Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 230
Offentligt
3029494_0001.png
UDKAST
Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del - Bilag 230
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed,
lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og in-
vesteringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love
1
(Ophævelse af national prospektgrænse, delvis ophævelse af forbud mod
aktieklasser i finansielle virksomheder, forsikringsselskaber og fondsmæg-
lerselskaber, ændring af offentliggørelseskrav ved optagelse til handel på
en multilateral handelsfacilitet, styrkelse af Finanstilsynets uafhængighed
m.v.)
§1
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024, EU-Tidende, L af 14. november 2024, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om struk-
turer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til
handel på en multilateral handelsfacilitet, EU-Tidende 2024, L af 14. november 2024, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af
direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, EU-Tidende, L af 19. juni 2024, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 2022/87 af 16. december 2002 om supple-
rende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finan-
sielt konglomerat, EU-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af direktiv 2009/65/EF,
2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår behandling af koncentrationsrisici som
følge af eksponeringer mod centrale modparter samt modpartsrisikoen i forbindelse med
centralt clearede derivattransaktioner, EU-Tidende, L af 4. december 2024, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv
2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring,
indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alter-
native investeringsfondes lånudstedelse, EU-Tidende 2024, L af 26. marts 2024, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022 om ændring
af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU,
2014/65/EU, (EU) 2015/2366 og (EU) 2016/2341 for så vidt angår digital operationel mod-
standsdygtighed i den finansielle sektor, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153, og dele
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelig-
hed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til
betalingskonti med basale funktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 214. I loven er der
medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2024/2809, EU-Tidende, L af 23. oktober 2024. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder
en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven
er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umid-
delbare gyldighed i Danmark.
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 26. februar 2024,
som ændret ved § 6 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, § 3 i lov nr. 481 af 22. maj
2024, § 21 i lov nr. 1602 af 17. december 2024 og § 6 i lov nr. 1666 af 30.
december 2024, foretages følgende ændringer:
1.
I
1. pkt.
i
fodnoten
til lovens titel udgår »Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001, EF-Tidende 2001, nr. L 184, side
1,«, efter »Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af
28. februar 2024, EU-Tidende, L af 8. marts 2024« indsættes: », Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024,
EU-Tidende, L af 14. november 2024« og »og dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022, EU-Ti-
dende 2022, nr. L 333, side 153-163« ændres til: »dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022, EU-
Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024, EU-Tidende, L
af 14. november 2024«.
2.
I
§ 3, nr. 6,
indsættes efter »(MHF)«: »eller et segment heraf«.
3.
I §
3
indsættes som
nr. 40
og
41:
»40)
Aktier med flere stemmer (MVS): En aktie, der tilhører en særskilt
og separat aktieklasse, i hvilken aktierne har flere stemmer pr. aktie end
i en anden aktieklasse, og hvor aktierne har stemmeret i beslutninger,
der skal tages på selskabets generalforsamling.
41) Struktur med aktier med flere stemmer (MVS-struktur): En aktie-
struktur i aktieselskaber, der indeholder mindst én klasse af aktier med
flere stemmer (MVS).«
4.
§ 10, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
5.
Efter § 10 indsættes:
»Kapitel
3 a
Oplysningsforpligtelser for aktieselskaber med en struktur med aktier
med flere stemmer (MVS-struktur)
§ 11.
Et aktieselskab med en struktur med aktier med flere stemmer
(MVS-struktur), hvis aktier handles eller skal handles på et SMV-vækstmar-
ked, skal, efter indførelse af en MVS-struktur i overensstemmelse med de
2
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
selskabsretlige regler, medtage de i § 13 nævnte oplysninger i det prospekt,
der er nævnt i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentlighe-
den eller optages til handel på et reguleret marked og det vækstorienterede
EU-udstedelsesprospekt, der er nævnt i forordningens artikel 15 a. Tilsva-
rende gælder i forhold til det optagelsesdokument, der er nævnt i artikel 33,
stk. 3, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for
finansielle instrumenter.
§ 12.
Et aktieselskab med en struktur med aktier med flere stemmer
(MVS-struktur), hvis aktier handles eller skal handles på en multilateral han-
delsfacilitet (MHF), der ikke er registreret som et SMV-vækstmarked, skal,
efter indførelse af en MVS-struktur i overensstemmelse med de selskabsret-
lige regler, medtage de i § 13 nævnte oplysninger i det prospekt, der er
nævnt i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det pro-
spekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden
eller optages til handel på et reguleret marked og det vækstorienterede EU-
udstedelsesprospekt, der er nævnt i forordningens artikel 15 a. Tilsvarende
gælder i forhold til det optagelsesdokument, der kræves i henhold til natio-
nal ret eller den relevante multilaterale handelsfacilitets (MHF’ens) regler,
i tilfælde hvor selskabet offentliggør et sådant prospekt eller dokument.
§ 13.
De oplysninger, der er nævnt i §§ 11 og 12, skal bestå af detaljerede
oplysninger om følgende:
1) Aktieselskabets aktiestruktur med en angivelse af de forskellige ak-
tieklasser, herunder aktier, der ikke er optaget til handel, og oplys-
ninger for hver aktieklasse om:
a) De rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til aktierne i
den pågældende klasse,
b) den procentdel af den samlede aktiekapital eller af det sam-
lede antal aktier, som aktierne i den pågældende klasse ud-
gør, og
c) det samlede antal stemmer, som aktierne i den pågældende
klasse udgør.
2) Enhver begrænsning ved overdragelse af aktier, herunder aftaler
mellem aktionærer, som selskabet har kendskab til, og som kan med-
føre sådanne begrænsninger.
3) Enhver begrænsning i aktiers stemmerettigheder, herunder aftaler
mellem aktionærer, som selskabet har kendskab til, og som kan med-
føre sådanne begrænsninger.
3
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
4) Identiteten, hvis aktieselskabet har kendskab til den, af de aktionæ-
rer, der besidder aktier med flere stemmer (MVS), der udgør mere
end 5 pct. af stemmerettighederne for alle aktier i selskabet, og af de
fysiske personer eller juridiske enheder, der har ret til at udøve stem-
merettigheder på vegne af disse aktionærer, når det er relevant. Er
de aktionærer eller personer, der har ret til at udøve stemmerettighe-
der på aktionærernes vegne, fysiske personer, kræver offentliggø-
relse af deres identitet kun formidling af deres navne.
§ 14.
Et aktieselskab med en struktur med aktier med flere stemmer
(MVS-struktur), hvis aktier handles eller skal handles på en multilateral
handelsfacilitet (MHF), herunder på et SMV-vækstmarked, skal under-
rette den relevante markedsoperatør om eksistensen af MVS-strukturen.«
6.
I
§ 50
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af
kvalificerede andele efter stk. 1.«
7.
Efter § 77 indsættes:
»§ 77 a.
Ved aktiers optagelse til handel, skal en operatør af et reguleret
marked stille krav om, at den forventede markedsværdi for det selskab,
hvis aktier der ansøges om optagelse til handel af, eller, hvis denne værdi
ikke kan anslås, dette selskabs egenkapital, herunder resultatet, fra det
seneste regnskabsår, skal være på mindst 1 mio. euro.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på optagelse til handel af aktier, der
er fungible med aktier, der allerede er optaget til handel.
Stk. 3.
En operatør af et reguleret marked skal i tillæg til kravet i stk. 1
stille krav om, at mindst 10 pct. af den tegnede kapital, som den aktie-
klasse, der er omfattet af ansøgningen om optagelse til handel, repræ-
senterer, er ejet af offentligheden på tidspunktet for optagelse til handel.
Stk. 4.
Ansøges der om optagelse til handel af aktier, der er fungible med
aktier, der allerede er optaget til handel, vurderer operatøren af det regu-
lerede marked for at opfylde kravet i stk. 3, om der er en tilstrækkelig
spredning af aktier i offentligheden i forbindelse med alle udstedte aktier
og ikke kun i forbindelse med de aktier, der er fungible med aktier, der
allerede er optaget til handel.«
8.
Overskriften
før § 83 ophæves.
9.
§ 83
ophæves.
4
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
10.
Efter § 92 indsættes:
»§ 92 a.
En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) skal klart
identificere aktieselskaber med strukturer med aktier med flere stemmer
(MVS-strukturer), der er optaget til handel på den pågældende multila-
teral handelsfacilitet (MHF), som sådanne.«
11.
Efter § 96 indsættes i
kapitel 18:
»§ 96 a.
En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) må ikke
afvise optagelse til handel af et aktieselskabs aktier med den begrun-
delse, at selskabet har indført en struktur med aktier med flere stemmer
(MVS-struktur) i overensstemmelse med de selskabsretlige regler
herom.«
12.
I
§ 110, stk. 1,
indsættes efter »(MHF)«: »eller et segment heraf« og efter
»(MHF’en)« indsættes: »eller segmentet heraf«.
13.
I
§ 110, stk. 2,
indsættes efter »(MHF)«: »eller et segment heraf«.
14.
I
§ 111
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF), hvor et
segment heraf er et SMV-vækstmarked, skal have regler, systemer og
procedurer, der sikrer, at betingelserne i stk. 1 og alle følgende betingel-
ser er opfyldt:
a) Det segment af den multilaterale handelsfacilitet (MHF'en), der er re-
gistreret som SMV-vækstmarked, er klart adskilt fra de andre mar-
kedssegmenter, der drives af investeringsselskabet eller markedsope-
ratøren, der driver den multilaterale handelsfacilitet (MHF'en), hvil-
ket bl.a. er angivet med et andet navn, et andet regelsæt, en anden
markedsføringsstrategi og anden markedsføring samt en specifik til-
deling af markedsidentifikationskoden til segmentet, der er registre-
ret som SMV-vækstmarkedssegment.
b) Transaktionerne på det pågældende SMV-vækstmarkedssegment er
klart adskilt fra andre markedsaktiviteter inden for den multilaterale
handelsfacilitets (MHF'ens) andre segmenter.
c) Efter anmodning fra Finanstilsynet skal den multilaterale handelsfa-
cilitet (MHF'en) fremlægge en samlet liste over de instrumenter, der
er noteret på det pågældende SMV-vækstmarkedssegment, samt
eventuelle oplysninger om driften af SMV-vækstmarkedssegmentet,
som Finanstilsynet kan anmode om.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
5
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
15.
I
§ 111, stk. 2,
der bliver stk. 3, indsættes efter »(MHF)«: »eller et seg-
ment heraf« og efter »stk. 1« indsættes: »og 2«.
16.
I
§ 112
indsættes efter »(MHF)«: »eller et segment heraf«.
17.
§ 113
affattes således:
»§ 113.
Et finansielt instrument fra en udsteder, der er optaget til handel
på et bestemt SMV-vækstmarked, kan kun handles på en anden mar-
kedsplads, hvis udstederen er blevet informeret herom og ikke har gjort
indsigelse. Er den anden markedsplads et SMV-vækstmarked, er udste-
deren hverken underlagt forpligtelser i forbindelse med god selskabsle-
delse eller oplysningskrav indledningsvis, løbende eller på ad hoc-basis
med hensyn til dette andet SMV-vækstmarked. Er den anden markeds-
plads ikke et SMV-vækstmarked, skal udsteder informeres om enhver
forpligtelse, som udsteder vil blive underlagt i forbindelse med god sel-
skabsledelse eller oplysningskrav indledningsvis, løbende eller på ad
hoc-basis med hensyn til denne anden markedsplads.«
18.
Overskriften
før § 222 ophæves.
19.
§ 222
ophæves.
20.
§ 232, stk. 4,
ophæves.
21.
I
§ 247, stk. 1,
indsættes efter »§ 77, stk. 2«: », § 77 a, stk. 1 og 3« og
efter »§ 111, stk. 1« indsættes: »og 2«.
22.
I
§ 253 c
udgår: »artikel 14, stk. 1 og 2, artikel 15, stk. 1,«.
§2
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august
2024, som ændret ved § 19 i lov nr. 1602 af 17. december 2024, § 2 i lov nr.
1666 af 30. december 2024, § 12 i lov nr. 1668 af 30. december 2024 og §
74 i lov nr. 52 af 28. januar 2025, foretages følgende ændringer:
1.
I
1. pkt.
i
fodnoten
til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april 2024 om ændring af
direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår
6
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
visse aspekter af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivnings-
relevante passiver, EU-Tidende, L af 22. april 2024« til: »dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april 2024
om ændring af direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 for
så vidt angår visse aspekter af minimumskravet til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver, EU-Tidende, L af 22. april 2024, og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23.
oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber,
der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral
handelsfacilitet, EU-Tidende, L af 14. november 2024«.
2.
I
§ 5, stk. 6,
indsættes som
nr. 11:
»11)
Supplerende kapitalkrav i overensstemmelse med § 124 c.«
3.
I
§ 13, stk. 2,
ændres »stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.
4.
I
§ 13
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Pengeinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditin-
stitutter og finansielle holdingvirksomheder, der er registreret som ak-
tieselskaber, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel på et reguleret
marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF), kan indføre en
struktur med aktier med flere stemmer med henblik på optagelse til han-
del af virksomhedens aktier på en multilateral handelsfacilitet (MHF).«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
5.
I
§ 13, stk. 3,
der bliver til stk. 4, indsættes som
3. pkt.:
»1. og 2. pkt. gælder dog ikke virksomheder omfattet af stk. 3.«
6.
I
§ 13, stk. 4,
der bliver til stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
7.
I
§ 14, stk. 1,
indsættes som
nr. 10:
»10)
ansøgeren, som søger tilladelse efter § 10, stk. 1, har mindst to fy-
siske personer ansat på fuld tid, der er bosiddende i Den Europæiske
Union og som fastlægger investeringsforvaltningsselskabets forret-
ningsadfærd, og som opfylder kravene i § 64, stk. 1, eller § 64 c, stk. 9,
jf. § 64, stk. 1.«
8.
I
§ 64 c
indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9.
§ 64, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse for ansatte i et inve-
steringsforvaltningsselskab, der fastlægger investeringsforvaltningssel-
skabets forretningsadfærd, jf. § 14, stk. 1, nr. 10.«
7
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 10 og 11.
9.
Efter § 124 b indsættes:
»§ 124 c.
Et finansielt konglomerat, jf. § 307 b, skal opfylde et supplerende
kapitalkrav.
Stk. 2.
Det supplerende kapitalkrav og kapital til dækning heraf opgøres
kvartalsvis og resultatet af opgørelsen indberettes til Finanstilsynet.
Stk. 3.
I finansielle konglomerater finder § 124, stk. 1, med de fornødne til-
pasninger anvendelse for det supplerende kapitalkrav. Den øverste moder-
virksomhed i konglomeratet påser overholdelsen af denne bestemmelse.
Stk. 4.
Opfylder et finansielt konglomerat ikke det supplerende kapitalkrav,
eller er der sandsynlighed for, at kravet bliver brudt, kan Finanstilsynet på-
byde modervirksomheden i konglomeratet at begrænse udlodning. Udlod-
ningsbegrænsninger omfatter handlingerne nævnt i § 125 b, stk. 5.
Stk. 5.
Opfylder et finansielt konglomerat ikke det supplerende kapitalkrav
finder § 125 c og § 125 d, stk. 1, med de fornødne tilpasninger anvendelse.
Den øverste modervirksomhed i konglomeratet påser overholdelsen af
denne bestemmelse.
Stk. 6.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelse af det
supplerende kapitalkrav, jf. stk. 1, og kapital til dækning heraf.«
10.
Før afsnit IX indsættes:
»Afsnit VIII b
Finansielle konglomerater
Kapitel 18 b
Identifikation af finansielle konglomerater
§ 307 b.
Finanstilsynet udpeger én gang årligt de koncerner, der er finan-
sielle konglomerater, jf. stk. 2.
Stk. 2.
En koncern udpeges som et finansielt konglomerat, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
1) Koncernen ledes af en finansiel virksomhed som defineret i § 5, stk. 1,
nr. 1, litra a eller b.
2) Mindst én af dattervirksomhederne i koncernen er et forsikringsselskab,
genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab.
8
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
3) De konsoliderede aktiviteter i enhederne i koncernen inden for hen-
holdsvis forsikringssektoren og bank- og investeringsservicesektoren,
anses for at være væsentlige, jf. stk. 3.
Stk. 3.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for, hvornår de konsolide-
rede aktiviteter i stk. 2, nr. 3, anses for at være væsentlige.«
11.
I
§ 333, stk. 1, nr. 2,
udgår », som operatører af finansielle digitale in-
frastrukturer«.
12.
I
§ 351, stk. 4,
indsættes som
4. pkt.:
»Finanstilsynet kan påbyde et investeringsforvaltningsselskab at afsætte
en ansat, der fastlægger investeringsforvaltningsselskabets forretnings-
adfærd, jf. § 14, stk. 1, nr. 10, hvis vedkommende efter § 64, stk. 1, jf. §
64 c, stk. 9, ikke kan bestride stillingen.«
13.
I
§ 351, stk. 5,
indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en direk-
tør eller ansat i et investeringsforvaltningsselskab, der fastlægger selska-
bets forretningsadfærd i medfør af § 14, stk. 1, nr. 10, når der er rejst
tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffelo-
ven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil
straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at direktøren ikke
opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, eller at den ansatte i investerings-
forvaltningsselskabet ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. 64 c,
stk. 9.«
14.
Efter § 356 indsættes før overskriften før § 357:
Finanstilsynets uafhængighed
§ 356 a.
Medlemmer af Finanstilsynets direktion, som har ansvar for
tilsyn med institutter efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, må ikke beklæde deres stilling
i mere end 14 år.
§ 356 b.
Finanstilsynets ansatte, som fører tilsyn med eller har ansvar
for tilsyn med institutter efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, må ikke handle med
finansielle instrumenter, der er udstedt af eller baseret på de
9
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, og virksomhedernes
direkte eller indirekte moderselskaber, datterselskaber eller tilknyttede
selskaber.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på:
1) Finansielle instrumenter, der forvaltes af tredjeparter, forudsat at
indehaverne af disse instrumenter er afskåret fra at gribe ind i
forvaltningen af porteføljen, eller
2) investeringer i kollektive investeringsordninger.
Stk. 3.
Finanstilsynets ansatte, jf. stk. 1, skal forud for ansættelsen eller
udpegelsen og efterfølgende en gang om året udfylde en erklæring, der
skal indeholde oplysninger om de pågældendes besiddelser i form af
aktier,
værdipapirer,
obligationer,
investeringsforeninger,
investeringsfonde, blandede fonde, hedgefonde og børshandlede fonde.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan kræve, at ansatte, jf. stk. 1, som på tidspunktet
for ansættelsen eller udpegelsen eller senere ejer finansielle
instrumenter, der kan give anledning til interessekonflikter, inden for en
rimelig tidshorisont sælger eller afhænder sådanne finansielle
instrumenter.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan tillade, at ansatte, jf. stk. 1, sælger eller
afhænder finansielle instrumenter, som de ejede på tidspunktet for
ansættelsen eller udpegelsen, uden at det er et brud på handelsforbuddet
i stk. 1.
§ 356 c.
Finanstilsynets ansatte, som fører tilsyn med eller har ansvar for
tilsyn med institutter efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, må ikke i en nærmere fastsat
karensperiode lade sig ansætte af eller acceptere nogen form for kontrakt
om levering af erhvervsmæssige tjenesteydelser med institutter, hvor
den ansatte har været direkte involveret i tilsyn eller beslutningstagen,
herunder virksomhedernes direkte eller indirekte moderselskaber,
datterselskaber eller tilknyttede selskaber. Tilsvarende gælder
ansættelse i enheder, der udøver lobby- og fortalervirksomhed rettet
mod Finanstilsynet vedrørende spørgsmål, som den ansatte var ansvarlig
for under sin ansættelse eller i sin embedsperiode.
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om karensperioder,
jf. stk. 1, herunder om begyndelsestidspunkt og varighed.
15.
§ 361, stk. 2, nr. 13,
ophæves.
Nr. 14-16 bliver herefter nr. 13-15.
10
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
16.
I
§ 373, stk. 1,
indsættes efter »§ 124, stk. 1, 2 og 5,«: »§ 124 c, stk. 1-3
og 5,«.
17.
I
§ 373, stk. 10,
indsættes efter »§ 124, stk. 1 og 2,«: »§ 124 c, stk. 1-3
og 5,«.
§3
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 13.
november 2024, som ændret ved § 7 i lov nr. 1666 af 30. december 2024 og
§ 16 i lov nr. 1668 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:
1.
I
1. pkt.
i
fodnoten
til lovens titel udgår »og« før: »dele af Europa-Parla-
mentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring
af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaf-
taler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, leve-
ring af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfon-
des lånudstedelse« og herefter indsættes: »og dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024 om æn-
dring af direktiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt
angår behandling af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer
mod centrale modparter samt modpartsrisikoen i forbindelse med cen-
tralt clearede derivattransaktioner, EU-Tidende, L af 4. december
2024«.
2.
I
§ 2
indsættes som
nr. 29:
»29) Central modpart (CCP): En central modpart (CCP) som defineret i
artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-
derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.«
3.
I
§ 9, stk. 1,
indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) investeringsforeningen eller administrationsselskabet, hvis investe-
ringsforeningen har delegeret den daglige ledelse, har mindst to fysiske
personer ansat på fuld tid, som er bosiddende i Den Europæiske Union,
der fastlægger investeringsforeningens forretningsadfærd, og som op-
fylder kravene i § 57, stk. 1-3, jf. § 57, stk. 6.«
Nr. 4-12 bliver herefter nr. 5-13.
4.
I
§ 10, stk. 1,
indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) SIKAV’en eller administrationsselskabet, hvis SIKAV’en har dele-
geret den daglige ledelse, har mindst to fysiske personer ansat på fuld
11
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
tid, som er bosiddende i EU, der fastlægger SIKAV’ens forretningsad-
færd, og som opfylder kravene i § 57, stk. 1-3, jf. § 57, stk. 6.«
Nr. 4-10 bliver herefter nr. 5-11.
5.
I
§ 48 a, stk. 1, nr. 3, litra c, 2. pkt.,
og i
nr. 6
ændres »§ 9, stk. 1, nr. 9«
til: »§ 9, stk. 1, nr. 10«.
6.
I
§ 57
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af §
9, stk. 1, nr. 4, og § 10, stk. 1, nr. 4.«
7.
I
§ 147, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.:
»Denne grænse gælder ikke for indskud i eller transaktioner med afledte
finansielle instrumenter med finansielle institutioner, der er underlagt
tilsyn.«
8.
§ 152, stk. 1,
affattes således:
»Såfremt en afdeling anvender afledte finansielle instrumenter i en
transaktion, der ikke cleares centralt af en central modpart, der er med-
delt tilladelse i henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregi-
stre, eller som er anerkendt i henhold til samme forordnings artikel 25,
må afdelingens risikoeksponering mod kontraktmodparten ikke over-
stige
1) 10 pct. af afdelingens formue, hvis modparten er et kreditinstitut, der
opfylder betingelserne i § 141, stk. 1, eller
2) 5 pct. af afdelingens formue i andre tilfælde.«
9.
I
§ 172, stk. 1,
indsættes efter »direktør«: », eller en ansat der fastlægger
forretningsadfærden,«.
10.
I
§ 172, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »direktør«: », eller en ansat der
fastlægger forretningsadfærden,«.
§4
I lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, som ændret bl.a. ved § 10 i lov
nr. 480 af 22. maj 2024, § 4 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, § 8 i lov nr. 1666
af 30. december 2024 og senest ved § 75 i lov nr. 52 af 28. januar 2025,
foretages følgende ændringer:
12
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
1.
I
1. pkt.
i
fodnoten
til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april 2024, EU-Tidende,
L af 22. april 2024« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/1174 af 11. april 2024, EU-Tidende, L af 22. april 2024, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. okto-
ber 2023, EU-Tidende 2024, L af 14. november 2024, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024,
EU-Tidende, L af 14. november 2024, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024 om ændring
af direktiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt an-
går behandling af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer mod
centrale modparter samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt
clearede derivattransaktioner, EU-Tidende, L af 4. december 2024«.
2.
I
§ 10
indsættes som
nr. 67:
»67) Central modpart (CCP): En central modpart (CCP) som defineret i
artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-
derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.«
3.
I
§ 26, stk. 3,
indsættes efter »sted«: », jf. dog stk. 4«.
4.
I
§ 26
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Fondsmæglerselskaber, der er registreret som aktieselskaber,
hvis aktier ikke allerede er optaget til handel på et reguleret marked eller
en multilateral handelsfacilitet (MHF), kan indføre en struktur med ak-
tier med flere stemmer med henblik på optagelse til handel af virksom-
hedens aktier på en multilateral handelsfacilitet (MHF).«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
5.
I
§ 239
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Finanstilsynet kan pålægge fondsmæglerselskaber at reducere
eksponeringer mod en central modpart eller at tilpasse eksponeringer på
tværs af deres clearingkonti i overensstemmelse med artikel 7 a i forord-
ning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre, hvis
Finanstilsynet finder, at der er en uforholdsmæssigt høj koncentrations-
risiko, der opstår som følge af eksponeringer mod den pågældende cen-
trale modpart.«
6.
Efter § 246 indsættes før overskriften før § 247:
13
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
»§ 246 a.
Hvor analyser, der er betegnet som udstedersponsorerede ana-
lyser, og som distribueres af et investeringsselskab, ikke er udarbejdet i
overensstemmelse med EU-adfærdskodekset for udstedersponsorerede
analyser, kan Finanstilsynet udstede advarsler for at informere offentlig-
heden om, at disse analyser ikke er udarbejdet i overensstemmelse med
EU-adfærdskodekset for udstedersponsorerede analyser.«
§5
I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 16. februar
2025, foretages følgende ændringer:
1.
I
fodnoten
til lovens titel udgår »dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/50/EU af 16. april 2014 om mindstekrav til fremme af ar-
bejdskraftens mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre mulig-
heder for at optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder (portabi-
litetsdirektivet), EU-Tidende 2014, nr. L 128, side 1,« og »dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december
2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv
2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt
angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022,
nr. L 322, side 15« ændres til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forord-
ning
(EU)
nr.
537/2014, direktiv
2004/109/EF, direktiv
2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders
bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15, og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. de-
cember 2022 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF,
2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU) 2015/2366
og (EU) 2016/2341 for så vidt angår digital operationel modstandsdyg-
tighed i den finansielle sektor, nr. L 333, side 153-163« samt »og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. de-
cember 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse
af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Ti-
dende, L af 20. december 2023« ændres til: »dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om æn-
dring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles euro-
pæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. de-
cember 2023, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stem-
mer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en
14
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
multilateral handelsfacilitet, EU-Tidende 2024, L af 14. november
2024«.
2.
I
§ 40, stk. 2,
indsættes efter »sted«: », jf. dog stk. 3«.
3.
I
§ 40
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Forsikringsselskaber, der er registreret som aktieselskaber, hvis
aktier ikke allerede er optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet (MHF), kan indføre en struktur med aktier
med flere stemmer med henblik på optagelse til handel af virksomhe-
dens aktier på en multilateral handelsfacilitet (MHF).«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
4.
I
§ 132, stk. 1, nr. 8,
indsættes efter »it-området«: »og for gruppe 1-for-
sikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder navnlig net- og in-
formationssystemer, der oprettes og styres i overensstemmelse med Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning om digital operationel mod-
standsdygtighed i den finansielle sektor«.
5.
I
§ 169, stk. 2,
ændres »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv direktiv
2014/51/EF af 16. april 2014« til: »Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/51/EF af 16. april 2014«.
6.
I
§ 322
ændres »§ 40, stk. 4« til: »§ 40, stk. 5«.
§6
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgø-
relse nr. 231 af 1. marts 2024, som ændret ved § 9 i lov nr. 480 af 22. maj
2024, § 5 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, § 22 i lov nr. 1602 af 17. december
2024, § 12 i lov nr. 1666 af 30. december 2024 og § 15 i lov nr. 1668 af 30.
december 2024, foretages følgende ændringer:
1.
§ 11, stk. 3, nr. 3,
affattes således:
»3) forvalteren har mindst to fysiske personer ansat på fuld tid, der fast-
lægger forvalterens forretningsadfærd, som er bosiddende i Den Euro-
pæiske Union, og som opfylder kravene i § 13, stk. 1-3, jf. § 13, stk. 9,«.
2.
I
§ 13
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af §
11, stk. 3, nr. 3.«
15
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
3.
§ 98
affattes således:
»§ 98.
En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret
hjemsted i Danmark, der ønsker at markedsføre andele i de i § 97 nævnte
fonde til professionelle investorer i Danmark, et land inden for Den Eu-
ropæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, skal opfylde alle krav i denne lov og regler udstedt i
medfør af heraf med undtagelse af reglerne i kapitel 13 og 14. Derudover
skal følgende betingelser være opfyldt:
1) Der skal være indgået passende samarbejdsaftaler mellem Finanstil-
synet og de kompetente myndigheder i landet, hvor den alternative in-
vesteringsfond, jf. § 97, nr. 1, eller masterfonden for feederfonden, jf. §
97, nr. 2, har sit registrerede hjemsted, der lever op til internationale
standarder, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med
forvalteren i henhold til denne lov, herunder overvåge de systemiske ri-
sici.
2) Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, må
ikke være identificeret som et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9,
stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende for-
anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme.
3) Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, skal
have indgået en aftale med Danmark og med alle de lande i Den Euro-
pæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, hvor den alternative investeringsfond planlægges
markedsført, som overholder standarderne i artikel 26 i Organisationen
for Økonomisk Samarbejde og Udviklings modelbeskatningsoverens-
komst vedrørende indkomst og formue, og som sikrer en effektiv ud-
veksling af oplysninger om skatteforhold, herunder oplysninger i rela-
tion til multilaterale skatteaftaler, og tredjelandet er ikke nævnt i bilag I
til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamar-
bejdsvillige skattejurisdiktioner.«
4.
§ 117
affattes således:
»§ 117.
Det er en forudsætning for, at Finanstilsynet kan meddele tilla-
delse til at forvalte alternative investeringsfonde til forvaltere med regi-
streret hjemsted i et tredjeland, at følgende betingelser er opfyldt:
1) Der skal være indgået passende samarbejdsaftaler mellem Finanstil-
synet, de kompetente myndigheder i de berørte alternative investerings-
fondes hjemlande og tilsynsmyndighederne i det land, hvor forvalteren
16
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
har sit registrerede hjemsted, der sikrer en effektiv udveksling af oplys-
ninger, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forval-
teren i henhold til denne lov, herunder overvåge de systemiske risici.
2) Det tredjeland, hvor forvalteren har sit registrerede hjemsted, må ikke
være identificeret som værende et højrisikotredjeland i henhold til arti-
kel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme.
3) Det tredjeland, hvor forvalteren har sit registrerede hjemsted, skal
have indgået en aftale med Danmark, som overholder standarderne i ar-
tikel 26 i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings mo-
delbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og som
sikrer en effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder
oplysninger i relation til multilaterale skatteaftaler, og tredjelandet er
ikke nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste
over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.
4) Finanstilsynets tilsynsopgaver ifølge denne lov forhindres hverken af
et tredjelands love eller administrative bestemmelser, som forvalteren er
underlagt, eller af begrænsninger i de tilsyns- og undersøgelsesbeføjel-
ser, som gælder for det pågældende tredjelands tilsynsmyndigheder.
Stk. 2.
Identificeres det tredjeland, hvor en forvalter med tilladelse efter
stk. 1 har sit registrerede hjemsted, som et højrisikotredjeland i henhold
til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fore-
byggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. stk. 1, nr. 2, eller
tilføjes det til bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste
over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, jf. stk. 1, nr. 3, efter
meddelelse af tilladelse, skal forvalteren inden for en passende frist
træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på situatio-
nen, for så vidt angår de alternative investeringsfonde, den forvalter, un-
der behørig hensyntagen til investorernes interesser. Denne periode må
ikke være længere end to år.«
5.
§ 128
affattes således:
»§ 128.
En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret
hjemsted i et tredjeland, som har fået tildelt Danmark som referenceland,
og som har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde i
henhold til § 11, jf. § 116, der ønsker at markedsføre andele i en alter-
nativ investeringsfond, som forvalteren forvalter, til professionelle inve-
storer i Danmark eller et andet land inden for Den Europæiske Union
17
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om-
råde, skal indgive en skriftlig anmeldelse herom til Finanstilsynet for
hver alternativ investeringsfond, som forvalteren planlægger at mar-
kedsføre. Anmeldelsen skal udfærdiges på et sprog, der er gængs i den
internationale finansverden.
Stk. 2.
Er den alternative investeringsfond, som forvalteren ønsker at
markedsføre i henhold til stk. 1, fra et tredjeland, skal følgende være
opfyldt:
1) Der skal være indgået passende samarbejdsaftaler mellem Finanstil-
synet og de kompetente myndigheder i landet, hvor den alternative in-
vesteringsfond er etableret, der lever op til internationale standarder, og
som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren i hen-
hold til denne lov, herunder overvåge de systemiske risici.
2) Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, må
ikke være identificeret som værende et højrisikotredjeland i henhold til
artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyg-
gende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvid-
vask af penge eller finansiering af terrorisme.
3) Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, skal
have indgået en aftale med Danmark og med alle de lande i Den Euro-
pæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, hvor den alternative investeringsfond planlægges
markedsført, som overholder standarderne i artikel 26 i Organisationen
for Økonomisk Samarbejde og Udviklings modelbeskatningsoverens-
komst vedrørende indkomst og formue, og som sikrer en effektiv ud-
veksling af oplysninger om skatteforhold, herunder oplysninger i rela-
tion til multilaterale skatteaftaler, og tredjelandet er ikke nævnt i bilag I
til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamar-
bejdsvillige skattejurisdiktioner.
Stk. 3.
Ønsker forvalteren at markedsføre en alternativ investeringsfond
i Danmark efter stk. 1, skal forvalteren vedlægge følgende dokumenta-
tion og oplysninger:
1) En anmeldelse vedlagt en driftsplan med en entydig identifikation af
de alternative investeringsfonde, som forvalteren planlægger at mar-
kedsføre, og oplysning om, hvor fondene er etableret.
2) Hver fonds regler eller vedtægter.
3) Angivelse af hver fonds depositar.
4) En beskrivelse af de fonde, som er tilgængelige for investorer.
5) Oplysninger om, hvor masterfonden er etableret, hvis en af fondene
er en feederfond.
18
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
6) Eventuelle yderligere oplysninger, jf. § 62, stk. 1, om hver fond, som
forvalteren har til hensigt at markedsføre.
7) Hvor det er relevant, oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet
for at forhindre, at andele i fonden markedsføres til detailinvestorer,
også når forvalteren benytter uafhængige enheder til at levere investe-
ringsydelser i forbindelse med fonden.
Stk. 4.
Senest 20 arbejdsdage efter at have modtaget en fyldestgørende
anmeldelse i henhold til stk. 1, jf. stk. 3, om markedsføring i Danmark
skal Finanstilsynet give forvalteren meddelelse om, hvorvidt forvalteren
kan påbegynde markedsføring af den eller de alternative investerings-
fonde i Danmark. Afslag på markedsføring må kun meddeles, hvis for-
valterens forvaltning af den alternative investeringsfond ikke er i over-
ensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør heraf, eller hvis
forvalteren i øvrigt ikke overholder denne lov og regler udstedt i medfør
heraf. Forvalteren kan påbegynde markedsføring af den alternative in-
vesteringsfond i Danmark fra den dato, hvor Finanstilsynet har under-
rettet forvalteren om, at markedsføring kan påbegyndes.
Stk. 5.
Finanstilsynet skal underrette Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed om, at forvalteren har fået tilladelse til at
markedsføre andele i den alternative investeringsfond i Danmark. Er
fonden fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal Finans-
tilsynet også underrette den alternative investeringsfonds kompetente
myndigheder.
Stk. 6.
Ønskes den alternative investeringsfond markedsført i andre
lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, skal anmeldelsen efter stk.
1 vedlægges følgende dokumentation og oplysninger:
1) En anmeldelse vedlagt en driftsplan med en entydig identifikation af
de alternative investeringsfonde, som forvalteren planlægger at mar-
kedsføre, og oplysning om, hvor fondene er etableret.
2) Hver fonds regler eller vedtægter.
3) Angivelse af hver fonds depositar.
4) En beskrivelse af de fonde, som er tilgængelige for investorer.
5) Oplysninger om, hvor masterfonden er etableret, hvis en af fondene
er en feederfond.
6) Eventuelle yderligere oplysninger, jf. § 62, stk. 1, om hver fond, som
forvalteren har til hensigt at markedsføre.
7) Oplysninger om den eller de medlemsstater, hvor forvalteren har til
hensigt at markedsføre andele til professionelle investorer for hver fond.
19
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
8) Oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at markedsføre
fonde, og eventuelle oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet
for at forhindre, at andele i hver fond markedsføres til detailinvestorer,
også når forvalteren benytter uafhængige enheder til at levere investe-
ringsydelser i forbindelse med fonden.
Stk. 7.
Senest 20 arbejdsdage efter at have modtaget en fyldestgørende
anmeldelse om markedsføring i et land inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om-
råde, som opfylder betingelserne i stk. 6, skal Finanstilsynet fremsende
anmeldelsen til de kompetente myndigheder i det land, hvor det er hen-
sigten, at den alternative investeringsfond skal markedsføres. Finanstil-
synet fremsender kun anmeldelsen, hvis forvalterens forvaltning af den
alternative investeringsfond er i overensstemmelse med denne lov og
regler udstedt i medfør heraf, og forvalteren i øvrigt overholder denne
lov og regler udstedt i medfør heraf. Finanstilsynet vedlægger en erklæ-
ring om, at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative investe-
ringsfonde med en investeringsstrategi, som den pågældende alternative
investeringsfond følger.
Stk. 8.
Når Finanstilsynet har sendt anmeldelsen til de kompetente myn-
digheder i værtslandet, jf. stk. 7, underretter Finanstilsynet straks forval-
teren om fremsendelsen. Forvalteren kan påbegynde markedsføringen af
den alternative investeringsfond i værtslandet efter at have modtaget
denne underretning.
Stk. 9.
Finanstilsynet skal underrette Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed om, at forvalteren kan påbegynde markeds-
føringen af andele i den alternative investeringsfond i værtslandet, jf.
stk. 8. Er fonden fra et land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal
Finanstilsynet også underrette den alternative investeringsfonds kompe-
tente myndigheder.
Stk. 10.
Forvalteren skal skriftligt underrette Finanstilsynet, hvis der sker
væsentlige ændringer i de oplysninger, der er afgivet i henhold til stk. 3
eller 6. For planlagte ændringer skal underretningen ske senest 1 måned
inden, ændringerne iværksættes. Uforudsete ændringer skal meddeles
Finanstilsynet straks efter, at ændringen har fundet sted.
Stk. 11.
Medfører de planlagte ændringer, at forvalterens forvaltning af
den alternative investeringsfond ikke længere vil være i overensstem-
melse med denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, eller hvis for-
valteren i øvrigt ikke længere vil kunne overholde denne lov eller regler
udstedt i medfør heraf, kan Finanstilsynet påbyde forvalteren, at denne
20
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
ikke må iværksætte ændringerne. Finanstilsynet skal meddele forvalte-
ren dette straks efter modtagelse af meddelelsen i stk. 10.
Stk. 12.
Iværksættes en planlagt ændring på trods af Finanstilsynets med-
delelse efter stk. 11, eller hvis der har fundet en uforudset ændring sted,
hvorved forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond
ikke længere overholder denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,
eller hvis forvalteren på anden måde ikke længere overholder denne lov
eller regler udstedt i medfør heraf, skal Finanstilsynet træffe de nødven-
dige foranstaltninger, herunder om nødvendigt forbyde markedsføring
af den alternative investeringsfond eller inddrage forvalterens tilladelse
til at forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 17.
Stk. 13.
Er de meddelte ændringer ikke i strid med reglerne i denne lov
eller regler udstedt i medfør af loven, underretter Finanstilsynet straks
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, hvis æn-
dringerne vedrører ophør af markedsføring af visse alternative investe-
ringsfonde eller markedsføring af yderligere fonde, og, hvis det er rele-
vant, de kompetente myndigheder i de værtslande, hvor fondene mar-
kedsføres.
Stk. 14.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
1) formen og indholdet af anmeldelser efter stk. 1 og
2) formen for den skriftlige underretning, som forvalteren skal indsende
efter stk. 10.«
6.
I
§ 168, stk. 1,
indsættes efter »direktionen«: », eller en ansat der fast-
lægger forretningsadfærden,«.
7.
§ 168, stk. 3, 1. pkt.,
affattes således:
»Finanstilsynet kan påbyde en forvalter af alternative investeringsfonde
at afsætte et medlem af direktionen, eller en ansat der fastlægger forret-
ningsadfærden, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om over-
trædelse af
straffeloven
, den finansielle lovgivning eller anden relevant
lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære,
at vedkommende ikke opfylder kravene i § 13, stk. 3, nr. 1.«
§7
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142
af 1. november 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 1655 af 30. december
2024 og § 13 i lov nr. 193, som fremsat den 9. april 2025, foretages følgende
ændringer:
21
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
1.
I
§ 27, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme
til fremme af bæredygtige investeringer«: », artikel 2, stk. 2, 1. afsnit,
litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gen-
nemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter«.
2.
I
§ 27, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes før »og regler udstedt i medfør heraf«: »,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles eu-
ropæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt til-
gængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, ka-
pitalmarkeder og bæredygtighed«.
3.
I
§ 27 e
indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme
af bæredygtige investeringer«: », artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2.
afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemsigtighed
og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæs-
sige (ESG) vurderingsaktiviteter«.
4.
Efter § 27 m indsættes i
kapitel 9:
»§ 27 n.
Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal
indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles euro-
pæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal
indsendes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjeneste-
ydelser.
Stk. 2.
Finanstilsynet er endvidere indsamlingsorgan for de oplysninger,
der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige
på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles eu-
ropæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt til-
gængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, ka-
pitalmarkeder og bæredygtighed.«
5.
I
§ 32 a, stk. 2,
indsættes efter »artikel 13, stk. 1«: »og 3, 1. afsnit«.
6.
I
§ 32 a
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemsigtighed og
22
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
(ESG) vurderingsaktiviteter straffes med bøde medmindre højere straf
er forskyldt i den øvrige lovgivning.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§8
I lov om firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 26. februar
2024, som ændret ved § 6 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, foretages følgende
ændringer:
1.
I
1. pkt.
til
fodnoten
til lovens titel indsættes efter »dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om
ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til lang-
sigtet aktivt ejerskab, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1,«: »dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. decem-
ber 2022 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF,
2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU) 2015/2366
og (EU) 2016/2341 for så vidt angår digital operationel modstandsdyg-
tighed i den finansielle sektor, nr. L 333, side 153-163,«.
2.
I
§ 29, stk. 1, nr. 8,
indsættes efter »it-området«: »og, når det er rele-
vant, navnlig net- og informationssystemer, der oprettes og styres i
overensstemmelse med i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor«.
§9
I lov om betalingskonti og basale erhvervskonti, jf. lovbekendtgørelse nr.
407 af 29. marts 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 1666 af 30. december
2024, foretages følgende ændringer:
1.
Efter kapitel 3 indsættes:
»Kapitel 3 a
Forbud mod forskelsbehandling
§ 8 a.
Et pengeinstitut må ikke forskelsbehandle forbrugere med lovligt
ophold i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, på grund af forbrugernes
23
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
nationalitet, bopæl eller af anden grund omhandlet i artikel 21 i Den Euro-
pæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, når forbrugerne an-
søger om eller anvender en betalingskonto i et land inden for Den Europæ-
iske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område. Betingelserne for at have en basal betalingskonto må på ingen
måde medføre forskelsbehandling.«
§ 10
I lov nr. 1534 af 12. december 2023 om kreditservicevirksomheder og kre-
ditkøbere, som ændret ved § 9 i lov nr. 1666 af 30. december 2024, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 21, stk. 7,
ophæves.
§ 11
I lov om forbrugslånsvirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 2. fe-
bruar 2025, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 21, stk. 1, 1.
og
8. pkt.,
og i
stk. 2
ændres »§ 345, stk. 7,« til: »§ 345,
stk. 12,«.
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2-13.
Stk. 2.
§ 2, nr. 14, træder i kraft den 11. januar 2026.
Stk. 3.
§ 7, nr. 1, træder i kraft den 1. marts 2026.
Stk. 4.
§ 1, nr. 22, træder i kraft den 5. marts 2026.
Stk. 5.
§ 2, nr. 7, 8, 12 og 13, § 3, nr. 3-6, 9 og 10, og § 6, nr. 1, 2, 6 og
7, træder i kraft den 16. april 2026.
Stk. 6.
§ 1, nr. 4, og § 4, nr. 6, træder i kraft den 5. juni 2026.
Stk. 7.
§ 1, nr. 2, 7-9, 12-21, og § 2, nr. 15, træder i kraft den 6. juni 2026.
Stk. 8.
§ 3, nr. 1, 2, 7 og 8, og § 4, nr. 2 og 5, træder i kraft den 25. juni
2026.
Stk. 9.
§ 7, nr. 3, 5 og 6, træder i kraft den 2. juli 2026.
Stk. 10.
§ 1, nr. 3, 5, 10 og 11, § 2, nr. 1 og 3-6, § 4, nr. 3 og 4, og § 5, nr.
2, 3 og 6, træder i kraft den 5. december 2026.
Stk. 11.
§ 7, nr. 4, træder i kraft den 1. januar 2028.
Stk. 12.
§ 7, nr. 2, træder i kraft den 10. januar 2028.
24
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Stk. 13.
Erhvervsministeren fastsætter tidspunkt for ikrafttrædelse af §§
98, 117 og 128, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
som affattet ved denne lovs § 6, nr. 3-5.
Stk. 14.
§ 7, nr. 4, har alene virkning for § 27 n, stk. 2, fra den 9. januar
2030.
§ 13
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Lovens §§ 1-6 og 8-11 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske for-
hold tilsiger.
Stk. 3.
Lovens §§ 1-4, 6 og 9-11, kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske for-
hold tilsiger.
25
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning......................................................................................................... 28
2.
Lovforslagets hovedpunkter........................................................................ 30
2.1.
2.2.
Ændring af prospektgrænsen .............................................................. 30
SMV-vækstmarkeder .......................................................................... 31
2.3.
Ophævelse af officiel notering og videreførelse af regler om aktiers
optagelse til handel .......................................................................................... 34
2.4.
2.5.
Investeringsanalyser fra tredjemand ................................................... 35
Ændringer som følge af indførelse af aktieklasser på EU-plan .......... 36
2.6.
Oplysningspligt i prospekter og optagelsesdokumenter og pligter for
operatørerne af multilaterale handelsfaciliteter .............................................. 39
2.7.
Styrkelse af Finanstilsynets uafhængighed ......................................... 42
2.7.1.
Embedsperiode og kriterier for ansættelse af medlemmer af
Finanstilsynets direktion ............................................................................. 42
2.7.2.
2.7.3.
2.8.
2.9.
Handelsforbud for ansatte i Finanstilsynet............................. 43
Karensperioder for ansatte i Finanstilsynet ............................ 46
Identifikation af finansielle konglomerater ......................................... 48
Supplerende kapitalkrav for konglomerater ........................................ 49
2.10.
Krav om mindst to fuldtidsansatte, der fastlægger virksomhedens
forretningsadfærd............................................................................................. 51
2.11.
Afskaffelse af grænser for modpartsrisici i forbindelse med
transaktioner, der er clearet af en CPP............................................................. 53
2.12.
Reducering af eksponering mod en central modpart ...................... 55
2.13.
Nationalt tilsyn med ESG-vurderingsforordningen og ændring af
disclosureforordningen for ATP ...................................................................... 56
2.14.
Ændringer i ATP-loven som følge af ESAP-forordningen ............ 57
3. Forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.............. 60
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål.......................................... 60
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
.............................................................................................................................. 60
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v................ 62
6.1.
6.2.
Styrkelse af Finanstilsynets uafhængighed ......................................... 62
Lovforslagets øvrige dele .................................................................... 62
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
7. Administrative konsekvenser for borgerne ...................................................... 64
8. Klimamæssige konsekvenser ........................................................................... 64
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser ............................................................. 64
10. Forholdet til EU-retten ................................................................................... 65
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. .................................................... 68
12.
Sammenfattende skema ........................................................................... 68
27
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en række justeringer og præciseringer af den gæl-
dende finansielle regulering, der er nødvendige for at holde reguleringen
relevant i lyset af samfundsudviklingen samt for at sikre korrekt gennemfø-
relse af ny fælleseuropæisk regulering.
Lovforslaget har til formål at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen
mere attraktive for virksomheder og dermed lette adgangen til kapital for
små og mellemstore virksomheder. Dette omfatter bl.a. lettelse af byrder for
udstedere ved at hæve tærsklen for, hvornår der skal udarbejdes prospekt og
en revision af reglerne for markedet for små og mellemstore virksomheder.
Lovforslaget gennemfører den såkaldte Listing Act, der er Kommissionens
reguleringspakke af EU-retsakter, der reviderer adgangen til kapitalmarke-
der i EU.
Lovforslaget vedrører aktieklasser og har til formål at gøre notering mere
attraktivt på markedspladser, der især anvendes af små og mellemstore ak-
tieselskaber, dvs. multilaterale handelsfaciliteter (MHF’er). Lovforslaget
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer
i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multi-
lateral handelsfacilitet (MVSD). I Danmark kan aktieselskaber, der anmoder
om optagelse til handel på en MHF, være opdelt i aktieklasser, og direktivet
kan gennemføres gennem mindre justeringer, herunder blandt andet en lem-
pelse af forbuddet mod deling af aktiekapitalen i klasser med forskellig
stemmeværdi i finansielle virksomheder, forsikringsselskaber og fonds-
mæglerselskaber.
Det er vigtigt af hensyn til tilliden til det finansielle system, at Finanstilsynet
i udøvelsen af dets tilsynsaktiviteter med de finansielle virksomheder kan
handle uafhængigt og objektivt, samt udvise den højeste grad af integritet i
relation til virksomheder under tilsyn. Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv
2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner,
tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD
VI) indeholder blandt andet regler om, at de kompetente
tilsynsmyndigheder, deres medarbejdere og medlemmerne af deres
ledelsesorganer skal handle uafhængigt og objektivt ved udøvelsen af
tilsynsfunktioner med kreditinstitutter. Lovforslaget gennemfører de EU-
retlige krav om uafhængighed på tilsynsområdet.
28
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås, at der i lov om finansiel virksomhed indføres en maksimal em-
bedsperiode for medlemmer af Finanstilsynets direktion, som har ansvar for
tilsyn med institutter efter CRD VI. Det foreslås desuden, at der for Finans-
tilsynets ansatte, indføres et forbud mod at handle med finansielle instru-
menter udstedt af virksomheder underlagt tilsyn. Endelig foreslås det, at der
indføres krav om karensperioder for visse medlemmer af Finanstilsynets di-
rektion og ansatte, som fører tilsyn med institutter efter CRD VI.
Lovforslaget har også til formål at justere kapitalkravene til bankledede
finansielle konglomerater (konglomerater) i Danmark og samtidig indføre
regler for identifikation af disse. Det supplerende kapitalkrav skal bidrage
til at sikre, at der findes tilstrækkeligt kapital i konglomeratet til at dække
de akkumulerede kapitalkrav, som det enkelte konglomerats regulerede
enheder hver især er underlagt. Endvidere sikres, at der på konglomeratplan
ikke kan anvendes samme kapital til at dække kapitalkrav i forskellige
sektorer.
Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU
og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring,
indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevarings-
ydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse (FAIF-UCITS II-di-
rektivet), der moderniserer reglerne på investeringsfondsområdet, særligt
for at forbedre investorbeskyttelsesniveauet og beskytte den finansielle sta-
bilitet. Der indføres bl.a. krav om, at visse virksomheder skal have mindst
to fysiske personer ansat på fuld tid, som er bosiddende i EU, der fastlægger
virksomhedens forretningsadfærd. Disse personer skal opfylde kravene til
egnethed og hæderlighed.
Med lovforslaget ændres også krav ved handel med afledte finansielle in-
strumenter for UCITS og fondsmæglere. Ændringerne skal medvirke til, at
centrale clearingordninger giver en større sikkerhed i handler med afledte
finansielle instrumenter. Ændringen skal sikre overensstemmelse med de
nye clearingkrav, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og
transaktionsregistre (EMIR).
Med lovforslaget gennemføres også konsekvensændringer i lov om forsik-
ringsvirksomhed, som understøtter arbejdet med at sikre, at hele den finan-
sielle sektor har et stærkt og robust cybersikkerhedsniveau. Indholdet følger
af ændringerne til Solvens II-direktivet og IORP II-direktivet, der kom med
29
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
moderniseringen af reglerne for tilsyn med it- og cybersikkerhed i den fi-
nansielle sektor med Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2022/2554
af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den fi-
nansielle sektor (DORA-forordningen).
Med lovforslaget sikres det også, at Finanstilsynet bliver udpeget som
kompetent myndighed til at føre tilsyn med ATP’s overholdelse af en
bestemmelse i ESG-vurderingsforordningen, der bl.a. har til formål at sikre
gennemsigtighed omkring metoder for udarbejdelse af ESG-vurderinger og
hermed øge investorers og kunders tillid til bæredygtige finansielle
produkter. Det sikres også, at de oplysninger, ATP offentliggør i henhold til
disclosureforordningen
bliver
indsendt
til
det
nyetablerede
fælleseuropæiske adgangspunkt (ESAP). Med lovforslaget gennemføres
således de ændringer, der er nødvendige for at sikre, at de berørte
oplysninger bliver indsendt til ESAP.
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
Ændring af prospektgrænsen
2.1.1. Gældende ret
Regler om prospekter findes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når
værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et regu-
leret marked (prospektforordningen). Det fremgår af artikel 3, stk. 1, i pro-
spektforordningen, at værdipapirer først må udbydes til offentligheden i
Unionen, når der forinden er offentliggjort et prospekt i overensstemmelse
med forordningen. Artikel 3, stk. 2, fastsætter, at en medlemsstat kan be-
slutte at fritage udbud af værdipapirer til offentligheden fra forpligtelsen i
stk. 1 til at offentliggøre et prospekt, forudsat, at udbuddene ikke er omfattet
af kravet om meddelelse efter forordningens artikel 25, og at den samlede
værdi af ethvert sådant udbud i Unionen er mindre end 8 mio. euro beregnet
over en periode på 12 måneder.
Forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt i overensstemmelse med pro-
spektforordningen finder ikke anvendelse på udbud af værdipapirer i Dan-
mark, hvis den samlede værdi af udbuddet er under 8 mio. euro, og hvis der
ikke anmodes om et godkendelsescertifikat for udbuddet, jf. artikel 25 i pro-
spektforordningen. Grænsen på 8 mio. euro beregnes over en periode på 12
måneder. Dette fremgår af § 10, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.
2.1.2.
Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
30
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af 23. oktober
2024 om ændring af forordning (EU) 2017/1129, (EU) nr. 596/2014 og (EU)
nr. 600/2014 med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen
mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital for små og mel-
lemstore virksomheder (ændringsforordning 2024/2809) foretager visse æn-
dringer i prospektforordningen. Med ændringsforordningen erstattes det ek-
sisterende system i prospektforordningen af et system med to fritagelses-
tærskler. Tærsklen med en samlet værdi i Unionen på 12 mio. euro pr. ud-
steder eller udbyder beregnet over en periode på 12 måneder udgør en ny
harmoniseret tærskel. Medlemsstaterne kan dog vælge i stedet at anvende
en tærskel på 5 mio. euro.
Med henblik på at forbedre vilkårene for vækstvirksomheder i Danmark er
det Erhvervsministeriets vurdering, at den forhøjede grænse på 12 mio. euro
bør følges. Med den forhøjede harmoniserede tærskel på 12 mio. euro lettes
de administrative byrder for vækstvirksomheder og dermed også lette ad-
gangen til kapital for disse.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 10, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder
ophæves, så Danmark følger den nye harmoniserede grænse i prospekt-for-
ordningen på 12 mio. euro.
Den foreslåede ændring vil medføre, at forpligtelsen til at offentliggøre et
prospekt i overensstemmelse med prospektforordningen ikke finder anven-
delse på udbud af værdipapirer i Danmark, hvis den samlede værdi af ud-
buddet er under 12 mio. euro pr. udsteder eller udbyder beregnet over en
periode på 12 måneder.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
2.2.
SMV-vækstmarkeder
2.2.1.
Gældende ret
Lov om kapitalmarkeder definerer et SMV-vækstmarked, som en multilate-
ral handelsfacilitet (MHF), der er registreret som et SMV-vækstmarked i
overensstemmelse med lovens § 110. Definitionen fremgår af § 3, nr. 6.
Kravene til operatøren af en multilateral handelsfacilitet (MHF) som et
SMV-vækstmarked fremgår af § 111, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder. En
operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) kan indføre krav, der sup-
plerer kravene i stk. 1. Dette følger af § 111, stk. 2.
31
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Et finansielt instrument fra en udsteder, der er optaget til handel på et SMV-
vækstmarked, kan kun handles på et andet SMV-vækstmarked, hvis udste-
deren er blevet informeret herom og ikke har gjort indsigelser. Over for det
andet SMV-vækstmarked er udstederen hverken underlagt forpligtelser i
forbindelse med god selskabsledelse eller forpligtelser til indledningsvis, lø-
bende eller på ad hoc-basis at videregive oplysninger.
De bestemmelser i lov om kapitalmarkeder, der kan straffes med bøde, med-
mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, fremgår af § 247 i
lov om kapitalmarkeder. Bestemmelsen strafbelægger bl.a. § 110, stk. 1, og
§ 111, stk. 1, der indeholder kravene til et SMV-vækstmarked.
De ovennævnte bestemmelser og den øvrige regulering af SMV-vækstmar-
keder i lov om kapitalmarkeder gennemfører dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2024/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter (MiFID II).
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober
2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU med henblik på at gøre offentlige
kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen
til kapital for små og mellemstore virksomheder og om ophævelse af direk-
tiv 2001/34/EF (ændringsdirektiv 2024/2811) foretager visse ændringer af
MiFID II, herunder af bestemmelserne om SMV-vækstmarkeder.
Med ændringsdirektivet ændres definitionen af et SMV-vækstmarked, så
det også kan være et segment af en multilateral handelsfacilitet (MHF), der
er registreret som et SMV-vækstmarked. Det vil sige, at det ikke er hele den
multilaterale handelsfacilitet, der vil udgøre et SMV-vækstmarked, men kun
en del af det. Herved begrænses de organisatoriske byrder for markedsope-
ratører, der driver multilaterale handelsfaciliteter (MHF’er).
Ændring af definitionen medfører en del konsekvensændringer i andre be-
stemmelser om SMV-vækstmarkeder, så der både henvises til en multilate-
ral handelsfacilitet (MHF) og et segment heraf.
Udover konsekvensændringer som følge af, at definitionen af et SMV-
vækstmarked ændres, indfører ændringsdirektivet nye særlige krav i MiFID
II til segmentet af en multilateral handelsfacilitet (MHF), der er et SMV-
32
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
vækstmarked, som skal gælde udover de generelle krav til et SMV-vækst-
marked. Kravene indebærer, at segmentet skal være klart adskilt fra resten
af den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en).
Endeligt fastsætter ændringerne til MiFID II, at et finansielt instrument fra
en udsteder, der optages til handel på et bestemt SMV-vækstmarked, kun
skal kunne handles på en anden markedsplads, der ikke er et SMV-vækst-
marked, hvis udstederen er blevet informeret og ikke har gjort indsigelse.
Udstederen skal underrettes om enhver forpligtelse, som udstederen vil være
underlagt i forbindelse med god selskabsledelse og forskellige oplysnings-
forpligtelser med hensyn til denne anden markedsplads. Den gældende Mi-
FID II indeholder ikke et krav om manglende indsigelse fra udsteders side,
hvis den anden markedsplads er en anden type markedsplads end et SMV-
vækstmarked, hvorfor der heller ikke for nuværende findes et sådan krav i
lov om kapitalmarkeder.
Det foreslås, at der foretages en direktivnær gennemførelse af ændringerne
af bestemmelserne om SMV-vækstmarkeder i MiFID II. Det foreslås såle-
des bl.a., at definitionen af SMV-vækstmarked i lov om kapitalmarkeder
ændres i overensstemmelse med ændringen af definitionen i MiFID II. Det
foreslås hertil, at der gennemføres de nødvendige konsekvensrettelser i an-
dre bestemmelser om SMV-vækstmarkeder i lov om kapitalmarkeder, så
disse er i overensstemmelse med den nye definition. Tilpasningerne sker i §
3, nr. 6, § 110, stk. 1 og 2, og § 112 i lov om kapitalmarkeder.
Det foreslås desuden at implementere de yderligere krav til segmentet af en
multilateral handelsfacilitet (MHF), der er et SMV-vækstmarked, i lov om
kapitalmarkeder. Tilpasningerne sker i et nyt § 111, stk. 2, i lov om kapital-
markeder.
Det foreslås, at kravet om manglende indsigelse fra udstederens side ved
handel på et SMV-vækstmarked af vedkommendes instrumenter, der alle-
rede er optaget til handel på et andet SMV-vækstmarked, udvides til at om-
fatte enhver anden type markedsplads for yderligere at mindske risikoen for
fragmentering af disse instrumenters likviditet. Tilpasningerne sker i § 113
i lov om kapitalmarkeder.
Endeligt foreslås det, at straffebestemmelsen for overtrædelse af bestem-
melser i lov om kapitalmarkeder justeres, så den omfatter de nye krav til
segmentet af en multilateral handelsfacilitet, der er et SMV-vækstmarked.
33
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 12-17 og 20, og bemærk-
ningerne hertil.
Ophævelse af officiel notering og videreførelse af regler om
aktiers optagelse til handel
2.3.1. Gældende ret
Lov om kapitalmarkeder indeholder i lovens kapitel 14 regler om optagelse
til handel, suspension, sletning og overvågning. § 83 handler om officiel
notering. § 83, stk. 1, fastsætter, at Finanstilsynet efter anmodning fra en
udsteder af aktier, aktiecertifikater eller obligationer kan træffe beslutning
om officiel notering af det pågældende finansielle instrument, hvis det er
optaget eller vil blive optaget til handel på et reguleret marked. § 83, stk. 2,
fastsætter, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingel-
serne for officiel notering efter stk. 1 og om suspension fra officiel notering.
Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1170 af 31. oktober 2017
om betingelserne for officiel notering.
Finanstilsynet har i medfør af § 222 i lov om kapitalmarkeder muligheden
for at delegere Finanstilsynets beføjelser i § 83 om officiel notering til en
operatør af et reguleret marked. Finanstilsynet har delegeret sine kompeten-
cer til officiel notering til Nasdaq Copenhagen A/S ved bekendtgørelsen nr.
1180 af 2. november 2017 om delegation af beføjelser til Nasdaq Copenha-
gen A/S.
En udsteder, som anmoder om Finanstilsynets officielle notering af aktier,
aktiecertifikater eller obligationer, betaler 27.500 kr. i afgift pr. anmodning.
De pågældende udstedere betaler herefter 3.700 kr. årligt, så længe det fi-
nansielle instrument er officielt noteret. Finanstilsynet opkræver ikke afgift
efter bestemmelsen, når kompetencen er delegeret. Afgiften fremgår af §
361, stk. 2, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrø-
rende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en
fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer
(betingelses- og oplysningsdirektivet) indeholder bestemmelser om betin-
gelser for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt
oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer. Betingelses- og
oplysningsdirektivet er implementeret i § 83 i lov om kapitalmarkeder og
bekendtgørelse nr. 1170 af 31. oktober 2017 om betingelser for officiel no-
tering, der er udstedt med hjemmel i § 83.
34
2.3.
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Artikel 2 i ændringsdirektiv 2024/2811 ophæver betingelses- og oplysnings-
direktivet med virkning fra den 5. december 2026, da store dele af det er
blevet overflødigt. Ved ophævelse af betingelses- og oplysningsdirektivet
afskaffes konceptet om, at et selskab har en ”officiel notering”. Begrebet
anvendes ikke længere generelt, da MiFID II allerede indeholder begrebet
”finansielle instrumenters optagelse til handel på et reguleret marked.”
Få bestemmelser i betingelses- og oplysningsdirektivet er fortsat relevante.
Dette omfatter bestemmelser om betingelser for aktiers optagelse til handel,
herunder kravet om, hvor mange aktier, der skal være i frit omløb hos of-
fentlige investorer (”free float”). Disse bestemmelser videreføres i MiFID II
ved artikel 1, nr. 4, i ændringsdirektiv 2024/2811, der indsætter en ny artikel
51 a, som indeholder særlige betingelser for aktiers optagelse til handel.
Krav til free float sænkes med ændringsdirektivet dog fra 25 pct. til 10 pct.
Herved får udstederne mere fleksibilitet, og kapitalmarkederne bliver mere
konkurrencedygtige, samtidig med at der sikres et tilstrækkeligt likviditets-
niveau på markedet.
Det foreslås at ophæve de bestemmelser i lov om kapitalmarkeder, der gen-
nemfører betingelses- og oplysningsdirektivet, herunder bestemmelser om
officiel notering. Ophævelse af de lovbestemmelser, der danner grundlag
for bekendtgørelse om betingelserne for officiel notering og bekendtgørelse
om delegation af beføjelser til Nasdaq Copenhagen A/S vil medføre, at disse
bekendtgørelser bortfalder. Sidstnævnte bekendtgørelse omhandler kun be-
føjelser iht. officiel notering, og ophævelsen vil derfor ikke få andre konse-
kvenser for de generelle aktiviteter i Nasdaq Copenhagen A/S.
Det foreslås desuden, at de bestemmelser i betingelses- og oplysningsdirek-
tivet, der fortsat er relevante, og som videreføres i MiFID II, implementeres
i lov om kapitalmarkeder i et nyt § 77 a.
2.4.
Investeringsanalyser fra tredjemand
2.4.1.
Gældende ret
I dag er det muligt for et pengeinstitut eller fondsmæglerselskab at modtage
analyser fra et selskab og videregive disse til deres kunder med henblik på
at få dem til at investere i selskabet. Det skal dog enten ske mod betaling af
egne midler fra det pågældende pengeinstitut eller fondsmæglerselskab eller
mod betaling fra kunder via gebyr. Alternativt kan det ske samlet for både
betaling af ordreudførelse og analyser fra kunden.
35
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Når en analyse bestilles og betales af en virksomhed, som kan have interesse
i et bestemt resultat, kan det med medføre tvivl om en analyses uafhængig-
hed og objektivitet. Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2811 af 23. oktober 2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU med
henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for
selskaber og lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksomheder
indføres et nyt EU-adfærdskodeks for denne form for analyser, som omtales
som udstedersponsorerede analyser. Dette EU-adfærdskodeks udformes i en
teknisk standard af den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndig-
hed ESMA og vil fastsætte standarder for uafhængighed og objektivitet og
præcisere procedurer og foranstaltninger til effektiv identifikation, forebyg-
gelse og offentliggørelse af interessekonflikter.
Med forslaget vil det blive muligt for Finanstilsynet at udstede advarsler for
at informere offentligheden om udstedersponsorerede analyser, som ikke er
udarbejdet i overensstemmelse med EU-adfærdskodeksen for udstederspon-
sorerede analyser.
Med forslaget vil det således blive muligt for Finanstilsynet at advare of-
fentligt mod investeringsanalyser, som ikke lever op til de kommende reg-
ler, som har til formål at sikre, at disse analyser er baseret på fakta og ikke
er misvisende.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at dette kan bidrage til en større tillid
til denne form for analyser, som en forudsætning for at kunne aktivere flere
potentielle investorer til at investere i selskaber til gavn for den økonomiske
vækst.
2.5.
Ændringer som følge af indførelse af aktieklasser på EU-plan
2.5.1.
Gældende ret
Dansk selskabslovgivning tillader at kapitalselskaber, herunder aktie- og an-
partsselskaber, opdeler deres selskabskapital i kapitalklasser. Desuden kan
aktieselskaber, der anmoder om at deres aktier optages til handel på
MHF’er, have kapitalklasser. Et anpartsselskab kan ikke optages til handel
på en MHF.
I kapitalselskaber har alle kapitalandele lige ret i selskabet, jf. selskabsloven
§ 45. Vedtægterne kan dog bestemme, at der skal være forskellige kapital-
klasser. I så fald skal vedtægterne angive de forskelle, der knytter sig til den
enkelte klasse af kapitalandele, og størrelsen af den enkelte klasse.
36
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Visse beslutninger om vedtægtsændringer er kun gyldige, hvis de tiltrædes
af mindst 9/10 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlin-
gen repræsenterede selskabskapital, jf. selskabslovens § 107, stk. 2.
Findes der flere kapitalklasser i kapitalselskabet, er en vedtægtsændring, der
medfører en forskydning af retsforholdet mellem disse, enten ved en æn-
dring af allerede etablerede eller ved indførelse af nye forskelle, kun gyldig,
hvis den tiltrædes af kapitalejere, der ejer mindst 2/3 af den del af den kapi-
talklasse, hvis retsstilling forringes, som deltager i generalforsamlingen, jf.
selskabslovens § 107, stk. 3.
De selskabsretlige muligheder er imidlertid begrænsede for bestemte virk-
somheder omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om forsikringsvirk-
somhed og lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi-
teter.
Det fremgår af § 13, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at deling af sel-
skabskapitalen i klasser med forskellig stemmeværdi ikke kan finde sted i
pengeinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og
finansielle holdingvirksomheder. Det omfatter bl.a. de finansielle virksom-
heder, der er organiseret som aktieselskaber.
Bestemmelsen indebærer lige stemmeret for alle kapitalandele i virksomhe-
der omfattet af bestemmelsen og dermed, at der ikke kan være stemmeløse
aktier.
Forbuddet forhindrer alene en opdeling i kapitalklasser med forskellig stem-
meværdi. Den forhindrer ikke, at selskabskapitalen opdeles i kapitalklasser
med forskellige rettigheder med hensyn til f.eks. udbytte, eller at aktionæ-
rernes adgang til at stemme reguleres, f.eks. ved at der indføres et stemme-
loft.
Forbuddet mod kapitalklasser med forskellige stemmerettigheder blev ind-
ført i lov om banker i 1956. Formålet med bestemmelsen har siden dens
indførelse navnlig været at forhindre, at aktionærer med kun en beskeden
kapital kan dominere en finansiel virksomhed.
Der er en undtagelse til forbuddet mod stemmeklasser i lov om finansiel
virksomhed § 13, stk. 3, hvorefter det i vedtægterne i realkreditinstitutter,
der er omdannet til aktieselskaber, og hvor en fond eller forening oprettet i
forbindelse med omdannelsen er hovedaktionær, kan ske en deling af insti-
tuttets aktiekapital i aktieklasser med og uden stemmeret. I lov om finansiel
37
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
virksomhed § 13, stk. 4, er der en række uddybende betingelser til stk. 3,
hvis der udstedes stemmeløse aktier.
Det fremgår af § 40, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, at deling af
aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke kan finde sted
i forsikringsselskaber.
Tilsvarende fremgår det af § 26, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, at i fondsmæglerselskaber kan deling af
aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke finde sted.
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober
2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder
om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet
(MVSD) fastsætter regler om aktieklasser. Efter artikel 3, stk. 1, 1. pkt., skal
medlemsstaterne sikre, at et selskab, hvis aktier ikke allerede er optaget til
handel på et reguleret marked eller en MHF, har ret til at indføre en struktur
med aktier med flere stemmer med henblik på optagelse til handel af sine
aktier på MHF.
Direktivet anvender begrebet struktur med aktier med flere stemmer om ak-
tieklasser i direktivets forstand, hvorfor dette begreb også anvendes i lov-
forslaget.
Formålet med direktivet er at gøre notering mere attraktiv på markedsplad-
ser, der hovedsagelig anvendes af små og mellemstore virksomheder
(SMV'er), såsom SMV-vækstmarkeder og andre multilaterale handelsfaci-
liteter (MHF'er). Direktivet giver aktieselskaber mulighed for at anmode om
optagelse til handel på en MHF, uden at deres eksisterende aktionærer må
give afkald på kontrollen med selskaberne. Direktivet vil derfor i realiteten
gøre det lettere for aktieselskaberne at rejse kapital. Det kan i praksis ske
ved, at nyudstedte aktier indplaceres i en anden aktieklasse, hvor de tillæg-
ges ingen eller færre stemmerettigheder end de eksisterende aktier.
Det foreslås på denne baggrund at tilføje en ny bestemmelse i lov om finan-
siel virksomhed, § 13, stk. 3, hvorefter pengeinstitutter, investeringsforvalt-
ningsselskaber, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder, der
er registrerede som aktieselskaber, hvis aktier ikke allerede er optaget til
handel på et reguleret marked eller en MHF, kan indføre en struktur med
38
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
aktier med flere stemmer med henblik på optagelse til handel af virksomhe-
dens aktier på en MHF.
Det foreslås ligeledes at tilføje en ny bestemmelse i lov om forsikringsvirk-
somhed, § 40, stk. 3, hvorefter forsikringsselskaber, der er registrerede som
aktieselskaber, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel på et reguleret
marked eller en MHF, kan indføre en struktur med aktier med flere stemmer
med henblik på optagelse til handel af virksomhedens aktier på en MHF.
Endelig foreslås det at tilføje en ny bestemmelse i lov om fondsmæglersel-
skaber og investeringsservice og -aktiviteter, § 26, stk. 4, hvorefter fonds-
mæglerselskaber, der er registrerede som aktieselskaber, hvis aktier ikke al-
lerede er optaget til handel på et reguleret marked eller en MHF, kan indføre
en struktur med aktier med flere stemmer med henblik på optagelse til han-
del af virksomhedens aktier på en MHF.
Den foreslåede ordning vil medføre, at de nævnte virksomhedstyper frem-
over kan etablere strukturer med flere stemmeklasser med henblik på at an-
mode om optagelse på en MHF.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at der ikke lægges op til at ophæve det
eksisterende forbud med stemmeklasser i videre omfang end direktivet fo-
reskriver, idet Erhvervsministeriet vurderer at de eksisterende regler på om-
rådet hermed tilgodeser de erhvervs- og samfundsmæssige hensyn.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 3-6, § 5, nr. 1, 2, 3 og 6, og § 4,
nr. 1, 3 og 4, og bemærkningerne hertil.
2.6.
Oplysningspligt i prospekter og optagelsesdokumenter og plig-
ter for operatørerne af multilaterale handelsfaciliteter
2.6.1.
Gældende ret
Oplysningskravene for prospekter, herunder vækstprospekter, er reguleret i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017
om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til of-
fentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophæ-
velse af direktiv 2003/71/EF (prospektforordningen).
Det følger af prospektforordningen, at prospektet skal indeholde de nødven-
dige oplysninger, der er væsentlige for, at en investor kan foretage en vel-
begrundet vurdering af udstederens og en eventuel garants aktiver og passi-
39
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
ver, fortjeneste og tab, finansielle stilling og forventede udvikling, de ret-
tigheder, der er knyttet til værdipapirerne, og årsagerne til udstedelsen og
dens konsekvenser for udstederen.
Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af 23. ok-
tober 2024 om ændring af forordning (EU) 2017/1129, (EU) nr. 596/2014
og (EU) nr. 600/2014 med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i
Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital for små
og mellemstore virksomheder er der kommet en række nye regler for pro-
spekter, herunder nye bestemmelser om de oplysninger, der skal gives i pro-
spekterne. Reglerne for EU-vækstprospekter er erstattet med reglerne for
det vækstorienterede EU-udstedelsesprospekt. I nærværende lovforslag er
begrebet »EU-vækstprospekt« erstattet med begrebet »det vækstorienterede
EU-udstedelsesprospekt«.
Der er desuden mulighed for at udarbejde et optagelsesdokument i stedet for
at udarbejde et prospekt. I dansk ret følger denne mulighed af § 111, stk. 1,
nr. 3, i lov om kapitalmarkeder. Denne mulighed anvendes dog sjældent.
2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer
i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multi-
lateral handelsfacilitet (MVSD), for så vidt angår de dele der vedrører pro-
spekter og optagelsesdokumenter.
Efter artikel 5, stk. 1, litra a, og stk. 2, litra a, i MVSD skal medlemsstaterne
sikre, at selskaber med en struktur med aktier med flere stemmer, hvis aktier
handles eller skal handles på en MHF, herunder et SMV-vækstmarked, efter
indførelse af aktieklasser i overensstemmelse med direktivet artikel 3, med-
tager en række oplysninger i prospekterne. Tilsvarende er der oplysnings-
krav for det vækstorienterede EU-udstedelsesprospekt og optagelsesdoku-
menter.
De oplysninger, der skal gives efter artikel 5, stk. 1, litra a, og stk. 2, litra a,
fremgår af direktivets artikel 5, stk. 3, og omfatter oplysninger om aktiesel-
skabets aktiestruktur med en angivelse af de forskellige aktieklasser, be-
grænsninger i muligheden for at overdrage aktierne, begrænsninger i stem-
merettigheder og identiteten på aktionærerne.
40
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Baggrunden for oplysningskravene er, at offentliggørelse af nøjagtige og
omfattende oplysninger om selskaber danner grundlag for investorernes til-
lid og er nødvendige for, at investeringsbeslutninger kan ske på et oplyst
grundlag. Investeringsbeslutninger på et oplyst grundlag er nødvendige for
både investorbeskyttelse og markedseffektivitet.
MVSD medfører enkelte nye pligter for selskaber med en MVS-struktur,
hvis aktier skal handles eller handles på en MHF. For eksempel pligten til
at angive den procentdel af den samlede aktiekapital eller af det samlede
antal aktier, som aktierne i den pågældende klasse udgør, jf. direktivets ar-
tikel 5, stk. 3, litra a, nr. ii.
Det foreslås på denne baggrund, at der i nye bestemmelser i lov om kapital-
markeder indføres en pligt til at give oplysningerne i §§ 11-13 i lov om ka-
pitalmarkeder.
Det følger af artikel 5, stk. 4, 1. pkt., i MVSD, at en operatør af en MHF
klart skal identificere aktieselskaber med strukturer med aktier med flere
stemmer, der er optaget til handel på den pågældende multilaterale handels-
facilitet. Desuden fastsættes i artikel 3, stk. 4, i MVSD, at en operatør af en
MHF ikke må afvise optagelse til handel af et aktieselskabs aktier med den
begrundelse, at selskabet har indført en struktur med aktier med flere stem-
mer. Hensigten er at fremme gennemsigtighed, offentlig forståelse og inve-
steringsbeslutninger på et oplyst grundlag.
Det er almindelig praksis blandt operatørerne i dag, at have en identifikation
ved angivelse af klasse A, B, C m.v., og der vil som følge af lovforslaget
alene være tale om en mindre ændring af gældende ret. EU-Kommissionen
har beføjelse til at supplere direktivet med tekniske standarder, der tydelig-
gør identifikationskravet.
Det foreslås, at der indføres pligt til at foretage identifikation i overensstem-
melse med direktivet ved en ny bestemmelse i § 92 a lov om kapitalmarke-
der.
Endelig følger det af direktivet, at en operatør af en MHF ikke må afvise at
optage et selskabs aktier til handel på en MHF med den begrundelse, at sel-
skabet har indført en struktur med aktier med flere stemmer. Gennemførel-
sen af direktivet på dette punkt vil ligeledes medføre en mindre ændring af
gældende ret og det foreslås, at der indføres en regel i overensstemmelse
med direktivet ved ny bestemmelse i § 96 a lov om kapitalmarkeder.
41
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
For nærmere om ændringerne til lov om kapitalmarkeder henvises til lov-
forslagets § 1, nr. 1, 3, 5, 10 og 11, og bemærkningerne hertil.
Erhvervsministeriet har overvejet, hvorvidt de foreslåede bestemmelser i
lovforslagets § 1, nr. 1, 3, 5, 10 og 11, skulle strafbelægges, men vurderer,
at de eksisterende reaktionsmuligheder er tilstrækkelige, herunder f.eks. til-
deling af henstilling eller påtale ved manglende regelefterlevelse.
2.7.
Styrkelse af Finanstilsynets uafhængighed
2.7.1. Embedsperiode og kriterier for ansættelse af medlemmer af
Finanstilsynets direktion
2.7.1.1. Gældende ret
Der gælder i dag ikke en overordnet maksimal tidsbegrænsning af embeds-
perioden for medlemmer af Finanstilsynets direktion. Medlemmerne af di-
rektionen er ansat på åremålskontrakter, og ansættelsen udløber derfor efter
det givne åremål, medmindre der indgås aftale om forlængelse for en vis
periode, ligesom der kan ske genansættelse. Det gælder også for direktøren
for Finanstilsynet, der efter bestemmelsen i § 345, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, udpeges af erhvervsministeren. Direktøren udpeges efter hø-
ring af bestyrelsen.
2.7.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024
om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sank-
tioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige ri-
sici (CRD VI) fastsætter en maksimal embedsperiode for medlemmer af den
kompetente myndigheds ledelsesorgan.
Den tidsbegrænsede embedsperiode er ét blandt flere krav, som skal med-
virke til at forebygge interessekonflikter i de kompetente tilsynsmyndighe-
der.
Efter CRD VI artikel 4 a, stk. 1, forstås
medlemmer af den kompetente myn-
digheds ledelsesorgan som fysiske personer, der udgør en del af den kom-
petente myndigheds øverste kollektive beslutningstagende organ, og som til-
lægges beføjelse til at udøve ledelsesfunktioner vedrørende den daglige le-
delse af den kompetente myndigheds tilsynsfunktion, med undtagelse af che-
fer for nationale centralbanker.
I forståelsen heraf lægger Kommissionen
42
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
vægt på den daglige kompetence og ledelsesfunktioner med hensyn til til-
synsaktiviteter. Det er Finanstilsynets direktion, som har beføjelse til at ud-
øve ledelsesfunktioner vedrørende den daglige ledelse af Finanstilsynets til-
synsfunktion. Direktivets bestemmelser implementeres i overensstemmelse
hermed, således at Finanstilsynets direktion omfattes af direktivets bestem-
melser, som retter sig mod den kompetente myndigheds ledelsesorgan. Fi-
nanstilsynets bestyrelse anses ikke for omfattet af begrebet ledelsesorgan,
som defineret i artikel 4 a, og omfattes ikke af bestemmelsen.
Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i lov om finansiel virksom-
hed, hvorefter medlemmer af Finanstilsynets direktion, som har ansvar for
tilsyn med institutter efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ad-
gang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditin-
stitutter og investeringsselskaber, maksimalt kan beklæde deres stilling i 14
år. Formålet er at sikre, at medlemmer af ledelsesorganet handler uaf-
hængigt og objektivt, og dermed fri af interessekonflikter.
Bestemmelsen fastsætter en maksimal embedsperiode for medlemmer af Fi-
nanstilsynets direktion. Bestemmelsen finder anvendelse for medlemmer af
Finanstilsynets direktion, som har ansvar for tilsyn med institutter efter Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed
som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselska-
ber. Det betyder, at bestemmelsen ikke finder anvendelse for alle medlem-
merne af Finanstilsynets direktion.
Den maksimale embedsperiode foreslås i overensstemmelse med direktivet
at gælde for ansættelsesforhold, der påbegyndes efter den 11. januar 2026.
Det betyder, at medlemmer af direktionen, som er ansat forud for den 11.
januar 2026, først vil blive omfattet af bestemmelsen, hvis de genansættes
efter udløbet af deres nuværende åremålsansættelse. En forlængelse af et
ansættelsesforhold er ikke en genansættelse og vil dermed ikke medføre, at
den maksimale periode på 14 år aktiveres.
For yderligere henvises der til lovforslagets § 2, nr. 14, og bemærkningerne
hertil.
2.7.2. Handelsforbud for ansatte i Finanstilsynet
2.7.2.1. Gældende ret
Bestemmelsen i § 356, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter et forbud
mod at drive anden virksomhed. Forbuddet er delt op i to, dels en generel
43
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
del, hvorefter medarbejdere i Finanstilsynet ikke uden tilladelse fra Finans-
tilsynets direktør må eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller
deltage i ledelsen eller driften af en erhvervsvirksomhed, dels en specifik
regel, hvorefter det er forbudt at deltage i ledelsen af eller være ansat i virk-
somheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, og i virksomhedernes orga-
nisationer.
Finanstilsynets ansatte må desuden ikke for egen regning udføre eller del-
tage i spekulationsforretninger, jf. § 356, stk. 2, jf. § 77, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed.
Efter bestemmelsen i § 356, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, må Fi-
nanstilsynets direktør ikke uden erhvervsministerens tilladelse indgå aftaler
med eller stille sikkerhed overfor finansielle virksomheder, der medfører en
eksponering. Det betyder, at Finanstilsynets direktør f.eks. ikke må optage
lån, der indebærer en kreditrisiko for den finansielle virksomhed, uden til-
ladelse. For øvrige medarbejdere er der udarbejdet interne retningslinjer,
som indebærer, at eventuelle lån, kreditter og sikkerhedsstillelse overfor fi-
nansielle virksomheder, som Finanstilsynet fører tilsyn med, skal indberet-
tes, og Finanstilsynet har indsigelsesmulighed over for aftalerne.
Derudover fastsætter Finanstilsynets interne retningslinjer generelle regler
for ansattes køb og salg af finansielle instrumenter. De interne retningslinjer
udgør en del af Finanstilsynets personalepolitik.
2.7.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024
om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sank-
tioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige ri-
sici (CRD VI) indfører et krav om, at der bliver fastsat et handelsforbud for
de kompetente myndigheders medarbejdere og medlemmerne af deres le-
delsesorganer, jf. definitionen i artikel 4 a, stk. 1.
Forbuddet mod, at ansatte i de kompetente myndigheder handler med finan-
sielle instrumenter, der er udstedt af eller baseret på de institutter, der er
under tilsyn af deres kompetente myndigheder, og disse institutters direkte
eller indirekte moderselskaber, datterselskaber eller tilknyttede selskaber,
skal forebygge interessekonflikter og derved sikre, at de kompetente myn-
digheder handler uafhængigt og objektivt.
44
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Med lovforslaget foreslås CRD VIs forbud implementeret for Finanstilsy-
nets ansatte herunder medlemmer af Finanstilsynets direktion, såfremt disse
har haft tilsynsansvar eller deltaget i tilsynsarbejde med hjemmel i CRD-
rammen.
CRD VI fastsætter to undtagelser til handelsforbuddet, for henholdsvis han-
del med finansielle instrumenter, der forvaltes af tredjeparter, og investerin-
ger i kollektive investeringsordninger.
Det foreslås derfor, at der indføres en ny bestemmelse i § 356 b, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynets ansatte, som fører tilsyn
med eller har ansvar for tilsyn med institutter efter Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, som hovedregel ikke
må handle med finansielle instrumenter, der er udstedt af eller baseret på de
virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, og virksomhedernes
direkte eller indirekte moderselskaber, datterselskaber eller tilknyttede
selskaber.
Der foreslås i § 356 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, to undtagelser
til handelsforbuddet, for henholdsvis handel med finansielle instrumenter,
der forvaltes af tredjeparter, og investeringer i kollektive investeringsord-
ninger.
Den første undtagelse vedrører handel med finansielle instrumenter, der
forvaltes af tredjeparter. Den anden undtagelse vedrører placering af midler
i kollektive investeringsordninger.
For at sikre en direktivnær implementering af artikel 4 a, stk. 7, foreslås det
i § 356 b, stk. 3, at Finanstilsynets ansatte og medlemmer af Finanstilsynets
direktion forud for ansættelsen eller udpegelsen og efterfølgende en gang
om året skal udfylde en erklæring, der skal indeholde oplysninger om de
pågældendes besiddelser i form af aktier, værdipapirer, obligationer,
investeringsforeninger, investeringsfonde, blandede fonde, hedgefonde og
børshandlede fonde, som kan give anledning til interessekonflikter.
For at sikre en direktivnær implementering af artikel 4 a, stk. 8, foreslås det
i § 356 b, stk. 4, at Finanstilsynet kan kræve, at ansatte eller medlemmer af
ledelsesorganet, der på tidspunktet for ansættelsen eller udpegelsen eller
senere ejer finansielle instrumenter, der kan give anledning til
interessekonflikter, inden for en rimelig tidshorisont sælger eller afhænder
45
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
sådanne finansielle instrumenter. Det er forventningen, at denne beføjelse
kun vil blive anvendt i begrænset omfang og efter en konkret vurdering i
særlige tilfælde.
Det foreslås desuden i § 356 b, stk. 5, at Finanstilsynet kan tillade, at ansatte
eller medlemmer af ledelsesorganet sælger eller afhænder finansielle
instrumenter, som de ejede på tidspunktet for ansættelsen eller udpegelsen,
uden at det er et brud på handelsforbuddet i stk. 1.
For yderligere henvises der til lovforslagets § 2, nr. 14, og bemærkningerne
hertil.
2.7.3. Karensperioder for ansatte i Finanstilsynet
2.7.3.1. Gældende ret
Der gælder i dag ingen særlige regler om karensperioder for langt de fleste
ansatte i Finanstilsynet, når de fratræder deres stilling.
For medlemmer af direktionen og visse andre chefer i Finanstilsynet er der
indgået en lokalaftale om karensperioder efter deres ansættelse i
Finanstilsynet. Aftalen om vilkår for vidensklausuler fra 2020, der er
indgået mellem Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) og
Erhvervsministeriet, fastsætter en karensperiode for Finanstilsynets chefer,
i det omfang de skifter direkte til et job i virksomheder og organisationer i
den finansielle sektor, som er nævnt i lokalaftalen. Lokalaftalen udmønter
initiativ nr. 14 i Aftale om styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet
af 27. marts 2019 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Karensperioden for
Finanstilsynets direktion er seks måneder, underdirektører har tre måneders
karensperiode og for kontorchefer for tilsynskontorer med vidensklausuler
er karensperioden to måneder. De omfattede stillinger er stillinger med
særlige funktioner, som giver stillingsindehaveren en særlig indsigt i
institutternes forhold. Aftalen fastsætter desuden en gradueret kompensation
for at være underlagt vidensklausulen.
2.7.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024
om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser,
sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
risici (CRD VI) fastsætter regler om karensperiode, som skal være med til
at understøtte, at de nationale tilsynsmyndigheder reelt er uafhængige. Som
46
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
følge heraf skal der indføres karensperioder, for Finanstilsynets ansatte
herunder medlemmer af Finanstilsynets direktion, såfremt disse har haft
tilsynsansvar eller deltaget i tilsynsarbejde med hjemmel i CRD-rammen.
Formålet er at sikre Finanstilsynets troværdighed, herunder at Finanstilsynet
i udøvelsen af tilsynsvirksomheden ikke påvirkes af interessekonflikter eller
andre usaglige hensyn. Med lovfastsatte karensperioder for de af
Finanstilsynets ansatte, som er direkte involveret i tilsyn eller
beslutningstagen vedrørende kreditinstitutter efter Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, tydeliggøres det over
for omverdenen, at Finanstilsynet er uafhængigt, når det tilrettelægger sit
tilsyn, i gennemførelsen heraf og i sin behandling af sager.
Det følger af CRD VI, at de kompetente myndigheders medarbejdere og
medlemmer af ledelsesorganer, der er underlagt karensperioder, bør have ret
til en passende kompensation for, at de i en vis periode ikke har mulighed
for at blive ansat i enheder, som karensrestriktionerne finder anvendelse på.
Passende kompensation implementeres via en lokalaftale efter drøftelse med
arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med den danske model.
Den foreslåede ordning vil medføre, at visse af Finanstilsynets ansatte,
herunder visse medlemmer af Finanstilsynets direktion i en periode efter
endt ansættelse ikke må tage ansættelse i kreditinstitutter, hvor den ansatte
eller medlemmet af ledelsesorganet har været direkte involveret i tilsyn eller
beslutningstagning. Tilsvarende må de pågældende ikke tage ansættelse i
enheder, der leverer tjenesteydelser til en eller flere af de nævnte
kreditinstitutter, medmindre den ansatte eller medlemmet af ledelsesorganet
er fuldstændig afskåret fra at deltage i leveringen af disse tjenesteydelser i
karensperioden. Forbuddet gælder også ansættelse i enheder, der udøver
lobby- og fortalervirksomhed rettet mod Finanstilsynet vedrørende
spørgsmål, som den ansatte eller medlemmet af ledelsesorganet var
ansvarlig for under sin ansættelse eller i sin embedsperiode.
For medlemmer af Finanstilsynet direktion og chefer, som er omfattet af den
eksisterende lokalaftale, og som bliver omfattet af den foreslåede
lovmæssige regulering vil det indebære visse ændringer, herunder
vedrørende karensperiodens varighed og indhold.
Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse til
erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler angående karensperioder.
47
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det gælder både en præcisering af hvilke ansatte, der er omfattet, hvilke
institutter og organisationer, som karensrestriktionerne gælder for, og den
tidsmæssige udstrækning af karensperioden. Bemyndigelsen vil også
omfatte forhandlinger med og indgåelse af aftale med arbejdsmarkedets
parter om passende kompensation.
For yderligere henvises der til lovforslagets § 2, nr. 14, og bemærkningerne
hertil.
2.8.
Identifikation af finansielle konglomerater
2.8.1.
Gældende ret
I dag findes der ikke regler i lov om finansiel virksomhed om identifikation
af konglomerater. Konglomerater omfattes i dansk lovgivning i dag af be-
grebet koncerner.
Det følger af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF
om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investe-
ringsselskaber i et finansielt konglomerat (konglomeratdirektivet), at Fi-
nanstilsynet, som kompetent myndighed, skal identificere de koncerner, der
også er konglomerater. Grundlaget for at kunne identificere et konglomerat
er beskrevet i konglomeratdirektivets artikel 2, 3 og 5.
I praksis udpeger Finanstilsynet konglomerater. Danske konglomerater
fremgår derfor også af opgørelsen over alle konglomerater i EU/EØS-lande.
Listen føres af Det Fælles Udvalg for finansielle konglomerater og offent-
liggøres på de tre europæiske tilsynsmyndigheders hjemmesider (European
Banking Authority (EBA), European Securities and Markets Authority
(ESMA) og European Insurance and Occupational Pensions Authority (EI-
OPA).
2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det, at konglomerater skal opfylde et supplerende
kapitalkrav. Derfor foreslås det at indsætte en klar definition af, hvilke
koncerner, der kan identificeres som konglomerater. Det er nødvendigt for
at sikre, at det supplerende kapitalkrav kun er gældende for netop
konglomerater.
Det foreslåede vil medføre, at det bliver mere klart, hvornår en finansiel
koncern også kan identificeres som konglomerat og dermed være underlagt
supplerende kapitalkrav og andre krav som f.eks. om indberetning.
Identifikationen foreslås at ske årligt. Dette følger af konglomeratdirektivet.
48
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Med lovforslaget foreslås det, at de grundlæggende betingelser for at kunne
udpeges som konglomerat vil følge direkte af lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås, at de nærmere regler og tærskler for, hvornår aktiviteterne i
henholdsvis forsikringssektoren og bank- eller investeringsservicesektoren
er væsentlige, fastsættes af Finanstilsynet i en bekendtgørelse.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 10, og bemærkningerne hertil.
2.9.
Supplerende kapitalkrav for konglomerater
2.9.1.
Gældende ret
Det fremgår af artikel 36, stk. 1, litra i, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter (CRR),
at et institut skal foretage fradrag i egentlige kernekapitalposter for direkte,
indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i
enheder i den finansielle sektor, når instituttet har væsentlige besiddelser i
disse enheder. Artikel 48 i CRR giver mulighed for at risikovægte en del af
besiddelsen.
For konglomerater er der en alternativ behandling efter artikel 49, stk. 1, i
CRR. Bestemmelsen giver danske konglomerater mulighed for at ansøge
Finanstilsynet om tilladelse til en lempeligere kapitalbehandling af
besiddelserne. De konglomerater, som får en sådan tilladelse, skal foretage
fradrag i kapitalgrundlaget i overensstemmelse med § 10 i bekendtgørelse
nr. 2155 af 3. december 2020 om opgørelse af risikoeksponeringer,
kapitalgrundlag og solvensbehov. Dermed afdækkes de risici, som er
forbundet med at være et konglomerat, med et fradrag, der kapitalbelaster
modervirksomheden,
fremfor et supplerende kapitalkrav, jf.
konglomeratdirektivets artikel 6.
Det indebærer, at der foretages fradrag for en forholdsmæssig andel af
forsikringsdatterselskabets solvenskapitalkrav, justeret med den direkte
eller indirekte ejede andel af kapital i forsikringsdatterselskabet.
Konglomeratdirektivets øvrige bestemmelser om supplerende tilsyn med
konglomerater er i dag reguleret i lov om finansiel virksomhed eller i
bekendtgørelser udstedt med hjemmel heri.
2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Konglomerater er reguleret gennem konglomeratdirektivet. Konglomerater
er koncerner, der har væsentlige aktiviteter i både forsikringssektoren og
49
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
bank- eller investeringsservicesektoren (konglomeratets regulerede enhe-
der). Det medfører en særlig risiko at operere som konglomerat, fordi disse
konstruktioner, modsat finansielle koncerner, har enheder i sektorer, som er
reguleret af forskellig sektorlovgivning. Der findes særskilte regler for at
sikre tilstrækkelig kapital og styring heraf inden for hver enkelt sektor, men
ikke på tværs af sektorerne. Der er derfor afsmittende risiko mellem sekto-
rerne i konglomerater. Det betyder i praksis, at konglomeratets kapitalkrav
er højere end, hvad der identificeres i hver enkelt sektor. Derudover er kon-
glomeraterne blandt de største koncerner i den finansielle sektor. Skulle et
konglomerat komme i vanskeligheder, kan det i alvorlig grad destabilisere
den finansielle sektor.
Efter gældende regler afdækkes denne risiko dels ved et fradrag i
modervirksomheders kapitalgrundlag og dels ved et tillæg til
modervirksomhedernes kapitalkrav.
Det foreslås, at risikoen fremover i stedet for denne nuværende
kapitalbelastning i modervirksomhederne skal afdækkes med et supplerende
kapitalkrav for konglomeraterne som helhed. Modervirksomheden i det
enkelte konglomerat skal sikre, at der holdes nok kapital til at dække krav i
alle konglomeratets regulerede enheder. Dette vil fortsat tage højde for den
risiko, der er forbundet med konglomerater.
Formålet med lovforslaget er at tilpasse implementeringen af
konglomeratdirektivet, så den danske lovgivning bliver mere direktivnær
ved at indføre et kapitalkrav, der vil erstatte de nuværende regler for
kapitalbelastning i modervirksomheder.
Ændringen fra den nuværende kapitalbelastning for modervirksomheder til
et supplerende kapitalkrav for konglomerater vil betyde, at
modervirksomheder skal sikre, at der er tilstrækkelig kapital til at dække det
supplerende
krav.
Ændringen
vil
samtidig
betyde,
at
modervirksomhedernes eget kapitalgrundlag, der indgår til dækning af det
supplerende kapitalkrav, vil stige, da krav om fradrag bortfalder.
Supplerende kapitalkrav er summen af de sektorspecifikke krav korrigeret
for kapitalkrav, der er relateret til koncerninterne eksponeringer. Kapitalen,
der kan anvendes til dækning af supplerende kapitalkrav, er summen af de
sektorspecifikke
kapitalgrundlag
korrigeret
for
koncerninterne
kapitalbesiddelser. Det vil afhænge af det konkrete konglomerats
organisering
og
økonomiske
forhold,
hvad
effekten
for
modervirksomhederne vil være. Denne del af lovforslaget vil indebære en
50
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
kapitallempelse for konglomerater, som forventeligt vil være af betydelig
størrelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det nuværende krav om at foretage
fradrag i kapitalgrundlaget ophører.
Som en del af det supplerende tilsyn med konglomerater, indeholder
lovforslaget også et krav om, at konglomeratets modervirksomheds
bestyrelse og direktion sikrer, at der er et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til
at dække kravet, og at modervirksomheden råder over interne procedurer til
risikomåling og risikostyring til vurdering og opretholdelse af
kapitalgrundlaget.
Finanstilsynet vil med lovforslaget få beføjelser til at påbyde
modervirksomheden at begrænse udlodningen og indsende en
kapitalbevaringsplan, hvis kravet bliver brudt, eller der er risiko herfor. Har
de påbudte foranstaltninger ikke resulteret i, at konglomeratet igen vil kunne
opfylde det supplerende kapitalkrav, vil det ikke som under gældende ret
være umiddelbart og direkte muligt for Finanstilsynet at inddrage tilladelsen
hos modervirksomheden i konglomeratet. Hvis den manglende opfyldelse
af det supplerende kapitalkrav samtidigt indebærer brud på andre
kapitalkrav, hvor indgrebsmuligheden er at inddrage tilladelsen, vil der i
sagens natur kunne være denne konsekvens.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
Krav om mindst to fuldtidsansatte, der fastlægger virksomhe-
dens forretningsadfærd
2.10.1.
Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om for-
valtere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet) fastsætter regler
om tilladelse til at være forvalter af en alternativ investeringsfond. Disse
regler er implementeret i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om
samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direk-
tivet) indeholder bl.a. regler om tilladelse for investeringsforvaltningssel-
skaber og UCITS. Disse regler er implementeret i lov om finansiel virksom-
hed og i lov om investeringsforeninger m.v.
51
2.10.
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at virksomheder
skal have tilladelse som investeringsforvaltningsselskab for at udføre den
daglige ledelse af investeringsforeninger og administrere andre UCITS.
Det fremgår af § 14 i lov om finansiel virksomhed, hvornår Finanstilsynet
giver tilladelse, herunder hvilke betingelser der skal være opfyldt.
Den gældende § 64 i lov om finansiel virksomhed fastsætter egnetheds- og
hæderlighedskrav til medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en finan-
siel virksomhed, herunder for investeringsforvaltningsselskaber.
Den gældende § 64 c i lov om finansiel virksomhed, indeholder regler om
identificering af nøglepersoner i pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Be-
stemmelsen fastsætter også, i hvilket omfang de identificerede nøgleperso-
ner skal leve op til krav om egnethed og hæderlighed.
Det fremgår af § 11, stk. 3, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., hvornår Finanstilsynet giver en virksomhed tilladelse til at
forvalte alternative investeringsfonde, herunder hvilke betingelser der skal
være opfyldt.
Den gældende § 13 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
fastsætter egnetheds- og hæderlighedskrav til medlemmer af ledelsen i en
forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde.
Det fremgår af §§ 9 og 10 i lov om investeringsforeninger m.v., hvornår
Finanstilsynet tillader en investeringsforening og en SIKAV at udøve virk-
somhed, herunder hvilke betingelser der skal være opfyldt.
Den gældende § 57 i lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter eg-
netheds- og hæderlighedskrav til medlemmer af bestyrelsen eller direktio-
nen i en investeringsforening eller medlemmer af bestyrelsen i en SIKAV.
2.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts
2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår
delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på til-
syn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investe-
ringsfondes lånudstedelse (FAIF-UCITS II-direktivet) indføres nye krav i
52
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
både FAIF-direktivet og UCITS-direktivet om udpegning af fysiske perso-
ner, der fastlægger forretningsadfærden, herunder at disse kan egnethed- og
hæderlighedsgodkendes. Det foreslås at implementere disse krav i dansk
lovgivning.
Det foreslås, at der for investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alter-
native investeringsfonde, investeringsforeninger og SIKAV’er fastsættes
krav om, at virksomhederne for at få tilladelse, og løbende for at opretholde
tilladelsen, skal have mindst to fysiske personer, der er fastlægger virksom-
hedens forretningsadfærd, og som er ansat på fuld tid, bosiddende i EU og
opfylder krav om egnethed og hæderlighed. Personer, som fastlægger for-
valterens forretningsadfærd, skal forstås som medlemmer af direktionen og
bestyrelsen. Fuld tid skal forstås som det antal timer, det er kutyme i bran-
chen for en fuldtidsansat at være ansat til.
Udover krav om bopælspligt i EU og krav om fuld tid skal personerne også
opfylde kravene til egnethed og hæderlighed. Det vil betyde, at de personer,
der fastlægger virksomhedens forretningsadfærd, vil blive omfattet af eg-
netheds- og hæderlighedskravene i § 64, stk. 1, eller § 64 c, jf. § 64, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed, § 13, stk. 1-3, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v. eller § 57, stk. 1-3, i lov om investeringsforenin-
ger m.v.
Forslaget skal sikre, at der allerede på tidspunktet for tilladelsen skal der
være tilstrækkelig med ressourcer til stede i FAIF’en til at kunne udføre sine
opgaver. Der er tale om et lovfæstet minimum og der kan derfor være brug
for flere ressourcer i de enkelte virksomheder afhængigt af deres størrelse
og kompleksitet.
For nærmere om de foreslåede ændringer henvises til lovforslagets § 2, nr.
7, 8, 12 og 13, § 3, nr. 3-6, 9 og 10, og § 6, nr. 1, 2, 6 og 7, og bemærknin-
gerne hertil.
2.11.
Afskaffelse af grænser for modpartsrisici i forbindelse med
transaktioner, der er clearet af en CPP
2.11.1.
Gældende ret
Der er i dag fastsat grænser for, hvor stor en del af en investeringsforenings
afdelings formue, der må være i risiko i forbindelse med en transaktion med
afledte finansielle instrumenter, som handles OTC (over-the-counter). Disse
grænser gælder for både transaktioner, der er blevet clearet af en central
53
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
modpart, og dem der ikke er. Dette fremgår af § 152 i lov om investerings-
foreninger m.v.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012
om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR) fast-
lægger regler for clearing- og bilaterale risikostyringskrav til over-the-coun-
ter (OTC)-derivataftaler, herunder hvordan centrale modparter (CCP’er)
udøver deres aktiviteter. EMIR har generelt til formål at reducere systemi-
ske risici forbundet med OTC-derivataftaler, øge gennemsigtigheden på
OTC-markedet og styrke den finansielle stabilitet. Et derivat er et finansielt
instrument, hvis værdi afhænger af udviklingen i et underliggende aktiv,
som kan være eksempelvis aktier, obligationer, valuta eller lignende. Præ-
dikatet ”OTC”-derivat hentyder til, at derivatet ikke handles på et egentligt
marked, men direkte mellem parterne, f.eks. to banker.
En central modpart (CCP) er en virksomhed, som indtræder i en handel mel-
lem to parter, og derved bliver køber for sælger og sælger for køber. Hand-
lens oprindelige parter er derved ikke længere eksponeret over for hinanden,
men i stedet over for den centrale modpart. De handlende har derfor kun en
modpartsrisiko over for den centrale modpart og ikke indbyrdes. Den cen-
trale modpart påtager sig dermed risikoen for køber og sælger i tidsrummet,
fra handlen er indgået og til den er endeligt afsluttet. Hvis én af modparterne
går konkurs, inden handlen er afsluttet, er CCP’en således forpligtet over
for den anden part. Denne proces omtales som clearing.
2.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er indført en række nye bestemmelser i EMIR ved ændringsforordnin-
gen vedrørende clearing. Da centrale clearingordninger reducerer den mod-
partsrisiko, som transaktioner om afledte finansielle instrumenter er uløse-
ligt forbundet med, er det hensigtsmæssigt at reglerne om grænser for mod-
partsrisikoen tager hensyn til, om en transaktion med afledte finansielle in-
strumenter er blevet clearet centralt af en central modpart (CCP), der er med-
delt tilladelse eller anerkendt i overensstemmelse med EMIR. Dette vil
skabe lige vilkår for henholdsvis afledte finansielle instrumenter, der hand-
les på markedspladser, og afledte finansielle instrumenter, der handles over
the counter (OTC-derivater) ved fastsættelsen af de gældende grænser for
modpartsrisici.
Det foreslås at ændre lov om investeringsforeninger m.v., så de regulerings-
mæssige grænser for, hvor stor en del af en afdelings formue, der må være i
risiko, når en UCITS handler med afledte finansielle instrumenter, fremover
54
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
kun vil gælde for transaktioner, der ikke cleares af en central modpart. Det
er dog en betingelse, at der er tale om en central modpart, der er meddelt
tilladelse eller er anerkendt i henhold til EMIR. Ændringen foretages i §
152, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 8, og bemærkningerne hertil.
2.12. Reducering af eksponering mod en central modpart
2.12.1.
Gældende ret
Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet at foretage nødvendige
foranstaltninger inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis det er sand-
synligt, at fondsmæglerselskabet vil overtræde en række af lovens bestem-
melser inden for 12 måneder. Dette fremgår af § 239 i lov om fondsmæg-
lerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter.
Der er ikke i gældende ret regler for, at Finanstilsynet kan pålægge fonds-
mæglerselskaber at reducere eksponeringer mod en central modpart.
2.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte et nyt § 239, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter, hvorefter Finanstilsynet kan pålægge
fondsmæglerselskaber at reducere eksponeringer mod en central modpart
eller at tilpasse eksponeringer på tværs af deres clearingkonti i overensstem-
melse med artikel 7 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transak-
tionsregistre (EMIR). Kravet kan pålægges, hvis Finanstilsynet finder, at en
uforholdsmæssigt høj koncentrationsrisiko opstår som følge af eksponerin-
ger mod den pågældende centrale modpart.
Forslaget er en del af ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kre-
ditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv
2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (IFD).
I EMIR er der indført nye regler for centrale modparter i transaktioner med
afledte finansielle instrumenter. Ændringerne til IFD skal sikre overens-
stemmelse med ændringer der indføres i EMIR. Formålet med ændringerne,
er at fremme identifikation, styring og overvågning af koncentrationsrisici,
der opstår som følge af eksponeringer mod centrale modparter (CCP'er).
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
55
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Nationalt tilsyn med ESG-vurderingsforordningen og ændring
af disclosureforordningen for ATP
2.13.1.
Gældende ret
Med vedtagelsen af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU)
2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet af
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter
(ESG-vurderingsforordningen), skal finansielle virksomheder offentliggøre
en række oplysninger, når de udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet
i et produkt eller tjenesteydelse, og når virksomheden videregiver ESG-
vurderingen
til
en
tredjepart,
som
en
del
af
markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen,
medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk.
3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af
27. november 2019 (disclosureforordningen), jf. artikel 2, stk. 2, 1. afsnit,
litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.
Ved finansielle virksomheder forstås bl.a. ATP, jf. artikel 3, nr. 5, litra h, i
ESG-vurderingsforordningen.
Er markedsføringskommunikationen omfattet af artikel 13, stk. 3, i
disclosureforordningen, skal virksomheden offentliggøre oplysninger i
overensstemmelse med denne bestemmelse. Artikel 13, stk. 3, er tilføjet i
disclosureforordningen med vedtagelsen af ESG-vurderingsforordningen.
De oplysninger, som bl.a. en finansiel markedsdeltager skal offentliggøre i
overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, i disclosureforordningen, når
denne udsteder og videregiver en ESG-vurdering, er de samme oplysninger,
der skal offentliggøres efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-
vurderingsforordningen.
Finanstilsynet er i dag i flere sektorspecifikke love, udpeget som kompetent
myndighed til at påse en række finansielle virksomheders overholdelse af
artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordning og
artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, i disclosureforordningen. Finanstilsynet er dog
endnu ikke udpeget som kompetent myndighed til at påse ATP’s
overholdelse af disse bestemmelser.
2.13.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
ESG-vurderingsforordningen har bl.a. til formål at sikre gennemsigtighed
omkring finansielle virksomheders metoder for udarbejdelse af ESG-
vurderinger og dermed sikre, at investorer og kunder træffer bæredygtige
investeringsbeslutninger på et oplyst grundlag.
56
2.13.
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
ESG-vurderingsforordningen finder direkte anvendelse og skal derfor ikke
gennemføres i national lovgivning. Det er dog nødvendigt at indføre regler
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-loven), der sikrer, at
Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed til at føre tilsyn med
ATP’s overholdelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, der stiller
krav om at en finansiel virksomhed på sin hjemmeside skal medtage de
oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3 i ESG-
vurderingsforordningen, hvis ATP udsteder en ESG-vurdering, der er
indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver
videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen.
ATP blev ved lov nr. 2382 af 14. december 2021 omfattet af
disclosureforordningen, som en finansiel markedsdeltager, jf. artikel 16, stk.
1, 2. pkt., jf. artikel 2, nr. 1, litra d, i forordningen. Finanstilsynet er derfor i
forvejen udpeget som kompetent myndighed til at påse ATP’s overholdelse
af markedsføringskommunikationen omfattet af den nuværende artikel 13 i
disclosureforordningen.
Overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-
vurderingsforordningen og artikel 13, stk. 3, i disclosureforordningen, er i
dag strafbelagt i den øvrige finansielle lovgivning, såsom lov om finansiel
virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter, lov om firmapensionskasser mv.
Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen og artikel 13, stk. 3,
1. afsnit, i disclosureforordningen også strafbelægges i ATP-loven.
I den forbindelse foreslås en række ændringer i tilsynsbestemmelser i ATP-
loven. Ændringerne vil bl.a. sikre, at Finanstilsynet kan føre et effektivt
tilsyn med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-
vurderingsforordningen bestemmelsen ved bl.a. at kunne give påbud eller
påtaler for overtrædelser heraf. I den forbindelse foreslås det også at
strafbelægge overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1, afsnit, litra c, 2. afsnit.
Da ATP samtidig er omfattet af disclosureforordningen som en finansiel
markedsdeltager, foreslås det samtidig at strafbelægge overtrædelse af arti-
kel 13, stk. 3, 1. afsnit, i disclosureforordningen.
2.14.
Ændringer i ATP-loven som følge af ESAP-forordningen
57
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
2.14.1.
Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december
2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver
centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for
finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (ESAP-
forordningen) har bl.a. til formål at oprette et system, der understøtter, et
fælles europæisk adgangspunkt, hvor både offentliggjorte finansielle og
ikke-finansielle oplysninger herunder oplysninger om bæredygtighed er
samlet for at sikre en let og struktureret adgang til oplysninger på tværs af
medlemslandene.
ESAP-forordningen fastslår bl.a., at de fysiske og juridiske personer, der er
forpligtede til at indsende oplysninger, skal korrigere og genindsende
oplysninger, som afvises eller fjernes af et indsamlingsorgan, fordi
oplysningerne ikke overholder kravene til format og metadata.
Som følge af vedtagelsen af ESAP-forordningen, der har til formål at
etablere et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP), er bl.a. 19 forordninger
blevet ændret i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2023/2869 af 13. december 2023 om ændring af visse forordninger for så
vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets
funktionsmåde (omnibusforordningen).
Omnibusforordningen indeholder ændringer i bl.a. i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredyg-
tighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser
(disclosureforordningen), som er under Finanstilsynets område.
Ændringerne i disclosureforordningen indebærer, at fra den 10. januar 2028
skal finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere, når de offentlig-
gør oplysninger som omhandlet i disclosureforordningens artikel 3, stk. 1
og 2, artikel 4, stk. 1, 3, 4 og 5, artikel 5, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, samtidig
indsende disse oplysninger til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre
dem tilgængelige på ESAP, som er oprettet i henhold til ESAP-forordnin-
gen, jf. artikel 18 a, stk. 1, i disclosureforordningen, jf. artikel 17 i omnibus-
forordningen.
ATP er omfattet af disclosureforordningen som en finansiel markedsdelta-
ger, jf. artikel 16, stk. 1, 2. pkt., jf. artikel 2, nr. 1, litra d, i forordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13.2 i de almindelige bemærkninger.
58
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Finanstilsynet er dog i dag hverken udpeget som indsamlingsorgan for
ESAP i ATP-loven eller kompetent myndighed til at påse ATP’s overhol-
delse af ESAP-forordningen.
2.14.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det primære formål med ESAP er at sikre en let og struktureret adgang til
offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle
tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed, der gør det muligt for
investorer og kunder at træffe velbegrundede investeringsbeslutninger.
Som følge af omnibusforordningen, skal ATP indsende en række
oplysninger i henhold til disclosureforordningen til et indsamlingsorgan,
med henblik på at gøre dem tilgængelige på ESAP, jf. artikel 18 a, stk. 3, i
disclosureforordningen, jf. artikel 17 i omnibusforordningen.
Finanstilsynet er i dag udpeget som indsamlingsorgan i flere
sektorspecifikke love på det finansielle område, herunder bl.a. lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, lov om
forsikringsvirksomhed
i
tværgående
pensionskasser,
livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v., lov om
firmapensionskasser m.fl. Finanstilsynet er i disse love også udpeget som
kompetent myndighed til at påse de finansielle virksomheders overholdelse
af ESAP-forordningen.
På denne baggrund findes det nødvendigt, at Finanstilsynet udpeges som
indsamlingsorgan for de oplysninger ATP som finansiel markedsdeltager
skal indsende i henhold til disclosureforordningen. Det findes samtidig nød-
vendigt, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed til at påse
ATP’s overholdelse af ESAP-forordningen.
Med lovforslaget foreslås det derfor, at Finanstilsynet bliver udpeget som
indsamlingsorgan og som kompetent myndighed til at føre tilsyn med ATP’s
overholdelse
af
ESAP-forordningen,
for
vidt
angår
disclosureforordningen, der hører under Finanstilsynets område.
Med lovforslaget gennemføres de ændringer af ATP-loven, der er
nødvendige for at sikre implementeringen af ESAP-forordningen og
omnibusforordningen og dermed sikre, at de berørte oplysninger bliver
indsendt til ESAP og overholder de specifikke krav til format og metadata.
59
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
3. Forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen
Lovforslagets del om ESG-vurderingsforordningen indeholder ændringer,
der omhandler oplysninger og personoplysninger, da lovforslaget supplerer
ESG-vurderingsforordningen. Finanstilsynet udpeges med lovforslaget som
kompetent myndighed til at påse finansielle virksomheders overholdelse af
artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i forordningen. Finanstilsynet kan
derfor i sit tilsyn eksempelvis komme til at behandle uopfordrede personop-
lysninger, der bliver sendt af ATP.
Lovforslagets del om ESAP indeholder ændringer, der omhandler
oplysninger og personoplysninger, da de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP, kan indeholde personoplysninger.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslaget understøtter indirekte FN’s verdensmål 13 om klimaindsats,
da ESG-vurderingsforordningen og ESAP-forordningen, herunder omni-
busforordningen, indirekte understøtter klimaindsatsen gennem bedre data-
deling og gennemsigtighed.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Finanstilsynet skal føre tilsyn med nye krav, der foreslås fastsat i lov om
kapitalmarkeder som følge af implementering af ændringer til MiFID II.
Tilsynet kan føres inden for Finanstilsynets eksisterende ramme, og der er
derfor ikke behov for at tilføre yderligere årsværk til Finanstilsynet.
Lovforslaget vil potentielt medføre, at færre udstedelser vil være omfattet af
prospektpligt, hvilket kan medføre, at Finanstilsynet skal gennemgå og god-
kende færre prospekter. Omfanget af den administrative lettelse for Finans-
tilsynet vil afhænge direkte af, hvor mange udbud der i fremtiden fritages
for prospektpligt på grund af den nye prospektgrænse, hvilket ikke kan an-
slås på forhånd. En gennemgang af vækstprospekter, der blev godkendt i
Danmark i 2021 og 2022, viser, at to prospekter ville have været undtaget
fra prospektpligt med den nye grænse på 12 mio. euro, da de øvrige udbud
lå over 12 mio. euro.
Lovforslagets del vedrørende styrkelse af Finanstilsynets uafhængighed vil
medføre, at Finanstilsynet skal udarbejde en procedure for håndtering af
karensperioder. Dette forventes at medføre implementeringsmæssige
60
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
konsekvenser. De implementeringsmæssige konsekvenser kan ikke
kvantificeres på nuværende tidspunkt.
Der indsættes et krav om afgivelse af interesseerklæringer. Det indebærer,
at Finanstilsynet skal behandle interesseerklæringer fra Finanstilsynets
ansatte i forbindelse med ansættelsen og løbende en gang årligt.
Behandlingen
forventes
at
medføre
implementeringsmæssige
konsekvenser. De implementeringsmæssige konsekvenser kan ikke
kvantificeres på nuværende tidspunkt.
Lovforslaget vil endelig medføre, at der mellem arbejdsmarkedets parter
skal aftales en passende kompensation for de ansatte, der underlægges ka-
rensperioder. Formålet er at kompensere den personkreds, der omfattes af
karensperioder, for, at de i en vis periode ikke har mulighed for at blive ansat
i enheder, som disse karensrestriktioner finder anvendelse på. De økonomi-
ske konsekvenser for det offentlige kan ikke kvantificeres på nuværende
tidspunkt.
For så vidt angår lovforslagets del om ESAP bemærkes, at denne ikke med-
fører økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det
offentlige udover det, der allerede er håndteret i forbindelse med forslag til
lov nr. 193 som fremsat den 9. april 2025.
Lovforslaget efterlever princip nr. 1 og 4 for digitaliseringsklar lovgivning,
da lovforslaget generelt bidrager til at præcisere og klargøre ATP’s retsstil-
ling på de berørte områder, ligesom lovforslaget er i overensstemmelse med
princip nr. 4 om sammenhæng på tværs, da lovforslaget bidrager til at har-
monisere regler på tværs af sektoren nationalt såvel som internationalt.
Lovforslaget efterlever ligeledes princip nr. 1 og 4, da lovforslaget sikrer
sig, at kravene fra følgedirektivet til DORA-forordningen gælder ensartet
for hele finanssektoren. Ensretningen er ligeledes i tråd med princip nr. 4
om at skabe sammenhæng på tværs af lovgivningen ved at bruge ensartede
begreber.
For så vidt angår princip nr. 2, 3, 5, 6 og 7 for digitaliseringsklar lovgivning,
vurderes dette ikke at være af relevans for lovforslaget.
Lovforslagets øvrige dele forventes ikke at medføre økonomiske konse-
kvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.
61
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6.1. Styrkelse af Finanstilsynets uafhængighed
Lovforslagets del vedrørende styrkelse af Finanstilsynets uafhængighed vil
medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. Da Finanstilsynet
er afgiftsfinansieret, vil en generel forøgelse af Finanstilsynets driftsom-
kostninger i form af øgede lønomkostninger som følge af en aftale mellem
arbejdsmarkedets parter, jf. det foreslåede § 356 c, stk. 1, medføre en øget
afgiftsbetaling for virksomheder under Finanstilsynets tilsyn. De økonomi-
ske konsekvenser for erhvervslivet kan ikke kvantificeres på nuværende
tidspunkt. Denne del af lovforslaget vil ikke medføre administrative konse-
kvenser for erhvervslivet m.v.
6.2. Lovforslagets øvrige dele
Lovforslaget vil potentielt medføre, at færre udstedelser vil være omfattet af
prospektpligt, hvilket vil medføre begrænsede administrative lettelser for
udstedere, da færre virksomheder vil skulle udarbejde prospekter, når græn-
sen herfor hæves fra 8 mio. euro til 12 mio. euro. Virksomheder, der i frem-
tiden vil lave udbud, kan blive berørt af lovforslaget. Omfanget af de be-
grænsede administrative lettelser vil afhænge direkte af, hvor mange udbud
der i fremtiden ikke er underlagt prospektpligt på grund af den nye prospekt-
grænse, men som ville have været det med den gældende grænse. I 2021 og
2022 ville to prospekter have været undtaget fra prospektpligt med den nye
prospektgrænse på 12 mio. euro.
De særlige betingelser for aktiers optagelse til handel, der foreslås indsat i
lov om kapitalmarkeder, og som skal påses af operatøren af reguleret mar-
ked, vil i praksis ikke medføre administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet, da der er tale om en videreførelse af gældende regler.
De foreslåede krav til et segment af en multilateral handelsfacilitet (MHF),
vil ikke umiddelbart medføre økonomiske og administrative konsekvenser
for operatøren af en multilateral handelsfacilitet (MHF). I Danmark er der
én operatør af en markedsplads.
Lovforslagets del om indførelse af mulighed for strukturer med aktier med
flere stemmer for visse finansielle virksomheder forventes at medføre yderst
begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da de nye mulig-
heder kun forventes at blive anvendt i begrænset omfang.
Oplysningskravene og underretningspligterne, som foreslås indsat som §§
11-14 i lov om kapitalmarkeder og på tværs af den finansielle regulering,
62
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
forventes kun at medføre begrænsede administrative omkostninger for
erhvervslivet. Der er i vidt omfang tale om oplysninger, der skal gives i dag,
ligesom der vil være tale om oplysninger, som let kan fremskaffes af
aktieselskaberne, f.eks. oplysninger om aktiestrukturen eller oplysninger om
eventuelle begrænsninger med hensyn til overdragelse af aktier, som
selskabet har kendskab til. Pligten til at underrette den relevante
markedsoperatør om eksistensen af MVS-strukturen vurderes som værende
ikke omfattende.
Bestemmelsen om operatørernes pligt til at identificere aktieselskaber med
strukturer med aktier med flere stemmer i det foreslåede § 92 a forventes
ligeledes kun at medføre yderst begrænsede administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Lovforslagets del om identifikation af finansielle konglomerater forventes
ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet. Den kvar-
talsvise indberetning om det supplerende kapitalkrav er ikke nyt, men vil
skulle tilpasses de nye regler, og vil derfor kun medføre begrænsede yderli-
gere administrative konsekvenser. Lovforslaget vil medføre en potentielt
væsentlig lempelse af kapitalkravene for danske konglomerater. Omfanget
af kapitallempelsen afhænger af et konglomerats konkrete forhold.
For så vidt angår lovforslagets del om fastsættelse af krav for investerings-
forvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde, investe-
ringsforeninger og SIKAV’er om, at virksomhederne skal have mindst to
fysiske personer ansat på fuld tid, som er bosiddende i EU, der fastlægger
virksomhedens forretningsadfærd, medfører dette økonomiske og admini-
strative konsekvenser for de virksomheder, som ikke allerede i dag lever til
kravene. I dag er der ikke krav om fuldtidsansatte personer med bopæl i EU.
Konsekvenserne vurderes dog på samfundsniveau at være begrænsede for
danske virksomheder.
Ændringerne til § 239, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investe-
ringsservice og -aktiviteter, vil have begrænsede økonomiske og administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet, da Finanstilsynet kan pålægge fonds-
mæglerselskaber at reducere eksponeringer mod en central modpart eller at
tilpasse eksponeringer på tværs af deres clearingkonti i overensstemmelse
med artikel 7 a i EMIR, hvis Finanstilsynet finder, at der er en uforholds-
mæssigt høj koncentrationsrisiko, der opstår som følge af eksponeringer
mod den pågældende centrale modpart.
63
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Lovforslagets øvrige dele forventes ikke at medføre økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
På baggrund af ovenstående vurderes det, at lovforslaget medfører admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at
være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-
gerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslagets del om ESG-vurderingsforordningen forventes at medføre in-
direkte positive konsekvenser for klimaet. De positive konsekvenser for kli-
maet følger af, at lovforslaget supplerer ESG-vurderingsforordningen, der
forventes at have indirekte positive klimamæssige konsekvenser.
Lovforslagets del om ESAP-forordningen, herunder omnibusforordningen,
forventes at medføre indirekte positive konsekvenser for klimaet. De indi-
rekte positive konsekvenser for miljøet følger af, at lovforslaget supplerer
ESAP-forordningen, herunder omnibusforordningen, der forventes indi-
rekte at have positive klimamæssige konsekvenser.
Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at medføre klimamæssige konse-
kvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslagets del om ESG-vurderingsforordningen forventes at medføre in-
direkte positive konsekvenser for miljøet. De indirekte positive konsekven-
ser for miljøet følger af, at lovforslaget supplerer ESG-vurderingsforordnin-
gen, der forventes indirekte at have positive miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
Lovforslagets del om ESAP-forordningen, herunder omnibusforordningen,
forventes at medføre indirekte positive konsekvenser for miljøet. De indi-
rekte positive konsekvenser for miljøet følger af, at lovforslaget supplerer
ESAP-forordningen, herunder omnibusforordningen, der forventes indi-
rekte at have positive miljø- og naturmæssige konsekvenser.
64
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at medføre miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder forslag til ændringer til lov om kapitalmarkeder på
baggrund af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af
23. oktober 2024 om ændring af forordning (EU) 2017/1129, (EU) nr.
596/2014 og (EU) nr. 600/2014 med henblik på at gøre offentlige kapital-
markeder i Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapi-
tal for små og mellemstore virksomheder (ændringsforordning 2024/2809)
samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. okto-
ber 2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU med henblik på at gøre offent-
lige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgan-
gen til kapital for små og mellemstore virksomheder og om ophævelse af
direktiv 2001/34/EF (ændringsdirektiv 2024/2811). Fristen for den natio-
nale gennemførelse af forordningen er henholdsvis den 5. marts 2026 og den
5. juni 2026. Fristen for den nationale gennemførelse af direktivet er den 5.
juni 2026, men bestemmelserne skal anvendes fra den 6. juni 2026.
Artikel 1, nr. 1, i ændringsdirektiv 2024/2811 ændrer artikel 4, stk. 1, nr. 12,
i MiFID II, som indeholder definitionen af et SMV-vækstmarked. Definiti-
onen er implementeret i § 3, nr. 6, i lov om kapitalmarkeder, som derfor
foreslås ændret i overensstemmelse hermed.
Artikel 1, nr. 1, litra a, i ændringsforordning 2024/2809 ophæver artikel 1,
stk. 3, i prospektforordningen, der fastsætter, at forordningen ikke finder
anvendelse på udbud til offentligheden af værdipapirer med en samlet værdi
i Unionen på mindre end 1 mio. euro, som beregnes over en periode på 12
måneder. Artikel 1, nr. 3, i ændringsforordning 2024/2809 erstatter artikel
3, stk. 1 og 2, i prospektforordningen, så det fremgår af artikel 3, stk. 2, litra
b, at med forbehold for artikel 4 fritages udbud af værdipapirer til offentlig-
heden fra forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt som nævnt i stk. 1,
forudsat at den samlede værdi i Unionen af de udbudte værdipapirer er min-
dre end 12 mio. euro pr. udsteder eller udbyder beregnet over en periode på
12 måneder. Af den nye artikel 3, stk. 2 a, i prospektforordningen følger det,
at medlemsstaterne i stedet kan vælge en fritagelsesgrænse på 5 mio. euro.
Da det foreslås, at Danmark følger den nye harmoniserede grænse på 12
mio. euro i prospektforordningen, foreslås en ophævelse af den nationale
prospektgrænse på 8 mio. euro i § 10, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.
65
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Artikel 1, nr. 4, i ændringsdirektiv 2024/2811 indsætter en ny artikel 51 a i
MiFID II, der indeholder særlige betingelser for aktiers optagelse til handel.
Lovforslaget indeholder derfor forslag til en indsættelse af en ny § 77 a i lov
om kapitalmarkeder, der vil implementere disse betingelser.
Artikel 2 i ændringsdirektiv 2024/2811 ophæver betingelses- og oplysnings-
direktivet (direktiv 2001/34/EF) med virkning fra den 5. december 2026.
Derfor bør bestemmelser, der implementerer direktivet, ligeledes ophæves.
Det omfatter §§ 83 og 222 i lov om kapitalmarkeder.
Artikel 1, nr. 3, litra a, i ændringsdirektiv 2024/2811 ændrer i artikel 33, stk.
1 og 2, i MiFID II, der handler om SMV-vækstmarkeder. Ændringerne er
en konsekvens af den ændrede definition af et SMV-vækstmarked. De im-
plementerende bestemmelser i § 110 i lov om kapitalmarkeder bør derfor
tilsvarende ændres.
Artikel 1, nr. 3, litra b, i ændringsdirektiv 2024/2811 ændrer i artikel 33 i
MiFID II ved at indsætte et nyt stk. 3 a. Det nye stk. 3 a, fastsætter særlige
krav for det relevante segment af den multilaterale handelsfacilitet
(MHF’en), der er et SMV-vækstmarked, der gælder udover kravene i stk. 3.
De særlige krav til segmentet af den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en)
bør derfor implementeres i lov om kapitalmarkeder, hvilket foreslås i et nyt
§ 111, stk. 2.
Artikel 1, nr. 3, litra c, i ændringsdirektiv 2024/2811 ændrer i artikel 33, stk.
4-8, i MiFID II. Ændringer til artikel 33, stk. 4-6, er konsekvensændringer
som følge af, at definitionen af et SMV-vækstmarked ændres. Lovforslaget
indeholder derfor et tilsvarende forslag til ændring af de implementerende
bestemmelser i § 111, stk. 2, og § 112 i lov om kapitalmarkeder. Derudover
ændres ordlyden af artikel 33, stk. 7, som er implementeret i § 113 i lov om
kapitalmarkeder, hvorfor lovforslaget indeholder et forslag til en tilsvarende
ændring hertil.
Lovforslaget vil implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024, der indeholder ændringer til di-
rektiv 2014/65/EU med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Uni-
onen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital for små og
mellemstore virksomheder og om ophævelse af direktiv 2001/34/EF. Lov-
forslaget vil implementere en ny tilsynsbeføjelse relateret til udstederspon-
sorerede analyser. Der er tale om direktivnær implementering.
66
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Lovforslaget implementerer delvist Europa-Parlamentet og Rådets direktiv
(EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere
stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på
en MHF. Fristen for national gennemførelse af direktivet er den 5. december
2026. Med forslaget lægges der op til en direktivnær implementering. For-
slaget lever op til de fem principper for implementering af erhvervsrettet
regulering.
Lovforslagets § 2, nr. 14, implementerer Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv
2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner,
tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, for så
vidt angår forebyggelse af interessekonflikter, herunder karensperioder for
Finanstilsynets ansatte og medlemmer af Finanstilsynets direktion,
handelsforbud for Finanstilsynets ansatte og medlemmer af Finanstilsynets
direktion og maksimal embedsperiode for medlemmer af Finanstilsynets
direktion.
Med lovforslaget foretages en direktivnær implementering af dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om
supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investe-
ringsselskaber i et finansielt konglomerat (konglomeratdirektivet). Dette
sker ved, at der nu indføres et supplerende kapitalkrav og en hjemmel til at
udpege finansielle konglomerater, jf. lovforslagets § 2, nr. 9 og 10.
Lovforslagets del om FAIF-UCITS II-direktivet implementerer dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/61/EU
og 2009/65/EF. Lovforslaget overholder principperne for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering, da implementeringen ikke går videre end mi-
nimumskravene i EU-reguleringen.
Lovforslagets del om centrale modparter implementerer Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2024/2994 om ændring af direktiv 2009/65/EF,
2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår behandling af koncentra-
tionsrisici som følge af eksponeringer mod centrale modparter samt mod-
partsrisikoen i forbindelse med centralt clearede derivattransaktioner.
Lovforslaget overholder principperne for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering, da implementeringen ikke antages at gå videre end mini-
mumskravene i EU-reguleringen. Det prioriteres, at danske virksomheder
ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence.
67
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
3029494_0068.png
UDKAST
Ændringen til § 132, stk. 1, nr. 8, i lov om forsikringsvirksomhed imple-
menterer dele af artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2022/2556 af 14. december 2022 om ændring af direktiv 2009/65/EF,
2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU)
2015/2366 og (EU) 2016/2341 for så vidt angår digital operationel mod-
standsdygtighed i den finansielle sektor og ændringen til § 29, stk. 1, nr. 8,
i lov om firmapensionsaftaler implementerer dele af artikel 8 i samme di-
rektiv. Direktivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstands-
dygtighed i den finansielle sektor (DORA-forordningen).
Lovforslaget supplerer ESG-vurderingsforordningen, ved bl.a. at udpege Fi-
nanstilsynet som kompetent myndighed til at sikre ATP’s overholdelse af
artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen og
artikel 13, skt. 3, 1. afsnit, i disclosureforordningen.
Lovforslagets del om etableringen af nyt fælleseuropæisk adgangspunkt
(ESAP) supplerer ESAP-forordningen samt omnibusforordningen, ved bl.a.
at udpege Finanstilsynet som indsamlingsorgan og kompetent myndighed
til at sikre og påse ATP’s indsendelse af oplysninger i henhold til disclo-
sureforordningen.
Forslaget til § 8 a i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti styrker
gennemsigtigheden om retstilstanden, således at rettighederne og forpligtel-
serne i artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af
23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalings-
konti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale
funktioner (betalingskontodirektivet) tydeliggøres i dansk ret.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
[Afventer offentlig høring]
12. Sammenfattende skema
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
Negative konsekvenser/merudgif-
gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
anfør »Ingen«)
68
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
3029494_0069.png
UDKAST
Økonomiske
Finanstilsynet skal potentielt gen- Lovforslagets del vedrørende styr-
konsekvenser for nemgå og godkende færre prospekter. kelse af Finanstilsynets uafhængig-
stat, kommuner De potentielle positive økonomiske hed forventes at medføre økonomi-
og regioner
konsekvenser forbundet hermed kan ske konsekvenser. De økonomiske
ikke kvantificeres på nuværende tids- konsekvenser kan ikke kvantificeres
punkt.
på nuværende tidspunkt.
Implemente-
Ingen
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Lovforslagets
del
vedrørende
styrkelse
af
Finanstilsynets
uafhængighed forventes at medføre
implementeringsmæssige
konsekvenser.
De
implementeringsmæssige
konsekvenser kan ikke kvantificeres
på nuværende tidspunkt.
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Færre udstedelser vil være omfattet af Ændringerne til § 239 i lov om
prospektpligt. Omfanget af de positive fondsmæglerselskaber og investe-
økonomiske konsekvenser vil af- ringsservice og -aktiviteter vil have
hænge direkte af, hvor mange udbud, begrænsede økonomiske konsekven-
der undtages fra prospektpligt på ser for erhvervslivet, da Finanstilsy-
grund af den nye prospektgrænse. net kan pålægge fondsmæglerselska-
Omfanget kan ikke kvantificeres på ber at reducere eksponeringer mod
nuværende tidspunkt.
en central modpart eller at tilpasse
eksponeringer på tværs af deres clea-
Indførelsen af mulighed for strukturer ringkonti.
med aktier med flere stemmer for
visse finansielle virksomheder forven- Lovforslagets
del
vedrørende
tes at medføre mindre positive økono- styrkelse
af
Finanstilsynets
miske konsekvenser for erhvervslivet. uafhængighed
vil
medføre
økonomiske
konsekvenser
for
Indførelsen af forbud mod at afvise erhvervslivet m.v. De økonomiske
optagelse til handel af et aktieselskabs konsekvenser for erhvervslivet kan
aktier med den begrundelse, at selska- ikke kvantificeres på nuværende
bet har indført en struktur med aktier tidspunkt.
med flere stemmer, forventes at med-
føre begrænsede økonomiske konse- Lovforslagets del om implemente-
kvenser for erhvervslivet.
ring af FAIF II-UCITS II-direktivet
vil medføre økonomiske efterlevel-
Lovforslaget vil medføre en potentielt seskonsekvenser.
væsentlig lempelse af kapitalkravene
69
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
3029494_0070.png
UDKAST
for danske konglomerater. Omfanget
af kapitallempelsen afhænger af et
konglomeratets konkrete forhold.
Administrative
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Færre udstedelser vil være omfattet af Oplysningskrav og underretnings-
prospektpligt. Omfanget af de positive pligter, som foreslås indsat som §§
administrative konsekvenser vil af- 11-14 i lov om kapitalmarkeder, for-
hænge direkte af, hvor mange udbud, ventes at medføre begrænsede admi-
der undtages fra prospektpligt på nistrative omkostninger for erhvervs-
grund af den nye prospektgrænse. livet.
Omfanget kan ikke kvantificeres på
nuværende tidspunkt.
Operatørernes pligt til at identificere
aktieselskaber med strukturer med
aktier med flere stemmer i det fore-
slåede § 92 a forventes at medføre
begrænsede administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Lovforslagets del om implemente-
ring af FAIF-UCITS II-direktivet vil
medføre begrænsede administrative
udgifter. Nogle virksomheder vil
kunne blive pålagt at indsende eg-
netheds- og hæderlighedsansøgnin-
ger for enkelte personer, der ikke i
dag er omfattet af sådanne krav.
Ændringerne til § 239 i lov om
fondsmæglerselskaber og investe-
ringsservice og -aktiviteter vil have
begrænsede administrative konse-
kvenser for erhvervslivet, da Finans-
tilsynet kan pålægge fondsmægler-
selskaber at reducere eksponeringer
mod en central modpart eller at til-
passe eksponeringer på tværs af de-
res clearingkonti.
Administrative Ingen
konsekvenser
for borgerne
Ingen
70
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
3029494_0071.png
UDKAST
Klimamæssige
konsekvenser
Lovforslagets del om ESG-vurde- Ingen
ringsforordningen, forventes at med-
føre indirekte positive konsekvenser
for klimaet. De positive konsekvenser
for klimaet følger af, at lovforslaget
supplerer ESG-vurderingsforordnin-
gen der forventes at have indirekte po-
sitive klimamæssige konsekvenser.
Lovforslagets del om ESAP-forord-
ningen, herunder omnibusforordnin-
gen, forventes at medføre indirekte
positive konsekvenser for klimaet. De
indirekte positive konsekvenser for
miljøet følger af, at lovforslaget sup-
plerer ESAP-forordningen, herunder
omnibusforordningen, der forventes
indirekte at have positive klimamæs-
sige konsekvenser.
Miljø- og natur- Lovforslagets del om ESG-vurde- Ingen
mæssige konse- ringsforordningen, forventes at med-
kvenser
føre indirekte positive konsekvenser
for miljøet. De indirekte positive kon-
sekvenser for miljøet følger af, at lov-
forslaget supplerer ESG-vurderings-
forordningen, der forventes indirekte
at have positive miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser.
Lovforslagets del om ESAP-forord-
ningen, herunder omnibusforordnin-
gen, forventes at medføre indirekte
positive konsekvenser for miljøet. De
indirekte positive konsekvenser for
miljøet følger af, at lovforslaget sup-
plerer ESAP-forordningen, herunder
omnibusforordningen, der forventes
indirekte at have positive miljø- og na-
turmæssige konsekvenser.
71
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
3029494_0072.png
UDKAST
Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget vil gennemføre visse ændringer til prospektforordningen, der
følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af
23. oktober 2024 om ændring af forordning (EU) 2017/1129, (EU) nr.
596/2014 og (EU) nr. 600/2014 med henblik på at gøre offentlige kapital-
markeder i Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til ka-
pital for små og mellemstore virksomheder.
Lovforslaget vil derudover gennemføre visse ændringer til MiFID II, der
følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. ok-
tober 2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU med henblik på at gøre of-
fentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for selskaber og lette ad-
gangen til kapital for små og mellemstore virksomheder og om ophævelse
af direktiv 2001/34/EF.
Lovforslaget vil implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024, der indeholder ændringer til
direktiv 2014/65/EU med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i
Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital for små
og mellemstore virksomheder og om ophævelse af direktiv 2001/34/EF.
Lovforslaget gennemfører i lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel
virksomhed,
lov
om
forsikringsvirksomhed
og
lov
om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter dele af Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om
strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at
deres aktier optages til handel på en MHF.
Lovforslagets § 2, nr. 14, implementerer Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv
2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner,
tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD
VI), for så vidt angår forebyggelse af interessekonflikter, herunder
karensperioder for Finanstilsynets ansatte og medlemmer af Finanstilsynets
direktion, handelsforbud for ansatte i Finanstilsynet og medlemmer af
Finanstilsynets direktion og maksimalembedsperiode for medlemmer.
Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med
kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt
konglomerat (konglomeratdirektivet).
72
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
3029494_0073.png
UDKAST
Lovforslagets del om FAIF-UCITS II-direktivet implementerer dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/61/EU
og 2009/65/EF.
Lovforslaget implementerer artikel 1 og 3 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af direktiv
2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår behandling
af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer mod centrale modparter
samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clearede
derivattransaktioner.
Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2022/2556 af 14. december 2022 om ændring af direktiv 2009/65/EF,
2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU)
2015/2366 og (EU) 2016/2341 for så vidt angår digital operationel
modstandsdygtighed i den finansielle sektor.
Lovforslaget supplerer ESG-vurderingsforordningen, ved bl.a. at udpege Fi-
nanstilsynet som kompetent myndighed til at sikre ATP’s overholdelse af
artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen og
artikel 13, skt. 3, 1. afsnit, i disclosureforordningen.
Lovforslagets del om etableringen af nyt fælleseuropæisk adgangspunkt
(ESAP) supplerer ESAP-forordningen samt omnibusforordningen, ved bl.a.
at udpege Finanstilsynet som indsamlingsorgan og kompetent myndighed
til at sikre og påse ATP’s indsendelse af oplysninger i henhold til
disclosureforordningen. Lovforslaget understøtter hermed indirekte FNs
verdensmål 13 om klimaindsats, da ESG-vurderingsforordningen og ESAP-
forordningen, herunder omnibusforordningen, indirekte understøtter
klimaindsatsen gennem bedre datadeling og gennemsigtighed.
Forslaget til § 8 a i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti styrker
gennemsigtigheden om retstilstanden, således at rettighederne og forpligtel-
serne i artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af
23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalings-
konti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale
funktioner (betalingskontodirektivet) tydeliggøres i dansk ret.
Er i strid med de
fem principper
Ja
Nej
[X]
73
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
3029494_0074.png
UDKAST
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring (der i rele-
vant omfang
også gælder ved
implementering
af ikke-erhvervs-
rettet EU-regule-
ring) (sæt X)
74
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (1. pkt. i fodnoten til lov om kapitalmarkeder)
Fodnoten til lov om kapitalmarkeder indeholder en opregning af de direkti-
ver og forordninger, der helt eller delvist er gennemført i loven.
Det foreslås i
1. pkt.
i
fodnoten
til lovens titel, at »Europa-Parlamentet og
Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001, EF-Tidende 2001, nr. L 184,
side 1« udgår, og efter »Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU)
2024/790 af 28. februar 2024, EU-Tidende, L af 8. marts 2024« indsættes »,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober
2024, EU-Tidende, L af 14. november 2024« samt »og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022, EU-Ti-
dende 2022, nr. L 333, side 153-163« ændres til »dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022, EU-Tidende
2022, nr. L 333, side 153-163, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024, EU-Tidende, L af 14. novem-
ber 2024«.
Med dette lovforslag vil bestemmelser, der implementerer Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betin-
gelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs
samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer (betingel-
ses- og oplysningsdirektivet) blive ophævet. Med den foreslåede ændring
vil Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001
udgå af fodnoten til lov om kapitalmarkeder.
Desuden vil dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2811 af 23. oktober 2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU med
henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for
selskaber og lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksomheder
og om ophævelse af direktiv 2001/34/EF (ændringsdirektiv 2024/2811),
blive implementeret.
Ændringen vil medføre, at det vil fremgå af fodnoten til lov om
kapitalmarkeder, at loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
Side 75/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
instrumenter (MiFID II) som bl.a. ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024.
Med lovforslaget vil også dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere
stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på
en multilateral handelsfacilitet (MVSD) blive implementeret. Fodnoten til
lov om kapitalmarkeders titel foreslås derfor opdateret som følge heraf.
Med den foreslåede ændring vil det dermed komme til at fremgå af fodnoten
til lov om kapitalmarkeder, at loven gennemfører dele af MVSD.
Til nr. 2 (§ 3, nr. 6, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af § 3, nr. 6, i lov om kapitalmarkeder, at der i denne lov ved
SMV-vækstmarked (vækstmarked for små og mellemstore virksomheder)
forstås: En multilateral handelsfacilitet (MHF), der er registreret som et
SMV-vækstmarked i overensstemmelse med § 110.
Det foreslås i
§ 3, nr. 6,
efter »(MHF)« at indsætte »eller et segment heraf«.
Den foreslåede ændring vil implementere artikel 1, nr. 1, i ændringsdirektiv
2024/2811, der ændrer artikel 4, stk. 1, nr. 12, i MiFID II. Artikel 4, stk. 1,
nr. 12, i MiFID II indeholder definitionen af et SMV-vækstmarked, der in-
den ændringen definerede et SMV-vækstmarked som en multilateral han-
delsfacilitet (MHF), der er registreret som et SMV-vækstmarked i overens-
stemmelse med artikel 33. Definitionen er implementeret i § 3, nr. 6, i lov
om kapitalmarkeder. Definitionen af et SMV-vækstmarked i MiFID II æn-
dres, så det fremgår, at et SMV-vækstmarked også kan være et segment af
en multilateral handelsfacilitet (MHF). Da definitionen af SMV-vækstmar-
ked i MiFID II ændres, foreslås det at ændre den implementerende bestem-
melse i lov om kapitalmarkeder i overensstemmelse hermed.
Den foreslåede ændring vil sikre, at definitionen af SMV-vækstmarked i lov
om kapitalmarkeder er i overensstemmelse med definitionen i MiFID II.
Ændringen vil medføre, at et SMV-vækstmarked i lov om kapitalmarkeder
defineres som en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller et segment heraf,
der er registreret som et SMV-vækstmarked i overensstemmelse med § 110.
Til nr. 3 (§ 3 i lov om kapitalmarkeder)
Side 76/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
§ 3 i lov om kapitalmarkeder fastsætter definitioner på en række centrale
begreber, der anvendes i loven.
Det foreslås, at der indsættes to nye definitioner i § 3 i lov om
kapitalmarkeder, som følge af gennemførelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med
aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier
optages til handel på en multilateral handelsfacilitet (MVSD).
Det foreslås således i
§ 3, nr. 40,
at definere aktier med flere stemmer (MVS)
som en aktie, der tilhører en særskilt og separat aktieklasse, i hvilken
aktierne har flere stemmer pr. aktie end i en anden aktieklasse, og hvor
aktierne har stemmeret i beslutninger, der skal tages på selskabets
generalforsamling.
Den foreslåede nr. 40 er ny og vil gennemføre artikel 2, nr. 2, i MVSD, hvor
aktier med flere stemmer er defineret.
Den foreslåede nr. 40 vil medføre, at når der anvendes udtrykket aktier med
flere stemmer i lov om kapitalmarkeder, vil det være aktier med flere
stemmer i overensstemmelse med definitionen i MVSD.
Det foreslåede nr. 40 vil indebære, at der f.eks. ikke kan være tale om
stemmeløse aktier. En opdeling med stemmeløse aktier vil derfor falde uden
for definitionen og anvendelsesområdet for strukturer med aktier med flere
stemmer, som beskrevet nedenfor.
Det foreslås desuden i
§ 3, nr. 41,
at definere struktur med aktier med flere
stemmer (MVS-struktur) som en aktiestruktur i aktieselskaber, der
indeholder mindst én klasse af aktier med flere stemmer.
Det foreslåede nr. 41 vil gennemføre artikel 2, nr. 3, i MVSD, hvor en
struktur med aktier med flere stemmer er defineret.
Den foreslåede nr. 41 vil medføre, at når der anvendes udtrykket struktur
med aktier med flere stemmer i lov om kapitalmarkeder, vil det være en
struktur med aktier med flere stemmer i overensstemmelse med definitionen
i MVSD.
Side 77/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
3029494_0078.png
UDKAST
De foreslåede regler i lovforslaget om aktier med flere stemmer vil ikke
medføre ændringer i den kendte selskabsretlige aktieklassestruktur i
Danmark, som blandt andet er reguleret i § 45, 2. pkt., i selskabsloven,
hvorefter vedtægterne kan bestemme, at der skal være forskellige
kapitalklasser. Der henvises til pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 10, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at forpligtelsen til at
offentliggøre et prospekt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal
offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til
handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 20023/71/EF
(prospektforordningen) ikke finder anvendelse på udbud af værdipapirer i
Danmark, hvis den samlede værdi af udbuddet er under 8 mio. euro, og hvis
der ikke anmodes om et godkendelsescertifikat for udbuddet, jf. artikel 25 i
prospektforordningen. Grænsen på 8 mio. euro behandles over en periode
på 12 måneder.
Det foreslås, at
§ 10, stk. 1,
ophæves. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
Artikel 1, nr. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2024/2809 af 23. oktober 2024 om ændring af forordning (EU) 2017/1129,
(EU) nr. 596/2014 og (EU) nr. 600/2014 med henblik på at gøre offentlige
kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen
til kapital for små og mellemstore virksomheder (ændringsforordning
2024/2809) erstatter artikel 3, stk. 1 og 2, i prospektforordningen. Efter æn-
dringen fremgår det af artikel 3, stk. 2, litra b, at udbud af værdipapirer til
offentligheden fritages fra forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt som
nævnt i stk. 1, forudsat at den samlede værdi i Unionen af de udbudte vær-
dipapirer er mindre end 12 mio. euro pr. udsteder eller udbyder beregnet
over en periode på 12 måneder. Efter ændringen følger det af den nye artikel
3, stk. 2 a, at medlemsstaterne i stedet kan vælge en fritagelsesgrænse på 5
mio. euro. Da Danmark med det foreslåede vil vælge at følge den nye har-
moniserede grænse på 12 mio. euro i prospektforordningen, foreslås det at
ophæve § 10, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder
Den foreslåede ændring vil medføre, at forpligtelsen til at offentliggøre et
prospekt i overensstemmelse prospektforordningen ikke finder anvendelse
på udbud af værdipapirer i Danmark, hvis den samlede værdi af udbuddet
er under 12 mio. euro pr. udsteder eller udbyder beregnet over en periode på
Side 78/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
12 måneder. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 5 (Kapitel 3 a i lov om kapitalmarkeder)
Der gælder ikke i dag særlige regler om oplysningsforpligtelser for
aktieselskaber med en struktur med aktier med flere stemmer, hvis aktier
handles eller skal handles på en multilateral handelsfacilitet (MHF),
herunder et SMV-vækstmarked. Det er derfor hensigtsmæssigt at tilføje en
ny overskrift til et nyt kapitel 3 a, som indeholder bestemmelser om de
oplysningsforpligtelser for aktieselskaber med en struktur med aktier med
flere stemmer, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer
i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en
multilateral handelsfacilitet (MVSD).
Det foreslås, at der indsættes et nyt
kapitel 3 a
om oplysningsforpligtelser
for aktieselskaber med en struktur med aktier med flere stemmer (MVS-
struktur). Det foreslåede kapitel indeholder bestemmelserne §§ 11-14.
Det nye kapitel indebærer, at oplysningspligterne i henhold til MVSD er
samlet under et enkelt kapitel.
MVSD omfatter alene aktieselskaber, herunder partnerselskaber
(kommanditaktieselskaber), idet anpartsselskaber efter selskabslovens § 1,
stk. 4, ikke må optage selskabets kapitalandele på en MHF.
Aktieselskaber kan have aktieklasser og dermed have en struktur med aktier
med flere stemmer, hvis det er fastsat i vedtægterne, jf. selskabslovens § 45,
2. pkt.
Selvom der ikke er et særligt regelsæt i dag, er der i vidt omfang regler om
de pågældende oplysningsforpligtelser forskellige steder i den gældende
lovgivning, som også omfatter aktieselskaber med en struktur med aktier
med flere stemmer. Der er redegjort nærmere for dette nedenfor til det
foreslåede § 13 om oplysningsforpligtelser, hvortil der henvises
(Til § 11)
Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse i
§ 11,
hvoraf det fremgår, at et
aktieselskab med en struktur med aktier med flere stemmer (MVS-struktur),
Side 79/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
hvis aktier handles eller skal handles på et SMV-vækstmarked, skal, efter
indførelse af en MVS-struktur i overensstemmelse med de selskabsretlige
regler, medtage de i § 13 nævnte oplysninger i det prospekt, der er nævnt i
artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det prospekt, der
skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller
optages til handel på et reguleret marked og det vækstorienterede EU-
udstedelsesprospekt , der er nævnt i forordningens artikel 15 a. Tilsvarende
gælder i forhold til det optagelsesdokument, der er nævnt i artikel 33, stk. 3,
litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle
instrumenter.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 5, stk. 1, litra a, i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024
om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at
deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet (MVSD).
Bestemmelsen vedrører forpligtelsen til at medtage visse oplysninger i pro-
spekter og optagelsesdokumenter.
Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 20024/2809 af 23. ok-
tober 2024 om ændring af forordning (EU) 2017/1129, (EU) nr. 596/2014
og (EU) nr. 600/2014 med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i
Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital for små
og mellemstore virksomheder blev reglerne for EU-vækstprospekter erstat-
tet med reglerne for det vækstorienterede EU-udstedelsesprospekt. I nærvæ-
rende lovforslag er begrebet »EU-vækstprospekt« i MVSD derfor erstattet
med begrebet »det vækstorienterede EU-udstedelsesprospekt«. Der er som
følge heraf en sproglig forskel mellem ordvalget i MVSD og nærværende
lovforslag.
Det foreslåede § 11 vil medføre, at et aktieselskab med en struktur med
aktier med flere stemmer, hvis aktier handles på et SMV-vækstmarked, skal
give en række oplysninger i prospekter og optagelsesdokumenter, som er
nærmere angivet i bemærkningerne til det foreslåede § 13, jf. nedenfor. Det
omfatter oplysninger om aktieselskabets aktiestruktur med en angivelse af
de forskellige aktieklasser, begrænsninger i muligheden for at overdrage
aktierne, som selskabet har kendskab til, begrænsninger i
stemmerettigheder, som selskabet har kendskab til, og identiteten på
aktionærer.
Side 80/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelsen vil ligeledes medføre, at aktieselskaber som endnu ikke
handles, men som skal handles på et SMV-vækstmarked, skal medtage
oplysningerne. Bestemmelsen vil derfor indebære, at aktieselskaber, som
indfører eller ændrer strukturer med aktier med flere stemmer med henblik
på at anmode om optagelse til handel på et SMV-vækstmarked, skal
medtage oplysningerne i prospekter og optagelsesdokumenter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
(Til § 12)
Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse i
§ 12,
hvoraf det fremgår, at et
aktieselskab med en struktur med aktier med flere stemmer (MVS-struktur),
hvis aktier handles eller skal handles på en multilateral handelsfacilitet
(MHF), der ikke er registreret som et SMV-vækstmarked, skal, efter
indførelse af en MVS-struktur i overensstemmelse med de selskabsretlige
regler, medtage de i den foreslåede § 13 nævnte oplysninger i det prospekt,
der er nævnt i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til
offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked og det
vækstorienterede EU-udstedelsesprospekt, der er nævnt i forordningens
artikel 15 a. Tilsvarende gælder i forhold til det optagelsesdokument, der
kræves i henhold til national ret eller den relevante multilaterale
handelsfacilitets (MHF’ens) regler, i tilfælde hvor selskabet offentliggør et
sådant prospekt eller dokument.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 5, stk. 2, litra a, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober
2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder
om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet
(MVSD). Bestemmelsen vedrører forpligtelsen til at medtage visse
oplysninger i prospekter og optagelsesdokumenter.
Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af 23. ok-
tober 2024 om ændring af forordning (EU) 2017/1129, (EU) nr. 596/2014
og (EU) nr. 600/2014 med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i
Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital for små
og mellemstore virksomheder blev reglerne for EU-vækstprospekter erstat-
tet med reglerne for det vækstorienterede EU-udstedelsesprospekt. I nærvæ-
rende lovforslag er begrebet »EU-vækstprospekt« i MVSD derfor erstattet
med begrebet »det vækstorienterede EU-udstedelsesprospekt«. Der er som
Side 81/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
følge heraf en sproglig forskel mellem ordvalget i MVSD og nærværende
lovforslag.
Det foreslåede § 12 vil medføre, at et aktieselskab med en struktur med
aktier med flere stemmer, hvis aktie handles på en MHF, der ikke er
registreret som et SMV-vækstmarked, skal medtage de oplysninger i
prospekter og optagelsesdokumenter, som er nærmere angivet i den
foreslåede bestemmelse i § 13, jf. nedenfor. Det omfatter oplysninger om
aktieselskabets aktiestruktur med en angivelse af de forskellige aktieklasser,
begrænsninger i muligheden for at overdrage aktierne, som selskabet har
kendskab til, begrænsninger i stemmerettigheder, som selskabet har
kendskab til, og identiteten på aktionærer.
Tilsvarende skal aktieselskaber, som endnu ikke handles, men som skal
handles på en sådan MHF, medtage oplysningerne. Bestemmelsen vil derfor
indebære, at aktieselskaber, som indfører eller ændrer strukturer med aktier
med flere stemmer med henblik på at anmode om optagelse til handel på en
MHF, skal medtage oplysningerne i prospekter og optagelsesdokumenter.
(Til § 13)
Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af
14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked
(prospektforordningen), at der er en række oplysningskrav til prospekter.
Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af 23.
oktober 2024 om ændring af forordning (EU) 2017/1129, (EU) nr. 596/2014
og (EU) nr. 600/2014 med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i
Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital for små
og mellemstore virksomheder er der kommet en række nye regler for
prospekter, herunder til de oplysninger, der skal gives i prospekterne. Der
er en række oplysningsforpligtelser i bilagene I til IX, som træder i stedet
for de tidligere.
Kommissionen har beføjelse til at supplere bilagskravene ved delegerede
retsakter.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
§ 13,
hvorefter de oplysninger,
der er nævnt i §§ 11 og 12, skal bestå af detaljerede oplysninger om de
opregnede forhold i de foreslåede nr. 1-4 i bestemmelsen.
Side 82/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 5, stk. 3, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om
strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at
deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet (MVSD),
for så vidt angår indholdet af oplysningsforpligtelser i prospekter og
optagelsesdokumenter.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det klart fremgår af
lovgivningen, hvilke detaljerede oplysninger, der skal gives i prospekter og
optagelsesdokumenter.
Det drejer sig om oplysning om aktiestrukturen, eventuelle begrænsninger
med hensyn til overdragelse af aktier, som selskabet har kendskab til,
eventuelle begrænsninger med hensyn til stemmeret, som selskabet har
kendskab til, og oplysninger om identiteten på indehavere af aktier med flere
stemmer, der besidder mere end 5 pct. af stemmerettighederne for alle aktier
i selskabet.
Oplysningerne vil gøre det muligt for investorer at træffe beslutninger på et
oplyst grundlag og dermed styrke deres tillid til kapitalmarkederne.
Hvis et selskabs kontrollerende aktionærer ønsker at bevare
beslutningskompetencen i selskabet og samtidig tilvejebringe midler fra et
offentligt marked, er oplysninger om bl.a. de store aktionærer nødvendige
for at give potentielle investorer mulighed for at træffe forsvarlige
investeringsbeslutninger.
Det foreslås i
§ 13, nr. 1,
at der skal gives oplysninger om aktieselskabets
aktiestruktur med en angivelse af de forskellige aktieklasser, herunder ak-
tier, der ikke er optaget til handel, og oplysninger for hver aktieklasse om
det, som fremgår af litra a-c.
Det betyder, at oplysningerne, som aktieselskaber er forpligtet til at give
efter nr. 1, vil omfatte oplysninger om aktieselskabets aktiestruktur med en
angivelse af de forskellige aktieklasser, herunder aktier, der ikke er optaget
til handel, og oplysninger for hver aktieklasse om de i bestemmelsens litra
a-c nævnte oplysninger.
Side 83/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 13, nr. 1, litra a,
at oplysningerne om aktieselskabets
aktiestruktur skal omfatte oplysninger om de rettigheder og forpligtelser, der
knytter sig til aktierne i den pågældende klasse.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 5, stk. 3, litra a, nr. i, i
MVSD.
Bestemmelsen vil medføre, at det fremgår, at oplysninger om rettigheder og
forpligtelser, der knytter sig til aktierne i den pågældende klasse, skal
oplyses i prospekter og optagelsesdokumenter.
Det foreslås, i
§ 13, nr. 1, litra b,
at oplysningerne om aktieselskabets
aktiestruktur skal omfatte oplysninger om den procentdel af den samlede
aktiekapital eller af det samlede antal aktier, som aktierne i den pågældende
klasse udgør.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre aktieklassedirektivets artikel 5,
stk. 3, litra a, nr. ii, i MVSD.
Bestemmelsen vil medføre, at det fremgår, at oplysninger om den procentdel
af den samlede aktiekapital eller af det samlede antal aktier, som aktierne i
den pågældende klasse udgør, skal oplyses i prospekter og
optagelsesdokumenter.
Det foreslås, i
§ 13, nr. 1, litra c,
at oplysningerne nævnt om aktieselskabets
aktiestruktur skal omfatte oplysninger om det samlede antal stemmer, som
aktierne i den pågældende klasse udgør.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre aktieklassedirektivets artikel 5,
stk. 3, litra a, nr. iii, i MVSD.
Bestemmelsen vil medføre, at det fremgår, at det samlede antal stemmer,
som aktierne i den pågældende klasse udgør, skal oplyses i prospekter og
optagelsesdokumenter.
Pligten til at give oplysningerne efter den foreslåede § 13, nr. 1, litra a-c, vil
synliggøre selskabets aktiestruktur i prospekter og optagelsesdokumenter,
herunder bl.a. med angivelse af nærmere oplysninger om rettigheder og
forpligtelser, der knytter sig til aktierne i den pågældende klasse.
Side 84/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 13, nr. 2,
at der skal gives oplysninger om enhver
begrænsning ved overdragelse af aktier, herunder aftaler mellem aktionærer,
som selskabet har kendskab til, og som kan medføre sådanne
begrænsninger.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 5, stk. 3, litra b, i
MVSD.
Den foreslåede pligt til at give oplysningerne i prospekter og
optagelsesdokumenter, vil synliggøre enhver begrænsning ved overdragelse
af aktier, som selskabet har kendskab til, og som kan medføre sådanne
begrænsninger.
Det foreslås i
§ 13, nr. 3,
at der skal gives oplysninger om enhver
begrænsning i aktiers stemmerettigheder, herunder aftaler mellem
aktionærer, som selskabet har kendskab til.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 5, stk. 3, litra c, i
MVSD.
Den foreslåede pligt til at give oplysningerne i prospekter og optagelsesdo-
kumenter, vil synliggøre enhver begrænsning i aktiers stemmerettigheder,
som selskabet har kendskab til, f.eks. oplysninger i vedtægterne om, at be-
stemte aktionærer kun kan stemme for en bestemt del af deres kapital.
Det foreslås i
§ 13, nr. 4,
at der skal gives oplysninger om identiteten, hvis
aktieselskabet har kendskab til den, af de aktionærer, der besidder aktier
med flere stemmer (MVS), der udgør mere end 5 pct. af
stemmerettighederne for alle aktier i selskabet, og af de fysiske personer
eller juridiske enheder, der har ret til at udøve stemmerettigheder på vegne
af disse aktionærer, hvis det er relevant. Er de aktionærer eller personer, der
har ret til at udøve stemmerettigheder på aktionærernes vegne, fysiske
personer, kræver offentliggørelse af deres identitet kun formidling af deres
navne.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 5, stk. 3, litra d, i
MVSD.
Den foreslåede pligt til at give oplysningerne i prospekter og
optagelsesdokumenter om aktionærer, der besidder aktier med flere
Side 85/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
stemmer, der udgør mere end 5 pct. af stemmerettighederne (store
aktionærer), vil bl.a. understøtte, at investorer kan foretage investeringer på
baggrund af en tilstrækkelig indsigt i ejerforholdene.
(Til § 14)
Der er ikke regler om, at aktieselskaber med en struktur med aktier med flere
stemmer, hvis aktier handles eller skal handles på en MHF, skal underrette
markedsoperatøren om eksistensen af strukturen.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 14,
hvorefter et aktieselskab med en struktur
med aktier med flere stemmer (MVS-struktur), hvis aktier handles eller skal
handles på en multilateral handelsfacilitet (MHF), herunder på et SMV-
vækstmarked, skal underrette den relevante markedsoperatør om
eksistensen af MVS-strukturen.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 5, stk. 4, 2. pkt., i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober
2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder
om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet
(MVSD).
Det følger af artikel 5, stk. 5, 1. og 2. pkt., i MVSD, at den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) udarbejder udkast til re-
guleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvordan
de pågældende selskaber skal underrette de relevante operatører om eksi-
stensen af strukturer med aktier med flere stemmer. Det følger videre af be-
stemmelsens 3. pkt., at ESMA ved udarbejdelsen af disse udkast, skal tage
hensyn til etablerede markedsstandarder og velfungerende praksis for iden-
tifikation af selskaber med MVS-strukturer.
Kommissionen har beføjelse til at supplere direktivet med tekniske standar-
der om, hvordan operatørerne skal identificere aktier i selskaber med MVS-
strukturer.
ESMA fremsender udkast til de reguleringsmæssige tekniske standarder til
Kommissionen senest den 5. december 2025.
Bestemmelsen vil medføre, at et aktieselskab skal underrette den relevante
markedsoperatør om eksistensen af en struktur med aktier med flere
stemmer, når aktier handles eller skal handles på en MHF.
Side 86/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Der er ikke nærmere formkrav til underretningen, men de
reguleringsmæssige tekniske standarder må forventes, at præcisere, hvordan
de pågældende selskaber skal underrette de relevante investeringsselskaber
og markedsoperatører om eksistensen af disse MVS-strukturer.
Til nr. 6 (§ 50 i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 50 i lov om kapitalmarkeder indeholder regler om, at en
operatør af et reguleret marked skal give Finanstilsynet meddelelse om alle
direkte og indirekte ejere i virksomheden, der ejer en kvalificeret andel i
operatøren. Bestemmelsen fastlægger pligten for en operatør af et reguleret
marked til at give Finanstilsynet besked om ændringer i kvalificerede andele
og Finanstilsynets mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer.
Bestemmelsen viderefører reglerne i §§ 10-10 d i lov om værdipapirhandel
m.v. dog med en mindre detaljeret regulering af operatørens forpligtelser.
§ 51 i lov om kapitalmarkeder fastlægger regler om adgangen til at eje og
kontrollere betydelige kapitalandele i en operatør af en MHF eller en OHF.
Bestemmelsen viderefører reglerne i § 10, stk. 1 og 9, og § 10 a i lov om
værdipapirhandel m.v., idet anvendelsesområdet dog er ændret, så bestem-
melsen alene omfatter operatører af en MHF eller en OHF og ikke regule-
rede markeder.
Reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. indeholdte en bemyndigelse, hvor-
efter Finanstilsynet kunne fastsætte regler om, hvornår en erhvervelse skulle
medregnes i opgørelsen af kvalificerede andele. Denne bemyndigelse blev
videreført i § 51 angående reglerne om erhvervelse af kvalificerede andele i
en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet
(OHF), men ikke i § 50 angående reglerne om ejere af kvalificerede andele
i en operatør af et reguleret marked, hvilket er en fejl.
Der er fastsat regler om opgørelse af kvalificerede andele i bekendtgørelse
nr. 1422 af 5. december 2024 om opgørelse af kvalificerede andele. Det
fremgår af § 1, at bekendtgørelsen finder anvendelse ved opgørelsen af kva-
lificerede andele i medfør af lov om finansiel virksomhed § 61, stk. 1, lov
om forsikringsvirksomhed § 87, stk. 1, lov om fondsmæglerselskaber og in-
vesteringsservice og -aktiviteter § 59, stk. 1, og lov om kapitalmarkeder §
51, stk. 1.
Side 87/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås, at der i
§ 50
indsættes et nyt
stk. 4,
hvorefter erhvervsministe-
ren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af kvalificerede andele efter
stk. 1.
Derved vil den omtalte bemyndigelse ligeledes blive indsat i § 50, så fejlen
rettes. Dette vil medføre, at reglerne i bekendtgørelse nr. 1422 af 5. decem-
ber 2024 om opgørelse af kvalificerede andele også finder anvendelse for
opgørelsen efter § 50, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.
Til nr. 7 (§ 77 a i lov om kapitalmarkeder)
Kapitel 14 i lov om kapitalmarkeder, der omfatter §§ 75-83, handler om
optagelse til handel af finansielle instrumenter, suspension eller sletning af
et finansielt instrument fra handel på et reguleret marked og overvågning af
overholdelsen af reglerne på det regulerede marked.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 77 a,
der fastsætter særlige betingelser for
aktiers optagelse til handel på et reguleret marked.
Det foreslås i
§ 77 a, stk. 1,
at ved aktiers optagelse til handel, skal en ope-
ratør af et reguleret marked stille krav om, at den forventede markedsværdi
for det selskab, hvis aktier, der ansøges om optagelse til handel af, eller, hvis
denne værdi ikke kan anslås, dette selskabs egenkapital, herunder resultatet,
fra det seneste regnskabsår, skal være på mindst 1 mio. euro.
Det foreslås i
§ 77 a, stk. 2,
at stk. 1 ikke finder anvendelse på optagelse til
handel af aktier, der er fungible med aktier, der allerede er optaget til handel.
Det foreslås i
§ 77 a, stk. 3,
at en operatør af et reguleret marked i tillæg til
kravet i stk. 1 skal stille krav om, at mindst 10 pct. af den tegnede kapital,
som den aktieklasse, der er omfattet af ansøgningen om optagelse til handel,
repræsenterer, er ejet af offentligheden på tidspunktet for optagelse til han-
del.
Det foreslås i
§ 77 a, stk. 4,
at hvis der ansøges om optagelse til handel af
aktier, der er fungible med aktier, der allerede er optaget til handel, vurderer
operatøren af det regulerede marked for at opfylde kravet i stk. 3, om der er
tilstrækkelig spredning af aktier i offentligheden i forbindelse med udstedte
aktier og ikke kun i forbindelse med de aktier, der er fungible med aktier,
der allerede er optaget til handel.
Side 88/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Bestemmelserne i kapitel 14 i lov om kapitalmarkeder implementerer bl.a.
dele af artikel 51 og 52 i MiFID II, der indeholder bestemmelser om hen-
holdsvis finansielle instrumenters optagelse til handel og suspension af han-
delen og fjernelse af finansielle instrumenter fra handelen på et reguleret
marked.
Artikel 1, nr. 4, i ændringsdirektiv 2024/2811 indsætter en ny artikel 51 a,
der indeholder særlige betingelser for aktiers optagelse til handel på et re-
guleret marked. Dette omfatter krav til selskabets markedsværdi eller egen-
kapital samt krav om, hvor mange aktier der skal være i frit omløb hos of-
fentlige investorer (”free float”). Dele af artikel 51 i MiFID II er implemen-
teret i §§ 75-77 i lov om kapitalmarkeder, mens dele af artikel 52 i MiFID
II er implementeret i §§ 78 og 79 i lov om kapitalmarkeder. Det er derfor
hensigtsmæssigt, at betingelserne i den nye artikel 51 a i MiFID II vil blive
implementeret i en ny § 77 a i lov om kapitalmarkeder. De særlige betingel-
ser for aktiers optagelse til handel skal supplere de generelle bestemmelser
om finansielle instrumenters optagelse til handel.
Artikel 51 a, stk. 1, foreslås implementeret i § 77 a, stk. 1. Denne bestem-
melse fastsætter krav om en forventet markedsværdi på mindst 1 mio. euro
for det selskab, hvis aktier ønskes optaget til handel på et reguleret marked.
Hvis markedsværdien ikke kan anslås, skal det være selskabets egenkapital,
herunder resultatet, fra det seneste regnskabsår, der skal være mindst 1 mio.
euro. Artikel 51 a, stk. 2, foreslås implementeret i § 77 a, stk. 2, der fastsæt-
ter, at kravet til markedsværdi/egenkapital i stk. 1 ikke gælder ved optagelse
til handel af aktier, der er fungible med aktier, der allerede er optaget til
handel. Artikel 51 a, stk. 3, er kun relevant, hvis markedsværdien i stk. 1
udtrykkes i national valuta og ikke euro, hvorfor den ikke implementeres i
lov om kapitalmarkeder. Artikel 51 a, stk. 4, foreslås implementeret i § 77
a, stk. 3.
Denne bestemmelse fastsætter et minimumsniveau for frit omløb på 10 pct.
(”free float-kravet”). Det betyder, at på tidspunktet for aktiernes optagelse
til handel, skal mindst 10 pct. af den tegnede kapital, som den aktieklasse,
der ønskes optaget til handel, repræsenterer, være ejet af offentligheden.
Denne tærskel vurderes at give udstederne fleksibilitet og gøre markederne
konkurrencedygtige, samtidig med at der sikres et tilstrækkeligt likviditets-
niveau på markedet. Free float-kravet indeholder ikke en geografisk be-
Side 89/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
grænsning om, at den tilstrækkelige spredning skal være i en eller flere med-
lemsstater. Artikel 51 a, stk. 5, fastsætter en måde at fravige artikel 51 a, stk.
4, men da det foreslås, at stk. 4 følges, kræver stk. 5 ikke implementering i
lov om kapitalmarkeder. Artikel 51 a, stk. 6, foreslås implementeret i § 77
a, stk. 4.
Bestemmelsen fastsætter, at ved optagelse til handel af aktier, der er fungible
med aktier, der allerede er optaget til handel, vurderer operatøren af et regu-
leret marked for at opfylde free float-kravet, om der er tilstrækkelig spred-
ning af aktier i offentligheden i forbindelse med udstedte aktier og ikke kun
i forbindelse med de aktier, der er fungible med aktier, der allerede er opta-
get til handel. Artikel 51 a, stk. 7, er rettet mod Kommissionen og kræver
derfor ikke implementering i lov om kapitalmarkeder.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der i lov om kapitalmarkeder indfø-
res særlige betingelser for aktiers optagelse til handel på et reguleret marked.
Til nr. 8 (overskriften før § 83 i lov om kapitalmarkeder)
§ 83 i lov om kapitalmarkeder har overskriften ”Officiel notering”.
Det foreslås, at
overskriften
før § 83 ophæves.
Lovforslagets § 1, nr. 9, foreslår at ophæve § 83 i lov om kapitalmarkeder.
Derfor bør overskriften til § 83 ligeledes ophæves.
Til nr. 9 (§ 83 i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af § 83, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at Finanstilsynet efter
anmodning fra en udsteder af aktier, aktiecertifikater eller obligationer kan
træffe beslutning om officiel notering af det pågældende finansielle instru-
ment, hvis det er optaget eller vil blive optaget til handel på et reguleret
marked. Af § 83, stk. 2, fremgår det, at erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om betingelserne for officiel notering af aktier, aktiecertifi-
kater og obligationer efter stk. 1 og om suspension fra officiel notering. Be-
myndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1170 af 31. oktober 2017
om betingelserne for officiel notering.
Det foreslås, at
§ 83
ophæves.
Side 90/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
§ 83 implementerer dele af betingelses- og oplysningsdirektivet. Artikel 2 i
ændringsdirektiv 2024/2811 ophæver betingelses- og oplysningsdirektivet
med virkning fra den 5. december 2026. Derfor bør bestemmelser, der im-
plementerer direktivet, ligeledes ophæves.
Lovforslaget vil medføre, at bestemmelsen i § 83 ophæves og dermed, at
konceptet om officiel notering afskaffes. Ophævelse af § 83, der danner
grundlag for bekendtgørelse om betingelserne for officiel notering vil med-
føre, at denne bekendtgørelse ligeledes bortfalder ved ophævelse af hjem-
melsbestemmelsen.
Til nr. 10 (§ 92 a i lov om kapitalmarkeder)
De gældende regler for operatører af multilaterale handelsfaciliteter
fastsætter ikke regler, hvorefter operatørerne skal identificere aktieselskaber
med strukturer med aktier med flere stemmer, der er optaget til handel på
den pågældende multilaterale handelsfacilitet.
Reglerne for operatører af multilaterale handelsfaciliteter omfatter efter § 3,
nr. 8, i lov om kapitalmarkeder operatører af regulerede markeder og
fondsmæglerselskaber, der er meddelt tilladelse efter § 86 i lov om
kapitalmarkeder eller § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, og hvis virksomhed består i at drive en
MHF.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 92 a,
hvorefter en operatør af en multilateral
handelsfacilitet (MHF) klart skal identificere aktieselskaber med strukturer
med aktier med flere stemmer (MVS-strukturer), der er optaget til handel på
den pågældende multilateral handelsfacilitet (MHF), som sådanne.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 5, stk. 4, 1. pkt., i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober
2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder
om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet
(MVSD).
Bestemmelsen vil medføre, at operatører af multilaterale handelsfaciliteter
klart identificerer, at aktieselskaber, der er optaget til handel på den
pågældende multilaterale handelsfacilitet, har en struktur med aktier med
flere stemmer. Denne identifikation kan f.eks. opnås ved i sådanne
Side 91/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
selskabers aktienavn at medtage en
markedsoperatører, der driver en MHF.
markør,
der
anvendes
af
Det er almindelig praksis blandt operatørerne i dag, at have en identifikation
i klasse A, B, C m.v.
Det følger af artikel 5, stk. 5, 1. pkt., i MVSD, at ESMA udarbejder udkast
til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere,
hvordan operatørerne skal identificere aktier i selskaber med strukturer med
aktier med flere stemmer.
Kommissionen har beføjelse til at supplere direktivet med tekniske standar-
der om, hvordan operatørerne skal identificere aktier i selskaber med MVS-
strukturer.
ESMA fremsender udkast til de reguleringsmæssige tekniske standarder til
Kommissionen senest den 5. december 2025.
Til nr. 11 (§ 96 a i lov om kapitalmarkeder)
De gældende regler for operatører af multilaterale handelsfaciliteter
(MHF’er) fastsætter ikke regler, hvorefter operatørerne ikke må afvise op-
tagelse til handel af et aktieselskabs aktier med den begrundelse, at selskabet
har indført en struktur med aktier med flere stemmer.
Reglerne for operatører af multilaterale handelsfaciliteter omfatter efter § 3,
nr. 8, i lov om kapitalmarkeder operatører af regulerede markeder og
fondsmæglerselskaber, der er meddelt tilladelse efter § 86 i lov om
kapitalmarkeder eller § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, og hvis virksomhed består i at drive en
MHF.
Aktieselskaber kan have aktieklasser og dermed have en struktur med aktier
med flere stemmer, hvis det er fastsat i vedtægterne, jf. selskabslovens § 45,
2. pkt.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 96 a,
hvorefter en operatør af en multilateral
handelsfacilitet (MHF) ikke må afvise optagelse til handel af et aktiesel-
skabs aktier med den begrundelse, at selskabet har indført en struktur med
Side 92/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
aktier med flere stemmer (MVS-struktur) i overensstemmelse med de sel-
skabsretlige regler herom.
De selskabsretlige regler, som den foreslåede § 96 a henviser til, er selskabs-
lovens § 45, 2. pkt.
Det foreslåede vil gennemføre artikel 3, stk. 4, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med
aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier
optages til handel på en multilateral handelsfacilitet (MVSD).
Bestemmelsen vil medføre, at operatørerne af multilaterale handelsfacilite-
ter ikke må afvise optagelse til handel af et aktieselskabs aktier med den
begrundelse, at selskabet har indført en struktur med aktier med flere stem-
mer (MVS-struktur).
Til nr. 12 (§ 110, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af § 110, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at drift af en multi-
lateral handelsfacilitet (MHF) som et SMV-vækstmarked ikke må påbegyn-
des, før Finanstilsynet har registreret den multilaterale handelsfacilitet
(MHF’en) som et SMV-vækstmarked.
Det foreslås i
§ 110, stk. 1,
at der efter »(MHF)« indsættes »eller et segment
heraf« og efter »(MHF’en)« indsættes »eller segmentet heraf«.
Definitionen af et SMV-vækstmarked er ændret ved artikel 1, nr. 1, i æn-
dringsdirektiv 2024/2811, hvorefter et SMV-vækstmarked også kan være et
segment af en multilateral handelsfacilitet (MHF). Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil. Den foreslåede ændring
vil implementere artikel 1, nr. 3, litra a, i ændringsdirektiv 2024/2811, der
ændrer artikel 33, stk. 1 og 2, i MiFID II. Ændringen skyldes, at definitionen
af et SMV-vækstmarked ændres, hvilket medfører konsekvensændringer af
artikel 33, stk. 1 og 2, i MiFID II, så det fremgår, at også et segment af en
multilateral handelsfacilitet (MHF) kan registreres som et SMV-vækstmar-
ked, hvis den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en) eller segmentet heraf
opfylder kravene i artikel 33, stk. 3, henholdsvis stk. 3 a. Det vil sige, at en
multilateral handelsfacilitet (MHF), der er et SMV-vækstmarked, skal over-
holde kravene i artikel 33, stk. 3, mens en multilateral handelsfacilitet
Side 93/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
(MHF), hvor et segment heraf er et SMV-vækstmarked, skal overholde kra-
vene i såvel artikel 33, stk. 3 og stk. 3 a.
Artikel 33, stk. 1 og 2, er implementeret i § 110 i lov om kapitalmarkeder,
og § 110, stk. 1, bør dermed konsekvensændres i overensstemmelse med
artikel 33, stk. 1 og 2.
Den foreslåede ændring vil medføre, at også et segment af en multilateral
handelsfacilitet (MHF) kan registreres som et SMV-vækstmarked.
Til nr. 13 (§ 110, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af § 110, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, at Finanstilsynet
registrerer en multilateral handelsfacilitet (MHF) som et SMV-vækstmar-
ked, når operatøren af den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en) opfylder
kravene i dette kapitel.
Det foreslås i
§ 110, stk. 2,
at der efter »(MHF)« indsættes »eller et segment
heraf«.
Definitionen af et SMV-vækstmarked er ændret ved artikel 1, nr. 1, i æn-
dringsdirektiv 2024/2811, hvorefter et SMV-vækstmarked også kan være et
segment af en multilateral handelsfacilitet (MHF). Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil. Den foreslåede ændring
implementerer artikel 1, nr. 3, litra a, i ændringsdirektiv 2024/2811, der æn-
drer i artikel 33, stk. 1 og 2, i MiFID II. Da definitionen af et SMV-vækst-
marked ændres, medfører det konsekvensændringer af artikel 33, stk. 1 og
2, i MiFID II, så det fremgår, at også et segment af en multilateral handels-
facilitet (MHF) kan registreres som et SMV-vækstmarked, hvis den multi-
laterale handelsfacilitet (MHF’en) eller segmentet heraf opfylder kravene i
artikel 33, stk. 3, henholdsvis stk. 3 a. Det vil sige, at en multilateral han-
delsfacilitet (MHF), der er et SMV-vækstmarked, skal overholde kravene i
artikel 33, stk. 3, mens en multilateral handelsfacilitet (MHF), hvor et seg-
ment heraf er et SMV-vækstmarked, skal overholde kravene i såvel artikel
33, stk. 3, og stk. 3 a.
Artikel 33, stk. 1 og 2, er implementeret i § 110 i lov om kapitalmarkeder,
og § 110, stk. 2, bør dermed konsekvensændres i overensstemmelse med
artikel 33, stk. 2.
Side 94/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil medføre, at også et segment af en multilateral
handelsfacilitet (MHF) kan registreres som et SMV-vækstmarked, hvis kra-
vene i kapitlet overholdes.
Til nr. 14 (§ 111, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder)
§ 111, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder fastsætter kravene til operatøren af
en multilateral handelsfacilitet (MHF) som et SMV-vækstmarked. I § 111,
stk. 2, fremgår det, at en operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF)
kan indføre krav, der supplerer kravene i stk. 1.
Det foreslås, at der i
§ 111
efter stk. 1, indsættes et nyt
stk. 2,
der fastsætter
hvilke krav, som operatøren af en multilateral handelsfacilitet (MHF), hvor
et segment heraf er et SMV-vækstmarked, skal overholde udover kravene i
stk. 1. Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Det foreslås i
§ 111, stk. 2, litra a,
at det segment, af den multilaterale han-
delsfacilitet (MHF’en), der er registreret som et SMV-vækstmarked, er klart
adskilt fra de andre markedssegmenter, der drives af investeringsselskabet
eller markedsoperatøren, der driver den multilaterale handelsfacilitet
(MHF’en), hvilket bl.a. er angivet med et andet navn, et andet regelsæt, en
anden markedsføringsstrategi og anden markedsføring samt en specifik til-
deling af markedsidentifikationskoden til segmentet, der er registreret som
et SMV-vækstmarkedssegment.
Det foreslås i
§ 111, stk. 2, litra b,
at transaktionerne på det pågældende
SMV-vækstmarkedssegment er klart adskilt fra andre markedsaktiviteter in-
den for den multilaterale handelsfacilitets (MHF)’ens andre segmenter.
Det foreslås i
§ 111, stk. 2, litra c,
at efter anmodning fra Finanstilsynet skal
den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en) fremlægge en samlet liste over
de instrumenter, der er noteret på det pågældende SMV-vækstmarkedsseg-
ment, samt eventuelle oplysninger om driften af SMV-vækstmarkedsseg-
mentet, som Finanstilsynet kan anmode om.
Artikel 33, stk. 3, i MiFID II indeholder kravene til en multilateral handels-
facilitet (MHF), der er et SMV-vækstmarked. Artikel 33, stk. 3, er imple-
menteret i § 111, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder. Definitionen af et SMV-
vækstmarked ændres ved artikel 1, nr. 1, i ændringsdirektiv 2024/2811, så
også et segment af en multilateral handelsfacilitet (MHF) kan registreres
Side 95/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
som et SMV-vækstmarked. Der henvises i øvrigt lovforslagets § 1, nr. 2, og
bemærkningerne hertil.
Den foreslåede ændring vil implementere artikel 1, nr. 3, litra b, i ændrings-
direktiv 2024/2811, der ændrer artikel 33 i MiFID II ved at indsætte et nyt
stk. 3 a. Det nye stk. 3 a fastsætter særlige krav for det relevante segment af
den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en), der er et SMV-vækstmarked,
der gælder udover kravene i stk. 3. Dette omfatter krav om, at det segment,
der er et SMV-vækstmarked, samt transaktionerne herpå er adskilt fra de
andre markedssegmenter og markedsaktiviteter. De særlige krav til segmen-
tet af den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en) bør derfor implementeres
i lov om kapitalmarkeder.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der i § 111, stk. 2, litra a-c, fastsættes
særlige krav til operatøren af segmentet af en multilateral handelsfacilitet
(MHF), der er et SMV-vækstmarked, som skal opfyldes udover kravene i §
111, stk. 1.
Til nr. 14 (§ 111, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af § 111, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, at en operatør at en
multilateral handelsfacilitet (MHF) kan indføre krav, der supplerer kravene
i stk. 1.
Det foreslås i
§ 111, stk. 2,
der bliver stk. 3, efter »(MHF)« at indsætte »eller
et segment heraf« og efter »stk. 1« at indsætte »og 2«.
Den foreslåede ændring vil implementere artikel 1, nr. 3, litra c, i ændrings-
direktiv 2024/2811, der ændrer i artikel 33, stk. 4-8, i MiFID II. Da defini-
tionen af et SMV-vækstmarked ændres, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, medfører
det konsekvensændringer af artikel 33, stk. 4, i MiFID II, så der efter
”MHF’en” er tilføjet ”eller et segment heraf”. Artikel 33, stk. 4, er imple-
menteret i § 111, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder. Der bør derfor også i §
111, stk. 2, der bliver stk. 3, tilføjes ”eller et segment heraf”.
Af artikel 33, stk. 4, fremgår det, at en markedsoperatør kan indføre supple-
rende krav udover kravene i stk. 3. Ændringen af artiklen tilføjer også en
henvisning til kravene i stk. 3 a, der indføres ved artikel 1, nr. 3, litra b, i
ændringsdirektiv 2024/2811. Se i øvrigt bemærkningerne til lovforslaget §
1, nr. 14. Kravene i artikel 33, stk. 3, er implementeret i § 111, stk. 1, mens
kravene i artikel 33, stk. 3 a, foreslås implementeret i et nyt stk. 2 til § 111,
Side 96/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
jf. lovforslaget § 1, nr. 14. Derfor bør § 111, stk. 2, der bliver stk. 3, ligeledes
henvise til bestemmelsens stk. 2.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en operatør af en multilateral han-
delsfacilitet (MHF) eller et segment heraf kan indføre krav, der supplerer
kravene i § 111, stk. 1 og 2.
Til nr. 16 (§ 112 i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af § 112 i lov om kapitalmarkeder, at Finanstilsynet kan afre-
gistrere en multilateral handelsfacilitet (MHF) som et SMV-vækstmarked,
når operatøren, der driver SMV-vækstmarkedet, ansøger om dets afregistre-
ring eller operatøren, der driver SMV-vækstmarkedet, ikke længere opfyl-
der kravene i dette kapital.
Det foreslås i
§ 112,
at der efter »(MHF)« indsættes »eller et segment heraf«.
Den foreslåede ændring vil implementere artikel 1, nr. 3, litra c, i ændrings-
direktiv 2024/2811, der ændrer i artikel 33, stk. 4-8, i MiFID II. Da defini-
tionen af et SMV-vækstmarked ændres, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, medfører
det konsekvensændringer af artikel 33, stk. 5, i MiFID II, så der efter
”MHF’en” er tilføjet ”eller et segment heraf”. Artikel 33, stk. 5, er imple-
menteret i § 112 i lov om kapitalmarkeder. Derfor bør der også i § 112 til-
føjes ”eller et segment heraf”.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet kan afregistrere en
multilateral handelsfacilitet (MHF) eller et segment heraf som et SMV-
vækstmarked, når operatøren, der driver SMV-vækstmarkedet, ansøger om
dets afregistrering eller operatøren, der driver SMV-vækstmarkedet, ikke
længere opfylder kravene i kapitlet.
Til nr. 17 (§ 113 i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af § 113 i lov om kapitalmarkeder, at et finansielt instrument
fra en udsteder, der er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, kun kan
handles på et andet SMV-vækstmarked, hvis udstederen er blevet informeret
herom og ikke har gjort indsigelser. Over for sidstnævnte SMV-vækstmar-
ked er udstederen hverken underlagt forpligtelser i forbindelse med god sel-
skabsledelse eller forpligtelser til indledningsvis, købende eller på ad hoc-
basis at videregive oplysninger.
Side 97/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås, at
§ 113
nyaffattes, hvorefter et finansielt instrument fra en
udsteder, der er optaget til handel på et bestemt SMV-vækstmarked, kan kun
handles på en anden markedsplads, hvis udstederen er blevet informeret
herom og ikke har gjort indsigelse. Er den anden markedsplads et SMV-
vækstmarked, er udstederen hverken underlagt forpligtelser i forbindelse
med god selskabsledelse eller oplysningskrav indledningsvis, løbende eller
på ad hoc-basis med hensyn til dette andet SMV-vækstmarked. Er den anden
markedsplads ikke et SMV-vækstmarked, skal udsteder informeres om en-
hver forpligtelse, som udsteder vil blive underlagt i forbindelse med god
selskabsledelse eller oplysningskrav indledningsvis, løbende eller på ad
hoc-basis med hensyn til denne anden markedsplads.
Den foreslåede ændring vil implementere artikel 1, nr. 3, litra c, i ændrings-
direktiv 2024/2811, der ændrer i artikel 33, stk. 4-8, i MiFID II. Af artikel
33, stk. 7, fremgik det, at et finansielt instrument, der er optaget til handel
på et bestemt SMV-vækstmarked, kun må handles på et andet SMV-vækst-
marked, hvis udstederen af det finansielle instrument er blevet informeret
og ikke har gjort indsigelse. Bestemmelsen indeholdt dog ikke et tilsvarende
krav om manglende indsigelse fra udstederens side, hvis den anden mar-
kedsplads er en anden type markedsplads end et SMV-vækstmarked. Kravet
om manglende indsigelse fra udstederens side ved handel på et SMV-vækst-
marked af vedkommendes instrumenter, der allerede er optaget til handel på
et andet SMV-vækstmarked, udvides derfor ved artikel 1, nr. 3, litra c, i
ændringsdirektiv 2024/2811 til at omfatte enhver anden type markedsplads
for yderligere at mindske risikoen for fragmentering af disse instrumenters
likviditet. Hvis et finansielt instrument, der er optaget til handel på et SMV-
vækstmarked, også handles på en anden type markedsplads, bør udstederen
opfylde enhver forpligtelse i forbindelse med god selskabsledelse eller for-
skellige oplysningsforpligtelser, med hensyn til denne anden markedsplads.
Artikel 33, stk. 7, i MiFID II er implementeret i § 113 i lov om kapitalmar-
keder. § 113 bør derfor nyaffattes, så den stemmer overens med den ændrede
ordlyd af artikel 33, stk. 7.
Den foreslåede ændring vil medføre, at et finansielt instrument fra en udste-
der, der er optaget til handel på et bestemt SMV-vækstmarked, kun kan
handles på en anden markedsplads, hvis udstederen er blevet informeret
herom og ikke har gjort indsigelse. Hvis den anden markedsplads er et
SMV-vækstmarked, er udstederen hverken underlagt forpligtelser i forbin-
delse med god selskabsledelse eller forskellige oplysningsforpligtelser med
Side 98/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
hensyn til dette andet SMV-vækstmarked. Hvis den anden markedsplads
ikke er et SMV-vækstmarked, skal udsteder informeres om enhver forplig-
telse, som udsteder vil blive underlagt i forbindelse med god selskabsledelse
eller forskellige oplysningsforpligtelser med hensyn til denne anden mar-
kedsplads.
Til nr. 18 (overskriften før § 222 i lov om kapitalmarkeder)
§ 222 i lov om kapitalmarkeder har overskriften ”Delegation”.
Det foreslås, at
overskriften
før § 222 ophæves.
Det foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 19, at ophæve § 222 i lov om kapital-
markeder. Derfor bør overskriften til § 222 ligeledes ophæves.
Til nr. 19 (§ 222 i lov om kapitalmarkeder)
§ 222 i lov om kapitalmarkeder indeholder regler om muligheden for dele-
gation af Finanstilsynets beføjelser efter § 83, stk. 1, og regler fastsat i med-
før af § 83, stk. 2, til en operatør af et reguleret marked. Finanstilsynet har
delegeret sine kompetencer efter § 83, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder
til Nasdaq Copenhagen A/S ved bekendtgørelsen nr. 1180 af 2. november
2017 om delegation af beføjelser til Nasdaq Copenhagen A/S.
Det foreslås, at
§ 222
ophæves.
Finanstilsynets beføjelser efter § 83 i lov om kapitalmarkeder handler om
beslutning om officiel notering af finansielle instrumenter, der er optaget
eller vil blive optaget til handel på et reguleret marked. § 83 foreslås ophæ-
vet, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Derfor bør bestemmelser om delegation af
beføjelser efter § 83 ligeledes ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen om regler for delega-
tion af Finanstilsynets beføjelser efter § 83, stk. 1, og regler fastsat i medfør
af § 83, stk. 2, ophæves. Ophævelse af § 222, der danner grundlag for be-
kendtgørelse om delegation af beføjelser til Nasdaq Copenhagen A/S vil
medføre, at denne bekendtgørelse bortfalder. Bekendtgørelsen omhandler
kun beføjelser iht. officiel notering, og ophævelsen vil derfor ikke få andre
konsekvenser for de generelle aktiviteter i Nasdaq Copenhagen A/S.
Side 99/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Til nr. 20 (§ 232, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder)
§ 232 i lov om kapitalmarkeder indeholder regler om muligheden for at ind-
bringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet. Det fremgår af §
232, stk. 4, at stk. 1-3 også gælder for afgørelser truffet af virksomheder,
der udøver beføjelser på Finanstilsynets vegne i medfør af § 222.
Det foreslås, at
§ 232, stk. 4,
ophæves.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 19, som ophæver §
222 i lov om kapitalmarkeder. Derfor bør bestemmelser, der henviser til §
222, ligeledes ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen i § 232, stk. 4, om
reglerne for at indbringe afgørelser truffet af virksomheder, der udøver be-
føjelser på Finanstilsynets vegne i medfør af § 222, for Erhvervsankenævnet
ophæves.
Til nr. 21 (§ 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 247 i lov om kapitalmarkeder fastsætter hvilke bestemmel-
ser i lov om kapitalmarkeder, der kan straffes med bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås i
§ 247, stk. 1,
efter »§ 77, stk. 2« at indsætte », §77 a, stk. 1 og
3« og efter »§ 111, stk. 1« at indsætte: »og 2«.
§ 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder implementerer bl.a. artikel 70, stk.
3, litra a, i MiFID II, der fastlægger, hvilke bestemmelser i MiFID II, hvis
overtrædelse som minimum skal betragtes som en tilsidesættelse af direkti-
vet. § 247, stk. 1, strafbelægger bl.a. §§ 75, 76, § 77, stk. 2, § 78, stk. 1-3,
og §§ 79-82, der alle er bestemmelser i kapitel 14 i lov om kapitalmarkeder,
som handler om optagelse til handel, suspension sletning og overvågning.
Det foreslås i § 1, nr. 7, at indsætte en ny § 77 a, der vil implementere de
særlige krav til aktiers optagelse til handel i den nye artikel 51 a i MiFID II.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
Stk. 1 og 3 i den foreslåede § 77 a bør ligeledes strafbelægges i overens-
stemmelse med de generelle bestemmelser om finansielle instrumenters op-
tagelse til handel.
Side 100/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Derudover er § 111, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, som handler om krav
til operatøren af en multilateral handelsfacilitet (MHF), der er et SMV-
vækstmarked, også strafbelagt i § 247, stk. 1. Lovforslagets § 1, nr. 14, ind-
sætter et nyt § 111, stk. 2, der fastsætter hvilke krav, som et segment af en
multilateral handelsfacilitet (MHF), der er et SMV-vækstmarked, skal over-
holde udover kravene i stk. 1. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr.
14, og bemærkningerne hertil. Den foreslåede § 111, stk. 2, bør ligeledes
strafbelægges i overensstemmelse med de generelle krav til operatøren af
en multilateral handelsfacilitet (MHF) som er et SMV-vækstmarked i § 111,
stk. 1.
Lovforslaget vil medføre, at overtrædelse af § 77 a, stk. 1 og 3, og § 111,
stk. 2, i lov om kapitalmarkeder kan straffes med bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Af den foreslåede § 77 a, stk. 1, fremgår det, at ved aktiers optagelse til
handel, skal en operatør af et reguleret marked stille krav om, at den forven-
tede markedsværdi for det selskab, hvis aktier der ansøges om optagelse til
handel af, eller, hvis denne værdi ikke kan anslås, dette selskabs egenkapi-
tal, herunder resultatet, fra det seneste regnskabsår, skal være på mindst 1
mio. euro.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 77 a, stk. 1, er operatøren af et regu-
leret marked. Den strafbare handling består i at undlade at stille det pågæl-
dende krav til selskabets forventede markedsværdi eller egenkapital ved
dets aktiers optagelse til handel.
Af den foreslåede § 77 a, stk. 3, fremgår det, at en operatør af reguleret
marked i tillæg til kravet i stk. 1 skal stille krav om, at mindst 10 pct. af den
tegnede kapital, som den aktieklasse, der er omfattet af ansøgningen om op-
tagelse til handel, repræsenterer, er ejet af offentligheden på tidspunktet for
optagelse til handel.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 77 a, stk. 3, er operatøren af et regu-
leret marked. Den strafbare handling består i at undlade at stille det pågæl-
dende krav om offentlighedens ejerskab ved aktiers optagelse til handel.
Af den foreslåede § 111, stk. 2, fremgår det hvilke krav, som et segment af
en multilateral handelsfacilitet (MHF), der er et SMV-vækstmarked, skal
overholde udover kravene i stk. 1.
Side 101/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 111, stk. 2, er operatøren af den mul-
tilaterale handelsfacilitet (MHF), hvor et segment heraf er et SMV-vækst-
marked. Den strafbare handling består i ikke at overholde de fastsatte krav
til segmentet.
Til nr. 22 (§ 253 c i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 253 c i lov om kapitalmarkeder strafbelægger de overtræ-
delser af prospektforordningen, som i medfør af artikel 38, stk. 1, i prospekt-
forordningen skal kunne sanktioneres af de nationale kompetente myndig-
heder.
Det foreslås i
§ 253 c,
at »artikel 14, stk. 1 og 2, artikel 15, stk. 1,« udgår.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, nr. 24, i ændringsforord-
ning 2024/2809, som ændrer artikel 38, stk. 1, 1. afsnit, litra a, i prospekt-
forordningen. Ved ændringen udgår både artikel 14 og 15 fra oplistningen.
Det skyldes, at både artikel 14 og 15 i prospektforordningen ophæves, jf.
artikel 1, nr. 11 og 13, i ændringsforordning 2024/2809. Idet artikel 14 og
15 i prospektforordningen ophæves, bør disse bestemmelser ligeledes udgå
af oplistningen i § 253 c i lov kapitalmarkeder.
Ændringen vil medføre, at artikel 14, stk. 1 og 2, og artikel 15, stk. 1, i pro-
spektforordningen ikke længere vil være strafbelagt i lov om kapitalmarke-
der.
Til § 2
Til nr. 1 (1. pkt. i fodnoten til lov om finansiel virksomhed)
Fodnoten til lov om finansiel virksomhed indeholder en opregning af de di-
rektiver og forordninger, der helt eller delvist er gennemført i loven.
Det foreslås i
1. pkt.
i
fodnoten
til lovens titel at ændre »og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april 2024 om
ændring af direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt
angår visse aspekter af minimumskravet til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver, EU-Tidende, L af 22. april 2024« til »dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april 2024
om ændring af direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 for så
Side 102/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
vidt angår visse aspekter af minimumskravet til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver, EU-Tidende, L af 22. april 2024, og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober
2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder
om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet, EU-
Tidende, L af 14. november 2024«.
Med lovforslaget vil dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer
i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en
multilateral handelsfacilitet (MVSD), blive implementeret. Fodnoten til lov
om finansiel virksomheds titel foreslås derfor opdateret som følge heraf.
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om finansiel
virksomhed, at loven gennemfører MVSD.
Til nr. 2 (§ 5, stk. 6, nr. 11, i lov om finansiel virksomhed)
§ 5, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed indeholder definitioner af de
væsentligste begreber om opgørelse af finansielle virksomheders solvens.
Det foreslås at indsætte et nyt
nr. 11
i § 5, stk. 6. Konkret foreslås det, at
»supplerende
kapitalkrav i overensstemmelse med § 124 c« tilføjes til
definitionerne.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet supplerende kapitalkrav bliver klart
defineret, så der ikke opstår tvivl om begrebets anvendelse.
For nærmere om definitionen henvises til det foreslåede § 124 c i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 13, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 13 i lov om finansiel virksomhed stiller krav til
aktiekapitalen i finansielle virksomheder, herunder for indbetaling,
aktieklasser, indløsning og sikkerhedsstillelse, ligesom den giver
Finanstilsynet mulighed for at fastsætte egne regler.
Side 103/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det
følger
af
§
13,
stk.
2,
at
i
pengeinstitutter,
investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og finansielle
holdingvirksomheder kan deling af aktiekapitalen eller anpartskapitalen i
klasser med forskellig stemmeværdi ikke finde sted, jf. dog stk. 3.
Det foreslås i
§ 13, stk. 2,
at ændre »stk. 3« til »stk. 3 og 4«.
Forslaget er en konsekvens af det nye stk. 3, jf. lovforslaget § 2, nr. 4, hvor
adgangen til at have strukturer med aktier med flere stemmer udvides, og
hvor de gældende stk. 3-6 bliver stk. 4-7.
Til nr. 4 (§ 13, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 13 i lov om finansiel virksomhed stiller krav til
aktiekapitalen i finansielle virksomheder, herunder for indbetaling,
aktieklasser, indløsning og sikkerhedsstillelse, ligesom den fastsætter
Finanstilsynets mulighed for at fastsætte egne regler.
Det følger af den gældende § 13, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at i
pengeinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter, og
finansielle holdingvirksomheder kan deling af aktiekapitalen eller
anpartskapitalen i klasser med forskellig stemmeværdi ikke finde sted, jf.
dog stk. 3.
Der kan derfor som udgangspunkt ikke ske en opdeling i aktie- eller anparts-
klasser med forskellig stemmeværdi.
Det foreslås at indsætte en ny
stk. 3,
hvorefter pengeinstitutter, investerings-
forvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomhe-
der, der er registreret som aktieselskaber, hvis aktier ikke allerede er optaget
til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF),
kan indføre en struktur med aktier med flere stemmer med henblik på opta-
gelse til handel af sine aktier på en multilateral handelsfacilitet (MHF). Stk.
3-6 bliver herefter stk. 4-7.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 3, stk. 1, 1. pkt., og stk.
2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober
2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder
om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet
(MVSD), hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at et selskab, hvis aktier
Side 104/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
ikke allerede er optaget til handel på et reguleret marked eller en MHF, har
ret til at indføre en struktur med aktier med flere stemmer med henblik på
optagelse af sine aktier til handel på en MHF. Selskabet har ret til at indføre
en MVS-struktur, inden det anmoder om optagelse til handel af sine aktier
på en MHF, jf. artikel 3, stk. 2, i MVSD.
Bestemmelsen vil medføre, at pengeinstitutter, investeringsforvaltningssel-
skaber, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder under nær-
mere betingelser kan indføre en struktur med aktier med flere stemmer med
henblik på optagelse til handel af sine aktier på en MHF.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 13, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende § 13, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at der
i realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber, og hvor en fond
eller forening oprettet i forbindelse med omdannelsen er hovedaktionær, i
vedtægterne kan ske en deling af instituttets aktiekapital i aktieklasser med
og uden stemmeret. Alle aktier med stemmeret skal have samme
stemmeværdi.
Det foreslås, at der i
§ 13, stk. 3,
der med lovforslaget bliver § 13, stk. 4,
indsættes et
3. pkt.,
hvorefter 1. og 2. pkt. ikke gælder virksomheder omfat-
tet af stk. 3.
Forslaget er en konsekvens af indholdet af det nye stk. 3, jf. lovforslagets §
2, nr. 3, hvoraf det følger, at pengeinstitutter, investeringsforvaltningssel-
skaber, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder, der er regi-
streret som aktieselskaber, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel på
et reguleret marked eller en MHF, kan indføre en struktur med aktier med
flere stemmer med henblik på optagelse til handel af sine aktier på en MHF.
Forslaget vil gennemføre artikel 3, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om
strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at
deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet (MVSD).
Artikel 3, stk. 1, 1. pkt., i MVSD indebærer, at medlemsstaterne skal sikre,
at et selskab, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel på et reguleret
marked eller en MHF, har ret til at indføre en struktur med aktier med flere
Side 105/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
stemmer med henblik på optagelse af sine aktier til handel på en MHF.
Artikel 3, stk. 2, i MVSD indebærer, at selskabet har ret til at indføre en
MVS-struktur, inden det anmoder om optagelse til handel af sine aktier på
en MHF.
Lovforslaget vil medføre, at den snævre undtagelse ikke finder anvendelse
på virksomhederne omfattet af det foreslåede § 13, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6 (§ 13, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 13, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at
der i realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber, og hvor en fond
eller forening oprettet i forbindelse med omdannelsen er hovedaktionær, i
vedtægterne kan ske en deling af instituttets aktiekapital i aktieklasser med
og uden stemmeret. Alle aktier med stemmeret skal have samme
stemmeværdi.
Det følger af det gældende § 13, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at
hvis et realkreditinstitut, der er omdannet til et aktieselskab, og hvor en fond
eller forening oprettet i forbindelse med omdannelsen er hovedaktionær,
udsteder stemmeløse aktier, jf. lovens stk. 3, finder selskabslovens § 73 om
indløsningsret for minoritetsaktionærer og selskabslovens § 70 om
indløsningsret for hovedaktionæren ikke anvendelse for disse aktier. Hvis
realkreditinstituttet har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et
reguleret marked eller en alternativ markedsplads og en aktiepost
overdrages som led i et overtagelsestilbud, finder 1. pkt. ikke anvendelse.
Det foreslås i
§ 13, stk. 4,
der bliver § 13, stk. 5, at ændre »stk. 3« til »stk.
4«.
Forslaget er en konsekvens af, at der i lovforslagets § 2, nr. 3, foreslås indsat
et nyt stk. 3, som medfører, at det gældende stk. 3 bliver stk. 4.
Til nr. 7 (§ 14, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 10 i lov om finansiel virksomhed, at virksom-
heder skal have tilladelse som investeringsforvaltningsselskab for at udføre
den daglige ledelse af investeringsforeninger og administrere andre UCITS.
Side 106/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af den gældende § 14, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Fi-
nanstilsynet giver tilladelse, når en række betingelser er opfyldt. Disse be-
tingelser fremgår af § 14, stk. 1, nr. 1-9.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 14, stk. 1, nr. 10,
i lov om finansiel virk-
somhed, hvorefter ansøgeren, som søger tilladelse efter § 10, stk. 1, har
mindst to fysiske personer ansat på fuld tid, der er bosiddende i Den Euro-
pæiske Union og som fastlægger investeringsforvaltningsselskabets forret-
ningsadfærd, og som opfylder kravene i § 64, stk. 1, eller § 64 c, stk. 9, jf. §
64, stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at et investeringsforvaltningsselskab for at opnå
tilladelse og til enhver tid efterfølgende skal have mindst to fysiske personer
ansat på fuld tid til at fastlægge investeringsforvaltningsselskabets forret-
ningsadfærd. Personer, som fastlægger forvalterens forretningsadfærd, vil i
praksis ofte være direktionsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer eller an-
satte, som er en del af den faktiske ledelse.
Ændringen forventes i praksis at medføre, at en forvalter af alternative in-
vesteringsfonde vil have to fuldtidsansatte medlemmer af direktionen.
Det foreslåede vil medføre, at mindst to af de fysiske personer, som udpeges
til at fastlægge et investeringsforvaltningsselskabs forretningsadfærd vil
skulle være ansat på fuld tid i investeringsforvaltningsselskabet. I dag er der
ikke et krav om, at hverken medlemmer af direktionen eller bestyrelsen skal
være fuldtidsansat, men der er et krav om, at de skal afsætte tilstrækkeligt
tid til at varetage sit hverv. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et
investeringsforvaltningsselskab vil fortsat skulle opfylde kravene i § 64 a i
lov om finansiel virksomhed om afsættelse af tilstrækkelig tid til at varetage
sit hverv som bestyrelsesmedlem eller sin stilling som direktør i den pågæl-
dende virksomhed.
Fuld tid skal forstås som det antal timer, det er kutyme i branchen for en
fuldtidsansat at være ansat til. Der er dog ikke noget til hinder for, at de
fysiske personer, der fastlægger investeringsforvaltningsselskabets forret-
ningsadfærd, også varetager andre opgaver, da det ikke er tanken, at man
ikke må varetage andre opgaver, så længe der afsat tilstrækkelige ressourcer
til at fastlægge forretningsadfærden.
Side 107/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslåede vil endvidere medføre, at de fysiske personer, som udpeges
til at fastlægge et investeringsforvaltningsselskabs forretningsadfærd, jf. §
14, stk. 1, nr. 10, vil skulle være bosiddende i Den Europæiske Union. Kra-
vet skal være opfyldt fra ansættelsens start og løbende gennem hele ansæt-
telsen.
Ved bosiddende i Den Europæiske Union skal forstås, at vedkommende har
sit sædvanlige opholdssted i Den Europæiske Union.
Det foreslåede vil desuden medføre, at de fysiske personer, der fastlægger
et investeringsforvaltningsselskabs forretningsadfærd, vil skulle opfylde
kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1, eller § 64 c, stk. 9, jf. §
64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Kravene skal være opfyldt ved
ansættelsens start og løbende gennem hele ansættelsen. For nærmere om eg-
netheds- og hæderlighedskravene henvises til bemærkningerne til den gæl-
dende § 64 i lov om finansiel virksomhed samt bemærkningerne til det fo-
reslåede i § 64 c, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslåede vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 3, litra a, nr. i, 1. afsnit,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024
om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår dele-
geringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn,
levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfon-
des lånudstedelse (FAIF-UCITS II-direktivet), som ændrer i artikel 7, stk.
1, 1. afsnit, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af
13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut-
ter) (UCITS-direktivet). I direktivet bruges begrebet ”forretningspolitik”,
som en oversættelse af ”conduct of the business”, men en bedre oversættelse
vil være forretningsadfærd.
Til nr. 8 (§ 64 c, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed 1) skal
have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage
hvervet eller stillingen, 2) skal have tilstrækkelig godt omdømme og kunne
udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagel-
sen af hvervet eller stillingen, 3) må ikke være pålagt strafansvar for over-
trædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lov-
givning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan
Side 108/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde, 4) må ikke have
indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs
eller gældssanering og 5) må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er
grund til at antage, at medlemmet ikke vil varetage hvervet eller stillingen
på forsvarlig måde.
Det fremgår af det gældende § 64, stk. 2, at når en person tiltræder et hverv
som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør for en finansiel virk-
somhed, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlig-
hedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen
kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.
Det fremgår af det gældende § 64, stk. 3, at vurderer Finanstilsynet, at per-
sonen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed
fremgå af afgørelsen.
Det fremgår af det gældende § 64, stk. 4, at Finanstilsynet kan i særlige
tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige
faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at per-
sonen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.
Det fremgår af det gældende § 64, stk. 5, 1. pkt., at medlemmerne af besty-
relsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal meddele Finanstilsy-
net oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres ind-
træden i den finansielle virksomheds ledelse og om forhold som nævnt i stk.
1, nr. 1-5, hvis forholdene efterfølgende ændres.
Det foreslås i
§ 64 c
at indsætte et nyt
stk. 9,
i lov om finansiel virksomhed,
hvorefter § 64, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse for ansatte i et inve-
steringsforvaltningsselskab, der fastlægger investeringsforvaltningsselska-
bets forretningsadfærd, jf. § 14, stk. 1, nr. 10. Det nuværende stk. 9 og 10
bliver herefter stk. 10 og 11.
Det foreslåede vil medføre, at de fysiske personer, som fastlægger et inve-
steringsforvaltningsselskabs forretningsadfærd efter det foreslåede § 14, stk.
1, nr. 10, vil skulle opfylde kravene i § 64, stk. 1-5.
Side 109/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslåede vil medføre, at personer, der er udpeget efter det foreslåede
§ 14, stk. 1, nr. 10, skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og er-
faring til at kunne varetage hvervet eller stillingen, og skal have tilstrækkelig
godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig
uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen.
Det foreslåede vil endvidere medføre at personer, udpeget efter det foreslå-
ede § 14, stk. 1, nr. 10, ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af
straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis
overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit
hverv eller sin stilling på betryggende måde. Personen må heller ikke have
indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs
eller gældssanering og må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund
til at antage, at personen ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvar-
lig måde.
§ 64, stk. 2, udvides til personer udpeget efter § 14, stk. 1, nr. 10, så når en
person ansættes til at fastlægge et investeringsforvaltningsselskabs forret-
ningsadfærd, jf. § 14, stk. 1, nr. 10, påser Finanstilsynet, at personen opfyl-
der egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgø-
relse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den på-
gældende virksomhed.
§ 64, stk. 3, udvides, så kravet om, at hvis Finanstilsynets vurderer, at per-
sonen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed
fremgå af afgørelsen, også vil gælde for personer udpeget efter det foreslå-
ede § 14, stk. 1, nr. 10.
§ 64, stk. 4, udvides, så muligheden for at give betingede afgørelser også vil
gælde for personer udpeget efter det foreslåede § 14, stk. 1, nr. 10. Det vil
dog være et krav, at der altid er mindst to fysiske personer ansat i investe-
ringsforvaltningsselskabet, som er ubetinget godkendt, som skal være udpe-
get til at fastlægge investeringsforvaltningsselskabets forretningsadfærd, jf.
§ 14, stk. 1, nr. 10.
§ 64, stk. 5, udvides, så personer udpeget efter § 14, stk. 1, nr. 10, skal med-
dele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse
med deres indtræden i stillingen i investeringsforvaltningsselskabet og om
forhold som nævnt i stk. 1, nr. 1-5, hvis forholdene efterfølgende ændres.
Side 110/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Overtrædelse af § 64, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øv-
rige lovgivning, jf. § 373, stk. 1.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 3, litra a, nr. i,
1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13.
marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt
angår delegeringsaftaler, likviditetsstyring, indberetning med henblik på til-
syn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investe-
ringsfondes lånudstedelse (FAIF UCITS II-direktivet), som ændrer i artikel
7, stk. 1, 1. afsnit, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative be-
stemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS-direktivet).
Til nr. 9 (§ 124 c i lov om finansiel virksomhed)
Konglomerater er i dag ikke underlagt krav om at opfylde et supplerende
kapitalkrav i dansk lovgivning. I stedet skal modervirksomheden foretage et
fradrag. Beregningen af fradraget afhænger af, om modervirksomheden i
konglomeratet skal følge artikel 36, stk. 1, litra i, og artikel 48 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR),
eller om konglomeratet har fået tilladelse efter artikel 49, stk. 1, i CRR. I
tilfælde af, at en sådan tilladelse er givet, fremgår metoden for beregning af
fradraget af § 10 i bekendtgørelse nr. 2155 af 3. december 2020 om
opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov. Efter
denne bestemmelse skal der foretages fradrag for en forholdsmæssig andel
af forsikringsdatterselskabets solvenskapitalkrav, justeret med den direkte
eller indirekte ejede andel af kapital i forsikringsdatterselskabet. Uanset
fradragsmetode, skal den del af modervirksomhedens besiddelser, der ikke
fradrages, risikovægtes efter reglerne i artikel 46, 48 og 49 i CRR.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 124 c
i lov om finansiel virksomhed. Det
foreslås i
stk. 1,
at et finansielle konglomerat, jf. § 307 b, skal opfylde et
supplerende kapitalkrav.
Formålet med ændringen er at sikre, at den danske implementering af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn
Side 111/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et
finansielt konglomerat (konglomeratdirektivet) bliver mere direktivnær.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at konglomerater fremover skal
opfylde et supplerende kapitalkrav, som består af summen af kapitalkrav i
konglomeratets regulerede enheder. Dette vil ske i stedet for at foretage
fradrag. Dette krav skal dækkes af et kapitalgrundlag på konglomeratplan.
Særligt for kapitalgrundlaget på konglomeratplan gælder, at der skal ske
eliminering for dobbeltanvendelse af kapital. Det vil sige, at kapital indenfor
konglomeratet, f.eks. modervirksomhedens besiddelser af aktiekapital i
dattervirksomheden, elimineres.
Finanstilsynet vil løbende føre tilsyn med konglomeratets overholdelse af
det supplerende kapitalkrav. Finanstilsynet vil have forskellige reaktions-
muligheder ved brud på det supplerende kapitalkrav, og disse vil gradvist
blive mere indgribende for instituttet.
Finanstilsynet vil ikke umiddelbart som under gældende ret kunne inddrage
tilladelsen hos modervirksomheden i konglomeratet alene som følge af brud
på det supplerende kapitalkrav. Hvis et konglomerat bryder med det supple-
rende kapitalkrav, samtidig med at konglomeratet bryder med andre krav,
hvorefter reaktionsmuligheden er inddragelse af tilladelsen, vil det stadig
være muligt for Finanstilsynet at inddrage tilladelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, i
konglomeratdirektivet.
Det foreslås i
§ 124 c, stk. 2,
at det supplerende kapitalkrav og kapital til
dækning heraf opgøres kvartalsvis, og resultatet af opgørelsen indberettes
til Finanstilsynet.
Der findes allerede i dag en pligt i artikel 433 a, stk. 1, litra a, og 438, stk.
1, litra g, i CRR til, at konglomerater årligt skal offentliggøre deres
supplerende kapitalkrav og kapitalprocent. Kapitalprocenten beregnes som
det supplerende kapitalkrav sat i forhold til det supplerende kapitalgrundlag.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at tilsynet med overholdelse af det
supplerende kapitalkrav sker løbende. Frekvensen for indberetning er den
samme, som der i dag kræves ved indberetning af kapitalgrundlag og
Side 112/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
kapitalgrundlagskrav på institutniveau for virksomheder i den finansielle
sektor.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 6, stk. 2, 5. afsnit, i
konglomeratdirektivet.
Det foreslås i
§ 124 c, stk. 3,
at i finansielle konglomerater finder § 124, stk.
1, med de fornødne tilpasninger anvendelse for det supplerende kapitalkrav.
Den øverste modervirksomhed i konglomeratet påser overholdelsen af
denne bestemmelse.
Det foreslås, at bestemmelsen skal finde anvendelse med de tilpasninger,
der er nødvendige for at tage højde for, at et konglomerat er en del af en
anderledes koncernstruktur end et selvstændigt penge- eller
realkreditinstitut. Det vil herudover være nogle andre risici, der skal
afdækkes af de interne procedurer til risikomåling og risikostyring på
konglomeratniveau, end på institutniveau, jf. § 124. Det påhviler ifølge
bestemmelsen modervirksomheden at overholde denne foreslåede
bestemmelse på konglomeratniveau.
Det fremgår af § 124, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at ledelsen i
kreditinstitutter skal sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og interne
risikoprocedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og
opretholdelse af kapitalgrundlaget. Forpligtigelsen til løbende at sikre et
tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kontrol findes i dag kun for koncerner, der
alene opererer indenfor hhv. forsikringssektoren eller bank- og
investeringsservicesektoren.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at procedurerne for at
sikre, at instituttet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, også skal
underkastes regelmæssig intern kontrol sådan, at de altid er fyldestgørende.
Forpligtigelsen til at sikre, at konglomeratet har et tilstrækkeligt
kapitalgrundlag og råder over interne procedurer til risikomåling og
risikostyring, vil påhvile ledelsen i konglomeratets modervirksomhed, dvs.
direktion og bestyrelse.
Konglomeratets risikovurderingsprocedure skal bl.a. indeholde periodisk
gennemgang af strategier og politikker, strategier til opfyldelse af
kapitalkrav, procedurer for velintegrerede risikoovervågningssystemer og
ordninger for udarbejdelse af genopretningsplaner. Konglomeratets interne
Side 113/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
kontrolmekanismer skal bl.a. omfatte mekanismer med henblik på
identifikation og overvågning af risici og mekanismer for forsvarlige
rapporterings- og regnskabsprocedurer.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, og
artikel 9, stk. 1, i konglomeratdirektivet.
Det foreslås i
§ 124 c, stk. 4,
at opfylder et finansielt konglomerat ikke det
supplerende kapitalkrav, eller der er sandsynlighed for, at kravet bliver
brudt, kan Finanstilsynet påbyde modervirksomheden i konglomeratet at be-
grænse udlodning. Udlodningsbegrænsninger omfatter handlingerne nævnt
i § 125 b, stk. 5.
Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet får beføjelser til at kunne stille krav
om udlodningsbegrænsning med henblik på at afhjælpe den situation,
konglomeratet er i eller er på vej i mod.
Forslaget vil indebære, at modervirksomheder kan blive påbudt at begrænse
udlodning, hvis konglomeratet ikke overholder, eller der er sandsynlighed
for, at konglomeratet ikke vil overholde det supplerende kapitalkrav, som
foreslået i § 124 c, stk. 1. Udlodningsbegrænsninger kan omfatte udlodning
af egentlig kernekapital, betaling af variabel løn, skønsmæssigt fastsatte
pensionsydelser og forpligtelse til at betale variabel løn og betalinger, der
vedrører hybride kernekapitalinstrumenter. Disse handlinger følger af § 125
b, stk. 5, nr. 1-3, i lov om finansiel virksomhed. Det er de samme
begrænsninger, som gælder for penge- og realkreditinstitutter, der ikke
opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 16, stk. 1, 1. afsnit, i
konglomeratdirektivet.
Efter gældende regler sker udlodningsbegrænsningen automatisk via
reglerne for modervirksomhedens kapital og det fradrag for
konglomeratdelen, der er foretaget heri.
Det foreslås i
§ 124 c, stk. 5,
at opfylder et finansielt konglomerat ikke det
supplerende kapitalkrav finder § 125 c og § 125 d, stk. 1, med de fornødne
tilpasninger anvendelse. Den øverste modervirksomhed i konglomeratet på-
ser overholdelsen af denne bestemmelse.
Side 114/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslåede vil medføre, at konglomerater, som bryder med det
supplerende
kapitalkrav,
skal
udarbejde
og
indsende
en
kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet. De regler, der allerede gælder
vedrørende kapitalbevaringsplaner for penge- og realkreditinstitutter, der
bryder med det kombinerede kapitalbufferkrav, findes i § 125 c i lov om
finansiel virksomhed. Det vil påhvile modervirksomheden at overholde
denne foreslåede bestemmelse.
Formålet med forslaget er at sætte et krav om at udarbejde en
kapitalbevaringsplan som en nødvendig foranstaltning, der skal medvirke til
at afhjælpe den situation, som konglomeratet befinder sig i, når der sker brud
på det supplerende kapitalkrav. Kapitalbevaringsplanen skal bl.a. indeholde
et estimat for udviklingen i konglomeratets balanceposter, plan og
tidsramme for at øge konglomeratets kapitalgrundlag og en plan for
udlodning gennem handlingerne nævnt i § 125 b, stk. 5, nr. 1-3.
I tillæg til kapitalbevaringsplanen skal ledelsen i konglomeratet også give
oplysninger efter § 125 d, stk. 1. Anvendelsen af bestemmelsen vil ske med
de tilpasninger, der er nødvendige for, at det passer på konglomeraters
koncernstruktur. Ledelsen skal eksempelvis give oplysninger om størrelsen
af konglomeratets kapital, forventet overskud, og hvordan der forventes at
ske udlodning af overskuddet.
Efter gældende regler følger dette krav af reglerne for modervirksomheden.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 16, stk. 1, 1. afsnit, i
konglomeratdirektivet.
Det foreslås i
§ 124 c, stk. 6,
at Finanstilsynet kan fastsætte regler for
opgørelse af det supplerende kapitalkrav og kapital til dækning heraf.
Konglomeratdirektivets bilag I indeholder tre mulige beregningsmetoder til
at
bestemme
det
supplerende
kapitalkrav.
Det
påhviler
tilsynsmyndighederne at beslutte, hvilken metode der skal anvendes. Der
findes desuden en række muligheder for, at tilsynsmyndighederne kan
vælge at undtage bestemte enheder fra at indgå i beregningen af det
supplerende kapitalkrav, jf. artikel 6, stk. 5, i konglomeratdirektivet.
Side 115/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Konglomeratdirektivets bilag I indeholder også en række tekniske
principper for kapitalgrundlaget på konglomeratplan, som skal bruges til at
dække det supplerende kapitalkrav.
Det foreslås, at Finanstilsynet får bemyndigelse til at fastsætte og nærmere
beskrive beregningsmetoder og kriterier for undtagelse som konglomerat,
jf. lovforslagets § 2, nr. 10, samt principper for opgørelse af et
kapitalgrundlag på konglomeratniveau, i en bekendtgørelse.
Beregningsmetoderne, som beskrives i bilag I til konglomeratdirektivet, er
præciseret i Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 342/2014 af
21. januar 2014 om supplerende regler til bl.a. konglomeratdirektivet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10 (§ 307 b i lov om finansiel virksomhed)
Der findes i dag ikke regler i lov om finansiel virksomhed om identifikation
eller udpegning af konglomerater.
I praksis udpeger Finanstilsynet finansielle konglomerater. Dette er bl.a. til
brug for ESA’erne, der omfatter EBA (European Banking Authority),
ESMA (European Securities and Markets Authority) og EIOPA (European
Insurance and Occupational Pensions Authority), som gennem Det Fælles
Udvalg for finansielle konglomerater årligt offentliggør en liste over de
konglomerater, som er udpeget i EU/EØS-landene. Finanstilsynet bidrager
til listen med input om danske konglomerater.
Det foreslås at indsætte et nyt
afsnit VIII b
i lov om finansiel virksomhed.
Afsnittet vil indeholde regler for identifikation af finansielle konglomerater.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 307 b
i det foreslåede afsnit.
Det foreslås i
§ 307 b, stk. 1,
at Finanstilsynet én gang årligt udpeger de
koncerner, der er finansielle konglomerater, jf. stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet én gang årligt skal udpege de
koncerner, som kan identificeres som konglomerater.
Side 116/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Formålet med den nye bestemmelse er at indsætte en udtrykkelig hjemmel i
lov om finansiel virksomhed til, at Finanstilsynet kan identificere og udpege
finansielle konglomerater. Det foreslås, at udpegning foretages årligt af
hensyn til konglomeratdirektivets intention om at undgå for pludselige skift
i, hvilken regulering koncerner skal følge.
Finanstilsynet vil årligt udpege nye konglomerater og vurdere, om
eksisterende konglomerater fortsat opfylder alle tre betingelser oplistet i
bestemmelsens
foreslåede
stk.
2.
Finanstilsynet
underretter
modervirksomheden i spidsen for en koncern i tilfælde af udpegning som
konglomerat, eller hvis koncernen ikke længere er udpeget som
konglomerat.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 4, stk. 1, i
konglomeratdirektivet.
Det foreslås i
§ 307 b, stk. 2,
at en koncern udpeges som et finansielt kon-
glomerat, hvis de tre oplistede betingelser er opfyldt.
Der foreslås således tre betingelser for, at en koncern falder indenfor
definitionen af et konglomerat. Alle tre betingelser skal være opfyldt, hvis
koncernen skal udpeges som konglomerat.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at koncernen skal ledes af en finansiel virksomhed
som defineret i § 5, stk. 1, nr. 1, litra a eller b.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at mindst én af dattervirksomhederne i koncernen
skal
være
et
forsikringsselskab,
genforsikringsselskab
eller
forsikringsholdingselskab.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 3,
at de konsoliderede aktiviteter i enhederne i
koncernen inden for hhv. forsikringssektoren og bank- eller
investeringsservicesektoren, skal anses for at være væsentlige.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 2, nr. 14, litra a, i
konglomeratdirektivet.
Det foreslås i
§ 307 b, stk. 3,
at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
for, hvornår konsoliderede aktiviteter i koncernen anses for at være
væsentlige.
Side 117/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Konglomeratdirektivets artikel 3 indeholder en række tærskler til
identifikation af konglomerater. Tærsklerne bruges til at afgøre, hvorvidt de
konsoliderede aktiviteter er væsentlige. Der er bl.a. opstillet tærskler for,
hvornår balancesummen og solvenskravene i henholdsvis bank- eller
investeringsservicesektoren og forsikringssektoren udgør en væsentlig
størrelse af konglomeratets samlede balancesum og solvenskrav. Der er
også opsat minimumstærskler for den mindste sektor, så denne kan
undtages, hvis sektoren, uanset dens relative størrelse til konglomeratets
samlede balance, er lille.
Artiklen indeholder også mulighed for, at tilsynsmyndighederne kan vælge
at udelukke en eller flere kapitalinteresser i opgørelsen af sektorernes
væsentlighed i konglomeratet. Tilsynsmyndighederne kan vælge først at
foretage udpegning, hvis tærsklerne er overholdt i 3 på hinanden følgende
år. Undtagelserne revurderes årligt.
Det foreslås, at Finanstilsynet får bemyndigelse til at fastsætte og nærmere
beskrive tærsklerne og kriterierne for udelukkelse af bestemte
kapitalinteresser i en bekendtgørelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11 (§ 333, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 333, stk. 1, fastsætter kriterierne for, at en virksomhed kan
udpeges af Finanstilsynet som operatør af digital finansiel infrastruktur. Det
fremgår af § 333, stk. 1, nr. 2, at det er et kriterie, at virksomhedens væsent-
ligste aktiviteter består i at drive, administrere eller udvikle tjenester, der er
nødvendige for kritiske og vigtige forretningsfunktioner i virksomheder, der
er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554
af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den fi-
nansielle sektor, som operatører af finansielle digitale infrastrukturer.
§ 333 blev oprindeligt indsat i lov om finansiel virksomhed ved § 1, nr. 26,
i lov nr. 481 af 22. maj 2024 om ændring af lov om finansiel virksomhed,
lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love.
Det foreslås i
§ 333, stk. 1, nr. 2,
at », som operatører af finansielle digitale
infrastrukturer« udgår.
Side 118/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Ved at lade », som operatører af finansielle digitale infrastrukturer« udgå af
kriteriet i § 333, stk. 1, nr. 2, fjernes et element, der ikke giver mening og er
uden betydning for, om det funktionelle kriterie er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der rettes op på en sproglig fejl.
Ændringen vil ikke have betydning for bestemmelsens materielle indhold.
Til nr. 12 (§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed,
at Finanstilsynet kan påbyde visse penge- og realkreditinstitutter at afsætte
ansatte, der er identificeret som nøglepersoner i et pengeinstitut eller real-
kreditinstitut, for så vidt angår de roller, som Finanstilsynet egnethed- og
hæderlighedsgodkender den pågældende rolle, og hvor personen ikke læn-
gere opfylder kravene til egnet- og hæderlighed.
Det foreslås
§ 351, stk. 4,
i lov om finansiel virksomhed at tilføje et 4. pkt.,
hvorefter Finanstilsynet kan påbyde et investeringsforvaltningsselskab at af-
sætte en ansat, der fastlægger investeringsforvaltningsselskabets forret-
ningsadfærd, jf. § 14, stk. 1, nr. 10, hvis vedkommende efter § 64, stk. 1, jf.
§ 64 c, stk. 9, ikke kan bestride stillingen.
Den foreslåede bestemmelse vil udvide § 351, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed og medføre, at Finanstilsynet kan påbyde et investeringsforvalt-
ningsselskab at afsætte en ansat, der fastlægger forretningsadfærden, hvis
Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke længere er tilstrækkelig eg-
net- og hæderlig.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 8, der udvider an-
vendelsesområdet for § 64 c til også at omfatte investeringsforvaltningssel-
skaber. Den foreslåede ændring vil indebære, at Finanstilsynet vil få samme
reaktionsmulighed overfor ansatte der fastlægger forretningsadfærden i et
investeringsforvaltningsselskab, som i dag gælder for nøglepersoner i et
penge- eller realkreditinstitut, et SIFI eller et G-SIFI.
Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet
kan under samme betingelser som i § 351, stk. 1, 1. pkt., påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør eller påbyde et medlem af bestyrelsen i en
Side 119/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv, jf. § 351, stk. 2. Finanstilsynet
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Til nr. 13 (§ 351, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 351, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
at Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør
eller en ansat, der er identificeret som nøgleperson i henhold til kravene i §
64 c, i lov om finansiel virksomhed, når der er rejst tiltale mod den pågæl-
dende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lov-
givning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis
domfældelse vil indebære, at direktøren eller nøglepersonen ikke opfylder
kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4, lov om finansiel virksomhed,
som sætter kravene i § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed i kraft for
de relevante nøglepersoner. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse
af påbuddet.
Det foreslås i
§ 351, stk. 5,
i lov om finansiel virksomhed, at indsætte et nyt
punktum efter 3. pkt., hvorefter Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virk-
somhed at afsætte en direktør eller ansat i et investeringsforvaltningssel-
skab, der fastlægger selskabets forretningsadfærd i medfør af § 14, stk. 1,
nr. 10, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om over-
trædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lov-
givning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at di-
rektøren ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, eller at den ansatte i
investeringsforvaltningsselskabet ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3,
jf. § 64 c, stk. 9.
Den foreslåede bestemmelse vil udvide § 351, stk. 5, i lov om finansiel virk-
somhed og medføre, at Finanstilsynet kan påbyde et investeringsforvalt-
ningsselskab at afsætte en direktør eller en ansat, der fastlægger forretnings-
adfærden, hvis der er rejst tiltale mod vedkommende i en straffesag for over-
trædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lov-
givning, såfremt domfældelse vil føre til, at personen ikke anses for at op-
fylde kravet i § 64, stk. 1, nr. 3, om strafansvar der indebærer en risiko for,
at vedkommende ikke kan varetage stilling på en betryggende måde, og der-
med ikke anses for at være tilstrækkelig hæderlig.
Side 120/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 8, der udvider an-
vendelsesområdet for § 64 c til også at omfatte investeringsforvaltningssel-
skaber.
Til nr. 14 (§§ 356 a-c i lov om finansiel virksomhed)
(Til § 356 a)
Der gælder i dag ikke en maksimal embedsperiode for medlemmer af Fi-
nanstilsynets direktion. Det følger af de almindelige ansættelsesretlige reg-
ler, at en ansat kan afskediges, som følge af tjenesteforseelse, stillingsned-
læggelse, opgavebortfald, uegnethed eller sygdom. Afgørelse om afsked
skal følge forvaltningslovens regler om saglighed, dokumentation, begrun-
delse og partshøring, og for tjenestemænd også reglerne om tjenstligt forhør
i tjenestemandsloven. Der må ikke lægges vægt på usaglige hensyn ved af-
skedigelse af en ansat. Dansk ret indeholder ikke specifikke bestemmelser,
som udtømmende opremser samtlige mulige afskedigelsesgrunde, men både
begrebet tjenesteforseelse og begrebet uegnethed kan dække over flere for-
hold og vurderes altid i forhold til den konkrete stilling.
Medlemmerne af Finanstilsynets direktion er ansat på åremålskontrakter, og
ansættelsen udløber derfor efter det givne åremål, medmindre der indgås
aftale om forlængelse for en vis periode ligesom der kan ske genansættelse.
Det gælder også for direktøren for Finanstilsynet, der efter bestemmelsen i
§ 345, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, udpeges af erhvervsministeren.
Direktøren udpeges efter høring af bestyrelsen.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
§ 356 a,
hvorefter medlemmer
af Finanstilsynets direktion, som har ansvar for tilsyn med institutter efter
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed
som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, ikke må beklæde deres stilling i mere end 14 år.
Det foreslåede gælder alene for medlemmer af direktionen, som har ansvar
for tilsyn med institutter efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt
angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, so-
ciale og ledelsesmæssige risici (CRD VI). Det foreslåede finder desuden
alene anvendelse på ansættelsesforhold, der påbegyndes efter den 11. januar
2026. For direktionsmedlemmer, som er medlemmer af direktionen før 11.
januar 2026, aktiveres reglen om maksimal embedsperiode på 14 år, hvis
Side 121/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
stillingen efter opslag genbesættes efter 11. januar 2026 af samme direkti-
onsmedlem. En forlængelse af et direktionsmedlems åremålsansættelse ef-
ter 11. januar 2026 vil derimod ikke aktivere 14 års-reglen. Reglen om mak-
simal embedsperiode på 14 år er absolut. Det betyder, at hvis et medlem af
direktionen skifter mellem to stillinger med ansvar for tilsyn efter Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, vil
begge perioder tælle med i den samlede maksimale periode på 14 år.
Det foreslåede er en direktivnær implementering af artikel 4 a, stk. 2, 2.
afsnit, 1. pkt., i CRD VI.
Hvis et medlem af Finanstilsynets direktion bliver dømt for en alvorlig straf-
bar handling, kan medlemmet afskediges af erhvervsministeren. Det følger
af artikel 4 a, stk. 2, 2. afsnit, 2. pkt., 2. led, i CRD VI. Det medfører ikke
nogen ændring i den nuværende retstilstand.
Der gælder et generelt dekorumkrav for offentligt ansatte. Dekorum er ud-
tryk for et værdighedskrav. Dekorum vurderes i forhold til stillingens art og
indhold, og der må ligeledes i vurderingen tages hensyn til de omgivelser,
hvori hvervet udføres. Afskedigelse med baggrund i brud på dekorum kan
f.eks. ske i forbindelse med den ansattes strafbare handlinger, men værdig-
hedskravet kan også være overtrådt, selvom den ansattes handling ikke er
strafbar efter straffeloven eller anden lovgivning.
CRD VI artikel 4 a, stk. 2, 2. afsnit, 3. pkt., foreskriver, at årsagerne til af-
skedigelse af et medlem af det kompetente ledelsesorgan skal offentliggø-
res, medmindre det pågældende medlem af den kompetente myndigheds le-
delsesorgan gør indsigelse mod offentliggørelsen. Sager om enkeltpersoners
ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste er i henhold til offentlighedslo-
vens § 21, stk. 2, undtaget fra aktindsigt. Dog er oplysninger om den ansattes
navn, stilling, uddannelse, lønmæssige forhold mv. omfattet af loven, jf. of-
fentlighedslovens § 21, stk. 3, 1. pkt.
Endvidere følger det af offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt., at retten til
aktindsigt, for så vidt angår ansatte i chefstillinger, omfatter oplysninger om
disciplinære reaktioner i form af advarsler eller derover, inden for et tidsrum
af 2 år efter, at den endelige afgørelse er truffet.
Side 122/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det betyder, at oplysninger om selve den disciplinære reaktion, dvs. ansæt-
telsesmyndighedens skrivelse med den endelige afgørelse, er omfattet af of-
fentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt.
Begrundelsen for en disciplinær afskedigelse af et direktionsmedlem kan
således ikke undtages fra aktindsigt, uanset om udlevering vil være imod
den pågældendes ønske.
CRD VI går videre i artikel 4 a, stk. 2, 2. afsnit, 3. pkt., hvor det fastslås, at
årsagen bag afskedigelsen skal offentliggøres, medmindre det pågældende
medlem af Finanstilsynets direktion gør indsigelse. Offentliggørelsesreglen
i CRD VI har ikke indvirkning på offentlighedsloven og de almindelige reg-
ler om aktindsigt. Der skal fastsættes interne procedurer vedrørende offent-
liggørelse af begrundelsen for en eventuel afskedigelse efter CRD VI.
Direktivets præcisering af, at medlemmer af en kompetent myndigheds le-
delsesorgan skal udnævnes på grundlag af offentliggjorte kriterier, der er
objektive og gennemsigtige, og at disse medlemmer kan afskediges, hvis de
ikke længere opfylder kriterierne for udnævnelse eller er blevet dømt for en
alvorlig strafbar handling, foreslås ikke implementeret direkte i lovteksten,
da dette allerede er gældende ret.
Det fremgår af artikel 4 a, stk. 9, i CRD VI, at Den Europæiske Banktilsyns-
myndighed (EBA) senest den 10. juli 2026 udsteder retningslinjer til de
kompetente myndigheder om forebyggelse af interessekonflikter og om de-
res uafhængighed på grundlag af international bedste praksis.
Det foreslåede § 356 a finder alene anvendelse på ansættelsesforhold, der
påbegyndes efter den 11. januar 2026.
Det foreslåede implementerer artikel 4 a, stk. 2, 2. afsnit, 1. pkt., i CRD VI.
For direktionsmedlemmer, som er medlemmer af direktionen før 11. januar
2026, aktiveres 14 års-reglen, hvis stillingen efter opslag genbesættes af
samme direktionsmedlem. En forlængelse af et direktionsmedlems åremåls-
ansættelse efter 11. januar 2026 vil derimod ikke aktivere 14 års-reglen.
(Til § 356 b)
Side 123/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Ansatte i Finanstilsynet må efter bestemmelsen i § 356, stk. 2, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed ikke for egen regning udføre eller deltage i speku-
lationsforretninger, jf. § 77, stk. 1. Erhvervsministeren skal for Finanstilsy-
nets direktør, vicedirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer
om indberetning af formuedispositioner, jf. § 356, stk. 2, 2. pkt.
Formålet med Finanstilsynets interne retningslinjer er at fastlægge ram-
merne for de ansattes arbejde i Finanstilsynet. Retningslinjerne indeholder
bl.a. en række regler om de ansattes mulighed for bijob, handel med værdi-
papirer samt indberetning og godkendelse af lån og kreditter.
De gældende interne retningslinjer fastsætter, at nyansatte i Finanstilsynet
senest samtidig med, at de tiltræder jobbet, skriftligt skal indberette om de
har beholdninger af finansielle instrumenter, beholdningens indhold og
eventuelle optjente rettigheder til medarbejderaktier fra en medarbejderak-
tieordning hos en tidligere arbejdsgiver.
Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse i
§ 356 b, stk. 1,
i lov om finan-
siel virksomhed, hvorefter Finanstilsynets ansatte, som fører tilsyn med eller
har ansvar for tilsyn med institutter efter Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn
med kreditinstitutter og investeringsselskaber, ikke må handle med finan-
sielle instrumenter, der er udstedt af eller baseret på de virksomheder, der er
under tilsyn af Finanstilsynet, og virksomhedernes direkte eller indirekte
moderselskaber, datterselskaber eller tilknyttede selskaber.
Det foreslåede er en direktivnær implementering af artikel 4 a, stk. 3, litra
a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024
om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sank-
tioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige ri-
sici (CRD VI).
Virkningen af det foreslåede vil være, at der som supplement til den gæl-
dende § 356 om forbud mod at deltage i spekulationsforretninger og de ge-
nerelle markedsmisbrugsregler, fastsættes et handelsforbud i lov om finan-
siel virksomhed, som vil gælde for Finanstilsynets ansatte, som fører tilsyn
med institutter efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter.
Handelsforbuddet vil omfatte finansielle instrumenter, der er udstedt af eller
Side 124/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
baseret på de virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, og virk-
somhedernes direkte eller indirekte moderselskaber, datterselskaber eller til-
knyttede selskaber.
Det foreslås i
stk. 2,
at stk. 1 ikke finder ikke anvendelse på:
1) Finansielle instrumenter, der forvaltes af tredjeparter, forudsat at indeha-
verne af disse instrumenter er afskåret fra at gribe ind i forvaltningen af por-
teføljen, eller
2) investeringer i kollektive investeringsordninger.
Det foreslåede er en direktivnær implementering af artikel 4 a, stk. 3, litra
a, nr. 1 og nr. 2, i CRD VI.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil gælde to undtagelser til handels-
forbuddet i stk. 1, for henholdsvis handel med finansielle instrumenter, der
forvaltes af tredjeparter og investeringer i kollektive investeringsordninger.
For så vidt angår den første undtagelse for handel med finansielle instru-
menter, der forvaltes af tredjeparter, svarer denne til Finanstilsynets gæl-
dende interne retningslinjer, hvorefter ansatte for egen regning kan handle
med finansielle instrumenter, hvor man alene har mulighed for at basere sine
dispositioner på sædvanlige markedsvilkår, og ikke kan udnytte viden, som
man får kendskab til gennem sit arbejde i Finanstilsynet. Det indebærer, at
man må foretage investeringer, når investeringsansvaret er overladt til en
anden, og man ikke har indflydelse på konkrete investeringsdispositioner.
Den anden undtagelse vedrører placering af midler i investeringsforeninger,
specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger,
hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger.
Det foreslås i
stk. 3,
at Finanstilsynets ansatte, jf. stk. 1, forud for ansættel-
sen eller udpegelsen og efterfølgende en gang om året skal udfylde en inte-
resseerklæring, der skal indeholde oplysninger om de pågældendes besid-
delser i form af aktier, værdipapirer, obligationer, investeringsforeninger,
investeringsfonde, blandede fonde, hedgefonde og børshandlede fonde.
Det foreslåede er en direktivnær implementering af artikel 4 a, stk. 7, i CRD
VI.
Side 125/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslåede vil indebære, at Finanstilsynets ansatte i lighed med det der
gælder for ansatte i dag, forud for ansættelsen eller udpegelsen skal udfylde
en erklæring, der skal indeholde oplysninger om de pågældendes besiddel-
ser i form af aktier, værdipapirer, obligationer, investeringsforeninger, in-
vesteringsfonde, blandede fonde, hedgefonde og børshandlede fonde, som
kan give anledning til interessekonflikter. Som noget nyt skal Finanstilsy-
nets ansatte desuden indgive interesseerklæringen årligt.
Det foreslås i
stk. 4,
at Finanstilsynet kan kræve, at ansatte, jf. stk. 1, som
på tidspunktet for ansættelsen eller udpegelsen eller senere ejer finansielle
instrumenter, der kan give anledning til interessekonflikter, inden for en ri-
melig tidshorisont sælger eller afhænder sådanne finansielle instrumenter.
Det foreslåede er en direktivnær implementering af artikel 4 a, stk. 8, 1. pkt.,
i CRD VI.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan kræve, at ansatte eller med-
lemmer af ledelsesorganet, der på tidspunktet for ansættelsen eller udpegel-
sen eller senere ejer finansielle instrumenter, der kan give anledning til in-
teressekonflikter, inden for en rimelig tidshorisont sælger eller afhænder så-
danne finansielle instrumenter. Finanstilsynets beføjelse om at det kan kræ-
ves, at ansatte eller medlemmer af ledelsesorganet skal sælge eller afhænde
finansielle instrumenter, går videre end den eksisterende praksis efter Fi-
nanstilsynets interne retningslinjer, hvorefter Finanstilsynet udelukkende
skal give en tilladelse til salg eller afhændelse.
Det foreslås i
stk. 5,
at Finanstilsynet kan tillade, at ansatte, jf. stk. 1, sælger
eller afhænder finansielle instrumenter, som de ejede på tidspunktet for an-
sættelsen eller udpegelsen, uden at det er et brud på handelsforbuddet i stk.
1.
Det foreslåede er en direktivnær implementering af artikel 4 a, stk. 8, 2. pkt.,
i CRD VI.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet uanset handelsforbuddet i stk.
1, kan tillade efterfølgende salg eller afhændelse af finansielle instrumenter,
som den ansatte ejede på tidspunktet for ansættelsen eller udpegelsen. Det
foreslåede har til formål at sikre, at ansatte ikke handler med finansielle in-
strumenter som følge af den viden, de kan få kendskab til gennem deres
arbejde i Finanstilsynet. Dette svarer til den praksis, der allerede gælder i
Side 126/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
dag. Finanstilsynet kan tilsvarende tillade at ansatte sælger eller afhænder
finansielle instrumenter, som de har erhvervet efter deres ansættelse eller
udpegning, f.eks. ved arv eller gave.
Det fremgår af artikel 4 a, stk. 9, i CRD VI, at EBA senest den 10. juli 2026
udsteder retningslinjer til de kompetente myndigheder om forebyggelse af
interessekonflikter og om deres uafhængighed på grundlag af international
bedste praksis.
(Til § 356 c)
Der gælder i dag ikke en lovmæssig regulering af karensperioder for tiden
efter embedsperiodens ophør for medlemmer af Finanstilsynets direktion.
Aftalen om vidensklausuler fra 2020, der er indgået mellem Danmarks Ju-
rist- og Økonomforbund (DJØF) og Erhvervsministeriet, fastsætter imidler-
tid en karensperiode for Finanstilsynets chefer. Aftalen udmønter initiativ
nr. 14 i
Aftale om styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet
af 27.
marts 2019 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og
Det konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radi-
kale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
Karensperioden for Finanstilsynets direktion er seks måneder, underdirek-
tører har en tre måneders karensperiode og for kontorchefer er karensperio-
den to måneder. Aftalen fastsætter endvidere en nærmere regulering af en
gradueret kompensation efter stillingsniveau.
Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse i
§ 356 c, stk. 1,
hvorefter Fi-
nanstilsynets ansatte, som fører tilsyn med eller har ansvar for tilsyn med
institutter efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at ud-
øve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber, må ikke i en nærmere fastsat karensperiode lade sig an-
sætte af eller acceptere nogen form for kontrakt om levering af erhvervs-
mæssige tjenesteydelser med institutter, hvor den ansatte har været direkte
involveret i tilsyn eller beslutningstagen, herunder virksomhedernes direkte
eller indirekte moderselskaber, datterselskaber eller tilknyttede selskaber.
Tilsvarende gælder ansættelse i enheder, der udøver lobby- og fortalervirk-
somhed rettet mod Finanstilsynet vedrørende spørgsmål, som den ansatte
var ansvarlig for under sin ansættelse eller i sin embedsperiode.
Side 127/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslåede vil medføre, at ansatte i Finanstilsynet, herunder medlemmer
af direktionen, som har tilsynsansvar, og medarbejdere som fører tilsyn efter
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024
om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sank-
tioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige ri-
sici (CRD VI) i en vis periode ikke har mulighed for at blive ansat i virk-
somheder eller enheder, som de foreslåede karensrestriktioner finder anven-
delse på.
Karensperiodens ansættelsesforbud gælder også underleverandører til insti-
tutter, som har ansvar for tilsyn med institutter efter CRD VI, medmindre
vedkommende er fuldstændig afskåret fra at deltage i leveringen af disse
tjenesteydelser i karensperioden. Som eksempel på sådanne enheder, der le-
verer tjenesteydelser, er datacentraler, advokatfirmaer og revisionshuse.
Det foreslåede vil understøtte, at Finanstilsynet er uafhængigt, når det tilret-
telægger sit tilsyn, i gennemførelsen heraf og i sin behandling af sager. Fast-
sættelse af karensperioder vil sikre en direktivnær implementering af artikel
4 a, stk. 3, litra b, i CRD VI.
Det foreslås i
stk. 2,
at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nær-
mere regler om karensperioder, herunder begyndelsestidspunkt og varighed.
Det foreslåede vil indebære, at erhvervsministeren kan fastsætte den nær-
mere udmøntning af kravet om karensperioder. Den agtes udnyttet til at fast-
sætte personkredsen, der omfattes af karensrestriktionen, karensperiodens
begyndelsestidspunkt og varighed samt til indgå i forhandlinger med ar-
bejdsmarkedet parter om fastsættelse af passende kompensation.
Efter artikel 4 a, stk. 4, i CRD VI løber karensperioden fra den dato, hvor
den direkte involvering i tilsynet med de i det foreslåede § 356 c, stk. 1, 1.
pkt., omhandlede institutter ophørte.
Efter direktivets artikel 4 a, stk. 4, 2. pkt., skal Finanstilsynets ansatte være
afskåret fra at have adgang til fortrolige eller følsomme oplysninger i de
respektive karensperioder. Bemyndigelsen agtes udnyttet til at fastsætte
nærmere regler herom.
Det fremgår af artikel 4 a, stk. 9, i CRD VI, at EBA senest den 10. juli 2026
udsteder retningslinjer til de kompetente myndigheder om forebyggelse af
Side 128/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
interessekonflikter og om deres uafhængighed på grundlag af international
bedste praksis.
Til nr. 15 (§ 361, stk. 2, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 361, stk. 2, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed, at udste-
dere, som anmoder om Finanstilsynets officielle notering af aktier, aktiecer-
tifikater eller obligationer, betaler 27.500 kr. i afgift pr. anmodning. De på-
gældende udstedere betaler herefter 3.700 kr. årligt, så længe det finansielle
instrument er officielt noteret.
Det foreslås, at
§ 361, stk. 2, nr. 13,
ophæves.
Det foreslås i § 1, nr. 9, at § 83 i lov om kapitalmarkeder, og dermed mulig-
heden for officiel notering, ophæves. Da konceptet for officiel notering op-
hæves, bør bestemmelsen om afgift i forbindelse med officiel notering lige-
ledes ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at reglerne om afgift for officiel note-
ring ophæves. Ophævelsen sker med virkning fra den 6. juni 2026, jf. lov-
forslagets § 12, stk. 7.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 16 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er en straffebestemmelse, som
fastsætter, hvilke overtræder af loven og EU-forordninger, der kan straffes.
Det foreslås i
§ 373, stk. 1,
efter »§ 124, stk. 1-3 og 5,« at indsætte »§ 124
c, stk. 1-3 og 5,«.
Det foreslåede vil medføre at overtrædelse af § 124 c, stk. 1-3 og 5, kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Ansvarssubjekterne
modervirksomhedens
strafbare handling i,
kapitalkrav. Efter stk.
er modervirksomheden og medlemmer af
bestyrelse eller direktion. Efter stk. 1 består den
at konglomeratet ikke opfylder det supplerende
2 består den strafbare handling i, at det supplerende
Side 129/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
kapitalkrav og kapital til dækning heraf ikke opgøres kvartalsvis, eller at der
ikke foretages indberetning af det supplerende kapitalkrav og kapital til
dækning heraf til Finanstilsynet. Efter stk. 3 består den strafbare handling
eksempelvis i, at medlemmer af modervirksomhedens bestyrelse eller
direktion ikke sikrer, at konglomeratet har tilstrækkeligt med midler til den
videre drift samt undlader at gennemføre løbende kontrol heraf. Efter stk. 5
består den strafbare handling eksempelvis i, at modervirksomhedens
bestyrelse eller direktion undlader at udarbejde og indsende en
kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet inden for den angivne frist.
Det følger af § 273, stk. 5, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Af § 27, stk. 1, 1. pkt., i
straffeloven fremgår, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der
inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en
eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter eller
forbud for virksomheden, er de mulige ansvarssubjekter virksomheden
og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, som oftest
medlemmer af ledelsen. Ved valg af ansvarssubjekt rejses tiltalen som
udgangspunkt mod den juridiske person. Der kan i nogle tilfælde være
anledning til også at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis
den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.
Til nr. 17 (§ 373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 373, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, at
forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler
udstedt i medfør af loven er 5 år, jf. dog stk. 10.
Det følger af § 373, stk. 10, at forældelsesfristen dog er 10 år for
overtrædelse af en række oplistede bestemmelser i loven og EU-
forordninger.
Det foreslås i
§ 373, stk. 10,
efter »§ 124, stk. 1 og 2,« at indsætte »§ 124 c,
stk. 1-3 og 5,«.
Side 130/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslåede vil indebære, at forældelsesfristen for strafansvar ved
overtrædelse af den foreslåede § 124 c, stk. 1-3 og 5, forlænges fra 5 år til
10 år.
Fælles for de relevante stykker i bestemmelsen er, at de kan være alvorlige
og vanskelige for Finanstilsynet at føre et effektivt tilsyn med. Dette kan
skyldes, at en konstatering af en overtrædelse ofte vil kræve gennemgang af
omfattende materiale og længerevarende undersøgelser. Dette kan
eksempelvis være, hvis bestyrelse eller direktion i modervirksomheden ikke
har tilstrækkelig kontrol med midler til den videre drift af konglomeratet.
Formålet med den foreslåede forlængede forældelsesfrist er således at sikre
en øget og styrket håndhævelses- og sanktioneringsmulighed over for
overtrædelser, som kan være vanskelige for Finanstilsynet at føre et effektivt
tilsyn med.
Til § 3
Til nr. 1 (1. pkt. i fodnoten til lovens titel i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Den gældende fodnote til lov om investeringsforeninger m.v. indeholder en
oplistning af de direktiver og forordninger, som loven gennemfører.
Med dette lovforslag gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af direktiv
2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår behandling
af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer mod centrale modparter
samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clearede derivattransakti-
oner. Fodnoten til lov om investeringsforeninger m.v. skal som følge heraf
opdateres.
Det foreslås derfor i
1. pkt.
i fodnoten til lovens titel, at »og« udgår før »dele
af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024
om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår dele-
geringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn,
levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfon-
des lånudstedelse« og herefter indsættes »og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af
direktiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår be-
handling af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer mod centrale
Side 131/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
modparter samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clearede deri-
vattransaktioner, EU-Tidende, L af 4. december 2024«.
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten, at loven gennemfø-
rer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2994 af 27.
november 2024, som bl.a. ændrer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative be-
stemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS-direktivet).
Til nr. 2 (§ 2, nr. 29, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 2 i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder de centrale definitioner
i loven.
En central modpart (CCP) er ikke i dag defineret som et selvstændigt begreb
i lov om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås i
§ 2, nr. 29,
at definere en central modpart (CCP) i overens-
stemmelse med artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli
2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR)
defineres en CCP som en juridisk person, der intervenerer mellem modpar-
terne i aftaler, som handles på et eller flere finansielle markeder, og bliver
køber over for enhver sælger og sælger over for enhver køber.
Den foreslåede definition vil medføre, at det vil blive tydeligt, hvad der fal-
der ind under begrebet centrale modparter.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024 om ændring
af direktiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår
behandling af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer mod centrale
modparter samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clearede deri-
vattransaktioner, som indsætter et nyt artikel 2, stk. 1, litra v, i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af
love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet).
Side 132/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Til nr. 3 (§ 9, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det fremgår af den gældende § 9, stk. 1, nr. 4, at Finanstilsynet tillader en
investeringsforening at udøve virksomhed, hvis den opfylder en række be-
tingelser, som oplistet i nr. 1-12.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 9, stk. 1, nr. 4,
i lov investeringsforeninger
m.v., hvorefter investeringsforeningen eller administrationsselskabet, hvis
investeringsforeningen har delegeret den daglige ledelse, har mindst to fy-
siske personer ansat, der fastlægger investeringsforeningens forretningsad-
færd, som er bosiddende i Den Europæiske Union og som opfylder kravene
i § 57, jf. § 57, stk. 6.
Det foreslås i forlængelse heraf, at § 9, stk. 1, nr. 4-12, i lov investeringsfor-
eninger m.v. bliver § 9, stk. 1, nr. 5-13.
Den foreslåede ændring vil indebære, at den effektive udførelse af investe-
ringsforeningens virksomhed vil skulle foretages af mindst to personer, som
opfylder betingelser om at have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og
erfaring til at kunne udøve sit hverv eller varetage sin stilling og desuden
har et tilstrækkelig godt omdømme og udviser hæderlighed, integritet og
uafhængighed i overensstemmelse med betingelserne fastsat i § 57 i lov om
investeringsforeninger m.v. Disse personer vil desuden skulle være ansat på
fuld tid af investeringsforeningen, hvilket også kan ske indirekte via ansæt-
telse i administrationsselskabet, for at opfylde kravet om fuld tids ansæt-
telse. Det er dog ikke et krav, at vedkommende ikke må varetage andre op-
gaver i investeringsforeningen eller administrationsselskabet, men kontrak-
ten skal være på fuld tid, dvs. hvad der sædvanligvis er fuld tid i denne bran-
che. Disse personer skal desuden være bosiddende i Den Europæiske Union.
Fuld tid forstås som det antal timer, der er kutyme i branchen for en fuld-
tidsansat at være ansat til.
Bosiddende i Den Europæiske Union skal forstås i den forstand, at de har
deres sædvanlige opholdssted i Den Europæiske Union.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 9, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om æn-
dring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegerings-
aftaler, likviditetsstyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af
Side 133/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånud-
stedelse (FAIF-UCITS II-direktivet), som ændrer artikel 29, stk. 1, 2. afsnit,
litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009
om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter
for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-di-
rektivet).
Til nr. 4 (§ 10, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det fremgår af den gældende § 10, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsfor-
eninger m.v., at Finanstilsynet tillader en SIKAV at udøve virksomhed, hvis
den opfylder en række betingelser, som oplistet i nr. 1-10.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 10, stk. 1, nr. 4,
i lov investeringsforeninger
m.v., hvorefter SIKAV’en eller administrationsselskabet, hvis SIKAV’en
har delegeret den daglige ledelse, har mindst to fysiske personer ansat på
fuld tid, der fastlægger SIKAV’ens forretningsadfærd, som er bosiddende i
Den Europæiske Union og som opfylder kravene i § 57, jf. § 57, stk. 6.
Det foreslås forlængelse heraf, at § 10, stk. 1, nr. 4-10, i lov investeringsfor-
eninger m.v. bliver § 9, stk. 1, nr. 5-11.
Den foreslåede ændring vil indebære, at den effektive udførelse af SI-
KAV’ens virksomhed vil skulle foretages af mindst to personer, som opfyl-
der betingelser om at have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfa-
ring til at kunne udøve sit hverv eller varetage sin stilling og desuden har et
tilstrækkelig godt omdømme og udviser hæderlighed, integritet og uaf-
hængighed i overensstemmelse med betingelserne fastsat i § 57 i lov om
investeringsforeninger m.v.
Personer, som fastlægger SIKAV’ens forretningsadfærd, vil i praksis ofte
være direktionsmedlemmer eller ansatte, som er en del af den faktiske le-
delse. Ændringen forventes i praksis at medføre, at en investeringsforening
vil have to fuldtidsansatte medlemmer af direktionen.
Disse personer vil desuden skulle være ansat på fuld tid af SIKAV’en, hvil-
ket også kan ske indirekte via ansættelse i investeringsforvaltningsselskabet,
for at opfylde kravet om fuld tids ansættelse. Det er dog ikke et krav, at
vedkommende ikke må varetage andre opgaver i SIKAV’en eller admini-
strationsselskabet, men kontrakten skal være på fuld tid, dvs. hvad der sæd-
vanligvis er fuld tid i denne branche. Disse personer skal desuden være bo-
siddende i Den Europæiske Union.
Side 134/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Fuld tid forstås som det antal timer, der er kutyme i branchen for en fuld-
tidsansat at være ansat til.
Bosiddende i Den Europæiske Union skal forstås i den forstand, at de har
deres sædvanlige opholdssted i Den Europæiske Union.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 9, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om æn-
dring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegerings-
aftaler, likviditetsstyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af
depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånud-
stedelse (FAIF-UCITS II-direktivet), som ændrer artikel 29, stk. 1, 2. afsnit,
litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009
om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter
for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-di-
rektivet).
Til nr. 5 (§ 48 a, stk. 1, nr. 3, litra c, 2. pkt., og nr. 6 i lov om investerings-
foreninger m.v.)
§ 48 a i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder regler om aflønning
af medlemmer af bestyrelsen og direktionen og andre ansatte i en investe-
ringsforening, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på en eller flere
afdelingers risikoprofil, samt at bestyrelsen skal sikre sig, at en række betin-
gelser er opfyldt i den forbindelse.
Det følger af § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra c, 2. pkt., at investeringsforeningen på
anmodning fra Finanstilsynet skal godtgøre, at det foreslåede højere maksi-
male loft ikke er i strid med investeringsforeningens mulighed for at bevare
en tilstrækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9.
Det følger af § 48 a, stk. 1, nr. 6, at investeringsforeningen kan undlade at
udbetale en variabel løndel helt eller delvis, såfremt udbetaling af den vari-
able løndel ikke giver investeringsforeningen mulighed for at bevare en til-
strækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, eller hvis Finanstilsynet vurderer,
at der er nærliggende risiko herfor.
Det foreslås i
§ 48 a, stk. 1, nr. 3, litra c, 2. pkt.,
og i
nr. 6
at ændre »§ 9,
stk. 1, nr. 9« til »§ 9, stk. 1, nr. 10«.
Side 135/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 9, stk. 1, i lov om
investeringsforeninger m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, hvor der indsættes et
nyt nummer, som medfører at nr. 4-12 bliver nr. 5-13.
Den foreslåede ændring af § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra c, i lov om investerings-
foreninger m.v., er alene en konsekvensændring, som vil videreføre gæl-
dende ret. Der er således ikke tale om nogen materielle ændringer.
Til nr. 6 (§ 57, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 57, stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter
egnetheds- og hæderlighedskrav til medlemmer af bestyrelsen eller direkti-
onen i en investeringsforening eller SIKAV. Disse krav er også kaldet fit
and proper-krav. Egnethedskravet følger af § 57, stk. 1, hvorefter medlem-
mer af ledelsen til enhver tid skal have tilstrækkelig viden, faglig kompe-
tence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen. § 57, stk. 1-
5, indeholder bl.a. reglerne om, at Finanstilsynet påser om kravene i § 57,
stk. 1-3, er opfyldt og træffer afgørelse herom, samt regler om betinget god-
kendelse, oplysningspligten, hvis forholdende ændrer sig, mv.
Det foreslås i § 57 i lov om investeringsforeninger m.v. at indsætte et nyt
stk. 6,
hvorefter stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på personer omfattet
af § 9, stk. 1, nr. 4, og § 10, stk. 1, nr. 4.
Det foreslåede vil medføre, at § 57, stk. 1-3, fastlægger kravene til egnethed
og hæderlighed for personer, der efter § 9, stk. 1, nr. 4, er udpeget til at
fastlægge en investeringsforenings forretningsadfærd, eller efter § 10, stk.
1, nr. 4, er udpeget til at fastlægge en SIKAV’s forretningsadfærd.
Kravene indebærer, at personerne udpeget efter § 9, stk. 1, nr. 4, og § 10,
stk. 1, nr. 4, til enhver tid skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence
og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen, og til enhver tid skal
have tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet
og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at personer udpeget efter § 9, stk. 1,
nr. 4, og § 10, stk. 1, nr. 4, ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse
af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning,
hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage
sit hverv eller sin stilling på betryggende måde. Personen må heller ikke
Side 136/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling,
konkurs eller gældssanering.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at personer udpeget efter § 9, stk. 1,
nr. 4, og § 10, stk. 1, nr. 4, ikke på grund af sin økonomiske situation eller
via en virksomhed, som vedkommende ejer, deltager i driften af eller har en
væsentlig indflydelse på, må have påført eller påføre forvalteren eller de
fonde, som forvalteren forvalter, tab eller risiko for tab.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at personer udpeget efter § 9, stk. 1,
nr. 4, og § 10, stk. 1, nr. 4, ikke må have udvist eller udvise en adfærd, hvor
der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller
stillingen på forsvarlig måde.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at når en person tiltræder sin stilling,
efter § 9, stk. 1, nr. 4, og § 10, stk. 1, nr. 4, som den der fastlægger en inve-
steringsforening eller SIKAV’s forretningsadfærd, påser Finanstilsynet, at
personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1-3. Finanstil-
synet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride stillingen i den
pågældende virksomhed.
Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i § 13, stk. 2 og
3, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en per-
son ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til
stillingen, jf. § 9, stk. 1, nr. 4, og § 10, stk. 1, nr. 4, som den pågældende
vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under
nærmere fastsatte betingelser.
Ved vurderingen af, om personen lever op til kravene i stk. 2 og stk. 3, nr.
1, 3 og 4, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den
finansielle sektor.
Personerne vil derudover være omfattet af forpligtelsen i stk. 5, til at med-
dele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 og 3 i forbin-
delse med deres indtræden i forvalterens virksomhed og forhold som nævnt
i stk. 2 og 3, hvis forholdene efterfølgende ændres.
Side 137/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 9, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om æn-
dring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegerings-
aftaler, likviditetsstyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af
depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånud-
stedelse (FAIF-UCITS II-direktivet), som ændrer artikel 29, stk. 1, 2. afsnit,
litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009
om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter
for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-di-
rektivet).
Til nr. 7 (§ 147, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det fremgår af den gældende § 147, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v., at en afdeling højst må investere sin formue i værdipapirer og penge-
markedsinstrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme
koncern inden for en række grænser oplistet i nr. 1-4.
Det fremgår af den gældende § 147, stk. 1, nr. 1, at grænsen er 5 pct. af
afdelingens formue. Denne grænse kan dog forhøjes til 10 pct., hvis den
samlede værdi af investeringer, der overstiger 5 pct., ikke overstiger 40 pct.
af afdelingens formue. Ved beregning af grænsen på 40 pct. medregnes de
af nr. 2-4 omfattede værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter ikke som
investeringer, der overstiger 5 pct.
Det fremgår af de gældende § 147, stk. 1, nr. 2-4, hvilke grænser der gælder
i særlige tilfælde som undtagelser til § 147, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i
§ 147, stk. 1, nr. 1,
efter 2. pkt. som nyt pkt. at indsætte »Denne
grænse gælder ikke for indskud i eller transaktioner med afledte finansielle
instrumenter med finansielle institutioner, der er underlagt tilsyn.«
Den foreslåede ændring vil medføre, at grænsen i 1. pkt. ikke finder anven-
delse ved indskud i eller transaktioner med afledte finansielle instrumenter
med finansielle institutioner, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn.
Den foreslåede ændring vil rette op på en manglende implementering af dele
af artikel 52, stk. 2, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
Side 138/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative be-
stemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS-direktivet).
Den foreslåede ændring vil desuden medføre en sproglig tilretning, som vil
gennemføre artikel 1, stk. 2, litra b, nr. i, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024, som ændrer indledningen i
artikel 52, stk. 2, 1. afsnit, i UCITS-direktivet.
Til nr. 8 (§ 152, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det fremgår af den gældende § 152, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v., at såfremt en afdeling anvender afledte finansielle instrumenter, som
handles OTC, må modpartsrisikoen på kontraktmodparten ikke overstige 10
pct. af afdelingens formue, hvis modparten er et kreditinstitut, der opfylder
betingelserne i § 141, stk. 1, eller 5 pct. af afdelingens formue i andre til-
fælde.
Det foreslås at nyaffatte
§ 152, stk. 1,
således, at såfremt en afdeling anven-
der afledte finansielle instrumenter i en transaktion, der ikke cleares centralt
af en central modpart, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale mod-
parter og transaktionsregistre, eller som er anerkendt i henhold til samme
forordnings artikel 25, må afdelingens risikoeksponering mod kontraktmod-
parten ikke overstige
1) 10 pct. af afdelingens formue, hvis modparten er et kreditinstitut, der
opfylder betingelserne i § 141, stk. 1, eller
2) 5 pct. af afdelingens formue i andre tilfælde.
Den foreslåede ændring vil medføre, at transaktioner, der cleares af en cen-
tral modpart (CCP), ikke fremover vil være underlagt grænserne for, hvor
stor risikoeksponeringen mod kontraktmodparten må være i forbindelse
med transaktioner med afledte finansielle instrumenter.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 2, litra, a, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2994, som ændrer indledningen
i artikel 52, stk. 1, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative be-
stemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (UCITS-direktivet).
Side 139/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Til nr. 9 (§ 172, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det fremgår af den gældende § 172, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v., at Finanstilsynet kan påbyde en investeringsforenings bestyrelse at af-
sætte en direktør inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter
§ 57, stk. 2 og 3, ikke kan bestride stillingen.
Det foreslås i
§ 172, stk. 1,
i lov om investeringsforeninger m.v., at der efter
»direktør« indsættes », eller en ansat der fastlægger forretningsadfærden,«.
Det foreslåede vil medføre, at ansatte, der fastlægger forretningsadfærden i
en investeringsforening, jf. det foreslåede i § 9, stk. 1, nr. 4, vil blive omfat-
tet af § 172, stk. 1.
Til nr. 10 (§ 172, stk. 3, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det fremgår af den gældende § 172, stk. 3, 1. pkt., i lov om investeringsfor-
eninger m.v., at Finanstilsynet kan påbyde en investeringsforenings besty-
relse at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag
om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning,
indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkom-
mende ikke opfylder kravene i § 57, stk. 3, nr. 1.
Det foreslås i
§ 172, stk. 3, 1. pkt.,
i lov om investeringsforeninger m.v., at
der efter »direktør« indsættes », eller en ansat der fastlægger forretningsad-
færden,«.
Det foreslåede vil medføre, at ansatte, der fastlægger forretningsadfærden i
en investeringsforening, jf. det foreslåede i § 9, stk. 1, nr. 4, vil blive omfat-
tet af § 172, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt.
Det vil betyde, at Finanstilsynet vil kunne påbyde en investeringsforenings
bestyrelse at afsætte en ansat, der fastlægger investeringsforeningens forret-
ningsadfærd, jf. det foreslåede i § 9, stk. 1, nr. 4, inden for en af Finanstil-
synet fastsat frist, hvis denne efter § 57, stk. 2 og 3, ikke kan bestride stil-
lingen.
Det vil også betyde, at Finanstilsynet vil kunne påbyde en investeringsfor-
enings bestyrelse at afsætte en ansat, der fastlægger investeringsforeningens
forretningsadfærd, jf. det foreslåede i § 9, stk. 1, nr. 4, når der er rejst tiltale
mod den ansatte i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov
Side 140/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfæl-
delse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 57, stk. 3, nr.
1.
Til § 4
Til nr. 1 (1. pkt. i fodnoten til lov om fondsmæglerselskaber og investerings-
service og -aktiviteter)
Fodnoten til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -akti-
viteter indeholder en opregning af de direktiver og forordninger, der er helt
eller delvist gennemført i loven.
Det foreslås i
1. pkt.
i
fodnoten
til lovens titel at ændre »og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april 2024, EU-Ti-
dende, L af 22. april 2024« til »dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv (EU) 2024/1174 af 11. april 2024, EU-Tidende, L af 22. april 2024,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. ok-
tober 2023, EU-Tidende 2024, L af 14. november 2024, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024, EU-
Tidende, L af 14. november 2024, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af direktiv
2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår behandling
af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer mod centrale modparter
samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clearede derivattransakti-
oner, EU-Tidende, L af 4. december 2024«.
Med dette lovforslag vil dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere
stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på
en multilateral handelsfacilitet (MVSD) blive implementeret.
Med dette lovforslag vil også dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU
med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive
for selskaber og lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksom-
heder og om ophævelse af direktiv 2001/34/EF (ændringsdirektiv
2024/2811) blive implementeret.
Side 141/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Slutteligt vil dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af direktiv 2009/65/EF,
2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår behandling af koncentra-
tionsrisici som følge af eksponeringer mod centrale modparter samt mod-
partsrisikoen i forbindelse med centralt clearede derivattransaktioner blive
implementeret.
Fodnoten til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -akti-
viteters titel foreslås derfor ændret.
Med den foreslåede ændring vil det dermed fremgå af fodnoten til lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at loven gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811
af 23. oktober 2024, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2994 af 27. november 2024, som bl.a. ændrer i IFD, og dele af MVSD.
Til nr. 2 (§ 10, nr. 67, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter)
§ 10 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
indeholder de centrale definitioner i loven.
En central modpart (CCP) er ikke i dag defineret som et selvstændigt begreb
i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i
§ 10, nr. 67,
at definere en central modpart (CCP) i overens-
stemmelse med artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli
2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR)
defineres en CCP, som en juridisk person, der intervenerer mellem modpar-
terne i aftaler, som handles på et eller flere finansielle markeder, og bliver
køber over for enhver sælger og sælger over for enhver køber.
Den foreslåede definition vil medføre, at det vil blive tydeligt, hvad der fal-
der ind under begrebet centrale modparter.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 3, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024 om
Side 142/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
ændring af direktiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt
angår behandling af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer mod
centrale modparter samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clea-
rede derivattransaktioner. Denne indsætter et nyt artikel 3, stk. 1, nr. 34, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november
2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv
2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og
2014/65/EU (IFD).
Til nr. 3 (§ 26, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter)
Den gældende § 26 stiller krav til aktiekapitalen i fondsmæglerselskaber,
herunder for indbetaling, aktieklasser og sikkerhedsstillelse, ligesom den
giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte egne regler.
Det følger af § 26, stk. 3, at i fondsmæglerselskaber kan deling af
aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke finde sted.
Det foreslås i
§ 26, stk. 3,
at der efter »sted« indsættes », jf. dog stk. 3«.
Forslaget er en konsekvens af det nye stk. 4, jf. lovforslaget § 4, nr. 4, hvor
adgangen til at have strukturer med aktier med flere stemmer udvides, og
hvor de nuværende stk. 4 og 5 vil blive til stk. 5 og 6.
Til nr. 4 (§ 26, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter)
Den gældende § 26 stiller krav til aktiekapitalen i fondsmæglerselskaber,
herunder for indbetaling, aktieklasser og sikkerhedsstillelse, ligesom den
giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte egne regler.
Det følger af den gældende § 26, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, at i fondsmæglerselskaber kan deling af
aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke finde sted.
Der kan derfor som udgangspunkt ikke ske en opdeling i aktie- eller anparts-
klasser med forskellig stemmeværdi.
Side 143/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 4,
hvorefter fondsmæglerselskaber, der er
registreret som aktieselskaber, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel
på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF), kan ind-
føre en struktur med aktier med flere stemmer med henblik på optagelse til
handel af virksomhedens aktier på en multilateral handelsfacilitet (MHF).
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 3, stk. 1, 1. pkt., og stk.
2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober
2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder
om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet
(MVSD). Artikel 3, stk. 1, 1. pkt., i MVSD indebærer, at medlemsstaterne
skal sikre, at et selskab, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel på et
reguleret marked eller en MHF, har ret til at indføre en struktur med aktier
med flere stemmer med henblik på optagelse af sine aktier til handel på en
MHF. Artikel 3, stk. 2, i MVSD indebærer, at selskabet har ret til at indføre
en MVS-struktur, inden det anmoder om optagelse til handel af sine aktier
på en MHF.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmæglerselskaber under
nærmere betingelser kan indføre en struktur med aktier med flere stemmer
med henblik på optagelse til handel af sine aktier på en MHF.
Finanstilsynet kan i henhold til den gældende § 26, stk. 5, i lov om fonds-
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, som vil blive stk. 6
med den foreslåede ændring, fastsætte regler om fondsmæglerselskabers og
fondsmæglerholdingvirksomheders udstedelse af gældsbreve med vilkår
om konvertering til aktie- eller anpartskapital, herunder i hvilket omfang
selskabslovens kapitel 10 finder anvendelse. Bestemmelsen blev indsat ved
lov nr. 480 af 12. maj 2023. Der er endnu ikke udstedt en bekendtgørelse
med hjemmel i § 26, stk. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investerings-
service og -aktiviteter. Derfor foreslås der ej heller en bestemmelse i lov-
forslagets ikrafttrædelsesbestemmelse om, at der er en bekendtgørelse, som
fortsat skal have gyldighed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 239, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser-
vice og -aktiviteter)
Side 144/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det fremgår af den gældende § 239, stk. 1, at Finanstilsynet kan påbyde
fondsmæglerselskabet at foretage nødvendige foranstaltninger, hvis det er
sandsynligt, at et fondsmæglerselskab vil overtræde en række bestemmelser
inden for 12 måneder.
Der findes ikke i dag regler, hvorefter Finanstilsynet kan pålægge fonds-
mæglerselskaber at reducere eksponeringer mod en central modpart eller at
tilpasse eksponeringer på tværs af deres clearingkonti.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 239, stk. 2,
hvorefter Finanstilsynet kan
pålægge fondsmæglerselskaber at reducere eksponeringer mod en central
modpart eller at tilpasse eksponeringer på tværs af deres clearingkonti
i overensstemmelse med artikel 7 a i forordning om OTC-derivater, centrale
modparter og transaktionsregistre. Kravet kan pålægges, hvis Finanstilsynet
finder, at en uforholdsmæssigt høj koncentrationsrisiko opstår som følge af
eksponeringer mod den pågældende centrale modpart.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet får en beføjelse til
pålægge et fondsmæglerselskab at reducere eksponeringer mod en central
modpart eller at tilpasse eksponeringer på tværs af clearingkonti.
Reglerne for clearingkonti fremgår af artikel 7 a i EMIR, hvorefter modpar-
ter, der er omfattet af clearingforpligtelsen i samme forordning, skal have
mindst én aktiv konto hos en central modpart (CCP).
Finanstilsynet skal i hvert enkelt tilfælde, hvor bestemmelsen anvendes,
konkret vurdere koncentrationsrisikoen, der opstår som følge af eksponerin-
ger mod en central modpart.
Ændringen vil gennemføre artikel 3, stk. 5, litra b, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) nr. 2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af
direktiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår be-
handling af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer mod centrale
modparter samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clearede deri-
vattransaktioner, som tilføjer artikel 39, stk. 2, litra n, i IFD.
Til nr. 6 (§ 246 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter)
Side 145/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af bilag 1, afsnit B, nr. 5, til lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, at et investeringsselskab kan få tilladelse
til at tilbyde investeringsanalyser og finansielle analyser eller andre former
for generelle anbefalinger vedrørende finansielle instrumenter som eksem-
pelvis aktier.
Det gælder, at investeringsselskaber er forpligtiget til at handle ærligt, rede-
ligt og professionelt og i investeringsselskabernes kunders bedste interesse.
Der er i dag ikke fastsat rammer for, hvad dette indebærer med hensyn til
indholdet i investeringsanalyser fra tredjeperson.
Det forslås at indsætte en ny
§ 246 a,
hvorefter Finanstilsynet, hvor analyser,
der er betegnet som udstedersponsorerede analyser, og som distribueres af
et investeringsselskab, kan udstede advarsler for at informere offentligheden
om, at disse analyser ikke er udarbejdet i overensstemmelse med EU-ad-
færdskodekset for udstedersponsorerede analyser.
Bestemmelsen vil indebære, at Finanstilsynet kan advare offentligt om ud-
stedersponsorerede analyser distribueret fra et investeringsselskab, som ikke
lever op til EU-adfærdskodekset for udstedersponsorerede analyser. Med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober
2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU med henblik på at gøre offentlige
kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen
til kapital for små og mellemstore virksomheder og om ophævelse af direk-
tiv 2001/34/EF indføres der således bestemmelser om, at udstedersponsore-
rede analyser skal udarbejdes i overensstemmelse med et EU-adfærdsko-
dekset.
ESMA udarbejder i den forbindelse reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at fastlægge dette EU-adfærdskodeks for udstedersponsore-
rede analyser. Dette adfærdskodeks skal fastsætte standarder for uafhængig-
hed og objektivitet og præcisere procedurer og foranstaltninger til effektiv
identifikation, forebyggelse og offentliggørelse af interessekonflikter.
For at sikre, at udstedersponsorerede analyser, der er betegnet som sådanne,
udarbejdes i overensstemmelse med EU-adfærdskodekset for udstederspon-
sorerede analyser, vil Finanstilsynet med implementering af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024 skulle kon-
trollere, at investeringsselskaber, der udarbejder eller distribuerer sådanne
Side 146/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
analyser, har indført organisatoriske ordninger til at sikre en sådan overhol-
delse.
Overholder et investeringsselskab ikke dette EU-adfærdskodeks, vil Finans-
tilsynet kunne suspendere distributionen af analyserne og dertil kunne ad-
vare offentligheden om, at de udstedersponsorerede analyser på trods af de-
res betegnelse ikke er udarbejdet i overensstemmelse med EU-adfærdsko-
dekset for udstedersponsorerede analyser.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 5, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024, som
indsætter litra x i artikel 69, stk. 2, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instru-
menter.
Til § 5
Til nr. 1 (fodnoten til lovens titel i lov om forsikringsvirksomhed)
Fodnoten til lov om forsikringsvirksomhed indeholder en opregning af de
direktiver, som helt eller delvist er gennemført i loven.
Det foreslås i
fodnoten
til lovens titel, at »dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/50/EU af 16. april 2014 om mindstekrav til fremme af
arbejdskraftens mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre mulighe-
der for at optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder (portabilitets-
direktivet), EU-Tidende 2014, nr. L 128, side 1,« udgår, at »dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om
ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv
2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bære-
dygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15« ændres til
»dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. de-
cember 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv
2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår
virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322,
side 15, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU
af 14. december 2022 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF,
2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU) 2015/2366 og
(EU) 2016/2341 for så vidt angår digital operationel modstandsdygtighed i
den finansielle sektor, nr. L 333, side 153-163«, og at »og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om
Side 147/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæ-
iske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december
2023« ændres til »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt
angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktions-
måde, EU-Tidende, L af 20. december 2023, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med
aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier opta-
ges til handel på en multilateral handelsfacilitet, EU-Tidende 2024, L af 14.
november 2024«.
Det følger bl.a. af fodnoten, at loven gennemfører dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16. april 2014 om mindstekrav til
fremme af arbejdskraftens mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre
muligheder for at optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder (por-
tabilitetsdirektivet).
I den oprindelige hovedlov nr. 718 af 13. juni 2023 blev Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16. april 2014 om mindstekrav til
fremme af arbejdskraftens mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre
muligheder for at optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder fejlag-
tigt indsat i fodnoten til lovens titel to gange.
Første del af den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16. april 2014 kun
fremgår én gang af fodnoten til lovens titel, og formålet er at sikre en korrekt
affattet fodnote.
Den foreslåede ændring af fodnoten vil endvidere medføre, at der indsættes
en henvisning til implementeringen af dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022 om ændring af direktiv
2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU,
2014/65/EU, (EU) 2015/2366 og (EU) 2016/2341 for så vidt angår digital
operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor. Denne henvisning
tilføjes, idet lovforslaget vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 1, i direktivet,
der vedrører ændringer til artikel 41, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2009/138/EF 25. november 2009 om adgang til og udøvelse
af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Direktivet er et
følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554
Side 148/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor (DORA-
forordningen).
Med lovforslaget vil dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer
i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en
multilateral handelsfacilitet (MVSD), blive implementeret. Fodnoten til lov
om forsikringsvirksomheds titel foreslås derfor ændret.
Med den sidste del af ændringen til fodnoten til lovens titel vil det dermed
også fremgå af fodnoten til lov om forsikringsvirksomhed, at loven
gennemfører dele af MVSD.
Til nr. 2 (§ 40, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed)
Den gældende § 40 stiller krav til aktiekapitalen i forsikringsselskaber,
herunder for indbetaling, aktieklasser og sikkerhedsstillelse, ligesom den
giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte egne regler.
Det følger af § 40, stk. 2, at i forsikringsselskaber kan deling af
aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke finde sted.
Det foreslås i
§ 40, stk. 2,
at der efter »sted« indsættes », jf. dog stk. 3«.
Forslaget er en konsekvens af det nye stk. 3, jf. lovforslaget § 5, nr. 3, hvor
adgangen til at have strukturer med aktier med flere stemmer udvides, og
hvor de tidligere stk. 3 og 4 bliver stk. 4 og 5.
Til nr. 3 (§ 40 stk. 3, lov om forsikringsvirksomhed)
Den gældende § 40 stiller krav til aktiekapitalen i forsikringsselskaber,
herunder for indbetaling, aktieklasser og sikkerhedsstillelse, ligesom den
giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte egne regler.
Det følger af den gældende § 40, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, at
i forsikringsselskaber kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser med
forskellig stemmeværdi ikke finde sted.
Der kan derfor som udgangspunkt ikke ske en opdeling i aktie- eller anparts-
klasser med forskellig stemmeværdi.
Side 149/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 3,
hvorefter forsikringsselskaber, der er
registreret som aktieselskaber, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel
på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF), kan ind-
føre en struktur med aktier med flere stemmer med henblik på optagelse til
handel af virksomhedens aktier på en multilateral handelsfacilitet (MHF).
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 3, stk. 1, 1. pkt., og stk.
2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober
2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder
om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet
(MVSD). Artikel 3, stk. 1, 1. pkt., i MVSD indebærer, at medlemsstaterne
skal sikre, at et selskab, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel på et
reguleret marked eller en MHF, har ret til at indføre en struktur med aktier
med flere stemmer med henblik på optagelse af sine aktier til handel på en
MHF. Artikel 3, stk. 2, i MVSD indebærer, at selskabet har ret til at indføre
en MVS-struktur, inden det anmoder om optagelse til handel af sine aktier
på en MHF.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forsikringsselskaber under nær-
mere betingelser kan indføre en struktur med aktier med flere stemmer med
henblik på optagelse til handel af sine aktier på en MHF.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 132, stk. 1, nr. 8, i lov om forsikringsvirksomhed)
§ 132, stk. 1, fastsætter krav om, at et forsikringsselskab og en forsikrings-
holdingvirksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring.
Dette inkluderer bl.a. betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-
området efter § 132, stk. 1, nr. 8.
§ 132, stk. 1, gennemfører bl.a. artikel 41, stk. 4, i Solvens II.
Det foreslås i
§ 132, stk. 1, nr. 8,
at efter »it-området« indsættes »og for
gruppe 1-forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder navnlig
net- og informationssystemer, der oprettes og styres i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om digital operationel mod-
standsdygtighed i den finansielle sektor«.
Side 150/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil medføre, at et gruppe 1-forsikringsselskab og en
forsikringsholdingvirksomhed skal have betryggende kontrol- og sikrings-
foranstaltninger navnlig hvad angår net- og informationssystemer, der op-
rettes og styres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel
modstandsdygtighed i den finansielle sektor (DORA-forordningen).
DORA-forordningen fastsætter ensartede krav til sikkerheden i de net- og
informationssystemer, der understøtter finansielle enheders forretningspro-
cesser. DORA-forordningen finder direkte anvendelse på gruppe 1-forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder, men ikke på gruppe 2-
forsikringsselskaber. Gruppe 2-forsikringsselskaber skal have betryggende
kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området i overensstemmelse med
de nærmere regler fastsat i bekendtgørelse om ledelse og styring af forsik-
ringsselskaber m.v. udstedt i medfør af bl.a. § 132, stk. 2, i lov om forsik-
ringsvirksomhed.
Ved net- og informationssystem forstås efter § 2, nr. 1, i lov om net- og
informationssikkerhed for domænenavnssystemer og visse digitale tjenester
a) elektronisk kommunikationsnet i form af radiofrekvens- eller kabelbase-
ret teleinfrastruktur, der anvendes til formidling af tjenester, b) enhver an-
ordning eller gruppe af indbyrdes forbundne eller beslægtede anordninger,
hvoraf en eller flere ved hjælp af et program udfører automatisk behandling
af digitale data, eller c) digitale data, som lagres, behandles, fremfindes eller
overføres af elementer i litra a og b med henblik på deres drift, brug, beskyt-
telse og vedligeholdelse.
Bestemmelsen vil gennemføre dele af artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022, der er et følgedi-
rektiv til DORA-forordningen, der ændrer i artikel 41, stk. 4, i Solvens II.
Finanstilsynet er udpeget som kompetent myndighed til at påse overholdel-
sen af DORA-forordningen, jf. § 259 i lov om forsikringsvirksomhed.
DORA-forordningen trådte i kraft den 17. januar 2025.
Til nr. 5 (§ 169, stk. 2 i lov om forsikringsvirksomhed)
Det følger af § 169, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, at hvis Finans-
tilsynet er udpeget som koncerntilsynsførende efter Europa-Parlamentets og
Side 151/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), påhviler det
Finanstilsynet at meddele en begrundet afgørelse til koncernen og tilsyns-
kollegiet i tilfælde, hvor Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-
rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) træffer afgørelse i
overensstemmelse med artikel 247, stk. 4 og 5, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikrings-
virksomhed (Solvens II) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/51/EF af 16. april 2014.
I den oprindelige hovedlov nr. 718 af 13. juni 2023 blev ordet direktiv fejl-
agtig indsat to gange i henvisningen til Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/51/EF af 16. april 2014.
Det foreslås i
§ 169, stk. 2,
at ændre »Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv direktiv 2014/51/EF af 16. april 2014« til »Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/51/EF af 16. april 2014«.
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at § 169, stk. 2, er korrekt
affattet.
Den foreslåede ændring vil medføre korrekt henvisning til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/51/EF af 16. april 2014.
Til nr. 6 (§ 322 i lov om forsikringsvirksomhed)
Det følger af § 40, stk. 4, i lov om forsikringsvirksomhed, at Finanstilsynet
kan fastsætte regler for egne udstedte instrumenter, der kan indgå i kapital-
grundlaget, herunder regler om indløsning og erhvervelse af egne udstedte
instrumenter for finansielle holdingvirksomheder, som ikke er omfattet af
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Det følger af § 322 i lov om forsikringsvirksomhed, at regler fastsat i medfør
af § 1, stk. 3, 2. pkt., § 6, § 13, stk. 6, § 18, stk. 1 og 3, § 19, stk. 2, § 20, stk.
3, § 21, stk. 6, §§ 37 og 42, § 43, stk. 2, 3, 7 og 9, § 56, § 56 a, § 60, stk. 4,
§ 60 a, stk. 2, § 61, stk. 9, § 64 b, stk. 4, § 65, stk. 2, § 70, stk. 6, § 71, stk.
2, § 72 b, stk. 6, § 77 i, § 108, stk. 6, § 126 b, stk. 5, § 126 c, stk. 6, § 126 e,
stk. 5 og 6, § 126 g, stk. 2, § 128, stk. 2 og 3, § 128 a, § 143, stk. 1, nr. 1-3,
§ 167, stk. 6, § 175 b, stk. 10, § 181, stk. 1, § 183, stk. 6, § 188, stk. 3, §
Side 152/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
192, 2. pkt., § 195, stk. 3, § 196, § 199, stk. 12 og 13, §§ 205 og 242, § 248,
stk. 2, § 248 a, stk. 5, § 248 b, stk. 3, § 283, stk. 3, §§ 347 a, 371 og 372 a,
§ 373, stk. 4, 5 og 13, § 373 a, stk. 1, og § 417 b, stk. 6, i lov om finansiel
virksomhed forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler
udstedt i medfør af § 3, § 20, stk. 2, § 27, stk. 3, § 29, stk. 4, § 30, stk. 7, §
40, stk. 4, §§ 60 og 66, § 67, stk. 2-4, § 70, stk. 2, § 71 a, § 74, stk. 4, § 77,
stk. 2, § 87, stk. 2, § 95, stk. 6, § 96, stk. 2, § 109, stk. 5, § 132, stk. 2, § 134,
stk. 6, § 139, stk. 5, § 152, § 153, stk. 5, § 154, stk. 6, § 155, stk. 7, § 157,
stk. 2, § 158, stk. 4 og 5, § 160, stk. 2, § 161, § 162, nr. 1-3, § 164, stk. 3, §
166, stk. 10, § 172, stk. 1, § 185, stk. 3, § 189, stk. 4, § 190, § 193, stk. 13
og 14, §§ 196 og 218, § 219, stk. 6, § 223, stk. 5, § 224, stk. 3, § 225, stk. 2,
§§ 301, 305 og 308, § 320, stk. 1, og § 332, stk. 6.
Der er endnu ikke udstedt en bekendtgørelse med hjemmel i § 40, stk. 4, i
lov om forsikringsvirksomhed. Der er derimod udstedt bekendtgørelse om
opgørelse af basiskapital for gruppe 2-forsikringsselskaber og om opgørelse
af kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber med hjemmel i § 13, stk.
6, i lov om finansiel virksomhed, som ved tilblivelsen af lov om forsikrings-
virksomhed, blev videreført i § 40, stk. 4, i lov om forsikringsvirksomhed.
Bekendtgørelsen er fortsat i kraft i overensstemmelse med overgangsbe-
stemmelsen i § 322 i lov om forsikringsvirksomhed.
Det foreslås i
§ 322,
at ændre »§ 40, stk. 4« til »§ 40, stk. 5«.
Forslaget er en konsekvens af, at der i lovforslagets § 5, nr. 3, foreslås indsat
et nyt stk. 3 i § 40, som vil medføre, at det gældende stk. 4 bliver stk. 5.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 11, stk. 3, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 11, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., hvornår Finanstilsynet giver en virksomhed tilla-
delse til at forvalte alternative investeringsfonde.
Det fremgår af den gældende § 11, stk. 3, nr. 3, at en af betingelserne for
tilladelse er, når fastlæggelsen af forvalterens forretningsadfærd altid fore-
tages af mindst to personer fra ledelsen af forvalteren.
Side 153/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås, at nyafatte
§ 11, stk. 3, nr. 3,
i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., så det følger, at forvalteren har mindst to fysiske
personer ansat på fuld tid, der fastlægger forvalterens forretningsadfærd,
som er bosiddende i Den Europæiske Union, og som opfylder kravene i §
13, stk. 1-3, jf. § 13, stk. 9.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forvalterens forretningsadfærd
skal fastlægges af mindst to personer, som opfylder betingelserne i § 13. §
13, stk. 1-3, fastsætter egnetheds- og hæderlighedskrav til medlemmer af
bestyrelsen eller direktionen i en forvalter af alternative investerings-
fond. Personer, som fastlægger forvalterens forretningsadfærd, vil i praksis
ofte være direktionsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer eller ansatte, som
er en del af den faktiske ledelse.
Ændringen forventes i praksis at medføre, at en forvalter af alternative in-
vesteringsfonde vil have to fuldtidsansatte medlemmer af direktionen.
Egnethedskravet følger af § 13, stk. 1, hvorefter medlemmer af ledelsen til
enhver tid skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at
kunne varetage hvervet eller stillingen. Udover kravene til egnethed kræves,
at vedkommende har et tilstrækkeligt godt omdømme og er hæderlig. Det
indebærer bl.a., at vedkommende ikke må være pålagt strafansvar for over-
trædelser af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lov-
givning på en sådan måde, at overtrædelsen indebærer en risiko for, at ved-
kommende ikke kan varetage sit hverv eller stilling på en betryggende måde.
Det indebærer også, at vedkommendes økonomiske situation enten person-
lige økonomiske situation eller ved ejerskab af virksomhed eller væsentlig
indflydelse på kan påvirke forvalteren negativt. Desuden må vedkommende
ikke have udvist eller udvise en adfærd, der giver grund til at antage, at ved-
kommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på en forsvarlig måde.
Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at de to personer, som ud-
peges til at fastlægge forvalterens forretningsadfærd, jf. § 11, stk. 3, nr. 3,
vil skulle være ansat på fuld tid.
Fuld tid forstås som det antal timer, der er kutyme i branchen for en fuld-
tidsansat at være ansat til.
Side 154/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at de to personer, som ud-
peges til at fastlægge en forvalters forretningsadfærd, jf. § 11, stk. 3, nr. 3,
vil skulle være bosiddende i Den Europæiske Union.
Bosiddende i Den Europæiske Union skal forstås i den forstand, at de har
deres sædvanlige opholdssted i Den Europæiske Union.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 4 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om æn-
dring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegerings-
aftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering
af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes
lånudstedelse (FAIF-UCITS II-direktivet), som ændrer artikel 8, stk. 1, litra
c, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om
forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet).
Til nr. 2 (§ 13, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Den gældende § 13, stk. 1-3, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., fastsætter egnetheds- og hæderlighedskrav til medlemmer af be-
styrelsen eller direktionen i en forvalter af alternative investerings-
fond. Disse krav er også kaldet fit and proper-krav. Egnethedskravet følger
af § 13, stk. 1, hvorefter medlemmer af ledelsen til enhver tid skal have
tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage
hvervet eller stillingen. § 13, stk. 4-8, indeholder bl.a. reglerne om, at Fi-
nanstilsynet påser om kravene i § 13, stk. 1-3, er opfyldt og træffer afgørelse
herom, samt regler om betinget godkendelse, oplysningspligten, hvis for-
holdende ændrer sig, mv
Det foreslås i § 13, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
at indsætte et nyt
stk. 6,
hvorefter stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på
personer omfattet af § 11, stk. 3, nr. 3.
Det foreslåede vil medføre, at de personer, som fastlægger en forvalters for-
retningsadfærd efter det foreslåede § 11, stk. 3, nr. 3, vil skulle opfylde alle
kravene i § 13, stk. 1-8.
Med det foreslåede § 13, stk. 9, vil § 13, stk. 1-5, udvides, til også at gælde
for personer uden for direktionen og bestyrelsen, hvis der udpeges personer
Side 155/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
uden for direktionen og bestyrelsen til at fastlægge forvalterens forretnings-
adfærd.
Det foreslåede vil medføre, at § 13, stk. 1-3, fastlægger kravene til egnethed
og hæderlighed for personer, der efter § 11, stk. 3, nr. 3, er udpeget til at
fastlægge forvalterens forretningsadfærd. Kravene indebærer, at personerne
udpeget efter § 11, stk. 3, nr. 3, til enhver tid skal have tilstrækkelig viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen,
og til enhver tid skal have tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise
hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af
hvervet eller stillingen.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at personer udpeget efter § 11, stk. 3,
nr. 3, ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den
finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen
indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin
stilling på betryggende måde. Personen må heller ikke have indgivet begæ-
ring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssa-
nering.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at personer udpeget efter § 11, stk. 3,
nr. 3, ikke på grund af sin økonomiske situation eller via en virksomhed,
som vedkommende ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig indfly-
delse på, må have påført eller påføre forvalteren eller de fonde, som forval-
teren forvalter, tab eller risiko for tab.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at personer, udpeget, jf. § 11, stk. 3,
nr. 3, ikke må have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at
antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på for-
svarlig måde.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at inden en person, jf. § 11, stk. 3, nr.
3, indtræder i stillingen, som den der fastlægger en forvalters forretningsad-
færd, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlig-
hedskravene i stk. 1-3. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt perso-
nen kan bestride stillingen i den pågældende virksomhed.
Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i § 13, stk. 2 og
3, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.
Side 156/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en per-
son ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til
stillingen, jf. § 11, stk. 3, nr. 3, som den pågældende vurderes til, træffe
afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte
betingelser.
Ved vurderingen af, om et medlem af ledelsen lever op til kravene i stk. 2
og stk. 3, nr. 1, 3 og 4, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde
tilliden til den finansielle sektor.
Personerne, der fastlægger forvalterens forretningsadfærd, vil være omfattet
af forpligtelsen i stk. 8, til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold
som nævnt i stk. 1 og 3 i forbindelse med deres indtræden i forvalterens
virksomhed og forhold som nævnt i stk. 2 og 3, hvis forholdene efterføl-
gende ændres.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 4, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om æn-
dring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegerings-
aftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering
af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes
lånudstedelse (FAIF-UCITS II-direktivet), som ændrer artikel 8, stk. 1, litra
c, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om
forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet).
Til nr. 3 (§ 98 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
§ 98 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. omhandler, at
en forvalter med tilladelse med registreret hjemsted i Danmark, der ønsker
at markedsføre alternative investeringsfonde, som ikke er fra et EU/EØS-
land m.v., til professionelle investorer i Danmark eller et EU/EØS-land
m.v., skal opfylde alle lovens krav samt regler udstedt i medfør af loven med
undtagelse af reglerne i kapitel 13 og 14. Det fremgår af § 192, stk. 3, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at bestemmelsen sættes
i kraft af ministeren. Dette er ikke sket endnu.
§ 98 vil gennemføre artikel 35, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investerings-
fonde (FAIF-direktivet). Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen for at gen-
nemføre dele af artikel 1, stk. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU
Side 157/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring,
indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevarings-
ydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse (FAIF-UCITS II-di-
rektivet), som ændrer artikel 35, stk. 2, litra b og c, i FAIF-direktivet. Det
medfører ændringer i den nuværende bestemmelses nr. 2 og 3, men fordi
bestemmelsen endnu ikke er sat i kraft, er det nødvendigt af lovtekniske år-
sager at nyaffatte bestemmelsen helt.
Det foreslås således at videreføre den gældende
§ 98, 1. pkt.,
hvorefter en
forvalter med tilladelse med registreret hjemsted i Danmark, der ønsker at
markedsføre andele i de i § 97 nævnte fonde til professionelle investorer i
Danmark eller et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal opfylde alle
lovens krav samt regler udstedt i medfør af loven med undtagelse af reglerne
i kapitel 13 og 14.
Det foreslås i
nr. 1,
at der skal være indgået passende samarbejdsaftaler mel-
lem Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i landet, hvor den alter-
native investeringsfond, jf. § 97, nr. 1, eller master-fonden for feeder-fon-
den, jf. § 97, nr. 2, har sit registrerede hjemsted, der lever op til internatio-
nale standarder, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med
forvalteren i henhold til denne lov, herunder bl.a. at overvåge systemiske
risici.
Betingelsen er en videreførelse af den nuværende bestemmelse.
Det foreslås i
nr. 2,
at det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond
er etableret, ikke må være identificeret som et højrisikotredjeland i henhold
til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyg-
gende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask
af penge eller finansiering af terrorisme.
Denne betingelse er nyaffattet og vil medføre, at en alternativ investerings-
fond, som forvaltes af en forvalter inden for Den Europæiske Union, for at
kunne markedsføres i Danmark med markedsføringspas, ikke må være etab-
leret i et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme (hvidvaskdirektivet).
Side 158/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås endelig som den tredje betingelse i
nr. 3,
at det tredjeland, hvor
den alternative investeringsfond er etableret, skal have indgået en aftale med
Danmark og med alle de lande i Den Europæiske Union og lande, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor den alternative
investeringsfond planlægges markedsført, som overholder standarderne i ar-
tikel 26 i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings model-
beskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og som sikrer en
effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder oplysninger
i relation til multilaterale skatteaftaler og tredjelandet er ikke nævnt i bilag
I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejds-
villige skattejurisdiktioner.
Betingelsen er en delvis videreførelse af den nuværende bestemmelse, hvor
alene den sidste del er ny og vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 14, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 35, stk. 2, litra c, i FAIF-direktivet.
Det foreslåede nr. 3 vil medføre, at en alternativ investeringsfond, som for-
valtes af en forvalter inden for Den Europæiske Union, for at kunne mar-
kedsføres i Danmark med markedsføringspas, ikke må være etableret i et
land, der anses for ikke at være samarbejdsvillig på skatteområdet.
Den foreslåede § 98 skal sikre, at den information, som er nødvendig for at
føre et effektivt tilsyn med forvalteren og den markedsførte fond, er til stede.
Derudover skal reglen sikre, at de oplysninger, der er nødvendige i forbin-
delse med skattemyndighedernes arbejde samt andet myndighedsarbejde,
der involverer et behov for information om finansielle transaktioner og for-
muer, udveksles.
Efter § 192, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
fastsætter erhvervs- og vækstministeren tidspunktet for ikrafttrædelse af §
98. Den foreslåede § 98 vil forblive omfattet af § 192, stk. 3, og vil først
træde i kraft, når erhvervsministeren fastsætter tidspunktet. Det skyldes, at
artikel 66, stk. 3, jf. artikel 67, stk. 6, i FAIF-direktivet fastslår, at direktivets
artikel 35 og 37-41 først skal sættes i kraft efter, at EU-Kommissionen har
udstedt en delegeret retsakt, der fastsætter datoen for, hvornår de nævnte
artikler skal finde anvendelse. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 12,
stk. 13.
Til nr. 4 (§ 117 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Side 159/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
§ 117 omhandler de nødvendige supplerende betingelser, der skal være op-
fyldt for, at Finanstilsynet kan meddele en forvalter med registreret hjem-
sted i et tredjeland tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde. Det
fremgår af § 192, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., at bestemmelsen sættes i kraft af ministeren. Dette er ikke sket endnu.
§ 117 vil gennemføre dele af artikel 37 og 40 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde (FAIF-direktivet). Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen for
at gennemføre dele af artikel 1, stk. 16, litra a og b, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direk-
tiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likvidi-
tetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar-
og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse
(FAIF-UCITS II-direktivet), som ændrer artikel 37, stk. 7, litra e og f, samt
indsætter et nyt afsnit til artikel 37, stk. 7, i FAIF-direktivet. Det medfører
ændringer i den nuværende bestemmelses nr. 2 og 3, samt et nyt stk. 2, men
fordi bestemmelsen endnu ikke er sat i kraft, er det af lovtekniske årsager
nødvendigt at affatte bestemmelsen på ny.
Det foreslås at videreføre den gældende
§ 117, stk. 1, nr. 1,
hvorefter der
skal være indgået passende samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet, de
kompetente myndigheder i de berørte alternative investeringsfondes hjem-
lande og tilsynsmyndighederne i det land, hvor forvalteren har sit registre-
rede hjemsted, der sikrer en effektiv udveksling af oplysninger, og som sæt-
ter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren i henhold til denne
lov, herunder overvåge de systemiske risici.
Det foreslåede § 117, stk. 1, nr. 1, vil medføre, at det er en betingelse for, at
Finanstilsynet kan meddele en forvalter med registreret hjemsted i et tredje-
land tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, at der er indgået
passende samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet, de kompetente myndig-
heder i de berørte alternative investeringsfondes hjemlande og tilsynsmyn-
dighederne i det land, hvor forvalteren har sit registrerede hjemsted. Samar-
bejdsaftalerne skal sætte Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forval-
teren i henhold til denne lov, herunder overvåge de systemiske risici. Det er
en forudsætning for, at samarbejdsaftalerne kan påberåbes af forvalteren, at
aftalerne sikrer en udveksling af oplysninger, der sætter Finanstilsynet i
stand til at kunne udføre sine opgaver i henhold til denne lov. Vurderingen
af aftalerne foretages af Finanstilsynet, når forvalteren søger om tilladelse
Side 160/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
til at forvalte alternative investeringsfonde. Det forhold, at en aftale én gang
er indgået, udelukker ikke, at Finanstilsynet kan anlægge den vurdering, at
aftalen i praksis ikke har vist sig tilstrækkelig effektiv, hvorefter tilsynet vil
kunne nægte yderligere forvaltere tilladelse med baggrund i de samme sam-
arbejdsaftaler.
Det foreslåede § 117, stk. 1, nr. 1, vil gennemføre artikel 37, stk. 7, litra d,
og artikel 40, stk. 2, litra a, i FAIF-direktivet.
Det foreslås i
§ 117, stk. 1, nr. 2,
at det tredjeland, hvor forvalteren har sit
registrerede hjemsted, ikke må være identificeret som værende et højrisiko-
land i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system
til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
Denne betingelse er nyaffattet og vil medføre, at det tredjeland, hvor forval-
teren har sit registrerede hjemsted, ikke må være identificeret som værende
et højrisikoland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstalt-
ninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme (hvidvaskdirektivet).
Det foreslåede § 117, stk. 1, nr. 2, vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 16,
litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 37, stk. 7, litra e, i
FAIF-direktivet.
Det foreslås i
§ 117, stk. 1, nr. 3,
at det tredjeland, hvor forvalteren har sit
hjemsted, skal have indgået en aftale med Danmark, som overholder stan-
darderne i artikel 26 i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Ud-
viklings modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue,
og som sikrer en effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, her-
under oplysninger i relation til multilaterale skatteaftaler, og tredjelandet er
ikke nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over
ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.
Det foreslåede § 117, stk. 1, nr. 3, vil medføre, at en forvalter af en alternativ
investeringsfond, ikke må være etableret i et land, der anses for ikke at være
samarbejdsvillig på skatteområdet. Det skal ses i lyset af EU-medlemssta-
ternes fælles indsats vedrørende ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.
Side 161/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Betingelsen er en delvis videreførelse af den nuværende bestemmelse, hvor
alene den sidste del er ny og vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 16, litra a,
i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 37, stk. 7, litra f, i FAIF-
direktivet.
Det foreslås at videreføre den gældende
§ 117, stk. 1, nr. 4,
hvorefter Fi-
nanstilsynets tilsynsopgaver ifølge denne lov ikke forhindres af et tredje-
lands love eller administrative bestemmelser, som forvalteren er underlagt,
eller af begrænsninger i de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, som gælder
for det pågældende tredjelands tilsynsmyndigheder.
Det foreslåede stk. 1, nr. 4, vil medføre, at Finanstilsynets effektive gen-
nemførelse af sine tilsynsopgaver i henhold til loven ikke må forhindres af
et tredjelands love eller administrative bestemmelser, som forvalteren er un-
derlagt, eller af begrænsninger i de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, som
gælder for de pågældende tredjelandes tilsynsmyndigheder.
Det foreslåede stk. 1, nr. 4, vil gennemføre artikel 37, stk. 7, litra g, i FAIF-
direktivet.
Det foreslås i
§ 117, stk. 2,
at identificeres det tredjeland, hvor en forvalter
med tilladelse efter stk. 1, har sit registrerede hjemsted, som et højrisikot-
redjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme eller
tilføjes det til bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste
over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, jf. stk. 1, nr. 3, efter med-
delelse af tilladelse, skal forvalteren inden for en passende frist træffe de
foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på situationen for så vidt
angår de alternative investeringsfonde, den forvalter, under behørig hensyn-
tagen til investorernes interesser. Denne periode må ikke være længere end
to år.
Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at hvis tredjelandet, som en forvalter er
etableret i, efter at have fået tilladelse, bliver tilføjet som højrisikoland efter
det foreslåede stk. 1, nr. 2, eller ikkesamarbejdsvillig skattejurisdiktion efter
det foreslåede stk. 1, nr. 3, skal tredjelandet træffe foranstaltninger, der er
nødvendige for at rette op på situationen. De foranstaltninger, der er nød-
vendige for at rette op på situationen, skal være gennemført inden for to år.
Side 162/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslåede stk. 2 vil gennemføre artikel 1, stk. 16, litra b, i FAIF-UCITS
II-direktivet, som indsætter et nyt afsnit til artikel 37, stk. 7, i FAIF-direkti-
vet.
Efter § 192, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
fastsætter erhvervs- og vækstministeren tidspunktet for ikrafttrædelse af §
117. Den foreslåede § 117 vil forblive omfattet af § 192, stk. 3, og vil først
træde i kraft, når erhvervsministeren fastsætter tidspunktet. Det skyldes, at
artikel 66, stk. 3, jf. artikel 67, stk. 6, i FAIF-direktivet fastslår, at direktivets
artikel 35 og 37-41 først skal sættes i kraft efter, at EU-Kommissionen har
udstedt en delegeret retsakt, der fastsætter datoen for, hvornår de nævnte
artikler skal finde anvendelse. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 12,
stk. 13.
Til nr. 5 (§ 128 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
§ 128 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. indeholder
regler for de tilfælde, hvor en forvalter med registreret hjemsted i et tredje-
land, som har fået tildelt Danmark som referenceland, ønsker at markedsføre
andele i en alternativ investeringsfond i et EU/EØS-land m.v. til professio-
nelle investorer.
§ 128 vil gennemføre dele af artikel 39 og 40 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde (FAIF-direktivet). Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen for
at gennemføre dele af artikel 1, stk. 17, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direk-
tiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likvidi-
tetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar-
og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse
(FAIF-UCITS II-direktivet), som ændrer artikel 40, stk. 2, 1. afsnit, litra b
og c, i FAIF-direktivet. Det medfører ændringer i den nuværende bestem-
melses stk. 2, nr. 2 og 3, men fordi bestemmelsen endnu ikke er sat i kraft,
er det af lovtekniske årsager nødvendigt af nyaffatte bestemmelsen helt.
Det foreslås at videreføre den gældende
§ 128, stk. 1,
hvorefter en forvalter
af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, som
har fået tildelt Danmark som referenceland, og som har fået tilladelse til at
forvalte alternative investeringsfonde i henhold til § 11, jf. § 116, der ønsker
at markedsføre andele i en alternativ investeringsfond som forvalteren for-
valter, til professionelle investorer i Danmark eller et andet land inden for
Side 163/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, skal indgive en skriftlig anmeldelse herom til Fi-
nanstilsynet for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren planlæg-
ger at markedsføre. Anmeldelsen skal udfærdiges på et sprog, der er gængs
i den internationale finansverden.
Samtlige forvaltere, der har fået tilladelse til at forvalte alternative investe-
ringsfonde i henhold til FAIF-direktivet, har et såkaldt »markedsføring-
spas«, dog skal dette for forvaltere af alternative investeringsfonde med re-
gistreret hjemsted i et tredjeland ses i lyset af de overgangsregler, der gælder
herom. Det vil sige, at tilladelsen til at forvalte alternative investeringsfonde
giver forvalteren ret til at markedsføre andele til professionelle investorer i
alle EU/EØS-lande m.v. på nærmere angivne vilkår. Hermed er det hensig-
ten, at FAIF-direktivet skal styrke kapitalens frie bevægelighed og udveks-
ling af tjenesteydelser i det indre marked.
Markedsføringspasset gælder kun markedsføring til professionelle investo-
rer. Hermed er det en afgørende forskel i FAIF-direktivet, om markedsfø-
ringen sker til professionelle eller detailinvestorer, jf. definitionen i § 3,
stk. 1, nr. 39 og 42, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
FAIF-direktivet følger den sædvanlige definition af en detailkunde i hen-
hold til EU-retten.
Markedsføring til detailinvestorer følger nationale regler, hvorfor forvaltere
ikke har et retskrav efter FAIF-direktivet på at kunne markedsføre sig til
private investorer. Dog må andre EU/EØS-lande m.v. ikke forskelsbehandle
alternative investeringsfonde fra EU/EØS-landes m.v. markedsføring til de-
tailinvestorer.
Den foreslåede § 128 implementerer markedsføringspasset for forvaltere fra
tredjelande. Det foreslåede stk. 1 vedrører således en forvalter med registre-
ret hjemsted i et tredjeland, der har fået tildelt Danmark som referenceland,
og som har fået tilladelse af Finanstilsynet. Bestemmelsen vedrører det til-
fælde, at forvalteren ønsker at markedsføre andele i en alternativ investe-
ringsfond i et EU/EØS-land m.v. til professionelle investorer. Det foreslåede
stk. 1 foreskriver, at forvalteren skal indgive en anmeldelse til Finanstilsynet
herom for hver fond, forvalteren planlægger at markedsføre i et EU/EØS-
land m.v. De oplysninger, som forvalteren skal indgive, følger af det fore-
slåede stk. 4, såfremt markedsføringen af fonden skal ske i Danmark og det
foreslåede stk. 7, såfremt markedsføringen af fonden skal ske i et andet
Side 164/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
EU/EØS-land m.v. Anmeldelsen skal udfærdiges på et sprog, der er gængs
i den internationale finansverden. Det kan f.eks. være engelsk.
Den foreslåede § 128, stk. 1, vil gennemføre artikel 39, stk. 2 og 4, og artikel
40, stk. 3 og 5, i FAIF-direktivet.
Det foreslås i
stk. 2,
at er den alternative investeringsfond, som forvalteren
ønsker at markedsføre i henhold til stk. 1, fra et tredjeland, skal følgende
betingelser være opfyldt:
1) Der skal være indgået passende samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet
og de kompetente myndigheder i landet, hvor den alternative investerings-
fond er etableret, der lever op til internationale standarder, og som sætter
Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren i henhold til denne
lov, herunder overvåge de systemiske risici.
2) Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, må ikke
være identificeret som værende et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9,
stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge
eller finansiering af terrorisme.
3) Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, skal
have indgået en aftale med Danmark og med alle de lande i Den Europæiske
Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om-
råde, hvor den alternative investeringsfond planlægges markedsført, som
overholder standarderne i artikel 26 i Organisationen for Økonomisk Sam-
arbejde og Udviklings modelbeskatningsoverenskomst vedrørende ind-
komst og formue, og som sikrer en effektiv udveksling af oplysninger om
skatteforhold, herunder oplysninger i relation til multilaterale skatteaftaler,
og tredjelandet er ikke nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den revi-
derede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.
Bestemmelsen vil medføre, at hvis den alternative investeringsfond, som
forvalteren ønsker at markedsføre i henhold til stk. 1, er fra et tredjeland,
dvs. ikke er etableret i et EU/EØS-land m.v., skal tre betingelser være op-
fyldt.
Den foreslåede betingelse i
nr. 1
er en videreførelse af den nuværende be-
stemmelse og vil medføre at det er en betingelse, at der er indgået passende
samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i
landet, hvor den alternative investeringsfond er etableret, der lever op til
Side 165/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
internationale standarder, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre til-
syn med forvalteren i henhold til denne lov, herunder overvåge de systemi-
ske risici.
Den foreslåede betingelse i
nr. 2
er nyaffattet og vil medføre, at en alternativ
investeringsfond, som forvaltes af en forvalter uden for Den Europæiske
Union, for at kunne markedsføres i Danmark med markedsføringspas, ikke
må være etableret i et højrisikotredjeland, i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge
eller finansiering af terrorisme (hvidvaskdirektivet).
Den foreslåede betingelse i
nr. 3
vil medføre, at en alternativ investerings-
fond, som forvaltes af en forvalter uden for Den Europæiske Union, for at
kunne markedsføres i Danmark med markedsføringspas, ikke må være etab-
leret i et land, der anses for ikke at være samarbejdsvillig på skatteområdet.
Det foreslåede nr. 3 er en delvis videreførelse af den nuværende bestem-
melse, hvor alene den sidste del er ny og vil gennemføre dele af artikel 1,
stk. 17, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 40, stk. 2, 1. afsnit,
litra c, i FAIF-direktivet.
Det foreslåede stk. 2 vil gennemføre artikel 40, stk. 2, litra a-c, i FAIF-di-
rektivet, og dele af artikel 1, stk. 17, i FAIF-UCITS II-direktivet, som æn-
drer artikel 40, stk. 2, 1. afsnit, litra b og c, i FAIF-direktivet
Det foreslås at videreføre den gældende
stk. 3,
som pålægger forvalteren,
der ønsker at markedsføre en alternativ investeringsfond i Danmark efter
stk. 1, at vedlægge den dokumentation og de oplysninger, der fremgår af det
foreslåede stk. 3, nr. 1-7.
Det foreslås i
nr. 1,
at anmeldelsen skal omfatte en driftsplan med en enty-
dig identifikation af de alternative investeringsfonde, som forvalteren plan-
lægger at markedsføre og oplysning om, hvor fondene er etableret. Det fo-
reslås i
nr. 2,
at anmeldelsen skal vedlægges hver fonds regler eller vedtæg-
ter. Det foreslås i
nr. 3,
at anmeldelsen skal indeholde en angivelse af hver
fonds depositar. Det foreslås i
nr. 4,
at anmeldelsen skal indeholde en be-
skrivelse af eller oplysninger om den fond, som er tilgængelige for investo-
rer. Det foreslås i
nr. 5,
at anmeldelsen skal indeholde oplysninger om, hvor
Side 166/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
master-fonden er etableret, hvis en af fondene er en feeder-fond. Det fore-
slås i
nr. 6,
at anmeldelsen skal indeholde eventuelle yderligere oplysninger,
jf. § 62, stk. 1, om hver fond, som forvalteren har til hensigt at markedsføre.
Det foreslås i
nr. 7,
at anmeldelsen skal, hvor det er relevant, indeholde op-
lysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, at andele i
fonden markedsføres til detailinvestorer, også når forvalteren benytter uaf-
hængige enheder til at levere investeringsydelser i forbindelse med fonden.
Det foreslåede stk. 3 vil gennemføre artikel 39, stk. 2, 2. afsnit, i FAIF-di-
rektivet.
Det foreslås at videreføre den gældende
stk. 4,
hvorefter Finanstilsynet se-
nest 20 arbejdsdage efter at have modtaget en fyldestgørende anmeldelse i
henhold til stk. 1, jf. stk. 3, om markedsføring i Danmark, skal give forval-
teren meddelelse om, hvorvidt forvalteren kan påbegynde markedsføringen
af den eller de alternative investeringsfonde i Danmark. Afslag på markeds-
føring må kun meddeles, hvis forvalterens forvaltning af den alternative in-
vesteringsfond ikke er i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt
i medfør heraf, eller hvis forvalteren i øvrigt ikke overholder denne lov og
regler udstedt i medfør heraf. Forvalteren kan påbegynde markedsføring af
den alternative investeringsfond i Danmark fra den dato, hvor Finanstilsynet
har underrettet forvalteren om, at markedsføring kan påbegyndes.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet har en frist på 20 arbejdsdage
efter at have modtaget en fyldestgørende anmeldelse til at meddele forval-
teren, om denne kan påbegynde den ønskede markedsføring i Danmark. Fi-
nanstilsynet vil kun kunne give afslag. hvis Finanstilsynet vurderer, at for-
valterens forvaltning af den alternative investeringsfond ikke er i overens-
stemmelse med loven og regler udstedt i medfør af loven. Det samme kan
Finanstilsynet, hvis forvalteren i øvrigt ikke overholder loven og regler ud-
stedt i medfør heraf.
Det foreslåede stk. 4 vil gennemføre artikel 39, stk. 3, og artikel 40, stk. 4, i
FAIF-direktivet.
Det foreslås at videreføre den gældende
stk. 5,
hvorefter Finanstilsynet skal
underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om,
at forvalteren har fået tilladelse til at markedsføre andele i den alternative
investeringsfond i Danmark. Er fonden fra et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
Side 167/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
område, skal Finanstilsynet også underrette den alternative investerings-
fonds kompetente myndigheder.
Det foreslåede stk. 5 vil gennemføre artikel 40, stk. 4, 2. afsnit, og artikel
39, stk. 6, 2. afsnit.
Det foreslås at videreføre den gældende
stk. 6,
som fastslår hvilken doku-
mentation og oplysninger, som skal vedlægges anmeldelsen, når den alter-
native investeringsfond ønskes markedsført i andre lande inden for Den Eu-
ropæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område.
Det foreslås i
nr. 1,
at anmeldelsen skal omfatte en driftsplan med en enty-
dig identifikation af de alternative investeringsfonde, som forvalteren plan-
lægger at markedsføre og oplysning om, hvor fondene er etableret. Det fo-
reslås i
nr. 2,
at anmeldelsen skal vedlægges hver fonds regler eller vedtæg-
ter. Det foreslås i
nr. 3,
at anmeldelsen skal indeholde en angivelse af hver
fonds depositar. Det foreslås i
nr. 4,
at anmeldelsen skal indeholde en be-
skrivelse af de fonde, som er tilgængelige for investorer. Det foreslås i
nr.
5,
at anmeldelsen skal indeholde oplysninger om, hvor master-fonden er
etableret, hvis en af fondene er en feeder-fond. Det foreslås i
nr. 6,
at an-
meldelsen skal indeholde eventuelle yderligere oplysninger, jf. § 62, stk. 1,
om hver fond, som forvalteren har til hensigt at markedsføre. Det foreslås
i
nr. 7,
at anmeldelsen skal indeholde oplysninger om den eller de medlems-
stater, hvor forvalteren har til hensigt at markedsføre andele til professio-
nelle investorer for hver fond. Det foreslås i
nr. 8,
at anmeldelsen skal inde-
holde oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at markedsføre
fonde og eventuelle oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at
forhindre, at andele i hver fond markedsføres til detailinvestorer, også når
forvalteren benytter uafhængige enheder til at levere investeringsydelser i
forbindelse med fonden
Det foreslåede stk. 6 vil gennemføre artikel 39, stk. 4, og artikel 40, stk. 5, i
FAIF-direktivet.
Det foreslås at videreføre den gældende
stk. 7,
hvorefter Finanstilsynet se-
nest 20 arbejdsdage efter at have modtaget en fyldestgørende anmeldelse
om markedsføring i et land inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som opfylder
Side 168/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
betingelserne i stk. 6, skal fremsende anmeldelsen til de kompetente myn-
digheder i det land, hvor det er hensigten, at den alternative investeringsfond
skal markedsføres. Finanstilsynet fremsender kun anmeldelsen, hvis forval-
terens forvaltning af den alternative investeringsfond er i overensstemmelse
med loven og regler udstedt i medfør heraf, og forvalteren i øvrigt overhol-
der loven og regler udstedt i medfør heraf. Finanstilsynet vedlægger en er-
klæring om, at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative investe-
ringsfonde med en investeringsstrategi, som den pågældende alternative in-
vesteringsfond følger.
Det foreslåede stk. 7 vil gennemføre artikel 39, stk. 5, og artikel 40, stk. 6, i
FAIF-direktivet.
Det foreslås at videreføre den gældende
stk. 8,
som angiver, at når Finans-
tilsynet har sendt anmeldelsen til de kompetente myndigheder i værtslandet,
jf. stk. 7, underretter Finanstilsynet straks forvalteren om fremsendelsen.
Forvalteren kan påbegynde markedsføringen af den alternative investerings-
fond i værtslandet efter at have modtaget denne underretning.
Det foreslåede stk. 8 vil gennemføre artikel 39, stk. 3, 1. afsnit, 3. pkt., og
artikel 40, stk. 4, 1. afsnit, 3. pkt., i FAIF-direktivet.
Det foreslås at videreføre den gældende
stk. 9,
hvorefter Finanstilsynet skal
underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om
at forvalteren kan påbegynde markedsføring af andele i den alternative in-
vesteringsfond i værtslandet, jf. det foreslåede stk. 8. Er fonden fra et land
inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet også underrette den
alternative investeringsfonds kompetente myndighed.
Det foreslåede stk. 9 vil gennemføre artikel 39, stk. 3, 2. afsnit, og artikel
40, stk. 7, 2. afsnit, i FAIF-direktivet.
Det foreslås at videreføre den gældende
stk. 10,
hvorefter forvalteren skrift-
ligt skal underrette Finanstilsynet, hvis der sker væsentlige ændringer i de
oplysninger, der er afgivet i henhold til det foreslåede stk. 3 eller 6. For
planlagte ændringer skal underretningen ske senest 1 måned inden, ændrin-
gerne iværksættes. Uforudsete ændringer skal meddeles til Finanstilsynet
straks efter, at ændringen har fundet sted.
Side 169/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslåede stk. 10 vil gennemføre artikel 39, stk. 9, 1. afsnit, og artikel
40, stk. 10, 1. afsnit, i FAIF-direktivet.
Det foreslås at videreføre den gældende
stk. 11,
som angiver, at medfører de
planlagte ændringer, at forvalterens forvaltning af den alternative investe-
ringsfond ikke længere vil være i overensstemmelse med denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf, eller hvis forvalteren i øvrigt ikke længere vil
overholde denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, kan Finanstilsynet
påbyde forvalteren, at denne ikke må iværksætte ændringerne. Finanstilsy-
net skal meddele forvalteren dette straks efter modtagelse af meddelelsen i
det foreslåede stk. 10.
Det foreslåede stk. 11 vil gennemføre artikel 39, stk. 9, 2. afsnit, og artikel
40, stk. 10, 2. afsnit, i FAIF-direktivet.
Det foreslås at videreføre den gældende
stk. 12,
som angiver, at iværksættes
en planlagt ændring på trods af Finanstilsynets meddelelse efter det foreslå-
ede stk. 11, eller hvis der har fundet en uforudset ændring sted, hvorved for-
valterens forvaltning af den alternative investeringsfond ikke længere over-
holder denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, eller hvis forvalteren på
anden måde ikke længere overholder denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf, skal Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder
om nødvendigt forbyde markedsføring af den alternative investeringsfond
eller inddrage forvalterens tilladelse til at forvalte alternative investerings-
fonde, jf. § 17.
Det foreslåede stk. 12 vil gennemføre artikel 39, stk. 9, 3. afsnit, og artikel
40, stk. 10, 3. afsnit, i FAIF-direktivet.
Det foreslås at videreføre den gældende
stk. 13,
som angiver, at er de med-
delte ændringer ikke i strid med reglerne i denne lov eller regler udstedt i
medfør af loven, underretter Finanstilsynet straks Den Europæiske Værdi-
papir- og Markedstilsynsmyndighed, hvis ændringerne vedrører ophør af
markedsføring af visse alternative investeringsfonde eller markedsføring af
yderligere fonde, og, hvis det er relevant, de kompetente myndigheder i de
værtslande, hvor fondene markedsføres.
Det foreslåede stk. 13 vil gennemføre artikel 39, stk. 9, 4. afsnit, og artikel
40, stk. 10, 4. afsnit, i FAIF-direktivet.
Side 170/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås at videreføre den gældende
stk. 14,
hvorefter Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om formen og indholdet af anmeldelser efter det
foreslåede stk. 1 og formen for den skriftlige underretning, som forvalteren
skal indsende efter stk. 10.
Denne foreslåede hjemmelsbestemmelse i stk. 14 er indsat med henblik på,
at Finanstilsynet kan udstede regler, der gennemfører regler, som EU-Kom-
missionen forventes at udstede vedrørende formen af underretningen, jf. ar-
tikel 39, stk. 10, og artikel 40, stk. 16, i FAIF-direktivet.
Efter § 192, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
fastsætter erhvervs- og vækstministeren tidspunktet for ikrafttrædelse af §
128. Den foreslåede § 128 vil forblive omfattet af § 192, stk. 3, og vil først
træde i kraft, når erhvervsministeren fastsætter tidspunktet. Det skyldes, at
artikel 66, stk. 3, jf. artikel 67, stk. 6, i FAIF-direktivet fastslår, at direktivets
artikel 35 og 37-41 først skal sættes i kraft efter, at EU-Kommissionen har
udstedt en delegeret retsakt, der fastsætter datoen for, hvornår de nævnte
artikler skal finde anvendelse. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 12,
stk. 13.
Til nr. 6 (§ 168, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Det fremgår af den gældende § 168, stk. 1, at Finanstilsynet kan påbyde en
forvalter af alternative investeringsfonde at afsætte et medlem af direktionen
i en forvalter inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter §
13, stk. 2 og 3, ikke kan bestride stillingen.
Det foreslås i
§ 168, stk. 1,
i lov om alternative investeringsfonde m.v., at
der efter »direktionen« indsættes: », eller en ansat der fastlægger forret-
ningsadfærden,«.
Det foreslåede vil medføre, at ansatte, der fastlægger forretningsadfærden i
forvalteren, jf. det foreslåede i § 11, stk. 3, nr. 3, vil blive omfattet af § 168,
stk. 1.
Finanstilsynet vil med det foreslåede have mulighed for at påbyde en for-
valter af alternative investeringsfonde at afsætte et medlem af direktionen
Side 171/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
eller en ansat, der fastlægger forvalterens forretningsadfærd, hvis vedkom-
mende ikke kan bestride stillingen i henhold til § 13, stk. 2 og 3. Det vil sige,
hvis vedkommende ikke længere er tilstrækkelig hæderlig.
Til nr. 7 (§ 168, stk. 3, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 168, stk. 3, 1. pkt., i lov om forvaltere alter-
native investeringsfonde m.v., at Finanstilsynet kan påbyde en forvalter af
alternative investeringsfonde at afsætte et medlem af direktionen, når der er
rejst tiltale mod medlemmet af direktionen i en straffesag om overtrædelse
af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning,
indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkom-
mende ikke opfylder kravene i § 13, stk. 3, nr. 1.
Det foreslås at nyaffatte
§ 168, stk. 3, 1. pkt.,
således, at Finanstilsynet kan
påbyde en forvalter af alternative investeringsfonde at afsætte et medlem af
direktionen, eller en ansat der fastlægger forretningsadfærden, når der er
rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den
finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er
afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kra-
vene i § 13, stk. 3, nr. 1.
Det foreslåede vil medføre, at ansatte, der fastlægger forretningsadfærden i
forvalteren, jf. det foreslåede i § 11, stk. 3, nr. 3, vil blive omfattet af § 168,
stk. 3.
Det foreslåede vil betyde, at Finanstilsynet vil kunne påbyde en forvalter af
alternative investeringsfonde at afsætte en ansat, der fastlægger forvalterens
forretningsadfærd, jf. det foreslåede i § 11, stk. 3, nr. 3, når der er rejst tiltale
mod den ansatte i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finan-
sielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er af-
gjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kra-
vene i § 13, stk. 3, nr. 1.
Til § 7
Til nr. 1 (§ 27, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Side 172/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Den gældende § 27, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsætter bl.a., hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser
overholdelsen af.
Det foreslås at der i
§ 27, stk. 1, 2. pkt.,
efter »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer« indsættes », artikel 2, stk.
2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter«.
Formået med det foreslåede er, at der indsættes en henvisning til artikel 2,
stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i
forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG)
vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).
Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet vil blive udpeget som
kompetent myndighed til at føre tilsyn med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c,
2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen. Desuden vil den foreslåede
ændring medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler
for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-
vurderingsforordningen.
Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret
finansiel virksomhed udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et
produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til
tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den
regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de
oplysninger, der kræves i henhold til bilag 3, punkt 1, i ESG-
vurderingsforordningen. Den regulerede finansielle virksomhed skal
samtidig også i markedsføringskommunikationen indsætte et link til de
nævnte
hjemmesideoplysninger,
medmindre
markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i Europa-
Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019
(disclosureforordningen).
Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-
vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er
udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med
Side 173/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
sektorlovgivning, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse af
kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse med
de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.
Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. ATP, jf. artikel 3, nr.
5, litra h, i ESG-vurderingsforordningen.
Med ESG-vurdering menes i ESG-vurderingsforordningen en udtalelse, en
score eller en kombination af begge, vedrørende et vurderet elements profil
og karakteristika med hensyn til miljømæssige, sociale og
menneskerettigheder, ledelsesmæssige (ESG) faktorer eller vedrørende et
vurderet elements eksponering for risici eller indvirkningen på ESG-
faktorer, som er baseret på både en fastlagt metode og defineret
klassificeringssystem for vurderingskategorier, uanset om en sådan ESG-
vurdering betegnes som "ESG-vurdering", "ESG-udtalelse" eller "ESG-
score", jf. artikel 3, nr. 1, i forordningen.
Bestemmelsen vil gennemføre artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i
ESG-vurderingsforordningen.
Til nr. 2 (§ 27, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Den gældende § 27, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsætter bl.a., hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser
overholdelsen af.
Det foreslås at der i
§ 27, stk. 1, 2. pkt.,
før »og regler udstedt i medfør heraf«
indsættes », Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et
fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt
tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser,
kapitalmarkeder og bæredygtighed«.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive ud-
peget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af Eu-
ropa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december
2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centra-
liseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finan-
sielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (ESAP-forordnin-
gen) og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at udstede i medfør
af forordningen.
Side 174/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Finanstilsynet vil med bestemmelsen skulle påse indsendelsen af oplysnin-
ger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088
af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren
for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) med det formål at
gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP. Den foreslåede ændring vil med-
føre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtræ-
delser af ESAP-forordningen og regler udstedt i medfør heraf.
ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk adgangs-
punkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte finansielle,
ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-forordningen fastsætter
en række forpligtelser for de fysiske og juridiske personer, der enten på fri-
villig eller obligatorisk basis indsender oplysninger til et indsamlingsorgan
med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP. Artikel 5, stk.
5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er ansvarlig for fuldstæn-
digheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at personen skal korrigere
og genindsende oplysninger, der er blevet afvist eller fjernet af indsamlings-
organet. Er der tale om oplysninger, som personen har indsendt på frivillig
basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen bl.a. skal anvende et dataekstra-
herbart format og sikre, at oplysningerne ledsages af en række metadata til
brug for søgefunktionen i ESAP.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 27 e i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Det følger af den gældende § 27 e i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov,
regler udstedt i medfør af loven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede
oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer eller regler udstedt i medfør
heraf kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for
Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Det vil sige, at bestemmelsen indeholder en klageadgang til
Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet
Side 175/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af Finanstilsynet
i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og en række
forordninger på det finansielle område.
Det foreslås i
§ 27 e
efter »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af
bæredygtige investeringer« at indsætte », artikel 2, stk. 2, 1, afsnit, litra c, 2.
afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27.
november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljø-
mæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter«.
Formålet med det foreslåede er, at der indsættes en henvisning til artikel 2,
stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i
forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG)
vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter afgørelser
truffet af Finanstilsynet i medfør heraf kan indbringes for
Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter af afgørelsen er meddelt den
pågældende, som afgørelsen retter sig til.
Den foreslåede ændring vil medføre, at ATP, som Finanstilsynet har truffet
afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, eller
regler udstedt i medfør heraf, vil kunne indbringe Finanstilsynets afgørelse
for Erhvervsankenævnet.
Til nr. 4 (§ 27 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver medlemsstat udpege
et indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP. Det følger af de enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-
forordningen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan.
På andre områder har retsakterne udpeget den kompetente myndighed,
ESMA, EBA eller EIOPA som indsamlingsorgan.
Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen, at hver enkelt
medlemsstat senest den 9. januar 2030 skal udpege mindst ét indsamlings-
organ til indsamling af de oplysninger, der indsendes til ESAP på frivillig
basis.
Det foreslås i
§ 27 n, stk. 1,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
Side 176/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger,
der skal indsendes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjeneste-
ydelser.
Den foreslåede bestemmelse er ny og vil medføre, at Finanstilsynet bliver
indsamlingsorgan for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november
2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tje-
nesteydelser (disclosureforordningen) med det formål at gøre oplysningerne
tilgængelige på ESAP.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen. Ind-
samlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og juridiske
personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske automatiske va-
lideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige på ESAP i
mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-retsakter. Indsam-
lingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel
5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 18 a, stk. 3, i disclosurefor-
ordningen, der er indsat i medfør af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) 2023/2869 af 13. december 2023 om ændring af visse
forordninger for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangs-
punkt og dets funktionsmåde (omnibusforordningen).
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem
tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt til-
gængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapital-
markeder og bæredygtighed.
Med det foreslåede vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for oplysnin-
ger, som en fysisk eller juridisk person vælger at indsende på frivillig basis
med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i ESAP-forord-
ningen som oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at gøre
tilgængelige på ESAP på frivillig basis i overensstemmelse med artikel 3,
stk. 1, og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til
Side 177/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende EU-retsakter, der inde-
holder bestemmelser om centraliseret elektronisk adgang til oplysninger på
ESAP.
Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til for-
mål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders (SMV’ers)
vækst, synlighed og innovation.
Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver ind-
sendt på frivillig basis, når Finanstilsynet i forvejen er indsamlingsorgan for
den relevante EU-retsakt i medfør af den foreslåede § 27 n, stk. 1. Er der
tale om en juridisk person, skal denne have sit vedtægtsmæssige hjemsted i
Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen. Ind-
samlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og juridiske
personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske automatiske va-
lideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige på ESAP i
mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-retsakter. Indsam-
lingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel
5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10.
januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordnin-
gen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 32 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Den gældende bestemmelse i § 32 a, stk. 2, fastslår hvilke overtrædelser i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. novem-
ber 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser (disclosureforordningen) der kan straffes med bøde, med-
mindre højere straf er forskyldt i den øvrige lovgivning.
Det foreslås, at der i
§ 32 a, stk. 2,
efter »artikel 13, stk. 1« indsættes »og 3,
1. afsnit«.
Side 178/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det fremgår af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel
markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og
videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin
markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller
finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves
i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i
forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG)
vurderingsaktiviteter og ændring af forordning (EU) 2019/2088 og
2023/2859 (ESG-vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager
skal samtidig også offentliggøre et link til de nævnte
hjemmesideoplysninger i markedsføringskommunikationen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1.
afsnit, er ATP, hvis denne udsteder en ESG-vurdering og videregiver den til
tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation af et produkt
omfattet af disclosureforordningen. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at ATP ikke på sin hjemmeside medtager de oplysninger der
følger af bilag 3, punkt 1, i ESG-vurderingsforordningen, når ATP
videregiver en ESG-vurdering til tredjeparter, som en del af sin
markedsføringskommunikation omkring produktet.
Til nr. 6 (§ 32 a, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Den gældende bestemmelse i § 32 a fastslår hvilke overtrædelser af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, der kan straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 32 a, stk. 3,
hvorefter overtrædelse af artikel
2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2024/3005 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse
med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter
straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt i den øvrige
lovgivning. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Det foreslåede vil medføre, at overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra
c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen kan straffes med bøde.
Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen
indeholder krav om, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en
Side 179/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og
ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af
markedsføringskommunikationen, skal den finansielle virksomhed på sin
hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til bilag 3, punkt
1, i ESG-vurderingsforordningen. Videre skal den finansielle virksomhed
samtidig også indsætte i markedsføringskommunikationen, et link til de
nævnte
hjemmesideoplysninger,
medmindre
markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i
forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2.
afsnit, er ATP.
Den strafbare handling består eksempelvis i, at ATP ikke på sin hjemmeside
offentliggør oplysningerne, der fremgår af bilag 3, punkt 1, til ESG-
vurderingsforordningen, når ATP udsteder en ESG-vurdering, der er
indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og ATP videregiver ESG-
vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen
for produktet eller tjenesteydelsen.
Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-
vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de
situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være
udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en
række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person
– tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de
pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et
eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at
virksomheden ikke på sin hjemmeside offentliggør oplysningerne der
fremgår af bilag 3, punkt 1, til ESG-vurderingsforordningen, når
virksomheden udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt
eller tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til
tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet
eller tjenesteydelsen.
Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil
derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Side 180/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Til § 8
Til nr. 1 (1. pkt. i fodnoten til lovens titel i lov om firmapensionskasser)
Den gældende fodnote til titlen i lov om firmapensionskasser indeholder
en opregning af de direktiver og forordninger, som loven helt eller delvist
gennemfører.
Det foreslås i
1. pkt.
i
fodnoten
til lovens titel efter »dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828/ af 17. maj 2017 om ændring af
direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejer-
skab, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1,« at indsætte »dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022 om
ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU,
2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU) 2015/2366 og (EU) 2016/2341 for så vidt
angår digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, nr. L
333, side 153-163,«.
Det foreslåede vil medføre, at der indsættes en henvisning til, at der med
denne lov foretages en gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022 om ændring af direktiv
2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU,
2014/65/EU, (EU) 2015/2366 og (EU) 2016/2341 for så vidt angår digital
operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor. Denne henvisning
tilføjes, idet lovforslaget vil gennemføre dele af artikel 8 i direktivet, der
vedrører ændringer til artikel 21, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelate-
rede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet hermed (IORP II-di-
rektivet). Direktivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2022/2554 om digital operationel modstandsdygtighed i
den finansielle sektor (DORA-forordningen).
Til nr. 2 (§ 29, stk. 1, nr. 8, i lov om firmapensionskasser)
§ 29, stk. 1, i lov om firmapensionskasser fastsætter krav om, at en firma-
pensionskasse skal have effektive former for virksomhedsstyring. Dette in-
kluderer bl.a. betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-områ-
det efter § 29, stk. 1, nr. 8.
§ 29, stk. 1, gennemfører blandt andet artikel 21, stk. 5, i IORP II-direktivet.
Side 181/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 29, stk. 1, nr. 8,
efter »it-området« at indsætte »og, når det
er relevant, navnlig net- og informationssystemer, der oprettes og styres i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om digi-
tal operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en firmapensionskasse skal have be-
tryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger navnlig hvad angår net- og
informationssystemer, der oprettes og styres i overensstemmelse med
DORA-forordningen, når det er relevant. DORA-forordningen foreskriver i
artikel 2, stk. 3, litra c, at forordningen ikke finder anvendelse på firmapen-
sionskasser, som forvalter pensionsordninger, som tilsammen ikke har mere
end 15 medlemmer i alt. Derfor gælder kravene i den foreslåede bestem-
melse heller ikke for disse firmapensionskasser.
DORA-forordningen fastsætter ensartede krav til sikkerheden i de net- og
informationssystemer, der understøtter finansielle enheders forretningspro-
cesser.
Ved net- og informationssystem forstås efter § 2, nr. 1, i lov om net- og
informationssikkerhed for domænenavnssystemer og visse digitale tjenester
a) elektronisk kommunikationsnet i form af radiofrekvens- eller kabelbase-
ret teleinfrastruktur, der anvendes til formidling af tjenester, b) enhver an-
ordning eller gruppe af indbyrdes forbundne eller beslægtede anordninger,
hvoraf en eller flere ved hjælp af et program udfører automatisk behandling
af digitale data, eller c) digitale data, som lagres, behandles, fremfindes eller
overføres af elementer i litra a og b med henblik på deres drift, brug, beskyt-
telse og vedligeholdelse.
Bestemmelsen vil gennemføre dele af artikel 8 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022, der er et følgedirek-
tiv til DORA-forordningen, der ændrer i artikel 21, stk. 5, i IORP II-direk-
tivet.
Finanstilsynet er udpeget som kompetent myndighed til at påse overholdel-
sen af DORA-forordningen, jf. § 97 i lov om firmapensionskasser.
DORA-forordningen trådte i kraft den 17. januar 2025.
Til § 9
Side 182/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Til nr. 1 (§ 8 a i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti)
Det fremgår af artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse
med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti
med basale funktioner (betalingskontodirektivet), at medlemsstaterne sikrer,
at kreditinstitutter ikke forskelsbehandler forbrugere, der har lovligt ophold
i Unionen, på grund af deres nationalitet eller bopæl eller af nogen anden
grund omhandlet i artikel 21 i chartret, når sådanne forbrugere ansøger om
eller anvender en betalingskonto i Unionen. Betingelserne for at have en
betalingskonto med basale funktioner må på ingen måde medføre forskels-
behandling.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om god skik for finansiel virk-
somhed, at en finansiel virksomhed skal handle redeligt og loyalt over for
sine kunder.
Forskelsbehandling i strid med betalingskontodirektivets artikel 15 vil også
være i strid med kravet om, at en finansiel virksomhed skal handle redeligt
og loyalt over for sine kunder efter § 3 i bekendtgørelse om god skik for
finansielle virksomheder.
Bestemmelsen i § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om god skik for finansielle
virksomheder er en generalklausul, der omfatter alle diskriminerende
grunde, der er nævnt i artikel 15 i betalingskontodirektivet, herunder i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheders artikel 21
(chartret). Generalklausulens formulering om, at en finansiel virksomhed
skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder, indebærer, at al adfærd
nævnt i betalingskontodirektivets artikel 15, det være sig ulovlig forskels-
behandling i relation til forbrugernes ansøgning om eller anvendelse af en
betalingskonto eller forskelsbehandling i relation til basale betalingskonti,
vil være i strid med bekendtgørelsens § 3, stk. 1.
Det fremgår af chartrets artikel 21, stk. 1, at enhver forskelsbehandling på
grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg,
sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et
nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel oriente-
ring eller ethvert andet forhold er forbudt. Det fremgår endvidere af chartrets
Side 183/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
artikel 21, stk. 2, at inden for traktaternes anvendelsesområde og med for-
behold af deres særlige bestemmelser er enhver forskelsbehandling på grund
af nationalitet forbudt.
Det foreslås at indsætte et nyt
kapitel 3 a
om forbud mod forskelsbehandling
i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti. Det forslåede kapitel inde-
holder den foreslåede bestemmelse § 8 a.
Det foreslås i
§ 8 a,
at et pengeinstitut ikke må forskelsbehandle forbrugere
med lovligt ophold i et land inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, på grund af
forbrugernes nationalitet, bopæl eller af anden grund omhandlet i artikel 21
i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, når for-
brugerne ansøger om eller anvender en betalingskonto i et land inden for
Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område. Betingelserne for at have en basal betalingskonto
må på ingen måde medføre forskelsbehandling.
Bestemmelsen vil styrke gennemsigtigheden om retstilstanden, således at
rettighederne og forpligtelserne i artikel 15 i betalingskontodirektivet tyde-
liggøres i dansk ret. Der er tale om en direktivnær implementering.
Formålet med bestemmelsen er at styrke gennemsigtigheden og tydeliggøre
retstilstanden vedrørende forbuddet mod forskelsbehandling, som følger af
artikel 15 i betalingskontodirektivet. Der er ikke tiltænkt nogen materiel æn-
dring af retstilstanden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et pengeinstitut ikke må for-
skelsbehandle forbrugere med lovligt ophold i EU/EØS på grund af forbru-
gernes nationalitet, bopæl eller forhold nævnt i chartrets artikel 21, når for-
brugerne ansøger om eller anvender en betalingskonto i EU/EØS. Bestem-
melsen vil endvidere medføre, at betingelserne for at have en basal beta-
lingskonto på ingen måde må medføre forskelsbehandling.
Den foreslåede § 8 a omfatter både forskelsbehandling i forbindelse med
ansøgning og anvendelse af en betalingskonto samt i forbindelse med betin-
gelserne for at have en basal betalingskonto. Selvom det ikke udtrykkeligt
fremgår af den danske oversættelse af artikel 15 i betalingskontodirektivet,
vil en forskelsbehandling skulle udgøre en diskrimination af kunden for at
være omfattet af forbuddet i den foreslåede § 8 a. I den engelske, tyske og
Side 184/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
franske version af betalingskontodirektivet, er det diskrimination, som for-
bydes i artikel 15 og ikke enhver forskelsbehandling. Det vil altid bero på
en konkret vurdering om en praksis medfører forskelsbehandling i strid med
den foreslåede § 8 a.
Ved vurderingen vil der kunne lægges vægt på, om der er tale om diskrimi-
nation eller en forskelsbehandling med en saglig begrundelse. En forskels-
behandling, der er sagligt begrundet, vil ikke udgøre diskrimination. I for-
hold til vurderingen af, om der foreligger en forskelsbehandling i strid med
bestemmelsen, vil det derfor bl.a. være afgørende, om der kan være en saglig
grund til at behandle grupper af kunder forskelligt, og om forskelsbehand-
lingen er rimelig og proportional.
Ved en vurdering af, om der foreligger usaglig forskelsbehandling, vil der
f.eks. kunne lægges vægt på, om der er objektive forskelle på de berørte
forbrugere. Det vil for eksempel ikke nødvendigvis være en usaglig for-
skelsbehandling at behandle kunder henholdsvis inden for og uden for et
pengeinstituts særlige forretningsområde forskelligt, hvis det skyldes, at det
er forbundet med ekstra omkostninger at foretage kontrol med efterlevelse
af reglerne i hvidvasklovgivningen, når kunder har bopæl uden for pengein-
stituttets sædvanlige forretningsområde. Ved vurderingen af, om der er tale
om usaglig forskelsbehandling vil der endvidere kunne ses på, om forskels-
behandlingen er rimelig og proportional.
Til § 10
Til nr. 1 (§ 21, stk. 7, i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere)
Det følger af § 21, stk. 7, i lov om kreditservicevirksomhed og kreditkøbere,
at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om etablering af en kla-
geinstans for klager fra låntagere vedrørende kreditkøbere, kreditservice-
virksomheder og kreditserviceleverandører, for så vidt angår aktiviteter om-
fattet af loven.
Formålet med bemyndigelsesbestemmelsen er at give erhvervsministeren
mulighed for at etablere en klageinstans, hvor låntagere kan indgive klager
relateret til kreditkøberes, kreditservicevirksomheders og kreditserviceleve-
randørers aktiviteter omfattet af loven. Dette skal sikre implementering af
artikel 24, stk. 3, og artikel 10, stk. 2, litra i, i Europa-Parlamentets og Rådets
Side 185/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksomhe-
der og kreditkøbere (NPL-direktivet).
Bemyndigelsen i § 21, stk. 7, i lov om kreditservicevirksomhed og kredit-
købere er ikke udnyttet.
Det foreslås, at
§ 21, stk. 7,
ophæves.
Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen til, at erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler om etablering af en klageinstans, hvortil låntagerne
kan indgive klager vedrørende kreditkøbere, kreditservicevirksomheder og
kreditserviceleverandører, for så vidt angår aktiviteter omfattet af loven,
bortfalder.
Bestemmelsen foreslås ophævet, fordi det ved efterfølgende fortolkning af
artikel 24, stk. 3, og artikel 10, stk. 2, litra i, i NPL-direktivet vurderes, at
der ikke er behov for at etablering af en klageinstans for at opfylde NPL-
direktivets krav vedrørende låntageres klageadgang.
Låntageres klager vedrørende kreditkøberes, kreditservicevirksomheders og
kreditserviceleverandørers aktiviteter vil, som det allerede er tilfældet i dag,
kunne indgives til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil som kompetent myndig-
hed skulle behandle disse klager i overensstemmelse med kravene i NPL-
direktivet.
Til § 11
Til nr. 1 (§ 21, stk. 1 og 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder)
Det følger af § 21, stk. 1, i lov om forbrugslånsvirksomheder, at tilsynsre-
aktioner givet efter § 15, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed, og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Finanstilsynets
bestyrelse til en virksomhed omfattet af denne lov skal offentliggøres med
angivelse af virksomhedens navn, og virksomheden skal offentliggøre op-
lysningerne på sin eventuelle hjemmeside. Det følger endvidere, at reaktio-
ner givet i henhold til § 15, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel
virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager efter
denne lov eller regler udstedt i medfør af loven til politimæssig efterforsk-
ning, skal offentliggøres som resumé på Finanstilsynets hjemmeside med
angivelse af virksomhedens navn.
Side 186/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det følger af § 21, stk. 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder, at reaktioner
givet i henhold til § 15, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel
virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres på
Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn.
I lov nr. 1563 af 27. december 2019 om ændring af hvidvaskloven, lov om
finansiel virksomhed og forskellige andre love blev indsat fem nye stykker
i § 345 i lov om finansiel virksomhed, som medførte en rykning af de da-
gældende stk. 3-15, som blev stk. 8-20.
Dette medførte en konsekvensrettelse i § 15, stk. 2, i lov om forbrugslåns-
virksomheder, men samme konsekvensændring blev fejlagtigt ikke foreta-
get i § 21, stk. 1 og 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder.
Det foreslås derfor i
21, stk. 1, 1.
og
8 pkt.,
og i
stk. 2
at ændre »§ 345, stk.
7,« til »§ 345, stk. 12,«.
Det foreslåede vil medføre, at der i § 21, stk. 1 og 2, i lov om forbrugslåns-
virksomheder henvises til det rette stykke i § 345 i lov om finansiel virk-
somhed om, dels at bestyrelsen træffer beslutning om reaktioner i sager af
principiel karakter og i sager, der har videregående betydelige følger, dels
at bestyrelsen træffer beslutning om at overgive sager omfattet af til politi-
mæssig efterforskning.
Den foreslåede ændring medfører ingen materiel ændring af § 21, stk. 1 og
2, i lov om forbrugslånsvirksomheder.
Til § 12
Det foreslås i
stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.
Det foreslås i
stk. 2,
at § 2, nr. 14, træder i kraft den 11. januar 2026. Det
fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31.
maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår
tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige risici (CRD VI) artikel 2, stk. 1, at implementeringen skal
træde i kraft den 11. januar 2026.
Side 187/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 3,
at lovforslagets § 7, nr. 1, skal træde i kraft den 1. marts
2026. Baggrunden herfor er, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2024/3005 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljø-
mæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-
vurderingsforordningen) fastslår, at medlemsstaterne senest den 2. april
2026 skal udpege en kompetent myndighed i forbindelse med denne forord-
ning.
Det foreslås i
stk. 4,
at § 1, nr. 22, skal træde i kraft den 5. marts 2026.
§ 1, nr. 22, vedrører § 253 c i lov om kapitalmarkeder.
Den foreslåede bestemmelse udgør en fravigelse fra de fælles ikrafttrædel-
sesdatoer for erhvervsrettet regulering. Baggrunden herfor er, at lovforsla-
gets § 1, nr. 22, foreslår at ændre § 253 c i lov om kapitalmarkeder, der
strafbelægger visse bestemmelser i prospektforordningen, ved at lade artikel
14, stk. 1 og 2, og artikel 15, stk. 1, udgå. Det skyldes, at både artikel 14 og
15 i prospektforordningen ophæves, jf. artikel 1, nr. 11 og 13, i ændrings-
forordning 2024/2809. Ophævelsen af de to bestemmelser i prospektforord-
ningen sker med virkning fra 5. marts 2026, jf. artikel 4, nr. 2, i ændrings-
forordningen, hvorfor lovændringen først bør træde i kraft på denne dato.
Det foreslås i
stk. 5,
at § 2, nr. 7, 8, 12 og 13, § 3, nr. 3-6, 9 og 10, og § 6,
nr. 1, 2, 6 og 7, træder i kraft 16. april 2026. Det fremgår af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af
direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, li-
kviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depo-
sitar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse
(FAIF-UCITS II-direktivet), at implementeringen skal træde i kraft senest
den 16. april 2026.
Det foreslås i
stk. 6,
at lovforslagets § 1, nr. 4, og § 4, nr. 6, skal træde i kraft
den 5. juni 2026.
§ 1, nr. 4, vedrører § 10, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.
Lovforslagets § 1, nr. 4, vil gennemføre artikel 1, nr. 3, i ændringsforordning
2024/2809, der ændrer i prospektforordningen. Disse ændringer til pro-
spektforordningen træder dog først i kraft den 5. juni 2026, jf. artikel 4, nr.
Side 188/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
3, i ændringsforordningen. Lovændringen bør derfor først træde i kraft på
denne dato.
Det foreslås i
stk. 7,
at § 1, nr. 2, 7-9, 12-21, og § 2, nr. 15, træder i kraft den
6. juni 2026.
De oplistede ændringsnumre vedrører § 3, nr. 6, § 77 a, overskriften før §
83, § 83, § 110, stk. 1 og 2, § 111, stk. 2, § 111, stk. 3, §§ 112 og 113,
overskriften før § 222, § 222, § 232, stk. 4, og § 247, stk. 1, i lov om kapi-
talmarkeder og § 361, stk. 2, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed.
Disse bestemmelser i lovforslaget implementerer ændringsdirektiv
2024/2811, der ændrer i MiFID II. Det følger af artikel 3 i ændringsdirekti-
vet, at de implementerende bestemmelser skal anvendes fra den 6. juni 2026,
hvorfor ikrafttrædelsesdatoen for de implementerende lovændringer bør
sættes til denne dato.
Det foreslås i
stk. 8,
at lovens § 3, nr. 1, 2, 7 og 8, og § 4, nr. 2 og 5, skal
træde i kraft den 25. juni 2026.
Det foreslåede stk. 8 vil medføre, at ændringerne til lov om investeringsfor-
eninger m.v. og lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter, der foreslås ved denne lovs § 3, nr. 1, 2, 7 og 8, og § 4, nr. 2 og
5, træder i kraft ved fristen for implementering af de ændringer til UCITS-
direktivet, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af direktiv 2009/65/EF,
2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår behandling af koncentra-
tionsrisici som følge af eksponeringer mod centrale modparter samt mod-
partsrisikoen i forbindelse med centralt clearede derivattransaktioner.
Det foreslås i
stk. 9,
at lovforslagets § 7, nr. 3, 5 og 6, træder i kraft den 2.
juli 2026. De foreslåede bestemmelser er en fravigelse fra de fælles ikraft-
trædelser for erhvervsrettet regulering. Fravigelsen er nødvendig for at sikre
korrekt supplering af ESG-vurderingsforordningen. Baggrunden herfor er,
at følgebestemmelserne til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2024/3005 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæs-
sige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurde-
ringsforordningen), skal finde anvendelse fra den 2. juli 2026.
Side 189/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 10,
at lovforslagets § 1, nr. 3, 5, 10 og 11, § 2, nr. 1 og 3-
6, § 4, nr. 3 og 4, og § 5, nr. 2, 3 og 6, træder i kraft den 5. december 2026.
De oplistede ændringsnumre vedrører § 3, nr. 40 og 41, §§ 11-14, § 92 a og
§ 96 a i lov om kapitalmarkeder, fodnoten til lov om finansiel virksomhed
og § 13, stk. 2-5, i lov om finansiel virksomhed, fodnoten til lov om forsik-
ringsvirksomhed, § 40, stk. 2 og 3, og § 322 i lov om forsikringsvirksomhed,
og § 26, stk. 3 og 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter.
Den foreslåede ikrafttrædelsesdato vil være en fravigelse af de fælles ikraft-
trædelsesdatoer for erhvervsrettet regulering. Denne fravigelse foreslås for
at sikre rettidig implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere
stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på
en multilateral handelsfacilitet (MVSD), jf. direktivets artikel 7, stk. 1.
Det foreslås i
stk. 11,
at lovforslagets § 7, nr. 4, træder i kraft den 1. januar
2028. De foreslåede bestemmelser er en fravigelse fra de fælles ikrafttræ-
delser for erhvervsrettet regulering. Baggrunden herfor er, at medlemssta-
terne, med henblik på at gøre de oplysninger, der er omhandlet i disclosure-
forordningens artikel 18 a, stk. 1, tilgængelige på ESAP, skal udpege mindst
ét indsamlingsorgan som defineret i artikel 2, nr. 2, i forordning (EU)
2023/2859, senest den 9. januar 2028. Den foreslåede bestemmelse er en
fravigelse fra de fælles ikrafttrædelser for erhvervsrettet regulering.
Det foreslås i
stk. 12,
at lovforslagets § 7, nr. 2, træder i kraft den 10. januar
2028. Baggrunden herfor er, at fra den 10. januar 2028, skal de finansielle
markedsdeltagere omfattet af disclosureforordningen, når de offentliggør
oplysninger som omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 1 og 2, artikel
4, stk. 1, 3, 4 og 5, artikel 5, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, samtidig indsende
disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan. De foreslåede bestem-
melser er en fravigelse fra de fælles ikrafttrædelser for erhvervsrettet regu-
lering.
Det foreslås i
stk. 13,
at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelse af §§ 98, 117 og 128, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., som affattet ved denne lovs § 6, nr. 3-5.
Side 190/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Efter § 192, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
fastsætter Erhvervs- og vækstministeren tidspunktet for ikrafttrædelse af §§
98, 117 og 128. De foreslåede §§ 98, 117 og 128 vil forblive omfattet af §
192, stk. 3, og vil først træde i kraft når erhvervsministeren fastsætter tids-
punktet. Det skyldes, at artikel 66, stk. 3, jf. artikel 67, stk. 6, i FAIF-direk-
tivet fastslår, at direktivets artikel 35 og 37-41 først skal sættes i kraft efter,
at EU-Kommissionen har udstedt en delegeret retsakt, der fastsætter datoen
for, hvornår artikel 35 og 37-41 skal finde anvendelse.
Det foreslås i
stk. 14,
at lovforslagets § 7, nr. 4, alene har virkning for § 27
n, stk. 2, fra den 9. januar 2030. De foreslåede bestemmelser er en fravigelse
fra de fælles ikrafttrædelser for erhvervsrettet regulering. Baggrunden her-
for er, at fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger
fra den 10. januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2859
(ESAP-forordningen), og medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan
for frivillige oplysninger senest den 9. januar 2030.
Til § 13
Det foreslås i
stk. 1,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog
stk. 2 og 3.
Det foreslås i
stk. 2,
at §§ 1-6 og 8-11 ved kongelig anordning kan sættes
helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Det følger generelt af lovene på det finansielle område, at lovene ikke gæl-
der for Grønland, men at lovene ved kongelig anordning kan sættes helt eller
delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Lov om kapitalmarkeder er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Lov
nr. 650 af 8. juni 2017 om kapitalmarkeder indeholder imidlertid en anord-
ningshjemmel, der ikke er udnyttet.
Lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed er anordnet på Grøn-
land ved kongelig anordning nr. 1252 af 15. december 2004.
Side 191/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Lov om investeringsforeninger m.v. er ikke sat i kraft for Grønland ved an-
ordning. Lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v. inde-
holder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.
Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter er ikke
sat i kraft for Grønland ved anordning. Lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder
imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.
Lov om forsikringsvirksomhed er ikke sat i kraft for Grønland ved anord-
ning. Lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed indeholder
imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.
Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er ikke sat i kraft for
Grønland ved anordning. Lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. indeholder imidlertid en anordningshjem-
mel, der ikke er udnyttet.
Det foreslås, at § 7 ikke skal gælde for Grønland, da lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension ikke gælder for Grønland.
Lov om firmapensionskasser er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning.
Lov nr. 1703 af 27. december 2018 om firmapensionskasser indeholder
imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.
Lov om betalingskonti er ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Lov
nr. 375 af 27. april 2016 om betalingskonti indeholder imidlertid en anord-
ningshjemmel, der ikke er udnyttet.
Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere er ikke sat i kraft for
Grønland ved anordning. Lov nr. 1534 af 12. december 2023 om kreditser-
vicevirksomheder og kreditkøbere indeholder imidlertid en anordnings-
hjemmel, der ikke er udnyttet.
Lov om forbrugslånsvirksomheder er ikke sat i kraft for Grønland ved an-
ordning. Lov nr. 450 af 24. april 2019 om forbrugslånsvirksomheder inde-
holder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.
Side 192/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 3,
at §§ 1-4, 6 og 9-11 ved kongelig anordning kan sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske for-
hold tilsiger.
Det følger af lovene på det finansielle område, at lovene ikke gælder for
Færøerne, men at lovene ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis
i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Lov om kapitalmarkeder er ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning. Lov
nr. 650 af 8. juni 2017 om kapitalmarkeder indeholder imidlertid en anord-
ningshjemmel, der ikke er udnyttet.
Lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed er anordnet på Færø-
erne ved kongelig anordning nr. 86 af 10. februar 2006.
Lov om investeringsforeninger m.v. er ikke sat i kraft for Færøerne ved an-
ordning. Lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v. inde-
holder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.
Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter er ikke
sat i kraft for Færøerne ved anordning. Lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder
imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.
Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er ikke sat i kraft for
Færøerne ved anordning. Lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. indeholder imidlertid en anordningshjem-
mel, der ikke er udnyttet.
Lovforslagets §§ 5 og 8 skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne, da for-
sikringsområdet på Færøerne er overtaget og dermed reguleres af færøske
love. Lov om forsikringsvirksomhed og lov om firmapensionskasser gælder
derfor ikke for Færøerne og indeholder ikke en anordningshjemmel.
Det foreslås, at § 7 ikke skal gælde for Færøerne, da lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension ikke gælder for Færøerne.
Lov om betalingskonti er ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning. Lov
nr. 375 af 27. april 2016 om betalingskonti indeholder imidlertid en anord-
ningshjemmel, der ikke er udnyttet.
Side 193/194
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Lovudkast: forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
UDKAST
Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere er ikke sat i kraft for
Færøerne ved anordning. Lov nr. 1534 af 12. december 2023 om kreditser-
vicevirksomheder og kreditkøbere indeholder imidlertid en anordnings-
hjemmel, der ikke er udnyttet.
Lov om forbrugslånsvirksomheder er ikke sat i kraft for Færøerne ved an-
ordning. Lov nr. 450 af 24. april 2019 om forbrugslånsvirksomheder inde-
holder imidlertid en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet.
De dele af lovens § 2, nr. 2, 9, 10, 16 og 17, der er relevante for
realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, skal ikke kunne sættes i kraft
for Færøerne ved kongelig anordning. Det er en konsekvens af, at
realkreditområdet og forsikringsområdet er overtaget af Færøerne.
Side 194/194