Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 282
Offentligt
3052097_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. juli 2025
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Adam
Fussing
Schuppenhauer Clausen
2025-02030
3335411
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven,
lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love
(Forhøjelse af antallet af dommere og digital behandling af straffesager og
sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og
gældssanering og ægtefælleskifte m.v.)
§1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 735 af 20. juni 2025, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 5, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »38« til: »39«.
2.
§ 5, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
»Vestre Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en præsident og
mindst 40 andre landsdommere.«
3.
§ 9, stk. 2-10,
affattes således:
»Stk. 2.
Københavns Byret består af en præsident og mindst [42] andre
dommere.
Stk. 3.
Retten i Glostrup består af en præsident og mindst [16] andre
dommere.
Stk. 4.
Retten i Aarhus og Retten på Frederiksberg består af en præsident
og mindst [12] andre dommere.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Stk. 5.
Retten i Odense består af en præsident og mindst [11] andre
dommere.
Stk. 6.
Retterne i Aalborg, Roskilde og Kolding består af en præsident og
mindst [10] andre dommere.
Stk. 7.
Retterne i Sønderborg og Næstved består af en præsident og mindst
[8] andre dommere.
Stk. 8.
Retterne i Randers, Hillerød, Lyngby og Viborg består af en
præsident og mindst [7] andre dommere.
Stk. 9.
Retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster, Helsingør og
Herning består af en præsident og mindst [6] andre dommere.
Stk. 10.
Retterne i Holstebro, Horsens, Svendborg og Holbæk består af en
præsident og mindst [5] andre dommere.«
4.
I
§ 148 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »en digital sagsportal, som domstolene
stiller til rådighed« til: »domstolenes sagsportal«.
5.
I
§ 148 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »om sagen skal ske« til: »til retten om
sagen skal gives«.
6.
I
§ 148 a, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »en sag skal anlægges og behandles, eller
hvordan meddelelser eller« til: »sagen skal anlægges og behandles, og
hvordan meddelelser og«.
7.
I
§ 148 a, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »eller hvordan meddelelser eller« til: »og
hvordan meddelelser og«.
8.
I
§ 148 a, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »visse af eller alle rettens sager i en
nærmere afgrænset periode ikke skal« til: »alle eller visse af rettens sager i
en nærmere afgrænset periode ikke skal anlægges og«.
9.
I
§ 148 a, stk. 6, 2. pkt.,
ændres »behandles« til: »anlægges og behandles,
og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives«.
10.
I
§ 148 a, stk. 7,
ændres »sagsportalen, beslutte, hvordan en sag skal
anlægges og behandles, eller hvordan en meddelelse eller et dokument« til:
»domstolenes sagsportal, beslutte, hvordan sagen skal anlægges og
behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter«.
11.
§ 148 a, stk. 10,
affattes således:
»Stk. 10.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at betalingspåkrav, jf.
kapitel 44 a, og anke og kære af afgørelser, som træffes af
2
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Tinglysningsretten og fogedretten, skal indleveres og behandles ved
anvendelse af domstolenes sagsportal.«
12.
I
§ 148 a, stk. 11,
indsættes efter »domstolenes sagsportal«: », herunder
om indførelse af data på sagsportalen«.
13.
I
§ 148 a, stk. 12,
ændres »anlægges eller« til: »anlægges, og«.
14.
§ 148 c, stk. 1
og
2,
affattes således:
»Krav om skriftlighed i strafferetsplejen er ikke til hinder for anvendelse
af digitale dokumenter m.v. under retsmøder eller for, at meddelelser og
dokumenter til retten sendes som digital kommunikation, jf. dog § 148 d,
stk. 1.
Stk. 2.
Retten kan bestemme, at en meddelelse til retten skal forsynes med
original underskrift, når retten finder anledning til det.«
15.
Efter § 148 c indsættes:
Ȥ 148 d.
Straffesager, hvori retten har modtaget anklageskrift eller
begæring fra anklagemyndigheden, og hvori der medvirker en advokat,
behandles ved anvendelse af domstolenes straffesagsportal. Enhver skriftlig
meddelelse fra en advokat til retten om straffesagen skal gives på
straffesagsportalen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for retten.
Stk. 3.
Retten kan beslutte at undtage en advokat fra at anvende
domstolenes straffesagsportal, hvis vedkommende i helt særlige situationer
må forventes ikke at kunne anvende straffesagsportalen. Retten beslutter
samtidig, hvordan straffesagen skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives.
Stk. 4.
Beslutning om, at domstolenes straffesagsportal ikke skal
anvendes, kan endvidere træffes efter reglerne i § 148 a, stk. 5-7.
Stk. 5.
Rettens beslutninger efter stk. 3, 1. pkt., kan ikke uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret.
Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen
angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende
betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er
anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning om
kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at
beslutningen i medfør af stk. 3, 1. pkt., er truffet.
Stk. 6.
Beslutninger efter stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 kan ikke indbringes for
højere ret.
3
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
S
tk. 7.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at domstolenes
straffesagsportal også skal anvendes af andre personer eller myndigheder til
behandling og kommunikation med retten i straffesager.
Stk. 8.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af
domstolenes straffesagsportal, herunder om indførelse af data på
straffesagsportalen. Domstolsstyrelsen kan endvidere fastsætte nærmere
regler om, at andre personer eller myndigheder har mulighed for at anvende
straffesagsportalen til at give skriftlige meddelelser til retten.
Stk. 9.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en
meddelelse eller et dokument skal gives til retten ved tekniske nedbrud
eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes
straffesagsportal ikke kan anvendes.
Stk. 10.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at advokater, som
efter stk. 1 skal anvende domstolenes straffesagsportal, skal oplyse
personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger.
Domstolsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om retternes registrering
og behandling af disse oplysninger.«
16.
§ 886, 3. pkt.,
ophæves.
17.
§ 918, stk. 2,
3. pkt.,
ophæves.
§2
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 9. november 2024,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 6 indsættes:
Ȥ 6 a.
Sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs
og gældssanering behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal.
Enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på
skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 9.
Stk. 2.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for skifteretten.
Stk. 3.
Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra at anvende
domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at
vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen.
Skifteretten kan endvidere beslutte at udelukke en bruger fra at anvende
domstolenes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede begæringer. Skifteretten beslutter
4
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives.
Stk. 4.
Skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en
meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse
af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed,
personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for
det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 5.
Vedkommende retspræsident kan i særlige situationer, herunder
hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, beslutte, at alle eller visse af
skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på
skifteportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de omhandlede
sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 6.
Skifteretten kan ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der
gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal, beslutte,
hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal
gives til skifteretten og skifteportalens øvrige brugere. Skifteretten kan
beslutte, at en anmeldelse af en fordring til skifteretten, jf. § 208 a, der er
indgivet til skifteretten på anden måde end på domstolenes skifteportal, skal
anses for at være kommet frem til skifteretten, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor
brugeren ikke har kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelighed har
kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt.
Stk. 7.
Bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende anvendelse på
sager, der behandles af landsretterne og Højesteret.
Stk. 8.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af
domstolenes skifteportal, herunder om indførelse af data på skifteportalen.
Stk. 9.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse
eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes
skifteportal ikke kan anvendes.
Stk. 10.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en person, som
skifteretten påtænker at udpege som kurator, beskikke som rekonstruktør
eller tillidsmand eller antage som medhjælper, skal oplyse personnummer
og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udpegelsen som
kurator, beskikkelsen som rekonstruktør eller tillidsmand og antagelsen som
medhjælper og om skifteretternes registrering og behandling af disse
oplysninger.
5
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
§ 6 b.
Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal
forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.
Stk. 2.
Kurator, rekonstruktør, tillidsmand og medhjælper skal kunne
modtage meddelelser, der sendes som digital kommunikation. Hvis en
fordringshaver har anmeldt sit krav til en af de personer, der er nævnt i 1.
pkt., ved anvendelse af digital kommunikation, kan meddelelser til
fordringshaveren sendes som digital kommunikation.«
2.
I
§ 7, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »skriftligt« til: »på domstolenes skifteportal«.
3.
I
§ 13 a, stk. 2,
ændres »være skriftlig« til: »gives på domstolenes
skifteportal«.
4.
§ 23, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
5.
I
§ 23
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Ved forkyndelse af konkursbegæringen og tidspunktet for
konkursbegæringens foretagelse finder retsplejelovens §§ 155-159 og 161-
165 tilsvarende anvendelse.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
6.
I
§ 108, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »skriftligt over for skifteretten« til: »over
for skifteretten på domstolenes skifteportal«.
7.
I
§ 202, stk. 2,
ændres », hvilke oplysninger der skal ledsage en begæring,
og kan bestemme, at der skal anvendes en særlig blanket« til: »udfærdigelse
af en begæring om gældssanering og om, hvilke oplysninger der skal
ledsage begæringen«.
8.
I
§ 208, stk. 3, 1. pkt.,
og
§ 218, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »Genpart af« til:
»Meddelelse om«.
9.
I
§ 208, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »genparten« til: »meddelelsen«.
10.
§ 208 a, stk. 1, 1. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Anmeldelser skal være skriftlige. Hvis anmeldelse skal ske til
skifteretten, skal anmeldelser indgives på domstolenes skifteportal.
Anmeldelser skal angive fordringshaverens fordring samt eventuelle krav
på renter og omkostninger.«
11.
§ 208 a, stk. 3,
ophæves.
6
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
12.
I
§ 219, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »§ 208 a, stk. 3,«.
13.
Kapitel 29 a
ophæves.
14.
I
§ 249, 1. pkt.,
indsættes efter »efter«: »§ 6 a, stk. 3, 2. og 3. pkt., og
stk. 4-6,«.
15.
I
§ 249
indsættes som
stk. 2
og
3:
»Stk. 2.
Beslutninger efter § 6 a, stk. 3, 1. pkt., kan ikke uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret.
Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen
angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende
betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er
anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret.
Stk. 3.
Ansøgning
om
kæretilladelse
skal
indgives
til
Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen er truffet.«
§3
I lov om ægtefælleskifte m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1808 af 3. september
2021, foretages følgende ændringer:
1.
Efter kapitel 1 indsættes:
»Kapitel 1 a
Digital behandling
§ 8 a.
Sager om ægtefælleskifte m.v. som nævnt i § 1 behandles ved
anvendelse af domstolenes skifteportal. Enhver skriftlig meddelelse til
skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 9.
Stk. 2.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for skifteretten.
Stk. 3.
Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra at anvende
domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at
vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen.
Skifteretten kan endvidere beslutte at udelukke en bruger fra at anvende
domstolenes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten beslutter
samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives.
7
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Stk. 4.
Skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en
meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse
af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed,
personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for
det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 5.
Vedkommende retspræsident kan i særlige situationer, herunder
hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, beslutte, at alle eller visse af
skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på
skifteportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de omhandlede
sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 6.
Skifteretten kan ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der
gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal, beslutte,
hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal
gives til skifteretten og sagens parter m.v.
Stk. 7.
Bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende anvendelse på
sager, der behandles af landsretterne og Højesteret.
Stk. 8.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af
domstolenes skifteportal, herunder om indførelse af data på skifteportalen.
Stk. 9.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse
eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes
skifteportal ikke kan anvendes.
Stk. 10.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en person, som
skifteretten påtænker at udpege som bobehandler, skal oplyse
personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for
udpegelsen som bobehandler og om skifteretternes registrering og
behandling af disse oplysninger.
§ 8 b.
Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal
forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.«
2.
I
§ 29, stk. 2,
og
§ 30, stk. 3,
ændres »skriftligt gøre indsigelse til
skifteretten« til: »gøre indsigelse til skifteretten på domstolenes
skifteportal«.
3.
I
§ 49
ændres »skriftligt« til: »på domstolenes skifteportal«.
4.
Overskriften
før § 70 ophæves.
8
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
5.
§ 70
ophæves.
6.
I
§ 79
indsættes efter »retsplejelovens kapitel 37«: », jf. dog stk. 2 og 3«.
7.
I
§ 79
indsættes som
stk. 2-4:
»Stk. 2.
Afgørelser efter § 8 a, stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk. 4-6, kan ikke
indbringes for højere ret.
Stk. 3.
Beslutninger efter § 8 a, stk. 3, 1. pkt., kan ikke uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret.
Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen
angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende
betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er
anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret.
Stk. 4.
Ansøgning om kæretilladelse til beslutninger omfattet af stk. 3, 1.
pkt., skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at
beslutningen er truffet.«
§4
I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025, som ændret
ved § 2 i lov nr. 710 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 8 c indsættes i
kapitel 1 a:
Ȥ 8 d.
Skifterettens sager om tvangsopløsning, reassumption, udpegelse
af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd behandles ved
anvendelse af domstolenes skifteportal. Enhver skriftlig meddelelse til
skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 11.
Stk. 2.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for skifteretten.
Stk. 3.
Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra at anvende
domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at
vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen.
Skifteretten kan endvidere beslutte at udelukke en bruger fra at anvende
domstolenes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten beslutter
samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives.
Stk. 4.
Skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en
meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse
af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed,
personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for
9
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 5.
Vedkommende retspræsident kan i særlige situationer, herunder
hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, beslutte, at alle eller visse af
skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på
skifteportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de omhandlede
sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 6.
Skifteretten kan ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der
gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal, beslutte,
hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal
gives til skifteretten og skifteportalens øvrige brugere.
Stk. 7.
Bestemmelserne i stk. 1-6 og 11 finder tilsvarende anvendelse på
sager, der behandles af landsretterne og Højesteret.
Stk. 8.
Skifterettens beslutninger efter stk. 3, 1. pkt., kan ikke uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret.
Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen
angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende
betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er
anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning om
kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at
beslutningen i medfør af stk. 3, 1. pkt., er truffet.
Stk. 9.
Beslutninger efter stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk. 4-6 kan ikke
indbringes for højere ret.
Stk. 10.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse
af domstolenes skifteportal, herunder om indførelse af data på
skifteportalen.
Stk. 11.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en
meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud
eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes
skifteportal ikke kan anvendes.
Stk. 12.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en person, som
skifteretten påtænker at udnævne som likvidator, skal oplyse personnummer
og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udnævnelsen som
likvidator, og om skifteretternes registrering og behandling af disse
oplysninger.
§ 8 e.
Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal
forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.
10
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
§ 8 f.
Skifterettens behandling af tvister foregår efter retsplejelovens
regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets
natur.«
2.
§ 229 a
ophæves.
§5
I erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovbekendtgørelse 330 af 20. marts 2025,
som ændret ved § 3 i lov nr. 710 af 20. juni 2025, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 5 c indsættes i
kapitel 1 a:
Ȥ 5 d.
Skifterettens sager om tvangsopløsning, reassumption og
udpegelse af vurderingsmænd behandles ved anvendelse af domstolenes
skifteportal efter reglerne i selskabslovens § 8 d.
§ 5 e.
Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal
forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.
§ 5 f.
Skifterettens behandling af tvister foregår efter retsplejelovens
regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets
natur.«
2.
I
§ 20 a, stk. 3,
ændres »§§ 226-229 a« til: »§§ 226-229«.
§6
I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 20. marts
2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 710 af 20. juni 2025, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 10 indsættes i
kapitel 2:
Ȥ 10 a.
Skifterettens sager om tvangsopløsning, reassumption og
udpegelse af vurderingsmænd behandles ved anvendelse af domstolenes
skifteportal efter reglerne i selskabslovens § 8 d.
§ 10 b.
Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal
forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.
11
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
§ 10 c.
Skifterettens behandling af tvister foregår efter retsplejelovens
regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets
natur.«
2.
§ 117 a
ophæves.
§7
I lov om skifte af dødsboer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1807 af 3. september
2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 697 af 24. maj 2022, § 44 i lov nr. 679 af
3. juni 2023, § 4 i lov nr. 1553 af 12. december 2023 og § 2 i lov nr. 1464
af 10. december 2024, foretages følgende ændringer:
1.
Efter
kapitel 2
indsættes:
»Kapitel 2 a
Digital behandling
§ 3 a.
Sager om skifte af dødsboer og skifte af en længstlevende
ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte af uskiftet bo, mens den
længstlevende ægtefælle er i live, behandles ved anvendelse af domstolenes
skifteportal. Enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om
dødsboskiftesager skal gives på skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 9.
Stk. 2.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for skifteretten.
Stk. 3.
Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra at anvende
domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at
vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen.
Skifteretten kan endvidere beslutte at udelukke en bruger fra at anvende
domstolenes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten beslutter
samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives.
Stk. 4.
Skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en
meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse
af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed,
personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for
det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 5.
Vedkommende retspræsident kan i særlige situationer, herunder
hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale
12
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, beslutte, at alle eller visse af
skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på
skifteportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de omhandlede
sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 6.
Skifteretten kan ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der
gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal, beslutte,
hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal
gives til skifteretten. Skifteretten kan beslutte, at en anmeldelse af en
fordring eller andet krav mod afdøde, jf. § 10 a, stk. 1, 1. pkt., der er indgivet
til skifteretten på anden måde end på domstolenes skifteportal, skal anses
for at være kommet frem til skifteretten, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor brugeren
ikke har kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelighed har kunnet
anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt.
Stk. 7.
Bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende anvendelse på
sager, der behandles af landsretterne og Højesteret.
Stk. 8.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af
domstolenes skifteportal, herunder om indførelse af data på skifteportalen.
Stk. 9.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse
eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes
skifteportal ikke kan anvendes.
Stk. 10.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en person, som
skifteretten påtænker at udpege som bobestyrer, skal oplyse personnummer
og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udpegelsen som
bobestyrer, og om skifteretternes registrering og behandling af disse
oplysninger.
§ 3 b.
Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal
forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.«
2.
I
§ 114
indsættes som
stk. 4:
»Stk.
4.
Anmodning om oplysninger om boets behandlingsmåde, jf. stk. 2,
anmodning om oplysninger om den person, som varetager boets interesser,
og andre anmodninger efter stk. 3, jf. retsplejelovens § 41 d, der indgives i
konkrete sager omfattet af denne lovs § 1, skal indgives til skifteretten på
domstolenes skifteportal. § 3 a, stk. 3-6 og 9, finder tilsvarende anvendelse.«
13
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
§8
I lov nr. 1464 af 10. december 2024 om ændring af retsplejeloven, lov om
skifte af dødsboer og arveloven (Revision af reglerne om
Advokatsamfundets organer, udvidelse af adgangen til at opnå møderet for
landsret, værgers betaling af sagsomkostninger og digital behandling af
sager om skifte af dødsboer) foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, nr. 1,
ophæves.
§9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1,
nr. 1, 2, 11, 14 og 15, og §§ 2-7. Ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne
træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3.
§ 1, nr. 14-19, finder ikke anvendelse på straffesager, hvor retten
har modtaget anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden før
bestemmelsens ikrafttræden. For sådanne straffesager finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
§ 2 finder ikke anvendelse på begæringer om forebyggende
rekonstruktionsbehandling,
rekonstruktionsbehandling
eller
konkursbehandling indgivet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden.
For sådanne begæringer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5.
§ 2 finder ikke anvendelse på begæringer om gældssanering
indgivet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden. For sådanne
begæringer finder de hidtil gældende regler anvendelse. Er en kendelse om
gældssanering afsagt efter de hidtil gældende regler, skal spørgsmål om
genoptagelse eller ophævelse af kendelsen behandles efter de hidtil
gældende regler.
Stk. 6.
§ 3 finder ikke anvendelse på anmodninger om ægtefælleskifte
m.v. indgivet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden. For sådanne
anmodninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7.
§ 4 finder ikke anvendelse på skifterettens sager om reassumption
indbragt før bestemmelsens ikrafttræden og på anmodninger om udpegelse
af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd indgivet til
skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden. For sådanne sager og
anmodninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 8.
§§ 5 og 6 finder ikke anvendelse på skifterettens sager om
reassumption indbragt før bestemmelsernes ikrafttræden og på anmodninger
14
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
om udpegelse af vurderingsmænd indgivet til skifteretten før
bestemmelsernes ikrafttræden. For sådanne sager og anmodninger finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 9.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at § 1, nr. 11, 14 og
15, og §§ 2-7 efter bestemmelsernes ikrafttræden, jf. stk. 2, ikke finder
anvendelse i bestemte retskredse og retsinstanser i en nærmere fastsat
periode. For disse behandlinger og sager finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 10.
Byretten og landsretten kan beslutte, at straffesager, hvor
anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden er modtaget før
lovens ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker efter de hidtil gældende
regler, jf. stk. 9, 2. pkt., skal behandles efter retsplejelovens §§ 148 c og 148
d, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14 og 15.
Stk. 11.
Skifteretten og landsretten kan beslutte, at en sag, hvor
begæringen
om
forebyggende
rekonstruktionsbehandling,
rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering er
indgivet før lovens ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker efter de hidtil
gældende regler, jf. stk. 9, 2. pkt., skal behandles efter bestemmelserne i §
2.
Stk. 12.
Skifteretten og landsretten kan beslutte, at sager om
ægtefælleskifte m.v., hvor anmodningen om ægtefælleskifte m.v. er
indgivet før lovens ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker efter de hidtil
gældende regler, jf. stk. 9, 2. pkt., skal behandles efter bestemmelserne i §
3.
Stk. 13.
Beslutninger efter stk. 10-12 kan ikke uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret.
Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til kære, hvis
beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller
af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i
øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning
om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger
efter at beslutningen er truffet.
Stk. 14.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at alle verserende
straffesager og skiftesager skal behandles efter bestemmelserne i § 1, nr. 14
og 15, og §§ 2-7.
§ 10
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
15
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Stk. 2.
§§ 2-7 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 2, 3 og 7 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i
kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
16
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0017.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
Indledning
Lovforslagets hovedpunkter
Forhøjelse af antallet af landsdommere ved Vestre Landsret
og byretsdommere
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Digital behandling af straffesager
Gældende ret
Digital behandling af borgerlige sager
Digital kommunikation i straffesager
Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Digitalisering af insolvensskiftesager, sager om
ægtefælleskifte m.v. og andre skiftesager
Gældende ret
Insolvensskiftesager
Sager om ægtefælleskifte m.v.
2.1.1.
2.1.2.
2.2.
2.2.1.
2.2.1.1.
2.2.1.2.
2.2.2.
2.3.
2.3.1.
2.3.1.1.
2.3.1.2.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0018.png
UDKAST
2.3.1.3.
Skiftesager omfattet af selskabsloven,
erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende
fonde
2.3.1.3.1. Tvangsopløsning
2.3.1.3.2. Reassumption
2.3.1.3.3. Udnævnelse af granskningsmænd
2.3.1.3.4. Udpegelse af vurderingsmænd
2.3.1.3.5. Likvidators afvisning af anmeldte fordringer
2.3.1.3.6. Sikkerhedsstillelse
2.3.2.
2.4.
Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Digitalisering af anmodninger om oplysninger i
dødsboskiftesager
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
for det offentlige
Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
2.4.1.
2.4.2.
3.
3.1.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
18
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
1. Indledning
1.1.
Det er afgørende for regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), at befolkningen kan leve i tryghed og frihed. Som det også
fremgår af regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark«, ønsker regeringen
derfor bl.a. at nedbringe de lange ventetider ved de danske domstole.
Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 22. november
2023 en aftale om domstolenes økonomi 2024-2027.
Aftalepartierne er enige om at give domstolene mulighed for at ansætte flest
mulige kvalificerede dommere inden for aftalens økonomi med henblik på
at nedbringe sagsbunkerne for alle typer af straffesager og civile sager. Som
et første led heri blev der ved lov nr. 1553 af 12. december 2023 gennemført
en ændring af retsplejeloven med henblik på, at der i 2024 ansættes
yderligere 12 byretsdommere. Som andet led heri blev der ved lov nr. 1465
af 10. december 2024 gennemført en ændring af retsplejeloven med henblik
på at ansætte yderligere 7 byretsdommere og 2 dommere ved Østre
Landsret.
Med nærværende lovforslag foreslås det, at der ansættes yderligere
byretsdommere og landsdommere, og at det minimumsantal af dommere,
der skal udnævnes ved den enkelte byret, for nogle retter forhøjes.
1.2.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at digitalisere behandlingen af
straffesager for advokater, der medvirker som forsvarer, bistandsadvokat,
indgrebsadvokat m.fl., og at digitalisere behandlingen af sager om
forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs, gældssanering,
ægtefælleskifte m.v.
Digitaliseringen sker som led i Domstolsstyrelsens udvikling af nye it-
systemer til understøttelse af straffe- og skifteretsområderne ved
domstolene.
Ved lov nr. 697 af 24. maj 2022 om ændring af bl.a. lov om skifte af
dødsboer indførte domstolene en skifteportal, hvor krav og tilgodehavende
i dødsboskiftesager skal anmeldes, og hvor oplysninger om boets aktiver
skal gives til skifteretten. I 2023 tog domstolene et nyt bødesagssystem i
brug, så bødesager, der behandles efter den forenklede proces i
retsplejelovens § 896 a, kan behandles digitalt. Domstolenes skifteportal
19
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
blev ved lov nr. 1553 af 12. december 2023 om ændring af bl.a.
selskabsloven udvidet til at omfatte behandlingen af sager om
tvangsopløsning. Ved lov nr. 1464 af 10. december 2024 om ændring af
retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og arveloven blev indført regler,
hvorefter alle sager om skifte af dødsboer som udgangspunkt skal behandles
ved anvendelse af domstolenes skifteportal.
Ved nærværende lovforslag foreslås en række ændringer af retsplejeloven,
konkursloven,
lov
om
ægtefælleskifte
m.v.,
selskabsloven,
erhvervsvirksomhedsloven, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om skifte
af dødsboer, som er nødvendige for at digitalisere behandlingen af
straffesager for advokater, der medvirker som forsvarer, bistandsadvokat,
indgrebsadvokat m.fl., og færdiggøre digitaliseringen af skiftesagerne ved
domstolene.
De foreslåede ændringer af retsplejeloven vil indebære, at advokater, som
medvirker i en straffesag, fremover vil skulle kommunikere med retten og
få adgang til straffesagens dokumenter via en ny straffesagsportal.
Endvidere vil de foreslåede ændringer af retsplejeloven medføre, at
anklagemyndigheden vil skulle sende en digital ekstrakt til byretten i
nævningesager og til landsretten i ankesager.
Lovforslaget indeholder herudover forslag til ændring af konkursloven og
lov om ægtefælleskifte m.v., der vil indebære, at sager om forebyggende
rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering samt sager om
ægtefælleskifte m.v. som udgangspunkt vil skulle behandles ved anvendelse
af domstolenes skifteportal, herunder at al skriftlig kommunikation med
skifteretterne, landsretterne og Højesteret i de nævnte sager vil skulle ske på
skifteportalen.
Det foreslås desuden, at skifterettens behandling af sager om reassumption,
anmodninger om udnævnelse af granskningsmænd og udpegelse af
vurderingsmænd,
som
omhandlet
i
selskabsloven,
erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde, fremover vil
skulle ske via domstolenes skifteportal. Som følge heraf er det nødvendigt
at fastsætte krav om, at fysiske og juridiske personer som udgangspunkt vil
skulle anvende domstolenes skifteportal i forbindelse med skifterettens
behandling af de nævnte sager og anmodninger.
Skifterettens
behandling
af
tvister
efter
selskabsloven,
erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde foreslås at
skulle foregå efter reglerne om borgerlige sager, herunder reglerne i
20
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
retsplejelovens § 148 a om anvendelse af domstolenes sagsportal, med de
ændringer som følger af forholdets natur.
Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af dødsboskiftelovens § 114,
der vil medføre, at domstolenes skifteportal som udgangspunkt skal
anvendes ved anmodninger om oplysninger i dødsboskiftesager. Endelig
indeholder lovforslaget en række konsekvensændringer, som ved en fejl
ikke er blevet medtaget i forbindelse med tidligere lovændringer.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af antallet af landsdommere ved Vestre Landsret
og byretsdommere
2.1.1. Gældende ret
Der er omkring 397 udnævnte dommere i Danmark, hvoraf 100 er
landsdommere, og hvoraf 269 er byretsdommere.
Retterne ledes af en præsident, og antallet af dommere varierer fra ret til ret.
Fordelingen af dommere er baseret på beregninger fra Domstolsstyrelsen,
der bygger på det vægtede antal civile sager og straffesager ved retterne.
Antallet af landsdommere fremgår af retsplejelovens § 5, stk. 2, hvorefter
Østre Landsret består af en præsident og mindst 62 andre landsdommere,
mens Vestre Landsret består af en præsident og mindst 38 andre
landsdommere.
Antallet af byretsdommere fremgår af retsplejelovens § 9, der for hver af
landets 24 byretter fastsætter et minimum af dommere, der skal udnævnes
ved den enkelte ret. Antallet er reguleret i stk. 2-11.
Det følger af § 9, stk. 12, 1. pkt., at der udnævnes yderligere 44 dommere
ved byretterne, som kan fordeles mellem byretterne inden for fastsatte
maksimumantal, jf. stk. 12, 3. pkt. (såkaldte puljedommere). Disse dommere
fordeles mellem byretterne af Domstolsstyrelsen ud fra en vurdering af de
løbende ressourcebehov m.v. ved de forskellige byretter, men det samlede
antal byretsdommere på landsplan er fastsat i retsplejeloven.
For at give mulighed for, at dommere kan overgå til ansættelse på deltid,
kan der udnævnes yderligere op til 8 dommere, jf. stk. 12, 2. pkt. Der kan
højst udnævnes yderligere 8 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i
stk. 2-5 (Københavns Byret, retterne i Glostrup, Aarhus, Odense og Aalborg
samt Retten på Frederiksberg), yderligere 6 dommere ved hver af de retter,
21
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
der er nævnt i stk. 6-10 (retterne i Roskilde, Kolding, Sønderborg, Randers,
Næstved, Hillerød, Lyngby, Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster,
Helsingør, Viborg, Holstebro, Herning, Horsens, Svendborg og Holbæk),
og yderligere 1 dommer ved retten på Bornholm, jf. § 9, stk. 12, 3. pkt.
En puljedommer er udnævnt som fast dommer ved den pågældende ret uden
anden tidsbegrænsning end den generelle aldersgrænse, jf.
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5329. Ved ledighed i en
dommerstilling ved en byret, hvor der er udnævnt en eller flere yderligere
dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen, ved hvilken ret stillingen skal
placeres, jf. retsplejelovens § 9, stk. 12, 4. pkt.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ved politi- og domstolsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, blev
antallet af udnævnte landsdommere fastsat til 104 på landsplan. Heraf var
de 100 fast placeret ved henholdsvis Østre- og Vestre Landsret, mens de 4
var fastsat med henblik på at give mulighed for, at landsdommere kunne
overgå til deltid, hvor dommerstillingen kan flyttes til en anden landsret, når
stillingen er ledig. Antallet af udnævnte byretsdommere blev fastsat til 252
på landsplan. Heraf var de 227 fast placeret ved en bestemt byret, mens de
25 var puljedommere, hvor dommerstillingen kan flyttes til en anden byret,
når stillingen er ledig.
Ved lov nr. 1553 af 12. december 2023, der trådte i kraft den 1. januar 2024,
blev antallet af puljedommere forhøjet med 12 dommerstillinger til 37. Ved
lov nr. 1465 af 10. december 2024, der trådte i kraft den 1. januar 2025, blev
antallet af puljedommere forhøjet med yderligere 7 dommerstillinger til 44.
Det fremgår af bemærkningerne til begge lovforslag, at udvidelserne af
antallet af puljedommere var tænkt som en foreløbig ordning, der var
begrundet i, at Domstolsstyrelsen aktuelt var i gang med at udforme den
fremtidige ressourcefordelingsmodel for domstolene, herunder fordelingen
af dommerstillinger mellem retterne. Videre fremgår det, at antallet af
puljedommere på sigt igen forventedes nedbragt til 25 dommere. Der
henvises til Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 51 som fremsat, side 16,
og Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 22 som fremsat, side 9-10. Af
bemærkningerne i sidstnævnte lovforslag fremgår det, at nedbringelsen
forventedes at være sket senest ved udløbet af flerårsaftaleperioden.
Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre,
22
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 22. november
2023 en aftale om domstolenes økonomi 2024-2027.
Aftalepartierne er enige om at give domstolene mulighed for at ansætte flest
mulige kvalificerede dommere inden for aftalens økonomi med henblik på
at nedbringe sagsbunkerne for alle typer af straffesager og civile sager.
De nævnte forhøjelser af antallet af puljedommerstillinger med 12 ved lov
nr. 1553 af 12. december 2023 og af antallet af puljedommere med 7,
landsdommere ved Østre Landsret med 6 og landsdommere ved Vestre
Landsret med 2 ved lov nr. 1465 af 10. december 2024 var de første led heri.
Det foreslås med lovforslaget § 1, nr. 1, at antallet af dommere ved Vestre
Landsret forøges, således at antallet forøges med en fra en præsident og
mindst 38 andre landsdommere til en præsident og mindst 39 andre
landsdommere.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at ændre antallet af dommere ved
Vestre Landsret, således at antallet herefter vil være en præsident og
mindst 40 andre landsdommere.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, endvidere, at det antal dommere,
der som minimum skal udnævnes ved hver byret, forøges ved flere retter.
Det foreslås, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved
Københavns Byret, forhøjes fra en præsident og mindst 39 andre dommere
til en præsident og mindst 42 andre dommere. På samme måde foreslås det,
at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Retten i Glostrup,
forhøjes fra en præsident og mindst 14 andre dommere til en præsident og
mindst 16 andre dommere. Dernæst foreslås det, at det antal af dommere,
der mindst skal udnævnes ved Retten i Aarhus og Retten på Frederiksberg
forhøjes fra henholdsvis en præsident og mindst 11 andre dommere og en
præsident og mindst 10 andre dommere til en præsident og mindst 12 andre
dommere. Videre foreslås det, at det antal dommere, der mindst skal
udnævnes ved retterne i Roskilde og Kolding forhøjes fra henholdsvis en
præsident og mindst 9 andre dommere og en præsident og mindst 8 andre
dommere til en præsident og mindst 10 andre dommere. Dernæst foreslås
det, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Retten i Næstved,
forhøjes fra en præsident og mindst 7 andre dommere til en præsident og
mindst 8 andre dommere. Dernæst foreslås det, at det antal dommere, der
mindst skal udnævnes ved Retten i Viborg, forhøjes fra en præsident og
mindst 5 andre dommere til en præsident og mindst 7 andre dommere.
23
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Endelig foreslås det, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved
Retten i Herning, forhøjes fra en præsident og mindst 5 andre dommere til
en præsident og mindst 6 andre dommere.
Det antal dommere, der som minimum skal udnævnes ved Østre Landsret
og ved de øvrige byretter, foreslås ikke ændret.
Domstolsstyrelsen anbefaler at forøge antallet af dommere ved Vestre
Landsret, således at landsretten først forøges til en præsident og mindst 39
andre landsdommere og efterfølgende forøges til en præsident og mindst 40
andre landsdommere. Styrelsen har i den forbindelse oplyst, at der på
nuværende tidspunkt er udpeget henholdsvis landsdommere fra Vestre
landsret
til
Undersøgelseskommissionen
om
SKAT
og
Undersøgelseskommissionen
om
hjemsendelser
i
Forsvarets
Efterretningstjeneste (FE-kommission II). Styrelsen anbefaler derfor, at der
indføres hjemmel til forøgelse separat afhængig af, hvornår to af dommerne,
der er udpeget til undersøgelseskommissionerne returnerer til embedet.
Dette således at to af de ekstra stillinger, der med hjemmel i henholdsvis
tekstanmærkning nr. 101. ad 11.41.02. og tekstanmærkning nr. 126. ad
11.41.02. på finanslovens § 11, er etableret ved Vestre Landsret i forbindelse
med udpegningen af dommerne til undersøgelseskommissionerne, ikke
bortfalder ved første ledighed i en fast stilling ved Vestre Landsret, efter
dommerne er returneret til embedet.
Domstolsstyrelsen vurderer samtidig, at den faste dommernormering i 2026
ved de enkelte byretter bør tilpasses i overensstemmelse med ovenstående
forslag til ændringer. For at have størst mulig fleksibilitet i forhold til at
ansætte yderligere byretsdommere i 2026 og 2027 ønsker Domstolsstyrelsen
parallelt hermed for nuværende at bibeholde det maksimale antal
puljedommere på 44.
Domstolsstyrelsen har af hensyn til den bunkebekæmpelsesindsats, der
pågår ved retterne, i de kommende år fortsat behov for at arbejde med en
ressourcefordelingsmodel, hvor et antal dommere er fordelt ud fra antallet
af modtagne sager og den gennemsnitlige tyngde af disse, og et antal
dommere er fordelt efter en mere konkret vurdering på grundlag af navnlig
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid og antallet af verserende sager ved
de enkelte retter. Domstolsstyrelsen har oplyst, at styrelsen forventer at en
ny mere permanent normering for antallet af dommere ved de enkelte
byretter vil kunne fastlægges i 1. halvår 2027. Dermed forventer styrelsen,
at de ekstra puljedommere kan fordeles til de enkelte byretters faste
24
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
dommernormering, sådan at det maksimale antal puljedommere med
udgangen af 2027 igen kan nedbringes til 25.
Den enkelte puljedommer vil fortsat være varigt udnævnt ved én bestemt
byret, og en byretsdommerstilling vil således kun kunne flyttes fra en byret
til en anden byret i tilfælde af ledighed i en dommerstilling ved den byret,
hvorfra stillingen skal flyttes.
Justitsministeriet lægger vægt på, at det forhøjede af antal puljedommere
ved byretterne forudsættes at være en foreløbig ordning indtil 2027, indtil
Domstolsstyrelsen har udformet en ny ressourcefordelingsmodel for
domstolene.
Lovforslaget skal derfor også ses som første led i ændring af det
minimumsantal dommere, der skal udnævnes ved den enkelte byret, sådan
at de ekstra puljedommerne placeres fast ved bestemte byretter.
Justitsministeriet forventer således, at der i efteråret 2026 og efteråret 2027
vil kunne fremsættes yderligere lovforslag om ændring af retsplejelovens
regler om minimumsantal af dommere, der skal udnævnes ved de enkelte
byretter, med henblik på, at antallet af puljedommere senest ved udløbet af
flerårsaftaleperioden igen vil være nedbragt til 25 dommere.
Ved indførelsen af puljedommerordningen i 2006 blev det overvejet, om
ordningen rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 61, 1. pkt., hvorefter
udøvelsen af den dømmende magt kun kan ordnes ved lov. Det er den
almindelige opfattelse i den statsretlige litteratur, at bestemmelsen er udtryk
for et såkaldt delegationsforbud, der betyder, at lovgiver som udgangspunkt
ikke kan overlade det til den udøvende magt at fastsætte regler om bl.a.
domstolenes organisation. Som det fremgår af Folketingstidende 2005-06,
tillæg A, side 5256, var det Justitsministeriets vurdering, at grundlovens §
61, 1. pkt., ikke ville være til hinder for den foreslåede ordning med såkaldte
puljedommere. Denne vurdering skulle bl.a. ses i lyset af, at det samlede
antal byretsdommerstillinger fortsat vil være normeret direkte i
retsplejeloven, at den foreslåede fleksibilitet med hensyn til placering af
dommere ved de enkelte byretter kun omfatter et meget begrænset antal
dommerstillinger, at der i retsplejeloven vil være fastsat et mindste og
højeste antal dommerstillinger for hver enkelt byretskreds, samt at
beslutningen om anvendelse af de fleksible dommerstillinger vil blive
truffet af Domstolsstyrelsen.
25
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Ved ændringen af puljedommerordningen i 2023 var det Justitsministeriets
opfattelse, at en udvidelse af puljedommerordningen fra 25 til 37
byretsdommerstillinger ikke ændrede på denne vurdering, jf.
Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 51 som fremsat, side 16. På samme
måde blev det vurderet ved ændringen af puljedommerordningen i 2024, at
en udvidelse af puljedommerordningen fra 37 til 44 byretsdommerstillinger
ikke ændrede på denne vurdering, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A,
L 22 som fremsat, side 10.
Det er ligeledes Justitsministeriets opfattelse, at det forhold, at antallet af
puljedommere ikke nedbringes i 2026, ikke ændrer på denne vurdering.
Det bemærkes i øvrigt, at forhøjelsen af puljedommere forudsættes at være
en foreløbig ordning, og at Justitsministeriet som anført ovenfor forventer,
at der i efteråret 2026 og efteråret 2027 vil kunne fremsættes yderligere
lovforslag om ændring af retsplejelovens regler om mindsteantallet af
dommere ved de enkelte byretter, sådan at ekstra puljedommere placeres
fast ved bestemte byretter, med henblik på, at antallet af puljedommere
senest ved udløbet af flerårsaftaleperioden igen vil være nedbragt til 25
dommere.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1-3, og bemærkningerne hertil.
2.2. Digital behandling af straffesager
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Digital behandling af borgerlige sager
Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 1, der blev indført ved lov nr.
1867 af 29. december 2015 om ændring af retsplejeloven, lov om
Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i
borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase m.v.), at borgerlige
retssager, sager om forbud eller påbud og sager om optagelse af bevis skal
anlægges og behandles ved anvendelse af en digital sagsportal, som
domstolene stiller til rådighed, og at enhver skriftlig meddelelse om sagen
skal ske på domstolenes sagsportal, jf. dog stk. 3-7 og 12.
Efter § 148 a, stk. 2, anses en digital meddelelse for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for retten.
Retsplejelovens § 148 a, stk. 4-7 og 12, indeholder regler om, hvornår
domstolenes sagsportalen ikke skal anvendes.
26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Efter retsplejelovens § 148 a, stk. 4, kan retten beslutte at undtage en bruger
fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis der foreligger særlige forhold,
som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende
sagsportalen. Retten kan endvidere beslutte at udelukke en bruger fra at
anvende domstolenes sagsportal, hvis brugeren anvender sagsportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Retten beslutter samtidig,
hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan meddelelser eller
dokumenter skal gives.
§ 148 a, stk. 5-7, indeholder bestemmelser, der tager højde for situationer,
hvor det kan blive nødvendigt for retten eller retspræsidenten at beslutte, at
domstolenes sagsportal undtagelsesvis ikke skal anvendes til at anlægge og
behandle en sag eller fremsende et dokument m.v.
Efter § 148 a, stk. 5, kan retten beslutte, at en sag ikke skal anlægges og
behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til retten
ved anvendelse af domstolenes sagsportal, hvis navnlig hensynet til statens
sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller
omfang taler for det.
Det fremgår af bemærkningerne til § 148 a, stk. 5, at bestemmelsen
indebærer, at retten efter anmodning fra en af sagens parter eller af egen
drift kan beslutte, at en konkret sag ikke skal anlægges eller behandles på
domstolenes sagsportal, og at denne del af bestemmelsen forudsættes
anvendt i ganske ekstraordinære situationer, navnlig hvor hensynet til
statens sikkerhed eller til personers liv eller helbred taler for det, eller hvor
sagsportalen ikke er egnet til at håndtere en bestemt situation, jf.
Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 22 som fremsat, side
16. Endvidere fremgår det af bemærkningerne samme sted, at retten
undtagelsesvis kan bestemme, at et eller flere dokumenter ikke skal indlæses
digitalt, og at denne del af bestemmelsen forudsættes anvendt i bl.a. de
situationer, hvor domstolenes sagsportal ikke er egnet til at håndtere
dokumenter af en bestemt type, f.eks. fordi de har et format, som ikke nemt
lader sig overføre til sagsportalen.
Efter § 148 a, stk. 6, kan vedkommende retspræsident i særlige situationer,
herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes sagsportal på grund
af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, beslutte, at visse af eller
alle rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på
sagsportalen.
Det fremgår af bemærkningerne til § 148 a, stk. 6, at bestemmelsen vedrører
den situation, at den enkelte rets sager eller visse af disse som følge af helt
særlige tekniske vanskeligheder, eksempelvis systemnedbrud, ikke kan
behandles på domstolenes sagsportal, jf. Folketingstidende 2015-2016,
tillæg A, L 22 som fremsat, side 16.
27
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Endelig kan retten efter retsplejelovens § 148 a, stk. 7, ved tekniske nedbrud
eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende sagsportalen,
beslutte, hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan en
meddelelse eller et dokument skal gives til retten og sagens parter m.v.
Det fremgår af bemærkningerne til § 148 a, stk. 7, at retten, hvis der opstår
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at en sag skal
anlægges og behandles, eller meddelelser m.v. skal gives til retten og sagens
øvrige parter på anden måde end ved anvendelse af sagsportalen, f.eks. ved
at sende en e-mail til retten. Hvor en beslutning efter § 148 a, stk. 5 og 6,
som udgangspunkt har retsvirkning for behandlingen af hele sagen, vedrører
rettens beslutning efter § 148 a, stk. 7, det konkrete sagsskridt og har ikke
betydning for sagens behandling i øvrigt. Bestemmelsen vedrører navnlig
den situation, hvor behandling af en sag eller kommunikation med retten
ikke kan ske på sagsportalen på grund af tekniske problemer på domstolenes
it-systemer eller problemer på offentlige og private infrastrukturløsninger,
som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID. Der kan f.eks.
være tale om tilfælde, hvor en bruger ikke kan tilgå eller logge ind på
sagsportalen, hvor log-in-funktionen virker, men den pågældende ikke har
adgang til sine sager, eller hvor det af andre årsager ikke er muligt at
anlægge en ny sag eller give meddelelser m.v. til retten via
sagsportalen. Bestemmelsen omfatter situationer, hvor vedkommende ikke
kan anvende sagsportalen på grund af lokale it-nedbrud eller
driftsforstyrrelser, medmindre retspræsidenten efter § 148 a, stk. 6, har
truffet en generel beslutning om, at sagsportalen ikke skal
anvendes. Planlagte opdateringer af domstolenes it-systemer eller nedbrud,
der skyldes mindre fejl, som opstår og løses inden for kortere tid, er som
udgangspunkt ikke omfattet af bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2023-
24, tillæg A, L 51 som fremsat, side 68.
Hvis domstolenes sagsportal ikke skal anvendes, træffer retten henholdsvis
retspræsidenten beslutning om, hvordan sagen skal anlægges og behandles,
eller hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives.
Det fremgår af § 148 a, stk. 10. at justitsministeren kan fastsætte regler om,
at betalingspåkrav, anke og kære af afgørelser, som træffes af
Tinglysningsretten og fogedretten, og kære af afgørelser, som træffes af
skifteretten i andre sager end dem, der behandles efter bestemmelserne i den
borgerlige retspleje, skal indleveres og behandles ved anvendelse af
domstolenes sagsportal.
Domstolsstyrelsen vil desuden efter bemyndigelsesbestemmelsen i
retsplejelovens § 148 a, stk. 12, kunne fastsætte regler om, hvordan en
meddelelse eller et dokument skal gives til retten, hvis der opstår tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer eller tilknyttede
it-systemer, som gør, at en advokat ikke kan anvende sagsportalen.
28
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Efter retsplejelovens § 148 b, stk. 1, skal den, som er undtaget fra at anvende
domstolenes sagsportal, jf. § 148 a, stk. 4, indlevere et processkrift til retten
med de oplysninger, som vedkommende efter denne lov skal forsyne retten
med. Bilag og øvrige dokumenter til brug for behandlingen af sagen skal
den pågældende indlevere på papir eller på anden måde til retten. Retten gør
processkriftet, bilag og øvrige dokumenter tilgængelige på domstolenes
sagsportal.
Efter § 148 b, stk. 2, sender retten meddelelser fra retten og sagens øvrige
dokumenter til den, som er undtaget fra at anvende domstolenes sagsportal,
jf. § 148 a, stk. 4. Retten kan pålægge en part at sende sine processkrifter,
bilag og andre dokumenter til den, som er undtaget fra at anvende
domstolenes sagsportal.
Efter § 148 b, stk. 3, der blev indført ved § 1 i lov nr. 737 af 25. juni 2014
om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne
om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse
for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering
af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig
behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.), kan
retten bestemme, at processkrifter skal forsynes med original underskrift,
når retten finder anledning hertil. Bestemmelsen, der trådte i kraft den 1.
januar 2015, indebærer en ophævelse af det tidligere gældende krav om
original underskrift på processkrifter, jf. pkt. 2.1.2.1.1.6 og 2.1.2.1.2 i
forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn,
forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for
dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af
digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med
samstemmende påstande m.v.), jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L
178 som fremsat, side 16. Det fremgår af bemærkningerne til § 148 b, stk.
3, at retten fremover i særlige tilfælde kan stille krav om, at processkrifter
skal forsynes med original underskrift fra en part eller
rettergangsfuldmægtig, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 178 som
fremsat, side 112. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor der konkret måtte
opstå spørgsmål om, hvorvidt et processkrift hidrører fra den pågældende
part eller rettergangsfuldmægtig. Det fremgår videre, at det med den
foreslåede bestemmelse forudsættes, at der ikke længere skal gælde et
generelt krav om original underskrift af processkrifter, hvilket vil muliggøre
fremsendelse af processkrifter digitalt.
2.2.1.2. Digital kommunikation i straffesager
29
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Retsplejelovens § 148 b, stk. 3, der er placeret i retsplejelovens kapitel 16
om almindelige bestemmelser om procesmåden, som vedrører både
borgerlige sager og straffesager, omfatter efter retspraksis ikke alene
borgerlige sager. En ankemeddelelse, der er meddelt landsretten pr. e-mail,
skal således ikke følges op af en ankemeddelelse med original underskrift,
medmindre landsretten i medfør af retsplejelovens § 148 b, stk. 3, har truffet
bestemmelse herom, jf. herved Højesterets kendelse af 20. april 2016
gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2016, side 2507ff.
Regler om digital kommunikation i straffesager findes i retsplejelovens §
148 c, der blev indført med § 1 i lov nr. 203 af 28. februar 2017 om ændring
af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og
anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.). Det fremgår af
pkt. 1 i forslag til lov om ændring af af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse
af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation
i straffesager m.v.), jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 105 som
fremsat, side 4, at lovforslaget indeholdt en række ændringer af
retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, der havde til formål at tilpasse dele af
strafferetsplejen bl.a. med henblik på at sikre respekten for retsvæsenet og
en hensigtsmæssig udnyttelse af politiets, anklagemyndighedens og
domstolenes ressourcer, herunder den foreslåede hjemmel til at anvende
digital kommunikation i strafferetsplejen.
Myndighederne i straffesagskæden udveksler og behandler allerede i dag i
et vist omfang helt eller delvis digitaliserede sager. I dag sendes
straffesagerne mellem anklagemyndigheden og retterne med
datafølgeseddel/straffepost, sikker mail, eventuelt med vedhæftede filer,
eller med almindelig post, som kan indeholde USB-stik.
Det fremgår af § 148 c, stk. 1, at krav om skriftlighed i strafferetsplejen ikke
er til hinder for anvendelse af digital kommunikation eller anvendelse af
digitale dokumenter m.v. under retsmøder. Af bemærkningerne til § 148 c,
stk. 1, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 4, i forslag til lov om ændring af af
retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og
anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.), jf.
Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 105 som fremsat, side 26,
fremgår, at dette indebærer, at bestemmelser i retsplejelovens fjerde bog om
strafferetsplejen om meddelelser, skriftlighed, anmodninger, begæringer,
30
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
underretninger, indlevering, indgivelse, indsendelse, at sende kopi eller
udskrift, udlevering, fremlæggelse, gennemsyn eller lignende ikke er til
hinder for anvendelse af digital kommunikation. Der skal endvidere ikke
ske fremsendelse, indsendelse, udlevering m.v. af dokumenter i fysisk form.
Det fremgår videre af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2016-2017,
tillæg A, L 105 som fremsat, side 27, at anklagemyndigheden, retterne,
advokater, tiltalte og andre parter i en straffesag efter bestemmelsen f.eks.
vil kunne vælge at sende meddelelser med Digital Post eller til en e-
mailadresse, hvis en sådan er oplyst. Ifølge bemærkningerne tager
bestemmelsen ikke stilling til, i hvilket omfang digital kommunikation
teknisk var muligt hos anklagemyndigheden og retterne. Af
bemærkningerne fremgår tillige, at bestemmelser om oplæsning,
fremlægning, forelæggelse, redegørelse, information og lignende ikke er til
hinder for, at dokumenter m.v. kan anvendes i digital form under retsmøder.
Dokumenterne skal dermed ikke tillige foreligge i fysisk form.
Endelig fremgår det af bemærkningerne samme sted, at en afsender efter §
148 c, stk. 1, i alle afsendelsessituationer har mulighed for at vælge, om
kommunikation skal ske digitalt – herunder hvilken form for digital
kommunikation – under forudsætning af, at den pågældende form for digital
kommunikation er teknisk mulig både for afsender og modtager. Der
pålægges således ikke en forpligtelse til at anvende digital kommunikation,
men afsenderen har en ret til at vælge digital kommunikation. I
bemærkningerne forudsættes det, at digital kommunikation skal anvendes i
videst muligt omfang af politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Der
forudsættes således en løbende udvidelse af anvendelsen af digital
kommunikation og sagsbehandling, efterhånden som it-løsningerne
udvikles, gennemføres og evalueres. Databeskyttelsesreglerne vil fortsat
skulle iagttages, når politiet, anklagemyndigheden, advokater og retterne
behandler personoplysninger i forbindelse med anvendelse af digital
kommunikation i strafferetsplejen. Ifølge bemærkningerne tilsigtes der
ingen ændringer i retsplejelovens regler om anklagemyndighedens og
domstolenes sagsbehandling i straffesager.
Efter § 148 c, stk. 2, er regler, der stiller krav om underskrift, ikke til hinder
for, at meddelelser sendes med Digital Post, hvis meddelelsen er forsynet
med digital signatur. Det fremgår af bemærkningerne til § 148 c, stk. 2, jf.
bemærkningerne til § 1, nr. 4, i forslag til lov om ændring af af
retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og
anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.), jf.,
31
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 105 som fremsat, side 27, at
hensigten med kravet om digital signatur er at sikre, at meddelelsen stammer
fra den angivne afsender, og at meddelelsen ikke er blevet ændret undervejs.
Det fremgår af bemærkningerne, at det herved sikres, at meddelelser, der
skal underskrives, kan sendes med Digital Post.
En meddelelse, der sendes med digital kommunikation, anses efter § 148 c,
stk. 3, for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren. Af
bemærkningerne til § 148 c, stk. 3, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 4, i forslag
til lov om ændring af af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og
lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Udeblivelsesdomme,
forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.), jf.,
Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 105 som fremsat, side 27,
fremgår, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem til
modtageren på det tidspunkt, hvor modtageren er i stand til at behandle og
læse meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår
modtageren faktisk gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dette
indebærer, at en digital meddelelse, der er modtaget kl. 23.59 den 30.
november, anses for at være kommet frem den 30. november. Det fremgår
endvidere af bemærkningerne, at der ikke tilsigtes en ændring, for så vidt
angår situationer, hvor der modtages meddelelser på papir. I disse tilfælde
vil meddelelsen fortsat skulle modtages inden for almindelig kontortid for
at kunne anses for at være rettidig. I de tilfælde, hvor der er behov for at
modtage en meddelelse inden for et bestemt tidspunkt, må der fastsættes en
frist, der indeholder såvel en dato som et præcist klokkeslæt for, hvornår
meddelelsen
skal
være
modtaget
for
at
være
rettidig.
Modtagelsestidspunktet vil i de fleste it-systemer automatisk blive
registreret. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke
fastlægges som følge af problemer med et it-system eller andre lignende
problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt,
hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger
om afsendelsestidspunktet.
Efter retsplejelovens § 886 udarbejder anklagemyndigheden i
nævningesager, der behandles ved byretten, en ekstrakt af sagen, som skal
indeholde de dokumenter, der er nævnt i § 837, stk. 1, og § 839, stk. 1.
Anklagemyndigheden sender ekstrakten til retten og forsvareren så vidt
muligt senest 2 uger før hovedforhandlingen. Domstolsstyrelsen fastsætter
antallet af ekstrakter. Bemyndigelsen i § 886, 3. pkt., er udnyttet i
bekendtgørelse nr. 1288 af 9. november 2007 om antallet af ekstrakter i
nævningesager, der behandles ved byretterne. Det følger af § 1 i
bekendtgørelsen, at i nævningesager, der behandles ved byretterne, skal
32
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
anklagemyndigheden indlevere ekstrakten, som er nævnt i retsplejelovens §
886, til retten i fem eksemplarer. I praksis indleveres ofte digitale ekstrakter.
Efter retsplejelovens § 918, stk. 1, udarbejder anklagemyndigheden i
ankesager en ekstrakt, der skal indeholde byrettens dom, udskrift af
retsbogen vedrørende hovedforhandlingen ved byretten og de dokumenter,
der er nævnt i § 837, stk. 1, og § 839, stk. 1. Efter § 918, stk. 2, indsendes
ekstrakten til landsretten og forsvareren så vidt muligt senest 2 uger før
hovedforhandlingen. Hvis sagen behandles efter §§ 930 a eller 930 b,
indsendes ekstrakten til landsretten og forsvareren senest samtidig med
anklagerens første procedureindlæg. Landsrettens præsident fastsætter
antallet af ekstrakter.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Danmarks Domstoles overordnede strategi for 2019-2022, at
en stabil og fremtidssikret it-systemunderstøttelse er afgørende for, at
domstolene kan møde brugerne professionelt og tidssvarende, have kortere
sagsbehandlingstider, skabe mere ensartethed og sikre kvalitet og
effektivitet. Værdier og mål fra strategien for 2019-2022 er fastholdt i
Danmarks Domstoles overordnede strategi for 2023-2027, hvor et strategisk
indsatsområde er at sikre den fortsatte digitale udvikling af domstolene med
fokus på de aktiviteter, der skaber mærkbar værdi for domstolenes brugere
og ansatte.
Domstolenes nuværende it-systemer til straffe- og skiftebehandling (DSI-
systemerne) er specialiserede fagsystemer, der har understøttet retternes
sagsbehandling siden 1990’erne. DSI-systemerne er baseret på en platform,
der ikke lever op til kravene til tidssvarende og digital sagsbehandling,
ligesom supporten af systemerne forventeligt vil ophøre i 2026.
Domstolsstyrelsen er derfor i gang med en modernisering af domstolenes it-
systemer til understøttelse af straffe- og skifteretsområderne for at sikre
driftsstabiliteten.
Det er Justitsministeriets vurdering, at det er afgørende, at der etableres
stabile og fremtidssikrede it-løsninger på strafferetsområdet for at sikre en
forsat sikker og tilfredsstillende drift. Herudover er velfungerende it-
systemunderstøttelse afgørende for at sikre respekten for retsvæsenet og en
hensigtsmæssig udnyttelse af politiets, anklagemyndighedens og
domstolenes ressourcer.
Der foreslås på denne baggrund, at alle advokater, der medvirker i en
straffesag, fremover skal kommunikere digitalt med retten om den konkrete
straffesag og kunne tilgå sagens oplysninger, sagsakter m.v. via en ny
33
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
straffesagsportal. Domstolenes straffesagsportal udvikles som led i
digitaliseringen af straffesager for at sikre, at behandlingen af straffesager
fungerer så effektivt og tidssvarende som muligt og på en
retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Det vil yderligere bidrage til, at
straffesagerne kan afsluttes inden for en rimelig tid af hensyn til både tiltalte
og forurettede.
Anklagemyndigheden vil ikke skulle anvende straffesagsportalen til
kommunikation med retterne. Det forventes og forudsættes, at
anklagemyndigheden indleverer straffesagerne digitalt til retterne fra lovens
ikrafttræden via særskilte digitale løsninger som led i en aftale og et projekt
mellem myndighederne i straffesagskæden om digitalisering af straffesager.
Anklagemyndigheden og retterne vil således skulle kommunikere via den
særskilte digitale løsning, mens advokaterne i straffesager vil skulle
kommunikere med retterne via straffesagsportalen. Anklagemyndigheden
og advokater i straffesager vil skulle kommunikere indbyrdes på samme
måde som i dag. Straffesagens aktører kommer således til at benytte
forskellige kommunikationskanaler.
Det foreslås desuden, at en meddelelse til retten fremadrettet alene skal
forsynes med original underskrift, når retten finder anledning til det.
Fremover vil retten således, hvis der i særlige tilfælde findes behov herfor,
ved at stille krav om original underskrift kunne sikre sig, at en meddelelse
hidrører fra den person, der har sendt meddelelsen til retten. Det nuværende
krav om digital signatur, der ikke længere vurderes tidssvarende, foreslås
afskaffet. Det foreslåede gælder ikke alene processkrifter, som nævnt i
retsplejelovens § 148 b, stk. 3, men alle meddelelser sendt til retten.
Det foreslåede vil indebære, at al kommunikation i straffesager mellem
retterne og advokater fremover vil skulle ske via domstolenes
straffesagsportal. Domstolsstyrelsen vil dog skulle fastsætte det nærmere
tidspunkt for, hvornår straffesagsportalen tages i brug af retterne, og hvornår
straffesagsportalen for så vidt angår behandling af appelsager tages i brug
af henholdsvis landsretterne og Højesteret.
Advokater, der ønsker at henvende sig til retterne i en straffesag, vil skulle
tilgå domstolenes straffesagsportal enten via en brugergrænseflade på
internettet, hvor advokaten manuelt skal indtaste oplysninger i
foruddefinerede felter, eller via et
Application Programming Interface
(API), en såkaldt »system-til-system-løsning«. En API-tilslutning gør det
muligt for advokaten at overføre eller hente data mellem sit eget system og
straffesagsportalen. Det vil være samme data, der vil kunne overføres til
34
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
retten på straffesagsportalen via API-tilslutningen som via
brugergrænsefladen. Det vil også være samme data, der via API-
tilslutningen vil kunne hentes fra straffesagsportalen, som der er adgang til
via brugergrænsefladen. Advokater forventes at ville kunne anvende
straffesagsportalen uden nævneværdige udfordringer.
Alle sagsskridt vil skulle foregå via straffesagsportalen, og byrettens,
landsrettens og Højesterets afgørelser og meddelelser vil skulle gives til
advokaterne via straffesagsportalen.
Advokater vil skulle give anmodninger, forespørgsler, salærmeddelelser
samt andre meddelelser og dokumenter til retten på domstolenes
straffesagsportal. Meddelelse om kære og anke vil tillige kunne gives på
straffesagsportalen i overensstemmelse med gældende regler herom.
Bestemmelser i lovgivningen, hvorefter en advokat skal indgive, indsende,
vedlægge eller indbringe en meddelelse, et bilag eller andet dokument i en
straffesag, vil fremover skulle forstås således, at advokaten skal give
meddelelsen eller dokumentet til retten på straffesagsportalen.
Advokaten vil modtage en meddelelse f.eks. via Digital Post, når der er nyt
i sagen på straffesagsportalen.
Såfremt advokaten på vegne af sigtede, tiltalte eller forurettede m.fl. vil
kære eller anke en afgørelse truffet af byretten eller landsretten i en
straffesag, vil dette skulle ske på straffesagsportalen. Anke og kære vil dog
som hidtil også kunne ske mundtligt til retsbogen i forbindelse med
retsmødet eller til anklagemyndigheden. Ændringerne i fremgangsmåden
for iværksættelse af kære eller anke gælder kun for forsvarere,
bistandsadvokater og indgrebsadvokater. Der ændres således ikke ved de
anke- eller kærebestemmelser, der gælder for sigtede/tiltalte personligt eller
for andre, f.eks. journalister, der har adgang til at kære visse afgørelser til
højere instans. Advokaternes øvrige skriftlige kommunikation til
landsretterne henholdsvis Højesteret om appelsagen vil ligeledes skulle ske
på straffesagsportalen.
Det foreslås, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for retten. Det vil sige på det tidspunkt, hvor meddelelsen
kan behandles eller læses af retten. Det er i den sammenhæng uden
betydning, om retten faktisk læser eller behandler meddelelsen.
Der vil som hidtil ikke være krav om underskrift af meddelelser og
dokumenter i straffesager, men retten vil i særlige tilfælde kunne stille krav
om, at meddelelser og dokumenter til retten i straffesager forsynes med
35
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
original underskrift. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis retten måtte være i
tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra den pågældende part eller
rettergangsfuldmægtig.
Rettens afgørelser, retsbøger m.v. vil fremover, som det er tilfældet for
borgerlige sager, der behandles på domstolenes sagsportal, ikke blive
underskrevet af retten.
I de forventeligt meget sjældne tilfælde, hvor en advokat ikke kan bruge
domstolenes straffesagsportal i forbindelse med en straffesag, vil retten efter
det foreslåede helt undtagelsesvist kunne undtage advokaten fra at anvende
straffesagsportalen. Retten vil skulle foretage en konkret vurdering af, om
pågældende ikke vil være i stand til at anvende straffesagsportalen. Det
forventes, at alle advokater og advokatfuldmægtige som det helt klare
udgangspunkt vil være i stand til at anvende straffesagsportalen. Der skal
således foreligge en helt særlig situation, før retten træffer beslutning om at
undtage en advokat fra anvendelse af straffesagsportalen.
Det foreslås endvidere, at beslutning om, at domstolenes straffesagsportal i
bestemte situationer ikke skal anvendes, kan træffes efter retsplejelovens §
148 a, stk. 5-7.
Retten vil således efter § 148 a, stk. 5 og 7, kunne beslutte, at en sag ikke
skal behandles digitalt via domstolenes straffesagsportal, eller at visse
meddelelser eller dokumenter ikke skal gives til retten via
straffesagsportalen. Det vil f.eks. være i situationer, hvor hensynet til statens
sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller
omfang taler for det, eller hvis tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser gør,
at forsvarere, bistandsadvokater eller indgrebsadvokater ikke kan anvende
straffesagsportalen. Retten vil samtidig skulle beslutte, hvordan en sag skal
behandles, og hvordan en meddelelse og et dokument skal gives til retten.
Hvis straffesagsportalen i særlige situationer, f.eks. på grund af lokale
tekniske vanskeligheder eller udefrakommende årsager, i en periode ikke
kan anvendes eller håndtere rettens straffesager eller visse af sagerne, vil
retspræsidenten efter § 148 a, stk. 6, kunne beslutte, at straffesagsportalen
ikke skal anvendes, eller at sagerne ikke skal behandles på
straffesagsportalen i en begrænset periode, indtil problemerne er afhjulpet.
Retspræsidenten vil samtidig skulle beslutte, hvordan en sag skal behandles,
og hvordan meddelelser og dokumenter på anden vis skal gives til retten i
perioden, hvor straffesagsportalen ikke kan anvendes.
36
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Det foreslås, at justitsministeren skal kunne fastsætte regler om, at
straffesagsportalen også skal anvendes af andre personer eller myndigheder
til behandling og kommunikation med retten i straffesager. Bemyndigelsen
vil kunne anvendes, hvis der teknisk og praktisk er grundlag for en udvidelse
af straffesagsportalen til også at omfatte andre aktører end advokater i
straffesager.
Det foreslås endvidere, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om anvendelse af domstolenes straffesagsportal, herunder
om indførelse af data på straffesagsportalen, samt om, at andre personer eller
myndigheder har mulighed for at anvende straffesagsportalen til at give
skriftlige meddelelser til retten. Domstolsstyrelsen vil ikke efter
bemyndigelsesbestemmelsen kunne fastsættes krav om, at de pågældende
skal anvende straffesagsportalen.
Tillige foreslås, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at advokater,
som efter § 148 d, stk. 1, anvender domstolenes straffesagsportal, skal
oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger,
ligesom Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om retternes registrering og
behandling af disse oplysninger.
Domstolsstyrelsen forventes at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler
om, at advokatens personnummer skal oplyses én gang i forbindelse med
oprettelsen af advokatens profil på straffesagsportalen, at profilen herefter
vil kunne anvendes til at logge ind på straffesagsportalen, og at advokaten
vil kunne tildele adgang til de sager, som advokaten har behov for, at
advokatfuldmægtige, sekretærer og jurastuderende skal kunne tilgå.
Domstolsstyrelsen forventes endvidere at ville fastsætte regler om, at
advokaten i profilen også vil kunne indsætte en sikker mailadresse, hvortil
meddelelser fra straffesagsportalen skal sendes, hvorefter meddelelser
herunder om berammelser, indkaldelser, retsbøger, nyt i portalen m.v. vil
blive sendt til den af advokaten angivne mail, og advokaten vil således selv
kunne bestemme, hvortil meddelelserne fra straffesagsportalen skal sendes.
Endelig foreslås det, at Domstolsstyrelsen skal kunne fastsætte regler om,
hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til retten, hvis der opstår
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer eller
tilknyttede it-systemer, som gør, at en advokat ikke kan anvende
straffesagsportalen.
Domstolsstyrelsen vil herunder kunne fastsætte regler,
der angiver,
hvordan og hvornår en advokat kan sende en meddelelse til retten uden om
37
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
domstolenes straffesagsportal, når det ikke er muligt at anvende portalen
grundet
tekniske problemer i domstolenes it-systemer eller problemer med
offentlige og private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer
er afhængige af, f.eks. MitID.
Det forventes, at Domstolsstyrelsen vil udnytte bemyndigelsen til at
fastsætte regler om, at straffesagsportalen ikke skal anvendes, hvis en
advokat den pågældende dag har en frist til at foretage en handling, hvis
nedbruddet eller driftsforstyrrelsen fortsætter eller opstår uden for rettens
åbningstid, og det fremgår af domstolenes hjemmeside, at der er
identificeret et nedbrud eller en driftsforstyrrelse, som endnu ikke er løst.
Domstolsstyrelsen forventes endvidere at kunne fastsætte generelle regler
om, hvordan en advokat orienterer sig om straffesagsportalens aktuelle
driftsstatus, herunder om der er opstået et nedbrud eller en
driftsforstyrrelse på domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer,
der kan føre til, at portalen ikke skal anvendes, samt hvordan et dokument
eller en meddelelse i så fald skal gives til retten, f.eks. ved at sende en e-
mail til retten.
Som nærmere beskrevet i pkt. 2.2.1.2 påhviler det i dag
anklagemyndigheden at udarbejde ekstrakter i nævningesager, der
behandles ved byretten, og i ankesager ved landsretten. Med den foreslåede
digitalisering af straffesager, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 15, forventes og
forudsættes straffesager at blive indleveret digitalt af anklagemyndigheden
via særskilte digitale løsninger mellem myndighederne i straffesagskæden,
hvorefter straffesagens dokumenter kan tilgås af advokater, der medvirker i
straffesagen, via straffesagsportalen. Ekstrakter, der udarbejdes og sendes
af anklagemyndigheden til byretten i nævningesager og til landsretten i
ankesager, vil efter det foreslåede derfor skulle indleveres digitalt, hvorfor
der ikke meningsfuldt vil kunne fastsættes et antal ekstrakter, der skal
indgives til retten. Det foreslås derfor, at Domstolsstyrelsens bemyndigelse
til at fastsætte antallet af ekstrakter i nævningesager, der behandles ved
byretten, og landsretspræsidenternes generelle adgang til at fastsætte
antallet af ekstrakter, ophæves.
Der foreslås herudover en række ændringer af retsplejelovens § 148 a, der
vil bringe ordlyden i overensstemmelse med ordlyden i forslagene til
tilsvarende bestemmelser i retsplejeloven, selskabsloven, konkursloven og
ægtefælleskifteloven (lovforslagets § 1, nr. 15, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4,
nr. 1).
38
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Det foreslås endelig, at justitsministerens bemyndigelse i § 148 a, stk. 10, til
at fastsætte regler om, at visse insolvensskiftesager skal behandles på
domstolenes sagsportal, udgår, henset til, at det foreslåede i lovforslagets §§
2-7 vil medføre, at alle insolvensskiftesager skal behandles på
skifteportalen.
Vedrørende ikrafttræden foreslås det, at justitsministeren skal kunne
fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Det foreslås endvidere, at de foreslåede regler om digital kommunikation
ikke skal finde anvendelse i straffesager, hvor retten har modtaget
anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden, før bestemmelsens
ikrafttræden, samt at Domstolsstyrelsen efter ikrafttræden bemyndiges til at
fastsætte, hvornår de nye it-løsninger vil skulle anvendes i de forskellige
retskredse og af de forskellige retsinstanser.
Endvidere foreslås det, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte
regler om, at de foreslåede bestemmelser om anvendelse af domstolenes
straffesagsportal m.v. efter deres ikrafttræden ikke finder anvendelse i
bestemte retskredse og retsinstanser i en nærmere fastsat periode, således at
de nugældende regler finder anvendelse under disse behandlinger og i disse
sager.
Det foreslås derudover, at byretten og landsretten skal kunne beslutte, at
straffesager, hvor anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden er
modtaget før lovens ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker efter de hidtil
gældende regler, skal behandles efter de foreslåede regler.
Endelig foreslås det, at Domstolsstyrelsen skal kunne fastsætte regler om, at
alle verserende straffesager skal behandles efter de foreslåede regler om
anvendelse af domstolenes straffesagsportal.
2.3.
Digitalisering
af
insolvensskiftesager,
ægtefælleskifte m.v. og andre skiftesager
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Insolvensskiftesager
Konkursloven finder anvendelse på skifterettens behandling af sager om
insolvensskifte, dvs. sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion,
konkurs og gældssanering.
Regler om digital kommunikation i insolvensskiftesager findes i
konkurslovens § 237 a, der blev indført ved § 5 i lov nr. 1169 af 8. juni 2021
om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love og om ophævelse af
39
sager
om
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
lov om udpantning og om udlæg uden grundlag af dom eller forlig
(Effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesager,
pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige m.v.).
Det fremgår af konkurslovens § 237 a, stk. 1, at krav om skriftlighed ikke er
til hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital
kommunikation. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat, side 80, at et krav
om skriftlighed i konkursloven ikke skal fortolkes som et krav om
fremsendelse af et fysisk dokument
Efter § 237 a, stk. 2, kan skifteretten bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når den finder anledning
til det. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat, side 81, at udgangspunktet er, at
meddelelser til skifteretten kan fremsendes digitalt, f.eks. som e-mail eller
med Digital Post. Det fremgår endvidere, at skifteretten i særlige tilfælde
kan stille krav om, at meddelelser til skifteretten forsynes med original
underskrift, hvilket f.eks. kan være tilfældet, hvis skifteretten er i tvivl om,
hvorvidt en begæring hidrører fra den pågældende part i sagen.
Efter § 237 a, stk. 3, 1. pkt., skal kurator, rekonstruktør, tillidsmand og
medhjælper kunne modtage meddelelser, der sendes som digital
kommunikation. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 181 som fremsat, side 203, at reglen
indebærer, at de nævnte personer skal kunne modtage meddelelser såsom e-
mails. Det fremgår endvidere, at dette bl.a. kan være en meddelelse fra en
fordringshaver, som ønsker at anmelde et krav via e-mail, samt at det vil
være tilstrækkeligt, hvis de nævnte personer kan modtage digital
kommunikation i form af e-mail, som overholder de databeskyttelsesretlige
regler.
Efter § 237 a, stk. 3, 2. pkt., kan meddelelser til fordringshaveren sendes
som digital kommunikation, hvis en fordringshaver har anmeldt sit krav til
en af de i 1. pkt. nævnte personer ved anvendelse af digital kommunikation.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 181 som fremsat, side 203, at såfremt en fordringshaver
har anmeldt sit krav via f.eks. e-mail, så har fordringshaveren også
accepteret at modtage meddelelser fra de i bestemmelsen nævnte personer
via e-mail. Det fremgår endvidere, at hvis en fordringshaver har anmeldt sit
krav ved fysisk brev, vil der ikke være noget til hinder for, at
fordringshaveren senere samtykker i at modtage meddelelser digitalt.
40
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Det fremgår af konkurslovens § 243, at skifterettens behandling af
konkursretlige tvister foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige
sager med de ændringer, som følger af forholdets natur. Dette betyder bl.a.,
at ved skifterettens behandling af tvister i konkursboer gælder
retsplejelovens regler om digital kommunikation, herunder retsplejelovens
§ 148 a, der omhandler behandling af borgerlige sager på domstolenes
sagsportal, jf. pkt. 2.2.1.1, med de ændringer, som følger af forholdets natur.
Det fremgår af bemærkningerne til retsplejelovens § 148 a, jf.
Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 22 som fremsat, side 13, at rettens
meddelelser, retsbøger og domme ikke længere vil blive sendt til sagens
deltagere, men i stedet vil blive publiceret på sagsportalen, samt at retsbøger
og domme endvidere ikke vil blive underskrevet, idet parterne efter behov
kan rekvirere en underskrevet kopi af disse hos retten.
Konkursloven indeholder i flere bestemmelser formkrav om, at meddelelser
til skifteretten skal indgives skriftligt, herunder § 108, stk. 2, 2. pkt., og §
208 a, stk. 1, 1. pkt., hvorefter henholdsvis begæringer om konkurs og
anmeldelser af fordringer i gældssaneringssager skal indgives skriftligt.
Det fremgår af bemærkningerne til § 208 a, stk. 1, jf. bemærkningerne til §
1, nr. 5, i forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven
(Revision af reglerne om gældssanering), jf. Folketingstidende 2004-05 (2.
samling), tillæg A, side 325, at anmeldelser af ordens- og bevismæssige
grunde skal være skriftlige. Det fremgår videre, at en anmeldelse dog inden
for fristen vil kunne fremsættes mundtligt ved et møde i skifteretten eller
ved et møde hos skifterettens medhjælper, idet det forudsættes, at
anmeldelsen i disse tilfælde tilføres gældssaneringssagens akter.
Flere bestemmelser i konkursloven forudsætter desuden fremsendelse af
fysiske dokumenter, herunder konkurslovens § 23, stk. 1, 2. pkt., hvorefter
en fordringshavers konkursbegæring skal indgives i to eksemplarer, og §
208, stk. 3, hvorefter genpart af skifterettens bekendtgørelse i Statstidende
efter proklama om indledning af gældssaneringssag er udstedt, jf. stk. 1 og
2, skal sendes straks til alle fordringshavere, som er eller bliver skifteretten
bekendt.
2.3.1.2. Sager om ægtefælleskifte m.v.
Lov om ægtefælleskifte m.v. (ægtefælleskifteloven) indeholder ikke regler
om obligatorisk digital kommunikation.
Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 1, at krav om skriftlighed
ikke er til hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital
41
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
kommunikation. § 70 blev indført ved lov nr. 1169 af 8. juni 2021, der trådte
i kraft den 1. juli 2021.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at et krav om skriftlighed
i ægtefælleskifteloven ikke skal fortolkes som et krav om fremsendelse af
et fysisk dokument, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 212 som
fremsat, side 80.
Efter ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 2, kan skifteretten bestemme, at en
meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når den
finder anledning til det. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen,
jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat, side 80, at
udgangspunktet er, at meddelelser til skifteretten kan fremsendes digitalt,
f.eks. som e-mail eller med Digital Post. Det fremgår endvidere, at
skifteretten i særlige tilfælde kan stille krav om, at meddelelser til
skifteretten forsynes med original underskrift, og at dette f.eks. kan være
tilfældet, hvis skifteretten er i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra
den pågældende ægtefælle.
Det fremgår bl.a. af ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, at retsplejelovens
regler om borgerlige sager finder anvendelse ved skifterettens behandling af
sager efter stk. 1 og 2. Det betyder bl.a., at skifteretten behandler
enkelttvister under en bobehandling eller sager mellem ægtefæller efter
retsplejelovens regler om borgerlige sager, herunder om digital
kommunikation, herunder retsplejelovens § 148 a om behandling af
borgerlige sager på domstolenes sagsportal.
Det fremgår af bemærkningerne til retsplejelovens § 148 a, jf.
Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 22 som fremsat, side 13, at rettens
meddelelser, retsbøger og domme ikke længere vil blive sendt til sagens
deltagere, men i stedet vil blive publiceret på sagsportalen, samt at retsbøger
og domme endvidere ikke vil blive underskrevet, idet parterne efter behov
kan rekvirere en underskrevet kopi af disse hos retten.
Ægtefælleskifteloven indeholder i flere bestemmelser formkrav om, at
meddelelser til skifteretten skal indgives skriftligt.
Det fremgår f.eks. af § 29, stk. 2, at hver af ægtefællerne inden for en frist
på 4 uger efter modtagelsen af udkastet til boopgørelse skriftligt kan gøre
indsigelse til skifteretten over udkastet, herunder bobehandlerens indstilling
vedrørende salær og fordeling af boomkostningerne.
42
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Det fremgår af bemærkningerne til § 29, stk. 2, (og den tilsvarende regel
vedrørende afbrudt skifte i § 30, stk. 3,) jf. Folketingstidende 2010-11 (1.
samling), tillæg A, L 193 som fremsat, side 69f, at kravet om skriftlighed –
indtil ikrafttrædelsen af lovforslagets § 70 om anvendelse af digital
kommunikation – indebar et krav om indlevering af et papirdokument med
original underskrift. Det fremgår endvidere, at fremsendelse af en telefax
eller e-mail til skifteretten inden for fristen således i givet fald skulle følges
op af et papirbrev med original underskrift, som skulle ekspederes således,
at det ved normal postbesørgelse kunne forventes at være fremme første
arbejdsdag efter fristens udløb.
Efter § 49 indgives klage over en bobehandlers behandling af boet, herunder
over, at denne ikke fremmer behandlingen tilstrækkeligt, skriftligt til
skifteretten, der træffer afgørelse herom. Det fremgår af bemærkningerne til
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 193
som fremsat, side 79, at hvis skifteretten modtager en mundtlig klage over
en bobehandler, skal skifteretten vejlede klageren om, at klager skal
indgives skriftligt.
2.3.1.3.
Skiftesager
omfattet
af
selskabsloven,
erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde
Foruden sager om insolvensskifte og ægtefælleskifte m.v. behandler
skifteretten en række sager efter regler i selskabsloven,
erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde.
2.3.1.3.1. Tvangsopløsning
Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab,
en erhvervsdrivende virksomhed med begrænset ansvar eller en
erhvervsdrivende fond, jf. selskabslovens §§ 225 og 226,
erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1, og § 115 i lov om
erhvervsdrivende fonde.
Sager om tvangsopløsning af kapitalselskaber behandles i dag på
domstolenes skifteportal efter selskabslovens § 229 a, der blev indført ved
§ 1 i lov nr. 1553 af 12. december 2023 om ændring af selskabsloven, lov
om skifte af dødsboer, værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige andre
love (Digital behandling af dødsboskiftesager, øget antal byretsdommere,
anerkendelse af juridiske eksamener fra Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland, terminaladgang til indkomstregisteret for
Familieretshuset i værgemålssager m.v.).
43
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
§ 229 a indebærer bl.a., at al skriftlig kommunikation, mellem skifteretten
og den hidtidige direktør i det selskab, som Erhvervsstyrelsen har anmodet
skifteretten om at tvangsopløse efter selskabslovens § 225, mellem
skifteretten og likvidator samt mellem skifteretten og eventuelle kreditorer,
debitorer m.v., skal ske digitalt på skifteportalen.
Det følger af erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 3, at tvangsopløsning
af erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar gennemføres
efterbestemmelserne i selskabslovens § 226-229 a med de fornødne
afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter.
Efter § 117 a i lov om erhvervsdrivende fonde finder selskabslovens § 229
a tilsvarende anvendelse ved tvangsopløsning af en erhvervsdrivende fond.
Det fremgår af selskabslovens § 229 a, stk. 1, at sager om tvangsopløsning
behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal. Enhver skriftlig
meddelelse til skifteretten om tvangsopløsningssager skal gives på
skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 11.
Det fremgår af § 229 a, stk. 2, at en digital meddelelse efter bestemmelsens
stk. 1 anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten
på domstolenes skifteportal.
Efter § 229 a, stk. 3, kan skifteretten beslutte at undtage en bruger fra at
anvende domstolenes skifteportal, hvis skifteretten vurderer, at der
foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at
kunne anvende skifteportalen. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives.
Det fremgår af § 229 a, stk. 4, at skifteretten kan beslutte, at en
tvangsopløsningssag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et
dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes
skifteportal, hvis navnlig hvis hensynet til statens sikkerhed, personers liv
eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det.
Skifteretten beslutter samtidig, hvordan meddelelser eller dokumenter skal
gives.
Det fremgår af § 229 a, stk. 5, at vedkommende retspræsident, i særlige
situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan
beslutte, at alle eller visse af skifterettens tvangsopløsningsager i en
nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen.
44
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan meddelelser og dokumenter
skal gives.
Efter § 229 a, stk. 6, kan skifteretten ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes
skifteportal, beslutte, hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives til
skifteretten og skifteportalens øvrige brugere.
Det fremgår af § 229 a, stk. 7, at bestemmelserne i stk. 1-6 finder tilsvarende
anvendelse på tvangsopløsningssager, der behandles af landsretterne og
Højesteret.
Efter § 229 a, stk. 8, 1. pkt., kan skifterettens beslutninger efter stk. 3, 1.
pkt., ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret.
Det fremgår af 2. pkt., at Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til
kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens
forløb eller er af afgørende betydning for den, der ansøger om
kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en
højere ret. Det fremgår af 3. pkt., at ansøgning om kæretilladelse skal
indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen i
medfør af stk. 3, 1. pkt., er truffet.
Det fremgår af § 229 a, stk. 9, at beslutninger efter stk. 3, 2. pkt., og stk. 4-
6 ikke kan indbringes for højere ret.
Det fremgår af § 229 a, stk. 10, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere
om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om indførelse af data
på skifteportalen.
Det fremgår af § 229 a, stk. 11, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere
regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til
skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-
systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.
Det fremgår af § 229 a, stk. 12, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler
om, at personer, som skifteretten påtænker at antage som likvidator, skal
oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug
for udnævnelsen som likvidator, og om skifteretternes registrering og
behandling af disse oplysninger. Bemyndigelsen er udnyttet ved
bekendtgørelse nr. 256 af 13. marts 2024 om anvendelse af domstolenes
skifteportal i sager om tvangsopløsning af kapitalselskaber,
erhvervsdrivende fonde og virksomheder med begrænset ansvar, der bl.a.
indeholder regler om, hvordan fordringer og andre krav anmeldes på
45
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
skifteportalen, hvilke oplysninger brugerne af skifteportalen skal give i
forbindelse med indsendelse af en meddelelse på skifteportalen, og hvordan
oplysningerne skal gives på skifteportalen.
2.3.1.3.2. Reassumption
Skifteretten behandler sager om reassumption af boet efter kapitalselskaber,
erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar og erhvervsdrivende
fonde.
Det fremgår af selskabslovens § 235, at skifteretten kan bestemme, at boet
efter et kapitalselskab, der efter opløsning ved betalingserklæring, jf. § 216,
eller efter afsluttet likvidation er slettet i Erhvervsstyrelsens it-system over
aktive kapitalselskaber, skal reassumeres, hvis der fremkommer yderligere
midler til fordeling. Skifteretten kan endvidere bestemme, at reassumption
skal finde sted, hvis der i øvrigt måtte være forhold, der giver anledning til
at reassumere selskabet
Det følger af erhvervsvirksomhedslovens § 20, at selskabslovens § 235 om
reassumption også gælder for opløsning af erhvervsdrivende virksomheder
med begrænset ansvar med de fornødne afvigelser under hensyn til
virksomhedernes særlige karakter.
Det fremgår af lov om erhvervsdrivende fonde § 121, stk. 1, at skifteretten
kan bestemme, at boet efter en erhvervsdrivende fond, der efter afsluttet
likvidation er slettet i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 114, stk. 3, skal
reassummeres, hvis der fremkommer yderligere midler til uddeling.
Skifteretten kan endvidere bestemme, at reassumption skal finde sted, hvis
der i øvrigt måtte være forhold, der giver anledning til at reassumere boet
efter fonden.
2.3.1.3.3. Udnævnelse af granskningsmænd
Det fremgår af selskabslovens § 150, stk. 1, at en kapitalejer på den ordinære
generalforsamling eller på en generalforsamling, hvor emnet er sat på
dagsordenen, kan fremsætte forslag om en granskning af selskabets stiftelse
eller af nærmere angivne forhold vedrørende selskabets forvaltning eller af
visse regnskaber. Vedtages forslaget med simpel stemmeflerhed, vælger
generalforsamlingen en eller flere granskningsmænd.
Det fremgår af stk. 2, at hvis forslaget ikke vedtages, men det dog opnår
tilslutning fra kapitalejere, som repræsenterer 25 pct. af selskabskapitalen,
kan en kapitalejer senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse
anmode skifteretten på selskabets hjemsted om at udnævne
granskningsmænd. Skifteretten skal give selskabets ledelse og eventuelle
46
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
generalforsamlingsvalgte revisor, der er valgt til at revidere selskabets
årsregnskab, jf. § 144, stk. 1, og i givet fald den, hvis forhold anmodningen
omfatter, adgang til at udtale sig, før retten træffer sin afgørelse.
Anmodningen skal kun tages til følge, såfremt skifteretten finder den
tilstrækkelig
begrundet.
Skifteretten
fastsætter
antallet
af
granskningsmænd. Skifterettens afgørelser er genstand for kære.
2.3.1.3.4. Udpegelse af vurderingsmænd
Skifteretten behandler anmodninger om udpegelse af vurderingsmænd i en
række forskellige situationer.
Det følger af selskabslovens § 36, stk. 1, at skal et kapitalselskab overtage
andre værdier end kontanter, skal selskabets stiftelsesdokument vedhæftes
en vurderingsberetning. Beretningen skal indeholde 1) en beskrivelse af
hvert indskud, 2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved
vurderingen, 3) angivelse af det vederlag, som er fastsat for overtagelsen,
og 4) erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi mindst svarer til det
aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende værdi af de
kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af en eventuel overkurs.
Det fremgår af selskabslovens § 37, stk. 1, at vurderingsberetningen skal
udarbejdes af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd. Som
vurderingsmænd kan stifterne alene udpege godkendte revisorer.
Skifteretten på det sted, hvor kapitalselskabet skal have hjemsted, kan i
andre tilfælde udpege vurderingsmænd.
I selskabslovens § 34, stk. 5, § 43, stk. 1, §§ 160 og 181, § 183, stk. 5, § 190,
stk. 1, § 231, stk. 1, § 240, stk. 1, § 241, stk. 2, § 258, stk. 1, § 259, stk. 2, §
275, stk. 1, § 276, stk. 2, § 295, stk. 1, § 296, stk. 2, § 318 d, stk. 2, § 319,
stk. 1, og § 324, stk. 1, henvises til §§ 36 og 37, der således også gælder ved
udarbejdelse af en vurderingsberetning omfattet af disse bestemmelser. Det
er bl.a. tilfældet ved kapitalforhøjelser og kapitalafgang.
Selskabslovens § 37 om udpegelse af vurderingsmænd finder desuden
anvendelse i en række tilfælde i forbindelse med fusion eller spaltning samt
ved grænseoverskridende fusion eller spaltning af erhvervsdrivende
virksomheder med begrænset ansvar.
Det fremgår af erhvervsvirksomhedslovens § 20, at selskabslovens kapitel
14 gælder for opløsning af virksomheder med begrænset ansvar med de
fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter, jf.
dog § 20 a. Det følger heraf, at selskabslovens § 231, stk. 1, om genoptagelse
og dermed selskabslovens § 37, finder tilsvarende anvendelse for opløsning
47
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
af virksomheder med begrænset ansvar med de fornødne afvigelser under
hensyn til virksomhedernes særlige karakter.
Det fremgår af erhvervsvirksomhedslovens § 21 a, stk. 3, og § 21 b, stk. 3,
at fusions- og spaltningsreglerne for anpartsselskaber i selskabslovens
kapitel 15 gælder for virksomheder med begrænset ansvar. Det følger heraf,
at selskabslovens § 240, stk. 1, § 241, stk. 2, § 258, stk. 1, og § 259, stk. 2,
og dermed selskabslovens § 37, finder tilsvarende anvendelse ved fusion og
spaltning af virksomheder med begrænset ansvar med de fornødne
afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter.
Det fremgår desuden af erhvervsvirksomhedslovens § 21 c, stk. 1, og § 21
d, stk. 1, at reglerne om grænseoverskridende fusioner og spaltninger i
selskabslovens kapitel 16 finder tilsvarende anvendelse for virksomheder
med begrænset ansvar. Det følger heraf, at selskabslovens § 275, stk. 1, §
276, stk. 2, § 295, stk. 1, § 296, stk. 2, og § 318 d, stk. 2, og dermed reglen
i selskabslovens § 37, finder tilsvarende anvendelse ved
grænseoverskridende fusion og spaltning af virksomheder med begrænset
ansvar med de fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes
særlige karakter.
Efter erhvervsvirksomhedslovens § 21 i, stk. 1, og § 21 j, stk. 2, udpeges
vurderingsmænd i forbindelse med omdannelse af erhvervsdrivende
virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber
efter reglerne i § 37.
For så vidt angår erhvervsdrivende fonde fremgår det af lov om
erhvervsdrivende fonde § 33, stk. 1, at indskydes andre værdier i fonden,
eller skal fonden overtage andre værdier end kontanter, skal der i forbindelse
med stiftelsen udarbejdes en vurderingsberetning. Vurderingsberetningen
skal indeholde 1) en beskrivelse af hvert indskud, 2) oplysning om den
anvendte fremgangsmåde ved vurderingen og 3) en erklæring om, at den
ansatte økonomiske værdi mindst svarer til grundkapitalen. Det fremgår af
stk. 2, at vurderingsberetningen skal udarbejdes af en eller flere uvildige
sagkyndige vurderingsmænd. Som vurderingsmænd kan stifterne udpege
godkendte revisorer. Skifteretten på det sted, hvor fonden skal have
hjemsted,
kan
i
andre
tilfælde
udpege
vurderingsmænd.
Vurderingsmændene skal kunne foretage de undersøgelser, de finder
nødvendige, og kan fra stifterne eller ledelsen forlange de oplysninger og
den bistand, som de anser for nødvendige for udførelsen af deres hverv.
Skifteretten kan ligeledes udpege vurderingsmænd i forbindelse med fusion
mellem erhvervsdrivende fonde efter reglerne i lov om erhvervsdrivende
48
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
fonde kapitel 11. Det fremgår af § 94, stk. 1, at en eller flere uvildige
sagkyndige vurderingsmænd for hver af de fusionerende fonde udarbejder
en skriftlig erklæring om, hvorvidt kreditorerne i den enkelte fond må
antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen i forhold til fondens
nuværende situation. Det fremgår af stk. 2, at vurderingsmændene udpeges
efter § 33, stk. 2, 3. pkt. Hvis de fusionerende fondes bestyrelser ønsker at
benytte en eller flere fælles vurderingsmænd, udpeges disse efter
bestyrelsernes anmodning af skifteretten på det sted, hvor den fortsættende
fond har sit hjemsted. § 33, stk. 2, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse på
vurderingsmændenes forhold til samtlige fusionerende fonde.
Der henvises i lov om erhvervsdrivende fonde § 102, stk. 2, der vedrører
fusioner mellem en fond og dens helejede datterselskaber, til § 33, stk. 2,
hvilket medfører, at reglerne om udpegelse af vurderingsmænd også gælder
i forbindelse med sådanne fusioner.
2.3.1.3.5. Likvidators afvisning af anmeldte fordringer
Skifteretten behandler spørgsmål om likvidators afvisning af anmeldte
fordringer i forbindelse med opløsning ved likvidation af et kapitalselskab,
erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar og en
erhvervsdrivende fond.
Det fremgår af selskabslovens § 221, stk. 1, at ved registrering og
offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system efter § 220, stk. 1, opfordres
kapitalselskabets kreditorer til at anmelde deres krav til likvidator senest 3
måneder fra datoen for offentliggørelsen. Likvidator skal samtidig med
anmeldelse af beslutningen om likvidation i henhold til § 220, stk. 1,
meddele alle selskabets kendte kreditorer beslutningen.
Det fremgår af selskabslovens § 221, stk. 3, at kan en fordring ikke
anerkendes som anmeldt, skal der gives kreditor underretning herom ved
anbefalet brev eller ved anden meddelelsesform, hvorved modtagelse kan
dokumenteres med samme grad af sikkerhed. Kreditor skal underrettes om,
at spørgsmålet skal indbringes for skifteretten senest 4 uger efter brevet
m.v.s afsendelse, hvis afgørelsen ønskes anfægtet.
Det fremgår af erhvervsvirksomhedslovens § 20, at kapitel 14 i
selskabsloven gælder for opløsning af virksomheder med begrænset ansvar
med de fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige
karakter, jf. dog § 20 a. Det følger heraf, at selskabslovens § 221, stk. 3,
gælder ved opløsning af erhvervsdrivende virksomheder med begrænset
49
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
ansvar med de fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes
særlige karakter.
Det fremgår af lov om erhvervsdrivende fonde § 110, stk. 1, at ved
registrering og offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system af
bestyrelsens beslutning om at træde i likvidation, jf. § 107, stk. 1, opfordres
fondens kreditorer til at anmelde deres krav til likvidator senest 3 måneder
fra datoen for offentliggørelsen. Det fremgår af stk. 3, at kan likvidator ikke
anerkende en fordring som anmeldt, skal kreditor gives underretning herom.
Kreditor skal underrettes om, at spørgsmålet skal indbringes for skifteretten
på fondens hjemsted senest 4 uger efter underretningens afsendelse, hvis
afgørelsen ønskes anfægtet.
2.3.1.3.6. Sikkerhedsstillelse
I forbindelse med fusion eller spaltning samt ved grænseoverskridende
fusion, spaltning eller omdannelse træffer skifteretten efter anmodning
afgørelse om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om hvorvidt en tilbudt
sikkerhed er tilstrækkelig, hvis der mellem kapitelselskabet og anmeldte
kreditorer er uenighed herom.
Reglerne herom fremgår af selskabslovens § 243, stk. 4, § 252, jf. § 243,
stk. 4, § 261, stk. 4, § 278, stk. 4, § 298, stk. 4, og § 318 f, stk. 4. Det fremgår
af bestemmelserne, at sager om sikkerhedsstillelse indbringes for
skifteretten på kapitalselskabets hjemsted.
Det følger af erhvervsvirksomhedslovens § 21 a, stk. 3, § 21 b, stk. 3, § 21
c, stk. 1, og § 21 d, stk. 1, at bestemmelserne i selskabslovens § 243, stk. 4,
§ 252, jf. § 243, stk. 4, § 261, stk. 4, § 278, stk. 4, og § 298, stk. 4, finder
anvendelse med de fornødne tilpasninger i forbindelse med fusion eller
spaltning samt ved grænseoverskridende fusion eller spaltning af
erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar. Sager om
sikkerhedsstillelse kan således indbringes for skifteretten på virksomhedens
hjemsted.
Ved omdannelse af erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar
til anpartsselskaber eller aktieselskaber kan en sag om, hvorvidt der skal
stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig,
tilsvarende indbringes for skifteretten på virksomhedens hjemsted, jf.
erhvervsvirksomhedslovens § 21l, stk. 4.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Danmarks Domstoles overordnede strategi for 2019-2022, at
en stabil og fremtidssikret it-systemunderstøttelse er afgørende for, at
50
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
domstolene kan møde brugerne professionelt og tidssvarende, have kortere
sagsbehandlingstider, skabe mere ensartethed og sikre kvalitet og
effektivitet. Værdier og mål fra strategien for 2019-2022 er fastholdt i
Danmarks Domstoles overordnede strategi for 2023-2027, hvor et strategisk
indsatsområde er at sikre den fortsatte digitale udvikling af domstolene med
fokus på de aktiviteter, der skaber mærkbar værdi for domstolenes brugere
og ansatte.
Domstolenes nuværende it-systemer til straffe- og skiftebehandling (DSI-
systemerne) er specialiserede fagsystemer, der har understøttet retternes
sagsbehandling siden 1990’erne. DSI-systemerne er baseret på en platform,
der ikke lever op til kravene til tidssvarende og digital sagsbehandling,
ligesom supporten af systemerne forventeligt vil ophøre i 2026.
Domstolsstyrelsen er derfor i gang med en modernisering af domstolenes it-
systemer til understøttelse af straffe- og skifteretsområderne for at sikre
driftsstabiliteten.
Domstolenes skifteportal er udviklet som led i digitaliseringen af
skifteretsområdet og anvendes i dag til behandling af dødsboskiftesager,
herunder anmeldelse af krav, tilgodehavender m.v. til skifteretten, og sager
om tvangsopløsning.
Det er Justitsministeriets vurdering, at det er afgørende, at der etableres
stabile og fremtidssikrede it-løsninger på hele skifteretsområdet for at sikre
en fortsat sikker og tilfredsstillende drift på området.
Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes enslydende bestemmelser
om digital behandling i konkursloven og ægtefælleskifteloven, som vil
indeholde de ændringer, der er nødvendige for idriftsættelse af it-løsninger
til behandling af insolvensskiftesager og sager om ægtefælleskifte m.v. Med
henblik på at øge lovenes overskuelighed foreslås det desuden, at
konkurslovens § 237 a, stk. 2, og ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 2,
hvorefter skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal
forsynes med original underskrift, når den finder anledning til det, samt
konkurslovens § 237 a, stk. 3, om digital kommunikation mellem kurator,
rekonstruktør, tillidsmand, medhjælper og fordringshaver, flyttes til samme
kapitler som de nye bestemmelser i henholdsvis konkursloven og
ægtefælleskifteloven.
Der
foreslås
desuden
ændringer
af
selskabsloven,
erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde, som
indebærer, at domstolenes skifteportal vil skulle anvendes, når skifteretten
51
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
behandler sager om reassumption, udnævnelse af granskningsmænd og
udpegelse af vurderingsmænd.
Der
foreslås
desuden
ændringer
af
selskabsloven,
erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde, således at
tvister om likvidators afvisning af en anmeldt fordring for skifteretten i
forbindelse med tvangsopløsning, jf. pkt. 2.3.1.3.5, vil skulle indbringes og
behandles på domstolenes sagsportal efter reglerne i retsplejelovens § 148
a.
Det
foreslås
endvidere
ændringer
af
selskabsloven
og
erhvervsvirksomhedsloven, således at tvister om, hvorvidt en tilbudt
sikkerhed er tilstrækkelig, i forbindelse med fusion og spaltning og ved
grænseoverskridende fusion, spaltning og omdannelse, jf. pkt. 2.3.1.3.6,
ligeledes vil skulle indbringes og behandles på domstolenes sagsportal efter
reglerne i retsplejelovens § 148 a.
Dette vil betyde, at skifterettens behandling af tvister om likvidators
afvisning af en anmeldt fordring for skifteretten i forbindelse med
tvangsopløsning, og om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig i
forbindelse med fusion og spaltning og ved grænseoverskridende fusion,
spaltning og omdannelse, vil skulle foregå på samme måde som
behandlingen af tvister i henhold til konkurslovens § 243 og behandlingen
af enkelttvister og selvstændige sager i henhold til ægtefælleskiftelovens §
2, stk. 4, jf. stk. 1 og 2. Det betyder, at behandlingen vil skulle følge
hovedprincipperne i retsplejelovens ordning, hvorefter tvister om krav mod
boet og om boets behandling påkendes af skifteretten efter de almindelige
regler om behandling af borgerlige sager for byretten.
De foreslåede ændringer, der understøtter udvidelsen af domstolenes
skifteportal med it-løsninger til behandling af ovennævnte skiftesager,
indebærer, at begæringer om forebyggende rekonstruktionsbehandling,
rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssanering, anmodninger om
ægtefælleskifte m.v., anmodninger til skifteretten om reassumption,
udnævnelse af granskningsmænd og udpegelse af vurderingsmænd samt
kæremål fremover vil skulle indgives på domstolenes skifteportal.
Behandlingen af disse sager i skifteretterne, landsretterne og Højesteret vil
skulle ske digitalt på skifteportalen.
Det foreslåede vil desuden medføre, at Domstolsstyrelsen vil skulle
fastsætte det nærmere tidspunkt for, hvornår skifteportalen for så vidt angår
insolvensskiftesagerne, sagerne om ægtefælleskifte m.v. og skiftesagerne
omfattet af selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om
52
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
erhvervsdrivende fonde skal tages i brug af skifteretterne, og hvornår
skifteportalen, for så vidt angår behandling af appelsager, tages i brug af
henholdsvis landsretterne og Højesteret.
Brugere, der ønsker at henvende sig til skifteretten, landsretterne og
Højesteret i en skiftesag, vil på samme måde som i dag kunne tilgå
domstolenes skifteportal enten via en brugergrænseflade på internettet eller
via et API (en såkaldt »system-til-system-løsning«).
Når de nye it-løsninger til behandling af insolvensskiftesager, sager om
ægtefælleskifte m.v. og skiftesager omfattet af selskabsloven,
erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde er taget i brug
af skifteretterne, vil brugerne skulle kommunikere digitalt med skifteretten
på domstolenes skifteportal. Tilsvarende vil gøre sig gældende for brugerne
af skifteportalen i appelsager, når it-løsningerne er taget i brug af
henholdsvis landsretterne og Højesteret. Alle sagsskridt vil skulle foregå via
skifteportalen, og skifterettens, landsrettens og Højesterets afgørelser og
meddelelser vil skulle gives til brugerne via skifteportalen.
Brugerne vil skulle give begæringer, anmodninger, oplysninger, opgørelser,
underretninger, indberetninger, redegørelser, klager og andre meddelelser
og dokumenter til skifteretten på domstolenes skifteportal. Bestemmelser i
lovgivningen, hvorefter en bruger skal indgive, indsende, vedlægge eller
indbringe en meddelelse, et bilag eller en klage til skifteretten i en skiftesag,
vil fremover skulle forstås således, at brugeren skal give meddelelsen eller
dokumentet til skifteretten på skifteportalen.
Appel af skifterettens afgørelser vil skulle ske på skifteportalen, dog vil
kære og anke forsat også kunne ske mundtligt til retsbogen. Landsrettens
afgørelser i kære- og ankesager vil tilsvarende skulle appelleres på
skifteportalen. Skriftlig kommunikation mellem brugerne og landsretten
henholdsvis Højesteret vil ligeledes skulle ske digitalt på skifteportalen.
I det omfang skifterettens beføjelser udøves af Sø- og Handelsretten, jf.
konkurslovens § 4, selskabslovens § 8, erhvervsvirksomhedslovens § 4 b og
§ 7 i lov om erhvervsdrivende fonde, gælder de foreslåede ændringer tillige
al skriftlig kommunikation med Sø- og Handelsretten samt dennes
behandling af sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion,
konkurs og gældssanering samt sager om reassumption, udnævnelse af
granskningsmænd eller udpegelse af vurderingsmænd.
Det foreslås, at en digital meddelelse, anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for skifteretten. Det vil sige på det tidspunkt, hvor
53
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
meddelelsen kan behandles eller læses af skifteretten. Det vil i den
sammenhæng være uden betydning, om skifteretten faktisk læser eller
behandler meddelelsen. I sager, der behandles på skifteportalen, vil en
meddelelse følgelig anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for skifteretten på portalen. Hvis en sag eller bruger er undtaget fra at
anvende skifteportalen, vil meddelelsen anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for skifteretten i overensstemmelse med skifterettens eller
retspræsidentens beslutning om, hvordan meddelelser og dokumenter skal
gives.
En aktør, der ikke selv har indgivet en anmodning eller begæring på
domstolenes skifteportal, men som bliver tilknyttet en sag på portalen, vil
modtage en meddelelse fra skifteretten om, at pågældende har adgang til
sagen på portalen, og skifteretten vil i meddelelsen om anvendelse af
portalen oplyse om muligheden for at blive undtaget fra at anvende portalen.
Meddelelsen sendes via Digital Post. Hvis vedkommende er fritaget fra
Digital Post, vil meddelelsen f.eks. kunne sendes med fysisk brev.
Skifteportalen vil alene understøtte kommunikation mellem skifteretten og
brugerne af skifteportalen. En bruger af skifteportalen kan derfor ikke sende
en meddelelse eller et dokument, der ikke angår skifteretten, til en anden
bruger via portalen.
Der vil som hidtil ikke være krav om underskrift af meddelelser og
dokumenter i de omhandlede skiftesager. Skifterettens afgørelser, retsbøger
m.v. vil desuden, ligesom det er tilfældet for borgerlige sager, der efter
retsplejelovens bestemmelser behandles på domstolenes sagsportal,
fremover ikke blive underskrevet af skifteretten.
Det foreslås, at skifteretten fortsat i særlige tilfælde skal kunne stille krav
om, at meddelelser og dokumenter til skifteretten forsynes med original
underskrift. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis skifteretten måtte være i
tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra den angivne afsender.
Det foreslåede ændrer ikke på, at retsplejelovens regler om digital
kommunikation i borgerlige retssager, herunder retsplejelovens § 148 a om
domstolenes sagsportal, finder anvendelse ved skifterettens behandling af
tvister i henhold til konkurslovens § 243 og enkelttvister og selvstændige
sager i henhold til ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, jf. stk. 1 og 2.
Hvis en skyldner, ægtefælle eller andre, der i forbindelse med en skiftesag
skal anvende domstolenes skifteportal, ikke ved skifterettens hjælp og
vejledning vil være i stand til at anvende domstolenes skifteportal, vil
54
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
skifteretten efter det foreslåede kunne undtage pågældende fra at anvende
skifteportalen. Skifteretten vil skulle foretage en konkret vurdering af, om
pågældende ikke vil være i stand til at anvende skifteportalen. Det forventes,
at alle professionelle brugere, såsom kurator, rekonstruktør, medhjælper,
bobehandler og advokater, som udgangspunkt vil være i stand til at anvende
skifteportalen.
Skifteretten vil desuden efter forslaget kunne beslutte at udelukke en bruger
fra at anvende skifteportalen, hvis brugeren anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede begæringer eller anmodninger.
Det foreslås, at skifteretten også i andre tilfælde skal kunne beslutte, at en
sag ikke skal behandles digitalt via domstolenes skifteportal, eller at visse
meddelelser eller dokumenter ikke skal gives til skifteretten via
skifteportalen. Det vil f.eks. være tilfældet i situationer, hvor hensynet til
statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format
eller omfang taler for det, eller hvis tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser
gør, at brugerne ikke kan anvende skifteportalen. Det foreslås, at skifteretten
samtidig med en sådan beslutning vil skulle beslutte, hvordan meddelelser
og dokumenter skal gives til skifteretten.
Hvis skifteportalen i særlige situationer, f.eks. på grund af lokale tekniske
vanskeligheder eller udefrakommende årsager, i en periode ikke kan
anvendes eller håndtere skifterettens sager eller visse af sagerne, foreslås
det, at retspræsidenten skal kunne beslutte, at skifteportalen ikke skal
anvendes, eller at sagerne ikke skal behandles på skifteportalen i en
begrænset periode, indtil problemerne er afhjulpet. Det foreslås, at
retspræsidenten samtidig med en sådan beslutning vil skulle beslutte,
hvordan meddelelser og dokumenter på anden vis skal gives til skifteretten
i perioden, hvor skifteportalen ikke kan anvendes.
Det foreslås, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om indførelse
af data på skifteportalen. Desuden foreslås det, at Domstolsstyrelsen
bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et
dokument skal gives til skifteretten, hvis der opstår tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer,
som gør, at en bruger ikke kan anvende skifteportalen.
Domstolsstyrelsen vil efter det foreslåede kunne fastsætte regler om, at en
person, som skifteretten påtænker at udpege som kurator, beskikke som
rekonstruktør eller tillidsmand, antage som medhjælper eller udpege som
bobehandler skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte
55
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
oplysninger til brug herfor og om skifterettens registrering og behandling af
disse oplysninger.
Det foreslås, at der gives hjemmel til at fastsætte etapevis udrulning af de
nye it-løsninger til behandling af skiftesager ved skifteretterne, herunder at
justitsministeren skal kunne fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft
på forskellige tidspunkter, og at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at
fastsætte, hvornår de nye it-løsninger vil skulle anvendes i de forskellige
retskredse og af de forskellige retsinstanser.
Der foreslås i øvrigt enkelte ændringer af konkursloven,
ægtefælleskifteloven og retsplejeloven, der er en konsekvens af den
foreslåede udvidede anvendelse af domstolenes skifteportal.
Det foreslås således, at bestemmelser i konkursloven og
ægtefælleskifteloven, der som formkrav fastsætter, at anmodninger, klager
m.v. skal indgives skriftligt til skifteretten, ændres, så det kommer til at
fremgå, at de pågældende meddelelser fremover skal gives til skifteretten på
domstolenes skifteportal. De omhandlede meddelelser vil fortsat ikke kunne
gives mundtligt til skifteretten.
Det foreslås desuden, at regler i konkursloven, hvorefter skifteretten skal
sende genparter af bekendtgørelser i Statstidende til kendte fordringshavere
i forbindelse med en gældssaneringssag, ændres, således at meddelelser om
bekendtgørelser vil skulle sendes til fordringshaverne via skifteportalen.
Justitsministerens bemyndigelse til at bestemme, at en begæring om
gældssanering skal indgives på en særlig blanket, foreslås ændret, så det
ikke længere forudsættes, at skyldneren skal anvende en blanket. Det
foreslås, at begæringer om gældssanering fremover som udgangspunkt vil
skulle indgives via domstolenes skifteportal, hvor brugerne vil skulle
indføre nærmere angivne oplysninger i bestemte felter og på en bestemt
måde, og ikke ved anvendelse af en blanket. Det foreslås desuden, at
begæringen også vil skulle udfærdiges på en bestemt måde, f.eks. ved brug
af en blanket, hvis en bruger er undtaget fra anvendelse af skifteportalen.
Desuden foreslås justitsministerens bemyndigelse efter retsplejelovens §
148 a, stk. 10, til at inddrage yderligere sager på domstolenes sagsportal
begrænset, idet kære af afgørelser, som træffes af skifteretten i andre sager
end dem, der efter konkurslovens § 243 og ægtefælleskiftelovens § 2, stk.
4, behandles efter den borgerlige retspleje, fremover vil skulle behandles på
domstolenes skifteportal og derfor ikke vil kunne inddrages på sagsportalen.
56
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Det foreslås endelig, at det i konkursloven angives, at retsplejelovens regler
om forkyndelse, herunder forenklet digital forkyndelse, finder anvendelse
ved skifterettens forkyndelse af en konkursbegæring og indkaldelse til
retsmøde for direktøren og vedkommende fordringshaver, således at dette
kommer til at fremgå udtrykkeligt af loven.
Vedrørende ikrafttræden foreslås det, at de foreslåede bestemmelser om
anvendelse af domstolenes skifterportal i sager om gældssanering,
forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling,
konkursbehandling eller ægtefælleskifte m.v. ikke skal finde anvendelse på
begæringer og anmodninger indgivet til skifteretten før bestemmelsens
ikrafttræden. I tilfælde af at en kendelse om gældssanering er afsagt efter de
hidtil gældende regler, foreslås det desuden, at spørgsmål om genoptagelse
eller ophævelse af kendelsen behandles efter de hidtil gældende regler.
Ligeledes foreslås det, at de foreslåede bestemmelser om anvendelse af
domstolenes skifteportal i sager om reassumption, anmodninger om
udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd ikke skal
finde anvendelse på sager, som er indbragt for eller indgivet til skifteretten
før bestemmelsens ikrafttræden.
Det foreslås endvidere, at Domstolsstyrelsen skal kunne fastsætte regler om,
at det foreslåede efter bestemmelsernes ikrafttræden ikke finder anvendelse
i bestemte retskredse og retsinstanser i en nærmere fastsat periode.
Yderligere foreslås det, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte
regler om, at de foreslåede bestemmelser efter deres ikrafttræden ikke finder
anvendelse i bestemte retskredse og retsinstanser i en nærmere fastsat
periode, således at de nugældende regler finder anvendelse under disse
behandlinger og i disse sager.
Det foreslås derudover, at skifteretten og landsretten skal kunne beslutte, at
en sag, hvor begæringen om forebyggende rekonstruktionsbehandling,
rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering eller
anmodning om ægtefælleskifte m.v. er indgivet før lovens ikrafttræden, eller
hvor behandlingen sker efter de hidtil gældende regler, skal behandles efter
de foreslåede regler.
Endelig foreslås det, at Domstolsstyrelsen skal kunne fastsætte regler om, at
alle verserende skiftesager skal behandles efter de foreslåede regler om
anvendelse af domstolenes skifteportal.
2.4. Digitalisering
dødsboskiftesager
af
anmodninger
om
oplysninger
i
57
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
2.4.1. Gældende ret
Regler om anvendelse af domstolenes skifteportal i dødsboskiftesager vil
blive indført ved § 2 i lov nr. 1464 af 10. december 2024 om ændring af
retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og arveloven (Revision af reglerne
om Advokatsamfundets organer, udvidelse af adgangen til at opnå møderet
for landsret, værgers betaling af sagsomkostninger og digital behandling af
sager om skifte af dødsboer). Det følger af lovens § 4, stk. 2, at
justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af disse regler, der
bliver indsat i dødsboskifteloven som §§ 3 a og 3 b.
Ikrafttrædelsestidspunktet er endnu ikke fastsat.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 1, der endnu ikke er sat i kraft,
at sager om skifte af dødsboer og skifte af en længstlevende ægtefælles del
af fællesboet, herunder skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende
ægtefælle er i live, behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal.
Videre fremgår det, at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om
dødsboskiftesager skal gives på skifteportalen, jf. dog stk. 3-6, hvorefter
skifteretten eller vedkommende retspræsident i visse tilfælde kan træffe
beslutning om undtagelse fra anvendelse af skifteportalen, og stk. 9,
hvorefter Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse
eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes
skifteportal ikke kan anvendes.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. bemærkningerne til §
2, nr. 1, i forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af
dødsboer, arveloven og databeskyttelsesloven (Forhøjelse af antallet af
dommere, revision af reglerne om Advokatsamfundets organer, udvidelse af
adgangen til at opnå møderet for landsret, værgers betaling af
sagsomkostninger, digital behandling af sager om skifte af dødsboer,
ophævelse af krav om tilladelse fra Datatilsynet til visse behandlinger), jf.
Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 22 som fremsat, side 55, at al
skriftlig kommunikation – dvs. meddelelser og dokumenter – der f.eks.
udveksles mellem skifteretten og boets kontaktperson, midlertidig
bobestyrer, bobestyrer, længstlevende ægtefælle og andre arvinger,
legatarer, skifteværger m.v. vil skulle ske via skifteportalen. Det fremgår
videre, at Skatteforvaltningen, pengeinstitutter, pensionsselskaber,
kreditorer, debitorer m.v. tilsvarende vil skulle kommunikere skriftligt med
skifteretten via skifteportalen, og at skifteportalen således med den
foreslåede bestemmelse vil blive en samlet indgang til skifteretten for alle
aktørerne i forbindelse med behandlingen af dødsboskiftesager.
58
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Efter stk. 2 anses en digital meddelelse efter stk. 1 for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for skifteretten på domstolenes skifteportal.
Det fremgår af stk. 8, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om indførelse af data på
skifteportalen.
Det fremgår af stk. 9, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om,
hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der
gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.
Reglerne om anvendelse af domstolenes skifteportal i dødsboskiftesager i
dødsboskiftelovens § 3 a vil blive suppleret af dødsboskiftelovens § 10 a om
anmeldelse af krav og tilgodehavender, med de ændringer der vil følge af §
2 i lov nr. 1464 af 10. december 2024, når denne sættes i kraft.
Det vil efter ikrafttrædelsestidspunktet fremgå af § 10 a, stk. 1, at fordringer
og andre krav mod afdøde anmeldes til skifteretten. Fordringer og andre
krav mod boet, som stiftes efter dødsfaldet, kan anmeldes til skifteretten.
Anmeldelse til skifteretten skal ske på domstolenes skifteportal, jf. dog § 3
a, stk. 3-6, hvorefter skifteretten eller vedkommende retspræsident i visse
tilfælde kan træffe beslutning om undtagelse eller udelukkes fra anvendelse
af skifteportalen, og stk. 9, hvorefter Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler
om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der
gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.
Det vil desuden fremgå af stk. 2, at tilgodehavender, der tilfalder boet,
anmeldes til skifteretten eller til den person, som varetager boets interesser.
Anmeldelse til skifteretten skal ske på domstolenes skifteportal, jf. dog § 3
a, stk. 3-6 og 9.
Det vil endvidere fremgå af stk. 3, at den person, der varetager boets
interesser, gør sig bekendt med anmeldte fordringer og andre krav, jf. stk. 1,
tilgodehavender, der tilfalder boet, jf. stk. 2, og oplysninger om besiddelse
af afdødes aktiver, jf. § 8, stk. 2, på domstolenes skifteportal, i det omfang
anmeldelse eller oplysning er givet på portalen, jf. dog § 3 a, stk. 3-6,
hvorefter skifteretten eller vedkommende retspræsident i visse tilfælde kan
træffe beslutning om undtagelse eller udelukkes fra anvendelse af
skifteportalen, og stk. 9, hvorefter Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler
om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved
59
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der
gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 8, stk. 1, at indtil beslutning om boets
behandlingsmåde er truffet, påhviler det enhver, der er i besiddelse af den
afdødes aktiver, at opbevare disse på betryggende måde. Kan opbevaringen
ikke ske uden væsentlige ulemper eller omkostninger, fritager skifteretten
den pågældende for pligten. Det fremgår af stk. 2, 1. pkt., at oplysning om
besiddelse af afdødes aktiver gives til skifteretten på domstolenes
skifteportal eller til den person, som varetager boets interesser. Når § 2 i lov
nr. 1464 af 10. december 2024 sættes i kraft, vil det fremgå af 2. pkt., at § 3
a, stk. 3-6 og 9, finde tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 114, stk. 2, at enhver, der har retlig
interesse deri, kan få oplysning om boets behandlingsmåde hos skifteretten
eller bobestyreren. Det fremgår af stk. 3, at retsplejelovens kapitel 3 a finder
tilsvarende anvendelse på anmodninger om aktindsigt i boets dokumenter.
Retsplejelovens kapitel 3 a (§§ 41-41 h) regulerer anmodninger om
aktindsigt.
Det følger af § 41, stk. 1, at enhver har ret til aktindsigt i domme og
kendelser efter reglerne i §§ 41 a-41 c, 41 e og 41 g. Det følger af stk. 2, at
den, der uden at være part har en særlig interesse i en sag, har endvidere ret
til aktindsigt efter reglerne i §§ 41 d og 41 e.
Det følger af § 41 d, stk. 1, 1. pkt., at den, der har en individuel væsentlig
interesse i et konkret retsspørgsmål, kan forlange at blive gjort bekendt med
dokumenter, der vedrører en borgerlig sag eller en straffesag, herunder
indførsler i retsbøgerne, i det omfang dokumenterne har betydning for
vurderingen af det pågældende retsspørgsmål.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I forbindelse med bobehandlingen af dødsboskiftesager er det sædvanligt,
at skifteretterne modtager en række forespørgsler om udlevering af
oplysninger fra sagen. Forespørgslerne kan eksempelvis komme fra
kreditorer, debitorer, banker, pensionskasser og forsikringsselskaber og
angår typisk oplysninger om boets skifteform, boets kontaktperson, afdødes
nærmeste pårørende og testamentariske forhold.
Forespørgslerne har karakter af anmodninger om aktindsigt i
dødsboskiftesagen, og behandlingen af anmodningen er således ikke en del
60
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
af den egentlige sagsbehandling i dødsboskiftesagen og dermed ikke
omfattet af dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 1.
På grund af forespørgslernes hyppighed og nære sammenhæng med
bobehandlingen af dødsboskiftesager ved skifteretterne er det
Justitsministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at
forespørgslerne indgives på domstolenes skifteportal på samme måde som
meddelelser m.v. om dødsboskiftesagen.
Det foreslås derfor at indføre en bestemmelse om, at anmodninger om
oplysninger om boets behandlingsmåde, om den person, som varetager
boets interesse, og om andre oplysninger efter dødsboskiftelovens § 114,
stk. 3, jf. retsplejelovens § 41 d, skal indgives på domstolenes skifteportal.
Bestemmelsen foreslås afgrænset til forespørgsler, der vedrører oplysninger
i konkrete sager.
Det foreslås endvidere at ophæve § 2, nr. 1, i lov nr. 1464 af 10. december
2024, der endnu ikke er sat i kraft, og i stedet nyaffatte de foreslåede
bestemmelser i dødsboskiftelovens § 3 a og § 3 b, med det formål at ændre
ordlyden i § 3 a, stk. 2, således at den svarer til ordlyden i retsplejelovens §
148 a, stk. 2, og de foreslåede, tilsvarende bestemmelser i retsplejeloven,
selskabsloven, konkursloven og ægtefælleskifteloven (lovforslagets § 1, nr.
15, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1 og § 4, nr. 1). Det foreslåede vil ikke medføre nogen
materielle ændringer.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslagets del om et øget antal byretsdommere og landsretsdommere (§
1, nr. 1 og 2) vurderes at medføre en merudgift for domstolene på op til 8,6
mio. kr. (2025-pl) i 2026 og 8,6 mio. kr. årligt fra 2027 og frem og kan
henføres til udnævnelse af yderligere fem byretsdommere samt to
landsretsdommene. Der er afsat finansiering til aflønning af dommerne med
flerårsaftalen for domstolenes økonomi for perioden 2024-2027.
Lovforslagets bestemmelser om advokaters brug af domstolenes
straffesagsportal til digital behandling af straffesager og om brug af
domstolenes skifteportal i forbindelse med færdiggørelsen af
digitaliseringen af skifterettens sager forudsætter afholdelse af udgifter til
etablering og drift af domstolenes straffesagsportal samt til udvidelse og
drift af domstolenes skifteportal. Domstolsstyrelsen igangsatte i 2021 på
baggrund af en bevilling på 604,6 mio. kr. (2021-pl) udviklingen af nye it-
løsninger til understøttelse af domstolenes behandling af straffe- og
skiftesager, jf. Folketingstidende 2021-22, E, aktstykke nr. 26. Domstolenes
61
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
udgifter forbundet med udvikling og implementering af de nye it-systemer
afholdes inden for den af aktstykket allerede afsatte økonomi.
Lovforslagets § 1, nr. 12, om anvendelse af en ny it-løsning til understøttelse
af kommunikationen mellem retterne og advokater i straffesager vil have
visse implementeringskonsekvenser og driftsomkostninger for domstolene,
idet forslaget vil indebære en omlægning af visse arbejdsgange samt
tilpasning af byretternes, landsretternes og Højesterets kommunikation med
advokater, der medvirker i straffesager. Domstolenes interne
sagsbehandlingssystem vil kunne udvikles således, at det vil være nemt for
retten at dele det sagsmateriale, som modtages fra anklagemyndigheden,
med advokaterne via straffesagsportalen.
Det forventes desuden, at politiet og anklagemyndigheden vil have
implementerings- og administrationsomkostninger i forbindelse med, at
straffesagerne fremadrettet vil skulle indleveres digitalt til retten. I
forlængelse heraf kan det nævnes, at anklagemyndigheden ikke vil skulle
anvende straffesagsportalen til kommunikation med retterne. Det
forudsættes, at anklagemyndigheden indleverer straffesagerne digitalt til
retterne fra lovens ikrafttræden via særskilte digitale løsninger som led i en
aftale og et projekt mellem myndighederne i straffesagskæden om
digitalisering af straffesager.
Endvidere vil udvidelsen af domstolenes eksisterende skifteportal med nye
it-løsninger til understøttelse af behandlingen af de øvrige skiftesager have
visse implementeringskonsekvenser for domstolene, idet anvendelsen af
skifteportalen til behandling af sager om forebyggende rekonstruktion,
rekonstruktion, konkurs, gældssanering, ægtefælleskifte mv. vil indebære
en omlægning af visse arbejdsgange samt tilpasning af skifteretternes,
landsretternes og Højesterets betjening af og kommunikation med brugerne.
Desuden vil den foreslåede ordning medføre positive administrative
konsekvenser, idet nogle administrative opgaver, der i dag ligger hos
skifteretten, vil bortfalde som følge af digitaliseringen af processerne.
Samlet set vurderes forslaget at medføre en bedre og mere effektiv
behandling af de omhandlede sager ved domstolene.
Det forventes i den forbindelse, at udvidelsen af domstolenes eksisterende
skifteportal vil have implementerings- og driftsomkostninger for offentlige
myndigheder, der måtte vælge at etablere en API-tilslutning til
skifteportalen. API-tilslutning er en såkaldt »system-til-system-løsning«,
der kan sende meddelelser digitalt til skifteretten samt modtage meddelelser
fra skifteretten. Det vurderes, at en API-tilslutning på sigt vil medføre
62
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
positive økonomiske konsekvenser for myndighederne i form af
automatisering af dataudvekslinger, der hidtil er foregået ved manuel
indtastning. Dette gælder særligt de myndigheder, der har regelmæssig
interaktion med skifteretten.
Herudover forventes der at være implementeringsomkostninger hos de
offentlige myndigheder, der måtte vælge ikke at etablere en API-tilslutning,
idet visse arbejdsprocesser vil skulle omlægges til en manuel indtastning på
skifteportalen. Arbejdsprocesserne har hidtil været præget af papir- og
mailkorrespondance, hvorfor overgangen til indtastning på skifteportalen
ikke forventes at ville påføre de pågældende myndigheder varige
driftsomkostninger.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner
og kommuner.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have økonomiske konsekvenser
eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.
3.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslagets bestemmelser om advokaters behandling af straffesager på
domstolenes straffesagsportal og om behandling af skiftesager på
domstolenes skifteportal er overvejet i forhold til de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning.
Lovforslagets foreslåede ændringer om digital adgang til straffesager for
advokater er i overensstemmelse med princip 2 om digital kommunikation,
hvorefter der indføres en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning og
tilbydes et ikke-digitalt alternativ for de formentlig meget få advokater, som
måtte have behov for dette. Denne del af lovforslaget vurderes desuden at
være i overensstemmelse med princip 6 om anvendelse af offentlig
infrastruktur, herunder MitID. Det vurderes, at domstolenes
straffesagsportal vil give de advokater, der medvirker i straffesager, én
samlet indgang til retten samt et enkelt overblik over behandlingen af
sagerne, hvilket vil være en fordel for advokaterne. Advokaterne skal alene
én gang oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger
for at sikre entydig identifikation af advokaten i forbindelse med oprettelsen
af advokatens profil på straffesagsportalen. Profilen skal fremadrettet
anvendes til at logge ind på straffesagsportalen, hvor advokaten via sin
profil får adgang til de straffesager, hvor advokaten er beskikket. Hermed
får advokaten en smidig og sikker adgang til de straffesager, hvor advokaten
repræsenterer en af sagens parter.
63
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
For så vidt angår lovforslagets foreslåede ændringer om digitalisering af
skiftesager, er det i overensstemmelse med princip 2 om digital
kommunikation,
at
der
indføres
en
obligatorisk
digital
selvbetjeningsløsning, og at der tilbydes et ikke-digitalt alternativ for de
brugere, som måtte have behov for dette. Denne del af lovforslaget vurderes
også at være i overensstemmelse med princip 3 om mulighed for automatisk
sagsbehandling, da behandling af skiftesager via skifteportalen vil kunne
lette sagsbehandlingen ved, at meddelelser registreres efter samme digitale
model. Denne del af lovforslaget vurderes desuden at være i
overensstemmelse med princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur,
herunder MitID. Det vurderes, at domstolenes skifteportal vil give brugerne
én samlet indgang til skifteretten samt et enkelt overblik over behandlingen
af sagerne, hvilket vil være en fordel for brugerne.
De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være
relevante.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslagets bestemmelser om brug af domstolenes straffesagsportal vil
understøtte ensartede og digitaliserede sagsgange på tværs af embederne og
forventes derfor også at ville medføre en forenkling af arbejdsgange og
sagsbehandlingsskridt hos advokatvirksomhederne.
Der vil være økonomiske konsekvenser for de advokatvirksomheder, der
måtte vælge at etablere en API-tilslutning til straffesagsportalen. API-
tilslutning er en såkaldt »system-til-system-løsning«, der bl.a. kan sende og
modtage meddelelser digitalt til og fra skifteretterne, landsretterne og
Højesteret. Det vurderes, at en API-tilslutning på sigt vil medføre positive
konsekvenser for advokatvirksomhederne i form af automatisering af
dataudveksling, der hidtil er foregået ved manuel indtastning. Dette gælder
særligt de større advokatvirksomheder med bl.a. beneficerede advokater,
der har mange interaktioner med byretterne, landsretterne og Højesteret.
Advokatvirksomheder, der vælger ikke at gøre brug af en API-tilslutning,
vil skulle indrette sig på nye sagsgange, hvilket kan kræve tid og ressourcer.
Da mange advokatvirksomheder allerede i dag anvender digital
selvbetjening, vurderes de negative administrative konsekvenser at være
begrænsede.
Arbejdsprocesserne har hidtil været præget af papir- og
mailkorrespondance, hvorfor overgangen til kommunikation via
domstolenes straffesagsportal ikke forventes at ville påføre advokaterne
varige øgede driftsomkostninger.
64
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Lovforslagets bestemmelser om brug af domstolenes skifteportal til
behandlingen af sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion,
konkurs, gældssanering, ægtefælleskifte m.v. (lovforslagets § 2, nr. 1, § 3,
nr. 1, § 4, nr. 1, § 5, nr. 1, og § 6, nr. 1) kan understøtte ensartede og
digitaliserede sagsgange på tværs af embederne, hvilket forventes at
medføre en forenkling af flere arbejdsgange hos skifterettens
samarbejdspartnere.
En række virksomheder, herunder advokatvirksomheder, har allerede taget
domstolenes skifteportal i brug i forbindelse med indførelsen af
skifteportalen i 2022 eller den efterfølgende udvidelse af anvendelsen af
skifteportalen, der omfattede tvangsopløsningssager. Disse virksomheder
vil skulle foretage nogle yderligere tilpasninger, fordi der tilføjes flere
sagsområder, men udvidelsen af skifteportalen giver ligeledes
virksomhederne flere digitale muligheder samlet på ét sted.
Der vil være økonomiske konsekvenser i form af implementerings- og
driftsomkostninger for de dele af erhvervslivet, der måtte vælge at etablere
en API-løsning. Det vurderes, at etablering af en API-tilslutning vil få
positive konsekvenser for virksomheder, der har en hyppig interaktion med
skifteretten.
Virksomheder, der vælger ikke at gøre brug af en API-tilslutning, vil skulle
indrette sig på nye sagsgange, hvilket kan kræve tid og ressourcer. Da
mange virksomheder allerede i dag anvender digital selvbetjening, vurderes
de negative administrative konsekvenser at være begrænsede.
Uanset om virksomhederne vælger at gøre brug af en API-tilslutning eller
en manuel brugergrænseflade, vurderes skifteportalen at kunne anvendes
uden, at det vil få nævneværdige økonomiske konsekvenser. Det forventes,
at fordelen ved én samlet indgang til skifteretterne, landsretterne og
Højesteret og et bedre overblik over behandlingen af sagerne på
domstolenes skifteportal på sigt vil opveje de negative økonomiske
konsekvenser.
Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslagets samlede administrative
konsekvenser for så vidt angår etablering af straffesagsportalen og den
foreslåede udvidede anvendelse af skifteportalen ikke vil overstige 4 mio.
kr. De er derfor ikke kvantificeret yderligere.
Lovforslagets bestemmelser om digitalisering af anmodning om
oplysninger i dødsboskiftesager forventes ikke at have administrative eller
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
65
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0066.png
UDKAST
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets bestemmelser om domstolenes brug af skifteportalen vil have
ingen eller begrænsede negative administrative konsekvenser for borgerne,
idet lovforslaget indebærer en begrænsning i borgernes mulighed for at
vælge, hvordan de henvender sig til skifteretten i sagerne. En stor del af
borgerne anvender allerede i dag digital selvbetjening. Digital selvbetjening
indebærer en lettere og mere fleksibel borgerbetjening for de borgere, der
har digitale kompetencer, herunder at al sagsinformation er samlet ét sted.
De borgere, der ikke jævnligt anvender it, vil som hidtil få den nødvendige
vejledning fra skifteretterne. Borgere, der ikke ved skifterettens hjælp og
vejledning vil være i stand til at anvende domstolenes skifteportal, vil af
skifteretten kunne undtages fra at anvende portalen., jf. lovforslagets pkt.
2.3.2.
Lovforslagets bestemmelser om advokaters brug af domstolenes
straffesagsportal skønnes ikke at have konsekvenser for borgerne.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen natur- eller miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den […] til den […] været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
[…]
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
Negative konsekvenser/merudgifter
udgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
nej, anfør »Ingen«)
anfør »Ingen«)
Økonomiske
Ingen.
konsekvenser for
Lovforslagets § 1, nr. 4-19,
forudsætter afholdelse af udgifter til
66
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0067.png
UDKAST
stat, kommuner
og regioner
etablering og drift af domstolenes
straffesagsportal. Lovforslagets §§ 2-6
forudsætter afholdelse af udgifter til
udvidelse og drift af domstolenes
skifteportal. Der er afsat midler til
forslagets § 1, nr. 4-19 og §§ 2-6. Se
pkt. 3 ovenfor.
Implementerings
Lovforslagets §§ 2-6 vurderes at Lovforslagets § 1, nr. 4-19, vil have
konsekvenser for
medføre en bedre og mere effektiv visse implementeringskonsekvenser
stat, kommuner
behandling af insolvensskiftesager, for domstolene, idet overgangen til
sager om ægtefælleskifte m.v. og kommunikation mellem advokater i
og regioner
skiftesager efter af selskabsloven, straffesager og retten via en ny
erhvervsvirksomhedsloven og lov om straffesagsportal vil indebære en
erhvervsdrivende
fonde
ved omlægning af visse arbejdsgaven og
domstolene.
tilpasning
af
byretternes,
landsretternes
og
Højesterets
kommunikation med advokater, der
medvirker i straffesager.
Det må
forventes, at anklagemyndighed og
politiet i forbindelse med, at
straffesagerne vil skulle indleveres
digitalt til retten, vil have
omkostninger til implementering og
drift af denne proces.
Lovforslagets §§ 2-6 vil have visse
implementeringskonsekvenser
for
domstolene, idet overgangen til digital
behandling af insolvensskiftesager,
sager om ægtefælleskifte m.v. og
skiftesager omfattet af selskabsloven,
erhvervsvirksomhedsloven og lov om
erhvervsdrivende fonde indebærer en
omlægning af visse arbejdsgange og
tilpasning
af
skifteretternes,
landsretternes og Højesterets betjening
af og kommunikation med borgere,
virksomheder
og
offentlige
myndigheder.
67
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0068.png
UDKAST
Lovforslagets § 1, nr. 4-19, og §§ 2-6 Lovforslagets § 1, nr. 4-19,
Økonomiske
at
have
positive forudsætter afholdelse af udviklings-
konsekvenser for
vurderes
erhvervsøkonomiske konsekvenser for og
driftsomkostninger
for
de
erhvervslivet
virksomheder, der til brug for hyppig
advokatvirksomheder, der måtte
interaktion med domstolene etablerer
vælge at etablere en
»system-til-
en
»system-til-system-løsning« (en system-løsning« (en API-tilslutning).
API-tilslutning).
Lovforslagets §§ 2-6 forudsætter
afholdelse
af
udviklings-
og
driftsomkostninger for de dele af
erhvervslivet, herunder kuratorer,
rekonstruktører,
medhjælpere,
bobehandlere, m.fl., der måtte vælge at
etablere
en
»system-til-system-
løsning« (en API-tilslutning).
Erhvervsstyrelsen vurderer dette til
samlet set at være under 4 mio. kr.,
hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Administrative
Lovforslagets § 1, nr. 4-19, om en ny
indebærer,
at
konsekvenser for
straffesagsportal
advokatvirksomhedernes
erhvervslivet
kommunikation med retterne bliver
lettere og mere effektiv.
Lovforslagets §§ 2-6 om en digital
selvbetjening indebærer en lettere og
mere fleksibel betjening for de
virksomheder,
der
har
digitale
kompetencer.
Administrative
Lovforslagets §§ 2-7 om en digital Lovforslagets §§ 2-7 indebærer en
konsekvenser for
selvbetjening indebærer en lettere og begrænsning i borgernes mulighed for
mere fleksibel betjening for borgere, der at vælge, hvordan de henvender sig til
borgerne
har digitale kompetencer.
skifteretten.
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Miljø-
og
Ingen.
naturmæssige
konsekvenser
Ingen.
68
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0069.png
UDKAST
Forholdet til EU-
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
retten
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
X
69
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af retsplejelovens § 5, stk. 2, 2. pkt., at Vestre Landsret, der har
sit sæde i Viborg, består af en præsident og mindst 38 andre landsdommere.
Det foreslås i § 5, stk. 2, 2. pkt., at ændre »38« til: »39«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at antallet af dommere ved Vestre
Landsret forøges med to dommere fra en præsident og mindst 38 andre
landsdommere til en præsident og mindst 39 andre landsdommere.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.1.2.
Til nr. 2
Det fremgår af retsplejelovens § 5, stk. 2, 2. pkt., at Vestre Landsret, der har
sit sæde i Viborg, består af en præsident og mindst 38 andre landsdommere.
Det blev i forbindelse med lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af
retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om
behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for
anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af
tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig
behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.), der
trådte i kraft den 1. juli 2014, tydeliggjort i bestemmelsen, at antallet af
landsdommere i § 5, stk. 2, 2. pkt., er et minimumsantal. Som det fremgår
af bemærkningerne til § 1, nr. 3, i forslag til lov om ændring af
retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om
behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for
anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af
tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig
behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.), jf.
Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 178 som fremsat, side 108, var
tydeliggørelsen en konsekvens af, at der blev foreslået indført en form for
puljedommerordning for landsretterne, hvorefter der kan udnævnes
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
yderligere op til 4 landsdommere med henblik på at give mulighed for, at
landsdommere kan overgå til ansættelse på deltid..
Det foreslås at nyaffatte
§ 5, stk. 2, 2. pkt.,
således at antallet af
landsdommere ved Vestre Landsret fastsættes til en præsident og mindst 40
andre landsdommere.
Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at antallet af landsdommere ved
Vestre Landsret ændres. Den foreslåede nyaffattelse viderefører herudover
indholdet af § 5, stk. 2, 2. pkt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.1.2.
Til nr. 3
Det fremgår af retsplejelovens § 9, stk. 2, at Københavns Byret består af en
præsident og mindst 39 andre dommere.
Det fremgår af stk. 3, at Retten i Glostrup består af en præsident og mindst
14 andre dommere.
Det fremgår af stk. 4, at retterne i Aarhus og Odense består af en præsident
og mindst 11 andre dommere.
Det fremgår af stk. 5, at Retten i Aalborg og Retten på Frederiksberg består
af en præsident og mindst 10 andre dommere.
Det fremgår af stk. 6, at Retten i Roskilde består af en præsident og mindst
9 andre dommere.
Det fremgår af stk. 7, at retterne i Kolding og Sønderborg består af en
præsident og mindst 8 andre dommere.
Det fremgår af stk. 8, at retterne i Randers, Næstved, Hillerød og Lyngby
består af en præsident og mindst 7 andre dommere.
Det fremgår af stk. 9, at retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster og
Helsingør består af en præsident og mindst 6 andre dommere.
Det fremgår af stk. 10, at retterne i Viborg, Holstebro, Herning, Horsens,
Svendborg og Holbæk består af en præsident og mindst 5 andre dommere.
71
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Det foreslås, at
§ 9, stk. 2-10,
affattes således:
»Stk.
2.
Københavns Byret består af en præsident og mindst [42] andre
dommere.
Stk. 3.
Retten i Glostrup består af en præsident og mindst [16] andre
dommere.
Stk. 4.
Retten i Aarhus og Retten på Frederiksberg består af en præsident
og mindst [12] andre dommere.
Stk. 5.
Retten i Odense består af en præsident og mindst [11] andre
dommere.
Stk. 6.
Retterne i Aalborg, Roskilde og Kolding består af en præsident og
mindst [10] andre dommere.
Stk. 7.
Retterne i Sønderborg og Næstved består af en præsident og mindst
[8] andre dommere.
Stk. 8.
Retterne i Randers, Hillerød, Lyngby og Viborg består af en
præsident og mindst [7] andre dommere.
Stk. 9.
Retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster, Helsingør og
Herning består af en præsident og mindst [6] andre dommere.
Stk. 10.
Retterne i Holstebro, Horsens, Svendborg og Holbæk består af en
præsident og mindst [5] andre dommere.«
Den foreslåede ændring vil indebære, at det antal dommere, der som
minimum skal udnævnes ved hver byret, forøges ved flere retter.
Den foreslåede affattelse af § 9, stk. 2, vil medføre, at det antal dommere,
der mindst skal udnævnes ved Københavns Byret, forhøjes med tre fra en
præsident og mindst 39 andre dommere til en præsident og mindst 42 andre
dommere.
Den foreslåede affattelse af § 9, stk. 3, vil medføre, at det antal dommere,
der mindst skal udnævnes ved Retten i Glostrup, forhøjes med to dommere
fra en præsident og mindst 14 andre dommere til en præsident og mindst 16
andre dommere.
Den foreslåede affattelse af § 9, stk. 4, vil medføre, at det antal dommere,
der mindst skal udnævnes ved Retten i Aarhus og Retten på Frederiksberg,
forhøjes med henholdsvis en og to dommere fra henholdsvis en præsident
og mindst 11 andre dommere og en præsident og mindst 10 andre dommere
til en præsident og mindst 12 andre dommere.
72
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Den foreslåede affattelse af § 9, stk. 6, vil medføre, at det antal dommere,
der mindst skal udnævnes ved retterne i Roskilde og Kolding, forhøjes med
henholdsvis en og to dommere fra henholdsvis en præsident og mindst 9
andre dommere og en præsident og mindst 8 andre dommere til en præsident
og mindst 10 andre dommere.
Den foreslåede affattelse af § 9, stk. 7, vil medføre, at det antal dommere,
der mindst skal udnævnes ved Retten i Næstved, forhøjes med en dommer
fra en præsident og mindst 7 andre dommere til en præsident og mindst 8
andre dommere.
Den foreslåede affattelse af § 9, stk. 8, vil medføre, at det antal dommere,
der mindst skal udnævnes ved Retten i Viborg, forhøjes med to dommere
fra en præsident og mindst 5 andre dommere til en præsident og mindst 7
andre dommere.
Det foreslåede i stk. 9, vil medføre, at det antal dommere, der mindst skal
udnævnes ved Retten i Herning, forhøjes med en dommer fra en præsident
og mindst 5 andre dommere til en præsident og mindst 6 andre dommere.
Den foreslåede affattelse af § 9, stk. 6-9, ændrer ikke ved antallet af
dommere ved de øvrige retter, der fremgår af disse bestemmelser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.1.2.
Til nr. 4-10
Retsplejelovens § 148 a indeholder regler om anvendelse af domstolenes
sagsportal, der er et digitalt selvbetjeningssystem til behandling af
borgerlige retssager.
Det fremgår af § 148 a, stk. 1, at borgerlige retssager, sager om forbud eller
påbud og sager om optagelse af bevis skal anlægges og behandles ved
anvendelse af en digital sagsportal, som domstolene stiller til rådighed.
Enhver skriftlig meddelelse om sagen skal ske på domstolenes sagsportal,
jf. dog stk. 3-7 og 12.
Det fremgår af stk. 4, at retten kan beslutte at undtage en bruger fra at
anvende domstolenes sagsportal, hvis retten vurderer, at der foreligger
særlige forhold, som gør, at vedkommende ikke må forventes at kunne
anvende domstolenes sagsportal. Det fremgår videre, at retten kan beslutte
at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis brugeren
73
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
anvender sagsportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.
Retten beslutter samtidig, hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller
hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives.
Efter stk. 5 kan retten, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers
liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det,
beslutte, at en sag ikke skal anlægges og behandles, eller at en meddelelse
eller et dokument ikke skal gives til retten ved anvendelse af domstolenes
sagsportal. Retten beslutter samtidig, hvordan sagen skal anlægges og
behandles, eller hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives.
Det fremgår af stk. 6, at vedkommende retspræsident i særlige situationer,
herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes sagsportal på grund
af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at visse af
eller alle rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles
på sagsportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de
omhandlede sager skal behandles.
Efter stk. 7 kan retten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør,
at en bruger ikke kan anvende sagsportalen, beslutte, hvordan en sag skal
anlægges og behandles, eller hvordan en meddelelse eller et dokument skal
gives til retten og sagens parter m.v.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det i
§ 148 a, stk. 1, 1. pkt.,
at ændre
»en digital sagsportal, som domstolene stiller til rådighed« til: »domstolenes
sagsportal«.
Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det i
§ 148 a, stk. 1, 2. pkt.,
at ændre
»om sagen skal ske« til: »til retten om sagen skal gives«.
Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det i
§ 148 a, stk. 4, 3. pkt.,
at ændre
»en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan meddelelser eller« til:
»sagen skal anlægges og behandles, og hvordan meddelelser og«.
Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det i
§ 148 a, stk. 5, 2. pkt.,
at ændre
»eller hvordan meddelelser eller« til: »og hvordan meddelelser og«.
Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det i
§ 148 a, stk. 6, 1. pkt.,
at ændre
»visse af eller alle rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal«
til: »alle eller visse af rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal
anlægges og«.
74
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det i
§ 148 a, stk. 6, 2. pkt.,
at ændre
»behandles« til: »anlægges og behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives«
Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det i
§ 148 a, stk. 7,
at ændre
»sagsportalen, beslutte, hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller
hvordan en meddelelse eller et dokument« til: »domstolenes sagsportal,
beslutte, hvordan sagen skal anlægges og behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter«.
De foreslåede ændringer vil ikke medføre en ændring af gældende ret. Der
er alene tale om, at § 148 a sprogligt bliver bragt i overensstemmelse med
selskabslovens § 229 a, der foreslås ophævet, idet indholdet af
bestemmelsen foreslås flyttet til den foreslåede bestemmelse i
selskabslovens § 8 d (lovforslagets § 4, nr. 1), de foreslåede bestemmelser i
konkurslovens § 6 a og ægtefælleskiftelovens § 8 a (lovforslagets § 2, nr. 1,
og § 3, nr. 1) samt dødsboskiftelovens § 3 a, der blev indført med § 2 i lov
nr. 1464 af 10. december 2024 om ændring af retsplejeloven, lov om skifte
af dødsboer og arveloven. Herefter vil alle bestemmelser, der regulerer
anvendelsen af henholdsvis domstolenes sagsportal og domstolenes
skifteportal, have en ensartet ordlyd og samme begrebsanvendelse.
Til nr. 11
Det følger af retsplejelovens § 148 a, stk. 10, at justitsministeren kan
fastsætte regler om, at betalingspåkrav, jf. kapitel 44 a, anke og kære af
afgørelser, som træffes af Tinglysningsretten og fogedretten, og kære af
afgørelser, som træffes af skifteretten i andre sager end dem, der efter
dødsboskiftelovens § 98, ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, og
konkurslovens § 243 behandles efter den borgerlige retspleje, skal
indleveres og behandles ved anvendelse domstolenes sagsportal.
Det foreslås at nyaffatte
§ 148 a, stk. 10,
således at justitsministeren kan
fastsætte regler om, at betalingspåkrav, jf. kapitel 44 a, og anke og kære af
afgørelser, som træffes af Tinglysningsretten og fogedretten, skal indleveres
og behandles ved anvendelse af domstolenes sagsportal.
Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at justitsministeren ikke længere
efter § 148 a, stk. 10, vil have bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om,
at kære af afgørelser, som træffes af skifteretten i andre sager end dem, der
efter dødsboskiftelovens § 98, ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, og
konkurslovens § 243 behandles efter den borgerlige retspleje, skal
indleveres og behandles ved anvendelse domstolenes sagsportal.
75
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i
konkurslovens § 6 a, stk. 1 (lovforslagets § 2, nr. 1), og
ægtefælleskiftelovens § 8 a, stk. 1 (lovforslagets § 3, nr. 1), hvorefter kære
af afgørelser, som træffes af skifteretten i andre sager end dem, der efter
konkurslovens § 243 og ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, behandles efter
den borgerlige retspleje, fremover vil skulle behandles ved anvendelse af
domstolenes skifteportal, hvorfor der ikke længere vil være behov for at
bemyndige justitsministeren til at træffe afgørelse om behandling af denne
type sager på domstolenes sagsportal. Tilsvarende skal kæremål i andre
sager end dem, der behandles i den borgerlige retsplejes former, jf.
dødsboskiftelovens § 98, behandles på skifteportalen efter
dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 1, som justitsministeren i medfør af § 4, stk.
2, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 om ændring af retsplejeloven, lov om
skifte af dødsboer og arveloven fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for.
Til nr. 12
Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 11, at Domstolsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes sagsportal.
Det foreslås, at der i
§ 148 a, stk. 11,
efter »domstolenes sagsportal«
indsættes: », herunder om indførelse af data på sagsportalen«.
Den foreslåede ændring vil ikke medføre en ændring af gældende ret.
Domstolsstyrelsens bemyndigelse omhandler således som hidtil den
tekniske indførelse af data på domstolenes sagsportal.
Formålet med det foreslåede er, at § 148 a, stk. 11, sprogligt bliver bragt i
overensstemmelse med dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 8, og selskabslovens
§ 229 a, stk. 10, der foreslås ophævet, idet indholdet af bestemmelsen
foreslås flyttet til den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 8 d, stk. 10
(lovforslagets § 4, nr. 1 og 2). Bestemmelsen i § 148 a, stk. 11, vil desuden
sprogligt komme til at svare til de foreslåede bestemmelser i konkurslovens
§ 6 a, stk. 8 (lovforslagets § 2, nr. 1), og ægtefælleskiftelovens § 8 a, stk. 8
(lovforslagets § 3, nr. 1).
Til nr. 13
Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 12, at Domstolsstyrelsen kan
fastsætte regler om, hvordan en sag skal anlægges eller hvordan en
meddelelse eller et dokument skal gives til retten ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes
sagsportal ikke kan anvendes.
76
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 148 a, stk. 12,
at ændre »anlægges eller« til: »anlægges, og«.
Forslaget indebærer udelukkende en sproglig justering af bestemmelsens
ordlyd og vil ikke medføre ændring af gældende ret.
Til nr. 14
Det fremgår af retsplejelovens § 148 c, stk. 1, at krav om skriftlighed i
strafferetsplejen ikke er til hinder for anvendelse af digital kommunikation
eller anvendelse af digitale dokumenter m.v. under retsmøder.
Det fremgår af
stk. 2, at regler,
der stiller krav om underskrift, ikke er til
hinder for, at meddelelser sendes med Digital Post, hvis meddelelsen er
forsynet med digital signatur.
Det foreslås at
nyaffatte
§ 148 c, stk. 1,
således at
krav om skriftlighed i
strafferetsplejen ikke er til hinder for anvendelse af digitale dokumenter
m.v. under retsmøder eller for, at meddelelser og dokumenter sendes til
retten som digital kommunikation, jf. dog § 148 d, stk. 1.
Bestemmelsen vil indebære en sproglig justering af ordlyden, samt at
adgangen til at sende meddelelser og dokumenter til retten som digital
kommunikation er med forbehold for virkningen af den foreslåede
bestemmelse i § 148 d, stk. 1, hvorefter straffesager, hvori retten har
modtaget anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden, og hvori
der medvirker en advokat, behandles ved anvendelse af domstolenes
straffesagsportal, og enhver meddelelse fra en advokat skal gives på
portalen, jf. dog undtagelsesmulighederne i § 148 d, stk. 3 og 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkninger dertil.
Det foreslås at nyaffatte
§ 148 c, stk. 2,
således at retten kan bestemme, at
en meddelelse til retten skal forsynes med original underskrift, når retten
finder anledning til det.
Ændringen vil indebære, at retten i særlige tilfælde vil kunne stille krav om,
at meddelelser og dokumenter til retten forsynes med original underskrift.
Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis retten måtte være i tvivl om, hvorvidt
en meddelelse hidrører fra den angivne afsender.
Ændringen vil endvidere indebære, at kravet i det gældende § 148 c, stk. 2,
om, at meddelelser skal forsynes med digital signatur, afskaffes.
Bestemmelsen vil omfatte alle meddelelser, der bliver sendt til retten.
77
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Den foreslåedes ordlyd svarer til dødsboskiftelovens § 3 b, konkurslovens §
237 a, stk. 2, der foreslås ophævet, idet indholdet af bestemmelsen foreslås
flyttet til den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 6 b (lovforslagets §
2, nr. 1) og ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 2, der foreslås ophævet
(lovforslagets § 3, nr. 5), idet indholdet af bestemmelsen foreslås flyttet til
den foreslåede bestemmelse i ægtefælleskiftelovens § 8 b (lovforslaget § 3,
nr. 1).
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.2.2.
Til nr. 15
Retterne kommunikerer i dag i vidt omfang digitalt med straffesagens parter,
herunder forsvarere, bistandsadvokater og indgrebsadvokater, og
meddelelser til retterne sendes oftest digitalt, f.eks. via e-mail og Digital
Post.
Det foreslås, at der efter § 148 c indsættes ny
§ 148 d
med regler om
behandling af straffesager på domstolenes straffesagsportal.
Der foreslås i § 148 d,
stk. 1,
at straffesager, hvori retten har modtaget
anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden, og hvori der
medvirker en advokat, behandles ved anvendelse af domstolenes
straffesagsportal. Enhver skriftlig meddelelse fra advokaten til retten om
straffesagen skal gives på domstolenes straffesagsportal, jf. dog stk. 3 og 4.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle straffesager, hvori retten
har modtaget anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden, og
hvori der medvirker en advokat som forsvarer, bistandsadvokat,
indgrebsadvokat eller i en anden rolle, behandles ved anvendelse af
domstolene straffesagsportal.
Ved »domstolenes straffesagsportal« forstås en digital indgang på
internettet, som en advokat kan tilgå i forbindelse med rettens behandling af
en straffesag. Kommunikationen mellem advokater og retten i en straffesag
ved byretten, landsretten og Højesteret vil således fremover skulle ske
digitalt via straffesagsportalen.
Bestemmelsen vil kun omfatte straffesager, som indbringes for retten af
anklagemyndigheden, dvs. ved en begæring fra anklagemyndigheden eller
ved et anklageskrift, jf. bestemmelserne i retsplejelovens § 718 og § 835.
Private straffesager, der behandles efter reglerne i den borgerlige retspleje,
vil ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Bestemmelsen vil
desuden kun omfatte straffesager, hvori der medvirker en advokat, enten
78
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
som forsvarer for sigtede eller tiltalte, som bistandsadvokat for forurettede
eller dennes nære pårørende, jf. retsplejelovens kapitel 66 a eller som
advokat for den, som et straffeprocessuelt indgreb retter sig mod, jf. f.eks.
retsplejelovens § 754 c, stk. 4, § 784 og § 806, stk. 10, eller i en anden rolle.
Bestemmelsen vil ligeledes omfatte sager om politiets mulige fravigelse af
reglerne om forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt efter §§ 729 a og 729
b, hvori der deltager advokater, der beskikkes for sigtede i medfør af
retsplejeloven § 729 c, stk. 5.
Personer, der medvirker som forsvarer i en straffesag efter retsplejelovens §
730, stk. 2, 3. pkt., hvorefter retten undtagelsesvis kan tillade, at andre
uberygtede personer over 18 år benyttes som forsvarere, vil ikke være
omfattet af bestemmelsen og vil derfor skulle kommunikere med retten uden
om straffesagsportalen, dvs. via e-mail, Digital Post eller fysisk brev.
Bestemmelsen vil medføre, at al skriftlig kommunikation om sagen – dvs.
meddelelser og dokumenter – der udveksles mellem retten og en advokat i
en straffesag, hvori retten har modtaget anklageskrift eller begæring fra
anklagemyndigheden,
vil
skulle
ske
via
straffesagsportalen.
Straffesagsportalen vil med den foreslåede bestemmelse blive én samlet
indgang til retten for alle advokater i forbindelse med behandlingen af
straffesager.
Kravet om at anvende domstolenes straffesagsportal til skriftlig
kommunikation med retten vil gælde, uanset hvornår i processen
meddelelser og dokumenter i sagen gives, dvs. fra det tidspunkt, hvor retten
– efter modtagelse af et anklageskrift eller en begæring fra
anklagemyndigheden – har beskikket en forsvarer eller modtaget oplysning
om en valgt forsvarer, og til rettens behandling af sagen er afsluttet.
Bistandsadvokater og indgrebsadvokater vil på tilsvarende måde skulle
anvende straffesagsportalen fra det tidspunkt, hvor de beskikkes af retten i
forbindelse med en straffesag eller en begæring om indgreb i
meddelelseshemmeligheden,
som
retten
har
modtaget
fra
anklagemyndigheden.
Bestemmelsen vil indebære, at appel af rettens afgørelser, der iværksættes
af advokaten på vegne af sigtede, tiltalte eller forurettede, og som gives til
byretten eller landsretten i appelsager, vil skulle ske på domstolenes
straffesagsportal, medmindre anke eller kære sker mundtligt til retsbogen.
Såfremt en advokat indgiver en skriftlig meddelelse om appel uden om
straffesagsportalen, vil meddelelsen ikke blive anset for at være kommet
frem, jf. den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 148 d, stk. 2, jf. stk.
79
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
1, og bemærkningerne til disse bestemmelser nedenfor, hvilket kan få
betydning for overholdelse af appelfristen.
Bestemmelsen vil indebære, at en appelsag vil skulle behandles via
straffesagsportalen. Dette vil bl.a. indebære, at advokater i forbindelse med
appelsager vil skulle anvende straffesagsportalen, og at enhver skriftlig
meddelelse fra en advokat til landsretten og Højesteret i en appelsag vil
skulle ske på straffesagsportalen.
Hvis retten fra advokaten modtager en meddelelse eller et dokument i en sag
uden om domstolenes straffesagsportal, anses meddelelsen ikke for at være
kommet frem, og retten vil skulle henvise den pågældende til at anvende
straffesagsportalen samt oplyse om muligheden for at blive undtaget fra at
anvende straffesagsportalen i helt særlige situationer i medfør af den
foreslåede § 148 d, stk. 3, jf. bemærkninger til denne bestemmelse nedenfor.
Det følger af henvisningen til de foreslåede § 148 d, stk. 3 og 4, at retten
eller retspræsidenten i nærmere angivne tilfælde vil kunne træffe afgørelse
om, at straffesagsportalen uanset det foreslåede i stk. 1 ikke skal anvendes,
jf. bemærkninger til stk. 3 og 4 nedenfor.
Det foreslås i
§ 148 d, stk. 2,
at en digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for retten.
Bestemmelsen vil indebære, at en digital meddelelse vil skulle anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for retten, hvorved forstås det
tidspunkt, hvor retten er i stand til at behandle eller læse meddelelsen. Det
vil således være uden betydning, hvornår retten faktisk gør sig bekendt med
meddelelsen.
En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på
straffesagsportalen eller på anden digital måde, når advokaten i helt særlige
situationer er undtaget fra at anvende straffesagsportalen, vil skulle anses
for at være kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen først er blevet
tilgængelig for retten efter kontortids ophør den pågældende dag.
Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automatisk på
straffesagsportalen. Hvis modtagelsestidspunktet ikke kan fastlægges som
følge af problemer med domstolenes it-system eller andre lignende
problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt,
hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger
om afsendelsestidspunktet.
80
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Hvis en sag eller bruger er undtaget fra at anvende straffesagsportalen, vil
meddelelsen anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for retten
i overensstemmelse med den beslutning om, hvordan meddelelser eller
dokumenter skal gives, som retten træffer i medfør af det foreslåede i § 148
d, stk. 3, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse straks nedenfor.
Der foreslås i
§ 148 d, stk. 3,
at retten kan beslutte at undtage en advokat fra
at anvende domstolene straffesagsportalen, hvis vedkommende i helt
særlige situationer må forventes ikke at kunne anvende straffesagsportalen.
Retten beslutter samtidig, hvordan straffesagen skal behandles, og hvordan
meddelelser eller dokumenter skal gives.
Bestemmelsen vil indebære, at retten kan beslutte at undtage en advokat fra
at anvende domstolene straffesagsportalen, hvis vedkommende i helt
særlige situationer uanset vejledning derom fra retten må forventes ikke at
kunne anvende straffesagsportalen, og at retten samtidig skal beslutte,
hvordan straffesagen skal behandles, og hvordan meddelelser eller
dokumenter skal gives.
Det forventes, at alle advokater vil være i stand til at anvende
straffesagsportalen. Advokater forventes derfor som udgangspunkt ikke at
kunne blive undtaget fra kravet om at anvende straffesagsportalen,
medmindre de er hjemmehørende i udlandet eller andre helt særlige forhold
gør sig gældende.
Hvis en advokat ikke har mulighed for at få MitID eller tilsvarende
elektronisk identifikationsordning for private og juridiske personer, bør
vedkommende undtages fra at anvende straffesagsportalen, idet adgang til
portalen vil forudsætte anvendelse heraf. Retten vil kunne træffe beslutning
om at undtage en advokat fra at anvende straffesagsportalen af egen drift
eller efter anmodning fra advokaten. Beslutningen vil som udgangspunkt
skulle træffes på grundlag af den pågældende advokats beskrivelse af
baggrunden for ønsket om undtagelse. Der vil være situationer, hvor retten
kan træffe beslutning om undtagelse uden at have hørt advokaten eller uden
at modtage anmodning fra advokaten om undtagelse, navnlig hvis den
pågældende tidligere har været undtaget.
Hvis advokaten derimod opfylder betingelserne for at få MitID eller
tilsvarende elektronisk identifikationsordning for private og juridiske
personer, men ikke har fået det, vil manglende MitID eller tilsvarende
elektronisk identifikationsordning for private og juridiske personer ikke
kunne begrunde undtagelse fra at anvende straffesagsportalen, og retten vil
i så fald skulle vejlede advokaten om at anskaffe sig MitID eller lignende.
81
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Beslutningen vil som udgangspunkt skulle træffes på grundlag af den
pågældende advokats beskrivelse af baggrunden for ønsket om
undtagelse. Der vil være situationer, hvor beslutningen kan træffes uden at
høre advokaten eller uden at modtage anmodning fra den pågældende om
undtagelse, navnlig hvor den pågældende tidligere har været undtaget.
Rettens beslutning om at undtage en advokat fra at skulle anvende
domstolenes straffesagsportal vil som udgangspunkt have retsvirkning for
behandlingen af hele sagen, idet beslutningen dog vil kunne omgøres efter
retsplejelovens § 222, hvis omstændighederne taler for det, f.eks. hvis
beslutningen om ikke at anvende straffesagsportalen skyldes en hindring,
som senere forsvinder. Beslutningen vil som udgangspunkt også have
retsvirkning under en eventuel appel, men vil, for så vidt angår appelsagen,
kunne omgøres af appelinstansen, hvis der er grundlag for det. Omgøres
beslutningen under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens
behandling ved appelinstansen.
Bestemmelsen vil indebære, at retten samtidig med, at retten beslutter at
undtage en advokat fra anvendelse af straffeportalen, vil skulle beslutte,
hvordan straffesagen skal behandles, og hvordan meddelelser eller
dokumenter skal gives.
Det foreslås
i § 148 d, stk. 4,
at beslutning om, at domstolenes
straffesagsportal ikke skal anvendes, endvidere kan træffes efter reglerne i
§ 148 a, stk. 5-7.
Bestemmelsen vil indebære, at retten henholdsvis retspræsidenten som følge
af henvisningen til § 148 a, stk. 5-7, vil kunne beslutte, at domstolenes
straffesagsportal ikke skal anvendes, når betingelserne i disse bestemmelser,
der omhandler domstolenes sagsportal, er opfyldt.
Retten vil således i medfør af henvisningen til § 148 a, stk. 5, kunne beslutte,
at en straffesag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument
ikke skal gives til retten ved anvendelse af domstolenes straffesagsportal,
hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller
dokumenternes format eller omfang taler for det. Retten vil samtidig skulle
beslutte, hvordan straffesagen skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives til retten.
Rettens beslutning om, at en straffesag ikke skal behandles på
straffesagsportalen, eller at visse dokumenter eller meddelelser ikke skal
gives til retten via straffesagsportalen, vil som udgangspunkt have
retsvirkning for hele sagens behandling ved domstolene, herunder også
under en eventuel appelsag, idet beslutningen, når omstændighederne taler
82
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
for det, vil kunne omgøres efter retsplejelovens § 222, f.eks. hvis
beslutningen om ikke at anvende straffesagsportalen skyldes en hindring,
som senere forsvinder. Hvis beslutningen omgøres under appel, vil denne
beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.
Det følger af henvisningen til § 148 a, stk. 6, at retspræsidenten i særlige
situationer, herunder hvis en advokat ikke kan anvende domstolenes
straffesagsportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at visse af eller alle rettens sager i en
nærmere
afgrænset
periode
ikke
skal
behandles
på
portalen. Retspræsidenten vil samtidig skulle beslutte, hvordan de
omhandlede sager skal behandles.
Det foreslåede vil kunne finde anvendelse, hvor den enkelte rets sager eller
visse af disse som følge af helt særlige tekniske vanskeligheder,
eksempelvis systemnedbrud, ikke kan behandles på domstolenes sagsportal,
jf. lovforslagets pkt. 2.2.1.1, og bemærkningerne til § 148 a, stk. 6, jf.
Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 22 som fremsat, side 16.
Retspræsidentens beslutning vil alene have retsvirkning for den pågældende
ret.
Hvis retspræsidenten beslutter, at alle eller visse af rettens sager i en
begrænset periode ikke skal behandles på straffesagsportalen, vil
retspræsidenten samtidig skulle beslutte, hvordan de omhandlede
straffesager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal
gives til retten.
Når hindringen for at behandle sagerne på straffesagsportalen ikke længere
består,
vil
sagerne
atter
skulle
behandles
på
straffesagsportalen. Retspræsidenten vil træffe beslutning om, hvornår dette
er tilfældet.
Det følger af henvisningen til § 148 a, stk. 7, at retten ved tekniske nedbrud
eller driftsforstyrrelser, der gør, at en advokat ikke kan anvende
sagsportalen, vil kunne beslutte, hvordan en straffesag skal anlægges og
behandles, eller hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til
retten og sagens parter m.v.
Bestemmelsen vil medføre, at retten, hvis der opstår tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at en sag skal anlægges og behandles,
eller meddelelser m.v. skal gives til retten og sagens øvrige parter på anden
måde end ved anvendelse af straffesagsportalen, f.eks. ved at sende en e-
mail til retten. Hvor en beslutning efter det foreslåede, der træffes med
henvisning til § 148 a, stk. 5 og 6, som udgangspunkt har retsvirkning for
behandlingen af hele sagen, vil en beslutning med henvisning til § 148 a,
83
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
stk. 7, vedrøre det konkrete sagsskridt uden betydning for sagens behandling
i øvrigt. Bestemmelsen vil navnlig vedrøre den situation, hvor behandling
af en sag eller kommunikation med retten ikke kan ske på
straffesagsportalen på grund af tekniske problemer på domstolenes it-
systemer eller problemer på offentlige og private infrastrukturløsninger,
som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID. Der kan f.eks.
være tale om tilfælde, hvor en advokat ikke kan tilgå eller logge ind på
straffesagsportalen, hvor log-in-funktionen virker, men den pågældende
ikke har adgang til sine sager, eller hvor det af andre årsager ikke er muligt
at anlægge en ny sag eller give meddelelser m.v. til retten via
portalen. Bestemmelsen omfatter situationer, hvor vedkommende ikke kan
anvende straffesagsportalen på grund af lokale it-nedbrud eller
driftsforstyrrelser, medmindre retspræsidenten med henvisning til § 148 a,
stk. 6, har truffet en generel beslutning om, at straffesagsportalen ikke skal
anvendes. Planlagte opdateringer af domstolenes it-systemer eller nedbrud,
der skyldes mindre fejl, som opstår og løses inden for kortere tid, vil som
udgangspunkt ikke være omfattet af det foreslåede, jf. lovforslagets pkt.
2.2.1.1, og bemærkningerne til § 148 a, stk. 7, jf. Folketingstidende 2023-
24, tillæg A, side 68.
Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt, når en advokat på grund af
nedbruddet eller driftsforstyrrelserne ikke kan overholde en frist fastsat ved
lov eller af retten, f.eks. fristen for anke eller kære af en afgørelse truffet af
retten. I tilfælde, hvor retten kan udsætte en frist, vil retten i stedet for at
træffe beslutning efter den foreslåede bestemmelse kunne meddele
advokaten fristudsættelse.
Retten vil kunne beslutte, at en advokat, der ikke kan anvende
straffesagsportalen, skal sende en kopi af egne dokumenter og meddelelser
til andre parter i straffesagen.
Der foreslås
i § 148 d, stk. 5,
at rettens beslutninger efter stk. 3, 1. pkt., ikke
uden Procesbevillingsnævnets tilladelse kan indbringes for højere ret.
Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen
angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende
betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er
anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning om
kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at
beslutningen i medfør af stk. 3, 1. pkt., er truffet.
Bestemmelsen vil indebære, at en advokat, der efter den foreslåede
bestemmelse i retsplejelovens § 148 d, stk. 3, 1. pkt., jf. bemærkningerne til
denne bestemmelse ovenfor, har fået afslag på en anmodning om ikke at
anvende domstolenes straffesagsportal, ikke vil kunne kære rettens
84
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
beslutning til landsretten, uden at Procesbevillingsnævnet har givet
tilladelse hertil.
Der foreslås i
§ 148 d,
stk. 6,
at beslutninger efter stk. 3, 2. pkt., og stk. 4
ikke kan indbringes for højere ret.
Bestemmelsen vil indebære, at rettens beslutninger efter det foreslåede stk.
3, 2. pkt.,
jf. bemærkningerne til denne bestemmelse ovenfor,
om hvordan
meddelelser eller dokumenter skal gives på domstolenes straffesagsportal,
når retten har besluttet at undtage en advokat fra at anvende portalen efter
det foreslåede stk. 3, 1. pkt., ikke vil kunne indbringes for højere ret.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at rettens beslutninger efter det
foreslåede stk. 4, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse ovenfor, om
ikke at anvende straffesagsportalen, ligeledes ikke vil kunne indbringes for
højere ret.
Det foreslås i
§ 148 d, stk. 7,
at justitsministeren kan fastsætte regler om, at
andre personer eller myndigheder også skal anvende domstolenes
straffesagsportal til behandling og kommunikation med retten i straffesager.
Bestemmelsen vil bemyndige justitsministeren til at fastsætte regler om, at
straffesagsportalen også skal anvendes af andre personer end advokater eller
af myndigheder til at give skriftlige meddelelser til retten og forsvareren i
en straffesag.
Bemyndigelsen forudsættes udnyttet, hvis det tekniske og praktiske
grundlag er til stede for, at også andre persongrupper eller myndigheder skal
anvende straffesagsportalen til kommunikation med retten i straffesager.
Der foreslås i
§ 148 d, stk. 8,
at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere
regler om anvendelse af straffesagsportalen, herunder om indførelse af data
på straffesagsportalen. Domstolsstyrelsen kan endvidere fastsætte nærmere
regler om, at andre personer eller myndigheder har mulighed for at anvende
straffesagsportalen til at give skriftlige meddelelser til retten.
Bestemmelsen vil bemyndige Domstolsstyrelsen til at fastsætte nærmere
regler om anvendelse af straffesagsportalen, herunder om indførelse af data
på portalen, samt om, at andre personer eller myndigheder har mulighed for
at anvende portalen til at give skriftlige meddelelser til retten.
Der vil med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes regler om,
hvilke oplysninger der videregives til advokaterne på straffesagsportalen i
straffesagerne, og hvilke oplysninger advokaterne skal give, når de
85
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
anvender portalen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, på hvilken
måde de pågældende oplysninger nærmere skal gives og indføres på
straffesagsportalen, herunder om oplysningerne skal indføres i bestemte
felter eller på en bestemt måde. Bestemmelsen vil endvidere bemyndige
Domstolsstyrelsen til at fastsætte regler, der nærmere regulerer, bl.a.
hvordan oplysningerne skal udfyldes på straffesagsportalen, samt stiller
tekniske krav til de data, der skal gives på portalen.
Bestemmelsen vil endvidere bemyndige Domstolsstyrelsen til at fastsætte
nærmere regler om, at andre personer eller myndigheder skal have mulighed
for at anvende straffesagsportalen. Domstolsstyrelsen vil ikke med hjemmel
i bestemmelsen kunne fastsætte krav om, at de pågældende skal anvende
straffesagsportalen.
Det foreslås i
§ 148 d, stk. 9,
at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om,
hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til retten ved tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at
domstolenes straffesagsportal ikke kan anvendes.
Bestemmelsen vil bemyndige
Domstolsstyrelsen til at fastsætte regler om,
hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til retten ved tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at
domstolenes straffesagsportal ikke kan anvendes. Domstolsstyrelsen vil
herunder kunne fastsætte regler,
der angiver,
hvordan og hvornår en
advokat kan sende en meddelelse til retten uden om domstolenes
straffesagsportal, når det ikke er muligt at anvende portalen grundet
tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller problemer på
offentlige og private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer
er afhængige af, f.eks. MitID.
Bestemmelsen giver alene Domstolsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte
regler om, hvordan et dokument eller en meddelelse gives til retten i
tilfælde af it-nedbrud.
Det foreslås i
§ 148 d, stk. 10,
at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om,
at advokater, som efter stk. 1 skal anvende domstolenes straffesagsportal,
skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger.
Domstolsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om retternes registrering
og behandling af disse oplysninger.
Bestemmelsen vil bemyndige Domstolsstyrelsen til at fastsætte regler om,
at advokater, som efter det foreslåede stk. 1 skal anvende domstolenes
86
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
straffesagsportal, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse ovenfor, skal
oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger, samt
om retternes registrering og behandling af disse oplysninger.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at bemyndige
Domstolsstyrelsen til at fastsætte en pligt for en advokat til at oplyse sit
personnummer og give andre oplysninger, som er nødvendige for at sikre
entydig identifikation af advokaten i forbindelse med rettens og den
pågældendes behandling af straffesagen.
Domstolsstyrelsen vil efter bemyndigelsen desuden kunne bestemme,
hvordan advokatens oplysninger skal registreres og behandles af retterne.
Til nr. 16
Det fremgår af retsplejelovens § 886, 1 pkt., der angår nævningesager, at
anklagemyndigheden udarbejder en ekstrakt af sagen, som skal indeholde
de dokumenter, der er nævnt i § 837, stk. 1, og § 839, stk. 1. Efter 3. pkt.
fastsætter Domstolsstyrelsen antallet af ekstrakter.
Det foreslås, at
§ 886, 3. pkt.,
ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i §
148 d, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 15), om indførelse af straffesagsportalen
til kommunikation mellem retter og advokater i straffesager, der vil
medføre, at dokumenter i straffesager, herunder ekstrakter i nævningesager,
der behandles ved byretten, fremover vil skulle indgives digitalt, hvorfor
der ikke meningsfuldt kan fastsættes et antal ekstrakter, der skal indgives
til retten.
Til nr. 17
Det fremgår af retsplejelovens § 918, stk. 1, der angår ankesager ved
landsretten, at anklagemyndigheden udarbejder en ekstrakt, der skal
indeholde udskrift af byrettens dom, udskrift af retsbogen vedrørende
hovedforhandlingen ved byretten og de dokumenter, der er nævnt i § 837,
stk. 1, og § 839, stk. 1. Det fremgår af stk. 2, 3. pkt., at landsrettens
præsident fastsætter antallet af ekstrakter.
Det foreslås, at
§ 918, stk. 2, 3. pkt.,
ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i §
148 d, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 15), om indførelse af straffesagsportalen
til kommunikation mellem retter og advokater i straffesager, der vil
medføre, at dokumenter i straffesager, herunder ekstrakter i ankesager ved
87
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
landsretten, fremover vil skulle indgives digitalt, hvorfor der ikke
meningsfuldt kan fastsættes et antal ekstrakter, der skal indgives til retten.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.2.2.
Til § 2
Til nr. 1
Skifteretterne kommunikerer i dag i vidt omfang digitalt med brugerne, og
meddelelser til skifteretterne sendes ofte digitalt, f.eks. via e-mail og Digital
Post.
Det fremgår af konkurslovens § 237 a, stk. 1, at krav om skriftlighed ikke er
til hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital
kommunikation. Det fremgår af stk. 2, at en meddelelse til skifteretten skal
forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.
Der gælder således intet underskriftskrav i sager om forebyggende
rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering, og kun i særlige
tilfælde vil brugerne skulle forsyne meddelelser til skifteretten med original
underskrift.
Efter konkurslovens § 237 a, stk. 3, 1. pkt., skal kurator, rekonstruktør,
tillidsmand og medhjælper kunne modtage meddelelser, der sendes som
digital kommunikation. Efter 2. pkt. kan meddelelser til en fordringshaver
sendes som digital kommunikation, hvis fordringshaveren har anmeldt sit
krav til en af de i 1. pkt. nævnte personer ved anvendelse af digital
kommunikation.
Kommunikationen med kurator, rekonstruktør, tillidsmand og medhjælper
foregår i dag primært via e-mail.
Det fremgår af konkurslovens § 243, at behandlingen af tvister foregår efter
retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, der følger af
forholdets natur. Det betyder bl.a., at ved skifterettens behandling af tvister
i insolvensskiftesager gælder retsplejelovens regler om digital
kommunikation, herunder retsplejelovens § 148 a om domstolenes
sagsportal.
(Til § 6 a)
Det foreslås, at der efter konkurslovens § 6 indsættes en ny
§ 6 a,
der
indebærer, at sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion,
konkurs og gældssanering som udgangspunkt vil skulle behandles på
88
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
domstolenes digitale skifteportal i både skifteretterne, landsretterne og
Højesteret. I det omfang skifterettens beføjelser udøves af Sø- og
Handelsretten, jf. konkurslovens § 4, gælder de foreslåede ændringer tillige
Sø- og Handelsrettens behandling af sagerne.
Det foreslås i
§ 6 a, stk. 1,
at sager om forebyggende rekonstruktion,
rekonstruktion, konkurs og gældssanering behandles ved anvendelse af
domstolenes skifteportal, herunder at enhver skriftlig meddelelse til
skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog de foreslåede stk.
3-6 og 9.
Bestemmelsen vil indebære, at sager om forebyggende rekonstruktion,
rekonstruktion, konkurs og gældssanering vil skulle behandles ved
anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder at enhver skriftlig
meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog de
foreslåede stk. 3-6 og 9, der indeholder undtagelser til udgangspunktet, jf.
bemærkningerne til disse bestemmelser nedenfor.
Ved »domstolenes skifteportal« forstås en digital indgang på internettet,
som brugerne kan tilgå i forbindelse med skifterettens behandling af en
insolvensskiftesag, dvs. sager, hvor skifteretten har modtaget en begæring
om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling,
konkurs eller gældssanering.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en udvidet anvendelse af
domstolenes
eksisterende
skifteportal.
Behandlingen
af
insolvensskiftesager i skifteretten, landsretten og Højesteret vil således
fremover skulle ske digitalt via skifteportalen.
Begæringer
om
forebyggende
rekonstruktionsbehandling,
rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssanering vil skulle indgives til
skifteretten på domstolenes skifteportal, på den måde som angives på
skifteportalen. Al skriftlig kommunikation om sagen – dvs. meddelelser og
dokumenter – der udveksles mellem skifteretten og skyldner,
fordringshaver, kurator, rekonstruktør, medhjælper m.fl., vil skulle ske via
skifteportalen. Skifteportalen vil med den foreslåede bestemmelse blive én
samlet indgang til skifteretten for alle aktører i forbindelse med
behandlingen af sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion,
konkurs og gældssanering. Anmeldelse af fordringer i gældssaneringsager
vil i praksis normalt skulle ske til skifterettens medhjælper, men hvis
fordringshaver i en gældssaneringssag skal anmelde fordringer mod en
skyldner til skifteretten, vil fordringshaverne ligeledes skulle anvende
skifteportalen.
89
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Kravet om at anvende domstolenes skifteportal til skriftlig kommunikation
med skifteretten vil gælde, uanset hvornår i processen meddelelser og
dokumenter i sagen gives, dvs. fra begæringen om forebyggende
rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs eller
gældssanering indgives til skifteretten på skifteportalen, til skifterettens
behandling af sagen er afsluttet. Kære af skifterettens afgørelser vil skulle
ske på skifteportalen, medmindre kære sker mundtligt til retsbogen.
Kæremål behandles ligeledes på skifteportalen.
Hvis skifteretten modtager en meddelelse eller et dokument i en sag uden
om domstolenes skifteportal, vil skifteretten skulle returnere meddelelsen
eller dokumentet og vejlede den pågældende om at anvende portalen og om
muligheden for at søge om at blive undtaget fra at anvende portalen, jf.
bemærkningerne til stk. 3 og 4 nedenfor.
Det foreslås i
§ 6 a, stk. 2,
at en digital meddelelse skal anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten.
Bestemmelsen vil indebære, at en digital meddelelse vil skulle anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten, hvorved forstås
det tidspunkt, hvor skifteretten er i stand til at behandle eller læse
meddelelsen. Det vil således være uden betydning, hvornår skifteretten
faktisk gør sig bekendt med meddelelsen.
En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på skifteportalen
eller på anden digital måde, når brugeren er undtaget fra at anvende
skifteportalen, vil skulle anses for at være kommet frem denne dato, uanset
om meddelelsen først er blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids
ophør den pågældende dag.
Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automatisk på
skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som følge af problemer med
domstolenes it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen
anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev
afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Det foreslås i
§ 6 a, stk. 3, 1. pkt.,
at skifteretten kan beslutte at undtage en
bruger fra at anvende skifteportalen, hvis der foreligger særlige forhold, som
gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen.
90
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte at undtage en
bruger fra at anvende skifteportalen, hvis der foreligger særlige forhold, som
gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende portalen.
Ved »bruger« forstås de fysiske eller juridiske personer, der er en del af
sagen, f.eks. skyldner, fordringshaver, kurator, rekonstruktør, medhjælper
og tillidsmand.
Det forventes, at alle professionelle repræsentanter, såsom kurator,
rekonstruktør, medhjælper og advokater, vil være i stand til at anvende
skifteportalen. Det forventes ligeledes, at virksomheder og myndigheder vil
være i stand til at anvende skifteportalen eller lade sig repræsentere af en,
som kan anvende portalen. Professionelle parter og aktører forventes derfor
ikke at kunne blive undtaget fra kravet om at anvende skifteportalen,
medmindre de er hjemmehørende i udlandet, eller andre særlige forhold gør
sig gældende. En aktør, som har en partsrepræsentant, der er i stand til at
anvende skifteportalen, vil ikke kunne undtages fra kravet om brug af
portalen.
Skifterettens beslutning om at undtage en bruger fra at anvende
skifteportalen kan træffes af egen drift eller på anmodning fra brugeren.
Beslutningen vil som udgangspunkt skulle træffes på grundlag af den
pågældende brugers egen beskrivelse af sit funktionsniveau. Der vil være
situationer, hvor beslutningen kan træffes uden at høre brugeren eller uden
at modtage anmodning fra den pågældende om undtagelse, navnlig hvor den
pågældende tidligere har været undtaget.
Muligheden for at blive undtaget fra at anvende skifteportalen skal
hovedsagelig imødekomme borgere med særlige behov. Der kan f.eks. være
tale om borgere med særlige handicap, herunder såvel kognitiv som fysisk
funktionsnedsættelse eller demens. Særlige behov kan også foreligge hos
borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere,
borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder
m.fl.
Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor den pågældende er afskåret fra
adgang til en computer, eksempelvis på grund af fængsling eller
institutionsanbringelse. Det vil derimod ikke være tilstrækkeligt, at den
pågældende ikke har internetadgang eller adgang til en computer på sin
bopæl. I sådanne tilfælde vil den pågældende normalt kunne få adgang til
en computer i skifteretten.
91
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Er en borger i forvejen fritaget fra kravet om Digital Post fra det offentlige,
vil dette være en omstændighed, som kan være med til at sandsynliggøre, at
borgeren ikke kan anvende skifteportalen. Det vil imidlertid fortsat være en
konkret vurdering, om borgeren kan anvende skifteportalen, og
betingelserne for at fritage borgeren fra at anvende Digital Post i
kommunikationen med offentlige myndigheder er ikke sammenfaldende
med vurderingen af, om borgeren kan henvende sig til skifteretten ved
anvendelse af portalen.
Skifteportalen forudsætter anvendelse af MitID eller tilsvarende elektronisk
identifikationsordning for private og juridiske personer. Hvis en borger ikke
har mulighed for at få MitID, og den pågældende ikke kan eller bør lade sig
repræsentere af en anden, bør borgeren undtages fra at anvende domstolenes
skifteportal. Der kan eksempelvis være tale om en EU-/EØS-borger, som
ikke kan anvende MitID eller anden relevant elektronisk
identifikationsordning. Der vil ikke kunne stilles krav om anvendelse af
skifteportalen, hvis en borger eller virksomhed fra et andet EU-/EØS-land i
praksis ikke vil kunne anvende portalen. Hvis brugeren derimod opfylder
betingelserne for at få MitID, men ikke har fået det, kan dette ikke i sig selv
begrunde undtagelse. Skifteretten skal i så fald vejlede brugeren om at
anskaffe sig MitID.
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om den pågældende med
vejledning vil kunne bringes i stand til at anvende domstolenes skifteportal.
Skifterettens beslutning om at undtage en person fra at skulle anvende
skifteportalen vil som udgangspunkt have retsvirkning for behandlingen af
hele sagen, men beslutningen kan omgøres efter retsplejelovens § 222, når
omstændighederne taler for det, f.eks. hvis beslutningen om ikke at anvende
portalen skyldes en hindring, som senere forsvinder. Beslutningen har som
udgangspunkt også retsvirkning under en eventuel appel, men vil for så vidt
angår appelsagen kunne omgøres af appelinstansen, hvis der er grundlag for
det. Omgøres beslutningen under appel, vil denne beslutning kun vedrøre
sagens behandling ved appelinstansen.
Det foreslås i
§ 6 a, stk. 3, 2. pkt.,
at skifteretten endvidere kan beslutte at
udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis brugeren
anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede begæringer.
Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte at udelukke en
bruger fra at anvende skifteportalen, hvis brugeren anvender portalen til at
fremsætte et stort antal ensartede begæringer.
92
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Bestemmelsen svarer retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 2. pkt., som indsat ved
§ 1 i lov nr. 661 af 11. juni 2024 om ændring af retsplejeloven m.v.,
hvorefter retten kan beslutte at udelukke en bruger fra at anvende
domstolenes sagsportal, hvis brugeren anvender sagsportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.
I overensstemmelse med, hvad der fremgår af bemærkningerne til § 148 a,
stk. 4, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 115 som fremsat,
side 57, tager den foreslåede bestemmelse således sigte på ekstraordinære
tilfælde, hvor en brugers anvendelse af skifteportalen på den angivne måde
påfører domstolene og eventuelt modparten eller modparterne en
uforholdsmæssig byrde set i forhold til det reelle indhold af den eller de
sager, brugeren har på portalen.
Bestemmelsen tager ikke sigte på tilfælde, hvor en bruger har vanskeligt ved
at agere hensigtsmæssigt i en konkret sag og eksempelvis indgiver
irrelevante eller overflødige anmodninger i en verserende sag eller giver
ufuldstændige svar på henvendelser fra retten, sådan at retten og eventuelt
modparten skal bruge mere tid på sagen end ellers. Problemer af den
karakter forudsættes stadig at skulle håndteres af retten gennem vejledning
af brugeren og i yderste konsekvens, hvis det er nødvendigt og betingelserne
er opfyldt, ved at give et advokatpålæg.
Det vil være en betingelse, at den pågældende bruger har anvendt
skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede begæringer. Det vil
ikke være et krav, at det store antal ensartede begæringer er fremsat i den
sag, hvor skifteretten beslutter at udelukke brugeren fra at anvende
skifteportalen. De mange ensartede anmodninger vil også kunne bestå i, at
brugeren anlægger mange ensartede retssager eller fremsætter mange
ensartede anmodninger i en eller flere tidligere sager.
Skifteretten vil også kunne lægge vægt på, at brugeren i en eller flere sager
ved andre skifteretter har fremsat et stort antal ensartede begæringer, hvis
skifteretten har kendskab hertil, herunder hvis landsretten har henledt en
skifterets opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et stort antal
ensartede begæringer, eller hvis Højesteret har henledt en landsrets eller en
skifterets opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et stort antal
ensartede begæringer.
Det vil være en betingelse, at antallet af begæringer fra den pågældende
bruger er stort, og at begæringerne er ensartede. Det vil ikke være et krav,
at begæringerne er identiske. Betingelsen om, at begæringerne skal være
93
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
ensartede, vil være opfyldt, når en begæring ikke i substansen adskiller sig
fra en eller flere tidligere begæringer.
Når betingelserne er opfyldt, vil det bero på skifterettens skøn, om brugeren
skal udelukkes fra at anvende skifteportalen. Skifteretten bør navnlig tage
hensyn til, om en udelukkelse af brugeren fra at anvende skifteportalen
forventes at mindske den uforholdsmæssige belastning af domstolene, som
brugerens adfærd medfører. Ved denne vurdering bør skifteretten også
inddrage belastningen af andre skifteretter, herunder i givet fald
appelinstanser.
Det vil være op til skifterettens skøn, om det kan være hensigtsmæssigt i
første omgang at advare brugeren om, at den pågældendes måde at anvende
skifteportalen på kan føre til, at brugeren udelukkes fra at anvende portalen,
hvis brugeren ikke ændrer adfærd, eller om det er mere hensigtsmæssigt at
udelukke brugeren fra at anvende portalen uden forudgående varsel. Det vil
ikke være et krav, at brugeren har fået lejlighed til at udtale sig om
spørgsmålet, før skifteretten træffer afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for at udelukke brugeren fra
at anvende skifteportalen i en konkret sag. Hvis brugeren fremsætter
begæringer i flere sager, vil det derfor kunne være nødvendigt at træffe en
særskilt beslutning i hver sag om at udelukke brugeren fra at anvende
skifteportalen. Er begæringerne modtaget inden for en kortere periode, vil
skifteretten imidlertid kunne basere sin beslutning om at udelukke brugeren
fra at anvende skifteportalen i en senere sag på det grundlag, der forelå ved
den tilsvarende beslutning i en tidligere sag. I sådanne tilfælde giver
bestemmelsen således mulighed for at udelukke brugeren fra at anvende
skifteportalen umiddelbart efter modtagelse af begæringen, uden at
skifteretten behøver at foretage nye undersøgelser eller overvejelser i
forhold til det grundlag, der forelå ved den tidligere afgørelse.
Det vil være op til skifterettens skøn, om skifteretten systematisk vil
udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen i sager om begæringer, der
modtages inden for en kortere tid, når først det er konstateret, at brugeren
har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede
begæringer, eller om skifteretten i en eller flere sager vil undlade at udelukke
brugeren fra at anvende skifteportalen, fordi den eller de pågældende sager
adskiller sig fra de andre sager, og brugeren foreløbig ikke i den eller de
pågældende sager har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal
ensartede begæringer. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor en bruger
ud over selv at have indleveret et stort antal ensartede begæringer også er
94
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
sagsdeltager i en sag, der ikke har noget med sagerne om de ensartede
begæringer at gøre.
Der foreslås ikke nogen bestemt periode, inden for hvilken en bruger kan
udelukkes fra at anvende skifteportalen, når det er konstateret, at brugeren
har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede
begæringer. Det forudsættes dog, at hvis en bruger i mere end to til tre år
ikke har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede
begæringer, vil brugeren ikke kunne udelukkes fra at anvende
skifteportalen, før brugeren i givet fald på ny anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede begæringer. Dette vil gælde i nye sager.
Når en bruger med hjemmel i bestemmelsen er udelukket fra at anvende
skifteportalen i en konkret sag, vil udelukkelsen kunne opretholdes, indtil
sagen er afsluttet og arkiveret, uanset hvor lang tid det måtte vare.
Skifteretten vil til enhver tid kunne omgøre sin beslutning om at udelukke
en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis det findes hensigtsmæssigt, jf.
retsplejelovens § 222.
Når skifteretten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse beslutter at
udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, vil skifteretten teknisk
fjerne brugerens adgang til sagens funktioner på portalen. Det vil medføre,
at brugeren ikke vil kunne anvende skifteportalen til at indgive f.eks.
anmodninger om kære i sagen.
Skifterettens beslutning om at udelukke brugeren fra anvendelsen af
skifteportalen vil ikke kunne indbringes for højere ret, jf. konkurslovens §
249, 1. pkt., der foreslås ændret (lovforslagets § 2, nr. 14 og 15).
Det foreslås
i § 6 a, stk. 3, 3. pkt.,
at skifteretten samtidig beslutter, hvordan
sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten samtidig med, at skifteretten efter
det foreslåede § 6 a, stk. 3, 1. eller 2. pkt., træffer beslutning om at undtage
eller udelukke en bruger fra skifteportalen, jf. bemærkningerne til disse
bestemmelser ovenfor, skal beslutte, hvordan sagen skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter, herunder begæringer om
forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling,
konkurs og gældssanering, skal gives til skifteretten.
Det foreslås i
§ 6 a, stk. 4,
at skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal
behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til
skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig
95
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller
dokumenternes format eller omfang taler for det. Skifteretten beslutter
samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives til skifteretten.
Bestemmelsen vil indebære, skifteretten vil kunne beslutte, at en sag ikke
skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til
skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig
hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller
dokumenternes format eller omfang taler for det, samt at skifteretten
samtidig vil skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter, herunder begæringer om forebyggende
rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs og
gældssanering, skal gives til skifteretten.
Det forudsættes, at bestemmelsen alene vil blive anvendt i ganske
ekstraordinære situationer, hvor navnlig hensynet til statens sikkerhed eller
til personers liv eller helbred taler for det, eller hvor domstolenes
skifteportal i øvrigt ikke er egnet til at håndtere en bestemt situation.
Skifteretten vil desuden efter bestemmelsen undtagelsesvis kunne beslutte,
at et eller flere dokumenter ikke skal indlæses digitalt på domstolenes
skifteportal. Denne del af bestemmelsen forudsættes anvendt i de
situationer, hvor skifteportalen ikke er egnet til at håndtere dokumenter af
en bestemt type, f.eks. fordi de har et format, som ikke nemt lader sig
overføre til portalen, eller hvor dokumenterne er så omfattende, at de teknisk
ikke, eller kun meget vanskeligt, kan håndteres på portalen.
Skifterettens beslutning om, at en sag ikke skal behandles på skifteportalen,
eller at visse dokumenter eller meddelelser ikke skal gives til skifteretten via
skifteportalen, vil som udgangspunkt have retsvirkning for hele sagens
behandling ved domstolene, herunder også under en eventuel
appel. Beslutningen vil, når omstændighederne taler for det, kunne omgøres
efter retsplejelovens § 222. Hvis beslutningen omgøres under appel, vil
denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.
Det foreslås i
§ 6 a, stk. 5,
at vedkommende retspræsident i særlige
situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan
beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset
periode ikke skal behandles på skifteportalen. Retspræsidenten beslutter
samtidig, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.
96
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Bestemmelsen vil medføre, at vedkommende retspræsident i særlige
situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser,
større udfald i it-infrastrukturen eller andre udefrakommende årsager, vil
kunne beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere
afgrænset periode ikke skal behandles på portalen, samt at retspræsidenten
samtidig vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager skal behandles,
og hvordan meddelelser og dokumenter, herunder begæringer om
forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling,
konkurs og gældssanering, skal gives til skifteretten.
Bestemmelsen forudsættes anvendt sjældent og omfatter som udgangspunkt
ikke nedbrud, der skyldes mindre fejl, f.eks. kabelbrud eller lokale
strømsvigt, som opstår og løses inden for kortere tid, eller planlagte lokale
strømafbrydelser. I sådanne tilfælde vil brugeren kunne afvente, at
driftsforstyrrelsen eller nedbruddet ophører, og derefter anvende
skifteportalen.
Retspræsidentens beslutning vil alene have retsvirkning for den pågældende
skifteret.
Når hindringen for at behandle sagerne på skifteportalen ikke længere
består, vil sagerne atter skulle behandles på skifteportalen. Retspræsidenten
vil skulle træffe beslutning om, hvornår dette er tilfældet.
Det foreslås i
§ 6 a, stk. 6, 1. pkt.,
at skifteretten ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes
skifteportal, kan beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten og skifteportalens
øvrige brugere.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at skifteretten, hvis der opstår
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at en konkret sag skal
behandles, og at meddelelser og dokumenter, herunder begæringer om
forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling,
konkurs og gældssanering, i den konkrete sag skal gives til skifteretten og
skifteportalens øvrige brugere på anden måde end ved anvendelse af
skifteportalen.
Bestemmelsen vil navnlig vedrøre den situation, hvor behandling af en sag
eller kommunikation med skifteretten ikke kan ske på skifteportalen på
grund af tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller problemer på
offentlige og private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er
97
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
afhængige af, f.eks. MitID. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en
bruger ikke kan logge ind på skifteportalen, hvor log-in-funktionen virker,
men den pågældende ikke har adgang til sagen, eller hvor log-in-funktionen
virker, og den pågældende har adgang til sagen, men det eksempelvis ikke
er muligt at give meddelelser og dokumenter til skifteretten via portalen.
Bestemmelsen vil også omfatte situationer, hvor brugerne ikke kan anvende
skifteportalen på grund af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser,
medmindre retspræsidenten efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5, jf.
bemærkningerne til denne ovenfor, har truffet en generel beslutning om, at
portalen ikke skal anvendes. Planlagte opdateringer af domstolenes it-
systemer eller nedbrud, der skyldes mindre fejl, som opstår og løses inden
for kortere tid, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af
bestemmelsen. Tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på en brugers egne
it-løsninger eller situationer, hvor det er pågældendes egne forhold, der
medfører, at den relevante handling ikke kan gennemføres via
skifteportalen, vil ligeledes ikke være omfattet.
Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt, når en bruger på grund af
nedbruddet eller driftsforstyrrelserne ikke kan overholde en frist fastsat ved
lov eller af skifteretten, f.eks. fristen for kære af en afgørelse truffet af
skifteretten. I tilfælde, hvor skifteretten kan udsætte en frist, vil skifteretten
i stedet for at træffe beslutning efter den foreslåede bestemmelse kunne
meddele brugeren fristudsættelse.
Skifteretten har efter den foreslåede bestemmelse mulighed for at beslutte,
at den bruger, der ikke kan anvende skifteportalen, skal sende en kopi af
egne dokumenter og meddelelser til andre.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede
bestemmelser i stk. 5 og 9, jf. bemærkningerne til disse henholdsvis ovenfor
og nedenfor, hvorefter retspræsidenten og Domstolsstyrelsen vil kunne
henholdsvis beslutte og fastsætte regler om, at domstolenes skifteportal ikke
skal anvendes ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser. Skifteretten vil
efter den foreslåede bestemmelse alene skulle træffe beslutning, hvis
vedkommende retspræsident ikke har truffet en generel beslutning om, at
skifteportalen ikke skal anvendes, eller forholdet ikke er omfattet af de
generelle regler, som Domstolsstyrelsen forventes at fastsætte.
Det foreslås i
§ 6 a, stk. 6, 2. pkt.,
at skifteretten kan beslutte, at
en anmeldelse
af en fordring til skifteretten, jf. § 208 a, stk. 1, der er indgivet til skifteretten
på anden måde end på domstolenes skifteportal, skal anses for at være
kommet frem til skifteretten, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor brugeren ikke har
98
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelighed har kunnet
anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det i de forventeligt ganske få
situationer, der vil være omfattet af denne del af bestemmelsen, vil være
muligt for skifteretten at beslutte, at en anmeldelse til skifteretten, jf. § 208
a, stk. 1, der foreslås ændret (lovforslagets § 2, nr. 10), skal anses for at være
kommet frem til skifteretten, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor brugeren ikke har
kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelighed har kunnet
anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt.
Bestemmelsen vil alene kunne finde anvendelse, hvis følgende kumulative
betingelser er opfyldt.
For det første omfatter bestemmelsen kun tilfælde, hvor skifteretten efter at
have indledt en gældssaneringssag helt undtagelsesvis har besluttet, at
fordringer mod en skyldner skal anmeldes til skifteretten, hvilket efter
ændringen af § 208 a, stk. 1 (lovforslagets § 2, nr. 10), vil skulle ske på
domstolenes skifteportal. I praksis vil anmeldelse normalt skulle ske til
skifterettens medhjælper, hvorfor denne betingelse antageligvis sjældent vil
være opfyldt.
For det andet vil anmeldelse på skifteportalen skulle være forhindret af de
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der tillige er omfattet af
bestemmelsens 1. pkt., jf. den ovenstående beskrivelse og afgrænsning
heraf. Der vil f.eks. kunne være tale om tilfælde, hvor en bruger ikke kan
logge ind på skifteportalen, hvor log-in-funktionen virker, men den
pågældende ikke har adgang til sagen, eller hvor log-in-funktionen virker,
og den pågældende har adgang til sagen, men det eksempelvis ikke er muligt
at give meddelelser og dokumenter til skifteretten via portalen.
For det tredje skal brugeren ikke med rimelighed have kunnet anmode
skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt. Betingelsen vil som
udgangspunkt medføre, at anmeldelser, der indgives inden for skifterettens
åbningstid, ikke vil være omfattede af bestemmelsen. Sender en
fordringshaver således f.eks. anmeldelse til skifteretten via e-mail inden for
skifterettens åbningstid, vil anmeldelsen ikke efterfølgende kunne anses at
være kommet frem til skifteretten efter 2. pkt. Fordringshaveren bør i stedet
anmode skifteretten om at træffe beslutning efter bestemmelsens 1. pkt. og
derefter – hvis skifteretten beslutter, at anmeldelse til skifteretten kan ske
via e-mail – sende kravet til skifteretten via e-mail.
99
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Det foreslåede i 2. pkt. forudsættes alene anvendt i tilfælde, hvor det ikke er
muligt at anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt., fordi der,
hvis anmeldelsen til skifteretten udsættes, vil ske overskridelse af en frist.
Der vil hovedsagelig være tale om situationer, hvor det ikke er muligt at
kontakte skifteretten inden for fristen for anmeldelse af en fordring mod
skyldneren, jf. konkurslovens § 208, stk. 2, nr. 2, hvorefter skifteretten ved
proklama indrykker én bekendtgørelse i Statstidende, der bl.a. skal
indeholde oplysning om opfordring til enhver, der har en fordring mod
skyldneren, til at anmelde fordringen inden 8 uger efter bekendtgørelsen
(proklamafristen).
Det foreslåede i 2. pkt. skal ses i sammenhæng med de foreslåede
bestemmelser i stk. 5 og 9, jf. bemærkningerne til disse bestemmelser
henholdsvis ovenfor og nedenfor, hvorefter retspræsidenten og
Domstolsstyrelsen vil kunne henholdsvis beslutte og fastsætte regler om, at
domstolenes skifteportal ikke skal anvendes ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser. Det forudsættes, at skifteretten alene vil træffe beslutning
efter den foreslåede bestemmelse, hvis vedkommende retspræsident ikke
har truffet en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skulle anvendes,
eller forholdet ikke er omfattet af de generelle regler, som
Domstolsstyrelsen forventes at fastsætte.
Det foreslås i
§ 6 a, stk. 7,
at bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder
tilsvarende anvendelse på insolvensskiftesager, der behandles af
landsretterne og Højesteret.
Bestemmelsen vil indebære, at appelsager behandles ved anvendelse af
domstolenes skifteportal, og at enhver skriftlig meddelelse til landsretten og
Højesteret i en appelsag skal ske på skifteportalen. Hvis landsretten og
Højesteret modtager en meddelelse i en insolvensskiftesag uden om
skifteportalen, vil landsretten og Højesteret skulle vejlede den pågældende
om at anvende portalen og om muligheden for at søge om at blive undtaget
fra at anvende portalen.
Henvisningen til stk. 3 vil medføre, at landsretten og Højesteret vil kunne
undtage personer fra at bruge skifteportalen, herunder i tilfælde hvor
vedkommende fik afslag på undtagelse i skifteretten, hvis der foreligger
særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne
anvende portalen. Landsretten eller Højesteret vil endvidere kunne beslutte
at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis brugeren anvender
portalen til at fremsætte et stort antal ensartede begæringer. Landsretten og
Højesteret vil, samtidig med at der træffes beslutning med henvisning til stk.
100
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
3, skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives.
Henvisningen til stk. 4 vil medføre, at landsretten og Højesteret vil kunne
beslutte, at en sag ikke skal behandles på domstolenes skifteportal, eller at
en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til landsretten eller
Højesteret ved anvendelse af portalen, hvis navnlig hensyn til statens
sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller
omfang taler for det. Landsretten og Højesteret vil, samtidig med at der
træffes beslutning med henvisning til stk. 4, skulle beslutte, hvordan sagen
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Henvisningen til stk. 5 vil medføre, at retspræsidenten for en landsret eller
Højesteret i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende
domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse af rettens sager i en
nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen, og at
retspræsidenten samtidig vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Henvisningen til stk. 6 vil medføre, at landsretten eller Højesteret ved
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan
anvende domstolenes skifteportal, vil kunne beslutte, hvordan sagen skal
behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten
og skifteportalens øvrige brugere. Landsretten eller Højesteret vil desuden
kunne beslutte, at en anmeldelse af en fordring til skifteretten, jf. § 208 a,
der er indgivet til skifteretten på anden måde end på domstolenes
skifteportalen, skal anses for at være kommet frem til retten, jf. stk. 2, i
tilfælde, hvor brugeren ikke har kunnet anvende portalen på grund af
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med
rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1.
pkt.
I vurderingen af, om der er grundlag for at tage beslutning med henvisning
til stk. 3-6, vil landsretten og Højesteret skulle lægge vægt på de momenter,
der er beskrevet i bemærkningerne til stk. 3-6 ovenfor.
Henvisningen til stk. 9 vil medføre, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at
fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til
landsretten eller Højesteret ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på
domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan
anvendes.
101
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Det forslås i
§ 6 a, stk. 8,
at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om den tekniske
indførelse af data på skifteportalen.
Der vil med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes regler om,
hvilke oplysninger der videregives til brugerne af domstolenes skifteportal
i insolvensskiftesager, og hvilke oplysninger brugerne af portalen skal give,
når de anvender portalen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, på
hvilken måde de pågældende oplysninger nærmere skal gives og indføres
på skifteportalen. En række af oplysningerne vil skulle indføres i bestemte
felter og på en bestemt måde. Domstolsstyrelsen vil blive bemyndiget til
nærmere at regulere, bl.a. hvordan oplysningerne skal udfyldes på
skifteportalen, og til at stille tekniske krav til de data, som skal gives på
portalen.
Det foreslås i
§ 6 a, stk. 9,
at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om,
hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der
gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil give Domstolsstyrelsen hjemmel til at
fastsætte generelle regler, der angiver, hvordan og hvornår en bruger af
domstolenes skifteportal kan sende en meddelelse til skifteretten uden om
portalen, når det ikke er muligt at anvende portalen grundet tekniske
problemer på domstolenes it-systemer eller infrastrukturløsninger, som
domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID.
Det forventes, at Domstolsstyrelsen udnytter bemyndigelsen til at fastsætte
regler om, at skifteportalen ikke skal anvendes, hvis brugeren den
pågældende dag har en frist til at foretage en handling, hvis nedbruddet eller
driftsforstyrrelsen fortsætter eller opstår uden for skifterettens åbningstid,
og det fremgår af domstolenes hjemmeside, at der er identificeret et nedbrud
eller en driftsforstyrrelse, som endnu ikke er løst.
Domstolsstyrelsen forventes endvidere at fastsætte generelle regler om,
hvordan en bruger orienterer sig om skifteportalens aktuelle driftsstatus,
herunder om der er opstået et nedbrud eller en driftsforstyrrelse på
domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer, der kan føre til, at
portalen ikke skal anvendes, og hvordan en meddelelse i så fald teknisk skal
gives til skifteretten, f.eks. ved at sende en e-mail til skifteretten.
102
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Bestemmelsen tager alene sigte på at give Domstolsstyrelsen bemyndigelse
til at fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument teknisk
gives til skifteretten i tilfælde af it-nedbrud.
Den foreslåede bestemmelse skal således ses i sammenhæng med de
foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 6, jf. bemærkningerne til disse ovenfor,
hvorefter vedkommende retspræsident henholdsvis skifteretten kan beslutte,
at skifteportalen ikke skal anvendes i særlige situationer, herunder ved
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser. Domstolsstyrelsen vil efter den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse alene kunne fastsætte regler om, at
skifteportalen ikke skal anvendes ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer i
visse nærmere afgrænsede tilfælde, mens retspræsidenterne vil kunne træffe
en generel beslutning om, at portalen ikke skal anvendes i særlige
situationer, hvor portalen ikke er tilgængelig for brugerne på grund af lokale
it-nedbrud eller driftsforstyrrelser. Skifteretten vil ved tekniske nedbrud
eller driftsforstyrrelser også i andre tilfælde end angivet i reglerne fastsat af
Domstolsstyrelsen kunne beslutte, hvordan en bruger teknisk skal give
meddelelser og dokumenter til skifteretten, men vil ikke skulle træffe
beslutning herom, hvis retspræsident har truffet en generel beslutning om,
at skifteportalen ikke skal anvendes.
Det foreslås i
§ 6 a, stk. 10,
at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at
en person, som skifteretten påtænker at udpege som kurator, beskikke som
rekonstruktør eller tillidsmand eller antage som medhjælper, skal oplyse
personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for
udpegelsen som kurator, beskikkelsen som rekonstruktør eller tillidsmand
og antagelsen som medhjælper. Domstolsstyrelsen kan desuden fastsætte
regler om skifteretternes registrering og behandling af disse oplysninger.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at bemyndige
Domstolsstyrelsen til at fastsætte en pligt for en kurator, rekonstruktør,
tillidsmand eller medhjælper til at oplyse sit personnummer og give andre
oplysninger, som er nødvendige for at sikre entydig identifikation af kurator,
rekonstruktør, tillidsmand eller medhjælper i forbindelse med skifterettens
udpegning, beskikkelse eller antagelse af den pågældende til at varetage
behandlingen af en insolvensskiftesag.
Domstolsstyrelsen vil desuden kunne fastsætte regler om, hvordan kurators,
rekonstruktørs, tillidsmands og medhjælpers oplysninger registreres og
behandles af skifteretterne.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.2.
103
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
(Til § 6 b)
Det foreslås i
§ 6 b, stk. 1,
at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder
anledning til det.
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten vil kunne bestemme, at en
meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når
skifteretten finder anledning til det.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til konkurslovens § 237 a, stk. 2, der
foreslås ophævet (lovforslagets § 2, nr. 13). Bestemmelsen vil medføre, alle
regler om kommunikation med skifteretten samles i konkurslovens kapitel
1 om indledende bestemmelser, men vil ikke medføre ændringer af
gældende ret.
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten, i overensstemmelse med hvad
der fremgår af bemærkningerne til § 237 a, stk. 2, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat, side 81, fortsat i særlige tilfælde kan
stille krav om, at meddelelser til skifteretten forsynes med original
underskrift. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis skifteretten er i tvivl om,
hvorvidt en meddelelse hidrører fra den pågældende part.
Bestemmelsen vil ikke ændre på, at retsplejelovens regler om digital
kommunikation i borgerlige retssager finder anvendelse ved skifterettens
behandling af tvister efter konkurslovens § 243.
Det foreslås i
§ 6 b, stk. 2,
at kurator, rekonstruktør, tillidsmand og
medhjælper skal kunne modtage meddelelser, der sendes som digital
kommunikation. Hvis en fordringshaver har anmeldt sit krav til en af de
personer, der er nævnt i 1. pkt., ved anvendelse af digital kommunikation,
kan meddelelser til fordringshaveren sendes som digital kommunikation.
Bestemmelsen vil medføre, at kurator, rekonstruktør, tillidsmand og
medhjælper vil skulle kunne modtage meddelelser, der sendes som digital
kommunikation, samt at meddelelser til fordringshaveren vil kunne sendes
som digital kommunikation, hvis en fordringshaver har anmeldt sit krav til
kurator, rekonstruktør, tillidsmand eller medhjælper ved anvendelse af
digital kommunikation.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til konkurslovens § 237 a, stk. 3, der
foreslås ophævet (lovforslagets § 2, nr. 13), og vil, i overensstemmelse med
bemærkningerne til § 237 a, stk. 3, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,
L 181 som fremsat, side 203, indebære, at de nævnte personer fortsat skal
104
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
kunne modtage digitale meddelelser såsom e-mails. Dette kan bl.a. være en
meddelelse fra en fordringshaver, som ønsker at anmelde et krav via e-mail.
Det vil være tilstrækkeligt, hvis de nævnte personer kan modtage digital
kommunikation i form af e-mail, som overholder de databeskyttelsesretlige
regler.
Bestemmelsen vil ikke ændre på, at retsplejelovens regler om digital
kommunikation i borgerlige retssager finder anvendelse.
Bestemmelsen vil medføre, at alle regler om kommunikation med
skifteretten samles i konkurslovens kapitel 1 om indledende bestemmelser,
men vil ikke medføre ændringer af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.1.1.
Til nr. 2
Det fremgår af konkurslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at begæring om
forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling,
konkurs eller gældssanering indgives skriftligt og så vidt muligt skal angive
skyldnerens navn, personnummer og bopæl, det navn, hvorunder han
eventuelt driver forretning (firma), hans erhvervsgren, samt hvorfra hans
erhvervsvirksomhed drives.
Det foreslås i
§ 7, stk. 1, 1. pkt.,
at ændre »skriftligt« til: »på domstolenes
skifteportal«.
Ændringen
vil
medføre,
at
begæring
om
forebyggende
rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs eller
gældssanering vil skulle indgives på domstolenes skifteportal og så vidt
muligt skal angive skyldnerens navn, personnummer og bopæl, det navn,
hvorunder han eventuelt driver forretning (firma), hans erhvervsgren, samt
hvorfra hans erhvervsvirksomhed drives.
Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i
konkurslovens § 6 a, stk. 1 (lovforslagets § 2, nr. 1), hvorefter sager om
forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling,
konkurs og gældssanering behandles ved anvendelse af domstolenes
skifteportalen, herunder at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om
sagen skal gives på skifteportalen.
Ændringen
vil
medføre,
at
begæringer
om
rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling,
forebyggende
konkurs og
105
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
gældssanering vil skulle indgives på skifteportalen og f.eks. ikke vil kunne
sendes til skifteretten via e-mail.
Den foreslåede ændring vil ikke berøre regler i konkursloven om
udfærdigelsen af begæringer.
I tilfælde, hvor en bruger er undtaget fra at anvende domstolenes
skifteportal, jf. det foreslåede § 6 a, stk. 3 (lovforslagets § 2, nr. 1), eller
hvor en sag ikke skal behandles ved anvendelse af skifteportalen, jf. det
foreslåede § 6 a, stk. 4 (lovforslagets § 2, nr. 1), vil skifteretten skulle
bestemme, hvordan en begæring til skifteretten skal gives. Det forudsættes,
at det i sådanne tilfælde fortsat vil være et formkrav, at begæringen skal
være skriftlig.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt i
øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.2.
Til nr. 3
Det fremgår af konkurslovens § 13 a, stk. 2, at en anmodning om
forlængelse af en rekonstruktionsbehandling skal være skriftlig og
indeholde en redegørelse for baggrunden for og formålet med forlængelsen.
Det foreslås i
§ 13 a, stk. 2,
at ændre »være skriftlig« til: »gives på
domstolenes skifteportal«.
Ændringen vil indebære, at en anmodning om forlængelse af en
rekonstruktionsbehandling vil skulle gives på domstolenes skifteportal og
indeholde en redegørelse for baggrunden for og formålet med forlængelsen.
Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i
konkurslovens § 6 a, stk. 1 (lovforslagets § 2, nr. 1), hvorefter sager om
forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling,
konkurs og gældssanering skal behandles ved anvendelse af domstolenes
skifteportal, herunder at enhver anden skriftlig meddelelse til skifteretten
om sagen skal gives på skifteportalen.
Ændringen vil medføre, at en anmodning om forlængelse af en
rekonstruktionsbehandling vil skulle indgives på skifteportalen og f.eks.
ikke vil kunne sendes til skifteretten via e-mail.
Den foreslåede ændring vil ikke ændre bestemmelsens krav til
udfærdigelsen af anmodningen.
106
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
I tilfælde, hvor en bruger er undtaget fra at anvende domstolenes
skifteportal, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 3 (lovforslagets § 2,
nr. 1), eller hvor en sag ikke skal behandles ved anvendelse af portalen, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 4 (lovforslagets § 2, nr. 1), vil
skifteretten skulle bestemme, hvordan en anmodning om forlængelse til
skifteretten skal gives. Det forudsættes, at det i sådanne tilfælde fortsat vil
være et formkrav, at anmodningen om forlængelse skal være skriftlig. Der
henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt i øvrigt
til lovforslagets pkt. 2.3.2.
Til nr. 4
Det fremgår af konkurslovens § 23, stk. 1, 1. pkt., at en fordringshavers
konkursbegæring skal angive de omstændigheder, hvorpå begæringen
støttes. Det fremgår af 2. pkt., at begæringen skal indgives i to eksemplarer.
Det foreslås, at
§ 23, stk.1, 2. pkt.,
ophæves.
Ophævelsen vil medføre, at kravet om, at en fordringshavers
konkursbegæring skal indgives i to eksemplarer, udgår.
Ændringen er en konsekvensændring af, at begæringer om konkurs efter den
foreslåede § 6 a, stk. 1 (lovforslagets § 2, nr. 1), fremover vil skulle indgives
på domstolenes skifteportal. Begæringer vil således skulle indgives digitalt
på skifteportalen og vil ikke kunne gives til skifteretten som et fysisk
dokument, medmindre brugeren er blevet undtaget fra at anvende portalen,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 3 (lovforslagets § 2, nr. 1), og
skifteretten har bestemt, at brugeren skal sende meddelelser til skifteretten
med fysisk brev. I tilfælde, hvor en sag ikke skal behandles ved anvendelse
af skifteportalen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 4 (lovforslagets
§ 2, nr. 1), vil skifteretten tilsvarende kunne bestemme, hvordan en begæring
skal gives til skifteretten.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt i
øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.2.
Til nr. 5
Det fremgår af konkurslovens § 23, stk. 2, at skifteretten straks lader en
begæring om konkurs forkynde for skyldneren og samtidig med mindst
aftens varsel indkalder skyldneren og vedkommende fordringshaver til et
møde i skifteretten, der så vidt muligt bør afholdes senest tre dage efter
konkursbegæringens modtagelse
107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Efter konkurslovens § 23, stk. 3, kan forkyndelse af konkursbegæringen
undlades, hvis skyldneren på anden måde er gjort bekendt med begæringen.
Det fremgår af konkurslovens § 23, stk. 5, at skifteretten kan tillægge
skyldnerens udeblivelse uden lovligt forfald eller hans undladelse af at give
fyldestgørende svar på skifterettens spørgsmål betydning som bevis for
rigtigheden af fordringshaverens anbringender. Finder skifteretten i særlige
tilfælde ikke på forsvarlig måde at kunne træffe afgørelse i spørgsmålet om
konkurs uden skyldnerens tilstedeværelse, kan skifteretten bestemme, at
skyldneren skal fremstilles af politiet.
Regler om meddelelser og forkyndelse af meddelelser findes i
retsplejelovens kapitel 17 (§§ 153-167).
Retsplejelovens § 155, stk. 1, nr. 1-6, angiver forkyndelsesmåderne.
Efter nr. 1 kan forkyndelse ske ved, at den meddelelse, der skal forkyndes,
med eventuelle bilag sendes eller afleveres til den pågældende, der samtidig
anmodes om at bekræfte modtagelsen på en genpart af dokumentet eller,
hvis forkyndelsen foretages ved rettens eller anklagemyndighedens
foranstaltning, et særligt modtagelsesbevis (brevforkyndelse).
Efter nr. 2 kan forkyndelse ske ved, at meddelelsen med eventuelle bilag
ved digital kommunikation gøres tilgængelig for den pågældende, der
samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen (digital forkyndelse).
Efter nr. 3 kan forkyndelse ske ved, at meddelelsen med eventuelle bilag
gøres tilgængelig for den pågældende i en digital postkasse, der anvendes til
sikker digital kommunikation med det offentlige (forenklet digital
forkyndelse).
Efter nr. 4 kan forkyndelse ske ved, at meddelelsen med eventuelle bilag
sendes til den pågældendes bopæl i brev med afleveringsattest
(postforkyndelse).
Efter nr. 5 kan forkyndelse ske ved, at den meddelelse, der skal forkyndes,
med eventuelle bilag afleveres til den pågældende af en stævningsmand
(stævningsmandsforkyndelse).
Efter nr. 6 kan forkyndelse ske ved, at meddelelsen med eventuelle bilag
telefonisk gives den pågældende, der forinden eller efterfølgende får tilsendt
eller overdraget dokumentet og efterfølgende får tilsendt en bekræftelse på
forkyndelsen (telefonforkyndelse).
108
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Efter retsplejelovens § 155, stk. 2, kan forkyndelse efter stk. 1, nr. 1-5,
anvendes, når der skal ske forkyndelse for foreninger, fonde og boer m.v.
De forskellige forkyndelsesformer er sideordnede. Retterne kan iværksætte
forkyndelse på de måder, der er angivet i retsplejelovens § 155, jf. § 1 i
bekendtgørelse nr. 816 af 25. juni 2013 om forkyndelse. Det følger heraf, at
den ret, der iværksætter forkyndelse, således vælger, på hvilken måde
forkyndelse skal ske.
Retsplejeloven indeholder i §§ 156-156 c bestemmelser om, hvornår
meddelelser anses for forkyndt ved brevforkyndelse, telefonforkyndelse,
digital forkyndelse og forenklet digital forkyndelse.
For så vidt angår postforkyndelse og stævningsmandsforkyndelse,
indeholder retsplejelovens § 157 detaljerede regler om fremgangsmåden ved
disse forkyndelsesformer.
Brevforkyndelse, digital forkyndelse og forenklet digital forkyndelse for
selskaber, foreninger, fonde og boer m.v. (juridiske personer) kan efter
retsplejelovens § 157 a, stk. 1, tillige ske for et direktionsmedlem, et
bestyrelsesmedlem eller en anden, som har ansvar for den juridiske persons
anliggender, på den juridiske persons postadresse eller digitale adresse.
Forkyndelse kan endvidere ske for den juridiske persons ansatte på den
juridiske persons postadresse eller digitale adresse. Retsplejelovens § 157 a,
stk. 2, indeholder nærmere regler for postforkyndelse og
stævningsmandsforkyndelse for selskaber, foreninger, fonde og boer m.v.
(juridiske personer).
Ud over de ovennævnte almindelige forkyndelsesregler indeholder
retsplejeloven bl.a. regler om forkyndelse i udlandet og i Statstidende.
Forkyndelse i udlandet efter retsplejelovens § 158 kan kun ske, hvis det ikke
er muligt at foretage forkyndelse her i landet. Forkyndelse i Statstidende kan
ske, når ingen af retsplejelovens øvrige forkyndelsesformer giver mulighed
for at gennemføre forkyndelsen, jf. retsplejelovens § 159. Efter
retsplejelovens § 161 kan forkyndelse desuden ske for en advokat, som en
part har antaget til at føre en sag.
Retsplejelovens § 162 fastsætter regler om, at når der i et retsmøde træffes
beslutning om tidspunktet for et nyt møde eller for en retshandlings
foretagelse, anses beslutningen for at være forkyndt for de personer, der er
til stede i retsmødet. Beslutningen anses endvidere for at være forkyndt for
personer, der har været lovligt tilsagt til mødet, men som enten er udeblevet
eller uberettiget har forladt mødet, forinden beslutningen blev truffet.
109
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Efter retsplejelovens § 163, stk. 1, er en forkyndelse gyldig, selv om
meddelelsen ikke kommer til vedkommendes kundskab. Er det dokument,
der skal forkyndes, kommet vedkommende i hænde, anses forkyndelse for
sket, selv om forkyndelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med
reglerne i §§ 155-157 a, jf. retsplejelovens § 163, stk. 2.
Det fremgår af retsplejelovens § 164, at medmindre andet er bestemt i den
militære retsplejelov, sker forkyndelse for militærpersoner efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 17, og at forkyndelse for personer, der er indkvarteret
på militært område, dog altid kan ske ved den pågældendes militære
afdelings foranstaltning.
Efter retsplejelovens § 165 fastsætter justitsministeren nærmere regler om
forkyndelse, mens Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag og
befordringsgodtgørelse til stævningsmænd.
Det foreslås efter konkurslovens § 23, stk. 2, at indsætte et nyt
stk. 3,
der
fastsætter, at retsplejelovens §§ 155-159 og 161-165 finder tilsvarende
anvendelse ved forkyndelse af konkursbegæringen og tidspunktet for
konkursbegæringens foretagelse. Stk. 3-5 bliver herefter til stk. 4-6.
Bestemmelsen vil indebære, at retsplejelovens §§ 155-159 og 161-165 vil
finde tilsvarende anvendelse ved forkyndelse af konkursbegæringen og
tidspunktet for konkursbegæringens foretagelse, således at det udtrykkeligt
kommer til at fremgå, at retsplejelovens regler om brevforkyndelse, digital
forkyndelse,
forenklet
digital
forkyndelse,
postforkyndelse,
stævningsmandsforkyndelse og telefonforkyndelse samt reglerne om
forkyndelse i udlandet og i Statstidende m.v. finder tilsvarende anvendelse,
når konkursbegæringen og tidspunktet for konkursbegæringens foretagelse
forkyndes for skyldner og vedkommende fordringshaver. Da skifteretterne
i dag i praksis forkynder konkursbegæringer m.v. i overensstemmelse med
retsplejelovens regler om forkyndelse, indebærer forslaget en kodificering
af den praksis for forkyndelse, som skifteretterne allerede anvender. Der er
således ikke tilsigtet en ændring af gældende praksis.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.2.
Til nr. 6
Det fremgår af konkurslovens § 108, stk. 2, 1. pkt., at skiftesamling til valg
af kurator og kreditorudvalg skal indkaldes, hvis kurator eller en
fordringshaver begærer det. Efter 2. pkt. skal begæring herom fremsættes
110
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
skriftligt over for skifteretten senest 3 uger efter bekendtgørelsen om
konkurs, jf. § 109.
Det foreslås i
§ 108, stk. 2, 2. pkt.,
at ændre »skriftligt over for skifteretten«
til: »over for skifteretten på domstolenes skifteportal«.
Ændringen vil indebære, at begæring om skiftesamling til valg af kurator og
kreditorudvalg vil skulle fremsættes over for skifteretten på domstolenes
skifteportal senest 3 uger efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109.
Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i
konkurslovens § 6 a, stk. 1, 2. pkt. (lovforslagets § 2, nr. 1), hvorefter sager
om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling,
konkurs og gældssanering skal behandles ved anvendelse af domstolenes
skifteportal, herunder at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen
som udgangspunkt skal gives på skifteportalen.
Ændringen vil medføre, at en begæring om skiftesamling til valg af kurator
og kreditorudvalg vil skulle indgives på domstolenes skifteportal og f.eks.
ikke vil kunne sendes til skifteretten via e-mail.
Den foreslåede ændring vil ikke ændre reglerne i konkursloven om
udfærdigelsen af begæringer.
I tilfælde, hvor en bruger er undtaget fra at anvende domstolenes
skifteportal, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 3 (lovforslagets § 2,
nr. 1), eller hvor en sag ikke skal behandles ved anvendelse af skifteportalen,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 4 (lovforslagets § 2, nr. 1), vil
skifteretten skulle bestemme, hvordan en begæring skal gives. Det
forudsættes, at det i sådanne tilfælde fortsat vil være et formkrav, at
begæringen skal være skriftlig.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt i
øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.2.
Til nr. 7
Det fremgår af konkurslovens § 202, stk. 1, at begæring om gældssanering
skal ledsages af en opgørelse over skyldnerens aktiver og passiver, en
fortegnelse over fordringshaverne, oplysning om skyldnerens og den øvrige
husstands indkomst samt øvrige oplysninger af betydning for skifterettens
afgørelse om, hvorvidt gældssaneringssag skal indledes. Begæringen skal
ledsages af skyldnerens erklæring på tro og love om rigtigheden af de
afgivne oplysninger og om, at skyldneren har givet oplysning om alt, hvad
111
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
skyldneren ejer og skylder. Efter stk. 2 kan justitsministeren fastsætte
nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal ledsage en begæring, og
bestemme, at der skal anvendes en særlig blanket.
Justitsministeren har i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen udstedt
bekendtgørelse nr. 1133 af 6. juli 2022 om gældssanering. Efter
bekendtgørelsens § 1, stk. 1, skal en begæring om gældssanering indgives
på den blanket, der er medtaget som bilag 1 til bekendtgørelsen, og efter §
1, stk. 3, skal begæringen vedlægges de dokumenter, der er nævnt i
blanketten.
Det fremgår af konkurslovens § 202, stk. 4, 1. pkt., at skifteretten afviser en
begæring, der ikke opfylder kravene i stk. 1 eller i regler, der er fastsat i
medfør af stk. 2.
Det foreslås i
§ 202, stk. 2,
at ændre », hvilke oplysninger der skal ledsage
en begæring, og kan bestemme, at der skal anvendes en særlig blanket« til:
»udfærdigelse af en begæring om gældssanering og om, hvilke oplysninger
der skal ledsage begæringen«.
Ændringen vil medføre, at justitsministeren vil kunne fastsætte nærmere
regler om udfærdigelse af en begæring om gældssanering og om, hvilke
oplysninger der skal ledsage begæringen.
Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i
konkurslovens § 6 a, stk. 1 (lovforslagets § 2, nr. 1), hvorefter enhver
skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på domstolenes
skifteportal. En begæring om gældssanering vil efter det foreslåede herefter
som udgangspunkt skulle indgives på skifteportalen og ikke ved anvendelse
af en blanket.
Ændringen vil ikke medføre en ændring af gældende ret, idet
justitsministeren fortsat vil skulle fastsætte regler om, hvordan en
gældssaneringsbegæring skal udfærdiges. Der er alene tale om, at
bestemmelsen ikke længere forudsætter, at skyldneren anvender en blanket,
når begæringen indgives til skifteretten.
Justitsministeren forudsættes at foretage en ændring af bekendtgørelse nr.
1133 af 6. juli 2022 om gældssanering, hvorved der vil blive fastsat regler
om, at en begæring, der indgives til skifteretten, skal udfærdiges på en
bestemt måde, både i tilfælde hvor begæringen indgives på domstolenes
skifteportal, og i tilfælde hvor en bruger er undtaget fra at anvende
domstolenes skifteportal, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 3
112
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
(lovforslagets § 2, nr. 1), eller hvor en sag ikke skal behandles ved
anvendelse af skifteportalen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 4
(lovforslagets § 2, nr. 1).
Til nr. 8 og 9
Det fremgår af konkurslovens § 208, stk. 1, at proklama skal udstedes straks
efter gældssaneringssagens indledning.
Det fremgår af stk. 2, at skifteretten ved proklama indrykker én
bekendtgørelse i Statstidende. Bekendtgørelsen skal bl.a. indeholde
oplysning om en person, til hvem anmeldelse skal ske, jf. stk. 2, nr. 3.
Det fremgår af stk. 3, 1. pkt., at genpart af bekendtgørelsen straks sendes til
alle fordringshavere, som er eller bliver skifteretten bekendt. Efter 2. pkt.
skal genparten i de i § 197 a, stk. 1, nævnte tilfælde, hvorefter uafklarede
forhold, der skyldes, at skyldneren m.fl. var under konkursbehandling, da
skifteretten modtog forslaget om gældssanering, ikke er til hinder for
afsigelse af kendelse om gældssanering, indeholde opfordring om at
fremkomme med oplysninger om omstændigheder af betydning for
afgørelsen efter § 197 a, stk. 2, hvorefter stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis
skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra erhvervsmæssig virksomhed,
og virksomhedens ledelse i ikke uvæsentligt omfang har tilsidesat nærmere
angivne forpligtelser eller i øvrigt har undladt at lede virksomheden
forsvarligt.
Efter stk. 4 kan skifteretten bestemme, at proklama tillige skal optages i
lokale eller almindeligt læste blade.
Efter stk. 5 sender skifteretten straks efter gældssaneringssagens indledning
meddelelse herom til virksomhedspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 c,
og fordringspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 d.
Efter konkurslovens § 218, stk. 3, bekendtgør skifteretten straks udfaldet af
en gældssaneringssag i Statstidende, når skyldnerens forslag tages helt eller
delvis til følge. Genpart af bekendtgørelsen sendes samtidig til samtlige
kendte fordringshavere.
Det foreslås i
§ 208, stk. 3, 1. pkt., og § 218, stk. 3, 2. pkt.,
at ændre »Genpart
af« til: »Meddelelse om«.
Det foreslås i
§ 208, stk. 3, 2. pkt.,
at ændre »genparten« til: »meddelelsen«.
113
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Ændringerne i § 208, stk. 3, 1. og 2. pkt., vil medføre, at der, straks efter
bekendtgørelsen om gældssaneringssagens indledning er blevet indrykket i
Statstidende, frem for en genpart af bekendtgørelsen vil skulle sendes en
meddelelse om bekendtgørelsen til alle fordringshavere, som er eller bliver
skifteretten bekendt, samt at meddelelsen, ligesom genparten efter gældende
ret, i de i § 197 a, stk. 1, nævnte tilfælde skal indeholde opfordring om at
fremkomme med oplysninger om omstændigheder af betydning for
afgørelsen efter § 197 a, stk. 2.
Ændringen i § 218, stk. 3, 2. pkt., vil medføre, at der, når skyldnerens forslag
helt eller delvis tages til følge, og skifteretten bekendtgør sagens udfald i
Statstidende, frem for en genpart af bekendtgørelsen vil skulle sendes en
meddelelse om bekendtgørelsen til samtlige kendte fordringshavere.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med den foreslåede
bestemmelse i konkurslovens § 6 a, stk. 1 (lovforslagets § 2, nr. 1), hvorefter
alle insolvensskiftesager, herunder sager om gældssanering, skal behandles
ved anvendelse af domstolenes skifteportal, og hvorefter enhver skriftlig
meddelelse til skifteretten om sagen som udgangspunkt skal gives på
skifteportalen. Kommunikationen mellem skifteretten og fordringshaverne
i forbindelse med en gældssaneringssag vil herefter skulle foregå via
skifteportalen. Skifteretten vil efter det foreslåede ikke skulle sende
genparter af bekendtgørelser i Statstidende til de kendte fordringshavere,
men vil i stedet give meddelelser om bekendtgørelser til de pågældende via
skifteportalen.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt i
øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.2.
Til nr. 10
Det fremgår af konkurslovens § 208 a, stk. 1, at anmeldelser skal være
skriftlige og angive fordringshaverens fordring samt eventuelle krav på
renter og omkostninger. En anmeldelse bør indeholde oplysning om
fordringens stiftelsestidspunkt, en postadresse, hvortil senere henvendelser
kan sendes, og en konto i et pengeinstitut, hvortil afdrag kan betales.
Det foreslås at ophæve
§ 208 a, stk. 1, 1. pkt.,
og i stedet indsætte, at
anmeldelser skal være skriftlige. Hvis anmeldelse skal ske til skifteretten,
skal anmeldelser indgives på domstolenes skifteportal. Anmeldelser skal
114
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
angive fordringshaverens fordring samt eventuelle krav på renter og
omkostninger.
Ændringen vil indebære, at hvis anmeldelse skal ske til skifteretten, skal
anmeldelser indgives på domstolenes skifteportal, samt at anmeldelser ikke
som hidtil skal indeholde oplysning om fordringens stiftelsestidspunkt, en
postadresse, hvortil senere henvendelser kan sendes, og en konto i et
pengeinstitut, hvortil afdrag kan betales.
Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i
konkurslovens § 6 a, stk. 1 (lovforslagets § 2, nr. 1), hvorefter sager om
forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling,
konkurs og gældssanering skal behandles ved anvendelse af domstolenes
sagsportal, herunder at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen
som udgangspunkt skal gives på skifteportalen.
Anmeldelser, der skal ske til andre end skifteretten, f.eks. skifterettens
medhjælper, vil fortsat skulle være skriftlige. Anmeldelse af fordringer i
gældssaneringsager vil i praksis normalt skulle ske til skifterettens
medhjælper.
I tilfælde, hvor en bruger er undtaget fra at anvende domstolenes
skifteportal, jf. den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 6 a, stk. 3
(lovforslagets § 2, nr. 1), eller hvor en sag ikke skal behandles ved
anvendelse af skifteportalen, jf. den foreslåede bestemmelse i
konkurslovens § 6 a, stk. 4 (lovforslagets § 2, nr. 1), vil skifteretten skulle
bestemme, hvordan den skriftlige anmeldelse til skifteretten skal gives.
Bestemmelsen vil indebære, at anmeldelser af ordens- og bevismæssige
grunde fortsat skal være skriftlige. En anmeldelse vil dog fortsat inden for
fristen kunne fremsættes mundtligt ved et møde i skifteretten eller ved et
møde hos skifterettens medhjælper, idet det fortsat forudsættes, at
anmeldelsen i disse tilfælde tilføres gældssaneringssagens akter.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt i
øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.2.
Til nr. 11
Det fremgår af konkurslovens § 208 a, stk. 3, at indsendes en anmeldelse af
en fordring i to eksemplarer, tilbagesendes det ene med påtegning om
modtagelsen.
115
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Det fremgår af § 219, stk. 1, 1. pkt., at skifteretten kan antage en medhjælper
til under skifterettens tilsyn at udføre bl.a. den § 208 a, stk. 3, nævnte
forretning.
Det foreslås at ophæve
§ 208 a, stk. 3.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i konkurslovens
§ 6 a, stk. 1 (lovforslagets § 2, nr. 1), hvorefter sager om forebyggende
rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs og
gældssanering skal behandles ved anvendelse af domstolenes sagsportal,
herunder at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen som
udgangspunkt skal gives på domstolenes skifteportal. Efter det foreslåede
vil kreditor således skulle anmelde en fordring til skifteretten på
domstolenes skifteportal, hvis skifteretten efter at have indledt en
gældssaneringssag helt undtagelsesvis har besluttet, at anmeldelse af
fordringer skal ske til skifteretten. Skifteretten vil derfor ikke længere
modtage et fysisk eksemplar af anmeldelsen, der kan tilbagesendes med en
påtegning til kreditor.
I tilfælde, hvor skifteretten i medfør af § 219, stk. 1, har antaget en
medhjælper, som kreditor skal anmelde sin fordring til, sender kreditorerne
i dag kun i sjældne tilfælde en fysisk anmeldelse til medhjælperen.
Kommunikationen mellem kreditor og medhjælperen er således allerede
som udgangspunkt digital, og eksemplarer tilbagesendes derfor ikke med en
påtegning om modtagelsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.2.
Til nr. 12
Det fremgår af konkurslovens § 219, stk. 1, 1. pkt., at skifteretten under en
gældssaneringssag kan antage en medhjælper til under skifterettens tilsyn at
udføre nærmere angivne forretninger, herunder at sørge for at tilbagesende
det ene eksemplar af en anmeldelse af en fordring med en påtegning til
fordringshaver, hvis anmeldelsen er indsendt i to eksemplarer, jf.
konkurslovens § 208 a, stk. 3.
Det foreslås i
§ 219, stk. 1, 1. pkt.,
at »§ 208 a, stk. 3,« udgår.
Ændringen er en konsekvens af, at konkurslovens § 208 a, stk. 3, foreslås
ophævet (lovforslagets § 2, nr. 11).
Den foreslåede ændring vil ikke i øvrigt medføre en ændring af gældende
ret.
116
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Til nr. 13
Kapitel 29 a i konkursloven indeholder i § 237 a regler om digital
kommunikation.
Det fremgår af konkurslovens § 237 a, stk. 1, at krav om skriftlighed ikke er
til hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital
kommunikation. Efter stk. 2 kan skifteretten bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når den finder anledning
til det. Efter stk. 3 skal kurator, rekonstruktør, tillidsmand og medhjælper
kunne modtage meddelelser, der sendes som digital kommunikation,
ligesom kurator, rekonstruktør, tillidsmand og medhjælper kan sende
meddelelser som digital kommunikation til en fordringshaver, der har
anmeldt sit krav til en af dem ved anvendelse af digital kommunikation.
Det foreslås, at
kapitel 29 a
ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i
konkurslovens § 6 a, stk. 1 (lovforslagets § 2, nr. 1), hvorefter sager om
forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering
som udgangspunkt vil skulle behandles på domstolenes digitale skifteportal.
Da al skriftlig kommunikation efter det foreslåede fremover vil skulle foregå
digitalt på skifteportalen, bliver § 237 a, stk. 1, overflødig.
Det foreslås, at der i § 6 b indføres regler med samme ordlyd og indhold
som § 237 a, stk. 2 og 3 (lovforslagets § 2, nr. 1).
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt i
øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.2.
Til nr. 14
Adgang til anke og kære af skifterettens afgørelser er reguleret i
konkurslovens § 249.
Det fremgår af § 249, 1. pkt., at skifterettens afgørelser efter § 8, § 9 b, stk.
1, 1. pkt., § 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120 og 121, § 13 d, stk. 3 og 5, § 13
e, stk. 4, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk. 2, §§ 120-122 og § 164 a, stk. 1, ikke
kan indbringes for højere ret.
Det foreslås at der i § 249, 1. pkt., efter »efter« indsættes: »§ 6 a, stk. 3, 2.
og 3. pkt., og stk. 4-6,«.
117
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Indsættelsen vil indebære, at beslutninger efter det foreslåede § 6 a, stk. 3,
2. pkt. (lovforslagets § 2, nr. 1), om at udelukke en bruger fra at anvende
skifteportalen, fordi brugeren har fremsat et stort antal ensartede
anmodninger på portalen, ikke vil kunne indbringes for højere ret.
Indsættelsen vil ligeledes indebære, at skifterettens beslutninger efter de
foreslåede bestemmelser i § 6 a, stk. 3, 3. pkt., og stk. 4 og 6, og
retspræsidentens beslutninger efter den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk.
5 (lovforslagets § 2, nr. 1), om at domstolenes skifteportal ikke skal
anvendes, og om hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives, når skifteportalen ikke skal anvendes, ikke vil kunne
indbringes for højere ret.
Indsættelsen vil ikke i øvrigt medføre nogen ændring af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.2 og § 2, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
Til nr. 15
Det fremgår af konkurslovens § 249, stk. 1, 1. pkt., at skifterettens afgørelser
efter § 8, § 9 b, stk. 1, 1. pkt., § 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120 og 121, § 13
d, stk. 3 og 5, § 13 e, stk. 4, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk. 2, §§ 120-122 og
§ 164 a, stk. 1, ikke kan indbringes for højere ret. Efter 2. pkt. gælder det
samme afgørelser efter § 11 e, stk. 2 eller 5, § 12 a, stk. 1 eller 3, § 12 k, stk.
1, herunder jf. § 223, stk. 1, 2. pkt., eller § 13 a, stk. 1, jf. § 13 d, stk. 2, 2.
pkt., jf. §§ 120 og 121, og jf. § 13 d, stk. 3 og 5
Det foreslås i § 249 at indsætte to nye stk. 2 og 3.
Efter det foreslåede
§ 249, stk. 2,
kan beslutninger efter § 6 a, stk. 3, 1. pkt.
ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret.
Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen
angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende
betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er
anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret.
Bestemmelsen vil indebære, at en beslutning efter det foreslåede § 6 a, stk.
3, 1. pkt. (lovforslagets § 2, nr. 1), ikke uden Procesbevillingsnævnets
tilladelse kan indbringes for højere ret.
En bruger, der efter den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 6 a, stk.
3, 1. pkt. (lovforslagets § 2, nr. 1), har fået afslag på en anmodning om at
118
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
blive undtaget fra at anvende skifteportalen, vil således ikke kunne kære
skifterettens beslutning til landsretten, uden at Procesbevillingsnævnet har
givet tilladelse hertil.
Det foreslås i
§ 249, stk. 3,
at ansøgning om kæretilladelse skal indgives til
Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen er truffet.
Bestemmelsen vil indebære, at ansøgning om tilladelse til at kære en
beslutning truffet efter konkurslovens § 6 a, stk. 3, 1. pkt. (lovforslagets § 2,
nr. 1), skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at
beslutningen er truffet.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.3.2 og § 2, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
Til § 3
Til nr. 1
Skifteretterne kommunikerer i dag i vidt omfang digitalt med brugerne, og
meddelelser til skifteretterne sendes ofte digitalt, f.eks. via e-mail og Digital
Post.
Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 1, at krav om skriftlighed
ikke er til hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital
kommunikation. Det fremgår af stk. 2, at skifteretten kan bestemme, at en
meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når
skifteretten finder anledning til det.
Der gælder således intet underskriftskrav i sager om ægtefælleskifte m.v.,
og kun i særlige tilfælde vil brugerne skulle forsyne meddelelser til
skifteretten med original underskrift.
Det fremgår af ægtefællesskiftelovens § 2, stk. 4, at retsplejelovens regler
om borgerlige sager finder anvendelse ved skifterettens behandling af sager
efter ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 1 og 2. Ægtefælleskiftelovens § 2, stk.
1, angår sager om enkelttvister, der opstår under den pågældende skifterets
behandling af et bo efter § 1 eller under privat skifte af ægtefællers fællesbo
eller sameje om flere særejeaktiver, mens stk. 2 angår selvstændige sager
mellem ægtefæller om kompensationskrav i særlige situationer og
tilsidesættelse, ændring eller fortolkning af ægtefællers bodelingsaftaler.
Det betyder
,
at ved skifterettens behandling af enkelttvister under en
bobehandling og selvstændige sager i henhold til ægtefælleskiftelovens § 2,
stk. 4, jf. stk. 1 og 2, gælder retsplejelovens regler om digital
119
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
kommunikation, herunder retsplejelovens § 148 a om domstolenes
sagsportal.
Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 1 a i ægtefælleskifteloven om digital
behandling.
(Til § 8 a)
Det foreslås i det ny kapitel 1 a at indsætte en ny bestemmelse som
§ 8 a.
Det foreslås i
§ 8 a, stk. 1,
at sager om ægtefælleskifte m.v. som nævnt i § 1
behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal. Enhver skriftlig
meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog de
foreslåede stk. 3-6 og 9.
Bestemmelsen vil indebære, at sager om ægtefælleskifte m.v. som nævnt i
§ 1 vil skulle behandles ved anvendelse af domstolenes digitale skifteportal,
og at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på
portalen, jf. dog de foreslåede stk. 3-6 og 9, der indeholder undtagelser til
udgangspunktet, jf. bemærkninger hertil nedenfor.
Bestemmelsen ændrer ikke på, at retsplejelovens regler om digital
kommunikation i borgerlige retssager finder anvendelse ved skifterettens
behandling af enkelttvister og selvstændige sager i henhold til § 2, stk. 4, jf.
§ 2, stk. 1 og 2.
Ved »domstolenes skifteportal« forstås en digital indgang på internettet,
som brugerne kan tilgå i forbindelse med skifterettens behandling af en sag
om ægtefælleskifte m.v., dvs. sager, hvor skifteretten har modtage en
anmodning om bistand til deling af ægtefællers fællesbo, opløsning af
ægtefællers sameje om flere særejeaktiviteter, opløsning af ugifte
samlevendes sameje om flere aktiver i forbindelse med samlivets ophør og
opløsning af andre boer, herunder interessentskabsboer og lign., der ikke
behandles efter konkursreglerne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en udvidet anvendelse af
domstolenes eksisterende skifteportal. Behandlingen af sager om
ægtefælleskifte m.v. i skifteretterne, landsretterne og Højesteret vil således
fremover skulle ske digitalt via skifteportalen.
Anmodninger om ægtefælleskifte m.v. vil skulle indgives til skifteretten på
domstolenes skifteportal på den måde, som angives på portalen. Al skriftlig
kommunikation om sagen, dvs. meddelelser og dokumenter, der udveksles
mellem skifteretten og parterne, bobehandleren, sagkyndige m.v. vil skulle
120
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
ske via skifteportalen. Skifteportalen vil med den foreslåede bestemmelse
blive én samlet indgang til skifteretten for alle aktørerne i forbindelse med
behandlingen af sager om ægtefælleskifte m.v.
Kravet om at anvende domstolenes skifteportal til skriftlig kommunikation
med skifteretten vil gælde, uanset hvornår i processen meddelelser og
dokumenter i sagen gives, dvs. fra anmodningen om bistand til
ægtefælleskifte m.v. indgives til skifteretten på portalen, til skifterettens
behandling af sagen er afsluttet. Kære af skifterettens afgørelser vil skulle
ske på skifteportalen, medmindre kære sker mundtligt til retsbogen.
Kæremålet vil skulle behandles via skifteportalen.
Hvis skifteretten modtager en meddelelse eller et dokument i en sag om
ægtefælleskifte m.v. uden om domstolenes skifteportal, vil skifteretten
skulle returnere meddelelsen eller dokumentet og vejlede den pågældende
om at anvende portalen og om muligheden for at søge om at blive undtaget
fra at anvende portalen.
Det foreslås i
§ 8 a, stk. 2,
at en digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for skifteretten.
Bestemmelsen vil indebære, at en digital meddelelse vil skulle anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for retten, hvorved forstås det
tidspunkt, hvor retten er i stand til at behandle eller læse meddelelsen. Det
vil således være uden betydning, hvornår retten faktisk gør sig bekendt med
meddelelsen.
En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på skifteportalen
eller på anden digital måde, når brugeren er undtaget fra at anvende portalen,
vil skulle anses for at være kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen
først er blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids ophør den
pågældende dag.
Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automatisk på
skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som følge af problemer med
domstolenes it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen
anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev
afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Det foreslås i
§ 8 a, stk. 3, 1. pkt.,
at skifteretten kan beslutte at undtage en
bruger fra at anvende skifteportalen, hvis der foreligger særlige forhold, som
gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen.
121
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte at undtage en
bruger fra at anvende skifteportalen, hvis der foreligger særlige forhold, som
gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende portalen.
Ved »bruger« forstås de fysiske eller juridiske personer, der er en del af
sagen, f.eks. parter, bobehandler og sagkyndige.
Det forventes, at alle professionelle repræsentanter, såsom bobehandlere og
advokater, vil være i stand til at anvende skifteportalen. Det forventes
ligeledes, at virksomheder og myndigheder vil være i stand til at anvende
skifteportalen eller lade sig repræsentere af en, som kan anvende
portalen. Professionelle parter og aktører forventes derfor ikke at kunne
blive undtaget fra kravet om at anvende skifteportalen, medmindre de er
hjemmehørende i udlandet, eller andre særlige forhold gør sig gældende. En
aktør, som har en partsrepræsentant, der er i stand til at anvende
skifteportalen, vil ikke kunne undtages fra kravet om brug af portalen.
Skifterettens beslutning om at undtage en bruger fra at anvende
skifteportalen vil kunne træffes af egen drift eller på anmodning fra
brugeren. Beslutningen vil som udgangspunkt skulle træffes på grundlag af
den pågældende brugers egen beskrivelse af sit funktionsniveau. Der vil
være situationer, hvor beslutningen kan træffes uden at høre brugeren eller
uden at modtage anmodning fra den pågældende om undtagelse, navnlig
hvor den pågældende tidligere har været undtaget.
Muligheden for at blive undtaget fra at anvende skifteportalen skal
hovedsagelig imødekomme borgere med særlige behov. Der kan f.eks. være
tale om borgere med særlige handicap, herunder såvel kognitiv som fysisk
funktionsnedsættelse eller demens. Særlige behov kan også foreligge hos
borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere,
borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder
m.fl.
Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor den pågældende er afskåret fra
adgang til en computer, eksempelvis på grund af fængsling eller
institutionsanbringelse. Det vil derimod ikke være tilstrækkeligt, at den
pågældende ikke har internetadgang eller adgang til en computer på sin
bopæl. I sådanne tilfælde vil den pågældende normalt kunne få adgang til
en computer i skifteretten.
Er en borger i forvejen fritaget fra kravet om Digital Post fra det offentlige,
vil dette være en omstændighed, som kan være med til at sandsynliggøre, at
borgeren ikke kan anvende skifteportalen. Det vil imidlertid fortsat være en
122
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
konkret vurdering, om borgeren kan anvende skifteportalen, og
betingelserne for at fritage borgeren fra at anvende Digital Post i
kommunikationen med offentlige myndigheder er ikke sammenfaldende
med vurderingen af, om borgeren kan henvende sig til skifteretten ved
anvendelse af skifteportalen.
Skifteportalen forudsætter anvendelse af MitID eller tilsvarende elektronisk
identifikationsordning for private og juridiske personer. Hvis en borger
ikke har mulighed for at få MitID, og den pågældende ikke kan eller bør
lade sig repræsentere af en anden, bør borgeren undtages fra at anvende
domstolenes skifteportal. Der kan eksempelvis være tale om en EU-/EØS-
borger, som ikke kan anvende MitID eller anden relevant elektronisk
identifikationsordning. Der vil ikke kunne stilles krav om anvendelse af
skifteportalen, hvis en borger eller virksomhed fra et andet EU-/EØS-land i
praksis ikke vil kunne anvende portalen. Hvis brugeren derimod opfylder
betingelserne for at få MitID, men ikke har fået det, kan dette ikke i sig selv
begrunde undtagelse. Skifteretten skal i så fald vejlede brugeren om at
anskaffe sig MitID.
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om den pågældende med
vejledning vil kunne bringes i stand til at anvende domstolenes skifteportal.
Skifterettens beslutning om at undtage en person fra at skulle anvende
skifteportalen vil som udgangspunkt have retsvirkning for behandlingen af
hele sagen, men beslutningen kan omgøres efter retsplejelovens § 222, når
omstændighederne taler for det, f.eks. hvis beslutningen om ikke at anvende
skifteportalen skyldes en hindring, som senere forsvinder. Beslutningen har
som udgangspunkt også retsvirkning under en eventuel appel, men vil for så
vidt angår appelsagen kunne omgøres af appelinstansen, hvis der er
grundlag for det. Omgøres beslutningen under appel, vil denne beslutning
kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.
Det foreslås i
§ 8 a, stk. 3, 2. pkt.,
at skifteretten endvidere kan beslutte at
udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis brugeren
anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.
Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte at udelukke en
bruger fra at anvende skifteportalen, hvis brugeren anvender portalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.
Bestemmelsen svarer til retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 2. pkt., som indsat
ved § 1 i lov nr. 661 af 11. juni 2024 om ændring af retsplejeloven m.v.,
hvorefter retten kan beslutte at udelukke en bruger fra at anvende
123
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
domstolenes sagsportal, hvis brugeren anvender sagsportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Det følger heraf, i
overensstemmelse med bemærkningerne til § 148 a, stk. 4, 2. pkt., jf.
Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 115 som fremsat, side 57, at
bestemmelsen tager sigte på ekstraordinære tilfælde, hvor en brugers
anvendelse af sagsportalen på den angivne måde påfører domstolene og
eventuelt modparten eller modparterne en uforholdsmæssig byrde set i
forhold til det reelle indhold af den eller de sager, brugeren har på
sagsportalen. Bestemmelsen tager ikke sigte på tilfælde, hvor en bruger har
vanskeligt ved at agere hensigtsmæssigt i en konkret sag og eksempelvis
indgiver irrelevante eller overflødige anmodninger i en verserende sag eller
giver ufuldstændige svar på henvendelser fra retten, sådan at retten og
eventuelt modparten skal bruge mere tid på sagen end ellers. Problemer af
den karakter forudsættes stadig at skulle håndteres af retten gennem
vejledning af brugeren og i yderste konsekvens, hvis det er nødvendigt og
betingelserne er opfyldt, ved at give et advokatpålæg.
Det er efter bestemmelsen en betingelse, at den pågældende bruger har
anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.
Det vil ikke være et krav, at det store antal ensartede anmodninger er fremsat
i den sag, hvor skifteretten beslutter at udelukke brugeren fra at anvende
skifteportalen. De mange ensartede anmodninger vil også kunne bestå i, at
brugeren har fremsat mange ensartede anmodninger i en eller flere tidligere
sager.
Skifteretten vil også kunne lægge vægt på, at brugeren i en eller flere sager
ved andre skifteretter har fremsat et stort antal ensartede anmodninger, hvis
skifteretten har kendskab hertil, herunder hvis landsretten har henledt en
skifterets opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et stort antal
ensartede anmodninger, eller hvis Højesteret har henledt en landsrets eller
en skifterets opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et stort
antal ensartede anmodninger.
Det vil være en betingelse, at antallet af anmodninger fra den pågældende
bruger er stort, og at anmodningerne er ensartede. Det vil ikke være et krav,
at anmodningerne er identiske. Betingelsen om, at anmodningerne skal være
ensartede, vil være opfyldt, når en anmodning ikke i substansen adskiller sig
fra en eller flere tidligere anmodninger.
Når betingelserne er opfyldt, vil det bero på skifterettens skøn, om brugeren
skal udelukkes fra at anvende skifteportalen. Skifteretten bør navnlig tage
hensyn til, om en udelukkelse af brugeren fra at anvende skifteportalen
124
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
forventes at mindske den uforholdsmæssige belastning af domstolene, som
brugerens adfærd medfører. Ved denne vurdering bør skifteretten også
inddrage belastningen af andre skifteretter, herunder i givet fald
appelinstanser.
Det vil være op til skifterettens skøn, om det kan være hensigtsmæssigt i
første omgang at advare brugeren om, at den pågældendes måde at anvende
skifteportalen på kan føre til, at brugeren udelukkes fra at anvende portalen,
hvis brugeren ikke ændrer adfærd, eller om det er mere hensigtsmæssigt at
udelukke brugeren fra at anvende portalen uden forudgående varsel. Det vil
ikke være et krav, at brugeren har fået lejlighed til at udtale sig om
spørgsmålet, før skifteretten træffer afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse giver alene mulighed for at udelukke brugeren
fra at anvende skifteportalen i en konkret sag. Hvis brugeren fremsætter
anmodninger i flere sager, vil det derfor kunne være nødvendigt at træffe en
særskilt beslutning i hver sag om at udelukke brugeren fra at anvende
skifteportalen.
Der foreslås ikke nogen bestemt periode, inden for hvilken en bruger kan
udelukkes fra at anvende skifteportalen, når det er konstateret, at brugeren
har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede
anmodninger. Det forudsættes dog, at hvis en bruger i mere end to til tre år
ikke har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede
anmodninger, vil brugeren ikke kunne udelukkes fra at anvende
skifteportalen, før brugeren i givet fald på ny anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Dette vil gælde i nye sager.
Når en bruger med hjemmel i bestemmelsen er udelukket fra at anvende
skifteportalen i en konkret sag, vil udelukkelsen kunne opretholdes, indtil
sagen er afsluttet og arkiveret, uanset hvor lang tid det måtte vare.
Skifteretten vil til enhver tid kunne omgøre sin beslutning om at udelukke
en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis det findes hensigtsmæssigt, jf.
retsplejelovens § 222.
Når skifteretten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse beslutter at
udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, vil skifteretten teknisk
fjerne brugerens adgang til sagens funktioner på skifteportalen. Det vil
medføre, at brugeren ikke vil kunne anvende skifteportalen til at indgive
f.eks. anmodninger om kære i sagen.
125
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Skifterettens beslutning om at udelukke brugeren fra anvendelsen af
skifteportalen vil ikke kunne indbringes for højere ret, jf. den foreslåede
bestemmelse i ægtefælleskiftelovens § 79, stk. 2 (lovforslagets § 3, nr. 7).
Det foreslås i
§ 8 a, stk. 3, 3. pkt.,
at skifteretten samtidig beslutter, hvordan
sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten samtidig med, at skifteretten efter
det foreslåede stk. 3, 1. eller 2. pkt., træffer beslutning om at undtage eller
udelukke en bruger fra skifteportalen, jf. bemærkningerne til disse
bestemmelser ovenfor, skal beslutte, hvordan sagen skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Det foreslås i
§ 8 a, stk. 4,
at skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal
behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til
skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig
hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller
dokumenternes format eller omfang taler for det. Skifteretten beslutter
samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives til skifteretten.
Bestemmelsen vil indebære, skifteretten vil kunne beslutte, at en sag ikke
skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til
skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig
hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller
dokumenternes format eller omfang taler for det, samt at skifteretten
samtidig vil skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter, herunder anmodninger om ægtefælleskifte
m.v., skal gives til skifteretten, skal gives.
Det forudsættes, at bestemmelsen alene vil blive anvendt i ganske
ekstraordinære situationer, hvor navnlig hensynet til statens sikkerhed eller
til personers liv eller helbred taler for det, eller hvor domstolenes
skifteportal i øvrigt ikke er egnet til at håndtere en bestemt situation.
Skifteretten vil desuden efter den foreslåede bestemmelse undtagelsesvis
kunne beslutte, at et eller flere dokumenter ikke skal indlæses digitalt på
domstolenes skifteportal. Denne del af bestemmelsen forudsættes anvendt i
de situationer, hvor skifteportalen ikke er egnet til at håndtere dokumenter
af en bestemt type, f.eks. fordi de har et format, som ikke nemt lader sig
overføre til portalen, eller hvor dokumenterne er så omfattende, at de teknisk
ikke, eller kun meget vanskeligt, kan håndteres på portalen.
126
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Skifterettens beslutning efter om, at en sag ikke skal behandles på
skifteportalen, eller at visse dokumenter eller meddelelser ikke skal gives til
skifteretten via skifteportalen, vil som udgangspunkt have retsvirkning for
hele sagens behandling ved domstolene, herunder også under en eventuel
appel. Beslutningen vil, når omstændighederne taler for det, kunne omgøres
efter retsplejelovens § 222. Hvis beslutningen omgøres under appel, vil
denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.
Det foreslås i
§ 8 a, stk. 5,
at vedkommende retspræsident i særlige
situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan
beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset
periode ikke skal behandles på skifteportalen. Retspræsidenten beslutter
samtidig, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter, skal gives til skifteretten.
Bestemmelsen vil medføre, at vedkommende retspræsident i særlige
situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil
kunne beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere
afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen, og at
retspræsidenten samtidig vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter, herunder
anmodning om ægtefælleskifte m.v., skal gives til skifteretten.
Bestemmelsen vil give retspræsidenten mulighed for at beslutte, at
domstolenes skifteportal ikke skal anvendes i særlige situationer, hvor
kommunikation med skifteretten eller behandling af skifterettens sager eller
visse af disse ikke kan ske på skifteportalen, f.eks. på grund af lokale
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, herunder større udfald på it-
infrastrukturen, eller andre udefrakommende årsager.
Bestemmelsen forudsættes anvendt sjældent og omfatter som udgangspunkt
ikke nedbrud, der skyldes mindre fejl, f.eks. kabelbrud eller lokale
strømsvigt, som opstår og løses inden for kortere tid, eller planlagte lokale
strømafbrydelser. I sådanne tilfælde vil brugeren kunne afvente, at
driftsforstyrrelsen eller nedbruddet ophører, og derefter anvende
skifteportalen.
Retspræsidentens beslutning vil alene have retsvirkning for den pågældende
skifteret.
127
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Hvis retspræsidenten efter det foreslåede beslutter, at alle eller visse af
skifterettens sager i en begrænset periode ikke skal behandles på
skifteportalen, vil retspræsidenten samtidig skulle beslutte, hvordan de
omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter
skal gives til skifteretten.
Når hindringen for at behandle sagerne på skifteportalen ikke længere
består, vil sagerne atter skulle behandles på skifteportalen. Retspræsidenten
vil skulle træffe beslutning om, hvornår dette er tilfældet.
Det foreslås i
§ 8 a stk. 6,
at skifteretten ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, der gør at en bruger ikke kan anvende domstolenes
skifteportal, kan beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten og sagens parter m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at skifteretten, hvis der opstår
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at en konkret sag skal
behandles, og at meddelelser og dokumenter, herunder anmodninger om
ægtefælleskifte m.v., i den konkrete sag skal gives til skifteretten og sagens
parter m.v. på anden måde end ved anvendelse af skifteportalen.
Bestemmelsen vil navnlig vedrøre den situation, hvor behandling af en sag
eller kommunikation med skifteretten ikke kan ske på skifteportalen på
grund af tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller problemer på
offentlige og private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er
afhængige af, f.eks. MitID. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en
bruger ikke kan logge ind på skifteportalen, hvor log-in-funktionen virker,
men den pågældende ikke har adgang til sagen, eller hvor log-in-funktionen
virker, og den pågældende har adgang til sagen, men det eksempelvis ikke
er muligt at give meddelelser og dokumenter til skifteretten via
skifteportalen. Bestemmelsen vil også omfatte situationer, hvor brugerne
ikke kan anvende skifteportalen på grund af lokale it-nedbrud eller
driftsforstyrrelser, medmindre retspræsidenten efter den foreslåede
bestemmelse i stk. 5, jf. bemærkningerne til denne ovenfor, har truffet en
generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes. Planlagte
opdateringer af domstolenes it-systemer eller nedbrud, der skyldes mindre
fejl, som opstår og løses inden for kortere tid, vil som udgangspunkt ikke
være omfattet af bestemmelsen. Tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser
på en brugers egne it-løsninger eller situationer, hvor det er pågældendes
egne forhold, der medfører, at den relevante handling ikke kan gennemføres
via skifteportalen, vil ligeledes ikke være omfattet.
128
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt, når en bruger på grund af
nedbruddet eller driftsforstyrrelserne ikke kan overholde en frist fastsat ved
lov eller af skifteretten, f.eks. fristen for kære af en afgørelse truffet af
skifteretten. I tilfælde, hvor skifteretten kan udsætte en frist, vil skifteretten
i stedet for at træffe beslutning efter den foreslåede bestemmelse kunne
meddele brugeren udsættelse af fristen.
Skifteretten har efter den foreslåede bestemmelse mulighed for at beslutte,
at en bruger, der ikke kan anvende skifteportalen, skal sende en kopi af egne
dokumenter og meddelelser til andre.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede
bestemmelser i stk. 5 og 9, jf. bemærkningerne til disse henholdsvis ovenfor
og nedenfor, hvorefter retspræsidenten og Domstolsstyrelsen vil kunne
henholdsvis beslutte og fastsætte regler om, at domstolenes skifteportal ikke
skal anvendes ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser. Skifteretten vil
alene skulle træffe beslutning, hvis vedkommende retspræsident ikke har
truffet en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes, eller
forholdet ikke er omfattet af de generelle regler, som Domstolsstyrelsen
forventes at fastsætte.
Det foreslås i
§ 8 a, stk. 7,
at bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder
tilsvarende anvendelse på sager om ægtefælleskifte m.v., der behandles af
landsretterne og Højesteret.
Bestemmelsen vil indebære, at de foreslåede bestemmelser i stk. 1-6 og 9
finder tilsvarende anvendelse på insolvensskiftesager, der behandles af
landsretterne og Højesteret, således at kæremål behandles ved anvendelse
af domstolenes skifteportal, og at enhver skriftlig meddelelse til landsretten
og Højesteret i en kæresag skal ske på skifteportalen. Hvis landsretten og
Højesteret modtager en meddelelse i en sag om ægtefælleskifte m.v. uden
om skifteportalen, vil landsretten og Højesteret skulle vejlede den
pågældende om at anvende skifteportalen og om muligheden for at søge om
at blive undtaget fra at anvende skifteportalen. I landsretten opstilles
computere til brugerne, mens dette ikke er tilfældet i Højesteret.
Henvisningen til stk. 3 vil medføre, at landsretten og Højesteret vil kunne
undtage personer fra at bruge skifteportalen, herunder i tilfælde hvor
vedkommende fik afslag på undtagelse i skifteretten, hvis der foreligger
særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne
anvende skifteportalen. Landsretten eller Højesteret vil endvidere kunne
beslutte at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis brugeren
anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede begæringer.
129
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Landsretten og Højesteret vil, samtidig med at der træffes beslutning med
henvisning til stk. 3, skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Henvisningen til stk. 4 vil medføre, at landsretten og Højesteret vil kunne
beslutte, at en sag ikke skal behandles på domstolenes skifteportal, eller at
en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til landsretten eller
Højesteret ved anvendelse af skifteportalen, hvis navnlig hensyn til statens
sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller
omfang taler for det. Landsretten og Højesteret vil, samtidig med at der
træffes beslutning med henvisning til stk. 4, skulle beslutte, hvordan sagen
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Henvisningen til stk. 5 vil medføre, at retspræsidenten for en landsret eller
Højesteret i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende
domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse af rettens sager i en
nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen, og at
retspræsidenten samtidig vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Henvisningen til stk. 6 vil medføre, at landsretten eller Højesteret ved
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan
anvende domstolenes skifteportal, vil kunne beslutte, hvordan sagen skal
behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten
og sagens parter m.v.
I vurderingen af, om der er grundlag for at tage beslutning efter det
foreslåede med henvisning til stk. 4-6, vil landsretten og Højesteret skulle
lægge vægt på de momenter, der er beskrevet i bemærkningerne til stk. 4-6
ovenfor.
Henvisningen til stk. 9 vil medføre, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at
fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til
landsretten eller Højesteret ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på
domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan
anvendes.
Det forslås i
§ 8 a, stk. 8,
at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om den tekniske
indførelse af data på skifteportalen.
130
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Der vil med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes regler om,
hvilke oplysninger der videregives til brugerne af domstolenes skifteportal
i sager om ægtefælleskifte m.v., og hvilke oplysninger brugerne af
skifteportalen skal give, når de anvender skifteportalen. Der vil endvidere
kunne fastsættes regler om, på hvilken måde de pågældende oplysninger
nærmere skal gives og indføres på skifteportalen. En række af
oplysningerne vil skulle indføres i bestemte felter og på en bestemt
måde. Domstolsstyrelsen vil blive bemyndiges til nærmere at regulere, bl.a.
hvordan oplysningerne skal udfyldes på skifteportalen, og til at stille
tekniske krav til de data, som skal gives på skifteportalen.
Det foreslås i
§ 8 a, stk. 9,
at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om,
hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der
gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil give Domstolsstyrelsen hjemmel til at
fastsætte generelle regler, der angiver, hvordan og hvornår en bruger af
domstolenes skifteportal kan sende en meddelelse til skifteretten uden om
skifteportalen, når det ikke er muligt at anvende skifteportalen grundet
tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller infrastrukturløsninger,
som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID.
Det forventes, at Domstolsstyrelsen udnytter bemyndigelsen til at fastsætte
regler om, at skifteportalen ikke skal anvendes, hvis brugeren den
pågældende dag har en frist til at foretage en handling, og hvis et nedbrud
eller en driftsforstyrrelse fortsætter eller opstår uden for skifterettens
åbningstid, og det fremgår af domstolenes hjemmeside, at der er
identificeret et nedbrud eller en driftsforstyrrelse, som endnu ikke er løst.
Domstolsstyrelsen forventes endvidere at fastsætte generelle regler om,
hvordan en bruger orienterer sig om skifteportalens aktuelle driftsstatus,
herunder om der er opstået et nedbrud eller en driftsforstyrrelse på
domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer, der kan føre til, at
skifteportalen ikke skal anvendes, og hvordan en meddelelse i så fald
teknisk skal gives til skifteretten, f.eks. ved at sende en e-mail til
skifteretten.
Bestemmelsen tager alene sigte på at give Domstolsstyrelsen bemyndigelse
til at fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument teknisk
gives til skifteretten i tilfælde af it-nedbrud.
131
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede
bestemmelser i stk. 5 og 6, jf. bemærkningerne til disse ovenfor, hvorefter
vedkommende retspræsident henholdsvis skifteretten kan beslutte, at
skifteportalen ikke skal anvendes i særlige situationer, herunder ved
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser. Domstolsstyrelsen vil efter den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse alene kunne fastsætte regler om, at
skifteportalen ikke skal anvendes ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer i
visse nærmere afgrænsede tilfælde, mens retspræsidenterne vil kunne træffe
en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes i særlige
situationer, hvor skifteportalen ikke er tilgængelig for brugerne på grund af
lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser. Skifteretten vil ved tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser også i andre tilfælde end angivet i reglerne
fastsat af Domstolsstyrelsen kunne beslutte, hvordan en bruger teknisk skal
indgive en anmodning og give meddelelser og dokumenter til skifteretten,
men vil ikke skulle træffe beslutning herom, hvis retspræsident har truffet
en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes.
Det foreslås i
§ 8 a, stk. 10,
at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at
en person, som skifteretten påtænker at udpege som bobehandler, skal
oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug
for udpegelsen som bobehandler og omskifteretternes registrering og
behandling af disse oplysninger.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil give Domstolsstyrelsen hjemmel til at
fastsætte en pligt for en bobehandler til at oplyse sit personnummer og give
andre oplysninger, som er nødvendige for at sikre entydig identifikation af
bobehandler i forbindelse med skifterettens udpegning af bobehandler til at
varetage behandling af en sag om ægtefælleskifte m.v.
Domstolsstyrelsen vil efter bemyndigelsen desuden kunne fastsætte regler
om, hvordan bobehandlerens oplysninger registreres og behandles af
skifteretterne.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.2.
(Til § 8 b)
Det foreslås i det ny kapitel 1 a at indsætte en ny bestemmelse som
§ 8 b.
Det foreslås i
§ 8 b,
at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder
anledning til det.
132
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten vil kunne bestemme, at en
meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når
skifteretten finder anledning til det.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i
ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 2, der foreslås ophævet (lovforslagets § 3,
nr. 5).
Ændringen vil medføre, at alle regler om kommunikation med skifteretten
samles i det foreslåede kapitel 1 a i ægtefælleskifteloven om digital
behandling. Den foreslåede ændring vil ikke medføre en ændring af
gældende ret.
Bestemmelsen vil, i overensstemmelse med bemærkningerne til
ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 2, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A,
L 212 som fremsat, side 80, medføre, at skifteretten fortsat i særlige tilfælde
kan stille krav om, at meddelelser til skifteretten forsynes med original
underskrift. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis skifteretten er i tvivl om,
hvorvidt en meddelelse hidrører fra den pågældende ægtefælle.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.1.2.
Til nr. 2
Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 29, stk. 2, at hver af ægtefællerne
inden for en frist på 4 uger efter modtagelsen af udkastet til boopgørelse
skriftligt kan gøre indsigelse til skifteretten over udkastet, herunder
bobehandlerens indstilling vedrørende salær og fordeling af
boomkostningerne.
Efter ægtefælleskiftelovens § 30, stk. 3, kan hver af ægtefællerne inden for
en frist på 4 uger efter modtagelsen skriftligt gøre indsigelse til skifteretten
over bobehandlerens indstilling vedrørende salær og fordeling af
boomkostningerne. Bestemmelsen omhandler tilfælde, hvor bobehandleren
har måttet afslutte sit arbejde, før der kan udfærdiges et udkast til
boopgørelsen, jf. stk. 1 (afbrudt skifte).
Det foreslås i
§ 29, stk. 2,
og
§ 30, stk. 3,
at ændre »skriftligt gøre indsigelse
til skifteretten« til: »gøre indsigelse til skifteretten på domstolenes
skifteportal«.
Ændringerne vil medføre, at en indsigelse mod bobehandlerens udkast til
boopgørelsen eller indstilling vedrørende salær og fordeling af
133
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
boomkostningerne vil skulle indgives på domstolenes skifteportal og ikke
vil kunne sendes til skifteretten f.eks. via e-mail.
Ændringerne skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 8
a, stk. 1 (lovforslagets § 3, nr. 1), hvorefter sager om ægtefælleskifte m.v.
behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder at enhver
skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på domstolenes
skifteportal.
I tilfælde, hvor en bruger er undtaget fra at anvende domstolenes
skifteportal, jf. den foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk. 3 (lovforslagets § 3,
nr. 1), eller hvor en sag ikke skal behandles ved anvendelse af skifteportalen,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk. 4 (lovforslagets § 3, nr. 1), vil
skifteretten skulle bestemme, hvordan en indsigelse til skifteretten skal
gives. Det forudsættes, at det i sådanne tilfælde fortsat vil være et formkrav,
at indsigelsen skal være skriftlig.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt i
øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.2.
Til nr. 3
Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 49, at klage over en bobehandlers
behandling af boet, herunder over, at denne ikke fremmer behandlingen
tilstrækkeligt, indgives skriftligt til skifteretten, der træffer afgørelse herom.
Det foreslås i
§ 49
at ændre »skriftligt« til: »på domstolenes skifteportal«.
Ændringen vil medføre, at en klage over en bobehandlers behandling af
boet, herunder over, at denne ikke fremmer behandlingen tilstrækkeligt, vil
skulle indgives på domstolenes skifteportal og ikke vil kunne sendes til
skifteretten f.eks. via e-mail.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede
bestemmelse i § 8 a, stk. 1 (lovforslagets § 3, nr. 1), hvorefter sager om
ægtefælleskifte m.v. skal behandles ved anvendelse af domstolenes
skifteportal, herunder at enhver anden skriftlig meddelelse til skifteretten
om sagen skal gives på domstolenes skifteportal.
I tilfælde, hvor en bruger er undtaget fra at anvende domstolenes
skifteportal, jf. den foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk. 3 (lovforslagets § 3,
nr. 1), eller hvor en sag ikke skal behandles ved anvendelse af skifteportalen,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk. 4 (lovforslagets § 3, nr. 1), vil
skifteretten skulle bestemme, hvordan en klage til skifteretten skal gives.
134
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Det forudsættes, at det i sådanne tilfælde fortsat vil være et formkrav, at
klagen skal være skriftlig.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt i
øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.2.
Til nr. 4
Ægtefælleskiftelovens § 70 indeholder regler om digital kommunikation, og
før bestemmelsen indeholder loven overskriften »Digital kommunikation«.
Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 1, at krav om skriftlighed
ikke er til hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital
kommunikation. Det fremgår af stk. 2, at skifteretten kan bestemme, at en
meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når den
finder anledning til det.
Det foreslås, at overskriften før § 70 ophæves.
Baggrunden for dette er, at det i lovforslagets § 3, nr. 5, jf. bemærkningerne
dertil nedenfor, foreslås, at § 70 ophæves, da § 70, stk. 1, bliver overflødig
som konsekvens af den foreslåede bestemmelse i ægtefælleskiftelovens § 8
a, stk. 1 (lovforslagets § 3, nr. 1), hvorefter sager om ægtefælleskifte m.v.
som nævnt i ægtefælleskiftelovens § 1 behandles ved anvendelse af
domstolenes skifteportal, og da ordlyden i og indholdet af § 70, stk. 2,
foreslås flyttet til den foreslåede bestemmelse i ægtefælleskiftelovens § 8 b
(lovforslagets § 3, nr. 1).
Overskriften før § 70 er herefter ikke længere retvisende og foreslås derfor
ophævet.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 5, og bemærkningerne hertil samt i
øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.2.
Til nr. 5
Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 1, at krav om skriftlighed
ikke er til hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital
kommunikation. Det fremgår af stk. 2, at skifteretten kan bestemme, at en
meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når den
finder anledning til det.
Det foreslås, at
§ 70
ophæves.
135
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i
ægtefælleskiftelovens § 8 a, stk. 1 (lovforslagets § 3, nr. 1), hvorefter sager
om ægtefælleskifte m.v. som nævnt i ægtefælleskiftelovens § 1 behandles
ved anvendelse af domstolenes skifteportal. Da al skriftlig kommunikation
fremover vil skulle foregå digitalt på skifteportalen, bliver § 70, stk. 1,
overflødig.
Ordlyden i og indholdet af § 70, stk. 2, flyttes til den foreslåede bestemmelse
i ægtefælleskiftelovens § 8 b (lovforslagets § 3, nr. 1).
Begrundelsen for forslaget er, at reglerne om kommunikation med
skifteretten foreslås samlet i det foreslåede kapitel 1 a i ægtefælleskifteloven
om digital behandling, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt til
lovforslagets pkt. 2.3.2.
Til nr. 6
Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 79, at skifterettens afgørelser kan
kæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37.
Det foreslås i
§ 79
efter »retsplejelovens kapitel 37« at indsætte: », jf. dog
stk. 2 og 3«.
Ændringen vil medføre, at der fremadrettet vil gælde de undtagelser til
udgangspunktet om, at skifterettens afgørelser kan kæres efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 37, der følger af de foreslåede stk. 2 og 3, jf.
lovforslagets § 3, nr. 7, og bemærkningerne dertil nedenfor.
Til nr. 7
Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 79, at skifterettens afgørelser kan
kæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37.
Det foreslås, at der i § 79 at indsætte tre nye stykker.
Det foreslås i
§ 79, stk. 2,
at afgørelser efter de foreslåede § 8 a, stk. 3, 2. og
3. pkt., og stk. 4-6, ikke kan indbringes for højere ret.
Bestemmelsen vil indebære at beslutninger efter det foreslåede § 8 a, stk. 3,
2. pkt. (lovforslagets § 3, nr. 1), om at udelukke en bruger fra at anvende
skifteportalen, fordi brugeren har fremsat mange ensartede anmodninger på
portalen, ikke vil kunne indbringes for højere ret.
136
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at skifterettens beslutninger efter de
foreslåede bestemmelser i § 8 a, stk. 3, 3. pkt., og stk. 4 og 6, og
retspræsidentens beslutninger efter den foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk.
5 (lovforslagets § 3, nr. 1), om at domstolenes skifteportal ikke skal
anvendes, og om hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives, når portalen ikke skal anvendes, ikke vil kunne
indbringes for højere ret.
Bestemmelsen vil også omfatte beslutninger vedrørende sager, der
behandles af landsretterne, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 8 a, stk.
7, ovenfor.
Det foreslås i
§ 79, stk. 3,
at beslutninger efter § 8 a, stk. 3, 1. pkt., ikke uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse kan indbringes for højere ret.
Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen
angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende
betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er
anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret.
Bestemmelsen vil indebære, at en beslutning efter det foreslåede § 8 a, stk.
3, 1. pkt. (lovforslagets § 3, nr. 1), om at undtage en bruger fra at anvende
domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at
vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen, ikke
uden Procesbevillingsnævnets tilladelse kan indbringes for højere ret.
En bruger, der har fået afslag på en anmodning om ikke at anvende
skifteportalen, vil således ikke kunne kære skifterettens beslutning til
landsretten, uden at Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse hertil.
Det foreslås i
§ 79, stk. 4,
at ansøgning om tilladelse til at kære beslutninger
omfattet af stk. 3, 1. pkt., skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2
uger efter at beslutningen er truffet.
Bestemmelsen vil indebære, at
ansøgning
om tilladelse til at kære en
beslutning truffet efter konkurslovens § 8 a, stk. 3, 1. pkt. (jf. lovforslagets
§ 3, nr. 1), om at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal,
hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes
ikke at kunne anvende skifteportalen, skal indgives til
Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen er truffet.
Der henvises for så vidt angår forslagene til § 8 a, stk. 3-6, til lovforslagets
§ 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
137
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Til § 4
Til nr. 1
Skifteretterne kommunikerer i dag i vidt omfang digitalt med brugerne, og
meddelelser til skifteretterne sendes ofte digitalt, f.eks. anmodninger om
reassumption og udmeldelse af skønsmænd.
Det foreslås at der efter selskabslovens § 8 c i
kapitel 1 a
indsættes to nye
bestemmelser som § 8 d og § 8 e med regler om anvendelse af domstolenes
skifteportal i forbindelse med behandling af sager om tvangsopløsning,
reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af
granskningsmænd, samt en ny bestemmelse som
§ 8 f,
hvorefter
skifterettens behandling af tvister efter selskabsloven vil skulle foregå på
domstolenes sagsportal efter reglerne i retsplejelovens § 148 a.
Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med, at selskabslovens § 229 a, der
indeholder de gældende regler om behandling af tvangsopløsningssager ved
anvendelse af skifteportalen, foreslås ophævet (lovforslagets § 4, nr. 2).
Bestemmelserne vil indebære, at alle regler om digital kommunikation
samles i selskabslovens kapitel 1 a om kommunikation.
(Til § 8 d)
Det foreslås i
§ 8 d, stk. 1,
at skifterettens sager om tvangsopløsning,
reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af
granskningsmænd behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal.
Enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på
skifteportalen, jf. dog de foreslåede stk. 3-6 og 9.
Bestemmelsen vil medføre, at skifterettens sager om tvangsopløsning,
reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af
granskningsmænd vil skulle behandles ved anvendelse af domstolenes
skifteportal, samt at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen vil
skulle gives på portalen med de undtagelser, der følger af de foreslåede stk.
3-6 og 9.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende
bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 1, der foreslås ophævet
(lovforslagets § 4, nr. 2), dog således at det med forslaget ikke alene vil være
sager, hvor Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse
et selskab, jf. §§ 225 eller 226, der vil skulle behandles på domstolenes
138
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
skifteportal, men også skifterettens sager om reassumption efter § 235,
udpegelse af vurderingsmænd efter §§ 36 og 37 og udnævnelse af
granskningsmænd efter § 150.
Ved »domstolenes skifteportal« forstås en digital indgang på internettet,
som brugerne kan tilgå i forbindelse med skifterettens behandling af en sag
om tvangsopløsning, reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og
udnævnelse af granskningsmænd.
Bestemmelsen vil medføre en udvidet anvendelse af domstolenes
eksisterende skifteportal. Behandlingen af skifterettens sager om
reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af
granskningsmænd i skifteretten, landsretten og Højesteret vil således
fremover skulle ske digitalt via skifteportalen. I det omfang skifterettens
beføjelser udøves af Sø- og Handelsretten, jf. erhvervsvirksomhedslovens §
4 b, gælder de foreslåede ændringer tillige Sø- og Handelsrettens behandling
af sagerne.
Al skriftlig kommunikation, dvs. meddelelser og dokumenter, der udveksles
mellem skifteretten og kapitalselskaber, medlemmer af selskabets ledelse,
selskabets eventuelle revisor, advokater og andre rådgivere, som optræder
på selskabets vegne, likvidator, kreditorer m.fl. vil skulle ske via
skifteportalen. Skifteportalen vil således med den foreslåede bestemmelse
også blive én samlet indgang til skifteretten for alle aktørerne i forbindelse
med behandlingen af skifterettens sager om reassumption, udpegelse af
vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd.
Kreditorer, der ønsker at anmelde et krav mod et selskab under
tvangsopløsning til skifteretten, eller debitorer, der ønsker at oplyse
skifteretten om et tilgodehavende, der tilfalder selskabet under
tvangsopløsning, vil fortsat skulle anvende skifteportalen. Det bemærkes i
den forbindelse, at skifteretten ikke vil skulle føre en gældbog efter det
foreslåede.
Kravet om at anvende skifteportalen til skriftlig kommunikation med
skifteretten vil gælde, uanset hvornår i processen meddelelser og
dokumenter i sagen gives, dvs. fra Erhvervsstyrelsen anmoder skifteretten
om at opløse et selskab eller fra anmodninger og begæringer indgives til
skifteretten på portalen til skifterettens behandling af sagen er afsluttet.
Kære af skifterettens afgørelser vil skulle ske på skifteportalen, medmindre
kære sker mundtligt til retsbogen. Kæremålet vil skulle behandles på
skifteportalen.
139
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Hvis skifteretten modtager en meddelelse eller et dokument i en sag uden
om skifteportalen, vil skifteretten skulle returnere meddelelsen og vejlede
den pågældende om at anvende portalen og om muligheden for at søge om
at blive undtaget fra at anvende portalen.
Det foreslås i
§ 8 d, stk. 2,
at en digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for skifteretten.
Bestemmelsen vil indebære, at en digital meddelelse vil skulle anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for retten, hvorved forstås det
tidspunkt, hvor retten er i stand til at behandle eller læse meddelelsen. Det
vil således være uden betydning, hvornår retten faktisk gør sig bekendt med
meddelelsen.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i
selskabslovens § 229 a, stk. 2, der foreslås ophævet (lovforslagets § 4, nr.
2), idet den foreslåede bestemmelses ordlyd dog er ændret, således at
skifteportalen ikke nævnes, med henblik på at tydeliggøre, at den foreslåede
bestemmelse også vil omfatte digitale meddelelser leveret uden om portalen,
hvis en bruger eller sag er undtaget fra portalen. Herudover adskiller den
foreslåede bestemmelse sig fra selskabslovens § 229 a, stk. 2,
indholdsmæssigt, da det ikke alene vil være enhver digital meddelelse i
tvangsopløsningssager, men også enhver digital meddelelse i skifterettens
sager om reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af
granskningsmænd, der vil skulle anses for at være kommet frem på det
tidspunkt, hvor skifteretten er i stand til at behandle eller læse meddelelsen.
Det vil fortsat være uden betydning, hvornår skifteretten faktisk gør sig
bekendt med meddelelsen.
En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på skifteportalen
eller på anden digital måde, når brugeren er undtaget fra at anvende
skifteportalen, vil skulle anses for at være kommet frem denne dato, uanset
om meddelelsen først er blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids
ophør den pågældende dag.
Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automatisk på
skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som følge af problemer med
domstolenes it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen
anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev
afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunkt.
140
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 8 d, stk. 3, 1. pkt.,
at skifteretten kan beslutte at undtage en
bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige
forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende
skifteportalen.
Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte at undtage en
bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige
forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende
skifteportalen.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til selskabslovens § 229 a, stk. 3, 1.
pkt., der foreslås ophævet (lovforslaget § 4, nr. 2), dog således at enhver
bruger, der fremover vil skulle anvende skifteportalen efter den foreslåede
bestemmelse i § 8 d, stk. 1, jf. bemærkninger til denne bestemmelse ovenfor,
vil kunne undtages fra at anvende skifteportalen.
Ved »bruger« forstås de fysiske eller juridiske personer, der er en del af
sagen, f.eks. kapitalselskaber, medlemmer af selskabets ledelse, selskabets
eventuelle revisor, advokater og andre rådgivere, som optræder på
selskabets vegne, likvidator, kreditorer m.fl.
Det vil derfor fremover ikke alene være f.eks. den hidtidige direktør i det
selskab, der er under tvangsopløsning, og eventuelle kreditorer og debitorer,
der vil kunne undtages fra at anvende skifteportalen, men også alle brugere
af skifteportalen i skifterettens sager om reassumption, udpegelse af
vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd.
Det forventes, at alle professionelle repræsentanter, såsom likvidator,
advokater, revisorer, vil være i stand til at anvende domstolenes skifteportal.
Det forventes ligeledes, at virksomheder og myndigheder vil være i stand til
at anvende skifteportalen eller lade sig repræsentere af en, som kan anvende
portalen. Professionelle parter og aktører forventes derfor ikke at kunne
blive undtaget fra kravet om at anvende skifteportalen, medmindre de er
hjemmehørende i udlandet, eller andre særlige forhold gør sig gældende. En
aktør, som har en partsrepræsentant, der er i stand til at anvende
skifteportalen, vil ikke kunne undtages fra kravet om brug af portalen.
Skifterettens beslutning om at undtage en bruger fra at anvende domstolenes
skifteportal kan træffes af egen drift eller på anmodning fra brugeren.
Beslutningen vil som udgangspunkt skulle træffes på grundlag af den
pågældende brugers egen beskrivelse af sit funktionsniveau. Der vil være
situationer, hvor beslutningen kan træffes uden at høre brugeren eller uden
141
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
at modtage anmodning fra den pågældende om undtagelse, navnlig hvor den
pågældende tidligere har været undtaget.
Muligheden for at blive undtaget fra at anvende domstolenes skifteportal
skal hovedsagelig imødekomme borgere med særlige behov. Der kan f.eks.
være tale om borgere med særlige handicap, herunder såvel kognitiv som
fysisk funktionsnedsættelse eller demens. Særlige behov kan også foreligge
hos borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere,
borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder
m.fl.
Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor den pågældende er afskåret fra
adgang til en computer, eksempelvis på grund af fængsling eller
institutionsanbringelse. Det vil derimod ikke være tilstrækkeligt, at den
pågældende ikke har internetadgang eller adgang til en computer på sin
bopæl. I sådanne tilfælde vil den pågældende normalt kunne få adgang til
en computer i skifteretten.
Er en borger i forvejen fritaget fra kravet om Digital Post fra det offentlige,
vil dette være en omstændighed, som kan være med til at sandsynliggøre, at
borgeren ikke kan anvende skifteportalen. Det vil imidlertid fortsat være en
konkret vurdering, om borgeren kan anvende skifteportalen, og
betingelserne for at fritage borgeren fra at anvende Digital post i
kommunikationen med offentlige myndigheder er ikke sammenfaldende
med vurderingen af, om borgeren kan henvende sig til skifteretten ved
anvendelse af skifteportalen.
Skifteportalen forudsætter anvendelse af MitID eller tilsvarende elektronisk
identifikationsordning for private og juridiske personer. Hvis en borger ikke
har mulighed for at få MitID, og den pågældende ikke kan eller bør lade sig
repræsentere af en anden, bør borgeren undtages fra at anvende domstolenes
skifteportal. Der kan eksempelvis være tale om en EU-/EØS-borger, som
ikke kan anvende MitID eller anden relevant elektronisk
identifikationsordning. Der vil ikke kunne stilles krav om anvendelse af
skifteportalen, hvis en borger eller virksomhed fra et andet EU-/EØS-land i
praksis ikke vil kunne anvende portalen. Hvis brugeren derimod opfylder
betingelserne for at få MitID, men ikke har fået det, kan dette ikke i sig selv
begrunde undtagelse. Skifteretten skal i så fald vejlede brugeren om at
anskaffe sig MitID.
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om den pågældende med
vejledning vil kunne bringes i stand til at anvende domstolenes skifteportal.
142
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Skifterettens beslutning om at undtage en person fra at skulle anvende
skifteportalen vil som udgangspunkt have retsvirkning for behandlingen af
hele sagen. Beslutningen vil, når omstændighederne taler for det, kunne
omgøres efter retsplejelovens § 222. Hvis beslutningen omgøres under
appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved
appelinstansen.
Det foreslås i
§ 8 d, stk. 3, 2. pkt.,
at skifteretten endvidere kan beslutte at
udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis brugeren
anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.
Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten får mulighed for at udelukke en
bruger fra at anvende skifteportalen, når brugeren anvender portalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.
Bestemmelsen svarer til retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 2. pkt., som indsat
ved § 1 i lov nr. 661 af 11. juni 2024 om ændring af retsplejeloven m.v.,
hvorefter retten kan beslutte at udelukke en bruger fra at anvende
domstolenes sagsportal, hvis brugeren anvender sagsportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Det følger heraf, i
overensstemmelse med bemærkningerne til § 148 a, stk. 4, 2. pkt., jf.
Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 115 som fremsat, side 57, at
bestemmelsen tager sigte på ekstraordinære tilfælde, hvor en brugers
anvendelse af sagsportalen på den angivne måde påfører domstolene og
eventuelt modparten eller modparterne en uforholdsmæssig byrde set i
forhold til det reelle indhold af den eller de sager, brugeren har på
sagsportalen. Det fremgår videre, at forslaget ikke tager sigte på tilfælde,
hvor en bruger har vanskeligt ved at agere hensigtsmæssigt i en konkret sag
og eksempelvis indgiver irrelevante eller overflødige anmodninger i en
verserende sag eller giver ufuldstændige svar på henvendelser fra retten,
sådan at retten og eventuelt modparten skal bruge mere tid på sagen end
ellers. Problemer af den karakter forudsættes stadig at skulle håndteres af
retten gennem vejledning af brugeren og i yderste konsekvens, hvis det er
nødvendigt og betingelserne er opfyldt, ved at give et advokatpålæg.
Det er efter forslaget en betingelse, at den pågældende bruger har anvendt
skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Det
kræves ikke, at det store antal ensartede anmodninger er fremsat i den sag,
hvor skifteretten beslutter at udelukke brugeren fra at anvende
skifteportalen. De mange ensartede anmodninger kan også bestå i, at
brugeren har fremsat mange ensartede anmodninger i en eller flere tidligere
sager.
143
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Skifteretten vil også kunne lægge vægt på, at brugeren i en eller flere sager
ved andre skifteretter har fremsat et stort antal ensartede anmodninger, hvis
skifteretten har kendskab hertil, herunder hvis landsretten har henledt en
skifterets opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et stort antal
ensartede anmodninger, eller hvis Højesteret har henledt en landsrets eller
en skifterets opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et stort
antal ensartede anmodninger.
Det er en betingelse, at antallet af anmodninger fra den pågældende bruger
er stort, og at anmodninger er ensartede. Det er ikke et krav, at
anmodningerne er identiske. Betingelsen om, at anmodningerne er
ensartede, vil være opfyldt, når en anmodning ikke i substansen adskiller sig
fra en eller flere tidligere anmodninger.
Når betingelserne er opfyldt, vil det bero på skifterettens skøn, om brugeren
skal udelukkes fra at anvende skifteportalen. Skifteretten bør navnlig tage
hensyn til, om en udelukkelse af brugeren fra at anvende skifteportalen
forventes at mindske den uforholdsmæssige belastning af domstolene, som
brugerens adfærd medfører. Ved denne vurdering bør skifteretten også
inddrage belastningen af andre skifteretter, herunder i givet fald
appelinstanser.
Det vil være op til skifterettens skøn, om det kan være hensigtsmæssigt i
første omgang at advare brugeren om, at den pågældendes måde at anvende
skifteportalen på kan føre til, at brugeren udelukkes fra at anvende
skifteportalen, hvis brugeren ikke ændrer adfærd, eller om det er mere
hensigtsmæssigt at udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen uden
forudgående varsel. Det vil ikke være et krav, at brugeren har fået lejlighed
til at udtale sig om spørgsmålet, før skifteretten træffer afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at udelukke brugeren fra at
anvende skifteportalen i en konkret sag. Hvis brugeren fremsætter
anmodninger i flere sager, vil det derfor kunne være nødvendigt at træffe en
særskilt beslutning i hver sag om at udelukke brugeren fra at anvende skifte-
portalen.
Der foreslås ikke nogen bestemt periode, inden for hvilken en bruger kan
udelukkes fra at anvende skifteportalen, når det er konstateret, at brugeren
har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede
anmodninger. Det forudsættes dog, at hvis en bruger i mere end 2-3 år ikke
har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede
anmodninger, vil brugeren ikke kunne udelukkes fra at anvende
skifteportalen, før brugeren i givet fald på ny anvender skifteportalen til at
144
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Dette vil gælde i nye sager.
Når en bruger med hjemmel i bestemmelsen er udelukket fra at anvende
skifteportalen i en konkret sag, vil udelukkelsen kunne opretholdes, indtil
sagen er afsluttet og arkiveret, uanset hvor lang tid det måtte vare.
Skifteretten vil til enhver tid kunne omgøre sin beslutning om at udelukke
en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis det findes hensigtsmæssigt, jf.
retsplejelovens § 222.
Når skifteretten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse beslutter at
udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, vil skifteretten teknisk
fjerne brugerens adgang til sagens funktioner på skifteportalen. Det vil
medføre, at brugeren ikke vil kunne anvende skifteportalen til at indgive
f.eks. anmodninger om kære i sagen.
Skifterettens beslutning om at udelukke brugeren fra anvendelsen af
skifteportalen vil ikke kunne indbringes for højere ret, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 8 d, stk. 8, og bemærkningerne dertil nedenfor.
Det foreslås i
§ 8 d, stk. 3, 3. pkt.,
at skifteretten beslutter samtidig, hvordan
sagen skal behandles og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til
skifteretten.
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten samtidig med, at den træffer
beslutning om, at en bruger ikke skal anvende domstolenes skifteportal, eller
at en bruger udelukkes fra anvendelse af skifteportalen i en konkret sag, skal
træffe beslutning om, hvordan sagen skal behandles og hvordan meddelelser
og
dokumenter,
herunder
begæringer
om
forebyggende
rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs og
gældssanering, skal gives til skifteretten.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i
selskabslovens § 229 a, stk. 3, 3. pkt., der foreslås ophævet (lovforslaget §
4, nr. 2), dog således at enhver bruger, der fremover vil skulle anvende
skifteportalen efter den foreslåede bestemmelse i § 8 d, stk. 1, vil kunne
undtages fra at anvende skifteportalen.
Det foreslås i
§ 8 d, stk. 4, 1. pkt.,
at skifteretten kan beslutte, at en sag ikke
skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til
skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig
hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller
dokumenternes format eller omfang taler for det.
145
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte, at en sag ikke
skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til
skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig
hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller
dokumenternes format eller omfang taler for det, samt at skifteretten
samtidig vil skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter, herunder anmodninger om ægtefælleskifte
m.v., skal gives til skifteretten, skal gives.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende
bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 4, der foreslås ophævet
(lovforslaget § 4, nr. 2), dog således at den foreslåede bestemmelse ikke
alene omfatter tvangsopløsningssager, men også skifterettens sager om
reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af
granskningsmænd.
Det forudsættes, at bestemmelsen alene vil blive anvendt i ganske
ekstraordinære situationer, hvor navnlig hensynet til statens sikkerhed eller
til personers liv eller helbred taler for det, eller hvor domstolenes
skifteportal i øvrigt ikke er egnet til at håndtere en bestemt situation.
Skifteretten vil desuden efter den foreslåede bestemmelse undtagelsesvis
kunne beslutte, at et eller flere dokumenter ikke skal indlæses digitalt på
domstolenes skifteportal. Denne del af bestemmelsen forudsættes anvendt i
de situationer, hvor skifteportalen ikke er egnet til at håndtere dokumenter
af en bestemt type, f.eks. fordi de har et format, som ikke nemt lader sig
overføre til skifteportalen, eller hvor dokumenterne er så omfattende, at de
teknisk ikke, eller kun meget vanskeligt, kan håndteres på skifteportalen.
Skifterettens beslutning efter det foreslåede om, at en sag ikke skal
behandles på skifteportalen, eller at visse dokumenter eller meddelelser ikke
skal gives til skifteretten via skifteportalen, vil som udgangspunkt have
retsvirkning for hele sagens behandling ved domstolene, herunder også
under en eventuel appel. Beslutningen vil, når omstændighederne taler for
det, kunne omgøres efter retsplejelovens § 222. Hvis beslutningen omgøres
under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved
appelinstansen.
Det foreslås i
§ 8 d, stk. 4, 2. pkt.,
at skifteretten samtidig beslutter, hvordan
sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til
skifteretten.
146
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten samtidig med, at der træffes
beslutning om, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et
dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes
skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller
helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det, vil skulle
beslutter, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives til skifteretten.
Det foreslås i
§ 8 d, stk. 5,
at vedkommende retspræsident i særlige
situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan
beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset
periode ikke skal behandles på skifteportalen. Retspræsidenten beslutter
samtidig, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.
Bestemmelsen vil medføre, at vedkommende retspræsident i særlige
situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil
kunne beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere
afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen, samt at
retspræsidenten samtidig skal beslutte, hvordan de omhandlede sager skal
behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til
skifteretten.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende
bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 5, der foreslås ophævet
(lovforslaget § 4, nr. 2), dog således at den foreslåede bestemmelse ikke
alene omfatter tvangsopløsningssager, men også skifterettens sager om
reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af
granskningsmænd.
Bestemmelsen forudsættes anvendt sjældent og omfatter som udgangspunkt
ikke nedbrud, der skyldes mindre fejl, f.eks. kabelbrud eller lokale
strømsvigt, som opstår og løses inden for kortere tid, eller planlagte lokale
strømafbrydelser. I sådanne tilfælde vil brugeren kunne afvente, at
driftsforstyrrelsen eller nedbruddet ophører, og derefter anvende
skifteportalen.
Retspræsidentens beslutning vil alene have retsvirkning for den pågældende
skifteret.
147
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Når hindringen for at behandle sagerne på skifteportalen ikke længere
består, vil sagerne atter skulle behandles på skifteportalen. Retspræsidenten
vil træffe beslutning om, hvornår dette er tilfældet.
Det foreslås i
§ 8 d, stk. 6,
at skifteretten ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende skifteportalen, kan
beslutte, hvordan en sag skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives til skifteretten og skifteportalens øvrige brugere.
Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende skifteportalen, vil
kunne beslutte, hvordan en sag skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives til skifteretten og skifteportalens øvrige brugere.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende
bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 6, der foreslås ophævet
(lovforslaget § 4, nr. 2), dog således at den foreslåede bestemmelse ikke
alene omfatter tvangsopløsningssager, men også skifterettens sager om
reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af
granskningsmænd.
Bestemmelsen vil navnlig vedrøre den situation, hvor behandling af en sag
eller kommunikation med skifteretten ikke kan ske på skifteportalen på
grund af tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller problemer på
offentlige og private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er
afhængige af, f.eks. MitID. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en
bruger ikke kan logge ind på skifteportalen, hvor log-in-funktionen virker,
men den pågældende ikke har adgang til sagen, eller hvor log-in-funktionen
virker, og den pågældende har adgang til sagen, men det eksempelvis ikke
er muligt at give meddelelser og dokumenter til skifteretten via
skifteportalen. Bestemmelsen vil også omfatte situationer, hvor brugerne
ikke kan anvende skifteportalen på grund af lokale it-nedbrud eller
driftsforstyrrelser, medmindre retspræsidenten efter den foreslåede
bestemmelse i stk. 5 har truffet en generel beslutning om, at skifteportalen
ikke skal anvendes, jf. bemærkningerne til denne ovenfor. Planlagte
opdateringer af domstolenes it-systemer eller nedbrud, der skyldes mindre
fejl, som opstår og løses inden for kortere tid, vil som udgangspunkt ikke
være omfattet af bestemmelsen. Tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser
på en brugers egne it-løsninger eller situationer, hvor det er pågældendes
egne forhold, der medfører, at den relevante handling ikke kan gennemføres
via skifteportalen, vil ligeledes ikke være omfattet.
148
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt, når en bruger på grund af
nedbruddet eller driftsforstyrrelserne ikke kan overholde en frist fastsat ved
lov eller af skifteretten, f.eks. fristen for kære af en afgørelse truffet af
skifteretten. I tilfælde, hvor skifteretten kan udsætte en frist, vil skifteretten
i stedet for at træffe beslutning efter den foreslåede bestemmelse kunne
meddele brugeren udsættelse af fristen.
Skifteretten har efter den foreslåede bestemmelse mulighed for at beslutte,
at den bruger, der ikke kan anvende skifteportalen, skal sende en kopi af
egne dokumenter og meddelelser til andre.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede
bestemmelser i stk. 5 og 11, jf. bemærkningerne til disse henholdsvis
ovenfor og nedenfor, hvorefter retspræsidenten og Domstolsstyrelsen vil
kunne henholdsvis beslutte og fastsætte regler om, at domstolenes
skifteportal ikke skal anvendes ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser. Skifteretten vil efter den foreslåede bestemmelse alene
skulle træffe beslutning, hvis vedkommende retspræsident ikke har truffet
en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes, eller
forholdet ikke er omfattet af de generelle regler, som Domstolsstyrelsen
forventes at fastsætte.
Det foreslås i
§ 8 d stk. 7,
at stk. 1-6 og 11 finder tilsvarende anvendelse på
sager, der behandles af landsretterne og Højesteret.
Bestemmelsen vil medføre, at de foreslåede bestemmelser i stk. 1-6 og 11
finder tilsvarende anvendelse på sager, der behandles af landsretterne og
Højesteret.
Bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i
selskabslovens § 229 a, stk. 7, der foreslås ophævet (lovforslaget § 4, nr. 2),
dog således at bestemmelsen også henviser til og finder anvendelse for § 8
d, stk. 11, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse ovenfor, hvorefter
Domstolsstyrelsen bemyndiges til at bestemme, hvordan en meddelelse eller
et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes
skifteportal ikke kan anvendes (lovforslagets § 4, nr. 1), og ikke alene
omfatter tvangsopløsningssager, men også skifterettens sager om
reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af
granskningsmænd.
Henvisningen til stk. 1 vil medføre, at kæremål i skifterettens sager om
tvangsopløsning, reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og
149
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
udnævnelse af granskningsmænd behandles ved anvendelse af domstolenes
skifteportal, og at enhver skriftlig meddelelse til landsretten og Højesteret i
en kæresag skal ske på skifteportalen.
Hvis landsretten og Højesteret modtager en meddelelse i en sag uden om
skifteportalen, vil landsretten og Højesteret skulle vejlede den pågældende
om at anvende skifteportalen og om muligheden for at søge om at blive
undtaget fra at anvende skifteportalen. I landsretten opstilles computere til
brugerne, mens dette ikke er tilfældet i Højesteret.
Henvisningen til stk. 2 vil medføre, at en digital meddelelse efter
ovennævnte stk. 1 anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
landsretten eller Højesteret på domstolenes skifteportal.
Henvisningen til stk. 3 vil medføre, at landsretten og Højesteret vil kunne
beslutte at undtage personer fra at bruge skifteportalen, herunder i tilfælde
hvor vedkommende fik afslag på undtagelse i skifteretten, hvis der
foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at
kunne anvende skifteportalen. Landsretten eller Højesteret vil endvidere
kunne beslutte at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis
brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede
begæringer. Landsretten og Højesteret vil samtidig med, at der træffes
beslutning med henvisning til stk. 3, skulle beslutte, hvordan sagen skal
behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Henvisningen til stk. 4 vil medføre, at landsretten og Højesteret vil kunne
beslutte, at en sag ikke skal behandles på domstolenes skifteportal, eller at
en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til landsretten eller
Højesteret ved anvendelse af skifteportalen, hvis navnlig hensyn til statens
sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller
omfang taler for det. Landsretten og Højesteret vil, samtidig med at der
træffes beslutning med henvisning til stk. 4, skulle beslutte, hvordan sagen
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Henvisningen til stk. 5 vil medføre, at retspræsidenten for en landsret eller
Højesteret i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende
domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse af rettens sager i en
nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen, og at
retspræsidenten samtidig vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
150
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Henvisningen til stk. 6 vil medføre, at landsretten eller Højesteret ved
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan
anvende domstolenes skifteportal, vil kunne beslutte, hvordan sagen skal
behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten
og sagens parter m.v.
I vurderingen af, om der er grundlag for at tage beslutning efter det
foreslåede med henvisning til stk. 4-6, vil landsretten og Højesteret skulle
lægge vægt på de momenter, der er beskrevet i bemærkningerne til stk. 4-6
ovenfor.
Henvisningen til stk. 11 vil medføre, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at
fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til
landsretten eller Højesteret ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på
domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan
anvendes.
Det foreslås i
§ 8 d, stk. 8,
at skifterettens beslutninger efter stk. 3, 1. pkt.,
ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse kan indbringes for højere ret.
Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen
angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende
betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er
anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning om
kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at
beslutningen i medfør af stk. 3, 1. pkt., er truffet.
Bestemmelsen vil medføre, at skifterettens beslutninger efter stk. 3, 1. pkt.,
ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse vil kunne indbringes for højere
ret, samt at Procesbevillingsnævnet vil kunne meddele tilladelse til kære,
hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb
eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der
i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret.
Bestemmelsen vil endvidere medføre, at ansøgning om kæretilladelse skal
indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen i
medfør af stk. 3, 1. pkt., er truffet.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende
bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 8, der foreslås ophævet
(lovforslaget § 4, nr. 2), dog således at bestemmelsen ikke alene omfatter
brugere i en tvangsopløsningssag, men også brugere, der har fået afslag på
en anmodning om ikke at anvende skifteportalen i en skiftesag om
reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af
granskningsmænd. De pågældende vil ikke kunne kære skifterettens
151
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
beslutning til landsretten, uden at Procesbevillingsnævnet har givet
tilladelse hertil.
Det foreslås i
§ 8 d, stk. 9,
at beslutninger efter stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk.
4-6 ikke kan indbringes for højere ret.
Bestemmelsen vil medføre, at beslutninger efter stk. 3, 2. og 3. pkt., om at
udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal og den samtidig
beslutning om, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives, ikke vil kunne indbringes for højere ret.
Bestemmelsen vil ligeledes indebære, at skifterettens beslutninger efter stk.
4 og 6, og retspræsidentens beslutninger efter den foreslåede bestemmelse
5 om at domstolenes skifteportal ikke skal anvendes, og om hvordan sagen
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives, når
skifteportalen ikke skal anvendes, ikke vil kunne indbringes for højere ret.
Bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i
selskabslovens § 229 a, stk. 9, der foreslås ophævet (lovforslagets § 4, nr.
2), dog således at beslutninger efter det foreslåede § 8 d, stk. 3, 2. pkt., om
at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, fordi brugeren har
fremsat mange ensartede anmodninger på skifteportalen, heller ikke vil
kunne indbringes for højere ret.
Bestemmelsen vil også omfatte beslutninger vedrørende sager, der
behandles af landsretterne, jf. bemærkningerne til det foreslåede stk. 7
ovenfor.
Det foreslås i
§ 8 d, stk. 10,
at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere
regler om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om den tekniske
indførelse af data på skifteportalen.
Bestemmelsen vil medføre, at Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte
nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om den
tekniske indførelse af data på skifteportalen.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til selskabslovens § 229 a, stk. 10,
der foreslås ophævet (lovforslagets § 4, nr. 2), dog således, at den nye
bemyndigelsesbestemmelse også vil omfatte skifterettens sager om
reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af
granskningsmænd og ikke alene tvangsopløsningssager.
Det foreslås i
§ 8 d, stk. 11,
at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om,
hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved
152
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der
gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil medføre, at Domstolsstyrelsen vil kunne
fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til
skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-
systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i
selskabslovens § 229 a, stk. 11, der foreslås ophævet (lovforslagets § 4, nr.
2), dog således, at Domstolsstyrelsens bemyndigelse med lovforslaget ikke
alene vil omfatte tvangsopløsningssager, men også skifterettens sager om
reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af
granskningsmænd.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til en ændring af
bekendtgørelse nr. 256 af 13. marts 2024 om anvendelse af domstolenes
skifteportal i sager om tvangsopløsning af kapitalselskaber,
erhvervsdrivende fonde og virksomheder med begrænset ansvar.
Det foreslås i
§ 8 d, stk. 12,
at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at
en person, som skifteretten påtænker at udnævne som likvidator, skal oplyse
personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for
udnævnelsen som likvidator, og om skifteretternes registrering og
behandling af disse oplysninger.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at bemyndige
Domstolsstyrelsen til at fastsætte en pligt foren person, som skifteretten
påtænker at udnævne som likvidator, til at oplyse sit personnummer og give
andre oplysninger, som er nødvendige for at sikre entydig identifikation af
likvidator i forbindelse med udnævnelsen af den pågældende.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende
bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 12, der foreslås ophævet
(lovforslagets § 4, nr. 2).
Domstolsstyrelsen vil efter bemyndigelsen desuden kunne fastsætte regler
om, hvordan likvidators oplysninger registreres og behandles af
skifteretterne.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.2.
(Til § 8 e)
153
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 8 e,
at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder
anledning til det.
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten vil kunne bestemme, at en
meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når
skifteretten finder anledning til det. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet,
hvis skifteretten er i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra det
pågældende medlem af selskabets ledelse eller den pågældende kreditor.
(Til § 8 f)
Det foreslås i
§ 8 f,
at skifterettens behandling af tvister foregår efter
retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af
forholdets natur.
Bestemmelsen vil medføre, at skifterettens behandling af tvister vil foregå
efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som
følger af forholdets natur.
Den foreslåede bestemmelse svarer til konkurslovens § 243 og følger
hovedprincipperne i retsplejelovens ordning, hvorefter tvister om krav mod
boet og om boets behandling påkendes af skifteretten efter de almindelige
regler om behandling af borgerlige sager for byretten.
Bestemmelsen vil omfatte tvister om likvidators afvisning af anmeldte
fordringer i forbindelse med opløsning ved likvidation af et kapitalselskab
omfattet af selskabslovens § 221, stk. 3, og tvister om, hvorvidt der skal
stilles sikkerhed, eller om hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig,
omfattet af selskabslovens § 243, stk. 4, § 252, jf. § 243, stk. 4, § 261, stk.
4, § 278, stk. 4, § 298, stk. 4, og § 318 f, stk. 4.
Henvisningen til retsplejelovens regler om borgerlige sager omfatter
retsplejelovens kapitel 1-5 og 13-39.
Bestemmelsen vil indebære, at tvister om afvisning af anmeldte fordringer
og sikkerhed for fordringer vil skulle indbringes og behandles efter
retsplejelovens regler om digital kommunikation, herunder retsplejelovens
§ 148 a med de ændringer, der følger af lovforslagets § 1, nr. 4-13, og
forholdets natur.
Kreditor vil således skulle anlægge sagen ved indlevering af stævning til
skifteretten på domstolenes sagsportal. Retsplejelovens almindelige regler
154
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
om appel vil finde anvendelse på skifterettens afgørelse af sagen og på
skifterettens afgørelser under sagens behandling. En sag om en tvist omfattet
af det foreslåede vil skulle afgøres ved dom, og retsplejelovens almindelige
regler om sagsomkostninger i kapitel 30 vil finde anvendelse, herunder
således at den tabende part som udgangspunkt vil skulle betale
sagsomkostninger til den vindende part.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.2.
Til nr. 2
Selskabslovens § 229 a indeholder bestemmelser om digital behandling af
tvangsopløsningssager.
Det foreslås, at
§ 229 a
ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med, at det i lovforslaget foreslås at
flytte indholdet af selskabslovens § 229 a til den foreslåede bestemmelse i §
8 d, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, bemærkninger dertil, dog således at der
samtidig tages højde for, at ikke kun sager om tvangsopløsning, men også
skifterettens sager om reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og
udnævnelse af granskningsmænd fremover vil skulle behandles på
skifteportalen. Forslaget indebærer, at alle bestemmelser om anvendelse af
domstolenes skifteportal vil blive samlet i selskabslovens kapitel 1 a om
kommunikation.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt i
øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.2.
Til § 5
Til nr. 1
Det foreslås i erhvervsvirksomhedsloven i
kapitel 1 a
om kommunikation.
efter § 5 c at indsætte tre nye bestemmelser som § 5 d, § 5 e og § 5 f.
(Til § 5 d)
Det foreslås i
§ 5 d,
at skifterettens sager om tvangsopløsning, reassumption
og udpegelse af vurderingsmænd behandles ved anvendelse af domstolenes
skifteportal efter reglerne i selskabslovens § 8 d.
Bestemmelsen vil indebære, at skifterettens sager om tvangsopløsning,
reassumption og udpegelse af vurderingsmænd i sager omfattet af
155
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
erhvervsvirksomhedslovens bestemmelser vil skulle behandles ved
anvendelse af domstolenes skifteportal efter selskabslovens § 8 d
(lovforslagets § 4, nr. 1).
Henvisningen til selskabslovens § 8 d, stk. 1, vil indebære, at skifterettens
behandling af skifterettens sager om tvangsopløsning, reassumption og
udpegelse af vurderingsmænd efter reglerne i erhvervsvirksomhedsloven vil
skulle ske, samt at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen vil
skulle gives, på skifteportalen, dog med de med selskabslovens § 8 d, stk.
3-6 og 9 foreslåede undtagelser, jf. lovforslagets § 4, nr. 1 og bemærkninger
dertil.
Henvisningen til selskabslovens § 8 d, stk. 2, vil indebære, at en digital
meddelelse skal anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
skifteretten.
En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på skifteportalen
eller på anden digital måde, når brugeren er undtaget fra at anvende portalen,
vil skulle anses for at være kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen
først er blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids ophør den
pågældende dag.
Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automatisk på
skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som følge af problemer med
domstolenes it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen
anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev
afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Henvisningen til selskabslovens § 8 d, stk. 3, vil indebære, at skifteretten vil
kunne beslutte at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal,
hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes
ikke at kunne anvende portalen, samt at skifteretten vil få mulighed for at
udelukke en bruger fra at anvende portalen, hvis brugeren anvender portalen
til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten vil
samtidig skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives.
Henvisningen til selskabslovens § 8 d, stk. 4, vil indebære, at skifteretten vil
kunne beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et
dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes
skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller
helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Skifteretten
156
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
vil samtidig skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.
Henvisningen til selskabslovens § 8 d, stk. 5, vil indebære, at vedkommende
retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende
domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager
i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen.
Retspræsidenten vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager skal
behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til
skifteretten.
Henvisningen til selskabslovens § 8 d, stk. 6, vil indebære, at skifteretten
ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan
anvende skifteportalen, vil kunne beslutte, hvordan en sag skal behandles,
og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten og
portalens øvrige brugere
Henvisningen til selskabslovens § 8 d, stk. 7, vil indebære, at selskabslovens
§ 8 d, stk. 1-6 og 11, vil finde tilsvarende anvendelse på sager omfattet af
den foreslåede bestemmelse, der behandles af landsretterne og Højesteret.
Henvisningen til selskabslovens § 8 d, stk. 8, vil indebære, beslutninger
truffet af skifteretten med henvisning til selskabslovens § 8 d, stk. 3, 1. pkt.,
ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse vil kunne indbringes for højere
ret, samt at Procesbevillingsnævnet vil kunne meddele tilladelse til kære,
hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb
eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der
i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret.
Bestemmelsen vil endvidere medføre, at ansøgning om kæretilladelse skal
indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen i
medfør af stk. 3, 1. pkt., er truffet.
Henvisningen til selskabslovens § 8 d, stk. 9, vil indebære, at beslutninger
truffet af skifteretten med henvisning til selskabslovens § 8 d, stk. 3, 2. og
3. pkt., om at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal og
den samtidige beslutning, hvordan sagen skal behandles og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives, ikke vil kunne indbringes for højere
ret. Henvisningen vil desuden indebære, at skifterettens beslutninger efter
stk. 4 og 6, og retspræsidentens beslutninger efter den foreslåede
bestemmelse 5 om at domstolenes skifteportal ikke skal anvendes, og om
hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal
157
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
gives, når skifteportalen ikke skal anvendes, ikke vil kunne indbringes for
højere ret.
Henvisningen til selskabslovens § 8 d, stk. 10, vil indebære, at
Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte nærmere regler om anvendelse af
domstolenes skifteportal, herunder om den tekniske indførelse af data på
skifteportalen.
Henvisningen til selskabslovens § 8 d, stk. 11, vil indebære, at
Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, hvordan en meddelelse
eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes
skifteportal ikke kan anvendes.
Henvisningen til selskabslovens § 8 d, stk. 12, vil indebære, at
Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, at en person, som
skifteretten påtænker at udnævne som likvidator, skal oplyse personnummer
og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udnævnelsen som
likvidator, og om skifteretternes registrering og behandling af disse
oplysninger.
Der henvises til bemærkningerne til selskabslovens § 8 d i bemærkningerne
til lovforslagets § 4, nr. 1.
Henvisningen i den foreslåede bestemmelse til selskabslovens § 8 d svarer
til henvisningen til selskabslovens § 229 a i erhvervsvirksomhedslovens §
20 a, stk. 3, der foreslås ændret (lovforslagets § 5, nr. 2), dog således at det
i den foreslåede bestemmelse ikke alene vil være sager, hvor
Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse en
virksomhed med begrænset ansvar efter erhvervsvirksomhedslovens § 20 a,
stk. 1, der vil skulle behandles på domstolenes skifteportal, men også
skifterettens sager om reassumption af virksomheder med begrænset ansvar
og sager om udpegelse af vurderingsmænd i forbindelse med fusion eller
spaltning samt ved grænseoverskridende fusion eller spaltning af
virksomheder med begrænset ansvar.
(Til § 5 e)
Det foreslås i
§ 5 e,
at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder
anledning til det.
158
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis skifteretten er i tvivl om, hvorvidt
en meddelelse hidrører fra det pågældende medlem af selskabets ledelse
eller den pågældende kreditor.
Den foreslåede bestemmelse svarer til forslaget til selskabslovens § 8 e, jf.
lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne dertil.
(Til § 5 f)
Det foreslås i
§ 5 f,
at skifterettens behandling af tvister foregår efter
retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af
forholdets natur.
Bestemmelsen vil medføre, at skifterettens behandling af tvister om krav
mod boet og om boets behandling vil skulle foregå efter retsplejelovens
regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur.
Bestemmelsen svarer til konkurslovens § 243 og den foreslåede
bestemmelse i selskabslovens § 8 f (lovforslagets § 4, nr. 1) og følger
hovedprincipperne i retsplejelovens ordning, hvorefter tvister om krav mod
boet og om boets behandling påkendes af skifteretten efter de almindelige
regler om behandling af borgerlige sager for byretten.
Bestemmelsen vil omfatte tvister om likvidators afvisning af anmeldte
fordringer som omhandlet i selskabslovens § 221, stk. 3, der efter
erhvervsvirksomhedslovens § 20 gælder ved opløsning af virksomheder
med begrænset ansvar med de fornødne afvigelser under hensyn til
virksomhedernes særlige karakter, og tvister om, hvorvidt der skal stilles
sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, som
omhandlet i selskabslovens § 243, stk. 4, § 252, jf. § 243, stk. 4, § 261, stk.
4, § 278, stk. 4, og § 298, stk. 4, der efter erhvervsvirksomhedslovens § 21
a, stk. 3, § 21 b, stk. 3, § 21 c, stk. 1, og § 21 d, stk. 1, finder anvendelse
med de fornødne tilpasninger i forbindelse med fusion eller spaltning samt
ved grænseoverskridende fusion eller spaltning af virksomheder med
begrænset ansvar. Desuden vil tvister om sikkerhedsstillelse i forbindelse
med omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber
eller aktieselskaber efter erhvervsvirksomhedslovens § 211, stk. 4, være
omfattet af bestemmelsen.
Henvisningen til retsplejelovens regler om borgerlige sager omfatter
retsplejelovens kapitel 1-5 og 13-39.
159
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Bestemmelsen vil indebære, at tvister om afvisning af anmeldte fordringer
og sikkerhed for fordringer vil skulle indbringes og behandles efter
retsplejelovens regler om digital kommunikation, herunder retsplejelovens
§ 148 a, stk. 1, med de ændringer, der følger af lovforslagets § 1, nr. 4-13,
og forholdets natur.
Kreditor vil således skulle anlægge sagen ved indlevering af stævning til
skifteretten på domstolenes sagsportal. Retsplejelovens almindelige regler
om appel vil finde anvendelse på skifterettens afgørelse af sagen og på
skifterettens afgørelser under sagens behandling. En sag om en tvist omfattet
af det foreslåede vil skulle afgøres ved dom, og retsplejelovens almindelige
regler om sagsomkostninger i kapitel 30 vil finde anvendelse, herunder
således at den tabende part som udgangspunkt skal betale sagsomkostninger
til den vindende part.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.2.
Til nr. 2
Reglerne om tvangsopløsning af virksomheder omfattet
erhvervsvirksomhedsloven fremgår af kapitel 6 (§§ 20 a-21).
af
Det fremgår af § 20 a, stk. 3, at tvangsopløsning gennemføres efter
selskabslovens §§ 226-229 a med de fornødne afvigelser under hensyn til
virksomhedernes særlige karakter.
Det foreslås i
§ 20 a, stk. 3,
at ændre »§§ 226-229 a« til: »§§ 226-229«.
Ændringen er en konsekvens af, at selskabslovens § 229 a foreslås ophævet,
jf. lovforslagets § 4, nr. 2.
Til § 6
Til nr. 1
Det foreslås i lov om erhvervsdrivende fonde at indsætte tre nye
bestemmelser som § 10 a, § 10 b og § 10 c i
kapitel 2
om kommunikation.
(Til § 10 a)
Det foreslås i
§ 10 a,
at skifterettens sager om tvangsopløsning,
reassumption og udpegelse af vurderingsmænd behandles ved anvendelse
af domstolenes skifteportal efter reglerne i selskabslovens § 8 d.
160
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Bestemmelsen vil indebære, at skifterettens sager om tvangsopløsning,
reassumption og udpegelse af vurderingsmænd vil skulle behandles ved
anvendelse af domstolenes skifteportal efter reglerne i selskabslovens § 8 d
(lovforslagets § 4, nr. 1).
Henvisningen selskabslovens § 8 d vil indebære, at skifterettens behandling
af sager om tvangsopløsning, reassumption og udpegelse af
vurderingsmænd vil skulle ske, samt at enhver skriftlig meddelelse til
skifteretten om sagen vil skulle gives, på skifteportalen, dog med de med
selskabslovens § 8 d, stk. 3-6 og 9, foreslåede undtagelser, jf. lovforslagets
§ 4, nr. 1, og bemærkninger dertil.
En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på skifteportalen
eller på anden digital måde, når brugeren er undtaget fra at anvende portalen,
vil skulle anses for at være kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen
først er blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids ophør den
pågældende dag.
Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automatisk på
skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som følge af problemer med
domstolenes it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen
anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev
afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Henvisningen til selskabslovens § 8 d, stk. 3, vil indebære, at skifteretten vil
kunne beslutte at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal,
hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes
ikke at kunne anvende portalen, samt at skifteretten vil få mulighed for at
udelukke en bruger fra at anvende portalen, hvis brugeren anvender portalen
til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten vil
samtidig skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives.
Henvisningen til selskabslovens § 8 d, stk. 4, vil indebære, at skifteretten vil
kunne beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et
dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes
skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller
helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Skifteretten
vil samtidig skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.
161
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Henvisningen til selskabslovens § 8 d, stk. 5, vil indebære, at vedkommende
retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende
domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager
i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på portalen.
Retspræsidenten vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager skal
behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til
skifteretten.
Henvisningen til selskabslovens § 8 d, stk. 6, vil indebære, at skifteretten
ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan
anvende skifteportalen, vil kunne beslutte, hvordan en sag skal behandles,
og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten og
portalens øvrige brugere
Henvisningen til selskabslovens § 8 d, stk. 7, vil indebære, at selskabslovens
§ 8 d, stk. 1-6 og 11, vil finde tilsvarende anvendelse på sager omfattet af
den foreslåede bestemmelse, der behandles af landsretterne og Højesteret.
Henvisningen til selskabslovens § 8 d, stk. 8, vil indebære, at beslutninger
truffet af skifteretten med henvisning til selskabslovens § 8 d, stk. 3, 1. pkt.,
ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse vil kunne indbringes for højere
ret, samt at Procesbevillingsnævnet vil kunne meddele tilladelse til kære,
hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb
eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der
i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret.
Bestemmelsen vil endvidere medføre, at ansøgning om kæretilladelse skal
indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen i
medfør af stk. 3, 1. pkt., er truffet.
Henvisningen til selskabslovens § 8 d, stk. 9, vil indebære, at beslutninger
truffet af skifteretten med henvisning til selskabslovens § 8 d, stk. 3, 2. og
3. pkt., om at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal og
den samtidige beslutning, hvordan sagen skal behandles og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives, ikke vil kunne indbringes for højere
ret. Henvisningen vil desuden indebære, at skifterettens beslutninger efter
stk. 4 og 6, og retspræsidentens beslutninger efter stk. 5 om at domstolenes
skifteportal ikke skal anvendes, og om hvordan sagen skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives, når portalen ikke skal
anvendes, ikke vil kunne indbringes for højere ret.
162
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Henvisningen til selskabslovens § 8 d, stk. 10, vil indebære, at
Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte nærmere regler om anvendelse af
domstolenes skifteportal, herunder om den tekniske indførelse af data på
portalen.
Henvisningen til selskabslovens § 8 d, stk. 11, vil indebære, at
Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, hvordan en meddelelse
eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes
skifteportal ikke kan anvendes.
Henvisningen til selskabslovens § 8 d, stk. 12, vil indebære, at
Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, at en person, som
skifteretten påtænker at udnævne som likvidator, skal oplyse personnummer
og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udnævnelsen som
likvidator, og om skifteretternes registrering og behandling af disse
oplysninger.
Der henvises til bemærkningerne til selskabslovens § 8 d i bemærkningerne
til lovforslagets § 4, nr. 1.
Henvisningen i den foreslåede bestemmelse til selskabslovens § 8 d svarer
til henvisningen til selskabslovens § 229 a i den gældende bestemmelse i §
117 a i lov om erhvervsdrivende fonde, der foreslås ophævet (lovforslagets
§ 6, nr. 2), dog således at det med forslaget ikke alene vil være sager, hvor
Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse en
erhvervsdrivende fond efter § 115 i lov om erhvervsdrivende fonde, der vil
skulle behandles på domstolenes skifteportal, men også skifterettens sager
om reassumption efter § 121, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, og
sager om udpegelse af vurderingsmænd efter § 33, stk. 2, § 94, stk. 2 og §
102, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde.
(Til § 10 b)
Det foreslås i
§ 10 b,
at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder
anledning til det.
Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis skifteretten er i tvivl om, hvorvidt
en meddelelse hidrører fra det pågældende medlem af selskabets ledelse
eller den pågældende kreditor.
163
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse svarer til forslaget til selskabslovens § 8 e, jf.
lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne dertil.
(Til § 10 c)
Det foreslås i
§ 10 c,
at skifterettens behandling af tvister foregår efter
retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af
forholdets natur.
Bestemmelsen vil medføre, at skifterettens behandling af tvister om krav
mod boet og om boets behandling vil skulle foregå efter retsplejelovens
regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur.
Bestemmelsen svarer til konkurslovens § 243 og den foreslåede
bestemmelse i selskabslovens § 8 f (lovforslagets § 4, nr. 1) og følger
hovedprincipperne i retsplejelovens ordning, hvorefter tvister om krav mod
boet og om boets behandling påkendes af skifteretten efter de almindelige
regler om behandling af borgerlige sager for byretten.
Bestemmelsen vil omfatte tvister om likvidators afvisning af anmeldte
fordringer i forbindelse med opløsning ved likvidation af en
erhvervsdrivende fond som omhandlet i § 110, stk. 3, i lov om
erhvervsdrivende fonde.
Henvisningen til retsplejelovens regler om borgerlige sager omfatter
retsplejelovens kapitel 1-5 og 13-39.
Bestemmelsen vil indebære, at tvister om afvisning af anmeldte fordringer
og sikkerhed for fordringer vil skulle indbringes og behandles efter
retsplejelovens regler om digital kommunikation, herunder retsplejelovens
§ 148 a med de ændringer, der følger af lovforslagets § 1, nr. 4-13.
Kreditor vil således skulle anlægge sagen ved indlevering af stævning til
skifteretten på domstolenes sagsportal. Retsplejelovens almindelige regler
om appel finder anvendelse på skifterettens afgørelse af sagen og på
skifterettens afgørelser under sagens behandling. En sag om en tvist omfattet
af det foreslåede vil skulle afgøres ved dom, og retsplejelovens almindelige
regler om sagsomkostninger i kapitel 30 vil finde anvendelse, herunder
således at den tabende part som udgangspunkt skal betale sagsomkostninger
til den vindende part.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
164
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Det fremgår af § 117 a i lov om erhvervsdrivende fonde, at ved
tvangsopløsning af en erhvervsdrivende fond finder selskabslovens § 229 a
tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at
§ 117 a
ophæves.
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at selskabslovens § 229 a foreslås
ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.
Til § 7
Til nr. 1
Skifteretterne kommunikerer i dag i vidt omfang digitalt med brugerne, og
meddelelser til skifteretterne sendes ofte digitalt, f.eks. via e-mail og Digital
Post.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 115 a, stk. 1, at krav om skriftlighed
ikke er til hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital
kommunikation. Det fremgår af stk. 2, at skifteretten kan bestemme, at en
meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når den
finder anledning til det. Der stilles således intet underskriftskrav i
dødsboskiftesager, og kun i særlige tilfælde vil brugerne skulle forsyne
meddelelser til skifteretten med original underskrift.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 98, retsplejelovens regler om
borgerlige sager finder anvendelse, med de ændringer som angives i denne
lov, eller som følger af forholdets natur. Det betyder bl.a., at ved
skifterettens behandling af tvister i dødsboskiftesager gælder
retsplejelovens regler om digital kommunikation, herunder retsplejelovens
§ 148 a om domstolenes sagsportal.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 8, stk. 2, at oplysning om besiddelse af
afdødes aktiver gives til skifteretten på domstolenes skifteportal eller til den
person, som varetager boets interesser. § 10 a, stk. 5-8 og 10, finder
tilsvarende anvendelse.
I dødsboskiftelovens § 10 a er fastsat regler om anmeldelse af fordringer og
andre krav samt tilgodehavender til skifteretten på skifteportalen.
Bestemmelsen vil blive ændret, når justitsministeren sætter § 2, nr. 1, i lov
nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, i samme lov. Det vil
efter ikrafttrædelsen fremgå af § 10 a, stk. 1, at fordringer og andre krav
mod afdøde anmeldes til skifteretten. Fordringer og andre krav mod boet,
som stiftes efter dødsfaldet, kan anmeldes til skifteretten. Anmeldelse til
165
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
skifteretten skal ske på domstolenes skifteportal, jf. dog § 3 a, stk. 3-6,
hvorefter skifteretten eller vedkommende retspræsident i visse tilfælde kan
træffe beslutning om undtagelse eller udelukkes fra anvendelse af
skifteportalen, og stk. 9, hvorefter Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler
om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der
gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.
Det vil desuden fremgå af stk. 2, at tilgodehavender, der tilfalder boet,
anmeldes til skifteretten eller til den person, som varetager boets interesser.
Anmeldelse til skifteretten skal ske på domstolenes skifteportal, jf. dog § 3
a, stk. 3-6 og 9.
Det vil endvidere fremgå af stk. 3, at den person, der varetager boets
interesser, gør sig bekendt med anmeldte fordringer og andre krav, jf. stk. 1,
tilgodehavender, der tilfalder boet, jf. stk. 2, og oplysninger om besiddelse
af afdødes aktiver, jf. § 8, stk. 2, på domstolenes skifteportal, i det omfang
anmeldelse eller oplysning er givet på skifteportalen, jf. dog § 3 a, stk. 3-6,
hvorefter skifteretten eller vedkommende retspræsident i visse tilfælde kan
træffe beslutning om undtagelse eller udelukkes fra anvendelse af
skifteportalen, og stk. 9, hvorefter Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler
om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der
gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.
Det foreslås at indsætte et
nyt kapitel 2 a
i dødsboskifteloven om digital
behandling.
Der er i forhold til § 2, nr. 1, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 alene tale
om en ændring i § 3 a, stk. 2, jf. bemærkningerne nedenfor. § 3 a og
§ 3 b nyaffattes af lovtekniske grunde dog i deres helhed, samtidig med at §
2, nr. 1, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 ophæves, jf. nærværende
lovforslags § 8, nr. 1, og bemærkninger dertil.
(Til § 3 a)
Det foreslås i det ny kapitel 2 a at indsætte en ny bestemmelse som
§ 3 a.
Det foreslås i § 3 a,
stk. 1,
at sager om skifte af dødsboer og skifte af en
længstlevende ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte af uskiftet bo,
mens den længstlevende ægtefælle er i live, behandles ved anvendelse af
domstolenes skifteportal, herunder at enhver skriftlig meddelelse til
166
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
skifteretten om dødsboskiftesager skal gives på skifteportalen, jf. dog de
foreslåede stk. 3-6 og 9.
Bestemmelsen vil indebære, at sager om skifte af dødsboer og skifte af en
længstlevende ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte af uskiftet bo,
mens den længstlevende ægtefælle er i live, vil skulle behandles ved
anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder at enhver skriftlig
meddelelse til skifteretten om dødsboskiftesager skal gives på
skifteportalen, jf. dog de foreslåede stk. 3-6 og 9, der indeholder undtagelser
til udgangspunktet, jf. bemærkninger hertil nedenfor.
Bestemmelsen vil ikke ændre på, at retsplejelovens regler om borgerlige
sager, med de ændringer som angives i dødsboskifteloven, eller som følger
af forholdets natur, finder anvendelse ved skifterettens behandling af tvister
i dødsboskiftesager, jf. dødsboskiftelovens § 98.
Ved »domstolenes skifteportal« forstås en digital indgang på internettet,
som brugerne kan tilgå i forbindelse med skifterettens behandling af et
dødsbo, dvs. ved den umiddelbare behandling af boet efter en afdød person
samt af dødsboer, der genoptages.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en udvidet anvendelse af
domstolenes eksisterende skifteportal. Behandlingen af dødsboskiftesager i
skifteretten, landsretten og Højesteret vil således fremover skulle ske digitalt
via skifteportalen. Al skriftlig kommunikation – dvs. meddelelser og
dokumenter – der f.eks. udveksles mellem skifteretten og boets
kontaktperson, midlertidig bobestyrer, bobestyrer, længstlevende ægtefælle
og andre arvinger, legatarer, skifteværger m.v. vil skulle ske via
skifteportalen. Tilsvarende vil Skatteforvaltningen, pengeinstitutter,
pensionsselskaber, kreditorer, debitorer m.v. skulle kommunikere skriftligt
med skifteretten via skifterportalen. Skifteportalen vil således med den
foreslåede bestemmelse blive én samlet indgang til skifteretten for alle
aktørerne i forbindelse med behandlingen af dødsboskiftesager.
Kravet om at anvende domstolenes skifteportal til skriftlig kommunikation
med skifteretten vil gælde, uanset hvornår i processen meddelelser og
dokumenter i sagen gives, dvs. fra sagen oprettes på skifteportalen, til
skifterettens behandling af sagen er afsluttet. Kære af skifterettens
afgørelser vil skulle ske på skifteportalen, medmindre kære sker mundtligt
til retsbogen. Kæremålet vil skulle behandles via skifteportalen.
167
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Hvis skifteretten modtager en meddelelse eller et dokument i en
dødsboskiftesag uden om domstolenes skifteportal, vil skifteretten skulle
returnere meddelelsen eller dokumentet og vejlede den pågældende om at
anvende skifteportalen og om muligheden for at søge om at blive undtaget
fra at anvende skifteportalen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.4.2.
Det foreslås i
§ 3 a, stk. 2,
at en digital meddelelse skal anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten.
Bestemmelsen vil indebære, at en digital meddelelse vil skulle anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for retten, hvorved forstås det
tidspunkt, hvor retten er i stand til at behandle eller læse meddelelsen. Det
vil således være uden betydning, hvornår retten faktisk gør sig bekendt med
meddelelsen.
En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på skifteportalen
eller på anden digital måde, når brugeren er undtaget fra at anvende portalen,
vil skulle anses for at være kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen
først er blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids ophør den
pågældende dag.
Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automatisk på
skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som følge af problemer med
domstolenes it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen
anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev
afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Bestemmelse svarer indholdsmæssigt til dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 3,
der vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464
af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, i samme lov, dog således at det
vil være enhver digital meddelelse, ikke alene anmeldelser af krav og
tilgodehavender på domstolenes skifteportal, der vil skulle anses for at være
kommet frem, når meddelelsen er tilgængelig for skifteretten.
En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på skifteportalen
eller på anden digital måde, når brugeren er undtaget fra at anvende
skifteportalen, vil skulle anses for at være kommet frem denne dato, uanset
168
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
om meddelelsen først er blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids
ophør den pågældende dag.
Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automatisk på
skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som følge af problemer med
domstolenes it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen
anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev
afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunkt.
Det foreslås i § 3 a,
stk. 3, 1. pkt.,
at skifteretten kan beslutte at undtage en
bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige
forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende
skifteportalen.
Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte at undtage en
bruger fra at anvende skifteportalen, hvis der foreligger særlige forhold, som
gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende portalen.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5,
1. pkt., der vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr.
1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, i samme lov, dog således
at bestemmelsen ikke alene angår undtagelse af en bruger fra at anmelde
fordringer og andre krav mod afdøde, men anvendelse af domstolenes
skifteportal efter den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 1, jf.
bemærkningerne dertil ovenfor.
Ved »bruger« forstås de fysiske eller juridiske personer, der er en del af
dødsboskiftesagen, f.eks. boets kontaktperson, længstlevende ægtefælle og
andre arvinger, bobestyrer, legatarer, værger samt eventuelle kreditorer og
debitorer.
Det vil derfor fremover ikke alene være den person, der giver oplysning om
besiddelse af afdødes aktiver, jf. dødsboskiftelovens § 8, stk. 2, anmeldere
af krav og tilgodehavender, jf. dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 1 og 2, og
kontaktpersonen, jf. dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 4, der kan undtages fra
at anvende skifteportalen, men alle brugere af skifteportalen.
Det forventes, at alle professionelle brugere, såsom bobestyrer, advokater
og inkassoselskaber, vil være i stand til at anvende domstolenes skifteportal.
Det forventes ligeledes, at virksomheder og myndigheder vil være i stand til
169
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
at anvende skifteportalen eller lade sig repræsentere af en, som kan anvende
skifteportalen. Professionelle parter og aktører forventes derfor ikke at
kunne blive undtaget fra kravet om at anvende skifteportalen, medmindre
de er hjemmehørende i udlandet, eller andre særlige forhold gør sig
gældende. En aktør, som har en partsrepræsentant, der er i stand til at
anvende skifteportalen, vil ikke kunne undtages fra kravet om brug af
skifteportalen.
Skifterettens beslutning om at undtage en bruger fra at anvende domstolenes
skifteportal kan træffes af skifteretten af egen drift eller på anmodning fra
brugeren. Beslutningen vil som udgangspunkt skulle træffes på grundlag af
den pågældende brugers egen beskrivelse af sit funktionsniveau. Der vil
være situationer, hvor beslutningen kan træffes uden at høre brugeren eller
uden at modtage anmodning fra den pågældende om undtagelse, navnlig
hvor den pågældende tidligere har været undtaget.
Muligheden for at blive undtaget fra at anvende domstolenes skifteportal
skal hovedsagelig imødekomme borgere med særlige behov. Der kan f.eks.
være tale om borgere med særlige handicap, herunder såvel kognitiv som
fysisk funktionsnedsættelse eller demens. Særlige behov kan også foreligge
hos borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere,
borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder
m.v.
Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor den pågældende er afskåret fra
adgang til en computer, f.eks. på grund af fængsling eller
institutionsanbringelse. Det vil derimod ikke være tilstrækkeligt, at den
pågældende ikke har internetadgang eller adgang til en computer på sin
bopæl. I sådanne tilfælde vil den pågældende ofte kunne få adgang til en
computer i skifteretten.
Er en bruger i forvejen undtaget fra kravet om Digital Post fra det offentlige,
vil dette være en omstændighed, som kan være med til at sandsynliggøre, at
brugeren ikke kan anvende domstolenes skifteportal. Det vil imidlertid
fortsat være en konkret vurdering, om brugeren kan anvende skifteportalen,
og betingelserne for at fritage brugeren fra at anvende Digital Post i
kommunikationen med offentlige myndigheder er ikke sammenfaldende
med vurderingen af, om brugeren kan henvende sig til skifteretten ved
anvendelse af skifteportalen.
170
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Skifteportalen forudsætter anvendelse af MitID eller tilsvarende elektronisk
identifikationsordning for private og juridiske personer. Hvis en borger ikke
har mulighed for at få MitID, og den pågældende ikke kan eller bør lade sig
repræsentere af en anden, bør borgeren undtages fra at anvende domstolenes
skifteportal. Der kan eksempelvis være tale om en EU-/EØS-borger, som
ikke kan anvende MitID eller anden relevant elektronisk
identifikationsordning. Der vil ikke kunne stilles krav om anvendelse af
skifteportalen, hvis en borger eller virksomhed fra et andet EU-/EØS-land i
praksis ikke vil kunne anvende portalen. Hvis brugeren derimod opfylder
betingelserne for at få MitID, men ikke har fået det, kan dette ikke i sig selv
begrunde undtagelse. Skifteretten skal i så fald vejlede brugeren om at
anskaffe sig MitID.
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om den pågældende med
vejledning vil kunne være i stand til at anvende domstolenes skifteportal.
Skifterettens beslutning om at undtage en person fra at skulle anvende
skifteportalen vil som udgangspunkt have retsvirkning for behandlingen af
hele sagen, men beslutningen kan omgøres efter retsplejelovens § 222, når
omstændighederne taler for det, f.eks. hvis beslutningen om ikke at anvende
skifteportalen skyldes en hindring, som senere forsvinder. Beslutningen har
som udgangspunkt også retsvirkning under en eventuel appel, men vil for så
vidt angår appelsagen kunne omgøres af appelinstansen, hvis der er
grundlag for det. Omgøres beslutningen under appel, vil denne beslutning
kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.
Det foreslås i
§ 3 a, stk. 3, 2. pkt.,
at skifteretten kan endvidere beslutte at
udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis brugeren
anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.
Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte at udelukke en
bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis brugeren anvender
skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.
Bestemmelsen svarer til retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 2. pkt., som indsat
ved § 1 i lov nr. 661 af 11. juni 2024 om ændring af retsplejeloven m.v.,
hvorefter retten kan beslutte at udelukke en bruger fra at anvende
domstolenes sagsportal, hvis brugeren anvender sagsportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Det følger heraf, i
overensstemmelse med bemærkningerne til § 148 a, stk. 4, 2. pkt., jf.
Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 115 som fremsat, side 57, at
171
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
bestemmelsen tager sigte på ekstraordinære tilfælde, hvor en brugers
anvendelse af skifteportalen på den angivne måde påfører domstolene og
eventuelt modparten eller modparterne en uforholdsmæssig byrde set i
forhold til det reelle indhold af den eller de sager, brugeren har på
skifteportalen. Bestemmelsen tager ikke sigte på tilfælde, hvor en bruger har
vanskeligt ved at agere hensigtsmæssigt i en konkret sag og eksempelvis
indgiver irrelevante eller overflødige anmodninger i en verserende sag eller
giver ufuldstændige svar på henvendelser fra retten, sådan at retten og
eventuelt modparten skal bruge mere tid på sagen end ellers. Problemer af
den karakter forudsættes stadig at skulle håndteres af retten gennem
vejledning af brugeren og i yderste konsekvens, hvis det er nødvendigt og
betingelserne er opfyldt, ved at give et advokatpålæg.
Det er efter bestemmelsen en betingelse, at den pågældende bruger har
anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.
Det vil ikke være et krav, at det store antal ensartede anmodninger er fremsat
i den sag, hvor skifteretten beslutter at udelukke brugeren fra at anvende
skifteportalen. De mange ensartede anmodninger vil også kunne bestå i, at
brugeren har fremsat mange ensartede anmodninger i en eller flere tidligere
sager.
Skifteretten vil også kunne lægge vægt på, at brugeren i en eller flere sager
ved andre skifteretter har fremsat et stort antal ensartede anmodninger, hvis
skifteretten har kendskab hertil, herunder hvis landsretten har henledt en
skifterets opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et stort antal
ensartede anmodninger, eller hvis Højesteret har henledt en landsrets eller
en skifterets opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et stort
antal ensartede anmodninger.
Det vil være en betingelse, at antallet af anmodninger fra den pågældende
bruger er stort, og at anmodningerne er ensartede. Det vil ikke være et krav,
at anmodningerne er identiske. Betingelsen om, at anmodningerne skal være
ensartede, vil være opfyldt, når en anmodning ikke i substansen adskiller sig
fra en eller flere tidligere anmodninger.
Når betingelserne er opfyldt, vil det bero på skifterettens skøn, om brugeren
skal udelukkes fra at anvende skifteportalen. Skifteretten bør navnlig tage
hensyn til, om en udelukkelse af brugeren fra at anvende skifteportalen
forventes at mindske den uforholdsmæssige belastning af domstolene, som
brugerens adfærd medfører. Ved denne vurdering bør skifteretten også
inddrage belastningen af andre skifteretter, herunder i givet fald
appelinstanser.
172
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Det vil være op til skifterettens skøn, om det kan være hensigtsmæssigt i
første omgang at advare brugeren om, at den pågældendes måde at anvende
skifteportalen på kan føre til, at brugeren udelukkes fra at anvende portalen,
hvis brugeren ikke ændrer adfærd, eller om det er mere hensigtsmæssigt at
udelukke brugeren fra at anvende portalen uden forudgående varsel. Det vil
ikke være et krav, at brugeren har fået lejlighed til at udtale sig om
spørgsmålet, før skifteretten træffer afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse giver alene mulighed for at udelukke brugeren
fra at anvende skifteportalen i en konkret sag. Hvis brugeren fremsætter
anmodninger i flere sager, vil det derfor kunne være nødvendigt at træffe en
særskilt beslutning i hver sag om at udelukke brugeren fra at anvende
skifteportalen.
Der foreslås ikke nogen bestemt periode, inden for hvilken en bruger kan
udelukkes fra at anvende skifteportalen, når det er konstateret, at brugeren
har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede
anmodninger. Det forudsættes dog, at hvis en bruger i mere end to til tre år
ikke har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede
anmodninger, vil brugeren ikke kunne udelukkes fra at anvende
skifteportalen, før brugeren i givet fald på ny anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Dette vil gælde i nye sager.
Når en bruger med hjemmel i bestemmelsen er udelukket fra at anvende
skifteportalen i en konkret sag, vil udelukkelsen kunne opretholdes, indtil
sagen er afsluttet og arkiveret, uanset hvor lang tid det måtte vare.
Skifteretten vil til enhver tid kunne omgøre sin beslutning om at udelukke
en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis det findes hensigtsmæssigt, jf.
retsplejelovens § 222.
Når skifteretten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse beslutter at
udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, vil skifteretten teknisk
fjerne brugerens adgang til sagens funktioner på skifteportalen. Det vil
medføre, at brugeren ikke vil kunne anvende skifteportalen til at indgive
f.eks. anmodninger om kære i sagen.
Skifterettens beslutning om at udelukke brugeren fra anvendelsen af
skifteportalen vil ikke kunne indbringes for højere ret, jf.
dødsboskiftelovens § 105, stk. 2, med de ændringer som vil følge, når
justitsministeren sætter § 2, nr. 17, i lov nr. 1464 af 10. december 2024, jf.
samme lovs § 4, stk. 2.
173
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Det foreslås i § 3 a, stk. 3,
3. pkt.,
at skifteretten beslutter samtidig, hvordan
sagen skal behandles og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten, samtidig med at skifteretten efter
det foreslåede stk. 3, 1. eller 2. pkt., træffer beslutning om at undtage eller
udelukke en bruger fra skifteportalen, jf. bemærkningerne til disse
bestemmelser ovenfor, vil skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Det foreslås i
§ 3 a, stk. 4,
at skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal
behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til
skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig
hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller
dokumenternes format eller omfang taler for det. Skifteretten beslutter
samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives.
Bestemmelsen vil indebære, skifteretten vil kunne beslutte, at en sag ikke
skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til
skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig
hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller
dokumenternes format eller omfang taler for det, samt at skifteretten
samtidig vil skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter, herunder anmodninger om ægtefælleskifte
m.v., skal gives til skifteretten, skal gives.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i
dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 6, der vil blive ophævet, når justitsministeren
sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, i
samme lov, dog således at det med forslaget vil være hele behandlingen af
dødsboskiftesagen samt alle meddelelser og dokumenter, ikke kun
anmeldelser af fordringer og andre krav mod afdøde, der vil kunne være
omfattet af bestemmelsen.
Det forudsættes, at bestemmelsen alene vil blive anvendt i ganske
ekstraordinære situationer, hvor navnlig hensynet til statens sikkerhed eller
til personers liv eller helbred taler for det, eller hvor domstolenes
skifteportal i øvrigt ikke er egnet til at håndtere en bestemt situation.
Skifteretten vil desuden efter den foreslåede bestemmelse undtagelsesvis
kunne beslutte, at et eller flere dokumenter ikke skal indlæses digitalt på
174
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
domstolenes skifteportal. Denne del af bestemmelsen forudsættes anvendt i
de situationer, hvor skifteportalen ikke er egnet til at håndtere dokumenter
af en bestemt type, f.eks. fordi de har et format, som ikke nemt lader sig
overføre til portalen, eller hvor dokumenterne er så omfattende, at de teknisk
ikke, eller kun meget vanskeligt, kan håndteres på portalen.
Skifterettens beslutning efter om, at en sag ikke skal behandles på
skifteportalen, eller at visse dokumenter eller meddelelser ikke skal gives til
skifteretten via skifteportalen, vil som udgangspunkt have retsvirkning for
hele sagens behandling ved domstolene, herunder også under en eventuel
appel. Beslutningen vil, når omstændighederne taler for det, kunne omgøres
efter retsplejelovens § 222. Hvis beslutningen omgøres under appel, vil
denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.
Det foreslås i
§ 3 a, stk. 5,
at vedkommende retspræsident i særlige
situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan
beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset
periode ikke skal behandles på skifteportalen. Retspræsidenten beslutter
samtidig, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter, skal gives til skifteretten.
Bestemmelsen vil medføre, at vedkommende retspræsident i særlige
situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil
kunne beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere
afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen, og at
retspræsidenten samtidig vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter, herunder
anmodning om ægtefælleskifte m.v., skal gives til skifteretten.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i
dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 7, der vil blive ophævet, når justitsministeren
sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, i
samme lov, dog således at retspræsidenten efter den foreslåede bestemmelse
for alle eller visse af skifterettens dødsboskiftesager, ikke alene anmeldelser
m.v., vil kunne beslutte, at domstolenes skifteportal ikke skal behandles på
skifteportalen.
Bestemmelsen vil give retspræsidenten mulighed for at beslutte, at
domstolenes skifteportal ikke skal anvendes i særlige situationer, hvor
175
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
kommunikation med skifteretten eller behandling af skifterettens sager eller
visse af disse ikke kan ske på skifteportalen, f.eks. på grund af lokale
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, herunder større udfald på it-
infrastrukturen, eller andre udefrakommende årsager.
Bestemmelsen forudsættes anvendt sjældent og omfatter som udgangspunkt
ikke nedbrud, der skyldes mindre fejl, f.eks. kabelbrud eller lokale
strømsvigt, som opstår og løses inden for kortere tid, eller planlagte lokale
strømafbrydelser. I sådanne tilfælde vil brugeren kunne afvente, at
driftsforstyrrelsen eller nedbruddet ophører, og derefter anvende
domstolenes skifteportal.
Retspræsidentens beslutning vil alene have retsvirkning for den pågældende
skifteret.
Når hindringen for at behandle sagerne på domstolenes skifteportal ikke
længere består, vil sagerne atter skulle behandles på skifteportalen.
Retspræsidenten vil træffe beslutning om, hvornår dette er tilfældet.
Det foreslås i
§ 3 a, stk. 6, 1. pkt.,
at skifteretten ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes
skifteportal, kan beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i
dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 8, 1. pkt., der vil blive ophævet, når
justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft,
jf. § 4, stk. 2, dog således at den foreslåede bestemmelse ikke er alene angår
anmeldelser m.v., idet skifteretten vil kunne beslutte, hvordan en sag skal
behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til
skifteretten.
Bestemmelsen vil navnlig vedrøre den situation, hvor behandling af en sag
eller kommunikation med skifteretten ikke kan ske på skifteportalen på
grund af tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller problemer på
offentlige og private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er
afhængige af, f.eks. MitID. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en
bruger ikke kan logge ind på skifteportalen, hvor log-in-funktionen virker,
men den pågældende ikke har adgang til sagen, eller hvor log-in-funktionen
virker, og den pågældende har adgang til sagen, men det eksempelvis ikke
er muligt at give meddelelser og dokumenter til skifteretten via
176
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
skifteportalen. Bestemmelsen vil også omfatte situationer, hvor brugerne
ikke kan anvende skifteportalen på grund af lokale it-nedbrud eller
driftsforstyrrelser, medmindre retspræsidenten efter den foreslåede
bestemmelse i stk. 5, jf. bemærkningerne til denne ovenfor, har truffet en
generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes. Planlagte
opdateringer af domstolenes it-systemer eller nedbrud, der skyldes mindre
fejl, som opstår og løses inden for kortere tid, vil som udgangspunkt ikke
være omfattet af bestemmelsen. Tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser
på en brugers egne it-løsninger eller situationer, hvor det er pågældendes
egne forhold, der medfører, at den relevante handling ikke kan gennemføres
via skifteportalen, vil ligeledes ikke være omfattet.
Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt, når en bruger på grund af
nedbruddet eller driftsforstyrrelserne ikke kan overholde en frist fastsat ved
lov eller af skifteretten, f.eks. fristen for anmeldelse af krav mod afdøde, jf.
dødsboskiftelovens § 81, stk. 3, nr. 2 (proklamafristen). I tilfælde, hvor
skifteretten kan udsætte en frist, vil skifteretten i stedet for at træffe
beslutning efter den foreslåede bestemmelse kunne meddele brugeren
udsættelse af fristen.
Skifteretten har efter den foreslåede bestemmelse mulighed for at beslutte,
at en bruger, der ikke kan anvende skifteportalen, skal sende en kopi af egne
dokumenter og meddelelser til andre.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede
bestemmelser i stk. 5 og 9, jf. bemærkningerne til disse henholdsvis ovenfor
og nedenfor, hvorefter retspræsidenten og Domstolsstyrelsen vil kunne
henholdsvis beslutte og fastsætte regler om, at domstolenes skifteportal ikke
skal anvendes ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser. Skifteretten vil
alene skulle træffe beslutning, hvis vedkommende retspræsident ikke har
truffet en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes, eller
forholdet ikke er omfattet af de generelle regler, som Domstolsstyrelsen
forventes at fastsætte.
Det foreslås i
§ 3 a, stk. 6, 2. pkt.,
at skifteretten kan beslutte, at en
anmeldelse af en fordring eller andet krav mod afdøde, jf. § 10 a, stk. 1, 1.
pkt., der er indgivet til skifteretten på anden måde end på skifteportalen, skal
anses for at være kommet frem til skifteretten, jf. stk. 2, hvis brugeren ikke
har kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelighed har kunnet
anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt.
177
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten vil kunne beslutte, at en
anmeldelse af en fordring eller andet krav mod afdøde, jf. § 10 a, stk. 1, 1.
pkt., der er indgivet til skifteretten på anden måde end på skifteportalen, skal
anses for at være kommet frem til skifteretten, jf. stk. 2, hvorefter en
anmeldelse på domstolenes skifteportal anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for retten, hvis brugeren ikke har kunnet anvende
skifteportalen på grund af tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor
brugeren ikke med rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe
beslutning efter 1. pkt. om at beslutte, hvordan sagen skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i
dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 8, 2. pkt., der vil blive ophævet, når
justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft,
jf. § 4, stk. 2. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af gældende ret.
Det foreslås i
§ 3 a, stk. 7,
at bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder
tilsvarende anvendelse på dødsboskiftesager, der behandles af landsretterne
og Højesteret.
Bestemmelsen vil indebære, at de foreslåede bestemmelser i stk. 1-6 og 9
finder tilsvarende anvendelse på dødsboskiftesager, der behandles af
landsretterne og Højesteret, således at kæremål behandles ved anvendelse
af domstolenes skifteportal, og at enhver skriftlig meddelelse til landsretten
og Højesteret i en kæresag skal ske på skifteportalen. Hvis landsretten og
Højesteret modtager en meddelelse i en dødsboskiftesag uden om
skifteportalen, vil landsretten og Højesteret skulle returnere meddelelsen og
vejlede den pågældende om at anvende skifteportalen og om muligheden for
at søge om at blive undtaget fra at anvende skifteportalen. I landsretten
opstilles computere til brugerne, mens dette ikke er tilfældet i Højesteret.
Henvisningen til stk. 3 vil medføre, at landsretten og Højesteret vil kunne
undtage personer fra at bruge skifteportalen, herunder i tilfælde hvor
vedkommende fik afslag på undtagelse i skifteretten, hvis der foreligger
særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne
anvende skifteportalen. Hvis brugeren anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger, vil henholdsvis landsretten
og Højesteret kunne beslutte at udelukke en bruger fra at anvende
domstolenes skifteportal. Landsretten eller Højesteret vil endvidere kunne
178
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
beslutte at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis brugeren
anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.
Landsretten og Højesteret vil, samtidig med at der træffes beslutning med
henvisning til stk. 3, skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Henvisningen til stk. 4 vil medføre, at landsretten og Højesteret vil kunne
beslutte, at en sag ikke skal behandles på domstolenes skifteportal, eller at
en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til landsretten eller
Højesteret ved anvendelse af skifteportalen, hvis navnlig hensyn til statens
sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller
omfang taler for det. Landsretten og Højesteret vil, samtidig med at der
træffes beslutning med henvisning til stk. 4, skulle beslutte, hvordan sagen
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Henvisningen til stk. 5 vil medføre, at retspræsidenten for en landsret eller
Højesteret i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende
domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse af rettens sager i en
nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen, og at
retspræsidenten samtidig vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Henvisningen til stk. 6 vil medføre, at landsretten eller Højesteret ved
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan
anvende domstolenes skifteportal, vil kunne beslutte, hvordan sagen skal
behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til
skifteretten. Landsretten eller Højesteret vil endvidere kunne beslutte, at en
anmeldelse af en fodring eller andet mod afdøde, jf. § 10 a, stk. 1, 1. pkt.,
der er indgivet til landsretten eller Højesteret på anden måde end på
domstolenes skifteportal, skal anses for at være kommet frem til landsretten
eller Højesteret, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor brugeren ikke har kunnet anvende
skifteportalen på grund af tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor
brugeren ikke med rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe
beslutning efter 1. pkt.
Henvisningen til stk. 9 vil medføre, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at
fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til
landsretten eller Højesteret ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på
domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan
anvendes.
179
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Det foreslås i §
3 a, stk. 8,
at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om den tekniske
indførelse af data på skifteportalen.
Der vil med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes regler om,
hvilke oplysninger der videregives til brugerne af domstolenes skifteportal
i dødsboskiftesager, og hvilke oplysninger brugerne af skifteportalen skal
give, når de anvender skifteportalen. Der vil endvidere kunne fastsættes
regler om, på hvilken måde de pågældende oplysninger nærmere skal gives
og indføres på skifteportalen. En række af oplysningerne vil skulle indføres
i bestemte felter og på en bestemt måde. Domstolsstyrelsen vil blive
bemyndiges til nærmere at regulere, bl.a. hvordan oplysningerne skal
udfyldes på skifteportalen, og til at stille tekniske krav til de data, som skal
gives på skifteportalen.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 9,
der vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464
af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, dog således at den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse vil omhandle hele behandlingen af
dødsboskiftesagen og ikke alene anmeldelser af krav og tilgodehavender.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at ændre
bekendtgørelse nr. 1708 af 11. december 2023 om anvendelse af
domstolenes skifteportal i sager om skifte af dødsboer, der indeholder regler
om bl.a., hvordan fordringer og andre krav anmeldes på skifteportalen.
Det foreslås i
§ 3 a, stk. 9,
at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om,
hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der
gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil give Domstolsstyrelsen hjemmel til at
fastsætte generelle regler, der angiver, hvordan og hvornår en bruger af
domstolenes skifteportal kan sende en meddelelse til skifteretten uden om
skifteportalen, når det ikke er muligt at anvende skifteportalen grundet
tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller infrastrukturløsninger,
som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID.
Det forventes, at Domstolsstyrelsen udnytter bemyndigelsen til at fastsætte
regler om, at skifteportalen ikke skal anvendes, hvis brugeren den
180
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
pågældende dag har en frist til at foretage en handling, og hvis et nedbrud
eller en driftsforstyrrelse fortsætter eller opstår uden for skifterettens
åbningstid, og det fremgår af domstolenes hjemmeside, at der er
identificeret et nedbrud eller en driftsforstyrrelse, som endnu ikke er løst.
Domstolsstyrelsen forventes endvidere at fastsætte generelle regler om,
hvordan en bruger orienterer sig om skifteportalens aktuelle driftsstatus,
herunder om der er opstået et nedbrud eller en driftsforstyrrelse på
domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer, der kan føre til, at
skifteportalen ikke skal anvendes, og hvordan en meddelelse i så fald
teknisk skal gives til skifteretten, f.eks. ved at sende en e-mail til
skifteretten.
Bestemmelsen tager alene sigte på at give Domstolsstyrelsen bemyndigelse
til at fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument teknisk
gives til skifteretten i tilfælde af it-nedbrud.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til dødsboskiftelovens § 10 a, stk.
10, der vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr.
1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, dog vil Domstolsstyrelsen
med lovforslaget bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan en
meddelelse eller et dokument, ikke alene anmeldelser af krav og
tilgodehavender, teknisk gives til skifteretten i tilfælde af it-nedbrud.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at ændre
bekendtgørelse nr. 1708 af 11. december 2023 om anvendelse af
domstolenes skifteportal i sager om skifte af dødsboer.
Det foreslås i
§ 3 a, stk. 10,
at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at
en person, som skifteretten påtænker at udpege som bobestyrer, skal oplyse
personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for
udpegelsen som bobestyrer, og om skifteretternes registrering og
behandling af disse oplysninger.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil give Domstolsstyrelsen hjemmel til at
fastsætte en pligt for en bobestyrer til at oplyse sit personnummer og give
andre oplysninger, som er nødvendige for at sikre entydig identifikation af
bobestyrer i forbindelse med skifterettens udpegning af bobestyrer til at
varetage behandling af en dødsboskiftesag.
181
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Domstolsstyrelsen vil efter bemyndigelsen desuden kunne fastsætte regler
om, hvordan bobestyrerens oplysninger vil kunne registreres og behandles
af skifteretterne.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.4.2.
(Til § 3 b)
Det foreslås i det ny kapitel 2 a at indsætte en ny bestemmelse som
§ 3 b,
hvorefter skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal
forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.
Bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i
dødsboskiftelovens § 115 a, stk. 2, der vil blive ophævet, når
justitsministeren sætter § 2, nr. 19, i lov nr. 1464 af 10. december kraft, jf.
§ 4, stk. 2, i samme lov.
Skifteretten vil således, jf. bemærkningerne til dødsboskiftelovens § 115 a,
stk. 2, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat, side 79,
fortsat i særlige tilfælde kunne stille krav om, at meddelelser til skifteretten
skal forsynes med original underskrift. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis
skifteretten er i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra den
pågældende arving.
Ovennævnte vil medføre, at alle regler om kommunikation med skifteretten
i dødsboskiftesager samles i det foreslåede kapitel 2 a i dødsboskifteloven
om digital behandling.
Til nr. 2
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 114, stk. 2, at enhver, der har retlig
interesse deri, kan få oplysning om boets behandlingsmåde hos skifteretten
eller bobestyreren. Det fremgår af stk. 3, at retsplejelovens kapitel 3 a finder
tilsvarende anvendelse på anmodninger om aktindsigt i boets dokumenter.
Retsplejelovens kapitel 3 a (§§ 41-41 h) regulerer anmodninger om
aktindsigt.
Det følger af § 41, stk. 1, at enhver har ret til aktindsigt i domme og
kendelser efter reglerne i §§ 41 a-41 c, 41 e og 41 g. Det følger af stk. 2, at
den, der uden at være part har en særlig interesse i en sag, har endvidere ret
til aktindsigt efter reglerne i §§ 41 d og 41 e.
182
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Det følger af § 41 d, stk. 1, 1. pkt., at den, der har en individuel væsentlig
interesse i et konkret retsspørgsmål, kan forlange at blive gjort bekendt med
dokumenter, der vedrører en borgerlig sag eller en straffesag, herunder
indførsler i retsbøgerne, i det omfang dokumenterne har betydning for
vurderingen af det pågældende retsspørgsmål.
Det foreslås i dødsboskiftelovens
§ 114
at indsætte et nyt
stk. 4.
Det foreslås i stk. 4,
1. pkt.,
at anmodning om oplysninger om boets
behandlingsmåde, jf. stk. 2, anmodning om oplysninger om den person, som
varetager boets interesser, og andre anmodninger efter stk. 3, jf.
retsplejelovens § 41 d, der indgives i konkrete sager omfattet af
dødsboskiftelovens § 1, skal indgives til skifteretten på domstolenes
skifteportal.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at anmodning om oplysninger om
boets behandlingsmåde, jf. stk. 2, anmodning om oplysninger om den
person, som varetager boets interesser, og andre anmodninger efter stk. 3,
jf. retsplejelovens § 41 d, der indgives i konkrete sager omfattet af
dødsboskiftelovens § 1, vil skulle indgives til skifteretten på domstolenes
skifteportal.
Det betyder, at det bliver obligatorisk at indgive en anmodning om
oplysning om boets behandlingsmåde, det vil sige skifteformen, på
skifteportalen.
Ligeledes vil en anmodning om oplysninger om den person, som varetager
boets interesser, og andre anmodninger, der indgives i konkrete sager efter
stk. 3, jf. retsplejelovens § 41 d, skulle indgives på skifteportalen.
Bestemmelsen vil omfatte alle anmodninger om dokumenter i konkrete
dødsboskiftesager, for eksempel anmodninger om oplysning nærmeste
pårørende og oplysning om testamentariske forhold. Anmodninger om
aktindsigt, der ikke angår en konkret dødsbosag, f.eks. anmodning om
statistiske oplysninger om dødsboskiftesager, vil ikke være omfattet af
bestemmelsen og af kravet om anvendelse af skifteportalen.
Det foreslås i stk. 4,
2. pkt.,
at § 3 a, stk. 3-6 og 9, finder tilsvarende
anvendelse.
Bestemmelsen vil indebære, at dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 3-6 og 9, når
de bliver sat i kraft, jf. lovforslagets pkt. 2.3.1, vil finde tilsvarende
anvendelse på anmodninger om aktindsigt efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt.
183
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Henvisningen til dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 3, vil indebære, at
skifteretten vil kunne beslutte at undtage en bruger fra at anvende
domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at
vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen.
Skifteretten vil endvidere kunne beslutte at udelukke en bruger fra at
anvende domstolenes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til
at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten vil samtidig
skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives til skifteretten.
Henvisningen til dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 4, vil indebære, at
skifteretten vil kunne beslutte, at en sag om aktindsigt omfattet af det
foreslåede 1. pkt. ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et
dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes
skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller
helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Skifteretten
vil samtidig skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.
Henvisningen til dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 5, vil indebære, at
vedkommende retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne
ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse af
skifterettens sager om aktindsigt omfattet af det foreslåede 1. pkt. i en
nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på portalen.
Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de omhandlede sager skal
behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til
skifteretten.
Henvisningen til dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 6, vil indebære, at
skifteretten vil kunne beslutte, hvordan en sag om aktindsigt omfattet af det
foreslåede 1. pkt. skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter
skal gives til skifteretten, hvis tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser gør,
at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal. Skifteretten vil
endvidere kunne beslutte, at en anmodning fremsat i en sag omfattet af det
foreslåede 1. pkt. skal anses for at være kommet frem til skifteretten i
tilfælde, hvor brugeren ikke har kunnet anvende skifteportalen på grund af
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med
rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1.
pkt.
184
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Henvisningen til dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 9, vil indebære, at
Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, hvordan en meddelelse
eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes
skifteportal ikke kan anvendes.
Til § 8
Det følger af § 2, nr. 1, i lov nr. 1464 af 10. december 2024, at der i
dødsboskifteloven efter kapitel 2 indsættes et nyt kapitel 2 om digital
behandling indeholdende nye bestemmelser i § 3 a og § 3 b.
Det fremgår af § 4, stk. 2, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af bl.a. § 2, nr. 1. Der er ikke fastsat et
ikrafttrædelsestidspunktet for bestemmelserne.
Det foreslås i
§ 8
at ophæve § 2, nr. 1, i lov nr. 1464 af 10. december 2024.
Ændringsforslaget er en konsekvens af det foreslåede i § 7, nr. 1, jf.
bemærkningerne hertil.
Til § 9
Det foreslås i
§ 9, stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog
stk. 2.
Det foreslås i
§ 9, stk. 2,
at justitsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 2, 11, 14 og 15, og § 2-7. Ministeren kan
fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Bestemmelsen vil indebære, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte,
hvornår forøgelsen af antallet af landsdommere ved Vestre Landsret med
først en og sidenhen yderligere en landsdommer, jf. lovforslagets § 1, nr. 1
og 2, skal træde i kraft. Det skyldes, at der på nuværende tidspunkt er
udpeget henholdsvis landsdommere fra Vestre landsret til
Undersøgelseskommissionen om SKAT og Undersøgelseskommissionen
om hjemsendelser i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE-kommission II).
Bestemmelsen vil medføre hjemmel til forøgelse separat afhængig af,
hvornår to af dommerne, der er udpeget til undersøgelseskommissionerne
returnerer til embedet. Dette således at to af de ekstra stillinger, der med
hjemmel i henholdsvis tekstanmærkning nr. 101. ad 11.41.02. og
tekstanmærkning nr. 126. ad 11.41.02. på finanslovens § 11, er etableret ved
185
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Vestre Landsret i forbindelse med udpegningen af dommerne til
undersøgelseskommissionerne, ikke bortfalder ved første ledighed i en fast
stilling ved Vestre Landsret, efter dommerne er returneret til embedet.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at justitsministeren bemyndiges til at
fastsætte, hvornår de foreslåede regler om anvendelse af domstolenes
straffesagsportal henholdsvis domstolenes skifteportal i de sager, der er
omfattet af loven, skal træde i kraft.
Bestemmelsen skyldes behovet for administrativt at kunne sætte de
foreslåede bestemmelser i kraft for de enkelte sagsområder, når det tekniske
og praktiske grundlag er til stede for udrulning af domstolenes nye it-
systemer og derved forpligte de pågældende retsinstanser og øvrige aktører
til at anvende henholdsvis domstolenes skifteportal i de resterende
skiftesager og domstolenes straffesagsportal til behandlingen af
straffesagerne omfattet af dette lovforslag.
Det forudsættes, at bestemmelserne vil blive sat i kraft, når det tekniske og
praktiske grundlag som nævnt er til stede, uanset at dette vil fravige
regeringens målsætning om, at erhvervsrettet lovgivning skal træde i kraft
enten den 1. januar eller den 1. juli.
Det foreslås i
§ 9, stk. 3,
at § 1, nr. 14-19, ikke finder anvendelse på
straffesager, hvor retten har modtaget anklageskrift eller begæring fra
anklagemyndigheden før bestemmelsens ikrafttræden. For sådanne
straffesager finder de hidtil hældende regler anvendelse.
Bestemmelsen vil medføre, at § 1, nr. 14-19, ikke vil finde anvendelse i
straffesager, hvor retten har modtaget anklageskrift eller begæring fra
anklagemyndigheden, og hvori der medvirker advokat, før bestemmelsens
ikrafttræden. Sådanne straffesager vil skulle behandles efter de hidtil
gældende regler. Appelleres en afgørelse i en straffesag, hvori de hidtil
gældende regler finder anvendelse, vil de hidtil gældende regler ligeledes
finde anvendelse i appelsagen.
Det foreslås i
§ 9, stk. 4,
at § 2 ikke finder anvendelse på begæringer om
forebyggende rekonstruktionsbehandlinger, rekonstruktionsbehandlinger
eller konkursbehandlinger indgivet til skifteretten før bestemmelsens
ikrafttræden. For sådanne begæringer finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Bestemmelsen vil medføre, de hidtil gældende regler vil finde anvendelse i
sager om begæringer om forebyggende rekonstruktionsbehandlinger,
186
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
rekonstruktionsbehandlinger eller konkursbehandlinger indgivet før
bestemmelsens ikrafttræden. Appelleres en afgørelse i en skiftesag, hvori de
hidtil gældende regler finder anvendelse, vil de hidtil gældende regler
ligeledes finde anvendelse i appelsagen.
Det foreslås i
§ 9, stk. 5,
at § 2 ikke finder anvendelse på begæringer om
gældssanering indgivet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden. For
sådanne begæringer finder de hidtil gældende regler anvendelse. Er en
kendelse om gældssanering afsagt efter de hidtil gældende regler, skal
spørgsmål om genoptagelse eller ophævelse af kendelsen behandles efter de
hidtil gældende regler.
Bestemmelsen vil medføre, at § 2 ikke vil finder anvendelse på begæringer
om gældssanering indgivet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden,
samt at de hidtil gældende regler vil finde anvendelse på sådanne
begæringer. Er en kendelse om gældssanering afsagt efter de hidtil gældende
regler, vil spørgsmålet om genoptagelse eller ophævelse af kendelsen skulle
behandles efter de hidtil gældende regler.
Dette medfører, at regler for sager om gældssanering i § 2 alene vil skulle
finde anvendelse, hvor begæringen om gældssaneringen er indgivet til
skifteretten efter bestemmelsens ikrafttræden. Er begæringen om
gældssanering indgivet før bestemmelsens ikrafttræden, eller opstår der
spørgsmål om genoptagelse eller ophævelse af en kendelse om
gældssanering afsagt efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende
regler skulle finde anvendelse. Appelleres en afgørelse i en
gældsaneringssag, hvori de hidtil gældende regler finder anvendelse, vil de
hidtil gældende regler ligeledes skulle finde anvendelse i appelsagen.
Det foreslås i
§ 9, stk. 6,
at § 3 ikke finder anvendelse på anmodninger om
ægtefælleskifte m.v. indgivet til skifteretten før bestemmelsens
ikrafttræden. For sådanne anmodninger finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Bestemmelsen vil medføre, at § 3 ikke vil finde anvendelse på anmodninger
om ægtefælleskifte m.v. indgivet til skifteretten før bestemmelsens
ikrafttræden, samt at de hidtil gældende regler vil finde anvendelse for
sådanne anmodninger.
Dette vil medføre, at § 3 alene vil skulle finde anvendelse, hvor en
anmodning i en sag om ægtefælleskifte m.v. som nævnt i
ægtefælleskiftelovens § 1 er indgivet til skifteretten efter bestemmelsens
ikrafttræden. Bestemmelsen vil omfatte anmodninger om bistand til deling
187
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
af ægtefællers fællesbo, opløsning af ægtefællers sameje om flere
særejeaktiviteter, opløsning af ugifte samlevendes sameje om flere aktiver i
forbindelse med samlivets ophør og opløsning af andre boer, herunder
interessentskabsboer og lign., der ikke behandles efter konkursreglerne.
Appelleres en afgørelse i en sag om ægtefælleskifte m.v., hvori de hidtil
gældende regler finder anvendelse, vil de hidtil gældende regler ligeledes
skulle finde anvendelse i appelsagen.
Det foreslås i
§ 9, stk. 7,
at § 4 ikke finder anvendelse på skifterettens sager
om reassumption indbragt før bestemmelsens ikrafttræden og på
anmodninger om udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af
granskningsmænd regler indgivet til skifteretten før bestemmelsens
ikrafttræden. For sådanne sager og anmodninger finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Bestemmelsen vil medføre, at § 4 ikke vil finde anvendelse på sager om
reassumption efter selskabslovens regler indbragt for skifteretten før
bestemmelsens ikrafttræden og på anmodninger om udpegelse af
vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd efter selskabslovens
regler indgivet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden, og at de hidtil
gældende regler vil finde anvendelse for sådanne sager og anmodninger.
Dette vil medføre, at sager om reassumption, som er indbragt for skifteretten
før bestemmelsens ikrafttræden, og anmodninger om udpegelser af
vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd, som er indgivet til
skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden, ikke vil skulle behandles på
domstolenes skifteportal. Appelleres en afgørelse i en sag om reassumption,
udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd, hvori
de hidtil gældende regler finder anvendelse, vil de hidtil gældende regler
ligeledes finde anvendelse i appelsagen.
Det foreslås i
§ 9, stk. 8,
at §§ 5 og 6 ikke finder anvendelse på skifterettens
sager om reassumption indbragt før bestemmelsernes ikrafttræden og på
anmodninger om udpegelse af vurderingsmænd indgivet til skifteretten før
bestemmelsernes ikrafttræden. For sådanne sager og anmodninger finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Bestemmelsen vil medføre, at §§ 5 og 6 ikke vil finde anvendelse på sager
om reassumption efter henholdsvis erhvervsvirksomhedslovens regler og
regler i lov om erhvervsdrivende fonde indbragt før bestemmelsernes
ikrafttræden og på anmodninger om udpegelse af vurderingsmænd efter
henholdsvis erhvervsvirksomhedslovens regler og regler i lov om
erhvervsdrivende fonde indgivet til skifteretten før bestemmelsernes
188
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
ikrafttræden, og at de hidtil gældende regler vil finde anvendelse for sådanne
sager og anmodninger
Dette vil medføre, at sager om reassumption, som er indbragt for skifteretten
før bestemmelsens ikrafttræden, og anmodninger om udpegelser af
vurderingsmænd, som er indgivet til skifteretten før bestemmelsernes
ikrafttræden, ikke vil skulle behandles på domstolenes skifteportal.
Appelleres en afgørelse i en sag om reassumption eller udpegelse af
vurderingsmænd, hvori de hidtil gældende regler finder anvendelse, vil de
hidtil gældende regler ligeledes finde anvendelse i appelsagen.
Det foreslås i
§ 9, stk. 9,
at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at §
1, nr. 11, 14 og 15, og §§ 2-7 efter bestemmelsernes ikrafttræden, jf. stk. 2,
ikke finder anvendelse i bestemte retskredse og retsinstanser i en nærmere
fastsat periode. For disse behandlinger og sager finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Bestemmelsen vil medføre, at Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler
om, at § 1, nr. 11 og 14 og 15, og §§ 2-7 ikke skal finde anvendelse i
bestemte retskredse og retsinstanser i en nærmere fastsat periode efter
bestemmelsernes ikrafttræden, jf. stk. 2, hvorefter justitsministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1, 2, 11, 14 og 15, og §§
2-7, og at de hidtil gældende regler anvendelse finder anvendelse for
behandlinger og sager i disse retskredse og retsinstanser.
Bestemmelsen er begrundet i, at den praktiske udrulning af de nye it-
systemer til understøttelse af straffe- og skifteretsområderne ved domstolene
vil skulle ske i etaper. Det foreslås derfor, at Domstolsstyrelsen bemyndiges
til at fastsætte, hvornår de nye it-løsninger vil skulle anvendes i de
forskellige retskredse og af de forskellige retsinstanser. Domstolsstyrelsen
vil f.eks. kunne fastsætte bestemmelser om, at der i en pilotperiode alene vil
blive stillet krav om og være mulighed for ved udvalgte retter at anvende
domstolenes straffesagsportal til behandling af straffesager, herunder til
kommunikation med retterne. Efter en sådan pilotperiode vil
straffesagsportalen forventeligt i løbet af nogle måneder skulle anvendes til
al skriftlig kommunikation med alle retter. Der vil alene blive stillet krav
om og være mulighed for at anvende domstolenes skifteportal og
domstolenes straffesagsportal til skriftlig kommunikation med de retskredse
og retsinstanser, som har taget de nye it-løsninger i brug. Landsretterne og
Højesteret forventes at tage de nye it-løsninger i brug senere end de øvrige
retter.
189
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 9, stk. 10, at
byretten og landsretten kan beslutte, at
straffesager, hvor anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden er
modtaget før lovens ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker efter de hidtil
gældende regler, jf. stk. 9, 2. pkt., skal behandles efter retsplejelovens §§
148 c og 148 d, som affattet ved denne lovs i § 1, nr. 14 og 15.
Bestemmelsen vil medføre, at byretten eller landsretten vil kunne beslutte,
at straffesager, hvor anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden
er modtaget før lovens ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker efter de
hidtil gældende regler, jf. stk. 9, 2. pkt., jf. 1. pkt., hvorefter
Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, at § 1, nr. 11, 14 og 15, og
§§ 2-7 ikke skal finde anvendelse i bestemte retskredse og retsinstanser i en
nærmere fastsat periode efter bestemmelsernes ikrafttræden, skal behandles
på straffesagsportalen efter retsplejelovens §§ 148 c og 148 d, som affattet
ved denne lovs i § 1, nr. 14 og 15.
En sådan beslutning tænkes navnlig truffet, hvor byretten eller landsretten
vurderer, at der vil være en ressourcemæssig gevinst forbundet med at lade
en sag overgå til behandling på straffesagsportalen, f.eks. fordi sagen må
forventes at versere i længere tid. Bestemmelsen vil medføre, at byretten
henholdsvis landsretten vil skulle gøre sagen tilgængelig på
straffesagsportalen, hvis der træffes beslutning om at lade en sag overgå til
behandling på portalen.
Det foreslås i
§ 9, stk. 11, at
skifteretten og landsretten kan beslutte, at en
sag, hvor begæringen om forebyggende rekonstruktionsbehandling,
rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering er
indgivet før lovens ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker efter de
gældende regler, jf. stk. 9, 2. pkt., skal behandles efter bestemmelserne i §
2.
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten eller landsretten vil kunne
beslutte, at en sag, hvor begæringen om forebyggende
rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling
eller gældssanering er indgivet før lovens ikrafttræden, eller hvor
behandlingen sker efter de hidtil gældende regler, jf. stk. 9, 2. pkt., jf. 1. pkt.,
hvorefter Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, at § 1, nr. 11, 14
og 15, og §§ 2-7 ikke skal finde anvendelse i bestemte retskredse og
retsinstanser i en nærmere fastsat periode efter bestemmelsernes
ikrafttræden, skal behandles på skifteportalen efter de foreslåede
bestemmelser i § 2.
190
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
En sådan beslutning tænkes navnlig truffet, hvor skifteretten eller
landsretten vurderer, at der vil være en ressourcemæssig gevinst forbundet
med at lade en sag overgå til behandling på skifteportalen, f.eks. fordi sagen
må forventes at versere i længere tid. Bestemmelsen vil medføre, at
skifteretten henholdsvis landsretten vil skulle gøre sagen tilgængelig på
skifteportalen, hvis der træffes beslutning om at lade en sag overgå til
behandling på portalen.
Det foreslås i
§ 9, stk. 12,
at skifteretten og landsretten kan beslutte, at sager
om ægtefælleskifte m.v., hvor anmodningen om ægtefælleskifte m.v. er
indgivet før lovens ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker efter de hidtil
gældende regler, jf. stk. 9, 2. pkt., skal behandles efter bestemmelserne i §
3.
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten eller landsretten vil kunne
beslutte, at sager om ægtefælleskifte m.v., hvor anmodningen om
ægtefælleskifte m.v. er indgivet før lovens ikrafttræden, eller hvor
behandlingen sker efter de hidtil gældende regler, jf. stk. 9, 2. pkt., jf. 1. pkt.,
hvorefter Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, at § 1, nr. 11, 14
og 15, og §§ 2-7 ikke skal finde anvendelse i bestemte retskredse og
retsinstanser i en nærmere fastsat periode efter bestemmelsernes
ikrafttræden, skal behandles på skifteportalen efter de foreslåede
bestemmelser i § 3.
En sådan beslutning tænkes navnlig truffet, hvor skifteretten eller
landsretten vurderer, at der vil være en ressourcemæssig gevinst forbundet
med at lade en sag overgå til behandling på skifteportalen, f.eks. fordi sagen
må forventes at versere i længere tid. Bestemmelsen vil medføre, at
skifteretten henholdsvis landsretten skal gøre sagen tilgængelig på
skifteportalen, hvis der træffes beslutning om at lade en sag overgå til
behandling på portalen,
Det foreslås i
§ 9, stk. 13, 1. pkt.,
at beslutninger truffet efter stk. 10-12 ikke
skal kunne indbringes for højere ret uden Procesbevillingsnævnets
tilladelse.
Bestemmelsen vil medføre, at beslutninger truffet af en ret efter stk. 10-12
om at lade en sag overgå til behandling på skifteportalen ikke vil kunne
indbringes for højere ret uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Det foreslås i
2. pkt.,
at Procesbevillingsnævnet dog kan meddele tilladelse
til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for
sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger om
191
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en
højere ret, og i
3. pkt.,
at ansøgning om kæretilladelse skal indgives til
Procesbevillingsnævnet inden 2 uger efter, at beslutningen er truffet.
Bestemmelsen vil medføre, at Procesbevillingsnævnet kan meddele
tilladelse til kære af en beslutning truffet efter stk. 10-12 om at lade en sag
overgå til behandling på skifteportalen, hvis beslutningen angår spørgsmål
af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for
den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade
afgørelsen prøve af en højere ret, forudsat ansøgning om kæretilladelse er
indgivet til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen er
truffet.
Der foreslås i
§ 9, stk. 14,
at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at
alle verserende straffesager og skiftesager skal behandles efter
bestemmelserne i § 1, nr. 14 og 15, og §§ 2-7.
Bestemmelsen vil medføre, at Domstolsstyrelsen vil kunne bestemme, at
alle verserende straffesager og skiftesager skal behandles efter
bestemmelserne i de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 14 og 15, og §§ 2-7.
Det forudsættes, at denne mulighed alene vil blive udnyttet, når der resterer
et mindre antal sager, som ikke behandles digitalt. Bestemmelsen vil
desuden kunne anvendes, hvis de nuværende DSI-systemer ikke længere
anvendes af domstolene.
Det vil påhvile skifteretterne, retterne, landsretterne og Højesteret at
digitalisere de resterende sager.
Skifteretten eller retten vil i det tilfælde efter de foreslåede bestemmelser i
retsplejelovens § 148 d, stk. 4, jf. § 148 a, stk. 5 (henholdsvis lovforslagets
§ 1, nr. 15 og 7), konkurslovens § 6 a, stk. 4 (lovforslagets § 2, nr. 1),
ægtefælleskiftelovens § 8 a, stk. 4 (lovforslagets § 3, nr. 1) og
selskabslovens § 8 d, stk. 4 (lovforslagets § 4, nr. 1), kunne beslutte, at en
konkret sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument
ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal,
hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller
dokumenternes format eller omfang taler for det.
Til § 10
Det foreslås i
§ 10, stk. 1,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland,
jf. dog stk. 2 og 3.
192
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
UDKAST
For Færøerne og Grønland gælder særlige retsplejelove, og lovforslagets §
1 skal derfor ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det foreslås i
§ 10, stk. 2,
at §§ 2-7 ved kongelig anordning helt eller delvist
kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Det foreslås i
§ 10, stk. 3,
at §§ 2, 3 og 7 ved kongelig anordning helt eller
delvist kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger.
Færøerne har pr. 1. januar 2008 overtaget lovgivningskompetencen på
selskabsområdet.
193
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0194.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I
retsplejeloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5.
november 2024, som ændret ved §
5 i lov nr. 1446 af 10. december
2024, § 1 i lov nr. 1464 af 10.
december 2024, lov nr. 1465 af 10.
december 2024, § 16 i lov nr. 1666
af 30. december 2024, § 3 i lov nr.
1674 af 30. december 2024 og § 8 i
lov nr. 1687 af 30. december 2024,
foretages følgende ændringer:
§ 5. ---
Stk. 2.
Østre Landsret, der har sit
sæde i København, består af en
præsident og mindst 62 andre
landsdommere. Vestre Landsret,
der har sit sæde i Viborg, består af
en præsident og mindst 38 andre
landsdommere.
1.
I § 5, stk. 2, 2. pkt. ændres »38«
til: »39«.
2.
§ 5, stk. 2, 2. pkt.,
affattes
således:
»Vestre Landsret, der har sit sæde
i Viborg, består af en præsident og
mindst 40 andre landsdommere.«
Stk. 3-6.
---
§ 9. ---
Stk. 2.
Københavns Byret, består af
en præsident og mindst 39 andre
dommere.
Stk. 3. Retten i Glostrup består af
en præsident og mindst 14 andre
dommere.
3.
§ 9, stk. 2-10,
affattes således:
»Stk.
2.
Københavns Byret består
af en præsident og mindst [42]
andre dommere.
Stk. 3.
Retten i Glostrup består af
en præsident og mindst [16] andre
dommere.
194
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0195.png
UDKAST
Stk. 4.
Retterne i Aarhus og Odense
består af en præsident og mindst 11
andre dommere.
Stk. 5.
Retten i Aalborg og retten på
Frederiksberg består af en
præsident og mindst 10 andre
dommere.
Stk. 6.
Retten i Roskilde består af en
præsident og mindst 9 andre
dommere.
Stk. 7.
Retterne i Kolding og
Sønderborg består af en præsident
og mindst 8 andre dommere.
Stk. 8.
Retterne i Randers, Næstved,
Hillerød og Lyngby består af en
præsident og mindst 7 andre
dommere.
Stk. 9.
Retterne i Hjørring, Esbjerg,
Nykøbing Falster og Helsingør
består af en præsident og mindst 6
andre dommere.
Stk. 10.
Retterne i Viborg,
Holstebro, Herning, Horsens,
Svendborg og Holbæk består af en
præsident og mindst 5 andre
dommere.
Stk. 11-12.
---
§ 148 a.
Borgerlige retssager, sager
om forbud eller påbud i en
borgerlig sag og sager om optagelse
af bevis om borgerlige krav
anlægges og behandles ved
anvendelse af en digital sagsportal,
som domstolene stiller til rådighed.
Enhver skriftlig meddelelse om
sagen skal ske på domstolenes
sagsportal, jf. dog stk. 3-7 og 12.
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Retten i Aarhus og retten på
Frederiksberg består af en
præsident og mindst [12] andre
dommere.
Stk. 5.
Retten i Odense består af en
præsident og mindst [11] andre
dommere.
Stk. 6.
Retterne i Aalborg,
Roskilde og Kolding består af en
præsident og mindst [10] andre
dommere.
Stk. 7.
Retterne i Sønderborg og
Næstved består af en præsident og
mindst [8] andre dommere.
Stk. 8.
Retterne i Randers,
Hillerød, Lyngby og Viborg består
af en præsident og mindst [7]
andre dommere.
Stk. 9.
Retterne i Hjørring,
Esbjerg, Nykøbing Falster,
Helsingør og Herning består af en
præsident og mindst [6] andre
dommere.
Stk. 10.
Retterne i Holstebro,
Horsens, Svendborg og Holbæk
består af en præsident og mindst
[5] andre dommere.«
4.
I
§ 148 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»en digital sagsportal, som
domstolene stiller til rådighed« til:
»domstolenes sagsportal«.
5.
I
§ 148 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
»om sagen skal ske« til: »til retten
om sagen skal gives«.
195
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0196.png
UDKAST
Stk. 4.
Retten kan beslutte at
undtage en bruger fra at anvende
domstolenes sagsportal, hvis der
foreligger særlige forhold, som gør,
at vedkommende må forventes ikke
at kunne anvende sagsportalen.
Retten kan endvidere beslutte at
udelukke en bruger fra at anvende
domstolenes
sagsportal,
hvis
brugeren anvender sagsportalen til
at fremsætte et stort antal ensartede
anmodninger. Retten beslutter
samtidig, hvordan en sag skal
anlægges og behandles, eller
hvordan
meddelelser
eller
dokumenter skal gives.
6.
I
§ 148 a, stk. 4, 3. pkt.,
ændres
»en sag skal anlægges og
behandles,
eller
hvordan
meddelelser eller« til: »sagen skal
anlægges og behandles, og hvordan
meddelelser og«.
Stk. 5.
Retten kan beslutte, at en sag
7.
I
§ 148 a, stk. 5, 2. pkt.,
ændres
ikke skal anlægges og behandles, »eller hvordan meddelelser eller«
eller at en meddelelse eller et til: »og hvordan meddelelser og«.
dokument ikke skal gives til retten
ved anvendelse af domstolenes
sagsportal, hvis navnlig hensynet til
statens sikkerhed, personers liv
eller helbred eller dokumenternes
format eller omfang taler for det.
Retten beslutter samtidig, hvordan
sagen skal anlægges og behandles,
eller hvordan meddelelser eller
dokumenter skal gives.
Stk.
6.
Vedkommende
retspræsident kan i særlige
situationer, herunder hvis brugerne
ikke kan anvende domstolenes
sagsportal på grund af lokale
tekniske
nedbrud
eller
driftsforstyrrelser, beslutte, at visse
af eller alle rettens sager i en
nærmere afgrænset periode ikke
skal behandles på sagsportalen.
8.
I
§ 148 a, stk. 6, 1. pkt.,
ændres
»visse af eller alle rettens sager i en
nærmere afgrænset periode ikke
skal« til: »alle eller visse af rettens
sager i en nærmere afgrænset
periode ikke skal anlægges og«.
9.
I
§ 148 a, stk. 6, 2. pkt.,
ændres
»behandles« til: »anlægges og
196
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0197.png
UDKAST
Retspræsidenten beslutter samtidig, behandles, og hvordan meddelelser
hvordan de omhandlede sager skal og dokumenter skal gives«.
behandles.
Stk. 7.
Retten kan ved tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser, der
gør, at en bruger ikke kan anvende
sagsportalen, beslutte, hvordan en
sag skal anlægges og behandles,
eller hvordan en meddelelse eller et
dokument skal gives til retten og
sagens parter m.v.
Stk. 8-9. ---
Stk. 10.
Justitsministeren kan
fastsætte
regler
om,
at
betalingspåkrav, jf. kapitel 44 a,
anke og kære af afgørelser, som
træffes af Tinglysningsretten og
fogedretten, og kære af afgørelser,
som træffes af skifteretten i andre
sager end dem, der efter
dødsboskiftelovens
§
98,
ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, og
konkurslovens § 243 behandles
efter den borgerlige retspleje, skal
indleveres og behandles ved
anvendelse
af
domstolenes
sagsportal.
Stk. 11.
Domstolsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om
anvendelse
af
domstolenes
sagsportal.
11.
§ 148 a, stk. 10,
affattes således:
»Stk. 10.
Justitsministeren kan
fastsætte
regler
om,
at
betalingspåkrav, jf. kapitel 44 a, og
anke og kære af afgørelser, som
træffes af Tinglysningsretten og
fogedretten, skal indleveres og
behandles ved anvendelse af
domstolenes sagsportal.«
10.
I
§ 148 a, stk. 7,
ændres
»sagsportalen, beslutte, hvordan en
sag skal anlægges og behandles,
eller hvordan en meddelelse eller et
dokument«
til:
»domstolenes
sagsportal, beslutte, hvordan sagen
skal anlægges og behandles, og
hvordan
meddelelser
og
dokumenter«.
12.
I
§ 148 a, stk. 11,
indsættes efter
»domstolenes
sagsportal«:
»,
herunder om indførelse af data på
sagsportalen«.
Stk. 12.
Domstolsstyrelsen kan
13.
I
§ 148 a, stk. 12,
ændres
fastsætte regler om, hvordan en sag »anlægges eller« til: »anlægges,
skal anlægges eller hvordan en og«.
meddelelse eller et dokument skal
gives til retten ved tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser på
197
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0198.png
UDKAST
domstolenes it-systemer, der gør, at
domstolenes sagsportal ikke kan
anvendes.
§ 148 c.
Krav om skriftlighed i
strafferetsplejen er ikke til hinder
for
anvendelse
af
digital
kommunikation eller anvendelse af
digitale dokumenter m.v. under
retsmøder.
Stk. 2.
Regler, der stiller krav om
underskrift, er ikke til hinder for, at
meddelelser sendes med digital
post, hvis meddelelsen er forsynet
med digital signatur.
14.
§ 148 c, stk. 1
og
2,
affattes
således:
»Krav
om skriftlighed i
strafferetsplejen er ikke til hinder
for
anvendelse
af
digitale
dokumenter m.v. under retsmøder
eller for, at meddelelser og
dokumenter til retten sendes som
digital kommunikation, jf. dog §
148 d, stk. 1.
Stk. 2.
Retten kan bestemme, at
en meddelelse til retten skal
forsynes med original underskrift,
når retten finder anledning til det.«
Stk. 3. ---
15.
Efter § 148 c indsættes:
Ȥ 148 d.
Straffesager, hvori
retten har modtaget anklageskrift
eller
begæring
fra
anklagemyndigheden, og hvori der
medvirker en advokat, behandles
ved anvendelse af domstolenes
straffesagsportal. Enhver skriftlig
meddelelse fra en advokat til retten
om straffesagen skal gives på
straffesagsportalen, jf. dog stk. 3 og
4.
Stk. 2.
En digital meddelelse
anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for retten.
Stk. 3.
Retten kan beslutte at
undtage en advokat fra at anvende
domstolenes straffesagsportal, hvis
vedkommende i helt særlige
situationer må forventes ikke at
kunne anvende straffesagsportalen.
198
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0199.png
UDKAST
Retten beslutter samtidig, hvordan
straffesagen skal behandles, og
hvordan
meddelelser
og
dokumenter skal gives.
Stk. 4.
Beslutning om, at
domstolenes straffesagsportal ikke
skal anvendes, kan endvidere
træffes efter reglerne i § 148 a, stk.
5-7.
Stk. 5.
Rettens beslutninger efter
stk. 3, 1. pkt., kan ikke uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse
indbringes
for
højere
ret.
Procesbevillingsnævnet
kan
meddele tilladelse til kære, hvis
beslutningen angår spørgsmål af
væsentlig betydning for sagens
forløb eller af afgørende betydning
for den, der ansøger om
kæretilladelse, og der i øvrigt er
anledning til at lade afgørelsen
prøve af en højere ret. Ansøgning
om kæretilladelse skal indgives til
Procesbevillingsnævnet, inden 2
uger efter at beslutningen i medfør
af stk. 3, 1. pkt., er truffet.
Stk. 6.
Beslutninger efter stk. 3,
2. pkt., og stk. 4 kan ikke
indbringes for højere ret.
S
tk. 7.
Justitsministeren kan
fastsætte regler om, at domstolenes
straffesagsportal
også
skal
anvendes af andre personer eller
myndigheder til behandling og
kommunikation med retten i
straffesager.
Stk. 8.
Domstolsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om
anvendelse
af
domstolenes
straffesagsportal, herunder om
indførelse
af
data
på
199
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0200.png
UDKAST
straffesagsportalen.
Domstolsstyrelsen kan endvidere
fastsætte nærmere regler om, at
andre personer eller myndigheder
har mulighed for at anvende
straffesagsportalen til at give
skriftlige meddelelser til retten.
Stk. 9.
Domstolsstyrelsen kan
fastsætte regler om, hvordan en
meddelelse eller et dokument skal
gives til retten ved tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser på
domstolenes it-systemer, der gør,
at domstolenes straffesagsportal
ikke kan anvendes.
Stk. 10.
Domstolsstyrelsen kan
fastsætte regler om, at advokater,
som efter stk. 1 skal anvende
domstolenes straffesagsportal, skal
oplyse personnummer og give
andre
nærmere
bestemte
oplysninger.
Domstolsstyrelsen
kan endvidere fastsætte regler om
retternes registrering og behandling
af disse oplysninger.«
§
886.
Anklagemyndigheden
16.
§ 886, 3. pkt.,
ophæves.
udarbejder en ekstrakt af sagen,
som skal indeholde de dokumenter,
der er nævnt i § 837, stk. 1, og §
839, stk. 1. Anklagemyndigheden
sender ekstrakten til retten og
forsvareren så vidt muligt senest 2
uger før hovedforhandlingen.
Domstolsstyrelsen
fastsætter
antallet af ekstrakter.
§ 918. ---
Stk. 2.
Ekstrakten indsendes til
17.
§ 918, stk. 2, 3. pkt.,
ophæves.
landsretten og forsvareren så vidt
muligt senest 2 uger før
hovedforhandlingen. Hvis sagen
behandles efter §§ 930 a eller 930
200
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0201.png
UDKAST
b,
indsendes
ekstrakten
til
landsretten og forsvareren senest
samtidig med anklagerens første
procedureindlæg.
Landsrettens
præsident fastsætter antallet af
ekstrakter.
§2
I
konkursloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 1162 af 9.
november 2024, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 6 indsættes:
Ȥ 6 a.
Sager om forebyggende
rekonstruktion,
rekonstruktion,
konkurs
og
gældssanering
behandles ved anvendelse af
domstolenes skifteportal. Enhver
skriftlig meddelelse til skifteretten
om sagen skal gives på
skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 9.
Stk. 2.
En digital meddelelse
anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for skifteretten.
Stk. 3.
Skifteretten kan beslutte
at undtage en bruger fra at anvende
domstolenes skifteportal, hvis der
foreligger særlige forhold, som gør,
at vedkommende må forventes ikke
at kunne anvende skifteportalen.
Skifteretten kan endvidere beslutte
at udelukke en bruger fra at
anvende domstolenes skifteportal,
hvis
brugeren
anvender
skifteportalen til at fremsætte et
stort antal ensartede begæringer.
Skifteretten beslutter samtidig,
hvordan sagen skal behandles, og
hvordan
meddelelser
og
dokumenter skal gives.
201
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0202.png
UDKAST
Stk. 4.
Skifteretten kan beslutte,
at en sag ikke skal behandles, eller
at en meddelelse eller et dokument
ikke skal gives til skifteretten ved
anvendelse
af
domstolenes
skifteportal, hvis navnlig hensynet
til statens sikkerhed, personers liv
eller helbred eller dokumenternes
format eller omfang taler for det.
Skifteretten beslutter samtidig,
hvordan sagen skal behandles, og
hvordan
meddelelser
og
dokumenter skal gives.
Stk.
5.
Vedkommende
retspræsident kan i særlige
situationer, herunder hvis brugerne
ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale
tekniske
nedbrud
eller
driftsforstyrrelser, beslutte, at alle
eller visse af skifterettens sager i en
nærmere afgrænset periode ikke
skal behandles på skifteportalen.
Retspræsidenten beslutter samtidig,
hvordan de omhandlede sager skal
behandles, og hvordan meddelelser
og dokumenter skal gives.
Stk. 6.
Skifteretten kan ved
tekniske
nedbrud
eller
driftsforstyrrelser, der gør, at en
bruger
ikke
kan
anvende
domstolenes skifteportal, beslutte,
hvordan sagen skal behandles, og
hvordan
meddelelser
og
dokumenter
skal
gives
til
skifteretten og skifteportalens
øvrige brugere. Skifteretten kan
beslutte, at en anmeldelse af en
fordring til skifteretten, jf. § 208 a,
der er indgivet til skifteretten på
anden måde end på domstolenes
202
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0203.png
UDKAST
skifteportal, skal anses for at være
kommet frem til skifteretten, jf. stk.
2, i tilfælde, hvor brugeren ikke har
kunnet anvende skifteportalen på
grund af tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser,
og
hvor
brugeren ikke med rimelighed har
kunnet anmode skifteretten om at
træffe beslutning efter 1. pkt.
Stk. 7.
Bestemmelserne i stk. 1-6
og 9 finder tilsvarende anvendelse
på sager, der behandles af
landsretterne og Højesteret.
Stk. 8.
Domstolsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om
anvendelse
af
domstolenes
skifteportal,
herunder
om
indførelse af data på skifteportalen.
Stk. 9.
Domstolsstyrelsen kan
fastsætte regler om, hvordan en
meddelelse eller et dokument skal
gives til skifteretten ved tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser på
domstolenes it-systemer, der gør, at
domstolenes skifteportal ikke kan
anvendes.
Stk. 10.
Domstolsstyrelsen kan
fastsætte regler om, at en person,
som skifteretten påtænker at
udpege som kurator, beskikke som
rekonstruktør eller tillidsmand eller
antage som medhjælper, skal
oplyse personnummer og give
andre
nærmere
bestemte
oplysninger til brug for udpegelsen
som kurator, beskikkelsen som
rekonstruktør eller tillidsmand og
antagelsen som medhjælper og om
skifteretternes registrering og
behandling af disse oplysninger.
203
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0204.png
UDKAST
§ 6 b.
Skifteretten kan
bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med
original underskrift, når skifteretten
finder anledning til det.
Stk. 2.
Kurator, rekonstruktør,
tillidsmand og medhjælper skal
kunne modtage meddelelser, der
sendes som digital kommunikation.
Hvis en fordringshaver har anmeldt
sit krav til en af de i 1. pkt. nævnte
personer ved anvendelse af digital
kommunikation, kan meddelelser
til fordringshaveren sendes som
digital kommunikation.«
§ 7.
Begæring om forebyggende
2.
I
§ 7, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
rekonstruktionsbehandling,
»skriftligt« til: »på domstolenes
rekonstruktionsbehandling,
skifteportal«.
konkurs
eller
gældssanering
indgives skriftligt og skal så vidt
muligt angive skyldnerens fulde
navn, personnummer og bopæl, det
navn, hvorunder han eventuelt
driver forretning (firma), hans
erhvervsgren, samt hvorfra hans
erhvervsvirksomhed drives. Er
skyldneren
et
aktie-
eller
anpartsselskab,
skal
registreringsnummeret så vidt
muligt angives. Dokumenter, der
påberåbes, vedlægges.
Stk. 2. ---
§ 13 a. ---
Stk.
2.
Anmodningen
om
3.
I
§ 13 a, stk. 2,
ændres »være
forlængelse skal være skriftlig og skriftlig« til: »gives på domstolenes
indeholde en redegørelse for skifteportal«.
baggrunden for og formålet med
forlængelsen.
204
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0205.png
UDKAST
Stk. 3.
…
§
23.
En
fordringshavers
4.
§ 23, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
konkursbegæring skal angive de
omstændigheder,
hvorpå
begæringen støttes. Begæringen
indgives i to eksemplarer.
Stk. 2.
Skifteretten lader straks
begæringen
forkynde
for
skyldneren og indkalder samtidig
med
mindst
aftens
varsel
skyldneren og vedkommende
fordringshaver til et møde i
skifteretten, der så vidt muligt bør
afholdes senest tre dage efter
konkursbegæringens modtagelse.
Stk. 3-5.
---
§ 108. ---
Stk. 2.
Skiftesamling til valg af
kurator og kreditorudvalg skal
indkaldes, hvis kurator eller en
fordringshaver
begærer
det.
Begæring herom skal fremsættes
skriftligt over for skifteretten senest
3 uger efter bekendtgørelsen om
konkurs, jf. § 109. Skiftesamlingen
afholdes inden 3 uger fra
modtagelse af begæring herom.
Skifteretten
indrykker
straks
bekendtgørelse om skiftesamlingen
i Statstidende.
Stk. 3.
---
§ 202. ---
Stk. 2.
Justitsministeren kan
7.
I
§ 202, stk. 2,
ændres », hvilke
fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal ledsage en
oplysninger der skal ledsage en begæring, og kan bestemme, at der
205
5.
I
§ 23
indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk. 3.
Ved forkyndelse af
konkursbegæringen og tidspunktet
for
konkursbegæringens
foretagelse finder retsplejelovens
§§ 155-159 og 161-165 tilsvarende
anvendelse.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
6.
I
§ 108, stk. 2, 2. pkt.,
ændres
»skriftligt over for skifteretten« til:
»over
for
skifteretten
på
domstolenes skifteportal«.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0206.png
UDKAST
begæring, og kan bestemme, at der skal anvendes en særlig blanket«
skal anvendes en særlig blanket.
til: »udfærdigelse af en begæring
om gældssanering og om, hvilke
oplysninger der skal ledsage
begæringen«.
Stk. 3-5.
---
§ 208. ---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Genpart af bekendtgørelsen
sendes
straks
til
alle
fordringshavere, som er eller bliver
skifteretten bekendt. I de i § 197 a,
stk. 1, nævnte tilfælde skal
genparten indeholde opfordring om
at fremkomme med oplysninger om
omstændigheder af betydning for
afgørelsen efter § 197 a, stk. 2.
Stk. 4-5.
---
§ 208 a.
Anmeldelser skal være
skriftlige
og
angive
fordringshaverens fordring samt
eventuelle krav på renter og
omkostninger. En anmeldelse bør
indeholde
oplysning
om
fordringens stiftelsestidspunkt, en
postadresse,
hvortil
senere
henvendelser kan sendes, og en
konto i et pengeinstitut, hvortil
afdrag kan betales.
Stk. 2.
…
Stk. 3.
Indsendes en anmeldelse i to
11.
§ 208 a, stk. 3,
ophæves.
eksemplarer, tilbagesendes det ene
med påtegning om modtagelsen.
§ 218. ---
10.
§ 208 a, stk. 1, 1. pkt.,
ophæves
og i stedet indsættes:
»Anmeldelser
skal
være
skriftlige. Hvis anmeldelse skal ske
til skifteretten, skal anmeldelser
indgives
på
domstolenes
skifteportal. Anmeldelser skal
angive fordringshaverens fordring
samt eventuelle krav på renter og
omkostninger.«
8.
I
§ 208, stk. 3, 1. pkt.,
og
§ 218,
stk. 3, 2. pkt.,
ændres »Genpart af«
til: »Meddelelse om«.
9.
I
§ 208, stk. 3, 2. pkt.,
ændres
»genparten« til: »meddelelsen«.
206
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0207.png
UDKAST
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Tages skyldnerens forslag
9.
I
§ 208, stk. 3, 2. pkt.,
ændres
helt eller delvis til følge, »genparten« til: »meddelelsen«.
bekendtgør skifteretten straks
sagens udfald i Statstidende.
Genpart af bekendtgørelsen sendes
samtidig til samtlige kendte
fordringshavere.
§ 219.
Skifteretten kan antage en
12.
I
§ 219, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »§
medhjælper til under skifterettens 208 a, stk. 3,«.
tilsyn at udføre de i § 208, § 208 a,
stk. 3, § 209, stk. 2, §§ 210, 213 og
214, § 216, stk. 6, og § 218, stk. 2
og 3, nævnte forretninger. Er eller
har skyldneren tidligere været
under konkursbehandling, kan de
nævnte forretninger ikke overlades
til konkursboets kurator.
Stk. 2-3. ---
Kapitel 29 a
Digital kommunikation
§ 237 a.
Krav om skriftlighed er
ikke til hinder for, at meddelelser til
skifteretten sendes som digital
kommunikation.
Stk. 2.
Skifteretten kan bestemme,
at en meddelelse til skifteretten skal
forsynes med original underskrift,
når den finder anledning til det.
Stk. 3.
Kurator, rekonstruktør,
tillidsmand og medhjælper skal
kunne modtage meddelelser, der
sendes som digital kommunikation.
Hvis en fordringshaver har anmeldt
sit krav til en af de i 1. pkt. nævnte
207
13.
Kapitel 29 a
ophæves.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0208.png
UDKAST
personer ved anvendelse af digital
kommunikation, kan meddelelser
til fordringshaveren sendes som
digital kommunikation.
§ 249.
Skifterettens afgørelser efter
§ 8, § 9 b, stk. 1, 1. pkt., § 13 d, stk.
2, 2. pkt, jf. §§ 120 og 121, § 13 d,
stk. 3 og 5, § 13 e, stk. 4, § 21, §
113, stk. 2, § 115, stk. 2, §§ 120-
122 og § 164 a, stk. 1, kan ikke
indbringes for højere ret. Det
samme gælder afgørelser efter § 11
e, stk. 2 eller 5, § 12 a, stk. 1 eller
3, § 12 k, stk. 1, herunder jf. § 223,
stk. 1, 2. pkt., eller § 13 a, stk. 1, jf.
§ 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120 og
121, og jf. § 13 d, stk. 3 og 5.
14.
I
§ 249, 1. pkt.,
indsættes efter
»efter«: »§ 6 a, stk. 3, 2. og 3. pkt.,
og stk. 4-6,«.
15.
I
§ 249
indsættes som
stk. 2
og
3:
»Stk. 2.
Beslutninger efter § 6 a,
stk. 3, 1. pkt., kan ikke uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse
indbringes
for
højere
ret.
Procesbevillingsnævnet
kan
meddele tilladelse til kære, hvis
beslutningen angår spørgsmål af
væsentlig betydning for sagens
forløb eller af afgørende betydning
for den, der ansøger om
kæretilladelse, og der i øvrigt er
anledning til at lade afgørelsen
prøve af en højere ret.
Stk. 3.
Ansøgning
om
kæretilladelse skal indgives til
Procesbevillingsnævnet, inden 2
uger efter at beslutningen er
truffet.«
§3
I lov om ægtefælleskifte m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1808 af 3.
september 2021, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter kapitel 1 indsættes:
»Kapitel 1 a
Digital behandling
§ 8 a.
Sager om ægtefælleskifte
m.v. som nævnt i § 1 behandles ved
208
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0209.png
UDKAST
anvendelse
af
domstolenes
skifteportal.
Enhver
skriftlig
meddelelse til skifteretten om
sagen skal gives på skifteportalen,
jf. dog stk. 3-6 og 9.
Stk. 2.
En digital meddelelse
anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for skifteretten.
Stk. 3.
Skifteretten kan beslutte
at undtage en bruger fra at anvende
domstolenes skifteportal, hvis der
foreligger særlige forhold, som gør,
at vedkommende må forventes ikke
at kunne anvende skifteportalen.
Skifteretten kan endvidere beslutte
at udelukke en bruger fra at
anvende domstolenes skifteportal,
hvis
brugeren
anvender
skifteportalen til at fremsætte et
stort antal ensartede anmodninger.
Skifteretten beslutter samtidig,
hvordan sagen skal behandles, og
hvordan
meddelelser
og
dokumenter skal gives.
Stk. 4.
Skifteretten kan beslutte,
at en sag ikke skal behandles, eller
at en meddelelse eller et dokument
ikke skal gives til skifteretten ved
anvendelse
af
domstolenes
skifteportal, hvis navnlig hensynet
til statens sikkerhed, personers liv
eller helbred eller dokumenternes
format eller omfang taler for det.
Skifteretten beslutter samtidig,
hvordan sagen skal behandles, og
hvordan
meddelelser
og
dokumenter skal gives.
Stk.
5.
Vedkommende
retspræsident kan i særlige
situationer, herunder hvis brugerne
ikke kan anvende domstolenes
209
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0210.png
UDKAST
skifteportal på grund af lokale
tekniske
nedbrud
eller
driftsforstyrrelser, beslutte, at alle
eller visse af skifterettens sager i en
nærmere afgrænset periode ikke
skal behandles på skifteportalen.
Retspræsidenten beslutter samtidig,
hvordan de omhandlede sager skal
behandles, og hvordan meddelelser
og dokumenter skal gives.
Stk. 6.
Skifteretten kan ved
tekniske
nedbrud
eller
driftsforstyrrelser, der gør, at en
bruger
ikke
kan
anvende
domstolenes skifteportal, beslutte,
hvordan sagen skal behandles, og
hvordan
meddelelser
og
dokumenter
skal
gives
til
skifteretten og sagens parter m.v.
Stk. 7.
Bestemmelserne i stk. 1-6
og 9 finder tilsvarende anvendelse
på sager, der behandles af
landsretterne og Højesteret.
Stk. 8.
Domstolsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om
anvendelse
af
domstolenes
skifteportal,
herunder
om
indførelse af data på skifteportalen.
Stk. 9.
Domstolsstyrelsen kan
fastsætte regler om, hvordan en
meddelelse eller et dokument skal
gives til skifteretten ved tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser på
domstolenes it-systemer, der gør, at
domstolenes skifteportal ikke kan
anvendes.
Stk. 10.
Domstolsstyrelsen kan
fastsætte regler om, at en person,
som skifteretten påtænker at
udpege som bobehandler, skal
oplyse personnummer og give
210
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0211.png
UDKAST
andre
nærmere
bestemte
oplysninger til brug for udpegelsen
som
bobehandler
og
om
skifteretternes registrering og
behandling af disse oplysninger.
§ 8 b.
Skifteretten kan
bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med
original underskrift, når skifteretten
finder anledning til det.«
29. ---
Stk. 2.
Hver af ægtefællerne kan
inden for en frist på 4 uger efter
modtagelsen af udkastet til
boopgørelse
skriftligt
gøre
indsigelse til skifteretten over
udkastet, herunder bobehandlerens
indstilling vedrørende salær og
fordeling af boomkostningerne.
§ 30. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Hver af ægtefællerne kan
inden for en frist på 4 uger efter
modtagelsen
skriftligt
gøre
indsigelse til skifteretten over
bobehandlerens
indstilling
vedrørende salær og fordeling af
boomkostningerne.
2.
I
§ 29, stk. 2,
og
§ 30, stk. 3,
ændres »skriftligt gøre indsigelse
til skifteretten« til: »gøre indsigelse
til skifteretten på domstolenes
skifteportal«.
2.
I
§ 29, stk. 2,
og
§ 30, stk. 3,
ændres »skriftligt gøre indsigelse
til skifteretten« til: »gøre indsigelse
til skifteretten på domstolenes
skifteportal«.
§ 49.
Klage over en bobehandlers
3.
I
§ 49
ændres »skriftligt« til: »på
behandling af boet, herunder over, domstolenes skifteportal«.
at
denne
ikke
fremmer
behandlingen
tilstrækkeligt,
indgives skriftligt til skifteretten,
der træffer afgørelse herom.
Digital kommunikation
4.
Overskriften
før § 70 ophæves.
211
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0212.png
UDKAST
§ 70.
Krav om skriftlighed er ikke
til hinder for, at meddelelser til
5.
§ 70
ophæves.
skifteretten sendes som digital
kommunikation.
Stk. 2.
Skifteretten kan bestemme,
at en meddelelse til skifteretten skal
forsynes med original underskrift,
når den finder anledning til det.
§ 79.
Skifterettens afgørelser kan
6.
I
§ 79
indsættes efter
kæres
efter
reglerne
i »retsplejelovens kapitel 37«: », jf.
retsplejelovens kapitel 37.
dog stk. 2 og 3«.
7.
I
§ 79
indsættes som
stk. 2-4:
»Stk. 2.
Afgørelser efter § 8 a,
stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk. 4-6, kan
ikke indbringes for højere ret.
Stk. 3.
Beslutninger efter § 8 a,
stk. 3, 1. pkt., kan ikke uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse
indbringes
for
højere
ret.
Procesbevillingsnævnet
kan
meddele tilladelse til kære, hvis
beslutningen angår spørgsmål af
væsentlig betydning for sagens
forløb eller af afgørende betydning
for den, der ansøger om
kæretilladelse, og der i øvrigt er
anledning til at lade afgørelsen
prøve af en højere ret.
Stk. 4.
Ansøgning
om
kæretilladelse til beslutninger
omfattet af stk. 3, 1. pkt., skal
indgives
til
Procesbevillingsnævnet, inden 2
uger efter at beslutningen er
truffet.«
§4
I
selskabsloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1.
september 2023, som ændret ved §
212
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0213.png
UDKAST
1 i lov nr. 1553 af 12. december
2023, § 3 i lov nr. 480 af 22. maj
2024 og § 2 i lov nr. 639 af 11. juni
2024,
foretages
følgende
ændringer:
1.
Efter § 8 c indsættes:
Ȥ 8 d.
Skifterettens sager om
tvangsopløsning,
reassumption,
udpegelse af vurderingsmænd og
udnævnelse af granskningsmænd
behandles ved anvendelse af
domstolenes skifteportal. Enhver
skriftlig meddelelse til skifteretten
om sagen skal gives på
skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og
11.
Stk. 2.
En digital meddelelse
anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for skifteretten.
Stk. 3.
Skifteretten kan beslutte at
undtage en bruger fra at anvende
domstolenes skifteportal, hvis der
foreligger særlige forhold, som gør,
at vedkommende må forventes ikke
at kunne anvende skifteportalen.
Skifteretten kan endvidere beslutte
at udelukke en bruger fra at
anvende domstolenes skifteportal,
hvis
brugeren
anvender
skifteportalen til at fremsætte et
stort antal ensartede anmodninger.
Skifteretten beslutter samtidig,
hvordan sagen skal behandles, og
hvordan
meddelelser
og
dokumenter skal gives.
Stk. 4.
Skifteretten kan beslutte,
at en sag ikke skal behandles, eller
at en meddelelse eller et dokument
ikke skal gives til skifteretten ved
anvendelse
af
domstolenes
213
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0214.png
UDKAST
skifteportal, hvis navnlig hensynet
til statens sikkerhed, personers liv
eller helbred eller dokumenternes
format eller omfang taler for det.
Skifteretten beslutter samtidig,
hvordan sagen skal behandles, og
hvordan
meddelelser
og
dokumenter skal gives.
Stk.
5.
Vedkommende
retspræsident kan i særlige
situationer, herunder hvis brugerne
ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale
tekniske
nedbrud
eller
driftsforstyrrelser, beslutte, at alle
eller visse af skifterettens sager i en
nærmere afgrænset periode ikke
skal behandles på skifteportalen.
Retspræsidenten beslutter samtidig,
hvordan de omhandlede sager skal
behandles, og hvordan meddelelser
og dokumenter skal gives.
Stk. 6.
Skifteretten kan ved
tekniske
nedbrud
eller
driftsforstyrrelser, der gør, at en
bruger
ikke
kan
anvende
domstolenes skifteportal, beslutte,
hvordan sagen skal behandles, og
hvordan
meddelelser
og
dokumenter
skal
gives
til
skifteretten og skifteportalens
øvrige brugere.
Stk. 7.
Bestemmelserne i stk. 1-6
og 11 finder tilsvarende anvendelse
på sager, der behandles af
landsretterne og Højesteret.
Stk. 8.
Skifterettens beslutninger
efter stk. 3, 1. pkt., kan ikke uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse
indbringes
for
højere
ret.
Procesbevillingsnævnet
kan
214
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0215.png
UDKAST
meddele tilladelse til kære, hvis
beslutningen angår spørgsmål af
væsentlig betydning for sagens
forløb eller af afgørende betydning
for den, der ansøger om
kæretilladelse, og der i øvrigt er
anledning til at lade afgørelsen
prøve af en højere ret. Ansøgning
om kæretilladelse skal indgives til
Procesbevillingsnævnet, inden 2
uger efter at beslutningen i medfør
af stk. 3, 1. pkt., er truffet.
Stk. 9.
Beslutninger efter stk. 3,
2. og 3. pkt., og stk. 4-6 kan ikke
indbringes for højere ret.
Stk. 10.
Domstolsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om
anvendelse
af
domstolenes
skifteportal,
herunder
om
indførelse af data på skifteportalen.
Stk. 11.
Domstolsstyrelsen kan
fastsætte regler om, hvordan en
meddelelse eller et dokument skal
gives til skifteretten ved tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser på
domstolenes it-systemer, der gør, at
domstolenes skifteportal ikke kan
anvendes.
Stk. 12.
Domstolsstyrelsen kan
fastsætte regler om, at en person,
som skifteretten påtænker at
udnævne som likvidator, skal
oplyse personnummer og give
andre
nærmere
bestemte
oplysninger
til
brug
for
udnævnelsen som likvidator, og om
skifteretternes registrering og
behandling af disse oplysninger.
§ 8 e.
Skifteretten kan bestemme,
at en meddelelse til skifteretten skal
215
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0216.png
UDKAST
forsynes med original underskrift,
når skifteretten finder anledning til
det.
§ 8 f.
Skifterettens behandling af
tvister foregår efter retsplejelovens
regler om borgerlige sager med de
ændringer, som følger af forholdets
natur.«
§ 229 a.
Sager om tvangsopløsning
2.
§ 229 a
ophæves.
behandles ved anvendelse af
domstolenes skifteportal. Enhver
skriftlig meddelelse til skifteretten
om tvangsopløsningssager skal
gives på skifteportalen, jf. dog stk.
3-6 og 11.
Stk. 2.
En digital meddelelse efter
stk. 1 anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for
skifteretten
på
domstolenes
skifteportal.
Stk. 3.
Skifteretten kan beslutte at
undtage en bruger fra at anvende
domstolenes skifteportal, hvis der
foreligger særlige forhold, som gør,
at vedkommende må forventes ikke
at kunne anvende skifteportalen.
Skifteretten beslutter samtidig,
hvordan
meddelelser
og
dokumenter skal gives.
Stk. 4.
Skifteretten kan beslutte, at
en tvangsopløsningssag ikke skal
behandles, eller at en meddelelse
eller et dokument ikke skal gives til
skifteretten ved anvendelse af
domstolenes skifteportal, hvis
navnlig hensynet til statens
sikkerhed, personers liv eller
helbred eller dokumenternes format
216
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0217.png
UDKAST
eller omfang taler for det.
Skifteretten beslutter samtidig,
hvordan
meddelelser
og
dokumenter skal gives.
Stk.
5.
Vedkommende
retspræsident kan i særlige
situationer, herunder hvis brugerne
ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale
tekniske
nedbrud
eller
driftsforstyrrelser, beslutte, at alle
eller
visse
af
skifterettens
tvangsopløsningssager
i
en
nærmere afgrænset periode ikke
skal behandles på skifteportalen.
Retspræsidenten beslutter samtidig,
hvordan
meddelelser
og
dokumenter skal gives.
Stk. 6.
Skifteretten kan ved tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser, der
gør, at en bruger ikke kan anvende
domstolenes skifteportal, beslutte,
hvordan
meddelelser
og
dokumenter
skal
gives
til
skifteretten og skifteportalens
øvrige brugere.
Stk. 7.
Bestemmelserne i stk. 1-6
finder tilsvarende anvendelse på
tvangsopløsningssager,
der
behandles af landsretterne og
Højesteret.
Stk. 8.
Skifterettens beslutninger
efter stk. 3, 1. pkt., kan ikke uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse
indbringes
for
højere
ret.
Procesbevillingsnævnet
kan
meddele tilladelse til kære, hvis
beslutningen angår spørgsmål af
217
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0218.png
UDKAST
væsentlig betydning for sagens
forløb eller er af afgørende
betydning for den, der ansøger om
kæretilladelse, og der i øvrigt er
anledning til at lade afgørelsen
prøve af en højere ret. Ansøgning
om kæretilladelse skal indgives til
Procesbevillingsnævnet, inden 2
uger efter at beslutningen i medfør
af stk. 3, 1. pkt., er truffet.
Stk. 9.
Beslutninger efter stk. 3, 2.
pkt., og stk. 4-6 kan ikke indbringes
for højere ret.
Stk. 10.
Domstolsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om
anvendelse
af
domstolenes
skifteportal,
herunder
om
indførelse af data på skifteportalen.
Stk. 11.
Domstolsstyrelsen kan
fastsætte regler om, hvordan en
meddelelse eller et dokument skal
gives til skifteretten ved tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser på
domstolenes it-systemer, der gør, at
domstolenes skifteportal ikke kan
anvendes.
Stk. 12.
Domstolsstyrelsen kan
fastsætte regler om, at personer,
som skifteretten påtænker at antage
som likvidator, skal oplyse
personnummer og give andre
nærmere bestemte oplysninger til
brug for udnævnelsen som
likvidator, og om skifteretternes
registrering og behandling af disse
oplysninger.
218
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0219.png
UDKAST
§5
I erhvervsvirksomhedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 249 af 1.
februar 2021, som ændret bl.a. ved
§ 3 i lov nr. 1553 af 12. december
2023, § 4 i lov nr. 480 af 22. maj
2024, og § 1 i lov nr. 639 af 11. juni
2024 og senest ved § 72 i lov nr. 52
af 28. januar 2025, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 5 c indsættes:
Ȥ 5 d.
Skifterettens sager om
tvangsopløsning, reassumption og
udpegelse af vurderingsmænd
behandles ved anvendelse af
domstolenes skifteportal efter
reglerne i selskabslovens § 8 d.
§ 5 e.
Skifteretten kan bestemme,
at en meddelelse til skifteretten skal
forsynes med original underskrift,
når skifteretten finder anledning til
det.
§ 5 f.
Skifterettens behandling af
tvister foregår efter retsplejelovens
regler om borgerlige sager med de
ændringer, som følger af forholdets
natur.«
§ 20 a. ---
Stk. 2. ---
Stk.
3.
Tvangsopløsningen
2.
I
§ 20 a, stk. 3,
ændres »§§ 226-
gennemføres efter bestemmelserne 229 a« til: »§§ 226-229«.
i selskabslovens §§ 226-229 a med
de fornødne afvigelser under
hensyn til virksomhedernes særlige
karakter.
219
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0220.png
UDKAST
§6
I lov om erhvervsdrivende fonde,
jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 20.
september 2019, som ændret ved §
11 i lov nr. 2601 af 28. december
2021, § 3 i lov nr. 568 af 10. maj
2022, § 2 i lov nr. 1553 af 12.
december 2023, § 5 i lov nr. 480 af
22. maj 2024 og senest ved § 73 i
lov nr. 52 af 28. januar 2025,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 10 indsættes:
Ȥ 10 a.
Skifterettens sager om
tvangsopløsning, reassumption og
udpegelse af vurderingsmænd
behandles ved anvendelse af
domstolenes skifteportal efter
reglerne i selskabslovens § 8 d.
§ 10 b.
Skifteretten kan
bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med
original underskrift, når skifteretten
finder anledning til det.
§ 10 c.
Skifterettens behandling
af
tvister
foregår
efter
retsplejelovens
regler
om
borgerlige sager med de ændringer,
som følger af forholdets natur.«
§ 117 a.
Ved tvangsopløsning af en
2.
§ 117 a
ophæves.
erhvervsdrivende fond finder
selskabslovens § 229 a tilsvarende
anvendelse.
§7
I lov om skifte af dødsboer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1807 af 3.
september 2021, som ændret ved §
220
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0221.png
UDKAST
3 i lov nr. 697 af 24. maj 2022, § 43
i lov nr. 679 af 3. juni 2023, § 4 i
lov nr. 1553 af 12. december 2023
og § 2 i lov nr. 1464 af 10.
december 2024, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter
kapitel 2
indsættes:
»Kapitel 2 a
Digital behandling
§ 3 a.
Sager om skifte af
dødsboer og skifte af en
længstlevende ægtefælles del af
fællesboet, herunder skifte af
uskiftet
bo,
mens
den
længstlevende ægtefælle er i live,
behandles ved anvendelse af
domstolenes skifteportal. Enhver
skriftlig meddelelse til skifteretten
om dødsboskiftesager skal gives på
skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 9.
Stk. 2.
En digital meddelelse
anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for skifteretten.
Stk. 3.
Skifteretten kan beslutte at
undtage en bruger fra at anvende
domstolenes skifteportal, hvis der
foreligger særlige forhold, som gør,
at vedkommende må forventes ikke
at kunne anvende skifteportalen.
Skifteretten kan endvidere beslutte
at udelukke en bruger fra at
anvende domstolenes skifteportal,
hvis
brugeren
anvender
skifteportalen til at fremsætte et
stort antal ensartede anmodninger.
Skifteretten beslutter samtidig,
hvordan sagen skal behandles, og
221
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0222.png
UDKAST
hvordan
meddelelser
og
dokumenter skal gives.
Stk. 4.
Skifteretten kan beslutte,
at en sag ikke skal behandles, eller
at en meddelelse eller et dokument
ikke skal gives til skifteretten ved
anvendelse
af
domstolenes
skifteportal, hvis navnlig hensynet
til statens sikkerhed, personers liv
eller helbred eller dokumenternes
format eller omfang taler for det.
Skifteretten beslutter samtidig,
hvordan sagen skal behandles, og
hvordan
meddelelser
og
dokumenter skal gives.
Stk.
5.
Vedkommende
retspræsident kan i særlige
situationer, herunder hvis brugerne
ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale
tekniske
nedbrud
eller
driftsforstyrrelser, beslutte, at alle
eller visse af skifterettens sager i en
nærmere afgrænset periode ikke
skal behandles på skifteportalen.
Retspræsidenten beslutter samtidig,
hvordan de omhandlede sager skal
behandles, og hvordan meddelelser
og dokumenter skal gives.
Stk. 6.
Skifteretten kan ved
tekniske
nedbrud
eller
driftsforstyrrelser, der gør, at en
bruger
ikke
kan
anvende
domstolenes skifteportal, beslutte,
hvordan sagen skal behandles, og
hvordan
meddelelser
og
dokumenter
skal
gives
til
skifteretten.
Skifteretten
kan
beslutte, at en anmeldelse af en
fordring eller andet krav mod
afdøde, jf. § 10 a, stk. 1, 1. pkt., der
222
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0223.png
UDKAST
er indgivet til skifteretten på anden
måde
end
på
domstolenes
skifteportal, skal anses for at være
kommet frem til skifteretten, jf. stk.
2, i tilfælde, hvor brugeren ikke har
kunnet anvende skifteportalen på
grund af tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser,
og
hvor
brugeren ikke med rimelighed har
kunnet anmode skifteretten om at
træffe beslutning efter 1. pkt.
Stk. 7.
Bestemmelserne i stk. 1-6
og 9 finder tilsvarende anvendelse
på sager, der behandles af
landsretterne og Højesteret.
Stk. 8.
Domstolsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om
anvendelse
af
domstolenes
skifteportal,
herunder
om
indførelse af data på skifteportalen.
Stk. 9.
Domstolsstyrelsen kan
fastsætte regler om, hvordan en
meddelelse eller et dokument skal
gives til skifteretten ved tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser på
domstolenes it-systemer, der gør, at
domstolenes skifteportal ikke kan
anvendes.
Stk. 10.
Domstolsstyrelsen kan
fastsætte regler om, at en person,
som skifteretten påtænker at
udpege som bobestyrer, skal oplyse
personnummer og give andre
nærmere bestemte oplysninger til
brug
for
udpegelsen
som
bobestyrer, og om skifteretternes
registrering og behandling af disse
oplysninger.
§ 3 b.
Skifteretten kan
bestemme, at en meddelelse til
223
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0224.png
UDKAST
skifteretten skal forsynes med
original underskrift, når skifteretten
finder anledning til det.«
§ 114.
---.
Stk. 2-3.
---
2.
I
§ 114
indsættes som
stk. 4:
»Stk.
4.
Anmodning
om
oplysninger
om
boets
behandlingsmåde, jf. stk. 2,
anmodning om oplysninger om den
person, som varetager boets
interesser, og andre anmodninger
efter stk. 3, jf. retsplejelovens § 41
d, der indgives i konkrete sager
omfattet af denne lovs § 1, skal
indgives til skifteretten på
domstolenes skifteportal. § 3 a, stk.
3-6 og 9, finder tilsvarende
anvendelse.«
§8
I lov nr. 1464 af 10. december 2024
om ændring af retsplejeloven, lov
om skifte af dødsboer og arveloven
(Revision
af
reglerne
om
Advokatsamfundets
organer,
udvidelse af adgangen til at opnå
møderet for landsret, værgers
betaling af sagsomkostninger og
digital behandling af sager om
skifte af dødsboer) foretages
følgende ændringer:
§2
1.
§ 2, nr. 1,
ophæves.
224
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0225.png
UDKAST
I lov om skifte af dødsboer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1807 af 3.
september 2021, som ændret ved §
3 i lov nr. 697 af 24. maj 2022, § 44
i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og § 4 i
lov nr. 1553 af 12. december 2023,
foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Digital behandling
§ 3 a.
Sager om skifte af
dødsboer og skifte af en
længstlevende ægtefælles del af
fællesboet, herunder skifte af
uskiftet
bo,
mens
den
længstlevende ægtefælle er i live,
behandles ved anvendelse af
domstolenes skifteportal. Enhver
skriftlig meddelelse til skifteretten
om dødsboskiftesager skal gives på
skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 9.
Stk. 2.
En digital meddelelse
efter stk. 1 anses for at være
kommet frem, når den er
tilgængelig for skifteretten på
domstolenes skifteportal.
Stk. 3.
Skifteretten kan beslutte at
undtage en bruger fra at anvende
domstolenes skifteportal, hvis der
foreligger særlige forhold, som gør,
at vedkommende må forventes ikke
at kunne anvende skifteportalen.
Skifteretten kan endvidere beslutte
at udelukke en bruger fra at
anvende domstolenes skifteportal,
hvis
brugeren
anvender
225
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0226.png
UDKAST
skifteportalen til at fremsætte et
stort antal ensartede anmodninger.
Skifteretten beslutter samtidig,
hvordan sagen skal behandles, og
hvordan
meddelelser
og
dokumenter skal gives.
Stk. 4.
Skifteretten kan beslutte,
at en sag ikke skal behandles, eller
at en meddelelse eller et dokument
ikke skal gives til skifteretten ved
anvendelse
af
domstolenes
skifteportal, hvis navnlig hensynet
til statens sikkerhed, personers liv
eller helbred eller dokumenternes
format eller omfang taler for det.
Skifteretten beslutter samtidig,
hvordan sagen skal behandles, og
hvordan
meddelelser
og
dokumenter skal gives.
Stk.
5.
Vedkommende
retspræsident kan i særlige
situationer, herunder hvis brugerne
ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale
tekniske
nedbrud
eller
driftsforstyrrelser, beslutte, at alle
eller visse af skifterettens sager i en
nærmere afgrænset periode ikke
skal behandles på skifteportalen.
Retspræsidenten beslutter samtidig,
hvordan de omhandlede sager skal
behandles, og hvordan meddelelser
og dokumenter skal gives.
Stk. 6.
Skifteretten kan ved
tekniske
nedbrud
eller
driftsforstyrrelser, der gør, at en
bruger
ikke
kan
anvende
domstolenes skifteportal, beslutte,
226
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0227.png
UDKAST
hvordan sagen skal behandles, og
hvordan
meddelelser
og
dokumenter
skal
gives
til
skifteretten.
Skifteretten
kan
beslutte, at en anmeldelse af en
fordring eller andet krav mod
afdøde, jf. § 10 a, stk. 1, 1. pkt., der
er indgivet til skifteretten på anden
måde
end
på
domstolenes
skifteportal, skal anses for at være
kommet frem til skifteretten, jf. stk.
2, i tilfælde, hvor brugeren ikke har
kunnet anvende skifteportalen på
grund af tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser,
og
hvor
brugeren ikke med rimelighed har
kunnet anmode skifteretten om at
træffe beslutning efter 1. pkt.
Stk. 7.
Bestemmelserne i stk. 1-6
og 9 finder tilsvarende anvendelse
på sager, der behandles af
landsretterne og Højesteret.
Stk. 8.
Domstolsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om
anvendelse
af
domstolenes
skifteportal,
herunder
om
indførelse af data på skifteportalen.
Stk. 9.
Domstolsstyrelsen kan
fastsætte regler om, hvordan en
meddelelse eller et dokument skal
gives til skifteretten ved tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser på
domstolenes it-systemer, der gør, at
domstolenes skifteportal ikke kan
anvendes.
Stk. 10.
Domstolsstyrelsen kan
fastsætte regler om, at en person,
227
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 282: Lovudkast: Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., fra justitsministeren
3052097_0228.png
UDKAST
som skifteretten påtænker at
udpege som bobestyrer, skal oplyse
personnummer og give andre
nærmere bestemte oplysninger til
brug
for
udpegelsen
som
bobestyrer, og om skifteretternes
registrering og behandling af disse
oplysninger.
§ 3 b.
Skifteretten kan
bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med
original underskrift, når skifteretten
finder anledning til det.«
228