Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 222
Offentligt
3021891_0001.png
9. MAJ 2025
Uvildig undersøgelse af
Danske Bank A/S’ gældsinddrivelse
Rapport nr. 6 angående Finanstilsynets afgørelser af 26. november 2020 og 3. december 2021
Side 1 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0002.png
9. MAJ 2025
Indhold
1.
INDLEDNING
1.1
1.2
1.3
2.
2.1
2.2
Introduktion
Særligt om grundlaget for rapportering om bosager
Bosagernes særlige karakter og kompleksitet
Overordnet konklusion
Konkrete observationer
2.2.1
2.2.2
2.2.3
2.2.4
3.
3.1
Tidskompensation
Omkostninger ved genoptagelse af bobehandling
Rette kompensationsmodtager for så vidt angår fysiske konkursboers afsluttede
konkursboer
Beløbsgrænse på kr. 500,- for så vidt angår afsluttede dødsboer
GENERELT OM BANKENS HÅNDTERING AF BOSAGERNE
Bosagerne i segmenter og tal
3.1.1
3.1.2
3.1.3
3.1.4
3.2
3.3
Bosagernes overordnede segmentering
Antallet af kunder i bosagssegmenterne
Om færdiggørelsesgraden af bankens arbejde med beregning af kompensation
Størrelsen af kundernes kompensationskrav
14
16
18
18
18
19
23
29
29
32
32
33
34
36
43
44
48
48
52
52
53
59
61
61
61
62
5
5
6
7
11
11
12
12
13
SAMMENFATNING OG KONKLUSION
Bankens forskellige typer af kompensationsberegninger
Elementer i bankens kompensation
3.3.1
3.3.2
3.3.3
3.3.4
3.3.5
3.3.6
Kompensation for potentiel overbetaling
Skattekompensation
Tidskompensation
Omkostninger ved genoptagelse af bobehandling
Eventuelt rekvirentansvar
Om bankens tilgang til forældelse i bosagerne
Stikprøvegennemgang
Opgørelse af risiko for underkompensation
Justering af kompensationsberegningen
3.4
Bankens validering af kompensationsberegningen
3.4.1
3.4.2
3.4.3
3.5
3.6
4.
4.1
Bankens arbejde med risikostyring og kontrolprocesser
Bankens tidsplan for eksekveringen
Gældssaneringer
4.1.1
4.1.2
Introduktion til segmentet
Specifikke juridiske problemstillinger
BANKENS KOMPENSATIONSTILGANG PR. BOSAGSSEGMENT
Side 2 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0003.png
9. MAJ 2025
4.1.3
4.1.4
4.1.5
4.1.6
4.1.7
4.2
4.2.1
4.2.2
4.2.3
4.2.4
4.2.5
4.2.6
4.3
4.3.1
4.3.2
4.3.3
4.3.4
4.3.5
4.3.6
4.4
Dødsboer
4.4.1
4.4.2
4.4.3
4.4.4
4.4.5
4.4.6
4.4.7
4.4.8
4.5
4.5.1
4.5.2
4.5.3
4.5.4
4.5.5
4.5.6
4.6
4.6.1
Identifikation af sager og afgrænsning
Beregning af kompensation for fejl i inddrivelsessystemerne DCS og PF
Datagrundlag og datakvalitet
Bankens validering og kalibrering af kompensationsberegningen
Forberedelse og gennemførelse af kompensationsudbetalingen
Introduktion til segmentet
Specifikke juridiske og metodemæssige valg
Identifikation af sager og afgrænsning
Beregning af kompensation og datagrundlag mv.
Bankens validering af kompensationsberegning
Kommunikation og plan for eksekvering
Introduktion til segmentet
Specifikke juridiske og metodemæssige valg
Identifikation af sager og afgrænsning
Bankens kompensationstilgang for segmentet
Bankens validering af kompensationsberegningen
Kommunikation og plan for eksekvering
Introduktion til segmentet
Undersegmenter alt efter skifteform
Specifikke juridiske og metodemæssige valg
Identifikation af sager og afgrænsning
Bankens kompensationstilgang for segmentet
Datagrundlag og datakvalitet
Kompensationsniveau og validering af dette
Forberedelse og gennemførelse af kompensationsudbetalingen
Introduktion til segmentet
Specifikke juridiske og metodemæssige valg
Kompensationsberegningen
Identifikation og afgrænsning af sager
Bankens validering af kompensationsberegningen
Forberedelse og gennemførelse af kompensationsudbetalingen
Introduktion til segmentet
63
63
64
66
67
68
68
69
71
72
72
72
73
73
74
76
76
77
77
79
79
79
81
86
87
88
88
89
91
91
92
92
93
93
93
94
94
Konkurssager (fysiske personer)
Konkurssager (juridiske personer)
Tvangsakkorder (rekonstruktion)
Likvidationer
Side 3 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0004.png
9. MAJ 2025
4.6.2
4.6.3
4.6.4
4.6.5
4.6.6
4.7
4.7.1
4.7.2
4.7.3
4.7.4
4.8
4.8.1
4.8.2
4.8.3
4.8.4
Specifikke juridiske og metodemæssige valg
Identifikation af sager og afgrænsning
Beregning af kompensation
Bankens validering af kompensationsberegning
Forberedelse og gennemførelse af kompensationsbetalingen
Introduktion til segmentet
Kompensationstilgang og specifikke juridiske og metodemæssige valg
Identifikation af sager og afgrænsning
Validering af kompensationsberegningen
Introduktion til segmentet
Bankens kompensationstilgang for segmentet
Bankens beregning og validering af kompensationen
Kommunikation og plan for eksekvering
94
95
96
96
97
97
97
98
101
101
102
102
103
104
106
Blandede sager
Bankens håndtering af større erhvervssager
BILAG 1: OM STØRRELSEN AF KUNDERNES KOMPENSATIONSKRAV
Side 4 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0005.png
9. MAJ 2025
1.
1.1
INDLEDNING
Introduktion
Danske Bank A/S (herefter ”banken”) konstaterede i løbet af 2019 en række fejl i sin gældsinddrivelse.
Fejlene medførte en risiko for, at banken i en årrække havde inddrevet for meget fra sine kunder.
Finanstilsynet har i anledning af fejlene meddelt banken en række påbud, herunder ved afgørelse af 26.
november 2020 om gennemførelse af en uvildig undersøgelse og ved afgørelse af 3. december 2021 om
forlængelse og udvidelse af denne undersøgelse.
KPMG og Poul Schmith (herefter ”vi” eller ”os”) er udpeget som uvildige undersøgere, og vi har siden
marts 2021 løbende fulgt og vurderet bankens arbejde med at genoprette gældsinddrivelsen, herunder
bankens arbejde med at kompensere kunderne for de fejl, der har ført til overopkrævning.
Vores rapport nr. 5 af 9. februar 2024 indeholdt en beskrivelse af status for bankens arbejde med
håndtering af sager, hvor bankens kunder var eller havde været omfattet af bobehandling (dødsboer,
gældssaneringer, konkurser m.v.). Vi redegjorde i denne rapport for en række overordnede beslutninger,
som banken havde truffet angående håndteringen af bosagerne. Flere væsentlige forhold var dog
uafklarede, da vi afgav vores rapport, og bankens plan for arbejdet med bosagerne var endnu ikke
færdiggjort.
Finanstilsynet har ved brev af 31. maj 2024 bedt os om at udarbejde en særskilt rapport om bankens
tilgang til bosagerne (herefter ”bosagsrapporten”). Af tilsynets brev fremgår bl.a., at det er afgørende, at
bosagsrapporten giver den fornødne afslutning på, hvordan bosagerne håndteres af banken, og at der
ikke efter bosagsrapporten fortsat er åbne spørgsmål, manglende beslutninger eller konklusioner i
forhold til bankens plan for håndtering af sagerne. Tilsynet beder desuden om, at vi skal forholde os til,
om
”… den løsning, banken har valgt, er forenelig med bankens juridiske forpligtelser overfor de berørte
kunder”.
Det bemærkes, at kompensationen i mange tilfælde i bosagerne ikke skal udbetales til kunderne, men til
arvinger eller kreditorer, der indtræder i eller afleder deres ret fra kunderne. Vi har dog i forhold til
udfærdigelsen af bosagsrapporten forstået tilsynets anvendelse af begrebet ”kunder” bredt, således at vi
har taget stilling til, om bankens plan og beslutningerne, som ligger til grund herfor, vil sikre, at den
eller de fysiske og juridiske personer, som i dag er berettiget til kompensation, faktisk modtager denne.
Side 5 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0006.png
9. MAJ 2025
Denne rapport beskriver resultatet af vores undersøgelse af bankens plan for kompensationsberegning
for så vidt angår bosagerne, herunder de væsentligste beslutninger banken har truffet som led heri.
Rapporten beskriver også resultatet af vores undersøgelse af det arbejde, som banken indtil videre har
fuldført i forhold til bosagerne, samt bankens plan for færdiggørelsen af arbejdet og de principper, som
banken har besluttet, at den vil følge i forbindelse hermed.
Det er væsentligt at understrege, at bankens arbejde med håndtering af bosagerne fortsat ikke er
tilendebragt, og at banken på nuværende tidspunkt alene har udbetalt eller forsøgt at udbetale
kompensation i et fåtal af de sager, som forventes at skulle håndteres. Banken er imidlertid langt med
det forberedende arbejde for hovedparten af sagerne, herunder således at banken har afklaret, om der
skal udbetales kompensation og – i givet fald – foretaget forventeligt endelige beregninger af den
kompensation, som den vil skulle udbetale, dog således at den endelige kvalitetssikring og godkendelse
udestår. I modsætning til tidligere rapporter indeholder denne rapport derfor ikke en endelig konklusion
om, hvorvidt den kompensation, som banken har beregnet for specifikke grupper af sager, med en høj
grad af sikkerhed er tilstrækkelig. I stedet udtaler vi os om det forberedende arbejde, som banken indtil
videre har udført.
Ud over bankens plan for arbejdet med bosagerne indeholder denne rapport resultatet af vores
undersøgelse og vurdering af bankens arbejde med beregning af kompensation i større erhvervssager, jf.
herom afsnit 4.8.
I rapporten beskriver vi hovedsagelig bankens plan for håndtering af afsluttede bosager, idet
håndteringen af bosager, som ikke er afsluttede, i vidt omfang sker på samme måde som andre sager i
Olympia-programmet. I det omfang der er særlig anledning hertil, omtaler vi også håndteringen af de
uafsluttede bosager, men i øvrigt behandles disse ikke særskilt.
Afslutningsvis bemærkes, at vi ikke i denne rapport foretager nogen vurdering af, om bankens tilgang
eller beslutninger er i overensstemmelse med god skik-reglerne, jf. lov om finansiel virksomhed § 43.
1.2
Særligt om grundlaget for rapportering om bosager
I forbindelse med vores hidtidige arbejde har vi i vidt omfang løbende fulgt med i bankens
arbejdsprocesser, ligesom vi løbende har efterspurgt og modtaget arbejdspapirer, beslutningsreferater,
notater og dokumentation, som har været nødvendigt for at følge og vurdere bankens arbejde.
I forbindelse med udarbejdelsen af bosagsrapporten har vi i mindre omfang løbende fulgt bankens
arbejdsprocesser, ligesom vi i første omgang kun i begrænset omfang har modtaget løbende
Side 6 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0007.png
9. MAJ 2025
dokumentation for bankens beslutninger og grundlaget herfor. I stedet har banken den 1. oktober 2024
fremsendt en redegørelse for dens samlede plan for håndtering af bosagerne. Redegørelsen udgør
fundamentet for den undersøgelse, vi har foretaget i forbindelse med bosagsrapporten. Vi har dog, såvel
før som efter modtagelsen af bankens redegørelse, efterspurgt og modtaget yderligere materiale, ligesom
vi efter modtagelsen af redegørelsen har afholdt et antal møder med nøglepersoner i banken, som har
redegjort for detaljer i og har præciseret bankens planer. Endvidere har vi modtaget et separat dokument,
som beskriver bankens analyse af risici forbundet med det fremadrettede arbejde, samt de kontroller og
mitigerende processer, som banken planlægger at anvende til at sikre, at ingen af de identificerede risici
fører til fejl i bankens processer, jf. herom afsnit 3.5.
Vi har helt frem til rapportens aflevering modtaget yderligere materiale og oplysninger fra banken
vedrørende bankens plan for håndtering af bosagerne. Rapporten bygger dog som udgangspunkt på de
oplysninger, som forelå medio januar 2025, og vi har i vores undersøgelse kun undtagelsesvist taget højde
for materiale eller oplysninger, som vi har modtaget efter dette tidspunkt. Dette betyder blandt andet, at
der ikke er foretaget særskilte analyser af den afsluttende kvalitetssikring via yderligere stikprøver og
opdaterede risikoanalyser, som banken primo 2025 påtog sig at lave angående visse bosagssegmenter, jf.
herom afsnit 3.4.1 og 3.5, selvom denne for visse bosagssegmenter er blevet afsluttet i løbet af foråret
2025. Dette indebærer også, at banken for visse bosagssegmenter kan være nået længere, end hvad der
er beskrevet om færdiggørelsesgraden i denne rapports afsnit 3.1.3.
Banken har, ligesom i forhold til vores tidligere rapporter, haft vores rapport i høring for at sikre, at
rapporten ikke indeholder faktuelle fejl eller misforståelser. Dette har blandt andet ført til, at vi har
modtaget yderligere informationer, ligesom det har ført til, at banken har truffet en række nye
beslutninger eller ændringer til tidligere beslutninger. Dette er søgt beskrevet nedenfor i relevant
omfang.
1.3
Bosagernes særlige karakter og kompleksitet
Som beskrevet i vores tidligere rapporter har banken konstateret en lang række fejl i dens
gældsinddrivelse, og fejlene har medført, at kunderne i forhold til de enkelte konti eller krav potentielt
har foretaget betaling til banken af mere end de skyldte. Bankens opgave i forbindelse hermed har kort
sagt bestået i at identificere de kunder, som potentielt har betalt for meget til banken, og at beregne og
udbetale en kompensation til kunderne i den forbindelse. Som beskrevet i vores rapport nr. 1 af 31.
oktober 2021, afsnit 7.2, har banken vedtaget en række principper, som har været retningsgivende for
bankens tilrettelæggelse af arbejdet, herunder f.eks. et generelt princip om, at banken ikke påberåber sig
formueretlig forældelse overfor kunderne i forhold til deres krav om tilbagebetaling af for meget betalte
beløb, jf. herom vores rapport nr. 1 af 31. oktober 2021, afsnit 7.2.
Side 7 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0008.png
9. MAJ 2025
Selvom bankens tilgang til beregning af kompensation i bosagerne i vidt omfang bygger på de principper
og modeller, som banken har anvendt ved kompensationsberegning til kunder, der ikke har været
igennem en bobehandling, og som er beskrevet i vores rapport nr. 4 af 4. juni 2023 og rapport nr. 5 af 9.
februar 2024, så er bankens håndtering af bosagerne forbundet med en række særlige problemstillinger.
Sagerne er kendetegnet ved, at bankens kunde i de fleste af sagerne har været igennem en skifteretlig
proces. En korrekt håndtering af de enkelte typer af sager nødvendiggør derfor stillingtagen til en række
spørgsmål, som er afgørende for, at sagerne behandles korrekt, og at en eventuel kompensation udbetales
til den eller de rette modtagere. De særlige spørgsmål, som rejser sig i forhold til bosagerne, omfatter
blandt andet:
-
Fastlæggelse af, hvordan banken afklarer, om en kunde har været igennem en bobehandling,
samt i givet fald hvilken eller hvilke typer af bobehandling(er) der er tale om. Bankens systemer
indeholder ikke i alle tilfælde strukturerede data, som gør det muligt at afklare, om en kunde
f.eks. har været under konkursbehandling eller igennem en gældssanering, og afklaring heraf
forudsætter derfor, at banken finder fremgangsmåder, som er egnede til at fastslå, at en eller
flere typer af bobehandling har fundet sted.
-
Fastlæggelse af, hvem som i forbindelse med de enkelte typer af bosager har krav på udbetaling
af en kompensation, og hvordan banken identificerer de rette kompensationsberettigede. Skal
kompensation udbetales til bankens kunde eller til dennes arvinger eller kreditorer, og/eller skal
kompensationen f.eks. udbetales til et bo direkte eller via skifteretten? Hvordan finder banken i
givet fald kontaktoplysninger til de berettigede, således at kompensationen kan udbetales til
dem?
-
Fastlæggelse af, om der findes særlige regler eller mekanismer, som begrænser eller udvider
bankens forpligtelser i forhold til udbetaling af en eventuel kompensation. Skal eller kan der
f.eks., i forhold til nogle typer af bobehandling, anvendes beløbsgrænser i forhold til de afsluttede
boer, som afspejler, at udbetaling af en kompensation er forbundet med omkostninger, som taler
imod udbetaling af kompensationsbeløb under en vis størrelse? I givet fald hvordan anvendes da
sådanne beløbsgrænser, og kan banken selv beslutte at anvende disse, eller er anvendelsen heraf
f.eks. afhængig af udfaldet af en judiciel afgørelse, som træffes af en skifteret?
-
Fastlæggelse af, hvordan en eventuel kompensation skal beregnes, og hvilke komponenter der –
ud over kompensation for en potentiel overbetaling – skal indgå i kompensationen, herunder
f.eks. tidskompensation eller skattekompensation, og eller erstatning for omkostningerne ved
genoptagelse af boet. Hvordan skal de respektive kompensationselementer beregnes i forhold til
de respektive typer af bosager? Medfører bosagstypen, at det er særligt vanskeligt at afklare, om
Side 8 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0009.png
9. MAJ 2025
der er sket en overbetaling, og hvilke principper skal i givet fald anvendes for at afdække dette?
Hvilken betydning har det f.eks. for størrelsen af en potentiel overbetaling, at der er afsagt
kendelse om nedsættelse af en personlig skyldners gæld i forbindelse med en gældssanering? Kan
man for de respektive typer af boer fastslå, om kompensation er eller kan blive skattepligtig, og
kan resultatet af en sådan skattepligt forudsiges på en måde, så det er muligt at beregne og
udbetale en skattekompensation?
-
Hvordan skal selve beregningen og udbetalingen af kompensation foregå, herunder i forhold til
de tilfælde, hvor processen involverer kontakt til skifteretter eller andre udenfor banken? Hæfter
banken for omkostninger hertil, hvor kompensationsudbetalingen f.eks. nødvendiggør
genoptagelse af et bo, som er behandlet i skifteretten, og i givet fald hvorledes fastlægges og
afgrænses bankens forpligtelse i den forbindelse? Hvilke svartider kan banken forvente fra
skifteretter eller andre eksterne aktører? Kan henvendelse til skiftetterne ske ét sted eller skal
banken selv identificere den eller de relevante stedlige skifteretter, hvis dette er nødvendigt i en
given sag? Hvordan identificerer banken i givet fald den/de rette domstol(e) at henvende sig til?
Banken har i forbindelse med udarbejdelsen af dens plan for beregning og udbetaling af kompensation i
bosagerne truffet beslutninger om, hvorledes blandt andet de ovenfor nævnte spørgsmål skal håndteres.
Dette har nødvendiggjort stillingtagen til en række spørgsmål af både praktisk og juridisk karakter, samt
i et vist omfang planlægning ud fra ikke fuldt ud afprøvede antagelser om, hvordan samarbejdet med
eksterne aktører vil forløbe.
I den forbindelse skal det fremhæves, at banken – selvom andre pengeinstitutter også har været berørt
af fejl i deres gældsinddrivelse, som ligner dem, der er forekommet i banken – synes at være det første
pengeinstitut, som med assistance fra blandt andre skifteretterne skal håndtere beregning og udbetaling
af kompensation vedrørende en større gruppe potentielt fejlramte sager, hvor kunden har været omfattet
af en eller flere typer af bobehandling. I den forbindelse må det konstateres, at en række af de juridiske
spørgsmål, som rejser sig i forbindelse med håndteringen af sagerne, ikke er genstand for udtrykkelig
lovregulering, og at der ofte ikke foreligger trykt retspraksis eller klare teoretiske bidrag, som kan kaste
lys over, hvordan sagerne skal løses. En fastlæggelse af bankens forpligtelser og muligheder har derfor
på en række punkter forudsat, at banken fortager juridiske vurderinger og fortolkninger, og at det for
nogle af disse spørgsmål er nødvendigt at tage en standpunktsrisiko, indtil et spørgsmål eventuelt
afklares ved domstolene.
Banken har sammen med Finans Danmark deltaget i en dialog med Domstolsstyrelsen og et antal af
landets største skifteretter, herunder med henblik på afklaring af, om skifteretterne kan forventes at
bidrage med oplysninger om de enkelte sager samt i givet fald hvilke og med hvilke begrænsninger og på
Side 9 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0010.png
9. MAJ 2025
hvilken måde. Dialogen har blandt andet haft til formål at afdække, om domstolene f.eks. er i besiddelse
af oplysninger i afsluttede dødsboer om arvingernes identitet, samt hvor langt tilbage i tid sådanne
oplysninger foreligger. Dialogen har også haft til formål at afdække, om Domstolsstyrelsen kan bidrage
med afklaring af f.eks. retspraksis om anvendelse af beløbsgrænser i visse typer af sager, samt i givet
fald hvorledes sådanne beløbsgrænser kan anvendes. Dialogen med skifteretterne har blandt andet
resulteret i, at Domstolsstyrelsen i to tilfælde efter dialog med visse af landets skifteretter har afgivet
skriftlige svar på spørgsmål stillet af Finans Danmark. Domstolsstyrelsen har i den forbindelse i nogle
tilfælde udtalt sig om det forventelige udfald af judicielle afgørelser, som de enkelte skifteretter vil skulle
træffe, ligesom Domstolsstyrelsen har udtalt sig om den forventede proces for f.eks. udveksling af
oplysninger mellem banken og skifteretterne.
Som det vil fremgå nedenfor, har banken i vidt omfang indrettet sine planer ud fra en forudsætning om,
at Domstolsstyrelsens tilkendegivelser er repræsentative for f.eks. niveauet af oplysninger, som findes
hos alle landets skifteretter.
På nuværende tidspunkt har banken identificeret i alt 41.041 kunder, som har været underlagt en eller
flere former for bobehandling, og hvor banken har opgjort et kompensationskrav i kundens favør, jf.
nærmere nedenfor, afsnit 3.1. Heraf har banken foreløbig som led i et testforløb kontaktet fire af landets
største skifteretter i 51 dødsbosager, og i alle disse modtaget de informationer, som banken havde
forventet at modtage til brug for udbetaling af en kompensation til den afdødes arvinger.
Vi skal i forhold til vores undersøgelse af bankens planer fremhæve, at der som følge af ovennævnte
forhold, herunder såvel standpunktsrisikoen i forhold til juridiske spørgsmål som usikkerhed om den
praktiske håndtering af sagerne, og det meget begrænsede erfaringsgrundlag, som banken har opnået
via gennemførelse af de 51 testsager, foreligger en risiko for, at planerne senere må revideres i større
eller mindre omfang. Vi har nogle steder nedenfor fremhævet dette i de tilfælde, hvor vi vurderer, at
bankens planer som følge heraf er forbundet med særlig risiko eller usikkerhed, men det er vanskeligt at
forudse hvilke udfordringer af praktisk karakter, som kan opstå, f.eks. i forbindelse med samarbejdet
med skifteretterne.
Særligt i forhold til angivelser af antallet af kompensationsberettigede kunder i de enkelte segmenter og
de beløb, som banken forventer at udbetale til kunderne, bemærkes, at der er tale om et øjebliksbillede,
der vil kunne ændre sig som følge af en lang række faktorer, herunder f.eks. bankens videre arbejde med
risikoanalyser, beslutninger om at foretage individuel eller manuel genberegning af modelberegnede
kompensationskrav m.v.
Side 10 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0011.png
9. MAJ 2025
I afsnit 3.6 nedenfor beskriver vi bankens tidsplan for det arbejde, som fortsat udstår med bosagerne, og
vores undersøgelse af kvaliteten af bankens planer, særligt med fokus på, om bankens planer er
tilrettelagt således, at de tager højde for den risiko, som er forbundet med udførelsen af det endnu ikke
udførte arbejde.
2.
2.1
SAMMENFATNING OG KONKLUSION
Overordnet konklusion
Denne rapport – bosagsrapporten – beskriver som anført indledningsvist resultatet af vores undersøgelse
af bankens plan for kompensationsberegning for så vidt angår bosagerne, herunder de væsentligste
beslutninger banken har truffet som led heri. Rapporten beskriver også resultatet af vores undersøgelse
af det arbejde, som banken indtil videre har fuldført i forhold til bosagerne, samt bankens plan for
færdiggørelsen af arbejdet og de principper, som banken har besluttet, at den vil følge i forbindelse
hermed.
Det er væsentligt at understrege, at bankens arbejde med håndtering af bosagerne fortsat ikke er
tilendebragt, og at banken på nuværende tidspunkt alene har beregnet og er klar til at udbetale
kompensation i en mindre andel af de sager, som forventes at skulle håndteres. Vores undersøgelse har
derfor i vidt omfang omhandlet planen for det arbejde, som fremadrettet skal udføres af banken, mens
det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at konkludere, at arbejdet er fuldført og færdiggjort på
tilfredsstillende vis.
I den forbindelse skal det fremhæves, at banken – selvom andre pengeinstitutter også har været berørt
af fejl i deres gældsinddrivelse, som ligner dem, der er forekommet i banken – synes at være det første
pengeinstitut, som med assistance fra blandt andre skifteretterne skal håndtere beregning og udbetaling
af kompensation vedrørende en større gruppe potentielt fejlramte sager, hvor kunden har været omfattet
af en eller flere typer af bobehandling. En række af de juridiske spørgsmål, som rejser sig i forbindelse
med håndteringen af sagerne, er ikke genstand for udtrykkelig lovregulering, og der foreligger ofte ikke
trykt retspraksis eller klare teoretiske bidrag, som kan kaste lys over, hvordan sagerne skal løses. En
fastlæggelse af bankens forpligtelser og muligheder har derfor på en række punkter forudsat, at banken
har skullet foretage juridiske vurderinger og fortolkninger, og at det for nogle af disse spørgsmål er
nødvendigt at tage en standpunktsrisiko, indtil et spørgsmål eventuelt afklares ved domstolene.
Vi bemærker endvidere, at banken har identificeret i alt 41.041 kunder, som har været underlagt en eller
flere former for bobehandling, og som ifølge bankens beregninger har et kompensationskrav over for
banken. Dette fordeler sig på hhv. 21.018 kunder, som er registreret i et eller begge af bankens
Side 11 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0012.png
9. MAJ 2025
inddrivelsessystemer DCS og PF, og som har krav på kompensation i anledning af fejl i bankens
gældsinddrivelse, samt 20.023 kunder, som ikke er registreret i bankens inddrivelsessystemer, men som
har krav på kompensation fra bankens Helios-projekt eller Nordania, jf. nærmere nedenfor, afsnit 3.1.
Heraf har banken som led i et testforløb været i kontakt med fire af landets største skifteretter i 54
dødsbosager, og i alle disse modtaget de informationer, som banken havde forventet at modtage til brug
for udbetaling af en kompensation til den afdødes arvinger.
Vi skal i forhold til vores undersøgelse af bankens planer fremhæve, at der som følge af ovennævnte
forhold, herunder såvel standpunktsrisikoen i forhold til juridiske spørgsmål som usikkerhed om den
praktiske håndtering af sagerne, og det meget begrænsede erfaringsgrundlag, som banken har opnået
via gennemførelse af de 54 testsager, er en væsentlig risiko for, at planerne senere må revideres i større
eller mindre omfang.
Med ovenstående forbehold bemærker vi, at vi generelt kan se, at banken har udført et omfattende
planlægningsarbejde, og at vi for langt hovedparten af de beslutninger som banken har truffet i
forbindelse hermed, kan erklære os enige i bankens valg. Vi er således på de fleste punkter enige i de
valg, som banken har truffet, og vi er på de fleste punkter af den opfattelse, at banken så vidt som muligt
har indrettet sine planer i overensstemmelse med den regulering, der findes på området, og ud fra de
forventninger, som banken har opnået fra blandt andet skifteretterne om, hvorledes sagerne vil kunne
håndteres i praksis.
Selvom vi således er enige i hovedparten af de valg, som banken har truffet i relation til bosagsområdet,
har vi i forbindelse med vores undersøgelse identificeret enkelte forhold, som giver os anledning til
bemærkninger, og som betyder, at vi herom ikke på forhånd kan fastslå, at
”… den løsning, banken har
valgt, er forenelig med bankens juridiske forpligtelser overfor de berørte kunder”,
jf. herved Finanstilsynets
brev af 31. maj 2024. Disse forhold behandles nedenfor, afsnit 2.2.
2.2
2.2.1
Konkrete observationer
Tidskompensation
Som beskrevet i vores tidligere rapporter yder banken som udgangspunkt i forhold til kunder, som har
foretaget overbetaling til banken, en kompensation i form af rente af det beregnede kompensationsbeløb
for den periode, hvor beløbet ikke har været til kundernes rådighed.
For så vidt angår de sager, hvor bankens udbetaling af kompensation forudsætter, at banken retter
henvendelse til landets skifteretter med henblik på at rekvirere oplysninger om den eller de relevante
Side 12 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0013.png
9. MAJ 2025
betalingsmodtagere, dvs. i sager om juridiske personers afsluttede konkursboer (afsnit 4.3), afsluttede
dødsboer (afsnit 4.4) og afsluttede likvidationer (afsnit 4.6), har banken besluttet, at den ikke i alle
tilfælde vil yde tidskompensation til de kompensationsberettigede helt frem til udbetalingstidspunktet,
men at den vil beregne tidskompensation frem til den dato, hvor banken kontakter en skifteret om sagen,
med tillæg af en periode, der afspejler den af banken anslåede sagsbehandlingstid ved skifteretterne.
Denne periode har banken for de første ”batches” af breve til landets skifteretter valgt at anslå til tre
måneder, og banken har oplyst, at den agter løbende at tage stilling til, om der er behov for at foretage
justeringer, herunder hvis det viser sig, at der går kortere eller længere tid end forventet med at modtage
og håndtere svar fra skifteretterne i de enkelte sager. Den nærmere proces herfor er ikke beskrevet i
detaljer for os, og vi har ikke set forretningsgangsbeskrivelser eller formaliserede kontroller som sikrer,
at banken faktisk løbende vil tage stilling til behovet for justeringer på netop dette punkt.
Det er vores vurdering, at renten som udgangspunkt skal beregnes helt frem til det tidspunkt, hvor
banken har indhentet de nødvendige oplysninger og gjort rimelige forsøg på at udbetale kompensationen.
Vi kan ikke se, at der generelt er grundlag for at fravige dette udgangspunkt for de nævnte typer af sager,
heller ikke selvom udbetaling kan blive forsinket af retternes sagsbehandlingstid.
Bankens tilgang til beregning af tidskompensation medfører, at de kompensationsberettigede ikke
modtager tidskompensation for den fulde ”afsavnsperiode”, hvis udbetaling sker senere end forudsat ved
bankens beregning af tidskompensation.
Selvom det er muligt, at den af banken valgte metode ikke vil føre til underkompensation af de
kompensationsberettigede, hvis banken modtager de nødvendige oplysninger fra skifteretterne inden for
den forventede tidsramme, kan vi derfor ikke på dette punkt fastslå, at den løsning, banken har valgt, er
forenelig med bankens juridiske forpligtelser over for kunderne i alle sager.
Særligt for så vidt angår konkrete sager, hvor banken konstaterer, at skifterettens sagsbehandlingstid
har været længere end den periode, som banken har forudsat i sin beregning af tidskompensation, har
banken tilkendegivet, at den ikke vil foretage justering af den beregnede tidskompensation. Dette er efter
vores opfattelse utilstrækkeligt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.3, der indeholder vores bemærkninger til bankens tilgang til beregning
af tidskompensation.
2.2.2
Omkostninger ved genoptagelse af bobehandling
I forbindelse med bankens udbetaling af kompensationsbeløb til afsluttede konkursboer (juridiske
personer), jf. herom afsnit 4.3; dødsboer, der har været behandlet af en bobestyrer, jf. herom afsnit 4.4,
Side 13 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0014.png
9. MAJ 2025
og likvidationer, jf. herom afsnit 4.6, opstår spørgsmålet, hvem der skal betale de omkostninger, der vil
være forbundet med at udlodde beløbet til de personer, som er berettiget til at tage del heri.
Banken har generelt antaget, at genoptagelsen skal være selvbærende. Det vil sige, at banken
forudsætter, at der ud af kompensationsbeløbet vil skulle afholdes de omkostninger, som er forbundet
med genoptagelsen, hvilket ultimativt vil medføre, at de endelige kompensationsmodtagere vil modtage
en reduceret erstatning for den overopkrævning, som banken har foretaget.
Banken har vurderet, at den ikke har pligt til at dække omkostningerne til en genoptagelse af
bobehandlingen i nogen af de afsluttede bosager.
I februar 2025 har banken dog besluttet, at banken vil dække genoptagelsesomkostninger på op til kr.
15.000,- i afsluttede solvente dødsboer, der er blevet behandlet af en bobestyrer, hvis bobehandlingen er
afsluttet efter juni 2020, og hvis det af banken opgjorte kompensationsbeløb overstiger kr. 5.000,-. Banken
har estimeret, at dette vil føre til hel eller delvis dækning af genoptagelsesomkostningerne i ca. 400
dødsboer, der modtager kompensation fra banken. Banken har samtidig besluttet, at den ikke vil dække
omkostningerne til en genoptagelse af bobehandlingen i nogen andre bosager.
Vi er mest tilbøjelige til at mene, at banken har pligt til at erstatte genoptagelsesomkostningerne i et
antal af de sager, hvori banken har besluttet ikke at dækket omkostningerne, og at det vil kunne lade sig
gøre at identificere segmenter af sager, hvor et sådant retskrav med overvejende sandsynlighed består
for
hovedparten
af
sagerne.
Bankens
tilgang
til
spørgsmålet
om
dækning
af
genoptagelsesomkostningerne indebærer således efter vores vurdering en væsentlig risiko for, at bankens
kompensationsberegning er utilstrækkelig i et antal af sagerne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.4, der indeholder vores bemærkninger til bankens tilgang til
spørgsmålet om omkostninger ved genoptagelse af en bobehandling.
2.2.3
Rette kompensationsmodtager for så vidt angår fysiske konkursboers afsluttede
konkursboer
For så vidt angår fysiske personers afsluttede konkursboer har banken besluttet, at kompensationen vil
blive udbetalt direkte til bankens kunde (dvs. den fysiske person, der tidligere har været under
konkursbehandling). Banken vil således ikke i disse sager rette henvendelse til skifteretterne med
henblik på, at der kan ske eventuel genoptagelse af det afsluttede konkursbo og fordeling af
kompensationsbeløbet blandt boets kreditorer. Banken har navnlig begrundet sin beslutning med, at
fysiske personer fortsat hæfter for eventuel udækket gæld overfor kreditorerne efter konkursboets
afslutning. Dette medfører, at bankens kunde kan have betalt sine kreditorers krav efter
Side 14 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0015.png
9. MAJ 2025
konkursbehandlingens afslutning. Banken lægger i forbindelse med sin beslutning vægt på, at den ikke
uden videre har mulighed for at fastslå, om og i hvilket omfang den fysiske person har betalt kravene fra
de kreditorer, hvis krav ikke blev dækket i forbindelse med konkursen.
Derudover lægger banken vægt på, at banken forventer, at skifteretterne alene vil genåbne afsluttede
konkurssager, hvis det samlede kompensationsbeløb overstiger kr. 15.000,-. Banken anfører også, at i det
omfang kompensationsbeløbet overstiger kr. 15.000,-, vil en del af beløbet medgå til dækning af kurators
honorar for genåbning og fordeling af kompensationsbeløbet. Begge disse forhold taler efter bankens
opfattelse for at banken, uden at rette henvendelse til skifteretten i disse sager, kan udbetale
kompensationsbeløbet direkte til bankens (tidligere) kunde.
Vi bemærker i forhold til ovenstående, at det fremgår af konkurslovens § 154, at midler, som efter boets
afslutning tilgår boet, skal fordeles blandt fordringshaverne i overensstemmelse med den tidligere skete
udlodning, medmindre skifteretten beslutter andet i medfør af konkurslovens § 154, stk. 2 og 3.
Det er vores vurdering, at bankens beslutning om at udbetale kompensationsbeløbet direkte til dens
kunder, og ikke at rette henvendelse til skifteretten herom, medfører en risiko for, at banken ikke i alle
sager udbetaler kompensation til den rette modtager. Vi bemærker i den forbindelse, at udgangspunktet
efter konkursloven er, at kompensationsbeløbet indgår i bomassen, i hvert fald i de sager, hvor kunden
allerede før konkursens indtræden havde foretaget en overbetaling til banken, og hvor kundens krav på
tilbagebetaling derfor burde have indgået i bomassen som et aktiv. Tilsvarende vil formentligt være
tilfældet i sager, hvor overbetalingen sker i forbindelse med udlodning af dividende i boet.
Så vidt vi kan konstatere, vil en afklaring af, hvem beløbet tilkommer, forudsætte at banken retter
henvendelse til skifteretten, og i nogle sager vil spørgsmålet formentlig afhænge af, om skyldneren efter
konkursens afslutning har foretaget betaling af det beløb, som skyldtes til de kreditorer, hvis krav var
anmeldt i boet. Sidstnævnte vil nødvendiggøre indhentelse af oplysninger herom fra skyldneren. Den
løsning, som banken har valgt, medfører, at hverken skifteretten eller de kreditorer, hvis krav var
anmeldt i boet, opnår viden om udbetaling af kompensationsbeløbet, og de vil i sagens natur derfor ikke
blive opmærksomme på muligheden for at kunne gøre krav herpå.
Vi kan ikke vurdere, om – og i givet fald i hvor mange sager – bankens tilgang vil medføre, at et
kompensationsbeløb ikke udbetales til den rette modtager. Selvom det derfor er muligt, at den af banken
valgte metode ikke vil føre til, at kompensation rent faktisk udbetales til den forkerte modtager, kan vi
på dette punkt ikke på forhånd fastslå, at den løsning banken har valgt, er forenelig med bankens
juridiske forpligtelser. Beslutningen medfører således en risiko for, at banken ikke identificerer de rette
fysiske eller juridiske personer, som har krav på kompensationen, og at tab som disse har lidt ikke
Side 15 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0016.png
9. MAJ 2025
dækkes. I den forbindelse kan sådanne kompensationsberettigede fysiske eller juridiske personer omfatte
de almindelige kreditorer i kundens konkursbo, herunder en kurator, hvis honorar ikke har opnået fuld
dækning i forbindelse med konkursen, eller en kreditor, der som rekvirent har stillet sikkerhed for
kuratorhonorar i medfør af konkurslovens regler, og hvor boet efterfølgende er sluttet i medfør af
konkurslovens § 143.
Det bemærkes, at en korrekt fordeling af kompensationsbeløbet mellem boet og skyldneren selv vil
forudsætte, at banken indhenter yderligere oplysninger fra skifteretten og i nogle tilfælde fra skyldneren.
En korrekt beregning og eventuel opdeling af kompensationen vil desuden forudsætte anvendelse af en
mere kompliceret beregningsmodel end den, som banken har besluttet at anvende, jf. nedenfor, afsnit
4.2.4.
Bankens tilgang ses ikke at medføre risiko for, at bankens egen kunde ikke kompenseres tilstrækkeligt,
og bankens ønske om at vælge en model, hvor der betales direkte til kunden, er for så vidt angår afsluttede
konkursboer forståelig, dels set i lyset af, at kunden – hvis ikke gælden til de øvrige kreditorer er betalt
– fortsat hæfter fuldt ud for denne, jf. konkurslovens § 156, dels set i lyset af, at banken som alternativ
vil skulle indhente yderligere oplysninger og foretage mere komplekse beregninger af kompensationen,
hvor denne eventuelt skal deles mellem kunden og dennes genoptagne konkursbo. Ikke desto mindre er
udgangspunktet i medfør af konkurslovens bestemmelser, at kompensationsbeløbet i hvert fald i nogle af
de tilfælde, som forekommer, skal indgå i boet og fordeles til kreditorerne.
Afslutningsvis bemærkes, at Finans Danmark i forbindelse med den omtalte dialog med
Domstolsstyrelsen har forespurgt, hvorledes skifteretterne må forventes at ville håndtere tilfælde, hvor
der alene kommer et lille beløb til udbetaling til en fysisk persons afsluttede konkursbo.
Domstolsstyrelsen har hertil svaret, at der ikke er en ensartet praksis herfor ved landets skifteretter.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.2.1, der indeholder vores bemærkninger til bankens tilgang for så vidt
angår spørgsmålet om rette kompensationsmodtager i fysiske personers afsluttede konkursboer.
2.2.4
Beløbsgrænse på kr. 500,- for så vidt angår afsluttede dødsboer
Banken har for så vidt angår alle typer af dødsboer besluttet, at den vil anvende en mindstegrænse for
udbetaling af kompensation i anledning af fejlene i bankens gældsinddrivelse, hvis bobehandlingen er
afsluttet. Beløbsgrænsen udgør kr. 500,-, og anvendes således af banken i sager, hvor det samlede
kompensationsbeløb (inkl. tids- og eventuel skattekompensation) ikke når denne grænse, og hvor banken
ikke vil rette henvendelse til skifteretten om sagen.
Side 16 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0017.png
9. MAJ 2025
Beslutningen om at anvende en mindstegrænse på kr. 500,- for udbetaling af kompensation er begrundet
i et hensyn til den betydelige arbejdsbyrde, som banken vurderer, at skifteretterne pålægges i forbindelse
med
genoptagelse
af
dødsboer
eller
besvarelse
af
henvendelser
om
identifikation
af
kompensationsberettigede.
Banken forventer, at bankens anvendelse af beløbsgrænsen vil reducere antallet af nødvendige
henvendelser til skifteretterne med 12.771 sager, og banken anfører i den forbindelse, at banken
forventer, at det vil påvirke sagsbehandlingstiden ved skiftetterne negativt, hvis denne betydelige
reduktion ikke sker.
Vi har forståelse for de hensyn, som ligger bag bankens beslutning om at anvende en beløbsgrænse for så
vidt angår udbetaling af kompensation til afsluttede dødsboer. Den af banken besluttede beløbsgrænse
på kr. 500,- er således udtryk for, at banken har forsøgt at balancere hhv. hensynet til, at arvinger og/eller
kreditorer modtager det kompensationsbeløb, som ifølge bankens beregninger tilkommer et afsluttet
dødsbo, med hensynet til ikke at belaste landets skifteretter med et stort antal henvendelser om
udbetaling af mindre beløb. I den forbindelse bemærkes, at banken har oplyst, at de kompensationskrav,
der falder for beløbsgrænsen på kr. 500,-, gennemsnitligt udgør kr. 65,-.
Vi bemærker dog samtidig, at beløbsgrænsen ikke er hjemlet i loven, og at de arvinger og/eller kreditorer,
som ikke modtager kompensation som følge af beløbsgrænsen ikke vil modtage de beløb, som de ifølge
bankens kompensationsberegninger har krav på.
Når det opgjorte kompensationsbeløb er udtryk for et skyldigt beløb, som banken havde til dens kunde
eller dødsboet, vil banken efter vores opfattelse være forpligtet til – selv for mindre beløb – at forsøge at
foretage tilbagebetaling. På dette punkt kan vi derfor ikke konkludere, at den løsning, banken har valgt,
er forenelig med bankens juridiske forpligtelser over for de berørte kunder.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.4.3.4, der indeholder vores bemærkninger om bankens beslutning om at
anvende en beløbsgrænse på kr. 500,- for så vidt angår udbetaling af kompensation til afsluttede
dødsboer.
Side 17 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0018.png
9. MAJ 2025
3.
3.1
3.1.1
GENERELT OM BANKENS HÅNDTERING AF BOSAGERNE
Bosagerne i segmenter og tal
Bosagernes overordnede segmentering
Banken har opdelt bosagerne i følgende syv overordnede segmenter
1
:
Gældssaneringer omfatter fysiske personer, der har fået en gældssanering, dvs. sager, hvor skifteretten
har afsagt en kendelse om bortfald eller nedsættelse af kundens gæld.
Dødsboer omfatter alle former for behandling af fysiske personers dødsboer, herunder både solvente og
insolvente dødsboer.
Konkurs (fysiske personer) omfatter fysiske personer, der har været under konkursbehandling. Det kan
være sager, hvor den fysiske person har drevet erhvervsvirksomhed, og sager, hvor dette ikke er tilfældet.
Konkurs (juridiske personer) omfatter juridiske personer, der har været under konkursbehandling.
Segmentet omfatter sager om konkurs for kapitalselskaber, interessentskaber, kommanditselskaber,
fonde og foreninger mv.
Tvangsakkorder og rekonstruktioner omfatter fysiske og juridiske personer, der har fået en
tvangsakkord, eller har været igennem en rekonstruktionsbehandling, der indeholdt et element af
tvangsakkord, jf. konkurslovens § 10 a.
Likvidationer omfatter juridiske personer, der er afviklet ved likvidation. Segmentet omfatter sager om
frivillig likvidation og sager om tvangsopløsning af kapitalselskaber.
Blandede sager omfatter fysiske og juridiske personer, som har været igennem to eller flere af de typer
af bobehandling, som er nævnt ovenfor. Det kan f.eks. være fysiske personer, der har været under
konkurs og derefter har fået en gældssanering, eller fysiske personer, der har fået en gældssanering og
efterfølgende er afgået ved døden. Segmentet omfatter også sager om konti eller krav med flere debitorer,
1
Det bemærkes, at banken i forbindelse med vores rapport nr. 5 af 9. februar 2024 havde lagt op til at opdele bosagsområdet i ti
segmenter, men at banken efterfølgende har ændret opdelingen af bosagsområdet, således at segmentet ”Tvangsauktioner” er
udgået, og disse sager er i stedet håndteret som ordinære PF-krav. De resterende oprindelige ni segmenter har banken efterfølgende
valgt at opdele i de i denne rapport beskrevne syv segmenter.
Side 18 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0019.png
9. MAJ 2025
og hvor mindst én af debitorerne har været omfattet af to typer af bobehandling, eller hvor hver af
debitorerne har været omfattet af en eller flere forskellige typer af bobehandling.
Opdelingen af bosagerne i disse syv bosagssegmenter har betydning for en række spørgsmål i relation til
bankens tilgang til kompensationsberegning og -udbetaling, jf. herom nedenfor i afsnit 4 om bankens
kompensationstilgang for hver af de syv bosagssegmenter.
3.1.2
Antallet af kunder i bosagssegmenterne
Bosagssegmenterne omfatter 41.041 kunder, som ifølge bankens beregninger har krav på kompensation,
samt 19.124 kunder, som har foretaget betaling i et eller begge af bankens inddrivelsessystemer DCS og
PF, og som ifølge bankens beregninger ikke har krav på kompensation. Dertil kommer 34.774 kunder,
som har været registreret i inddrivelsessystemet DCS og/eller inddrivelsessystemet PF, men som ikke
har
foretaget
betalinger
til
banken
efter
det
tidspunkt,
hvor
gælden
blev
registreret
i
inddrivelsessystemerne, og som derfor heller ikke har krav på kompensation for evt. overbetaling i den
forbindelse.
De 41.041 kunder, som ifølge bankens beregninger har krav på kompensation, fordeler sig på hhv. 21.018
kunder, som er registreret i et eller begge af bankens inddrivelsessystemer DCS og PF, og som har krav
på kompensation i anledning af fejl i disse systemer, samt 20.023 kunder, som ikke er registreret i
bankens inddrivelsessystemer, men som har krav på kompensation fra bankens Helios-projekt eller
Nordania. Af de 21.018 kunder, der er registreret i bankens inddrivelsessystemer DCS og PF, har 5.924
kunder tillige krav på kompensation fra bankens Helios-projekt eller Nordania.
Som beskrevet i afsnit 3 i vores rapport nr. 5 af 9. februar 2024 omfatter bankens arbejde med rettelse af
historiske fejl i gældsinddrivelsen i alt ca. 355.000 konti eller krav i inddrivelsessystemerne DCS og PF.
Bankens arbejde med kompensationsberegning angående ca. 278.900 af disse konti og krav blev
behandlet i vores rapport nr. 4 af 4. juni 2023 og vores rapport nr. 5 af 9. februar 2024. Det bemærkes i
den forbindelse, at banken ikke havde modtaget nogen betalinger angående 179.292 ud af de ca. 278.900
konti og krav, hvorfor kompensation for evt. overopkrævning angående disse konti og krav allerede af
denne årsag kunne udelukkes.
Bankens arbejde med kompensationsberegning i bosagerne omfatter samlet 52.540 konti og krav i
inddrivelsessystemerne DCS og PF, hvor der er registreret én eller flere betalinger. Disse konti og krav
angår samlet 40.142 kunder, hvor banken har vurderet, at 19.124 kunder
ikke
har krav på kompensation,
og at 21.018 kunder har krav på kompensation i anledning af fejl i inddrivelsessystemerne.
Side 19 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0020.png
9. MAJ 2025
Bankens arbejde med større erhvervssager, jf. herom afsnit 4.8, omfatter derudover 7.865 konti i
inddrivelsessystemet DCS, hvor kunderne tillige kan have været under bobehandling. Fælles for disse
konti er dog, at de er håndteret manuelt, og derfor ikke er omfattet af anvendelsesområdet for den
modelberegnede kompensation for konti i DCS. Disse konti og de kunder, der er tilknyttet kontiene,
indgår derfor heller ikke i opgørelsen af kompensationsberettigede kunder og konti i dette afsnit.
Figur 1 - Overblik over gældssagens samlede omfang i inddrivelsessystemerne DCS og PF
2
Bankens arbejde med kompensationsberegninger i bosagerne angående de 52.540 konti og krav i
inddrivelsessystemerne DCS og PF er endnu ikke færdiggjort. Banken har imidlertid vurderet, at
kunderne vedrørende 30.092 konti og krav (ud af de 52.540 konti og krav) er berettiget til en
kompensation. Det bemærkes, at bankens beregninger fortsat undergår afsluttende kvalitetssikring og
derfor kan rykke sig, jf. herom afsnit 3.1.3, hvor der bl.a. redegøres for det arbejde, der udestår i banken
med at færdiggøre kompensationsberegningen. Yderligere bemærkes, at opgørelsen af de 30.092 konti
og krav, der er berettiget til kompensation, ikke tager højde for anvendelsen af den af banken besluttede
beløbsgrænse på kr. 500,- for så vidt angår dødsboer, jf. afsnit 4.4. Det beror på, at
beløbsgrænsevurderingen
foretages
på
”kundeniveau”,
når
resultatet
fra
samtlige
kompensationsberegninger, som er relevante for den pågældende kunde, foreligger, således at summen
af positive kompensationsberegninger for de enkelte krav og konti kan holdes op imod den beløbsgrænse,
som banken har valgt at anvende for afsluttede dødsboer.
2
Figur 1 er baseret på et statisk kopi af data fra juni 2022, og opgørelsen her er dermed sammenlignelig med figur 3 i vores rapport
nr. 4 af 4. juni 2023 og figur 6 i vores rapport nr. 5 af 9. februar 2024. Banken har oplyst, at den såkaldte post-pause pulje løbende
øges med nye DCS-konti og PF-krav, således at denne pr. januar 2025 udgør i alt ca. 15.000 konti / krav.
Side 20 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0021.png
9. MAJ 2025
De 30.092 konti og krav i inddrivelsessystemerne DCS og PF, for hvilke banken har vurderet, at der
består et krav på kompensation i anledning af overopkrævningen i disse inddrivelsessystemer, og hvor
kontoen eller kravet er omfattet af ét af bosagssegmenterne, angår, som beskrevet indledningsvist i dette
afsnit, i alt 21.018 kunder.
Bankens håndtering af bosagerne angår tillige kompensationsbeløb fra hhv. Helios-projektet (yderligere
problemstilling nr. 2), jf. herom afsnit 9.4.2 i vores rapport nr. 2 af 31. maj 2022 og afsnit 3.2.3 i vores
rapport nr. 3 af 30. april 2023, og Nordania (Projekt EOS / yderligere problemstilling nr. 14), jf. herom
afsnit 9.4.14 i vores rapport nr. 2 af 31. maj 2022 og afsnit 3.2.4 i vores rapport nr. 3 af 30. april 2023.
Herfra har banken identificeret i alt 20.023 kunder, som er berettiget til kompensation, men som ikke
har krav på kompensation for fejl i inddrivelsessystemerne DCS og PF, heraf 17.964 kunder fra Helios-
projektet, 1.789 kunder fra Nordania og 270 kunder, der har krav på kompensation fra både Helios-
projektet og Nordania. Derudover har 5.924 af de 21.018 kunder, som har krav på kompensation i
anledning af fejl i inddrivelsessystemerne DCS og PF, som beskrevet indledningsvist, tillige krav på
kompensation fra hhv. Helios-projektet og Nordania.
Banken oplyser, at bankens kompensationsberegninger fra hhv. Helios-projektet og Nordania
hovedsageligt er endeligt opgjorte, og at der således ikke udestår noget væsentligt arbejde fra bankens
side for at færdiggøre beregningen af disse kompensationsbeløb. Banken har dog kort før vores aflevering
af denne rapport oplyst, at der aktuelt pågår et arbejde med tilpasninger af beregningerne for så vidt
angår Helios-projektet, samt at banken, som beskrevet nedenfor i afsnit 3.3.6, overvejer at afskære en
række kompensationskrav fra hhv. Helios-projektet og Nordania pga. forældelse. Banken skønner
aktuelt, at dette arbejde vil kunne øge antallet af bosager, hvor banken vil skulle tage kontakt til
skifteretterne med henblik på udbetaling af kompensation, med ca. 1.300 sager i forhold i de antal, der i
øvrigt er indeholdt i denne rapport. Bankens skøn er dog af foreløbig karakter og bankens beregninger er
endnu ikke færdiggjorte. Vores stillingtagen til bankens færdiggørelse af hhv. Helios-projektet og
Nordania, herunder den endelige beregning af kompensation og bankens beslutning om forældelse, vil
være indeholdt i en senere rapport om bankens Olympia-program.
Side 21 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0022.png
9. MAJ 2025
Figur 2 – Kunder i bosagssegmenterne
(DCS
& PF:
Kunder, som alene har krav på kompensation for fejl i DCS og/eller PF.
DCS/PF m. overlap:
Kunder i DCS og/eller
PF, som tillige har krav på kompensation fra Helios-projektet og/eller Nordania.
Helios & Nordania:
Kunder, som alene har krav
på kompensation fra Helios-projektet og/eller Nordania)
Samlet har banken således vurderet, at 41.041 kunder i bosagssegmenterne har et kompensationskrav
mod banken. Heraf har ca. 49 % af kunderne et kompensationskrav, der udelukkende beror på Helios-
projektet og/eller Nordania, mens ca. 51 % af kunderne har et kompensationskrav, der angår fejlene i
bankens inddrivelsessystemer DCS og PF.
Endvidere har banken vurderet, at 19.124 kunder, som har foretaget betaling i et eller begge af bankens
inddrivelsessystemer DCS og PF, og som er omfattet af et af bosagssegmenterne, ikke har krav på
kompensation. Dette kan enten bero på, at bankens modeller eller beregninger viser, at der ikke er sket
overopkrævning hos kunden, eller at banken har vurderet, at et eventuelt kompensationskrav er
forældet, jf. herom afsnit 3.3.6.
Side 22 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0023.png
9. MAJ 2025
Da Helios-projektet og Nordania angår fejl vedrørende gebyrer m.v., udgør kompensationsbeløbene herfra
kun en mindre del af det samlede kompensationsbeløb, som kunderne har krav på. Kunderne i
inddrivelsessystemerne DCS og PF tegner sig således for 96 % af det samlede kompensationsbeløb, som
banken aktuelt har opgjort, hvilket er søgt illustreret i figur 3 nedenfor.
Figur 3 - Fordeling af kompensation
(DCS
& PF:
Kompensation til kunder, som alene har krav på kompensation for fejl i DCS og/eller PF.
DCS/PF m. overlap:
Kompensation til kunder i DCS og/eller PF, som tillige har krav på kompensation fra Helios-projektet og/eller Nordania.
Helios &
Nordania:
Kompensation til kunder, som alene har krav på kompensation fra Helios-projektet og/eller Nordania)
3.1.3
Om færdiggørelsesgraden af bankens arbejde med beregning af kompensation
For at illustrere bankens fremdrift i arbejdet med at identificere kompensationsberettigede og fastlægge
den endelige kompensation i bosagerne, har vi nedenfor beskrevet fem kategorier, der viser bankens
færdiggørelsesgrad af arbejdet:
Side 23 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0024.png
9. MAJ 2025
Figur 4 - Færdiggørelsesgrad for så vidt angår kompensationsberegning til kunder i bosagssegmenterne
Kategori 0-sagerne omfatter 1.846 kunder, hvor banken har beregnet en kompensation og har udbetalt
eller forsøgt at udbetale denne. Kategorien omfatter de 54 testsager i dødsbosegmentet, som er beskrevet
nedenfor i afsnit 4.4.8, og 1.792 kunder i gældssaneringssegmentet. For så vidt angår de 1.792 kunder i
gældssaneringssegmentet udestår afsluttende kvalitetssikring af kompensationsberegningen svarende
til, hvad der gælder for de kunder, der har været registreret i bankens inddrivelsessystemer, i kategori I,
II og III-sagerne.
Den afsluttende kvalitetssikring indebærer, at der for visse undersegmenter vil blive foretaget et
yderligere antal stikprøver, jf. herom afsnit 3.4.1, og en opfølgende beregning af risikoen for
underkompensation. Desuden udestår for disse beregninger, at bankens Model Risk Management skal
afslutte deres gennemgang af modeltilpasningerne, jf. herom afsnit 3.5 nedenfor, samt at bankens
juridiske afdeling skal godkende arbejdet. Herefter vil bankens Olympia Council blive forelagt de endelige
risikoanalyser og kompensationsberegninger til godkendelse.
Kategori I-sagerne omfatter 19.124 kunder, der har været registreret i et eller begge af bankens
inddrivelsessystemer DCS og PF, hvor bankens modelberegninger viser, at kunden
ikke
har krav på
kompensation. Afsluttende kvalitetssikring af modelberegningen udestår svarende til, hvad der gælder
for de 1.792 kunder i gældssaneringssegmentet i kategori 0, jf. ovenfor.
Kategori II-sagerne omfatter 12.771 kunder, hvor bankens beregninger viser, at kunden har krav på
kompensation, men hvor kompensationen ikke vil blive udbetalt på grund af den af banken besluttede
beløbsgrænse på kr. 500,- for så vidt angår kompensation til afsluttede dødsboer (12.598 ud af de 12.771
Side 24 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0025.png
9. MAJ 2025
kunder), jf. herom afsnit 4.4, og blandede sager, hvori der indgår et dødsbo (173 ud af de 12.771 kunder),
jf. herom afsnit 4.7.
889 kunder ud af de 12.771 kunder i kategori II-sagerne har været registreret i et eller begge af bankens
inddrivelsessystemer DCS og PF. For disse sager har banken foretaget stikprøver, jf. afsnit 3.4.1
nedenfor, og foretaget en opgørelse af risikoen for underkompensation, jf. herom afsnit 3.4.2 nedenfor, og
banken har på dette grundlag beregnet et kompensationsbeløb. Der udestår for disse sager endelig
kvalitetssikring svarende til, hvad der gælder for de 1.792 kunder i gældssaneringssegmentet i kategori
0, jf. ovenfor.
De resterende 11.882 kunder i kategori II-sagerne har ifølge bankens opgørelse alene krav på
kompensation fra Helios-projektet og/eller Nordania, for hvilke banken har endeligt opgjort et
kompensationsbeløb.
Kategori III-sagerne omfatter 16.687 kunder, hvor banken har opgjort et kompensationsbeløb, som
banken forventer at udbetale, når kvalitetssikring, validering samt endelig godkendelse fra Olympia
Council foreligger. For så vidt angår 13.573 kunder ud af de 16.687 kunder vil bankens
kompensationsudbetaling indebære, at banken kontakter domstolene, fordi der er tale om afsluttede
dødsboer (8.368 kunder), afsluttede konkursboer (juridiske personer) (4.006 kunder) eller afsluttede
likvidationer (1.199 kunder).
8.546 ud af de 16.687 kunder i kategori III-sagerne har været registreret i et eller begge af bankens
inddrivelsessystemer DCS og PF. Heri indgår 720 kunder for hvilke banken har færdiggjort en individuel
genberegning. Af de resterende 7.826 kunder forventer banken at manuelt genberegne kompensationen
for 1.543 kunder, mens 6.283 kunder forventes at få kompensation baseret på bankens
kompensationsmodeller. For disse sager har banken foretaget stikprøver, jf. afsnit 3.4.1 nedenfor, og
foretaget en opgørelse af risikoen for underkompensation, jf. herom afsnit 3.4.2 nedenfor, og banken har
på dette grundlag beregnet et kompensationsniveau. Der udestår for disse sager endelig kvalitetssikring
af beregningerne svarende til, hvad der gælder for de 1.792 kunder i gældssaneringssegmentet i kategori
0, jf. ovenfor.
Afslutningsvis bemærkes, at banken på tidspunktet for udarbejdelsen af denne rapport endnu ikke har
færdiggjort alle brevskabeloner til kompensationsmodtagerne i denne kategori. Banken oplyser, at
banken aktuelt er klar til at kommunikere om kompensationsberegning til ca. 10 % af de berørte kunder.
Bankens plan (og tidsplan) for færdiggørelse af arbejdet er beskrevet nedenfor, afsnit 3.6.
Side 25 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0026.png
9. MAJ 2025
Kategori IV-sagerne omfatter 9.737 kunder, der er registreret i et eller begge af bankens
inddrivelsessystemer DCS og PF, og hvor banken af forskellige årsager endnu ikke har beregnet en
kompensation.
For
så
vidt
angår
1.866
kunder
ud
af
de
9.737
kunder
vil
bankens
kompensationsudbetaling indebære, at banken kontakter domstolene, fordi der er tale om afsluttede
dødsboer (1.730 kunder), afsluttede konkursboer (juridiske personer) (84 kunder) eller afsluttede
likvidationer (52 kunder). Banken har for hovedparten af kunderne vurderet, at de er berettiget til
kompensation, og banken har estimeret et foreløbigt kompensationsniveau. Det estimerede
kompensationsniveau er dog endnu behæftet med væsentlig usikkerhed.
Segmentet omfatter følgende kunder:
Kunder, hvor banken har besluttet at foretage en individuel genberegning af
kompensationsbeløbet, jf. herom afsnit 5.6.3 i vores rapport nr. 4. juni 2023 og afsnit 5.6
i vores rapport nr. 5 af 9. februar 2024.
Kunder i bosagssegmenterne ”Tvangsakkorder”, jf. herom afsnit 4.5, ”Likvidationer”, jf.
herom afsnit 4.6, og ”Blandede sager”, jf. herom afsnit 4.7, hvor banken endnu ikke har
afsluttet stikprøvegennemgangen og opgjort risikoen for underkompensation. Banken har
derfor heller
ikke
beregnet et endeligt kompensationsniveau. Banken har således ikke
afsluttet valideringen af modelberegningen af kompensation for fejl i DCS og PF for disse
kunder.
Kunder, der er registreret på den såkaldte ”parkeringsplads”, jf. herom afsnit 3.2, som
banken har oprettet angående kunder, som er påvirket af en eller flere problemstillinger,
der ikke aktuelt håndteres af modelberegningerne for visse fejl i inddrivelsessystemerne
DCS og PF, eller som bankens kompensationsmodeller af tekniske årsager endnu ikke
kan
håndtere.
Banken
har
således
ikke
for
disse
kunder
afsluttet
kompensationsberegningen, og der er forventelig længere udsigt til, at disse kunder kan
modtage kompensation.
Fordelingen af de 60.165 kunder i hhv. kategori 0, I, II, III, IV på de syv bosagssegmenter kan opstilles
som følger:
Side 26 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0027.png
9. MAJ 2025
Figur 5 - Fordeling af kunder i hvert bosagssegment på de forskellige kategorier for færdiggørelsesgrad
(DCS/PF
inkl. overlap:
Kunder, som har krav på kompensation for fejl i DCS og/eller PF, som tillige kan have krav på
kompensation fra Helios-projektet og/eller Nordania.
Helios & Nordania:
Kunder, som alene har krav på kompensation fra
Helios-projektet og/eller Nordania)
For så vidt angår 15.439 kunder ud af de 26.424 kunder i Kategori III og IV vil bankens
kompensationsudbetaling indebære, at banken kontakter domstolene, fordi der er tale om afsluttede
dødsboer (10.098 kunder), afsluttede konkursboer (juridiske personer) (4.090 kunder) eller afsluttede
likvidationer (1.251 kunder).
I figur 6 nedenfor har vi fordelt de 41.041 kompensationsberettigede kunder (dvs. kunderne fra kategori
0, II, III og IV) på de syv bosagssegmenter. Kategori I-kunderne, der ifølge bankens beregninger ikke har
krav på kompensation, er ikke medtaget i figuren. Det fremgår af figuren, at dødsbosagerne tegner sig
for hovedparten af de kompensationsberettigede kunder i bosagssegmenterne, hvilket skyldes et stort
antal kunder, der har krav på kompensation fra bankens Helios-projekt.
Side 27 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0028.png
9. MAJ 2025
Figur 6 - Fordeling af kompensationsberettigede kunder på segmenter
(DCS
& PF:
Kunder, som alene har krav på kompensation for fejl i DCS og/eller PF.
DCS/PF m. overlap:
Kunder i DCS og/eller
PF, som tillige har krav på kompensation fra Helios-projektet og/eller Nordania.
Helios & Nordania:
Kunder, som alene har krav
på kompensation fra Helios-projektet og/eller Nordania)
De to største bosagssegmenter, målt på antallet af kunder, er gældssaneringssagerne og dødsbosagerne,
som i alt tegner sig for ca. 82 % af antallet af kompensationsberettigede kunder i bosagssegmenterne. Det
er samtidig også gældssaneringssagerne og dødsbosagerne, som tegner sig for størstedelen af det samlede
kompensationsbeløb, som banken har beregnet eller estimeret for de 41.041 kunder i bosagssegmenterne,
jf. nedenfor, afsnit 3.1.4 og bilag 1. Kompensationsbeløb angående gældssaneringssagerne og
dødsbosagerne udgør således ca. 81 % af det samlede kompensationsbeløb, som banken har opgjort til
bosagssegmenterne, hvilket illustreres af nedenstående figur 7:
Side 28 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0029.png
9. MAJ 2025
Figur 7 - Kompensationsbeløb fordelt på bosagssegmenter
(DCS/PF
inkl. overlap:
Kompensation til kunder, som har krav på kompensation fra DCS og/eller PF, og som tillige kan have
krav på kompensation fra Helios-projektet og/eller Nordania.
Helios & Nordania:
Kompensation til kunder, der alene har på
kompensation fra Helios-projektet og/eller Nordania)
3.1.4
Størrelsen af kundernes kompensationskrav
En nærmere beskrivelse af de af banken beregnede eller estimerede kompensationsbeløb, herunder en
opgørelse af kompensationsniveauerne for så vidt angår de kunder, som på grund af bankens beslutning
om at anvende en beløbsgrænse på kr. 500,- for udbetaling af kompensation til afsluttede dødsboer (og
blandede sager, hvori der indgår et dødsbo), ikke vil få udbetalt kompensation, fremgår af bilag 1 til
denne rapport.
3.2
Bankens forskellige typer af kompensationsberegninger
Som beskrevet i vores tidligere rapporter, har banken konstateret en lang række fejl i dens
gældsinddrivelse, herunder særligt i forhold til kunder, hvis gældsforhold har været håndteret i
inddrivelsessystemerne DCS og PF.
Bankens aktuelle overordnede tilgang til håndtering af de konstaterede fejl indebærer, at banken for
hver konto i inddrivelsessystemet DCS eller krav i inddrivelsessystemet PF søger at afklare, om kunden
vedrørende den pågældende konto eller det pågældende krav kan have betalt for meget til banken, og at
banken herefter så vidt muligt foretager betaling til kunden af en samlet kompensation, som omfatter
hovedparten af de fejl, som kunden kan have været berørt af. Nogle kilder til fejl håndteres dog i separate
Side 29 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0030.png
9. MAJ 2025
spor, hvilket betyder, at kunderne for hver konto eller krav har kunnet og fortsat kan modtage
kompensation mere end en gang for forskellige fejl. Håndteringen på konto- eller kravniveau betyder
desuden, at de enkelte kunder kan modtage kompensation fra banken ad flere omgange vedrørende
forskellige konti / krav.
Som beskrevet i vores rapport nr. 5 af 9. februar 2024 har banken i forhold til bosagerne, hvor landets
skifteretter forventes involveret, valgt en anden tilgang end den generelle, idet banken i disse bosager i
videst muligt omfang vil foretage
én samlet beregning
og udbetaling af kompensation, således at der
ikke sker ”drypvis” kommunikation fra banken om kompensationsbeløb angående enkeltfejl, men
derimod én samlet kommunikation angående alle kendte fejl kunden kan være berørt af vedrørende alle
kundens konti eller krav. Baggrunden for denne tilgang er blandt andet, at banken ønsker at undgå, at
der i de enkelte sager skal tages kontakt til skifteretter m.fl. mere end én gang.
Banken behandler som udgangspunkt bosagerne på samme måde som øvrige sager, dog med en række
modifikationer, som nødvendiggøres af de enkelte sagstypers særlige karakter. Udgangspunktet er, at
banken for de enkelte kunder beregner
én kompensation,
som er resultatet af flere individuelle
kompensationsberegninger. Disse individuelle kompensationsberegninger kan udspringe af konti i DCS,
som både kan være berørt af problemstillinger, der dækkes af beregningsmodellen , jf. herved vores
rapport nr. 4 af 4. juni 2023, afsnit 5.2, og vores rapport nr. 5 af 9. februar 2024, afsnit 4, og af
problemstillinger, som ikke håndteres af modellen, men kompenseres særskilt. De kan også udspringe af
krav i inddrivelsessystemet PF, som ligeledes beregnes i beregningsmodellen, jf. vores rapport nr. 5 af 9.
februar 2024, afsnit 5. Beløbene kan også hidrøre fra fejl i bankens pantebrevssystem MDS, hvorom
banken dog ikke på tidspunktet for udarbejdelsen af denne rapport har tilvejebragt data, som giver os
mulighed for at rapportere herom, ligesom kompensationsbeløb kan være beregnet i bankens Helios-
projekt (om gebyrer og forrentning heraf), jf. herom afsnit 9.4.2 i vores rapport nr. 2 af 31. maj 2022 og
afsnit 3.2.3 i vores rapport nr. 3 af 30. april 2023, og i bankens projekt vedrørende fejl i Nordania (Projekt
EOS / yderligere problemstilling nr. 14), jf. herom afsnit 9.4.14 i vores rapport nr. 2 af 31. maj 2022 og
afsnit 3.2.4 i vores rapport nr. 3 af 30. april 2023. Endelig kan kompensationen i nogle sager være
beregnet i bankens insolvensafdeling, som håndterer større erhvervssager, jf. nedenfor, afsnit 4.8.
De enkelte kompensationsberegninger sker som hidtil på kontoniveau i DCS eller kravniveau i PF,
medmindre der er tale om de større erhvervssager, jf. afsnit 4.8, hvor banken foretager en samlet
beregning af kompensation på tværs af konti i DCS. Det er væsentligt at understrege, at
beregningsmetoden for nogle typer af bosager kan afvige fra den, som anvendes i andre sager, fordi
bankens almindelige tilgang til beregning af kompensation ikke kan tage højde for særlige forhold, som
berører den enkelte sagstype, f.eks. i sager om gældssanering, hvor der er afsagt en kendelse om
nedsættelse af kundens gæld med en given procentdel. De elementer, som kompenseres i de enkelte
Side 30 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0031.png
9. MAJ 2025
beregninger, kan også afhænge af, hvilke(n) type(r) af bobehandling, en kunde har været igennem, f.eks.
fordi banken i sager omfattet af nogle typer af bobehandling ikke vil yde skattekompensation, medmindre
den eller de kompensationsberettigede efter modtagelsen af en kompensation for overbetaling anmoder
herom, jf. nærmere nedenfor, afsnit 3.3.2.
Når der for en given kunde foreligger et resultat af beregningerne for de enkelte konti og krav, foretages
der – undtagen i de større erhvervssager, hvor banken i nogle tilfælde modregner på tværs af konti eller
på tværs af krav – en sammenlægning af kompensationsbeløbet med henblik på eventuel udbetaling
heraf. Det beløb, som beregnes fra de enkelte ”kompensationsspor” kan indeholde forskellige elementer,
herunder skattekompensation afhængig af kompensationstypen og typen af bosag, jf. nærmere nedenfor,
afsnit 3.3.2, og tidskompensation, som beregnes individuelt for de enkelte kompensationselementer, men
frem til den samme dato, jf. nærmere nedenfor, afsnit 3.3.3.
Beregningsprocessen kan illustreres som følger:
Figur 8 - Illustration af beregningsprocessen
Vi behandler i denne rapport ikke bankens kompensationsberegning vedrørende pantebrevssystemet
MDS, Helios-programmet (som omfatter gebyrer og renter heraf) samt fejl begået i Nordania. Vi vil
behandle disse kompensationsberegninger i forbindelse med vores rapport om Olympia-programmet, da
beregningerne ikke påvirkes af det forhold, at bankens kunder har været under bobehandling.
Som beskrevet indledningsvist, er en række kunder berørt af problemstillinger, som bankens
kompensationsmodeller endnu ikke kan håndtere, eller som bankens kompensationsmodeller af tekniske
Side 31 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0032.png
9. MAJ 2025
årsager, herunder som følge af manglende eller mangelfulde data, endnu ikke kan anvendes på (den
såkaldte ”Parkeringsplads”). For disse sager gælder det, at sagerne vil blive håndteret løbende i takt med,
at bankens Olympia-program færdiggør udestående analyser af yderligere fejl, eller finder tekniske
løsninger på de problemer, som forhindrer anvendelse af de beregningsmodeller, som vi har beskrevet i
vores tidligere rapporter.
Bankens princip om ikke at udbetale kompensation i bosagerne af flere omgange gælder ikke i alle sager.
I enkelte typer af bosager vurderer banken ikke, at udbetaling af kompensation nødvendiggør kontakt til
landets skifteretter. Det gælder f.eks. i sager om gældssanering, hvor banken har konkluderet, at
kompensationen skal udbetales til skyldneren selv. I disse sager vil banken forventelig udbetale den
modelberegnede kompensation, så snart dette er muligt, også selvom det i givet fald ikke kan udelukkes,
at banken senere vil skulle betale en særskilt kompensation til kunderne for en eller flere yderligere fejl.
Vi er enige i bankens overvejelser herom, idet vi bemærker, at banken har tilkendegivet ikke at ville søge
kompensation, der allerede er udbetalt, tilbage, såfremt senere analyser viser, at der er betalt for meget.
Bankens kompensationsberegning i større erhvervssager behandles nedenfor, afsnit 4.8.
3.3
3.3.1
Elementer i bankens kompensation
Kompensation for potentiel overbetaling
Som beskrevet ovenfor, afsnit 3.2, omfatter bankens kompensation i bosagerne en kompensation for
overbetaling, som banken så vidt muligt beregner efter samme metoder som dem, der anvendes i andre
sager, dog med nødvendige modifikationer for visse typer af bosager.
Som beskrevet i vores tidligere rapporter har banken endnu ikke færdiggjort sin analyse af alle de fejl i
gældsinddrivelsen, som banken har fundet. Der findes derfor fortsat fejl for hvilke det gælder, at banken
ikke har afklaret, om de eksisterende kompensationsmodeller yder en tilstrækkelig kompensation, eller
om der skal ydes en særskilt yderligere kompensation. Der henvises herom til afsnit 3.6 om bankens
tidsplan for Olympia-programmet, hvoraf det fremgår, at banken forventer at være i stand til at beregne
en endelig kompensation for så vidt angår 85 % af alle konti og krav i inddrivelsessystemerne DCS og
PF, hvor der er registreret betalinger, og hvor kunden indgår i et af bosagssegmenterne, med udgangen
af 2. kvartal 2025, og at banken ved udgangen af 4. kvartal 2025 vil være i stand til at beregne
kompensation vedrørende 95 % af disse konti/krav. Herefter forventer banken, at der vil udestå 5 % af
sagerne som følge af, at de er berørt af problemstillinger, som først forventes færdiganalyseret og
håndteret i Olympia-programmet i 2026.
Side 32 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0033.png
9. MAJ 2025
Derudover findes der konti eller krav, som er berørt af fejl, der efter bankens analyser kan håndteres af
de eksisterende kompensationsmodeller, men hvor tekniske eller metodemæssige udfordringer har
medført, at banken ikke har kunnet foretage kompensationsberegningen. Der henvises herom til vores
rapport nr. 5 af 9. februar 2024, afsnit 7.1, samt det til rapport nr. 5 vedhæftede bilag 2.
En række af de kunder, som er omfattet af bankens plan for bosagerne, er eller kan være berørt af fejl,
som bankens analyser endnu ikke dækker, eller af fejl, som de udviklede kompensationsmodeller af
tekniske årsager ikke kan anvendes på. Dette medfører, at der aktuelt er 7.456 kunder ud af det samlede
antal kunder i bosagssegmenterne på 60.165, som er ”parkerede”, indtil der i bankens Olympia-program
er fundet en løsning på alle de forhold, som er nødvendige for at beregne en samlet kompensation, jf.
herom afsnit 3.1.2.
For de af bankens kompensationsudbetalinger, som beregnes på grundlag af beregningsmodellen, gælder,
som beskrevet i vores tidligere rapporter, at bankens kompensationsberegning ikke er præcis, og at
banken via en række kundevenlige elementer forsøger at sikre, at ingen af bankens kunder modtager
mindre end det, som banken uberettiget har modtaget fra kunden. Banken har i den forbindelse generelt
tilkendegivet, at den i forbindelse med håndtering af bosagerne vil anvende samme metode som for de
”almindelige” sager til sikring af, at bankens kompensationsmodeller ikke fører til underkompensation.
Heri ligger, at banken via stikprøvevise, delvist manuelle, gennemgange af de enkelte sager vil sikre, at
risikoen for underkompensation er uvæsentlig. I den forbindelse har banken i sine planer anført, at den
vil tilsikre, at den observerede risiko for underkompensation på porteføljeniveau er under 5 %, at den
observerede risiko for underkompensation ikke overstiger 10 % i nogen undersegmenter, samt at den
reelle risiko for underkompensation ikke overstiger 5 % i nogen undersegmenter, jf. herom afsnit 3.4.2
nedenfor.
Vores observationer om bankens målsætning i forhold til risikoen for underkompensation fremgår
nedenfor, afsnit 3.4, og vores observationer om den del af bankens arbejde med fastlæggelse af
kompensationsniveauet, som allerede er udført, fremgår nedenfor om hhv. gældssaneringer, afsnit 4.1.5,
og dødsboer, afsnit 4.4.6. Endelig beskrives nedenfor, afsnit 3.5, vores observationer om bankens planer
for det fremtidige arbejde med fastlæggelse af kompensationsniveaet i de respektive segmenter af
bosager, og om håndteringen af de risici, som er forbundet hermed.
3.3.2
Skattekompensation
I nogle af bankens kompensationsspor har banken generelt besluttet at yde nogle af kunderne en
skattekompensation, jf. nærmere herom vores rapport nr. 4 af 4. juni 2023, afsnit 5.3.
Side 33 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0034.png
9. MAJ 2025
Skattekompensationen ydes som udgangspunkt i de tilfælde, hvor banken kan fastslå, at kunden vil være
skattepligtig
af
den
kompensation
for
overbetaling,
som
banken
yder,
fordi
bankens
kompensationsberegning bygger på kundevenlige beregningsprincipper, og fordi der dermed er
overvejende sandsynlighed for, at kompensationen overstiger erstatning for det tab som kunden har lidt,
jf. herom vores rapport nr. 4 af 4. juni 2023, afsnit 5.3. Banken tilsigter i forhold til disse kunder at
kompensere for den skat, som kunden skal betale af kompensationsbeløbet, fordi banken ikke
kan
eller i
hvert fald ikke
har
foretaget en præcis kompensationsberegning, hvilket indebærer, at kompensationen
ifølge bankens beregninger typisk vil overstige kundens faktiske tab.
I forhold til bosagerne har banken for en række sager besluttet, at banken som udgangspunkt ikke
beregner og udbetaler en skattekompensation, heller ikke selvom kompensationsberegningen indeholder
kundevenlige elementer, som medfører, at kompensationen normalt ville skulle beskattes. Bankens
beslutning herom beror i disse tilfælde enten på en viden om, at kompensationsbeløbet ikke vil blive
beskattet, eller på en usikkerhed om, hvorvidt beskatning er relevant, som medfører, at
skattekompensation må ydes efter konkret anmodning fra den eller de kompensationsberettigede. Det
skyldes f.eks., at beskatning i nogle tilfælde afhænger af, om grænseværdier i skattelovgivningen (f.eks.
i visse dødsboer) er nået, eller om en myndighed har truffet særskilt afgørelse om skattepligt, f.eks. i
forbindelse med juridiske personers konkurs.
3.3.3
Tidskompensation
Som beskrevet i vores tidligere rapporter yder banken som udgangspunkt i forhold til kunder, som har
foretaget overbetaling til banken, en kompensation i form af rente af det beregnede kompensationsbeløb
for den periode, hvor beløbet ikke har været til kundernes rådighed.
I
forhold
til
de
afsluttede
bosager
beregner
banken
også
tidskompensation
til
de
kompensationsberettigede, og beregningen følger generelt de principper, som har været beskrevet i vores
tidligere rapporter, herunder navnlig vores rapport nr. 1 af 31. oktober 2021, afsnit 7.8, og vores rapport
nr. 4 af 4. juni 2023, afsnit 5.4.4.2.
Banken har dog generelt besluttet, at den for så vidt angår dødsboer, juridiske personers konkursboer og
likvidationer ikke i alle tilfælde vil yde tidskompensation til de kompensationsberettigede helt frem til
udbetalingstidspunktet, men at den vil beregne tidskompensation frem til den dato, hvor banken
kontakter en skifteret om sagen, med tillæg af en periode, der afspejler den af banken anslåede
sagsbehandlingstid ved skifteretterne. Denne periode har banken for de første ”batches” af breve til
landets skifteretter valgt at anslå til tre måneder, og banken har oplyst, at den agter løbende at tage
stilling til, om der er behov for at foretage justeringer, herunder hvis det viser sig, at der går kortere eller
Side 34 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0035.png
9. MAJ 2025
længere tid end forventet med at modtage og håndtere svar fra skifteretterne i de enkelte sager. Den
nærmere proces herfor er ikke beskrevet i detaljer for os, og vi har ikke set forretningsgangsbeskrivelser
eller formaliserede kontroller som sikrer, at banken faktisk løbende vil tage stilling til behovet for
justeringer på netop dette punkt.
Banken har oplyst, at den vurderer, at den ikke vil være forpligtet til at betale rente for perioden efter
det tidspunkt, hvor den har givet meddelelse til skifteretten om kompensationsbeløbet. Bankens
vurdering beror på fordringshavermora-lignende betragtninger og på synspunktet om, at banken – som
alternativ til at finde de kompensationsberettigede – ville have kunnet anvende deponering efter
deponeringsloven med en meget lav eller ingen rente til følge.
Som beskrevet i vores rapport nr. 4 af 4. juni 2023, afsnit 5.4.4.2, er det vores vurdering, at banken kan
være forpligtet til at betale rente til dens kunder af de beløb, som banken måtte have modtaget fra
kunderne, i det omfang betalingerne oversteg bankens retskraftige krav (tidskompensation). Da arvinger
og kreditorer som udgangspunkt afleder deres ret fra de enkelte kunders ret, er det vores vurdering, at
en tilsvarende pligt også kan foreligge i forhold til disse kompensationsberettigede.
Det er vores vurdering, at renten som udgangspunkt skal beregnes helt frem til det tidspunkt, hvor
banken har indhentet de nødvendige oplysninger og gjort rimelige forsøg på at udbetale kompensationen.
Vi kan ikke se, at der generelt er grundlag for at fravige dette udgangspunkt for de nævnte typer af sager,
heller ikke selvom udbetaling kan blive forsinket af retternes sagsbehandlingstid. Vi bemærker i den
forbindelse, at kompensationsmodtagerne ikke har konkret kendskab til fordringens eksistens, når
banken retter henvendelse til skifteretten, og at kompensationsmodtagerne ikke har nogen indflydelse
på, hvor længe skifteretten er om at besvare bankens henvendelser, eller på hvor længe banken er om at
reagere på skiftetternes svar. Hvis banken har pligt til at betale en kompensation, er banken således
efter vores vurdering ikke frigjort fra denne pligt, blot fordi banken har rettet henvendelse til skifteretten
for at finde de kompensationsberettigede.
Bankens beskrevne metodik medfører, at de kompensationsberettigede ikke modtager tidskompensation
for den fulde ”afsavnsperiode”, hvis udbetaling sker senere end forudsat ved bankens beregning af
tidskompensation. Vi kan ikke vurdere om - og i givet fald i hvor mange tilfælde - dette vil blive relevant
i forhold til de berørte sager, hvilket helt afhænger af, hvorledes bankens samarbejde med skiftetterne
vil forløbe, og af bankens sagsbehandlingstid i perioden efter, at banken har modtaget svar fra en
skifteret, jf. nedenfor afsnit 3.6 om bankens tidsplan for arbejdet.
Banken har som beskrevet ovenfor, afsnit 1.2, ligesom i forhold til vores tidligere rapporter, haft vores
rapport i høring for at sikre, at rapporten ikke indeholder faktuelle fejl eller misforståelser. I den
Side 35 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0036.png
9. MAJ 2025
forbindelse har banken bemærket, at den ikke mener, at der er væsentlig risiko for, at dens metode til
beregning af tidskompensation vil føre til underkompensation af bankens kunder. Banken har i den
forbindelse tilkendegivet, at den af banken beregnede kompensation i mange sager vil være udtryk for
overkompensation (dvs. kompensation ud over den overopkrævning, der har fundet sted) eller
kompensation af kunder, der ikke er blevet overopkrævet af banken. Selvom vi medgiver, at banken ikke
vil være forpligtet til at betale tidskompensation angående kompensationsbeløb, som banken betaler
uden at være forpligtet hertil, mener vi ikke, at bankens argumentation på dette punkt kan tillægges
nogen særlig vægt. Det er således banken, der har valgt at opgøre kompensationsbeløbet efter en
fremgangsmåde og til en størrelse, der sikrer, at risikoen for underkompensation af kunderne er
tilstrækkelig
lav,
og
banken
burde
således
også
efter
vores
opfattelse
sikre,
at
tidskompensationsberegningen tager udgangspunkt i det af banken opgjorte kompensationsbeløb og
dækker den fulde afsavnsperiode, som banken identificerer via den anvendte kompensationsberegning.
Særligt for så vidt angår konkrete sager, hvor banken konstaterer, at skifterettens sagsbehandlingstid
har været længere end den periode som banken har forudsat i sin beregning af tidskompensation, har
banken tilkendegivet, at den ikke vil foretage justering af den beregnede tidskompensation. Dette er efter
vores opfattelse utilstrækkeligt.
Selvom det er muligt, at den af banken valgte metode ikke vil føre til underkompensation af de
kompensationsberettigede, hvis banken modtager de nødvendige oplysninger fra skifteretterne inden for
den forventede tidsramme, kan vi derfor ikke på dette punkt fastslå, at den løsning, banken har valgt, er
forenelig med bankens juridiske forpligtelser over for kunderne i alle sager.
3.3.4
Omkostninger ved genoptagelse af bobehandling
I forbindelse med bankens udbetaling af kompensationsbeløb til afsluttede konkursboer (juridiske
personer), jf. herom afsnit 4.3, dødsboer, der har været behandlet af en bobestyrer, jf. herom afsnit 4.4,
og likvidationer, jf. herom afsnit 4.6, opstår spørgsmålet, hvem der skal betale de omkostninger, der vil
være forbundet med at udlodde beløbet til de personer, som er berettiget til at tage del heri.
For så vidt angår juridiske personers konkursboer vil skifteretterne, når de modtager en henvendelse fra
banken om et kompensationsbeløb til et afsluttet konkursbo, skulle tage stilling til, om det af banken
opgjorte kompensationsbeløb er tilstrækkeligt til at dække omkostningerne til en genoptagelse af
bobehandlingen, eller – hvis dette ikke er tilfældet – om beløbet skal tilfalde statskassen, jf.
konkurslovens § 154, stk. 2. Baseret på dialogen mellem Finans Danmark og Domstolsstyrelsen er det
bankens
forventning,
at
skifteretterne
som
det
altovervejende
udgangspunkt
vil
lade
kompensationsbeløb under kr. 15.000,- tilfalde statskassen. Hvis skifteretten vælger at genoptage
Side 36 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0037.png
9. MAJ 2025
bobehandlingen, vil skifteretten skulle udpege (ofte genudpege) en kurator, og kurator vil skulle håndtere
kompensationsbeløbet, udarbejde et efterudlodningsregnskab, og gennemføre udlodning. Der vil givetvis
være en række omkostninger forbundet med processen, herunder da kurator vil skulle lokalisere boets
kreditorer, opnå fornyet information om til hvilken konto udbetaling kan finde sted, samt opstille
efterudlodningsregnskab for beløbet og gennemføre udbetaling. Formentlig vil kurator også være nødt til
at afholde omkostninger til tegning af en særskilt kautionsforsikring, jf. konkurslovens § 111, stk. 1,
såfremt kompensationsbeløbet indestår hos kurator i en periode, mens udbetalingsprocessen forberedes.
Efter omstændighederne kan en kurator også have udgifter til fremskaffelse af fysiske sagsakter fra
eksternt arkiv mv. Processens kompleksitet og omfang afhænger naturligvis af det konkrete konkursbo,
herunder antallet af kreditorer, der har anmeldt krav i boet.
I forhold til likvidationer gælder på tilsvarende vis, at en likvidator vil skulle udpeges (genudpeges), og
at der vil kunne være omkostninger forbundet med at foretage efterudlodning. I forhold til likvidationerne
er det en særskilt problemstilling, at banken ikke er sikker på, om - og i givet fald på hvilket grundlag -
en skifteret vil kunne træffe bestemmelse om, at genoptagelse betinges af sikkerhed for de med
genoptagelsen forbundne omkostninger.
Omkostningsproblemstillingen vil endvidere gøre sig gældende i forhold til dødsboer, som er behandlet
af en bobestyrer, hvor boets genoptagelse forudsætter udpegning (genudpegning) af bobestyreren.
Banken har ikke oplysninger om, hvorvidt et dødsbo har været behandlet af en bobestyrer, men anslår
på baggrund af statistikker fra domstolene m.v., at mellem 12 % og 33 % af de kompensationsberettigede
afsluttede dødsboer har været behandlet af en bobestyrer. For så vidt angår insolvente afsluttede
dødsboer vil skifteretterne skulle tale stilling til, om kompensationsbeløbet kan dække omkostningerne
til boets genoptagelse, eller om beløbet skal tilfalde statskassen, jf. dødsboskiftelovens § 70, stk. 4, og
banken forventer i den sammenhæng, at skifteretterne som det altovervejende udgangspunkt vil lade
kompensationsbeløb under kr. 15.000,- tilfalde statskassen.
Banken har i sin redegørelse for håndtering af bosagerne generelt antaget, at genoptagelsen skal være
selvbærende. Det vil sige, at banken forudsætter, at der ud af kompensationsbeløbet vil skulle afholdes
de omkostninger, som er forbundet med genoptagelsen, hvilket ultimativt vil medføre, at de endelige
kompensationsmodtagere vil modtage en reduceret erstatning for den overopkrævning, som banken har
foretaget. Udgør kompensationen således f.eks. kr. 50.000,-, og beløber omkostningerne ved genoptagelse
sig til kr. 15.000,-, vil skyldnerens arvinger eller konkursboets kreditorer reelt alene modtage kr. 35.000,-
i erstatning for den skete overopkrævning. Omkostningen på kr. 15.000,- skyldes alene genoptagelsen af
boet, og den ville ikke være påløbet, hvis fejlene i bankens gældsinddrivelse ikke havde medført, at der
var sket overopkrævning hos den afdøde skyldner, dennes dødsbo, den konkursramte virksomhed,
konkursboet eller hos et selskab opløst ved likvidation.
Side 37 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0038.png
9. MAJ 2025
Banken har i forhold til konkurser og dødsboer indhentet juridisk rådgivning, og i denne rådgivning
findes også en kortfattet behandling af spørgsmålet om, hvorvidt banken vil skulle erstatte de
omkostninger, som er forbundet med bobehandlingen i forbindelse med konkurser og dødsboer. Bankens
eksterne rådgiver anfører i sit svar til banken, at der ikke findes lovgivning, som pålægger banken at
dække omkostningerne, eller eksempler fra retspraksis på, at skifteretten pålægger den, som indbetaler
et yderligere aktiv, at hæfte for omkostningerne til en genoptagelse af bobehandlingen. Rådgiveren
anfører også, at i det omfang banken udbetaler kompensation pr. kulance (dvs. uden at være juridisk
forpligtet hertil, f.eks. fordi der er tale om overkompensation eller om betaling af et forældet krav), vil
banken ikke hæfte for omkostningerne. Den juridiske rådgiver konkluderer dog sammenfattende, at det
ikke kan udelukkes, at banken vil blive mødt med enten krav om sikkerhedsstillelse fra skifteretterne
eller med erstatningskrav fra de kompensationsberettigede angående omkostningerne til genoptagelsen,
når genoptagelsen er nødvendiggjort af bankens fejl i gældsinddrivelsen.
Banken har endvidere i forbindelse med vores undersøgelse udarbejdet et juridisk notat, som vi har
modtaget fra banken den 14. december 2024. Notatet behandler spørgsmålet om eventuelt ansvar for
betaling af omkostninger i forbindelse med genoptagelse, og i notatet konkluderer banken, at det er
overvejende sandsynligt, at banken ikke vil være juridisk forpligtet til at erstatte sådanne omkostninger
i nogen sager.
Bankens notat fra den 14. december 2024 behandler spørgsmålet på et helt generelt plan, og det tager
ikke stilling til, om et ansvar for banken er mere nærliggende i nogle sager, end i andre, herunder f.eks.
om det gør en forskel, at en bobehandling, som nu eventuelt skal genoptages, blev afsluttet efter at
medarbejdere i banken havde kendskab til de enkelte fejl, som påvirker eller potentielt kunne påvirke
kundens sag. Banken tager ikke i notatet stilling til, om det har betydning, hvilke fejl bankens kunde
har været berørt af, og i hvilket omfang fejlene kan tilskrives banken som værende mere eller mindre
uagtsomme, herunder f.eks. om bankens handlemåde kan have været i strid med god skik.
På et møde den 19. december 2024 har banken oplyst, at banken er opmærksom på, at der ikke med
notatet er foretaget en egentlig vurdering af erstatningsbetingelserne i forhold til de enkelte fejl, som kan
have ført til overopkrævning overfor kunderne. Udarbejdelse af en sådan vurdering vil i vidt omfang
nødvendiggøre, at banken belyser de enkelte fejls årsager, tidspunktet for fejlenes opståen og bankens
viden om fejlene på givne tidspunkter, alt sammen med henblik på at vurdere, om banken, da
overopkrævningen fandt sted, vidste eller burde have vidst, at den modtog betaling af en gæld, som var
opgjort forkert eller var helt eller delvist forældet. En sådan vurdering kan også forudsætte stillingtagen
til, om banken, da fejlene førte til overopkrævning, overtrådte specifikke lovbestemmelser eller handlede
i strid med god skik, hvilket kan indgå som element ved vurderingen af, om erstatningsbetingelserne er
Side 38 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0039.png
9. MAJ 2025
opfyldte. En sådan vurdering vil endelig forudsætte en stillingtagen til de øvrige erstatningsbetingelser,
herunder tabets størrelse, påregnelighed og stillingtagen til, om et eventuelt erstatningsansvar er
udelukket som følge af egen skyld hos bankens kunder. Banken har overfor os anført, at foretagelse af en
sådan vurdering efter bankens opfattelse i vidt omfang vil forudsætte konkrete sagsgennemgange, som
ikke kan gennemføres indenfor rammerne af bankens nuværende tilgang, hvor banken ønsker at beregne
og udbetale erstatning til de kompensationsberettigede på ”porteføljeniveau”.
Banken begrunder i notatet af 14. december 2024 i det væsentligste dens konklusion med, at der ikke er
lovgivet om spørgsmålet, og at der ikke foreligger trykt retspraksis, som pålægger en debitor, der efter
boets afslutning indbetaler et beløb, en forpligtelse til at dække omkostningerne. Vi bemærker, at
fraværet af lovgivning eller af trykt retspraksis ikke udelukker, at der kan bestå en forpligtelse til at
erstatte omkostningerne, men at dette må bero på en almindelig vurdering af erstatningsbetingelserne.
Som supplerende argumenter lægger banken blandt andet vægt på, at bankens kundevenlige tilgang til
beregning og udbetaling af kompensation i gældssagen generelt har til formål at beskytte bankens
kunder, som ofte er forbrugere. Banken anfører, at de hensyn, som er bærende for denne tilgang, ikke i
alle tilfælde gør sig gældende med samme styrke overfor de kompensationsberettigede i bosagerne.
Banken anfører blandt andet, at kompensationen i sager om juridiske personers konkurs ofte (men
naturligvis ikke altid) er erhvervsdrivende, og at de forbrugerbeskyttelseshensyn, som banken generelt
søger at varetage, ikke med samme styrke gør sig gældende overfor en professionel kreditor, som blot
afleder sin ret fra bankens kunde. Banken lægger dog ikke af denne grund op til at behandle
erstatningsspørgsmålet forskelligt i de respektive typer af bosager, selvom f.eks. arvinger i dødsboer
formentlig ofte vil være forbrugere (som dog ikke i forhold til kompensationskravet står i noget
kontraktuelt forbrugerforhold til banken).
Endelig
lægger
banken
i
notatet
betydelig
vægt
på,
at
lovgiver
i
forarbejderne
til
ejendomsvurderingslovens § 74, stk. 3, i forhold til ordningen om forligsmæssig tilbagebetaling af for
meget betalt ejendomsskat ikke synes at lægge op til, at staten har et erstatningsansvar for
omkostningerne ved genoptagelse af en bobehandling. Banken lægger i den forbindelse blandt andet vægt
på, at lovgiver i hvert fald ikke i forhold til den udbetalingssituation, som reguleres af
ejendomsvurderingslovens § 74, har fundet grundlag for, at staten skulle have en generel pligt til at
erstatte omkostningerne ved en fornyet bobehandling. Banken mener i den forbindelse, at den
udbetalingssituation, som staten skal håndtere i forhold til for meget betalte ejendomsskatter, i vidt
omfang ligner den, som banken står i, når den skal betale kompensation for overbetaling som følge af fejl
i inddrivelsen. Derudover tillægger banken det også i forhold til denne problemstilling betydning, at
spørgsmålet har sammenhæng med den af banken besluttede beløbsgrænse for udbetaling af
kompensation til afsluttede dødsboer (og blandede sager, hvori der indgår et dødsbo), og at hensynet til
Side 39 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0040.png
9. MAJ 2025
at begrænse antallet af henvendelser til skifteretterne derfor også taler for den af banken valgte løsning.
Endelig lægger banken vægt på synspunkter om rimelighed og proportionalitet, som efter bankens
vurdering taler imod, at banken vil have en egentlig pligt til at erstatte de omkostninger, som kreditorer
og arvinger vil skulle betale for at kunne modtage den af banken beregnede kompensation.
I februar 2025 har banken besluttet, at banken vil dække genoptagelsesomkostninger på op til kr.
15.000,- i afsluttede solvente dødsboer, der er blevet behandlet af en bobestyrer, hvis bobehandlingen er
afsluttet efter juni 2020, og hvis det af bankens opgjorte kompensationsbeløb overstiger kr. 5.000,-.
Banken har estimeret, at dette vil føre til hel eller delvis dækning af genoptagelsesomkostningerne i ca.
400 dødsboer, der modtager kompensation fra banken. Banken har samtidig besluttet, at den ikke vil
dække omkostningerne til en genoptagelse af bobehandlingen i nogen andre bosager.
Vi bemærker om problemstillingen, at vi ikke anser spørgsmålet om bankens eventuelle pligt til at
erstatte omkostninger ved en fornyet bobehandling for at være et forhold, som skifteretten har saglig
kompetence til at afklare, når den skal træffe beslutning om genoptagelse af en sag.
Mest nærliggende vil spørgsmålet skulle afklares efter almindelige erstatningsretlige principper, og hvis
banken ikke selv mener, at den har et ansvar for betaling af omkostningerne, vil fastlæggelse heraf
forudsætte, at den eller de kompensationsberettigede anlægger og fører en almindelig civil retssag om
spørgsmålet. I den forbindelse bemærkes, at i hvert fald en del af de kompensationsberettigede er
arvinger, der som privatpersoner skal modtage beløb, som – selvom de er væsentlige i et
forbrugerperspektiv – ikke nødvendigvis har en sådan størrelse, at spørgsmålet realistisk vil blive prøvet
ved en retssag.
Hvis banken faktisk har en pligt overfor dens kunder til også at dække omkostningerne ved genoptagelse
af bobehandlingen, vil banken efter vores vurdering tillige skulle gøre skifteretten særskilt opmærksom
herpå, når banken orienterer skifteretten om kompensationsbeløbet. I givet fald vil skifteretten næppe i
hhv. konkursboer og insolvente dødsboer træffe beslutning om at lade kompensationsbeløbet tilfalde
statskassen, jf. konkurslovens § 154, stk. 2, og dødsboskiftelovens § 70, stk. 4.
Vi konstaterer på det foreliggende grundlag, at banken selv har vurderet, at det er overvejende
sandsynligt, at banken ikke i nogen af sagerne vil have pligt til at dække omkostningerne ved
genoptagelse af en bobehandling, selvom dette reelt medfører, at en stor del af kompensationen til
bankens kunder i nogle sager vil medgå til betaling af sådanne omkostninger, samt at skifteretten i andre
sager vil træffe beslutning om at lade kompensationsbeløbet tilfalde statskassen. På baggrund af denne
vurdering har banken besluttet, at den – bortset fra i de af banken anslåede ca. 400 afsluttede solvente
dødsboer, der opfylder de af banken opstillede betingelser – ikke vil udbetale en sådan kompensation.
Side 40 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0041.png
9. MAJ 2025
Vi er enige i, at en debitor, som indbetaler et beløb til et afsluttet bo, ikke pr. automatik hæfter for de
omkostninger, som er forbundet med genoptagelse. En række forhold taler dog for, at banken i forhold til
udbetaling af kompensation i forbindelse med gældssagen er forpligtet til at erstatte omkostningerne ved
en fornyet bobehandling / genoptagelse i et antal af sagerne. Spørgsmålet må efter vores opfattelse afgøres
ud fra en konkret erstatningsretlig vurdering, og vi kan som beskrevet ovenfor ikke se, at banken har
taget stilling til erstatningsbetingelserne i konkrete sager eller segmenter af sammenlignelige sager,
herunder under hensyntagen til karakteren af de fejl, som kunderne i sådanne sager har været berørt af,
sagernes alder og omstændighederne ved og tidspunktet for ophør af bobehandlingen i øvrigt.
I forbindelse med denne undersøgelse kan vi ikke tage stilling til civilretlige erstatningsspørgsmål i
enkeltsager, og vi kan derfor heller ikke konkret identificere de kompensationsberettigede, som kan have
et retskrav på dækning af omkostningerne ved behandlingen af et konkurs- eller dødsbo, selvom vi er
mest tilbøjelige til at mene, at et sådant retskrav er til stede i et antal af sagerne.
I den forbindelse bemærkes, at det efter vores vurdering vil kunne lade sig gøre at identificere segmenter
af sager, hvor et sådant retskrav med overvejende sandsynlighed består for hovedparten af sagerne.
Endvidere er det vores vurdering, at det vil kunne lade sig gøre at identificere segmenter, hvor det med
høj sandsynlighed kan udelukkes, at der består et krav på dækning af omkostningerne til genoptagelse
af bobehandlingen.
Bankens beslutning om ikke at tilbyde at dække omkostningerne ved en fornyet bobehandling i bosagerne
(bortset fra i de af banken anslåede ca. 400 afsluttede solvente dødsboer) er derfor efter vores vurdering
ikke i alle bosagerne forenelig med bankens juridiske forpligtelser.
Vi er, som beskrevet ovenfor, mest tilbøjelige til at mene, at banken har pligt til at erstatte
genoptagelsesomkostningerne i et antal af sagerne, og at det vil kunne lade sig gøre at identificere
segmenter af sager, hvor et sådant retskrav med overvejende sandsynlighed består for hovedparten af
sagerne. Bankens generelle tilgang, hvor banken således ikke – bortset fra de af banken anslåede ca. 400
afsluttede solvente dødsboer – konkret har søgt at identificere sager, hvor et erstatningsansvar for
samtlige omkostninger eller en del af omkostningerne ved genoptagelse af bobehandlingen kan være til
stede, muliggør imidlertid ikke fra vores side en nærmere identifikation af de sager, hvor bankens
beslutning er uforenelig med bankens juridiske forpligtelser over for kunden.
Bankens tilgang til
spørgsmålet om dækning af genoptagelsesomkostningerne indebærer således efter vores vurdering en
væsentlig risiko for, at bankens kompensationsberegning er utilstrækkelig i et antal af sagerne.
Selvom en erstatningsretlig vurdering umiddelbart skal foretages på enkeltsagsniveau, er det som
beskrevet vores vurdering, at banken ved en nærmere undersøgelse vil kunne identificere segmenter af
Side 41 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0042.png
9. MAJ 2025
sager, hvor det er overvejende sandsynligt, at hovedparten af de kompensationsberettigede har krav på
erstatning for omkostningerne ved en genoptagelse af bobehandlingen. I den sammenhæng anser vi det
for særlig relevant, at banken forholder sig til følgende segmenter:
-
sager, hvor bobehandlingen er afsluttet i den periode, hvor gældssagen har været behandlet i
banken, og hvor behovet for genoptagelse derfor skyldes den tid, som banken har anvendt for at
fastlægge principper for beregning af kompensation;
-
sager vedrørende beløb, som er modtaget af banken efter gældssagens opståen, men før den fulde
implementering af pauselogikken ultimo 2021, jf. herom afsnit 6.4 i vores rapport nr. 1 af 26.
november 2020;
-
sager om overbetaling som følge af fejl, som var kendt, men ikke håndteret i banken, da betaling
fandt sted; og
-
sager, hvor overbetaling skyldes fejl af ”grovere” karakter, herunder fejl hvor banken har handlet
i strid med god skik eller fejl, hvor en uetisk forretningspraksis har været skjult for bankens
kunder.
Supplerende bemærkes, at spørgsmålet om betaling af omkostninger til dækning af omkostninger til
genoptagelse af bobehandlingen synes særligt relevant for de sager, hvor skifteretten vurderer, at
kompensationsbeløbet (i sig selv) ikke er tilstrækkeligt til at dække omkostningerne til en fornyet
behandling af boet, og hvor skifteretten derfor beslutter, at beløbet skal indbetales til statskassen, jf.
konkurslovens § 154, stk. 2, og dødsboskiftelovens § 70, stk. 4. I disse tilfælde vil der ikke være udpeget
en kurator eller bobestyrer, der på baggrund af boets specifikke forhold kan vurdere, om der skal indtales
et omkostningskrav mod banken. Udpeges der derimod en kurator eller bobestyrer, vil der principielt
være en person, der på vegne af det genoptagede bo kan tage stilling til, om der skal indtales et
omkostningskrav mod banken, om end det hertil bemærkes, at boet (i modsætning til banken) formentlig
kun i begrænset omfang vil være i besiddelse af de oplysninger, der er relevante for at foretage denne
vurdering.
Afslutningsvis bemærkes, at spørgsmålet om bankens eventuelle erstatningsansvar for omkostninger til
genoptagelse af en bobehandling formentlig blandt andet vil blive afgjort under hensyntagen til
kompensationsbeløbets størrelse. Vi er mest tilbøjelige til at mene, at banken næppe vil være
erstatningsansvarlig for genoptagelsesomkostningerne i sager, hvor kompensationsbeløbene alene udgør
småbeløb. I forlængelse heraf er vi også mest tilbøjelige til at mene, at den af banken besluttede
minimumsbeløbsgrænse på kr. 500,- i dødsbosager, jf. afsnit 4.4.3.4 nedenfor, ikke vil få betydning for
Side 42 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0043.png
9. MAJ 2025
sager, hvor banken er erstatningsansvarlig for genoptagelsesomkostningerne. Spørgsmålet er dog
behæftet med usikkerhed.
Banken har yderligere tilkendegivet, at kompensationsbeløb, der udbetales til afsluttede konkursboer
(juridiske personer) og afsluttede dødsboer, oftest vil bero på en modelberegnet kompensation, og at
bankens analyser viser, at kunderne i omtrent halvdelen af de sager, hvor der ydes modelberegnet
kompensation, ikke er blevet overopkrævet af banken, og at dette er en konsekvens af den af banken
besluttede tilgang, hvorefter der ydes modelberegnet kompensation i et niveau, der sikrer, at risikoen for
underkompensation reelt er under 5 %. Bankens analyser af andelen af kunder, som modtager
kompensation, uden at have krav herpå, er efter det oplyste ikke præsenteret for eller godkendt af
bankens Olympia Council eller Debt Management Committee, og vi betragter derfor foreløbig de
dokumenter, vi har set herom, for arbejdspapirer. Ikke desto mindre medgiver vi, at banken med stor
sandsynlighed ikke vil være erstatningsansvarlig for genoptagelsesomkostninger i boer, hvor banken –
uanset at der er opgjort et kompensationsbeløb i boets favør – kan dokumentere, at banken ikke har
foretaget overopkrævning hos kunden.
3.3.5
Eventuelt rekvirentansvar
I forlængelse af vores rapport nr. 5 af 9. februar 2024, afsnit 6.4.4, har banken foretaget en undersøgelse
af, om kunder kan have krav på kompensation i anledning af, at banken i visse sager har indgivet en
konkursbegæring på grundlag af et krav, der helt eller delvist ikke bestod, jf. herved konkurslovens § 28,
stk. 1 og 2.
For så vidt angår fysiske personer har banken oplyst, at banken følger (og historisk har fulgt) en
forretningsgang, hvorefter banken kun i helt ekstraordinære tilfælde indgiver konkursbegæring mod en
fysisk person, og at dette – i givet fald – forudsætter tilladelse fra bankens kreditafdeling. Supplerende
har banken oplyst, at banken har spurgt dens inddrivelsesmedarbejdere (SME’er), om de har kendskab
til sager, hvor banken har indgivet konkursbegæring mod en fysisk person, og at disse har oplyst, at de
ikke har kendskab til, at der findes sådanne sager. Derudover henviser banken tillige til, at der sjældent
vil være en forretningsmæssig årsag til, at banken skulle vælge at indgive konkursbegæring mod en
fysisk person. På denne baggrund konkluderer banken, at banken med høj sandsynlighed ikke har
indgivet konkursbegæring mod en fysisk person på grundlag af et krav, som ikke bestod, og hvor kunden
ikke ville have gået konkurs, hvis banken havde opgjort sit tilgodehavende korrekt.
For så vidt angår juridiske personer har banken oplyst, at hovedparten af bankens konkursbegæringer
igennem tiden vil have været baseret på oplysninger i bankens centrale systemer (dvs. ikke bankens
inddrivelsessystemer DCS og PF), og at bankens tilgodehavende i konkursbegæringer derfor i disse sager
Side 43 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0044.png
9. MAJ 2025
vil være korrekt opgjort. For så vidt angår konkursbegæringer, der har baseret sig på oplysninger i
bankens inddrivelsessystemer, anerkender banken, at risikoen for, at bankens krav har været forkert
opgjort i konkursbegæringen, er til stede. Banken vurderer imidlertid, at banken i alle sager, hvor der er
indgivet en konkursbegæring, har haft et tilgodehavende, der var tilstrækkeligt stort til, at der – selv
hvis bankens tilgodehavende havde været korrekt opgjort – ville være blevet afsagt et konkursdekret.
Banken har supplerende anført, at bankens kunder har kunnet fremkomme med indsigelser til
fordringens eksistens eller størrelse i forbindelse med skifterettens behandling af en konkursbegæring.
Endelig har banken oplyst, at banken ikke i forbindelse med den manuelle gennemgang af større
erhvervssager, jf. herom afsnit 4.8, har identificeret nogen sager, hvor banken uberettiget har indgivet
konkursbegæring mod en juridisk person. På denne baggrund konkluderer banken, at banken ikke har
indgivet konkursbegæring mod en juridisk person på grundlag af et krav, som ikke bestod helt eller
delvist, med den konsekvens, at banken er erstatningsansvarlig i medfør af konkurslovens § 28, stk. 1 og
2.
På baggrund af bankens undersøgelser og argumentation samt det i vores rapport nr. 5 af 9. februar 2024,
afsnit 6.4.4, anførte, er det vores vurdering, at det formentlig vil have undtagelsens karakter, hvis banken
skulle have pådraget sig et erstatningsansvar i medfør af konkurslovens § 28, stk. 1 og 2. Henset til
karakteren af og antallet af de af banken identificerede fejl i gældssagen, herunder at der fra bankens
stikprøveundersøgelser ses at være eksempler på sager, hvor bankens tilgodehavende helt var forældet
længe før, at banken afdækkede, at dette var tilfældet, kan eksistensen af sådanne sager næppe
fuldstændig udelukkes. Vi kan dog vanskeligt se, at banken på det foreliggende grundlag kan foretage
sig yderligere for at afdække dette. Vi forventer på baggrund af bankens tilkendegivelser, at sådanne
sager håndteres, hvis de identificeres konkret, herunder i forbindelse med bankens videre arbejde med
gældssagen. På det foreliggende grundlag har banken dog overbevist os om, at der ikke er tale om en
generel problemstilling, som kan give anledning til, at der består et identificérbart segment af sådanne
sager.
3.3.6
3.3.6.1
Om bankens tilgang til forældelse i bosagerne
Indledende bemærkninger om forældelse
Bankens tilgang til kompensation for fejl i bankens inddrivelsessystemer hviler, som beskrevet i bl.a.
vores rapport nr. 1 af 31. oktober 2021, afsnit.7.2, på et overordnet princip om, at banken afstår fra at
gøre formueretlig forældelse gældende. Banken har igennem en længere periode arbejdet med at tage
stilling til, om og – i givet fald – i hvilket omfang dette princip tillige skulle gælde for bosagerne.
Side 44 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0045.png
9. MAJ 2025
Da vi afgav vores rapport nr. 5 af 9. februar 2024, havde banken besluttet at gøre formueretlig forældelse
gældende for så vidt angår visse kompensationskrav på bosagsområdet. Som beskrevet i rapportens afsnit
6.4.1, havde banken imidlertid på daværende tidspunkt endnu ikke truffet beslutning om den konkrete
implementering af beslutningen, hvilket indebar, at det ikke var muligt for os at afdække, hvilke bosager,
der ville blive berørt af bankens beslutning, og om banken via sin beslutning risikerede at afskære
kompensationskrav over for boer eller personer, som eventuelt kunne støtte ret på bankens tidligere
tilkendegivelser om at se bort fra forældelse.
Banken har nu truffet endelig beslutning om at afskære visse kompensationskrav i bosagerne ud fra et
synspunkt om, at der er indtrådt formueretlig forældelse, samt redegjort for omfanget af og
implementeringen af denne beslutning. Den af banken besluttede tilgang til forældelse af
kompensationskrav i bosagerne er beskrevet nedenfor i afsnit 3.3.6.2 til 3.3.6.5.
Derudover har banken i foråret 2025 oplyst, at den for så vidt angår personer og virksomheder, der ikke
er omfattet af bosagerne, tillige forventer at træffe en beslutning om at afskære visse endnu ikke-
udbetalte kompensationskrav fra hhv. Helios-projektet (yderligere problemstilling nr. 2), jf. herom afsnit
9.4.2 i vores rapport nr. 2 af 31. maj 2022 og afsnit 3.2.3 i vores rapport nr. 3 af 30. april 2023, og Nordania
(Projekt EOS / yderligere problemstilling nr. 14), jf. herom afsnit 9.4.14 i vores rapport nr. 2 af 31. maj
2022 og afsnit 3.2.4 i vores rapport nr. 3 af 30. april 2023, på grund af formueretlig forældelse. Banken
har endnu ikke færdiggjort arbejdet med at træffe en sådan beslutning, og vi har derfor ikke på
nuværende tidspunkt forholdt os hertil. Vi forventer at behandle dette i en kommende rapport om det
resterende arbejde i bankens Olympia-program.
3.3.6.2
Gældssaneringer, konkursboer (fysiske personer) og tvangsakkorder
Banken vil ikke gøre forældelse gældende i bosagssegmenterne ”Gældssanering”, jf. afsnit 4.1,
”Konkursboer (fysiske personer)”, jf. afsnit 4.2, og ”Tvangsakkorder”, jf. afsnit 4.5, for så vidt angår
kompensationskrav, der angår fejlene i bankens inddrivelsessystemer.
Det bemærkes dog, at det endnu er uklart, hvad der bliver resultatet af bankens overvejelser om at
afskære kompensationskrav fra hhv. Helios-projektet og Nordania på grund af forældelse, jf. ovenfor
afsnit 3.3.6.1, og hvilken betydning det får for antallet af sager og størrelsen af kompensationskrav til
bosagssegmenterne ”Gældssaneringer”, ”Konkursboer (fysiske personer)” og ”Tvangsakkorder”.
Side 45 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0046.png
9. MAJ 2025
3.3.6.3
Dødsboer
Banken har besluttet at gøre forældelse gældende i bosagssegmentet ”Dødsboer”, jf. afsnit 4.4, hvis (i)
den seneste betaling, som banken har modtaget på den konto, der danner grundlag for et
kompensationskrav, er modtaget før den 1. juni 2010, og hvis (ii) dødsboet er afsluttet før den 1. juni 2020.
Hvis en af disse betingelser ikke er opfyldt, vil banken ikke gøre forældelse gældende.
Beslutningen omfatter kompensationskrav angående både DCS, PF, Helios-projektet og Nordania.
Forældelsesvurderingen vil blive foretaget ”konto for konto”, da bankens kompensationskrav tillige er
opgjort konto for konto, jf. herom afsnit 3.2 ovenfor.
Datoen den 1. juni 2020 er efter det oplyste valgt for at tage hensyn til, at banken siden den offentlige
udmelding om gældssagen den 19. juni 2020 har arbejdet med og fortsat arbejder med oprydningen efter
fejlene i bankens gældsinddrivelse, og at banken således har valgt ikke at tillægge perioden fra 19. juni
2020 betydning i relation til anvendelse af forældelse på kompensationskrav.
Vi har forstået, at banken vil afgøre, om et dødsbo er afsluttet før den 1. juni 2020 ved at se på, om
dødsdagen, som den er registreret i CPR-registreret, ligger før den 1. juni 2018. Dette beror på en
antagelse om, at behandlingen af et dødsbo i de fleste tilfælde vil være afsluttet to år efter dødsdagen.
Banken vil således ikke gøre forældelse gældende over for dødsboer, hvor dødsdagen er den 1. juni 2018
eller senere, men vil ikke af egen drift udbetale kompensation til afsluttede dødsboer, hvis dødsdagen
ligger før den 1. juni 2018, og hvis seneste betaling, som banken har modtaget på den konto, der danner
grundlag for et kompensationskrav, er modtaget før den 1. juni 2010. Banken har oplyst, at banken
offentligt, herunder på bankens hjemmeside, vil tilkendegive, at banken ikke vil gøre forældelse gældende
over for dødsboer, der ikke var afsluttede den 1. juni 2020, således at personer med en retlig interesse i
dødsboer, hvor dødsdagen var før den 1. juni 2018, og som ikke var afsluttede den 1. juni 2020, kan rette
henvendelse til banken med henblik på at få oplyst, om banken har beregnet en kompensation til det
afsluttede dødsbo.
Vi har ingen bemærkninger til bankens beslutning og den beskrevne tilgang for så vidt angår dødsboer.
Beslutningen indebærer en væsentlig reduktion af antallet af sager, som banken ville skulle sende til
skifteretterne for at tilvejebringe yderligere information om de relevante kompensationsmodtagere, og er
efter vores opfattelse velbegrundet og i overensstemmelse med almindelige indretnings- og
ressourcehensyn, da der er tale om dødsboer, hvor bobehandlingen er afsluttet for mange år siden, og
hvor bankens tilkendegivelser om at se bort fra forældelse ikke bør være kommet til hverken afdødes,
arvingernes eller en eventuel bobestyrers kundskab forud for boets afslutning. Vi finder, at bankens
offentliggørelse af oplysningen om, at den ikke vil gøre forældelse gældende over for dødsboer, der ikke
Side 46 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0047.png
9. MAJ 2025
var afsluttede den 1. juni 2020, er en hensigtsmæssig måde at afhjælpe den udfordring som består i, at
banken ikke på baggrund af egne data med sikkerhed kan afgøre, om dødsboer blev afsluttet hhv. før
eller efter den 1. juni 2020.
3.3.6.4
Konkursboer (juridiske personer) og Likvidationer
Banken har besluttet at gøre forældelse gældende i bosagssegmenterne ”Konkursboer (juridiske
personer)”, jf. afsnit 4.3, og ”Likvidationer”, jf. afsnit 4.6, hvis (i) den seneste betaling, som banken har
modtaget på den konto, der danner grundlag for et kompensationskrav, er modtaget før den 1. juni 2010,
og hvis (ii) konkursboet/likvidationen er afsluttet før den 1. juni 2020. Hvis en af disse betingelser ikke
er opfyldt, vil banken ikke gøre forældelse gældende. Dette svarer til den tilgang, som banken har for så
vidt angår afsluttede dødsboer, jf. afsnit 3.3.6.3 ovenfor.
Beslutningen omfatter kompensationskrav angående både DCS, PF, Helios-projektet og Nordania.
Forældelsesvurderingen vil blive foretaget ”konto for konto”, da bankens kompensationskrav tillige er
opgjort konto for konto, jf. herom afsnit 3.2 ovenfor.
Vi har ingen bemærkninger til bankens beslutning om at påberåbe sig forældelse over for de afsluttede
konkursboer og likvidationer, der er beskrevet ovenfor. Bankens beslutning er efter vores opfattelse
velbegrundet og i overensstemmelse med almindelige indretnings- og ressourcehensyn.
3.3.6.5
Blandede sager
Banken vil gøre forældelse gældende i bosagssegmentet ”Blandede sager”, jf. afsnit 4.7, hvis sidste
bobehandling for fysiske personers vedkommende har været en dødsbobehandling (og kriterierne for
forældelse fsva. dødsboer, jf. afsnit 3.3.6.3 ovenfor, er opfyldt) eller for juridiske personers vedkommende
har været en konkurs- eller likvidationsbehandling (og kriterierne for forældelse fsva. konkursboer
(juridiske personer) og likvidationer, jf. afsnit 3.3.6.4 ovenfor, er opfyldt).
Om vores bemærkninger hertil henviser vi til afsnit 3.3.6.3 ovenfor angående dødsboer og afsnit 3.3.6.4
ovenfor angående konkursboer (juridiske personer) og likvidationer.
Det bemærkes, at det endnu uklart, hvad der bliver resultatet af bankens overvejelser om at afskære
kompensationskrav fra hhv. Helios-projektet og Nordania på grund af forældelse, jf. ovenfor afsnit 3.3.6.1,
og hvilken betydning det får for antallet af sager og størrelsen af kompensationskrav til bosagssegmentet
”Blandede sager”.
Side 47 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0048.png
9. MAJ 2025
3.4
3.4.1
Bankens validering af kompensationsberegningen
Stikprøvegennemgang
Bankens anvendelse af kompensationsmodellerne til at beregne kompensation for overopkrævning for
fejl i inddrivelsessystemerne DCS og PF (med de tilpasninger, der foretages for at tage højde for de særlige
forhold angående visse bosagstyper, jf. herom i afsnit 4 nedenfor) hviler også for bosagerne på, at banken
via en stikprøvegennemgang af et tilstrækkeligt antal af repræsentative sager kan sandsynliggøre, at
den modelberegnede kompensation (med de justeringer, som banken foretager hertil på baggrund af
stikprøvegennemgangens resultater) med en høj grad af sikkerhed er tilstrækkelig til at kompensere for
de fejl, som modelberegningen har til formål at kompensere for.
Om stikprøvernes kvalitet bemærkes, at stikprøvegennemgangen foretages af bankens sagsbehandlere
på baggrund af skriftlige arbejdsbeskrivelser, som banken har tilpasset til at tage højde for de særlige
forhold, der knytter sig til visse bosagssegmenter. Tilpasninger til arbejdsbeskrivelserne går igennem
bankens sædvanlige godkendelses- og kvalitetssikringsproces, hvilket omfatter juridisk gennemgang og
godkendelse.
Vi har ikke i forbindelse med denne rapport gennemgået de skriftlige arbejdsbeskrivelser, som bankens
medarbejdere skal følge i forbindelse med stikprøvegennemgangen, men har tidligere behandlet sådanne
arbejdsbeskrivelser for sager, der ikke er bosager, jf. herom afsnit 5.5.1 i vores rapport nr. 4 af 4. juni
2023 og afsnit 5.4.2 i vores rapport nr. 5 af 9. februar 2024.
Banken har redegjort for, at der er etableret kontrolforanstaltninger, der skal sikre, at stikprøverne
anvender
korrekte
oplysninger
de
steder,
hvor
banken
er
opmærksom
på,
at
der
i
kompensationsmodellerne anvendes forkerte eller usikre datapunkter, således at stikprøveresultaterne
får en kvalitet, der gør dem egnede til at vurdere, om banken i tilstrækkelig grad kompenserer for den
overopkrævning, der har fundet sted.
Bankens målbillede for antallet af stikprøver er, at stikprøvepopulationen skal være repræsentativ for
det segment, som stikprøverne skal anvendes til at belyse risikoen for underkompensation for, og at der
derfor skal foretages stikprøver svarende til minimum 1 % og minimum 30 konti / krav inden for hvert
segment svarende til, hvad banken tidligere har tilkendegivet at ville anvende for ikke-bosager, jf. herom
bl.a. afsnit 5.5.1.2 i vores rapport nr. 5 af 9. februar 2024. Målbilledet for antallet af stikprøver skal ses i
sammenhæng med bankens målbillede for, hvad der udgør et acceptabelt niveau for risiko for
underkompensation, jf. herom nedenfor afsnit 3.4.2. I den forbindelse bemærkes, at banken har opdelt
populationen af konti i DCS og krav i PF i hhv. ”porteføljer” (som afspejler hvert af de bosagssegmenter,
Side 48 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0049.png
9. MAJ 2025
der er beskrevet i afsnit 3.1.1), og undersegmenter, der er konkrete for hhv. DCS og PF, og som er
velbeskrevet i bankens materiale. Målbilledet for antallet af stikprøver og acceptabelt niveau for risiko
for underkompensation i hvert er disse er således klart beskrevet.
I forbindelse med bankens arbejde med kompensationsberegninger angående kunder, der har haft konti
i DCS, havde banken indledningsvist valgt at opgøre minimumsstikprøveantallet for undersegmenter i
DCS samlet for hhv. migrerede og ikke-migrerede konti i DCS, således at banken for et konkret
undersegment, hvor der skulle tages minimum 30 stikprøver, ville sikre, at der blev foretaget f.eks. 10
stikprøver angående migrerede konti og 20 stikprøver angående ikke-migrerede konti. Dette adskilte sig
efter vores vurdering fra den tilgang, banken har haft til opgørelse af risiko for underkompensation uden
for bosagssegmenterne, og det betød, at bankens beregning af risiko for underkompensation hvilede på
et mere spinkelt grundlag for bosagerne, end det gjorde for konti og krav uden for bosagssegmenterne. I
forbindelse med den dialog vi har haft med banken om denne rapport, har banken besluttet, at den vil
anvende målbilledet om mindst 1 % og mindst 30 stikprøver for hvert undersegment af DCS-konti fordelt
i både migrerede og ikke-migrerede konti, således at grundlaget for bankens analyse af risikoen for
underkompensation bliver sammenligneligt med grundlaget for bankens analyse af risikoen for
underkompensation i ”almindelige” sager, der ikke er bosager. Bankens beslutning, som vi er enige i,
indebærer, at banken som led i en endelig kvalitetskontrol af beregningerne er ved at foretage et
yderligere antal stikprøver
3
. Banken har oplyst, at en opdateret risikoanalyse på grundlag af de
supplerende stikprøver vil blive præsenteret for bankens Olympia Council med henblik på endelig
godkendelse af risikoberegninger og kompensationsniveauer
4
.
I forhold til konkurssager har vi i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport tillige haft en dialog
med banken om, hvorvidt antallet af stikprøver og risikoen for underkompensation kunne opgøres for
konkurssager under ét (dvs. en samlet behandling af fysiske personers konkursboer og juridiske
personers konkursboer), eller om denne mest hensigtsmæssigt skulle opgøres separat for hhv. fysiske
personers konkursboer og juridiske personers konkursboer. Banken har i den forbindelse oplyst, at
banken har foretaget separate opgørelser for hhv. fysiske og juridiske personers konkursboer, og at dette
tillige vil være målbilledet for opgørelsen af antallet af stikprøver og risikoen for underkompensation, når
en opdateret risikoanalyse på grundlag af supplerende stikprøver vil blive præsenteret for bankens
Olympia Council, jf. ovenfor. Vi er enige i denne tilgang.
3
Samlet yderligere 143 stikprøver i tillæg til de 934 stikprøver, som bankens opgørelser ved aflevering af denne rapport viser, at
banken har foretaget angående konti i inddrivelsessystemet DCS i bosagssegmenterne gældssanering, konkursboer og dødsboer.
4
Opdaterede risikoanalyser angående DCS fsva. dødsboer, konkursboer (fysiske personer) og gældssaneringer er blevet præsenteret
på Olympia Council hhv. den 2. og 10. april 2025. Endvidere er en opdateret risikoanalyse angående PF fsva. gældssaneringer
blevet præsenteret på Olympia Council den 2. april 2025.
Side 49 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0050.png
9. MAJ 2025
Det forhold, at banken har lagt sig fast på et målbillede for opdeling af bosagerne i hhv. ”porteføljer” og
”undersegmenter” mhp. opgørelse af stikprøver og risiko for underkompensation, indebærer en risiko for,
at der ikke foretages korrektioner, hvor det måtte være relevant. I den forbindelse bemærkes, at vi har
set eksempler på, at banken i forbindelse med stikprøvegennemgangen har identificeret et ikke
uvæsentligt antal af sager, som har fordelt sig på tværs af bankens målbillede for porteføljer og
undersegmenter, og hvor der ses at være en klar korrelation mellem konkrete faktiske forhold (altså
sagernes karakteristika) og risikoen for underkompensation. I sådanne tilfælde ses banken ikke at have
retningslinjer, der sikrer, at der ”oprettes et nyt segment” og tilvejebringes mindst 1 % og mindst 30
stikprøver til at belyse risikoen for underkompensation for segmentet. Dette indebærer en risiko for, at
bankens beregning af risiko for underkompensation sker på et utilstrækkeligt grundlag, og at banken
således undlader at følge tilstrækkeligt op på konkret identificerede risikofaktorer. Det bemærkes dog,
at banken i forbindelse med den dialog, vi har haft med banken om denne rapport, har truffet relevante
foranstaltninger i de tilfælde, hvor vi har påtalt denne risiko, jf. umiddelbart nedenfor.
Som et eksempel kan nævnes krav i inddrivelsessystemet PF, som er oprettet før 16. maj 1998, hvor
renteandelen af kundens gæld var mellem 0 % og 10 %, og hvor kunden har fået gældssanering, hvor
banken indledningsvist valgte at udelukke risikoen for underkompensation baseret på 7 stikprøver ud af
122 krav. Da banken for en tilsvarende population, dog oprettet i PF efter 16. maj 1998, havde vurderet,
at der var en klar korrelation mellem en lav renteandel af kundens gæld og risikoen for
underkompensation, og derfor også havde vurderet, at der var behov for at foretage en ”opjustering” af
den modelberegnede kompensation, rejste vi over for banken spørgsmål om, hvorfor banken ikke havde
valgt at foretage mindst 30 stikprøver for dette segment svarende til, at banken havde appliceret sit
målbillede for et minimumsstikprøveantal. Efterfølgende – i december 2024 – besluttede banken, at
segmentet, dvs. krav i inddrivelsessystemet PF, som er oprettet før 16. maj 1998, hvor renteandelen af
kundens gæld var mellem 0 % og 10 %, og hvor kunden har fået gældssanering, skulle udtages til
individuel gennemgang. Vi har ingen bemærkninger til denne beslutning.
Som et yderligere eksempel kan nævnes, at der er forskelle i bankens tilgang til modelberegningen af
krav, der er registreret i inddrivelsessystemet PF før 16. maj 1998 (2.293 krav), hvor kunden har fået en
gældssanering, og bankens model for beregning af kompensation angående krav, der er registreret efter
16. maj 1998. Dette skyldes, at inddrivelsessystemet PF ikke indeholder de nødvendige oplysninger for
kunder, der er registreret i systemet før 16. maj 1998 (f.eks. oplysning om dividendeprocenten eller datoen
for indledningen af gældssaneringen). På trods af forskellen i kompensationsberegningen valgte banken
indledningsvist alene at foretage 26 stikprøver ud af 2.293 krav, der er registreret i inddrivelsessystemet
PF før maj 1998, og hvor kunden har fået en gældssanering. I forbindelse med vores dialog med banken
om denne rapport valgte banken efterfølgende – i januar 2025 – at foretage supplerende stikprøver,
således at der samlet er foretaget 37 stikprøver for segmentet.
Side 50 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0051.png
9. MAJ 2025
Det bemærkes, at banken har valgt ikke at oprette separate undersegmenter for krav, der er registreret
i inddrivelsessystemet PF hhv. før og efter 16. maj 1998. Bankens undersegmenter for
gældssaneringssager i inddrivelsessystemet PF omfatter således både krav før og efter 16. maj 1998,
selvom beregningstilgangen på grund af forskellene i datakvaliteten ikke er ens. Beslutningen støttes af
en erklæring fra bankens eksterne rådgiver, der har bistået banken med at tilrettelægge
stikprøveundersøgelsen. Erklæringen er udarbejdet den 22. januar 2025. Vi har – efter at have modtaget
og gennemgået erklæringen - ingen bemærkninger hertil.
For så vidt angår opgørelsesmetoden for antallet af stikprøver har banken valgt en tilgang, hvor antallet
af stikprøver opgøres med afsæt i én konto i DCS eller ét krav i PF. En stikprøve angår således
kompensationsberegningen af én konto eller ét krav. Dette er for så vidt en naturlig konsekvens af, at
banken har valgt at foretage en kompensationsberegning pr. konto i DCS og pr. krav i PF, jf. herom afsnit
3.3.1. Bankens vurdering af, om der er foretaget et tilstrækkeligt antal stikprøver, jf. ovenfor, sker tillige
på grundlag af denne opgørelsesmetode.
I relation til gældssaneringssegmentet, jf. afsnit 4.1 nedenfor, har vi i forbindelse med udarbejdelsen af
denne rapport over for banken bemærket, at flere af de risikofaktorer, der er relevante for spørgsmålet,
om bankens kompensationsberegning er tilstrækkelig, måles på kundeniveau (dvs. den information, der
identificeres i en stikprøve, vil altid være den samme for en kunde, uanset hvor mange konti og krav den
pågældende kunde har i inddrivelsessystemerne). Dette omfatter datoen for indledningen af
gældssaneringen og den af skifteretten fastsatte dividendeprocent. Banken har på denne baggrund
udarbejdet en opgørelse af stikprøveantal på hhv. konto/krav-niveau og kundeniveau i de enkelte
undersegmenter. Opgørelsen viser, at banken i hvert af undersegmenterne for hhv. DCS og PF har
tilvejebragt stikprøver for mindst 1 % af kunderne i segmentet, og at antallet af stikprøver på
”kundeniveau” tillige for alle undersegmenter i gældssaneringssagerne, bortset fra et enkelt
undersegment i DCS, hvor banken dog har foretaget stikprøver angående 24 ud af 35 kunder, udgør
mindst 30. Bankens målbillede for antallet af stikprøver følges således tillige på ”kundeniveau”, idet vi
dog bemærker, at bankens opgørelse på ”kundeniveau” foreløbig er sket på grundlag af, at banken, som
nævnt ovenfor, indledningsvist havde kumuleret migrerede og ikke-migrerede sager i DCS ved opgørelsen
af antallet af stikprøver, jf. ovenfor i dette afsnit. Banken har tilkendegivet, at opgørelsen af stikprøver
på ”kundeniveau” vil blive forelagt for Olympia Council, når de supplerende stikprøver i den afsluttende
kvalitetskontrol, der tager højde for opdelingen på hhv. migrerede og ikke-migrerede konti i DCS, er
foretaget.
Afslutningsvis bemærkes, at banken indtil videre har foretaget beregninger af risiko for
underkompensation og af kompensationsniveauer for hhv. gældssaneringssager, konkurssager (fysiske
Side 51 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0052.png
9. MAJ 2025
og juridiske personer) og dødsbosager, og at vi er betrygget i, at den afsluttende kvalitetskontrol i form
af supplerende stikprøver m.v., vil kunne sikre, at grundlaget for beregning af risiko for
underkompensation bliver sammenligneligt med det grundlag, som banken har tilvejebragt for så vidt
angår de ikke-bosager, der er behandlet i vores rapport nr. 4 af 4. juni 2023 og vores rapport nr. 5 af 9.
februar 2024.
3.4.2
Opgørelse af risiko for underkompensation
Banken har som målbillede for valideringen af de modelberegnede kompensationer angående
overopkrævning i inddrivelsessystemerne DCS og PF besluttet at acceptere en risiko for
underkompensation på 5 % på porteføljeniveau og en risiko for underkompensation på 10 % på
undersegmentniveau, hvilket tillige svarer til, hvad banken har tilkendegivet at ville anvende for ikke-
bosager, jf. herom bl.a. afsnit 5.5.3 i vores rapport nr. 5 af 9. februar 2024. Yderligere har banken
tilkendegivet, at banken for så vidt angår inddrivelsessystemet DCS vil behandle hhv. migrerede og ikke-
migrerede konti i hvert bosagssegment som en ”underportefølje”, hvor banken tillige maksimalt vil
acceptere en risiko for underkompensation på 5 %.
I forbindelse med vores dialog med banken om denne rapport har banken supplerende over for os
bekræftet, at de nævnte niveauer for ”acceptabel” risiko for underkompensation er udtryk for de niveauer,
som banken kan
observere
via en beregning af risikoen ud fra andelen af underkompenserede konti og
krav i en stikprøve for et givent segment, og at banken derudover er indstillet på at sikre, at den
reelle
risiko for underkompensation er maksimalt 5 % for alle de undersegmenter, som banken har identificeret.
Dette indebærer, at banken i tilfælde, hvor den
observerede
risiko for underkompensation overstiger 5 %,
vil sikre, at den
reelle
risiko for underkompensation maksimalt udgør 5 %, f.eks. ved at tage stilling til
eventuelle usikkerheder, der knytter sig til målingen, eller at målingen ikke tager højde for konkrete
kundevenlige elementer, som betyder, at den reelle risiko for underkompensation er lavere end den
observerede. Dette svarer til den metode, vi har anvendt i bl.a. vores rapport nr. 4 af 4. juni 2023 og
rapport nr. 5 af 9. februar 2024.
3.4.3
Justering af kompensationsberegningen
Som beskrevet i afsnit 5.4.5 i vores rapport nr. 4 af 4. juni 2023 og afsnit 5.5.2 i vores rapport nr. 5 af 9.
februar 2024 foretager banken for så vidt angår de modelbaserede kompensationsberegninger for visse
fejl i inddrivelsessystemerne DCS og PF en justering af kompensationsberegningen, når banken på
baggrund af sin stikprøveundersøgelse af de enkelte segmenter har opnået indsigt i risikoen for
underkompensation for det enkelte segment.
Side 52 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0053.png
9. MAJ 2025
Justeringen, der kan gå ud på at regulere på den såkaldte kalibreringsprocent (bankens vurdering af,
hvor stor en andel af den modelberegnede kompensation, der skal indgå i den endelige kompensation til
kunden f.eks. 40 %, 60 % eller 100 %) eller at gange resultatet med en faktor (1,61), som banken har valgt
at kalde ”tax top off”, har til formål at sikre, at det endelige beløb, som kommer til udbetaling til kunden
på grundlag af den modelbaserede beregning, er tilstrækkeligt til at dække den overopkrævning, der har
fundet sted, med tillæg af tidskompensation, jf. afsnit 3.3.3, og eventuel skattekompensation, jf. afsnit
3.3.2. Samtidig har justeringen til formål at sikre, at banken ikke beregner og udbetaler en større
kompensation, end den er forpligtet til.
Om de valgte metoder for justering af kompensationsberegningen bemærkes, at der er tale om generelle
justeringer, der ikke har til formål at sikre en præcis beregning af det beløb, som den enkelte kunde har
krav på.
Afgørende for en vurdering af de af banken valgte justeringer er, om den kompensation, som kan opgøres
efter de valgte justeringer, er tilstrækkelig til at dække den overopkrævning, der har fundet sted, samt
kompensationsmodtagerens krav på tidskompensation og eventuel skattekompensation. Dette vurderer
banken ud fra stikprøvegennemgangen og en analyse af risikoen for underkompensation, jf. afsnit 3.4.1
og 3.4.2 ovenfor.
Vi har i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport gennemgået resultaterne af bankens
stikprøvegennemgang og analyse af risikoen for underkompensation for så vidt angår kunder i
gældssanerings- eller dødsbosegmentet med DCS-konti og/eller PF-krav samt konkursboer med DCS-
konti, som banken har foretaget kompensationsberegninger for. Som beskrevet i afsnit 3.1.3 foretager
banken dog på tidspunktet for afleveringen af denne rapport fortsat kvalitetssikringsarbejde angående
disse segmenter, hvilket blandt andet omfatter foretagelsen af et antal supplerende stikprøver. Der
henvises til afsnit 4.1.6 angående gældssaneringer, afsnit 4.2.5 og afsnit 4.3.5 angående konkursboer,
samt afsnit 4.4.7 angående dødsboer.
For de øvrige bosagssegmenter har banken ikke afsluttet sit arbejde med stikprøvegennemgang og
beregning af risiko for underkompensation, hvorfor der endnu ikke foreligger endelige beslutninger om
eventuelle justeringer til kompensationsberegningen.
3.5
Bankens arbejde med risikostyring og kontrolprocesser
I forbindelse af vores undersøgelse af bankens arbejde med bosagerne har vi fra banken modtaget en
redegørelse for bankens arbejde med risici og kontrolforanstaltninger. Banken henviser i den forbindelse
til, at organiseringen af arbejdet fortsat er som beskrevet i afsnit 6 i vores rapport nr. 4 af 4. juni 2023.
Side 53 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0054.png
9. MAJ 2025
Et væsentligt overordnet fokuspunkt for bankens arbejde med risikostyring i relation til bankens
håndtering af bosagerne har været risikoen for underkompensation af de kunder, der har krav på
kompensation. I arbejdet med modelberegningen af kompensation i bosagerne har banken overordnet
fulgt de skriftlige retningslinjer for vurdering og håndtering af risiko for underkompensation, som banken
tillige har anvendt ved beregningen af kompensation uden for bosagerne. Valideringen af
beregningslogikken, som kompensationsmodellerne bygger på, har omfattet en gennemgang af juridisk
afdeling, compliance og af bankens risikofunktion, og tilpasninger til modellerne er blevet forelagt for
Olympia Council med henblik på godkendelse.
I forbindelse med vores arbejde med denne rapport har vi dog identificeret flere forhold af relevans for
spørgsmålet om, hvorvidt den modelberegnede kompensation for fejl i inddrivelsessystemerne DCS og PF
er tilstrækkelig til at kompensere kunderne for den overopkrævning, der har fundet sted. Disse forhold,
hvoraf banken på nuværende tidspunkt har valgt at korrigere for hovedparten af disse, omfatter navnlig
følgende:
(1) Vi har set eksempler på, at der træffes beslutninger om fravigelse af bankens målbillede for, hvor
mange stikprøver, der skal tages, uden at der ses at være klare retningslinjer for, hvornår dette er
acceptabelt, og uden at vi kan se, hvad der er lagt vægt på, og om Olympia Council specifikt har taget
stilling hertil, jf. herom i det følgende, hvorom vi bemærker, at banken efterfølgende har besluttet at
foretage korrigerende foranstaltninger, som vi er enige i.
Der henvises til beskrivelsen i afsnit 3.4.1 af, at banken indledningsvist havde valgt at opgøre
minimumsstikprøveantallet for undersegmenter i DCS samlet for hhv. migrerede og ikke-migrerede konti
i DCS, således at banken for undersegmenter, hvor der skulle tages minimum 30 stikprøver, havde taget
10 stikprøver angående migrerede konti og 20 stikprøver angående ikke-migrerede konti. Dette adskilte
sig efter vores vurdering fra den tilgang, banken har haft til opgørelse af risiko for underkompensation
uden for bosagssegmenterne, og det ville have betydet, at bankens beregning af risiko for
underkompensation hvilede på et mere spinkelt grundlag i bosagerne, end det gør for konti og krav uden
for bosagssegmenterne. Banken har efterfølgende besluttet at foretage minimum 30 stikprøver i alle
undersegmenter fordelt på hhv. migrerede og ikke-migrerede konti i DCS (medmindre populationen af
konti i undersegmentet er mindre end 60, da banken – i givet fald – vil sikre en stikprøvestørrelse, der
udgør mindst 50% af populationen (f.eks. 25 stikprøver ud af en population på 50 konti)). Vi er enige i
bankens beslutning.
Endvidere henvises til vores beskrivelse af bankens validering af kompensationsberegningen i dødsboer
i afsnit 4.4.7, hvor banken for et enkelt undersegment (I-16-sager i PF) indledningsvist alene havde
Side 54 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0055.png
9. MAJ 2025
foretaget 13 stikprøver for en population ud af 138 krav, men efterfølgende i forbindelse med vores dialog
med banken om denne rapport har besluttet at foretage supplerende stikprøver som led i en afsluttede
kvalitetskontrol, således at der samlet foretages 30 stikprøver for populationen. Supplerende bemærkes,
at banken har redegjort for årsagerne til, at der indledningsvist alene blev foretaget 13 stikprøver,
herunder særligt at den modelberegnede kompensation til sagerne ikke kalibreres, jf. herom afsnit 3.4.3
ovenfor, og at der tillægges skattekompensation til den modelberegnede kompensation (i modsætning til
udgangspunktet, hvor banken sædvanligvis søger at validere, at den modelberegnede, kalibrerede
kompensation er tilstrækkelig til også at dække kompensation for den skat, som kunden skal betale af
kompensationen). Ikke desto mindre anser vi det for at være et eksempel på en fravigelse af målbilledet,
uden at der foreligger retningslinjer herfor, og uden at man kan se, at Olympia Council specifikt har taget
stilling hertil.
Endelig henvises til vores beskrivelse i afsnit 3.4.1 om, at banken for at belyse risikoen for
underkompensation for krav, der er registreret i inddrivelsessystemet PF før 16. maj 1998 (2.293 krav),
hvor kunden har fået en gældssanering, indledningsvist alene havde foretaget 26 stikprøver for denne
population. I forbindelse med vores dialog med banken om denne rapport valgte banken efterfølgende, i
december
2024,
at
udskille
en
andel
af
populationen
til
individuel
genberegning
af
kompensationsbeløbets størrelse, samt, i januar 2025, at foretage supplerende stikprøver, således at der
samlet blev foretaget 37 stikprøver for det resterende segment på 1.344 krav. Vi er enige i bankens
beslutninger.
(2) Efter vores vurdering indebar bankens skriftlige målbillede for ”acceptabel” risiko for
underkompensation en risiko for, at der for visse populationer blev accepteret en for høj risiko for
underkompensation, uden at dette konkret kunne begrundes og forklares med, at den målte risiko for
underkompensation var højere, end den reelt var for de pågældende populationer.
Der henvises til vores beskrivelse i afsnit 3.4.2 af, at banken i forbindelse med vores dialog med banken
om denne rapport har bekræftet, at de af banken besluttede niveauer for ”acceptabel” risiko for
underkompensation (dvs. hhv. 5 % for ”porteføljer” og 10 % for ”undersegmenter”) er udtryk for de
niveauer, som banken kan
observere
via en beregning af risikoen ud fra andelen underkompenserede
konti og krav i en stikprøve for et givent segment, og at banken derudover er indstillet på at sikre, at den
reelle
risiko for underkompensation er maksimalt 5 % for alle de undersegmenter, som banken har
identificeret.
(3) Banken har efter vores opfattelse ikke i tilstrækkelig grad imødegået risikoen for, at der udbetales en
for lav tidskompensation til kompensationsberettigede i alle bosagssegmenterne. Som beskrevet ovenfor
i afsnit 3.3.3 forventer banken at beregne en tidskompensation, der baserer sig på en antagelse om, at
Side 55 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0056.png
9. MAJ 2025
banken tre måneder efter, at banken har skrevet til skifteretten om kompensationsbeløbet, vil kunne
foretage udbetaling af dette. I tilfælde, hvor sagsbehandlingstiden er længere end tre måneder, er der
således risiko for, at banken beregner en for lav tidskompensation, hvilket kan resultere i, at kunderne
bliver underkompenseret. Banken har oplyst, at den vil monitorere svartiderne fra skifteretterne med
henblik på at tage stilling til, om der for fremtidige kompensationsberegninger skal beregnes
tidskompensation frem til mere end tre måneder efter, at banken har skrevet til skifteretten om
kompensationsbeløbet. Banken har imidlertid tilkendegivet, at den ikke forventer at beregne yderligere
tidskompensation i de sager, hvor banken har konstateret, at den periode, som bankens tidskompensation
dækker, er for kort.
(4) Banken yder i flere bosagssegmenter kompensation uden skattekompensation, jf. herom afsnit 3.3.2
ovenfor, således at den kompensationsberettigede vil skulle henvende sig til banken for eventuelt at
modtage skattekompensation. Dette betyder, at bankens måling af risiko for underkompensation sker på
grundlag af beregninger, der ikke omfatter et beløb til skattekompensation, og at et ikke uvæsentligt
kundevenligt element i beregningerne fra sager, hvor banken yder skattekompensation som en del af
kompensationsberegningen, nemlig tidskompensation af denne del af kompensationsberegningen, jf.
herom afsnit 5.5.1.3 i vores rapport nr. 4. af 4. juni 2023, ikke er til stede for disse bosagssegmenter. Dette
forhold, som banken ellers har tillagt væsentlig betydning for vurderingen af, om en målt risiko for
underkompensation var acceptabel, ses hverken beskrevet eller identificeret af banken. Bankens
beslutning om at ville sikre, at den
reelle
risiko for underkompensation for alle undersegmenter
maksimalt udgør 5 %, jf. umiddelbart ovenfor, bør dog føre til, at dette forhold ikke får reel betydning for,
om den af banken beregnede kompensation er tilstrækkelig. Det vil dog forudsætte, at banken ved
vurderingen af, hvad den reelle risiko for underkompensation er for undersegmenter, hvor den
observerede risiko for underkompensation overstiger 5 %, tager højde for, om beregningen omfatter
skattekompensation.
(5) I relation til gældssaneringssagerne, jf. herom afsnit 4.1, har vi bedt banken om at redegøre for, om
der anvendes de samme oplysninger om gældssaneringen for kunder, der er registreret i begge bankens
inddrivelsessystemer DCS og PF, når banken beregner kompensation for hvert af disse to systemer.
Banken har identificeret 882 kunder, som har fået gældssanering, og som har været registreret i begge
bankens inddrivelsessystemer DCS og PF. Kunderne har samlet 1.345 konti i inddrivelsessystemet DCS
og 967 krav i inddrivelsessystemet PF. Den 13. december 2024 oplyste banken, at beregningslogikken
angående kompensation for krav i PF for så vidt angår 7 % af kunderne fører til en estimeret
dividendeprocent,
der er højere end den dividendeprocent, der er registreret i DCS, mens den i 93 % af
tilfældene fører til en estimeret dividendeprocent, der er lig med eller lavere end den, der er registreret i
DCS. Banken har i den forbindelse oplyst, at banken har besluttet at foretage en individuel gennemgang
Side 56 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0057.png
9. MAJ 2025
af de 7 % af kunderne, hvor den beregnede dividendeprocent i PF er højere end den dividendeprocent, der
er registreret i DCS. Vi kender ikke på nuværende tidspunkt resultatet af bankens arbejde hermed.
Endvidere har banken den 13. december 2024 oplyst, at
datoen for indledningen af gældssaneringen
er
registreret ens i hhv. DCS og PF for 77 % af kunderne, at der for så vidt angår 11 % af kunderne er
registreret en tidligere dato i DCS end i PF, og at der for så vidt angår 12 % af kunderne er registreret
en tidligere dato i PF end i DCS. Den gennemsnitlige forskel på de to datoer i de 23 % af tilfældene, hvor
datoen ikke er ens, er ca. 3 år (1.138 dage, når datoen er tidligst i DCS, og 832 dage, når datoen er tidligst
i PF). Banken har i den forbindelse oplyst, at banken er ved at foretage yderligere undersøgelser for at
forstå årsagen til disse forskelle. Vi kender ikke på nuværende tidspunkt resultatet af bankens arbejde
hermed.
(6) Banken har, som beskrevet ovenfor afsnit 3.3.4, indrettet sin kompensationstilgang til bosagerne på
en implicit og reelt ubeskrevet forudsætning om, at banken
ikke
i nogen sager vil have pligt til at erstatte
omkostningerne til en genoptagelse af bobehandlingen i de bosagssegmenter, hvor dette er relevant
(dødsboer, konkursboer (juridiske personer), likvidationer). Først i december 2024 har banken foretaget
en helt generel juridisk vurdering, hvorefter banken ikke i nogen sager har pligt til at erstatte
omkostningerne ved en genoptagelse af bobehandlingen. Som beskrevet i afsnit 3.3.4 er vi mest tilbøjelige
til at mene, at banken i forhold til udbetaling af kompensation i forbindelse med gældssagen har pligt til
at erstatte omkostningerne ved en fornyet bobehandling i et antal af sagerne, og at det efter vores
vurdering vil kunne lade sig gøre at identificere segmenter af sager, hvor et sådant retskrav med
overvejende sandsynlighed består for hovedparten af sagerne.
Sammenfattende har vi således haft en række bemærkninger til bankens tilrettelæggelse af
stikprøveundersøgelser og beregning af risiko for underkompensation for de bosagssegmenter, hvor
banken har gennemført dette arbejde og givet os indsigt heri. Banken har, som beskrevet ovenfor, i vidt
omfang valgt at korrigere for eller foretage yderligere undersøgelser i forlængelse af vores bemærkninger,
således at det på nuværende tidspunkt særligt er omkostningsspørgsmålet, jf. afsnit 3.3.4 ovenfor, og
tidskompensationsberegningen i sager, hvor banken har behov for oplysninger fra skifteretterne, jf. afsnit
3.3.3 ovenfor, der står tilbage som forhold, der kan påvirke risikoen for underkompensation ved bankens
tilgang til kompensation i bosagerne. Disse forhold er belyst i denne rapport, og banken har tilkendegivet,
at den er opmærksom på de forhold, der er beskrevet.
For de bosagssegmenter, hvor banken endnu ikke har færdiggjort det indledende stikprøvearbejde og
analyse af risikoen for underkompensation (konkurssager i inddrivelsessystemet PF, jf. afsnit 4.2 og 4.3,
tvangsakkorder, jf. afsnit 4.5, likvidationer, jf. afsnit 4.6, og blandede sager, jf. afsnit 4.7) er målbilledet
for antallet af stikprøver og acceptabelt niveau for risiko for underkompensation klart beskrevet, men
Side 57 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0058.png
9. MAJ 2025
flere spørgsmål er dog endnu uafklarede. Dette omfatter blandt andet i hvilket omfang, at banken for
bosagssegmentet ”blandede sager” vil sikre, at der foretages tilstrækkeligt med stikprøver til at belyse
risikoen for underkompensation i relation til oplysninger, der måles på kundeniveau frem for konti/krav-
niveau, jf. herved vores beskrivelse af problemstillingen angående ”datoen for indledning af
gældssaneringen” og ”dividendeprocenten” i gældssaneringer i afsnit 3.4.1. Endvidere omfatter det
spørgsmålet om, efter hvilke principper banken kan anvende allerede foretagne stikprøver og beregninger
af risikoen for underkompensation til at vurdere kompensationsberegninger, der senere foretages for så
vidt angår kunderne på ”parkeringspladsen” i kategori IV-sagerne, jf. afsnit 3.1.3 ovenfor. De af banken
besluttede målsætninger, der skal sikre, at risikoen for underkompensation er tilstrækkelig lav, rummer
således ikke alle svar på den fremadrettede tilgang til håndtering af denne risiko, hvilket alt andet lige
skaber en risiko for, at der træffes forkerte eller utilstrækkelige beslutninger, der ikke ”fanges” i den
kontrol, der ligger i, at visse beslutninger præsenteres for bankens Olympia Council og/eller Debt
Management Committee. Dette taler for, at banken ved tilrettelæggelsen af det udestående arbejde bør
have særlig fokus på at sikre, at alle forhold af betydning for risikoen for underkompensation
identificeres, analyseres og håndteres på tilfredsstillende vis.
I forhold til ovenstående bemærkes, at banken har valgt, at valideringen af ændringerne for
modelberegningerne, som er nødvendige for håndtering af bosagerne,
ikke
skal være baseret på en fuld
gennemgang af bankens Model Risk Management. Det såkaldte “model risk review”, som banken har
igangsat, undersøger forretningslogikken (dvs. om den tilgang, der er besluttet af Olympia Council,
gennemføres korrekt), teknisk implementering og teknisk dokumentation. Selve kodeændringerne
undersøges dog ikke for så vidt angår PF, og bankens egne instrukser for “model risk” følges ikke, da
banken anser beregningsmodellen for at være midlertidig, jf. herom i afsnit 6.2.2 i vores rapport nr. 4 af
4. juni 2023 samt afsnit 5.4.3.1 i vores rapport nr. 5 af 9. februar 2024. Denne tilgang er ikke nødvendigvis
hensigtsmæssig.
Derudover bemærkes, at udbetalingen af modelberegnet kompensation i visse bosagssegmenter foregår
sideløbende med den afsluttende kvalitetskontrol, herunder i form af supplerende stikprøver, jf. afsnit
3.1.3, udarbejdelsen af den endelige dokumentation for de tekniske ændringer til beregningsmodellerne
og konsekvenserne heraf, og den endelige godkendelse fra hhv. bankens juridiske afdeling og bankens
beslutningsorganer. Dette udgør ikke en risiko for underkompensation for så vidt angår de bosager, der
ikke involverer skifteretterne, f.eks. gældssaneringer, jf. afsnit 4.1, og konkursboer (fysiske personer), jf.
afsnit 4.2, hvor banken har tilkendegivet, at der vil blive udbetalt yderligere kompensation (med tillæg
af tidskompensation og evt. skattekompensation), hvis banken senere konstaterer, at dette er nødvendigt.
Det kan f.eks. skyldes et på nuværende tidspunkt ikke-forudset og identificeret forhold, der konstateres
i de planlagte, tilbageværende stikprøver i den afsluttende kvalitetskontrol, og som de aktuelle
beregninger af risiko for underkompensation derfor ikke tager højde for. Det kan også skyldes, at banken
Side 58 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0059.png
9. MAJ 2025
identificerer nye problemstillinger, som den aktuelt beregnede kompensation ikke tager højde for. I
bosager, der involverer skifteretten, kan tilgangen imidlertid efter omstændighederne skabe en risiko for,
at skifteretten ad to omgange beslutter, at kompensationsbeløb (det initiale kompensationsbeløb og et
supplerende restbeløb) skal betales til statskassen, jf. f.eks. konkurslovens § 154, stk. 2, og
dødsboskiftelovens § 70, stk. 4, og at skifteretten ikke ville have truffet denne beslutning, hvis beløbene
havde været opgjort som ét samlet kompensationsbeløb. Banken vurderer, at der er lav sandsynlighed
for, at denne risiko materialiserer sig, og – i givet fald – kun for et begrænset antal sager. Hvis
problemstillingen opstår, så vil banken i regi af Olympia Council tage stilling til, hvordan sådanne sager
skal håndteres.
Supplerende bemærkes, at banken i sine beslutningsorganer for håndteringen af gældsinddrivelsessagen
har indsat observatører fra ”forsvarslinjerne”, men banken har ikke besluttet, om og – i givet fald –
hvornår bankens interne revision skal følge det fremadrettede arbejde med bosagerne og kontrollere det
udførte arbejde, herunder f.eks. om arbejdet udføres i overensstemmelse med den tilgang, som er
besluttet af bankens Olympia Council og Debt Management Committee.
3.6
Som
Bankens tidsplan for eksekveringen
beskrevet
ovenfor,
afsnit
3.1.3,
har
banken
på
nuværende
tidspunkt
foretaget
kompensationsberegninger for størstedelen af bosagerne og er i gang med den afsluttende
kvalitetskontrol af disse beregninger. Banken har gennemført i alt 54 testsager ved skifteretterne i
dødsbosegmentet, og banken har udbetalt eller forsøgt at udbetale kompensation til 1.792 kunder i
gældssaneringssegmentet, men den samlede øvrige eksekvering udestår. Endvidere udestår beregning af
kompensation i alle de sager, der er omfattet af kategori IV, jf. afsnit 3.1.3 ovenfor, hvilket omfatter sager
på ”parkeringspladsen”, sager, der vil blive individuel beregnet og de blandede sager, jf. afsnit 4.7.
Banken har redegjort for tidsplanen for arbejdet med beregning og udbetaling af kompensation i
bosagerne. Bankens tidsplan indeholder en aktivitetsopdelt plan for arbejdet med segmentering, analyse,
beregning og validering af kompensationsudbetalingen i de respektive typer af bosager, og planen viser
overordnet, at validering af det endelige kompensationsniveau for størstedelen af sagerne i de sidste
segmenter forventes at være færdiggjort i slutningen af 4. kvartal 2025. Banken forventer, at den ved
udgangen af 2. kvartal 2025 vil være i stand til at beregne kompensation angående 80 % af de konti og
krav, som er registreret med betalinger i bankens inddrivelsessystemer DCS og PF, og hvor kunden er
omfattet af en af bosagssegmenterne, og at banken ved udgangen af 4. kvartal 2025 vil være i stand til
at beregne kompensation angående 95 % af disse konti og krav. Herefter forventer banken, at alene 5 %
af disse konti og krav vil være berørt af problemstillinger, som først forventes færdiganalyseret og
håndteret i Olympia-programmet i 2026.
Side 59 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0060.png
9. MAJ 2025
I tidsplanen er selve processen med kommunikation til kunder og/eller skifteretter og udbetaling af
kompensationsbeløb – ligesom i de tidligere tidsplaner vi har set – illustreret med tidslinjer, som løber i
hele 2025 og 2026, uden at man for de enkelte segmenter kan se, hvordan eksekveringsarbejdet i de
enkelte kvartaler eller måneder skal forløbe. Banken har imidlertid i tidsplanen generelt beskrevet
bankens forventninger til arbejdet med eksekvering.
Overordnet oplyser banken, at den har allokeret et team af medarbejdere til at håndtere opgaven med at
skrive til kunder eller skifteretter om kompensationsbeløbet, modtage svar på henvendelserne og besvare
eventuelle spørgsmål. Når de har fastslået, hvordan og til hvem udbetaling skal ske, eksekveres selve
udbetalingen af de øvrige medarbejdere i Olympia-projektet. De medarbejdere, som skal forestå
kommunikationen med skifteretterne, er blevet oplært i januar 2025, og opstart af selve
eksekveringsarbejdet er sket i starten maj 2025.
Det er bankens forventning, at den – for at kunne afprøve processen og foretage relevante justeringer i
et kontrolleret forløb – i første omgang vil udsende nogle mindre puljer af sager med forespørgsler om
information til alle landets 24 skifteretter. For 20 af disse skifteretter vil processen være helt ny, og
banken forventer henset hertil, at det først vil være muligt at sende de næste puljer af sager til
skifteretterne i maj og juni 2025.
Banken har tilkendegivet, at det er målet at ”opskalere” processen hurtigst muligt, og at banken
estimerer, at det – når processen er velafprøvet og når samarbejdet med skifteretterne er etableret – vil
være muligt at håndtere gennemsnitligt ca. 80 - 100 sager pr. skifteret om måneden, indtil banken er
færdig med håndtering af bosagerne. Banken gør dog opmærksom på, at skiftetternes kapacitet til at
besvare bankens henvendelser er forbundet med stor usikkerhed, og at banken har vanskeligt ved at
forudse, om det forudsatte tempo derfor er realistisk. Banken anfører blandt andet, at andre banker også
forventes at påbegynde udbetaling af kompensation i bosager, og at der tillige vil blive udbetalt
kompensationer vedrørende for meget betalt ejendomsskat, som kan lægge beslag på en del af
skifteretternes tid. Sådanne faktorer kan afgørende påvirke bankens mulighed for at eksekvere sagerne
så hurtigt, som banken ønsker.
Det er bankens forventning, at det allokerede team vil være i stand til at håndtere besvarelserne fra
skiftetterne efterhånden som de modtages. Vi kan ikke vurdere, om dette vil være tilfældet, men
bemærker, at banken generelt har tilkendegivet, at den vil tilføre yderligere medarbejdere til opgaven,
såfremt det konstateres, at skifteretternes sagsbehandlingstid bliver kortere end antaget, eller såfremt
det nuværende team ikke kan håndtere besvarelserne i den takt, hvormed de modtages af banken.
Side 60 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0061.png
9. MAJ 2025
Som det fremgår ovenfor, er bankens arbejde med bosagerne afhængigt af mange interne og eksterne
faktorer, herunder af fremdriften i resten af Olympia-programmet, og af svartider ved henvendelser til
landets skifteretter. Vi medgiver også, at det er vanskeligt at lave en egentlig tidsplan, som med en
rimelig grad af præcision indikerer, hvornår banken vil være færdig med at udbetale kompensationer til
alle de berørte kunder.
Baseret på de for os foreliggende oplysninger om bankens planer og forventninger må det antages, at
bankens beregning og udbetaling af kompensation i bosagerne i hvert fald vil pågå i 2025 og 2026. Som
anført ovenfor har banken generelt tilkendegivet, at den løbende vil vurdere, om det ved tilførsel af
yderligere ressourcer til opgaven vil være muligt at færdiggøre arbejdet hurtigere, hvilket blandt andet
afhænger af, om skifteretterne kan håndtere bankens forespørgsler hurtigere end forudsat.
4.
BANKENS KOMPENSATIONSTILGANG PR. BOSAGSSEGMENT
I det følgende behandles bankens tilgang til kompensationsberegning til kunderne i hver af de ovenfor i
afsnit 3.1 beskrevne bosagssegmenter.
4.1
4.1.1
Gældssaneringer
Introduktion til segmentet
Banken behandler gældssaneringer som et særskilt segment af bosager. Segmentet omfatter fysiske
personer, der har fået en gældssanering ved en dansk skifteret.
Banken har identificeret 10.372 kunder, der har foretaget betaling i et af inddrivelsessystemerne DCS og
PF, og som har opnået gældssanering. Banken har vurderet, at 8.934 af disse kunder har krav på
kompensation i anledning af overopkrævning i disse inddrivelsessystemer. Cirka 1/3 af de
kompensationsberettigede kunder har tillige et kompensationskrav fra bankens Helios-projekt eller
Nordania, jf. herom figur 6 i afsnit 3.1.3 ovenfor.
Banken
har
lavet en kompensationsberegning
for
så vidt angår 4.028
ud af
de
8.934
kompensationsberettigede kunder i gældssaneringssegmentet, jf. om kategori 0 og III-kunderne i afsnit
3.1.3 ovenfor, mens de resterende 4.906 kunder afventer yderligere behandling i banken, jf. om kategori
IV-kunderne i afsnit 3.1.3 ovenfor.
Side 61 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0062.png
9. MAJ 2025
4.1.2
4.1.2.1
Specifikke juridiske problemstillinger
Ingen genoptagelse af sager ved skifteretterne
Banken har truffet beslutning om ikke at anmode om genoptagelse af gældssaneringssager ved
skifteretterne i de tilfælde, hvor der er sket overopkrævning, fordi banken har anmeldt et for højt beløb i
gældssaneringssagen. Vi er enige i bankens beslutning.
4.1.2.2
Rette kompensationsmodtager
Banken har truffet beslutning om at udbetale kompensationsbeløbet til den person, der har fået
gældssanering, og ikke til den pågældendes kreditorer. Bankens beslutning giver os ikke anledning til
bemærkninger jf. afsnit 6.2.2 i vores rapport nr. 5 af 9. februar 2024, hvor spørgsmålet er behandlet i
detaljer.
I tilfælde, hvor flere kunder er registreret som debitorer på én konto, og kun én af kunderne har fået
gældssanering, vil banken foretage en særskilt kompensationsberegning for hver af debitorerne, således
at en kunde, der har fået gældssanering, får kompensation for eventuel overbetaling i forbindelse med
gældssaneringen. De øvrige kunder, der er debitorer på samme konto, vil blive kompenseret i henhold til
den sædvanlige kompensationstilgang, som er beskrevet i vores rapport nr. 4 af 4. juni 2023 og vores
rapport nr. 5 af 9. juni 2024.
4.1.2.3
Opgørelsen af overopkrævning efter gældssanering
Banken har besluttet, at vurderingen af, om der er sket overopkrævning for perioden efter
gældssaneringen, skal ske med afsæt i den af skifteretten besluttede procentsats, som kundens
gældsposter blev nedsat til (herefter omtalt som ”dividendeprocenten”), og ved at sammenholde denne
procentsats med det beløb, som banken var berettiget til at anmelde i gældssaneringssagen (frem for et
eventuelt højere beløb, som banken har anmeldt i gældssaneringen). Det betyder konkret, at hvis
skifteretten har besluttet, at gældsposterne, der er omfattet af gældssaneringssagen, nedsættes til 20 %,
så vil banken vurdere spørgsmålet om, hvorvidt der er sket overopkrævning ud fra, om banken har
modtaget mere end 20 % af det beløb, som banken var berettiget til at anmelde i gældssaneringen, frem
for det højere beløb, som banken rent faktisk har anmeldt i gældssaneringen. Vi er enige i bankens tilgang
hertil, jf. herom afsnit 6.2.2 i vores rapport nr. 5 af 9. juni 2024.
Side 62 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0063.png
9. MAJ 2025
4.1.2.4
Ingen beløbsgrænse for udbetaling af kompensation
Banken anvender ikke en beløbsgrænse for udbetaling af kompensation ved vurderingen af, om der skal
ske udbetaling af kompensation til den person, der har fået gældssanering. Kompensationsbeløbet vil
således, uanset størrelsen på dette, blive udbetalt til den person, der har fået gældssanering.
Dog bemærkes, at hvis en person er afgået ved døden, efter at den pågældende har fået gældssanering,
og hvis dødsbobehandlingen er afsluttet, så vil banken anvende en beløbsgrænse på kr. 500,- for dødsboer
på spørgsmålet, om der skal ske udbetaling af kompensation, jf. herom afsnit 4.7.2.5.
4.1.3
Identifikation af sager og afgrænsning
Det er vores vurdering, at banken ud fra de muligheder, som banken har til rådighed, og de tiltag, som
banken har foretaget for at sikre korrekt identifikation af gældssaneringssagerne, med en høj grad af
sandsynlighed har identificeret de personer, som har fået en gældssanering.
4.1.4
Beregning af kompensation for fejl i inddrivelsessystemerne DCS og PF
Bankens beregning af kompensation til personer, der har fået gældssanering, sker med afsæt i de
almindelige modeller for beregning af kompensation for overopkrævning i inddrivelsessystemerne DCS
og PF, jf. herom afsnit 5.3 i vores rapport nr. 4 af 4. juni 2023 og afsnit 5.1.2 i rapport nr. 5 af 9. februar
2024.
Banken har dog foretaget en række justeringer til kompensationsmodellerne for at tage højde for
gældssaneringen og det forhold, at bankens inddrivelsessystemer ikke for alle kunder indeholder de
oplysninger, som er nødvendige for at foretage en korrekt og præcis beregning af kompensationen, jf.
herom af snit 4.1.5 nedenfor.
Kvaliteten af bankens kompensationsberegning hviler således på, at banken i forbindelse med den
stikprøvevise validering af kompensationsberegningens resultater har sikret, at risikoen for
underkompensation er tilstrækkelig lav, jf. herom afsnit 4.1.6 nedenfor.
Side 63 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0064.png
9. MAJ 2025
4.1.5
4.1.5.1
Datagrundlag og datakvalitet
Datoen for indledningen af gældssaneringen
En korrekt beregning af kompensation for overopkrævning af en person, som har fået en gældssanering,
forudsætter identifikation af datoen for indledningen af gældssaneringen. Denne dato har betydning for
beregningen af en tilstrækkelig kompensation, fordi gældsposter, der er omfattet af gældssaneringen,
ikke forrentes efter denne dato, jf. konkurslovens § 201, stk. 1, nr. 2, og fordi betalinger, som banken har
modtaget i inddrivelsessystemerne efter denne dato, sædvanligvis vil være udtryk for eller skulle
behandles som dividendebetalinger.
Der er usikkerhed knyttet til bankens identifikation af datoen for indledningen af gældssaneringen i
relation til såvel den modelberegnede kompensation for konti i inddrivelsessystemet DCS og for krav i
inddrivelsessystemet PF.
For kompensationsmodellen angående konti i inddrivelsessystemet DCS anvender banken en
beregningslogik, der har til formål at identificere datoen for indledningen af gældssaneringen.
Beregningslogikken vælger den tidligste dato af hhv. den registrerede kendelsesdato i DCS, datoen hvor
kontoen fik en gældssaneringsmarkering i DCS, og den kendelsesdato, som banken i et stort antal af
sagerne har konstateret ved en manuel gennemgang. Dette beregnede datapunkt udgør i
kompensationsmodellen startpunktet for, hvornår banken anser en betaling for at være en
dividendebetaling i gældssaneringen.
Når banken har valgt at anvende en beregningslogik til at anslå datoen for indledningen af gældssanering
beror det på, at der ikke i DCS findes ét sikkert datapunkt for alle gældssaneringssager, der kan anvendes
til at identificere datoen for indledningen af gældssaneringen. For så vidt angår de datoer, der indgår i
beregningen, bemærkes, at datoen for skifterettens kendelse om gældssanering altid vil ligge senere end
datoen for indledningen af gældssaneringen. I tilfælde, hvor kendelsesdatoen anvendes som følge af
bankens beregningslogik, vil banken således i kompensationsmodellen behandle eventuelle betalinger,
som er modtaget af banken i perioden mellem datoen for indledning af gældssaneringen og datoen for
kendelsen om gældssanering, som betalinger, der angår den fulde gæld, frem for dividendebetalinger.
Banken vurderer dog, at sådanne betalinger vil være sjældent forekomne, fordi skyldnere sædvanligvis
ikke foretager betaling til deres gældsposter i denne periode. Om dette fører til en uacceptabel risiko for
underkompensation, har banken søgt at afdække via stikprøvegennemgangen og bankens validering af
beregningsmodellens resultater, jf. herom afsnit 4.1.6.
Side 64 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0065.png
9. MAJ 2025
For kompensationsmodellen angående krav i PF knytter der sig tillige en usikkerhed til bankens
identifikation af datoen for indledningen af gældssaneringen.
For krav, der er oprettet i PF før den 16. maj 1998, er datoen for skifterettens indledning af
gældssaneringen eller andre datoer, som konceptuelt er i tidsmæssig nærhed af denne, ikke til rådighed
som et struktureret datapunkt i PF, hvilket indebærer, at banken behandler alle betalinger som
dividendebetalinger, medmindre det fremgår klart af bankens data, at betalingen vedrører noget andet
(f.eks. en tidligere afdragsordning). Det har vi isoleret set ingen bemærkninger til, men da banken tillige
på dette grundlag regner sig frem til den dividendeprocent, som skifteretten har fastsat, skaber dette en
usikkerhed om resultatet af den samlede kompensationsberegning, jf. herom afsnit 4.1.5.2.
For krav, der er oprettet i PF efter den 16. maj 1998, anvender banken et datapunkt i PF til identifikation
af datoen for skifterettens indledning af gældssaneringen. Banken har oplyst, at banken har
sammenlignet datapunktet med fysisk dokumentation på sagerne angående 39 registrerede krav, og at
den registrerede dato i ca. 85 % af tilfældene var identisk med datoen for indledningen af
gældssaneringen, i ca. 3 % af tilfældene var en tidligere dato end datoen for indledningen af
gældssaneringen og i ca. 13% af tilfældene var en senere dato end datoen for indledningen af
gældssaneringen. Dette indebærer isoleret set, at der knytter sig en usikkerhed til bankens identifikation
af datoen for indledningen af gældssaneringen for krav, der er registreret i PF efter den 16. maj 1998.
Om denne usikkerhed fører til, at der består en øget risiko for underkompensation, har banken søgt at
afdække via stikprøvegennemgangen og bankens validering af beregningsmodellens resultater, jf. herom
afsnit 4.1.6.
4.1.5.2
Dividendeprocenten
En korrekt beregning af kompensation for overopkrævning af en person, som har fået en gældssanering,
forudsætter identifikation af den dividendeprocent, som skifteretten har fastsat, jf. afsnit 4.1.2.3 ovenfor.
Dette beror på, at en korrekt fastsættelse af den dividende, som banken kunne kræve betalt i
gældssaneringen, forudsætter, at banken identificerer den gæld, som banken var berettiget til at anmelde
i gældssaneringen, og at banken derefter – ved at gange denne gæld med dividendeprocenten – beregner
det dividendebeløb, som banken efter gældssaneringen kunne kræve betalt (og som derfor bliver
målepunktet for, om der er sket overopkrævning efter gældssaneringen).
I inddrivelsessystemet DCS er dividendeprocenten i langt de fleste sager registreret som et struktureret
datapunkt, hvorfor dette datapunkt anvendes i kompensationsmodellen for DCS. I de få tilfælde, hvor
dividendeprocenten ikke er registreret i DCS, vil banken forsøge at finde denne i sagskommentarer og i
Side 65 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0066.png
9. MAJ 2025
materiale på sagen. Kan dividendeprocenten ikke identificeres, anvender banken en dividendeprocent på
0 (svarende til, at banken lægger til grund, at hele gælden bortfaldt som følge af gældssaneringen).
Banken har foretaget en analyse af kvaliteten af den registrerede dividendeprocent i DCS. Analysen
viser, at der i omkring 5 % af sagerne kan være registreret en dividendeprocent, der er højere end den,
der fremgår af skifterettens kendelse. Det bemærkes, at der er tale om en oplysning, der kan måles på
”kundeniveau”, dvs. den altid bør være den samme, uanset hvor mange konti den pågældende kunde er
registreret med i DCS, jf. vores bemærkninger herom i afsnit 4.1.6. Om denne usikkerhed fører til, at der
består en øget risiko for underkompensation, har banken søgt at afdække via stikprøvegennemgangen og
bankens validering af beregningsmodellens resultater, jf. herom afsnit 4.1.6.
I inddrivelsessystemet PF er dividendeprocenten ligeledes registreret som et struktureret datapunkt.
Banken har imidlertid vurderet, at datakvaliteten angående dividendeprocenten i PF er for lav til at
kunne danne grundlag for en beregning af kompensation til den person, der har fået gældssanering.
Bankens kompensationsberegning for så vidt angår inddrivelsessystemet PF foretages derfor i stedet med
udgangspunkt i kundens tilbagebetalingsgrad efter det tidspunkt, hvor banken har anmeldt sit krav til
skifteretten (eller, hvis dette tidspunkt ikke er til rådighed, et tidligere tidspunkt).
Om bankens tilgang til kompensationsberegningen for krav, der er registreret i PF, fører til, at der består
en øget risiko for underkompensation, har banken søgt at afdække via stikprøvegennemgangen og
bankens validering af beregningsmodellens resultater, jf. herom afsnit 4.1.6.
4.1.6
Bankens validering og kalibrering af kompensationsberegningen
Bankens modelbaserede beregningsmetode indebærer i sin grundform – før kalibrering – en lav risiko for
underkompensation. Det skyldes blandt andet, at metoden indebærer en genberegning af startsaldoen i
inddrivelsessystemerne, der reducerer den oprindelige restgæld under hensyn til en række af de fejl, som
banken har konstateret i sin gældsinddrivelse, og at der som udgangspunkt ses bort fra alle renter og
gebyrer i den periode, hvor gælden har været registreret i inddrivelsessystemerne, jf. også vores rapport
nr. 4, afsnit 5.4.4 og rapport nr. 5, afsnit 5.1.1.
I den justerede beregningsmodel for gældssaneringssager har banken taget højde for de særlige
omstændigheder, som gør sig gældende i gældssaneringssager. Beregningen beror imidlertid, som
beskrevet ovenfor i afsnit 4.1.5, på anvendelse af usikre oplysninger og estimater.
Som beskrevet indledningsvist, afsnit 3.4, foretager banken, før en eventuel kompensation udbetales, en
endelig fastlæggelse og validering af kompensationsniveauet. Der henvises i den forbindelse til den mere
Side 66 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0067.png
9. MAJ 2025
udførlige beskrivelse, som er indeholdt i afsnit 3.4 ovenfor, og som beskriver bankens målbillede for risiko,
og bankens overordnede metode til sikring af, at risikoen for underkompensation er uvæsentlig. Vores
bemærkninger til bankens målbillede for risiko, samt til bankens metodik og planlægningen af
valideringsprocesserne, fremgår tillige ovenfor, afsnit 3.4.
For gældssaneringssager er vi ad flere omgange blevet forelagt reviderede versioner af resultatet af
bankens arbejde med stikprøver og validering. I den forbindelse har vi rejst en række spørgsmål, som har
givet anledning til, at banken har foretaget yderligere risikoafdækning og truffet beslutninger om en
ændret tilgang til visse kundesegmenter. Dette er beskrevet ovenfor i afsnit 3.4 og har, som beskrevet i
afsnit 3.5 ovenfor, betydning for vores vurdering af bankens arbejde med håndtering af risikoen for
underkompensation og relevante kontroller i den forbindelse.
Banken er aktuelt ved at have afsluttet arbejdet med at validere modelberegningens resultater for så vidt
angår gældssaneringer. Der udestår dog, som beskrevet ovenfor i afsnit 3.1.3, en afsluttende
kvalitetskontrol, der blandt andet omfatter foretagelsen af et antal supplerende stikprøver, samt endelig
godkendelse af juridisk afdeling og Olympia Council.
Banken har på nuværende tidspunkt fastlagt det forventede kompensationsniveau for 5.219 kunder, der
er omfattet af gældssaneringssegmentet, jf. om kategori 0 og kategori III-kunderne i afsnit 3.1.3 ovenfor.
Banken måler for nu håndterede sager den samlede risiko for underkompensation i DCS til 1,8 %, mens
den måler den samlede risiko for underkompensation i PF til 1,6 %.
Det bemærkes, at opgørelsen for PF beror på, at banken har valgt at se bort fra fire sager (ud af foreløbig
122 stikprøver), hvor underkompensation blev observeret, men hvor dette skyldtes operationelle fejl i
sagerne. Banken har vurderet, at disse fejl ikke er systemiske, og at der således ikke er tale om fejl, som
kompensationsmodellen har til formål at yde kompensation for. I de konkrete sager, hvor banken har
konstateret operationelle fejl, vil banken sikre, at der ydes kompensation, der dækker disse fejl. Vi finder
på det foreliggende grundlag ikke anledning til at kritisere bankens vurdering.
4.1.7
4.1.7.1
Forberedelse og gennemførelse af kompensationsudbetalingen
Kommunikation og plan for eksekvering
I forhold til bankens kommunikation og eksekveringsplan bemærker vi, at både kommunikation om og
udbetalingen af kompensation vil ske direkte til den person, som har fået gældssanering.
Side 67 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0068.png
9. MAJ 2025
Vi har modtaget et foreløbigt udkast til et brev til en kunde i et scenarie, hvor kunden har været
registreret i DCS med flere konti, som kunden har hæftet for alene. Der er tale om konti, der er oprettet
i DCS efter 2004 (dvs. ikke-migrerede konti), og hvor banken vil udbetale en modelberegnet
kompensation. Vi har modtaget udkastet med forbehold for senere ændringer, og udkastet vedrører som
nævnt alene et af mange mulige scenarier.
Vi kan således ikke udtale os endeligt om bankens planlagte kommunikation til de berørte kunder.
Banken har oplyst, at den følger samme proces for udbetaling af kompensation som beskrevet i vores
rapport nr. 4 af 4. marts 2023, afsnit 5.6. Vi henviser derfor til dette afsnit.
Vi har ikke modtaget en tidsplan fra banken, der i detaljer beskriver, hvornår banken forventer at have
færdigimplementeret tilpasningerne til beregningsmodellen i både DCS og PF, eller hvornår banken
forventer at have udbetalt kompensation og kommunikeret til de berørte kunder, og vi kan derfor ikke
udtale os om, hvornår banken har afsluttet behandlingen af kunder i gældssaneringssegmentet. Banken
oplyser dog, at den på nuværende tidspunkt har udbetalt eller forsøgt at udbetale til 1.792 kunder i
gældssaneringssegmentet, og at banken har kapacitet til at gennemføre udbetalinger på op til 15.000
kunder pr. batch, når arbejdet med validering og godkendelse af kompensationsberegningen er
tilendebragt. I øvrigt henvises til afsnit 3.6 om bankens overordnede tidsplan for eksekveringen ovenfor.
4.2
4.2.1
Konkurssager (fysiske personer)
Introduktion til segmentet
Banken behandler sager om fysiske personers konkurs som et særskilt segment af bosager. Segmentet
omfatter fysiske personer, som har været under konkursbehandling ved en dansk skifteret, uanset om
den pågældende har været erhvervsdrivende eller ej. Segmentet omfatter desuden interessentskaber og
kommanditselskaber, når alle interessenterne eller komplementaren er fysiske personer. Segmentet
omfatter såvel kunder, hvis kundeforhold var aktivt, da konkursen indtrådte, og kunder hvis engagement
allerede var ophørt på det tidspunkt.
I forbindelse med fysiske personers konkurser kan en eventuel overbetaling til banken både være sket
før og efter konkursens indtræden, og segmentet kan omfatte både konkurser, hvor banken har modtaget
dividende, og konkurser, hvor dette ikke er tilfældet.
Fejlene i bankens gældsinddrivelse kan have bevirket, at den fysiske person er blevet overopkrævet inden
konkursen, og/eller at banken har anmeldt et for højt krav i boet, hvilket har resulteret i, at banken har
Side 68 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0069.png
9. MAJ 2025
modtaget en for stor dividende. Endeligt kan overopkrævning af kunden være sket efter konkursens
afslutning, hvor kunden fortsat hæfter for gælden.
Banken har identificeret 2.123 kunder (fysiske personer), som har foretaget betaling i et af
inddrivelsessystemerne DCS og PF, og som er eller har været under konkursbehandling. Banken har
vurderet, at 1.134 af disse kunder har krav på kompensation i anledning af overopkrævning i disse
inddrivelsessystemer samt – for 519 kunder ud af de 1.134 kunder – tillige fra bankens Helios-projekt
eller Nordania. Yderligere har banken vurderet, at 342 kunder, som ikke har været registreret i bankens
inddrivelsessystemer DCS og PF, har krav på kompensation fra bankens Helios-projekt eller Nordania.
Samlet har banken således identificeret 1.476 kunder, som er omfattet af segmentet konkurssager
(fysiske personer), og som har krav på kompensation. For 865 ud af de 1.476 kunder har banken beregnet
en kompensation, jf. om kategori III-sagerne i afsnit 3.1.3 ovenfor, mens der alene er udarbejdet et
estimat for kompensationen angående 611 ud af de 1.476 kunder, jf. om kategori IV-sagerne i afsnit 3.1.3
ovenfor. Selvom der endnu udestår afsluttende kvalitetssikring af beregningen for 523 kunder i kategori
III-sagerne, er det forventningen, at banken snart vil kunne påbegynde udbetaling.
4.2.2
4.2.2.1
Specifikke juridiske og metodemæssige valg
Hvem er berettiget til at modtage kompensation
For så vidt angår igangværende konkursboer har banken besluttet at kontakte kurator med henblik på
udbetaling af kompensationen til konkursboet. Vi er enige i bankens beslutning, idet vi bemærker, at det
fremgår af konkurslovens § 32, at konkursen omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af
konkursdekretet, og hvad der under konkursen tilfalder skyldneren. Det er vores vurdering, at
kompensationsbeløb, som banken har beregnet til skyldneren angående overbetaling, der har fundet sted
før konkursen, som altovervejende hovedregel vil indgå i bomassen efter konkurslovens § 32, og at det
således er konkursboet (og ikke bankens kunde personligt), der har krav på kompensationsbeløbet. Det
bemærkes, at banken har oplyst, at banken aktuelt har identificeret 25 konkursboer, hvor fallenten er en
fysisk person, og hvor konkursbehandlingen fortsat pågår. Banken oplyser, at der vil kunne være flere
end 25 igangværende konkursboer, da banken ikke i sine systemer har registreret, hvis tidligere kunder
er blevet taget under konkursbehandling.
For så vidt angår afsluttede konkursboer har banken besluttet, at kompensationen vil blive udbetalt
direkte til bankens kunde (dvs. den fysiske person, der tidligere har været under konkursbehandling).
Banken vil således ikke i disse sager rette henvendelse til skifteretterne med henblik på, at der kan ske
eventuel genoptagelse af det afsluttede konkursbo og fordeling af kompensationsbeløbet blandt boets
kreditorer. Banken har navnlig begrundet sin beslutning med, at fysiske personer fortsat hæfter for
Side 69 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0070.png
9. MAJ 2025
eventuel udækket gæld overfor kreditorerne efter konkursboets afslutning. Dette medfører, at bankens
kunde kan have betalt sine kreditorers krav efter konkursbehandlingens afslutning. Banken lægger i
forbindelse med sin beslutning vægt på, at den ikke uden videre har mulighed for at fastslå, om og i
hvilket omfang den fysiske person har betalt kravene fra de kreditorer, hvis krav ikke blev dækket i
forbindelse med konkursen.
Derudover lægger banken vægt på, at banken forventer, at skifteretterne alene vil genåbne afsluttede
konkurssager, hvis det samlede kompensationsbeløb overstiger kr. 15.000,-, jf. nedenfor, afsnit 4.3.2.2 om
juridiske personers konkurs. Banken anfører også, at i det omfang kompensationsbeløbet overstiger kr.
15.000,-, vil en del af beløbet medgå til dækning af kurators honorar for genåbning og fordeling af
kompensationsbeløbet. Begge disse forhold taler efter bankens opfattelse for at banken, uden at rette
henvendelse til skifteretten i disse sager, kan udbetale kompensationsbeløbet direkte til bankens
(tidligere) kunde.
Vi bemærker i forhold til ovenstående, at det fremgår af konkurslovens § 154, at midler, som efter boets
afslutning tilgår boet, skal fordeles blandt fordringshaverne i overensstemmelse med den tidligere skete
udlodning, medmindre skifteretten beslutter andet i medfør af konkurslovens § 154, stk. 2 og 3.
Det er vores vurdering, at bankens beslutning om at udbetale kompensationsbeløbet direkte til dens
kunder, og ikke at rette henvendelse til skifteretten herom, medfører en risiko for, at banken ikke i alle
sager udbetaler kompensation til den rette modtager. Vi bemærker i den forbindelse, at udgangspunktet
efter konkursloven er, at kompensationsbeløbet indgår i bomassen, i hvert fald i de sager, hvor kunden
allerede før konkursens indtræden havde foretaget en overbetaling til banken, og hvor kundens krav på
tilbagebetaling derfor burde have indgået i bomassen som et aktiv. Tilsvarende vil formentligt være
tilfældet i sager, hvor overbetalingen sker i forbindelse med udlodning af dividende i boet.
Så vidt vi kan konstatere, vil en afklaring af, hvem beløbet tilkommer, forudsætte at banken retter
henvendelse til skifteretten, og i nogle sager vil spørgsmålet formentlig afhænge af, om skyldneren efter
konkursens afslutning har foretaget betaling af det beløb, som skyldtes til de kreditorer, hvis krav var
anmeldt i boet. Sidstnævnte vil nødvendiggøre indhentelse af oplysninger herom fra skyldneren. Den
løsning, som banken har valgt, medfører, at hverken skifteretten eller de kreditorer, hvis krav var
anmeldt i boet, opnår viden om udbetaling af kompensationsbeløbet, og de vil i sagens natur derfor ikke
blive opmærksomme på muligheden for at kunne gøre krav herpå.
Vi kan ikke vurdere, om og i givet fald i hvor mange sager bankens tilgang vil medføre, at et
kompensationsbeløb ikke udbetales til den rette modtager. Selvom det derfor er muligt, at den af banken
valgte metode ikke vil føre til, at kompensation rent faktisk udbetales til den forkerte modtager, kan vi
Side 70 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0071.png
9. MAJ 2025
på dette punkt ikke på forhånd fastslå, at den løsning banken har valgt, er forenelig med bankens
juridiske forpligtelser. Beslutningen medfører således en risiko for, at banken ikke identificerer de rette
fysiske eller juridiske personer, som har krav på kompensationen, og at tab som disse har lidt ikke
dækkes. I den forbindelse kan sådanne kompensationsberettigede fysiske eller juridiske personer omfatte
de almindelige kreditorer i kundens konkursbo, herunder en kurator, hvis honorar ikke har opnået fuld
dækning i forbindelse med konkursen, eller en kreditor, der som rekvirent har stillet sikkerhed for
kuratorhonorar i medfør af konkurslovens regler, og hvor boet efterfølgende er sluttet i medfør af
konkurslovens § 143.
Det bemærkes, at en korrekt fordeling af kompensationsbeløbet mellem boet og skyldneren selv vil
forudsætte, at banken indhenter yderligere oplysninger fra skifteretten og i nogle tilfælde fra skyldneren.
En korrekt beregning og eventuel opdeling af kompensationen vil desuden forudsætte anvendelse af en
mere kompliceret beregningsmodel end den, som banken har besluttet at anvende, jf. nedenfor, afsnit
4.2.4.
Bankens tilgang ses ikke at medføre risiko for, at bankens egen kunde ikke kompenseres tilstrækkeligt,
og bankens ønske om at vælge en model, hvor der betales direkte til kunden, er for så vidt angår afsluttede
konkursboer forståelig, dels set i lyset af, at kunden – hvis ikke gælden til de øvrige kreditorer er betalt
– fortsat hæfter fuldt ud for denne, jf. konkurslovens § 156, dels set i lyset af, at banken som alternativ
vil skulle indhente yderligere oplysninger og foretage mere komplekse beregninger af kompensationen,
hvor denne eventuelt skal deles mellem kunden og dennes genoptagne konkursbo. Ikke desto mindre er
udgangspunktet i medfør af konkurslovens bestemmelser, at kompensationsbeløbet i hvert fald i nogle af
de tilfælde, som forekommer, skal indgå i boet og fordeles til kreditorerne.
Afslutningsvis bemærkes, at Finans Danmark i forbindelse med den omtalte dialog med
Domstolsstyrelsen har forespurgt, hvorledes skifteretterne må forventes at ville håndtere tilfælde, hvor
der alene kommer et lille beløb til udbetaling til en fysisk persons afsluttede konkursbo.
Domstolsstyrelsen har hertil svaret, at der ikke er en ensartet praksis herfor ved landets skifteretter.
4.2.3
Identifikation af sager og afgrænsning
På baggrund af bankens redegørelse for udsøgning af berørte fysiske personer i segmentet, er det vores
vurdering, at banken ud fra de muligheder for udsøgning som foreligger, med en høj grad af sandsynlighed
har identificeret de fysiske personer, som har været under konkursbehandling.
Side 71 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0072.png
9. MAJ 2025
4.2.4
Beregning af kompensation og datagrundlag mv.
Banken vil for sager i dette segment anvende de almindelige modeller for kompensationsberegning, dog
med enkelte tilpasninger af teknisk karakter. Kompensationen omfatter tids- og skattekompensation
efter samme retningslinjer som dem, der gælder for kunder, som ikke har været erklæret konkurs.
Vi har ikke bemærkninger til bankens redegørelse for det datagrundlag, som banken anvender til
kompensationsberegningen, jf. dog ovenfor vedrørende spørgsmålet om, hvem der er rette modtager af en
kompensation.
4.2.5
Bankens validering af kompensationsberegning
Banken har på tidspunktet for aflæggelse af denne rapport ikke endeligt afsluttet arbejdet med at
fastlægge kompensationsniveauet i de sager, som omfattes af dette segment. For nogle sager udestår blot
en afsluttende kvalitetssikring, mens der for andre sager, herunder sager der omfatter kunder, der har
været registreret i inddrivelsessystemet PF, udestår arbejdet med udtagning og gennemgang af
stikprøver samt beregning, vurdering og validering af risikoen for underkompensation baseret herpå, jf.
herom afsnit 3.1.3. Det endelige kompensationsniveau og analysen som ligger til grund herfor, er derfor
endnu ikke godkendt i bankens relevante beslutningsorganer.
Vi bemærker, at vi i forbindelse med vores undersøgelser har set foreløbige risikotal for konti i
inddrivelsessystemet DCS. De viser en samlet risiko for underkompensation for de DCS-sager, som
banken har håndteret indtil nu, på 0,9%.
Om vores bemærkninger til banken proces for håndtering af risikoen for underkompensation henvises til
afsnit 3.4 ovenfor.
4.2.6
Kommunikation og plan for eksekvering
Vi har ikke bemærkninger til de foreløbige brevudkast vi har set, som omhandler bankens orientering til
skyldneren om udbetaling af kompensationsbeløbene. Vi bemærker som beskrevet ovenfor, at banken i
forbindelse med udbetaling af kompensation til skyldneren ikke orienterer skifteretten eller andre parter,
og at dette kan betyde, at det afsluttede konkursbo, som kunne gøre krav på kompensationsbeløbet, ikke
modtager orientering om problemstillingen.
Side 72 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0073.png
9. MAJ 2025
4.3
4.3.1
Konkurssager (juridiske personer)
Introduktion til segmentet
Banken behandler sager om juridiske personers konkurs som et særskilt segment af bosager. Segmentet
omfatter blandt andet sager om selskaber, fonde og foreninger, hvor fysiske personer ikke hæfter for
gælden.
Segmentet omfatter både konkursboer, hvor bobehandlingen har ført til, at banken har modtaget
dividende, og boer, hvor banken ikke har modtaget dividende, herunder sager afsluttet i medfør af
konkurslovens § 143.
I forbindelse med juridiske personers konkurser, kan en eventuel overbetaling til banken både være sket
før eller efter konkursens indtræden, og segmentet kan således omfatte både konkurser, hvor banken har
modtaget dividende, og konkurser, hvor dette ikke er tilfældet. Ved afslutning af konkursen opløses
selskabet, og selskabet kan derfor ikke efter afslutning af konkursen have fortaget betalinger. Dog kan
andre fysiske eller juridiske personer hæfte for gælden, f.eks. kautionister. En eventuel overbetaling, som
disse har foretaget, forventes at blive behandlet af os i forbindelse med den kommende rapport om
Olympia-programmet.
Banken har identificeret 1.173 kunder (juridiske personer), som har foretaget betaling i et af
inddrivelsessystemerne DCS og PF, og som er eller har været under konkursbehandling. Banken har
vurderet, at 314 af disse kunder har krav på kompensation i anledning af overopkrævning i disse
inddrivelsessystemer samt – for 169 kunder ud af de 314 kunder – tillige fra bankens Helios-projekt eller
Nordania. Yderligere har banken vurderet, at 3.776 kunder, som ikke har været registreret i bankens
inddrivelsessystemer DCS og PF, har krav på kompensation fra bankens Helios-projekt eller Nordania.
Samlet har banken således identificeret 4.090 kunder, som er omfattet af segmentet konkurssager
(juridiske personer), og som har krav på kompensation.
Om færdiggørelsesgraden i relation til bankens beregning og udbetaling af kompensation til kunderne i
segmentet henvises til afsnit 3.1.3 ovenfor.
Side 73 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0074.png
9. MAJ 2025
4.3.2
4.3.2.1
Specifikke juridiske og metodemæssige valg
Hvem er berettiget til at modtage kompensation
Banken har besluttet, at udbetaling af en kompensation i sager, hvor en juridisk person har været under
konkursbehandling, skal ske ved henvendelse til den stedlige skifteret. Skifteretten skal herefter
beslutte, om boet skal genoptages, og i givet fald (gen)udpeges en kurator til at håndtere fordelingen af
kompensationsbeløbet til kreditorerne i overensstemmelse med konkurslovens regler herom.
4.3.2.2
Ingen beløbsgrænse for udbetaling af kompensation
Som beskrevet ovenfor, afsnit 1.3, har banken sammen med Finans Danmark deltaget i en dialog med
Domstolsstyrelsen og et antal af landets største skifteretter, herunder blandt andet med det formål at
afdække, om Domstolsstyrelsen har kunnet bidrage med afklaring af f.eks. retspraksis om anvendelse af
mindstegrænser for udbetaling af beløb i visse typer af sager, samt i givet fald hvorledes sådanne
mindstegrænser for udbetaling af beløb kan anvendes.
Dialogen med skifteretterne har blandt andet resulteret i, at Domstolsstyrelsen i to tilfælde, henholdsvis
den 18. marts 2024 og den 7. november 2024, efter dialog med visse af landets skifteretter, har afgivet
skriftlige svar på spørgsmål stillet af Finans Danmark. Domstolsstyrelsen har i den forbindelse i nogle
tilfælde udtalt sig om det forventelige udfald af judicielle afgørelser, som de enkelte skifteretter vil skulle
træffe, ligesom styrelsen har udtalt sig om den forventede proces for f.eks. udveksling af oplysninger
mellem banken og skifteretterne.
I brev af 18. marts 2024 skrev Domstolsstyrelsen således blandt andet følgende til Finans Danmark:
”På baggrund af de oplysninger, som Domstolsstyrelsen har fået om bankernes gældssager
og ud fra de drøftelser, som Domstolsstyrelsen har haft med skifteretterne om disse, er det
Domstolsstyrelsens opfattelse, at der i boer, hvor de tilgående midler fra bankerne udgør et
mindre beløb på omkring 15.000 kr. eller derunder, ikke vil være udsigt til et provenu til de
øvrige kreditorer. Skifteretterne forventes derfor i sådanne tilfælde at bestemme, at midlerne
skal tilfalde statskassen. Det vil dog være den enkelte skifterets judicielle beslutning.”
I forlængelse heraf oplyste banken i dens redegørelse af 1. oktober 2024 om håndteringen af bosagerne,
jf. herom afsnit 1.2, at banken havde besluttet ikke at orientere den relevante skifteret, hvis det samlede
kompensationsbeløb, som banken havde beregnet til en juridisk person, der havde været under
konkursbehandling, og hvor konkursbehandlingen var afsluttet, ikke oversteg kr. 15.000,-. Beslutningen
Side 74 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0075.png
9. MAJ 2025
omfattede ikke udbetaling af kompensation til igangværende konkursboer, men hvis et konkursbo blev
afsluttet før det tidspunkt, hvor banken blev klar til at udbetale kompensation, så ville banken ikke
udbetale kompensation, hvis denne ikke oversteg kr. 15.000,-.
I foråret 2025 har banken imidlertid valgt at ændre beslutningen om en minimumsbeløbsgrænse for så
vidt angår konkursboer (juridiske personer), således at banken agter at rette henvendelse til
skifteretterne i alle sager, hvor banken har opgjort et kompensationsbeløb til et afsluttet konkursbo (for
så vidt angår igangværende konkursboer vil banken som udgangspunkt rette direkte henvendelse til
kurator), og således ikke vil anvende en minimumsbeløbsgrænse ved udbetaling af kompensation til
afsluttede konkursboer (juridiske personer). Det vil herefter være op til skifteretten at beslutte, om
kompensationsbeløbet i den enkelte sag skal tilfalde statskassen eller om der skal ske en genoptagelse af
konkursboets behandling, jf. konkurslovens § 154.
Vi er enige i bankens beslutning om ikke at anvende en minimumsbeløbsgrænse ved udbetaling af
kompensation til afsluttede konkursboer. Selvom beslutningen kommer til at indebære en forøgelse af
antallet af kompensationsbetalinger, som banken sender til skifteretterne i afsluttede konkursboer, så
sikrer det, at skifteretterne kan udøve det skøn og foretage den vurdering, der er forudsat i konkurslovens
§ 154. I den forbindelse bemærkes, at der efter vores opfattelse vil forekomme sager, hvor
kompensationsbeløbet ikke vil tilfalde statskassen, selvom beløbet ikke overstiger kr. 15.000,-, f.eks. i
tilfælde, hvor en kurators honorar er delvist udækket i forbindelse med konkursen eller fastsat lavt ud
fra selskabets beholdning af aktiver, jf. herved UfR 2018, 1032 V, eller i tilfælde, hvor en kurators honorar
er betalt ved træk på en rekvirentsikkerhedsstillelse, jf. konkurslovens § 27, stk. 2, og hvor
konkursrekvirenten derfor mest oplagt vil skulle modtage en stor del af eller det fulde
kompensationsbeløb. Ligeledes har vi et billede af, at skifteretterne i formentlig nogle af sagerne vil have
modtaget eller kommer til at modtage oplysning om yderligere aktiver fra anden side, herunder f.eks.
beløb fra andre pengeinstitutter, som har begået fejl i forbindelse med deres inddrivelse, eller beløb, som
udbetales i medfør af tilbagebetalingsordningen i ejendomsvurderingsloven eller lignende. Skifteretterne
har således mulighed for at vurdere, om yderligere aktiver fra flere forskellige sider, herunder
kompensationsbeløb fra banken, samlet set udgør en sådan værdi, at der skal ske en genoptagelse af
bobehandlingen, jf. konkurslovens § 154.
4.3.2.3
Ingen beregning af skattekompensation
Som beskrevet ovenfor, afsnit 3.3.2, yder banken i nogle tilfælde en kompensation for den ekstra skat,
som modtageren af bankens kompensation vil skulle betale, fordi banken ikke har foretaget en præcis
beregning af kompensationsbeløbet, jf. ovenfor, afsnit 3.3.1.
Side 75 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0076.png
9. MAJ 2025
Banken har besluttet, at der til juridiske personers konkursboer ikke vil blive beregnet og udbetalt en
sådan skattekompensation, idet en stor del af alle konkursboer ikke beskattes af deres indtægter.
Beskatning af konkursindkomsten forudsætter således, at skatteforvaltningen træffer beslutning om
konkursskattepligt, og en sådan beslutning træffes alene, hvis boets nettoindtægt skønnes at ville
overstige kr. 100.000,-, jf. herved konkursskattelovens § 15.
Et skattepligtigt konkursbo vil normalt skulle betale skat af dets indkomster med en skatteprocent på
22. Banken har besluttet, at den i forbindelse med udbetaling af kompensation til de juridiske personers
konkursboer vil orientere om, at der kan fremsættes krav om betaling af en skattekompensation, hvis det
dokumenteres, at der er truffet afgørelse om konkursskattepligt.
4.3.3
Identifikation af sager og afgrænsning
På baggrund af bankens redegørelse for udsøgning af berørte juridiske personer i segmentet er det vores
vurdering, at banken, ud fra de muligheder for udsøgning som foreligger, med en høj grad af
sandsynlighed har identificeret de juridiske personer i inkassoporteføljen, som har været under
konkursbehandling, og hvis konkurssager er afsluttet.
I bankens udsøgninger af juridiske personers konkursboer indgår ikke de omkring 4.400 større
erhvervssager, som er identificeret af og behandles i bankens insolvensafdeling ved en manuel
genberegningsproces. Beregning og udbetaling af kompensation i disse større erhvervssager behandles
nedenfor, afsnit 4.8.
4.3.4
Bankens kompensationstilgang for segmentet
Når der bortses fra en række større erhvervssager, som banken behandler manuelt, jf. nedenfor, afsnit
4.8, vil banken for sager i dette segment anvende de almindelige modeller for kompensationsberegning,
dog med enkelte tilpasninger af teknisk karakter. Kompensationen omfatter tidskompensation efter
samme retningslinjer som i de øvrige bosager, jf. ovenfor, afsnit 3.3.3, men vil ikke omfatte
skattekompensation, med mindre boet særskilt gør krav herpå, og dokumenterer, at der er truffet
afgørelse om konkursskattepligt.
Banken har tilkendegivet, at den forbeholder sig muligheden for, ud fra en individuel vurdering eller ved
anvendelse af beløbsgrænser, at udtage sager fra den modelbaserede beregning til individuel
genberegning. Dette vil indebære en mere præcis beregning af den potentielle overbetaling, og bankens
forbehold herfor giver os ikke anledning til bemærkninger.
Side 76 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0077.png
9. MAJ 2025
Vi har endvidere ikke bemærkninger til bankens redegørelse for det datagrundlag, som banken anvender
til kompensationsberegningen.
Som beskrevet i afsnit 3.1.2, omfatter segmentet 127 kunder, hvor banken endnu ikke kan beregne og
udbetale kompensation, fordi modellen herfor ikke er endeligt fastlagt.
4.3.4.1
Særligt om kautionister og pantsættere
Banken har ikke i sin dokumentation beskrevet metoden for beregning af kompensation og fordeling
heraf i de tilfælde, hvor kautionister eller tredjemandspantsættere via kautionen / pantet har nedbragt
eller indfriet den fejlbehæftede gæld i de tilfælde, hvor hovedmanden er en konkursramt juridisk person.
Vi forventer at behandle denne type af sager i en kommende rapport om Olympia-projektet.
4.3.5
Bankens validering af kompensationsberegningen
Banken har på tidspunktet for aflæggelse af denne rapport ikke endeligt afsluttet arbejdet med at
fastlægge kompensationsniveauet i de sager, som omfattes af dette segment. For nogle sager udestår blot
en afsluttende kvalitetssikring, mens der for andre sager, herunder sager, der omfatter kunder, der har
været registreret i inddrivelsessystemet PF, udestår arbejde med udtagning og gennemgang af stikprøver
samt beregning, vurdering og validering af risikoen for underkompensation baseret herpå, jf. herom i
afsnit 3.1.3. Det endelige kompensationsniveau og analysen, som ligger grund herfor, er derfor endnu
ikke godkendt i bankens relevante beslutningsorganer.
Vi bemærker, at vi i forbindelse med vores undersøgelser har set foreløbige risikotal for konti i
inddrivelsessystemet DCS. De viser en samlet risiko for underkompensation for DCS-sager, som banken
har håndteret indtil nu, på 0 %. Den endelige beregning er dog endnu ikke udarbejdet eller godkendt af
Olympia Council.
Om vores bemærkninger til banken proces for håndtering af risikoen for underkompensation henvises til
afsnit 3.4 ovenfor.
4.3.6
Kommunikation og plan for eksekvering
I forbindelse med håndteringen af udbetaling af kompensation i de juridiske personers afsluttede
konkurssager, skal banken dels rette henvendelse til den stedlige skifteret, dels efterfølgende til den
kurator som (gen)udpeges til at håndtere kompensationsbeløbet.
Side 77 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0078.png
9. MAJ 2025
Henvendelsen til skifteretten har til formål at sikre, at skifteretterne kan træffe beslutning om genåbning
af konkurssagen og udpegning af en kurator, som ofte vil være den samme kurator, som i sin tid
behandlede boet.
Banken er via Finans Danmarks kommunikation med Domstolsstyrelsen blevet bekendt med, at
skifteretterne af en række årsager ikke altid vil ligge inde med oplysninger, som muliggør en genåbning
af sagerne, herunder at visse ældre sager ikke er digitaliserede. Det er derfor usikkert, om skifteretterne
for den del af de sager, som banken vil rette henvendelse til skifteretterne om, ikke vil være i stand til at
genåbne disse, ganske enkelt fordi sagerne hverken findes i skifteretterne eller – hvis den kan
identificeres – hos den kurator, som i sin tid håndterede boet. I givet fald vil skifteretten kunne træffe
beslutning om, at kompensationsbeløbet tilfalder statskassen.
Det bemærkes, at de 51 testsager, som banken har gennemført, ikke omfatter sager om juridiske
personers konkurs. De gennemførte testsager giver derfor ikke noget sikkert billede af, i hvilket omfang
skifteretterne vil kunne tilvejebringe de oplysninger i sagerne, som er nødvendige for at genoptage disse.
Når
skifteretten
har
genoptaget
en
sag,
vil
banken
rette
henvendelse
til
kurator
om
kompensationsbeløbet og om grundlaget for beregningen af dette. Kompensationsbeløbet vil derefter blive
udbetalt til kurator. Banken vil i den forbindelse, jf. afsnit 4.3.2.3 ovenfor, tillige vejlede kurator om, at
boet kan søge en særskilt skattekompensation, hvis skatteforvaltningen træffer afgørelse om, at boet
bliver konkursskattepligtigt.
Banken oplyser, at det tillige – ligesom det har været gældende for kompensationsudbetalinger direkte
til bankens kunder – vil være muligt for boet at anmode om en individuel genberegning af de dele af
kompensationen, som er beregnet via bankens beregningsmodeller, jf. herved vores rapport nr. 4 af 4.
juni 2023, afsnit 5.6, og rapport nr. 5 af 9. februar 2024, afsnit 5.6.2.
Vi har ikke modtaget og gennemgået de færdige brevskabeloner, som banken vil anvende i forbindelse
med kommunikationen med kuratorerne. Banken har tilkendegivet, at brevet vil indeholde vejledning
om muligheden for at anmode om en individuel genberegning, og om muligheden for, at boet kan blive
skattepligtigt og i givet fald kan ansøge om skattekompensation.
Side 78 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0079.png
9. MAJ 2025
4.4
4.4.1
Dødsboer
Introduktion til segmentet
Banken behandler sager om dødsboer som et særskilt segment af bosager. Segmentet omfatter sager,
hvor bankens kunde er død, og hvor der har fundet eller finder en skifteretlig behandling af dødsboet
sted.
Dødsbosagerne omfatter sager, hvor banken har modtaget fuld eller delvis dækning af dens krav. Fejlene
i bankens gældsinddrivelse kan have påvirket sagerne på flere måder, enten således at kunden før sin
død havde foretaget overbetaling til banken, eller således at banken har anmeldt et for højt krav i
dødsboet. I sidstnævnte tilfælde kan banken have modtaget et for stort beløb i dividende. I nogle sager
kan begge forhold have påvirket samme dødsbo.
Banken har identificeret 21.905 kunder, der er registreret i et af inddrivelsessystemerne DCS og PF, og
som indgår i dette segment, og som har foretaget betaling til banken. Banken har vurderet, at 8.052 af
disse kunder har krav på kompensation i anledning af overopkrævning i disse inddrivelsessystemer samt
– for 1.578 kunder ud af de 8.052 kunder – tillige fra bankens Helios-projekt og/eller Nordania. Yderligere
har banken vurderet, at 14.698 kunder, som ikke har været registreret i bankens inddrivelsessystemer
DCS og PF, har krav på kompensation fra bankens Helios-projekt eller Nordania. Samlet har banken
således identificeret 22.750 kunder, som er omfattet af segmentet dødsboer, og som har krav på
kompensation.
Som det fremgår nedenfor, afsnit 4.4.3.4, forventer banken at anvende en beløbsgrænse på kr. 500,- for
udbetaling af kompensation til kunder i dette segment. Det betyder, at alene 10.152 ud af de 22.750
kompensationsberettigede kunder vil få udbetalt den af banken beregnede kompensation, jf. herom afsnit
3.1.3 ovenfor samt afsnit 4.4.3.4 nedenfor.
4.4.2
Undersegmenter alt efter skifteform
Segmentet om dødsbosager omfatter en række undersegmenter alt efter hvilken form for dødsboskifte,
som har fundet sted. De af banken anvendte hovedsegmenter omfatter i den forbindelse i) uskiftet bo, ii)
ægtefælleudlæg iii) boudlæg, iv) privat skifte, v) solvent bobestyrerbo samt vi) insolvent bobestyrerbo.
En række af bankens processer, herunder processen for beregning af kompensation samt beslutningen
om, hvorledes denne skal udbetales, afhænger blandt andet af skifteformen. Nedenfor følger derfor en
summarisk beskrivelse af de enkelte skifteformer.
Side 79 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0080.png
9. MAJ 2025
Ved dødsboer omfattet af undersegmentet ”uskiftet bo” forstås dødsboer, hvor boet er udleveret til
længstlevende ægtefælle. Dette betyder, at dødsboskiftet i disse boer er udskudt til et senere tidspunkt.
Dette kan f.eks. være til det tidspunkt, hvor længstlevende ægtefælle indgår et nyt ægteskab, som
bevirker, at dødsboet skal skiftes eller ved længstlevende ægtefælles anmodning om skifte.
Tilsvarende omfatter undersegmentet ”ægtefælleudlæg” dødsboer, der er udleveret til længstlevende
ægtefælle uden skiftebehandling. Et ægtefælleudlæg kan finde sted, hvis ægtefællen efter arvelovens §
11 har ret til at udtage samtlige af boets aktiver, og ægtefællen samtidig påtager sig ansvaret for afdødes
gældsforpligtelser. Ægtefællens ret til at udtage boets aktiver i denne form for skifte er betinget af, at
boets samlede værdi ikke overstiger beløbsgrænsen i arvelovens § 11, stk. 2. Beløbsgrænsen reguleres
årligt, og udgør i 2025 kr. 910.000,-.
Undersegmentet ”boudlæg” består af dødsboer, som er blevet udlagt som boudlæg uden egentlig
skiftebehandling. Et dødsbo kan udlægges som et boudlæg, hvis værdien af boets aktiver efter fradrag af
visse
udgifter
(f.eks.
begravelsesomkostninger)
og
gæld
ikke
overstiger
beløbsgrænsen
i
dødsboskiftelovens § 18. Beløbsgrænsen for boudlæg reguleres årligt og udgør i 2025 kr. 52.000,-.
Udlægsmodtageren hæfter ikke for afdødes gæld, jf. dødsboskiftelovens § 19, stk. 2. I relation til bankens
segmentering bemærkes at et dødsbo, der oprindeligt er udlagt som boudlæg, kan ændre status såfremt
det genåbnes, hvis bankens kompensationsudbetaling medfører, at boets aktiver overstiger
beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18.
Ved undersegmentet ”privat skifte” forstås de dødsboer, hvor behandlingen af dødsboet er blevet
varetaget af arvingerne selv. Der er tale om solvente boer, jf. dødsboskiftelovens § 25, stk. 1, nr. 2, hvor
alle kreditorer har modtaget fuld betaling ved skiftet. I disse sager har arvingerne i forbindelse med
skiftet udpeget en kontaktperson, som varetager kontakten til skifteretten.
Endelig
omfatter
bobestyrerboer
undersegmenterne
”solvente
bobestyrerboer”
og
”insolvente
bobestyrerboer”. Begge typer vedrører sager, som er behandlet ved en autoriseret bobestyrer, som af
skifteretten er udpeget til at varetage bobehandlingen. I de insolvente boer er bobehandlingen afsluttet
ved, at kreditorerne alene fik delvis dækning (dividende) af deres krav.
Side 80 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0081.png
9. MAJ 2025
4.4.3
4.4.3.1
Specifikke juridiske og metodemæssige valg
Hvem er berettiget til at modtage kompensation
I forbindelse med sager om dødsboer har banken overordnet vurderet, at kundens død ikke påvirker
bankens forpligtelse til at beregne og udbetale en kompensation, og at kompensationen derfor i disse
sager må udbetales til dødsboet eller de berørte arvinger, jf. nærmere straks nedenfor.
Banken er i de omhandlede sager ikke selv i besiddelse af sikre oplysninger om, hvem som har krav på
beløbet, og banken har derfor besluttet, at udbetaling skal finde sted ved, at banken retter henvendelse
til den skifteret, som har håndteret dødsboet. Skifteretten vil herefter sætte banken i besiddelse af
oplysninger til brug for den videre håndtering af sagen samt eventuelt genoptage bobehandlingen, hvis
dette er påkrævet. I alle typer af dødsboer vil banken udbetale kompensationsbeløbet i overensstemmelse
med skifterettens anvisninger, hvilket i hovedtræk indebærer følgende:
I sager hvor skifteretten beslutter, at et bobestyrerbo skal genoptages, vil orientering og udbetaling ske
til bobestyreren. I sager om uskiftet bo, ægtefælleudlæg og boudlæg, hvor skifteretten beslutter, at den
af banken beregnede kompensation ikke fører til en ændring af skifteformen, vil banken foretage
udbetaling af kompensation til den person, som skifteretten meddeler banken, at udbetaling kan
foretages til. I sager hvor skifteretten – som følge af størrelsen af det af banken beregnede
kompensationsbeløb – beslutter at ændre skifteformen (f.eks. fra boudlæg til bobestyrerbo eller privat
skiftet dødsbo), vil banken udbetale til den person, som skifteretten meddeler banken, at der kan ske
udbetaling til.
I afsluttede privat skiftede dødsboer forventer banken at kontakte den skifteret, der har behandlet
dødsboet, om det af banken beregnede kompensationsbeløb med henblik på fra skifteretten at få oplyst,
hvem der er kontaktperson og kan modtage betaling af kompensationsbeløbet i dødsboet. Herefter
forventer banken at orientere om og foretage udbetaling af kompensationsbeløbet til den af skifteretten
udpegede kontaktperson med henblik på, at denne kan forestå den videre fordeling blandt arvingerne i
overensstemmelse med de regler, der gælder for indkomne midler i afsluttede privat skiftede dødsboer.
Banken har i dialogen med skiftedommerne fra enkelte af landets skifteretter fået oplyst, at den
forventede skifteretspraksis, som er aftalt med alle landets skifteretter, er, at arvingerne i et privat skifte
som udgangspunkt kontaktes med henblik på stillingtagen til, om den tidligere kontaktperson i dødsboet
skal være kontaktperson igen, og at den pågældende vil blive udpeget, hvis arvingerne er indforstået
hermed. Hvis arvingerne protesterer, må skifteretten tage stilling til, hvad der skal ske. Banken har i
den forbindelse fået oplyst, at arvingerne således normalt altid vil blive inddraget i spørgsmålet om, hvem
Side 81 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0082.png
9. MAJ 2025
der skal være kontaktperson i dødsboet, og at denne ordning svarer til den ordning, der anvendes ved
håndteringen af de beløb, der udbetales til dødsboer fra Vurderingsstyrelsen i forbindelse med
tilbagebetalingsordningen i ejendomsvurderingsloven.
Banken har oplyst, at banken i den videre dialog med skifteretterne vil søge at sikre, at arvingerne i
afsluttede privat skiftede boer, når de inddrages i spørgsmålet om udpegning af kontaktperson, tillige
modtager information om bankens opgørelse af kompensationsbeløbet, således at der ikke er risiko for,
at en kontaktperson modtager betaling af kompensation fra banken, uden at alle arvinger er bekendt
med beløbet. Endvidere har banken oplyst, at den forventer, at skifterettens tilbagemelding til banken
om, hvem der kan ske udbetaling til, vil have karakter af en judiciel afgørelse. Vi har på denne baggrund
ingen bemærkninger til, at banken forventer at udbetale kompensationsbeløbet til den af skifteretten
udpegede kontaktperson.
Supplerende bemærkes, at banken forventer, at skifteretterne i nogle, men ikke alle sager, hvor der er
tale om et afsluttet privat skiftet dødsbo, vil kunne oplyse om, hvem der skal have hvilke beløb udbetalt,
og samtidig oplyse arvingerne om, hvad de får udbetalt. I givet fald vil banken udbetale de beløb til de
personer, som skifteretten har oplyst over for banken.
4.4.3.2
Særligt om skattekompensation
Banken har i forhold til dødsbosager overordnet besluttet, at den alene vil inkludere skattekompensation
i kompensationsberegningen i de tilfælde, hvor banken kan fastslå, at kompensationsmodtageren vil være
skattepligtig af kompensationsbeløbet.
Banken har baseret på ekstern juridisk rådgivning konkluderet, at udbetaling af skattekompensation
som følge af ovenstående alene vil være relevant i sager, hvor boet er udleveret til en ægtefælle, som
sidder i uskiftet bo eller i sager, hvor boet er udleveret til ægtefællen som ægtefælleudlæg.
Skattekompensationen vil i disse tilfælde være beregnet efter samme principper som dem, der gælder i
resten af Olympia-programmet. Det vil sige, at skattekompensationen vil være indeholdt i den samlede
kompensation, som beregnes på baggrund af en marginalskatteprocent på 37,8 % og med mulighed for at
anmode om yderligere skattekompensation i de tilfælde, hvor modtageren betaler en højere marginalskat.
I nogle tilfælde vil dødsboet være et selvstændigt skattesubjekt. Det gælder, hvor aktiverne eller
nettoformuen i dødsboet overstiger en årligt reguleret beløbsgrænse på skæringsdagen for den endelige
boopgørelse. Bankens udbetaling af kompensation kan således ske til et dødsbo, som allerede på
udbetalingstidspunktet er skattepligtigt, eller til et dødsbo hvor netop bankens kompensationsbetaling
fører til, at beløbsgrænsen krydses. Banken har i sidstnævnte tilfælde modtaget rådgivning fra en ekstern
Side 82 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0083.png
9. MAJ 2025
skatterådgiver, som har konkluderet, at skattepligten alene vil omfatte det genoptagne bo og ikke
indtægterne, som oprindeligt indgik i boet. Vi har ikke foretaget nogen selvstændig undersøgelse af dette
spørgsmål.
Hvis boet i forbindelse med bankens udbetaling bliver skattepligtigt, vil boet skulle svare en skat på 50
% af boets indtægter.
Banken har som anført ovenfor besluttet, at den ikke før udbetaling vil indhente oplysninger om boets
skattemæssige status. I stedet vil banken i forbindelse med udbetaling af kompensationen vejlede
dødsboet om muligheden for, at boet kan søge om særskilt kompensation, hvis det dokumenteres, at boet
er skattepligtigt.
Banken har konkluderet, at der ikke skal ydes skattekompensation ved udbetaling af kompensation til
en modtager af et boudlæg. Banken har i den forbindelse indhentet skattefaglig rådgivning, som
bekræfter, at der ikke vil ske beskatning af boudlægsmodtager, uanset at kompensationsbeløbet ikke er
præcist beregnet og dermed kan gå ud over ren erstatning for tab.
4.4.3.3
Særligt om boafgift
Banken har besluttet, at den ikke vil yde særskilt kompensation for den boafgift, som eventuelt skal
betales i forbindelse med udbetaling af kompensation. Baggrunden for bankens beslutning er, at afgiften
er en udgift, som boet / arvingerne under alle omstændigheder skulle have afholdt af boets aktiver, og at
afgiften (herunder afgiftens størrelse) ikke kan være påvirket af fejlene i bankens inddrivelse. Vi har ikke
bemærkninger hertil.
Banken oplyser, at den forventer, at domstolene i nogle tilfælde vil anmode banken om at betale
boafgiften. I disse tilfælde vil banken betale boafgiften til den af retten anviste konto, og orientere
arvingerne om det samlede beløb, som banken har betalt i afgift. I dialogen med enkelte af landets
skifteretter har banken fået oplyst, at opkrævningen af boafgiften fra banken (frem for hos
arvingerne/boet) er en praktisk foranstaltning, der vil lette sagsgangen hos skifteretterne og
beløbsmodtagerne og sikre, at skifteretterne kan håndtere det meget store antal sager, som skifteretterne
forventer at modtage. I den forbindelse har banken fået oplyst, at boet vil blive orienteret om skifterettens
beregning og opkrævning af boafgiften, og at boet vil modtage klagevejledning. Hvis en arving/et bo i
konkrete sager protesterer mod sagsgangen, vil skifteretten tage stilling hertil. Endvidere har banken
fået oplyst, at en sådan ordning er blevet fulgt af skifteretterne i mange år ved tilgodehavender, der er
opstået i afsluttede dødsboer. Banken har over for os bekræftet, at det af kompensationsbrevet til
arvingerne vil fremgå, hvad der er betalt i boafgift til skifteretten. På denne baggrund har vi ingen
Side 83 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0084.png
9. MAJ 2025
bemærkninger til, at banken i overensstemmelse med skifterettens anvisninger agter at betale boafgiften
ud af det kompensationsbeløb, som banken har beregnet.
4.4.3.4
Anvendelse af en beløbsgrænse på kr. 500,- for udbetaling af kompensation
Banken har for så vidt angår alle typer af dødsboer besluttet, at den vil anvende en mindstegrænse for
udbetaling af kompensation i anledning af fejlene i bankens gældsinddrivelse, hvis bobehandlingen er
afsluttet. Beløbsgrænsen udgør kr. 500,-, og anvendes således at banken, i sager hvor det samlede
kompensationsbeløb (inkl. tids- og eventuel skattekompensation) ikke når denne grænse, ikke vil rette
henvendelse til skifteretten om sagen. Banken har oplyst, at den ikke agter at beholde
kompensationsbeløb, som falder for beløbsgrænsen på kr. 500,-. Banken har dog endnu ikke afklaret,
hvad der skal ske med disse beløb.
Det bemærkes, at banken i dens redegørelse af 1. oktober 2024 om bosagerne oplyste, at den af banken
besluttede beløbsgrænse udgjorde kr. 1.500,-, men at banken i foråret 2025 har valgt at ændre
beslutningen således, at beløbsgrænsen er blevet sat ned til kr. 500,-.
For så vidt angår igangværende dødsboer, hvor bobehandlingen ikke er afsluttet, har banken oplyst, at
den
ikke
anvender en mindstegrænse for udbetaling af kompensation. Der består imidlertid en
usikkerhed i relation til bankens identifikation af, om et dødsbo er afsluttet eller igangværende. Banken
har oplyst, at den vil lægge til grund, at alle igangværende dødsboer er registreret i Skifteportalen, der
blev idriftsat den 15. november 2022 og at banken vil rette henvendelse til skifteretten i disse sager med
henblik på at få bekræftet, om bobehandlingen er igangværende eller afsluttet. Dette indebærer, at
igangværende dødsboer, som ikke er registreret i skifteportalen, vil blive behandlet som et afsluttet
konkursbo, således at banken vil anvende en mindstegrænse for udbetaling af kompensation. Banken
lægger vægt på, at det fremgår af dødsboskifteloven, at fristen for at indsende boopgørelse til skifteretten
er 15 måneder efter dødsdagen for privat skiftede boer, jf. dødsboskiftelovens § 32, og to år for
bobestyrerboer, jf. dødsboskiftelovens § 66, stk. 2. Hertil bemærkes, at der efter vores vurdering vil være
eksempler på igangværende dødsbosager, som ikke er registreret i Skifteportalen (fordi bobehandlingen
startede før den 15. november 2022), fordi bobehandlingen har trukket ud. Disse dødsboer vil ikke få
udbetalt den af banken beregnede kompensation, hvis den ikke overstiger kr. 500,-. Banken har oplyst,
at den – ligesom den løsning, der er valgt for så vidt angår forældelse og dødsboer, jf. afsnit 3.3.6.3 – vil
oplyse på sin hjemmeside, at den ikke vil anvende en beløbsgrænse over for nogen igangværende boer,
således at igangværende boer, der ikke er registreret i Skifteportalen, har mulighed for at rette
henvendelse til banken med henblik på svar om, hvorvidt banken har beregnet et kompensationsbeløb i
dødsboets favør. Vi anser den af banken valgte løsning i forhold til identifikation af igangværende boer
for at være hensigtsmæssig.
Side 84 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0085.png
9. MAJ 2025
For så vidt angår afsluttede dødsboer, har banken overfor os anført, at beslutningen om at anvende en
mindstegrænse på kr. 500,- for udbetaling af kompensation er begrundet i et hensyn til den betydelige
arbejdsbyrde, som banken vurderer, at skifteretterne pålægges i forbindelse med genoptagelse af
dødsboer eller besvarelse af henvendelser om identifikation af kompensationsberettigede. Banken er
opmærksom på, at beløbsgrænsen ikke har hjemmel i loven, men banken har henvist til, at en højere
beløbsgrænse på kr. 1.500,- anvendes i forbindelse med tilbagebetaling af for meget betalt
ejendomsværdiskat, hvor beløbsgrænsen – tillige af hensyn til at begrænse belastningen af domstolenes
ressourcer – er indsat i ejendomsvurderingslovens § 76, stk. 3.
Bankens beslutning omfatter alle typer af afsluttede dødsboer, herunder både solvente og insolvente
dødsboer. Banken har i den forbindelse oplyst, at banken ikke på baggrund af de oplysninger, som banken
har registreret i dens inddrivelsessystemer, har mulighed for at identificere, om et dødsbo har været
behandlet som et solvent eller insolvent dødsbo.
Banken forventer, at bankens anvendelse af beløbsgrænsen vil reducere antallet af nødvendige
henvendelser til skifteretterne med 12.771 sager, og banken anfører i den forbindelse, at banken
forventer, at det vil påvirke sagsbehandlingstiden ved skiftetterne negativt, hvis denne betydelige
reduktion ikke sker.
Vi har forståelse for de hensyn, som ligger bag bankens beslutning om at anvende en beløbsgrænse for så
vidt angår udbetaling af kompensation til afsluttede dødsboer. Den af banken besluttede beløbsgrænse
på kr. 500,- er således udtryk for, at banken har forsøgt at balancere hhv. hensynet til, at arvinger og/eller
kreditorer modtager det kompensationsbeløb, som ifølge bankens beregninger tilkommer et afsluttet
dødsbo, med hensynet til ikke at belaste landets skifteretter med et stort antal henvendelser om
udbetaling af mindre beløb. I den forbindelse bemærkes, at banken har oplyst, at de kompensationskrav,
der falder for beløbsgrænsen på kr. 500,-, gennemsnitligt udgør kr. 65,-.
Vi bemærker dog samtidig, at beløbsgrænsen ikke er hjemlet i loven, og at de arvinger og/eller kreditorer,
som ikke modtager kompensation som følge af beløbsgrænsen, ikke vil modtage de beløb, som de ifølge
bankens kompensationsberegninger har krav på.
Vi bemærker også, at en af de retskilder, som banken støtter sig til, nemlig bestemmelsen i
ejendomsvurderingslovens § 76, stk. 3, efter vores vurdering netop er indsat i loven som følge af, at det
uden en sådan udtrykkelig hjemmel ville være nødvendigt at udbetale mindre beløb i afsluttede bosager.
Side 85 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0086.png
9. MAJ 2025
Når det opgjorte kompensationsbeløb er udtryk for et skyldigt beløb, som banken havde til dens kunde
eller dødsboet, vil banken efter vores opfattelse være forpligtet til – selv for mindre beløb – at forsøge at
foretage tilbagebetaling. På dette punkt kan vi derfor ikke konkludere, at den løsning, banken har valgt,
er forenelig med bankens juridiske forpligtelser over for de berørte kunder.
Vi bemærker endvidere, at det efter dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, nr. 1, er skifteretten, der tager
stilling til, om et afsluttet dødsbo skal genoptages, såfremt der tilgår boet yderligere midler. Denne
vurdering, som lovgiver har overladt til skifteretterne, vil således ikke blive foretaget i sager, hvor banken
har beregnet et kompensationsbeløb på under kr. 500,-, og hvor banken således ikke vil rette henvendelse
til skifteretterne.
Supplerende bemærkes, at banken har indhentet ekstern juridisk rådgivning om spørgsmålet, hvorvidt
anvendelse af en beløbsgrænse vil være i overensstemmelse med god skik-reglerne, jf. lov om finansiel
virksomhed § 43. Vurderingen, som er foretaget på grundlag af den af banken tidligere besluttede
beløbsgrænse på kr. 1.500,- (dvs. før banken i foråret 2025 besluttede at sætte beløbsgrænsen ned til kr.
500,-), går ud på, at hensynet til domstolenes arbejdsbyrde er et sagligt hensyn, der kan tillægges vægt
ved vurderingen af, om en beslutning er i overensstemmelse med god skik, og at bankens anvendelse af
en beløbsgrænse på kr. 1.500,- over for afsluttede dødsboer er i overensstemmelse med god skik-reglerne.
Banken har tilkendegivet, at vurderingen alt andet lige vil være den samme for beløbsgrænsen på kr.
500,-.
Som beskrevet ovenfor afsnit 1.1 har vi ikke i denne rapport foretaget nogen vurdering af, om bankens
handlinger eller beslutninger er i overensstemmelse med god skik-reglerne.
4.4.4
Identifikation af sager og afgrænsning
Vi har gennemgået bankens processer for identifikation af sager, hvor kunden er død. Vi har ikke
bemærkninger til processen, som efter vores opfattelse indebærer en høj grad af sikkerhed for, at banken
konstaterer, at kunden er eller har været omfattet af dødsbobehandling. Dog bemærkes, at der efter vores
opfattelse består en tvivl om bankens identifikation af hhv. igangværende og afsluttede dødsboer, jf.
herom afsnit 4.4.3.4 ovenfor.
Banken har oplyst, at det i forhold til kunder, som ikke har noget CPR nr. (dvs. ofte udlændinge, som har
haft permanent ophold i Danmark) ikke altid vil kunne konstatere, at vedkommende er død. Der er derfor
i forhold til disse kunder risiko for, at banken ikke konstaterer, at den kompensationsberettigede ikke er
kunden selv, men et dødsbo, herunder et dødsbo som kan være behandlet eller håndteret i udlandet. Vi
Side 86 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0087.png
9. MAJ 2025
kan på baggrund af bankens beskrivelse af problemstillingen ikke se, at banken kan foretage sig
yderligere for at håndtere disse sager.
4.4.5
Bankens kompensationstilgang for segmentet
Banken vil som udgangspunkt anvende samme kompensationsmetode i dødsbosager, som den vil i øvrige
sager herunder såvel i forbindelse til de modelberegnede kompensationsbeløb, samt i forhold til
problemstillinger, hvor kompensation eventuelt håndteres separat. I sager hvor kunden er død, anvendes
bankens almindelige kompensationstilgang dog med enkelte tilpasninger afhængigt af, hvilken type af
dødsbobehandling, som kunden har været omfattet af.
4.4.5.1
Insolvente bobestyrerboer
I forhold til insolvente bobestyrerboer adskiller bankens kompensationsberegning sig fra den normale
beregningsmetode som følge af, at banken kan have modtaget dividende i forbindelse med
bobehandlingen.
Banken har besluttet, at den ikke vil foretage en ”omfordeling” af dividenden til boets øvrige kreditorer.
Banken begrunder sin beslutning med, at der i forbindelse med bobehandlingen er sket en endelig
fordringsprøvelse af bankens krav, jf. konkurslovens § 133, stk. 2, og dødsboskiftelovens § 56, stk. 5, og
at de øvrige kreditorer derfor ikke har noget retskrav på at modtage yderligere del i boets aktiver. Banken
har indhentet ekstern juridisk rådgivning om spørgsmålet. Om vores vurdering af bankens beslutning
henviser vi til vores rapport nr. 5, afsnit 6.2.3, idet vi bemærker, at vi fortsat ikke finder anledning til at
kritisere den af banken valgte tilgang på dette punkt. Banken vil til gengæld behandle dividenden som
en hvilken som helst anden betaling, som kunden har foretaget, og hvis kompensationsberegningen viser,
at kunden samlet set har foretaget overbetaling til banken, agter banken at udbetale kompensationen
herfor til dødsboet, såfremt dette genoptages. Banken sondrer dermed ikke mellem overbetaling, som har
fundet sted før kundens død, og overbetaling, som skyldes bankens modtagelse af dividende, og den
samlede beregnede kompensation i anledning af en eventuel overbetaling vil derfor blive udbetalt til
dødsboets bestyrer, hvis boet genoptages.
4.4.5.2
Betydningen for kompensationsberegningen af, at der ikke ydes skattekompensation
Banken har som beskrevet ovenfor, afsnit 4.4.3.2, besluttet, at den i forhold til insolvente dødsboer ikke
vil beregne en skattekompensation. Banken begrunder denne beslutning med, at udbetaling af en
yderligere dividende til boets arvinger ikke vil udløse en beskatning af dødsboet. Banken har indhentet
Side 87 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0088.png
9. MAJ 2025
ekstern skatterådgivning, som bekræfter dette. Banken har på denne baggrund besluttet, at den ikke vil
dække skatten i kompensationsberegningen for insolvente dødsboer.
For så vidt angår andre typer af dødsboer henvises til afsnit 4.4.3.2 ovenfor, hvor bankens beslutninger
om skattekompensation af dødsboer beskrives.
4.4.6
Datagrundlag og datakvalitet
Som beskrevet ovenfor, afsnit 4.4.3.2, har banken i nogle typer af dødsbosager besluttet at foretage
udbetaling af en kompensation, som også omfatter skattekompensation. Banken har oplyst, at den i
forbindelse med sin dialog med landets skifteretter er blevet opmærksom på, at den forventeligt ikke altid
vil modtage oplysninger fra skifteretterne, som muliggør en stillingtagen til, om boet er omfattet af en
skifteform, hvor det skal ydes skattekompensation. Domstolsstyrelsen har således i et brev af 7. november
2024 til Finans Danmark anført følgende om de oplysninger, som bankerne kan forvente at modtage fra
skifteretterne:
”Det er forventningen, at skifteretterne som udgangspunkt alene oplyser bankerne om, hvem
pengene kan udbetales til. Skifteretterne vil således som udgangspunkt ikke oplyse bankerne
om, hvilken behandlingsform der er tale om, eller i hvilken egenskab den pågældende skal
have udbetalt pengene, medmindre den pågældende bank har et særligt behov herfor.”
Domstolsstyrelsens svar tyder på, at der er risiko for, at banken ikke i alle sager kan fastslå, om en given
sag er omfattet af et af de segmenter, hvor banken har besluttet at kompensere for skat.
Vi kan ikke på baggrund af det materiale, som vi har modtaget, fastslå, hvorledes banken vil håndtere
disse sager, herunder om den blot vil beslutte at yde en skattekompensation i sagerne, eller om den vil
undlade at udbetale en sådan, og i stedet orientere kunden om, at banken ikke kan fastslå, om kunden
vil være skattepligtig af beløbet. I begge tilfælde forudsætter vi, at banken vil rådgive kunden om at søge
afklaring på, hvorvidt kompensationen er skattepligtig, og hvis kompensationen ikke indeholder
skattekompensation, forventer vi desuden, at banken vil vejlede kunden om muligheden for at ansøge
banken om udbetaling af en sådan.
4.4.7
Kompensationsniveau og validering af dette
Som beskrevet indledningsvist, afsnit 3.4, foretager banken, før en eventuel kompensation udbetales, en
endelig fastlæggelse og validering af kompensationsniveauet. Der henvises i den forbindelse til den mere
udførlige beskrivelse, som er indeholdt i afsnit 3.4 ovenfor, og som beskriver bankens målbillede for risiko,
Side 88 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0089.png
9. MAJ 2025
og bankens overordnede metode til sikring af, at risikoen for underkompensation er uvæsentlig. Vores
bemærkninger til bankens målbillede for risiko, samt til bankens metodik og planlægningen af
valideringsprocesserne i segmenter, hvor disse ikke er fuldført, fremgår tillige ovenfor, afsnit 3.4.
I forhold til dødsbosagerne har banken på nuværende tidspunkt fastlagt kompensationsniveauet og
valideret dette i de sager, som banken kan behandle på nuværende tidspunkt, jf. om kategori II og III-
sagerne i afsnit 3.1.3 ovenfor. Der udestår dog, som anført samme sted, en afsluttende kvalitetskontrol
og endelig godkendelse på Olympia Council. Endvidere udestår fastlæggelse af kompensationsniveauet
og validering angående 1.735 dødsboer, som aktuelt ikke behandles, da sagerne afventer yderligere
behandling i banken, jf. om Kategori IV-sagerne i afsnit 3.1.3 ovenfor.
Bankens opgørelse af den observerede risiko for underkompensation følger den samme metode, som er
beskrevet i rapport nr. 4, afsnit 5.5, for konti i DCS, og i rapport nr. 5, afsnit 5.5. for krav håndteret i PF.
Banken måler for de nu håndterede sager den samlede risiko for underkompensation i DCS til 1,7 %,
mens den måler den samlede risiko for underkompensation i PF til 3,8%.
4.4.8
4.4.8.1
Forberedelse og gennemførelse af kompensationsudbetalingen
Kommunikation og plan for eksekvering
Banken har i dialog med Domstolsstyrelsen og enkelte af landets skifteretter tilrettelagt en proces, hvor
banken til den formodede stedlige skifteret fremsender en liste med den information om de enkelte sager,
som banken har kunnet indsamle selv. Listen vil blandt andet indeholde den afdødes CPR-nummer,
kompensationsbeløbets størrelse og skifteform.
Banken forventer, at den enkelte skifteret herefter vil orientere banken om, hvorvidt boet genoptages, og
om hvem som kan modtage orientering fra banken og udbetaling af kompensationsbeløbet, jf. herved
ovenfor, afsnit 4.4.3.1. Banken forventer som anført, at skifterettens tilbagemelding har karakter af en
judiciel afgørelse, og vil søge at sikre, at arvingerne i afsluttede privat skiftede boer, når de inddrages i
spørgsmålet om udpegning af kontaktperson, tillige modtager information om bankens opgørelse af
kompensationsbeløbet.
Baseret på dialogen med Domstolsstyrelsen og enkelte af landets skifteretter har banken oplyst, at der
er risiko for, at skifteretterne ikke er i besiddelse af data i de enkelte sager. I givet fald vil banken
konstatere, at den ikke kan komme videre med udbetaling af en kompensation, og sagen vil herefter blive
afsluttet.
Side 89 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0090.png
9. MAJ 2025
Vi bemærker i forhold til ovenstående, at banken vil anvende den afdøde kundes sidst registrerede
adresse i CPR-registeret til at identificere den skifteret, der må antages at have behandlet dødsboet, og
som dermed vil kunne give de fornødne oplysninger. Vi bemærker i den forbindelse, at et dødsbo efter
dødsboskiftelovens § 2, stk. 1, behandles der hvor skyldneren har hjemting, jf. herved retsplejelovens §
235 og § 236, og at hjemtinget ikke ubetinget er der, hvor skyldneren sidst havde folkeregisteradresse.
Banken har oplyst at den, hvis skifteretten svarer, at den ikke kender til sagen, vil foretage manuelle
søgninger, herunder i egne data og fra relevante eksterne kilder for at sikre, at den har gjort hvad den
kunne for at finde den relevante skifteret.
Banken har oplyst at den i tilfælde, hvor en afdød kunde var bosiddende i udlandet, vil indhente
oplysninger om kunden fra CPR ved et manuelt opslag. Dette vil vise, om kundens senest registrerede
adresse var i udlandet, og om CPR indeholder oplysning om, hvorvidt en dansk skifteret har behandlet
boet. Banken forventer, at CPR i nogle tilfælde vil indeholde oplysninger om en kontaktperson for boet.
Hvis CPR indeholder oplysninger om en dansk skifteret, vil banken henvende sig til denne skifteret, og
hvis der ikke er nævnt en skifteret, men en kontaktperson, vil banken rette henvendelse til
kontaktpersonen for at få afklaret, hvordan dødsboet i sin tid blev behandlet, og hvem der vil være rette
modtager af kompensationen. Vi har ikke bemærkninger hertil.
Domstolsstyrelsen har i et brev af 8. november 2024 til Finans Danmark oplyst, at styrelsen forventer,
at skifteretterne som udgangspunkt alene oplyser bankerne om, hvem pengene kan udbetales til, og at
skifteretterne forventeligt ikke vil orientere banken om skifteform, jf. ovenfor. Det fremgår ikke af brevet,
hvilken proces Domstolsstyrelsen forventer vil finde sted i skifteretterne forud for, at banken modtager
svar, herunder bekræftes det ikke i brevet, at svaret vil bygge på en judiciel afgørelse om, hvem som kan
modtage udbetaling af kompensationen. Det fremgår heller ikke af brevet, at banken kan regne med, at
den enkelte skifteret har orienteret alle arvinger (dvs. de øvrige arvinger, hvor kontaktpersonen er en af
flere arvinger) om bankens henvendelse.
I de 51 testsager, som banken har sendt til skifteretterne i København, Århus, Odense og Roskilde,
fremgår det, at retterne som svar på bankens henvendelse oplyser navn og adresse på en kontaktperson,
og i disse sager har banken også modtaget kontaktpersonens CPR-nummer. Skifteretterne oplyser i disse
sager også om typen af kontaktperson i de respektive boer, dvs. om den pågældende er modtager af
boudlæg, arving i øvrigt, ægtefælle som sidder i uskiftet bo eller formelt udpeget bobestyrer. Vi kan ikke
se af det materiale, som vi har fået forelagt, at skifteretterne i medfør af dødsboskifteloven har truffet en
judiciel beslutning om, hvem som kan modtage kompensationsbeløbet med frigørende virkning, jf.
ovenfor, afsnit 4.4.3.1.
Side 90 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0091.png
9. MAJ 2025
Bankens forventning er, at banken ofte vil modtage CPR-nummer på den person, til hvilken banken vil
udbetale kompensationen. I givet fald vil udbetaling kunne ske via NemKonto. I andre tilfælde vil banken
skrive til den adresse, som skifteretten har oplyst, og banken vil herefter først foretage udbetaling, når
kompensationsmodtager har meddelt kontooplysninger til banken. Sidstnævnte gælder også i bobestyrer-
boer. Som anført ovenfor, afsnit 4.4.3.1, bør banken så vidt muligt sikre, at alle arvinger i dødsboerne har
modtaget besked om, at kompensationsbeløbet kommer til udbetaling, og hvis muligt således, at
kompensationen udbetales til den enkelte eller i hvert fald således, at de enkelte arvevinger ved, hvortil
kompensationen udbetales.
Vi har fået forevist en række brevskabeloner, som banken påtænker at anvende ved udbetaling af
kompensation
i
dødsbosager.
Ingen
af
disse
skabeloner
angår
den
modelbaserede
kompensationsberegning, men alene det brev som anvendes, når der er foretaget en individuel beregning
af kompensationen.
Banken har oplyst, at den i sine breve vil vejlede kompensationsmodtager om muligheden for at anmode
om individuel genberegning, ligesom banken i de sager, hvor kompensationen ikke indeholder
skattekompensation, vil vejlede kunderne om, at de kan søge om en sådan kompensation, hvis de kan
dokumentere, at kompensationen bliver beskattet hos dem.
4.5
4.5.1
Tvangsakkorder (rekonstruktion)
Introduktion til segmentet
Banken behandler sager om tvangsakkorder, herunder efter indførelsen af reglerne herom
tvangsakkorder i forbindelse med rekonstruktion, jf. nedenfor, som et særskilt segment af bosager.
Segmentet omfatter både fysiske og juridiske personer.
Ved en tvangsakkord træffer skifteretten afgørelse om en procentvis nedsættelse af eller bortfald af
kreditorernes krav mod skyldner. En tvangsakkord kan videre indeholde en betalingsudsættelse, jf.
konkurslovens § 10 a. Reglerne om tvangsakkord som selvstændig proces blev i 2011 ophævet og erstattet
af reglerne om tvangsakkord som led i en rekonstruktion jf. konkurslovens § 10 a.
Fejlene i bankens gældsinddrivelse kan i disse sager, dels have bevirket, at kunden har betalt mere end
gælden til banken forud for akkordens gennemførelse, dels at banken i forbindelse med akkorden har
anmeldt et for stort beløb og modtaget for meget akkorddividende.
Side 91 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0092.png
9. MAJ 2025
Banken har identificeret 36 kunder, som har foretaget betaling i et af inddrivelsessystemerne DCS og
PF, og som indgår i dette segment. Banken har foreløbig vurderet, at 18 af disse kunder har krav på
kompensation i anledning af overopkrævning i disse inddrivelsessystemer samt – for 3 kunder ud af de
18 kunder – tillige fra bankens Helios-projekt eller Nordania. Banken har ikke identificeret kunder i
dette segment, som udelukkende har krav på kompensation fra bankens Helios-projekt eller Nordania.
Samlet har banken således foreløbig identificeret 18 kunder, som er omfattet af segmentet
tvangsakkorder (rekonstruktion), og som har krav på kompensation.
Banken er ikke på nuværende tidspunkt klar til at udbetale kompensation til nogen af kunderne i dette
segment, da samtlige kunder afventer yderligere behandling i banken, jf. om kategori IV-kunderne i
afsnit 3.1.3 ovenfor.
4.5.2
4.5.2.1
Specifikke juridiske og metodemæssige valg
Hvem skal modtage kompensationen
I sager om tvangsakkord er det umiddelbart bankens vurdering, at kompensation for en eventuel
overbetaling udbetales til bankens kunde. Det er således også bankens vurdering, at udbetalingen i disse
sager ikke forudsætter kontakt til skifteretten, og at udbetalingen tilsvarende ikke forudsætter, at
akkorden ”genåbnes” med henblik på en omfordeling af dividende mellem skyldnerens kreditorer. Vi er
enige i denne vurdering.
4.5.2.2
Skattekompensation
Banken har oplyst, at den påtænker at yde skattekompensation i forbindelse med udbetalingen af
kompensationen i alle sager om tvangsakkorder. Banken har i den forbindelse oplyst, at den vil beregne
skattekompensationen efter samme principper, som den i øvrigt anvender i forbindelse med
kompensationsberegningen for kunder, som ikke har været omfattet af bobehandling.
4.5.3
Kompensationsberegningen
Banken har oplyst, at den på grund af det begrænsede antal af kunder i bosagssegmentet
”tvangsakkorder” vil beregne kompensation via en individuel gennemgang af kundernes konti
(inddrivelsessystemet DCS) og krav (inddrivelsessystemet PF), og at bankens kvalitetssikring af disse
beregninger vil følge sædvanlige principper.
Side 92 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0093.png
9. MAJ 2025
Kompensationsberegningen i sager om tvangsakkorder vil ske efter samme metode som i sager, hvor
kunden ikke har været under bobehandling. Det betyder konkret, at alle betalinger, som kunden har
foretaget til banken, efter kunden har foretaget overbetaling, vil indgå ubeskåret i beregningen af
kompensationsbeløbet, hvis overbetalingen begyndte før rekonstruktionens indledning.
Banken vil i øvrigt for tvangsakkorder anvende samme tilgang som ved gældssaneringer, jf. ovenfor,
afsnit 4.1.4, idet den fastsatte akkorddividende og tidspunktet for rekonstruktionens indledning træder
i stedet for de tilsvarende datapunkter i sager om gældssanering. Banken har fundet de relevante data i
sagerne ved gennemgang af fysiske arkivalier, opslag i Statstidende samt gennemgang af
sagskommentarer mv. Banken anvender derfor i disse sager som udgangspunkt præcise datapunkter, og
ikke som i sagerne om gældssanering datapunkter, som ofte ikke er korrekte, jf. ovenfor, afsnit 4.1.5.
4.5.4
Identifikation og afgrænsning af sager
På baggrund af bankens redegørelse for udsøgning af de sager, hvor der er gennemført en tvangsakkord
ved en dansk skifteret, er det vores vurdering, at banken ud fra de muligheder for udsøgning som
foreligger, med en høj grad af sandsynlighed har identificeret de relevante sager.
4.5.5
Bankens validering af kompensationsberegningen
Bankens kompensationsberegning af kunder i bosagssegmentet ”Tvangsakkorder” vil ske ud fra en
individuel gennemgang af kundens konti (inddrivelsessystemet DCS) og krav (inddrivelsessystemet PF),
og beregningen vil blive underlagt den kvalitetskontrol, som banken sædvanligvis anvender for individuel
gennemgang. På denne baggrund har vi ingen bemærkninger til bankens plan for validering af
kompensationsberegningen.
4.5.6
4.5.6.1
Forberedelse og gennemførelse af kompensationsudbetalingen
Kommunikation og plan for eksekvering
Banken har som beskrevet ovenfor besluttet, at den rette kompensationsmodtager i sager om
tvangsakkord er bankens egen kunde. Vi har ikke set eksempler på brevskabeloner, men vi lægger til
grund, at bankens kompensationsbreve vil indeholde fyldestgørende information om, hvordan
kompensationen er beregnet, ligesom vi lægger til grund, at kunden vil kunne se de oplysninger, som
banken har anvendt i beregningen, herunder den anvendte dividendeprocent og indledningsdatoen.
Side 93 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0094.png
9. MAJ 2025
4.6
4.6.1
Likvidationer
Introduktion til segmentet
Banken behandler sager om likvidation og tvangsmæssig opløsning af selskaber som et særskilt segment
af bosager. Segmentet omfatter sager, hvor bankens kunde var en juridisk person, som enten har været
i frivillig likvidation eller tvungen likvidation (tvangsopløsning), hvorved kunden som juridisk enhed er
endeligt opløst.
Fejlene i bankens gældsinddrivelse kan for disse juridiske personer dels have bevirket, at kunden har
betalt mere end gælden til banken forud for likvidationsprocessens iværksættelse, dels at banken i
forbindelse med likvidationen kan have anmeldt et for højt krav, som er blevet betalt via likvidator.
Banken har identificeret 126 kunder, som har foretaget betaling i et af inddrivelsessystemerne DCS og
PF, og som indgår i dette segment. Banken har vurderet, at 52 af disse kunder har krav på kompensation
i anledning af overopkrævning i disse inddrivelsessystemer samt – for 39 kunder ud af de 52 kunder –
tillige fra bankens Helios-projekt eller Nordania. Yderligere har banken vurderet, at 1.199 kunder, som
ikke har været registreret i bankens inddrivelsessystemer DCS og PF, har krav på kompensation fra
bankens Helios-projekt eller Nordania. Samlet har banken således foreløbig identificeret 1.251 kunder,
som er omfattet af segmentet likvidationer, og som har krav på kompensation.
Om færdiggørelsesgraden i relation til bankens beregning og udbetaling af kompensation til kunderne i
segmentet henvises til afsnit 3.1.3 ovenfor.
4.6.2
4.6.2.1
Specifikke juridiske og metodemæssige valg
Hvem skal modtage kompensationen
For så vidt angår selskaber, hvor likvidationen eller tvangsopløsningen ikke er afsluttet, vil banken
udbetale kompensationsbeløbet til likvidator med henblik på dennes videre håndtering.
For så vidt angår selskaber, hvor likvidationen eller tvangsopløsningen er afsluttet, herunder selskaber,
hvor likvidationen er afsluttet ved betalingserklæring, jf. selskabslovens § 216, og tvangsopløsninger, der
er afsluttet efter en analogi af konkurslovens § 143, vil banken rette henvendelse til skifteretten med
henblik på, at skifteretten kan tage stilling til, om kompensationsbeløbet skal betales til statskassen,
eller om der skal ske en genoptagelse af bobehandlingen, og – i givet fald – om dette skal ske ved udpegelse
Side 94 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0095.png
9. MAJ 2025
af en likvidator eller en kurator. Banken vil betale kompensationsbeløbet til statskassen, likvidator eller
kurator alt efter, hvad skifteretten beslutter.
Vi er enige i bankens tilgang til spørgsmålet om, hvem der skal modtage kompensationen i dette
bosagssegment.
4.6.2.2
Ingen beløbsgrænse for udbetaling af kompensation
Af bankens redegørelse af 1. oktober 2024 om bosagerne fremgik, at banken havde besluttet, at der skulle
gælde en mindstebeløbsgrænse på kr. 15.000,- i forhold til udbetaling af en eventuel kompensation til
likvidationer, der er afsluttede.
Ligesom tilfældet er for juridiske personers konkursboer, jf. herom afsnit 4.3.2.2, har banken imidlertid
i foråret 2025 besluttet, at der alligevel ikke skal gælde en mindstebeløbsgrænse for udbetaling af
kompensation til likvidationer.
Bankens beslutning indebærer, at banken i alle sager om likvidationer, der er afsluttede, hvor banken
har opgjort et kompensationsbeløb i likvidationsboets favør, vil rette henvendelse til skifteretten med
henblik på, at skifteretten kan træffe beslutning om, hvorvidt der skal ske reassumption af
likvidationsboets behandling, jf. selskabslovens § 235.
Vi er enige i bankens beslutning om ikke at anvende en minimumsbeløbsgrænse ved udbetaling af
kompensation til afsluttede likvidationsboer.
4.6.3
Identifikation af sager og afgrænsning
På baggrund af bankens redegørelse for udsøgning af de sager, hvor en dansk juridisk person er ophørt
ved likvidation, er det vores vurdering, at banken, ud fra de muligheder for udsøgning som foreligger,
med en høj grad af sandsynlighed har identificeret de relevante sager.
Vi har på nuværende tidspunkt ikke indsigt i, hvordan banken vil udsøge og håndtere sager om
likvidation af udenlandske kunder. Vi har heller ikke set, at der foreligger en plan for udsøgning af
interessentskaber og kommanditselskaber, som omfattes af dette segment. Vi antager baseret på
drøftelser med banken, at der vil være tale om meget få sager af denne type, og vi foretager os derfor ikke
yderligere i denne anledning.
Side 95 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0096.png
9. MAJ 2025
4.6.4
Beregning af kompensation
Banken vil for sager i dette segment anvende de almindelige modeller for kompensationsberegning, dog
med enkelte tilpasninger af teknisk karakter. Kompensationen omfatter tidskompensation efter samme
retningslinjer som i de øvrige bosager, jf. ovenfor afsnit 3.3.3.
Vi har ikke bemærkninger til bankens redegørelse for det datagrundlag, som banken anvender til
kompensationsberegningen
4.6.4.1
Særligt om skattekompensation
Banken vil ikke i forbindelse med kompensationsberegningen beregne en skattekompensation, idet
banken ikke mener, at den kan fastslå, om kompensationen vil blive beskattet i boet. I stedet vil banken
ved udbetaling gøre opmærksom på, at der kan ansøges om selvstændig skattekompensation, hvis det
overfor banken dokumenteres, at kompensationsbeløbet bliver beskattet.
4.6.5
Bankens validering af kompensationsberegning
For så vidt angår kompensation angående fejl i bankens inddrivelsessystemer DCS og PF, har banken på
tidspunktet
for
aflæggelse
af
denne
rapport
ikke
afsluttet
arbejdet
med
at
fastlægge
kompensationsniveauet i de sager, som omfattes af dette segment, herunder arbejdet med udtagning og
gennemgang af stikprøver samt beregning, vurdering og validering af risikoen for underkompensation
baseret herpå.
Bankens opgørelse af den observerede risiko for underkompensation følger den samme metode, som er
beskrevet i rapport nr. 4, afsnit 5.5, for konti i DCS, og i rapport nr. 5, afsnit 5.5. for krav håndteret i PF.
Banken har målt den samlede risiko for underkompensation i inddrivelsessystemet DCS til 2,6 %, mens
der endnu ikke er foretaget stikprøver og beregnet risiko for underkompensation for så vidt angår krav i
inddrivelsessystemet PF.
Om vores bemærkninger til bankens proces for håndtering af risikoen for underkompensation henvises
til afsnit 3.4 ovenfor.
Side 96 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0097.png
9. MAJ 2025
4.6.6
Forberedelse og gennemførelse af kompensationsbetalingen
Banken har kun overfladisk beskrevet dens plan for eksekvering af udbetaling af kompensation for sager
i dette segment, men banken forudsætter grundlæggende, at banken i de enkelte sager vil rette
henvendelse til skifteretterne, og at skiftetterne herefter vil beslutte, om boet skal genoptages, samt i
givet fald udpege en likvidator med ansvaret herfor. Kommunikation om kompensationsberegningen og
udbetaling vil herefter ske til den udpegede likvidator.
Vi har ikke set eksempler på de breve, som banken vil anvende i forbindelse med udbetaling, men vi
lægger til grund, at brevene vil indeholde fyldestgørende information om, hvordan kompensationsbeløbet
er beregnet, ligesom brevene vil indeholde vejledning om muligheden for at ansøge om
skattekompensation.
Der henvises endelig til afsnit 3.3.4 ovenfor om omkostninger i forbindelse med genoptagelse af
likvidationssagen samt afsnit 4.6.2.2 ovenfor om muligheden for, at skifteretten vil forlange en
sikkerhedsstillelse herfor.
4.7
4.7.1
Blandede sager
Introduktion til segmentet
Banken behandler som et særskilt segment de sager, som omfatter kunder, der har været undergivet
flere forskellige typer af bobehandling i den periode, hvor de havde gæld til banken. Segmentet omfatter
også sager om konti eller krav med flere debitorer, og hvor mindst én af debitorerne har været omfattet
af to typer af bobehandling, eller hvor hver af debitorerne har været omfattet af forskellige typer af
bobehandling.
Segmentet omfatter kunder, konti og krav, som har været undergivet mange forskellige kombinationer
af bobehandling, men en række kombinationer er mest fremtrædende, og hvilke kombinationer, som
forekommer hyppigst, afhænger blandt andet af, om kunden er en fysisk eller en juridisk person. For
fysiske personer forekommer der f.eks. ofte sager, hvor en kunde først har været omfattet af
insolvensbehandling, og hvor kunden senere er død og har været omfattet af dødsbobehandling. Der
forekommer også mange sager om fysiske personer, som har været under konkursbehandling, og hvor
kunderne i forbindelse hermed har fået gældssanering.
Banken har oplyst, at den samlet for DCS og PF har identificeret 14 forskellige kombinationer af
bosagstyper, som en kunde har været omfattet af, og 17 forskellige kombinationer af bobehandling, som
Side 97 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0098.png
9. MAJ 2025
en konto eller et krav hos forskellige kunder har været omfattet af. Af de forskellige kombinationer af
bosagstyper udgør 95 % af det samlede antal blandede sager én af følgende kombinationer:
i)
ii)
iii)
Gældssanering og efterfølgende dødsbobehandling
Konkurs og efterfølgende gældssanering
Konkurs og efterfølgende dødsbobehandling
Banken har identificeret 4.407 kunder, som har foretaget betaling i et af inddrivelsessystemerne DCS og
PF, og som indgår i dette segment. Banken har foreløbig vurderet, at 2.514 af disse kunder har krav på
kompensation i anledning af overopkrævning i disse inddrivelsessystemer samt – for 885 kunder ud af
de 2.514 kunder – tillige fra bankens Helios-projekt eller Nordania. Yderligere har banken vurderet, at 8
kunder, som ikke har været registreret i bankens inddrivelsessystemer DCS og PF, har krav på
kompensation fra bankens Helios-projekt eller Nordania. Samlet har banken således foreløbig
identificeret 2.522 kunder, som er omfattet af segmentet blandede sager, og som har krav på
kompensation.
Som det fremgår nedenfor, afsnit 4.7.2.5, forventer banken at anvende en mindstegrænse for udbetaling
af kompensationsbeløb på de af sagerne, hvor kunden har været en fysisk person og den sidste
bobehandling har været en dødsbobehandling (hvor der anvendes en beløbsgrænse på kr. 500,-). Banken
har foreløbig anslået, at kompensationsbeløb til samlet 173 kunder i segmentet blandede sager vil falde
for denne beløbsgrænse.
Banken er ikke på nuværende tidspunkt klar til at udbetale kompensation til nogen af kunderne i dette
segment, da samtlige kunder afventer yderligere behandling i banken, jf. om Kategori IV-sagerne i afsnit
3.1.3 ovenfor.
4.7.2
4.7.2.1
Kompensationstilgang og specifikke juridiske og metodemæssige valg
Beregning af kompensation
Banken har i forbindelse med vores undersøgelse oplyst, at den i sager, som indgår i bosagssegmentet
”blandede sager”, jf. afsnit 4.7, vil anvende de samme principper, som den har anvendt i forbindelse med
kompensationsberegningen i de øvrige bosagssegmenter. Bankens tilgang indebærer, at den vil
”sammenkoble” de kompensationstilgange, som den anvender for hver af de bosagssegmenter, der indgår
i en given sag. Banken anfører, at det sker ved, at banken identificerer de bosagssegmenter, som kunden
er omfattet af, og at banken derefter beregner kompensationen for hele kundens inkassoforløb med
udgangspunkt i de enkelte segmenters kompensationstilgange. Hvordan dette konkret vil ske, er ikke
Side 98 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0099.png
9. MAJ 2025
beskrevet i detaljer for os, men banken har redegjort for de overordnede principper, som banken vil
benytte ved beregningen, når kunden har været omfattet af flere former for bobehandling. Disse
principper svarer til principperne, som banken i øvrigt benytter i de enkelte segmenter.
Bosagssegmentet ”blandede sager” er, som beskrevet i afsnit 4.7.1 ovenfor, kendetegnet ved, at tre
delsegmenter (hhv. (i) kombinationen af gældssanering og dødsbo, (ii) kombinationen af konkursbo (fysisk
person) og gældssanering, og (iii) konkursbo (fysisk person) og dødsbo) dækker ca. 95 % af sagerne i
bosagssegmentet. For disse delsegmenter har banken oplyst, at den – bortset fra enkeltsager, der tages
ud til individuel eller manuel genberegning – vil anvende en modelberegnet kompensationsberegning.
Banken har i den forbindelse oplyst, at bankens juridiske afdeling har været og vil blive inddraget i
arbejdet med henblik på at sikre, at modelberegningen samt de skriftlige retningslinjer, som danner
grundlag for bankens stikprøver og validering af modelberegningen, tager højde for eventuelle særlige
forhold, der kendetegner den konkrete kombination af bosagstyper, f.eks. reglen om, at renter i en
gældssanering bortfalder helt tilbage fra konkurstidspunktet i sager, hvor gældssanering indledes efter
konkurs, jf. konkurslovens § 200, stk. 2.
Den resterende del af bosagssegmentet ”blandede sager” (anslået ca. 5 % af sagerne) dækker en række
forskellige kombinationer af to eller tre forskellige typer af bosager. Banken har herom oplyst, at
kompensationsberegningen i disse sager vil ske som en individuel genberegning, og at bankens juridiske
afdeling har været og vil blive inddraget i arbejdet med henblik på at sikre, at beregningen tager højde
for eventuelle særregler, der har betydning for denne.
Banken har yderligere oplyst, at såvel stikprøver og beregninger foretaget via individuel genberegning
vil blive underlagt bankens sædvanlige kvalitetskontrol.
Den af banken udarbejdede overordnede beskrivelse af beregningsmetoden og de få eksempler, vi har set,
giver os ikke mulighed for i enhver henseende at bekræfte, at beregningerne vil blive foretaget korrekt
og i overensstemmelse med bankens juridiske forpligtelser over for kunderne i dette segment. De
generelle principper, som banken har beskrevet, at den vil anvende i segmentet ”blandede sager”, og den
af banken beskrevne tilgang i relation til hhv. modelberegning og individuel genberegning, herunder den
påtænkte kvalitetssikring af beregningerne, giver os imidlertid ikke anledning til særskilte
bemærkninger. For en god ordens skyld bemærker vi dog, at vores bemærkninger til bankens planlagte
håndtering af de øvrige bosagssegmenter tillige er relevante for kunder i segmentet ”blandede sager”.
Side 99 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0100.png
9. MAJ 2025
4.7.2.2
Hvem skal modtage kompensation
Banken har fastlagt nogle overordnede principper for, hvem som skal modtage kompensationen, når en
kundes sag har været omfattet af to eller flere typer af bobehandling.
Hvis kunden alene har været omfattet af de typer af bobehandling, hvor kompensationen udbetales til
kunden selv, dvs. gældssanering, fysiske personers konkurser og tvangsakkorder, vil dette fortsat gøre
sig gældende i en sag omfattet af segmentet ”blandede sager”.
For så vidt angår kunder, der har været omfattet af segmenterne juridiske personers konkurs,
dødsbobehandling og likvidation, vil banken som beskrevet ovenfor, afsnit 4.3.2.1., 4.4.3.1 og 4.6.2.1, rette
henvendelse til skifteretten for at fastslå, hvem som skal modtage kompensationen.
I sager, hvor kunden har været omfattet af to eller flere typer af bobehandling på tværs af ovennævnte
typer af sager, oplyser banken, at den agter at udbetale kompensation for en eventuel overbetaling til
den eller de modtagere, som med udgangspunkt i den seneste type af bobehandling er rette modtagere af
kompensationen. Hvis kunden f.eks. har betalt for meget i forbindelse med en gældssanering, og kunden
efterfølgende er død, vil kompensationen altså blive udbetalt til kundens arvinger/dødsboet.
Vi henviser i forhold til ovenstående til vores bemærkning ovenfor, afsnit 4.2.2.1, om fysiske personers
konkurs, hvor vi redegør for, at vi mener, at kompensationen i dette segment skal udbetales til
konkursboet, i hvert fald hvis bankens overopkrævning er sket før kundens konkurs eller i forbindelse
med udbetaling af dividende fra boet. Dette vil efter vores opfattelse også kunne gøre sig gældende i sager,
hvor kunden efterfølgende er død, og hvor kunden derfor har været omfattet af dødsbobehandling. I disse
sager mener vi således heller ikke, at kundens arvinger i alle tilfælde vil være de rette modtagere af
kompensationen.
4.7.2.3
Særligt om skattekompensation
Som vi har redegjort for ovenfor, afsnit 3.3.2, afhænger spørgsmålet om, hvorvidt der ydes
skattekompensation af, hvilken type af bobehandling en kundes sag har været omfattet af.
Banken har i forhold til de blandede sager generelt oplyst, at den skattemæssige behandling i disse sager
vil følge samme principper som dem, der gælder for de enkelte typer af bobehandling, men banken har
ikke vist os, hvordan dette konkret kommer til udtryk ved beregningen af en kompensation på tværs af
flere bobehandlingstyper, jf. ovenfor, afsnit 4.7.2.1.
Side 100 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0101.png
9. MAJ 2025
Banken har dog generelt redegjort for, at hvis den er i tvivl om, hvorvidt kompensationsbeløbet vil blive
omfattet af beskatning, vil skattekompensation ikke blive indeholdt i kompensationen, og banken vil i
stedet vejlede kompensationsmodtageren om muligheden for at søge skatten dækket, hvis det
dokumenteres, at en skattepligt er indtrådt.
4.7.2.4
Tidskompensation
Vores generelle bemærkninger vedrørende bankens beregning af tidskompensation fremgår ovenfor,
afsnit 3.3.3.
Banken har i forhold til de blandede sager generelt oplyst, at den vil beregne tidskompensation efter
samme retningslinjer, som gælder i forbindelse med de enkelte segmenter. Vi henviser i den forbindelse
til vores bemærkninger om tidskompensation i afsnit 3.3.3 ovenfor.
4.7.2.5
Mindstebeløbsgrænse for udbetaling af kompensation
Banken har oplyst, at den i de blandede sager også vil anvende mindstebeløbsgrænsen på kr. 500,- for
udbetaling af kompensation i dødsbosager, jf. afsnit 4.4.3.4 ovenfor, i blandede sager, hvor kunden er en
fysisk person, der har været omfattet af en dødsbobehandling.
Vi henviser til afsnit 4.4.3.4 ovenfor for vores bemærkninger til bankens anvendelse af denne
beløbsgrænse.
4.7.3
Identifikation af sager og afgrænsning
Vi har gennemgået bankens metoder til identifikation af de sager, som indgår i de enkelte
bosagssegmenter, jf. ovenfor afsnit 4.1.3, afsnit 4.2.3, afsnit 4.3.3, afsnit 4.4.4, afsnit 4.5.4 og afsnit 4.6.3.
Banken har sammenholdt de kunde-, konti -og kravslister, som denne proces har resulteret i, hvilket har
dannet grundlag for identifikation af kunder, konti og krav, som indgår i segmentet ”blandede sager”. Vi
har ikke særskilte bemærkninger hertil.
4.7.4
Banken
Validering af kompensationsberegningen
har
på
tidspunktet
for
aflæggelse
af
denne
rapport
ikke
fastlagt
det
endelige
kompensationsniveau, idet banken ikke har tilendebragt udtagning at stikprøver og beregning af risikoen
for underkompensation baseret herpå. Om vores bemærkninger til bankens proces for håndtering af
risikoen for underkompensation henvises til afsnit 3.4 ovenfor.
Side 101 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0102.png
9. MAJ 2025
Banken har oplyst, at dens validering ved brug af stikprøver vil tage udgangspunkt i de mest
forekommende type-kombinationer, og at disse kombinationer tegner sig for 95 % af alle de blandede
sager. Vi kan ikke vurdere, om denne tilgang vil sikre mod underkompensation, ligesom vi ikke kan
vurdere, om særlige forhold tilsiger, at visse kombinationer af sager i særlig grad repræsenteres i
stikprøven. Vi har således vanskeligt ved at forholde os yderligere til, hvordan valideringen skal
gennemføres, før vi har opnået indsigt i, hvordan banken i de blandede sager anvender
kompensationsprincipperne i kombination med hinanden, jf. ovenfor, afsnit 4.7.2.1.
4.8
4.8.1
Bankens håndtering af større erhvervssager
Introduktion til segmentet
Banken har besluttet, at en række større erhvervssager ikke skal behandles med udgangspunkt i de
modeller, som banken anvender i resten af Olympia-programmet. Sagerne adskiller sig på en række
punkter fra de sager, som i øvrigt er omfattet af gældssagen.
Der er således ofte tale om større sager, hvor kunderne har drevet erhvervsvirksomhed, og sagerne har i
højere grad end andre sager i Olympia-programmet været håndteret i manuelle processer. Sagerne har
derfor ikke samme forløb i bankens inddrivelsessystemer som forbrugersagerne eller de mindre
erhvervssager, og banken har vurderet, at det ikke i alle tilfælde ville være muligt at anvende de
udviklede kompensationsmodeller i sagerne, herunder fordi inddrivelsessystemet DCS ikke som i de
”almindelige” sager er blevet anvendt til selve sagsbehandlingen. Ofte er den reelle bogføring sket
manuelt ved siden af DCS, og sagerne præges ofte af større omposteringer, kontoflyt, sammenlægninger
og aftalte eller tvungne modregninger. Anvendelse af datagrundlaget i DCS ville derfor ikke give
retvisende resultater, og banken bruger som grundlag for den manuelle genberegning derfor saldoen i
bankens almindelige banksystem (FEBOS) på tidspunktet, da sagen overgik til inkasso.
Banken har på baggrund af ovenstående overordnet besluttet, at banken vil undersøge sagerne for fejl
ved en manuel gennemgang og genberegning af disse, og at banken på dette grundlag vil fastslå, om
kunderne samlet set har overbetalt til hhv. banken (for så vidt angår konti i DCS) eller Realkredit
Danmark (for så vidt angår krav i PF).
De større erhvervssager er ikke alle sammen bosager, men sagerne behandles i denne rapport, fordi en
betydelig andel af sagerne har været omfattet af bobehandling (konkurs), og fordi en forståelse af bankens
proces for gennemgang af disse sager således har betydning for bosagssegmenterne ovenfor.
Side 102 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0103.png
9. MAJ 2025
Banken har behandlet i alt 4.400 sager i segmentet. Afgørende for, om sagerne er behandlet i den
”almindelige del” af Olympia-programmet eller som en større erhvervssag, er, om sagen oprindeligt har
været behandlet / håndteret i bankens insolvens-afdeling. Der foreligger ikke entydige kriterier for,
hvornår dette er tilfældet, men sagerne omfatter ofte tilfælde, hvor ejerskabsstrukturen, sikkerhederne,
antallet af konti / krav og de involverede bankprodukter afviger fra det, som er normalt i forbrugersager.
Sagerne kan f.eks. omfatte krav baseret på garantirammer eller kreditter ført i fremmed valuta mv.
Sagerne afviger derfor væsentligt fra den gruppe af erhvervssager, som vi behandlede i vores rapport nr.
5 af 9. februar 2024, afsnit 4.2.
4.8.2
Bankens kompensationstilgang for segmentet
Som beskrevet indledningsvist foretager banken i de større erhvervssager en manuel gennemgang og
genberegning af sagerne, og banken fastslår på dette grundlag, om kunderne har foretaget overbetaling
til banken, jf. dog nedenfor om krav i systemet PF.
Genberegningen sker på kundeniveau, hvilket betyder, at banken foretager en beregning konto for konto,
og at banken ikke yder kompensation for overbetaling, medmindre kunden på tværs af de omfattede konti
har betalt mere end den samlede gæld til banken. Det vil sige, at en overbetaling på én konto i dette
segment kan være anvendt til udligning af en resterende gæld på en anden konto. Det er vores vurdering,
at banken er berettiget hertil, og vi har ikke særskilte bemærkninger til den af banken beskrevne
anvendelse af modregning i den forbindelse. Banken er i den forbindelse opmærksom på, at modregning
forudsætter, at der er gensidighed herunder således at krav i PF, som inddrives af banken på vegne
Realkredit Danmark som kreditor, ikke kan dækkes med kompensation for overbetaling, som skal
udbetales af banken.
For krav i inddrivelsessystemet PF gælder også for de større erhvervssager, at en eventuel
overopkrævning beregnes ved anvendelse af den modelbaserede beregningsmetode, som vi har beskrevet
i vores rapport nr. 5 af 9. februar 2024, afsnit 5. Banken har endnu ikke afklaret, hvor stor en andel af
de 4.400 sager, der er registreret med krav i PF og hvor der er krav på kompensation for overbetaling i
PF. Beregning af eventuel kompensation til dette segment i PF vil vi behandle i vores kommende rapport
om Olympia-programmet.
Banken har oplyst, at banken også for de større erhvervssager vil aggregere kompensationsbeløb beregnet
for en kundes krav i inddrivelsessystemet PF med de kompensationsbeløb, der er beregnet vedrørende
inddrivelsessystemet DCS, og banken vil kun kontakte skifteretterne, hvis kompensationsbeløbet
overstiger kr. 15.000,- i tilfælde, hvor sagen vedrører en juridisk persons afsluttede konkursbo eller
likvidation. I den sammenhæng henviser vi til vores bemærkninger om bankens anvendelse af en sådan
Side 103 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0104.png
9. MAJ 2025
mindstegrænse for udbetaling af kompensation, for så vidt angår afsluttede konkursboer (juridiske
personer), jf. afsnit 4.3.2.2 ovenfor, og afsluttede likvidationer, jf. afsnit 4.6.2.2 ovenfor.
4.8.3
4.8.3.1
Bankens beregning og validering af kompensationen
Frasortering af sager (forældelse mv.)
Banken har redegjort for, at banken i forhold til de ca. 4.400 sager som indgår i dette segment, har
frasorteret omkring 1.800 sager, for hvilke banken har konkluderet, at kunden ikke kan have krav på
kompensation som følge af en overbetaling.
De frasorterede sager omfatter 232 fejloprettede sager; 527 sager, hvor kunden ikke har foretaget
betalinger; 611 aktive sager (hvor bankens krav korrigeres, hvilket vi vil behandle som led i vores rapport
om Olympia-programmet) og 39 sager oprettet efter implementeringen af bankens pauselogik (hvilke
sager vi tillige vil behandle i vores rapport om Olympia-programmet).
Yderligere i alt 353 sager frasorteres af banken, fordi banken mener at kunne fastslå, at kundernes krav
mod banken i anledning af en eventuel overbetaling med sikkerhed er forældede, herunder fordi sagerne
er lukket mere end 10 år før 19. juni 2020. Banken har oplyst, at denne dato er valgt, fordi banken den
19. juni 2020 offentliggjorde information vedr. kompensation relateret til gældssagen på forsiden af
Danske Banks hjemmeside samt mere detaljeret information på en underside.
Som beskrevet i vores tidligere rapporter har banken i flere tilfælde efter gældssagens start erklæret, at
banken ikke ville påberåbe sig forældelse i forhold til kundernes eventuelle krav på tilbagebetaling som
følge af overbetaling til banken. Banken har i forhold til de 353 frasorterede sager vurderet, at bankens
tilkendegivelse ikke er bindende for banken i den forstand, at den er til hinder for, at banken undlader
at beregne og udbetale kompensation i sagerne.
Banken har anført en række argumenter til støtte for, at banken ikke er juridisk forpligtet til at beregne
og udbetale kompensation i sagerne. Argumenterne omfatter blandt andet:
at
bankens tilkendegivelse om ikke at påberåbe sig forældelse hele tiden har været forbundet
med det forbehold, at banken alene ville kompensere kunderne, i det omfang det var muligt
under hensyntagen til de data, som banken er i besiddelse af, og at banken for at kunne
foretage en genberegning i disse sager, netop har behov for præcise data, som den i vidt
omfang ikke har,
Side 104 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0105.png
9. MAJ 2025
at
bankens kunder i disse sager ikke er forbrugere, men erhvervsdrivende, og at de til banken
meddelte påbud i vidt omfang angår forbrugeres rettigheder, og ikke erhvervsdrivendes,
og
at
en meget stor del af de pågældende kunder (ca. 270) er kapitalselskaber, som var endeligt
opløst (dvs. at f.eks. konkursbehandling var afsluttet), da banken offentligt tilkendegav, at
den ikke ville påberåbe sig reglerne om forældelse, og at selskaberne derfor ikke kan have
støttet ret på tilkendegivelsen.
Vi har ikke grundlag for at betvivle bankens tilkendegivelse om, at en manuel genberegning af sagerne
ikke er mulig eller forbundet med stor usikkerhed, fordi banken ikke er i besiddelse af sikre data, som
muliggør beregningen, men bemærker, at vi ikke har foretaget nogen egentlig undersøgelse heraf. Vi
noterer, at det er bankens egen vurdering, at kravene var utvivlsomt forældede (dvs. omfattet af den 10-
årige absolutte forældelsesfrist), da banken første gang offentligt udmeldte, at den ikke ville påberåbe sig
forældelse. Vi noterer også, at der er tale om et – set i forhold til gældssagen som helhed – relativt lille
antal sager, og at en meget betydelig andel af sagerne angår selskaber, som var endeligt opløst i 2020, da
banken første gang tilkendegav, at den ikke ville påberåbe sig forældelse. Endelig bemærker vi, at
bankens beregning af kompensation i de sager, som ikke frasorteres på grund af forældelse, underbygger,
at de erhvervskunder, som er omfattet af dette segment, alene kan have lidt relativt beskedne tab som
følge af overbetaling.
Vi bemærker, at vi i denne rapport ikke tager stilling til bankens håndtering af betalinger, som
efterfølgende måtte være foretaget af kautionister eller tredjemandspantsættere, og som angår konti eller
krav for de kunder, hvis erstatningskrav banken behandler som forældede. Betalinger som er foretaget
af sådanne kautionister eller tredjemandspantsættere, vil vi behandle i forbindelse med vores rapport om
Olympia-programmet.
4.8.3.2
Den manuelle genberegning
Banken har redegjort for, at den foretager en manuel genberegning af de enkelte kunders sager.
Genberegningen foretages af bankens mest erfarne sagsbehandlere, og hver sag genberegnes af to
sagsbehandlere uafhængigt af hinanden med henblik på at sikre kvaliteten af de resultater, som opnås.
Banken har oplyst, at processen generelt har været præget af kundevenlige principper, herunder at
banken i tvivlstilfælde har tillagt valørdage til betalinger, hvis penge er flyttet internt på kundens konti
før udligning og ved fortolkningstvivl anvendt de laveste af flere mulige rentesatser i aftalegrundlaget.
Side 105 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0106.png
9. MAJ 2025
Banken har oplyst, at sagsbehandlerne imens genberegningen har stået på, løbende har fulgt Olympia-
programmets udvikling, og at dette efter bankens opfattelse sammen med genberegningens fuldt
manuelle karakter skaber en høj sikkerhed for, at banken ved genberegningen har taget højde for alle
kendte fejl. Banken har desuden – i det omfang datagrundlaget herfor var til stede – løbende sikret, at
de enkelte sager var markeret i bankens database over fejl, således at sagsbehandlerne ved
genberegningen var særligt opmærksomme på muligheden for, at sådanne fejl kunne foreligge. Vi
bemærker i den forbindelse, at vi ikke har set materiale, som godtgør, at de involverede sagsbehandlere
med sikkerhed har taget højde for alle de fejl, som banken havde konstateret i Olympia-programmet, og
at der angiveligt ikke findes noget egentligt kvalitetssikret værktøj til at sikre dette. Henset til sagernes
alder og karakter samt det forhold, at sagerne er gennemgået og genberegnet manuelt af bankens mest
erfarne sagsbehandlere, finder vi imidlertid ikke grundlag for at undersøge processen yderligere.
I forbindelse med bankens præsentation af beregningsmetoden, har banken beskrevet overfor os, at den
i vidt omfang har foretaget manuel korrektion af valørdagen for betalinger, som var registeret i bankens
systemer, herunder som følge af forsinkelser i sagsgange i banken. Vi har i den forbindelse spurgt banken,
om en tilsvarende problemstilling kan have påvirket inddrivelsen i almindelige sager i DCS, idet vi ikke
kan se, at banken har registreret en sådan fejl i programmet. Banken har i den forbindelse redegjort for
sine undersøgelser af og konklusion om, at denne problemstilling ikke gør sig gældende for almindelige
sager i inddrivelsessystemet DCS.
Banken har ved gennemgangen af de 2.536 større erhvervssager, som resterede efter de ovenfor
beskrevne frasorteringer, alene fundet 165 sager, i hvilke banken vurderer, at der samlet set er sket en
overopkrævning. Den samlede overopkrævning i de pågældende sager udgør ca. kr. 270.000,-, og i over
halvdelen af sagerne udgør det overopkrævede beløb mindre end kr. 200,-.
Kompensationsbeløbene udbetales af banken efter de principper, som gælder for de ovenfor beskrevne
typer af bobehandling, herunder således, at banken i forhold til juridiske personers konkursboer vil
henholde sig til den ovenfor afsnit 4.3.2.2 beskrevne mindstegrænse for udbetaling af kompensation på
kr. 15.000,-.
4.8.4
Kommunikation og plan for eksekvering
Vi har ikke modtaget nogen detaljeret plan for kommunikation med og udbetaling til de
kompensationsberettigede kunder, men udbetaling vil efter det oplyste følge processen for den enkelte
bosagstype, hvilket betyder, at banken i hovedparten af sagerne vil rette henvendelse til skifteretten om
kompensationsbeløbet til konkursboer, hvis beløbet overstiger den af banken anvendte beløbsgrænse, jf.
nærmere ovenfor afsnit 4.3.2.2 og afsnit 4.3.6.
Side 106 / 107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 222: Orientering om bosagsrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, fra erhvervsministeren
3021891_0107.png
9. MAJ 2025
Kontakt os:
Martin Povelsen
Partner, KPMG
Digital Risk
[email protected]
Morten Plannthin
Partner, Advokat (H), Poul Schmith
Digital Rådgivning
[email protected]
Rune Derno
Partner, Advokat (H), Poul Schmith
Digital Rådgivning
[email protected]
Side 107 / 107