ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 324
Offentligt

25. september 2025

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 10.10.2025

1) Præsentation af Kommissionens forslag til omarbejdning af tobaksbeskatningsdi-

rektivet

KOM (2025) 580, KOM (2025) 581

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriets og Skatteministeriet.

EU’s egne indtægter

KOM(2025) 574

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Finansministeriet og Skattemini-

steriet.

3) Bedre regulering: Økonomiske aspekter ved konsekvensvurderinger i lovgivnings-

processen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Finansministeriet.

4) Politisk drøftelse af opsparings- og investeringsunionen: Anbefalinger om opspa-

rings- og investeringskonti

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Skatteministeriet og Erhvervsmini-

steriet.

5) Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet.

6) Rådskonklusioner om international klimafinansiering

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Finansministeriet og Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet.

7) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2025)56

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet.

8) Evaluering af det europæiske semester 2025

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Implementering af EU’s fælles finanspolitiske regler

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet.

10) Internationale møder: Opfølgning på G20-møde for finansministre og centralbank-

chefer 17.-18. juli 2025 og forberedelse af G20-møde 15.-16. oktober 2025 og IMF-

møder d. 14.-17. oktober 2025

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet.

11) Makrofinansiel assistance (MFA) til Jordan

KOM (2025)456

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet.

Side 2 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 1: Omarbejdning af

tobaksbeskatningsdirektivet

KOM (2025) 580, KOM (2025) 581

1. Resume

Kommissionen vil på ECOFIN 10. oktober 2025 præsentere det nyligt frem-

satte forslag om omarbejdning af tobaksbeskatningsdirektivet og forslag til

ændringer i cirkulationsdirektivet.

Forslagene har til formål at modernisere EU’s tobaksbeskatningsdirektiv, bl.a.

ved at udvide anvendelsesområdet til nye produkter, ved at forhøje og indek-

sere EU’s

minimumssatser, og ved at omfatte produkterne af overvågnings-

og kontrolsystemet, EMCS (”Excise Movement and Control System”).

Kommissionens forslag vurderes samlet set at medføre statslige merindtægter

på ca. 1 mia., kr. årligt og en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 700 mio. kr.

årligt. Dette afspejler øgede moms- og afgiftsindtægter fra hjemtaget grænse-

handel og grænsehandelsforvridninger for forbrugerne.

Det vurderes, at ingen af de eksisterende danske afgifter på de omfattede pro-

dukter skal forhøjes. Kommissionen foreslår bl.a. en afgift på væsker til e-ci-

garetter uden nikotin, hvilket der i dag ikke er afgift på i Danmark. Regeringen

støtter generelt forslaget om omarbejdning af tobaksbeskatningsdirektivet og

forslaget til ændringer i cirkulationsdirektivet. Det er vigtigt, at særligt børn

og unge beskyttes mod tobaks- og nikotinprodukter. Regeringen finder det po-

sitivt, at forslaget omfatter flere varekategorier. Dette vil dels bidrage til, at

de berørte tobaks- og nikotinprodukter bliver behandlet ens på tværs af EU-

landene, og dels vil produkterne også skulle omfattes af EU’s overvågnings-

og kontrolsystem, EMCS. Regeringen støtter generelt de højere minimumssat-

ser i EU, som kan føre til en øget harmonisering af afgiftsniveauet og som følge

deraf en lavere grad af grænsehandel. Det er positivt, hvis minimumssatserne

i øvrige lande nærmer sig de niveauer, som man har i Danmark.

2. Baggrund

Kommissionen har 16. juli 2025 fremsat forslag om omarbejdning af tobaksbe-

skatningsdirektivet. Den fremsatte pakke består af to elementer.

For det første et forslag til omarbejdning af Rådets direktiv om punktafgifts-

strukturen og -satserne

for forarbejdet tobak (herefter ”forslaget om omarbejd-

ning af tobaksbeskatningsdirektivet”), der fastsætter minimumsniveauet og

strukturen for afgifterne på en række forarbejdede tobaksprodukter (cigaretter,

cigarer og cigarillos og røgtobak).

For det andet indgår et forslag til ændringer i Rådets direktiv om den generelle

ordning for punktafgifter (herefter ”forslaget til ændringer til cirkulationsdirek-

tivet”), der fastsætter de generelle regler for administrationen af afgifter på bl.a.

tobak.

Side 3 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Kommissionen fremlagde i februar 2020 en evaluering af det gældende tobaks-

beskatningsdirektiv). Kommissionen kom frem til, at direktivet ikke længere er

effektivt eller tidssvarende. Det skyldes primært, at de gældende minimumssat-

ser ikke, eller kun i begrænset omfang, er blevet ændret i de senere år og derfor

har mistet deres indvirkning på skattepolitikkerne og derved også produktpriser

og forbrug i de fleste EU-lande. Sekundært skyldes det, at en række nye produk-

ter (bl.a. opvarmet tobak, væsker til e-cigaretter og nikotinprodukter) ikke er

harmoniseret, og at mange EU-lande har indført nationale afgifter på produk-

terne. På den baggrund vedtog Rådet i juni 2020 rådskonklusioner, som på-

lagde Kommissionen at fremsætte et forslag til revideret tobaksbeskatningsdi-

rektiv.

Kommissionen fremlagde i 2021 ”Europe’s Beating Cancer Plan”, der indehol-

der et mål om, at mindre end 5 pct. af EU’s befolkning benytter tobaksprodukter

i 2040, og hvor Kommissionen selv fremhævede omarbejdningen af tobaksbe-

skatningsdirektivet som et centralt værktøj i kampen mod tobaksforbrug.

Cirkulationsdirektivet fastsætter reglerne om bevægelsen af EU-harmoniserede

punktafgiftspligtige varer på tværs af EU og indeholder bl.a. regler om, hvornår

der skal betales punktafgift og af hvem. Baggrunden for forslaget til ændringer

til cirkulationsdirektivet er bl.a., at de nye produkter, herunder fx råtobak, bli-

ver omfattet af reglerne om bevægelse af punktafgiftspligtige varer i EU og af

overvågnings- og kontrolsystemet EMCS.

Forslaget om omarbejdning af tobaksbeskatningsdirektivet og forslaget om æn-

dringer i cirkulationsdirektivet er fremsat med hjemmel i artikel 113 i Traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Eu-

ropa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig ved-

tagelse af EU-landene.

Forslaget er fremsat i dansk sprogversion 4. september 2025, og grund- og nær-

hedsnotat oversendes forventeligt til FEU 2. oktober 2025.

Ved rådsmødet vil Kommissionen præsentere forslaget og der vil være mulighed

for indledende bemærkninger fra EU-landene.

3. Formål og indhold

Formålet med omarbejdningen af tobaksbeskatningsdirektivet er at sikre det

indre markeds funktionsdygtighed, fremme sundhed og bidrage til at nå målene

i ”Europes’s Beating Cancer Plan” samt at styrke kampen mod svig og skatte-

unddragelse og derved opretholde EU-landenes indtægter.

Formålet med ændringen af cirkulationsdirektivet er bl.a. at omfatte nye to-

baks- og nikotinprodukter i den generelle ordning for harmoniserede punktaf-

gifter. Herudover undtages tobaksdyrkere, samt deres organisationer og sam-

menslutninger, der ikke er involveret i omdannelsen af tørret tobak til forarbej-

det tobak, fra hovedreglen om, at virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige

varer (i dette tilfælde råtobak), skal registreres som oplagshaver. Kommissionen

Side 4 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

vurderer, at ca. 15.000 virksomheder i EU dyrker tobak, og at ca. 50 virksom-

heder står for omdannelsen af tørret tobak til forarbejdet tobak. Det betyder

dermed, at omkring 15.000 virksomheder i EU undtages registrering, hvilket

skal reducere forslagets administrative byrder.

Med omarbejdningen af tobaksbeskatningsdirektivet opdateres og fremtidssik-

res direktivet. Det giver sig særligt til udtryk på to områder: 1) Udvidelse af,

hvilke produkter, der er omfattet af direktivet, 2) fastsættelse af strukturen og

niveauet for minimumssatserne.

Forslaget lægger op til, at de nye regler skal finde anvendelse fra 1. januar 2028.

De foreslåede minimumssatser for cigaretter, finskåret røgtobak, råtobak og e-

cigaretter vil være gældende fra denne dato, mens der for andre produkter vil

være en fireårig overgangsperiode med gradvise tilpasninger til de foreslåede

minimumssatser. Minimumssatserne for de øvrige produkter er omfattet af en

overgangsperiode: For cigarer, cigarillos, anden røgtobak, vandpibetobak, op-

varmet tobak og anden forarbejdet tobak foreslås der en fireårig overgangsperi-

ode, hvor punktafgiften øges efter to år. For nikotinposer og andre nikotinpro-

dukter foreslås der en fireårig overgangsperiode, hvor punktafgiften øges efter

2 år svarende til 50 pct. af minimumssatserne.

Hovedelementerne i forslaget er angivet i tabel 1 nedenfor.

Side 5 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Tabel 1

Hovedelementer i Kommissionens forslag og kompromisforslag

Eksisterende regler

Kommissionens forslag

Kompromisforslag

Udvidelse af omfat-

Tobaksbeskatningsdirektivet om-

fatter cigaretter, cigarer, cigarillos

tede produkter

og røgtobak.

Vandpibetobak, opvarmet tobak, anden -

forarbejdet tobak (fx røgfri tobak), råto-

bak, e-cigaretter, nikotinposer og øv-

rige nikotinprodukter omfattes af to-

baksbeskatningsdirektivet.

Revidering af eksi-

Der er minimumssatser for de om- Minimumssatserne hæves,, indekseres

sterende minimums-

fattede produkter. Satserne er ikke og gøres delvist afhængige af købe-

indekserede og har reelt ikke ikke kraften i de enkelte EU-lande.

satser

længere betydning for EU-lande-

nes skattepolitik. Minimumssat-

serne påvirker derfor ikke længere

EU-landenes skattepolitik.

Der er ikke minimumssatser for va-

Indførelse af mini-

rer, der ikke er omfattet af tobaks-

mumssatser for nye

beskatningsdirektivet i dag.

produkter

Indeksering og revi-

Minimumssatserne i det gældende

sion af minimums-

tobaksbeskatningsdirektiv indek-

seres ikke, hvilket indebærer, at

satser

satserne på sigt udhules.

Der indføres minimumssatser for de -

nye afgiftskategorier, satserne indek-

seres og gøres delvist afhængige af kø-

bekraften i de enkelte EU-lande.

For at undgå, at minimumssatserne bli-

ver udhulet af prisudviklingen over tid,

foreslås det, at minimumssatserne bli-

ver forbrugerprisindekseret. Det fore-

slås konkret, at det for minimumssat-

serne for alle de omfattede produkter

gælder, at hele minimumssatsen bliver

forbrugerprisindeksreguleret. For at

tage højde for forskelle i købekraft på

tværs af EU-lande foreslås det desu-

den, at en tredjedel af minimumssatsen

bliver købekraftsindekseret. Der læg-

ges op til, at minimumssatserne skal re-

videres hvert tredje år.

Virksomheder, der fx fremstiller, forar-

bejder, modtager og afsender de pro-

dukter, som foreslås omfattet af to-

baksbeskatningsdirektivet vil fremad-

rettet skulle registreres for afgifterne

og leve op til en række administrative

krav, fx til sikkerhedsstillelse, regn-

skabsførelse og anvendelse af it-syste-

met EMCS, da produkterne bliver om-

fattet af cirkulationsdirektivet.

Tobaksdyrkere skal ikke registreres -

som oplagshavere, forudsat at de ikke

deltager i omdannelsen af tørret tobak til

forarbejdet tobak. I stedet skal virksom-

heder, der omdanner tørret tobak til for-

arbejdet tobak registreres som oplag-

shavere.

Nye produkter om-

Produkter, der ikke er omfattet af

fattes af cirkulati-

tobaksbeskatningsdirektivet i dag,

er heller ikke omfattet af cirkulati-

onsdirektivet

onsdirektivet.

Fremstillere af afgiftspligtige pro-

dukter skal registreres som så-

Tobaksdyrkere und-

kaldte oplagshavere og løbende

tages registrerings-

opfylde visse administrative krav, fx

til sikkerhedsstillelse, regnskabsfø-

krav

relse og anvendelse af it-systemet

EMCS.

Det vurderes, at ingen af de eksisterende danske afgifter på de omfattede pro-

dukter skal forhøjes. Kommissionen foreslår bl.a. en afgift på væsker til e-ciga-

retter uden nikotin, hvilket der i dag ikke er afgift på i Danmark. De gældende

minimumssatser, de gældende danske afgiftssatser og de foreslåede minimums-

satser for de omfattede produkter fremgår af tabel 2.

Side 6 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Tabel 2

Produkter og minimumssatser det gældende direktiv, i Kommissionens forslag og de gældende dan-

ske satser

Produkt

Cigaretter

Minimumssatser

i det eksisterende direktiv

60 pct. af den vægtede gen-

nemsnitlige markedspris,

som skal være minimum 90

euro pr. 1000 cigaretter. EU-

lande, der opkræver en

punktafgift på mindst 115

euro pr. 1000 cigaretter, be-

høver ikke opfylde kravet om

60 pct. af den vægtede gen-

nemsnitlige detailsalgspris.

5 pct. af den vægtede gen-

nemsnitlige markedspris eller

12 euro pr. 1000 cigarer eller

pr. kg.

Gældende danske satser

1.935,4 kr. pr. 1000 cigaretter. (ca.

260 euro pr. 1000 cigaretter) og 1

pct. af detailprisen.

Foreslåede minimumssatser

63 pct. af den vægtede gennemsnit-

lige detailsalgspris, som skal være mi-

nimum 215 euro pr. 1000 cigaretter.

EU-lande, der opkræver en punktafgift

på mindst 274 euro pr. 1000 cigaret-

ter, behøver ikke opfylde kravet om

63 pct. af den vægtede gennemsnit-

lige detailsalgspris.

Cigarer

1.185,1 kr. 1.000 cigarer (ca. 159 40 pct.

euro pr. 1000 cigarer) og 10 pct. af af detail-salgsprisen eller

detailprisen

143 euro pr. 1000 cigarer eller pr. kg.

(minimumsafgift på 2.279 kr. pr.

1000 cigarer inklusive moms)

Cigarillos

5 pct. af den vægtede gen- 1.185,1 kr. pr. 1000 cigarillos (ca. 159 40 pct.

nemsnitlige markedspris eller euro pr. 1000 cigarillos) og 10 pct. af af detailsalgsprisen eller

12 euro pr. 1000 cigarillos el- detailprisen

143 euro pr. 1000 cigarillos eller pr. kg.

ler pr. kg.

(minimumsafgift på 2.279 kr. pr.

1000 cigarillos inklusive moms)

40 pct.

af den vægtede gennemsnit-

lige markedspris eller 40

euro pr. kg.

Andet røgto-

20 pct. af markedspris eller

bak/groftskå-

22 euro pr. kg.

ret røgtobak

Vandpibeto-

bak

Fintskåren

røgtobak

1.550,90 kr. pr. kg. (ca. 208 euro pr. 62 pct. af den vægtede gennemsnitlige

kg)

detailsalgspris eller 215 euro pr. kg.

1.500,90 kr. pr. kg. (ca. 201 euro pr. 50 pct. af markedspris eller 143 euro

kg)

pr. kg.

Der betales afgift af opvarmet to- 50 pct.

bak som enten finskåren røgtobak af detailsalgsprisen eller 107 euro pr.

(1.550,90 kr. pr. kg, ca. 208 euro pr. kg.

kg) eller anden røgtobak/groftskå-

ret røgtobak (1.500,90 kr. pr. kg, ca.

201 euro pr. kg) afhængig af, om

produktet opfylder definitionen

som fintskåren eller groftskåret to-

bak.

Der betales afgift af opvarmet to- 55 pct.

bak som enten finskåret røgtobak af detailsalgsprisen eller 108 euro pr.

(1.550,90 kr. pr. kg, ca. 208 euro pr. 1000 enheder eller 155 euro pr. kg.

kg) eller anden røgtobak/groftskå-

ret røgtobak (1.500,90 kr. pr. kg ca.

201 euro pr. kg) afhængig af, om

produktet opfylder definitionen

som fintskåren eller groftskåret to-

bak.

1.147,08 kr. pr. kg. (ca. 154 euro pr. 50 pct.

kg)

af detailsalgsprisen eller 143 euro pr.

kg.

Opvarmet to-

bak

Andet forar-

bejdet

to-

bak/røgfri to-

bak

Side 7 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Tabel 2 (fortsat)

Produkter og minimumssatser det gældende direktiv, i Kommissionens forslag og de gæl-

dende danske satser

Produkt

Væsker

til e-cigaret-

ter

Minimumssatser

i det eksisterende direktiv

Gældende danske satser

Nikotinholdige væsker med et ind-

hold af nikotin, der udgør 12 mg ni-

kotin eller derunder: 1,5 kr. pr. millili-

ter (ca. 0,2 euro pr. milliliter).

Nikotinholdige væsker med et ind-

hold af nikotin, der er højere end 12

mg: 2,5 kr. pr. milliliter (ca. 0,3 euro

pr. milliliter).

10 øre pr. mg nikotin (svarende til

ca. 1.286 kr. pr. kg eller 173 euro pr.

kg. for en typisk dåse).

10 øre pr. mg nikotin (svarende til

ca. 1.286 kr. pr. kg eller 173 euro pr.

kg. for en typisk dåse).

Foreslåede minimumssatser

Væsker indeholdende fra 0 mg nikotin

pr. milliliter til højst 15 mg nikotin pr. mil-

liliter: 20 pct. af detailsalgsprisen eller

0,12 euro pr. milliliter.

Væsker indeholdende mere end 15 mg

nikotin pr. milliliter: 40 pct. af detail-

salgsprisen eller EU-satsen på 0,36

euro pr. milliliter.

50 pct. af detailsalgspris eller 143 euro

pr. kg.

50 pct. af detailsalgspris.

0 euro.

Nikotinposer

Andre nikotin-

produkter

3) 4)

Råtobak

1) Det foreslåede minimumsniveau, som fremgår af tabellen, gælder fra det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt

for direktivet, den 1. januar 2028. 2) For cigarer, cigarillos, anden røgtobak, vandpibetobak, opvarmet tobak og

anden forarbejdet tobak foreslås der en fireårig overgangsperiode, hvor punktafgiften øges efter to år. Det

foreslåede minimumsniveau som fremgår af tabellen foreslås at gælde fra den 1. januar 2032. 3) For nikotinpo-

ser og andre nikotinprodukter foreslås der en fireårig overgangsperiode, hvor punktafgiften øges efter 2 år

svarende til 50 pct. af minimumssatserne. Det foreslåede minimumsniveau som fremgår af tabellen foreslås at

gælde fra den 1. januar 2032. 4) Afgiften for nikotinprodukter, herunder nikotinposer, i Danmark udgør 10 øre

pr. mg nikotin. For sammenligningens skyld er afgiften omregnet til afgift pr. kg. Det er ved omregningen antaget,

at en nikotinpose vejer 0,7 g og har et nikotinindhold på 9 mg. 5) Den primære hensigt med at få råtobak omfattet

af direktivet er, at få det ind i kontrol- og overvågningssystemet EMCS.

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget om omarbejdning af tobaksbeskatningsdirektivet og ændring af cir-

kulationsdirektivet kræver høring af Europa-Parlamentet. Der foreligger på nu-

værende tidspunkt ikke udtalelser fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget om omarbejdning af tobaksbeskatningsdirek-

tivet, at der i overensstemmelse med nærhedsprincippet kun kan handles på

EU-niveau, hvis de påtænkte mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af EU-

landene alene og bedre kan gennemføres på EU-plan på grund af omfanget eller

virkningerne af den foreslåede handling.

Kommissionen anfører, at fælles EU-regler er nødvendige af forskellige årsager.

For det første, har næsten alle EU-lande

bekæmpet udhulingen af EU’s mini-

mumssatser ved at øge deres nationale afgifter på de produkter, der allerede er

omfattet af direktivet. Herudover har manglen på EU-regulering af de nye pro-

dukter ført til forskellige beskatningsordninger i EU-landene, hvilket har skabt

administrative vanskeligheder. Herudover har en stor andel af tobakshandlen

grænseoverskridende karakter. Ved en øget harmonisering nedbringer man,

ifølge Kommissionen, grænsehandel og ulovlig handel. Dertil kommer, at man

undgår en fragmentering af det indre marked, og dermed nedbringer de admi-

nistrative byrder for virksomheder, da produkterne fremover vil blive beskattet

på samme måde på tværs af EU. Dette gælder særligt i forhold til de produkter,

Side 8 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

som i dag ikke er omfattet af direktivet, men som er reguleret nationalt i mange

EU-lande.

Kommissionen anfører i forslaget om ændringer i cirkulationsdirektivet, at i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, kan forslagets målsætninger ikke i

tilstrækkelig grad opfyldes af EU-landene og kan derfor bedre gennemføres på

EU-plan.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt. Regeringen bemærker, at tobaksbeskatning på de væsentligste punk-

ter bør være harmoniseret af hensyn til borgernes sundhed, virksomheder med

grænseoverskridende aktiviteter og skattemyndighedernes kontrol mv.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

I Danmark er der afgift på alle de produkter, der foreslås omfattet af direktivet,

undtagen væsker til e-cigaretter uden nikotin. Afgifterne på cigaretter, groft- og

fintskåret røgtobak samt cigarer, cerutter og cigarillos er reguleret i tobaksaf-

giftsloven. Herudover er det i tobaksafgiftsbekendtgørelsen fastsat, at vandpi-

betobak og opvarmede tobaksprodukter skal beskattes som enten groft- eller

finskåret røgtobak, afhængig af karakteristikaene af det enkelte produkt.

I tobaksafgiftsloven er det fastsat, at det kun er virksomheder, der fremstiller

afgiftspligtige varer, der må erhverve og handle med råtobak. Råtobak er ikke

afgiftspligtigt i sig selv. Hvis virksomheden har mindre råtobak på sit lager, end

der skulle være efter virksomhedens regnskab, skal der dog betales et beløb sva-

rende til afgiften af de varer, der kunne fremstilles af den manglende råtobak.

Afgifterne på røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter er natio-

nale afgifter og er reguleret i forbrugsafgiftsloven.

Efter gældende ret er der ikke afgift på væsker til e-cigaretter uden nikotin.

Forslaget om omarbejdning af tobaksbeskatningsdirektivet vil indebære, at der

skal foretages justeringer i tobaksafgiftsloven og tobaksafgiftsbekendtgørelsen

for at sikre, at afgiftskategorierne i dansk ret afspejler de foreslåede afgiftskate-

gorier. Hertil kommer, at der skal tages stilling til, om råtobak skal pålægges

afgift, eller om det blot skal indgå i de administrative regler, jf. nedenfor.

Herudover vil forslaget indebære, at afgifterne på røgfri tobak, nikotinholdige

væsker og nikotinprodukter skal rykkes fra forbrugsafgiftsloven til tobaksaf-

giftsloven og tobaksafgiftsbekendtgørelsen.

Forslaget vil medføre, at afgiften på røgfri tobak skal omlægges til en opsam-

lingskategori for anden forarbejdet tobak i øvrigt.

I dansk ret er afgiften på nikotinprodukter en opsamlingsbestemmelse, som

omfatter nikotinposer. I direktivet lægges der op til, at der indføres en særskilt

afgiftskategori for nikotinposer og en yderligere opsamlingskategori for niko-

tinprodukter i øvrigt. Hertil kommer, at den foreslåede afgiftsstruktur er ander-

Side 9 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

ledes end den danske afgiftsstruktur. Den danske afgift for nikotinprodukter be-

regnes pr. mg nikotin. Med forslaget lægges der op til, at afgift for nikotinposer

beregnes pr. kg (og dermed af vægten i stedet for af nikotinindholdet), og at

nikotinprodukter i øvrigt pålægges en afgift, der udgør 50 pct. af detailsalgspri-

sen. Forslaget vil således medføre, at afgiftsstrukturen for nikotinposer og ni-

kotinprodukter i øvrigt skal omlægges.

Endelig vil forslaget medføre, at der skal indføres en afgift på væsker til e-ciga-

retter uden nikotin, samtidig med at grænsen for de differentierede afgiftssatser

for nikotinholdige væsker skal ændres fra 12 mg nikotin pr. ml til 15 mg nikotin

pr. ml.

Forslaget til ændringer i cirkulationsdirektivet vil indebære, at der skal foreta-

ges ændringer af tobaksafgiftsloven og tobaksafgiftsbekendtgørelsen, så virk-

somheder, der dyrker tobak, fritages fra de krav, der normalt gælder for virk-

somheder, der fremstiller afgiftspligtige varer. Skatteministeriet er dog ikke be-

kendt med, at der sker nogen tobaksdyrkning i Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at mindske prisforskellen på de omfattede varer mellem

Danmark og udlandet. Dette vil reducere danskeres tilskyndelse til at grænse-

handle, hvilket forventes at medføre, at en del af grænsehandlen med de omfat-

tede varer hjemtages. Det vil øge de statslige indtægter fra moms og tobaks- og

nikotinafgifter som følge af den øgede handel i Danmark. Det forventes desuden

at medføre en øget omsætning i dansk detailhandel.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et merprovenu på ca. 1

mia. kr. årligt (2026-niveau), hvoraf langt størstedelen skønnes at komme fra

afgift på cigaretter.

Sagen vurderes at have begrænsede administrative omkostninger for Skattefor-

valtningen. Det følger af Finansministeriets budgetvejledning, at udgifter som

følge af EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, afholdes inden for ek-

sisterende bevillinger.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at direktiv-

forslaget medfører administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv. Vurde-

ringen er foretaget på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

På baggrund af oplysningerne fra Skatteministeriet har det ikke været muligt at

kvantificere det nærmere omfang af de administrative byrder, som følger af for-

slaget om omarbejdning af tobaksbeskatningsdirektivet. Det skal imidlertid un-

derstreges, at forslaget medfører øgede byrder for danske private virksomheder.

De øgede administrative byrder er forbundet med, at flere virksomheder frem-

over vil skulle anvende it-systemet EMCS ved B2B-forsendelser til andre lande

Side 10 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

og ved import og eksport af de produkter, der foreslås omfattet af direktivet.

Skatteministeriet vurderer, at det drejer sig om cirka 40 virksomheder.

OBR gør opmærksom på, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser

–

herunder

også administrative konsekvenser

–

vurderes igen i forbindelse med eventuel

implementering i dansk lovgivning.

Skatteministeriet bemærker i tillæg til ovenstående, at forslagspakken samlet

set vil ensrette afgiftslovgivningen på tværs af EU, herunder bl.a. definitionen

af afgiftspligtige produkter, afgiftsstrukturen og de administrative regler. Derfor

forventes det, at forslagspakken overordnet vil gøre afgiftslovgivningen på det

indre marked lettere at sætte sig ind i, håndtere og administrere for virksomhe-

der, der handler på tværs af EU.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en samfundsøkono-

misk gevinst på ca. 700 mio. kr. årligt (2026-niveau). Dette afspejler øgede

moms- og afgiftsindtægter fra hjemtaget grænsehandel og grænsehandelsfor-

vridninger for forbrugerne. Hertil kommer forbrugernes omstillingsgevinst.

8. Høring

Forslagspakken er sendt i høring hos interessenter og erhvervslivet den 18. juli

2025 med frist for afgivelse af høringssvar den 25. august 2025. Høringen er

foretaget på baggrund af den engelske sprogversion af forslaget. Der er modta-

get høringssvar fra BECIG, Dansk Erhverv, Dansk Selskab for Folkesundhed,

De Samvirkende Købmænd, Dansk Industri, European Cigar Manufacturers

Association, European Smoking Tobacco Assosiation, FSR

–

danske revisorer,

Fødevareforbundet NNF, GEjSER, Hjerteforeningen, JTI Danmark, Kræftens

Bekæmpelse, Lungeforeningen, Lægeforeningen, Nikotinbranchen, Nærbutik-

kernes Landsforening, Philip Morris, Scandinavian Tobacco Group, The Euro-

pean Smoking Tobacco Association og Tobaksproducenterne.

BECIG anfører, at afgiften på tobaks- og nikotinprodukter skal svare til risiko-

profilen ved at anvende produkterne, hvilket ifølge BECIG ikke er tilfældet i

forslaget. BECIG anfører herudover, at indførelsen af en afgift på væsker til e-

cigaretter uden nikotin vil stimulere selvblanding og det sorte marked med ri-

siko for folkesundheden. Endvidere påpeger BECIG, at det foreslåede krav om

anvendelse af EMCS for e-cigaretter vil sætte specialforretninger under pres,

og at EMCS-kravet kun er relevant ift. store tobaksproducenter, og ikke på

markedet for e-cigaretter, der består af mange små producenter. Endelig be-

mærker BECIG, at der skal udvises varsomhed med at opsætte nye systemer på

e-cigaretmarkedet.

Dansk Erhverv (DE) støtter formålet med det foreslåede direktiv og anbefaler,

at afgifterne følger anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne, således at af-

giftsstrukturen indrettes på en sådan måde, at de mest skadelige produkter

også bliver de sværest tilgængelige. DE støtter en gradvis forhøjelse af tobaks-

og nikotinafgifterne som et middel til at reducere forbruget. DE vurderer, at

Side 11 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

risikoen for øget grænsehandel og illegal handel mindskes væsentligt, når mi-

nimumsafgifterne harmoniseres på EU-plan. Ensartede afgiftsniveauer i hele

EU vil skabe mere lige konkurrencevilkår og reducere incitamentet til at købe

eller indføre tobaks- og nikotinvarer uden om de lovlige salgskanaler. I relation

til de foreslåede ændringer af de tekniske regler for EU-beskatningen finder

DE det afgørende, at der etableres overgangsordninger, der giver hele værdi-

kæden

–

fra producenter til detailled

–

tilstrækkelig tid til at omstille sig. Over-

gangsordningerne bør udformes således, at tobaks- og nikotinproducenter ikke

stilles bedre end detailhandlen, eksempelvis i forhold til lagerhåndtering og til-

bagetrækning af produkter. Ensartede rammer for alle aktører vil bidrage til at

sikre fair konkurrence og en smidig implementering af de nye regler.

Dansk Selskab for Folkesundhed (DSFF) støtter forslaget om højere mini-

mumsafgifter, som tager højde for købekraft, omfatter råtobak og bidrager til

prisharmonisering på tværs af medlemslande. DSFF ser det også som et vigtigt

skridt, at nye produkter

–

herunder syntetisk nikotin og nikotinanaloger

–

ind-

går i forslaget. Dertil anbefaler DSFF, at 1) satserne hæves yderligere og fast-

sættes ens for alle tobaks- og nikotinprodukter, f.eks. pr. stk. for opvarmet to-

bak og uafhængigt af nikotinstyrke for e-cigaretter, 2) grænsehandel begræn-

ses, så der højst kan indføres 100 cigaretter (og tilsvarende for andre produk-

ter), 3) onlinesalg af tobak og nikotin forbydes i hele EU, 4) overgangsperioden

forkortes betydeligt, så prisstigningerne hurtigt kan bidrage til målene

i ”Eu-

rope’s Beating Cancer Plan”.

De Samvirkende Købmænd (DSK) støtter det generelle sigte med omarbejd-

ningen af tobaksbeskatningsdirektivet og ændring af cirkulationsdirektivet.

DSK vurderer, at en rigtig udtænkt fælles og opdateret afgiftsstruktur kan bi-

drage til at bekæmpe illegal handel og tobaksrelateret kriminalitet, mindske

økonomisk skævvridning mellem medlemslande og begrænse unaturlig høj

grænsehandel. Dertil mener DSK, at der er behov for en opdatering af cirkula-

tionsdirektivets vejledende mængder for at sikre sammenhæng mellem sund-

heds- og afgiftspolitik. DSK foreslår konkret at den vejledende mængde for ci-

garetter sænkes fra 800 stk. til 200 stk., hvilket ifølge DSK vil fjerne incitamen-

tet til systematisk privat grænsehandel, styrke skattemyndighedernes mulig-

hed for at skelne mellem legitimt privatforbrug og misbrug, og bidrage til, at

den nationale regulering ikke udhules af åbne bagdøre i fællesreglerne.

Dansk Industri (DI) påpeger, at beskatning af tobak og nikotin bør afspejle for-

skellene i produkternes karakter, herunder fx forbrug hos unge og betydning

for folkesundhed. DI mener, at de foreslåede forhøjelserne er ekstreme og uden

tilstrækkelig begrundelse i Kommissionens konsekvensanalyse. Dertil mener

DI, at de ekstreme afgiftsforhøjelser vil fremme ulovlig produktion og forbrug.

DI finder, at forslaget undergraver det indre marked ved at harmonisere af-

giftsprincipper, som kun følges af et mindre antal EU-lande. Endeligt finder

DI, at koblingen til EU’s egne indtægter har skabt udbredt forvirring og bør

afklares, så omarbejdningen af tobaksbeskatningsdirektivet kan gennemføres

med større gennemsigtighed.

Side 12 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

European Cigar Manufacturers Association (ECMA) påpeger, at ikke alle to-

baksprodukter er ens, fx er cigarer og cigarillos ifølge EMCA fortsat de dyreste

produkter på EU-markedet, hvilket viser forskellen mellem cigarer og cigaril-

los og andre tobaksprodukter. Ifølge ECMA er cigarer og cigarillos ikke substi-

tutter til cigaretter. ECMA anbefaler, at man opretholder en fornuftig og pro-

portionel afgiftsforskel mellem cigarer og cigarillos og andre tobaksprodukter.

ECMA anbefaler, at man udvider overgangsperioden for lande med lavere mi-

nimumssatser til minimum 4-8 år for at undgå markedsforstyrrelser. Endvi-

dere anbefaler ECMA, at man fastholder en fælles afgiftskategori for cigarer og

cigarillos. Endelig støtter ECMA, at der etableres en harmoniseret kategori for

råtobak til det formål at kunne overvåge bevægelsen af råtobak på tværs af EU.

EMCA anfører i den forbindelse, at der ikke skal indføres en reel minimumsaf-

gift på råtobak.

European Smoking Tobacco Association (ESTA) påpeger, at forslaget og kon-

sekvensanalysen beror på misforståelser, bl.a. at tobaksbeskatning skulle være

det vigtigste instrument til at nedbringe tobaks- og nikotinforbrug, hvilket

ESTA ikke finder dokumentation for i konsekvensanalysen. ESTA mener, at

forslaget i væsentlig grad undervurderer virkningen af de foreslåede mini-

mumsniveauer på ulovlig handel, og fremhæver, at uoverkommeligt høje

punktafgiftssatser fører til øget forbrug af ulovlige varer. Forslaget tager ikke

højde for, hvordan små og mellemstore europæiske producenter påvirker det

europæiske tobaksmarked, men tager hovedsageligt udgangspunkt i fire mul-

tinationale selskaber uden for EU og fabriksfremstillede cigaretter. ESTA vur-

derer, at de foreslåede minimumsniveauer følger af nogle få EU-landes mislyk-

kede skattepolitikker, og at disse få EU-landes politikker ikke har formået at

reducere tobaks- og nikotinforbruget, hvilket er et hovedmål med det forslag.

Endelig har ESTA mange kritikpunkter af konsekvensanalysen, der bl.a. synes

at være skrevet for at understøtte forudbestemte politiske løsningsmodeller

snarere end at de politiske løsningsmodeller følger resultaterne af analysen.

Derudover tager konsekvensanalysen ikke højde for, hvordan forslaget påvir-

ker små og mellemstore virksomheder i andre sektorer end e-cigaretter.

FSR

–

danske revisorer har for nuværende ingen bemærkninger.

Fødevareforbundet NNF anerkender behovet for at beskytte unge mod niko-

tinafhængighed og styrke folkesundheden. Fødevareforbundet NFF finder det

imidlertid afgørende, at reguleringen afbalanceres med hensynet til danske ar-

bejdspladser. Fødevareforbundet NFF kan ikke støtte afgiftsforslag, der ensi-

digt rammer bestemte produktkategorier, der undergraver beskæftigelsen, el-

ler der ikke hviler på solid dokumentation. Fødevareforbundet NFF anbefaler

at fastholde de nuværende afgifter for cigarer, cigarillos og pibetobak, da disse

produkter forbruges i mindre grad end cigaretter, og derved udgør et mindre

folkesundhedsmæssigt problem. Fødevareforbundet NFF støtter ikke en fuld

harmonisering af afgifter på nye tobaks- og nikotinprodukter på EU-niveau, da

harmoniseringen vil ramme små, specialiserede produktionsmiljøer ufor-

holdsmæssigt hårdt. Endeligt støtter Fødevareforbundet NFF forslaget om at

Side 13 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

inkludere råtobak i EU’s EMCS-system

for at sikre sporbarhed og modvirke

ulovlig produktion. Fødevareforbundet anfører i den forbindelse, at en mini-

mumsafgift på 0 euro er afgørende.

GEjSER anbefaler, at der arbejdes for en risikobaseret afgiftstilgang, hvor af-

giftssatserne differentieres efter produkternes sundhedsskadelige profil. Det

indebærer, at traditionelle cigaretter belastes mest, mens røgfri, skadesredu-

cerende alternativer som e-cigaretter belastes markant mindre. GEjSER anfø-

rer, at afgift på væsker til e-cigaretter uden nikotin tilskynder til selvblanding

hos forbrugerne, der potentielt kan udgøre en række sikkerheds- og sundheds-

risici. GEjSER anbefaler, at væsker til e-cigaretter uden nikotin undtages fra

det harmoniserede afgiftskrav. Disse produkter besidder ikke tobaksvarers

skadespotentiale eller afhængighedsskabende egenskaber, og en afgift herpå

vil ikke gavne folkesundheden. Til gengæld vil en afgiftsfritagelse for væsker til

e-cigaretter uden nikotin understøtte udfasning af nikotinbrug og fastholde

tidligere rygere i et røgfrit liv uden tilbagefald. GEjSER anfører endvidere, at

SMV’er udgør hjørnestenen i e-cigaretmarkedet.

GEjSER opfordrer til, at der i

direktivet eller

den nationale lovgivning indbygges fleksibilitet for SMV’er –

i form af lempeligere administrative krav, mulige mængdebaserede afgiftslet-

telser eller mindst en længere overgangsperiode før fuld ikrafttræden.

Hjerteforeningen mener, at højere afgifter på tobak og tobaksprodukter er po-

sitivt, da det mindsker incitamentet til at købe tobak og tobaksprodukter og

dermed bidrager positivt til bedre folkesundhed i Danmark. Brugen af andre

nikotinprodukter end røgtobak stiger, særligt blandt unge, og de sundhedsska-

delige effekter er veldokumenterede. Hjerteforeningen mener derfor, at det er

positivt at disse produkter nu også omfattes. Hjerteforeningen bakker således

op om omarbejdningen af tobaksbeskatningsdirektivet. Hjerteforeningen me-

ner, at reglerne om vejledende mængder for privates indførsel bør revideres,

således at der kun må indføres maks. 100 stk. pr. person. Hjerteforeningen an-

befaler endvidere, at implementeringen sker hurtigere end direktivets fastsatte

tidsgrænse på fire år.

JTI Danmark bakker op om Kommissionens forslag om at udvide tobaksbe-

skatningsdirektivets område til nye produkter og etableringen af separate

punktafgiftskategorier for væsker til e-cigaretter, tobaksfri nikotinposer til oral

brug og opvarmede tobaksvarer, understøttet af utvetydige definitioner. Dette

vil bidrage til at sikre en harmoniseret behandling i hele EU og gøre op med

regulatorisk uklarhed i det indre marked. JTI Danmark udtrykker imidlertid

bekymring for, at de minimumssatser, som Kommissionen har foreslået, er for

høje for alle produktkategorier, og risikerer at medføre en stigning i illegal han-

del på det indre marked, hvilket vil have en negativ effekt på folkesundheden.

JTI anbefaler herudover, at købekraftsindekseringen bør anvendes på hele mi-

nimumssatsen, og ikke kun 1/3 af minimumssatsen, samtidig med at den skal

være på frivillig basis. Endvidere anbefaler JTI, at minimumsafgifterne indret-

tes på en sådan måde, at der tages højde for risikoen ved produkterne. JTI Dan-

mark vurderer desuden, at indtægterne, som Kommissionen har estimeret, er

Side 14 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

overvurderede og ikke vil blive realiseret, hvis forhøjelserne af minimumssat-

serne gennemføres som planlagt. Endelig finder JTI Danmark det rimeligt, at

medlemslandene får større fleksibilitet til fastsætte deres egne regler for græn-

seoverskridende handel.

Kræftens Bekæmpelse bakker op om forslaget om omarbejdningen af tobaks-

beskatningsdirektivet, der medfører højere minimumsafgifter, indregner kø-

bekraften og omfatter råtobak. Kræftens Bekæmpelse mener, at direktivet vil

bidrage til harmonisering af prisen på tobak og nikotin på tværs af EU's med-

lemslande. Dertil finder Kræftens Bekæmpelse det positivt, at direktivet tager

højde for stigningen i brug af nye tobaks- og nikotinprodukter, blandt børne og

unge, og inkluderer disse produkter i såvel tobaksbeskatningsdirektivet som

cirkulationsdirektivet. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at minimumsafgif-

terne forhøjes yderligere, og at der indføres samme afgiftsniveau for alle to-

baks- og nikotinprodukter, således at afgiften i videst muligt omfang beregnes

ens. Kræftens Bekæmpelse anbefaler yderligere, at grænsehandlen reduceres

yderligere ved at det højest bliver tilladt at indføre 100 cigaretter og øvrige to-

baks- og nikotinprodukter til privat brug. Endelig anbefaler Kræftens Bekæm-

pelse, at implementeringen sker hurtigere ved at den foreslåede overgangspe-

riode på fire år forkortes væsentligt.

Lungeforeningen støtter, at direktivet forhøjer minimumsafgifterne på tobak

og nikotin for at sikre prisharmonisering på tværs af EU’s EU-lande.

Prishar-

moniseringen vil løfte prisniveauet generelt i EU, så færre vil begynde at bruge

produkterne, og samtidig mindskes incitamentet til grænsehandel. Lungefor-

eningen så dog gerne, at minimumsafgifterne blev hævet yderligere og med

samme afgiftsniveau på tværs af produktkategorier, så forbruget ikke blot flyt-

ter sig fra ét produkt til et andet. Lungeforeningen finder det også positivt, at

direktivet tager højde for det stigende antal nikotinafhængige unge, og frem-

over omfatter andre former for tobaks- og nikotinprodukter. Det vil mindske

muligheden for at udnytte smuthuller i lovgivningen og tiltrække børn og unge

via nye, attraktive produkter og nye kemiske varianter af nikotin. Endeligt op-

fordrer Lungeforeningen til væsentligt at afkorte den periode, der går, før di-

rektivet træder i kræft.

Lægeforeningen støtter Kommissionens forslag til omarbejdning af tobaksbe-

skatningsdirektivet, som et vigtigt skridt til at beskytte folkesundheden i EU.

Det er et afgørende fremskridt, at e-cigaretter, nikotinposer og opvarmet tobak

omfattes, da det mindsker risikoen for substitution til billigere alternativer.

Lægeforeningen opfordrer dog til, at priserne på tværs af produktkategori side-

stilles, så f.eks. nikotinposer og e-cigaretter ikke fremstår som billigere alter-

nativer til cigaretter. Lægeforeningen bakker op om højere minimumspriser

for afgifter i hele EU, som vil løfte prisniveauet i mange medlemslande og der-

med reducere antallet af brugere. Lægeforeningen opfordrer dog til yderligere

forhøjelser, idet de fastsatte minimumsniveauer ikke forventes at give nævne-

værdige prisstigninger i alle lande. Lægeforeningen støtter, at afgifterne frem-

over automatisk reguleres med inflation og landenes købekraft, og at råtobak

Side 15 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

underlægges kontrol gennem EMCS. Lægeforeningen anfører, at overgangspe-

rioder bør være stram og ikke forlænges, så de højere satser hurtigt får effekt

–

særligt af hensyn til børn og unge.

Nikotinbranchen mener, at afgifter på nydelsesprodukter grundlæggende bør

reflektere, blandt andre faktorer, potentialet for reduceret risiko i forhold til

brandbare produkter. Det er på denne baggrund Nikotinbranchens holdning,

at der bør være mærkbar forskel i afgiftssatserne for røgfrie tobaks- og nikotin-

produkter i forhold til cigaretter og andre røgprodukter. Nikotinbranchen me-

ner, at høje skatteudløste prisjusteringer kan afskrække voksne rygere fra at

overveje alternative røgfri tobaks- og nikotinprodukter. Nikotinbranchen me-

ner, at de satser, som EU-Kommissionen har foreslået for alle produkttyper, er

for høje og vil afholde rygere fra at overveje risikoreducerede produkter, drive

forbrugere over i det illegale marked, svigte i forhold til indtægtsgenerering og

samtidig styrke dynamikkerne i den illegale handel. Nikotinbranchen skriver,

at der ikke er nogen dokumentation for, at røgfrie nikotinprodukter fører til

rygning. Nikotinbranchen bakker op om forslaget for så vidt, at det opdeler

røgfrie nikotinprodukter i klare kategorier med utvetydige definitioner og in-

debærer separate afgiftskategorier. Nikotinbranchen mener, at alle røgfrie ni-

kotinprodukter bør have en specifik afgift frem for en værdibaseret sats. Af-

slutningsvist henstiller Nikotinbranchen til, at hjemlen til at afgiftsfritage va-

rer, der destrueres under administrativt tilsyn, ikke fjernes fra tobaksbeskat-

ningsdirektivet, da hjemlen ikke

–

som anført i forslaget om omarbejdning af

tobaksbeskatningsdirektivet

–

er dækket af hjemler i cirkulationsdirektivet.

Der er således ikke tale om, at den samme hjemmel findes i begge direktiver.

Nærbutikkernes Landsforening mener ikke, at forslaget vil sikre funktionen af

det indre marked. Det skyldes, at forslaget vil øge tilskyndelsen til grænsehan-

del på baggrund af stærkt forhøjede afgifter. Nærbutikkernes Landsforening

finder ikke, at forslaget i tilstrækkelig grad vil sikre et højt beskyttelsesniveau

af folkesundheden og bidrage til ”Europe’s Beating Cancer Plan”. Det skyldes,

at forslaget eksplicit stiler mod at undgå substitution fra cigaretter til nye røgfri

tobaks- og nikotinprodukter, som er markant mindre belastende end røgpro-

dukter. Endeligt mener Nærbutikkernes Landsforening ikke, at forslaget vil

styrke kampen mod snyd og skatteunddragelse og sikre EU-landenes provenu.

Det skyldes, at forslaget vil øge tilskyndelsen til illegal handel på baggrund af

stærkt forhøjede afgifter.

Philip Morris opfordrer til, at afgifternes niveau hænger sammen med produk-

ternes skadevirkninger. Philip Morris foreslår, at opvarmet tobak defineres

som ”produkter uden forbrænding”, og at definitionen af cigaretter ændres, så

den omfatter produkter, der er ”beregnet til at blive røget”, og anbefaler, at op-

varmet kategori er den dominerende kategori, hvis der er overlap mellem defi-

nitionerne. Philip Morris foreslår også, at det bekræftes, at EU-landene har

mulighed for at vælge i mellem, om opvarmet tobak skal beskattes efter vægt

eller efter antal enheder. Philip Morris foreslår endelig, at bestemmelser om,

at minimumsniveauer skal fastsættes for at udligne afgiftsforskelle udgår, og

Side 16 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

at EU-Kommissionens delegerede beføjelser begrænses til kun at omfatte in-

flationsjusteringer

–

dette for at bevare EU-landenes finanspolitiske suveræ-

nitet og princippet om ”risikoproportionel beskatning” (dvs. produkter med la-

vere sundhedsrisiko end cigaretter beskattes lavere end cigaretter).

Scandinavian Tobacco Group (STG) mener ikke, at forslaget tager højde for

forskellene på de respektive tobaks- og nikotinprodukter. Derved risikerer man

at underminere statslige indtægter, øge illegal handel og svække den national

regulering af markedet. STG anbefaler, at man arbejder for en balanceret og

forskningsbaseret omarbejdning af forslaget, hvor der skelnes mellem de for-

skellige produktkategorier og ikke bruges en ”one-size-fits-all”-tilgang.

Tobaksproducenterne værdsætter den øgede harmonisering og oprettelsen af

separate kategorier til e-cigaretter, nikotinposer og opvarmede tobaksproduk-

ter. Det vil medvirke til at sikre større regulatorisk klarhed og bedre forudsæt-

ninger for regelefterlevelse. Tobaksproducenterne indvender dog, 1) at de fo-

reslåede afgiftssatser er for høje (især for østeuropæiske EU-lande) og risikerer

at øge mængden af illegale produkter på det indre marked, 2) at de estimerede

merindtægter er overvurderede og vil næppe realiseres ved de foreslåede af-

giftsstigninger, og 3) at ignorering af købekraftforskelle mellem medlemslande

er problematisk, især ved fastsættelse af 2/3 af afgifterne i nominelle termer. I

forhold til nr. 1) har Tobaksproducenterne uddybet, at forskellene i EU-lande-

nes nuværende satser ikke ligger over, hvad der kan forventes i et velfunge-

rende indre marked, og at en korrekt sammenligning af afgiftsbyrden for for-

brugere i EU-landene skal foretages ud fra købekraftsparitet. I forhold til nr.

2) har Tobaksproducenterne uddybet, at Kommissionen har baseret sine be-

regninger på en forkert priselasticitet for cigaretter, og derfor vil de estimerede

ekstra indtægter ikke blive realiseret. I forhold til nr. 3) har Tobaksproducen-

terne uddybet, at hele afgiften bør købekraftsindekseres. Tobaksproducen-

terne støtter en harmoniseret tilgang til at overvåge bevægelserne af rå og halv-

forarbejdet tobak inden for og ind i EU med henblik på at bekæmpe ulovlig

handel. Tobaksproducenterne gør opmærksomme på, at forslaget om at fjerne

tobaksbeskatningsdirektivets hjemmel til at afgiftsfritage varer, der destrueres

under administrativt tilsyn, ikke

–

som anført i forslaget om omarbejdning af

tobaksbeskatningsdirektivet

–

er dækket af hjemler i cirkulationsdirektivet.

Der er således ikke tale om, at den samme hjemmel findes i begge direktiver.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er der stor opbakning til forslaget.

Et enigt ministerråd vedtog i 2020 rådskonklusioner, hvor man efterspurgte

fremsættelsen af et revideret tobaksbeskatningsdirektiv. En stor del af EU-lan-

dene har i december 2024 efterspurgt over for Kommissionen, at omarbejdnin-

gen skulle indgå i Kommissionens arbejdsprogram. I maj 2025 efterspurgte en

stor gruppe EU-lande igen forslaget over for Kommissionen.

Der må dog forventes modstand fra nogle af de lande, som fx har meget lave

minimumssatser, eller hvor der er etableret større tobaksproducenter. Der er

Side 17 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

generelt meget stærke erhvervsinteresser, som forsøger at påvirke behandlin-

gen af forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt forslaget om omarbejdning af tobaksbeskatningsdi-

rektivet og forslaget til ændringer i cirkulationsdirektivet. Regeringen har været

med til at efterspørge omarbejdningen af tobaksbeskatningsdirektivet ad flere

omgange og vil prioritere at opnå fremdrift i forhandlingerne om forslaget både

under og efter dansk EU-formandskab i andet halvår af 2025.

Regeringen synes, at det er vigtigt, at særligt børn og unge beskyttes mod to-

baks- og nikotinprodukter.

Regeringen finder det positivt, at forslaget omfatter alle relevante varekatego-

rier. Dette vil dels bidrage til at de berørte tobaks- og nikotinprodukter bliver

behandlet ens på tværs af EU-lande, og dels vil produkterne også skulle omfattes

af EU’s overvågnings-

og kontrolsystem, EMCS.

Regeringen støtter generelt de højere minimumssatser i EU, som kan føre til en

øget harmonisering af afgiftsniveauet og som følge deraf en lavere grad af græn-

sehandel. Det er positivt, hvis minimumssatserne medfører, at afgifterne i øv-

rige lande nærmer sig de niveauer, som der er i Danmark.

Regeringen finder det positivt, at forslaget forventes at have positive statsfinan-

sielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendes forventeligt til Folketingets

Europaudvalg den 2. oktober 2025.

Side 18 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 2:

EU’s egne indtægter

KOM(2025) 574

1. Resume

Kommissionen har d. 16. juli 2025 fremlagt en forslagspakke vedr. EU’s næste

flerårige finansielle ramme (MFF) for 2028-2034. Nærværende notat om-

handler indtægtssiden af forslaget.

Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske

Unions egne indtægter indeholder en række ændringer til de eksisterende ind-

tægtskilder samt forslag til nye indtægter fra medlemslandene baseret på

medlemslandenes indtægter fra kvotehandelssystemet (ETS I) og kulstofgræn-

setilpasningsmekanismen (CBAM), samt bidrag baseret på ikke-genanvendt

elektronikaffald og tobaksprodukter. Der foreslås desuden et nyt bidrag, som

EU-landene skal opkræve af virksomheder med en omsætning på over 100

mio. euro (CORE) og indbetale til EU-budgettet. Kommissionen foreslår desu-

den, at de nuværende korrektioner og rabatter bortfalder. Endelig foreslås det

at øge det såkaldte indtægtsloft samt at indføre et kriseinstrument, der skal

give mulighed for at optage fælles gæld mhp. genudlån til medlemslandene i

krisesituationer.

Der udestår endnu teknisk afklaring af forslaget fra Kommissionen. Forelø-

bigt skønnes det med betydelig usikkerhed, at forslaget til fordelingen af finan-

sieringsbyrden isoleret set vil være neutralt for det danske EU-bidrag. Bort-

faldet af rabatter skønnes isoleret at medføre et dansk netto-merbidrag på ca.

2 mia. kr. årligt, mens de øvrige ændringer samlet set skønnes at medføre et

tilsvarende mindrebidrag. Det skyldes primært, at Danmarks samlet set skøn-

nes at skulle bidrage med end en mindre andel af de foreslåede nye indtægter,

end hvis de samme indtægter skulle indkræves som BNI-bidrag.

Forslaget medfører en skatteindtægt fra danske virksomheder sfa. CORE-bi-

draget, som skønnes at udgøre i alt ca. 1-1�½ mia. kr. årligt, der dermed udgør

en væsentlig erhvervsøkonomisk omkostning, og som skal indbetales til EU-

budgettet.

Dertil kommer betydelige konsekvenser for det danske EU-bidrag af Kommis-

sionens forslag om et øget udgiftsniveau, jf. særskilt grund- og nærhedsnotat

om forslagets udgiftsside.

Regeringen finder, at EU’s indtægtssystem bør være effektivt, transparent

samt sikre en rimelig byrdefordeling af EU’s flerårige finansielle ramme. Re-

geringen er skeptisk over for det foreslåede bortfald af rabatter. Regeringen

forholder sig konstruktivt til forslag til ændringer til indtægtssystemet, men

er skeptisk over for forslaget om EU-landenes opkrævning af et virksomheds-

bidrag, herunder idet regeringen har et generelt princip om et skattestop. Re-

geringen finder det centralt, at EU’s kommende egne indtægter

er forenelige

med sunde økonomiske principper og bevarer incitamenterne til sund økono-

misk politik.

Sagen er på dagsordenen for ECOFIN-rådsmødet (økonomi og finans) d. 10.

oktober mhp. en præsentation fra Kommissionen samt udveksling af syns-

punkter.

Side 19 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

2. Baggrund

Kommissionen har d. 16. juli 2025 fremsat forslag til Rådets afgørelse om ord-

ningen for Den Europæiske Unions egne indtægter. Forslaget er modtaget i

dansk sprogversion d. 18. juli 2025.

Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktions-

måde, at EU’s budget med forbehold for andre indtægter fuldt ud finansieres af

egne indtægter, samt at Rådet efter høring af Europa-Parlamentet med enstem-

mighed fastlægger bestemmelser vedrørende ordningen for Unionens egne ind-

tægter. Det fremgår også, at der inden for denne ramme kan indføres nye kate-

gorier af egne indtægter, og at en eksisterende kategori kan ophæves. Når de

enkelte kategorier af indtægter er indregnet, opkræves fra medlemslandene et

bidrag fordelt efter landenes andel af EU’s BNI således, at der er balance mellem

indtægter og udgifter.

Endvidere følger det af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre en vel-

ordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af de egne indtægter.

Der udestår nærmere oplysninger fra Kommissionen om de nærmere bereg-

ningsforudsætninger for forslaget samt forvaltningen af de enkelte indtægtskil-

der. Kommissionen har dertil oplyst, at man senere agter at fremsætte forslag

til gennemførselsforanstaltninger

(”IMSOR”), der bl.a. skal fastsætte nærmere

regler for det foreslåede virksomhedsbidrag (”CORE”), herunder bl.a.

EU-lan-

denes opkrævning heraf, samt et forslag til regler for overdragelse af egne ind-

tægter (”MAR”).

3. Formål og indhold

På ECOFIN d. 10. oktober forventes en præsentation af forslaget fra Kommissi-

onen samt indledende drøftelse blandt økonomi- og finansministrene.

Kommissionen lægger i sit forslag op til at fastholde de nuværende indtægtskil-

der, som dog justeres ift. det nuværende system. Indtægtssiden af EU-budgettet

udgøres i dag af en række bidragstyper, som betales af EU-landene, således at

det samlede niveau svarer til udgiftsniveauet i et givent budgetår. De nuværende

indtægtskilder består af:

Toldbidrag: Svarende til 75 pct. af EU-landene toldindtægter.

Plastbidrag: Baseret på mængden af ikke-genanvendt plastaffald i med-

lemslandene.

Momsbidrag: Svarende til 0,3 pct. af medlemslandene momsgrundlag op-

gjort efter en harmoniseret metode.

Øvrige indtægter: Bødeindtægter og andre mindre indtægter.

BNI-bidrag:

Baseret på det enkelte medlemslands andel af EU’s BNI.

Der lægges dertil op til at indføre en række nye egne indtægter. Endelig lægges

der op til, at de nuværende korrektioner (herunder rabatter) bortfalder. Neden-

for uddybes de foreslåede nye egne indtægter samt bortfald af korrektioner.

Side 20 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Nyt virksomhedsbidrag for større virksomheder (”CORE”)

Kommissionen foreslår, at der indføres et bidrag for virksomheder med en årlig

omsætning på over 100 mio. euro, herunder både europæiske virksomheder og

virksomheder fra tredjelande med permanent tilstedeværelse i EU. Bidraget af-

hænger af virksomhedernes årlige omsætning:

Omsætning på 100-250 mio. euro: 100.000 euro årligt

Omsætning på 250-500 mio. euro: 250.000 euro årligt

Omsætning på 500-750 mio. euro: 500.000 euro årligt

Omsætning på over 750 mio. euro: 750.000 euro årligt

Kommissionen lægger ikke op til at regulere omsætningstærsklerne med pris-

udviklingen i perioden. Bidraget indføres i ordningen for EU’s egne indtægter

uden et underliggende skatteforslag. Der lægges op til, at medlemslandene vil

være ansvarlige for opkrævningen af bidraget og skal indbetale hele provenuet

herfra til EU-budgettet. De nærmere implementeringsregler fastsættes i et se-

nere forslag til gennemførselsforanstaltninger (IMSOR). Kommissionen skøn-

ner, at bidraget vil indbringe ca. 6,8 mia. euro årligt (2025-priser).

Bidrag baseret på tobaksbeskatning

Kommissionen foreslår, at der indføres et bidrag baseret på 15 pct. af mængden

af forarbejdet tobak og tobaksrelaterede produkter, der overgår til forbrug i

medlemslandene. Bidraget beregnes ved at gange denne mængde med den mi-

nimumssats, der gælder for hvert medlemsland i tobaksbeskatningsdirektivet,

som Kommissionen samtidig har foreslået revideret. Indtægten er ikke juridisk

betinget af, at det reviderede tobaksbeskatningsdirektiv vedtages. Kommissio-

nen skønner, at bidraget vil indbringe ca. 11,2 mia. euro årligt (2025-priser).

Statistisk bidrag baseret på ikke-genanvendt elektronikaffald

Kommissionen foreslår, at der indføres et bidrag på 2 euro pr. kg. ikke-genan-

vendt elektronikaffald i medlemslandene. Satsen reguleres årligt på baggrund

af BNP-prisdeflatoren i EU. Forslaget baseres på statistik for elektronikaffald.

Kommissionen skønner, at bidraget vil indbringe ca. 15 mia. euro årligt (2025-

priser).

Bidrag baseret på kvotehandelssystemet (ETS I)

Kommissionen foreslår, at der indføres et bidrag svarende til 30 pct. af med-

lemslandenes provenu ved salg af kvoter under ETS I (Industri, varme- og el-

produktion og noget luftfart), der i dag tilgår nationale statskasser. Kommissi-

onen har i en tidligere forslagspakke fra 2023 foreslået, at også ETS II (Bygnin-

ger og vejtransport) omfattes af bidraget. Denne bortfalder i Kommissionen nu-

værende forslag. Kommissionen skønner, at bidraget baseret på ETS I vil ind-

bringe ca. 9,6 mia. euro årligt i gennemsnit.

Bidrag baseret på EU’s grænsetilpasningsmekanisme (CBAM)

Side 21 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

CBAM-bidraget baseres på 75 pct. af medlemslandenes indtægter fra salg af de

såkaldte CBAM-certifikater, som importører til EU vil skulle købe ifm. import

af en række varer (cement, jern og stål, aluminium, brint, elektricitet og gød-

ning), der ikke er underlagt af kvotehandel, CO

-afgift el.lign. i tredjelande.

Kommissionen skønner, at bidraget vil indbringe 1,2 mia. euro årligt i gennem-

snit.

Provenu fra håndteringsgebyr fra e-handelspakker

Det er i et særskilt lovgivningsspor vedr. toldreformpakken foreslået, at der ind-

føres et håndteringsgebyr for e-handelspakker. Kommissionen foreslår med for-

slaget til egne indtægter, at dette gebyr indgår som en del af medlemslandenes

toldbidrag. Dette skønnes at medføre en årlig indtægt på 4,6 mia. euro.

Indtægtsloftet og kriseinstrument

Det foreslås at øge det såkaldte indtægtsloft fra 1,40 pct. til 1,75 pct. for betalin-

ger samt forøge loftet for forpligtelser fra 1,46 pct. til 1,81 pct. Dertil foreslås det

ekstraordinært at hæve indtægtsloftet midlertidigt med 0,25 pct. i perioden

2028-2034 mhp. at kunne garantere evt. forpligtigelser til et nyt kriseinstru-

ment, som kan aktiveres af Rådet og Europa-Parlamentet. Forhøjelsen skønnes

at svare til ca. 350 mia. euro (2025-priser). Under instrumentet kan Kommissi-

onen optage lån mhp. at yde lån til medlemslandene til håndtering af en krise-

situation. Den ekstraordinære forhøjelse af indtægtsloftet til EU’s fælles genop-

retningslån (NGEU) på 0,6 pct. af BNI opretholdes.

Justering af nuværende egne indtægter

Der foreslås en række mindre justeringer af de nuværende indtægtskilder. Dette

omfatter bl.a. en reduktion af den såkaldte refusionsprocent for toldindtægter,

således at medlemslandene indbetaler 90 pct. af toldindtægterne frem for 75

pct. Derudover øges bidraget pr. kg. ikke-genanvendt plastikemballage fra 0,8

euro til 1,0 euro og reguleres årligt på baggrund af BNP-prisdeflatoren i EU.

Bortfald af korrektioner

Kommissionen foreslår, at de nuværende såkaldte BNI-rabatter til Danmark,

Østrig, Tyskland, Nederlandene og Sverige bortfalder fra 2028. Det nuværende

system medfører en bruttorabat til de fem lande, som finansieres af alle med-

lemslande inkl. rabatlandene selv, jf.

tabel 1.

Side 22 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Tabel 2

Årlige BNI-rabatter i nuværende MFF (2026-budgetforslag)

mio. euro, 2026-priser

Danmark

Tyskland

Nederlandene

Østrig

Sverige

Øvrige 22 lande, gennemsnit

Bruttorabat

468,5

4.561,80

2.387,20

702,1

1.328,40

Nettorabat

250

2.252,60

1.784,50

452,6

1.006,30

-261,2

Anm.: Bruttorabatten angiver korrektionerne inden finansiering heraf. Korrektionerne finansieres af alle medlemslande, herunder

også rabatlandene selv. Nettorabatten udgør bruttorabatten fratrukket landets finansiering heraf.

Kilde: Kommissionens budgetforslag for 2026

Foruden BNI-rabatterne foreslår Kommissionen, at de nuværende korrektioner

for bidraget baseret på ikke-genanvendt plastikemballage bortfalder. I den in-

deværende MFF-periode tilkommer denne korrektion medlemslande, som i

2017 havde et BNI per capita under EU-gennemsnittet. Dertil foreslår Kommis-

sionen at afskaffe den nuværende korrektion af det moms-baserede bidrag, hvor

momsgrundlaget maksimalt kan udgøre 50 pct. af medlemslandets BNI.

Bortfald af korrektioner indebærer ikke konsekvenser for de samlede indtægter,

men en ændret fordeling af finansieringsbyrden mellem medlemslandene.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal jf. art 311 i TFEU høres. Der foreligger endnu ikke en

udtalelse om det konkrete forslag.

Europa-Parlamentet vedtog d. 7. maj 2025 en resolution om sine visioner for

den kommende flerårige finansielle ramme. Heraf fremgår det bl.a., at Parla-

mentet finder det nødvendigt at etablere nye egne indtægter, der som minimum

svarer til udgifterne til tilbagebetaling

af EU’s genopretningslån (NextGenerati-

onEU). Parlamentet peger på, at man støtter den tidligere forslagspakke fra

Kommissionen fra 2023, og at man opfordrer til at etablere yderligere egne ind-

tægter.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme,

kan det kun behandles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor over-

holdt.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

En udmøntning af den flerårige finansielle ramme i form af EU’s årlige budget-

ter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget, som skal opføres på de årlige

forslag til finanslov. Det foreslåede virksomhedsbidrag skal indarbejdes i dansk

ret. Nærmere oplysninger herom forventes at fremgå af Kommissionens forslag

til gennemførelsesforanstaltninger (IMSOR), der endnu ikke er fremsat.

Folketinget skal meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets af-

gørelse om ordningen for EU’s egne indtægter, før den kan træde i kraft.

Side 23 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

7. Økonomiske konsekvenser

Forslaget udgør en del af den flerårige finansielle ramme for 2028-2034 og for-

ventes forhandlet som led heri. Der udestår fortsat teknisk afklaring fra Kom-

missionen. Dertil afhænger de præcise konsekvenser af de implementerende

retsakter (IMSOR og MAR), som Kommissionen forventes at fremsætte senere

i 2025 eller 2026. De skønnede konsekvenser er derfor belagt med

betydelig

usikkerhed.

Forslaget om bortfald af de nuværende rabatter til Danmark, Nederlandene,

Sverige, Tyskland og Østrig skønnes alt andet lige at medføre et dansk merbi-

drag til EU’s budget på ca. 2 mia. kr. årligt, når Danmarks egen finansiering af

rabatterne medregnes. De øvrige ændringer, vedr. hhv. ETS I, CBAM, elektro-

nikaffald, tobaksbeskatningsbidrag, håndteringsgebyr, CORE samt øvrige æn-

dringer til de nuværende indtægter, skønnes samlet set at medføre et mindrebi-

drag på ca. 2 mia. kr. årligt. Dermed vurderes forslaget

til ændringer af EU’s

egne indtægter at være omtrent neutralt for Danmarks EU-bidrag sammenholdt

med en videreførelse af det nuværende system.

Det bemærkes i den forbindelse, at det samlede danske EU-bidrag ligeledes af-

hænger af udgiftsniveauet, som Kommissionen har foreslået at forøge, jf. Fi-

nansministeriets udvidede grund- og nærhedsnotat om udgiftssiden i Kommis-

sionens forslag til EU’s flerårige

finansielle ramme for 2028-2034.

Virksomhedsbidraget (CORE) skal ifølge forslaget opkræves af medlemslande

og overføres til EU-budgettet. Forslaget skønnes foreløbigt at indebære skatte-

indtægter til statskassen på ca. 1-1�½ mia. kr. årligt, som indbetales af erhvervs-

livet, hvorfor dette medfører erhvervsøkonomiske omkostninger. Idet der er

tale om en skat, vil CORE isoleret set være en gevinst for statskassen. Dertil

skønnes en administrativ konsekvens for Danmark forbundet med indbetalin-

gen og administrationen af bidraget. Det bemærkes, at der udestår en nærmere

juridisk vurdering af CORE-forslaget og muligheden for at pålægge medlems-

lande at opkræve skatter via systemet for EU’s egne indtægter.

Forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række EU-lande har fremhævet etableringen af nye egne indtægter som en

central prioritet for den kommende flerårige finansielle ramme mhp. at lette

presset på de offentlige finanser. En gruppe af EU-lande finder dog ikke, at de

foreslåede nye egne indtægter opfylder dette hensyn, idet størstedelen af de fo-

reslåede bidrag udgør en udgift eller en mindreindtægt for EU-landene.

Generelt ses EU-landenes position for de enkelte indtægtsforslag i vid udstræk-

ning at afhænge af, hvorvidt bidraget medfører en nettofordel ift. BNI-finansie-

ringsnøglen, som nye bidrag vil fortrænge.

Side 24 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Fra en stor gruppe EU-lande er der foreløbigt udtrykt en markant skepsis over

for det foreslåede virksomhedsbidrag (CORE), ligesom en gruppe af lande har

udtrykt betydelig skepsis over for forslaget om et kriseinstrument i form af lån

til lande i krise finansieret gennem fælles gældsoptag. Fra de EU-lande, der i

den nuværende MFF-periode modtager en rabat, er der dertil udtrykt en mar-

kant kritik af, at disse rabatter foreslås at bortfalde.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det centralt, at EU’s indtægtssystem bør være effektivt, trans-

parent og sikre en rimelig byrdefordeling af den kommende flerårige finansielle

ramme. Regeringen er skeptisk over for det foreslåede bortfald af rabatter.

Regeringen forholder sig generelt konstruktivt til forslag til ændringer til ind-

tægtssystemet med udgangspunkt i ovenstående principper.

Regeringen forholder sig skeptisk til forslaget om at opkræve et virksomhedsbi-

drag, herunder sfa. de forventede konsekvenser for erhvervsliv og konkurrence-

evne, herunder idet regeringen har et generelt princip om et skattestop. Yderli-

gere finder regeringen det betænkeligt, såfremt der med CORE-forslaget lægges

op til at indføre en direkte skat som led i rådsafgørelsen om EU’s indtægter.

Endelig finder regeringen det centralt, at EU’s kommende egne indtægter ind-

rettes således, at det generelt afspejler sunde økonomiske principper og bevarer

incitamenterne til sund økonomisk politik i EU-landene.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Finansministeren forelagde forslaget for Folketingets Finansudvalg samt Fol-

ketingets Europaudvalg d. 25. september.

Side 25 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 3: Bedre regulering: Økonomiske

aspekter ved konsekvensvurderinger

i lovgivningsprocessen

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Kommissionen vil fremsætte et forslag til en praktisk og simpel metode til at vur-

dere omkostninger og påvirkning af Rådet og Europa-Parlamentets ændrings-

forslag på ensartet vis, så vurderingen heller ikke forsinker forhandlingerne

unødigt. Initiativet omfatter bl.a. en fælles model for at identificere væsentlige

ændringer, en standardmetode til simpel beregning af omkostninger samt en

fælles vurderingsskabelon.

Kommissionen ventes til ECOFIN 10. oktober 2025 at gøre status over arbejdet

med den nye konsekvensvurderingsmetode. Regeringen støtter generelt tiltag,

der styrker konsekvensvurderinger og fremmer bedre regulering i EU.

2. Baggrund

Den 11. februar 2025 offentliggjorde Kommissionen meddelelsen om ’Et enklere

og hurtigere Europa’ sammen med Kommissionens arbejdsprogram.

Byrdenedbringelse og regelforenkling er en stor prioritet for Kommissionen, og

meddelelsen kommer i kølvandet på flere initiativer, der har til formål at styrke

EU’s konkurrenceevne. Kommissionen har en Kommissær for ”implementering

og forenkling (regelforenkling)”,

Valdis Dombrovskis (Letland), som bl.a. skal

arbejde for at undgå overlap i reguleringen, styrke og sikre efterlevelse af Kom-

missionens bedre reguleringsprincipper mv. Han er samtidig også ansvarlig for

overordnet at styrke den europæiske økonomi og produktivitet.

Siden 2016 har Europa-Parlamentet og Rådet i den Interinstitutionelle Aftale

om Bedre Lovgivning forpligtet sig til

–

hvor det er relevant

–

at vurdere konse-

kvenserne (fx omkostninger mv.) af væsentlige ændringer til Kommissionens

forslag. Kommissionen anfører

dog i deres meddelelse om ’Et enklere og hurti-

gere Europa’ fra februar 2025, at Europa-Parlamentet

og Rådet i praksis ikke

udfører sådanne konsekvensvurderinger. Det bemærkes, at der kan være flere

årsager til dette.

Meddelelsen (”Et

enklere og hurtigere Europa”)

omhandler implementering og

håndhævelse, regelforenkling og bedre lovgivning fremadrettet. For at sikre

bedre lovgivning fremadrettet vil Kommissionen lave konsekvensvurderinger

eller analyser af omkostninger/omkostningsbesparelser ved delegerede retsak-

ter og gennemførelsesretsakter, hvor der kan være betydelige økonomiske kon-

sekvenser, der ikke er taget i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af ho-

vedloven. Kommissionen vil også gøre det lettere for Rådet og Europa-Parla-

mentet at foretage konsekvensvurderinger af væsentlige ændringsforslag.

Side 26 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Kommissionen vil desuden have et øget fokus på digitalisering i udformningen

af EU-lovgivning, herunder fremme grænseoverskridende interoperabilitet.

Det igangværende danske formandskab har derudover bl.a. som prioritet at bi-

drage til arbejdet med byrdereduktion og forenklinger, hvor der i ECOFIN-regi

bl.a. arbejdes for et bedre overblik på tværs af rådsformationer med styrket fo-

kus på byrder fra kommende ny EU-lovgivning.

3. Formål og indhold

For at gøre status på Kommissionens arbejde med at sikre bedre lovgivning

fremadrettet, er Kommissær Valdis Dombrovskis inviteret til at præsentere en

status på arbejdet med deres nye konsekvensvurderingsmetode.

Kommissionen anser bedre regulering som grundstenen for, at ny lovgivning er

enkel, let at forstå og ikke påfører erhvervslivet og forbrugere unødige byrder.

Kommissionens nye og mere simple metode skal ses som et tilbud til

medlovgiverne. Kommissionen ventes at præsentere, at metoden vil bestå af:

•

Et fælles grundlag for identifikation af væsentlige ændringer. Det vil fortsat

være op til den enkelte institution (Rådet eller Europa Parlamentet) at fo-

retage en vurdering af, hvad der udgør en væsentlig ændring i konkrete for-

handlinger.

En enkel, gennemprøvet og ensartet metode til beregning af omkostninger,

hvor der ventes fokus på beregning af administrative omkostninger for virk-

somheder først.

Udvikling af en skabelon for vurderingen, der omfatter centrale parametre

som beskrivelse, omkostninger og fordele, berørte aktører, effekt på kon-

kurrenceevne og innovation.

•

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Præsentationen har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Drøftelsen påvirker ikke beskyttelsesni-

veauet.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til Kommissionens formål om at styrke vurderin-

gen af konsekvenser ved ændringsforslag som led i arbejdet med byrdereduk-

tion.

Side 27 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

10. Regeringens generelle holdning

Det er en helt central prioritet for regeringen at nedbringe byrder for erhvervs-

livet og styrke fokus på økonomiske konsekvenser af EU-lovgivning for borgere,

virksomheder og myndigheder.

Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionen styrker anvendelsen af princip-

perne for bedre regulering, så lovgivningskvaliteten øges. Regeringen finder det

beklageligt, at kun meget få delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i

dag er ledsaget af konsekvensvurderinger.

Regeringen støtter, at Kommissionen vil skabe en enklere og mere transparent

metode for konsekvensvurderinger af væsentlige ændringsforslag. Regeringen

er åben for at indgå i drøftelser om den nærmere proces for anvendelsen af en

sådan metode. En større grad

af fælles forståelse for, hvad der er en ’væsentlig

ændring’, samt en mere systematisk og ensartet metode til at vurdere substan-

tielle ændringsforslag fra Rådet og Europa-Parlamentet, kan øge transparensen

og sikre et mere systematisk fokus på byrdenedbringelse.

Regeringen ser positivt på udviklingen af en fælles vurderingsskabelon og me-

tode, der kan styrke beslutningsgrundlaget og anvendes systematisk ved væ-

sentlige ændringsforslag fra Rådet og Europa-Parlamentet.

Regeringen ser også gerne, at konsekvenser i højere grad bliver opgjort på nati-

onalt niveau i konsekvensvurderingerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketinget.

Side 28 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 4: Opsparings-

investeringsunionen:

Anbefalinger

om opsparings- og investeringskonti

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes 10. oktober 2025 at blive præsenteret for Kommissionens an-

befalinger om opsparings- og investeringskonti. Anbefalingerne ventes frem-

sat 30. september 2025. Anbefalingerne er et initiativ, der følger op på Kom-

missionens meddelelse fra 19. marts 2025 om en opsparings- og investerings-

union (SIU), som bygger videre på Kommissionens arbejde med kapitalmar-

kedsunionen og bankunionen. SIU og anbefalingerne skal desuden ses i sam-

menhæng med den overordnede målsætning i EU om at styrke europæisk kon-

kurrenceevne ved at sikre flere investeringer.

SIU har bl.a. til formål at sikre, at

EU’s finansielle system

i højere grad kana-

liserer europæernes store opsparinger til produktive investeringer og dermed

skaber flere finansieringsmuligheder for virksomheder og bedre afkast for

borgere. I Kommissionens meddelelse om SIU understreges vigtigheden af at

fremme en opsparings-

og investeringskonto baseret på nationale ’best prac-

tices’.

Det forventes, at Kommissionen vil anbefale EU-landene nationalt at

indføre en ordning for opsparings- og investeringskonti, der giver nem mulig-

hed for at investere i bl.a. aktier og ofte med et skatteincitament. Det forventes,

at Kommissionen bl.a. vil pege på, at Danmark og Sverige har indført natio-

nale ordninger for aktiesparekonti.

Regeringen vil tage Kommissionens anbefalinger til efterretning. Regeringen

finder det afgørende for EU’s konkurrenceevne, at de europæiske opsparinger

i højere grad kanaliseres over i kapitalmarkederne, og at der mobiliseres flere

private investeringer. Nationale ordninger for investerings- og opsparings-

konti kan bidrage til at mobilisere privat kapital til investeringer. Regeringen

støtter aktivt arbejdet med at skabe større og mere effektive fælleseuropæiske

kapitalmarkeder, som anbefalingerne forventes at kunne bidrage til, hvis EU-

landene følger op på anbefalingerne og indfører nationale ordninger for op-

sparings- og investeringskonti. Regeringen finder det vigtigt, at der pågår en

parallel indsats i EU-landene med produktivitetsforbedrende nationale refor-

mer, så det er attraktivt at investere i virksomheder i EU. Regeringen finder,

at en styrkelse af EU’s konkurrenceevne ikke kun kan løses

på fælleseuropæisk

plan, men først og fremmest kræver nationale strukturreformer.

2. Baggrund

ECOFIN ventes 10. oktober 2025 at blive præsenteret for Kommissionens an-

befalinger om opsparings- og investeringskonti. Anbefalingerne ventes fremsat

30. september 2025. Anbefalingerne er et initiativ, der følger op på Kommissi-

onens meddelelse fra 19. marts 2025 om en opsparings- og investeringsunion

(SIU), som bygger videre på Kommissionens arbejde med kapitalmarkedsunio-

nen og bankunionen. SIU og anbefalingerne skal desuden ses i sammenhæng

med den overordnede målsætning i EU om at styrke europæisk konkurrence-

Side 29 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

evne ved at sikre flere investeringer. Det danske formandskab ønsker med dags-

ordenspunktet at sætte fokus på nationale tiltag, der kan fremme EU’s konkur-

renceevne.

Kommissionen, EU-landene og Europa-Parlamentet har i de seneste år arbejdet

på at fremme en kapitalmarkedsunion (”Capital Markets Union” –

CMU) i form

af en styrkelse af det finansielle indre marked for alle EU-lande. EU oplever dog

fortsat, at ikke-professionelle investorer (husholdninger) i høj grad placerer de-

res opsparede midler i bankindskud (70 pct.) frem for investeringer i kapital-

markedsinstrumenter (30 pct.). Opsparingerne via bankindskud spiller en cen-

tral rolle i EU’s økonomi, men øgede (direkte)

kapitalmarkedsinvesteringer vil

kunne øge kapitalmarkedernes skala og dybde og herigennem tilvejebringe en

række finansieringsmuligheder for virksomhederne, herunder finansiering til

mere innovative investeringer med højere risiko og forventet afkast end bankfi-

nansiering typisk er egnet til.

Arbejdet med SIU bygger videre på den rapport, som den tidligere ECB-for-

mand, Mario Draghi, offentliggjorde 9. september 2024 om

EU’s konkurrence-

evne. Rapporten

var bestilt af kommissionsformanden som indspil til kom-

mende konkurrenceevneinitiativer fra Kommissionen og fokuserede på føl-

gende overordnede indsatsområder: 1) behovet for at lukke innovationsgabet

ift. USA og Kina, 2) øget dekarbonisering sammen med styrkelse af konkurren-

ceevnen og 3) styrket sikkerhed og reduktion af kritiske afhængigheder.

Endelig skal arbejdet med SIU også ses i sammenhæng med Kommissionens

meddelelse om konkurrenceevnekompasset

fra 29. januar 2025, hvor SIU blev

fremhævet som et nøgleelement i styrkelsen af europæisk konkurrenceevne.

3. Formål og indhold

Kommissionen ventes 30. september 2025 at fremsætte anbefalinger til EU-lan-

dene vedr. opsparings- og investeringskonti. Det konkrete indhold af Kommis-

sionens anbefalinger kendes ikke, men det forventes, at Kommissionen vil an-

befale EU-landene nationalt at indføre en ordning for opsparings- og investe-

ringskonti med skatteincitamenter, der giver nem mulighed for at investere i

bl.a. aktier. Det forventes, at Kommissionen bl.a. vil pege på, at Danmark og

Sverige har indført nationale ordninger for aktiesparekonti.

Aktiesparekontoen i Danmark blev indført 1. januar 2019 med Aktiesparekon-

toloven. Aktiesparekontoen er en lettilgængelig mulighed for, at personer kan

placere opsparing op til en vis grænse i noterede aktier, aktiebaserede investe-

ringsbeviser samt kontanter. Aktiesparekontoen har en lavere effektiv gennem-

snitlig beskatning af afkastet end den gældende aktieindkomstbeskatning. Det

For en uddybende gennemgang af rapporten, se samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN)

den 18.02.2025 omhandlende Kommissionens konkurrenceevnekompas, KOM (2025)30.

Meddelelse:eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CE-

LEX:52025DC0030&qid=1742376884514

Side 30 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

gør det attraktivt for danskerne at placere en del af deres opsparing på en aktie-

sparekonto. På aktiesparekontoen beskattes indkomsten, dvs. udbytter samt

kursgevinster- og tab, med 17 pct. og der er et loft over indskud på 174.200 kr.

(2026-niveau). Afkastet opgøres efter lagerprincippet ved årets udgang. Lager-

beskatningen betyder, at der betales skat af forskellen mellem værdien af alle

aktiver (værdipapirer, kontantbeholdning og årets udbytter) ved årets slutning

og værdien af alle aktiver (værdipapirer og kontantbeholdning) ved årets begyn-

delse, når der er korrigeret for evt. nye indskud og hævninger på kontoen. Ifølge

Finans Danmark havde 593.000 danskere en aktiesparekonto ved udgangen af

juni 2025.

Den svenske ordning (”Investeringssparkonto”) blev indført i 2012 og har op-

nået stor udbredelse i Sverige, hvor mere end 30 pct. af befolkningen anvender

ordningen. Den svenske ordning adskiller sig fra den danske aktiesparekonto

på væsentlige parametre. Modsat i Danmark er der intet loft over, hvor mange

midler der kan indskydes på den svenske ordning, og der kan bl.a. investeres i

obligationer, som man ikke kan på den danske ordning. Det er hertil muligt at

investere i en bred vifte af værdipapirer (kontanter og finansielle instrumenter

der handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet samt

investeringsbeviser). Det er en forudsætning for investeringerne på den svenske

ordning, at det er muligt løbende at opgøre markedsværdien af værdipapirerne,

der investeres i.

Beskatningen i den svenske ordning foretages på baggrund af en skematisk be-

regnet indkomst (en slags ”formueskat”), Der beregnes årligt en såkaldt ” scha-

blonintäkt”, som beskattes med 30 pct. Skabelon-indkomsten

beregnes i 2025

som 3,62 pct. af den gennemsnitlige formue over et skattefrit grundniveau på

150.000 SEK

på investeringssparekontoen over året. Det indebærer, at der sker

beskatning uanset om afkastet er positivt eller negativt. I år der opnås et større

positivt afkast vil den effektive beskatning således være lavere på den svenske

ordning end på den danske ordning, ligesom at den effektive beskatning på den

svenske ordning falder med størrelsen på den faktiske indkomst. Skattebetalin-

gen på den svenske ordning er imidlertid uafhængig af den opnåede indkomst,

da den beregnes af den gennemsnitlige formue på investeringssparekontoen

over året, og der vil dermed også forekomme beskatning ved tab (det vil sige

negativt afkast på investeringerne foretaget på kontoen). I år med tab på inve-

steringerne og fald i formuen på kontoen vil den effektive beskatning således

være højere på den svenske ordning end i den danske ordning. .

Det forventes, at anbefalingerne vil indeholde elementer til, hvordan EU-lan-

dene kan styrke udbredelse af benyttelsen af opsparings- og investeringskonti.

Det kan fx være ved at gøre produkterne mere tilgængelige for forbrugere, øge

Fra 2025 er der indført et såkaldt skattefrit grundniveau for opsparinger under 150.000 SEK på

investeringssparekontoen og pensionsopsparinger. Det indebærer, at personer er fritaget for be-

skatning, hvis deres samlede opsparing i de relevante ordninger er mindre end det beløb. Fra

2026 forhøjes det skattefrie grundniveau til 300.000 SEK.

Side 31 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

konkurrencen mellem udbydere og at give skattemæssige fordele for forbrugere,

der investerer via sådanne konti.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om anbefalingerne.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Aktiesparekontoen i Danmark blev indført 1. januar 2019 med Aktiesparekon-

toloven. Anbefalinger fra Kommissionen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle, erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser

Anbefalingerne har ikke i sig selv statsfinansielle, erhvervsøkonomiske eller

samfundsøkonomiske konsekvenser, da eventuelle konsekvenser vil følge af

konkrete tiltag.

8. Høring

Såfremt kommissionens anbefalinger giver anledning til at forfatte et grund- og

nærhedsnotat, vil de blive sendt i høring, når de fremsættes.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage anbefalingerne til efterretning. Der er bred støtte til

at styrke kapitalmarkederne i EU, herunder den tidligere kapitalmarkedsunion

og fortsættelsen i form af opsparings- og investeringsunionen, omend der kan

være uenighed om konkrete tiltag. Der har været bred opbakning blandt EU-

landene til at øge brugen af erfaringsudveksling for at fremme nye ideer og me-

toder på tværs af jurisdiktioner. En række lande har ordninger for opsparings-

og investeringskonti eller overvejer at indføre sådanne. Ift. Kommissionens an-

befalinger om eventuelle skatteincitamenter, vil nogle lande muligvis under-

strege EU-landenes suverænitet på skatteområdet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens anbefalinger til efterretning.

Regeringen er åben over for alle nye initiativer, der styrker kapitalmarkederne

og øger investeringerne i EU, såfremt der påvises merværdi. Regeringen står

klar til at dele danske erfaringer med aktiesparekontoen.

Regeringen finder det afgørende for EU’s konkurrenceevne, at de europæiske

opsparinger i højere grad kanaliseres over i kapitalmarkederne, og at der mobi-

liseres flere private investeringer. Nationale ordninger for investerings- og op-

sparingskonti kan bidrage til at mobilisere privat kapital til investeringer. Rege-

ringen støtter aktivt arbejdet med at skabe større og mere effektive fælleseuro-

pæiske kapitalmarkeder, som anbefalingerne forventes at kunne bidrage til,

Side 32 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

hvis EU-landene følger op på anbefalingerne og indfører nationale ordninger

for opsparings- og investeringskonti.

Regeringen finder det vigtigt, at der pågår en parallel indsats i EU-landene med

produktivitetsforbedrende nationale reformer, så det er attraktivt at investere i

virksomheder i EU. Regeringen finder, at en styrkelse af EU’s konkurrenceevne

ikke kun kan løses på fælleseuropæisk plan, men først og fremmest kræver na-

tionale strukturreformer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 33 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 5: Økonomiske

finansielle

konsekvenser af Ruslands invasion af

Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN skal 10. oktober 2025 drøfte økonomiske og finansielle aspekter af

Ruslands invasion af Ukraine,

herunder EU’s finansielle støtte til Ukraine og

evt. muligheden for et krigsskadeerstatningslån til Ukraine baseret på immo-

biliserede russiske centralbankaktiver. Kommissionen ventes at give en status

på Ukraines økonomiske situation og finansieringsbehov. Drøftelserne kan

også komme ind på EU’s sanktioner mod Rusland.

Regeringen finder det vigtigt, at EU indtager en ledende rolle ift. finansiel

støtte til Ukraine, så længe det skulle være nødvendigt. Regeringen arbejder

løbende for, at EU indfører de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, der

kan findes enighed om i EU. Regeringen er positivt indstillet over for overve-

jelserne om et muligt krigs-skadeserstatningslån til Ukraine baseret på hoved-

stolen af de immobiliserede russiske centralbankaktiver.

2. Baggrund

ECOFIN har løbende drøftet de økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands fuldskalainvasion af Ukraine på rådsmøderne siden februar 2022. Drøf-

telserne har dækket en række forskellige emner, herunder de økonomiske ud-

sigter for EU-landene og Ukraine, den internationale finansielle støtte til Ukra-

ine samt aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland.

Der henvises generelt til tid-

ligere samlenotater om økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands in-

vasion af Ukraine

–

senest forud for ECOFIN 8. juli 2025.

3. Formål og indhold

ECOFIN 10. oktober 2025 vil igen drøfte økonomiske og finansielle aspekter af

Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne vil blandt andet kunne berøre:

•

Muligheden for at yde et krigsskadeerstatningslån til Ukraine baseret på

de immobiliserede russiske centralbankaktiver (”Reparations Loan”)

Udviklingen i Ukraines økonomi og finansieringsbehov

EU’s sanktioner mod Rusland

Krigsskadeserstatningslån til Ukraine

Kommissionsformand Ursula von der Leyen omtalte i sin tale om Unionens til-

stand 10. september 2025 muligheden for at yde et krigsskadeerstatningslån til

Ukraine baseret på Ukraines krav på krigsskadeserstatning fra Rusland og de

immobiliserede russiske centralbankaktiver

(”Reparations Loan”). Kommissio-

nen har endnu ikke fremlagt et forslag herom.

Side 34 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

En model herfor ville ifølge foreløbige beskrivelser fra Kommissionen indebære,

at en ikke fastlagt del af de immobiliserede russiske centralbankaktiver ville

kunne blive anvendt til at købe rentefrie EU-obligationer med sikkerhed i ga-

rantier fra deltagende lande. Provenuet fra EU-obligationerne ville herefter

kunne videreudlånes til Ukraine. Ukraine forpligtes kun til at tilbagebetale lånet

i tilfælde af, at de modtager krigsskadeserstatning fra Rusland. Det ville i praksis

betyde, at en fremtidig krigsskadeserstatning til Ukraine kunne fremrykkes

mhp. på at sikre den nødvendige finansielle støtte til Ukraine på kort og mel-

lemlang sigt (afhængigt af lånets størrelse). Ruslands krav på de immobiliserede

aktiver ville forblive uændret. Der udestår afklaring af teknikaliteter frem mod

et evt. konkret forslag, herunder lånets eksakte størrelse, anvendelse, garanti-

modaliteter samt nærmere juridiske aspekter og risici m.m. Modellen vil evt.

indledningsvis kunne blive drøftet på ECOFIN 10. oktober 2025.

Det følger af sanktionerne mod Rusland, at der er forbud mod transaktioner

med den russiske centralbank, hvilket begrænser centralbankens adgang til en

betydelig del af sin valutareserver, som dermed er ’immobiliserede’. Kommissi-

onen har tidligere vurderet, at immobiliserede russiske centralbankaktiver i EU

har en samlet værdi af omkring 210 mia. euro, hvilket udgør langt størstedelen

af sådanne aktiver på verdensplan. Hovedparten af de immobiliserede aktiver i

EU holdes af værdipapircentralen Euroclear i Belgien. Aktiverne genererer et

ekstraordinært renteafkast, som på nuværende tidspunkt anvendes til at ser-

vicere de såkaldte ERA-lån

til Ukraine (”Extraordinary Revenue Acceleration

Loans for Ukraine”),

jf. nedenfor.

Det er uklart hvordan en ny model baseret på

selve hovedstolen af de immobiliserede russiske aktiver vil påvirke den eksiste-

rende ordning.

ERA-lån og samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

G7-landene nåede i oktober 2024 til enighed om en aftale om at yde ERA-lån til

Ukraine på op til 45 mia. euro, som tilbagebetales med det fremtidige ekstraor-

dinære afkast fra de immobiliserede russiske centralbankaktiver. Det ekstraor-

dinære afkast efter skat forventes årligt at udgøre 2,5-3,5 mia. euro.

Den 23. oktober 2024 vedtog EU forordningen om

oprettelse af samarbejdsme-

kanismen for lån til Ukraine og ekstraordinær makrofinansiel assistance

(MFA) til Ukraine.

For ekstraordinært afkast oppebåret i 2025 og frem vil 95

pct. kanaliseres til den nye samarbejdsmekanisme udelukkende med henblik på

at betale afdrag, renter og øvrige udgifter på de nye ERA-lån fra dels EU (eks-

traordinært MFA-lån) og dels øvrige G7-partnere, mens 5 pct. af afkastet går til

direkte militærstøtte gennem den Europæiske Fredsfacilitet (EPF).

Den endelige aftale om lånebidrag under samarbejdsmekanismen indebærer, at

USA yder lån på knap 18 mia. euro, mens Canada, Japan og Storbritannien til-

sammen bidrager med omkring 9 mia. euro. Det ekstraordinære MFA-lån fra

EU udgør de resterende godt 18 mia. euro op til samarbejdsmekanismens mak-

simale lånekapacitet på 45 mia. euro,

jf. tabel 1.

Side 35 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

EU’s

ekstraordinære MFA-lån på 18,1 mia. euro garanteres via EU-budgettets

såkaldte ’headroom’, dvs. margen mellem EU’s betalings-

og indtægtsloft, og fi-

nansieres på kapitalmarkederne gennem låntagningsoperationer i henhold til

EU’s

diversificerede finansieringsstrategi. Hele det ekstraordinære MFA-lån

udbetales efter planen i trancher i løbet af 2025. Ifølge låneaftalen har lånet en

maksimal løbetid på 45 år med en afdragsfri periode i de første 10 år. Udbeta-

lingerne vil ikke være knyttet til bestemte udgiftstyper, hvilket sikrer Ukraine

det finanspolitiske råderum til at træffe sine udgiftsvalg ud fra landets mest

presserende behov, herunder dets genopretning og genopbygning samt dets

selvforsvar mod Ruslands angrebskrig.

Der er i forbindelse med det ekstraordinære MFA-lån desuden underskrevet et

aftalememorandum mellem EU og Ukraine, som indeholder politiske betingel-

ser for udbetalingen af lånet i overensstemmelse med reformprogrammet fast-

lagt i

Ukraineplanen

(se beskrivelse af planen nedenfor). Kommissionen med-

delte 7. januar 2025, at Ukraine har opfyldt betingelserne for at få udbetalt lå-

net.

Tabel 1

Lånebidrag under samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

Lande

Canada

Japan

Storbritannien

USA

EU’s

ekstraordinære MFA

I alt

Kilde: Kommissionen.

Beløb i mia. euro

3,3

2,9

2,6

17,9

18,1

45,0

Det Europæiske Råd konkluderede 27. juni 2024, at Ruslands aktiver bør for-

blive immobiliserede, indtil Rusland indstiller sin angrebskrig mod Ukraine og

yder kompensation for de skader, som krigen har forårsaget. Konklusionen blev

i forbindelse med møde i Det Europæiske Råd 20. marts 2025 genbekræftet af

26 ud af 27 EU-lande. Det udgør derfor et politisk tilsagn om at opretholde im-

mobiliseringen af aktiverne og dermed opkrævningen af de ekstraordinære ind-

tægter som en finansieringskilde til at servicere og tilbagebetale Ukraines lån,

indtil der foreligger kompensation fra Rusland, som kan anvendes til at tilbage-

betale lånene.

EU’s sektorsanktionsregime, der

blandt andet giver hjemmel til

immobiliseringen af de russiske centralbankaktiver, skal forlænges halvårligt

med enstemmighed i Rådet. EU-landene blev i Det Europæiske Råd den 26. juni

2025 enige om en ny seksmåneders forlængelse af sanktionsregimet mod Rus-

land, som gælder indtil 31. januar 2026.

Ukraines økonomi og finansieringsbehov

Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine har haft alvorlige humanitære konse-

kvenser, og det vurderes, at 6,8 mio. ukrainere i løbet af de seneste tre år er

flygtet ud af landet, og 4 mio. er internt fordrevne. Ifølge FN er mere end 13.000

Side 36 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

civile blevet dræbt og knap 33.000 sårede, mens en tredjedel af befolkningen er

påvirket af fødevareusikkerhed.

Den omfattende internationale finansielle støtte skal ses i lyset af de store nega-

tive konsekvenser Ruslands krig også har for Ukraines økonomi, herunder for

Ukraines offentlige finanser,

jf. tabel 2.

Den internationale støtte er derfor af-

gørende for Ukraines økonomi, sociale sammenhængskraft og modstandsevne

mod den russiske aggression.

Tabel 2

Ukraine

– nøgletal fra IMF’s prognose for 2025-2026

2022

BNP (realvækst, pct.)

Inflation (pct.)

Arbejdsløshed (pct. af arbejdsstyrke)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig gæld (pct. af BNP)

Kilde: Den Internationale Valutafond (IMF), juni 2025.

2023

5,5

12,9

19,1

-19,3

81,2

2024

2,9

6,5

13,1

-17,2

89,7

2025

2,0-3,0

12,6

11,6

-21,3

108,6

2026

4,5

7,6

10,2

-10,1

110,4

-28,8

20,2

24,5

-15,6

77,7

Ifølge IMF’s 8. gennemgang af Ukraines program under den udvidede

fondsfa-

cilitet (EFF) fra juni 2025, har Ukraine i det nuværende grundscenarie (”base-

line”) et finansieringsbehov på 45,1 mia. dollar i 2025,

som i høj grad dækkes af

ERA-lånene

og EU’s Ukraine-facilitet,

jf. tabel 3.

Den internationale finansielle

støtte til Ukraine er i høj grad forankret i IMF-programmet, der som udgangs-

punkt skal være fuldt finansieret. IMF vurderer, at finansieringsbehovet i 2025

er i samme størrelsesorden som i 2023-2024. Ifølge IMF er udsigterne stadig

ekstraordinært usikre som følge af krigen, der fortsat skaber enorme udfordrin-

ger for Ukraines befolkning, økonomi og infrastruktur. På trods af udfordrin-

gerne vurderer IMF, at programmet fortsat er på skinner og forbliver fuldt fi-

nansieret med de omfattende støtteforpligtelser fra eksterne partnere. Det

igangværende program udløber i 1. kvartal 2027. Ukraine har i september 2025

anmodet IMF om et nyt program, der fortsætter ud over det nuværende pro-

grams udløb i 1. kvartal 2027, hvilket skal ses i lyset af en udfordrende budget-

situation og et forventet fortsat behov for ekstern finansiering.

I februar 2025 udgav Verdensbanken, EU og FN i samarbejde med Ukraine den

fjerde rapport om Ukraines akutte tab, skader og genopbygningsbehov (Rapid

Damage Needs Assessment, RDNA4) akkumuleret i perioden fra februar 2022

til december 2024. I rapporten opgøres de direkte skader som følge af Ruslands

invasion til 176 mia. dollar, mens det langsigtede genopbygningsbehov estime-

res til 524 mia. dollar over en tiårig periode. Størstedelen af genopbygningsbe-

hovet kommer fra områder, som ligger på eller nær fronten.

Side 37 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Tabel 3

Finansiel støtte til Ukraine ifølge seneste gennemgang af Ukraines IMF-program

2023

Finansieringsbehov

ifølge IMF

(B+C+D+E+F)

Finansiel støtte (ekskl.

IMF)

ERA-lån

Øvrige

IMF

Gældsomlægning mv.

Præfinansiering

Buffer til ”downside”

scenarie

42,5

38,0

19,5

0,0

18,5

4,5

0,0

2024

46,2

36,4

17,3

1,0

18,1

5,3

4,4

2025

45,1

51,9

13,5

35,9

2,5

2,4

3,0

-12,2

0,0

2026

26,5

20,0

7,8

11,0

1,2

2,2

3,2

12,2

-11,1

1. kvt. 2027

1,8

1,9

0,5

1,3

0,1

1,1

0,2

0,0

-1,3

Omfatter helt overvejende udbetalinger under EU’s MFA+-program

og Ukraine-faciliteten.

Omfatter udbetalinger fra USA, Japan, Canada, Storbritannien, Norge, Verdensbanken m.fl.

Udbetalinger i 2025 anvendes til at præfinansiere Ukraines statsbudget i 2026.

Kilde: Den Internationale Valutafond (IMF), juni 2025.

Ukraine-faciliteten og Ukraine-planen

For at sikre en forudsigelig og stabil finansiel støtte til Ukraine har EU etableret

en Ukraine-facilitet. Ukraine-faciliteten skal yde støtte til landets genopretning,

genopbygning og modernisering med henblik på et fremtidigt EU-medlemskab.

Støtten tager form af lån og tilskud på samlet 50 mia. euro i perioden 2024-

2027 fordelt på 33 mia. euro i lån og 17 mia. euro i tilskud. Lånene under facili-

teten finansieres ved udstedelse af EU-obligationer og garanteres via EU-bud-

gettets headroom. Udbetalingerne gennem Ukraine-faciliteten er betinget af, at

Ukraine løbende efterlever betingelserne angivet i Ukraineplanen.

Ukraineplanen er et omfattende reformprogram, der skitserer reformer og in-

vesteringer, som de ukrainske myndigheder vil udføre i perioden 2024-2027

sammen med en tidslinje for implementeringen af planen. Reformerne omfatter

blandt andet offentlig forvaltning, retsvæsenet, anti-korruption, det finansielle

system, uddannelse, erhvervslivets rammevilkår og regional udvikling. Derud-

over lægges der op til væsentlige reformer og investeringer relateret til energi-

forsyning, grøn omstilling, landbrug, miljøbeskyttelse og digitalisering.

Planen afspejler Ukraines ønske om at nærme sig EU’s indre marked og har

blandt andet til hensigt at udvikle landet i tiltagende overensstemmelse med

EU’s regler, standarder og værdier mhp. fremtidigt EU-medlemskab.

EU godkendte i august 2025 Ukraines betalingsanmodning for den fjerde af de

kvartalsvise udbetalinger under Ukraine-faciliteten på omkring 3,2 mia. euro.

EU’s sanktioner mod Rusland

EU har vedtaget 18 sanktionspakker siden 2022 som reaktion på Ruslands fuld-

skala invasion af Ukraine.

Side 38 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Den 18. sanktionspakke blev vedtaget 18. juli 2025 med bl.a. nye tiltag mod for

Ruslands energieksport, finansielle sektor, krigsindustri samt tiltag mod sank-

tionsomgåelse.

Kommissionen præsenterede 19. september 2025 sit forslag til 19. sanktions-

pakke, hvor der bl.a. lægges op til et forbud mod import af russisk flydende na-

turgas (LNG) i EU. Derudover lægger Kommissionen op til sanktionslistning af

yderligere 118 skyggeflådefartøjer sammen med nye finansielle foranstaltnin-

ger. Forslaget lægger desuden op til nye handelsrestriktioner mhp. at begrænse

Ruslands adgang til teknologi, der anvendes på slagmarken. Forhandlingerne

om 19. sanktionspakke er igangværende.

EU’s

tidligere sanktionspakker har bl.a. omfattet vidtgående restriktioner rettet

mod russiske finansielle institutioner. Det gælder eksempelvis forbuddet mod

transaktioner med den russiske centralbank, hvilket begrænser centralbankens

adgang til sine valutareserver.

Der er desuden indført fuldt transaktionsforbud mod udvalgte russiske banker,

samt indført udelukkelse fra det internationale betalingsformidlingssystem,

SWIFT, hvilket siden hen er blevet suppleret af forbud mod anvendelse af det

russiske SPFS-system.

Sanktionerne indeholder også betydelige handelsrestriktioner såsom restriktio-

ner på eksport af avanceret teknologi til Rusland og forbud mod import af rus-

sisk råolie og raffinerede olieprodukter.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forordningen fra 2024 om at yde lån til Ukraine baseret på de forventede frem-

tidige indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver har ikke direkte

statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Garantien for det ekstraordinære

MFA-lån via EU-budgettets indtægtsloft indebærer, at EU-landene indirekte

garanterer for lånet.

Manglende ukrainsk tilbagebetaling af lånet, som ikke kan dækkes af afkastet

fra de immobiliserede aktiver, vil således kunne have statsfinansielle konse-

kvenser for Danmark. Danmark hæfter for ca.

2 pct. af EU’s samlede forpligtel-

ser under EU’s indtægtsloft.

Side 39 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Etableringen af Ukraine-faciliteten har statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark gennem det danske EU-bidrag.

Den ikke-tilbagebetalingspligtige støtte under Ukraine-faciliteten udgør i alt 17

mia. euro svarende til omkring 127 mia. kr., hvoraf Danmarks finansieringsan-

del udgør ca. 2,5 mia. kr. over hele perioden 2024-2027.

Med godkendelsen af Ukraine-planen er der fastsat en fordeling mellem låne-

og tilskudsstøtte, ligesom en indikativ udbetalingsplan er fastsat, idet denne dog

er betinget af, at der afsættes midler i den årlige budgetprocedure.

Det bemærkes, at ifølge Kommissionen forventes størstedelen af udgifterne til

Ukraine-faciliteten at kunne opgøres som udviklingsbistand i henhold til

OECD’s regler, dog kun indtil det tidspunkt, hvor der ved undertegnelse af en

EU-tiltrædelsestraktat måtte blive fastsat en dato for Ukraines optagelse i EU.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder

finansiel støtte til Ukraine.

Der har generelt været bred enighed i EU ift. arbejdet med at anvende ekstraor-

dinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver til at støtte

Ukraine. Der har desuden været meget bred opbakning blandt EU-landene til

på basis af G7-aftalen at oprette et nyt ekstraordinært MFA-lån til Ukraine og

til etableringen af en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine.

EU-landene ventes generelt at være åbne over for at drøfte et muligt krigsska-

deserstatningslån til Ukraine baseret på hovedstolen af de immobiliserede rus-

siske centralbankaktiver. Idet der endnu ikke foreligger et forslag fra Kommis-

sionen, kendes landepositioner hertil ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt, at EU indtager en ledende rolle ift. den samlede

støtte til Ukraine, så længe det skulle være nødvendigt. Det gælder både ift. fi-

nansiel assistance på kort sigt og ift. genopbygningen på lang sigt.

Regeringen er positivt indstillet over for overvejelserne om et muligt krigsska-

deserstatningslån til Ukraine baseret på hovedstolen af de immobiliserede rus-

siske centralbankaktiver. Fra dansk side forholder man sig som hidtil åbent over

for at overveje og undersøge mulige konkrete forslag til anvendelse af hovedsto-

Side 40 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

len af de immobiliserede russiske centralbankaktiver, herunder mulig konfiska-

tion, med henblik på at støtte Ukraine, forudsat at de identificerede risici kan

mitigeres tilfredsstillende.

Regeringen bakker op om, at immobiliserede aktiver ikke frigives til Rusland,

førend Rusland har ydet krigsskadeerstatning.

Fra dansk side har man støttet, at der oprettes et ekstraordinært MFA-lån base-

ret på indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver, samt at der

etableres en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine.

Regeringen arbejder løbende for, at EU indfører de hårdest mulige sanktioner

mod Rusland, der kan findes enighed om i EU.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomi-

ske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder se-

nest 4. juli 2025 forud for ECOFIN 8. juli 2025.

Side 41 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 6: Rådskonklusioner om international

klimafinansiering

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes at vedtage sine årlige rådskonklusioner om klimafinansiering

på rådsmødet 10. oktober 2025. Formålet med rådskonklusionerne er at fast-

lægge

EU’s position på

international klimafinansiering frem mod den 30.

partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP30).

I udkastet til rådskonklusionerne bekræftes

EU’s fortsatte engagement og le-

derskab ift. at bidrage til international klimafinansiering. Det betones, at EU

er den største bidragsyder ift. klimafinansiering. EU og EU-landene bekræfter

deres opbakning til aftalen om det nye mål for klimafinansiering (NCQG), der

blev vedtaget på COP29, og som indeholder et mål på årligt 300 mia. USD i

international offentlig og mobiliseret klimafinansiering til udviklingslande i

2035 samt en opfordring til alle lande og aktører om at øge finansieringen til

udviklingslandenes klimaindsats til mindst 1.300 mia. USD årligt fra 2035.

Det understreges, at de udviklede lande fortsat vil lede indsatsen, men der op-

fordres til, at flere lande, herunder vækstøkonomierne, bidrager. Samtidig op-

fordres udviklingslandene til at forbedre deres rammevilkår for at fremme

grønne investeringer og mobilisere flere ressourcer internt, ligesom EU beto-

ner behovet for at udfase støtte til fossile brændsler og at reformere internati-

onale finansielle institutioner for at styrke udviklingslandes adgang til kapi-

tal.

EU’s generelle klimaforhandlingsposition fastlægges

på miljørådsmødet

(ENVI)

og forventes vedtaget den 21. oktober 2025 af EU’s klimaministre.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.

Regeringen finder det vigtigt, at EU og EU-landene fastholder fokus på at bi-

drage til indfrielsen af den kollektive forpligtelse om at udviklede lande mobi-

liserer 100 mia. USD årligt til udviklingslandenes klimaindsats frem til og med

2025 fra offentlige og private kilder og arbejder for en sammenhængende glo-

bal ramme for klimafinansiering, som kan levere finansiering i den nødven-

dige skala.

Regeringen bakker op om aftalen om det klimafinansieringsmåls kerne med

et mål på 300 mio. USD i 2035 for international offentlig finansiering rettet

mod de fattigste og mest sårbare lande samt opfordringen til alle lande og ak-

tører om at øge finansieringen til udviklingslandenes klimaindsats til mindst

1.300 mia. USD årligt i 2035, der afspejler globale og nationale bestræbelser

på at mobilisere finansiering fra en bred vifte af kilder og instrumenter. Rege-

ringen vurderer det vigtigt, at EU sikrer fokus på at fremme rammebetingel-

ser for grønne investeringer og national ressourcemobilisering i udviklings-

landene. Regeringen finder det centralt at understøtte fortsat opbakning til det

multilaterale klimasamarbejde. Regeringen finder det desuden vigtigt at sikre

et øget fokus på implementering og i den anledning vigtigt, at COP30-konklu-

sionerne afspejler, at implementering af det nye finansieringsmål forudsætter

reform af de multilaterale udviklingsbanker, øget gennemsigtighed samt fjer-

nelse af barrierer for adgang til kapital og mindskelse af transaktionsomkost-

ninger.

Side 42 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Konklusionerne har ikke umiddelbar retsvirkning i forhold til dansk ret og har

ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne skal ses i lyset af forberedelserne af den 30. partskonfe-

rence (COP30) under UNFCCC i Belém, Brasilien, fra 10. til 21. november 2025.

Rådskonklusionerne fastsætter EU ’s overordnede linje på klimafinansiering,

mens EU’s overordnede position ift. COP30 omfattes i

udkast til rådskonklusi-

oner vedrørende forberedelsen af COP30, som forventes vedtaget på miljøråds-

mødet den 21. oktober 2025.

Klimafinansiering er en bred betegnelse for offentlige og private midler, der mo-

biliseres for at understøtte udviklingslandenes klimaindsatser. På COP29- kli-

makonferencen i november 2024 i Baku, Aserbajdsjan, blev der vedtaget et nyt

kollektivt, kvantificerbart mål (NCQG) for international klimafinansiering. Be-

slutningen indeholder et nyt mål om at mobilisere mindst 300 mia. USD årligt

fra 2035 fra offentlige og private kilder til udviklingslandenes klimaindsats, som

de udviklede lande fortsat skal gå forrest i at bidrage til (men der åbnes for en

udvidelse af bidragsyderkredsen), samt en opfordring til at opskalere den sam-

lede finansiering af udviklingslandenes klimaindsats til mindst 1.300 mia. USD

årligt fra 2035 fra alle kilder, som alle lande og aktører opfordres til i fællesskab

at arbejde for at nå. Beslutningen indeholder endvidere en række elementer af

kvalitativ karakter om bl.a. tiltag, som kan tages på landeniveau i udviklingslan-

dene for at forbedre rammevilkår og investeringsklima for grønne investeringer

samt retningslinjer for rapportering og transparens i implementeringen af må-

let.

Beslutningsteksten fastlægger en proces for opfølgning, som bl.a. indebærer, at

der skal udarbejdes en køreplan frem mod COP30, ”Baku to Belém Roadmap to

1.3T”, der skal anvise veje til at nå de 1.300 mia. USD årligt i 2035 i finansiering

til udviklingslandenes klimaindsats. Ansvaret for at udarbejde denne køreplan

ligger hos det aserbajdsjanske COP29- og det brasilianske COP30-formand-

skab.

Figur 1

Sammensætning af NCQG-finansieringsmål fra COP29

Anm.:

Kilde: Egen tilvirkning

På COP30 forventes der at være fokus på opfølgning af NCQG-beslutningen,

Side 43 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

herunder især ift. at øge finansiering til tilpasningsindsatser og resiliens i ud-

viklingslande og knytte COP-processen tættere til eksterne processer og aktører

uden for UNFCCC for at fremme implementeringen. Dertil skal der træffes be-

slutning om en vej frem for implementering af Parisaftalens artikel 2.1(c) om at

gøre finansieringsstrømme konsistente med lavemissions- og resilient udvik-

ling i alle lande.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at præsentere EU’s indsats ift. klimafinan-

siering og fastlægge EU’s prioriteter på området forud for COP30.

Udkastet til rådskonklusionerne indeholder følgende elementer:

Der udtrykkes fra EU’s side bekymring over, at 2024 ifølge Verdens Meteorolo-

giske Organisation (WMO) var det varmeste år endnu registreret. I forlængelse

heraf genbekræftes EU’s tilslutning til at holde Parisaftalens 1,5 graders-mål-

sætning inden for rækkevidde og opfordres til, at alle parter indsender deres

nationalt bestemte bidrag forud for COP30.

Status på indsats

Det understreges, at EU fortsat anser klimafinansiering som afgørende for na-

tional og international klimahandling, herunder ift. finansiering på lempeligere

vilkår (koncessionel) til udviklingslande og lande med begrænset tilpasnings-

evne Det fremhæves, at man har indfriet det nuværende klimafinansieringsmål

på 100 mia. USD årligt og vil fortsætte hermed til og med 2025, og det betones,

at EU og EU-landene sammen med Den Europæiske Investeringsbank er fø-

rende bidragsydere, herunder ift. understøttelse af bl.a. koncessionel finansie-

ring. Det betones endvidere, at EU mellem 2019 og 2023 har øget finansieringen

til klimatilpasning i udviklingslande med 75 pct., mens Den Europæiske Inve-

steringsbank har firdoblet sit bidrag til tilpasning.

Kommissionen opfordres til at opgøre EU’s og

EU-landenes samlede klimafi-

nansiering i 2024, der

–

efter Rådets godkendelse

–

kan offentliggøres forud for

COP30. EU bekræfter endelig et løfte om fortsat at levere sin andel af målet samt

opfordrer tredjelande til at gøre samme.

Konklusionsudkastet understreger vigtigheden af at opskalere finansiering til

tilpasningsindsatser samt bekræfter, at EU og EU-staterne vil levere på opfor-

dringen om at fordoble det globale bidrag til klimatilpasning i udviklingslan-

dene senest i 2025 ift. niveauet i 2019. Der opfordres til styrkelse af synergierne

mellem forskellige dagsordener for hhv. klima, biodiversitet og bæredygtig

landanvendelse. Derudover bydes fremgangen under Fonden for klimarelate-

rede tab og skader, vedtaget på COP28, velkommen, herunder den indledende

allokering af 250 mio. USD i 2025/2026, hvoraf mindst 50 pct. anvises til små

udviklings-ø-stater samt de mindst udviklede lande. EU noterer sig, at EU og

EU-staterne i øjeblikket har ydet 68 pct. af fondens samlede bidrag.

Beslutningen om et nyt klimafinansieringsmål

Side 44 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Beslutningen om nye klimafinansieringsmål (NCQG) vedtaget på COP29 bydes

velkommen. Det betones, at de udviklede lande forsat vil tage lederskab ift. ind-

frielse af målet om 300 mia. USD årligt fra 2035, men at beslutningen åbner for

en udvidelse af bidragsyderkredsen. EU noterer sig, at NCQG-beslutningen fra

COP29 introducerer en ramme for en ny, holistisk og global tilgang til klimafi-

nansiering.

Der bydes velkommen til NCQG-beslutningens opfordring til samarbejde mel-

lem alle lande mhp. opskalering af klimafinansiering fra både offentlige og pri-

vate kilder til mindst 1.300 USD årligt inden 2035. Det noteres, at EU ser frem

til COP29- og COP30-formandskabernes

Baku to Belém Roadmap to 1.3T,

at man imødeser arbejdet med særligt fokus på yderligere privat finansiering

rettet mod udviklingslandene. Det understreges, at tiltrækning af private inve-

steringer kræver de rette rammevilkår, hvor klimahensyn integreres i makro-

økonomiske og finansielle politikker og instrumenter, herunder ved eksempel-

vis CO

-afgifter, reform af fossile subsidier, finansiel regulering, strømlining af

finansielle rapporteringer og nationale klimaplaner med robuste investerings-

og implementeringsstrategier. Det anføres, at tiltag som ovenfor skal ske under

hensyntagen til forskellige nationale omstændigheder og kapaciteter. Det anfø-

res endelig, at EU ser frem til at se ovenstående prioriteter afspejlet i det ende-

lige roadmap.

Fra mål til handling

Der bydes velkommen til en række globale indsatser for at styrke klimafinansie-

ring, herunder i regi af bl.a. G20 og Coalition of Finance Ministers for Climate

Action. EU noterer sig i forlængelse heraf det brasilianske COP30-formand-

skab’s COP30

Circle of Finance Ministers-initiativ, samt behov for tættere sam-

arbejde mellem udviklingsbanker og klimafonde.

Det understreges, at de multilaterale udviklingsbanker (MDB’er) samt øvrige

finansielle institutioner spiller en afgørende rolle i implementeringen af målet

om klimafinansiering fra alle kilder og der opfordres til, at alle parter støtter de

nødvendige styrkelser af MDB’erne, herunder i regi af det igangværende MDB-

roadmap under G20, som skal sikre større og mere effektive MDB’er.

Der lægges vægt på, at offentlig finansiering, herunder koncessionel finansie-

ring og eksportkreditstøtte, er en vigtig katalysator for private investeringer.

Der henledes i den sammenhæng opmærksomhed på Den Europæiske Fond for

Bæredygtig Udvikling Plus, som fremmer bæredygtige investeringer, Global

Green Bond Initiative samt EU’s Global Gateway-strategi.

Det understreges, at

MDB’erne bør udfase finansiering

af fossile brændsler hurtigst muligt.

Det understreges, at opskalering af klimafinansieringen kræver efterlevelse af

artikel 2.1(c), Parisaftalens mål om at gøre finansieringsstrømme konsistente

med lavemissions- og resilient udvikling. I den forbindelse bydes velkommen til

arbejdet herfor i regi af Sharm el-Sheikh-dialogen og ses frem til parternes be-

slutning på COP30 om de videre spor for implementering af artiklen.

Side 45 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Der lægges vægt på behovet for at undersøge nye innovative finansieringskilder,

der kan sikre, at forurenende industrier bidrager med klimafinansiering til ud-

viklingslande, herunder især til tilpasning. Der lægges vægt på, at dette kan ske

gennem bl.a. CO2-afgifter. Der bydes i den forbindelse velkommen til arbejdet

herfor i regi af bl.a. IMO samt Global Solidarity Levies Task Force.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om rådskonklusionerne.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv retsvirkning i forhold til dansk lov.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser og lægger

ikke op til nye forpligtelser for Danmarks bidrag til international klimafinansie-

ring. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel opbakning til rådskonklusionerne og bred enighed om

den overordnede linje for EU’s tilgang.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusionerne.

Regeringen finder det vigtigt, at EU fastholder Parisaftalens langsigtede mål-

sætning om at holde temperaturstigningen til 1,5 grader sammenlignet med ni-

veauet før den industrielle tidsalder inden for rækkevidde. Som led heri vil re-

geringen arbejde for, at Parter øger implementering af Parisaftalens artikel

2.1(c) om at gøre finansieringsstrømme konsistente med lavemissions- og resi-

lient udvikling i alle lande.

Regeringen støtter, at EU og EU-lande fastholder fokus på at bidrage til indfri-

elsen af den kollektive forpligtelse om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra of-

fentlige og private kilder frem til og med 2025.

Regeringen bakker op om aftalen om det nye klimafinansieringsmål kerne af

international offentlig finansiering rettet mod de fattigste og mest sårbare lande

samt ydre lag, der afspejler globale og nationale bestræbelser på at mobilisere

finansiering fra en bred vifte af kilder og instrumenter. Regeringen vurderer det

i den forbindelse vigtigt at sikre fokus på at fremme rammebetingelser for

grønne investeringer og national ressourcemobilisering i udviklingslandene.

Regeringen finder det afgørende at understøtte fortsat opbakning til det multi-

laterale klimasamarbejde.

Side 46 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Regeringen finder det afgørende at sikre et øget fokus på implementering og i

den anledning vigtigt, at COP30-konklusionerne afspejler, at implementering af

det nye finansieringsmål forudsætter reform af de multilaterale udviklingsban-

ker, øget gennemsigtighed samt fjernelse af barrierer for adgang til kapital og

mindskelse af transaktionsomkostninger.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

Side 47 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 7: Implementering

genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2025)56

1. Resume

ECOFIN har godkendt rådsbeslutninger vedr. alle EU-landes genopretnings-

planer og for flere lande også rådsbeslutninger om opdaterede planer. Proces-

sen med udbetalinger til landene pba. gennemførte milepæle og mål er ligele-

des i gang.

ECOFIN ventes 10. juli oktober at behandle Kommissionens forslag til rådsbe-

slutninger vedr. Spaniens reviderede genopretningsplan. Kommissionen har

fremlagt en samlet positiv vurdering af Spaniens plan, herunder ift. at planen

fortsat lever op til genopretningsforordningens kriterier, bl.a. vedr. priorite-

ringen af grønne og digitale tiltag samt krav om kontrol- og revisionsmeka-

nismer.

Regeringen støtter Rådets vedtagelse af den reviderede rådsbeslutning vedr.

Spaniens genopretningsplan. Det gør regeringen på baggrund af Kommissio-

nens forslag og på basis af en række principper i overensstemmelse med for-

ordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt

en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen som fastlagt i mandatet

givet af Folketingets Europaudvalg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj

2023.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lån-

optagelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-program-

mer, særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på

672,5 mia. euro, heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som føl-

ger en fastlagt fordelingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-pri-

ser).

For yderligere baggrund henvises til samlenotat af 26. september 2024.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 10. oktober 2025 at behandle Kommissionens forslag til revide-

rede rådsbeslutninger vedr. Spaniens opdaterede genopretningsplan. Det er li-

geledes muligt, at Kommissionen på rådsmødet vil give en generel status på im-

plementering af genopretningsfaciliteten.

Revisionen af Spaniens genopretningsplan indeholder målrettede justeringer.

Spaniens

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i 17 tiltag.

9 tiltag inden for området for turisme, digital sammenhængskraft, digitale fær-

digheder og arbejdsmarkedet kan kun delvist gennemføres på grund af util-

strækkelig efterspørgsel.

Side 48 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

6 nye tiltag er blevet tilføjet under politikområdet om genopretning og resiliens

i forbindelse med naturkatastrofer.

1 tiltag under industripolitik er justeret for at reducere administrative byrder

uden at ændre ambitionsniveauet. Endelig er 1 tiltag under digitale færdigheder

blevet justeret for at reducere administrative byrder uden at ændre ambitions-

niveauet.

Omkostningerne til planen er uændrede med revisionen (163 mia. euro). Ande-

len af midler, der går direkte til

grøn omstilling er opjusteret

til 40 pct.

sammenlignet med 39,9 pct. i den reviderede plan fra juli 2024. Desuden er an-

delen af midler, der går direkte til

digital omstilling nedjusteret

til 25,6 pct.

sammenlignet med 25,8 pct. i den reviderede plan fra juli 2024.

Planen tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne fast-

lagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede

omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at

adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske seme-

ster, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og

revisionsmekanismer,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Kommissionens vurdering af de reviderede genopretningsplaner for Spanien

Spanien

1. Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæs-

sig robusthed,

vi)

børn og unge

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (tiltag til energiin-

frastrukturforbedringer, der understøtter aktuelle behov vedr. ener-

giforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige

tilfælde undtages. Negative klima- og miljømæssige konsekvenser

af sådanne tiltag begrænses og skal være afstemt med 2050-kli-

mamål. Hertil kan højest 30 pct. af et REPowerEU-kapitel undta-

ges.)

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitlet er i

udgangspunktet undtaget)

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til RE-

PowerEU-målsætninger

13. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, med forventede grænse-

overskridende effekter, der bidrager positivt til energisikkerheden

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Spaniens genopretningsplan.

Side 49 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissio-

nens evt. forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes genopretningsplaner,

herunder med REPowerEU-kapitler. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt

på, at lande som modtager finansiering fra genopretningsfaciliteten efterlever

EU’s fundamentale rettigheder og retsstatsprincippet,

og at genopretningspla-

nerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styrket

krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådets godkendelse af Kommissionens forslag til rådsbeslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser for gældende dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser. Spaniens reviderede genopretningsplan har ikke

i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil få direkte negative statsfinan-

sielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte

fra genopretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte

støtte, som Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet og REPo-

werEU.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser,

i det omfang de bidrager til at indfri formålet med genopretningsfaciliteten, her-

under økonomisk genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og ar-

bejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang planerne bidrager til at indfri formålet med

genopretningsfaciliteten, og REPowerEU-tiltag i landene bidrager til hurtigere

og effektiv udfasning af russisk fossil energi i EU. Midler til Danmark som led i

udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan understøtte vækst, arbejdsplad-

ser samt grøn og digital omstilling i Danmark.

Side 50 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervs-

økonomiske konsekvenser, idet det også potentielt kan styrke erhvervslivets

rammevilkår. Det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete implemente-

ring. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirksomheder i

forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i andre EU-

lande.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte de reviderede rådsbeslutninger vedr. op-

daterede genopretningsplaner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genop-

retningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd

om EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Gene-

ration EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således bidrager

til en grøn genopretning.

Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig udfas-

ning af russisk fossil energi. Regeringen forholder sig til beslutninger om tilfø-

jelse af REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt med,

at der foreligger konkrete forslag.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr.

de enkelte EU-landes opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle RE-

PowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en

række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaci-

liteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af

genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaud-

valg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023. Ift. ECOFIN 10. oktober 2025

gælder det den reviderede rådsbeslutning for Spanien.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fun-

damentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at Kom-

missionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse

heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsbeslutnin-

ger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til

orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. november

Side 51 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28.

oktober, 9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN hhv. 18. januar, 2. maj,

17. juni, 8. juli, 4. oktober, 8. november og 6. december 2022. I 2023 er sagen

forelagt Folketingets Europaudvalg til revideret forhandlingsoplæg 12. maj

forud for ECOFIN 16. maj samt til orientering forud for ECOFIN 17. januar, 14.

februar, 14. marts, 16. juni, 14. juli, 17. oktober, 8. november og 8. december

2023. I 2024 er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for ECOFIN 12. marts, 12. april, 14. maj, 12. juni, 16. juli, 8. oktober, 5. november

og 10. december 2024. I 2025 er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for ECOFIN den 21. januar, den 18. februar 2025, den 28. fe-

bruar 2025 og den 13. juni 2025 (skriftligt).

Samlenotat om implementering af genopretningsfaciliteten blev desuden over-

sendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 15. marts 2022 og ECO-

FIN 5. april 2022 (sagen blev dog efterfølgende taget af dagsordenen for begge

ECOFIN).

Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til for-

handlingsoplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar,

16. februar, 16. marts, 16. april, 18. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Euro-

paudvalget 25. juni 2020.

Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt til

orientering 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og nær-

hedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget 22.

juni 2022.

Side 52 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Bilag 1: Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomiske

og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital omstilling,

3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produktivitet, kon-

kurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke SMV'er, 4)

social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel robusthed, her-

under med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den næste genera-

tion, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte EU-landes spe-

cifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og sociale

konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konvergens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do no significant harm”-princip).

I REPowerEU-kapitlet må der gøres midlertidige undtagelser

fra ”do no significant harm”-princippet til fordel for tiltag, der sikrer EU’s nuværende energisikkerhed, hvis

tiltaget samtidig minimerer miljøskaden og ikke bringer EU’s klimamål i fare.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til

den grønne omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skøn-

nede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering,

udvikling og omlægning til vedvarende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den

digitale omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de

skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruk-

tur, cybersikkerhed eller digitalisering og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af genop-

retningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er ri-

meligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger om at bidrage ef-

fektivt til energisikkerhed, øge EU’s energiforsyning, forøge brugen af vedvarende energikilder og energief-

fektivitet, forøge energiopbevaringsfaciliteter eller mindske afhængigheden af fossile brændsler før 2030.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgs-

len.

10.

11.

12.

13.

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex -

32023R0435 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

Side 53 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

ultimo september 2025

Finansiel assistance

(mia. euro)

Seneste reviderede Direkte

Lån

beslutningsforslag

støtte

16. juni 2025

21. november 2023

26. maj 2025

16. juni 2025

9. marts 2023

16. juli 2024

26. juni 2023

18. december 2024

16. juni

2025

27. maj 2025

28. maj 2025

27. januar 2025

27. maj 2025

9. december 2022

5,0

5,7

1,0

1,6

0,95

1,9

40,3

18,2

1,2

71,8

5,8

1,97

2,3

0,1

0,3

5,4

25,3

16,3

13,6

6,4

1,6

79,9

3,4

8,4

30,3

6,5

3,9

359,12

0,3

0,0

0,2

0,0

17,7

0,0

122,6

4,3

0,0

1,6

0,0

34,5

5,9

14,9

0,0

1,1

83,2

0,0

0,8

0,0

3,9

0,0

291,2

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,9

0,2

0,1

0,3

5,7

2,5

9,5

0,9

0,3

0,01

0,1

0,6

2,0

2,1

0,9

0,3

10,1

1,1

2,3

0,1

0,5

40,7

Lån

0,04

0,03

1,7

15,9

0,5

0,1

4,5

0,4

1,9

0,3

0,8

26,2

Udbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

1,5

1,4

0,4

0,9

0,5

0,6

28,4

7,5

0,4

36,9

2,8

0,8

0,7

0,1

2,5

6,8

7,3

4,3

3,1

0,4

45,0

1,6

3,1

17,5

0,7

174,8

Lån

0,04

9,7

59,7

0,3

0,6

9,0

2,6

2,4

0,4

0,2

84,9

Land Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021 27. maj 2025

8. september 2022

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

30. november 2022

21. juni 2021

16. april 2025

28. maj 2025

2. september 2025

21. november 2023

26. juni 2023

27. maj 2025

19. september 2025

20. november 2024

16. oktober 2024

16. juni 2025

23. november 2023

13. juni 2025

Beløb

i alt

Lande

i alt

Anm.: Beløb i løbende priser.

Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er råds-

godkendt.

Dato for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.

EU-landene har i de fleste tilfælde ansøgt om mere finansiel assistance, end der tildeles de respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på

ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den endelige tildeling fra genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres

via egen finansiering eller under bestemte betingelser ved justeringer af landenes genopretningsplaner.

Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om

genopretningsplaner. Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019. I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på

360 mia. euro for den samlede tildeling af lån til EU-landene.

Udbetalinger på baggrund af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5 mia.

kr. udbetalt 2. september 2021.

Kilde:

Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Side 54 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 8: Evaluering af

semester 2025

KOM-dokument foreligger ikke

det

europæiske

1. Resume

ECOFIN ventes 10. oktober 2025 at evaluere gennemførelsen af det europæi-

ske semester i 2025.

Det europæiske semester 2025 blev afsluttet med den formelle vedtagelse af

landespecifikke anbefalinger på ECOFIN 7. juli 2025. Landeanbefalingerne

udpeger de enkelte EU-landes mest presserende økonomisk-politiske udfor-

dringer og reformprioriteter. Det europæiske semester 2026 vil blive indledt

med offentliggørelsen af Kommissionens vækstundersøgelse og varslingsrap-

port vedr. makroøkonomiske ubalancer, der ventes offentliggjort i november

2025. Vækstundersøgelsen og varslingsrapporten vil være udgangspunkt for

de økonomisk-politiske drøftelser og anbefalinger under det europæiske seme-

ster i 2026. Drøftelsen på ECOFIN 10. oktober 2025 kan bl.a. komme ind på

spørgsmål relateret til semesterets og de landespecifikke anbefalingers fokus-

områder, herunder finanspolitik, forsvar, strukturpolitik og makroøkonomi-

ske ubalancer. Der ventes også fokus på erfaringer med processen for EU-lan-

denes årlige fremskridtsrapporter, der gør status for landenes implemente-

ring af landespecifikke anbefalinger og de finanspolitiske regler, som specifi-

ceret i landenes mellemfristede planer og Rådets beslutninger herom. Timin-

gen af Kommissionens analyser og udkast til anbefalinger under semesteret,

brugen af multilateral overvågning i semesteret, samt semesterets fremadret-

tede rolle vil også kunne være genstand for drøftelse.

Regeringen støtter semesteret, der er vigtigt for at fremme sund økonomisk

politik i EU-landene mhp. at fremme produktivitet, beskæftigelse og vækst og

samtidig fremme den grønne omstilling. Regeringen finder det vigtigt, at se-

mesteret og dets anbefalinger generelt bidrager til, at EU-landenes økonomier

er robuste overfor kriser, herunder ved at nedbringe makroøkonomiske uba-

lancer.

2. Baggrund

Samarbejdet om nationale reformer, investeringer og strukturpolitik i EU følger

en årlig procedure (”det europæiske semester”), hvor EU-landene

drøfter de

økonomisk-politiske udfordringer og den økonomiske politik i de enkelte EU-

lande samt euroområdet og EU som helhed, jf.

bilag 1.

EU’s samarbejde om at

forebygge og nedbringe makroøkonomiske ubalancer vedr. bl.a. konkurrence-

evne, uholdbare løn- og prisudviklinger, for høj privat og offentlig gæld mv (pro-

ceduren for makroøkonomiske ubalancer) er også forankret i semesteret.

Samarbejdet udmønter sig hvert år i specifikke anbefalinger om bl.a. reformer

til hvert EU-land. Senest vedtog EU-landene landespecifikke anbefalinger på

ECOFIN 8. juli 2025. Anbefalingerne havde generelt fokus på EU-landenes

Side 55 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

makroøkonomiske stabilitet, bæredygtighed, produktivitet, behovet for at øge

forsvarsudgifterne og social retfærdighed. Samtidigt fik de fleste EU-lande også

et større antal anbefalinger end i de seneste år. EU-landene modtog bl.a. en

række nogenlunde enslydende horisontale anbefalinger om at øge forsvarsud-

gifterne under hensyntagende til de udgiftsstier som er godkendt i EU-landenes

mellemfristede planer under det finanspolitiske samarbejde i EU. Herudover

modtog landene også nogenlunde enslydende anbefalinger om at sikre rettidig

udmøntning af samhørighedsfondenes midler samt gennemførelse af genopret-

ningsplanerne og programmerne under samhørighedspolitikken. Landene

modtog derudover i varierende grad også differentierede anbefalinger vedr. lan-

despecifikke forhold. De differentierede anbefalinger fokuserede bl.a. på kor-

rektion af makroøkonomiske ubalancer for en række lande vedr. fx svag kon-

kurrenceevne og finanspolitiske forbedringer i EU-lande med svage offentlige

finanser. Derudover modtog mange lande som tidligere år også anbefalinger om

at styrke den grønne omstilling. Enkelte lande modtog også anbefalinger vedr.

styrkelse af deres institutioner såsom retsvæsnet

EU-landene ventes at tage højde for anbefalingerne i deres nationale økonomi-

ske politik.

Der er tradition for i efteråret at evaluere gennemførelsen af det europæiske se-

mester for det pågældende år. Det europæiske semester for 2025 evalueres så-

ledes på ECOFIN 10. oktober 2025, inden det europæiske semester for 2026

indledes med Kommissionens ventede offentliggørelse af årlige vækstundersø-

gelse og varslingsrapport vedr. makroøkonomiske ubalancer ultimo november

2025.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 10. oktober 2025 ventes en evaluering af det europæiske semester

for 2025 samt en eventuelt bredere drøftelse af udviklingen af semesteret gene-

relt og gennemførelsen i 2026. Fsva. evalueringen af det europæiske semester

for 2025, ventes drøftelsen bl.a. at kunne komme ind på følgende hovedtemaer:

•

Semesterets fokus på og håndtering af

EU-landenes finanspolitik

og im-

plementeringen af de nationale mellemfristede planer. Med semesteret for

2025 blev de finanspolitiske landespecifikke anbefalinger i højere grad til-

passet til den mellemfristede tilgang i de finanspolitiske regler og den nye

finanspolitiske indikator vedr. offentlige nettoudgifter.

Semesterets fokus på og håndtering af EU-landenes

strukturpolitikker.

De landespecifikke anbefalinger for 2025 havde bl.a. et styrket fokus på kon-

kurrenceevne samt fortsat fokus på gennemførelse af genopretningspla-

nerne og udmøntning af samhørighedsmidler.

Semesterets fokus på

grøn omstilling og forsvarsopbygning,

som ge-

nerelt var et fokus i de landespecifikke anbefalinger for 2025.

Semesterets håndtering af

makroøkonomiske ubalancer.

Kommissio-

nens dybdegående analyser af ubalancer i 2025 fastlagde, at Grækenland,

Italien, Nederlandene, Rumænien, Slovakiet, Sverige og Ungarn oplever

Side 56 af 80

•

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

•

makroøkonomiske ubalancer. De dybdegående analyser pegede bl.a. på ud-

fordringer vedr. prisudviklingen, gældsætning samt risici som følge af geo-

politisk og makroøkonomisk usikkerhed. Det er muligt, at Kommissionens

tilgang til vurderinger af ubalancer kan blive et tema, hvor Kommissionen i

højere grad end tidligere fokuserer på udviklinger frem for niveauer, når det

vurderes, om fx høje betalingsbalanceunderskud eller gæld udgør ubalancer.

Tidsplanen

for det europæiske semester i 2025, herunder timingen af

Kommissionens landespecifikke anbefalinger og vurderinger af makroøko-

nomiske ubalancer, som i 2025 blev offentliggjort senere end tidligere år.

Den sene offentliggørelse gav bedre datagrundlag for anbefalingerne og vur-

deringerne, men medførte samtidig tidsmæssige og koordineringsmæssige

udfordringer for håndteringen i Rådet.

EU-landene årlige statusrapporter

vedr. implementeringen af deres

nationale mellemfristede finans- og strukturpolitiske planer. Processen for

årlige statusrapport i 2025 var den første af sin slags, idet de første mellem-

fristede planer under de nye finanspolitiske regler blev godkendt i januar

2025. Kommissionens vurdering af de årlige statusrapporter føder ind i

Kommissionens landespecifikke anbefalinger samt i de løbende vurderinger

og udspil vedr. implementeringen af EU’s finanspolitiske regler.

Fsva. udviklingen af det europæiske semester fremadrettet, ventes drøftelsen

bl.a. at kunne berøre følgende hovedtemaer:

•

Behov for eventuelle

tilpasninger af semesteret til de nye finanspo-

litiske regler,

hvor de mellemfristede planer samt årlige statusrapporter

bliver EU-landenes centrale rapporteringsværktøjer.

Mulige konsekvenser for semesteret af

udfasningen af genopretnings-

faciliteten

i 2026.

Betydningen af det

styrkede fokus på EU’s konkurrenceevne,

herun-

der en eventuel kobling til

instrumentet til koordination af konkurrenceev-

netiltag

(nyt instrument annonceret ifm. Kommissionens konkurrenceev-

nekompas af 29. januar 2025, som ikke er præsenteret endnu).

Mulige

konsekvenser for semesteret af forslaget til EU’s nye fler-

årige budget (MFF),

hvor der lægges op til at etablere en sammenhæng

mellem gennemførelsen af landespecifikke anbefalinger og udbetalingen af

EU-midler.

•

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet høres ikke om evalueringen af det europæiske semester

2025.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Side 57 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

7. Økonomiske konsekvenser

Evalueringen af det europæiske semester vil ikke i sig selv have samfundsøko-

nomiske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Det europæiske semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske, er-

hvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser, i det omfang en konsistent

implementering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte

sunde økonomiske strukturer, bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel enighed om vigtigheden af fortsat koordination af nationale

økonomiske politikker under det europæiske semester. Der ventes generelt en

positiv vurdering af gennemførelsen af det europæiske semester 2025, herunder

makroubalanceproceduren og processen vedr. EU-landenes fremskridtsrappor-

ter under det finanspolitiske samarbejde.

Fsva. fokus i det europæiske semester ventes flere lande generelt at støtte, at

semesteret og dets anbefalinger reflekterer behovet for opbygningen af forsvar

i EU-landene, styrket konkurrenceevne og det fortsatte behov for grøn omstil-

ling. Nogle lande vil muligvis argumentere for, at de landespecifikke anbefalin-

ger primært bør fokusere på makroøkonomiske udfordringer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det europæiske semester vigtigt ift. at fremme sund økono-

misk politik i EU-landene. Regeringen er overordnet set tilfreds med

gennem-

førelsen af det europæiske semester for 2025.

Det europæiske semesters fokus bør være på at sikre sunde europæiske økono-

mier med holdbare offentlige finanser og høj produktivitet, beskæftigelse og

vækst. Det er derfor centralt for regeringen, at semesteret understøtter en effek-

tiv implementering af de nye finanspolitiske regler og fremme konkurrenceev-

neforbedrende reformer.

Regeringen finder samtidig, at semesteret skal fremme den grønne omstilling,

herunder ved at pege på omkostningseffektive værktøjer til CO2-reduktion og

de mest produktive, klimavenlige investeringer. Regeringen støtter også, at se-

mesteret og dets anbefalinger har fokus på behovet for forsvarsopbygning i EU-

landene.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

ECOFIN’s vedtagelse af landespecifikke anbefalinger under det europæiske se-

mester for 2025 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 8.

juli 2025.

Side 58 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Bilag 1

–

Det europæiske semester

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes

økonomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af

landenes økonomiske politik i foråret hvert år, som grundlag for landenes ved-

tagelse af national økonomisk politik i efteråret, herunder nationale finanslove.

Det europæiske semester består af følgende hovedelementer:

•

Semesteret indledes med offentliggørelsen af Kommissionens årlige vækst-

undersøgelse

(’Annual Growth Survey’, AGS) i november året før

(for seme-

steret 2025 var det Kommissionens

konkurrenceevnekompas,

der ekstraor-

dinært indledte semesteret). Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede

økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU-landene. Vækstun-

dersøgelsen danner grundlag for horisontale drøftelser af de økonomiske

udfordringer i EU i bl.a. ECOFIN, EPSCO.

I marts eller april fremlægger EU-landene deres fremskridtsrapporter vedr.

implementeringen af deres mellemfristede planer.

Med udgangspunkt i vækstundersøgelsen og varslingsrapporten, rådsdrøf-

telserne samt landenes fremskridtsrapporter fremlægger Kommissionen i

maj eller starten af juni:

Landerapporter med økonomiske analyser af hvert EU-land. Analyserne

omfatter Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på sidste års

landespecifikke anbefalinger.

Analyser under makroubalanceproceduren, jf. særskilt afsnit nedenfor.

Udkast til landespecifikke anbefalinger.

Pba. Kommissionens udkast vedtager ECOFIN landespecifikke anbefalinger

i juni og juli.

•

Makroubalanceproceduren

Makroubalanceproceduren er integreret i det europæiske semester. Proceduren

operationaliseres via et ’scoreboard’ med økonomiske indikatorer, som skal give

en indledende indikation på tilstedeværelsen af makroøkonomiske ubalancer

(fx konkurrenceevne og privat gældsætning). For hver indikator er fastsat græn-

seværdier. Proceduren består overordnet af følgende skridt:

•

Proceduren indledes med, at Kommissionen i november året før (samtidig

med AGS’en) offentliggør værdier for de indikatorer, som udgør scoreboar-

det, i en rapport. I rapporten vurderes indikatorernes udvikling i de enkelte

lande, og hvorvidt disse overskrider de fastsatte grænseværdier. Lande,

som er i fare for at opbygge eller opleve ubalancer, identificeres.

•

Efterfølgende vurderer Kommissionen i såkaldte dybdegående analyser

(offentliggjort sammen med landerapporterne de seneste år), om de iden-

tificerede lande har ubalancer, og sværhedsgraden af eventuelle ubalancer.

I disse vurderinger inddrages landespecifikke forhold.

Hvis et EU-land vurderes at have ubalancer, vil det kunne give anledning til for-

slag til Rådet om landespecifikke anbefalinger i maj eller start juni om at korri-

gere ubalancerne som led i det europæiske semester.

Side 59 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 9:

Implementering af

finanspolitiske regler

EU’s

fælles

KOM(2025)514

1. Resume

På ECOFIN 10. oktober 2025 ventes Rådet som led i implementeringen af EU’s

nye finanspolitiske regler at vedtage en rådshenstilling vedr. Tysklands mel-

lemfristede plan samt aktivering af den nationale undtagelsesklausul i Tysk-

land.

Vedtagelse af rådshenstillinger vedr. Tysklands mellemfristede plan følger af

de finanspolitiske reglers bestemmelser om, at alle lande skal fremlægge mel-

lemfristede planer for finans- og strukturpolitik med en udgiftssti mhp. over-

holdelse af kravene til underskud og gæld, som skal vurderes af Kommissionen

og godkendes af Rådet. Udgiftsstierne angiver den planlagte udvikling i ud-

gifterne for en 4-7 årig periode (tilpasningsperioden), hvor EU-landene skal

tilpasse finanspolitikken, så der efterfølgende opnås en holdbar udvikling i

gælden og underskud under 3 pct. af BNP.

Tyskland har afleveret en plan med anmodning om forlængelse af tilpasnings-

perioden fra 4 til 7 år, som Kommissionen samlet set vurderer positivt. Der

lægges således op til at godkende anmodningen pba. fremlagte reformer og

investeringer.

Tyskland har også anmodet om aktivering af den nationale undtagelsesklau-

sul (NEC), for at få øget fleksibilitet til at foretage forøgelser af forsvarsudgif-

terne inden for de finanspolitiske regler. Kommissionen lægger op til, at råds-

beslutning om aktivering af NEC træffes i sammenhæng med rådshenstillin-

gen vedr. den tyske plan.

Fra dansk side finder man det særdeles vigtigt, at der sikres effektiv imple-

mentering af EU’s nye finanspolitiske regler på linje med aftalen om en reform

af de finanspolitiske regler. Regeringen kan pba. FEU’s mandat af

1. november

2024 konkret tilslutte sig vedtagelsen af Kommissionens forslag til rådshen-

stillinger vedr. Tysklands mellemfristede plan. Regeringen kan ligeledes til-

slutte sig at den nationale undtagelsesklausul aktiveres i Tyskland.

2. Baggrund

På ECOFIN 10. oktober 2025 ventes Rådet at vedtage rådshenstilling vedr.

Tysklands mellemfristede plan samt vedtage rådsbeslutning om aktivering af

den nationale undtagelsesklausul for Tyskland. Rådets ventede beslutninger vil

tage udgangspunkt i forslag fra Kommission af 16. september 2025.

De finanspolitiske reglers bestemmelser vedr. mellemfristede planer

De reformerede finanspolitiske regler, der trådte i kraft 30. april 2024, indebæ-

rer, at EU-landene skal fremlægge nationale mellemfristede planer for finans-

og strukturpolitik, der skal vurderes af Kommissionen. Pba. Kommissionens

Side 60 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

vurdering vil Rådet efterfølgende godkende centrale elementer i planerne. Pla-

nerne fremlægges i udgangspunktet hvert fjerde eller femte år, men EU-landene

kan i visse tilfælde aflevere reviderede mellemfristede planer, herunder ifm. et

regeringsskifte

De mellemfristede planer skal indeholde en sti for udviklingen i de offentlige

nettoudgifter, dvs. offentlige udgifter ekskl. bl.a. renteudgifter og cykliske ud-

gifter relateret til arbejdsløshed samt ændringer i indtægter som følge af diskre-

tionære tiltag såsom skatteændringer.

Alle EU-landes udgiftsstier skal overholde overordnede krav om, at der skal sik-

res en holdbar udvikling i gælden, og at det faktiske underskud skal holdes eller

bringes under 3 pct. af BNP, efter en fire- til syvårig tilpasningsperiode.

Lande med underskud over 3 pct. af BNP og/eller gæld over 60 pct. af BNP skal

aflevere planer med udgiftsstier, der lever op til nogle retningslinjer fra EU-

Kommissionen, som sikrer overholdelse af følgende krav:

1. Gælden skal være plausibelt faldende i de 10 år, der følger efter tilpasnings-

perioden, eller gælden skal fastholdes under 60 pct. af BNP. Dette krav til

gældsudviklingen skal være overholdt under forskellige scenarier for udvik-

lingen i bl.a. renter og vækst, samt når der tages højde for udviklingen i ald-

ringsrelaterede offentlige udgifter (udgifter relateret til bl.a. pensioner,

sundhed og ældrepleje).

2. Underskud skal bringes under 3 pct. af BNP og fastholdes under denne

grænse 10 år efter tilpasningsperioden.

3. Finanspolitiske tilpasninger skal fordeles jævnt over tilpasningsperioden og

må ikke udskydes til de sidste år af tilpasningsperioden.

4. Lande med gæld over hhv. 60 og 90 pct. af BNP skal sikre, at gælden som

minimum falder med hhv. 0,5 og 1 pct. af BNP årligt i gennemsnit over den

4-7 årige tilpasningsperiode. For lande, der har modtaget en henstilling om

at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP inden for en given frist, vil dette

krav til gældreduktion først være gældende herefter.

5. Der skal sikres en sikkerhedsmargin til 3-procentsgrænsen for det faktiske

underskud på 1,5 pct.-point (svarende til en strukturel saldo med et under-

skud på højst 1,5 pct. af BNP). Indtil denne sikkerhedsmargin er overholdt,

skal landene som minimum sikre strukturelle budgetforbedringer på 0,4

pct.-point årligt ifm. en 4-årig tilpasningsperiode og 0,25 pct.-point årligt

ifm. en 7-årig periode.

Ifm. et regeringsskifte vil den nytiltrådte regering kunne aflevere en revideret mellemfristet plan,

som, hvis indholdet godkendes af Rådet, vil være gældende for det pågældende land under en ny

planperiode på i udgangspunktet fire år. En revideret plan skal således leve op til samme kriterier

som en oprindelig plan, både fsva. udgiftsstien og fsva. reformer og investeringer i tilfælde, hvor

en plan indeholder anmodning om en forlænget tilpasningsperiode.

Side 61 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Lande der overholder traktatens krav til underskud og gæld skal fremlægge pla-

ner med udgiftsstier, der sikrer, at underskud og gældsniveauer fastholdes un-

der hhv. 3 og 60 pct. af BNP, herunder i 10 år efter tilpasningsperioden. Disse

lande modtager ikke retningslinjer fra EU-Kommissionen, men kan anmode

Kommissionen om såkaldt

teknisk information

i form af en strukturel budget-

stilling, der pba. en mellemfristet fremskrivning vurderes at sikre, at under-

skuddet på den faktiske saldo i de 10 år efter tilpasningsperioden udgør maksi-

malt 3 pct. af BNP samt vurderes at være konsistens med en sikkerhedsmargin

på 1,5 pct.-point til underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP.

Tilpasningsperioden i de mellemfristede planer er som udgangspunkt fire år,

men landene har mulighed for at anmode om en forlænget finanspolitisk tilpas-

ningsperiode på op til 7 år. Forlængede tilpasningsperioder ændrer ikke ved, at

EU-landene i udgangspunktet skal aflevere nye mellemfristede planer hvert

fjerde år, men indebærer lempeligere krav til de årlige budgetforbedringer. EU-

landene kan opnå forlængede tilpasningsperioder, hvis de forpligter sig til at

gennemføre en pakke af reformer og investeringer, der som generel hovedregel

tilsammen opfylder følgende kriterier:

Styrker det økonomiske vækstpotentiale;

Understøtter finanspolitisk holdbarhed;

Bidrager væsentligt til EU’s fælles strategiske prioriterer;

Adresserer de relevante landespecifikke anbefalinger, herunder anbefalin-

ger i regi af proceduren for makroøkonomiske ubalancer;

5. Sikrer, at niveauet for de nationalt finansierede offentlige investeringer, er

højere under planen end årene før planen (dvs. ekskl. investeringer finan-

sieret af fx EU’s strukturfonde).

Fremlæggelse, vurdering og godkendelse af landenes mellemfristede planer

samt den efterfølgende overvågning af implementeringen af planerne følger en

fast procedure, jf.

boks 1.

Den nationale undtagelsesklausul

Den nationale undtagelsesklausul (NEC) giver pba. oplæg fra Kommissionen

EU-lande, der anmoder om aktivering, mulighed for at øge deres forsvarsudgif-

ter med op til 1,5 pct. af BNP i en periode på i udgangspunktet fire år. Forøgelsen

af forsvarsudgifterne opgøres ift. niveauet for forsvarsudgifterne i 2021 og med-

fører, at udgifterne i den pågældende periode kan overstige niveauet i fastlagt i

de mellemfristede planer

–

som er godkendt af ECOFIN

–

med 1,5 pct. af BNP.

Aktivering af NEC betyder desuden, at de finanspolitiske udgiftsstier undtages

fra minimumskrav til årlig reduktion af underskud og gæld (se kravene til ud-

giftsstierne i afsnittet ovenfor). Undtagelsen vil være gældende i perioden hvor

klausulen er aktiveret.

ECOFIN vedtog 8. juli 2025 rådsbeslutning om aktivering af den nationale und-

tagelsesklausul for 15 lande. For Tyskland blev beslutning om aktivering ud-

skudt til at landet havde afleveret sin nationale mellemfristet plan.

Side 62 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Hjemmel

Forslag vedr. de finanspolitiske reglers forebyggende del, herunder rådshenstil-

linger vedr. nationale mellemfristede planer, har hjemmel i TEUF artikel 121.

Ved vedtagelse af rådshenstilling vedr. mellemfristede finans- og strukturpoli-

tiske planer træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal (uden det pågæl-

dende lands egen stemme).

3. Formål og indhold

På ECOFIN 10. oktober 2025 ventes rådet at vedtage rådshenstillinger vedr.

Tysklands nationale mellemfristede plan og aktivering af den nationale undta-

gelsesklausul for Tyskland pba. af forslag fra Kommissionen.

Rådshenstilling vedr. Tysklands mellemfristede plan

Tyskland afleverede 17. juli 2025 deres mellemfristede plan til Kommissionen,

og derfor med betydelig forsinkelse i forhold til den oprindelige frist i efteråret

2024. Forsinkelsen skyldes det tyske forbundsdagsvalg i februar 2025 efterfulgt

af regeringsforhandlinger, hvilket resulterede i en ny tysk regering i maj 2025.

Tyskland har afleveret en 5-årig plan (2025-2029), som indeholder anmodning

om en forlænget tilpasningsperiode fra fire til syv år, hvormed landet anmoder

om længere tid til at foretage finanspolitiske tilpasninger der sikrer holdbar

gældsudvikling. Ifølge Kommissionen havde Tyskland i 2024 et underskud på

2,7 pct. af BNP og et gældsniveau på 62,5 pct. af BNP, som dog ventes at stige

til næsten 63,8 pct. af BNP i 2025. På baggrund af et gældsniveau der overskri-

der traktatens øvre grænse på 60 pct. af BNP, har Tyskland således modtaget

retningslinjer for sin udgiftssti fra Kommissionen.

Tyskland har ligeledes anmodet om aktivering af den nationale undtagelses-

klausul, og Kommissionen inkluderer på den baggrund i forslaget til en råds-

henstilling, at Rådet på linje med Kommissionens meddelelse fra foråret 2025

træffer beslutning om aktivering af NEC i Tyskland. Der lægges således op til at

rådsbeslutning om aktivering af klausulen træffes i sammenhæng med rådshen-

stilling vedr. godkendelse af den tyske plan. Kommissionen lægger derfor i for-

slaget op til, at Rådet godkender en tysk udgiftssti, der tager højde for øget flek-

sibilitet sfa. aktivering af klausulen, hvorved udgiftsstien undtages fra 1) mini-

mumskrav om gældsreduktion med minimum 0,5 pct. i gennemsnit om året,

samt 2) minimumskrav til reduktion af det strukturelle underskud med mindst

0,25 pct. af BNP årligt. Denne fleksibilitet medfører mindre årlige stramnings-

krav,

jf. tabel 1.

Desuden lægges som følge af undtagelsesklausulen op til, at

Tyskland kan afvige fra den planlagte udgiftssti med op til 1,5 pct. af BNP fra

2025 til 2028, såfremt afvigelsen kan tilskrives højere forsvarsudgifter.

Af tabel 1 opsummeres Kommissionens retningslinjer til Tyskland samt Tysk-

lands planlagte udgiftssti både med og uden minimumskrav til reduktion af

gæld og underskud.

Side 63 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Tabel 1

Finanspolitisk udgiftssti for Tyskland og Kommissionens retningslinjer, nominelle vækstrater

2024

KOM retningslinjer

Tysklands mellemfristede plan,

inkl. minimumsbetingelser

Tysklands mellemfristede plan,

uden minimumsbetingelser (NEC)

4,0

2025

1,8

3,1

4,4

2026

1,6

3,0

4,5

2027

1,7

2,7

2,3

2028

1,8

2,1

1,7

2029

1,9

2,0

1,6

2030

1,9

2,4

2,7

2031

1,9

2,4

2,7

Akkumuleret vækst, 2024

til ultimo planperiode

9,1

13,5

15,2

Anm.: Tal angivet med

fed

markerer udgiftsvæksten i år under planperioden. Minimumsbetingelser henviser til minimumskrav til reduktion af gæld- og under-

skud for lande med gæld eller underskud der overstiger de traktatens øvre grænser på hhv. 60 og 3 pct. af BNP.

Kilde: Tysklands mellemfristede plan, Kommissionens vurdering og Kommissionens retningslinjer.

Den planlagte udgiftssti afviger særligt i de første år af planperioden fra Kom-

missionens retningslinjer, hvor der planlægges markant højere udgiftsvæksts-

rater. Til gengæld planlægges fra 2028 og frem lavere udgiftsvækstsrater sam-

menlignet med i Kommissionens retningslinjer. Det fremgår af Kommissionens

vurdering, at afvigelserne delvist kan forklares af forskelle i antagelser. Afvigel-

ser i antagelserne skyldes bl.a. udnyttelse af muligheden for at anvende et mere

ensartet skøn for den økonomiske vækst over planperioden, forventning om hø-

jere økonomisk aktivitet sfa. planlagte infrastrukturinvesteringer, samt højere

end ventet inflation sfa. effekter fra fragmentering i den globale handel. Afvigel-

serne i antagelserne fører samlet set til, at der er plads til højere udgiftsvækst i

løbet af perioden.

Afvigelsen i udgiftsstien kan ligeledes dels tilskrives den finanspolitiske strategi

i planen. Kommissionen vurderer, at den planlagte udgiftssti vil bringe det tyske

gældsniveau på en nedadgående og holdbar sti i slutningen af den planlagte 7-

årige tilpasningsperiode, men at underskuddet vurderes at overskride grænsen

på 3 pct. af BNP fra 2025 til 2027, hvorefter det ventes reduceret gradvist til 1,8

pct. af BNP ved udgangen af planperioden i 2029 og derefter til 1,1 pct. af BNP

ved udgangen af den 7-årige tilpasningsperiode i 2031,

jf. tabel 2.

Kommissio-

nen påpeger således, at der lægges op til finanspolitisk ekspansion i de kom-

mende år, mens konsolideringen udskydes til slutningen af tilpasningsperio-

den, hvorved tilpasningen ikke er lineær. Kommissionen retfærdiggør udviklin-

gen med, at den planlagte ekspansion målrettes investeringer, der understøtter

den økonomiske aktivitet efter en periode med negativ tysk BNP-vækst, samt at

der samlet set over planperioden (2025-2029) lægges op til finanspolitisk kon-

solidering.

Tabel 2

Udvikling i den tyske bruttogæld og saldo som følge af planen

Pct. af BNP

Offentlig bruttogæld

Offentligt saldo

2024

62,5

-2,7

2025

63,9

-3,3

2026

65,5

-3,8

2027

66,5

-3,2

2028

66,9

-2,5

2029

66,5

-1,8

2030

65,5

-1,4

2031

64,4

-1,1

Anm.: Tal angivet med

fed

markerer skøn for gæld og underskud i år under planperioden.

Kilde: Tysklands mellemfristede plan og Kommissionens vurdering.

Side 64 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Reformer og investeringer i Tysklands mellemfristede plan

Tyskland lægger op til at gennemføre reformer og investeringer på en række

områder, som samlet skal ligge til grund for en forlængelse af tilpasningsperio-

den. De inkluderede reformer og investeringer består dels af en række nye tiltag

og dels af eksisterende initiativer fra genopretningsplanen (RRP):

•

Reformer inden for simplificering og byrdelettelser:

Reformerne

har til formål at reducere mængden af administrative byrder for virksomhe-

der og borgere, hvilket bl.a. skal ske gennem reduktion af lovgivningsmæng-

den. Der lægges desuden op til simplere regler forbundet med indkøb og ud-

bud i den offentlige sektor, herunder inden for forsvarsområdet.

Arbejdsmarkedsreformer:

Reformerne har bl.a. til formål at øge ar-

bejdsudbuddet blandt ældre over pensionsalderen, hvilket skal ske gennem

styrkede incitamenter til at forblive på arbejdsmarkedet. Der lægges desu-

den op til at fremme tilstrømningen af international arbejdskraft fra tredje-

lande ved at etablere en digital platform, samt ved at fremme beskæftigelsen

blandt individer på midlertidigt ophold gennem færre reglerne på området.

Reform inden for evaluering af offentlige udgifter:

Reformerne har

særligt til formål at øge effektiviteten af offentlige udgifter. Der planlægges

bl.a. regelmæssige rapporter om effekten af diverse offentlige subsidier samt

gennemgange af offentlige udgifter med et resultatbaseret fokus.

Reformer inden for energiområdet:

Reformerne har til formål at

fremme investeringer inden for energiområdet. Der planlægges bl.a. færre

krav og regler forbundet med investering i geotermisk energi og brint.

Skattereform:

Der lægges op til at implementere en ny model for tobaks-

beskatning. Reformen har til formål at øge de offentlige indtægter og

fremme befolkningens sundhed.

Etablering af ny VC-fond (Venture Capital) bakket op af offentlige

garantier:

Formålet er at mobilisere øget privat kapital, og herved fremme

adgangen til risikovillig kapital for start-ups gennem garantistillelse og med-

finansiering.

Etablering og drift af national fond til investeringer i infrastruk-

tur og grøn omstilling:

Fonden har til formål at foretage og fremme in-

vesteringer i national infrastruktur og grøn omstilling.

Reform inden for offentlig budgetkoordinering:

Reformen har til

formål at øge effektiviteten i den offentlige administration, herunder inden

for koordinationen mellem myndigheder. Der planlægges bl.a. fokus på god-

kendelsesprocesser, som både sker på føderalt og delstatsniveau (RRP-til-

tag).

Havvindspakke:

Pakken har til formål at forbedre betingelserne for etab-

lering af havvind, herunder færre byrder forbundet med godkendelsespro-

cedurer, hvilket skal øge mængden af initiativer på området (RRP-tiltag).

•

Kommissionen vurderer i sit forslag til en rådshenstilling, at reformerne og in-

vesteringerne i den tyske plan lever op til de finanspolitiske reglers kriterier for

Side 65 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

forlængelser. Kommissionen vurderer således, at Tysklands plan indeholder re-

former og investeringer, der fremmer vækstpotentialet, bidrager til at styrke

holdbarheden af de offentlige finanser samt adresserer fælles EU-prioriteter og

landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester. Det fremgår des-

uden, at den planlagte finanspolitiske konsolidering ikke sker gennem reduk-

tion af det offentlige investeringsniveau. Kommissionen lægger på den bag-

grund op til, at ECOFIN skal godkende forlængelse af tilpasningsperioden fra 4

til 7 år, og peger særligt på, at:

•

Den tyske plan indeholder væsentlige initiativer inden for simplificering og

byrdereduktioner, reformer af arbejdsmarkedet og etablering af en infra-

strukturfond, som samlet set ventes at være fremmende for produktiviteten

og vækstpotentialet i den tyske økonomi. Ifølge planen vil inkluderede re-

former og investeringer øge væksten med omkring 1 pct. i 2029.

•

Den tyske plan indeholder ligeledes initiativer der ventes fremmende for den

finanspolitiske holdbarhed, hvor der af planen fremgår et skøn for effekten

på den offentlige saldo, som ventes forbedret med 1 pct. af BNP i 2029. Den

primære effekt ventes gennem indirekte effekter sfa. ovennævnte vækst-

fremmende reformer og investeringer, mens reformen inden for tobaksbe-

skatning ventes at have en direkte effekt på holdbarheden.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelsen af en rådshenstilling vedr. den tyske mellemfristede plan for fi-

nans- og strukturpolitik med en udgiftssti, reform- og investeringsforpligtelser

ifm. anmodning om en forlænget tilpasningsperiode samt aktivering af den na-

tionale undtagelsesklausul, har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Implementeringen af EU’s finanspolitiske regler kan have afledte positive stats-

finansielle konsekvenser, i det omfang reglernes formål opnås, herunder sun-

dere finanspolitik i EU-landene og øget gældsholdbarhed, hvilket bl.a. vil bi-

drage til lavere statsgældsrenter.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af en rådshenstilling vedr. den tyske mellemfristede plan for fi-

nans- og strukturpolitik med en udgiftssti, reform- og investeringsforpligtelser

ifm. anmodning om en forlænget tilpasningsperiode samt aktivering af den na-

tionale undtagelsesklausul, har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekven-

ser.

Side 66 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Implementeringen af de finanspolitiske regler kan have positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser, i det omfang det bidrager til sundere økonomisk politik

i EU-landene, herunder reformer, der øger den finanspolitiske holdbarhed og

vækstpotentialet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af en rådshenstilling vedr. den tyske mellemfristede plan for fi-

nans- og strukturpolitik med en udgiftssti, reform- og investeringsforpligtelser

ifm. anmodning om en forlænget tilpasningsperiode samt aktivering af den na-

tionale undtagelsesklausul, har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekven-

ser.

Implementeringen af der finanspolitiske regler kan have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser i det omfang det bidrager til sundere økonomisk politik

i EU-landene, herunder reformer, der styrker væksten og forbedrer rammebe-

tingelserne for europæiske virksomheder.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte vedtagelsen af en rådshenstilling vedr.

Tysklands mellemfristede plan på linje med Kommissionens forslag.

EU-landene ventes at kunne godkende dels udgiftsstien i den mellemfristede

plan for Tyskland, og dels de reformer og investeringer, der ligger til grund for

en forlænget tilpasningsperiode.

Fsva. rådsbeslutningen om aktivering af den nationale undtagelsesklausul, ven-

tes EU-landene ligeledes at støtte vedtagelse, på linje med vedtagelsen i 15 øv-

rige EU-lande, hvorved klausulen ventes aktiveret for Tyskland.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan på baggrund af FEU’s mandat af 1. november 2024 tilslutte sig

Rådets vedtagelse af rådshenstillingen vedr. Tysklands mellemfristede finans-

og strukturpolitiske planer pba. en positiv vurdering fra Kommissionen. Det in-

debærer konkret:

•

Vedtagelse af udgiftsstien indeholdt i Tysklands mellemfristede plan, som

vurderes at leve op til de finanspolitiske reglers bestemmelser for lande med

underskud og gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP, herunder at udgiftsstierne

sikrer faldende gæld og nedbringelse af underskud til under 3 pct. af BNP

efter tilpasningsperioden.

Vedtagelse af reform- og investeringsforpligtelserne, der ligger til grund for

forlængelse af tilpasningsperioden i Tyskland, som af Kommissionen vurde-

res at leve op til de finanspolitiske reglers kriterier.

•

Side 67 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Regeringen kan på baggrund af Kommissionens forslag og forhandlingsoplæg-

get i Folketingets Europaudvalg 9. maj 2025 ligeledes tilslutte sig Rådets ven-

tede aktivering af den nationale undtagelsesklausul for Tyskland, der har anmo-

det herom, på linje med Kommissionens forslag til en rådhenstilling, idet for-

slagene sigter mod at skabe fleksibilitet, så landet kan øge deres forsvarsudgifter

markant i årene frem mod 2030 med henblik på at styrke Europas evne til at

forsvare sig selv uden at sætte den mellemfristede holdbarhed af landenes of-

fentlige finanser over styr.

Regeringen finder det generelt centralt, at EU-landene efterlever de finanspoli-

tiske regler, herunder fastlagte udgiftsstier og underskudshenstillinger, og ge-

nerelt øger deres fokus på sunde og holdbare offentlige finanser, så der sikres

en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande, som kan forebygge kriser. Det

er vigtigt, at der opbygges tilstrækkelige buffere og nedbringes gæld i gode tider,

så man sikrer råderum til dårlige tider.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfristede planer blev fore-

lagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 1. november 2024 forud

for ECOFIN 5. november 2024.

Sagen om en koordineret aktivering af de finanspolitiske reglers nationale und-

tagelsesklausul blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

9. maj 2025 forud for ECOFIN 13. maj 2025. Sagen om rådsbeslutninger om

aktivering af NEC’en for 15 lande blev forelagt Folketingets Europaudvalg

som

skriftlig orientering 3. juli 2025 forud for ECOFIN 8. juli 2025.

Sagen om reformen af EU’s finanspolitiske regler er blevet forelagt Folketin-

gets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 14. juni 2023 forud for ECOFIN 16.

juni 2023 og er løbende blevet forelagt Udvalget til orientering.

Side 68 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Bilag 1 - Procedure for fremlæggelse, vurdering og godkendelse af

mellemfristede planer

Aflevering af planer:

Alle lande skal senest inden udgangen af april, året før en plan træder i kraft, aflevere

og offentliggøre en mellemfristet plan. Forud for aflevering af planen afholdes en teknisk dialog mellem landet

og Kommissionen mhp. at sikre, at planen lever op til de fastsatte krav. Fsva. afleveringen af planer i 2024 er

der aftalt en ekstraordinær proces i lyset af, at reglerne først trådte i kraft 30. april. Den ekstraordinære proces

indebærer, at EU-landene afleverer planer i efteråret 2024 mhp. godkendelse i Rådet primo 2025.

Vurdering:

Kommissionen skal senest seks uger efter afleveringen af en plan vurdere den pågældende plan.

Kommissionen skal bl.a. vurdere, om den foreslåede udgiftssti i planen sikrer, at gælden er faldende eller holdes

på et niveau under 60 pct. af BNP, at det faktiske underskud holdes under 3 pct. af BNP, at den finanspolitiske

tilpasning ikke udskydes, samt at gælden i lande med gæld over hhv. 60 og 90 pct. af BNP som minimum falder

med hhv. 0,5 og 1 pct. af BNP årligt i gennemsnit over den 4-7 årige tilpasningsperiode. Derudover vurderes det,

om de beskrevne reformer og investeringer lever op til en række kriterier, særligt hvis landet anmoder om en

forlænget tilpasningsperiode.

Godkendelse:

På baggrund af en positiv vurdering fra Kommissionen, skal Rådet vedtage en henstilling til

landet. Henstillingen godkender den finanspolitiske udgiftssti, som vil danne grundlag for overvågningen. Hvis

landet har anmodet om en forlænget tilpasningsperiode, skal Rådets henstilling også endossere de planlagte

reformer og investeringer, der ligger til grund for planen. Som hovedregel skal denne henstilling vedtages af Rå-

det inden for seks uger efter Kommissionens vurdering af planen. Hvis Kommissionen ikke vurderer, at en kon-

kret mellemfristet plan i tilstrækkelig grad lever op til de finanspolitiske regler, vil Rådet pba. et forslag fra

Kommissionen vedtage en henstilling til det pågældende land om aflevering af en revideret mellemfristet plan,

der lever op til de finanspolitiske regler. Alternativt hvis landet frasiger sig retten til at aflevere en revideret

plan, vil Kommissionen anbefale Rådet at vedtage en henstilling, der, baseret på Kommissionens beregninger,

sikrer overholdelse af reglernes bestemmelser vedr. underskud og gæld.

Overvågning:

Kommissionen vil efter Rådets vedtagelse af en henstilling med godkendelse af et lands udgifts-

sti og eventuelle reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlænget tilpasningsperiode, efterfølgende

skulle overvåge landets implementering af planen. Kommissionen vil særligt overvåge overholdelse af de fast-

lagte udgiftsstier. For at kontrollere eventuelle afvigelser fra udgiftsstien, etablerer Kommissionen en såkaldt

kontrolkonto, der summerer de samlede positive og negative afvigelser fra udgiftsstien.

Håndhævelse:

EU-lande med gæld over 60 pct. af BNP, der ikke overholder de fastsatte udgiftsstier, kan som

følge af de finanspolitiske reglers korrigerende del modtage såkaldte

gældshenstillinger.

Gældshenstillingerne

vil i udgangspunktet blive tildelt i tilfælde, hvor der på kontrolkontoen registreres en årlig eller akkumuleret af-

vigelse fra den godkendte udgiftssti på hhv. 0,3 og 0,6 pct. af BNP. Beslutningerne om gældshenstillinger vil dog

afhænge af en helhedsvurdering af situationen i det pågældende land, herunder en nærmere vurdering af rele-

vante faktorer, særligt omfanget af det pågældende lands gældsudfordringer.

Fremskridtsrapporter:

Som led i overvågningen af implementeringen af landenes planer skal alle lande

hvert år i april aflevere og offentliggøre rapport til Kommissionen, der gør status for fremskridtene med imple-

menteringen af deres plan. Fremskridtsrapporten skal bl.a. indeholde en sammenligning af de faktiske offent-

lige nettoudgifter og udgiftsstien godkendt i kraft af Rådets henstilling, en opgørelse af gennemførte indtægts-

forøgende og -reducerende tiltag samt fremskridt med og videre planer for gennemførelsen af reformerne og

investeringerne fastfast i planerne.

Side 69 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 10: Internationale møder: Opfølgning

på G20-møde for finansministre og

centralbankchefer 17.-18. juli 2025 og

forberedelse af G20-møde 15.-16.

oktober 2025 og IMF-møder d. 14.-17.

oktober 2025

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Kommissionen og det danske EU-formandskab vil afrapportere fra G20-mø-

det for finansministre og centralbankchefer (FMCBG) 17.-18. juli 2025. Derud-

over vil ECOFIN drøfte en fælles EU-holdning til G20-mødet (FMCBG) 15.-16.

oktober og EU’s fælles skriftlige erklæring til møderne i IMF’s ministerkomité,

IMFC, 15.-16. oktober. Møderne afholdes ifm.

IMF’s og Verdensbankens års-

møder i Washington DC 14.-17. oktober 2025. Den fælles EU-holdning ventes

bl.a. at omhandle de økonomiske konsekvenser af de globale handelskonflikter

samt de økonomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine og eskalering af

konflikter i Mellemøsten. Herudover ventes EU-holdningen også at udtrykke

opbakning til et regelbaseret frit og fair handelssystem, samt behovet for at

makroøkonomiske ubalancer, svag produktivitetsvækst og globale offentlige

gældsniveauer håndteres.

2. Baggrund

Der afholdes G20-møder (FMCBG) 15.-16. oktober i Washington i forbindelse

med IMF og Verdensbankens årsmøder 14.-17. oktober. Det er fjerde og sidste

møde for finansministre og centralbankchefer under det det sydafrikanske G20-

formandskab. Danmark skal, i kraft af EU-formandskabet, og i samarbejde med

Kommissionen, repræsentere EU på mødet.

Senest blev der afholdt G20-møder (FMCBG) i Sydafrika 17.-18. juli 2025 hvor

Danmark ligeledes repræsenterede EU sammen med Kommissionen. Ved mø-

det blev der opnået enighed om en fælles erklæring der opsummerede drøftel-

serne fra mødet. Den fælles erklæring omtalte globale økonomiske spørgsmål,

men ikke den geopolitiske situation, herunder Ruslands krig mod Ukraine, eller

påvirkningen på den globale økonomi.

EU’s fælles holdning til G20-mødet samt EU’s fælles erklæring til IMFC-mø-

derne ventes at afspejle EU’s hidtidige prioriteter. I lyset af den globale handels-

politiske situation og den øgede økonomisk fragmentering, lægges der særlig

vægt på at fremhæve de skadelige økonomiske virkninger af øget protektio-

nisme, som skaber en øget usikkerhed, der påvirker både udsigterne for vækst

og den finansielle stabilitet negativt. EU lægger fortsat stor vægt ved, at de øko-

nomiske konsekvenser fra Ruslands angrebskrig i Ukraine fremhæves.

Hovedteamet for det sydafrikanske G20-formandskab, der løber i et år indtil

ultimo november 2025, er

”Solidarity, Equality, Sustainability” (”Solidaritet,

Side 70 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Lighed, Bæredygtighed”)

med vægt på klimafinansiering, styrkelse af offentlig

gældsholdbarhed, retfærdig udvinding af kritiske mineraler og styrket katastro-

feberedskab for at fremme bæredygtig vækst samt udvikling i lav- og mellem-

indkomstlande.

3. Formål og indhold

ECOFIN vil modtage en afrapportering fra Kommissionen og det danske EU-

formandskab vedr. G20-mødet (FMCBG) 17.-18. juli 2025.

Derudover ventes ECOFIN at drøfte en overordnet fælles EU-holdning (Terms

of Reference)

til G20-mødet (FMCBG) 23.-24. oktober 2024 og en fælles skrift-

lig EU-erklæring (IMFC

statement)

til møderne i IMF’s ministerkomité, IMFC,

hvor Danmark er repræsenteret ved den nordisk-baltiske kreds.

Afrapportering fra G20-mødet 17.-18. juli 2025

I det offentliggjorte kommuniké fra G20-mødet (FMCBG) lægges bl.a. vægt på

følgende:

•

At den globale økonomi er præget af høj usikkerhed og komplekse ud-

fordringer bl.a. vedr. aktive krige og konflikter, geo- og handelspolitiske

spændinger, høje offentlige gældsniveauer og naturkatastrofer som alle

påvirker økonomisk vækst samt prisudvikling og finansiel stabilitet.

At man i mange lande i lyset af høje gælds- og underskudsniveauer på

de offentlige finanser har behov for at gennemføre en vækst- og stabili-

tetsorienteret makroøkonomiske politik. Fokus her vil vedrøre opbyg-

ning af finanspolitiske buffere, sikring af finansiel stabilitet, øgede inve-

steringer, gennemførelse af reformer for forbedret produktivitet, og be-

varelse af centralbankers uafhængighed.

At man anerkender arbejdet med at implementere G20’s køreplan for de

multilaterale udviklingsbanker (MDB’er), herunder udviklingen af et

rammeværk for monitorering og rapportering.

At man arbejder for at adressere gældsudfordringer i lav- og mellemind-

komst lande på en effektiv måde, bl.a. ved at styrke implementeringen

af G20s og Parisklubbens fælles ramme for gældshåndtering (Common

Framework for Debt Treatments; CF). Herudover vil man fremme

gældstransparens blandt både offentlige og private kreditorer.

At man støtter arbejdet med at styrke den globale arkitektur for bære-

dygtig finansiering, bl.a. ved at styrke koordinationen mellem multilate-

rale og nationale udviklingsbanker samt klimafinansieringsfonde.

At man anerkender at en øget investering i infrastruktur er afgørende

for at støtte hurtig og bæredygtig økonomisk vækst og udvikling.

At man bekræfter støtten til de globale finansielle standarder, bl.a. Basel

III, samt at man anerkender den voksende indflydelse af finansielle in-

stitutioner, der ikke er banker (NBFI’er), og støtter arbejdet i FSB med

at fremme datatransparensen omkring dem.

•

Side 71 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

•

At man vil arbejde konstruktivt for at fremme implementeringen af

OECD’s minimumsbeskatningsaftale samt sørge for at arbejdet med

FN’s rammekonvention om skattesamarbejde ikke leder til duplikering,

men i stedet komplementerer arbejde i andre internationale skattefo-

rum.

Forberedelse af G20- og IMF-møder oktober 2025

Både den fælles EU-holdning til G20-mødet og den skriftlige erklæring til mø-

derne i IMFC forventes at ligge i forlængelse af tidligere fremlagte prioriteter,

herunder den fælles holdning og den skriftlige erklæring ifm. G20 og IMFC-mø-

derne i april 2025. Der henvises til samlenotatet til Folketingets Europaudvalg

fremsendt 24. februar forud for ECOFIN 11. marts 2025.

Herudover forventes det, at der lægges vægt på følgende:

•

At EU fortsat på det kraftigste fordømmer

Ruslands krig mod Ukraine,

og at EU vil fortsætte sin støtte til Ukraine. EU fordømmer også den for-

satte eskalering af konflikter i Mellemøsten. Herudover fremhæver EU

også de negative økonomiske effekter af krige og konflikter på bl.a. rå-

varepriser og geoøkonomisk fragmentering.

EU fremhæver at den globale økonomi er påvirket af vedvarende spæn-

dinger indenfor handelspolitik, makroøkonomiske ubalancer samt pro-

blemer med den finanspolitiske holdbarhed i en række lande.

At en multilateral regelbaseret verdensorden forsat er det mest effektive

middel til at styre globale relationer til gavn for alle lande.

At EU arbejder for en styrket international finansiel arkitektur, der kan

bidrage til at løse globale udviklingsudfordringer.

At EU støtter færdiggørelsen af den 16. kvotegennemgang og at man vil

gå konstruktivt ind til kommende forhandlinger om den 17. kvotegen-

nemgang i IMF. EU understreger, at IMF-fora er det rette sted at disku-

tere kvotegennemgange, da hele medlemskabet af IMF er repræsenteret.

At EU støtter IMF’s forsatte engagement i Ukraine under det nuværende

program og hilser de ukrainske myndigheders anmodning om et nyt

program velkommen.

At EU understreger vigtigheden af at fremme implementeringen af

G20’s roadmap for bæredygtig finansiering.

At EU byder de opnåede fremskridt i G20 Joint Finance and Health Task

Force (JFHTF) velkommen, bl.a. fsva. simulationsøvelser.

At EU fremhæver den strategiske vigtighed af et stærkere partnerskab

mellem G20 og de afrikanske landes økonomier.

•

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Side 72 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Samarbejdet i G20 og IMF vurderes generelt at have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og

beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage Kommissionens og EU-formandskabets afrap-

portering fra G20-mødet i juli til efterretning.

EU-landene ventes generelt at kunne støtte en fælles EU-holdning til G20-mø-

det 15.-16. oktober 2025 og den fælles EU-erklæring til IMFC-møderne 14.-17.

oktober 2025, som ligger i forlængelse af tidligere prioriteter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne støtte en fælles EU-holdning til G20-mødet 15.-16.

oktober 2025 og den fælles EU-erklæring til IMFC-møderne 14.-17. oktober

2025, som ligger i forlængelse af tidligere prioriteter.

Regeringen støtter generelt arbejdet i G20 og IMF, herunder arbejdet med sikre

makroøkonomisk robusthed og finansiel stabilitet, håndtering af følgevirknin-

gerne af Ruslands angrebskrig i Ukraine, arbejdet med at assistere sårbare lav-

indkomstlande, herunder G20/Parisklubbens fælles ramme for gældshåndte-

ring, samt at G20 skal bidrage til at fremme den grønne omstilling af den globale

økonomi. Herudover spiller G20 også en vigtig rolle for Danmark ved at være et

forum der fremmer det regelbaserede internationale samarbejde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ECOFINs forberedelse af G20-mødet (FMCBG) 17.-18. juli 2025

blev forelagt Europaudvalget skriftligt 2. juli 2025 forud for ECOFIN 8. juli

2025.

Side 73 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 11: Makrofinansiel

Jordan

KOM (2025) 456

assistance

til

1. Resume

Kommissionen har 5. august 2025 offentliggjort et forslag om en femte ma-

krofinansiel assistance (MFA) til Jordan i form af et lån på i alt 500 mio. euro,

der ventes udbetalt i tre rater over årene 2026-2028. Forslaget skal supplere

den pågående fjerde MFA til Jordan, som blev vedtaget i april 2025 som følge

af tiltagende usikkerhed for Jordans økonomi. Forslaget vil få statsfinansielle

konsekvenser for Danmark via EU-bidraget (ca. 6,7 mio. kr.). Forslaget ventes

vedtaget i Rådet i løbet af andet halvår 2025.

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om et nyt MFA-lån til Jordan.

Assistancen og de medfølgende betingelser ventes at understøtte landets finan-

sielle og økonomiske situation samt give incitament til at gennemføre økono-

miske og politisk-administrative reformer. Regeringen støtter, at der for lånet

fastlægges et aftalememorandum, hvor de jordanske myndigheder forpligter

sig til at leve op til relevante økonomiske og politiske betingelser for MFA. Re-

geringen støtter ligeledes, at forslaget om MFA til Jordan afholdes inden for

EU’s eksisterende budgetrammer. Regeringen finder, at makrofinansiel assi-

stance og de medfølgende betingelser er sagligt begrundet med henvisning til

konkrete behov.

2. Baggrund

Den 5. august 2025 fremsatte Kommissionen et forslag om yderligere makrofi-

nansiel assistance (MFA) til Jordan på op til 500 mio. euro (ca. 3,7 mia. kr.) i

form af lån for perioden 2026-2028 udbetalt i tre rater.

Lånet er led i EU’s man-

geårige strategiske partnerskab med Jordan og kommer i forlængelse af fire tid-

ligere MFA-lån, herunder tre MFA-lån til en samlet værdi af ca. 1,1 mia. euro,

som EU har udbetalt til Jordan i årene 2014-2023, samt et pågående lån på 500

mio. euro for perioden 2024-2027 (MFA IV), som har til formål at hjælpe landet

med akutte finansieringsproblemer grundet makroøkonomisk ustabilitet. MFA

IV blev vedtaget i Rådet og Europa-Parlamentet i april 2025.

MFA er et instrument i EU’s eksterne samarbejde

med tredjelande, som er geo-

grafisk, politisk og økonomisk tæt på EU. MFA er et krisefinansieringsinstru-

ment, som skal lette økonomiske og finansieringsmæssige vanskeligheder for

modtagerlande på kort sigt. MFA kan tage form af enten lån, gavebistand eller

en kombination heraf.

Kommissionen påpeger, at den makroøkonomiske ustabilitet i Jordan er vokset

i 2024 og 2025 sfa. krigen i Gaza, den skrøbelige våbenhvile i Libanon, Assad-

regimets fald i Syrien og eskalationen af spændingsniveauet mellem Israel og

Iran med direkte konsekvenser for turismesektoren og sandsynligvis negative

effekter på forbruger- og inverstortilliden.

Side 74 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Ifølge Kommissionen er Jordans økonomi blevet hårdt ramt af eksterne chok

sfa. begivenheder i Jordans nabolande, som særligt har begrænset vilkårene for

udenlandske direkte investeringer i Jordan samt landets eksport, forbrug og of-

fentlige indtægter, hvilket har svækket Jordans økonomiske og finanspolitiske

udsigter yderligere samt medført et behov for ny ekstern finansiering. Kamp-

handlingerne mellem Israel og Iran i juni 2025 har desuden medført midlerti-

dige lukninger af luftrummet i området, hvilket vurderes at vanskeliggøre lan-

dets økonomiske genopretning.

Den Internationale Valutafond (IMF) har i januar 2024 indgået en aftale med

Jordan om et låneprogram til landet på 1,2 mia. USD (1,1 mia. euro). Kommis-

sionen vurderer Jordans samlede finansieringsbehov for årene 2025-2027 til

7,6 mia. USD (6,6 mia. euro), som Jordan søger dækket gennem IMF, EU og

andre bi- og multilaterale donorer.

Kommissionen foreslår på den baggrund en femte MFA som supplerende lån på

op til yderligere 500 mio. euro, som særligt skal dække en del af Jordans kort-

og mellemfristede eksterne finansieringsbehov og bidrage til at skabe en makro-

økonomisk stabil ramme for at landet kan gennemføre sin omfattende struktur-

reformdagsorden, herunder omfattende effektiviseringer og forbedringer af

landets energi- og forsyningssektor, digitalisering af sundhedssektoren, samt en

offentlig administrationsreform, som skal sammenlægge og rationalisere flere

ministerier og andre offentlige myndigheder. Lånet skal således understøtte, at

Jordan kan øge den strukturelle vækst, beskæftigelse og øge investeringslysten

i landet.

Hjemmel og videre proces

Jordan

er omfattet af EU’s naboskabspolitik,

og er dermed berettiget til MFA.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TFEU, artikel 212, der følger den alminde-

lige lovgivningsprocedure.

Det ventes, at Rådet i løbet af andet halvår af 2025, under dansk formandskab,

vil opnå enighed om EU’s femte MFA-lån

på 500 mio. euro til Jordan. Herefter

skal en endelig aftale forhandles med Europa-Parlamentet. Lånet er betinget af

et såkaldt aftalememorandum (Memorandum of Understanding

–

MoU) mel-

lem Jordan og Kommissionen, der fastsætter de økonomiske og politiske betin-

gelser for lånet. Når dette aftalememorandum er trådt i kraft, kan lånet stilles

til rådighed.

3. Formål og indhold

Økonomisk udvikling i Jordan

Jordans økonomiske vækst har været forholdsvis stabil gennem de senere år

med en gennemsnitlig årlig BNP-vækst på omtrent 2,5 pct. I 2024 faldt BNP-

væksten til 2,5 pct. fra 3,1 pct, i 2023,

jf. tabel 1.

Væksten udfordres af stigende

usikkerhed i regionen, herunder krigen i Gaza, regimeskifte i Syrien, konflikten

mellem Israel og Iran samt en generel opbremsning i den globale vækst. Turis-

mesektoren og udenrigshandlen præsterede bedre end forventet, til trods for at

Side 75 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

turismeindtægterne faldt med 2,3 pct. Jordans vækst er især drevet af industri,

landbrug og finansielle tjenester.

Trods et mindre fald forblev arbejdsløsheden høj i 2024 med et niveau på

21,4 pct.,

jf. tabel 1.

Ledigheden for mænd og kvinder lå på hhv. 18,3 pct. og

33,3 pct., mens ungdomsarbejdsløsheden ligger særligt højt på 54,7 pct. blandt

15-19-årige og 46,4 pct. blandt 20-24-årige. Beskæftigelsesfrekvensen er lav

med kun 34,3 pct. af befolkningen værende aktive på arbejdsmarkedet (53,6 pct.

for mænd og 14,8 pct. for kvinder), hvilket er lavere end gennemsnittet i regio-

nen.

Flere år med stram pengepolitik har bragt inflationspresset i landet under kon-

trol, hvor den årlige inflation aftog fra 2,1 pct. i 2023 til 0,2 pct. i 2024. IMF

forventer dog betydeligt højere inflation for 2025 på 3,6 pct., hvilket skal ses i

lyset af pengepolitiske lempelser, hvor den jordanske centralbank (CBJ) har

sænket styringsrenten med 100 basispunkter til 6,5 pct. IMF venter dog at infla-

tionen aftager til hhv. 2,6 og 2,3 pct. i 2026 og 2027,

jf. tabel 1.

Banksektoren vurderes fortsat velkapitaliseret. Det risikovægtede forhold mel-

lem bankernes kapitalbeholdning og udlån (CAR) lå i 2024 på 18 pct, og dermed

betydeligt over centralbankens kapitalkrav på mindst 12 pct. Andelen af mislig-

holdte lån (NPL) steg dog en smule fra 5,1 pct. i 2023 til 5,6 pct. i 2024.

De offentlige finanser udfordres af stor usikkerhed og betydelige underskud på

den offentlige saldo, som dog forventes reduceret fra over 8 pct. i 2024 til 5,3

pct. i 2025,

jf. tabel 1.

Udgifterne domineres af lønninger, pensioner og især mi-

litære udgifter. Samtidig skønnes den offentlige nettogæld at udgøre over 90

pct. af BNP i 2024. Det er dog IMF’s vurdering, at gælden er holdbar som følge

af gunstige lånevilkår for den eksisterende gæld, samt at Jordan har en forholds-

vis stor valutareserve.

Jordan oplever samtidig udfordringer med vedvarende store underskud på be-

talingsbalancens løbende poster, der i 2024 steg til at udgøre 5,8 pct. af BNP fra

3,6 pct. af BNP i 2023,

jf. tabel 1.

Eksporten domineres særligt af kemikalier,

mineraler og tøj, mens importen hovedsageligt består af transportudstyr, olie og

tekstiler, der alle har oplevet relative prisstigninger. Jordan har som følge heraf

oplevet en forværring af bytteforholdet, mens pengeoverførsler til Jordan og in-

ternational finansiering fra udviklingsbanker har bidraget til at finansiere un-

derskuddet på betalingsbalancen. Samtidig er niveauet for udenlandske direkte

investeringer som andel af BNP faldet i 2024.

Side 76 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Tabel 1

Nøgletal for Jordan

2022

Realøkonomiske nøgletal

BNP (realvækst, pct.)

BNP pr. indbygger (USD)

Indbyggertal (mio.)

Forbrugerpriser (ændring, pct.)

Ledighed (pct.)

Offentlige finanser

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig gæld (pct. af BNP)

Ekstern balance

Betalingsbalancens løbende po-

ster (pct. af BNP)

Internationale valutareserver

netto (mia. USD)

-8,1

17,2

-3,6

17,3

-5,8

19,4

-5,5

22,1

-5,8

-5,6

-5,3

-7,0

97,9

-7,6

-8,3

95,9

-5,3

92,6

-4,6

88,6

-3,0

84,8

-2,4

82,9

2,4

4317,1

11,3

4,2

22,9

3,1

4512,7

11,3

2,1

22,0

2,5

4692,8

11,4

0,2

21,4

2,6

4903,1

11,4

3,6

21,3

2,9

5143,7

11,5

2,6

3,0

5388,5

11,6

2,3

3,0

5641,0

11,7

2,2

2023

2024

2025

2026

2027

2028

Anm.: Tal for 2025 og frem er skøn.

Kilde: Macrobond,

IMF’s World Economic Outlook,

april 2025 og Department of Statistics Jordan.

Jordan finansieringsbehov

Kommissionen vurderer i sit forslag, at Jordan har et fortsat betydeligt eksternt

finansieringsbehov, herunder som følge af landets fortsatte behov for at op-

bygge valutareserver som buffer mod potentielle fremtidige chok. En stor del af

Jordans eksterne finansieringsbehov bliver allerede dækket af bi- og multilate-

rale lån og bevillinger. Jordan har dog et betydeligt udækket finansieringsgab i

perioden frem til 2027, som Kommissionen estimerer til 3,9 mia. USD (3,1 mia.

USD efter IMF’s regnemetode). Hvis Kommissionens

forslag om et femte MFA-

lån til Jordan på 500 mio. euro (svarende til 575 mio. USD) vedtages, vil det

ifølge Kommissionen dække 14,6 pct. af Jordans finansieringsgab for perioden

2025-2027. Hvis det kombineres med øvrige forventede bi- og multilaterale lån

til Jordan, herunder det pågående MFA IV-lån, vil det tilbageværende finansie-

ringsgab for perioden 2025-2027 være reduceret til 0,8 mia. USD. Kommissio-

nen oplyser, at forslaget hermed er på

linje med EU’s principper om fair

byrde-

fordeling mellem donorer, når der tages højde for donationer og lån samt øvrige

–

og multilaterale donorer.

Lånebetingelser

MFA-lånene til Jordan forudsætter et aktivt IMF-program, hvor udbetalingerne

i det foreslåede lån vil ske på betingelse af fortsat positive vurderinger af Jordan

i IMF-programmet. Det indebærer bl.a. opfyldelse af betingelser om, at den of-

fentlige bruttogæld i Jordan skal være stabilt faldende og reduceret til under 80

pct. af BNP i 2028, at skattebasen øges, at det offentlige forbrug effektiviseres,

at erhvervsklimaet forbedres, at investeringslysten øges, samt at forsyningssek-

toren optimeres. Desuden skal Kommissionen og Jordan blive enige om nogle

Side 77 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

specifikke strukturreformer i det såkaldte aftalememorandum, som skal opfyl-

des. Disse reformtiltag skal understøtte myndighedernes reformdagsorden og

understøtte de programmer, der allerede er aftalt med IMF, Verdensbanken og

andre bidragsydere. Desuden er der mulighed for at opstille betingelser om re-

former inden for relevante områder, herunder økonomisk forvaltning, holdbar-

hed af de offentlige finanser, social- og arbejdsmarkedspolitikken, korruptions-

bekæmpelse og betingelser for erhvervslivet.

EU’s MFA-lån

til Jordan ydes på favorable lånebetingelser. Det indebærer

blandt andet op til 35 års løbetid, samt at tilbagebetalingen først skal begynde

efter 10 år. Lånet ventes desuden ydet til favorable renter, svarende til de renter

Kommissionen optager

lån til på kapitalmarkederne med afsæt i EU’s AAA-ra-

ting. Lånets renter ventes dermed at være lavere end dem, som Jordan selvstæn-

digt kan optage lån til.

Risici forbundet med MFA til Jordan

Kommissionen vurderer, at der er en række risici ifm. et MFA-lån til Jordan,

herunder kreditmæssige og politiske risici samt risici forbundet med midlernes

anvendelse. En væsentlig risiko er, at midlerne, som ikke er øremærket til spe-

cifikke udgifter, kan blive misbrugt eller anvendt svigagtigt sfa. korruption. For

at mindske denne risiko vil låneaftalen indeholde bestemmelser om inspektion,

svindelbekæmpelse, revision og krav om tilbagebetaling af midler ved konstate-

ret svig. Kommissionen har desuden i 2024 foretaget en vurdering af Jordans

finansielle og administrative systemer, som viser tydelige fremskridt siden 2020

og konkluderer på den baggrund, at landet opfylder kriterierne for at modtage

yderligere MFA.

Derudover er der risiko for, at Jordan ikke vil være i stand til at tilbagebetale

lånet som følge af den økonomiske usikkerhed, herunder en potentiel forvær-

ring af betalingsbalancen eller holdbarheden af de offentlige finanser. Denne

risiko søges begrænset gennem Jordans deltagelse i et IMF-ledet reformpro-

gram, der skal sikre øget gældsholdbarhed.

Der er desuden en overordnet risiko forbundet med et svækket globalt økono-

misk klima og vedvarende uro i regionen, som kan have afledte økonomiske

konsekvenser for Jordans økonomi.

Kommissionen vurderer dog samlet set, at der er tilstrækkelige garantier og for-

anstaltninger til stede til at kunne gå videre med den foreslåede MFA til Jordan.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til Kommissionens forslag om MFA-lån kendes

endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Side 78 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget om MFA til Jordan har ikke relevans ift. dansk ret eller lovgivnings-

mæssige konsekvenser i Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil få statsfinansielle konsekvenser for Danmark via EU-bidraget. Det

foreslåede MFA-lån til Jordan på 500 mio. euro dækkes inden for rammerne af

EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027.

Et beløb svarende til 9

pct. af lånebeløbet til Jordan hensættes under garantifonden på EU-budgettet i

overensstemmelse med Europa-Parlamentet og Rådets forordning om opret-

telse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande.

Som følge af et lån på 500 mi0. euro vil der således skulle hensættes et beløb

svarende til 9 pct. under garantifonden, dvs. i alt 45 mio. euro. Danmark finan-

sierer ca.

2 pct. af udgifterne i EU’s

indeværende budget og skønnes således en

finansieringsandel på ca. 6,7 mio. kr. af midlerne, der hensættes under garanti-

fonden. Ved forslaget om MFA-lån til Jordan får Kommissionen tildelt beføjel-

ser til at optage lån på kapitalmarkederne på vegne af EU, som vil kunne vide-

reformidle låneprovenuet til Jordan på lignende vilkår. Tilbagebetalingen af de

lån, som Kommissionen optager, garanteres af EU-budgettet. Hvis Jordan ikke

lever op til forpligtigelserne over for EU ift. tilbagebetaling af MFA-lånet, dæk-

kes disse af hensættelser under garantifonden for aktioner i forhold til tredje-

lande på EU-budgettet. Kommissionen forslår at hensættelsen under garanti-

fonden foretages på EU-budgettet i 2027.

I det omfang Jordans evt. manglende tilbagebetaling af MFA-lån ikke kan dæk-

kes ved hensættelser i garantifonden til aktioner i forhold til tredjelande på EU-

budgettet, vil det få statsfinansielle konsekvenser for Danmark via påvirkning

af EU-budgettet. Ved et MFA-lån på 500 mi0. euro skønnes Danmark således i

sidste ende at garantere for samlet ca. 77,1

mio. kr. via EU’s budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Jor-

dan, idet MFA-lånet bidrager til at understøtte Jordans makroøkonomiske, fi-

nansielle og politiske stabilitet. EU som helhed er den største samhandelspart-

ner for Jordan, både ift. import og eksport. Øget økonomisk stabilitet i Jordan

ventes således at have positiv indirekte effekt på EU.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt opbakning fra EU-landene til forslaget.

Side 79 af 80

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Samlenotater forud for ECOFIN, oktober 2025, fra økonomiministeren

Nogle EU-lande kan ventes at lægge vægt på vigtigheden af, at et kommende

aftalememorandum indeholder betingelser om konditionalitet og et øget ambi-

tionsniveau ift. reformagendaen, i lyset af, at dette er det femte MFA-lån til Jor-

dan siden 2014. Det er desuden muligt, at en gruppe lande vil stille spørgsmål

til de forslåede lånevilkår, herunder at der lægges op til en afdragsfri periode på

10 år.

På teknisk niveau har en række lande desuden efterspurgt, at Kommissionen i

højere grad orienterer løbende om forhandlinger af kommende aftalememo-

randa.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan på baggrund af Kommissionens forslag støtte en femte MFA til

Jordan på op til 500 mio. euro i lån, som udbetales i tre rater i perioden 2026

til 2028. Assistancen og de medfølgende betingelser ventes at kunne hjælpe Jor-

dan og understøtte landets finansielle og økonomiske situation, herunder ved at

fremme gennemførelsen af nødvendige reformer og øge den økonomiske ro-

busthed i en periode med høj regional usikkerhed.

Regeringen støtter, at der fastlægges et aftalememorandum for låneaftalen,

hvor de jordanske myndigheder forpligter sig til at leve op til relevante økono-

miske og politiske betingelser for MFA, særligt gennemførelse af reformer og

overholdelse af retsstatsprincipper, grundlæggende rettigheder og menneske-

rettigheder. Regeringen støtter ligeledes, at forslaget om MFA til Jordan afhol-

des inden for EU’s eksisterende budgetrammer,

og at hensættelserne afsættes

inden for nuværende MFF-periode.

Regeringen finder, at makrofinansiel assistance og de medfølgende betingelser

er sagligt begrundet af Kommissionens forslag, med henvisning til konkrete be-

hov.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget om MFA V har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

Side 80 af 80