Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 649
Offentligt
3057474_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 4340
Den 20. august 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 972 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
stillet 25. juni 2025 efter ønske fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 972
”Vil
ministeren oversende om en fuldstændig liste over de punkter i forhold til aktuel EU-regulering og
EU-målsætninger på natur- og miljøområdet, hvor Danmark henholdsvis ikke har levet op til deadlines,
og hvor Danmark har søgt om udskydelser, dispensationer eller særordninger? Listen bør også
indeholde en oversigt over, hvor Danmark aktuelt har udskydelser, dispensationer eller særordninger.”
Svar
Jeg vil gerne indlede med at slå fast, at Danmark naturligvis skal overholde sine EU-retlige forpligtelser
til at implementere EU-regulering inden for den fastsatte frist og iværksætte initiativer til at nå de
målsætninger, som den kræver.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har forstået spørgsmålet sådan, at der ønskes oplysninger om EU-
regulering og EU-målsætninger på natur- og miljøområdet, der hører under Miljø- og
Ligestillingsministeriets ressort.
Til besvarelse af spørgsmålet har Miljø- og Ligestillingsministeriet samlet en liste over
traktatkrænkelsessager på natur- og miljøområdet, som Kommissionen har indledt mod Danmark i
henhold til artikel 258 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Traktatkrænkelsesproceduren indledes ved, at Kommissionen sender en såkaldt åbningsskrivelse, hvori
Kommissionen gør opmærksom på det potentielle traktatbrud. Det kan være tilfældet, hvis Danmark
ikke har gennemført EU-retten korrekt, eller hvis Danmark ikke har givet meddelelse (notifikation) til
Kommissionen om gennemførelse af EU-retten. Hvis Kommissionen finder, at besvarelsen af
åbningsskrivelsen ikke er tilfredsstillende, kan Kommissionen fremsende en såkaldt begrundet
udtalelse. Hvis en sag ikke løses under traktatkrænkelsesproceduren, kan Kommissionen efterfølgende
beslutte at indbringe sagen for EU-Domstolen. I henhold til den nationale EU-procedure orienteres
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, når regeringen besvarer en
åbningsskrivelse eller en begrundet udtalelse inden for Miljø- og Ligestillingsministeriets område.
./.
For så vidt angår traktatkrænkelsessager i perioden kan Miljø- og Ligestillingsministeriet henvise til
ministeriets besvarelse af 13. juni 2023 af spørgsmål nr. 483 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg, der indeholder en oversigt over modtagne traktatkrænkelsessager i perioden fra den
24. april 2018 til den 24. april 2023 fordelt mellem Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, Klima- Energi- og Forsyningsministeriet og Transportministeriet. Det bemærkes,
at enkelte sager, der i besvarelsen er oplistet under Miljøministeriets ressort, nu hører under Ministeriet
for Grøn Trepart.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 649: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 972 om liste over de punkter i forhold til aktuel EU-regulering og EU-målsætninger på natur- og miljøområdet, hvor Danmark henholdsvis ikke har levet op til deadlines m.v.
I tillæg til oplistningen i ovennævnte besvarelse kan Miljø- og Ligestillingsministeriet oplyse, at
ministeriet efterfølgende har modtaget yderligere fem meddelelser fra Kommissionen under
traktatkrænkelsesproceduren, der omhandler følgende:
Åbningsskrivelse nr. 2023/0128 om manglende meddelelse om gennemførelse af Kommissionens
delegerede direktiv (EU) 2023/544 af 16. december 2022 om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/53/EF for så vidt angår undtagelser for anvendelsen af bly i
aluminiumlegeringer til spåntagende bearbejdning, i kobberlegeringer og i visse batterier.
Begrundet udtalelse nr. 2022/2174 om mangelfuld gennemførelse af direktiv 2008/56/EF om
fastlæggelse
af
en
ramme
for
Fællesskabets
havmiljøpolitiske
foranstaltninger
(havstrategirammedirektivet).
Begrundet udtalelse nr. 2023/0060 om manglende meddelelse om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand
(drikkevandsdirektivet).
Åbningsskrivelse nr. 2024/2138 om forpligtelsen til at nå målet for genanvendelse af
husholdningsaffald fastsat i direktiv 2008/98/EF om affald (affaldsrammedirektivet) og målet om
særskilt indsamling af elektronikaffald fastsat i direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og
elektronisk udstyr (WEEE-direktivet) i dataåret 2021.
Åbningsskrivelse nr. 2025/0035 om manglende meddelelse om gennemførelse af delegerede
direktiv 2024/299 af 27. oktober 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2016/2284 om metoden til indberetning af fremskrevne emissioner af visse luftforurenende
stoffer.
For så vidt angår sager, hvor Danmark har søgt om udskydelser, dispensationer eller særordninger, kan
Miljø- og Ligestillingsministeriet oplyse, at sådanne dispositioner nødvendigvis skal ske inden for
rammerne af den pågældende EU-retsakt, herunder et direktiv og en forordning, og traktaterne. Et
direktiv kan f.eks. give medlemsstaterne mulighed for at træffe forskellige valg i forbindelse med
implementeringen eller mulighed for at anvende undtagelser i forhold til direktivets anvendelsesområde
eller visse krav heri. Eksempelvis kan det fremgå af et direktiv, at medlemsstaterne kan fastsætte regler
om, at meget små virksomheder ikke skal være omfattet af direktivets regulering.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har ikke en samlet opdateret liste over sager, hvor Danmark har
anvendt sådanne dispositioner i henhold til de pågældende EU-retsakter, og udarbejdelse af en sådan
fuldstændig liste vil kræve en omfattende og manuel gennemgang af samtlige EU-retsakter på Miljø- og
Ligestillingsministeriets område. Det kan generelt oplyses, at regeringen
som det fremgår af
regeringsgrundlaget
har fokus på, at implementering gennemføres på en sådan måde, at
overimplementering undgås. Udgangspunktet er således, at Danmark indfører det beskyttelsesniveau
på natur- og miljøområdet, som EU-reguleringen stiller krav om. Der vil være tilfælde, hvor det kan være
relevant at afvige fra implementeringsprincipperne for at varetage andre væsentlige hensyn for
eksempel i forhold til miljø, klima, forbrugerbeskyttelse, sociale forhold eller lignende.
Magnus Heunicke
/
Paolo Perotti
2