ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 269: Lovudkast til lovforslag om ændring af erhvervsvirksomhedsloven, aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Ny mulighed for generationsskifte til en medarbejderejevirksomhed og selskabsbeskattede elaktiviteter i andelsselskaber), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 269
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2024-25

ERU Alm.del - Bilag 269

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af erhvervsvirksomhedsloven, aktieavancebeskatningslo-

ven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

(Ny mulighed for generationsskifte til en medarbejderejevirksomhed og

selskabsbeskattede elaktiviteter i andelsselskaber)

§1

I erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 20. marts

2025, foretages følgende ændringer:

§ 4

indsættes som

2. pkt.:

»Er der tale om en medarbejderejevirksomhed efter kapitel 5 c, skal for-

delingen af overskud dog ske i henhold til § 19 p.«

§ 4 a

indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

Deltagerselskab:

Et aktie- eller anpartsselskab, hvori deltagerne i med-

arbejderejevirksomheden er ansatte, eller et aktie- eller anpartsselskab som

ejer en dattervirksomhed jf. selskabslovens § 5, stk. 1, nr. 3, som deltagerne

i medarbejderejevirksomheden er ansatte i, jf. § 19 o.«

Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2-4.

§ 4 a

indsættes efter nr. 2, der bliver nr. 3, som nyt nummer:

»4)

Medarbejderejevirksomhed:

En virksomhed med begrænset ansvar,

jf. §§ 3 og 4, som medarbejdere ejer mindst 25 pct. af et deltagerselskab

igennem, jf. § 19 m.«

Nr. 3, der bliver nr. 4, bliver herefter nr. 5.

Efter kapitel 5 b indsættes:

»Kapitel 5 c

Medarbejdereje gennem erhvervelse af kapitalandele i deltagerselskabet

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så

vidt angår offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger m.v. for visse virksomheder og

filialer, EU-Tidende L 429, 1. december 2021, side 1.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 269: Lovudkast til lovforslag om ændring af erhvervsvirksomhedsloven, aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Ny mulighed for generationsskifte til en medarbejderejevirksomhed og selskabsbeskattede elaktiviteter i andelsselskaber), fra erhvervsministeren

UDKAST

Anvendelsesområde

»§ 19 k.

En medarbejderejevirksomhed skal have til formål helt eller del-

vist at eje deltagerselskabet og de eventuelle dattervirksomheder, som del-

tagerne er ansatte i, jf. § 19 m.

Stk. 2.

En medarbejderejevirksomhed kan erhverve kapitalandele i et del-

tagerselskab, hvis betingelserne i dette kapitel er opfyldt.

Stk. 3.

Hver deltager i en medarbejderejevirksomhed har en stemme på

virksomhedens generalforsamling eller tilsvarende forsamling.

§ 19 l.

En ejer af et deltagerselskab skal fremsætte tilbud over for samtlige

medarbejdere, jf. § 19 o, stk. 2 og 3, i deltagerselskabet og dets eventuelle

dattervirksomheder om, at en af medarbejderne stiftet medarbejderejevirk-

somhed helt eller delvist kan erhverve kapitalandele i deltagerselskabet. Ac-

ceptfristen for tilbuddet skal være minimum 10 uger, dog således at der ved

beregning af fristen ses bort fra juli måned.

Stk. 2.

Tilbuddet skal være ledsaget af en vurderingsberetning, jf. sel-

skabslovens § 36, stk. 1 og § 37, der erklærer, at deltagerselskabet mindst

har en værdi, der svarer til overdragelsessummen. Vurderingsberetningen

må ikke være udarbejdet mere end 4 uger før tilbuddets fremsættelse. Over-

skrides fristen, må vurderingen foretages på ny.

Stk. 3.

Medarbejdernes beslutning om at indlede forhandlinger med virk-

somhedsoverdrageren om hel eller delvis overdragelse af ejerskabet af et

deltagerselskab til en medarbejderejevirksomhed træffes med simpelt flertal

ved anonym afstemning blandt medarbejderne i deltagerselskabet og dets

dattervirksomheder, jf. § 19 o, stk. 2 og 3. Indledes der ikke forhandlinger

om tilbuddet inden 4 uger, bortfalder tilbuddet.

Stk. 4.

Er deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, som deltagerne

er ansatte i, omfattet af en overenskomst, skal det centrale ledelsesorgan i

deltagerselskabet senest 14 dage efter fremsættelsen af tilbuddet orientere

lønmodtagerorganisationerne for hvert overenskomstområde om det frem-

satte tilbud. Er deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, som delta-

gerne er ansatte i, omfattet af flere overenskomster på samme overenskomst-

område, er det den mest repræsentative lønmodtagerorganisation på natio-

nalt plan, der skal orienteres.

Stk. 5.

En medarbejderejevirksomhed kan stiftes, når medarbejderne har

accepteret tilbuddet, jf. stk. 1. Deltagerkredsen skal på stiftelsestidspunktet

og på tidspunktet for registreringen eller anmeldelse af registreringen, jf. §

10, bestå af mindst 5 medarbejdere og udgøres af mere end halvdelen af alle

medarbejdere i deltagerselskabet og dets eventuelle dattervirksomheder.

UDKAST

Grænseværdierne skal desuden være opfyldt på tidspunktet for overdragelse

af kapitalandele i deltagerselskabet.

§ 19 m.

Medarbejderejevirksomheden skal efter overdragelsen eje mindst

25 pct. af kapitalandelene og stemmerettighederne i deltagerselskabet.

Stk. 2.

I deltagerselskabet eller dattervirksomhederne, hvori der er ansat

deltagere i medarbejderejevirksomheden, kan kapitalen ikke opdeles i klas-

ser med forskellig stemmeværdi eller med forskellige økonomiske rettighe-

der.

Ind- og udtræden

§ 19 n.

Retten til at indtræde i en medarbejderejevirksomhed skal gælde

generelt for medarbejderne, jf. § 19 o, stk. 2 og 3. Der kan dog i vedtægten

fastsættes en karensperiode for indtræden i medarbejderejevirksomheden på

op til 12 måneders forudgående ansættelse i deltagerselskabet og eventuelle

dattervirksomheder.

Stk. 2.

I vedtægten optages bestemmelser om udtræden, herunder udtræ-

den ved ophør af ansættelsesforholdet, pension, dødsfald eller på anden

måde.

Deltagerkredsen

§ 19 o.

Deltagerne i en medarbejderejevirksomhed skal være medarbej-

dere i deltagerselskabet eller i dets dattervirksomheder, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Som medarbejder anses enhver, der som følge af sin ansættelse i

deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder har betalt arbejdsmarkedets

tillægspension, jf. § 2, stk. 1, litra a og c, og § 15, stk. 1, i lov om Arbejds-

markedets Tillægspension, i mindst tre sammenhængende måneder.

Stk. 3.

En person, der ejer eller har ejet 5 pct. eller mere af kapitalen eller

stemmerettighederne i deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, som

deltagerne er ansatte i, kan ikke være deltager i medarbejderejevirksomhe-

den.

Fordeling af overskud

§ 19 p.

En medarbejderejevirksomhed skal i vedtægten optage bestem-

melse om udbetaling af overskud til virksomhedens deltagere, hvis besty-

relsen finder dette forsvarligt.

UDKAST

Stk. 2.

Det skal fremgå af vedtægten, om overskuddet, bortset fra normal

forrentning af kapitalindskud, sker som en lige fordeling blandt deltagerne,

eller om det sker efter et eller flere objektive generelle kriterier, jf. dog stk.

3. Som kriterier kan udelukkende anvendes:

1) Ansættelsesperiode.

2) Arbejdstid.

3) Løn.

Stk. 3.

Uanset stk. 2 kan det i vedtægten fastsættes, at deltagere, der som

følge af enten medarbejderejevirksomhedens afdrag på købesummen for ka-

pitalandelene i deltagerselskabet eller betaling til nedbringelse af saldoen

for overdragerskatten, jf. aktieavancebeskatningsloven, har fået reduceret

sin andel af overskuddet, skal have en hel eller delvis forlods ret til over-

skuddet, indtil der er sket hel eller delvis udligning.

Aktivsikring af de overdragede kapitalandele i deltagerselskabet

§ 19 q.

Medarbejderejevirksomheden omfattes af aktivsikring efter be-

stemmelserne i kapitel 5 b.

Stk. 2.

Den bundne reserve skal som minimum omfatte værdien af kapi-

talandelene i deltagerselskabet på overdragelsestidspunktet.

Stk. 3.

Bestyrelsen skal sikre, at generalforsamling afholdes, senest 6 må-

neder efter at det konstateres, at den bundne reserve udgør mindre end halv-

delen af den værdi, kapitalandelene havde på overdragelsestidspunktet. På

generalforsamlingen skal bestyrelsen redegøre for virksomhedens økonomi-

ske stilling og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træf-

fes, herunder om virksomhedens opløsning.

Valg af bestyrelse

§ 19 r.

Deltagerne i medarbejderejevirksomheden vælger en bestyrelse

bestående af mindst 3 personer.

Stk. 2.

Bestyrelsens flertal må ikke udgøres af følgende:

1) Personer, der ejer eller har ejet mere end 5 pct. af deltagerselskabet

eller dets dattervirksomheder, som deltagerne er ansatte i, medmindre

ejerskabet er udøvet gennem medarbejderejevirksomheden.

2) Ægtefæller, faste samlevere eller personer, der er knyttet til personer

omfattet af nr. 1. ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedsti-

gende linje eller sidelinjen så nært som søskende.

Stk. 3.

Bestyrelsen kan ansætte en direktion til at varetage den daglige

ledelse.

UDKAST

§ 23, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 19 c og § 19 d« til: »§§ 19 c og 19 d, § 19

l, stk. 4, og § 19 q, stk. 3«.

§2

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 29. januar

2021, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 369 af 9. april 2025, foretages

følgende ændringer:

Efter § 35 F indsættes før overskrifterne før § 36:

»Overdragelse til medarbejderejevirksomheder

Personer

§ 35 G.

Ved overdragelse af aktier fra en fysisk person til en medarbejdere-

jevirksomhed, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j, kan parterne i over-

dragelsen anvende reglerne i §§ 35 H-35 K. Det er en betingelse, at aktierne

opfylder betingelserne i § 34, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2.

Beslutning om, at parterne ønsker at anvende reglerne i §§ 35 H-35

K, skal meddeles told- og skatteforvaltningen inden for fristen for rettidig

indgivelse af overdragerens oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for det

indkomstår, hvori overdragelsen er sket. Meddelelsen skal være vedlagt en

beholdningsoversigt og saldo for overdragerskat, jf. § 35 I.

Stk. 3.

Hvis de værdiansættelser, som parterne ved overdragelsen har lagt til

grund ved beregning af saldo for overdragerskatten, ændres af told- og skat-

teforvaltningen, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt reglerne

i §§ 35 H-35 K skal anvendes på overdragelsen. En ny beslutning skal med-

deles told- og skatteforvaltningen, inden for 3 måneder efter at overdrageren

har modtaget meddelelse om ændringen.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til

medarbejderejevirksomheder med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i

et land, der er medlem af EU eller EØS. Det er en betingelse, at det kan

godtgøres, at den udenlandske medarbejderejevirksomhed svarer til en med-

arbejderejevirksomhed som defineret i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

2 j , og at medarbejderejevirksomheden efter Færøernes, Grønlands eller det

pågældende EU/EØS-lands regler lever op til betingelserne i erhvervsvirk-

somhedslovens kapitel 5 c. Endvidere skal medarbejderejevirksomheden

over for told- og skatteforvaltningen forpligte sig til at betale overdrager-

skatten, jf. § 35 I, og til at afgive årlige oplysninger efter § 35 K.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at anvendelse af reglerne i

§§ 35 H-35 K er betinget af Skatterådets godkendelse.

UDKAST

§ 35 H.

Gevinst og tab ved overdragelsen af aktierne medregnes ikke ved

opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Er den skattemæssige

anskaffelsessum negativ, medregnes en gevinst svarende til den negative

anskaffelsessum dog ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige ind-

komst.

Stk. 2.

Hvis aktierne overdrages helt eller delvist ved gave, nedsættes gavens

værdi ved henholdsvis afgiftsberegningen og indkomstbeskatningen med et

beløb svarende til 50 pct. af overdragerskatten opgjort efter § 35 I, stk. 2.

§ 35 I.

Der skal ved overdragelsen etableres en beholdningsoversigt over de

aktier, der overdrages til medarbejderejevirksomheden. Ved en efterføl-

gende skattefri aktieombytning, fusion eller spaltning skal de aktier, der her-

ved erhverves som vederlag, indgå i beholdningsoversigten.

Stk. 2.

Ved overdragelsen etableres en saldo for overdragerskatten, der be-

regnes med skattesatsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, af overdragerens

gevinst ved overdragelse af aktierne. Som aktiernes anskaffelsessum anven-

des overdragerens anskaffelsessum, dog mindst 0 kr. Som aktiernes afståel-

sessum anvendes handelsværdien. Overdragerskatten skal betales af medar-

bejderejevirksomheden og forfalder til betaling efter reglerne i stk. 3-8 og

§§ 35 J og 35 K.

Stk. 3.

Ved afståelse af aktier, der indgår på beholdningsoversigten, foreta-

ges der en opgørelse af gevinst eller tab ved afståelsen. Opgørelsen skal ske

pr. afstået aktie og foretages på grundlag af aktiens anskaffelsessum og af-

ståelsessum. Det beløb, der følger af stk. 2, 2. pkt., anvendes som aktiens

anskaffelsessum. De først erhvervede aktier anses for de først afståede.

Stk. 4.

Medfører en opgørelse efter stk. 3 en gevinst, forfalder der et beløb

til betaling, der beregnes som medarbejderejevirksomhedens gevinst ved af-

ståelsen ganget med skattesatsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1. I det

således beregnede beløb gives der fradrag for anden skat, der er betalt af

gevinsten. For skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland opgøres

fradrag efter 2. pkt. efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Overstiger

det beregnede beløb den skat, der er betalt her til landet eller til fremmed

stat, Færøerne eller Grønland, forfalder det overskydende beløb til betaling.

Stk. 5.

Ved modtagelse af udbytter på aktier, jf. ligningslovens § 16 A, der

indgår på beholdningsoversigten, forfalder et beløb til betaling, der beregnes

som halvdelen af det modtagne udbyttebeløb ganget med skattesatsen i sel-

skabsskattelovens § 17, stk. 1. I det beregnede beløb gives der fradrag for

anden skat, der er betalt af udbyttet og fradrag efter reglerne i ligningslovens

§ 33, stk. 1, for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Over-

stiger det beregnede beløb den skat, der er betalt af udbyttet her til landet

UDKAST

eller til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, forfalder det overskydende

beløb til betaling. 1. pkt. omfatter ikke udbytte, der udloddes til dækning af

de af medarbejderejevirksomhedens udgifter, der er direkte forbundet med

ejerskabet af de overdragede aktier.

Stk. 6.

Saldoen for overdragerskatten nedsættes med beløb, der betales af

medarbejderejevirksomheden, herunder eventuelle frivillige indbetalinger.

Stk. 7.

Afdrag på saldoen for overdragerskatten betales i henhold til de reg-

ler, der gælder for betaling af medarbejderejevirksomhedens indkomstskat.

Stk. 8.

Ved opløsning af medarbejderejevirksomheden anses aktier erhver-

vet ved en overdragelse omfattet af § 35 G, som fortsat indgår på behold-

ningsoversigten, for afstået på tidspunktet for opløsningen. Gevinst eller tab

opgøres efter reglerne i stk. 3, og der betales afdrag på saldoen efter reglerne

i stk. 4.

Stk. 9.

Et uforfaldent beløb på saldoen for overdragerskat bortfalder, når alle

aktierne på beholdningsoversigten er afstået, uanset at saldoen ikke er ned-

bragt til 0.

§ 35 J.

Er betingelsen i § 35 G, stk. 1, 2. pkt., for aktier, der indgår på be-

holdningsoversigten efter § 35 I, stk. 1, ikke opfyldt i 5 år regnet fra over-

dragelsen, anses aktierne for afstået til handelsværdien på det tidspunkt,

hvor betingelsen ikke længere er opfyldt. Vurderingen af om betingelsen

efter 1. pkt. er opfyldt, opgøres ved udgangen af hvert indkomstår i perioden

på 5 år.

Stk. 2.

Er betingelsen i erhvervsvirksomhedslovens § 19 m om et ejerskab

på mindst 25 pct., ikke opfyldt ved udgangen af indkomståret af 2 på hinan-

den følgende indkomstår, anses aktierne for afstået til handelsværdien i det

første indkomstår, hvor betingelsen første gang ikke var opfyldt. Hvis reg-

lerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j, i øvrigt ikke er opfyldt, vil

aktier erhvervet ved en overdragelse omfattet af § 35 G, som fortsat indgår

på beholdningsoversigten, anses for afstået.

Stk. 3.

Ved udlodninger og dispositioner, der ikke er omfattet af § 35 I, ved-

rørende aktier på beholdningsoversigten, hvor udlodningerne eller disposi-

tionerne vil kunne påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning, be-

regnes der skat heraf med skattesatsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

Dette gælder både udlodninger til medarbejderejevirksomheden selv og an-

dre udlodninger og dispositioner, der må antages at være i medarbejdereje-

virksomhedens interesse. I den beregnede skat gives der fradrag for anden

skat, der er betalt af gevinsten, herunder skat betalt til fremmed stat, Færø-

erne eller Grønland efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Overstiger

den beregnede skat den skat, der er betalt her til landet eller til udlandet,

UDKAST

forfalder det overskydende beløb til betaling. Saldoen for overdragerskatten

nedskrives med beløbet, når det er betalt.

§ 35 K.

Medarbejderejevirksomheden skal inden for den frist, der er angivet

i skattekontrollovens § 12, jf. § 13, indgive en ajourført beholdningsoversigt

og saldo for overdragerskatten for hvert indkomstår, hvor denne er positiv.

Samtidig med indgivelsen heraf skal der indgives oplysninger om de for-

hold, der medfører forfald af overdragerskatten efter §§ 35 I og 35 J. Uden-

landske medarbejderejevirksomheder skal udover de i 1. og 2. pkt. anførte

oplysninger samtidig indgive oplysning om medarbejderejevirksomhedens

adresse på indsendelsestidspunktet. Indgives opgørelserne som nævnt i 1.-

3. pkt. ikke rettidigt, forfalder saldoen for overdragerskatten til betaling.

Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for ind-

givelse af opgørelserne.

Stk. 2.

Har medarbejderejevirksomheden hjemsted i et land, der ikke er om-

fattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om

bistand i skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om

gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, af-

gifter og andre foranstaltninger, er anvendelse af §§ 35 G-35 J endvidere

betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed for betalingen af overdra-

gerskatten. Sikkerheden skal stå i passende forhold til overdragerskatten og

kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et regu-

leret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed. Flytter med-

arbejderejevirksomheden efterfølgende hjemsted til et land, der er omfattet

af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, frigives den stillede

sikkerhed efter anmodning.

Stk. 3.

Flytter medarbejderejevirksomheden hjemsted til et land, der ikke er

omfattet af den i stk. 2, 1. pkt., nævnte overenskomst eller det deri nævnte

direktiv, forfalder saldoen for overdragerskat til betaling. Dette gælder dog

ikke, hvis hjemstedet flyttes til et land, der er medlem af EU eller EØS, men

dog ikke omfattet af den i stk. 2, 1. pkt., nævnte overenskomst eller det deri

nævnte direktiv, og der stilles betryggende sikkerhed, jf. stk. 2, 2. pkt. Uan-

set 2. pkt. forfalder saldoen for overdragerskat til betaling, når flytning af

medarbejderejevirksomhedens hjemsted indebærer, at betingelserne i § 35

G, stk. 4, ikke er opfyldt.«

§3

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret

ved § 5 i lov nr. 1563 af 12. december 2023, § 5 i lov nr. 1691 af 30. decem-

ber 2024 og § 9 i lov nr. 369 af 9. april 2025, foretages følgende ændring:

UDKAST

§ 16 A, stk. 2, nr. 1,

ændres »eller andelshavere« til: »andelshavere eller

deltagere i en medarbejderejevirksomhed«.

§4

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 13. marts 2025, som

ændret ved § 11 i lov nr. 562 af 27. maj 2025 og § 2 i lov nr. 750 af 20. juni

2025, foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes som

nr. 2 j:

»2 j) medarbejderejevirksomheder, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, nr.

4, som opfylder betingelserne i erhvervsvirksomhedslovens kapitel 5 c,«.

§ 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,

ændres »betingelserne i 1. pkt.,« til: »betingel-

serne i 1. pkt.«

§ 1, stk. 1, nr. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Andelsforeninger kan tillige være omfattet af 1. pkt., selv om der i an-

delsforeningen indgår en særskilt regnskabsmæssig enhed, hvis eneste akti-

vitet er produktion af elektricitet til brug for andelsforeningen ved anven-

delse af vindkraft eller solenergi, dog med adgang til salg af en eventuel

overskydende produktion til elnettet under den betingelse, at den oversky-

dende produktion i indkomståret ikke overstiger 25 pct. af andelsforenin-

gens forbrug i indkomståret,«.

§ 8 B, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.:

»1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for interne elenheder, jf. § 1, stk.

1, nr. 3, 3. pkt.«

§ 8 C, stk. 1, nr. 1, § 8 D, stk. 1, 1. pkt., § 8 E, stk. 1, 1. pkt.,

§ 11 C,

stk. 1, 1. pkt.,

ændres »nr. 1-2 i og 3 a-6« til: »nr. 1-2 j, nr. 3, 3. pkt., og nr.

3 a-6«.

§ 11, stk. 1, nr. 1, § 11 B, stk. 1, 1. pkt.,

og to steder i

§ 13, stk. 1, nr. 2,

1. pkt.,

og i

nr. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2, 1. pkt., § 31, stk. 1, 1.

pkt.,

§ 31 E, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »nr. 1-2 i« til: »nr. 1-2 j«.

§ 13, stk. 1, nr. 5,

indsættes efter »§ 1, stk. 1, nr. 2 b,«: »eller en medar-

bejderejevirksomhed, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 j,«.

UDKAST

§ 14, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »16 og 16 A« til:

»16, 16 A og 16 B.«

Efter § 16 A indsættes før overskrifterne før § 17:

»§ 16 B.

For andelsforeninger, hvori der indgår en intern elenhed med

særskilt regnskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., skal der for den interne elenhed

opgøres en særskilt skattepligtig indkomst for de aktiviteter, der er omfattet

af det særskilte regnskab.

Stk. 2.

Udviser elenhedens skattepligtige indkomst underskud, kan un-

derskuddet fremføres til modregning i tilsvarende indkomst for senere ind-

komstår. Underskud kan kun fremføres til et senere indkomstår, i det om-

fang underskuddet ikke kan modregnes i tidligere års indkomst.

Stk. 3.

Ved transaktioner mellem andelsforeningen og den interne elen-

hed skal anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne

være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Stk. 4.

En overførsel af aktiver og passiver internt i andelsforeningen mel-

lem den andelsbeskattede del og elenheden sidestilles med afståelse og er-

hvervelse.«

10.

§ 19

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., nævnte interne

elenheder udgør den i § 17, stk. 1, nævnte procent af den skattepligtige ind-

komst.«

§5

I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 447 af 7. maj 2025, fore-

tages følgende ændring:

§ 14 e, 1. pkt.,

§ 14 f, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 325, jf. §§ 326-337, i

selskabsloven« til: »erhvervsvirksomhedslovens § 21 e, jf. §§ 21 f-21 q,«.

§6

I årsregnskabsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1057 af 23. september 2024,

som ændret ved § 1 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, § 17 i lov nr. 1602 af 17.

UDKAST

december 2024, § 2 i lov nr. 1668 af 30. december 2024 og § 68 i lov nr. 52

af 28. januar 2025, foretages følgende ændringer:

§ 137 b

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Den i stk. 1 omhandlede modervirksomheds ledelse, jf. bilag 1,

A, nr. 6, har ansvaret for at sikre, at modervirksomhedens rapport om ind-

komstskatteoplysninger udarbejdes i overensstemmelse med §§ 137 f og

137 g.«

§ 137

c indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Den i stk. 1 omhandlede virksomheds ledelse, jf. bilag 1, A, nr.

6, har ansvaret for at sikre, at virksomhedens rapport om indkomstskatteop-

lysninger udarbejdes i overensstemmelse med §§ 137 f og 137 g.«

§ 137 d

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Den i stk. 1 omhandlede dattervirksomheds ledelse, jf. bilag 1, A,

nr. 6, har ansvaret for efter bedste overbevisning og evne at sikre, at datter-

virksomhedens rapport om indkomstskatteoplysninger udarbejdes i over-

ensstemmelse med §§ 137 f og 137 g.«

§ 137 e

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Den i stk. 1 omhandlende filials filialbestyrere har ansvaret for

efter bedste overbevisning og evne at sikre, at filialens rapport om ind-

komstskatteoplysninger udarbejdes i overensstemmelse med §§ 137 f og

137 g.«

§ 137 g, stk. 1, nr. 1,

ændres »Navn og cvr-nummer på den virksomhed

eller filial« til: »Navn, hjemsted og cvr-nummer på den virksomhed eller

navn, adresse og cvr-nummer på den filial«.

§ 137 j

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Ledelsen henholdsvis filialbestyrerne for de omfattede virksom-

heder og filialer har ansvaret for, at rapporten indsendes i overensstemmelse

med stk. 1-5.«

§7

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 2.

§ 2, § 3 og § 4, nr. 1 har virkning for aktier der overdrages den 1.

januar 2026 eller senere.

UDKAST

Stk. 3.

§ 4, nr. 3, 9 og 10, har virkning for indkomstår der påbegyndes

den 1. januar 2026 eller senere.

§8

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 1 og 6 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i

kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Generationsskifte til en medarbejderejet virksomhed

3.1.1. Medarbejderejevirksomhed

3.1.1.1. Gældende ret

3.1.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

3.1.1.3. Den foreslåede ordning

3.1.2. Fordeling af overskud

3.1.2.1.Gældende ret

3.1.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

3.1.2.3. Den foreslåede ordning

3.1.3. Aktivsikring

3.1.3.1. Gældende ret

3.1.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

3.1.3.3. Den foreslåede ordning

3.1.4. Uafhængig bestyrelse

3.1.4.1. Gældende ret

3.1.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

3.1.4.3. Den foreslåede ordning

3.1.5. Overdragelse uden beskatning af overdrageren

3.1.5.1. Gældende ret

3.1.5.2. Skatteministeriets overvejelser

3.1.5.3. Den foreslåede ordning

3.2. Selskabsbeskattede elaktiviteter i andelsselskaber

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre initiativ V.2 i Aftale om Iværk-

sætterpakken, der blev indgået den 21. juni 2024 mellem regeringen (Soci-

aldemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal

Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folke-

parti.

Initiativet indebærer, at der indføres en model, der giver virksomhedsejere

mulighed for at generationsskifte deres virksomheder til medarbejderne. Det

vil ske ved, at virksomhedsoverdrageren overdrager sine kapitalandele til en

medarbejderejet virksomhed, uden at der sker beskatning af virksomheds-

overdrageren. Modellen skal gøre det lettere for medarbejdere at finansiere

et generationsskifte af den virksomhed, de er ansatte i, og derigennem po-

tentielt øge antallet af medarbejderejede virksomheder.

Initiativet om en ny generationsskiftemodel til medarbejdere blev anbefalet

af den ekspertarbejdsgruppe for demokratiske virksomheder, som i 2022 of-

fentliggjorde en række anbefalinger til, hvordan man kan skabe bedre vilkår

for demokratiske virksomheder.

Med lovforslaget foreslås det, at en virksomhedsejer kan overdrage kapital-

andele i et aktie- eller anpartsselskab til en medarbejderejet virksomhed

uden beskatning af overdrageren. Dermed sidestilles overdragelsen af en

virksomhed til medarbejderne med overdragelsen til familie, nærtstående

medarbejdere eller til en erhvervsdrivende fond. Medarbejdernes ejerskab

sker via en nystiftet virksomhed med begrænset ansvar, dvs. enten et andels-

selskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset

ansvar (F.M.B.A.).

Modellen vil kunne anvendes, uden at medarbejderne skal finansiere købet

med egne midler. Det skyldes, at betalingen af købesummen vil kunne ske

med kommende års overskud i den virksomhed, som medarbejderne er an-

satte i.

Der indføres en række betingelser i erhvervsvirksomhedsloven, aktieavan-

cebeskatningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven, som skal opfyl-

des, for at overdragelsen kan ske uden beskatning af overdrageren. Betin-

gelserne har bl.a. til formål at sikre, at der er tale om en generel medarbej-

derordning, og at medarbejderejevirksomheden drives på demokratisk vis.

UDKAST

Derudover skal betingelserne sikre, at modellen ikke anvendes til skatte-

mæssig spekulation.

Endvidere har lovforslaget til formål at fjerne en barriere for andelsselska-

bers mulighed for at etablere grøn energiproduktion til eget forbrug. Det

foreslås således at give andelsbeskattede selskaber og foreninger mulighed

for i andelsselskabet eller andelsforeningen at etablere en særlig selskabs-

beskattet elenhed uden at miste retten til andelsbeskatning.

I lovforslaget indgår yderligere manglende konsekvensrettelser i fusions-

skatteloven som følge af, at de selskabsretlige regler for omdannelse af en

virksomhed med begrænset ansvar til et aktie- eller anpartsselskab ved lov

nr. 639 af 11. juni 2024 er overført fra selskabsloven til erhvervsvirksom-

hedsloven.

Endelig indeholder lovforslaget ændringer til årsregnskabsloven, der følger

op på den tidligere implementering af det såkaldte land-for-land direktiv

vedrørende offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger m.v. for visse

virksomheder og filialer. Med ændringerne sikres tydeliggørelse af ledel-

sens hhv. filialbestyrerens ansvar for udarbejdelse og indsendelse af rappor-

ten om indkomstskatteoplysninger.

2. Lovforslagets baggrund

Den store babyboomgeneration medfører, at mange virksomhedsejere står

over for at skulle overdrage deres virksomhed inden for en årrække. Store

værdier risikerer i den forbindelse at gå tabt, da mange ejerledere ofte kom-

mer sent i gang med generationsskiftet, og da værdierne i virksomheden,

f.eks. maskiner, ofte ikke er meget værd for tredjemand.

Et udtræk fra CVR-registeret viser, at omkring 18.300 virksomhedsejere,

som ejer 25 pct. eller mere af kapitalandelene i et anpartsselskab eller aktie-

selskab med 5 ansatte eller flere, har nået eller når pensionsalderen inden

udgangen af 2036. Tallene er baseret på tal fra første kvartal i 2025. For

flere af disse virksomhedsejere vil det derfor være relevant at tage stilling

til, hvad der skal ske med deres virksomhed i fremtiden, og om der skal

iværksættes et generationsskifte.

Flere lande har erfaring med at have en konkret model for generationsskifte

til medarbejderne, herunder bl.a. USA og Storbritannien. I andre lande er

medarbejderejede virksomheder desuden mere udbredte end i Danmark og

UDKAST

anvendes også i forbindelse med generationsskifte, f.eks. i Italien, Spanien

og Frankrig.

De modeller, der anvendes til generationsskifte til medarbejdereje kan

grundlæggende deles op i

”Employee Stock Ownership Plans” (ESOP),

”Employee Ownership Trusts” (EOT) og medarbejderkooperativer.

ESOP-modellen er især udbredt i USA, hvor den har eksisteret siden

1970’erne og i dag omfatter mere end 10,8 mio. aktive medarbejdere.

Mo-

dellen anvendes især som en pensionsopsparingsmodel, da kapitalandelene

ejes og administreres af en trust på vegne af medarbejderne. Medarbejderne

indsættes som begunstigede og får hver især tilskrevet værdien af kapital-

andele på individuelle kapitalkonti, som udbetales ved ansættelsens ophør,

eller når medarbejderen går på pension. Medarbejderne vil også kunne få en

del af det årlige overskud udbetalt som udbytte. En virksomhedsejer skal

overdrage mindst 30 pct. af kapitalandelene til trusten for at kunne kvalifi-

cere sig til en række af de skatteretlige incitamenter, der knytter sig til mo-

dellen.

EOT-modellen er især kendt fra Storbritannien, hvor modellen blev indført

tilbage i 2014. Ifølge National Center for Employee Ownership (NCEO) er

der i løbet

af de første 10 år blevet etableret mere end 1.750 EOT’er, som

omfatter mere end hundredtusind medarbejdere og udgør omkring 6 pct. af

alle virksomhedsoverdragelser. Generationsskifte til medarbejdereje via en

EOT er i dag i Storbritannien den næstmest anvendte generationsskiftemo-

del efter overdragelse til familiemedlemmer. Ligesom i ESOP-modellen,

ejes og administreres kapitalandelene af en trust, som administrerer ejerska-

bet til fordel for medarbejderne. Medarbejderne er ikke ejere af trusten, men

indsættes som begunstigede via trusten. Til forskel for ESOP-modellen får

medarbejderne i en EOT-konstruktion kun udbetalt en andel af et evt. årligt

overskud, men får ikke tilskrevet værdien af kapitalandelene på individuelle

kapitalkonti. De forbliver derimod

i EOT’en. I den britiske EOT-model

det desuden en betingelse, at der overdrages mindst 50,1 pct. af både kapi-

talandelene og stemmerettigheder til trusten for at kunne overdrage med

skattemæssig succession.

Medarbejderkooperativer er blandt andet udbredt i Frankrig, Italien og Spa-

nien. Der findes forskellige regelsæt i de enkelte lande, både i forhold til

medarbejderkooperativer generelt, men også i forhold til overdragelse af en

virksomhed til et medarbejderkooperativ. Grundlæggende er medarbejder-

kooperativer kendetegnet ved, at det er medarbejderne, der ejer

UDKAST

medarbejderkooperativet, og at det er demokratisk ledet ud fra princippet

om én stemme per deltager. Derudover kan der være lovkrav og praksis om

henlæggelse af en del af formuen til en bunden reserve (aktivsikring), f.eks.

i Italien, hvor mindst 30 pct. af overskuddet skal overføre til en obligatorisk

reservefond, som er en kollektiv udelelig reserve.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Generationsskifte til en medarbejderejevirksomhed

3.1.1. Medarbejderejevirksomhed

3.1.1.1. Gældende ret

I dag er det muligt at overdrage sin virksomhed, hvis der er tale om et an-

parts- eller aktieselskab (ApS eller A/S), med skattemæssig succession til

familiemedlemmer, nærtstående medarbejdere eller til en erhvervsdrivende

fond. Virksomhedsejeren bliver dermed ikke beskattet af den gevinst, der er

på aktierne eller anparterne ved overdragelsen. Modtagerne af kapitalande-

lene indtræder derimod i den skattemæssige retstilling.

En tilsvarende mulighed for at overdrage sin virksomhed til alle medarbej-

dere med skattemæssig succession findes derimod ikke i dag.

Erhvervsvirksomhedslovens § 3 indeholder en samlet definition for både

andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med be-

grænset ansvar (F.M.B.A.). Et A.M.B.A. skal derudover opfylde definiti-

onsbestemmelsen i erhvervsvirksomhedslovens § 4.

Det fremgår af erhvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 1, at ved en virksomhed

med begrænset ansvar forstås i erhvervsvirksomhedsloven et andelsselskab

(andelsforening) eller en forening med begrænset ansvar, hvor ingen af del-

tagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk. Det er desuden

en betingelse, at der i virksomheden er mulighed for vekslende deltageran-

tal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på

deltagernes andel af kapitalen. Det følger af § 3, stk. 1, 3. pkt., at deltagelse

i en virksomhed med begrænset ansvar kan ske på forskellig vis, herunder

ved egen arbejdsindsats (medarbejdereje). Muligheden for medarbejdereje

blev præciseret ved lov nr. 639 af 11. juni 2024 om ændring af lov om visse

erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven, lov om finansiel virksom-

hed og forskellige andre love (bedre vilkår for demokratiske virksomheder

samt regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som følge

af digitaliseringsdirektivet). Formålet med tilføjelsen var at præcisere

UDKAST

muligheden for medarbejdereje i disse typer virksomheder, da disse virk-

somhedsformer ifølge bemærkningerne til lovændringen historisk ikke har

været ejet af medarbejderne, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L151

som fremsat, side 39. Medarbejdereje har været muligt, men andre ejerfor-

mer har domineret området i stedet, f.eks. leverandøreje, som kendes fra

mejerisektoren, eller forbrugereje, som kendes fra brugsforeninger, jf. Fol-

ketingstidende 2023-24, tillæg A, L151 som fremsat, side 10.

En virksomhed med begrænset ansvar skal desuden have mindst to aktive

deltagere, som ikke er investerende deltagere, jf. erhvervsvirksomhedslo-

vens § 3, stk. 3. Deltagerkredsen i en virksomhed med begrænset ansvar kan

bestå af såvel fysiske som juridiske personer.

Selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A) stiftet før den 1. januar 2014 er

også omfattet af § 3 i erhvervsvirksomhedsloven, jf. § 3, stk. 5. Det har dog

siden 1. januar 2014 ikke været muligt at stifte nye S.M.B.A.’er, jf. § 1, stk.

3, i erhvervsvirksomhedsloven.

Efter erhvervsvirksomhedslovens § 4 forstås ved et andelsselskab (andels-

forening) en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, eller § 3, hvis formål

er at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres delta-

gelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende

måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den

indskudte kapital, enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres an-

del i omsætningen eller forbliver indestående i virksomheden.

Virksomheder med begrænset ansvar er kendetegnet ved, at deltagerkredsen

og kapitalen er vekslende. Det betyder, at der skal være mulighed for fri

indtræden for deltagere, evt. mod betaling af et indskud, og det skal være

muligt at udtræde af virksomheden. Såfremt der stilles krav om indskud ved

indtræden, skal deltageren have adgang til at få sit indskud tilbage ved ud-

træden under forudsætning af, at der er frie midler hertil i virksomheden.

Det følger desuden af § 10, stk. 4, i erhvervsvirksomhedsloven, at en virk-

somhed med begrænset ansvar skal udarbejde en vedtægt, som skal vedlæg-

ges anmeldelsen om registrering af stiftelsen. Ligeledes skal virksomhedens

ledelse registreres, jf. § 11 i erhvervsvirksomhedsloven.

I dag gælder der således kun begrænsede materielle krav ved stiftelse af et

A.M.B.A. eller et F.M.B.A. Erhvervsvirksomhedsloven indeholder desuden

UDKAST

kun begrænset regulering af, hvem der kan indtræde som deltager i et

F.M.B.A. eller i et A.M.B.A.

Erhvervsvirksomhedsloven fastsætter ikke krav til virksomhedernes ved-

tægt, organisation, kapital, ledelsesstruktur eller medlemsrettigheder eller -

pligter. Sådanne regler følger af almindelige principper for dansk forenings-

og aftaleret og forudsættes reguleret i den konkrete virksomheds vedtægt.

Vedtægten skal således fastsætte de nærmere regler om valg til virksomhe-

dens ledelsesorganismer samt kontrol af disse og er derfor centrale i relation

til mulighederne for at sikre deltagernes interesser m.v.

Begrebet lønmodtager er ikke entydigt afgrænset. Men et ofte anvendt og

udbredt lønmodtagerbegreb findes i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion (herefter ATP-loven). Det følger af § 2, stk. 1, litra a og d, i ATP-loven,

at medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog stk. 3, løn-

modtagere, der er fyldt 16 år, og som er beskæftiget her i landet, eller som

udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og in-

stitutioner samt på danske skibe, samt personer, der er opsagt, og som op-

pebærer løn i en opsigelsesperiode.

Det følger af § 15, stk. 1, i ATP-loven, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension fastsætter størrelsen af årsbidraget, som er det bidrag, der

for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årligt skal betales for et fuldtids-

beskæftiget medlem. Beslutning herom skal godkendes af repræsentantska-

bet ved simpelt flertal, dog således, at såvel et flertal af arbejdsgiverrepræ-

sentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal stemme for be-

slutningen.

Hjemlen i § 15, stk. 1, er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1621 af 12. de-

cember 2023 om medlemskab, bidragspligt, beregning og indberetning af

bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det følger af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1621 af 12. december 2023 om

medlemskab, bidragspligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejds-

markedets Tillægspension, at det almindelige årsbidrag udgør 3.564 kr., jf.

§ 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1621 af 12. december 2023 om medlemskab,

bidragspligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Til-

lægspension fremgår, hvor meget henholdsvis lønmodtagers og arbejdsgi-

vers andel af det samlede årsbidrag udgør. Det fremgår af bilag 1, at der

UDKAST

først skal betales ATP, når medarbejderen har arbejdet et vis minimum antal

timer, som fastsættes til:

•

Mindst 39 timer per måned (for månedslønnede).

Mindst 18 timer i 14-dages perioder (for 14-dageslønnede).

Mindst 9 timer per uge (for ugelønnede).

Hvis en medarbejder arbejder mindre end de ovenfor anførte satser, skal

hverken medarbejder eller arbejdsgiver betale arbejdsmarkedets tillægspen-

sion.

Selskabslovens §§ 35-38 indeholder bestemmelser om indskud af selskabs-

kapital i andre værdier end kontanter.

Det følger af selskabslovens § 36, stk. 1, at skal kapitalselskabet overtage

andre værdier end kontanter, skal stiftelsesdokumentet vedhæftes en vurde-

ringsberetning. Beretningen skal indeholde en beskrivelse af hvert indskud,

oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, angivelse af

det vederlag, som er fastsat for overtagelsen, og erklæring om, at den ansatte

økonomiske værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den even-

tuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af

en eventuel overkurs.

Det følger af selskabslovens § 37, at vurderingsberetningen skal udarbejdes

af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd kan stifterne alene

udpege godkendte revisorer. Skifteretten på det sted, hvor kapitalselskabet

skal have hjemsted, kan i andre tilfælde udpege vurderingsmænd. Selskabs-

lovens § 133 og 149 i selskabsloven og § 24 i revisorloven finder tilsvarende

anvendelse på vurderingsmænd. Vurderingsmændene skal have adgang til

at foretage de undersøgelser, som de anser for nødvendige for udførelsen af

deres hverv.

Selskabslovens §§ 206-209 indeholder bestemmelser, der regulerer, hvornår

et selskab direkte eller indirekte må stille midler til rådighed for tredjemands

erhvervelse af kapitalandele.

Det følger af selskabslovens § 214, at de betingelser, der normalt gælder,

når et selskab enten direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for tred-

jemands erhvervelse af kapitalandele, ikke finder anvendes på dispositioner

med henblik på at erhverve kapitalandele af eller til medarbejderne.

UDKAST

3.1.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Medarbejdereje er gennem modeller som Employee Stock Ownership Plans

(ESOPs) og Employee Ownership Trusts (EOTs) blevet udbredt i stor stil i

både USA og Storbritannien. Disse moderne ejerskiftemodeller fungerer

som effektive redskaber for generationsskifter, der letter overgangen af ejer-

skab fra traditionelle ejere til medarbejderne. Det, der gør dem særligt be-

mærkelsesværdige, er deres struktur, som fjerner behovet for, at medarbej-

derne personligt skal investere deres egne opsparinger eller risikere deres

værdier.

I Storbritannien har de gennem de seneste år set en eksponentiel vækst i

brugen af Employee Ownership Trusts (EOTs). I både 2023 og 2024 var

EOT'er den næstmest anvendte generationsskiftemodel. Med gennemsnit-

ligt én ny medarbejderejet virksomhed stiftet hver dag i Storbritannien er

det tydeligt, at modellen har skabt en vedvarende trend inden for generati-

onsskifter i Storbritannien.

Disse generationsskiftemodeller tilbyder ikke blot en effektiv løsning for

virksomhedsejere, der planlægger deres exit-strategi, men skaber også mere

inkluderende og engagerede arbejdspladser. Samtidig har de potentialet til

at styrke økonomisk stabilitet, da medarbejdernes ejerskab ofte bidrager til

stærkere virksomhedspræstationer på lang sigt.

I Danmark findes der i dag meget få medarbejderejede virksomheder.

Henset til at omkring 18.300 virksomhedsejere, som ejer 25 pct. eller mere

af kapitalandelene i et anpartsselskab eller aktieselskab med mere end 5 an-

satte, har nået eller når pensionsalderen inden udgangen af 2036, vil der i de

kommende år være behov for meget risikovillig kapital til at facilitere gene-

rationsskifterne af alle disse virksomheder, hvis ikke værdierne i disse virk-

somheder skal mistes.

Erhvervsministeriet finder derfor, at indførelse af en model for generations-

skifte til medarbejdereje i stil med den model, der findes i Storbritannien,

vil være et godt supplement til de gængse exit-metoder, der anvendes i dag

af ejerledere af danske virksomheder, der går på pension. Af gængse exit-

metoder kan bl.a. nævnes salg til en kapitalfond eller et Management Buy-

Out, dvs. en proces, hvor en person fra den eksisterende ledelse overtager

ejerskabet af virksomheden fra den nuværende ejer (f.eks. en familie, inve-

stor eller koncern). Derudover vil generationskiftemodellen til medarbejde-

reje kunne tilgodese ejerlederens ønsker om at tilgodese de medarbejdere,

UDKAST

der har været med til at bygge virksomheden op, sørge for at virksomheden

ikke bliver splittet op og solgt fra, samt at hovedsædet forbliver i Danmark.

Det kan desuden være en egnet model for virksomhedsejere, der ønsker at

bevare en vis indsigt og kontrol over virksomheden i en periode, inden hele

ejerskabet overdrages.

I dag findes der ikke en særskilt model for overdragelse af en virksomhed

til en kreds af både nuværende og kommende medarbejdere. Formålet med

dette lovforslag er at sætte rammerne for, hvordan et generationsskifte til

medarbejdereje kan gennemføres, samt at fastsætte de betingelser, der skal

være opfyldt, hvis overdragelsen skal gennemføres med skattemæssig suc-

cession.

Med henblik på at fremme demokratisk ejerskab vurderer Erhvervsministe-

riet, at reglerne om generationsskifte til medarbejdereje bør udformes som

en generel medarbejderordning. Det indebærer, at alle medarbejdere i virk-

somheden som udgangspunkt skal have tilbuddet om at blive medejere, og

at vilkårene i forbindelse med indtræden alene bør baseres på objektive kri-

terier, som ikke må være udformet på en sådan måde, at det reelt kun bliver

et tilbud til en snæver gruppe af medarbejdere.

I den indledende fase af en virksomhedsoverdragelse vil finansieringen ofte

være et centralt element. Erhvervsministeriet vurderer, at der bør fastsættes

en overdragelsessum, som er ledsaget af en vurderingsberetning, så medar-

bejderne får mulighed for at træffe beslutning om en eventuel overdragelse

på et oplyst grundlag. Der bør derimod ikke fastsættes nærmere regler om,

hvordan overdragelsessummen berigtiges, da medarbejdernes finansierings-

muligheder kan variere betydeligt fra virksomhed til virksomhed, ligesom

virksomhedsoverdragerens motivation i forbindelse med salget kan variere.

Nogle virksomhedsejere vil f.eks. kunne vente en årrække med at få fuld

betaling eller kan have lyst til at give en del af virksomheden til medarbej-

derne som en gave, hvor der som udgangspunkt vil skulle svares enten ga-

veafgift eller indkomstskat af værdien af gaven. Erhvervsministeriet finder

det hensigtsmæssigt, at der skabes forholdsvist brede rammer for medarbej-

dernes muligheder for finansiering af et generationsskifte, så modellen bli-

ver bredt anvendelig blandt danske virksomheder.

Erhvervsministeriet finder desuden, at der bør fastsættes en proces for over-

dragelsen, som giver medarbejderne tilstrækkelig tid til at undersøge, om

der er opbakning i medarbejderkredsen til at overtage hele eller dele af den

virksomhed, de er ansatte i, og til eventuelt at indhente ekstern rådgivning.

UDKAST

Processen vil sædvanligvis indebære en undersøgelse af, om der er opbak-

ning blandt medarbejderne til at blive ejere af den virksomhed, de er ansatte

i, enten direkte, eller indirekte, hvis de er ansatte i en dattervirksomhed un-

der deltagerselskabet. Undersøgelsen bør ske på baggrund af et konkret til-

bud fra virksomhedsoverdrageren, så medarbejderne får mulighed for at

træffe en beslutning på et oplyst grundlag.

Første led i overdragelsesprocessen bør derfor være, at virksomhedsover-

drageren fremsætter et tilbud til alle medarbejderne om at blive medejere af

deltagerselskabet via en medarbejderejet virksomhed. Tilbuddet bør som

minimum indeholde en overdragelsessum og øvrige relevante vilkår såsom

finansieringen af overdragelsessummen. Der bør ikke kunne fastsættes en

frist for accept af tilbuddet, som er kortere end 10 uger, da medarbejderne

skal have tilstrækkelig tid til at vurdere, om de er interesserede i tilbuddet,

og evt. skal kunne nå at indhente ekstern rådgivning til vurdering af tilbud-

det. En passende frist vil desuden kunne modvirke, at medarbejdere føler

sig nødsaget til at acceptere tilbuddet på grund af tidspres. En frist på mini-

mum 10 uger vil derudover give medarbejderne tid til at udarbejde udkast

til vedtægt for den kommende medarbejderejevirksomhed for at sikre, at der

kan opnås enighed herom blandt medarbejderne på beslutningstidspunktet.

Ved fristberegning bør der tages højde for, at juli måned ikke indgår af hen-

syn til sommerferie.

På baggrund af det fremsatte tilbud fra virksomhedsoverdrageren vil med-

arbejderne kunne stemme om, hvorvidt de er interesserede i at gå videre i

processen. Afstemningen skal ikke ses som en bindende tilkendegivelse af,

at handlen gennemføres, men alene som en tilkendegivelse af, om der er en

umiddelbar opbakning, som kan danne grobund for den videre forhandling

blandt parterne, så parterne kan færdiggøre de sidste dele af forhandlin-

gerne, inden fristen for tilbuddet udløber. Erhvervsministeriet finder i den

forbindelse, at beslutningen om at gå videre i processen bør kunne træffes

ved simpelt stemmeflertal blandt alle medarbejderne. Afstemningen bør

desuden foregå anonymt og bør afholdes tidsnok til, at parterne efterføl-

gende kan nå at forhandle de sidste detaljer på plads, inden tilbuddet udlø-

ber.

Det bør efter Erhvervsministeriets vurdering sikres, at afstemningen afhol-

des forholdsvist tidligt i processen, så der hurtigt kommer afklaring om,

hvorvidt der er opbakning blandt medarbejderne til at fortsætte eller ej. Om-

vendt skal der også være tid nok til at sætte sig ind i tilbuddet. Afstemningen

UDKAST

bør derfor være afsluttet, inden der er forløbet 4 uger fra tilbuddets fremsæt-

telse.

Hvis der er tale om en virksomhed, som er omfattet af en overenskomst, bør

lønmodtagerorganisationen orienteres på et tidligt tidspunkt i processen.

Dette for at sikre, at lønmodtagerorganisationerne får mulighed for at råd-

give medarbejderne om, hvilke konsekvenser overdragelsen kan have for

deres lønmodtagerstatus, samt at bidrage til, at medarbejderne får rådgiv-

ning i den videre proces, enten af lønmodtagerorganisationen eller af en eks-

tern rådgiver. Det kan bl.a. være i forhold til forhandlingen med virksom-

hedsoverdrageren om vilkårene i overdragelsesaftalen, udarbejdelse af ved-

tægt og stiftelse af medarbejderejevirksomheden.

Erhvervsministeriet finder, at lønmodtagerorganisationerne bør orienteres,

hurtigst muligt efter at der er fremsat et tilbud til medarbejderne, og at græn-

sen passende kan sættes til senest 14 dage efter fremsættelsen af tilbuddet.

Når et flertal af medarbejderne har stemt for at fortsætte overdragelsespro-

cessen, vil der være behov for at stifte en medarbejderejevirksomhed, som

skal eje kapitalandelene i deltagerselskabet.

Der er i Aftalen om Iværksætterpakken ikke taget stilling til, hvorvidt et

generationsskifte til medarbejdereje vil kræve en bestemt virksomhedsform.

Erhvervsministeriet har derfor overvejet, om det ville være mest hensigts-

mæssigt at skabe en ny virksomhedsform, eller om modellen for generati-

onsskifte til medarbejdereje uden beskatning af overdrageren kan rummes

inden for de eksisterende virksomhedsformer.

Erhvervsministeriet vurderer, at der først og fremmest bør være tale om en

virksomhedsform, hvor deltagernes hæftelse er begrænset til et evt. indskud,

så medarbejderne ikke ender med at hæfte med deres personlige formuer for

at blive medejere.

I alle virksomheder må det forventes, at der over tid sker en ændring i med-

arbejderkredsen som følge af, at medarbejdere bliver ansat eller fratræder.

Erhvervsministeriet vurderer derfor, at virksomhedsformen bør have en

smidig adgang til ind- og udtræden, så nye medarbejdere kan træde ind, og

ophørte medarbejdere kan træde ud uden først at skulle købe eller sælge

deres ejerandele.

UDKAST

Erhvervsministeriet vurderer desuden, at der bør være tale om en virksom-

hedsform, hvor indflydelsen ikke er afhængig af den indskudte kapital, da

det kan give en uhensigtsmæssig forskydning blandt medarbejderejerne,

hvis nogen medarbejdere har mere indflydelse end andre.

Virksomheder med begrænset ansvar er kendetegnet ved den vekslende del-

tagerkreds og adgangen til fri ind- og udtræden. Det indebærer at indtræden

af nye deltagere ikke forudsætter salg eller nytegning af ejerandele, og ud-

træden kræver ikke en køber til den udtrædendes andel af virksomheden.

Dette gør virksomhedsformen særdeles anvendelige i virksomheder, hvor

der må forventes en vis udskiftning i deltagerkredsen. Virksomheder med

begrænset ansvar er desuden kendetegnet ved, at deltagernes indflydelse

gennem deres stemmerettigheder ikke er afhængig af, hvor mange penge

den enkelte deltager har indskudt.

Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at medarbejderejevirksomhe-

den, som skal eje kapitalandele i det selskab, som deltagerne er ansat i, bør

være en virksomhed med begrænset ansvar, dvs. enten et andelsselskab med

begrænset ansvar (A.M.B.A) eller en forening med begrænset ansvar

(F.M.B.A). Det er desuden Erhvervsministeriets vurdering, at det bør være

valgfrit, om det skal være et A.M.B.A. eller et F.M.B.A.

Erhvervsministeriet finder, at der bør fastsættes mindstekrav til, hvor mange

medarbejdere der reelt bliver medejere, for at sikre at generationsskiftet bli-

ver forankret i en bredere kreds af medarbejdere. Erhvervsministeriet har i

den forbindelse overvejet, om den eksisterende minimumsgrænse for aktive

deltagere på to, som gælder for virksomheder med begrænset ansvar, er til-

strækkelig. Det er imidlertid Erhvervsministeriets vurdering, at denne

grænse er for lav i forhold til at sikre, at generationsskiftemodellen kommer

en større kreds af medarbejdere til gavn. Erhvervsministeriet finder det der-

for hensigtsmæssigt, at der fastsættes krav om, at medarbejderejevirksom-

heden skal have mindst fem deltagere, som skal repræsentere mere end halv-

delen af det samlede antal medarbejdere.

For at sikre, at der i tidsrummet fra stiftelsen til overdragelsen ikke er sket

et fald i tilslutningen blandt medarbejderne, finder Erhvervsministeriet, at

de to grænseværdier bør gælde på både stiftelsestidspunktet og registre-

ringstidspunkt og på tidspunktet for overdragelsen af kapitalandele.

Erhvervsministeriet har i den forbindelse overvejet, om grænseværdierne

også skal gælde løbende gennem medarbejderejevirksomhedens virke. Det

UDKAST

vil dog kunne sætte en virksomhed i en vanskelig situation, hvis antallet af

medarbejdere stiger, men nye medarbejdere ikke har lyst til at indtræde som

ejere

–

eller ikke kan indtræde på grund af en karensperiode. Det vil kunne

gøre det vanskeligt at overholde kravet om, at flertallet af medarbejderne

skal være deltagere i medarbejderejevirksomheden. Desuden vil der kunne

opstå perioder, hvor mindre virksomheder kommer under 5 medarbejdere.

Erhvervsministeriet har desuden overvejet, om det skal være muligt at an-

vende allerede eksisterende virksomheder med begrænset ansvar til en med-

arbejderejevirksomhed. Det vil f.eks. kunne være relevant, hvis medarbej-

derne allerede er deltagere i en eksisterende medarbejderforening, som er

etableret som et F.M.B.A. Erhvervsministeriet finder det dog vigtigt at sikre

en fælles etableringsfase, hvor alle medarbejdere har mulighed for at være

med til at få indsigt i og indflydelse på fastsættelsen af vedtægten og stiftel-

sen af medarbejderejevirksomheden.

Selvom Erhvervsministeriet finder, at reglerne om generationsskifte til med-

arbejdereje bør udformes som en generel medarbejderordning, kan der i sær-

lige tilfælde være legitime hensyn, der kan begrunde, at en medarbejder en-

ten ikke bør kunne indtræde som deltager i medarbejderejevirksomheden

eller ikke bør kunne indtræde med det samme.

En medarbejder kan f.eks. være omfattet af en prøveperiode, hvor der er en

kortere opsigelsesperiode, som i henhold til funktionærlovens bestemmelser

dog maksimalt må vare tre måneder. En begrænsning i retten til at kunne

indtræde, indtil der er forløbet en vis periode, vil desuden kunne modvirke,

at der ansættes personer alene med det formål at opfylde mindstegrænserne

for antallet af medarbejdere på overdragelsestidspunktet. Der kan desuden

være et legitimt hensyn i at sikre, at en medarbejder har en minimumsgrad

af kendskab til virksomheden og har haft mulighed for at sætte sig ind i

virksomhedens værdier og historie, inden personen bliver medejer.

Erhvervsministeriet finder derfor, at en medarbejder først skal have ret til at

indtræde, når personen har været ansat i mindst tre sammenhængende må-

neder, og at der derudover bør kunne fastsættes en yderligere karensperiode,

som dog maksimalt bør kunne strække sig til 12 måneders ansættelse.

Erhvervsministeriet har desuden overvejet, om det bør være tilladt at være

deltager i en medarbejderejevirksomhed, hvis medarbejderen samtidig ejer

kapitalandele i deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder. Det vurde-

res, at besiddelsen af medarbejderaktier ikke per automatik bør udelukke en

UDKAST

medarbejder fra at blive medarbejderdeltager, da der ikke nødvendigvis er

modstridende interesser ved at være medarbejderdeltager og kapitalejer af

en mindre kapitalandel. Det ville desuden udelukke en række virksomheder,

som har medarbejderaktieprogrammer, i at benytte den foreslåede generati-

onsskiftemodel.

Erhvervsministeriet vurderer dog samtidig, at besiddelse af en ikke uvæ-

sentlig andel af kapitalen kan medføre, at der opstår modsatrettede interesser

mellem deltagere i en medarbejderejevirksomhed og kapitalejere. Derfor

bør der sættes et loft over, hvor mange aktier eller anparter en medarbejder-

deltager kan eje ved siden af sin deltagelse i medarbejdervirksomheden for

at forhindre, at der opstår modsatrettede interesser, når ejerskabet udøves fra

to forskellige positioner, henholdsvis som kapitalejer og som medarbejder-

deltager.

Efter selskabsloven skal enhver, der besidder en betydelig del af kapitalan-

delene, dvs. mindst 5 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne, i kapital-

selskabet, registreres som legal ejer i Erhvervsstyrelsens it-system. Kapital-

ejere i et aktieselskab, der besidder mindst 5 pct. af aktierne, kan bl.a. for-

lange, at der afholdes en ekstraordinær generalforsamling.

Erhvervsministeriet vurderer derfor, at grænsen for, hvor mange aktier eller

anparter en medarbejderdeltager må have, passende kan fastsættes til 5 pct.

For at sikre tydelige rammer for, hvem der anses for medarbejdere i lov-

forslagets forstand, finder Erhvervsministeriet, at der bør indføres en af-

grænsning af medarbejderbegrebet. Afgrænsningen bør ifølge Erhvervsmi-

nisteriet sikre, at medarbejdere bredt set bliver inkluderet i personkredsen,

men at der samtidig sættes en nedre grænse for, hvor få timer en person skal

have arbejdet for at blive omfattet. Det vil derfor efter Erhvervsministeriets

opfattelse være hensigtsmæssigt at anvende ATP-lovens afgrænsning af

medarbejderbegrebet.

Desuden bør medarbejderkredsen omfatte alle de medarbejdere, som er an-

sat enten direkte i deltagerselskabet eller i en eventuel dattervirksomhed.

Ejer deltagerselskabet dele af en underliggende virksomhed, uden at der er

tale om en dattervirksomhed, dvs. uden at deltagerselskabet har bestem-

mende indflydelse, bør de ansatte i det underliggende selskab derimod ikke

være omfattet af medarbejderkredsen.

UDKAST

Erhvervsministeriet har derudover overvejet, om medlemmer af deltagersel-

skabets direktion bør afskæres fra at indtræde som medarbejderdeltager. Di-

rektionsmedlemmer har en særlig position i virksomheden, hvor de ofte bl.a.

har instruktionsbeføjelser over medarbejderne. Dermed vil der kunne være

en potentiel interessekonflikt mellem medarbejderne og direktionen, som vil

være uhensigtsmæssig i forhold til at udøve et fælles ejerskab via en med-

arbejderejevirksomhed. Direktionsmedlemmer kan dog også have bidraget

væsentligt til at bygge en virksomhed op igennem årene, og retten til at ind-

træde som deltager i en medarbejderejevirksomhed vil kunne være med til

at fastholde direktionsmedlemmerne på arbejdspladsen.

Ud fra en samlet afvejning finder Erhvervsministeriet, at direktionsmedlem-

mer i deltagerselskabet ikke bør være afskåret fra at indtræde som deltagere

i medarbejderejevirksomheden.

Endelig har Erhvervsministeriet overvejet, om en medarbejderejevirksom-

hed bør kunne have investerende deltagere. Den foreslåede model giver ad-

gang til at overdrage en virksomhed til medarbejderne og ikke til personer,

der ikke er medarbejdere. Ved at tillade investerende deltagere i medarbej-

derejevirksomheden åbnes der op for, at overdragelsen af virksomheden kan

ske til en større kreds end blot medarbejderne, hvilket ikke er formålet.

Selvom dette ville kunne udgøre en begrænsning for medarbejderejevirk-

somheders mulighed for at skaffe finansiering, finder Erhvervsministeriet

ud fra en samlet vurdering, at overdragelsen kun bør kunne ske til medar-

bejderne.

Det sidste led i overdragelsesprocessen vil sædvanligvis være, at kapitalan-

delene fra deltagervirksomheden overdrages til den nystiftede medarbejde-

rejevirksomhed (A.M.B.A. eller F.M.B.A.).

Erhvervsministeriet har i den forbindelse overvejet, hvor stor en andel af

deltagerselskabet, der som minimum skal overdrages for at kunne være om-

fattet af muligheden for at overdrage med skattemæssig succession.

I andre lande, bl.a. i den britiske EOT-model, er det en betingelse, at med-

arbejderne opnår bestemmende indflydelse i forbindelse med overdragelsen,

dvs. at mindst 50,1 pct. af både kapitalandele og stemmerettigheder over-

drages til

EOT’en.

Derudover kan overdragelse med skattemæssig succes-

sion kun ske én gang. Erhvervsministeriet finder, at sådanne betingelser kan

UDKAST

understøtte, at der etableres et reelt medarbejderejerskab, da medarbejderne

derved får kontrollerende indflydelse fra dag ét.

Der kan dog fra virksomhedsoverdragerens synspunkt være legitime grunde

til at ønske kun at overdrage en mindre del af virksomheden til en start. Det

kan f.eks. være, at virksomhedsoverdrageren ønsker at se, hvordan ejerskif-

tet går, for derefter at overdrage mere eller resten af virksomheden efter et

par år.

Omvendt kan overdragelsen af kun en mindre del af virksomheden have den

konsekvens, at medarbejderne ikke oplever, at de reelt bliver medejere.

F.eks. fordi de kun har en begrænset adgang til at udøve en ejers rettigheder

via medarbejderejevirksomheden, ligesom retten til at få en del af overskud-

det vil være tilsvarende begrænset.

Erhvervsministeriet finder, at hvis medarbejdereje skal udbredes i Danmark

og blive en reel generationsskiftemulighed, så bør der ikke indføres et krav

om overførsel af bestemmende indflydelse i deltagerselskabet til medarbej-

derejevirksomheden, da det potentielt vil skræmme nogle ejerledere væk fra

at anvende modellen.

En grænse på overdragelse af mindst 25 pct. vil efter Erhvervsministeriets

vurdering udgøre en passende balance i forhold til disse forskellige hensyn.

Ejerskabet bør medføre både økonomiske og forvaltningsmæssige rettighe-

der, såsom ret til udbytte og stemmerettigheder, som svarer til den andel,

der er blevet overdraget. Kravet om 25 pct. ejerskab skal således ikke kunne

opfyldes ved at overdrage kapitalandele med begrænsede rettigheder, f.eks.

B-aktier. Ønsker virksomhedsoverdrageren og medarbejderne en overdra-

gelse med begrænsede rettigheder, må generationsskiftet ske efter de sæd-

vanlige regler og uden skattemæssig succession, idet hensynene bag gene-

rationsskiftemodellen derved ville gå tabt.

3.1.1.3. Den foreslåede ordning

I dag er det allerede muligt at have virksomheder med begrænset ansvar,

som er ejet af medarbejdere. Denne eksisterende type af medarbejderejede

virksomheder skal ikke forveksles med de medarbejderejevirksomheder

som dette lovforslag omhandler og som stiftes med henblik på at eje mindst

25 pct. af et deltagerselskab, hvor deltagerne er ansat i, enten direkte eller i

en underliggende dattervirksomhed. Det skyldes, at lovforslagets

UDKAST

betingelser alene gælder for de virksomheder, som skal overtage kapitalan-

dele i et deltagerselskab med skattemæssig succession.

Derfor foreslås det, at der indsættes en definitionsbestemmelse i erhvervs-

virksomhedsloven, som fastsætter, hvad der forstås ved henholdsvis et del-

tagerselskab og dels en medarbejderejevirksomhed.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel i erhvervsvirksomhedsloven, der

fastsætter de betingelser, som en medarbejderejevirksomhed skal opfylde

for, at en virksomhedsejer kan overdrage sine kapitalandele i deltagersel-

skabet til medarbejderejevirksomheden med skattemæssig succession.

Der foreslås en model, hvor første skridt vil være, at en ejer af et deltager-

selskab, der ønsker at anvende muligheden for generationsskifte til medar-

bejdereje med skattemæssig succession, skal fremsætte et tilbud over for

samtlige medarbejdere i deltagerselskabet med en acceptfrist på minimum

10 uger, dog således at der ved fristberegningen ses bort fra juli måned. Til-

buddet skal være ledsaget af en vurderingsberetning udarbejdet af en eller

flere uvildige sagkyndige vurderingsmænd, som erklærer, at deltagerselska-

bet har en værdi, der svarer til den tilbudte overdragelsessum. Det er alene

godkendte revisorer, der kan udpeges som vurderingsmænd og må ikke

være udarbejdet mere end 4 uger før tilbuddets fremsættelse. Vurderingsbe-

retningen skal derudover opfylde betingelserne i selskabslovens § 36, stk. 1

og § 37.

Det næste skridt i modellen er, at medarbejderne skal træffe beslutning om,

hvorvidt de ønsker at indlede forhandlinger med virksomhedsoverdrageren

om en hel eller delvis overdragelse af ejerskabet af deltagervirksomheden

til en medarbejderejevirksomhed. Medarbejderne skal i denne del af proces-

sen alene tage stilling til, om de kan tilslutte sig at indlede forhandlingerne

om en hel eller delvis overdragelse af deltagerselskabet til en medarbejde-

rejevirksomhed, som de har ret til at indtræde som deltagere i, og der stilles

således ikke krav om, at medarbejderne ved beslutningen binder sig til at

gennemføre overdragelsen. Det foreslås i den forbindelse, at beslutningen

om at indlede forhandlingerne skal træffes med simpelt flertal ved en ano-

nym afstemning.

Beregningen af, hvorvidt beslutningen om at indlede forhandlingerne er

truffet med et simpelt flertal, tager udgangspunkt i det samlede antal af med-

arbejdere, der opfylder det foreslåede medarbejderbegreb, og som er ansat i

enten deltagerselskabet eller i en dattervirksomhed. Hvis der f.eks. er

UDKAST

fremsat tilbud om at gennemføre et generationsskifte til medarbejdereje af

et selskab, som har tre dattervirksomheder med hver 10 ansatte, skal beslut-

ningen sendes til afstemning blandt samtlige 30 medarbejdere, hvoraf

mindst 16 ud af de 30 skal stemme for.

Det vil være op til medarbejderne at beslutte, hvordan afstemningen skal

gennemføres. Det kan f.eks. ske ved, at der bliver dannet en repræsentant-

gruppe for medarbejderne, som foretager de indledende drøftelser med virk-

somhedsoverdrageren omkring overdragelsen, og at denne repræsentant-

gruppe arrangerer en afstemning, som kan være fysisk eller digital. Det er

alene en betingelse, at afstemningen foregår anonymt.

Det foreslås derudover, at virksomhedsoverdragerens tilbud til medarbej-

derne bortfalder, hvis forhandlingerne ikke indledes inden for 4 uger. Bort-

fald af et tilbud medfører ikke, at virksomhedsoverdrageren bliver afskåret

fra at give medarbejderne et nyt og eventuelt identisk tilbud, men fristerne

vil herefter skulle beregnes fra tidspunktet, hvor det nye tilbud afgives.

Det foreslås endvidere, at hvis deltagerselskabet eller dets dattervirksomhe-

der er omfattet af en overenskomst, skal lønmodtagerorganisationen orien-

teres om det fremsatte tilbud senest 14 dage efter fremsættelsen. Pligten til

at orientere lønmodtagerorganisationen påhviler det centrale ledelsesorgan

i deltagerselskabet. Det centrale ledelsesorgan er, jf. selskabslovens § 5, nr.

4, bestyrelsen i de selskaber, der både har en bestyrelse og en direktion. I

selskaber som kun har en direktion, eller som har et tilsynsråd og en direk-

tion, vil det være direktionens ansvar at orientere lønmodtagerorganisatio-

nen. Det bemærkes, at manglende iagttagelse af pligten til at orientere løn-

modtagerorganisationer, kan medføre bødestraf for det centrale ledelsesor-

gan, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Den tredje fase i modellen er, at medarbejderne accepterer virksomheds-

overdragerens tilbud og værdiansættelse af kapitalandelene og i umiddelbar

forlængelse heraf stifter en medarbejderejevirksomhed, som enten er et

A.M.B.A. eller et F.M.B.A, hvor de overdragne kapitalandele indskydes i.

Det vil således være en betingelse, at medarbejderejevirksomheden først

stiftes, når medarbejderne har haft lejlighed til at stemme om, hvorvidt de

kan tilslutte sig beslutningen om, at der skal ske et ejerskifte til en medar-

bejderejevirksomhed. Som en konsekvens heraf vil medarbejderne ikke

kunne benytte en eksisterende virksomhed med begrænset ansvar til medar-

bejderejevirksomhed.

UDKAST

For at sikre en bred medarbejdertilslutning, foreslås det, at mindst fem del-

tagere, der tilsammen udgør mere end halvdelen af alle medarbejdere i del-

tagerselskabet og i eventuelle dattervirksomheder, skal være med til at stifte

medarbejderejevirksomheden.

For at sikre at medarbejderne fortsat tilslutter sig ejerskiftet i tidsrummet

mellem stiftelsen og registreringen af medarbejderejevirksomheden og det

tidspunkt, hvor kapitalandelene overdrages til medarbejderejevirksomhe-

den, foreslås det, at de to grænseværdier også skal være opfyldt på overdra-

gelsestidspunktet.

Det vil for en virksomhed med syv medarbejdere betyde, at mindst fem af

medarbejderne vil skulle være med til at stifte medarbejderejevirksomheden

og vil skulle være deltagere på overdragelsestidspunktet.

Overdragelsen af kapitalandele skal ske til en nystiftet virksomhed med be-

grænset ansvar (A.M.B.A. eller F.M.B.A.), hvor deltagerkredsen består af

medarbejdere i det kapitalselskab, der bliver overdraget, eller selskabets dat-

tervirksomheder.

Medarbejderejevirksomheden skal desuden have til formål helt eller delvist

at eje deltagerselskabet og de eventuelle dattervirksomheder, som delta-

gerne er ansatte i.

Det foreslås herudover, at en medarbejderejevirksomhed kan overtage kapi-

talandele i deltagerselskabet, hvis betingelserne i forslaget til kapitel 5 c i

erhvervsvirksomhedsloven er opfyldt.

Hver deltager i en medarbejderejevirksomhed skal desuden have én stemme

på virksomhedens generalforsamling eller tilsvarende forsamling.

Derudover foreslås det, at retten til at indtræde skal gælde generelt for med-

arbejderne. Eventuelle vilkår, der knytter sig til en medarbejders indtræden,

må alene være baseret på objektive kriterier såsom anciennitet, årsløn, ar-

bejdstid og lignende. De objektive kriterier må dog ikke have en sådan ka-

rakter, at de reelt afskærer en gruppe medarbejdere fra at indtræde. At der

er tale om en generel medarbejderordning er således ikke til hinder for, at

der i vedtægten fastsættes vilkår om betaling af indskud ved indtræden, så

længe vilkåret enten gælder ens for alle medarbejdere, eller så længe en

eventuel forskelsbehandling udelukkende er fastsat på baggrund af

UDKAST

objektive kriterier, som ikke de facto afskærer en gruppe af medarbejdere

fra at indtræde.

Det foreslås dog, at det skal være muligt at fastsætte i vedtægten, at der skal

gælde en karensperiode for, hvornår nyansatte medarbejdere må indtræde.

Karensperioden må dog max være 12 måneder efter ansættelsen. Det er fri-

villigt for medarbejderejevirksomhederne, om de vil benytte muligheden for

i vedtægten af fastsætte en sådan karensperiode. Dette står i modsætning til

den foreslåede betingelse om mindst tre sammenhængende måneders ansæt-

telse forud for indtræden, som følger af den foreslåede § 19 o, som er obli-

gatorisk. De tre måneders ansættelse indgår i de 12 måneder.

Medarbejderejevirksomheden skal desuden optage bestemmelser om udtræ-

den i vedtægten, der som minimum skal forholde sig til udtræden ved delta-

gernes ophør af ansættelsesforhold, pension og dødsfald.

Ved første overdragelse af kapitalandele fra virksomhedsoverdrageren til

medarbejderejevirksomheden, skal der overdrages mindst 25 pct. af kapital-

andelene og stemmerettighederne i deltagerselskabet. Overdragelsen af

virksomheden kan ske ad flere omgange, så længe kravet om overdragelse

af mindst 25 pct. er opfyldt. Det giver virksomhedsoverdrageren og medar-

bejderne mulighed for over tid at vurdere, om der er interesse for at over-

drage mere af virksomheden til den medarbejderejede virksomhed.

Ejerskabet skal medføre både forvaltningsmæssige og økonomiske rettighe-

der, samt kapitalandelene i deltagerselskabet eller dattervirksomheden, som

svarer til den overdragede kapitalandel. Kapitalandelene må derfor ikke

være underlagt stemmeretsbegrænsninger eller begrænsninger i retten til ud-

bytte. Ejerskabskravet kan således ikke opfyldes ved ejerskab igennem B-

aktier uden stemmeret. Hvis virksomheden, som deltagerne i medarbejdere-

jevirksomheden er ansatte i, ikke er et kapitalselskab, skal stemmeretten og

retten til udbytte sikres på anden vis, f.eks. igennem en interessentskabskon-

trakt, ejeraftale eller lignende.

Det foreslås desuden, at det fastsættes, hvem der kan udgøre deltagerkredsen

i medarbejderejevirksomheder. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at

det som udgangspunkt kun er personer, der er medarbejdere i deltagersel-

skabet eller dets dattervirksomheder, som kan indgå i deltagerkredsen. Ejer

deltagerselskabet således kapitalandele i et underliggende selskab med an-

satte uden at have bestemmende indflydelse over selskabet, kan

UDKAST

medarbejderne ikke indtræde som medarbejderdeltagere, så længe deltager-

selskabet ikke har bestemmende indflydelse.

Det betyder også, at hvis ejerskabet i dattervirksomheden bliver udvandet,

så deltagerselskabet ikke længere har bestemmende indflydelse, opfylder

medarbejderne i den pågældende dattervirksomhed ikke betingelserne for at

kunne være medarbejderdeltagere. De må derfor udtræde af medarbejdere-

jevirksomheden.

Ved medarbejdere forstås således både medarbejdere i deltagerselskabet og

i en underliggende virksomhed, som deltagerselskabet har bestemmende

indflydelse over. Medarbejderbegrebet er desuden afgrænset i henhold til,

hvem der skal betale arbejdsmarkedets tillægspension i medfør af ATP-lo-

vens § 2, stk. 1, litra a, og § 15 (lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november

2024 om Arbejdsmarkedets Tillægspension). Det vil sige, at det er lønmod-

tagere over 16 år, som har arbejdet et vist minimum af antal timer. For uge-

lønnede vil det f.eks. være mindst 9 timer om ugen i mindst tre sammen-

hængende måneder. For 14-dageslønnede vil det være mindst 18 timer over

en 14-dages periode, og for månedslønnede vil det være mindst 39 timer

over en periode på en måned.

Det foreslås desuden, at visse personer på trods af, at de opfylder medarbej-

derbegrebet, ikke kan være deltagere i medarbejderejevirksomheden, hvis

de samtidige er eller har været kapitalejere med et ejerskab på 5 pct. eller

mere af deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder. Formålet er at sikre,

at der ikke opstår modsatrettede interesser mellem henholdsvis medarbej-

derdeltagere og kapitalejere.

Overordnet set, vil den foreslåede ordning medføre, at en virksomhedsejer

vil kunne gennemføre et generationsskifte ved at overdrage sin virksomhed

til medarbejderne med skattemæssig succession.

Erhvervsstyrelsen kan som led i en registreringskontrol eller en efterføl-

gende kontrol forlange at få oplysninger fra virksomheden for at kunne tage

stilling til, om erhvervsvirksomhedsloven, regler fastsat i medfør af loven

og virksomhedens vedtægt er overholdt, jf. erhvervsvirksomhedslovens §

17 b, stk. 1. Modtages de afkrævede oplysninger, og finder Erhvervsstyrel-

sen, at forholdet ikke er i overensstemmelse med loven, regler fastsat i med-

før af loven eller virksomhedens vedtægt, vil styrelsen kunne udstede

tvangsbøder, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 22.

UDKAST

Efter § 20 a, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven kan Erhvervsstyrelsen i de

i nr. 1-11 oplistede tilfælde anmode skifteretten om at opløse en virksomhed

med begrænset ansvar, herunder bl.a. hvis virksomheden ikke opfylder be-

tingelserne i § 3, ikke har den ledelse eller det hjemsted, der er foreskrevet

i loven eller virksomhedens vedtægt, eller ikke indsender de oplysninger

eller indsender mangelfulde oplysninger, som Erhvervsstyrelsen kan kræve

for at tage stilling til, om loven, regler fastsat i medfør af loven og virksom-

hedens vedtægt er overholdt, samt bevis for, at registreringer er lovligt fo-

retaget, jf. § 17 b og § 17 h.

For nærmere om definitionen af medarbejderejevirksomhed henvises til for-

slaget til kapitel 5 c i erhvervsvirksomhedsloven, som beskrives ovenfor i

lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

3.1.2. Fordeling af overskud

3.1.2.1. Gældende ret

Det er en grundlæggende betingelse for virksomheder med begrænset an-

svar, at de har til formål at fremme virksomhedens deltageres økonomiske

interesse gennem erhvervsdrift, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 1, stk. 1.

Foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) skal fordele overskuddet i

henhold til § 3 i erhvervsvirksomhedsloven, hvorimod andelsselskaber med

begrænset ansvar (A.M.B.A.) skal disponere over overskuddet i henhold til

§§ 3 og 4 i erhvervsvirksomhedsloven.

Det følger af erhvervsvirksomhedslovens § 3, at det bl.a. er en betingelse, at

økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på deltager-

nes andel af kapitalen.

For F.M.B.A.’er er der vide rammer til at fastsætte i vedtægten, hvad et evt.

overskud skal anvendes til, forudsat at betingelsen om, at virksomhederne

fremmer deltagernes økonomiske interesser, er opfyldt.

Deltagerne i et F.M.B.A. kan f.eks. vælge at lade beløbet forblive indestå-

ende i virksomheden, at udbetale det til et almennyttigt formål eller til et

formål, der gavner medarbejderne, f.eks. studieture, uddannelse eller lig-

nende. De kan også beslutte at fordele overskuddet blandt deltagerne, så

længe fordelingen ikke er baseret på deltagernes eventuelt indskudte kapital.

Det er også muligt at beslutte, at kun nogle deltagere skal have en andel af

UDKAST

overskuddet, f.eks. fuldtidsansatte eller deltagere, der har mere end et nær-

mere bestemt antal års anciennitet.

For et A.M.B.A. er det § 4 i erhvervsvirksomhedsloven, der regulerer, hvor-

dan der kan disponeres over overskuddet. Det følger af bestemmelsen, at

virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapi-

tal, enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætnin-

gen eller forbliver indestående i virksomheden.

Efter administrativ praksis indebærer normal forrentning af den indskudte

kapital, at forrentningen må ske til en rente, som ikke er højere end diskon-

toen med et tillæg af 1 pct.

Der gælder ikke i dag særlige regler for fordeling af overskud i en virksom-

hed med begrænset ansvar i tilfælde, hvor et overskud i tidligere år er blevet

anvendt til at afdrage på en gæld.

I selskabsloven reguleres de betingelser, der skal være opfyldt for, at et sel-

skab enten direkte eller indirekte kan stille midler til rådighed for tredje-

mands erhvervelse af kapitalandele. Det følger af selskabslovens § 214, at

de betingelser, der normalt gælder, når et selskab enten direkte eller indi-

rekte stiller midler til rådighed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele,

ikke finder anvendelse på et selskabs dispositioner, som er foretaget med

henblik på at erhverve kapitalandele af eller til medarbejderne.

3.1.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet har overvejet, om de nuværende regler om fordeling af

overskud er hensigtsmæssige for medarbejderejevirksomheder.

For F.M.B.A.’er kan de nuværende vide rammer medføre, at den foreslåede

model potentielt bliver anvendt til at indsætte skævvridende fordelingskri-

terier, som efter Erhvervsministeriets vurdering ikke nødvendigvis vil være

forenelige med formålet om, at generationsskiftemodellen skal anvendes til

en generel medarbejderordning, der kommer medarbejderne bredt til gavn.

Det ville f.eks. stride mod princippet om en generel medarbejderordning,

hvis det i vedtægten blev fastsat, at en eller flere bestemte medarbejdere

skulle have en større del af overskuddet.

UDKAST

For A.M.B.A.’er

er de nuværende lovrammer udformet på en måde, som

kan gøre det vanskeligt at anvende i en kontekst med medarbejdereje, især

hvis der er tale om medarbejdereje, hvor den enkelte medarbejders andel af

omsætningen ikke kan gøres op.

Erhvervsministeriet finder, at medarbejderejevirksomheder forsat skal

kunne beslutte, om de vil lade et evt. overskud forblive i virksomheden. For

F.M.B.A.’er bør det også fortsat være muligt at disponere over overskuddet

på andre måder, f.eks. ved at træffe beslutning om at anvende overskuddet

til sociale eller almennyttige tiltag, enten i virksomheden eller til eksterne

modtagere, så længe at den grundlæggende betingelse om, at virksomheden

har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser, er opfyldt.

Derfor finder Erhvervsministeriet, at det alene bør reguleres, hvordan over-

skuddet kan fordeles blandt deltagerne, hvorimod det ikke findes nødven-

digt at indføre regulering af de eksisterende muligheder for at lade et over-

skud indestå, eller for F.M.B.A.’ernes vedkommende

at anvende overskud-

det på anden vis.

Derfor foreslår Erhvervsministeriet, at overskuddet enten fordeles ligeligt

eller ud fra et eller flere af de nærmere oplistede kriterier.

Erhvervsministeriet finder, at et legitimt kriterie kan være, at der ved forde-

lingen af overskuddet blandt deltagerne lægges vægt på deltagernes ansæt-

telsesperiode. Det kan f.eks. være relevant i de tilfælde, hvor købesummen

for købet af kapitalandelene i deltagerselskabet bliver berigtiget med kom-

mende års overskud. I disse tilfælde giver den første generation af medar-

bejderejere afkald på en del af overskuddet, så længe overskuddet skal an-

vendes til at afbetale på købesummen. Det vil dog delvist kunne udlignes

ved at fastsætte, at overskuddet skal fordeles på baggrund af, hvor længe

deltagerne har været ansat.

Et andet legitimt fordelingskriterie kan være et ønske om at basere fordelin-

gen af overskuddet ud fra, hvor mange timer de enkelte deltagere har arbej-

det for virksomheden. På nogle arbejdspladser kan der være stor forskel på,

hvor meget de ansatte arbejder, f.eks. fordi der både er deltidsansatte og

fuldtidsansatte.

Et tredje legitimt fordelingskriterie kan være et ønske om at basere fordelin-

gen af overskuddet ud fra deltagernes løn. Det kan f.eks. være i

UDKAST

virksomheder, hvor der er meget stor forskel på lønniveauet og på den ar-

bejdsindsats, som er forbundet med lønnen.

Det er Erhvervsministeriets forventning, at muligheden for at finansiere kø-

bet med kommende års overskud vil være en attraktiv mulighed i en række

tilfælde, hvor medarbejderne ikke selv kan finansiere købet, og hvor det ikke

er muligt at skaffe ekstern finansiering. Derudover er det særlige ved den

foreslåede model, at der løbende skal afdrages på saldoen for overdrager-

skatten.

I begge tilfælde vil konsekvensen være, at deltagerne i de år får reduceret

deres andel af overskuddet. Det kan potentielt medføre en skævvridning i

forhold til senere ankomne medarbejderdeltagere, der potentielt hurtigere

kan få andel i overskuddet, fordi købesummen på det tidspunkt er blevet

tilbagebetalt, og overdragerskatten er betalt. Det kan i yderste konsekvens

medføre, at der bliver modstand blandt de eksisterende deltagere mod, at der

ansættes nye medarbejdere, der kan indtræde som deltagere i medarbejde-

rejevirksomheden, og som derved kan få en del af det overskud, som ældre

deltagere har måttet give afkald på, imens der blev afbetalt på gælden.

Erhvervsministeriet finder, at det er et legitimt formål at søge at sikre, at den

første generation af deltagere i medarbejdervirksomheden, som har fået re-

duceret deres overskudsandel, fordi den er anvendt til at betale købesummen

for kapitalandelene i deltagerselskabet, eller er anvendt til at betale overdra-

gerskatten, skal kunne have en forlodsret til overskud indtil det beløb, som

deres overskudsandel er blevet reduceret med, er udlignet. I praksis vil det

kunne foregå ved, at der reserveres et beløb på den enkelte deltagers kapi-

talkonto, som angiver, hvad deltageren har til gode af overskud.

Derfor indføres der en særskilt adgang til at fordele overskuddet forlods til

deltagere, som har været deltagere, imens der er blevet afdraget på købe-

summen.

3.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at medarbejderejevirksomheder i deres vedtægt skal optage be-

stemmelse om fordeling af overskud.

Det foreslås desuden, at hvis overskuddet skal fordeles blandt deltagerne, så

må overskuddet alene fordeles ligeligt eller i henhold til ansættelsesperiode,

arbejdstid eller løn. Der kan lægges vægt på mere end et kriterie.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vedrører alene fordeling af overskud blandt

deltagerne, hvorimod overskud, som deltagerne beslutter skal forblive i

virksomheden eller udbetales til andre formål, f.eks. sociale eller almennyt-

tige formål, ikke reguleres og derfor vil være omfattet af de gældende regler.

Der foreslås dog to undtagelser hertil.

For det første kan en deltager have ret til en del af overskuddet, der skyldes

sædvanlig forrentning af et eventuelt indbetalt indskud.

For det andet kan der i vedtægten fastsættes bestemmelser om, at deltagere

har en forlodsret til en del af overskuddet, hvis de har fået deres andel af

overskud reduceret som følge af, at overskuddet er anvendt til at afdrage på

købesummen for kapitalandelene i deltagerselskabet eller er anvendt til at

afdrage på overdragerskatten. Forlodsretten gælder kun, indtil beløbet er ud-

lignet.

For nærmere om fordeling af overskud henvises til forslaget til § 19 p i lov-

forslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

3.1.3. Aktivsikring

3.1.3.1. Gældende ret

I dag kan virksomheder med begrænset ansvar frivilligt træffe beslutning

om aktivsikring med offentligt tilsyn.

Reglerne om aktivsikring med offentligt tilsyn er indsat som kapitel 5 b i

erhvervsvirksomhedsloven (§§ 19 h-19 j).

Muligheden for at vælge aktivsikring med offentligt tilsyn blev indført ved

§ 1, nr. 4, i lov nr. 639 af 11. juni 2024 om ændring af lov om visse erhvervs-

drivende virksomheder, selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og for-

skellige andre love (Bedre vilkår for demokratiske virksomheder samt regler

om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som følge af digitalise-

ringsdirektivet).

Formålet med aktivsikring er at give virksomheder med begrænset ansvar

mulighed for at fremtidssikre virksomhedens aktiver via et frivilligt tilvalg

af offentligt tilsyn med en bunden reserve og opløsningsbestemmelse i virk-

somhedens vedtægt. Herved kan det sikres, at virksomhedens formue

UDKAST

anvendes i overensstemmelse med virksomhedens formål, og at nuværende

eller fremtidige virksomhedsdeltagere ikke spekulerer i at indkassere den

formue, der er opbygget i virksomheden. Det vil ifølge lovbemærkningerne

give mulighed for, at virksomheder kan anvende den opbyggede formue til

f.eks. et højere investeringsniveau i virksomhederne eller til lokalområdet,

jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L151 som fremsat, side 18.

Det følger af § 19 h, stk. 1, at aktivsikring indebærer, at virksomheden hen-

lægger en bestemt del af virksomhedens overskud eller formue til en bunden

reserve, og at der føres tilsyn med den bundne reserve og vedtægtens opløs-

ningsbestemmelse. Det fremgår af lovbemærkningerne til § 19 h, stk. 1, at

det er en forudsætning, at det af vedtægtsbestemmelsen er muligt at fastslå,

hvad der som minimum stilles krav til, at der henlægges, og at bestemmelsen

ikke overlader et fuldstændigt skøn til ledelsen, jf. Folketingstidende 2023-

24, tillæg A, L 151 som fremsat, side 42.

Det følger af § 19 h, stk. 2, at beslutningen om aktivsikring skal træffes

enstemmigt på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling, og at der

optages bestemmelser i vedtægten om aktivsikring, bunden reserve og op-

løsning. Beslutningen om aktivsikring kan ikke ophæves efterfølgende. Det

følger dog af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at hvis en virksomhed

med begrænset ansvar stiftes med en vedtægt, der indeholder bestemmelse

om bunden reserve, vil det som udgangspunkt være tilstrækkeligt til, at kra-

vet om enstemmighed anses for opfyldt, jf. Folketingstidende 2023-24, til-

læg A, L 151 som fremsat, s. 42. Beslutningen om aktivsikring kan ikke

efterfølgende ophæves.

Det følger af § 19 h, stk. 4, at den bundne reserve kan anvendes til dækning

af underskud, der ikke kan dækkes af beløb, der kan anvendes til overskuds-

deling til deltagerne. Det er ikke en betingelse, at den bundne reserve henstår

uberørt. Midlerne i den bundne reserve kan ifølge lovbemærkningerne an-

vendes til f.eks. erhvervelsen af maskiner, inventar eller lign. investering, jf.

Folketingstidende 2023-24, tillæg A som fremsat, s. 42.

Der er ikke i den forbindelse indført betingelser om, at en bunden reserve,

som er anvendt til f.eks. dækning af underskud, skal reetableres, inden der

kan ske udbetaling til deltagerne.

Det følger af § 19 i, at Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med den bundne re-

serve og opløsningsbestemmelsen, og at en ændring af vedtægtsbestemmel-

serne herom kun kan ske med Erhvervsstyrelsens godkendelse. I forbindelse

UDKAST

med en godkendelse skal Erhvervsstyrelsen påse, at ændringen ikke strider

mod hensigten med bestemmelsen.

Det følger af § 19 j, at i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i kapitel 5

b eller virksomhedens vedtægt kan tilsynsmyndigheden give virksomhedens

ledelse påbud om at bringe forholdet i overensstemmelse med loven eller

vedtægten. Tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger, der er nød-

vendige til varetagelse af sine opgaver, af virksomhedens ledelse eller revi-

sor.

Hvis virksomhedens ledelse ikke efterlever de pligter, der følger af loven

eller af bestemmelser fastsat i medfør af loven, herunder et udstedt påbud,

vil styrelsen kunne udstede tvangsbøder, jf. erhvervsvirksomhedslovens §

22. Hvis revisor udlader at efterkomme et påbud fra tilsynsmyndigheden,

vil vedkommende kunne indbringes for Revisornævnet.

Det følger desuden af § 23 i samme lov, at den, der ikke efterlever et påbud

efter § 19 j, kan straffes med bøde, hvis højere straf ikke er forskyldt efter

straffeloven.

3.1.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Et obligatorisk krav om aktivsikring vil være med til at sikre, at medarbej-

dere ikke kan spekulere i at lade virksomheden ophøre og indkassere for-

muen fra den virksomhed, som er opbygget over flere år. Dermed vil over-

dragelsen af virksomheden også kunne komme medarbejdere til gavn i

fremtiden.

I praksis vil det betyde, at den værdi, som kapitalandelene vurderes til på

overdragelsestidspunktet (overdragelsessummen), bliver omfattet af en bun-

den reserve, som ikke kan udbetales til medarbejderne, hverken i form af

udbytte eller i tilfælde af virksomhedens ophør.

Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder anbefalede, at der

stilles krav om aktivsikring med tilsyn for medarbejderejevirksomheden.

Aktivsikringen skal ifølge ekspertarbejdsgruppen sikre, at den formue, som

virksomheden har opbygget, kan anvendes til det formål, der danner grund-

lag for virksomhedens virke. Samtidig skal det sikre, at senere tilkomne

medarbejdere ikke kan tømme virksomheden for de værdier, som tidligere

medarbejdere har oparbejdet i virksomheden.

UDKAST

Erhvervsministeriet finder i lighed med ekspertarbejdsgruppen, at der skal

indføres et krav om aktivsikring i den medarbejderejevirksomhed, der over-

tager kapitalandele i et deltagerselskab, og at kravet skal være obligatorisk

for en værdi, der svarer til værdien af de overdragede kapitalandele på over-

dragelsestidspunktet.

Medarbejderejevirksomheden kan som et supplement til den obligatoriske

aktivsikring træffe beslutning om at have yderligere aktivsikring. Det kan

f.eks. være aktivsikring for en del af det årlige overskud, der så tilskrives

den bundne reserve løbende, og som herefter ikke kan uddeles til deltagerne,

hverken løbende eller ved virksomhedens ophør.

Erhvervsministeriet finder, at de nuværende regler om offentligt tilsyn med

aktivsikring også bør finde anvendelse for aktivsikring i medarbejdereje-

virksomheder. Dette vil indebære, at medarbejderejevirksomheder løbende

vil skulle kunne dokumentere, at den bundne reserve ikke er anvendt til ud-

betaling til deltagerne, samt at vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring

ikke ændres uden tilsynsmyndighedens godkendelse.

Hvis kapitalandele i deltagerselskabet falder i værdi, vil den bundne reserve

tilsvarende falde i værdi. Da formålet med at lade kapitalandelene blive om-

fattet af en bunden reserve bl.a. er at sikre, at de overdragede værdier for-

bliver i medarbejderejevirksomheden til gavn for både nuværende og kom-

mende medarbejdere, finder Erhvervsministeriet, at der bør fastsættes en be-

tingelse om, at bestyrelsen skal indkalde deltagerne til en generalforsamling,

hvis det konstateres, at den obligatoriske bundne reserve er mere end halve-

ret.

3.1.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i det foreslåede kapitel 5 c i er-

hvervsvirksomhedsloven, som gør det obligatorisk for medarbejderejevirk-

somheder at være omfattet af reglerne om offentligt tilsyn med en bunden

reserve og opløsningsbestemmelse (aktivsikring) efter gældende regler i ka-

pitel 5 b i erhvervsvirksomhedsloven, med hensættelse af et beløb til den

bundne reserve, der mindst svarer til værdien af de overdragede kapitalan-

dele i deltagerselskabet på overdragelsestidspunktet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at værdien af kapitalandelene på

overdragelsestidspunktet ikke kan uddeles til deltagerne - hverken løbende

som udbytte eller i tilfælde af medarbejderejevirksomhedens ophør. Vær-

dien fastsættes på baggrund af den værdiansættelse, som bliver foretaget i

UDKAST

forbindelse med overdragelsen, dvs. med udgangspunkt i værdien på over-

dragelsestidspunktet.

Den bundne reserve er ikke en låst reserve, men kan anvendes inden for

virksomhedens formål, f.eks. til erhvervelse af maskiner eller inventar, eller

til dækning af underskud, der ikke kan dækkes af beløb, der kan anvendes

til overskudsdeling.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at medarbejderejevirksom-

heden vil blive underlagt offentligt tilsyn med den bundne reserve og med

opløsningsbestemmelsen i henhold til de gældende regler i kapitel 5 b.

Den foreslåede bestemmelse vil endelig medføre, at medarbejderejevirk-

somheder skal optage bestemmelser i vedtægten om aktivsikring, bunden

reserve og opløsning. Beslutningen skal træffes ved enstemmighed. Da

medarbejderejevirksomheden skal etableres som en nystiftet virksomhed

med begrænset ansvar, antages det, at der er enstemmighed, hvis virksom-

heden stiftes og registreres med vedtægt, der indeholder bestemmelser om

aktivsikring.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at medarbejderejevirksom-

hedens ledelse vil kunne pålægges tvangsbøder eller bødestraf, hvis de ikke

efterlever et påbud, som er udstedt i forbindelse med en overtrædelse af be-

stemmelserne i erhvervsvirksomhedslovens kapitel 5 b eller i vedtægtens

bestemmelser om aktivsikring.

Endelig foreslås det, at bestyrelsen forpligtes til at indkalde til generalfor-

samling, senest 6 måneder efter at det konstateres, at den bundne reserve

udgør mindre end halvdelen af den værdi, kapitalandelene havde på over-

dragelsestidspunktet. Bestyrelsen skal på generalforsamlingen redegøre for

virksomhedens økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om for-

anstaltninger, der bør træffes, herunder om virksomhedens opløsning.

Bestemmelsen svarer til, hvad der i dag gælder for kapitalselskaber, som

konstaterer, at egenkapitalen er mere end halveret, jf. selskabslovens § 119.

Det foreslås, at manglende iagttagelse af pligten til at indkalde til general-

forsamling og redegøre for virksomhedens økonomiske stilling kan medføre

bødestraf for bestyrelsen efter den foreslåede ændring af § 23, stk. 1, 1. pkt.

i erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

UDKAST

For nærmere om aktivsikring henvises til forslagets § 19 q i erhvervsvirk-

somhedsloven i lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

3.1.4. Uafhængig bestyrelse

3.1.4.1 Gældende ret

Der findes i dag ingen bestemmelser, der regulerer valg af ledelsesstruktur

i virksomheder med begrænset ansvar.

Et A.M.B.A. eller et F.M.B.A. kan således vælge, om de vil organisere sig

med en bestyrelse, en direktion eller begge dele, ligesom de også kan vælge

at benytte andre betegnelser for deres ledelsesorganer.

Der gælder heller ingen betingelser for, hvem der kan sidde i en bestyrelse,

hvis en virksomhed med begrænset ansvar vælger at have en bestyrelse.

Det er dog en betingelse, at selskabets ledelse registreres i Erhvervsstyrel-

sens it-system, jf. § 11, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven og § 40, stk. 1,

nr. 6, i bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2024 om anmeldelse, registrering,

gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendt-

gørelsen).

Ledelsens pligter og ansvar følger derudover af selskabslovens § 115 og §§

117-118 a, som finder anvendelse for virksomheder omfattet af erhvervs-

virksomhedsloven, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 12, stk. 1.

Bestyrelsens overordnede opgaver fremgår af § 115, imens direktionens op-

gaver hovedsaligt fremgår af selskabslovens §§ 117 og 118.

Det følger af selskabslovens § 115, at bestyrelsen i kapitalselskaber skal va-

retage den overordnede strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisa-

tion af kapitalselskabets virksomhed. Bestyrelsen skal desuden påse, at bog-

føringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter kapitalsel-

skabets forhold er tilfredsstillende, at der er etableret de fornødne procedu-

rer for risikostyring og interne kontroller, at bestyrelsen løbende modtager

den fornødne rapportering om kapitalselskabets finansielle forhold, at direk-

tionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retnings-

linjer, og at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt,

herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nu-

værende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og

UDKAST

bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske

situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Det følger af selskabslovens § 117, at i selskaber med både en bestyrelse og

en direktion, skal direktionen varetage den daglige ledelse af kapitalselska-

bet. Direktionen skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen

har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter kapital-

selskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispo-

sitioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrel-

sen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig

ulempe for kapitalselskabets virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest

muligt underrettes om den trufne disposition.

Direktionen skal endvidere sikre, at selskabets bogføring sker under iagtta-

gelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på

betryggende måde. Direktionen skal herudover sikre, at kapitalselskabets

kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig

likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forplig-

telser, efterhånden som de forfalder. Direktionen er således til enhver tid

forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedevæ-

rende kapitalberedskab er forsvarligt, jf. § 118 i selskabsloven.

Er der tale om en stor virksomhed, som i henhold til årsregnskabslovens §

99 a skal medtage en bæredygtighedsrapportering i ledelsesberetningen, er

direktionen i henhold til § 118 a i selskabsloven forpligtet til at sikre, at

selskabets lønmodtagerrepræsentanter underrettes, og skal med disse drøfte

relevante bæredygtighedsoplysninger. Afgiver lønmodtagerrepræsentan-

terne på denne baggrund en udtalelse, skal direktionen have modtaget denne

skriftligt på en af kapitalselskabets oplyst elektronisk adresse senest 5 uger

efter drøftelsen.

Den øverste myndighed i et andelsselskab med begrænset ansvar

(A.M.B.A.) eller i en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) er gene-

ralforsamlingen eller tilsvarende forsamling. På generalforsamlingen har

hver deltager ret til at udøve deres ejerrettigheder, herunder ved at afgive

stemmer i henhold til vedtægtens regler herom.

I en virksomhed, hvor der både er en bestyrelse og en direktion, varetager

bestyrelsen den overordnede og strategiske ledelse, hvorimod direktionen

varetager den daglige ledelse.

UDKAST

Andre virksomhedsformer er underlagt regler om bestyrelser og bestyrel-

sessammensætninger, herunder kapitalselskaber og erhvervsdrivende fonde.

3.1.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Med den foreslåede model indføres en række betingelser, som en medarbej-

derejevirksomhed skal leve op til med henblik på at sikre, at det kun er med-

arbejdere, der indtræder som deltagere, og at en eventuel fordeling af over-

skuddet sker i henhold til lovforslagets bestemmelser, samt at forslaget om

den obligatoriske aktivsikring opfyldes.

Ansvaret for, at reglerne efterkommes, bør i vid udstrækning påhvile ledel-

sen i medarbejderejevirksomheden. Erhvervsministeriet finder det derfor

vigtigt at sikre, at medarbejderejevirksomheder som minimum ledes af en

bestyrelse, som vælges af deltagerne i medarbejderejevirksomheden.

Bestyrelsen har til ansvar at udøve ejerbeføjelser på generalforsamlingen for

det selskab, som der ejes kapitalandele i, dvs. i deltagerselskabet, og er der-

udover ansvarlig for, at der kan træffes beslutninger mellem generalforsam-

lingerne (f.eks.om indtræden af nye deltagere), dialogen med ledelsen i den

virksomhed, som medarbejderne er ansat i, forberedelse af generalforsam-

ling m.v.

Erhvervsministeriet finder, at det bør sikres, at ejerskabet reelt overgår til

medarbejderne, og at den valgte bestyrelse dermed også skal kunne agere

uafhængigt af både tidligere virksomhedsejere og nuværende ejere. Er-

hvervsministerier finder det derfor hensigtsmæssigt at fastsætte et krav om,

at bestyrelsens flertal ikke må udgøres af den virksomhedsejer, som over-

drager kapitalandele til medarbejderejevirksomheden, sammen med dennes

nærtstående såsom ægtefælle, samlever eller familie.

Der kan dog være helt legitime grunde til at lade en nuværende eller tidligere

virksomhedsejer indtræde i bestyrelsen for medarbejderejevirksomheden.

Derfor finder erhvervsministeriet ikke grund til helt at afskære nuværende

eller tidligere virksomhedsejere i at indtræde i bestyrelsen i medarbejdere-

jevirksomheden.

En tidligere virksomhedsejer kan f.eks. sidde inde med værdifuld viden og

erfaring, som kan bidrage positivt til bestyrelsens arbejde i forhold til at ud-

øve ejerskabet over deltagerselskabet. Samtidig vil den tidligere virksom-

hedsejer kunne have en legitim interesse i at kunne følge med i

UDKAST

medarbejderejevirksomheden i en periode, hvor overskuddet anvendes til at

afdrage på købesummen.

Det har i den forbindelse været overvejet, om kravet om uafhængighed også

skal gælde for andre kapitalejere end den eller dem, der overdrager kapital-

andele til en medarbejderejevirksomhed. F.eks. om uafhængighedskravet

også skal gælde for eventuelle kapitalejere, som ejer kapitalandele i delta-

gerselskabet samtidig med medarbejderejevirksomheden. Erhvervsministe-

riet vurderer, at flertallet i bestyrelsen i medarbejderejevirksomheden bør

udgøres af medarbejderne i deltagerselskabet, da det kan få en uhensigts-

mæssig virkning på medarbejderejevirksomheden, hvis andre kapitalejere i

deltagerselskabet kan udgøre flertallet i bestyrelsen i medarbejderejevirk-

somheden. Det skyldes, at der kan være en potentiel interessekonflikt mel-

lem kapitalejere, som ikke er medarbejdere i deltagerselskabet eller dets dat-

tervirksomheder, som deltagerne er ansatte i, og det ejerskab, som medar-

bejderne udøver via medarbejderejevirksomheden.

For at sikre at bestyrelsen også kan agere uafhængigt af potentielle interes-

sekonflikter, foreslås det, at et flertal af bestyrelsen hverken må udgøres af

nuværende eller tidligere kapitalejere. Erhvervsministeriet finder, at græn-

sen for, hvor mange kapitalandele en person skal eje eller skal have ejet for

at blive medregnet i personkredsen af bestyrelsesmedlemmer, der ikke må

udgøre flertallet, bør fastsættes til 5 pct., hvilket svarer til den foreslåede

grænseværdi for, hvornår en medarbejder og kapitalejer må indtræde som

deltager.

Hvordan ledelsen organiseres og sammensættes i deltagerselskabet og dets

dattervirksomheder, som deltagerne er ansatte i, reguleres ikke med lov-

forslaget. Tidligere og nuværende virksomhedsejere vil derfor, hvis vedtæg-

ten ellers tillader det, kunne udgøre et flertal af bestyrelsen i deltagerselska-

bet eller dattervirksomhederne.

3.1.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres betingelse om, at deltagerne i medarbejdereje-

virksomheder skal vælge en bestyrelse bestående af mindst tre personer,

samt at flertallet af denne bestyrelse ikke må udgøres af nuværende eller

tidligere virksomhedsejere, der ejer eller har ejet mere end 5 pct. af delta-

gerselskabet eller dets dattervirksomheder, som deltagerne er ansatte i.

UDKAST

Konkret foreslås det, at der indføres en afgrænsning af den personkreds, som

ikke må udgøre et flertal i bestyrelsen.

Personkredsen vil efter den foreslåede afgrænsning afskære personer, der

ejer eller har ejet mere end 5 pct. af deltagerselskabet eller dets dattervirk-

somheder, som deltagerne er ansatte i, medmindre ejerskabet sker gennem

medarbejderejevirksomheden. Det samme gælder for ægtefæller eller faste

samlevere eller personer, der er knyttet til de nævnte personer ved slægts-

eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinje så nært som

søskende.

Det er vedtægten, der derudover fastsætter, hvordan bestyrelsen sammen-

sættes, herunder om sælger har ret til at være repræsenteret i bestyrelsen

eller har en udpegningsret, samt om der skal være eksterne bestyrelsesmed-

lemmer.

For nærmere om valg af bestyrelse henvises til § 19 r i lovforslagets § 1, nr.

4, og bemærkningerne hertil.

3.1.5. Overdragelse uden beskatning af overdrageren

3.1.5.1. Gældende ret

Personer skal medregne gevinst og tab ved afståelse af aktier ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst, idet gevinst og tab indgår ved opgørelse af

aktieindkomsten, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4. Det gælder, uan-

set om aktierne erhverves af et selskab m.v. eller en anden person.

Aktieindkomst til og med 67.500 kr. (2025-niveau) beskattes med 27 pct.,

mens aktieindkomst over 67.500 kr. beskattes med 42 pct. Gevinst og tab

opgøres som forskellen mellem aktiernes anskaffelsessum og afståelsessum.

Personers aktieoverdragelser er som udgangspunkt skattepligtige. Dette

gælder, uanset om aktierne erhverves af et selskab m.v. eller en anden per-

son.

Der er dog i et vist omfang adgang til overdragelse med skattemæssig suc-

cession. Det indebærer, at overdrageren ikke beskattes af en eventuel ge-

vinst ved overdragelsen. Til gengæld indtræder erhververen i overdragerens

skattemæssige stilling ved overdragelsen, herunder i overdragerens anskaf-

felsessum. Erhververen overtager dermed overdragerens potentielle

UDKAST

skattebyrde, som kan blive udløst ved et eventuelt senere skattepligtigt salg

af aktierne.

Personer kan under visse betingelser overdrage aktier med skattemæssig

succession til familiemedlemmer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34,

nære medarbejdere, jf. aktieavancebeskatningslovens § 35, og erhvervsdri-

vende fonde, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 35 B-35 F.

Ved overdragelse til familie skal den enkelte overdragelse udgøre mindst 1

pct. af aktie- eller anpartskapitalen, selskabet der overdrages aktier i, må

ikke i overvejende grad bestå i passiv kapitalanbringelse (pengetankaktiver)

og aktierne må ikke være omfattet af reglerne om investeringsselskaber i

aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B eller 19 C.

Ved overdragelse til en nærtstående medarbejder finder reglerne i aktie-

avancebeskatningslovens § 34 om overdragelse til familie tilsvarende an-

vendelse, idet der dog bl.a. gælder den yderligere betingelse, at medarbej-

deren inden for de seneste 5 år skal have være beskæftiget i et antal timer,

der svarer til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i det selskab

m.v., der har udstedt aktierne.

Ved overdragelse til en erhvervsdrivende fond er det bl.a. en betingelse, at

aktierne overdrages uden modydelse, dvs. der skal være tale om en gave-

overdragelse. Derudover er det bl.a. en betingelse, at fonden har til formål

at eje og drive den virksomhed, som ejes af det selskab, der overdrages ak-

tier i, at den pågældende virksomhed ikke i overvejende grad består i passiv

kapitalanbringelse, og at fonden efter overdragelsen ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen og mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet.

Udbytte af aktierne i selskabet skal tilfalde den erhvervsdrivende fond med

samme andel som fondens andel af kapitalen. Det påhviler fonden at betale

den skat, betegnet stifterskat, som overdrageren ellers skulle have betalt som

følge af gaveoverdragelsen til fonden, idet stifterskatten dog alene beregnes

som 22 pct. af overdragerens gevinst. Der skal etables en saldo for stifter-

skatten, idet der skal betales afdrag på stifterskatten ved et eventuelt salg af

aktierne og ved modtagelse af udbytter. Der sker tillige en nedskrivning af

saldoen for stifterskatten ved fondens udlodninger eller hensættelser til al-

mennyttige formål. Saldoen nedskrives med et beløb svarende til 22 pct. af

de pågældende udlodninger og hensættelser.

Hvis aktierne erhverves af et selskab m.v., beror den skattemæssige behand-

ling af modtagne udbytter og en eventuel senere afståelse af de erhvervede

UDKAST

aktier bl.a. på den skattemæssige behandling af erhververen og aktiernes

status.

Selskaber m.v. (herunder aktieselskaber og anpartsselskaber) er undergivet

en generel selskabsbeskatning. Det vil sige, at der årligt skal opgøres en

skattepligtig indkomst i form af summen af årets indtægter med fradrag for

afholdte driftsudgifter m.v. De skattepligtige indtægter omfatter som ud-

gangspunkt alle løbende, erhvervsmæssige indtægter, f.eks. indtægter fra

salg af varer og tjenesteydelser. De fradragsberettigede driftsudgifter omfat-

ter f.eks. driftsomkostninger, dvs. udgifter der medgår til at erhverve den

skattepligtige indkomst, såsom lønudgifter og udgifter til husleje, samt ren-

teudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og e. Derudover kan der

efter reglerne i afskrivningsloven foretages fradrag for skattemæssige af-

skrivninger på afskrivningsberettigede aktiver.

Indkomstskatten udgør 22 pct. af den skattepligtige indkomst, jf. selskabs-

skattelovens § 17, stk. 1.

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud

fremføres til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for føl-

gende år efter reglerne i selskabsskattelovens § 12.

Selskaber m.v., der på noget tidspunkt i løbet af et indkomstår indgår i en

koncern, er omfattet af obligatorisk national sambeskatning, jf. selskabs-

skattelovens § 31. En koncern omfatter efter selskabsskattelovens § 31 C

samtlige selskaber m.v., hvorover et (moder)selskab direkte eller indirekte

har bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås et ejer-

skab på mere end halvdelen af stemmerettighederne.

Når der foreligger en national sambeskatning, opgøres en sambeskatnings-

indkomst, som består af summen af den skattepligtige indkomst, der er op-

gjort for hvert enkelt af de selskaber m.v., der indgår i sambeskatningen.

Selskaber m.v., der modtager en gave, vil som udgangspunkt skulle med-

regne gaven ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Som udgangspunkt skal selskaber m.v. medregne gevinst og tab ved afstå-

else af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Selskaber m.v.

skal dog ikke medregne gevinst og tab på datterselskabsaktier, koncernsel-

skabsaktier og skattefri porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8.

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, der ejes af et selskab, som ejer

mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet m.v., jf.

UDKAST

aktieavancebeskatningslovens § 4 A. Koncernselskabsaktier er defineret

som aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er eller kan

sambeskattes, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B.

Ved skattefri porteføljeaktier forstås unoterede aktier, som ejes af et selskab,

der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. aktie-

avancebeskatningslovens § 4 C.

Som udgangspunkt skal selskaber m.v. medregne modtagne aktieudbytter

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udbytte af datterselskabsak-

tier, koncernselskabsaktier og skattefri porteføljeaktier skal dog ikke med-

regnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. jf. selskabsskattelo-

vens § 13.

Foreninger m.v., der ikke omfattes af de øvrige skattepligtsbestemmelser i

selskabsskattelovens § 1 eller af fondsbeskatningsloven, er skattepligtige ef-

ter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. Disse foreninger m.v. beskattes kun

af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og af gevinst og tab ved af-

hændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft til-

knytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Foreninger m.v. omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er derfor som udgangspunkt skattefri

af gevinst og har ikke fradrag for tab på aktier.

Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed anses efter selskabsskattelo-

vens § 1, stk. 4, indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirk-

somhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast

ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Hvor en for-

ening m.v. er tillagt en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed,

som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf fly-

dende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v.

Skattepligten omfatter modtagne aktieudbytter. Dog skal foreninger m.v.

ikke medregne udbytter af unoterede porteføljeaktier, datterselskabsaktier

og koncernselskabsaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Indkomstskatten udgør 22 pct. af den skattepligtige indkomst, jf. selskabs-

skattelovens § 18, stk. 1. Dog udgør indkomstskatten 15 pct. af den del af

den skattepligtige indkomst, som udgøres af udbytter.

Som eksempel på skattepligtige, der typisk vil være omfattet af selskabs-

skattelovens § 1, stk. 1. nr. 6, kan nævnes selskaber med begrænset ansvar

(A.M.B.A) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A).

UDKAST

Udenlandske selskaber og foreninger m.v. er undergivet en begrænset skat-

tepligt af modtagne aktieudbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skattepligten omfatter dog ikke udbytte af datterselskabsaktier, når beskat-

ningen skal frafaldes eller nedsættes efter moder- og datterselskabsdirekti-

vet (direktiv 2011/96/EU) eller en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehø-

rende.

Skattepligten omfatter heller ikke udbytte af koncernselskabsaktier, når det

udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er med-

lem af EU/EØS og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat

efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU) eller dobbeltbeskatningsover-

enskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datter-

selskabsaktier.

Udenlandske selskaber og foreninger m.v. skal betale en skat til Danmark

på 15 pct. af skattepligtige udbytter, hvis selskabet eller foreningen m.v. er

hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger med de danske skatte-

myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller en anden in-

ternational overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået af-

tale om bistand i skattesager, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.

For så vidt angår udbytte af skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskat-

ningslovens § 4 C, er disse udbytter skattefri, når betingelsen om udveksling

af oplysninger er opfyldt, idet satsen på 15 pct. nedsættes til 0 pct., jf. sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.

Er betingelsen om udveksling af oplysninger ikke opfyldt, skal der betales

en skat på 22 pct. af modtagne skattepligtige udbytter.

3.1.5.2. Skatteministeriets overvejelser

Med aftale af 21. juni 2024 om iværksætterpakken er det aftalt, at der skal

indføres en ny model for generationsskifte til medarbejdereje i form af et

regelsæt, hvorefter en virksomhedsejer skal kunne overdrage sin virksom-

hed til medarbejderne via en medarbejderejevirksomhed, uden at overdra-

gelsen medfører en beskatning af virksomhedsejeren.

Aftalen indebærer, at der skal indføres en selskabsretlig model for generati-

onsskifte til medarbejdereje og en skattemæssig regulering i tilknytning her-

til.

UDKAST

Grundlaget for den skattemæssige regulering er, at overdragelsen til den

medarbejderejede virksomhed skal ske med skattemæssig succession og

dermed at det medarbejderejede selskab skal overtage virksomhedsejerens

skatteforpligtelse.

Det er opfattelsen, at denne yderligere mulighed for, at en virksomhedsejer

kan overdrage sin virksomhed med skattemæssig succession, bør udformes

således, at den så vidt muligt kommer til at virke på lige fod med de allerede

eksisterende muligheder for overdragelse med skattemæssig succession til

familiemedlemmer, nærtstående medarbejdere og erhvervsdrivende fonde.

Når der er tale om indførelse af succession ved overdragelse fra en person

til et selskab, er der imidlertid behov for særlige regler, da hensigten er, at

den skattepligtige avance på de overdragede aktier skal komme til beskat-

ning på et senere tidspunkt, i det selskaber som udgangspunkt er skattefri

ved salg af aktier i modsætning til personer. Der er tale om en udskydelse af

beskatningen

–

ikke en skattefritagelse.

Med baggrund i de selskabsretlige rammer, der foreslås for etablering af

muligheden for generationsskifte til medarbejdere, er det vurderingen, at det

bedste værn til sikring mod utilsigtede virkninger af en successionsmulig-

hed vil være at tage udgangspunkt i reglerne for overdragelse til erhvervs-

drivende fonde. Der vurderes dog at være behov for enkelte modifikationer,

herunder muligheden for betaling af den overtagne skatteforpligtelse gen-

nem løbende afdrag.

De påkrævede modifikationer skal bl.a. ses i lyset af, at hensigten er, at med-

arbejderejevirksomheden skal etableres som en virksomhed med begrænset

ansvar (A.M.B.A eller F.M.B.A). Da en sådan virksomhedsform lettere vil

kunne afvikles end en erhvervsdrivende fond, vil der umiddelbart kunne

være en større risiko for udhuling af medarbejderejevirksomhedens forplig-

telse til at betale overdragerens skatteforpligtelse.

3.1.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en særlig skattepligtsbestemmelse for den med-

arbejderejevirksomhed, som virksomhedsejeren skal overdrage sine aktier i

sit selskab (deltagerselskabet) til.

Forslaget vil betyde, at medarbejderejevirksomheden vil blive undergivet en

generel selskabsbeskatning og bl.a. være omfattet af reglerne om obligato-

risk sambeskatning. Det gælder, selv om det selskabsretligt stilles som et

krav, at medarbejderejevirksomheden skal være organiseret som en virk-

somhed med begrænset ansvar (A.M.B.A eller F.M.B.A), der typisk vil

UDKAST

være omfattet af foreningsbeskatningen efter selskabsskattelovens § 1, stk.

1. nr. 6.

Det foreslås endvidere, at fysiske personer skal kunne overdrage aktier i sel-

skaber, der driver aktiv erhvervsvirksomhed, til en medarbejderejevirksom-

hed omfattet af den særlige skattepligtsbestemmelse, uden at dette har skat-

temæssige konsekvenser for overdrageren.

Det foreslås, at der ved anvendelsen af modellen skal opgøres en aktie-

avance for overdrageren i overensstemmelse med aktieavancebeskatnings-

lovens almindelige regler herom.

Der vil af den opgjorte avance skulle beregnes en udskudt skat, som udgør

overdragerens avanceskat (»overdragerskatten«). Overdragerskatten skal

beregnes på grundlag af overdragerens gevinst på overdragelsestidspunktet

med den skattesats, der gælder for medarbejderejevirksomheden, dvs. med

22 pct.

Overdragerskatten opgøres på overdragelsestidspunktet, men medarbejde-

rejevirksomhedens betaling heraf udskydes, indtil virksomheden modtager

udbytte eller eventuelt sælger aktierne.

Hvis aktierne overdrages som en gave til medarbejderejevirksomheden, vil

medarbejderejevirksomheden være omfattet af de almindeligt gældende

regler for beskatning af gaver. Det samme vil gælde i forhold til de medar-

bejdere, der deltager i medarbejderejevirksomheden. Vurderingen af, om

der foreligger en skatte- eller afgiftspligtig gave, sker efter samme kriterier,

som hvis personen havde overdraget aktierne til et aktie- eller anpartssel-

skab.

Med virkning for arv og gaver, der er ydet den 1. oktober 2024 eller senere,

er der indført et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved opgørelse af

beregningsgrundlaget for bo- og gaveafgift ved overdragelse til nære fami-

liemedlemmer. Retskravet indebærer bl.a., at parterne frit kan vælge imel-

lem en værdi efter den skematiske model eller en værdi opgjort efter han-

delsværdien. Retskravet på skematisk værdiansættelse finder ikke anven-

delse ved opgørelsen af aktieavancer og dermed heller ikke på overdragelser

omfattet af forslaget.

Reglerne om skematisk værdiansættelse vil dog i mange tilfælde kunne an-

vendes som udgangspunkt ved fastsættelsen af handelsværdien for de over-

dragede aktier, der skal bruges ved beregning af overdragerskatten.

UDKAST

Ved vurderingen af, om overdragelsen af aktierne helt eller delvist er udtryk

for en gave, foreslås det at tage højde for den forpligtelse, som medarbejde-

rejevirksomhedens forpligtelse til at betale overdragerskatten repræsenterer.

Det indebærer, at hvis aktierne helt eller delvist er overdraget ved gave, ned-

sættes gavens værdi ved afgiftsberegningen og indkomstbeskatningen med

en passivpost.

Det foreslås, at passivposten fastsættes til 50 pct. af overdragerskatten. Der

er tale om en skematisk passivpost, og der er ikke adgang til at anvende

andre skøn over den skatteforpligtelse, som medarbejdervirksomheden

overtager.

Det foreslås i forslaget til ændring af erhvervsvirksomhedsloven, at medar-

bejderejevirksomhedens formål skal være, helt eller delvist at eje deltager-

selskabet. Dette forhindrer ikke medarbejderejevirksomheden i at have an-

dre formål. Samtidig vil medarbejderejevirksomheden kunne eje aktier i

virksomheder, som ikke er overdraget ved anvendelse af reglerne i forslaget.

Det foreslås i den forbindelse, at der gives skatteministeren en bemyndigelse

til at fastsætte regler om, at anvendelsen af modellen er betinget af Skatte-

rådets godkendelse. Det skal sikre en mulighed for

–

eventuelt i en over-

gangsperiode - at følge anvendelsen af modellen, og at reglerne ikke anven-

des til utilsigtet skatteplanlægning.

Det foreslås ved en ændring af erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 4, at modellen kun skal kunne anvendes, hvis medarbejderejevirk-

somheden efter overdragelsen ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen og

råder over en tilsvarende andel af stemmerettighederne i deltagerselskabet.

Hvis medarbejderne er ansat i en dattervirksomhed, vil medarbejderejevirk-

somheden skulle have bestemmende indflydelse over dattervirksomheden.

Der stilles i forslaget til ændring af erhvervsvirksomhedsloven krav om, at

kapitalandelene i deltagerselskabet eller dattervirksomheden ikke må være

underlagt stemmeretsbegrænsninger eller begrænsninger i retten til udbytte.

Herved sikres, at den overdragede kapitalandel afspejler en forholdsmæssig

andel af de fremtidige økonomiske rettigheder knyttet til ejerandelen i sel-

skabet, ligesom det sikres, at overdrageren eller dennes nærtstående ikke

kan tillægges forlods ret til udbytter på bekostning af medarbejderejevirk-

somheden.

For at sikre, at beskatningsmodellen målrettes overdragelse af aktier i aktive

erhvervsvirksomheder, stilles der krav om, at der ikke er tale om overdra-

gelse af en såkaldt pengetank, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34. Dette

UDKAST

svarer til det gældende krav ved overdragelse af aktier med succession til

fysiske personer, nære medarbejdere og erhvervsdrivende fonde, hvorefter

aktierne ikke må være i et selskab, hvis virksomhed i overvejende grad be-

står af passiv kapitalanbringelse.

Det foreslås desuden, at pengetankreglen vil skulle være opfyldt ved udgan-

gen af hvert indkomstår i de første 5 år efter medarbejderejevirksomhedens

erhvervelse af aktierne. Konsekvensen af, at selskabet inden for denne peri-

ode anses for en pengetank efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §

34, vil være, at medarbejderejevirksomheden anses for at have afstået akti-

erne til handelsværdien, hvorved overdragerskatten i sin helhed forfalder til

betaling.

Hvis overdragerens skattemæssige anskaffelsessum på aktierne er negativ,

er det en betingelse for anvendelse af modellen, at overdrageren som led i

overdragelsen til medarbejderejevirksomheden skal betale skatteværdien af

den negative anskaffelsessum.

En negativ anskaffelsessum stammer fra en forudgående omdannelse af en

personligt ejet virksomhed til selskab. Formålet med forslaget er at sikre det,

at latente skatter, der ikke har direkte sammenhæng med overdragelsen af

aktierne til medarbejderejevirksomheden, udløses og betales.

Det foreslås, at overdragerskatten ikke forfalder til betaling ved overdragel-

sen, men tilføres en saldo, der først skal afdrages ved medarbejderejevirk-

somhedens afståelse af de erhvervede aktier, eller ved modtagelse af udbyt-

ter.

Overdragerskatten vil være en endeligt opgjort skat, der specifikt knytter sig

til overdragelse af aktierne til medarbejderejevirksomheden.

Medarbejderejevirksomheden vil efter erhvervelsen af aktierne, som ud-

gangspunkt være omfattet af de almindelige regler i aktieavancebeskat-

ningsloven og selskabsskatteloven. Aktierne, som medarbejderejevirksom-

heden ejer, vil være datterselskabsaktier, idet der stilles et krav om mindst

25 pct. ejerskab af aktierne i deltagerselskabet. Afståelse af aktierne, der er

overdraget ved anvendelse af modellen, vil derfor kunne ske skattefrit.

Det foreslås, at hvis medarbejderejevirksomheden senere afstår aktier, der

er overdraget efter den foreslåede beskatningsmodel, vil dette udløse forfald

af overdragerskatten. Overdragerskatten vil således skulle forfalde uaf-

hængigt af, om afståelsen efter de almindelige regler om aktieavancebeskat-

ning er skattefri eller ej.

UDKAST

Ved medarbejderejevirksomhedens afståelse af aktier, som er erhvervet ef-

ter modellen, vil der således skulle opgøres en skat på grundlag af den gæl-

dende skattesats for selskaber, dvs. 22 pct. af den opgjorte avance på de

pågældende aktier. Dette beløb skal afdrages på overdragerskatten.

Hvis der er tale om en udenlandsk medarbejderejevirksomhed, og der er be-

talt skat af avancerne i udlandet, vil de betalte skatter skulle modregnes i

den skat, der vil skulle beregnes med henblik på afdrag på saldoen for over-

dragerskatten.

Medarbejderejevirksomheden vil desuden frivilligt kunne vælge at indfri el-

ler afdrage på overdragerskatten, uden at medarbejderejevirksomheden har

modtaget udbytter eller aktieavancer.

Det foreslås at indsætte regler i erhvervsvirksomhedsloven om, at medar-

bejderejevirksomheden skal eje mindst 25 pct. af selskabskapitalen og råde

over en tilsvarende andel af stemmerettighederne i deltagerselskabet. Hvis

det selskab, som medarbejderne er ansat i, er ejet af medarbejderejevirksom-

heden indirekte igennem et holdingselskab, skal holdingselskabet have be-

stemmende indflydelse over dattervirksomhederne.

Det foreslås, at hvis betingelsen om 25 pct. ejerskab ikke er opfyldt i to på

hinanden følgende indkomstår, vil aktierne i deltagerselskabet anses som

afstået til handelsværdien i det første indkomstår, hvor betingelsen første

gang ikke var opfyldt.

Det foreslås desuden, at hvis betingelserne i erhvervsvirksomhedslovens ka-

pitel 5 c i øvrigt ikke er opfyldt, vil aktierne i deltagerselskabet anses for

afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor betingelserne ikke længere

var opfyldt. Dette vil fx være tilfælde, hvis medarbejderejevirksomheden fx

ikke opfylder formålsbetingelsen i forslaget til erhvervsvirksomhedsloven

eller, hvis medarbejderejevirksomheden ikke opfylder betingelsen om del-

tagerkreds.

Der vil således skulle opgøres en skat på grundlag af den gældende skatte-

sats for selskaber af den opgjorte avance på de pågældende aktier, som vil

skulle anvendes til afdrag på overdragerskatten. En eventuel resterende

overdragerskat bortfalder herefter.

Hvis medarbejderejevirksomheden i øvrigt ikke lever op til betingelserne i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j, finder reglerne for overgang til be-

skatning efter andre regler anvendelse, jf. selskabsskattelovens §§ 4-7 A.

UDKAST

Virksomheden vil typisk overgå til foreningsbeskatning efter selskabsskat-

telovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Udbytter af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefri porte-

føljeaktier er efter de almindelige regler skattefrie og skal ikke medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 13.

Disse almindelige regler for beskatning af udbytter vil uændret finde anven-

delse i relation til udbytter af aktier, der er overdraget til medarbejdereje-

virksomheden ved anvendelse af den foreslåede model. Selv om udbytter af

aktier, der er overdraget til medarbejderejevirksomheden ved anvendelse af

den foreslåede model, er skattefrie, skal en beregnet andel heraf

–

opgjort

som halvdelen af det modtagne udbyttebeløb ganget med skattesatsen for

selskaber på 22 pct.

–

dog efter lovforslaget anvendes til afdrag på overdra-

gerskatten, indtil saldoen er endeligt ophørt. Hvis udbytterne efter de almin-

delige regler er skattepligtige, skal de erlagte skatter fuldt ud modregnes i

den skat, der skal betales med henblik på afdrag på overdragerskatten. Er

der tale om en udenlandsk medarbejderejevirksomhed, vil der tilsvarende

skulle tages hensyn til eventuel indkomstbeskatning i udlandet af udbytte af

aktier, der indgår på beholdningsoversigten.

Det foreslås, at der ved skattefrie omstruktureringer, hvori de overdragede

aktier indgår, vil skulle tages højde for den forpligtelse til at betale overdra-

gerskatten, som er knyttet til de aktier, som medarbejderejevirksomheden

har erhvervet efter modellen.

Hvis medarbejderejevirksomheden f.eks. foretager en skattefri aktieombyt-

ning af aktierne i det selskab (selskab A), som medarbejderejevirksomheden

oprindeligt har fået overdraget efter den foreslåede beskatningsmodel, med

aktier i et nyt holdingselskab (selskab B), vil den latente skat skulle påhvile

de ombyttede aktier i selskab B, som medarbejderejevirksomheden modta-

ger som vederlag ved aktieombytningen.

Der skal desuden tages højde for, at medarbejderejevirksomheden

–

inden

forpligtelsen til betaling af overdragerskatten er endeligt ophørt

–

kan have

erhvervet aktier i andre selskaber, uden at der på disse aktier vil hvile en

forpligtelse til betaling af overdragerskatten efter modellen. Dette vil f.eks.

kunne skyldes, at medarbejderejevirksomheden har anvendt nettoprovenuet

af udbytter fra det overdragede selskab til at erhverve aktier i andre selska-

ber. Ejer medarbejderejevirksomheden f.eks. aktier i andre selskaber,

hvorpå der ikke hviler en forpligtelse til betaling af overdragerskat, skal

medarbejderejevirksomheden ifølge forslaget kunne modtage skattefrie ud-

bytter fra disse aktier eller oppebære skattefrie avancer ved afståelse af

UDKAST

aktierne, uden at det udløser en forpligtelse til at afdrage på saldoen for

overdragerskat.

For at hindre mulighed for eliminering eller udhuling af overdragerskatten

vil det være nødvendigt at sikre, at der ikke via f.eks. et søsterselskab føres

midler op til medarbejderejevirksomheden fra de aktier, hvorpå der hviler

en forpligtelse til betaling af overdragerskat, uden at det udløser forpligtelse

til betaling af overdragerskat. Uden et værn mod sådanne dispositioner ville

f.eks. reglen om skattefrihed af tilskud fra det overdragede selskab til et sø-

sterselskab, jf. selskabsskattelovens § 31 D, kunne udhule overdragerskat-

ten.

Det foreslås på den baggrund, at dispositioner, der kan indebære eliminering

eller udhuling af overdragerskatten, skal udløse krav om afdrag på overdra-

gerskatten. De foreslåede værnsregler svarer til de regler, der gælder for per-

soner, der har henstand med fraflytterskat ved ophør af skattepligt her til

landet og ved overdragelse af erhvervsvirksomhed til erhvervsdrivende

fonde.

Det er en betingelse for anvendelse af reglerne, at overdragelsen kun kan

ske til en medarbejderejevirksomhed omfattet af erhvervsvirksomhedslo-

ven. Der skal være tale om en virksomhed med begrænset ansvar, dvs. et

A.M.B.A eller en F.M.B.A efter erhvervsvirksomhedslovens §§ 3 og 4.

Erhvervsvirksomhedslovens § 4 omfatter også interessentskaber og kom-

manditselskaber. I denne sammenhæng kan medarbejderejevirksomheder

dog udelukkende være organiseret som en virksomhed med begrænset an-

svar.

Det foreslås, at betingelserne i erhvervsvirksomhedsloven også skal være

opfyldt ved overdragelse af aktier til medarbejderejevirksomheder i lande,

der er medlem af EU eller EØS. Det skal således bl.a. godtgøres, at den

udenlandske medarbejderejevirksomhed svarer til en medarbejderejevirk-

somhed som defineret i erhvervsvirksomhedsloven, og at det pågældende

lands regler lever op til betingelserne i erhvervsvirksomhedsloven. Er-

hvervsstyrelsen bistår skatteforvaltningen med vurderingen heraf.

Desuden foreslås det, at medarbejderejevirksomheden skal forpligte sig til

at betale overdragerskatten og afgive årlige oplysninger til de danske skat-

temyndigheder, således at det er muligt for Skatteforvaltningen at kontrol-

lere, om overdragerskatten helt eller delvist er forfaldet til betaling. Dette

svarer til princippet i reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 35 B om

overdragelse til erhvervsdrivende fonde.

UDKAST

Det foreslås, at alt hvad medarbejderejevirksomheden udlodder til delta-

gerne vil skulle medregnes ved opgørelsen af deltagernes skattepligtige ind-

komst som udbytte.

3.2. Selskabsbeskattede elaktiviteter i andelsselskaber

3.2.1. Gældende ret

Selskaber og foreninger m.v. er som hovedregel undergivet en generel sel-

skabsbeskatning. Det vil sige, at der årligt skal opgøres en skattepligtig ind-

komst i form af summen af årets indtægter med fradrag for afholdte drifts-

udgifter m.v.

De skattepligtige indtægter omfatter som udgangspunkt alle løbende, er-

hvervsmæssige indtægter, f.eks. indtægter fra salg af varer og tjenesteydel-

ser. De fradragsberettigede driftsudgifter omfatter f.eks. driftsomkostninger,

dvs. udgifter der medgår til at erhverve den skattepligtige indkomst, såsom

lønudgifter og udgifter til husleje, samt renteudgifter, jf. statsskattelovens §

6, stk. 1, litra a og e. Derudover kan der efter reglerne i afskrivningsloven

foretages fradrag for skattemæssige afskrivninger på afskrivningsberetti-

gede aktiver.

Indkomstskatten udgør 22 pct. af den skattepligtige indkomst, jf. selskabs-

skattelovens § 17, stk. 1.

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud

fremføres til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for føl-

gende år efter reglerne i selskabsskattelovens § 12.

Selskaber m.v., der på noget tidspunkt i løbet af et indkomstår indgår i en

koncern, er omfattet af obligatorisk national sambeskatning, jf. selskabs-

skattelovens § 31. En koncern omfatter efter selskabsskattelovens § 31 C

samtlige selskaber m.v., hvorover et (moder)selskab direkte eller indirekte

har bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås et ejer-

skab på mere end halvdelen af stemmerettighederne.

Når der foreligger en national sambeskatning, opgøres en sambeskatnings-

indkomst, som består af summen af den skattepligtige indkomst, der er op-

gjort for hvert enkelt af de selskaber m.v., der indgår i sambeskatningen.

Som en undtagelse fra den generelle selskabsbeskatning gælder der særlige

regler om andelsbeskatning af visse nærmere definerede selskaber og for-

eninger.

UDKAST

Ved andelsbeskattede andelsselskaber (og andelsforeninger) forstås selska-

ber og foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles

erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i selskabets eller for-

eningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende

måde, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Der skal således være et

kooperativt formål.

Andelsforeninger, der driver virksomhed som indkøbsforening, er forenin-

ger som har til formål (kooperativt formål) at indkøbe, fremskaffe eller

fremstille varer eller at levere tjenesteydelser til medlemmernes forbrug, jf.

selskabsskattelovens § 15, stk. 1. Det er afgørende, at der udelukkende er

tale om salg af produkter, der indgår i medlemmets bedrift eller produktion,

jf. selskabsskattelovens § 15, stk. 3.

Andelsforeninger, der driver virksomhed som produktions- eller salgsfor-

ening, er foreninger som har til formål (kooperativt formål) at bearbejde,

forædle eller sælge medlemmernes produkter eller tjenesteydelser, jf. sel-

skabsskattelovens § 16, stk. 1. De produkter, som foreningen sælger, skal

helt eller delvist bestå af leverancer fra medlemmerne, jf. selskabsskattelo-

vens § 16, stk. 3.

Det er en betingelse, at omsætningen med ikke-medlemmer ikke væsentligt

eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning. Græn-

sen anses for væsentligt overskredet, hvis omsætningen med ikke-medlem-

mer i et indkomstår overstiger 35 pct. af den samlede omsætning. Overskri-

delsen anses for længerevarende, hvis omsætningen med ikke-medlemmer i

hvert af 3 på hinanden følgende indkomstår har overskredet 25 pct., jf. sel-

skabsskattelovens § 1, stk. 3.

Som udgangspunkt vil der ikke være adgang til andelsbeskatning, hvis sel-

skabet eller foreningen har aktiviteter, der falder uden for det kooperative

formål, medmindre der er tale om, at denne ikke-kooperative aktivitet er et

tilfældigt biprodukt af den kooperative virksomhed. Andelsbeskattede sel-

skaber og foreninger må dog gerne eje aktier eller anparter i selskaber, der

ikke opfylder det kooperative formål.

Udlejning af fast ejendom eller driftsmidler til medlemmer eller tredjemand

er som udgangspunkt ikke foreneligt med det kooperative formål, i og med

at der ikke er tale om samhandel med medlemmerne. De andelsbeskattede

andelsselskaber (og andelsforeninger) kan dog under visse betingelser ud-

leje eller bortforpagte faciliteter, f.eks. ejendomme eller jordarealer til tred-

jemand, uden at dette vil medføre et bortfald af andelsbeskatningen. Det er

dog en forudsætning, at det andelsbeskattede andelsselskab (eller

UDKAST

andelsforening) primært har erhvervet faciliteten med henblik på varetagel-

sen af det kooperative formål.

Der vil som udgangspunkt kunne foretages en fordeling af ressourcer og

omkostninger mellem den andelsbeskattede part og den ikke andelsbeskat-

tede part uden konsekvenser for andelsbeskatningen af den andelsbeskattede

part. Det er en forudsætning, at der anvendes loyale omkostningsfordelings-

nøgler, herunder at det er naturligt, at der sker en omkostningsdeling og at

delingen sker på armslængdevilkår.

Aktivitet i form af produktion, distribution eller transmission af elektricitet

falder uden for det kooperative formål. Udøvelse af elaktivitet vil dermed

skulle udskilles i et datterselskab, hvis andelsbeskatningen skal opretholdes.

Elaktiviteten kan ikke ligge i andelsselskabet eller andelsforeningen, - heller

ikke selv om elaktiviteten udøves til at dække det andelsbeskattede selskabs

eller den andelsbeskattede forenings eget elforbrug.

Det er yderligere en betingelse for andelsbeskatning, at andelsselskabet eller

andelsforeningen, bortset fra en normal forrentning af en eventuelt indbetalt

medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne

som grundlag for udlodning til disse.

Andelsbeskatningen betyder, at den skattepligtige indkomst opgøres som en

vis procentdel af selskabets eller foreningens formue ved indkomstårets ud-

gang, jf. selskabsskattelovens § 14. Selskabet eller foreningens aktiver og

passiver medregnes til handelsværdien på opgørelsesdagen, mens driftsmid-

ler medregnes til den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets

udgang. Er formuen negativ, ansættes formuen til 0.

Den opgjorte skattepligtige indkomst beskattes med 14,3 pct., jf. selskabs-

skattelovens § 19.

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Det har fra andelssektoren været anført, at de gældende regler for andelsbe-

skatning vanskeliggør de andelsbeskattede selskabers og foreningers mulig-

hed for produktion af el fra sol- eller vindenergi til eget brug.

Det er påpeget, at det gældende krav om udskillelse i et datterselskab for at

kunne opretholde andelsbeskatningen udgør en både administrativ og øko-

nomisk udfordring. F.eks. kan det være vanskeligt at udskille elaktiviteten,

hvor der er tale om placering af solceller på taget af en produktionsbygning.

UDKAST

Det er som opfølgning på Aftale om demokratiske virksomheder af 30. no-

vember 2023 undersøgt, om der kan etableres en model, hvor andelsbeskat-

ningen kan opretholdes samtidig med, at andelsselskabets eller andelsfor-

eningens aktivitet ved produktion af elektricitet til eget forbrug udskilles til

en særskilt selskabsbeskatning.

Det er vurderingen, at det vil være muligt at indføre et regelsæt, hvorefter

andelsbeskattede selskaber og foreninger kan have en selskabsbeskattet

elaktivitet til eget brug, og samtidig bevare andelsbeskatningen af de øvrige

aktiviteter.

Vurderingen bygger på den forudsætning, at der etableres en klar adskillelse

mellem den andelsbeskattede del og den selskabsbeskattede del. Det vil

sige, at der skal være krav om en regnskabsmæssig adskillelse af den akti-

vitet, der består i produktion af elektricitet, samtidig med at det skal være et

krav, at elproduktionen er til eget brug, og dermed at salg af elektricitet kun

må kunne forekomme i form af salg i begrænset omfang af overskudspro-

duktion til elnettet.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i bestemmelsen om skattepligt for andelsbeskattede sel-

skaber og foreninger indsættes en undtagelse, således at det ikke vil være en

betingelse for opretholdelse af andelsbeskatningen, at produktion af elektri-

citet til eget brug udskilles i et datterselskab.

Efter den foreslåede undtagelse vil det være et krav, at der etableres en intern

enhed, der skal udarbejde et eget regnskab. Den interne enhed vil få tillagt

et identifikationsnummer (SE-nummer), der tilknyttes andelsselskabets eller

andelsforeningens cvr-nummer.

Det vil endvidere være et krav, at den interne enhed ikke har andre aktivite-

ter end produktion af elektricitet for det andelsselskab eller den andelsfor-

ening, som enheden er en del af. Dog foreslås det, at der vil være en begræn-

set adgang til salg af en eventuel overskydende elproduktion til elnettet.

Den foreslåede undtagelse vil omfatte produktion af elektricitet, der foregår

ved anvendelse af vindmøller eller ved anvendelse af solceller.

Den interne elenhed vil blive undergivet en generel selskabsbeskatning. Op-

gørelsen af den skattepligtige indkomst vil dermed skulle ske med udgangs-

punkt i de regler, som gælder for selskaber omfattet af den almindelige sel-

skabsskattepligt. Dog vil en intern elenhed ikke kunne indgå i en

UDKAST

sambeskatning. Den opgjorte indkomst vil skulle beskattes med selskabs-

skatteprocenten, dvs. med 22 pct.

Det foreslås udtrykkeligt fastsat, at der vil skulle opgøres en skattepligtig

indkomst for de aktiviteter, der er omfattet af det særskilte regnskab, som

elenheden skal udarbejde.

Et eventuelt underskud vil kun kunne udnyttes af den interne elenhed, og vil

dermed kun kunne fremføres til modregning i elenhedens positive skatte-

pligtige indkomst for et senere indkomstår.

Det andelsbeskattede selskab (eller forening) fortsætter i princippet uæn-

dret, men der etableres i selskabet/foreningen en enhed, som i første omgang

vil være tom. Den interne elenhed vil efter etableringen erhverve aktiver til

brug for elproduktionen. Dette vil kunne ske fra den andelsbeskattede del

eller fra andre, herunder fra uafhængige tredjemænd.

Det forhold, at den andelsbeskattede del fortsætter uændret, betyder, at der

ikke vil indtræde en overgangsbeskatning af den andelsbeskattede del.

En overførsel af aktiver og passiver fra den andelsbeskattede del til den in-

terne elenhed vil være en kontrolleret transaktion. En sådan overførsel vil

lige som andre transaktioner mellem den andelsbeskattede del og den in-

terne elenhed skulle foregå på armslængdevilkår. Overførsel af aktiver og

passiver intent mellem den andelsbeskattede del og den interne elenhed vil

således skulle sidestilles med en afståelse og erhvervelse. Kontrollerede

transaktioner mellem den andelsbeskattede del og den interne elenhed vil

være omfattet af reglerne i skattekontrollovens kapitel 4 om transfer pricing

–

oplysningspligter og skriftlig dokumentation.

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2016/679 af 27. april 2016) indeholder et nationalt råderum for fast-

sættelse af særregler om behandling af personoplysninger. Databeskyttel-

sesreglerne finder anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt

eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på ikke-

automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt

i et register, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.

Lovforslagets § 1, nr. 4, om medarbejderejevirksomheder er baseret på de

gældende regler om registrering af virksomheder med begrænset ansvar,

dvs. andelsselskaber med begrænset ansvar, foreninger med begrænset

UDKAST

ansvar og selskaber med begrænset ansvar, og medfører ingen nye registre-

ringskrav.

Lovforslaget medfører således ingen nye registreringskrav og ingen behand-

ling af nye personoplysninger.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vil være forbundet med økonomiske og administrative konse-

kvenser for staten.

Forslaget om en ny mulighed for generationsskifte til en medarbejderejet

virksomhed vurderes samlet set at ville indebære et finansieringsbehov på

26 mio. kr. fra år 2026 til og med 2029 og herefter 25 mio. kr. varigt fra

2030 og afholdes dermed indenfor de afsatte midler til initiativet i den poli-

tiske aftale om iværksætterpakken af 21. juni 2024.

Med forslaget om generationsskifte til en medarbejderejevirksomhed lem-

pes beskatningen ved generationsskifte af aktie- og anpartsselskaber til

medarbejdereje, hvilket skønnes at medføre et varigt mindreprovenu for det

offentlige på ca. 25 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.

De resterende 1 mio. kr. fra år 2026 til og med år 2029 afsættes til admini-

strative og driftsrelaterede økonomiske konsekvenser i Erhvervsstyrelsen,

som er vurderet ud fra forventningen om antallet af medarbejderejede virk-

somheder, der skal føres tilsyn med.

Forslaget vil medføre et mindreprovenu for staten i form af færre og/eller

udskudte indtægter fra avancebeskatning. Omfanget af dette mindreprovenu

vil afhænge af, hvilke konkrete virksomheder der fremadrettet vil blive

overdraget til et medarbejderinvesteringsselskab i stedet for at blive solgt til

eksterne købere. Provenuvurderingen er derfor forbundet med stor usikker-

hed og vil være afhængig af, hvilke virksomheder der konkret vil blive over-

draget i det enkelte år.

Tabel 1. Lempelse af beskatningen ved generationsskifte af aktie- og anpartsselskaber til medarbejdereje

Finansår

Mio. kr. (2025-niveau)

2026

2027

2028

2029

2030

2031

Varigt

2026

Umiddelbar virkning

-35

Virkning efter tilbageløb

-25

Virkning efter tilbageløb og

-25

adfærd

UDKAST

Forslaget om selskabsbeskattede elaktiviteter i andelsselskaber indebærer

også økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Den

samlede provenumæssige virkning af de foreslåede regler om selskabsbe-

skattede elaktiviteter i andelsselskaber vil afhænge af, hvorvidt den øgede

beskattede aktivitet i den særskilte elenhed blot erstatter en anden ekstern

beskattet aktivitet. I så fald opstår kun isoleret set et mindreprovenu fra min-

dre formuebeskatning. Der kan dog også opstå en samlet øget aktivitet i

økonomien af elproduktion, der herved bidrager til et øget samlet overskud

og tilhørende beskatning. Det vurderes, at sidstnævnte overvejende vil være

gældende - også set i lyset af, at el er et forholdsvis let omsætteligt gode

med markedsfastsatte priser. Samlet set vurderes således et beskedent varigt

merprovenu.

Forslaget om selskabsbeskattede elaktiviteter i andelsselskaber vurderes

isoleret set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen

svarende til 6,9 mio. kr. i 2026, 0,2 mio. kr. i 2027 og 0,3 mio. kr. varigt fra

2028 og frem. Omkostningerne vedrører primært sagsbehandling i Skatte-

styrelsen.

Lovforslaget vurderes ikke at have provenumæssige konsekvenser for kom-

munerne og regionerne.

Erhvervsministeriet og Skatteministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever

principperne om digitaliseringsklar lovgivning.

Princip 1: Lovforslaget følger princippet om enkle og klare regler, idet de

vil blive udformet på en entydig og konsistent måde.

Princip 2: Lovforslaget understøtter digital kommunikation, idet den fore-

slåede regulering vil være omfattet af de allerede gældende regler om digital

kommunikation i henhold til erhvervsvirksomhedslovens kapitel 1 a.

Princip 3: Det vurderes, at princippet om muliggørelse af automatisk sags-

behandling efterleves, idet modellen består i registrering af en eksisterende

virksomhedsform (A.M.B.A. eller F.M.B.A.). Dette forventes at blive be-

handlet på lige vis med andre registreringer i Erhvervsstyrelsens IT-system.

Princip 4: Lovforslaget understøtter princippet om sammenhæng på tværs

–

ensartede begreber og genbrug af data, idet der med lovforslaget vil blive

UDKAST

taget udgangspunkt i begreber, der allerede følger af erhvervsvirksomheds-

loven.

Princip 5: Lovforslaget behandles i overensstemmelse med princippet om

tryg og sikker datahåndtering som en naturlig følge af, at datasikkerhed pri-

oriteres højt af myndighederne.

Princip 6: Ved udarbejdelse af lovforslaget er der taget hensyn til princippet

om anvendelse af eksisterende offentlig infrastruktur, idet de foreslåede æn-

dringer vil blive indarbejdet i Erhvervsstyrelsens eksisterende IT-systemer.

Princip 7: Ved udarbejdelsen af lovforslaget er der taget hensyn til princip-

pet om forebyggelse af snyd og fejl. Dels er der i lovforslaget indsat mate-

rielle betingelser for bl.a., hvem der kan anses som medarbejder for at fore-

bygge, at modellen kan anvendes til snyd. Desuden skal betingelsen om ak-

tivsikring sikre, at værdierne ikke udbetales til medarbejderne, men forbli-

ver i virksomheden til gavn for nuværende og kommende medarbejdere. En-

delig vil stiftelsen af det A.M.B.A. eller F.M.B.A., som medarbejderne skal

være ejer af, være underlagt de eksisterende registreringskrav i Erhvervssty-

relsens IT-systemer og den dertilhørende kontrol.

På den baggrund vurderes det, at lovforslaget følger principperne for digita-

liseringsklar lovgivning.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget ikke vil indebære økonomiske

og administrative konsekvenser for erhvervslivet, der overstiger bagatel-

grænsen, idet der er tale om en ny mulighed for generationsskifte til medar-

bejdereje, som erhvervslivet kan vælge at anvende ved virksomhedsover-

dragelse.

Medarbejderejevirksomheder vil blive underlagt krav om aktivsikring, hvil-

ket vil medføre mindre administrative konsekvenser for den pågældende

virksomhed.

Den foreslåede lempelse af beskatningen ved generationsskifte af aktie- og

anpartsselskaber til medarbejdereje vil gøre det lettere at foretage et genera-

tionsskifte af en erhvervsvirksomhed til dennes medarbejdere. Herved redu-

ceres omkostningerne og dermed likviditetsbelastningen i forbindelse med

overdragelse af virksomheden til en medarbejderejevirksomhed.

UDKAST

Det vurderes, at forslaget om, at andelsbeskattede selskaber eller foreninger

skal have mulighed for elproduktion til eget brug under anvendelse af vind-

møller eller solceller uden krav om en selskabsudskillelse, ikke vil have

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om, at andelsbeskattede selskaber eller foreninger skal have mu-

lighed for elproduktion til eget brug under anvendelse af vindmøller eller

solceller uden krav om en selskabsudskillelse, vurderes at ville indebære en

administrativ lettelse for de pågældende andelsselskaber i forhold til etable-

ring af en elproduktion efter de gældende regler.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der implementerer dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021 om

ændring af direktiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet) for så vidt angår of-

fentliggørelse af indkomstskatteoplysninger m.v. for visse virksomheder og

filialer, EU-Tidende L 429, 1. december 2021, side 1. Direktivet blev im-

plementereret i årsregnskabsloven ved lov nr. 735 af 13/06/2023. Forslaget

gennemfører enkelte korrektioner til den tidligere implementering.

Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget direktivet under henvisning til

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsområde (TEUF), særligt ar-

tikel 50, stk. 1. Direktivet er et minimumsdirektiv. Forslaget stiller ikke

yderligere krav end dem, der følger af direktivet.

De foreslåede regler om generationsskifte til en medarbejderejet virksom-

hed vil kunne anvendes ved overdragelse til udenlandske medarbejdereje-

virksomheder, der er hjemmehørende i et land der er medlem af EU eller

UDKAST

EØS-området, men ikke til andre udenlandske medarbejderejevirksomhe-

der.

Da overdragerskatten

–

i modsætning til en egentlig successionsordning

–

opgøres på overdragelsestidspunktet, har det været vurderingen, at de fore-

slåede regler ikke vil kunne afgrænses til overdragelse til danske medarbej-

derejevirksomheder.

For at imødegå risiko for misbrug ved overdragelse til udenlandske medar-

bejderejevirksomheder stilles der krav om, at medarbejderejevirksomheden

skal afgive visse årlige oplysninger til de danske skattemyndigheder. Der

stilles ligeledes krav om, at medarbejderejevirksomheden er hjemmehø-

rende i en stat, der yder bistand til Skatteforvaltningen efter overenskomsten

af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller

Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved ind-

drivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstalt-

ninger ved efterfølgende kontrol af, at der ikke foreligger misbrug af reg-

lerne. Såfremt medarbejderejevirksomheden har hjemsted i et land, der ikke

er omfattet af den ovenfor nævnte overenskomst eller det ovenfor nævnte

direktiv, er anvendelsen af de foreslåede regler betinget af, at der stilles be-

tryggende sikkerhed for betaling af overdragerskatten.

Det har været overvejet, om disse krav udgør EU-retsstridige restriktioner i

etableringsfriheden, jf. TEUF art. 49. Da kravene er nødvendige, dels for at

sikre en ensartet behandling af danske og udenlandske medarbejderejevirk-

somheder, dels for at varetage det tvingende almene hensyn til en effektiv

skattekontrol, og da kravene i øvrigt ikke er mere restriktive, end hvad for-

målet tilsiger, er det vurderingen, at kravene er i overensstemmelse med EU-

retten.

Lovforslaget indeholder i øvrigt ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. juni 2025 til den 21. august

2025 (57 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet/Advokatrådet, Akademikerne, Analyse & Tal, Ar-

bejderbevægelsens Erhvervsråd, Arla Foods, ATP

–

Arbejdsmarkedets Til-

lægspension, Bilfærgernes Rederiforening, Borger- og retssikkerhedschefen

i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark,

UDKAST

Bryggeriforeningen, Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS

–

Cen-

ter for Politiske Studier, Cereda, Computershare, COOP A.M.B.A., Copen-

hagen Business School, Danish Crown A.M.B.A., Danish Venture Capital

and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibs-

kredit A/S, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk

Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening,

Dansk Metal, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Danske Advokater,

Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Forsikringsfunktionærers

Landsforening, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske

Regioner, DANVA, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Aktuarfor-

ening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerfor-

ening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Økonomiske Råds Sekreta-

riat, Digitaliseringsstyrelsen, DIRF

–

Dansk Investor Relations Forening,

DM, Domstolsstyrelsen, DSK

–

De Samvirkende Købmænd, Effektivt

Landbrug, EjendomDanmark, Energy Innovation Cluster, Erhvervsstyrel-

sens Område for Bedre Regulering, FH

–

Fagbevægelsens Hovedorganisa-

tion, Finans Danmark, Finansforbundet, Finans og Leasing, Finanstilsynet

Finansiel Stabilitet, First North, Forbrugerombudsmanden, Forenet Kredit,

Foreningen Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pen-

sion, FSR

–

Danske Revisorer, GRAKOM, Green Power Denmark, HK, In-

geniørforeningen i Danmark, Intertrust (Denmark), Investering Danmark

IT-Branchen, Jorton A/S, Justitia, Kapitalmarked Danmark, KL, Komiteen

for god Selskabsledelse, Kommunekredit, Kooperationen, Kraka, Kristelig

Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Køben-

havns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd,

Landsdækkende Banker, Landsskatteretten, LB Forsikring, LB Foreningen,

Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes

Dyrtidsfond,

Managementrådgiverne,

Mellemfolkeligt

Samvirke,

NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nordsøfonden, OX-

FAM Danmark, Penneo, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet Center

(RUC), SEGES, Skatteankeforvaltningen, SMV Danmark, SRF Skattefag-

lig Forening, Syddansk Universitet, TEKNIQ, Tryghedsgruppen S.M.B.A.,

Tænketanken Demokratisk Erhverv, VP Securities og værdipapircentralen,

XBRL Danmark, Aalborg Universitet, Aarhus BSS og Århus Universitet.

UDKAST

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Den del af lovforslaget, der omhandler Forslaget om en ny mulighed for ge-

konsekvenser for selskabsbeskattede elaktiviteter i an- nerationsskifte til en medarbejderejet

stat, kommuner delsselskaber, vurderes samle set at virksomhed vurderes samlet set at in-

og regioner

give et beskedent varigt merprovenu. debære et finansieringsbehov på 26

mio. kr. fra 2026-2029 og 25 mio. kr.

fra 2030 og varigt, hvoraf de 25 mio.

kr. hidrører fra et varigt mindrepro-

venu til det offentlige efter tilbageløb

og adfærd, jf. tabel 1.

De resterende 1 mio. kr. fra år 2026

til og med år 2029 afsættes til admi-

nistrative og driftsrelaterede økono-

miske konsekvenser i Erhvervssty-

relsen, som er vurderet ud fra for-

ventningen om antallet af medarbej-

derejede virksomheder, der skal fø-

res tilsyn med.

Udgifterne afholdes dermed indenfor

de afsatte midler til initiativet i den

politiske aftale om iværksætterpak-

ken af juni 2024.

UDKAST

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Forslaget om en ny mulighed for ge-

nerationsskifte til en medarbejderejet

virksomhed vurderes samlet set at in-

debære et finansieringsbehov på 26

mio. kr. fra 2026-2029 og 25 mio. kr.

fra 2030 og varigt og afholdes der-

med indenfor de afsatte midler til ini-

tiativet i den politiske aftale om

iværksætterpakken af juni 2024.

Lovforslaget vurderes isoleret set at

medføre administrative omkostnin-

ger for Skatteforvaltningen svarende

til 6,9 mio. kr. i 2026, 0,2 mio. kr. i

2027 og 0,3 mio. kr. varigt fra 2028

og frem. Omkostningerne vedrører

primært sagsbehandling i Skattesty-

relsen.

Økonomiske

Den foreslåede lempelse af beskatnin- Ingen

konsekvenser for gen ved generationsskifte af aktie- og

erhvervslivet

anpartsselskaber til medarbejdereje vil

gøre det lettere at fortage et generati-

onsskifte af en erhvervsvirksomhed til

dennes medarbejdere. Herved reduce-

res omkostningerne og dermed likvi-

ditetsbelastningen i forbindelse med

overdragelse af virksomheden til en

medarbejderejevirksomhed.

Administrative Den del af lovforslaget, der omhandler Medarbejderejevirksomheder

vil

konsekvenser for selskabsbeskattede elaktiviteter i an- blive underlagt bestemmelser om ak-

erhvervslivet

delsselskaber, vurderes at ville inde- tivsikring og tilsyn hermed, hvilket

bære en administrativ lettelse for de vil medføre mindre administrative

pågældende andelsselskaber.

konsekvenser for den pågældende

virksomhed.

UDKAST

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder bestemmelser, der implementerer dele af Europa-

retten

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021 om

ændring af direktiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet) for så vidt angår of-

fentliggørelse af indkomstskatteoplysninger m.v. for visse virksomheder og

filialer, EU-Tidende L 429, 1. december 2021, side 1. Direktivet blev im-

plementereret i årsregnskabsloven ved lov nr. 735 af 13/06/2023. Forslaget

gennemfører enkelte korrektioner til den tidligere implementering.

De foreslåede regler vil kunne anvendes ved overdragelse til udenlandske

medarbejderejevirksomheder, der er hjemmehørende i et land der er med-

lem af EU eller EØS, men ikke til andre udenlandske medarbejderejevirk-

somheder. For at imødegå risiko for misbrug ved overdragelse til uden-

landske medarbejderejevirksomheder stilles der en række krav som be-

skrevet i pkt. 10 til medarbejderejevirksomheden. Det er vurderingen, at

disse krav er i overensstemmelse med EU-retten.

Lovforslaget indeholder i øvrigt ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring/ Går videre

end minimums-

krav i EU-regu-

lering (sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 4)

Det følger af § 4 i erhvervsvirksomhedsloven, at ved et andelsselskab (andelsforening) forstås i er-

hvervsvirksomhedsloven en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1 eller stk. 2, eller § 3, hvis formål er at

virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagere i virksomheden som aftagere,

leverandører eller på anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrent-

ning af den indskudte kapital, enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsæt-

ningen eller forbliver indestående i virksomheden.

Det foreslås i

§ 4,

at der som

2. pkt.

indsættes »Er der tale om en medarbejderejevirksomhed efter

kapitel 5 c, skal fordelingen af overskud dog ske i henhold til § 19 p«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fordelingen af et overskud i et A.M.B.A., som er en

medarbejderejevirksomhed, vil kunne ske enten ved en lige deling af overskuddet blandt deltagerne

eller ud fra følgende fordelingskriterier: deltagernes ansættelsesperiode, arbejdstid eller løn. Delta-

gerne vil derudover kunne beslutte at lade overskuddet blive i virksomheden.

Der vil gælde to undtagelser. For det første vil deltagere kunne få udbetalt en sædvanlig forrentning

af et evt. indskud. Efter administrativ praksis vil normal forrentning af den indskudte kapital inde-

bære, at forrentningen må ske til en rente, som ikke er højere end diskontoen med et tillæg af 1 pct.

I en medarbejderejevirksomhed vil desuden kunne træffes beslutning om, at deltagere, der har fået

deres overskud reduceret, fordi overskuddet er anvendt til at afdrage på købesummen for kapitalan-

delene i deltagerselskabet, ifølge vedtægten vil kunne have en forlodsret til at få udbetalt en del af

overskuddet, indtil beløbet er udlignet.

Der henvises derudover til den foreslåede § 19 p, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne

hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 4 a)

Det følger af § 4 a, nr. 1-3, i erhvervsvirksomhedsloven, hvad der forstås ved begreberne hjemsted,

ledelsen og virksomhedsdokumenter.

Begrebet »deltagerselskab« eksisterer ikke i erhvervsvirksomhedsloven i dag.

UDKAST

I selskabslovens § 5, stk. 1, nr. 3, defineres en dattervirksomhed som en virksomhed, der er underlagt

bestemmende indflydelse af et moderselskab, jf. §§ 6 og 7.

Det følger af § 6 i selskabsloven, at et moderselskab sammen med en eller flere dattervirksomheder

udgør en koncern. En virksomhed kan kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber opfylder

et eller flere af kriterierne i § 7, er det alene det selskab, som faktisk udøver bestemmende indflydelse

over virksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være et modersel-

skab.

Det følger af § 7 i selskabsloven, at bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirk-

somheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Bestemmende indflydelse i forhold til datter-

virksomheden foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer

mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart

kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. Ejer et moderselskab ikke

mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse,

hvis moderselskabet har 1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale

med andre investorer, 2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed

i henhold til en vedtægt eller aftale, 3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne

i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden el-

ler 4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ

og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden. Eksistensen og virk-

ningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele,

som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et selskab

har bestemmende indflydelse. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der

bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af dattervirksomheden selv

eller dens dattervirksomheder.

Det foreslås i erhvervsvirksomhedslovens

§ 4 a,

at der før nr. 1 indsætte et nyt nummer, som fastsæt-

ter, at ved deltagerselskab forstås et aktie- eller anpartsselskab, hvori deltagerne i medarbejdereje-

virksomheden er ansatte, eller et aktie- eller anpartsselskab som ejer en dattervirksomhed, jf. sel-

skabslovens § 5, nr. 3, som deltagerne i medarbejderejevirksomheden er ansatte i, jf. § 19 o.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at når begrebet deltagerselskab anvendes, refereres der til

det aktie- eller anpartsselskab, hvorfra kapitalandele overdrages til medarbejderejevirksomheden.

Deltagerselskabet kan enten være et selskab, hvor medarbejderne direkte er ansat i, eller det kan være

et selskab, som har bestemmende indflydelse over en dattervirksomhed, hvor medarbejderne er ansat

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil derudover medføre, at det kun er kapitalandele i et aktie- eller an-

partsselskab, der kan overdrages som led i generationsskifte til medarbejderne, mens dattervirksom-

hederne kan være en anden virksomhedsform. Der kan f.eks. overdrages kapitalandele i et aktiesel-

skab, som har bestemmende indflydelse over en virksomhed med begrænset ansvar eller et interes-

sentskab (I/S). Der vil desuden kunne være mere end én dattervirksomhed.

Til nr. 3 (§ 4 a)

Det følger af § 4 a, nr. 1-3, i erhvervsvirksomhedsloven, hvad der forstås ved begreberne hjemsted,

ledelsen og virksomhedsdokumenter.

Begrebet »medarbejderejevirksomhed« eksisterer ikke i erhvervsvirksomhedsloven i dag.

Det foreslås i erhvervsvirksomhedslovens

§ 4 a,

at der efter nr. 2, der bliver nr. 3, indsættes et nyt

nummer, der fastsætter at ved medarbejderejevirksomhed forstås en virksomhed med begrænset an-

svar, jf. §§ 3 og 4, som medarbejdere ejer mindst 25 pct. af et deltagerselskab igennem, jf. § 19 m.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at når begrebet medarbejderejevirksomhed anvendes i sam-

menhæng med erhvervsvirksomhedsloven, vil det være virksomheder med begrænset ansvar, som

opfylder betingelsen i det foreslåede § 19 m om mindst 25 pct. ejerskab af kapitalandelene og stem-

merettigheder. .

Begrebet medarbejderejevirksomhed må ikke forveksles med de øvrige virksomheder med begrænset

ansvar, der kan være ejet af medarbejdere eller af deltagere, der på anden vis bidrager med egen

arbejdsindsats, men som ikke overtager kapitalandele i det selskab, som deltagerne er ansatte i efter

de foreslåede bestemmelser i kapitel 5 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 4 (§§ 19 k-19 r)

Det følger af § 3, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at ved en virksomhed med begrænset ansvar

forstås et andelsselskab (andelsforening) eller en forening med begrænset ansvar, hvor ingen af del-

tagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk. Det er desuden en betingelse, at der i

virksomheden er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige

rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af kapitalen. Deltagelse i virksomhedens aktiviteter

kan ske på forskellig vis herunder ved egen arbejdsindsats (medarbejdereje). Det fremgår desuden af

stk. 2, at virksomheder med begrænset ansvar kan træffe beslutning om at have investerende deltagere

med henblik på at rejse kapital. Det er en betingelse, at der i vedtægten optages en bestemmelse om

investerende deltagere. Investerende deltagere indskyder kapital, men skal ikke deltage i virksomhe-

dens aktiviteter, jf. stk. 1, 3. pkt., og § 4. Det følger af stk. 3, at en virksomhed med begrænset ansvar

skal have mindst to deltagere, som ikke er investerende deltagere, jf. stk. 2. Det følger desuden af stk.

UDKAST

4, at investerende deltageres stemmer skal begrænses i vedtægten på en sådan måde, at de aldrig kan

råde over mere end 30 pct. af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning. Derudover følger

det af stk. 5, at for selskaber med begrænset ansvar, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens

regler om foreninger med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Det følger af § 4 i erhvervsvirksomhedsloven, at ved et andelsselskab (andelsforening) forstås i denne

lov en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1 eller stk. 2, eller § 3, hvis formål er at virke til fremme af

deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller

på anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den ind-

skudte kapital, enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller for-

bliver indestående i virksomheden.

Det følger af § 11, stk. 1, 1.-3. pkt., i erhvervsvirksomhedsloven, at medlemmerne af ledelsen i en

virksomhed, der er omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, skal registreres i Erhvervsstyrelsen. Det

skal ligeledes registreres, hvem der er tegningsberettiget for virksomheden. Desuden optages oplys-

ning om virksomhedens navn, adresse, hjemstedskommune, formål og regnskabsår.

Det følger af § 12, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at for virksomhedens ledelse finder selskabs-

lovens §§ 115, 117, 118 og 118 a anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Det følger af § 19 h, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at virksomheder med begrænset ansvar, der

ikke er omfattet af tilsyn efter bestemmelserne i kapitel 5 a, kan træffe beslutning om aktivsikring.

Aktivsikringen indebærer, at virksomheden henlægger en bestemt del af virksomhedens overskud

eller formue til en bunden reserve. Aktivsikringen indebærer desuden, at der føres tilsyn med den

bundne reserve og med vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden efter reglerne i dette

kapitel. Det følger af stk. 2, at beslutningen om aktivsikring, jf. stk. 1, skal træffes enstemmigt på

generalforsamlingen eller en tilsvarende forsamling. Beslutningen om aktivsikring kan ikke ophæves

af generalforsamlingen eller en tilsvarende forsamling. Det er desuden en betingelse, at der i vedtæg-

ten optages bestemmelser om aktivsikring, om henlæggelsen til den bundne reserve og om virksom-

hedens opløsning. Det følger af stk. 3, at beslutningen om aktivsikring har virkning, når Erhvervssty-

relsen har godkendt og registreret vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring i Erhvervsstyrelsens it-

system. Det følger af stk. 4, at den bundne reserve kan anvendes til dækning af underskud, der ikke

dækkes af beløb, der kan anvendes til overskudsdeling til deltagerne. Det følger af stk. 5, at ved fusion

efter § 21 a med en anden virksomhed med begrænset ansvar overtager den fortsættende virksomhed

den bundne reserve og tilsynet hermed på samme vilkår, som indtil fusionen var gældende. Det følger

af stk. 6, at ved spaltning efter § 21 b eller ved omdannelse til et anpartsselskab eller aktieselskab

efter § 21 e skal den bundne reserve udbetales i henhold til vedtægtens opløsningsbestemmelse, hvor-

efter aktivsikringen og tilsynet ophører.

UDKAST

Det følger af § 19 i, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at Erhvervsstyrelsen efter reglerne i kapitel

5 b fører tilsyn med virksomhedernes vedtægtsbestemmelser om den bundne reserve og om opløsning

af virksomheden efter § 19 h, stk. 1. Det følger af stk. 2, at ændringer af bestemmelsen om den bundne

reserve eller opløsningsbestemmelse i vedtægten, jf. § 19 h, stk. 1, kun kan ske med tilsynsmyndig-

hedens godkendelse. I forbindelse med godkendelse af ændringer i bestemmelsen om den bundne

reserve eller opløsningsbestemmelsen skal tilsynsmyndigheden påse, at ændringen ikke strider mod

hensigten med bestemmelsen.

Det følger af § 19 j, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven at i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser

i kapitel 5 b eller virksomhedens vedtægten kan tilsynsmyndigheden give virksomhedens ledelse på-

bud om at bringe forholdene i overensstemmelse med loven eller vedtægten. Det følger af stk. 2, at

tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger, der er nødvendige til at varetagelse af sine opgave,

af virksomhedens ledelse eller revisor.

Det følger af § 20 a, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten

om at opløse en virksomhed i de i nr. 1-11 nævnte tilfælde. Det omfatter bl.a. tilfælde, hvor virksom-

heden ikke længere opfylder § 3, jf. nr. 1, tilfælde, hvor virksomheden ikke har den ledelse eller det

hjemsted, der er foreskrevet i loven eller virksomhedens vedtægt, jf. nr. 3, og tilfælde, hvor virksom-

heden ikke indsender oplysninger, eller virksomheden indsender mangelfulde oplysninger i henhold

til § 17 b, stk. 1, eller § 17 h, stk. 1, jf. nr. 7.

Det følger af § 22 i erhvervsvirksomhedsloven, at undlader bestyrelsen, direktionen eller det tilsva-

rende ledelsesorgan i rette tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven eller bestemmelser fastsat i

medfør af loven påhviler dem i forhold til Erhvervsstyrelsen, kan styrelsen som tvangsmiddel på-

lægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder, der tillægges udpantningsret.

Det følger af § 23, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at medmindre strengere straf er forskyldt efter

straffeloven, vil overtrædelse af en række nærmere angivet bestemmelser i erhvervsvirksomhedslo-

ven straffes med bøde. Den, der ikke efterlever et påbud efter §§ 19 g og 19 j, straffes med bøde.

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om, at en virksomhed med begrænset ansvar kan

stiftes med henblik på at overtage kapitalandele i et kapitalselskab, hvori deltagerne er ansatte, eller

hvor deltagerne er ansat i en virksomhed, som dette selskab har bestemmende indflydelse over, med

skattemæssig succession.

Selskabslovens §§ 35-38 indeholder bestemmelser om indskud af selskabskapital i andre værdier end

kontanter.

UDKAST

Det følger af selskabslovens § 36, stk. 1, at skal kapitalselskabet overtage andre værdier end kontan-

ter, skal stiftelsesdokumentet vedhæftes en vurderingsberetning. Beretningen skal indeholde en be-

skrivelse af hvert indskud, oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, angivelse

af det vederlag, som er fastsat for overtagelsen, og erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi

mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende værdi af de kapitalandele,

der skal udstedes, med tillæg af en eventuel overkurs.

Det følger af selskabslovens § 37, at vurderingsberetningen skal udarbejdes af en eller flere uvildige,

sagkyndige vurderingsmænd kan stifterne alene udpege godkendte revisorer. Skifteretten på det sted,

hvor kapitalselskabet skal have hjemsted, kan i andre tilfælde udpege vurderingsmænd. Selskabslo-

vens § 133 og 149 i selskabsloven og § 24 i revisorloven finder tilsvarende anvendelse på vurderings-

mænd. Vurderingsmændene skal have adgang til at foretage de undersøgelser, som de anser for nød-

vendige for udførelsen af deres hverv.

Det følger af § 115 i selskabsloven, at bestyrelsen i kapitalselskaber skal varetage den overordnede

strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed. Bestyrelsen

skal desuden påse, at bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter kapitalsel-

skabets forhold er tilfredsstillende, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og

interne kontroller, at bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om kapitalselskabets

finansielle forhold, at direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retnings-

linjer, og at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstræk-

kelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som

de forfalder, og at bestyrelsen således til enhver tid er forpligtet til at vurdere den økonomiske situa-

tion og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Det følger af selskabslovens § 117, at i selskaber med både en bestyrelse og en direktion, skal direk-

tionen varetage den daglige ledelse af kapitalselskabet. Direktionen skal følge de retningslinjer og

anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter ka-

pitalselskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktio-

nen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke

kan afventes uden væsentlig ulempe for kapitalselskabets virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald sna-

rest muligt underrettes om den trufne disposition.

Direktionen skal endvidere sikre, at selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens reg-

ler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Direktionen skal herudover sikre,

at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig li-

kviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de

forfalder. Direktionen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og

sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt, jf. § 118 i selskabsloven.

UDKAST

Det følger af § 2, stk. 1, litra a og d, i ATP-loven, at medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension

er, jf. dog stk. 3, lønmodtagere, der er fyldt 16 år, og som er beskæftiget her i landet, eller som ud-

sendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske

skibe, samt personer, der er opsagt, og som oppebærer løn i en opsigelsesperiode.

Det følger af § 15, stk. 1, i ATP-loven, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter

størrelsen af årsbidraget, som er det bidrag, der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årligt skal

betales for et fuldtidsbeskæftiget medlem. Beslutning herom skal godkendes af repræsentantskabet

ved simpelt flertal, dog således, at såvel et flertal af arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af løn-

modtagerrepræsentanter skal stemme for beslutningen.

Hjemlen i § 15, stk. 1, er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1621 af 12. december 2023 om medlem-

skab, bidragspligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det følger af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1621 af 12. december 2023 om medlemskab, bidrags-

pligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, at det almindelige

årsbidrag udgør 3.564 kr., jf. § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1621 af 12. december 2023 om medlemskab, bidragspligt, beregning

og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension fremgår, hvor meget henholdsvis løn-

modtagers og arbejdsgivers andel af det samlede årsbidrag udgør. Det fremgår af bilag 1, at der først

skal betales ATP, når medarbejderen har arbejdet et vis minimum antal timer, som fastsættes til:

•

Mindst 39 timer per måned (for månedslønnede)

Mindst 18 timer i 14-dages perioder (for 14-dageslønnede)

Mindst 9 timer per uge (for ugelønnede)

Hvis en medarbejder arbejder mindre end de ovenfor anførte satser, skal hverken medarbejder eller

arbejdsgiver betale arbejdsmarkedets tillægspension.

Det foreslås, at der efter kapitel 5 b i erhvervsvirksomhedsloven indsættes et nyt

kapitel 5 c

med

overskriften »Medarbejdereje gennem erhvervelse af kapitalandele i deltagerselskabet«.

De bestemmelser, der foreslås indført som kapitel 5 c, vil fastsætte, hvilke betingelser i erhvervsvirk-

somhedsloven en virksomhed med begrænset ansvar skal opfylde, for at en virksomhedsejer vil kunne

overdrage kapitalandele med skattemæssig succession i henhold til de foreslåede regler herom i ak-

tieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.-3.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19 k)

Det foreslås, at der indføres en ny § 19 k om anvendelsesområdet for det foreslåede kapitel 5 c.

Det foreslås i

§ 19 k, stk. 1,

at en medarbejderejevirksomhed skal have til formål helt eller delvist at

eje deltagerselskabet og de eventuelle dattervirksomheder, som deltagerne er ansatte i, jf. § 19 m.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det i medarbejderejevirksomhedens vedtægt skal stå, at

virksomhedens formål er helt eller delvist at eje deltagerselskabet og de eventuelle dattervirksomhe-

der, som deltagerne er ansatte i.

Virksomhedens formål vil fortsat skulle registreres i Erhvervsstyrelsens it-system i henhold til er-

hvervsvirksomhedslovens § 11, stk. 1, 3. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for, at medarbejderejevirksomheden har andre

formål end helt eller delvist at eje deltagerselskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at de nærmere krav vedrørende ejerskabet over

deltagerselskabet og eventuelle dattervirksomheder skal være i overensstemmelse med de grænse-

værdier, som fremgår af den foreslåede § 19 m. Det vil betyde, at medarbejderejevirksomheden såle-

des vil skulle eje mindst 25 pct. af selskabskapitalen og råde over en tilsvarende andel af stemmeret-

tighederne i deltagerselskabet. Det er dog ikke hensigten, at formålsbestemmelsen i medarbejdereje-

virksomhedens vedtægt skal indeholde en henvisning til den foreslåede § 19 m eller en nærmere

angivelse af det procentuelle ejerskab af kapitalandele eller råderetten over stemmerettigheder i del-

tagerselskabet og de eventuelle dattervirksomheder.

Det foreslås i

§ 19 k, stk. 2,

at en medarbejderejevirksomhed kan erhverve kapitalandele i et deltager-

selskab, hvis betingelserne i dette kapitel er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhedsejer vil kunne overdrage sine kapitalan-

dele i et aktie- eller anpartsselskab til en virksomhed med begrænset ansvar, jf. §§ 3 og 4, som med-

arbejderne er deltagere i, med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven

og de efterfølgende betingelser i det foreslåede kapitel 5 c.

En virksomhedsejer vil dermed kunne gennemføre et generationsskifte af virksomheden til medar-

bejderne via en medarbejderejet virksomhed.

UDKAST

Det følger af den foreslåede definition af medarbejderejevirksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, at

muligheden for generationsskifte til medarbejderne vil skulle ske via en virksomhed med begrænset

hæftelse, dvs. et A.M.B.A. eller F.M.B.A. der er stiftet i henhold til erhvervsvirksomhedslovens §§ 3

og 4. Det vil betyde, at medarbejderejevirksomheden vil skulle følge de generelle lovkrav, der gælder

for henholdsvis A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er, både i henhold til erhvervsvirksomhedsloven og anden

lovgivning, f.eks. årsregnskabsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at der vil skulle være tale om overdragelse af ka-

pitalandele i et selskab, som deltagerne er ansatte i, eller i et selskab, som har bestemmende indfly-

delse over den virksomhed, som deltagerne er ansatte i. Den foreslåede bestemmelse vil således gøre

det muligt at overtage et selskab, som har flere underliggende virksomheder med ansatte i.

Hvis en virksomhed med begrænset ansvar ikke opfylder betingelserne i det foreslåede kapitel 5 c,

vil der ikke kunne ske overdragelse af kapitalandele i det selskab, som deltagerne er ansatte i, med

skattemæssig succession, jf. lovforslaget § 2, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at for at opnå skattemæssig succession vil der

skulle være tale om overdragelse af kapitalandele i et selskab, som deltagerne er ansatte i, eller i et

selskab, som har bestemmende indflydelse over den virksomhed, deltagerne er ansatte i. Den foreslå-

ede bestemmelse vil således gøre det muligt at overtage et selskab, som har flere underliggende dat-

tervirksomheder med ansatte i.

Erhvervsstyrelsen kan som led i en registreringskontrol eller en efterfølgende kontrol forlange at få

oplysninger fra virksomheden for at kunne tage stilling til, om erhvervsvirksomhedsloven, regler

fastsat i medfør af loven og virksomhedens vedtægt er overholdt, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 17

b, stk. 1.

I tilfælde af at Erhvervsstyrelsen finder, at medarbejderejevirksomheden ikke opfylder betingelserne

i erhvervsvirksomhedslovens § 3, kan styrelsen oversende virksomheden til tvangsopløsning ved skif-

teretten, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1, nr. 1. Hvis virksomheden ikke indsender op-

lysninger, eller oplysningerne er mangelfulde, vil Erhvervsstyrelsen også kunne anmode skifteretten

om at opløse virksomheden, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1, nr. 7.

Erhvervsstyrelsen skal ved en afgørelse om at oversende en virksomhed til tvangsopløsning opfylde

proportionalitetsprincippet. Muligheden for at oversende en virksomhed til tvangsopløsning vil derfor

være sidste udvej, hvis forholdet ikke berigtiges.

Undlader bestyrelsen, direktionen eller det tilsvarende ledelsesorgan i rette tid at sende de afkrævede

oplysninger, og finder Erhvervsstyrelsen, at forholdet ikke er i overensstemmelse med loven, vil

UDKAST

styrelsen som tvangsmiddel kunne pålægge de pågældende daglige eller ugentlige tvangsbøder, jf.

erhvervsvirksomhedslovens § 22.

Det foreslås i

§ 19 k, stk. 3,

at hver deltager i en medarbejderejevirksomhed har en stemme på virk-

somhedens generalforsamling eller tilsvarende forsamling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hver deltager kan gøre deres indflydelse gældende på

generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling med lige stemmeret.

Det vil betyde, at vedtægtsbestemmelser, som fastsætter en anden fordeling af stemmer, dermed ikke

er gyldige. Det samme gør sig gældende for de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen eller

en tilsvarende forsamling. Det vil desuden medføre, at virksomheden ikke opfylder betingelserne for,

at der kunne ske overdragelse med skattemæssig succession.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19 l)

Det foreslås i

§ 19 l, stk. 1, 1. pkt.,

at en ejer af et deltagerselskab skal fremsætte tilbud over for

samtlige medarbejdere, jf. § 19 o, stk. 2 og 3, i deltagerselskabet og dets eventuelle dattervirksomhe-

der om, at en af medarbejderne stiftet medarbejderejevirksomhed helt eller delvist kan erhverve ka-

pitalandele i deltagerselskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhedsejers tilbud om at overdrage sin virksom-

hed til medarbejderne skal sendes til alle medarbejdere, jf. de foreslåede § 19 o, stk. 2 og 3.

Det foreslås i

§ 19 l, stk. 1, 2. pkt.,

at acceptfristen for tilbuddet skal være minimum 10 uger, dog

således at der ved beregning af fristen ses bort fra juli måned.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at tilbuddet vil skulle have en acceptfrist for medarbej-

derne på mindst 10 uger, fra tilbuddet afgives.

Der er tale om en minimumsfrist. Virksomhedsoverdrageren kan derfor godt fastsættes en længere

frist end 10 uger.

Det bemærkes, at medarbejderne i løbet af de første fire uger efter tilbuddets fremsættelse vil skulle

træffe beslutning om at indlede forhandlingerne, idet tilbuddet ellers vil bortfalde iht. det foreslåede

stk. 2, 2. pkt.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at juli måned ikke medregnes ved fastsættelsen af

fristen på mindst 10 uger.

Hvis fristen efter en almindelig beregning ville udløbe i juli måned, forlænges fristen med det pågæl-

dende antal julidage ind i august måned. Hvis fristen løber på begge sider af juli måned, forlænges

fristen blot med hele juli måned, hvilket svarer til 31 dage. Fremsættes tilbuddet i juli måned, beregnes

fristen, som om tilbuddet var fremsat den 1. august.

Da en medarbejderejevirksomhed først kan stiftes, efter at fristen er udløbet, vil accepten af tilbuddet

kunne gives med forbehold for, at der efterfølgende stiftes en medarbejderejevirksomhed.

Det foreslås i

§ 19 l, stk. 2, 1. pkt.,

at tilbuddet skal være ledsaget af en vurderingsberetning, jf. sel-

skabslovens § 36, stk. 1og § 37, der erklærer, at deltagerselskabet mindst har en værdi, der svarer til

overdragelsessummen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhedsoverdragerens tilbud om at overdrage del-

tagervirksomheden helt eller delvist til medarbejderne skal være ledsaget af en vurderingsberetning

med erklæring om, at deltagerselskabet mindst har en værdi, der svarer til den tilbudte overdragelses-

sum.

Vurderingsberetningen skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne om vurderingsberetninger,

der gælder ved indskud i et kapitalselskab, der består i andre værdier end kontanter, jf. selskabslovens

§ 36, stk. 1 og § 37. Det indebærer, at vurderingsberetningen skal indeholde en beskrivelse af hvert

indskud, oplysninger om fremgangsmåden ved vurderingen, angivelse af det vederlag, som er fastsat

for overtagelsen og erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi mindst svarer til det aftalte ve-

derlag, herunder den eventuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af

eventuel overkurs. Det indebærer også, at det alene er uvildige, sagkyndige vurderingsmænd, som

kan udarbejde vurderingsberetningen. Parterne har som udgangspunkt aftalefrihed i forhold til, hvor

mange og hvilke uvildige sagkyndige vurderingsmænd der skal udpeges til at udarbejde vurderings-

beretningen, men vurderingsmænd udpeget af virksomhedsoverdrageren skal imidlertid være god-

kendte revisorer.

Det er dog op til parterne at blive enige om, hvordan overdragelsessummen skal berigtiges, herunder

om det skal ske ved kontant betaling, ved hel eller delvis gaveoverdragelse fra virksomhedsoverdra-

geren, eller ved at der løbende afdrages på overdragelsessummen i takt med, at der udbetales udbytte

fra deltagerselskabet til medarbejderejevirksomheden. Det er således ikke et krav, at det fremgår af

tilbuddet, hvordan overdragelsessummen skal berigtiges, men det må forventes at være en informa-

tion, der er nødvendig at oplyse, for at medarbejderne kan træffe beslutning om, hvorvidt de vil gå

videre i forhandlingerne, jf. det foreslåede stk. 3.

UDKAST

Det foreslås i

§ 19 l, stk. 2, 2. pkt.,

at vurderingsberetningen ikke må være udarbejdet mere end 4 uger

før tilbuddets fremsættelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilbuddet ikke kan fremsættes, hvis den vedlagte vurde-

ringsberetning er dateret mere end 4 uger før tilbuddets fremsættelse.

Det foreslås i

§ 19 l, stk. 2, 3. pkt.,

at overskrides fristen, må vurderingen foretages på ny.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilbuddet om at overtage hele eller dele af deltagersel-

skabet er ugyldigt, hvis vurderingsberetningen er udarbejdet mere end 4 uger før tilbuddet fremsættes

for medarbejderne.

Det foreslås i

§ 19 l, stk. 3, 1. pkt.,

at medarbejdernes beslutning om at indlede forhandlinger med

virksomhedsoverdrageren om hel eller delvis overdragelse af ejerskabet af et deltagerselskab til en

medarbejderejevirksomhed træffes med simpelt flertal ved en anonym afstemning blandt alle medar-

bejdere i deltagerselskabet og dets dattervirksomheder, jf. § 19 o, stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forhandlinger om at gennemføre det fremsatte tilbud kun

kan indledes, hvis der som minimum er tilslutning fra medarbejderne på baggrund af et simpelt flertal.

Virksomhedsoverdrageren vil dermed ikke kunne fortsætte forhandlingerne, hvis der ikke opnås til-

slutning fra mere end halvdelen af medarbejderne, men må fremsætte et nyt tilbud.

Afstemningen er ikke en bindende tilkendegivelse af, at handlen gennemføres, men alene en tilken-

degivelse af, om der er en umiddelbar opbakning, som kan danne grobund for den videre forhandling

blandt parterne, så parterne kan færdiggøre de sidste dele af forhandlingerne, inden fristen for tilbud-

det udløber.

Afstemningen vil skulle foregå blandt alle de medarbejdere, der opfylder medarbejderbegrebet i de

foreslåede § 19 o, stk. 2 og 3. Beregningen af, om der er opnået simpelt flertal, vil skulle ske på

baggrund af antallet af medarbejdere, der har ret til at stemme, og ikke ud fra faktisk afgivne stemmer.

Beregningen vil desuden tage udgangspunkt i medarbejdere i både deltagerselskabet og i eventuelle

dattervirksomheder. Hvis der f.eks. er tale om overdragelse af kapitalandele i et holdingselskab med

tre dattervirksomheder, som hver har 10 medarbejdere, så vil mindst 16 medarbejdere ud af de i alt

30 medarbejdere skulle stemme for at indlede overdragelsesprocessen.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil derudover medføre, at afstemningen skal foregå anonymt, således at

hver medarbejder skal have mulighed for at stemme, uden at svaret kan henledes til den enkelte del-

tager.

Det foreslås i

§ 19 l, stk. 3, 2. pkt.,

at indledes der ikke forhandlinger om tilbuddet inden 4 uger,

bortfalder tilbuddet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medarbejderne vil have 4 uger, efter de har modtaget

tilbud fra virksomhedsoverdrageren om at overtage kapitalandele, jf. stk. 1, til at få afklaret, om der

er opbakning blandt et flertal af medarbejderne til at fortsætte overdragelsesprocessen. De 4 uger

løber parallelt med fristen for accept af tilbuddet, som minimum må være på 10 uger, jf. det fore-

slåede stk. 1.

Fristen er fastsat for, at medarbejderne på et tidligt tidspunkt i overdragelsesprocessen kan få afkla-

ret, om der er den fornødne opbakning til at gå videre i forhandlingerne. Hvis der ikke kan opnås

den fornødne opbakning, bortfalder virksomhedsoverdragerens tilbud. Virksomhedsoverdrageren

kan efterfølgende beslutte at fremsætte et nyt tilbud.

Det foreslås i

§ 19 l, stk. 4, 1. pkt.,

at er deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, som delta-

gerne er ansatte i, omfattet af en overenskomst, skal det centrale ledelsesorgan i deltagerselskabet

senest 14 dage efter fremsættelsen af tilbuddet orientere lønmodtagerorganisationerne for hvert

overenskomstområde om det fremsatte tilbud.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at deltagerselskabets centrale ledelsesorgan skal orientere

de relevante lønmodtagerorganisationer om, at der er fremsat et tilbud om overdragelse af kapital-

andele til en medarbejderejevirksomhed.

Fristen vil løbe i 14 dage, efter at tilbuddet er fremsat for medarbejderne.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at lønmodtagerorganisationerne kan nå at orien-

tere sig om tilbuddet og eventuelt rådgive deres medlemmer, inden medarbejderne skal stemme om,

hvorvidt der er opbakning til at gå videre i forhandlingerne, jf. stk. 2.

Der vil alene være tale om en orientering, som har til formål at give lønmodtagerorganisationerne

mulighed for at række ud til medarbejderne for at drøfte, om transaktionen f.eks. indebærer utilsig-

tede konsekvenser for medarbejdernes lønmodtagerstatus. Det vil derimod ikke være en forudsæt-

ning, at lønmodtagerorganisationen godkender den forestående transaktion eller udkastet til over-

dragelsesaftale eller vedtægt.

UDKAST

Det er det centrale ledelsesorgan i deltagerselskabet, som skal påse, at der sker behørig orientering.

Det centrale ledelsesorgan vil være bestyrelsen, hvis deltagerselskabet er organiseret med en besty-

relse og en direktion, og direktionen, hvis deltagerselskabet alene er organiseret med en direktion.

Har deltagerselskabet både en direktion og et tilsynsråd, vil det centrale ledelsesorgan være direkti-

onen.

Manglende iagttagelse af pligten til at orientere lønmodtagerorganisationerne vil kunne straffes med

bøde efter lovforslagets § 1, nr. 5.

Det foreslås i

§ 19 l, stk. 4, 2. pkt.,

at er deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, som delta-

gerne er ansatte i, omfattet af flere overenskomster på samme overenskomstområde, er det den mest

repræsentative lønmodtagerorganisation på nationalt plan, der skal orienteres.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke er krav om orientering af flere lønmodtageror-

ganisationer inden for samme overenskomstområde.

Det centrale ledelsesorgan vil således have opfyldt sin forpligtelse efter det foreslåede 1. pkt., når

det har orienteret den mest repræsentative lønmodtagerorganisation på nationalt plan.

Det foreslås i

§ 19 l, stk. 5, 1. pkt.,

at en medarbejderejevirksomhed kan stiftes, når medarbejderne

har accepteret tilbuddet, jf. stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en medarbejderejevirksomhed først kan stiftes, når

medarbejderne har accepteret virksomhedsoverdragerens tilbud om at overtage kapitalandele fra

deltagerselskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det ikke vil være muligt at anvende en allerede eksi-

sterende virksomhed med begrænset ansvar som medarbejderejevirksomhed.

Det foreslås i

§ 19 l, stk. 5, 2. pkt.,

at deltagerkredsen på stiftelsestidspunktet og på tidspunktet for

registreringen eller anmeldelse af registreringen, jf. §10, skal bestå af mindst 5 medarbejdere og

udgøres af mere end halvdelen af alle medarbejdere i deltagerselskabet og i dets eventuelle datter-

virksomheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der stilles krav til, hvor mange medarbejdere, der er

med til at stifte medarbejderejevirksomheden.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at der fortsat er opbakning hos medarbejderne til at overtage

deltagerselskabet helt eller delvist, efter at tilbuddet er blevet accepteret.

Der er således to grænseværdier, der begge skal være opfyldt. For det første skal medarbejdereje-

virksomheden stiftes af mindst 5 medarbejdere. For det andet skal kredsen af medarbejdere, der

stifter medarbejderejevirksomheden repræsentere mere end halvdelen af alle medarbejdere.

Grænseværdierne skal også være opfyldt på det tidspunkt, hvor virksomheden registreres i Er-

hvervsstyrelsens it-system.

Repræsentationen af mere end halvdelen af medarbejderne vil skulle beregnes ud fra antallet af

ansatte i deltagerselskabet, dvs. i det aktie- eller anpartsselskab, som der overdrages kapitalandele

i, samt i eventuelle dattervirksomheder.

Hvis der f.eks. påtænkes at gennemføre et generationsskifte til medarbejdereje af et holdingselskab,

som har tre dattervirksomheder med hver 10 ansatte, skal beslutningen sendes til afstemning blandt

samtlige 30 medarbejdere, hvoraf mindst 16 skal stemme for.

Det foreslås i

§ 19 l, stk. 5, 3. pkt.,

at grænseværdierne desuden skal være opfyldt på tidspunktet for

overdragelse af kapitalandele i deltagerselskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at grænseværdierne på mindst 5 medarbejdere, der repræ-

senterer mere end halvdelen af medarbejderne i deltagerselskabet og i dets eventuelle dattervirk-

somheder, skal være til stede på det tidspunkt, hvor kapitalandelene overgår til medarbejderejevirk-

somheden.

Skæringstidspunktet for opgørelsen af antallet af deltagere, er den dato, som er fastsat i parternes

overdragelsesaftale.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19 m)

Det foreslås i

§ 19 m, stk. 1, 1. pkt.,

at medarbejderejevirksomheden efter overdragelsen skal eje

mindst 25 pct. af kapitalandelene og stemmerettighederne i deltagerselskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ved den første overdragelse af kapitalandele fra del-

tagerselskabet til medarbejderejevirksomheden skal overføres mindst 25 pct. af selskabskapitalen og

stemmerettighederne.

UDKAST

Det er ikke et krav, at overførelsen gennemføres af én virksomhedsejer. Overførelsen kan således

godt foretages af f.eks. to virksomhedsejere, der tilsammen råder over den påkrævede ejerandel på

25 pct.

Når betingelsen om 25 pct. ejerskab er opfyldt, vil de efterfølgende overdragelser også kunne ske

uden beskatning af overdrageren i henhold til de foreslåede §§ 35 G-35 K i aktieavancebeskatnings-

loven, jf. lovforslagets § 2, hvis de øvrige betingelser i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås i

§ 19 m, stk. 2,

at i deltagerselskabet eller dattervirksomhederne, hvori der er ansat

deltagere i medarbejderejevirksomheden, kan kapitalen ikke opdeles i klasser med forskellig stem-

meværdi eller med forskellige økonomiske rettigheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at andelen af de overdragede kapitalandele skal repræsen-

tere en tilsvarende stemmeret og en tilsvarende ret til udbytte.

Ejerskabskravet vil således ikke kunne opfyldes ved ejerskab igennem B-aktier uden stemmeret. Hvis

dattervirksomheden, som deltagerne i medarbejderejevirksomheden er ansatte i, ikke er et kapitalsel-

skab, skal stemmeretten og retten til udbytte sikres på anden vis, f.eks. igennem en interessentskabs-

kontrakt, ejeraftale eller lignende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19 n)

Det foreslås i

§ 19 n, stk. 1, 1. pkt.,

at retten til at indtræde i en medarbejderejevirksomhed skal gælde

generelt for medarbejderne, jf. § 19 o, stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medarbejdere, der opfylder det foreslåede medarbejder-

begreb i § 19 o, stk. 2 og 3, som udgangspunkt har ret til at indtræde som deltager.

Det vil betyde, at der ikke gyldigt kan indsættes vilkår i vedtægten, som direkte eller indirekte for-

hindrer personer, der er fyldt 16 år, og som i mindst tre sammenhængende måneder har været ansat i

deltagerselskabet eller i dets eventuelle dattervirksomheder og som en følge heraf skal betale til ar-

bejdsmarkedets tillægspension.

Vilkår, som knytter sig til indtræden, f.eks. betaling af indskud, må alene være baseret på objektive

kriterier såsom medarbejdernes anciennitet, løn, arbejdstid m.v. At der er tale om en generel medar-

bejderordning indebærer også, at eventuelle vilkår ikke må være egnede til at sikre, at kun en lille

kreds af medarbejdere kan indtræde.

UDKAST

Beslutningen om optagelse af nye deltagere må i virksomheder med begrænset ansvar ikke være op

til generalforsamlingen, men påhviler derimod ledelsen, dvs. bestyrelsen i medarbejderejevirksom-

heder. Hvordan indmeldelsen foregår i praksis, f.eks. om det sker via en e-mail til virksomhedens

ledelse eller på anden vis, fastsættes i vedtægten.

Det foreslås i

§ 19 n, stk. 1, 2. pkt.,

at der dog i vedtægten kan fastsættes en karensperioden for

indtræden i medarbejderejevirksomheden på op til 12 måneders forudgående ansættelse i deltagersel-

skabet og eventuelle dattervirksomheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten til at indtræde som medarbejderdeltager vil kunne

begrænses, indtil der er forløbet op til 12 måneders ansættelse. Det vil dog være en forudsætning, at

der er tale om en generel karensperiode, dvs. at den vil skulle gælde bredt for alle medarbejdere, samt

at der optages bestemmelse herom i vedtægten.

For nyansatte medarbejdere vil der gælde en obligatorisk karensperiode på tre måneder, jf. det fore-

slåede § 19 o, stk. 2.

Det foreslås i

§ 19 n, stk. 2,

at i vedtægten optages bestemmelser om udtræden, herunder udtræden

ved ophør af ansættelsesforholdet, pension, dødsfald eller på anden måde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det af vedtægten skal fremgå, hvad der gælder ved del-

tagernes udtræden af medarbejderejevirksomheden.

Det vil betyde, at der i vedtægten vil skulle tages stilling til forskellige udtrædelsessituationer, herun-

der ved ansættelsesophør, pension, dødsfald eller anden måde. Der er tale om en ikke-udtømmende

liste, der giver den enkelte medarbejderejevirksomhed mulighed for at fastsætte andre udtrædelses-

grunde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19 o)

Det foreslås i

§ 19 o, stk. 1,

at deltagerne i en medarbejderejevirksomhed skal være medarbejdere i

deltagerselskabet eller i dets dattervirksomheder, jf. dog stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kun er medarbejdere, som er ansat i det kapitalselskab

der overdrages kapitalandele i, eller som er ansat i en dattervirksomhed, som kan indtræde som del-

tagere i en medarbejderejevirksomhed.

UDKAST

Ejer deltagerselskabet dele af en underliggende virksomhed, uden at der er tale om en dattervirksom-

hed, kan eventuelle ansatte i denne virksomhed derfor ikke indtræde som medarbejderdeltagere.

Det betyder også, at hvis ejerskabet i dattervirksomheden bliver udvandet, så deltagerselskabet ikke

længere har bestemmende indflydelse, opfylder medarbejderne ikke betingelserne for at kunne være

medarbejderdeltagere. De må derfor udtræde af medarbejderejevirksomheden.

Det vil også betyde, at medarbejderejevirksomheder ikke kan have investerende deltagere efter er-

hvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 2.

Det vil påhvile ledelsen i medarbejderejevirksomheden at sikre, at deltagere, der ikke længere opfyl-

der betingelsen om at være medarbejder, jf. den foreslåede afgrænsning af medarbejderbegrebet i stk.

2, udtræder af virksomheden inden for en rimelig frist.

Afgrænsningen af medarbejderbegrebet fremgår af det foreslåede stk. 2 nedenfor.

Det foreslås i

§ 19 o, stk. 2,

at som medarbejder anses enhver, der som følge af sin ansættelse i delta-

gerselskabet eller dets dattervirksomheder har betalt arbejdsmarkedets tillægspension, jf. § 2, stk. 1,

litra a og c, og § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, i mindst tre sammenhængende

måneder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, der er ansat i deltagerselskabet eller dets dat-

tervirksomheder, og som er fyldt 16 år, herunder opsagte, der oppebærer ret til løn under opsigelsen,

vil være medarbejdere, der kan optages som deltagere i medarbejderejevirksomheden.

Det fremgår af ATP’s vejledning på virk.dk, at lønmodtagerbegrebet

skal forstås som en person, som

personligt udfører erhvervsmæssigt arbejde for arbejdsgiveren, dvs. yde en tjenesteydelse eller op-

gave, efter arbejdsgiverens instruktioner, for arbejdsgiverens regning og risiko, under arbejdsgiverens

tilsyn og i arbejdsgiverens navn, og der som følge heraf har krav på en modydelse for arbejdet betalt

af arbejdsgivere. Om en person anses for lønmodtager beror på en konkret helhedsvurdering af for-

holdene og vilkårene for arbejdsforholdet. Det er ikke afgørende, om der ydes kontant vederlag for

arbejdet eller anden modydelse, f.eks. kost og logi, ligesom det ikke er afgørende, om vederlaget

kaldes løn, honorar, provision eller andet. Det er heller ikke i sig selv afgørende, om vederlaget be-

skattes som A- eller B-indkomst.

Det vil betyde, at det vil være en betingelse, at personen har arbejdet så mange timer, at der vil skulle

indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, dvs. at en medarbejder skal arbejde mindst 39 timer

per måned (for månedslønnede), mindst 18 timer i 14-dages perioder (for 14-dageslønnede) og mindst

UDKAST

9 timer per uge (for ugelønnede), jf. bekendtgørelse nr. 1621 af 12. december 2023 om medlemskab,

bidragspligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Personer, der arbejder mindre end det ovenfor angivne, har i henhold til ATP-lovens bestemmelser

ikke pligt til at bidrage til ATP og vil derfor heller ikke opfylde det foreslåede medarbejderbegreb i

§ 19 o, stk. 2.

Det vil desuden betyde, at det vil være en betingelse, at pligten til at bidrage til ATP udspringer som

følge af mindst 3 måneders sammenhængende ansættelse på stiftelsestidspunktet. Ansættelsen kan

have været i flere virksomheder, så længe der er tale om deltagerselskabet eller dets dattervirksom-

heder.

Med den foreslåede bestemmelse vil en medarbejder skulle have været ansat i mindst tre måneder og

i den periode have arbejdet mindst 9 timer om ugen for at kunne indtræde i medarbejderejevirksom-

heden.

Afgrænsningen af medarbejderbegrebet vil have betydning i forhold til at fastslå, hvem der har ret til

at indtræde som deltager i medarbejderejevirksomheden.

Det foreslås i

§ 19 o, stk. 3,

at en person, der ejer eller har ejet 5 pct. eller mere af kapitalen eller

stemmerettighederne i deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, som deltagerne er ansatte i,

ikke kan være deltager i medarbejderejevirksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en medarbejder vil kunne være afskåret fra at indtræde

som deltager i medarbejderejevirksomheden på grund af et nuværende eller tidligere ejerskab i del-

tagerselskabet eller i en dattervirksomhed, som deltagerne er ansatte i.

Hvis en medarbejder erhverver mere end 5 pct. af kapitalandelene eller stemmerettighederne i delta-

gerselskabet eller dets dattervirksomheder efter at være indtrådt som deltager i medarbejderejevirk-

somheden, må vedkommende udtræde som deltager i medarbejderejevirksomheden, for at medarbej-

derejevirksomheden opfylder betingelserne i det foreslåede kapitel 5 c.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19 p)

Det foreslås i

§ 19 p, stk. 1,

at en medarbejderejevirksomhed i vedtægten skal optage bestemmelse

om udbetaling af overskud til virksomhedens deltagere, hvis bestyrelsen finder dette forsvarligt.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil skulle tages stilling til, hvordan overskuddet skal

fordeles, og at bestemmelse herom optages i vedtægten for medarbejderejevirksomheden.

Bestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at udbetalingen af overskud ikke overstiger, hvad der er forsvar-

ligt, henset til virksomhedens kapitalberedskab. Vedtægtsbestemmelsen kan fastsætte, at overskuddet

skal fordeles i henhold til deltagernes beslutning på generalforsamlingen, som bl.a. kan træffe beslut-

ning om helt eller delvist at lade overskuddet forblive i virksomheden, at udbetale til et nærmere

angivet formål f.eks. af almennyttig karakter eller et formål, som kommer medarbejderkredsen til

gavn, eller at overskuddet skal fordeles blandt deltagerne. Vedtægtsbestemmelsen kan endvidere fast-

sætte, at en del af overskuddet skal gå til en bunden reserve, som er underlagt offentligt tilsyn (aktiv-

sikring). For nærmere om aktivsikring henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 19 q.

Det vil ikke være et krav, at vedtægtsbestemmelsen fastsætter, at overskuddet fordeles til deltagerne.

Det foreslås i

§ 19 p, stk. 2, 1. pkt.,

at det skal fremgå af vedtægten, om overskuddet, bortset fra

normal forrentning af kapitalindskud, sker som en lige fordeling blandt deltagerne, eller om det sker

efter et eller flere objektive generelle kriterier, jf. dog stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det ikke er frit at fastsætte, hvordan fordeling blandt

deltagerne kan ske, men at det alene er de angivne kriterier, der kan lægges til grund for fordelingen.

Som undtagelse gælder ved udbetaling af overskud, som udgør sædvanlig forrentning af et indbetalt

kapitalindskud. Efter administrativ praksis indebærer normal forrentning af den indskudte kapital, at

forrentningen må ske til en rente, som ikke er højere end diskontoen med et tillæg af 1 pct.

Den foreslåede bestemmelse omhandler kun overskud, som fordeles blandt deltagerne. Bestemmelsen

vil ikke være til hinder for, at overskuddet forbliver indestående i virksomheden, tilskrives en bunden

reserve som er underlagt offentligt tilsyn (aktivsikring) eller udbetales til andre formål, f.eks. til et

socialt eller almennyttigt formål.

Bestemmelsen vil gælde uanset, om fordelingen af overskuddet følger af en vedtægtsbestemmelse,

eller om fordelingen følger af en generalforsamlingsbeslutning. En generalforsamlingsbeslutning,

som fastsætter en fordeling af overskuddet, som er i strid med den foreslåede bestemmelse, er dermed

ugyldig og kan ikke gøres gældende over for deltagerne.

Der kan ske fordeling ud fra mere end ét af de oplistede kriterier. Eksempelvis kan både ansættelses-

perioden og arbejdstiden indgå med hver deres vægtning i forhold til en fordeling af overskuddet.

Det foreslås i

§ 19 p, stk. 2, 2. pkt.,

at som kriterier kan udelukkende anvendes de i nr. 1-3 oplistede

kriterier.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke kan anvendes andre kriterier for fordeling af

overskuddet blandt deltagerne, end dem, der fremgår af nr. 1-3.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at fordeling blandt deltagerne kan ske efter ansættelsesperiode.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at overskuddet i medarbejderejevirksomheden kan fordeles

på baggrund af, hvor lang tid de enkelte deltagere har været ansat i deltagerselskabet eller dets dat-

tervirksomheder.

Ansættelsesperioden vil f.eks. kunne opgøres som antal år eller erlagte arbejdstimer i deltagerselska-

bet. Det vil være op til den enkelte medarbejderejevirksomhed at fastsætte de nærmere detaljer for

fordelingskriteriet.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 2,

at fordeling blandt deltagerne kan ske efter arbejdstid.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at overskuddet i medarbejderejevirksomheden kan fordeles

ud fra deltagernes arbejdstid.

Arbejdstiden vil f.eks. kunne opgøres ud fra, om man er henholdsvis fuldtids- eller deltidsansat, eller

som antal timer, som den enkelte medarbejderdeltager har arbejdet i løbet af regnskabsåret, enten som

registrerede timer eller som de timer, der følger af en ansættelseskontrakt. Arbejdstiden vil også

kunne opgøres på anden vis, f.eks. som et gennemsnit af antal timer per måned i regnskabsåret. Det

vil være op til den enkelte medarbejderejevirksomhed at fastsætte de nærmere detaljer for fordelings-

kriteriet.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3,

at fordeling blandt deltagerne kan ske efter løn.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at overskuddet i medarbejderejevirksomheden kan fordeles

efter deltagernes løn.

Kriteriet om fordeling på baggrund af løn vil f.eks. kunne opgøres som den samlede løn på årsbasis,

som en gennemsnitsløn per måned i løbet af regnskabsåret eller på anden vis. Det vil være op til den

enkelte medarbejderejevirksomhed at fastsætte de nærmere detaljer for fordelingskriteriet.

Det foreslås i

§ 19 p, stk. 3,

at uanset stk. 2 kan det i vedtægten fastsættes, at deltagere, der som følge

af enten medarbejderejevirksomhedens afdrag på købesummen for kapitalandelene i deltagerselska-

bet eller betaling til nedbringelsen af saldoen for overdragerskatten, jf. aktieavancebeskatningsloven,

UDKAST

har fået reduceret sin andel af overskuddet, skal have en hel eller delvis forlods ret til overskuddet,

indtil der er sket hel eller delvis udligning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan indsættes en bestemmelse i vedtægten om en

forlods uddeling til de deltagere, som har fået mindre udbetalt i udbytte, fordi overskuddet er anvendt

til at betale for kapitalandelene.

Denne forlods ret til udbytte skal ses i sammenhæng med, hvordan deltagerne ville have været stillet,

hvis de ikke havde skullet afdrage på købesummen eller skulle have afdraget på overdragerskatten,

som udgør 22 pct. af handelsværdien på kapitalandelene, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Det vil derfor skulle beregnes, hvordan den enkelte deltager ville have været stillet, og beregningen

vil skulle inddrage eventuelle fordelingskriterier, som er fastsat i vedtægten. I praksis vil det kunne

foregå ved, at der reserveres et beløb på de enkelte deltageres kapitalkonto, som angiver, hvad delta-

geren har til gode af overskud. Der kan kun uddeles forlods udbytte indtil det beløb, som deltagerne

har til gode, er blevet udlignet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. og 3.1.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19 q)

Det foreslås i

§ 19 q, stk. 1,

at medarbejderejevirksomheden omfattes af aktivsikring efter bestem-

melserne i kapitel 5 b.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil være en betingelse for, at virksomhedsoverdrage-

rens overdragelse af kapitalandele kan ske med skattemæssig succession, at medarbejderejevirksom-

heden bliver omfattet af aktivsikring efter reglerne i kapitel 5 b.

Erhvervsvirksomhedslovens kapitel 5 b, der omfatter §§ 19 h til 19 j, fastsætter regler for frivillig

aktivsikring med offentligt tilsyn.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der skal optages vedtægtsbestemmelse om aktivsikring,

bunden reserve og opløsning af virksomheden, samt at der føres tilsyn med den bundne reserve og

med vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden.

Medarbejderejevirksomheden vil som minimum skulle henlægge værdien af kapitalandelene på over-

dragelsestidspunktet til en bunden reserve, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 2.

UDKAST

Henlæggelsen af en del, der svarer til kapitalandelenes værdi på overdragelsestidspunktet, vil dermed

være obligatorisk for, at der kan ske overdragelse uden beskatning af overdrageren i medfør af lov-

forslagets § 2, nr. 1.

Opgørelsen af kapitalandelenes værdi svarer til den overdragelsessum, der fastsættes mellem parterne

i en overdragelsesaftale.

Den bundne reserve vil ikke kunne udbetales til deltagerne, hverken løbende i form af udbytte, eller

i tilfælde af virksomhedens ophør.

Deltagerne i medarbejdervirksomheden vil derudover kunne træffe beslutning på en generalforsam-

ling om at have yderligere aktivsikring, f.eks. ved at fastsætte, at en bestemt del af virksomhedens

overskud eller formue også skal tilgå den bundne reserve.

Det følger af reglerne om aktivsikring, at beslutning herom skal træffes ved enstemmighed blandt

deltagerne. Da en medarbejderejevirksomhed skal være en nystiftet virksomhed med begrænset an-

svar, jf. den foreslåede § 19 l, lægges det til grund, at kravet om enstemmighed, som følger af § 19 h,

er opfyldt, hvis aktivsikringen fremgår af vedtægten på stiftelsestidspunktet.

Beslutningen om aktivsikring kan ikke ophæves igen efterfølgende. Hverken den del af aktivsikrin-

gen, der er obligatorisk (værdien af kapitalandelene) for medarbejderejevirksomheder, eller en frivil-

lig aktivsikring.

Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med medarbejderejevirksomhedens vedtægtsbestemmelser om den

bundne reserve og om opløsning af virksomheden. I tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i

kapitel 5 b, kan tilsynsmyndigheden give medarbejderejevirksomhedens ledelse påbud om at bringe

forholdene i overensstemmelse med loven eller vedtægten. Da en medarbejderejevirksomhed skal

have en bestyrelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 19 r, er det bestyrelsen, der vil være modtager

af et eventuel påbud.

Tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af sine opgaver

af virksomhedens ledelse eller revisor.

Hvis ledelsen i medarbejderejevirksomheden ikke efterlever de pligter, der følger af loven eller af

bestemmelser fastsat i medfør af loven, herunder et udstedt påbud, vil styrelsen kunne udstede tvangs-

bøder, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 22. Hvis revisor udlader at efterkomme et påbud fra tilsyns-

myndigheden, vil vedkommende kunne indbringes for Revisornævnet.

UDKAST

Efterlever ledelsen i medarbejderejevirksomheden ikke et påbud efter § 19 j, vil ledelsen efter er-

hvervsvirksomhedslovens § 23 kunne straffes med bøde, hvis højere straf ikke er forskyldt efter straf-

feloven.

Det foreslås i

§ 19 q, stk. 2,

at den bundne reserve som minimum skal omfatte værdien af kapitalan-

delene i deltagerselskabet på overdragelsestidspunktet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det skal fremgå af medarbejderejevirksomhedens ved-

tægtsbestemmelser om aktivsikring, at den bundne reserve har en værdi, der mindst svarer til den

værdi, som kapitalandelene i deltagerselskabet havde på overdragelsestidspunktet. Opgørelsen af ka-

pitalandelenes værdi svarer til den overdragelsessum, der fastsættes mellem parterne i en overdragel-

sesaftale.

Værdien af kapitalandelene vil dermed blive omfattet af en bunden reserve, som ikke kan udbetales

til deltagerne. Den bundne reserve er ikke en låst reserve, men kan anvendes inden for virksomhedens

formål, f.eks. til erhvervelse af maskiner eller inventar, eller til dækning af underskud, der ikke kan

dækkes af beløb, der kan anvendes til overskudsdeling.

Betingelsen om aktivsikring vil finde anvendelse, selvom en del af overdragelsessummen bliver be-

rigtiget som en gave fra virksomhedsoverdrageren til medarbejderne, da det afgørende ikke vil være,

hvordan overdragelsessummen berigtiges, men derimod, hvad kapitalandelene værdiansættes til.

Det foreslås i

§ 19 q, stk. 3, 1. pkt.,

at bestyrelsen skal sikre, at generalforsamling afholdes, senest 6

måneder efter at det konstateres, at den bundne reserve udgør mindre end halvdelen af den værdi,

kapitalandelene havde på overdragelsestidspunktet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestyrelsen pålægges en pligt til at indkalde og afholde

generalforsamlingen, hvis det konstateres, at den bundne reserves kapital er blevet mere end halveret

i forhold til den værdi, kapitalandelene havde på overdragelsestidspunktet.

Generalforsamlingen skal afholdes senest 6 måneder efter, at kapitaltabet er konstateret. Bestemmel-

sen gælder både, når tabet konstateres ved udarbejdelsen af årsregnskabet, og når kapitalselskabet

udsættes for en pludselig og voldsom økonomisk tilbagegang i løbet af regnskabsåret. I sidstnævnte

tilfælde skal det centrale ledelsesorgan, hvis 6-måneders-fristens overholdelse kræver det, indkalde

til en ekstraordinær generalforsamling.

Bestyrelsen i en medarbejderejevirksomhed har et ansvar for løbende at vurdere den økonomiske

situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt, jf. erhvervsvirksomhedslo-

vens § 12.

UDKAST

Manglende iagttagelse af pligten til at indkalde til generalforsamling vil kunne straffes med bøde efter

lovforslagets § 1, nr. 5.

Det foreslås i

§ 19 q, stk. 3, 2. pkt.,

at på generalforsamlingen skal bestyrelsen redegøre for virksom-

hedens økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, her-

under om virksomhedens opløsning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestyrelsen på generalforsamlingen skal redegøre for,

hvorfor den bundne reserves værdi er blevet mere end halveret, f.eks. om det skyldes, at den bundne

reserve er blevet anvendt til at investere i virksomheden i henhold til virksomhedens formål, eller om

den bundne reserve er anvendt til at dække et underskud.

Bestyrelsen vil skulle tage stilling til, om der på generalforsamlingen vil skulle stilles forslag om

enten reetablering af den bundne reserve, eller om medarbejderejevirksomheden skal opløses.

Det er ikke et krav, at den bundne reserve reetableres, efter det er konstateret, at den udgør mindre

end halvdelen af værdien på overdragelsestidspunktet.

Manglende iagttagelse af pligten til at redegøre for virksomhedens økonomiske stilling vil kunne

straffes med bøde efter lovforslagets § 1, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19 r)

Det foreslås i

§ 19 r, stk. 1,

at deltagerne i medarbejderejevirksomheden vælger en bestyrelse bestå-

ende af mindst tre personer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære en ændring i forhold til de gældende regler for virksomhe-

der med begrænset ansvar, som giver virksomhederne forholdsvis vide rammer til at indrette sig med

den ledelsesstruktur, de finder passende, og kan organiseres med en bestyrelse, en direktion eller

begge dele.

Medarbejderejevirksomheder vil derimod altid skulle ledes af en bestyrelse, der skal bestå af mindst

tre personer, og bestyrelsen skal vælges af medarbejderne.

Det foreslås i

§ 19 r, stk. 2,

at bestyrelsens flertal ikke må udgøres af de i nr. 1 og 2 nævnte personer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der sættes en grænse for, hvilke personer medarbejderne

kan vælge til at udgøre flertallet i bestyrelsen.

UDKAST

Det foreslås i

§ 19 r, stk. 2, nr. 1,

at bestyrelsens flertal ikke må udgøres af personer, der ejer eller har

ejet mere end 5 pct. af deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, som deltagerne er ansatte i,

medmindre ejerskabet er udøvet gennem medarbejderejevirksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at medarbejderne ikke må vælge en bestyrelse, hvor fler-

tallet i bestyrelsen udgøres af personer, der har eller har haft ejerskab over deltagerselskabet eller dets

dattervirksomheder udover det indirekte ejerskab, der måtte følge af deltagelsen i medarbejdereje-

virksomheden. Ejerskab gennem medarbejderejevirksomheden vil således ikke skulle tælles med i

forbindelse med beregningen af, hvorvidt en person er omfattet af bestemmelsen og således ikke ville

kunne indgå i et flertal i medarbejderejevirksomhedens bestyrelse.

Uafhængighedskravet vil gælde for alle nuværende og tidligere ejere af mere end 5 pct. af kapitalan-

delene.

Det foreslås i

§ 19, stk. 2, nr. 2.,

at bestyrelsens flertal ikke må udgøres af ægtefæller, faste samlevere

eller personer, der er knyttet til personer omfattet af nr. 1 ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller

nedstigende linje eller sidelinjen så nært som søskende.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at uafhængighedskravet tillige gør sig gældende for en

række nærmere bestemte familiemedlemmer til personer omfattet af det foreslåede 1. pkt.

Flertallet i bestyrelsen i en medarbejderejevirksomhed vil herefter ikke kunne udgøres af ægtefæller,

faste samlevere eller personer, der er knyttet til personer omfattet af 1. led ved slægts- eller svoger-

skab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinjen så nært som søskende.

Den foreslåede bestemmelse vil også dække tilfælde, hvor der er flere virksomhedsoverdragere. I

sådanne situationer må virksomhedsoverdrageren eller dennes familie hverken hver for sig eller til-

sammen udgøre flertallet i bestyrelsen.

Bestemmelsen vil desuden omfatte både ægteskab og fast samlivsforhold, da den mulige interesse-

konflikt vil gøre sig tilsvarende gældende. Det er således det reelle forhold frem for de formelle for-

hold, der er afgørende.

De familieforbindelser, som forslaget ved begrebet »slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedsti-

gende linje eller sidelinje så nært som søskende« almindeligvis vil omfatte, er

•

adoptionsforhold (men ikke plejeforhold),

forældre,

UDKAST

•

svigerforældre,

børn,

søskende,

søskendes ægtefæller,

svigerbørn,

ægtefællens børn født udenfor ægteskabet og disses ægtefæller,

børnebørn,

oldeforældre, og

oldebørn.

Derimod vil søskendes børn ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås i

§ 19 r, stk. 3,

at bestyrelsen kan ansætte en direktion til at varetage den daglige ledelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestyrelsen vil kunne træffe beslutning om, at der skal

være en direktion i virksomheden. Det er valgfrit, om bestyrelsen ønsker at organisere sig med en

direktion.

Direktionen varetager den daglige ledelse, og bestyrelsen varetager den overordnede strategiske le-

delse. Vælger bestyrelsen ikke at ansætte en direktion, vil bestyrelsen skulle varetage både den dag-

lige ledelse og den overordnede strategiske ledelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (§ 23)

Det følger af § 23, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at medmindre strengere straf er forskyldt efter

straffeloven, vil overtrædelse af en række nærmere angivet bestemmelser i erhvervsvirksomhedslo-

ven straffes med bøde. Den, der ikke efterlever et påbud efter §§ 19 g og 19 j, straffes med bøde. Det

fremgår af bestemmelsens stk. 2, at i forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3 fastsætter, at er en overtrædelse

begået af et selskab, en forening, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som

sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf.

§ 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fæl-

lesskab bødeansvar. Det følger af stk. 4, at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser

eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.

Det foreslås i

§ 23, stk. 1, 1. pkt.,

at ændre »§ 19 c og § 19 d« til »§§ 19 c, 19 d, 19 l, stk. 4 og § 19 q,

stk. 3.«.

100

UDKAST

Den foreslåede ændring vil medføre, at medlemmerne af deltagerselskabets centrale ledelsesorgan,

medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven, kan ifalde bødestraf, hvis de ikke opfylder

pligten til at orientere lønmodtagerorganisationen for hvert overenskomstområde om, at der er frem-

sat tilbud til medarbejderne om at overdrage kapitalandele til en medarbejderejevirksomhed, senest

14 dage efter at tilbuddet er fremsat.

Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at bestyrelsen i medarbejderejevirksomheden, medmin-

dre strengere straf er forskyldt efter straffeloven, kan ifalde bødestraf, hvis de ikke opfylder pligten

til at indkalde til generalforsamling, senest 6 måneder efter det konstateres, at værdien af den bundne

reserve udgør mindre end halvdelen af kapitalandelenes værdi på overdragelsestidspunktet, samt ori-

enterer om virksomhedens økonomiske stilling og om fornødent stiller forslag om foranstaltninger,

der bør træffes, herunder om virksomhedens opløsning.

Til § 2

Til nr. 1

Personer skal medregne gevinst og tab ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, idet gevinst og tab indgår ved opgørelse af aktieindkomsten, jf. personskattelovens § 4 a,

stk. 1, nr. 4. Aktieindkomst til og med 67.500 kr. (2025-niveau) beskattes med 27 pct., mens aktie-

indkomst over 67.500 kr. beskattes med 42 pct. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem akti-

ernes anskaffelsessum og afståelsessum.

Personers aktieoverdragelser er som udgangspunkt skattepligtige. Dette gælder, uanset om aktierne

erhverves af et selskab m.v. eller en fysisk person.

Der er dog i et vist omfang adgang til overdragelse med skattemæssige succession. Det indebærer, at

overdrageren ikke beskattes af en eventuel gevinst ved overdragelsen. Til gengæld indtræder erhver-

veren i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen, herunder i overdragerens anskaffel-

sessum. Erhververen overtager dermed overdragerens latente skattebyrde. Denne vil blive udløst ved

et eventuelt senere skattepligtigt salg af aktierne.

Personer kan under visse betingelser overdrage aktier med skattemæssig succession til familiemed-

lemmer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, nære medarbejdere, jf. aktieavancebeskatningslovens

§ 35, og erhvervsdrivende fonde, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 35 B-35 F.

Ved overdragelse til familie skal den enkelte overdragelse udgøre mindst 1 pct. af aktie- eller anparts-

kapitalen, selskabet der overdrages aktier i, må ikke i overvejende grad bestå i passiv

101

UDKAST

kapitalanbringelse (pengetankaktiver) og aktierne må ikke være omfattet af reglerne om investerings-

selskaber i aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B eller 19 C.

Ved overdragelse til en nærtstående medarbejder finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34

om overdragelse til familie tilsvarende anvendelse, idet der dog bl.a. gælder den yderligere betingelse,

at medarbejderen inden for de seneste 5 år skal have være beskæftiget i et antal timer, der svarer til

fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i det selskab m.v., der har udstedt aktierne.

Ved overdragelse til en erhvervsdrivende fond er det bl.a. en betingelse, at aktierne overdrages uden

modydelse, dvs. der skal være tale om en gaveoverdragelse. Derudover er det bl.a. en betingelse, at

fonden har til formål at eje og drive den virksomhed, som ejes af det selskab, der overdrages aktier i,

at den pågældende virksomhed ikke i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse, og at fon-

den efter overdragelsen ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen og mere end 50 pct. af stemmerettighe-

derne i selskabet.

Udbytte af aktierne i selskabet skal tilfalde den erhvervsdrivende fond med samme andel som fondens

andel af kapitalen. Det påhviler fonden at betale den skat, betegnet stifterskat, som overdrageren ellers

skulle have betalt som følge af gaveoverdragelsen til fonden, idet stifterskatten dog alene beregnes

som 22 pct. af overdragerens gevinst. Der skal etables en saldo for stifterskatten, idet der skal betales

afdrag på stifterskatten ved et eventuelt salg af aktierne og ved modtagelse af udbytter. Der sker tillige

en nedskrivning af saldoen for stifterskatten ved fondens udlodninger eller hensættelser til almennyt-

tige formål. Saldoen nedskrives med et beløb svarende til 22 pct. af de pågældende udlodninger og

hensættelser.

Hvor aktierne erhverves af et selskab m.v., beror den skattemæssige behandling af modtagne udbytter

og en eventuel senere afståelse af de erhvervede aktier bl.a. på den skattemæssige behandling af er-

hververen og aktiernes status.

Selskaber m.v. (herunder aktieselskaber og anpartsselskaber) er undergivet en generel selskabsbe-

skatning. Det vil sige, at der årligt skal opgøres en skattepligtig indkomst i form af summen af årets

indtægter med fradrag for afholdte driftsudgifter m.v. De skattepligtige indtægter omfatter som ud-

gangspunkt alle løbende, erhvervsmæssige indtægter, f.eks. indtægter fra salg af varer og tjeneste-

ydelser. De fradragsberettigede driftsudgifter omfatter f.eks. driftsomkostninger, dvs. udgifter der

medgår til at erhverve den skattepligtige indkomst, såsom lønudgifter og udgifter til husleje, samt

renteudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og e. Derudover kan der efter reglerne i afskriv-

ningsloven foretages fradrag for skattemæssige afskrivninger på afskrivningsberettigede aktiver.

Indkomstskatten udgør 22 pct. af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fremføres til fradrag ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for følgende år efter reglerne i selskabsskattelovens § 12.

102

UDKAST

Selskaber m.v., der på noget tidspunkt i løbet af et indkomstår indgår i en koncern, er omfattet af

obligatorisk national sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31. En koncern omfatter efter sel-

skabsskattelovens § 31 C samtlige selskaber m.v., hvorover et (moder)selskab direkte eller indirekte

har bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås et ejerskab på mere end halvde-

len af stemmerettighederne.

Når der foreligger en national sambeskatning, opgøres en sambeskatningsindkomst, som består af

summen af den skattepligtige indkomst, der er opgjort for hvert enkelt af de selskaber m.v., der indgår

i sambeskatningen.

Selskaber m.v., der modtager en gave, vil som udgangspunkt skulle medregne værdien af gaven ved

opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Som udgangspunkt skal selskaber m.v. medregne gevinst og tab ved afståelse af aktier ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. Selskaber m.v. skal dog ikke medregne gevinst og tab på dattersel-

skabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefri porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8.

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, der ejes af et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen

i datterselskabet m.v., jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A. Koncernselskabsaktier er defineret

som aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er eller kan sambeskattes, jf. aktieavan-

cebeskatningslovens § 4 B.

Ved skattefri porteføljeaktier forstås unoterede aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindre end 10

pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Som udgangspunkt skal selskaber m.v. medregne modtagne aktieudbytter ved opgørelsen af den skat-

tepligtige indkomst. Udbytte af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefri porteføljeak-

tier skal dog ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. jf. selskabsskattelovens

§ 13.

Det foreslås i aktieavancebeskatningsloven efter § 35 F at indsætte nye paragraffer,

§§ 35 G-35 K.

Grundprincipperne svarer i et vist omfang til reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 B-35 F

om overdragelse til erhvervsdrivende fonde. Af den nye

§ 35 G

fremgår - sammen med forslaget til

erhvervsvirksomhedslovens kapitel 5 c - de betingelser, som skal overholdes ved overdragelse af

aktier i et selskab fra en fysisk person til en medarbejderejevirksomhed uden beskatning af overdra-

geren.

Det foreslås i

§ 35 G, stk. 1,

at ved overdragelse af aktier fra en fysisk person til en medarbejdereje-

virksomhed jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne

i §§ 35 H-35 K. Det er en betingelse, at aktierne opfylder betingelserne i § 34, stk. 1, nr. 3.

103

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fysiske personer kan overdrage aktier i et selskab til en

medarbejderejevirksomhed i form af et A.M.B.A. eller et F.M.B.A, uden at der udløses skat af en

eventuel aktieavance for overdrageren. Forslaget er ikke begrænset til aktier, men omfatter også an-

parter i anpartsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, når betingelserne i øvrigt er

opfyldt.

En medarbejderejevirksomhed omfatter en virksomhed med begrænset ansvar, hvor deltagerne ude-

lukkende består af medarbejdere, der er ansat i en virksomhed, hvori medarbejderejevirksomhedens

ejerandel indirekte eller direkte er mindst 25 pct. og, som desuden opfylder betingelserne i forslaget

til erhvervsvirksomhedslovens kapitel 5 c. Ved indirekte ejerskab er det en betingelse, at den indirekte

ejerandel ejes igennem et aktie- eller anpartsselskab, og at aktie- eller anpartsselskabet har bestem-

mende indflydelse over driftsselskabet. For nærmere om betingelserne for medarbejderejevirksom-

heden henvises til bemærkningerne om forslaget til erhvervsvirksomhedslovens kapitel 5 c, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 4.

Selskabet, som medarbejderejevirksomheden får overdraget, skal desuden opfylde betingelserne for

ikke at være en såkaldt pengetank efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, på

overdragelsestidspunktet.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34 er der tale om en pengetank, hvis et selskabs virksomhed i

overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse. Selskabets virksomhed anses for i overvejende

grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, hvis mindst 50 pct. af selskabets indtægter (indtægtskriteriet)

eller mindst 50 pct. af handelsværdien af aktiverne (aktivkriteriet) vedrører fast ejendom, kontanter,

værdipapirer el.lign., medmindre de pågældende aktiver indgår i virksomhedens aktive del.

Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og bort-

forpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejen-

dom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse, ligesom besiddelse af andele om-

fattet af § 18 (andelsbeviser eller andele i andelsforeninger) ikke anses som besiddelse af værdipapi-

rer.

Ved bedømmelsen af, om mindst 50 pct. af indtægterne vedrører passiv kapitalanbringelse, tages

hensyn til den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter,

opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår. Ved bedømmelsen af, om kravet er opfyldt i

relation til selskabets aktiver, tages der udgangspunkt i handelsværdien af selskabets ejendomme,

kontanter, værdipapirer el.lign. på overdragelsestidspunktet eller som et gennemsnit af de seneste tre

regnskabsår.

104

UDKAST

Har selskabet eksisteret i mindre end 3 år, vil vurderingen skulle foretages på grundlag af de år, sel-

skabet har eksisteret. I tilfælde, hvor et selskab er stiftet ved en skattefri omstrukturering af et tidligere

selskab m.v., foretages bedømmelsen på grundlag af de regnskabsår, det nye selskab har eksisteret.

Der gælder en særlig regel i koncernforhold, hvor der ved opgørelsen efter pengetankreglen ses bort

fra afkastet og værdien af aktier i et holdingselskab, når holdingselskabet direkte eller indirekte ejer

mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det pågældende datterselskab. I stedet medregnes den andel af dat-

terselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet.

Ved aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom forstås udlejning eller bortforpagtning af fast ejen-

dom, hvor ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har

været aktivt udlejet m.m. og overdrageren enten besidder en direkte eller indirekte ejerandel af den

faste ejendom på mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed,

der ejer den faste ejendom, og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning

for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad vareta-

ges af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis

spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne.

En uafhængig tredjemand anses for at spille den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne, såfremt

den pågældende forhandler aftalerne, og aftalerne herefter normalt indgås, uden at ejeren foretager

ændringer heri.

Det foreslås i

§ 35 G, stk. 2,

at beslutning om, at parterne ønsker at anvende reglerne i §§ 35 H-35 K,

skal meddeles Skatteforvaltningen inden for fristen for rettidig indgivelse af overdragerens oplysnin-

ger efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvori overdragelsen er sket. Meddelelsen skal

være vedlagt en beholdningsoversigt og saldo for overdragerskat, jf. § 35 I.

Forslaget indebærer, at meddelelsen efter den foreslåede § 35 G, stk. 2, 1. pkt., skal være vedlagt en

oversigt over alle de aktier, der overdrages til medarbejderejevirksomheden ved anvendelsen af de

foreslåede regler, og som dermed vil skulle indgå ved opgørelsen af overdragerskatten på de overdra-

gede aktier, jf. forslaget til § 35 I.

Det foreslås i

§ 35 G, stk. 3,

at hvis de værdiansættelser, som parterne har lagt til grund ved beregning

af saldoen for overdragerskatten, ændres af Skatteforvaltningen, kan parterne træffe en ny beslutning

om, hvorvidt reglerne i §§ 35 H-35 K skal anvendes på overdragelsen. En ny beslutning skal meddeles

Skatteforvaltningen, inden for 3 måneder efter at overdrageren har modtaget meddelelse om ændrin-

gen.

Denne ret til omvalg gælder ved siden af reglerne i skatteforvaltningslovens § 28 om skatteforbehold.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 28 gælder, at er en privatretlig disposition betinget af, at dispositi-

onen tillægges nærmere angivne virkninger for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat

105

UDKAST

(skatteforbehold), tillægges skatteforbeholdet kun virkning for en ansættelse af indkomst- eller ejen-

domsværdiskat, hvis forbeholdet er klart, skriftligt og oplyst over for Skatteforvaltningen senest sam-

tidig med, at Skatteforvaltningen oplyses om dispositionens øvrige indhold. En eventuel klage over

værdiansættelsen vil følge gældende regler.

Det vil i begge tilfælde afhænge af de erhvervsretlige regler, hvilke konkrete ændringer som vil kunne

gennemføres.

Det foreslås i

§ 35 G, stk. 4,

at stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til

medarbejderejevirksomheder med hjemsted i Færøerne, i Grønland eller i et land, der er medlem af

EU eller EØS. Det er en betingelse, at det kan godtgøres, at den udenlandske medarbejderejevirk-

somhed svarer til en medarbejderejevirksomhed som defineret i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

2 j, og at medarbejderejevirksomheden efter Færøernes, Grønlands eller det pågældende EU/EØS-

lands regler lever op til betingelserne i erhvervsvirksomhedslovens kapitel 5 c. Endvidere skal med-

arbejderejevirksomheden over for Skatteforvaltningen forpligte sig til at betale overdragerskatten, jf.

§ 35 I, og til at afgive årlige oplysninger efter § 35 K.

Forslaget indebærer, at reglerne om overdragelse af aktier i et driftsselskab til en medarbejderejevirk-

somhed også skal finde anvendelse ved overdragelse til udenlandske medarbejderejevirksomheder,

der kan anses for sammenlignelige med danske medarbejderejevirksomheder. Det foreslås at af-

grænse anvendelsen til medarbejderejevirksomheder med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i et

land, der er medlem af EU eller EØS.

Det er en betingelse for anvendelse af reglerne, at medarbejderejevirksomheden kan godtgøre, overfor

Erhvervsstyrelsen, at den udenlandske medarbejderejevirksomhed svarer til en medarbejderejevirk-

somhed som defineret i erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, nr. 4, og at den efter det pågældende lands

regler vil leve op til betingelserne i forslaget til kapitel 5 c i erhvervsvirksomhedsloven. Deltagerne i

medarbejderejevirksomheden skal bl.a. være medarbejdere i deltagerselskabet og i øvrigt leve op til

de øvrige betingelser i forslaget til kapital 5 c i erhvervsvirksomhedsloven.

Den udenlandske medarbejderejevirksomhed skal forpligte sig til at betale overdragerskatten efter §

35 I og afgive årlige oplysninger til de danske skattemyndigheder, så det er muligt for Skatteforvalt-

ningen at kontrollere, om skatten helt eller delvist er forfaldet til betaling.

Der henvises til bemærkningerne om forslaget til kapitel 5 c i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i

§ 35 G,

stk.

at skatteministeren kan fastsætte regler om, at anvendelse af reglerne i

§§ 35 H-35 K er betinget af Skatterådets godkendelse.

106

UDKAST

Forslaget indebærer, at skatteministeren har mulighed for at fastsætte nærmere regler om, at anven-

delsen af modellen er betinget af Skatterådets godkendelse. Det skal sikre en mulighed for

–

eventuelt

i en overgangsperiode - at følge anvendelsen af modellen, og formålet med overdragelsen ikke i over-

vejende grad er at opnå en skattefordel.

Det foreslås i aktieavancebeskatningsloven efter den foreslåede § 35 G at indsætte en ny paragraf,

35 H.

I § 35 H fastsættes de skattemæssige konsekvenser for overdrageren ved en aktieoverdragelse,

hvor den foreslåede beskatningsmodel er valgt anvendt.

Det foreslås i

§ 35 H, stk. 1,

at gevinst og tab ved overdragelsen af aktierne ikke skal medregnes ved

opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Er den skattemæssige anskaffelsessum negativ,

medregnes en gevinst svarende til den negative anskaffelsessum dog ved opgørelsen af overdragerens

skattepligtige indkomst.

Forslaget indebærer, at aktierne vil kunne overdrages til medarbejderejevirksomheden uden skatte-

mæssige konsekvenser for overdrageren. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 35 I,

stk. 2, hvorefter skattebetalingen efter modellen udskydes og overtages af den medarbejderejevirk-

somhed, der erhverver aktierne.

Overdrageren vil dog ikke kunne overlade en latent skattebyrde til en medarbejderejevirksomhed,

hvor der ikke er midler til at betale skatten, idet der, hvis den skattemæssige anskaffelsessum er ne-

gativ, vil skulle medregnes en gevinst beregnet som forskellen mellem den negative anskaffelsessum

på aktierne og en afståelsessum ansat til 0 kr.

Der vil f.eks. kunne opstå en negativ anskaffelsessum, hvor der er sket en omdannelse af en personligt

ejet virksomhed til et aktieselskab, og ejeren bl.a. lever op til betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 5, i lov

om skattefri virksomhedsomdannelse.

Med virkning for arv og gaver, der er ydet den 1. oktober 2024 eller senere, er der indført et retskrav

på en skematisk værdiansættelse ved opgørelse af beregningsgrundlaget for bo- og gaveafgift ved

overdragelse til nære familiemedlemmer. Retskravet indebærer bl.a., at parterne frit kan vælge imel-

lem en værdi efter den skematiske model eller en værdi opgjort efter handelsværdien. Retskravet på

skematisk værdiansættelse finder ikke anvendelse ved opgørelsen af aktieavancer og dermed heller

ikke på overdragelser omfattet af forslaget.

Reglerne om skematisk værdiansættelse vil dog i mange tilfælde kunne anvendes som udgangspunkt

ved fastsættelsen af handelsværdien for de overdragede aktier, der skal bruges ved beregning af over-

dragerskatten.

107

UDKAST

Det foreslås i

§ 35 H, stk. 2,

at hvis aktierne overdrages helt eller delvist ved gave, nedsættes gavens

værdi ved henholdsvis afgiftsberegningen og indkomstbeskatningen med et beløb svarende til 50 pct.

af overdragerskatten opgjort efter § 35 I, stk. 2.

Forslaget indebærer, at der ved vurderingen af, om overdragelsen af aktierne helt eller delvist er ud-

tryk for en gave, vil der skulle tages højde for den forpligtelse, som medarbejderejevirksomhedens

forpligtelse til at betale overdragerskatten repræsenterer. Det indebærer, at hvis aktierne helt eller

delvist er overdraget ved gave, nedsættes gavens værdi ved afgiftsberegningen og indkomstbeskat-

ningen med en passivpost.

Hvis aktierne anses for overdraget som gave til visse nærtstående personer, vil der som udgangspunkt

skulle betales gaveafgift heraf. Dette omfatter bl.a. børn, stedbørn og deres afkom. Ved overdragelse

til gave til ikke nærtstående beskattes værdien heraf som almindelig indkomst.

Det foreslås, at passivposten fastsættes til 50 pct. af overdragerskatten. Der er tale om en skematisk

passivpost, og der er ikke adgang til at anvende andre skøn over den skatteforpligtelse, som medar-

bejderejevirksomheden overtager.

Det foreslås i aktieavancebeskatningsloven efter den foreslåede § 35 H at indsætte en ny

§ 35 I.

Den

foreslåede bestemmelse indeholder regler for, hvilke pligter der påhviler medarbejderejevirksomhe-

den, efter aktierne er overdraget efter den foreslåede model, og regler for, hvornår der skal afdrages

på den overførte skattebyrde.

Det foreslås i

§ 35 I, stk. 1,

at der ved overdragelsen skal etableres en beholdningsoversigt over de

aktier, der overdrages til medarbejderejevirksomheden. Ved en efterfølgende skattefri aktieombyt-

ning, fusion eller spaltning skal de aktier, der herved erhverves som vederlag, indgå i beholdningso-

versigten.

Medarbejderejevirksomheden vil således skulle udarbejde en beholdningsoversigt over de aktier, der

overdrages ved anvendelse af reglerne i §§ 35 H-35 K, og de aktier, der modtages i vederlag ved den

skattefri omstrukturering, vil skulle anses for omfattet af reglerne i §§ 35 H-35 K, og et salg af disse

aktier vil derfor udløse forfald af afdrag på overdragerskatten, ligesom aktierne vil skulle indgå i

opgørelsen af medarbejderejevirksomhedens ejerandel i deltagerselskabet.

Det foreslås i

§ 35 I, stk. 2,

at der ved overdragelsen etableres en saldo for overdragerskatten, der

beregnes med skattesatsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, af overdragerens gevinst ved overdra-

gelse af aktierne. Som aktiernes anskaffelsessum anvendes overdragerens anskaffelsessum, dog

mindst 0 kr. Som aktiernes afståelsessum anvendes handelsværdien. Overdragerskatten skal betales

af medarbejderejevirksomheden og forfalder til betaling efter reglerne i stk. 3-8 og §§ 35 J og 35 K.

108

UDKAST

Beholdningsoversigten og saldoen for overdragerskatten, skal parterne indsende som betingelse for

anvendelse af ordningen, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 35 G, stk. 2.

Forslaget indebærer, at overdrageren af aktierne skal beskattes af en eventuel negativ anskaffelses-

sum, jf. også forslaget til § 35 H, stk. 1, 2. pkt. Ved beregning af gevinsten efter 1. pkt. anvendes

aktiernes handelsværdi på tidspunktet for overdragelsen. Skatten påhviler medarbejderejevirksomhe-

den efter overdragelse af aktierne og skal afdrages efter de foreslåede regler i aktieavancebeskat-

ningslovens §§ 35 J og 35 K.

Beregningen af medarbejderejevirksomhedens betaling af købesummen til overdrageren vil som ud-

gangspunkt skulle fastsættes til handelsværdien af virksomheden. Samtidig vil overdragelsen til med-

arbejderejevirksomheden indebære, at medarbejderejevirksomheden overtager en latent skattebyrde

fra overdrageren, som således ikke beskattes af gevinsten på aktierne ved overdragelsen.

Ved overdragelse med skattemæssig succession efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C og aktie-

avancebeskatningslovens §§ 34-35 A indregnes der, hvor overdragelsen indebærer en gave, passiv-

poster som er et udtryk for en kompensation for den latente skat, der er tilknyttet den virksomhed,

hvori erhververen succederer.

Det foreslås i

§ 35 I, stk. 3,

at ved afståelse af aktier, der indgår på beholdningsoversigten, foretages

der en opgørelse af gevinst eller tab ved afståelsen. Opgørelsen skal ske pr. afstået aktie og foretages

på grundlag af aktiens anskaffelsessum og afståelsessum. Det beløb, der følger af stk. 2, 2. pkt., an-

vendes som aktiens anskaffelsessum. De først erhvervede aktier anses for de først afståede.

Det foreslåede indebærer, at der ved salg skal foretages en opgørelse, som anvendes til beregning af

det beløb, der afdrages på den skat, der påhviler aktierne ved overdragelsen, og som opgøres i sal-

doen efter forslaget til § 35 I, stk. 2. I 2.-4. pkt. fastsættes, hvordan gevinsten og tabet skal opgøres

ved afståelse af aktier på beholdningsoversigten.

Det foreslåede indebærer, at der ved avanceopgørelsen med henblik på betaling af overdragerskat-

ten, således vil skulle tages hensyn til værdistigninger og -fald i medarbejderejevirksomhedens ejer-

periode.

Værdistigninger på solgte aktier i medarbejderejevirksomhedens ejerperiode kan, hvor der sker salg

over flere omgange og på forskellige tidspunkter, indebære, at der sker større eller mindre forholds-

mæssig afbetaling af skatten. Det kan dog ikke indebære en forhøjelse af den opgjorte saldo for

skatten, idet dette beløb lægges fast på tidspunktet for overdragelsen af aktierne til medarbejdereje-

virksomheden.

109

UDKAST

Hvis der ved et delsalg slet ikke konstateres en avance, eller salget indebærer en avance, der er lavere

end den avance på de pågældende aktier, der er lagt til grund ved opgørelsen af saldoen efter § 35 I,

stk. 2, skal der ved delafståelsen kun afdrages på saldoen for overdragerskatten med et beløb, der

svarer til skatten af den faktisk beregnede avance.

Når saldoen efter § 35 I, stk. 2, er endeligt bragt til ophør, fordi samtlige aktier, som saldoen er opgjort

efter, er afstået, vil det medføre, at forpligtelsen til at betale den resterende saldo bortfalder.

Saldoen efter § 35 I, stk. 2, påvirkes ikke af efterfølgende køb af aktier i det samme selskab, som der

er overdraget aktier i ved anvendelse af reglerne i §§ 35 G-35 K. De aktier, der indgår på beholdning-

soversigten, bevarer dermed den anskaffelsessum, som de havde på overdragelsestidspunktet. Der

skal således ikke opgøres en ny gennemsnitlig anskaffelsessum, hvis der senere købes flere aktier i

samme selskab. Aktier, der indgår på beholdningsoversigten, anses for afstået før aktier i samme

selskab, der er erhvervet senere, uden at de foreslåede regler er anvendt på overdragelsen. Det vil

sige, at FIFO-princippet (først ind

–

først ud) finder anvendelse.

Det foreslås i

§ 35 I, stk. 4, 1. og 2. pkt.,

at medfører en opgørelse efter stk. 3 en gevinst, forfalder der

et beløb til betaling, beregnes som medarbejderejevirksomhedens gevinst ganget med skattesatsen i

selskabsskattelovens § 17, stk. 1. I det således beregnede beløb gives der fradrag for anden skat, der

er betalt af gevinsten. Det vil sige, at dette beløb forfalder til afdrag på saldoen for overdragerskatten.

Det foreslås i

§ 35 I, stk. 4, 3. og 4. pkt.,

at for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland

opgøres fradrag efter 2. pkt. efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Overstiger det beregnede

beløb den skat, der er betalt her til landet eller til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, forfalder

det overskydende beløb til betaling. Dette indebærer, at fradragsbeløbet ikke kan overstige den be-

regnede skat, og at saldoen for overdragerskat nedskrives med beløbet, når det er betalt.

Hvis en avanceopgørelse resulterer i et tab, skal der ikke foretages ændringer i saldoen for overdra-

gerskat. Hvis alle aktierne ved en eller flere afståelser sælges til en samlet afståelsessum, der er min-

dre end den anskaffelsessum, der er lagt til grund ved overdragelsen til medarbejderejevirksomheden,

vil saldoen for overdragerskat således fortsat være positiv, selv om alle aktier er solgt. Den resterende

saldo for overdragerskat vil imidlertid bortfalde, når alle aktier på beholdningsoversigten er afstået,

jf. det foreslåede stk. 9.

Det foreslås i

§ 35 I, stk. 5,

at ved modtagelse af udbytter på aktier, jf. ligningslovens § 16 A, der

indgår på beholdningsoversigten, forfalder et beløb til betaling, der beregnes som halvdelen af det

modtagne udbyttebeløb ganget med skattesatsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1. I det beregnede

beløb gives der fradrag for anden skat, der er betalt af udbyttet, og fradrag efter reglerne i

110

UDKAST

ligningslovens § 33, stk. 1, for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overstiger det

beregnede beløb den skat, der er betalt af udbyttet her til landet eller til fremmed stat, Færøerne eller

Grønland, forfalder det overskydende beløb til betaling. 1. pkt. omfatter ikke udbytte, der udloddes

til dækning af de af medarbejderejevirksomhedens udgifter, der er direkte forbundet med ejerskabet

af de overdragede aktier.

Det foreslåede indebærer, at hvis medarbejderejevirksomheden modtager udbytter fra de aktier, der

er overdraget ved anvendelse af modellen, vil der skulle ske et afdrag på overdragerskatten. Beløbet

beregnes som halvdelen af det modtagne udbyttebeløb ganget med selskabsskattesatsen, som aktuelt

er 22 pct. I det beregnede afdrag på overdragerskatten gives der fradrag for skat, der er betalt til

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, idet fradraget gives efter reglerne i ligningslovens § 33, stk.

1. Fradragsbeløbet vil således ikke kunne overstige den beregnede skat.

Saldoen for overdragerskatten vil skulle nedskrives med beløbet, når det er betalt.

Der vil ikke forfalde afdrag på overdragerskatten ved medarbejderejevirksomhedens modtagelse af

udbytte, som skal dække udgifter, som medarbejderejevirksomheden skal afholde som en direkte

følge af ejerskabet til de aktier, der er omfattet af de foreslåede regler.

Forslaget tager hensyn til, at medarbejderejevirksomheden eventuelt ikke har andre indtægtsmulig-

heder end udbytte af de overdragede aktier, og at modtagelse af udbytter til dækning af udgifter, der

er direkte forbundet med ejerskabet af aktierne, ikke samtidig skal udløse krav om afdrag på overdra-

gerskatten. Tilsvarende gælder i forhold til reglerne om succession ved overdragelse til erhvervsdri-

vende fonde.

Udgifterne skal ifølge forslaget være en direkte følge af ejerskabet til aktierne, hvilket indebærer, at

bestemmelsen vil skulle fortolkes snævert, idet der skal være tale om udgifter, som medarbejdereje-

virksomheden i praksis ikke vil have mulighed for at fravælge. Der kan f.eks. være tale om udbytte

til betaling af honorar til bestyrelsen for det bestyrelsesarbejde, der vedrører den virksomhed, som de

overdragede aktier repræsenterer. Der vil desuden kunne være tale om udgifter til leje af bestyrelses-

lokaler m.v. Ønsker medarbejderejevirksomheden derimod at afholde udgifter til aktiviteter og inve-

steringer, der sker på medarbejderejevirksomhedens eget initiativ, kan dette ikke finansieres med ud-

lodning af udbytter, uden at der forfalder afdrag på overdragerskatten. Det gælder f.eks. afholdelse af

konferencer, studierejser m.v. Det samme gælder køb af aktiver, selv om det f.eks. sker med henblik

på udlejning til det overdragede selskab. Tilsvarende gælder i forhold til reglerne om succession ved

overdragelse til erhvervsdrivende fonde.

Det vil skulle fremgå af opgørelsen af den saldo for overdragerskat, der skal indsendes, jf. forslaget

til § 35 K, stk. 1, at modtagne udbytter i opgørelsen er anset for omfattet af den foreslåede undtagelse.

111

UDKAST

Der vil være mulighed for at udlodde udbytter til dækning af de omhandlede udgifter for en flerårig

periode, hvis medarbejderejevirksomheden kan dokumentere, at udbyttet ikke anvendes til andre for-

mål. Anvendes udbyttet til andre formål, vil det udløse krav om afdrag på overdragerskatten. Vareta-

ger medarbejderejevirksomheden andre aktiviteter end ejerskab af aktier, der er omfattet af de fore-

slåede regler, må medarbejderejevirksomheden fordele det modtagne udbytte efter et begrundet skøn

over, hvordan f.eks. bestyrelsesarbejdet fordeler sig mellem ejerskabet af de pågældende aktier og

andre aktiviteter.

Det foreslås i

§ 35 I, stk. 6,

at saldoen for overdragerskatten nedskrives med beløb, der betales af

medarbejderejevirksomheden, herunder eventuelle frivillige indbetalinger. I forslaget ligger, at for-

faldne afdrag nedbringer skatten efter § 35 I, stk. 2, når der er sket betaling. Desuden vil medarbej-

derejevirksomheden kunne nedbringe saldoen for overdragerskatten med frivillige indbetalinger.

Det foreslås i

§ 35 I, stk. 7,

at afdrag på saldoen for overdragerskatten betales i henhold til regler, der

gælder for betaling af medarbejderejevirksomhedens indkomstskat.

Forfaldstidspunktet for afdrag på skatten følger reglerne i selskabsskattelovens § 30 om selskabers

betaling af restskat.

Det foreslås i

§ 35 I, stk. 8,

at ved opløsning af medarbejderejevirksomheden anses aktier erhvervet

ved en overdragelse omfattet af § 35 G, som fortsat indgår på beholdningsoversigten, for afstået på

tidspunktet for opløsningen. Gevinst eller tab opgøres efter reglerne i stk. 3 og der afdrages på saldoen

efter reglerne i stk. 4.

Forslaget indebærer, at hvis medarbejderejevirksomheden opløses på et tidspunkt, hvor medarbejde-

rejevirksomheden fortsat ejer aktier, der er overdraget ved anvendelse af reglerne i § 35 G, vil der

skulle opgøres en gevinst eller tab, som hvis alle aktierne var afstået ved et almindeligt salg. Gevinst

og tabet opgøres efter reglerne i stk. 3, og der afdrages på saldoen efter stk. 4. Der henvises herom til

bemærkningerne til stk. 3 og 4.

Idet medarbejderejevirksomheden ikke længere eksisterer, og aktierne på beholdningsoversigten skal

anses for afstået, vil et uforfaldent beløb på saldoen bortfalde jf. stk. 9.

Det foreslås i

§ 35 I, stk. 9,

at et uforfaldent beløb på saldoen for overdragerskat bortfalder, når alle

aktierne på beholdningsoversigten er afstået, uanset at saldoen ikke er nedbragt til 0.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens efter den foreslåede § 35 I at indsætte en ny

§ 35 J.

Forslaget til § 35 J indeholder virkningen af dispositioner, der ikke er omfattet af § 35 I.

112

UDKAST

Det foreslås i

§ 35 J, stk. 1,

at er betingelsen i § 35 G, stk. 1, 2. pkt., for aktier, der indgår på behold-

ningsoversigten efter § 35 I, stk. 1, ikke er opfyldt i 5 år regnet fra overdragelsen, anses aktierne for

afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor betingelsen ikke længere er opfyldt. Vurderingen af

om betingelsen efter 1. pkt. er opfyldt, opgøres ved udgangen af hvert indkomstår i perioden på 5 år.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at det er en betingelse for anvendelsen af de foreslåede

regler, at overdragelsen til medarbejderejevirksomheden skal være aktier i et selskab, hvis virksom-

hed ikke i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse dvs. en såkaldt pengetank, på overdra-

gelsestidspunktet, og at det vedtægtsmæssige hovedformål skal være at eje virksomheden, samtidig

med at deltagerne i medarbejderejevirksomheden skal bestå af medarbejdere i deltagerselskabet.

Disse forudsætninger anses at briste, hvis virksomheden udvikler sig til en pengetank allerede inden

for en kortere periode fra overdragelsen, der foreslås fastsat til 5 år.

Efter forslaget vil aktierne skulle anses for afstået af medarbejderejevirksomheden, og der vil forfalde

et beløb til afdrag af saldoen for overdragerskatten. Afdraget opgøres efter reglerne i stk. 3 og 4. En

eventuel resterende skat vil bortfalde, og de pågældende aktier vil ikke længere være omfattet af

reglerne i beskatningsmodellen. Der vil ikke ske et bortfald af den skattemæssige behandling af den

oprindelige overdragelse af aktierne til medarbejderejevirksomheden og den oprindelige overdragelse

vil fortsat være skattefri for overdrageren.

Det foreslås i

§ 35 J, stk. 2,

at hvis betingelsen i erhvervsvirksomhedslovens § 19 m om et ejerskab

på mindst 25 pct. ikke er opfyldt ved udgangen af indkomståret af 2 på hinanden følgende indkomstår,

anses aktierne for afstået til handelsværdien i det første indkomstår, hvor betingelsen første gang ikke

var opfyldt. Hvis reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j, i øvrigt ikke er opfyldt, vil aktier

erhvervet ved en overdragelse omfattet af § 35 G, som fortsat indgår på beholdningsoversigten, anses

for afstået.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til erhvervsvirksomhedslovens § 19 m, hvorefter

medarbejderejevirksomheden efter overdragelsen skal eje mindst 25 pct. af aktiekapitalen i deltager-

selskabet. Forslaget indebærer, at hvis betingelsen om ejerandel ikke er opfyldt ved udgangen af et

indkomstår, har medarbejderejevirksomheden 2 år til at genoprette ejerandelen enten ved overdra-

gelse af aktier efter den foreslåede model, eller ved almindeligt køb af aktier i virksomheden. Hvis

betingelsen ikke er opfyldt, ved udgangen af det 2. indkomstår, vil aktierne skulle anses for afstået til

handelsværdien på det tidspunkt, hvor medarbejderejevirksomheden første gang ikke opfyldte betin-

gelsen.

Forslaget til stk. 2, 2. pkt. skal ses i sammenhæng med forslaget til erhvervsvirksomhedslovens kapi-

tel 5 c, hvori betingelserne til medarbejderejevirksomheden indgår. Hvis medarbejderejevirksomhe-

den ikke opfylder betingelserne i forslaget til i kapitel 5 c, vil aktierne i deltagerselskabet anses for

113

UDKAST

afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor betingelserne ikke længere var opfyldt. Hvis medar-

bejderejevirksomheden f.eks. ikke opfylder formålsbetingelsen i forslaget til erhvervsvirksomheds-

loven eller, hvis medarbejderejevirksomheden ikke opfylder betingelserne om deltagerkreds i forsla-

get m.v.

Der vil således forfalde et beløb til afdrag af saldoen for overdragerskatten, hvis kravet om 25 pct.

ejerskab ikke er opfyldt i to sammenhængende indkomstår, eller i det tilfælde, hvor de øvrige betin-

gelser til medarbejderejevirksomheden ikke er opfyldt. Afdraget opgøres efter reglerne i stk. 3 og 4.

En eventuel resterende skat vil bortfalde, og de pågældende aktier vil ikke længere være omfattet af

reglerne i beskatningsmodellen. Der vil ikke ske et bortfald af den skattemæssige behandling af den

oprindelige overdragelse af aktierne til medarbejderejevirksomheden. Der vil være tale om en regu-

lering af forfaldstidspunktet. Afdrag på og bortfald af overdragerskatten vil som udgangspunkt ikke

have betydning for skatteansættelsen for medarbejderejevirksomheden.

Hvis medarbejderejevirksomheden ikke opfylder betingelserne i erhvervsvirksomhedsloven, vil med-

arbejderejevirksomheden ikke længere opfylde betingelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2

j. Virksomheden vil i den forbindelse overgå til beskatning efter de hidtil gældende regler, som typisk

vil være selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Overgangsbeskatningen fra selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 2 j vil følge de hidtil gældende regler for indtræden og ophør af indkomstskattepligten jf.

selskabsskattelovens §§ 4-7 A.

Det foreslås i

§ 35 J, stk. 3,

at ved udlodninger og dispositioner, der ikke er omfattet af § 35 I, vedrø-

rende aktier på beholdningsoversigten, hvor udlodningerne eller dispositionerne vil kunne påvirke

aktiernes kursværdi i nedadgående retning, beregnes der skat heraf med skattesatsen i selskabsskat-

telovens § 17, stk. 1. Dette gælder både udlodninger til medarbejderejevirksomheden selv og andre

udlodninger og dispositioner, der må antages at være i medarbejderejevirksomhedens interesse. I den

beregnede skat gives der fradrag for anden skat, der er betalt af gevinsten, herunder skat betalt til

fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Overstiger den

beregnede skat den skat, der er betalt her til landet eller til udlandet, forfalder det overskydende beløb

til betaling. Saldoen for overdragerskatten nedskrives med beløbet, når det er betalt.

Forslaget indebærer, at der ved medarbejderejevirksomhedens modtagelse af andre udlodninger

(end aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A) og ved foretagelse af andre dispositioner under

visse betingelser kan blive tale om, at overdragerskatten helt eller delvist forfalder til betaling.

Der skal for det første være tale om udlodninger og dispositioner, der foretages vedrørende aktier, der

indgår på beholdningsoversigten. For det andet skal udlodningen eller dispositionen have en sådan

karakter, at den potentielt kan påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning. Det er ikke et krav,

at der kan påvises et faktisk kursfald.

114

UDKAST

Bestemmelsen omfatter udlodninger og dispositioner, der må antages at være foretaget i medarbejde-

rejevirksomhedens interesse. Udlodninger, der vil være omfattet, er f.eks. tildeling af aktier og teg-

ning af aktier til en lavere kurs end markedskursen.

Som andre eksempler kan nævnes tegning af aktier til overkurs, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1,

nr. 1, eftergivelse af gæld og ydelse af skattefri tilskud til et andet selskab ejet af medarbejderejevirk-

somheden. En forretningsmæssigt begrundet investering, der eventuelt viser sig at blive tabsgivende

for det overdragede selskab, vil ikke af den grund udløse forfald af overdragerskatten.

I den beregnede skat vil der skulle gives fradrag for anden skat, der er betalt af gevinsten, herunder

skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1, og

hvis den beregnede skat overstiger den skat, der er betalt her til landet eller til udlandet, forfalder det

overskydende beløb til betaling. Saldoen for overdragerskatten nedskrives med beløbet, når det er

betalt.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens efter den foreslåede § 35 J at indsætte en ny

§ 35 K.

Forslaget vil bl.a. indebære, at der vil skulle påhvile medarbejderejevirksomheden en pligt til at afgive

en række oplysninger om de erhvervede aktier der indgår på beholdningsoversigten, indtil skatten er

nedbragt til 0.

Det foreslås i

§ 35 K, stk. 1, 1.-3. pkt.,

at medarbejderejevirksomheden inden for den frist, der er

angivet i skattekontrollovens § 12, jf. § 13, skal indgive en ajourført beholdningsoversigt og saldo for

overdragerskatten for hvert indkomstår, hvor denne er positiv. Samtidig med indgivelsen heraf skal

der indgives oplysninger om de forhold, der medfører forfald af overdragerskatten efter §§ 35 I og 35

J. Udenlandske medarbejderejevirksomheder skal udover de i 1. og 2. pkt. anførte oplysninger sam-

tidig indgive oplysning om medarbejderejevirksomhedens adresse på indsendelsestidspunktet.

Ifølge skattekontrollovens § 12 skal juridiske personer bortset fra dødsboer omfattet af dødsboskat-

teloven give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i skattekontrollovens § 2 senest 6 måneder

efter indkomstårets udløb. Udløber indkomståret i perioden fra og med den 1. februar til og med den

31. marts, skal oplysningerne gives senest den 1. september samme år.

Ifølge skattekontrollovens § 13 anses oplysningerne for rettidigt givet, hvis den skattepligtige giver

Skatteforvaltningen oplysningerne senest den førstkommende hverdag kl. 9.00, hvis oplysningsfri-

sten i §§ 10-12 udløber dagen før eller på en lørdag, søndag eller helligdag. Den anførte fastlæggelse

af fristen for indgivelse af oplysninger vil således skulle finde anvendelse ved indsendelse af behold-

ningsoversigt og saldo for overdragerskatten.

115

UDKAST

Om de forhold, der medfører forfald af overdragerskatten, henvises der til bemærkningerne til forsla-

get til §§ 35 I og 35 J.

Det foreslås i

§ 35 K, stk. 1, 4. og 5. pkt.,

at indgives opgørelserne som nævnt i 1.-3. pkt. ikke rettidigt,

forfalder saldoen for overdragerskatten til betaling. Skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse

af fristen for indgivelse af opgørelserne.

Det foreslåede vil indebære, at manglende overholdelse af fristerne vil have som konsekvens, at over-

dragerskatten forfalder til betaling. Adgangen for Skatteforvaltningen til at se bort fra overskridelse

af fristen skal sikre, at Skatteforvaltningen i konkrete situationer vil kunne se bort fra overskridelse

af fristen, hvis omstændighederne taler herfor. Der vil kunne ses bort fra en fristoverskridelse, hvis

overskridelsen f.eks. skyldes sygdom eller andre undskyldelige omstændigheder, og materialet ind-

sendes uden unødig forsinkelse, efter at medarbejderejevirksomheden er blevet opmærksom på den

manglende indsendelse eller sygdommen er ophørt, så der kan indsendes oplysninger.

Det foreslås i

§ 35 K, stk. 2, 1. og 2. pkt.,

at hvis medarbejderejevirksomheden har hjemsted i et land,

der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i

skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse

af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger ved efterfølgende kontrol

af, at der ikke foreligger misbrug af reglerne, er anvendelse af §§ 35 G-35 J endvidere betinget af, at

der stilles betryggende sikkerhed for betalingen af overdragerskatten. Sikkerheden skal stå i passende

forhold til overdragerskatten og kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på

et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed.

Forslaget om sikkerhedsstillelse i stk. 2, 1. og 2. pkt., svarer til aktieavancebeskatningslovens § 35 F,

stk. 2, 1. og 2. pkt., og § 39, stk. 3, 1. og 2. pkt. Praksis herom vil således skulle finde anvendelse

efter de foreslåede regler.

Det foreslås i

§ 35 K, stk. 2, 3. pkt.,

at flytter medarbejderejevirksomheden efterfølgende hjemsted til

et land, der er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, frigives den stillede

sikkerhed efter anmodning.

Anvendelsen af de foreslåede regler om overdragelse af aktier til en medarbejderejevirksomhed er

betinget af, at medarbejderejevirksomheden er hjemmehørende her i landet, på Færøerne, i Grønland

eller i et land, der er medlem af EU eller EØS. De foreslåede regler i stk. 2, vil derfor alene have

betydning i relation til medarbejderejevirksomheder, der flytter hjemsted fra Liechtenstein, idet

Liechtenstein ikke er en del af det nævnte direktiv, og der i øvrigt ikke er indgået en aftale om ud-

veksling af oplysninger med Liechtenstein.

116

UDKAST

Det foreslås i

§ 35 K, stk. 3,

at flytter medarbejderejevirksomheden hjemsted til et land, der ikke er

omfattet af den i stk. 2, 1. pkt., nævnte overenskomst eller det deri nævnte direktiv, forfalder saldoen

for overdragerskat til betaling. Dette gælder dog ikke, hvis hjemstedet flyttes til et land, der er medlem

af EU eller EØS, men dog ikke omfattet af den i stk. 2, 1. pkt., nævnte overenskomst eller det deri

nævnte direktiv, og der stilles betryggende sikkerhed, jf. stk. 2, 2. pkt. Uanset 2. pkt. forfalder saldoen

for overdragerskat til betaling, når flytning af medarbejderejevirksomhedens hjemsted indebærer, at

betingelserne i § 35 G, stk. 4, ikke er opfyldt.

Det foreslåede vil have betydning for medarbejderejevirksomheder, der flytter hjemsted, således at

de ikke længere er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bi-

stand i skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010. Dette omfatter også flytning

af hjemsted til Liechtenstein, der ikke er omfattet af det anførte direktiv.

I relation til medarbejderejevirksomheder, der flytter hjemsted til Liechtenstein, forfalder saldoen for

overdragerskat ikke til betaling, hvis der stilles betryggende sikkerhed for betaling af overdragerskat-

ten, idet Liechtenstein ikke er en del af det nævnte direktiv, men er medlem af EØS.

Det fremgår af forslaget til § 35 G, stk. 4, at de foreslåede regler om beskatning ved overdragelse af

aktier til medarbejderejevirksomheder skal finde tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til

medarbejderejevirksomheder med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i et land, der er medlem af

EU eller EØS. Det er en betingelse, at det godtgøres, at medarbejderejevirksomheden efter det på-

gældende lands regler lever op til betingelserne i kapitel 5 c i erhvervsvirksomhedsloven. Derudover

skal medarbejderejevirksomheden over for Skatteforvaltningen forpligte sig til at betale overdrager-

skatten og til at afgive årlige oplysninger efter aktieavancebeskatningslovens § 35 K.

Forslaget til stk. 3, 3. pkt., har til formål at sikre, at medarbejderejevirksomheden ved flytning af

hjemsted ikke skal kunne undgå at opfylde de betingelser, der gælder i forbindelse med overdragelsen

af aktierne til medarbejderejevirksomheden. Forslaget har f.eks. den virkning, at saldoen for overdra-

gerskatten forfalder til betaling, hvis en hjemstedsflytning måtte indebære, at det ikke længere kan

godtgøres, at medarbejderejevirksomheden efter det pågældende lands regler bl.a. lever op til betin-

gelsen i kapitel 5 c i erhvervsvirksomhedsloven om ejerandel på mindst 25 pct. eller betingelsen om

at deltagerne i medarbejderejevirksomheden er ansatte i deltagerselskabet.

Til § 3

Til nr. 1.

117

UDKAST

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, skal udbytter af aktier m.v. medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Ligningslovens § 16 A, stk. 2, indeholder en opregning af beløb, der skal

henregnes til udbytte.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, anses alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktio-

nærer eller andelshavere som udbytte jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.

Det foreslås, at der i ligningslovens

§ 16 A, stk. 2 nr. 1,

ændres »eller andelshavere« til »andelshavere

eller deltagere i en medarbejderejevirksomhed«

Den foreslåede ændring indebærer, at alt hvad medarbejderejevirksomheden udlodder til deltagerne

vil skulle medregnes ved opgørelsen af deltagernes skattepligtige indkomst som udbytte.

Til § 4