i 5 år.
DM&T anbefaler, at EU-Kommissionen udarbejder en implementeringsvejledning i samarbejde med
industrien og foreslår indført en klausul om regelmæssig evaluering af retsaktens effektivitet og byrder
for virksomheder. Evalueringen bør ifølge DM&T vurdere proportionaliteten af kravene for særligt
mellemstore virksomheder, der fra 2030 også vil være omfattet af oplysningsforpligtelsen.
Kosmetik- og Hygiejnebranchen støtter grundlæggende målet med ecodesignforordningen, men finder
ikke, at forslaget til gennemførelsesretsakt sikrer den sikkerhed og detaljeringsgrad, som er nødvendig
for, at EU-Kommissionen får et tilstrækkelig solidt datagrundlag for at kunne vedtage et evt. forbud
om destruktion af forbrugerprodukter for en branche. Kosmetik- og Hygiejnebranchen noterer bl.a., at
rapporteringsforpligtelsen for virksomhederne er trådt i kraft før, at gennemførelsesretsakten og de
standardiserede skabeloner er på plads. Det betyder, at virksomhederne rapporter på vidt forskellige
niveauer af detaljeringsgrader, formater og kategoriseringer, hvilket får negativ betydning for
datakvaliteten. På den baggrund anbefaler Kosmetik- og Hygiejnebranchen, at Miljø- og
Ligestillingsministeriet arbejder for en forlængelse af tidspunktet for ikrafttrædelse af den
rapporteringsforpligtelse, som fremgår af ecodesignforordningens artikel 24. Kosmetik- og
Hygiejnebranchen henviser bl.a. til, at deadlines for rapportering i medfør af CSRD
(bæredygtighedsrapportering) er blevet ændret i sidste øjeblik, selv om en del virksomheder havde
igangsat flere initiativer på området.
Forsikring & Forebyggelse (F&P) ser behov for mere ensartede og harmoniserede rammer for
dataindsamling og rapportering
–
særligt med hensyn til
CO₂-udledning,
genbrug og destruktion af
usolgte produkter
–
og understreger, at harmoniseringen skal ske under hensyn til at undgå unødige
administrative eller økonomiske byrder for virksomheder. F&P støtter, at produkter designes med
4
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 677: Notat om komitésag om destruktion af usolgte forbrugerprodukter
3064542_0005.png
henblik på genbrug og reparation frem for destruktion, hvilket kan bidrage til en mere cirkulær
økonomi og potentielt reducere omkostninger. F&P opfordrer samtidigt til yderligere dialog og analyse
af de økonomiske konsekvenser.
Forbrugerrådet Tænk finder, at alle former for spild, herunder destruktion af usolgte
forbrugerprodukter, bør undgås. Det fremhæves endvidere, at forbrugerne har krav på
gennemsigtighed, og at virksomheder skal stilles til ansvar for, hvordan de håndterer usolgte
produkter.
Forbrugerrådet Tænk anbefaler, er det for alle virksomheder omfattet af oplysningspligten
–
også
virksomheder, der ikke rapporterer om bæredygtighed
–
må gælde, at det altid af virksomhedens
hjemmeside klart fremgår, hvor oplysninger om destruerede produkter kan findes. Det anbefales
videre, at det ikke bør være muligt for en virksomhed at rapportere ukendt (unknown), hvor
destinationen af usolgte varer ikke er kendt. Det bør ifølge Forbrugerrådet Tænk være et krav, at
virksomheder kun indgår aftaler med aftagere, der kan rapportere den endelige destination på et
tilfredsstillende niveau, at det bliver obligatorisk også at afrapportere om varer, der doneres til
genbrug, samt at virksomheder skal redegøre for forebyggende tiltag mod spild konkret fremfor i vage
eller uforpligtende beskrivelser. Forbrugerrådet Tænk anbefaler endelig, at det kun bør være muligt for
virksomheder at samarbejde med modtagere, der er godkendt til at håndtere de kasserede produkter
på forsvarlig vis, og at det bør fremgå, hvorvidt den endelige destruktion er foretaget indenfor eller
udenfor for EU.
Forbrugerrådet Tænk henviser i øvrigt til sit tidligere høringssvar til lovforslag om styrket affaldstilsyn
og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter mv.
Dansk Erhverv (DE) finder det væsentligt at få afklaret, om ansvaret for oplysningsforpligtelsen
overføres fra den oprindelige til den modtagende virksomhed (economic
operator)
i værdikæden,
særligt hvor den oprindelige operatør fortsat ejer produktet. DE opfordrer derfor EU-Kommissionen
til at sikre klarhed om roller, ansvar og rettigheder for hver enkelt aktør i værdikæden. DE foreslår
endvidere, at virksomheder ikke skal opbevare dokumentation for offentliggjorte oplysninger om
destruktion i 10 år, men i stedet fx 5 år. Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker hertil, at EU-
Kommissionen i det endelige forslag har angivet, at dokumentationen skal opbevares i 5 år.
DE’s høringssvar indeholder derudover en række bemærkninger til de undtagelser,
der vil blive fastsat
for forbud mod destruktion af konkrete grupper af forbrugerprodukter. Disse undtagelser vil blive
vedtaget af Kommissionen i en separat delegeret retsakt.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På baggrund af drøftelser i Ecodesign Forum, hvor både organisationer og medlemsstater er
repræsenteret, forventes der et kvalificeret flertal for forslaget.
Regeringens generelle holdning
Regeringen ønsker, at der generelt anlægges en fælles EU-indsats for standardisering, digitalisering og
automatisering af virksomhedernes arbejde med at indsamle, behandle og dele data om
bæredygtighed, og at indsatsen tilrettelægges uden unødige byrder for virksomheder.
Der lægges vægt på, at Kommissionens forslag fastlægger et detaljeringsniveau, der er tilstrækkeligt til
at sikre formålet med oplysningsforpligtelsen fastlagt i forordningen, og under hensyn til at begrænse
de administrative omkostninger for de berørte virksomheder.
5
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 677: Notat om komitésag om destruktion af usolgte forbrugerprodukter
Der lægges endvidere vægt på, at et ensartet format for offentliggørelse af virksomheders opgørelse af
destruktion af usolgte forbrugerprodukter vil give forbrugere et bedre grundlag for at sammenligne
virksomheders bæredygtighedsprofil samt øge Kommissionens viden om omfanget af virksomheders
destruktion af forbrugerprodukter i EU.
Regeringen agter på den baggrund at stemme ja til forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.
6