Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 230
Offentligt
3029492_0001.png
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov
om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed,
lov om investeringsforeninger m.v., lov om fonds-
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktivite-
ter og forskellige andre love
Finanstilsynet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af lov om
kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger
m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og
forskellige andre love (Ophævelse af national prospektgrænse, delvis ophæ-
velse af forbud mod aktieklasser i finansielle virksomheder, forsikringsselska-
ber og fondsmæglerselskaber, ændring af offentliggørelseskrav ved opta-
gelse til handel på en multilateral handelsfacilitet, styrkelse af Finanstilsynets
uafhængighed m.v.) i høring.
Lovforslaget indeholder en række forskellige ændringer, som bl.a. har til
formål at sikre, at den finansielle regulering fortsat er tidssvarende og bl.a.
understøtter en robust finansiel sektor og forbrugernes tillid til de finansielle
markeder. Forslaget indeholder derudover ændringer af den finansielle
regulering, der er nødvendige for at sikre implementering af fælleseuropæisk
regulering.
Høring
Udkastet til lovforslag er sendt i høring hos en række organisationer, som
fremgår af vedlagte høringsliste.
Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget
senest den 26. juni 2025, kl. 12.00.
Bemærkninger kan sendes pr. e-mail til [email protected] eller pr. post til
Finanstilsynet, Strandgade 29, 1401 København K, Att.: Clara Sadolin
Kontaktperson:
Clara Sadolin
Direkte tlf.nr.:
41 93 35 29
Eventuelle høringssvar offentliggør Finanstilsynet på Høringsportalen.
Finanstilsynet er en styrelse under Erhvervsministeriet. Finanstilsynets
primære opgave er at føre tilsyn med den finansielle sektor. Herudover
deltager Finanstilsynet inden for sit ansvarsområde i lovgivnings- og EU-
arbejde om den finansielle sektor.
15. maj 2025
J.nr. 24-017908
CSAD/MGIE
FINANSTILSYNET
Strandgade 29
1401 København K
Tlf.
33 55 82 82
CVR-nr. 10 59 81 84
[email protected]
www.finanstilsynet.dk
ERHVERVSMINISTERIET