ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 324
Offentligt

25. september 2025

Samlenotat

1) Forslag om ændrede rammer for securitisering i EU

KOM(2025)825, KOM(2025)826

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 1: Ændrede rammer for securitisering

i EU

1. Resume

Kommissionen præsenterede 17. juni 2025 en pakke af forslag om rammerne

for securitisering i EU. Forslagene er de første lovgivningsmæssige initiativer

under opsparings- og investeringsunionen (SIU) og har til formål at genoplive

markederne for securitiseringer for bl.a. at understøtte investeringer og vækst

i EU, herunder den grønne og digitale omstilling.

Securitisering er en proces, hvor kreditinstitutter, investeringsselskaber eller

andre virksomheder sælger puljer af aktiver til investorer for at fjerne aktiver

fra balancen og gøre plads til nye udlån.

Formålet med pakken er at fjerne unødige barrierer for udstedelser af og in-

vesteringer i securitiseringer. Konkret betyder det, at man i forslaget om æn-

dringer til securitiseringsforordningen vil nedbringe administrative og ope-

rationelle byrder og sænke kapitalkrav. Samtidigt vil man fastholde et til-

strækkeligt niveau af investorbeskyttelse og tilsyn og fortsat sikre finansiel

stabilitet.

De administrative og operationelle byrder foreslås nedbragt ved at undtage

investorer fra visse krav om

”due

diligence”,

dvs. kravet om institutionelle in-

vestorers undersøgelse af risikoen i en securitisering og de underliggende ak-

tiver, samt fjerne en væsentlig del af rapporteringskravene for udstedere af

securitiseringer.

Sænkelse af kapitalkravene sker gennem ændringer af faktorer, der bruges i

beregningen af kapitalkrav for securitiseringer, som skal gøre beregningerne

mere følsomme ift. risikoen i de underliggende aktiver.

Regeringen går konstruktivt til forhandlingerne vedr. forslaget om ændrede

rammer for securitisering i EU, som kan understøtte markederne for securiti-

sering. Regeringen støtter, at forslaget fortsat skal sikre finansiel stabilitet.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 17. juni 2025 en pakke af forslag vedrørende

ændring af rammerne for securitisering i EU. Securitisering er en proces, hvor

kreditinstitutter, investeringsselskaber eller andre virksomheder sælger puljer

af aktiver, fx udlån, til investorer for at fjerne aktiver fra balance og gøre plads

til nye udlån. Pakken indeholder en række initiativer, der har til formål at fjerne

unødige hindringer for væksten og udviklingen af EU’s securitiseringsmarked,

men uden at medføre risici for den finansielle stabilitet, markedsintegriteten el-

Side 2 af 9

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

ler investorbeskyttelsen. Ifølge Kommissionen kan tiltagene bidrage til at kana-

lisere flere investeringer ind i realøkonomien og dermed understøtte økonomisk

vækst, innovation og jobskabelse i hele EU.

Pakken af forslag er det første lovgivningsinitiativ under opsparings- og inve-

steringsunionen

(SIU), der med Kommissionens meddelelse fra 19. marts 2025

samler de tidligere dagsordener omkring kapitalmarkedsunionen (CMU) og

bankunionen under ét. I meddelelsen blev securitisering fremhævet som et red-

skab, der potentielt kan være med til at løfte investeringsomfanget i securitise-

ringer i EU ved at forbedre bankernes muligheder for at overføre risici til inve-

storer, hvormed der frigøres kapital til yderligere långivning til husholdninger

og virksomheder.

Utilstrækkeligt regulerede securitiseringer var en væsentlig faktor under Fi-

nanskrisen, primært i USA, og var med til at udløse krisen og forstærke effek-

terne. Det var på den baggrund, at man i EU introducerede streng regulering og

satte høje kapitalkrav. Kommissionen vurderer, at der er rum for at lempe de

nuværende kapitalkrav, som man mener er for høje, og som ikke er tilstrække-

ligt risikofølsomme. Den Europæiske Værdipapirs- og Markedstilsynsmyndig-

hed (ESMA) bemærker at tabsraterne ved securitiseringer under Finanskrisen

var væsentlig lavere i EU end i USA. Securitiseringer er komplekse produkter,

som ikke er udbredt i Danmark, og stiller store krav til de tekniske dele af lov-

givningsrammerne.

EU’s nuværende rammer for securitisering i EU trådte i kraft i 2019 og har bl.a.

til formål at sikre investorbeskyttelsen, gennemsigtighed og finansiel stabilitet.

Desuden blev der foretaget en mindre revision af reglerne ifm. Covid-pande-

mien i 2021. Kommissionen vurderer, at det europæiske offentlige securitise-

ringsmarked havde et samlet omfang på 1.200 mia. euro ved udgangen af 2023,

som i høj grad er koncentreret i fem EU-lande (Frankrig, Italien, Tyskland, Hol-

land og Spanien).

Securitiseringer struktureres i forskellige ”dele” (trancher) –

typisk senior-,

mezzanin- og junior-trancher

–

hvor junior-tranchen tager de første tab i takt

med, at tab realiseres, dernæst evt. mezzanin-trancher og til sidst senior-tran-

chen. Næsten alle aktivtyper kan som udgangspunkt indgå i en securitisering,

herunder lån til fast ejendom, forbrugslån, erhvervslån eller leasingkontrakter.

Fordelen for investorerne, som køber securitiseringen, er, at securitiseringen

kan tilbyde investeringer med en bred vifte af risikoprofiler, da opdelingen i

trancher i securitiseringen skaber både aktiver med højere risiko (og større af-

kast) og aktiver med lav kreditrisiko (med tilsvarende lavt afkast). Desuden gør

securitiseringer, at der kan investeres i en større, ensartet pulje af aktiver, hvor

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/ERU/bilag/193/3008337/index.htm

Side 3 af 9

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

det forretningsmæssigt kan være nemmere at vurdere og diversificere fx kredit-

risiko, end ved at investere direkte i udlån til de enkelte virksomheder.

I EU skelnes der mellem to former for securitiseringer

–

traditionelle securiti-

seringer og syntetiske securitiseringer.

•

Traditionelle securitiseringer, også kaldet ”true sale” securitiseringer,

struktureres eller pakkes og sælges gennem en separat juridisk enhed

eller ”special purpose vehicle” (SPV), som fjerner de underliggende ak-

tiver fra udstederens balance (fx en bank) for at gøre plads til nye udlån.

Et eksempel herpå kan være en portefølje af billån, hvor både aktivet

(sikkerheden i form af bilen) og billånene overføres fra udsteder til SPV.

Syntetiske securitiseringer har til formål at overføre kreditrisiko til inve-

storer gennem en garanti eller et derivat, mens de underliggende aktiver

forbliver på udsteders balance. Overførslen sker gennem en juridisk

kontrakt. Fx kan en pensionskasse garantere tab op til givent beløb, hvil-

ket sker gennem en kontrakt. Den kompetente myndighed vurderer,

hvorvidt den syntetiske securitisering medfører væsentlig risikooverfør-

sel (significant

risk transfer (SRT))

fra udsteder til investor, der er for-

udsætningen for, at udsteders kapitalbelastning reduceres.

•

Ud over de to typer securitiseringer skelnes der også mellem dem med og dem

uden STS-klassificeringer. STS-klassificeringen er et specifikt EU-label, som

blev indført med securitiseringsforordningen i 2019, og som kan tildeles særligt

simple securitiseringer. Securitiseringer

–

både

true sale

og syntetiske

–

kan

opnå STS-klassificeringen, hvis de opfylder en række specifikke krav til simpli-

citet, gennemsigtighed og standardisering.

STS

står for

simpel, transparent og

standardiseret,

og klassificeringen kan give en lavere risikovægt i kapitalkravs-

beregningen, fordi den gør det lettere for investorer at vurdere og forstå de un-

derliggende risici.

Der lægges med Kommissionens forslag ikke op til en omkalfatring af rammerne

for securitisering i EU. I stedet fokuseres på en række målrettede tiltag, som

komplementerer hinanden. Strømlining af udsteders rapporteringskrav og

mere risikofølsomme kapitalkrav skal forbedre kreditinstitutternes mulighed

for at udstede securitiseringer, mens enklere krav til investorers undersøgelse

af risikoen i en securitisering og de underliggende aktiver (due diligence) har til

formål at gøre det lettere og mere attraktivt at investere i securitiseringer. Kom-

missionen understreger, at ændringer i de regulatoriske rammer ikke alene kan

skabe den ønskede fremdrift i udviklingen af det europæiske securitiserings-

marked, men at det i høj grad også vil være op til sektoren at gøre brug af de nye

rammer.

Ud over pakken med forslag til ændringer i nuværende regler har Kommissio-

nen både vedtaget en delegeret retsakt, som giver en bedre likviditetsstatus for

securitiseringer, og

–

som led i en større pakke af delegerede retsakter om regler

Side 4 af 9

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

for forsikringsselskaber

–

en delegeret retsakt om lempeligere kapitalbelastning

af securitiseringer for forsikringsselskaber.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel

114

i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet

træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Pakken af forslag har til formål at fjerne unødige barrierer for udstedelser af og

investeringer i securitiseringer. Konkret betyder det, at man i forslaget om æn-

dringer til securitiseringsforordningen vil nedbringe byrder og operationelle

omkostninger, men samtidigt sikre passende gennemsigtighed, investorbeskyt-

telse og tilsyn. I forslaget til ændringer i kapitalkravsforordningen skal formålet

primært opnås gennem mere risikobaserede kapitalkrav under samtidig hen-

syntagen til den finansielle stabilitet.

Ændringer til securitiseringsforordningen

De foreslåede ændringer i Kommissionens forslag om securitiseringsforordnin-

gen (SECR) vil fjerne visse krav til investorer i securitiseringer, gøre krav til rap-

portering og gennemsigtighed mere principbaserede og ændre tilsynsprocesser.

I dag er investor pålagt at kontrollere, at en given securitisering overholder EU-

reglerne. Dette krav foreslås fjernet, hvis udstederen af securitiseringen er etab-

leret og under tilsyn i EU. Desuden foreslås det, at kravene til investorers due-

diligence, dvs. undersøgelse af risikoen i en securitisering og de underliggende

aktiver, inden de investerer i en securitisering, bliver mere principbaserede og

mindre præskriptive. Endvidere foreslår Kommissionen også at lempe en række

krav, herunder risikotilbageholdelse (et krav om at udsteder skal beholde en lille

del af securitiseringen for at sikre en interesse i de underliggende aktiver og se-

curitiseringen), for securitiseringer, som er delvist garanteret af visse offentlige

enheder og multilaterale udviklingsbanker, som fx den Europæiske investe-

ringsbank, EIB.

Særligt rapporteringskravene til udstederne har fået kritik for at være unødigt

omfangsrige og byrdefulde. Derfor foreslår Kommissionen at nedbringe antallet

af rapporteringsfelter for securitiseringer med 35 pct. for at sænke rapporte-

ringsbyrden. Dertil forslås det at lette rapporteringsbyrden ved at undtage rap-

portering på enkeltlånsniveau for de mest kortfristede og granulære porteføljer,

fx kreditkortlån.

For at opnå en lempeligere kapitalbehandling skal STS-klassificerede transakti-

oner desuden opfylde et såkaldt homogenitetskrav, som sikrer en ensartethed

blandt de underliggende aktiver. Kommissionen foreslår at lempe homogeni-

tetskravet for securitiseringer af lån til små og mellemstore virksomheder

Side 5 af 9

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

(SMV-lån), hvilket skal bidrage til, at SMV-lån lettere kan securitiseres. Det nu-

værende krav om 100 pct. sænkes til 70 pct, som gør det muligt at inkludere

andre lån i securitiseringen uden at miste den lempeligere kapitalbehandling,

der følger med STS-klassificeringen. Desuden foreslås en lempelse til STS-kra-

vene, som vil medføre, at visse forsikringsselskaber, der opfylder en række spe-

cifikke kriterier, kan yde ufinansieret kreditrisikoafdækning. Kommissionen vil

give selskaber der opfylder kravene mulighed for ikke at stille sikkerhed for den

garanti, de stiller, da de vurderes tilstrækkelige robuste til at kunne honorere,

deres forpligtelser, hvis der er tab på de underliggende aktiver i securitiserin-

genforsikringsselskabet har garanteret.

Desuden foreslås en styrkelse af fælleseuropæiske tilsynsfora og introduktionen

af en ”ledende myndighed” for grænseoverskridende securitiseringer, der skal

fremme ensartet implementering af reglerne og tilsynspraksis på området. I

Danmark er det Finanstilsynet, der er kompetent myndighed på området.

Ændringer til kapitalkravsforordningen

Kapitalkravsforordningen fastsætter blandt andet, hvor meget kapital et kredit-

institut skal holde ift. hvor risikable de aktiver, der investeres i, er. Dette inklu-

derer også investeringer i securitiseringer. Kommissionen vurderer, at de nu-

værende kapitalkrav for securitiseringer ikke er tilstrækkeligt risikofølsomme,

hvilket kan resultere i et uforholdsmæssigt højt kapitalkravsniveau, som ikke

afspejler egentlige risici og tab forbundet med securitiseringer i EU. Kommissi-

onen forslår derfor lavere og mere risikobaserede kapitalkrav til securitiseringer

ved blandt andet at justere på en række faktorer, som indgår i kapitalkravsbe-

regningen.

Konkret foreslås det at sænke den minimumsrisikovægt, som institutterne skal

bruge i kapitalkravsberegningen for securitiseringer. Minimumsrisikovægten er

i dag 10 pct. for securitiseringer med en STS-klassificering og 15 pct. for securi-

tiseringer uden. Det foreslås at indføre en formelbaseret minimumsrisikovægt,

som skal afspejle risikoen i de underliggende aktiver. Ændringerne har til for-

mål at gøre det mere attraktivt for bl.a. banker at investere i securitiseringer.

Kommissionen forslår også ændringer til den såkaldte

penalty factor

eller

”p-

faktor”.

P-faktoren giver et tillæg i kapitalkravet, som skal afspejle den videns-

asymmetri, der er mellem udsteder og investor. P-faktoren skal sikre, at investor

holder tilstrækkelig kapital til at tage højde for ukendte risici i de underliggende

aktiver og strukturen i en securitisering. Det foreslås at sænke p-faktoren for

især senior trancher, de mindst risikable dele af en securitisering, og securitise-

ringer med STS-klassificering.

Endvidere introduceres i forslaget en ny kategori for de mest sikre senior-tran-

cher i en securitisering, som kan få et endnu lavere kapitalkrav, hvis nogle spe-

cifikke krav, der bidrager til at sikre positionen mod tab, opfyldes. Kategorien

Side 6 af 9

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

kaldes

modstandsdygtige positioner

og bygger oven på krav fra STS-klassifice-

ringen.

Med henblik på at adressere uhensigtsmæssigheder ved de nuværende regler

for

væsentlige risikooverførsler,

dvs. tilfældet hvor en udsteder sælger dele af

en securitisering til tredjepart, indføres en ny principbaseret tilgang til vurde-

ringen af, om væsentlig risiko er overført til tredjepart. En væsentlig risikoover-

førsel skal godkendes af den kompetente myndighed, og det foreslås at gøre pro-

cessen mere simpel og harmoniseret på tværs af EU. Med den nye, principbase-

rede tilgang kræves blandt andet, at udsteder overfører mindst 50 pct. af risi-

koen for tab. Desuden skal udsteder udarbejde en selvevaluering, som skal gøre

det nemmere for den kompetente myndighed at identificere risici forbundet

med den pågældende overførsel. De præcise kriterier og processer for godken-

delse af en væsentlig risikooverførsel skal udmøntes gennem tekniske standar-

der for at sikre ensartethed på tværs af EU.

Kommissionen foreslår desuden en række tekniske ændringer til de nuværende

rammer for securitiseringer, som skal tage højde for ændringer i anden lovgiv-

ning og sikre konsistens på tværs af EU-lovgivningen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen foreslår ændringer til eksisterende bestemmelser i EU-regule-

ring. Kommissionen anfører, at finansielle markeder er grænseoverskridende af

natur og formålet om at sikre ensartede konkurrencebetingelser for virksomhe-

der og aktører såvel som investorbeskyttelse bedre kan opnås på EU-niveau

fremfor af EU-landene enkeltvis. Slutteligt adresserer forslaget udfordringer,

der er de samme på tværs af EU-landene.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen om securitisering og forordningen om kapitalkrav er direkte gæl-

dende.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Eventuelle nationale merudgifter som følger af EU-forslag afholdes inden for de

berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningen.

Side 7 af 9

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagene forventes ikke at have aktuelle erhvervsøkonomiske effekter, da dan-

ske virksomheder i dag ikke udsteder securitiseringer. Forslaget forventes dog

at gøre det mere attraktivt at udstede securitiseringer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagene vurderes at have meget begrænsede samfundsøkonomiske konse-

kvenser i Danmark henset til de statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

Forslaget vurderes ikke at påvirke den finansielle stabilitet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle

sektor med frist for bemærkninger d. 11. august 2025.

Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra

Ak-

tive Ejere, Finans Danmark

(FIDA) og

Forsikring & Pension

(F&P).

Aktive Ejere

har ingen bemærkninger til høringen.

FIDA

F&P

støtter begge Kommissionens forslag, da ændringerne af ram-

merne for securitiseringer kan understøtte finansiering af den grønne og digi-

tale omstilling samt investeringer i forsvar. Begge organisationer er positive

over for de foreslåede ændringer til due diligence-krav og reduktion af rappor-

teringsbyrderne.

Desuden støtter

F&P

undtagelsen af due diligence for securitisering garanteret

af udviklingsbanker og ønsker at man var gået længere i undtagelse af udstedel-

ser undtaget fra due diligence-krav.

De foreslåede lempelser til kapitalkrav støttes af

FIDA

F&P,

da de vurderes

at være proportionelle og kan understøtte en udvikling af markederne for secu-

ritiseringer og samtidig bevare den finansielle stabilitet.

FIDA

lægger vægt på at tilsyn med securitiseringer bliver ensartet, gennemsig-

tigt og forudsigeligt på tværs af EU.

FIDA

anfører desuden, at forslaget ikke vil

ændre de grundlæggende strukturer, og at securitiseringsmarkederne skal ses

som supplementer til andre finansieringsformer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel støtte til formålet og retningen i Kommissionens forslag blandt

medlemslandene. En række lande er dog forbeholdne over for de mere tekniske

dele ift. faktiske effekter af pakken, som nogle lande anfører er svære at gen-

nemskue. Ændringerne til securitiseringsforordningen er overordnet blevet po-

sitivt modtaget. Forslagene til ændringer af kapitalkravsforordningen er også

overordnet blevet positivt modtaget, om end nogle medlemslande har udvist en

Side 8 af 9

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

vis bekymring for, at forslaget er unødigt komplekst og at de foreslåede lempel-

ser er for vidtrækkende, mens der omvendt er andre lande, der kan støtte yder-

ligere lempelser.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen går konstruktivt til forhandlingerne vedr. forslaget om ændrede

rammer for securitisering i EU, som kan understøtte markederne for securitise-

ring, samtidigt med at man fortsat sikrer finansiel stabilitet og afspejler risici.

Regeringen finder, at yderligere mobilisering og tiltrækning af privat kapital er

afgørende for styrkelsen af EU’s konkurrenceevne og for finansieringen af øv-

rige politiske prioriteter. Det kræver udvikling af mere effektive og integrerede

kapitalmarkeder i Europa, herunder ved at fremme initiativer under opspa-

rings- og investeringsunionen. Regeringen er åben over for alle nye initiativer,

der styrker kapitalmarkederne og øger investeringerne i EU, hvis der påvises

merværdi.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering 4. juli 2025 forud

for en drøftelse på ECOFIN den 8. juli 2025. Grund- og nærhedsnotat om for-

slaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg 8. september 2025.

Side 9 af 9