ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 277
Offentligt

26. juni 2025

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8.7.2025

1) Præsentation af det danske formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Erhvervsministeriet, Skattemini-

steriet og Finansministeriet

2) Pakken om den fælles valuta

[KOM(2023)364], KOM(2023)368, KOM(2023)369

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet

3) Implementering af EU's fælles finanspolitiske regler

KOM(2025)616, KOM(2025)341, KOM(2025)343 og KOM(2025)345

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

4) Europæiske semester, udkast til landespecifikke anbefalinger m.m.

KOM (2025)200-227

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

5) Opsparings- og investeringsunionen (SIU): Ændrede rammer for securitisering i EU

KOM(2025)825, KOM(2025)826

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet

6) Bulgariens optagelse i euroen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

7) Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Finansministeriet, Udenrigsmini-

steriet og Forsvarsministeriet

8) Implementeringen af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2025)56

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

9) Internationale møder: Forberedelse af G20-møder 17-18. juli 2025

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Side 2 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 1: Præsentation

det

formandskabsprogram

danske

1. Resume

Danmark varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2025. Det danske for-

mandskab vil på ECOFIN 8. juli 2025 præsentere sit arbejdsprogram. Der

ventes en generel støtte i Rådet til formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den

danske holdning til de enkelte sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-

beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Danmark har EU-formandskabet i 2. halvår af 2025. Det danske formandskab

vil på ECOFIN 8. juli 2025 præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter på

ECOFIN-området. Det danske formandskabs overordnede prioriteter for ECO-

FIN er dels Europas forsvar og sikkerhed og dels Europas økonomi og konkur-

renceevne.

Det danske formandskab for ECOFIN vil fokusere på 1) håndtering af EU’s nu-

værende udfordringer, herunder konkurrenceevne og finansiering af forsvar og

sikkerhed i EU og Ukraine, 2) det økonomisk-politiske område, herunder im-

plementering af EU’s finanspolitiske regler, 3) forslag på det finansielle område,

4) forslag på skatteområdet (både direkte og indirekte skatter) samt reform af

toldunionen og 5) EU-budgettet.

Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over centrale ECOFIN-sager under det

danske formandskab.

1. Håndtering af EU’s nuværende udfordringer

Formandskabet vil prioritere indsatsen med at sikre, at EU kan forsvare sig selv

senest i 2030. I ECOFIN vil det danske formandskab bl.a. arbejde for at skabe

gode rammevilkår for oprustning af europæisk forsvar ved at mobilisere finan-

siering og udvikle den europæiske forsvarsindustri. Formandskabet vil fortsætte

arbejdet med Kommissionens REARM Europe-pakke, herunder vedtagelsen af

lån til EU-landene under det nye finansielle instrument til at finansiere for-

svarsinvesteringer (SAFE) og implementeringen af de finanspolitiske reglers

fleksibilitet i forhold til øgede forsvarsinvesteringer for medlemsstaterne, der

anmoder om aktivering af den nationale undtagelsesklausul.

EU’s finansielle støtte til Ukraine i lyset af Ruslands ulovlige fuldskalainvasion

vil fortsat være en central prioritet for ECOFIN under det danske formandskab.

ECOFIN ventes løbende at drøfte situationen og adressere eventuelle finansie-

ringsbehov, også i perspektiv af den langsigtede genopbygning af landet efter

Ruslands invasion. ECOFIN vil fortsat overvåge implementeringen af EU’s

sanktioner mod Rusland og Belarus og de økonomiske konsekvenser.

Indsatsen med at styrke den europæiske konkurrenceevne og vækstbetingel-

serne i EU-landene vil være en prioritet under det danske formandskab. Arbej-

det i ECOFIN vil bl.a. fokusere på at fremme nationale strukturreformer, der

Side 3 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

styrker økonomiernes produktivitet. Formandskabet vil derudover prioritere

håndteringen af potentielle forslag til tiltag på EU-niveau mhp. styrkelse af EU’s

konkurrenceevne. Det gælder blandt andet initiativerne annonceret i Kommis-

sionens konkurrenceevnekompas, herunder et eventuelt forslag til et værktøj,

der kan bidrage til koordinationen af konkurrenceevnetiltag samt forslag om

etablering af en ny konkurrenceevnefond som led i den kommende flerårige fi-

nansielle ramme (MFF) efter 2027.

Det vil ligeledes være en prioritet for formandskabet at gøre fremskridt på for-

enklingsdagsordenen med henblik på at reducere byrder for virksomheder og

dermed styrke den europæiske konkurrenceevne. Det gælder et stort fokus på

både reduktioner af eksisterende byrder samt minimering af byrder i kom-

mende forslag.

Det vil endvidere være væsentligt at mobilisere mere privat kapital for at styrke

EU’s konkurrenceevne, hvor det danske formandskab vil prioritere arbejdet

med opsparings- og investeringsunionen (SIU) og fokusere på byrdereduktio-

ner samt en mere simpel og proportional regulering i den finansielle sektor. Det

er afgørende for EU’s konkurrenceevne at tiltrække og mobilisere private inve-

steringer, hvilket kræver effektive og integrerede kapitalmarkeder i Europa.

2. Økonomisk-politiske område

ECOFIN vil under dansk formandskab fortsætte implementeringen af EU’s fi-

nanspolitiske regler. ECOFIN vil bl.a. skulle vedtage rådshenstillinger vedr. nye

og/eller eventuelle, reviderede mellemfristede planer for finans- og strukturpo-

litik, herunder på ECOFIN 8. juli 2025 hvor Rådet ventes at vedtage rådshen-

stillinger vedr. Østrigs og Litauens mellemfristede planer, og på senere ECO-

FIN-møder bl.a. Tysklands mellemfristede plan. Planerne indeholder en sti for

udviklingen i de offentlige nettoudgifter samt reformer og investeringer.

ECOFIN vil under dansk formandskab ligeledes implementere de finanspoliti-

ske reglers bestemmelser vedr. henstillinger i tilfælde af uforholdsmæssigt store

underskud pba. udspil og forslag fra Kommissionen, herunder på mødet 8. juli

2025, hvor ECOFIN ventes at vedtage en underskudshenstilling til Østrig og en

revideret underskudshenstilling til Rumænien. Kommissionen vil derudover lø-

bende foretage helhedsvurderinger af underskud, der overstiger 3 pct. af BNP i

lande, hvor der ikke allerede er åbnet en underskudshenstilling. På den bag-

grund ventes Kommissionen ifm. efterårsprognosen i november 2025 at vur-

dere, om der skal stilles forslag til, at ECOFIN vedtager yderligere underskuds-

henstillinger.

Det er desuden forventningen, at Rådet ifm. EOCOFIN 8. juli 2025 vil vedtage

rådshenstillinger om aktivering af den nationale undtagelsesklausul for de

lande, som foreløbigt har anmodet herom (Belgien, Bulgarien, Danmark, Est-

land, Finland, Grækenland, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Slova-

Side 4 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

kiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn). ECOFIN vil muligvis skulle ved-

tage yderligere rådshenstillinger om aktivering af den nationale undtagelses-

klausul under dansk formandskab i tilfælde af nye anmodninger.

Gennemførelsen af det europæiske semester vil være prioritet under dansk for-

mandskab, herunder særligt ECOFIN’s godkendelse af de

landespecifikke an-

befalinger

samt vedtagelse af rådskonklusioner om makroøkonomiske ubalan-

cer den 8. juli 2025. ECOFIN’s godkendelse af de

landespecifikke anbefalinger

er med til at konkludere det europæiske semester for 2025. Formandskabet vil

derudover også prioritere opstarten af det europæiske semester for 2026 på

baggrund af udspil fra Kommissionen, herunder

varslingsrapporten

(som

identificerer EU-lande med risiko for makroøkonomiske ubalancer) samt ud-

kast til

anbefalinger til euroområdet

som helhed, som ventes offentliggjort i

slutningen af 2025. Arbejdet med det europæiske semester ventes generelt at

tage højde for den fortsatte implementering af EU-landenes genopretningspla-

ner, herunder initiativer relateret til REPowerEU, samt implementeringen af

EU’s finanspolitiske regler.

ECOFIN vil også fortsætte arbejdet med implementeringen af genopretningsfa-

ciliteten (”Recovery and Resilience Facility” – RRF)

, som skal bidrage til at

imødegå de økonomiske konsekvenser af COVID-19-krisen og styrke den

grønne og digitale omstilling i EU-landene.

ECOFIN ventes i 2. halvår 2025 at skulle tage stilling til Kommissionens forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. eventuelle revisioner af EU-lande-

nes genopretningsplaner, herunder REPowerEU-kapitler. REPower-kapitlerne

indeholder tiltag, der bidrager til udfasning af russisk fossil energi.

3. Det finansielle område

Formandskabet vil fortsætte forhandlingerne om igangværende lovforslag og

overordnet fokusere på at styrke opsparings- og investeringsunionen (SIU), der

bygger videre på kapitalmarkedsunionen og bankunionen. Kommissionen for-

ventes at fremsætte en række forslag, som en del af SIU.

Kommissionen præsenterede 17. juni 2025 det første lovgivningsinitiativ under

SIU, som vedrører rammerne for securitisering i EU. Securitiering er en proces,

hvor en udsteder, fx et kreditinstitut, strukturerer eller ”pakker” en række udlån

sammen og lavere det til et værdipapir, som sælges til investorer mhp. at frigøre

kapital til nye lån. Forslaget indeholder en pakke af tiltag, der skal fremme an-

Genopretningsfaciliteten skal yde finansiel assistance på op til 672,5 mia. euro (2018-priser),

heraf 312,5 mia. euro i tilskud og op til 360 mia. euro i lån. Rammerne for genopretningsfacilite-

ten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende

revideret mhp. at tage højde for REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængig-

hed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Den reviderede forordning trådte i

kraft 1. marts 2023.

Side 5 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

vendelse af securitisering i EU mhp. at øge bankernes udlånskapacitet og der-

med understøtte investeringer i EU samtidig med, at man fortsat sikrer den fi-

nansielle stabilitet.

Det gælder også en revision af EU’s rammer for yderligere pensionsopsparing

gennem direktivet for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (IORPs) og det

paneuropæiske personlige pensionsprodukt (PEPP).

Som en del af SIU ventes Kommissionen ligeledes at fremsætte en pakke om

markedsinfrastruktur for at forbedre sammenhængen og effektiviteten af EU's

handels- og efterhandelsinfrastrukturer for værdipapirhandel, dvs. særligt

fondsbørser og værdipapircentraler. Kommissionen forventes også at fremsætte

et forslag om at mindske kapitalbarrierer på tværs af EU mhp. at gøre nemmere

at tilvejebringe midler på tværs af grænser og mindske operationelle hindringer

for kapitalforvaltere.

Som en del af SIU forventes Kommissionen at fremsætte et forslag om mere

integreret og effektivt tilsyn på det finansielle område. Forslaget tager udgangs-

punkt i, at alle operatører på det finansielle marked skal have samme tilsyns-

mæssige behandling, uanset hvor i EU de befinder sig.

Kommissionen forventer også at fremsætte forslag til ændring af Disclosure-

forordningen (SFDR), som fastsætter krav om offentliggørelse af informationer

om bæredygtige investeringer og risici for finansielle markedsdeltagere og fi-

nansielle rådgivere.

Øvrige finansielle lovgivningsforslag, hvor der udestår enighed i Rådet

Der udestår fortsat enighed om forslagene fra juni 2023 vedr. en digital euro og

legal tender. Rådet vil fortætte forhandlingerne om sagerne mhp. enighed for-

slagene under dansk formandskab.

Finansielle forslag i trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamen-

tet

Det polske formandskab nåede en foreløbig og principbaseret politisk aftale

mellem Rådet og Europa-Parlamentet i trilogforhandlinger d. 25. juni 2025 om

revision af EU-rammerne for krisehåndtering af kreditinstitutter, som kommer

i problemer og bliver nødlidende, herunder krisehåndteringsdirektivet (”Bank

Recovery and Resolution Directive” – BRRD) og direktivet om nationale ind-

skydergarantimidler (”Deposit Guarantee Schemes Directive” – DGSD). Det

danske formandskab vil få til opgave at udfylde den principbaserede aftale med

konkret lovtekst i tekniske trilogforhandlinger. Et overordnet formål med pak-

ken er bl.a., at flere institutter skal krisehåndteres inden for rammerne af

BRRD, herunder princippet om, at omkostningerne ved bankkriser skal bæres

af bankernes aktionærer og kreditorer (bail-in) og ikke af statslige midler (bail-

out).

Rådet nåede i juni 2024 til enighed om en styrket ramme for detailinvesteringer

(”Retail Investor Strategy” – RIS). Detailinvestorer skal i højere grad deltage på

de finansielle markeder og opnå værdi herved, modtage bedre rådgivning, have

bedre mulighed for at træffe investeringsbeslutninger og være bedre beskyttet

på tværs af EU. Trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet startede i 1.

Side 6 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

halvår 2025 og forventes at fortsætte i 2. halvår 2025 med et forstærket fokus

på at forenkle forslaget og reducere byrder.

Rådet nåede til enighed om en generel indstilling på forslaget om revision af

betalingstjenestedirektivet (PSD3) og forordning om betalingstjenester (PSR) i

juni 2025. Forslagene skal bl.a. styrke forbrugerbeskyttelsen, herunder indsat-

ser imod svindel samt styrke konkurrencen inden for elektroniske betalinger.

Det skal bl.a. ske ved at betalingstjenester forpligtes til at stille en løsning til

verifikation af internationale kontonumre til rådighed for almindelige bankkun-

der. Trilogforhandlingerne påbegyndes i 2. halvår 2025.

Rådet nåede i december 2024 til enighed om et finansielt rammeværk for data-

deling (FIDA el. Open Finance). Forslaget pålægger finansielle virksomheder at

dele kundedata på anmodning og under hensyn til databeskyttelsesregler. Ud-

bydere af finansielle oplysningstjenester vil fx kunne anvende kundernes data

om lån og investeringer mv. til at sammenligne produkter, priser og vilkår, hvil-

ket kan give forbrugerne et bedre overblik over valgmuligheder. Trilogforhand-

linger med Europa-Parlamentet startede i 1. halvår 2025 og forventes at fort-

sætte i 2. halvår 2025 med et forstærket fokus på at forenkle forslaget og redu-

cere byrder.

4. Skatte- og toldområdet

På afgiftsområdet vil ECOFIN arbejde videre med revision af energibeskat-

ningsdirektivet, som det danske formandskab vil søge at opnå enighed om. Re-

visionen lægger op til, at minimumssatserne for beskatning af energiprodukter

forhøjes, indekseres automatisk og fastsættes pba. energiprodukternes energi-

indhold samt miljø- og klimapåvirkning, ligesom det drøftes, om anvendelses-

området for minimumssatser bør udvides til at omfatte fx energiprodukter an-

vendt ifm. passagerflyvning og færgefart inden for EU.

Endvidere vil ECOFIN muligvis blive præsenteret for en revision af tobaksbe-

skatningsdirektivet. Revisionen forventes at omfatte forhøjelse af minimums-

satserne, udvidelse af direktivets anvendelsesområde til nye nikotinholdige pro-

dukter samt introducere købekraftindeksering af direktivets minimumssatser.

Ift. indsatsen for bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse vil ECOFIN

som vanligt foretage den halvårlige opdatering af EU’s sortliste over skattely

uden for EU. Opdatering af sortlisten ventes vedtaget i Rådet i oktober 2025 og

forberedes af

Adfærdskodeksgruppen for Erhvervsbeskatning

(Code of Con-

duct on Business Taxation). Adfærdskodeksgruppen forventes at arbejde videre

med udvikling af et nyt kriterium 1.4 om informationsudveksling om selskabers

reelle ejere og udvidelse af sortlistens geografiske anvendelsesområde.

Mod slutningen af det danske formandskab vil forberedelserne til næste revi-

sion af direktivet om administrativt samarbejde (DAC10) muligvis begynde.

Formålet med revisionen ventes at være at forenkle direktivet mhp. at reducere

unødvendige byrder for erhvervslivet og skattemyndighederne.

Side 7 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

ECOFIN ventes også at skulle behandle forslag på momsområdet. Først og frem-

mest vil man behandle forslaget om fjernsalg af indførte varer fra tredjelande.

Forslaget skal give større forbrugersikkerhed, mindske administrative byrder

for erhvervsliv og forhindre momssvig ved at give virksomheder incitament til

at tilslutte sig Import One Stop Shop (IOSS)-ordningen. Der ventes enighed om

forslaget under dansk formandskab, afhængigt af udviklingen i trilogforhand-

lingerne på toldområdet.

Dertil forventes det, at Kommissionen vil præsentere et forslag om administra-

tivt samarbejde på momsområdet. Forslaget skal forbedre muligheden for sam-

arbejde mellem de europæiske kontrolmyndigheder som OLAF (Det europæiske

kontor for bekæmpelse af svig) og EPPO (Den Europæiske Anklagemyndighed).

Af øvrige sager på skatteområdet, vil ECOFIN muligvis blive præsenteret for en

evaluering af kulstofsgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM), som kan blive

ledsaget af et revisionsforslag fra Kommissionen. Evalueringen og den eventu-

elle revision vil blandt andet omhandle muligheden for at udvide anvendelses-

området for mekanismen.

På et mere generelt plan forventes dagsordenen om regelforenkling for virksom-

heder på skatteområdet at blive aktuel under det danske formandskab, hvor

Kommissionen vil præsentere analyser af en række af de gældende direktiver.

Toldområdet

Toldreformpakken består af en ny EU-toldkodeks, ændring af forordningen om

toldfrihed samt en ændring af momsdirektivet og indebærer blandt andet ind-

førelsen af en ny fælles EU-toldmyndighed og indførelse af ”told fra første

krone” på e-handel (dvs. at den nuværende toldfri bundgrænse på 150 euro af-

skaffes). Det danske EU-formandskab vil efter enighed i Rådet, forventeligt un-

der polsk formandskab, opstarte trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet

og Kommissionen i juli 2025. Der arbejdes efter at opnå politisk enighed med

Parlamentet inden udgangen af året.

6. Budgetområdet

På budgetområdet vil Danmark lede forhandlingerne om

EU’s 2026-budget.

Desuden ventes præsentation af Revisionsrettens årsrapport om implemente-

ring af EU-budgettet for 2024.

Herudover vil der muligvis være drøftelser af Kommissionens forslag om

egne

indtægter

til EU’s budget. Det nuværende forslag fra 2023 indebærer nye ind-

tægtskilder til EU’s budget fra henholdsvis EU’s kvotehandelssystem (ETS),

indførslen af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) samt en ny ind-

tægtskilde, hvor EU-landene indbetaler på basis af statistikdata om bruttoover-

skud i selskaber i det pågældende EU-land. Egne indtægter forventes at indgå i

forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme for perioden efter 2027.

Side 8 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

Øvrige sager

ECOFIN vil også skulle forberede fælles EU-holdninger forud for IMF-møder

og G20-møder for finansministre og centralbankchefer, herunder G20-møder

17.-18. juli 2025 og IMF- og G20-møder under IMF’s årsmøder 13.-18. oktober

2025.

3. Formål og indhold

Ikke relevant.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Formandskabsprogrammet har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser for

Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Formandskabsprogrammet har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekven-

ser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formandskabsprogrammet har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekven-

ser for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt bred opbakning blandt EU-landene til det danske formand-

skabsarbejdsprogram og prioriteter for ECOFIN i 2. halvår 2025.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at ECOFIN bør arbejde for at sikre en sund økonomisk po-

litik i EU, fremme den europæiske konkurrenceevne og produktivitet samt

styrke Europas forsvar og sikkerhed i en verden og en international økonomi i

forandring.

Regeringen vil med det danske formandskab arbejde for sunde og robuste eu-

ropæiske økonomier med finanspolitisk råderum til de politiske prioriteter ved

bl.a. at fremme nationale strukturreformer og implementering af EU’s finans-

politiske regler, sikre færre byrder og bedre rammebetingelser for de europæi-

Side 9 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

ske virksomheder samt at øge mobilisering af private investeringer i en integre-

ret europæisk opsparings- og investeringsunion. Det vil kræve reformer og en

ansvarlig økonomisk politik.

Formandskabet vil også prioritere arbejdet med finansiering af et styrket euro-

pæisk forsvar, herunder via opfølgning på REARM EUROPE-planen samt fort-

sat finansiel støtte til Ukraine.

Den danske holdning til de enkelte sager bliver fastlagt i den hjemlige EU-be-

slutningsprocedure.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 10 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

Bilag 1: Oversigt over væsentligste ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økono- Det Europæiske Råd (DER) og EU’s økonomi- og fi-

miske samarbejde i EU nansministre (den udvidede eurogruppe) har i de se-

(styrkelse af ØMU’en)

nere år løbende haft drøftelser af yderligere styrkelser

af det økonomiske samarbejde i EU / ØMU’en.

Styrkelse af bankunionen, kapitalmarkedsunionen og

den finansielle regulering for alle EU-lande ventes

fortsat at være en central del af ØMU-drøftelserne.

ØMU-arbejdet kan også komme til at omfatte andre

emner inden for det økonomisk-politiske område.

Genopretningsfaciliteten

skal understøtte reformer og

investeringer mhp. økonomisk genopretning i lyset af

COVID-19-krisen samt grøn og digital omstilling.

Fra

genopretningsfaciliteten

kan der ydes finansiel as-

sistance til EU-landene i form af direkte støtte og/eller

lån. Den samlede finansielle assistance fra

genopret-

ningsfaciliteten

kan udgøre op til 672,5 mia. euro

(2018-priser), heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360

mia. euro i lån.

På baggrund af positive vurderinger fra Kommissionen

har Rådet siden juli 2021 behandlet og godkendt alle

EU-landenes

genopretningsplaner.

Processen med

udbetaling af midler

fra genopretningsfaciliteten på

baggrund af opfyldte milepæle og mål har været i gang

siden ultimo 2021. De fleste lande har også i løbet af

2022, 2023, 2024 og 2025 fået godkendt opdaterede

genopretningsplaner i Rådet inklusiv REPowerEU-ka-

pitler, der har til formål at udfase EU's afhængighed af

import af fossile brændstoffer fra Rusland.

ECOFIN ventes i 2. halvår 2025 på baggrund af forslag

fra Kommissionen at skulle godkende yderligere råds-

beslutninger om EU-landenes opdaterede genopret-

ningsplaner.

Genopretningsfacilitet

(RRF)

Side 11 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

Økonomiske

konse- ECOFIN har siden Ruslands fuldskalainvasion af

kvenser af Ruslands Ukraine 24. februar 2022 løbende drøftet de økonomi-

krig i Ukraine

ske og finansielle aspekter af Ruslands krig i Ukraine,

herunder økonomisk assistance til Ukraine, imple-

menteringen af EU’s sanktioner mod Rusland, immo-

biliserede russiske centralbankaktiver, konsekven-

serne af krigen for Ukraine og EU’s økonomier samt

håndteringen heraf.

ECOFIN ventes i 2. halvår 2025 fortsat løbende at

drøfte økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands krig i Ukraine,

jf. også nedenfor.

Finansiel assistance til Som led i EU’s stats- og regeringschefers aftale om en

Ukraine

revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)

vedtog EU i februar 2024 etableringen af en

Ukraine-

facilitet,

som skal yde støtte til Ukraines genopretning,

genopbygning og modernisering mhp. et fremtidigt

EU-medlemskab. Støtten tager form af lån og tilskud

på i alt 50 mia. euro i perioden 2024-2027 og er betin-

get af, at Ukraine efterlever aftalte reformlån fremlagt

Ukraineplanen.

Ukraineplanen er et omfattende re-

formprogram, der skitserer reformer og investeringer,

som myndighederne vil gennemføre i perioden 2024-

2027 sammen med en tidslinje for implementeringen

af planen.

EU vedtog 23. oktober 2024 oprettelsen af ny ekstra-

ordinær makrofinansiel assistance (MFA) til Ukraine

på op til 35 mia. euro og etableringen af samarbejds-

mekanismen for lån til Ukraine, som kan understøtte

bilaterale lån fra EU og G7-partnere på samlet op til 45

mia. euro, der tilbagebetales med ekstraordinære ind-

tægter fra immobiliserede russiske centralbankakti-

ver. Lånene skal ses i lyset af G7-aftalen fra juni 2024

om at yde nye lån til Ukraine baseret på fremtidige ind-

tægter fra de immobiliserede aktiver inden udgangen

af 2024. Ud over EU vil USA, Canada, Japan og Stor-

britannien også yde væsentlige lånebidrag under sa-

marbejdsmekanismen. EU’s MFA-lån er derfor blevet

nedjusteret fra de maksimale 35 mia. euro til godt 18

mia. euro, som udbetales i trancher i løbet af 2025.

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Side 12 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

Securitisering

Forslaget er fremsat i juni 2025 og er det første forslag

som led i Kommissionens opsparing- og investerings-

union, der bygger videre på kapitalmarkedsunionen og

bankunionen. Derfor ligger der et stort politisk pres for

at drive sagen frem.

Forslaget indeholder justeringen i de eksisterende reg-

ler for securitiseringer, herunder krav til due diligence

samt ændringer til behandlingen i kapitalkravsforord-

ningen.

Revision af rammer for

krisehåndtering af nød-

lidende kreditinstitutter

og nationale indskyder-

garantiordninger

(CMDI)

Rådet opnåede i juni 2024 enighed om forslag til

revi-

sion af EU-rammerne for krisehåndtering af nødli-

dende kreditinstitutter

i form af en revision af direktiv

om genopretning og afvikling af kreditinstitutter

(BRRD) og en revision af direktiv om nationale indsky-

dergarantiordninger (DGSD). BRRD og DGSD omfat-

ter alle EU-lande.

Der foreslås bl.a. ændringer af anvendelsesområdet for

BRRD, så reglerne på tværs af EU skal omfatte flere

mindre og mellemstore kreditinstitutter, når dette kan

opnå afviklingsmålene i samme grad sammenlignet

med nationale insolvensprocedurer (konkursregler).

Det polske formandskab nåede en foreløbig og princip-

baseret politisk aftale mellem Rådet og Europa-Parla-

mentet i trilogforhandlinger d. 25. juni 2025. Det dan-

ske formandskab vil få til opgave at udfylde den prin-

cipbaserede aftale med konkret lovtekst i tekniske tri-

logforhandlinger.

Styrket ramme for de- Rådet nåede i juni 2024 enighed om en pakke af for-

tailinvesteringer

slag til en styrket ramme for detailinvesteringer.

Det overordnede formål med strategien og tilhørende

forslag er ifølge Kommissionen at sikre varetagelsen af

private investorers (detailinvestorers) interesser. De-

tailinvestorer skal i højere grad deltage på de finan-

sielle markeder og opnå værdi herved, modtage bedre

rådgivning, have bedre mulighed for at træffe investe-

ringsbeslutninger, opnå bedre resultater og være bedre

beskyttet på tværs af EU.

Side 13 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

Forslaget lægger bl.a. op til at styrke regler for proce-

durer for udvikling og godkendelse af investeringspro-

dukter, offentliggørelse og markedsføring af investe-

ringsprodukter, egnethed- og hensigtsmæssighedstest

af kunder samt tilsyn og standarder for rådgivning.

Rådets generelle indstilling indeholdt

ikke

Kommissi-

onens forslag om en udvidelse af det delvise forbud

mod formidlingsprovision som i Kommissionens for-

slag, så forbuddet omfatter Execution Only-handler,

hvor investorer kan foretage værdipapirhandler på

egen hånd og uden, at der forinden foretages personlig

rådgivning. Man startede trilogforhandlinger med Eu-

ropa-Parlamentet i 1. halvår 2025, og de fortsætter i 2.

halvår 2025

Målsætning for det danske formandskab er forenkling

af forslaget og dernæst en politisk aftale med Europa-

Parlamentet.

Kommissionen har i juni 2023 fremsat forslag til

digi-

tal euro

(digital centralbankvaluta, CBDC).

En digital euro vil være en digital version af central-

bankpenge, hvor der i dag kun findes fysiske central-

bankpenge i form af eurokontanter. For indehaver in-

debærer en digital euro en digital fordring på Den Eu-

ropæiske Centralbank (ECB) og supplerer således kon-

tanter, som er fysiske fordringer på ECB. De mest al-

mindelige anvendte penge er i dag elektroniske euro,

hvor den direkte fordring (via indestående på konti

mv.) er mod en bank.

Formålet med forslaget om en digital euro er ifølge

Kommissionen overordnet at sikre adgang til central-

bankpenge i en digitaliseret økonomi. En digital euro

skal ifølge forslaget udgøre et simpelt, sikkert og billigt

digitalt betalingsmiddel i eurolandene, som er udstedt

af en centralbank, dvs. ECB. Forslaget indebærer, at

ikke-eurolande også kan få adgang til en digital euro

på frivillig basis og efter aftale med ECB. Forhandlin-

ger i Rådet om digital euro fortsætter i 2. halvår 2025

mhp. enighed i Rådet.

Digital euro

Side 14 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

Forslag på betalingsom- Kommissionen har i juni 2023 fremsat forslag til æn-

rådet

dringer på betalingsområdet. Pakken inkluderer for-

slag til ændring af rammen for betalingstjenester

(PSDII) samt forslag til finansielt rammeværk for da-

tadeling (”Framework for Financial Data Access” –

FIDA el. Open Finance).

Forslaget til revision af betalingstjenestedirektivet og

forordning om betalingstjenester (PSD3/PSR) samt

forslag til en finansiel ramme deling af data (FIDA)

skal styrke forbrugerbeskyttelse og konkurrence inden

for elektroniske betalinger og gøre det lettere for for-

brugere at dele deres finansielle data på en sikker

måde mhp. at opnå adgang til flere og bedre finansielle

produkter og services. Rådet nåede til enighed om en

generel indstilling i Rådet om PSD3/PSR i juni 2025.

Trilogforhandlingerne sættes i gang under dansk for-

mandskab.

Der er opnået enighed i Rådet om FIDA i december

2024. Der blev i 2. halvår 2025 påbegyndt trilogfor-

handlinger med Europa-Parlamentet. Målsætning for

det danske formandskab er forenkling af forslaget og

dernæst at indgå aftale i trilog.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Fælles ramme for sel- Kommissionen har offentliggjort forslaget om en

fæl-

skabsbeskatning i EU-

les ramme for selskabsbeskatning i EU-landene

landene (BEFIT)

(”Business in Europe: Framework for Income Ta-

xation” - BEFIT), som indebærer et fælles selskabs-

skatteregelsæt i EU med en fælles selskabsskattebase.

ECOFIN ventes ikke at behandle forslaget under dansk

formandskab.

sortliste ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner

en fælles sortliste over skattely uden for EU.

Listen

samt den tilhørende observationsliste er siden løbende

blevet opdateret.

Under det dansk formandskab ventes sortlisten og ob-

servationslisten opdateret (forventeligt ifm. ECOFIN

10. oktober). Derudover vil Adfærdskodeksgruppen

EU’s fælles

over skattely

Side 15 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

muligvis arbejde videre med udvidelse af listens geo-

grafiske anvendelsesområde samt udvikling af et nyt

kriterium om informationsudveksling om reelle ejere

af selskaber mv. (kriterium 1.4).

Revision af tobaksbe- Kommissionen vil muligvis fremsætte et forslag om re-

skatningsdirektivet

vision af tobaksbeskatningsdirektivet. Revisionen for-

ventes bl.a. at omfatte forhøjelse af mindsteafgifter,

udvidelse af direktivets anvendelsesområde til nye ni-

kotinholdige produkter.

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under dansk

formandskab.

Fjernsalg af indførte va- Forslaget skal give større forbrugersikkerhed, mindske

rer fra tredjelande

administrative byrder for erhvervsliv og forhindre

momssvig ved at give virksomheder incitament til at

tilslutte sig Import One Stop Shop (IOSS)-ordningen.

Der ventes enighed om forslaget under dansk for-

mandskab, afhængigt af hvordan de sideløbende og

samspillende trilogforhandlinger på toldområdet går.

Kulstofgrænsetilpas-

ningsmekanismen

(CBAM)

Kulstofsgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM) skal

forhindre CO2-lækage og derved understøtte grøn om-

stilling og europæisk konkurrenceevne. CBAM sætter

en pris på CO2-indholdet i visse importerede varer fra

ikke-EU-lande. Det drejer sig for nu om importeret ce-

ment, aluminium, brint, gødning, elektricitet, jern og

stål. En ventet revision af forordningen skal udvide

anvendelsesområdet og reducere svig.

Direktivet om admini- Direktivet om administrativt samarbejde (DAC) skal

strativt

samarbejde sikre forbedre regler og procedurer for informations-

(DAC10)

udveksling mellem skattemyndigheder.

Der vil muligvis blive fremsat et forslag til revision af

direktivet (DAC10) under dansk formandskab. Formå-

let med revisionen ventes at være at forenkle direktivet

mhp. at reducere unødvendige byrder for erhvervslivet

og skattemyndighederne.

Det grønne område/klima

Sag/initiativ

Energibeskatning

Forløb/status

Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til en re-

vision af energibeskatningsdirektivet. Forslaget er en

Side 16 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

del af

”Fit for 55”-pakken

med forslag, der skal ud-

mønte EU’s 2030-klimamål.

Forslaget indebærer en omlægning af minimumssat-

serne for energiafgifter. Omlægningen skal sikre en ge-

nerel forhøjelse og automatisk indeksering af mini-

mumssatserne i EU, ligesom omlægningen indebærer,

at minimumsafgifterne fastsættes efter energiproduk-

ternes energiindhold og ikke efter volumen, som er til-

fældet i dag. Minimumssatserne skal afhænge af ener-

giprodukternes klima- og miljøpåvirkning, idet pro-

dukter med højere klima- og miljøpåvirkning indføres

på højere trin for minimumssatser. Minimumssat-

serne indekseres automatisk, så man sikrer et tidssva-

rende prissignal, som ikke udhules med tiden.

Forslaget indebærer også, at direktivets anvendelses-

område udvides (med ny teknologi og energiprodukter

anvendt ifm. bl.a. passagerflyvning samt færgefart in-

den for EU), og at frivillige og obligatoriske afgiftsfri-

tagelser i nogen grad afvikles.

Det danske formandskab ventes at arbejde videre med

sagen, og ECOFIN nå til enighed om den.

Forslag om et EU-kli- Kommissionen har den 6. februar 2024 offentliggjort

mamål for 2040

en meddelelse om et

nyt EU-klimamål for 2040.

2040-klimamålet skal vedtages som en del af revisio-

nen af EU’s klimalov. Revisionen ventes fremsat 2. juli

2025.

Der forventes ikke en drøftelse på ECOFIN under

dansk formandskab.

Toldområdet

Sag/initiativ

Toldreformen

Forløb/status

Kommissionen fremlagde forslag om en omfattende

toldreformpakke i maj 2023. Reformpakken består

af en ny EU-toldkodeks, ændring af forordningen om

toldfrihed samt en ændring af momsdirektivet og in-

debærer blandt andet indførelse af en ny fælles EU-

toldmyndighed og indførelse af ”told fra første krone”

Side 17 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

på e-handel (dvs. at den nuværende toldfri bund-

grænse på 150 euro afskaffes).

Det polske formandskab har arbejdet intensivt for at

opnå enighed i Rådet om toldreformpakken under det

polske formandskab. På ECOFIN den 20. juni 2025

præsenterede det polske formandskab en fremskridts-

rapport for arbejdet med toldreformpakken. Det dan-

ske formandskab forventer at opstarte trilogforhand-

lingerne i juli 2024. Der arbejdes efter at opnå politisk

enighed med Parlamentet inden udgangen af året.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2026

Forløb/status

Rådet forventes at fastlægge sin position til budgetfor-

slaget på ECOFIN-Budget i juli 2025 under dansk for-

mandskab. Forhandlingerne indledes under dansk le-

delse inden Danmark officielt overtager formandska-

bet. Forhandlingerne med Europa-Parlamentet for-

ventes afsluttet i november 2025.

Genopretningsinstrument (NGEU) på 750 mia. euro

finansierer en række EU-budgetprogrammer til øko-

nomisk genopretning i lyset af COVID-19, særligt gen-

opretningsfaciliteten (RRF).

Finansieringen tilvejebringes af et

genopretningsin-

strument

på 750 mia. euro (2018-priser), som finan-

sierer en række EU-budgetprogrammer til økonomisk

genopretning i lyset af COVID-19, særligt genopret-

ningsfaciliteten RRF samt også forskningsprogram-

met Horisont Europa, investeringsprogrammet In-

vestEU, og REACT EU-mekanismen under samhørig-

hedspolitikken.

Der skal under dansk formandskab arbejdes videre

med implementeringen af instrumentet, herunder den

videre gældsforvaltning.

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterer i efteråret 2025 sin års-

gettet 2024

rapport om implementeringen af EU-budgettet i 2024.

Rapporten danner grundlag for decharge-proceduren,

hvor Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet,

meddeler Kommissionen decharge for budgetgennem-

førelsen.

Next Generation

(NGEU)

Side 18 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

Processen vedr. decharge for 2024-budgettet ventes

endeligt afsluttet på ECOFIN i første kvartal af 2026

under cypriotisk formandskab.

Forslag om ordning for Kommissionen fremsatte 20. juni 2023 ændret forslag

Den Europæiske Unions til Kommissionens forslag af 22. december 2021 om in-

troduktion af

nye egne indtægter til EU’s budget.

egne indtægter

Kommissionens oprindelige forslag af 22. december

2021 indebar, at der etableres nye indtægtskilder ba-

seret på EU’s CO2-kvotehandelssystem (ETS), CO2-

grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) samt spor 1 i

OECD-aftalen om international selskabsbeskatning.

Kommissionens ændrede forslag af 20. juni 2023 ju-

sterer Kommissionens oprindelige forslag, således at

der lægges op til et højere bidrag fra den foreslåede

indtægtskilde baseret på EU’s CO2-kvotehandelssy-

stem samt en ny indtægtskilde baseret på statistikdata

om bruttooverskud i selskaber i EU-lande.

Egne indtægter forventes at indgå i forhandlingerne af

EU’s kommende flerårige finansielle ramme (MFF).

Det er muligt, at Kommissionen fremsætter et revide-

ret forslag som led i en samlet MFF-pakke. Der forven-

tes drøftelser om egne indtægter i ECOFIN i oktober

2025.

Øvrige sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-

holdninger forud for IMF-møder og G20-møder for fi-

nansministre og centralbankchefer, herunder G20-

møder 17-18. juli 2025 og IMF- og G20-møder under

IMF’s forårsmøder 13-18. oktober 2025.

Side 19 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 2: Pakken om den fælles valuta

1. Resume

ECOFIN skal 8. juli 2025 drøfte pakken om den fælles valuta (herefter ”valu-

tapakken”), som består af to forordninger vedr. den digitale euro, hhv. forord-

ning om indførelse af en digital euro og forordning om digitale eurotjenester

fra betalingstjenesteudbydere hjemmehørende i ikke-eurolande, samt et for-

slag som har til formål at præcisere eurokontanters status som lovligt beta-

lingsmiddel i euroområdet i EU-retten (herefter ”legal tender”-forslaget).

En digital euro vil udgøre en digital form af euro-kontanter og formålet med

en digital euro er at sikre en bred adgang til et simpelt, sikkert og billigt digi-

talt betalingsmiddel i eurolande, udstedt af ECB. Som digitale centralbank-

penge udgør digitale euro en økonomisk fordring mod Den Europæiske Cen-

tralbank, ECB. Det adskiller sig fra eksisterende digitale bankindskud i euro,

hvor den direkte fordring er mod den bank, hvor indehaveren har konto.

Forslaget indfører ikke en digital euro, men skaber rammerne for, at ECB kan

træffe beslutning om at udstede (og dermed indføre) en digital euro. I så fald

vil den digitale euro blive indført i eurolandene, men ikke i lande uden for eu-

roen, herunder Danmark. Forslagene indebærer mulighed for, at et ikke-euro-

land kan få adgang til at anvende den digitale euro på frivillig basis, hvis lan-

det ønsker det, og der indgås en aftale mellem det pågældende lands central-

bank og ECB.

Forordningerne vedr. den digitale euro skal skabe de juridiske rammer for ud-

stedelsen af digitale euro og sikring af adgang til digitale euro, samt ret til at

de kan anvendes, herunder ved at give digital euro status som lovligt beta-

lingsmiddel i euroområdet. Det indebærer bl.a., at betalingsmodtagere i euro-

området påkræves at modtage den digitale euro som betalingsmiddel. ”Legal

tender” er et mindre forslag, som har til formål at præcisere euro-kontanters

status som lovligt betalingsmiddel i euroområdet.

Drøftelsen forventes at have fokus på forordningen om indførelse af en digital

euro. Formålet med drøftelsen er at undersøge, om der er politisk støtte til at

opnå enighed i Rådet om valutapakken i 2025 samt at afklare en vej til enighed

om valutapakken i kraft af en afgrænsning af de større udeståender, hvor der

er behov for politiske kompromisser. På den måde kan drøftelsen sætte retning

og fokus for det videre arbejde med valutapakken.

Af større udeståender ventes EU-landene bl.a. at pege på beslutningsprocessen

og særligt rollen for hhv. den ECB og Rådet ift. den såkaldte ”beholdnings-

grænse” for digitale euro, dvs. grænsen for, hvor mange digitale euro, man må

have på en digital euro-konto. Grænsen skal sikre, at den digitale euro funge-

rer som et betalingsmiddel og ikke til værdiopbevaring. Øvrige større udestå-

ender ventes at være beslutningskompetencen til en evt. lancering af en digital

euro, bestemmelser om privatlivsbeskyttelse ved anvendelse af digital euro

samt bestemmelser om gebyrer for banker og betalingstjenesteudbydere, som

Side 20 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

vil have omkostninger forbundet med at tilbyde digital euro-tjenester. Den di-

gitale euro skal være gratis at anvende for borgere, og forretninger skal betale

et gebyr til deres betalingstjenesteudbyder for modtagelse af betalinger i digi-

tale euro. Forretningens betalingstjenesteudbyder betaler dernæst et gebyr til

den betalingstjenesteudbyder, der fører kontoen med digitale euro for den be-

talende borger (typisk borgerens bank).

Der er i stigende grad politiske ønsker om enighed vedr. valutapakken under

dansk formandskab, bl.a. fordi den digitale euro potentielt kan bidrage til at

styrke EU’s strategiske autonomi, hvilket den geopolitiske situation har øget

behovet for. Det danske formandskab vil derfor prioritere valutapakken i

overensstemmelse med særligt eurolandenes ønsker. EU-landene har overord-

net vist opbakning til en digital euro, men der udestår fortsat en række spørgs-

mål af både teknisk og politisk karakter, hvor der skal opnås enighed.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 28. juni 2023 et forslag til to forordninger, hhv. en

forordning der udgør et juridisk rammeværk for indførelse af en digital euro og

en forordning vedr. distribution af digitale euro fra betalingstjenesteudbydere

hjemmehørende i ikke-eurolande samt et forslag vedr. eurokontanters status

som lovligt betalingsmiddel i euroområdet (”legal tender”).

Forordningen om indførelse af en digital euro fastlægger de regulatoriske ram-

mer for en digital euro og giver Den Europæiske Centralbank, ECB, og central-

banker i euroområdet, mulighed for at udstede en digital euro, hvis ECB måtte

træffe beslutning herom. En digital euro vil på samme måde som euro-kontan-

ter, der er fysiske centralbankpenge, udgøre en økonomisk fordring mod ECB,

da digitale euro vil udgøre digitale centralbankpenge. Digitale euro kan derfor

ses som en digital form for kontanter og fordringen mod ECB sikrer på samme

måde som for kontanter sikkerhed for værdien af de digitale euro. For eksiste-

rende digitale bankindskud i euro gælder, at den direkte fordring er mod den

bank, hvor indehaveren har konto.

Forslaget indfører ikke en digital euro, men skaber rammerne for at ECB kan

træffe beslutning om at udstede (og dermed indføre) en digital euro. I så fald vil

den digitale euro blive indført i eurolandene, men ikke i lande uden for euroen,

herunder Danmark. Forslagene indebærer mulighed for, at et ikke-euroland kan

få adgang til at anvende den digitale euro på frivillig basis, hvis landet ønsker

det, og der indgås en aftale mellem det pågældende lands centralbank og ECB.

Kommissionen anfører i forslaget, at den digitale euro er blevet udpeget som et

element i EU’s åbne strategiske autonomi på det økonomiske og finansielle om-

råde i en åben økonomi. I dag er det primært internationale kortselskaber fra

USA (fx Visa og Mastercard), som leverer betalingsløsningerne anvendt til be-

talinger på tværs af landegrænser i EU.

Side 21 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

Det fremgår også af erklæringen fra Eurotopmødet d. 20. marts 2025

, at det i

en mere fragmenteret og digital verden er afgørende at sætte fart i fremskrid-

tene med en digital euro for at støtte et konkurrencedygtigt og modstandsdyg-

tigt europæisk betalingssystem, bidrage til Europas økonomiske sikkerhed og

styrke euroens internationale rolle.

Forordningen om digitale eurotjenester fra betalingstjenesteudbydere hjemme-

hørende i ikke-eurolande gør det muligt for betalingstjenesteudbydere i ikke-

eurolande at distribuere og håndtere betalinger med den digitale euro.

”Legal tender” forordningen er et mindre forslag, som har til formål at præcisere

eurokontanters status som lovligt betalingsmiddel i euroområdet i EU-retten.

Forslaget er fremsat på baggrund af en dom afsagt af EU-domstolen, der gjorde

det klart, at konceptet ”lovligt betalingsmiddel” for euro-kontanter er et anlig-

gende, der bør reguleres på EU-niveau, så eurokontanters status er ensartet på

tværs af euroområdet.

Danmark og de øvrige lande uden for euroen har stemmeret ift. forordningen

om distribuering af digitale euro fra betalingstjenesteudbydere i ikke-euro-

lande, der dog kun er relevant, hvis eurolandene vedtager forordningen om ind-

førelse af en digital euro, hvor Danmark og de øvrige lande uden for euroen

ikke

har stemmeret.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er at undersøge, om der er politisk støtte til at opnå

enighed i Rådet om valutapakken i 2025 samt at afklare en vej til enighed om

valutapakken i kraft af en afgrænsning af de større udeståender, hvor der er be-

hov for politiske kompromisser.

Der er i stigende grad politiske ønsker om enighed vedr. valutapakken under

dansk formandskab bl.a. fordi den digitale euro potentielt kan bidrage til at

styrke EU’s strategiske autonomi, hvilket den geopolitiske situation har øget be-

hovet for. Det danske formandskab vil derfor prioritere valutapakken i overens-

stemmelse med særligt eurolandenes ønsker, hvilket drøftelsen til ECOFIN 8.

juli skal ses i lyset af.

EU-landene har overordnet vist opbakning til en digital euro, men der udestår

fortsat løsning på en række spørgsmål af både teknisk og politisk karakter, her-

under beholdningsgrænsen, beslutningen om lancering af den digitale euro, ge-

byrer (kompensation) samt privatlivsbeskyttelse, jf. tabel 1.

Der henvises til samlenotat af 4. juni 2024 for en dybdegående beskrivelse af

forslagene vedr. den digitale euro.

Erklæring fra Eurotopmødet fra marts 2025.

Side 22 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

Tabel 1

Primære udestående spørgsmål ang. forslag om den digitale euro

Kommissionens forslag

Beholdningsgrænsen

Der indføres en øvre grænse for beholdning

af den digitale euro, så den alene fungerer

som betalingsmiddel og ikke som et værdi-

opbevaringsmiddel, og ECB får bemyndi-

gelse til at fastsætte denne beholdnings-

grænse. Beholdningsgrænsen skal fastsæt-

tes under hensyntagen til det overordnede

formål med den digitale euro, hvor det skal

sikres, at indførslen ikke forstyrrer den fi-

nansielle stabilitet i både euro- og ikke-euro-

lande.

Indførsel af digital euro

Medlovgiverne skal blive enige om ram-

merne for, at ECB og centralbanker i euro-

området kan udstede en digital euro, hvis

ECB måtte træffe beslutning herom.

Privatliv

Det skal sikres, at hverken ECB eller de na-

tionale centralbanker direkte kan identificere

borgeres individuelle beholdninger af digi-

tale euro. Kravene om privatliv og databe-

skyttelse må dog samtidig ikke hindre, at fx

betalingstjenesteudbyderne kan overholde

grænsen for den enkelte bruger, ligesom

der skal findes en balance med krav, der

mindsker hvidvaskrisici mv.

Gebyrer

Den digitale euro skal være gratis at an-

vende for borgere. Forretninger skal betale

et såkaldt indløsningsgebyr til deres beta-

lingstjenesteudbyder (fx en bank) for modta-

gelse af betalinger i digitale euro. Dette ge-

byr må ikke være højere end tilsvarende ge-

byrer ved sammenlignelige digitale beta-

lingsmidler. Forretningens betalingstjeneste-

udbyder betaler dernæst et såkaldt ”inter-

bankgebyr” til dén bank (eller anden beta-

lingstjenesteudbyder), der fører kontoen

med digitale euro for den betalende borger

(typisk borgerens bank).

Udestående spørgsmål

Et antal lande ønsker en form for medbestemmelse over be-

holdningsgrænsen, fx ved at kunne fastsætte et loft, hvorun-

der ECB skal fastlægge beholdningsgrænsen.

Der arbejdes på at finde et kompromis med en balance mel-

lem ECB’s beslutningskompetence i lyset af ECB’s uaf-

hængighed og en rolle for Rådet.

Et antal lande har et ønske om at være med til at træffe be-

slutningen om lanceringen af en digital euro og timingen

heraf, hvis der opnås enighed om rammerne for den digitale

euro.

En række lande har udtrykt bekymring for privatliv og databe-

skyttelse.

Nogle lande lægger vægt på regler for gebyrer evt. inkl.

grænser herfor, mens nogle lande lægger vægt på, at regler

for gebyrer skal være mindre regulerede og mere markeds-

baserede, så reglerne bl.a. ikke forhindrer betalingstjeneste-

udbydere i at dække de investeringsomkostninger, der er for-

bundet med at tilbyde digital euro-tjenester. Gebyrerne påvir-

ker banker og betalingstjenesteudbyders omkostninger og

indtægter ved den digitale euro.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant. Der henvises til samlenotat af 4. juni 2024 for en beskrivelse af

Kommissionens begrundelse for, at forslaget om den digitale euro er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen i sig selv har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Der henvises til

samlenotat af 4. juni 2024 for en beskrivelse af den digitale euro’s lovgivnings-

mæssige konsekvenser.

Side 23 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelsen i sig selv har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Der henvises til samlenotat af 4. juni 2024 for en beskrivelse af den digitale

euro’s konsekvenser, men i tilfælde af en frivillig aftale om distribution og an-

vendelse af den digitale euro i Danmark, ventes der omkostninger for Finanstil-

synet forbundet med tilsyn med reglerne. Det bemærkes, at Finanstilsynet fi-

nansieres af afgifter pålagt virksomhederne under tilsyn.

Det bemærkes, at udgifter, som følge af EU-retsakter, der medfører statslige

merudgifter, skal holdes inden for berørte ministeries eksisterende bevillinger,

jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen i sig selv har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der henvises

til samlenotat af 4. juni 2024 for en beskrivelse af den digitale euros konsekven-

ser, men umiddelbart vil de primære erhvervsøkonomiske konsekvenser følge

af en evt. aftale om distribution af den digitale euro til borgere i Danmark og

dennes udformning.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen i sig selv har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser. Der henvises

til samlenotat af 4. juni 2024 for en beskrivelse af den digitale euros konsekven-

ser, men de forventede samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark heraf

vurderes at være begrænsede uden en aftale, mens en evt. aftale om den digitale

euro i Danmark kan have konsekvenser afhængigt af aftalens udformning.

8. Høring

Ikke relevant. Der henvises til samlenotat af 4. juni 2024 for en beskrivelse af

høringssvarene vedr. den digitale euro.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

I erklæringen fra Eurotopmødet i marts 2025 blev det gjort klart, at det er ”af-

gørende at sætte fart i fremskridtene med en digital euro for at støtte et kon-

kurrencedygtigt og modstandsdygtigt europæisk betalingssystem”

EU-landene viser således overordnet opbakning til en digital euro, men der ude-

står fortsat løsninger på centrale spørgsmål af både teknisk og politisk karakter,

jf. tabel 1,

hvor der skal indgås kompromisser.

Et antal lande ønsker en form for medbestemmelse over beholdningsgrænsen,

fx ved at kunne fastsætte et loft, hvorunder ECB skal fastlægge beholdnings-

grænsen. ECB skal ifølge Kommissionens forslag fastlægge beholdningsgræn-

sen. Der arbejdes på kompromis med en balance mellem ECB’s beslutnings-

kompetence og en rolle for Rådet.

Erklæring fra Eurotopmødet fra marts 2025.

Side 24 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

Et antal lande har et ønske om at være med til at træffe beslutningen om lance-

ringen af en digital euro og timingen heraf, hvis der opnås enighed om ram-

merne for den digitale euro.

Flere lande lægger stor vægt på privatlivsbeskyttelse, og der arbejdes på en løs-

ning, der tilgodeser både privatliv og kravet om at håndhæve beholdningsgræn-

sen og forebygge hvidvask.

Landene har divergerende holdninger til udformningen af gebyrstrukturen for

den digitale euro, der er et centralt spørgsmål, fordi gebyrerne vil påvirke ban-

ker og betalingstjenesteudbyderes omkostninger og indtægter ved den digitale

euro. Nogle lande lægger vægt på regler for gebyrer evt. inkl. grænser herfor,

mens andre lande lægger vægt på, at betalingstjenesteudbydere kan få dækket

investeringsomkostninger forbundet med at tilbyde den digitale euro, og at der

ikke skal være grænser for gebyrer, men en markedsbaseret tilgang.

Landene vurderes at være tæt på enighed om ”legal tender”-forslaget, men et

antal lande ønsker, at der først opnås enighed om forslaget samtidig med enig-

hed om forslaget vedr. indførelsen af den digitale euro.

10. Regeringens generelle holdning

Det danske formandskab vil søge at opnå enighed om valutapakken i 2025 i

overensstemmelse med særligt eurolandenes ønsker.

Der henvises til samlenotat af 4. juni 2024 for regeringens holdning til den di-

gitale euro.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om forslaget er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECO-

FIN 8. december 2023, hvor ECOFIN blev forelagt en fremskridtsrapport om

forhandlingerne. Grund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 7. september 2023. Regeringens forhandlingsoplæg

om forslag om en digital euro er forelagt Folketingets Europaudvalgt forud for

ECOFIN d. 21. juni 2024.

Side 25 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 5: Opsparings-

investeringsunionen (SIU): Ændrede

rammer for securitisering i EU

1. Resume

ECOFIN 8. juli 2025 skal drøfte Kommissionens pakke af forslag fra 17. juni

2025 vedr. ændring af rammerne for securitisering i EU. Securitiseringer er

en proces, hvor en udsteder, fx et kreditinstitut, strukturerer eller ”pakker” en

række udlån sammen og laver det til et værdipapir, som sælges til investorer

mhp. at frigøre kapital til nye lån eller lette balancen for at opnå et lavere ka-

pitalkrav. Pakken indeholder ændringer til de nuværende rammer for securi-

tiseringer, som skal fremme anvendelsen af securitisering i EU mhp. bl.a. at

øge kreditinstitutternes udlånskapacitet og øge investeringer i EU samtidig

med at fastholde finansiel stabilitet.

Pakken indeholder bl.a. forslag til målrettede ændringer af securitiseringsfor-

ordningen, som skal forenkle kravene til ’due diligence’ og gennemsigtighed

for securitiseringer.

Pakken indeholder også forslag til ændringer til kapitalkravsforordningen

(CRR), som bl.a. har til formål at skabe større risikofølsomhed for kapitalkra-

vene til investorer m.v., der holder securitiseringer, og medføre kapitallettel-

ser, der kan frigøre kapital til yderligere udlån til europæiske husholdninger

og virksomheder.

Forslaget er det første lovgivningsinitiativ under opsparings- og investerings-

unionen (SIU). SIU-dagsordenen omfatter en bred vifte af initiativer og tiltag,

der har til formål at sikre, at EU’s finansielle system i højere grad transforme-

rer europæernes store opsparinger til produktive investeringer og dermed

skabe flere finansieringsmuligheder for virksomheder og bedre afkast for bor-

gere.

Regeringen går konstruktivt til forhandlingerne vedr. forslaget om ændrede

rammer for securitisering i EU, som kan understøtte markederne for securiti-

sering, samtidig med fortsat at sikre finansiel stabilitet. Regeringen forelæg-

ger sagen til forhandlingsoplæg forud for enighed i Rådet, evt. i efteråret 2025.

2. Baggrund

ECOFIN skal 8. juli drøfte Kommissionens pakke fra 17. juni 2025 vedrørende

ændring af rammerne for securitisering i EU. Pakken indeholder en række ini-

tiativer, der har til formål at fremme anvendelsen af securitisering i EU, mens

den finansielle stabilitet fortsat sikres. Ifølge Kommissionen kan tiltagene bi-

drage til at kanalisere flere investeringer ind i realøkonomien og dermed under-

støtte økonomisk vækst, innovation og jobskabelse i hele EU.

Forslaget er det første lovgivningsinitiativ under opsparings- og investerings-

unionen (SIU), der med Kommissionens meddelelse fra 19. marts 2025 samler

Side 50 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

de tidligere dagsordener omkring kapitalmarkedsunionen (CMU) og bankunio-

nen under ét. SIU-dagsordenen omfatter en bred vifte af initiativer og tiltag, der

har til formål at sikre, at EU’s finansielle system i højere grad transformerer

europæernes store opsparinger til produktive investeringer og dermed skabe

flere finansieringsmuligheder for virksomheder og bedre afkast for borgere.

I Kommissionens meddelelse vedrørende SIU blev securitisering fremhævet,

som et redskab der potentielt kan være med til at løfte investeringsomfanget i

EU ved at gøre det muligt for banker at overføre risici til investorer, hvormed

der frigøres kapital til yderligere långivning til husholdninger og virksomheder.

Securitisering er en proces, hvor kreditinstitutter, investeringsselskaber eller

andre virksomheder sælger puljer af aktiver til investorer for at fjerne aktiver

fra balancen og gøre plads til nye udlån. Ved traditionelle ”true sale”-securitise-

ringer sælges de underliggende aktiver gennem en separat juridisk enhed –

”special purpose vehicle” (SPV), som strukturerer aktiverne og sælger securiti-

seringer til investorer.

Securitiseringer struktureres typisk i tre dele (trancher) – senior-, mezzanin- og

juniortrancher – hvor junior-tranchen tager de første tab i takt med, at tab rea-

liseres, dernæst mezzanin-tranchen og til sidst senior-tranchen. Næsten alle ak-

tivtyper kan som udgangspunkt indgå i en securitisering, herunder lån til fast

ejendom, forbrugslån, erhvervslån eller leasingkontrakter.

I true sale-securitiseringer sælges de underliggende aktiver til en SPV. Med sik-

kerhed i aktiverne udsteder SPV’en securitiseringer, der kan sælges til instituti-

onelle investorer, fx pensionsselskaber, forsikringsselskaber og private investe-

ringsfonde. Fordelen for investorerne er, at securitiseringen kan tilbyde inve-

steringer med en brede vifte af kreditrisikoprofiler, da opdelingen i trancher i

securitiseringen skaber både aktiver med højere risiko (og større afkast) og ak-

tiver med lav kreditrisiko (med tilsvarende lavt afkast). Desuden gør securitise-

ringer, at der kan investeres i en større, ensartet pulje af aktiver, hvor det kan

være nemmere at vurdere og diversificere fx kreditrisiko, end ved at investere

direkte i udlån til de enkelte virksomheder.

EU’s nuværende rammer for securitisering i EU trådte i kraft 2019 og har bl.a.

til formål at sikre investorbeskyttelsen, gennemsigtighed og finansiel stabilitet.

Desuden gennemgik reglerne en mindre revision ifm. Covid-pandemien i 2021.

Kommissionen vurderer, at det europæiske offentlige securitiseringsmarked

havde et samlet omfang på 1.200 mia. euro ved udgangen af 2023, som i høj

grad er koncentreret i fem EU-lande (Frankrig, Italien, Tyskland, Nederlandene

og Spanien).

Der lægges med Kommissionens forslag ikke op til en omkalfatring af rammerne

for securitisering i EU, men om mere målrettede tiltag, som komplementerer

hinanden. Strømlining af rapporteringskrav og mere risikofølsomme kapital-

krav skal forbedre kreditinstitutternes mulighed for at anvende securitisering,

Side 51 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

mens enklere krav til undersøgelse af risikoen i en securitisering og de under-

liggende aktiver (’due diligence’) har til formål at gøre det lettere og mere at-

traktivt at investere i securitiseringsprodukter. Kommissionen understreger, at

ændringer i de regulatoriske rammer ikke alene kan skabe den ønskede frem-

drift i udviklingen af det europæiske securitiseringsmarked, men at det i høj

grad også vil være op til sektoren at gøre brug af de nye rammer. Desuden note-

res det, at ændringer kan have en potentiel effekt på andre finansieringskilder i

EU, herunder covered bonds (realkreditobligationer) i Danmark.

Ud over pakken med forslag til ændringer i nuværende regler har Kommissio-

nen vedtaget en delegeret retsakt, som giver en bedre likviditetsstatus for secu-

ritiseringer, og Kommissionen ventes i juli – i forbindelse med en større pakke

af delegerede retsakter om regler for forsikringsselskaber – at vedtage en dele-

geret retsakt om kapitalbelastningen af securitiseringer for forsikringsselska-

ber.

3. Formål og indhold

Pakken indeholder forslag om målrettede ændringer af securitiseringsforord-

ningen (STSR), som fastsætter en række krav for securitiseringer. Ændringerne

skal bl.a. forenkle kravene til due diligence og gennemsigtighed samt ændringer

til tilsynsprocesser for securitiseringer.

Pakken indeholder også forslag til ændringer af kapitalkravsforordningen

(CRR), som fastsætter, hvor meget kapital kreditinstitutterne skal holde i for-

hold til deres securitiseringseksponeringer. Disse ændringer har især til formål

at skabe større risikofølsomhed for kapitalkravene og dermed forbedre kredit-

institutters muligheder for at holde seniorpositioner, dvs. trancher med lav ri-

siko.

Endvidere indeholder pakken ændringer af den delegerede forordning om likvi-

ditetsdækningsgrad (LCR), der fastsætter, hvor likvidt et aktiv er, og hvor meget

likviditet en bank skal holde. Her foreslås en bedre status for securitiseringer.

Forenkling af regler om ’due diligence’ og gennemsigtighed

Efter eksisterende EU-regler er institutionelle investorer, som fx pensionskas-

ser og investeringsfonde, forud for investering i securitiseringer, pålagt at lave

due diligence. Den eksisterende regulering pålægger investorerne at kontrol-

lere, at udstederen af securitiseringen overholder de krav, som udsteder er på-

lagt. Forslaget lægger bl.a. op til at fjerne denne del af due-diligence-kravet, idet

de kompetente myndigheder forventes at føre tilsyn med udsteders kravover-

holdelse.

Reglerne stiller desuden krav til gennemsigtighed ved udstedelse af securitise-

ringer for at sikre investorernes adgang til information om securitisering. I for-

slaget til STSR foreslås en forenkling og lempelse af gennemsigtighedskrav gen-

nem en betydelig reduktion af oplysningsforpligtelser.

Side 52 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

Ændring af kapitalkrav

Ændringerne til kapitalkrav vedrører bl.a. kalibreringen af to nøgleparametre,

der anvendes i beregningerne af kapitalkrav ifm. securitiseringseksponeringer,

herunder den nedre grænse for risikovægte for senior-securitiseringspositioner

samt den såkaldte ’p-faktor’. Derudover lægges op til at ændre rammerne for

såkaldte signifikante risikooverførsler.

Med forslaget indføres et koncept med risikofølsomme gulve for risikovægte,

hvor gulvene for seniorpositioner afspejler risici i den underliggende pulje af

eksponeringer. Det vil ifølge Kommissionen øge risikofølsomheden af kapital-

kravene for securitisering, og dermed styrke incitamenterne til securitisering af

puljer af lån med forholdsvis lave risikovægte.

Den såkaldte p-faktor er en parameter, som anvendes i formlen for beregningen

af risikovægte. P-faktoren (”penalty-factor”) sikrer, at det samlede kapitalkrav

ved at holde alle trancher er større end kapitalkravet ved at holde de underlig-

gende aktiver i ikke-securitiseret form.

Formålet med p-faktoren, sammen med andre bestemmelser, er at sikre til-

strækkelig kapital i de forskellige trancher i securitiseringen og imødegå den ri-

siko, der opstår, da udsteder har bedre information om risikoen i de underlig-

gende aktiver end investor. Denne asymmetri i viden kan indebære et incita-

ment til ikke korrekt at afspejle de reelle risici i vilkårene for investor, hvilket

kaldes ”agency risk”.

I den gældende regulering er kapitalkravet ved at holde alle trancher mindst 30

pct. større end kapitalkravet ved at holde de underliggende aktiver i ikke-secu-

ritiseret form og for nogle securitiseringer 100 pct. større. I forslaget lægges der

op til reduktioner i p-faktor, som vil give en mindre kapitalbelastning af de

mindst risikable dele af en securitisering og potentielt give relativt lidt risikable

seniortrancher en lav kapitalbelastning svarende til den lave kapitalbelastning

af realkreditobligationer.

Desuden ændres der i kravene til såkaldte ”signifikant risk transfer (SRT)”, hvor

en bank får kapitallettelser for den del af risikoen, der er overført til investorer

gennem securitiseringer - typisk syntetiske securitiseringer. I syntetiske securi-

tiseringer forbliver aktiverne på balancen hos kreditinstituttet og securitiserin-

gen sker internt, mens kreditrisikoen overføres til tredjepart. Kreditrisikoover-

førslen skal godkendes af den kompetente tilsynsmyndighed. Der foreslås en

mere forudsigelig proces, som kan strømline og lette processen for SRT.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overenstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Dette vurderes i grund- og nærhedsnotatet.

Side 53 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er alene tale om ændringer i eksisterende forordninger, der er direkte gæl-

dende i EU-landene.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes umiddelbart ikke i sig selv at have direkte statsfinansielle kon-

sekvenser for Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer som udgangspunkt, at de foreslåede ændringer vedr.

kravene til due diligence og gennemsigtighed som udgangspunkt vil medføre

administrative besparelser for den finansielle sektor på 310 mio. euro på tværs

af EU. Ændringerne til kapitalkrav vil ifølge Kommissionen medføre kapitallet-

telser for knap 6 mia. euro, som potentielt kan understøtte nye udlån.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang

markedsdeltagerne gør brug af de forbedrede muligheder for securitisering og

anvender evt. frigjort kapital til yderligere udlån, og at det ikke sker på bekost-

ning af den finansielle stabilitet.

8. Høring

Forslaget er sendt i ekstern høring hos EU-Specialudvalget for den finansielle

sektor med frist for bemærkninger 11. august. 2025

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene forventes generelt at være positive over for pakkens formål om at

øge anvendelsen af securitiseringer og frigøre kapital til yderligere udlån til eu-

ropæiske husholdninger og virksomheder, samtidig med at man fortsat sikrer

den finansielle stabilitet. Der er generelt bred støtte til at fremme opsparings-

og investeringsunionen mhp. at styrke kapitalmarkederne i EU. Kommissionen

har dog først præsenteret sin pakke af forslag samt konsekvensanalyse for Rådet

den 25. juni 2025, så landenes holdninger til de konkrete tiltag kendes ikke

endnu.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen går konstruktivt til forhandlingerne vedr. forslaget om ændrede

rammer for securitisering i EU, som kan understøtte markederne for securitise-

ring, samtidig med fortsat at sikre finansiel stabilitet.

Regeringen finder, at yderligere mobilisering og tiltrækning af privat kapital er

afgørende for styrkelsen af EU’s konkurrenceevne og for finansieringen af øv-

rige politiske prioriteter. Det kræver udvikling af mere effektive og integrerede

kapitalmarkeder i Europa, herunder ved at fremme initiativer under opspa-

rings- og investeringsunionen. Regeringen er åben over for alle nye initiativer,

der styrker kapitalmarkederne og øger investeringerne i EU, hvis der påvises

merværdi.

Side 54 af 83

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 277: Samlenotater af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 8. juli 2025, fra økonomiministeren

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget blev offentliggjort 17. juni 2025 og har ikke tidligere været forelagt

Folketingets Europaudvalg.

Side 55 af 83