EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 652
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 34. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 6. juni 2025

Tidspunkt:

Kl. 09.00

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 5. juni 2025

1. Rådsmøde nr. 4105 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse

–

sundhedsdelen) den 20. juni 2025

Indenrigs- og sundhedsministeren forelægger dagsordenspunkterne 1-3

Rådsmøde 4105

–

Bilag 4 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 515 (kommenteret dagsorden)

2. Rådsmøde nr. 4102 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025

Justitsministeren forelægger dagsordenspunkterne 1-12

Rådsmøde 4102

–

RIA

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 515 (kommenteret dagsorden)

3. Kommissionens meddelelse om en køreplan for kvinders rettigheder

Forelæggelse ved ministeren for ligestilling

−

Orientering

KOM (2025) 0097

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 515 (kommenteret dagsorden)

4. Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse

–

ligestillingsdelen) den 19. juni 2025

Ministeren for ligestilling forelægger dagsordenspunkterne 4 og 11a

Rådsmøde 19-20/6-25

–

beskæftigelse m.v.

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 515 (kommenteret dagsorden)

Side 1

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

5. Rådsmøde nr. 4105 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse

–

beskæftigelsesdelen) den 19. juni 2025

Beskæftigelsesministeren forelægger dagsordenspunkterne 5-8 samt 11b

Rådsmøde 4105

–

Bilag 3 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 515 (kommenteret dagsorden)

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et fælles system for

tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i Unionen og om

ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF, Rådets direktiv

2001/40/EF og Rådets afgørelse 2004/191/EF

Forelæggelse ved udlændinge- og integrationsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0101

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0101

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 515 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0101

–

fortroligt svar på spm. 3 om oversendelse af non-papers eller

positionspapirer

EU-note (20241)

–

E 13 (EU-note af 4/4-25 om fælles EU-regler for

tilbagesendelse af illegale migranter)

KOM (2025) 0101

–

Bilag 4 (referat af tidlig forelæggelse i URU 20/5-25)

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en applikation til elektronisk

indgivelse af rejseoplysninger (”EU's digitale rejseapp”)

og om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og (EU) 2018/1726 og Rådets

forordning (EF) nr. 2252/2004 for så vidt angår anvendelsen af digital rejselegitimation

Forelæggelse ved udlændinge- og integrationsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0670

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2024) 0670

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 515 (kommenteret dagsorden)

KOM (2024) 0670

–

svar på spm. 1 om oversendelse af non-papers eller

positionspapirer

8. Rådsmøde nr. 4102 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025

Udlændinge- og integrationsministeren forelægger dagsordenspunkterne 13-16, 18a og

18b

Rådsmøde 4102

–

RIA

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 515 (kommenteret dagsorden)

Side 2

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

9. Rådsmøde nr. 4105 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse

–

socialdelen) den 19. juni 2025

Social- og boligministeren forelægger dagsordenspunkt 9 og 11c

Rådsmøde 4105

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 515 (kommenteret dagsorden)

10. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 1, 2, 4, 5, 8 og 9 nævnte møder.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 3

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

Rådsmøde (beskæftigelses, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 19.-20.

juni 2025

1. Forslag til forordning om kritiske lægemidler

−

Politisk drøftelse

KOM (2025) 0102

2. Rådskonklusioner om fremme og beskyttelse af børn og unges mentale sundhed i den

digitale tidsalder

−

Vedtagelse

3. EU-tiltag på forebyggelse, herunder for forbrug af tobak og alkohol

−

Udveksling af synspunkter

4. Rådskonklusioner om fremme af ligestilling mellem kønnene i den AI-drevne tidsalder

−

Vedtagelse

5. Direktiv om forbedring og håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår og om bekæmpelse

af almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold

(”praktikdirektivet”)

−

Generel indstilling

KOM (2024) 0132

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 196 (udvalgsmødereferat side 17, senest behandlet

i EUU 29/11-24)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 13 (udvalgsmødereferat side 24 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 20/9-24)

6. Rådshenstilling om ajourføring af rammen for praktikophold

−

Fremskridtsrapport/orientering ved formandskabet

KOM (2024) 0133

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 196 (udvalgsmødereferat side 20, senest behandlet

i EUU 29/11-24)

7. Det europæiske semester 2025

−

Politisk drøftelse/Præsentation ved Kommissionen/Præsentation ved komitéfor-

mænd/Godkendelse/Vedtagelse

KOM (2024) 0700

8. Rådskonklusioner om udnyttelse af ældre personers potentiale på arbejdsmarkedet og i

samfundet

−

Vedtagelse

Side 4

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

9. Direktivforslag om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion

eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

−

Generel indstilling

KOM (2008) 0426

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 502 (udvalgsmødereferat side 43 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 5/4-24)

10. Eventuelt

11. Siden sidst

a) Orientering om EU-Kommissionens forslag til direktiv om bevaring og bæredygtig

anvendelse af marinbiologisk diversitet i områder uden for national jurisdiktion

KOM (2025) 0173

b) Orientering om annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet

C (2023) 0019

c) Orientering om den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-417/23, Slagelse

Almennyttige Boligselskab m.fl. vedrørende parallelsamfundslovgivningen

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 81 (notat om afgivelse af indlæg i sag)

Dagsordenspunkt 1-3 er Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 4 og 11a er Miljø- og Ligestillingsministeriets ressort.

Dagsordenspunkterne 5, 6, 8 og 11b er Beskæftigelsesministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 7 er delt ressort mellem Beskæftigelsesministeriets og Social- og Boligmini-

steriet.

Dagsordenspunkt 9 og 11c er Social- og Boligministeriets ressort.

Side 5

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

Rådsmøde nr. 4102 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025

1. Forordning om beskyttelse af voksne

−

Delvis generel indstilling

KOM (2023) 0280, KOM (2023) 0281

2. Direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0702

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 372 (udvalgsmødereferat side 49, senest behandlet

i EUU 28/2-25)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 62 (udvalgsmødereferat side 13 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 4/10-24)

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

−

Status

SEK (2010) 0305

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 239 (udvalgsmødereferat side 34, senest behandlet

i EUU 1/12-23)

EUU alm. del (20191)

–

Bilag 88 (udvalgsmødereferat side 24 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/10-19)

4. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

−

Status

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 16, senest behandlet

i EUU 6/12-24)

5. Retlige svar i forbindelse med Ruslands aggressionskrig mod Ukraine: Kampen mod

straffrihed

−

Status

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 372 (udvalgsmødereferat side 50, senest behandlet

i EUU 28/2-25)

6. Kampen mod narkotikahandel og organiseret kriminalitet: Styrkelse af det retlige

samarbejde med tredjelande

−

Status

KOM (2023) 0641

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 372 (udvalgsmødereferat side 48, senest forelagt i

EUU 28/2-25)

Side 6

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

7. Forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (CSA-

forordningen)

−

Fremskridtsrapport

KOM (2022) 0209

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 17, senest behandlet

i EUU 6/12-24)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 58 (udvalgsmødereferat side 1183 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 15/9-23)

EU’s strategi for indre

sikkerhed

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2025) 0148

9. Adgang til data for effektiv retshåndhævelse

−

Udveksling af synspunkter

10.

Konsekvenserne af den aktuelle geopolitiske situation for EU’s indre sikkerhed:

a) Ukraine

–

Status

b) Moldova

–

Status

c) Syrien

–

Status

11. Imødegåelse af sikkerhedsudfordringer: Vurdering fra de europæiske sikkerheds- og

efterretningstjenester

−

Status

12. Rådskonklusioner om EMPACT cyklus 2026-2029

−

Vedtagelse

Side 7

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

13. Schengenområdets generelle tilstand

a) Schengenstatusrapport for 2025

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2025) 0185

b) Prioriteterne for den årlige Schengencyklus 2025-2026

–

Udveksling af synspunkter

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 372 (udvalgsmødereferat side 42, senest behandlet

i EUU 28/2-25)

14. Implementering af interoperabilitet

−

Status

KOM (2024) 0567, KOM (2025) 0162

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 326 (udvalgsmødereferat side 42 FO,

forhandlingsoplæg vedr. EES forelagt i EUU 7/2-25)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 372 (udvalgsmødereferat side 44, senest behandlet

i EUU 28/2-25)

15. Implementering af et fælles europæisk asylsystem (CEAS)

−

Status

KOM (2024) 0251

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 51, senest behandlet

i EUU 6/12-25)

16. Den fremtidige juridiske status for fordrevne fra Ukraine

a) Rådets gennemførelsesafgørelse om forlængelse af den midlertidige beskyttelse indført

ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382

–

Politisk enighed

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 52, senest behandlet

i EUU 7/6-24)

b) Rådshenstilling om en koordineret tilgang til transition væk fra midlertidig beskyttelse

–

Status

17. Eventuelt

Side 8

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

18. Siden sidst

a) Orientering om den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-790/23, Qassioun

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 487 (notat om afgivelse af indlæg i sag)

b) Orientering om den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-560/23, Tang

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 447 (notat om afgivelse af indlæg i sag)

Dagsordenspunkterne 1-12 hører under Justitsministeriets ressort.

Dagsordenspunkterne 13-16, 18a og 18b hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet

ressort.

Side 9

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

Europaudvalget

Referat af 34

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 6. juni 2025

Kl. 09.00

vær. 2-133

Brigitte Klintskov Jerkel (KF), formand, Henrik Møller (S), næstfor-

mand, Yildiz Akdogan (S), Christian Friis Bach (V), Ammar Ali (M),

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Claus Jørgen-

sen (SF), Søren Søndergaard (EL), Katrine Robsøe (RV) og Sascha

Faxe (ALT).

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, justitsminister Peter

Hummelgaard, miljøminister og minister for ligestilling Magnus Heuni-

cke, beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, udlændinge-

og integrationsminister Kaare Dybvad Bek og social- og boligminister

Sophie Hæstorp Andersen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 4105 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse

–

sundhedsdelen) den 20. juni 2025

Rådsmøde 4105

–

Bilag 4 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 515 (kommenteret dagsorden)

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Jeg forelægger alle punkter til orientering.

1. Forslag til forordning om kritiske lægemidler

−

Politisk drøftelse

KOM (2025) 0102

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Forslaget er fremsat på dansk den 12. maj

2025. Det udspringer af et fælles europæisk behov for, at vi forbedrer forsyningssikkerheden af kri-

tiske lægemidler.

I forslaget bliver der lagt op til at fremme investeringer i produktionen af kritiske lægemidler og de-

res aktive ingredienser i Europa. Kommissionen vil bl.a. give mulighed for, at medlemslandene kan

udpege strategiske projekter, som kan få prioriteret status og hurtigere godkendelse. Forslaget

skaber også rammerne for, at medlemslandene kan gå sammen om fælles indkøb af lægemidler,

og giver mulighed for at gøre offentlige udbud mere strategiske.

Med forslaget etableres der en koordinationsgruppe bestående af medlemslandene, som skal un-

derstøtte et tættere samarbejde på området.

Side 10

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

Fra regeringens side støtter vi ambitionen om en mere robust lægemiddelforsyning, og vi ser posi-

tivt på bedre koordinering og samarbejde mellem medlemslandene. Det er samtidig vigtigt for os, at

eksisterende strukturer anvendes så vidt muligt, og at kravene i forslaget er proportionale og om-

kostningseffektive, både for så vidt angår virksomheder, patienter og myndigheder.

Målet er at sikre, at patienter har adgang til de lægemidler, de har brug for, uden unødige forsinkel-

ser eller afbrydelser.

Forslaget skal behandles under vores EU-formandskab, og vi vil prioritere at komme så langt med

forhandlingerne som muligt. Jeg vil vende tilbage til Europaudvalget for at hente forhandlingsman-

dat, når regeringen har fastsat sin endelige position, forventeligt i september 2025.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 11

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

2. Rådskonklusioner om fremme og beskyttelse af børn og unges mentale sundhed i

den digitale tidsalder

−

Vedtagelse

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

For regeringen er det afgørende, at børn

og unge kan færdes i et trygt digitalt miljø med alderssvarende indhold. Det kræver, at udbyderne

af digitale medier bliver holdt ansvarlige for, at hverken design, indhold eller funktioner går ud over

brugernes fysiske eller psykiske sundhed.

Rådskonklusionerne udspringer af et politisk pres fra bl.a. Danmark om, at EU skal tage hensyn til

børn og unges trivsel, når de færdes online. Derfor opfordrer Kommissionen til at skærme børn

mod skadeligt digitalt design som fastholdelsesmekanismer og til at indføre effektiv aldersverifika-

tion i EU-lovgivningen. Det skal bl.a. ske via håndhævelse af forordningen om digitale tjenester

(DSA).

Det bakker regeringen op om, og jeg forventer også en bred tilslutning fra de øvrige lande til den

målsætning.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

3. EU-tiltag på forebyggelse, herunder for forbrug af tobak og alkohol

−

Udveksling af synspunkter

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Grundlaget for tobakslovgivningen er to-

baksvaredirektivet og tobaksreklamedirektivet, og de står over for en revision, forventeligt i 2026.

Regeringens udgangspunkt er, at vi fra dansk side skal indgå aktivt i revisionen af EU’s tobakslov-

givning, og regeringen kommer til at arbejde for at prioritere beskyttelse af folkesundheden, særlig

når det gælder vores børn og unge, ligesom vi gerne vil arbejde for at opnå et mere fremtidssikret

direktiv, så landene står bedre rustet over for de mange nye tobaks- og nikotinprodukter.

Jeg forventer, at der vil være flere lande, som bakker op om det.

Jeg vil desuden fremhæve, at regeringen i forhold til alkohol har fokus på, at der i EU arbejdes for

at forebygge skadeligt forbrug af alkohol, og vi har også her et særligt fokus i forhold til at beskytte

børn og unge.

Claus Jørgensen (SF):

Kan ministeren sige noget om tidsplanen? Hvornår kommer der noget, vi

skal tage stilling til her i udvalget?

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Vi forventer, at revisionen vil køre i løbet af

2026. Vi har fra dansk side presset på, og vi opfordrede også den nye Kommission til at prioritere

det, fordi vi synes, at det er vigtigt.

Side 12

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

10. Eventuelt

Det danske formandskabsprogram

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

På rådsmødet vil jeg informere om det dan-

ske formandskabsprogram. Danmark overtager EU-formandskabet i en tid, hvor EU befinder sig i

et nyt geopolitisk landskab. Under formandskabet vil Danmark arbejde for et stærkt og selvstæn-

digt Europa, der tager ansvar for egen sikkerhed og egne interesser.

Set i et sundhedsperspektiv vil vi bl.a. arbejde for at fremme forhandlingerne om lægemiddellovgiv-

ningen og om kritiske lægemidler. Vi skal sikre gode rammevilkår for vores life science-industri, og

vi skal styrke patientsikkerhed, beredskab og adgang til lægemidler.

Vi vil prioritere to emner på sundhedsområdet under formandskabet. Life science vil være et gen-

nemgående tema for os, hvor vi bl.a. vil drøfte den kommende EU-life science-strategi, og vi vil for-

søge at komme så langt med lægemiddelpakken som overhovedet muligt.

Beredskab bliver også en prioritet, hvor forordningen om kritiske lægemidler og den kommende

strategi om medicinske modforanstaltninger vil spille en vigtig rolle. Derudover vil FN-processerne

omkring tobak og pandemiaftalen også være i fokus.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

11. Siden sidst

a) Lægemiddelpakken

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Rådet nåede til enighed om en generel ind-

stilling for lægemiddelpakken den 4. juni 2025. Der var bred opbakning fra medlemslandene. Re-

sultatet af Rådets generelle indstilling er fra en dansk synsvinkel bedre end Kommissionens oprin-

delige forslag. I forhandlingerne har vi fra dansk side arbejdet hårdt for at bevare en databeskyttel-

sesperiode på 8 år. Det er lykkedes.

Forhandlingerne fortsætter, og nu går vi ind i en ny fase, hvor vi under det danske formandskab

skal forhandle med Europa-Parlamentet, og vi mener, at vi har et godt udgangspunkt. Vi vil bl.a.

arbejde for et endeligt kompromis med Parlamentet, som sikrer balancen imellem adgang til læge-

midler og styrkede rammevilkår for lægemiddelindustrien i Europa.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 13

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

Punkt 2. Rådsmøde nr. 4102 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025

Rådsmøde 4102

–

RIA

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 515 (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Rådsmødet er det sidste rådsmøde under det polske

formandskab. Alle sager forelægges til orientering.

1. Forordning om beskyttelse af voksne

−

Delvis generel indstilling

KOM (2023) 0280, KOM (2023) 0281

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Sagen drejer sig om vedtagelse af en delvis generel

indstilling for forordningen om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af foranstaltnin-

ger og samarbejde i spørgsmål vedrørende beskyttelse af voksne. Forordningsforslaget er omfattet

af retsforbeholdet, og det vil derfor ikke finde anvendelse i Danmark. Regeringen ser dog positivt

på initiativet.

Ammar Ali (M):

Hvordan kan EU sikre, at civilsamfundsorganisationer, der arbejder med udsatte

voksne, også bliver hørt i udformningen af forordningen og opfølgningen?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Forordningsforslaget er omfattet af retsforbeholdet, og

der er en helt fast høringsproces, som Kommissionen står for, hvor interessenter har mulighed for

at byde ind.

Side 14

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

2. Direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0702

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 372 (udvalgsmødereferat side 49, senest behandlet

i EUU 28/2-25)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 62 (udvalgsmødereferat side 13 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 4/10-24)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Forslaget er et skridt i retning mod at sikre en fælles kapitalmarkedsunion med bedre finansierings-

muligheder på tværs af EU’s medlemsstater.

Mere konkret har forslaget til formål at maksimere

inddrivelsen af aktiver fra en insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens kreditorer.

På RIA-rådsmødet i december 2024 blev der vedtaget en delvis generel indstilling om forslaget,

idet bestemmelserne om bl.a. kreditorudvalg, ikrafttrædelse og den såkaldte prepackprocedure

ikke indgik. Disse elementer er nu også med.

Regeringen har i overensstemmelse med forhandlingsmandatet haft fokus på at sikre, at afsnittet

om mikrovirksomheder væsentligt revideres eller udgår. Derfor er det meget positivt, at afsnittet

helt er udgået af det nuværende forslag. Det betyder bl.a., at de forventede økonomiske konse-

kvenser mindskes markant.

Fokus har endvidere været på, at forslaget tillader fleksibilitet i implementeringen, sikrer en rimelig

balance mellem skyldneren og kreditorerne, og at det nedbringer de negative økonomiske konse-

kvenser for stat og erhvervsliv.

Forslaget vurderes at ligge inden for rammerne af regeringens forhandlingsmandat, der blev ind-

hentet i Europaudvalget den 4. oktober 2024. Regeringen forventer på den baggrund at kunne

stemme for den generelle indstilling.

Ammar Ali (M):

Hvilke ændringer forventes i dansk insolvensret som følge af direktivet, og hvor-

dan vil regeringen finansiere de økonomiske omkostninger på vist nok 25 mio. kr. som varig om-

kostning?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

En vedtagelse af direktivforslaget forventes umiddelbart

at have lovgivningsmæssige konsekvenser, som vi skal tage stilling til i Folketinget. Vi forventer, at

det som minimum medfører behov for ændringer af konkursloven og selskabsloven.

Side 15

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK)

−

Status

SEK (2010) 0305

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 239 (udvalgsmødereferat side 34, senest behandlet

i EUU 1/12-23)

EUU alm. del (20191)

–

Bilag 88 (udvalgsmødereferat side 24 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/10-19)

Ministeren havde ingen indledende bemærkninger til dette punkt.

Søren Søndergaard (EL):

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK) var forudsætningen for Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten. Det er vel 15 år siden,

så den sag har haft en relativt lang proces. I samlenotatet står der, at Europa-Parlamentets hold-

ning ikke er kendt, hvilket jo er afgørende for, at det kan vedtages. Hvad er tidsperspektivet? Og

har man en vurdering af, hvordan Europa-Parlamentet vil stille sig?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Siden forhandlingerne i Europarådet blev afsluttet i

marts 2023, har man i EU på teknisk niveau forhandlet om den udestående såkaldt fjerde del ved-

rørende EU’s handlinger på området for den fælles udenrigs-

og sikkerhedspolitik (FUSP), som fal-

der uden for EU-Domstolens jurisdiktion. Man har drøftet forskellige forslag, bl.a. en såkaldt reattri-

butionsmekanisme, som er en mellemstatslig fortolkende deklaration.

I september 2024 afsagde EU-Domstolen dom i den såkaldte EULEX Kosovo-sag

(EU’s retsstats-

mission i Kosovo). Det er Kommissionens vurdering, at dommen giver en afklaring på forhandlin-

gernes fjerde del, og at næste skridt derfor er en fornyet forelæggelse af tiltrædelsestraktaten for

EU-Domstolen. Blandt størstedelen af medlemsstaterne er der generelt opbakning til Kommissio-

nens vurdering af dommen, og Kommissionen har derfor oplyst, at de snarest vil indgive en an-

modning om udtalelse om udkastet til tiltrædelsestraktatens forenelighed med EU-traktaten til EU-

Domstolen. Derefter skal EU-Domstolen

–

på samme måde som i 2013-2014

–

behandle sagen.

Sidst EU-Domstolen tog stilling til tiltrædelsestraktatens forenelighed med EU-retten, blev anmod-

ningen fra Kommissionen indgivet i juli 2013, og EU-Domstolens udtalelse forelå i december 2014.

Det må derfor forventes, at der går mindst et år, fra anmodningen om udtalelsen er indgivet, til EU-

Domstolen kommer med sin udtalelse.

Herudover udestår der en senere vedtagelse med enstemmighed af de interne EU-regler til gen-

nemførelse af tiltrædelsestraktaten og også vedtagelse med enstemmighed af den rådsafgørelse,

der skal bemyndige EU til at tiltræde traktaten samt efterfølgende ratifikation af tiltrædelsestrakta-

ten i samtlige af Europarådets medlemsstater. Der skal altså tages en række skridt, før EU endeligt

kan tiltræde EMRK.

I forhold til Europa-Parlamentet skal de andre dele på plads først.

Søren Søndergaard (EL):

Kan vi få sendt et skriftligt notat med det tidsforløb?

NOT

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Vi sender gerne et notat om tidsforløbet.

Side 16

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

4. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

−

Status

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 16, senest behandlet

i EUU 6/12-24)

Ministeren havde ingen indledende bemærkninger til dette punkt.

Søren Søndergaard (EL):

Vi har for nylig været til møde hos justitsministeren om Europol og vig-

tigheden af at prøve at få parallelaftaler dér, hvor der er interesse for Danmark. Det har man gjort

her

–

der er lavet en aftale om Danmarks tilknytning. Er der noget problem for Danmark i den

måde, det fungerer på? Er der noget, der skal tages op og eventuelt ændres, eller er det tilfredsstil-

lende?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Det er vores oplevelse, at samarbejdet kører godt og

problemfrit.

Side 17

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

5. Retlige svar i forbindelse med Ruslands aggressionskrig mod Ukraine: Kampen

mod straffrihed

−

Status

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 372 (udvalgsmødereferat side 50, senest behandlet

i EUU 28/2-25)

Ministeren havde ingen indledende bemærkninger til dette punkt.

Søren Søndergaard (EL):

Det er et ekstremt vigtigt punkt. I samlenotatet står der, at der forventes

generel bred enighed på EU-plan om at støtte op om kampen mod straffrihed i forhold til de begå-

ede forbrydelser i Ukraine, og det er selvfølgelig rigtig godt med bred enighed om det. ICC (Den

Internationale Straffedomstol) har jurisdiktion over krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneske-

heden og folkedrab. Aggressionsforbrydelsen ligger for sig selv, og der forsøger Ukraine at oprette

et særtribunal. Men Ungarn har meddelt, at de ønsker at udtræde af ICC. Hvad betyder det, at et

EU-land er imod ICC, som vi har gjort til en afgørende krumtap i at få straffet Ruslands krigsforbry-

delser i Ukraine? Og kan Ungarn blokere for noget?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Indtil videre har Ungarn givet politiske meldinger

–

man

har ikke gjort alvor af at træde ud af ICC endnu. Derfor har Ungarn heller ikke kunnet spille en blo-

kerende rolle i forhold til de videre skridt.

Søren Søndergaard (EL):

Det kan sagtens være, at det var en overfortolkning i den nyhedsudsen-

delse, jeg så om, at Ungarn har taget skridt til at påbegynde udtrædelse. Men ville det ikke være

meget godt, hvis vi inden formandskabet får et notat om, hvad det vil indebære, hvis Ungarn udtræ-

der? Det handler bl.a. om, hvordan man stemmer om forskellige ting, men det er jo også en relativt

stor sag, når vi nu har gjort Ukraine til et af vores vigtige punkter under formandskabet, hvis et en-

kelt land kan blokere for strafforfølgelse. Jeg ved ikke, om det er tilfældet, men jeg vil meget gerne

have et stykke papir på det.

NOT

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Vi sender gerne et notat om, hvordan det måtte stille

sig, hvis Ungarn skulle gøre alvor af at træde ud af ICC, og hvilke overvejelser det giver anledning

til set fra dansk side.

6. Kampen mod narkotikahandel og organiseret kriminalitet: Styrkelse af det retlige

samarbejde med tredjelande

−

Status

KOM (2023) 0641

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 372 (udvalgsmødereferat side 48, senest forelagt i

EUU 28/2-25)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 18

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

7. Forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

(CSA-forordningen)

−

Fremskridtsrapport

KOM (2022) 0209

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 17, senest behandlet

i EUU 6/12-24)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 58 (udvalgsmødereferat side 1183 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 15/9-23)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Dagsordenen rummede endvidere oprindelig fremlæg-

gelse af en fremskridtsrapport vedrørende forhandlingerne om forordningen om regler til forebyg-

gelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

–

den såkaldte CSA-forordning.

Siden oversendelsen af samlenotatet har det polske formandskab meddelt, at dette ændres til et A-

punkt, idet der nu alene bliver tale om en skriftlig afrapportering. Der vil således ikke være en drøf-

telse af forordningsforslaget på rådsmødet.

Formålet med forordningen

–

altså kampen mod seksuelt misbrug af børn

–

er meget vigtig og er

som bekendt noget, regeringen lægger stor vægt på. Jeg håber derfor også, at vi under formand-

skabet kan medvirke til at skabe fremskridt i forhandlingerne.

Alexander Ryle (LA):

Det glæder mig, at forslaget om chatkontrol fortsat ikke finder opbakning

blandt EU-landene. Det har fået voldsom kritik i stort set alle høringssvar og i Europa-Parlamentet

for at være uproportionalt og uforeneligt med grundlæggende rettigheder, da man jo overvåger alle

borgere og ikke kun dem, der er under begrundet mistanke. Hvilke lande blokerer for det? Hvem

skal vi sende et takkekort til for at sætte en kæp i hjulet på dette forslag, som det ligger nu?

Forventer ministeren, at Danmark under formandskabet vil fremlægge et kompromisforslag, nu

hvor det polske formandskab har kastet håndklædet i ringen? Hvilke knaster skal der ryddes ud i

for at kunne opnå opbakning?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Det er ingen hemmelighed, at Liberal Alliance og jeg

ser fuldstændig forskelligt på den sag. Jeg mener ikke, der er grund til at takke nogen. Jeg kommer

ikke til at gå i detaljer om andre landes positioner, hvilket vi i øvrigt ikke har for vane at gøre. Men

jeg kan forsikre Alexander Ryle om, at regeringen under formandskabet vil gøre alt, hvad vi kan, for

at nå til enighed om et kompromisforslag, og for at det kompromisforslag bliver så ambitiøst som

overhovedet muligt. Jeg er dybt, dybt uenig i Liberal Alliances tilgang om, at det handler om privat-

livsbeskyttelse. Hvem er det, der beskytter de titusindvis af børn, der bliver udsat for seksuelt mis-

brug, og som får delt seksuelt krænkende materiale i både billed- og videoform? Hvor er de myn-

digheder, der for alvor sætter ind over for den karrusel af fuldstændig ulækkert og utilstedeligt ind-

hold? Jeg vurderer det som min opgave at gøre alt, hvad jeg kan, for at beskytte de børn, og ikke

at beskytte de mennesker, som deler det materiale.

Alexander Ryle (LA):

Det handler ikke om at beskytte dem, der deler overgrebsmateriale af børn

eller andet indhold af den karakter. Det handler om at beskytte os alle sammen. Der skal være en

balance imellem at fange forbrydere og beskytte alle borgeres retssikkerhed mod, at staten kan

Side 19

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

kigge med i dybt privat kommunikation, som jo i langt størstedelen af tilfældene ikke indeholder no-

get som helst ulovligt. Jeg ved godt, at forslaget er peanuts i forhold til regeringens forslag om en

PET-lov f.eks., men det er stadig væk utrolig grænseoverskridende, at nogen skal kigge med i alles

private kommunikation, uden at der er nogen som helst begrundet mistanke imod de mennesker.

Stort set alle høringsparterne er dybt kritiske over for balancen i forslaget; de kalder det uproportio-

nalt og uforeneligt med grundlæggende rettigheder, hvilket konsekvensanalyserne viste, da vi gen-

nemgik dem vist nok sidste år. Regeringen tromler bare igennem, på trods af at ingen partier i Fol-

ketinget

–

ud over regeringspartierne

–

har givet mandat i sagen. At man beskylder Liberal Alliance

for at ville beskytte mennesker, der deler børneporno, er usmageligt, for det handler jo om meget

mere; det handler om at beskytte retssikkerheden for alle borgere.

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg vil gerne forfægte begrebet børneporno. Allerede

der ligger der en legitimering af materialet. Det har ikke noget som helst med porno at gøre. Det er

overgreb mod børn, ofte i situationer hvor voksne har fanget børn, og mod deres vilje bliver de fil-

met eller fotograferet. Det er seksuelt krænkende materiale.

Det kan godt være, at Alexander Ryle og Liberal Alliance har ædle motiver bag deres modstand

mod denne forordning og i øvrigt også andre retshåndhævelsesværktøjer, som ville kunne gøre os

i stand til at gribe ind over for alvorlig kriminalitet. Man kan altid finde gode forklaringer på alt muligt,

men resultatet af den politik er jo, at folk

–

som det er i dag

–

meget nemt kan dele seksuelt kræn-

kende materiale af børn. Alene på EU-plan deles der to billeder eller videoklip i sekundet. Vi har

haft diskussionen flere gange før; der er ikke tale om, at staten skal overvåge nogen

–

den oprinde-

lige tanke var at pålægge tjenesteudbyderne at lave en opsporingsmekanisme, på samme måde

som vi beder tjenesteudbydere og private virksomheder i andet end retshåndhævelsesøjemed om

at tage ansvar for, hvad der foregår på deres platforme. Det mener jeg er rimeligt. Konsekvensen

af ikke at gøre noget på stadigt stærkere og mere krypterede tjenester er, at materialet vil blive ved

med at blive delt, hvilket understøtter en forretningsmodel, hvor børn bliver udsat for seksuelle

krænkelser. Det påkalder, at man handler og gør noget. Det er fint, at man kan have et andet blik

på, hvad man kan dele i forhold til hensynet til privatliv. Men jeg synes ikke, at privatlivshensyn skal

gøre, at man har ret til at dele seksuelt krænkende materiale af børn. Jeg er mere optaget af at be-

skytte børnenes privatliv.

Alexander Ryle (LA):

Når jeg bliver beskyldt for at bruge ordet børneporno, må jeg henvise til, at

der i vores materiale står »børnepornografisk indhold«. Det er de termer, der står i vores papirer,

så det er de termer, jeg bruger.

I forhold til forslagets effekt: Da vi oprindelig gennemgik forslaget, husker jeg det sådan, at der i

konsekvensanalyserne blev nævnt, at der vil være millioner af falske indberetninger hver eneste

dag, som vil oversvømme systemet, fordi mennesker skal kigge på de falske indberetninger. Det vil

potentielt betyde, at nogle af de reelle sager drukner i alle de falsk positive

–

man kan jo ikke

komme uden om, at systemet har en vis fejlrate. Jeg er dybt imod hele idéen om overvågning, men

jeg er også i tvivl om, om det overhovedet har nogen som helst effekt, og jeg er nervøs for, hvad

det ellers kommer til at betyde, også i forhold til kryptering, som jo bruges til alt muligt andet end at

dele overgrebsmateriale af børn. Det bruges også til at dele forretningshemmeligheder. Jeg går

Side 20

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

også ud fra, at ministeren bruger krypterede tjenester, når ministeren rejser rundt i visse lande, for

det er den måde, man kan bevare en sikker kommunikation på. Det er vigtigt af alle mulige grunde.

Vi er meget glade for, at forslaget, som det ligger nu, ikke er blevet til noget, og vi håber ikke, at re-

geringen får held med at få det igennem under det danske formandskab.

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg hilser debatten velkommen. Derfor bruger jeg en-

hver anledning, som Alexander Ryle giver mig, til at træde ind i diskussionen. Vi ser meget forskel-

ligt på det. Vi kommer fra vidt forskellige udgangspunkter. Jeg har respekt for Liberal Alliance og

Alexander Ryles udgangspunkt; jeg er bare dybt, dybt uenig. Jeg mener, der er nogle højere hen-

syn, der gør, at vi bør gøre alt, hvad vi kan, for at bremse de platforme, hvor man

–

mere eller min-

dre frit, som det er i dag

–

kan dele i gennemsnit to billeder eller videoer i sekundet af børn, der bli-

ver seksuelt krænket.

Det har intet med porno at gøre, og den sprogbrug er med til at legitimere, at børn bliver udsat for

seksuelle krænkelser

–

altid imod deres vilje. Jeg håber ikke, det står i et papir fra Justitsministeriet.

EU’s strategi for indre sikkerhed

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2025) 0148

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

EU’s nye strategi for indre sikkerhed

(ProtectEU) blev

offentliggjort i april 2025.

Fra regeringens side er vi positivt stemt over for strategien og for, at EU i højere grad skal fokusere

på indre sikkerhed og indtænke sikkerhed i fremtidig lovgivning og politik. Det er min forventning, at

medlemsstaterne generelt vil tage positivt imod strategien. Der er ingen tvivl om, at vi i lyset af den

sikkerhedspolitiske situation skal styrke fokus på den indre sikkerhed.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 21

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

9. Adgang til data for effektiv retshåndhævelse

−

Udveksling af synspunkter

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

I december 2024 vedtog Rådet konklusioner, hvor man

–

på baggrund af anbefalinger fra en højniveaugruppe om effektiv adgang til data til retshåndhæ-

velsesformål

–

opfordrede Kommissionen til at følge op med en køreplan for implementering af

disse anbefalinger.

I Kommissionens strategi for indre sikkerhed (ProtectEU) fremgår det, at Kommissionen i første

halvår af 2025 vil præsentere en køreplan, der beskriver vejen frem med hensyn til lovlig og effektiv

adgang til data for retshåndhævelsesformål.

Fra dansk side er vi naturligvis optaget af løbende at sikre, at myndighederne har de bedst mulige

værktøjer til at bekæmpe alvorlig og grænseoverskridende kriminalitet. Det gælder særlig i en tid,

hvor vi bl.a. er vidner til, at bander rekrutterer børn og unge til at begå alvorlig kriminalitet via kryp-

terede beskedtjenester.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

10.

Konsekvenserne af den aktuelle geopolitiske situation for EU’s indre sikkerhed:

a) Ukraine

–

Status

b) Moldova

–

Status

c) Syrien

–

Status

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

11. Imødegåelse af sikkerhedsudfordringer: Vurdering fra de europæiske sikkerheds-

og efterretningstjenester

−

Status

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 22

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

12. Rådskonklusioner om EMPACT cyklus 2026-2029

−

Vedtagelse

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

EMPACT (europæisk tværfaglig platform mod kriminali-

tetstrusler) er et samarbejde blandt EU-medlemsstaterne om operationelle aktiviteter med henblik

på at bekæmpe organiseret og grov kriminalitet. Rådskonklusionerne fastsætter de strategiske pri-

oriteter for denne indsats for perioden 2026-2029.

Fra regeringens side er vi positivt indstillede over for udkastet til rådskonklusioner og de forslåede

strategiske prioriter, der bl.a. omfatter bekæmpelse af kriminelle netværk, den hurtigst voksende

kriminalitet i den digitale sfære og narkotikahandel.

Der er generelt bred opbakning til rådskonklusionerne blandt medlemsstaterne, og vi agter fra

dansk side også at tilslutte os vedtagelsen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

17. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

18. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 23

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

Punkt 3. Kommissionens meddelelse om en køreplan for kvinders rettigheder

−

Orientering

KOM (2025) 0097

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 515 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for ligestilling (Magnus Heunicke):

Kommissionen har den 7. marts 2025 lanceret en

køreplan for kvinders rettigheder, og udvalget har den 25. april 2025 modtaget et grund- og nær-

hedsnotat om køreplanen.

Køreplanen sætter retning for Kommissionens prioriteringer på ligestillingsområdet. Den indeholder

otte prioriteter med fokus på vold, sundhed, ligeløn, familie-/arbejdsliv, arbejdsmarked, uddannelse,

repræsentation og ligestillingsinstitutioner.

I en tid, hvor vi ser et pres på kvinders rettigheder både globalt og i Europa, er det vigtigt, at Kom-

missionen viser, at den fortsætter arbejdet med ligestilling. Det flugter med vores måde at se områ-

det på; ligestilling er en kerneværdi i det europæiske samarbejde.

Køreplanen vil danne grundlag for Kommissionens kommende 5-årige strategi for kønsligestilling,

som forventes at blive offentliggjort i forbindelse med kvindernes internationale kamppdag i 2026.

Kommissionen har opfordret Rådet og de øvrige EU-institutioner til at støtte op om køreplanen. Fra

dansk side kan vi udtrykke opbakning til de overordnede prioriteter. Eventuelle konkrete tiltag vil

blive vurderet og forhandlet, hvis de fremsættes.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til kort at knytte et par ord til det danske formandskab. Vi har nem-

lig valgt at sætte fokus på områder, som vi gerne ser Kommissionen sætte yderligere ind på.

Det drejer sig om

•

tidlig opsporing og forebyggelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

kvinders ret til at bestemme over egen krop, herunder samtykke og respektfulde seksuelle

relationer.

at inddrage mænd og drenge i ligestilling.

at sætte ind over for had og chikane mod LGBT+-personer.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 24

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

Punkt 4. Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse

–

ligestillingsdelen) den 19. juni 2025

Rådsmøde 19-20/6-25

–

beskæftigelse m.v.

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 515 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for ligestilling (Magnus Heunicke):

Alle sager forelægges til orientering.

4. Rådskonklusioner om fremme af ligestilling mellem kønnene i den AI-drevne

tidsalder

−

Vedtagelse

Ministeren for ligestilling (Magnus Heunicke):

Rådskonklusionerne opfordrer bl.a. medlemslan-

dene til at bekæmpe kønsbaseret online vold, bias i kunstig intelligens og teknologi samt at fremme

lige adgang til digitale fora.

Derudover er rådskonklusionerne en markering af 30-året for vedtagelsen af handlingsplanen fra

FN’s 4. Verdenskvindekonference

i Beijing. Medlemslandene opfordres generelt til at styrke ligestil-

lingen på de områder, som indgår i planen.

Regeringen byder rådskonklusionerne velkommen. Det er positivt, at der sættes fokus på de lige-

stillingsudfordringer, der følger med udviklingen af kunstig intelligens og tech, og det er vigtigt, at vi

sammen drøfter, hvordan vi kan håndtere de nye udfordringer. Regeringen kan derfor støtte råds-

konklusionerne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

10. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 25

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

11. Siden sidst

a) Orientering om EU-Kommissionens forslag til direktiv om bevaring og

bæredygtig anvendelse af marinbiologisk diversitet i områder uden for national

jurisdiktion

KOM (2025) 0173

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Forslaget blev fremsat af Kommissionen den 24. april 2025.

Det implementerer FN’s BBNJ-aftale (biodiversitet uden for national jurisdiktion) i EU. Det drejer sig

altså om biodiversitet ude i verdenshavene.

Direktivforslaget vedrører tre elementer i BBNJ-aftalen:

•

Indsamling og udnyttelse af marine genetiske ressourcer.

Miljøkonsekvensvurdering af aktiviteter i havmiljøet uden for national jurisdiktion.

Områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder etablering af beskyttede områder.

I Danmark er det forventningen, at direktivet kan implementeres med lovforslag L 133, som blev

vedtaget den 20. maj 2025.

Det er vigtigt for regeringen, at FN-aftalen træder i kraft hurtigst muligt. Aftalen træder først i kraft,

når minimum 60 parter har ratificeret. Derfor er det vigtigt, at EU får implementeringen på plads

hurtigst muligt

–

og det skal Kommissionens forslag medvirke til.

Direktivforslaget er også en prioritet for det danske EU-formandskab. Vi håber at kunne lave en ge-

nerel indstilling på forslaget allerede til oktober 2025 og forhåbentlig begynde forhandlinger med

Parlamentet umiddelbart efter. Derfor forelægger jeg forhandlingsoplæg på forslaget allerede den

11. juni 2025.

Som jeg husker det, stemte alle partier for lovforslaget om en dansk implementering, så Danmark

går foran for at få det implementeret.

Claus Jørgensen (SF):

Det er godt, at vi går foran i Danmark, og hvis vi kan få EU med, er vi oppe

på 27. Hvordan ser det ud med at få de sidste 33 med? Hvordan går det i FN? FN har jo også de-

res udfordringer.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Det er fuldstændig korrekt, at alt multilateralt samarbejde i

øjeblikket er enormt udfordret. Der foretages i øjeblikket en meget stor indsats for at nå de 60. Lige

nu arbejder vi tæt sammen med Frankrig. Macron har inviteret til FN’s 3. Havtopmøde den 8. juni

2025. Jeg deltager på Danmarks vegne. Det franske håb er, at man allerede dér når 60 lande, der

ratificerer. På Danmarks vegne er det min plan at ratificere på stedet. Erfaringen er, at når flere

lande gør det sammen, er der nogle lande, der vil arbejde for også at kunne nå at ratificere. Lige nu

er vurderingen, at der mangler i hvert fald 15 lande, men det kan jo nå at ændre sig inden topmø-

det. Der arbejdes på højtryk ad alle diplomatiske kanaler. Macron står selv i spidsen for topmødet,

så Frankrig lægger enorme kræfter i at få nok lande med. Det ville være fantastisk, hvis aftalen

kunne træde i kraft. Erfaringen er også, at jo før, man er med, jo før er man med i de opfølgende

Side 26

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

COP-forhandlinger om, hvordan man konkret udmønter aftalen. Det ville altså være godt, hvis vi

allerede før sommer kan nå op på 60 lande.

Side 27

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

Punkt 5. Rådsmøde nr. 4105 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse

–

beskæftigelsesdelen) den 19. juni 2025

Rådsmøde 4105

–

Bilag 3 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 515 (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Mødet er det sidste under polsk formand-

skab og dermed det sidste, inden Danmark overtager posten. Jeg forlægger alle punkter til oriente-

ring.

5. Direktiv om forbedring og håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår og om

bekæmpelse af almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som

praktikophold (”praktikdirektivet”)

−

Generel indstilling

KOM (2024) 0132

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 196 (udvalgsmødereferat side 17, senest behandlet

i EUU 29/11-24)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 13 (udvalgsmødereferat side 24 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 20/9-24)

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Direktivet skal dels sikre rimelige arbejds-

forhold for praktikanter, der er arbejdstagere, gennem et princip om ikkediskrimination, dels be-

kæmpe såkaldt falske praktikophold.

Det tidligere ungarske formandskab forsøgte at få vedtaget en generel indstilling i Rådet i decem-

ber 2024. Jeg nævnte allerede dengang, at det ville blive vanskeligt

–

og det lykkedes heller ikke.

Derfor gør det polske formandskab nu et nyt forsøg.

Det er usikkert, om det lykkes. På den ene side har vi en gruppe medlemslande, som mener, at di-

rektivet er blevet for udvandet. Det skyldes især de undtagelser, der er lavet for praktik som led i

uddannelse og aktive arbejdsmarkedsordninger.

På den anden side er der en række medlemslande, der ønsker at fastholde undtagelserne, og som

vil være sikre på, at deres eksisterende praktikordninger kan opretholdes.

Regeringen støtter formålet med direktivet. Praktikanter skal ikke kunne misbruges som billig ar-

bejdskraft. Samtidig har vi lagt afgørende vægt på, at praktik som led i formel uddannelse

–

som

f.eks. tømrerlærlinge eller pædagogstuderende

–

ikke skal være omfattet af direktivet. Det skyldes,

at der i Danmark allerede er tale om velregulerede ordninger, som sikrer et højt niveau af uddan-

nelse og ordnede forhold. Derudover har vi lagt afgørende vægt på, at de danske aktive arbejds-

markedsordninger

–

som f.eks. løntilskud

–

skal kunne videreføres uændret.

Herudover har det været en forudsætning for dansk opbakning, at forslaget respekterer den dan-

ske arbejdsmarkedsmodel. Det har vi også lagt afgørende vægt på.

De danske ønsker er alle imødekommet i det kompromis, som tegner sig i Rådet. Derfor er jeg pa-

rat til at stemme for Rådets generelle indstilling, hvis det lykkes polsk formandskab at nå dertil.

Side 28

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

Samtidig er det en sag, jeg ser frem til at arbejde videre med under dansk formandskab.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

6. Rådshenstilling om ajourføring af rammen for praktikophold

−

Fremskridtsrapport/orientering ved formandskabet

KOM (2024) 0133

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 196 (udvalgsmødereferat side 20, senest behandlet

i EUU 29/11-24)

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Forslaget blev fremsat sammen med

praktikdirektivet, som jeg omtalte under punkt 5.

Formålet med rådshenstillingen er at opdatere og udvide den eksisterende kvalitetsramme for

praktikophold fra 2014. Det gælder især i forhold til lærings- og uddannelsesindhold og arbejdsvil-

kår

–

også for praktikanter, der ikke er lønmodtagere.

Forslaget er på dagsordenen til fremskridtsrapport, men der har kun været et enkelt møde om sa-

gen under polsk formandskab, som valgte at prioritere forhandlingerne om direktivet i stedet.

Regeringen støtter generelt op om formålet med henstillingen. Den er ikke bindende, men indehol-

der flere elementer, som kan forbedre arbejdsvilkår for praktikanter. Det kan f.eks. være anbefalin-

ger om skriftlig praktikaftale og rimelig varighed for praktikophold.

Disse elementer er allerede en del af dansk lovgivning eller praksis på beskæftigelses- og uddan-

nelsesområdet. De elementer kan med fordel udbredes til de andre EU-medlemslande for at sikre

et læringsindhold af høj kvalitet og bedre arbejdsvilkår for praktikanter.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 29

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

7. Det europæiske semester 2025

−

Politisk drøftelse/Præsentation ved Kommissionen/Præsentation ved komitéfor-

mænd/Godkendelse/Vedtagelse

KOM (2024) 0700

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Kommissionen vil præsentere den årlige

forårspakke, som indeholder udkastet til dette års landespecifikke anbefalinger.

Pakken blev offentliggjort den 4. juni 2025. Årets landespecifikke anbefalinger bærer tydeligt præg

af, at vi i EU har stort fokus på at styrke vores konkurrenceevne. På beskæftigelsesområdet har

Kommissionen derfor valgt at anbefale medlemslandene at prioritere at sikre de færdigheder, der

efterspørges af arbejdsgiverne.

Det går generelt godt i Danmark. Men Kommissionen anbefaler, at vi øger vores fokus på at sikre

den arbejdskraft, der skal være med til at levere den grønne og digitale omstilling. Det er en vigtig

dagsorden, som regeringen arbejder aktivt med i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Derudover skal Rådet vedtage en udtalelse fra Social- og Beskæftigelseskomitéerne om kvalitets-

job. Ledende næstformand i Kommissionen, Roxana Minzatu, har bedt komitéerne om at komme

med deres perspektiver på, hvad der udgør et kvalitetsjob. Det er et emne, som optager Kommissi-

onen. Vi bakker op om udtalelsen, som vil spille ind i Kommissionens kommende initiativ om en

handlingsplan for kvalitetsjob.

Endelig har formandskabet lagt op til en politisk drøftelse om både den reviderede handlingsplan

for implementeringen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og den kommende antifattig-

domsstrategi, som Kommissionen forventes at fremsætte henholdsvis i slutningen af 2025 og i

2026.

Regeringen kan bakke op om forårspakken og udtalelsen om kvalitetsjob.

Claus Jørgensen (SF):

Ministeren nævner, at der er en anbefaling om, at vi skal sikre arbejdskraft

til grøn omstilling og digital omstilling. Hvilken prioritet får det i det danske formandskab?

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Det er en anbefaling, og den flugter fuld-

stændig med meget af det, vi allerede arbejder på. Jeg deler bekymringen om, at meget af det, vi

vil, kræver især faglærte kompetencer, som vi har udsigt til at have svært ved at skaffe. Bare et helt

konkret eksempel fra mit eget område er, at vi har permanentgjort muligheden for at bruge en ar-

bejdsløshedsperiode på at gå fra ufaglært til faglært på 110 pct. dagpenge. Det er helt grundlæg-

gende en mulighed både for at løfte mennesker i løbet af livet, opkvalificere dem og give dem en

uddannelse, men også en vej til, at de virksomheder, der efterspørger især de faglige kompeten-

cer, har nemmere ved at skaffe dem.

Side 30

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

8. Rådskonklusioner om udnyttelse af ældre personers potentiale på arbejdsmarkedet

og i samfundet

−

Vedtagelse

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Rådskonklusionerne anbefaler medlems-

landene at fremme bedre og mere fleksible arbejdsvilkår for seniorer, så flere vil vælge at forlænge

deres arbejdsliv.

Regeringen finder det positivt, at der sættes fokus på fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet

–

særlig i en tid, hvor der i mange EU-lande er mangel på arbejdskraft og færdigheder.

Det er også et område, vi prioriterer højt herhjemme. Vi har f.eks. afskaffet modregningen i folke-

pensionen for pensionisternes egne og deres partneres arbejdsindkomst.

Derudover har vi indgået en aftale om at indføre et nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer i de

sidste 2 år før folkepensionsalderen. Endelig har vi hævet den skattefri seniorpræmie i første og

andet år efter folkepensionsalderen.

På den baggrund støtter regeringen rådskonklusionerne. Det er vores klare forventning, at der vil

være fuld opbakning til konklusionerne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

10. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 31

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

11. Siden sidst

b) Orientering om annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet

C (2023) 0019

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

EU-Domstolens generaladvokat foreslog

den 14. januar 2025, at EU-Domstolen skal give Danmark medhold i sagen. Jeg har den 25. fe-

bruar 2025 oversendt et orienteringsbrev om indholdet af generaladvokatens forslag, så det vil jeg

ikke gentage i dag.

Vi kender endnu ikke datoen for EU-Domstolens endelige dom. EU-Domstolen orienterer typisk om

datoen mindst 4 uger i forvejen, og vi har ikke hørt noget endnu. Det er fortsat vores forventning, at

dommen afsiges i løbet af 2025.

Jeg vil fortsat holde udvalget orienteret.

d) Europæiske samarbejdsudvalg

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Jeg vil også benytte lejligheden til at ori-

entere udvalget om, at der den 20. maj 2025 blev indgået en foreløbig aftale i trilog mellem Rådet

og Europa-Parlamentet om forslag til revision af direktiv om europæiske samarbejdsudvalg.

Det polske formandskab har formået at forhandle en balanceret tekst på plads, som på den ene

side styrker medarbejderinddragelse, og som på den anden side respekterer virksomheders mulig-

hed for at træffe hurtige og effektive beslutninger.

Europa-Parlamentet har haft mange vidtgående krav i forhandlingerne, men de mest vidtgående

forslag er blevet afvist af Rådet.

Det er regeringens vurdering, at aftalen ligger inden for det forhandlingsoplæg, som jeg fik opbak-

ning til i udvalget den 5. april 2024.

På den baggrund støtter regeringen den foreløbige aftale sammen med et flertal af landene i Rå-

det.

e) Det danske formandskab på beskæftigelsesområdet

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Danmark overtager EU-formandskabet

på et tidspunkt, hvor det står tydeligt for enhver, at vores sikkerhed og vores konkurrenceevne er

udfordret, og hvor europæisk samarbejde og sammenhold er vigtigere end nogensinde.

Side 32

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

Jeg vil bruge formandskabet til at sætte fokus på særlig fire temaer. For det første vil jeg fokusere

på styrket konkurrenceevne, som også er en hovedprioritet for det samlede danske EU-formand-

skab. Europæiske virksomheder skal kunne konkurrere globalt, og arbejdspladser skal skabes og

fastholdes i Europa. Skal vi lykkes med det, kræver det de rigtige færdigheder og en kvalificeret ar-

bejdsstyrke med ordentlige arbejdsvilkår.

Og så skal vi som lovgivere sikre gode rammevilkår for europæiske virksomheder. Det er vigtigt, at

vi undgår unødvendige byrder for virksomheder og borgere. Det vil jeg sætte fokus på i Aalborg

den 7.-8.

juli 2025, hvor EU’s beskæftigelsesministre kommer på besøg.

I Aalborg kommer vi for det andet til at drøfte, hvordan vi sikrer, at den fri bevægelighed i EU også

er fair. Arbejdskraftsmobiliteten bidrager til produktivitet og giver adgang til kvalificeret arbejdskraft,

men den skal foregå på ordentlige vilkår. Særlig tredjelandsborgere kan være udsatte for falske ud-

stationeringer og urimelige arbejdsvilkår, og det lægger pres på arbejdsmarkederne i EU-medlems-

landene. Vi har brug for mere klarhed over, hvem der kommer hertil og på hvilke vilkår.

For det tredje vil vi arbejde for mere sunde og sikre arbejdsliv i EU. Ingen skal blive syge af at gå

på arbejde, og det må ikke være muligt for virksomheder at konkurrere på dårligt arbejdsmiljø eller

på dårlige arbejdsvilkår, f.eks. som falske praktikophold. Det vil vi arbejde for i den kommende revi-

sion af direktiv om beskyttelse af arbejdstagerne mod kræftfremkaldende stoffer og i praktikdirekti-

vet, jeg omtalte under punkt 5.

Sidst, men ikke mindst, vil social dialog være et vigtigt tema for det danske formandskab. Her-

hjemme er arbejdsmarkedets parters rolle en fasttømret bestanddel af arbejdsmarkedspolitikken.

Der er stadig potentiale for at fremme denne tænkning i EU. Her mener jeg, at vi fra dansk side har

rigtig meget at byde på. Det vil vi også vise frem, når vi samler alle EU’s beskæftigelsesministre i

Aalborg til juli.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 33

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

Punkt 6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et fælles system for

tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i Unionen og om

ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF, Rådets direktiv

2001/40/EF og Rådets afgørelse 2004/191/EF

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0101

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0101

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 515 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0101

–

fortroligt svar på spm. 3 om oversendelse af non-papers eller

positionspapirer

EU-note (20241)

–

E 13 (EU-note af 4/4-25 om fælles EU-regler for

tilbagesendelse af illegale migranter)

KOM (2025) 0101

–

Bilag 4 (referat af tidlig forelæggelse i URU 20/5-25)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Kommissionen har den 11. marts

2025 fremsat et forslag til forordning om et fælles system for tilbagesendelse af tredjelandsstats-

borgere, der opholder sig ulovligt i Unionen.

Folketingets Europaudvalg har udvalgt forslaget som en prioriteret sag til grundigere behandling i

Folketinget, og jeg har forelagt sagen til tidlig orientering i Udlændinge- og Integrationsudvalget

med deltagelse fra medlemmer af Europaudvalget den 20. maj 2025.

Forslagets indhold

Forordningsforslaget har til formål at indføre et nyt fælles system for tilbagesendelse for at øge an-

tallet af tilbagesendelser af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold i EU. Forslaget lægger op,

at det skal ske ved at harmonisere medlemsstaternes procedurer og regler for tilbagesendelse. Det

er Kommissionens vurdering, at det vil sikre en konsekvent og effektiv tilbagesendelse og be-

kæmpe sekundære bevægelser i Unionen.

Forslaget har endvidere til formål at bringe tilbagesendelsesreglerne op på samme ambitionsni-

veau som resten af de retlige rammer for migrationsstyring og grænseforvaltning, så der skabes en

gnidningsløs forbindelse og kontinuitet mellem de forskellige faser af migrationsstyringsprocessen i

Unionen.

Jeg tror ikke, der hersker tvivl om, at tilbagesendelse længe har været et udfordret område for EU

og medlemsstaterne, hvilket også blev fremhævet under forhandlingerne om asyl- og migrations-

pagten. Det er velkendt, at vi i Danmark har en velfungerende hjemrejsepolitik med gode resultater.

Derfor har vi ikke så mange udlændinge i udsendelsesposition i Danmark. Men sådan ser det ikke

ud i alle lande i Europa. Mange lande har et massivt antal udlændinge uden lovligt ophold, som de

ikke er lykkedes med at få sendt ud.

Det nuværende udsendelsesdirektiv er forældet. Det er fra en tid, hvor der ikke var så mange irre-

gulære migranter i Europa, og hvor fokus i højere grad var på udlændingenes rettigheder. Derfor er

det på tide at få set på nye regler for tilbagesendelse i Europa

–

et regelsæt, der har et større fokus

på udlændingenes pligter og ikke kun på deres rettigheder.

Side 34

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

Danmark har arbejdet hårdt for nye løsninger i EU. Jeg har med tilfredshed konstateret, at forslaget

til forordning indeholder et forslag til udrejsecentre i tredjelande, de såkaldte tilbagesendelsescen-

tre.

Regeringens holdning

Regeringen ser positivt på flere af de andre elementer i forslaget. Kommissionen har hentet god

inspiration i den danske hjemrejsepolitik. Forslaget indeholder bl.a. en forpligtelse for udlændinge til

at samarbejde med myndighederne om tilbagesendelsen, og der er hjemmel til sanktioner, når

man ikke medvirker

–

bl.a. til opholdspligt og meldepligt.

Der er også andre positive elementer i forslaget. Den maksimale periode for frihedsberøvelse er

hævet fra 18 til 24 måneder, og længden af indrejseforbud er øget til et udgangspunkt på maksi-

malt 10 år med mulighed for forlængelse, hvor det tidligere var 5 år uden mulighed for forlængelse.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget tillige indeholder skærpede regler for udlændinge, der ud-

gør en sikkerhedsrisiko, bl.a. vedrørende mulighederne for frihedsberøvelse og indrejseforbud.

Der er selvfølgelig også elementer, vi skal være opmærksomme på, når der skal forhandles:

•

Der er ikke en udtrykkelig mulighed for undtagelse af domsudviste fra anvendelsesområ-

det, som vi kender det i dag.

Der er ikke mulighed for at meddele indrejseforbud for bestandig.

Vi skal være meget opmærksomme på, at der ikke følger en stor administrativ byrde med

forslaget. Det er særlig vigtigt i forhold til de foreslåede regler om obligatorisk gensidig an-

erkendelse, fælles procedure for afgørelse om tilbagetagelse og pligten til at afgive statisti-

ske oplysninger.

Vi skal have kigget nærmere på mekanismerne i forslaget om obligatorisk gensidig aner-

kendelse af tilbagesendelsesafgørelser, så vi kan vurdere, om det måske er mere hen-

sigtsmæssigt, at det ikke er obligatorisk, så der er mulighed for fra sag til sag at vurdere,

om man vil gøre brug af andre landes afgørelser, f.eks. i sager, hvor udsendelse er hurti-

gere gennemført med en national afgørelse.

•

Samlet set er der dog mange positive forslag. Vi skal huske på, at formålet med forslaget er at gøre

irregulær migration til EU's medlemslande mindre attraktivt, så man i højere grad får en returbillet

hjem.

Forhandlingsoplæg

Forhandlingerne om forordningsforslaget varetages af Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Der tages forbehold for, at den første læsning af forordningsforslaget i Rådet stadig er undervejs.

Vi er stadig i gang med at læse detaljerne i forslaget i ministeriet.

Jeg søger i dag opbakning til, at Danmark kan tilkendegive støtte til forslaget med henblik på gen-

nemførelse af retsakten i dansk ret efter Rådets vedtagelse.

Forordningsforslaget vil forhåbentlig blive færdigforhandlet i Rådet under det danske formandskab,

hvorfor vi vil arbejde for smidige, harmoniserede procedurer

–

ikke kun for Danmark, men også for

Side 35

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

de øvrige medlemslande. Det tegner heldigvis til, at der er en bred gruppe af lande, der arbejder for

det.

På den baggrund har jeg i dag et forhandlingsoplæg med til udvalget, som lyder, at man fra dansk

side

•

lægger vægt på, at konkrete tiltag effektiviserer tilbagesendelser, herunder forpligtelse til

samarbejde om udrejse og motiverende foranstaltninger som opholds- og meldepligt for

tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold.

lægger vægt på, at der ikke pålægges unødvendige administrative byrder, medmindre

disse bidrager til en effektivisering af tilbagesendelsessystemet.

lægger vægt på, at der indføres en undtagelse, således at forordningen ikke finder anven-

delse for tredjelandsstatsborgere, der er udvist som følge af strafbare forhold eller anses

for en trussel mod den nationale sikkerhed.

lægger stor vægt på, at indrejseforbud kan meddeles for bestandig, særlig for personer,

der er udvist som følge af strafbare forhold eller anses for en trussel mod den nationale

sikkerhed, hvis disse ikke undtages forordningens anvendelsesområde.

efter vedtagelse af forslaget giver meddelelse til Rådet om, at Danmark vil gennemføre

forslaget i dansk ret.

•

Brigitte Klintskov Jerkel (KF):

Ministeren sagde, at regeringen lægger vægt på, at der indføres

en undtagelse, således at forordningen ikke finder anvendelse for tredjelandsstatsborgere, der er

udvist som følge af strafbare forhold eller anses for en trussel mod den nationale sikkerhed. I vores

papirer står der, at man lægger stor vægt på det. Kan ministeren uddybe, hvad der menes med

det?

Søren Søndergaard (EL):

Vi støtter ikke regeringen på dette punkt. Vi støtter heller ikke, når rege-

ringens politik delvis bliver gennemført i EU.

Mener ministeren, at det er lige så let at kontrollere, om menneskerettigheder bliver overholdt i ud-

rejsecentre i udlandet som i Danmark? Eller i tredjelande som i EU?

Er det ministerens opfattelse, at alle EU-lande i dag lever op til spørgsmålet om non-refoulement-

princippet?

Der står i samlenotatet, at der kan indgås aftaler om udrejsecentre med tredjelande, der overholder

internationale menneskerettigheder og forpligtigelser. Det er selvfølgelig et godt udgangspunkt. Er

der et land f.eks. i Maghrebområdet, som overholder internationale menneskerettigheder og forplig-

tigelser? Og i givet fald hvilket?

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Til Brigitte Klintskov Jerkel:

Domsudviste udlændinge er ikke udtrykkeligt undtaget nu. Det vil sige, at der er en form for usik-

kerhed om det, og det er vi selvfølgelig ikke tilfredse med. Vi vil gerne have en undtagelsesmulig-

hed indarbejdet, fordi det selvfølgelig påvirker vores mulighed for at udvise folk for bestandig. Det

gør vi jo ofte, når det handler om domsudviste, og det vil vi selvfølgelig gerne fortsætte med. Det er

heller ikke vores opfattelse, at der står det modsatte, altså at domsudviste skal være med i det. Vi

Side 36

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

kommer til at forsøge at få det klarlagt, for det vil selvfølgelig være en meget uheldig ordning, hvis

vi ikke kan udvise folk, der har begået f.eks. terror eller mord, for bestandigt. Så det er en klar prio-

ritet fra vores side og en bekymring, som vi har.

Til Søren Søndergaard, hvad angår den bredere diskussion af menneskerettigheder og tredje-

lande: Der er EU-lande, der ikke overholder non-refoulement-principperne. Eksempelvis har man i

Finland meget bevidst besluttet at lukke sine grænseovergange mod øst, fordi man har set, at der

er sket en våbengørelse af migranter fra Ruslands side. Når man afviser folk ved en grænseover-

gang, overholder man ikke non-refoulement-principperne; man ved jo ikke, hvad folk kommer til-

bage til. Men den generelle praksis i EU, i Frontex osv. er selvfølgelig, at man skal overholde non-

refoulement. I de eksempler, hvor man bevidst har forsøgt at gå uden om det, har der været konse-

kvenser, eksempelvis i Frontex. Men der kan være ekstraordinære situationer, som der f.eks. er i

Finland i øjeblikket. Den nationale sikkerhed mod trusler fra Rusland er trods alt vigtigere end prin-

cippet om non-refoulement. Det støtter jeg i hvert fald også finnerne i.

Der er få lande, der i lige så høj grad som de nordiske lande tager menneskerettighederne alvorligt.

Der er selvfølgelig EU-lande, hvor det er sværere at leve i fuld overensstemmelse med menneske-

rettighederne, end det er i Danmark og Sverige eller andre lande heroppe i denne ende af Europa.

Det er det tilsvarende også uden for Europa.

Det, som ville være afgørende, er, at man får garantier fra de lande for, at man selvfølgelig overhol-

der menneskerettighederne for de personer, som vi har ansvar for

–

det kunne være personer, der

er sendt til enten et udrejsecenter eller til et modtagecenter, som der er en anden diskussion om.

Den diskussion havde vi også omkring det samarbejde, som den danske regering havde med

Rwanda. Men om man alle steder og i fuldstændig grad i det land overholder de internationale kon-

ventioner, er grundlæggende ikke det, som er interessant for os. Det interessante er jo, om man

overholder det for de personer, som vi har ansvar for.

Claus Jørgensen (SF):

Vi kan godt bakke op om forhandlingsoplægget under den præmis, at der

hovedsagelig er støtte til etablering af fælles europæiske regler omkring retsgaranti og procedurer

omkring hjemsendelse af tredjelandsborgere med ulovligt ophold. Det indebærer ikke en automa-

tisk støtte fra SF til konkrete aftaler mellem Danmark og tredjelande om hjemsendelse. Jeg går ud

fra, at det skal forhandles senere, hvis der skal laves konkrete aftaler.

Sascha Faxe (ALT):

Når der ikke nødvendigvis er fælles EU-standarder i forhold til menneskeret-

tigheder, eller hvordan vi behandler folk, og vi samtidig står med nogle tredjelande, som ikke nød-

vendigvis opfylder de ønskelige krav, hvordan når man så til en fælles enighed om, hvad der er

godt nok, hvis man skal lave noget fælles i forhold til udsendelse til tredjelande? Hvad er kravene?

Skal de sættes fælles, skal de laves for hvert land, skal det være fælles centre, eller hvad er tan-

ken? Jeg synes, at det er svært at se, hvordan man kan lave et fælles fundament, når man ikke en-

gang i EU er enige.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg synes, at det er forfriskende, når ministeren siger, at flygtningekon-

ventionen ikke skal overholdes, hvis det påvirker risikoen for den nationale sikkerhed. Men i mini-

sterens svar var der ærligt talt for meget bla bla bla. I regeringens eget samlenotatet står der, at

Side 37

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

man kan indgå aftaler om udrejsecentre »med tredjelande, der overholder internationale menne-

skerettigheder og forpligtelser.« Der står ikke: der overholder nogle internationale menneskeret-

tighedsforpligtelser. Hvad er det for lande f.eks. i Maghrebområdet, der overholder internationale

menneskerettigheder og forpligtigelser? Er det Marokko? Tunesien? Libyen? Rwanda? Vi sidder jo

her for at få afklaret den slags ting.

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Til Søren Søndergaard: Det er

dejligt, at tonen også er lidt frisk her. Vi sidder her ikke for at afklare det enkelte land. Vi sidder her

for at afklare, om man principielt kan gøre det, hvis man finder et land, som lever op til de krav. Jeg

er ikke kommet for at udvælge landene, selv om det også kunne være festligt at gøre det. Selvføl-

gelig skal der være en proces om, hvilke lande det handler om, og den proces vil selvfølgelig inde-

bære blik for, at det pågældende land overholder menneskerettighederne. Danmark har et samar-

bejde med Kosovo i øjeblikket. Det er et tredjeland. Italien har et samarbejde med Albanien

–

også

et tredjeland. Jeg siger ikke, at det er dem, man skal samarbejde med. Men man kan sagtens finde

lande, som man kan lave samarbejde med, også om følsomme ting. Det er jo følsomt at leje et

fængsel i Kosovo. På stående fod er jeg nok ikke i stand til at svare på, om der er nogle i Nordaf-

rika. Jeg tror ikke, at Libyen umiddelbart kvalificerer sig. Det kræver vel i første omgang, at der er

en samlet statsadministration trods alt. Men det er nok bedst, hvis jeg ikke går ned i en samlet vur-

dering af de enkelte lande. Det har jeg slet ikke kompetencer til.

Til Sasha Faxe: Der er endnu ikke taget stilling til, om det bliver en fælles EU-godkendelse, eller

om det bliver de enkelte lande, der skal lave samarbejderne. Der kører i øjeblikket en proces i EU

om at udpege sikre tredjelande. Der er relativt få indtil videre på den liste, så vidt jeg er orienteret.

Fra vores synspunkt vil det nok være nogle af de samme lande på en EU-liste, som vil være på

den liste, vi vil arbejde med.

Til Claus Jørgensen: Tak for bemærkningerne og den betingede opbakning til forslaget. Det næste

skridt handler om, hvilke samarbejder man eventuelt vil lave på EU-niveau. Man har eksempelvis

indgået en samarbejdsaftale med Tyrkiet i 2016, som var en enormt effektiv måde at stoppe den

daværende trafik på, som menneskesmuglerne faciliterede over Det Ægæiske Hav.

Der kan være flere udfald af denne type af forordning. Enten kan det være fælleseuropæisk, eller

en række lande kan gøre det sammen. Hvad enten det handler om return hubs eller modtagecen-

tre, så vil man ideelt set fortsætte noget af f.eks. det nordiske samarbejde, vi i dag har om tilbages-

endelser. Hvis svenskerne har et fly, der skal til f.eks. Irak med tilbagesendte, så får vi tit mulighed

for at få nogle ombord, ligesom hvis vi også giver muligheden til de andre nordiske lande.

Katrine Robsøe (RV):

Vi er ret skeptiske over for det, bl.a. på grund af den manglende afklaring

af, om det er for det samlede EU eller de enkelte lande. Som jeg forstår ministerens svar på Sa-

scha Faxes spørgsmål, er det uafklaret.

Er det er korrekt forstået, at der mangler en konsekvensanalyse af, om det vil være en indskrænk-

ning af rettigheder for migranter?

Sascha Faxe (ALT):

Jeg ville spørge om det samme, og der er også stor skepsis herfra.

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Der er ikke på nuværende tids-

punkt lavet en konsekvensanalyse i forhold til migranter og deres rettigheder.

Side 38

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

Sascha Faxe (ALT):

Vi kan ikke bakke op, når det er så uklart.

Katrine Robsøe (RV):

Det kan vi heller ikke.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Alternativet og Radikale Venstre

har ytret sig imod det.

Side 39

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

Punkt 7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en applikation til

elektronisk indgivelse af rejseoplysninger (”EU's digitale rejseapp”) og om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og (EU) 2018/1726 og Rådets

forordning (EF) nr. 2252/2004 for så vidt angår anvendelsen af digital rejselegitimation

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0670

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2024) 0670

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 515 (kommenteret dagsorden)

KOM (2024) 0670

–

svar på spm. 1 om oversendelse af non-papers eller

positionspapirer

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Forslaget er omfattet af det dan-

ske retsforbehold, men udgør en udbygning af Schengenreglerne. Danmark skal derfor inden 6

måneder efter vedtagelsen beslutte, om Danmark vil gennemføre retsakten i dansk ret og dermed

være bundet på mellemstatsligt grundlag.

Forslagets indhold

Forordningsforslaget har til formål at forbedre og effektivisere EU’s grænsekontrolsystemer ved at

digitalisere rejselegitimation og indføre en digital rejseapp. Som følge heraf får den rejsende mulig-

hed for at digitalisere sit pas og sende den digitale rejselegitimation til grænsemyndighederne før

deres rejse med henblik på at gennemføre forudgående kontrol.

Med forslaget vil medlemsstaterne desuden fremover ved udstedelse af nye pas efter anmodning

fra ansøgeren skulle udstede digital rejselegitimation til egne statsborgere. Den digitale rejselegiti-

mation skal kunne lagres i EU’s digitale identitetstegnebog, hvor borgere fra 2026 også vil skulle

opbevare f.eks. digitale kørekort.

Baggrunden for forslaget er, at grænsekontrolsystemerne de senere år har været under pres på

grund af et stigende antal rejsende. Formålet med forordningsforslaget er derfor at reducere vente-

tider for rejsende og effektivisere grænsekontrollen og sikkerheden ved grænseovergangene og

derved forbedre rejseoplevelsen for de rejsende. Det er også tanken, at rejseappen skal kunne an-

vendes til at fremsende oplysninger til brug for registrering i EU’s nye ind-

og udrejsesystem (EES),

der ventes idriftsat i efteråret 2025.

Forslaget bidrager derved til Kommissionens centrale mål i strategien for et digitalt Europa, som

sigter mod at sikre integriteten og modstandsdygtigheden i EU's datainfrastruktur og støtte udbre-

delsen af teknologi, der vil gøre en reel forskel i borgernes dagligdag.

Det er frivilligt, om rejsende vil benytte sig af den digitale løsning. Man vil som rejsende fortsat også

altid skulle medbringe sit fysiske rejsedokument. Der vil også fortsat være kontrol ved grænsen,

men forslaget giver myndighederne mulighed for at foretage opslag m.v. og tilrettelægge kontrol-

len, inden den rejsende ankommer til grænsen.

Regeringens holdning

Regeringen er generelt positiv over for forslaget.

Side 40

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

Som forslaget er fremsat, sikres transportvirksomheder

–

herunder luftfartsselskaber

–

valgfrihed til

at integrere digital rejselegitimation, og luftfartsselskaberne pålægges dermed ikke unødvendige

administrative eller økonomiske byrder. Det er vigtigt for regeringen, at der ikke ændres herved.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget er foreneligt med den europæiske digitale identitetstegne-

bog, således at dette ikke vil skabe en unødvendig duplikation.

Det er vigtigt for mig som udlændinge- og integrationsminister at sige, at vi sikrer en smidig græn-

sekontrol for almindelige rejsende, så myndighederne i stedet kan koncentrere sig om at bekæmpe

irregulær migration, grænseoverskridende kriminalitet og sikkerhedstrusler.

Forhandlingsoplæg

Forhandlingerne om forslaget er i fuld gang, og vi kender ikke det endelige udfald. Men det er for-

ventningen, at vi under dansk formandskab kan opnå enighed om et forhandlingsmandat i Rådet.

Det er grunden til, at jeg i dag søger opbakning til, at Danmark kan tilkendegive, at man støtter for-

slaget, og at man efter vedtagelsen vil meddele Rådet, at Danmark vil gennemføre retsakten i

dansk ret.

På den baggrund har jeg i dag et forhandlingsoplæg med til udvalget, som lyder, at man fra dansk

side

•

støtter intentionen med forslaget om at indføre en applikation til elektronisk indgivelse af

rejseoplysninger (»EU’s digitale rejseapp«).

lægger stor vægt på, at forslaget understøtter konkrete behov og derved ikke pålægger

unødige statsfinansielle og administrative byrder.

lægger stor vægt på, at transportvirksomheder, herunder luftfartsselskaber, sikres valgfri-

hed til at integrere digital rejselegitimation, og at transportvirksomhederne ikke pålægges

unødvendige administrative eller økonomiske byrder.

arbejder for at sikre sammenhæng mellem gældende og planlagte initiativer på tværs af

EU for at skabe en enkel, effektiv og sammenhængende europæisk digital identitetsinfra-

struktur.

efter endelig vedtagelse af forslaget meddeler Rådet, at Danmark vil gennemføre forslaget

i dansk ret.

•

Brigitte Klintskov Jerkel (KF):

Hvem skal være omfattet af appen? Er den tiltænkt borgere i

Schengenområdet, eller er det en bredere gruppe, som indbefatter tredjelandsborgere?

Alexander Ryle (LA):

Jeg var også lidt i tvivl om, om det var tiltænkt grænsekontrol inden for Eu-

ropa eller mellem Europa og lande uden for Europa. Det vil jo kræve, at lande uden for Europa an-

erkender det, som Europa implementerer.

Der er kun høringssvar fra Dansk Luftfart/DI Transport. Men European Digital Rights (EDRi), som

er en sammenslutning af borgere og menneskerettighedsorganisationer på tværs af Europa, har

også givet udtryk for deres holdning, og de skriver, at det kan bane vej for biometrisk masseover-

vågning og automatiseret diskrimination. De fremhæver også, at det kan bringe grundlæggende

Side 41

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

rettigheder i fare, f.eks. via en ny hemmelig biometrisk overvågningsinfrastruktur, der skal imple-

menteres i det nye system. Har det været på ministerens radar, og hvordan forholder man sig til

det?

Forslaget bliver markedsført som digitalisering af passet, og det skal gøre det mere bekvemmeligt

for rejsende. Men handler det ikke i højere grad om forudgående indsendelse af nogle af de oplys-

ninger, der er i chippen på de eksisterende og fysiske pas til grænsemyndighederne, så de og luft-

fartsselskaberne nemmere kan lave kontrol af borgerne? Der bliver sagt, at man kan spare 20 se-

kunder ved grænsen, men det virker ikke som om det primære formål med forslaget, som der ellers

står, er at gøre det nemmere for rejsende, men mere, at det handler om at kunne kontrollere de

mennesker, der passerer grænserne. Er ministeren enig i det?

Sascha Faxe (ALT):

Andre ministre har også talt om digitale løsninger, og jeg er bekymret for, at vi

får skabt for et bureaukrati rundt om de forskellige digitale løsninger, vi skal være en del af. Er det

samtænkt ind i de andre digitale løsninger?

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Til Sascha Faxe: Vi forsøger at få

det arbejdet sammen med EU’s identitetstegnebog, og vi er selvfølgelig i dialog med Digitalise-

ringsministeriet for at sikre, at det ikke bliver mere bøvlet. Det ville jo være døden for mange af de

systemer, hvis man skal tilslutte sig alle mulige forskellige apps for at bruge dem.

Til Brigitte Klintskov Jerkel og Alexander Ryle: Det meningen, at det både er folk i Schengen og

tredjelandsborgere, der vil skulle tilslutte sig ordningen frivilligt.

Til Alexander Ryle: Man kan godt synes, at det er for meget overvågning. Men det er jo en frivillig

ordning, som man selv tilmelder sig, og derfor kan man også trække sit samtykke tilbage. Det er

selvfølgelig

i overensstemmelse med EU’s persondatareglement (GDPR), som normalt ikke bliver

beskyldt for at være for lempeligt.

Med hensyn til besparelsen på 20 sekunder kan jeg selvfølgelig godt se, at man kan stille det op på

den måde. Men hvis der lander en almindelig Airbus A320, er der typisk 170-190 passagerer om-

bord. Jeg ved ikke, om de 20 sekunder er en præcis opgørelse, men for de mennesker, der kom-

mer med sådan et fly, ender det alligevel med at blive en god mængde tid, man sparer, hvis det er

20 sekunder for hver passager.

Hvad angår det mere principielle spørgsmål, er jeg som udlændinge- og integrationsminister inte-

resseret i, at vi har fuldstændigt overblik over, hvem der rejser ind og ud af forskellige lande, og

hvem der f.eks. kommer til lufthavnen eller kommer i land med færger, for så har vi meget bedre

mulighed for at fokusere vores energi på de steder, hvor folk krydser illegalt, og hvor vi har brug for

at bringe system i det og vide, hvem der kommer ind i EU. Jeg kan selvfølgelig godt se, at hvis

man principielt er imod overvågning

–

eksempelvis at en statslig myndighed ved, hvem der er om-

bord på en færge eller et fly

–

så er forslaget problematisk. Men det er jo altid en afvejning. Det bli-

ver nemmere for passagererne, men det giver også mulighed for, at udlændingemyndighederne og

f.eks. politiet har et større overblik over, hvis der f.eks. kommer folk fra den EU-liste, vi har i bl.a.

Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvor vi overvåger EU-statsborgere, som prædiker eks-

treme synspunkter. Vi synes egentlig, at det er meget rart at vide, hvad de går og laver, når de

kommer ind i Danmark

–

om de f.eks. render rundt i kældermoskéer på Nørrebro. Jeg anerkender,

Side 42

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

at der selvfølgelig er en principiel diskussion, men til den er mit svar først og fremmest, at det er fri-

villigt at tilmelde sig den ordning.

Alexander Ryle (LA):

Jeg hørte i hvert fald delvis på ministeren, at det også er for grænsemyndig-

hedernes skyld, at man gør det. Hvis du har 170 passagerer gange 20 sekunder, så er det rigtig

meget tid, man kan spare. Men det markedsføres, som om det skulle gøre det meget mere be-

kvemt for rejsende at bruge det, og det ved jeg bare ikke om jeg er enig i, for det er jo også frivilligt

for de lande, man rejser til, at gøre brug af det. Man skal også stadig væk have sit fysiske pas med

sig hele tiden. Vores billede i passet ligger jo i stregkoden, og det er fint nok. Det har alle adgang til.

Men de biometriske data har alle lande ikke bare adgang til. Der skal du scanne passet. De data vil

du nu lægge over i en app, så alle, der tager appen i brug, har biometriske data på alle, der har til-

meldt sig det digitale pas. Dér er der så nogle overvejelser i forhold til beskyttelse af folks data og

retssikkerhed, og der kan også være risiko for læk. Du kan selvfølgelig miste dit pas, men der er

også risiko for, at alle de data, man lægger ind i appen, kan ligge i nogle lande, man ikke har lyst til,

at de skal ligge hos, eller de kan på en eller anden måde misbruges. Det er i hvert fald nogle teore-

tiske bekymringer, som jeg synes man skal have med i overvejelserne.

Vi synes grundlæggende, at eIDAS2-forordningen og den digitale tegnebog er rigtig godt, fordi det

kan bruges til rigtig meget forskelligt, og det er mit indtryk, at der er rimelig god databeskyttelse på

det i forhold til sådan noget som MitID, som vi bruger meget herhjemme. Jeg synes, at det er vigtigt

at have fokus på både det primære formål, og hvad der kan være af risici ved at have for meget

data inde på sådan en app. Men vi støtter forhandlingsoplægget.

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Det er gode overvejelser. Jeg

ved ikke, præcis hvordan det kommer til fysisk at indrette sig, men det kan jo godt ende med, at

man i den del af Københavns Lufthavn, som tager imod tredjelandsborgere, vil have en meget lang

kø for dem, der ikke har tilsluttet sig, og en meget hurtig kø for dem, der har tilsluttet sig. Man har

principielt et frit valg, men de private virksomheder, som driver lufthavnene, vil selvfølgelig også se

på, hvordan vi hurtigst får folk igennem

–

de er jo ikke interesserede i at have 150 mennesker stå-

ende i en kø. Så hvis det kan gøre det mere effektivt, vil det selvfølgelig betyde, at de fleste reelt vil

være nødt til det, hvis de vil til Europa. Men man har altid muligheden for at framelde sig. Storbri-

tannien har indført det nu, og Australien har i mange år haft et system, hvor man har forbindelses-

officerer i alle de lufthavne, som flyver til Australien, som sorterer folk, allerede før de går ombord i

flyet. Jeg synes generelt, at det fungerer godt og effektivt, og selv om det måske er vigtigt for græn-

semyndighederne, er det også en besparelse for de rejsende, når man ankommer.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

Side 43

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

Punkt 8. Rådsmøde nr. 4102 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2025

Rådsmøde 4102

–

RIA

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 515 (kommenteret dagsorden)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Der vil under ministerfrokosten

på rådsmødet være en drøftelse om mere effektive tilbagetagelsesaftaler med tredjelande.

Efter anmodning fra Italien er der desuden kommet et nyt punkt på dagsordenen, som omhandler

situationen i Libyen, hvor Italien vil orientere om stabilitets- og sikkerhedssituationen i Libyen. Da

punktet er kommet på dagsordenen meget sent i forløbet, fremgår det desværre ikke af samlenotat

m.v., som er oversendt til Folketinget.

13. Schengenområdets generelle tilstand

a) Schengenstatusrapport for 2025

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2025) 0185

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Der er lagt op til, at drøftelserne

tager udgangspunkt i den seneste udgave af Kommissionens Schengenstatusrapport for 2025

med data på centrale elementer af Schengenområdet. Rapporten giver en status på den generelle

situation i Schengenområdet.

Søren Søndergaard (EL):

Ifølge Schengenstatusrapport fra januar 2025 en der en traktatkrænkel-

sessag mod Danmark, som skulle omhandle udveksling af information mellem de retshåndhæ-

vende myndigheder. Kunne ministeren måske knytte et par ord til den? Det er jo ikke hver dag, at

der er traktatkrænkelsessager mod Danmark, især ikke på et område, hvor Domstolen vel ikke har

nogen ret til at afsige en dom i forhold til Danmark.

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Det er, som jeg forstår det, en

sag på Justitsministeriets område.

Søren Søndergaard (EL):

Men hvad er det for en traktatkrænkelsessag, som er blevet anlagt mod

Danmark, der fremgår af Schengenstatusrapport i januar 2025, og som handler om, at vi ikke har

gennemført en Schengenretsakt i dansk ret? Kan det ikke have nogle ret alvorlige konsekvenser,

hvis ikke vi gennemfører dem?

NOT

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Det er fuldstændig rigtigt, at vi er

enormt afhængige af, at vi er en del af Schengensystemet på mange forskellige niveauer. Det er

justitsministerens ressort, men vi vil gerne sørge for at få det oversendt så hurtigt som muligt.

Side 44

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

b) Prioriteterne for den årlige Schengencyklus 2025-2026

–

Udveksling af synspunkter

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 372 (udvalgsmødereferat side 42, senest behandlet

i EUU 28/2-25)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Der skal vedtages nye prioriteter

for Schengencyklus 2025-2026. De nye prioriteter vil dermed være gældende under det danske

formandskab, og Danmark skal derfor være med til at fremme implementeringen af dem.

Det nuværende polske formandskab forventes at foreslå tre nye prioriteter, som ligger op ad priori-

teterne for Schengencyklus 2024-2025 med intentionen om at skabe en stærkere kontinuitet og

fremdrift mellem de to Schengencyklusser.

Det polske formandskab forventes at fremlægge følgende ikkebindende prioriteter for Schengency-

klus 2025-2026:

•

Fremskyndelse af digitalisering af procedurer og systemer samt styrkelse af beredskabet

for de store it-systemer.

Styrkelse af de eksterne grænsers modstandsdygtighed og effektiviteten af tilbagesendel-

ser.

Øget intern sikkerhed, mens fri bevægelse sikres i et område uden intern grænsekontrol.

De fleste EU-medlemslande er generelt positivt stillede over for det polske formandskabs forslag til

prioriteter.

Der ses at være fin overensstemmelse i prioriteterne mellem det polske formandskabs forslag til

prioriteter for Schengencyklus 2024-2025 og de danske formandskabsprioriteter. Det danske for-

mandskab forventes generelt at have fokus på prioriteten vedrørende styrelsen af de eksterne

grænser og effektivisering af tilbagesendelse.

Fra dansk side er det generelt vigtigt, at drøftelserne i Schengenrådet primært fokuserer på udfor-

dringerne ved de ydre grænser og bekæmpelse af sekundære bevægelser.

Endelig forventes det polske formandskab at forsøge at få tilslutning til en samlet Schengenerklæ-

ring i anledning af 40-året for Schengenaftalen fra 1985.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 45

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

14. Implementering af interoperabilitet

−

Status

KOM (2024) 0567, KOM (2025) 0162

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 326 (udvalgsmødereferat side 42 FO,

forhandlingsoplæg vedr. EES forelagt i EUU 7/2-25)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 372 (udvalgsmødereferat side 44, senest behandlet

i EUU 28/2-25)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Punktet vedrører implementerin-

gen af større it-systemer på området for grænsekontrol og visum. Det drejer sig

bl.a. om EU’s nye

ind- og udrejsesystem (EES), systemet for rejsetilladelser til visumfri personer (ETIAS) og omfat-

tende ændringer til visumsystemet (VIS). Hertil kommer en it-løsning, der gør det muligt at tilgå op-

lysninger på tværs af systemerne. It-systemerne og interoperabilitet udgør et vigtigt bidrag til at

styrke kontrollen med de ydre grænser.

Implementeringen er en omfattende opgave både for EU og for medlemslandene. Desværre har

implementeringen som bekendt været præget af flere forsinkelser. Det har primært været på grund

af forsinkelser fra EU’s side i forbindelse med det kommende ind-

og udrejsesystem. Forsinkel-

serne har konsekvenser for vores implementering af systemerne i Danmark i forhold til økonomi og

ressourcetræk hos myndighederne.

På seneste rådsmøde i marts 2025 lykkedes det dog at opnå generel indstilling til forordningsfor-

slaget om gradvis idriftsættelse af EES, ligesom vi i Rådet også vedtog en tidsplan for implemente-

ringen af interoperabilitetsarkitekturen i 2025 og 2026.

Det er forventningen, at vi på det kommende rådsmøde vil få en status på implementeringen af den

samlede interoperabilitetsarkitektur. Ligeledes forventes det, at det polske formandskab og Kom-

missionen vil orientere om status på de netop afsluttede trilogforhandlinger med Europa-Parlamen-

tet om forslaget til den gradvise idriftsættelse af EES, herunder den videre proces frem mod idrift-

sættelse i oktober 2025.

Det er vigtigt, at der sker en korrekt og rettidig, men også forsvarlig, implementering af systemerne

på såvel EU-plan som i samtlige medlemsstater, da det selvfølgelig betyder en masse for, om vi

har en effektiv kontrol med EU’s ydre grænser.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 46

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

15. Implementering af et fælles europæisk asylsystem (CEAS)

−

Status

KOM (2024) 0251

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 51, senest behandlet

i EUU 6/12-25)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Emnet har senest været på

dagsordenen til rådsmødet i december 2024. Siden da har medlemsstaterne, Kommissionen og

Rådet samarbejdet tæt på tekniske niveau om implementeringen af asyl- og migrationspagten.

Under dansk formandskab skal Rådet bl.a. vedtage solidaritetspuljen og genbosætningsplanen.

Som en del af revisionen af asylprocedureforordningen forventes der i øvrigt drøftelser og forhand-

linger om listen over sikre oprindelseslande og ændring af reglerne om sikre tredjelande. Danmark

er som bekendt ikke en del af dette på grund af retsforbeholdet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 47

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

16. Den fremtidige juridiske status for fordrevne fra Ukraine

a) Rådets gennemførelsesafgørelse om forlængelse af den midlertidige beskyttelse

indført ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382

–

Politisk enighed

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 52, senest behandlet

i EUU 7/6-24)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Vi har i forgårs modtaget Kom-

missionens udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om forlængelse af midlertidig beskyttelse

på EU-plan af fordrevne fra Ukraine.

Det er forventningen, at langt de fleste lande

–

hvis ikke alle

–

på Rådsmødet vil stemme for en for-

længelse af den midlertidige beskyttelse, som således vil løbe frem til marts 2027.

Det er muligt, at der kan komme drøftelser om den præcise ordlyd med hensyn til sekundære be-

vægelser.

Søren Søndergaard (EL):

Vi synes generelt ikke, at det er en god idé at fastholde folk i midlertidig-

hed i årevis. Det er der sjældent nogen, der får det bedre af, og det gælder selvfølgelig også ukrai-

nere. Hvorfor skal de dog behandles på den måde? Men vi kan jo gøre, hvad vi vil på det område,

så det er en diskussion, vi har i Danmark.

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Vi støtter den europæiske linje,

og vi har forsøgt i dansk lovgivning at lægge os så tæt op ad den generelle linje på EU-niveau, fordi

vi mener, at det er vigtigt at undgå sekundære bevægelser. Hvis vi eksempelvis havde en meget

mere fordelagtig lovgivning end EU-gennemsnittet, ville vi nok få en masse sekundære bevægel-

ser. Hvis vi omvendt havde en meget stram, altså ufordelagtig lovgivning, ville vi ikke tage vores

rimelige del af det ansvar.

Jeg er enig i, at der selvfølgelig er noget problematisk i at være midlertidig i mange år med mange

forlængelser. Det har været udlagt, som om ukrainerne har meget bedre forhold end andre flygt-

ninge. Men man optjener jo f.eks. ikke til permanent ophold, når man er på den ordning, så der er

man dårligere stillet end andre grupper af flygtninge. Den relativt store del af de ukrainske for-

drevne, som er i arbejde, har jo mulighed for at søge opholdstilladelse efter erhvervsordningerne.

Hvis man tjener over 411.000 kr. om året, har man mulighed for at få opholdstilladelse, og det er

der jo mange ukrainere i Danmark, der gør. Så allerede nu har man mulighed for at sikre sig på

den måde og overgå til en almindelig opholdstilladelse i stedet for at være på den midlertidige ord-

ning.

Side 48

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

b) Rådshenstilling om en koordineret tilgang til transition væk fra midlertidig

beskyttelse

–

Status

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Vi har netop modtaget udkastet.

Kommissionen understreger i sit udkast, at den midlertidige beskyttelse i sin natur bør være midler-

tidig.

Udkastet udstikker fire overordnede principper til overgangen væk fra midlertidig beskyttelse.

•

Det første handler om at gøre det lettere at komme over på andre lovlige opholdsordninger

allerede nu. Det skal sikre klarhed om fremtiden for den enkelte og minimere den admini-

strative byrde, når den midlertidige beskyttelse en dag ophører.

Det andet har fokus på at gøre en tilbagevenden til Ukraine så gnidningsløs og bæredygtig

som muligt.

Tredje princip er at sikre, at de fordrevne fra Ukraine, der befinder sig i EU, træffer beslut-

ninger om overgang til andre opholdsordninger eller tilbagevenden på et oplyst grundlag.

Endelig går fjerde princip ud på at sikre en koordinering mellem EU’s medlemsstater og

med de ukrainske myndigheder

•

Både gennemførelsesafgørelsen og rådshenstillingen er omfattet af det danske retsforbehold.

I forhold til Ukraine er det som altid vigtigt med en fælles EU-tilgang. Jeg ser derfor frem til drøftel-

serne i Luxembourg.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt. Se dog debatten under punkt 16a.

17. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 49

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

18. Siden sidst

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Jeg vil orientere udvalget om ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse i to præjudicielle forelæggelsessager med de fiktive navne

Qassioun og Tang, som verserer ved EU-Domstolen. Begge sager omhandler fortolkningen af

Dublinforordningen.

Det er vigtigt for mig at fremhæve, at der i begge sager er tale om forslag til afgørelser, som EU-

Domstolen ikke er bundet af.

Ministeriet vil fortsat følge begge sager. Det er forventningen, at der i begge sager falder dom i ef-

teråret 2025.

Søren Søndergaard (EL):

Er det traktatkrænkelsessager?

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

De to sager handler ikke om trak-

tatkrænkelser. Men det er selvfølgelig vigtige sager, som vi afventer med interesse, fordi der altid er

et spil. Og det er vigtigt for os, at vi ved, præcis hvor vi står i Dublinsystemet, som måske har nogle

udfordringer rundt omkring.

a) Orientering om den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-790/23, Qassioun

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 487 (notat om afgivelse af indlæg i sag)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Qassioun handler om, hvorvidt

en udlænding, der i Danmark har fået nægtet forlænget sin asylopholdsgrundlag om midlertidig be-

skyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og som rejser til et andet EU-land og søger om asyl,

kan overføres til Danmark efter Dublinforordningen.

Danmark har i sagen argumenteret for, at en udlænding i et sådant tilfælde utvivlsomt kan overfø-

res til Danmark.

Generaladvokaten finder umiddelbart, at den danske afgørelse om at nægte at forlænge udlændin-

gens opholdstilladelse ikke kan udgøre et afslag på en ansøgning om international beskyttelse i

EU-retlig forstand på grund af retsforbeholdet, og at udlændingen derfor ikke vil kunne overføres til

Danmark.

Vi er sammen med Udenrigsministeriet og Justitsministeriet ved at granske udtalelsens nærmere

indhold og undersøge, om der er mulighed for at foretage yderligere processuelle skridt inden

domsafsigelsen for at gøre EU-Domstolen opmærksom på de bekymringer, som udtalelsen natur-

ligvis rejser i forhold til vores deltagelse i Dublinsamarbejdet.

b) Orientering om den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-560/23, Tang

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 447 (notat om afgivelse af indlæg i sag)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Tang vedrører, hvilken betydning

Side 50

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

det har for overførselsfristerne i Dublinforordningen, hvis Flygtningenævnet hjemviser en sag til Ud-

lændingestyrelsen.

I overensstemmelse med Danmarks argumentation i sagen finder generaladvokaten, at overfør-

selsfristen ikke begynder at løbe fra hjemvisningstidspunktet, men derimod fra det tidspunkt, hvor

Flygtningenævnet træffer en endelig afgørelse i sagen.

Side 51

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

Punkt 9. Rådsmøde nr. 4105 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse

–

socialdelen) den 19. juni 2025

Rådsmøde 4105

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 515 (kommenteret dagsorden)

Social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen):

Det er første gang, jeg som social- og

boligminister er i Europaudvalget. Derfor vil jeg kort ridse op, hvilke sager jeg er ansvarlig for.

På socialområdet er jeg en del af EPSCO-rådet sammen med beskæftigelses-, ligestillings- og æl-

dreministeren. Så varetager jeg også familieretten, der ligger i RIA-rådet (Rådet for Retlige og Indre

Anliggender), og som er forbeholdsbelagt.

Endelig varetager jeg boligområdet, som ikke har én samlet rådsformation. Sagerne kan have rela-

tion til både indre marked og klima og energi, ligesom vi under det kommende formandskab hånd-

terer spørgsmålet om betalbare boliger i EPSCO-rådet.

Alle mine sager i dag er til orientering.

7. Det europæiske semester 2025

Politisk drøftelse/Præsentation ved Kommissionen/Præsentation ved komitéformænd/Godken-

delse/Vedtagelse

KOM (2024) 0700

Social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen):

Nu vil jeg gerne kort orientere om min

andel af det europæiske semester, som beskæftigelsesministeren også allerede har orienteret om.

De landespecifikke rekommandationer (CSR)

Kommissionen fremlagde i onsdags forslag til de landespecifikke rekommandationer.

Som en del af anbefaling 5, der omhandler EPSCO-området bredt, anbefales Danmark, at der på

boligområdet gennemføres tiltag, der forbedrer boligernes betalbarhed

–

det, som i regi af EU kal-

des affordability.

Det er faktisk helt på linje med regeringens boligpolitik og vores mål om at sikre blandede byer.

Hjørnestenene i den danske boligpolitik er den almene boligsektor, hvor huslejen holdes nede via

offentlig støtte samt den individuelle boligstøtte.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget, ønsker regeringen et blandet boligmarked, hvor flere kan

eje deres egen bolig, og hvor der er et blandet udbud af ejerboliger, almene boliger, andelsboliger

og privat udlejning.

Side 52

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

Debat om fattigdom

På rådsmødet har formandskabet meddelt, at den politiske drøftelse under semesterpunktet vil om-

handle både den kommende handlingsplan for den sociale søjle, og den kommende fattigdoms-

strategi. Beskæftigelsesministeren har det primære ansvar for førstnævnte

–

og jeg for sidst-

nævnte.

Fattigdomsstrategien ventes først fremsat af Kommissionen i 2026 og altså ikke under vores dan-

ske formandskab. Drøftelsen på rådsmødet er en del af det forberedende arbejde, der skal give

Kommissionen input til, hvad medlemslandene ønsker en fattigdomsstrategi skal indeholde.

Jeg vil gerne forsikre udvalget om, at den danske holdning til EU-samarbejdet om fattigdom og so-

cial eksklusion er uændret; vi støtter de overordnede politiske 2030-målsætninger om at nedbringe

antallet af personer i fattigdom og social eksklusion. Men vejen derhen er medlemsstaternes kom-

petence og skal ske i fuld respekt for de forskellige måder, vi indretter vores velfærdssamfund på.

Den kommende fattigdomsstrategi kan dog godt understøtte og assistere landenes forskellige ind-

satser. Og vi respekterer, at andre lande godt kan have f.eks. andre ønsker og behov for teknisk

eller analytisk støtte, end vi måske har i Danmark. Der er altså behov for en ret fleksibel strategi.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

9. Direktivforslag om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset

religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

−

Generel indstilling

KOM (2008) 0426

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 502 (udvalgsmødereferat side 43 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 5/4-24)

Social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen):

Udvalget er løbende blevet orienteret

om antidiskriminationsdirektivet.

Der er tale om et næsten 17 år gammelt forslag om ligebehandling uden for arbejdsmarkedet, uan-

set religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Forslaget supplerer de eksisterende

EU-lovgivningsrammer om forbud imod diskrimination i henseende til beskæftigelse, ansættelse og

erhvervsuddannelse.

Den 5. april 2024 forelagde den tidligere social- og boligminister forhandlingsoplæg i sagen. Og på

EPSCO-rådsmødet i maj 2024 støttede Danmark direktivets vedtagelse, men det lykkedes ikke at

opnå enstemmighed, da tre medlemslande var imod.

Der har ikke været substansbehandlinger af direktivteksten siden sidste forår. Det kompromisfor-

slag, der ligger på bordet nu, er altså det samme som det forslag, vi fra dansk side allerede én

gang har støttet.

Side 53

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

Det polske formandskab har dog prioriteret sagen højt og havde nok håbet, at de nationale politi-

ske udviklinger siden sidste forår kunne bane vej for direktivets vedtagelse. Jeg skal dog under-

strege, at direktivet nu er sat på dagsordenen til politisk debat og en fremskridtsrapport

–

ikke til ge-

nerel indstilling.

Jeg vil også gerne kort berøre spørgsmålet om eventuel tilbagetrækning af forslaget. Af Kommissi-

onens arbejdsprogram fra februar 2025 fremgår det, at Kommissionen har intentioner om at trække

direktivforslaget. Årsagen hertil angives som udsigtsløse forhandlinger. Dette har fået kritik fra en

række medlemslande i Rådet og i øvrigt også Europa-Parlamentet.

Vi forventer ikke klarhed over, hvorvidt forslaget trækkes før engang under det danske formand-

skab. Men den politiske debat på rådsmødet den 19. juni 2025 vil forhåbentlig give Kommissionen

et velinformeret beslutningsgrundlag.

Henset til det indkommende formandskab anlægger vi fra regeringens side en neutral position,

hvor vi hverken søger at hindre eller tilskynde tilbagetrækningen. Vi skal som formandskab kunne

håndtere begge situationer.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

10. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 54

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

11. Siden sidst

c) Orientering om den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-417/23, Slagelse

Almennyttige Boligselskab m.fl. vedrørende parallelsamfundslovgivningen

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 81 (notat om afgivelse af indlæg i sag)

Social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen):

I juni 2023 forelagde Østre Landsret to

præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende udviklingsplaner for Mjølnerparken i Køben-

havn og Ringparken i Slagelse.

Østre Landsret ønsker svar på spørgsmålet om, hvorvidt kriteriet »indvandrere og efterkommere

fra ikkevestlige lande« handler om personers etnicitet, og i bekræftende fald om almenboliglovens

ordning udgør direkte eller indirekte forskelsbehandling i strid med direktivet om etnisk ligebehand-

ling.

I oktober 2023 blev Europaudvalget orienteret om afgivelse af regeringens skriftlige indlæg i sagen.

I september 2024 blev der holdt et retsmøde i Luxembourg.

Generaladvokaten har fremsat sit forslag til afgørelse. Generaladvokaten foreslår, at EU-Domsto-

len afsiger dom om, at der med Danmarks parallelsamfundslovgivning er tale om direkte forskels-

behandling. Som alternativ løsning foreslår hun, at Domstolen finder, at der er tale om indirekte for-

skelsbehandling. I sit forslag ændrer generaladvokaten på EU-Domstolens hidtidige opfattelse af

begrebet etnisk oprindelse.

Generaladvokatens forslag til afgørelse er ikke bindende for EU-Domstolen, ligesom den ikke er

juridisk bindende for Danmark. Betydningen af EU-Domstolens afgørelse kan derfor tidligst vurde-

res, når dommen og de konkrete præmisser i dommen er kendt. Dommen forventes om et par må-

neder.

f) Prioriteter under det danske formandskab

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen):

Jeg vil gerne afrunde med et par ord

om mine planer for det danske EU-formandskab.

Vi ved ikke, om antidiskriminationsdirektivet bliver trukket tilbage eller ej. Det skal vi kunne hånd-

tere, uanset hvad der sker. Såfremt det ikke trækkes, synes jeg, at det er rigtig vigtigt, at vi ikke ta-

ber 17 års forhandlinger på gulvet. På EPSCO-rådsmødet i oktober 2025 prioriterer jeg derfor at

have en bred politisk debat om, hvordan vi i EU fremover bedst kan fremme arbejdet med antidis-

krimination.

I regi af EPSCO-rådet er en af mine højeste prioriteter handicapområdet. Jeg er vært for en højni-

veaukonference til november 2025 i samarbejde med Danske Handicaporganisationer (DH) om

selvstændig livsførelse.

Side 55

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 652: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/6-25

34. europaudvalgsmøde 6/6 2025

Vi fremsætter også rådskonklusioner om Rådets ønsker til det fortsatte arbejde med den europæi-

ske handicapstrategi.

Vi kommer i øvrigt også godt rundt om andre sociale sager, herunder hjemløshed, housing first og

forholdene for anbragte børn i regi af børnegarantien og implementering af denne.

Jeg prioriterer også boligområdet højt. Udvalget er bekendt med, at den danske EU-kommissær,

Dan Jørgensen, også er Kommissionens første boligkommissær.

Kommissionen forventes i starten af 2026 at fremsætte plan for økonomisk overkommelige boliger.

Vi fremsætter rådskonklusioner som input til denne med Rådets ønsker og prioriteter.

Boligområdet har ikke en fast rådsformation

–

endnu

–

så vi lægger op til vedtagelse på EPSCO i

mangel af bedre.

Jeg er også vært for en højniveaukonference til september 2025, hvor vi sætter fokus på betalbare

og bæredygtige boliger. Som tidligere overborgmester lægger jeg også vægt på byernes store rolle

i boligpolitikken, dette afspejles også på højniveaukonferencen.

Endelig er der på RIA-området Kommissionens forslag om grænseoverskridende forældreskab,

der skal sikre, at et forældreskab, der er fastslået i ét EU-land, nemt skal kunne anerkendes i et an-

det EU-land.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet og vil derfor ikke gælde for Danmark, men vi varetager sta-

dig formandskabsopgaven i arbejdsgruppen. Det er ikke vores forventning, at forslaget behandles

politisk under dansk formandskab.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.52.

Side 56

OFFENTLIG