ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Samlenotat med de forventede punkter til EUU-møde den 11/6-25, fra økonomiministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 247
Offentligt

3. juni 2025

Samlenotat vedrørende Kommissionens forslag om toldreform-

pakken

1) Forslag om toldreformpakken

KOM(2023)0258

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Samlenotat med de forventede punkter til EUU-møde den 11/6-25, fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 1: Toldreformpakken

Revideret udgave af samlenotat af 27. marts 2025. Nye afsnit er markeret med

streg i margenen

1. Resume

Det polske formandskab arbejder for, at Rådet kan vedtage sin generelle ind-

stilling til toldreformpakken i juni 2025.

Toldreformpakken har til formål at afhjælpe udfordringerne med det stigende

antal pakker, der kommer ind i EU fra tredjelande, og som bl.a. udfordrer pak-

kekontrol, produktsikkerhed og europæisk konkurrenceevne.

Toldreformpakken indeholder en række forslag til ændringer af den nuvæ-

rende governance af toldområdet, herunder indførelse af en fælles EU-told-

myndighed og et fælles EU-tolddatacenter, hvortil alle tolddata fremover skal

gå. Forslaget ændrer desuden en række nuværende toldprocesser, herunder

ift. e-handel. Forslaget vurderes foreløbigt, og med stor usikkerhed, at medføre

positive statsfinansielle konsekvenser, som følge af Kommissionens forvent-

ning om højere toldindtægter i EU. Dertil skønnes det, at forslaget vil medføre

væsentlige administrative udgifter for skatteforvaltningen, herunder særligt

til overgangsperioden (2026-2037). Omkostningerne kan dog stige frem mod

2037 pga. udgifter forbundet med it-udvikling og paralleldrift, da de nyligt

idriftsatte systemer, der understøtter den nuværende EU toldkodeks (EUTK),

som minimum skal anvendes indtil 2038. Regeringen arbejder fortsat på at

konsolidere og nedbringe de administrative konsekvenser af forslaget. Kom-

missionen forventer udgifter for EU-budgettet til administration af en fælles

EU-toldmyndighed og et EU-tolddatacenter. Kommissionen forventer samti-

dig stigende toldindtægter i EU, hvilket vil lede til en besparelse for Danmark

gennem lavere ventet BNI-bidrag. Det skyldes, at toldindtægterne ved forsla-

get udgør en indtægtskilde til EU-budgettet.

Siden sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg mhp. forhandlingsoplæg

4. april 2025, har Kommissionen i et non-papir fremlagt forslag om et hånd-

teringsgebyr på 2 euro eller 0,5 euro pr. pakke afhængigt af, om pakken sendes

direkte fra et tredjeland eller har været på toldoplag i EU, forud for forsendel-

sen til forbrugeren. Forslaget ventes indarbejdet i en eller anden form i den

kompromistekst, det polske formandskab vil søge enighed om.

Regeringen ser overordnet positivt på toldreformpakken på baggrund af Skat-

teministeriets vurdering af to forhold. For det første har forslaget en række

positive elementer, herunder om øget samarbejde om risikoanalyse og risiko-

kriterier samt intentionen om at finde løsninger ift. at håndtere den stigende

e-handel, som opvejer forslagets økonomiske konsekvenser. For det andet for-

ventes det med den nuværende forhandlingssituation, at der kan skabes kva-

lificeret flertal for en revideret udgave af forslaget, og at en sådan vil blive

tiltrådt uagtet Danmarks position. På den baggrund lægges der op til, at man

Side 2 af 12

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Samlenotat med de forventede punkter til EUU-møde den 11/6-25, fra økonomiministeren

fra dansk side i forhandlingerne arbejder på at tilpasse forslaget, så de it-

mæssige og administrative konsekvenser begrænses, mens man i øvrigt støtter

forslaget. Det er i den forbindelse en prioritet, at den foreslåede EU-toldmyn-

dighed fører til en reduktion i administration for de nationale toldmyndighe-

der, og at denne også retfærdiggør merudgiften gennem EU-budgettet.

Regeringen finder det væsentligt, at det nye håndteringsgebyr er WTO-med-

holdeligt og ikke omgår traktaternes bestemmelser om kompetencefordeling

på skatteområdet samt om EU’s egne indtægter. Det vurderes derfor centralt,

at gebyret er omkostningsdækkende og ikke udgør et fiskalt gebyr (et gebyr,

hvor indtægterne fra gebyret overstiger omkostningerne forbundet hermed).

Derudover finder regeringen det væsentligt, at hele provenuet tilgår det gene-

relle EU-budget fremfor at blive øremærket til administrative omkostninger i

EU’s toldagentur.

2. Baggrund

EU's toldunion, der udgør et af kerneelementerne i EU's regler om det indre

marked, indebærer fælles EU-fastlagte toldregler (primært reguleret i forord-

ningen om en EU-toldkodeks), fælles toldsatser over for lande

uden for

EU, og

at der ikke er told på varer, der handles internt

mellem

EU-landene. EU's nu-

værende forordning om en toldkodeks (EUTK) blev vedtaget i 2013.

Kommissionen har gennem flere år arbejdet på en reform af EU’s toldregler, og

temaet har både indgået i en meddelelse fra 2020

”Handlingsplan for at bringe

toldunionen til det næste niveau”,

kommissionsformand von der Leyens tiltræ-

delsestale og senest som en del af anbefalingerne i rapporten fra den såkaldte

vismandsgruppe. Vismandsgruppen blev nedsat af Kommissionen i efteråret

2021 for at komme med bud på tiltag, der kunne løfte EU’s toldunion til ”næste

niveau”. Gruppen udgav i 2022 sin rapport, der indeholdt en række anbefalin-

ger. For uddybning af rapporten henvises til samlenotat oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg forud for ECOFIN 4. oktober 2022.

Kommissionen fremlagde forslag til en toldreformpakke den 17. maj 2023 på

baggrund af særligt vismandsgruppens anbefalinger. Pakken omfatter tre sepa-

rate forslag til ændrede retsakter: en omfattende reform af EU’s toldkodeks

(EUTK), et forslag om afskaffelse af den toldfri bagatelgrænse på 150 euro samt

et forslag om afledte ændringer i EU's momsdirektiv.

Forslaget til reform af EUTK skal vedtages med kvalificeret flertal efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure. Forslaget om afskaffelse af den toldfri bund-

grænse på 150 euro er en rådsforordning, der vedtages med kvalificeret flertal i

Rådet. Momsforslaget vedtages med enstemmighed og behandles særskilt og

indgår derfor ikke i dette notat. Det forventes, at det nye gebyr vil indgå som

”øvrige indtægter” i EU-budgettet og kan vedtages som led i ændringen af

EUTK. Det vil bl.a. indebære, at gebyret kan vedtages ved kvalificeret flertal.

Hvis gebyret skal indgå som ”egne indtægter” i EU-budgettet, vil dette dertil

Side 3 af 12

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Samlenotat med de forventede punkter til EUU-møde den 11/6-25, fra økonomiministeren

kræve en ændring af Rådets afgørelse om EU’s egne indtægter, som kræver en-

stemmighed og godkendelse i nationale parlamenter.

For uddybning henvises til grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg hhv. den 10. oktober 2023 (reformen af EU's toldkodeks) og 4.

september 2023 (afskaffelse af tærsklen for toldfritagelse).

3. Formål og indhold

Der er et stigende antal pakker, der kommer ind i EU fra tredjelande, og det

udfordrer den nuværende pakkekontrol. Udfordringen består først og fremmest

i den store mængde, som stiller krav til, at kontrollen bliver endnu mere effektiv

end den er i dag, men består også i, at en del af pakkerne er af ringe værdi, som

ikke lever op til de krav, vi stiller i EU om bl.a. produktsikkerhed. Reformpakken

skal afhjælpe disse udfordringer og fremtidssikre EU's toldregler. Med forslaget

afskaffes bagatelgrænsen på 150 euro, som betyder, at der fremover skal betales

told fra første krone, ligesom det gælder for moms. Samtidig gøres e-handels-

platforme som fx Temu ansvarlige for at indberette data og opkræve tolden. Det

er med til at skabe lige konkurrencevilkår og sikre større regelefterlevelse.

Dertil skal forslaget adressere mangler og uhensigtsmæssigheder i den nuvæ-

rende toldunion gennem blandt andet en ny EU-toldkodeks. Forslagene skal

bl.a. medføre bedre risikoanalyser på tværs af EU på baggrund af data, som skal

leveres til én central dataenhed frem for de 27 EU-landes respektive systemer

og oprettelse af en fælles EU-toldmyndighed i form af et centralt agentur. For-

slagene adresserer også udfordringer ved den stærkt stigende e-handel, der vur-

deres at være en udfordring for EU-landene at håndtere uden nye løsninger.

Boks 1

Hovedelementer i toldreformen

Ny EU-told-

myndighed

og nyt EU-

tolddatacen-

ter

Eksisterende regler

Nationale

toldmyndigheder

har ingen overliggende central

myndighed.

Kommissionens forslag

Etablering af en EU-toldmyndighed, der skal

supplere de nationale myndigheders opga-

vevaretagelse. Etablering af EU-tolddata-

center, som erhvervslivet gradvist fra 2032

Der er it-løsninger i hvert EU- skal angive alle data direkte til, og som fra

land og kun få fælles it-løsnin- 2037 erstatter (dele af) nationale it-syste-

ger på enkelte områder samt mer, og fælles kontrolindsatser.

fx fælles indgang for virksom-

heder i visse tilfælde.

Det er i dag muligt for private Afskaffelse af den toldfri grænse på 150

at importere varer uden at be- euro, så der skal betales told af alle varer fra

tale told af disse varer, forud- første krone.

sat at værdien er under 150 E-handelsplatforme og sælgere i tredje-

euro. En forenklet toldangi- lande, der sælger direkte til europæiske for-

velse til understøttelse af brugere, skal have en repræsentant i EU

momsreglerne.

(kaldet ”formelle importører”) med ansvar for

angivelse af data, toldopkrævning samt va-

rernes overholdelse af anden lovgivning,

hvor koblingen til sektorreguleringen tydelig-

gøres.

EU-landene skal nationalt ind- Harmonisering af sanktioner for overtrædelse

føre sanktioner for manglende af toldregler i form af konkrete bestemmelser

overholdelse af toldlovgivnin- om, hvad der skal sanktioneres, hvordan og

hvor meget.

gen.

Formål og gevinster

Fælles risikoanalyser,

udvikling, drift og vedli-

geholdelse af fælles it-

løsninger.

Én central dataindgang

og et fælles datagrund-

lag.

Regulere e-handel med

henblik på at højne sik-

kerheden og overhol-

delse af sektorlovgiv-

ningen (fx kemi, miljø)

og skabe lige konkur-

rencevilkår i forhold til

varer, der importeres og

sælges af europæiske

virksomheder.

Ens sanktionering for at

forhindre uheldige incita-

menter og sikre gen-

nemskuelighed.

Tiltag ift. e-

handel – her-

under afskaf-

felse af toldfri

bagatel-

grænse

på

150 euro

Øget harmo-

nisering

sanktioner

Side 4 af 12

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Samlenotat med de forventede punkter til EUU-møde den 11/6-25, fra økonomiministeren

Nye definitio-

ner og told-

processer –

herunder ny

godkendelse

til virksomhe-

der

Toldkodeks indeholder de defi-

nitioner og toldprocesser, der

gælder for fortoldning mm.,

herunder regler om toldangi-

velse, import, eksport, bestem-

melser om udskydelse af told-

betaling, transit af varer osv.

Bredere definition af toldmyndigheder. Nye

definitioner af importør og eksportør, der gø-

res eneansvarlig for alt i fortoldningsproces-

sen. Nye og ændrede toldprocesser, der kan

føre til store omvæltninger for både myndig-

heder og virksomheder.

Forenkling af toldproces-

ser med henblik på byr-

delettelser for virksom-

heder.

Autoriserede økonomiske ope-

ratører (AEO)

Bevillinger til virksomheder, der

opfylder en række kriterier, så

de kan opnå status som såkaldt

autoriseret økonomisk operatør

og dermed opnå fordele, når de

importerer eller eksporterer va-

rer.

Der gælder i dag en forenklet

Forenklet

ordning

for

ordning for autoriserede øko-

nomiske operatører (AEO).

godkendte

virksomhe-

Med AEO-bevillingen får virk-

der

somhederne en række fordele i

forbindelse med handel og kon-

trol af varer fra lande uden for

EU.

Ny ”Trust and Check Trader”-ordning

Etablering af en ny kategori af virksomheder,

der erstatter den eksisterende bevillingsord-

ning, og samtidig pålægger nye krav om fx

realtidsadgang til virksomhedernes data,

mod mulighed for selv at stå for toldopkræv-

ning uden væsentlig indblanding fra toldmyn-

dighederne.

Kommissionen foreslår en tilpasset ordning Ordningerne for autori-

for godkendte virksomheder, den såkaldte serede operatører har til

”Trust and Check Trader”-ordning.

hensigt at forenkle told-

behandlingen for de om-

fattede virksomheder.

Nyt håndte-

Der eksisterer ikke et håndte- Siden der blev indhentet forhandlingsoplæg

4. april 2025, har Kommissionen i et non-pa-

ringsgebyr på

ringsgebyr i dag

pir fremlagt forslag om et håndteringsgebyr

e-handels-

på 2 euro eller 0,5 euro pr. pakke afhængigt

pakker

fra

af, om pakken sendes direkte fra et tredjeland

tredjelande

eller har været på toldoplag i EU, forud for for-

sendelsen til forbrugeren.

Håndteringsgebyret skal

bidrage til at løse udfor-

dringer med stigende e-

handel på onlineplat-

forme ved at give incita-

ment til at anvende en ny

type

e-handelsoplag.

Det skal give toldmyn-

dighederne langt bedre

mulighed for at kontrol-

lere varer, der importe-

res fra tredjelande.

Dertil kommer, at det er

langt dyrere for toldmyn-

digheder at håndtere en-

kelte forsendelser af va-

rer frem for fx paller af

den samme vare. Med

håndteringsgebyret bæ-

res omkostningerne ved

enkeltforsendelserne i

højere grad af dem, der

importerer varer enkelt-

vis.

Kilde: Skatteministeriet

Forslagets nuværende tidsplan for implementering, som starter i 2028 fsva. e-

handel og afsluttes i 2038 med fuld implementering af de nye procedurer, vur-

deres at være ambitiøs. Dertil har den nye EU-kommissær, Šefčovič, advokeret

for ikrafttræden af e-handelsreglerne allerede i 2026, hvilket vil medføre en

fremrykning af implementeringen af EU-tolddatacenteret og øge kompleksite-

ten yderligere sfa. bl.a. parallel it-udvikling. Det skyldes, at den nuværende for-

ordning om EU’s toldkodeks fortsat er ved at blive implementeret. Kommissio-

nen anfører, at en forudsætning for implementering af reformpakken er, at den

igangværende implementering af den nuværende forordning om EU's toldko-

deks gennemføres som planlagt inden udgangen af 2025. En fremrykning af

ikrafttræden af e-handelsreglerne vil dog kunne afhjælpe de store udfordringer

der er med kontrol sfa. den voksende mængde små pakker, der skal kontrolleres.

Non-paper om indførelse af et håndteringsgebyr

Side 5 af 12

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Samlenotat med de forventede punkter til EUU-møde den 11/6-25, fra økonomiministeren

Kommissionen har i forlængelse af sin Meddelelse om e-handel – en omfattende

EU-værktøjskasse til sikker og bæredygtig e-handel – fremsendt et non-paper

til Rådet og Europa-Parlamentet med konkrete forslag til, hvordan et håndte-

ringsgebyr for håndtering af e-handelspakker kan inkluderes i reformpakken.

Forslaget indebærer, at der indføres et gebyr på 2 euro pr. vare, hvis pakker ind-

føres enkeltvis, og 0,5 euro, hvis pakker indføres via en ny type e-handels oplag,

hvor ensartede varer føres ind flere ad gangen, og derefter sælges derfra til de

konkrete kunder. Forslaget indebærer, at Kommissionen kan revidere satsen for

gebyret i en delegeret retsakt.

Forslaget indebærer desuden, at håndteringsgebyret opkræves via det fælles

EU-datacenter efter fælles fastlagte processer, og at gebyret direkte tilfalder

EU's budget. Kommissionen lægger op til, at dele af provenuet øremærkes til

EU’s toldagentur som ”formålsbestemte indtægter”, mens det resterende pro-

venu tilgår det generelle EU-budget. Den konkrete andel kan fastsættes af Kom-

missionen i en gennemførelsesretsakt.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet vedtog 13. marts

2024 sin holdning til Kommissionens forslag.

Europa-Parlamentet ønsker med sine ændringer blandt andet at lægge flere op-

gaver i den fælles EU-toldmyndighed, at inkludere det såkaldte Told-Single

Window (en it-løsning til kommunikation og håndtering af data mellem told-

myndighederne og de mange sektorregler, såsom produktsikkerhedsmyndighe-

der mm.) fuldstændigt i EU's toldkodeks samt ikke mindst fremskynde udvik-

ling og anvendelse af EU's tolddatacenter ved at indføre en reelt dedikeret pilot-

fase, således at EU-tolddatacentret kan fungere fra marts 2026. Samtidig ønsker

Europa-Parlamentet oprettet en særlig platform for rapportering af varer, der

ikke opfylder EU's regler. Flere af de foreslåede ændringer søger desuden at give

mere støtte og assistance til mikrovirksomheder og SMV’er end Kommissionens

forslag umiddelbart lægger op til.

Europa-Parlamentet har ikke officielt udtalt sig om Kommissionens forslag til

et håndteringsgebyr.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget henhører under EU’s enekompetence, hvor-

for nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Kommissionen anfører desuden,

at de fælles toldregler og -processer, der er fastsat i EU-toldkodeksen, gennem-

føres af EU-landene. Der er ifølge Kommissionen opstået problemer med hen-

syn til at sikre en ensartet gennemførelse og harmonisering i forbindelse med

den eksisterende ramme, hvilket har skabt en fragmentering af processer, prak-

sis og tilgange, der bringer toldunionen i fare. En sådan fragmentering og de

dermed forbundne konsekvenser kan ifølge Kommissionen ikke løses på natio-

Side 6 af 12

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Samlenotat med de forventede punkter til EUU-møde den 11/6-25, fra økonomiministeren

nalt plan. Der er derfor behov for et revideret og omfattende sæt regler om told-

processer, fælles dataforvaltning og forvaltning på EU-plan for at løse de kon-

staterede problemer og for at gennemføre dem på samme måde. Dette initiativ

går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. Ovennævnte ele-

menter styrker hinanden gensidigt og vil muliggøre en betydelig reduktion af

byrden for både offentlige myndigheder og operatører i den private sektor, en

effektiv harmonisering af regler og praksis og lige vilkår for de økonomiske ope-

ratører i forbindelse med opfyldelsen af toldrelaterede forpligtelser. Regeringen

er enig i Kommissionens vurdering af, at fastlæggelse af toldregler og -processer

henhører under EU’s enekompetence.

Kommissionen har ikke forholdt sig til, om håndteringsgebyret overholder nær-

hedsprincippet, da der ikke er fremsat et formelt forslag herom. Gebyret ændrer

ikke regeringens vurdering af overholdelse af nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er en forordning og vil være direkte gældende i Danmark. I Danmark

indeholder toldloven i vidt omfang bestemmelser om kontrolbeføjelser samt

sanktionsmuligheder, men også enkelte bestemmelser, der relaterer sig til told-

kodeksen, bl.a. udformning af den danske sikkerhedsstillelsesordning. Toldbe-

handlingsbekendtgørelsen indeholder regler, der relaterer sig til den praktiske

anvendelse af toldreglerne.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle og administrative konsekvenser

Kommissionen forventer, at forslaget vil øge toldindtægterne til EU med ca. 1

mia. euro årligt. Toldindtægter tilgår EU’s budget fraregnet et administrations-

bidrag, som pt. udgør 25 pct. Forslaget skønnes foreløbigt, og med stor usikker-

hed, at medføre positive statsfinansielle konsekvenser på ca. 160 mio. kr. årligt

fra 2028 som følge af Kommissionens forventning om højere toldindtægter i

EU. Dette skyldes et ventet reduceret BNI-bidrag til EU’s budget samt højere

refusion for toldafregning til Danmark. Kommissionen forventer udgifter for

EU-budgettet, hvoraf den danske andel skønnes at udgøre 5-45 mio. kr. årligt i

perioden 2026-2030 og samlet ca. 360 mio. kr. frem til 2038.

Dertil skønner Skatteministeriet foreløbigt administrative udgifter på 35-165

mio. kr. i 2030. Spændet dækker dels over usikkerhed forbundet med skønnet,

dels at forslaget kan indebære et højere kontroltryk, som i sig selv skønnes at

indebære omkostninger på op mod 80 mio. kr. årligt tilsvarende en stigning på

65-100 administrative årsværk. Et højere kontroltryk indebærer, at en større

andel af varer kontrolleres. Det nuværende kontroltryk er i dag fastsat ud fra en

risikovurdering. Skal det fremadrettet fastsættes ud fra en gennemsnitsbetragt-

ning på tværs af EU, vil kontroltrykket potentielt skulle øges betydeligt. Det

øgede kontroltryk vil bringe Danmark på niveau med sammenlignelige EU-

lande.

Side 7 af 12

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Samlenotat med de forventede punkter til EUU-møde den 11/6-25, fra økonomiministeren

Omkostningerne kan dog stige frem mod 2037 pga. udgifter forbundet med it-

udvikling og paralleldrift, da de nyligt idriftsatte systemer, der understøtter den

nuværende EUTK, som minimum skal anvendes indtil 2038. Det bemærkes, at

arbejdet med implementering af EUTK ikke er tilendebragt og fortsat er en stor

og kompleks opgave for skatteforvaltningen, hvorfor dele af den danske imple-

mentering af EUTK er udskudt.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-retsakter, afhol-

des inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer, jf. budget-

vejledningens bestemmelser herom.

Kommissionen lægger op til, at dele af provenuet øremærkes til EU’s toldagen-

tur som ”formålsbestemte indtægter”, mens det resterende provenu tilgår det

generelle EU-budget. Kommissionen skønner med betydelig usikkerhed, at

håndteringsgebyret for e-handel vil medføre et årligt provenu på ca. 3 mia. euro.

Kommissionen har i forslaget til toldreformpakken skønnet omkostninger til

toldagenturet for ca. 300 mio. euro årligt, hvormed ca. 2,7 mia. euro forventes

at tilgå det generelle EU-budget. Alt andet lige vil dette reducere medlemslan-

denes BNI-bidrag, hvilket skønnes at medføre en reduktion i det danske EU-

bidrag på ca. 0,5 mia. kr. årligt. Kommissionen vil dog gennem en gennemførel-

sesretsakt kunne justere, hvilken andel der anvendes til administrationsudgifter

ifm. toldagenturet, hvorved bidraget til det generelle EU-budget og medlems-

landenes BNI-bidrag kan påvirkes.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

De erhvervsøkonomiske konsekvenser afhænger af, hvordan forslaget udfor-

mes. Det er vurderingen, at toldreformen kan indebære betydelige administra-

tive lempelser for virksomhederne, såfremt virksomhederne får mulighed for at

få bevilling som ”Trust & Check Trader”. En virksomhed med en sådan bevilling

har mulighed for selv at stå for toldopkrævning og toldkontrol uden væsentlig

indblanding fra toldmyndighederne,

jf. boks 1.

Hvis ikke dette er muligt, kan

forslaget indebære betydelige øgede administrative byrder for virksomhederne.

Konsekvenser ved afskaffelse af den toldfri bagatelgrænse.

Med afskaffelsen af den toldfri bagatelgrænse på 150 euro vil der skulle betales

told fra første krone, og den samlede toldbelastning øges deraf. Tolden forventes

i overvejende grad overvæltet på forbrugerne. Dertil må det forventes, at er-

hvervslivet vil overvælte eventuelle økonomiske byrder forbundet med refor-

men på forbrugerne. På den positive side vil forbrugerne opleve større produkt-

sikkerhed grundet den formodede forbedrede toldkontrol og udpegningen af en

repræsentant for platforme som ”formelle importører” med ansvar for angivelse

af data, toldopkrævning samt kontrol med varernes overholdelse af anden lov-

givning. Dertil kommer, at de øgede priser ved køb fra handelsplatforme fra

tredjelande kan medføre, at færre forbrugere vil købe billige og ulovlige varer

Side 8 af 12

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Samlenotat med de forventede punkter til EUU-møde den 11/6-25, fra økonomiministeren

herfra, og færre virksomheder fra tredjelande vil sælge til EU grundet den po-

tentielt lavere fortjeneste.

Konsekvenser ved et håndteringsgebyr for e-handelspakker

Det er Kommissionens forventning, at tredjelandsplatformen mv. vælter hånd-

teringsgebyret over på forbrugeren, hvilket mindsker forbrugerens incitamentet

til at købe pakker hos tredjelandsplatforme mv.

8. Høring

Se bilag 1.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De syd- og østeuropæiske lande har fra start været positive. Danmark har sam-

men med ligesindede EU-lande udtrykt bekymring for forslagets timing ift. den

igangværende implementering af EUTK, og om EU-toldmyndigheden vil med-

føre meropgaver og øget kompleksitet. Der synes på tværs af alle EU-lande at

være bred enighed om, at e-handel udgør et problem, der skal løses.

Det forventes, at der generelt er positivt syn på indførelse af et gebyr. Dog for-

ventes der forskellig syn på konstruktionen af dette, herunder størrelsen og

hvordan det kommer til at dække EU-landenes udgifter til håndtering af disse

varer. Desuden er nogle EU-lande modstandere af, at der lægges op til at prove-

nuet skal tilgå EU's budget, da udgifterne forbundet med evt. kontrol af varerne

og frigivelse til fri omsætning primært afholdes i de nationale budgetter. Der

forventes mindre modstand mod dette, såfremt hele provenuet tilgår det gene-

relle EU-budget og derved reducerer medlemslandenes EU-bidrag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på forslaget, på baggrund af Skatteministeriets vurde-

ring af to forhold. For det første har forslaget en række positive elementer, her-

under om øget samarbejde om risikoanalyse og risikokriterier samt intentionen

om at finde løsninger ift. at håndtere den stigende e-handel, som opvejer forsla-

gets økonomiske konsekvenser. For det andet forventes det med den nuværende

forhandlingssituation, at der kan opnås kvalificeret flertal for en revideret ud-

gave af forslaget, og at en sådan vil blive tiltrådt uagtet Danmarks position. Så-

ledes lægges der op til, at man fra dansk side i forhandlingerne arbejder på at

tilpasse forslaget, så det begrænser de it-mæssige og administrative konsekven-

ser af forslaget, mens man i øvrigt støtter forslaget. Det er i den forbindelse en

prioritet, at den foreslåede EU-toldmyndighed fører til en reduktion i admini-

stration for de nationale toldmyndigheder, og at denne også retfærdiggør mer-

udgiften gennem EU-budgettet. Det bemærkes dog, at erhvervslivet fortsat er

ved at omstille sig til den nuværende EUTK.

Regeringen finder, at et ensartet håndteringsgebyr på tværs af EU kan være et

af flere tiltag med henblik på at sikre en højere grad af lige vilkår mellem e-han-

del og anden handel. Et gebyr formodes at kunne hjælpe til at gøre antallet af

Side 9 af 12

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Samlenotat med de forventede punkter til EUU-møde den 11/6-25, fra økonomiministeren

varer, der kommer ind via e-handel, mere håndterbart for de europæiske myn-

digheder. Det differentierede gebyr skal desuden give incitament til at impor-

tere til en ny type e-handelsoplag, hvor myndighederne nemmere kan håndtere

varerne i store mængder på fx paller end ved mange forskellige enkeltforsendel-

ser. Gebyret kan dog ikke stå alene, idet det især er vigtigt, at det gøres muligt

at holde en EU-etableret formel importør ansvarlig for overholdelse af EU's reg-

ler. Desuden mener regeringen, at det er hensigtsmæssigt, at gebyret er diffe-

rentieret, så importøren kompenserer for omkostningen ved en dyrere håndte-

ringsproces (fsva. enkeltforsendelser).

Regeringen finder det væsentligt, at det nye håndteringsgebyr er WTO-medhol-

deligt og ikke omgår traktaternes bestemmelser om kompetencefordeling på

skatteområdet samt om EU’s egne indtægter. Det vurderes derfor centralt, at

gebyret er omkostningsdækkende og ikke udgør et fiskalt gebyr (et gebyr, hvor

indtægterne fra gebyret overstiger omkostningerne forbundet hermed).

Regeringen finder det væsentligt, at hele provenuet fra et håndteringsgebyr ind-

går i det generelle EU-budget og at dele af provenuet ikke øremærkes direkte til

EU’s toldagentur. Dette bidrager til Europa-Parlamentets og Rådets kontrol

med det samlede EU-budget og sikrer, at indtægten alt andet lige reducerer EU-

landenes EU-bidrag. Regeringen finder, at gebyret, som ventes vedtaget med

kvalificeret flertal, ikke bør sætte præcedens for, at indtægter til EU’s budget

generelt vedtages uden om systemet for egne indtægter, som vedtages ved en-

stemmighed.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om toldreformpakken er tidligere blevet forelagt Folketingets Europaud-

valg til orientering den 12. maj 2023 forud for ECOFIN den 17. maj 2023.

Derudover blev det forelagt den 6. december 2024 til orientering forud for, at

det ungarske formandskab gav en status på forhandlingerne på ECOFIN den 10.

december 2024.

Der blev fremsendt samlenotat den 27. marts 2025 forud for regeringens for-

læggelse med henblik på forhandlingsoplæg den 4. april 2025.

Grund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 10. oktober 2023.

Side 10 af 12

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Samlenotat med de forventede punkter til EUU-møde den 11/6-25, fra økonomiministeren

Bilag 1

Høringssvar

Forslaget har været i ekstern høring hos interessenter og erhvervsliv den 1. juli

2023. Der henvises til grund- og nærhedsnotat for uddybning af høringssvar.

Forslaget har ved dets modtagelse på engelsk været udsendt i høring hos inte-

ressenter og erhvervslivet den 23. maj 2023 med frist for afgivelse af hørings-

svar den 1. juli 2023. Der er modtaget høringssvar fra British American Tobacco,

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Ship-

ping- og Havnevirksomheder, Danske Speditører, FSR–danske revisorer og

Landbrug og Fødevarer. Høringssvarene er kort gengivet nedenfor.

Den nuværende implementering af seneste toldreform

Danske Shipping- og Havnevirksomheder og Dansk Speditører bemærker, at ti-

mingen er dårlig, da branchen stadig er i gang med at implementere toldsyste-

merne fra den forrige reform af toldkodeksen. De anbefaler derfor, at man ven-

ter til efter 2025 med en ny reform af toldkodeksen. Landbrug og Fødevarer

bemærker, at en ny reform ikke må pressevirksomhedernes igangværende ar-

bejde med at implementere den seneste toldreform.

Reduktion af tidsrammen for midlertidige oplag

Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Dansk Industri og Danske Speditø-

rer forholder sig kritisk til reduktionen af tidsrammen for midlertidige oplag til

3-6 dage, da de ikkemener, at dette afspejler den operationelle virkelighed. Dan-

ske Shipping- og Havnevirksomheder foreslår i stedet, at tidsrammen ikke bli-

ver forkortet til under 30 dage, og gerne tættere på de nuværende 90 dage.

Trust & Check

Danske Shipping- og Havnevirksomheder foreslår, at man beholder AEO C-ord-

ningen, som et alternativ til SMV-segmentet, da Trust & Check henvender sig til

færre og større virksomheder. Dansk Industri foreslår, at den danske regering

arbejder for, at virksomheder, som ikke kan opnå en Trust & Check-certifice-

ring, også skal have adgang til toldforenklinger, som er tilfældet i dag med AEO

C-ordningen. Dansk Erhverv er bekymrede for, at det kun er en række af de

store virksomheder, der vil kunne anvende ordningen, hvorfor der er risiko for

en administrativ og konkurrencemæssig fordel for disse virksomheder. FSR–

danske revisorer bifalder muligheder for at få lettet administrative byrder gen-

nem en Trust & Check-certificering.

EU-toldmyndigheden

Danske Shipping- og Havnevirksomheder foreslår, at det kommer til at fremgå

mere tydeligt, hvad EU-toldmyndighedens rolle reelt skal være, og at myndig-

heden i hvert fald ikke kommer til at erstatte de nationale myndigheder. FSR–

danske revisorer er nysgerrige på, hvad EU-toldmyndigheden kommer til at be-

tyde for antallet af de nationale kontroller. British American Tobacco er positivt

stemt overfor oprettelsen af en EU-toldmyndighed, da en samling af toldeksper-

tise vil kunne bidrage til bedre risikostyring. Landbrug og Fødevarer mener, at

Side 11 af 12

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Samlenotat med de forventede punkter til EUU-møde den 11/6-25, fra økonomiministeren

de ekstra omkostninger, som er forbundet med etableringen af en EU-toldmyn-

dighed og EU tolddatahub, bør finansieres ved provenugevinsten ved den for-

bedrede toldopkrævning.

EU tolddatahub

British American Tobacco er positivt stemt overfor det foreslåede EU tolddata-

hub, da det muliggør one-stop-indsendelse af oplysninger via en fælles EU-

grænseflade. Dette vil medføre den betydelige fordel, at toldoplysningerne blot

skal indsendes til ét system i stedet for flere særskilte systemer.

Forenklet toldtarif ifm. e-handel

British American Tobacco bemærker, at det er vanskeligt at se den generelle for-

del for alle erhvervsdrivende ved ordningen, da de fleste erhvervsdrivende bør

kunne angive den specifikke toldkode for et produkt.

Fjernelse af de minimis tærskel på 150 euro

British American Tobacco og Dansk Erhverv er positivt stemt overfor fjernelsen

af deminimis-tærsklen, da det kan sikre lige konkurrencevilkår mellem e-han-

del og traditionel handel i overensstemmelse med momsreglerne.

H. Indførelse af gebyr for håndtering af e-handel

Kommissionens non-paper har været i en lynhøring hos Dansk Industri, Dansk

Erhverv og Forbrugerrådet Tænk, der alle støtter ideen om et gebyr som et af

flere værktøjer til at højne kvaliteten og overholdelse af EU's regler, og samtidig

mindske antallet af pakker. Flere mener dog, at det foreslåede gebyr er alt for

lavt til at kunne påvirke forbrugernes adfærd – og påpeger, at der er behov for

at sikre, at forbrugerne har kendskab til gebyret, der ikke skal kunne ”gemmes”

i priserne hos platforme mm.

Side 12 af 12