Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 232
Offentligt
Erhvervsministeriet
A-.: Morten Bødskov
Humlebæk, d. 26/5 2025
Vedr. den uhjemlede forvaltningspraksis i Erhvervsstyrelsen og erstatning for de tab som jeg og mange
andre er blevet påført som konsekvens heraf.
Med henvisning Bl din besvarelse af d. 28/4 2025 Bllader jeg mig at re-e henvendelse Bl dig igen, da den
besvarelse som Erhvervsstyrelsen afgav, ikke indeholdt besvarelse af mit spørgsmål Bl dig.
Jeg finder derfor anledning Bl at præcisere og uddybe mit spørgsmål Bl dig.
•
Det basale spørgsmål var om Erhvervsministeriet, som du er ansvarlig for, ikke overholdt sin
forpligtelse Bl at sikre personer og virksomheder, som blev ramt at folkeBngets tvangsindgreb
kompensaBon, i overensstemmelse med det pålæg som folkeBnget vedtog ved aktstykke 122 af 27/3
2020.
idet din besvarelse i øvrigt giver mig anledning Bl at sBlle nogle supplerende spørgsmål, jfr. eRerfølgende
nedenfor.
Som statsminister Me-e Frederiksen udtalte ved pressemødet d. 11/3 2020 ”kommer
vi )l at begå fejl? Ja,
det gør vi”,
og mit spørgsmål d. 23/3 2025 var derfor i høj grad begrundet i et ønske om at få besvaret, hvorvidt
det var en fejl, at der i forhold Bl min situaBon og mange andres ikke blev Blvejebragt den fornødne hjemmel,
eller hvorvidt det var en bevidst beslutning fra FolkeBngets side at udelukke en bestemt gruppe af personer
for re-en Bl kompensaBon.
Juridisk lapsus fra Erhvervsministeriets side
Der er kun én saglig begrundelse for de Blbagebetalingskrav som Erhvervsstyrelsen har re-et mod mig, og
det er en åbenbar juridisk lapsus fra Erhvervsministeriets side som kan skyldes mange forskellige årsager.
Ét af de første spørgsmål man må spørge sig selv er, hvorfor Erhvervsministeriet valgte at bruge
ska-elovgivningen som bærende element i stø-eordningen. Erhvervsministeriet kunne lige så godt have
henset Bl definiBonerne af, hvad der er en medarbejdende ægtefælle i den sociale lovgivning,
arbejdsskadeforsikringsloven og mange andre steder, hvor begrebet har været sprogligt anvendt.
Der er intet i aktstykke 122 som indikerer, at FolkeBnget har haR ska-elovningen i tankerne, da de pålagde
Erhvervsministeriet at få udarbejdet hjemmelsgrundlaget.
ObjekBvt var ska-elovgivningen så givet det rigBge sted at finde stø-e, hvad også var det som blev gjort i den
første lovbekendtgørelse som Erhvervsministeriet udarbejdede, hvor der i BEK nr. 332 af 1/4 2020 blev
foretaget den relevante henvisning Bl kildeska-elovens § 25 A.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Henvendelse af 26/5-25 fra Bolette Haarbye om administration af coronakompensation til medhjælpende ægtefæller
I henhold >l den pågældende bekendtgørelse var jeg bere@get og ville derfor aldrig været blevet mødt
med en >lbagebetalingskrav, hvis ikke det var at Erhvervsministeriet ændrede bekendtgørelsen.
Det har formodentlig været den hjemmel som Erhvervsstyrelsen har haR administreret eRer og/eller har
Erhvervsstyrelsen haR tolket, at den eRerfølgende ændrede i BEK nr. 621 af 14/5 2020, hvor der i § 2, stk. 1,
nr. 8 blev Blføjet et stk. 3 eRer kildeska-elovens § 25 A, må-e forstås i sammenhæng med
væsentlighedskravet i forhold Bl ægtefællens arbejdsindsats og ikke valget af beskatningsform.
Juridisk lapsus nr. 1
Der er to mulige forklaringer på, hvorfor ordlyden i § 2, stk 1, nr. 8 blev Blføjet.
Forklaring nr. 1
Den forhåbentlig rigBge er, at man i Erhvervsministeriet blev opmærksom på, at medarbejdende ægtefæller,
som der var indgået lønaRale med skulle søge eRer en anden kompensaBonsordning, hvorfor ordlyden var
nødt Bl at blive ændret iom. lønaRaler mellem ægtefæller var omfa-et af § 25 A, stk. 7. Den manglende
henvisning herBl indebar derfor en juridisk lapsus.
Åbenbar juridisk lapsus nr. 2
Tilføjelsen af stk. 3 medførte så, det som må karakteriseres som en åbenbar juridisk lapsus nr. 2, da
retssBllingen blev, at Erhvervsministeriet udelukkede personer som må-e have valgt beskatning eRer stk. 8.
Det burde være åbenlyst for alle, at en sådan udelukkelse af en bestemt persongruppe ikke var det som
FolkeBnget ved aktstykke 122 vedtog.
Forklaring nr. 2
Skal der være en anden forklaring kan det kun være, at nogen i Erhvervsministeriet har ment, at man skulle
søge at begrænse statens udgiRer mest muligt, hvilket en Blføjelse af stk. 3 ville gøre.
Ikke kun ville en sådan hjemmelsfastsæ-else indebære, at en bestemt persongruppe ikke kunne få
kompensaBon, og hvis persongruppen skulle blive bere]get, så skulle de acceptere at betale noget mere i
personskat, da stort set alle som har valgt stk.8-beskatningen gør det, da de ellers vil blive pålagt det som
FolkeBnget ved sin vedtagelse af stk. 8-bestemmelse selv karakteriserede som en åbenbar urimelig og
diskriminerende beskatningskonsekvens.
Hvis det er sådanne overvejelser Erhvervsministeriet må-e have gjort sig, indebærer det en retssBlling, at
staten med ene hånd udbetaler kompensaBon og med den anden hånd tager noget af kompensaBonen
Blbage.
Det var nok heller ikke en sådan situaBon FolkeBnget havde foresBllet sig kunne opstå.
I en situaBon, hvor Erhvervsstyrelsen har anerkendt i en årrække at have administreret
kompensaBonsordningerne i strid med hjemmelsgrundlaget og ingen kan afvise at kunne have påført staten
et anseeligt million- eller milliardbeløb i tab uden at undersøge og kontrollere det, mener jeg ikke, at du som
erhvervsminister bør overlade det Bl Erhvervsstyrelsen at besvare mine spørgsmål, slet ikke da det er
Erhvervsministeriet som er den instans som bærer ansvaret for problemet.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Henvendelse af 26/5-25 fra Bolette Haarbye om administration af coronakompensation til medhjælpende ægtefæller
ERer min opfa-else skal man i et samfund som Danmark kunne have Bllid Bl, at offentlige myndigheder
udøver sin administraBon med den fornødne lovhjemmel – og at der i situaBoner hvor det må-e vise sig ikke
at have været Blfældet, at det ansvarlige ministerium får Blvejebragt den fornødne lovhjemmel og/eller får
sikret, at de borgere som må-e have lidt tab grundet en uhjemlet forvaltningspraksis får Bldelt erstatning for
de tab som den ulovlige administraBon må-e have påført den enkelte.
Erhvervsministeriet bør også have Bllid Bl at Erhvervsstyrelsen udøver sin forvaltning lovligt og at de
oplysninger som Erhvervsstyrelsen i øvrigt må-e meddele mig, Erhvervsministeriet eller andre ikke er
vildledende eller indeholder forkerte oplysninger.
Min sag dokumenterer, at Erhvervsstyrelsen e6er
kompensa8onsordningerne i strid med gældende lovhjemmel.
eget
udsagn
har
administreret
Der er intet i Erhvervsstyrelsens besvarelse som indikerer, at Erhvervsministeriet er blevet oplyst om den
uhjemlede praksis, når der ikke er fremkommet andet end en tvetydig beklagelse af, hvis ”styrelsen har
bidraget Bl eventuelle misforståelser”.
Jeg ved ikke, hvad er det for nogle misforståelser som Erhvervsstyrelsen henviser Bl – er det at det er
Erhvervsstyrelsen som har haR misforstået hjemmelsgrundlaget?
Mine spørgsmål kny-er sig alene Bl, hvorvidt Erhvervsministeriet og derved dig som erhvervsminister har Bl
hensigt at reagere på kendskabet Bl, at Erhvervsstyrelsen har haR administreret kompensaBonsordningerne
i strid med den gældende lovhjemmel.
Reak8onen kunne bl.a. bestå i, at du som erhvervsminister fik sikret den fornødne hjemmel med
8lbagevirkende kra6,
hvilket mig bekendt har været muligt i andre Blsvarende sager omhandlende
uhjemlede forvaltningsafgørelser udover selvfølgelig at få undersøgt, hvordan en instans som
Erhvervsstyrelsen kan komme Bl at administrere og træffe afgørelser uden hjemmel, så at ansvaret herfor
med de eventuelle afledte konsekvenser en sådan uhjemlet administraBon må-e give anledning Bl, kan
blive placeret det rigBge sted.
Det er ikke afgørende for mig, at den ene eller anden myndighed har begået fejl, det er ene og alene Blliden
Bl den offentlige forvaltning generelt som betyder noget og at der på ingen måde kan rejses tvivl om,
hvorvidt en forvaltning eller anden myndighed forsøger at skjule for omverdenen, at den har begået fejl og
at der har været udøvet forvaltning uden lovhjemmel.
Jeg har bedt Erhvervsstyrelsen oplyse, hvor mange personer som har været omfa-et af den uhjemlede
administraBonspraksis og hvor stort et beløb denne praksis kan have omfa-et.
Staten vil i sagens natur følgelig have lidt et stort tab, hvis nogle af de personer som ubere]get må-e have
fået udbetalt kompensaBon ikke er blevet mødt med Blbagebetalingskrav eller at de ikke er i stand Bl at
Blbagebetale et rejst krav.
Jeg vedlægger Bl orientering kopi af min anmodning Bl Erhvervsstyrelsen omend jeg ikke har den helt store
forventning om, at jeg vil modtage en specielt fyldestgørende besvarelse, hvad Bden må vise.
Jeg vil ikke tro det burde være et problem for Erhvervsministeriet at få indsigt i de fakBske tal, ikke mindst
hvor stort et beløb staten kan have udsigt Bl at have tabt som følge af styrelsens uhjemlede administraBon.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Henvendelse af 26/5-25 fra Bolette Haarbye om administration af coronakompensation til medhjælpende ægtefæller
Udover det indledende spørgsmål ønsker jeg også din besvarelse af mine supplerende spørgsmål
•
Vedtog folkeBnget ved aktstykke 122 eRer din og Erhvervsministeriets opfa-else, at ægtefæller som
frivilligt må-e have valgt beskatning eRer kildeska-elovens § 25 A, stk. 8 ikke skulle gives ret Bl
kompensaBon omfa-ende begge ægtefæller?
Er du forud for min henvendelse blevet gjort bekendt med, at Erhvervsstyrelsen har administreret
kompensaBonsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende i strid med den gældende hjemmel?
•
Vil du på grundlag af den af Erhvervsstyrelsens ubestridte uhjemlede forvaltningspraksis tage iniBaBv Bl
enten at få Blvejebragt den fornødne lovhjemmel med Blbagevirkende kraR eller alternaBvt at pålægge
Erhvervsstyrelsen at anerkende et erstatningsansvar for det tab jeg har lidt som konsekvens af
Erhvervsstyrelsens uhjemlede afgørelser.
Sagens principielle indhold
Ved samtaler med Ska-estyrelsen er jeg blevet bekendt med, at jeg bestemt ikke er den eneste somer blevet
udsat for Blbagebetalingskrav fra Erhvervsstyrelsens side afledt af, at Erhvervsstyrelsen i Blsvarende sager selv
har haR opdaget den manglende hjemmel eller at der er sket pålæg fra anden side.
Ska-estyrelsen har Blsyneladende et stort antal sager som udelukkende drejer sig om stk. 3 og stk. 8
problemaBkken – men Ska-estyrelsen kan intet gøre andet end at give afslag, da ska-elovgivningen ikke
giver mulighed for at ændre valg af beskatningsregel så lang Bd eRer de relevante indkomstår.
Anlæg af retssager
Hvis ikke du som Erhvervsminister får repareret på den åbenbare juridiske lapsus, bliver jeg bragt i den
situaBon, at min eneste mulighed for at forfølge min kompensaBonsret vil være anlægge en retssag mod
ikke kun Erhvervsministreret, men også Erhvervsstyrelsen, hvis ikke de vil anerkende deres
erstatningsansvar eller du pålægger dem det.
Tvinges jeg Bl det, mener jeg det vil være udtryk for magtmisbrug og mageordrejning, der minder om
mageuldkommenhed, fra statens side. Denne opfa-else vil blive bestyrket, hvis jeg ikke får Blladelse Bl fri
proces mod både Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen.
I lighed med min første henvendelse er de-e brev Bllige Blsendt samtlige folkeBngsparBers
erhvervsordførere.
Jeg ser frem Bl at modtage din besvarelse.
Med venlig hilsen
Bole-e Haarbye
Gl. Strandvej 7
3050 Humlebæk