ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 270: Lovudkast: Lovforslag om ændring af gassikkerhedsloven (Tilføje regler om naturgas til lovens anvendelsesområde og nye regler om godkendelse af tredjeparter), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 270
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2024-25

ERU Alm.del - Bilag 270

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sikkerhed for gasanlæg og gasinstallationer

(gassikkerhedsloven)

(Tilføje regler om naturgas til lovens anvendelsesområde og nye regler om

godkendelse af tredjeparter)

§1

I lov nr. 61 af 30. januar 2018 om sikkerhed for gasanlæg og

gasinstallationer (gassikkerhedsloven), som ændret ved § 6 i lov nr. 1533 af

18. december 2018 og § 43 i lov nr. 799 af 9. juni 2020, foretages følgende

ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og rørledninger til

gas (gassikkerhedsloven)«.

§ 1, stk. 1,

ændres »og gasinstallationer« til: », gasinstallationer og

rørledninger til gas«.

§ 1, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Loven gælder ikke for gastanke, i det omfang sikkerheden for

disse er reguleret i anden lovgivning.«

§ 2, nr. 1,

indsættes efter »eller som er beregnet til«: »transport i

rørledninger og«.

§ 2, nr. 2,

affattes således:

»2) Gasanlæg: Anlæg, der anvendes til produktion, forsyning, udvinding,

opgradering, blanding eller påfyldning af gas. Omfattet er også stationer

eller anlæg til behandling, oplagring, måling og regulering af tryk og

kompression.«

§ 2

indsættes som nr. 6:

»6) Rørledninger: Et rør eller en ledning, herunder rørsystemer, der

anvendes til transport af gas fra en produktionskilde eller et

forsyningspunkt. Rørledninger kan være en del af et ledningsnet, gasanlæg

eller en gasinstallation m.v. og omfatter både over- og underjordiske rør og

ledninger.«

OFFENTLIG

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 270: Lovudkast: Lovforslag om ændring af gassikkerhedsloven (Tilføje regler om naturgas til lovens anvendelsesområde og nye regler om godkendelse af tredjeparter), fra erhvervsministeren

UDKAST

Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a.

Overholdelse af gassikkerhedsloven og regler fastsat i medfør

heraf, fritager ikke for overholdelse af regler under andre myndigheders

ansvarsområde.«

§ 3, § 5, stk. 2 og 3,

§ 23, stk. 1,

ændres »og gasinstallationer« til: »,

gasinstallationer og rørledninger«.

§ 5, stk. 1,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) udførelse, drift og vedligehold af rørledninger og arbejde i nærheden

af etablerede rørledninger,«.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

10.

§ 5, stk. 3,

ændres »nr. 1 og 2« til: »nr. 1-3«.

11.

§ 7, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »eller gasinstallationer« til: »,

gasinstallationer eller rørledninger« og »§ 5, stk. 1,« ændres til: »§ 5, stk. 1

og 2,«.

12.

Efter § 7 indsættes:

»§

Den, der ejer et gasanlæg, en gasinstallation eller en rørledning skal

anmelde disse til Sikkerhedsstyrelsen efter reglerne fastsat i henhold til stk.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter regler om pligten til anmeldelse,

herunder tidspunktet for anmeldelse.«

13.

Efter § 10 indsættes:

»§

10 a.

Ejeren eller brugeren af en rørledning er ansvarlig for, at

rørledningen overholder regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3, og

sikkerhedskravet i § 3.

Stk. 2.

Ejeren eller brugeren af en rørledning er ansvarlig for, at

rørledningen drives og vedligeholdes forsvarligt i overensstemmelse med

regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3. Ejeren eller brugeren af en

rørledning skal lade fejl og mangler afhjælpe snarest muligt og hurtigst

muligt træffe foranstaltninger for at hindre, at fejl og mangler kan

foranledige fare, jf. § 3.

Stk. 3.

Ejeren eller brugeren af en rørledning skal udvise omhu med

hensyn til at afværge, at rørledningen udsættes for overlast.

OFFENTLIG

UDKAST

§ 10 b.

Ejeren eller brugeren af et gasanlæg, en gasinstallation eller en

rørledning skal straks give Sikkerhedsstyrelsen meddelelse, hvis der i

forbindelse med drift, herunder idriftsættelse, eller vedligeholdelse af disse

sker skade herpå eller på personer, husdyr eller ejendom.

Stk. 2.

Meddelelsen skal som minimum indeholde oplysninger om

1) hændelsesforløbet,

2) skadens omfang,

3) hvilke foranstaltninger ejeren eller brugeren har udført for at begrænse

eller afhjælpe skaden, og

4) ejeren eller brugerens eventuelle henvendelser til andre offentlige

myndigheder angående skaden.«

14.

§ 12

indsættes som

stk. 3:

Stk. 3.

Sikkerhedsstyrelsen kan foretage eller deltage i undersøgelse af

en gasrelateret ulykke, hvis det er nødvendigt for at afklare en overtrædelse

af denne lov og regler fastsat i medfør heraf, eller hvis det af hensyn til den

generelle sikkerhedsovervågning af området anses for nødvendigt.«

15.

§ 14

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Sikkerhedsstyrelsen kan som led i kontrollen søge bistand hos

andre sagkyndige til gennemførelse af undersøgelser, prøvninger og

besigtigelser.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

16.

§ 15, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »foretages eftersyn«: »eller

verificering« og efter »virksomhed,« indsættes: » og at eventuelle fejl og

mangler ved anlægget udbedres, eller«.

17.

§ 15, stk. 1, nr. 2,

ændres »risiko, og« til: »risiko.« og

nr. 3

ophæves.

18.

§ 16, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »foretages eftersyn«: »eller

verificering« og efter »vvs-installatørvirksomhed,« indsættes: » og at

eventuelle fejl og mangler ved installationen udbedres, eller«.

19.

§ 16, stk. 1, nr. 2,

ændres »risiko, og« til: »risiko.« og

nr. 3

ophæves.

20.

§ 16

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde, at en gasinstallation, der ikke

overholder regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 2, skal afmonteres.

Omkostninger forbundet med afmonteringen sker for ejer eller brugers egen

regning.«

OFFENTLIG

UDKAST

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

21.

Efter § 16 indsættes:

»§

16 a.

Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren eller brugeren af en

rørledning, at der

1) foretages eftersyn eller verificering af hele eller dele af rørledningen

af en relevant gasfaglig virksomhed, og at eventuelle fejl og mangler ved

rørledningen udbedres, eller

2) foretages ændring af rørledningen, hvis der ved anvendelsen er en

sikkerhedsmæssig risiko.

Stk. 2.

Omkostninger forbundet med at efterkomme et påbud i henhold

til stk. 1 er for ejers eller brugers egen regning.«

22.

§ 17, stk. 1,

ændres »og gasinstallationer« til: », gasinstallationer eller

rørledninger« og »§ 5, stk. 1, nr. 1 eller 2,« ændres til: »§ 5, stk. 1, nr. 1, 2

eller 3,«.

23.

§ 17, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »eller installationen« til: », installationen

eller rørledningen«.

24.

Efter § 17 indsættes:

»§

18.

Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde den, der leverer en brændbar gas,

at tilbagekalde eller standse levering af gas, hvis gassen ikke lever op til

reglerne i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, jf. § 5, stk. 1,

nr. 5.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen kan samtidig med påbud efter stk. 1 udstede

et midlertidigt forbud mod levering, markedsføring eller anden

tilgængeliggørelse af gassen, hvis det vurderes at kunne udgøre en risiko.

Forbuddets varighed kan ikke strække sig ud over, hvad der er nødvendigt

for at træffe foranstaltninger til brug for undersøgelser eller vurderinger af

gassens sikkerhed.«

25.

§ 23, stk. 1,

indsættes efter »§ 16, stk. 1,«: »§ 16 a, stk. 1,«.

26.

§ 24, stk. 1,

ændres »gasinstallationer og visse gasanlæg«: til

»gasanlæg, gasinstallationer og rørledninger« og »§ 5, stk. 1, nr. 3.« ændres

til: »§ 5, stk. 1, nr. 4.«

27.

§ 24, stk. 2,

indsættes efter »§ 16, stk. 1,«: »§ 16 a, stk. 1,«.

28.

§ 24

indsættes som

stk. 5:

OFFENTLIG

UDKAST

»Stk.

Gasdistributionsselskabernes omkostninger ved kontrol og

udførelse af det sikkerhedstekniske arbejde, der udføres i medfør af stk. 1,

skal refunderes af det selskab, der opkræver gasdistributionsafgiften hos

forbrugeren.«

29.

Overskriften

til kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Godkendelse af tredjepart«.

30.

§ 25

ophæves.

31.

I kapitel 5 indsættes:

»§

25 a.

Sikkerhedsstyrelsen kan efter ansøgning udpege private og

offentlige virksomheder samt offentlige myndigheder til at gennemføre

godkendelses- og overensstemmelsesvurderingsopgaver af opgaver, der

relaterer sig til brint efter bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg og

bekendtgørelse om sikkerhed for rørledninger til gas.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om udpegning, herunder

om ansøgning, akkreditering, tilsyn og kontrol med udpegede virksomheder

og myndigheder, og om, hvilke opgaver den udpegede skal udføre.«

32.

§ 28, stk. 1,

ændres »gasmateriel« til: »rørledninger«.

33.

§ 29

affattes således:

»§

29.

Sikkerhedsstyrelsen opkræver årligt et gasgebyr til dækning af

Sikkerhedsstyrelsens omkostninger på gasområdet.

Stk. 2.

Gebyret opkræves hos gasaktører, der afregner punktafgifter til

Skattestyrelsen på relevante gasarter omfattet af Sikkerhedsstyrelsens

markedsovervågning efter denne lov. Gebyret fordeles på baggrund af den

enkelte gasaktørs markedsandel på det danske marked. Fastlæggelse af den

enkelte aktørs markedsandel foretages på baggrund af aktørens

forholdsmæssige andel af de samlede punktafgifter på de omfattede gasarter

indberettet til Skattestyrelsen. Aktører med en opgjort markedsandel på

under 0,1 promille udelades fra at indgå i det punktafgiftsgrundlag, der

lægges til grund for den endelige gebyrfordeling.

Stk. 3.

Til brug for fordelingen af gebyret efter stk. 1 og 2 kan

Sikkerhedsstyrelsen indhente ikkeoffentligt tilgængelige oplysninger om de

indberettede punktafgifter hos Skattestyrelsen.

OFFENTLIG

UDKAST

Stk. 4.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om størrelsen og

opkrævningen af gebyret efter stk. 1 og undtagelser fra fordeling af gebyrer

efter stk. 2.«

34.

§ 31, stk. 1, nr. 1,

ændres »§§ 3 eller 4« til: »§ 3«.

35.

§ 31, stk. 1,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) ikke foretager anmeldelse af et gasanlæg, en gasinstallation eller en

rørledning, jf. § 8, stk. 1,«.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

36.

§ 31, stk. 1, nr. 3,

der bliver nr. 4, ændres »§ 17, stk. 1 eller 2, eller §§

21 eller 22« til: »»§ 16 a, stk. 1, § 17, stk. 1 eller 2, §§ 18, 21 eller 22«.

37.

Efter § 31 indsættes:

»§

31 a.

Forældelsesfristen for straffeansvar er 10 år.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

§3

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

OFFENTLIG

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Udvidelse af gassikkerhedslovens anvendelsesområde

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.2.

Rørledninger

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.3

Påbud og forbud mod levering af gas, der udgør en risiko

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.4

Godkendelse af tredjeparter på brintområdet

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriet overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.

Finansiering af gasområdet

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

OFFENTLIG

UDKAST

2.6

Udvidelse af forældelsesfristen

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

10.

1. Indledning

Energisektoren er i konstant udvikling. Der undersøges nye metoder, særligt

som følge af den grønne omstilling, men også for at sikre, at Danmark i

fremtiden har de nødvendige forsyningsmuligheder. Det er afgørende, at

Danmark får det optimale ud af eksisterende og nye

energiforsyningsmuligheder, uden at vi går på kompromis med sikkerheden.

Det er også en udvikling, der kan ses i gassektoren. Der sker en udvikling i

hvilke gasarter og anlægstyper, der anvendes til energiforsyning i Danmark,

eller som forventes anvendt inden for den nærmeste fremtid, f.eks. er brint

en gasart, der vinder indpas.

I marts 2022 indgik et bredt flertal i Folketinget den første Aftale om

udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X-aftalen).

Aftalen indeholder blandt andet en ambition om 4-6 GW

elektrolysekapacitet i 2030 og skal sikre gode rammevilkår for en stærk

Power-to-X-sektor i Danmark. Brintinfrastruktur er desuden en afgørende

OFFENTLIG

UDKAST

brik i realiseringen af de store Power-to-X-ambitioner, så den grønne brint

effektivt kan transporteres og eksporteres til vores europæiske nabolande.

For at understøtte udviklingen er der siden 2023 indgået to centrale politiske

aftaler om rammerne for etablering af brintinfrastruktur. I EU er det bl.a.

også vedtaget, at medlemslandene over tid skal udfase fossile brændstoffer

og erstatte dem med grøn brint og andre Power-to-X-løsninger.

Udviklingen i gassektoren betyder, at der nødvendigvis vil opstå situationer,

hvor erfaringen hos myndighederne eller virksomhederne i Danmark

generelt er mindre for brint end for de gasarter og anlægstyper m.v., som

allerede anvendes og har været anvendt igennem årtier.

Med lovforslaget foreslås det at skabe et opdateret regelsæt for gasområdet,

som udgør en mere sammenhængende og fremtidssikret regulering af

området. Der foreslås ændringer i lov nr. 61 af 30. januar 2018 om sikkerhed

for gasanlæg og gasinstallationer (gassikkerhedsloven), som skal suppleres

af en række nye bekendtgørelser vedrørende regulering af bl.a. anlæg,

installationer, rørledninger og gaskvalitet m.v.

Et opdateret regelsæt skal tage udgangspunkt i de regler, der allerede gælder

på området, men der skal samtidig fastsætte nye krav til

sikkerhedsaspekterne for særligt nogle af de nyere anvendte gasarter,

herunder kompetence- og uddannelseskrav, autorisationskrav og krav til

gasinfrastrukturen generelt. Eksempelvis er der behov for, at det tydeligt

fremgår af de relevante bestemmelser i loven, at der kan stilles særskilte

krav til rørledningernes udførelse m.v.

De nuværende bestemmelser om f.eks. gaskvalitet og gasblandinger er til en

vis grad forældede i forhold til flere af de gastyper, som i stigende grad

anvendes i gasinfrastrukturen i Danmark. Derudover er der ingen specifik

regulering af brintområdet, hvilket aktuelt kan hæmme udviklingen inden

for Power-to-X-teknologier. Power-to-X og grøn brint forventes at blive en

vigtig brik i både Danmarks og Europas grønne omstilling.

Herudover besluttede regeringen pr. 1. marts 2023 at samle ressortansvaret

for sikkerhed i forbindelse med naturgas- og bionaturgasanlæg i

Sikkerhedsstyrelsen, som i forvejen er ressortmyndighed for

gassikkerhedsloven. Det er derfor naturligt at føje naturgasområdet til

gassikkerhedslovens anvendelsesområde og samle reglerne for naturgas

med de øvrige af lovens underliggende bekendtgørelser.

OFFENTLIG

UDKAST

En sammenhængende og fremtidssikret regulering af gasområdet skal

bevirke, at der både tages højde for de nødvendige sikkerhedsaspekter samt

fremtidens udvikling af området, hvor nye energiformer kan rummes af

lovgivningen. Dette skal samtidig understøtte, at nye forretningsmodeller på

området lettere kan realiseres, mens der skabes bedre mulighed for tests og

forsøg ved brug af nye teknologier. Den nye regulering skal være med til at

sikre, at gasområdet indgår som led i et fleksibelt energisystem med øje for

den grønne omstilling og en styrket forsyningssikkerhed

–

både i Danmark

og Europa

–

uden at gå på kompromis med de nødvendige

sikkerhedsmæssige hensyn. Det vil kunne bidrage til de politisk aftalte

CO2-reduktioner og øge de danske eksport- og vækstmuligheder, hvormed

Danmark kan udbygge sine grønne styrkepositioner.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af gassikkerhedslovens anvendelsesområde

2.1.1. Gældende ret

Gassikkerhedslovens anvendelsesområde følger af lovens § 1. Her fremgår

det af stk. 1, at loven gælder for gasanlæg og gasinstallationer. Af stk. 2

fremgår det, at loven endvidere gælder for gas, der indgår ved brug af

gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel.

Herefter følger undtagelserne til gassikkerhedslovens anvendelsesområde af

lovens § 1, stk. 3 og 4. Her fremgår det af stk. 3, at loven ikke gælder for

gasinstallationer om bord på skibe, offshoregasanlæg og gasinstallationer til

fremdrift af transportmidler eller opvarmning af køretøjer. Af stk. 4 fremgår

det, at loven ikke gælder for distributionsledninger til forsyning af naturgas

eller bionaturgas eller transmissionsledninger til naturgas. Loven gælder

dog for kvaliteten af den gas, der føres i disse ledninger.

Distributionsledninger til forsyning af naturgas eller bionaturgas eller

transmissionsledninger til naturgas er i stedet omfattet af bekendtgørelse om

sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov

om arbejdsmiljø, der er fastsat med hjemmel i lov om arbejdsmiljø, jf.

lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 (herefter

arbejdsmiljøloven). Det fremgår af § 1, at bekendtgørelsen omfatter anlæg

til transmission, oplagring, fordeling og distribution af naturgas i gasfasen,

herunder rørledninger, kompressoranlæg, reguleringsanlæg, armatur og

andet tilbehør.

Af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, fremgår det, at denne endvidere omfatter

anlæg til transmission, oplagring, fordeling og distribution af opgraderet

biogas

gasfasen,

herunder rørledninger, kompressoranlæg,

OFFENTLIG

UDKAST

reguleringsanlæg, armatur og andet tilbehør. Sådanne anlæg betegnes

herefter som ”bionaturgasanlæg”.

Det fremgår herefter af § 15 i bekendtgørelsen, at der skal indhentes

godkendelse fra Arbejdstilsynet for naturgas- og bionaturgasanlæg eller dele

heraf med et driftstryk højere end 0,1 bar blandt andet for konstruktionen af

alle anlæggets trykbærende dele. Med ansøgning om godkendelse skal følge

konstruktionstegninger med beregninger samt oplysninger om, hvilke

materialer, der skal anvendes, og hvilken svejsning og kontrol med

udførelsen, der skal foretages.

Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed sendte i foråret 2022 en anbefaling

til Erhvervsministeren vedr. fremtidens myndighedsansvar på

gassikkerhedsområdet. Heri blev det blandt andet anbefalet at samle

myndighedsansvaret på gassikkerhedsområdet for at sikre transparente

rammer og smidig myndighedsvaretagelse.

Efterfølgende blev det i forbindelse med regeringsdannelsen i december

2022 besluttet at overføre opgaver fra Arbejdstilsynet til

Sikkerhedsstyrelsen på gassikkerhedsområdet. På det tidspunkt varetog

Sikkerhedsstyrelsen opgaver omkring gasanlæg, gasinstallationer og

gasmateriel samt den gas, der indgår ved brug af disse, mens Arbejdstilsynet

havde ansvaret for sikkerhed i forbindelse med ledninger og installationer

til naturgas og bionaturgas på land frem til stikledninger og

husinstallationer. Arbejdstilsynet havde ligeledes ansvaret for godkendelser

til konstruktion af transmissionsnettet med tilhørende behandlingsanlæg og

lagerfaciliteter samt distributionsnettet til naturgas eller bionaturgas.

Fra den 1. marts 2023 blev Arbejdstilsynets opgaver vedr. natur- og

bionaturgas flyttet til Sikkerhedsstyrelsen, og myndighedsansvaret på

naturgas og bionaturgasområdet (herefter naturgasområdet) blev dermed

samlet i Sikkerhedsstyrelsen. Dette skete med en ambition om at gøre det

lettere for de virksomheder, der opererer på gassikkerhedsområdet, at

navigere

myndighedsvaretagelsen.

Samtidig

blev

myndighedskompetencerne på gassikkerhedsområdet samlet ét sted, med

det formål at sikre mere smidige rammer på området for den grønne

omstilling.

Regler for naturgas foreskriver, at der skal søges om godkendelse hos

Sikkerhedsstyrelsen til konstruktion af naturgasanlæg og bionaturgasanlæg,

inden konstruktion af anlægget må påbegyndes. Der skal også søges om

godkendelse til ibrugtagning af et anlæg, inden anlægget må tages i brug.

Dette gælder for alle typer af naturgas- og bionaturgasanlæg. Under

OFFENTLIG

UDKAST

etableringen fører Sikkerhedsstyrelsen løbende kontrol med anlægget indtil

den afsluttende ibrugtagningsgodkendelse. Når et gasanlæg er etableret, har

ejeren ansvaret for drift og vedligeholdelse af anlægget. Sikkerhedsstyrelsen

fører også kontrol med driften og vedligeholdelsen af natur- og

biogasanlæg. Det sker ved gennemførelse af audittilsyn.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Formålet med at flytte naturgasområdet til Sikkerhedsstyrelsens ressort var

bl.a. i højere grad at samle myndighedsvaretagelsen af gasområdet på færre

myndigheder, og dermed gøre det lettere for virksomhederne at navigere i

myndighedsvaretagelsen på området. Erhvervsministeriet vurderer, at det

ligeledes vil være en fordel, hvis reglerne for naturgasområdet bliver samlet

med de øvrige gasområder under gassikkerhedsloven. Når reglerne samles i

én lov og tilhørende bekendtgørelser kan reglerne i højere grad ensrettes og

tilpasses hinanden, hvor det giver mening, ligesom det kan være med til at

skabe en bedre overblik over det samlede regelsæt på området.

Erhvervsministeriet forslår derfor at udvide gassikkerhedslovens

anvendelsesområde, så reglerne for naturgasområdet omfattes af

gassikkerhedsloven. Det vurderes, at hovedparten af reglerne for

naturgasområdet kan omfattes af gassikkerhedsloven i sin nuværende form,

med enkelte tilpasninger.

Erhvervsministeriet vurderer samtidig, at der er behov for at ensarte de

anmeldelses- og godkendelsesprocesser, der findes på gasområdet. Hvor de

gasanlæg m.v., der er omfattet af gassikkerhedsloven i dag, følger en

ordning, hvor anlægget skal anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen inden

etablering og idriftsættelse, skal anlæg på naturgasområdet i stedet

godkendes af Sikkerhedsstyrelsen inden etablering og idriftsættelse. Det

vurderes at være mere hensigtsmæssigt, at processerne er ensartede, og at

dette kan gøres uden at gå på kompromis med gassikkerheden.

Derfor foreslår Erhvervsministeriet, at naturgasområdet samtidig med at

blive omfattet af gassikkerhedslovens anvendelsesområde, også omfattes af

den anmeldelsesordning, der gælder i de regler, der er fastsat i medfør af

loven. Som følge heraf foreslås det, at det af gassikkerhedsloven fremgår, at

gasanlæg, gasinstallation og rørledninger skal anmeldes til

Sikkerhedsstyrelsen. Det foreslås endvidere, at de nærmere regler for denne

anmeldelse fastsættes ved regler i bekendtgørelser, som det også i dag er

tilfældet for gasanlæg og gasinstallationer.

OFFENTLIG

UDKAST

Erhvervsministeriet foreslår endvidere en række tilpasninger af

gassikkerhedsloven som følge af, at naturgasområdet omfattes af lovens

anvendelsesområde.

Det foreslås bl.a., at rørledninger defineres særskilt i loven. Baggrunden for

dette forslag beskrives nærmere i pkt. 2.2.2 i dette lovforslag. Som følge

heraf forslås en række nye bestemmelser for rørledninger, der er tilsvarende

de bestemmelser for gasanlæg og gasinstallationer, der allerede findes i

loven, f.eks. at det er ejeren eller brugeren af en rørledning, der er ansvarlig

for, at rørledningen overholder sikkerhedskravene, og regler om, at

Sikkerhedsstyrelsen kan meddele påbud til ejeren eller brugeren af en

rørledning. Endelig foreslås sproglige tilpasninger og konsekvensrettelser i

loven.

For nærmere om ejeren eller brugerens ansvar for rørledningen henvises til

lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil. For nærmere om

Sikkerhedsstyrelsen mulighed for at meddele et påbud til ejeren eller

brugeren af en rørledning henvises til lovforslagets § 1, nr. 21, og

bemærkningerne hertil.

Erhvervsministeriet vurderer, at reglerne om meddelelse til

Sikkerhedsstyrelsen, hvis der opstår skader på et anlæg, som i dag følger af

bekendtgørelserne på gasområdet, bør fastsættes i gassikkerhedsloven. Det

er samtidig vurderingen, at en sådan anmeldelse bør gælde for alle gasanlæg,

gasinstallationer eller rørledninger, hvis der er sket en skade på disse i

forbindelse med driften af et anlæg, en installation eller en rørledning. Det

er afgørende, at Sikkerhedsstyrelsen er bekendt med sådanne skader, først

og fremmest for at sikre, at de foranstaltninger, som ejeren eller brugeren

foretager sig, er tilstrækkelige i forhold til den fare, som skaden måtte

medføre. Det vil også gælde for så vidt angår idriftsættelse på ny efter

udbedringer af skaderne. Dernæst kan oplysninger om eventuelle skader

have en betydning for det risikobillede, det måtte være for det pågældende

anlæg. Oplysningerne vil derfor kunne bidrage til, at Sikkerhedsstyrelsen

kan føre en mere effektiv kontrol, og dermed underbygge den risikobaserede

tilgang, som Sikkerhedsstyrelsen har til kontrol på gasområdet.

For nærmere om anmeldelse af skader på gasanlæg m.v. til

Sikkerhedsstyrelsen henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og

bemærkningerne hertil.

Som følge af udviklingen inden for den grønne omstilling, samt udbredelsen

af gassikkerhedsloven til også at omfatte naturgasområdet, vurderer

Erhvervsministeriet, at det er nødvendigt også at foretage en revidering af

OFFENTLIG

UDKAST

de tekniske regler m.m., der er fastsat efter gassikkerhedsloven. Derfor vil

der blive foretaget en revidering af de bekendtgørelser, som er fastsat efter

gassikkerhedsloven, så de også kommer til at indeholde regler og krav på

naturgasområdet, og regler og krav, der i højere grad tager højde for

udviklingen på gasområdet, herunder den grønne omstilling og den stigende

brug af biogas og brint m.v. Revideringerne foretages sideløbende med dette

lovforslag.

2.2. Rørledninger

2.2.1. Gældende ret

Gassikkerhedsloven indeholder ikke en definition for rørledninger til gas,

ligesom den heller ikke indeholder særskilte bestemmelser for rørledninger

til gas.

Det følger imidlertid af definitionen af et gasanlæg, at også stik- og

distributionsledninger er omfattet af definitionen, jf. § 2, nr. 2, i

gassikkerhedsloven.

Det er samtidig defineret i regler, der er fastsat i medfør af

gassikkerhedsloven, hvad der forstås ved gasrør og gasledninger. I

bekendtgørelse nr. 253 af 4. april 2018 om sikkerhed for gasanlæg er det i §

2, nr. 15, fastsat, at ved gasrør forstås et rør over jord til transport af gas.

Slanger, fittings, formstykker, flanger, armaturer m.m., der indgår i

rørsystemet, anses som værende en del af gasrøret. Af samme

bekendtgørelses § 2, nr. 16, er det fastsat, at ved gasledning forstås en

ledning i jord til transport af gas. Fittings, formstykker, flanger,

transitionsstykker, ventiler m.m., der indgår i ledningssystemet, anses som

værende en del af gasledningen.

I bekendtgørelsen nr. 247 af 26. marts 2018 om sikkerhed for

gasinstallationer i henholdsvis § 2, stk. 1, nr. 12 og 13, findes tilsvarende

definitioner af gasledning og gasrør, der er enslydende med definitionerne i

bekendtgørelse nr. 253 af 4. april 2018 om sikkerhed for gasanlæg.

I begge ovenstående bekendtgørelser er der fastsat en række krav til gasrør

og rørledninger m.v.

I arbejdsmiljøloven og de dertilhørende bekendtgørelser, som for

nuværende regulerer naturgasområdet, er der ikke fastsat definitioner for

gasrør, gasledninger eller lignende. I bekendtgørelse nr. 1988 af 9. december

2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg

efter lov om arbejdsmiljø er

der dog fastsat en række krav til ”rørledninger”,

uden at begrebet er endeligt defineret.

OFFENTLIG

UDKAST

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Naturgasnettet består i høj grad af store rørsystemer med kilometervis af

rørledninger, der transporterer naturgas til produktions- og

forsyningspunkterne i Danmark. Naturgasnettet bliver løbende udvidet og

omlagt, uden at der nødvendigvis foretages store ændringer ved de anlæg,

der er tilknyttet rørledningerne. Derudover planlægges også etableringen af

en ny brintinfrastruktur i Danmark (det såkaldte Syvtal), hvor der i første

omgang arbejdes på at etablere en større rørledning til transport af brint fra

Esbjerg til den dansk/tyske grænse.

De store rørledningssystemer og særligt etableringen af en ny

brintinfrastruktur er blot en del af en større udvikling på forsyningsområdet,

hvor den grønne omstilling er i højsædet. Med udviklingen følger også en

stigende opmærksomhed på de sikkerhedstekniske krav til rørledninger,

især når rørledningerne f.eks. skal anvendes til at transportere brint i en

størrelsesorden, som ikke hidtil har været tilfældet på dansk jord. Det er

generelt Erhvervsministeriets vurdering, at rørledninger bør reguleres

særskilt fra gasanlæg, da særligt de større rørledningssystemer, der placeres

over store strækninger i landskabet, stiller andre sikkerhedsmæssige krav

end hvad gælder for gasanlæg. Det er på den baggrund Erhvervsministeriets

vurdering, at dette også bør afspejles i gassikkerhedsloven.

Erhvervsministeriet foreslår derfor, at rørledninger defineres særskilt i

gassikkerhedsloven. Der foreslås en definition, der rummer både rør og

ledninger, når de anvendes til transport af gas fra en produktionskilde eller

et forsyningspunkt. Definitionen vil også omfattet rørsystemer og ikke kun

den enkelte rørledning. Med forslaget vil Erhvervsministeriet sikre, at der

kommer et særligt fokus på, at netop rørledninger og sikkerheden ved disse

også er en vigtig del af den gasinfrastruktur, som findes og udvikles i

Danmark.

Derfor foreslår Erhvervsministeriet også, at rørledninger tydeligt skal

fremgå af gassikkerhedslovens anvendelsesområde, så krav til og ansvar for

rørledningers drift og vedligehold også fastsættes som særskilte krav i

loven, fremfor som hidtil at være omfattet af gasanlæg eller

gasinstallationer. Forslaget har ikke i sig selv til formål at ændre væsentligt

på de regler og krav, der allerede gælder for rørledninger til gas, men skal

derimod tydeliggøre, at rørledninger er selvstændige dele af

gasinfrastrukturen, som i sig selv skal leve op til de krav, der fremgår af

gassikkerhedsloven og regler fastsat i medfør heraf.

OFFENTLIG

UDKAST

Det er samtidig vurderingen, at regler for udførelse, drift og vedligehold af

rørledninger bør fastsættes i en særskilt bekendtgørelse for rørledninger, og

ikke fastsættes som et kapitel i bekendtgørelserne, der omhandler gasanlæg

eller gasinstallationer. Dermed sikres et mere overskueligt regelsæt, og gøre

det nemmere for virksomhederne at finde regler og krav for henholdsvis

gasanlæg, gasinstallationer og rørledninger.

Derfor foreslår Erhvervsministeriet en bemyndigelsesbestemmelse,

hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte regler om udførelse, drift og

vedligehold

rørledninger.

Med

bestemmelsen

foreslår

Erhvervsministeriet endvidere, at ministeren også kan fastsætte regler om

arbejde i nærheden af etablerede rørledninger. Bestemmelsen forventes

anvendt til at fastsætte krav i en bekendtgørelse til rørledninger og

forpligtelser for rørledningernes ejer eller bruger og regler om, hvilke

hensyn og tiltag, der skal iagttages, når der f.eks. foretages gravearbejde i

nærheden af en rørledning, der indeholder gas.

Erhvervsministeriet vurderer, at det er særligt vigtigt, at der fastsættes regler

og ansvar for det arbejde, der ofte foretages i nærheden af nedgravede

rørledninger. Sikkerhedsstyrelsen har modtaget oplysninger om, at der er

sket ca. 780 pågravninger i 2024. Det er afgørende, at der gøres mest muligt

for at sikre, at der sker så få pågravninger af rørledninger som muligt, da der

kan være stor fare forbundet med pågravninger, særligt hvis de er af så

voldsom karakter, at der slås hul på rørledningen. Med bemyndigelsen vil

der f.eks. kunne fastsættes krav om, at der skal indhentes tegninger af

rørlægning på den matrikel, hvor der skal foregå gravearbejde, for at sikre,

at etablerede rørledninger ikke pågraves.

For nærmere om den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse henvises til

lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

2.3. Påbud og forbud mod levering af gas, der udgør en risiko

2.3.1. Gældende ret

Gasnettet i Danmark består af et overordnet transmissionsnet og en række

distributionsnet, som fordeler gassen ud til slutbrugerne. Herudover leveres

gas også i flasker, som slutbrugeren selv kan tilslutte til relevante

installationer eller produkter, f.eks. en gasgrill.

Den gas, der produceres, transporteres, opbevares eller leveres i Danmark

skal leve op til de gaskvalitetskrav som følger af bekendtgørelse nr. 230 af

21. marts 2018 om gaskvalitet. Det er den, der leverer brændbare gasser,

som er ansvarlig for at leve op til kravene i bekendtgørelsen, jf. § 1, stk. 2.

OFFENTLIG

UDKAST

I gassikkerhedsloven er der imidlertid ikke fastsat bestemmelser om, at

Sikkerhedsstyrelsen kan meddele påbud og forbud mod selve leveringen af

en gas, der udgør en risiko eller ikke lever op til kravene. Der kan dog

foretages en politianmeldelse af de gasdistributionsselskaber, som ikke

opfylder bestemte krav i bekendtgørelse om gaskvalitet. Det fremgår f.eks.

af bekendtgørelsens § 60, stk. 1, nr. 1, at med mindre strengere straf er

forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der leverer gas, som

ikke opfylder de generelle sikkerhedskrav, jf. §§ 3-11.

2.3.2. Erhvervsministeriets

ordning

overvejelser

den

foreslåede

Med udviklingen på gasområdet, hvor nye gastyper og nye forhold i

forbindelse med produktion og distribution i højere grad bliver anvendt på

gasnettet, er det vurderingen, at det er vigtigt, at Sikkerhedsstyrelsen har de

nødvendige beføjelser til at sikre, at fare for brugere undgås i situationer,

hvor der er risiko for fejl i forbindelse med gaskvaliteten.

I langt de fleste tilfælde skyldes det en fejl eller mangel ved et gasanlæg, en

gasinstallation eller en rørledning, at en fare eller risiko opstår. Men der er

også set eksempler på, at det er selve kvaliteten i gassen eller manglende

opfyldelse af krav til kvaliteten af denne, der gør, at risici opstår. Det

vurderes ikke hensigtsmæssigt, at Sikkerhedsstyrelsen ikke har de rette

beføjelser til at sikre, at brugerne eller andre personer m.v. ikke udsættes for

en risiko eller fare i en sådan forbindelse.

På den baggrund foreslår Erhvervsministeriet, at Sikkerhedsstyrelsen kan

påbyde den, der leverer brændbare gasser, at tilbagekalde eller standse

levering af gas, hvis den ikke lever op til gassikkerhedsloven eller regler

fastsat i medfør heraf.

Derudover foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen samtidig med påbud kan

udstede et midlertidigt forbud mod levering, markedsføring eller anden

tilgængeliggørelse af gassen, hvis det vurderes at kunne udgøre en risiko.

Det er alene hensigten, at Sikkerhedsstyrelsen skal anvende påbud eller

midlertidige forbud, hvor det er nødvendigt henset til den risiko, som

gassens manglende opfyldelse af kravene, indebærer.

For nærmere om bestemmelsens anvendelse henvises til lovforslagets § 1,

nr. 24, og bemærkningerne hertil.

OFFENTLIG

UDKAST

2.4. Godkendelse af tredjeparter på brintområdet

2.4.1. Gældende ret

Gassikkerhedsloven indeholder ikke bestemmelser om godkendelse af

tredjeparter.

Godkendelse af tredjeparter er imidlertid almindeligt anvendt inden for

produktreguleringen i EU. Det gælder også for gasapparater, der er reguleret

ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 af 9. marts

2016 om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof og om ophævelse

af direktiv 2009/142/EF. Her fremgår det bl.a. af artikel 19, at

medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater

om, hvilke organer der er bemyndiget til som uafhængig tredjepart at udføre

overensstemmelsesvurderingsopgaver i henhold til denne forordning.

2.4.2. Erhvervsministeriets

ordning

overvejelser

den

foreslåede

Markedet, for hvilke gasarter og gasanlægstyper der anvendes til

energiforsyning m.v. i Danmark, er stadig i en udviklingsfase, hvori der

opbygges erfaring om gasarternes og anlæggenes optimale anvendelse. Det

sker som led i den grønne omstilling, men også som led i at sikre

tilstrækkelig energiforsyning i Danmark.

I den forbindelse er brint en af de gasarter, der ses et stort potentiale i, men

som danske myndigheder og aktører på markedet generelt har væsentlig

mindre erfaring med end de gasarter, der i øvrigt anvendes til

energiforsyning i Danmark.

Brint adskiller sig f.eks. væsentligt fra andre gasarter i det danske

forsyningssystem, da brint i de rette koncentrationer kan detonere fremfor

at eksplodere. En detonation forårsager normalt langt større skader på grund

af den hurtige energifrigivelse og høje trykbølge, hvilket potentielt kan føre

til en større fare for menneskelig eller strukturelle sammenbrud.

Erhvervsministeriet vurderer, at der generelt er et behov for en ny og

opdateret sikkerhedsprofil på gasområdet, som tager højde for de nye typer

af gasanlæg og rørledninger m.v. Henset til brintens anderledes karakter og

den mindre erfaring på området i Danmark, vurderer Erhvervsministeriet, at

det er afgørende, at virksomheder eller personer med de rette kompetencer

indenfor anvendelse af brint m.v. deltager i forbindelse med anlæggene,

installationernes og rørledningernes konstruktion m.v.

OFFENTLIG

UDKAST

Erhvervsministeriet foreslår derfor, at Sikkerhedsstyrelsen får ansvar for at

godkende tredjeparter til at gennemføre godkendelses- og

overensstemmelsesvurderingsopgaver på de opgaver, der relaterer sig til

brint.

Det vil være hensigten med godkendelsen af tredjeparter, at en godkendt

tredjepart skal verificere bygherres detaildesign, når der f.eks. skal etableres

et anlæg eller en rørledning til brint. Ligeledes er det også hensigten, at de

godkendte tredjeparter skal verificere, at anlæg og rørledninger til brint er

udført i overensstemmelse med de gældende regler og krav hertil. Krav om

verificering fra en godkendt tredjepart forventes at blive fastsat i de

bekendtgørelser, der stiller sikkerhedsmæssige krav til gasanlæg,

gasinstallationer og rørledninger.

Derudover

foreslår

Erhvervsministeriet

også

bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte

regler om godkendelse og udpegning af tredjeparter, herunder krav om

akkreditering, tilsyn og kontrol med de udpegede tredjeparter, og om hvilke

opgaver de udpegede skal udføre.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der skal fastlægges klare rammer

for, hvornår virksomheder eller myndigheder kan godkendes som

tredjeparter. Det er afgørende, at de pågældende tredjeparter besidder de

rette kompetencer til at kunne udføre de verificeringsopgaver, som er

nødvendige indenfor brintområdet. Det er vurderingen, at de godkendte

tredjeparter så vidt muligt bør være akkrediterede af det danske

akkrediteringsorgan DANAK. Dette kræver imidlertid, at de opgaver, som

tredjeparter skal udføre, rent faktisk har en karakter, som gør dem mulige at

akkreditere. Da opgavernes indhold endnu ikke er endeligt fastlagte, som

følge af at reglerne fortsat er under revidering, er det ikke endeligt fastlagt,

at godkendte tredjeparter skal være akkrediterede.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 31, og bemærkningerne hertil.

2.5. Finansieringen af gasområdet

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 29, stk. 1, i gassikkerhedsloven, at udgifterne til

Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på gasområdet dækkes af afgifter, som

opkræves hos gasdistributionsselskaberne, i det omfang gebyrer og

indtægter ikke dækker udgifterne. Afgiftens størrelse fastsættes på de årlige

bevillingslove.

OFFENTLIG

UDKAST

Det følger endvidere af § 29, stk. 2, at gasdistributionsselskabernes

omkostninger ved kontrol og udførelse af det sikkerhedstekniske arbejde i

henhold til regler fastsat i medfør af loven om bl.a. udførelse, drift og

vedligehold af gasanlæg og gasinstallationer skal refunderes af det selskab,

der opkræver gasdistributionsafgiften hos forbrugeren.

Af § 29, stk. 3, fremgår det, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om

betaling af omkostninger forbundet med Sikkerhedsstyrelsens kontrol på

området.

Med finansloven for 2024 blev der foretaget en omlægning af

gebyrmodellen på gasområdet, som efterfølgende er videreført i finansloven

for 2025. Udgifterne til Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på gasområdet

dækkes derfor ikke af afgiftsordningen i § 29, stk. 1, i gassikkerhedsloven,

men derimod af § 08.22.41, Tekstanmærkning nr. 102, i Finanslov for

finansåret 2025.

Det fremgår således af bestemmelsens stk. 1 i finanslov for finansåret 2025,

at erhvervsministeren bemyndiges til at opkræve et gasgebyr på 26,2 mio.

kr. til dækning af Sikkerhedsstyrelsens omkostninger på gasområdet, i det

omfang disse ikke dækkes af øvrige indtægter eller gebyrer.

Herefter følger det af bestemmelsens stk. 2, at gebyret skal opkræves hos

gasaktører, der afregner punktafgifter til Skattestyrelsen på relevante

gasarter omfattet af Sikkerhedsstyrelsens markedsovervågning, og at

gebyret skal fordeles på baggrund af aktørernes forholdsmæssige andel af

de pågældende punktafgifter. Vurderingen af den enkelte aktørs

markedsandel foretages på baggrund af aktørens forholdsmæssige andel af

de nævnte punktafgifter. Aktører med en opgjort markedsandel på under 0,1

promille udelades dog fra det punktafgiftsgrundlag, der lægges til grund for

den endelige gebyrfordeling.

Herudover er det også fastsat, at Sikkerhedsstyrelsen kan indhente

ikkeoffentligt tilgængelige oplysninger om de indberettede punktafgifter

hos Skattestyrelsen, jf. stk. 3. Det er endvidere fastsat, at erhvervsministeren

kan fastsætte nærmere regler om undtagelser fra fordelingen af gebyret, jf.

stk. 4, og at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om størrelsen

og opkrævningen af gebyret, jf. stk. 5.

Det er følger herefter af stk. 6, at gebyret er underlagt prisstigningsloftet og

fratrækkes en produktivitetsfaktor på 2 pct., mens det af stk. 7 følger, at

OFFENTLIG

UDKAST

gebyret opkræves årligt ad to omgange, idet der hvert år opkræves et

acontobeløb pr. 30. juni, hvorefter der foretages en endelig afregning af

opkrævningen pr. 31. december.

Endelig er det fastsat i stk. 8, at foretages der efterfølgende korrektioner i

den punktafgift, der ligger til grund for vurderingen af gasaktørens

markedsandele og hermed gebyret, foretages eventuelle korrektioner heraf i

det år, hvor Skattestyresen foretager korrektionen.

Af anmærkningen til tekstanmærkningerne nr. 102 finanslov for finansåret

2025 fremgår det, at tekstanmærkningen svarer til nr. 102 på finansloven for

2024 bortset fra ændring af gebyrniveau. Det fremgår endvidere, at ved

tekstanmærkningen etableres det nødvendige hjemmelsgrundlag for at

kunne fastsætte det årlige gebyr til dækning af Sikkerhedsstyrelsens udgifter

til markedsovervågning på gasområdet samt bestemmelser for opkrævning

af gebyret. Det anførte justeres ift. lov om sikkerhed for gasanlæg,

gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven) § 29, stk. 1.

Af samme tekstanmærkning fremgår det endvidere, at den tidligere

benævnte afgift/gasafgift nu benævnes ”gasgebyr”, gasgebyret opkræves

ikke alene hos ”gasdistributionsselskaberne”, men hos alle relevante

gasaktører; gebyret for godkendelse af natur- og biogasanlæg, jf.

bekendtgørelse nr. 1988 af 9. december 2020 om sikkerhedsbestemmelser

for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø, ophørte

pr. 1. januar 2024. Opgaverne er herfra finansieret af gasgebyret.

Den nuværende bestemmelse i § 29, stk. 1, i gassikkerhedsloven finder

derfor ikke anvendelse i sin oprindelig form, men gasgebyret følger i stedet

den fastsatte gasgebyrmodel i finansloven for 2025.

Desuden er gebyrniveauet frem til 2027 allerede fastlagt i den pågældende

gebyrmodel. Det betyder, at gasgebyret i 2026 forventes at udgøre 24,5 mio.

kr. og i 2027 forventes at udgøre 30 mio. kr. ud fra 2024 prisniveau og inden

produktivitetsfaktor fradraget på de 2%.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den grønne omstilling er i kraftig udvikling og på særligt brintområdet er

der stort fokus på bl.a. Power-to-X og de muligheder, som udviklingen af

nye energiforsyninger kan føre til.

I takt med at fokus for udviklingen flytter sig fra naturgas til brint og grønne

gasser, forventes der at komme flere aktører på markedet, ligesom der vil

ske en udvikling i, hvilke gastyper, gasanlæg, gasinstallationer og

OFFENTLIG

UDKAST

rørledninger, der vil dominere markedet. Med nye aktører på markedet og

med en øget anvendelse af mere risikobetonede gastyper som brint, er det

afgørende, at gassikkerheden fortsat prioriteres højt, så hverken personer,

husdyr eller ejendom udsættes for fare.

Det er vigtigt, at udviklingen af såvel nye som grønne

energiforsyningsmuligheder inden for gasområdet sker, uden at der gås på

kompromis med sikkerheden.

Erhvervsministeriet vurderer, at det er vigtigt, at alle gasaktører på

markedet, der er underlagt kontrol efter gassikkerhedsloven, bidrager til

finansiering af den kontrol, der netop skal være med til at sikre en høj

gasteknisk sikkerhed i Danmark.

Den nuværende hjemmel til gasgebyret i finanslovene for finansårene 2024

og 2025, har karakter af en midlertidig foranstaltning, idet gasgebyret

forventedes at blive fastsat med hjemmel i gassikkerhedsloven.

Erhvervsministeriet foreslår derfor, at gebyrmodellen som fastsat ved

Finanslov for finansåret 2025 fastsættes ved en nyaffattelse af § 29 i

gassikkerhedsloven. Det er formålet med den nye affattelse, at der i loven

eller regler fastsat i medfør af loven, fastsættes tilsvarende bestemmelser,

som de, der gælder for gasgebyret i finansloven for 2025, med de

tilpasninger som er nødvendige for tilpasningen til gassikkerhedsloven.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at selve hjemlen til at opkræve

gebyret skal tilfalde Sikkerhedsstyrelsen, da det er omkostningerne til

Sikkerhedsstyrelsens

virksomhed,

der

danner

grundlag

for

gebyropkrævningen. Samtidig er det Erhvervsministeriets vurdering, at

gebyret fortsat skal opkræves hos de gasaktører, der afregner punktafgifter

til Skattestyrelsen.

Derfor foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen opkræver det årlige gasgebyr, og

at gebyret betales af de gasaktører, der afregner punktafgifter på relevante

gasarter omfattet af Sikkerhedsstyrelsens kontrol efter gassikkerhedsloven.

Det foreslås endvidere at markedsandelen fastsættes, som angivet efter

finansloven, dvs. på baggrund af aktørernes andel af den samlede

punktafgift til Skattestyrelsen, under hensyn til eventuelle efterfølgende

korrektioner af punktafgiften. Som følge heraf foreslås det også, at

Sikkerhedsstyrelsen kan indhente ikkeoffentligt tilgængelige oplysninger

OFFENTLIG

UDKAST

fra Skattestyrelsen om de indberettede punktafgifter. Oplysninger vil

således være afgørende for en korrekt gebyrfordeling mellem gasaktørerne.

Det foreslås samtidig, at erhvervsministeren kan fastsætte undtagelser til

gebyrfordelingen. Dette for at sikre, at gebyrets fordeling følger markedet,

og at der kan tages højde for eventuelle forskydninger heri.

Af hensyn til et eventuelt behov for justering af gebyrets størrelse, afhængig

af de reelle omkostninger ved Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på

gasområdet, vurderes det mest hensigtsmæssigt, at gasgebyrets størrelse og

de nærmere regler for opkrævningen af dette fastsættes administrativt ved

regler i bekendtgørelse.

Derfor foreslås det, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om

størrelsen og opkrævningen af gebyret.

2.6. Forlængelse af forældelsesfristen

2.6.1. Gældende ret

Gassikkerhedsloven indeholder ikke regler om forlængelse af

forældelsesfristen for strafansvaret efter loven. Derfor er det den

almindelige forældelsesfrist på 2 år for strafansvar, der finder anvendelse.

I den tidligere gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, jf.

lovbekendtgørelse nr. 556 af 2. juni 2014, der blev ophævet med den

nuværende gassikkerhedslov, var der fastsat regler om forlængelse af

forældelsesfristen. Det fulgte således af § 25, stk. 4, at forældelsesfristen for

overtrædelse af bestemmelser fastsat i medfør af loven var 10 år.

Det er anført i bemærkningerne til den tidligere bestemmelse om

forældelsesfrist, at begrundelsen for bestemmelsen er, at overtrædelse af

installationsforskrifter typisk vil optræde som skjulte fejl, og først vil kunne

konstateres længe efter arbejdets udførelse, jf. Folketingstidende 1999-00,

tillæg A, side 2161.

Det er ikke anført i bemærkningerne til den nuværende gassikkerhedslov,

hvorfor den tidligere forældelsesfrist på 10 år ikke er videreført i loven.

Til sammenligning er der i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26

af 10. januar 2019, fastsat regler om forlængelse af forældelsesfristen. Her

fremgår det således af § 36, at forældelsesfristen for strafansvaret er 10 år.

Derudover er der også for så vidt angår gasmateriel fastsat en mulighed for

forlængelse af forældelsesfristen. Regler for gasmateriel er omfattet af lov

OFFENTLIG

UDKAST

nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning. Her følger det

af § 37, stk. 3, 3. pkt., at der kan fastsættes forlængede forældelsesfrister på

op til 5 år i regler udstedt i medfør af loven.

Det er anført i bemærkningerne til bestemmelsen, at for gasmateriel vil en

forældelsesfrist for strafansvaret på 5 år være hensigtsmæssig.

Forældelsesfristen var tidligere 10 år som for el, men blev ved den seneste

revision udeladt ved en fejl, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 179

som fremsat, side 101.

2.6.2. Erhvervsministeriet overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det ikke var hensigten med

gassikkerhedsloven, at fjerne den forlængede forældelsesfrist for

strafansvaret efter loven.

Gasanlæg, gasinstallationer og rørledninger har det tilfældes, at der i

udgangspunktet er tale om genstande, der har en relativ lang levetid, og vil

blive anvendt over en lang periode. Derudover vil særligt gasanlæg og

gasinstallationer være opbygget af forskellige komponenter, der tilsammen

giver et anlæg eller en installation. Denne opbygning gør, at der også er en

stor risiko for, at fejl i anlæg eller installationer ofte først viser sig over tid.

Det kan derfor være vanskeligt at opdage overtrædelser, fordi de ganske

enkelt først viser sig lang tid efter, at overtrædelsen er begået. Fejlene vil

oftest først vise sig ved f.eks. ejerskifte, hvor den nye ejer bliver bekendt

med fejlene i forbindelse med renovering eller lignende ved eftersyn på et

anlæg, en installation eller en rørledning, eller i forbindelse med et

kontroleftersyn eller en opstået skade på anlægget, installationen eller

rørledningen.

Erhvervsministeriet vurderer, at den almindelige forældelsesfrist på 2 år

ikke er hensigtsmæssigt for overtrædelse af gassikkerhedslovens regler. Den

korte forældelsesfrist vil i flere tilfælde medføre, at der ikke kan pålægges

et strafansvar overfor den ansvarlige, da de fleste fejl først viser sig en

årrække efter overtrædelsen har fundet sted.

Erhvervsministeriet foreslår derfor, at forældelsesfristen efter

gassikkerhedsloven fastsættes til 10 år, som det også var tilfældet for

reglerne forud for den nugældende lov.

Der er tale om en fravigelse fra den almindelige forældelsesfrist

i straffeloven, men henset til de særlige vanskeligheder ved at opdage en

overtrædelse, vurderes en forlængelse nødvendig. Da det ikke var hensigten

OFFENTLIG

UDKAST

af fjerne den forlængede forældelsesfrist, vurderes det hensigtsmæssigt, at

fastsætte en tilsvarende frist igen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 37, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Det vurderes, at lovforslaget samlet set ikke vil medføre væsentlige

implementeringskonsekvenser for stat, regioner eller kommuner.

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever principperne for

digitaliseringsklar lovgivning.

Forslaget er udformet i overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare

regler, idet de foreslåede ændringer er udformet på en entydig og konsistent

måde i forhold til gassikkerhedslovens gældende regler. Herudover samles

reglerne for naturgasområdet med de øvrige gasområder under

gassikkerhedsloven, hvilket bidrager til at skabe et bedre overblik for

borgere og virksomheder over det samlede regelsæt på området.

I overensstemmelse med princip 2 og 3 ændrer lovforslaget ikke på

udgangspunkt om anvendelse af digital kommunikation og mulighed for

automatisk sagsbehandling i de regler, som lovforslaget vedrører.

Lovforslaget understøtter princip 4 om sammenhæng på tværs, idet

lovforslaget tager udgangspunkt i begreber, der allerede følger af den

eksisterende gassikkerhedslov. Ligeledes understøttes princippet i forhold

til genbrug af data på tværs af myndigheder, idet Sikkerhedsstyrelsen for at

sikre korrekt gebyrfordeling mellem aktørerne på gasområdet kan indhente

oplysninger fra Skattestyrelsen om de indberettede punktafgifter.

I overensstemmelse med princip 5 om tryg og sikker datahåndtering

prioriteres datasikkerhed højt på de eksisterende områder, som lovforslaget

vedrører.

Lovforslaget tager hensyn til princippet om anvendelse af eksisterende

offentlig infrastruktur, jf. princip 6, idet de foreslåede ændringer vil blive

indarbejdet i Sikkerhedsstyrelsens eksisterende IT-systemer.

OFFENTLIG

UDKAST

I henhold til princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl, indfører lovforslaget

bl.a. regler om godkendelse af tredjepartsorganer, som skal være med til at

sikre, at kravene opretholdes og dermed, at risikoen for fejl, minimeres.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes, at lovforslaget har mindre administrative konsekvenser for

erhvervslivet.,

Det foreslås med § 1, nr. 13, at indføre en bestemmelse i

gassikkerhedsloven, hvorefter ejeren eller brugeren af et gasanlæg, en

gasinstallation eller en rørledning skal give Sikkerhedsstyrelsen meddelelse,

hvis der sker skade på anlægget, installationen eller rørledningen under

driften. Dette er i forvejen et krav, hvis skaderne har karakter af en

sikkerhedskritisk hændelse, men nu foreslås en udvidelse af kravet til at

omfatte skader, der opstår i forbindelse med driften af anlægget,

installationen eller rørledningen. Et sådant krav vil nødvendigvis medføre

mindre administrative konsekvenser for ejeren eller brugeren, idet de vil

skulle afsætte tid til at anmelde alle opståede skader i forbindelse med

driften af et anlæg, en installation eller en rørledning til Sikkerhedsstyrelsen.

Idet flere virksomheder dog i forvejen indberetter alle skader, uanset at der

kun er krav om indberetning af kritiske skader, forventes de administrative

konsekvenser kun at være af mindre karakter.

Det foreslås endvidere, at reglerne for naturgasområdet indføres i

gassikkerhedsloven. Det medfører, at udførelse og idriftsættelse af

naturgasanlæg og rørledninger til naturgas overgår fra en ordning, hvor

anlæg og idriftsættelse skal godkendes af Sikkerhedsstyrelsen, til en

anmeldelsesordning. Dermed skal virksomheder fremover alene indsende

anmeldelse om henholdsvis konstruktion og idriftsættelse til

Sikkerhedsstyrelsen i stedet for at gennemgå en fuld godkendelsesproces.

Dette forventes at medføre mindre omstillingsomkostninger for

erhvervslivet, idet der fremadrettet skal indsendes idriftsættelsesanmeldelse

m.v. Trods disse omkostninger vurderes det, at anmeldelsesordningen på

sigt vil medføre en samlet administrativ lettelse for erhvervslivet, idet

Sikkerhedsstyrelsen ikke længere behøver besigtige alle anlæg før

ibrugtagning. De nærmere krav til anmeldelserne vil blive fastsat ved

bekendtgørelse.

Lovforslaget giver desuden hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som

vil indebære administrative konsekvenser for erhvervslivet, lovforslagets §

OFFENTLIG

UDKAST

5, stk. 2, § 8, stk. 2 og § 25 a., stk. 2. De administrative konsekvenser består

i, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om bl.a. nye krav til

rørledninger til anvendelse af brint, krav om tidspunkt for og indhold af en

anmeldelse samt nærmere regler om akkreditering, tilsyn og kontrol med

udpegede virksomheder. Særligt for så vidt angår krav til brint vil der blive

indført regulering på et område, der ikke tidligere har været reguleret. Det

vurderes dog, at etableringen af brintinfrastruktur i Danmark forudsætter

regulering, der kan understøtte et højt sikkerhedsniveau. Reglerne vil

desuden skabe større forudsigelighed og sikkerhed, hvilket er positivt for

virksomhederne.

administrative

konsekvenser

vil

blive

vurderet,

bemyndigelsesbestemmelserne udmøntes på bekendtgørelsesniveau.

når

De administrative konsekvenser for erhvervslivet vurderes samlet at være

under 4 mio. kr., hvorfor de ikke er kvantificeret nærmere.

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke, at have klimamæssige konsekvenser.

Revisionen af de tilhørende bekendtgørelser til gassikkerhedsloven

forventes dog at kunne indeholde klimamæssige konsekvenser, da der bl.a.

vil blive stillet nye sikkerhedsmæssige krav på brintområdet, der kan danne

det sikkerhedsmæssige grundlag for en øget anvendelse af brint i Danmark,

og derved understøtte den grønne omstilling.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

OFFENTLIG

UDKAST

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at have relevante EU-retslige aspekter. Det

skyldes bl.a., at de områder som omfattes af loven er pt. ikke EU-reguleret.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. juni 2025 til den 20. august

2025 (54 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

…

10. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/hvis

anfør »Ingen«)

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet m.v.

Ingen

Mindre administrative

konsekvenser for

erhvervslivet på under 4 mio.

kr. årligt.

Ingen

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser Ingen

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering (der i relevant

omfang også gælder ved

implementering af ikke-

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retslige aspekter

Nej

OFFENTLIG

UDKAST

erhvervsrettet EU-regulering)

(sæt X)

OFFENTLIG

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende lovs titel er lov om sikkerhed for gasanlæg og

gasinstallationer (gassikkerhedsloven).

Det foreslås, at lovens

titel

fremover skal være lov om sikkerhed for

gasanlæg, gasinstallationer og rørledninger til gas (gassikkerhedsloven).

Ændringen foreslås som følge af, at naturgasområdet foreslås omfattet af

gassikkerhedslovens anvendelsesområde med dette lovforslags § 1, nr. 3. At

naturgas omfattes af loven vil føre til, at regler og krav til rørledninger

fremover vil blive reguleret særskilt fremfor i de gældende bekendtgørelser

for henholdsvis gasanlæg og gasinstallationer.

Den foreslåede ændring af lovens titel vil derfor medføre, at det også i titlen

tydeliggøres, at rørledninger til gas er omfattet af loven.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1, stk. 1, i gassikkerhedsloven, at loven gælder for

gasanlæg og gasinstallationer.

Det foreslås, at i

§ 1, stk. 1,

ændres »og gasinstallationer« til »,

gasinstallationer og rørledninger til gas«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det tydeliggøres, at rørledninger er

omfattet af gassikkerhedslovens anvendelsesområde.

Ændringen foreslås som følge af, at naturgasområdet foreslås omfattet af

gassikkerhedslovens anvendelsesområde med dette lovforslags § 1, nr. 3, og

at rørledninger foreslås som særskilt definition i loven ved dette lovforslags

§ 1, nr. 6. At naturgas omfattes af loven vil bl.a. føre til, at regler og krav til

rørledninger fremover vil blive reguleret særskilt fremfor i de gældende

bekendtgørelser for henholdsvis gasanlæg og gasinstallationer.

Om baggrunden for særskilt regulering af rørledninger henvises til pkt. 2.2.2

i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Side 30/101

OFFENTLIG

UDKAST

Der findes ikke i gassikkerhedsloven en tydelig afgrænsning af, at gastanke,

hvis sikkerhedsindretning er reguleret i anden lovgivning, ikke er omfattet

af gassikkerhedsloven.

Den sikkerhedsmæssige indretning er dog for nogle gastanke omfattet af

anden regulering. Det følger eksempelvis af § 1 i bekendtgørelse nr. 289 af

24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr, der henhører under

Beskæftigelsesministeriets ressort, at bekendtgørelsen omfatter de i § 2

nævnte beholdere, tanke og armaturer, som flyttes eller transporteres med

indhold til anvendelse på skiftende brugssteder eller til tømnings- eller

opbevaringssteder. Dette omfatter f.eks. gastanke på fyldestationer, hvor der

bl.a. kan ske påfyldning af gas på flasker.

Det fremgår af § 1, stk. 4, i gassikkerhedsloven, at loven ikke gælder for

distributionsledninger til forsyning af naturgas eller bionaturgas eller

transmissionsledninger til naturgas. Loven gælder dog for kvaliteten af den

gas, der føres i disse ledninger.

Endvidere følger det af § 3 i den kongelige resolution af 10. februar 2023,

at ressortansvaret for sager vedrørende sikkerhed i forbindelse med

indretning og betjening af anlæg til transmission, oplagring, fordeling samt

distribution af naturgas og bionaturgas, herunder rørledninger,

kompressoranlæg, reguleringsanlæg, armatur og andet tilbehør, på land

frem

til

stikledninger

husinstallationer

overføres

fra

beskæftigelsesministeren til erhvervsministeren pr. 1. marts 2023.

Erhvervsministeriet er derfor ressortansvarlig for de områder, der på

nuværende tidspunkt er undtaget fra gassikkerhedsloven efter lovens § 1,

stk. 4.

Det foreslås, at distributionsledninger til forsyning af naturgas eller

bionaturgas eller transmissionsledninger til naturgas ikke længere undtages

fra gassikkerhedslovens anvendelsesområde, som følge af at området nu

også er under Erhvervsministeriets ressort.

På den baggrund foreslås en nyaffattelse af

§ 1, stk. 4,

hvorefter loven ikke

gælder for gastanke, i det omfang sikkerheden for disse er reguleret i anden

lovgivning.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke foretages en

dobbeltregulering af gastanke, og at krav til forsyning og transmission af

natur- og bionaturgas omfattes af gassikkerhedslovens regler.

Side 31/101

OFFENTLIG

UDKAST

Den foreslåede ændring vil først og fremmest medføre, at det tydeliggøres,

at loven ikke finder anvendelse for de gastanke, der sikkerhedsmæssigt

allerede er reguleret i anden lovgivning. Det vil f.eks. være gastanke på

fyldestationer, der er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af

24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr med senere ændringer.

Den foreslåede ændring vil derudover medføre, at loven fremadrettet også

gælder for rørledninger til forsyning eller transport af naturgas eller

bionaturgas.

Endelig vil ændringen medføre, at gassikkerhedslovens regler fremadrettet

finder anvendelse på de pågældende rørledninger, herunder også de

kontrolbeføjelser, som Sikkerhedsstyrelsen har i henhold til loven.

Om baggrunden for, at rørledninger til forsyning eller transport af naturgas

eller bionaturgas omfattes af gassikkerhedsloven, henvises til pkt. 2.2.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 2, nr. 1, i gassikkerhedsloven, at gas er defineret som

flaskegas, naturgas, biogas, bygas og brint eller tilsvarende brændbare

gasser i luftformig eller flydende tilstand, som indgår ved brug af gasanlæg,

eller som er beregnet til anvendelse i gasinstallationer.

Det foreslås, at i

§ 2, nr. 1,

efter »eller som er beregnet til« indsættes

»transport i rørledninger og«.

Naturgas er allerede omfattet af gassikkerhedslovens definition af gas, og

ændringen foreslås som følge af, at reguleringen af naturgas foreslås

omfattet af gassikkerhedslovens anvendelsesområde med dette lovforslags

§ 1, nr. 3.

Den foreslåede ændring vil medføre, at definitionen af gas i

gassikkerhedsloven også omfatter gas, der transporteres i rørledninger. På

naturgasområdet foregår en stor del af distributionen af naturgas via

transport i store rørsystemer. Denne form for anvendelse af gas har ikke

hidtil været omfattet af gassikkerhedslovens anvendelsesområde, idet regler

for naturgasområdet har været reguleret under arbejdsmiljøloven.

Ændringen skal derfor sikre, at definitionen af gas også omfatter

tidspunktet, hvor gassen transporteres.

Til nr. 5

Side 32/101

OFFENTLIG

UDKAST

Det fremgår af § 2, nr. 2, i gassikkerhedsloven, at gasanlæg er defineret som

anlæg, der anvendes til produktion, forsyning, udvinding, opgradering,

blanding eller påfyldning af gas. Til gasanlæg hører også stik- og

distributionsledninger.

Der findes hverken i arbejdsmiljøloven eller tilhørende bekendtgørelser, der

regulerer naturgasområdet en definition på gasanlæg eller naturgasanlæg.

Det fremgår dog af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1988 af 9. december 2020

om sikkerhed for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg, at bekendtgørelsen

omfatter anlæg til transmission, oplagring, fordeling og distribution af

naturgas i gasfasen, herunder rørledninger, kompressoranlæg,

reguleringsanlæg, armatur og andet tilbehør. Af stk. 2 fremgår det, at

bekendtgørelsen endvidere omfatter anlæg til transmission, oplagring,

fordeling og distribution af opgraderet biogas i gasfasen, herunder

rørledninger, kompressoranlæg, reguleringsanlæg, armatur og andet

tilbehør.

For at sikre, at naturgas- og bionaturgasanlæg kan rummes af

gassikkerhedslovens regler for gasanlæg, foreslås en nyaffattelse af

definitionen af gasanlæg.

Der foreslås i

§ 2, nr. 2,

at gasanlæg defineres som anlæg, der anvendes til

produktion, forsyning, udvinding, opgradering, blanding eller påfyldning af

gas. Omfattet er også stationer eller anlæg til behandling, oplagring, måling

og regulering af tryk og kompression.

Alle former for anlæg, der producerer, forsyner, udvinder, opgraderer,

blander eller påfylder gas, vil være omfattet af definitionen af gasanlæg.

Gasanlæg omfatter f.eks. biogasproduktionsanlæg, opgraderingsanlæg til

bionaturgas,

bionaturgasanlæg,

affaldsdeponeringsanlæg,

forgasningsanlæg,

metaniseringsanlæg,

brintfyldestationer,

flaskegasfyldestationer,

LNG-anlæg

på

land,

gasblandeanlæg,

gasbehandlingsanlæg, gaslagre m.v.

Med den foreslåede nyaffattelse vil også anlæg, der behandler, oplagrer,

måler og regulerer tryk og kompression være omfattet af definitionen af et

gasanlæg. Det omfatter f.eks. kompressorstationer og måle- og

reguleringsstationer, der anvendes på naturgasrørledninger til eksempelvis

at regulere korrekt tryk i en rørledning. Det kan også være stationer til

oplagring af gas, hvor der ikke sker en egentlig behandling af gassen.

Side 33/101

OFFENTLIG

UDKAST

Den foreslåede definition af gasanlæg vil desuden medføre, at stik- og

distributionsledninger ikke længere omfattes af definitionen af gasanlæg.

Stik- og distributionsledninger omfattes i stedet af definitionen af

rørledninger, som foreslås indsat i gassikkerhedsloven i dette lovforslag §

1, nr. 6.

Til nr. 6

I gassikkerhedslovens § 2 defineres en række begreber. Bestemmelsen og

gassikkerhedsloven i øvrigt indeholder ikke en definition af rørledninger,

gasledninger eller lignende.

I bekendtgørelse nr. 253 af 4. april 2018 om sikkerhed for gasanlæg er der

fastsat definitioner af henholdsvis gasrør og gasledning. Det fremgår således

af bekendtgørelsens § 2, nr. 15, at gasrør defineres som rør over jord til

transport af gas. Slanger, fittings, formstykker, flanger, armaturer m.m., der

indgår i rørsystemet, anses som værende en del af gasrøret. Af § 2, nr. 16,

fremgår definition af gasledning som ledning i jord til transport af gas.

Fittings, formstykker, flanger, transitionsstykker, ventiler m.m., der indgår

i ledningssystemet, anses som værende en del af gasledningen.

I bekendtgørelse nr. 247 af 26. marts 2018 om sikkerhed for

gasinstallationer i henholdsvis § 2, stk. 1, nr. 12 og 13, findes tilsvarende

definitioner af gasledning og gasrør, der er enslydende med definitionerne i

bekendtgørelse nr. 253 af 4. april 2018 om sikkerhed for gasanlæg.

I arbejdsmiljøloven og de dertilhørende bekendtgørelser, som for

nuværende regulerer naturgasområdet, er der ikke fastsat definitioner af

gasrør, gasledninger eller lignende. I bekendtgørelse nr. 1988 af 9. december

2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg

efter lov om arbejdsmiljø

er der dog fastsat en række krav til ”rørledninger”,

uden at begrebet er endeligt defineret.

Det foreslås, at der i

§ 2

indsættes et nyt

nr. 6,

hvorefter der ved rørledninger

skal forstås et rør eller en ledning, herunder rørsystemer, der anvendes til

transport af gas fra en produktionskilde eller et forsyningspunkt.

Rørledninger kan være en del af et ledningsnet, gasanlæg

eller en

gasinstallation m.v. og omfatter både over- og underjordiske rør og

ledninger.

Side 34/101

OFFENTLIG

UDKAST

Den foreslåede definition af rørledninger vil medføre, at der ikke i

definitionen skelnes mellem rør og ledning, som det hidtil har været tilfældet

i bekendtgørelser med hjemmel i gassikkerhedsloven.

Definitionen vil omfatte både gasrør og gasledninger, som defineret i

bekendtgørelse nr. 253 af 4. april 2018 om sikkerhed for gasanlæg og

bekendtgørelse nr. 247 af 26. marts 2018 om sikkerhed for gasinstallationer.

Det vil være alle rør og ledninger, der er omfattet af definitionen, når de

transporterer gas, uanset om rørledningerne er placeret over eller under jord.

Rørledninger, hvori der ikke sker transport af gas, vil således ikke være

omfattet.

Ved produktionskilde forstås et sted, hvorfra der produceres gas, typisk et

gasproduktionsanlæg. Ved forsyningspunkt forstås et sted, hvorfra røret

forsynes med gas, f.eks. et gasoplag, gasbehandlingsanlæg og

gasblandeoplæg m.v.

De rørledninger, der vil være omfattet af definitionen, vil bl.a. være

rørledninger omfattet af de gasforsyningssystemer, som for så vidt angår

selve forsyning er reguleret i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.

1100 af 16. august 2023.

Til nr. 7

Det fremgår af § 19 i bekendtgørelse nr. 1988 af 9. december 2020 om

sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov

om arbejdsmiljø, at godkendelse og tilsyn efter denne bekendtgørelse ikke

fritager for godkendelser og tilsyn, som måtte følge af anden lovgivning.

Der er ikke gassikkerhedsloven eller i regler fastsat i medfør heraf en

henvisning til, at overholdelsen af reglerne efter gassikkersikkerhedsloven

ikke fritager for overholdelse af regler og krav efter anden lovgivning.

Der foreslås en ny

§ 2 a,

hvorefter overholdelse af gassikkerhedsloven og

regler fastsat i medfør heraf, ikke fritager for overholdelse af regler under

andre myndigheders ansvarsområde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det tydeligt vil fremgå af

gassikkerhedsloven, at anden lovgivning på gasområdet også vil skulle

overholdes.

Side 35/101

OFFENTLIG

UDKAST

Gasområdet er komplekst, og aktørernes handlinger på området vil ofte

forudsætte kontakt til en række forskellige myndigheder, eksempelvis når

de ønsker at bygge et gasanlæg eller en rørledning eller at tilslutte en

gasinstallation. Derfor vil der ofte være en række andre regelsæt end

gassikkerhedsloven og reglerne fastsat i medfør af denne, der skal

overholdes i den forbindelse.

Der vil f.eks. skulle indhentes byggetilladelse fra kommunen til opførelse af

et gasanlæg. Det kan også være nødvendigt at foretage en opstillingskontrol

efter Arbejdstilsynets regler, ligesom der typisk skal udarbejdes en

miljøkonsekvensrapport i henhold til Miljøstyrelsens regler herom.

Derudover vil der også skulle indhentes nødvendige tilladelser fra

beredskabsmyndighederne.

Den foreslåede bestemmelse vil derfor skulle bidrage til at sikre, at

aktørerne på gasområdet bliver gjort opmærksomme på, at

gassikkerhedsloven og regler fastsat i medfør heraf, ikke nødvendigvis er de

eneste regelsæt, aktørerne skal overholde, når de udfører, driver eller

vedligeholder et gasanlæg, en gasinstallation eller en rørledning.

Til nr. 8

Det fremgår af § 1, stk. 1, i gassikkerhedsloven, at loven gælder for

gasanlæg og gasinstallationer.

Som konsekvens heraf er flere af de krav, der stilles i gassikkerhedsloven,

knyttet op på, at genstanden for kravene er gasanlæg og gasinstallationer.

Det fremgår bl.a. af lovens § 3, at gasanlæg og gasinstallationer skal udføres

og drives på en sådan måde, at de ikke frembyder fare for personer, husdyr

eller ejendom.

Det fremgår af lovens § 5, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte regler

om dokumentation for udførelse, drift og vedligehold af gasanlæg og

gasinstallationer og om dokumentation for opfyldelse af regler for

gasdistributionsselskaber og opfyldelse af regler om gaskvalitet, jf. stk. 1.

Det fremgår endvidere af stk. 3, at erhvervsministeren kan fastsætte regler

om særlige uddannelsesmæssige kompetencekrav for udførelse af visse

typer af arbejder på gasanlæg og gasinstallationer, jf. stk. 1, nr. 1 og 2.

Herudover fremgår det af lovens § 23, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen kan

oplyse offentligheden om faren ved gasanlæg og gasinstallationer, når der

Side 36/101

OFFENTLIG

UDKAST

er meddelt et påbud eller et forbud efter § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, eller § 17,

stk. 1.

Fælles for § 3, § 5, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 1, i gassikkerhedsloven er, at

genstanden for bestemmelsen er gasanlæg og gasinstallationer.

Der foreslås en ændring i

§ 3, § 5, stk. 2 og 3,

§ 23, stk. 1,

hvorefter »og

gasinstallationer« ændres til », gasinstallationer og rørledninger«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de pågældende bestemmelser også

finder anvendelse på rørledninger.

Ændringen foreslås som en konsekvens af ændringen i dette lovforslags §

1, nr. 2, hvorefter det anføres at loven også gælder for rørledninger til gas.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 9

Af § 5 i gassikkerhedsloven fremgår en række bestemmelser om, hvilke

regler erhvervsministeren kan fastsætte.

Det fremgår således af § 5, stk. 1, at erhvervsministeren kan fastsætte regler

om 1) udførelse, drift og vedligehold af gasanlæg, 2) udførelse, drift og

vedligehold af gasinstallationer, 3) godkendelse af og forpligtelser for

gasdistributionsselskaber og 4) gaskvalitet.

Bestemmelserne er anvendt til at fastsætte krav til gasanlæg,

gasinstallationer, gasdistributionsselskaber og gaskvalitet i bekendtgørelser.

I bekendtgørelse nr. 253 af 4. april 2018 om sikkerhed for gasanlæg er der

bl.a. fastsat regler om gasrør- og ledninger i §§ 27-41.

Der er også i bekendtgørelse nr. 247 af 26. marts 2018 om sikkerhed for

gasinstallationer fastsat regler om gasrør- og ledninger i bl.a. §§ 31-51.

For så vidt angår naturgasområdet, så fremgår det af § 40 i

arbejdsmiljøloven, at hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed

kræver det, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at der skal

udarbejdes planer over arbejdsgange, arbejdsprocesser og -metoder, og at

sådanne planer og ændringer i dem skal forelægges Arbejdstilsynet til

udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse.

Side 37/101

OFFENTLIG

UDKAST

Bestemmelsen er bl.a. anvendt til at fastsætte regler om naturgas- og

bionaturgasanlæg, herunder også rør, i bekendtgørelse nr. 1988 af 9.

december 2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og

bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø. I bekendtgørelsen er der bl.a.

fastsat krav til rørledninger i §§ 3-8.

Det foreslås som nyt

§ 5, stk. 1, nr. 3,

at erhvervsministen kan fastsætte

regler om udførelse, drift og vedligehold af rørledninger og arbejde i

nærheden af etablerede rørledninger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren også kan

fastsætte regler om udførelse, drift og vedligehold af rørledninger, ligesom

det også er tilfældet for gasanlæg og gasinstallationer.

Bestemmelsen foreslås som en konsekvens af, at rørledninger defineres

særskilt i gassikkerhedsloven ved dette lovforslags § 1, nr. 6, fremfor som

hidtil at være omfattet af definitionen af et gasanlæg. Der henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

Bestemmelsen vil endvidere medføre, at erhvervsministeren kan fastsætte

regler om det arbejde, der foregår i nærheden af etablerede rørledninger.

Den foreslåede bestemmelse forventes at blive anvendt til at fastsætte krav

til rørledningers udførelse, drift og vedligeholdelse i en særskilt

bekendtgørelse.

Det forventes bl.a. at der vil blive fastsat krav til, hvilke materialer en

rørledning skal udføres af, afhængigt at hvilken gastype og hvilket tryk,

rørledningen skal anvendes til. Det kan eksempelvis være krav om, at

rørledninger skal være udført i metallisk materiale, f.eks. stål eller materiale

af tilsvarende styrke, hvis rørledningen er designet til at bestemt tryk eller

derover eller til en bestemt gastype som eksempelvis brint.

Det forventes også, at der vil blive fastsat krav til rørledningers placering

under og over jord, herunder afstandskrav til andre rørledninger og

bygninger m.v. samt krav om nedgravningsdybde, når rørledninger placeres

under jord.

Ligeledes forventes bestemmelsen anvendt til at fastsætte krav om bl.a.

rørledningers samlinger, beskyttelse mod korrosion, mærkning og forsvarlig

afpropning m.v.

Side 38/101

OFFENTLIG

UDKAST

Det forventes, at de krav, der vil blive fastsat efter den foreslåede

bestemmelse, i hovedsagen vil være en videreførelse af allerede gældende

ret eller praksis for udførelse, drift og vedligehold af rørledninger, med de

nødvendige tilpasninger.

Dog forventes bestemmelsen også anvendt til at fastsætte nye krav til

rørledninger, der anvendes til brint, da der efter de nuværende regler og krav

til rørledninger ikke er taget særlige hensyn til de egenskaber og kvaliteter,

som brint har i forhold til andre gastyper, herunder de risici som transport

af brint kan medføre.

Det forventes bl.a., at der vil blive fastsat regler om, at til opfyldelse af

sikkerhedskravene i gassikkerhedslovens § 3, kan den amerikanske standard

ASME B31.12 Hydrogen Piping and Pipelines anvendes. Der henvises i

øvrig til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Derudover vil bestemmelsen forventeligt også blive anvendt til at fastsætte

nye krav om, at der ved arbejde i nærheden af allerede etablerede

rørledninger skal tages de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der ikke

sker skader på den etablerede rørledninger. Ved allerede etablerede

rørledninger forstås rørledninger, der er eller har været sat i drift.

Til nr. 10

Af § 5 i gassikkerhedsloven fremgår en række bestemmelser om, hvilke

regler erhvervsministeren kan fastsætte.

Det fremgår bl.a. af § 5, stk. 3, i gassikkerhedsloven, at erhvervsministeren

kan fastsætte regler om særlige uddannelsesmæssige kompetencekrav for

udførelse af visse typer af arbejder på gasanlæg og gasinstallationer, jf. stk.

1, nr. 1 og 2.

Bestemmelsen er anvendt til at fastsætte uddannelsesmæssige

kompetencekrav i bekendtgørelse nr. 253 af 4. april 2018 om sikkerhed for

gasanlæg og bekendtgørelse nr. 247 af 26. marts 2018 om sikkerhed for

gasinstallationer.

Det fremgår eksempelvis af § 24 i bekendtgørelse nr. 253 af 4. april 2018

om sikkerhed for gasanlæg, at den, der udfører, driver eller vedligeholder et

gasanlæg, skal have den nødvendige viden, færdighed og kompetence, der

Side 39/101

OFFENTLIG

UDKAST

modsvarer anlæggets kompleksitet og de opgaver, den pågældende skal

løse. Dette skal gøre personen i stand til at identificere og håndtere de risici,

der kan opstå og de farer, der er forbundet hermed.

I bekendtgørelse nr. 247 af 26. marts 2018 om sikkerhed for

gasinstallationer er kompetencekravene fastsat i bekendtgørelsen kapitel 12.

Her fremgår det bl.a. af § 153, at den, der udfører idriftsættelse og eftersyn

af gasinstallationer i gasinstallationsklasse 3, 4, 5 med apparater mindre end

135 kW og gasinstallationsklasse 6, 10 og 11, skal være ansat i en autoriseret

virksomhed og have et personligt A-certifikat.

For så vidt angår naturgasområdet, fremgår det af § 41 i arbejdsmiljøloven,

at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, 1) at arbejder, der kan

medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom, kun må udføres af

personer, der har gennemgået en nærmere angivet uddannelse, aflagt en

prøve eller opnået en bestemt alder, 2) beskæftigelse af personer med

legemlige eller åndelige mangler eller lidelser, der kan indebære øget fare

for ulykker eller sygdom ved visse arbejder, og 3) begrænsninger i adgangen

til at lade ansatte arbejde alene.

Bestemmelsen er for så vidt angår naturgasområdet anvendt til at fastsætte

kompetencekrav til betjeningen af naturgas- og biogasanlæg, herunder også

rør, i bekendtgørelse nr. 1988 af 9. december 2020 om

sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov

om arbejdsmiljø.

Det fremgår således af den pågældende bekendtgørelses § 11, at ved

betjeningen af naturgas- og bionaturgasanlæg må kun beskæftiges personer,

der har gennemgået en uddannelse, der gør dem kvalificerede til at udføre

det

pågældende

arbejde.

Naturgasselskaberne

fastlægger

uddannelsesniveau samt forestår tilrettelæggelsen og gennemførelsen af

uddannelsen således, at faglig korrekthed og nødvendig sikkerhed opnås

Det foreslås, at i

§ 5, stk. 3,

ændres »nr. 1 og 2« til »nr. 1-3«.

Ændringen foreslås som en konsekvens af de foreslåede ændringer i lovens

§ 5, stk. 1, hvor der med dette lovforslags § 1, nr. 9, foreslås et nyt nr. 3,

hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte regler om udførelse, drift og

vedligehold af rørledninger og arbejde i nærheden af etablerede

rørledninger.

Side 40/101

OFFENTLIG

UDKAST

Til nr. 11

Det fremgår af § 5, stk. 1, i gassikkerhedsloven, at erhvervsministeren kan

fastsætte regler om 1) udførelse, drift og vedligehold af gasanlæg, 2)

udførelse, drift og vedligehold af gasinstallationer, 3) godkendelse af og

forpligtelser for gasdistributionsselskaber og 4) gaskvalitet.

Det fremgår endvidere af § 5, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte

regler om dokumentation for udførelse, drift og vedligehold af gasanlæg og

gasinstallationer og om dokumentation for opfyldelse af regler for

gasdistributionsselskaber og opfyldelse af regler om gaskvalitet, jf. stk. 1.

Det fremgår af § 7, stk. 1, i gassikkerhedsloven, at den, der udfører eller

driver gasanlæg eller gasinstallationer, skal følge regler fastsat i medfør af

§ 5, stk. 1. Er der i regler fastsat i medfør heraf henvist til anerkendte

standarder, anses sikkerhedskravet i § 3 for opfyldt, hvis de fastsatte regler

og de anerkendte standarder, som reglerne henviser til, er fulgt.

Der foreslås en ændring i

§ 7, stk. 1, 1 pkt.,

hvorefter »eller

gasinstallationer« ændres til », gasinstallationer eller rørledninger«.

Ændringen foreslås som en konsekvens af, at rørledninger defineres særskilt

i gassikkerhedsloven med dette lovforslags § 1, nr. 6, fremfor som hidtil at

være omfattet af definitionen af et gasanlæg. Derudover foreslås ændringen

som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter det foreslås, at

erhvervsministeren efter § 5, stk. 1, bemyndiges til at kunne fastsætte regler

om udførelse, drift og vedligehold af rørledninger. Der henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6 og 9.

Ændringen vil derfor medføre, at det tydeligt fremgår af bestemmelsen, at

også den, der udfører eller driver en rørledning, skal følge de regler, som

fastsættes i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne i § 5, stk. 1.

Ligeledes vil ændringen også medføre, at ejeren af en rørledning også

fremadret vil kunne anvende den formodningsregel, der følger af § 7, stk. 1,

2. pkt., i gassikkerhedsloven, hvorefter sikkerhedskravet i lovens § 3 anses

for opfyldt, hvis anerkendte standarder og de fastsatte regler opfyldes.

Det forventes eksempelvis, at der i regler om krav til rørledninger vil blive

henvist til forskellige anerkendte standarder, som kan anvendes til at opfylde

sikkerhedskravene, hvorfor formodningsreglen også kan anvendes på

rørledninger.

Side 41/101

OFFENTLIG

UDKAST

Der vil fortsat være tale om frivillig anvendelse af anerkendte standarder.

Dette medfører, at den, der udfører eller driver en rørledning, ikke er bundet

til at anvende de anerkendte standarder, der henvises til, i regler fastsat i

medfør af § 5, stk. 1. Den, der driver eller udfører en rørledning, kan vælge

en alternativ løsning, der giver et sikkerhedsniveau, som opfylder lovens §

3, dvs. hvor udførelsen eller driften af en rørledning ikke frembyder fare for

personer, husdyr eller ejendom.

Der foreslås herefter yderligere en ændring af

§ 7, stk. 1, 1 pkt.,

hvorefter »§

5, stk. 1,« ændres til »§ 5, stk. 1 og 2,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det tydeligt fremgår af loven, at den,

der udfører eller driver gasanlæg, gasinstallationer eller rørledninger også

skal følge regler fastsat i medfør af § 5, stk. 2, dvs. regler om dokumentation

for udførelse, drift og vedligehold af gasanlæg, gasinstallationer og

rørledninger m.v.

Den dokumentation, som bestemmelsen vil kunne vedrøre kan f.eks. være

tegninger, beregninger, testresultater eller lignende, der kan dokumentere

overholdelsen af sikkerhedskravene.

Ansvaret for den, der driver eller udfører et gasanlæg, en gasinstallation eller

en rørledning fremgår i forvejen af de regler, som er fastsat efter

bemyndigelsen i lovens § 5, stk. 2.

Til nr. 12

Det følger af § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, i gassikkerhedsloven, at

erhvervsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om udførelse,

drift og vedligehold af gasanlæg og gasinstallationer.

Bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 5, stk. 1, nr. 1, er bl.a. anvendt til at

fastsætte regler om, at gasanlæg skal anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen. Det

fremgår således af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 253 af 4. april 2018 om

sikkerhed for gasanlæg, at inden påbegyndelse af opførelsen af et nyt

gasanlæg skal ejeren sikre, at anlægget anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen.

Det følger endvidere af stk. 2, at væsentlige ændringer af et allerede opført

gasanlæg også skal anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen. Herudover fremgår

det af samme bekendtgørelses § 6, at der skal gives

idriftsættelsesmeddelelse til Sikkerhedsstyrelsen for nyopførte eller

væsentlig ændrede gasanlæg senest 14 dage inden anlæggets idriftsættelse.

Side 42/101

OFFENTLIG

UDKAST

Bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 5, stk. 1, nr. 2, er bl.a. anvendt til at

fastsætte regler om, at også gasinstallationer skal anmeldes til

Sikkerhedsstyrelsen. Det fremgår således af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr.

247 af 26. marts 2018 om sikkerhed for gasinstallationer, at alle nye eller

væsentligt ændrede gasinstallationer i gasinstallationsklasse 3-9 skal

anmeldes på erhvervsportalen virk.dk. Ligeledes fremgår det af stk. 2, at

anmeldelsen skal ske inden installationens idriftsættelse, mens det af stk. 3

fremgår, at fristen er senest 21 dage inden idriftsættelse for installationer i

gasinstallationsklasse 7, 8 og 9.

Det følger af § 44 i arbejdsmiljøloven, at beskæftigelsesministeren kan

fastsætte regler, hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed kræver

det. Beskæftigelsesministeren kan således efter § 44, nr. 1 og 2, fastsætte

regler om, at 1) projekter og lignende til opførelse eller ombygning af

virksomheder skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller

godkendelse, før de bringes til udførelse, og 2), at planer om indretning eller

ændring af lokaler, tekniske anlæg og hjælpemidler mv. skal forelægges

Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse.

Bemyndigelserne i § 44, nr. 1 og 2, i arbejdsmiljøloven er bl.a. anvendt til

at fastsætte regler om godkendelse af naturgasanlæg og bionaturgasanlæg,

herunder de tilhørende rørsystemer. Reglerne om godkendelse af disse er

fastsat i kapitel 3 om Arbejdstilsynets godkendelse og tilsyn i

bekendtgørelse nr. 1988 af 9. december 2020 om sikkerhedsbestemmelser

for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø.

Det følger således af den pågældende bekendtgørelses § 15, stk. 1, at der for

naturgas- og bionaturgasanlæg eller dele heraf med et driftstryk højere end

0,1 bar skal indhentes godkendelse fra Arbejdstilsynet vedrørende en række

forhold angivet i nr. 1-5. Det gælder bl.a. godkendelse af 1) konstruktionen

af alle anlæggets trykbærende dele, 2) foranstaltninger, der træffes til

opfyldelse af bekendtgørelsens §§ 5-10, 3) de trykbærende deles udførelse i

overensstemmelse med konstruktionsgodkendelsen efter nr. 1, 4) den

skriftlige instruktion efter § 12, stk. 1, og 5) registre efter § 13.

Det fremgår endvidere af samme bekendtgørelses § 15, stk. 2, at

godkendelse efter stk. 1, nr. 1 og 2, skal indhentes inden anlæg, ombygning

eller væsentlig reparation af de pågældende dele. Godkendelse efter stk. 1,

nr. 3-5, skal indhentes, inden anlægget tages i brug.

Side 43/101

OFFENTLIG

UDKAST

Ved kongelig resolution, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 174 af 10. februar 2023,

blev ressortansvar for naturgas- og bionaturgas overført til

Erhvervsministeriet, hvorefter det er Sikkerhedsstyrelsen, der udfører de

opgaver på området, som Arbejdstilsynet hidtil har udført, herunder

godkendelse af natur- og bionaturgasanlæg.

På den baggrund foreslås en ny

§ 8,

hvor det i

stk. 1

foreslås, at den, der ejer

et gasanlæg, en gasinstallation eller en rørledning skal anmelde disse til

Sikkerhedsstyrelsen efter reglerne fastsat i henhold til stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle gasanlæg, gasinstallationer

og rørledninger, der er omfattet af gassikkerhedsloven skal anmeldes til

Sikkerhedsstyrelsen, samtidig med at det tydeligt fremgår af loven, at

anmeldelse skal finde sted.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at anmeldelse og

godkendelse af gasanlæg, gasinstallationer og rørledninger samles i

gassikkerhedsloven, og at der fremover alene skal ske anmeldelse af disse.

For så vidt angår naturgas- og bionaturgasanlæg- og rørledninger vil dette

konkret betyde, at de ikke fremover skal godkendes af Sikkerhedsstyrelsen,

men at der alene skal foretages en anmeldelse til Sikkerhedsstyrelsen af

disse. For de øvrige gasanlæg og gasinstallationer på gassikkerhedslovens

anvendelsesområde vil der fortsat skulle ske anmeldelse, som det også har

været tilfældet hidtil.

Bestemmelsen vil derfor føre til, at processen over for Sikkerhedsstyrelsen

for opførelse og idriftsættelse af gasanlæg, gasinstallationer og rørledninger

ensrettes for alle gasanlæg og rørledninger under gassikkerhedsloven,

uanset hvilken gastype anlæg, rørledninger og installationerne vedrører.

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det endvidere, at det er ejeren,

der skal anmelde gasanlægget, gasinstallationer eller rørledningen til

Sikkerhedsstyrelsen. Det vil betyde, at det er ejeren, der er ansvarlig for, at

anlægget,

installationen

eller

rørledningen

anmeldes

til

Sikkerhedsstyrelsen. I praksis vil der, som følge af den foreslåede stk. 2

nedenfor, kunne fastsættes regler om, at en anden kan foretage anmeldelsen

på vegne af ejeren, f.eks. den projektansvarlige på et gasanlægsprojekt eller

den autoriserede VVS-installatør, der har tilsluttet en gasinstallation. Det vil

dog som følge af den foreslåede bestemmelse altid være ejeren, der er

ansvarlig for, at anmeldelsen finder sted.

Side 44/101

OFFENTLIG

UDKAST

Det foreslås i

stk. 2,

at erhvervsministeren fastsætter regler om pligten til

anmeldelse, herunder tidspunktet for anmeldelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren bemyndiges

til at fastsætte regler for, hvordan anmeldelse efter det foreslåede stk. 1 skal

finde sted, herunder på hvilket tidspunkt anmeldelsen skal ske, hvad

anmeldelsen skal indeholde og eventuelle undtagelser til anmeldelse.

Det forventes, at bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler, som

i vid udstrækning svarer til de gældende regler i bekendtgørelse nr. 253 af

4. april 2018 om sikkerhed for gasanlæg og bekendtgørelse nr. 247 af 26.

marts 2018 om sikkerhed for gasinstallationer.

Der forventes, at der vil blive fastsat regler om, at anmeldelse af et gasanlæg,

en gasinstallation eller en rørledning skal foretages digitalt via en

blanketløsning eller lignende løsning, som Sikkerhedsstyrelsen stiller til

rådighed.

Som det er tilfældet med anlæg omfattet af bekendtgørelse nr. 253 af 4. april

2018 om sikkerhed for gasanlæg forventes der at blive stillet krav om to

anmeldelser, henholdsvis en anmeldelse forud for opførelsen af et gasanlæg

eller rørledning og en anmeldelse i forbindelse med idriftsættelsen af

gasanlægget eller rørledningen. Det forventes endvidere, at der fastsættes en

mulighed for, at gasanlæg og rørledninger, der opføres samtidig og i

sammenhæng med hinanden kan anmeldes samlet.

For gasinstallationer vil der forventeligt alene skulle foretages anmeldelse i

forbindelse med idriftsættelsen af installationen, ligesom det er tilfældet

efter de gældende regler, jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 247 af 26. marts

2018 om sikkerhed for gasinstallationer.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil også blive anvendt til at fastsætte nærmere

regler om hvilken dokumentation, der skal følge anmeldelsen. Det er bl.a.

forventningen, at der med anmeldelsen om opførelsen af et gasanlæg eller

en rørledning vil skulle medfølge dokumentation for anlægget eller

rørledningens konstruktion, placering og anvendelse samt en detaljeret

designrapport, samtidig med at der også vil skulle medfølge en forventet

tidsplan for anlægget eller rørledningens udførelse. Ved anmeldelse om

idriftsættelse af et gasanlæg eller en rørledning er det hensigten, at der bl.a.

Side 45/101

OFFENTLIG

UDKAST

vil blive fastsat krav om, at anmeldelsen indeholder dokumentation for

relevante verifikations- og eller inspektionsrapporter og relevante

trykprøverapporter.

Dokumentationen, der vil skulle medfølge anmeldelsen, er dokumentation,

som er nødvendig for Sikkerhedsstyrelsens eventuelle kontrol af anlægget,

installationen eller rørledningen. Der vil alene blive fastsat krav om

dokumentation, som i forvejen vil være nødvendig for at opføre eller

idriftsætte anlægget, installationen eller rørledningen.

Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, på

hvilket tidspunkt anmeldelsen skal finde sted. For så vidt angår anmeldelse

om opførelse af et gasanlæg eller rørledning forventes det fastsat, at

anmeldelse skal ske forud for, at opførelsen påbegyndes, mens det for

anmeldelse af idriftsættelse af såvel et gasanlæg, en gasinstallation og en

rørledning forventes at blive fastlagt en periode forud for idriftsættelsen,

hvor anmeldelsen skal finde sted.

Bemyndigelsen vil herudover også kunne anvendes til at fastsætte

undtagelser til, at anmeldelse skal finde sted. Det vil eksempelvis kunne

være i såkaldte beredskabssituationer, hvor f.eks. pågravning af en

rørledning eller lækage på et gasanlæg medfører, at gasforsyning afbrydes

indtil rørledningen eller gasanlægget er reetableret. I disse tilfælde vil der

på ny skulle foretages anmeldelse af idriftsættelse, når anlægget eller

rørledningen igen forsynes med gas. Her forventes der fastsat undtagelser

om tidspunktet, hvorpå denne anmeldelse skal foreligge.

De nærmere krav til anmeldelse af et gasanlæg, en gasinstallation eller en

rørledning forventes fastsat i de enkelte bekendtgørelser, der i øvrigt

fastsætter krav til udførelsen, driften og vedligeholdelsen m.v. af gasanlæg,

gasinstallationer og rørledninger.

Til nr. 13

Kapitel 3 i gassikkerhedsloven indeholder en række forpligtelser for ejeren

eller brugeren af et gasanlæg eller en gasinstallation.

Det fremgår bl.a. af § 9, stk. 1, at ejeren eller brugeren af et gasanlæg er

ansvarlig for, at anlægget overholder regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr.

1, og sikkerhedskravet i § 3. Efter § 9, stk. 2, er ejeren eller brugeren af et

gasanlæg ansvarlig for, at anlægget drives og vedligeholdes forsvarligt i

Side 46/101

OFFENTLIG

UDKAST

overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1. Ejeren

eller brugeren af et gasanlæg skal endvidere lade fejl og mangler afhjælpe

snarest muligt og hurtigst muligt træffe foranstaltninger for at hindre, at fejl

og mangler kan foranledige fare, jf. § 3. Efter § 9, stk. 3 skal ejeren eller

brugeren af et gasanlæg udvise omhu med hensyn til at afværge, at anlægget

udsættes for overlast.

En tilsvarende bestemmelse for gasinstallationer følger herefter af § 10 i

loven. Det fremgår således af § 10, stk. 1, at ejeren eller brugeren af en

gasinstallation er ansvarlig for, at installationen overholder regler fastsat i

medfør af § 5, stk. 1, nr. 2, og sikkerhedskravet i § 3. Efter § 10, stk. 2 er

ejeren eller brugeren af en gasinstallation ansvarlig for, at installationen

drives og vedligeholdes forsvarligt i overensstemmelse med regler fastsat i

medfør af § 5, stk. 1, nr. 2. Ejeren eller brugeren af en gasinstallation skal

endvidere lade fejl og mangler afhjælpe snarest muligt og hurtigst muligt

træffe foranstaltninger for at hindre, at fejl og mangler kan foranledige fare,

jf. § 3. Efter § 10, stk. 3 skal ejeren eller brugeren af en gasinstallation udvise

omhu med hensyn til at afværge, at installationen udsættes for overlast.

Som konsekvens af den foreslåede ændring med dette lovforslags § 1, nr. 2,

hvorefter rørledninger til gas eksplicit kommer til at fremgå af lovens

anvendelsesområde, foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse

tilsvarende §§ 9 og 10 for ejeren eller brugere af en rørledning ved at

indsætte en ny

§ 10 a.

Det foreslås i

§ 10 a, stk. 1,

at ejeren eller brugeren af en rørledning er

ansvarlig for, at rørledningen overholder regler fastsat i medfør af § 5, stk.

1, nr. 3, og sikkerhedskravet i § 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er ejeren eller brugeren af

en rørledning, der skal sørge for, at rørledningen overholder regler fastsat i

medfør af den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 3, der foreslås indsat i

gassikkerhedsloven med dette lovforslags § 1, nr. 9, og sikkerhedskravet i

lovens § 3. Bestemmelsen vil dermed lægge ansvaret for rørledningen på

det mest naturlige ansvarssubjekt, nemlig ejeren eller brugeren af

rørledningen. Det er ejeren eller brugeren, der er nærmest til at bære dette

ansvar, ligesom det er ejeren eller brugeren, der har bedst mulighed for at få

lovliggjort en rørledning i det tilfælde, at rørledningen ikke overholder

regler fastsat i medfør af det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 3, og sikkerhedskravet

i lovens § 3.

Side 47/101

OFFENTLIG

UDKAST

Det vil være hensigten med bestemmelsen, at den skal anvendes i

overensstemmelse med hensynene bag gassikkerhedslovens § 9, stk. 1, om

gasanlæg og § 10, stk. 1, om gasinstallationer blot for så vidt angår

rørledninger.

Bestemmelsen vil gælde for ejerne eller brugeren af en hvilken som helst

rørledning til gas, der er omfattet af gassikkerhedslovens

anvendelsesområde, herunder også rørledninger til naturgas- og

bionaturgas,

som

foreslås

omfattet

gassikkerhedslovens

anvendelsesområde med dette lovforslag. Der henvises til pkt. 2.1. i

lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.

Det foreslås i

§ 10 a, stk. 2, 1. pkt.,

at ejeren eller brugeren af en rørledning

er ansvarlig for, at rørledningen drives og vedligeholdes forsvarligt i

overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er ejeren eller brugeren af

en rørledning, der har vedligeholdelsespligten for denne. Det foreslås som

en naturlig følge af, at det også er ejeren og brugeren, der har ansvaret for

selve rørledningen efter det foreslåede stk. 1. Ejeren eller brugeren er

dermed den nærmeste til at have ansvaret for vedligeholdelsen.

Bestemmelsen vil endvidere medføre, at ejeren eller brugeren er ansvarlig

for driften af rørledningen. Igen vil ejeren eller brugeren være nærmest til

at drive rørledningen forsvarligt og i overensstemmelse med regler fastsat i

medfør af gassikkerhedsloven.

Det vil bl.a. betyde, at ejeren eller brugeren skal sikre, at gasforsyningen

afbrydes ved mistanke om gasudslip eller en anden potentielt farlig situation

som eksempelvis pågravning af en rørledning. Ejeren eller brugeren vil også

skulle sikre, at driftstrykket i rørledningen er stabilt og ikke overskrider det

tryk, som rørledningen er designet til. Det vil også være ejeren eller

brugeren, der er ansvarlig for, at de rette reparationer m.v. på rørledningen

bliver foretaget.

I de tilfælde, hvor ejer og bruger ikke er samme subjekt, vil driften og

vedligeholdelsespligten påhvile brugeren, hvis brugeren har fået overdraget

forpligtelsen til at drive og vedligeholde rørledningen, eller hvis det er

brugeren, der har mulighed for at opdage fejl eller mangler ved

rørledningen.

Side 48/101

OFFENTLIG

UDKAST

Det foreslås i

§ 10 a, stk. 2, 2.pkt.,

at ejeren eller brugeren af en rørledning

endvidere skal lade fejl og mangler afhjælpe snarest muligt og hurtigst

muligt træffe foranstaltninger for at hindre, at fejl og mangler kan

foranledige fare, jf. § 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ejeren eller brugeren skal sikre,

at eventuelt opståede fejl eller mangler på en rørledning hurtigst muligt

rettes, og at der hurtigt træffes foranstaltninger for at forhindre, at en opstået

fejl eller mangel kan foranledige en fare, som anført i § 3 i

gassikkerhedsloven.

At ejeren eller brugeren af en rørledning skal lade fejl og mangler afhjælpe

snarest muligt, vil betyde, at ejeren eller brugeren ved konstatering af en fejl

eller mangel skal rette henvendelse til en relevant gasfaglig virksomhed med

henblik på at få fejlen eller manglen udbedret. At ejeren eller brugeren af en

rørledning hurtigst muligt skal træffe foranstaltninger for at hindre, at fejl

og mangler kan foranledige fare, vil indebære, at ejeren eller brugeren ved

mistanke om potentiel fare straks skal rette henvendelse til en relevant

gasfaglig virksomhed med henblik på at afværge faren.

Ved relevant gasfaglig virksomhed skal forstås en virksomhed, der besidder

den fornødne kompetence og viden om den specifikke rørledningstype. Det

kan ud over en autoriseret vvs-installatørvirksomhed eller en virksomhed

med virksomhedsgodkendelse på gasområdet være en rådgivende

virksomhed eller en servicevirksomhed.

Det foreslås i

§ 10 a, stk. 3,

at ejeren eller brugeren af en rørledning skal

udvise omhu med hensyn til at afværge, at rørledningen udsættes for

overlast.

At ejeren eller brugeren skal udvise omhu vil betyde, at ejeren eller brugeren

skal reagere på hændelser og faresignaler, som opleves i forbindelse med

den daglige drift.

Forpligtelsen til at udvise omhu med hensyn til at afværge, at rørledningen

udsættes for overlast, påhviler i udgangspunktet ejeren af rørledningen. Er

ejeren ikke selv bruger af rørledningen, påhviler forpligtelsen brugeren.

Ejeren eller brugeren skal f.eks. sørge for, at rørledningen ikke udsættes for

overlast. Er ejeren eller brugeren eksempelvis bekendt med, at der skal

foretages gravearbejde i nærheden af en nedgravet rørledning, skal ejeren

Side 49/101

OFFENTLIG

UDKAST

eller brugeren udvide fornødent omhu ved at sikre sig, at gravearbejdet ikke

fører til pågravning af rørledningen.

Det følger af § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1988 af 9. december 2020 om

sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov

om arbejdsmiljø, at hvis et anlæg, der er omfattet af bekendtgørelsen, får

skader, der ikke umiddelbart kan udbedres, og som har indflydelse på

anlæggets sikkerhed, skal Arbejdstilsynet underrettes.

Efter § 26, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 253 af 4. april 2018 om sikkerhed for

gasanlæg skal anlægsejer indberette sikkerhedskritiske hændelser på

gasanlægget til Sikkerhedsstyrelsen via blanket på erhvervsportalen Virk.

Det følger endvidere af § 152, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 247 af 26.

marts 2018 om sikkerhed for gasinstallationer, at den, der driver en

gasinstallation skal sikre, at sikkerhedskritiske hændelser på

gasinstallationen indberettes til Sikkerhedsstyrelsen.

Det foreslås, at der i gassikkerhedsloven fastsættes et krav om, at der skal

ske meddelelse til Sikkerhedsstyrelsen ved skade på et gasanlæg, en

gasinstallation eller en rørledning i en ny

§ 10 b.

Det foreslås således i

§ 10 b, stk. 1,

at ejeren eller brugeren af et gasanlæg,

en gasinstallation eller en rørledning straks skal give Sikkerhedsstyrelsen

meddelelse, hvis der i forbindelse med drift, herunder idriftsættelse, eller

vedligeholdelse af disse sker skade herpå eller på personer, husdyr eller

ejendom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ejeren eller brugeren skal

oplyse til Sikkerhedsstyrelsen, hvis der sker skade på en rørledning i drift

eller ved idriftsættelse, eller hvis der som følge af driften eller idriftsættelsen

af en rørledning sker skade på personer, husdyr eller ejendom.

Meddelelsen vil alene skulle gives til Sikkerhedsstyrelsen, hvis skaden sker

på eller ved et gasanlæg, en gasinstallation eller en rørledning, der er i drift

eller i forbindelse med idriftsættelsen. Bestemmelsen finder således ikke

anvendelse på eventuelle skader opstået i designfasen, dvs. under opførelsen

af anlægget, installationen eller rørledningen og dermed inden rørledningen

forsynes med gas.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at Sikkerhedsstyrelsen, som

kontrolmyndighed på gasområdet, bliver gjort bekendt med skader, der kan

Side 50/101

OFFENTLIG

UDKAST

have betydning for gassikkerheden på et gasanlæg, en gasinstallation eller

en rørledning. På den måde vil styrelsen i højere grad kunne målrette sin

kontrol ud fra en risikobaseret tilgang.

Det vil alene være skader, der opstår i forbindelse med driften eller

idriftsættelsen af anlægget, installationen eller rørledningen, som skal

oplyses til Sikkerhedsstyrelsen. Skader der sker i nærheden af disse, men

som ikke opstår i forbindelse med deres drift eller idriftsættelse vil således

ikke være omfattet af bestemmelsen, f.eks. hvis en person kommer til skade

i nærheden af en gasanlæg uden at skadens opståen har relation til anlæggets

drift eller idriftsættelse.

Bestemmelsen vil ikke medføre, at Sikkerhedsstyrelsen skal føre kontrol

med gasanlægget, gasinstallationen eller rørledning, som der er meddelt en

skade på. Styrelsen kontrol vil fortsat skulle ske efter en risikobaseret

tilgang, men den pågældende meddelelse efter den foreslåede bestemmelse

kan anvendes til vurdering af risikoen, herunder vurdering af om et

kontrolbesøg skal foretages.

At meddelelsen skal gives straks vil indebære, at der skal gives oplysninger

om hændelsen i umiddelbar forlængelse af, at skaden er opstået, men dog

ikke forud for, at skaden er forsøgt afhjulpet. Det vigtigste vil være i videst

muligt omfang at stoppe og afhjælpe den fare, som skaden kan medføre.

Derfor vil en meddelelse ikke skulle gives førend skaden i hvert fald er

forsøgt stoppet eller afhjulpet. Viser det sig ikke muligt at stoppe eller

afhjælpe skaden i fornødent omfang, bør meddelelse om skaden gives til

Sikkerhedsstyrelsen umiddelbart efter, at ejeren eller brugeren bliver

bekendt med, at skaden ikke kan stoppes eller afhjælpes i fornødent omfang.

Det foreslås i

§ 10 b, stk. 2,

at meddelelsen som minimum skal indeholde de

oplysninger som følger af nr. 1-4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der stilles krav til indholdet af

de oplysninger, som ejeren eller brugeren skal meddele Sikkerhedsstyrelsen

efter det foreslåede stk. 1.

Det foreslås således i

§ 10 b, stk. 2, nr. 1,

at meddelelsen skal indeholde

oplysninger om hændelsesforløbet.

Bestemmelsen vil medføre, at ejeren eller brugeren skal oplyse

Sikkerhedsstyrelsen om hændelsesforløbet i forbindelse med skaden. Det vil

betyde, at der skal gives en nærmere forklaring af, hvornår og hvordan

Side 51/101

OFFENTLIG

UDKAST

skaden er opstået, hvornår der er truffet foranstaltninger på baggrund af

skaden og eventuelt på hvilket tidspunkt anlægget, installationen eller

rørledningen igen er sat i drift, i det omfang dette er sket.

Ejeren eller brugeren vil skulle give de oplysninger om hændelsesforløbet,

som foreligger på tidspunktet for meddelelsen. Er det eksempelvis endnu

ikke afklaret, hvordan skaden er opstået, er det denne oplysning, som ejeren

eller brugeren skal give.

Oplysninger om hændelsesforløbet vil eksempelvis kunne meddelelses i

form af en kronologisk gennemgang af hændelsesforløbet.

Det foreslås herefter i

§ 10 b, stk. 2, nr. 2,

at meddelelsen skal indeholde

oplysninger om skadens omfang.

Bestemmelsen vil medføre, at ejeren eller brugeren skal oplyse

Sikkerhedsstyrelsen, hvilke skader der er opstået på anlægget, installationen

eller rørledningen. Det vil betyde, at der skal gives oplysninger om den

konkrete skade, der er sket, skadens størrelse, den risiko skaden har medført

eller kan medføre, herunder også oplysninger om eventuelle følgeskader på

baggrund af skaden.

Hvilke oplysninger der vil skulle gives på baggrund af den foreslåede

bestemmelse afhænger af hvilken skade, der er sket. Der vil eksempelvis

skulle oplyses om, hvor meget gas, der er blevet udledt, hvis skaden har

medført et gasudslip. Der vil skulle oplyses om en rørlednings nedsatte

styrke, hvis skaden har medført nedsættelse af rørledningens ydeevne m.v.

Indholdet af oplysninger vil derfor afhænge af den pågældende skade.

Endvidere foreslås der i

§ 10 b, stk. 2, nr. 3,

at meddelelsen skal indeholde

oplysninger om, hvilke foranstaltninger ejeren eller brugeren har udført for

at begrænse eller afhjælpe skaden.

Bestemmelsen vil medføre, at ejeren eller brugeren skal oplyse

Sikkerhedsstyrelsen om de konkrete foranstaltninger, som ejeren eller

brugen har foretaget sig for at sikre, at skaden stoppes og ikke udvikler sig.

Eksempler på foranstaltninger kan være afbrydelse af gasforsyningen,

nedkøling ved overophedning, nedblæsning, hvor en rørledning tømmes for

gas, udskiftning af rørledninger, tanke eller lignende. Det kan også være

foranstaltninger i form af undersøgelser og vurderinger af skadens omfang.

Side 52/101

OFFENTLIG

UDKAST

Oplysninger om trufne foranstaltning er afgørende for Sikkerhedsstyrelsens

vurdering af, om ejeren eller brugeren skal træffe yderligere

foranstaltninger. Hvis ejeren eller brugeren eksempelvis ikke har truffet

foranstaltninger, der kan afhjælpe skaden, eller de foranstaltninger, der er

truffet ikke er tilstrækkelig, har Sikkerhedsstyrelsen eksempelvis beføjelse

til at påbyde ejeren eller brugeren at træffe yderligere foranstaltninger til

sikring af, at anlægget, installationen eller rørledningen igen lever op til

kravene i gassikkerhedsloven eller regler fastsat i medfør heraf, jf.

henholdsvis §§ 15 og 16 i gassikkerhedsloven og § 16 a i samme lov, der

foreslås med dette lovforslags § 1, nr. 21.

Endelig foreslås det i

§ 10 b, stk. 2, nr. 4,

at meddelelsen skal indeholde

oplysninger om ejeren eller brugerens eventuelle henvendelser til andre

offentlige myndigheder angående skaden.

Bestemmelsen vil medføre, at ejeren eller brugeren skal oplyse

Sikkerhedsstyrelsen, hvis den opståede hændelse er oplyst til andre

offentlige myndigheder.

Der vil eksempelvis kunne være tale om, at skaden eller hændelsen er oplyst

til de lokale beredskaber, da de kan være behjælpelige med afhjælpning af

skaden eller følgerne af denne. Det kan også være henvendelse til

Miljøstyrelsen i det tilfælde, at der er sket udslip af gas i mængder, der er til

fare for personer, husdyr eller det omkringliggende miljø. Det kan endvidere

være en henvendelse til arbejdstilsynet, hvis der er tale om en hændelse eller

skade for så vildt angår arbejdsmiljø.

Ved at meddelelsen indeholder oplysninger om, hvilke andre myndigheder,

der er oplyst om hændelsen eller potentiel skade, kan Sikkerhedsstyrelsen

sikre sig, at de rette myndigheder er orienteret om hændelsen. Skulle det

vise sig, at der er relevante myndigheder, som endnu ikke er orienteret om

hændelse, vil styrelsen kunne foranledige, at de relevante myndigheder

oplyses herom.

Til nr. 14

Det følger af § 12, stk. 1, i gassikkerhedsloven, at Sikkerhedsstyrelsen fører

kontrol med, at loven og regler fastsat i medfør heraf overholdes.

Det fremgår herefter af § 12, stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve at få

meddelt alle oplysninger, der er nødvendige for udførelse af kontrollen.

Gasdistributionsselskaber, der udfører kontrol efter § 24, kan ligeledes

Side 53/101

OFFENTLIG

UDKAST

kræve at få meddelt alle oplysninger, der er nødvendige for udførelse af

kontrollen.

Det foreslås, at der i

§ 12

indsættes et nyt

stk. 3,

hvorefter

Sikkerhedsstyrelsen kan foretage eller deltage i undersøgelse af en

gasrelateret ulykke, hvis det er nødvendigt for at afklare en overtrædelse af

denne lov og regler fastsat i medfør heraf, eller hvis det af hensyn til den

generelle sikkerhedsovervågning af området anses for nødvendigt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det sikres, at

Sikkerhedsstyrelsen enten selv kan foretage en undersøgelse af en

gasrelateret ulykke, eller kan deltage i en sådan undersøgelse, der forestås

af en anden myndighed.

Bestemmelsen vil kunne anvendes i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at få

afklaret, hvorvidt der er sket en overtrædelse af reglerne i

gassikkerhedsloven eller regler fastsat i medfør heraf. Det kan f.eks. være

til undersøgelse af, om en gasinstallation var lovligt installeret eller om et

gasanlæg var vedligeholdt i tilstrækkeligt grad inden den gasrelaterede

ulykke indtraf. Det behøver ikke at være Sikkerhedsstyrelsen selv, der

starter undersøgelsen op. Styrelsen vil også kunne deltage i forbindelse med

en anden myndigheds undersøgelse, f.eks. Arbejdstilsynets undersøgelse af

en gasrelateret ulykke.

Til nr. 15

Det følger af § 12, stk. 1, i gassikkerhedsloven, at Sikkerhedsstyrelsen fører

kontrol med, at loven og regler fastsat i medfør heraf overholdes.

Det følger endvidere af gassikkerhedslovens § 24, stk. 1, at

gasdistributionsselskaber skal føre kontrol med gasinstallationer og visse

gasanlæg efter regler udstedt i medfør af loven.

Det fremgår af § 14, stk. 1, i gassikkerhedsloven, at Sikkerhedsstyrelsen og

gasdistributionsselskaber, jf. § 24, til enhver tid mod behørig legitimation

og uden retskendelse har adgang til offentlige og private ejendomme og

lokaliteter for at føre en effektiv kontrol efter denne lov. Det fremgår

herefter af stk. 2, at politiet om fornødent yder Sikkerhedsstyrelsen og

gasdistributionsselskaber bistand til gennemførelse af kontrol efter stk. 1.

Side 54/101

OFFENTLIG

UDKAST

Det fremgår af § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1988 af 9. december 2020

om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter

lov om arbejdsmiljø, at ved gennemførelse af undersøgelser, prøvninger og

besigtigelser kan direktøren for Arbejdstilsynet søge bistand hos andre

sagkyndige.

Det foreslås som nyt

§ 14, stk. 2,

at Sikkerhedsstyrelsen som led i kontrollen

kan søge bistand hos andre sagkyndige til gennemførelse af undersøgelser,

prøvninger og besigtigelser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen i

forbindelse med udøvelse af kontrollen efter lovens § 12, stk. 1, kan søge

bistand hos andre sagkyndige i forbindelse med de undersøgelser,

prøvninger eller besigtigelser, der foretages som led i kontrollen.

Bestemmelsen foreslås først og fremmest som konsekvens af, at

naturgasområdet omfattes af loven, og at sagkyndig bistand på dette område

allerede er en del af gældende ret. Bestemmelsen forventes dog også

anvendt inden for gassikkerhedslovens øvrige anvendelsesområde.

I forbindelse med kontrol, der kræver særligt udstyr eller specialistviden, vil

Sikkerhedsstyrelsen kunne have behov for bistand fra en eller flere

sagkyndige med henblik på at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang. Dette

forventes særligt at være tilfældet inden for brintområdet, hvor udviklingen

går meget hurtigt og efterspørgslen på brintforsyning stiger. Bestemmelsen

er dog ikke begrænset hertil.

Den sagkyndige vil kunne bistå ved de undersøgelser eller prøvninger, som

Sikkerhedsstyrelsen vil skulle foretage i forbindelse med en kontrol,

herunder også ved eventuelle analyser af de pågældende undersøgelser og

prøver. Det betyder, at den sagkyndige vil kunne bistå ved såvel fysiske

undersøgelser og prøvninger, men også ved eksempelvis undersøgelser af

den dokumentation, som Sikkerhedsstyrelsen gennemgår i forbindelse med

en kontrol. Den sagkyndige vil også kunne bistå ved besigtigelser af et

gasanlæg, en installation eller en rørledning. Her vil der være tale om

bistand i forbindelse med fysiske besigtigelser.

Den eller de sagkyndige har efter den foreslåede bestemmelse adgang til

samme lokaliteter som Sikkerhedsstyrelsen, så længe den eller de

sagkyndige ledsages af mindst en medarbejder fra styrelsen.

Side 55/101

OFFENTLIG

UDKAST

Det vil bero på en konkret og individuel vurdering, om en sagkyndig er

uafhængig. Eksempelvis kan Sikkerhedsstyrelsen ikke medbringe en

sagkyndig til et kontrolbesøg hos en gasaktør, hvis den pågældende

sagkyndige samtidig er konkurrent til den pågældende gasaktør. Er der tale

om et område, hvor der er meget få sagkyndige, vil der således skulle

foretages en afvejning af, hvor stort behovet er for at medbringe en

sagkyndig over for beskyttelsen af forretningshemmeligheder, hos den, som

kontrollen føres over for, der må anses som tungtvejende.

Den

foreslåede

bestemmelse

finder

ikke

anvendelse

for

gasdistributionsselskabernes

kontrol

efter

lovens

24.

Gasdistributionsselskaberne fører netop kontrol efter regler, hvor de

vurderes at have de nødvendige kompetencer og viden til at føre kontrollen.

Til nr. 16

Det fremgår af § 15, stk. 1, i gassikkerhedsloven, at Sikkerhedsstyrelsen kan

påbyde ejeren eller brugeren af et gasanlæg, at der 1) foretages eftersyn af

hele eller dele af anlægget af en relevant gasfaglig virksomhed, 2) foretages

ændring af anlægget, hvis der ved anvendelsen er en sikkerhedsmæssig

risiko, og 3) udbedres fejl og mangler ved anlægget.

For naturgasområdet følger muligheden for at give påbud på nuværende

tidspunkt af § 77, stk. 1, i arbejdsmiljøloven. Herefter kan Arbejdstilsynet

træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller

afgørelser i medfør af loven, og Arbejdstilsynet kan f.eks. påbyde, at

forholdene bringes i orden straks, f.eks. ved standsning af arbejde, eller

inden en frist.

Der foreslås en ændring i

§ 15, stk. 1, nr. 1,

hvor der efter »foretages

eftersyn« indsættes »eller verificering«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen i stedet for at

påbyde, at der foretages et eftersyn at et gasanlæg, kan påbyde, at der

foretages en verificering af dette.

Et påbud om verificering fremfor eftersyn vil typisk skulle anvendes i de

tilfælde, hvor der allerede er krav om, at en tredjepart skal verificere hele

eller dele af anlægget, og at det er disse dele, der gives påbud om verificering

af. Hvis eksempelvis et anlæg er udført ved brug af trykbærende udstyr kan

Side 56/101

OFFENTLIG

UDKAST

der være krav om tredjepartsverifikation af disse dele. Derudover foreslås

det også med dette lovforslags § 1, nr. 31, at der kan ske udpegelse af

tredjepartsorganer inden for brintområdet, hvorefter der forventes at blive

fastsat regler om krav til tredjepartsverificering inden for brintområdet. Det

vil derfor også kunne være nødvendigt at påbyde en verificering af gasanlæg

til brint.

Det kan også være nødvendigt at påbyde verificering fremfor eftersyn i de

tilfælde, hvor de dele af gasanlægget, som skal efterses ikke er tilgængelige

eller er svært tilgængelig, eksempelvis hvor dele af anlægget er placeret

under jorden.

Verificering vil samtidig kunne være relevant at anvende i tilfælde, hvor der

er udført autorisationskrævende arbejde. Her vil en verificering kunne

synliggøre, hvorvidt arbejdet er udført i overensstemmelse med de tekniske

krav.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen ændrer i øvrigt ikke på, at

Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med udstedelse af påbud skal overholde

proportionalitetsprincippet.

Den nuværende opbygning af § 15, stk. 1, i gassikkerhedsloven har i praksis

betydet, at i tilfælde hvor et eftersyn som følge af et påbud fra

Sikkerhedsstyrelsen efter § 15, stk. 1, nr. 1, har vist, at der er fejl eller

mangler ved anlægget, og ejeren eller brugeren af gasanlægget ikke af egen

drift udbedrer fejl eller mangler ved anlægget, da har Sikkerhedsstyrelsen

skulle udstede et nyt påbud efter § 15, stk. 1, nr. 3, om at udbedre de

pågældende fejl og mangler.

Derfor foreslås yderligere en ændring af

§ 15, stk. 1, nr. 1,

hvor der efter

»virksomhed,« indsættes »og at eventuelle fejl og mangler ved anlægget

udbedres, eller«.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil medføre, at

Sikkerhedsstyrelsen kan give et samlet påbud om, at ejeren eller brugeren

skal have foretaget et eftersyn eller en verificering af sit gasanlæg, og at

eventuelle fejl og mangler ved anlægges skal udbedres.

Det vil betyde, at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren eller brugeren at

få foretaget et eftersyn eller en verificering af gasanlægget, og at eventuelle

Side 57/101

OFFENTLIG

UDKAST

fejl og mangler, som konstateres ved eftersynet eller verificeringen, skal

udbedres.

Den foreslåede bestemmelse vil være med til at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen

kan foretage en mere effektiv kontrol efter gassikkerhedsloven. Samtidig vil

der kunne opnås en mere sammenhængende sagsbehandling, hvor

modtagerne af et påbud også tidligere i processen vil blive oplyst om

eventuelle konsekvenser ved et påbud om eftersyn eller verificering af den

pågældendes gasanlæg. Det vil samtidig kunne føre til, at eventuelle fejl og

mangler ved et gasanlæg vil blive udbrederet hurtigere, og dermed vil nogle

potentielt farlige situationer kunne undgås.

Sikkerhedsstyrelsen vil også kunne anvende bestemmelsen på en måde,

hvor der alene gives påbud om eftersyn eller verificering, eller alene gives

påbud om at fejl og mangler udbedres. Ændringen medfører derfor ikke, at

der altid vil skulle gives et samlet påbud. Det vil afhænge af en konkret

vurdering i den enkelte sag, hvilken type af påbud, der skal anvendes.

Det vil eksempelvis kunne være relevant for Sikkerhedsstyrelsen at udstede

et påbud om, at fejl og mangler skal udbedres uden et forudgående eftersyn

eller verificering. Det gælder eksempelvis hvor Sikkerhedsstyrelsen har

været på kontrolbesøg og konstateret fejl og mangler ved gasanlægget, eller

hvor en relevant gasfaglig virksomhed har konstateret fejl og mangler ved

gasanlægget.

Til nr. 17

Det fremgår af § 15, stk. 1, i gassikkerhedsloven, at Sikkerhedsstyrelsen kan

påbyde ejeren eller brugeren af et gasanlæg, at der 1) foretages eftersyn af

hele eller dele af anlægget af en relevant gasfaglig virksomhed, 2) foretages

ændring af anlægget, hvis der ved anvendelsen er en sikkerhedsmæssig

risiko, og 3) udbedres fejl og mangler ved anlægget.

Det foreslås, at i

§ 15, stk. 1, nr. 2,

ændres »risiko, og« til: »risiko.« Det

foreslås endvidere at

nr. 3

ophæves.

Ændringen i § 15, stk. 1, nr. 2, og ophævelsen af nr. 3 foreslås som en

konsekvens af de foreslåede ændringer af § 15, stk. 1, nr. 1, som foreslås

med dette lovforslags § 1, nr. 16.

Side 58/101

OFFENTLIG

UDKAST

§ 15, stk. 1, nr. 3, foreslås således ophævet som følge af, at

Sikkerhedsstyrelsens mulighed for at give påbud om, at fejl og mangler skal

udbedres, foreslås indsat i § 15, stk. 1, nr. 1.

Som konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 15, stk. 1, nr. 3, foreslås

en lovteknisk ændring af nr. 2, hvorved sætningskæden afsluttes.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 18

Det fremgår af § 16, stk. 1, i gassikkerhedsloven, at Sikkerhedsstyrelsen kan

påbyde ejeren eller brugeren af en gasinstallation, 1) at der foretages

eftersyn af hele eller dele af installationen af en virksomhed med

virksomhedsgodkendelse på gasområdet eller en autoriseret vvs-

installatørvirksomhed, 2) at der foretages ændring af installationen, hvis der

ved anvendelsen er en sikkerhedsmæssig risiko, og 3) at der udbedres fejl

og mangler ved installationen.

For naturgasområdet følger muligheden for at give påbud på nuværende

tidspunkt af § 77, stk. 1, i arbejdsmiljøloven, hvorefter Arbejdstilsynet kan

træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller

afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes

i orden straks, f.eks. ved standsning af arbejde, eller inden en frist.

Der foreslås en ændring i

§ 16, stk. 1, nr. 1,

hvor der efter »foretages

eftersyn« indsættes »eller verificering«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen i stedet for at

påbyde, at der foretages et eftersyn at en gasinstallation, kan påbyde, at der

foretages en verificering af denne.

Et påbud om verificering fremfor eftersyn vil typisk skulle anvendes i de

tilfælde, hvor der allerede er krav om, at en tredjepart skal verificere hele

eller dele af installationen, og at det er disse dele, der gives påbud om

verificering af. Verificering vil eksempelvis kunne være relevant at anvende

i de tilfælde, hvor der er udført autorisationskrævende arbejde på en

installation. Her vil en verificeringen kunne synliggøre, hvorvidt arbejdet er

udført i overensstemmelse med de tekniske krav.

Derudover foreslås det også med dette lovforslags § 1, nr. 31, at der kan ske

udpegelse af tredjepartsorganer inden for brintområdet, hvorefter der

Side 59/101

OFFENTLIG

UDKAST

forventes at blive fastsat regler om krav til tredjepartsverificering inden for

brintområde. Det vil derfor også kunne være nødvendigt at påbyde en

verificering af en gasinstallation til brint.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen ændrer i øvrigt ikke på, at

Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med udstedelse af påbud skal overholde

proportionalitetsprincippet.

Den nuværende opbygning af § 16, stk. 1, i gassikkerhedsloven har i praksis

betydet, at i tilfælde hvor et eftersyn som følge af et påbud fra

Sikkerhedsstyrelsen efter § 16, stk. 1, nr. 1, har vist, at der er fejl eller

mangler ved gasinstallationen, og ejeren eller brugeren af installationen ikke

af egen drift udbedrer fejl eller mangler ved installationen, da har

Sikkerhedsstyrelsen skulle udstede et nyt påbud efter § 16, stk. 1, nr. 3, om

at udbedre de pågældende fejl og mangler.

Derfor foreslås yderligere en ændring af

§ 16, stk. 1, nr. 1,

hvor der efter

»vvs-installatørvirksomhed,« indsættes: »og at eventuelle fejl og mangler

ved installationen udbedres, eller«.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil medføre, at

Sikkerhedsstyrelsen kan give et samlet påbud om, at ejeren eller brugeren

skal have foretaget et eftersyn eller en verificering af sin gasinstallation, og

at eventuelle fejl og mangler ved installationen skal udbedres.

Det vil betyde, at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren eller brugeren at

få foretaget et eftersyn eller en verificering af gasinstallationen, og at

eventuelle fejl og mangler, som konstateres ved eftersynet eller

verificeringen, skal udbedres.

Den foreslåede bestemmelse vil være med til at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen

kan foretage en mere effektiv kontrol efter gassikkerhedsloven. Samtidig vil

der kunne opnås en mere sammenhængende sagsbehandling, hvor

modtagerne af et påbud også tidligere i processen vil blive oplyst om

eventuelle konsekvenser ved et påbud om eftersyn eller verificering af den

pågældendes gasinstallation. Det vil samtidig kunne føre til, at eventuelle

fejl og mangler ved en installation, vil blive udbrederet hurtigere, og dermed

vil nogle potentielt farlige situationer kunne undgås.

Sikkerhedsstyrelsen vil også kunne anvende bestemmelsen på en måde,

hvor der alene gives påbud om eftersyn eller verificering, eller alene gives

Side 60/101

OFFENTLIG

UDKAST

påbud om at fejl og mangler udbedres. Ændringen medfører derfor ikke, at

der altid vil skulle gives et samlet påbud. Det vil afhænge af en konkret

vurdering i den enkelte sag, hvilken type af påbud, der skal anvendes.

Det vil eksempelvis kunne være relevant for Sikkerhedsstyrelsen at udstede

et påbud om, at fejl og mangler skal udbedres uden et forudgående eftersyn

eller verificering. Det gælder eksempelvis hvor Sikkerhedsstyrelsen har

været på kontrolbesøg og konstateret fejl og mangler ved gasanlægget, eller

hvor en autoriseret vvs-installatørvirksomhed eller virksomhed med

virksomhedsgodkendelse på gasområdet har konstateret fejl og mangler ved

installationen.

Til nr. 19

Det fremgår af § 16, stk. 1, i gassikkerhedsloven, at Sikkerhedsstyrelsen kan

påbyde ejeren eller brugeren af en gasinstallation, 1) at der foretages

eftersyn af hele eller dele af installationen af en virksomhed med

virksomhedsgodkendelse på gasområdet eller en autoriseret vvs-

installatørvirksomhed, 2) at der foretages ændring af installationen, hvis der

ved anvendelsen er en sikkerhedsmæssig risiko, og 3) at der udbedres fejl

og mangler ved installationen.

Det foreslås, at i

§ 16, stk. 1, nr. 2,

ændres »risiko, og« til: »risiko.« Det

foreslås endvidere at

nr. 3

ophæves.

Ændringen i § 16, stk. 1, nr. 2, og ophævelsen af nr. 3 foreslås som en

konsekvens af de foreslåede ændringer af § 16, stk. 1, nr. 1, som foreslås

ved dette lovforslags § 1, nr. 18.

§ 16, stk. 1, nr. 3, foreslås således ophævet, som følge af, at

Sikkerhedsstyrelsens mulighed for at give påbud om at fejl og mangler skal

udbedres, foreslås indsat i § 16, stk. 1, nr. 1.

Som konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 16, stk. 1, nr. 3, foreslås

en lovteknisk ændring af nr. 2, hvorved sætningskæden afsluttes.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 20

Sikkerhedsstyrelsens mulighed for at give påbud til ejeren eller brugeren af

en gasinstallation følger af § 16 i gassikkerhedsloven.

Side 61/101

OFFENTLIG

UDKAST

Det fremgår af § 16, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren eller

brugeren af en gasinstallation, 1) at der foretages eftersyn af hele eller dele

af installationen af en virksomhed med virksomhedsgodkendelse på

gasområdet eller en autoriseret vvs-installatørvirksomhed, 2) at der

foretages ændring af installationen, hvis der ved anvendelsen er en

sikkerhedsmæssig risiko, og 3) at der udbedres fejl og mangler ved

installationen. Det fremgår herefter af stk. 2, at omkostninger forbundet med

efterkommelse af påbud efter stk. 1 er for ejerens eller brugerens egen

regning.

Det foreslås som et nyt

§ 16, stk. 2, 1. pkt.,

at Sikkerhedsstyrelsen kan

påbyde, at en gasinstallation, der ikke overholder regler fastsat i medfør af

§ 5, stk. 1, nr. 2, skal afmonteres.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvor en ejer eller bruger ikke

efterkommer det påbud, som den pågældende har modtaget vedr. en

gasinstallation fra Sikkerhedsstyrelsen efter § 16, stk. 1, da kan

Sikkerhedsstyrelsen påbyde, at gasinstallationen afmonteres.

Bestemmelsen vil kun skulle anvendes i helt særlige tilfælde, hvor det er

konstateret eller der er en kraftig formodning for, at gasinstallationen udgør

en væsentlig risiko, hvis den anvendes. Det betyder også, at

Sikkerhedsstyrelsen skal vurdere, hvorvidt mindre indgribende

foranstaltninger kan anvendes, f.eks. forbud mod anvendelse eller

afbrydelse af gassen jf. lovens § 17, stk. 1 og 2, inden påbud om afmontering

anvendes.

Det foreslås endvidere i

§ 16, stk. 2, 2. pkt.,

at omkostninger forbundet med

afmonteringen sker for ejer eller brugers egen regning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den, som et påbud om

afmontering retter sig mod, er den, der skal afholde omkostningerne ved

afmonteringen.

Det er ejeren eller brugeren, der er ansvarlig for, at en gasinstallation udføres

og drives på en sådan måde, at den ikke frembyder fare for personer, husdyr

eller ejendom, jf. gassikkerhedslovens § 3. Derfor vil ejeren eller brugeren

også være nærmest til at afholde de omkostninger, der følger af at skulle

efterkomme et påbud, på samme vis, som det også er tilfældet ved påbud

efter lovens § 16, stk. 1.

Side 62/101

OFFENTLIG

UDKAST

Med bestemmelsen sikres det samtidigt, at den, der foretager afmonteringen

som følge af et påbud herom, er sikret omkostningsdækning for det udførte

arbejde.

Hvorvidt ejeren eller brugeren selv må afmontere gasinstallationen

afhænger af, om der allerede er sket afbrydelse af gassen eller ej. Hvis der

er gas tilsluttet installation, så skal afmonteringen foretages af en autoriseret

VVS-installatørvirksomhed. Hvis der allerede er sket afbrydelse af gassen

med korrekt afpropning, kan ejer eller bruger selv afmontere installationen.

Til nr. 21

Sikkerhedsstyrelsens kontrolbeføjelser følger af kapitel 4 i

gassikkerhedsloven. Kontrolbeføjelserne omfatter bl.a. styrelsen mulighed

for at udstede påbud efter §§ 15 og 16.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren

eller brugeren af et gasanlæg, 1) at der foretages eftersyn af hele eller dele

af anlægget af en relevant gasfaglig virksomhed, 2) at der foretages ændring

af anlægget, hvis der ved anvendelsen er en sikkerhedsmæssig risiko, og 3)

at der udbedres fejl og mangler ved anlægget. Det fremgår herefter af stk. 2,

at omkostninger forbundet med efterkommelse af påbud efter stk. 1 er for

ejers eller brugers egen regning.

En tilsvarende bestemmelse om påbud for så vidt angår gasinstallationer

følger herefter af § 16 i loven. Det fremgår således af stk. 1, at

Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren eller brugeren af en gasinstallation,

1) at der foretages eftersyn af hele eller dele af installationen af en

virksomhed med virksomhedsgodkendelse på gasområdet eller en

autoriseret vvs-installatørvirksomhed, 2) at der foretages ændring af

installationen, hvis der ved anvendelsen er en sikkerhedsmæssig risiko, og

3) at der udbedres fejl og mangler ved installationen. Det fremgår herefter

af stk. 2, at omkostninger forbundet med efterkommelse af påbud efter stk.

1 er for ejerens eller brugerens egen regning.

Såvel § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, foreslås ændret ved dette lovforslag ved

henholdsvis § 1, nr. 16-19.

For naturgasområdet følger muligheden for at give påbud af § 77, stk. 1, i

arbejdsmiljøloven, hvorefter Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om

Side 63/101

OFFENTLIG

UDKAST

forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af

loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks, f.eks.

ved standsning af arbejde, eller inden en frist.

Som konsekvens af ændringen i dette lovforslags § 1, nr. 2, hvor

rørledninger til gas eksplicit kommer til at fremgå af lovens

anvendelsesområde, foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse

tilsvarende §§ 15 og 16 med et i dette lovforslag foreslåede ændringer af

disse, vedrørende påbud til ejeren og brugeren af en rørledning ved at

indsætte en ny

§ 16 a.

Det foreslås i

§ 16 a, stk. 1,

Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren eller

brugeren af en rørledning, at få foretaget de i nr. 1 og 2 nævnte tiltag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsens mulighed

for at give påbud til ejeren eller brugeren af en rørledning vil fremgå særskilt

af loven fremfor som hidtil at være omfattet af bestemmelsen i lovens § 15

vedrørende gasanlæg. Bestemmelsen foreslås som en konsekvens af, at

rørledninger defineres særskilt i gassikkerhedsloven ved dette lovforslags §

1, nr. 6, fremfor som hidtil at være omfattet af definitionen af et gasanlæg.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

Det vil være hensigten med bestemmelsen, at den skal anvendes i

overensstemmelse med hensynene bag gassikkerhedslovens §§ 15 og 16 om

hhv. gasanlæg og gasinstallationer, blot for så vidt angår rørledninger og

under hensyn til de foreslåede ændringer af de pågældende bestemmelser,

som følger af dette lovforslag.

Et påbud vil kunne rette sig mod ejeren eller brugeren af en rørledning. Det

vil afhænge af en konkret vurdering, om det er ejeren eller brugeren, der er

nærmest til at modtage et påbud. Det vil oftest være ejeren, der er rette

modtager af et påbud, men i tilfælde hvor brugeren eksempelvis har

overtaget forpligtelsen til at vedligeholde en rørledning, vil det i stedet

kunne være brugeren, som et påbud vil skulle rettes mod. Det kan også være

tilfældet, hvor brugeren er nærmest til at opdage, hvis der skulle være sket

skade på en rørledning.

Det foreslås i

§ 16 a, stk. 1, nr. 1,

at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren

eller brugeren af en rørledning at foretage eftersyn eller verificering af hele

eller dele af rørledningen af en relevant gasfaglig virksomhed, og at

eventuelle fejl og mangler ved rørledningen udbedres.

Side 64/101

OFFENTLIG

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen kan give

ejeren eller brugeren af en rørledning et påbud om enten at foretage et

eftersyn eller en verificering af hele eller dele af denne, samtidig med at der

gives påbud om, at eventuelle fejl og mangler, som eftersynet eller

verificeringen måtte identificere, skal udbedres.

Bestemmelsen vil dog ikke være begrænset til at skulle indeholde påbud om

både eftersyn eller verificering og udbedring af fejl og mangler.

Sikkerhedsstyrelsen vil også kunne give påbud om udbedring af fejl og

mangler, uden at der skal foretages et forudgående eftersyn eller en

forudgående verificering.

Hvorvidt der vil skulle gives påbud om eftersyn eller verificering og

udbedring af fejl og mangler, eller blot påbud om udbedring af fejl og

mangler, vil afhænge af den konkrete sag, herunder også af farligheden af

de fejl og mangler, der måtte være konstateret under sagens behandling. Er

der eksempelvis konstateret et større gasudslip fra en rørledning, er det ikke

nødvendigt at påbyde eftersyn eller verificering, da fejlen allerede er

konstateret. Er der i stedet i forbindelse med kontrol af en rørledning fundet

fejl på en samling, hvor det er sandsynligt, at den konstaterede fejl vil

forekomme på øvrige samlinger på rørledningen, eller hvor rørledningen i

øvrigt er i dårlig stand, kan et eftersyn eller en verificering af rørledningen

være påkrævet med henblik på at afværge faren ved ledningen og finde

eventuelle andre samlingsfejl.

Den foreslåede bestemmelse vil både være relevant at anvende i de tilfælde,

hvor Sikkerhedsstyrelsen på et kontrolbesøg har konstateret fejl og mangler

på en rørledning og i de tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen af anden årsag

har grund til at tro, at rørledningen er farlig, men ikke selv har konstateret

alle konkrete fejl og mangler. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor ejer

eller bruger selv har oplyst om fejl eller skader på rørledningen, eller hvor

Sikkerhedsstyrelsen fra anden myndighed eller tredjepart er blevet oplyst

om fejl eller mangler på en rørledning.

Hvorvidt der vil skulle gives påbud om eftersyn eller verificering vil ofte

afhænge af, hvor rørledningen er placeret. Et eftersyn er således et fysisk

eftersyn, hvor rørledningens tilstand tilses ved bl.a. at inspicere selve røret.

En verificering behøver omvendt ikke at skulle foretages ved fysisk at tilse

røret. Det kan i stedet ske ved, at der foretages en efterprøvning af de

Side 65/101

OFFENTLIG

UDKAST

trykprøver, der tidligere er foretaget på røret. På naturgasområdet vil

hovedparten af et rørledningssystem være placeret i jord. Det vil derfor ikke

være muligt at foretage et eftersyn af rørledningen, uden at jordet rundt om

rørledningen fjernes, hvilket kan medføre en uforholdsmæssigt stor

omkostning for ejeren eller brugeren af en rørledning. Her kan det derfor

være mere proportionalt at udstede et påbud om verificering af rørledningen.

Med relevant gasfaglig virksomhed forstås en virksomhed, der besidder den

fornødne kompetence og viden om den specifikke rørledningstype. Det kan

være en autoriseret vvs-installatørvirksomhed eller en virksomhed med

virksomhedsgodkendelse på gasområdet, men det vil også kunne være en

rådgivende virksomhed eller en servicevirksomhed. Der er således ikke krav

om, at en relevant gasfaglig virksomhed er autoriseret eller

virksomhedsgodkendt af Sikkerhedsstyrelsen, men virksomheden skal have

de relevante kompetencer til at foretage eftersynet eller verificeringen og

opfylde de krav, som følger af reglerne om at kunne foretage det pågældende

eftersyn eller den pågældende verificering.

Et påbud om, at der skal foretages eftersyn eller verificering vil oftest blive

meddelt til den, der ejer en rørledning. Det kan dog ud fra en konkret

vurdering, f.eks. i erhvervslejemål, være relevant at meddele påbuddet til

brugeren af rørledningen.

Det foreslås i

§ 16 a, stk. 1, nr. 2,

at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren

eller brugeren af en rørledning at foretage ændring af rørledningen, hvis der

ved anvendelsen er en sikkerhedsmæssig risiko.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen får

beføjelse til at give påbud i tilfælde, hvor der ikke er tale om fejl og mangler

på en rørledning, men hvor anvendelsen af rørledningen kan medføre fare

for personer, husdyr og ejendom. Der vil f.eks. kunne meddeles påbud om

opsætning af ekstra sikkerhedsanordninger, som en gasdetektor eller

sikkerhedsventil eller ombygning af rørledningen, så den eksempelvis føres

uden om et område, hvor ledningen ellers vil kunne føre til fare for personer

i dette område.

Det foreslås i

§ 16 a, stk. 2,

at omkostninger forbundet med at efterkomme

et påbud i henhold til stk. 1 er for ejers eller brugers egen regning.

Side 66/101

OFFENTLIG

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den, som påbuddet efter det

foreslåede stk. 1, nr. 2 eller 3, er rettet mod, selv skal afholde de

omkostninger, som måtte opstå som følge af at efterkomme påbuddet.

Ejeren eller brugeren af en rørledning har efter § 3 i gassikkerhedsloven, jf.

den foreslåede ændring heraf i dette lovforslags § 1, nr. 8, ansvaret for, at

rørledningen udføres og drives på en sådan måde, at det ikke frembyder fare

for personer, husdyr eller ejendom. Påbud efter det foreslåede stk. 1 vil alene

blive meddelt i tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen har grund til at tro, at

rørledningen

kan forvolde fare.

I overensstemmelse med

gassikkerhedslovens § 3 vil det derfor også være ejeren eller brugeren, der

skal afholde de udgifter, som er forbundet med påbud efter stk. 1. Med

bestemmelsen sikres det samtidigt, at den, der f.eks. foretager eftersynet

eller verificeringen som følge af et påbud herom er sikret

omkostningsdækning for det udførte arbejde.

Til nr. 22

Det følger af definitionen af et gasanlæg i § 2, nr. 2, i gassikkerhedsloven,

at til gasanlæg hører også stik- og distributionsledninger.

Det fremgår af § 17, stk. 1, i gassikkerhedsloven, at Sikkerhedsstyrelsen kan

forbyde ejeren eller brugeren at anvende gasanlæg og gasinstallationer, der

ikke overholder regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller

sikkerhedskravet i § 3.

Det foreslås, at i

§ 17, stk. 1,

ændres »og gasinstallationer« til »,

gasinstallationer eller rørledninger« og »§ 5, stk. 1, nr. 1 eller 2,« ændres til

»§ 5, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3,«.

Den første ændring i bestemmelsen foreslås som en konsekvens af, at

rørledninger defineres særskilt i gassikkerhedsloven med dette lovforslags

§ 1, nr. 6, fremfor som hidtil at være omfattet af definitionen af et gasanlæg.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

§ 17, stk. 1, i gassikkerhedsloven vil fremadrettet også finde anvendelse for

naturgasområdet som følge af, at naturgasområdet foreslås omfattet af

gassikkerhedslovens anvendelsesområde med dette lovforslags § 1, nr. 3.

Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Side 67/101

OFFENTLIG

UDKAST

Den anden ændring af bestemmelsen foreslås som en konsekvens af

ændringen af gassikkerhedslovens § 5, stk. 1, der foreslås med dette

lovforslags § 1, nr. 9, hvor det i et nyt nr. 3 foreslås, at erhvervsministeren

kan fastsætte regler om udførelse, drift og vedligehold af rørledninger og

arbejde i nærheden af etablerede rørledninger. Der henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 23

Det følger af definitionen af et gasanlæg i § 2, nr. 2, i gassikkerhedsloven,

at til gasanlæg hører også stik- og distributionsledninger.

Det fremgår af § 17, stk. 1, i gassikkerhedsloven, at Sikkerhedsstyrelsen kan

forbyde ejeren eller brugeren at anvende gasanlæg og gasinstallationer, der

ikke overholder regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller

sikkerhedskravet i § 3.

Det fremgår herefter af § 17, stk. 2, 1. pkt., at overtrædes et forbud efter stk.

1, kan Sikkerhedsstyrelsen lade gasforsyningen til anlægget eller

installationen afbryde.

Det foreslås, at i

§ 17, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »eller installationen« til »,

installationen eller rørledningen«.

Ændringen i bestemmelsen foreslås som en konsekvens af, at rørledninger

defineres særskilt i gassikkerhedsloven med dette lovforslags § 1, nr. 6,

fremfor som hidtil at være omfattet af definitionen af et gasanlæg. Der

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

§ 17, stk. 2, 1. pkt., i gassikkerhedsloven vil fremadrettet også finde

anvendelse for naturgasområdet som følge af, at naturgasområdet foreslås

omfattet af gassikkerhedslovens anvendelsesområde med dette lovforslags

§ 1, nr. 3. Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 24

Det fremgår af § 1, stk. 1, i gassikkerhedsloven, at loven gælder for

gasanlæg og gasinstallationer. Det fremgår herefter af stk. 2, at loven

endvidere gælder for gas, der indgår ved brug af gasanlæg, gasinstallationer

og gasmateriel.

Side 68/101

OFFENTLIG

UDKAST

Det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 4, i samme lov, at erhvervsministeren kan

fastsætte regler om gaskvalitet. Denne bemyndigelse er udmøntet ved

bekendtgørelse nr. 230 af 21. marts 2018 om gaskvalitet, hvori der er fastsat

en række krav til kvaliteten af den gas, der anvendes i Danmark, herunder

forpligtelser for den, der leverer gassen.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at bekendtgørelsen fastsætter

krav til kvaliteten af brændbare gasser, der indgår ved brug af gasanlæg,

gasinstallationer og gasmateriel i henhold til anvendelsesområdet i

gassikkerhedsloven. Det fremgår herefter af stk. 2, at den, der leverer

brændbare gasser, jf. stk. 1, er ansvarlig for at leve op til kravene i

bekendtgørelsen.

Det følger af §§ 15 og 16 i gassikkerhedsloven, at Sikkerhedsstyrelsen kan

påbyde ejeren eller brugeren af henholdsvis et gasanlæg eller en

gasinstallation at foretage forskellige tiltag i tilfælde af fejl, mangler eller

fare i øvrigt ved anlægget eller installationen.

Gassikkerhedsloven indeholder imidlertid ikke bestemmelser om, at

Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde den, der leverer gas, at foretage tiltag, hvis

det er selve den leverede gas, der er farlig, og ikke gasanlægget,

gasinstallationen eller gasmateriellet. Der er heller ikke fastsat

bestemmelser herom i bekendtgørelse nr. 230 af 21. marts 2018 om

gaskvalitet.

Derfor foreslås en ny bestemmelse i

§ 18.

Det foreslås i

§ 18, stk. 1,

at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde den, der leverer

en brændbar gas, at tilbagekalde eller standse levering af gas, hvis gassen

ikke lever op til reglerne i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne

lov, jf. § 5, stk. 1, nr. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i tilfælde hvor en brændbar gas

ikke lever op til de krav til kvaliteten af gassen, som er fastsat i

gassikkerhedsloven eller regler i medfør heraf, da kan Sikkerhedsstyrelsen

påbyde, at gassen tilbagekaldes eller at levering af gassen standses.

Ved brændbar gas forstås en gas, der kan antændes. Brændbare gasser er

f.eks. propan, butan og brint m.v. Eksempler på gasser, der ikke i sig selv er

brændbare er nitrogen og kuldioxid. Gasser vil dog ofte bestå af flere

Side 69/101

OFFENTLIG

UDKAST

forskellige komponenter, der tilsammen danner en bestemt gastype. Derfor

kan der eksempelvis indgå både nitrogen og kuldioxid i en brændbar gas, så

længe der er tale om små mængder.

Den, der leverer en gas, er den person eller virksomhed, der forsyner et

gasanlæg, en installation eller en rørledning med gas, eller leverer eller

påfylder flasker med gas. Der vil ofte være tale om et

gasdistributionsselskab, men der kan også være tale om private aktører.

Bestemmelsen vil bidrage til at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen kan reagere i

de tilfælde, hvor det hverken er gasanlægget, gasinstallationen, rørledningen

eller gasmateriellet, der ikke lever op til kravene, men hvor det derimod er

selve gassen, der ikke lever op til kravene, uden at det dog kan konstateres,

at gassen i sig selv udgør en fare.

Dette vil navnlig være tilfældet, hvor en flaskegas ikke er tilsat tilstrækkelig

odorant. Tilsætning af odorant i gas fungerer som en fareforanstaltning, der

sikrer, at brugeren kan lugte, hvis der sker udslip af gassen. Manglende eller

utilstrækkelig odorant i en gas gør derfor ikke, at gassen i sig selv udgør en

større fare end gas med odorant. Ved gasudslip vil gassen således kunne

antænde uanset om der er tilsat odorant. Den manglende odorant vil

imidlertid kunne være medvirkende til, at et gasudslip ikke opdages tidsnok

til, at der kan træffes de fornødne foranstaltninger til, at der ikke sker

antændelse af gassen eller forgiftning som følge af gasudslippet. Derfor vil

det i sådanne tilfælde være afgørende, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne

påbyde, at gassen tilbagekaldes eller at levering af gassen standses.

Ved tilbagekaldelse forstås enhver foranstaltning med henblik på brugerens

returnering af gassen, der ikke lever op til gældende regler, og som tidligere

har været leveret eller stillet til rådighed for brugeren. Påbud om

tilbagekaldelse anvendes kun, når andre forholdsregler ikke er tilstrækkelige

til at forebygge risici. Tilbagekaldelse er relevant, hvis de risici, gassen

frembyder, ikke kan forebygges på anden vis.

At standse levering vil omhandle tilfælde, hvor dele af gassen endnu ikke er

leveret til brugeren. Ved leveringsstandsning forpligtes leverandøren til at

stoppe leveringen af den resterende gas, der endnu ikke er nået ud til

brugerne.

Side 70/101

OFFENTLIG

UDKAST

Sikkerhedsstyrelsen vil skulle anvende det tiltag, der er passende, henset til

hvilke regler og krav, som gassen ikke lever op til, og hvilke risici den

manglende overholdelse af kravene medfører.

Det foreslås i

§ 18, stk. 2, 1. pkt.,

at Sikkerhedsstyrelsen samtidig med påbud

efter stk. 1 kan udstede et midlertidigt forbud mod levering, markedsføring

eller anden tilgængeliggørelse af gassen, hvis handlingerne vurderes at

kunne udgøre en risiko.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i tilfælde, hvor levering,

markedsføring eller anden tilgængeliggørelse af en gas, der ikke overholder

kravene, vil udgøre en risiko, da kan Sikkerhedsstyrelsen også udstede et

midlertidigt forbud mod levering, markedsføring eller anden

tilgængeliggørelse af gassen.

Det vil være et krav for at udstede forbuddet, at det udstedes samtidig med

et påbud efter det foreslåede stk. 1. Dette vil betyde, at den pågældende

gasarts manglende opfyldelse af kravene, vil skulle kunne føre til et påbud

efter det foreslåede stk. 1, for at der samtidig kan udstedes forbud efter den

foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 2, 1. pkt.

Det vil endvidere være en forudsætning for at udstede et forbud efter

bestemmelsen, at levering, markedsføring eller anden tilgængeliggørelse af

gassen vil kunne udgøre en risiko. Dette indebærer, at det ikke nødvendigvis

vil skulle konstateres, at der er en risiko ved f.eks. levering af gassen. Det

vil være tilstrækkeligt, at Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at der er en potentiel

risiko ved, at gassen leveres, markedsføres eller tilgængeliggøres på anden

vis.

Endelig vil det også være en forudsætning, at der alene er tale om et

midlertidig forbud. Forbuddet vil således skulle fastsættes til at gælde i en

bestemt periode.

Det foreslås i

§ 18, stk. 2, 2. pkt.,

at forbuddets varighed ikke kan strække

sig ud over, hvad der er nødvendigt for at træffe foranstaltninger til brug for

undersøgelser eller vurderinger af gassens sikkerhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den varighed et forbud, som

Sikkerhedsstyrelsen kan udstede efter 1. pkt., skal gælde, ikke må være

Side 71/101

OFFENTLIG

UDKAST

længere end den periode, som er nødvendig for at undersøge og vurdere den

pågældende gas’ sikkerhed.

Sikkerhedsstyrelsen vil herefter skulle foretage en vurdering af, hvor lang

tid det er nødvendigt at opretholde et forbud for, at den pågældende gas kan

blive undersøgt og vurderet. Det vil samtidig betyde, at i det tilfælde, hvor

der er udstedt forbud mod eksempelvis levering af gas, og hvor

undersøgelsen efterfølgende viser, at gassen er tilstrækkeligt sikker, da vil

Sikkerhedsstyrelsen straks skulle ophæve forbuddet, når styrelsen får

kendskab til resultaterne af undersøgelsen.

Til nr. 25

Det fremgår af § 23, stk. 1, i gassikkerhedsloven, at Sikkerhedsstyrelsen kan

oplyse offentligheden om faren ved gasanlæg og gasinstallationer, når der

er meddelt et påbud eller et forbud efter § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, eller § 17,

stk. 1.

Efter lovens § 15, stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen påbyde ejeren eller

brugeren af et gasanlæg, 1) at der foretages eftersyn af hele eller dele af

anlægget af en relevant gasfaglig virksomhed, 2) at der foretages ændring

af anlægget, hvis der ved anvendelsen er en sikkerhedsmæssig risiko, og 3)

at der udbedres fejl og mangler ved anlægget.

Efter lovens § 16, stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen påbyde ejeren eller

brugeren af en gasinstallation, 1) at der foretages eftersyn af hele eller dele

af installationen af en virksomhed med virksomhedsgodkendelse på

gasområdet eller en autoriseret vvs-installatørvirksomhed, 2) at der

foretages ændring af installationen, hvis der ved anvendelsen er en

sikkerhedsmæssig risiko, og 3) at der udbedres fejl og mangler ved

installationen.

Efter lovens § 17, stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen forbyde ejeren eller

brugeren at anvende gasanlæg og gasinstallationer, der ikke overholder

regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller sikkerhedskravet i §

Det foreslås, at der foretages en ændring i

§ 23, stk. 1,

hvor der efter »§ 16,

stk. 1,« indsættes »§ 16 a, stk. 1,«.

Side 72/101

OFFENTLIG

UDKAST

Ændringen foreslås som følge af, at der med dette lovforslags § 1, nr. 21,

foreslås en ny påbudsbestemmelse i gassikkerhedsloven § 16 a, der gælder

for rørledninger. Den foreslåede bestemmelse i § 16 a svarer i den henseende

til lovens §§ 15 og 16 om henholdsvis gasanlæg og gasinstallationer.

Rørledninger foreslås således også særskilt defineret i gassikkerhedsloven

med dette lovforslags § 1, nr. 6, fremfor som hidtil at være omfattet af

definitionen af et gasanlæg. Der henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 6 og 21.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil medføre, at

Sikkerhedsstyrelsen vil få hjemmel til at offentliggøre alle nødvendige

oplysninger til identifikation af en rørledning, der udgør en fare, og hvor

ejeren eller brugeren har modtaget et påbud efter det foreslåede § 16 a, stk.

Offentliggørelsen vil skulle indeholde informationer, der er egnede til at

identificere rørledningen, f.eks. en beskrivelse eller et billede af den

pågældende rørledning. Offentliggørelsen kan ske på flere måder, f.eks. ved

at lægge oplysningerne på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside eller på sociale

medier. Det kan også være muligt at oplyse via nyhedsmedier eller andre

medier.

Til nr. 26

Et gasdistributionsselskab defineres i § 2, nr. 5, i gassikkerhedsloven som

en virksomhed, der ejer eller vedligeholder gasforsyningssystemet og

distribuerer gas til gasinstallationer, og som er godkendt af

Sikkerhedsstyrelsen. Virksomheder, der fylder gastanke og fylder og

distribuerer gasflasker i henhold til denne lov, betragtes også som

gasdistributionsselskaber.

Et gasdistributionsselskabs forpligtelse til at føre kontrol efter

gassikkerhedsloven følger af lovens § 24. Heraf fremgår det af stk. 1, at

gasdistributionsselskaber skal føre kontrol med gasinstallationer og visse

gasanlæg efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3.

Det er forudsat i de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at

gasdistributionsselskaberne vil være forpligtet til at varetage

myndighedsopgaver som udførelse af kontrol med gasinstallationer og visse

gasanlæg samt sagsbehandling inden for eget forsyningsområde. Ved visse

gasanlæg forstås gasdistributionsselskabernes egne gasledninger, herunder

Side 73/101

OFFENTLIG

UDKAST

stikledninger, som er omfattet af lovens anvendelsesområde, jf.

Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 73 som fremsat, side 23.

Det fremgår endvidere af gassikkerhedslovens § 5, stk. 1, nr. 3, der med

lovforslagets § 1, nr. 9, bliver til § 5, stk. 1, nr. 4, at erhvervsministeren kan

fastsætte regler om godkendelse af og forpligtelser for

gasdistributionsselskaber. Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte reglerne

ved bekendtgørelse nr. 240 af 23. marts 2018 om gasdistributionsselskaber.

Det foreslås, at i

§ 24, stk. 1,

ændres »gasinstallationer og visse gasanlæg«

til »gasanlæg, gasinstallationer og rørledninger« og »§ 5, stk. 1, nr. 3.«

ændres til »§ 5, stk. 1, nr. 4.«

Den første ændring i bestemmelsen foreslås som en konsekvens af, at

rørledninger defineres særskilt i gassikkerhedsloven med dette lovforslags

§ 1, nr. 6, fremfor som hidtil at være omfattet af definitionen af et gasanlæg.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

Den anden ændring af bestemmelsen foreslås som en konsekvens af den

ændring af lovens § 5, stk. 1, der foreslås ved dette lovforslags § 1, nr. 9,

hvorefter § 5, stk. 1, nr. 3, bliver til nr. 4.

De foreslåede ændringer vil ikke have til hensigt at ændre på

gasdistributionsselskabernes forpligtelser efter bestemmelsen.

Til nr. 27

Et gasdistributionsselskab defineres i § 2, nr. 5, i gassikkerhedsloven som

en virksomhed, der ejer eller vedligeholder gasforsyningssystemet og

distribuerer gas til gasinstallationer, og som er godkendt af

Sikkerhedsstyrelsen. Virksomheder, der fylder gastanke og fylder og

distribuerer gasflasker i henhold til gassikkerhedsloven, betragtes også som

gasdistributionsselskaber.

Et gasdistributionsselskabs forpligtelse til at føre kontrol efter

gassikkerhedsloven følger af lovens § 24. Heraf fremgår det af stk. 1, at

gasdistributionsselskaber skal føre kontrol med gasinstallationer og visse

gasanlæg efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår herefter af § 24, stk. 2, at gasdistributionsselskaber kan udstede

påbud eller forbud efter § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, eller § 17, stk. 1.

Side 74/101

OFFENTLIG

UDKAST

Efter § 15, stk. 1, kan gasdistributionsselskaber påbyde ejeren eller brugeren

af et gasanlæg, 1) at der foretages eftersyn af hele eller dele af anlægget af

en relevant gasfaglig virksomhed, 2) at der foretages ændring af anlægget,

hvis der ved anvendelsen er en sikkerhedsmæssig risiko, og 3) at der

udbedres fejl og mangler ved anlægget.

Gasdistributionsselskaber kan også efter § 16, stk. 1, påbyde ejeren eller

brugeren af en gasinstallation, 1) at der foretages eftersyn af hele eller dele

af installationen af en virksomhed med virksomhedsgodkendelse på

gasområdet eller en autoriseret vvs-installatørvirksomhed, 2) at der

foretages ændring af installationen, hvis der ved anvendelsen er en

sikkerhedsmæssig risiko, og 3) at der udbedres fejl og mangler ved

installationen.

Endelig kan gasdistributionsselskaberne efter § 17, stk. 1, forbyde ejeren

eller brugeren at anvende gasanlæg og gasinstallationer, der ikke overholder

regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller sikkerhedskravet i §

Det foreslås, at der i

§ 24, stk. 2,

efter »§ 16, stk. 1,« indsættes »§ 16 a, stk.

1,«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasdistributionsselskaberne

også får mulighed for at udstede påbud til ejeren eller brugeren af en

rørledning efter § 16 a, stk. 1, som foreslås tilføjet gassikkerhedsloven med

dette lovforslags § 1, nr. 21.

Den

foreslåede

ændring

bestemmelsen

vil

sikre,

gasdistributionsselskaberne fortsat vil kunne føre en tilstrækkelig kontrol

efter de forpligtelser, som selskaberne allerede har i dag.

Gasdistributionsselskaberne fører således allerede kontrol med egne

gasledninger, dvs. rørledninger hvortil de distribuerer gas. For at kunne føre

en effektiv kontrol med disse rørledninger, vil de også skulle have mulighed

for at give påbud til ejeren eller brugeren af disse rørledninger.

Ændringen foreslås som en konsekvens af, at rørledninger defineres særskilt

i gassikkerhedsloven ved dette lovforslags § 1, nr. 6, hvorefter der foreslås

en ny særskilt påbudsbestemmelse for så vidt angår rørledninger i § 16 a,

ved dette lovforslags § 1, nr. 21.

Side 75/101

OFFENTLIG

UDKAST

Gasdistributionsselskaberne vil kunne anvende § 16 a, stk. 1, i forbindelse

med deres kontrol efter § 24, stk. 1, på samme vis, som Sikkerhedsstyrelsen

kan anvende den i forbindelse med kontrollen efter § 12, stk. 1. Der henvises

til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21.

Til nr. 28

Et gasdistributionsselskab defineres i § 2, nr. 5, i gassikkerhedsloven som

en virksomhed, der ejer eller vedligeholder gasforsyningssystemet og

distribuerer gas til gasinstallationer, og som er godkendt af

Sikkerhedsstyrelsen. Virksomheder, der fylder gastanke og fylder og

distribuerer gasflasker i henhold til denne lov, betragtes også som

gasdistributionsselskaber.

Et gasdistributionsselskabs forpligtelse til at føre kontrol efter

gassikkerhedsloven følger af lovens § 24. Heraf fremgår det af stk. 1, at

gasdistributionsselskaber skal føre kontrol med gasinstallationer og visse

gasanlæg efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3. Efter stk. 2, kan

gasdistributionsselskaber udstede påbud eller forbud efter § 15, stk. 1, § 16,

stk. 1, eller § 17, stk. 1.

Det fremgår herefter af § 24, stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med

godkendelse af et gasdistributionsselskab kan stille krav om habilitet, om

tekniske kvalifikationer og om ansvarsforsikring. Sikkerhedsstyrelsen kan

endvidere stille krav om, at påbud eller forbud indeholder oplysning om

klageadgang, jf. § 30, stk. 2. Efter § 24, stk. 4, kan ansatte hos

gasdistributionsselskaber, jf. stk. 1, pålægges strafansvar efter straffelovens

§§ 152-152 f.

Det fremgår endvidere af § 29, stk. 2, i gassikkerhedsloven, at

gasdistributionsselskabernes omkostninger ved kontrol og udførelse af det

sikkerhedstekniske arbejde, der udføres i medfør af bestemmelser fastsat

efter § 5, og de omkostninger, der er nævnt i stk. 1, skal refunderes af det

selskab, der opkræver gasdistributionsafgiften hos forbrugeren.

Det foreslås, at der i

§ 24

indsættes et nyt

stk. 5,

hvorefter

gasdistributionsselskabernes omkostninger ved kontrol og udførelse af det

sikkerhedstekniske arbejde, der udføres i medfør af stk. 1, skal refunderes

af det selskab, der opkræver gasdistributionsafgiften hos forbrugeren.

Side 76/101

OFFENTLIG

UDKAST

Bestemmelsen foreslås som en konsekvens af, at der foreslås en nyaffattelse

af lovens § 29 med dette lovforslags § 1, nr. 33, hvorved den nuværende §

29, stk. 2, udgår af bestemmelsen. Den foreslåede bestemmelse i det nye §

24, stk. 5, er således enslydende med den nuværende bestemmelse i § 29,

stk. 2.

Bestemmelsen vil ikke føre til en ændring i, hvordan

gasdistributionsselskabernes omkostninger ved kontrol og udførelse af

sikkerhedsteknisk arbejde refunderes.

Til nr. 29

Gassikkerhedslovens kapitel 5 indeholder § 25, hvoraf det fremgår, at

erhvervsministeren rådfører sig med Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed,

der er nedsat i henhold til elsikkerhedslovens kapitel 5, om den

sikkerhedstekniske udvikling på gasområdet.

Overskriften til kapitel 5 er således

”Rådet for El-

og Gasteknisk

Sikkerhed”.

Det foreslås, at

overskriften

til kapitel 5 ændres til ”Godkendelse

tredjepart”.

Ændringen foreslås som konsekvens af, at lovens § 25 foreslås ophævet med

dette lovforslags § 1, nr. 30, og at der i § 1, nr. 31, foreslås indsat en ny § 25

a, hvorefter Sikkerhedsstyrelsen kan udpege virksomheder eller offentlige

myndigheder

til

gennemføre

godkendelses-

overensstemmelsesvurderingsopgaver, der relaterer sig til brint, såkaldte

tredjeparter.

Den foreslåede ændring vil således medføre, at overskriften til kapitel 5 vil

afspejle indholdet af kapitlet, som foreslås lovforslagets § 1, nr. 31.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 30 og 31.

Til nr. 30

Det fremgår af § 25 i gassikkerhedsloven, at erhvervsministeren rådfører sig

med Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, der er nedsat i henhold til

elsikkerhedslovens kapitel 5, om den sikkerhedstekniske udvikling på

gasområdet.

Side 77/101

OFFENTLIG

UDKAST

Bestemmelsen om Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed i kapitel 5 i

elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelsen nr. 26 af 10. januar 2019, blev

nyaffattet ved § 3, nr. 2, i lov nr. 637 af 11. juni 2024 om ændring af lov om

fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og

markedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om tilgængelighedskrav for

produkter og tjenester.

Det fremgår i § 25, stk. 1, i elsikkerhedsloven, at erhvervsministeren kan

etablere Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, som yder rådgivning til

ministeren vedrørende den sikkerhedstekniske udvikling på el- og

gasområdet. Det følger herefter af § 25, stk. 2, at erhvervsministeren kan

fastsætte nærmere regler om rådet, herunder om sammensætning og

opgaver.

Det er bl.a. anført i bemærkningerne til bestemmelsen, at det er hensigten,

at rådet vil skulle beskæftige sig med gasteknisk sikkerhed inden for

Sikkerhedsstyrelsens ressortområde. Derudover vil rådet i nødvendigt

omfang kunne beskæftige sig med spørgsmål af sikkerhedsteknisk

betydning inden for autorisationsområdet. Bestemmelsen vil medføre, at

erhvervsministeren ikke er forpligtet til at nedsætte og rådføre sig med rådet,

som det er tilfældet efter den gældende § 25 i elsikkerhedsloven, jf.

Folketingstidende 2023-24 tillæg A, L 120 som fremsat, side 41.

De nærmere regler for etableringen af og opgaverne for Rådet for El- og

Gasteknisk Sikkerhed er fastsat i bekendtgørelse nr. 1170 af 14. november

2024 om Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed.

Det foreslås, at

§ 25

ophæves.

Ophævelsen forslås som en konsekvens af, at Rådet for El- og Gasteknisk

Sikkerhed kan etableres efter elsikkerhedsloven, og at det også efter

elsikkerhedsloven er fastlagt, at erhvervsministeren kan rådføre sig med

rådet om gasteknisk sikkerhed inden for Sikkerhedsstyrelsens ressort.

Ophævelsen vil således ikke ændre ved Rådet for El- og Gasteknisk

Sikkerhed.

Til nr. 31

Gassikkerhedsloven indeholder ikke bestemmelser om godkendelse af

tredjeparter.

Side 78/101

OFFENTLIG

UDKAST

Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelsen i gassikkerhedslovens kapitel

Det foreslås i

§ 25 a, stk. 1,

at Sikkerhedsstyrelsen efter ansøgning kan

udpege private og offentlige virksomheder samt offentlige myndigheder til

at gennemføre godkendelses- og overensstemmelsesvurderingsopgaver af

opgaver, der relaterer sig til brint efter bekendtgørelse om sikkerhed for

gasanlæg og bekendtgørelse om sikkerhed for rørledninger til gas.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen kan

udpege virksomheder eller myndigheder som såkaldte tredjepartsorganer til

at gennemføre bestemte opgaver, der relaterer sig til brint.

De udpegede tredjeparter skal være en uafhængig tredjepart, der skal

gennemføre godkendelses- og overensstemmelsesvurderingsopgaver. Det

betyder, at de vil skulle godkende, verificere eller lignende, at det

pågældende anlæg, den pågældende rørledning eller bestemte dele af disse,

som skal anvendes til brint, lever op til kravene.

Bestemmelsen vil kun give Sikkerhedsstyrelsen mulighed for at udpege

tredjeparter til opgaver, der vedrører brint. Det vil således ikke være muligt

at udpege tredjeparter vedrørende andre gasarter.

Kravene til at blive udpeget som tredjepartsorgan og hvilke opgaver, de

udpegede tredjeparter skal udføre, vil blive fastsat som følge af

bemyndigelsen i det foreslåede stk. 2 nedenfor.

Det foreslås i

§ 25 a, stk. 2,

at erhvervsministeren kan fastsætte regler om

udpegning, herunder om ansøgning, akkreditering, tilsyn og kontrol med

udpegede virksomheder og myndigheder, og om, hvilke opgaver den

udpegede skal udføre.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere

regler om hvilke krav en virksomhed skal opfylde for at blive udpeget som

tredjepart. Herudover vil bestemmelsen også kunne anvendes til at fastsætte

regler om, præcis hvilke opgaver en udpeget tredjepart skal kunne udføre.

Det forventes at bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte krav om

f.eks. hvilke kompetencer tredjeparten eller ansatte hos tredjeparten skal

være i besiddelse af, og at tredjeparten skal være uafhængig. Der vil også

Side 79/101

OFFENTLIG

UDKAST

kunne fastsættes krav om, at tredjeparten skal være akkrediteret til udførelse

af bestemte typer af opgaver.

Det forventes endvidere, at bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte

krav om konkret hvilke opgaver, udpegede tredjeparter skal kunne udføre

inden for brintsektoren.

Til nr. 32

Gassikkerhedslovens anvendelsesområde fremgår af lovens § 1.

Det fremgår af § 1, stk. 1, at loven gælder for gasanlæg og gasinstallationer.

Det fremgår af stk. 2, at loven endvidere gælder for gas, der indgår ved brug

af gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel.

Gasmateriel er dermed ikke i sig selv omfattet af gassikkerhedsloven. Regler

og krav til gasmateriel blev således med vedtagelse af lov nr. 799 af 9. juni

2020 om produkter og markedsovervågning fjernet fra gassikkerhedslovens

anvendelsesområde fra den 1. juli 2020.

Det fremgår af § 28, stk. 1, i gassikkerhedsloven, at erhvervsministeren kan

fastsætte regler om, at administrative forskrifter udstedt i medfør af denne

lov, som indeholder krav til virksomheder, gasanlæg, gasinstallationer og

gasmateriel m.v., og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne

forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.

Det foreslås, at i § 28, stk. 1, ændres »gasmateriel« til »rørledninger«.

Ændringen foreslås som konsekvens af, at gasmateriel siden 1. juli 2020

ikke har været omfattet af gassikkerhedslovens anvendelsesområde, og at

rørledninger defineres særskilt i gassikkerhedsloven med dette lovforslags

§ 1, nr. 6, fremfor som hidtil at være omfattet af definitionen af et gasanlæg.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

Den foreslåede ændring vil ikke i øvrigt ændre på anvendelse af

bemyndigelsen i § 28, stk. 1, idet erhvervsministeren i forvejen kunne

fastsætte regler om, at administrative forskrifter, som indeholder krav til

rørledninger, der henvises til i forskrifterne, ikke indføres i Lovtidende, da

rørledninger hidtil har været omfattet af definition i gasanlæg.

Bemyndigelsen vil dog fremover også kunne anvendes inden for

naturgasområdet som følge af, at naturgas foreslås omfattet af

Side 80/101

OFFENTLIG

UDKAST

gassikkerhedslovens anvendelsesområde ved dette lovforslags § 1, nr. 3.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 33

Det fremgår af § 29, stk. 1, i gassikkerhedsloven, at udgifterne til

Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på gasområdet dækkes af afgifter, som

opkræves hos gasdistributionsselskaberne, i det omfang gebyrer og

indtægter ikke dækker udgifterne. Afgiftens størrelse fastsættes på de årlige

bevillingslove. I stk. 2, er det fastsat, at gasdistributionsselskabernes

omkostninger ved kontrol og udførelse af det sikkerhedstekniske arbejde,

der udføres i medfør af bestemmelser fastsat efter § 5, og de omkostninger,

der er nævnt i stk. 1, skal refunderes af det selskab, der opkræver

gasdistributionsafgiften hos forbrugeren. Det følger herefter af stk. 3, at

erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling af omkostninger

forbundet med Sikkerhedsstyrelsens kontrol efter §§ 12-22.

Bestemmelserne i § 29, stk. 1 og 3, finder imidlertid ikke længere

anvendelse efter den oprindelige finansieringsmodel. Med Finansloven i

2024 blev der besluttet en omlægning af gebyrmodellen på gasområdet, som

også fremgår af Finanslov for finansåret 2025.

Den gældende gebyrmodel for gasområdet følger således af § 08.22.41,

Tekstanmærkning nr. 102 i Finanslov for finansåret 2025.

Her fremgår det af stk. 1, at erhvervsministeren bemyndiges til i 2025 at

opkræve et gasgebyr på 26,2 mio. kr. til dækning af Sikkerhedsstyrelsens

omkostninger på gasområdet, i det omfang disse ikke dækkes af øvrige

indtægter eller gebyrer.

Det fremgår herefter af stk. 2, at gebyret opkræves hos gasaktører, der

afregner punktafgifter til Skattestyrelsen på relevante gasarter omfattet af

Sikkerhedsstyrelsens markedsovervågning. Gebyret fordeles på baggrund af

den enkelte gasaktørs markedsandel på det danske marked. Vurderingen af

den enkelte aktørs markedsandel foretages på baggrund af aktørens

forholdsmæssige andel af de samlede punktafgifter på de omfattede gasarter

indberettet til Skattestyrelsen. Aktører med en opgjort markedsandel på

under 0,1 promille udelades fra at indgå i det punktafgiftsgrundlag, der

lægges til grund for den endelige gebyrfordeling.

Efter stk. 3 følger det, at Sikkerhedsstyrelsen kan indhente ikkeoffentligt

tilgængelige oplysninger om de indberettede punktafgifter hos

Side 81/101

OFFENTLIG

UDKAST

Skattestyrelsen. Efter stk. 4 kan erhvervsministeren fastsætte nærmere

regler om undtagelser fra fordelingen af gebyrer efter stk. 2, mens

erhvervsministeren efter stk. 5 kan fastsætte nærmere regler om størrelsen

og opkrævningen af gebyrer efter stk. 1.

Det fremgår herefter af stk. 6, at gebyret er underlagt prisstigningsloftet,

dvs. reguleres årligt med det generelle pris- og lønindeks inkl.

niveaukorrektion og fratrækkes en produktivitetsfaktor på 2 pct. Af stk. 7

følger det, at gebyret opkræves årligt ad to omgange, idet der hvert år

opkræves et acontobeløb pr. 30. juni, hvorefter der foretages en endelig

afregning af opkrævningen pr. 31. december.

Endelig fremgår det af stk. 8, at foretages der efterfølgende korrektioner i

den punktafgift, der ligger til grund for vurderingen af gasaktørens

markedsandele og hermed gebyret, foretages eventuelle korrektioner heraf i

det år, hvor Skattestyresen foretager korrektionen.

Af anmærkning til tekstanmærkning nr. 102 i Finanslov for finansåret 2025

fremgår det, at tekstanmærkningen svarer til nr. 102 på finansloven for 2024

bortset fra ændring af gebyrniveau. Det fremgår endvidere, at ved

tekstanmærkningen etableres det nødvendige hjemmelsgrundlag for at

kunne fastsætte det årlige gebyr til dækning af Sikkerhedsstyrelsens udgifter

til markedsovervågning på gasområdet samt bestemmelser for opkrævning

af gebyret. Det anførte justeres ift. lov om sikkerhed for gasanlæg,

gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven) § 29, stk. 1.

Af samme tekstanmærkning fremgår det endvidere, at den tidligere

benævnte afgift/gasafgift nu benævnes

”gasgebyr”.

Gasgebyret opkræves

ikke alene hos ”gasdistributionsselskaberne”, men hos alle relevante

gasaktører; gebyret for godkendelse af natur- og biogasanlæg, jf.

bekendtgørelse nr. 1988 af 9. december 2020 om sikkerhedsbestemmelser

for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø, ophørte

pr. 1. januar 2024. Opgaverne er herfra finansieret af gasgebyret.

§ 29, stk. 2, i gassikkerhedsloven om refundering af

gasdistributionsselskabernes omkostninger finder fortsat anvendelse i sin

nuværende form.

Der foreslås herefter en nyaffattelse af gassikkerhedslovens

§ 29,

hvorefter

gebyrmodellen i finansloven fastsættes i gassikkerhedsloven.

Side 82/101

OFFENTLIG

UDKAST

Det foreslås i

§ 29, stk. 1,

at Sikkerhedsstyrelsen årligt opkræver et gasgebyr

til dækning af Sikkerhedsstyrelsens omkostninger på gasområdet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen årligt

opkræver gasgebyret til dækning af styrelsens omkostninger på gasområdet

med hjemmel i gassikkerhedsloven fremfor den nuværende hjemmel i

finansloven.

Gasgebyret vil fortsat skulle følge den gebyrmodel, der er fastlagt i nr. 102

i Finansloven for 2025. Det vil betyde, at gebyret er underlagt

prisstigningsloftet, og dermed reguleres årligt med det generelle pris- og

lønindeks inkl. niveaukorrektion, ligesom en produktivitetsfaktor på 2 pct.

skal fratrækkes. Det vil også betyde, at gebyrordningen skal tilstræbes at

balancere økonomisk over en fireårig periode.

Det vil endvidere være en forudsætning for det gebyr, der opkræves efter

den foreslåede bestemmelse, at omkostningerne ikke dækkes af

Sikkerhedsstyrelsens øvrige indtægter eller gebyrer. Det kan eksempelvis

være i det tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen kan få refunderet de

omkostninger, som styrelsens har haft, i forbindelse med afbrydelse af

gasforsyningen hos en ejer eller bruger, der ikke har overholdt et forbud

efter lovens § 16, stk. 1, om ikke at anvende et gasanlæg eller en

gasinstallation. Her kan styrelsen kræve omkostningerne refunderet efter

lovens § 16, stk. 3, og omkostningerne skal derfor ikke indgå i gasgebyret.

Gasgebyrets nærmere størrelse og tidspunktet for opkrævningen vil blive

fastsat ved bekendtgørelse. Se bemærkninger til det foreslåede stk. 4

nedenfor.

For nærmere om gebyrordningen henvises til pkt. 2.5.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 29, stk. 2, 1. pkt.,

at gebyret opkræves hos gasaktører, der

afregner punktafgifter til Skattestyrelsen på relevante gasarter omfattet af

Sikkerhedsstyrelsens markedsovervågning efter denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasgebyret skal betales af de

gasaktører, der afregner punktafgifter på relevante gasarter omfattet af

Sikkerhedsstyrelsens kontrol efter gassikkerhedsloven.

Ved relevante gasarter skal forstås de gasarter, som Sikkerhedsstyrelsen

fører kontrol med efter gassikkerhedsloven og der afregnes punktafgifter til

Side 83/101

OFFENTLIG

UDKAST

Skattestyrelsen af. Der vil være tale om punktafgifter efter

lovbekendtgørelse nr. 649 af 28. maj 2025 om afgift af naturgas og bygas

m.v. og lovbekendtgørelse nr. 604 af 28. maj 2025 om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v. De relevante gasarter vil f.eks. være naturgas,

bygas og flaskegas, som også var omfattet af den tidligere gebyrmodel fra

før 2024, men også gasarter, der afsættes eller forbruges uden om

naturgasnettet, f.eks. biogas og brint m.v., vil være omfattet.

De pågældende gasaktører vil bl.a. være gasdistributionsselskaber,

udbydere af flaskegas og virksomheder, der afsætter gas uden om

naturgasnettet.

Det foreslås i

§ 29, stk. 2, 2. pkt.,

at gebyret fordeles på baggrund af den

enkelte gasaktørs markedsandel på det danske marked.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre et gebyrfordelingsprincip,

hvorefter de gasaktører med de største markedsandele på det danske marked

betaler en større del af gasgebyret, end de gasaktører med mindre

markedsandele. Der vil være tale om markedsandele på det danske marked

inden for gasområdet.

Det foreslås herefter i

§ 29, stk. 2, 3. pkt.,

at fastlæggelse af den enkelte

aktørs markedsandel foretages på baggrund af aktørens forholdsmæssige

andel af de samlede punktafgifter på de omfattede gasarter indberettet til

Skattestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fastlæggelsen af den enkelte

gasaktørs markedsandel, og dermed hvor stor en andel af gasgebyret, den

pågældende skal betale, vil afhænge af gasaktørens andel af de samlede

punktafgifter for de relevante gasarter indberettet til Skattestyrelsen.

Idet en gasaktørs andel af de samlede punktafgifter ikke nødvendigvis udgør

samme andel hvert år, vil gasaktørers gebyrbyrde heller ikke nødvendigvis

være den samme fra år til år.

Bestemmelse vil således medføre, at gebyrbyrden automatisk vil blive

justeret i forhold til niveauerne for punktafgifter på de enkelte gasarter, dvs.

når

punktafgiftssatserne

justeres

eller

indføres,

påvirkes

gebyrfordelingsmodellen forholdsmæssigt tilsvarende.

Det vil være en forudsætning for fastlæggelsen af gasaktørernes

markedsandele, at hvis der foretages efterfølgende korrektioner af den

Side 84/101

OFFENTLIG

UDKAST

punktafgift, der ligger til grund for vurderingen af gasaktørernes

markedsandele og dermed andel af gebyrbetalingen, da skal der foretages

eventuelle korrektioner af gasaktørernes markedsandele i det år, hvor

Skattestyrelsen foretager korrektionen. Dermed vil der også skulle foretages

en eventuel korrektion af den andel af gebyret, som de enkelte gasaktører

skal betale.

Det foreslås desuden i

§ 29, stk. 2, 4. pkt.,

at aktører med en opgjort

markedsandel på under 0,1 promille udelades fra at indgå i det

punktafgiftsgrundlag, der lægges til grund for den endelige gebyrfordeling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fastsættes en bagatelgrænse

for betaling af gasgebyret, hvor de gasaktører, hvis markedsandel opgøres

til under 0,1 promille ikke skal indgå i gebyrfordelingen. Dermed vil disse

aktører ikke skulle betale en andel af gasgebyret, der foreslås fastsat i stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse vil meget små virksomheder, der

producerer eller distribuere en meget lille mængde gas på det danske

marked, ikke blive uforholdsmæssigt ramt af en forpligtelse til at skulle

betale et gasgebyr.

Den foreslåede bagatelgrænse skal bl.a. sikre, at de administrative

omkostninger ved opkrævning af gasgebyret ikke overstiger det beløb, som

skal opkræves hos de enkelte aktører.

Det foreslås i

§ 29, stk. 3,

at til brug for fordelingen af gebyret efter stk. 1

og 2 kan Sikkerhedsstyrelsen indhente ikkeoffentligt tilgængelige

oplysninger om de indberettede punktafgifter hos Skattestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen får adgang

til at indhente de nødvendige oplysninger om punktafgifter indberettet til

Skattestyrelsen, så styrelsen kan fastlægge de enkelte aktørers

markedsandele til brug for fordeling af gasgebyret efter det forslåede stk. 1

og 2.

Gasaktørers forholdsmæssige andele af de indberettede punktafgifter efter

lovbekendtgørelse nr. 649 af 28. maj 2025 om afgift af naturgas og bygas

m.v. og lovbekendtgørelse nr. 604 af 28. maj 2025 om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v. er ikke offentligt tilgængelige oplysninger. Det

vil derfor være nødvendigt, at styrelsen kan få adgang til disse oplysninger,

for at kunne fastlægge gasaktørernes markedsandele og dermed hvor stor en

andel af gebyret, den enkelte gasaktør skal betale.

Side 85/101

OFFENTLIG

UDKAST

Sikkerhedsstyrelsen vil med bestemmelsen alene kunne indhente

oplysninger fra Skattestyrelsen, der er nødvendige til fastlæggelsen af

gasaktørernes markedsandele.

Endelig foreslås det i

§ 29, stk. 4,

at erhvervsministeren fastsætter nærmere

regler om størrelsen og opkrævningen af gebyret efter stk. 1 og undtagelser

fra fordeling af gebyrer efter stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren

administrativ kan fastsætte nærmere regler om henholdsvis størrelsen af

gasgebyret efter det forslåede stk. 1, om selve opkrævningen af dette gebyr

og om undtagelser fra den gebyrfordeling, der er foreslået i stk. 2.

Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte gebyrets størrelse.

Størrelsen af gebyret vil blive fastsat på baggrund af den foreslåede

gebyrmodel i stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til pkt. 2.5.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkninger til det foreslåede

stk. 1 ovenfor.

Bestemmelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, hvordan

opkrævningen skal foregå. Eksempelvis forventes det, at der vil blive fastsat

regler om, at gebyret fortsat opkræves årligt ad to omgange, så der hvert år

opkræves et acontobeløb pr. 30. juni, hvorefter der foretages en endelig

afregning af opkrævningen pr. 31. december. Herudover vil der forventeligt

også blive fastsat regler om, at gasgebyret er underlagt prisstigningsloftet.

Den foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes til, at

erhvervsministeren kan fastsætte undtagelser fra den gebyrfordeling, der

foreslås fastsat i stk. 2 oven for.

Reglerne, der fastsættes efter den foreslåede bestemmelse, forventes at blive

fastsat ved bekendtgørelse.

Til nr. 34

Gassikkerhedslovens § 4 blev ophævet med § 43, nr. 3, i lov nr. 799 af 9.

juni 2020 om produkter og markedsovervågning.

Ved en fejl fremgår der fortsat en henvisning til § 4 i gassikkerhedslovens

straffebestemmelser.

Side 86/101

OFFENTLIG

UDKAST

Det fremgår således af § 31, stk. 1, nr. 1, at medmindre strengere straf er

forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt

overtræder §§ 3 eller 4.

Det foreslås, at i

§ 31, stk. 1, nr. 1,

ændres »§§ 3 eller 4« til »§ 3«.

Ændringen foreslås som en konsekvens af, at § 4 blev ophævet ved § 43, nr.

3, i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning.

Til nr. 35

Gassikkerhedslovens straffebestemmelser fremgår af lovens § 31.

Her fremgår det af § 31, stk. 1, at medmindre strengere straf er forskyldt

efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) forsætligt overtræder

§§ 3 eller 4, 2) tilsidesætter oplysningspligten i § 12, stk. 2, eller 3) undlader

at efterkomme et påbud eller overtræder et forbud efter § 15, stk. 1, § 16,

stk. 1, § 17, stk. 1 eller 2, eller §§ 21 eller 22.

Det foreslås som ny

§ 31, stk. 1, nr. 2,

at medmindre strengere straf er

forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der ikke foretager

anmeldelse af et gasanlæg, en gasinstallation eller en rørledning, jf. § 8, stk.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis ikke ejeren af et gasanlæg,

en gasinstallation eller en rørledning foretager anmeldelse af anlægget,

installationen eller rørledningen, efter reglerne herom, da vil den

pågældende kunne straffes med bøde.

En manglende anmeldelse vil have den betydning, at Sikkerhedsstyrelsen

ikke er bekendt med eksistensen eller anvendelsen af et anlæg, en

installation eller en rørledning, og dermed ikke har mulighed for at føre

kontrol med denne. Manglende anmeldelse vil derfor kunne være en metode

til at undgå at blive underlagt kontrol efter gassikkerhedsloven.

Den foreslåede bestemmelse skal være med til, at der ikke skabes et

incitament til at lade være med at sende en anmeldelse til

Sikkerhedsstyrelsen, da manglende anmeldelser kan være med til at skabe

ulige vilkår blandt aktørerne på området, når det kun er de anlæg,

installationer og rørledninger, som Sikkerhedsstyrelsen er bekendt med, der

udsættes for kontrol.

Side 87/101

OFFENTLIG

UDKAST

Det vil være ejeren af et anlæg, en installation eller en rørledning, der er

forpligtet til at anmelde disse, jf. den foreslåede § 8 i dette lovforslags § 1,

nr. 12. Det vil derfor også være ejeren, der vil kunne pålægges en bøde for

ikke at have anmeldt anlægget, installation eller rørledningen til

Sikkerhedsstyrelsen.

Til nr. 36

Det fremgår af gassikkerhedslovens § 37, stk. 1, nr. 3, at medmindre

strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den,

der undlader at efterkomme et påbud eller overtræder et forbud efter § 15,

stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1 eller 2, eller §§ 21 eller 22.

Det foreslås i

§ 31, stk. 1, nr. 3,

der bliver nr. 4, at »§ 17, stk. 1 eller 2, eller

§§ 21 eller 22« ændres til »§ 16 a, stk. 1, § 17, stk. 1 eller 2, §§ 18, 21 eller

22«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1,

nr. 21, foreslås indsat en ny bestemmelse i § 16 a vedrørende

Sikkerhedsstyrelsens og gasdistributionsselskabers beføjelse til at udstede

påbud over for ejeren eller brugeren af en rørledning. Der henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21 og 27.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil være strafbart at undlade at

efterkomme et påbud, som er udstedt i henhold til den foreslåede

bestemmelse i § 16. Straffen vil være bøde.

Der er ikke tiltænkt øvrige indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.

Til nr. 37

Gassikkerhedsloven indeholder ikke bestemmelser om forældelsesfristen

for strafansvar.

Det følger af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, at forældelsesfristen er 2 år,

når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen.

Forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor den strafbare virksomhed eller

undladelse er ophørt, jf. straffelovens § 94, stk. 1.

Det følger af gassikkerhedslovens § 31, stk. 1, at medmindre strengere straf

er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) forsætligt

overtræder §§ 3 eller 4, 2) tilsidesætter oplysningspligten i § 12, stk. 2, eller

Side 88/101

OFFENTLIG

UDKAST

3) undlader at efterkomme et påbud eller overtræder et forbud efter § 15,

stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1 eller 2, eller §§ 21 eller 22.

Overtrædelser af gassikkerhedsloven er derfor omfattet af den almindelige

forældelsesfrist på 2 år i medfør af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1

Det foreslås i

§ 31 a,

at forældelsesfristen for straffeansvar er 10 år.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at overtrædelser af

gassikkerhedsloven kan strafforfølges i op til 10 år efter, at overtrædelsen

af sket. Med forslaget fraviges den almindelige forældelsesfrist på 2 år efter

straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.

Forslaget vil omfatte enhver overtrædelse af gassikkerhedslovens

bestemmelser, som er angivet i § 37, stk. 1. Bestemmelsen vil således

omfatte ulovlige forhold, som først har været mulige at konstatere på et

senere tidspunkt end overtrædelsestidspunktet. Dette kan f.eks. være

tilfældet, hvor en overtrædelse konstateres i forbindelse med et ejerskifte af

et gasanlæg, en gasinstallation eller en rørledning eller hvor der i forbindelse

med et eftersyn eller en skade konstateres en overtrædelse. Bestemmelsen

vil dermed kunne anvendes med henblik på at kunne påtale og pådømme

overtrædelser, som ellers ville have været forældet efter den tidligere

forældelsesfrist på 2 år.

Der henvises til pkt. 2.6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

Den foreslåede ikrafttrædelse er i overensstemmelse med de fælles

ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet regulering.

Til § 3

Det fremgår af § 35 i gassikkerhedsloven, at loven ikke gælder for Færøerne

og Grønland.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og vil indebære, at loven

ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Side 89/101

OFFENTLIG

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I gassikkerhedsloven, lov nr. 61 af 30.

januar 2018, som ændret ved § 6 i lov

nr. 1533 af 18. december 2018 og § 43

i lov nr. 799 af 9. juni 2020, foretages

følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om sikkerhed for gasanlæg,

gasinstallationer og rørledninger til

gas (gassikkerhedsloven)«.

§ 1.

Loven gælder for gasanlæg

og gasinstallationer.

Stk. 2 og 3. ---

Stk. 4.

Loven gælder ikke for

distributionsledninger

til

forsyning af naturgas eller

bionaturgas

eller

transmissionsledninger

til

naturgas. Loven gælder dog for

kvaliteten af den gas, der føres i

disse ledninger.

§ 1, stk. 1,

ændres »og

gasinstallationer«

til:

»,

gasinstallationer og rørledninger til

gas«.

§ 1, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Loven gælder ikke for

gastanke, i det omfang sikkerheden

for disse er reguleret i anden

lovgivning.«

§ 2.

I denne lov forstås ved:

§ 2, nr. 1,

indsættes efter »eller

1) Gas: Flaskegas, naturgas, som er beregnet til«: »transport i

biogas, bygas og brint eller rørledninger og«.

tilsvarende brændbare gasser i

luftformig

eller

flydende

Side 90/101

OFFENTLIG

UDKAST

tilstand, som indgår ved brug af

gasanlæg, eller som er beregnet

til anvendelse i gasinstallationer.

2) Gasanlæg: Anlæg, der

anvendes

til

produktion,

forsyning,

udvinding,

opgradering, blanding eller

påfyldning af gas. Til gasanlæg

hører

også

stik-

distributionsledninger.

3-5) ---

§ 2, nr. 2,

affattes således:

»2) Gasanlæg: Anlæg, der

anvendes til produktion, forsyning,

udvinding, opgradering, blanding

eller påfyldning af gas. Omfattet er

også stationer eller anlæg til

behandling, oplagring, måling og

regulering af tryk og kompression.«

§ 2

indsættes som nr. 6:

»6) Rørledninger: Et rør eller en

ledning, herunder rørsystemer, der

anvendes til transport af gas fra en

produktionskilde

eller

forsyningspunkt. Rørledninger kan

være en del af et ledningsnet,

gasanlæg eller en gasinstallation m.v.

og omfatter både over- og

underjordiske rør og ledninger.«

Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a.

Overholdelse af

gassikkerhedsloven og regler fastsat i

medfør heraf, fritager ikke for

overholdelse af regler under andre

myndigheders ansvarsområde.«

Side 91/101

OFFENTLIG

UDKAST

Gasanlæg

§ 3, § 5, stk. 2 og 3,

§ 23, stk. 1,

gasinstallationer skal udføres og ændres »og gasinstallationer« til: »,

drives på en sådan måde, at de gasinstallationer og rørledninger«.

ikke frembyder fare for personer,

husdyr eller ejendom.

§ 5.

Erhvervsministeren kan

fastsætte regler om

1) udførelse, drift og vedligehold

af gasanlæg,

2) udførelse, drift og vedligehold

af gasinstallationer,

godkendelse

forpligtelser

for

gasdistributionsselskaber og

4) gaskvalitet.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan

fastsætte

regler

dokumentation for udførelse,

drift og vedligehold af gasanlæg

og gasinstallationer og om

dokumentation for opfyldelse af

regler

for

gasdistributionsselskaber

opfyldelse af

regler om

gaskvalitet, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan

fastsætte regler om særlige

uddannelsesmæssige

kompetencekrav for udførelse af

visse typer af arbejder på

gasanlæg og gasinstallationer, jf.

stk. 1, nr. 1 og 2.

§ 5, stk. 1,

indsættes efter nr. 2 som

nyt nummer:

»3) udførelse, drift og vedligehold

af rørledninger og arbejde i nærheden

af etablerede rørledninger,«.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

Side 92/101

OFFENTLIG

UDKAST

10.

§ 5, stk. 3,

ændres »nr. 1 og 2«

til: »nr. 1-3«.

§ 7.

Den, der udfører eller driver

gasanlæg eller gasinstallationer,

skal følge regler fastsat i medfør

af § 5, stk. 1. Er der i regler

fastsat i medfør heraf henvist til

anerkendte standarder, anses

sikkerhedskravet i § 3 for

opfyldt, hvis de fastsatte regler

og de anerkendte standarder,

som reglerne henviser til, er

fulgt.

Stk. 2 og 3.---

11.

§ 7, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »eller

gasinstallationer«

til:

»,

gasinstallationer eller rørledninger«

og »§ 5, stk. 1,« ændres til: »§ 5, stk.

1 og 2,«.

12.

Efter § 7 indsættes:

»§

Den, der ejer et gasanlæg, en

gasinstallation eller en rørledning skal

anmelde disse til Sikkerhedsstyrelsen

efter reglerne fastsat i henhold til stk.

Stk.

Erhvervsministeren

fastsætter regler om pligten til

anmeldelse, herunder tidspunktet for

anmeldelse.«

§ 10.

---

13.

Efter § 10 indsættes:

»§

10 a.

Ejeren eller brugeren af en

rørledning er ansvarlig for, at

rørledningen overholder regler fastsat

i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3, og

sikkerhedskravet i § 3.

Stk. 2.

Ejeren eller brugeren af en

rørledning er ansvarlig for, at

rørledningen drives og vedligeholdes

forsvarligt i overensstemmelse med

regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr.

3. Ejeren eller brugeren af en

rørledning skal endvidere lade fejl og

Side 93/101

OFFENTLIG

UDKAST

mangler afhjælpe snarest muligt og

hurtigst muligt træffe foranstaltninger

for at hindre, at fejl og mangler kan

foranledige fare, jf. § 3.

Stk. 3.

Ejeren eller brugeren af en

rørledning skal udvise omhu med

hensyn til at afværge, at rørledningen

udsættes for overlast.

§ 10 b.

Ejeren eller brugeren af et

gasanlæg, en gasinstallation eller en

rørledning

skal

straks

give

Sikkerhedsstyrelsen meddelelse, hvis

der i forbindelse med drift, herunder

idriftsættelse, eller vedligeholdelse af

disse sker skade herpå eller på

personer, husdyr eller ejendom.

Stk. 2.

Meddelelsen skal som

minimum indeholde oplysninger om

1) hændelsesforløbet,

2) skadens omfang,

3) hvilke foranstaltninger ejeren

eller brugeren har udført for at

begrænse eller afhjælpe skaden, og

4) ejeren eller brugerens eventuelle

henvendelser til andre offentlige

myndigheder angående skaden.«

§ 12. ---

Stk. 2. ---

14.

§ 12

indsættes som

stk. 3:

Stk. 3.

Sikkerhedsstyrelsen kan

foretage eller deltage i undersøgelse af

en gasrelateret ulykke, hvis det er

nødvendigt for at afklare en

overtrædelse af denne lov og regler

fastsat i medfør heraf, eller hvis det af

hensyn

til

den

generelle

sikkerhedsovervågning af området

anses for nødvendigt.«

Side 94/101

OFFENTLIG

UDKAST

§ 14.

Sikkerhedsstyrelsen og

gasdistributionsselskaber, jf. §

24, har til enhver tid mod

behørig legitimation og uden

retskendelse

adgang

til

offentlige og private ejendomme

og lokaliteter for at føre en

effektiv kontrol efter denne lov.

Stk. 2.

Politiet yder om fornødent

Sikkerhedsstyrelsen

gasdistributionsselskaber

bistand til gennemførelse af

kontrol efter stk. 1.

§ 15.

Sikkerhedsstyrelsen kan

påbyde ejeren eller brugeren af

et gasanlæg,

1) at der foretages eftersyn af

hele eller dele af anlægget af en

relevant gasfaglig virksomhed,

2) at der foretages ændring af

anlægget,

hvis

der

ved

anvendelsen

sikkerhedsmæssig risiko, og

3) at der udbedres fejl og

mangler ved anlægget.

Stk. 2. ---

15.

§ 14

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk.

Sikkerhedsstyrelsen kan

som led i kontrollen søge bistand hos

andre sagkyndige til gennemførelse af

undersøgelser,

prøvninger

besigtigelser.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

16.

§ 15, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter

»foretages

eftersyn«:

»eller

verificering« og efter »virksomhed,«

indsættes: » og at eventuelle fejl og

mangler ved anlægget udbedres,«.

17.

§ 15, stk. 1, nr. 2,

ændres »risiko,

og« til: »risiko.« og

nr. 3

ophæves.

§ 16.

Sikkerhedsstyrelsen kan

påbyde ejeren eller brugeren af

en gasinstallation,

1) at der foretages eftersyn af

hele eller dele af installationen af

virksomhed

med

virksomhedsgodkendelse

på

gasområdet eller en autoriseret

vvs-installatørvirksomhed,

2) at der foretages ændring af

installationen, hvis der ved

18.

§ 16, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter

»foretages

eftersyn«:

»eller

verificering«

efter

»vvs-

installatørvirksomhed,« indsættes: »

og at eventuelle fejl og mangler ved

installationen udbedres, eller«.

Side 95/101

OFFENTLIG

UDKAST

anvendelsen

sikkerhedsmæssig risiko, og

3) at der udbedres fejl og

mangler ved installationen.

Stk. 2.

Omkostninger forbundet

med efterkommelse af påbud

efter stk. 1 er for ejerens eller

brugerens egen regning.

19.

§ 16, stk. 1, nr. 2,

ændres »risiko,

og« til: »risiko.« og

nr. 3

ophæves.

20.

§ 16

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen kan

påbyde, at en gasinstallation, der ikke

overholder regler fastsat i medfør af §

5, stk. 1, nr. 2, skal afmonteres.

Omkostninger

forbundet

med

afmonteringen sker for ejer eller

brugers egen regning.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

21.

Efter § 16 indsættes:

»§

16 a.

Sikkerhedsstyrelsen kan

påbyde ejeren eller brugeren af en

rørledning, at der

foretages

eftersyn

eller

verificering af hele eller dele af

rørledningen af en relevant gasfaglig

virksomhed, og at eventuelle fejl og

mangler ved rørledningen udbedres,

foretages

ændring

rørledningen,

hvis

der

ved

anvendelsen er en sikkerhedsmæssig

risiko.

Stk. 2.

Omkostninger forbundet

med at efterkomme et påbud i henhold

til stk. 1 er for ejers eller brugers egen

regning.«

Side 96/101

OFFENTLIG

UDKAST

§ 17.

Sikkerhedsstyrelsen kan

forbyde ejeren eller brugeren at

anvende

gasanlæg

gasinstallationer,

der

ikke

overholder regler fastsat i

medfør af § 5, stk. 1, nr. 1 eller

2, eller sikkerhedskravet i § 3.

Stk. 2.

Overtrædes et forbud efter

stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen

lade gasforsyningen til anlægget

eller installationen afbryde.

Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde,

at anlægget nedlukkes, eller at

gasdistributionsselskabet

afbryder gasforsyningen, hvis

forbud efter stk. 1 overtrædes.

Stk. 3. ---

22.

§ 17, stk. 1,

ændres »og

gasinstallationer«

til:

»,

gasinstallationer eller rørledninger«

og »§ 5, stk. 1, nr. 1 eller 2,« ændres

til: »§ 5, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3,«.

23.

§ 17, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »eller

installationen« til: », installationen

eller rørledningen«.

24.

Efter § 17 indsættes:

»§

18.

Sikkerhedsstyrelsen kan

påbyde den, der leverer en brændbar

gas, at tilbagekalde eller standse

levering af gas, hvis gassen ikke lever

op til reglerne i denne lov eller regler

fastsat i medfør af denne lov, jf. § 5,

stk. 1, nr. 5.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen kan

samtidig med påbud efter stk. 1

udstede et midlertidigt forbud mod

levering, markedsføring eller anden

tilgængeliggørelse af gassen, hvis det

vurderes at kunne udgøre en risiko.

Forbuddets varighed kan ikke strække

sig ud over, hvad der er nødvendigt for

at træffe foranstaltninger til brug for

undersøgelser eller vurderinger af

gassens sikkerhed.«

Side 97/101

OFFENTLIG

UDKAST

§ 23.

Sikkerhedsstyrelsen kan

oplyse offentligheden om faren

ved

gasanlæg

gasinstallationer, når der er

meddelt et påbud eller et forbud

efter § 15, stk. 1, § 16, stk. 1,

eller § 17, stk. 1.

Stk. 2. ---

§ 24.

Gasdistributionsselskaber

skal

føre

kontrol

med

gasinstallationer

visse

gasanlæg efter regler udstedt i

medfør af § 5, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2.

Gasdistributionsselskaber

kan udstede påbud eller forbud

efter § 15, stk. 1, § 16, stk. 1,

eller § 17, stk. 1.

Stk. 3 og 4. ---

25.

§ 23, stk. 1,

indsættes efter »§ 16,

stk. 1,«: »§ 16 a, stk. 1,«.

26.

§ 24, stk. 1,

ændres

»gasinstallationer og visse gasanlæg«:

til »gasanlæg, gasinstallationer og

rørledninger« og »§ 5, stk. 1, nr. 3.«

ændres til: »§ 5, stk. 1, nr. 4.«

27.

§ 24, stk. 2,

indsættes efter »§ 16,

stk. 1,«: »§ 16 a, stk. 1,«.

28.

§ 24

indsættes som

stk. 5:

»Stk.

Gasdistributionsselskabernes

omkostninger ved kontrol og

udførelse af det sikkerhedstekniske

arbejde, der udføres i medfør af stk. 1,

skal refunderes af det selskab, der

opkræver gasdistributionsafgiften hos

forbrugeren.«

Kapitel 5

29.

Overskriften

til kapitel 5 affattes

Rådet for El- og Gasteknisk

således:

Sikkerhed

»Kapitel 5

Godkendelse af tredjepart«.

25.

Erhvervsministeren

30.

§ 25

ophæves.

rådfører sig med Rådet for El- og

Side 98/101

OFFENTLIG

UDKAST

Gasteknisk Sikkerhed, der er

nedsat

henhold

til

elsikkerhedslovens kapitel 5, om

den

sikkerhedstekniske

udvikling på gasområdet.

31.

I kapitel 5 indsættes:

»§

25 a.

Sikkerhedsstyrelsen kan

efter ansøgning udpege private og

offentlige

virksomheder

samt

offentlige myndigheder til

gennemføre

godkendelses-

overensstemmelsesvurderingsopgaver

af opgaver, der relaterer sig til brint

efter bekendtgørelse om sikkerhed for

gasanlæg og bekendtgørelse om

sikkerhed for rørledninger til gas.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan

fastsætte regler om udpegning,

herunder

ansøgning,

akkreditering, tilsyn og kontrol med

udpegede

virksomheder

myndigheder, og om, hvilke opgaver

den udpegede skal udføre.«

§ 28.

Erhvervsministeren kan

fastsætte

regler

om,

administrative forskrifter udstedt

i medfør af denne lov, som

indeholder

krav

til

virksomheder,

gasanlæg,

gasinstallationer og gasmateriel

m.v.,

tekniske

specifikationer, der henvises til i

sådanne

forskrifter,

ikke

indføres i Lovtidende.

Stk. 2 og 3. ---

29.

Udgifterne

til

Sikkerhedsstyrelsens

virksomhed på gasområdet

dækkes af afgifter, som

32.

§ 28, stk. 1,

ændres »gasmateriel«

til: »rørledninger«.

33.

§ 29

affattes således:

»§

29.

Sikkerhedsstyrelsen

opkræver årligt et gasgebyr til

Side 99/101

OFFENTLIG

UDKAST

opkræves

hos

gasdistributionsselskaberne,

det omfang gebyrer og indtægter

ikke

dækker

udgifterne.

Afgiftens størrelse fastsættes på

de årlige bevillingslove.

Stk.

Gasdistributionsselskabernes

omkostninger ved kontrol og

udførelse

det

sikkerhedstekniske arbejde, der

udføres

medfør

bestemmelser fastsat efter § 5,

og de omkostninger, der er

nævnt i stk. 1, skal refunderes af

det selskab, der opkræver

gasdistributionsafgiften

hos

forbrugeren.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan

fastsætte regler om betaling af

omkostninger forbundet med

Sikkerhedsstyrelsens

kontrol

efter §§ 12-22.

dækning af Sikkerhedsstyrelsens

omkostninger på gasområdet.

Stk. 2.

Gebyret opkræves hos

gasaktører, der afregner punktafgifter

til Skattestyrelsen på relevante

gasarter

omfattet

Sikkerhedsstyrelsens

markedsovervågning efter denne lov.

Gebyret fordeles på baggrund af den

enkelte gasaktørs markedsandel på det

danske marked. Fastlæggelse af den

enkelte aktørs markedsandel foretages

på

baggrund

aktørens

forholdsmæssige andel af de samlede

punktafgifter på de omfattede gasarter

indberettet til Skattestyrelsen. Aktører

med en opgjort markedsandel på

under 0,1 promille udelades fra at

indgå i det punktafgiftsgrundlag, der

lægges til grund for den endelige

gebyrfordeling.

Stk. 3.

Til brug for fordelingen af

gebyret efter stk. 1 og 2 kan

Sikkerhedsstyrelsen

indhente

ikkeoffentligt

tilgængelige

oplysninger om de indberettede

punktafgifter hos Skattestyrelsen.

Stk.

Erhvervsministeren

fastsætter nærmere regler om

størrelsen og opkrævningen af gebyret

efter stk. 1 og undtagelser fra

fordeling af gebyrer efter stk. 2.«

§ 31.

Medmindre strengere straf

34.

§ 31, stk. 1, nr. 1,

ændres »§§ 3

er forskyldt efter anden eller 4« til: »§ 3«.

lovgivning, straffes med bøde

den, der

1) forsætligt overtræder §§ 3

eller 4,

2) ---

Side 100/101

OFFENTLIG

UDKAST

3) undlader at efterkomme et

påbud eller overtræder et forbud

efter § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, §

17, stk. 1 eller 2, eller §§ 21 eller

22.

Stk. 2-4. ---

35.

§ 31, stk. 1,

indsættes efter nr. 1

som nyt nummer:

»2) ikke foretager anmeldelse af et

gasanlæg, en gasinstallation eller en

rørledning, jf. § 8, stk. 1,«.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

36.

§ 31, stk. 1, nr. 3,

der bliver nr. 4,

ændres »§ 17, stk. 1 eller 2, eller §§ 21

eller 22« til: »»§ 16 a, stk. 1, § 17, stk.

1 eller 2, §§ 18, 21 eller 22«.

37.

Efter § 31 indsættes:

»§

31 a.

Forældelsesfristen for

straffeansvar er 10 år.«

Side 101/101

OFFENTLIG