ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 310: Orientering vedr. grund- og nærhedsnotat om en europæisk konkurrenceevnefond, fra erhvervsminsiteren

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 310
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

4. september 2025

Kommissionens forslag til en forordning af Europa-Parlamentet og

Rådet om oprettelsen af Den Europæiske Konkurrenceevnefond, her-

under de specifikke programmer for forsvarsforskning og innovati-

onsaktiviteter, som ophæver Forordning (EU) 2021/52, (EU) 2021/694,

(EU) 2021/697, EU 2021/783, ophæver bestemmelser i forordning (EU)

2021/696, (EU) 2023/588 og ændrer forordningen om det europæiske

forsvarsindustriprogram (under forhandling i Rådet).

KOM(2025) 555

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har den 16. juli 2025 præsenteret et forslag til en forord-

ning, der opretter Den Europæiske Konkurrenceevnefond samt ophæver en

række tidligere forordninger om støtteprogrammer under EU's budget.

Formålet med forslaget er at styrke EU's konkurrenceevne og formåen på

centrale teknologiske og strategiske områder. Det skal ske ved at samle og

forenkle forskellige støtte- og investeringsordninger i én fælles fond med et

samlet budget på 234,3 mia. euro (løbende priser), svarende til 1.755 mia.

kr., i 2028–2034. Fonden skal gøre det nemmere at støtte virksomheder og

forskningsinstitutioner gennem hele innovationsprocessen, tiltrække flere

private investeringer og mindske EU's afhængighed af teknologier fra tred-

jelande.

Forslaget vurderes at indebære statsfinansielle merudgifter via en for-

øgelse af det danske bidrag til EU-budgettet. Samtidig ventes forslaget at

have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen er overordnet positiv over for forslaget, som er et væsentligt

bidrag til at styrke EU's konkurrenceevne og evner inden for strategiske

områder, herunder særligt mhp. at øge europæisk forsvarsparathed. Det er

vigtigt for regeringen, at fonden målrettes mobilisering af private investe-

ringer i strategiske teknologier, gør brug af excellence-princippet i pro-

jektudvælgelse samt simplificerer adgangen til EU-støtte via et samlet re-

gelsæt, én samlet portal og strømlinede, proportionelle administrative pro-

cedurer.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 310: Orientering vedr. grund- og nærhedsnotat om en europæisk konkurrenceevnefond, fra erhvervsminsiteren

2/12

2. Baggrund

I lyset af den stigende globale konkurrence og den forandrende geopoliti-

ske situation er der kommet øget fokus på, hvordan man forbedrer EU's

konkurrenceevne. Den tidligere italienske premierminister Enrico Letta of-

fentliggjorde den 16. april 2024 en højniveaurapport, hvor han fremsatte en

række anbefalinger til styrkelse af det indre marked. Dertil præsenterede

den tidligere italienske premierminister og tidligere formand for Den Eu-

ropæiske Centralbank, Mario Draghi, den 9. september 2024 en rapport om

fremtiden for EU's konkurrenceevne.

Draghi-rapporten påpegede, at EU bør forbedre sin konkurrenceevne gen-

nem 1) lukke innovationsgabet mellem EU og USA; 2) skabe bedre sam-

menhæng mellem konkurrenceevne og den grønne omstilling; 3) reducere

EU's kritiske afhængigheder. De tre indsatser bør understøttes af en bety-

delig forøgelse af både offentlige og private investeringer i strategiske sek-

torer, ligesom der er behov for at nedbringe administrative byrder og gene-

relt styrke forvaltningen i EU. Mange af de anbefalinger er siden blevet

indarbejdet i Kommissionens meddelelse af 29. januar 2025 om et Konkur-

renceevnekompas for Den Europæiske Union, der fastlægger Kommissio-

nens strategi for forbedring af konkurrenceevnen i de kommende fem år.

Den 11. februar 2025 præsenterede Kommissionen sin meddelelse om ve-

jen til den næste flerårige finansielle ramme (MFF) med fokus på bedre at

understøtte Unionens politiske prioriteter som bæredygtig velstand, tekno-

logisk suverænitet, forsvar og sikkerhed, social og territorial samhørighed

samt gøre EU til det første klimaneutrale kontinent. Meddelelsen lægger

vægt på nødvendigheden af et reformeret og styrket EU-budget, der kan

møde udfordringer som stigende sikkerhedstrusler, geografiske og økono-

miske forandringer samt behovet for langsigtede investeringer i teknologi,

industriel resiliens, forsvar og grøn omstilling.

Forslaget til en Europæisk Konkurrenceevnefond er fremsat som del af

Kommissionens første pakke om den kommende MFF, hvor den udgør én

af de tre søjler under MFF-forslaget (øvrige søjler er Forslaget til Nationale

og Regionale Partnerskaber og Global Europe).

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 43(2), 168(5), 172, 173(3), 175,

182(4), 183, 188, 189(2), 192(1), 194(2), 212(2) og 322(1) i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF-artikel 294 med Europa-

Parlamentet som medlovgiver. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal. Der tages dog forbehold for, at visse elementer i forslaget indgår i

det centrale spor for forhandlingerne af den kommende flerårige finansielle

ramme for 2028–2034, hvor der træffes beslutning ved enstemmighed i Det

Europæiske Råd.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 310: Orientering vedr. grund- og nærhedsnotat om en europæisk konkurrenceevnefond, fra erhvervsminsiteren

3/12

3. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag om en europæisk konkurrenceevne-

fond er at skabe en samlet og forbedret investeringskapacitet for at styrke

EU's konkurrenceevne inden for strategiske sektorer og teknologier.

Det foreslås at helt eller delvist samle 14 programmer, der har eksisteret

under MFF’en for 2021–2027

(Horisont Europa, EU Innovation Fonden,

Digital Europe Programmet, CEF Digital, den Europæiske Forsvarsfond,

ASAP, EDIRPA, EDIP, EU4Health, det Europæiske Rumprogram, IRIS,

InvestEU, Indre Markedsprogrammet og LIFE) til ét samlet program med

fælles processer og retningslinjer samt adgang til samme finansielle instru-

menter. Der er lagt op til et budget for konkurrenceevnefonden på 234,3

mia. euro, svarende til 1.755 mia. kr., i perioden 2028–2034.

Målet er, at EU-støtten gennem fonden skal bidrage til den overordnede

konkurrenceevne; maksimere udbyttet af EU-støtten inden for grøn, tekno-

logisk og miljømæssig udvikling; reducere EU's strategiske afhængigheder

og styrke EU's økonomiske sikkerhed; adressere markedsfejl og fremme

integrationen af EU's kapitalmarkeder; koble innovations- og industripoli-

tikken bedre sammen; styrke SMV'er og midcap-virksomheder; adressere

manglen på færdigheder inden for strategiske teknologier; forbedre inte-

grationen af det indre marked; og sikre en retfærdig grøn og digital omstil-

ling.

Forslaget er struktureret om fire policy-vinduer:

1. Grøn omstilling og industriel dekarbonisering.

2. Sundhed, bioteknologi, landbrug og bioøkonomi.

3. Digitalt lederskab.

4. Modstandsdygtighed og sikkerhed, forsvarsindustri og rum.

Foruden de tværgående målsætninger nævnt oven for fastsættes der en

række mål for de enkelte vinduer.

Policy-vinduet for grøn omstilling og industriel dekarbonisering fokuserer

på at støtte den grønne omstilling og nedbringelse af CO₂-udledning

i EU.

Indsatsen retter sig mod udvikling og implementering af rene teknologier,

øget ressourceeffektivitet, cirkulær økonomi og opbygning af bæredygtige

og klimavenlige værdikæder for fødevarer, landbrug og forbedret klima-

og vandresiliens og skovbrug. Initiativer omfatter alt fra energi-effektivi-

sering, intelligente infrastrukturer, produktion og introduktion af bæredyg-

tige brændstoffer og produkter til støtte for innovation, opgradering af in-

dustrier og kompetenceudvikling.

Vinduet for sundhed, bioteknologi, landbrug og bioøkonomi prioriterer in-

novation og konkurrenceevne i sundhed, bioteknologi, landbrug, fiskeri,

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 310: Orientering vedr. grund- og nærhedsnotat om en europæisk konkurrenceevnefond, fra erhvervsminsiteren

4/12

akvakultur og bioøkonomi ved at styrke Europas evne til at forebygge og

håndtere sundhedstrusler, fremme udvikling og adgang til nye bioteknolo-

giske løsninger og sikre en bæredygtig, konkurrencedygtig fødevarepro-

duktion. Vinduet støtter også styrkelse af værdikæder inden for bioøkono-

mien, innovation, samt adgang til finansiering for SMV’er og start-ups.

Policy-vinduet for digitalt lederskab skal

fremme EU’s digitale førerposi-

tion gennem investeringer i kritiske teknologier som kunstig intelligens,

højtydende databehandling (supercomputere), halvledere og cybersikker-

hed og kritisk infrastruktur. Der arbejdes for at sikre teknologisk suveræni-

tet, styrke den digitale infrastruktur, kompetencer og interoperabilitet, samt

understøtte digital innovation i erhverv og offentlig sektor.

Det fjerde policy-vindue om modstandsdygtighed, sikkerhed, forsvarsin-

dustri og rum lægger vægt på at øge Europas modstandsdygtighed, sikker-

hed og autonomi gennem styrket forsvarsindustri, råvareforsyning, civil

sikkerhedsindustri og rumteknologi. Fokus er på at udvikle fælleseuropæi-

ske forsvarsprojekter, sikre råstofforsyningskæder, fremme teknologisk fø-

ring, beskytte vitale samfundsfunktioner samt fortsætte og videreudvikle

EU’s

rumbaserede tjenester. Indsatsen omfatter både civile og militære

aspekter samt synergier mellem forsvar og rumfart.

Fonden skal udmøntes i konkurrenceudsatte opslags- og udbudsrunder,

som fastsættes i arbejdsprogrammer for hvert policy-vindue. Arbejdsprog-

rammerne fastsætter tiltag og budget for det givne år samt en række krav

for projekterne for, at de kan være tilskudsberettigede. Kommissionen fast-

sætter de enkelte arbejdsprogrammer i gennemførselsretsakter. Kommissi-

onen rådgives af et "strategisk interessentudvalg", bestående af medlemmer

udpeget af Kommissionen, om den generelle implementering af konkurren-

ceevnefonden.

Foruden støttetiltagene i de enkelte arbejdsprogrammer oprettes der også

et horisontalt instrument under navnet ECF InvestEU-instrument. ECF In-

vestEU-instrumentet kan udmønte bl.a. lån, garantier og kapitalmarkedsin-

strumenter mv. i samarbejde med implementeringspartnere, herunder Den

Europæiske Investeringsbank (EIB). Der foreslås oprettet en rådgivnings-

komité bestående af repræsentanter fra implementeringspartnere og med-

lemslande, der rådgiver om strategisk og operationel retning for brug af de

finansielle instrumenter. De enkelte investeringer vil blive evalueret af et

uafhængigt investeringsudvalg.

Kommissionen foreslår, at governance-strukturen for konkurrenceevnefon-

den skal ensrettes med det kommende 10. rammeprogram for forskning

(Horisont Europa), der blev fremsat samtidig med forslaget til konkurren-

ceevnefonden.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 310: Orientering vedr. grund- og nærhedsnotat om en europæisk konkurrenceevnefond, fra erhvervsminsiteren

5/12

Kommissionen foreslår endvidere at, der i konkurrenceevnefonden er mulig-

hed for at fastsætte EU-præference i udbudsrunderne mhp. at målrette støtte

til udvikling, produktion og anvendelse af strategiske teknologier og sektorer

inden for EU, herunder gennem betingelser om lokal produktion og kontrol.

Derudover muliggør forslaget

”målrettede handlinger”,

hvor der kan dispen-

seres for en række krav og betingelser for indretningen af udbudsrunder og

udbetalingen af støtte for at kunne støtte projekter, som Kommissionen mener

er af særlig offentlig interesse eller med akut tidshorisont.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at handling for at fremme EU's konkurrenceevne

bedst varetages på EU-niveau for at skabe rette skala og effekt på den mest

omkostningseffektive måde.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og vurderer derfor at nær-

hedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forordningen er umiddelbart anvendelig i alle medlemsstater, og der er

ikke et behov for ændring, ophævelse eller vedtagelse af ny dansk ret.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget udgør en del af den flerårige finansielle ramme for 2028-2034.

Kommissionen har foreslået et udgiftsniveau til Den Europæiske Konkur-

renceevnefond på 234,3 mia. euro. Danmark finansierer ca. 2 pct. af det

samlede EU-budget, hvorfor den danske andel udgør ca. 35 mia. kr. i peri-

oden 2028-2034. Udgiftsniveauet fastsættes som led i de centrale MFF-

forhandlinger. MFF-forslagets konsekvenser for det danske EU-bidrag er

nærmere beskrevet i Finansministeriets notater herom.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-retsakter,

afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer,

jf. budgetvejledningens bestemmelser herom

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser gennem strategisk forskning, øget innovation, udvikling af færdig-

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 310: Orientering vedr. grund- og nærhedsnotat om en europæisk konkurrenceevnefond, fra erhvervsminsiteren

6/12

heder, investeringer, øget forsvarsparathed, styrket produktivitet, beskæfti-

gelse m.fl. Effekten vil afhænge af graden af dansk hjemtag af fondsmid-

lerne. Kommissionen har vurderet, at oprettelsen af fonden vil bidrage po-

sitivt til EU's BNP og eksport og vil give en højere effekt af de afsatte mid-

ler sammenlignet med en situation, hvor den nuværende struktur blev fast-

holdt.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at give positive erhvervsøkonomiske konsekvenser ved,

at støttemodtagere får lettere adgang til finansiering.

Dertil forventes en positiv effekt for ansøgere af EU-midler ved, at der bru-

ges mindre tid på ansøgnings-, afrapporterings- og kontrolprocedurer end i

den nuværende programperiode. Kommissionen estimerer besparelserne til

at være mellem 33.500–215.000 kr. pr. ansøgning, hvilket Kommissionen

vurderer at være en omkostningsreduktion på 10 pct. i forhold til status quo.

Kommissionen vurderer, at forslaget vil kunne give mindre omstillingsom-

kostninger i virksomheder og institutioner, som tidligere aktivt har søgt

EU-finansiering, men dette vurderes at være af marginal karakter.

Øvrige konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Beskyt-

telsesniveauet kan dog påvirkes alt efter det danske hjemtagsniveau inden

for miljø-, natur- og klimaindsatser under policy-vindue I.

8. Høring

Forslaget blev sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål den 21. juli 2025 med frist den 14. august

2025.

Der er modtaget følgende høringssvar:

Danmarks Apotekerforening

Danmarks Apotekerforening har forståelse for behovet for at styrke den

europæiske konkurrenceevne, men finder, at det er bekymrende, at sund-

hedsområdet i forslaget tænkes så tydeligt ind i et initiativ til fordel for

konkurrenceevnen, da det kan give indtryk af, at sundhed kun er et anlig-

gende for industrien og ikke et anliggende af offentlig interesse. Forslaget

risikerer at udvande fokus på folkesundhed.

Apotekerforeningen bemærker endvidere, at EU4Health-budgettet blev re-

duceret under midtvejsrevisionen af det nuværende budget for at omfordele

EU-ressourcer, og denne ændring kan risikere at forværre situationen.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 310: Orientering vedr. grund- og nærhedsnotat om en europæisk konkurrenceevnefond, fra erhvervsminsiteren

7/12

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv støtter Kommissionens forslag om en Europæisk Konkur-

renceevnefond (EKF), der samler 14 programmer og skaber mere målrettet

investering i strategiske teknologier og sektorer. Fonden bør bidrage til at

styrke Europas konkurrenceevne og suverænitet

–

særligt inden for forsvar,

digitalisering, grøn omstilling, life science og transport. Derfor glæder det

Dansk Erhverv at se, at der er sat en strategisk retning

med de fire ’policy

windows’, der reflekterer EU’s centrale politiske prioriteter. Dansk Er-

hverv anbefaler, at mindst 25 % af EU’s budget øremærkes teknologi og

digitalisering på tværs af alle sektorer. AI og kvanteteknologi bør priorite-

res som særskilte indsatsområder. EKF-midler skal være let tilgængelige

med minimal administration og kommercielt attraktive finansieringsmo-

deller, der kan inspirere samfinansiering gennem fx kredit- eller rabatmo-

deller.

Dansk Industri

DI fremhæver EU-Kommissionens forslag til en Europæisk Konkurrence-

evnefond (ECF) som et positivt skridt mod styrkelsen af europæisk kon-

kurrencekraft. DI understreger vigtigheden af som minimum at fastholde

det foreslåede finansieringsniveau på 409,3 mia. euro samt prioritere stra-

tegiske sektorer som grøn omstilling, digitalisering, sundhed og bioøko-

nomi samt forsvar. DI betoner behovet for, at den endelige aftale om ECF

sikrer mærkbare reduktioner af administrative byrder og lettere adgang til

EU-midler for virksomhederne

–

ikke mindst for små og mellemstore virk-

somheder. DI opfordrer til forsigtighed vedrørende EU-præference, da det

har potentiale til at påføre virksomhederne øgede administrative byrder,

gøre processen mere kompleks, og være vanskelig at implementere. DI stil-

ler sig kritiske overfor

EU’s finansieringsforslag med en ny skat på virk-

somheder (CORE), der vil have negative konsekvenser for EU’s konkur-

rencekraft.

Dansk Metal

Dansk Metal støtter ECF’s ambition om at styrke europæisk konkurrence-

evne og gøre Europa til et produktionskontinent. Fonden skal være enkel at

søge og kunne støtte hele værdikæden

–

fra forskning og udvikling til op-

skalering og produktion. Der skal indføres værnsregler mod national mod-

regning, så EU-støtte ikke fører til lavere nationale investeringer i forsk-

ning og innovation.

Sociale konditionaliteter bør være en forudsætning for støtte

–

herunder

overholdelse af overenskomster og arbejdstagerrettigheder samt udeluk-

kelse af virksomheder, der ikke lever op til sociale standarder.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 310: Orientering vedr. grund- og nærhedsnotat om en europæisk konkurrenceevnefond, fra erhvervsminsiteren

8/12

Efter- og videreuddannelse (reskilling og upskilling) skal ske i respekt for

kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne og med inddra-

gelse af arbejdsmarkedets parter. Denne del er særligt vigtigt efter, at Kom-

missionen forslag til ny MFF nedlægger globaliseringsfonden som selv-

stændig fond.

Fonden bør sammentænkes med EU’s øvrige politikker –

særligt handels-,

udenrigs- og udviklingspolitik

–

så de samlet bidrager til at styrke europæ-

isk industri og forsyningssikkerhed.

Dansk Standard

Standarder er et vigtigt værktøj til at bygge bro mellem forskning, innova-

tion og markedet, derfor er det vigtigt at standardisering tænkes ind i støtte

til de sektorer, der er omfattet af ECF. Det kan være i form af uddannelse

og støtte til europæiske eksperter, der bidrager til internationale standarder

indenfor det digitale, det grønne, produktion m.v.

Forbedret koordinering mellem forskning, innovation og standardisering

vil være afgørende for at styrke Europas konkurrenceevne og sikre, at

forskningsinvesteringerne får reel samfundsmæssig effekt. Standardisering

kan spille en central rolle i at bygge bro over ”innovationskløften” ved at

støtte tidlig optagelse og markedsdannelse. For at styrke europæisk kon-

kurrenceevne bør ECF, FP10 og andre EU-programmer systematisk inte-

grere standardisering og sikre europæisk deltagelse i udvikling af standar-

der.

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mener, at en styrket konkurren-

ceevne for EU skal hvile på fire grundelementer: investering i mennesker,

stærke innovationsøkosystemer, sociale standarder og dialog samt enkle og

hurtige procedurer.

Kompetenceindsatsen skal omfatte alle sektorer med omstillingsbehov

–

ikke kun strategiske sektorer

–

og understøtte en EU Skills Guarantee med

ret til efter- og videreuddannelse for arbejdstagere i omstillingsramte bran-

cher. Investeringer bør ske gennem partnerskaber mellem virksomheder,

fagbevægelsen og uddannelsesinstitutioner og sikre livslang læring og

gode arbejdsforhold.

Der bør indføres sociale konditionaliteter som betingelse for støtte, herun-

der krav om overenskomster, arbejdstagerrettigheder, et sikkert og sundt

arbejdsmiljø og udelukkelse af virksomheder, der modarbejder faglig orga-

nisering. ECF’s governance skal give arbejdsmarkedets parter reel indfly-

delse, samtidig med at nationale investeringer må ikke erstattes af EU-mid-

ler.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 310: Orientering vedr. grund- og nærhedsnotat om en europæisk konkurrenceevnefond, fra erhvervsminsiteren

9/12

Finans Danmark

Finans Danmark støtter Kommissionens forslag om at etablere Den Euro-

pæiske Konkurrenceevnefond (ECF).

Initiativet adresserer på effektiv vis de udfordringer, EU står overfor i for-

hold til innovation, strategisk autonomi og industriel kapacitet.

Ved at samle 14 eksisterende programmer i én integreret fond skabes der

en mere fokuseret, fleksibel og slagkraftig investeringsramme, som kan

styrke Europas globale position.

Vi ser særligt positivt på fondens brede anvendelsesområde

–

fra digitali-

sering og grøn omstilling til forsvar og sundhed

–

samt dens fokus på

SMV’er, startups og forskningsinstitutioner. Forenklingen af regler og til-

delingskriterier vil gøre det lettere for aktører

at navigere i EU’s finansie-

ringslandskab og dermed fremme innovation og vækst.

ECF er et vigtigt skridt mod et mere konkurrencedygtigt, resilient og bæ-

redygtigt Europa.

Green Power Denmark

Implementeringen af EU's konkurrencefond skal være enkel, effektiv og

uden komplekse regler for at sikre, at den får den ønskede effekt. Det er

afgørende, at EU Kommissionen laver en gennemskuelig og simpel ramme

for, hvordan man i praksis får adgang til midlerne, så bureaukratiet ikke

spænder ben for målet med Konkurrencefonden. Det er altafgørende, hvis

man skal understøtte den europæiske industri for vedvarende energi, at

midlerne udmøntes i reelle projekter og ikke bliver låst i en fond pga. ad-

ministrative byrder.

Green Power Denmark finder det vigtigt, at der gives forrang og prioritet

til projekter, der fremmer udbygningen og integreringen af vedvarende

energi, herunder gennem direkte elektrificering ved Power-to-X i henhold

til REPowerEU og RED III.

GTS-foreningen

GTS hilser Kommissionens forslag om en Europæisk Konkurrenceevne-

fond på 450 mia. euro velkommen og bakker op om ambitionen om mere

enkle ansøgnings-processer for virksomheder og innovationsaktører. Vi er

især glade for budgetløftet til Horizon Europe og Søjle II og for den øgede

anerkendelse af forsknings- og teknologi-infrastrukturer. GTS-foreningen

påpeger dog, at forenkling hidtil primært har tilgodeset SMV’er, mens de

administrative byrder for RTO’er og universiteter er blevet øget. RTO’er,

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 310: Orientering vedr. grund- og nærhedsnotat om en europæisk konkurrenceevnefond, fra erhvervsminsiteren

10/12

herunder GTS-institutterne, har en central rolle som brobyggere for virk-

somhedsdeltagelse og operatører på tværs af EU’s funding-instrumenter.

For fondens succes er det essentielt, at rammer og vilkår sikrer økonomisk

og administrativ bæredygtighed for disse aktører. Vi anbefaler derfor, at de

nuværende Horizon Europe-vilkår fastholdes

–

og gerne forbedres.

Ingeniørforeningen IDA

IDA støtter etableringen af ECF for at fremme europæisk teknologiudvik-

ling, da der er akut behov for EU-investeringer, især i nye teknologier. ECF

bør ikke blot supplere eksisterende EU-programmer, men forenkle og øge

investeringerne markant. Fondens brede fokus kræver et stort budget

–

det

nuværende kommissionsforslag vurderes som for lavt. Positivt med fokus

på forenkling, fastholdelse af et selvstændigt Horizon Europe fremover,

sammentænke de civile og forsvarsmæssige programmer i fonden m.m.

Men den europæiske succes afhænger også af STEM-kompetencer, og der

peger regeringens seneste reform af kandidatuddannelserne i den forkerte

retning.

Landbrug og Fødevarer

Forslaget om etablering af en europæisk konkurrenceevnefond er en del af

en samlet pakke af forslag fra EU-Kommissionen, der blev fremlagt den

16. juli sammen med forslaget til EU’s budget for perioden 2028-34

(MFF-

forslaget).

MFF-forslaget nedlægger de to selvstændige fonde, der gennem en årrække

har været grundlaget for EU’s landbrugspolitik (EAGF og EAFRD) og i

stedet får landbrugspolitikken en kraftigt reduceret budgetlinje i den nye

fond for økonomisk, social og territorial samhørighed, landbrug, landdi-

striktsudvikling, fiskeri, sikkerhed m.v.

Landbrug & Fødevarer opfordrer i den sammenhæng kraftigt til, at budget-

tet for EU’s landbrugspolitik (CAP’en) ikke reduceres, og at CAP’en fort-

sat udgøres af to selvstændige fonde.

Dette skal ses i lyset at det er væsentligt at sikre, fortsat lige konkurrence-

vilkår for landbruget på tværs af medlemslandene, og at der er et stort be-

hov for sikring af både fødevareforsyningssikkerhed og grøn omstilling af

europæisk landbrug.

I forbindelse med reduktionen af landbrugsbudgettet har EU-Kommissio-

nen indikeret, at der skal sikres synergi mellem landbrugspolitikken og an-

dre EU-fonde, herunder peges der særligt på den europæiske konkurrence-

evnefond. Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor til, at den danske

regering arbejder for, at der i fonden øremærkes et minimumsbeløb, som

skal anvendes til grøn omstilling af landbrugssektoren.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 310: Orientering vedr. grund- og nærhedsnotat om en europæisk konkurrenceevnefond, fra erhvervsminsiteren

11/12

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Øvrige medlemslande har generelt udtrykt støtte til forslagets forenklings-

tanker. Der ventes imidlertid divergerende holdninger til de generelle mål-

sætninger samt policy-vinduernes specifikke målsætninger. Dertil forven-

tes det også, at forslagets konsolidering af 14 eksisterende programmer til

ét overordnet program kan skabe skepsis i visse lande i forhold til fremtidig

støtte til nationale prioriteter og styrkepositioner. Medlemsstaterne ventes

desuden at være delt ift. udmøntningen af midlerne, hvor visse medlems-

stater på den ene side ønsker at prioritere brugen af udbudsrunder efter ex-

cellence-princippet, mens andre medlemslande på den anden side ønsker

øget fokus på geografisk balance i udmøntningen. Endelig ventes flere

medlemsstater at understrege behovet for fleksibilitet til at flytte midler

mellem de politiske fokusområder.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens forslag til en euro-

pæisk konkurrenceevnefond, som er et væsentligt tiltag til at styrke EU's

konkurrenceevne og kapaciteter inden for prioriterede områder, såsom for-

svarsindustri og -parathed.

Det er vigtigt for regeringen, at konkurrenceevnefonden bidrager til strate-

gisk og målrettet anvendelse af EU-midler, der understøtter

EU’s hoved-

prioriteter, dvs. forsvar og sikkerhed, bæredygtighed og grøn omstilling og

øget digitalisering i Europa.

Regeringen støtter Kommissionens målsætninger om at have færre, men

større og mere fleksible investeringsprogrammer, der kan målrettes EU's

politiske prioriteter og som har fokus på hele værdikæden, herunder også

på udrulning og opskalering.

Regeringen finder, at EU-midler i højere grad udmøntes via budgetgaran-

tier for derved at mobilisere private investeringer, herunder gennem meka-

nismer som ECF InvestEU. Der bør fokuseres på, at hensættelser faktisk

bliver brugt til at øge private investeringer ved, at risikoen for private inve-

storer nedbringes.

Ligeledes er det vigtigt for regeringen, at

EU’s støtteprogrammer udmøntes

med en stor grad af autonomi i valget af løsninger på de politisk definerede

problemer i konkurrenceudsatte udbudsrunder og understøtter et regelba-

seret indre marked. En konkurrencebaseret udmøntning af offentlige midler

tilskynder støtteansøgere til at udforme de bedst mulige projekter for at

opnå støtte og derved bidrage til de bedst mulige resultater og bidrage med

størst mulige europæisk merværdi.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 310: Orientering vedr. grund- og nærhedsnotat om en europæisk konkurrenceevnefond, fra erhvervsminsiteren

12/12

Det er også vigtigt for regeringen, at adgang og vejledning om EU-støtte-

muligheder forenkles markant, bl.a. ved at etablere en enkel indgang, et

fælles regelsæt, og et administrativt let og tilgængeligt set up for virksom-

heder og myndigheder mv.

Det er vigtigt for regeringen, at mindske de administrative byrder for virk-

somheder mv. forbundet med ansøgning, udbetaling, afrapportering og

kontrol.

Det er centralt for regeringen, at der arbejdes for sammenhæng og sammen-

spil mellem konkurrenceevnefonden og Horisont Europa til gavn for ansø-

gere. Dette med henblik på at understøtte en smidig investeringsrejse fra

grundforskning, innovation, markedsføring, opskalering og storskala pro-

duktion.

Regeringen ønsker en tydeligere prioritering af målsætninger inden for de

fire policy-vinduer for

at styrke EU’s konkurrenceevne,

innovation og ev-

ner inden for strategiske områder. Regeringen er særlig opmærksom på, at

konkurrenceevnefonden understøtter en omkostningseffektiv og hastig eu-

ropæisk oprustning, og dermed en øget forsvarsparathed på tværs af med-

lemsstaterne.

Regeringen finder det centralt, at forhandlingerne om forslaget ikke fore-

griber forhandlingerne om EU’s kommende flerårige finansielle ramme for

2028-2034.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.