EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 638
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 38. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 27. juni 2025

Tidspunkt:

kl. 08.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Indledende drøftelse af udvalgsrejser i 2026

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 147 (rejseplan for 2025)

Den 26. juni 2025

2. COSAC-møder

–

afrapportering fra plenarmødet i Warszawa og status på

formandsmødet i København

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 530 (bidrag og konklusioner fra COSAC-mødet i

Warszawa 8-10/6-25)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 572 (referat fra COSAC-plenarmødet og Trojka-

mødet 8-10/6-25 i Warszawa)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 580 (udkast til program for COSAC-formandsmøde

3-4/7-25)

3. Godkendelse af rejserapport fra Moldova

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 579 (udkast til rejserapport)

4. Meddelelser fra formanden

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 349 (oversigt over rådsmøder i 2. halvår 2025)

EU’s budget 2026

Forelæggelse ved finansministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

SEK (2025) 0250

–

Bilag 1 (samlenotat)

SEK (2025) 0250

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 571 (kommenteret dagsorden)

SEK (2025) 0250

–

svar på spm. 1, om non-papers og positionspapirer

Side 1

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

38. europaudvalgsmøde 27/6 2025

6. Tilskyndelse til forsvarsrelaterede investeringer i EU-budgettet til gennemførelse af

ReArm Europe-planen

Forelæggelse ved europaministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0188

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0188

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 571 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0188

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 318 (udvalgsmødereferat side 2 FO,

forhandlingsoplæg vedr. ReArm Europe forelagt EUU 5/3-25)

7. Europa-Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om

bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en revision af

transportfællesskabstraktaten

Forelæggelse ved transportministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0278

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0278

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 571 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0278

–

svar på spm. 1 om oversendelse af non-papers eller

positionspapirer

8. Eventuelt

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 2

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

Europaudvalget

Referat af 38

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 27. juni 2025

kl. 08.30

vær. 2-133

Brigitte Klintskov Jerkel (KF), formand, Henrik Møller (S), næstfor-

mand, Christian Friis Bach (V), Ammar Ali (M), Jens Henrik Thulesen

Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Alex Ahrendtsen (DF), Marianne Bi-

gum (SF), Claus Jørgensen (SF), Søren Søndergaard (EL), Lotte

Rod (RV), Sascha Faxe (ALT) og Theresa Scavenius (UFG).

Erhvervsminister Morten Bødskov, europaminister Marie Bjerre og

transportminister Thomas Danielsen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Indledende drøftelse af udvalgsrejser i 2026

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 147 (rejseplan for 2025)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 3

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

38. europaudvalgsmøde 27/6 2025

Punkt 2. OSAC-møder

–

afrapportering fra plenarmødet i Warszawa og status på

formandsmødet i København

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 530 (bidrag og konklusioner fra COSAC-mødet i

Warszawa 8-10/6-25)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 572 (referat fra COSAC-plenarmødet og Trojka-

mødet 8-10/6-25 i Warszawa)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 580 (udkast til program for COSAC-formandsmøde

3-4/7-25)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 5

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

38. europaudvalgsmøde 27/6 2025

Punkt 3. Godkendelse af rejserapport fra Moldova

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 579 (udkast til rejserapport)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 7

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

38. europaudvalgsmøde 27/6 2025

Punkt 4. Meddelelser fra formanden

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 349 (oversigt over rådsmøder i 2. halvår 2025)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 8

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

38. europaudvalgsmøde 27/6 2025

Punkt 5. EU’s budget 2026

−

Nyt forhandlingsoplæg

SEK (2025) 0250

–

Bilag 1 (samlenotat)

SEK (2025) 0250

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 571 (kommenteret dagsorden)

SEK (2025) 0250

–

svar på spm. 1, om non-papers og positionspapirer

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Jeg forelægger sagen på finansministerens vegne.

Forslaget blev præsenteret den 4. juni 2025 og vil således skulle behandles under dansk EU-for-

mandskab.

Dansk EU-formandskab

Indledningsvis vil jeg kort skitsere, hvad der er anderledes i år, hvor Danmark varetager EU-for-

mandskabet i Rådet. Jeg forstår, at I løbende er i dialog med europaministeren om formandska-

bets prioriteter og vores rolle i den forbindelse.

I forhold til EU’s budget vil

finansministeren som chefforhandler skulle lede forhandlingerne på

vegne af Rådet med Europa-Parlamentet i efteråret 2025. Det sker med udgangspunkt i en fælles

rådsposition, som vi håber at der efter vant praksis kan findes opbakning til i løbet af juli 2025. Det

er i sagens natur vores opgave at sikre en rådsposition, der afspejler medlemslandenes holdnin-

ger.

Herefter vil finansministeren i september 2025 skulle præsentere Rådets position for Europa-Parla-

mentet og frem mod november 2025 arbejde for en aftale, der ligger så tæt på rådspositionen som

muligt.

I dag er fokus dog på forhandlingsoplægget vedrørende den danske linje i forhold til Kommissio-

nens forslag.

Indhold i Kommissionens forslag

Jeg vil gennemgå hovedlinjerne i Kommissionens forslag og ellers generelt henvise til det samleno-

tat, som er blevet sendt til udvalget.

Konkret lægger Kommissionen op til et udgiftsniveau for forpligtelsesbevillinger på 193,3 mia. euro

og for betalingsbevillinger på 192,2 mia. euro. Det svarer ifølge Kommissionen til 1 pct. af bni i for-

pligtelser og 1 pct. af bni i betalinger, når der tages udgangspunkt i de seneste økonomiske skøn

for 2026. I forhold til 2025-budgettet er der tale om et fald i forpligtelserne på 6,2 mia. euro, sva-

rende til 3,1 pct., og en stigning i betalingerne på 37 mia. euro, svarende til 23,8 pct.

Det samlede fald i forpligtelsesbevillinger kan primært henføres til en reduktion på ca. 10 mia. euro

under strukturfondene. Konkret handler det om, at bevillingerne til området i 2021 blev udskudt

som følge af forsinkelser og flyttet i fire dele til hvert af årene 2022 til 2025. Denne forskydning er

nu tilendebragt, og vi er derfor tilbage på det forudsatte forpligtelsesniveau.

Side 9

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

38. europaudvalgsmøde 27/6 2025

Stigningen i betalingsbevillinger skyldes primært, at der er et markant større afløb på betalingerne

under strukturfondene, der har ligget underdrejet de seneste par år som følge af forsinkelserne.

Betalingerne hertil stiger med over 27 mia. euro i forhold til 2025.

Derudover stiger renteudgifterne til de fælles genopretningslån med godt 3 mia. euro i både forplig-

telser og betalinger. Dette var som bekendt et område, der blev adresseret i forbindelse med MFF-

revisionen (den flerårige finansielle ramme) i 2024, hvor stats- og regeringscheferne aftalte en trin-

vis mekanisme til finansiering af merudgifter til renter, i forhold til hvad man forudsatte i 2020.

Kommissionen lægger op til at følge denne mekanisme, så halvdelen af merudgifterne finansieres

ved reserver og udisponeret margen og halvdelen finansieres gennem et nyt instrument, som øger

medlemslandenes EU-bidrag.

Endelig vil jeg også fremhæve, at Kommissionen foreslår en stigning i udgifterne til administration

på ca. 630 mio. euro, primært som følge af mekaniske lønjusteringer.

Vedtages Kommissionens forslag til EU’s 2026-budget

uændret, skønnes det at medføre et dansk

EU-bidrag på ca. 27 mia. kr., hvilket er pris- og lønreguleret efter 2026-niveau.

Kommissionen ventes efter vant praksis at præsentere et såkaldt ændringsbrev til budgetforslaget

til efteråret. Hvad det vil indebære, ved vi af gode grunde ikke endnu.

Regeringens holdning og forhandlingsoplæg

Vi står i en situation med stor usikkerhed for både den europæiske økonomi og sikkerhed. Der er

fortsat krig på det europæiske kontinent, flere internationale konflikter tilspidses, og usikkerheden

omkring told og den internationale handel vokser.

Samtidig skal vi håndtere renterne på den fælles EU-gæld, vi optog som svar på coronakrisen.

Derfor er det kun blevet vigtigere at implementere aftalerne om MFF’en loyalt i det årlige budget.

Det betyder bl.a., at renteudgifter i videst muligt omfang skal finansieres ved omprioriteringer inden

for udgiftslofterne

–

ikke ved at sende regningen videre til skatteborgere i medlemslandene.

Kommissionen har som nævnt foreslået, at 50 pct. af merudgifterne til renter finansieres gennem

reserver og en udisponeret margen i budgettet. Fra regeringens side mener vi, at vi skal kunne fi-

nansiere 50 pct. af merudgifterne inden for budgettet i både 2026 og 2027. Da renteudgifterne og

usikkerheden stiger, giver det derfor mening at finansiere flere udgifter ved omprioritering i 2026, så

vi har reserver i baghånden i 2027.

Vi har reageret resolut på den internationale situation ved at udvise handlekraft og solidaritet med

Ukraine både nationalt og i EU. Men vi er ikke forbi den svære periode endnu. Derfor bliver vi nødt

til at foretage skarpe prioriteringer og sikre, at vi har handlerum, når det gælder.

Vi skal fortsat blive bedre til at prioritere og fokusere udgifterne på de områder, hvor en fælleseuro-

pæisk indsats virkelig giver merværdi. Det gælder eksempelvis klima, digitalisering, migration og

forsvarsområdet. Til gengæld bliver vi nødt til at reducere udgifterne til andre udgiftsområder. Det

kunne eksempelvis være på administrationsområdet.

Side 10

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

38. europaudvalgsmøde 27/6 2025

Forhandlingsoplægget er derfor som følger. Regeringen vil lægge

•

stor vægt på,

at aftalerne om EU’s flerårige finansielle ramme implementeres loyalt, herun-

der at renteudgifter i videst muligt omfang finansieres ved omprioriteringer inden for ud-

giftslofterne og anvendelse af eksisterende reserver.

stor vægt på, at der sikres mere forudsigelighed i EU-bidraget mellem budgetårene.

stor vægt på,

at der i EU’s årlige budget foretages udgiftspolitiske prioriteringer

med hen-

blik på at sikre en modernisering af budgettet, støtte til Ukraine og et samlet set lavere ud-

giftsniveau med tilstrækkelige margener til uforudsete udgifter.

stor vægt på,

at EU’s budget bidrager til dokumenterbare og effektfulde klimarettede tiltag

samt en styrket og effektiv opfølgning på klimaindsatsen.

vægt på, at der under budgetkategori 1 prioriteres midler til excellencebaseret forskning og

digitalisering.

vægt på, at budgetkategori 2 bidrager til en prioritering af udgiftsniveauet, således at de

stigende renteudgifter så vidt muligt håndteres inden for de fastsatte udgiftslofter.

vægt på, at der under budgetkategori 3 afsættes realistiske bevillinger til landbrugspolitik-

ken. Dertil lægger regeringen vægt på, at midler prioriteres til den grønne omstilling.

stor vægt på, at der inden for budgetkategori 4 sker en betydelig prioritering af midler til mi-

grationsindsatsen, som bl.a. skal bidrage til at fremme nye løsninger på EU’s migrations-

udfordringer i tillæg til migrations- og asylpagten.

vægt på, at der under budgetkategori 5 prioriteres bevillinger, der bidrager til at understøtte

regeringens samlede prioriteter for EU-budgettet, herunder relateret til et Europa i stand til

at tage større ansvar for egen sikkerhed samt til Ukraine.

stor vægt på, at der under budgetkategori 6 sikres den nødvendige støtte til Ukraine. Dertil

lægger regeringen vægt på, at Afrika og nærområderne prioriteres for at adressere de

grundlæggende årsager til migration, samt at bevillingerne til den humanitære bistand og

Grønlandsinstrumentet prioriteres.

stor vægt på, at der anlægges en stram og budgetansvarlig linje, for så vidt angår budget-

kategori 7 vedrørende administration.

•

Christian Friis Bach (V):

Det er godt med en stram og ansvarlig budgetlinje. Hvis EU var en fami-

lie i et parcelhus, ville man prøve at spænde livremmen ind. Men man ville nok også kigge på, om

man kunne refinansiere lånet

–

man kunne f.eks. kigge på længere løbetid, en anden renteprofil,

afdragsfrihed osv. Ser man på det? For de stigende renteudgifter kommer til at presse os rigtig me-

get.

Brigitte Klintskov Jerkel (KF):

Regeringen lægger vægt på, at Afrika og nærområderne priorite-

res for at adressere de grundlæggende årsager til migration, samt at bevillingerne til den humani-

tære bistand og Grønlandsinstrumentet prioriteres. Kunne ministeren uddybe det?

Side 11

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

38. europaudvalgsmøde 27/6 2025

Alex Ahrendtsen (DF):

Det er åbenlyst for alle, at udgifterne i EU løber løbsk igen

–

de går kun én

vej, og det er op. Man skærer ikke ind til benet. Regeringen har i sit forhandlingsoplæg gode ord

om det, men der lægges ikke afgørende vægt, og så kommer det jo ikke til at betyde noget som

helst. Det danske EU-bidrag vokser voldsomt

–

fra 19 til 26 mia. kr. Synes regeringen virkelig ikke,

at det er nødvendigt, at der lægges afgørende vægt? Vi kan ikke blive ved at leve med, at udgif-

terne bare stiger og stiger, uden at der bliver sparet andre steder. Det er jo skatteyderne, der kom-

mer til at holde for. Medmindre regeringen lægger afgørende vægt på, at man dropper det øgede

EU-bidrag fra Danmark, og at der skal findes modsvarende besparelser andre steder på de sti-

gende udgifter til bl.a. forsvar, kan vi ikke støtte forhandlingsoplægget.

Alexander Ryle (LA):

Vi kan overordnet set støtte regeringens forhandlingsoplæg, da det er vigtigt

for os, at budgettet adresserer grænseoverskridende udfordringer såsom Europas sikkerhed og

forsvar, støtte til Ukraine, klimaet og migrationsudfordringer. Desværre ser vi også, at EU breder

sig over alt for mange opgaver, som gør det dyrere at være medlem af EU. I stedet for at hæve

budgettet havde vi gerne set, at man reducerede eller afskaffede programmer såsom Et Kreativt

Europa, EFRU (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling) og ESF+ (Den Europæiske Social-

fond Plus), som ikke varetager fælles EU-opgaver, men opgaver, der burde ligge i de enkelte med-

lemslande. Tilsammen udgør de programmer 52,2 mia. euro i betalinger i 2026. Det burde være

mere end rigeligt til at dække nogle af de andre udgifter til vigtige prioriteringer, som EU bør tage

sig af.

Vi mener, det burde være en dansk prioritet, at man bruger pengene fornuftigt og ikke bare blindt

hoster op, hver gang EU sender en regning. Vi er enige i det, Alex Ahrendtsen sagde. Det undrer

mig, at der er behov for at hæve Danmarks EU-bidrag til 26,5 mia. kr., når man samtidig siger, at

man gerne vil omprioritere pengene i budgetkategorierne.

Der lægges vægt på, at der prioriteres bevillinger, der bidrager til at understøtte regeringens sam-

lede prioriteter for EU-budgettet. Det er lidt uklart, hvad de prioriteter er

–

hvis man ser bort fra sik-

kerhed og støtte til Ukraine. Kan ministeren uddybe, hvad regeringens prioriteter er, så vi ikke giver

en blankocheck?

Er det rigtigt forstået, at landdistriktsstøtten er rettet mod den grønne omstilling? Havde det i så fald

ikke været bedre, at den støtte

–

frem for den direkte landbrugsstøtte

–

stiger? Det er i budgetkate-

gori 3, søjle 2.

Hvad betyder »realistiske bevillinger til landbrugspolitikken«?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Christian Friis Bach: Kommissionen forholder sig lø-

bende til refinansiering af lån. Det er aftalt, at lånet skal være tilbagebetalt senest i 2058, og statsle-

dernes aftale om en 50-50-ordning fastholdes.

Til Brigitte Klintskov Jerkel: I forhold til Grønland afsættes der over 250 mio. euro over perioden for

budgettet efter aftale med regeringsledelsen i Nuuk. Vi har fuldt fokus på, at den aftale skal følges,

og vi støtter selvfølgelig Grønlands muligheder for at hjemtage flere midler i samarbejde med den

grønlandske regerings ledelse.

Migrationsspørgsmålet handler selvfølgelig om, at vi bl.a. skal gøre, hvad vi kan, for at sikre, at

flygtninge ikke kastes ud i eksempelvis ridt hen over Middelhavet; det er gentagne gange blevet

Side 12

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

38. europaudvalgsmøde 27/6 2025

udtalt både fra regeringen og fra et bredt flertal i Folketinget, hvordan man skal håndtere og bi-

drage til, at vi får migrationsstrømmene ned, ikke mindst fra Afrika.

Til Alex Ahrendtsen: Vi lægger stor vægt på at bringe budgettet ned. Vi lægger stor vægt på, at der

anlægges en stram og budgetansvarlig linje i forhold til budgetkategori 7, der vedrører administra-

tion. Vi følger vægtene fra sidste år, og det ændrer vi ikke ved. Men vi er enige i, at det er vigtigt at

prioritere, og det arbejder Danmark selvfølgelig på. Det er et stort budget, men det er også et stort

fællesskab, og derfor skal der selvfølgelig prioriteres i budgettet.

Til Alexander Ryle: Nogle af regeringens prioriteringer skitserede jeg i min indledning, eksempelvis

forskning og digitalisering under budgetkategori 1. Vi skal også være i stand til at håndtere migrati-

onsstrømmene fra Afrika, som stadig er en meget stor udfordring. Du nævner også selv sikker-

hedspolitikken, og derudover prioriterer vi Afrika som sådan. Indsatser i nærområderne og forebyg-

gende tiltag kan være med til at løfte det humanitære og det udviklingsmæssige, og det kan skabe

mere ro og forhindre migrationsstrømme. Vi prioriterer også Grønlandsinstrumentet. Og så er der

selvfølgelig Ukraine og Europas sikkerhed. Prioriteringerne er relativt klare, og de afspejler, at vi er i

en meget alvorlig situation i Europa i øjeblikket.

Alexander Ryle spørger også, hvad »realistiske bevillinger til landbrugspolitikken« betyder. Alloke-

ringer er låst i landekonvolutter, og det betyder, at de er låst til et bestemt afløb, men afløbet varie-

rer

– nogle gange meget. Det giver en variation i EU’s bidrag. Vi skal derfor sikre,

at vi kun afsæt-

ter, hvad der er realistisk at bruge.

Angående spørgsmålet om, hvorfor vi ikke vælger at prioritere den grønne støtte: Den grønne

støtte er afspejlet i regeringens prioriteter, og derfor mener vi, at det er udtryk for den nødvendige

prioritering.

Søren Søndergaard (EL):

Da vi i Europaudvalget behandlede MFF’en, som jo lægger rammen for

dette budget, stemte Enhedslisten imod på grund af de eksorbitante midler til landbrugsstøtte, som

føres i en helt gal retning. Derudover stemte vi imod på grund af strukturfondsmidlerne, som er den

værste type lommepengesamfund med skibakker på Bornholm og andre fuldstændig absurde ting,

som bare skaber et bureaukratisk vanvid. Og det er jo de store poster i EU-budgettet. Når det før-

ste punkt i forhandlingsoplægget er, at man lægger stor vægt på,

at aftalerne om EU’s flerårige fi-

nansielle ramme implementeres loyalt, er det svært for os at give opbakning til forhandlingsoplæg-

get. Så skal der i hvert fald noget helt eksorbitant ekstraordinært positivt til, og det er svært at finde.

Der er absolut gode ting, såsom at der sikres mere forudsigelighed i budgettet mellem budget-

årene. Men flere steder mangler der skærpelse og klarhed.

Jeg forstår godt, at man ikke kan lægge afgørende vægt på alting. Men i går blokerede Slovakiet

for den 18. sanktionspakke mod Rusland, så det burde være afgørende for den danske regering

–

og der bør derfor lægges afgørende vægt på

–

at den nødvendige støtte til Ukraine gennemføres.

Eller vil man overlade til Slovakiet, Ungarn og andre at bruge det som forhandling? Det kommer de

jo til, og de vil trække i den modsatte retning. Det, der skete i går, var en klar lærestreg. Vi bliver

nødt til at sige tingene klart: Der skal lægges afgørende vægt på det punkt. Det gælder i øvrigt

også miljøet, men lad det nu ligge.

Jeg blev ikke meget klogere i forhold til de realistiske bevillinger til landbrugspolitikken.

Side 13

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

38. europaudvalgsmøde 27/6 2025

Hvorfor er der ikke nævnt noget om svindel, svig og fejldispositioner i forbindelse med budgettet?

Vi har gang på gang oplevet, at det område bliver værre og værre. Vi har den værste situation i rig-

tig mange år

–

så alvorlig, at regeringen måtte stemme imod, da der for nylig skulle gøres status

over budgettet, fordi fejlraten var så ufattelig høj. Hvorfor er det ikke et helt centralt punkt, at fejlra-

ten skal bringes ned under 2 pct., som er målsætningen? Det gælder især på nogle af de virkelig

belastede områder såsom strukturfondsmidlerne.

Jeg forstår heller ikke, at spørgsmålet om retsstatsprincippet ikke er med i regeringens forhand-

lingsoplæg. Hvordan skal man forklare den danske befolkning, at de med dette budget skal betale

penge til Ungarn, som lige har forbudt pride, og hvor der gang på gang er eksempler på korruption,

og hvor retssystemet ikke fungerer? Hvorfor skal de danske skatteydere bidrage til Ungarn, der

ikke har et retssikkerhedssystem, der anerkender alle? Det har Kommissionen selv slået fast, at de

ikke har. Hvorfor kigger man ikke på det? Jeg ved godt, at man indførte regler, så de ikke kunne få

midlerne fra genopretningsfaciliteten. Men vi synes, hele spørgsmålet om retsstatsprincippet skulle

have en meget central placering i forhandlingsoplægget.

Udgangspunktet er dårligt, fordi udgangspunktet er MFF’en, som vi var imod. Ministeren har ikke

gjort nok til, at vi kan se bort fra det, så vi kan ikke støtte forhandlingsoplægget.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

Jeg har for nylig konstateret, at statsministeren har meldt Dan-

mark ud af den såkaldte sparebande, som er en gruppe af lande, der ønsker at beskære EU’s bud-

getter. Det er virkelig ærgerligt. Hvorfor har man dog gjort det? Helt grundlæggende mener vi i

Danmarksdemokraterne, at man bør finde midler ved omprioritering i stedet for at øge tilskuddene

fra de enkelte lande, og derfor kan vi ikke støtte forhandlingsoplægget, hvis ikke ministeren kan

lægge afgørende vægt på, at budgettet ikke kommer til at stige.

Lotte Rod (RV):

I modsætning til Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne synes vi i Radikale

Venstre, at regeringen har lagt sig et fornuftigt sted, så det støtter vi meget gerne.

Ammar Ali (M):

Hvordan vurderes risikoen for, at 2026-budgettet allerede fra starten er underfi-

nansieret? Og hvilke kriterier vil Danmark lægge til grund for at acceptere eventuelle ændringsbud-

getter i løbet af året?

Sascha Faxe (ALT):

Regeringen lægger stor vægt på udgiftspolitiske prioriteringer og et samlet

lavere budget, men hvordan vurderer man realismen i det?

Kommissionen har oplyst, at der vil komme forslag om nye egenindtægter i forbindelse med den

næste MFF, hvor der bl.a. spekuleres i ikkegenanvendt elektronisk affald, en digital afgift osv. Til

gengæld ser vi, at EU-formandskabets statusrapport ikke tegner noget særlig optimistisk billede af

den mulighed. Hvilke forventninger har ministeren til mulighederne for egne indtægter, så vi kan

bidrage til bl.a. afviklingen af det fælles genopretningslån fra 2028?

I Alternativet kan vi støtte forhandlingsoplægget, men vi kunne godt tænke os, at regeringen lagde

større vægt på, at de landbrugspolitiske prioriteringer går mere i retning af den grønne omstilling.

Det vil også pege ind i de landbrugspolitiske forhandlinger, vi står over for, så allerede her kunne

man godt sætte en retning på det.

Side 14

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

38. europaudvalgsmøde 27/6 2025

Alexander Ryle (LA):

I forhold til landbrugsstøtten havde vi gerne set, at man virkelig tog et or-

dentligt hug i EU-budgettet, for der er virkelig mange penge. I øvrigt tror jeg, at det ville være til

gavn for dansk landbrug, fordi vi er mere konkurrencedygtige end mange af de andre. Men det pri-

mære formål ville være at finansiere nogle af de andre prioriteter i EU. Jeg ved godt, det ikke er su-

perrealistisk; andre lande synes, at det er meget vigtigt. Men det undrer mig, at man i budgetkate-

gori 3 øger midlerne til den direkte landbrugsstøtte og sænker midlerne til landdistriktsstøtten, for

som jeg forstår det, er landdistriktsstøtten rettet mod den grønne omstilling. I forhandlingsoplægget

lægger regeringen vægt på, at midler prioriteres til den grønne omstilling.

Det var et fint svar i forhold til de samlede prioriteter for EU-budgettet. Jeg ville bare være sikker på,

at der ikke pludselig kan dukke noget op, som ikke står nævnt i forhandlingsoplægget. De eksem-

pler, ministeren nævner, kan vi fuldt ud bakke op om.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Søren Søndergaard: Man kan ikke være andet end

enig i, at der sker mange alvorlige ting i Europa, og det er trods alt også afspejlet i forhandlingsop-

lægget. Det er vores bud på at bringe både Danmark og Europa i en situation, hvor man bedst mu-

ligt er i stand til at håndtere udfordringerne. Vægten i forhold til Ukraine betyder ikke, at Danmark

ikke står fuldt bag Ukraine og ikke arbejder for, at Ukraine skal have al den hjælp, de har behov for.

Det er udtryk for, at vi mener, at forhandlingsoplægget er balanceret, og det gælder også en meget

stærk støtte til Ukraine.

Søren Søndergaard peger på udfordringen med fejlraten, og det skal der gøres noget ved. Men

som Søren Søndergaard ved, reguleres det i mange sammenhænge. Drøftelserne pågår løbende,

og Danmark tager del i dem. Vi drøftede det bl.a. sidste år, og vi vil fortsætte med det, for der er in-

gen tvivl om, at det selvfølgelig skal bringes ned; det har alle en interesse i.

Vi er enige i, at retsstatsprincipperne er meget vigtige, og stats- og regeringscheferne prioriterer

det. Men det har ikke umiddelbart noget med det årlige budget at gøre.

Til Jens Henrik Thulesen Dahl: Danmark er ikke del af en sparebande. Samtidig er det vigtigt at hu-

ske på, hvad jeg rent faktisk sagde; der er fortsat behov for at prioritere hårdt og få ryddet op. Der-

for går regeringen som altid konstruktivt til forhandlingerne om det årlige budget. Det gør vi ud fra

en balanceret tilgang, hvor vi på den ene side har vægte, der kan være med til at fremme en ambi-

tiøs europæisk politisk dagsorden, men samtidig sikrer, at der sker en ansvarlig anvendelse af de

meget store midler. Den balance giver os bedst mulighed for at være med til at forandre tingene.

Betyder det, at alt er godt? Nej. Noget af det, der skal i fokus på næste års budget, er et fortsat be-

hov for at skabe manøvrerum til uforudsete begivenheder og renteudgifterne for de fælles genop-

retningslån. Der bliver behov for hårde prioriteringer. Jeg ved ikke, om det er nok, men det er i

hvert fald et forsøg på at sende et signal i retning af det, Jens Henrik Thulesen Dahl efterspørger.

Til Ammar Ali: Kommer der forslag til ændringsbudgetter, vil Danmarks kriterier følge af forhand-

lingsoplægget.

Til Sascha Faxe: Vi mener, at slagretningen i forhandlingsoplægget er realistisk; det har det ma-

nøvrerum, der skal til, for at Danmark kan være med til at forme budgettet, og for at Danmark har

mulighed for at rykke Europa i retning af det, vi gerne vil, som er afspejlet i de politiske prioriteringer

Side 15

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

38. europaudvalgsmøde 27/6 2025

i forhandlingsoplægget. Det bliver selvfølgelig hårde forhandlinger. Europa står over for store udfor-

dringer, og der er mange prioriteringer og synspunkter. Men lige nu handler det for os om at have

et manøvrerum med klare sigtelinjer.

Vi vil forholde os til egne indtægter, når Kommissionens forslag kommer. Der vil være en række

forslag i forbindelse med forslaget til den næste MFF. Det er rigtigst at tage den diskussion i for-

længelse af det.

Forhandlingssituationen i Rådet hænger sammen med det, jeg sagde før om realismen. Der er

grupperinger, der er nettobetalere og -modtagere, men det er dog trods alt igennem årene lykke-

des at finde et kompromis, og det mener vi også at vi kan denne gang. Selv om udfordringerne er

meget, meget store, har vi tidligere vist os i stand til at finde svar på det.

Til Alexander Ryle: Vi er enige i, at EU’s landbrugsstøtte ikke er det, der bedst understøtter den

grønne omstilling. Landbruget er også en del af den grønne omstilling, skal det retfærdigvis siges,

og mange gør en stor indsats for at omstille landbruget i en mere grøn retning. Men det er vigtigt at

have landdistriktsmidlerne for øje, for der har man bl.a. mulighed for at prioritere den grønne omstil-

ling. Derfor prioriterer vi grøn omstilling både under landbrug og som en særskilt stor vægt på kli-

maeffekt. Derudover har jeg i erhvervspolitisk regi været her i udvalget flere gange, og der sker vir-

kelig noget inden for industripolitikken, hvor ambitionerne er meget store og initiativerne efterhån-

den er flere for at fastholde Europa som det område, der gerne skulle være længst fremme globalt.

Der sker meget for den grønne omstilling, og det er vel vanskeligt at pege på et større samarbejde

med større fokus på grøn omstilling end EU-samarbejdet.

Alexander Ryle (LA):

Hvad angår grøn omstilling og klima, skal jeg så forstå regeringens forhand-

lingsoplæg sådan, at man egentlig gerne så en anden fordeling i tabel 4 om budgetkategori 3, så

den direkte landbrugsstøtte blev mindre og landdistriktsstøtten blev større

–

eller mindre mindre,

som nogen måske ville kalde det? Det er sådan, jeg hører ministeren, men det er ikke det, jeg ser

afspejlet i forhandlingsoplægget.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Jeg tror, at Alexander Ryle spørger til de flerårige priori-

teringer i MFF’en. Det her handler om det årlige budget.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har

ytret sig imod det.

Side 16

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

38. europaudvalgsmøde 27/6 2025

Siden sidst

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

a) Ændringsbudget 1 til 2025-budgettet

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Vi har modtaget et ændringsbudget til 2025-budgettet fra

Kommissionen. Ændringsbudgettet er en tilbagevendende teknisk øvelse, der medfører en over-

førsel af overskuddet fra det foregående år.

Overskuddet i 2024 udgjorde ca. 1,3 mia. euro og reducerer alt andet lige det danske EU-bidrag i

2025 med ca. 230 mio. kr.

Jeg vil generelt henvise til det grund- og nærhedsnotat, der er oversendt til udvalget.

b) Det kommende MFF-forslag

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Det er forventningen, at Kommissionen fremsætter sit

MFF-forslag (den flerårige finansielle ramme) i midten af juli 2025. Jeg kan derfor af gode grunde

ikke sige meget om forslaget på nuværende tidspunkt. Jeg vil henvise til grund- og nærhedsnotatet

samt den meddelelse, som Kommissionen udsendte i februar 2025.

Står meddelelsen til troende, må vi forvente en modernisering af EU-budgettet med færre program-

mer end i dag, større fleksibilitet og større fokus på effekt og EU-merværdi. Det signal er regerin-

gen overordnet positiv over for. Det næste flerårige budget skal levere på fremtidens udfordringer

og udstikke en ambitiøs og ansvarlig retning for Europa.

Vi ser frem til forslaget fra Kommissionen og den rolle, Danmark skal spille under formandskabet.

Det er vigtigt for os at skabe fremdrift i forhandlingerne. Vi har en ambitiøs plan om at fremsætte

den første forhandlingsskitse. Det vil kræve et rettidigt forslag og velvilje fra de andre EU-lande.

Den ambition tager vi på os.

Når forslaget kommer, vil finansministeren selvfølgelig holde Folketinget tæt orienteret

–

ikke

mindst i lyset af at der er tale om en prioriteret EU-sag.

Søren Søndergaard (EL):

Det kunne være nyttigt for Europaudvalget at få et notat om sammen-

hængen mellem MFF’en og de årlige budgetter. Hvor meget binder MFF’en de

årlige budgetter?

Hvad er der politisk af muligheder for at flytte rundt, herunder hvilke flertal kræver det? Det er afgø-

rende, at vi har et overblik over det, både for at kunne behandle MFF’en og de årlige budgetter.

NOT

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Vi sender et notat, og så kan det danne baggrund for en

eventuel diskussion.

c) Justering af Danmarks genopretningsplan

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Genopretningsplanen blev vedtaget af Rådet i juli 2021

Side 17

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

38. europaudvalgsmøde 27/6 2025

og indeholder initiativer for ca. 13 mia. kr. Pengene går særlig til grønne og digitale tiltag, der blev

aftalt i forbindelse med finansloven for 2021. Det gælder f.eks. grøn skattereform, digitaliserings-

strategien og udskiftning af olie- og gasfyr.

Genopretningsplanen blev senere udbygget med et REPowerEU-kapitel, som indeholder tiltag til at

mindske afhængigheden af russisk fossil energi og accelerere den grønne omstilling. Kapitlet blev

vedtaget af Rådet i november 2023.

Genopretningsplanen indeholder en lang række mål og milepæle, som skal dokumenteres i paral-

lelle betalingsanmodninger senest i september 2026. For at fremskynde implementeringen af initia-

tiverne i planen har regeringen anmodet Kommissionen om en teknisk justering. Justeringen har

tre formål:

•

Justeringen indebærer for det første, at en række allerede gennemførte mål og milepæle

fremrykkes fra 2026 til 2025. Det vil sikre en hurtigere implementering af Danmarks plan.

Justeringen indebærer for det andet, at tre såkaldte delmål i planen udgår, da de alene er

tiltænkt som milepæle frem mod de endelige slutmål, som fastholdes. Det vil lette den

overordnede dokumentationsbyrde.

Justeringen indebærer for det tredje en række tekniske simplificeringer, der ligeledes har til

hensigt at lette dokumentationsbyrden.

•

For at opsummere går justeringen ud på at fremskynde implementeringen og simplificere kravene

til dokumentation. Det overordnede ambitionsniveau i planen fastholdes uændret, og justeringen

medfører ingen nye frie midler.

Mange af EU’s medlemslande har

betydelige udfordringer med forsinkelser i implementeringen af

deres respektive genopretningsplaner. Derfor er finansministeren glad for, at Danmark med juste-

ringen kan fremvise hurtigere implementering end planlagt.

Kommissionen har godkendt Danmarks anmodning. Vi forventer, at den skal drøftes på Økofin-

rådsmødet i juli 2025 under dansk formandskab. Udvalget vil efter fast praksis selvfølgelig få over-

sendt en oversigt over ændringerne, når de er godkendt.

Side 18

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

38. europaudvalgsmøde 27/6 2025

Punkt 6. Tilskyndelse til forsvarsrelaterede investeringer i EU-budgettet til

gennemførelse af ReArm Europe-planen

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0188

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0188

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 571 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0188

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 318 (udvalgsmødereferat side 2 FO,

forhandlingsoplæg vedr. ReArm Europe forelagt EUU 5/3-25)

Europaministeren (Marie Bjerre):

Europa-Kommissionen har fremsat et forordningsforslag, der

skal tilskynde til øgede forsvarsrelaterede investeringer i EU-budgettet. Det vil jeg forelægge til for-

handlingsoplæg på vegne af forsvarsministeren.

Forslaget er en leverance under »ReArm Europe«-planen, der skal understøtte en hurtig oprust-

ning i Europa med henblik på at styrke europæisk forsvarsparathed frem mod 2030.

Lad mig starte med at understrege, at vi fra dansk side er positive over for forslaget. Sagen lægger

op til at tilpasse eksisterende EU-programmer og -instrumenter, der kan udnyttes til at skabe incita-

menter for yderligere forsvarsrelaterede investeringer under EU-budgettet. Det er nødvendigt med

en vedvarende og samlet EU-indsats, hvis vi skal skabe de bedste forudsætninger for den nødven-

dige europæiske oprustning.

Forslagets indhold

Der er først og fremmest tale om justeringer af en række gældende EU-finansieringsprogrammer,

så de også kan dække projekter med dobbelt anvendelse. Formålet er at åbne op for, at flere for-

svarsrelaterede projekter kan få støtte, idet selve anvendelsesområdet udvides for flere program-

mer. Samtidig gives der mulighed for, at medlemsstaterne kan vælge at benytte øvrige finansie-

ringskilder til forsvarsrelaterede projekter under flere af programmerne.

Regeringens holdning

Fra dansk side bakker vi op om forslaget. Det er godt

–

og nødvendigt

–

at der aktivt tages stilling

til, hvordan vi kan tilpasse relevante eksisterende EU-programmer og -instrumenter, så de i større

grad tilskynder til og skaber incitamenter for yderligere fælleseuropæiske forsvarsinvesteringer.

Helt overordnet er det fra dansk side en vigtig prioritet, at forslaget behandles hurtigt og effektivt, så

det kan implementeres hurtigst muligt. Vi skal have de gode ambitioner ud at leve hurtigst muligt.

Der lægges derfor op til, at regeringen lægger stor vægt på

•

at forslaget giver mulighed for yderligere forsvarsrelateret finansiering og styrker den euro-

pæiske konkurrenceevne på forsvarsområdet gennem øget mulighed for støtte til fælles-

europæiske projekter med dobbelt anvendelse under eksisterende EU-programmer.

forslaget ikke foregriber forhandlingerne om EU’s næste flerårige finansielle ramme

(MFF) fra 2028 og frem.

Side 19

•

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

38. europaudvalgsmøde 27/6 2025

Dertil vil regeringen lægge vægt på

•

at forslaget bidrager til opbygningen af et reelt indre marked for forsvarsprodukter og mind-

sker regulatoriske byrder og barrierer for myndigheder og virksomheder med det formål at

styrke europæisk forsvarsindustri og understøtte det fælleseuropæiske samarbejde om

forsvarsprodukter.

at forslaget understøtter nationalt ejerskab over EU-støttede projekter og sund forvaltning

af EU-midler.

•

Forhandlingerne er påbegyndt under det polske formandskab, og EU’s medlemslande har indle-

dende udtrykt opbakning til forslaget. Der er generelt bred opbakning til at tilskynde til yderligere

forsvarsrelaterede investeringer inden for EU-budgettet.

Forhandlingerne fortsætter under dansk formandskab, hvor Danmark vil være ansvarlig for at sikre

fremdrift. Det er forventningen, at der vil kunne opnås generel indstilling i starten af efteråret.

Henrik Møller (S):

Ikke overraskende bakker vi op om mandatet.

Jeg har haft et yndlingsudtryk, der hedder: en mulig behovsorienteret tværsektoriel temaplanlæg-

ning. Nu skal jeg overveje, om jeg skal udskifte det med et nyt, for jeg har læst det her:

»Ændringerne bygger på denne tilgang ved at foreslå komplementære, målrettede modifikatio-

ner, der yderligere styrker operationel relevans, adresserer identificerede kapacitetsmangler og

forbedrer finansiel integritet og sikkerhedsgarantier.«

Når det er så klart, ser jeg slet ingen problemer i mandatet.

Christian Friis Bach (V):

Er EU endelig løbet tør for forkortelser? Her er der et ASAP-instrument,

og der er også et ASAP+-instrument i programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP). Mit

kære bagland har været usikker på, om det er to sideløbende instrumenter eller det samme instru-

ment.

Vi er optagede af, at mekanismerne sikrer, at de små og mellemstore virksomheder og det, vi nu

med et andet godt EU-udtryk kalder midcapvirksomheder, også kan få en rolle. Der er frygt for, at

den store franske forsvarsindustri rykker ind og snupper alle midlerne. Har regeringen fokus på

det?

Søren Søndergaard (EL):

Som jeg forstår det, kommer 1,5 mia. kr. af finansieringen fra ubrugte

midler, og resten finansieres gennem omprioritering. De ubrugte midler ligger klart inden for forsk-

ningsområdet. Det interessante er omprioriteringen. Sker der en omprioritering af nuværende forsk-

ningsmidler? Og i så fald, på hvilke områder sker der en omprioritering af nuværende forsknings-

midler?

Der er meget om konkurrencedygtighed og et reelt indre marked for forsvarsprodukter, men vi sy-

nes ikke, at læren af det, der skete med Ukraine, er sivet ind. Vi har en kæmpe forsvarsindustri i

EU, der er ekstremt konkurrencedygtig. Vist nok fire af de ti lande med højest eksport af forsvars-

produkter ligger i EU. Alligevel var vi ikke i stand til at levere til Ukraine, for forsvarsindustrien var

fløjtende ligeglade med, at vi ønskede, at der skulle leveres til Ukraine. De ville da hellere opfylde

deres kontrakter med Saudi-Arabien, Qatar osv. Så længe det problem ikke er løst, har vi meget

Side 20

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

38. europaudvalgsmøde 27/6 2025

svært ved at se idéen i at pumpe en masse penge ind i forsvarsindustrien. Der skal være mere

statslig styring i forhold til forsvarsindustrien, og der skal være mere kontrol og flere regler for, hvor-

dan pengene kan bruges. Ellers kommer vi i den samme situation som med Ukraine.

Europaministeren (Marie Bjerre):

Det handler om at få fleksibilitet ind i en række eksisterende

programmer, så det også kan bruges til dobbelt anvendelse, eksempelvis også forsvarsinvesterin-

ger. Det gælder programmet for et digitalt Europa (DEP), Horisont Europa, Den Europæiske For-

svarsfond (EDF), Connecting Europe-faciliteten (CEF), forordningen om støtte til produktion af am-

munition (ASAP) og platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP). Det er en del af ind-

satsen for at komme i mål med at forsvare os selv i 2030. I dag bliver disse fonde i høj grad brugt

på civile tiltag.

Til Christian Friis Bach: Ændringen af fleksibiliteten i disse puljer ændrer ikke noget for SMV’erne

som sådan, for deres adgang til at søge forbliver den samme. Men nu har man også mulighed for

at søge til forsvarsrelaterede investeringer, og vi har altid

fokus på, at SMV’er også har mulighed

for at søge. Vi skriver i grund- og nærhedsnotatet, at det kan betyde ekstra administrative omkost-

ninger, for når man ændrer på en fleksibilitet i nogle puljer, skal man forholde sig til noget nyt i for-

bindelse med at søge puljerne.

Søren Søndergaard spørger ind til finansieringen. Det handler primært om at øge fleksibiliteten in-

den for de eksisterende puljer, så der er rammen den samme. I Horisont Europa omprioriterer man

1,5 mia. kr. til Det Europæiske Innovationsråd (EIC), men det er stadig inden for Horisont Europa-

programmet.

Jeg er uenig i, at staten skal eje produktionsfaciliteter i vores forsvar. I forhold til Ukraine handler

det om, at vi er flere medlemslande, der bakker op og sender våben til Ukraine og støtter med alt

det, vi kan.

Alexander Ryle (LA):

Vi mener, det er utrolig vigtigt, at vi investerer i forsvar, og vi støttede forsla-

get om at kunne omprioritere samhørighedsmidler i april 2025. Derfor støtter vi også forhandlings-

oplægget i dag.

Jeg kan forstå, at forslagets foranstaltninger skal finansieres gennem omprioritering af eksisterende

midler fra de berørte programmer. Når man sætter mere fokus på noget i disse programmer, må

der være noget andet, man sætter mindre fokus på. Hvad vil man fjerne fokus fra i de berørte pro-

grammer, for at det kan lade sig gøre? I samlenotatet står der om Connecting Europe-faciliteten, at

der lægges op til »at understøtte den nødvendige digitale konnektivitet og infrastruktur, som for-

svarsprodukter og forsvarsteknologier kræver«. Det lyder jo meget godt, men hvor vil man fjerne

fokus fra? Grønthøster man alt det andet i programmet, eller vil man fjerne fokus fra udvalgte dele?

Søren Søndergaard (EL):

Jeg forstod ikke helt ministerens svar. Jeg forstår det på den måde, at

de 1,5 mia. kr. er penge fra den sidste MFF frem til 2020, der ikke er blevet brugt

–

ingen proble-

mer, men det kan man ikke kalde omprioritering. Når man snakker omprioritering af penge bevilget

i denne budgetperiode, er det så også omprioritering inden for forskningsmidlerne, og hvilke forsk-

ningsprojekter forsvinder i så fald? Hvis det bare handlede om, at man skal kunne lave dobbelt an-

vendelse, var det ikke et problem for os

–

det andet er problemet.

Side 21

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

38. europaudvalgsmøde 27/6 2025

Europaministeren (Marie Bjerre):

Til Søren Søndergaard: Midlerne, der føres over inden for Hori-

sont Europa-programmet til Det Europæiske Innovationsråd

–

altså de 1,5 mia. kr.

–

er ikke øre-

mærket forsvarsrelaterede investeringer. De kan udmøntes til alle projekter under anvendelsesom-

rådet for Det Europæiske Innovationsråd. Der er altså ikke tale om, at man vil bruge færre penge

på forskningsområdet, men at pengene også kan bruges til forsvarsrelaterede investeringer på for-

svarsområdet. Jeg følger gerne op skriftligt, hvis svaret ikke er tilstrækkeligt.

Til Alexander Ryle: Penge kan jo kun bruges én gang, og nu lægges der en større fleksibilitet ind i

en række af puljerne, så man også kan søge til forsvarsrelaterede investeringer eller til dobbelt an-

vendelse, hvor der altså både er noget civilt- og noget forsvarsrelateret. Anvendelsesområdet for

de enkelte programmer bliver ikke mindre

–

man kan stadig søge om det, man kunne søge om før,

men nu kan man

også

søge om noget, der er forsvarsrelateret.

Alexander Ryle (LA):

Hvem tager stilling til, hvad der skal bevilges penge til? Bruger man flere

penge ét sted, er der ikke lige så mange penge til noget andet. Er der en politisk kontrol med det?

Idéen om fleksibilitet og fokus på forsvar er supergod, men det virker, som om man giver en blan-

kocheck til nogle og lader dem styre, hvad man skærer fra. Det er måske det rigtige at gøre, men

det er et ret bredt forhandlingsoplæg, når vi ikke ved, hvad pengene går fra. Kan ministeren sætte

et par ekstra ord på det?

Europaministeren (Marie Bjerre):

Det er svært at svare konkret på. Det eksisterende anvendel-

sesområde bliver ikke snævret ind; det bliver bredere, så man

også

kan bruge midlerne på for-

svarsrelaterede emner. I nogle af puljerne er der ikke afløb for midlerne, så der er rum til at brede

anvendelsesområdet ud. Man må tage vurderingen om, hvad man vil vælge at prioritere, når an-

søgningerne kommer. Kernen er, at man laver mere fleksibilitet i de enkelte programmer. Derud-

over giver det mulighed for at få delfinansiering fra puljerne, samtidig med at der følger landefinan-

siering med. Det er altså med til at booste investeringerne i forsvar i de enkelte lande.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten har ytret sig imod det.

Side 22

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

38. europaudvalgsmøde 27/6 2025

Punkt 7. Europa-Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om

bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en revision af

transportfællesskabstraktaten

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0278

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0278

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 571 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0278

–

svar på spm. 1 om oversendelse af non-papers eller

positionspapirer

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Det drejer sig om Kommissionens henstilling til en

rådsafgørelse, hvor vi bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger om en revision af trak-

taten om transportfællesskabet.

Formål

Traktaten om transportfællesskabet handler om det samarbejde på transportområdet, som Kom-

missionen har med Kosovo og EU-kandidatlandene på Vestbalkan samt Ukraine og Moldova.

Transportfællesskabet handler i sin enkelhed om at forberede de omtalte lande til på sigt at blive

optaget i EU.

Transportfællesskabet arbejder med andre ord med at implementere

stort set hele EU’s regelsæt

på transportområdet i de omtalte landes nationale lovgivning. Så kan en senere optagelse ske

mere smidigt. Det har man arbejdet med siden ikrafttrædelsen af traktaten i 2019, og det har funge-

ret godt.

F.eks. handler det om, at de omtalte lande skal leve op til de samme infrastrukturkrav på jernba-

nen, som vi skal i Danmark og i EU. Det kan være krav som at anvende Unionens sporvidde på

banen, og det kan være krav om at udrulle det europæiske signalsystem på jernbanen.

På vejtransportområdet kunne det f.eks. være vejinfrastrukturens sikkerhed, hvor vejene skal di-

mensioneres korrekt og have de rette vejbaneadskillelser osv.

Derudover arbejder man med et indikativt TEN-T-net, som egentlig ikke er et TEN-T-net, men man

kan signalere over for disse lande, hvordan et reelt TEN-T-net kunne komme til at se ud. Dermed

kan landene se et perspektiv i at kigge mod Vest i stedet for at kigge i andre retninger.

Det er vigtigt for mig at gøre det klart, at traktaten om transportfællesskabet ikke handler om at give

de omtalte lande markedsadgang til Unionen, som f.eks. at udstede tilladelser til godskørsel eller i

øvrigt give landene de samme rettigheder og adgange som EU’s medlemsstater.

Forslagets indhold

Forslaget drejer sig om, at Rådet skal give Kommissionen mandat til at forhandle nogle ændringer

af traktaten.

Der er tre formål med forslaget:

Side 23

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

38. europaudvalgsmøde 27/6 2025

For det første ønsker man at opdatere traktaten med den aktuelle EU-lovgivning på transportområ-

det.

For det andet vil man give Kommissionen styrkede beføjelser til at håndhæve traktaten over for

traktatens parter. Man vil give Kommissionen mulighed for at kunne fratage traktatens parter deres

respektive stemmeret.

For det tredje ønsker man at kunne optage Ukraine og Moldova som fuldbyrdede medlemmer af

transportfællesskabet. Ukraine og Moldova har i dag observatørstatus.

Konstruktionen er sådan, at der er et sekretariat i Serbien, som servicerer landene i disse spørgs-

mål. Man kunne forestille sig det som et slags ministerråd bestående af ikkemedlemslande, hvor

de drøfter de transportpolitiske ting i EU og sørger for at lave nogle målsætninger om implemente-

ring osv.

Regeringens holdning

Regeringen er positiv over for forslaget. Det er vigtigt, at vi fra Unionens side klart signalerer, at vi

ønsker at bringe de seks partnere på Vestbalkan tættere på Unionen, ligesom det selvsagt er høj-

aktuelt, at vi handler på Det Europæiske Råds klare signal, da man gav Ukraine og Moldova status

som EU-kandidatlande.

Derfor indstilles det, at man fra dansk side støtter forslaget, idet der

•

lægges vægt på, at Europa-Kommissionen med Rådets afgørelse bemyndiges til at ind-

lede forhandlinger om en revision af transportfællesskabstraktaten.

lægges vægt på, at Europa-Kommissionen med Rådets afgørelse sikres muligheden for,

at Ukraine og Republikken Moldova vil kunne optages som fuldbyrdede medlemmer af

transportfællesskabet.

lægges vægt på, at der med bemyndigelsen for Europa-Kommissionen til at indlede for-

handlinger om en revision af transportfællesskabstraktaten ikke pålægges uforholdsmæs-

sigt flere administrative årsværk i transportfællesskabets sekretariat.

•

Der er tale om et yderligere bidrag på 1 mio. euro. Det er ikke et svimlende beløb, hvilket vi heller

ikke mener der er grundlag for.

Lotte Rod (RV):

Jeg vil bakke regeringen op. I Radikale Venstre mener vi, at det er et strategisk

vigtigt skridt for at binde landene tættere sammen.

Søren Søndergaard (EL):

Enhedslisten støtter forhandlingsoplægget. Men der er noget, jeg ikke

forstår. I samlenotatet står der:

»Transportfællesskabstraktaten finder anvendelse på vejtransport, jernbanetransport, transport

ad indre vandveje på det indikative trans-europæiske transportnet (TEN-T) samt søtransport.

Traktaten indeholder bestemmelser om en gradvis integration af transportmarkeder og -net-

værk i henhold til den relevante EU-lovgivning, herunder på områderne tekniske standarder, in-

teroperabilitet, sikkerhed, trafikstyring, konkurrence, arbejdsmarkedsforhold, offentlige udbud

samt miljø.«

Side 24

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 638: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-25

38. europaudvalgsmøde 27/6 2025

Det er en fantastisk god beskrivelse. Derudover understreger ministeren, at det ikke handler om

adgang til markedet. Så er vi vel interesserede i, at alle lande i hele verden lever op til det her, uan-

set om de er på vej ind i EU eller ej. Norge er f.eks. ikke på vej ind i EU. Spørgsmålet er, om det er

et politisk spørgsmål. Det bliver et politisk spørgsmål, fordi der i dette ligger, at vi ikke vil have Ge-

orgien med af politiske årsager. Vi vil altså ikke have, at de skal leve op til alle disse ting. Det kan

jeg ikke forstå. Jeg ville sådan set gerne have, at de levede op til det, selv om de ikke skal nærme

sig EU. Men hvis vi siger, at det er et politisk spørgsmål, så kommer det næste spørgsmål: Hvorfor

skal Serbien så med? Man kan ikke lave en vurdering af Serbien, der ikke afslører kæmpemæs-

sige politiske problemer, både med undertrykkelse af deres egen befolkning, støtte til Rusland, bal-

lade på Balkan osv.

Sascha Faxe (ALT):

Vi bakker også op om forhandlingsoplægget. Jeg kunne dog godt tænke mig,

at der blev lagt større vægt på jernbaner og havne, så vi sikrer, at infrastrukturen åbner op i forhold

til havet og mere offentlig transport.

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Til Sascha Faxe: Der lægges sådan set vægt på alt

det transportpolitiske, vi vedtager i EU, som har med tekniske standarder at gøre

–

alt, hvad der

ikke har med markedsadgang at gøre. Hvis jeg er kommet med eksempler her, er det ikke udtryk

for vægtningen i arbejdet.

Til Søren Søndergaard: Det handler om kandidatlande, som er i et formelt samarbejde. Norge lever

op til disse krav, og man kunne da ønske, at alle verdens lande gør det, men det kommer de ikke

til. Her er der et mere formelt samarbejde om, at lande, som man kan se et potentiale i som opta-

gelseslande, skal investere i en retning, så optagelsen på et tidspunkt bliver mere smidig. Det hjæl-

per man dem med, og nogle lande er mere aktuelle at samarbejde med end andre.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg forstår godt, hvis lande ikke vil leve op til EU’s standarder,

men det

er op til landene selv. Hvis der er lande, der vil leve op til standarderne, er det vel kun positivt. Rent

hypotetisk kunne man nå frem til, at udviklingen i et land

–

lad os kalde det land S, måske S-e-r

–

ikke går i forhold til et EU-medlemskab på grund af opførslen på Balkan, interventioner alle mulige

steder, støtte til Rusland og undertrykkelse af egen befolkning. Er vi så ikke fortsat interesserede i,

at de lever op til standarderne? Det handler jo netop ikke om privilegeret adgang. Det kan godt

være, de ikke skal have stemmeret, men hvad vil man gøre i den situation?

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Det er en prioritering af lande. Dele af spørgsmålet vil

man kunne have en interessant drøftelse om med udenrigsministeren. Jeg forholder mig til det, jeg

søger mandat til, og det er de tre punkter, jeg har opridset. Det er ikke, fordi jeg ikke ser det som

interessante og relevante drøftelser, men de skal tages i et andet forum.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl. 10.27.

Side 25

OFFENTLIG