ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 231: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven (Udskydelse af virksomheders pligt til rapportering om bæredygtighed som følge af ændring til bæredygtighedsdirektivet), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 231
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2024-25

ERU Alm.del - Bilag 231

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af årsregnskabsloven og lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bære-

dygtighedsrapportering

(Udskydelse af virksomheders pligt til rapportering om bæredygtighed som følge af ændring til bæ-

redygtighedsdirektivet)

§1

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1057 af 23. september 2024, som ændret ved § 17 i

lov nr. 1602 af 17. december 2024, § 2 i lov nr. 1668 af 30. december 2024 og § 68 i lov nr. 52 af

28. januar 2025 foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel ændres »og Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2023/2775 af 17.

oktober 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår

justeringer af størrelseskriterierne for mikrovirksomheder, små, mellemstore og store virksomheder

eller koncerner, EU-Tidende, L af 21. december 2023« til: »dele af Kommissionens delegerede di-

rektiv (EU) 2023/2775 af 17. oktober 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/34/EU for så vidt angår justeringer af størrelseskriterierne for mikrovirksomheder, små, mel-

lemstore og store virksomheder eller koncerner, EU-Tidende, L af 21. december 2023, og dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/794 af 14. april 2025 om ændring af direktiv (EU)

2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra hvilke medlemsstaterne skal anvende

visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence, EU-tidende, L af 16. april

2025«.

§2

I lov nr. 480 af 22. maj 2024 om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre

love foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel ændres »og Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2023/2775 af 17.

oktober 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår

justeringer af størrelseskriterierne for mikrovirksomheder, små, mellemstore og store virksomheder

eller koncerner, EU-Tidende, L af 21. december 2023« til: »dele af Kommissionens delegerede di-

rektiv (EU) 2023/2775 af 17. oktober 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/794 af 14.

april 2025 om ændring af direktiv (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra hvilke medlems-

staterne skal anvende visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence, EU-Tidende, L af 16.

april 2025.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 231: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven (Udskydelse af virksomheders pligt til rapportering om bæredygtighed som følge af ændring til bæredygtighedsdirektivet), fra erhvervsministeren

UDKAST

2013/34/EU for så vidt angår justeringer af størrelseskriterierne for mikrovirksomheder, små, mel-

lemstore og store virksomheder eller koncerner, EU-Tidende, L af 21. december 2023, og dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/794 af 14. april 2025 om ændring af direktiv (EU)

2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra hvilke medlemsstaterne skal anvende

visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence, EU-tidende, L af 16. april

2025«.

§ 14, stk. 1,

ændres »7, 8 og 10.« til: »6, 7 og 9.«

§ 14, stk. 4

affattes således:

»Stk.

For store virksomheder, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, der er i regnskabsklasse C,

jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 3, har årsregnskabslovens § 99, stk. 2, jf. denne lovs § 1, nr. 20,

virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere. Det samme gælder for store

virksomheder, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, der er omfattet af regnskabsklasse D, jf. års-

regnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4, og som på balancetidspunktet havde et gennemsnitligt antal hel-

tidsbeskæftigede i regnskabsåret på 500 eller mindre.

Stk. 5.

For små og mellemstore virksomheder, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 1 og 2, der er i

regnskabsklasse D, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4, har årsregnskabslovens § 99, stk. 2, jf.

denne lovs § 1, nr. 20, virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2028 eller senere.«

§ 14, stk. 6,

ophæves.

Stk. 7-11 bliver herefter stk. 6-10.

§ 14, stk. 7,

der bliver stk. 6, ændres »Stk. 1-6« til: »Stk. 1-5«.

§3

I lov nr. 52 af 28. januar 2025 om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrap-

portering foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således: »Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forord-

ning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så

vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15, og dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/794 af 14. april 2025 om ændring af direktiv

(EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra hvilke medlemsstaterne skal

anvende visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence, EU-tidende, L af

16. april 2025.«

To steder i

§ 66, stk. 5,

ændres »2025« til: »2027«.

To steder i

§ 66, stk. 6,

ændres »2026« til: »2028«.

§ 66, stk. 7,

ændres »2026« til: »2028«.

§4

UDKAST

Loven træder i kraft den 31. december 2025.

§5

Stk. 1.

For store virksomheder, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, der er omfattet af regnskabs-

klasse C, og som forud for lovens ikrafttræden, jf. § 4, har valgt en eller flere revisorer eller uaf-

hængige erklæringsudbydere, jf. § 149 a, stk. 1, i selskabsloven, § 11, stk. 1, i lov om visse erhvervs-

drivende virksomheder eller § 75 a, 1. og 2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, til at afgive er-

klæring om bæredygtighedsrapportering, hvor lovgrundlaget for den beslutning er bortfaldet, kræver

afregistrering af revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder ikke særskilt vedtagelse.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for store virksomheder, jf. årsregnskabslovens § 7, stk.

2, nr. 3, der er omfattet af regnskabsklasse D, og som på balancetidspunktet havde et gennemsnitligt

antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på 500 eller mindre.

Stk. 3.

Ved afregistrering efter stk. 1 finder § 149 a, stk. 2 og 3 i selskabsloven, § 11, stk. 2 og § 19

i lov om erhvervsdrivende virksomheder og § 75 a, 3. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, ikke

anvendelse.

Stk. 4.

Afregistrering efter stk. 1 kan foretages frem til afholdelse af førstkommende ordinære gene-

ralforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan.

§6

Stk. 1.

For virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksom-

hed, som forud for lovens ikrafttræden, jf. § 4, har valgt en eller flere revisorer eller uafhængige

erklæringsudbydere, jf. § 149 a, stk. 1, i selskabsloven, til at afgive erklæring om bæredygtigheds-

rapportering, hvor lovgrundlaget for denne beslutning er bortfaldet, kræver afregistrering af revisoren

eller den uafhængig erklæringsudbyder ikke særskilt vedtagelse.

Stk. 2.

Ved afregistrering efter stk. 1 finder § 149 a, stk. 2 og 3, i selskabsloven, ikke anvendelse.

Stk. 3.

Afregistrering efter stk. 1 kan foretages frem til afholdelse af førstkommende ordinære gene-

ralforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan.

§7

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de æn-

dringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

De dele af § 6 som vedrører lov om finansiel virksomhed kan ved kongelig anordning helt

eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Funktionsområde

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Udskydelse af rapporteringspligten

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Stop-the-clock-direktivet

3.1.3 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Overgangsordning for afregistrering af revisorer henholdsvis uafhængige erklæringsudbydere

3.2.1. Gældende ret

3.2.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Ligestillingsmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2025/794 af 14. april

2025 om ændring af direktiv (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra

hvilke medlemsstaterne skal anvende visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og

due diligence (Stop-the-clock-direktivet).

Formålet med Stop-the-clock-direktivet er at udskyde virkningen af bæredygtighedsdirektivet

med

to år for de næste to bølger af virksomheder, som i dag er omfattet fra henholdsvis regnskabsåret 2025

og 2026. Det vil sige, at virkningstidspunktet udsættes til henholdsvis regnskabsåret 2027 og 2028.

Udskydelsen sker med henblik på at give tid til at revidere bæredygtighedsdirektivet og forenkle de

europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) med det formål at reducere de admi-

nistrative byrder forbundet med bæredygtighedsrapportering og derigennem styrke EU's konkurren-

ceevne.

Forhandlingerne i EU om forenkling af bæredygtighedsdirektivet, herunder en væsentlig reduktion i

antallet af virksomheder, der fremadrettet omfattes af krav om rapportering, er igangsat. Forventnin-

gen er, at en ændring til direktivet kan vedtages inden udgangen af 2025, hvorefter den nationale

implementering går i gang. Forenklingen af standarderne forventes afsluttet i løbet af 2026.

Som konsekvens af udskydelsen og for at undgå unødige byrder for virksomhederne indfører forsla-

get en overgangsbestemmelse, der muliggør afregistrering af bæredygtighedsrevisor uden særskilt

vedtagelse af generalforsamlingen i det tilfælde, hvor virksomheden allerede har valgt en revisor i

forventning om at skulle rapportere fra regnskabsåret 2025.

Lovforslaget

gennemfører ”Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),

Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om udskydelse

af bæredygtighedsrapportering i to år for visse virksomheder” af 29. april

2025.

1.1 Funktionsområde

Udskydelsen af virkningen af bæredygtighedsdirektivet finder anvendelse for store virksomheder i

regnskabsklasse C samt børsnoterede og statslige aktieselskaber med 500 ansatte eller derunder. Børs-

noterede mikrovirksomheder er ikke omfattet af bæredygtighedsdirektivet og dermed heller ikke for-

slaget om udskydelse af virkningstidspunket.

Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber med over 500 ansatte, der hører under første

bølge af virksomheder, som skal rapportere om bæredygtighed, vil ikke blive påvirket af forslaget.

Udskydelsen påvirker alene tidspunktet for, hvornår visse af de virksomheder, der er omfattet af krav

om bæredygtighedsrapportering, skal begynde at rapportere fra og ikke indholdet af selve rapporte-

ringen. Udskydelsen ændrer heller ikke på, hvilke virksomheder der skal rapportere om bæredygtig-

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forord-

ning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomhe-

ders bæredygtighedsrapportering

UDKAST

hed. Det betyder, at de samme virksomheder, som oprindeligt var omfattet af krav om bæredygtig-

hedsrapportering, fortsat skal rapportere efter de samme krav, indtil disse måtte blive ændret som

følge af den igangværende revision af bæredygtighedsdirektivet og den forventede forenkling af de

europæiske rapporteringsstandarder.

Udskydelsen af virkningen af bæredygtighedsdirektivets anvendelsestidspunkt i medfør af Stop-the-

clock-direktivet gælder tilsvarende for finansielle virksomheder, hvor virkningstidspunktet reguleres

i de af Finanstilsynet udstedte regnskabsbekendtgørelser for henholdsvis kredit og forsikring.

2. Lovforslagets baggrund

Bæredygtighedsdirektivet er implementeret i dansk ret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 om ændring

af årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love. Loven trådte i kraft den 1. juni 2024.

Den første bølge af virksomheder har rapporteret om bæredygtighed fra regnskabsåret 2024 i forbin-

delse med aflæggelsen af deres årsrapport. Den nationale implementering af bæredygtighedsdirekti-

vets krav til bæredygtighedsrapporteringen, jf. årsregnskabslovens § 99 a, er senest ændret ved lov

nr. 52 af 28. januar 2025 om lov om uafhængige erklæringsudbydere, hvor det blev præciseret at

alternative investeringsfonde, som defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative inve-

steringsfonde m.v. ikke er omfattet af krav om bæredygtighedsrapportering.

Der har i tiden efter vedtagelsen af bæredygtighedsdirektivet og den efterfølgende danske implemente-

ring været øget fokus på de geopolitiske udfordringer for EU og på de europæiske virksomheders kon-

kurrenceevne over for resten af verdenen, jf. Draghi-rapporten. Det har resulteret i et ønske fra Europa-

Kommissionen og Det Europæiske Råd om at reducere de administrative omkostninger for virksomhe-

der forbundet med bl.a. bæredygtighedsregulering og derigennem styrke den europæiske konkurrence-

evne.

Stop-the-clock-direktivet er en del af en såkaldt forenklingsomnibuspakke bestående af tre forslag,

som Europa-Kommissionen den 26. februar 2025 fremsatte. Pakken har til hensigt at styrke europæ-

iske virksomheders konkurrenceevne ved at forenkle krav i bæredygtighedsreguleringen og dermed

reducere de administrative byrder forbundet hermed. Pakken skal bidrage til Kommissionens mål om

25 pct. byrdelettelse relateret til rapportering for store virksomheder og med 35 pct. for små og mel-

lemstore virksomheder.

Med Stop-the-clock-direktivet udskydes virkningen af bæredygtighedsdirektivet med to år for de næ-

ste to bølger af virksomheder, der endnu ikke har rapporteret. Dette sker med henblik på at give de

europæiske institutioner tid til at revidere bæredygtighedsdirektivet og Europa-Kommissionen tid til

at revidere de europæiske standarder for rapportering, som også er en del af forenklingsomnibuspak-

ken.

Siden 2009 har de største danske virksomheder, børsnoterede virksomheder og statslige aktieselska-

ber været forpligtet til at rapportere om samfundsansvar. Reglerne er undervejs blevet justeret og

udviklet i overensstemmelse med EU’s direktiver.

De seneste regler om redegørelse for samfundsan-

svar var en implementering af det såkaldte Non-financiel Reporting Directive fra 2014, som blev

erstattet af bæredygtighedsdirektivet.

UDKAST

Ved implementeringen af bæredygtighedsdirektivet i 2024 og indførslen af den trinvise indfasning af

virkningstidspunktet blev det besluttet at lade de virksomheder, der ville blive omfattet af bæredyg-

tighedsdirektivet, fortsætte med at udarbejde en redegørelse om samfundsansvar frem til, at de nye

regler fik virkning.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Udskydelse af rapporteringspligten

3.1.1. Gældende ret

Årsregnskabslovens krav til rapportering om bæredygtighed omfatter alle store virksomheder i regn-

skabsklasse C, alle børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber med undtagelse af børsno-

terede mikrovirksomheder.

Reglerne indebærer en trinvis ikrafttræden af virkningstidspunktet og dermed rapporteringskravene.

For store børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber med mere end 500 ansatte trådte rap-

porteringskravene i kraft for regnskabsår, der startede i 2024. Øvrige store virksomheder og børsno-

terede virksomheder skal rapportere efter kravene for regnskabsår, der starter i 2025 eller senere.

Børsnoterede SMV’er med undtagelse af børsnoterede mikrovirksomheder vil efterfølgende blive

omfattet af kravene for regnskabsår, der starter i 2026, men kan undlade at rapportere indtil 2028.

3.1.2 Stop-the-clock-direktivet

Stop-the-clock-direktivet udskyder virkningen af bæredygtighedsdirektivet med to år for de næste to

bølger af virksomheder, som i dag er omfattet bæredygtighedsdirektivet fra henholdsvis regnskabs-

året 2025 og 2026. Det vil sige, at virkningstidspunktet udsættes til henholdsvis regnskabsåret 2027

og 2028.

3.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at bæredygtighedsrapportering kan give en konkurrencefordel for de virksomheder, som bidrager

til den bæredygtige omstilling, skal rapporteringen fungere i praksis. Virksomhederne skal fokusere

på at levere de oplysninger, som markedet efterspørger for at gøre det lettere at foretage grønne inve-

steringer og undgå at bruge tid på indhentning af unødvendige data.

Det forslås at udskyde den trinvise ikrafttræden af rapporteringskravene vedrørende bæredygtighed i

årsregnskabsloven med to år, for de virksomheder der endnu ikke har rapporteret.

Den foreslåede ændring vil medføre, at store virksomheder i regnskabsklasse C og store børsnoterede

virksomheder og statslige aktieselskaber med 500 ansatte eller derunder skal rapportere efter kravene

for regnskabsår, der starter i 2027 eller senere. Børsnoterede SMV’er med undtagelse af børsnoterede

mikrovirksomheder vil efterfølgende blive omfattet fra regnskabsår, der starter i 2028 eller senere.

UDKAST

Den foreslåede ændring vil give virksomhederne mere tid til at omstille sig til de forventede nye og

lempede krav for bæredygtighedsrapporteringen. En udskydelse af ikrafttræden af rapporteringskrav

for de næste to bølger af virksomheder, der endnu ikke har rapporteret, vil samtidig give den nødven-

dige tid til en gennemarbejdet revision af bæredygtighedsdirektivet og forenkling af de europæiske

bæredygtighedsstandarder med henblik på at opnå en markant og reel byrdereduktion for danske og

europæiske virksomheder.

3.2. Overgangsordning for afregistrering af revisorer henholdsvis uafhængige erklæringsudby-

dere

3.2.1. Gældende ret

Efter årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og lov om forsikringsvirksomhed skal en virk-

somhed, som er omfattet af pligten til at rapportere om bæredygtighed, lade bæredygtighedsrappor-

teringen forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrapportering. Det er et krav, at den revisor eller

uafhængige erklæringsudbyder, som virksomheden har valgt, henholdsvis udpeget, til at afgive er-

klæringen om bæredygtighedsrapportering registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Efter gældende regler i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om er-

hvervsdrivende fonde tilfalder kompetencen til at afsætte en revisor eller uafhængig erklæringsudby-

der den, der har valgt revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder. Afsættelse af en revisor

eller uafhængig erklæringsudbyder, som er valgt til at forsyne et kapitalselskabs bæredygtighedsrap-

portering med en erklæring, vil f.eks. skulle besluttes af generalforsamlingen, da det kun er dette

organ, der kan vælge en sådan revisor henholdsvis uafhængig erklæringsudbyder.

Efter gældende regler i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om er-

hvervsdrivende fonde kan en revisor eller en uafhængig erklæringsudbyder alene afsættes før hver-

vets udløb, hvis der foreligger et begrundet forhold. I sådanne tilfælde skal virksomheden ved afre-

gistreringen i Erhvervsstyrelsens it-system, sammen med anmeldelsen eller registreringen herom,

vedlægge en fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets udløb. Tilsvarende skal revisoren eller

den uafhængige erklæringsudbyder, hvis fratrædelsen sker før hvervets udløb, hurtigst muligt med-

dele dette til Erhvervsstyrelsen og vedlægge en fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets op-

hør.

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er forventningen, at en række af de virksomheder, der efter gældende regler skulle have rappor-

teret om bæredygtighed for regnskabsåret 2025, forud for lovens ikrafttræden allerede, f.eks. på den

ordinære generalforsamling, vil have valgt en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder til at skulle

afgive erklæring om virksomhedens bæredygtighedsrapportering.

Som konsekvens af forslaget om at udskyde den trinvise ikrafttræden af rapporteringskravene vedrø-

rende bæredygtighed med to år, for de virksomheder der endnu ikke har rapporteret, vil den eventuelt

UDKAST

valgte revisor eller uafhængige erklæringsudbyder skulle afsættes igen. Med henvisning til at lov-

grundlaget for beslutningen om valg af revisor henholdsvis uafhængig erklæringsudbyder er bortfal-

det og for at undgå unødige byrder forbundet med afsættelsen for de berørte virksomheder, indfører

forslaget en midlertidig overgangsbestemmelse, der muliggør afsættelse uden særskilt beslutning af

virksomhedens kompetente ledelsesorgan

–

f.eks. generalforsamlingen i et kapitalselskab. Ligeledes

muliggør forslaget at afregistrering i Erhvervsstyrelsens it-system kan ske uden at skulle vedlægge

fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets ophør.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget har ingen umiddelbare statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller andre konsekvenser, da

der udelukkende er tale om en udskydelse af virkningsdatoer. Af samme årsag har forslaget heller har

ingen umiddelbare implementeringskonsekvenser for stat, regioner og kommuner.

De 7 principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for forslaget, da der

alene er tale om en udskydelse af virkningstidspunkter.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

En udskydelse af virkningstidspunktet har ingen direkte påvirkning af de økonomiske og administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet. Ved måling af de administrative konsekvenser forudsættes fuld

implementering og kendskab til reglerne, og da en udskydelse isoleret ikke ændrer ved substansen i

de krav virksomhederne skal efterleve, vil forslaget ikke påvirke de direkte konsekvenser for er-

hvervslivet.

En udskydelse vil give virksomhederne mere tid til at omstille sig til forventede nye og lempede krav

for bæredygtighedsrapporteringen.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Ved implementeringen af bæredygtighedsdirektivet blev det vurderet at reglerne indirekte forventes

at medføre positive klimakonsekvenser, idet de ville skabe gennemsigtighed om virksomheders bæ-

redygtighedsoplysninger, så det ville blive lettere at foretage grønne investeringer.

Forslaget om udskydelse af virkningstidspunktet for de næste virksomheder, der skal rapportere, vur-

deres ikke at have klimamæssige konsekvenser eller medføre CO2-besparelser.

UDKAST

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ved implementeringen af bæredygtighedsdirektivet blev det vurderet at reglerne indirekte forventes

at medføre positive miljø- og naturmæssige konsekvenser, idet de ville skabe gennemsigtighed om

virksomheders bæredygtighedsoplysninger, så det vil blive lettere at foretage grønne investeringer.

Forslaget om udskydelse af virkningstidspunktet for de næste virksomheder, der skal rapportere, vur-

deres ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Ved implementeringen af bæredygtighedsdirektivet blev det vurderet, at reglerne kunne have mulige

positive ligestillingsmæssige konsekvenser som følge af indførslen af krav om beskrivelse af virk-

somhedens mangfoldighedspolitik. En virksomhed, der er omfattet af reglerne om bæredygtigheds-

rapportering, vil kunne undlade at redegøre særskilt for sin mangfoldighedspolitik, hvis oplysnin-

gerne allerede fremgår af bæredygtighedsrapporteringen og opfylder de gældende krav.

Forslaget udskyder alene virkningstidspunktet for de næste virksomheder, der skal rapportere og æn-

drer ikke ved substansen af kravene til bæredygtighedsrapporteringen, herunder krav til beskrivelse

af mangfoldighedspolitik. Forslaget vurderes derfor ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2025/794 af 14. april

2025 om ændring af direktiv (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra

hvilke medlemsstaterne skal anvende visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og

due diligence.

Direktivet skal være gennemført i Danmark senest den 31. december 2025.

Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget direktivet under henvisning til traktaten om Den Europæ-

iske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50 og 114.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i høring hos følgende myndig-

heder og organisationer m.v.:

…

UDKAST

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

»Ingen«)

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU- Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv

retten

(EU) 2025/794 af 14. april 2025 om ændring af direktiv (EU) 2022/2464 og

(EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra hvilke medlemsstaterne skal

anvende visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due

diligence.

UDKAST

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

»Ingen«)

før »Ingen«)

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring/ Går videre

end minimums-

krav i EU-regu-

lering (sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at

fodnoten

til lovens titel ændres således, at »og Kommissionens delegerede direktiv

(EU) 2023/2775 af 17. oktober 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/34/EU for så vidt angår justeringer af størrelseskriterierne for mikrovirksomheder, små, mel-

lemstore og store virksomheder eller koncerner, EU-Tidende, L af 21. december 2023« ændres til:

»dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2023/2775 af 17. oktober 2023 om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår justeringer af størrelseskriteri-

erne for mikrovirksomheder, små, mellemstore og store virksomheder eller koncerner, EU-Tidende,

L af 21. december 2023, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/794 af 14.

april 2025 om ændring af direktiv (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer,

fra hvilke medlemsstaterne skal anvende visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og

due diligence, EU-tidende, L af 16. april 2025«.

Den ændrede affattelse vil medføre, at fodnoten vil indeholde en opdateret oversigt over gældende

EU-forskrifter, som udgør årsregnskabslovens EU-retlige baggrund.

Til § 2