Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 233
Offentligt
3030526_0001.png
04.03.2025
Klimapartnerskabet for Finanssektoren
Analyse af barrierer for øget
finansiering og investeringer i
den grønne omstilling
Baggrundsrapport
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0002.png
Parallelvej 2
2800 Kongens Lyngby
Denmark
Tel.: +45 56 40 00 00
www.cowi.dk
Company Reg. no.: CVR-nr. 44623528
Analyse af barrierer
for øget finansiering
og investeringer i den
grønne omstilling
Project No.
A287387
Version
1.0
2.0
Document no.
-
Date of issue
15.11.2024
04.03.2025
Description
Baggrundsbilag
Baggrundsrapport
Prepared
Checked
Approved
ADPD
ADPD
VGFU, MOJN, SERN ADPD
ADPD, MOJN
VGFU
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
Indholdsfortegnelse
Resumé...................................................................................................................................... 4
Forkortelser ............................................................................................................................... 8
1
Indledning........................................................................................................................... 10
1.1
1.2
1.3
2
Formålet med projektet ............................................................................................ 10
Formålet med dokumentet ....................................................................................... 10
Danmarks ambitioner inden for den grønne omstilling .............................................. 11
Investeringsbehov for at nå klimamålsætninger .............................................................. 13
2.1
2.2
2.3
Behov for udbygning af vedvarende energi .............................................................. 13
Investeringsbehov i grønne teknologier.................................................................... 22
Status på indfrielse af klimamålsætninger ................................................................ 26
3
Mekanismer for at fremme produktion og aftag af grønne teknologier ........................... 28
3.1
3.2
3.3
Mekanismer: Regulering .......................................................................................... 28
Mekanismer: Økonomiske incitamenter ................................................................... 35
Mekanismer: Offentlige investeringer og indkøb....................................................... 48
4
Udbudsmodeller for havvind ............................................................................................. 52
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
Etablering af havvindmølleparker............................................................................. 52
Auktioner og vurderingskriterier ............................................................................... 52
Støttemodeller ved havvindudbud ............................................................................ 53
Koncessionsaftalen ................................................................................................. 54
Konkrete eksempler på nationale udbud af områder til at opstille
havvindparker.......................................................................................................... 55
5
Udvalgte cases ................................................................................................................... 59
5.1
5.2
5.3
5.4
Etablerede teknologier ............................................................................................. 59
Nye teknologier ....................................................................................................... 75
Infrastruktur ............................................................................................................. 91
Kobling mellem barrierer og virkemidler i cases ....................................................... 98
6
Barrierer og indsatsområder til fremme af investeringer i den grønne omstilling .......... 103
6.1
6.2
6.3
6.4
Barrierer for øgede private investeringer .................................................................. 104
Tre tværgående temaer bør guide politisk klimahandling.......................................... 106
Erfaringer fra cases og mulige indsatsområder ........................................................ 107
Yderligere erfaringer og indsatsområder .................................................................. 111
Referencer ................................................................................................................................. 116
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0004.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
4
Resumé
Denne rapport, udarbejdet på opdrag af Klimapartnerskabet for Finanssektoren, sigter efter at
identificere og analysere de primære barrierer, der hæmmer private investeringer og finansiering i
den grønne omstilling. Ved at trække på erfaringer fra en række relevante projekter (cases)
bidrager rapporten med en kortlægning af både de konkrete udfordringer for private aktører og de
mekanismer, der kan bruges til at overkomme disse. Rapporten spænder bredt på tværs af
grønne teknologier, herunder havvind, sol, landvind, Power-to-X (PtX), Carbon Capture and
Storage (CCS), pyrolyse, mv. med henblik på at give en bred forståelse af de specifikke barrierer
og muligheder.
Ambitionerne er høje, men deres indfrielse kræver massive investeringer
Danmark har vedtaget et ambitiøst klimamål, om en drivhusgasreduktion på 70% i 2030
(Folketinget, 2020). Hertil har den nuværende regering lagt målsætninger om klimaneutralitet i
2045 og en 110% reduktion i 2050 (Regeringen, 2022). Opnåelsen af disse mål kræver dog
betydelige investeringer i vedvarende energi (VE) og grøn infrastruktur. Rapporten påpeger, at
der er behov for investeringer frem mod 2050, hvor 500 milliarder kroner skal gennemføres inden
2030, og samlet set 1.400 milliarder kroner inden 2050. Havvind, der spiller en central rolle i
fremtidens energiforsyning, udgør næsten 45 % af investeringsbehovet.
Rapporten undersøger også nogle af de mekanismer, som potentielt kan anvendes for at fremme
udvikling, finansiering og implementeringen af forskellige klimavenlige energiteknologier. Disse
inkluderer regulering, økonomiske incitamenter og offentlige investeringer. Hver mekanisme har
sine egne styrker og begrænsninger, og der vil derfor ofte kræves en kombination af disse for at
opnå de ønskede resultater.
En række eksempler viser både udfordringer og muligheder i grønne projekter
Konkrete eksempler på hvordan mekanismer tages i brug illustreres yderligere gennem en række
cases, der spænder over projekter på tværs af geografier og teknologier inden for den grønne
omstilling. Disse er inddelt i tre kategorier:
etablerede teknologier, nye teknologier
og
infrastruktur.
Etablerede teknologier som havvind, landvind og solenergi er kommercielt
tilgængelige og markedsmodne, mens nye teknologier, som PtX og CCS, stadig møder
udfordringer med skala og finansiering. Infrastruktur, f.eks. elkabler og brintnet, understøtter også
den grønne omstilling, men kræver omfattende investeringer og samarbejde - ofte på tværs af
landegrænser. Casene bruges til at belyse, hvordan barrierer for investeringer enten er blevet
overvundet eller fortsat udgør en udfordring. Mange projekter kombinerer offentlig støtte og privat
finansiering, hvilket fremhæver betydningen af samarbejde mellem offentlige og private aktører.
Særligt succesfulde projekter viser, at partnerskaber kan reducere risici, sikre tilstrækkelig kapital
og skabe rammer for en robust implementering.
På baggrund af den viden fra cases peger sidste kapitel af rapporten på en række regulatoriske
og markedsmæssige barrierer samt indsatsområder, som kan bidrage til at udnytte nogle af de
muligheder og modgå nogle af de barrierer, der er skitseret i rapporten.
Flere barrierer står i vejen for øgede private investeringer
De barrierer, der hæmmer eller forsinker private investeringer i grønne teknologier, er komplekse
og ofte tæt forbundne. En central hindring er den teknologiske usikkerhed forbundet med flere af
de nye grønne teknologier, som PtX og CCUS. Mangel på skalering og dokumenteret succes gør
det svært for investorer at forudse stabile, langsigtede cash-flow. En væsentlig del af denne
usikkerhed skyldes den klassiske ”hønen-og-ægget” problematik: producenter af f.eks. grønne
brændstoffer tøver med at investere i produktionsanlæg, da de mangler langsigtede
aftageraftaler, der kan sikre en stabil indtægt. Samtidig er potentielle aftagere, såsom
industrivirksomheder eller transportsektoren, tilbageholdende med at forpligte sig til at købe disse
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0005.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
5
brændstoffer, før der er etableret pålidelig og tilstrækkelig produktionskapacitet. Manglen på
stabile aftageraftaler afholder dog mange investorer fra at forpligte sig mere til projekter.
Investorerne ønsker sikre, langvarige aftaler for at beskytte sig mod prisudsving, mens aftagerne
er mere tilbageholdende, da de forventer faldende priser i takt med, at teknologierne modnes.
Business-casen i mange grønne teknologier, som bl.a. havvind, PtX og CCS, påvirkes yderligere
af udviklingen af nødvendig transportinfrastruktur, som elnet, brintnet og CO₂-net. Uden klare og
konkrete planer for infrastrukturen, som f.eks. nettilslutning eller etableringen af brintrør mellem
Danmark og Tyskland, skabes der stor usikkerhed for både producenter, aftagere og investorer.
Denne usikkerhed forsinker ikke blot beslutningstagning, men kan også direkte hæmme den
kommercielle drift af flere grønne projekter.
Markedet for grønne teknologier er karakteriseret ved høj volatilitet, hvilket gør det svært at
forudsige fremtidige omkostninger og økonomiske resultater for projekterne. Øgede råvarepriser,
drevet af faktorer som inflation og forsyningskædeproblemer, har ført til højere
produktionsomkostninger. Samtidig oplever danske producenter betydelig konkurrence fra
udenlandske aktører på markedet, hvilket presser priserne yderligere. Dette skaber et
udfordrende investeringsklima, hvor store kapitalindsatser er nødvendige for at realisere
projekterne, og investorer står over for betydelig økonomisk risiko.
Effektiv regulering spiller en afgørende rolle for at skabe de rette rammebetingelser for
investeringer i grønne teknologier. Når reguleringen er kompleks, uforudsigelig eller ikke tilpasset
de behov, som grønne projekter kræver, kan det hæmme den nødvendige fremdrift. Lange
tilladelses- og sagsbehandlingstider forlænger ofte VE-projekternes tidsplaner og skaber
usikkerhed om både omkostninger og gennemførlighed. Samtidig gør uforudsigelig regulering –
særligt omkring CO₂-prissætning og bæredygtighedskrav – det svært for investorer at planlægge
og vurdere risikoen ved deres investeringer. Denne kombination af regulatoriske udfordringer kan
i sidste ende hæmme både udvikling og skalering af grønne løsninger.
Fælles for alle disse barrierer er den centrale udfordring omkring utilstrækkelig statslig
risikodeling. Uden en mere aktiv rolle fra staten til at sikre konkurrencedygtige markedsforhold i
Danmark, herunder ved at dele de økonomiske risici forbundet med VE-udbygning, vil private
aktører have svært ved at påtage sig de betydelige udfordringer, der følger med skaleringen af
grønne teknologier.
Samlet set skaber disse barrierer stor usikkerhed for private aktører og kræver betydelige
politiske indsatser for at skabe et mere stabilt og forudsigeligt investeringsmiljø.
Tre tværgående temaer bør guide politisk klimahandling
For at sikre, at barriererne overvindes og de nødvendige investeringer realiseres, er der
identificeret tre konkrete temaer, som bør være omdrejningspunktet for fremtidige politiske
klimatiltag:
•
Den danske eksport- og konkurrenceevne skal fastholdes:
Danmarks grønne
styrkeposition er en vigtig drivkraft for eksport. De teknologiske fremskridt inden for havvind,
PtX, CCS og andre VE-teknologier placerer Danmark i en fordelagtig position til at levere
løsninger, der ikke kun adresserer nationale behov, men også imødekommer den stigende
globale efterspørgsel på bæredygtige energiløsninger. En særlig mulighed ligger i at styrke
eksporten af grøn brint til vores nabolande, som eksempelvis Tyskland, der står over for en
markant omstilling af deres energitunge industrier.
For at fastholde Danmarks styrkeposition er det afgørende, at de danske markedsvilkår er
konkurrencedygtige. Danske virksomheder står over for stigende konkurrence fra andre
nationer, der investerer massivt i lignende teknologier. Hvis investeringer i havvind og andre
grønne teknologier er mere attraktive i andre lande, risikerer Danmark at tabe markedsandele
til både europæiske aktører og globale spillere som USA og Kina.
•
Infrastrukturen er rygraden i den grønne omstilling:
Uden en koordineret udbygning af
kritisk infrastruktur som elnet, brintnet og CO₂-transportnet risikerer vi, at investeringer i
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0006.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
6
vedvarende energikilder og teknologier mister deres værdi. Rapporten fremhæver, at uden en
brintinfrastruktur vil incitamenterne for investeringer i havvind og PtX svækkes. For eksempel
kræver effektive udbudsmodeller for havvind, at der findes en klar plan for hvordan både
strøm og brint produceret fra vedvarende energi kan integreres i det danske og europæiske
energisystem.
•
Energiforsyningssikkerhed skal sikres både i Danmark og Europa:
Krig i Europa og
ustabilitet på energimarkederne har gjort forsyningssikkerhed til en afgørende prioritet. Her
spiller Danmark en vigtig rolle som både producent og eksportør af grøn energi. Danmarks
kapacitet til at udvikle og eksportere grøn energi kan bidrage til at styrke
forsyningssikkerheden i hele Europa. Dette kræver dog en målrettet indsats for at etablere
robuste værdikæder, styrke samarbejdet på tværs af landegrænser og sikre, at danske
virksomheder kan konkurrere på det globale marked.
Disse temaer danner grundlaget for en række indsatsområder, som bygger på hhv. erfaringer fra
relevante cases og input fra markedsaktører samt kortlægning af barrierer og støttemekanismer.
Indsatsområderne skal ses som et bud på, hvordan der kan skabes de nødvendige rammer for
en effektiv udbygning af grønne teknologier, og på hvordan de enkelte temaer kan
operationaliseres i praksis.
Erfaringer fra cases og mulige indsatsområder
•
Forskellige former for støtte sikrer konkurrencedygtighed i havvindudbudsmodeller:
For at tiltrække investeringer og undgå en nulbud-situation som i seneste havvindudbud skal
der sikres, at fremtidige havvindsudbud har fleksible og konkurrencedygtige vilkår. Erfaringer
fra Hornsea 2 og IJmuiden Ver Alpha og Beta i Holland viser, at forskellige
udbudskonstruktioner, hvor staten påtager sig en større del af risici (f.eks. enten med CfD
eller ved at støtte etablering af eltransmissionsinfrastruktur) kan være succesfulde.
Systemintegration som tildelingskriterie i havvindudbud kan øge rentabiliteten af PtX:
Inklusion af systemintegration som tildelingskriterie kan optimere brugen af vedvarende
energi og fjerne nogen af usikkerheden i PtX-projekterne. Eksempler som IJmuiden Ver Beta
havvindudbud viser, hvordan man netop kan sikre en kombineret udbygning med både
havvind, sol og PtX.
En mere proaktiv statslig rolle i etableringen af transportinfrastrukturen kan mindske
risici for private aktører og tilskynde investeringer:
Især i forbindelse med etablering af
brintinfrastruktur ville der kunne drages inspiration fra den tyske finansieringsmodel for
brintinfrastruktur hvor statsgarantier reducerer finansieringsrisikoen og understøtter private
investeringer ved at dække potentielle underskud.
Statsstøtte kan bidrage til at accelerere PtX-udvikling:
Økonomisk støtte er nødvendig for
at overkomme risiciene ved PtX-teknologier, som står overfor høj markedsrisiko. Stabil og
forudsigelig støtte til first-movers kan fremme private investeringer og sikre, at PtX-
teknologier kommer op i skala. Eksempler som European Energy Kassø viser, hvordan
langsigtet støtte kan reducere risici og styrke projekternes rentabilitet ved at sikre langvarige
aftageraftaler.
EIFO spiller allerede en vigtig rolle i finansiering af danske løsninger og deres grønne
indsats kan styrkes yderligere:
Erfaringer fra bl.a. Golden Plains Fase 2 viser, hvordan
EIFO kan reducere risici og støtte investeringer i danske vedvarende energiløsninger. EIFO
kan øge støtten til risikofyldte investeringer i vedvarende energi for at tiltrække private kapital
og fremme udviklingen af nye teknologier. Konkret kan øget genforsikringskapacitet være en
vej til dette.
•
•
•
•
Yderligere erfaringer og indsatsområder
•
Flere udviklere er klar til at tage større ejerskab i udvikling og etablering af VE-
projekter:
Staten kan lade udviklere spille en mere drivende rolle i VE-udbygningen ved at
give dem større frihed til at designe og tilpasse projekter baseret på markedets behov og
teknologiske muligheder.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0007.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
7
•
•
•
•
•
•
Langsommelig og kompleks sagsbehandling forsinker VE-projekter og kræver
forenkling:
Der er lange sagsbehandlingstider og mange tilladelser for grønne projekter som
etablering af landmøller, brintnet og PtX-anlæg på land. Samtidig oplever CCS-aktører, at
både ansøgere og myndigheder ofte står overfor gentagne processer og nye udfordringer.
Øget effektivitet i sagsbehandlingsprocesser er nødvendig for at reducere forsinkelser og
usikkerhed. Eksempler inkluderer implementering af NEKSTs anbefalinger, herunder
oprettelse af et rejsehold til at støtte sagsbehandlingsprocesser for VE-projekter.
Implementering af EU-regler kan styrke efterspørgslen og finansieringen af PtX-
brændstoffer:
Danmark bør implementere EU’s VE-direktiv hurtigst muligt for at reducere
regulatorisk usikkerhed og fremme investeringer i bæredygtige brændstoffer.
Begrænset nettilslutning kan fremskynde etablering af grønne energiprojekter:
Udvikling af modeller for begrænset nettilslutning kan reducere forsinkelser og omkostninger
for VE-projekter, hvilket letter investeringer og fremmer den grønne omstilling.
Forenkling af tinglysning for elnettet kan lette finansiering af elnetudvidelser:
Forenkling af tinglysning af små transformerstationer kan reducere kompleksiteten, herunder
omkostninger ved finansieringen af elnetudvidelser og lette adgang til finansiering.
Afbalanceret afgiftsstruktur kan fremme brugen af grøn energi i Danmark:
Danmark
kunne overveje at reducere forbrugsafgifterne på grøn energi for at sikre lokal anvendelse og
nationale CO₂ besparelser.
Retfærdig tarifering for batterier kan understøtte energilagring og fremme netstabilitet:
Batterier, som kan fremme strømlagring og reducerer belastningen på elnettet, kunne fritages
fra tariffer.
Rapporten viser, at et tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører er afgørende for at
overvinde barrierer og sikre en vellykket grøn omstilling. Ved at implementere de identificerede
mekanismer og styrke indsatsen på områder som regulering, økonomiske incitamenter og
offentlige investeringer, kan Danmark bevæge sig tættere på at nå sine ambitiøse klimamål.
Central for denne proces er dog en klar og afbalanceret risikodeling mellem staten og private
aktører, hvor begge parter deler ansvaret for at fremme grønne teknologier både i Danmark og
globalt.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0008.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
8
Forkortelser
Forkortelser
AF
CAPEX
Analyseforudsætninger
Omkostninger til maskineri og etablering
Capital expenditure
CfD
CCfD
CCS
Contract for Difference
Carbon Contracts for Difference
Kulstoffangst og -lagring
Carbon capture and storage
CCU
Kulstoffangst og anvendelse
Carbon capture and utilization
CCUS
Fangst, lagring og anvendelse af CO₂
Carbon Capture, Utilisation and Storage
CEF
CO₂
Connecting Europe Facility
Kuldioxid
Carbon Dioxide
CO₂e
CO₂ ækvivalenter
CO
₂
equivalents
CPI
Forbrugerprisindeks
Consumer Price Index
DAC
DGIF
DOE
Direct Air Capture
Danmarks Grønne Investeringsfond
Amerikanske energiministerium
Department of Energy
EHB
EIB
EIFO
EUDP
EU ETS
FiP
FiT
GBP
GO
GW
GWh
European Hydrogen Backbone
Den Europæiske Investeringsbank
Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Energiteknologisk Udviklings- og
Demonstrationsprogram
EU’s kvotehandelssystem
Feed in premium
Feed in tariff
Great Britain Pounds
Guarantees of Origin
Gigawatt
Gigawatt-time
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0009.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
9
H
2
HVDC
IPCEI
IRA
IRBC
kW
kWh
LCCC
MW
MWh
NMVOC
Brint/Hydrogen
High-Voltage Direct Current
Important Projects of Common European
Interest
Inflation Reduction Act
Internationale Ansvarlige Virksomhedsadfærd
Kilowatt
Kilowatt-time
Low Carbon Contracts Company
Megawatt
Megawatt-time
Ikke-metan flygtige organiske forbindelser
Non-methane volatile organic compound
NO
X
OPP
PCI
PM2.5
PNRR
PPA
PtX
RFNBO
Kvælstofoxider
Offentligt-privat partnerskab
Projects of Common Interest
Partikler mindre end 2,5 µm
Italiens nationale genopretningsplan
Power Purchase Agreement
Power-to-X
Vedvarende brændstoffer, der ikke er af
biologisk oprindelse (typisk PtX/e-
brændstoffer)
Renewable Fuels from Non-Biological Origin
SAF
Bæredygtig flyvebrændstof
Sustainable aviation fuel
SO
2
SDE++
Svovldioxid
Hollandsk støtteordning for energiprojekter
Stimulering Duurzame Energietransitie
SOEC
TSO
TWh
VE
VOC
Solid Oxide Electrolyzer Cells
Gastransmissionssystemoperatører
Terawatt-time
Vedvarende energi
Flygtige organiske forbindelser
Volatile Organic Compounds
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0010.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
10
1 Indledning
1.1 Formålet med projektet
Klimapartnerskabet for Finanssektoren har bedt COWI om at gennemføre en analyse af de
væsentligste barrierer for private investeringer i den grønne omstilling. Projektet har til formål at
identificere og evaluere udfordringerne samt foreslå løsninger, der kan skabe bedre rammer for
private aktører til at bidrage til Danmarks klimamålsætninger.
Analysen fokuserer på:
•
•
Identifikation af barrierer: En kortlægning af de faktorer, der begrænser private investeringer i
grønne projekter, herunder tekniske, regulatoriske og markedsmæssige forhold.
Muligheder for investeringer: Udpegning af mekanismer og incitamenter, der kan fremme
private investeringer, herunder nye finansieringsmodeller, offentligt-private samarbejder og
støtteordninger.
Cases og eksempler: Inklusion af konkrete eksempler fra Danmark og udlandet, som belyser,
hvordan lignende barrierer er blevet håndteret i praksis.
•
Formålet med projektet er at skabe en dybdegående forståelse af, hvordan den finansielle sektor
kan sættes i spil i en central rolle i den grønne omstilling. Resultaterne skal levere input til
Klimapartnerskabets arbejde med forslag til at fremme den grønne omstilling og hermed potentielt
understøtte politisk strategiske beslutninger.
1.2 Formålet med dokumentet
Dette dokument præsenterer de analyser og beregninger, der er foretaget i gennemførelsen af
projektet. Det munder ud i en række indsatsområder, der kan understøtte den grønne omstilling
ved at fjerne nogle af de barrierer, der i dag afholder investorer og finansieringspartnere fra større
engagement i omstillingen. Rapporten indeholder de underliggende beregninger for det skønnede
investeringsbehov i grønne teknologier, en uddybet beskrivelse af de forskellige mekanismer, der
kan fremme produktion og aftag af grønne teknologier, samt en detaljeret analyse af udvalgte
cases, som belyser effekten af forskellige mekanismer og barrierer.
Formålet er at give en solid og dybdegående faglig base, som understøtter de overordnede
konklusioner og indsatsområder, som dette projekt munder ud i.
Rapporten er opdelt i følgende hoveddele:
•
•
Kapitel 1 indeholder en oversigt over Danmarks politiske mål inden for den grønne omstilling.
Kapitel 2 kortlægger de samlede investeringsbehov for at nå Danmarks klimamål. Dette
omfatter både udbygningen af vedvarende energi og investeringer i nye og etablerede grønne
teknologier.
Kapitel 3 fokuserer på de mekanismer, der kan fremme produktionen og aftaget af grønne
teknologier. Her analyseres regulering, økonomiske incitamenter samt offentlige investeringer
og indkøb som centrale drivkræfter.
Kapitel 4 beskriver udbudsmodeller for havvind.
Kapitel 5 præsenterer de udvalgte cases, der belyser erfaringer og løsninger fra både
etablerede og nye teknologier samt infrastrukturprojekter. Disse cases illustrerer praktiske
eksempler på barrierer og muligheder for private investeringer i grønne projekter.
Kapitel 6 peger på en række regulatoriske og markedsmæssige barrierer samt indsatsområder,
som kan bidrage til at udnytte nogle af de muligheder og modgå nogle af de barrierer, der er
skitseret i rapporten.
•
•
•
•
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0011.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
11
1.3 Danmarks ambitioner inden for den grønne omstilling
Danmark har flere erklærede mål i forbindelse med udbygning af vedvarende energi (VE). I
Klimaloven står, at Danmark skal opnå 70% drivhusgasreduktion i 2030, mens regeringsgrundlaget
for den nuværende regering udtrykker, at Danmark skal være klimaneutralt i 2045. Derudover har
Danmark indgået en række internationale aftaler om at udbygge vindproduktionskapaciteten med
35 GW i Nordsøen (Esbjergerklæringen) og 6 GW i Østersøen (Marienborgerklæringen). En
oversigt over Danmarks aftaler og målsætninger ift. klima og udbygning af vedvarende energi
findes i Tabel 1-1 nedenunder.
Tabel 1-1. Danmarks aftaler og målsætninger for klima og vedvarende energi
Målsætning
70% drivhusgas-reduktion ift.
1990
Klimaneutralitet
År
2030
Kilde
Klimaloven
(Folketinget, 2020)
Regeringsgrundlag
2022 (Regeringen,
2022)
Regeringsgrundlag
2022
Aftale om grøn brint og
grønne brændstoffer
(Regeringen, 2022)
Klimaaftale om grøn
strøm og varme
(Regeringen, 2022)
Tillægsaftale om
udbudsrammer for 6
GW havvind og
Energiø Bornholm
(Regeringen, 2023)
Marienborg
Erklæringen
(Regeringen, 2022)
Esbjerg Erklæringen
(Regeringen, 2022)
Klimaaftale om grøn
strøm og varme
Klimaaftale om grøn
strøm og varme
Dato
26. juni 2020
2045
December 2022
110% drivhusgas-reduktion
ift. 1990
PtX-mål om 4-6 GW
elektrolysekapacitet
2050
December 2022
2030
15. marts 2022
Muliggøre firedobling af
elproduktion på land
2030
25. juni 2022
Udbygning med 9 GW havvind
med mulighed for
overplanting
2030
30. maj 2023
Udnyttelse af 6,3 GW havvind
i den danske del af Østersøen
2030
30. august 2022
Udnyttelse af 35 GW havvind i
Nordsøen
100% forsyning med grøn gas
2050
18. maj 2022
2030
25. juni 2022
Udfasning af gas til
opvarmning i husholdninger
2035
25. juni 2022
Ud over de klima- og dekarboniseringsmål, der driver Danmarks grønne omstilling, er der også
flere andre faktorer, der fylder meget på den europæiske dagsorden og som har stor betydning for
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0012.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
12
udformningen af den grønne omstillingspolitik. To af de mest markante områder, der er helt
centrale i energipolitikken, er den europæiske konkurrenceevne og energisikkerhed.
Europæisk konkurrenceevne
I lyset af den grønne omstilling og den hastige udvikling inden for vedvarende energi står Europa
overfor udfordringer med at sikre sin økonomiske konkurrenceevne på globalt plan. Den såkaldte
Draghi-rapport (Draghi, 2024), som blev fremlagt af den tidligere præsident for Den Europæiske
Centralbank Mario Draghi, peger på vigtigheden af at bevare Europas ledende position inden for
grøn teknologi og innovation, samtidig med at man opretholder økonomisk vækst.
En vigtig faktor i denne forbindelse er, hvordan EU’s grønne politikker påvirker europæiske
virksomheders omkostninger, især i forhold til de strenge klima- og emissionskrav, som kan
medføre øgede produktionsomkostninger. For at opretholde konkurrenceevnen på globalt plan har
EU tidligere introduceret initiativer som den Europæiske Grønne Pagt (Green Deal), som samtidig
understøtter innovation og nye markeder inden for bæredygtig teknologi. På den måde forsøger
Europa at balancere mellem at nå sine ambitiøse klimamål og at sikre, at europæiske
virksomheder forbliver konkurrencedygtige på verdensmarkedet.
For Danmark betyder det, at danske virksomheder skal navigere i et globalt marked, hvor
konkurrence fra andre lande intensiveres. For at sikre, at danske virksomheder forbliver
konkurrencedygtige, er det derfor afgørende at opretholde stabile og forudsigelige rammevilkår,
som understøtter investeringer i den grønne omstilling.
Energisikkerhed i lyset af krigen i Ukraine
Samtidig er energisikkerhed blevet et stadig mere presserende emne i europæisk politik, især efter
Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Krigen har fremhævet de sårbarheder, som Europas
energiforsyning står overfor, især i forhold til afhængigheden af russisk gas og olie. Som følge
heraf har EU vedtaget en række strategier for at reducere afhængigheden af fossile brændsler fra
Rusland og øge forsyningssikkerheden. Dette omfatter accelerationen af energiomstilling til
vedvarende energikilder som vind, sol og biomasse, samt en styrkelse af forbindelser mellem EU-
lande og opbygning af energilagringskapacitet.
For Danmark betyder dette, at den grønne omstilling ikke kun handler om at nå klimamålene, men
også om at sikre en robust og uafhængig energiforsyning i en stadig mere usikker geopolitisk
kontekst. Energipolitik og sikkerhed er derfor tæt forbundet med dekarboniserings målsætningerne,
og Danmark spiller en vigtig rolle i EU's bestræbelser på at fremme både grønnere og mere sikre
energiløsninger.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0013.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
13
2 Investeringsbehov for at nå
klimamålsætninger
For at Danmark kan indfri de ambitiøse klimamål, kræves en markant udbygning af vedvarende
energikilder. Dette kapitel beskriver det nødvendige omfang af udbygning på tværs af teknologier
som havvind, landvind, solceller og Power-to-X (PtX), som Energistyrelsen har fremskrevet i
Analyseforudsætninger til Energinet 2024 (AF24).
På baggrund af Energistyrelsens fremskrivninger, beregnes de nødvendige investeringer frem mod
2050. Dette inkluderer udbygning af eltransmissions- og eldistributionsnettet, brintnet, og andre
kritiske komponenter i den grønne omstilling. Som det fremgår af resultaterne, udgør udbygning af
havvind en væsentlig del af de forventede omkostninger, da det især er denne energikilde, der skal
bidrage til det øgede energiforbrug i Energinets seneste fremskrivning.
2.1 Behov for udbygning af vedvarende energi
Energistyrelsen laver hvert år en fremskrivning af VE-kapaciteter, der er baseret på de danske
aftaler og målsætninger, som foreligger. For nuværende er det oversigten præsenteret i Tabel 1-1 i
forrige kapitel. Disse fremskrivninger findes i Analyseforudsætninger til Energinet. Seneste version
udkom i oktober 2024, og kaldes derfor AF24 (Energistyrelsen, 2024). AF24 er baseret på
energisystemmodellering og viser behovet for udbygning af forskellige teknologier og sektorer og
er baseret på, at de politiske målsætninger indfris, uden at virkemidlerne hertil nødvendigvis er
implementeret.
I denne analyse baseres behovet for udbygning af VE primært på AF24, men suppleres af andre
kilder, som vist i Tabel 2-1.
Tabel 2-1. Kilder til behov for udbygning af vedvarende energi
Udbygning af teknologi
Havvind
Landvind
Solceller
PtX
Brintnet
Kilde
Analyseforudsætninger til
Energinet 2024 (AF24)
Analyseforudsætninger til
Energinet 2024 (AF24)
Analyseforudsætninger til
Energinet 2024 (AF24)
Analyseforudsætninger til
Energinet 2024 (AF24)
Økonomiske rammevilkår for
brintinfrastruktur.
2. delaftale om rørbunden
brintinfrastruktur
Analyseforudsætninger til
Energinet 2024 (AF24)
Analyseforudsætninger til
Energinet 2024 (AF24)
Analyseforudsætninger til
Energinet 2024 (AF24)
Forfatter
Energistyrelsen
Energistyrelsen
Energistyrelsen
Energistyrelsen
Regeringen m.fl.
År
2024
2024
2024
2024
2024
Biogas
Batterier
CCUS
Energistyrelsen
Energistyrelsen
Energistyrelsen
2024
2024
2024
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0014.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
14
Eltransmission
Eldistribution
The Danish power system
towards 2040 and 2050
Elnet til meget mere
Rambøll (Rambøll,
2023)
Green Power Denmark
(Green Power
Denmark, 2023)
Dansk Energi (Dansk
Energi, 2020)
COWI (COWI, 2023)
2023
2023
Ladeinfrastruktur
Beskæftigelseseffekter af
investeringerne i den grønne
omstilling
Beskæftigelseseffekter af
investeringerne i den grønne
omstilling i industrien 2023-
2035
2020
Fjernvarmenet,
opvarmning og
energieffektiviseringer
2023
Behovet for udbygning af eltransmissionsnettet frem mod 2040 er baseret på en analyse
udarbejdet af Rambøll (Rambøll, 2023). De årlige investeringer i transmissionsnettet er fordelt på
baggrund af udbygning af vind- og solenergi fra AF24. Der er ikke taget højde for potentielle
yderligere investeringer i elnettet efter 2040.
Behovet for udbygning af eldistributionsnettet er baseret på en analyse lavet af Green Power
Denmark (Green Power Denmark, 2023), med antagelse om, at investeringerne fordeles jævnt hen
over perioden.
Behovet for ladeinfrastruktur baseres på en analyse ligeledes udarbejdet af Dansk Energi (nu
Green Power Denmark) fra 2020. Der er korrigeret for de investeringer, som var antaget til at ske i
årene 2021-2024.
Behovet for investeringer til brintnet på 15 milliarder kroner er baseret på aftale indgået af
Regeringen og en række øvrige partier i Folketinget (Regeringen, 2024). De årlige investeringer i
brintnet antages at følge udviklingen i PtX-kapaciteten.
Der er også erklærede målsætninger om at etablere energiøer i Nordsøen og Østersøen. Grundet
usikkerheder omkring deres fremtid, er omkostningerne for selve etableringen af disse ikke
inkluderet, mens VE-udbygningen i forbindelse med energiøerne er inkluderet.
Figur 2-1 viser den forventede udvikling i elforbrug, hvis Danmarks målsætninger for VE-udbygning
opfyldes.
I skrivende stund virker det urealistisk, at de danske målsætninger indfries, bl.a. på grund af det
mislykkede danske havvindudbud, men også pga. forsinkelser på brintnettet samt den dalende
interesse for power-to-x som kan observeres i markedet, hvor bl.a. Ørsted trækker sig fra
storskala-projekter. Samtidig så er der meget stor lead-time på at bygge havvindparker, som
yderligere kan forsinke indfrielsen af de danske målsætninger.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0015.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
15
250
200
150
TWh
100
50
0
2034
2036
2038
2024
2026
2028
2030
2032
2040
2042
2044
2046
2048
Klassisk elforbrug
Elkedler
CO2-fangst fra punktkilder
Individuelle varmepumper
Transport
Power-to-X nettisluttet
Store varmepumper
Datacentre
Power-to-X ikke nettilsluttet
Figur 2-1. Fremskrivning af forventet udvikling i elforbrug i Danmark, ved indfrielse af VE-målsætninger
Elforbruget forventes at femdobles, fra 40 TWh i 2024, til knap 200 MWh i 2050, hvilket især
skyldes den forventede udbygning af brintproduktion og PtX, som stiger fra 0 TWh i 2024 til knap
100 TWh i 2050, mens datacentre, transportsektoren og varmepumper også bidrager betydeligt til
stigningen. Det klassiske elforbrug
1
forventes at forblive nogenlunde uændret.
For at dække det øgede elforbrug udbygges VE-produktionskapaciteterne som vist i Figur 2-2.
100.000
90.000
80.000
70.000
60.000
MW
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
Figur 2-2. Forventet udbygning af energiproduktionskapacitet fra VE-kilder. Baseret på AF24.
Det fremgår af Figur 2-2, at kapaciteten for landvindmøller forventes at være nogenlunde konstant,
mens der for solceller og havvindmøller vil ses en markant udbygning i produktionskapacitet,
stigende til hhv. 45 GW og 44 GW i 2050. For solceller bør det bemærkes, at der mødes større og
større lokal modstand overfor solcelleprojekter, stigende regulatoriske krav og øgede
1
Det klassiske elforbrug dækker det historiske forbrugsmønster af elektricitet, typisk til
husholdninger og lettere industrielle processer.
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
2036
2037
2038
2039
2040
2041
2042
2043
2044
2045
2046
2047
2048
2049
2050
Landvindmøller
Solceller
Havvindmøller
2050
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0016.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
16
tilslutningsomkostninger, hvilket har reduceret investorappetitten i stor-skala solcelleprojekter,
hvilket har ført til forsinkelser og annulleringer af adskillige nye danske solcelleprojekter fra
udviklernes pipeline, hvilket gør at det er urealistisk, at den udbygning for solceller, som er vist i
Figur 2-2, faktisk kan fuldføres.
Ovenstående figur tager heller ikke højde for, hvor meget el, der faktisk forventes produceret fra de
forskellige VE-kilder, men viser blot den maksimale produktionskapacitet. Den forventede faktiske
produktion er vist i Figur 2-3. Af denne fremgår det, at produktionen fra landvind forventes at stige
med 60%. Dette skyldes, at nye landvindmøller er bedre til at producere strøm ved lave
vindhastigheder end nuværende typer af landvindmøller. Ligeledes kan man se af Figur 2-3, at
havvindmøller forventes at stå for en markant større del af den samlede energiproduktion, selvom
den maksimale produktionskapacitet er den samme som for solceller. Det skyldes, at
havvindmøller har en højere udnyttelsesgrad end solceller. De kan f.eks. også producere om
natten.
350
300
250
TWh
200
150
100
50
0
2030
2033
2036
2039
2047
Landvindmøller
Solceller
Havvindmøller
Figur 2-3. Energiproduktion fra solceller og vindmøller
Således forventes elproduktionen fra havvindmøller at stige fra 11 TWh i 2024, til 208 TWh i 2050,
mens elproduktionen fra solceller forventes at stige fra 4 TWh til 64 TWh i samme periode. En
typisk dansker har et gennemsnitligt elforbrug på 1.600 kWh per år. Dermed vil produktionen fra
hhv. havvindmøller og solceller kunne dække hhv. 130 og 40 millioner danskeres elforbrug.
Produktionen fra landmøller forventes at stige fra 12 TWh til 19 TWh frem til 2050. Det bør dog
bemærkes, at med den forestående elektrificering af samfundet, vil strømmen også anvendes til
f.eks. opvarmning, transport, Power to-X, industri og datacentre. I 2023 var det samlede danske
energiforbrug på tværs af alle sektorer (el, varme, transport, industri, husholdninger mm.) på 160
TWh. Således svarer de danske mål på sammenlagt 298 TWh for vedvarende elproduktion
gennem havvind, landvind og solceller til næsten det dobbelte af Danmarks totale energiforbrug.
Den mængde, som vi ikke selv forbruger, vil dermed blive eksporteret til udlandet, f.eks. i form at
ren strøm eller som brint, e-metanol, e-ammoniak, e-flybrændstof eller andre PtX-produkter.
Figur 2-4 viser hvordan den nettilsluttede elproduktion forventes at udvikle sig frem mod 2050. Af
denne kan det ses, at det netop er kapaciteterne for havvind, landvind og solceller, der udbygges,
mens elproduktionen fra andre energikilder reduceres. Det er værd at bemærke, at der er en del
elproduktion som ikke fremgår af denne figur, da en stor del af elproduktionen forventes ikke at
blive nettilsluttet. Dette gælder især for produktionskapacitet etableret med PtX-formål jf. Figur 2-1.
2050
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2031
2032
2034
2035
2037
2038
2040
2041
2042
2043
2044
2045
2046
2048
2049
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0017.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
17
250
Samlet TWh eksl. energiøer
200
53
150
45
100
128
50
4
11
12
7
2024
9
11
13
8
2026
14
16
14
8
2027
19
18
15
7
2028
24
18
16
6
2029
30
18
18
5
2030
74
134
59
64
140
0
6
11
12
7
2025
20
3
2035
19
2
2040
18
2
2045
20
2
2050
Kul
Biogas
Olie
Hydro
Affald
Landvind*
Ledningsgas Biomasse
Havvind*
Solceller*
Figur 2-4. Samlet nettilsluttet elproduktion fra forskellige kilder, ekskl. energiøer. Havvind, landvind og solceller er opgjort
efter potentiel produktion, altså ekskl. curtailment.
Figur 2-5 viser den forventede omstilling af fjernvarmeproduktionen. Her fremgår det, at der
forventes at ske en betydelig elektrificering af fjernvarmen, hvor varmepumper, suppleret af
elkedler, i høj grad kommer til at erstatte fossile brændstoffer som naturgas, kul og olie, ligesom
produktionen fra biomasse reduceres markant.
180
160
140
13
3
11
4
17
4
20
4
26
5
30
5
7
10
12
12
Produktion total i PJ
120
100
80
60
40
20
0
2024
2025
Kul
Ledningsgas
Elkedler
Solvarme
2026
2027
28
26
26
25
79
80
81
77
36
42
61
69
73
80
74
67
59
41
35
35
34
25
25
25
2030
19
18
18
18
2028
2029
Olie
Biomasse
Geotermi
Varmepumper
2035
2040
2045
2050
Affald
Biogas
Industrivarme
Overskudsvarme via VP
Figur 2-5. Forventet omstilling af fjernvarmeproduktionen
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0018.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
18
Figur 2-6 viser i flere detaljer udbygningen i havvindkapacitet. Heraf fremgår det, at en række
havvindmølleprojekter allerede er i pipeline til og med 2030, som følge af politiske aftaler eller i
forbindelse med den tidligere ”åben dør”-ordning. Ligeledes fremgår det hvor meget
havvindkapacitet, der forventes at komme i forbindelse med etablering af energiøerne.
Elementet ’Yderligere udbygning’ viser den forventede udbygning, som må forventes på baggrund
af
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
(Regeringen, 2022). Figur 2-6 viser desuden, hvor
stor en del af havvindproduktionen, som vil være tilsluttet det danske elnet.
Havvindmøller kan f.eks. lave overplanting
2
, hvilket betyder, at de ikke vil kunne afsætte hele
kapaciteten ved maksimal produktion, eller nettilslutningen kan være til et andet land, mens
havvindmøllerne ligger i dansk farvand. Forskellige havvindmølleprojekter, som er direkte koblet til
PtX-produktion kan også vælge ikke at have nettilslutning for f.eks. at undgå tariffer og afgifter.
50.000
45.000
40.000
35.000
30.000
MW
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
2036
2037
2038
2039
2040
2041
2042
2043
2044
2045
2046
2047
2048
2049
2050
Eksisterende
Yderligere udbygning
Pipeline
Nettilsluttet DK1 og DK2
Energiøer
Figur 2-6. Havvindkapacitet fordelt på eksisterende vindmøller, projekter i pipeline, kapacitet i forbindelse med energiøer og
yderligere udbygning for at opfylde politiske aftaler. Figuren viser desuden hvor stor en andel af kapaciteten som
er tilsluttet de to danske elnet, DK1 og DK2.
Figur 2-7 viser den forventede udbygning af landvindkapacitet. Frem mod 2050 vil hovedparten af
de eksisterende landvindmøller blive erstattet af nye vindmøller. Desuden forventes kapaciteten af
landvind på testcentre at stige. Samlet vil der være en stigning i landvindkapacitet frem mod 2035,
hvorefter kapaciteten vil falde igen. Kapaciteten i 2050 forventes således at være den samme som
i 2024. På trods heraf, vil elproduktionen fra landvindmøller stige, hvilket skyldes stigende
kapacitetsfaktorer for vindmøllerne. Det sker fordi nye mølletyper kan producere mere strøm ved
lavere vindhastigheder end de eksisterende mølletyper.
2
Overplanting i en havvindmøllepark betyder, at man installerer flere møller, end hvad
nettilslutningen til land kan håndtere. Dette sikrer en højere udnyttelse af netkapaciteten, da der i
perioder med lavere vind kan produceres tættere på maksimum. Når vinden er kraftig, kan al strøm
ikke sendes til land, og noget produktion skæres væk. Målet er at opnå mere stabil og effektiv
strømproduktion uden nødvendigvis at udvide netkapaciteten.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0019.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
19
8.000
7.000
6.000
5.000
MW
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2030
2032
2043
2045
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2031
2033
2034
2035
2036
2037
2038
2039
2040
2041
2042
2044
2046
2047
2048
2049
Kommercielle (eksisterende)
Kommercielle (nye)
Husstand
Testcentre
Figur 2-7. Forventet udbygning af landvindkapacitet
Figur 2-8 viser den forventede udbygning af solcellekapaciteten frem mod 2050. Udviklingen drives
især af markanlæg, hvoraf fikserede solceller udgør den største del. Udbygningen af markanlæg,
der tracker solen, og taganlæg er også markante.
50.000
Samlet solcellekapacitet (MW)
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
2036
2037
2038
2039
2040
2041
Taganlæg
Figur 2-8. Udbygning af solcellekapacitet.
Markanlæg, tracker
Markanlæg, fiks
Figur 2-9 viser den forventede udbygning af elektrolysekapacitet for at nå Danmarks erklærede
målsætninger inden for klima og vedvarende energi. Fremskrivningen er fordelt på kapacitet, der
allerede er i pipeline, kapacitet i forbindelse med energiøer, kapacitet i forbindelse med
overplanting af radial havvind (den overkapacitet fra havvind hvor nettilslutningen ikke er stærk nok
til at levere til elnettet, men som i stedet afsættes til PtX), samt yderligere udbygning, der er
nødvendig for at nå Danmarks målsætninger. Figuren viser også den kapacitet, som er nettilsluttet
Danmark. En række PtX-anlæg forventes ikke at have nettilslutning, men forventes i stedet at
producere på baggrund af direkte forbindelser til sol- og vindanlæg, dvs. udenom det kollektive
elnet.
2042
2043
2044
2045
2046
2047
2048
2049
2050
2050
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0020.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
20
35.000
30.000
Elektrolyse (MW)
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2033
2034
2035
2036
2037
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2038
2039
2040
2041
2042
2043
2044
2045
2046
2047
2048
2049
PtX-pipeline
Energiøer
Overplanting af radial havvind
Nettilsluttet DK1 & DK2
Yderligere udbygning
Figur 2-9. Forventet udbygning af inputkapacitet for elektrolyse.
Figur 2-10 viser den forventede udbygning af nettilsluttede batterier, som bidrager til lagring af VE
og stabilisering af elnettet. Kapaciteten forventes at udbygges fra 250 MWh i 2024 til 1.300 MWh i
2050.
1600
1400
MWh lagerkapacitet
1200
1000
800
600
400
200
0
Figur 2-10. Udbygning af lagerkapacitet på nettilsluttede batterier
Figur 2-11 viser den forventede udbygning af CO₂-fangst kapacitet opgjort i millioner tons CO₂, der
fanges årligt. Dette inkluderer både CO₂-fangst, som lagres permanent (CCS), og CO₂-fangst som
anvendes i forbindelse med PtX (CCU). Det antages, at kapaciteten for permanent lagring og for
transport af CO₂ i rørledninger følger kapaciteten for CO₂-fangst.
Der forventes især en stor udbygning i 2026 og 2029. Udbygningen i 2026 hænger sammen med
CCUS-udbuddet, hvor Ørsted fik støtte til CO₂-fangst på Avedøre og Kalundborgværkerne, som er
store biomassekraftvarmeværk, hvorfra der forventes at blive fanget 430.000 tons CO₂ om året fra
2026, som udskibes fra Kalundborg. Udbygningen i 2029 skyldes CCS-udbuddet, som åbnede for
ansøgninger i oktober 2024. De projekter, som modtager støtte i dette udbud, forventes at fange
CO₂ fra 2029.
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
2036
2037
2038
2039
2040
2041
2042
2043
2044
2045
2046
2047
2048
2049
Batterier, samlet lagerkapacitet (MWh)
Batterier, ny kapacitet
2050
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0021.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
21
7
6
mio. tons CO2 årligt
5
4
3
2
1
0
Figur 2-11. Udbygning af carbon capture kapacitet
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
2036
2037
2038
2039
2040
2041
2042
2043
2044
2045
2046
2047
2048
2049
2050
Eksisterende carbon capture
Ny carbon capture
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0022.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
22
2.2 Investeringsbehov i grønne teknologier
Der er et betydeligt behov for udbygning af vedvarende energi og CO₂-fangst. Alene frem mod
2030 er der et investeringsbehov på 500 milliarder kroner, hvis Danmark skal indfri sine
klimaambitioner, mens behovet frem mod 2035 og 2050 er hhv. 900 og 1.400 milliarder kroner.
Det er især inden for havvind, at det er nødvendigt med massive investeringer. Allerede inden for
de næste 5 år bør der investeres knap 200 milliarder kroner i denne teknologi. Generelt står
havvind for lidt under halvdelen af det samlede investeringsbehov. Behovet for udbygning af
havvind skyldes tre konkrete aftaler, som Danmark har indgået:
•
•
•
Udnyttelse af 6,3 GW havvind i den danske del af Østersøen, i forbindelse med Marienborg
Erklæringen (Regeringen, 2022).
Udbygning af 9 GW havvind fra 2030, i forbindelse med tillægsaftale for udbudsrammer for 6
GW havvind og Energiø Bornholm
3
(Regeringen, 2023).
Udnyttelse af 35 GW havvind i Nordsøen, i forbindelse med Esbjerg Erklæringen (Regeringen,
2022).
Udover disse konkrete aftaler om havvind er der et yderligere behov for udbygning af især
landvind, solceller, PtX og elnettet for at nå regeringens målsætninger om klimaneutralitet i 2045
og 110% drivhusgasreduktion i 2050. Klimaneutralitet vil kræve en massiv elektrificering af
samfundet, især inden for industri, transport og fjernvarme. Energien til denne elektrificering vil i høj
grad komme fra havvind, men også fra solceller og landvind, mens PtX vil konvertere elektriciteten
til kemikalier og brændstoffer som f.eks. brint, ammoniak, metanol og flybrændstoffer, som skal
bidrage til indirekte at elektrificere sektorer, hvor strømmen ikke kan bruges direkte, som f.eks.
landbruget, tung industri samt skibs- og flyfart.
I 2023 gennemførte COWI en tilsvarende analyse, der ligeledes estimerede investeringsbehovet i
forbindelse med den grønne omstilling (COWI, 2023). Investeringsbehovet blev estimeret til 800
milliarder kroner i årene fra 2023 til 2035. Det tal er nu steget til 900 milliarder kroner. Stigningen
skyldes primært, at det generelle prisniveau er blevet højere i samfundet, men også, at behovet for
investeringer er opjusteret for solceller og for transport- og lagring af opfanget CO₂.
Omkostningerne, der præsenteres i denne analyse, er i faste 2024 kroner, mens det i analysen fra
2023 var faste 2022 kroner. Siden 2022 er nettoprisindekset steget med 6,2%. Dermed kan ca.
halvdelen af prisstigningen, svarende til ca. 50 milliarder kroner fra COWI 2023-analysen til nu,
tilskrives prisstigninger i samfundet.
Begge COWI analyser baserer sig på teknologikatalogerne fra Energistyrelsen, hvori der ikke har
været ændringer i prisen for opførslen af havvindmøller, målt i faste 2022 kroner. I de faktiske
markeder, har det dog været tydeligt at havvind er blevet væsentligt dyrere at opføre de seneste år.
En analyse, som PwC har udarbejdet for Partnerskab for havvind i 2024 viser, at det på to år, er
blevet 5,2 mia. kr. dyrere at opføre en gigawatt havvind, så det i 2023 kostede 22,4 mia. kr., mens
det kostede 17,2 mia. kr. i 2021 (PwC, 2024). Til sammenligning, så viser COWI-analyserne,
baseret på teknologikatalogerne fra Energistyrelsen, at en gigawatt havvind koster 16,5 mia. kr. at
opføre i 2024.
Havvind er blevet dyrere at opføre fordi priserne på materiale og komponenter er steget markant,
særligt på stål (som ifølge PwC steg med omkring 180 % fra 2020 til 2021) og på magneter (der
steg omkring 25 % i samme periode). Selvom nogle priser efterfølgende er faldet en smule,
befinder de sig fortsat på et højere niveau end tidligere. Samtidig har den generelle inflation i
Danmark ligget på et historisk højt niveau, hvor den i oktober 2022 toppede på 11,4 % og var 5,6 %
i april 2023. Denne udvikling påvirker både løn- og produktionsomkostninger. Branchen er desuden
udfordret af en presset forsyningskæde, hvor høj efterspørgsel og konkurrence fra fx Kina
kombineres med øgede produktionsomkostninger. Resultatet er, at vindmølleproducenter og
underleverandører oplever højere priser og længere leveringstider i hele værdikæden. På trods af
nye tiltag som EU’s ”European Wind Power Action Plan” fra september 2023 (European
3
Dette er en tillægsaftale til de 6.3 GW havvind som nævnes i punktet før. Med denne lægges 2.7
GW havvind oveni den forrige aftale.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0023.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
23
Commission, 2023), der skal afhjælpe forsyningskædeproblemer, forventer flere markedsaktører
ifølge ikke, at de tidligere mere fordelagtige omkostningsniveauer kommer tilbage i den nærmeste
fremtid.
Det samlede investeringsbehov frem mod 2030, 2035 og 2050 er præsenteret i Figur 2-12
4
.
1.400
39
1.200
201
1.000
283
39
800
131
Milliarder kr.
148
600
14
400
87
62
200
73
365
192
130
101
661
0
2025-2030
Vindmøller
CCS
Energieffektiviseringer
2025-2035
Solceller
Elnet
Ladeinfrastruktur
PtX
Varme
Biogas
2025-2050
Figur 2-12. Investeringsbehov for den grønne omstilling i Danmark
Investeringsbehovet er estimeret på baggrund af udbygningen af VE beskrevet i forrige kapitel,
koblet med anlægsomkostninger fra Energistyrelsens teknologikataloger, som præsenteret i
4
Bemærk, at disse er baseret på teknologikatalogets omkostninger for havvind, som sidenhen er
blevet højere.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0024.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
24
Tabel 2-2 nedenunder. Alle priser og omkostninger er i 2024 danske kroner.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0025.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
25
Tabel 2-2. Investeringsomkostninger for VE-teknologier fra Energistyrelsens Teknologikataloger
Teknologi-
type
Vindmøller
Teknologi
5
21 Offshore turbines
Enhed
2020-MEURO /
MW_e
2020-MEURO /
MW_e
2015-MEURO /
MW_e
2020-MEURO /
MW_e
2020-MEURO /
MW_e
MEURO /MW
output
MEURO /MW
output
MEURO / MW of
total input_e
MEURO /MW
Metanol
MEURO /MW
Ammonia output
2020-MEURO/(t
CO₂output/hour)
2020-MEURO/
millioner t
CO₂output
/ år
2020-MEURO/(t
CO₂output/hour)
2020-MEURO/
millioner t
CO₂output
/ år
€/ton CO₂, 2020
2020
2.12
2025
1.88
2030
1.80
2040
1.68
2050
1.64
Kilde
21 Nearshore
turbines
20 Domestic turbines
20 Onshore turbines
Solceller
Biogas
22 Utility-scale PV
81 Biogas plant,
Basic, Large
82 Biogas upgrading
PtX
86 PEMEC 100 MW
1.70
4.04
1.11
0.56
1.10
1.49
N/A
1.18
N/A
1.17
1.38
3.84
1.15
0.38
1.02
1.24
N/A
1.11
0.32
0.98
1.19
3.65
1.09
0.29
0.93
0.13
1.3
0.14
0.98
0.12
0.65
0.10
0.50
0.09
0.35
401.b Post comb -
large biomass
401.c Post comb -
Cement kiln
401.c Post comb -
Cement kiln
CO₂-lagring
451.1b 3 MTA
Onshore
451.2b 3 MTA Near
shore
451.3b 3 MTA
Offshore
180 Lithium-ion
batteries for grid-
scale storage
911
644
511
444
422
4.3
614
3.0
429
2.5
357
2.1
300
2.0
286
2.3
2.2
2.0
1.9
1.9
€/ton CO₂, 2020
€/ton CO₂, 2020
2015-MEURO /
MW_e
4.4
3.5
2.1
4.2
3.3
N/A
4.0
3.1
1.2
3.6
2.8
0.8
3.6
2.8
0.5
I tillæg til AF24 og Teknologikataloget, er investeringsbehovet baseret på kilder fra bl.a. Green
Power Denmark, Rambøll og Dansk Energi, som nævnt i Tabel 2-1.
5
Tallene før teknologien henviser til det kapitelnummer fra Energistyrelsens teknologikataloger,
som data i tabellen er fra.
Teknologikatalog for
energilagring
(Energistyrelsen, 2024)
Batterier
Teknologikatalog for kulstoffangst, -transport og -lagring
(Energistyrelsen, 2024)
Carbon
capture
98 Metanol from
hydrogen
103 Hydrogen to
ammonia
401.b Post comb -
large biomass
1.4
1.7
4.1
1.4
1.4
2.9
1.1
1.1
2.3
1.0
0.9
2.0
0.9
0.8
1.9
Teknologikatalog for fornybare
brændstoffer
(Energistyrelsen, 2024)
Teknologikatalog for produktion
af el
(Energistyrelsen, 2024)
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0026.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
26
I forhold til timing af anlægsomkostningerne, så antages betalingerne at forefalde i forbindelse med
selve opførelsen af anlægget. Hvis et anlæg f.eks. tager 3 år at opføre, så antages investeringerne
at ske i de tre år op til, at anlægget bliver taget i drift.
Det årlige investeringsbehov for de forskellige teknologier præsenteres i Figur 2-13.
140
120
mia. kroner
100
80
60
40
20
0
Vindmøller
CCS
Solceller
Elnet
PtX
Varme
Biogas
Energieffektiviseringer Ladeinfrastruktur
Figur 2-13. Det årlige investeringsbehov for at indfri de danske målsætninger for klima og udbygning af VE
Figuren viser, at der allerede fra år 2025 er et investeringsbehov på 50 milliarder kroner årligt frem
til 2028, hvor investeringerne i især havvind begynder at tage fart, og det samlede årlige
investeringsbehov stiger til over 100 milliarder kroner frem mod 2030. Herefter falder det årlige
investeringsbehov, hvilket især skyldes, at de investeringer, der er nødvendige for at opfylde
aftalen om 9 GW havvind i Østersøen, er opfyldt med de investeringer som foretages frem til 2030.
Investeringerne, der er nødvendige for at opfylde aftalen om 35 GW havvind i Nordsøen i 2050, vil
være nogenlunde jævnt fordelt frem til 2050, dog svagt stigende frem mod 2035, hvor
investeringsbehovet for havvind forventes at toppe med 50 milliarder kroner for herefter at falde
årligt frem mod 2050. Det bør også bemærkes, at det antages at investeringerne i eltransmission
og eldistribution følger investeringerne i havvind, landvind og solceller, hvilket forstærker effekten
af visse investeringstunge år i oversigten.
2.3 Status på indfrielse af klimamålsætninger
Danmark har meget ambitiøse klimamålsætninger, med hhv. 70% CO₂-reduktion i 2030 ift. 1990
(Folketinget, 2020), og regeringen har ambition om CO₂-neutralitet i 2045 og 110% CO₂-reduktion i
2050 ift. 1990 (Regeringen, 2022). Her bør det bemærkes, at det ifølge klimaloven er de reelle
indenrigsemissioner, som skal reduceres. Reduktion af udenrigsemissioner ved eksport af f.eks.
grøn strøm og grønne brændstoffer tæller ikke med i klimamålsætningerne. Derfor er der behov
for, at den grønne strøm fra bl.a. havvind og de grønne brændstoffer fra bl.a. Power-to-X primært
finder vej til det danske marked. Ligeledes er der behov for at supplere med teknologier, som kan
bidrage med negative emissioner, som f.eks. CCS, pyrolyse og DAC.
Energistyrelsens Klimastatus- og fremskrivning 2024 (Energistyrelsen, 2024) giver et bud på, hvor
langt vi er ift. at indfri målsætningerne i 2030 med de virkemidler og markedsvilkår som allerede er
til stede. Fremskrivningen viser, at vi i 2030 forventes at have en total CO₂e udledning på 25,4
millioner tons. Det svarer til en CO₂-reduktion i 2030 på 68%, da der i 1990 blev udledt 78,3
millioner tons CO₂. Der mangler således at findes virkemidler til at reducere 2 millioner tons CO₂e i
2030.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0027.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
27
I 2050 forventer Klimarådet (Klimarådet, 2024), at vi vil have reduceret den samlede CO₂e
udledning til 8 millioner tons CO₂e, svarende til 90% CO₂-reduktion ift. 1990. Dog er det stort set
landbruget, som står for den samlede drivhusgasudledning, sammen med affaldsbehandling, hvor
det ikke vil være muligt direkte at fange det frigivede kulstof. Klimarådet peger derfor på, at det vil
være nødvendigt med enten direkte fangst af CO₂ fra luften (DAC) samt en omlæggelse af
landbrugsarealer til naturområder for at nå 110% målet i 2050.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0028.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
28
3 Mekanismer for at fremme
produktion og aftag af grønne
teknologier
Dette kapitel undersøger nogle af de mekanismer, som potentielt kan anvendes for at fremme
udvikling, finansiering og implementeringen af forskellige klimavenlige energiteknologier, som f.eks.
CCS, havvind, sol, landvind, biogas og PtX. I denne sammenhæng anvendes tre overordnede
typer mekanismer for at fremme grønne teknologier:
1. Regulering
2. Økonomiske incitamenter
3. Offentlige investeringer og indkøb
Inden for hver af disse mekanismer findes desuden en række underliggende kategorier, som
målretter indsatsen og adresserer specifikke udfordringer og behov. Det er vigtigt at bemærke, at
hver mekanisme har sine egne styrker og begrænsninger, og at der ofte kræves en kombination af
disse for at opnå de ønskede resultater. Mekanismernes effektivitet afhænger desuden af lokale
forhold, det politiske miljø samt teknologiske og økonomiske forudsætninger.
3.1 Mekanismer: Regulering
Regulering omfatter de love og påbud, der direkte kræver eller forbyder bestemte handlinger.
Denne tilgang er en såkaldt ”command-and-control-mekanisme”, hvor staten pålægger
virksomheder eller forbrugere at følge specifikke standarder, mål eller adfærd.
For eksempel har EU vedtaget anvendelseskrav for brint og brintbaserede brændstoffer inden for
transport og industri, mens der er udviklet tekniske standarder for brintkvalitet. Mens direkte
regulering kan sikre hurtig ændring og effektiv håndhævelse, kan den også være omkostningsfuld
for industrien og føre til ineffektiv allokering af ressourcer.
Tabel 3-1 Oversigt over fordele og ulemper ved regulering
Fordele
Hurtige resultater og høj overholdelse
Ensartede regler for aktører
Kan stimulere innovation
Ulemper
Manglende fleksibilitet
Høje omkostninger ved overholdelse kan
hæmme vækst
Administrative byrder kan føre til forsinkelser
Samlet set spiller direkte regulering en vigtig rolle i at fremme grønne teknologier i værdikæden for
VE ved at skabe klare og bindende rammer. En afbalanceret politik, der kombinerer direkte
regulering med andre mekanismer, som økonomiske incitamenter og markedsbaserede
instrumenter, kan derfor være nødvendig for at opnå optimale resultater i den grønne omstilling.
Eksempler på direkte regulering er beskrevet i det følgende.
3.1.1 Miljøstandarder og emissionskrav
Emissions- og energieffektiviseringskrav samt miljøstandarder er nøgleelementer i direkte
regulering, der sigter mod at begrænse miljøpåvirkningen fra både energiproduktion og forbrug af
energi. Ved at fastsætte bindende grænser for udledninger og etablere standarder for
miljøpræstation, tvinges virksomheder til at implementere renere teknologier og processer. Inden
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0029.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
29
for værdikæden for VE fremmer disse krav overgangen til bæredygtige energiløsninger ved at
reducere drivhusgasemissioner og forbedre miljøkvaliteten.
Obligatoriske mål for reduktion af drivhusgasemissioner
er bindende mål for reduktion af
drivhusgasemissioner inden for produktion og forbrug af energi. Ved at have fastlagte CO₂-
reduktionsmål, sikres at CO₂-udledningen reduceres i de sektorer som er underlagt kravet, hvilket
skaber incitament til at producere VE-produkter som kan bidrage til at reducere CO₂-udledningen.
Til gengæld kan mekanismen også øge kompleksiteten for prisdannelsen, da der implicit dannes
nye markeder hvor priserne er ukendte, og hvor der er asymmetrisk information mellem
producenter og aftagere ift. hvad markedsprisen bør være, som kan gøre det vanskeligt at opnå
enighed omkring aftag af VE-produkterne på et tilpas tidligt stadie, som typisk kræves for at kunne
sikre finansiering af VE-projekterne.
Eksempler på obligatoriske mål for reduktion af drivhusgasemissioner findes bl.a. i følgende:
•
FuelEU Maritime
(EU 2023/1805): Sætter begrænsninger for CO₂-intensiteten for de
drivmidler, der anvendes til maritim transport. CO₂-besparelsen fra PtX-brændstoffer, der
certificeres som RFNBO6, tæller desuden dobbelt indtil udgangen af 2033. Under denne
regulering vil det desuden være muligt for operatører, som overopfylder CO₂-reduktionsmålet,
at sælge overskydende CO₂-reduktion til andre aktører i bilaterale handler.
EU’s forordning om CO
₂
-emissionsstandarder for personbiler og varevogne
(EU
2019/631): Sætter en emissionsgrænse i CO₂ per km for den bilflåde, som bilproducenter
producerer. Der skal produceres en vis mængde nulemissionsbiler, heriblandt brintbiler, for at
leve op til kravene. Fra 2035 sænkes emissionskravet til nul, hvilket betyder, at kun
nulemissionsbiler vil være tilladt at producere.
EU’s forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO
₂
-
emissioner
(EU 2019/1242): Sætter krav om CO₂-reduktion på 15% i 2025 og 30% i 2030 for
producenters flåde af tunge lastbiler over 16 tons.
•
•
Lovpligtige emissionsgrænser
er krav til maksimal tilladt udledning af forurenende stoffer. VE-
produkter er typisk renere end fossile alternativer og har færre emissioner, også ud over CO₂.
Højere emissionsgrænser medfører ofte, at fossile alternativer bliver dyrere, mens de rene VE-
produkter i ringere grad påvirkes af emissionsgrænser. Dermed er emissionsgrænserne med til at
gøre VE-alternativer mere attraktive og øge det risikojusterede afkast for investeringer i VE-
projekter.
Nogle eksempler på emissionsgrænser inkluderer:
•
NEC-direktivet
(EU 2016/2284): Fastsætter nationale loftgrænser for emissioner af visse
forurenende stoffer, herunder SO2, NOx, ammoniak (NH3), ikke-metan flygtige organiske
forbindelser (NMVOC) og fine partikler (PM2.5).
IMO’s MARPOL Annex VI:
Sætter grænser for udledning fra skibe af bl.a. svovl, NOx og VOC
(Volatile Organic Compounds).
USA’s Clean Air Act:
Sætter grænser for udledning af bl.a. ozon, partikler, kulilte, svovl, NOx,
bly, kviksølv, asbest og benzen.
•
•
6
RFNBO: RFNBO står for "Renewable Fuels of Non-Biological Origin" (vedvarende brændstoffer
af ikke-biologisk oprindelse). Ifølge EU-lovgivning (VE-direktivet) refererer RFNBOs til
brændstoffer, der er produceret fra vedvarende energikilder, men ikke stammer fra biologiske
materialer. Dette omfatter brændstoffer som brint og syntetiske brændstoffer (eller PtX-
brændstoffer), der kan fremstilles ved hjælp af vedvarende elektricitet, eksempelvis fra VE-kilder
som sol eller vind. I henhold til VE-direktivet, skal RFNBOs opfylde bestemte
bæredygtighedskriterier for at blive anerkendt som vedvarende.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0030.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
30
3.1.2 Produkt- og teknologistandarder
Denne kategori indebærer energieffektivitetsstandarder og miljømærker af produkter for at
informere forbrugerne og fremme bæredygtige valg. Produkt- og teknologistandarder er med til at
sikre, at det kun er faktiske bæredygtige produkter, som kan opnå støtte, ligesom de øger
gennemsigtigheden omkring hvor bæredygtige produkter er. Til gengæld, så kan en høj
kompleksitet ift. at overholde produkt- og teknologistandarder medføre store omkostninger i
forbindelse med at overholde de regler der måtte være for VE-projekter, både for projektudviklere,
investorer og myndigheder, som fossile alternativer ikke i samme grad er pålagt.
Eksempler på produkt- og teknologistandarder inkluderer er:
•
Oprindelsesgarantier (Guarantees of Origin - GOs):
Dokumenterer den vedvarende
oprindelse af f.eks. elektricitet og gas. I Danmark udsteder Energinet disse garantier.
Energimærkning:
EU-direktivet om ecodesign
(Direktiv 2009/125/EF) samt
Forordning om
energimærkning
(Forordning 2017/1369) fastsætter de overordnede rammer for ecodesign og
energimærkningsordningerne.
Certificering af bæredygtige brændstoffer:
EU’s vedvarende energidirektivet (VE-direktivet)
kræver, at producenter dokumenterer bæredygtigheden af brændstoffer (f.eks. RFNBOs)
gennem godkendte certificeringsordninger som ISCC-EU.
EU Taksonomi:
Et klassificeringssystem, der definerer bæredygtige aktiviteter og kræver
dokumentation af virksomheder og investorer for at leve op til specifikke miljøstandarder. For
værdikæden i VE betyder dette øgede krav til dokumentation og certificering, men det åbner
også muligheden for at tiltrække grønne investeringer og finansiering fra fonde, der fokuserer
på bæredygtige projekter. Ved at opfylde taksonomiens krav kan bl.a. sol-, vind- og PtX-
projekter lettere kvalificere sig til grønne kapitalstrømme og understøtte deres udvikling.
Energieffektiviseringskrav:
Reguleringer og standarder, der sigter mod at reducere
energiforbruget ved at forbedre effektiviteten af produkter, bygninger og industrielle processer.
Disse krav tvinger producenter og forbrugere til at anvende mere energieffektive teknologier og
processer, hvilket bidrager til lavere energiomkostninger, reducerede drivhusgasemissioner og
fremme af bæredygtig udvikling. Et eksempel herpå er det danske bygningsreglement, der
indeholder krav til energieffektivitet i nye bygninger og større renoveringer. Dette inkluderer
isoleringsniveau, vinduers energiydeevne og effektivitet af opvarmnings-, køle- og
ventilationssystemer, med det formål at reducere energiforbruget i bygninger.
•
•
•
•
3.1.3 Anvendelseskrav
Ved at have fastlagte forbrugsmål sikres det, at der er et aftagermarked for VE-produkter som
f.eks. brint, hvilket reducerer risikoen ift. at investere og finansiere VE-projekter. Til gengæld kan
mekanismen også øge kompleksiteten i prisdannelsen, da den skaber nye markeder med ukendte
priser og asymmetrisk information mellem producenter og aftagere om den forventede
markedspris. Dette kan gøre det vanskeligt at opnå enighed om aftag af VE-produkter på et tidligt
stadie, hvilket ofte er nødvendigt for at sikre finansiering af VE-projekter.
Nogle eksempler på anvendelseskrav inkluderer:
Anvendelseskrav for grønne brændstoffer i transportsektoren:
Krav om at bruge en bestemt
slags brændstof (f.eks. syntetiske eller biobrændstoffer) i transportsektoren. Disse krav fremgår
blandt andet af:
•
VE-direktivet
(EU 2018/2001), der sikrer, at 14% af den energi, der forbruges i
transportsektoren, skal være fra VE-kilder i 2030. Tilsvarende er der et krav om, at 2,6% af den
energi, der anvendes i transportsektoren, skal være RFNBO-baseret i 2030.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0031.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
31
•
•
ReFuelEU Aviation,
der sikrer, at minimum 2% af flybrændstoffet skal være bæredygtigt i
2025, stigende til 20% i 2035 og 63% i 2050. Heraf skal en vis delmængde være RFNBO,
svarende til 0,7% i 2025, 5% i 2035 og 28% i 2050.
FuelEU Maritime,
som indeholder mulighed for at introducere et anvendelseskrav på 2% af
energien brugt i den maritime sektor skal være fra RFNBO fra 2034.
Anvendelseskrav for grønne brændsler i industrien:
Krav om at bruge en bestemt slags
brændsel (f.eks. vedvarende brint) i industrien.
VE-direktivet
fastlægger, at 42% af brintforbruget i energiintensive industrier skal dækkes af
RFNBO brint senest i 2030 og 60% i 2035. Det er op til de enkelte EU-medlemsstater at sikre
lovgivning, som implementerer dette krav. Der er dog frihed til at definere den lovgivning, som skal
sikre opfyldelsen af kravet. Det kan f.eks. være ved at indføre forbrugskrav, CO₂-reduktionsmål,
afgifter, støtteordninger m.m. Der er endnu ingen lande, som direkte har implementeret kravet og i
stedet har fokus været på at støtte PtX-teknologier via økonomiske incitamenter. Det forventes
dog, at det også vil blive nødvendigt med deciderede anvendelseskrav for at overholde kravet fra
VE-direktivet.
3.1.4 Påbud, forbud og restriktioner
Forbud mod produktion og installation af teknologi til at anvende fossil energi gør, at det er
nødvendigt at anvende teknologier der er bæredygtige. Til gengæld er det oftest ikke den
samfundsøkonomisk optimale løsning, da det kan være billigere at omstille i andre sektorer.
Dermed vil man fra investorernes synsvinkel potentielt få mindre CO₂-reduktion for sine
investeringer, end man ville kunne, hvis der ikke var forbud. Ligeledes kan forbud mod løsninger til
at anvende fossil energi også have den konsekvens at forbyde bæredygtige alternativer, f.eks. at
anvende biogas i danske gasfyr, eller at anvende bæredygtige brændstoffer i biler med
forbrændingsmotorer, hvilket introducerer yderligere barrierer ift. investeringer i VE-teknologi.
Forbud mod installation af nye fossile opvarmningssystemer i bygninger og forbud mod salg af nye
køretøjer med forbrændingsmotor indgår i denne kategori.
•
I
Danmark
har man med Bygningsreglementet fra 2010 indført et forbud mod installation af
oliefyr og gasfyr i nye bygninger gældende fra 2013. Det betyder i praksis, at e-metan fra PtX
også forbydes som opvarmningskilde til gasfyr, om end det stadig kan anvendes til produktion
af fjernvarme.
Tyskland
har indført en lov (Gebäudeenergiegesetz), der forbyder installation af nye fossile
opvarmningssystemer i nybyggeri fra 2024. Denne lov kræver, at alle nye
opvarmningssystemer skal være baseret på VE, herunder elektriske varmepumper,
solvarmeanlæg, biogas eller brintbaserede løsninger som PtX-teknologier. Gasfyr vil dermed
kun være tilladt, hvis man forpligter sig til at bruge gas fra VE frem for fossil naturgas.
Storbritannien
har annonceret et forbud mod installation af nye gaskedler i nybyggeri fra 2025
som en del af deres Future Homes Standard. Alle nye bygninger skal være opvarmet ved
hjælp af emissionsfri teknologier som elektriske varmepumper, solvarme eller fjernvarme.
EU
forbyder salg af nye biler med forbrændingsmotorer fra 2035 via forordningen om CO₂-
emissionsstandarder for personbiler og varevogne (EU 2019/631). Der er dog en undtagelse i
forordningen, som gør, at det fortsat vil være tilladt at sælge biler med forbrændingsmotorer,
hvis de udelukkende kører på PtX-brændstoffer. Den videre regulering ift. at sikre, at disse biler
kører på PtX-brændstoffer i stedet for fossile brændstoffer, er dog endnu ikke vedtaget.
I
Storbritannien
indfører man et lignende forbud mod salg af nye biler og varevogne med
forbrændingsmotorer fra 2035.
•
•
•
•
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0032.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
32
•
Lignende forbud indføres i
Californien
fra 2035. Dette påbyder desuden, at alle nye tunge
lastbiler skal være nulemissionskøretøjer fra 2045.
3.1.5 Infrastrukturregulering
Der findes en række regler og krav til produktkvaliteter for energinetværk (f.eks. elnet, gasnet,
brintnet og CO₂-net), som skal bidrage til at fremme integrationen af PtX-teknologier. Ensartede
produktkvalitetskrav reducerer risikoen i forbindelse med investeringer, da det sikrer at VE-
produkterne kan anvendes i alle tænkelige apparater, der anvender de specifikke produkter,
ligesom det sikrer at produkterne kan transporteres på tværs af forskellige transportinfrastrukturer
og dermed øger det potentielle aftagermarked. Det kan dog også medføre ekstra
produktionsomkostninger.
3.1.5.1
•
Krav til udvikling af infrastruktur
Visse reguleringer sætter krav til udvikling af infrastruktur. I forhold til VE, kan bl.a. nævnes
AFI-direktivet,
som er et EU-direktiv, der pålægger EU-medlemsstaterne at opbygge
nødvendig påfyldningsinfrastruktur til alternative drivmidler inden for vej- og skibstransport.
Heriblandt kan nævnes el-ladestandere, brinttankstationer, gastankstationer og LNG-
terminaler. AFI-direktivet påbyder dog ikke etablering af tankinfrastruktur til f.eks. metanol og
ammoniak til skibe.
Iblanding af brint i gasnettet
3.1.5.2
•
•
•
•
Tyskland
har sat ambitioner om at integrere grøn brint i det eksisterende gasnet for at
reducere CO₂-udledningerne. I visse områder tillader Tyskland, at op til 10% brint blandes i
naturgasnettet i forbindelse med pilotprojekter.
Frankrig
tillader i dag iblanding af op til 6% brint i naturgasnettet. Der er pilotprojekter i gang
for at undersøge, hvordan højere niveauer af brint kan integreres. Målet er at kunne integrere
op til 20% i visse dele af gasnettet i fremtiden.
Danmark
tillader endnu ikke indføring af brint i gasnettet, men analyser fra Energinet viser, at
det er teknisk muligt at have en iblanding af 2% brint.
Holland
har også eksperimenteret med blanding af grøn brint i naturgasnettet i pilotprojekter.
Som en del af deres Hydrogen Valley-projekt, der modtager støtte fra EU, tester Holland
integrationen af brint i gasnettet. Det er dog endnu ikke bredt tilladt at indføre brint i det
hollandske gasnet.
Standarder for brintkvalitet
3.1.5.3
EU har implementeret den internationale
ISO 14687 standard,
der fastsætter krav til brintkvalitet
for forskellige anvendelser. Brint til brændselsceller skal f.eks. have en renhed på minimum
99,97% brint. Danmark, Tyskland, Frankrig og Storbritannien har bl.a. implementeret samme
standard. I USA bruges SAE J2719 standarden, der ligeledes foreskriver en renhed af brint på
99,97%. Der er endnu ikke implementeret brintkvalitetskrav for det kommende europæiske brintnet,
men det forventes at følge kravet om renhed på 99,97% fra ISO 14687 standarden.
3.1.5.4
•
Regler for transport af brint og grønne gasser
•
EU’s Brint og Gaspakke
blev fremsat i december 2021 og indebar revisioner af gasdirektivet
og gasforordningen. Forslagene blev fremsat som et supplement til ’Fit-for-55’-pakken, der skal
realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet.
Begge reguleringer trådte i kraft den 4. august 2024.
Gasdirektivet
(EU 2024/1788) og
Gasforordning
(EU 2024/1789) fastsætter fælles regler for
de indre markeder for og transport af vedvarende gas, naturgas og brint.
Dette skal understøttes gennem gasinfrastruktur, samt ny og selvstændig regulering af brintnet,
som også bygger på, at der skal sikre sen effektiv adgang til brintsystemer og til et kommende
europæisk brintmarked.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0033.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
33
EU-medlemsstaterne skal sikre, at virksomheder, der producerer vedvarende og kulstoffattige
gasser, får adgang til gasinfrastrukturen, uanset om gasserne fra produktionen skal
transporteres gennem distributions- eller transmissionssystemet.
Transmissionssystemoperatører pålægges at samarbejde på tværs af grænser om gaskvalitet.
Derudover omfatter reguleringen forbrugerbeskyttelse, f.eks. ved skift af energileverandør,
samt øget forsyningssikkerhed og samarbejde gennem integreret planlægning af elektricitets-,
gas- og brintnettet. Desuden indføres solidaritetsordninger mellem EU-lande for at håndtere
krisesituationer.
3.1.6 Regulering om energisikkerhed og industriomstilling
I denne sektion beskrives relevante reguleringspakker på energiområdet, der sigter mod at fremme
den grønne omstilling og tackle de barrierer, som energiprojekter ofte møder. Reguleringerne
fastlægger rammevilkår, der understøtter hurtigere implementering af vedvarende energikilder og
nettonulemissionsteknologier, samtidig med at de sikrer forsyningssikkerheden og fremmer
innovation.
•
Net Zero Industry Act
(2024/1735) er en forordning med det generelle mål at styrke EU's
forsyning af nettonulteknologier og sikre modstandsdygtige forsyningskæder for at understøtte
klimamålene. Forordningen indeholder foranstaltninger til:
•
Reduktion af forsyningsrisici og støtte til opskalering af fremstillingskapacitet
•
Etablering af et EU-marked for CO₂-lagring
•
Fremme af efterspørgsel gennem offentlige udbud og interventioner
•
Støtte til innovation og jobskabelse gennem uddannelse og forskningsaktiviteter
•
Forbedret overvågning af forsyningsrisici
I forordningen indeholder desuden tidsfrister for godkendelsesprocedure,
miljøkonsekvensvurdering og godkendelse af strategiske nettonulprojekter.
•
EU’s nødretsforordninger:
I lyset af Ruslands invasion af Ukraine blev i EU vedtaget tre
nødforordninger, der blev udformet med henblik på at håndtere forsyningssikkerheden og
stigende gas- og elpriser i EU. Forordningerne er indført som midlertidige foranstaltninger.
•
En af da tre forordninger, EU’s Nødretsforordning (2022/2577), har som formål at
accelerere vedvarende energiprojekter. For at fremskynde den tilladelsesproces, der
gælder for produktion af energi fra VE-kilder, er fastsat regler og tidsfrister for
tilladelsesprocessen for solceller og varmepumper (maks. tre måneder) samt fornyelse af
ældre elproducerende VE-anlæg (maks. seks måneder). Desuden indfører forordningen en
formodning om, at VE-projekter er af tungtvejende offentlig interesse, hvilket forenkler
miljøgodkendelser under EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. Forordningen blev
oprindeligt vedtaget som en midlertidig foranstaltning med en gyldighedsperiode på 18
måneder fra d. 30. december 2022. Dette betød, at forordningen skulle udløbe d. 30. juni
2024. Dog besluttede EU d. 19. december 2023 at forlænge anvendelsesperioden for visse
af forordningens bestemmelser indtil d. 30. juni 2025.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0034.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
34
Hvordan kan regulering bidrage til at løse barriererne for
private investeringer?
Regulering spiller en central rolle i at adressere de barrierer, som private
investorer møder i forbindelse med grønne investeringer.
En af de identificerede barrierer er
usikkerhed om afsætning
af grønne produkter.
Offtake agreements og langsigtede anvendelseskrav, som de, der er indført i
ReFuelEU Aviation og FuelEU Maritime, mindsker risikoen for investorer ved at
sikre, at der vil være en fast efterspørgsel på de grønne brændstoffer i fremtiden.
Kravene gør det lettere at forudse efterspørgslen og mindsker risici ved
investeringer i nye teknologier.
På samme måde kan
usikkerheden om fremtidige infrastrukturer og markeder
blive effektivt adresseret af regulering af brint- og CO₂-transportnet samt
lagringsfaciliteter, som sikrer, at den nødvendige infrastruktur udvikles parallelt
med den teknologiske udvikling. Både langsigtede politiske mål, som dem der er
fastlagt i EU’s brintstrategi og de nationale klimalove, samt konkrete mandater,
som dem der fremgår af VE-direktivet, skaber større sikkerhed om, at teknologier
som PtX og CCS vil spille en central rolle i den grønne omstilling, hvilket øger
investorernes tillid til disse teknologiers fremtidige relevans og politiske opbakning.
Selv om regulering kan være et effektivt værktøj til at adressere mange af de
identificerede barrierer, kan den også udgøre en udfordring, hvis den er kompleks,
under konstant forandring eller f.eks. medfører lang sagsbehandlingstid for VE-
projekter. For investorer er stabilitet og forudsigelighed i reguleringen afgørende
for at kunne træffe beslutninger om langsigtede investeringer i grønne teknologier.
Derudover er forenklede og mere effektive tilladelsesprocesser, som foreslås i den
nationale energikrisestabs (NEKST) anbefalinger og som indgår i EU-policy som
Net-Zero Industry Act, nødvendige for at reducere ventetid og usikkerhed.
Samlet set kan regulering skabe de nødvendige rammer for at reducere risici og
usikkerheder, hvilket gør det lettere for private investorer at forpligte sig til
langsigtede investeringer i den grønne omstilling.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0035.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
35
3.2 Mekanismer: Økonomiske incitamenter
Økonomiske incitamenter spiller en central rolle i at fremme grønne teknologier. De kan stimulere
investeringer, innovation og udbredelse af bæredygtige energiløsninger, hvilket gør grønne
teknologier mere attraktive for både virksomheder og forbrugere.
Økonomiske instrumenter er kraftfulde værktøjer, der motiverer aktører til at træffe bæredygtige
valg uden direkte at påbyde eller forbyde bestemte handlinger. For eksempel er EU's
kvotehandelssystem (EU ETS) et økonomisk instrument, der både sætter en øvre grænse for
aktørernes drivhusgasudledninger, og samtidigt tillader virksomheder at handle med CO₂-kvoter,
hvis de enten ligger over eller under den kvote som de skal leve op til. Målet er at skabe
økonomiske incitamenter til at reducere emissioner ved at prissætte CO₂. Ligeledes kan subsidier
til teknologier som grøn brint og PtX give virksomheder incitament til at investere i bæredygtige
løsninger.
Generelt omfatter disse incitamenter politikker som subsidier, afgifter, skattefordele og handel med
emissionsrettigheder. Subsidier kan reducere initiale investeringsomkostninger ved PtX-projekter,
hvilket mindsker den finansielle risiko og fremmer markedsadgang. Afgifter på CO₂-udledninger
eller fossile brændstoffer øger omkostningerne ved ikke-bæredygtige energikilder, og tilskynder
forbrugere til at vælge nul- eller lavemissionsteknologier som PtX.
Handelbare certifikater og kvotesystemer tillader virksomheder at handle med
emissionsrettigheder, hvilket giver dem fleksibilitet til at opfylde klimamål omkostningseffektivt. Når
virksomheder investerer i grøn teknologi, reducerer de deres emissioner og kan opnå
overskydende kvoter til salg. Skatteincitamenter, såsom fradrag eller kreditter, kan også forbedre
økonomien i grønne projekter.
Tabel 3-2 Oversigt over fordele og ulemper ved økonomiske incitamenter
Fordele
Udnytte markedskræfterne til at fremme den
grønne omstilling uden nødvendigvis at
foretage specifikke teknologiske valg
Giver aktører mulighed for at træffe
beslutninger baseret på omkostninger og
fordele, hvilket stimulerer konkurrence,
innovation og effektivitet
Fremme innovation og effektivitet
Ulemper
Kræver præcis implementering for at undgå
uforholdsmæssig høje omkostninger for staten
Kræver præcis implementering for at undgå
markedsforvridninger
Dette afsnit præsenterer forskellige typer økonomiske incitamenter, deres mekanismer og
anvendelser inden for vedvarende energi og PtX.
3.2.1 Afgifter
Afgifter er en af de mest effektive metoder til at fremme VE-produkter, da de lukker
omkostningsgabet mellem fossil og vedvarende energi. Ligeledes er det en forholdsvis simpel
regulering, som gør, at vedvarende energi konkurrerer på de samme markeder som fossil energi.
Til gengæld er det pga. eksisterende EU-reguleringer, navnlig
Energibeskatningsdirektivet,
besværligt at fremme vedvarende energi via afgifter, da det ikke er tilladt at afgiftsbelægge
brændstof, der anvendes til international skibs- og luftfart.
I det følgende er nogle eksempler på afgifter som støtter brugen af VE.
•
CO₂-afgift:
En CO₂-afgift er en skat, der pålægges virksomheder, baseret på deres CO₂-
udledning. Formålet med afgiften er at skabe økonomiske incitamenter til at reducere
drivhusgasudledninger og fremme bæredygtige energikilder.
•
I
Danmark
blev der med den grønne skattereform fra 2022 indført en ensartet CO₂-afgift
på 750 kr./ton CO₂ for virksomheder udenfor EU ETS. For virksomheder omfattet af EU
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0036.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
36
ETS er afgiften 375 kr./ton CO₂, men der kan være forskelle mellem sektorerne. Denne
CO₂-afgift understøtter en teknologineutral omstilling til bæredygtig energi, herunder PtX,
ved at tilskynde til brug af lavemissions-teknologier. Dog gælder afgiften ikke for fly- og
skibstransport, hvor indenrigsflyvninger i stedet er pålagt en passagerafgift, hvis provenu
investeres i grønne teknologier til luftfarten.
•
I
Norge
er der også indført en CO₂-afgift på flybrændstof for indenrigsflyvninger som led i
en strategi for at reducere drivhusgasudledninger.
•
Energiafgifter:
Energiafgifter er skatter, der pålægges forbruget af energiprodukter, såsom
gas, benzin, diesel og el. Formålet med disse afgifter er at regulere energiforbruget og fremme
brugen af mere bæredygtige og miljøvenlige energikilder.
Afgifterne er reguleret af EU’s
Energibeskatningsdirektiv,
der blev fremsat revideret, som del af
"Fit for 55"-processen. Dette direktiv fastsætter minimumsniveauer for energibeskatning på
tværs af EU og sigter mod at fremme et indre energimarked. Dog forpligter direktivet, at
energiskatter for diesel- og benzinlignende produkter skal være ensartede på tværs af EU,
hvilket skaber udfordringer for at fremme grønnere alternativer. Udfordringen ved revidering af
EU’s energibeskatningsdirektiv er, at EU-lovgivning på skatteområdet kræver enstemmighed at
vedtage. Direktivet er således ikke revideret siden det trådte i kraft den 1. januar 2004.
•
I
Danmark
er forbrug af grøn brint og flere PtX-produkter fritaget for energiafgifter, hvilket
er en fordel ift. at anvende brint og PtX til vejtransport, hvor fossile brændstoffer har høje
energiafgifter. Inden for fly- og skibstransport er der dog ingen fordel, da de konkurrerende
fossile brændstoffer også er undtaget energiafgifter.
I forbindelse med den grønne omstilling af vejtransporten er der åbnet mulighed for, at en
del af den nuværende energiafgift i vejtransporten kan erstattes med en højere CO₂-afgift.
Den danske energiafgift for diesel ligger dog allerede tæt på minimumsafgiften, der er
fastsat af EU. Der er derfor begrænsede muligheder for at omlægge energiafgiften til CO₂-
afgift uden at hæve det samlede afgiftstryk for danske drivmidler. Da priserne og afgifterne
på brændstof i forvejen er høje, vil det være svært at finde politisk støtte til at øge
afgiftstrykket yderligere.
•
Miljøafgifter:
Miljøafgifter er skatter, der pålægges virksomheder og enkeltpersoner for
udledning af skadelige stoffer, såsom svovloxider (SOx) og kvælstofoxider (NOx).
•
I
Danmark og flere andre lande
pålægges udledning af miljøforurenende stoffer som
svovloxider (SOx) og kvælstofoxider (NOx) miljøafgifter. Denne beskatning er en fordel for
VE-kilder, da fossile brændstoffer typisk har højere udledninger af disse skadelige stoffer.
Miljøafgifterne har til formål at tilskynde til anvendelse af renere energikilder og reducere
miljøpåvirkningen fra energiproduktion og forbrug.
3.2.2 Skattefordele
Den amerikanske
Inflation Reduction Act
(IRA), der blev vedtaget i 2022, er en omfattende
lovgivning, som sigter mod at reducere USA’s drivhusgasudledninger og fremme den grønne
omstilling.
Med IRA er der indført en række skattekreditter (skattelettelser) for produktion af visse VE-
teknologier, såsom brint, kulstoffangst, vindmøller, solceller, batterier m.v. Skattekreditterne
reducerer selskabsskatten, som virksomheder skylder til staten, og det er muligt at videreføre
skattekreditterne til fremtidige årsopgørelser, hvis selskabsskattebetalingen i et år er nul på grund
af negativt resultat i årsregnskabet. Ligeledes er det muligt for virksomheder at videresælge deres
skattekreditter til andre virksomheder.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0037.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
37
Tabel 3-3 Oversigt over eksempler på IRA tax credits
Eksempler på IRA tax credits
Produktion af nulemissionselektricitet
Carbon Capture and Storage (CCS)
Carbon Capture and Utilisation (CCU)
DAC CCS
DAC CCU
Clean hydrogen production credits
Clean fuel production credits
27,5 dollars/MWh
85 dollars/ ton CO₂
60 dollars/ ton CO₂
180 dollars/ ton CO₂
130 dollars/ ton CO₂
Op til 3 dollars/ kg grøn H
2
indtil 2032 –
afhængigt af produktionens udledninger
1 dollar/ gallon for ikke-flyvebrændstof
1,75 dollar/ gallon bæredygtigt flyvebrændstof
(SAF)
Ligeledes har Canada indført et lignende system, hvor der kan opnås skattekreditter ved at
foretage investeringer i grøn brint.
Ved at give VE-projekter skattefordele kan der opnås et større afkast. Til gengæld er der store
usikkerheder forbundet med hvor meget større afkastet kan blive, da det i høj grad afhænger af
beksatningsgrundlaget og dermed det samlede overskud, som VE-projektet vil have. Den
amerikanske model indfører desuden en række nye markeder for handel med skattekreditter, som
er uigennemsigtigt og som har høj grad af asymmetrisk information mellem køber og sælger.
3.2.3 Produktionsstøtte
Vedvarende energiproduktion kan støttes ved forskellige subsidier, f.eks. ved pristillæg til den
markedspris som ellers ville kunne opnås, eller ved garanti for en fast pris i en periode. Der er
forskellige subsidier, der er relevante for VE. Produktionsstøtte minder meget om afgifter, bare med
omvendt fortegn, og er en effektiv metode til at lukke omkostningsgabet mellem fossil og
vedvarende energi ved at øge afkastet. Problemet med produktionsstøtte kan være, at det forvrider
balancen mellem produktion og aftag, og kan give incitamenter til at producere vedvarende energi
uden, at der er en egentlig efterspørgsel. Ligeledes kan produktionsstøtte i et land og
forbrugsstøtte (f.eks. via reducerede afgifter) i et andet land resultere i, at det land, der yder
produktionsstøtte, ikke selv får gavn af den producerede vedvarende energi, da markedskræfter får
den til at flyde til lande med forbrugsstøtte.
Produktionsstøtte uddeles typisk i udbudsmodeller, som kan designes på flere måder, idet der kan
vælges forskellige evalueringsparametre, der bliver tillagt betydning i vurderingen af indkomne bud
fra udviklere. Evalueringsparametre kunne være projektomkostninger, støtteniveau, økonomisk
analyse af f.eks. elproduktion og elpriser samt hvordan projektrisiko er fordelt mellem stat og
udviklere.
Under indsamlingen af bud kan udbudsmodellen overordnet set været struktureret på to forskellige
måder: et
ikke-auktionsbaseret udbudssystem
og et
auktionsbaseret udbudssystem.
De to
forskellige systemer er beskrevet nedenfor.
Ikke-auktionsbaseret udbudssystem
Før auktionsbaserede udbudssystemer blev fremherskende for havvind, var udbudssystemerne
ikke-auktionsbaserede. I et ikke-auktionsbaseret udbudssystem fokuseres på at vælge den
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0038.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
38
tilbudsgiver, der bedst opfylder udbyderens specifikke behov og kriterier, herunder tekniske
ekspertise, lokal tilstedeværelse, kvalitetsstandarder m.m. I et ikke-auktionsbaseret udbudssystem
bruger udbyderen en mere kvalitativ tilgang til at vælge modtageren af kontrakten. Her vurderer
udbyderen tilbuddene baseret på andre faktorer ud over pris, såsom erfaring og tekniske
kvalifikationer.
Tabel 3-4 Fordele for hhv. ikke-auktionsbaseret og auktionsbaseret udbudssystem
Fordele ved ikke-auktionsbaseret
udbudssystem
Kan være billigere for udvikleren, hvis designet
og struktureret til ikke at antyde en lang og
usikker tilladelsesproces.
Lavere transaktionsomkostninger.
Fordele ved auktionsbaseret
udbudssystem
Mere markedsdrevet system, hvilket oftest
resulterer i lavere støtteomkostninger per
produceret mængde energi.
Balancerer risiko mere ligeligt mellem
vindudviklere og staten, i modsætning til det
administrative tildelingssystem, hvor staten
ofte bærer størstedelen af risikoen.
Sammenhæng mellem størst vækst og
markeder, der har benyttet auktioner.
Appellerer bedre til små udviklere.
Auktionsbaseret udbudssystem
Auktioner er i dag det ledende udbudsdesign for støtte til VE. Auktioner anses som et effektivt
værktøj til at opnå EU’s og nationale klimamålsætninger, da de tillader et fleksibelt udbudsdesign
og giver sikkerhed for både investorer og de politiske beslutningstagere.
Auktioner kan dog være struktureret og udført på flere måder, hvilket giver forskellige fordele og
risici for både udviklere og staten. Auktionsmodel og struktur kan således vælges afhængig af, hvor
stor en andel af projektet og markedsrisikoen, som staten er villig til at tage, for at sikre, at
nationale mål bliver mødt.
De auktions-baserede udbudssystemer kan inddeles i tre forskellige modeller:
1.
Forseglede budauktioner
refererer til en auktion,
hvor alle budgivere afgiver bud til
udbyderen samtidigt,
uden at de opnår kendskab til budgiveres bud. Buddene er ikke
kendte før auktionsfristen. Byderne har normalt kun ét bud.
2.
Dynamiske auktioner
med "descending clock"
involverer
alle deltagerne samtidigt.
Hvis
den mængde energi, der er budt ind med, er mere end det fastsatte mål, sænkes prisen af
udbyderen. Budgivere vil herefter igen præsentere et bud i forhold til den mængde energi,
de er villige til at levere ved denne nye pris. Denne proces fortsætter indtil den leverede og
efterspurgte mængde matcher. Prisen fastsat i denne situation er ”clearingprisen”.
3.
Hybride auktioner
er normalt struktureret som en
kombination af det forseglede
budauktioner
og
dynamiske "descending clock" auktionssystemer,
hvor der kan trækkes på
fordelene fra begge auktionsstrukturer. En kombination af de to er normalt struktureret på
en sådan måde, at auktionen starter med et dynamisk "descending clock" struktur, mens
en forseglet-budstruktur er indført i anden fase.
I lighed med alle andre auktionsmodeller er disse enten
enkelt-kriterie-auktioner,
der ofte omtales
som en type af auktion, der finder vinderen udelukkende baseret på pris. Hovedprincippet er, at
den, der kan tilbyde den laveste pris, vinder auktionen.
Flere-kriterie-auktioner
inkluderer f.eks.
samfundsmæssige parametre, såsom bæredygtighedskrav eller socioøkonomiske regler, udover
priskriterier. Det kan medføre, at det ikke nødvendigvis er den lavestbydende, der bliver udvalgt
som vinder. Et konkret eksempel af dette er det hollandske 4 GW havvindsudbud for områderne
IJmuiden Ver Alpha og Beta.
85% af den samlede pointscore blev tildelt på baggrund af kriterier
med et socialt eller miljømæssigt formål. De resterende 15% af pointene kunne opnås baseret på
virksomhedens økonomiske bud for tilladelsen til at opføre og drive havvindmølleparkerne. Denne
case uddybes i kapitel 5.1.3.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0039.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
39
3.2.3.1
Feed-in-tariffer (FiT)
Feed-in-tariffer (FiT) er en støttemekanisme, som sikrer, at energiproducenterne modtager et fast
beløb per produceret mængde energi, uanset markedsprisen for det produkt, de sælger. En anden
mulighed er at beregne et fast maksimalt antal fuldlasttimer for hvilken FiT’en vil blive betalt. FiT’en
er garanteret i en vis periode, der ofte er relateret til den økonomiske levetid for det respektive VE-
projekt. FiT’er er typisk faste og er ikke til forhandling, modsat Contract-for-Difference (CfD) aftaler,
der typisk udbydes på auktioner. Kina har dog brugt auktioner inden for FiT-systemet, som en
måde at sikre både investeringer og lave omkostninger for offshore vindprojekter, samtidig med, at
de opretholder kontrol over de økonomiske rammer for projekterne.
Fordelene ved et FiT-system er, at det er et forholdsvis simpelt politisk instrument, der både er
nemt at implementere og at facilitere. FiT, kombineret med langtidskontrakter, giver VE-
producenten forudsigelighed og tryghed, som bidrager markant til at sænke investeringsrisici og
finansieringsomkostninger, og har historisk set været med til at drive udviklingen af teknologier i
tidligere stadier.
Ulempen ved FiT er, at støtteniveauet kan blive enten uforholdsmæssigt højt eller lavt, og at det
kan være vanskeligt at ramme det rigtige støtteniveau, som tilskynder produktion af bæredygtige
produkter uden at overkompensere producenterne. Ligeledes kan det være svært for staten at
forudsige de fremtidige omkostninger i forbindelse med støtteordningen, da den støtte, som staten
udbetaler, varierer afhængig af markedsprisen. FiT kan også have uhensigtsmæssige
konsekvenser, som f.eks., at vindmøller har et økonomisk incitament til at producere strøm, selvom
markedsprisen for strøm er negativ, hvilket kan føre til tekniske ubalancer i elsystemet. En anden
ulempe ved FiT-modellen er, at det i markeder, der er drevet af bilaterale aftageraftale, kan være
svært at definere markedsprisen, som støtteniveauet vejes op imod.
I Danmark og flere andre lande er man gået væk fra denne støttemodel og erstattet den med enten
feed-in-premium eller CfD auktioner.
Nogle eksempler på støttemodeller, hvor FiT har været anvendt, inkluderer:
•
Støtten, der gives til danske biogasanlæg, der kom i drift før 2019, fungerer som en FiT, som
reguleres ift. naturgasprisen. Ved en højere naturgaspris reduceres støtten, mens støtten øges
ved lavere naturgaspriser.
Støtten, der gives til danske vindmøller, som blev idriftsat før 2004, garanterer en fast pris på
den strøm vindmøllerne producerer.
Feed-in-premium (FiP)
•
3.2.3.2
FiP er et fast pristillæg, der tilføjes markedsprisen. Pristillægget kan enten være fastsat på forhånd
eller tildeles gennem auktion, hvor aktørerne, der byder med det laveste tillæg, får tildelt
kontrakten. FiP kan enten være
fast
(dvs. på et konstant niveau uafhængigt af markedspriser) eller
glidende
(dvs. med variable niveauer afhængig af markedsprisbevægelser).
Fordelen ved en FiP med et
fast pristillæg
er, at staten reducerer sine risici ift. en FiT, da
pristillægget er fast og forudsigeligt og uafhængigt af markedsprisen. Da prisstillægget i denne
model er uafhængigt af markedsprisen, er det en model, der er lettere at implementere i markeder,
hvor bilaterale handler dominerer. En FiP-model er forholdsvis nem at implementere og facilitere,
men når markedspriserne stiger, løber staten risiko for at overkompensere aktivejeren, hvorimod
aktivejeren er udsat for underkompensation, når priserne falder. For at undgå en sådan situation
kan såkaldte
floor-and-cap
niveauer indføres.
Ulempen ved modellen inkluderer, at den skubber en del af risikoen forbundet med variable priser
over på producenterne. Ligesom for FiT kan det være vanskeligt at fastsætte det rette støtteniveau,
der tilskynder bæredygtig produktion uden at overkompensere. Dette problem imødekommes dog
delvist ved at tildele støtten på auktioner. Ligeledes kan FiP medføre økonomisk incitament til at
producere strøm, når der er behov for at stoppe produktion af strøm, som f.eks. ved negative
elpriser.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0040.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
40
En alternativ FiP-model er hvor præmien beregnes løbende som forskellen mellem
(teknologispecifikke) markedspriser og et foruddefineret referencetarifniveau. Dette kaldes for et
glidende pristillæg.
Hvis markedspriserne er højere end referencetarifniveauet, er der ingen
kompensation. Fordelene ved en glidende FiP er, at den følger markedsbevægelser og begrænser
den potentielle risiko for både staten og aktivejeren for at overkompensere eller at blive udsat for
underkompensation. Dette er dog et mere kompliceret design, der kræver markedskendskab så
tarifniveauet bliver korrekt fastsat, og kan være vanskeligt at implementere i markeder domineret af
bilaterale handler, som f.eks. inden for PtX. Når en glidende FiP bruges i et auktionsbaseret
design, fastsættes priserne med jævne mellemrum for at lukke kløften mellem den gennemsnitlige
markedspris og ”strikeprisen” i auktionen. I Tyskland anvender man en glidende FiP model for
havvindvindprojekter, som er blevet brugt i auktionsbaserede støtteordninger for at fremme
vedvarende energi.
Eksempler på støttemodeller baseret på FiP inkluderer:
•
•
•
Støtten der gives til danske landvindmøller som blev idriftsat efter 2004.
PtX-udbud på 1,25 milliarder kroner som blev tildelt ved auktion i 2023. Støtten blev tildelt som
et fast pristillæg (kr./GJ brint).
CCS-puljen på 28 milliarder kroner, som blev offentliggjort i oktober 2024. Puljen er blevet
kritiseret af bl.a. Green Power Denmark og Brintbranchen. Kritikere mener, at CCS-støtten kan
reducere potentialet for PtX-produktion, da lagringen af biogen CO₂ vil mindske mængden af
CO₂, der er tilgængelig for produktionen af kulstofholdige PtX-produkter. Dette vil kunne øge
omkostningerne ved PtX.
Contracts for Difference (CfD)
3.2.3.3
Ved CfD-modellen garanterer staten en minimumspris for energiproducenter. Hvis markedsprisen
er lavere den aftalte strikepris i CfD-kontrakten, kompenseres forskellen af staten.
I modsætning til FiT som er fastlåst uanset markedsprisen, kan der ved højere markedspriser end
aftalt i CfD-kontrakten opnås øget indtjening i denne model. Ligeledes gives støtten i denne model
kun hvis markedsprisen er under et vist niveau. Der findes overordnet to slags CfD-modeller:
Dobbeltsidet CfD:
Under en dobbeltsidet CfD er projektbygherren forpligtet til at honorere staten
for negativ forskel mellem strikeprisen og den produceret elektricitets markedspris. Derfor vil
projektudvikleren altid opnå den aftalte strikepris uanset markedsprisen, da staten påtager sig
risikoen for markedsprisen, der falder under strikeprisen og udvikler påtager sig risikoen for, at
markedsprisen overstiger strikeprisen.
Ensidig CfD:
Denne CfD giver derimod projektudvikleren med ret til at beholde den negative
forskel mellem strikeprisen og markedsprisen. I det udvikleren beholder det opadgående
potentiale, fungerer strikeprisen derfor udelukkende som minimumsprisen, VE-producenten kan
opnå ved sin produktion. Således er udvikleren beskyttet mod enhver nedadgående risiko uden at
give afkald på potentiel opadgående.
CfD-kontrakter udbydes typisk på auktioner således, at de aktører, der byder ind med de laveste
budpriser, tildeles CfD-kontrakten.
Eksempler på CfD er:
•
•
Støtten, der blev givet til danske vindmøller, især havvind, siden tidlige 2000’er. Blandt
havvindmølleprojekter som har fået støtte gennem CfD er Horns Rev 2 og 3 og Anholt.
Carbon Contracts for Difference (CCfD): Tyskland har indført klimakontrakter, der skal støtte
emissionsintensive virksomheder med de ekstra omkostninger, der opstår ved at omstille til
brintbaserede teknologier. Dette omfatter både anlægsudgifter (CAPEX) og driftsomkostninger
(OPEX) for virksomheder, der konverterer til klimavenlige teknologier. Dette er afgørende for at
sikre, at brintteknologier er konkurrencedygtige og økonomisk levedygtige for industrien.
Grundlæggende for denne model er, at støtten gives ift. reduktion af drivhusgasudledning, i
stedet for den mængde af energi der produceres.
SDE++ (Stimulering Duurzame Energietransitie) er Hollands nationale støtteordning, der
fremmer bæredygtig energitransition gennem støtte til teknologier, der reducerer CO₂-
•
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0041.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
41
•
udledninger. SDE++ bygger videre på tidligere støtteordninger og er udvidet fra at fokusere på
vedvarende energiproduktion til også at inkludere CO₂-reducerende teknologier, såsom
elektrificering af industri, varmeproduktion, CO₂-fangst og -lagring (CCS), og PtX. Ordningen
dækker forskellen mellem omkostningerne ved grønne teknologier og markedspriser, og
støtten varierer afhængigt af energipriserne. Projekter vurderes ud fra deres CO₂-reduktion per
investeret euro, hvilket sikrer effektiv brug af midlerne.
Storbritannien
har anvendt CfD-ordningen i sine havvindsudbud siden 2014.
Havvindmølleparker som Hornsea og Dogger Bank er blevet udbudt med CfD, hvor en “strike
price” (målpris) sikrer en fast afregningspris for ejeren af parken. Den 5. auktion for CfD i
Storbritannien i 2023, der skulle tildele støtte til op til 5 GW havvind, resulterede i intet bud
(Energy Institute, 2023). I stedet blev tildelt støtte til 3,7 GW landvind og solenergi. Auktionens
største problem var den meget lave strike-pris for offshore vind, som var sat til £44/MWh (ca.
400 kroner/MWh), inklusive nettilslutningsomkostninger. Denne pris blev vurderet som ikke
tilstrækkelig til at dække de stigende udviklingsomkostninger for havvindprojekter, som er
blevet påvirket af høj inflation og højere kapitalomkostninger. Mange udviklere fandt det
økonomisk uholdbart at byde ind under disse betingelser. Den britiske regering har efter det
skuffende resultat af den 5. auktion tilpasset strike-pris til £73/MWh (ca. 650 DKK/MWh), dvs.
66% højere end i tidligere auktion. Tilpasningen har resulteret i 5 GW havvind tildelt og en
samlet vedvarende energikapacitet på 9,6 GW, inklusiv landvind og sol (Energy UK, 2024).
3.2.4 Innovationsstøtte og forsknings- og udviklingsstøtte
Denne kategori omfatter tilskud til forskning og udvikling af nye grønne teknologier. Denne kategori
omfatter tilskud til forskning og udvikling af nye grønne teknologier. Økonomisk støtte ydes af
statslige (og europæiske) institutioner som ikke-refunderbare betalinger til projektets udviklings- og
konstruktionsfase. Støtten udbetales typisk til opbygning af kapacitet, hvilket betyder, at den
økonomiske støtte er rettet mod etablering af de fysiske faciliteter og teknologiske systemer, der er
nødvendige for at muliggøre produktionen. Denne type støtte er med til at dække omkostningerne
ved konstruktion og etablering, men den påvirker ikke nødvendigvis driften eller effektiviteten i den
efterfølgende produktionsfase. Den mængde produkt, som projektet genererer, er ikke direkte
målrettet af tilskuddet, hvilket vil sige, at støtten ikke afhænger af specifikke produktionsmål eller
kvantitative outputkrav for brintproduktion. Støtten er altså primært tænkt som en investering i
infrastrukturen og den tekniske kapacitet fremfor en garanti for den faktiske mængde brint, der
genereres på sigt.
Da denne slags støtte direkte går ind og finansierer omkostningerne til etablering af anlæg,
reduceres risikoen for den resterende finansiering betragteligt. Til gengæld så løser denne type
støtte ikke problemer, der måtte være ift. afsætning af produkter, og VE-anlægget, der modtager
støtten, skal stadig konkurrere med fossile alternativer, som vil have en lavere markedspris, hvis
der ikke er andre økonomiske incitamenter, der bidrager til at minimere prisforskellen mellem fossil
og vedvarende energi, eller som skaber nye markeder for vedvarende energi, som ses ved f.eks.
anvendelseskrav.
Eksempler på denne slags støtte er:
•
EU Innovation Fund
er et af verdens største støtteprogrammer til udvikling og demonstration
af CO₂-fortrængende teknologier. EU Innovation Fund støtter udbredelse og kommercialisering
af ny teknologier, der har fokus på at dekarbonisere europæisk industri og energiforsyning.
Fonden har fokus på markedsmodning af teknologier, der kan sikre reduktioner i udslip af CO₂
i tråd med EU’s klimamål for 2050, og som samtidig sikrer europæisk konkurrenceevne.
Fonden udbyder årligt ca. 5 milliarder euro, som finansieres gennem EU’s kvotehandelssystem
(EU ETS) ved salg af 530 millioner CO₂-kvoter.
IPCEI (Important Projects of Common European Interest):
IPCEI er et EU-initiativ, der
understøtter store strategiske projekter, som kan bidrage til Europas grønne omstilling og
•
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0042.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
42
økonomiske konkurrenceevne. IPCEI støtter kapitalinvesteringerne og reducerer
etableringsomkostningerne for de kommercielle aktører. Det dækker dermed ikke driften af
anlæg. IPCEI om brint var fokuseret på at udvikle en sammenhængende brintnet i Europa og
fremme teknologisk innovation inden for grøn brint og PtX. Programmet giver fleksibilitet til at
yde støtte, selv hvor konkurrenceregler normalt ville begrænse dette, da projekterne vurderes
at skabe væsentlig samfundsmæssig værdi og have potentiale til at drive grøn omstilling i stor
skala.
•
Projects of Common Interest (PCI):
PCI er en EU-initieret ramme, der har til formål at udvikle
og fremme grænseoverskridende energiinfrastrukturprojekter, som er afgørende for at styrke
energimarkedet og opfylde Europas klima- og forsyningssikkerhedsmål. Projekterne
identificeres af EU-Kommissionen i samarbejde med medlemslande og interessenter. De
udvalgte projekter bliver en del af EU's såkaldte ’PCI-liste’, der opdateres hvert andet år, og får
adgang til administrative og finansielle fordele. For at kvalificere sig skal et projekt fremme
mindst to EU-lande, og det skal bidrage til en af EU’s energipolitiske målsætninger;
konkurrencedygtighed, forsyningssikkerhed, bæredygtighed eller integration af det europæiske
energimarked. PCI-projekter får særlige fordele, herunder hurtigere tilladelsesprocesser og
finansiel støtte fra Connecting Europe Facility (CEF).
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP):
EUDP er en dansk
støtteordning, der finansierer udvikling og demonstration af energiteknologier, som kan bidrage
til at reducere CO₂-udledning og styrke Danmarks position inden for grøn teknologi.
Programmet administreres af Energistyrelsen og har til formål at fremme teknologier, der
støtter Danmarks mål om klimaneutralitet i 2050. Støtten gives primært til projekter, der er i de
avancerede udviklings- og demonstrationsfaser, hvor teknologierne testes under realistiske
forhold for at sikre deres kommercielle levedygtighed og effektivitet. Støtten gives typisk som
tilskud, som dækker en del af projektomkostningerne, hvilket hjælper med at reducere de
økonomiske risici forbundet med avanceret teknologiudvikling.
•
3.2.5 Tariffer
Tariffer inden for transport af el, CO₂, brint, gas og andre energibærere er afgørende for at sikre
fair og effektiv adgang til infrastrukturen. Tarifferne dækker omkostningerne ved drift,
vedligeholdelse og udbygning af de netværk, der transporterer disse energibærere, og de varierer
afhængigt af energitypen og infrastrukturens karakter.
Tariffer, der tilgodeser VE-produkter, øger det potentielle afkast ift. tilsvarende investeringer i
fossile produkter.
3.2.5.1
Eltariffer
For el er tariffer typisk opdelt i transmissions- og distributionsomkostninger, hvor
transmissionssystemer transporterer el over lange afstande, og distributionssystemer leverer det
lokalt. Eltariffer reguleres ofte for at sikre stabilitet og pålidelighed i systemet.
•
I Danmark har Energinet indført en ny tarifmodel for
systemtariffer for eltransmission,
der
trådt i kraft d. 1. januar 2024, som indebærer en betydelig reduktion på 90% i tariffen for
forbrugere, der bruger mere end 100 GWh årligt. Dette tiltag er designet til at understøtte store
elforbrugere, såsom virksomheder, der beskæftiger sig med PtX og andre energitunge
processer ved at reducere omkostningerne ved anvendelse af elektricitet markant. Tilsvarende
tarifmodeller er indført i Holland og Storbritannien.
Mange lande har særlige
nettilslutningsafgifter,
der enten er nedsat eller helt fjernet for
virksomheder, der investerer i VE-anlæg som PtX. Dette kan understøtte etableringen af PtX-
projekter ved at reducere omkostningerne ved at tilslutte dem til elnettet, hvilket er afgørende
for store anlæg, der skal producere brint og syntetiske brændstoffer.
•
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0043.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
43
•
Timebaserede eltariffer:
I flere lande kan PtX-anlæg også drage fordel af variable eltariffer,
hvor elektricitet er billigere på tidspunkter med høj produktion af vedvarende energi (f.eks. fra
vind eller sol). Dette giver PtX-anlæg mulighed for at planlægge deres energiforbrug, så de
udnytter lave elpriser, hvilket gør elektrolyseprocesser billigere og mere rentable.
Tarifmodeller for lagring og balancering:
PtX-anlæg kan også indirekte drage fordel af
lagrings- og balanceringsordninger, der reducerer tariffer for elektricitet brugt til energilagring.
Da PtX fungerer som en form for energilagring ved at omdanne elektricitet til brint eller andre
energibærere, kan eksisterende støtteordninger og tariffer for lagring være en form for støtte.
CO₂-tariffer
•
3.2.5.2
CO₂-tariffer gælder for transport gennem rørledninger i projekter, der understøtter CCS. Disse
tariffer fastsættes ud fra omkostningerne ved lagring og sikrer, at CO₂ kan transporteres til
lagringsfaciliteter.
3.2.5.3
Brint og naturgas tariffer
For brint og naturgas dækker tariffer typisk både transport- og distributionsomkostninger, og
varierer afhængigt af rørledningernes pres og energiformens natur. Tarifferne kan justeres i takt
med overgangen til grønnere energikilder som grøn brint, hvilket kræver nye rørledninger og
distributionsnetværk. Samlet set er disse tariffer essentielle for at skabe økonomisk balance i
energitransport og sikre lige adgang for alle aktører.
•
I Tyskland arbejder man for at reducere
gasnettarifferne
for grøn brint for at gøre det
økonomisk attraktivt at transportere grøn brint gennem eksisterende gasrør. Der er dog endnu
ikke vedtaget konkrete tarifmodeller for dette.
3.2.6 Handelbare certifikater og kvotesystemer:
Handelbare certifikater og kvotesystemer er markedsbaserede mekanismer designet til at reducere
miljøpåvirkninger, såsom CO₂-udledninger, ved at sætte en pris på forurening. I et kvotesystem,
som EU’s Emissions Trading System (ETS), er udgangspunktet, at virksomheder skal købe kvoter
(tilladelser til at udlede CO₂) for at dække deres udledninger. I nogle sektorer tildeles virksomheder
en begrænset mængde gratis kvoter. Hvis en virksomhed reducerer sine udledninger, kan den
sælge overskydende kvoter til andre virksomheder, hvilket skaber et økonomisk incitament til at
investere i grønne teknologier.
Handelbare certifikater fungerer på lignende vis og dækker områder som vedvarende energi.
Certifikater kan udstedes for produktion af grøn energi, hvor energiproducenter kan sælge
certifikaterne til andre virksomheder, som bruger dem til at opfylde bæredygtighedsmål. Disse
mekanismer fremmer omkostningseffektive miljøløsninger ved at belønne dem, der reducerer
deres miljøbelastning, og skaber en markedsbaseret tilgang til bæredygtig udvikling.
Handelbare certifikater og kvoter øger indtjeningen for VE-projekter og dermed afkastet. Til
gengæld kan mekanismen også øge kompleksiteten i prisdannelsen, da der kan opstå nye
markeder, hvor de nuværende eller fremtidige priser er ukendte, og hvor der kan være
asymmetrisk information mellem producenter og aftagere om, hvad markedsprisen bør være. Dette
kan gøre det vanskeligt at opnå enighed om aftag af certifikater og kvoter på et tilstrækkeligt tidligt
stadie, hvilket typisk er nødvendigt for at sikre finansiering af VE-projekterne.
Eksempler på relevant regulering i denne kategori er:
•
EU ETS:
Systemet er verdens største kvotehandelssystem, der har til formål at reducere
drivhusgasudledninger på en omkostningseffektiv måde. Systemet blev etableret i 2005 som et
centralt redskab til at opnå EU’s klimamål og er designet til at reducere udledninger ved at
fastsætte en pris på CO₂. EU ETS dækker sektorer som energi, tung industri og kommerciel
luftfart inden for Europa og regulerer over 11.000 anlæg, der tilsammen står for omkring 40%
af EU's samlede drivhusgasudledninger. I EU ETS skal virksomhederne dække deres
udledninger med et svarende antal kvoter, dvs. udledning af ét ton CO₂ til én kvote. Hvis en
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0044.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
44
virksomhed udleder mindre end forventet, kan den sælge sine overskydende kvoter til andre,
mens virksomheder, der udleder mere, skal købe ekstra kvoter på markedet. Denne
markedsbaserede tilgang skaber et økonomisk incitament til at reducere udledninger, da
virksomhederne kan opnå besparelser ved at minimere deres behov for kvoter.
Kvotemængden reduceres årligt gennem en degressionsfaktor, så det samlede antal kvoter
mindskes over tid og skaber et strammere marked. EU ETS har også implementeret en
"Market Stability Reserve" for at stabilisere kvoteprisen ved at justere udbuddet af kvoter i
perioder med prisudsving. I de seneste år er CO₂-prisen steget markant, hvilket har øget
incitamentet for virksomheder til at investere i grønne teknologier.
Med EU’s ambitiøse ”Fit for 55”-pakke er målet at opnå en reduktion på mindst 55% i
drivhusgasudledninger inden 2030. Som en del af denne pakke udvides EU ETS gradvist til
også at omfatte flere sektorer, herunder maritim transport. Fra d. 1. januar 2025 er EU ETS2
trådt gradvist i kraft. EU ETS2 er et kvotesystem for brændstofsoperatører i byggeindustrien,
vejtransport og yderligere sektorer, som ikke er omfattet af det eksisterende EU ETS. EU-ETS2
vil være fuldt implementeret med kvotepriser i 2027.
•
Danske CO
₂
-fortrængningskrav i transportsektoren:
Det danske CO₂-fortrængningskrav
begrænser CO₂-intensiteten for drivmidler solgt til vejtransport. Det tillader også handel med
målopfyldelse, hvilket kan give et økonomisk incitament for aktører der anvender 100%
vedvarende energi i deres drivmidler.
Guarantees of Origin (GOs):
Handel med GOs skaber en markedsbaseret mekanisme for
certificering af VE, der giver forbrugerne mulighed for at vælge og betale for grøn energi. GOs
er certifikater, som bekræfter, at en given mængde energi – typisk én megawatt-time (MWh) –
er produceret fra vedvarende kilder, som vind, sol eller biomasse. Hvert certifikat kan sælges
og handles separat fra selve energien, hvilket gør det muligt for slutbrugere, virksomheder og
offentlige aktører at købe GOs for at dokumentere, at deres forbrug stammer fra grøn energi,
selvom de teknisk set f.eks. bruger strøm fra det almindelige elnet eller gas fra gasnettet.
Når en virksomhed eller kunde køber GOs, kan de "indløse" dem for at dokumentere deres
grønne forbrug. For eksempel kan en virksomhed, der bruger gas til opvarmning, vise, at deres
gasforbrug er CO₂-neutralt takket være de biogas GOs, de har købt.
Regulatoriske mekanismer, som f.eks. VE-direktivet, giver GOs værdi ved at skabe
efterspørgsel gennem lovgivningskrav og bæredygtighedsmål. Nationale energimyndigheder
regulerer udstedelse og handel af Gos, og sikrer, at certifikaterne kun kan bruges én gang, så
dobbelttælling undgås. Ydermere har mange lande implementeret minimumskrav om brug af
vedvarende energi, hvilket øger behovet for GOs.
Dette skaber en værdi for energiproducenter, som kan få en ekstra indtægt gennem salget af
GOs, samtidig med, at det støtter den grønne omstilling ved at tiltrække investeringer til VE-
projekter.
•
FuelEU Maritime:
De regulatoriske mekanismer bag FuelEU Maritime giver certifikaterne
værdi ved at stille bindende mål for udledningsintensitet. Da skibe gradvist skal opnå lavere
emissioner, skaber reguleringen en markedsefterspørgsel efter certifikater for dem, der har
svært ved at skifte til grønne brændstoffer i samme tempo. Certifikaterne kan sælges og
købes, og værdien justeres efter efterspørgsel og udbud, ligesom i traditionelle kvotesystemer,
som EU ETS. Denne mekanisme motiverer skibsoperatører til at investere i grønne teknologier
og brændstoffer, da overholdelse kan resultere i økonomiske fordele ved salg af overskydende
certifikater samtidig med, at sektoren samlet set bevæger sig mod EU’s klimamål.
•
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0045.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
45
3.2.7 Lån og garantier
Offentlige lån og garantier spiller en central rolle i at fremme investeringer i VE og PtX-teknologier
ved at mindske finansielle barrierer. Ved at tilbyde favorable lånevilkår og risikoafdækning kan
statslige institutioner og internationale finansielle organisationer støtte virksomheder i at realisere
grønne energiprojekter.
•
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO)
er en statslig finansiel institution etableret i
2023 gennem en fusion af Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne
Investeringsfond. EIFO’s formål er at styrke danske virksomheders vækst og fremme den
grønne omstilling gennem finansielle løsninger. Fonden tilbyder lån, garantier og
egenkapitalinvesteringer til virksomheder inden for grønne teknologier, herunder PtX. Ved at
reducere risikoen gennem garantier gør EIFO det lettere for virksomheder at opnå lån på
favorable vilkår.
Den Europæiske Investeringsbank (EIB)
er EU's finansieringsinstitution, der støtter
projekter, der bidrager til EU's politikker om klimamål og bæredygtig udvikling. EIB yder lån,
garantier og teknisk bistand til både offentlige og private projekter inden for vedvarende energi
og innovation. Banken kan finansiere store energiprojekter i Danmark og andre EU-lande,
hvilket fremmer udviklingen af grønne brændstoffer og teknologier. EIB har forpligtet sig til at
øge sine investeringer i klimarelaterede projekter til mindst 50% af sin portefølje inden 2025.
•
Ved at reducere finansielle risici og tilbyde favorable finansieringsvilkår gør lån og garantier fra
f.eks. EIFO og EIB det mere attraktivt for private aktører at investere i vedvarende energi. Dette
bidrager til at realisere nationale og europæiske klimamål og understøtter udviklingen af
bæredygtige energisystemer.
3.2.8 Offentlige aftagergarantier og risikoreduktion
En anden mekanisme, hvorigennem staten kan fremme produktion og aftag af grønne teknologier,
er ved at tilbyde offentlige aftagergarantier, der reducerer den finansielle risiko for producenterne.
Ved at sikre langsigtede aftaler om køb af grønne brændstoffer kan staten hjælpe producenterne
med at opnå nødvendig finansiering og investering.
•
Tysklands H2Global-initiativ:
Tyskland har introduceret H2Global-initiativet, en mekanisme
designet til at fremme markedet for grøn brint og PtX-produkter. Kort fortalt, så gør H2Global-
initiativet følgende:
•
Langsigtede købekontrakter:
Staten, gennem en mellemliggende enhed, indgår
langsigtede købekontrakter med producenter af grøn brint og PtX-brændstoffer. Disse
kontrakter giver producenterne sikkerhed for en fast aftager over en længere periode,
typisk 10 år.
•
Kortsigtede salgskontrakter:
Den købte grønne brint og PtX-produkter sælges derefter på
det europæiske marked gennem kortsigtede kontrakter til markedspriser. Dette kan være til
industrielle forbrugere, transportsektoren eller energisektoren.
•
Prisdifference dækket af staten:
Forskellen mellem den højere indkøbspris og den
potentielt lavere salgspris dækkes af staten gennem tilskud. Dette finansieres af den tyske
regering med et initialt budget på omkring 900 millioner euro.
H2Global-ordningen kan reducere risikoen for producenter ved at sikre dem langsigtede
aftaler, hvilket gør det lettere for dem at opnå finansiering og investeringer, da de har en
garanteret aftager for deres produkter. Ved at absorbere prisforskellen støtter staten
udviklingen af markedet for grøn brint og PtX-produkter indtil teknologierne modnes og bliver
konkurrencedygtige uden støtte.
H2Global-initiativet er et eksempel på, hvordan staten kan reducere markedsrisici og
prisusikkerhed for producenter af grønne brændstoffer. Ved at tage rollen som mellemliggende
køber og sælger stabiliserer staten markedet og fremmer investeringer i produktion af grøn
brint og PtX-produkter, samt flytter en del af risikoen fra producenter over til staten.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0046.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
46
Denne model kan tjene som inspiration for andre lande, herunder Danmark, der ønsker at
fremme udviklingen af nye teknologier inden for vedvarende energi, hvor markedet endnu er
umodent. Ved at tilbyde lignende aftagergarantier eller kontraktmekanismer kan staten
reducere finansielle barrierer og accelerere implementeringen af grønne teknologier.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0047.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
47
Hvordan kan økonomiske incitamenter bidrage til at løse
barriererne for private investeringer?
Økonomiske incitamenter kan spille en afgørende rolle i at adressere nogle af de
mest presserende barrierer for øgede investeringer i den grønne omstilling.
Offentlige støtteordninger, både i form af produktionsstøtte og forsknings- og
udviklingsstøtte er et vigtigt redskab for at adressere barrierer som:
-
Umodenhed og manglende skalering af nye grønne teknologier:
hvor især
F&U-støtte hjælper med at modne teknologier, skabe dokumenterede
resultater og øge teknisk troværdighed over for investorer.
-
Markedsvolatilitet:
hvor produktionsstøtte – særligt gennem CfD-modeller –
sikrer stabile rammebetingelser og gør investeringer mere kommercielt
levedygtige.
-
Høje kapitalbehov i opstartsfasen:
hvor forskellige støtteordninger samt lån
og garantier kan hjælpe med at reducere den initiale finansielle byrde og skabe
attraktive betingelser for private investeringer.
I det
seneste danske havvindudbud baseret på nulstøtte,
hvor staten både
krævede faste koncessionsbetalinger og at være medejer af 20% af projekterne,
reducerede manglen på støtte udviklernes interesse, som skulle bære en større
del af den finansielle risiko uden at få økonomisk kompensation. Ved at indføre
mere fleksible vilkår, såsom mulighed for bud på både støtte og
koncessionsbetalinger, kan staten reducere investorernes opfattede risiko og gøre
projekterne mere attraktive.
Det skal også bemærkes, at langsigtede støtteordninger bidrager til at øge tillid
hos investorer, ligesom det er sket for en industri som biogas, idet de også
reducerer
uforudselighed i regulering
og hermed giver investorer sikkerhed i
deres planlægning.
Det skal desuden bemærkes, at handelsmekanismer, som oprindelsesgarantier og
CO₂-kvoter, skaber yderligere incitamenter ved at belønne investeringer i grønne
løsninger. Overskud fra handel kan øge projekters økonomiske robusthed og
hermed gøre dem mere attraktive for private finansielle aktører.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0048.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
48
3.3 Mekanismer: Offentlige investeringer og indkøb
Offentlige investeringer og indkøb er effektive mekanismer til at fremme produktion og aftag af
grønne teknologier. Ved at udnytte statens finansielle ressourcer og købekraft kan offentlige
institutioner stimulere udviklingen og implementeringen af vedvarende energiløsninger. Gennem
investeringer i kritisk infrastruktur og målrettede indkøb af bæredygtige produkter og tjenester kan
staten reducere sin egen miljøpåvirkning og skabe gunstige markedsforhold, der gør det
økonomisk attraktivt for private aktører at investere i og anvende grønne teknologier. Offentlige
investeringer kan spille en rolle i risikodeling med private investorer og sikre, at projekterne
udvikles i overensstemmelse med nationale energipolitiske mål og samfundsmæssige interesser.
Ved at fokusere på investeringer i infrastruktur, der fungerer som naturlige monopoler, kan staten
skabe de nødvendige rammer for, at private aktører kan investere i produktionsanlæg som f.eks.
havvind og PtX. Omvendt så kan udmeldinger omkring offentlige investeringer i energiinfrastruktur,
som f.eks. energiøer og brintnet, også skabe usikkerheder i markedet, indtil der træffes de endelige
investeringsbeslutninger for den offentlige infrastruktur.
3.3.1 Offentlige investeringer i infrastruktur
Offentlige investeringer i infrastruktur er afgørende for at etablere de fysiske rammer, der muliggør
produktion, distribution og anvendelse af vedvarende energi og PtX-teknologier. Staten fokuserer
typisk på infrastruktur, der betragtes som naturlige monopoler, hvor private investeringer kan være
utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige.
Ved at stille offentlig transportinfrastruktur til rådighed sikres det, at producenterne af vedvarende
energi kobles med aftagerne. Der skabes altså et større marked, hvilket medfører, at en højere pris
kan opnås. Samtidig så reduceres transportomkostningerne for den enkelte aktør. Tilsammen så
kan offentlig transportinfrastruktur bidrage til at øge det risikojusterede afkast markant.
3.3.1.1
Udvikling af brintnet og European Hydrogen Backbone
Offentlige investeringer i brintnet, såsom brinttransmissions- og distributionsnet, er afgørende for at
facilitere transporten af brint fra produktionssteder til forbrugere i industri og energisektorerne. Ved
at etablere et omfattende netværk af brintrørledninger kan staten understøtte udviklingen af en
effektiv og integreret brintøkonomi.
Et centralt initiativ i denne sammenhæng er
European Hydrogen Backbone
(EHB), et projekt
lanceret af en gruppe Europæiske gastransmissionssystemoperatører (TSO'er). EHB-planen sigter
mod at udvikle et paneuropæisk brintnet ved at omdanne eksisterende naturgasrørledninger til
brinttransport og bygge nye rørledninger, hvor det er nødvendigt. Målet er at skabe et
sammenhængende netværk på tværs af Europa, der kan forbinde områder med stort potentiale for
brintproduktion med forbrugere i hele regionen.
I
Danmark
arbejder Energinet på at udvikle nationale brintnetplaner, der er kompatible med EHB.
Ved at genanvende den eksisterende naturgasinfrastruktur til brinttransport kan Danmark blive en
vigtig del af det Europæiske brintnetværk. Dette vil ikke kun støtte den nationale overgang til grøn
energi, men også muliggøre eksport af grøn brint til andre Europæiske lande. Den danske H2
backbone uddybes i 5.3.5.
Tyskland
er også aktivt involveret i udviklingen af brintnet og samarbejder med nabolande for at
integrere deres netværk i EHB. Ved at investere i brinttransmissionsnetværk sikrer Tyskland
adgang til både nationalt produceret og importeret grøn brint, hvilket er essentielt for at
dekarbonisere deres industri og energisektor. Den tyske H2 brintinfrastruktur uddybes i 5.3.4.
Offentlige investeringer i brintnet er ofte nødvendige, da etableringen af transmissions- og
distributionsnet betragtes som et naturligt monopol. Staten eller statslige virksomheder spiller
derfor en central rolle i planlægningen, finansieringen og udviklingen af disse netværk for at sikre
effektivitet, standardisering og fair adgang for alle markedsaktører.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0049.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
49
Ved at deltage i projekter som European Hydrogen Backbone kan Danmark og andre lande drage
fordel af en koordineret indsats, der accelererer udviklingen af brintnet, reducerer omkostninger
gennem stordriftsfordele og fremmer integrationen af det europæiske energimarked. Dette
understøtter de fælles mål om at reducere drivhusgasemissioner og skabe en bæredygtig
energifremtid for Europa.
I Danmark er der sat ca. 15 milliarder kroner af til, at den statsejede virksomhed Energinet kan
investere i brintnetværk. Dette svarer ca. til omkostningerne ved at etablere 280 km brintnetværk,
med tilhørende rør, M/R-stationer, tilslutningspunkter mm.
3.3.1.2
Etablering af CO₂-netværk
Offentlige investeringer i CO₂-infrastruktur er afgørende for at muliggøre transport og lagring af
kuldioxid, hvilket understøtter både Carbon Capture and Storage (CCS) og Carbon Capture and
Utilization (CCU) teknologier. Ved at etablere netværk til transport af CO₂ fra emissionskilder til
lagringssteder eller anvendelsesfaciliteter kan staten facilitere betydelige reduktioner i
drivhusgasemissioner og fremme udviklingen af en cirkulær økonomi.
I Danmark er det primært Evida, det statsejede gasdistributionsselskab, der er ansvarlig for
udviklingen af CO₂-infrastrukturen. Evida planlægger og etablerer de nødvendige CO₂-rørledninger
og infrastrukturer for at transportere indfanget CO₂ fra industrielle udledere til lagringssteder i
undergrunden eller til anvendelse i industrielle processer. Dette involverer både genanvendelse af
eksisterende gasrørledninger og opførelse af nye rørledninger, hvor det er nødvendigt.
CO₂-transmissionsinfrastruktur, såsom rørledninger, betragtes som et naturligt monopol på grund
af de høje faste omkostninger og ineffektiviteten ved at have parallelle konkurrerende netværk.
Offentlige investeringer og ejerskab er derfor ofte nødvendige for at sikre udviklingen af denne
kritiske infrastruktur på en effektiv og koordineret måde. Staten kan sikre, at infrastrukturen er
tilgængelig for alle relevante aktører på fair og ikke-diskriminerende vilkår, hvilket fremmer
konkurrencen i markedet for CO₂-indfangning og -anvendelse.
3.3.1.3
Energiøer
Danmark planlægger at opføre energiøer i Nordsøen og Østersøen, som skal samle og distribuere
elektricitet fra store havvindmølleparker. Disse energiøer er designet til at muliggøre storskala
integration af vedvarende energi i energisystemet og fungere som centrale hubs, der kan håndtere
betydelige mængder elektricitet. Ved at centralisere infrastrukturen kan behovet for individuelle
kabler til land reduceres, hvilket potentielt mindsker omkostningerne og miljøpåvirkningen på
havbunden. Energiøerne giver også mulighed for integration af PtX-teknologier, hvor overskydende
elektricitet kan omdannes til grønne brændstoffer som brint, hvilket kan bidrage til energilagring og
anvendelse i sektorer, der er vanskelige at elektrificere direkte. Statens investering i energiøerne
overvejes på grund af projekternes omfang og kompleksitet samt behovet for at håndtere naturlige
monopoler inden for transmissionsinfrastruktur. Desuden kan statens engagement facilitere
koordinering med internationale partnere, fremme økonomisk vækst og jobskabelse samt sikre
miljømæssig ansvarlighed i udviklingen af energiøerne.
Overvejelser omkring energiøerne inkluderer både potentialet for at fremme den grønne omstilling
gennem øget vedvarende energiproduktion og de økonomiske og teknologiske udfordringer, der er
forbundet med så omfattende projekter. Offentlige investeringer i energiøerne kan derfor betragtes
som en måde at støtte udviklingen af vedvarende energi på stor skala og bidrage til Danmarks og
Europas klimamål, samtidig med at der tages højde for økonomiske og miljømæssige aspekter.
Finansieringen af energiøerne er planlagt til at baseres på en kombination af offentlige og private
investeringer, hvilket afspejler projektets store skala og kompleksitet. Den danske stat har planer
om at eje mindst 50,1% af energiøen i Nordsøen, hvilket sikrer statslig kontrol og indflydelse på
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0050.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
50
projektets udvikling. Resten af finansieringen forventes at komme fra private investorer gennem
offentligt-privat partnerskab (OPP).
3.3.1.4
Importterminaler og havnefaciliteter
For at imødekomme behovet for import af grøn brint og PtX-produkter kan staten investere i
importterminaler og opgradering af havnefaciliteter.
Tyskland
forventer at skulle importere op til 70% af deres brintbehov inden 2030 og har igangsat
initiativer for at etablere importkanaler fra lande som Norge og Nordafrika.
3.3.2 Offentlige indkøb
Offentlige indkøb er et vigtigt værktøj til at skabe efterspørgsel efter grønne teknologier og
bæredygtige løsninger. Ved at prioritere køb af produkter og tjenester med lav miljøpåvirkning kan
staten påvirke markedet og fremme innovation. Hvis de offentlige indkøbskontrakter ligeledes laves
på lange kontrakter, kan det reducere risici for producenterne og for dem, der skal finansiere
anlæggene.
•
Anskaffelse af brintdrevne køretøjer til offentlige flåder:
Offentlige myndigheder kan købe
brintbusser, lastbiler eller servicekøretøjer til brug i kommunale tjenester og offentlig transport.
Dette reducerer emissioner og støtter udviklingen af brintnet ved at skabe en stabil og
langsigtet efterspørgsel.
Indkøb af grøn elektricitet og anvendelse af PtX-brændstoffer i offentlige tjenester:
Staten kan forpligte sig til at købe elektricitet produceret fra vedvarende energikilder til brug i
offentlige bygninger og faciliteter. Derudover kan staten fremme brugen af PtX-brændstoffer i
offentlige køretøjer og udstyr, såsom servicekøretøjer, nødgeneratorer og andre maskiner.
Dette stimulerer markedet for vedvarende energi og understøtter producenterne af grønne
brændstoffer.
Offentlige udbud med grønne kriterier:
Ved at inkludere miljømæssige krav og kriterier i
offentlige udbud kan staten fremme anvendelsen af PtX-baserede produkter og tjenester. For
eksempel kan krav om brug af syntetiske brændstoffer eller grøn brint i industrielle processer
eller opvarmning indgå i udbudsmaterialet.
Kollektive indkøbsordninger:
Offentlige institutioner kan samarbejde om at købe vedvarende
energi eller PtX-produkter i større mængder og på lange kontrakter, hvilket kan reducere risici
forbundet med aftag af producenterne af vedvarende energi og PtX.
•
•
•
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0051.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
51
Hvordan kan offentlige investeringer og indkøb bidrage
til at løse barriererne for private investeringer?
Offentlige investeringer og indkøb er afgørende for at overkomme flere af de
barrierer, der hæmmer private investeringer i grønne teknologier.
Investeringer i VE-infrastrukturprojekter som energiøer, el-, brint- og CO₂-
transmissionsnet kan have stor positiv effekt på dansk samfundsøkonomi.
Statslige investeringer i disse kan spille en væsentlig rolle i at fjerne
usikkerheden
om fremtidig infrastruktur.
Ved at investere i infrastrukturprojekter, kan
staten dele
risikoen med private aktører
samt dække noget af det
høje kapitalbehov.
Dette
skaber et mere gunstigt investeringsklima, hvor den private sektor og den
offentlige sektor i fællesskabet håndterer de investeringsrisici, der ligger i disse
projekter.
Selv om det er afgørende, at staten engagerer sig aktivt i medfinansieringen af
infrastruktur, efterspørger private aktører også tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne
drive og udvikle projekterne, f.eks. i forbindelse med energiøer. For meget statslig
indflydelse kan, for den private långiver eller investor, skabe tvivl om
beslutningsstrukturerne og beslutningsdygtigheden i projektet. En sådan risiko for
fremdriften i et projekt kan mindske lysten til at involvere sig i projekterne.
Offentlige indkøb er desuden en effektiv metode til at stabilisere markedet og
skabe efterspørgsel efter grønne teknologier og hermed adressere
usikkerheden
om afsætning
af disse. Langsigtede offentlige kontrakter for grønne produkter,
som f.eks. brintdrevne køretøjer til offentlige flåder, reducerer risikoen for
producenterne og gør det lettere for investorer at forudsige fremtidige indtægter.
Samtidig kan kollektive indkøbsordninger, hvor offentlige institutioner køber
vedvarende energi eller PtX-produkter i større mængder, skabe volumen og
stabilitet i markedet, hvilket gør investeringer mere attraktive.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0052.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
52
4
Udbudsmodeller for havvind
Dette afsnit giver en grundig gennemgang af de udbudsmodeller, der anvendes i forbindelse med
havvindprojekter, med særligt fokus på Danmark. Udbudsmodellerne er afgørende for, hvordan
havvindprojekter finansieres og gennemføres, og der er flere forskellige tilgange, der kan
anvendes.
Afsnittet vil beskrive de forskellige auktionsformer, der kan implementeres i danske havvindudbud,
samt de støtteordninger, der knytter sig til projekterne. Desuden vil der blive diskuteret, hvordan
disse modeller kan påvirke både investorernes incitamenter og den langsigtede udvikling af
havvindsektoren i Danmark.
4.1
Etablering af havvindmølleparker
I dansk farvand kan havvindmøller kun etableres efter udbud fra ejeren af havbunden; den danske
stat. Dette er også gængs international praksis.
Forud for et udbud har den danske stat identificeret de områder, der er velegnede til oprettelse af
havvindmølleparker. Egnetheden vurderes blandt andet ud fra forhold på havbunden, havdybden,
områdets vindressource og miljøundersøgelser. De identificerede områder bliver herefter udbudt i
en åben proces, hvor virksomheder der er interesserede i at udvikle havvindmølleparker kan byde
ind med et projekt, som de mener er rentabelt.
Udbudsmaterialet, som udsendes af den danske stat, fastsætter en række krav, der skal være
opfyldt for, at buddet er interessant for staten. Nogle af de centrale krav, der stilles i
udbudsmaterialet, kan omhandle følgende:
-
-
Kapacitets- og produktionskrav:
Krav til hvor meget productionskapacitet, der skal stilles op i
det udbudte område
COD-krav:
COD står for Commercial Operation Date, dvs. dato af kommercielle ibrugtagning.
Det referer til kravet til, hvornår parken skal være færdigetableret og levere den første strøm,
og/eller den fulde kapacitet.
Tilslutningskrav:
Krav om hvornår og hvordan nettilslutningen skal være gennemført, samt
hvem der skal afholde omkostningerne for tilslutningen
-
Ovenstående er ikke en udtømmende liste, og der er også punkter, der kan være inddraget på en
anden måde end ovenfor beskrevet. I tillæg til dette kan der også være krav, der skal opfyldes for,
at buddet overhovedet kan komme i betragtning. I det seneste danske havvindudbud var der f.eks.
krav til udviklernes ESG-rapportering og verificerede miljøvaredeklarationer for centrale tekniske
komponenter (se den grønne boks under 4.5).
4.2 Auktioner og vurderingskriterier
Statens udbudsmateriale sendes i udbud ved en offentlig auktion. Det er således frit for alle at byde
ind med projekter, der kan opfylde de krav, staten stiller i udbudsmaterialet. Tidligere var det ikke
almindeligt at udbyde gennem auktioner, men i stedet blev aftalerne indgået direkte med udviklere.
Overgangen fra ikke-auktionsbaserede udbudssystemer til auktionsbaserede udbudssystemer har i
høj grad været drevet af den beviste succes med auktioner som den mest effektive metode til
levering af nye havvindanlæg. Regeringsstyrede auktioner er i dag det ledende udbudsdesign for
udrulning af havvind. Auktionsbaserede udbud har taget fart siden regeringer på tværs af Europa
indså, at udbredelse af vindenergi vil være central for at opfylde både EU’s og nationale klimamål. I
Europa har havvind set sin stærkeste vækst på de markeder, der har valgt auktionsbaserede
udbudssystemer.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0053.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
53
De bud, som kommer ind gennem auktionsrunden, vurderes på baggrund af de kriterier, som er
opstillet i udbudsmaterialet. I de danske udbud har det typisk været prisen på den strøm, der kan
produceres til, der har været afgørende for hvem, der vandt udbudsrunden. Eksempler på hvilke
kriterier, der kan vurderes på for at udpege vinderen af auktionsrunden, inkluderer:
-
-
-
Pris (CFD og eller salgspris):
Den pris, til hvilken strømmen kan produceres, eller hvilket
støttebeløb der kræves fra staten for at gøre projektet økonomisk rentabelt.
Overskudsdelingsmodel:
Der stilles en mulig gevinst for staten, hvis udvikleren opnår et
overskud af en vis størrelse på sine aktiviteter.
Ikke monetære aspekter:
Dette omfatter forskellige faktorer såsom planen for integration af
produktionen fra det nye anlæg i det eksisterende energisystem, samt særlige sociale eller
bæredygtige initiativer, der er specifikke for det enkelte projekt.
Staten har i udbudsmaterialet opstillet en række betingelser, som skal være opfyldt i det projekt
som en udvikler byder ind med. Disse betingelser kan strække sig fra krav til etableret kapacitet og
tidspunkt for ibrugtagelse til om, hvorvidt man vælger en form for koncessionsbetaling fra
udvikleren til staten eller en subsidiering fra staten til udvikleren.
Som det fremgår af IJmuiden Ver-casen fra Holland (beskrevet i 5.1.3), så blev der i dette udbud
også lagt vægt på kriterier som planlagt systemintegration og bæredygtighed.
Tidligere var der også en mulighed for, at udviklere kunne etablere havvindmølleparker uden
forudgående statslige udbud. Det skete under den såkaldte ”åben dør”-ordning. Under denne
ordning kunne en udvikler ansøge om tilladelse til at opføre et VE-anlæg med de specifikationer
inden for kapacitet og placering, som udvikleren selv tilrettelagde ud fra en rentabel business case.
Udvikleren skulle selv bære alle omkostninger, og gevinster fra projektet tilfaldt ligeledes
udvikleren. I februar 2023 blev ”åben dør”-ordningen dog sat på pause på ubestemt tid. Det skete
angiveligt fordi de danske myndigheder var bekymrede for, at ordningen var i strid med EU's
statsstøtteregler. I december 2023 blev ordningen endegyldigt lukket. To projekter, der var blevet
godkendt mens ”åben dør”-ordningen var i funktion, blev dog undtaget, og har således sent i 2024
fået grønt lys til at fortsætte etableringen. Det drejer sig om et projekt i Jammerlandbugt ejet af
European Energy og et projekt i det sydlige Lillebælt ejet af TotalEnergies og European Energy.
4.3 Støttemodeller ved havvindudbud
En af de centrale dele af en udbudsproces er tilrettelæggelsen af form og omfang af et evt.
støttetillæg til energiproduktionen. Nedenfor er en række modeller beskrevet. I praksis kan disse
modeller anvendes både i ren form eller i en kombination for at opnå en given effekt. F.eks. kan
aftalerne designes med henblik på at generere flest mulige indtægter til staten samtidig med, at de
giver støttetillæg til virksomheder, mens andre modeller kun er rettet mod at opnå indtægter til
staten.
Koncessionsmodeller kan generelt set struktureres efter to overordnede principper:
1.
Produktionsafhængige betalinger.
Disse kan yderligere inddeles i:
•
Modeller med faste produktionsafhængige betalinger:
Ved denne koncessionsmodel
sker betalingen mellem parterne på baggrund af en produceret mængde (kWh). Om det er
staten eller virksomheden, der i praksis yder betaling, afhænger af, om virksomheden
byder ind med en negativ eller positiv pris i udbudsprocessen, som koncessionsaftalen
skrives over. Ved nulbud ydes ingen betalinger. Yder staten en betaling, kaldes det et
støttetillæg, mens det typisk kaldes en koncessionsbetaling når virksomheden betaler til
staten. Ved støttetillæg, sker det i form af FiT og FiP som beskrevet i kapitel 3.2.3.1 og
3.2.3.2.
Modeller med variable produktionsafhængige betalinger:
Denne koncessionsmodel er
kendetegnet ved, at virksomheden og staten indgår en differencekontrakt (CfD), hvor
betalingerne mellem parterne afhænger af elprisens udvikling. Denne model er nærmere
beskrevet i kapitel 3.2.3.3.
•
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0054.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
54
2.
Produktionsuafhængige betalinger.
Disse kan yderligere inddeles i:
•
•
Modeller med engangsbetaling:
Ved denne koncessionsmodel yder virksomheden en
engangsbetaling til staten forud for anvendelse af det udpegede havområde.
Modeller med periodiske betalinger:
Ved denne model falder betalingen mellem
parterne over en periode, som vil være specificeret i den indgåede koncessionsaftale. De
periodiske betalinger kan være enten faste eller variable. I det seneste danske
havvindsudbud, som beskrives nedenfor, skulle virksomheder byde ind med en fast årlig
koncessionsbetaling, der angiver, hvad de vil betale til staten over 30 år for at benytte
retten til havarealet.
For hver havvindmøllepark bliver et evt. støttetillæg bestemt gennem udbudsprocessen, hvilket
gør, at afregningsprisen varierer mellem forskellige havvindmølleparker. Forskellen mellem den
faste afregningspris og den til enhver tid gældende markedspris udgør således et pristillæg, som
staten støtter havvindmølleparken med. Dette pristillæg gives i løbet af den støtteperiode, der er
fastlagt i udbuddet. Når denne periode udløber, vil elektriciteten skulle sælges til markedsprisen
uden pristillæg.
Danmark har afholdt flere havvindsudbud med en auktion og indeholdende en
produktionsafhængig støttemekanisme. De respektive støttebeløb er vist i Figur 4-1 herunder.
160
141
140
120
103,1
€/MWh
100
80
60
40
85
69
64
49,9
20
0
Horns Rev II
2005
Rødsand II
2008
Anholt
2010
Horns Rev III
2015
Nearshore
2016
Kriegers Flak
2016
Figur 4-1 Strike price i de danske havvindsudbud 2005-2016. Kilde: (Energistyrelsen, 2022)
Der har desuden været tilfælde af koncessionsmodeller uden støtte fra staten, såkaldte
nulstøttemodeller, hvor virksomhederne ikke modtager økonomisk støtte for den elektricitet, de
producerer, men derimod betaler staten for retten til at bygge og operere havvindmølleparken
(koncession). Et eksempel på dette er IJmuiden Ver Alpha og Beta i Holland, hvor udviklerne vandt
retten til at udvikle projekterne uden, at der blev tildelt støtte til produktionen af elektricitet.
Et andet relevant tilfælde er Thor-havvindmølleparken i Danmark, som oprindeligt var planlagt som
en dobbeltsidet CfD-model. Efter udbudsrunden stod det dog klart, at projektet kunne gennemføres
som nulstøtte-projekt, da der blev afgivet flere nulbud i runden. Vinderen (RWE) har derfor indgået
en koncessionsaftale, hvor de betaler staten for retten til at bygge parken, uden at der bliver givet
støttetillæg fra staten til RWE’s produktion af elektricitet.
4.4 Koncessionsaftalen
Når en udbudsrunde er afsluttet og en vinder er fundet indgår den vindende virksomhed og staten
en koncessionsaftale. Aftalen giver virksomheden retten til at udføre en bestemt aktivitet, f.eks. at
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0055.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
55
anvende et område på havet til produktion af havvindenergi. Aftalen indgås, når udbudsprocessen
er afsluttet og det vindende bud er valgt. I aftalen forpligter udviklerne sig til at opfylde de krav, der
er stillet i udbudsmaterialet, og de forhold, som udvikleren selv har fremsat i sit tilbud.
Aftalen indeholder også de sanktioner, der måtte blive pålagt udvikleren, hvis statens betingelser i
aftalen ikke bliver opfyldt. Det kan f.eks. være bøder eller ophævelse af aftalen.
4.5 Konkrete eksempler på nationale udbud af områder til at
opstille havvindparker
Over de seneste år er der blevet afholdt flere udbudsrunder for etablering af havvindparker i
Europa. Den senest afsluttede var i Danmark med en ansøgningsfrist d. 5. december 2024.
Ved fristens udløb havde ingen udviklere indsendt projektforslag for et af de tre udbudte
havområder. Udviklerne begrundede fraværet af bud med, at det ikke var muligt at opnå en
rentabel investering under de eksisterende udbudsbetingelser. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet undersøger nu de barrierer, som udviklerne identificerede, for at opnå en
dybere forståelse af udfordringerne i denne specifikke udbudsrunde.
Udviklernes primære begrundelser for manglende bud inkluderer:
•
•
Kapacitetskrav:
Rammerne har været for snævre i forhold til, at en minimums kapacitetskrav
på 1 GW skulle mødes.
Høje omkostninger ved nettilslutning:
Udviklerne skulle selv finansiere dyre CAPEX-
elementer som transformerstationer og eksportkabler til transmissionsnettet, i modsætning til
praksis i f.eks. Tyskland og Holland, hvor disse omkostninger ikke pålægges udviklerne (se
Tabel 4-1). Afhængig af parkdesign og placering kan dette udgøre op til 15 % af CAPEX ved
opførelsen af en havvindmøllepark.
Statsligt medejerskab:
Betingelsen om 20% statsligt medejerskab har fået udviklerne til at
frygte politisering af beslutninger og langsommelige beslutningsprocesser.
Nulstøtteregime:
Det var ikke muligt at udvikle en rentabel elproduktion under det
nulstøtteregime, der lå i udbuddet.
Strenge bødemekanismer:
Risici for store bøder ved manglende opfyldelse af garantikrav
gjorde investeringerne for usikre i forhold til det forventede afkast.
Manglende klarhed om brintinfrastruktur:
Forsinkelser og fortsat manglende klarhed
omkring etableringen af den danske brintinfrastruktur, som af mange anses for at være helt
centralt for at understøtte business casen for havvind, er ligeledes blevet fremhævet som en
væsentlig årsag.
•
•
•
•
Herudover har flere aktører også påpeget, at makroøkonomiske faktorer som høje renter og
stigende råvarer- og materialepriser har spillet negativt ind.
Boksen herunder indeholder en nærmere beskrivelse af udbuddet.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0056.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
56
Seneste danske havvindsudbud – Danmarks historiens største havvindsudbud
Som opfølgning på
Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm
fra
maj 2023 (Regeringen, 2023), offentliggjorde Energistyrelsen i april 2024 et udbud, der skulle
muliggøre etableringen af minimum 6 GW havvind, der skal stå færdig i 2030. Udbuddet fordelte
sig på 6 arealer i områderne:
- Nordsøen I: Minimum 3 GW. Dette er fordelt på tre arealer af minimum 1 GW hver.
- Kattegat: Minimum 1 GW
- Kriegers Flak II: Minimum 1 GW
- Hesselø: 0,8-1,2 GW
Billede fra Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Ud over de 6 GW havde byderne mulighed for fri overplanting i de udbudte områder, dog med
undtagelse af området ved Hesselø. Fri overplanting vil sige, at udbudsvinderne kan opføre flere
vindmøller på de udbudte arealer, end de er forpligtet til at opføre. Hvis bydere udnyttede friheden
til at optimere arealanvendelsen, blev der samlet mulighed for at etablere op til 10 GW.
De 6 GW havvind blev udbudt støttefrit. Byderne skulle byde med en fast årlig koncessionsbetaling
på, hvad de vil betale over 30 år til staten for at benytte retten til havarealet. Vinderen ville opnå
retten til at etablere havvind på arealet. Derudover skulle staten have et medejerskab på 20% af de
6 kommende havvindmølleparker.
Med
Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm
blev der aftalt en
række nye adgangskrav for at deltage i udbuddene, mhp. at hæve barren for bæredygtighed og
social ansvarlighed i forhold til tidligere udbud. Dette er bl.a. indhentning af tredjepartsverificerede
miljødeklarationer for hovedkomponenter, som vinger og tårne, på baggrund af en
livcyklusanalyse,
og
overholde sociale klausuler, der sikrer mod social dumping, overholdelse af
menneskerettigheder og internationale konventioner og krav om anvendelse af et vist antal
personer under oplæring. Formålet med de nye adgangskrav var at sikre, at alle bydere levede op
til det samme høje niveau af bæredygtighed.
Udbuddene for de tre områder i Nordsøen I havde ansøgningsfrist den 5. december 2024, mens
arealerne i Kattegat, Kriegers Flak II og Hesselø havde frist den 1. april 2025. Da der ikke blev
modtaget nogen bud på de tre områder med frist den 5. december, blev det besluttet at aflyse
udbuddet for de resterende tre områder.
Danske havvindudbud er designet af de danske myndigheder på området. Ligeledes er udbuddene
i andre lande blevet designet af de respektive myndigheder, hvilket skaber en international
konkurrence mellem landene om at tiltrække attraktive bud. Ser man på tværs af de europæiske
udbud, der har fundet sted over de seneste par år, er der både lighedspunkter og markante
forskelle i udbudsbetingelserne (Tabel 4-1). Udfaldet af en udbudsrunde er et resultat af
udviklernes vurdering af muligheden for at skabe et rentabelt projekt givet udbudsbetingelserne og
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0057.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
57
andre forhold i de omkringliggende vilkår, f.eks. den globale økonomiske situation og muligheden
for at få de nødvendige materialer gennem de internationale forsyningskæder.
Tabel 4-1 Sammenligning af centrale udbudsbetingelser i europæiske udbud af havvind i 2024. Kilde: Frontier Economics.
Holland
(Mar 2024)
Udbudt
kapacitet
Udbudt
produkt
4 GW
(i 2 områder)
Norge
(Mar 2024)
1,5 GW
Tyskland
(Jun 2024)
2,5 GW
(i 2 områder)
Tyskland
(Aug 2024)
5,5 GW
(i 3 områder)
Ret til at bruge
havbund, der er
undersøgt på
forhånd
Betalt af
udbyder
Ingen støtte
Danmark
(Dec 2024)
3 GW
(i 3 områder)
Ret til at bruge
havbund, der er
undersøgt på
forhånd
Vinderens
omkostning
Ingen støtte
Storbritannien
(2023-2024)
4,9 GW
Ret til at bruge
havbund, der er
undersøgt på
forhånd
Vinderens
omkostning
CfD
Ret til at bruge Produktionsstøt Ret til at bruge
havbund, der er te til undersøgt havbund, der
undersøgt på
havbund
ikke
er
forhånd
undersøgt på
forhånd
Betalt af
udbyder
Ingen støtte
Vinderens
omkostning
Tosidet CfD
Betalt af
udbyder
Præmie
Nettilslut-
ning*
Direkte
Støtteform
Tildelings-
kriterier
Højeste
betaling til
staten vinder
(15 %)
Andre
Kvalitative
kriterier (85 %)
100 mio.
euro/GW.
Udvikler har 6
år til at
idriftsætte
anlæg.
Overskridelse
koster 10-40
mio.
euro/måned.
Aftaler indgået
med Zeevonk
og Nordzeeker
CfD-pris.
Byderen med
laveste CfD-
støttebehov
vinder
(100 %)
Bliver
individuelt
fastsat per
udbudsaftale
Støttebehov.
Laveste
støttebehov
gennem
præmie vinder
(100 %)
200 mio.
euro/GW.
Bødetrappe ved
forsinkelser
ukendt. Loft
svarer til
garanti.
Højeste
betaling til
staten vinder
(60%)
Andre
Kvalitative
kriterier (40%)
200 mio.
euro/GW.
Bødetrappe
ved forsinkelser
ukendt. Loft
svarer til
garanti.
Højeste
betaling til
staten vinder
(100 %)
CfD-pris. Byderen
med laveste CfD-
støttebehov
vinder
(100 %)
Garanti og
sanktioner
200 mio.
euro/GW.
Kaldes ved
forsinkelser
med gradvis
optrapning over
3-4 år, der kan
resultere i
ophør og
samlet bøde
over garanti.
Ingen aftaler
Ingen garanti eller
bøde men
væsentlig
forsinkelse
diskvalificerer for
deltagelse i
efterfølgende
udbud i samme
område.
Resultat
Aftale indgået
med Ventyr
Aftale indgået
med
TotalEnergies
Aftaler indgået
med RWE og
Waterekke
Energy
6 aftaler indgået
*Nettilslutning omfatter omkostninger til eksportkabel og ilandføring af strøm, og i de fleste tilfælde også offshore substation.
Som det fremgår af Tabel 4-1, var det danske udbud det eneste, der ikke tiltrak nogle bud i 2024,
hvilket ifølge offentlige udmeldinger skyldes de årsager nævnt ovenfor. Dette udfald understreger,
at det er vigtigt for danske myndigheder at have øje for de forskellige markedsforhold, der er
mellem Danmark og andre lande i regionen, og designe udbudsrunder efter dette. F.eks. med
hensyn til nettilslutning og til fleksibilitet i designkriterierne kan udviklerne lave den konfiguration af
VE-anlægget, som er mest rentabel.
I tillæg til parametrene i Tabel 4-1, er der også forskelle på omkostninger ved forsinkelser i forhold
til at levere den ønskede produktion fra projekterne. Dette var netop en af de parametre, som
udviklerne påpegede som en væsentlig usikkerhed i det nyligt overståede danske udbud. I en
international sammenligning er disse potentielle bøder relativt høje i Danmark. I Holland er der et
tilsvarende niveau, mens udviklerne i Tyskland og Storbritannien har mindre hårde konsekvenser
ved forsinkede eller i værste fald aflyste projekter. I Storbritannien er der ikke en økonomisk straf
ved aflysning af et projekt, men udvikleren bliver til gengæld diskvalificeret fra den næste
udbudsrunde.
Det er sket tidligere, at en udbudsrunde ikke har tiltrukket nogle bud. Det skete i Storbritanniens
udbudsrunde, der blev afgjort i september 2023. Ved deadline for aflevering var der ikke kommet
nogle bud fra udviklerne. Begrundelsen gik på, at den indlejrede CfD-pris var for lav. Fra
myndighedernes side havde man sat en CfD-cap på 44£/MWh, og baseret på erfaringen fra
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0058.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
58
tidligere udbud forventede man, at udviklerne ville kunne byde hinanden yderligere ned. Den
endelige CfD-pris for de enkelte projekter var således forventet lavere end de 44£/MWh, der var
sat som maksimum tilskud. Det var dog ikke tilfældet. Ifølge udviklerne havde prisudviklingen
betydet, at det var blevet dyrere at etablere havvindmølleparker. Således kunne rentable projekter
ikke gennemføres til den udbudte CfD-pris, og derfor blev der ikke afgivet nogle bud. De britiske
myndigheder genudbød områderne med en ny CfD-cap på 73£/MWh. Det resulterede i en
succesfuld runde, der i starten af september 2024 kunne offentliggøre aftaler med 4,9 GW stående
havvind fordelt 6 kontrakter på til CfD-priser mellem 54£/MWh og 59£/MWh. Herudover var der
også en enkelt kontrakt med flydende havvind, med CfD-pris på 140 £/MWh.
I det britiske udbud har man ikke inkluderet omkostningen til nettilslutning, som det ellers er
tilfældet i hollandske og det tyske udbud.
Kigger man længere tilbage i tiden, har der tidligere i de danske udbud også været tilfælde, hvor
udbud med nulstøtte har haft succes med at tiltrække bud. I Thor-udbuddet (se også 5.1.2), der
blev afgjort i december 2021, lykkedes det at indgå en koncessionsaftale med den tyske udvikler
RWE. I Thor-udbuddet var der, ligesom i det nyligt afsluttede udbud, lagt op til, at den private
udvikler skulle påtage sige en relativt stor del af risikoen ved etableringen af VE-anlægget. Der var
også inkluderet en koncessionsbetaling fra RWE til den danske stat.
Dette var en model, der kunne fungere for RWE under de daværende makroøkonomiske forhold.
Siden da er der dog sket mange ændringer på den geopolitiske og makroøkonomiske scene, som
har påvirket vilkårene for opførelse af havvind. Således er både omkostninger til at opføre
vindmøller til havs, leverandørsikkerheden og de markeder, som elektriciteten skal afsættes i,
påvirket. Usikkerhederne i havvindmølleprojekter er blevet markant større i den tid, der er gået
mellem Thor udbuddet og det seneste udbud, og en del af forklaringen på de to forskellige udfald
skal findes i, at udviklerne ikke alene kan påtage sig alt den øgede risiko, der nu er forbundet med
udviklingsprojekterne. Der er således brug for, at staten under den nye virkelighed går ind og spiller
mere med i påtagelse af risiko.
Når den danske stat udbyder havvind, er det derfor vigtigt, at den også tager højde for hvilke
forhold og risici, udviklerne må påtage både projektspecifikt og makroøkonomisk i den tid, hvor
udbudsrunden kører.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0059.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
59
5 Udvalgte cases
Dette kapitel præsenterer en række udvalgte cases, der dækker projekter på tværs af geografier og
teknologier inden for den grønne omstilling. Casene er inddelt i tre hovedkategorier:
etablerede
teknologier, nye teknologier
og
infrastruktur.
Etablerede teknologier omfatter teknologier, der
allerede er kommercielt tilgængelige og i bred anvendelse, såsom havvind, landvind, solenergi,
biogas og batterier. Disse teknologier er ofte mere veludviklede og har opnået en vis grad af
markedsmodning. Nye teknologier inkluderer mere innovative og fremadskuende løsninger som
PtX, DAC og CCS. Disse teknologier er på forskellige udviklings- eller implementeringsfaser, og
oplever stadig udfordringer når det gælder skala, integration og finansiering. Infrastruktur omfatter
den nødvendige infrastruktur, der understøtter den grønne omstilling, såsom elkabler og
brintnetværk. Infrastrukturen er kritisk for at forbinde og distribuere grøn energi effektivt på tværs af
landegrænser, og her er der ofte behov for væsentlig koordinering og store investeringer, der bliver
fordelt mellem flere lande.
Casene belyser, hvorvidt de identificerede barrierer for øgede investeringer i grønne teknologier
enten er blevet overkommet eller har vist sig udfordrende at adressere. Gennem denne
mangfoldighed af cases er formålet med dette kapitel at opnå en bred indsigt i de faktorer, der kan
fremme eller hæmme implementeringen af bæredygtige løsninger.
Derudover fokuserer casene især på de anvendte finansieringsmodeller i hvert projekt. Mange af
disse er tæt knyttet til de finansieringsmekanismer, som blev gennemgået i kapitel 3, og giver
konkrete eksempler på, hvordan disse modeller kan anvendes i praksis.
I flere tilfælde kombineres privat finansiering med offentlig støtte, hvilket understreger betydningen
af et stærkt samarbejde mellem offentlige og private aktører. Som især de succesfulde projekter
viser, er dette partnerskab ofte afgørende for at opnå tilstrækkelig kapital, reducere
investeringsrisici og skabe de nødvendige rammebetingelser for projekternes succes.
5.1 Etablerede teknologier
5.1.1 Havvind: Hornsea 2 (UK)
Projektbeskrivelse
Hornsea 2 (Ørsted, 2024) er et offshore vindprojekt, som ligger 89 km ud for Yorkshirekysten i
Nordsøen. Projektet blev officielt taget i drift den 31. august 2022 og har en samlet kapacitet på
1,32 GW. Det består af 165 turbiner fra Siemens Gamesa, hver med en kapacitet på 8 MW, og
dækker et areal på 462 kvadratkilometer.
Hornsea 2 er forbundet til det britiske elnet via tre eksportkabler, som sammen strækker sig over
430 km, og lander ved Horseshoe Point i Lincolnshire. Derudover er der installeret inter-array
kabler med en samlet længde på 373 km, som forbinder turbinerne i vindparken.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0060.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
60
Figur 5-1 En af turbinerne i Hornsea 2 havvindmøllepark. Kilde: Ørsted
Udviklingsstatus
Hornsea 2 er i drift og blev officielt åbnet i 2022. Det har siden da været en vigtig kilde til
vedvarende energi i Storbritannien og er en del af landets overordnede strategi for at reducere
CO₂-udledninger og nå sine klimamål.
Finansiering
Projektet blev tildelt en "Contract for Difference" (CfD) i september 2017 (Ørsted, 2024) til en pris
på 57,50 £/MWh. På det tidspunkt var det den laveste CfD-pris, der var udstedt til et
havvindsprojekt i Storbritannien.
Ud over offentlig støtte, har projektet set en stor involvering af kommercielle banker i sin
finansiering:
•
I maj 2020 sikrede Siemens Gamesa en bankgarantilinje på op til 600 millioner euro til at
dække produktionen af komponenter til Hornsea 2. Denne finansiering blev ledet af BNP
Paribas med deltagelse fra BBVA, Mizuho og Santander.
Ørsted solgte i marts 2022 halvdelen af Hornsea 2 til AXA IM Alts og Crédit Agricol Assurances
for 3 milliarder pund. Denne transaktion blev finansieret gennem en kombination af
investorernes egenkapital og en senior multi-tranche finansieringspakke leveret af 30 banker,
herunder en tranche garanteret af Danmarks eksportkreditfond (EKF).
•
Ørsted sikrede desuden finansiering til Hornsea 2-projektet ved at udstede grønne obligationer
(”green bonds”) i 2019 (Ørsted, 2019) til en samlet værdi af 900 millioner pund. Denne finansiering
er en del af Ørsteds strategi for at opnå klimaneutralitet og understøtte udvidelsen af deres
portefølje af vedvarende energiprojekter. Obligationerne blev opdelt i tre trancher:
•
350 millioner pund fastforrentet tranche med udløb i 2027: Denne tranche havde en
kuponrente på 2,125% og blev udstedt til en kurs på 99,551% af det nominelle beløb. Den var
stærkt overtegnet med mere end 3,3 gange efterspørgsel og er noteret på Luxembourg Stock
Exchange.
300 millioner pund fastforrentet tranche med udløb i 2033: Denne tranche havde en
kuponrente på 2,5% og en udstedelseskurs på 98,563% af det nominelle beløb. Efterspørgslen
var også høj her, med ordrebogen overtegnet 1,6 gange. Denne obligation er ligeledes noteret
på Luxembourg Stock Exchange.
250 millioner pund CPI-indekseret tranche med udløb i 2034: Denne obligation var indekseret
efter det britiske forbrugerprisindeks (CPI), med en kuponrente på 0,375% og en
•
•
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0061.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
61
udstedelseskurs på 99,927% af det nominelle beløb. Også her var der høj interesse, med en
overtegning på 1,2 gange.
De forskellige løbetider og rentestrukturer var for at tilgodese forskellige investorer og
markedsforhold. Barclays Bank, Goldman Sachs, Morgan Stanley og NatWest var blandt de
finansielle institutioner, der håndterede udstedelsen.
Ørsteds grønne obligationer
Ørsted har udviklet en ramme for grøn finansiering (Ørsted, 2019), som understøtter
virksomhedens arbejde med at fremme bæredygtig energi gennem grønne obligationer og andre
grønne finansieringsinstrumenter.
Nettoprovenuet fra Ørsteds grønne obligationer indsættes på en separat ”Green Account”, og bliver
allokeret til berettigede offshore vindprojekter, herunder erhvervelse, udvikling og opførelse af
vindmølleparker. Fokus er primært på nye projekter, dog kan eksisterende projekter genfinansieres
med en bagudrettet periode på op til to år. Ørsteds Sustainability Committee godkender årligt
allokeringen af midlerne, hvilket sikrer en stringent og gennemsigtig proces. Projekter finansieret
gennem grønne obligationer må ikke "dobbeltfinansieres" gennem andre grønne
finansieringskilder, og den samlede investering vil svare til Ørsteds ejerandel i de specifikke
projekter.
Ørsted offentliggør årligt en investorredegørelse, der beskriver allokeringen af midler samt de
miljømæssige resultater af projekterne. Rapporteringen inkluderer oplysninger om den årlige
kapacitet for vedvarende energi, den årlige produktion af vedvarende energi samt de årlige
drivhusgasreduktioner, som projekterne bidrager til. Foruden denne rapport skal en ekstern revisor
årligt gennemgå og bekræfte allokeringen og sporing af de grønne midler.
5.1.2 Havvind: Thor Havvindmøllepark (DK)
Projektbeskrivelse
Thor Havvindmøllepark vil blive placeret i Nordsøen ca. 20 km fra den jyske vestkyst. Med en
kapacitet på 1.000 MW er projektet designet til at levere grøn strøm til en million danske
husstande. Thor er Danmarks første projekt, der blev tildelt uden direkte statstilskud (zero-
subsidy), hvilket betyder, at udviklerne ikke modtager en fast støttepræmie for den producerede
elektricitet. RWE, et af verdens førende energiselskaber, vandt projektet efter en udbudsrunde,
hvor flere udviklere afgav nulbud.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0062.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
62
Figur 5-2 Visualisering af havvindmøllepark. Kilde: RWE.
Udviklingsstatus
Parken forventes i drift i 2027.
Finansiering
Thor blev tildelt på baggrund af et nulbud, hvilket betyder, at udvikleren ikke modtager økonomisk
støtte fra staten. Det danske udbud blev afsluttet med lodtrækning mellem deltagere med identiske
nulbud.
Thor-udbuddet kan beskrives som et
koncessionsudbud,
selvom det officielt blev præsenteret som
et
CfD-udbud.
Dette skyldtes det loft, der blev sat på statens betaling. Udbuddet var struktureret
som en "dobbeltsidet CfD-kontrakt", hvor vinderen enten kunne modtage op til 6,5 milliarder kroner
i støtte eller skulle betale op til 2,8 milliarder kroner i provenu til staten, afhængig af forskellen
mellem den tilbudte elpris og den faktiske markedspris, som blev justeret år for år.
Vindparken skulle have en kapacitet på mellem 0,8 og 1,0 GW og ville få en produktionslicens med
en varighed på 30 år. Vinderen af udbuddet skulle selv finansiere alle omkostninger forbundet med
at transportere strømmen til land samt de nødvendige tilslutninger og opgraderinger af
transmissionsnettet.
For første gang i Danmark gav en havvindmølleparken penge til staten i stedet for at modtage
støtte, da RWE skal netop betale 2,8 milliarder kroner for koncessionen.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0063.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
63
Om nulstøtte (”zero subsidy”) havvindsmodel
Succesen med en nulstøtte model ved udbuddet af Thor viste, hvor langt havvindmøllemarkedet er
kommet, og hvordan projekter under gunstige markedsforhold faktisk kan finansieres uden direkte
statslige subsidier. Fraværet af subsidier i et så stort projekt antyder, at private aktører havde tillid
til fremtidige markeder for havvind og vedvarende energi, støttet af de forventede indtægter fra salg
af elektricitet.
At budgiverne var villige til at tilbyde så lave priser afspejler også, hvor konkurrencepræget og
effektiv sektoren er blevet. Teknologiske fremskridt har været med til at reducere omkostningerne,
hvilket er centralt for at skalere investeringerne i den grønne omstilling.
For investorer viser denne model, at der kan opnås levedygtige afkast i sådanne projekter, selv
uden direkte økonomisk støtte fra staten, så længe markedsforholdene er favorable (f.eks. stabile
langfristede el-købsaftaler, stærk efterspørgsel efter vedvarende energi og robuste
reguleringsrammer).
Den seneste udvikling i Danmark, hvor der ikke kom nogle bud ind på udbudsrunden i Nordsøen,
viser dog også, at der stadig kan ske ting i markedet, der betyder at private investorer ikke kan
tage favorable markedsforhold for givet. Global geopolitisk usikkerhed, forsnævringer på de globale
forsyningskæder og stigende renteniveauer for at bekæmpe inflation, er nogle af de forhold der har
præget markedssituationen siden Thor-udbuddet, og gjort markedsforholdene mindre gunstige.
Det er således ikke muligt at gå til hver en ny udbudsrunde som en forlængelse af den forrige, men
det er nødvendigt, at se den i kontekst af situationen i det omgivende samfund på det givne
tidspunkt. Så på trods af den gode udvikling med effektivisering og fremskridt i
havvindmøllebranchen kan man således ikke nødvendigvis lukke døren til støtte og kun fokusere
på nulstøttemodeller.
Kritik af nulstøttemodeller
Der er dog også været kritik af nulstøtte-modeller i vindmølleauktioner (Balticwind.eu, 2022)
(GWEC, 2024), især hvad angår de økonomiske konsekvenser for både udviklere og samfundet. Et
af de største problemer ved nulstøtte, som f.eks. set i forbindelse med Thor havvindmøllepark, er,
at vindmølleudviklere tilbyder at betale for retten til at udvikle projekter, hvilket kan føre til ekstra
omkostninger, der i sidste ende skal betales af samfundet. Kritikere påpeger, at disse ekstra
omkostninger kan føre til højere energiregninger for forbrugerne, hvilket strider imod målet om at
gøre vedvarende energi billigere for alle. Der er også bekymring for, at udviklerne kan blive tvunget
til at presse deres leverandører, da de har mindre budget til at betale for nødvendige komponenter
som turbiner, hvilket kan forværre økonomien for vindmølleproducenter, der allerede arbejder med
meget lave marginer.
Desuden advarer eksperter om, at nulsubsidierede projekter kan være risikable, da de er
afhængige af bl.a. fremtidige priser på elektricitet og CO₂-kvoter. Investorer vil netop blive udsat for
risikoen ved varierende elpriser (ofte kaldet ”merchant price risk”) hvilket generelt vil øge
kapitalomkostninger for havvindprojekter (PwC, 2020). Dette kan påvirke tilgængeligheden af
kapital, hvis den højere risiko ikke længere matcher finansielle aktørers risikovillighed, fx långivere.
Alt i alt selvom en nulstøtte model kan reducere risici for staten, kan det også øge risikoen for
private aktører, især hvis budgetterne er stramme, eller markedet ændrer sig.
5.1.3 Havvind: IJmuiden Ver Alpha and Beta (NL)
Projektbeskrivelse
IJmuiden Ver er et stort havvindmølleprojekt, der omfatter områderne Alpha og Beta i den
hollandske Nordsø. Projektet forventes at have en samlet kapacitet på omkring 4 GW, hvilket vil
give energi til millioner af hollandske husstande. IJmuiden Ver er en del af Hollands offshore
vindstrategi, der skal sikre CO₂-reduktion og understøtte landets energisikkerhed.
SSE og APG (som repræsenterer den hollandske pensionsfond ABP) forventer at træffe en endelig
investeringsbeslutning (FID) om den 2 GW store IJmuiden Ver Alpha ved udgangen af 2025
(Offshorewind.biz, 2024). Projektet ejes af konsortiet ”Noordzeker”, som er 50:50 ejet af SSE og
APG, og SSE Renewables står for opførelsen.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0064.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
64
CIP og Vattenfall (samlet i joint venture ”Zeevonk”) blev valgt som udviklere for Beta-området, og
projektet forventes at tiltrække private investeringer og internationale partnere. Projektet omfatter 2
GW offshore vindkraft, en 50 MWp flydende solcellepark og et stort elektrolyseanlæg, som vil blive
bygget i Rotterdam Havn og konvertere elektricitet fra vindparken til grøn brint.
IJmuiden Vers skala og innovative tilgang understøtter Holland som førende inden for vedvarende
energi i Europa.
Figur 5-3 Placering af IJMuiden Ver Alpha og Beta. Kilde: RVO (Netherlands Enterprise Agency).
Udviklingsstatus
Den hollandske regering sikrede i 2024 tilladelser til at bygge de to havvindmølleparker, som
forventes at blive kommissioneret i 2029 (Offshorewind.biz, 2024).
Finansiering
Udbuddet blev gennemført med ”Permit Plus”-modellen, hvor kvalitative kriterier vægtedes højere
end de økonomiske bud. Konkret vægtedes 85% af den samlede score ud fra kvalitative kriterier,
der fokuserer på sociale og miljømæssige hensyn, mens kun 15% af scoren baseredes på det
finansielle bud, som deltagerne indgav. Den finansielle score vurderes primært ud fra, hvad
udviklere tilbyder som betaling for rettighederne til at bygge vindparken (koncessionsmodellen).
I overensstemmelse med kravene for denne udbudsrunde – ud over et økonomisk bud og garanti
for, at projektet vil blive gennemført og bidrage til den nederlandske energiforsyning – har den
nederlandske regering vurderet, i hvilket omfang en udvikler overholder principperne i den
Internationale Ansvarlige Virksomhedsadfærd (IRBC) Aftale for Vedvarende Energisektoren.
RVO (den hollandske erhvervsstyrelse) har også taget højde for, i hvilken grad forslagene
inkluderer cirkularitet, miljøpåvirkning og værdibevaring i design-, bygge-, drifts- og
nedrivningsfaserne af projekterne.
Et ekstra kriterium for IJmuiden Ver Alpha var vindmølleparkens bidrag til økosystemet i den
nederlandske Nordsø, mens regeringen for IJmuiden Ver Beta lagde vægt på forbedret integration
af vindmølleparken i energisystemet. For IJmuiden Ver Beta var der også krav om tiltag, der
bidrager til at reducere forstyrrelsesdage for marsvin i byggefasen.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0065.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
65
Både IJmuiden Ver Alpha og Beta skal bygges uden subsidier (se ”Nulstøtte” boks i 0). Zeevonk
(CIP/Vattenfall konsortium som vil udvikle Beta-området) afgav et finansielt tilbud på 20 millioner
euro årligt, som skal betales hvert år over en 40-årig licensperiode. Udvikleren vil også bygge et
elektrolyseanlæg med en kapacitet på 1 GW til produktion af brint ved Maasvlakte i Rotterdam
Havn, hvor nettilslutningen når land. Derudover vil Zeevonk etablere et 50 MW flydende
solcelleanlæg i Nordsøen.
Noordzeker (det andet konsortium som vil udvikle Alpha-område) tilbød over 1 million euro årligt,
som også skal betales årligt i hele licensperioden på 40 år. Deres planer inkluderer turbiner og
vindmølleparkdesign, der beskytter fugle, samt foranstaltninger for at reducere forstyrrelser af
havpattedyr under både konstruktion og drift. Noordzeker vil desuden installere kunstige rev ved tre
fjerdedele af møllerne.
Begge vindere skal desuden betale 20 millioner euro hver for omkostningerne til
miljøkonsekvensvurderinger og områdeundersøgelser.
Eneco, sammen med sin partner Equinor, trak sig fra udbuddet tilbage i marts 2024, og kritiserede
udbudsbetingelser som ”ikke fremtidssikrede”. Eneco pegede blandt andet på at stigende
renteomkostninger, høje materialepriser og en usikker situation på elmarkedet, gjorde det
vanskeligt at beregne en bæredygtig forretningsmodel for vindparken. Eneco anbefalede desuden,
at fremtidige udbud bruger CfD-modellen, som ville give en mere stabil indtjening. Eneco foreslog
også, at de enkelte vindprojekter nedskaleres til 1 GW for at reducere risici forbundet med store
udbud.
Derfor er de beskrevne cases relevante
Hornsea 2
demonstrerer, hvordan CfD-modellen kan sikre stabile og forudsigelige
indtægtsstrømme for udviklere og investorer. CfD giver udviklere en garanteret mindstepris for
den producerede elektricitet, hvilket reducerer eksponeringen over for markedsvolatilitet
(Barriere 3). Samtidig styrkes afsætningssikkerheden gennem Power Purchase Agreements
(PPAs), som f.eks. dem indgået med E.ON, hvilket yderligere bidrager til projektets økonomiske
robusthed (Barriere 4). Projektets illustrerer også den afgørende rolle, som kommercielle banker
kan spille i finansiering af havvind. 50% af aktier i Hornsea 2 blev netop solgt til et konsortium
bestående af AXA IM Alts og Crédit Agricole Assurances for 3 milliarder pund. Denne
transaktion blev finansieret gennem en kombination af egenkapital og finansieringspakke leveret
af 30 banker. Hornsea 2 viser derfor, hvordan en balanceret risikodeling mellem staten og
private aktører kan muliggøre kapitaltunge grønne projekter, en tilgang, der kan overføres til
andre områder for at reducere risici for private investorer (Barriere 8).
IJmuiden Ver Alpha og Beta og Thor Havvindmøllepark
er relevante som eksempler på
udviklingen mod nulstøtte i havvindsudbud. IJmuiden Ver Alpha og Beta er vellykkede
nulstøtteprojekter, der har opnået kontrakter uden behov for økonomisk støtte fra staten. En
væsentlig faktor i tildelingen var anvendelsen af ikke-priskriterier i udbuddet, såsom teknologisk
innovation, bæredygtighed, forsyningssikkerhed og miljømæssige hensyn. Disse faktorer
bidrager til projektets langsigtede levedygtighed og gør det muligt for projekter at levere
merværdi udover blot at tilbyde en konkurrencedygtig pris. Nettilslutning håndteres desuden af
staten, hvilket mindsker udviklerens risici, især i lyset af stigende havvindomkostninger (Barriere
3 og 10). Det er værd at fremhæve, at IJmuiden Ver-udbuddet fremmer desuden teknologisk
innovation som PtX, hvilket kan bidrage til at reducere risici forbundet med nye teknologier
(Barrierer 1 og 5).
Ved Thor-udbuddet i 2021 var det stadig muligt at tiltrække flere bydere, som havde valget
mellem at modtage støtte fra staten eller betale en koncession til staten. Siden da er
rammebetingelserne ændret markant, og seneste havvindudbud, hvor nulstøtte kombineret med
koncessionsbetaling til staten var den fastlagte udbudsmodel, endte uden et eneste bud
(Barriere 9).
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0066.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
66
5.1.4 Biogas: Tønder Biogas (DK)
Projektbeskrivelse
Tønder Biogas-projektet (Copenhagen Infrastructure Partners, 2024), beliggende i Sønderjylland,
vil blive et af de største biogasanlæg i Europa, når det når fuld kapacitet i 2025. Anlægget vil årligt
omdanne ca. 900.000 tons organisk affald fra landbrug og industri til omtrent 40 millioner
normalkubikmeter (Nm³) biogas. Denne gas bidrager væsentligt til grøn omstilling og
forsyningssikkerhed i Europa, især med tanke på at reducere afhængigheden af russisk naturgas.
Figur 5-4 Tønder Biogas. Source: Lundby Renewables.
Projektet blev oprindeligt udviklet af det canadiske firma Anaergia og blev i februar 2023 opkøbt af
Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) gennem fonden CI Advanced Bioenergy Fund I. Dette
var fondens første investering og markerer CIP’s indtræden på biogasmarkedet. Kort efter opkøbet
indgik CIP en EPC-kontrakt (Engineering, Procurement, and Construction) med Lundsby
Renewable Solutions A/S for at fuldføre anlæggets opbygning.
Anaergia havde desuden indgået en aftale med European Energy om, at der skal leveres op til
60.000 ton CO₂ årligt fra anlægget til European Energys PtX-produktion. Her skal CO₂’en bruges til
produktionen af grøn metanol.
Udviklingsstatus
Projektet er i drift siden november 2022, fuld kapacitet forventes i 2025.
Finansiering
Projektets finansielle struktur er designet til at reducere risici, bl.a. via en 20-årig statsstøttet
tilskudsordning for gasleverancer, som sikrer stabil økonomisk støtte. Jf.
Energiaftalen
af 29. juni
2018 (Regeringen, 2018), bevares støtten til anvendelse af biogasproduktion fra eksisterende
anlæg frem til 2032 og i mindst 20 år for de enkelte anlæg. Energistyrelsen udbetaler støtten på
baggrund af målinger, og modtagere skal opfylde bestemte krav bl.a. om bæredygtighed og
dokumentation. Støttemodtagerne skal derfor hvert år oplyse, hvilken biomasse der er anvendt til
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0067.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
67
biogasproduktionen. Denne langsigtede støtte er med til at gøre biogasproduktionen økonomisk
attraktiv.
Vedr. nye biogasanlæg er det planen, at der skal afholdes seks udbud i perioden 2024-2030
målrettet biogas og andre grønne gasser, der kan injiceres i gassystemet. Der er afsat midler til
udbuddet gennem
Klimaaftalen for energi og industri
af d. 22. juni 2020 (Regeringen, 2020).
Støtten bliver tildelt i 20 år, og der er afsat finansiering, som indfases gradvist frem til 2030. En
vigtig betingelse i udbuddet er, at støttemodtagere ikke vil kunne få udstedt oprindelsesgarantier
for den støttede biogas, som de producerer.
CIP Advanced Bioenergy Fund
Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har oprettet Advanced Bioenergy Fund I (ABF I), som er
en vigtig del af deres strategi for at investere i vedvarende energi. Fonden har en kapitalisering på
cirka 750 millioner euro og fokuserer på investeringer i avanceret bioenergiinfrastruktur i Europa,
herunder Danmark, Spanien (Catalonien), Belgien og Holland.
Investeringerne vil fokusere på bæredygtige råmaterialer som affaldstræ, landbrugsbiomasse og
husholdnings- og industrielt affald. De produkter, der vil blive udvundet, omfatter grøn gas og
grønne brændstoffer, såsom vedvarende naturgas (RNG), flydende naturgas (bio-LNG) og 2.
generations bioethanol.
I 2022, annoncerede PensionDanmark en investering på 100 millioner euro i fonden.
Udover PensionDanmark har fonden modtaget kapitalforpligtelser fra Industriens Pension, Andra
AP-fonden og Fjärde AP-fonden.
Derfor er den beskrevne case relevant
Tønder Biogas-projektet
demonstrerer, hvordan kombinationen af langsigtede offentlige
støttemekanismer og markedets efterspørgsel efter grønne løsninger kan gøre biogasproduktion
til en økonomisk attraktiv forretning.
Med en 20-årig statsstøttet tilskudsordning for gasleverancer reduceres økonomisk og
regulatorisk usikkerhed (Barriere 7) ved at sikre stabile indtægtsstrømme for projektudviklere og
investorer. Samtidig understreger projektet værdien af at kombinere offentlige støtteordninger
med markedsbaserede indtægtskilder, såsom salg af oprindelsesgarantier (beskrevet i 3.2.6).
Denne tilgang gør biogasproduktion til en økonomisk bæredygtig forretning, selv i en tid med
stigende krav til bæredygtighed og dokumentation.
Derudover illustrerer projektet synergier med andre grønne teknologier, herunder European
Energys PtX-produktion, hvor overskydende CO₂ fra biogasanlægget anvendes til at producere
grøn metanol. Dette fremhæver, hvordan biogasprojekter kan integreres i en bredere grøn
værdikæde og bidrage til udviklingen af fremtidens grønne brændstoffer (Barriere 1).
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0068.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
68
5.1.5 Sol: Tango Gigafactory (IT)
Projektbeskrivelse
3Sun Srl, er et italiensk selskab ejet af Enel SpA, vil udvikle TANGO (iTaliAN PV Giga FactOry), en
industriel produktionsfacilitet for fremstilling af innovative og bæredygtige solcellemoduler i EGP's
3Sun solcellefabrik i Catania, Sicilien. Solcellemodulerne anvender bifaciale herojunction-
teknologier (B-HJT), som optager sollys på begge sider for øget effektivitet. Derudover udvikler
3Sun tandem-solcelleteknologi, der vil øge effektiviteten til over 30% ved at kombinere to-lag
solceller. Projektet involverer opbygningen af en "Gigafactory", der øger produktionen af celler og
moduler fra nuværende 200 MW/år til op til 3 GW/år. Fabrikken vil udnytte eksisterende bygninger
og faciliteter og investere i nye bygninger samt opgradere eksisterende faciliteter i produktionen af
celler og modulmonteringslinjer. Fabrikken vil desuden følge cirkulær-økonomi principper ved at
genbruge materialer, reducere ressourceforbrug og bruge kunstig intelligens for at minimere spild.
Figur 5-5 TangoSolarFactory. Source: SolarAlliance.
Udviklingsstatus
Projektet forventes fuldt kommissioneret i 2024.
Finansiering
Projektets samlede omkostninger forventes at være på ca. 667 millioner euro.
Projektet har modtaget støtte fra flere kilder:
•
EU Innovation Fund:
I 2022, underskrev Enel Green Power og CINEA (Enel, 2022) (European
Commission, 2022) en tilskudsaftale på ca. 118 millioner euro.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0069.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
69
EIB:
I 2024, har projektet sikret sig en finansieringspakke på 560 millioner euro (SolarQuarter,
2024). Denne finansiering er muligt gennem et samarbejde mellem Den Europæiske
Investeringsbank (EIB) og InvestEU samt et konsortium af italienske banker ledet af UniCredit, som
også inkluderer BPER Banca og Banco BPM, med støtte fra SACE, Italiens eksportkreditagentur.
Den specifikke finansieringsstruktur er som følger:
•
•
47,5 millioner euro EIB-lån, støttet af InvestEU.
147,5 millioner euro UniCredit-lån, hvor 80% er garanteret af en SACE grøn garanti, plus 85
millioner euro moms-lån. Af de 147,5 millioner euro har EIB forpligtet sig til 118 millioner euro
mellemfinansiering til UniCredit, hvilket gør det muligt for den italienske bank at forbedre
finansieringsbetingelserne for 3Sun.
140 millioner euro Banco BPM-lån, hvor 80% er garanteret af en SACE grøn garanti.
140 millioner euro BPER Banca-lån, hvor 80% er garanteret af en SACE grøn garanti.
I februar 2024 har projektet desuden modtaget 2024 89,5 millioner euro fra Italiens Nationale
genopretningsplan (PNRR) for at fremme den grønne energiomstilling i Italien. Formålet med
denne investering er at øge den årlige produktionskapacitet til 3 GW af innovative solpaneler
inden udgangen af 2024.
PNRR er en omfattende plan, der blev lanceret for at støtte genopretningen af den italienske
økonomi efter COVID-19-pandemien. Den indeholder investeringer i grøn energi, bæredygtig
infrastruktur, digitalisering og social samhørighed.
•
•
•
5.1.6 Landvind, havvind og sol + PtX: Megaton (DK)
Projektbeskrivelse
GreenGo Energy samarbejder aktivt med Ringkøbing-Skjern Kommune om at udvikle en grøn
energipark baseret på 4 GW vedvarende energi fra solpaneler og vindkraft. Energien skal primært
videreføres til en energipark med tilhørende 2 GW Elektrolyseanlæg i Stovstrup. Projektet skal
bestå af 4.000 hektar landbaserede sol- og vindprojekter i Ringkøbing-Skjern kommune samt
yderligere 2 GW havvind som tages fra GreenGo Energys udviklingsportefølje, som primært er
ansøgt under den nu lukkede åben-dør ordning.
Figur 5-6 Megaton visualisering. Kilde: Greengo
Målsætningen er at producere over 1 million ton grønne brændstoffer årligt, som vil gøre Megaton
til en af de største fuldt integrerede energiparker i verden.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0070.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
70
Der sigtes efter en produktion på ca. 11.5 TWh grøn strøm om året, hvoraf 85% skal gå direkte til
energiparken.
Udviklingsstatus
Fase 1 (2024-2028): Fokuserer på landvind og sol, da disse er uafhængige af brintlinjen. Dette
gælder ca. 600 GWh Sol (1000 Hektar) og 650 GWh landvind (30-40 møller).
Fase 2 (2025-2031): Yderligere udvikling af solenergi på land. Knap 3.000 hektar, cirka. 1.800
GWh samt 7.500 GWh havvind. Fase 2 er potentielt afhængig af brintlinjen, hvorfor man endnu
ikke har taget en endelig beslutning om udvikling endnu.
Hele projektet er generelt stadig i udviklingsfasen, men den 8. oktober 2024 blev der i kommunen
taget stilling til at gå videre med fire af de fremlagte energiprojekter.
Ligesom andre VE-projekter, er lang sagsbehandlingstid også en barriere for Megaton, hvor en
række faktorer spiller ind. For eksempel er der en høj koncentration af energiprojekter i området,
hvilket medfører en stor mængde projekter, der skal behandles. Derudover er der usikkerhed
omkring planlægningen af området, herunder potentielle udlægning som Energipark eller natur- og
biodiversitetsområder, hvilket forværrer kompleksiteten i sagsbehandlingen. Yderligere
udfordringer stammer fra koordinering med sideløbende aktiviteter på energiområdet, såsom
Energinets udbygning af transformerstationer. Den tunge sagsbehandlingsproces forsinker og
komplicerer ofte realiseringen af VE-projekter som Megaton.
Finansiering
GreenGo Energy står som udgangspunkt for at finde finansieringen til Megaton projektet.
Den samlede investering i Megaton-projektet ventes at blive omkring 60 milliarder kroner. Selvom
specifikke investorer endnu ikke er offentliggjort, benytter GreenGo Energy sig af sin erfaring fra
tidligere projekter for at tiltrække kapital fra fremtrædende aktører på markedet.
GreenGo Energy har desuden udtrykt bekymring over Energistyrelsens beslutning om at sætte
åben dør-ordningen for havvindprojekter i bero, hvilket har stor betydning for Megaton-projektet. I
den forbindelse har virksomheden advaret mod, at uklare rammebetingelser og ændringer af
reglerne med tilbagevirkende kraft kan underminere Danmarks konkurrenceevne, især i forhold til
andre lande som USA (GreenGo Energy, 2023).
5.1.7 Landvind: Golden Plains Windfarm, Fase 2 (AU)
Projektbeskrivelse
Golden Plains Wind Farm Fase 2 i Australien er en udvidelse af det eksisterende projekt, der sigter
mod at styrke den vedvarende energiforsyning i delstaten Victoria. Dette projekt har en samlet
kapacitet på 1,33 GW, hvoraf den anden fase omfatter installationen af 93 vindmøller med en
samlet kapacitet på 577 MW. Projektet forventes færdigt omkring midten af 2027, og vil på det
tidspunkt kunne forsyne ca. 9% af Victorias energibehov.
Vestas spiller en central rolle i projektet som leverandør af vindmøller. I 2024 indgik Vestas en ny
kontrakt med udvikleren TagEnergy, der omfatter design, fremstilling og installation af turbinerne til
Fase 2. Vestas' erfaring fra den første fase, som har en kapacitet på 756 MW, har været afgørende
for at sikre en vellykket finansiering af dette projekt.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0071.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
71
Figur 5-7 Vestas' turbiner - Golden Plains Wind Farm. Kilde: Vestas.
Udviklingsstatus
Golden Plains Wind Farm Fase 1 forventes at producere grøn energi allerede fra første kvartal af
2025, Fase 2 følger i sommeren 2027.
Finansiering
Finansieringen af Golden Plains Phase 2 er sikret gennem et konsortium af internationale
långivere, herunder den australske regering, der støtter projektet via deres
Capacity Investment
Scheme.
Blandt de involverede finansieringspartnere er Clean Energy Finance Corporation,
Commonwealth Bank of Australia, Westpac, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Natixis Bank,
Bank of China, Deutsche Bank samt Mizuho Bank fra Japan. Den samlede finansiering for hele
projektet beløber sig til ca. 4 milliarder AUD (omkring 17,2 milliarder kroner).
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) har forpligtet sig til at yde op til 1,3 milliarder kroner
i eksportlån, som garanterer, at Vestas bliver leverandør af vindmøllerne til projektet samt tildelt
servicekontrakten i 30 år.
Ingka Investments, der er en del af Ingka Group (hovedejeren af IKEA-butikkerne), har desuden
erhvervet en 15% ejerandel i projektet.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0072.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
72
Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond blev etableret i sommeren 2022 gennem en lovændring og
er resultatet af en sammenlægning af de tidligere statslige fonde Vækstfonden, EKF Danmarks
Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond. EIFO fungerer som en finansierings- og
investeringsfond, der er uafhængig, men ejet af den danske stat.
EIFO tilbyder en bred vifte af finansieringsprodukter, herunder:
1) Lånefinansiering: EIFO leverer lån til danske virksomheder, hvilket kan være afgørende for at
støtte vækst og udvikling.
2) Egenkapital: Fonden kan også investere direkte i danske virksomheder ved at tilbyde
egenkapital, hvilket er særligt vigtigt for iværksættere og mindre virksomheder, der har brug for
risikovillig kapital
3) Finansiering til udenlandske købere: EIFO giver også mulighed for finansiering af udenlandske
købere af danske produkter og services, hvilket hjælper med at fremme dansk eksport
4) Forsikring af internationale forretninger: Fonden tilbyder også forsikringsløsninger for
virksomheder, der ønsker at træde ind på internationale markeder, hvilket mindsker risikoen
forbundet med udenlandsk handel
Derfor er de beskrevne cases relevante
Cases inden for landvind og sol viser hvordan disse teknologier har nået en betydelig skala og
global relevans. En kombination af offentlige tilskud og politisk støtte har været med til at
reducere risici for private investorer.
Tango Gigafactory-projektet
viser, hvordan massiv politisk og økonomisk støtte kan bidrage til
at fremme produktionen af bæredygtige energiteknologier. Diversificering af støtte fra flere kilder,
bl.a. den italienske regering, EU og europæiske banker, har gjort det muligt for projektet at
skalere fra nuværende 200 MW til de forventede 3 GW. Dette fremhæver betydningen af adgang
til EU-støtteordninger som en nøglefaktor for at reducere risici og tiltrække private investeringer.
Megaton-projektet
fremhæver også, hvordan regulatorisk usikkerhed (Barriere 7) og lang
sagsbehandlingstid af VE-projekterne (Barriere 6) kan være væsentlige barrierer for den grønne
omstilling. Lukningen af åben-dør-ordningen har forsinket projektet med over to år, hvilket
skaber usikkerhed om Danmarks konkurrenceevne i forhold til andre lande. Desuden er den
tunge og komplicerede sagsbehandlingsproces med mange forskellige myndigheder involveret
også en udfordring, der kan risikere yderligere at forsinke projektets realiseringen. Casen
understreger derfor vigtigheden af stabile og smidige rammevilkår for at sikre investeringer og
fremdrift i store VE-projekter.
Til sidst, er
Golden Plains Windfarm Fase II
er et eksempel på, hvordan dansk teknologi kan
spille en nøglerolle i den globale grønne omstilling. Projektet drager fordel af Vestas’ ekspertise
og baner vejen for, at dansk teknologi kan bidrage til en øget forsyning af vedvarende energi i
Australien. Samtidig viser EIFO's eksportlån (beskrevet i 3.2.7), hvordan støttemekanismer som
lån og garantier kan understøtte danske virksomheder i at få en central rolle i internationale
projekter.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0073.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
73
5.1.8 Batterier: Northvolt Ett (SE)
Projektbeskrivelse
Projektet Northvolt Ett Expansion havde til formål at udvide Northvolt Ett gigafabrik til produktion af
batterier til elbiler i den svenske by Skellefteå. Fabrikken har til formål at designe og producere
vertikalt integrerede litium-ion battericeller til bilindustrien og andre applikationer. Den oprindelige
produktionskapacitet var på 16 GWh per år, men Northvolt annoncerede i 2023 en udvidelse af
fabrikken for at øge kapaciteten til 42 GWh årligt. Den samlede pris for byggeprojektet lød på 7,3
milliarder euro (European Investment Bank, 2023).
Den planlagte udvidelse af fabrikken blev dog stoppet i september 2024, og den ansvarlige enhed,
Northvolt Ett Expansion AB, blev erklæret konkurs i Sverige i oktober 2024. Northvolts
datterselskabet havde påtaget sig en gæld på mellem 2 og 3 milliarder SEK, hvilket gjorde det
umuligt at fortsætte udvidelsen. Konkursen blev derfor set som et nødvendigt skridt for at beskytte
Northvolt Gruppen som helhed. Northvolt-gruppen søgte konkursbeskyttelse i USA i november
2024 (såkaldt Chapter-11 sag), som blev godkendt af en domstol i Texas i december 2024
(Finanswatch, 2024).
Batterimarkedet i Europa er præget af høje omkostninger, aftagende efterspørgsel og hård
konkurrence fra især kinesiske producenter, som kan producere billigere batterier. Disse forhold
har gjort det svært for Northvolt at skalere produktionen økonomisk (Børsen, 2024).
Figur 5-8 Northvolt Ett. Kilde: Northvolt.
Udviklingsstatus
Projektet er færdigtegnet og har været under konstruktion siden 2021 til og med september 2024,
hvor Northvolt stoppede udvidelsen på grund af økonomiske udfordringer. I samme ombæring har
virksomheden meddelt, at de bliver nødt til at reducere medarbejderstaben i Sverige med en ca. en
fjerdedel, knap 1.600 medarbejdere (Northvolt, 2024). Denne beslutning kommer bl.a. i lyset af
opsigelsen af en stor aftale med BMW og hermed tab på ca. 2 milliarder euro (SiftedEU, 2024).
Senere hen er det også blevet meddelt, at Volvo Cars ønsker at købe Northvolt ud af en anden
svensk fabrik under fælles opførsel (Guardian, 2024).
Finansiering
Northvolt har modtaget finansiel støtte i flere omgange fra både investorer og offentlige aktører.
Den private finansiering stammer blandt andet fra pensionskasser, banker og flere svenske og
danske investorer, mens offentlige institutioner som den svenske stat, EIB og den tyske stat også
har ydet støtte. (SiftedEU, 2024).
Blandt private investorer:
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0074.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
74
•
•
•
•
•
ATP har investeret ca. 2,3 milliarder kroner i Northvolt gennem køb af aktier. ATP er den femte
største aktionær i Northvolt med har en aktiepost på ca. 5%.
PFA Pension har ydet et lån på et trecifret-millionbeløb.
Danica Pension har også bidraget med et lån på 827 millioner kroner.
Svenske pensionsfonde som AMF og Folksam Group har også investeret i Northvolt. AMF har
investeret 168 millioner euro (ca. 1,25 milliarder kroner) gennem aktier og ejer 2.8% af
virksomheden. Folksam Group har investeret 88 millioner euro (ca. 656 millioner kroner)
gennem lån.
I begyndelsen af 2024 sikrede Northvolt n en projektfinansiering på 5 milliarder dollar til
udvidelsen af gigafabrikken Northvolt Ett. Dette lån blev arrangeret af et konsortium bestående
af 23 banker, herunder prominente institutioner som franske BNP Paribas, nederlandske ING,
amerikanske JP Morgan og Korea Eximbank.
Blandt offentlige støttekilder:
•
EIB har ydet et lån på 52,5 millioner euro (ca. 391 millioner kroner) i 2018 og 319 millioner euro
(2,3 milliarder kroner) i 2021 til finansiering af den første fase af Northvolt Ett fabrikken i
Sverige. Yderligere 1 milliarder euro er lovet, men udbetalingen afhænger af opfyldelsen af
specifikke milepæle i byggeprocessen. EIB's finansiering garanteres af det svenske
statsgældskontor og Europa-Kommissionens InvestEU-program og kanaliseres delvis gennem
forretningsbanker, der er involveret i projektfinansiering.
Tysk stat: I 2022 fik Northvolt tilsagn om 902 millioner euro (ca. 6,7 milliarder kroner) i lån,
hvoraf 700 millioner (ca. 5,2 milliarder kroner) er direkte støtte, og de resterende 202 millioner
(ca. 1,5 milliarder kroner) udgør lånegarantier. Af denne støtte er 202 millioner euro blevet
udbetalt, mens de 700 millioner endnu ikke er modtaget.
Canadisk regering: 473 millioner euro (ca. 3,5 milliarder kroner) er lovet, hvoraf 160 millioner
euro (ca. 410 millioner kroner) er blevet udbetalt som lån. Resterende beløb udgøres af to
investeringer i Northvolts svenske datterselskab, begge som konvertible gældsbreve - dvs. lån
der kan omdannes til aktier i virksomheden, der modtager lånet. Den ene er en investering på
134 millioner euro (ca. 1 milliarder kroner) fra den statslige pensionsudbyder Caisse de dépôt
et placement du Québec (CDPQ); den anden er 181 millioner euro (ca. 1,3 milliarder kroner)
fra Invest Québec, den quebecanske regerings investeringsarm.
•
•
Derfor er den beskrevne case relevant
Northvolt Ett Expansion-casen
fremhæver de udfordringer, der kendetegner Europas
batterimarked i dag. Selv om batterier spiller en central rolle i den grønne omstilling og
elektrificeringen af transportsektoren, viser projektet samtidig, hvordan høje
produktionsomkostninger og skarp konkurrence fra især kinesiske producenter skaber pres på
europæiske producenter.
Selskabets konkurs i 2024 viser, at selv strategisk vigtige projekter kan stå i fare, hvis de
økonomiske rammebetingelser ikke er robuste nok til at håndtere svingende efterspørgsel og
pludselige markedsændringer (Barrierer 3 og 10), som fx tabet af store kundeaftaler. Casen
fremhæver også, at massiv offentlig støtte (beskrevet i Kapitel 3.2) alene ikke sikrer projekters
succes, hvis ikke den suppleres af stabile markedsvilkår og et stærkt kommercielt fundament.
Dette gør casen til en vigtig læring for fremtidige investeringer i batteriproduktion og grøn
teknologi ved at understrege behovet for en koordineret indsats, der kombinerer finansiel støtte
med stærkere regulatoriske rammer. Sådanne rammer skal fokusere på at styrke Europas
konkurrenceevne på et globalt marked, bl.a. ved at adressere værdikædens udfordringer,
herunder sikring af bæredygtig og stabil adgang til kritiske råstoffer. Casen viser også, hvordan
afhængighed af enkelte kunder og usikkerheder på markedet fortsat udgør væsentlige barrierer
for skalering af grønne teknologier.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0075.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
75
5.2 Nye teknologier
5.2.1 PtX: European Energy Kassø (DK)
Projektbeskrivelse
Kassø PtX-projektet er en stor investering i grøn brændstofproduktion og drives af European
Energy sammen med Mitsui i et joint venture, Solar Park Kassø ApS (SPK). Projektet omfatter en
304 MW solpark og et 52 MW anlæg til e-metanol produktion, med en årlig kapacitet på 42.000
tons e-metanol. Metanolen skal bruges til industriformål som mere bæredygtig plastproduktion og
som brændstof til skibstransport. Projektet forventes desuden at kunne levere varme til det lokale
fjernvarmenet i Aabenraa og skabe nye arbejdspladser samt aktivitet i Engsted Havn til distribution
af e-metanol. European Energy skønner, at elproduktionen fra solcelleparken vil kunne dække ca.
90% af behovet for el til metanolanlægget, hvor resterende 10% forsynes direkte fra elnettet.
Figur 5-9 European Energy's Kassø projekt. Kilde: European Energy.
Udviklingsstatus
Projektet er under udvikling og forventes efter planen i drift fra udgangen af 2024.
Finansiering
Projektet er medfinansieret af en betydelig investering fra den japanske virksomhed Mitsui & Co.,
der har erhvervet en ejerandel på 49%.
Finansieringen af projektet omfatter blandt andet støtte fra Danmarks Grønne Investeringsfond
(DGIF – nu Eksport- og Investeringsfond), som har investeret 400 millioner kroner (Ritzau, 2022),
og Jyske Bank er også medfinansieringspartner. EIFO’s engagement understøtter anlæggets mål
om at fremme grøn omstilling, og fondens midler bruges til anlægsudgifterne for PtX-anlægget, der
sigter mod storskalaproduktion af e-metanol. Kassø-projektet, der ventes at blive verdens største
kommercielle PtX-anlæg, trækker desuden på en el-optimeringsaftale med Danske Commodities,
som balancerer solparkens produktion og PtX-anlæggets energiforbrug for maksimal effektivitet.
European Energy var desuden en af vinderne af det danske PtX-udbud i 2023 (Energistyrelsen,
2023) – som sikrede ca. 82 millioner kroner til projektet. Udbuddet havde et budget på 1,25
milliarder kroner. Støttemodellen baseres på et fast pristillæg per produceret enhed, og støtten
ydes i en 10-årig periode.
I oktober 2024 blev European Energy udvalgt til at modtage 50 millioner euro i støtte fra EU’s
Innovationsfond (European Energy, 2024) for et nyt anlæg. Dette anlæg, som planlægges at
tredoble produktionskapaciteten ift. Kassø til over 100.000 tons årligt, forventes påbegyndt i 2026
og blive operationelt i 2028-2029.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0076.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
76
I dialogen med European Energy blev det fremhævet, at den modtagne støtte har været afgørende
for at sikre langsigtede aftageraftaler, da den har bidraget til at reducere prisen på metanolen.
Dette har gjort det muligt for European Energy at forhandle gunstigere aftaler med aftagere, hvilket
i sidste ende understøtter projektets økonomi.
Samlokaliseringen af solparken og metanolproduktionen udgør en form for risikoafdækning for
European Energys produktion. Det muliggør tilpasning i forhold til variationer i elpriserne: Når
elprisen er høj, vælger de at sælge elektriciteten til elnettet for at optimere indtjeningen. Når
elprisen derimod er lav, anvender de den producerede elektricitet til PtX, hvor elektricitet er den
helt centrale inputfaktor. Dette sikrer, at de udnytter deres produktionsapparat bedst muligt i forhold
til elmarkedets prisvariationer.
5.2.2 PtX: Arcadia E-fuels (DK)
Projektbeskrivelse
Arcadia eFuels’ projekt i Vordingborg er planlagt som verdens første storskala facilitet til produktion
af e-kerosin, en type bæredygtigt flybrændstof (SAF) fremstillet af grøn brint og CO₂, ved hjælp af
PtX (PtX)-teknologi. Projektet har et anslået budget på omkring 7,5 milliarder danske kroner og
forventes at kunne producere ca. 68.000 tons e-SAF årligt (Arcadia eFuels, 2023).
Anlægget vil bruge grøn energi fra nærliggende solcelleparker og havvindmøller i Østersøen, og
valget af Vordingborg Havn skyldes både den strategiske placering i forhold til tilgængelig grøn
energi og støtte fra Vordingborg Kommune.
Figur 5-10 Visualisering af Arcadia eFuels anlæg ved Vordingborg Havn. Kilde: Arcadia eFuels
I 2023 underskev Arcadia eFuels, Sasol og Topsoe en licensaftale for Vordingborg anlægget.
Sasol og Topsoe vil levere deres G2L-teknologi, der er designet til at omdanne CO₂ og brint til
brændstoffer.
Udviklingsstatus
Projektet er under udvikling. Grundet forsinkelser som følge af manglen på aftagerkontrakter til
produktet er anlægget blevet udskudt til først at åbne i 2028 (Energywatch, 2024).
Finansiering
Der er sikret investering i projektet fra bl.a.:
•
Den franske grønne investeringsfond Swift 2: Trecifret-millionbeløb (Business Vordingborg,
2023). Fonden forvaltes af SWEN Capital Partners, der er en milliardstor privat
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0077.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
77
•
investeringsfond, der har specialiseret sig i at investere i grønne projekter inden for
vedvarende energiproduktion.
Den tyske KGAL's ESPF 6-fond (Business Vordingborg, 2023): 250 millioner euro (ca. 1.8
milliarder danske kroner). KGAL er en tysk investerings- og formueforvalter med en
investeringsvolumen på mere end 16 milliarder euro. Fokus for deres investeringer ligger
på investeringer inden for ejendom, bæredygtig infrastruktur og luftfart. De blev grundlagt
for 55 år siden og har hovedkvarter i Grünwald nær München.
Arcadia eFuels har desuden udnævnt BNP Paribas som kapitalrådgiver for at hjælpe med at rejse
finansiering til projektet. BNP Paribas vil understøtte Arcadia eFuels med deres erfaring inden for
rådgivning og finansiering af lavemissionsprojekter.
Arcadia eFuels søger nu kontrakter til en værdi af mellem 1,5 og 2 milliarder euro (ca. 11-15
milliarder kroner) for at færdiggøre byggeriet af anlægget. Arcadia har brug for langvarige
købsaftaler for at sikre de nødvendige banklån, da halvdelen af projektets finansiering skal komme
fra lån.
5.2.3 PtX: Green Fuels for Denmark (DK)
Projektbeskrivelse
Green Fuels for Denmark projektet indebærer et konsortium af velrenommerede danske
virksomheder fra hele den vedvarende-energi og brændstof sektor, som samlet skal bygge et 1.3
GW elektrolyse-anlæg, drevet af 2-3 GW havvindenergi. I projektets to første faser skal ’Green
Fuels for Denmark’ producere vedvarende brint til lastbiler og nok e-metanol til at forsyne et
oceangående skib eller adskillige færger. Senere hen er ambitionen at udvikle e-kerosin, det vil
sige flybrændstoffer til Københavns Lufthavn, nok til at dække hele behovet for Danmarks
indenrigsflyvninger (Ørsted, 2022).
I konsortiet indgår Københavns Lufthavn A. P. Møller-Maersk, DSV Panalpina, DFDS, SAS,
Everfuel, NEL, Molslinjen, Haldor Topsøe, COWI, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og
Ørsted (Erhvervsstyrelsen, 2022). Ørsted har dog trukket sig fra projektet i oktober 2024. (Børsen,
2024).
Figur 5-11 Avedøreværket. Kilde: Ørsted.
Udviklingsstatus
Projektet var oprindelig planlagt i følgende faser:
•
•
•
•
Fase 1 (10 MW) - færdig i 2025.
Fase 2A (100 MW) - færdig i 2027
Fase 2B (300 MW opskalering) – færdig i 2028/2029
Fase 3 (1300 MW) færdig i 2030 (Ørsted, 2022)
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0078.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
78
Finansiering
Erhvervsstyrelsen har tildelt projektet 600 millioner kroner gennem IPCEI-programmet, for at
realisere de tre første faser: Fase 1, Fase 2A & Fase 2B (State of Green, 2022). Efter projektet på
nuværende tidspunkt er blevet sat i bero, har der været efterspørgsel fra andre aktører, blandt
andet European Energy, om de tildelte finansielle midler kan tilbageføres og derfra søges i en
fælles pulje (Energywatch, 2024).
Important Projects of Common European Interest (IPCEI)
IPCEI står for Important Projects of Common European Interest og er EU-Kommissionens redskab
til at åbne op for national statsstøtte til projekter, som kan løse samfundsmæssige udfordringer
eller markedsfejl, som det private marked ikke kan løse uden hjælp. Projekterne understøtter
samarbejde på tværs af lande og sektorer, hvilket fremmer innovation og skalering af nye
teknologier.
I alt er der åbnet op for IPCEI-projekter inden for tre nøgleteknologier: Mikrochips, batterier og
brint.
Den danske regering har afsat 850 millioner kroner til IPCEI. Ørsteds grønne brændstofprojekt
Green Fuels for Denmark er sammen med HySynergy i Fredericia modtagere af støtte.
Statsstøtten udbetales i takt med at en række forudbestemte milepæle i et projekt nås og
dokumenteres.
5.2.4 PtX: Topsoe US-SOEC fabrik (US)
Projektbeskrivelse
Topsoe vil investere knap 400 millioner dollars (ca. 2,7 milliarder kroner) i en ny fabrik i
Chesterfield, Virginia som skal producere avancerede og energieffektive Solid Oxide Electrolyzer
Cells (SOEC), som er essentielle i produktionen af grønt hydrogen og lignende produkter såsom e-
ammoniak og e-metanol. Med en planlagt kapacitet på over 1 GW vil fabrikkens produktion af
elektrolysestakke gøre det muligt at undgå op til 2 millioner ton CO₂ i årlige drivhusgasudledninger
– svarende til at undgå udledningen fra mere end 400.000 benzinbiler, der kører i et år. (State of
Green, 2024).
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0079.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
79
Figur 5-12 Topsoe planlagt fabrik i Virginia. Kilde: Topsoe
Fabrikken vil blive Topsoes største investering i USA til dato. Hvis FID træffes, vil anlægget,
sammen med virksomhedens SOEC-fabrik i Herning, Danmark, gøre Topsoe til verdens største
producent af SOEC-elektrolyse teknologi.
Udviklingsstatus
Bebyggelse er endnu ikke påbegyndt, da Topsøe stadig afventer at se de endegyldige detaljer fra
IRA-ordningen, og dermed om ekstra skattefordele træder i kraft (Energiwatch, 2024). Tentativ
dato for idriftsættelse er 2028.
Finansiering
Topsøe har modtaget 136 millioner dollars (ca. 966 millioner kroner) i støtte fra den amerikanske
støttepakke ’Inflation Reduction Act’ i form af skattefradrag (Topsoe, 2024) under 48C-kreditten.
48C Advanced Energy Project Credit
48C-kreditten er et skattefradrag introduceret under Inflation Reduction Act (IRA) for at støtte
avancerede energiprojekter i USA, der reducerer CO₂-udledninger og styrker den indenlandske
produktion af rene energiteknologier. Det er målrettet virksomheder, der investerer i grønne
energiprojekter inden for produktion, genanvendelse og emissionsreduktion.
Total Bevilling:
10 milliarder dollars, hvoraf 4 milliarder dollars er øremærket projekter i særlige
"energikommuner" (områder med lukkede kulminer eller nedlagte kulkraftværker).
Kreditbeløb: 30% af de kvalificerede investeringsomkostninger for projekter, der opfylder krav om
løn- og lærlingeuddannelse. 6% af investeringsomkostningerne for projekter, der ikke opfylder
disse krav.
Kvalificerede Projekter:
Etablering, udvidelse eller ombygning af anlæg til produktion eller
genanvendelse af avanceret energiteknologi; Installation af teknologi på industrianlæg for at
reducere CO₂-udledninger med mindst 20%; Projekter, der bearbejder, raffinerer eller genanvender
kritiske materialer.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0080.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
80
Herudover modtog virksomheden 6 millioner dollars (ca. 43 millioner kroner) fra ‘The
Commonwealth Opportunity Fund’ og står til at kunne modtage flere midler fra ‘The Port of Virginia
Economic and Infrastructure Development Zone Grant Program’ (Governor of Virginia, 2024).
Resten af projektets værdi er afsat at Topsøe, men de skal formentlig finde investorer.
Det skal også bemærkes, at Topsoe fik 94 millioner euro (ca. 705 millioner kroner) i støtte gennem
EU Innovation Fund for deres planlagte SOEC elektrolysefabrik i Herning (DK).
5.2.5 PtX og andre grønne teknologier: Greenlab Skive (DK)
Projektbeskrivelse
GreenLab Skive er en innovativ industriel energipark i Danmark, udviklet som et grønt
symbioseanlæg, hvor virksomheder kan udnytte cirkulær energiudveksling og samarbejde om PtX
(PtX) og vedvarende energiløsninger. Parken integrerer forskellige vedvarende energikilder som
vind, sol og biogas for at støtte en bæredygtig produktion af grøn energi og e-fuels. En af de
væsentlige udviklinger på GreenLab er GreenHyScale-projektet, som sigter mod at bygge en 100
MW elektrolyseanlæg, der kan producere grøn brint til industrielle formål, herunder PtX-
applikationer, og understøtter Danmarks og EU's mål for grøn omstilling og reduktion af CO₂-
udledning (GreenLab, 2023).
Figur 5-13 Greenlab Skive. Kilde: Greenlab.
Udviklingsstatus
Det første 6MW elektrolyse-modul blev installeret i 2023 og er sidenhen blevet testet. Planen er at
få 100 MW installeret sent i 2024/start 2025, men ingen informationer er tilgængelige om den
nuværende status (GreenLab, 2023).
Finansiering
I 2022 investerede Norlys 200 millioner kroner i GreenLab (Greenlab, 2022). På denne måde blev
Norlys majoritetsejer af GreenLab, der fortsætter som et offentlig privat partnerskab med de tre
øvrige aktionærer (Skive Kommune, Spar Vest Fonden og Klimafonden Skive) og som en
regulatorisk testzone.
GreenLab fik i 2021 30 millioner euro i støtte fra EU Horizon 2020 til at bygge et 100 MW PtX-
anlæg (Energywatch, 2021).
En forudsætning for EU-støtten er, at GreenLabs eget forsyningsnet, SymbiosisNet, er klar til både
at forsyne og modtage energi.
Med Norlys’ investering kan GreenLab netop udbygge SymbiosisNettet og lave anlægsarbejder,
der er nødvendige for at sætte PtX og andre grønne teknologier i drift.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0081.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
81
Derfor er de beskrevne cases relevante
European Energy Kassø
viser, hvordan langsigtet offentlig støtte kan fremme udvikling af nye
teknologier og reducere risici for investorer. Den støtte, der er modtaget gennem det danske
PtX-udbud, har spillet en afgørende rolle i at sikre langsigtede aftageraftaler ved at reducere
prisen på metanol. Dette har givet European Energy bedre forhandlingspositioner med aftagere
og dermed styrket projektets samlede økonomi.
Støttemodellen i udbuddet baseres på et fast pristillæg per produceret enhed, som ydes i en 10-
årig periode. Denne slags mekanisme skaber forudsigelighed og økonomisk stabilitet for både
producenter og investorer (Barriere 7).
Etableringen af
Topsoes US-SOEC elektrolysefabrik
i Chesterfield Virginia vil blive muliggjort
af IRA’s skattefradragsallokering på næsten 136 millioner dollars. IRA (beskrevet i Kapitel 3.2.2)
introducerer betydelige skatteincitamenter for virksomheder, der investerer i miljøvenlige
teknologier. Disse incitamenter reducerer omkostningerne ved at implementere grønne løsninger
(Barrierer 1 og 3) og gør dem mere attraktive for private investorer. Usikkerhed omkring
fremtidige politiske beslutninger har ofte været en barriere for investeringer i grønne teknologier
(Barriere 7). Ved at etablere langsigtede skatteincitamenter og finansieringsordninger reducerer
IRA denne usikkerhed, hvilket gør det lettere for private investorer at planlægge og gennemføre
investeringer i bæredygtige projekter.
Vigtigheden af offentlig støtte understreges også af projektet
Greenlab Skive,
hvor EU-støtten i
2021 har været med til at tiltrække en stor privat investering fra Nordlys, som er nu majoritetsejer
i konsortiet.
Casene viser også, at selv med støtte kæmper mange PtX-projekter stadig med en række
barrierer, hvilket hindrer evnen til at tiltrække privat kapital og sikre finansiel bæredygtighed.
Virksomheden
Arcadia eFuels
har modtaget investeringer fra bl.a. tyske og franske
investeringsfonde, men mangler stadig aftagerkontrakter på 1,5-2 mia. euro (Barriere 4) for at
fuldføre deres e-SAF-anlæg i Vordingborg og dermed sikre de nødvendige banklån.
IPCEI-projektet
Green Fuels for Denmark
blev i efteråret 2024 sat i bero, efter Ørsted trak sig.
Manglen på aftagere (Barriere 4) samt forsinkelser og betydelige prisstigninger i værdikæden
(Barrierer 3 og 10) nævnes som væsentlige årsager.
En central barriere for mange PtX-projekter, herunder dem analyseret i cases, er manglen på
aftagere (Barriere 4), hvilket er direkte forbundet med regulatorisk usikkerhed (Barriere 7). Dette
skyldes, at kravene i VE-direktivet om anvendelse af PtX-brændstoffer (RFNBOs) i sektorer som
transport og industri, endnu ikke er implementeret på nationalt niveau ligesom etablering af
nationale sanktioner for non-compliance (f.eks. i luftfarten med FuelEU Aviation). Det betyder, at
de sektorer, der skal anvende PtX-brændstofferne, mangler præcis viden om konsekvenserne
ved non-compliance, hvilket reducerer incitamentet til at investere i alternative løsninger.
Samtidig oplever producenterne en mangel på efterspørgsel, da det er uklart, hvordan fremtidige
reguleringskrav vil påvirke markedet. Denne usikkerhed skaber en udfordring for både investorer
og virksomheder, som mangler klarhed over de fremtidige reguleringsrammer og markedsvilkår.
Derfor er en mulig vej frem en hurtig implementering af EU-regulering, hvilket beskrives i kapitel
6, som kan bidrage til at skabe en mere stabil og forudsigelig ramme for PtX-markedet.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0082.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
82
5.2.6 CCS: Ørsted Kalundborg CO₂ Hub (DK)
Projektbeskrivelse
Projektet ‘Ørsted Kalundborg CO₂ Hub’ skal fange og lagre CO₂-udledningen fra det træflisfyrede
‘Asnæsværket’ i Kalundborg samt ‘Avedøreværkets’ halmfyrede anlæg i Hvidovre. Projektet er
blevet tildelt en 20-årig kontrakt af Energistyrelsen, og forventes allerede fra 2026 at kunne fange
430.000 tons biogen CO₂ årligt (Ørsted, 2023). Det forventes at 150.000 tons skal fanges fra
Avedøreværket og 280.000 tons skal fanges fra Asnæsværket. Efter det er fanget, skal det lagres
ved Ørsted Kalundborg Hub og herfra sejles til Øygarden i Norge, hvor det pumpes ned i et CO₂-
lager i undergrunden af Nordsøen. Lageranlægget er det første af sin slags. Ved at fange CO₂ fra
biomassefyrede kraftvarmeværker og lagre det i undergrunden er det muligt at fjerne CO₂ fra
atmosfæren, da CO₂ fra bæredygtig biomasse er en del af en naturlig biogen kulstofcyklus. Derved
skabes negative udledninger (Ørsted, 2024).
Figur 5-14 Ørsteds Asnæsværket. Kilde: Ørsted.
Udviklingsstatus
Projektet blev igangsat i juni 2023 af NCC og forventes færdiggjort og i drift i begyndelsen af 2026
(NCC, 2024).
Finansiering
Projektet har fået tildelt finansiering fra den danske stat gennem CCUS-puljen. Puljen blev
etableret og uddelt for første gang i 2023, og havde en ramme på 8.17 milliarder kroner i
udbudsrunden (Energistyrelsen, 2023). Energistyrelsen har ikke ønsket at oplyse det præcise
beløb tildelt Ørsted.
Udover den offentlige finansiering, har projektet allerede inden færdiggørelse indgået aftale med
Microsoft om et salg af 3.67 millioner tons carbon-certifikater over en tiårig periode. Dette udgør en
af verdens største aftageraftaler om CO₂-fjernelse målt på volumen til dato (Ørsted, 2024). Udover
Microsoft er der også indgået en aftale om salget af 330.000 carbon-credits med det norske
selskab Equinor over en tiårig periode (Equinor, 2024). Ifølge Ørsted stammer den primære
finansiering fra salget af carbon-credits. Carbon kreditterne er estimeret til at være blevet handlet til
en pris på mellem 750 og 1000 kroner per ton CO₂ (Klimamonitor, 2023).
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0083.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
83
5.2.7 CCS: Porthos (NE)
Projektbeskrivelse
Porthos er et CCS-projekt i Rotterdam, der involverer transport og lagring af CO₂ fra industrianlæg i
Rotterdam havneområde til et udtømt gasfelt i Nordsøens undergrund. Selve fangsten af CO₂ fra
området vil blive udført af flere forskellige aktører, hvorefter de alle kollektivt fører det til en
rørledning, som transporterer den samlede CO₂ til den nybyggede kompressorstation Azlëweg.
Herfra føres det via en undersøisk rørledning til en boreplatform, som injicerer det i udtømte
gasfelter. Ved fuld operationel kapacitet, vil det kunne lagre 2,5 millioner tons CO₂ årligt i 15 år,
totalt set 37 millioner tons CO₂ over projektets levetid (Porthos, 2023).
De tre hovedpartnere bag projektet er Rotterdam Havn (Port of Rotterdam), Gasunie, der er
ansvarlig for transportinfrastrukturen, og EBN (Energie Beheer Nederland), som spiller en vigtig
rolle i lagring af CO₂ i underjordiske felter.
Udviklingsstatus
Projektet fik endelig investeringsbeslutning i oktober 2023, og byggeriet startede i 2024 med
forventet drift i tidligt 2026 (Porthos, 2024).
Figur 5-15 Rotterdam havn. Kilde: Porthos.
Finansiering
Projektet modtog finansiel støtte til forberedelsesfasen på 1.2 millioner euro (ca. 9 millioner kroner)
i form af subsidier fra RVO (hollandsk erhvervsstyrelse) og 6.5 millioner euro (ca. 50 millioner
kroner) fra EU-Kommissionen til indledende studier (Porthos, 2024).
Hele projektet har et forventet anlægsbudget på 1.3 milliarder euro. Til udførslen af projektet
modtog Porthos finansiering fra EU’s Connecting Europe Facility (CEF) med tilskud på 102
millioner euro (ca. 760 millioner kroner), og det er også klassificeret som et Projekt af Fælles
Interesse (PCI) (Agro & Chemistry, 2023).
Yderligere bliver Porthos’ fire kunder (Air Liquide, Air Products, ExxonMobil & Shell) kompenseret
med SDE++ subsidier (International Energy Agency, 2022). Dette er et hollandsk initiativ som varer
15 år, og som betyder, at de modtager kompensationen for differencen mellem prisen for at
producere uden Carbon Capture Storage (CCS) kontra at producere med CCS. (Netherlands
Enterprise Agency, 2023).
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0084.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
84
5.2.8 CCS: Greensand (DK)
Projektbeskrivelse
Projekt Greensand i Danmark har som mål at lagre CO₂ i udtømte olie- og gasfelter i Nordsøen.
Det udvikles af INEOS og Wintershall Dea i samarbejde med 21 andre partnere såsom de danske
myndigheder og Energinet. Projektet er designet til både at levere permanent CO₂-lagring og
potentielt fungere som et CO₂-importcenter, hvor CO₂ forventes at blive fragtet fra andre steder i
Europa til Nini-platformen i Nordsøen. Her vil den blive sendt fra boreplatformen ned i et
sandstens-reservoir i undergrunden, hvor CO₂ vil blive opbevaret permanent (Project Greensand,
2023). Kapaciteten for projektet er forventet til 400.000 tons CO₂ om året fra 2025 med yderligere
udvikling helt op mod 8 millioner tons om året fra 2030 (INEOS, 2024).
Figur 5-16 Visualisering af Ineos anlæg i Nordsøen. Kilde: INEOS.
Udviklingsstatus
Greensand har i september 2024 afsluttet pilotfasen og bekræftet, at det er muligt at opbevare CO₂
under de forventede forhold. De afventer nu et endeligt grønt lys fra myndigheder, men forventer at
kunne tage imod CO₂ fra 2025 (INEOS, 2024).
Finansiering
Projektet modtager støtte fra:
•
•
•
EUDP: 197 millioner kroner til udvikling og demonstration af konceptet (Fase 2) (Semco
Maritime, 2021)
Egenfinansiering: 241,45 millioner kroner til fase 2.
EU Innovation Fund: Projektet er en af 85 udvalgte projekter, som ansøgte i 2024 og har fået
afklaring slut oktober 2024 og dermed inviteret til forhandlingen. Tre af disse hører under
kategorien ’large-scale’ CCS og forventes at kunne modtage op til 225 millioner euro pr.
projekt. Den endelige sum er ikke oplyst (Bellona, 2024).
Flere industrielle aktører har også investeret, og det vurderes som et flagskibsprojekt for CO₂-
lagring i Europa.
5.2.9 DAC: Orca (IS)
Projektbeskrivelse
Orca-projektet på Island drives af Climeworks og Carbfix og er verdens første storskala direkte
luftopsamling (DAC) kombineret med lagring af CO₂ (CCS). Anlægget fanger CO₂ fra luften,
mineraliserer det og lagrer det permanent i basaltformationer under jorden. Orca består af 8 fangst
moduler som individuelt kan opfange 500 ton hver, altså kan det årligt opsamle 4.000 tons CO₂.
Anlæggets energi- og varmebehov dækkes af det geotermiske kraftværk Hellisheidi, hvilket sikrer,
at hele processen drives af vedvarende energikilder (Climeworks, 2021).
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0085.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
85
Figur 5-17 ORCA DAC-anlæg. Kilde: Climeworks.
Udviklingsstatus
Anlægget blev sat i drift i september 2021 og fungerer som en banebrydende pilot for fremtidig
storskala DAC og CCS-teknologi. Selskaberne bag har brugt projektet som grobund for det
fremtidige projekt Mammoth, som forventes i drift start 2025 med en kapacitet på 36.000 tons om
året (Climeworks, 2024).
Finansiering
Projektet er finansieret af private investeringer og midler fra store virksomheder, der ønsker at
købe CO₂-fjernelse som led i deres klimamål. Dette gælder i høj grad Microsoft, der som nogle af
de første har købt 10.000 tons carbon credits over en tiårig periode (DataCenterDynamics, 2022).
Climeworks planlægger desuden en udvidelse af DAC-anlæg i USA. De har ansøgt om deltagelse i
tre af det amerikanske energiministeriums (DOE) regionale hubs for direkte luftopsamling, som har
modtaget en samlet finansiering på 3,5 milliarder dollars. Hver hub har som mål at nå en kapacitet
på en megaton CO₂-fangst inden 2030.
Derfor er de beskrevne cases relevante
Kulstofopsamling og -lagring (CCS) og Direct Air Capture (DAC) er teknologier, der spiller en
central rolle i den globale indsats for at reducere CO₂-udledninger. Disse teknologier er stadig
på pilot- og demonstrationsstadiet og er meget omkostningstunge (Barrierer 1 og 5), hvilket
generelt er forbundet med større risici for private investorer.
Behandling af tilladelser til CCS kræver desuden tæt koordinering mellem mange forskellige
myndigheder, hvilket kan forsinke processen og skabe behov for en samlet tidsplan og fælles
retningslinjer. Aktørerne påpeger, at flere emner bliver behandlet gentagne gange, da både
ansøger og myndigheder ofte står over for nye processer og problemstillinger (Barrierer 6 og 7).
Nationale klimamål, robuste offentlige støtteordninger, og aftaler om salg af kulstofkreditter er
dog med til at fremme udviklingen af CCS og DAC.
De danske og hollandske projekter
Greensand
og
Porthos
fokuserer begge på CO₂ lagring i
Nordsøen og har modtaget betydelig finansiering fra både nationale regeringer og EU.
Greensand-projektet fremhæver desuden vigtigheden af tæt samarbejde mellem industrielle
aktører og myndigheder, da projektet udvikles af INEOS og Wintershall Dea i samarbejde med
21 andre partnere såsom de danske myndigheder og Energinet.
Ud over det har for både danske
Ørsteds Kalundborg Hub
og
Orca DAC-projektet
på Island
salg af kulstofkreditter (beskrevet i Kapitel 3.2.6) spillet en afgørende rolle i finansieringen af
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0086.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
86
projekterne, hvilket viser den voksende betydning af kulstofmarkedet i fremme af bæredygtige
løsninger.
Politisk fokus på CCS spiller en væsentlig rolle i at mindske risici og usikkerhed omkring
teknologien (Barriere 1). CCS kan direkte bidrage til reduktion af CO₂-udledninger i Danmark,
hvilket er essentielt for opnåelsen af de danske klimamål. Denne rolle har øget statens villighed
til at støtte – både økonomisk og reguleringsmæssigt - udviklingen og implementeringen af CCS
som en central del af den grønne omstilling.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0087.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
87
5.2.10 Atomkraft: Seaborg Technologies (DK)
Projektbeskrivelse
Seaborg Technologies er et dansk selskab med fokus på det næste led i atomkrafts udvikling,
specifikt små modulære reaktorer (SMR). Seaborg Technologies har valgt at undersøge og udvikle
en Compact Molten Salt Reactor (CMSR), som har været under udvikling siden 2014. Teknologien
har en lang række fordele, såsom den lavere risiko for atomare ulykker, da saltet som indgår i
reaktoren, nedkøles og størkner ved kontakt med atmosfæren og på den måde indkapsler de
radioaktive materialer. Ligeså er en CMSR mere fleksibel en traditionel atomkraft,
omkostningseffektiv og kan let integreres i mange typer elnet. Reaktoren bliver bygget modulært
for lettest muligt at kunne udvide kapaciteten (100 MWe stykket) og skal transporteres på en pram.
Allerede nu er der underskrevet Memorandum of Understanding (MOU) med flere lande i Asien
heriblandt Thailand, Sydkorea, Indonesien ud over Norge.
Figur 5-18 Visualisering af Seaborg floating nuclear power plant koncept. Kilde: Seaborg.
Udviklingsstatus
Selskabet blev stiftet i 2014 og teknologien har været under udvikling siden begyndelsen. I 2023
ændrede selskabet en essentiel del i reaktoren ved at gå fra High-Assay-Low-Enriched Uranium
(HALEU) til Low-Enriched Uranium (LEU), grundet potentielle forsinkelser i forsyningen af HALEU
(Seaborg Technologies, 2023). Der er ikke en konkret dato, men den kommercielle prototype
forventes at blive klar i 2026 med mulig kommerciel produktion i 2028 (WNN, 2023).
Finansiering
Finansiering af Seaborg Technologies har ændret sit løbende gennem perioden. Det er både sket
gennem privat finansiering, men ligeså gennem af virksomhedsandele, til blandt andet den danske
stat, som investerede i 2018. Disse andele er nu frasolgt til HEARTLAND og Team Europe
(Seaborg Technologies, 2021).
Seaborg afholdt i november 2020 en Serie A finansierings runde, som løb op i 21,7 millioner dollars
(TRACXN, 2021). I samme år modtog de også to lån fra Vækstfonden.
Seaborg Technologies i samarbejde med dets søsterselskab Hyme modtog i 2021 24,6 millioner
kroner fra EUDP til udvikling af en prototype af deres energiopbevarings system (Seaborg
Technologies, 2021).
Seaborg Technologies modtog i 2022 et uoplyst beløb fra EIC Accelerator, hvilket kan være op til
17,5 millioner euro (ING, 2022). Dette kommer i form af tilskud eller aktieinvesteringer.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0088.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
88
Derfor er den beskrevne case relevant
Atomkraft, især små modulære reaktorer (SMR) som den udviklede af
Seaborg Technologies,
er en teknologi med et betydeligt potentiale for at støtte den grønne omstilling både i Danmark
og globalt.
På trods af disse lovende egenskaber står SMR-teknologien over for flere udfordringer. For det
første er SMR'er stadig under udvikling, hvilket indebærer usikkerheder forbundet med
teknologisk modenhed og skalering (Barriere 1). Manglende kommerciel drift og dokumenteret
pålidelighed kan hæmme investorers tillid og vilje til at investere.
Derudover er atomkraft generelt ikke en del af den danske energimiks (bortset fra den strøm, der
importeres a f.eks. Sverige), hvilket kræver en betydelig ændring i offentlighedens opfattelse og
politisk accept.
Der er også behov for omfattende investeringer i infrastruktur (Barriere 2) og reguleringsrammer
(Barriere 7) for at integrere SMR'er i det danske energisystem.
For at overvinde disse udfordringer er yderligere finansiering, fra både offentlige og private
aktører, afgørende for at støtte udviklingen og kommercialiseringen af SMR-teknologi. Desuden
er etablering af klare politiske rammer og reguleringer afgørende for at skabe et stabilt og
forudsigeligt miljø for investeringer i atomkraft. Dette inkluderer udvikling af
sikkerhedsstandarder, affaldshåndteringspolitikker og incitamenter, der fremmer bæredygtig
energiproduktion.
I den danske kontekst er der tegn på øget politisk interesse for atomkraft. I marts 2024
annoncerede klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, at testreaktorer kunne bygges i
Danmark, forudsat at de ikke producerer elektricitet. Dette indikerer en åbenhed over for at
udforske atomkraftens potentiale i fremtidens energimiks.
Sammenfattende kræver integrationen af SMR-teknologi i Danmark en kombination af
teknologisk innovation, politisk vilje og økonomisk støtte. Ved at adressere de nævnte
udfordringer og implementere passende virkemidler kan SMR'er spille en rolle i Danmarks
bestræbelser på at opnå en bæredygtig og CO₂-neutral energiforsyning.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0089.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
89
5.2.11 Pyrolyse: SkyClean (DK)
Projektbeskrivelse
SkyClean er en teknologi udviklet af Stiesdal Fuel Technologies, som har ambitionen om at
adressere tre store klimaforandringer: reduktion af drivhusgasemissioner fra landbruget, opsamling
og lagring af atmosfærisk kulstof samt produktion af kulstof-neutrale brændstoffer til
transportsektoren. Processen bag SkyClean involverer pyrolyse, hvor organisk affald fra landbrug
og skovbrug opvarmes til høje temperaturer uden ilt, hvilket resulterer i produktion af biochar, olie
og gas. Halvdelen af kulstoffet fra affaldet fanges i biochar, som fjerner CO₂ fra atmosfæren. Den
resterende del af kulstoffet frigives som olie og gas, som kan bruges som brændstof i industrien
eller forædles til transportsektoren – blandt andet til fly.
Figur 5-19 Skyclean’s 20 MW pyrolyseanlæg i Vrå. Kilde: Energiwatch
Projektet støttes af flere vigtige partnere, herunder Stiesdal A/S, KK Wind Solutions, Topsoe samt
forskningsinstitutioner som DTU og RUC. Stiesdal A/S leder udviklingen og kommercialiseringen af
SkyClean-teknologien med fokus på industrielle pyrolyseanlæg.
Udviklingsstatus
SkyClean processen er allerede blevet testet på et 200 kW (kilowatt) anlæg ved Risø Campus, og
på et 2 MW pilotanlæg ved Greenlab Skive i 2022. Et 20 MW demonstrationsanlæg blev desuden
indviet i Vrå d. 7. oktober 2024.
Finansiering
2 MW-anlægget blev selv finansieret af Stiesdal A/S.
Projektet SkyClean Scale-up, som går ud på at bygge et 20 MW anlæg i Vrå, modtog i 2022 en
samlet bevilling på 124 millioner kroner fra Pyrolysepuljen og NextGenerationEU. Midlerne
administreres af Energistyrelsen gennem Pyrolysepuljen, som blev etableret med finansloven 2021
for at støtte teknologier, der kan reducere drivhusgasudledningerne fra landbruget.
EUDP har desuden støttet projektet med 23 millioner kroner i 2022.
I 2024 har Stiesdal A/S desuden modtaget både en tocifret millionbeløb fra EIFO og 202 millioner
kroner fra tobaksselskabet Chr. Augustinus Fabrikker. Investeringerne skal understøtte Stiesdals
vækstrejse og internationalisering. Begge er nu trådt ind som medejere i Stiesdal A/S, som også
ejes af PensionDanmark og Nordvest A/S.
5.2.12 Pyrolyse: CIBI – Circular Biorefinery, BioCirc (DK)
Projektbeskrivelse
Projektet er et forsknings- og udviklingsprojekt mellem BioCirc, Circlia og Aarhus Universitet.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0090.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
90
Formålet er at integrere teknologierne HTL og våd oxidation til at behandle digestat (et
restmateriale) fra biogasanlæg. Det eksisterende biogasanlæg på Vesthimmerland Biogas (ejet af
BioCirc Group) er omdrejningspunktet for projektet. Selve processen kaldes brun bioraffinering,
hvilket efterligner naturens måde at producere olie på og slut produktet kan anvendes af landbruget
som gødning (Erhvervsstyrelsen, 2023).
Figur 5-20 Vesthimmerland Biogas. Kilde: BioCirc.
Udviklingsstatus
Projektet blev aldrig forsøgt opført grundet manglende medfinansiering.
Finansiering
Projektet modtog 33.272.824 kroner fra Fonden for Retfærdig Omstilling, en EU-fond,
som har til formål at hjælpe med omstillingen til klimaneutral økonomi i de regioner i Europa, som
har mest brug for det. Fonden havde i 2022 fokus på projekter som
”understøttede udviklingen af brun bioraffinering såsom pyrolyse” men er tilegnet generelt til alle
grønne teknologier. BioCirc mistede tilskuddet, da der ikke kunne sikres medfinansieringen på
omtrent 18-19 millioner kroner (Klimamonitor, 2024).
Derfor er de beskrevne cases relevante
Interessen i pyrolyse er stigende pga. potentialet ifm. reduktion af landbrugets udledninger og
produktion af grønne brændstoffer. Overgang fra små pilotprojekter til industriel skala kræver
dog store investeringer, som belyses af de to valgte cases.
I
SkyClean-projektet
blev det 2 MW anlæg selvfinansieret, mens skaleringsprocessen til et 20
MW anlæg modtog støtte fra bl.a. Pyrolysepuljen, EUDP og private investorer, der også er trådt
ind som medejere i Stiesdal A/S. Dette understreger, at en kombination af offentlig støtte og
privat kapital er essentiel for at frigøre pyrolysets fulde potentiale som grøn teknologi.
Omvendt har projekter som
CIBI – Circular Biorefinery
haft sværere ved at opnå den
nødvendige medfinansiering for at gennemføre projekterne. BioCirc projektet modtog støtte fra
EU-fonden for Retfærdig Omstilling, men mistede tilskuddet på grund af manglende
egenfinansiering. Dette viser, at teknologier som pyrolyse stadig står overfor økonomiske
barrierer (Barrierer 1, 5 og 10), og fortsat kræver politisk prioritering, klare støttemekanismer
(såsom dem beskrevet i Kapitel 3) og betydelige investeringer fra både private og offentlige
aktører for at kunne lykkes og blive markedsmodne.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0091.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
91
5.3 Infrastruktur
5.3.1 Elnet: Celtic Interconnector (FR + IR)
Projektbeskrivelse
Projektet ’Celtic Interconnector’ er et undersøisk kabel som skal forbinde Irland og Frankrig, og
tillade for udveksling af op til 700 MW elektricitet mellem de to lande. Elektriciteten skal flyttes 575
km, 500 af dem foregår undersøisk og kan levere strøm til op mod 450.000 husstande. Projektet
skal garantere Irlands el-sikkerhed, ved at lave et direkte link til Europa. Det er under udvikling af
EirGrid i samarbejde med Réseau de Transport d’Electricité (RTE). Projektet benytter sig af flere
etablerede teknologier herunder: High Voltage Alternating Current Electricity Cable (HVAC) and
High Voltage Direct Current Electricity Cable (HVDC) Land og Submarine Circuits (EirGrid, 2024).
Figur 5-21 Celtic interconnector. Kilde: Energies de la mer
Udviklingsstatus
Projektet har været under konstruktion siden november 2023 og forventes i drift fra 2026 (EirGrid,
2024).
Finansiering
Den samlede projektstørrelse er forventet til 1,6 milliarder euro. Projektet er ejet og medfinansieret
af RTE og EirGrid (European Investment Bank, 2022).
Projektet er klassificeret som et PCI og modtog i 2019 samlet 530.7 millioner euro fra den
Europæiske Kommissions ’Connecting Europe Facility’ (EirGrid, 2024).
Herudover er der sikret finansiering fra EIB på 300 millioner euro, såvel som 500 millioner euro i
lån fordelt mellem Danske Bank, Barclays og BNP (European Investment Bank, 2022).
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0092.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
92
5.3.2 Elnet: Viking Link (DK + UK)
Projektbeskrivelse
Projekt ’Viking Link’ er et 1.400 MW HVDC-elektricitets kabel mellem henholdsvis det danske og
det britiske el-transmissions systemer. Kabelforbindelsen er mellem Bicker Fen i England og
Revsing i Sydjylland. Viking Link er 765 km langt med både overjordisk og undersøiske kabler, og
giver muligheden for at sende strøm frem og tilbage de to lande imellem. Projektet faciliterer
optimering og udnyttelse af den vedvarende energiproduktion, samtidig med at det forbedrer
energisikkerheden i de to lande (Viking Link, 2024). Projektet kostede i omegnen af 2,25 milliarder
dollars at udvikle (Global, 2024).
Figur 5-22 Viking Link. Source: Nordic Investment Bank
Udviklingsstatus
Etableringen af Viking Link blev påbegyndt i 2019 og afsluttet og taget i drift i december 2023
(National Grid, 2023). Projektet kører foreløbigt kun med en kapacitet på 800 MW grundet
forsinkelse af et andet projekt i Sydjylland, som skal forstærke det danske elnet,
Højspændingsforbindelsen Idomlund-Grænsen. Dette er under konstruktion men forventes først i
drift fra slutningen af 2026 (National Grid, 2023).
Finansiering
Projektets 2,25 milliarder dollars i omkostninger er ligeligt fordelt mellem det Britiske
transmissionsselskab ’National Grid plc’ og danske ’Energinet’, hvorfor de to selskaber selv har
finansieret deres bidrag.
Energinet har for at finansiere deres del indgået to 10-årige låneaftaler med Nordic Investment
Bank (NIB), på hhv. 1 milliard kroner i 2021 og 1.5 milliard kroner i 2022 (Nordic Investment Bank,
2022).
National Grid plc optog et grønt lån på 743 millioner dollars i 2020. Dette indebar 255 millioner
dollars fra Euler Hermes Export Credit og 488 millioner dollars fra Servizi Assicurativi del
Commercio Estero (SACE) Export Credit. Låneprocessen blev faciliteret af BNP Paribas med
assistance fra HSBC og Natwest (Technology, Power, 2024).
Udover dette er projektet udpeget som et PCI-projekt, og modtog i 2016 en finansiering gennem
CEF på 3 millioner euro, hvorfor den sidste del af udviklingsfasen er delvist finansieret af den
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0093.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
93
Europæiske Union (Viking Link, 2024). Europæisk finansiering til projekter mellem UK og EU-lande
har siden Brexit været meget usikre (4C OffShore, 2019).
5.3.3 Brintnet: Enagás H2Med (ES)
Projektbeskrivelse
H2Med er et tværnationalt initiativ der skal etablere et brintnetværk fra den Iberiske Halvø gennem
Frankrig og Tyskland videre til øvrige NordEuropæiske brintnetværk. Det spanske selskab Enagás
har fået til opgave at udvikle projektet. Målet med projektet er at forbinde hele Europa med grøn
brint fra 2030. Selve konstruktionen for projekt H2Med indebærer 248 km rørledning som skal
forbinde Spanien med Portugal fra Celorico de Beira til Zamora (CelZa) og en 450 km undersøisk
rørledning mellem Spanien og Frankrig fra Barcelona til Marseilles (BarMar). Det forventede output
er 0,75 Mt brint/år for CelZa og 2 Mt brint/år for Barmar. (H2MedProject, 2024)
Projektets anslåede pris er ca. 2.5 milliarder euro, hvoraf ca. 350 millioner euro er CelZa
rørføringen og ca. 2.1 milliarder euro er BarMar rørføringen. Projektet er blevet tildelt PCI-status af
den Europæiske Union, og er derfor godt stillet til at søge finansiering gennem EU
(HydrogenToday, 2023). H2Med er et led af et større brintinitiativ for hele Europa og en vigtig del af
løsningen til et CO₂-neutralt Europa i 2050. Projektet er derfor også afhængigt af, at andre lignende
nationale og tværnationale brintprojekter bliver gennemført i resten af Europa, for at distributionen
bliver vellykket (H2MedProject, 2024). Dette indebærer eksempelvis HyFen i Nordfrankrig, Teréga i
Sydfrankrig og H₂ercules i Tyskland (H2MedProject, 2024).
Figur 5-23 H2Med projekt. Kilde: H2Med.
Udviklingsstatus
Indledende faser påbegyndt i oktober 2022. Tilladelser til de tidlige ingeniørstudier og
miljøkonsekvensvurderinger blev givet i oktober 2023.
Perioden 2024-2025/26 skal og er brugt til diverse undersøgelser såvel som at søge finansiering
hos EIM (European Interconnection Facility) også kaldt ’CEF-E’. Svaret på ansøgningen vil falde i
2026 (H2MedProject, 2024).
Projektet forventes at blive opført mellem 2026-2029 og være i drift fra 2030 (H2MedProject, 2024).
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0094.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
94
Finansiering
Den primære finansiering til projektet forventes at komme fra EU, hvilket bliver søgt gennem CEF-
E programmet såvel som andre Europæiske finansieringsprogrammer. Dette understøtter hvorfor
projektet har ansøgt om status som PCI (H2MedProject, 2024).
Enagás har som transmissionssystemoperatør sendt ’calls for interest’ for at evaluere behovene
hos fremtidige industrielle kunder. Hvis der er faste tilsagn fra de rigtige industrielle aktører der
ønsker projektet gennemført, kan der på et tidspunkt opstå finansieringsmuligheder i det private
låne- og investeringsmarked også (H2Tech, 2024).
5.3.4 Brintnet: Hyperlink – Hydrogen network (DE)
Projektbeskrivelse
Projektet Hyperlink er et hydrogenrørs netværk under konstruktion i Tyskland af Gasunie, som skal
bidrage til at sikre en stabil energiforsyning. Projektet er opdelt i flere underprojekter, som bliver
etableret i etaper fra 2023 til 2032. Hyperlink bruger både gammel og ny infrastruktur for at etablere
et 1.000 km langt brint netværk, som skal forbinde de store industrielle regioner i Nord- og
Vesttyskland med lagerfaciliter til brint og forbindelse til importpunkter i Danmark og Holland. Op
imod 70% af netværket bliver konverteret fra tidligere naturgas rørledning for at minimere
omkostninger og miljømæssig påvirkning. Projektets to første faser: Hyperlink 1 og Hyperlink 2 er
som en del af Hy2Infra udpeget af EU som IPCEI, hvilket giver projektet en prioriteret status, men
det har dog endnu ikke medført tilsagn om Europæisk finansiering (Hyperlink-Gasunie, 2024).
Figur 5-24 Visualisering af Hyperlink. Kilde: Gasunie
Udviklingsstatus
Arbejdet påbegyndte i 2023 og har i 2024 allerede færdiggjort knap 150 km rørføring.
Hyperlink 1 & 2 – Kapacitet 4.1 GW - I drift fra 2027 & 2029.
Hyperlink 3 (Forbindelse til Danmark) – Kapacitet 2.5-8.6 GW – I drift fra 2028
Hyperlink 4 – Kapacitet 3.8-10.8 GW – I drift fra 2027
Hyperlink 5 – Kapacitet 3.8-10.8 GW – I drift fra 2028
Hyperlink 6 – Kapacitet op til 15 GW – I drift fra 2030
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0095.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
95
Finansiering
Prisen for det samlede projekt eller nogen af underprojekterne er ikke opgivet, men det oplyses, at
Hyperlink 1 og Hyperlink 2 bliver finansieret af de tyske statslige og delstatslige myndigheder:
Forbundsministeriet for Økonomiske anliggender og Klimabeskyttelse, Nedersaksens ministerium
for Miljø, Energi og Klimabeskyttelse, Nedersaksens ministerium for Økonomiske anliggender,
Transport, Bygning og Digitalisering og Senatoren for Økonomi, Havne og Transformation af den
frie hansestad Bremen (Hyperlink-Gasunie, 2024).
Det skal også understreges, at Tyskland planlægger at etablere et omfattende brintnet (tysk
backbone), som bliver Europas største. Det foreslåede netværk vil strække sig over 9.700 km og
kræve en investering på 18,9 milliarder euro (141 milliarder kroner) frem mod 2032. Cirka 60% af
netværket vil være ombyggede naturgasledninger, mens resten vil være nybyggeri. Dette projekt
skal forbinde industriområder, havne og energiproduktionssteder samt skabe tæt integration med
Tysklands nabolande.
EU-Kommissionen har i 2024 godkendt Tysklands plan om at introducere en støtteordning på 3
milliarder euro for at finansiere opførelsen af brintnet. Støtten vil blive givet som statsgarantier, der
gør det muligt for brinttransmissionssystemoperatørerne (TSO'er) — private virksomheder, som
skal bygge og drive netværket — at optage lån til lavere rente fra KfW-udviklingsbanken, hvilket vil
sænke omkostningerne ved at ombygge eksisterende gasrørledninger og bygge nye brintrør og
kompressorstationer.
Regeringen har også oprettet en "amortiseringskonto" for at dække byggeomkostningerne.
Kontoen, som garanterer samme beløb som infrastruktur koster, finansieres ved, at brugerne
afbetaler gennem en gennemsnitstarif. Denne tarif er beregnet som udgiften divideret med det
forventede antal brugere frem mod 2055. For at sikre økonomisk stabilitet vil der være et loft på
tariffen, hvor staten dækker eventuelle merudgifter, hvis infrastrukturomkostningerne undervejs
bliver højere end forventet. Hvis investeringen ikke er afbetalt inden 2055, går staten ind og
dækker det resterende underskud, dog med en selvrisiko på 24%.
5.3.5 Brintnet: Hydrogen Backbone (DK)
Projektbeskrivelse
H2 Backbone-projektet indebærer etablering af et omfattende brinttransmissionsnetværk i
Danmark, der forbinder centrale produktionssteder med forbrugere og eksportpunkter.
Infrastrukturen vil kombinere genbrug af eksisterende naturgasrør med etablering af nye brintrør.
Rørene vil strække sig fra et potentielt kommende underjordisk brintlager i Lille Torup til den tyske
grænse.
Med aftalen om ejerskab og drift af infrastruktur fra maj 2023 blev det besluttet, at Energinet skal
være den systemansvarlige virksomhed og stå for etablering og drift af backbone. Klima-, energi-
og forsyningsministeren godkendte den 19. juni 2023 Energinets ansøgning om at igangsætte
forberedelserne til etableringen af brintinfrastrukturen.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0096.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
96
Figur 5-25 Visualisering af det danske H2 Backbone. Kilde: Energinet.
I foråret 2024 gennemførte Energinet en omfattende markedsdialog (Energinet, 2024) for at
vurdere behovet for brinttransport i Danmark. Der blev modtaget 30 besvarelser fra 15
markedsaktører, primært med projekter placeret langs H2-backbonen, især omkring Fredericia,
Esbjerg og Holstebro. De fleste projekter havde fokus på produktion af brint til eksport til Tyskland.
Resultaterne indikerede et potentielt transportbehov på 4,9 GW i 2032, stigende til 6,9 GW i 2050.
Dog varierede projekternes modenhed betydeligt. Energinet har vurderet, at der er et umiddelbart
transportbehov med høj modenhed på cirka 0,8 GW i 2031 for den sydligste del af rørledningen fra
Esbjerg til den tyske grænse. Derudover blev der rapporteret om transportbehov på cirka 1,3 GW i
2031 fra projekter knyttet til udbudte havvindområder i Nordsøen, som dog afhænger af tildelingen
af havvindskoncessioner.
Udviklingsstatus
Netværket planlægges i flere faser, hvoraf de vigtigste strækninger inkluderer:
•
•
•
"Syvtallet": Forbinder Esbjerg til grænsen mod Tyskland.
"Nedre T": Strækker sig fra Esbjerg over Fredericia til grænsen mod Tyskland.
"Fuld brintbackbone": Omfatter hele netværket inklusive lagerfaciliteter.
Disse strækninger er designet til at facilitere både national distribution og eksport af brint, hvilket er
essentielt for at imødekomme den stigende efterspørgsel i Europa.
Regeringen annoncerede i januar 2025, at projektet vil i første omgang fokusere på etableringen af
Syvtal, dvs. strækning fra Esbjerg til den tyske grænse. Røret forventes at være klar til
idriftsættelse i slutningen af 2030, men selv i de bedste scenarier er der en risiko for, at projektet
først bliver færdigt i 2031. På længere sigt er ambitionen fortsat at udvikle et fuldt jysk
brintbackbone, inklusive forbindelser mod nord og øst til Fredericia.
Energinet arbejder på et FEED-studie i samarbejde med COWI, som sammen med
markedsdialogens resultater skal danne grundlag for en betinget business case og en §4-
ansøgning under Lov om Energinet. Disse dokumenter forventes indsendt til Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet ved udgangen af 1. kvartal 2025. Godkendelse afhænger bl.a. af
kapacitetssalg i anden halvdel af 2025, og en endelig business case forventes færdigbehandlet
primo 2026.
Finansiering
Energinet har vurderet, at et backbone kan koste (anlægsinvestering) i omegnen af 15 milliarder
kroner. Jf.
aftalen om økonomiske rammevilkår for brintinfrastruktur
fra april 2024 (Regeringen,
2024) er Energinets adgang til statslig finansiering (herunder egenkapitalindskud, lån, garantier,
mv.) betinget af en række krav:
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0097.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
97
•
•
•
•
•
Bookingkrav: brugerne af rørene forpligter sig økonomisk og juridisk i minimum 10-15 år til at
købe mindst 1,4 GW brintkapacitet ved en brintkapacitet på 3 GW.
Kontrakt med Gasunie: Energinet tilvejebringer en kontrakt med Gasunie om et brintrør til
Tyskland, som gensidigt forpligter begge parter.
Oprettelse af datterselskab: Energinet opretter et datterselskab uden hæftelse, der varetager
aktiviteter med etablering, finansiering og drift af brintsystemet
Ansvarlighed af statslig medfinansiering: Det skal vurderes på baggrund af en business case,
at et statsligt finansieringsbidrag vil være økonomisk ansvarligt og ikke vil medføre udgifter for
staten.
Fleksible tariffer: ved at ønske om fleksible tariffer skal det forventes, at Forsyningstilsynet
accepterer en indtægtsmodel, der tillader fremføring af underdækning.
Det skal bemærkes, at Energinet har i oktober 2024 justeret bookingkravet geografisk:
•
"Syvtallet": 0,8 GW. Dette blev i februar 2025 nedjusteret til 500 MW.
•
"Nedre-T": 0,9 GW.
•
"Brintbackbone uden lager": 1,2 GW.
•
"Fuldt brintbackbone": 1,4 GW.
Disse kan yderligere justeres på baggrund af resultater af FEED-studiet og ændringer i
økonomiske rammer.
Bookingkravet har mødt en del kritik fra aktører i branchen, som generelt gerne ser et lavere
bookingkrav, så der er større sikkerhed for, at røret reelt bliver bygget.
I februar 2025 indgik regeringen i en ny politisk aftale (Regeringen, 2025), som lægger op til en
statslig låneramme til Energinet (såkaldt ”genudlån”) på 7,4 mia. kr. og en driftsstøtte på op til 8,3
mia. kr. til etableringen af Syvtallet. Finansiering er afhængigt af Energinets kapacitetssalget. Jf.
aftalen vil at staten også dække Energinets eventuelle strandede omkostninger på op til 0,4 mia.
kr., hvis projektet besluttes aflyst baseret på Energinets kapacitetssalget.
Derfor er de beskrevne cases relevante
Infrastruktur til transport af grøn energi og CO₂ kræver store investeringer og statslig
risikopåtagelse.
Transnationale elforbindelser styrker forsyningssikkerheden og muliggør en bedre integration af
vedvarende energi på tværs af Europa. Projekter som
Celtic Interconnector
og
Viking Link
finansieres med en kombination af EU-støtte, lån fra EIB og kommercielle banker, samt massive
investeringer fra TSO’er. De viser, at der er behov for en robust risikodeling mellem staten og
private aktører i forbindelse med etablering af energiinfrastruktur samt tæt internationalt
samarbejde.
For brintinfrastruktur er initiativer som spansk
H2Med,
tysk
Hyperlink
netværk og dansk
H2
Backbone,
med til at understrege nødvendigheden af tættere integration og internationale
partnerskaber. Ligesom for elnet, viser begge eksempler, at staten kan spille en væsentlig rolle i
udbygning af central infrastruktur.
Som nævnt i tidligere afsnit, er Tyskland, ligesom Danmark, også i gang med at etablere en
omfattende brintinfrastruktur over 9.700 km. Sammenlignet med den danske case, illustrerer den
tyske tilgang til finansiering af infrastrukturen med statsgarantier og amortiseringskonto hvordan
staten kan påtage sig en proaktiv rolle i udvikling af fremtidens brintmarked. Denne model sikrer,
at infrastrukturen kan finansieres langsigtet og samtidig reducerer risikoen for de private aktører,
der står for driften. Dette er afgørende for at skabe sikkerhed for investeringer i infrastruktur,
hvilket også er essentielt for eksportpotentialet.
For Tyskland er målet at den første fase af brintinfrastrukturen skal stå klar i 2028, hvilket er to
år før den første del af den danske brintbackbone. De seneste nyheder viser, at den danske
regering nu ønsker at fremskynde etableringen af infrastrukturen, hvilket er et vigtigt skridt
fremad. Den endelige finansieringsbeslutning om Syvtallet afhænger dog af resultatet af
Energinets kapacitetssalg, som først forventes afsluttet i slutningen af 2026. Samtidig er den
samlede udvikling af brintinfrastrukturen stadig forbundet med væsentlig usikkerhed. Dette
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0098.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
98
betyder, at udviklere og investorer fortsat står over for en periode med usikkerhed om, hvorvidt
infrastrukturen faktisk bliver etableret til tiden.
Manglende sikkerhed om fremtidig infrastruktur (Barriere 2) blev også fremhævet som en af
årsagerne til det skuffende resultat af det seneste danske havvindudbud, hvilket understreger
behovet for en mere helhedsorienteret tilgang til planlægning og finansiering af vedvarende
energi. Hvis risikoen for etablering af brintinfrastruktur kun pålægges udviklere, fx med krav til
kapacitetsbookninger, som det fremgår af den danske finansieringsmodel (Regeringen, 2024),
kan dette i sidste ende hæmme udviklingen af PtX-projekter og dermed forsinke den grønne
omstilling.
Der er desuden behov for et styrket dansk-tysk samarbejde om grænseoverskridende
brintinfrastruktur for at sikre en integreret tilgang til udviklingen af brintmarkedet i de to lande.
Dette vil kunne sikre et marked for den danske brint (Barriere 4) og hermed mindske risici for
private investeringer i PtX-projekter.
Tyskland er derfor et godt eksempel på hvordan man kan skabe klarhed for investorer omkring
fremtidig brintinfrastruktur (Barriere 2) samt fremtidig regulering (Barriere 7). Tyskland viser
også, hvordan initial statslig støtte og risikodeling mellem aktører (Barriere 8) kan bidrage til at
minimere risici forbundet med nye grønne teknologier, herunder PtX.
5.4 Kobling mellem barrierer og virkemidler i cases
Dette afsnit beskriver forbindelsen mellem de identificerede barrierer (Kapitel 6) og de anvendte
eller mulige virkemidler (Kapitel 3 og Kapitel 6) i de grønne teknologiprojekter kortlagt i kapitlet.
Gennem en systematisk gennemgang af cases, illustreres hvordan forskellige aktører – både
offentlige og private – arbejder på at imødekomme udfordringerne gennem specifikke tiltag og
strategier. Afsnittet bidrager med indsigt i, hvilke virkemidler, der har vist sig effektive i de
forskellige kontekster, og hvilke virkemidler, der potentielt kan anvendes for at adressere de
resterende barrierer.
Tabel 5-1 Oversigt over cases samt tilkoblede barrierer, virkemidler, aktører ansvarlige for implementering af virkemidler og
mulig relevans i dansk kontekst.
Cases
Teknologi
Kobling med barriere
Virkemidler
(både aktuelle og
mulige)
Offentligt tilskud (CfD),
Grønne obligationer,
Lån/garantier
Dobbeltsidet CfD med
cap (i virkeligheden
koncessionsmodel -
nulstøtte)
Nulstøtte med ikke-pris
kriterier +
nettilslutningsomkostnin
ger bæres af staten
Kriterie om
systemintegration (bl.a.
PtX) for IJmuiden Ver
Beta
Ansvarlige
aktører
Staten
Private aktører
(Ørsted, banker)
Private aktører
pga. nulstøtte
Relevans i DK
kontekst
Ja – CfD er
blevet brugt i
mange år i DK
Ja – dansk
projekt
Hornsea 2
Havvind
Høje kapitalbehov
Thor
Havvind
Høje kapitalbehov
IJmuiden Ver
Alpha og Beta
Havvind
Markedsvolatilitet,
Høje renter og
inflationer
Staten og
Private aktører
Ja
Tønder Biogas
Biogas
Umodenhed og
manglende skalering
af nye grønne
teknologier,
Usikkerhed om
afsætning (af strøm)
Høje kapitalbehov,
Mangel på aftagere
Private aktører
(CIP + Vattenfall
etablerer
elektrolyseanlæg
og flydende
solcelleanlæg)
Staten
Ja – dansk
projekt
30-årig tilskudsordning,
klare politiske ambitioner
om brug af biogas i
gasnettet
Private investeringer
(CIP AB Fonden), salg
af oprindelsesgarantier,
10-årig aftale om salg af
Private aktører
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0099.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling
99
biogen CO₂ til European
Energy
Tango
Gigafactory
Sol
Høje kapitalbehov,
Manglende skalering
Økonomisk støtte,
Lån og garantier
Staten
EU
Nationale banker
og andre
finansieringsinstitu
tter
Private aktører
Staten + private
aktører
Muligvis
Megaton
Sol, vind og
PtX
Høje kapitalbehov,
Mangel på aftagere,
Kompleksitet og
uforudselighed i
regulering,
Lang
sagsbehandlingstid
Åben-dør ordning
(ansøgt – nu lukket)
Mulige virkemidler
inkluderer:
At give mere fleksible
rammer for VE-udbud
eksempelvis havvind;
Implementering af VE-
direktivet: kan bidrage til
at fremme aftag af PtX-
produkter i
nøglesektorer; hurtigere
sagsbehandlingsproces
for VE-projekter
Lån
Ja – dansk
projekt
Staten
Golden Plains
Windfarm II
Landvind
Høje kapitalbehov
EIFO (eksportlån
til Vestas) + en
række
internationale
banker
Staten (Australsk
regerings Capacity
Investment
Scheme)
EIB, nationale
regeringer,
banker,
pensionskasser
Pensionskasser
Ja, støtte fra
EIFO kan
bruges til at
reducere risici
især i nye
teknologier
Klare rammer for
investeringer i grønne
teknologier
Northvolt Ett
Batterier
Høje kapitalbehov,
Volatilitet i markedet,
Stigende renter og
inflation
Lån
Muligvis
Direkte investering
(aktier)
Mulige virkemidler:
robuste regulatoriske
rammer på EU-niveau
omkring batterimarkedet
med fokus på at styrke
europæisk produktion og
sikre adgang til vigtige
råstoffer.
Kassø PtX
PtX
Umodenhed og
manglende skalering
af nye grønne
teknologier,
Høje kapitalbehov,
Usikkerhed om
afsætning,
Volatilitet i markedet,
Kompleksitet og
uforudselighed i
regulering
Offentligt tilskud
(gennem dansk PtX-
udbud): har bidraget til
at fjerne flere barrierer,
herunder mangel på
aftagere
Risikoafdækning
gennem samlokalisering
af solparken og
metanolproduktion
(hedging)
EU i samarbejde
med nationale
stater
Staten
Ja, dansk
projekt
Private aktører
(udviklere)
Innovationsstøtte
EU
Mulige virkemidler:
Hurtig implementering af
VE-direktivet (se
Megaton).
Højere betalingsvillighed
Staten
Private aktører
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0100.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling 100
Arcadia E-fuels
PtX
Umodenhed og
manglende skalering
af nye grønne
teknologier,
Høje kapitalbehov,
Usikkerhed om
afsætning,
Volatilitet i markedet,
Kompleksitet og
uforudselighed i
regulering
fra private aktører
(aftagere) – f.eks. pba.
regulatoriske/frivillige
bæredygtighedskrav
Investering fra
internationale fonde
Mulige virkemidler:
Offentlig støtte til PtX-
projekter,
Implementering af VE-
direktivet (se Megaton).
Højere betalingsvillighed
fra private aktører
(aftagere) – f.eks. pba.
regulatoriske/frivillige
bæredygtighedskrav
Skattefradrag (IRA)
Investeringsfonde
Ja, dansk
projekt
Staten
Private aktører
US-SOEC
PtX
Greenlab Skive
PtX
Green Fuels for
Denmark
PtX
Umodenhed og
manglende skalering
af nye grønne
teknologier,
Høje kapitalbehov,
Kompleksitet og
uforudselighed i
regulering
Umodenhed og
manglende skalering
af nye grønne
teknologier,
Høje kapitalbehov,
Kompleksitet og
uforudselighed i
regulering
Umodenhed og
manglende skalering
af nye grønne
teknologier,
Høje kapitalbehov,
Usikkerhed om
afsætning,
Høje renter og
inflation,
Markedsvolatilitet,
Kompleksitet og
uforudselighed i
regulering
Umodenhed og
manglende skalering
af nye grønne
teknologier,
Høje kapitalbehov,
Kompleksitet og
uforudselighed i
regulering
Umodenhed og
manglende skalering
af nye grønne
teknologier,
Høje kapitalbehov
Umodenhed og
manglende skalering
af nye grønne
teknologier,
Høje kapitalbehov,
Kompleksitet og
uforudselighed i
regulering
Umodenhed og
manglende skalering
af nye grønne
teknologier,
Høje kapitalbehov
Staten
(amerikansk
regering)
Delvis –
Topsoe bygger
samme anlæg i
Herning (med
støtte af EU-
Innovationsfon
den)
Ja, dansk
projekt
F&U støtte
Offentlig-privat
partnerskab
EU
Norlys, Skive
Kommune, Spar
Vest Fonden og
Klimafonden Skive
Offentlig støtte (IPCEI)
Staten
Ja – dansk
projekt
Mulige løsninger:
Implementering af VE-
direktivet (se Megaton),
klare rammer for
brintinfrastruktur
Højere betalingsvillighed
fra private aktører
(aftagere) – f.eks. pba.
regulatoriske/frivillige
bæredygtighedskrav
Offentlig tilskud
Salg af CO₂-kreditter;
kortere og mere
ensartede
sagsbehandlingsprocess
er for VE-projekter,
herunder CCS
Offentlig støtte
EU støtte (CEF-E)
Staten
Private aktører
Kalundborg
Hub
CCS
Staten
Private aktører
Ja, dansk
projekt
Porthos
CCS
Staten
EU
Ja
Greensand
CCS
F&U støtte (EUDP)
EU-Innovationsstøtte
Staten
EU
Ja – dansk
projekt
Orca
DAC
Salg af CO₂-kreditter
Private aktører
Ja
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0101.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling 101
Seaborg
Technologies
Atomkraft
Umodenhed og
manglende skalering
af nye grønne
teknologier,
Høje kapitalbehov
Kompleksitet og
uforudselighed i
regulering
Lån
Vækstfonden (nu
EIFO)
Forskellige
investorer
EU
Ja – dansk
virksomhed
Privat finansiering
F&U støtte (EIC
Accelerator)
Mulige virkemidler:
Offentlig og privat
finansiering, klare
politiske og regulatoriske
rammer for atomkraft
SkyClean
Pyrolyse
Umodenhed og
manglende skalering
af nye grønne
teknologier,
Høje kapitalbehov
Offentlig støtte
(Pyrolysepulje)
F&U støtte (EUDP)
Direkte tilskud og
medejerskab af Stiesdal
A/S
Mulige virkemidler:
yderligere offentlig
tilskud; lån og garantier;
skab klare politiske og
regulatoriske rammer
Offentlig støtte (FRO) –
bortfaldt pga. manglende
medfinansiering
Mulige virkemidler:
yderligere offentlig
tilskud; lån og garantier;
skab klare politiske og
regulatoriske rammer
EU-støtte (CEF-E)
Lån
Staten
Ja, dansk
projekt
Staten
EIFO + Chr.
Augustinus
Fabrikker
CIBI
Pyrolyse
Umodenhed og
manglende skalering
af nye grønne
teknologier,
Høje kapitalbehov
Staten
Ja, dansk
projekt
Staten + private
aktører
Celtic
Interconnector
Elnet
Høje kapitalbehov
EU
EIB, Danske
Bank, Barclays og
BNP
TSO’er (RTE +
EirGrid)
Banker (Nordic
Investment Bank)
og kreditinstitutter
(SACE
eksportkredit).
EU
TSO’er (Energinet
og National Grid)
TSO’er (Enagas,
GRTgaz, Teréga,
REN, OGE)
Ja
Viking Link
Elnet
Høje kapitalbehov
Forbrugernes
tarifbetaling
Lån
Ja, halv-dansk
projekt
EU-støtte (CEF)
H2Med
Brintnet
Usikkerhed om
fremtidig infrastruktur,
Utilstrækkelig
risikodeling mellem
staten og private
aktører
Forbrugernes
tarifbetaling
Forbrugernes
tarifbetaling
Ja
Mulige virkemidler:
EU-støtte (CEF-E) - søgt
EU
Hyperlink og
tysk brintnet
Brintnet
Usikkerhed om
fremtidig infrastruktur,
Utilstrækkelig
risikodeling mellem
staten og private
aktører
Støtten i form af
statsgarantier til at
optage lån.
Amortiseringskonto som
finansieres gennem
tarifbetalinger med
garanti for, at staten
dækker muligt
Staten +
udviklingsbanker
TSO’er + Staten
Ja
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0102.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling 102
Dansk H2
Backbone
Brintnet
Usikkerhed om
fremtidig infrastruktur,
Utilstrækkelig
risikodeling mellem
staten og private
aktører
underskud (selvrisiko på
24%)
Bookingkrav
(kapacitetskrav) hos
rørforbrugere i 10-15 år.
Mulighed for statslig
medfinansiering
(betinget resultaterne af
kapacitetssalget).
Forbrugernes
tarifbetaling
Mulige virkemidler:
Inspiration fra den tyske
model med større
risikopåtagelse fra
staten.
Private aktører
TSO
Muligvis staten
(betinget)
Ja – dansk
projekt
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0103.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling 103
6 Barrierer og indsatsområder til
fremme af investeringer i den
grønne omstilling
I dette kapitel identificeres forskellige barrierer, der kan forhindre øget privat investering og
finansiering i den grønne omstilling, samt forskellige indsatsområder som kan imødegå barriererne.
Med henblik på at nå globale og nationale klimamål kræver omstillingen til vedvarende energi
omfattende støtte og tilpasning af rammevilkår. De nødvendige teknologier skal ikke kun være
økonomisk bæredygtige, men også sikre den sociale og industrielle omstilling i et bredt
samfundsmæssigt perspektiv. De barrierer, der identificeres i kapitlet, belyser udfordringer, som
private investorer og långivere står overfor og giver grundlag for at forstå, hvordan disse kan
overkommes.
Der er behov for en række indsatser for at fremme finansiering og investeringer i vedvarende
energi, så Danmarks klimamålsætninger og internationale aftaler kan indfries. På baggrund af
arbejdet med denne rapport og erfaringer fra relevante cases har COWI identificeret en række
indsatsområder, der kan bidrage til at udnytte muligheder og modgå barrierer. Disse områder tager
udgangspunkt i, hvad der allerede er lykkedes i internationale sammenhænge og kan anvendes
som inspiration for danske løsninger.
Derudover er der identificeret yderligere indsatsområder baseret på input fra markedsaktører og
kortlægning af barrierer samt støttemekanismer. Disse indsatsområder tager udgangspunkt i de
konkrete udfordringer og behov, som aktørerne på markedet har fremhævet, og sigter mod at
forbedre rammevilkårene og styrke samarbejdet mellem offentlige og private aktører.
Indsatsområderne i dette kapitel bygger desuden på tre gennemgående temaer:
•
Den danske eksport- og konkurrenceevne skal fastholdes:
Der skal sikres
konkurrencedygtige markedsvilkår for danske grønne teknologier og udnytte Danmarks
styrkeposition inden for eksport af løsninger som havvind og PtX.
Infrastrukturen er rygraden i den grønne omstilling:
Gennemsigtig og strategisk
udbygning af elnet, brintnet og CO₂-transportnet er afgørende for, at investeringer i
vedvarende energi og teknologier som havvind og PtX kan realiseres og skabe værdi.
Energiforsyningssikkerhed skal sikres både i Danmark og Europa:
Danmark skal
styrke Europas forsyningssikkerhed gennem eksport af grøn energi ved at etablere robuste
værdikæder og samarbejde internationalt.
•
•
De tre temaer danner rammen for de indsatsområder, som skitseres, og fungerer som en rettesnor
for løsninger, der skal fremme investering og finansiering af vedvarende energi. Nogle af
løsningerne læner sig op ad egne analyser og sammenligninger med, hvad der er gjort og lykkedes
i udlandet, mens andre er samlet ind gennem interviews med relevante aktører. Yderligere er
andre løsninger inspireret af litteratur på området, og er blevet underbygget gennem arbejdet med
denne rapport.
Rapporten omhandler mange forskellige teknologier, der skal bidrage til udbygningen af
vedvarende energi og indfrielsen af klimamålsætninger, og som hver især opererer under
forskellige markedsforhold og rammevilkår. Der er dog lagt et primært fokus på havvind og PtX, da
investeringsbehovet i disse teknologier er blandt de største, og samtidig er de teknologier, som står
overfor de største barrierer.
Havvind er den teknologi, som skal levere hovedparten af den energi, som det danske samfund
bliver baseret på i fremtiden. Der er samtidig et enormt potentiale i at eksportere energien fra
dansk havvind. Danmark har i dag installeret 2,6 GW havvind, men har en ambition om at have 9
GW i 2030 og 44 GW i 2050. Der er brug for markante og hurtige investeringer for at opnå disse
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0104.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling 104
ambitiøse mål. Samtidig står havvind en del mere usikkert i dag, end det gjorde for bare få år
siden, blandt andet på grund af stigende anlægsomkostninger og højere renter.
PtX er en central teknologi til at konvertere den store mængde energi, der produceres fra havvind,
til sektorer, som er svære at elektrificere direkte, såsom skibs- og flytransport samt kemisk industri
og landbrug.
Mange af de barrierer, der er påpeget, påvirker et projekts business case og dermed mulighed for
at give et risikojusteret afkast, som appellerer til investorer eller giver tilstrækkelig tryghed for
långivere om, at de får tilbagebetalt deres udestående. Derfor vil en del af de nævnte
indsatsområder også have til formål enten at styrke business casen omkring projekterne eller dele
investorrisikoen med andre aktører, f.eks. statslige aktører.
6.1 Barrierer for øgede private investeringer
Trods den stigende anerkendelse af behovet for en grøn omstilling og de mange muligheder, som
overgangen til bæredygtige energikilder tilbyder, står private investeringer stadig over for en række
væsentlige udfordringer. Investorer, finansielle institutioner og andre aktører i den finansielle sektor
oplever, at komplekse barrierer hæmmer deres evne og villighed til at engagere sig fuldt ud i
grønne projekter, særligt når det kommer til nye og mindre modne teknologier. De følgende
barrierer repræsenterer nogle af de mest gennemgående hindringer, der er identificeret i løbet af
projektet, gennem casestudier og interviews med aktører i energimarkederne, og som skal
adresseres for at sikre en stærkere, mere sammenhængende og langsigtet finansiering af den
grønne omstilling.
1.
Umodenhed og manglende skalering af nye grønne teknologier
Mange nye grønne teknologier, såsom PtX og CCUS, befinder sig stadig på et tidligt
udviklingsstadie og/eller er endnu ikke fuldt skaleret. Dette betyder, at der ofte er betydelig
teknologisk usikkerhed og højere risici forbundet med disse investeringer. Investorer står
over for udfordringer, som manglende historik og behovet for store kapitalindskud for at
bringe disse teknologier fra pilotprojekter til kommerciel skala. Umodne teknologier er også
mere udsatte for teknologiske fejlslag eller markedsbarrierer, hvilket gør det sværere for
private investorer at forudse stabile afkast og reducere risikoen i deres investeringer.
2.
Usikkerhed om fremtidig transportinfrastruktur
En væsentlig barriere for investeringer i grønne teknologier er manglen på etableret
transportinfrastruktur. For eksempel er der stor usikkerhed om udviklingen af brintnet,
lagerfaciliteter og tilslutning til det eksisterende elnet. Denne mangel på klarhed om, hvor
og hvordan den nødvendige infrastruktur vil blive udviklet, skaber betydelig usikkerhed for
investorer. Infrastrukturens omkostninger og tilgængelighed er i mange tilfælde afgørende
for, at disse teknologier kan skaleres og blive kommercielt bæredygtige.
3.
Volatilitet i markedet
Markedet for nye grønne teknologier er præget af betydelig volatilitet, som udgør en
væsentlig barriere for investering og vækst. Priserne på de nødvendige komponenter til
produktion, såsom elektrolyseanlæg, er allerede steget betydeligt inden for få år, hvilket
skaber usikkerhed omkring de reelle produktionsomkostninger. Desuden påvirker
ændringer i de globale energipriser, herunder prisen på naturgas og elektricitet, økonomien
i grønne projekter. Denne usikkerhed omkring prisudviklingen kan afholde investorer fra at
forpligte sig til projekterne.
4.
Usikkerhed om afsætning
Mange finansieringsselskaber og investorer holder sig tilbage fra at finansiere og investere
i brint- og CCUS-projekter på grund af usikkerheder omkring aftageaftaler (offtake
agreements) og er ofte bekymrede for den fremtidige prisudvikling. De foretrækker derfor
lange aftageraftaler på 10 år eller mere. Omvendt, foretrækker aftagerne kortere aftaler, da
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0105.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling 105
de forventer at prisen vil falde efterhånden som de nye teknologier modnes.
5.
Høje kapitalbehov, især i opstartsfasen
Mange grønne teknologier kræver betydelige investeringer i de tidlige stadier af udvikling,
hvilket gør det udfordrende for private investorer at forpligte sig, især uden klare
finansieringsrammer eller støtteordninger. Uden subsidier eller andre offentlige
støtteinstrumenter, kan risiciene ved at investere i nye teknologier være uforholdsmæssigt
store i forhold til det forventede afkast. Dette skaber en betydelig barriere, især for mindre
og mellemstore investorer, der ikke har kapaciteten til at binde store kapitalmængder i
projekter, der endnu ikke har bevist deres bæredygtighed eller kommercielle succes.
6.
Lang sagsbehandlingstid
Lange og komplicerede sagsbehandlings- og tilladelsesprocesser, f.eks. i forbindelse med
havvinds- og/eller PtX-projekter, kan forsinke implementeringen af disse. Langsommelige
tilladelsesprocesser skaber yderligere usikkerhed om tidsrammer og omkostninger af
projekterne. Dette kan få investorer til at trække sig eller vente med at forpligte sig til alle
godkendelser er på plads. For landvindmøller ses f.eks. en sagsbehandling- og
nettilslutningstid på i gennemsnit 6 år. For den danske brintrørinfrastruktkur er budgetteret
med en sagsbehandlingstid på 4 år. EU’s maksimale godkendelsesfrist for VE-anlæg, som
beskrevet i VE-direktivet, er 2 år. Dermed overskrider Danmark de regler, som er opstillet
af EU for sagsbehandlingstider.
7.
Kompleksitet og uforudselighed i regulering
Kompleksitet og uforudsigelighed i regulering udgør en væsentlig barriere for investeringer
i grønne teknologier. Hyppige ændringer i lovgivningen, såsom CO₂-prissætning og
bæredygtighedskrav, skaber usikkerhed for investorer, der frygter, at nye reguleringer kan
reducere et projekts rentabilitet. Desuden kan manglende implementering af EU-
regulering, såsom VE-direktivet og håndhævelse af ReFuelEU Aviation-forordningen
forsinke vækst i VE-sektoren, da uklare og ufuldstændige regler skaber tvivl om de
fremtidige rammebetingelser.
8.
Utilstrækkelig risikopåtagelse fra staten
Mangel på tilstrækkelig risikopåtagelse fra statslige myndigheder udgør en væsentlig
barriere for investeringer i grønne projekter, især når det gælder udviklingen af infrastruktur
og finansieringen af nye teknologier. Hvis staten ikke er villig til at påtage sig en del af
risikoen gennem subsidier, offentlige investeringer eller garantier, vil private investorer
være mere tilbageholdende med at investere, da risikoen ellers flyttes over på dem.
9.
Ufavorable og rigide vilkår i det seneste danske havvidsudsbud
Første del af det seneste danske havvindsudbud på 6 GW (Kapitel 4), resulterede i nulbud
fra udviklere, hvilket afspejler udfordringerne ved de gældende vilkår. Udbuddet var
baseret på en koncessionsmodel uden mulighed for støtte, hvor udviklerne skulle betale
faste årlige koncessionsbidrag til staten over 30 år og samtidig acceptere statens krav om
et 20% medejerskab. Statens medejerskab på 20% i havvindmølleparkerne kan føre til
lavere koncessionsbetalinger, da 'lejen' af havbunden er knyttet til statens ejerskab. Uden
støtte til udviklerne og med en fast årlig betaling ville dette mindske investorernes
interesse.
Ligeledes var det danske udbud, herunder sammenlignet med andre europæiske lande,
præget af et rigidt design ift. kapaciter, nettilslutning og udnyttelse af havbunden, hvilket
yderligere forringer dansk havvinds konkurrencedygtighed.
10.
Stigende renter og inflation
De seneste års prisudvikling i samfundet har gjort det væsentligt dyrere at investere i
kapitaltung VE, som f.eks. havvind. Koblet med at renteniveauet samtidig er steget, har det
forårsaget at det risikojusterede afkast er blevet væsentligt ringere ved at etablere
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0106.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling 106
kapitaltunge energianlæg.
11.
Manglende kapacitet i elnettet
Der er stor interesse for at etablere solcelleanlæg, med mange anlæg og stor kapacitet i
pipelinen. Elnettet mangler dog flere steder den nødvendige kapacitet for at kunne
transportere strømmen fra solcelleanlæg hen til forbrugerne, som f.eks. kan være PtX-
anlæg, ladestandere, varmepumper, etc. Uden udbygning af elnettet, vil den elpris, som
solcelleanlæg kan opnå, blive lavere, især efterhånden som der etableres flere anlæg. De
mange solcelleanlæg kan derfor risikere at kannibalisere hinanden, hvis ikke der foretages
de nødvendige investeringer i udbygning af elnettet. Ligeledes vil elprisen for elforbrugerne
blive højere ved manglende elnetkapacitet.
12.
Dobbelttariffer for lagring af el
Der er et stigende behov for at lagre strøm fra vindmøller og solcelleanlæg, så
produktionen kan forskydes til når der er efterspørgsel og for at reducere belastningen på
elnettet. Anlæg til lagring af strøm møder dog væsentlige barrierer, da de både er
underlagt at betale produktions- og forbrugstariffer, på både nettilslutning, opladning og
afladning. Lagringsteknologier er i forvejen forholdsvist dyre, og tarifferne udfordrer
business casen yderligere.
13.
Høje afgifter på grøn energi
Danske afgifter på grøn energi, som f.eks. el produceret fra vindmøller og solceller, og
biogas produceret fra gylle, er ofte lige så høj eller højere end tilsvarende fossil energi.
Selvom produktionen støttes, så udfordres afsætningen af den vedvarende energi, især
indenfor Danmarks grænser, da det ofte bedre kan svare sig at eksportere energien, og
dermed CO₂-reduktionerne, til udlandet.
14.
Tinglysning og tinglysningsafgift
For at finansiere udvidelsen af elnettet kan der stilles sikkerhed i transformerstationer, som
betragtes som fast ejendom. Der er dog en udfordring med de små transformerstationer i
distributionsnettet, da hver af dem skal vurderes individuelt og tinglyses, hvilket er en
administrativt tung og tidskrævende proces. Denne praksis medfører både højere
omkostninger for låntagere og långivere og begrænser sikkerhedsværdien for långivere.
6.2 Tre tværgående temaer bør guide politisk klimahandling
For at sikre, at barriererne overvindes og de nødvendige investeringer realiseres, er der
identificeret tre konkrete temaer, som bør være omdrejningspunktet for fremtidige politiske
klimatiltag:
•
Den danske eksport- og konkurrenceevne skal fastholdes:
Danmarks grønne
styrkeposition er en vigtig eksportdriver. De teknologiske fremskridt inden for havvind, PtX,
CCS og andre VE-teknologier placerer Danmark i en fordelagtig position til at levere løsninger,
der ikke kun adresserer nationale behov, men også imødekommer den stigende globale
efterspørgsel på bæredygtige energiløsninger. En særlig mulighed ligger i at styrke eksporten
af grøn brint til vores nabolande, som f.eks. Tyskland, der står over for en markant omstilling af
deres energitunge industrier.
For at fastholde Danmarks styrkeposition er det afgørende, at de danske markedsvilkår er
konkurrencedygtige. Danske virksomheder står over for stigende konkurrence fra andre
nationer, der investerer massivt i lignende teknologier. Hvis investeringer i havvind og andre
grønne teknologier er mere attraktive i andre lande, risikerer Danmark at tabe markedsandele
til både europæiske aktører og globale spillere som USA og Kina.
•
Infrastrukturen er rygraden i den grønne omstilling:
Uden en koordineret udbygning af
kritisk infrastruktur som elnet, brintnet og CO₂-transportnet risikerer vi, at investeringer i
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0107.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling 107
vedvarende energikilder og teknologier mister deres værdi. Rapporten fremhæver, at uden en
brintinfrastruktur vil incitamenterne for investeringer i havvind og PtX svækkes. For eksempel
kræver effektive udbudsmodeller for havvind, at der findes en klar plan for hvordan både strøm
og brint produceret fra vedvarende energi kan integreres i det danske og europæiske
energisystem.
•
Energiforsyningssikkerhed skal sikres både i Danmark og Europa:
Krig i Europa og
ustabilitet på energimarkederne har gjort forsyningssikkerhed til en afgørende prioritet. Her
spiller Danmark en vigtig rolle som både producent og eksportør af grøn energi. Danmarks
kapacitet til at udvikle og eksportere grøn energi kan bidrage til at styrke forsyningssikkerheden
i hele Europa. Dette kræver dog en målrettet indsats for at etablere robuste værdikæder, styrke
samarbejdet på tværs af landegrænser og sikre, at danske virksomheder kan konkurrere på
det globale marked.
Disse temaer danner grundlaget for en række indsatsområder, der skitseres i de følgende to afsnit.
Indsatsområderne er opdelt i to grupper: den første gruppe er baseret på erfaringer fra relevante
cases, mens den anden gruppe udspringer af dialog med markedsaktører samt de identificerede
barrierer.
Nedenstående skal anses som et bruttokatalog over mulige indsatser, hvoraf nogle er målrettet
specifikke barrierer, mens andre har til formål at forbedre rammevilkårene bredt.
6.3 Erfaringer fra cases og mulige indsatsområder
I dette afsnit præsenteres indsatsområder baseret på erfaringer fra de kortlagte cases i kapitel 5.
Disse cases giver værdifulde indsigter i, hvad der har fungeret i praksis og kan danne inspiration
for fremtidige initiativer i Danmark. De identificerede indsatsområder fokuserer på løsninger, såsom
statsstøtte eller klare regulatoriske vilkår, der har vist sig at kunne fremme, eller som forventes at
kunne fremme øgede finansiering og investeringer i grønne teknologier.
6.3.1 Forskellige former for støtte sikrer konkurrencedygtighed i
havvindudbudsmodeller
De auktionsbaserede danske havvindsudbud har været baseret på, at man enten byder på et
støtteniveau ned til 0 kroner eller koncessionsbetalinger ned til 0 kroner. Der har dog ikke været
mulighed for bud, der spænder fra støtte til koncessionsbetalinger, bortset fra i udbuddet for Thor. I
en model, der spænder fra nulstøtte til støtte, er der en reel risiko for, at staten går glip af
potentielle koncessionsbetalinger, som markedsaktørerne kunne være villige til at betale. Omvendt,
i en model, der spænder fra nulkoncession til koncession, er der ligeledes en reel risiko for, at der
ikke kommer nogle bud, hvilket kan sætte en stopper for den danske VE-omstilling. Begge
modeller er derfor problematiske, da de ikke nødvendigvis fanger den reelle pris, som havvind er
værd i det gældende udbud.
Sammenlignet med andre lande, såsom Tyskland, Holland og USA, hvor konkurrencen om
havvindprojekter ofte baseres på mere fleksible og attraktive modeller, er de danske udbud mindre
konkurrencedygtige. Hornsea 2 viser, hvordan det er muligt at skabe stabile og forudsigelige
økonomiske rammer gennem CfD (Contract for Difference), som gør det muligt at sikre
projektøkonomiens robusthed og tiltrække investeringer.
Konkurrencedygtigheden af havvindudbuddet påvirkes dog også af andre faktorer, som Danmark
bør tage højde for. I flere lande tilbyder staten f.eks. støtte til eltransmissionsinfrastruktur, garantier
for etablering af brintinfrastruktur eller øget støtte til brintproduktion. IJmuiden Ver Alpha og Beta i
Holland har netop vist, hvordan nulstøtteprojekter kan lykkes uden statslig økonomisk støtte. I
disse projekter blev ikke-priskriterier som teknologisk innovation og bæredygtighed vægtet højt,
hvilket har gjort det muligt for udviklerne at tilvejebringe konkurrencedygtige løsninger, der ikke
nødvendigvis krævede støtte. Samtidig blev nettilslutningen håndteret af staten, hvilket reducerede
udviklernes risici, især i lyset af stigende omkostninger ved havvind. Disse tiltag reducerer
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0108.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling 108
udviklernes risici og er med til at gøre business case for havvind mere attraktiv. Der er derfor behov
for at sikre, at de danske udbudsvilkår er på højde med de mest konkurrencedygtige modeller, som
findes i de lande, vi sammenlignes med.
Baseret på erfaringer i andre lande kan man i fremtidige danske havvindudbud overveje at indføre
en model, der spænder fra støtte til koncessionsbetalinger, så markedsaktørerne kan byde ind
enten med et behov for støtte eller et tilbud om at betale koncession. Dermed sikrer man, at den
grønne omstilling ikke bremses, samtidig med at staten kan få del i potentielle
koncessionsbetalinger.
Desuden kan betalinger fra udvikler til staten (koncessionsbetalinger) udformes som success-
afhængige betalinger, f.eks. gennem
overskudsdelingsmodeller,
som det kendes fra olie- og
gassektoren. Sådan en model vil typisk udformes, så projektudviklere af havvindparker byder på,
hvor stor en procentdel af differencen mellem en forhåndsdefineret benchmarkpris og den faktiske
elpris, de vil aflevere til staten. Benchmarkprisen sættes normalt relativt lavt, så staten kun yder en
begrænset minimumsgaranti. Hvis elprisen overstiger dette benchmark, deles “overskuddet” – altså
differencen – i en aftalt procentfordeling. Denne mekanisme er attraktiv for udviklere fordi de stadig
bevarer en del af indtjeningen ved høje elpriser. Samtidig får staten glæde af markedets
opadgående potentiale, uden at bære den fulde risiko for lave priser. For havvindprojekter er
modellen relevant, fordi teknologi- og driftsomkostningerne i de senere år er faldet, men stadig kan
variere betydeligt. Projektudvikleren opnår et sikkerhedsnet i tilfælde af lav markedspris og
bibeholder en økonomisk gevinst, når prisen stiger, hvilket skaber et incitament til at optimere
produktionen – f.eks. ved at indpasse vedligehold, så mest muligt strøm sælges i dyre timer. Staten
får indtægter, når prisen overstiger benchmarkprisen, men undgår store faste betalinger ved lave
prisniveauer, som ved f.eks. CfD-modeller.
6.3.2 Systemintegration som tildelingskriterie i havvindudbud kan øge
rentabiliteten af PtX
En væsentlig barriere for øgede private investeringer i den grønne omstilling er de begrænsede
muligheder for systemintegration mellem havvind og PtX. En tættere kobling mellem
havvindproduktion og PtX-teknologier kan sikre bedre udnyttelse af den vedvarende energi, særligt
i perioder med overskudsstrøm. Denne integration kan både øge den samfundsøkonomiske værdi
af havvind og styrke forretningsmodeller for PtX-anlæg. Uden en helhedsorienteret tilgang til
samspillet mellem el- og brintproduktion øges risikoen for investorer, hvilket kan hæmme
udbygningen af både vedvarende energikilder og PtX-kapacitet.
Erfaringer fra IJmuiden Ver Beta i Holland viser, hvordan systemintegration kan understøtte
udviklingen af både havvind og PtX. Her blev systemintegration anvendt som et centralt
tildelingskriterie i udbuddet, hvilket sikrede en samlet løsning for energiudnyttelse. CIP og
Vattenfall (samlet i joint venture ”Zeevonk”) blev valgt som udviklere for Beta-området, hvor
projektet omfatter 2 GW offshore vindkraft, en 50 MWp flydende solcellepark og et stort
elektrolyseanlæg i Rotterdam Havn til produktion af grøn brint. Dette setup gør det muligt at
balancere energisystemet ved at omdanne strøm til brint, når elprisen er lav, og dermed øge den
samlede økonomiske robusthed i projektet.
Ved at inkludere systemintegration med PtX som et tildelingskriterie i fremtidige havvindsudbud,
kan man sikre, at projekterne bliver mere robuste over for udsving i elpriser. Samtidig vil det øge
det risikojusterede afkast for PtX-investeringer, hvis teknologien bliver en integreret del af
udbudsmodellerne for havvind.
Desuden er det vigtigt, at næste havvindudbud bedre sammentænkes med den kommende danske
brintinfrastruktur, som blev identificeret som en væsentlig årsag til, at den seneste udbudsrunde
med frist i december 2024 ikke lykkedes.
6.3.3 En mere proaktiv statslig rolle i etableringen af transportinfrastrukturen kan
mindske risici for private aktører og tilskynde investeringer
Investeringer i transportinfrastruktur kan have stor positiv effekt på dansk samfundsøkonomi, men
er forbundet med en så betydelig risiko, at de er vanskelige for markedsaktører at påtage sig alene.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0109.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling 109
Staten spiller en væsentlig rolle i udbygningen fælles infrastruktur i Danmark, herunder til eksport.
Klarhed om tidsplan, kapacitet og priser for udbygning af elnet og brintrør skaber nødvendig
sikkerhed for aftag af VE-produkter, så private udviklere kan foretage endelige
investeringsbeslutninger. Hvis risikoen for etablering af infrastruktur for nye teknologier kun
pålægges udviklere, fx med krav til kapacitetsbookninger, er der øget risiko for at projekter ikke
realiseres. Forsinkelser af udvikling af elnet og brintnet øger risikoen betydeligt for, at danske VE-
og brintprojekter ikke realiseres, og at Danmark dermed ikke når sine klimamål og internationale
aftaler på VE-området.
For at drive udbygningen af VE-anlæg, er det essentielt, at staten er villig til at bære en større del
af risikoen ved etablering af omtalte transportinfrastruktur. Det kan f.eks. omfatte hybride
finansieringsmodeller, der kombinerer offentlige midler med private investeringer, hvilket kan
reducere risikoen og tilskynde private aktører til at deltage. Den seneste politiske aftale om
brintinfrastruktur fra februar 2025 (Regeringen, 2025), som indebærer fremskyndelsen af første del
af den danske brintinfrastruktur (Syvtallet) samt muligheden for driftsstøtte, er et skridt i den rigtige
retning, men der er fortsat behov for sikkerhed om tidsplan, finansiering og de nødvendige
rammebetingelser, så investorer og udviklere kan træffe informerede beslutninger.
En mulig inspiration fra cases kunne være den tyske finansieringsmodel for brintinfrastruktur, hvor
statsgarantier sænker låneomkostningerne for transmissionssystemoperatører, og hvor en
amortiseringskonto sikrer, at brugerne betaler infrastrukturomkostningerne over tid gennem
gennemsnitstariffer. Denne model sikrer samtidig, at staten påtager sig en dal af risikoen og
dækker for muligt underskud. Det kan tiltrække private investeringer og sikre økonomisk stabilitet i
projekterne.
Øget samarbejde mellem offentlige og private aktører, bl.a. i forbindelse med etablering af brintnet
og CO₂-net samt udvidelse af elnet, er derfor essentielle for at lette investeringer i nye, mere
risikofyldte teknologier som PtX, CCS, pyrolyse m.m.
6.3.4 Statsstøtte kan bidrage til at accelerere PtX-udvikling
Det er især en række nye VE-teknologier, som står overfor en større markedsrisiko end de
etablerede teknologier, og som derfor har brug for et ekstra rygstød for at kunne udvikle sig og
blive konkurrencedygtige. PtX er en af disse lovende teknologier med et enormt globalt potentiale.
Danmark har i denne forbindelse gunstige konkurrencefordele på grund af især
havvindressourcerne i Nordsøen, men også på grund af muligheden for sektorkobling, hvor f.eks.
overskudsvarmen kan udnyttes i fjernvarmenettet, og store biogene CO₂-ressourcer fra de danske
biogasanlæg og biomassekraftværker der kan anvendes til at producere f.eks. metanol og
flybrændstof. Selvom disse fordele giver PtX i Danmark et stærkt fundament, er de ikke
tilstrækkelige til at sikre den nødvendige udvikling af PtX og til at tiltrække investeringer i
milliardklassen, som er nødvendige for at indfri danske klimamål.
Der er derfor brug for økonomisk støtte for at overkomme de risici, som er forbundet med at være
first-movers på PtX i Danmark. En støtteordning behøver ikke nødvendigvis at være langsigtet, da
teknologiens potentiale samt udviklingen i resten af verden forventes at sikre en stabil kommerciel
udvikling over tid. Det er dog vigtigt, at støtten til first-movers er stabil og forudsigelig, så et projekt,
der har opnået støtte, også kan være garanteret denne i mindst 10 år. Det er afgørende, at
teknologien støttes markant i den spæde fase, så det risikojusterede afkast for investeringer i PtX
øges til et niveau, hvor det kan konkurrere med investeringer i andre sektorer, da investorer og
kreditydere ikke nødvendigvis har en forkærlighed for energisektoren, som tillader dem at investere
i projekter med lavere afkast i denne sektor, end i projekter i andre sektorer.
Erfaringer fra European Energy Kassø-projektet viser, hvordan en langsigtet støtteordning kan
reducere risici og fremme private investeringer. Her har den støtte, der er opnået gennem det
danske PtX-udbud, været afgørende for at sikre langsigtede aftageraftaler, blandt andet ved at
reducere prisen på metanol. Støttemodellen, der er baseret på et fast pristillæg per produceret
enhed i en 10-årig periode, skaber økonomisk stabilitet og forudsigelighed for både producenter og
investorer.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0110.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling 110
Tilsvarende har etableringen af Topsoes elektrolysefabrik i Virginia været muliggjort af IRA's
skatteincitamenter, der reducerer de initiale investeringsomkostninger og giver en langsigtet
sikkerhed for private investorer. IRA sikrer med sine skattefradrag en mere stabil ramme for
investeringer i grønne teknologier, hvilket mindsker usikkerheden og gør det lettere at tiltrække
kapital.
Disse erfaringer understreger vigtigheden af en stabil og forudsigelig støtteordning for PtX first-
movers i Danmark. Et relevant indsatsområde i denne forbindelse findes på EU-niveau, hvor
Danmark kunne tilslutte sig en kommende runde af European Hydrogen Bank’s
Auction-as-a-
Service
mekanisme, der er målrettet PtX-projekter. Med
Auction-as-a-Service
kan EU-
medlemslande tilføje nationale midler, der går til produktionsstøtte af RFNBO-brint. Med
mekanismen mobiliseres denne ekstra nationale finansiering under en fælles europæisk
auktionsplatform. Rent praktisk, afgiver deltagende virksomheder i de pågældende lande ét bud på
to forskellige finansieringskilder - én EU-kilde, der fungerer som den primære, og én national kilde,
der opsamler projekter beliggende i medlemslandet. Ordningen giver medlemsstaterne mulighed
for at finansiere yderligere projekter i deres land, selv efter at European Hydrogen Banks budget er
fuldt allokeret. Dette reducerer administrative byrder og fremmer en effektiv udrulning af grønne
brintprojekter. Tyskland deltog i mekanismen som del af den første runde af European Hydrogen
Bank Auction i 2023, og Spanien, Østrig og Litauen har alle sammen allokeret midler til den anden
runde, der åbner den 3. december 2024. Ved at tilslutte sig mekanismen vil danske PtX-projekter
få adgang til en auktionsbaseret feed-in-premium. Dette kan bidrage til at øge det risikojusterede
afkast og dermed dække forskellen mellem omkostninger ved at producere RFNBO-brint og den
pris, markedet er villigt til at betale. Samtidig sikrer mekanismen, at den danske stat vil have
minimal administrativ byrde i forhold til administration af støtten.
6.3.5 EIFO spiller allerede en vigtig rolle i finansiering af danske løsninger og
deres grønne indsats kan styrkes yderligere
Markedsaktørerne bærer en betydelig risiko i forbindelse med opførelsen af VE-anlæg, hvilket
videreføres til dem, som stiller investeringer og finansiering til rådighed til projekterne. Denne høje
risiko begrænser mulighederne for at tiltrække det nødvendige private kapital. For at afhjælpe dette
kan det undersøges hvordan risikoen flyttes fra markedsaktørerne til staten, for eksempel via
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Dette er særlig relevant for nye teknologier, som
PtX, DAC og pyrolyse, der endnu ikke er veletablerede i Danmark.
Erfaringer fra Golden Plains Phase 2 i Australien viser, hvordan målrettet offentlig finansiering kan
understøtte private investeringer og sikre gennemførelsen af store VE-projekter. EIFO forpligtede
sig til at yde op til 1,3 milliarder kroner i eksportlån, hvilket sikrede, at Vestas blev leverandør af
vindmøllerne til projektet samt tildelt en 30-årig servicekontrakt. Denne case understreger den
vigtige rolle, som EIFO kan spille i at reducere risici for private investorer og samtidig støtte danske
virksomheder i den grønne omstilling.
Et relevant indsatsområde kan derfor være at undersøge mulighederne for at opprioritere EIFO’s
fokus på grøn omstilling ved, at en større andel af budgettet reserveres til at understøtte
investeringer i vedvarende energi inden for Danmarks grænser. Samtidig kan EIFO i højere grad
forpligtes til at yde lån og andre finansieringsinstrumenter til risikofyldte investeringer i vedvarende
energi for at fremme den nødvendige udvikling. Derudover kan påvirkning af dansk
samfundsøkonomi være en central vurderingsparameter for EIFO, når de vurderer projekter, så
fonden i større grad bidrager til en sund økonomisk og grøn vækst i Danmark.
EIFO har været i stand til at spille en vigtig rolle i vindtransaktioner internationalt, bl.a. grundet et
velfungerende genforsikringsprogram bestående af private genforsikrere samt Danmarks Grønne
Fremtidsfond (DGFF). En forstærket genforsikringsmuskel til EIFO vil sikre, at den positive
udvikling kan fortsætte ikke kun på vind men også ift. PtX – i takt med de stigende investeringer.
Der kan derfor konkret overvejes om at skabe mulighed for, at EIFO får en forøget
genforsikringskapacitet. Dette kunne finde sted i regi af DGFF og/eller på EU-plan (f.eks. gennem
Den Europæiske Investeringsbank eller lignende).
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0111.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling 111
6.4 Yderligere erfaringer og indsatsområder
I dette afsnit belyses de indsatsområder, der er udviklet på baggrund af dialog med relevante
aktører fra markedet, brancheudspil, samt de kortlagte barrierer og mekanismer. Input fra aktører
såsom private udviklere, brancheorganisationer, finansielle institutioner og kapitalforvaltere har
givet indsigt i de specifikke barrierer, som private aktører står overfor. De foreslåede
indsatsområder bygger derfor på et bredt grundlag af erfaringer, og sigter mod at skabe bedre
investerings- og finansieringsbetingelser samt øge private aktørers engagement i vedvarende
energi.
6.4.1 Flere udviklere er klar til at tage større ejerskab i udvikling og etablering af
VE-projekter
Der kan være potentiale i i højere grad at lade udviklere drive udviklingen af nye havområder til
havvindmøllering, frem for at staten skal definere og udforme udviklingen. Dette kan reducere
risikoen for udviklerne og give dem større frihed til at designe anvendelsen og udnyttelsen af de
enkelte områder til vedvarende energi, herunder havvind og offshore brintproduktion. Staten kan i
stedet fokusere på at udbyde områder, hvor udviklerne selv tilpasser projekterne ud fra
markedsforhold og teknologiske muligheder, der gør at de enkelte projekter bliver rentable for lige
netop den udvikler på det område. Det gælder f.eks. både kapacitet og design på VE-anlægget
samt eksportmulighederne, både i form og slutdestination, for den producerede energi.
Fleksibilitet i projekternes størrelse vil være en vigtig parameter, så udviklere kan byde ind med
løsninger, der både er kommercielt og samfundsmæssigt optimale. En mulig tilgang kan være, at
områder, hvor udvikleren ikke kan realisere et rentabelt projekt, gives tilbage til staten. Dette sikrer,
at ressourcerne udnyttes bedst muligt samtidig med, at markedets viden og dynamik bringes i spil.
6.4.2 Langsommelig og kompleks sagsbehandling forsinker VE-projekter og
kræver forenkling
Med den hastighed, som den grønne omstilling nødvendigvis må have de kommende år, er der
brug for, at myndighedsapparatet nedsætter sagsbehandlingstider. Mange VE-projekter støder ind i
lange og komplicerede sagsbehandlings- og tilladelsesprocesser, som forsinker implementeringen
af disse og skaber yderligere usikkerhed om tidsrammer og omkostninger ved projekterne.
Der er f.eks. budgetteret med en sagsbehandlingstid på 40 måneder for etablering af den danske
brintledning til Tyskland, mens den gennemsnitlige myndighedsbehandling for etablering af
landvindmøller er 6 år og PtX-udviklere skal hente 29 forskellige tilladelser for etablering af anlæg
på landet (se tabellen nedenfor). Samtidig påpeger CCS-aktører, at flere emner behandles
gentagne gange, da både ansøgere og myndigheder ofte møder nye processer og
problemstillinger.
Det reviderede VE-direktiv foreskriver, at myndighedsbehandling ikke må overskride 2 år.
Langsommelig myndighedsbehandling kan få investorer til at trække sig eller vente med at forpligte
sig til alle godkendelser er på plads, hvilket kan skabe yderligere problemer for fremdriften i et
projekt.
Tabel 6-1 Oversigt over tilladelser for etablering af PtX-anlæg på land. Kilde: ENS.
No.
1
2
3
4
5
6
Tilladelse
Kommuneplan (tillæg)
Lokalplan
Kystnærhedszonen
Råstofplaner ift. planlægning
Landzonetilladelse
Byggetilladelse
Myndighed
Kommunen
Kommunen
Kommunen
Kommunen
Kommunen
Kommunen
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0112.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling 112
7
8
9
10
11
12
13
Dispensation fra landbrugsloven
Eventuelle tilladelser efter vejloven
Dispensation fra § 3-arealer
Dispensation fra klitfredningslinje
Dispensation fra strandbeskyttelseslinje
Dispensation fra sø- og
åbeskyttelseslinjer
Dispensation fra
fortidsmindebeskyttelseslinjer
Landbrugsstyrelsen
Kommunen
Kommunen
Kystdirektoratet
Kystdirektoratet
Kommunen
Kommunen
14
15
16
17
18
19
Dispensation fra kirkebyggelinjer
Dispensation fra fredning
Dispensation fra fredskovspligt
Dispensation fra fortidsmindebeskyttelse
Dispensation fra
artsfredningsbekendtgørelsen
Jordforureningsloven (JFL)
Kommunen
Fredningsnævnet
Miljøstyrelsen
Kommunen
Miljøstyrelsen
Kommunen meddeler tilladelse efter
JFL § 8, som skal være i
overensstemmelse med en indhentet
udtalelse fra regionen, jf. JFL § 8 a.
Det følger af § 50, stk. 3, at
ministerens bemyndigelse er
udmøntet i
Jordflytningsbekendtgørelsen.
Kommunen
Kommunen
Kommunen eller Miljøstyrelsen
Kommunen eller Miljøstyrelsen
afhængig af PtX-aktiviteten.
Kommunen eller Miljøstyrelsen
afhængig af PtX-aktiviteten. Øvrige
risikomyndigheder er Arbejdstilsynet,
det kommunale redningsberedskab,
Beredskabsstyrelsen og politiet.
Det kommunale redningsberedskab,
evt. med vilkår fra
Beredskabsstyrelsen
Kommunen
Kommunen
Sikkerhedsstyrelsen
Energinet
20
21
22
23
24
Miljøgodkendelse til genanvendelse af
opgravet jord
Screening og miljørapport (planer og
programmer)
Screening og VVM-tilladelse til projekt
Miljøgodkendelse
Risikosagsbehandling
25
Brandteknisk tilladelse
26
27
28
29
Tilslutningstilladelse
Indvindingstilladelse
Anmeldelse til Sikkerhedsstyrelsen (SIK)
Tilslutning til eltransmissionsnettet
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0113.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling 113
Regeringen har nedsat den nationale energikrisestab, NEKST-arbejdsgruppen, med det formål at
identificere og foreslå tiltag, der kan reducere sagsbehandlingstiderne for VE-projekter.
Arbejdsgruppen offentliggjorde i februar 2024 sine 27 anbefalinger for mere sol og vind på land
(NEKST-arbejdsgruppe, 2024).
Det er vigtigt, at tiltagene, som regeringens NEKST-arbejdsgruppe har foreslået for at reducere
sagsbehandlingstider, implementeres hurtigst muligt. Blandt anbefalingerne er implementeringen af
fremskyndelsesområder for VE og el-infrastruktur. Det justerede VE-direktiv (VEIII-direktivet)
pålægger medlemsstaterne at udpege sådanne områder, hvor planlægnings- og
miljøafklaringsprocesser kan effektiviseres. En parallel implementering af bestemmelserne for både
VE-anlæg og el-infrastruktur i dansk lovgivning vil sikre hurtigere miljøafklaringer og jf. NEKST
reducere sagsbehandlingstiden med 1-2 år. Ud over det anbefaler NEKST en styrkelse af det
nationale rejsehold, der kan få mandat til at bistå statslige og kommunale myndigheder med at
nedsætte sagsbehandlingstider for VE-projekter. Rejseholdet kunne prioritere de projekter, som
har det største bidrag til at indfri Danmarks målsætninger.
I tillæg til hvad NEKST-anbefaler så kunne rejseholdet også fungere som en slags
one-stop-shop,
som VE-projekterne kan henvende sig til direkte for at få dækket alle deres lovmæssige og
tilladelsesmæssige behov. Ved at reducere opsplitningen i kommunikationen mellem projekt og
myndigheder styrkes myndighedernes interne koordinering samtidig med, at projekterne får
reduceret kompleksiteten i at få de nødvendige tilladelser.
6.4.3 Implementering af EU-regler kan styrke efterspørgslen og finansieringen af
PtX-brændstoffer
En anden barriere for finansiering og investeringer i vedvarende energi er de store regulatoriske
usikkerheder. Disse skaber især tilbageholdenhed blandt potentielle aftagere af især PtX
produkter, som er afventende i forhold til at forpligte sig til langvarige kontrakter. Dette gør det ofte
svært at sikre de nødvendige investeringer samt banklån og -garantier.
Et konkret eksempel er revisionen af det europæiske VE-direktiv i 2023 samt vedtagelsen af
ReFuelEU Aviation og FuelEU Maritime forordningerne samme år. Disse påbyder, at en vis
mængde brændstof, som anvendes til vej-, skibs- og flytransport, er af vedvarende og bæredygtig
oprindelse. Selvom reglerne er vedtaget på EU-niveau, er de endnu ikke implementeret i dansk
lovgivning. Dette skaber betydelig usikkerhed og tilbageholdenhed blandt aftagerne af bæredygtige
brændstoffer i slutsektorer, da de ikke ved, hvad de præcist skal forpligte sig til og konsekvenserne
af mangel på compliance. For brændstofproducenter skaber denne usikkerhed betydelige
udfordringer i projekternes business case, da de ikke kan forudsige den fremtidige efterspørgsel
efter deres produkt. Uden forpligtede aftagere bliver det samtidig vanskeligt at tiltrække finansiering
og investering, hvilket hæmmer udviklingen og realiseringen af projekterne.
Danmark kan drage fordel af at fuldt ud implementere VE-direktivets anvendelseskrav for PtX-
brændstoffer (RFNBOs) hurtigst muligt, ved at indføre et generelt anvendelseskrav for disse
brændstoffer, som dækker hele den indenlandske transportsektor (vej-, skibs- og flytransport). Der
kan desuden indføres et system for PtX-tickets, så selskaber, der overopfylder iblandingskravet,
kan sælge overskydende iblanding til selskaber der underopfylder – et system som allerede
eksisterer for biobrændstoffer til vejtransport i Danmark, og som vil lette byrden for de
virksomheder, som er pålagt de største anvendelseskrav og CO₂-reduktioner, indenfor f.eks. fly- og
skibsfart. Ligeledes er der behov for, at de administrative processer omkring håndhævning af
forordningerne ReFuelEU Aviation og FuelEU Maritime, herunder sanktioner for manglende
overholdelse af kravene, også implementeres hurtigst muligt.
Det er vigtigt med en hurtig og velovervejet implementering af EU-lovgivning, der samtidig sikrer
stabile og langsigtede politiske rammer og forudsigelighed for investorer.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0114.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling 114
6.4.4 Begrænset nettilslutning kan fremskynde etablering af grønne
energiprojekter
Grønne energiprojekter møder betydelige barrierer på grund af lange ventetider på nettilslutning,
ofte op til 7-8 år, hvilket skaber usikkerhed og hæmmer investeringer. For at modgå dette et
indsatsområde kunne være at udvikle en model, hvor vedvarende energiprojekter kan etableres
med begrænset nettilslutning, der kun dækker en del af den totale produktionskapacitet.
Denne tilgang muliggør hurtigere og billigere tilslutning ved at reducere omkostningerne til
nettilslutning og undgå omfattende udbygninger af elnettet. Ved at begrænse strømindfødningen
kan projekter realiseres hurtigere og inden for eksisterende økonomiske og infrastrukturelle
rammer. Dette øger fleksibiliteten for energiproducenter og gør det lettere at planlægge og
finansiere nye projekter.
Green Power Denmark har allerede etableret en metode for begrænset netadgang på
distributionsniveau, som skaber præcedens for yderligere implementering. En tilsvarende model
kan udvikles på transmissionsniveau, hvilket vil fremme investeringer og understøtte den grønne
omstilling med fleksible og realistiske løsninger.
6.4.5 Forenkling af tinglysning for elnettet kan lette finansiering af elnetudvidelser
For langsigtet at finansiere udvidelse af elnettet, herunder med realkreditfinansiering, kan låntagere
stille sikkerhed i elnettet, herunder pant i transformatorstationer, der har karakter af fast ejendom
og dermed opnå bedre lånevilkår. I dansk ret er der ikke en entydig definition af fast ejendom, og
denne vurdering afhænger derfor, om stationerne har bygningskarakter og er indrettet med henblik
på varig forbliven på ejendommen.
I distributionsnettet er der dog ca. 70.000 små 10/0.4 kV transformerstationer, som hver især skal
gennemgås, og de, som karakteriseres som selvstændige bygninger, skal tinglyses, når
realkreditfinansiering skal på plads. Denne proces er tidskrævende, kompliceret og administrativt
dyr, og tilfører ikke en egentlig sikkerhedsværdi for långiver. I takt med, at elnettet løbende
udvides, vil der efter de nugældende regler skulle ske tinglysning af de nye transformerstationer
(50-60/10 stationer), der bliver en integreret del af det eksisterende elnet. For sådanne
tinglysninger skal der betales variabel tinglysningsafgift samt en mindre fast afgift. Udvidelser af det
i forvejen pantsatte under de eksisterende regler betyder, at elselskaberne i realiteten skal betale
fuld afgift, hver gang de udvider nettet med en transformerstation, det vil sige både afgift af det
eksisterende pant samt den eventuelle udvidelse. Den variable afgift udgør pt. 1,45% af det
pantsatte beløb.
Ved langsigtet anlægsfinansiering af udvidelser af elnettet skal der tinglyses pant i
transformerstationerne. Et indsatsområde kan være at undersøge, om alle små
transformerstationer, de såkaldte 10/0.4 stationer, kan inkluderes i tinglysningspligten for de store
transformerstationer (50-60/10 stationer) på transmissionsnettet. Dette kan skabe en samlet
løsning, hvor långivere automatisk får pant i de små transformerstationer, når der opnås pant i de
store transformerstationer. En sådan tilgang kan potentielt reducere kompleksiteten og
administrative byrder i forbindelse med finansiering af udvidelse af elnettet.
Endvidere kunne det også overvejes at ændre tinglysningsafgiftsreglerne således. at udvidelser af
elnettet ikke udløser fuld ny afgift.
6.4.6 Afbalanceret afgiftsstruktur kan fremme brugen af grøn energi i Danmark
Danmark står overfor en elektrificering af samfundet. Samtidig er afgiften på grøn strøm højere end
mange fossile alternativer, som f.eks. kul, naturgas, fyringsolie, diesel og benzin, ligesom elafgiften
i Danmark er den højeste i Europa. Dette strider grundlæggende imod målsætningen om, at dansk
energiforbrug skal stamme fra strøm produceret fra vind og sol.
Ligeledes afgiftsbelægges dansk biogas på niveau med naturgas, mens andre lande helt har
fjernet biogasafgiften, eller reduceret den, med det resultat, at størstedelen af den dansk
producerede biogas eksporteres til udlandet sammen med CO₂-besparelsen.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0115.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling 115
Danmark har grundlæggende ikke en balanceret tilgang til støtte og afgifter for vedvarende energi,
hvor vedvarende energi typisk får produktionsstøtte, men hvor forbruget ikke i samme grad
understøttes. Dette resulterer i, at en stor del af den danske produktion af vedvarende energi
eksporteres til udlandet i stedet for at blive brugt i Danmark, og at vi dermed går glip af store CO₂-
besparelser på trods af, at vi yder stor produktionsstøtte.
Man kunne lægge overveje at undersøge mulighederne for at reducere forbrugsafgifterne på grøn
energi, der med oprindelsesgarantier kan dokumenteres at stamme fra vedvarende energikilder.
På den måde kan Danmark sikre, at den vedvarende energi, der modtager støtte her i landet, også
bliver anvendt her.
6.4.7 Ændret tarifering af batterier kan understøtte energilagring og fremme
netstabilitet
Med stigende mængder af varierende elproduktion fra sol og vind stiger behovet for at lagre
strømmen til senere brug. Teknologier til lagring af strøm møder dog dobbelt så mange
omkostninger ved nettilslutning som teknologier, der kun producerer strøm, eller kun anvender
strøm. Dette skyldes, at batterier og lignende lagringsteknologier både anses som forbruger og
producent af strømmen. Efter idriftsættelse af batteriet pålægges det således både tariffer som
forbruger, når det oplader, og producent, når det aflader. Dette på trods af, at batterierne bidrager
til at sænke belastningen på elnettet, hvilket er til gavn for netstabiliteten, og dermed afhjælper
behovet for andre typer udbygning.
Et indsatsområde er således også at undersøge mulighederne for at fritage batterier for tariffer, da
de ikke øger belastningen på elnettet, men tværtimod reducerer belastningen.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0116.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling 116
Referencer
4C OffShore. (2019, Januar).
EU funding for post-Brexit interconnectors.
Retrieved from
https://www.4coffshore.com/news/eu-funding-for-post-brexit-interconnectors-nid11133.html
Agro & Chemistry. (2023, Oktober).
Investment decision made for €1.3 billion Porthos CCS project
in The Netherlands.
Retrieved from https://www.agro-chemistry.com/news/investment-
decision-made-for-e1-3-billion-porthos-ccs-project/
Arcadia eFuels. (2023, Maj).
First commercial eFuels-for-aviation plant in Denmark on schedule for
2026 – Arcadia selects Topsoe and Sasol technology.
Retrieved from
https://arcadiaefuels.com/first-commercial-efuels-for-aviation-plant-in-denmark-on-
schedule-for-2026-arcadia-selects-topsoe-and-sasol-technology/
Balticwind.eu. (2022, May).
Giles Dickson: Negative bidding in wind auctions creates additional
costs.
Bellona. (2024, Oktober).
The EU’s largest Innovation Fund selection to date – How will the €4.8
billion accelerate decarbonisation efforts in Europe?
Retrieved from
https://eu.bellona.org/2024/10/30/the-eus-largest-innovation-fund/
Business Vordingborg. (2023, Oktober).
Arcadia eFuels får investering direkte til Vordingborg-
anlæg.
Retrieved from https://businessvordingborg.dk/arcadia-efuels-faar-investering-
direkte-til-vordingborg-
anlaeg/#:~:text=Investeringen%20til%20Arcadia%20eFuels%20i,brint%2D%20og%20ener
giomstillingsprojekter%20p%C3%A5%20vej.
Børsen. (2024, Oktober).
Goldman Sachs i samtaler med andre investorer om at redde Northvolt.
Retrieved from https://borsen.dk/nyheder/profinans/goldman-sachs-i-samtaler-med-andre-
investorer-om-at-redde-northvolt
Børsen. (2024, Oktober).
Ørsted trækker endegyldigt stikket på megaprojekt.
Retrieved from
https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/orsted-traekker-endegyldigt-stikket-paa-dansk-gron-
braendstofsatsning
Climeworks. (2021).
From vision to reality: Orca is launched.
Retrieved from
https://climeworks.com/plant-orca
Climeworks. (2024).
Mammoth: our newest facility.
Retrieved from https://climeworks.com/plant-
mammoth
Copenhagen Infrastructure Partners. (2024).
Tønder Biogas - The potential in biogas.
Retrieved
from https://www.cip.com/approach/our-projects/toender-biogas/
COWI. (2023).
Beskæftigelseseffekter af investeringerne i den grønne omstilling i industrien 2023-
2035.
DataCenterDynamics. (2022, Juli).
Microsoft signs with direct air capture company Climeworks to
remove 10,000 tons of carbon over a decade.
Retrieved from
https://www.datacenterdynamics.com/en/news/microsoft-signs-with-direct-air-capture-
company-climeworks-to-remove-10000-tons-of-carbon-over-a-decade/
Draghi, M. (2024).
The future of European Competitiveness.
EirGrid. (2024).
Celtic Interconnector.
Retrieved from https://www.eirgrid.ie/celticinterconnector
Enel. (2022, April).
Enel Green Power signs grant agreement with the EU for solar panel
Gigafactory in Italy.
Retrieved from
https://www.enelgreenpower.com/media/press/2022/04/enel-green-power-signs-grant-
agreement-with-eu-for-solar-panel-gigafactory-italy
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0117.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling 117
Energinet. (2024, oktober).
Energinets markedsdialog om brintinfrastruktur er afsluttet,
bookingkravet er genberegnet og tidsplanen er opdateret.
Retrieved from
https://energinet.dk/om-nyheder/nyheder/2024/10/07/energinets-markedsdialog-om-
brintinfrastruktur-er-afsluttet-bookingkravet-er-genberegnet-og-tidsplanen-er-opdateret
Energistyrelsen. (2022).
Offshore Wind Development.
Energistyrelsen. (2023).
CCS-udbud og anden støtte til udvikling af CCS.
Retrieved from
https://ens.dk/ansvarsomraader/ccs-fangst-og-lagring-af-CO₂/ccs-udbud-og-anden-stoette-
til-udvikling-af-ccs
Energistyrelsen. (2023).
The first PtX tender in Denmark has been determined: Six projects will
establish electrolysis capacity on more than 280 MW.
Retrieved from
https://ens.dk/en/press/first-ptx-tender-denmark-has-been-determined-six-projects-will-
establish-electrolysis-capacity
Energistyrelsen. (2024).
Analyseforudsætninger til Energistyrelsen 2024 (AF24).
Retrieved from
https://ens.dk/analyser-og-statistik/analyseforudsaetninger-til-energinet
Energistyrelsen. (2024).
Energistatistik 2023.
Retrieved from https://ens.dk/analyser-og-
statistik/maanedlig-og-aarlig-energistatistik
Energistyrelsen. (2024).
Klimastatus og -fremskrivning 2024.
Retrieved from
https://www.kefm.dk/klima/klimastatus-og-fremskrivning/klimastatus-og-fremskrivning-2024
Energistyrelsen. (2024).
Teknologikatalog for fornybare brændstoffer.
Retrieved from
https://ens.dk/analyser-og-statistik/teknologikatalog-fornybare-braendstoffer
Energiwatch. (2024, Oktober).
Industrikæmpe med hård dom: "Vi har været for naive og blåøjede i
Europa".
Retrieved from https://energiwatch.dk/Energinyt/Renewables/article17546870.ece
Energy Institute. (2023, setptember).
Disappointment as no bids for offshore wind in latest UK
government renewables auction.
Retrieved from https://knowledge.energyinst.org/new-
energy-world/article?id=138226
Energy UK. (2024, september).
Energy UK Explains: Allocation Round Six.
Retrieved from
https://www.energy-uk.org.uk/publications/energy-uk-explains-allocation-round-
six/#:~:text=Allocation%20Round%206%20awarded%20contracts,in%20terms%20of%20c
heaper%20bills.
Energywatch. (2021, Oktober).
EU awards big aid for Danish scaled green hydrogen push.
Retrieved from https://energywatch.com/EnergyNews/Renewables/article13402057.ece
Energywatch. (2024, Oktober).
Arcadia ramt af forsinkelse: Vil først kunne levere grønne
flybrændstoffer i 2028.
Retrieved from
https://energiwatch.dk/Energinyt/Renewables/article17462242.ece
Energywatch. (2024, September).
Competitor wants funds from shelved Ørsted project put up for
tender.
Retrieved from
https://energywatch.com/EnergyNews/Cleantech/article17443647.ece
Equinor. (2024).
Equinor and Ørsted make carbon removal agreement.
Retrieved from
https://cdn.equinor.com/files/h61q9gi9/global/a0213b451efa4df24ec5b104f9b39900094758
e0.pdf?cdr-agreement-oersted-press-release-september-2024.pdf
Erhvervsstyrelsen. (2022).
Project one-pager: Green Fuels for Denmark.
Retrieved from
https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/2021-
03/Green%20Fuels%20for%20Denmark%20one-pager_0.pdf
Erhvervsstyrelsen. (2023, April).
Oversigtsnotat – Udvikling af brun bioraffinering såsom pyrolyse.
Retrieved from https://udviklingidanmark.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/2023-
12/Bilag%205.2%20Oversigtsnotat%20-%20Brun%20bioraffinering.pdf
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0118.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling 118
European Commission. (2022, July).
The TANGO story: Towards the largest solar factory in
Europe.
Retrieved from https://climate.ec.europa.eu/news-your-voice/news/tango-story-
towards-largest-solar-factory-europe-2022-07-11_en
European Energy. (2024, Oktober).
European Energy receives EU Innovation Fund grant for Green
Methanol facility in Denmark.
Retrieved from
https://europeanenergy.com/2024/10/23/european-energy-receives-eu-innovation-fund-
grant-for-green-methanol-facility-in-denmark/
European Investment Bank. (2022).
CELTIC INTERCONNECTOR.
Retrieved from
https://www.eib.org/en/projects/all/20180149
European Investment Bank. (2022, November).
EirGrid and RTE Sign Technical and Financial
Agreements for Celtic Interconnector.
Retrieved from
https://www.eib.org/en/press/all/2022-505-eirgrid-and-rte-sign-technical-and-financial-
agreements-for-celtic-interconnector
European Investment Bank. (2023, December).
NORTHVOLT ETT EXPANSION-LARGE SCALE
BATTERY PLAN.
Retrieved from https://www.eib.org/en/projects/all/20220461
Finanswatch. (2024).
Northvolt får godkendt konkursbeskyttelse i USA.
Retrieved from
https://finanswatch.dk/Finansnyt/Pension/article17761168.ece
Global, S. (2024, Januar).
Viking Link power cable from Denmark to UK starts at 800 MW.
Retrieved from https://www.spglobal.com/commodityinsights/en/market-insights/latest-
news/electric-power/010224-viking-link-power-cable-from-denmark-to-uk-starts-at-800-mw
Governor of Virginia. (2024, Maj).
Global Clean Energy Manufacturer Topsoe to Invest $400 Million
in Virginia.
Retrieved from https://www.governor.virginia.gov/newsroom/news-
releases/2024/may/name-1026403-en.html
GreenGo Energy. (2023).
GreenGo Energy beklager at åben-dør ordningen er sat i bero.
Retrieved
from https://www.megaton-rksk.dk/nyheder/megaton2dk
Greenlab. (2022).
Norly investerer 250 millioner i GreenLab.
Retrieved from
https://www.greenlab.dk/knowledge/ny-norlys-investering-til-greenlab/
GreenLab. (2023).
About Us.
Retrieved from https://www.greenlab.dk/about/
GreenLab. (2023, April).
Danmarks første elektrolysemodul i storskala er leveret.
Retrieved from
https://www.greenlab.dk/knowledge/danmarks-foerste-elektrolysemodul-i-storskala-er-
leveret/
Guardian, T. (2024, Oktober).
Volvo Cars to buy out Northvolt from jointly owned gigafactory in
Sweden.
Retrieved from https://www.theguardian.com/business/2024/oct/31/volvo-cars-
buy-out-northvolt-gigafactory-sweden-electric-car-battery-technologies
GWEC. (2024).
The risks of zero-subsidy offshore wind.
H2MedProject. (2024).
H2MedProject.
Retrieved from https://h2medproject.com/the-h2med-
project/
H2MedProject. (2024, November).
h2med-project-is-launching-its-call-for-interest.
Retrieved from
https://h2medproject.com/h2med-project-is-launching-its-call-for-interest/
H2Tech. (2024, November).
H2Med project launches call for interest.
Retrieved from https://h2-
tech.com/news/2024/11-2024/h2med-project-launches-call-for-interest/
HydrogenToday. (2023, November).
The H2MED project has been selected as PCI by Europe.
Retrieved from https://hydrogentoday.info/en/h2med-project-pci-europe/
Hyperlink-Gasunie. (2024).
Hyperlink 1 - 2.
Retrieved from https://www.hyperlink-
gasunie.de/en/about-hyperlink/hyperlink-1---2
Hyperlink-Gasunie. (2024).
Hyperlink: key element of the energy transition.
Retrieved from
https://www.hyperlink-gasunie.de/en/about-hyperlink
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0119.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling 119
Iberdrola. (2023, December).
Iberdrola and bp pulse launch their fast and ultra-fast charging joint
venture in Spain and Portugal.
Retrieved from https://www.iberdrola.com/press-
room/news/detail/iberdrola-and-bp-pulse-launch-their-fast-and-ultrafast-charging-joint-
venture-in-spain-and-portugal
INEOS. (2024, September).
Denmark's first CO
₂
storage facility is now ready to receive large
amounts of CO
₂
. Retrieved from https://www.ineos.com/news/shared-news/denmarks-first-
CO₂-storage-facility-is-now-ready-to-receive-large-amounts-of-CO₂/
ING. (2022).
EU kaster nu penge efter dansk atomkraft-udvikler.
Retrieved from
https://ing.dk/note/eu-kaster-nu-penge-efter-dansk-atomkraft-udvikler
International Energy Agency. (2022, November).
SDE++ Subsidy Fund for CCS projects.
Retrieved
from https://www.iea.org/policies/13920-sde-subsidy-fund-for-ccs-projects
KEFM. (2023, maj).
Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm.
KEFM. (2024, april).
Økonomiske rammevilkår for brintinfrastruktur.
Klimamonitor. (2023, Juni).
Prisen på CCS er ifølge tænketank steget markant.
Retrieved from
Klimamonitor: https://klimamonitor.dk/nyheder/art9418178/Prisen-p%C3%A5-CCS-er-
if%C3%B8lge-t%C3%A6nketank-steget-markant
Klimamonitor. (2024, August).
Pyrolyseprojekter for mange millioner falder til jorden.
Retrieved
from https://klimamonitor.dk/nyheder/art10016326/Pyrolyseprojekter-for-mange-millioner-
kroner-falder-til-jorden
Klimarådet. (2024).
Danmarks klimamål i 2050.
National Grid. (2023, December).
National Grid announces commercial operations of Viking Link –
the world’s longest land and subsea interconnector.
Retrieved from
https://www.nationalgrid.com/national-grid-announces-commercial-operations-viking-link-
worlds-longest-land-and-subsea
NCC. (2024, Januar).
NCC skal være med til at bygge CO
₂
-fangstanlæg for Ørsted.
Retrieved from
https://www.ncc.dk/medier/pressrelease/2024/00c5de3aa30b923b/00c5de3aa30b923b/
NEKST-arbejdsgruppe. (2024).
Mere sol og vind på land.
Netherlands Enterprise Agency. (2023, September).
Stimulation of sustainable energy production
and climate transition (SDE++).
Retrieved from https://english.rvo.nl/subsidies-
financiering/sde
Nordic Investment Bank. (2022, Marts).
NIB signs 10-year loan to finance Viking Link
interconnector.
Retrieved from https://www.nib.int/releases/nib-signs-10-year-loan-to-
finance-viking-link-interconnector
Northvolt. (2024, Oktober).
Subsidiary company managing Northvolt's Ett expansion project files for
bankruptcy.
Retrieved from https://northvolt.com/articles/subsidiary-filing/
Offshorewind.biz. (2024, Juni).
Noordzeker Consortium, Vattenfall-CIP JV Secure Sites in 4 GW
Dutch Offshore Wind Tender.
Retrieved from
https://www.offshorewind.biz/2024/06/11/noordzeker-consortium-vattenfall-cip-jv-secure-
sites-in-4-gw-dutch-offshore-wind-tender/
Offshorewind.biz. (2024, July).
SSE, Dutch Pension Fund Expect to Reach FID on IJmuiden Ver
Offshore Wind Farm by Late 2025.
Retrieved from
https://www.offshorewind.biz/2024/07/09/sse-dutch-pension-fund-expect-to-reach-fid-on-
IJmuiden-ver-offshore-wind-farm-by-late-2025/
Porthos. (2023).
Project.
Retrieved from https://www.porthosCO₂.nl/en/project/
Porthos. (2024).
FAQ - How is Porthos progressing now?
Retrieved from
https://www.porthosCO₂.nl/en/faq/
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0120.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling 120
Porthos. (2024).
Will Porthos receive subsidy for this project?
Retrieved from
https://www.porthosCO₂.nl/en/faq/will-porthos-receive-subsidies-for-this-project/
Project Greensand. (2023).
What is Project Greensand?
Retrieved from
https://www.projectgreensand.com/en/hvad-er-project-greensand
PwC. (2020).
Financing offshore wind.
PwC. (2024).
Investeringsklimaet for havvind i Danmark.
Regeringen. (2024, April). Økonomiske rammevilkår for brintinfrastruktur.
Ritzau. (2022, October).
Trecifret milionbeløb til Power-to-X anlæg i Kassø.
Retrieved from
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13662124/trecifret-millionbelob-til-power-to-x-
anlaeg-i-kasso?publisherId=13560472
Seaborg Technologies. (2021).
Danish state makes a profit selling Seaborg shares.
Retrieved from
https://www.seaborg.com/press-release-preseed
Seaborg Technologies. (2021).
Hyme EUDP.
Retrieved from https://www.seaborg.com/press-
release-hyme-eudp
Seaborg Technologies. (2023).
Seaborg Changes Fuel Type.
Retrieved from
https://www.seaborg.com/press-release-fuel-type-leu
Semco Maritime. (2021, December).
Project Greensand receives funding of DKK 197 million for
CO
₂
storage in the North Sea.
Retrieved from
https://www.semcomaritime.com/news/project-greensand-funding
SiftedEU. (2024, Oktober).
Majority of Nothvolt's government funding has never hit its bank
account.
Retrieved from https://sifted.eu/articles/northvolt-government-funding
SiftedEU. (2024, Juni).
Northvolt’s €2bn deal with BMW cancelled.
Retrieved from
https://sifted.eu/articles/northvolt-factory-borlange-cancel
SolarQuarter. (2024, Januar).
Enel Green Power’s 3Sun Secures €560 Million Financial Package
for Solar Gigafactory Expansion.
Retrieved from https://solarquarter.com/2024/01/25/enel-
green-powers-3sun-secures-560-million-financial-package-for-solar-gigafactory-expansion/
State of Green. (2022, Juli).
Green Fuels for Denmark receives IPCEI status.
Retrieved from
https://stateofgreen.com/en/news/green-fuels-for-denmark-receives-ipcei-status/
State of Green. (2024, April).
Topsoe unveils plans for advanced electrolyser factory in the US.
Retrieved from https://stateofgreen.com/en/news/topsoe-unveils-plans-for-advanced-
electrolyser-factory-in-the-us/
Technology, Power. (2024, Juli).
Viking Link Interconnector Project, Denmark-UK.
Retrieved from
https://www.power-technology.com/projects/viking-link-interconnector-project-denmark-uk/
Topsoe. (2024, August).
US Leadership in Clean Energy Incentives Brings New Investments and
Jobs.
Retrieved from https://www.topsoe.com/blog/us-leadership-in-clean-energy-
incentives-brings-new-investments-and-jobs
TRACXN. (2021).
Seaborg Technologies funding & investors.
Retrieved from
https://tracxn.com/d/companies/seaborg-
technologies/__zcbL_6ITHeBaDbTsL1Fkxt4QvD4J-e8rAruYkWauIyk/funding-and-
investors#summary
TV2 Nord. (2023, December).
EU deler millioner ud: Nordjyder skal lave olie og fjerne gift.
Retrieved from https://www.tv2nord.dk/nordjylland/eu-deler-millioner-ud-nordjyder-skal-
lave-olie-og-fjerne-gift
Viking Link. (2024).
FAQ.
Retrieved from https://www.viking-link.com/frequently-asked-questions
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 23/5-25 fra Finans Danmark om analyse af barrierer for øget finansiering og investering i den grønne omstilling (anmodning om foretræde)
3030526_0121.png
Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling 121
WNN. (2023).
Seaborg switches fuel plans because of HALEU timeline risks.
Retrieved from
https://www.world-nuclear-news.org/Articles/Seaborg-switches-fuel-plans-due-to-HALEU-
supply-is
Ørsted. (2019).
Green finance framework.
Ørsted. (2019, May).
Ørsted udsteder grønne obligationer med succes.
Retrieved from
https://orsted.com/da/company-announcement-list/2019/05/1821058
Ørsted. (2022).
Green Fuels for Denmark.
Retrieved from https://orsted.com/en/what-we-
do/renewable-energy-solutions/power-to-x/green-fuels-for-denmark
Ørsted. (2023, Maj).
Ørsted tildelt kontrakt på fangst og lagring af 430.000 ton biogen CO
₂
.
Retrieved from https://orsted.dk/presse/nyheder/2023/05/20230515676012
Ørsted. (2024).
Carbon capture and storage - Kalundburg Hub.
Retrieved from
https://orsted.com/en/what-we-do/renewable-energy-solutions/bioenergy/carbon-capture-
and-storage
Ørsted. (2024).
Hornsea 2 Offshore Wind Farm.
Retrieved from https://orsted.co.uk/energy-
solutions/offshore-wind/our-wind-farms/hornsea2
Ørsted. (2024).
What does it take to build the world's largest offshore wind farm?
Retrieved from
https://orsted.co.uk/insights/expert-take/what-does-it-take-to-build-the-worlds-largest-wind-
farm
Ørsted. (2024).
Ørsted enters into new major agreement on carbon removal with Microsoft.
Retrieved from https://orsted.com/en/media/news/2024/05/oersted-enters-into-new-major-
agreement-on-carbon--13859979