GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
12. september 2025
Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for europæisk kemi-
kalieindustri
KOM(2025) 530
Nyt notat
1. Resume
Europa-Kommissionens offentliggjorde den 8. juli 2025 en meddelelse om
en handlingsplan for europæisk kemikalieindustri. Målet er at styrke sek-
toren, som vurderes afgørende for EU’s industrielle konkurrenceevne og
grønne omstilling. Der er endnu ikke modtaget en dansk sprogversion af
meddelelsen.
Handlingsplanen fokuserer på fire søjler: 1) Sikring af modstandsdygtig-
hed og opretholdelse af kritisk produktion i EU, 2) sikring af energiforsy-
ning gennem lavere energipriser og tiltag til at støtte til dekarbonisering,
3) markedsadgang og innovation, 4) regelforenkling for at reducere virk-
somheders byrder.
Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser
og vil ikke påvirke beskyttelsesniveauet.
Regeringen hilser meddelelsen velkommen og støtter generelt tiltag, der
kan styrke EU’s konkurrenceevne og reducere byrderne
for europæiske
virksomheder.
2. Baggrund
Kemikalieindustrien er EU’s fjerde største produktionssektor og
leverer til
mere end 96 pct. af alle industriprodukter. Branchen står dog over for mar-
kante udfordringer, herunder et fald på 50 pct. i globale markedsandele
siden 2003, hvilket bl.a. skyldes kinesiske producenters fremkomst. Sek-
toren er også udfordret af høje priser på energi, som udgør 75 pct. af de
samlede produktionsomkostninger, hvilket gør dem mindre konkurrence-
dygtige over for producenter fra andre verdensdele. Udviklingen har bl.a.