ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Orienteringsnotat og samlenotater om erhvervsministerens forelæggelse i Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2025, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 214
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

8. maj 2025

2025 - 3983

katlun

Indhold

Forslag til forordning om en offentlig brugerflade, der er forbundet

til informationssystemet for det indre marked, for erklæringen om

udstationering af arbejdstagere og om ændring af forordning nr. (EU)

1024/2012 .................................................................................................. 2

Politisk drøftelse af en styrkelse af konkurrenceevnen gennem mere

skræddersyet EU-regulering af traditionelle industrier.............................. 8

Politisk drøftelse af bedre regulering med fokus på Rådets rolle ............ 11

Horisontal strategi for det indre marked .................................................. 14

Politisk drøftelse af

EU’s udbudsdirektiver

............................................. 16

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Orienteringsnotat og samlenotater om erhvervsministerens forelæggelse i Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2025, fra erhvervsministeren

2/17

Forslag til forordning om en offentlig brugerflade, der er forbundet

til informationssystemet for det indre marked, for erklæringen om

udstationering af arbejdstagere og om ændring af forordning nr.

(EU) 1024/2012

KOM (2024) 531

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

1. Resume

Kommissionen har d. 13. november 2024 fremsat et forslag til forordning

om etableringen af en frivillig fælles elektronisk erklæring til brug for ud-

stationering af medarbejdere, der er forbundet til informationssystemet for

det indre marked. Forslaget har til formål at lette virksomheders admini-

strative byrder forbundet med udstationering af medarbejdere, effektivi-

sere den nationale kontrol og lette det administrative samarbejde mellem

nationale tilsynsmyndigheder.

Vælger Danmark at tilslutte sig den frivillige e-erklæring, vil forslaget have

lovgivningsmæssige konsekvenser. Ved dansk deltagelse og bred tilslutning

i andre medlemslande skønnes forslaget samtidig at have positive statsfi-

nansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen støtter ambitionen om at reducere virksomhedernes admini-

strative byrder forbundet med udstationering af medarbejdere, samtidig

med at det eksisterende beskyttelsesniveau i Danmark skal kunne fasthol-

des. Ved evt. dansk deltagelse vil det derfor være vigtigt, at den nødvendige

information fra udenlandske tjenesteydere kan tilvejebringes med henblik

på en effektiv kontrol af overholdelsen af danske arbejdstagerrettigheder.

Forslaget er på dagsordenen til mødet i Konkurrenceevnerådet den 22. maj

med henblik på at opnå generel indstilling.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 13. november 2024 et forslag til en forord-

ning om en fælles brugerflade til brug ved erklæringer om udstationering

af medarbejdere (herefter e-erklæring). Forslaget er modtaget i dansk

sprogversion den 19. november 2024.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsområde (TEUF) og skal behandles efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure i artikel 294 TEUF. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal.

Informationssystemet for det indre marked (IMI) er et IT-system til ud-

veksling oplysninger mellem offentlige myndigheder på tværs af det indre

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Orienteringsnotat og samlenotater om erhvervsministerens forelæggelse i Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2025, fra erhvervsministeren

3/17

marked. Det har medvirket til at modernisere grænseoverskridende admi-

nistrativt samarbejde, og at det indre marked fungerer i praksis.

Forslaget er fremsat som led i opfyldelsen af Kommissionens målsætning

om at reducere byrderne forbundet med rapporteringsforpligtigelser med

25 pct. (35 pct. for SMV'er). Kommissionsformand Ursula von der Leyen

har fremført over for de nye kommissærer i deres tiltrædelsesbreve, at re-

duktionsmålet skal findes ved brug af digitale værktøjer.

I 2021 introducerede Kommissionen en elektronisk udstationeringserklæ-

ring til anvendelse ved udstationering af chauffører inden for godstransport.

Det betyder, at før en chauffør udstationeres, skal transportøren fremsende

en erklæring til værtslandet via IMI-systemet.

Forslaget er på dagsordenen til mødet i Konkurrenceevnerådet den 22. maj

med henblik på at opnå generel indstilling.

3. Formål og indhold

Forslaget lægger op til at etablere et modul i IMI med en e-erklæring, som

virksomheder kan bruge ved udstationering af medarbejdere. Det er frivil-

ligt for medlemslandene, om de vil bruge e-erklæringen eller beholde deres

nuværende nationale systemer.

Formålet med forslaget er at mindske virksomhedernes administrative byr-

der ved udstationering af medarbejdere til et andet EU-land. Det er ligele-

des Kommissionens hensigt at lette samarbejdet mellem nationale tilsyns-

myndigheder. Der eksisterer allerede et modul i IMI-systemet til anven-

delse i forbindelse med udstationering af medarbejdere. Dette modul gør

det muligt for nationale tilsynsmyndigheder at anmode om informationer

fra et andet medlemsland. F.eks. kan der anmodes om yderligere oplysnin-

ger om arbejdsvilkår eller om oplysninger om den udstationerede virksom-

hed. Ved introduktionen af den fælles e-erklæring i IMI-systemet vil det

blive muligt at samkøre de to moduler og dermed styrke kontrolmyndighe-

dernes mulighed for indhentelse af oplysninger på tværs af landegrænser.

Det vil blive mulighed for at koble systemet med eksisterende nationale

systemer.

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget vil gøre det nemmere for

medlemslandene at gennemføre inspektioner. Det skyldes, at antallet af til-

fælde med manglende overholdelse af udstationeringsreglerne vil blive re-

duceret grundet færre fejl og manglende udfyldelse i forbindelse med nati-

onale erklæringer. Hertil anføres, at de udstationerede medarbejdere bør

kunne modtage en kopi af deres erklæringer i deres europæiske digitale

identitetstegnebog. Tiltagene har til formål at øge beskyttelsen af udstatio-

nerede arbejdstagere.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Orienteringsnotat og samlenotater om erhvervsministerens forelæggelse i Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2025, fra erhvervsministeren

4/17

Forslaget fastsætter, at e-erklæringen skal indeholde oplysninger om tjene-

steudbyderen, arbejdstageren, udstationeringsopgaven, kontaktperson samt

modtageren af tjenesteydelsen. De specifikke oplysningskrav vil blive fast-

sat ved en gennemførselsretsakt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamen-

tet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippets i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, da formålet er

at oprette en flersproget elektronisk offentlige brugerflade, der kan bruges

på tværs af det indre marked. Det skal gøre det lettere for virksomheder at

udstationere på tværs af EU’s grænser og fremme en bedre og mere ensret-

tet håndhævelse af direktivet om udstationering af arbejdstagere som led i

udveksling af tjenesteydelser (96/71/EF). Kommissionen finder, at med-

lemslandene alene ikke tilstrækkeligt kan opfylde det.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

I henhold til lov om udstationering af lønmodtagere mv., jf. LBK nr. 38 af

02/01/2024 (udstationeringsloven), skal en udenlandsk virksomhed, der

udstationerer lønmodtagere til Danmark i forbindelse med levering af tje-

nesteydelser, anmelde en række oplysninger til Erhvervsstyrelsen. Oplys-

ningerne indgår i Det danske Register for Udenlandske Tjenesteydere

(RUT). Nærmere regler er fastsat i en række bekendtgørelser, bl.a. Be-

kendtgørelse om Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registret).

Efter udstationeringsloven er Arbejdstilsynet dansk forbindelseskontor, der

varetager opgaver i medfør af direktiv 96/71 om udstationering af arbejds-

tagere som led i udveksling af tjenesteydelser og direktiv 2014/67/EU af

15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71, herunder arbejde med kon-

takt med andre landes myndigheder under IMI-forordningen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Oprettelsen af en fælles e-erklæring vil i sig selv ikke have lovgivnings-

mæssige konsekvenser, idet erklæringen er frivillig. I det tilfælde at Dan-

mark ønsker at bruge den fælles e-erklæring, vil det kræve en ændring af

udstationeringsloven. I givet fald vil RUT-registret ikke nødvendigvis

skulle nedlægges, da der vil være mulighed for at koble modulet i IMI med

nationale systemer.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Orienteringsnotat og samlenotater om erhvervsministerens forelæggelse i Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2025, fra erhvervsministeren

5/17

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Der har i perioden 2019-2024 været udgifter til RUT på 39,7 mio. kr. Der

er for nuværende afsat 3 mio. kr. årligt til drift, udvikling og vedligehold,

afskrivninger og renter. Ved tilslutning til e-erklæringen vil Kommissionen

have ansvaret for udvikling, vedligehold og drift af e-erklæringen. Dan-

mark vil skulle betale for vedligehold af RUT-registeret, hvis det ved evt.

dansk tilslutning besluttes at bevare det i en eller anden form.

Erhvervsstyrelsen vil ikke have meromkostninger til administration af IMI,

idet de tilsynsførende myndigheder allerede er oprettet i systemet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvis

forslaget anvendes bredt i EU. Et dansk skøn konkretiseres, når der er mere

klarhed over de konkrete informationsforpligtigelser. Forslaget vurderes

særligt at have positive konsekvenser for de danske virksomheder, som ud-

stationerer medarbejdere til andre medlemsstater.

Hvis e-erklæringen indføres, vurderer Kommission, at den gennemsnitlige

tid, det tager at udfylde en udstationeringserklæring, kan reduceres med 73

pct. Vælger alle 27 medlemslande at tilslutte sig, anslår Kommissionen, at

de administrative omkostninger vil kunne reduceres med 81 pct. sammen-

lignet med den nuværende situation. Dette svarer til et beløb på mellem 477

og 635 mio. euro på EU-plan. Skønnet er forbundet med vis usikkerhed.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at have samfundsøkonomiske konsekvenser, afhængig

af hvorvidt Danmark eller Danmarks nabolande vælger at indføre den fæl-

les e-erklæring. I det tilfælde at Danmark vælger at indføre den fælles e-

erklæring forventes det at være nemmere at tiltrække tjenesteydere fra an-

dre EU-lande og dermed øge arbejdsudbuddet. Hvis vores nabolande som

Tyskland eller Sverige vælger at indføre den fælles e-erklæring, vil det

blive nemmere for danske virksomheder at levere deres tjeneste på tværs

af grænserne og dermed øge efterspørgslen på danske virksomheder.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslagets påvirkning af beskyttelsesniveauet vil afhænge af de konkrete

informationsforpligtigelser. Kommissionen foreslår at fastsætte de forplig-

telser i en gennemførelsesretsakt. Det er Kommissionens vurdering, at ind-

førelsen af en fælles e-erklæring vil bidrage til øget beskyttelse af udstati-

onerede medarbejderes arbejdsvilkår.

8. Høring

Meddelelsen har været sendt i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål samt EU-specialudvalget for Arbejdsmarked

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Orienteringsnotat og samlenotater om erhvervsministerens forelæggelse i Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2025, fra erhvervsministeren

6/17

og Sociale Forhold. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Arbejdsgiver-

forening og Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

DA støtter forslaget til en e-erklæring, da man finder det nuværende system

byrdefuldt for virksomhederne og forbundet med høj risiko for, at virksom-

hederne ikke overholder nationale krav og derved virker som en begræns-

ning for den fri bevægelighed. DA lægger op til, at e-erklæringen ses i sam-

menhæng med andre digitale løsninger fx ESSPASS-projektet, som skal

digitalisere A1-attesten. DA finder det vigtigt at begrænse omfanget af op-

lysningskrav, og at forslaget lægger op til at efterspørge de relevante stam-

oplysninger. Efter DA’s opfattelse bør

anvendelsen af den fælles e-erklæ-

ring ikke være frivillig, men obligatorisk.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

FH stiller sig kritisk over for forslaget og finder, at forslaget kan svække

den danske kontrol, hvis det gennemføres i Danmark. FH vil således kun

kunne støtte op om forslaget, hvis det giver plads til det danske RUT-regi-

ster. FH hæfter sig ved, at forslagets formål er at reducere oplysningskra-

vene for virksomheder, og at forslaget går imod ånden og formålet i artikel

9 i direktiv 2014/67/EU, som indeholder en åben liste af administrative

krav og nationale kontrolforanstaltninger. At der findes forskellige syste-

mer, er udtryk for det kompromis, som blev opnået med håndhævelses-

direktivet. Det er uden for skiven at ændre dette ved frivillige ordninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En gruppe lande har tilkendegivet, at man ønsker at gøre brug af den frivil-

lige fælles e-erklæring. Flere medlemslande har dog udtrykt betænkelighed

ved de opnåede effekter af en fælles e-erklæring, hvis ikke et flertal af med-

lemslandene tilslutter sig.

Der har i forhandlingerne været et blokerende mindretal i mod forslaget,

hvor medlemslande har udtrykt et behov for at øge fleksibiliteten forbundet

med oplysningskategorierne til den fælles e-erklæring samt udvide anven-

delsesområdet til at omfatte virksomheder fra tredjelande, som udstatione-

rer medarbejdere til EU.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser generelt forslag til fælles digitale løsninger velkommen

og støtter ambitionen om at reducere virksomhedernes administrative byr-

der ved udstationering af medarbejdere. Regeringen finder det vigtigt at

fastsætte klare retningslinjer for de beføjelser, der vil kunne tildeles Kom-

missionen i forbindelse med en gennemførelsesretsakt. Det er ligeledes vig-

tigt at fastholde det eksisterende beskyttelsesniveau i Danmark for udstati-

onerede arbejdstagere og kontrolmuligheder.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Orienteringsnotat og samlenotater om erhvervsministerens forelæggelse i Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2025, fra erhvervsministeren

7/17

Hvis Danmark skal deltage i en fælles e-erklæring, er det vigtigt for rege-

ringen, at systemet giver mulighed for at få de oplysninger, der kan sikre

en effektiv kontrol, af hensyn til beskyttelsen af danske arbejdstagerret-

tigheder. Regeringen finder det positivt, at den fælles løsning er frivillig.

Ambitionen for fælles digitale løsninger bør dog generelt være, at det om-

fatter alle lande.

Regeringen finder det også vigtigt, at der med den fælles e-erklæring ska-

bes et effektivt system med få byrder, der muliggør tilknytning af relevante

dokumenter digitalt. Der bør tages højde for erfaringer fra eksisterende sy-

stemer, herunder udstationeringserklæringen for vejtransport.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet

den 28. februar 2025 til forhandlingsoplæg.

Grund- og nærhedsnotat er oversendt til Folketinget Europaudvalg den 17.

december 2024.

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. november 2024

under punktet "siden sidst".

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Orienteringsnotat og samlenotater om erhvervsministerens forelæggelse i Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2025, fra erhvervsministeren

8/17

Politisk drøftelse af en styrkelse af konkurrenceevnen gennem mere

skræddersyet EU-regulering af traditionelle industrier

KOM-nr. foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resume

Der er på konkurrenceevnerådsmødet den 22. maj 2025 lagt op til en poli-

tisk drøftelse af, hvordan traditionelle industriers konkurrenceevne kan

styrkes.

Drøftelsen skal ses i lyset af de udfordringer, som traditionelle og energi-

intensive industrier i Europa aktuelt står over for bl.a. som følge af høje

energipriser, store administrative byrder samt ulige konkurrence fra tred-

jelande. Drøftelsen ved konkurrenceevnerådsmødet har ikke lovgivnings-

mæssige, økonomiske eller øvrige konsekvenser.

Regeringen støtter en målrettet indsats for at styrke den europæiske indu-

stris konkurrenceevne, herunder gennem en reduktion af de administrative

byrder for virksomheder. Regeringen finder, at den grønne omstilling er en

forudsætning for europæisk industris langsigtede konkurrenceevne, hvor-

for industripolitiske tiltag bør bidrage til at fremme industriens grønne om-

stilling.

2. Baggrund

EU’s konkurrenceevne står centralt på dagsordenen

i EU. Den geopolitiske

udvikling har understreget behovet for at styrke EU’s konkurrenceevne,

som udfordres af lavere produktivitetsvækst og teknologigab sammenlignet

med USA. En styrket europæisk produktivitetsudvikling er afgørende for

at bevare europæisk velstand og konkurrenceevne, så EU kan stå i egen ret

og styrke Europas sikkerhed.

De tidligere italienske premiereministre Enrico Letta og Mario Draghi har

i deres rapporter i 2024 fremsat en række anbefalinger til forbedring af EU's

konkurrenceevne med fokus på forbedring af innovationsevnen, lavere

energipriser, styrket resiliens samt teknologisk lederskab. Forslagene i rap-

porterne er i høj grad reflekteret i Kommissionens konkurrenceevnekom-

pas og arbejdsprogram for 2025.

Draghi-rapporten beskriver, at traditionelle og energiintensive industriers

konkurrenceevne er under pres bl.a. som følge af høje energipriser, store

administrative byrder samt ulige konkurrence fra tredjelande. En styrkelse

af europæisk industris konkurrenceevne er et centralt indsatsområde for

Kommissionen.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Orienteringsnotat og samlenotater om erhvervsministerens forelæggelse i Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2025, fra erhvervsministeren

9/17

Kommissionen offentliggjorde den 26. februar 2025 en meddelelse om en

aftale for rene industrier (Clean Industrial Deal), der skal fremme industri-

ens grønne omstilling, udbredelsen af grønne teknologier samt fremme

grønne investeringer. Europa-Kommissionen offentliggjorde dertil medde-

lelser om en industrihandlingsplan for den europæiske bilindustri den 5.

marts 2025 samt en europæisk handleplan for stål og metal den 19. marts

2025, der indeholder sektorspecifikke tiltag. Europa-Kommissionen for-

ventes endvidere at offentliggøre en kemikaliepakke i andet halvår af 2025

med fokus på kemikalieindustriens udfordringer samt et forslag til en rets-

akt om industriel dekarbonisering med fokus på energiintensive industrier.

3. Formål og indhold

På rådsmødet har det polske formandskab lagt op til politisk drøftelse af,

hvordan den traditionelle industris konkurrenceevne kan styrkes gennem

mere skræddersyet regulering.

Med udgangspunkt i tidligere drøftelser om industriel konkurrenceevne

forventes det, at drøftelsen kan omfatte målrettede tiltag til at nedbringe

energipriserne for traditionelle industrier, tiltag til at reducere de admini-

strative byrder, tiltag til at fremme efterspørgslen efter grønne europæiske

produkter, tiltag til at modvirke ulige konkurrence fra tredjelande samt styr-

ket adgang til finansiering, herunder i form af EU-støtte, national statsstøtte

og mobilisering af privat kapital.

4. Europaparlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse på rådsmødet vil ikke have lovgivningsmæssige,

statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes at bakke op om at styrke traditionelle europæi-

ske industriers konkurrenceevne. Der forventes dog divergerende holdnin-

ger blandt medlemsstaterne til, hvordan dette bedst opnås, herunder i for-

hold til tempoet i den grønne omstilling, anvendelsen af handelsdefensive

instrumenter, behovet for statsstøtte samt prioriteringen mellem sektorer.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Orienteringsnotat og samlenotater om erhvervsministerens forelæggelse i Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2025, fra erhvervsministeren

10/17

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker generelt op om, at der sættes fokus på at styrke EU’s

konkurrenceevne og ser den grønne omstilling af bl.a. industri- og energi-

sektoren som et centralt middel hertil.

Det er en prioritet for regeringen, at EU’s konkurrenceevne og produktivi-

tet styrkes, herunder ved at EU producerer det meste af sin energi selv og

ved at skabe gode betingelser for private investeringer og de rette ramme-

vilkår, ikke mindst for europæiske virksomheder.

Regeringen finder det vigtigt, at der iværksættes en omfattende forenk-

lingsøvelse for at nedbringe unødvendige byrder for virksomhederne, her-

under inden for traditionelle industrier.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Orienteringsnotat og samlenotater om erhvervsministerens forelæggelse i Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2025, fra erhvervsministeren

11/17

Politisk drøftelse af bedre regulering med fokus på Rådets rolle

KOM nr. foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resume

Der er på konkurrenceevnerådsmødet d. 22. maj 2025 lagt op til en politisk

drøftelse af bedre regulering med fokus på Rådets rolle. Drøftelsen kommer

i lyset af Kommissionens fokus på forenkling og byrdereduktion samt det

polske formandskabs fokus på øget brug af konsekvensanalyser.

Drøftelsen har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige konse-

kvenser.

Det er en central prioritet for regeringen at nedbringe byrder for erhvervs-

livet. Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionen styrker anvendelsen

af principperne for bedre regulering, og at anvendelsen af konsekvensvur-

deringer styrkes

–

både i Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Ligeledes

støtter regeringen en drøftelse om udvikling af en enklere metode for kon-

sekvensanalyser. Desuden finder regeringen det vigtigt, at lovgivning er

digitaliseringsparat.

2. Baggrund

Der er generelt stort fokus på EU-lovgivningens kvalitet bl.a. i Kommissi-

onens meddelelse om gennemførelse og forenkling fra februar 2025. Heri

understreger Kommissionen, at bedre regulering er en grundlæggende for-

udsætning for, at ny lovgivning er erhvervsvenlig fra begyndelsen. Kom-

missionen fremhæver øget og forenklet brug af konsekvensanalyser

–

både

internt og hos medlovgiverne.

Kommissionen har dertil fastsat en målsætning om, at der skal ske en re-

duktion af alle administrative byrder med 25 procent. Det svarer ifølge

Kommissionen til byrdelettelser for ca. 280 mia. kr. i 2029, samt 35 procent

for SMV’er.

Det polske formandskab har haft særligt fokus på hyppigere brug af konse-

kvensanalyser i både Kommissionen, Rådet og Parlamentet samt udviklin-

gen af en forenklet metode til konsekvensanalyser af væsentlige ændrings-

forslag, der kan anvendes til hurtigere udarbejdelse. Dette arbejde er en del

af et fælles trioformandskabsarbejde fra Polen, Danmark og Cypern om

byrdereduktion og bedre regulering.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Orienteringsnotat og samlenotater om erhvervsministerens forelæggelse i Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2025, fra erhvervsministeren

12/17

Regeringen vil tage arbejdet videre under dansk formandskab, herunder øget

brug af konsekvensanalyser i både Kommissionen og Rådet, en simplere me-

tode til konsekvensanalyser samt byrdereduktion gennem digitalisering for at

sikre mere erhvervsvenlig regulering.

3. Formål og indhold

Det forventes, at drøftelsen vil omhandle øget brug af konsekvensanalyser,

en simplere metode for konsekvensanalyser af væsentlige ændringsforslag

samt bedre regulerings-principper såsom SMV- og konkurrenceevnetjek og

eventuelt digitaliseringsparat lovgivning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser,

statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser, eller

andre konsekvenser herunder for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes bred opbakning blandt medlemsstaterne til at drøfte, hvordan

man opnår erhvervsvenlig regulering, da forenkling af EU-lovgivning og

byrdereduktion er en topprioritet blandt EU’s medlemsstater.

10. Regeringens generelle holdning

Det er en central prioritet for regeringen at nedbringe byrder for erhvervs-

livet. Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionen styrker anvendelsen

af principperne for bedre regulering, så lovgivningskvaliteten øges. Herun-

der er regeringen særligt optaget af, at anvendelsen af konsekvensvurderin-

ger styrkes

–

både i Kommissionen, Rådet og Parlamentet

–

som grundlag

for mere oplyste beslutninger. Ligeledes støtter regeringen en enklere me-

tode for konsekvensanalyser, som kan benyttes ved væsentlige ændrings-

forslag fra Rådet og Parlamentet. Regeringen finder det også vigtigt, at ny

lovgivning, der indeholder rapporteringsforpligtelser, er digitaliseringspa-

rat mhp. at forbedre virksomheders muligheder for mere effektivt at ud-

veksle virksomhedsdata på tværs af EU, hvilket vil reducere byrder for

virksomheder.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Orienteringsnotat og samlenotater om erhvervsministerens forelæggelse i Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2025, fra erhvervsministeren

13/17

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Orienteringsnotat og samlenotater om erhvervsministerens forelæggelse i Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2025, fra erhvervsministeren

14/17

Horisontal strategi for det indre marked

KOM nr. foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resume

Der er på konkurrenceevnerådsmødet den 22. maj 2025 lagt op til en præ-

sentation fra Kommissionen af den horisontale strategi for det indre mar-

ked. Strategien forventes offentliggjort af Kommissionen den 21. maj 2025.

Den horisontale indre markedsstrategi er udarbejdet efter opfordring fra

Det Europæiske Råd og Konkurrenceevnerådet og forventes at fastlægge

en strategi for nedbringelsen af byrder og barrierer i det indre marked, øge

digitaliseringen, fremme tjenesteydelser og forbedre forhold for SMV'er.

Strategien forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige, økonomiske

eller øvrige konsekvenser.

Regeringen hilser præsentationen på rådsmødet velkommen. Regeringen

støtter det overordnede formål med den horisontale indre markedsstrategi,

da regeringen finder det vigtigt både at modernisere og styrke det indre

marked og herigennem styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne.

2. Baggrund

I konklusionerne for mødet i Det Europæiske Råd fra den 23. marts 2024

samt Konkurrenceevnerådets konklusioner fra den 24. maj 2024 er Kom-

missionen blevet anmodet om at fremsætte en horisontal indre markeds-

strategi inden udgangen af juni 2025. Kommissionen har på det seneste

konkurrenceevnerådsmøde den 6. marts 2025 annonceret, at man allerede

vil præsentere den horisontale indre markedsstrategi den 21. maj 2025 og

give en præsentation af strategien på konkurrenceevnerådsmødet den 22.

maj 2025.

3. Formål og indhold

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil præsentere initiativerne

i den horisontale indre markedsstrategi. Baseret på Kommissionens hidti-

dige udmeldinger forventes det, at meddelelsen vil fastlægge en strategi for

nedbringelsen af byrder og barrierer i det indre marked øge digitaliserin-

gen, fremme tjenesteydelser og forbedre forhold for SMV'er.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, men har den 18. marts 2025 offentlig-

gjort en egen-initiativ rapport.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Orienteringsnotat og samlenotater om erhvervsministerens forelæggelse i Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2025, fra erhvervsministeren

15/17

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Strategien forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekven-

ser, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser el-

ler andre konsekvenser, herunder for beskyttelsesniveauet. De initiativer,

der bebudes i strategien, kan have lovgivningsmæssige, økonomiske eller

øvrige konsekvenser.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være generel opbakning til formålet med den hori-

sontale indre markedsstrategi.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter det overordnede formål med den horisontale indre mar-

kedsstrategi, idet regeringen finder det vigtigt både at modernisere og

styrke det indre marked og herigennem styrke europæiske virksomheders

konkurrenceevne.

Regeringen finder det vigtigt, at man sikrer effektiv håndhævelse af indre

markedsreglerne, fjerner unødige barrierer for varer og tjenesteydelser

samt reducerer administrative byrder for virksomhederne gennem digitali-

sering, automatisering og standardisering.

Regeringens holdning til de konkrete initiativer i strategien vil blive fast-

lagt, når indholdet kendes.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Orienteringsnotat og samlenotater om erhvervsministerens forelæggelse i Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2025, fra erhvervsministeren

16/17

Politisk drøftelse af EU’s

udbudsdirektiver

KOM nr. foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resume

Der er på konkurrenceevnerådsmødet den 22. maj 2025 lagt op til en poli-

tisk drøftelse af EU’s udbudsdirektiver. Formålet med drøftelsen er at be-

lyse, hvordan udbudsreglerne fremadrettet bedst kan understøtte EU’s

strategiske målsætninger som bæredygtighed, resiliens og sikkerhed. Drøf-

telsen tager afsæt i den planlagte revision af udbudsdirektiverne i 2026.

Drøftelsen har endnu ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige

konsekvenser.

Regeringen støtter drøftelsen og finder det vigtigt, at EU’s udbudsdirekti-

ver fremmer effektiv konkurrence samtidig med, at reglerne understøtter

EU’s strategiske

hensyn.

2. Baggrund

Kommissionen har i meddelelsen om et europæisk konkurrenceevnekom-

pas og i meddelelsen om aftalen for rene industrier annonceret, at der i 2026

vil blive fremlagt et forslag til

revision af EU’s udbudsdirektiver. Formålet

med revisionen er dels at forenkle og modernisere reglerne, dels at sikre, at

offentlige indkøb understøtter EU’s strategiske mål som bæredygtighed,

resiliens og sikkerhed.

Revisionen skal ses i lyset af en geopolitiske virkelighed præget af øget

usikkerhed som følge af krig i Europa, klimaforandringer, EU’s afhængig-

hed af visse tredjelande og EU’s svækkede konkurrenceevne. Revisionen

skal endvidere ses i lyset af det stigende antal strategisk orienterede ud-

budskrav i anden EU-lovgivning, fx inden for det grønne og sikkerhedspo-

litiske område.

3. Formål og indhold

Det forventes, at drøftelsen vil fokusere på, hvordan udbudsdirektiverne

kan moderniseres for at understøtte en mere konkurrencedygtig, bæredyg-

tig og modstandsdygtig europæisk økonomi. Centrale temaer inkluderer:

•

Forenkling og fleksibilitet i reglerne, særligt med henblik på at redu-

cere administrative byrder og understøtte velfungerende konkurrence.

Integration af strategiske hensyn såsom bæredygtighed, forsyningssik-

kerhed og ’køb europæisk’

Behovet for klarere samspil mellem EU’s udbudsdirektiver og sektor-

specifik udbudslovgivning.

Et centralt spørgsmål i drøftelsen forventes at være, hvordan strategiske

hensyn kan integreres i offentlige udbud uden at gå på kompromis med

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Orienteringsnotat og samlenotater om erhvervsministerens forelæggelse i Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2025, fra erhvervsministeren

17/17

konkurrence, effektivitet og administrative byrder. Skærpede krav om ek-

sempelvis præference for europæiske produkter kan på den ene side

styrke Europas sikkerhed og selvforsyning, men på den anden side be-

grænse adgangen til de mest omkostningseffektive løsninger. Samtidig

kan sådanne krav medføre øgede omkostninger og administrative byrder

for både virksomheder og ordregivende myndigheder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

funds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes overordnet at bakke op om behovet for en revi-

sion af udbudsdirektiverne. Der er dog divergerende syn på, hvordan stra-

tegiske hensyn bør integreres, hvor vidtgående forenklingsindsatsen skal

være, og hvordan man bedst balancerer strategiske hensyn. Flere lande læg-

ger vægt på øget fleksibilitet for myndigheder og støtte til egne industrier,

mens andre fokuserer på at bevare fair konkurrence og et velfungerende

indre marked.

10. Regeringens generelle holdning

Det er en prioritet for regeringen, at EU’s konkurrenceevne styrkes. Derfor

hilser regeringen drøftelsen velkommen. Regeringen finder det vigtigt, at

den kommende revision af reglerne understøtter konkurrence og et mere

velfungerende indre marked for udbud. Derfor skal den kommende revision

have fokus på at mindske byrder gennem klarere, enkle og fleksible regler.

Der er også vigtigt for regeringen, at offentlige udbud understøtter Europas

strategiske hensyn.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.