ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Meget mere end forskning – Fra innovationskløft til konkurrenceløft rapport udarbejdet af POMUS, Deloitte m.fl. udgivet i juni 2025 som et dansk svar på EU’s Draghi- og Letta-rapporter

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 248
Offentligt

Meget mere end forskning

Juni 2025

Fra innovationskløft til konkurrenceløft

TStøttet

af Industriens Fond

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Meget mere end forskning – Fra innovationskløft til konkurrenceløft rapport udarbejdet af POMUS, Deloitte m.fl. udgivet i juni 2025 som et dansk svar på EU’s Draghi- og Letta-rapporter

Meget mere end forskning

| Foreword by Enrico Letta

Foreword by Enrico Letta

President of the Jacques Delors Institute & author of "Much More Than a Market"

In an era defined by rapid global shifts and increasingly complex challenges, the Danish report "Much More than

Science" offers a timely and invaluable contribution. It provides concrete recommendations and a clear roadmap to

address the innovation gaps that exist between foundational knowledge, vibrant industrial ecosystems, sustained

competitiveness, and enhanced security. While the discourse surrounding research, innovation, and economic

security often remains abstract, this report brings clarity by shedding light on our well-known "innovation gaps" and

identifies novel ways to address them.

The report thus resonates significantly with the central tenets of my "Much More Than a Market" report, particularly

its emphasis on introducing a Fifth Freedom to the Single Market's four fundamental freedoms: the free movement

of goods, services, people, and capital. This proposed Fifth Freedom, centered on research, innovation, knowledge,

and education, is crucial for enhancing the Single Market's capacity for innovation within the evolving global

landscape. The "Much More Than Science" report provides a timely and detailed articulation of how to foster a more

robust connection between science, innovation, technology, and security. It offers a clear pathway to support the

journey from curiosity-driven research to the successful creation and scaling of European companies in the global

market.

Furthermore, a significant contribution of this report lies in its emphasis on two crucial concepts: research and

innovation capacity, and diffusion capacity. These concepts, often overlooked, should become integral to political

discourse across Europe. Systematically monitoring research and innovation capacity and diffusion is essential for

each European country to strengthen the impact of its innovation efforts.

This analytical framework extends to the green transition. It has long been clear that embracing a circular economy

is not merely an environmental preference but an economic necessity for a sustainable future. Achieving this

fundamental shift from linear to circular models demands a profound increase in knowledge, intensified innovation,

and deeper cooperation. A robust and integrated market is indispensable as a springboard to global leadership in

this vital transformation.

Therefore, I find the core message of this report to be compelling: research and innovation must occupy the very top

of our political agenda. A bold, ambitious, and long-term strategy for research and innovation must inform all levels

of policymaking, industrial strategy, and economic governance

–

nationally and across the European Union. These

are not secondary considerations; they are the bedrock of our collective prosperity and security. Ultimately, this

endeavor is about much more than science; it is about how science, innovation, and technology can decisively boost

our industrial strength, foster prosperity, and safeguard our security.

Meget mere end forskning

| Organisationerne bag rapporten

Organisationerne bag rapporten

er en uafhængig handletank for forskning og innovation, der vil udvikle og styrke

sammenhængen mellem forskning, innovation, teknologi og sikkerhed. Et initiativ med det

lange lys og fokus på de næste 5-10-20 år, og hvad vi skal leve af. PÒMUS vil arbejde for at

løfte det politiske mod til at turde satse og fejle.

er verdens største revisions- og rådgivningsvirksomhed med næsten en halv million ansatte

og er repræsenteret i mere end 150 lande. Deloitte er leverandør af revisions- og

erklæringsopgaver, konsulentydelser, finansiel rådgivning, risikostyring og skatterådgivning.

Det er Deloitte Economics i Danmark, der som analysepartner for PÒMUS har stået for

udarbejdelsen af denne rapport og varetaget projektledelsen i tæt samarbejde med PÒMUS’

stifter.

Tak til bidragsyderne

En særlig tak rettes til de mange bidragsydere, som har engageret sig aktivt i arbejdet med rapporten. Gennem deres

indsigt, erfaringer og idéer har de ydet væsentlige bidrag, der har styrket rapportens indhold og perspektiv.

Styregruppe

David Dreyer Lassen, rektor, Københavns Universitet

Jeppe Kofod, tidl. udenrigsminister, MF og MEP

Natasha Friis Saxberg, CEO, IT-Branchen

Philipp Schröder, professor, Aarhus Universitet

Torben Möger Pedersen, bestyrelsesformand, CIP Fonden

Advisory Board

Allan von Mehren, chefanalytiker, Danske Bank

Anders Overvad, cheføkonom, IDA

Daria Krivonos, CEO, Instituttet for Fremtidsforskning

Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef, Dansk Metal

Lars Frølund, Deep Tech Investment-ekspert

Lasse H. Kjældgaard, CEO, Carlsbergfondet

Thomas Dalsgaard, partner, CIP Fonden

Tommy Ahlers, investor og iværksætter

Andre eksperter, der har bidraget til rapporten

Peer H. Kristensen, CEO, Security Tech Space

Lars Bo Larsen, CEO, Nationalt Forsvarsteknologisk Center

Maja Horst, dekan, Aarhus Universitet

Thomas Bjørnholm, professor og forskningsdirektør, Villum Fonden

Niels-Jakob Hansen, økonom, IMF

Tak til Industriens Fond for at støtte projektet.

Meget mere end forskning

| Meget mere end forskning

Indholdsfortegnelse

Meget mere end forskning ......................................................................................................................... 6

1.1.

1.2.

2.1.

Rapportens bidrag .......................................................................................................................... 6

Fra ”happy-go-lucky” til handling

.................................................................................................... 7

En verdensorden i opbrud ............................................................................................................... 9

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.1.4.

Mens udfordringerne vokser, opstår også nye muligheder for Danmark og EU ........................ 9

En ny definition af konkurrenceevne .................................................................................. 12

Rapportens konceptuelle ramme og metode ..................................................................... 13

Introduktion til rapportens hovedbegreber ......................................................................... 15

En verdensorden i opbrud ......................................................................................................................... 9

2.2. Forskning og innovation som fundament for Danmarks fremtidige konkurrenceevne, velstand og

sikkerhed ............................................................................................................................................... 17

Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed ............................. 20

3.1.

Det danske forsknings- og innovationslandskab ............................................................................. 20

3.1.1.

3.1.2.

3.1.3.

3.2.

3.2.1.

3.2.2.

3.3.

3.3.1.

3.3.2.

3.3.3.

3.3.4.

3.4.

3.4.1.

3.4.2.

3.4.3.

4.1.

4.2.

Offentlig-private investeringer i forskning følger nationale målsætninger ............................. 20

Danmark hjemtager en relativ stor del af EU-forskningsmidlerne ........................................ 26

Private fonde spiller en unik rolle i støtten til forskning og innovation i Danmark................... 27

Den danske forsknings- og innovationskapacitet ............................................................... 34

Den danske spredningskapacitet ...................................................................................... 37

Forskning og innovation kan forklare produktivitet og vækst ............................................... 40

Faldende produktivitetsafkast af forsknings- og innovationsinvesteringer............................ 43

Innovative lande er generelt lykkelige lande ....................................................................... 44

Øget usikkerhed kan være drivkraft for banebrydende, højteknologisk innovation ................ 45

Grundforskning har betydning for innovation og dual-use-løsninger .................................... 45

Forskning og innovation skal være udgangspunktet for nye industripolitikker ....................... 47

Argumentet for implementeringen af en ny form for industripolitikker er styrket ................... 47

Den samfundsmæssige værdi af dansk forskning og innovation ...................................................... 30

Koblingen til konkurrenceevne, sikkerhed og velstand .................................................................... 40

Industripolitik i en ny verdensorden ............................................................................................... 45

Fra innovationskløft til konkurrenceløft .................................................................................................... 50

Forskning og innovation bør igen være en politisk topprioritet.......................................................... 50

Kløfterne skal mindskes, hvis spredningskapaciteten skal øges ...................................................... 51

4.2.1.

4.2.2.

4.3.

4.3.1.

4.3.2.

4.3.3.

Der er ikke kun én innovationskløft, men flere .................................................................... 51

Særligt tre kløfter skal overvindes på vejen fra forskning til marked ..................................... 55

Danske afhængigheder til lande uden for EU ...................................................................... 59

Danske afhængigheder og relationer til EU ........................................................................ 60

Industrialisering på tværs af grænser ................................................................................ 62

Danmarks afhængigheder til andre lande skal kortlægges og adresseres ......................................... 59

Meget mere end forskning

| Meget mere end forskning

Realisering af potentialet ........................................................................................................................ 63

5.1.

Anbefalinger, konkurrencestjerne, roadmap og visioner for fremtidens innovationssystem ............... 63

5.1.1.

5.1.2.

5.2.

5.2.1.

5.2.2.

5.2.3.

5.2.4.

5.2.5.

5.2.6.

Konkurrencestjernen

–

et nyt monitoreringsværktøj ........................................................... 67

Roadmap og visioner for fremtidens innovationssystem ..................................................... 68

Strategi2040. Forskning, innovation, teknologi og sikkerhed. 5 anbefalinger ........................ 73

#6 Mere ”MIT” og styrk knudepunkter

................................................................................ 79

#7 Nytænk forskningsstøtten ............................................................................................ 82

#8 Styrk markedsdannelse og finansiering ......................................................................... 83

#9 Teknologisk og digital satsning ..................................................................................... 86

#10 Frem villighed til at satse og fejle ................................................................................ 87

Anbefalinger................................................................................................................................. 73

BAGGRUND

Dansk konkurrenceevne og sikkerhed under pres ..................................................................................... 91

6.1.

Danmark i krydspres: geopolitiske trusler, økonomisk usikkerhed og megatrends ............................ 91

6.1.1.

6.1.2.

6.1.3.

6.2.

6.2.1.

6.2.2.

Sikkerhedsspørgsmål er øverst på den politiske dagsorden ................................................ 91

Økonomisk sikkerhed er blevet en topprioritet i lyset af geopolitisk udvikling ....................... 94

Globale megatrends har også stor indvirkning på dansk økonomi ..................................... 101

Dansk økonomi står stærkt, men usikkerhed om verdensøkonomien truer ........................ 104

Danmarks styrkepositioner er sårbare ............................................................................. 108

Danmark står på et solidt fundament til at imødekomme fremtidige udfordringer ........................... 104

Kildeliste .............................................................................................................................................. 111

Meget mere end forskning

| Meget mere end forskning

1. Meget mere end forskning

Hvordan kan forskning og innovation udvikle Danmarks teknologiske og industrielle

kapacitet og styrke vores konkurrenceevne og sikkerhed i en ny, teknologidrevet

verdensorden?

Det er dette centrale spørgsmål, som PÒMUS og Deloitte besvarer i denne rapport.

Mario Draghi’s rapport om EU’s konkurrenceevne var en øjenåbner for europæiske ledere og har på mange måder

indvarslet et opgør med et Europa, der i årtier har sejlet under bekvemmelighedsflag i ly af den amerikanske

sikkerhedsparaply og en regelbaseret verdensorden.

Draghi-rapporten har, i kombination med den nye Trump-

administration, tydeliggjort behovet for politisk handling;

styrkelse af EU’s indre marked, forenkling og satsning på

forskning, innovation, teknologi og industripolitik, som nøglen til at fremme konkurrenceevne og sikkerhed.

Særligt den voksende ”innovationskløft” mellem EU,

Kina og

USA er bekymrende. Alene i 2021 var USA’s private

investeringer i forskning, udvikling og digitale teknologier ca. 2.000 mia.kr. større end i EU.

Parallelt har Kina gennem

en langsigtet og målrettet integration af forskning, innovation og industripolitik taget kvantespring inden for strategisk

vigtige teknologier som biotech, microchips, cleantech og kunstig intelligens (AI), og i marts lancerede landet en ny

venturekapitalfond med næsten 1.000 mia.kr. til langsigtede investeringer i banebrydende teknologier.

Den voksende afhængighed af AI og digitale teknologier udfordrer Europas økonomiske, politiske og militære

sikkerhed. Mere end 80% af Europas digitale infrastruktur og teknologi er importeret, og ca. 70% af de grundlæggende

AI-modeller er udviklet i USA.

En omfattende teknologisk oprustning er derfor afgørende, ikke kun for

konkurrenceevnen, men for at sikre Europas digitale suverænitet, sikkerhed og værdier; bl.a. ved at sikre, at de

voksende forsvarsbudgetter understøtter forskning og udvikling af dual-use og digitale teknologier.

Samtidig står vi i en opbrudstid, hvor geopolitisk rivalisering, militære trusler og globale megatrends som klimakrise

og den demografiske udvikling medfører samfundsomspændende udfordringer, der kalder på fremsynethed,

risikovillighed og løsninger, som balancerer her-og-nu-handling med langsigtede, missionsdrevne tiltag.

Trods det dystre bagtæppe står Danmark stærkt; økonomien er god, ledigheden lav, og der er overskud på de

offentlige finanser. Men som en lille, åben økonomi, hvor størstedelen af væksten kan tilskrives få store

virksomheder, og hvor vækstpotentialet i danske styrkepositioner i høj grad afhænger af globalt samarbejde og

samhandel, kan vi ikke forholde os afventende, hvis vi skal sikre, at dansk økonomi også i fremtiden er

konkurrencedygtig internationalt.

1.1.

Rapportens bidrag

Rapportens overordnede fokus er, hvordan vi kan få mere værdi og bedre resultater ud af vores forskning og

innovation. Et centralt spørgsmål er, hvordan vi bedst bygger videre på Danmarks fundament og styrker i

bestræbelserne på at fremtidssikre dansk konkurrenceevne og sikkerhed? Her er forskning og innovation et

afgørende instrument,

hvilket også fremhæves i EU’s Draghi-

og Letta-rapporter.

1,3

Rapporten adskiller sig fra

tidligere analyser ved at betragte Danmarks aktuelle situation gennem forskningens og innovationens prisme. Med

dette fokus identificerer rapporten nye muligheder, som er opstået i kølvandet på globale forandringer, og

analyserer, hvad der skal til for at realisere dem. Først og fremmest peger vi på behovet for at udvikle en langsigtet

strategisk ramme; en 2040-strategi, der sammentænker forskning, innovation, teknologi og sikkerhed. Målet er at

udløse det fulde potentiale af dansk forskning og innovation ved at koble det til iværksætteri, teknologi, AI og

industripolitik for at fremtidssikre vores samfundsmodel og styrke erhvervslivets rammer i mødet med en

uforudsigelig og mere teknologidrevet verdensorden.

Europa-Kommissionen, 2024a

Peressotti et al., 2025

Letta, 2024

Meget mere end forskning

| Meget mere end forskning

Danmark udfører forskning og innovation af høj kvalitet med frontforskning inden for en lang række områder.

4,5

Men

det er vores grundlæggende hypotese, at en mere strategisk og systemisk tilgang til forskning og innovation med en

tættere integration til andre politikområder, som fx teknologi og industripolitik, kan udvikle og styrke den danske

konkurrenceevne, velstand og sikkerhed. Det er samtidig fundamentet for, at Danmark forbliver et af verdens mest

velstående, velfungerende, inklusive og bæredygtige samfund og fortsat kan tiltrække talent og kapital.

Danmark har potentialet til at blive en førende forsknings- og industrination. Men det kræver et tættere europæisk

samarbejde med et dynamisk indre marked, fælles industripolitik og et mere missionsdrevet og risikovilligt

innovationssystem, der kan bidrage til at styrke vores position i den geopolitiske teknologikamp og mødet med

klimakrise og andre megatrends.

Med afsæt i Draghi-rapportens

fokus på ”innovationskløften” som en barriere for øget konkurrenceevne og

sikkerhed, bidrager denne rapport med en konkretisering af, hvad den danske

“innovationskløft” reelt består af.

Gennem introduktion af InnoScope-modellen nedbrydes

”kløften”

i en række delkløfter langs den forskningsdrevne

vej til innovation og kommercialisering.

Et væsentligt bidrag i rapporten er kortlægningen af Danmarks forsknings- og innovationskapacitet samt evnen til at

sprede og absorbere ny viden i samfundet. Kortlægningen giver et billede af, hvor kapaciteterne er stærkest, og hvor

der eksisterer barrierer og muligheder for øget værdiskabelse. Denne indsigt danner grundlag for rapportens

anbefalinger til, hvordan forsknings- og innovationssystemet kan styrkes og bringes bedre i spil til gavn for dansk

konkurrenceevne, velstand og sikkerhed.

Det handler ikke kun om at investere mere, men om at investere klogere og mere systemisk. Vi skal gentænke vores

tilgang til innovation, så markedet får bedre betingelser for at omsætte forskning til værdi. Det kræver stærkere

brobygning og incitamentsstrukturer på tværs af forskningens værdikæde for at fremme og accelerere banebrydende

innovation og kommercialisering. Målet er at øge muligheden for, at fremragende forskning og idéer omsættes til

fremragende løsninger og forretning. Det kræver en nytænkning af eksisterende kultur, strukturer og risikovillighed.

Med denne rapport ønsker vi at bidrage til at accelerere denne udvikling ved at give beslutningstagere i politik,

erhvervsliv og forskningsverdenen et samlet overblik over potentialet i en forsknings- og innovationsdrevet tilgang til

strategi- og politikudvikling og ved at vise, hvordan Danmark kan positionere sig i den nye teknologidrevne

verdensorden med afsæt i egne styrker og demokratiske værdier.

For at inspirere til handling præsenterer vi to scenarier for fremtidens innovationssystemer i henholdsvis 2030 og

2040. Det er ambitiøse visioner, og deres realisering kræver en målrettet og vedvarende indsats. Derfor har vi udviklet

en ny, fremadskuende konkurrenceevne-tracker,

baseret på EU’s "Konkurrenceevnekompas",

til løbende at vurdere

status for at kunne tilpasse indsatsen.

Vores håb er, at rapporten kan bidrage til nytænkning, risikovillighed og handlekraft ved at komme med konkrete bud

på, hvordan vi kan få mere værdi ud af vores forskning og innovation til at tackle og navigere fremtidens trusler og

muligheder.

I den forstand er rapporten mere end blot en analyse med anbefalinger; det er en opfordring til politisk handling.

Handling, der bygger på en langt mere strategisk sammentænkning af forskning, innovation, teknologi og sikkerhed

for at udvikle vores samfundsmodel og sikre vores strategiske autonomi, resiliens og værdier.

1.2.

Fra

”happy-go-lucky”

til handling

Tiden er ikke til hurtige fix og kortsigtet tænkning, men til strategisk handling og rettidig omhu. Hvis vi skal styrke og

accelerere vejen fra forskning og innovation til marked og kommercialisering er der behov for en langsigtet strategi

afstemt med EU, der sammentænker forskning, innovation, teknologi og sikkerhed - vi kalder den Strategi2040.

Strategi2040 består af følgende 10 hovedanbefalinger, der underbygges og udfoldes i rapporten.

Patent- og Varemærkestyrelsen, 2024

Europa-Kommissionen, 2024b

Meget mere end forskning

| Meget mere end forskning

Innovationstrepart mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet og

Forsvarsministeriet:

Opret et strategisk partnerskab, der koordinerer implementeringen af

Strategi2040 med fokus på forskning og udvikling, test og kommercialisering af dual-use-løsninger,

forsvars- og digital teknologi.

Langsigtet F&I-strategi med kobling til iværksætteri, teknologi, produktion og industripolitik:

Lav en forsknings- og innovationsstrategi, der integrerer og accelererer udbredelsen af innovation,

teknologi og industrielt knowhow, særligt gennem missionsdrevet innovation og industripolitik

–

afstemt med EU.

Styrk videnskaben i politikudvikling og strategisk fremsyn:

Opret et videnskabsråd og/eller chief

scientific advisor, der sikrer efterspørgselsdrevet videnskabsrådgivning og strategisk fremsyn til at

håndtere geopolitisk usikkerhed, klimakrise og banebrydende teknologier.

Mere ”MIT” og styrk knudepunkter:

Skab et sammenhængende universitetslandskab med bedre

mobilitet og interdisciplinære muligheder, fx i Greater Copenhagen.

Nytænk forskningsstøtten:

Forskningsreserven: Prioriter fundamentet

(basismidler/grundforskning) og flagskibe (styrkepositioner) med mulighed for femårige satsninger.

Styrk markedsdannelse og finansiering:

Indfør et F&U-mål på 2,5% for forsvarsudgifter og

pensionsmidler, og udnyt offentlige indkøb i en samlet indsats til investering i startups, scale-ups

og højteknologiske satsninger.

Teknologisk og digital satsning:

Positioner Danmark som den førende aktør inden for

digitalisering, deeptech og AI i EU, bl.a. ved at udnytte historiske data og teknologisk kapacitet.

Frem villighed til at satse og fejle:

Gør risikovillighed og iterativ læring til en konkurrencefordel

gennem stærke incitamenter og DARPA-kultur.

Nationalt barometer til måling af F&I-kapacitet og spredningskapacitet:

Lav et nationalt

barometer og indfør årlig måling af dansk forsknings- og innovationskapacitet og

spredningskapacitet via en central analyseenhed, der kvantificerer økonomiske, sociale og

miljømæssige resultater, for at styrke bæredygtig politikudvikling.

Metascience initiativ til nytænkning af F&I-systemet og teknologiudvikling:

Foretag en

fokuseret metascience-indsats til analyse af organisering og incitamentsstrukturer for forskning,

innovation og teknologiudvikling for at fremme gennembrud, løsninger og kommercialisering.

Vi ønsker dig rigtig god læsning.

Majbritt Skov, Partner og cheføkonom

Deloitte Economics

Kaare Nielsen, stifter

PÒMUS

Meget mere end forskning

| En verdensorden i opbrud

2. En verdensorden i opbrud

Danmark

–

og resten af Europa

–

befinder sig i en opbrudstid, hvor militære trusler,

geopolitisk rivalisering og globale megatrends medfører samfundsomspændende

udfordringer, som samtidig skaber nye muligheder for Danmark. Det fordrer en ny

2040-strategi med fokus på udvikling af dansk forskning, innovation, teknologi og

sikkerhed samt opretholdelse af demokratiske værdier.

En 2040-strategi skal bygge på en ny forståelse af, hvad der gør Danmark konkurrencedygtig. En moderne definition,

der ikke alene bygger på traditionelle økonomiske parametre, men som inkluderer centrale aspekter som sikkerhed,

teknologisk suverænitet og samfundsresiliens. Dette indledende kapitel danner grundlaget for resten af rapporten

ved at underbygge dette argument.

2.1.

2.1.1.

En verdensorden i opbrud

Mens udfordringerne vokser, opstår også nye muligheder for Danmark og EU

Begyndelsen på en mulig ny verdensorden skaber grundlæggende forskydninger i

internationale alliancer, økonomiske afhængigheder og globale magtstrukturer. Hvor visse

lande møder øget usikkerhed, åbner situationen samtidig for nye muligheder, bl.a. i EU og

herunder særligt i små, agile medlemslande som Danmark, Holland og Estland.

De europæiske ledere har reageret på krigen i Ukraine ved at udvise handlekraft og

accelerere beslutninger, der skal realisere ambitionerne inden for strategisk autonomi,

fælles sikkerhed, energiuafhængighed og kritiske forsyningskæder. Draghi- og Letta-

rapporterne er nogle af de mest tydelige eksempler på, hvilken fremtid man ønsker for EU,

og hvordan medlemslandene skal samarbejde for at nå derhen.

6,7

Dette skaber en platform

for en ny type europæisk vækst og innovation, forankret i grøn teknologi, digital suverænitet

og robust infrastruktur, og med et tydeligt forsvars- og sikkerhedsmæssigt sigte.

Eksperter peger på, at udviklingen for et land som Danmark skaber strategiske muligheder

på flere fronter. Med styrkepositioner inden for grøn energi, digitalisering og

sikkerhedspolitisk troværdighed kan Danmark bidrage aktivt til og samtidig drage fordel af

udviklingen i EU. Danmarks evne til at tænke helhedsorienteret, handle hurtigt og levere

konkrete løsninger gør landet til en oplagt partner i udformningen af fremtidens europæiske

samarbejde.

Afsæt for ny type

europæisk vækst og

innovation

Behov for en

samlende strategi,

der kan omsætte de

nye muligheder for

Danmark

Hvis Danmark skal udnytte det nye strategiske udgangspunkt fuldt ud, vil det kræve en ny

målrettet, national indsats, hvor forskning, innovation, teknologi og sikkerhed

sammentænkes i en fælles strategisk ramme. Som rapporten vil fremhæve, har Danmark

stærke værdier, solide institutioner og et højt vidensniveau, men disse kapaciteter bør

nytænkes og sættes i spil på nye måder i lyset af den fremvoksende verdensorden, hvis

potentialet skal realiseres fuldt ud. I en sådan proces vil videnproduktion og politiske

beslutningsprocesser i langt højere grad skulle kobles for at fremme mere konsekvent

videnskabsbaseret politikudvikling. Det vil forudsætte en styrket tværministeriel

koordinering

–

særligt mellem nøgleområder som uddannelse, forskning, erhverv og

sikkerhed. Hvis Danmark skal sikre en langsigtet effekt, vil det også kræve en systematisk

og strategisk anvendelse af datadrevne effektanalyser af en sådan ny strategi.

Europa-Kommissionen, 2024a

Letta, 2024

Meget mere end forskning

| En verdensorden i opbrud

Fra amerikansk

dominans til

europæisk ansvar

EU udpeges i medier verden over som en mulig ny global garant for orden og demokrati, i

takt med at USA’s rolle som ledende garant for det internationale system svækkes. Det

europæiske samarbejde bliver i stigende grad opfattet som den nye kerne for orden,

stabilitet og forankrede demokratiske værdier i kontrast til stormagter, der udfordrer de

internationale spilleregler. EU positionerer sig allerede som en værdibåret magtfaktor, fx i

de nuværende bestræbelser på at understrege den europæiske forskningsfrihed over for

amerikanske forskere. Dette skaber også muligheder for Danmark, der kan medvirke til at

drive udviklingen af et mere selvstændigt og handlekraftigt EU. Danmark har i de seneste år

vist, hvordan det trods sin størrelse både har kapaciteten og legitimiteten til at påvirke,

hvordan EU håndterer globale kriser og bygger en ny geopolitisk orden.

I takt med at USA i stigende grad vender sig indad med et politisk fokus på at beskytte egne

industrier og indskrænke den akademiske frihed

–

særligt inden for områder som klima og

diversitet

–

opstår der en strategisk mulighed for Danmark og EU. Netop i en tid, hvor

videnskabelig frihed, demokratiske værdier og internationale forskningsmiljøer er under

pres flere steder i verden, kan Danmark og Europa tilbyde det, som mange af verdens

førende forskningstalenter søger: et åbent, frit og værdibåret forskningslandskab.

8,9

Det er

i dette lys, at EU i maj 2025 har lanceret Choose-Europe-initiativet og afsat 500 mio. euro

til at styrke Europas evne til at tiltrække og fastholde internationale topforskere. Danmark

kan

–

med sine stærke forskningsinstitutioner, progressive erhvervssektor og tætte kobling

mellem viden og værdiskabelse

–

blive et naturligt epicenter for denne satsning.

Samtidig kan den amerikanske udvikling åbne for, at danske kapitalfonde i stigende grad vil

rette blikket mod europæiske forskningsprojekter som langsigtede investeringer i både

samfundsnytte og international positionering. Dermed står Danmark og EU ikke kun over

for en talentmulighed, men en løftestang til fremtidig konkurrenceevne, innovation og

velstand.

Danmark og EU står

med en unik mulighed

for at tiltrække

globalt

forskningstalent

Store forsvars-

investeringer er en

mulighed for at

revitalisere forsvars-

sektoren og fremme

innovation, bl.a.

gennem dual-use-

løsninger

Krigen i Ukraine, tvivl om USA’s position i forhold til NATO og et generelt usikkert geopolitisk

klima har ført til en oprustning i Danmark og de fleste andre vestlige lande i et omfang, der

sætter et markant aftryk på de offentlige finanser. De europæiske allierede og Canada

investerede 19,4% mere i Forsvaret i 2024 end året før.

Nye tal viser desuden, at mere end

100 lande på verdensplan har oprustet, og at udgifterne til militær i disse lande samlet set

er vokset med 9,4%, svarende til ca. 18 mia.kr. i 2024.

Mens Ruslands militære udgifter

fra 2023-2024 er steget med 38%, har også lande som Sverige (+34%), Polen (+31%) og

Tyskland (+28%) øget udgifterne markant.

I Danmark er stigningen opgjort til 20%, hvilket er udtryk for en omfattende udbygning af

Forsvaret. Den økonomiske ramme under forsvarsforliget 2024-2033 udgør 195 mia.kr., og

i februar 2025 blev der yderligt afsat 120 mia.kr. til en Accelerationsfond og afledte

merudgifter frem mod 2033.

Den danske regering og eksperter forventer dog, at udgifterne

til militær og sikkerhed vil stige yderligere,

bl.a. for at kunne leve op til NATO’s nye

styrkemål, men beløbet er ukendt. Den danske statsminister har erklæret sig parat til at øge

forsvarsudgifterne med op mod 5% af BNP, og i slutningen af maj 2025 udtalte NATO’s

generalsekretær Mark Rutte, at han forventede enighed om forsvarsmål på 5%.

14,15

Den øgede finansiering skaber muligheder for private forsvarsvirksomheder til at udvikle

deres kompetencer inden for modulopbygget skibsfart, rum- og kvanteteknologier, droner,

Nature, 2025

Fundats, 2025

Reuters, 2025a

NATO, 2025a

Sipri, 2025

Forsvarsministeriet, 2025

Reuters, 2025b

Børsen, 2025a

Meget mere end forskning

| En verdensorden i opbrud

radar- og autonome systemer

–

områder, der er i overensstemmelse med militære

prioriteter. Privatsektorens deltagelse gennem direkte partnerskaber og indkøbskontrakter

kan også fremme innovation gennem udviklingen af skræddersyede militærløsninger og

samtidig styrke eksportmulighederne til andre lande.

Denne udvikling udgør en unik mulighed for at formulere og afprøve fremtidens

industripolitikker og skabe dual-use-teknologier i et økosystem med europæiske aktører,

som i fællesskab kan imødekomme Danmarks nuværende forsvarsmæssige mangler.

Mens strategisk autonomi bør være et fokuspunkt for kommende investeringer, bør det

anskues holistisk på tværs af værdikæder, færdigheder og resulterende komparative

fordele, og ikke udelukkende fra et produktionsmæssigt synspunkt. Forsknings- og

innovationsdrevne industripolitikker kan bl.a. være det udgangspunkt, der muliggør denne

helhedsorienterede tilgang til strategisk autonomi.

Der er afsat en

økonomiske ramme

til løft af Forsvaret på

315 mia.kr. frem mod

2033

Figur 1: Afsat økonomisk ramme til løft af Forsvaret (mia.kr.), 2024-2033

2024

2025

2028

2026

2027

2029

2030

2031

2032

2033

Forsvarsforliget

Kilde: Forsvarsministeriet, 2024

Reserve til afledte varige merudgifter

Accelerationsfonden

Klima- og

forsvarsinvesteringer

bør sammentænkes

for at sikre

bæredygtig

innovation

Danmarks klimamål kræver betydelige investeringer i klimaforebyggelse og

tilpasningsforanstaltninger. Som vist i Figur 2 forventes opnåelse af klimaneutralitet i

Danmark alene frem mod 2050 at ville kræve kumulative investeringer på 200 mia. euro.

Allerede nu sker en massiv omlægning til klimavenlige investeringer, hvor tidligere

investeringer i grøn teknologi er firdoblet mellem 2019 og 2023.

De kommende

investeringer forventes at blive kanaliseret på tværs af områder som transport,

opvarmning, energisystemer og bredere dekarbonisering i både offentlige og private

sektorer.

Denne udvikling skaber ikke blot et grønt momentum; den åbner også en strategisk

mulighed: at sammenkoble klima- og forsvarsinvesteringer. Ligesom forsvars- og

sikkerhedspolitiske prioriteringer skal styrke resiliens og teknologisk autonomi, bør

klimainvesteringer understøttes af samme strategiske tænkning. Ved at integrere

klimaindsatsen med et innovations- og forsvarsfokus kan det bedre sikres, at de

teknologier og løsninger, der udvikles, ikke kun er grønne, men også bæredygtige i et

sikkerhedspolitisk og økonomisk perspektiv.

Det vil kræve en forsknings- og innovationscentreret tilgang, hvor investeringer kanaliseres

til skalerbare løsninger, industrielt samarbejde og udvikling af fremtidige kompetencer.

Dermed kan Danmark bygge videre på sin styrkeposition inden for grøn teknologi og

samtidig styrke sin langsigtede modstandsdygtighed og konkurrenceevne samt sit

teknologiske lederskab.

BCG, 2022

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), 2024

Verdensbanken, 2025

Meget mere end forskning

| En verdensorden i opbrud

Der forventes at

skulle investeres

yderligere 202 mia.

euro frem mod 2050,

hvis Danmark skal nå

i mål med klima-

neutralitet

Figur 2: Store danske investeringer (mia. euro) er nødvendige for sikre, at Danmark kommer i

mål med at reducere sit klimaaftryk

Kilde: BCG, 2022

2.1.2.

En ny definition af konkurrenceevne

Den spirende nye verdensorden betyder, at det ikke længere er tilstrækkeligt at betragte

konkurrenceevne isoleret, men at se konkurrenceevne og sikkerhed som integrerede

strategiske mål. Fremtidens stærke samfund er dem, som formår at forene økonomisk

styrke med sikkerhedsmæssig robusthed i en samlet strategisk indsats, der kobler

afgørende aspekter for fremtidens konkurrenceevne, såsom forskning, innovation,

teknologi og industriel kapacitet.

Rapporten definerer på den baggrund konkurrenceevne som evnen til at opretholde

velstand, resiliens og strategisk autonomi, mens sikkerhed skal forstås som evnen til at

beskytte nationale interesser, herunder økonomisk sikkerhed og teknologi samt territoriale

interesserer og sikkerhed relateret til samfund og miljø som energi og forsyning. I forhold til

sikkerhed skal det understreges, at rapporten hovedsageligt behandler den økonomiske

sikkerhed.

Denne redefinering af konkurrenceevne er i tråd med Draghi-rapporten, men her udvides

rammen betydeligt ved at inkludere flere økonomiske og sikkerhedspolitiske perspektiver,

samtidig med at udgangspunktet for rapporten er Danmark.

Konkurrenceevne og

sikkerhed i den nye

verdensorden

Meget mere end forskning

| En verdensorden i opbrud

En ny definition:

Konkurrenceevne og

sikkerhed som

integrerede

strategiske mål

Figur 3: Definition af konkurrenceevne og sikkerhed

t st rkt re t dens

onkurren ee ne

e st nd

Finansiel, socialt og miljømæssigt

Kan modstå, tilpasse sig og komme

sig over chok og stress hvad enten

de er nansielle, miljømæssige,

sociale eller politiske samtidig med

at stabilitet og fremskridt bevares

Et ansvarligt afhængighedsniveau.

kkerhed

M t r

ors r

Militær sikkerhed og territorialt forsvar

mod eksterne og interne trusler

såsom krig, terrorisme og væbnet

kon ikt

es ens

kono

tekno og

konomisk stabilitet,

ressourceadgang, energisikkerhed,

teknologisk infrastruktur og

cybersikkerhed

Politisk stabilitet, klima, sociale

forhold, miljøtrusler, migration og

kulturel identitet

tr teg sk

Kan håndtere vitale trusler national

sikkerhed, fødevarer, energi,

utono

sundhed relativt selvstændigt

Kilde: Deloitte

und

2.1.3.

Rapportens konceptuelle ramme og metode

Rapporten er, så vidt vides, den første af sin art i EU, som omsætter Draghi- og Letta-

rapporternes indsigter til en national kontekst. Den positionerer sig i det nye og højaktuelle

samspil mellem forskning og innovation, teknologisk-industriel kapacitet og sikkerhed,

som illustreret i Figur 4. Det skal understreges, at rapporten primært fokuserer på den

innovation, som udspringer af Danmarks forskningsmæssige styrkepositioner i regi af

universiteter, forskningsinstitutioner og det private erhvervslivs forsknings -og

udviklingsafdelinger. Mens forskningsdrevet innovation har spillet en afgørende rolle for

udviklingen af virksomheder som Novo Nordisk og Carlsberg, er der også eksempler på

succesfulde virksomheder som CIP og Pandora, der har opnået global gennemslagskraft

uden en direkte kobling til forskningsmiljøerne. Denne form for markedsdrevet innovation

og kommercialisering har ligeledes stor betydning for dansk konkurrenceevne og

illustrerer, hvordan innovationskraft bygger på en bred vifte af styrker og tværfaglige

kompetencer lige fra STEM-fagene

og humaniora til entreprenørskab.

Rapporten omsætter

Draghi- og Letta-

rapporternes

indsigter til en dansk

kontekst

STEM står for Science, Technology, Engineering og Mathematics

Meget mere end forskning

| En verdensorden i opbrud

Figur 4: Rapportens konceptuelle ramme

Rapporten

positionerer sig i det

nye og højaktuelle

samspil mellem

forskning og

innovation,

teknologisk-industriel

kapacitet og

Teknologisk -

industriel

sikkerhed

kapacitet

Rapportens

konceptuelle

ramme

Forskning &

innovation

Sikkerhed

Kilde: Deloitte

Rapporten er baseret

på en syntese af

eksisterende viden

Rapporten tager afsæt i et dokumentstudie, der har kvalificeret en række hypoteser om,

hvordan forsknings- og innovationsdrevet politik kan styrke Danmarks konkurrenceevne og

sikkerhed.

Analyserne i rapporten er herefter baseret på offentligt tilgængelige data og

viden, herunder forskningsartikler, konsulentrapporter og journalistisk materiale, af

relevans for rapportens problemformulering. Rapportens genstandsfelt er højaktuelt,

hvorfor fx avisartikler og pressemeddelelser også indgår i det samlede kildemateriale.

Gennem en syntese af eksisterende viden beskriver rapporten dermed den nuværende

situation og underbygger argumenterne for forandring. Den nye viden, som rapporten

tilfører til debatten, er en beskrivelse af et nyt innovationssystem og anbefalinger til,

hvordan dette kan realiseres. Desuden introducerer rapporten en bredere definition af

konkurrenceevne og et konkret redskab til, hvordan dette udvidede konkurrencebegreb kan

måles og monitoreres.

Rapportens konklusioner og anbefalinger er kvalificeret på baggrund af interviews,

workshops og drøftelser med rapportens styregruppe, advisory board samt udvalgte

videnspersoner, betegnet som eksperter i rapporten.

Dette spørgsmål udgør rapportens problemformulering

Meget mere end forskning

| En verdensorden i opbrud

2.1.4.

Introduktion til rapportens hovedbegreber

InnoScope-modellen

Danmarks konkurrenceevne afhænger af landets kapacitet til at opbygge viden og til at omsætte viden til

samfundsnyttig brug; kommercielt eller ikke-kommercielt. InnoScope-modellen visualiserer i en simplificeret

form, hvordan denne proces udspiller sig i Danmark i dag. Det starter med opbygning af viden i samfundet via

grunduddannelser frem til introduktionen af nye produkter, serviceydelser og processer i erhvervslivet eller i

den offentlige sektor og civilsamfund. Rapporten fokuserer udelukkende på den kommercielle del.

I denne vej fra viden til konkret værdiskabelse er det bredt anerkendt, at viden går tabt, hvilket betyder, at

Danmark ikke opnår det fulde potentiale af den tilgængelige forskning og innovation samt de ressourcer, der er

lagt i at skabe den. Disse hindringer

–

eller kløfter

–

illustreres i modellen med pilene. Mindskes kløfterne, vil

udbyttet af dansk forskning og innovation stige. De systemiske komponenter (Figur 5), som medvirker til at

skabe de respektive kløfter, bør derfor adresseres effektivt for at maksimere værdien af dansk forskning og

innovation. De fem komponenter relaterer sig i forskellig grad til den enkelte kløft. Dvs. at en eller flere faktorer

kan forklare, at der er en kløft.

I rapporten udforskes særligt de tre største kløfter med henblik på at give en række anbefalinger til, hvad danske

politikere og beslutningstagere kan gøre for at mindske dem

–

og dermed styrke dansk konkurrenceevne og

sikkerhed.

Figur 5: InnoScope-modellen; rapportens grundlæggende billede af situationen i dag

Ikke ko

orskn ngs kt

rundudd nne ser

Fra folkeskole til

videregående

uddannelse

er e t

ivil

teter

rundforskning, anvendt forskning og

eksperimentel udvikling

um samf erhverv

Natur og

sundhedsvidenskab

Sundhed og biovidenskab

Inno

t on

O entlig

Produkt

Service

Proces

ser ng

Store

virksomheder

Små og mellemstore virksomheder

Entreprenører

Startups

Scale ups

d k ngsk

I p

ten

Inno

t onsk

ten

Udenlandsk arbejdskraft og kapital

p on k

ten

ternes

u ge ko potenter

nk p t

o ern n e

Incitamentsstrukturer

edelse

Politiske virkemidler

Kapital nansiering

O entlige subsidier og støtteprogrammer

ælds nansiering

Private fonde og anden nansiering

In r struktur

Fysiske ressourcer

Digitale ressourcer

Understøttende ressourcer

u tur

Innovationskultur

Mindset

Adfærd

Talent

Kommunikation

Kilde: Deloitte

Meget mere end forskning

| En verdensorden i opbrud

Forsknings- og innovationskapacitet og spredningskapacitet

En metode til at opgøre den samlede værdi af forskning og innovation kaldes i denne rapport for

forsknings- og

innovationskapacitet.

Når viden spredes og absorberes bredt i samfundet, anvender rapporten

spredningskapacitet

til at beskrive, hvordan Danmark klarer sig. Hvis landet ikke får et udbytte af sin forskning

og innovation, der modsvarer spredningen, vil Danmark have et underskud i sin spredningskapacitet.

Begge typer kapaciteter er tæt forbundet til kløfterne i dansk forskning og innovation, idet opgørelsen af dem er

et samlet udtryk for kløfternes omfang. Jo større kløfter, jo lavere kapaciteter. Kløfterne kan derfor ses som et

udtryk for de underliggende systemiske udfordringer, der hindrer højere spredningskapacitet. Disse

underliggende udfordringer er integrerede og selvforstærkende, og evnen til at sprede og absorbere viden beror

på samspillet.

En optimeret spredningskapacitet gennem en mindskelse af kløfterne vil styrke og fremtidssikre den danske

konkurrenceevne, hvilket i rapporten beskrives med særligt fokus på bl.a. dual-use-tilgangen og regionalt

samarbejde med især EU. Dette kan lykkes ved bl.a. igen at gøre forskning og innovation til en politisk

topprioritet samt via nye industripolitiske tiltag, der tager udgangspunkt i danske forsknings- og

innovationsstyrker og landets sikkerhedsmæssige behov.

Industripolitiske tiltag og missionsdrevet industripolitik

Rapporten anvender en

moderne forståelse af begrebet ”industripolitiske tiltag” som reference til politiske

strategier og initiativer, der fremmer konkurrenceevne, strategisk autonomi, erhvervslivets

modstandsdygtighed samt den grønne og digitale omstilling.

Tiltagene kan omfatte alt fra regulering og

statsstøtte til investeringer i forskning, innovation og infrastruktur, men handler ikke kun om at styrke

eksisterende industrier, men også om at skabe nye markeder og teknologier, der kan sikre langsigtet vækst og

bæredygtighed.

Missionsdrevet industripolitik beskriver, hvordan en ny og moderne tilgang kan skabe rammerne for udviklingen

af danske styrkepositioner baseret på en langsigtet forsknings- og innovationsstrategi. Hermed forstås, at

forskning og innovation integreres i industripolitiske tiltag. Disse tiltag skal etablere de mest gunstige

erhvervsmæssige betingelser for at maksimere værdiskabelsen af dansk forskning og innovation og skabe

synergier mellem forskning, innovation, teknologi og erhvervsliv.

Det Europæiske Råd, 2024

Meget mere end forskning

| En verdensorden i opbrud

Definitioner af forskning og innovation

Definitionerne af forskning og innovation anvendt i denne rapport følger retningslinjerne fra Uddannelses- og

Forskningsministeriet, baseret på OE D’s Frascati-manual

fra 2015.

Dog anvender OE D begrebet “forskning

og udvikling”, som i denne rapport blot vil blive betegnet “forskning”.

Grundforskning dækker over

eksperimenterende eller teoretisk arbejde foretaget med det primære formål at opnå ny viden om fænomeners

underliggende fundament og observerbare kendsgerninger uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt

forskning er originale undersøgelser foretaget med henblik på opnåelsen af ny viden rettet mod et bestemt

praktisk mål. Eksperimentel udvikling er systematisk arbejde, der er baseret på viden opnået gennem forskning

og praktisk erfaring, og som resulterer i ny viden, der er rettet mod at producere nye produkter eller forbedre

eksisterende produkter eller processer. Grundforskning, anvendt forskning og eksperimentel udvikling

benævnes i rapporten samlet som ”forskningsaktiviteter”.

Når forskningsaktiviteter omsættes til nye produkter, serviceydelser eller processer, opstår innovationsfasen.

Innovation defineres som et nyt eller forbedret produkt eller proces, hvilket vil sige, at de skal adskille sig

væsentligt fra tidligere produkter og processer. Derudover skal produktet eller processen være blevet gjort

tilgængelig for potentielle brugere (produktinnovation) eller være taget i anvendelse af enheden

(procesinnovation). Disse innovationsaktiviteter kan forekomme i alle sektorer af samfundet.

2.2.

Forskning og innovation som fundament for Danmarks fremtidige

konkurrenceevne, velstand og sikkerhed

Det handler om

meget mere end forskning.

Det handler om, hvordan forskning kan drive

banebrydende innovation, ny teknologi og industriel kapacitet til at styrke Danmarks

fremtidige konkurrenceevne, velstand og sikkerhed.

Rapportens ti anbefalinger sigter mod at realisere dette potentiale. De udfordrer

eksisterende strukturer og dogmer og udgør et bud på, hvad der skal til, for at Danmark kan

indtage en global førerposition inden for forskning, innovation og teknologi. Alle

anbefalinger knytter sig til hovedanbefalingen om udvikling af en Strategi2040, der skal

integrere forskning, innovation, teknologi og sikkerhed.

Fem af anbefalingerne er tværgående og skal sikre en vedvarende og effektiv

implementering af strategien. De øvrige fem anbefalinger vedrører systemiske

komponenter, der driver processerne i innovationssystemet, og som i rapporten er anvendt

særligt med henblik på at identificere kløfterne i det danske innovationssystem.

Anbefalingerne beskriver, hvordan potentialerne forbundet med disse respektive

systemiske komponenter kan blive udløst for derved at lukke kløfterne og opnå større

samfundsmæssig værdiskabelse. Samtlige anbefalinger skal således bidrage til at styrke

forsknings- og innovationskapaciteten og spredningskapaciteten i Danmark.

Strategi2040 og de tilhørende ti anbefalinger ses Figur 6. I kapitel 5 fremgår den fulde

anbefalingsramme med tilhørende forslag til handlinger.

Det handler om

meget mere end

forskning

OECD, 2015

Meget mere end forskning

| En verdensorden i opbrud

Figur 6: Strategi2040 og tilhørende ti anbefalinger skal bidrage til styrket konkurrenceevne, velstand og sikkerhed

Kilde: Deloitte

Meget mere end forskning

| En verdensorden i opbrud

Konkurrencestjernen

–

et nyt monitorerings-

værktøj til en

verdensorden i

forandring

Roadmap og visioner

for fremtidens

innovationssystem

Konkurrencestjernen er udviklet til at beskrive og monitorere den danske konkurrenceevne

i et bredere perspektiv, som også medtager forhold som samfundsresiliens samt

forsknings- og innovationskapacitet og spredningskapacitet. Konkurrencestjernen måler

konkurrenceevne på ni parametre, der afspejler de centrale faktorer for vækst, velstand og

sikkerhed i det 21. århundredes nye verdensorden.

Roadmappet viser, hvordan rapportens grundlæggende, strategiske anbefaling om

udvikling af Strategi2040 og de ti anbefalinger i sammenhæng med Konkurrencestjernen og

to transformerede InnoScope-modeller kan danne grundlag for realiseringen af en vision

for henholdsvis 2030 og 2040.

Anbefalinger, Konkurrencestjernen, roadmap og visioner for fremtidens innovationssystem

uddybes i kapitel 5.

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

3. Forskning og innovation som katalysator

for fremtidens konkurrenceevne og

sikkerhed

Forskning og innovation spiller en central rolle i videreudviklingen af Danmarks

styrkepositioner, hvilket er afgørende for at øge produktiviteten og sikre en

langsigtet økonomisk vækst. Værdiskabelsen afhænger af kapaciteten til at udføre

forskning og innovation samt evnen til at sprede og integrere denne viden i

samfundet.

Kapitlet kortlægger først det danske forsknings- og innovationslandskab og derefter Danmarks nuværende

forsknings- og innovationskapacitet

–

og ikke mindst evnen til at omsætte viden og innovation i erhvervslivet såvel

som i det bredere samfund. En af nøglerne til at opnå maksimal værdiskabelse af denne forsknings- og

innovationsspredning i det 21. århundrede er at sikre en stærk kobling mellem forskning og innovation samt nye

industripolitiske tiltag, herunder udviklingen af dual-use-teknologier.

3.1.

3.1.1.

Det danske forsknings- og innovationslandskab

Offentlig-private investeringer i forskning følger nationale målsætninger

Stolt tradition for

Danmark har en stolt tradition for forskning og innovation, der understøttes af et økosystem

investeringer i

af både offentlige og private investeringer, herunder fra staten, private fonde, EU og

forskning og udvikling

virksomheder. I 2023 blev 85,6 mia.kr., svarende til 3% af BNP, anvendt til forskning og

udvikling i Danmark

. Dette afspejler Barcelona-målsætningen, som er en fælles EU-

målsætning, der fastsætter, at medlemslandene skal udføre forskning og udvikling for 3%

af BNP, opgjort på basis af forskningsregnskabet (opgjort ud fra, hvor forskningen er udført

uanset finansieringskildens geografiske oprindelse). Selvom alle EU-lande har forpligtet sig

til 3%-målet, ligger Danmark med 3% investeret højere end EU-gennemsnittet, men dog

lavere end en række lande som Sydkorea, USA, Sverige og Schweiz (jf. Figur 7).

I tillæg til Barcelona-målsætningen har Danmark vedtaget 1%-målsætningen, som

indebærer, at Danmark skal investere minimum 1% af BNP i offentligt finansieret forskning.

Samlet udgør disse to målsætninger de danske forskningsmålsætninger. Til forskel fra

Barcelona-målsætningen omhandler den nationale 1%-målsætning niveauet for offentlige

midler, inkl. EU-midler, afsat til forskning og udvikling. Det offentlige forskningsbudget

består af det statslige forskningsbudget samt kommunale, regionale og internationale

midler.

Rapporten fokuserer på forskning og innovation. Flere datakilder bruger imidlertid betegnelsen forskning og udvikling. Forskning, udvikling og

innovation er tre relaterede, men forskellige begreber. Forskning handler om at opnå ny viden, udvikling om at anvende eksisterende viden til at

skabe nye eller forbedrede produkter, processer eller systemer, og innovation om at implementere disse ændringer i praksis. Innovation dækker

efter vores definition også udvikling, som dermed kan opfattes som en delmængde af innovationsbegrebet. Men opgørelser af fx investeringer i

forskning og udvikling undervurderer derfor også investeringer i forskning og innovation, som er et bredere begreb.

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2024a

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

En sund balance

mellem fri og

strategisk forskning

er vigtig

Inden for forskning skelnes der mellem fri forskning (eller forskerinitieret

forskning/”curiosity-driven research”) og strategisk forskning. Fri forskning betyder, at der

er frit emnevalg. Baggrunden for fri forskning er forankret i ideen om, at det tjener

samfundet at overlade en betydelig del af forskningsmidlerne til forskerne selv, fordi det

ofte er, når forskningen drives af forskernes nysgerrighed, at den mest banebrydende

forskning opstår.

Midlerne kan både komme som basismidler via universiteterne eller

være konkurrenceudsatte, dvs. at forskerne skal ansøge om midler via offentlige fonde

(Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Grundforskningsfond (DG)) eller private

fonde. Der er dog kun få private fonde, som målrettet støtter fri forskning inden for alle

videnskaber. Dette skyldes bl.a., at fondene er underlagt bestemmelser i deres fundatser,

som kan hindre uddeling af helt frie midler.

Strategisk forskning er omvendt emnebestemt og associeres typisk med en tilstræbt

udvikling og problemløsning af et mere eller mindre veldefineret mål af samfundsmæssig

betydning.

Eksempler er udvikling af teknologier som kvantecomputeren eller

bioteknologi. Ligesom for midler til fri forskning kan midler til strategisk forskning komme

direkte fra staten, fx via forskningsreserven, eller være konkurrenceudsatte via offentlige

fonde, fx Innovationsfonden, DG eller EU, eller via private fonde.

En sund balance mellem fri og strategisk forskning er således afgørende, da begge tilgange

spiller en unik og komplementær rolle i samfundets videnskabelige og teknologiske

udvikling. Der er dog relativt få finansieringskilder til fri forskning sammenlignet med

strategisk forskning i det danske forskningslandskab.

Innovationsfonden er

den vigtigste

offentlige aktør for

støtte til innovation

Innovationsfonden bevilliger midler til strategiske forsknings- og innovationsprojekter

inden for viden og teknologi, med særligt fokus på udvikling af løsninger på

samfundsudfordringer. Midlerne kan tilgå iværksættere, forskere og virksomheder. I 2024

uddelte fonden 1,9 mia.kr. til forskning og videnbaseret innovation samt iværksætteri, og

den har en aktiv portefølje bestående af 1.843 bevillinger med en samlet værdi på 7,7

mia.kr.

Fonden har bl.a. bidraget til fire missionsdrevne grønne partnerskaber, udpeget af

Folketinget, som skal indfri danske klimamål og derigennem styrke konkurrenceevnen.

Derudover har fonden fx også særligt fokus på AI og kvanteteknologi.

27,28

Innovationsfonden er således den vigtigste offentlige aktør for støtte til innovation og

bidrager aktivt til udviklingen af danske styrkepositioner. Det er samtidig vigtigt at erkende

betydningen af diversitet i finansieringskilder for at sikre en bredere vifte af

innovationsprogrammer og øge den langsigtede stabilitet og kontinuitet i forskningsmiljøet.

Forskningspolitisk Udvalg, 2019

Forskningspolitisk Udvalg, 2024

Innovationsfonden, 2024a

Innovationsfonden, 2023

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

Figur 7: Andel af BNP brugt på forskning og udvikling, 2023

De danske

investeringer i

forskning og udvikling

5,0%

ligger over EU-

3,6% 3,5% 3,4%

gennemsnittet

3,3% 3,3% 3,1%

3,1%

3,0%

2,6%

2,3%

2,2%

1,9%

1,5%

1,3%

Tyskland

Spanien

Sydkorea

USA

Belgien

Østrig

Danmark

Finland

Sverige

Sydkorea

Holland

Kilde: Eurostat, 2024a

…

en i forhold til

bl.a. USA og Kina er

investeringerne

stagneret

Danmark og EU har oplevet en stagnation i investeringerne i forskning og udvikling

sammenlignet med lande uden for EU, fx USA, Sydkorea og Kina (se Figur 8). I det seneste

årti har de tre lande øget deres investeringer i forskning og udvikling målt i forhold til BNP.

Hvis Danmark og EU vil holde trit med globale innovationsledere og sikre teknologisk

suverænitet, økonomisk robusthed og strategisk autonomi i en ny geopolitisk virkelighed,

er betydelige investeringer i forskning og innovation en grundlæggende forudsætning.

Set

i dette perspektiv tegner udviklingen

op igennem 10’erne og starten af 20’erne

udfordrende billede.

Figur 8: Forsknings- og udviklingsinvesteringer som andel af BNP

2012

2013

Kilde: Eurostat, 2024a

EU og Danmark har op

genne 10’erne og

st rten 20’erne

reduceret sine

investeringer i

forskning og udvikling

som andel af BNP

Hundreds

2014

2015

Danmark

2016

2017

USA

2018

Eurooområdet– 20 lande (fra

2023)

2019

Kina

2020

Frankrig

2021

2022

Europa-Kommissionen, 2024a

Italien

Japan

Island

Norge

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

Danske investeringer

i forskning og

udvikling toppede

sidst i 2009

Danmarks investeringer i forskning og udvikling var opadgående indtil 2009, hvor Danmark

gik fra at investere knap 2% af BNP i 1997 til 3% i 2009 (jf. Figur 9). Denne udvikling kan

særligt tilskrives den daværende VK-regerings opprioritering af forskning og innovation (se

også afsnit 4.1). Udviklingen blev hovedsageligt drevet af erhvervslivet, som stod for 61% af

investeringerne i forskning og innovation i 1997 og øgede sin andel til 70% i 2009.

Efterfølgende er erhvervslivets andel faldet tilbage til udgangspunktet med 62% i 2023.

Således bidrog den offentlige sektor samme år med 38% af forsknings- og

udviklingsmidlerne.

Figur 9: Forsknings- og udviklingsinvesteringer som andel af BNP, Danmark

Erhvervslivet

finansierer 62% af

forsknings- og

udviklings-

investeringerne i

Danmark

1997

2002

I alt

Kilde: Danmarks Statistik, 2023a

2007

Erhvervslivet

2012

2017

Den offentlige sektor

2022

Forskningsreserven

er rekordhøj og

indeholder for første

gang basismidler

Som en del af det offentlige forskningsbudget, der i 2025 er på 30,3 mia.kr. (1% af BNP),

laver Folketinget hvert år en delaftale, kaldet forskningsreserven, hvor politikerne fordeler

midler til specifikke områder med henblik på at adressere danske samfundsudfordringer.

Andelen af statslige forskningsmidler, der kanaliseres gennem forskningsreserven, er

steget med over 16% på syv år.

Det afspejler, at det offentlige forskningsbudget er steget

i takt med BNP grundet 1%-målsætningen. Alene fra 2023 til 2025 er forskningsreserven

vokset fra 3,8 mia.kr. til 5,5 mia.kr., hvilket er det højeste nogensinde.

2,3 mia.kr. afsættes

til grønne forskningsinitiativer, mens 1,2 mia.kr. målrettes kritisk teknologi, sikkerhed og

digitalisering. Endelig afsættes 0,8 mia.kr. til sundhed og life science samt 0,1 mia.kr. til

trivsel, læring og sammenhængskraft. Desuden afsættes der for første gang frie midler

–

0,5 mia.kr.

–

som ikke er konkurrenceudsatte, ligesom yderligere 0,5 mia.kr. målrettes

fremtidens talentbase.

De frie midler tildeles universiteterne som basismidler (modsat konkurrenceudsatte

midler), og det er dermed første gang, at universiteterne får basismidler ud over den andel,

de modtager baseret på en fordelingsnøgle fra det offentlige forskningsbudget.

Beslutningen herom skyldes bl.a. et politisk ønske om at mindske ubalancer, hvormed der

henvises til en dynamik, der, i takt med at private fonde har øget deres bevillinger til

forskning, er blevet en udfordring. For at kunne absorbere fondsstøtten har universiteterne

måttet kanalisere en større del af deres basismidler til de fagområder, som fondene støtter.

I 2022 gik 80% af universiteternes eksterne forskningsfinansiering til naturvidenskabelig,

sundhedsvidenskabelig eller teknisk forskning, mens ca. 15% blev tildelt humanistisk eller

samfundsvidenskabelig forskning.

Det er en kompleks problemstilling: På den ene side er

såkaldt ”skævvridning” uønsket,

men på den anden side kræver naturvidenskabelig og

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2024b

Altinget, 2025

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2024c

Fondenes Videnscenter, 2024a

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

sundhedsvidenskabelig forskning flere ressourcer, bl.a. i form af infrastruktur m.m. Uanset

hvad, er den høje fondsfinansiering et unikt dansk aktiv og positiv for forskningen.

At midlerne er

”frie”

betyder, at universiteterne har mulighed for at investere i forskning,

som ikke er politisk rammesat. Når midlerne ikke er konkurrenceudsatte, frigives

ressourcer for forskerne, idet de ikke skal bruge tid på ansøgninger.

Det er positivt for dansk forskning og innovation, at både det samlede forskningsbudget og

forskningsreserven er rekordhøje. Men det er en udfordring for universiteterne og

forskningsmiljøerne, at midlerne fordeles årligt frem for i en langsigtet ramme, der kan

skabe mere økonomisk stabilitet og give bedre mulighed for igangsættelse af langsigtede

projekter. Det er bl.a. denne langsigtede investering i kapacitet i forskningsmiljøerne, der

kan medvirke til at sikre et styrket grundlag for universiteternes impact i samfundet. Hvis

forskning og innovation opnår stigende politisk interesse, er det vigtigt at erkende

dynamikker (skævvridning og forskningens langsigtede natur) for at mindske uønskede

effekter.

Der bruges mange

flere midler på

anvendt forskning

end grundforskning i

det private erhvervsliv

og offentligt

Af de offentlige midler til grundforskning og anvendt forskning går ca. 25% til

grundforskning, mens andelen i det private erhvervsliv er 13%.

Da anvendt forskning

udføres med henblik på opnåelsen af ny viden rettet mod et bestemt praktisk mål, er det

naturligt, at virksomheder i langt højere grad investerer i anvendt forskning. Men, som

rapporten også vil vise, er grundforskning en central drivkraft for fremtidige videnskabelige

nybrud og dermed et vidensmæssigt fundament for samfundet, som bidrager til fremtidens

velstand og livskvalitet. Det er derfor vigtigt, at grundforskning ikke nedprioriteres til fordel

for anvendt forskning, som kan give hurtigere og mere konkrete resultater.

Sundhedsvidenskab er den videnskab, der modtager flest midler. I 2023 udgjorde

sundhedsvidenskab 39% af de samlede offentlige forsknings- og innovationsmidler. Til

sammenligning udgjorde humaniora 6%. Sundhedsområdet er dermed det største

offentligt finansierede forskningsområde i Danmark efterfulgt af naturvidenskab med 20%

af de offentlige midler. Et tilsvarende mønster ses også i de private fondes

forskningsbevillinger (se afsnit 3.1.3).

Figur 10: Fordeling af omkostninger til forskning og innovation i den offentlige sektor, 2023

14%

16%

39%

20%

Naturvidenskab

Teknisk videnskab

Sundhedsvidenskab

Jordbrugs- og veterinærvidenskab

Samfundsvidenskab

Humaniora

Kilde: Danmarks Statistik, 2023b

Sundhedsvidenskab

har været den største

modtager af offentlige

forsknings- og

innovationsmidler

Næsten 40% af de

offentlige forsknings-

og innovationsmidler

går til

sundhedsvidenskab

Uniavisen, 2024

Danmarks Statistik, 2023c

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

Forskning inden for

humaniora er blevet

relativt nedprioriteret

Fordelingen af de offentlige forsknings- og innovationsmidler viser (jf. Figur 11), at

humaniora igennem mange år er blevet marginaliseret i forhold til naturvidenskab og

samfundsvidenskab. I 2007 udgjorde humaniora 9% af den totale offentligt finansierede

forskning, men var faldet til 6% i 2023.

I samme periode er udgifter til natur- og

samfundsvidenskaberne steget med henholdsvis 58% og 45%, mens udgifter til humaniora

kun er steget med 10%.

Fordelingen af de private forsknings- og innovationsmidler på de store videnskabsområder

viser samme mønster. I 2023 gik 83% af donationerne til tekniske videnskaber og

sundhedsvidenskab, jf. Figur 11. I et langsigtet perspektiv peger eksperter på, at denne

fordeling kan være problematisk, da humaniora bidrager med afgørende viden, fx for en

effektiv spredning og anvendelse af nye teknologier i samfundet.

I et langsigtet perspektiv

peger eksperter på, at denne fordeling kan være problematisk, da humaniora bidrager med

afgørende viden, fx for en effektiv spredning og anvendelse af nye teknologier i samfundet.

Stor forskel i

fordelingen af midler

til de store

videnskabsområder

Figur 11: Omkostninger til offentligt finansieret forskning, årsværk

6000

5000

4000

3000

2000

1000

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Naturvidenskab

Kilde: Danmarks Statistik, 2023b

Samfundsvidenskab

Humaniora

83% af erhvervslivets

Figur 12: Erhvervslivets omkostninger til forskning- og innovation, 2023

midler til forskning og

innovation gik i 2023

Naturvidenskab

til de tekniske

14%

Teknisk videnskab

videnskaber og

sundhedsvidenskab

Sundhedsvidenskab

41%

Jordbrugs- og veterinærvidenskab

42%

Samfundsvidenskab

Humaniora

Kilde: Danmarks Statistik, 2023d

Danmarks Statistik, 2023b

Danske Universiteter, 2023a

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

3.1.2.

Danmark hjemtager en relativ stor del af EU-forskningsmidlerne

EU har flere initiativer til fremme af forskning og innovation i medlemslandene. Det største

program er Horizon Europe, som fra 2021 til 2027 har et forskningsbudget på 712 mia.kr.

Det primære fokus er på missionsdrevet forskning og innovation, som forsøger at løse store

samfundsmæssige udfordringer, herunder klimakrisen.

Som illustreret i Figur 13 er 20% af dansk forskning finansieret af udenlandske aktører. EU

står for mere end halvdelen af den udenlandske finansiering. Danmark modtog i 2023 2,6

mia.kr. i forsknings- og innovationsstøtte fra EU. Dette placerer Danmark i top tre på listen

over lande, som hjemtager de fleste europæiske forsknings- og innovationsmidler, set i

forhold til indbyggertallet.

EU bidrager markant

til europæisk

forskning

20% af dansk

forskning bliver

finansieret af

udenlandske aktører

Figur 13: Finansieringskilder til dansk forskning, 2023

43%

11%

20%

10%

15%

Forskningsråd

Danske virksomheder

Kilde: Danmarks Statistik, 2023e

Andre statslige midler

Organisationer, fonde mv.

Andre udenlandske kilder

Andre offentlige midler

Udenlandske virksomheder

Europa-Kommissionen, 2021a

Altinget, 2024

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

3.1.3.

Private fonde spiller en unik rolle i støtten til forskning og innovation i Danmark

I 2023 bidrog alle landets private fonde med 26,1 mia.kr. til almennyttige formål, hvilket er

historisk højt og svarende til 0,93% af det danske BNP. Heraf gik 10,6 mia.kr. til forskning

(jf. Figur 14).

Det er dog et fald på 1 mia.kr. i forhold til 2022, men nogle områder, fx

sundhed, fik samtidig over 1 mia.kr. mere end året før, hvilket til dels kan tilskrives Novo

Nordisk Fonden (jf. Figur 15). Støtten til grøn forskning reduceredes samtidig med 2 mia.kr.

Private fonde spiller

en stor rolle for dansk

forskning og

innovation

Private fonde bidrog i

Figur 14: Fordeling af bevilligede almennyttige midler 2019-2023 (mio.kr.)

2023 med 10,6 mia.kr.

1.162

til forskning

2.182

2.126

4.481

1.569

2.116

7.876

701

810

2.167

5.327

431

749

2.510

1.895

12.242

6.477

3.559

2.830

262

848

419

1.015

1.456

5.885

2.421

3.801

486

1.437

4.636

1.068

2.615

7.957

11.551

10.580

2019

2020

Forskning

Innovation

Ikke-øremærkede midler

Kilde: Fondenes Videnscenter, 2025

2021

Anlæg

Anskaffelser/Erhvervelser

2022

2023

Formidling

Andet /ikke fordelt

Fondenes Videnscenter, 2025

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

Sundhed tiltrækker

flest støttekroner fra

fondene

Figur 15: Midler tildelt et formål, fx sundhed, opdelt på ekskl. forskning og inkl. forskning i

2023 og 2022 (mio.kr.)

Ikke-

almennyttige

2023

2022

8206

5347

Erhvervs- og

Andre

regionaludvikling almennyttige

2023

2022

439

460

2.475

2.313

2023

929

1.028

127

2022

Sociale

formål

2023

2022

2.223

3.007

499

Internationale

humanitære

2023

2022

2.277

3.032

Natur-, klima-

og miljøformål

2023

2022

1.539

1.055

991

1.107

Kulturelle

formål

2023

2022

2.764

2.438

132

161

Uddannelse og

folkeoplysning

2023

2022

1.852

2.938

403

1.965

Sundheds-

formål

2023

2022

2.510

6.510

5.374

Midler til forskning under formålet

1.502

Midler til formålet ekskl. forskning

Kilde: Fondenes Videnscenter, 2025

Erhvervsdrivende

fonde er unikke for

Danmark og af stor

betydning for

samfundet

Ca. 23,5 mia.kr. af de bevilligede midler kom i 2023 fra meget store fonde (+500 mio.kr.),

hvilket er en stigning, som bl.a. skyldes, at flere fonde uddeler større beløb. Blandt de større

fonde er en stor del erhvervsdrivende, dvs. at de er stiftet med det dobbelte formål at

kontrollere en virksomhed eller drive forretning samt udføre filantropiske aktiviteter. De er

”superlangsigtede

ejere”, og mange af dem uddeler størstedelen af deres midler til

forskning, herunder fonde som Novo Nordisk Fonden, LEGO Foundation, A.P. Møller

Fonden, VILLUM FONDEN og Carlsbergfondet.

Det er bredt anerkendt, at den danske fondsmodel

–

med henvisning til de erhvervsdrivende

fonde

–

er unik for Danmark og har en væsentlig indflydelse på styrken og kvaliteten af

Fondenes Videnscenter, 2023

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

dansk forskning, også historisk.

42,43

I 2022 var 74 ud af de 100 mest bevilligende fonde og

foreninger erhvervsdrivende fonde, hvilket indikerer, at virksomhederne ejet af disse fonde

har klaret sig godt, og at fondene derigennem har fået flere midler, som de kunne uddele til

samfundet.

De erhvervsdrivende fonde spiller en større rolle i den danske erhvervssektor end i noget

andet land. I 2021 bidrog fondsejede danske virksomheder til 18% af Danmarks samlede

værdiskabelse (254 mia.kr. i værditilvækst), 26% af den danske eksport, og de

beskæftigede omkring 180.000 personer, svarende til 6% af den samlede private

arbejdsstyrke.

Denne relation kan anskues som en samfundskontrakt, hvor store danske virksomheder

via deres fondsejerskab giver tilbage til det danske samfund. Det er vigtigt at understrege,

at al fondsstøtte

–

ikke kun til forskning

–

bidrager til samfundets udvikling, opretholder

vigtige funktioner og styrker civilsamfundet, hvilket er fundamentalt for en stærk

konkurrenceevne. Med fondsstøtten til dansk forskning og innovation stiger både omfang

og kvalitet, hvilket alle danske aktører

–

inkl. de fondsejede virksomheder selv

–

drager

fordel af.

CASESTUDIE

BioInnovation Institute (BII)

–

en model med stort inspirations-potentiale

For at styrke Danmarks evne til at omsætte forskning til nye løsninger, produkter og virksomheder fremstår

BioInnovation Institute (BII) som en model med stort inspirationspotentiale

–

særligt i forhold til, hvordan man

kan accelerere vejen fra forskning til innovation og kommercialisering.

Siden opstarten i 2018 har BII haft som kerneopgave at bringe forskningsbaserede løsninger tættere på

markedet. Med støtte fra Novo Nordisk Fonden har BII hjulpet over 100 startups og arbejder nu på at opskalere

indsatsen yderligere, med en målsætning om at støtte op mod 40 startups årligt inden for områder som life

science, kvanteteknologi, biovidenskab og kunstig intelligens.

Det særlige ved BII er den helhedsorienterede tilgang. Hvor mange fonde primært yder finansiel støtte,

kombinerer BII finansiering med adgang til laboratorier, forretningsudvikling, faglig sparring og internationale

netværk. Det gør instituttet til et økosystem i sig selv, med kapacitet til at løfte virksomheder i deres tidligste

og mest sårbare faser.

Et eksempel er Ousia Pharma, en virksomhed udsprunget fra Novo Nordisk Fondens metabolismecenter

(CBMR) på Københavns Universitet. Ousia Pharma modtog i opstartsfasen 14 mio.kr. i støtte fra BII og har i

2025 sikret en trecifret millioninvestering fra den internationale venturefond Omega Funds.

BII og Ousia Pharma illustrerer det store potentiale i at tænke nyt i forhold til, hvordan vi understøtter

innovation. De viser, hvordan stærke faglige miljøer, målrettet kapital og forretningsforståelse kan bindes

sammen i effektive rammer, med hastighed og skalering som nøgleparametre. Erfaringerne fra BII kan således

inspirere til udviklingen af lignende initiativer på andre strategiske områder, hvor Danmark har

styrkepositioner og globale ambitioner.

Thomsen, 2016

Mandag Morgen, 2016

Fondenes Videnscenter, 2024b

BioInnovation Institute, 2025a

BioInnovation Institute, 2025b

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

Fondene medvirker til

en ubalance af midler

til forskning og

innovation

Som beskrevet i afsnit 3.1.1 gør særligt to tendenser sig gældende inden for

forskningsfinansiering i disse år. Den ene tendens vedrører, at der relativt set ikke gives

mange midler til fri forskning sammenlignet med strategisk forskning, som tildeles midler

til specifikke områder som klima eller AI. Når forskere frit kan undersøge emner uden

politiske eller økonomiske begrænsninger, kan det føre til banebrydende opdagelser og nye

teknologier.

Den anden tendens vedrører den ubalance, som opstår på universiteterne i forbindelse

med støtten fra de private fonde. Over de seneste ti år er forskningsstøtten fra private fonde

steget med 135%, hvilket har medført, at den nu ligger på omtrent samme niveau som det

offentlige forskningsbudget.

Samtidig har universiteternes offentligt tildelte

basisbevillinger været relativt stabile. Denne mere markante forskel i ekstern finansiering

og basismidler medfører en udhuling af basismidlerne, idet de skal understøtte driften af

eksternt finansierede forskningsprojekter. Universiteterne har dermed færre midler til

rådighed til andre vigtige formål.

Samlet set risikerer disse dynamikker bl.a. at skabe blinde vinkler og begrænse udviklingen

af nye forskningsmæssige styrkepositioner og teknologiske gennembrud, som på lang sigt

kan påvirke Danmarks konkurrenceevne negativt. Det er vigtigt at tilpasse

forskningsmidlerne konsekvent, så de bidrager optimalt til at styrke Danmarks

konkurrencesituation på lang sigt. Det er ligeledes vigtigt med en vedvarende dialog med

alle forskningsfinansierende instanser

–

staten, offentlige fonde, private fonde

–

universiteterne for at sikre bedst mulig brug af Danmarks samlede forskningsressourcer.

Alle typer forskning er afgørende, men det er vigtigt, at der eksisterer en afbalanceret

forskningsindsats, hvor forskningstyperne styrker hinanden og bidrager til et dynamisk og

fremtidssikrende vidensmiljø.

3.2.

Den samfundsmæssige værdi af dansk forskning og innovation

Mens niveauet af investeringer i forskning og innovation har betydning for Danmarks

fremtidige konkurrenceevne, velstand og sikkerhed, er det også af væsentlig betydning,

hvilken forsknings- og innovationskapacitet Danmark har, og især i hvor høj grad denne

kapacitet formår at blive omsat til samfundsnyttigt brug

–

både kommercielt og ikke-

kommercielt. Der er derfor behov for indsigt i, hvordan dansk forskning og innovation opstår

og udvikles, hvilket dette afsnit belyser.

InnoScope-modellen, udviklet af Deloitte til projektets formål, visualiserer i en simplificeret

form, hvordan denne proces fra

”viden

til konkurrenceevne” udspiller sig i Danmark.

InnoScope-modellen giver således et samlet overblik over de vigtigste faser og aktører i det

danske forsknings- og innovationssystem

–

med særlig vægt på, hvor viden skabes,

udvikles, spredes og absorberes i samfundet.

Danmarks

konkurrenceevne

afhænger også af dets

kapacitet til at

opbygge og omsætte

viden og innovation

Fra viden til

samfundsmæssig

værdi, øget

konkurrenceevne og

sikkerhed

Altinget, 2025

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

InnoScope-modellen

Figur 16: InnoScope-modellen

Ikke ko

orskn ngs kt

rundudd nne ser

Fra folkeskole til

videregående

uddannelse

er e t

ivil

teter

rundforskning, anvendt forskning og

eksperimentel udvikling

um samf erhverv

Natur og

sundhedsvidenskab

Sundhed og biovidenskab

Inno

t on

O entlig

Produkt

Service

Proces

ser ng

Store

virksomheder

Små og mellemstore virksomheder

Entreprenører

Startups

Scale ups

Udenlandsk arbejdskraft og kapital

Kilde: Deloitte

Grunduddannelserne

er fundamentet for ny

viden og innovation;

her udvikles

nysgerrighed og

kritisk tænkning

Modellen tager afsæt i grunduddannelserne, fra folkeskole til videregående uddannelse.

Danmarks konkurrenceevne hviler på et solidt og inkluderende uddannelsessystem. Fra

folkeskole til gymnasium og erhvervsuddannelser opbygges de basale og videregående

kompetencer, som udgør fundamentet for fremtidens arbejdsstyrke og

forskningskapacitet. Det er her, at viden, nysgerrighed og kritisk tænkning udvikles. Samlet

bidrager uddannelserne til almen dannelse og grundlæggende boglige og praktiske

færdigheder inden for bl.a. sprog, matematik, naturvidenskab og håndværk. Universiteter

udvikler og specialiserer studerendes viden og kompetencer, så de er rustet til forskning,

innovation og de skiftende behov på arbejdsmarkedet.

Herfra bevæger modellen sig videre ind i forskningssystemet, som rummer grundforskning,

anvendt forskning og eksperimentel udvikling, hvilket samlet betegnes som

forskningsaktiviteter. En forskningsaktivitet kan være rettet både mod specifikke og

generelle spørgsmål og skal opfylde følgende kernekriterier: ny, original/kreativ, usikker,

systematisk og overførbar og/eller reproducerbar. Begrebet dækker over både privat og

offentlig forskning inden for alle videnskaber, her opdelt i humaniora, samfundsvidenskab

og privat sektorforskning samt naturvidenskab og sundheds- og biovidenskab. Sidstnævnte

spiller en særlig stor rolle for Danmark både i erhvervslivet og forskningen, som beskrevet

tidligere i rapporten.

Teknologisk forskning er afgørende for innovation og vækst i både erhvervslivet og den

offentlige sektor. Teknologisk forskning bygger bl.a. på viden fra naturvidenskab,

samfundsvidenskab og humaniora og har betydelig samfundsøkonomisk effekt; fx sker

95% af erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling inden for teknologisk forskning.

Teknologisk forskning er dog ikke fremhævet i modellen, da dens primære formål er at

identificere de store kløfter fra forskning til kommercialisering (jf. afsnit 4.2.1).

Definition af

forskningssystemet

og overgangen til

innovationsfasen

Den kommercielle og

ikke-kommercielle

værdi af dansk

forskning og

innovation

Når innovation omsættes af private, offentlige eller civilsamfundsorganisationer, opstår

selve impacten af forskningen og innovationen. Grundet rapportens opdrag, er der her

udelukkende fokus på den kommercielle proces, men det skal understreges, at værdien af

ikke-kommerciel aktivitet er afgørende for både konkurrenceevne og sikkerhed. Det kan fx

være nye metoder udviklet til bedre uddannelse af folkeskoleelever og mere effektive

behandlingsprocesser på et hospital. En uddybning af det nationale innovationssystem kan

derfor med fordel føjes til nærværende analyse på et senere tidspunkt.

I modellen opdeles SMV’er

i entreprenørvirksomheder, startups og scale-ups. Som

beskrevet i kapitel 1 har Danmark relativt få store virksomheder, men de har stor betydning

for dansk økonomi

–

og derigennem også for udviklingen af dansk forskning og innovation

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2019

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

med deres store innovationsmuskler i forhold til mindre virksomheder. Bl.a. derfor sætter

modellen også specifikt fokus på de store virksomheder.

Definition af

kommercielle

virksomheder

Tabel 1: Definition af kommercielle virksomheder

Virksomheder i de tidlige faser af deres drift, typisk i en hurtig vækstfase.

Der er ingen etableret statistisk definition på en startup. Definitioner

involverer typisk en øvre medarbejdergrænse (fra 50 til 250) og en

aldersgrænse (fra fem år til ti år).

Scale-ups er højvækstvirksomheder, der er større end startups.

Statistisk set defineres

”højvækst”

ofte som en gennemsnitlig årlig

vækst på mindst 10% over en treårig periode (på omsætning eller

fuldtidsbeskæftigelse). Scale-ups kan strække sig ud over SMV’er (250

ansatte og mere). Unicorns er typisk scale-ups.

Virksomheder med 250 ansatte eller flere. Nogle nationale

statistikkontorer i Europa skelner mellem mellemstore virksomheder

(250-4999 ansatte) og store virksomheder (5000 og derover).

Virksomheder med over 5000 vil også blive benævnt som

”champions”

(nationale mestre) i Danmark.

Startups

Scale-ups

Store

virksomheder

Kilde: OECD, 2022a

Global viden og

kapitaltilgang er

også vigtig

Introduktion til

forsknings-,

innovations- og

spredningskapacitet

En vigtig pointe i modellen er, at viden ikke kun er national; Danmark importerer og

anvender global viden både via medier og tilgang af humankapital. Tilgang af kapital har

også stor betydning for omfanget og kvaliteten af forsknings- og innovationseffekterne på

dansk økonomi og konkurrenceevne, hvilket uddybes nedenfor.

InnoScope-modellen introducerer begreberne forsknings- og innovationskapacitet og

spredningskapacitet. En metode til at opgøre den samlede værdi af forskning og innovation

kaldes i denne rapport for forsknings- og innovationskapacitet. Det er med andre ord

Danmarks samlede evne til at introducere nye videnskabelige og teknologiske fremskridt.

Når viden spredes og absorberes bredt i samfundet, anvender rapporten

spredningskapacitet til at beskrive, hvordan Danmark klarer sig. Hvis landet ikke får et

udbytte af sin forskning og innovation, som modsvarer spredningen, vil Danmark have et

underskud i sin spredningskapacitet.

Spredningskapacitet overses ofte, men er afgørende for innovationens gennemslagskraft

og værdiskabelse i samfundet. Den hastighed, hvormed nye teknologier tages i brug og

integreres i produktive processer, bør ikke tages for givet.

Fordelen ved at være den første

til at innovere kan blive opvejet af faktorer, som påvirker, hvor hurtigt et land tager nye

innovationer i brug i stor skala

–

fx styrken af kommunikationskanaler eller tætheden af

samarbejder mellem forskningsinstitutioner og virksomheder. Når der opstår en kløft, har

innovationscentrerede vurderinger af nationale videnskabs- og teknologikapaciteter

tendens til at være misvisende, da de undervurderer nationens evne til at integrere nye

fremskridt i produktive processer.

Særligt debatten om magtbalancen mellem USA og

Kina fokuserer ofte på Kinas evne til at innovere, men overser hvor langsomt Kina faktisk

spreder og integrerer teknologier. Helt konkret viser et studie, hvordan Kina ligger langt bag

USA, når det kommer til spredningskapacitet på flere områder. Fx har Kina haft succes med

teknologier som mobilbetalinger og e-handel, men kinesiske industrier har været betydeligt

langsommere til at omfavne automatisering og digitale produktionssystemer

sammenlignet med USA. Dette betyder, at mange af Kinas fabrikker stadig opererer med

Rosenberg, 1982

Jeffrey Ding, 2024

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

relativt lav digital modenhed, hvilket kan være en begrænsende faktor for

produktivitetsvækst og konkurrencedygtighed.

Uden effektiv spredning af nye innovationer i hele det indenlandske økosystem vil selv de

mest ekstraordinære innovationer ikke få nogen mærkbar effekt. Desuden viser studier, at

innovation oftest spredes mere uden for de steder, hvor den oprindeligt er opstået.

Derfor

er en spredningscentreret tilgang afgørende for at forstå Danmarks konkurrenceevne.

En opgørelse af

Danmarks

kapaciteter kræver en

ny tilgang

Da der ikke eksisterer en etableret metode, har Deloitte udviklet en ny model til at

kortlægge Danmarks forsknings- og innovationskapacitet samt spredningskapacitet, som

beror på en omfattende litteraturgennemgang og kvalitative ekspertinterviews. Der er

identificeret fem systemiske komponenter, som anses for at have særlig høj relevans for en

opgørelse af de to slags kapaciteter. Som netop beskrevet er især spredningskapaciteten

relevant, men det skyldes også, at både data og eksperter indikerer, at Danmarks primære

udfordringer vedrører denne. Komponenterne opgøres i rapporten baseret på hypoteser,

understøttet af eksisterende data, litteratur og eksperter. En fremtidig metode kan med

fordel indeholde en afgrænsning af selvstændige proxy-variabler for henholdsvis

forsknings- og innovationskapaciteten og spredningskapaciteten.

Som en slags temperaturmåling på Danmarks forsknings- og innovationsimpact afdækker

de følgende to afsnit den nuværende status over dansk forsknings- og innovationskapacitet

samt spredningskapacitet. Begge kapaciteter analyseres, men det primære fokus er på

spredningskapaciteten. De fem komponenter (Figur 17) uddybes derfor kun struktureret for

spredningskapaciteten, mens de indgår implicit i beskrivelsen af forsknings- og

innovationskapaciteten.

Deloittes model for

beskrivelse og

opgørelse af

forsknings- og

innovationskapacitet

samt sprednings-

kapacitet

Figur 17: Metode til opgørelse af forsknings- og innovationskapacitet og spredningskapacitet

u n

k pt

p tet og

spredn ng

In r struktur

o ern n e

u tur

Kilde: Deloitte

Rosenberg, 1982

Jakob B. Madsen, 2007

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

Beskrivelse af de fem

komponenter

Humankapital:

Færdigheder og kompetencer til at implementere og optimere ny viden

og teknologi (national og international), inkl. befolkningens uddannelsesniveau, antal

højtuddannede inden for videnskab og teknologi, træning og udvikling af

medarbejderfærdigheder, digitale færdigheder og brugskompetencer samt job-til-job

mobilitet.

Infrastruktur:

Vurdering af fysisk og digital infrastruktur, inkl. offentlige investeringer i

infrastruktur, internetadgang, adgang til data, adgang til avanceret teknologi og

anvendelsesintensitet af nye teknologier.

Kultur:

Kulturelle aspekter som åbenhed over for nye idéer, deltagelse i offentlige

debatter, samarbejdsnetværk og risikovillighed.

Governance:

Politiske og regulatoriske rammer og offentlige støttestrukturer, der kan

fremme eller hæmme åbenhed og deling af innovation, fx statsstøtte til erhvervsliv,

innovationspolitik og adgang til at etablere selskaber.

Kapital:

Finansielle ressourcer til at støtte de andre komponenter, inkl. offentlige

innovationsfonde, private fonde og adgang til risikovillig kapital.

3.2.1.

Den danske forsknings- og innovationskapacitet

Menneskelige kompetencer er et vigtigt element i forsknings- og innovationskapacitet. Den

danske folkeskole er fundamentet for en veluddannet befolkning og påvirker således

elevers præstationer og videre uddannelsesmuligheder samt generel evne til at tilegne sig

nye færdigheder, som er nødvendige i en stadig mere teknologisk og videnbaseret økonomi.

Den såkaldte PISA-score anvendes ofte for at få en indikation af, hvor godt forberedt den

kommende generation er til at deltage i og bidrage til forsknings- og innovationsaktiviteter.

Den viser, hvordan danske elever klarer sig i forhold til internationale standarder inden for

læsning, matematik og naturvidenskab. Med en samlet score på 1.472 ligger Danmark midt

i feltet blandt de deltagende lande (jf. Figur 18). Denne placering indikerer, at danske elever

har en solid uddannelsesbase, men også at der er plads til forbedring sammenlignet med

toppræsterende lande som Singapore og Kina.

Figur 18: PISA-score

: Resultater i læsning, matematik og naturvidenskab fordelt på lande

543

Danske elever har en

solid uddannelses-

base, som skaber

fundament for en

veluddannet

befolkning

Kilde: OECD, 2022b

Resultater i læsning, matematik og naturvidenskab fordelt på lande. Programme for International Student Assessment (PISA) evaluerer 15-

årige elevers evne til at anvende deres viden og færdigheder inden for læsning, matematik og naturvidenskab i virkelige situationer. Resultaterne

er fra 2022

Singapore

Kina

Japan

Sydkorea

Canada

Irland

Schweiz

Australien

Finland

New Zealand

Storbritannien

Tjekkiet

Danmark

USA

Sverige

Belgien

Østrig

Slovenien

Letland

Tyskland

Holland

Frankrig

Portugal

Spanien

Lithauen

Italien

Norge

Kroatien

Israel

Malta

Slovakiet

Island

Grækenland

Cypern

Matematik

Naturvidenskab

Læsning

Danske elevers

resultater ligger over

OECD-gennemsnittet

og er på niveau med

eller over de øvrige

nordiske lande i både

læsning, matematik

og naturfag - bortset

fra de finske

resultater i naturfag

510

516

515

507

516

483

498

490

501

494

489

487

479

504

480

469

475

480

459

474

477

472

482

477

475

474

445

447

436

447

459

438

441

430

561

543

547

528

515

504

503

507

511

500

498

494

491

504

491

500

494

492

488

487

499

484

485

484

477

478

483

466

465

462

575

552

536

527

497

508

492

489

487

489

487

484

485

479

482

483

475

493

474

472

473

475

471

468

465

466

463

458

464

418

411

381

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

Erhvervsuddannelser

og faglærte spiller en

betydelig rolle for

forsknings- og

innovations-

kapaciteten

Faglærte udgør en vigtig komponent i forsknings- og innovationskapaciteten og det

samlede økosystem. Danmark står over for en mangel på faglært arbejdskraft, især i

industrien, hvor aldersfordelingen blandt de faglærte er skæv. En stor andel af de faglærte

er over 50 år, mens tilgangen af nye lærlinge er utilstrækkelig til at opretholde det

nødvendige kompetenceniveau i fremtiden. Ifølge en fremskrivning fra

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forventes Danmark at mangle op mod 99.000 faglærte i

2030.

Denne udvikling understreger en udfordring for den danske forsknings- og

innovationskapacitet. Det er ikke kun vigtigt at have stærke erhvervsuddannelser. Der bør

også være en stærk kobling mellem forskning og produktion. Det er i samspillet mellem

faglærte og fx ingeniører og forskere, at ny viden omsættes til praksis og skalerbar

produktion. Dette gælder særligt inden for højteknologiske og specialiserede områder, hvor

præcis viden om materialer, maskiner og processer er nødvendig for at implementere nye

løsninger effektivt og konkurrencedygtigt.

Danmark er et

innovativt land med

forskning i

verdensklasse og

gode universiteter

Danmark udmærker sig ved et velfungerende forskningssystem med en høj grad af

internationalt samarbejde. Landet scorer 289% over EU-gennemsnittet for internationale

videnskabelige fællespublikationer og 489% for offentlig-private fællespublikationer. Det

attraktive forskningsmiljø afspejler sig også i en tiltagende forbedret evne til at tiltrække

udenlandske ph.d.-studerende, som ligger på 168% af EU-gennemsnittet. Danmarks

forskningsinstitutioner er internationalt anerkendte, hvor Københavns Universitet rangerer

som nummer 75 eller 100 i verden, afhængigt af den specifikke rangliste, mens Aarhus

Universitet placeres som nummer 134 eller 144, alt efter ranglisten.

55,56

Danmarks forsknings- og innovationskapacitet er god i forhold til andre EU-lande, og i 2024

blev Danmark

for andet år i træk kåret som EU’s førende innovationsland. Ifølge EU’s

Innovation Scoreboard 2024 præsterer Danmark 13% over EU-gennemsnittet på grund af

investeringer i forskning, publikationer og patenter (jf. Figur 19). Derudover vokser dansk

innovation 10% hurtigere end gennemsnittet i EU.

Men interessen for

undervisning halter

Det er centralt for kvaliteten af dansk forskning at have talentfulde forskere. En bred

talentbase kræver, at børn og unge får en solid faglig base samt interesse for

forskningsverdenen allerede fra grundskolen. De Økonomiske Råd har vist, at en lærers

faglige kvalifikationer kan ændre elevers resultater ved afgangsprøven med op til 0,88

karakterpoint.

Det er derfor essentielt at uddanne kompetente og dygtige lærere. Det er

dog en stor udfordring at tiltrække dygtige kandidater til lærerfaget i Danmark, hvor mindre

end halvdelen af de lærerstuderende i 2019 opfyldte det officielle karakterkrav om et

gennemsnit på 7 fra gymnasiet. I 2024 blev samtlige ansøgere til læreruddannelsen

optaget.

59,60

Der er derfor plads til forbedring i bevidstheden og interessen for undervisning

i den brede danske befolkning.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2021

QS Top Universities, 2025

EduRank, 2025

Europa-Kommissionen, 2024b

De Økonomiske Råd, 2022

Folkeskolen, 2021

Børne- og Undervisningsministeriet, 2025

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

Samlede innovationsindeks

Danmark er det land,

der - lige efter

Schweiz

–

har højest

innovationskapacitet

per indbygger

Figur 19: BNP per indbygger målt i PPP

og innovationskapacitet

160

150

SWE

FIN

KOR

CAN

DNK

NLD

NOR

USA

ISR

CHE

140

130

GBR

120

EST

110

100

20.000

CHN

PRT

40.000

JPN

ESP

BEL

AUT

DEU

LUX

CYP AUS

FRA

SVN

ITA

CZE

LTU

60.000

MLT

80.000

100.000

120.000

140.000

BNP pr. indbygger, faste priser (PPP)

Kilde: Den Internationale Valutafond, 2024a; Europa-Kommissionen, 2024b;

Greater Copenhagen

som innovations-

distrikt

Greater Copenhagen udgør som innovationsdistrikt en væsentlig dansk styrkeposition med

sin relativt stærke koncentration af viden, talent og forskningsmiljøer på tværs af

Østdanmark og Sydsverige. Regionen ligger i top i OECD, når det gælder udviklingen af grøn

teknologi, og fungerer som en motor for innovation i både det offentlige og private.

Den

relative tætte kobling mellem universiteter, virksomheder og offentlige aktører øger ikke

blot innovationskapaciteten, men sikrer også effektiv spredning og skalering af nye

løsninger til resten af landet og internationalt.

Purchasing power parity (PPP) refererer til bruttonationalproduktet (BNP) per person, justeret for købekraftsparitet (PPP) og inflation

Det samlede innovationsindeks (SII), præsenteret i European Innovation Scoreboard (EIS) 2024, tilbyder en omfattende vurdering, der

kombinerer flere indikatorer på tværs af forskellige innovationsdimensioner. Indekset inkluderer humankapital, forskningssystemer,

virksomhedsinvesteringer og økonomiske effekter for at give et helhedsblik på hvert lands innovationskapacitet og udvikling

OECD, 2024a

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

3.2.2.

Den danske spredningskapacitet

Danmark har generelt en veluddannet og oplyst befolkning, som understøtter forståelse på

tværs af innovationsøkosystemets aktører. Danske voksne har en høj læsefærdighed, der

muliggør bred videnanvendelse i samfundet.

Danmark har også en højtuddannet

befolkning. 1,6 mio. danskere har gennemført en videregående uddannelse, svarende til

omtrent en fjerdedel af befolkningen.

Denne andel er 132% af EU-gennemsnittet

, og

placerer Danmark over OECD-gennemsnittet, som er på niveau med lande som Finland,

men under Norge og Sverige.

Derudover har danskerne mere end dobbelt så høj

deltagelse i ”livslang læring”

i forhold til EU-gennemsnittet.

Dertil kommer befolkningens relativt høje digitale færdigheder. I 2023 havde 69,6% af

danskerne mellem 16 og 74 år grundlæggende digitale færdigheder, hvilket er betydeligt

over EU-gennemsnittet på 55,6%.

Desuden vurderer 76% af danskerne, at de har høje

digitale brugskompetencer, hvilket afspejler en befolkning, der er komfortabel med at

anvende digitale værktøjer i hverdagen.

Tilsammen afspejler dette et kontinuerligt fokus på opkvalificering af arbejdsstyrken, som

bidrager til, at danske medarbejdere tilpasser sig nye teknologiske og markedsmæssige

krav, hvilket er en solid basis for forsknings- og innovationskapaciteten såvel som

spredningskapaciteten.

Danmark har en

relativt veluddannet

befolkning

Danmark har en af de

bedste digitale

infrastrukturer i

verden

Danmarks fysiske og digitale infrastruktur er relativt stærk og understøtter en effektiv

spredningskapacitet. Landet har en velfungerende fysisk infrastruktur og fokus på at

håndtere udfordringer i forhold til mobilitet mellem by og land, fx med Infrastrukturplan

2035, der indeholder over 160 mia.kr. til forbedring af vej- og jernbanenetværk.

Danmarks avancerede digitale infrastruktur bidrager positivt til spredningskapaciteten.

96% af danske husstande har adgang til højkapacitetsnetværk (VHCN), og 5G-dækningen

er på 98%, hvilket placerer Danmark i top blandt EU-lande.

Danmark er et af de mest

digitaliserede lande i verden, både i den offentlige og private sektor. Ud over at være et tegn

på god anvendelse af innovation på tværs af sektorer, giver den omfattende digitalisering

samtidig et unikt datagrundlag, som er centralt for forskning og innovation. Dette muliggør

banebrydende registerforskning, hvor data om bl.a. sundhedsmæssige, sociale og

miljømæssige forhold analyseres på tværs af sektorer.

Den digitale infrastruktur er understøttet af investeringer i avanceret teknologi, såsom AI-

supercomputeren Gefion, der er finansieret af Novo Nordisk Fonden, hvilket styrker

kapaciteten inden for datadrevet innovation. Ligeledes har Danmark et højt niveau af

teknologisk implementering og tilpasning blandt virksomheder. I 2024 anvendte 27,6% af

danske virksomheder AI-løsninger, hvilket er over dobbelt så mange som EU-

gennemsnittet på 13,5%.

Danmark er også førende inden for industriel IoT (Internet of

Things), cloud computing og big data-analyse, der alle er afgørende for at kunne omsætte

store datamængder til praktisk anvendelig viden.

Denne teknologiske parathed gør det

muligt for organisationer hurtigt at implementere nye forskningsresultater og teknologiske

fremskridt, hvilket styrker deres konkurrenceevne.

Our World in Data, 2024

Danmarks Statistik, 2024

OECD, 2022b

Europa-Kommissionen, 2024b

Eurostat, 2024a

ADD, 2023

Danmarks Statistik, 2024

Transportministeriet, 2021

Europa-Kommissionen, 2023a

Eurostat, 2024b

Erhvervsministeriet, 2022

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

Men der er

udfordringer i SMV-

segmentet

SMV’er har dog ofte en lavere grad af teknologianvendelse sammenlignet med større

virksomheder, og der er tegn på, at implementeringen af avancerede digitale teknologier er

faldet siden 2022. IMD’s World Digital Competitiveness Ranking viser, at Danmark er gået

fra en førsteplads i 2022 til en fjerdeplads i 2023, hvilket bl.a. skyldes en nedgang i landets

evne til at tage nye teknologier i brug. Specifikt er Danmark rykket fra en førsteplads til en

tredjeplads i kategorien

”Future

Readiness”.

Danmark har en god forsknings- og innovationskultur præget af demokratiske værdier,

forskningsfrihed og social tryghed, hvilket skaber et stabilt grundlag for vidensudveksling

og spredningskapacitet. Den danske velfærdsstat tilbyder økonomisk tryghed, hvilket

betyder, at den økonomiske risiko ved at eksperimentere og tage chancer er relativ lille.

Netop risikovilligheden er en vigtig forudsætning for radikal innovation. Dette suppleres af

en lang tradition for offentlig debat og vidensdeling, der er funderet i den danske

ytringsfrihed og pressefrihed. Dette skaber en kultur, hvor idéer frit udveksles og spredes,

og hvor der er lav barriere for deltagelse i den offentlige debat. Desuden er der en stigende

tendens til, at udenlandske studerende bliver og arbejder i Danmark efter endt uddannelse,

hvilket bidrager med mere internationalt tilgået viden og kulturel mangfoldighed.

Danmark scorer imidlertid højt på usikkerhedsundvigelse, hvilket indikerer en præference

for stabile, forudsigelige rammer og begrænset risikovillighed. Samtidig er den danske

erhvervskultur præget af lav magtdistance og høj individualisme, hvilket på den ene side

kan fremme selvstændig tænkning, men på den anden side også føre til silotænkning og

svække tværfagligt samarbejde.

Derudover er dansk innovationskultur ofte præget af lav

fejltolerance. Hvor miljøer som Silicon Valley generelt anser fejl som en naturlig del af

læringsprocessen, er der ifølge eksperter en tendens i Danmark til at undgå risici for at

bevare konsensus og stabilitet. Dette begrænser radikal innovation og eksperimenter, som

er afgørende for både at kunne skabe og sprede banebrydende teknologier.

Samtidig viser undersøgelser fra 2020, at Danmark interagerer mindre med omverdenen på

centrale vidensparametre sammenlignet med andre små, åbne økonomier. Der er bl.a.

observeret et fald i andelen af udenlandske investeringer i forskning og innovation, hvilket

hæmmer internationalt samarbejde og vidensudveksling, som er nøglefaktorer for at

udvikle teknologier med global rækkevidde.

Manglende

risikovillighed kan

være en forhindring

for både innovations-

og sprednings-

kapacitet

Gode rammer for

spredning af viden

–

men mangel på

strategisk retning

med en samlende

forsknings- og

innovationsstrategi

Samlet set er de danske rammer og økosystemet for forskning og innovation veludviklede,

hvilket styrker landets kapacitet til at sprede innovation. Danmark er blandt de letteste

lande i verden at starte en virksomhed i. Ifølge Verdensbankens seneste

”Doing

Business”-

rapport er Danmark det nemmeste sted i Europa, og det fjerde mest tilgængelige land

globalt at etablere og drive en virksomhed, kun overgået af New Zealand, Singapore og

Hongkong.

Dette kan reducere barrierer for iværksætteri og fremme hurtigere

implementering af innovation.

Offentlige institutioner som GTS-institutterne (Godkendt Teknologisk Service),

Innovationsnetværk Danmark og nationale klyngeorganisationer spiller en central rolle i at

facilitere samarbejdet mellem forskning, erhvervsliv og det offentlige. Disse strukturer

fremmer teknologiudvikling og vidensspredning ved at bygge bro mellem virksomheder og

forskningsinstitutioner. I 2023 betjente GTS-institutterne over 20.000 private danske

kunder, hvoraf 89%

var SMV’er,

hvilket viser deres betydning for innovationssamarbejder

på tværs af landet. Ligeledes understøtter Innovationsnetværk Danmark virksomheder

inden for områder, hvor Danmark har styrkepositioner, såsom produktion, it, energi, miljø,

Danske Universiteter, 2023b

The Culture Factor Group, 2023

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2020

Udenrigsministeriet, 2020

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2025a

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

transport, livsstil, sundhed og fødevarer, gennem matchmaking, udviklingsprojekter og

internationalisering.

Dette gør det lettere for danske virksomheder at implementere nye

teknologier og bidrager samtidig til løsningen af samfundsmæssige udfordringer gennem

offentlig-private samarbejder. Desuden spiller organisationer som Innovation Centre

Denmark en vigtig rolle i Danmarks spredningskapacitet ved at give danske virksomheder

og forskningsinstitutioner adgang til global viden og netværk gennem centre i

innovationshubs som Silicon Valley, Shanghai og Tel Aviv.

Danmark har en innovationsstrategi fra 2012, men mangler en samlet forsknings- og

innovationsstrategi.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) påpeger i

deres seneste årsrapport behovet for en sådan strategi, bl.a. i lyset af Draghi-rapporten og

den sikkerheds- og geopolitiske udvikling.

Et betydeligt antal politiske aftaler og strategier

fra 2024

–

herunder en rumstrategi, en lifescience-strategi og en iværksætterstrategi

–

hvor

forskning og innovation spiller en central rolle, understreger også behovet for en ny

forsknings- og innovationsstrategi. Aktører i forsknings- og innovationsmiljøet efterlyser

desuden en national teknologistrategi, da Udenrigsministeriets strategi for "teknologisk

diplomati" anses for ikke at være tilstrækkelig.

Dette fravær af en national forsknings- og innovationsstrategi, eventuelt supplereret med

en tværgående teknologistrategi, skaber manglende retning og sammenhæng i, hvordan

offentlige og private investeringer målrettes, og hvordan forskningsindsatsen omsættes til

innovation, teknologi og samfundsværdi gennem kommercialisering. En manglende

strategisk ramme medfører, at stærke forskningsmiljøer og teknologiske potentialer ikke

systematisk kobles til konkrete samfundsudfordringer, markedsskabende indsatser eller

nationale prioriteringer. Det svækker både spredningen af viden og kapaciteten til at

skalere danske løsninger

–

og betyder i praksis, at viden forbliver uforløst i det danske

system.

Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) har dokumenteret, at Danmark har tabt

terræn i 12 ud af 16 nøgleområder inden for fremtidens teknologier, når det gælder evnen

til at udvikle og patentere nye løsninger

–

sammenlignet med verdens 30 førende

teknologiregioner

–

herunder Kina.

Det understreger, at globalt teknologisk lederskab ikke

opstår af sig selv, men kræver strategisk retning og langsigtet prioritering.

Derudover ligger statens direkte og indirekte støtte til erhvervslivets FoU-aktiviteter under

EU-gennemsnittet (75,3%), og EU fremhæver dette som en svaghed i Danmarks

forsknings- innovationskapacitet og spredningskapacitet.

Fraværet af en koordineret strategi betyder også, at det danske system har svære ved at

samle aktører om fælles missioner, og at incitamenterne for videndeling og

kommercialisering svækkes og fragmenteres. Hvis Danmark skal løse

spredningsudfordringen og øge værdien af sin store videnskapacitet, er et tydeligt

strategisk kompas afgørende.

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2024d

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2012

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, 2025

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, 2024a

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, 2025

Europa-Kommissionen, 2024b

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

Danmark har et

veludviklet system for

forsknings- og

innovations-

finansiering

Danmark har et veludviklet system for innovationsfinansiering, der også understøtter

spredningen af innovation. Den offentlige innovationsfinansiering i Danmark er struktureret

gennem flere nøgleinstitutioner. Innovationsfonden fungerer som en central aktør ved at

investere i forskning og innovation via forskellige programmer, herunder Grand Solutions,

Innobooster og Innoexplorer, som dækker hele innovationsværdikæden fra grundforskning

til implementering (se også afsnit 3.1.1).

86,87

Derudover spiller Danmarks Frie

Forskningsfond (DFF) en vigtig rolle i at støtte den frie forskning. DFF finansierer

forskningsprojekter baseret på forskernes egne idéer og initiativer, hvilket skal bidrage til at

fremme forskningsdiversitet og -kvalitet.

Ligeledes tilbyder Danmarks Eksport- og

Investeringsfond (EIFO) risikovillig kapital via lån og egenkapitalinvesteringer til

virksomheder i alle vækstfaser.

Sammenlignet med forsknings- og innovationskapaciteten er det især sprednings-

kapaciteten, som skal styrkes, hvis det fulde potentiale ved dansk forskning og innovation

skal realiseres.

Danmark har et solidt fundament for effektiv spredning af forskning og innovation.

Styrkerne ligger primært i en højtuddannet befolkning, avanceret digital infrastruktur og

stærke infrastrukturrammer som GTS-institutterne og klynger, der understøtter

samarbejde og vidensdeling. Samtidig fremmer den danske kultur generelt innovation, hvor

forskningsfrihed, digital parathed og teknologisk anvendelse understøtter hurtig

implementering af nye teknologier.

Dog er der udfordringer, som begrænser den danske spredningskapacitet

–

særligt

manglen på en national forsknings- og innovationsstrategi. Mens den sociale tryghed i

velfærdsstaten kan skabe et godt miljø for innovation og eksperimenter, kan den også

reducere motivationen til at drive innovation. Desuden kan en udbredt nulfejlskultur

bremse radikal innovation. Der er svagheder i den direkte og indirekte offentlige støtte til

erhvervslivet samt en lav grad af risikovillig kapital til SMV’er, hvilket kan hæmme

virksomhedernes evne til bredt at implementere innovative løsninger. Disse faktorer skaber

flaskehalse for videnoverførsel og implementering, hvilket kan begrænse Danmarks evne

til at skalere nye teknologier og viden globalt.

Samlet set er Danmarks spredningskapacitet solid, men den kan forbedres via målrettede

tiltag. Rapporten dykker senere ned i (afsnit 4.2), hvor de største udfordringer er for

spredningskapaciteten og vil med anbefalingerne komme med forslag til sådanne

målrettede tiltag.

Danmarks

spredningskapacitet

er solid, men lavere

end forsknings- og

innovations-

kapaciteten

3.3.

3.3.1.

Koblingen til konkurrenceevne, sikkerhed og velstand

Forskning og innovation kan forklare produktivitet og vækst

For at sikre sekulær, dvs. permanent, økonomisk vækst skal produktiviteten i samfundet

stige. Produktiviteten viser grundlæggende, hvor meget output der skabes for en given

mængde input. Hvis produktiviteten i et samfund stiger, er det udtryk for, at der skabes

mere output for det samme eller mindre input. Nøglen til varig vækst er en kontinuerlig

forbedring af de inputfaktorer i et lands produktion, der

–

i modsætning til kapital og

arbejdskraft

–

ikke umiddelbart kan observeres og måles, herunder

arbejdskraftsproduktivitet, ressourceallokering, international handel, vidensproduktion

samt udvikling af nye og forbedrede produkter, processer og serviceydelser. Disse ikke-

observerbare inputfaktorer tilskrives således den største del af fremskridtene i

Innovation spiller en

afgørende rolle for

produktivitet og

økonomisk vækst,

især i udviklede

økonomier

Innovationsfonden, 2024b

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2024e

Disruptionrådet, 2017

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

levestandarden siden den industrielle revolution.

I udviklede, konkurrenceudsatte

økonomier med en veluddannet arbejdsstyrke er potentialerne fra optimerede

arbejdsprocesser relativt begrænsede, hvilket gør, at den teknologiske udvikling og

innovation er blandt de vigtigste kilder til at sikre produktivitet og varig økonomisk vækst.

Væksten - eller værdiskabelsen - i et samfund måles typisk med afsæt i BNP. BNP viser

værdien i markedspriser af et lands årlige produktion, som skabes på landets

arbejdspladser. Både værdiskabelse og produktivitet kan opgøres på forskellige måder,

men det mest retvisende mål for produktiviteten er totalfaktorproduktiviteten (TFP).

Hvor

andre produktivitetsmål alene medtager kapital og arbejdskraft som inputfaktorer, måler

TFP netop den reale værdiskabelse i forhold til en sammenvejning af både kapital,

arbejdskraft og andre relevante produktionsinput.

Der er stor korrelation mellem TFP og

BNP, hvilket indikerer, at væksten skal forklares med et produktivitetsmål, der også

inkluderer bl.a. teknologiforbedringer og innovation som inputfaktorer (jf. Figur 20).

Stor sammenhæng

mellem BNP per

indbygger og TFP

Figur 20: BNP per indbygger og TFP (målt i 2010 PPP, USD)

80.000

70.000

CHE

USA

DEU

NLD

DNK

SWE

BEL

GBR

NOR

BNP per indbygger

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

MEX

GRC

CHL

AUS

AUT

CAN

FIN

JPN

NZL ITA

FRA

PRT

ESP

TFP

Kilde: Bergeaud et al., 2016; Note: Data for 2022, BNP per indbygger i forhold til TFP for en

række udvalgte lande. BNP og TFP er baseret på USD 2010 PPP justeret.

Grundforskning har

en direkte effekt på

produktiviteten

Grundforskning har en direkte betydning for produktiviteten. Nye undersøgelser fra IMF

viser, at en stigning på 10% i udgifterne til indenlandsk grundforskning øger produktiviteten

med 0,3%. Udenlandsk grundforskning øger produktiviteten med 0,6%, dvs. dobbelt så

meget som den indenlandske (jf. Figur 21).

Dette understreger både vigtigheden af

grundforskning for at fastholde national konkurrenceevne og betydningen af internationalt

forskningssamarbejde.

OECD, 2009

Solow, 1956

Den Internationale Valutafond, 2024b

Den Internationale Valutafond, 2021a

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

Udenlandsk

grundforskning har

relativ stor betydning

for den indenlandske

produktivitet

Figur 21: Estimeret effekt på produktiviteten af en stigning på 10% i udgifter til

grundforskning, målt i real BNP per beskæftiget

0,60%

0,50%

0,40%

0,30%

0,3%

0,6%

0,20%

0,10%

0,00%

Egen grundforskning

Kilde: Den Internationale Valutafond, 2021a

Udenlandsk grundforskning

Ingen begrænsninger i

En forklaring på forskningens positive bidrag til produktivitet og konkurrenceevne er, at

brugen af resultater

forskning og innovation er ikke-rivaliserende goder, dvs. at en persons eller virksomheds

fra grundforskning

brug af forskningsresultaterne ikke begrænser andres mulighed for at benytte dem

samtidigt.

100 93

Dette gælder især for grundforskning. En indikation på dette er illustreret i

Figur 22. Videnskabelige artikler fra grundforskning citeres i længere tid sammenlignet med

antallet af artikler fra anvendt forskning, som opgøres i patenter.

Videnskabelige

artikler citeres i

relativt længere tid

end artikler fra

anvendt forskning

Figur 22: Alder på citationer for forskningsartikler, antal år efter publikation

0,07

0,06

0,05

Densitet

0,04

0,03

0,02

0,01

8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50

År efter publikation

Artikler fra grundforskning

Artikler fra anvendt forskning

Kilde: Den Internationale Valutafond, 2021a

Grundforskning

bidrager til en styrket

konkurrenceevne

gennem

produktivitets-

forbedringer

En vedvarende stigning i produktiviteten er som nævnt ovenfor en afgørende drivkraft for

økonomisk vækst. Dette betyder, at både den private og offentlige sektor kontinuerligt skal

kunne generere mere output med det samme

–

eller mindre - input.

Teknologi og innovation er en væsentlig forklaring på produktivitetsvæksten i de udviklede

økonomier i de seneste årtier. Nye teknologier og digitale løsninger muliggør hurtigere,

mere effektive og mindre ressourcekrævende arbejdsmetoder.

Fundamentet for

teknologisk innovation er resultater fra både grundforskning og anvendt forskning. Dette

understreges bl.a. af European Research Council (ERC), som fandt, at 40% af den ERC-

finansierede forskning efterfølgende blev citeret i patenter. Dette viser, at grundforskning

ofte er med til at fremme innovation og konkret produktudvikling, hvilket styrker

virksomheders teknologiske kapacitet og dermed konkurrenceevne.

Et godt eksempel er

Jones, 2019

Industriens Fond, 2024

European Research Council, 2023

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

coronavaccinen, som blev skabt på rekordtid og reddede potentielt millioner af liv. Den

hurtige udvikling af mRNA-vaccinerne skyldtes flere årtiers forskning inden for forskellige

videnskabelige discipliner.

Også i den offentlige sektor spiller grundforskning en stor rolle. Den teknologiske udvikling,

særligt inden for informationsteknologi, har skabt nye muligheder for både organiseringen

og udførelsen af offentlige myndighedsopgaver og serviceproduktion. Disse fremskridt gør

det muligt at forbedre effektiviteten og optimere løsninger, der kan komme borgere og

virksomheder til gode. Den offentlige sektor står over for et stigende økonomisk og

demografisk pres, hvor efterspørgslen efter offentlige serviceydelser vokser. For at

imødekomme disse udfordringer kan nye innovative organisationsformer og serviceydelser

være afgørende til at sikre en bæredygtig og effektiv offentlig sektor i fremtiden.

97,98

Grundforskning har

formet den verden, vi

kender i dag

Forskning har spillet en afgørende rolle i samfundets udvikling, idet teknologiske fremskridt

og videnskabelige gennembrud har formet den verden, vi kender i dag. Grundforskning er

en central drivkraft i denne proces, da den danner det vidensmæssige fundament, der på

sigt forbedrer både velstand, livskvalitet og økonomi. Et af de mest markante eksempler på

vigtigheden af grundforskning er Niels Bohrs forskning, som bidrog til en grundlæggende

forståelse af atomets struktur og kvanteteori.

Selvom hans teorier ikke påvirkede

samfundet direkte, dannede de fundamentet for udviklingen af moderne elektronik, såsom

computere og mobiltelefoner. Dette tydeliggør, hvordan videnskabelige gennembrud kan

tage årtier at materialisere sig i kommercielle produkter. Forskning og innovation styrker

den økonomiske vækst og bidrager således til et bredere skattegrundlag, hvilket muliggør

investeringer i vigtige samfundsområder som uddannelse, sundhedsvæsen og

infrastruktur. På den måde skaber innovation varige positive effekter for samfundet.

3.3.2.

Faldende produktivitetsafkast af forsknings- og innovationsinvesteringer

De ressourcer, som et samfund investerer i forskning og innovation, samt måden, hvorpå

ressourcerne anvendes, har betydning for den økonomiske vækst. Sammenhængen

mellem investeringer i forskning og innovation samt produktivitet (opgjort ved TFP) og

økonomisk vækst er dokumenteret i flere teoretiske og empiriske studier.

100,101

Til trods for

dette er der indikationer på, at de banebrydende idéer bliver stadig sværere at udvikle.

102

De ressourcer, der er afsat til forskning og udvikling i USA, er steget med mere end faktor

20 siden 1930’erne, hvorimod TFP-væksten

i samme periode har været relativ stabil. Denne

stagnation forklares bl.a. med en nedgang i forskningsproduktiviteten. Forsknings-

produktiviteten er også faldende i både Kina og Tyskland, hvilket vidner om en global

udfordring.

103

Når hver ny idé eller innovation kræver et stigende ressourceforbrug at opnå,

bliver det et stadigt mere knapt gode, hvorfor det største potentiale findes i

implementeringen og spredningskapaciteten af forskning og innovation.

Banebrydende

forskning og

innovation bliver

fortsat sværere at

skabe

Den Internationale Valutafond, 2021b

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2025b

Hansen et al., 2013

Københavns Universitet, 2014

100

Coe et al., 2008

101

Romer, 1990

102

Bloom et al., 2019

103

Boeing et al., 2020

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

Relativt færre

ressourcer er en

forklarende faktor på

innovations- og

produktivitetsgabet

mellem EU og USA

eller Kina

Relativt færre ressourcer til forskning og innovation kan forklare innovations- og

produktivitetsgabet mellem EU og USA eller Kina. I USA investeres der omkring 80% mere

venturekapital

virksomheder

sammenlignet

med

EU,

afhængigt

104

virksomhedsstørrelsen. Kina har et politisk system og en stor økonomi, som tilsammen

muliggør store ressourcemæssige satsninger på specifikke projekter. Det giver USA og Kina

en fordel i at bryde nye grænser for innovation i forhold til EU og Danmark. For at kunne

konkurrere med USA og Kina inden for forskning og innovation peger Letta-rapporten på, at

EU skal styrke det indre marked og samle ressourcer og arbejdskraft på tværs af

medlemslande.

105

3.3.3.

Innovative lande er generelt lykkelige lande

Innovation og lykke i et samfund har en positiv sammenhæng. Lande, som scorer højt på

målinger som Global Innovation Index eller European Innovation Scoreboard, placerer sig

ofte blandt de bedste i globale undersøgelser om lykke. De nordiske lande, herunder

Danmark, Sverige og Finland, er gode eksempler, da de kombinerer gode

innovationsmiljøer med høje niveauer af livstilfredshed, jf. Figur 23.

Innovation kan bidrage til øget trivsel på forskellig måde. Det kan skabe nye jobmuligheder,

hæve levestandarden og drive fremskridt inden for sundhed, uddannelse og ulighed.

106

Samtidig kan lykkeligere samfund skabe miljøer, der i højere grad fremmer innovation og

iværksætteri.

107

Fx anses de omfattende velfærdssystemer i Danmark og resten af Norden

ofte som en faktor bag regionens relativt gode innovationspræstationer sammenlignet med

andre europæiske lande.

108

Dette skyldes, at lykkelige borgere har en tendens til at være

mere produktive, hvilket styrker den nationale konkurrenceevne.

Den positive sammenhæng mellem innovation og lykke indikerer et potentiale ved at

fremme innovation inden for områder som grøn teknologi, sundhedsvæsen og

socialøkonomi i Danmark, da disse områder forbindes med øget samfundsmæssig

trivsel.

109,110

Dette kan også skabe en forstærkende cyklus, hvor forbedringer i trivsel

yderligere stimulerer innovation.

Danmark og de

nordiske lande ligger

højt på både

innovations- og

lykkeindekser

Lykke og innovation

har en moderat

korrelation

Figur 23: Sammenhæng mellem innovationspræstationer

111

og lykkeniveau i udvalgte lande

70,0

KOR

USA

GBR

DEU

AUT

CZE

SVN

CAN

BEL

CHE

SWE

NLD

ISR

NOR

DNK

Globalt innovationsindeks

60,0

CHN

50,0

40,0

30,0

5,5

6,0

CYP

GRC

HRV

PRT

JPN

SGP

FRA

EST

ITA

FIN

ISR

MLT

LVA

SVK

ESP

LUX

AUS

NZL

LTU

7,0

7,5

8,0

6,5

Globalt lykkeindeks

Kilde: World Intellectual Property Organization, 2024; World Happiness Report, 2025

104

105

Europa-Kommissionen, 2024a

Letta, 2024

106

Den Internationale Valutafond, 2024c

107

Usai et al., 2008

108

Hajighasemi et al., 2022

109

Aldieri et al., 2019

110

OECD, 2022c

111

Det globale innovationsindeks er en årlig rangordning af lande efter deres evne til og succes inden for innovation, udgivet af World Intellectual

Property Organization

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

3.3.4.

Øget usikkerhed kan være drivkraft for banebrydende, højteknologisk innovation

Eksterne trusler er en væsentlig forklaring, når nationer øger deres investeringer i forskning

og udvikling markant inden for en relativ kort periode. Lande, som er under et geopolitisk

pres, vil ofte prioritere forskning og innovation i militærteknologiske løsninger og alternative

produktionsmetoder, der kan styrke landenes sikkerhed, økonomiske stabilitet og

teknologiske konkurrenceevne.

112

Et eksempel på dette er udviklingen af droneteknologi i

Ukraine, som hurtigt er blevet en central del af det moderne forsvar, også uden for

Ukraine.

113

Senest har USA fx besluttet at udstyre kampdivisioner med 1.000 droner, mens

militærkøretøjer kasseres.

114

Denne form for nødvendighedsdrevet innovation illustrerer,

hvordan geopolitisk usikkerhed kan accelerere teknologisk udvikling og skabe nye

muligheder, også på tværs af sektorer via et dual-use-perspektiv på forskning og

innovation.

Geopolitisk pres har

historisk styrket

innovationen i et

samfund

3.4.

Industripolitik i en ny verdensorden

Der er i de seneste år kommet stort fokus på industripolitik, især som reaktion på den

geopolitiske udvikling og den tiltagende rivalisering mellem stormagter, herunder særligt

Kina, USA og EU. Den moderne industripolitik har fokus på politiske initiativer, som kan

understøtte hjemtagelsen og udviklingen af industrier, der er kritiske for den nationale

sikkerhed.

115,116

Industripolitik etablerer rammevilkår for og økonomisk støtte til strategisk

udvalgte områder eller industrier for at styrke eller omforme specifikke økonomiske

aktiviteter, fx gennem regulering, der sigter mod at understøtte innovationsfremmende

miljøer, såsom regulatoriske sandkasser

117

, erhvervsstøtteordninger og etablering af

teknologiske udviklingscentre.

118

Den geopolitiske

situation har givet

industripolitik et

comeback

3.4.1.

Grundforskning har betydning for innovation og dual-use-løsninger

Den aktuelle geopolitiske situation har skabt fornyet fokus på udvikling af teknologier og

løsninger, der kan benyttes til både militære og civile formål, også kaldet dual-use (dobbelt

anvendelse). Ved at innovere med sigte på både militær og civil anvendelse øges

målgruppen betragteligt og dermed også det forventede samfundsøkonomiske afkast af

investeringerne i forskning og innovation. Mens løsningerne i en militær sammenhæng er

en sikkerhedsforanstaltning, kan løsningerne i en civil sammenhæng skabe øjeblikkelig

værdi i samfundet. Med et fokus på dual-use i forsknings- og innovationsindsatsen kan

Danmark og EU understøtte den igangværende militære og forsvarsmæssige oprustning

samtidig med, at erhvervsudvikling og kompetenceopbygning styrkes. Eksempler på dual-

use omfatter fx avancerede materialer, kunstig intelligens og kvanteteknologi, der kan have

stor indvirkning på dansk konkurrenceevne og sikkerhed i fremtiden. Dette kunne være

teknologier som internettet og GPS, oprindeligt udviklet til militære formål, der nu er

uundværlige for moderne samfund.

119

Den nye

verdensorden skaber

fornyet fokus på dual-

use-løsninger

112

113

Taylor, 2016

New York Times, 2025

114

Politiken, 2025a

115

United Nations Industrial Development Organization, 2023

116

Tænketanken Europa, 2023

117

En regulatorisk sandkasse er et kontrolleret miljø, hvor virksomheder, myndigheder og organisationer kan sparre med relevante myndigheder

om potentielle konkrete problemstillinger vedrørende de regulatoriske rammer.

118

Refererer til “other transaction authority” OTA

119

Caviggioli et al., 2023

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

Europa kan mindske

afhængigheden til

udenlandske

teknologileverandører

igennem mere fokus

på dual-use-løsninger

Dual-use-teknologier, som både kan anvendes civilt og militært, kan bidrage til at sikre, at

investeringer i forskning og innovation får maksimal samfundsøkonomisk effekt. Dette er

særligt relevant inden for kritiske sektorer som rumfart, satellitkommunikation og

avancerede sensorer, hvor EU i dag er stærkt afhængig af udenlandske leverandører,

hvilket kan blive en strategisk sårbarhed. Eksperter peger også på, at EU har behov for at

opbygge egne kapaciteter inden for kritiske teknologier som raketopsendelser og

satellitkommunikation for at reducere afhængigheden af udenlandske leverandører.

120

For at realisere dette potentiale kræves opdaterede juridiske rammer, risikovillige

investeringsmiljøer og en innovationskultur, der tillader eksperimenter og hurtige

beslutninger.

Modeller som DARPA

og den israelske

forsvarsindustri kan

anvendes som

inspiration

Modeller som

USA’s Defense Advanced Research Projects Agency DARPA)

og den

israelske forsvarsindustri kan være til inspiration for Danmarks og EU’s nye bestræbelser

på at opbygge et mere dynamisk og risikovilligt innovationsmiljø. DARPA har været ansvarlig

for udviklingen af nogle af de mest transformative teknologier i det 20. og 21. århundrede,

herunder internettet, GPS og stealth-teknologi.

DARPA’s succes bygger på en model, hvor

små, tværfaglige teams arbejder med høj grad af frihed og et klart mandat til at fejle hurtigt

for at opnå banebrydende gennembrud. Dette har skabt et innovationsmiljø, hvor forskere

og ingeniører kan fokusere på radikale løsninger uden at være begrænset af bureaukratiske

processer. Ved at prioritere hurtige, iterative udviklingsforløb og tæt samarbejde med

industrien har DARPA været i stand til at levere teknologier, der både styrker den nationale

sikkerhed og skaber kommercielle markeder, hvilket har styrket den amerikanske

konkurrenceevne.

120

Israel har ligeledes aktivt anvendt sin forsvarsindustri strategisk som en katalysator for

økonomisk vækst og en globalt konkurrencedygtig teknologisektor ved at fokusere på dual-

use-teknologier inden for områder som cybersikkerhed, droneteknologi og avanceret

dataanalyse, hvor israelske virksomheder som NSO Group og Rafael Advanced Defense

Systems har opnået en global førerposition.

121

Grundforskning er

grundlaget for dual-

use-teknologier

For at skabe et stærkt fundament for dual-use-teknologier og reducere afhængigheden af

udenlandske teknologileverandører er det vigtigt at bygge på to komplementære tilgange.

Erfaringer fra modeller som DARPA viser, at investering i grundforskning kan skabe en

pipeline af nye teknologier, der styrker både national sikkerhed og økonomisk

konkurrenceevne. Denne type forskning danner grundlaget for teknologiske gennembrud,

der senere kan finde bred anvendelse på tværs af sektorer. Grundforskning skaber således

den nødvendige vidensbase og teknologiske fleksibilitet, som gør det muligt at reagere

hurtigt på nye sikkerhedsudfordringer og markedskrav. Samtidig er det også vigtigt at have

kapaciteten til at indkøbe, videreudvikle og integrere eksternt udviklet innovation på et

tidligt stadie og skabe markeder, hvor denne innovationen kan modnes og omsættes til

samfundsnyttige løsninger.

120

121

Project Syndicate, 2025a

Project Syndicate, 2025b

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

3.4.2.

Forskning og innovation skal være udgangspunktet for nye industripolitikker

Industripolitik er igen blevet et centralt instrument for økonomisk konkurrenceevne og

teknologisk udvikling i flere af verdens største økonomier. Kina har længe haft en strategisk

tilgang til industripolitik, som har vist sig særdeles effektiv. Landets målrettede

investeringer i sektorer som kunstig intelligens, batteriteknologi og solenergi har givet

landet en konkurrencefordel og gjort Kina globalt førende på disse områder.

122

USA har i de

seneste år også taget industripolitiske greb i brug, bl.a. med infrastrukturloven, chiploven

”Inflation

Reduction Act”, som specifikt har til hensigt at skabe massive investeringer i

grøn teknologi og ny produktionskapacitet i USA.

123

Formålet med sådanne tiltag er ikke blot

at styrke USA’s teknologiske kapacitet, men

også at reducere afhængigheden af

udenlandske leverandører.

Industripolitikker har i de seneste år ligeledes fundet vej ind i EU med vedtagelsen af bl.a.

European Green Deal i 2020, som satte et fælles europæisk mål om at blive klimaneutral i

2050, og Net-Zero Industry Act i 2024, der skal øge EU’s produktionskapacitet af grønne

teknologier for at forbedre

EU’s

konkurrenceevne, skabe jobs og mindske

energiafhængigheder.

124

Danske industripolitikker har i nyere tid været præget af et stærkt fokus på den grønne

omstilling, særligt inden for energi- og transportsektoren, hvilket i 2021 udgjorde 0,54% af

BNP. Derudover er politikkerne generelt karakteriseret ved udbredt brug af tilskud og

skatterabatter i forhold til andre EU-lande.

125

Industripolitik har

længe været brugt

strategisk i Kina, hvor

Danmark primært har

brugt det til at

fremme den grønne

omstilling

Industripolitikker skal

bruges til at sætte

strategiske rammer

for danske industrier

og skabe markeder

Danmark har en stærk og succesfuld tradition for forskning og innovation, men udfordres,

når det kommer til at omsætte viden til konkrete teknologiske og kommercielle løsninger.

Her kan moderne industripolitikker med fordel benyttes til at understøtte og styrke

kapaciteten og spredningen af dansk forskning og innovation. Industripolitik bør ikke

fokusere på at udpege specifikke vindere i markedet, men derimod stimulere en bred

udvikling inden for udvalgte sektorer og sikre, at innovation kan blomstre. Denne tilgang kan

kaldes for ”missionsdrevne industripolitikker”.

Det frie marked opretholdes, men staten

kan sætte nogle strategiske rammer, som skal mindske sikkerhedspolitiske udfordringer,

samtidig med at forsknings- og innovationskapaciteten samt spredningskapaciteten inden

for det givne område styrkes.

Der kan dog opstå risiko for rent-seeking, hvor særinteresser profiterer, ressourcerne

fordeles suboptimalt, og ineffektive virksomheder tildeles statslige tilskud.

Industripolitikker bør derfor ikke blot fastlægge brede mål og strategier, men også have

klare mekanismer for, hvordan de realiseres gennem regulering, erhvervsstøtte,

skatteincitamenter og samarbejde mellem offentlige og private aktører.

3.4.3.

Argumentet for implementeringen af en ny form for industripolitikker er styrket

Med udgangspunkt i en ny definition af konkurrenceevne, der bl.a. inkorporerer

sikkerhedsmæssige hensyn, kan strategisk designede industripolitiske tiltag reducere

vejen fra forskning til kommercialisering, og også mindske de forskellige kløfter inden for

kommercialisering,

fx ”champion”-kløften.

Dette skyldes, at virksomheder får bedre

vækstvilkår og stærkere incitamenter til at blive i Danmark, da industripolitikkerne aktivt

skal understøtte deres udvikling og ekspansion. Det gavner dansk økonomi, hvilket kan

Industripolitikker kan

mindske kløfterne fra

viden til

kommercialisering

122

123

Børsen, 2024

US Department of Energy, 2023

124

Europa-Kommissionen, 2025a

125

OECD, 2022d

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

mindske risikoen for, at kraftigt øgede forsvarsudgifter reducerer finansiering og ressourcer

til fx den grønne omstilling og velfærd. Industripolitikker, der bygger på ny forsknings- og

innovationsstrategi, kan således være et effektivt redskab til bedre at balancere sådanne

konkurrerende prioriteter, især gennem udvikling dual-use-løsninger.

Industripolitikker kan

skabe økonomisk

tryghed og øge

investeringsvillig-

heden

Industripolitikker spiller også en afgørende rolle i at styrke investorernes tryghed. Ved at

skabe stabile rammer og incitamenter for investeringer kan industripolitik medvirke

til at

sikre, at både nationale og internationale aktører ser Danmark som et attraktivt sted at

investere i forskning og innovation. Desuden kan industripolitikker reducere barrierer for

kommercialisering af dansk innovation gennem målrettede støtteordninger,

skatteincitamenter og forbedrede rammebetingelser for virksomheder, der ønsker at

bringe ny viden til markedet. Hvis især store virksomheder oplever et stabilt og

innovationsfremmende erhvervsklima, reduceres risikoen for, at de flytter deres aktiviteter

til andre lande med mere fordelagtige betingelser og bedre adgang til finansiering, hvilket

ligeledes kan mindske ”champion”-kløften.

Missionsdrevne industripolitikker kan desuden generere betydelige spillover-effekter, hvor

offentlige investeringer fører til bredere teknologiske og økonomiske fremskridt. Når

forskellige industrier arbejder hen mod det samme komplekse mål, udvikles ny viden og

innovation, som kan udløse multiplikatoreffekter i samfundet. Et af de mest klassiske

eksempler

herpå er USA’s

månemission, hvor massive offentlige investeringer ikke kun

førte til teknologiske landvindinger inden for rumfart, men også resulterede i spillover-

effekter, der har fundet anvendelse i en lang række kommercielle og samfundsmæssige

innovationer som kameratelefoner, folietæpper og software.

En mindre globaliseret verden kan skabe ny relevans for brugen af industripolitik.

Globaliseringen har hidtil fremmet åben innovation samt faciliteret udenlandske direkte

investeringer (FDI) og talentmobilitet, hvilket har reduceret effekten af nationale politisk-

økonomiske instrumenter som industripolitik.

126

Ligeledes har der været begrænset effekt,

fordi instrumenterne anvendt i industripolitikken har kunnet omgås eller har mistet

konkurrenceevne til offshore-markeder, hvor investeringsmuligheder har været mere

attraktive og givet bedre muligheder for virksomheders vækst.

Med både Letta- og Draghi-rapporterne har EU desuden sat kursen for en markant styrkelse

af EU’s indre marked, hvilket kan forbedre markedsadgangen for danske virksomheder til

EU-landene, som samlet set udgør verdens største handelsblok. Dette medvirker ligeledes

til, at tidspunktet for at gentænke traditionel industripolitik med udgangspunkt i målrettet

forskning og innovation nu er særligt gunstigt.

Industripolitikker

skal tænkes i en

europæisk

sammenhæng

Danmarks tætte tilknytning til resten af Europa indebærer, at danske industripolitikker skal

udvikles og tænkes ind i en europæisk kontekst, både med hensyn til, hvordan Danmark

kan bidrage til EU’s visioner, og hvordan EU kan støtte danske mål. Dermed

vil Danmark fx

kunne yde et bidrag til at mindske EU’s kritiske eksterne afhængigheder, hvilket kan få

positiv sikkerhedspolitisk betydning og gavne Danmark.

Under den forrige og nuværende Europa-Kommission er industripolitik blevet et centralt

redskab til at realisere klimamålene i den Europæiske Grønne Pagt (EU Green Deal).

Gennem initiativer som Next Generation EU og RePowerEU er grøn og digital omstilling

blevet integreret i EU’s krisehåndtering

i de seneste år, hvilket samtidig har givet ny politisk

legitimitet til en mere aktiv industripolitik.

Missionsdrevne

industripolitikker kan

skabe spillover-

effekter

Industripolitik har

potentiale til større

effekt i en mindre

globaliseret verden

126

OECD, 2009

Meget mere end forskning

| Forskning og innovation som katalysator for fremtidens konkurrenceevne og sikkerhed

I policyudviklingen skal flere politiske interesser håndteres, og her kan Danmark tage ved

lære af erfaringer fra udviklingen af EU’s industripolitik for bl.a. at overkomme visse

barrierer. Fx

er EU’s grønne ambitioner i stigende grad udfordret af andre politiske hensyn,

hvilket betyder, at industripolitikken bliver trukket i flere retninger. Der er pres på at styrke

forsyningssikkerhed, genetablere kritisk produktion i EU, sikre økonomisk robusthed og

ikke mindst svare igen på USA’s og Kinas industrielle oprustning

og innovationskapacitet.

Disse mål er ikke nødvendigvis forenelige med en konsekvent grøn omstilling.

127

For at Danmark bedst lykkes med nye missionsdrevne industripolitikker, skal der være

opmærksomhed på læringen fra EU parallelt med fokus på synergier. Det vil kræve, at

danske styrkepositioner udnyttes, fx inden for grøn teknologi, life science og digitalisering,

og at nye missionsdrevne industripolitikker har tydelige mål, fokus og sammenhæng

mellem ambitioner, investeringer og virkemidler samt aktivt skaber synergier mellem

forskning, erhverv og myndigheder.

127

Tænketanken Europa, 2025

Meget mere end forskning

| Fra innovationskløft til konkurrenceløft

4. Fra innovationskløft til konkurrenceløft

Et integreret samspil mellem forskning, innovation og marked med fokus på

kommercialisering og værdiskabelse forudsætter, at en række innovationskløfter

nedbrydes gennem en øget spredningskapacitet af viden og med blik for

afhængighederne til EU og andre lande i den forbindelse.

Kapitlet beskriver, hvordan forskning og innovation er gået fra at være en politisk topprioritet til gradvist at glide i

baggrunden over årene. Derefter afdækkes de kløfter, der eksisterer på vejen fra forskning til markedet

–

med særligt

fokus på de mest kritiske barrierer. I kapitlets sidste del analyseres Danmarks relationer og afhængigheder i forhold

til EU og resten af verden, og hvordan regional integration kan styrke innovation og dansk konkurrenceevne.

4.1.

Forskning og innovation bør igen være en politisk topprioritet

Forskning og innovation var højt på den politiske dagsorden i 00’erne, men

får ikke længere

den samme opmærksomhed, hvilket bl.a. kan ses på udviklingen af offentlige

investeringer. Den daværende VK-regering med statsminister Anders Fogh Rasmussen i

spidsen etablerede Globaliseringsrådet i 2005 med det formål at styrke Danmarks

konkurrenceevne og sammenhængskraft i en globaliseret verden.

128

Langsigtede

investeringer i viden og teknologi blev anset som afgørende for Danmarks

konkurrenceevne, og via Globaliseringsrådet blev forskning og innovation således løftet til

et højpolitisk niveau baseret på erkendelsen af, at forskning og innovation var altafgørende,

hvis Danmark skulle matche lande som Kina i fremtiden.

Mens andre nationer, som netop Kina, har øget deres investeringer i forskning og innovation

på et strategisk niveau, er det samme ikke sket i Danmark.

129

Der er dog tegn på, at det er

ved at vende. I den politiske begrundelse for den øgede forskningsreserve for 2025 fremgår

det bl.a., at forskning og innovation er en del af løsningen på de aktuelle

samfundsudfordringer, ligesom der i 2024 blev indgået en række nye forskningsstrategier

for forskellige områder.

130,131,132

Også Draghi- og Letta-rapporternes opmærksomhed på

betydningen af forskning og innovation for konkurrenceevne og resiliens virker til at have en

afsmittende effekt på dansk politik.

Forskning og

innovation var

tidligere en politisk

topprioritet; det skal

de blive igen

Modsat andre lande

er værdien af

forskning og viden

ikke bredt anerkendt

Forskning beskues meget forskelligt i et globalt perspektiv. I den kinesiske befolkning anses

forskning for at have stor strategisk betydning for landets fremtid, hvilket bevirker, at

forskere har en høj status i samfundet. Ifølge eksperter er der begrænset prestige forbundet

med forskning i Danmark. Fx vidste 56% af danskerne ikke, hvem Danmarks nuværende

uddannelses- og forskningsminister var i 2023; en tendens som har gjort sig gældende

igennem årene.

133

De danske fonde uddeler ca. 40% af deres almennyttige midler til

forskningsaktiviteter, men alligevel er det kun 2% af danskerne, der faktisk associerer

fondene med forskning.

134

128

129

Danmarks Radio, 2006

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2025c

130

Europa-Kommissionen, 2024a

131

Letta, 2024

132

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2024f

133

Altinget, 2023a

134

Fondenes Videnscenter, 2024c

Meget mere end forskning

| Fra innovationskløft til konkurrenceløft

4.2.

4.2.1.

Kløfterne skal mindskes, hvis spredningskapaciteten skal øges

Der er ikke kun én innovationskløft, men flere

Der er ikke én

innovationskløft, men

adskillige kløfter,

som hindrer

maksimalt udbytte af

dansk forskning og

innovation

Kløfterne udgøres af

en række

underliggende

komponenter, som

rapportens

anbefalinger vil

adressere

Hvor er kløfterne?

Typisk omtales den såkaldte innovationskløft som én samlet kløft uden nærmere

præcisering. Et væsentligt bidrag fra denne rapport er derfor, at den med udviklingen af

InnoScope-modellen bryder innovationskløften op i flere delkløfter. Med viden om de

underliggende komponenter, der skaber kløfterne, bliver det muligt at iværksætte nye

tiltag, der effektivt og målrettet kan mindske dem. Denne viden hjælper ligeledes med at

tydeliggøre, hvordan forskellige aktører bedst kan bidrage, og hvordan ressourcerne med

fordel kan prioriteres og fordeles.

For at kunne udforme rapportens anbefalinger, der har til formål at mindske disse kløfter,

er det nødvendigt at forstå, hvad der skaber og opretholder dem. De mulige systemiske

komponenter, der udgør kløfterne, er beskrevet i Figur 24. Mens nogle komponenter kan

være mere relevante end andre for en given kløft, påvirker de også kløfterne med forskellig

styrke.

I processen fra grunduddannelser og frem til kommercialisering i stor skala, som vist i

InnoScope-modellen, eksisterer en række meget forskelligartede kløfter, der alle i

forskellig grad hæmmer den samfundsnyttige anvendelse af forskning og innovation. Pilene

illustrerer, hvor kritiske kløfterne anses for at være. I det følgende beskrives kun de kløfter,

som rapportens analyser har identificeret som de mest kritiske: Impact-kløften,

innovationskløften og ”champion”-kløften.

Der ses også to mindre udviklingskløfter

mellem entreprenører, startups og scale-ups, som er velbelyste i andre rapporter og

inddrages her for at understrege, hvordan overgangen fra idéudvikling til etableret

virksomhed ofte er præget af betydelige udfordringer. Særligt finansiering, ledelse og

markedsadgang udgør kritiske barrierer, der bør adresseres for at mindske disse kløfter og

styrke dansk konkurrenceevne og velstand. Desuden ses en kløft fra innovation tilbage til

forskning, ligesom der inden for forskningen både er kløfter mellem de store fagdiscipliner,

men også i stigende grad hen mod sundheds- og biovidenskab. Det skyldes især, at

sundhedsvidenskab modtager ca. 40% af de samlede offentlige forsknings- og

innovationsmidler.

Meget mere end forskning

| Fra innovationskløft til konkurrenceløft

Figur 24: InnoScope-modellen

InnoScope-modellen: Nuværende forsknings- og innovationskløfter på vejen fra viden til marked i Danmark

Ikke ko

orskn ngs kt

rundudd nne ser

Fra folkeskole til

videregående

uddannelse

er e t

ivil

teter

rundforskning, anvendt forskning og

eksperimentel udvikling

um samf erhverv

Natur og

sundhedsvidenskab

Sundhed og biovidenskab

Inno

t on

O entlig

Produkt

Service

Inno t on

Proces

ser ng

Store

virksomheder

Små og mellemstore virksomheder

Entreprenører

Startups

Scale ups

d k ngsk

I p

ten

Inno

t onsk

ten

Udenlandsk arbejdskraft og kapital

p on k

ten

ternes

u ge ko potenter

nk p t

o ern n e

Incitamentsstrukturer

edelse

Politiske virkemidler

Kapital nansiering

O entlige subsidier og støtteprogrammer

ælds nansiering

Private fonde og anden nansiering

In r struktur

Fysiske ressourcer

Digitale ressourcer

Understøttende ressourcer

u tur

Innovationskultur

Mindset

Adfærd

Talent

Kommunikation

Kilde: Deloitte

Meget mere end forskning

| Fra innovationskløft til konkurrenceløft

Den indre kulturkløft i

dansk forskning

hindrer maksimal

værdiskabelse

Den indre kulturkløft inden for forskningen bør fremhæves selvstændigt, fordi den har stor

betydning for den type forskning, som tilvejebringes, og dermed den innovation, som når

markederne. Den indre kulturkløft er den vedvarende organisatoriske og kulturelle opdeling

mellem de store videnskabelige discipliner, med humaniora og samfundsvidenskaberne

over for natur-, sundheds- og biovidenskaberne, og den forskning, der udføres af private

aktører. Der er i stigende grad fokus på værdien af interdisciplinært samarbejde og behovet

for at bringe flere videnskaber i spil for at kunne løse de globale udfordringer som fx

klimakrisen. Samtidig er danske forskningsinstitutioner dog i overvejende grad struktureret

omkring traditionelle fagdiscipliner, hvilket skaber organisatoriske og kulturelle siloer. Den

organisatoriske barriere gennem fysisk adskillelse af forskere fra forskellige fagområder

reducerer fx muligheden for spontan interaktion og samarbejde.

Denne fragmentering begrænser potentialet for radikal nytænkning, som er afgørende for

at håndtere komplekse samfundsudfordringer. Når forskningsfelterne ikke integreres på

tværs, risikerer den efterfølgende innovation at miste værdi, da den kan mangle et holistisk

fundament. Dette er særligt kritisk i udviklingen af nye teknologier, hvor forskere fra

humaniora bør inddrages for at sikre en mere nuanceret og anvendelsesorienteret tilgang,

fx inden for robotteknologi og AI.

Politiske prioriteringer kan forstærke eksisterende kløfter, særligt når visse videnskabelige

discipliner vurderes at være mere værdifulde end andre. Dette afspejles fx i finansiering,

uddannelsespolitik og studielinjer, hvor ressourcer kanaliseres til specifikke fagområder.

Sådanne politiske udmeldinger og beslutninger kan have langsigtede konsekvenser både

for forskningsmiljøer og for samfundets innovationskapacitet, især hvis det mindsker

støtten til grundforskningen, da denne type forskning er meget langsigtet, og ingen kan

forudsige, hvilken viden fremtiden særligt kalder på.

Meget mere end forskning

| Fra innovationskløft til konkurrenceløft

CASESTUDIE

Building 20: Hvordan dynamiske miljøer fremmer radikal og spontan innovation

Et illustrativt eksempel på, hvordan samspillet mellem humankapital, fysisk infrastruktur og kultur kan

fremme innovation, er den ikoniske Building 20 ved Massachusetts Institute of Technology (MIT). Oprindeligt

blev bygningen opført som en midlertidig løsning under Anden Verdenskrig for at huse det såkaldte Radiation

Laboratory (Rad Lab). Men siden udviklede bygningen sig hurtigt til en af de mest produktive og banebrydende

forskningsmiljøer i MIT’s historie.

Bygningen samlede forskere fra mere en 20 forskellige fagområder, herunder fysik, elektroteknik,

materialeteknologi og senere lingvistik, kognitionsvidenskab og akustik. En tidligere forsker nævner, at mere

end 20% af fysikerne i USA (inkl. ni nobelprismodtagere) havde arbejdet i bygningen.

135

Denne koncentration

af højt kvalificeret, men forskelligartet ekspertise, muliggjorde en interdisciplinær udveksling, som i dag anses

for at være en afgørende faktor for innovation.

Bygningens fysiske rammer var langt fra imponerende. Bygningen blev konstrueret hurtigt og billigt i træ og

gips uden fokus på æstetik eller langtidsholdbarhed. Netop denne midlertidige og improviserede karakter gav

imidlertid forskerne en sjælden grad af frihed. De kunne bore huller i vægge, trække ledninger gennem gulve

og ombygge laboratorier uden bureaukratiske begrænsninger. Denne fleksibilitet i infrastrukturen

understøttede forskernes behov for eksperimenter og tilpasning og skabte en eksperimentel legeplads.

Den arkitektoniske udformning

–

en kompleks F-formet struktur med lange, snørklede gange

–

betød, at

forskere ofte for vild og dermed utilsigtet stødte ind i kolleger fra helt andre forskningsområder. Disse

tilfældige møder førte ofte til uformelle samtaler, som blev afsæt for nye samarbejder og idéer. Bygningen

fungerede således som et fysisk og mentalt kollisionsfelt for viden, hvor innovation opstod i spændingsfeltet

mellem plan og tilfældighed.

En afgørende faktor bag Building 20’s succes var den kultur, der voksede frem i takt med brugen af bygningen.

Den komplicerede infrastruktur understøttede en åben-dør-politik, og fraværet af hierarkiske strukturer

skabte en demokratisk og dialogbaseret arbejdsform, hvor idéer blev vurderet på deres merit snarere end

afsenderens titel. Forskere var samtidig opmuntret til at eksperimentere og tage chancer, hvilket bidrog til en

kultur, hvor fejl blev anset som en integreret del af idéudviklingen.

Building 20’s arv understreger, at innovation ikke nødvendigvis kræver avancerede faciliteter eller

arkitektonisk perfektion. Tværtimod kan en simpel, fleksibel infrastruktur

–

kombineret med stærk

humankapital og en kultur præget af åbenhed og tværfaglig interaktion

–

skabe ideelle betingelser for

banebrydende nytænkning. Bygningen blev med tiden kendt

som ”the magical incubator”, netop fordi den

viste, hvordan samtale, samarbejde og intellektuel frihed kan føre til nogle af de mest transformative

fremskridt i videnskabens og teknologiens historie.

135

New York Times, 1998

Meget mere end forskning

| Fra innovationskløft til konkurrenceløft

4.2.2.

Særligt tre kløfter skal overvindes på vejen fra forskning til marked

Den første af de tre kritiske kløfter opstår, når forskning ikke formår at skabe konkret værdi

gennem udvikling af nye produkter, serviceydelser eller processer. Rapporten har tidligere

påpeget, at en manglende national forsknings- og innovationsstrategi og tværgående

teknologistrategi hæmmer den danske spredningskapacitet, og det er en betydelig faktor

bag eksistensen af især impact-kløften, hvor forskningen netop skal omsættes til ny

innovation og teknologi.

Mellem 2010 og 2021 blev der ved danske offentlige forskningsinstitutioner registreret

5.068 opfindelser og indsendt 1.845 patentansøgninger. Dette resulterede i 1.670 salgs-,

licens- og optionsaftaler samt etableringen af 242 spinout-virksomheder. Disse tal

indikerer, at en del forskningsresultater ikke omsættes til ny innovation og dermed, at der

er et uforløst potentiale.

136

Impact-kløften omhandler især kulturen og incitamentet for forskere til at skabe impact,

dvs. bred samfundsmæssig værdi baseret på deres forskning. Selvom det er bredt

anerkendt, at forskning og forskere ikke kun kan bedømmes på akademiske publikationer

og citationer frem for fx tværfagligt engagement eller samarbejde med erhvervsliv, gør

denne incitamentsstruktur sig alligevel i høj grad fortsat gældende. Det betyder, at

incitamentet for forskerne til at bruge mindre tid på artikler og mere tid på fx et samarbejde

med en startup ikke er klart til stede. Der eksisterer heller ikke klare incitamenter for

forskere til selv at starte virksomhed og opgive deres økonomiske sikkerhedsnet. Samtidig

er der kendte sager, hvor forskere, som samarbejder tæt med industrien, møder kritik i

akademiske kredse for uafhængighed, og selvom bekymringen kan være forståelig, er

denne skepsis udtryk for en udfordring i styrkelsen af samspillet mellem forskning og

erhvervslivet generelt. En mere integreret tilgang, hvor forskningsfriheden bevares, men

samtidig understøtter innovation og teknologisk udvikling, er vigtig for at sikre et dynamisk

og konkurrencedygtigt vidensmiljø.

Eksperter peger dog på, at der er et større kulturskifte undervejs på universiteterne, hvor

især yngre forskere, men også etablerede forskere, ser vigtigheden i at skabe impact, der

rækker ud over artikler. Incitamentsstrukturen understøtter dog ikke tilstrækkeligt denne

tendens, ligesom det også påpeges, at universitetsledelser ikke opfanger vigtig

vidensspredning, fx når enkelte forskere holder oplæg mv. Så længe sådanne tiltag ikke

værdisættes i samme omfang som publikationer og citationer i det universitære system, vil

den kulturelle kløft mellem forskning og innovation blive svær at mindske.

En anden væsentlig barriere er den fagspecifikke tilgang til forskning, tidligere beskrevet

som den indre kulturkløft. Mange forskere i Danmark følger en lineær karrierevej fra

bachelor til kandidat uden væsentlig erhvervserfaring uden for den akademiske verden.

Dette skaber en afhængighed af tværfagligt samarbejde med ingeniører, entreprenører og

andre med kommerciel erfaring; samarbejder, som dog ofte er vanskelige at etablere på

tværs af traditionelle universitetsstrukturer. Enkelte danske universiteter har forsøgt at

modvirke denne tendens, fx gennem initiativer som DTU Skylab og The Kitchen på Aarhus

Universitet, der sigter mod at skabe et stærkt miljø for entreprenørskab og bringe forskning

tættere på erhvervslivet. Eksperter påpeger også, at manglende organiserede

samarbejdsveje mellem forskere med idéer og entreprenører med viljen og evnen til at

omsætte dem er en af de helt store udfordringer for udviklingen af mere innovation.

Adgang til testfaciliteter og avancerede laboratorier har ligeledes betydning for

udviklingsomkostninger og tempoet i innovation. Desuden kan sikring af kapital og adgang

til offentlige støtteordninger være kompleks og administrativt krævende. Dette svækker

overgangen fra forskning til innovation. Danmarks GTS-institutter har samstemmende

Fra forskning til

innovation: Impact-

kløften

136

Statsrevisorerne Folketinget, 2022

Meget mere end forskning

| Fra innovationskløft til konkurrenceløft

udtrykt bekymring for, at udviklingen og etableringen af nødvendige test-, demonstrations-

og udviklingsfaciliteter og anden teknologisk infrastruktur i Danmark kan blive forsinket

grundet manglende eksterne finansieringsmuligheder.

137

Dette kan have en indvirkning på,

hvordan ressourcer og kapaciteter udnyttes og påvirke de strukturelle forskelle, som

præger innovationslandskabet.

Derudover er dansk forskning i stigende grad koncentreret i et lille antal store,

forskningsintensive virksomheder, hvilket kan skabe sårbarhed over for globale

konkurrencevilkår. En ATV-analyse viser også, at mange af disse virksomheder oplever

mangel på højt specialiseret arbejdskraft som en væsentlig barriere for yderligere

innovation.

138

Over halvdelen af virksomhederne rapporterer om udfordringer med at

rekruttere ingeniører og kandidater inden for tekniske, naturvidenskabelige og

sundhedsvidenskabelige fag.

InnoScope-modellen identificerer også en

–

måske ofte overset

–

kløft i den modsatte

retning fra innovation tilbage til forskning. Denne kløft behandles ikke dybere i denne

rapport, men den er strategisk vigtig. Når ny innovation og teknologiske gennembrud ikke

systematisk fødes tilbage i forskningssystemet, tabes værdifuld viden, data og erfaringer,

som kunne generere nye forskningsspørgsmål og styrke den videnskabelige relevans. Fx

kan erfaringer fra udvikling og anvendelse af ny sundhedsteknologi eller AI-løsninger give

afgørende indsigter i etiske og tekniske problemstillinger, som bør bearbejdes i

forskningsmæssig kontekst. Manglende strukturer, incitamenter og anerkendelse af dette

feedback-loop gør forskningssystemet mindre selvrefererende og afkoblet fra

virkelighedens kompleksitet. Det kan svække både værdiskabelsen af forskning samt

innovationssystemets langsigtede fornyelsesevne.

Fra innovation til

kommercialisering:

Innovationskløften

Innovationskløften opstår, når færdigudviklede prototyper, nye serviceydelser eller

processer ikke formår at nå markedet eller at blive implementeres bredt i samfundet. Her

er udfordringen ikke alene udvikling, men snarere markedstilpasning, skalering og effektiv

spredning. Innovationskløften markerer således det kritiske skift fra teknisk

gennemførlighed til markedsmæssig succes og samfundsmæssig implementering. I

perioden 2010-2021 blev der i Danmark etableret 242 spinout-virksomheder baseret på

forskningsresultater. Samtidig viser data, at kun 25% af danske virksomheder gennemførte

produktinnovation mellem 2018 og 2020, hvilket er lavere end i Norge og Sverige.

139

Denne

forskel indikerer en innovationskløft, hvor færdigudviklede prototyper og nye serviceydelser

eller processer ikke formår at nå markedet eller bliver implementeret bredt i samfundet.

Særlig adgangen til risikovillig kapital er en stor udfordring, da mange danske startups har

svært ved at tiltrække tilstrækkelig risikovillig kapital, især i de tidlige faser, hvor

innovationen stadig er umoden.

140

En analyse fra Dansk Erhverv viser, at 66% af danske

iværksættere vurderer, at adgang til kapital er en barriere for vækst, hvilket er omtrent

dobbelt blandt svenske iværksættere.

140

Det danske aktiemarked er et af de største i

Europa i forhold til landets størrelse, hvilket især skyldes fremgang i store danske

virksomheder, særligt Novo Nordisk.

141

For mindre virksomheder er aktiemarkedet dog

svagt udviklet sammenlignet med andre nordiske lande som Sverige. En af hovedårsagerne

er, at Danmark har færre børsnoteringer af små virksomheder, og udenlandske investorer

fokuserer primært på de største danske selskaber.

141142

Sverige har et mere aktivt marked

for små virksomheder, bl.a. fordi der er bedre adgang til kapital og en stærkere tradition for

137

138

Dansk Center for Forskningsanalyse, 2023

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, 2024b

139

Danmarks Statistik, 2021

140

Dansk Erhverv, 2021a

141

Finans Danmark, 2024

142

Dansk Industri, 2023

Meget mere end forskning

| Fra innovationskløft til konkurrenceløft

ventureinvesteringer.

143

Høje skatter på investeringer gør det desuden mindre attraktivt at

stille kapital til rådighed for nye virksomheder, og kun få virksomheder formår at komme i

markante vækstforløb.

144

De høje skatter på investeringer og et mindre udviklet

venturekapitalmiljø sammenlignet med fx USA og Sverige gør det mindre attraktivt for

investorer at støtte nye teknologier. Dette gør det vanskeligt for mindre virksomheder at

tiltrække den nødvendige vækstkapital.

Små virksomheder har helt naturligt grundet deres størrelse ikke nødvendigvis ressourcer

til at ansatte højtspecialiserede talenter med både teknisk og forretningsmæssig

forståelse. Derudover har små virksomheder begrænsede ressourcer til bl.a. at

implementere nye teknologier, hvilket kan øge kløften mod videre kommercialisering.

145,146

Som resultat heraf prioriterer mange virksomheder kortsigtet produktivitet over langsigtet

innovation, hvilket kan hæmme væksten og reducere innovationsevnen i erhvervslivet på

sigt.

Offentlige støtteprogrammer og innovationsfremmende politikker er ofte komplekse og kan

være vanskelige at navigere for små virksomheder. En undersøgelse fra Dansk Statistik om

brugen af AI-teknologier viser, at manglende viden og erfaring angående juridiske

konsekvenser er den største barriere for anvendelse. Dette kan skabe en skævhed, hvor

større virksomheder drager store fordele af avancerede teknologier, mens mindre

virksomheder ikke kobles på den nyeste digitale udvikling. Samtidigt er mange offentlige

innovationsordninger i Danmark primært udbudsorienterede og fokuserer på teknologisk

udvikling frem for markedsimplementering. Dette kan betyde, at nye teknologier aldrig når

markedet eller får begrænset kommerciel succes.

147

Offentlige indkøb udgør også en stor rolle i dansk økonomi, men der er få systematiske

bestræbelser på at udnytte denne motor til at støtte innovation og skabe

markedsefterspørgsel. Danmark er derfor klassificeret som en "low performer" i politiske

rammevilkår for innovative offentlige indkøb i EU.

148

I Danmark eksisterer også i vis grad en kulturelt betinget frygt for at fejle og en stigmatisering

ved konkurs, hvilket hindrer innovation og entreprenørskab. Sammenlignet med visse

andre lande, hvor "fail fast, learn faster"-mentaliteten er mere udbredt, kan danske

iværksættere opleve sociale og økonomiske konsekvenser ved fiasko, hvilket begrænser

villigheden til at tage risici, som er afgørende for at bringe innovation videre kommercielt. I

lande som USA og Israel eksisterer en

”genstartsmentalitet” og

en mere positiv tilgang til

”second chances”, hvor tidligere fejl ses som værdifuld læring.

Fra startup til

“ h p on”:

“ h p on”-kløften

” hampion”-kløften

beskriver den kløft, hvor mindre virksomheder har svært ved at skalere

til mellemstore (250+ medarbejdere) og særligt til store virksomheder (5000+

medarbejdere).

149

Selvom små virksomheder

150

udgør 99% af alle danske virksomheder og

er afgørende for økonomien, er det kun en lille andel, der formår at opnå betydelig vækst.

151

I perioden 2017-2020 var der i alt ca. 1.600 små højvækstsvirksomheder

152

i Danmark, som

tilsammen skabte ca. 37.000 helårsbeskæftiget personer (årsværk). Ud af disse voksede

143

144

Dansk Erhverv, 2021b

Erhvervsministeriet, 2023

145

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, 2023

146

Erhvervsstyrelsen, 2021

147

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2024f

148

Dansk Industri, 2025a

149

Jf. definition afsnit 3.2

150

Kilden anvender små virksomheder som færre end 100 medarbejdere

151

SMVdanmark, 2022

152

Højvækst-SMV'er er defineret ved at have haft en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af årsværk på mindst 20% over en treårig periode, og

som var registreret med minimum fem og færre end 100 årsværk i starten af vækstperioden. Kilde: Danmarks Statistik og DI.

Meget mere end forskning

| Fra innovationskløft til konkurrenceløft

kun 110 virksomheder (7%) ud af segmentet for små virksomheder og blev mellemstore

virksomheder.

153

Derudover er der siden år 2000 stiftet tolv unicorn-virksomheder i Danmark.

154

Af disse har

otte flyttet deres hovedkvarter til udlandet, ofte USA. Det står i kontrast til Sverige, hvor kun

6% af unicorns har forladt landet.

155

Det indikerer, at det kun er en begrænset andel af de

små virksomheder, der formår at bryde gennem vækstbarriererne og blive store

virksomheder, og at dem, der gør, flytter til udlandet for at fortsætte deres vækstrejse.

Manglende adgang til risikovillig kapital udgør

–

ligesom det gør sig gældende i

innovationskløften

–

en betydelig komponent i denne kløft. Høj aktiebeskatning (op til 42%)

og en begrænset venturekapitalsektor betyder, at mange virksomheder søger udenlandsk

kapital, især i USA, hvor investorer har en større risikovillighed og et mere modent finansielt

økosystem.

155

EU's andel af venturekapitalfonde er 5% sammenlignet med 52% i USA og

40% i Kina.

156

Dette skaber en økonomisk asymmetri, hvor virksomheder, der kunne blive

fremtidens ”champions”, flytter væk fra Danmark for at vokse

(se også afsnit 4.3.2).

Eksperter påpeger også, at det begrænsede antal store virksomheder i Danmark har den

betydning, at talenter med erfaring inden for skalering, særligt international skalering, er

begrænset. Danske selskaber med potentiale for vækst står over for en betydelig

konkurrence om talent, hvor Danmark risikerer at konkurrere om talent, ikke kun fra andre

europæiske lande, men også fra USA og Asien, hvor mulighederne for vækst og innovation

ofte er større.

En anden væsentlig barriere for startups og scale-ups

er EU’s reguleringsmiljø, som for

mange opleves komplekst og administrativt tungt, og de kan have svært at navigere mellem

nationale og internationale regler, især med henblik på markedsekspansion. Danske

SMV'er rapporterer, at de bruger uforholdsmæssigt meget tid og ressourcer på at efterleve

regulatoriske krav, hvilket mindsker ressourcer til innovation og vækst.

157

Samtidigt er der ifølge eksperter en tendens til, at virksomheder med potentiale til at udvikle

sig til helt store virksomheder, bevidst fravælger at forfølge mulighederne, fordi gevinsten

ikke anses for at kunne opveje kompleksiteten og risikoen. Mens der i nogle andre lande er

en mere udpræget kultur af vedvarende jagt på vækst og rigdom, medvirker det

højtudviklede danske velfærdssystem til stabilitet og tilbyder et komfortabelt

sikkerhedsnet. Det kan forårsage en forsigtighedskultur, hvor stabil og moderat vækst

prioriteres over risikofyldt, hurtig vækst, hvilket medvirker til

”champion”-kløften.

153

154

Dansk Industri, 2022a

Unicorn virksomheder er defineret som virksomheder, der har været, eller i øjeblikket er vurderet til 1 milliard USD (ved exit)

155

Dansk Erhverv, 2024

156

Europa-Kommissionen, 2024a

157

Dansk Industri, 2024b

Meget mere end forskning

| Fra innovationskløft til konkurrenceløft

En ny forsknings- og

innovationsstrategi

koblet med

industripolitiske tiltag

skal bygge bro over

kløfterne

Alle kløfterne på vejen fra forskning til storskala kommercialisering skal mindskes. Det

gælder den beskrevne

”interne kulturkløft” i

dansk forskning og ikke mindst de tre kritiske

kløfter; impact- innovations-

og ”champion”-kløfterne.

Det er afgørende for Danmarks

langsigtede industrielle og teknologiske kapacitet og herigennem konkurrenceevne,

velstand og sikkerhed. Uden en sammenhængende innovationskæde risikerer Danmark at

miste nuværende førerpositioner, blive kritisk afhængig af udenlandske teknologier

løsninger og stå svagere i globale forsyningskæder. Samtidig stiger risikoen for at miste dele

af værdien af den udførte forskning, når den ikke omsættes til ny innovation. Ved at bygge

bro over disse kløfter kan Danmark bedre udnytte sin forsknings- og innovationskapacitet,

lægge fundamentet for fremtidens banebrydende ideer og innovation, skabe flere

vækstvirksomheder og generelt bedre sikre, at nye opdagelser hurtigt omsættes til

kommercielle produkter og løsninger.

En visionær forsknings- og innovationsstrategi vil kunne bidrage til at opnå dette mål. I

kombination med nye industripoliske tiltag kan strategien skabe nye markeder, hvor dansk

forskning og innovation kan omsættes til kommerciel og samfundsmæssig værdi.

Fremtidens førende nationer vil være dem, som formår at skabe efterspørgsel og nye

markeder, hvor teknologi kan kommercialiseres og skaleres. Kort sagt: Vejen fra forskning

til marked skal mindskes, og vice versa.

Nye muligheder for en

reduktion af særligt

“ h p on”-kløften

genne

’s

”Startup

and Scaleup

Strategy”

EU har i maj 2025 lanceret ”Startup and Scaleup Strategy”, der har til formål at skabe bedre

rammevilkår for europæiske vækstvirksomheder i EU.

158

Strategien fokuserer på fem

centrale områder: Fremme af et innovationsvenligt miljø, bedre adgang til kapital, støtte til

markedsadgang og -ekspansion, tiltrækning og fastholdelse af toptalent og facilitering af

adgang til infrastruktur, netværk og serviceydelser. Strategien kan således give nye

muligheder for danske startups, fx via bedre adgang til nye markeder og vækstkapital.

Særligt inden for grøn teknologi, life science og digital innovation har Danmark startups,

som kan drage fordel af en styrket europæisk ramme for vækst. Strategien giver også

anledning til, at Danmark kan øge fokus på at mindske nationale barrierer for skalering, fx

omkring rekruttering af internationale talenter og lettere veje til eksport for at øge

spredningen af dansk innovation.

Strategien indeholder også en række konkrete tiltag, som kan gavne danske startups og

scale-ups.

Fx skal ”Lab

to Unicorn”-initiativet forbinde universitetsøkosystemer på tværs

af EU fx gennem udvikling af blueprint for licenser, royalty- og indtægtsdeling samt

aktieejerskab for akademiske institutioner og deres opfindere ved kommercialisering af

intellektuel ejendom (IP) og oprettelse af spinoffs.

”Blue

Carpet”-initiativet skal fokusere

på iværksætteruddannelse, skatteforhold ved medarbejderaktieoptioner og ansættelser

på tværs af grænser.

4.3.

4.3.1.

Danmarks afhængigheder til andre lande skal kortlægges og adresseres

Danske afhængigheder til lande uden for EU

Danmarks stærke tilknytning til verdensmarkedet har bidraget til landets økonomiske

styrke, men har også skabt strukturelle afhængigheder, der kræver løbende evaluering og

strategisk opmærksomhed. Den danske produktionsindustri og højteknologiske sektor er i

høj grad afhængige af komponenter fra lande uden for EU, hvilket øger risikoen i takt med

den stigende geoøkonomiske fragmentering.

159

Fx vil restriktive handelsforanstaltninger

begrænse adgangen til vigtige råmaterialer og komponenter, hvilket kan få konsekvenser

En stor del af de

danske

afhængigheder til

lande uden for EU

skal adresseres på -

EU-niveau

158

159

Europa-Kommissionen, 2025b

Den Internationale Valutafond, 2024d

Meget mere end forskning

| Fra innovationskløft til konkurrenceløft

for indenlandsk produktion og reducere indtjeningen for danske multinationale

virksomheder (se kapitel 6).

Nogle af disse afhængigheder, såsom energi, bliver adresseret gradvist, i takt med at

Danmark styrker sin kapacitet inden for vedvarende energi og opretholder en vis forsyning

af kulbrinter, fx via Tyra-feltet. Selvom fossile brændstoffer ikke bør være et fokusområde

for fremtidssikring af dansk økonomi, er de forsat en vigtig komponent for strategisk

autonomi på grund af deres rolle i energiprisfastsættelsen.

Andre afhængigheder, såsom indkøb af kritiske råstoffer, kan ikke håndteres nationalt, men

forskning og innovation spiller en væsentlig rolle i at mindske fremtidige afhængigheder, da

de bidrager til udvikling af nye alternative materialer og bedre materialeeffektivitet.

Affaldshåndtering og særligt materialegenindvinding samt genbrug, undersøges også for at

mitigere kritiske afhængigheder.

Den mest direkte metode til at mindske kritiske afhængigheder er gennem diversificering af

udbuddet, hvilket primært udforskes på EU-niveau gennem forhandlinger med afrikanske

lande i regionen omkring Afrikas Store Søer, fx Den Demokratiske Republik Congo.

Derudover fastsætter den europæiske forordning om kritiske råstoffer mål for udvinding,

forarbejdning og genbrug af kritiske råstoffer inden for unionen.

160

Teknologiske afhængigheder uden for EU bliver også i højere grad adresseret på EU-niveau.

Lovgivning som fx

EU’s forordning om kunstig intelligens

er et effektivt tiltag, der skaber

klare rammer for ensartet håndtering i medlemslandene. Risikoen er dog samtidig, at den

fælles implementering skaber bureaukrati, der kan hæmme forskning og innovation.

161

4.3.2.

Danske afhængigheder og relationer til EU

Danmark er tæt forbundet med EU og nyder betydelige økonomiske og strategiske fordele

ved det indre marked. EU-medlemskabet har bidraget til at opretholde en positiv

handelsbalance og styrke den økonomiske stabilitet, ligesom Danmark drager fordel af

EU’s fælles indsats for at øge forsyningskæders

robusthed og sikre stabil

energiforsyning.

162,163

Det nuværende fokus på at styrke det fælles forsvarssamarbejde

forbedrer også dansk robusthed og reducerer strategiske sårbarheder.

Relationen til EU er vigtig for Danmark, der som en lille, åben økonomi med en begrænset

industriel base naturligt kan have vanskeligt ved at udvikle og fastholde ekspertise på tværs

af en bred vifte af nye videnskabelige og teknologiske områder. Fremskridt inden for

halvledere, kvanteteknologi og rumfart kræver vedvarende investeringer, langsigtet

forskning og innovation samt stabil adgang til kritiske ressourcer, hvilket kan håndteres

mere effektivt gennem samarbejde med EU-partnere.

164

Visse industrier, fx forsvar og

rumfart, er desuden afhængige af storskalafordele for at fastholde innovation og en

omkostningseffektiv produktion, hvilket kan være en udfordring for et mindre land som

Danmark at realisere på egen hånd.

164

EU’s indre marked bidrager til at løse en af de største udfordringer for udbredelsen af

innovation: Adgangen til et marked der er stort nok til, at virksomheder kan skalere deres

løsninger effektivt. I USA fremhæves hjemmemarkedet størrelse ofte som en vigtig

konkurrencemæssig fordel. Med 340 mio. forbrugere med relativ høj købekraft og

Danmark drager

betydelige

økonomiske,

strategiske og

sikkerhedsmæssige

fordele ved det indre

marked

’s ndre

rked er

et kraftfuldt redskab

til at skalere

innovation og opnå

konkurrenceevne i

160

161

Europa-Kommissionen, 2025c

Europa-Kommissionen, 2025d

162

Europa-Kommissionen, 2023b

163

Deloitte og Kraka, 2021

164

Project Syndicate, 2025c

Meget mere end forskning

| Fra innovationskløft til konkurrenceløft

verdensklasse, men

markedet er fortsat

relativt fragmenteret

omfattende offentlige indkøbsprogrammer får virksomheder i dette marked mulighed for at

samarbejde med statslige aktører, og de kan opnå langsigtede, gennemsigtige kontrakter.

Virksomheder i Danmark har omvendt et meget begrænset hjemmemarked. De opererer

dog inden for EU’s indre marked, hvilket skaber

muligheder for ekspansion ud over

nationale grænser med en forbrugerbase på næsten 450 mio. mennesker. I praksis er det

dog ikke altid så enkelt. EU’s markeder er præget af en fragmenteret struktur, hvor

ensartningen af normer og regulering stadig er langt fra fuldt gennemført; selv i kritiske

sektorer såsom energi, hvilket Letta-rapporten bl.a. sætter fokus på. Dertil kommer

fraværet af en fælles strategi for offentlige indkøb, som kan gøre det sværere for danske og

europæiske virksomheder at opnå skalerbarhed. Mens nogle barrierer som fx

sprogforskelle kan være vanskelige at overvinde i en EU-kontekst, kan andre barrierer som

regulatorisk harmonisering og centraliseret indkøb give virksomheder langt bedre

muligheder for at udbrede innovation og skalere effektivt.

Adgang til kapital er endnu en hyppig barriere for skalering af innovative løsninger. En af de

største problematikker i EU er tilgængelighed af langsigtet kapital.

165

En udbredt indikator

til at vurdere størrelsen på nationale kapitalmarkeder med et langsigtet fokus er mængden

af aktiver afsat til pensionsopsparing. Ifølge denne opgørelsesmetode er den relative

størrelse, dvs. som en andel af BNP, af det danske kapitalmarked faktisk det største i OECD

(jf. Figur 25).

166

Denne kapital afspejler sig dog ikke i en relativ stor andel indenlandske

investeringer.

Udfordringen kan ikke blot løses på EU-plan. De samlede EU-aktiver afsat til pension er

forsat beskedne i forhold til det amerikanske marked, idet de samlede amerikanske

pensionsaktiver på er 37,7 bio. USD, hvilket er omtrent syv gange større end det europæiske

marked. Pensionsfonde udgør 47% af BNP i gennemsnit i EU sammenlignet med 148% i

USA. I Norden er denne ratio dog 122% (149% uden inddragelse af Norge).

167

Adgang til langsigtet

kapital er en

udfordring på EU-

niveau, hvor de

nordiske lande kan

udvise lederskab

Danmark har den

største andel af

pensionsaktiver i

forhold til BNP blandt

OECD-landene

Figur 25: Pensionsaktiver som % af BNP

250%

200%

150%

100%

50%

192%

148%

Danmark

Island

Canada

Schweiz

Holland

USA

Australien

Sverige

Finland

Storbritannien

Israel

Korea

Japan

Chile

New Zealand

Costa Rica

Belgien

Luxembourg

Irland

Portugal

Colombia

Mexico

Italien

Letland

Frankrig

Slovakiet

Norge

Estland

Spanien

Litauen

Tjekkiet

Polen

Tyskland

Slovenien

Østrig

Ungarn

Tyrkiet

Grækenland

Kilde: OECD, 2023

Strenge og

forskelligartede

regulerings- og

beskatningsregimer

hæmmer udviklingen

af risikovillig kapital

En anden udfordring omhandler regulering, hvor især danske og europæiske regler generelt

opfattes som mindre gunstige for den type risikovillig kapital, som innovative virksomheder

søger. Som tidligere nævnt, er EU's andel af venturekapitalfonde 5% sammenlignet med

52% i USA og 40% i Kina.

168

Mange faktorer bidrager til denne situation, men især hensyn til

forsigtighedskrav, dvs. de regler som dikterer finansielle institutioners risikohåndtering,

165

166

NYU Stern / Demodoran, 2025. Dækker Europa som region, herunder fx Storbritannien og Schweiz

Omfang og definition kan variere. Vi henviser til OECD's måling af aktiver, der er øremærket til pension, almindeligvis omtalt som

"pensionsfonde". Jf. OECD, 2023

167

OECD, 2023

168

Europa-Kommissionen, 2024a

Meget mere end forskning

| Fra innovationskløft til konkurrenceløft

udgør en årsag. Situationen forværres yderligt af det faktum, at finansiel regulering på tværs

af EU-lande forbliver forskelligartet.

En tredje udfordring er den høje beskatning af kapitalgevinster, hvilket har en tendens til at

begrænse risikovilligheden, da beskatning opfattes som begrænsende for det mulige

afledte afkast. Her har Danmark med 42% den højeste marginalbeskatning af

kapitalgevinster i EU, mens kapitalgevinster i USA generelt beskattes til omtrent halvdelen

af denne sats, hvilket er tæt på den gennemsnitlige sats, der observeres i EU

–

om end den

spænder fra 0% og 42%.

169

Imidlertid forbliver dobbeltbeskatning og heterogene

skatteregler i EU et fortsat problem.

Kapital bliver i

stigende grad

allokeret uden for

’s gr nser

Endeligt er det også en stor udfordring, at den tilgængelige kapital i stigende grad investeres

uden for EU's grænser. Denne tendens ses også for danske forsikringsselskaber og

pensionskasser, idet andelen af danske aktiver er mindsket med næsten 10%-point over

de sidste ti år, mens porteføljeinvesteringer i USA er øget med 300% (jf. Figur 26).

Tendensen er lignende i EU, hvor udenlandske porteføljeinvesteringer til USA er steget med

126% i perioden 2013-2023.

170

Figur 26: Danmarks forsikrings- og pensionssektors investeringer (mia.kr.)

3.000

2.000

+40%

+39%

Forsikringsselskaber

og pensionskasser i

Danmark har i

stigende grad

investeret udenfor

’s gr nser

1.000

Danmark

Kilde: Danmarks Nationalbank, 2025a

+301%

+61%

EU-28 excl. DK

2015M01

USA

2025M01

Resten af verden

4.3.3.

Industrialisering på tværs af grænser

Regional integration fremmer innovation gennem samarbejde. Gennem en fælles tilgang til

forskning og udvikling kan EU og de nordiske lande samle deres ressourcer og ekspertise

med henblik på at håndtere komplekse udfordringer mere effektivt og med mere styrke. En

sådan fælles indsats kan føre til gennembrud inden for vigtige sektorer som grøn teknologi,

digital transformation og sundhed. Den delte viden og ressourcer kan derudover

fremskynde udviklingen af nye produkter og serviceydelser, hvilket vil øge

konkurrenceevnen for danske virksomheder.

Letta-rapporten understreger vigtigheden af at udnytte komplementariteten mellem

europæiske landes industrielle kapaciteter til at understøtte projekter af fælles interesse.

Denne tilgang er ligeledes anvendelig inden i Norden, hvor samarbejde kan føre til udvikling

af dual-use-teknologier og nye innovative løsninger. Ved at integrere innovative aktører i et

bredere industrielt økosystem, kan både EU og Norden skabe en mere robust og

diversificeret industriel base, der forbedrer konkurrenceevnen og fremmer innovation og

sikkerhed.

Regional integration

herunder fælles

tilgang til forskning og

udvikling i EU og

Norden kan forbedre

konkurrenceevne og

fremme innovation og

sikkerhed

169

170

Tax Foundation, 2025

Den Internationale Valutafond, 2025b

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

5. Realisering af potentialet

Danmark har potentialet til at udvikle sig til en førende industrination funderet på

en solid forskningskapacitet. Men det kræver en visionær 2040-strategi, der bygger

på demokratiske værdier og forbinder forskning og innovation med den nyeste

teknologi, industripoliske tiltag og sikkerhedshensyn. Det handler ikke blot om at

investere mere, men om at investere smartere

–

og skabe de rette vilkår for både

forskning, innovation og kommerciel skalering.

Dette kapitel præsenterer en række handlingsorienterede anbefalinger til, hvad der kræves for at skabe

banebrydende og samfundsnyttige løsninger, styrke dansk sikkerhed og opnå fremtidige konkurrencefordele.

Anbefalingerne er samlet i et visions- og mål-roadmap og komplementeres af illustrative ambitioner for fremtidens

danske innovationssystem i 2030 og 2040. Kapitlet præsenterer også Konkurrencestjernen, som er et nyt

monitoreringsværktøj, der kan kortlægge konkurrenceevnen i det 21. århundrede

–

og dermed skabe grundlag for, at

beslutninger kan træffes på et oplyst grundlag.

5.1.

Anbefalinger, konkurrencestjerne, roadmap og visioner for fremtidens

innovationssystem

Rapporten har vist, at det handler om

meget mere end forskning.

Gennem analyserne står

det klart, hvordan forskning og innovation kan fungere som drivkræfter bag en styrket

teknologisk og industriel kapacitet i Danmark

–

og dermed bidrage til øget

konkurrenceevne, højere velstand og større sikkerhed.

Samtidig står det klart, at forskning er helt central. Det handler om at styrke fundamentet

–

grundforskningen

–

hvor de banebrydende idéer fødes. Og det handler om at fremme den

type strategisk forskning, der skaber viden på områder med særligt potentiale for Danmark

–

de nye flagskibe. En god balance mellem fri og strategisk forskning er dog afgørende for at

sikre høj diversitet og kvalitet i det samlede forskningsoutput.

Men forsknings- og innovationskapaciteten skal også i langt højere grad bringes i

anvendelse. Skal den skabe øget værdi for erhvervsliv og samfund

–

og levere det afkast,

Danmark har brug for

–

kræver det større fokus på spredning, integration og anvendelse af

viden, der rækker ud over citationer og patenter.

Rapportens ti anbefalinger sigter mod at realisere dette potentiale. De bygger på

rapportens datagrundlag og tager afsæt i Danmarks styrkepositioner; fra et demokratisk

værdigrundlag og en velfungerende samfundsmodel til et unikt aktiv som de

erhvervsdrivende fonde og til globale flagskibepositioner inden for grøn omstilling og

digitalisering. Anbefalingerne skal bidrage til at udnytte disse styrker endnu bedre og skabe

nye synergieffekter på tværs.

Det har været et defineret kriterie, at anbefalingerne ikke skal koste statskassen dyrt, men

derimod anvise nye, effektive veje inden for de eksisterende ressourcemæssige rammer.

Anbefalingerne fokuserer således i højere grad på, hvordan eksisterende midler kan bruges

på nye måder. Dette kriterie har

–

sammen med rapportens konklusioner i de forudgående

kapitler

–

udgjort de centrale faktorer for udviklingen af anbefalingerne.

De seneste års erfaringer har også vist, at det usandsynlige kan blive til virkelighed, som det

fx er sket med nye massive investeringer i forsvar. Tiden kræver, at vi tør tænke nyt. At vi

erkender, at nye tider kalder på nye svar.

Vejen frem: Strategisk

sammentænkning af

forskning, innovation,

teknologi og

sikkerhed

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

Anbefalingerne er derfor ikke detaljerede handlingsplaner. De sætter en strategisk og

visionær retning, men er samtidig konkrete nok til at fungere som løftestang for handling og

videre analyse. Målet er at skabe momentum; en kædereaktion af initiativer, der styrker

Danmarks position i et forandret globalt landskab.

Figur 27 præsenterer de ti anbefalinger, som alle knytter sig til hovedanbefalingen om at

udvikle en samlet Strategi2040, der integrerer forskning, innovation, teknologi og

sikkerhed:

•

Fem anbefalinger (1-5) er tværgående og har til formål at sikre en vedvarende og effektiv

implementering. De vedrører bl.a. governance, effektmåling og en langsigtet strategi,

som kobler forskning og innovation med teknologiudvikling, iværksætteri, produktion

og industripolitik.

Fem anbefalinger (6-10) er systemiske og adresserer de fem komponenter

(humankapital, governance, kapital, infrastruktur og kultur), som analysen har brugt til

at identificere kløfterne i det danske innovationssystem. Kløfter, som med de rette

indsatser, kan vendes til nye styrkepositioner med betydelig samfundsværdi.

•

Handlingskatalog: Hver af de fem systemanbefalinger ledsages af et handlingskatalog med

yderligere fem konkrete forslag. Handlingskataloget er ikke udtømmende, men udvalgt

med baggrund i analysen og for deres strategiske relevans og effektpotentiale

–

og skal

inspirere til handling både på kort og langt sigt.

Som gennemgående pointeret i rapporten skal Danmark tænke europæisk. Det afspejles

også i anbefalingerne, bl.a. gennem opbakning til EU’s ”Startup

and Scaleup Strategy” og

målsætningen om at tiltrække europæiske investeringer

–

fx til udviklingen af en ny dansk

AI-fabrik.

Samlet set skal anbefalingerne styrke sammenhængen mellem forskning, innovation og

kommercialisering.

I afsnit 5.2 uddybes anbefalingerne.

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

Figur 27: Rapportens anbefalinger og handlingskatalog

Kilde: Deloitte

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

Sådan kan bidrage

anbefalingerne

bidrage til at øge

værdiskabelsen af

samspillet mellem

forskning, innovation

og marked

Figur 28 viser, hvordan de fem systemanbefalinger mere konkret anses for at kunne bidrage

til at mindske kløfterne på vejen fra forskning til kommercialisering.

Figur 28: Mapping af anbefalingerne i InnoScope-modellen

Ikke ko

orskn ngs kt

rundudd nne ser

Fra folkeskole til

videregående

uddannelse

er e t

ivil

teter

rundforskning, anvendt forskning og

eksperimentel udvikling

um samf erhverv

Natur og

sundhedsvidenskab

Sundhed og biovidenskab

Inno

t on

O entlig

Produkt

Inno

Service

ser ng

Store

virksomheder

Proces

t on

Små og mellemstore virksomheder

Entreprenører

Startups

Scale ups

d k ngsk

I p

ten

Inno

t onsk

ten

Udenlandsk arbejdskraft og kapital

p on k

ten

Kilde: Deloitte. Note: Anbefaling 6: Humankapital, 7: Governance, 8: Kapital, 9: Infrastruktur, 10: Kultur

Anbefalingerne

omdanner hindringer

til mulige løsninger og

potentialer og

vurderer strategisk

robusthed

Anbefalingen om en 2040-strategi, inkl. de fem tværgående anbefalinger, beskrives samlet.

For hver af de fem anbefalinger beskrives hindringen, anbefalingen og potentialet.

De fem systemanbefalinger beskrives hver for sig efter en ensartet struktur, jf. Figur 29.

Startende med en beskrivelse af de nuværende hindringer identificeret i rapporten, følger

en uddybning af tiltag, der kan bidrage til at realisere anbefalingen i form af et

handlingskatalog samt en beskrivelse af anbefalingens potentiale. Det vurderes implicit,

men konsekvent, om anbefalingen mest effektivt udmøntes på nationalt eller regionalt

niveau, samt hvilken tilgang der med fordel kan anvendes, fx dual-use-løsninger.

For at styrke anbefalingernes langsigtede bæredygtighed afsluttes hver af

systemanbefalingerne med en analyse af dens strategiske robusthed, baseret på de

centrale elementer i rapporten, herunder økonomisk sikkerhed

171

og megatrends, men

også andre risici, der negativt vil kunne influere implementeringen af anbefalingen.

Rapporten har anvendt en tragtmetode til systematisk udvælgelse af anbefalingerne. Først

blev potentielle anbefalinger kortlagt baseret på data, ekspertinput og analyser, og

grupperet efter relevans for kritiske kløfter og komponenter som humankapital og

infrastruktur. Herefter blev mindre effektfulde anbefalinger elimineret og kategoriseret. De

ti mest lovende anbefalinger blev dernæst formuleret og analyseret for at vurdere deres

potentiale og strategiske robusthed.

171

Forsyningskædernes modstandsdygtighed, energisikkerhed; cybersikkerhed i forbindelse med kritisk infrastruktur; risici i forbindelse med

teknologisk sikkerhed og teknologilækage; risici for våbenliggørelse af økonomisk afhængighed eller økonomisk tvang.

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

Anbefalingernes

struktur

Figur 29: Anbefalingernes struktur

ndr ng

Kløftens mulige

komponenter

umankapital

overnance

Kapital

Infrastruktur

T t g or re

ser ng

n e

ngen

otent

tr teg sk ro usthed

Aktivering af anbefalingen

National tilgang

fx via dual use

Regionalt

samarbejde

konomisk

sikkerhed

Megatrends

Andre risici

Kultur

Kilde: Deloitte

5.1.1.

Konkurrencestjernen

–

et nyt monitoreringsværktøj

I en tid præget af intens global konkurrence, teknologiske kvantespring og nye

sikkerhedspolitiske realiteter er det vigtigere end nogensinde, at politiske beslutninger

træffes på et solidt, videnbaseret grundlag. Kun derved kan danske ressourcer og

investeringer prioriteres strategisk, målrettet og effektivt. For at understøtte dette

introducerer rapporten konkurrencestjernen

–

et nyt værktøj til at måle og forstå et lands

konkurrenceevne i en forandret verdensorden. Værktøjet er udviklet med udgangspunkt i

rapportens bredere forståelse af konkurrenceevne, som ikke blot handler om økonomisk

performance, men også inkluderer faktorer som social sammenhængskraft,

bæredygtighed, sikkerhed samt et lands forsknings- og innovationskapacitet og evne til at

sprede og omsætte viden

–

aspekter som alle indgår i værktøjet.

Inspireret af EU’s

Konkurrenceevnekompas overvåger konkurrencestjernen udviklingen på

tværs af ni centrale parametre og 29 indikatorer fordelt inden for tre områder

–

konkurrencesøjler, konkurrencekatalysatorer og samfundsresiliens (jf. Figur 30 og Tabel 2).

Formålet er at give et mere nuanceret og strategisk relevant billede af, hvordan Danmark

klarer sig i en omskiftelig og geopolitisk kompleks verden.

En første status for Danmarks nuværende position forventes offentliggjort i løbet af

efteråret.

Konkurrencestjernen

bygger på rapportens

redefinering af

konkurrenceevne

Konkurrencestjernen

Figur 30: Konkurrencestjernen

styrker datadrevet

Samfundsresiliens

Konkurrencesøjler

beslutningstagning og

Økonomisk lighed

policyudvikling

Livskvalitet

Konkurrencekatalysatorer

Konkurrencestjernens styrke

F&I kapacitet og spredning

Bæredygtig vækst

Social sammenhængskraft

Økonomisk sikkerhed og

afhængigheder

Kompetencer og

beskæftigelse

Finansiering

Kilde: Deloitte

Forenkling

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

Indikatorerne i

konkurrencestjernen

Tabel 2: 29 indikatorer fordelt på ni parameter og tre områder i konkurrencestjernen

o p s

etre

Ind k torer

Investeringer i grundforskning % BNP

itater pr. forskere pr. million

I k p tet og

spredn ng

Andel af nystartede virksomheder 2 år gamle i erhvervspopulationen, samlet industri

IKT adgang og brug af virksomheder

Ingeniørtæthed

Ressourcee ektivitet

redygt g

kst

Total faktorproduktivitet

Kulsto ntensitet af BNP

Nettoimportafhængighed af kritiske mineraler %

kono sk

Afhængighed af energiimport %

s kkerhed og

Afhængighed af udenlandsk teknologi

h ng gheder

Trusselsvurdering af cyberspionage

Statslig reguleringsbyrde

orenk ng

Andel af virksomheder efter andel af personale ansat til at opfylde lovgivningsmæssige krav

Investeringsreguleringer for pensionskasser

Mangel på adgang til ekstern nansiering som en barriere

Venturekapitalinvestering i forhold til BNP

n ns er ng

Pensionsfondsbidrag % af BNP

Markedsværdi af børsnoterede indenlandske virksomheder % af BNP

PISA resultater matematik, naturvidenskab, læsning

o peten er og

Befolkning 25 3 med videregående uddannelse

esk t ge se

Antal timer brugt på uddannelse i den aktive befolkning

Politisk polarisering

Frihed til akademisk udveksling og formidling

enh ngskr t

Tillid

kono

tet

sk ghed

Verdens lykkeindeks

ivskvalitetsindeks

Indkomstfordeling

Velstandsfordeling

onkurren es

onkurren e

k t ys torer

undsres ens

Kilde: Deloitte

Det europæiske

potentiale i

konkurrencestjernen

er en pendant til

’s

Konkurrenceevne-

kompas

Fordi konkurrencestjernen bygger på principperne fra EU's Konkurrenceevnekompas, har

det en europæisk relevans og mulighed for integration i bredere politiske og økonomiske

strategier. Dette bidrager til at sikre, at den danske forståelse og opgørelse af

konkurrenceevne komplementerer EU’s tilgang, så nationale og regionale indsatser

bedre

kan koordineres og eventuelt sammenlignes.

Ved at afspejle EU's metode kan Konkurrencestjernen blive en brobygger mellem nationale

og europæiske prioriteter og muliggøre, at medlemslandene kan evaluere deres udvikling i

relation til EU’s strategiske mål, hvilket

vil kunne skabe en række fordele for EU og dets

medlemslande:

•

Sammenlignelighed på tværs af medlemslande

Understøttelse af EU’s konkurrencepolitiske målsætninger

Bidrage

til EU’s mål om en modstandsdygtig, innovativ og bæredygtig økonomi

Bedre koordinering og prioritering af investeringer på EU-niveau, hvor fonde som

Horizon Europe og European Innovation Council kan målrettes strategiske områder

Styrket politisk legitimitet: Når medlemslandene anvender et måleredskab, der

harmonerer med EU’s konkurrenceværktøjer, kan nationale beslutninger forankres i en

europæisk ramme og dermed opnå bredere legitimitet.

5.1.2.

Roadmap og visioner for fremtidens innovationssystem

Rapportens anbefalinger er samlet i

et ”visions-

og mål-roadmap” Figur 31), der inkluderer

fremtidens to InnoScope-modeller (visionerne) og konkurrencestjernen (målet). Det er

således et strategisk værktøj, der sætter en retning med konkrete mål, snarere end at

fastlægge en detaljeret og statisk tidsplan for udførsel af tiltagene. Den hastige forandring

i verden betyder, at forudsætningerne for prioriteringer og investeringer kan ændre sig

markant fra dag til dag. Et roadmap, der i dag fastlægger handlinger for 2030 eller 2040,

risikerer hurtigt at blive forældet, og derfor fokuserer roadmappet på det strategiske behov

for handling nu. Rapportens vigtigste budskab er ikke, hvad vi skal gøre i 2030, men hvad vi

skal begynde at gøre i dag, og hvor vi skal hen.

Fra ord til handling;

vejen mod en styrkelse

af den danske

konkurrenceevne,

velstand og sikkerhed

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

Figur 31: Roadmap med rapportens anbefalinger samt visioner, potentialer og mål for fremtiden

Kilde: Deloitte

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

Visioner for

fremtidens samspil

mellem forskning,

innovation og

konkurrenceevne

I form af to transformerede InnoScope-modeller skitserer roadmappet også, hvordan

fremtidens danske innovationssystem kan tage form, hvis anbefalingerne omsættes til

handling og visionerne realiseres. Formålet er at konkretisere disse visioner og samtidig

inspirere til handling. Frem for alt fungerer modellerne som en påmindelse om, at fremtiden

ikke formes af intentioner alene, men af evnen til at forbinde ambitioner med strukturel

forandring. De skal bidrage til at fastholde politikere og beslutningstagere i

nødvendigheden af et stærkere og mere integreret samspil mellem forskning, innovation og

værdiskabelse, hvis Danmark skal styrke sin konkurrenceevne og position i en kompleks og

omskiftelig verden. Derfor er modellerne

–

ligesom den nuværende InnoScope-model

–

forenklede og skal ses som hypoteser.

Fremtidens innovationssystem bør udvikle sig gradvist fra en lineær til en mere systemisk

struktur. Det betyder, at forskningsindsatser og markedsudvikling ikke sker i siloer, men i et

tæt og selvforstærkende samspil. I dette samspil bliver efterspørgselssiden

–

markedets

behov og muligheder

–

en aktiv driver for innovation. Det land, eller den region, der mestrer

dette samspil, vil både opnå en høj spredningskapacitet af sin forskning og innovation samt

effektiv være i stand til at udvikle nye markeder i takt med generering af ny viden. Derfor skal

fremtidens innovationssystem ikke alene fremme vidensproduktion, men aktivt

understøtte markedsskabelse og værdirealisering. Et effektivt system øger

sandsynligheden for gennembrud ved at skabe rammer, hvor vidensproduktion,

teknologisk udvikling og kommercialisering ikke blot sameksisterer, men forstærker

hinanden.

Ligesom den nuværende InnoScope-model beror på fem systemiske komponenter, vil

fremtidens system også gøre det. Men i takt med at kløfterne mindskes, bliver disse

komponenter i stigende grad en form for økosystem, hvor innovation kan opstå som et

resultat af både strategisk planlægning og uforudsete synergier.

•

Humankapital er fundamentet for innovation. Det handler ikke kun om at sikre

kvalificeret arbejdskraft og nyt talent, men i stigende grad om at fremme tværfaglighed

og livslang læring. Udfordringen er ikke blot et kompetencegap, men også et mindset-

gap

–

der skal styrkes en kultur, hvor evnen og viljen til at tænke og handle innovativt

bliver central.

Governance skal være agil, strategisk og koordinerende. Det kræver en

helhedsorienteret tilgang, der nedbryder siloer og sikrer, at regulering, offentlige

investeringer og incitamentsstrukturer spiller sammen med systemets øvrige

komponenter, fx i forhold til regler og lovgivning.

Finansiering skal understøtte både grundforskning og anvendelsesorienteret

innovation mere ligeligt. Ligesom pensionskasserne er et vigtigt aktiv, spiller også

Danmarks unikke samfundskontrakt en central rolle: Mange store virksomheder er

fondsejede og bidrager aktivt til forskningen gennem donationer og investeringer. Dette

skaber et dynamisk samspil mellem erhvervsliv og videninstitutioner, som forpligter

begge parter.

Infrastruktur skal være fleksibel og fremtidssikret

–

fra digitale platforme og

testfaciliteter til fysiske innovationsmiljøer, hvor aktører mødes og ideer kan afprøves i

praksis.

Kulturen skal skabe det mentale rum for forskning og innovation. Det handler om at

fremme åbenhed, risikovillighed og en fælles forståelse af værdien ved at

eksperimentere og samarbejde på tværs af sektorer.

•

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

InnoScope-modellen

2030: Den markante

transformation

Figur 32: InnoScope-modellen 2030 - visionen for fremtidens af samspil mellem forskning,

innovation og marked

Kilde: Deloitte

I 2030 er visionen et

begyndende cirkulært

flow med skabelse af

værdifulde synergier

mellem forskning,

innovation og marked

I 2030 skal de anbefalede tiltag i rapporten og nye lignende initiativer opstået som resultat

heraf have bidraget til at reducere de nuværende kløfter mellem forskning og marked. Dette

skal føre til en positiv udvikling, hvor kommercielle aktiviteter integreres tættere med

forsknings- og innovationsprocesser. Disse forbedringer er forsøgt illustreret i en

InnoScope-model for 2030, som derved adskiller sig markant fra den model, der anvendes

i rapporten til at beskrive det nuværende system. De fem komponenter, som rapporten

benytter til at identificere og beskrive hindringer, er nu aktivt integreret i modellen for at

illustrere, hvordan de vil blive centrale drivkræfter for den samlede spredningskapacitet af

dansk forskning og innovation.

Samtidig er modellen ændret fra en tragtmodel, så grunduddannelser, forskning og

innovation nu er sidestillet. Dette symboliserer, at prioriteringen af uddannelse og

forskning igen er blevet en politisk topprioritet og spiller en mere aktiv og central rolle i

udviklingen af den danske konkurrenceevne. Det skal også bemærkes, at der inden for

forskningen ikke længere eksisterer tydelige kløfter mellem videnskaberne. Visionen er, at

der er igangsat en bevægelse væk fra en videnskabelig monokultur med en fast

fakultetsstruktur mod tværfaglige enheder, hvor interdisciplinært samarbejde trives.

I 2030 forventes en styrkelse af den danske forsknings- og innovationskapacitet samt

spredningskapacitet at kunne bidrage til, at kommercielle virksomheder i stigende grad

stimulerer forskning og innovation drevet af samfundsbehov og efterspørgsel. Dette skaber

et begyndende cirkulært flow, hvor den oprindelige innovative tanke kan opstå i alle led, og

hvor værdiskabende synergier mellem forskning, innovation og erhvervsliv styrker

Danmarks konkurrenceevne samt teknologiske og industrielle kapaciteter.

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

InnoScope-modellen

2040: Den

banebrydende

transformation

Figur 33: InnoScope-modellen 2040 - visionen for fremtidens af samspil mellem forskning,

innovation og markedet

rund

udd nne ser

Kilde: Deloitte

I 2040 er visionen en

dynamisk og

integreret proces

mellem forskning,

innovation og marked

Hvis eksekvering og videreudvikling af en langsigtet og visionær forsknings- og

innovationspolitik fortsat integreres med industripolitiske tiltag, er det rapportens

hypotese, at fremtidens forsknings- og innovationssystem

–

InnoScope-modellen 2040

–

vil

kunne skabe en dynamisk og cirkulær sammenhæng mellem forskning, innovation og

marked. Det handler ikke længere om en trinvis tilgang til innovation og udvikling, men

snarere om en integreret proces.

Udgangspunktet er fortsat, at grunduddannelser udgør fundamentet for hele systemet, da

befolkningens uddannelsesniveau og talentmasse i høj grad har betydning for forsknings-

og innovationskapaciteten. Ligeledes er de fem systemiske komponenter sammenflettet

som positive drivkræfter, der bidrager til en styrkelse af den danske spredningskapacitet af

forskning og innovation. Visionen i modellen er, at forskning i mindre grad bedrives inden

for de store klassiske videnskaber, men i stedet inden for rammerne af brede

tværdisciplinære samarbejder, der fx også inddrager andre fagdiscipliner som

entreprenører, designere mv. Det inkluderer også optag af ekstern viden. Alt dette

understøttes af den danske teknologisk-industrielle kapacitet og fortsat nye

missionsdrevne industripolitiske tiltag. Endelig er regionale samarbejder, især med EU,

afgørende for at sikre, at innovation og kommercielle produkter får adgang til større

markeder og viden. Dette kan også bidrage til bedre finansieringsmuligheder for forskning,

innovation og virksomheder samt sikre en voksende talentmasse, der skaber bedre

forudsætninger for virksomheders fremtidige vækst.

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

5.2.

5.2.1.

Anbefalinger

Strategi2040. Forskning, innovation, teknologi og sikkerhed. 5 anbefalinger

Rapporten har besvaret spørgsmålet om, hvordan forskning og innovation kan danne

grundlag for at udvikle Danmarks teknologiske og industrielle kapacitet samt styrke den

danske konkurrenceevne, velstand og sikkerhed, i takt med at en ny teknologidrevet

verdensorden udfolder sig.

Vi anbefaler på den baggrund, at første skridt er udviklingen af Strategi2040, der forener

forskning, innovation, teknologi og sikkerhed

–

og som står på det solide demokratiske

værdigrundlag, der kendetegner Danmark. Strategien skal baseres på den nye forståelse af

konkurrenceevne, som rapporten har uddybet. Rapporten har vist, at Danmarks stærke

forsknings- og innovationskapacitet, robuste samfundsinstitutioner samt høje grad af tillid

og værdibaserede tilgang er fundamentale styrkepositioner. Strategi2040 skal bygge videre

på disse

–

inkl. teknologiske og industrielle styrkepositioner

–

men nytænke måden, hvorpå

de integreres. Strategien skal sikre en klar og samlet strategisk ramme, så Danmark kan

realisere sit fulde potentiale.

Målet er at mindske de eksisterende kløfter i den forskningsdrevne innovation for at øge

forsknings- og innovationskapaciteten - men især at øge spredningen og integrationen af

forskning og innovation for at styrke det private erhvervsliv, da det er her, Danmark har et

uforløst potentiale. Det vil styrke Danmarks evne til at skabe nye markeder, som

understøtter innovation

–

særligt inden for grøn omstilling, digitalisering og AI.

Strategiens formål skal også være at sikre en klar sammenhæng mellem forsknings- og

innovationsindsatser og politiske prioriteter samt policyinitiativer (fx industripolitik), så

udbyttet af indsatserne maksimeres. Blandt de politiske prioriteringer skal målet om en

styrkelse af dansk sikkerhed og strategisk autonomi stå helt centralt, da global

afhængighed af kritiske værdikæder og teknologier udgør en stigende national og

økonomisk risiko. Strategien skal således være det strategiske fundament, der balancerer

disse hensyn og sikrer, at Danmark i den nye verdensorden kan opnå størst mulig

værdiskabelse, så landet også fremover vil være et velstående velfærdssamfund med en

stærk teknologisk og industriel kapacitet.

Danmarks strategiske indsatser og tiltag bør samtænkes med EU, og særligt med henblik

på rammerne af en fælles europæisk industripolitik samt den nyligt lancerede EU

”Startup

and Scaleup Strategy”.

Ved at koble nationale initiativer tæt sammen med EU’s

overordnede strategier kan der opnås en mere harmoniseret indsats, der udnytter

synergier, fremmer fælles markedstilgang og understøtter vækst på tværs af grænser.

Danmark kan således styrkes gennem et stærkere og mere samlet EU, hvor fælles mål,

ressourcer og politikudvikling accelererer mulighederne for innovation, teknologisk

udvikling og international konkurrenceevne. En sådan forankring kan også positionere

Danmark som en aktiv og indflydelsesrig partner i den europæiske udvikling, hvor nationale

og europæiske ambitioner går hånd i hånd for at skabe bæredygtig vækst og teknologisk

suverænitet.

Strategi2040 er den

strategiske ramme,

der skal bidrage til en

styrkelse af dansk

konkurrenceevne,

velstand og sikkerhed

Behov for mere

politisk mod og

risikovillighed

For at Danmark kan udnytte sit nuværende momentum og sine styrkepositioner inden for

forskning og innovation, er det nødvendigt med en højere politisk risikovillighed. Det kræver

strukturelle greb, der gør det lettere og mere trygt at træffe modige beslutninger. Dette kan

bl.a. understøttes gennem krydsministerielle strategier og partnerskaber, der fordeler

ansvar og fremmer fælles ejerskab

–

hvilket den anbefalede Innovationstrepart skal

medvirke til. Derudover kan parlamentariske aftalemodeller skabe bredere politisk

opbakning og langsigtet retning, hvilket øger trygheden ved at træffe beslutninger med

usikre eller langsigtede afkast. Samtidig bør "fail fast and learn" i højere grad udbredes som

et styringsprincip i politikudvikling.

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

Et andet instrument til at fremme politisk risikovillighed er vidensbaserede analyser,

scenarier og konsekvensvurderinger, som både den anbefalede videnskabsfunktion og

Innovationstreparten kan bidrage til. Effektmåling og evaluering kan også understøtte en

kulturændring, hvilket især det foreslåede monitoreringsredskab vil kunne understøtte.

Strategien skal

udvikles nu

Vi anbefaler, at et hurtigt arbejdende politisk udvalg i tæt samarbejde med repræsentanter

fra forskningsinstitutioner, erhvervsliv og civilsamfund udarbejder, hvad vi i rapporten

kalder Strategi2040. Strategiens horisont anbefales at være 2040 for at sikre momentum og

handling og for at afspejle den tidshorisont, som EU i flere sammenhænge arbejder med på

dette område. De fem tværgående anbefalinger bør kunne implementeres inden for den

nærmeste fremtid, mens de systemiske anbefalinger vil kræve en længere

implementeringsfase, da de har til hensigt at ændre fundamentale strukturer og

tankegange

–

fx en højere villighed til at satse og fejle eller et mere sammenhængende

universitetslandskab.

For at dette kan lykkes, skal vidensproduktion og politiske beslutningsprocesser i langt

højere grad kobles for at fremme mere vidensbaseret politikudvikling. Det er

udgangspunktet for de følgende fem tværgående anbefalinger, som vi anbefaler bliver en

del af Strategi2040:

5.2.1.1. De fem tværgående anbefalinger

–

strategi, governance og effektmåling

Fem tværgående

1. Innovationstrepart mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet,

anbefalinger, der skal Erhvervsministeriet og Forsvarsministeriet

udgøre fundamentet

Opret et strategisk partnerskab, der koordinerer implementeringen af Strategi2040 med

for Strategi2040

fokus på forskning og udvikling, test og kommercialisering af dual-use-løsninger, forsvars-

og digital teknologi

Hindring:

I dag mangler Danmark en fast struktur, der samler forskning, innovation, erhverv,

teknologi og sikkerhedspolitik. Det kan føre til ukoordinerede investeringer, svagt strategisk

overblik og forspildte muligheder for at udvikle og anvende teknologier med stor

samfundsværdi. Uden en samlet enhed til at prioritere, analysere og binde aktører sammen

risikerer Danmark at reagere for sent

–

og at miste både innovationskraft og strategisk

handlefrihed i et stadig mere komplekst globalt landskab.

Anbefaling:

For at sikre en koordineret og fremsynet implementering af Strategi2040

anbefaler vi regeringen at etablere et formaliseret strategisk partnerskab

–

en såkaldt

innovationstrepart inspireret af den grønne trepart

–

mellem Uddannelses- og

Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet og Forsvarsministeriet. Partnerskabet skal

fungere som den centrale koordinerende enhed for Strategi2040 og sikre, at forskning,

teknologiudvikling og kommercialisering tænkes sammen med sikkerhedspolitiske og

økonomiske hensyn. Særligt skal trekanten have fokus på digitale teknologier, dual-use-

løsninger og fremtidens forsvars- og sikkerhedsteknologier

–

områder, hvor Danmark har

mulighed for at opbygge styrkepositioner og reducere kritiske afhængigheder.

Partnerskabet bør arbejde tæt sammen med relevante aktører

–

herunder offentlige fonde

og vidensinstitutioner

–

og spille en central rolle i at målrette investeringer og politiske

initiativer mod områder med størst samfundsværdi og strategisk betydning.

Centrale opgaver for innovationstreparten kan bl.a. være at:

•

Styrke det analytiske beslutningsgrundlag i områder med betydning for økonomisk og

teknologisk sikkerhed

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

•

Kortlægge og fremme synergier mellem forskning, innovation og erhvervsudvikling,

med særligt fokus på strategiske teknologier og dual-use-potentiale

Udføre løbende risiko- og sikkerhedsanalyser, som identificerer kritiske

afhængigheder (høj risiko og høj afhængighed) og anbefaler nationale handlingstiltag

Samarbejde med private fonde, investorer, erhvervsliv og forskningsmiljøer om at sikre

koordinerede investeringer og strategiske missionsudviklinger

Vurdere, hvor internationale samarbejder, især i EU-regi, bør intensiveres

–

og hvor

national kapacitet skal opbygges af sikkerhedshensyn

Potentiale:

En sådan innovationstrepart vil kunne skabe den strukturelle kapacitet, der er

nødvendig for at Danmark kan agere mere samordnet, strategisk og rettidigt

–

og det vil

kunne styrke landets teknologiske suverænitet, forsyningssikkerhed og langsigtede

konkurrenceevne i et globalt risikopræget landskab.

2. Langsigtet forskning- og innovationsstrategi med kobling til iværksætteri, teknologi,

produktion og industripolitik

Lav en forsknings- og innovationsstrategi, der integrerer og accelererer udbredelsen af

innovation, teknologi og industrielt knowhow, særligt gennem missionsdrevet innovation

og industripolitik

–

afstemt med EU

Hindring:

Danmark står over for et strategisk skifte, hvor forskning og innovation i stigende

grad bliver afgørende for både konkurrenceevne, velstand og national sikkerhed. I denne

nye geopolitisk og teknologisk virkelighed er der behov for en gentænkning af den måde,

Danmark arbejder med forskning og innovation som politisk redskab. Der eksisterer dog

ikke en samlet forsknings- og innovationsstrategi, som tager højde for denne nye virkelig.

Anbefaling:

Som led i Strategi2040 anbefaler vi, at der udarbejdes en samlet forsknings- og

innovationsstrategi, som integrerer den nyeste internationale viden om, hvordan forskning,

innovation og teknologi bedst understøtter dansk konkurrenceevne, velstand og sikkerhed.

Strategien kan med fordel indeholde en tværgående teknologistrategi. DFIR har i 2023 lavet

en kortlægning af innovationspolitiske instrumenter og nyere strategier for dansk

innovationspolitik, som bør inddrages i dette arbejde.

Strategien skal medvirke til at sikre, at den nyeste viden og forskning i langt højere grad

informerer politiske beslutninger og skaber værdifulde synergier mellem politiske

initiativer, forskningsmiljøer og erhvervsliv. En sådan tilgang kan accelerere omsætningen

af dansk viden samt teknologisk og industriel knowhow til konkrete løsninger i samfundet.

I lighed med rapportens tilgang bør en sådan strategi bygge på danske styrkepositioner og

erfaringer, men samtidig have blik for de seneste erkendelser inden for innovations- og

industripolitisk tænkning: At rettidige, målrettede og koordinerede forsknings- og

innovationsinvesteringer er afgørende for at fremme både produktivitetsvækst, strategisk

autonomi og en grøn, digital omstilling.

Missionsdrevet industripolitik, der

–

baseret på forskning og innovation

–

har til formål at

skabe de mest optimale rammer for denne kobling, vil ikke alene kunne styrke dansk

konkurrenceevne, men også understøtte udviklingen af nye teknologier og markeder med

strategisk betydning for Danmarks fremtidige konkurrenceevne, velstand og sikkerhed.

Strategien bør bl.a.:

•

Forankre missionsdreven innovation og teknologisk kapacitetsopbygning som centrale

virkemidler

Tydeliggøre statens rolle som aktiv medskaber af nye markeder og strategiske

værdikæder

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

•

Skabe bedre samspil mellem forskning, industri og erhvervsudvikling

–

herunder i hele

landet

Inddrage ny viden om incitamenter, organisering og risikodeling i offentlig

politikudvikling

Gøre forsknings- og innovationspolitik mere agil og eksperimenterende

–

med rum for

test, læring og tilpasning

Potentiale:

Ved at kombinere forskningens fremsyn, erhvervslivets behov og statens

strategiske ansvar kan en sådan strategi danne fundamentet for en ny generation af dansk

missionsdrevet industripolitik. Rapporten har beskrevet, at der netop i disse år er en åbning

og et behov for moderne industripolitik, som øger et lands evne til at accelerere innovation

og teknologisk knowhow og gør forsknings- og innovationspolitik til en aktiv løftestang for

konkurrenceevne, økonomisk modstandsdygtighed og sikkerhed.

3. Styrk videnskaben i politikudvikling og strategisk fremsyn

Opret et videnskabsråd og/eller chief scientific advisor, der sikrer efterspørgselsdrevet

videnskabsrådgivning og strategisk fremsyn til at håndtere geopolitisk usikkerhed,

klimakrise og banebrydende teknologier

Hindring:

I dag sker vidensproduktion og politikudvikling ofte i hver deres system, hvilket

kan hindre robust videnskabsbaseret beslutningstagning og den form for strategisk

fremsyn, som i stigende grad er afgørende på grund af den høje grad af usikkerhed i

verdensudviklingen. Danmark brug for en mere systematisk og uafhængig videnskabelig

rådgivning, der kan medvirke til at sikre, at politiske beslutninger træffes på et oplyst,

langsigtet og forskningsbaseret grundlag.

Anbefaling:

Derfor anbefaler vi, at Danmark etablerer et uafhængigt forsknings- og

innovationsråd og/eller en national chief scientific advisor, der kan fungere som et

nationalt

vidensorgan

for

efterspørgselsdrevet

strategisk

relevant

videnskabsrådgivning. Rådet bør være apolitisk, tværvidenskabeligt sammensat og

permanent forankret, med inspiration fra bl.a. USA’s Office of Science and Technology

Policy, Europa-Kommissionens Group of Chief Scientific Advisors, samt nationale

modeller som Det Økonomiske Råd og Klimarådet. Medlemmerne kan med fordel

benævnes som "de videnskabelige vismænd", hvilket signalerer uafhængighed, autoritet

og kontinuitet.

Formålet er ikke at erstatte eksisterende faglige råd og ekspertudvalg, men at styrke den

samlede forskningsforankring af dansk politikudvikling på tværs af ressortområder

–

særligt sikre langsigtet fremsyn i sager med stor teknologisk, samfundsmæssig eller

sikkerhedsmæssig betydning.

Rådets opgaver bør omfatte:

•

At levere uafhængige analyser og vurderinger af tværgående videns- og

teknologiudfordringer

At fremme tiltag, der kan integrere den nyeste viden i erhvervsliv og det bredere

samfund gennem øget spredning af dansk forskning og innovation

At sikre, at den nyeste forskning bringes systematisk i spil i dansk politikudvikling

At fremme langsigtet

beslutningsprocesser

tænkning

robust

risikohåndtering

politiske

At bidrage til åbenhed, gennemsigtighed og tillid i den forskningspolitiske debat

Potentiale:

Et sådant vidensorgan vil styrke kvaliteten og legitimiteten af dansk

politikudvikling og gøre Danmark bedre i stand til at navigere i en fremtid præget af

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

teknologisk kompleksitet, globale spændinger og hastigt skiftende videnslandskaber. Det

er samtidig et afgørende redskab til at sikre, at forskning og innovation bringes strategisk i

spil som motorer for konkurrenceevne, velstand og sikkerhed.

4. Nationalt barometer til måling af forsknings- og innovationskapacitet og

spredningskapacitet

Lav et nationalt barometer og indfør årlig måling af dansk forsknings- og

innovationskapacitet og spredningskapacitet via en central analyseenhed, der

kvantificerer økonomiske, sociale og miljømæssige resultater, for at styrke bæredygtig

politikudvikling

Hindring:

Danmark udnytter ikke i tilstrækkelig grad potentialet inden for anvendelse af

datadrevet effektanalyse af innovationssystemet, hvilket bl.a. betyder, at der mangler

viden om landets samlede forsknings- og innovationskapacitet samt spredningskapacitet.

Hvis Danmark skal udnytte sin stærke videnskapacitet fuldt ud, er det afgørende at kunne

måle, forstå og styre, hvordan denne viden omsættes til samfundsværdi. I dag findes der

ikke et samlet, operationelt værktøj, som løbende kan følge med i, hvor effektivt viden

bevæger sig fra forskning og innovation til praksis

–

på tværs af sektorer, fagfelter og

regioner. Uden et fælles analytisk grundlag risikerer Danmark at reagere for sent på

systemiske svagheder og at miste momentum i den globale innovationskonkurrence. Det

er også afgørende for en mere effektiv implementering af dels den anbefalede forsknings-

og innovationsstrategi, dels Strategi2040.

Anbefaling:

Derfor anbefaler vi, at der etableres et nationalt barometer for forsknings- og

innovationskapacitet og spredningskapacitet, der kan bygge videre på modellen udviklet af

Deloitte og rapportens kvalitative analyse heraf, som beror på en omfattende

litteraturgennemgang og kvalitative ekspertinterviews. Viden og erfaringer fra DFIR og

Uddannelses- og Forskningsministeriet- og Styrelsen er centrale aktører for udarbejdelsen.

Det kan forankres i den foreslåede videnskabsfunktion og i tæt samarbejde med DFIR.

Barometeret bør:

•

Trække på både kvantitative og kvalitative data og opbygge en systematisk

indikatorramme for kapaciteter og spredningsevne

Måle, hvordan forskningsresultater bevæger sig gennem innovationssystemet

–

hvor der opstår tab, forsinkelser eller strukturelle barrierer (kløfter)

–

fx gennem

kortlægning i InnoScope-modellen

Bygge videre på eksisterende nationale og internationale målinger og supplere dem

med dybere analyser af vidensflows, adfærdsbarrierer og samfundseffekter

Opdateres løbende som en del af strategisk ledelsesinformation

•

Potentiale:

Barometeret kan styrke Danmarks evne til at holde fokus på den centrale

udfordring

–

at få langt mere ud af den viden, vi allerede tilgår og producerer. Det kan være

med til at bringe Danmark i et reelt spredningsoverskud, hvor den forskningsbaserede

værdiskabelse øges.

Danmark kan gå foran i EU med udviklingen af det anbefalede barometer. Det kan inspirere

til etableringen af et europæisk innovationsbarometer

–

og dermed give Draghi-rapportens

begreb om "innovationskløften" konkret målelighed og politisk styrke. Det vil styrke EU’s

position i det teknologiske og industrielle kapløb med USA og Kina

–

og kan placere

Danmark som en af de ledende nationer i opbygningen af en fornyet, europæisk

innovationsarkitektur.

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

5. Metascience initiativ til nytænkning af forsknings- og innovationssystemet og

teknologiudvikling

Foretag en fokuseret metascience-indsats til analyse af organisering og

incitamentsstrukturer for forskning, innovation og teknologiudvikling for at fremme

gennembrud, løsninger og kommercialisering

Hindring:

I dag er der ingen dansk instans, som systematisk analyserer, evaluerer og

udvikler selve de mekanismer, der styrer forskning og innovation. Det betyder, at centrale

beslutninger træffes uden et udviklet overblik over eventuelle utilsigtede konsekvenser,

skjulte barrierer og strukturel skævhed. Forskning og innovation er i stigende grad

samfundsbærende funktioner

–

men systemet bag dem er sjældent genstand for kritisk og

systematisk refleksion.

Anbefaling:

For at sikre, at Danmarks forsknings- og innovationssystem er bedre rustet til

fremtidens teknologiske og samfundsmæssige krav, anbefaler vi, at der etableres et

uafhængigt nationalt organ for metascience. Metascience handler om at bruge

forskningens egne metoder til at studere, hvordan forskning og innovation bedst

organiseres, understøttes og omsættes

–

fra bevillingssystemer og incitamenter til

samarbejdsformer, evalueringspraksis og kommercialiseringsruter. Et metascience-organ

kan således blive en ny, vigtig kapacitetsbygger i Danmarks forsknings- og

innovationsøkosystem

–

ikke mindst i en tid, hvor innovation skal være hurtig, ansvarlig og

bredt forankret.

Hvis det skal kunne udfordre eksisterende praksisser og bidrage til reel nytænkning af,

hvordan forskning og innovation organiseres, belønnes og omsættes, bør det agere frit i

forhold til de systemer og institutioner, det undersøger. Uden armslængde risikerer

metascience-organet at bekræfte status quo i stedet for at udfordre den

–

og analysen af

systemiske barrierer, skjulte bias og strukturelle blinde vinkler vil blive udvandet. Det

uafhængige mandat skal derfor sikre, at organet kan stille spørgsmål ved gængse normer

og incitamenter, teste alternative modeller og fremme diversitet i forskningens og

innovationens strukturer

–

uden at blive begrænset af eksisterende interesser,

forvaltningslogikker eller politiske hensyn.

Samtidig kan organet:

•

Skabe mere diversitet i systemets strukturer og styringslogikker ved at undersøge og

dokumentere, hvordan forskellige modeller og praksisser fungerer

–

og hvilke

konsekvenser de har for innovation, tværfaglighed, inklusion og risikovillighed

Fremme refleksion og eksperimentering i et system, der ofte er præget af stabilitet og

reproduktion

Understøtte policyudvikling og reformer med uafhængig, evidensbaseret indsigt i, hvad

der virker

–

og hvorfor

•

Potentiale:

Etableringen vil kunne placere Danmark i front af en international bevægelse,

hvor lande som Storbritannien, Holland og Canada allerede eksperimenterer med lignende

modeller

–

og hvor EU så småt begynder at rette blikket mod systemisk læring og refleksion

som et konkurrenceparameter.

Det samlede

potentiale for

Strategi2040 og de

fem tværgående

anbefalinger er stort

Samlet set udgør disse fem tværgående anbefalinger kernen i en kommende Strategi2040,

og de forventes indirekte at kunne bidrage til at mindske kløfterne identificeret i analysen

af det det danske innovationssystem (jf. InnoScope-modellen). En tilhørende visionær

forsknings- og innovationsstrategi skal medvirke til at sikre overensstemmelse mellem

initiativer specifikt vedr. forskning og innovation versus de andre tiltag, som iværksættes

med Strategi2040. Kombinationen af en videnskabsfunktion og en innovationstrepart kan

understøtte, at politiske beslutninger baseres på den nyeste videnskabelige forskning og

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

strategiske fremsyn, samtidig med at dansk sikkerhed og strategisk autonomi styrkes.

Brugen af effektvurderinger gennem et nyt nationalt barometer for forsknings- og

innovationskapacitet samt spredningskapacitet og forskning i metascience kan medvirke

til at sikre både et stærkt politisk beslutningsgrundlag og fastholde politisk fokus på

betydningen af forskning og innovation for dansk konkurrenceevne, velstand og sikkerhed.

Fem system-

anbefalinger i

Strategi2040 bidrager

særligt til at øge

spredningen af dansk

forskning og

innovation

De fem tværgående anbefalinger peger på nødvendige strukturelle og strategiske greb, der

skal skabe en mere sammenhængende, risikovillig og fremtidssikret ramme for udviklingen

og sammenspillet mellem dansk forskning, innovation, teknologi og sikkerhed. De handler

om retning, kapacitet og koordinering.

Men for alvor at realisere potentialet, kræver det også, at der sættes mere direkte og

konkret ind der, hvor innovationssystem i dag er udfordret; hvor der er kløfter, som

forhindrer, at viden omsættes effektivt til værdi i samfundet.

De følgende fem anbefalinger tager derfor fat på de mest centrale systemkløfter, som

analysen har afdækket

–

og viser, hvordan vi kan øge spredningskapaciteten og deraf den

samfundsmæssige værdiskabelse. Det er her, forbindelsen mellem forskning, innovation,

teknologi og kommercialisering skal styrkes, hvis Danmark skal kunne stå stærkere

–

økonomisk, strategisk og sikkerhedspolitisk

–

i de næste årtier.

5.2.2.

Mere ”MIT” og styrk knudepunkter

Skab et sammenhængende universitetslandskab med bedre mobilitet og interdisciplinære

muligheder, fx i Greater Copenhagen

Danmark har stærke forskningsinstitutioner og internationale styrkepositioner både

kommercielt og forskningsmæssigt, men der mangler et formaliseret økosystem

bestående af alle aktørerne i innovationssystemet

–

forskere, entreprenører, virksomheder,

fonde, investorer m.v.

–

forbundet i et knudepunkt, fx i Greater Copenhagen eller Aarhus.

Danmark går glip af værdifulde synergier og den type banebrydende innovation, som kan

opstå i sådanne innovationsdistrikter.

Den eksisterende struktur er præget af faglige og institutionelle siloer, begrænset mobilitet

mellem miljøer og utilstrækkelig understøttelse af interdisciplinære samarbejder og tidlige

iværksætterinitiativer. Det svækker både Danmarks evne til at udnytte sit fulde forsknings-

og innovationspotentiale og til at fastholde og tiltrække globalt talent i en tid, hvor

konkurrencen om talent er intens. Siloerne mellem fakulteter på universiteterne, mellem

uddannelser, mellem sektorer og brancher skal nedbrydes, så forskellige mennesker

mødes, tværfagligheden fremmes og sandsynligheden for, at den gode idé ikke bare opstår,

men forfølges og kan blive til en kommerciel succes.

Anbefaling for

humankapital

Hindringer

Handlingskatalog

På den baggrund foreslår vi følgende fem anbefalinger til handlinger:

Styrk innovationsdistrikter med fokus på at fremme mobilitet og samarbejde på tværs af

aktører i hele økosystemet og tiltrække talent og kapital

Der findes allerede spirende knudepunkter i og omkring de danske universitetsbyer, og det

er netop disse knudepunkter, der skal styrkes. Konkret foreslår vi at fokusere på Greater

Copenhagen, der ifølge OECD drager stor fordel af stærke partnerskaber mellem

universiteter, virksomheder og offentlige organisationer, der fungerer som motor for

innovation i både det offentlige og private. Regionen ligger i top i OECD inden for udviklingen

af grøn teknologi, men står over for udfordringer fx med at sikre adgang til grønne

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

kompetencer og finansiering. En vigtig anbefaling fra OECD såvel som rapportens

konklusioner er derfor at styrke de eksisterende samarbejdsstrukturer i Greater

Copenhagen; både inden for og på tværs af den dansk-svenske grænse.

På den baggrund anbefaler vi at udvikle af et dansk MIT-inspireret økosystem, der skal

udvikles som et nationalt flagskib med fokus på talenttiltrækning, skalering og international

synlighed. Kernen i samarbejdet er et tæt og ambitiøst samarbejde mellem regionens

forskningsinstitutioner, herunder Københavns Universitet, DTU, CBS, IT-Universitetet,

Lund Universitet, samt underafdelinger fra landets andre universiteter repræsenteret i

København, med inspiration fra bl.a. Kendall Square i Boston. Målet er at fremme

tværfaglighed og koble forskning, teknologi og innovation tættere med

kommercialiseringskompetencer og entreprenørskab i regionen, der dermed kan fungere

som løftestang for Danmarks fremtidige konkurrenceevne, velstand og sikkerhed.

Konkret foreslår vi at udarbejde en fælles governancestruktur og finansieringsmodel med

klare incitamenter for samarbejde, og design af fysisk og digital infrastruktur, der fremmer

samarbejde mellem universiteter, startups og etablerede virksomheder.

Skab nye tværfaglige studieretninger og uddannelsesformater, der systematisk integrerer

viden på tværs af akademiske og institutionelle grænser

–

både internt på universiteter og

imellem dem

Nedbryd de traditionelle akademiske strukturer, og udvikl interdisciplinære

uddannelsesforløb og forskningsprogrammer på tværs af institutionerne. Giv mulighed for

frit flow af forskere mellem universiteterne; både i forhold til forskningssamarbejde,

undervisningsforpligtelser og adgang til faciliteter og infrastruktur.

Hamburg University of Technology (TU Hamburg) har fx bevidst fravalgt traditionelle

fakulteter og organiserer i stedet undervisning og forskning i tværgående skoler og

forskningsfelter.

Etabler acceleratorer til at bygge bro mellem forskning og erhverv fx med inspiration fra BII

Opret programmer, der udmærker sig ved ekspertise inden for, hvordan man accelererer

vejen fra forskning til innovation og kommercialisering. Fx med inspiration fra BioInnovation

Institute’s (BII’s) helhedsorienterede tilgang (se case i afsnit 3.2.1). BII kombinerer

finansiering med adgang til laboratorier, forretningsudvikling, faglig sparring og

internationale netværk. Det gør instituttet til et økosystem i sig selv med kapacitet til at løfte

virksomheder i deres tidligste og mest sårbare faser.

Giv forskere og entreprenører økonomiske incitamenter til samarbejde

Honorer erhvervserfaring og kommercielle succeser i forskningsvurderinger og

ansættelsesprocesser på universiteterne for at skabe en kultur, hvor praktiske resultater

og erhvervssamarbejde fremmes. Etabler programmer med økonomisk støtte til

universiteter, der skaber succesfulde spinouts og scale-ups, og dermed øger

kommercialiseringen af forskningsresultater og bidrager til dansk økonomisk vækst.

Styrk indsatsen for tiltrækning af talent til videregående uddannelsesinstitutioner

Et dansk MIT-inspireret økosystem vil også kunne benyttes som platform til at tiltrække nyt

talent. Talent er fundamentet for al forskning og innovation. Uden stærke, nysgerrige og

kreative mennesker kan ingen teknologisk udvikling, vidensproduktion eller

samfundsforandring finde sted. Derfor er Danmarks evne til at tiltrække, fastholde og

udvikle talent afgørende. Et nyt dansk innovationsmiljø bør derfor have talent som sit

strategiske omdrejningspunkt. Jo bedre talent vi tiltrækker, desto stærkere bliver den

danske forskningskapacitet og innovationskraft.

Det vil bl.a. kræve, at der er, åbne, tilgængelige og attraktive rammer for studerende,

forskere og iværksættere. Samtidig skal Danmark tydeligt kommunikere landets styrker:

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

Demokratiske værdier, tryghed, akademisk frihed og høj livskvalitet. Det er træk, som i en

global kontekst

–

ikke mindst i kontrast til tendenser i USA og dele af Asien

–

gør Danmark

til et oplagt førstevalg for mange af verdens klogeste hoveder.

Det anbefales også at kigge bredt. Lige nu udvikler fx unge talenter i Ukraine avancerede

teknologier til landets forsvar

–

mange med direkte overførbarhed til civil anvendelse.

Denne type skjult talent findes også andre steder, og Danmark bør arbejde for, at disse

talenter kender og vælger Danmark som stedet, hvor de kan udfolde deres potentiale i et

nyt, åbent og ambitiøst innovationsmiljø. Det kræver tydelig kommunikation og stærke

internationale partnerskaber.

Potentiale

Det er vores forventning, at et dansk MIT-inspireret økosystem vil styrke

innovationskapaciteten og sikre, at flere idéer omsættes til værdi (øgning af

spredningskapacitet), samtidig med, at det kan bidrage til at tiltrække og fastholde talent i

verdensklasse. Anbefalingen har især potentiale til at mindske en af de større udfordringer

i det nuværende innovationssystem (impact-kløften, jf. InnoScope-modellen): Behovet for

bedre mulighed for, at forskerne med idéerne og entreprenørerne, der kan omsætte

ideerne, kan mødes. Anbefalingen kan bl.a. også øge adgangen til risikovillig kapital, som

er en anden betydelig udfordring (innovationskløften, jf. InnoScope-modellen).

Anbefalingen vil kunne styrke både mobilitet, tværfaglighed og evnen til at udvikle løsninger

på tværs af siloer

–

kvaliteter, der bliver afgørende i en fremtid præget af kompleksitet,

teknologisk hastighed og global konkurrence. Den vil også fremme resiliens i form af en

mere international talentpulje og stærkere regional udvikling.

Blandt de største risici er træghed i eksisterende strukturer og incitamentssystemer. Derfor

kræver forandringen politisk lederskab, tæt dialog med universiteter og målrettet

investering i infrastruktur og uddannelsesreformer. Samtidig vil et stort og dynamisk

innovationsdistrikt med høj mobilitet, tæt samarbejde og delte faciliteter indebære

sikkerhedsrisici. Når flere aktører kobles tættere sammen på tværs af sektorer og systemer,

opstår flere grænseflader og potentielle sårbarheder, særligt i forhold til databeskyttelse

og informationssikkerhed. Deling af følsomme forskningsdata eller samarbejde om

teknologier med strategisk betydning kræver derfor klare governance-strukturer,

cybersikkerhedsløsninger og fælles standarder, som beskytter både akademisk frihed og

national sikkerhed.

Strategisk robusthed

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

5.2.3.

#7 Nytænk forskningsstøtten

Nytænk forskningsstøtten

Forskningsreserven: Prioriter fundamentet (basismidler/grundforskning) og flagskibe

(styrkepositioner) med mulighed for femårige satsninger

Danmark har en stærk forskningskapacitet, men den samfundsmæssige og økonomiske

værdi heraf realiseres ikke i tilstrækkelig grad, og området har mistet politisk prioritet over

årene. Udfordringen for fremtidig værdiskabelse handler derfor i højere grad om, hvordan

midler til forskning og innovation prioriteres og anvendes snarere end om investeringsgrad.

Den nuværende investeringsgrad ligger allerede over EU-gennemsnittet, og især de danske

private fonde spiller en stigende betydelig rolle i finansieringen. Baseret på rapportens

analytiske perspektiv er der især disse udfordringer i det nuværende finansieringssystem:

•

Kort tidshorisont og fragmentering: Den årlige forhandling om forskningsreserven

skaber usikkerhed og modarbejder langsigtet, risikovillig grundforskning

Ubalance i midler: Der er et skævt forhold mellem støtten til strategisk og fri forskning.

Grundforskning og frie midler er relativt underprioriterede, hvilket reducerer

mangfoldighed og innovation, og det er en udfordring i lyset af behovet for at skabe et

robust grundlag for fremtidens forskningsmæssige nybrud

Basismidler udhules: Den eksterne finansiering stiger, hvilket udfordrer

universiteternes kerneopgaver og drift og skaber en ubalance i forhold til, hvilke

forskningsfelter, der investeres i

Begrænset samspil med private fonde: Der findes ingen systematisk koordinering

mellem statslige og private forskningsmidler, hvilket svækker potentialet for fælles

investeringer

Underudnyttet europæisk potentiale: EU’s indre marked bruges ikke tilstrækkeligt

strategisk til at fremme forskning, innovation og videnbaseret konkurrenceevne

Anbefaling for

governance

Hindringer

•

Handlingskatalog

Vi foreslår følgende fem anbefalinger til handlinger:

Gør forskningsreserven langsigtet ved brug af tidssvarende instrumenter og med mulighed

for en 3-5-årig tidshorisont fx for basismidler

Forskningens natur er langsigtet, hvorfor der bør undersøges muligheder for alternative,

tidssvarende finansieringsinstrumenter frem for den nuværende årlige opsætning af

forskningsreserven. Indfør herunder 3-5-årige finansieringsrammer i forskningsreserven for

relevante satsninger

–

især for universiteternes basismidler og for grundforskning samt for

flagskibsprojekter, dvs. projekter, hvor nuværende styrkepositioner skal styrkes eller nye

skal udvikles. Det afgørende er, at der satses både på grundforskning og på

styrkepositioner fx grøn teknologi og AI. Det vil øge stabiliteten og muliggøre dybere, mere

risikobårne forskningsforløb.

Omdøb ”basismidler” til ”dynamiske midler” og øg andelen uddelt i forskningsreserven for

bl.a. at fremme grundforskning

Omdøb

"basismidler" som “dynamiske midler” for at understrege deres strategiske

betydning for investeringer i især grundforskning

og ”vilde” forskningsideer,

som er

grundlaget for fremtidens videnskapacitet. Øg også basismidlernes andel i

forskningsreserven markant mere end for 2025. Det vil styrke forskernes råderum og

fremme videnskabelige nybrud.

Øg støtten til den frie forskning for at sikre en mere lige balance i forhold til strategisk

forskning og mere diversitet i forskningen

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

Hæv andelen af midler til fri forskning for at opnå bedre balance mellem strategisk og fri

forskning. Det øger diversiteten i ideer og gør forskningssystemet mere robust over for

politiske og samfundsmæssige skift og prioriteter.

Forstærk synergieffekter med private fonde for at skabe en bedre samlet forsknings- og

innovationsindsats

Afsøg mulighederne for at gøre samarbejdet med private fonde mere formaliseret, fx

gennem partnerskaber og flere fælles projekter. Det vil være vigtigt at fastholde og

anerkende fondenes autonomi, men grundet de beskrevne ubalancer mellem midlerne fra

det offentlige og fondene, bør der være en fælles interesse i at afsøge nye og mere

koordinerede samarbejdsmuligheder, hvor partnerne styrker hinanden og bidrager til et

dynamisk og robust vidensmiljø.

Potentiale

En mere strategisk, risikovillig og mobiliserende forskningsstøtte er en vigtig brik for

Danmarks evne til at skabe ny viden, som kan omsættes i løsninger og på markeder. En

reform af forskningsstøtten skal bidrage til at opnå dette. Den vil kunne udløse mere

langsigtet, risikovillig og uafhængig forskning

–

og samtidig skabe stærkere koblinger til

danske styrkepositioner og samfundsbehov. Det kan gøre forskningssystemet mere

innovativt, mangfoldigt og internationalt orienteret. Især vil et øget fokus på grundforskning

styrke fundamentet for den danske videnskabelig og teknologisk udvikling. Samtidig kan

grundforskning styrke fremtidig økonomisk vækst og bidrage til udviklingen af nye

industrier, arbejdspladser og en styrket konkurrenceevne. En parallel satsning på udvikling

af danske styrkepositioner

–

flagskibe

–

kan ligeledes bidrage til sådan en værdiskabelse.

Et mere strategisk samspil mellem offentlige og private fonde samt europæiske

programmer kan medvirke til at sikre, at Danmark får bedre udbytte af den høje

forskningskapacitet. Det vil kunne styrke forskernes handlekraft og skabe bedre

sammenhæng mellem forskning og samfundsbehov.

Strategisk robusthed

Anbefalingen vil kunne medvirke til at styrke Danmarks vidensmæssige autonomi og evne

til at fastholde og udvikle forskningsmæssige styrkepositioner i en tid præget af geopolitisk

konkurrence, teknologisk kapløb og globale kriser. De største risici ligger i politisk vilje og

implementeringskraft. En reform vil kræve tværpolitisk opbakning, tæt koordinering med

universiteter og fonde

–

og et bredt engagement i forskningsmiljøerne.

5.2.4.

#8 Styrk markedsdannelse og finansiering

Styrk markedsdannelse og finansiering

Indfør et forsknings- og udviklingsmål på 2,5% for forsvarsudgifter og pensionsmidler, og

udnyt offentlige indkøb i en samlet indsats til investering i startups, scale-ups og

højteknologiske satsninger

Anbefaling for kapital

Hindringer

Danmark står over for et skift i den globale orden, hvor investeringer i sikkerhed og teknologi

smelter sammen med behovet for at accelerere innovation og bæredygtig vækst. Samtidig

stiger de offentlige udgifter til forsvar markant

–

bare fra 2023 til 2024 var stigningen 20% (jf.

afsnit 2.1.1). Udgifterne vil stige yderligere, hvis NATO bliver enige om en ny målsætning for

forbrug på forsvar til 3,5% og 1,5% på andre sikkerhedsudfordringer, sådan som den

danske statsminister i juni 2025 har opfordret til.

172

Danmark har en relativt stor offentlig sektor, men midlerne anvendes i dag kun i

begrænset omfang til at fremme danske forsknings- og innovationsaktiviteter, så de

172

Berlingske, 2025

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

hurtigere kan nå markedet og accelerer kommercialisering. Der mangler koordinering og

strategisk retning, og som påpeget i rapporten,

er Danmark klassificeret som en “low

performer” i EU, når det gælder politiske rammer for innovative offentlige indkøb.

Derudover udnyttes heller ikke pensionsformuernes potentiale til risikovillig kapital, som

vil kunne understøtte ny teknologi, højrisikosatsninger og dual-use-løsninger samt

dannelsen af nye markeder, der skal bidrage til succesfuld kommercialisering og vækst.

Danmark har pensionsopsparinger svarende til 192% af BNP, hvilket er den største

mængde indenlandsk langsigtet kapital i OECD

–

næsten en tredjedel højere end USA

(148%). De nuværende forsigtighedsregler forhindrer, at en større del af denne kapital

investeres i innovative, voksende danske virksomheder. Selvom højere afkast er muligt i

den danske økonomi, søger investeringerne i stedet i udlandet. Den danske pensions- og

livsforsikringssektors beholdning i USA er steget med 300% i løbet af de seneste 10 år.

Slutteligt anvendes

det strategiske råderum i EU’s nye industripolitiske dagsorden

heller

ikke tilstrækkeligt.

Handlingskatalog

Vi foreslår følgende fem anbefalinger til handlinger:

Benyt offentlige indkøb til at understøtte ny innovation fx i innovationsdistrikter

Det er i høj grad markedet, der driver innovation, og den offentlige sektor i Danmark udgør

en stor del af efterspørgselssiden. Offentlige indkøb bør derfor kobles til en Strategi2040 og

den anbefalede forsknings- og innovationsstrategi for derigennem aktivt at kunne drive

efterspørgsel på fx grønne teknologier, digitale løsninger og dual-use-teknologier

–

særligt i

innovationsdistrikter, herunder Greater Copenhagen, og sektorielle testmiljøer.

Danmark kan også

–

bl.a. som en del af sit EU-formandskab

–

aktivt fremme en fælles

europæisk strategi for offentlige indkøb. En sådan strategi vil styrke den markedsdrevne

efterspørgsel efter innovation og teknologi, hvilket kan accelerere udviklingen af nye

løsninger og skabe bedre vækstmuligheder for danske og europæiske virksomheder.

Opret en ”forsknings-

og innovationsreserve”

på 2,5% af forsvarsudgifterne til forskning og

udvikling af dual-use-teknologi og -løsninger

Det anbefales, at 2,5%, svarende til ca. 1,2 mia. kr. i 2025

173

, af de samlede

forsvarsinvesteringer øremærkes til en ny ”forsknings-

og innovationsreserve”,

der

målrettet understøtter forskning og innovation

–

herunder udvikling af dual-use-teknologier

med både civil og militær anvendelse. Reserven er tænkt som en parallel til

forskningsreserven, og skal udmøntes på baggrund af strategiske anbefalinger fra

innovationstreparten og af Folketinget i tæt samspil med erhvervsliv og vidensinstitutioner.

Danmarks stigende forsvarsbudget bør fokusere mindre på ”køb”, men i stedet på en

strategisk overgang til "innovate". Den første fase af budgetudvidelsen kan fokusere på at

styrke de basale kapaciteter gennem investeringer i materiel for at sikre grundlæggende

robusthed og beredskab. I den næste fase bør fokus gradvist skifte mod udvikling af

avancerede teknologier, dual-use-løsninger og opbygning af en dansk og europæisk

forsvarsindustri. Ved at integrere forskning og innovation i den danske forsvarsstrategi kan

Danmark positionere sig stærkere både sikkerhedspolitisk og teknologisk, samtidig med at

investeringernes langvarige værdiskabelse øges.

Afsøg mulighed for en bindende aftale med pensionskasser om 2,5% af pensionsaktiver til

risikovillig teknologi og innovation

Myndighederne bør afsøge mulighed for en national aftale med pensionsselskaber om, at

minimum 2,5% af de samlede aktiver investeres i risikovillig kapital til teknologiske

satsninger, startups og skalerbare innovationsprojekter. Det kan sikre, at en større del af

173

Forsvarsministeriet og Deloittes beregninger

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

Danmarks store pensionskapital understøtter fremtidens danske vækst og sikkerhed. At

øge risikoprofilen vil også delvist løse udfordringen med kapitalflugt til især USA, hvor

afkastet er højere end i det lavrisiko-investeringsunivers, hvor pensionsaktiver typisk

investeres i Danmark.

Dette forslag til tiltag afspejler også Draghi-rapporten, som påpeger, at EU har store

mængder langsigtet kapital, især i pensionsformuer, men at disse midler ikke udnyttes

optimalt til at understøtte innovation og vækst. Det fremhæves bl.a., at forsigtighedsregler

og investeringsbegrænsninger ofte forhindrer pensionskapital i at blive kanaliseret mod

højrisikoinvesteringer, som kan styrke europæisk konkurrenceevne. Det skal dette forslag

afhjælpe.

Samlet sigter disse tre handlingsforslag vedrørende offentlige indkøb, forsvarsudgifter og

pensionskapital mod at skabe en koordineret indsats for investering i innovation,

højrisikosatsninger og dual-use-løsninger. Hvert enkelt tiltag vil i sig selv kunne bidrage

markant til at accelerere kommercialisering og styrke fremtidens markeder, men i samspil

vil den samlede effekt være langt mere gennemgribende og mærkbar.

Prioriter særligt digital teknologi til startups og scale-ups fx understøttelse af test og

demonstration

For at reducere udviklingskløfterne (jf. InnoScope-modellen) og sikre hurtigere

markedsgennemslag bør digitale teknologier prioriteres med adgang til test- og

demonstrationsfaciliteter samt strategisk offentlig efterspørgsel

–

især for virksomheder i

tidlige vækstfaser.

Match og komplementer EU’s nye ”Startup and Scaleup Strategy”

Danmark bør aktivt spille ind i den nye europæiske strategi

”Startup and Scaleup Strategy”

ved at målrette nationale indsatser til at komplementere den

–

fx ved at tilbyde lettere

adgang til kapital, harmonisering af regler og bedre rammer for offentligt-private

innovationspartnerskaber.

Potentiale

Denne anbefaling har potentiale til at udløse en ny generation af strategiske investeringer,

der understøtter innovation, teknologisk fremskridt fx inden for klima, digitalisering og AI,

og industriel kapacitet. En systematisk brug af offentlige indkøb, forsvarsinvesteringer og

pensionskapital kan accelerere udviklingen og markedsmodningen af teknologier, der har

betydning for både dansk erhvervsliv og sikkerhed. Det vil kunne bidrage til en mere optimal

anvendelse af offentlige midler og ikke mindst styrke Danmarks rolle i EU ved at blive en

foregangsnation for, hvordan økonomisk sikkerhed og grøn, digital omstilling kan forenes i

praksis.

En indfrielse af Danmarks mål om klimaneutralitet frem mod 2050 anslås at kræve

investeringer på op mod 200 mia. euro (jf. afsnit 2.1.1). Der eksisterer derfor også en

strategisk mulighed for at integrere klimaindsatsen i et innovations- og forsvarsfokus for

bedre at sikre, at de teknologier og løsninger, der udvikles inden for klima, også er

bæredygtige i et sikkerhedspolitisk og økonomisk perspektiv. I tillæg til

forsvarsinvesteringer, pensionsmidler og offentlige indkøb kan blot en lille del af

klimainvesteringerne i årene frem på samme vis understøtte ny innovation, flere

højrisikosatsninger og udvikling af dual-use løsninger.

Danmark kan sikre sin position blandt fremtidens førende nationer ved aktivt at skabe nye

markeder, hvor innovation og teknologi kommercialiseres og skaleres. Denne anbefaling

har potentiale til at styrke Danmarks evne til at omsætte forskning og udvikling til

konkurrencefordele, så landet fastholder sin teknologiske og økonomiske førerposition.

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

Strategisk robusthed

Reformen kan gøre Danmark mindre afhængig af globale værdikæder og udenlandske

investeringer i kritisk teknologi

–

og i stedet fremme national kapacitet og autonomi.

Samtidig øges robustheden over for fremtidige kriser ved, at investeringer gennem den

strategiske kobling til Strategi2040 kanaliseres til områder med samfundskritisk betydning.

De største risici knytter sig til implementering og politisk mod: At sikre stærk koordinering

mellem ministerier, erhvervsliv og fonde, og at der etableres de rette strukturer og

incitamenter for at gøre midlerne langsigtede og strategisk virkningsfulde.

5.2.5.

#9 Teknologisk og digital satsning

Teknologisk og digital satsning

Positioner Danmark som den førende aktør inden for digitalisering, deeptech og AI i EU,

bl.a. ved at udnytte historiske data og teknologisk kapacitet

Selvom Danmark i international sammenhæng er digitalt førende, udnyttes potentialet i

den digitale infrastruktur ikke fuldt ud til at understøtte innovation og værdiskabelse.

Særligt offentlige datasæt, digitale testmiljøer og teknologiadgang forbliver

underudnyttede ressourcer, hvilket bremser udviklingen af nye løsninger inden for fx

kunstig intelligens, 5G og IoT. Små virksomheder og startups møder ofte barrierer i form af

fragmenteret adgang, juridisk kompleksitet (fx omkring databeskyttelse) og manglende

infrastruktur til at teste og skalere nye teknologier. Dette skaber en kløft mellem digital

kapacitet og faktisk anvendelse i forsknings- og innovationspraksis, med særligt negative

konsekvenser for geografiske områder uden etablerede innovationsmiljøer.

Et unikt punkt for Danmark er den historiske sundhedsdata, der går flere generationer

tilbage, men der er også her et uudnyttet potentiale, som kunne give Danmark en

konkurrencefordel.

Anbefaling for

infrastruktur

Hindringer

Handlingskatalog

Vi foreslår følgende fem anbefalinger til handlinger:

Prioriter etablering af en EU AI-fabrik i Danmark og fokuser på udvikling og

kommercialisering af kvanteteknologi

Danmark bør gå forrest i EU og byde sig til som hjemsted for en europæisk AI-fabrik med

fokus på udvikling og træning af modeller i sikker digital infrastruktur. Samtidig bør

kvanteteknologi fremmes som en strategisk parallelindsats med fokus på

kommercialisering og anvendelsesnære forskningsmiljøer.

Nedsæt en national taskforce for offentlig dataspredning

Etabler en tværministeriel enhed med ansvar for at identificere, katalogisere og åbne

relevante offentlige datakilder. Taskforcen kan fx levere standardiseret vejledning om

datasikkerhed og yde gratis rådgivning til forskere og iværksættere om anvendelse af

offentlige data. En central funktion vil være at fungere som en "one-stop-shop" for

datatilgængelighed og GDPR-afklaring med særligt fokus på især små virksomheders

adgang til værdiskabende data.

Lav strukturerede programmer for testpartnerskaber for skalerbare teknologier på tværs af

innovationsøkosystemet

Etabler en årlig runde af innovationsudbud, hvor staten i samarbejde med kommuner og

erhvervsliv medfinansierer test- og udviklingsmiljøer for teknologier med

skaleringspotentiale (fx AI, IoT og 5G). Disse testmiljøer skal muliggøre tidlig validering og

fremme markedsmodning af digitale løsninger samtidig med, at offentlige aktører kan få

adgang til nye teknologier gennem fælles pilotprojekter.

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

Opret "Innovation Labs-as-a-Service"

–

adgang til universitetsinfrastruktur

Gør universitetsinfrastruktur og laboratorier tilgængelige som serviceydelser for

iværksættere, SMV’er og offentlige innovationsaktører. Det reducerer adgangsbarrierer og

accelererer udvikling og afprøvning af nye løsninger.

Indret bygninger til ”forsknings-

og innovations-legepladser”

med inspiration fra MIT’s

Building 20

Med inspiration fra MIT’s Building 20 bør Danmark skabe bygninger og miljøer, der fremmer

tværfagligt samarbejde, eksperimentering og spontan innovation

–

særligt for digitale og

datadrevne teknologier.

Potentiale

Indsatserne kan relativt hurtigt reducere adgangsbarrierer og sikre bedre udnyttelse af

eksisterende digitale ressourcer. En styrket data-infrastruktur vil gøre det lettere for

startups og forskere at udvikle digitale produkter baseret på offentlige ressourcer, mens

testpartnerskaber kan accelerere validering og markedsmodning af nye teknologier,

herunder også deeptech.

På længere sigt kan anbefalingen skabe en mere inkluderende, decentral og skalerbar

digital innovationsinfrastruktur. Ved at etablere strukturer, der systematisk understøtter

adgang til data og testmiljøer, styrkes hele værdikæden fra idé til marked. Dette vil fremme

teknologisk suverænitet, øge konkurrencedygtigheden og styrke Danmarks position som

digital frontløber med stærk kommerciel og samfundsmæssig forankring.

Strategisk robusthed

En øget integration af digital infrastruktur i innovationsindsatsen vil gøre det danske

økosystem mere resilient over for teknologisk disruption og global konkurrence. Den

foreslåede tilgang fremmer agilitet og omstillingsparathed ved at muliggøre hurtig respons

på nye teknologiske muligheder. Samtidig mindskes den regionale skævhed i adgangen til

innovationsressourcer

–

et centralt aspekt for langsigtet sammenhængskraft og

inkluderende vækst.

5.2.6.

#10 Frem villighed til at satse og fejle

Frem villighed til at satse og fejle

Gør risikovillighed og iterativ læring til en konkurrencefordel gennem stærke incitamenter

og DARPA-kultur

Anbefaling for kultur

Hindringer

Den danske velfærdsmodel og stærke forskningsposition skaber et solidt og trygt

fundament for innovation og eksperimenter. Alligevel hæmmes radikal, højrisiko-

innovation af en forsigtighedskultur og frygten for at fejle af en mangel på “fail fast, learn

faster”-mentalitet. Dette påvirker bl.a. den enkeltes karrierevalg og kommer også til udtryk

i adgangen til kapital til denne type innovation. I det tidlige udviklingsstadie, impact-kløften,

er det især incitamentsstrukturer, der fastholder forskere i akademia frem for at udforske

kommercielle eller tværsektorielle muligheder. Når dette spring er taget, er det i højere grad

manglen på risikovillig kapital, der hindrer eller forsinker kommercialiseringen af nye

teknologier og således medvirker til innovationskløften.

Udfordringen i ”champion”-kløften

er, at virksomheder kan tøve med at satse på ”vilde” vækstmuligheder med en oplevet høj

usikkerhed, men også stort potentiale. Denne kultur resulterer i færre eksperimenter,

længere udviklingscyklusser og en svagere satsning på risikofyldt innovation. Samlet set

mangler der strukturer og incitamenter, som belønner eksperimenter med høj risiko og

usikkerhed

–

og som gør det legitimt at fejle og starte forfra.

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

Handlingskatalog

Vi foreslår følgende fem anbefalinger til handlinger:

Introducer “challenge missioner” og DARPA-inspirerede

højrisikosatsninger

Etabler programmer med afgrænsede samfundsudfordringer, hvor tværgående teams

konkurrerer om at udvikle radikale løsninger. Disse missioner skal have høj tolerance for

fejl og kort tidshorisont, inspireret af DARPA-modellen (jf. afsnit 3.4.1).

Skab “fail fast, learn faster”-programmer

”second chance”-mentorordning

Etabler statsstøttede prototyping-forløb, der støtter op om tidlig fejlfinding og kursjustering

for at optimere innovationsprocesser og reducere udviklingsrisici. Succes bør måles på

læring og tilpasning, ikke blot resultater.

Etabler et nationalt mentorprogram for iværksættere med konkursoplevelser, så deres

erfaringer kan hjælpe andre aktører i forsknings- og innovationsøkosystemet. Programmet

bør evalueres løbende bl.a. målt på antal deltagere og nye virksomhedsetableringer for at

sikre effekt og værdiskabelse.

Skab boomerang-ordninger for fleksible forskerkarrierer, der understøtter forskere i

entreprenørskab

Indfør en national meriteringsmekanisme, der gør det muligt for forskere at bevæge sig ind

og ud af erhvervslivet uden karrieremæssige omkostninger. Det kan fx ske ved at oprette en

statslig støtteordning til delestillinger, hvor universitet og virksomhed medfinansierer

ansættelsen. Evalueringen bør inkludere nye parametre for videnoverførsel og innovation,

og ikke udelukkende baseres på akademiske publikationer. Dette vil kunne fremme

integration af praktisk erfaring i forskningsmiljøet og mindske den omtalte kløft fra

innovation til forskning (jf. afsnit 4.2.2).

Opret “lessons learned”-formater

på uddannelsesinstitutioner og for iværksætteri

Uddannelsesinstitutioner og innovationsprogrammer bør indføre faste læringsformater,

hvor refleksion over fejl, afbrydelser og modstand gøres til en integreret del af faglig

udvikling og forretningsudvikling. Udbredelse af events og præsentationsformater, hvor

forskere og startups deler fejl og læring kan ligeledes være et væsentligt bidrag til

kulturforandringen. Overvej også at gøre det til et evalueringskriterium i

forskningsansøgninger, at ansøgere skal beskrive iterationsplaner og potentielle

læringsudbytter ved fejl. Initier eventuelt dialog med private fonde om at indføre et lignende

kriterium i deres ansøgningsskabeloner.

Forøg samfundets evne til kalkuleret risikotagning gennem “foresight labs”, der fremmer

akademisk og professionel scenarietænkning

Etabler tværfaglige “foresight labs”, hvor både studerende, embedsfolk og iværksættere

trænes i scenarietænkning, risikovurdering og systemiske konsekvensanalyser.

Potentiale

Hvis Danmark lykkedes med aktivt at fremme en kultur, hvor risikovillighed anerkendes

som en drivkraft for innovation og fejl ses som værdifulde erfaringer snarere end fiaskoer,

vil det kunne danne grundlag for en styrkelse af den fremtidige danske forsknings- og

innovationskapacitet samt spredningskapacitet ved at fremme hurtigere cyklusser af

idéudvikling, test og læring. Det kan accelerere teknologioverførsel fra laboratorium til

marked og understøtte en dynamisk genstartsmentalitet i dansk innovationskultur og

iværksætteri.

”Fail fast, learn faster”-programmer

vil kunne fremme hurtigere læringsloops- og validering

af idéer, mens ”second chance”-mentorordning

kan skabe rollemodeller og medvirke til,

at tillærte erfaringer bliver en systemisk kapital, som katalyserer innovation.

” essons

learned”-formater

kan bidrage til synlighed og normalisere iteration i forskning og

iværksætteri. Der er også mulighed for, at disse tiltag kan tilskynde forskere til at engagere

sig mere i tværfagligt samarbejde og kommercialisering, hvis fejleksperimenter vurderes

Meget mere end forskning

| Realisering af potentialet

som positivt for deres karriere. Iværksættere vil kunne tage større, men kvalificerede

chancer, der kan resultere i mere radikal innovation og flere vækstvirksomheder.

I et bredere perspektiv vil en styrkelse af en risikovillig kultur og iterativ læring bidrage til at

opbygge en stærkere og mere bredt funderet innovationskultur i Danmark præget af høj

eksperimentvilje og lavere stigma omkring ”fejl”, som vil kunne

frigøre et betydeligt

innovationspotentiale. I alle led af innovationssystemet vil en større risikovillighed og brug

af iterativ læring således være et væsentligt bidrag til et mere integreret system uden de

samme synlige kløfter, som der ses i dag.

Andre mulige afledte effekter:

•

Styrkelse af samfundets og erhvervslivets adaptive evne til at tilpasse sig skiftende

omgivelser, uforudsete disruptioner og nye muligheder, der bidrager til en mere

dynamisk og robust modstandsdygtig innovationsøkonomi

Styrkelse af Danmarks samlede evne til at udvikle, teste og skalere nye idéer

Øget innovationskapacitet gennem eksperimentering

Forbedret spredningskapacitet ved fremskyndelse af vidensdeling- og overførsel

Positionering af Danmark som en førende nation for iterativ innovation

•

Strategisk robusthed

Kulturændringer er tidskrævende og kan møde modstand fra forskningsinstitutioner og

finansieringsorganer, der traditionelt belønner sikre resultater. Uden en strategisk tilgang

kan en overfladisk implementering skabe mistillid, mens misforstået tolerance for fejl

risikerer at underminere ansvar og kvalitet. Selektiv adgang til risikovillighed kan føre til

elitære strukturer, hvor kun de mest ressourcestærke tør forfølge chancer. Fragmentering

og manglende koordinering vil svække effekten af indsatsen, mens urealistiske

forventninger og politisk utålmodighed kan presse investeringer til at levere hurtigere afkast

end realistisk. En langsigtet og systematisk indsats er essentiel

–

suppleret med det

politiske mod, der er afgørende for realiseringen af Strategi2040.

Meget mere end forskning

| BAGGRUND

BAGGRUND

Meget mere end forskning

| Dansk konkurrenceevne og sikkerhed under pres

6. Dansk konkurrenceevne og sikkerhed

under pres

Rammerne for Danmarks konkurrenceevne er under hastig forandring og sætter

stigende pres på dansk økonomi. Det handler ikke alene om øgede militær- og

forsvarsinvesteringer, men også om voksende geopolitiske og økonomiske

udfordringer såsom forsyningssikkerhed, kritiske afhængigheder af råmaterialer og

sårbarheder i den digitale infrastruktur. Samtidig påvirkes Danmarks fremtidige

vækst og robusthed af dybtgående strukturelle forandringer

–

særligt inden for

demografi, klima og kunstig intelligens.

Dette kapitel danner baggrund for analyserne i de forrige kapitler. Første del giver en dybere indsigt i de udfordringer,

der kan underminere Danmarks langsigtede konkurrenceevne, velstand og sikkerhed. Indledningsvis belyses de

militære og sikkerhedspolitiske risici, efterfulgt af en vurdering af Danmarks økonomiske sikkerhed i lyset af globale

spændinger og afhængigheder. Dernæst rettes fokus på globale megatrends, som i stigende grad påvirker både

konkurrenceevne og sikkerhed

–

og som samtidig er tæt forbundet med Danmarks eksisterende og mulige fremtidige

forsknings- og innovationsstyrker: demografisk udvikling, klimaforandringer og kunstig intelligens.

Anden del af kapitlet viser, at Danmark i dag har et økonomisk stærkt udgangspunkt for at møde disse udfordringer.

Med en sund økonomi, lav arbejdsløshed og overskud på de offentlige finanser står Danmark godt rustet. Det er

netop denne gunstige position, der

–

som rapporten viser

–

giver Danmark en historisk mulighed for at omsætte

komplekse udfordringer til nye styrkepositioner og langsigtet værdiskabelse.

6.1.

6.1.1.

Danmark i krydspres: geopolitiske trusler, økonomisk usikkerhed og

megatrends

Sikkerhedsspørgsmål er øverst på den politiske dagsorden

Siden Berlinmurens fald i 1989 er den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik primært

blevet varetaget gennem medlemskabet af NATO. Forventningen om langsigtet fred i

Europa har betydet, at Danmark og de fleste andre europæiske lande har høstet en

”fredsdividende”, hvor reducerede udgifter til forsvar og sikkerhed har betydet flere

ressourcer til kernevelfærd. Efter næsten 80 år er der med Ruslands invasion af Ukraine i

februar 2022 atter krig i Europa. Samtidig sår USA tvivl om landets opbakning til NATO, og

dermed er forsvar og sikkerhed nu igen et højaktuelt emne. Det kommer bl.a. til udtryk med

EU’s oprustningsplan og nye udenrigs-

og sikkerhedspolitiske strategi. I Danmark har den

geografiske beliggenhed ved Østersøen, den markante støtte til Ukraine samt

rigsfællesskabet med Grønland forstærket de geopolitiske risici og gjort forsvar og

sikkerhed til en politisk topprioritet.

At der er krig på det europæiske kontinent, afspejler sig også i danskernes verdenssyn og

trusselsvurdering. 56% af danskerne sagde i februar 2025, at forsvar og sikkerhed er den

mest presserende politiske prioritet i de kommende år, mens kun 24% udtrykte det samme

om klimakrisen. Figur 34 viser, hvordan danskernes trusselsbillede har ændret sig siden

Ruslands invasion af Ukraine. Den største udvikling ses i bekymringen for en konventionel

krig samt energi- og forsyningssikkerheden. Sidstnævnte kan sandsynligvis være udløst af

sprængningerne af Nord Stream-gasledningerne. I 2024 er niveauet for begge disse trusler

forblevet omtrent det samme som året før.

Europa og Danmark

står over for en ny

virkelighed på

bagkant af Ruslands

invasion af Ukraine

Krigen har ændret

danskernes

trusselsvurdering

Meget mere end forskning

| Dansk konkurrenceevne og sikkerhed under pres

Danskerne er blevet

mere bekymrede for

konventionel krig og

energi- og

forsyningssikkerhed

Figur 34: Danskernes trusselsbillede, relativ ændring fra 2021 til 2024

Konventionel krig

Terrorisme

Energi- og forsyningssikkerhed

Transnational kriminalitet

Politisk subversion

Ustabilitet i Europa

Migration

Skrøbelige stater

Masseødelæggelsesvåben

Cyberangreb

Global opvarmning

Global ulighed

Økonomisk krise

Handelskrig og protektionisme

Pandemier

(0,8)

(0,6)

(0,4)

(0,2)

0,0

0,2

0,4

0,6

Kilde: Center for Militære Studier - Københavns Universitet, 2024; Note: Positiv værdi betyder, at kategorien betragtes som en

større trussel i 2024 end i 2021 (skala fra 0 til 5, hvor 5 er det højeste trusselsniveau)

USA’s nye

geopolitiske retorik

og prioriteter øger det

militære fokus i EU og

Danmark

Med valget af Trump-administrationen og det

politiske fokus på ”Amerika først” opleves

behovet for oprustning i EU som endnu mere aktuelt. Der kan spores en voksende divergens

mellem USA’s og Europas sikkerhedspolitiske interesser. USA har

gentagne gange udtalt

stor skepsis over for EU som institution og de europæiske landes bidrag til den vestlige

verdens forsvar og sikkerhed. Grundet tvetydig retorik fra Trump administrationen, opleves

det som usikkert, hvorvidt USA vil overholde NATO’s musketered om, at et angreb på et

NATO-land er et angreb på hele alliancen, og dermed vil hjælpe, hvis fx europæiske lande

kommer under angreb. Denne situation er problematisk for EU, herunder Danmark, fordi

USA historisk har bidraget markant til NATO’s samlede forsvarsudgifter, ligesom USA’s

atomparaply spiller en central rolle i den europæiske sikkerhedsstrategi. Blandt NATO-

landene stod USA for 66% af de samlede omkostninger til forsvar i 2024 (se Figur 35).

Samtidig bidrager USA dog kun med 16% til NATO’s fælles finansiering

174

, herunder NATO-

specifikke missioner, træningsaktiviteter og andre tiltag, der kommer alle medlemslande

direkte til gavn igennem alliancen.

175,176

USA er dermed ubestridt det land i NATO, som

isoleret set afholder flest omkostninger til forsvar. Tyskland bidrager dog i lige så høj grad

til NATO’s fælles operationelle omkostninger. Den fælles finansiering på 16%

afspejler

imidlertid ikke, at amerikansk udstyr udgør en stor del af NATO’s materiel, hvilket også øger

afhængigheden af USA i vestens forsvar.

Figur 35: Fælles finansiering og totale forsvarsomkostninger per NATO-land, 2024

80%

60%

40%

20%

USA

Tyskland

Frankrig

Italien

Canada

Forsvarsomkostninger (V)

Kilde: Sipri, 2024

USA bidrager med

66% af forsvars-

omkostningerne i

NATO, men kun 16%

til den fælles

finansiering

66%

2.895

1.044

1.186

1.670

639

742

514

522

25%

16%

11%

10%

5000

3000

1000

973

11%

1% 1%

Andre

Spanien Danmark

Fælles finansiering (V)

Forsvarsomkostninger per capita (H)

174

175

Refererer til NATO’s ”common funds”

NATO, 2025b

176

Sipri, 2024

Meget mere end forskning

| Dansk konkurrenceevne og sikkerhed under pres

Amerikansk krav i

NATO om forsvars-

investeringer på op

imod 5% af BNP årligt

Allerede i præsident Trumps første præsidentperiode fra 2017 til 2021 gjorde USA det klart,

at det var et absolut minimumskrav for medlemslandene at bruge 2% af deres

bruttonationalprodukt (BNP) på forsvar. Selvom 2%-kravet blev indført i NATO i 2014, var

der ti år senere kun 22 ud af 32 NATO-lande, som levede op til forpligtelsen. Senest har

Trump-administrationen udtalt, at NATO-medlemslandene kraftigt skal opprioritere deres

militærinvesteringer med op imod 5% af BNP, og han har skærpet retorikken, bl.a. med

gentagne advarsler om, at USA ikke vil forsvare NATO-lande, der ikke lever op til deres

forpligtelser.

177

USA brugte 3,2% af sit BNP på forsvarsudgifter i 2024 som vist i Figur 36, og kun tre NATO-

lande

–

Polen, Estland og Letland

–

ligger over dette niveau, hvilket især skyldes deres

historie med Rusland og geografiske beliggenhed. Det gør den militære trussel relativt mere

udtalt, hvorfor forsvars- og sikkerhedspolitik konsekvent har ligget højt på den politiske

dagsorden og haft befolkningens opbakning. Til sammenligning brugte Danmark 2,4% af

BNP på militær inkl. støtten til Ukraine.

NATO-landenes andel

Figur 36: Andel af BNP brugt på Forsvaret, 2024

af BNP brugt på

4,1%

Forsvaret

3,2%

2,4%

NATO's 2%-mål

Kilde: Sipri, 2024

Årtiers under-

investering har sat

den danske

forsvarsindustri i en

udfordrende position

Historisk underinvestering i forsvarsudgifter har dog begrænset udviklingen af den danske

forsvarsindustri sammenlignet med andre europæiske lande. I løbet af det sidste årti har

Danmark brugt ca. 1,2% af BNP på militære udgifter, hvilket ligger væsentligt under NATO-

målet på 2%.

178

Denne finansieringsmangel har sandsynligvis bidraget til, at flere små

forsvarsvirksomheder er blevet underudnyttet og underkapitaliseret, hvilket har resulteret

i tabte innovations- og vækstmuligheder.

179

Det resulterende tab af den sektorspecifikke

konkurrenceevne afspejles i Danmarks tildeling per indbygger fra projektmidler under Den

Europæiske Forsvarsfond, hvor Danmark lå lavest blandt flere sammenlignelige nordiske

og europæiske økonomier i 2021 (jf. Figur 37).

180

Den begrænsede udvikling af den

indenlandske industri afspejles også i, at mindre end 15% af forsvarsmateriellet indkøbes

lokalt, sammenlignet med betydeligt højere andele i Sverige (60%) og Norge (30%).

177

178

Politico, 2025

Verdensbanken, 2025

179

Erhvervslivets Tænketank, 2023

180

Terma A/S, 2024

Polen

Estland

Letland

USA

Litauen

Grækenland

Danmark

Finland

Rumænien

Sverige

Norge

Ungarn

Tyskland

Tyrkiet

Tjekkiet

Nederlandene

Albanien

Bulgarien

Frankrig

Nordmakedonien

Slovakiet

Kroatien

Montenegro

Italien

Portugal

Canada

Slovenien

Luxembourg

Belgien

Spanien

Meget mere end forskning

| Dansk konkurrenceevne og sikkerhed under pres

Spanien

Litauen

Belgien

Tyskland

Luxembourg

Kilde: Terma A/S, 2024

6.1.2.

Økonomisk sikkerhed er blevet en topprioritet i lyset af geopolitisk udvikling

Den nuværende usikre verdenssituation kræver en dybere og bredere forståelse af

Danmarks økonomiske sikkerhed. For at opnå denne helhedsorienterede tilgang anvender

rapporten de fire søjler, som danner rammen om

EU’s strategi for økonomisk sikkerhed fra

2023. Strategien beskriver en tilgang til vurdering af risiciene for den økonomiske sikkerhed

på følgende fire områder:

181

•

Risici for forsyningskædernes modstandsdygtighed, herunder energisikkerhed

Risici for den fysiske sikkerhed og cybersikkerheden i forbindelse med kritisk

infrastruktur

Risici i forbindelse med teknologisk sikkerhed og teknologilækage

Risici for våbenliggørelse af økonomisk afhængighed eller økonomisk tvang

De stigende

geopolitiske risici

kræver en helheds-

orienteret tilgang til

vurdering af Dan-

marks økonomiske

sikkerhed

6.1.2.1. Forsyningskædernes modstandsdygtighed, herunder energisikkerhed og adgang

til kritiske mineraler

Danmark betragtes

som en af de globale

ledere inden for

energisikkerhed-

og omstilling

Danmark opretholder en høj grad af energisikkerhed, hvilket er understøttet af en stigende

andel af vedvarende energikilder og et velintegreret energisystem. I 2023 udgjorde vind-,

sol- og biomasse 45% af det danske energiforbrug, mens Danmarks selvforsyningsgrad lå

på 59%.

182

Energiinfrastrukturen i Danmark er tæt forbundet med elnettet i de andre

nordiske og europæiske lande, hvilket sikrer en stabil forsyning og bidrager til et af Europas

mest pålidelige elnet.

183

Disse strukturelle styrker placerer Danmark blandt de globale

frontløbere inden for energisikkerhed og lige adgang til energi, hvilket fremgår af Figur 38.

Danmark sigter mod at lede den grønne omstilling med en lovfæstet målsætning om

klimaneutralitet i 2045, og landet har veletablerede styrkepositioner inden for havvind,

biometan og fjernvarme.

184

Disse teknologier har medført en strukturel transformation af

energisystemet, hvor den næsten fuldstændige udfasning af kul i fjernvarmeproduktionen

har reduceret afhængigheden af fossile brændsler.

185

For at nå reduktionsmålet for CO2-

181

182

Europa-Kommissionen, 2023c

Energistyrelsen, 2024

183

Udenrigsministeriet, 2018

184

Energistyrelsen, 2024

185

IEA Bioenergy, 2024

Danmark

Sverige

Estland

Finland

Italien

Norge

Frankrig

Holland

Letland

Figur 37: Den Europæiske Forsvarsfond, allokering per indbygger (euro), 2021

Danske

forsvarsvirksomheder

8,21

modtog betydeligt

5,82

mindre finansiering

4,99 4,74

4,19

under EDF per

3,34

3,31

2,71 2,33 2,31

2,09 1,65

indbygger end

sammenlignelige

regionale økonomier i

2021

1,33

1,01

Meget mere end forskning

| Dansk konkurrenceevne og sikkerhed under pres

udledning forventes produktionen af landvind og solenergi at blive firdoblet i løbet af det

kommende årti, mens kapaciteten for havvind forventes at stige til det syvdobbelte fra 2023

til 2030.

186

Dette medfører større mængder af vedvarende energi, og den grønne

energitransformation understøttes derfor af en planlagt markant udbygning af elnettet med

årlige investeringer på 9 mia.kr. i perioden 2024 til 2027.

187

Danmark har det

mest velintegrerede

energisystem, som

effektivt balancerer

energisikkerhed,

energimæssig lighed

og bæredygtighed

Figur 38: Avancerede økonomier på Energi Trilemma-indekset 2024

83 83 83 82

81 81 81 80 80 80 80 80

79 78 78 78 78

77 77 77 77 76 76 76 76

75 75

74 73

71 70 70

Kilde: World Energy Council, 2024; Note: Score mellem 0 og 100

Samtidig er dansk

energi noget af

verdens dyreste

På trods af Danmarks førerposition inden for energisikkerhed og den grønne omstilling har

den seneste geopolitiske og strukturelle udvikling tydeliggjort landets sårbarhed over for

chok på energimarkedet. På bagkant af krigen mellem Rusland og Ukraine oplevede

Danmark en af de største stigninger i el- og gaspriser i Europa.

188

Uden de rette

markedsmekanismer kan den gradvise omstilling fra fossile brændsler til vedvarende

energi føre til øget risiko for prisvolatilitet på elmarkedet, hvilket kan skabe en væsentlig

hindring for konkurrenceevnen, da Danmark samtidig har nogle af verdens højeste elpriser

(se Figur 39).

189

De volatile energipriser i Europa har vist sig at presse virksomhedernes

profitmarginer, svække den økonomiske aktivitet og øge usikkerheden, hvilket potentielt

kan føre til strammere finansielle vilkår for de europæiske virksomheder.

190

Disse

konsekvenser kan på længere sigt påvirke investeringer i fast realkapital, forskning og

innovation, som alle er kritiske faktorer for at styrke produktivitetsvækst og dermed

fastholde Danmarks generelle konkurrenceevne globalt.

191

Den seneste udvikling har også

skabt øget debat om atomkraft i Danmark. Der har siden 1985 været forbud mod atomkraft,

da Folketinget vedtog, at atomkraft ikke måtte indgå i den danske energiplanlægning, men

nu vil to ud af fem danskere indføre atomkraft i Danmark, mens ledende partier vil have

undersøgt atomkraftens muligheder og konsekvenser i Danmark.

192

Der er også forslag om

at genåbne en forskningsreaktor på Risø for at styrke forskning i kernekraft.

193

186

187

IEA, 2023

Energinet, 2024

188

Eurostat, 2025

189

World Population Review, 2025

190

Den Europæiske Centralbank, 2024

191

Danmarks Nationalbank, 2023

192

Voxmeter, 2025

193

Danmarks Radio, 2025

Danmark

Sverige

Finland

Schweiz

Canada

Østrig

Frankrig

Estland

Tyskland

Storbritannien

Norge

New Zealand

USA

Slovenien

Tjekkiet

Spanien

Holland

Luxembourg

Belgien

Portugal

Slovakiet

Irland

Letland

Island

Kroatien

Australien

Japan

Litauen

Italien

Israel

Sydkorea

Grækenland

Malta

Singapore

Cypern

Kina

Meget mere end forskning

| Dansk konkurrenceevne og sikkerhed under pres

Figur 39: Elpriser for erhvervskunder (inkl. skatter og afgifter)

–

top-5 lande, gennemsnit for

Elpriser for

EU og euroområdet (DKK/kWh)

virksomheder i

Danmark er blandt de

4,00

højeste i Europa

3,00

2,00

1,00

0,00

2020-S1 2020-S2 2021-S1 2021-S2 2022-S1 2022-S2 2023-S1 2023-S2 2024-S1 2024-S2

Europæiske Union

Norge

Sverige

Kilde: Eurostat, 2025

Euroområdet

Tyskland

Danmark

Italien

Stabil adgang til

kritiske råmaterialer

er afgørende for at

fastholde Danmarks

momentum i den

grønne omstilling

I 2019 bidrog kritiske råmaterialer samlet med 215,4 mia.kr. i bruttoværditilvækst, hvilket

svarer til 9,1% af Danmarks BNP, gennem deres anvendelse i vigtige danske industrier

såsom informations- og kommunikationsteknologi, forsvarssektoren, medicinalindustrien

og grøn teknologi.

194

Den økonomiske betydning af kritiske råmaterialer forventes at stige

markant, bl.a. i takt med at disse industrier vokser og grundet Danmarks ambitiøse

positionering på den globale klimascene og egne klimamål, som medfører en øget

efterspørgsel. Sjældne jordarter som fx neodym er essentielle komponenter i

energiteknologier, herunder bl.a. vindmøller.

195

Forsyningskæderne for nogle af disse

ressourcer, såsom kobolt, bor, neodym og platinmetaller, står dog over for moderate til

høje risici for forstyrrelser som vist i Figur 40. Da manglen på disse mineraler kan have store

konsekvenser for den grønne omstilling, er det altafgørende at sikre en stabil og sikker

forsyning af kritiske råmaterialer for at opretholde energiuafhængighed og nå Danmarks

langsigtede klimaambitioner.

194

Figur 40: EU forsyningssikkerhedsscore for kritiske råmaterialer, 2023

5,1

4,4

4,1 3,9

3,7 3,6

Råmaterialer såsom

neodym, kobolt og

bor er kritiske for den

grønne omstilling,

men er behæftet med

betydelige

forsyningsrisici

3,3

2,8 2,7

2,6

2,4 2,3

1,9 1,9 1,9 1,8 1,8 1,8 1,8

1,6 1,5 1,5

1,3 1,3 1,3

1,2 1,2 1,2 1,1

0,5

0,2 0,1

Kilde: Europa-Kommissionen, 2023d; Note: Score mellem 0 og 10

194

195

GEUS, 2023

IEA, 2024

Tunge sjældne jordarter

Niobium

Magnesium

Gallium

Lettere sjældne jordarter

Bor

Fosfor

Kobolt

Platinmetaller

Strontium

Scandium

Vanadium

Arsen

Vismut

Litium

Antimon

Beryllium

Germanium

Naturlig grafit

Titanmetal

Feldspat

Hafnium

Baryt

Silicium metal

Tantal

Helium

Mangan

Wolfram

Fluorit

Koks kul

Fosfatsten

Nikkel

Aluminium

Kobber

Meget mere end forskning

| Dansk konkurrenceevne og sikkerhed under pres

Danmark er meget

afhængig af import af

kritiske råmaterialer

fra få lande

Figur 41 viser, at dansk import af kritiske råmaterialer er koncentreret på få lande. Fx

dækker Storbritannien og Japan tilsammen al dansk import af det kritiske råmateriale

litium. Storbritannien dækker alene 99,99%, hvilket afspejles i Figur 41. Hvad angår ikke-

europæiske leverandører, importeres bl.a. fra Kina, USA og Indien. Denne afhængighed

afspejler den begrænsede indenlandske udvinding, der primært omfatter ikke-metalliske

mineraler såsom kalksten, kridt, salt, ler og aggregater som sand og grus.

196

Figur 41: Andel af den største leverandør til Danmarks import af kritiske mineraler*

100%

90%

Danmarks forsyning

af kritiske mineraler

er koncentreret på få

leverandører og

mange fra ikke EU-

lande

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Kilde: Dansk Industri, 2024c; Note: Europæiske leverandører inkluderer Norge og Storbritannien, mens ikke-europæiske

leverandører omfatter bl.a. Kina, Indien, Tyrkiet, og Kasakhstan

6.1.2.2. Kritisk infrastruktur er udsat for fysiske og digitale trusler

Risikoen for

oversvømmelse

udgør den største

fysiske trussel mod

den kritiske

infrastruktur

Sammenlignet med andre veludviklede lande har Danmark en høj grad af robusthed over

for fysiske risici i kritisk infrastruktur, uanset om de skyldes klimaforandringer, jordskælv

eller brande (jf. Figur 42).

197,198

Selvom landet står over for stigende risici for tørke og

hedebølger, forekommer disse relativt sjældent, og på trods af at risikoen for skovbrande

er stigende, forbliver den væsentligt lavere end i de fleste europæiske lande.

199,200

Ligeledes

er der minimal risiko for jordskælv. Dog oplever Danmark moderate til høje risici som følge

af bl.a. stigende havniveauer, hyppigere og kraftigere stormfloder samt intens nedbør og

oversvømmelser.

201

Det anslås, at de samlede forventede skader på boliger,

erhvervsbygninger, fritidshuse, landbrug og turisme vil beløbe sig til 406 mia.kr. over de

næste 100 år.

202

Disse risici kan svække danske virksomheders konkurrenceevne ved at

true driftsstabiliteten og forsyningskæderne, hvilket gør omfattende investeringer i

klimatilpasning afgørende for at begrænse økonomiske konsekvenser.

203

196

197

IRENA, 2023

WorldAtlas, 2024

198

GEUS, 2015

199

Beredskabsstyrelsen, 2022

200

The Joint Research Centre: EU Science Hub, 2023

201

Danmarks Nationalbank, 2025b

202

DTU, 2024

203

World Economic Forum, 2024

Litium

Fluorit

Platinmetaller

Naturlig grafit

Fosfatsten

Feldspat

Nikkel

Magnesium

Sjældne jordarter

Scandium

Wolfram

Fosfor

Aluminium

Vismut

Baryt

Kobolt

Germanium

Antimon

Kobber

Koks kul

Beryllium

Vanadium

Silicium metal

Helium

Titanmetaller

Mangan

Gallium

Hafnium

Strontium

Borater

Europæisk leverandør

Ikke-europæisk leverandør

Meget mere end forskning

| Dansk konkurrenceevne og sikkerhed under pres

Danmark er blandt de

Figur 42: Avancerede økonomiers

præstation på den fysiske risikokomponent i FM’s globale

204

bedste lande globalt,

modstandsdygtighedsindeks

når det gælder fysisk

100 99 99 98 96 96

95 95

94 93 92 92

100

92 91 90 90 89

87 87 86 85 85 85

modstandsdygtighed

84 83

82 80

Kilde: Factory Mutual, 2025

Danmark klarer sig

godt inden for

cybersikkerhed, men

trusselsbilledet for

kritisk infrastruktur er

voksende

Danmark betragtes i EU som en global frontløber inden for cybersikkerhed og opnår her en

topplacering.

205

Dette understøttes af landets meget lave forekomst af angreb fra skadelig

software og finansielle cyberangreb.

206

Dog har 40% af små og mellemstore danske

virksomheder SMV’er et digitalt sikkerhedsniveau, der vurderes

at være for lavt i forhold

til deres risikoprofil.

207

Desuden er risici i forbindelse med cybersikkerhed blevet mere

fremtrædende i de seneste år, især i relation til kritisk infrastruktur. Danmark blev fx udsat

for et omfattende cyberangreb i 2023, der kompromitterede industrielle kontrolsystemer

hos 22 virksomheder inden for energiinfrastruktur.

208

Andre kritiske sektorer, såsom

vandforsyning, telekommunikation og finansielle serviceydelser, oplever ligeledes

stigende trusler fra cyberkriminalitet og cyberspionage som illustreret i Tabel 3.

209

Center for Cybersikkerhed hævede i 2024 risikovurderingen for destruktive cyberangreb,

der forårsager fysisk skade på mennesker eller materiel, fra lav til middel.

210

Dette var

primært forårsaget af Ruslands øgede sandsynlighed for at anvende cyberangreb mod

europæiske NATO-medlemmer. Disse risici kan bl.a. sprede sig gennem forsyningskæder

og føre til omfattende økonomiske tab samt øgede driftsomkostninger.

211

Hvis

omkostningerne videreføres, kan det skade konkurrenceevnen.

204

205

Evaluerer et lands sårbarhed over for naturkatastrofer og cybertrusler

Europa-Kommissionen, 2023a

206

Udenrigsministeriet, 2025

207

Styrelsen for Samfundssikkerhed, 2024

208

SektorCERT, 2023

209

Center for Cybersikkerhed, 2025

210

Center for Cybersikkerhed, 2024

211

Harvard Business Review, 2023

Tjekkiet

Spanien

Belgien

Danmark

Norge

Tyskland

Finland

Frankrig

Sverige

Luxembourg

USA

Australien

Singapore

Storbritannien

Malta

Estland

Østrig

Slovakiet

Portugal

Canada

Litauen

Schweiz

Cypern

Israel

Letland

Kroatien

Italien

Irland

New Zealand

Grækenland

Sydkorea

Slovenien

Holland

Japan

Kina

Meget mere end forskning

| Dansk konkurrenceevne og sikkerhed under pres

Nye vurderinger

fremhæver en

voksende trussel fra

cyberspionage og

destruktive

cyberangreb i

Danmark

Tabel 3: Vurdering af cybersikkerhedsrisici

Sektor (år for

risikovurdering)

Overordnet (2024)

Vand (2025)

Finansielle serviceydelser

(2024)

Energi (2023)

Havne og logistik (2023)

Telekommunikation (2022)

Land- og lufttransport (2022)

Luftfart (2022)

Kilde: Center for Cybersikkerhed, 2025

Cyber-

kriminalitet

Meget høj

Cyber-

spionage

Meget høj

Medium

Meget høj

Medium

Meget høj

Cyber-

Destruktive

Cyber-

aktivisme cyberangreb terrorisme

Høj

Medium

Høj

Medium

Lav

Ingen

6.1.2.3. Teknologisikkerhed og -lækage

Danmark er blandt

verdens bedste til

beskyttelse af

ejendomsrettigheder,

men der er

udfordringer i SMV-

segmentet

Danmark nyder godt af et velfungerende system til beskyttelse af intellektuelle

ejendomsrettigheder (IPR) og placerer sig konsekvent blandt verdens førende nationer som

illustreret i Figur 43. Ifølge International Property Rights Index (IPRI) 2024 opnår Danmark

en samlet score på 7,8, hvilket placerer landet som nummer tre globalt ud af 125 lande og

som nummer to blandt vesteuropæiske nationer.

212

Danmark scorer særligt højt på det

juridiske og politiske miljø samt fysiske ejendomsrettigheder, men halter bagefter inden for

beskyttelsen af immaterielle rettigheder. Her overgås Danmark af lande som USA,

Singapore og Holland, især når det gælder håndhævelse af IPR. Udfordringerne er særligt

udtalte blandt SMV’er, hvor kun 10% angiver at have IP-rettigheder.

213

Det afspejler en

generel mangel på viden om IPR blandt danske virksomheder og indikerer et behov for

oplysningsindsatser. Samtidig er der et tydeligt forbedringspotentiale i forhold til dansk

patentaktivitet, især inden for strategisk vigtige teknologier som kunstig intelligens (AI) og

robotteknologi.

212

En målrettet styrkelse af IP-kompetencer og -beskyttelse er derfor

afgørende for at fremme innovation og sikre danske virksomheders konkurrenceevne

globalt.

Danmark står i stigende grad over for trusler i form af teknologilækage og IP-tyveri.

Udenlandske statslige aktører målretter sig mod danske forskningsinstitutioner og

teknologivirksomheder for at opnå uautoriseret adgang til viden og teknologi

–

ofte gennem

cyberspionage, ulovlig teknologianskaffelse og rekruttering af personer med adgang til

kontrollerede teknologier. Center for Cybersikkerhed vurderer truslen fra cyberspionage

mod danske forskningsinstitutioner som værende

”meget

høj”.

214

En undersøgelse fra

Patent-

og Varemærkestyrelsen 2022 viser også, at 16% af danske SMV’er har oplevet

krænkelse af deres IP-rettigheder eller kopiering af idéer og produkter.

215

På EU-niveau

estimeres de årlige tab som følge af IP-tyveri at være ca. 60 mia. euro

–

med op mod 290.000

arbejdspladser i fare.

216

Teknologityveri udhuler virksomhedernes first mover-fordele og

mindsker incitamentet til at investere i innovation, hvilket på sigt kan svække dansk

erhvervslivs globale position.

Øget trussel fra IP-

tyveri og

teknologilækage

212

213

Property Rights Alliance, 2024

Patent- og Varemærkestyrelsen, 2025

214

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, 2024

215

Patent- og Varemærkestyrelsen, 2022

216

Europa-Kommissionen, 2024c

Meget mere end forskning

| Dansk konkurrenceevne og sikkerhed under pres

Figur 43: Danmarks placering på Intellectual Property Rights Index 2024

Danmark klarer sig

relativt dårligst inden

Legal and political

environment

for beskyttelse af

varemærker, patenter

Trademark protection

Judicial independence

og intellektuelle

ejendomsrettigheder

Patent protection

Rule of law

(IPR)

Intellectual property

protection

Intellectual property

rights (IPR)

Access to financing

Registering process

Denmark

Kilde: Property Rights Alliance, 2024

Political stability

Control of corruption

Physical property rights

Physical property

protection

Maximum score

6.1.2.4. Udnyttelse af økonomiske afhængigheder som våben eller tvang

Voksende eksport-

restriktioner blandt

nøgleproducenter af

kritiske råmaterialer

eksponerer Danmark

for økonomisk tvang

Danmark er afhængig af importerede kritiske råmaterialer til fx transport- og

teknologisektoren. Den globale minedrift og forarbejdning af kritiske materialer er præget

af en høj grad af koncentration, hvor få lande dominerer markedet.

217

Danmarks adgang til

disse materialer er underlagt globale markedsdynamikker og geopolitiske skift, hvilket

skaber kritiske afhængigheder til få udenlandske lande. Den danske økonomi oplever i

stigende grad udfordringer som følge af den voksende handelsprotektionisme.

218

Fx er

eksportrestriktioner på kritiske råmaterialer (CRMs) femdoblet mellem 2009 og 2020, og

10% af den globale CRM-handel er underlagt mindst én restriktion.

219

Kina og Indien, som

er blandt Danmarks vigtigste CRM-leverandører, stod alene for 40% af disse nye

restriktioner.

220

En høj koncentration af råmaterialeleverandører kan give eksportlande incitament for at

udnytte markedsdynamikkerne til at forfølge både økonomiske og politiske mål. Dette kan

ske ved at hæve globale priser, hvilket underminerer konkurrenceevnen for importerende

lande som Danmark.

218

Figur 44 viser, at Danmark i april 2025 stod over for 40

eksportrestriktioner af CRMs, hvor Kina alene stod for to tredjedele af disse. Kritiske

afhængigheder er særlig kritiske, hvis der er politisk usikkerhed forbundet med de lande, vi

er afhængige af. Dette blev tydeligt, da Rusland i 2022 lukkede for gassen til bl.a. Danmark,

hvilket statsministeren omtalte

som ”ren afpresning”.

221

Det kan få alvorlige konsekvenser

for Danmark og Europas industri og forsyningskæder, hvis lignende afpresningsmetoder

benyttes i forbindelse med andre CRMs.

217

218

IRENA, 2023

Verdensbanken, 2023a

219

OECD, 2024b

220

OECD, 2024c

221

Altinget, 2022

100

Meget mere end forskning

| Dansk konkurrenceevne og sikkerhed under pres

Danmarks import af

kritiske råmaterialer

er udsat for

eksportrestriktioner,

især fra Kina

Figur 44: Aktive eksportrestriktioner af kritiske råmaterialer, der påvirker Danmark

Indonesien; 1; 3%

Australien; 1; 2%

Argentina; 1; 2%

Rusland; 2; 5%

Totale aktive

eksport-

restriktioner:

Kina; 27; 67%

Ukraine; 1; 3%

Vietnam; 1; 3%

Malaysia; 2; 5%

Indien; 4; 10%

Kilde: Global Trade Alert, 2025; Note: Aktive eksportrestriktioner af kritiske råmaterialer, der påvirker Danmark, og som er

klassificeret af lobal Trade Alert som ”rød” eller ”orange”, april 2025

6.1.3.

Globale megatrends har også stor indvirkning på dansk økonomi

Dansk økonomi er også påvirket af strukturelt pres fra globale megatrends, som skaber

betydelige udfordringer, men også nye muligheder. Særligt tre gennemgribende

udviklingstræk

–

klimaforandringer, demografiske forandringer, herunder migration, og

teknologisk udvikling med vægt på generativ AI

–

ændrer fundamentalt betingelserne for

vækst og konkurrenceevne og tegner tilsammen et billede af en ny normal, hvor

forandringstempoet overstiger mange organisationers tilpasningsevne. Klima og kunstig

intelligens er blandt de tre eksistentielle kriser

for det globale samfund, som FN’s

generalsekretær i maj 2025 har fremhævet; den tredje værende atomkrig.

222

Danmarks

evne til at tilpasse sig og udnytte potentialet i disse megatrends afhænger bl.a. af, hvorvidt

samfundet formår at udnytte og styrke sin forsknings- og innovationskapacitet samt

spredningskapacitet; begreber som denne rapport belyser. Lykkes det, vil både den

fremtidige konkurrenceevne og sikkerhed stå stærkere.

Klimaforandringer udgør en strukturel megatrend, der i stigende grad påvirker dansk

økonomi og samfund. Fysiske konsekvenser som stigende vandstand (jf. Figur 45) og

ekstrem nedbør kræver omfattende klimatilpasning, men det er først og fremmest de

økonomiske og politiske følgeeffekter, der vil ændre rammevilkårene for dansk vækst og

konkurrenceevne. Overgangen til en lavemissionsøkonomi

–

drevet af dansk og europæisk

klimapolitik og globale ESG-krav

–

kræver omstilling af sektorer såsom energi, landbrug,

byggeri og transport. Ifølge Klimarådet kræves investeringer på over 20 mia.kr. årligt frem

mod 2030 alene i Danmark. Samtidig øges omstillingspresset af stigende globale CO2-

priser og rapporteringskrav, især for eksporttunge virksomheder. Ydermere har

klimaforandringerne fordelingsmæssige konsekvenser, idet lavindkomstgrupper kan

rammes relativt hårdere af omkostningerne ved den grønne omstilling.

223

For at sikre en

bred samfundsmæssig opbakning er det afgørende, at klimaomstillingen er socialt

balanceret.

Stigende strukturelt

pres fra globale

megatrends

Klimaforandringer

ændrer fundamentalt

dansk økonomi

222

223

Politiken, 2025b

Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2024

101

Meget mere end forskning

| Dansk konkurrenceevne og sikkerhed under pres

Meter

Danmark risikerer at

opleve en stigning i

havniveauet på 0,5 til

1,2 meter inden 2150;

op til tre gange mere

end i Sverige eller

Finland

Figur 45: Forventet ændring i havniveauet i meter

224

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2020

2030

2040

2050

2060

SSP 1.26

2070

2080

2090

2100

2110

2120

2130

2140

2150

SSP 1.19

Kilde: Verdensbanken, 2021

SSP 2.45

SSP 3.70

SSP 5.85

Et forventet fald i

arbejdsstyrken vil

lægge pres på de

offentlige finanser og

produktivitets-

væksten

Danmark forventer at se en voksende ældrebefolkning og en faldende arbejdsstyrke, hvilket

fører til højere aldersrelaterede udgifter i form af sundhedspleje og pensioner. Andelen af

den økonomisk afhængige befolkning forventes at stige fra 42% til 47% fra 2024 til 2070,

mens andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder forventes at falde fra 58% til

53%.

225

Denne udvikling skyldes bl.a., at fertiliteten i Danmark har været faldende gennem

de seneste årtier. Fertiliteten lå tidligere på 1,9 børn per kvinde, men er nu reduceret til

1,5.

226

Tendensen forstærkes yderligere af, at danske unge generelt ønsker færre børn,

hvilket tyder på, at der er tale om en vedvarende udvikling frem for et midlertidigt fald. Ud

over en reduceret arbejdsstyrke påvirker det dog også de offentlige finanser positivt,

eftersom færre børn medfører lavere udgifter til dagtilbud og grundskoler.

227

Uden

migration, som forventes at være den primære drivkraft bag befolkningsvæksten, ville

andelen af erhvervsaktive være endnu lavere; 50% i 2070.

228,229

Figur 46 viser, at den

demografiske udvikling forventes at føre til en moderat stigning i de samlede

aldersrelaterede udgifter på 24,4% til 25,8% af BNP over perioden fra 2019 til 2070.

Sammenlignet med andre nordiske lande forventes Danmark dog at stå over for et

begrænset finanspolitisk pres. I Finland og Norge forventes stigninger på henholdsvis

26,4% til 29,0% og 30,1% til 35,1%.

224

Den forventede stigning i havniveauet i forhold til 2005 (referenceperioden 1995-2015) under fem Shared Socioeconomic Pathway (SSP)-

scenarier som defineret af IPCC

225

Befolkning i alderen 0 til 20 år og 65 år og derover

226

Deloitte og Kraka, 2025a

227

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2025

228

Danmarks Statistik, 2025

229

Europa-Kommissionen, 2024d

102

Meget mere end forskning

| Dansk konkurrenceevne og sikkerhed under pres

Danmarks

forsørgelsesbyrde

forventes at stige

sammen med et

forventet fald i

pensionsydelser, i

takt med at andelen

af ældre vokser

Figur 46: Forventede demografirelaterede trends i Danmark

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2019

2030

2040

2050

2060

2070

Samlede omkostninger ved aldring

Fordelsratio (% af offentlige pensioner)

41,1%

40,3%

24,4%

56,6%

30,1%

25,8%

Økonomisk ældreafhængighedsratio (20-64 år)

Kilde: Europa-Kommissionen, 2021b

Kunstig intelligens i

form af generativ AI

kan øge produktivi-

teten og understøtte

økonomisk vækst,

men forudsætter

omskoling af dele af

arbejdsstyrken

Generativ AI har et betydeligt potentiale til at øge arbejdsproduktiviteten i Danmark, og det

anslås, at BNP vil stige med op til 8% årligt ved bred AI-implementering, svarende til

samlede gevinster på 200 til 250 mia.kr.

230

Disse gevinster forventes primært at komme fra

produktivitetsforbedringer, hvor generativ AI kan styrke menneskelige evner,

arbejdskvalitet og operationel effektivitet.

231

De teknologiske fremskridt kan samtidig

bidrage til at lette strukturelle pres relateret til arbejdskraftmangel og en aldrende

befolkning.

232

AI forventes at øge produktivitetsvæksten i Danmark med 1,5%-point.

233

Studier viser, at

effekten af generativ AI, og især LLM, kan føre til signifikante forbedringer i produktiviteten,

som varierer mellem 10% og 56%, afhængigt af opgavetypen.

,234

I en analyse konkluderer

Deloitte og Kraka, at 46% af alle arbejdsopgaver kan automatiseres ved hjælp af generativ

AI.

235

Det forventes desuden, at implementeringen af generativ AI åbner nye muligheder for

innovation og forbedret konkurrenceevne for virksomheder.

236

Danmark er særligt godt

placeret til at drage fordel af denne udvikling og ligger konsekvent blandt de bedste lande i

internationale vurderinger af AI-parathed.

237

Udbredelsen af generativ AI er dog ikke uden udfordringer. Teknologien forventes særligt at

vinde indpas i videnintensive erhverv, der involverer rutinemæssige kognitive opgaver, og

kan potentielt erstatte op mod 6% af arbejdsstyrken, svarende til omkring 200.000 danske

jobs.

238

Dette omfatter bl.a. kontor- og supportpersonale, juridiske medarbejdere og

sælgere i nogle af de industrier, der er mest påvirket af generativ AI (jf. Figur 47).

Håndteringen af denne overgang forventes at kræve betydelige investeringer i

opkvalificering og omskoling, og det anslås, at 10.000 til 20.000 arbejdstagere skal

omskoles og genansættes hvert år i løbet af det kommende årti.

238

AI kan særligt blive en

udfordring for ældre arbejdstagere, som kan have sværere ved at finde nyt arbejde, tilpasse

sig ny teknologi og tillære sig nye færdigheder.

239

230

231

Implement Consulting and Google, 2024

BFA, 2024

232

SAP, 2025

233

MIT Management Sloan School, 2023

234

OECD, 2024d

235

Deloitte og Kraka, 2024a

236

Holmstrom et al., 2024

237

Den Internationale Valutafond, 2024e

238

Europa-Kommissionen, 2024d

239

Den Internationale Valutafond, 2024f

103

Meget mere end forskning

| Dansk konkurrenceevne og sikkerhed under pres

Figur 47: De ti mest og mindst AI-udsatte erhvervsaktiviteter i Danmark baseret på AI-

Erhverv, der

eksponeringsscore

involverer kognitive

rutineopgaver, vil

1,6

1,2 1,2 1,2

være blandt de mest

1,0 1,0 1,0 1,1

1,1 1,1

1,1

påvirkede af generativ

0,6

kunstig intelligens

0,1

1,2

(0,4)

(0,9)

(1,4)

(1,1) (1,1)

(1,0) (0,9)

(0,7) (0,7) (0,7)

(0,8) (0,8) (0,8)

Advertising & market…

Manufacture of wood

Services to buildings

Radio and television

Legal activities

Construction

Agricutlure

Forestry

Building completion

Mortgate credit institutes

Manufacture of concrete

Insurance and pension

Kilde: Københavns Universitet, 2024; Note: baseret ud fra ændringer i jobbeskrivelsen eller jobtab

6.2.

6.2.1.

Danmark står på et solidt fundament til at imødekomme fremtidige

udfordringer

Dansk økonomi står stærkt, men usikkerhed om verdensøkonomien truer

Med et af de mest robuste økonomiske fundamenter i verden er Danmark i en stærk

position til at imødekomme fremtidige udfordringer. Danmark er et af de mest produktive

lande globalt set, og befolkningen oplever en høj livskvalitet og udviser tillid til samfundets

institutioner. Dette giver et godt udgangspunkt for gennemførelsen af reformer og politiske

initiativer, som skal sikre, at landet forbliver konkurrencedygtigt og kan investere i forsvar

og sikkerhed i en hastigt foranderlig verden. Den stigende fragmentering i verdenshandlen

udgør dog en risiko for en lille åben økonomi som den danske.

En opgørelse fra 2022 konkluderer, at antallet af handelsrestriktioner i verdens største

økonomier er tidoblet på ti år, bl.a. grundet stormagters handelskrige, geopolitiske

spændinger, stigende fokus på forsyningssikkerhed og beskyttelse af strategiske industrier

samt brug af statsstøtte til nationale virksomheder. I 2024 advarede

Verdenshandelsorganisationen (WTO) om, at en stigende protektionisme, hvor handlen

vokser hurtigere mellem ligesindede lande end på tværs af forskellige blokke, ifølge WTO-

og IMF-estimater kan koste den globale økonomi 5-7% i tabt produktion.

240

Det er

problematisk for dansk økonomi, hvor 875.000 arbejdspladser beror på global

samhandel.

241

Siden 2015 er verdenshandlen i forhold til økonomiens størrelse gået i stå,

men Danmark er blandt de relativt få lande, der i perioden har øget handlens andel af

BNP.

242

Danmark er unikt

positioneret til at

skabe de rette

forudsætninger for en

bæredygtig

økonomisk fremtid,

men der er risici

Stigende

protektionisme og

handelskrig kan

påvirke konkurrence-

evnen

240

241

BBC, 2024

Dansk Industri, 2022b

242

Deloitte og Kraka, 2024b

104

Monetary intermediation

Other financial activities

Public administration

Higher education

Civil engineering

Accounting

Bricklaying

Fishing

Meget mere end forskning

| Dansk konkurrenceevne og sikkerhed under pres

”Slowbalisation” af verdensøkonomien blev i april 2025 forstærket af Trump-

administrationens omfattende toldsatser mod alle verdens lande, herunder en straftold på

20% mod EU.

243

Denne toldkrig udfordrer principperne for fri handel, og konsekvenserne

mærkes tydeligt på aktiemarkedet og i den globale handel, men den er særligt bekymrende

for en mindre økonomi som den danske. Stabile handelsrelationer og åbne markeder er

afgørende for Danmarks konkurrenceevne, især når det kommer til effektive

forsyningskæder, produktivitet og innovation. Ifølge en analyse fra Dansk Industri kan en

handelskrig mellem USA og EU potentielt koste Danmark op mod 47 mia.kr. og føre til tab

af 16.000 arbejdspladser.

244

Desuden vurderer Dansk Erhverv, at toldkrigen kan resultere i

et velstandstab på 35 mia.kr., hvilket svarer til et økonomisk tab på 6.000 kr. per dansker.

245

Selvom det lige nu er uvist, om der vil blive indført told efter pågående forhandlinger, er

usikkerheden en stor byrde for erhvervslivet.

Danmark er et af de

mest produktive

lande i verden

Med en rangering som nummer ti, opgjort ved BNP per indbygger i købekraftsparitet

(Purchasing Power Parities, PPP), er Danmark blandt de mest produktive lande i verden,

kun overgået af relativt få økonomier som Luxembourg, Qatar og USA.

246

I en ny analyse

dokumenterer Deloitte og Kraka endvidere, at Danmarks produktivitetsniveau er på højde

med USA.

247

Både den nominelle arbejdsproduktivitet og den samlede faktorproduktivitet

(TFP), et mål for den samlede produktivitet i økonomien, er blandt de højeste i verden (jf.

Figur 48). Desuden er Danmark dygtig til at udnytte sin produktivitet i brancher, som er

særligt vigtige for at imødekomme fremtidens udfordringer, herunder klimaforandringer,

sundhed og vedvarende energi.

Figur 48: Nominel produktivitet i 2010-priser, PPP, USD

120

100

Den danske

arbejdsproduktivitet

er kun 1,7% lavere

end den amerikanske

DEU

DNK

SWE

GBR

USA

FIN

CAN

CHE

AUS

NZL

AUT

PRT

ITA

NOR

CHL

BEL

FRA

Arbejdsproduktivitet

Kilde: Bergeaud et al., 2016 (data fra 2016 til 2023)

Euro Area

Total faktorproduktivitet

243

244

Beslutningen er - i skrivende stund - midlertidigt udskudt i tre måneder, modsat straftolden mod Kina, der er gensidigt eskaleret.

Dansk Industri, 2025b

245

Børsen, 2025b

246

PPP er et mål, der justerer for forskelle i prisniveauer mellem lande for at sammenligne økonomisk produktivitet og levestandard

247

Deloitte og Kraka, 2024c

105

GRC

NLD

MEX

ESP

JPN

Meget mere end forskning

| Dansk konkurrenceevne og sikkerhed under pres

Danmark har sunde

offentlige finanser

Danmark er også et af de lande i verden med de bedste offentlige finanser. Landet har den

næstlaveste gældsratio (28%) og det femtehøjeste budgetoverskud i forhold til BNP (1,8%)

blandt de udviklede økonomier (jf. Figur 49). Faktisk er Danmark det eneste land i EU med

en positiv budgetbalance og en gældsratio under 30%. Dette afspejler sig også i et stort

finanspolitisk

–

eller økonomisk

–

råderum og en overholdbar økonomi, hvilket betyder, at

der er plads til at reducere skatterne og/eller øge udgifterne, uden at den offentlige gæld vil

vokse. Dermed er der også plads til offentlige investeringer, som skal imødekomme de

langsigtede udfordringer for dansk økonomi og velfærd. Det er netop rettidige reformer i

fortiden, der er hovedforklaringen på de sunde offentlige finanser, som Danmark nyder godt

af i dag, og som giver troværdighed til den position, som Danmark forsvarer i EU-

institutionerne, hvor landet er en del af de ”sparsommelige fire”.

248

Figur 49: Offentligt overskud/underskud (x) og offentlig bruttogæld (y), 2025

-15%

-10%

-5%

20%

40%

60%

80%

100%

Italy

10%

15%

Danmark er det

eneste land i EU med

et offentligt overskud

og en gældsratio på

under 30% af BNP

Sweden

Netherlands

Denmark

Israel

China

Austria

Finland

Ireland

Switzerland

Cyprus

Germany

Portugal

Norway

120%

140%

160%

180%

200%

Singapore

United States

Greece

Kilde: Den Internationale Valutafond, 2025a; Note: indeholder udviklede økonomier undtagen Japan

Danmark er en

handelsnation

Dansk økonomi er meget afhængig af udenrigshandlen, da landet er en relativt lille og åben

markedsøkonomi. En indikator for konkurrenceevnen er det danske bytteforhold (terms of

trade), der beskriver forholdet mellem eksport- og importpriser. Det relativt høje

bytteforhold for Danmark (se Figur 50) betyder, at priserne på landets eksportprodukter

generelt er højere end priserne på de importerede varer. Danmark kan med andre ord

importere flere varer og serviceydelser for den eksport, landet leverer, ligesom danske

eksportvarer er relativt konkurrencedygtige på verdensmarkedet

249

Samtidig har dansk

økonomi oplevet betydelig produktivitetsvækst. Siden 2000 er dansk produktivitet steget

mere end i EU, USA, Sverige og Tyskland, hvilket har haft en positiv effekt på

betalingsbalancen. En væsentlig del af produktivitetsvæksten kommer fra produktion i

danske virksomheder uden for landets grænser samt medicinalindustrien. Denne udvikling

har forstærket billedet af Danmark som en handelsøkonomi, og landets andel af BNP fra

udenrigshandel er vokset relativt mere end fx hos de nordiske naboer Norge og Sverige.

250

248

Med henvisning til navnet givet til et uformelt samarbejde mellem Østrig, Danmark, Nederlandene og Sverige for at fremme finanspolitisk

konservatisme i EU

249

Terms of trade er et begreb for et lands værdi af eksportvarer og serviceydelser i forhold til importvarer og serviceydelser. En værdi over

hundrede betyder, at et lands værdi af eksport er relativt højere end værdien af import

250

Danmarks Nationalbank, 2025c

106

Meget mere end forskning

| Dansk konkurrenceevne og sikkerhed under pres

Danmarks

bytteforhold er

særligt gunstigt

Figur 50: Bytteforhold (terms of trade)

130

120

110

100

Danmark

Kilde: Landenes nationale statistikbureauer

Kina

Tyskland

USA

Graden af

globalisering har

været nedadgående,

drevet af geopolitisk

usikkerhed

For et lille land som Danmark er international samhandel og samarbejde afgørende for

økonomisk vækst og konkurrenceevne. Globalisering og handelsvilkår har derfor stor

betydning for den økonomiske aktivitet. Deloittes geoøkonomiske dynamiske indeks måler

globalisering på baggrund af data om de geopolitiske, finansielle og handelsmæssige

relationer mellem regioner og lande.

251

Indekset viser, at graden af globalisering har været

faldende i årene efter Covid-19. Dette skyldes primært en svækkelse af de finansielle

afhængigheder samt geopolitiske relationer mellem landene. Derimod er samhandlen

forblevet relativ stabil. Særligt de geopolitiske faktorer, opgjort ved bl.a. sanktioner,

dødsfald i militærkonflikter og enstemmighed i fx FN’s generalforsamling,

er med til at

trække det geoøkonomiske indeks ned.

251

Danmark ligger også højt i målinger af de faktorer, som karakteriserer veludviklede og

demokratiske samfund, fx høj livskvalitet, tilfredshed og tryghed i befolkningen (jf. Figur 51).

Danmark rangerer konsekvent blandt de tre mest tilfredse lande i internationale opgørelser

som World Happiness Index og OECD Better Life Index.

252,253

Den generelle tryghed i det

danske samfund, balancen mellem arbejde og fritid samt den generelle jobkvalitet er ifølge

OECD de stærkeste bidragsydere til danskernes livstilfredshed. Danmark rangerer også

som det land i verden, hvor tilliden til medmennesker er højest, og danskerne har generelt

en markant højere tillid til nationale og internationale institutioner sammenlignet med EU-

gennemsnittet.

254

Fx har 89% af den danske befolkning tillid til retssystemet, mens tallet for

EU som helhed kun ligger på 52%. Den samme tendens gør sig gældende for institutioner

såsom politiske partier, forsvar og internationale institutioner som EU, NATO og FN.

255

Disse faktorer udgør et solidt fundament til at sikre social stabilitet og sammenhængskraft

i Danmark, hvilket skaber et tryggere og mere velstående samfund.

256

Danmark er det mest

tillidsfulde samfund i

verden

251

252

Deloitte, 2025

World Happiness Report, 2025

253

OECD, 2024e

254

European Values Study, 2022: Personer, der svarer positivt på udsagnet

”de

fleste mennesker kan stoles på”

255

Altinget, 2023b

256

Københavns Universitet, 2022

107

2024M01

2010M01

2011M01

2012M01

2013M01

2014M01

2015M01

2016M01

2017M01

2018M01

2019M01

2020M01

2021M01

2022M01

2023M01

Meget mere end forskning

| Dansk konkurrenceevne og sikkerhed under pres

Danskerne er blandt

verdens lykkeligste

Figur 51: Livstilfredsheds- og lykkeindeks

Kilde: OECD, 2024e; World Happiness Report, 2025

6.2.2.

Danmarks styrkepositioner er sårbare

Danmark har i de sidste årtier effektivt formået at høste frugterne af international handel og

vundet markedsandele globalt. Men i en omskiftelig tid med opbrud i den globale

samhandel er det en risikofyldt strategi at fastholde ”business as usual”. En opdateret

udvidet forståelse af den danske konkurrenceposition skal være en drivkraft for ny

innovation og fremme opblomstringen af store danske virksomheder, som bliver globale

markedsledere på deres felt.

Den danske opskrift

på succes skal

fremtidssikres

6.2.2.1. Handelsafhængigheder

Fragmentering af den

globale handel er en

risiko for dansk

økonomi

Dansk økonomi er meget afhængig af international handel. Import og eksport udgør 128%

af Danmarks BNP (se Figur 52). Dermed er dansk økonomi afhængig af både udenlandsk

efterspørgsel og udbud, særligt i USA. Næsten 8% af den danske vækst kommer fra eksport

til USA.

257

Mere end 20% af det danske BNP kan desuden tilskrives handels- og

transportaktiviteter, hvoraf vand- og landtransport udgør halvdelen. Dette understreger

betydningen af et frit globalt marked for dansk økonomi og behovet for at flytte varer rundt

i verden.

Den stigende tendens mod en mere regionaliseret handel og geopolitiske spændinger, som

ændrer markedsdynamikkerne, kalder derfor på en dybere forståelse af kritiske gensidige

afhængigheder for dansk økonomi samt en effektiv strategi for at håndtere dem.

257

Deloitte og Kraka, 2025b

108

Grækenland

Kroatien

Kina

Cypern

Portugal

Sydkorea

Japan

Letland

Slovakiet

Malta

Italien

Estland

Spanien

Singapore

Frankrig

USA

Storbritannien

Tyskland

Tjekkiet

Slovenien

Canada

Østrig

Litauen

Irland

Belgien

Schweiz

New Zealand

Australien

Luxembourg

Israel

Norge

Holland

Sverige

Island

Danmark

Finland

Verdens lykkeindeks

Livstilfredshedsindeks

Meget mere end forskning

| Dansk konkurrenceevne og sikkerhed under pres

Danmark tilhører en

gruppe af små lande,

der er meget

afhængige af

international handel

Figur 52: International handels andel af BNP, 2023

400%

300%

200%

128%

100%

394%

100%

Kilde: Verdensbanken, 2023b

6.2.2.2. Afhængighed af få, meget store nationale virksomheder

En stor del af væksten

i dansk økonomi kan

tilskrives en lille

gruppe af store

virksomheder

En betydelig del af væksten i dansk økonomi kan desuden tilskrives en lille gruppe af meget

store eksportvirksomheder. Disse virksomheder har været en væsentlig drivkraft for den

danske velstand i de seneste årtier. I 2022 kunne 12,8% af det danske BNP henføres til kun

25 virksomheder (jf. Figur 53). I 2024 nåede Novo Nordisks markedsværdi et niveau, der

oversteg Danmarks årlige BNP

258

. Det har fået nogle eksperter til at debattere muligheden

for en potentiel

”Nokia-risiko”

for Danmark, med henvisning til betydningen af den finske

økonomis afhængighed af telekommunikationsgiganten i begyndelsen af 00’erne.

259,260

Risikoen ligger ikke i, at virksomhederne er meget store, tværtimod. Det er den begrænsede

risikospredning og store afhængighed af få markedsaktører i forhold til både eksport og

investeringer i forskning og innovation, der giver anledning til risiko.

Figur 53: De 25 største danske virksomheders andel af BNP

20%

15%

10%

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Andel af BNP for de 25 største danske virksomheder

Kilde: Danmarks Nationalbank, 2025c

De 25 største danske

virksomheder har

øget deres bidrag til

den danske

bruttoværdi-tilvækst

med mere end 50%

mellem 2009 og 2022

258

259

Markedsværdien er dog siden faldet med ca. 60%

Danmarks Radio, 2024

260

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2024

109

Luxembourg

Singapore

Irland

Malta

Cypern

Slovakiet

Belgien

Holland

Slovenien

Estland

Litauen

Schweiz

Letland

Tjekkiet

Danmark

Østrig

Kroatien

Sverige

Portugal

Grækenland

Sydkorea

Island

Finland

Tyskland

Norge

Spanien

Frankrig

Canada

Italien

Storbritannien

Israel

New Zealand

Østrig

Japan

Kina

USA

Eksport af varer og tjenester (% af BNP)

Import af varer og tjenester (% af BNP)

18,0%

7,6%

12,8%

Lineær trend

Meget mere end forskning

| Dansk konkurrenceevne og sikkerhed under pres

Den næste generation

En svaghed for Danmark er landets

manglende evne til at fastholde sine ”unicorns”

af nationale fyrtårne

(virksomheder med en værdi på 1 mia. USD eller derover

261

). Dette kan udgøre en risiko for

forsvinder

landets langsigtede velstand. På trods af Danmarks succes med at fremme lovende

startups, har hele 67% af de unicorns, som er grundlagt i landet, flyttet deres hovedkontor

til udlandet, sammenlignet med blot 7% i Sverige og 0% i Finland (jf. Figur 54).

262

Denne

tendens medfører tab af jobskabelse, skatteindtægter og innovation og svækker Danmarks

evne til at skabe den næste generation af meget store virksomheder. Når unicorns forlader

landet, kan det hæmme udviklingen af et robust iværksætterøkosystem og mindske

konkurrenceevnen på det globale marked.

Otte ud af 12 danske

unicorns har forladt

Danmark

Figur 54: Unicorns, der har forladt deres grundlæggelsesland siden år 2000

80%

60%

67%

60%

27%

21%

20%

150

120

40%

20%

11%

Danmark

Østrig

Storbritannien

Tyskland

Irland

Estland

Andel af "unicorns", som er flyttet ud (V)

Kilde: Dansk Erhverv, 2024

Frankrig

Antal nationale "unicorns" (H)

261

Mens den gængse definition på en unicorn er en værdiansættelse på over 1 mia. USD, identificerer metoden brugt af Dansk Erhverv

virksomheder grundlagt efter år 2000, som har sikret mere end 50 mio. USD i finansiering

262

Dansk Erhverv, 2024

110

Holland

Finland

Sverige

Norge

Meget mere end forskning

| Kildeliste

7. Kildeliste

ADD, 2023, Danskernes digitale kompetencer

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, 2024a, Stor opbakning til en dansk teknologistrategi

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, 2024b, Tæt på 94 Science & Engineering-virksomheder

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, 2025, 16 kritiske teknologiområder

Aldieri et al., 2019, Does environmental innovation make us happy? An empirical investigation

Altinget, 2022, Rusland lukker for gassen til rsted: ”Det er ren afpresning”

Altinget, 2023a, Se listen: Så kendte og populære er SVM-regeringens ministre

Altinget, 2023b, Roger Buch: Dukselandet Danmark ser stort på international korruptionskritik

Altinget, 2024, DM Universitet: De nuværende regler for hjemtagelse af EU-midler til forskning er mere straf end

støtte

Altinget, 2025, Carlsbergfondet: Private fonde rykker ved balancen i forskningen. Det skaber blinde vinkler og

enøjet forskning

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2021, Mangel på faglærte kan øge uligheden

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2024, Nej, Novo bliver ikke det nye Nokia

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2025, Faldende fertilitetsrate kan medføre stor opjustering af de offentlige

finanser

BBC, 2024, 'Protectionism eroding global business' - world trade chief

, 2022, Denmark’s path to Net Zero

Beredskabsstyrelsen, 2022, National Risk Profile 2022

Bergeaud et al., 2016, "Productivity Trends in Advanced Countries between 1890 and 2012," Review of Income and

Wealth, vol. 62(3), pages 420–444.

Berlingske, 2025, Mette Frederiksen siger ja til Nato-forslag om forsvar

BFA, 2024, Kunstig intelligens: Muligheder og udfordringer for arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser

Bioinnovation Institute, 2025a, Dansk rugekasse vil være verdensførende accelerator senest i 2035

Bioinnovation Institute, 2025b, Lovende biotekselskab rejser trecifret millionbeløb til udvikling af banebrydende

fedmebehandling

Bloom et al., 2019, Are Ideas getting harder to find?

Boeing et al., 2020, A global decline in research productivity? Evidence from China and Germany

Børne- og Undervisningsministeriet, 2025, Lærer i folkeskolen

Børsen, 202 , “EU bliver nødt til at lære af Kinas industripolitik, inden det er for sent”

Børsen, 2025a, Frederiksen: Forsvar-sudgifter skal tættere på 5 pct. af bnp

Børsen, 2025b, Cheføkonom: Trumps toldkrig kan koste hver dansker 6000 kr.

111

Meget mere end forskning

| Kildeliste

Caviggioli et al., 2023, Dual use inventions: identification and characterization using patent data

Center for Cybersikkerhed, 2024, Threat Assessment

Center for Cybersikkerhed, 2025, Cybertruslen

Center for Militære Studier - Københavns Universitet, 2024, Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2024

Coe et al., 2008, International R&D spillovers and institutions

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), 2024, Green tech market trends and returns

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, 2023, Kortlægning af innovationspolitiske instrumenter og

nyere strategier for dansk innovationspolitik

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, 2025, Årsrapport

Danmarks Nationalbank, 2023, Denmark risks a period of energy price fluctuations, impacting inflation and

monetary policy

Danmarks Nationalbank, 2025a, Insurance and pension datasets

Danmarks Nationalbank, 2025b, Klima

Danmarks Nationalbank, 2025c, The increasing importance of the largest companies

Danmarks Radio, 2006, Regeringens plan for globaliseringen

Danmarks Radio, 2024, Klar melding til Danmark fra Nobelpris-modtager: Pas på, at Novo Nordisk ikke bliver for

stor

Danmarks Radio, 2025, Kræver opgør med atom-forbud: Vil have gang i forskningsreaktor på Sjælland

Danmarks Statistik, 2021, Halvdelen af de danske virksomheder er innovative

Danmarks Statistik, 2023a, CFABNP: FoU udgifter i pct. Af BNP

Danmarks Statistik, 2023b, FOUOFF07: FoU-omkostninger i den offentlige sektor efter fag og omkostningstyper

Danmarks Statistik, 2023c, RDCE042: Udgifter til FoU efter sektor og forskningstype

Danmarks Statistik, 2023d, FORSK112: Erhvervslivets udgifter til egen FoU efter branche - størrelsesgruppe - region

og fag

Danmarks Statistik, 2023e, FOUOFF09: Eksternt finansierede FoU-omkostninger efter sektor, fag og

finansieringskilde

Danmarks Statistik, 2024, Befolkningens højest fuldførte uddannelse

Danmarks Statistik, 2025, Population projections

Dansk Center for Forskningsanalyse, 2023, Evaluering af de danske GTS-institutter- Tværgående rapport

Dansk Erhverv, 2021a, Adgang til kapital er største barriere for vækst I startups

Dansk Erhverv, 2021b, Danmark er fortsat bagud med risikovillig kapital og investeringer til iværksættere

Dansk Erhverv, 2024, Danmark er en unicorn-fabrik - men hvorfor forlader vækstvirksomhederne Danmark

Dansk Industri, 2022a, Færre højvækst-SMV’er

for tredje år i træk

Dansk Industri, 2022b, Protektionismen i verdens største økonomier er tidoblet på ti år

Dansk Industri, 2023, Færre børsnotererede virksomheder i Danmark

–

Sverige stormer frem

112

Meget mere end forskning

| Kildeliste

Dansk Industri, 2024a, Forskning og innovation for Danmark i en ny verdensorden

Dansk Industri, 2024b, Papirarbejde er dyrt for danske virksomheder og deres medarbejdere

–

og regningen vokser

Dansk Industri, 2024c, Danmarks import af kritiske råmaterialer

Dansk Industri, 2025a, Landerapport: Danmark halter bagefter i innovative offentlige indkøb

Dansk Industri, 2025b, EU-USA handelskrig kan ramme Danmark hårdt: Op til 47 mia. kr. og 16.000 jobs på spil

Danske Universiteter, 2023a, Humaniora til tiden

Danske Universiteter, 2023b, Tal om danske universiteter 2023

De Økonomiske Råd, 2022, Dansk Økonomi Efterår 2022

Deloitte og Kraka, 2021, Small Great Nation. EU-samarbejdet - en god deal for Danmark?

Deloitte og Kraka, 2024a, Small Great Nation. Fra hype til håb

–

hvordan kan AI generere et rigere Danmark?

Deloitte og Kraka, 2024b, Small Great Nation. Rystet eller rustet? Dansk økonomi i en slowbaliseret virkelighed

Deloitte og Kraka, 2024c, Small Great Nation. Danmark 2050

–

fodnote eller fyrtårn?

Deloitte og Kraka, 2025a, Officielt børnetal for 2050 er stærkt overvurderet

Deloitte og Kraka, 2025b, Vækstpotentialet i danske styrkepositioner er sårbart

Deloitte, 2025, The new rules of globalization - geopolitical clusters and the fragile resilience of global trade

Den Europæiske Centralbank, 2024, Energy shocks, corporate investment and potential implications for future EU

competitiveness

Den Internationale Valutafond, 2021a, Why Basic Science Matters for Economic Growth

Den Internationale Valutafond, 2021b, Global recovery continues, but the momentum has weakened and

uncertainty has increased

Den Internationale Valutafond, 2024a, World Economic Outlook Database, October

Den Internationale Valutafond, 2024b, Finance and Development: Productivity

Den Internationale Valutafond, 2024c, Economists can play a crucial role in the development of innovations for

serving social, environmental, and other human needs

Den Internationale Valutafond, 2024d, Denmark: 2024 Article IV Consultation-Press Release; Staff Report; and

Statement by the Alternate Executive Director for Denmark

Den Internationale Valutafond, 2024e, AI Preparedness Index

Den Internationale Valutafond, 2024f, Gen-AI: Artificial Intelligence and the Future of Work

Den Internationale Valutafond, 2025a, World Economic Outlook Database, April 2025

Den Internationale Valutafond, 2025b, Portfolio Investment Positions by Counterpart Economy (formerly CPIS)

Det Europæiske Råd, 2024, EU's industripolitik

Disruptionrådet, 2017, Dansk forskning og innovation

DTU, 2024, The cost of flooding from torrential rain and storm surges could reach DKK 406 billion

EduRank, 2025, List of 27 best universities in Denmark

Energinet, 2024, Årsrapport

113

Meget mere end forskning

| Kildeliste

Energistyrelsen, 2024, Rekordhøj produktion af sol- og vindkraft sidste år

Erhvervslivets Tænketank, 2023, DANSK ERHVERVSLIV SKAL BIDRAGE TIL UDVIKLINGEN AF DANMARKS FORSVAR

Erhvervsministeriet, 2022, Redegørelse om Danmarks økonomiske vækst 2022

Erhvervsministeriet, 2023, Iværksætteri I Danmark: Aktuelle udfordringer

Erhvervsstyrelsen, 2021, Status for den digitale omstilling i danske SMV’er i 2021

Europa-Kommissionen, 2021a, Horizon Europe

Europa-Kommissionen, 2021b, The 2021 Ageing Report

Europa-Kommissionen, 2023a, Country reports - Digital Decade report 2023

Europa-Kommissionen, 2023b, EVP Vestager speech at the Danish Association for European Law - "Europe in

Denmark, Denmark in Europe: 50 years of EU membership"

Europa-Kommissionen, 2023c, An EU approach to enhance economic security

Europa-Kommissionen, 2023d, Study on the Critical Raw Materials for the EU

Europa-Kommissionen, 2024a, The future of European competitiveness

Europa-Kommissionen, 2024b, European innovation scoreboard

Europa-Kommissionen, 2024c, European Commission launches cyber-theft

prevention toolkit to protect SMEs’

trade secrets in high-risk sectors

Europa-Kommissionen, 2024d, The 2024 Ageing Report

Europa-Kommissionen, 2025a, The Net-Zero Industry Act: Making the EU the home of clean technologies

manufacturing and green jobs

Europa-Kommissionen, 2025b, Commission launches ambitious Strategy to make Europe a startup and scaleup

powerhouse

Europa-Kommissionen, 2025c, European Critical Raw Materials Act

Europa-Kommissionen, 2025d, AI Continent

–

new cloud and AI development act

European Research Council, 2023, New study reveals how frontier research spurs patented inventions

European Values Study, 2022, Integrated Values Surveys

Eurostat, 2024a, Eurostat Data

Eurostat, 2024b, Usage of AI technologies increasing in EU enterprises

Eurostat, 2025, Electricity prices for non-household consumers - bi-annual data (from 2007 onwards)

Factory Mutual, 2025, FM resiliance index

Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2024, Retfærdig grøn omstilling kræver årlig evaluering

Finans Danmark, 2024, Novo gør Danmark til et af de største aktiemarkeder i Europa

Folkeskolen, 2021, Halvdelen af de optagne på læreruddannelsen opfylder ikke karakterkravet

Fondenes Videnscenter, 2023, De 100 mest bevilgende danske fonde og foreninger i 2022

Fondenes Videnscenter, 2024a, Fondenes bevillinger til forskning 2022

Fondenes Videnscenter, 2024b, Vidensnotat: Fondsdanmark

114

Meget mere end forskning

| Kildeliste

Fondenes Videnscenter, 2024c, Kendskab til og opfattelse af Danmarks fonde i den danske befolkning 2024

Fondenes Videnscenter, 2025, Fondsbevillinger 2019 - 2023

Forskningspolitisk Udvalg, 2019, Fri forskning

Forskningspolitisk Udvalg, 2024, Dansk strategisk forskning

–

nu og i fremtiden

Forsvarsministeriet, 2024, Bredt flertal bag fremrykning af investeringer i Forsvaret

Forsvarsministeriet, 2025, Forsvarets kampkraft skal accelereres med yderligere 120 mia. kr.

Fundats, 2025, Trumps krig mod videnskaben styrker dansk forskningssatsning

GEUS, 2015, Earthquake Hazard in Denmark

GEUS, 2023, Dansk industris brug af mineralske råstoffer

–

økonomisk betydning og forsyningsudfordringer

Global Trade Alert, 2025, GTA Data Center

Hajighasemi et al., 2022, The impact of welfare state systems on innovation performance and competitiveness:

European country clusters

Hansen et al., 2013, Offentlig sektor-innovation: Hvad er det? Og hvad er værd at vide om det?

Harvard Business Review, 2023, The Devastating Business Impacts of a Cyber Breach

Holmstrom et al., 2024, How organizations can innovate with generative AI

IEA Bioenergy, 2024, Implementation of bioenergy in Denmark

–

2024 update

IEA, 2023, Denmark 2023 - Executive Summary

IEA, 2024, Critical Minerals

Implement Consulting and Google, 2024, The economic opportunity of AI in Denmark

Industriens Fond, 2024, Teknologi er en motor for høj produktivitet

Innovationsfonden, 2023, Innovative svar på komplekse udfordringer

Innovationsfonden, 2024a, Årsrapport

Innovationsfonden, 2024b, Om Innovationsfonden

IRENA, 2023, Geopolitics of the Energy Transition

Jakob B. Madsen, 2007, Technology spillover through trade and TFP convergence: 135 years of evidence for the

OECD countries

Jeffrey Ding, 2024, Technology and the Rise og Great Powers: How Diffusion Shapes Economic Competition

Jones, 2019, Paul Romer: Ideas, Nonrivalry, and Endogenous Growth

Københavns Universitet, 2014, Niels Bohr - danskeren, der forandrede verden

Københavns Universitet, 2022, Tillid til institutioner er nødvendig

Københavns Universitet, 2024, Large language models and the Danish labour market

Letta, 2024, Much more than a market

Mandag Morgen, 2016, Virksomhedsledelse: Den danske fondsmodel er på vej ud i verden

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, 2024, Cybertruslen mod Danmark 2024

115

Meget mere end forskning

| Kildeliste

MIT Management Sloan School, 2023, ow generative AI can boost highly skilled workers’ productivity

NATO, 2025a, The Secretary General's Annual Report

NATO, 2025b, Funding NATO

Nature, 2025, How Trump's attack on universities is putting research in peril

New York Times, 1998, Last Rites for a 'Plywood Palace' That Was a Rock of Science

New York Times, 2025, Amid uncertainty about U.S. support, Ukraine pins its hopes on innovation

NYU Stern / Demodoran, 2025, Damodoran Online Current Data

OECD, 2009, Innovation and Growth: Chasing a moving frontier

OECD, 2015, Frascati Manual 2025: Guidelines for Collecting and Reporting Data on Research and Experimental

Development

OECD, 2022a, Promoting Start‑Ups and Scale‑Ups in Denmark’s Sector Strongholds and Emerging Industries

OECD, 2022b, Education attainment

OECD, 2022c, Recommendation of the Council on the Social and Solidarity Economy and Social Innovation

OECD, 2022d, Denmark: Quantifying Industrial Strategy

OECD, 2023, Pensions at a glance

OECD, 2024a, The geography of green innovation hubs in OECD regions

OECD, 2024b, Export restrictions on critical raw materials

OECD, 2024c, OECD Inventory of Export Restrictions on Industrial Raw Materials 2024

OECD, 2024d, The impact of Artificial Intelligence on productivity, distribution and growth: Key mechanisms, initial

evidence and policy challenges

OECD, 2024e, OECD Data Explorer - Archive

Our World in Data, 2024, Data: Literacy rate

Patent- og Varemærkestyrelsen, 2022, Undersøgelse af danske virksomheders brug af- og kendskab til

immaterielle rettigheder

Patent- og Varemærkestyrelsen, 2024, Danmark har førertrøjen i grøn innovation

Patent- og Varemærkestyrelsen, 2025, Intellectual Property Rights: Action plan for an innovative Denmark

Peressotti et al., 2025, Europas digitale afhængighed truer vores sikkerhed. Men vi kan stadig genvinde

suveræniteten

Politico, 2025, Europe splits on Trump’s call to dramatically boost defense spending

Politiken, 2025a, Ukraine tilfører nu krigen mod Rusland et makabert pointsystem

Politiken, 2025b, Michael Jarlner interviewer António Guterres:

FN’s

generalsekretær advarer om et truende kaos

Project Syndicate, 2025a, Europe must pursue collective sovereignty over tech

Project Syndicate, 2025b, What Europe an earn From Israel’s Defense Industry

Project Syndicate, 2025c, Europe Needs Shared Defense Capabilities

Property Rights Alliance, 2024, International Property Rights Index (IPRI)

116

Meget mere end forskning

| Kildeliste

QS Top Universities, 2025, QS World University Rankings

Reuters, 2025a, Europe pledges half a billion euros to lure scientists as Trump battles universities

Reuters, 2025b,

NATO’s Rutte says he assumes alliance will agree on 5% spending target

Romer, 1990, "Endogenous Technical Change"

Rosenberg, 1982, Inside the black box: Technology and economics

SAP, 2025, GenAI is doing some heavy lifting in 5 labor-intensive industries

SektorCERT, 2023, The attack against Danish, critical infrastructure

Sipri, 2024, SIPRI Military Expenditure Database

Sipri, 2025, TRENDS IN WORLD MILITARY EXPENDITURE

SMVdanmark, 2022, De små og mellemstore virksomheder er rygraden i dansk erhvervsliv

Solow, 1956, A contribution to the theory of economic growth

Statsrevisorerne Folketinget, 2022, Statens kommercialisering af opfindelser og investeringer i virksomheder

Styrelsen for Samfundssikkerhed, 202 , Digital sikkerhed i danske SMV’er 202

Tax Foundation, 2025, Capital Gains Tax Rates in Europe, 2025

Taylor, 2016, The politics of innovation: Why some countries are better than others at science and technology

Terma A S, 202 , VA UE FOR MONEY? DENMARK’S PARTI IPATION IN T E EUROPEAN DEFEN E FUND EDF

The Culture Factor Group, 2023, Country comparison tool

The Joint Research Centre: EU Science Hub, 2023, AOI charts - Global Wildfire Information System (GWIS)

Thomsen, 2016, The Danish Industrial Foundations

Transportministeriet, 2021, Ny infrastrukturplan på over 160 mia. kroner skal samle Danmark frem mod 2035

Tænketanken Europa, 2023, Hvad skal prioriteres i den europæiske industripolitik?

Tænketanken Europa, 2025, New Report: Building Industrial Strength

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2012, Innovationsstrategi

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2019, Teknologisk forskning i Danmark

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2020, Viden kender ingen grænser

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2024a, Danske forskningsmålsætninger

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2024b, Aftaler om fordeling af forskningsreserven mv. i 2025

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2024c, Aftaler om fordeling af forskningsreserven mv. i 2023

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2024d, Innovationsnetværk Danmark Programmet

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2024e, Danmarks Innovationsfond

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2024f, Nybrud i dansk innovationspolitik

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2025a, Godkendt Teknologisk Service (GTS)

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2025b, Bedre styring af den offentlige sektor

117

Meget mere end forskning

| Kildeliste

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2025c, Danmark - Kina

Udenrigsministeriet, 2018, Danish security of electricity supply remains among the best in Europe

Udenrigsministeriet, 2020, Denmark continues to be the easiest place in Europe to do business

Udenrigsministeriet, 2025, Denmark ranked as the most cyber-secure country in the world

Uniavisen, 2024, Ny aftale sikrer universiteterne 500 millioner til fri forskning

United Nations Industrial Development Organization, 2023, Mission-oriented industrial strategy

US Department of Energy, 2023, Inflation reduction act of 2022

Usai et al., 2008, Happiness as a driver of entrepreneurial initiative and innovation capital

Verdensbanken, 2021, Sea level change projections

Verdensbanken, 2023a, Protectionism Is Failing to Achieve Its Goals and Threatens the Future of Critical Industries

Verdensbanken, 2023b, World Bank Data

Verdensbanken, 2025, Military expenditure (% of GDP)

Voxmeter, 2025, Måling: To ud af fem vil indføre atomkraft i Danmark

World Economic Forum, 2024, Business on the Edge: Building Industry Resilience to Climate Hazards

World Energy Council, 2024, World Energy Trilemma 2024: Evolving with Resilience and Justice

World Happiness Report, 2025, World Happiness Report 2025

World Intellectual Property Organization, 2024, Global Innovation Index 2024 - Unlocking the Promise og Social

Entrepreneurship

World Population Review, 2025, Cost of Electricity by Country 2025

WorldAtlas, 2024, What Countries Have The Least Risk Of Earthquakes?

118

Deloitte refers to one or more of Deloitte Touche Tohmatsu Limited (DTTL), its global network of

member firms, and their related entities collectively, the “Deloitte organization” . DTT also

referred to as “Deloitte lobal” and each of its member firms and

related entities are legally

separate and independent entities, which cannot obligate or bind each other in respect of third

parties. DTTL and each DTTL member firm and related entity is liable only for its own acts and

omissions, and not those of each other. DTTL does not provide services to clients. Please see

www.deloitte.com/about to learn more.

Deloitte provides industry-leading audit and assurance, tax and legal, consulting, financial

advisory, and risk advisory services to nearly 90% of the Fortune Global 500® and thousands of

private companies. Our people deliver measurable and lasting results that help reinforce public

trust in capital markets, enable clients to transform and thrive, and lead the way toward a

stronger economy, a more equitable society, and a sustainable world. Building on its 175-plus

year history, Deloitte spans more than 150 countries and territories. Learn how

Deloitte’s more

than 450.000 people worldwide make an impact that matters at www.deloitte.com.